Socialtilsyn

Afrapportering af auditforløb

Auditforløb 16.1

April – maj 2016

2

Publikationen er udgivet af

Socialstyrelsen

Edisonsvej 18, 1.

5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: info@socialstyrelsen.dk

www.socialstyrelsen.dk

3

Indledning

Socialstyrelsen gennemfører i 2016 en række audits. Auditforløbene indgår i

Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres

opgavevaretagelse. Auditforløbene har fokus på socialtilsynenes faglige vurderinger

af tilbuddenes kvalitet.

På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem

socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i

socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sagsmateriale og drøftelser i

auditforløbet og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager,

ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager, der

vurderes at kunne forbedres.

Foruden anbefalingerne fremhæves nogle fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor

der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af

socialtilsynet. Fokuspunkterne kan fx inddrages i senere auditforløb eller

læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af

socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene.

Genstand for auditforløbet, der danner udgangspunkt for denne rapport, har været to

udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Hovedstaden. Begge

sager omhandler re-godkendelse af botilbud, og auditeringen af sagerne tog afsæt i

kvalitetsmodellens tema om ”Fysiske rammer” med fokus på vurderingen af

kvaliteten af de fysiske rammer på botilbud for mennesker med autisme. På

auditmødet deltog ansatte fra de to socialtilsyn. Derudover var panelet udvidet

således, at der deltog en vidensperson fra Socialstyrelsens Center for Handicap og

Psykisk Sårbarhed med særlig viden om autismeområdet. På baggrund af

nærværende auditforløb er der opstillet tre anbefalinger og to fokuspunkter.

Formål med auditforløbet

Formålet med auditforløbet er overordnet:

At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en ensartet udvikling i

praksis i socialtilsynene.

4

Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs

af socialtilsynene.

At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige

anbefalinger.

At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en

måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde

med tilsynsprocessen.

Anbefalinger

1. Borgerne i centrum.

Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at borgernes

perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Det anbefales

derudover, at socialtilsynet i tilsynsrapporten specifikt redegør for, hvordan

borgernes perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet. I

situationer, hvor det ikke har været muligt at tale med borgerne, anbefales

det, at det overvejes om andre datakilder eller metoder som fx observationer

kan anvendes til at afdække borgernes perspektiv. Hvis ovenstående ikke er

muligt anbefales det, at der redegøres for baggrunden herfor.

2. Målgruppens særlige behov.

Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse understøtter, at vurderingen

af kvaliteten af de fysiske rammer forholder sig eksplicit til den konkrete

målgruppes særlige behov. Således at det er tydeligt i vurderingen, hvordan

de fysiske rammer konkret imødekommer de særlige behov, der

kendetegner tilbuddets målgruppe.

3. Tydelige faglige begrundelser.

Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer tydelighed i

begrundelserne for socialtilsynets kvalitetsvurderinger på indikator- og

kriterieniveau, således at det tydeligt fremgår, hvilke forhold ved tilbuddets

indsats, der er lagt vægt på i vurderingen af kvaliteten. Dette gælder også i

de tilfælde, hvor en indikator bedømmes til at være i meget høj grad opfyldt,

og det har til formål at sikre øget gennemsigtighed og understøtte

tilbuddenes muligheder for refleksion og udvikling.

5

Særlige fokusområder

Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende forhold,

som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af socialtilsynet, og

som eventuelt kan blive inddraget i senere auditforløb eller i læringsgrupper:

1. Socialstyrelsen ser behov for, at der lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn

er en øget opmærksomhed på vidensbasering af socialtilsynets vurderinger. I

forhold til dette auditforløb vil det konkret sige, at socialtilsynet i tilsynspraksis

og i dialogen med tilbuddene har opmærksomhed på at inddrage viden om de

fysiske rammers betydning for borgernes udvikling og trivsel, fx viden fra

forskning eller fra tilsvarende botilbud med gode resultater for borgerne. Dette

i forhold til at afklare, hvilke forhold, der er relevante at inddrage og tillægge

betydning ved vurderingen af tilbuddets indsats. I forhold til temaet fysiske

rammer i botilbud til borgere med autisme kan det fx være viden om de

fysiske rammers indretning set i forhold til denne målgruppes behov for

skærmning eller de fysiske rammers betydning i forhold til

konfliktforebyggelse. Inddragelse af relevant viden understøtter det

vidensbaserede tilsyn og medvirker til at øge tilbuddenes viden og dermed

også til at øge kvaliteten i tilbuddet.

2. Socialstyrelsen ser behov for, at Socialtilsynet ved vurderingen af de fysiske

rammer har opmærksomhed på sammenhængen til kvalitetsmodellens

kriterium 6 og på reglerne om magtanvendelse i forhold til personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Det kan fx være i forhold til

at sikre, at tilbuddet handler i overensstemmelse med gældende regler for fx

aflåsning af døre og brug af særlige døråbnere, herunder at tilbuddet (har

procedurer, der) sikrer, at de nødvendige tilladelser er indhentet. Samt sikre

at tilbuddet løbende reflekterer over egen praksis og evaluerer, hvorvidt en

mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

Forløb og deltagere i auditforløbet

Genstand for dette auditforløb har været to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Nord

og Socialtilsyn Hovedstaden. Sagerne var udvalgt af de 2 deltagende socialtilsyn og

omhandlede begge re-godkendelser af tilbud til voksne med autisme. Auditeringen af

sagerne tog afsæt i temaet ”Fysiske rammer” og de underliggende kriterier.

6

Auditforløbet indledtes med, at deltagerne udfyldte et vurderingsskema med en

række spørgsmål, som skulle bedømmes på en skala fra i høj grad tilfredsstillende til

slet ikke tilfredsstillende/stillingtagen ikke mulig. Deltagerne vurderet/auditerede på

baggrund af skriftligt materiale i sagerne, herunder tilsynets kvalitetsvurderinger.

På auditmødet deltog i alt 5 ansatte fra de 2 socialtilsyn – alle fra tilbudsområdet:

- Fra Socialtilsyn Nord deltog 1 faglig leder og 1 tilsynskonsulent.

- Fra Socialtilsyn Hovedstaden deltog 1 faglig leder og 2 tilsynskonsulenter.

Derudover deltog som vidensperson med særlig viden om autismeområdet en

medarbejder fra Socialstyrelsens Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed.

Anbefalinger og fokusområder

I det følgende redegøres overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet.

Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en

fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund

af de gennemgående sager.

Deltagerne er til brug for dette auditforløb blevet bedt om at udpege sager, der

omhandler re-godkendelse, og hvor der har været udfordringer i forbindelse med

vurderingen af kvaliteten af de fysiske rammer. Den ene af de to sager omhandler en

ansøgning om re-godkendelse samt en ansøgning om udvidelse med en ny afdeling i

tilbuddet. Den anden sag omhandler en re-godkendelse, hvor godkendelsen blev

givet med vilkår, der blandt andet omhandler de fysiske rammer.

1. Vurdering af, hvorvidt borgerne trives i de fysiske

rammer

Auditpanelet drøftede som det første emne på auditmødet socialtilsynets vurdering af,

hvorvidt borgerne trives i de fysiske rammer.

Der var enighed i auditpanelet om vigtigheden af at inddrage borgernes eget

perspektiv i belysningen af denne indikator. Med tanke på målgruppens særlige

behov kan det med fordel undersøges forud for tilsynsbesøget, hvilke særlige

forholdsregler der kan tages, således, at det bliver muligt at tale med borgerne. Med

den rette planlægning af fx tid og sted for samtalen med borgeren, vil det i mange

7

tilfælde være muligt at tilpasse tilsynet til borgernes behov, således at deres

perspektiv kan belyses.

Men med udgangspunkt i særligt den ene af de to sager blev det også drøftet, hvori

udfordringerne kan bestå, hvis borgerne af forskellige årsager ikke er i stand til at

kommunikere med Socialtilsynet.

I den ene af sagerne havde to af beboerne et så udtalt behov for skærmning, at de

ikke var i stand til at tale med Socialtilsynet under tilsynsbesøget. Det blev derfor

drøftet, hvordan man på anden vis – eller som supplement til borgernes egne udsagn

– kan indhente oplysninger og foretage observationer til belysning af borgernes

trivsel i tilbuddets fysiske rammer. Det blev også fremført, at der bør være en

redegørelse for baggrunden herfor i de tilfælde, hvor socialtilsynet ikke har kunnet

belyse borgernes eget perspektiv.

Det blev fremført, at fx problemskabende adfærd og mange magtanvendelser i

tilbuddet kan være udtryk for, at de fysiske rammer påvirker borgernes trivsel i

negativ retning. Et højt konfliktniveau beboerne imellem kan også indikere, at de

fysiske rammer ikke tilgodeser borgernes behov for at deltage i socialt samvær på

egne præmisser – fx med mulighed for at kunne trække sig fra samværet eller

deltage fra afstand.

Observationer under tilsynsbesøget af igangværende aktiviteter og af samspillet

mellem beboere og mellem beboere og personalet kan også give relevante og

vigtige oplysninger i forhold for at vurdere, hvorvidt borgerne trives med de fysiske

rammer.

Der var enighed om, at borgernes trivsel i de fysiske rammer derudover med fordel

kan belyses gennem interview med andre kilder som fx visiterede kommuner,

pårørende, medarbejdere m.fl. Her skal der dog være en opmærksomhed på,

hvordan oplysninger om konkrete borgere kan indhentes og anvendes. I forhold til

pårørende gælder det eksempelvis, at der skal indhentes samtykke fra borgeren,

medmindre der er personlig værge.

Desuden blev det fremført, at det generelt er vigtigt med en opmærksomhed på,

hvordan oplysninger kan bruges på tværs af kvalitetsmodellen til belysning af

forskellige indikatorer og kriterier. Som nævnt vil fx oplysninger om magtanvendelser

8

i tilbuddet i nogle tilfælde have relevans for belysningen af borgernes trivsel i de

fysiske rammer

Socialstyrelsen opstiller på den baggrund følgende anbefaling:

Borgerne i centrum

Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at borgernes

perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Det anbefales

derudover, at socialtilsynet i tilsynsrapporten specifikt redegør for, hvordan

borgernes perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet. I

situationer, hvor det ikke har været muligt at tale med borgerne, anbefales

det, at det overvejes om andre datakilder eller metoder som fx observationer

kan anvendes til at afdække borgernes perspektiv. Hvis ovenstående ikke er

muligt anbefales det, at der redegøres for baggrunden herfor.

2. De fysiske rammer og faciliteter imødekommer

borgernes særlige behov

Et andet tema i drøftelsen på auditmødet var socialtilsynets vurdering af tilbuddenes

fysiske rammer set i forhold til målgruppen og målgruppens særlige behov.

I auditpanelet var der en drøftelse af nødvendigheden af at synliggøre, hvordan de

fysiske rammer konkret imødekommer målgruppens særlige behov.

For den aktuelle målgruppe af borgere med autisme blev det således fremført, at de

fysiske rammer skal imødekomme borgernes behov for at blive skærmet fra

medbeboere og andre udefrakommende stimuli. Herunder er det vigtigt, at deltagelse

i socialt samvær sker på borgernes præmisser, hvilket betyder, at de fysiske rammer

skal være indrettet således, at borgerne har mulighed for at trække sig fra samværet

eller blot følge med fra afstand.

Det blev eksempelvis drøftet, hvorvidt og under hvilke forudsætninger netop denne

målgruppe kan profitere af fælles arealer i tilbuddet. Det blev fremført, at det er vigtigt

at sikre borgernes adgang til fællesskabet i et fælles areal, men at dette stiller krav til

fællesarealets størrelse og indretning. Små fællesrum i botilbud til borgere med

9

autisme, eller snævre gange, hvor borgerne skal passere tæt forbi hinanden, kan

medføre konflikter, hvorimod større rum og bredere gange kan skabe mulighed for,

at borgerne kan færdes på arealerne uden at blive forstyrret af hinanden og dermed

virke konfliktforebyggende.

Den rumlige indretning i tilbud til borgere med autisme skal desuden tage højde for

borgernes behov for at undgå sanseforstyrrelser og således ikke blive unødigt

generet eller forstyrret af lyd, lys, farver og mønstre. For nogle borgere med autisme

vil det fx virke forstyrrende med mange ting eller ”nips” i rummene.

Øvrige beboere og medarbejdes færdsel på arealerne bør også være et fokuspunkt. I

den ene af de to sager på auditmødet blev det beskrevet, hvordan et personalerum

på tilbuddets første sal også anvendes som mødelokale for medarbejdere i flere

tilbud. Det vil fx være relevant med en opmærksomhed på, hvordan denne trafik af

mange medarbejdere evt. kan udgøre en udfordring for borgerne i tilbuddet.

Socialstyrelsen opstiller på den baggrund følgende anbefaling:

Målgruppens særlige behov.

Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse understøtter, at vurderingen af

kvaliteten af de fysiske rammer forholder sig eksplicit til den konkrete målgruppes

særlige behov. Således at det er tydeligt i vurderingen, hvordan de fysiske rammer

konkret imødekommer de særlige behov, der kendetegner tilbuddets målgruppe.

Drøftelsen giver endvidere anledning til, at Socialstyrelsen opstiller følgende

fokuspunkt:

Socialstyrelsen ser behov for, at der lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn

er en øget opmærksomhed på vidensbasering af socialtilsynets vurderinger. I

dette auditforløb vil det konkret sige, at socialtilsynet i tilsynspraksis og i

dialogen med tilbuddene har opmærksomhed på at inddrage viden om de

fysiske rammers betydning for borgernes udvikling og trivsel, fx viden fra

forskning eller fra tilsvarende botilbud med gode resultater for borgerne. Dette

i forhold til at afklare, hvilke forhold, der er relevante at inddrage og tillægge

betydning ved vurderingen af tilbuddets indsats. I forhold til temaet fysiske

rammer i botilbud til borgere med autisme kan det fx være viden om de

10

fysiske rammers indretning set i forhold til denne målgruppes behov for

skærmning eller de fysiske rammers betydning i forhold til

konfliktforebyggelse. Inddragelse af relevant viden understøtter det

vidensbaserede tilsyn og medvirker til at øge tilbuddenes viden og dermed

også til at øge kvaliteten i tilbuddet.

3. Vurdering af, hvorvidt de fysiske rammer afspejler, at

tilbuddet er borgernes hjem

I drøftelsen af dette punkt havde auditpanelet fokus på, hvordan denne indikator kan

belyses – dvs. hvordan det konkret kan ses afspejlet, at tilbuddet er borgerens hjem.

Under drøftelsen blev der fremført en række gode eksempler på relevante

oplysninger og observationer, der kan anvendes til belysning af indikatoren. Fx vil det

være relevant at se på, hvorvidt borgernes boliger er individuelt indrettede efter

borgernes eget ønske og behov.

Det blev fremført, at den tilsynsførende så vidt muligt skal undgå at trække på egen

opfattelse af ”hjem” og ”hjemlighed”, men i stedet lede efter tegn på borgernes egen

indflydelse på indretningen af tilbuddet. Fx hvorvidt borgerne selv har været med til

at vælge møblerne, og om deres interesser eller hobbies har plads i boligen.

Det blev endvidere fremført, at indikatoren også kan belyses gennem observationer

af personalets adfærd, som fx hvorvidt de banker på eller på anden vis tilkendegiver,

at de er på vej ind i borgerens hjem. Samt ved at undersøge, om der er opstillet

husregler eller andre foranstaltninger, der bryder med borgernes ret til

selvbestemmelse.

Sidstnævnte førte til en drøftelse af aflåsning eller brug af særlige døråbnere på

tilbuddets ydre døre. Der var enighed om, at socialtilsynet altid har fokus på dette,

men også at det er et komplekst område. Grundlæggende handler det om, at

tilbuddet skal balancere mellem på den ene side ansvaret for at varetage de enkelte

borgeres interesser, herunder det ansvar, der ligger i omsorgspligten, og på den

anden side respekten for individet. Dette indebærer afvejning af forskellige og ofte

modstridende hensyn fx hensynet til borgernes egen sikkerhed overfor borgernes ret

til bevægelsesfrihed og personlig selvbestemmelse. For at kunne balancere de to

11

hensyn, er det nødvendigt at tilbuddet løbende reflekterer over egen praksis,

herunder indretningen af de fysiske rammer.

På den baggrund opstiller Socialstyrelsen følgende fokuspunkt:

Socialstyrelsen ser behov for, at Socialtilsynet ved vurderingen af de fysiske

rammer har opmærksomhed på sammenhængen til kvalitetsmodellens

kriterium 6 og reglerne om magtanvendelse i forhold til personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Det kan fx være i forhold til

at sikre, at tilbuddet handler i overensstemmelse med gældende regler for fx

aflåsning af døre og brug af særlige døråbnere, herunder at tilbuddet (har

procedurer, der) sikrer, at de nødvendige tilladelser er indhentet. Samt sikre

at tilbuddet løbende reflekterer over egen praksis og evaluerer, hvorvidt en

mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

4. Tydelighed i de faglige begrundelser

Et centralt og gennemgående tema på auditmødet har været de faglige begrundelser

for Socialtilsynets vurderinger.

I drøftelserne på mødet blev det i flere sammenhænge påpeget, at det er vigtigt at

synliggøre, hvad der ligger til grund for Socialtilsynets vurderinger, og hvordan fx

konkrete observationer af de fysiske rammer indgår i Socialtilsynet vurdering af

kvaliteten.

Deltagerne i auditpanelet drøftede vigtigheden af, at det fremgår, hvilke konkrete

forhold ved de fysiske rammer der er lagt vægt på i Socialtilsynets bedømmelser og

vurderinger. Dette kan fx gøres ved brug af konkrete eksempler.

Det blev fremført, at det ikke er tilstrækkeligt blot at beskrive de fysiske rammer,

referere udsagn fra interviews eller notere konkrete observationer. Det er også vigtigt,

at de tilsynsfaglige analyser og overvejelser, som udsagnene eller observationerne

giver anledning til, er tydelige/fremgår. Det vil sige, hvad Socialtilsynet ser de

konkrete udsagn eller observationer som et udtryk for.

I den ene af sagerne blev det således beskrevet, hvordan tilbuddet har opstillet en

campingvogn i haven, fordi en af beboerne i tilbuddet har behov for at kunne trække

sig fra samværet med de øvrige beboere og skærme sig mod sanseindtryk. Det

12

fremgik imidlertid ikke, hvad oplysningen havde givet anledning til i vurderingen af

kvaliteten af de fysiske rammer.

Omfanget og karakteren af de faglige begrundelser blev også diskuteret. I den anden

af de to sager fremgik det at Socialtilsynet vurderer, at borgerne trives i de fysiske

rammer, hvilket var begrundet i at de interviewede parter havde givet udtryk for, at

borgerne trives. Det fremgik ikke hvad de interviewede parter havde givet udtryk for.

For deltagerne i auditpanelet betød det, at de ikke kunne vurdere, hvorvidt de var

enige i begrundelserne, idet det ikke var synligt, hvad der konkret lå til grund for

Socialtilsynets vurdering.

Det blev på den ene side fremført, at i de tilfælde, hvor en indikator bedømmes til i

meget høj grad at være opfyldt, og hvor Socialtilsynet således ikke vurderer, at der

har været forhold, der skulle forbedres, er det ikke nødvendigt at være eksplicit

omkring de konkrete forhold, der ligger til grund for Socialtilsynets bedømmelse af

indikatoren.

På den anden side blev det også fremført, at det altid bør fremgå, hvad der er lagt

vægt på ved vurderingen. Dette er med til at sikre gennemsigtighed for såvel

tilbuddet som for de næste tilsynsførende, der skal føre tilsyn med stedet.

Socialstyrelsen opstiller på den baggrund følgende anbefaling:

Tydelige faglige begrundelser.

Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser sikrer tydelighed i begrundelserne

for socialtilsynets kvalitetsvurderinger på indikator- og kriterieniveau, således at det

tydeligt fremgår, hvilke forhold ved tilbuddets indsats, der er lagt vægt på i

vurderingen af kvaliteten. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en indikator

bedømmes til at være i meget høj grad opfyldt, og det har til formål at sikre øget

gennemsigtighed og understøtte tilbuddenes muligheder for refleksion og udvikling.