SOCIAL KONTROL Oslo version
27
1 SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol • Den brede: samfundets sammenhængskraft – sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) • Mellem: magt og magtudøvelse – sammenligning og diskussion af systemer/strukturer (f.eks. Milgram) • Den snævre: politi, straf o.lign. – sammenligning og diskussion af specifikke tiltag (f.eks. Sherman)
Transcript of SOCIAL KONTROL Oslo version
1
SOCIAL KONTROL
Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol
• Den brede: samfundets sammenhængskraft –sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim)
• Mellem: magt og magtudøvelse – sammenligning og diskussion af systemer/strukturer (f.eks. Milgram)
• Den snævre: politi, straf o.lign. – sammenligning og diskussion af specifikke tiltag (f.eks. Sherman)
2
Definition af social kontrol
• Bred: Det sociale livs og samfundets væsen
– Social kontrol er identisk med menneskers påvirkning af hinanden i bestemte retninger og udgør derved definitionen på selve det sociale livs og samfundets væsen
– Social kontrol er de processer og institutioner der bidrager til gruppers og samfunds sammenhængskraft
Definition af social kontrol
• Bred: Det sociale livs og samfundets væsen
– Social kontrol er identisk med menneskers påvirkning af hinanden i bestemte retninger og udgør derved definitionen på selve det sociale livs og samfundets væsen
– Social kontrol er de processer og institutioner der bidrager til gruppers og samfunds sammenhængskraft Emile Durkheim
3
Få mennesker, lavarbejdsdeling
Mekanisk solidari-tet = gensidig
tiltrækning
Repressivtregelsystem
Straffe ogstraffede
”Det mekaniske samfund”
Mange mennesker,høj
arbejdsdeling
Organisk solidari-tet = gensidigafhængighed
Restituerenderegelsystem
Erstatningerog
forlig
”Det organiske samfund”
4
Mange mennesker,defekt
arbejdsdeling
Anomi = fraværaf mekanisk og
organisksolidaritet
Repressivt og restituerenderegelsystem
Egoistisk adfærd,straffe, erstat-
ninger,og forlig
”Det anomiske samfund”
Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri inden for seneste år 1970-2005
13,2
13 13,2
13,4 14
,4
15 14,2 16
,1
14,2 16
,514
,9 16,8
12,9
1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
10
20
30
40
50
Talle for 2005 er foreløbigt og fortroligt.
Øvre og nedre grænser for kriminalitet og straf som normalsituationen?
5
Kriminelhandling
(universelt)
Stemplingsom
kriminel
Kriminelselvopfat-
telse
Kriminelomgangs-
kreds
Forringetsocial
situation
Stemplingsteorien
Definition af social kontrol• Mellem: Specifikke systemers og processers
bidrag
Social kontrol omfatter alle de foranstaltninger og forholdsregler, som hindrer eller søger at hindre, at afvigende adfærd og konflikter opstår, og/eller som sigter på tilbageføring af afvigende adfærd og konflikter til adfærd, som er i overensstem-melse med dominerende værdi- og normsystemer Stanley Milgram
6
Former for systemer og processer til social kontrol
7
8
Andre opdelinger af social kontrol –særligt med henblik på diskussion af effektivitet
• 1 Reaktiv ~ Præventiv (reaktiv ~ proaktiv?)» Specialpræventiv – Almenpræventiv
• 2 Formel – Uformel» Primær - Sekundær
• 3 Indre ~ Ydre
Eksempler på analyser af betydningen af og styrkeforholdet mellem formel og uformel social kontrol
• Kriminalitetsudviklingen i moderne samfund
• Kriminalitetsforskelle mellem moderne samfund
9
Eksempler på analyser af betydningen af og styrkeforholdet mellem formel og uformel social kontrol
• Kriminalitetsudviklingen i moderne samfund
• Kriminalitetsforskelle mellem moderne samfund
Anmeldte straffelovsovertrædelser i Danmark 1950-2004
1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
100000
200000
300000
400000
500000
600000
10
De nordiske landeOffences against the criminal code
1950-2000 (/100 000 population)
0
2 000
4 000
6 000
8 000
10 000
12 000
14 000
1950
1954
1958
1962
1966
1970
1974
1978
1982
1986
1990
1994
1998
DEN
FIN
NOR
SWE
Kilde: Tavio Lappi-Seppala
De nordiske lande og det øvrige Europa
Kilde: Hanns von Hofer
11
Anmeldte straffelovsovertrædelser i Danmark 1950-2004
1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050
100000
200000
300000
400000
500000
600000
?
Mulige forklaringer på den almene kriminalitetsudvikling 1950-• Demografiske (folketal, aldersfordeling m.v.) – Ja• Registreringspraksis m.v. - Ja• Anmeldelsestilbøjelighed – Ja
• Formel social kontrol (retshåndhævelsesfaktorer) – Tvivlsomt• Uformel social kontrol (urbanisering mv.) – Ja• Situationel kontrol (flere/færre muligheder) – Ja
• Ændrede moralnormer – Ja• Ungdommens ændrede situation – Ja• Social udstødning/afstødning (polarisering mv.) - Ja
12
Eksempler på analyser af betydningen af og styrkeforholdet mellem formel og uformel social kontrol
• Kriminalitetsudviklingen i moderne samfund
• Kriminalitetsforskelle mellem moderne samfund
13
Kontrolpolitik, Velfærdspolitik&
Tryghed
Hvordan hænger de sammen? Der findes mange undersøgelser på nationalt niveau, men ikke på internationalt
14
En common-senseteori?
15
METODISKE FORUDSÆTNINGER
• Ensartede oplysninger om de enkelte lande skal være systematisk tilgængelige
• Det er en fordel, at oplysningerne også er tilgængelige over tid, samt at ændringerne i de centrale variable er betydelige
• Der skal være forskel mellem landene på de centrale variable, men gerne lighed på mange andre områder –og ikke for stor store og omfattende kulturelle forskelle (med mindre det er betydningen af kulturforskelle, der undersøges)
• Der må ikke være større forskelle inden for de enkelte lande end der er mellem landene – og i det hele taget bør forskellene inden for det enkelte land være så små som muligt
16
9 EU-lande• DK Danmark• S Sverige• FIN Finland• NL Holland• B Belgien• UK Storbritannien• F Frankrig• E Spanien• P Portugal
HOMOGENITET OG GYLDIGHED AF UAFHÆNGIGE VARIABLE:
KONTROLPOLITIK måles ved ANTAL INDSATTE PR. 100.000
Valideret mod: Antal indsatte pr. anm. forbrydelse
Politistyrkens størrelse
VELFÆRDSPOLITIK måles ved SOCIALE BIDRAG PR. INDB:
Valideret mod: Sociale bidrag af BNP
Gini-indeks
17
HOMOGENITET OG GYLDIGHED AF UAFHÆNGIGE VARIABLE:
OBJEKTIV TRYGHED måles ved RISIKO FOR ALV. KRIM.
Valideret mod: Korr. mellem enkelte krim. former
Korr. mellem alder, køn, udd., geogr.
SUBJEKTIV TRYGHED måles ved INDEKS FOR TRYGH: UDE OG INDE
Valideret mod: Korr. mellem ude og inde
Korr. mellem alder, køn, udd., geogr.
18
19
% of GDP spent on welfare and prisoner rates (1998; form Downes&Hansen, forthcoming)
% of GDP on welfare (1998)
32,030,028,026,024,022,020,018,016,0
Pris
oner
s /1
00 0
00 (1
998)
160
140
120
100
80
60
40
CAN
SWE
POR
NLITA
UK
FRA
FIN
SPA
DEN
GER
CHBEL
20
Social expenditure (OECD)Social expenditure (% of GDP) and prisoner rates
corr .57
0
5
10
15
20
25
30
35
Nor
way
Den
mar
k
Sw
itzer
land
Finl
and
Sw
eden
Gre
ece
Fran
ce
Ger
man
y
Aus
tria
Italy
Net
herla
nds
Aus
tralia
Can
ada
Por
tuga
l
Spa
in UK
Soci
al e
xpen
ditu
re (%
GD
P)
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Pri
sone
rs ra
tes
Prison 2002/2003Socal exp 2001
Income equality (GIN)
Gin 1995-1997 (corr .656**)
40,038,036,034,032,030,028,026,024,0
Pris
oner
s/10
0 00
0
160
140
120
100
80
60
SWE
POR
NOR
NL
ITA
IRE
UK
FRA
FIN
SPA
DEN
GER
CH
BEL
A
21
22
Crime (victim surveys, ICVS)
Victimisation % (IVS) Corr. -.125 ns
28,026,024,022,020,018,016,014,0
Pris
oner
s/10
0 00
0
220
200
180
160
140
120
100
80
60
CAN
SWE
POR
POL
NL
UK
FRA
FIN
SPA
DEN
CHBEL
A
23
Fear of crime (ICVS)
Fear of crime (mean, IVS) Corr. .808 **
19,018,017,016,015,014,013,012,011,0
Pris
oner
s/10
0 00
0
220
200
180
160
140
120
100
80
60
CAN
SWE
POR
POL
NL
UK
FRA
FIN
SPA
DEN
BEL
Fear of crime (ESS)
Fear (mean, ESS)
2,42,32,22,12,01,91,81,71,6
Pris
oner
s/10
0 00
0
200
180
160
140
120
100
80
60
EAST
UK
MEDIT
WEST
SCAND
24
25
26
27
Om specifikke former for kontrol
• Straffesystemet som social kontrol
• Politiets kontroludøvelse
• Uformel social kontrol
