Inklusion på dagordenen: Hvor kom det fra og hvad betyder det? – samt

konkrete erfaringer fra dagtilbudsområdet

Søren Gundelach UdviklingsForumoktober 2009

UdviklingsForum• Eksempler på opgaver

• Kortlægning af efteruddannelse og kompetenceudvikling på dagtilbudsområdet. For Indenrigs- og Socialministeriet. Sammen med Niras Konsulenterne

• Evaluering af pædagogiske læreplaner for Ministeriet for Familie og Forbrug

• Kortlægning af dagtilbuddenes indsats for socialt udsatte børn - for Ministeriet for Familie og Forbrug

• Evaluering af rummelighedsprojekt i Odense Kommune• Dokumentation og indikatorer for pædagogisk kvalitet. For KL,

Indenrigs- og Socialministeriet og Finansministeriet • Model for børnemiljøvurdering - for Århus Kommune • Evaluering af Familie- og basispladser i Københavns Kommune• Modeller for pædagogisk tilsyn i dagtilbud. Odense Kommune. Århus

Kommune.• Lederkurser blandt andet i København, Høje Taastrup, Rødovre,

Århus, Skanderborg, Egedal

Min baggrund• 57 år• Børnehavepædagog (1975)• Institutionsleder (1980-1987)• Pædagogisk sekretær i fagforening (1987-1994)• Cand.pæd. (1994)• Underviser på videreuddannelsen for pædagoger (1991-1996)• Kontorchef i Århus Kommune (1996-2001) • Chefkonsulent og partner i UdviklingsForum (2001- )• Se også www.udviklingsforum.dk

Indhold1. Anerkendelse, rummelighed, inklusion

• Anerkendelse• Rummelighed• Inklusion

2. Eksempler fra praksis3. Eksempel på metode4. Grænser for inklusion, rummelighed, anerkendelse5. Mere viden, flere kompetencer, bedre organisatorisk

sammenhæng6. Spørgsmål?

Anerkendelse• Anerkendende pædagogik er ikke en metode, men

en væremåde• Tysk inspiration

• Martin Heidegger og Martin Buber - filosoffer - 'Anerkennung'

• Hegel: fra det individuelle til menneskers agerer i forhold til hinanden.

• Filosof Axel Honneth: kunststykket er at forstå og anerkende den anden og stadig have frihed til at bevare sig selv

Anerkendelse• Nordisk inspiration

• Danmark• Jesper Juul, Kempler Instituttet • Selvbestemmelse, personen i fællesskabet: Ivy Schousboe, Pernille

Hviid m.fl.• Løbende demokratisering imellem voksne og børn

• Norge: Berit Bae• Doktordisputats 'Anerkjennende pedagogik i barnehagen'• Alle har rettigheder over egne oplevelser, alle er forståelige og

agtværdige• I en anerkendende relation oplever personen selvtillid,

selvstændighed, tolerance og medmenneskelig respekt.

Anerkendelse • Inspiration fra USA

• Kulturkritikeren Christopher Lasch• Selvværd skal blive til fravær af skam. • Ikke skamme sig over, at der er ting, man ikke kan. • Acceptere sig selv som et menneske med begrænsninger.

• Anerkendelse hænger sammen med selvværd. • Anerkendelse er den pædagogiske lykkepille

• Appreciative Inquiry. Anerkendende undersøgelse • Udviklet af David Cooperrider m.fl.• Stort gennemslag i ledelse, samarbejde, organisationsudvikling• Anerkendende kommunikation• Sprogbrug og substans

Fire kendetegn for anerkendende væremåde

• Forståelse• At forstå den andens mening

og intention• Aktiv lytning• Åbenhed

• Bekræftelse• Kommunikere forståelse

tilbage • Spejling eller gentagelse• Åbne, undrende

accepterende spørgsmål

• Åbenhed• Opgivelse af kontrol• Opgivelse af styring

• Selvrefleksion og afgrænsethed• Reflekterende i forhold til egne

følelser, oplevelser og reaktioner

• Skelne mellem egne og den andens oplevelser

• Opmærksomhed på egen væremåde og evt. uønsket reaktion på denFra Berit Bae

Forskel på anerkendelse og værdsættelse

• Væsentlige forskelle mellem at anerkende og at værdsætte• Anerkendelse: At anerkende er at se den anden og den

andens følelser, som de er.• Anerkendelse, men ikke nødvendigvis accept

• Værdsættelse: at tillægge den anden positiv værdi. Ros. • Forskel på at værdsætte resultatet og at værdsætte

anstrengelsen

Efter Berit Bae

Rummelighed • En politisk vision om et samfund med plads til alle• Grundfæstet i FN erklæringer og konventioner, ‐

uanset særlige behov, køn, klasse, religion, etnicitet• Rummelig daginstitution, skole, arbejdsmarked

(diversitet)• Rumlig udvidelse af ’den normale’ praksis• Man kan være tilstede i samme rum og samme fællesskab

uden at være inkluderet: ca. 15 % på ’tålt ophold’(risiko‐børnene)Kilde: Bent Madsen

Rummelige og trange mønstre• Trange mønstre er kendetegnet ved følgende samspil:

• Oplevelsesmæssig fjernhed: den voksne fokuserer på ting ”længere fremme i et givent forløb”

• Usynkroniseret: den voksne ikke af afstemt sine handlinger i forhold til barnet

• Vurderende: den voksne bedømmer et barns udsagn/handling• Nølende modtagelse: den voksne agerer tilbageholdende• Ros, det vil sige, den voksne lukker dialogen• Ensidighed i rollefordelingen

Fra Berit Bae

Rummelige og trange mønstre• Rummelige mønstre er kendetegnet ved følgende samspil:

• Indlevelse og empati (stemmeleje, gestus, ansigtsudtryk, verbalt)• Fokuseret opmærksomhed, hvor deltagerne lytter til hinanden• Velvillig fortolkning• Tolerance• Den voksne reflekterer og er fleksibel i sin rolle, lader sig påvirke og

eventuelt afbryde• Den voksne tjekker, om hun har forstået barnet• Den voksne er villig til at gøre handlinger om igen, hvis de har vist sig

uhensigtsmæssige

Fra Berit Bae

Inklusion

• Det er centralt at være inkluderet i et fællesskab

• ”Alle børn og unge med særlige behov skal have mulighed for at deltage i fællesskaber, hvor de trives og udvikles”. Unesco. Salamanca erklæringen 1994

Inklusion• Deltagelse er en lovfæstet rettighed – medborgerskab• Fællesskaber kan udvikles lige som individer kan det• Der stræbes efter tilknytning, inddragelse og anerkendelse i

de pædagogiske miljøer • Sociale konflikter skal ikke løses ved eksklusion• Udvide og differentiere forestillinger om ’det normale’• Skoler og daginstitutioner skal afspejle social diversitet• Skabe adgang til differentierede fællesskaber• Ressourcerne skal komme til børnene – ikke omvendt

Inklusionen og støtte

• Inklusion foregår ikke automatisk, • hverken for børn med funktionsnedsættelser • eller for socialt udsatte børn • børn fra etniske minoriteter

• Inklusion kræver bevidst og systematisk pædagogisk arbejde udført af kompetent personale

Efter Bent Madsen

En inkluderende kultur • Alle føler sig velkomne• Børnene hjælper hinanden• Pædagogikken afspejler sig i hele børnegruppen• Personalet deltager i tværfagligt samarbejde• Special og almenpædagogik er integreret‐• Forældresamarbejde er højt prioriteret• Sammenhæng mellem familie og institutionsliv‐• Dialog med lokalsamfund og øvrige institutioner• Inklusion er en fælles vision for kommunalbestyrelse,

forvaltning, forældre og personaleEfter Bent Madsen

Eksempel 1: At opmuntre i stedet for at nedmuntre

• Da vi er næsten færdige med at spise siger pædagogen, at nu kan vi lige lege den

gætteleg med at finde ud af, hvad forskellige dyrs unger hedder: ”hestens unge

hedder? Ræk hånden op, og lad være med at svare, før jeg siger hvem der skal svare”.

En dreng glemmer det hele tiden. Hver gang får han venligt med en finger på læben,

hjælp til at lade være med at sige, hvad han tænker. Han er vist kun tre år, men kan

svare rigtigt hver gang. En pige rækker hånden op, da der bliver spurgt til hestens

unge. Pædagogen spørger en af de mange andre, som også har hånden oppe. Pigen

bryder i gråd. Da pædagogen spørger om fårets unge får hun chancen for at svare,

men det vil hun ikke. Jeg ville have svaret på hesten hikster hun. Legen fortsætter og

nogle runder senere spørger pædagogen igen efter hestens unge. Pigen får lov at

svare og skuldrene og hovedet hæver sig en smule, da hun svarer: føl. (Bjørg Kjær

2009)

Eksempel 2: At opmuntre i stedet for at nedmuntre

• En pige, er blevet opfordret til at smage på rødkålssalat. Hun

siger nej, men pædagogen lægger en lille klat på hendes

tallerken. Hun bryder ud i voldsom gråd. Pædagogen siger:

’det laver jeg lige om, det var en fejl’ Hun fjerner klatten igen.

Barnet smager derefter på eget initiativ med fingeren af

’resterne’ på tallerkenen og pædagogen smiler til pigen.

(Bjørg Kjær 2009)

Eksempel 3: At sætte rammer som udvider børns mulighed for at deltage

• Et par drenge fjoller rundt. Den ene med fødselsdagsflaget fra den anden stue. Pædagogen kommer og siger til drengen: Sæt du dig lige ned på bænken og vent et øjeblik. Pædagogerne er i gang med at hjælpe alle børnene med at blive klar til at gå på legepladsen. Alligevel glemmer pædagogen ikke drengen, som nu er lidt urolig på bænken. Blot 2 minutter senere siger han til drengen, at nu kan han smutte på legepladsen. Sådan gør pædagogerne mange gange - tager ting i opløbet. Der er ingen formaning eller irettesættelse at spore i pædagogens vejledning her.

(Bjørg Kjær 2009)

Eksempel 4: At hjælpe børn ind i samvær med andre børn

• De voksne har forberedt to aktiviteter. Legetøjet skal vaskes og

potteplanterne skal pottes om. De to borde er fyldt op med grej til de to

opgaver. En aktivitet på hvert bord. Inde har de voksne talt med børnene

om hvem der har lyst til at være med til det ene og det andet. Nogle

børn spørges direkte af de voksne. Andre får venligt at vide, at det nu er

tid til at de skal være med til…. På den måde er alle børn i aktivitet og

ingen børn tuller rundt uden at vide hvad de skal tage sig til eller uden at

høre til hos nogen.

Eksempel på metode: Praksisfortællinger

• Fortællinger/praksisbeskrivelser er en beskrivelse af en situation, som er vigtig for fortælleren.

• Det teoretiske prisme for tolkning er inklusion, anerkendelse, rummelighed

Se for eksempel Henning Kopart og Søren Smidt

Eksempler på spørgsmål til tolkningen • Hvad oplever barnet?• Hvilke følelser udtrykker barnet? Hvad vil barnet?• Opnår barnet det hun gerne vil? Hvordan opnår barnet det?• Hvad forhindrer at barnet opnår det hun gerne vil?• Hvordan oplever barnet de andre børn og den voksne? • Hvad er det barnet lærer og erfarer?• Er der andre tolkningsmuligheder end dem vi har været inde

på?

Eksempler på gode afsluttende spørgsmål

• Hvad kunne være gjort anderledes?• Gode ideer?• Hvad har vi lært om børns læring, inklusion, anerkendelse,

rummelighed?

Grænser for inklusion, rummelighed, anerkendelse?

• Børn fra etniske minoriteter, ”fremmed” kultur• Flygtningebørn• Børn med andet modersmål end dansk• Socialt udsatte børn

Grænser for inklusion, rummelighed, anerkendelse?

• Alle børn har ret til et inkluderende læringsmiljø• Børn med forskellige former for nedsat

funktionsevne:• For eksempel:

• Infantile autister• ADHD• Blinde• Døve• Spastisk lammelse• Downs syndrom• Fysiske handicap

Viden, kompetencer, organisation• Hele (og dele af) personalegruppen: dagplejere,

dagplejepædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, pædagoger, ledere

A. Ledelse, organisation og lederens personlige lederskabB. Pædagogiske grundsyn, teori, viden

A. AnerkendelseB. Rummelighed C. Inklusion

C. Refleksionsmetoder• For eksempel praksisfortællinger• Samarbejde med forældre på et ligeværdigt grundlag

Kilder• Bae, Berit: Det interessante i det alminnelige : en

artikkelsamling. Pedagogisk Forum, 1996.• Kjær, Bjørg: Basispladspædagogik og

institutionskultur. Om god praksis i pædagogisk arbejde med børn i psykosociale vanskeligheder i Københavns Kommune. Rapport fra et forskningsprojekt. 2009.

• Kopart, Henning og Søren Smidt: Iagttagelse og fortælling. Pædagogisk beskrivelse og iagttagelse af børn. København, Børn&Unge. 1998

• Madsen, Bent: Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund. København, Hans Reitzels Forlag. 2005