Social kapitals betydning for unges udvikling af skrøbelighed...

Social kapitals betydning for unges udvikling

af skrøbelighed overfor misbrug

Danmarks Pædagogiske Universitet

Master i Sundhedspædagogik

2. modul: Sundhed i samfundsmæssig og biologisk perspektiv

Alkohol- & Narkotikakonsulent Flemming W. Licht Studie nr. : 1363821

Alkohol- & Narkotikakonsulent Steen M. Bach Studie nr. : 1363798

Vejleder Søren Kruse

Svallerup Januar 2004

2

Indholdsfortegnelse:

Indledning. ...........................................................................................................................................3 Problemformulering:............................................................................................................................6 Metodeafsnit: .......................................................................................................................................7 Begrebsafklaring ..................................................................................................................................8 En indkredsning og beskrivelse af nutidens ungdom...........................................................................8 Redegørelse for begrebet social kapital .............................................................................................10 Social kapital ifølge Bourdieu............................................................................................................12 Kawachi og andres undersøgelse af social kapital.............................................................................13 Social kapital ifølge Putnam ..............................................................................................................13 Putnams måling af social kapital .......................................................................................................15 Kritik af begrebet social kapital:........................................................................................................15 Sammenfatning og refleksion over begrebet social kapital ...............................................................16 Social kapital begrebet i relation til unge...........................................................................................17 Anbefalinger til fremme af social kapital hos til unge......................................................................19 Sammenfatning og refleksion ............................................................................................................20 Sammenfatning og refleksioner .........................................................................................................22 Cases som empirimateriale. ...............................................................................................................24 Analyse af empirimateriale ................................................................................................................25

Rum 1: Familien.........................................................................................................................25 Sammenfatning af analyse af familierummet ............................................................................27 Rum 2: Skolen............................................................................................................................28 Sammenfatning af analyse af skolerummet ...............................................................................29 Rum 3: Fritiden ..........................................................................................................................30 Sammenfatning af analyse af fritidsrummet ..............................................................................31 Sammenfatning og refleksion over analyse af empirimateriale.................................................31

Metodekritik.......................................................................................................................................32 Konklusioner på baggrund af analyseresultat ....................................................................................34

Var metoden velegnet ................................................................................................................36 Af hvem og til hvad kan vores resultater bruges?......................................................................36

Perspektivering. .................................................................................................................................37 Litteraturliste......................................................................................................................................38 Bilag ...................................................................................................................................................40

3

Indledning.

I de seneste år har der været meget fokus på det stigende udbud og forbrug af både legale og illegale

rusmidler. Aldrig har unge drukket så meget og så ofte som nu. I 1995 blev danske unge udråbt til

verdensmestre i druk af en europæisk undersøgelse1. Alkoholbranchen markedsfører et stigende

antal ”ready to drink”- produkter (sodavand med alkohol, kaffe med alkohol, kakaomælk med alko-

hol ,is med alkohol m.v.), som især har unge som målgruppe. Dansk ungdoms eksperimenterende

brug af illegale rusmidler har heller aldrig været større2, og det illegale marked får jævnligt tilført

nye former for stoffer. Sidst var det ecstasy, der vakte stor bekymring og om nogle måneder opda-

ger medierne måske ”smartdrugs”.

Stort udbud, let adgang og rimeligt prisleje af alle former for rusmidler har altid betydet større for-

brug og flere forbrugere, som igen har ført til et større antal misbrugere. Der er dog langt mellem et

nysgerrigt/eksperimenterende brug og et tvangspræget misbrug. Mange undersøgelser viser, at langt

de fleste af de unge, der f.eks. har prøvet at ryge hash eller tage andre stoffer, kun gør det få gange.

Ud af omkring 40%, der oplyser at have prøvet at ryge hash, er der kun 8%, som angiver at have

gjort det gentagende gange. Ifølge Peter Ege er der max. 2-5 % af en ungdomsårgang, der udvikler

et behandlingskrævende misbrug (Peter Ege).

Erfaringerne fra arbejde med stofmisbrugere peger på, at nogle grupper i samfundet i højere grad

end andre misbruger rusmidler. Peter Ege formulerer det på denne måde:

”…Alle kan under særlige omstændigheder udvikle et misbrug…Men selv-

følgelig er nogle mere skrøbelige og udsatte end andre.”(Ege 1997)3

Det er netop den større ”skrøbelighed”, som denne afhandling udforsker. Skrøbelighed definerer vi

som den større risiko nogen unge har for at udvikle et misbrug frem for andre unge. Vi støtter os i

afhandlingen til Ib Hansens definition af hhv. brug og misbrug af rusmidler:

”Brug af rusmidler defineres som en normal social adfærd, hvor de unge

lejlighedsvis anvender rusmidler, men i øvrigt fungerer godt og normalt i

sociale sammenhænge, i skolen, på arbejdet, i familien og i fritiden. Man ta-

ler i denne forbindelse ofte om weekendbrugere eller rekreativ brug af rus-

midler. Misbrug defineres i flg. WHO (Verdenssundhedsorganisationen)

1 Sabroe, Svend og Fonager, Kirsten ”Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasser 1995-99” FADL`s Forlag 2002 ( side 35) 2 Sabroe, Svend og Fonager, Kirsten ”Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasser 1995-99” FADL`s Forlag 2002 (side18-19) 3 Ege, Peter Stofmisbrug – baggrund, konsekvens, behandling Hans Reitzels forlag København 1997

4

som skadeligt brug af rusmidler. Dvs. en brug af rusmidler, der medfører at

helbredet skades psykisk og fysisk. Misbruget er ofte ledsaget af store triv-

sels og tilpasningsmæssige problemer, der kan føre til social ensomhed og

følgekriminalitet.” (Hansen 2001)4.

Ramme for analysen

Hvad er det, der gør, at nogle personer har en øget skrøbelighed for at udvikle misbrug frem for

andre? De tre oftest brugte forklaringer er:

For det første den biologiske/medicinske: At nogle mennesker rent biologisk er prædisponerede for

at blive afhængige af rusmidler. Fordelen ved en biologisk forklaring på skrøbelighed for misbrug

er, at man som individ kan fralægge sig ansvaret for sit misbrug og samtidig påtage sig ansvaret for

behandlingen. Denne forklaringsmodel anvendes bl.a. i Minnesota-modellen, som eksempelvis an-

vendes i AA - Anonyme alkoholikere og NA (Narcotics Anonymous).5

For det andet social arv som forklaringsmodel. Social arv blev introduceret som begreb af den

svenske psykiater, Gustav Jonsson, i bogen ”Det sociale arvet” fra 1969. Jonssons hovedteser er:6

1. at kriminalitet og anden form for afvigelse ”arves”

2. at afvigelse består generation efter generation

3. at afvigelse bliver talmæssig mere og mere omfattende fra generation til generation

4. at afvigelse bliver mere og mere alvorlig fra generation til generation

Behandlere af misbrugere anvender den sociale arv som forklaringsmodel, når behandleren kigger

på det sociale miljø, misbrugeren er vokset op i, forældrenes påvirkning, hvilke vilkår den unge har

haft i barndommen. Ansvaret for, at personen er blevet misbruger er i denne model samfundets.

Begrebet social arv kan således lægge op til en passivering af den enkelte, for hvad kan misbruge-

ren gøre mod en samfundsudvikling?

For det tredje forklaringer, der opererer med begreber som risikovillighed, mestringsevne, handle-

kompetence mv. Disse begreber peger mod, at den enkelte selv må gøre en indsats. I modsætning til

de to foregående forklaringsmodeller kommer det personlige ansvar her ind i billedet: De unge kan

handle sig ud af et misbrug, eller helt undgå det, ved at træffe de rigtige valg. Denne model lægger

stor vægt på det enkelte individ7, men gør paradoksalt nok også individet til en passiv størrelse. For

4 Hansen, Ib ”Unge og Rusmidler” Borgen 2001. side 38 5 Minnesota er en behandlingsmetode, som stammer fra Island og videreudviklet i Minnesota i USA. 6 Arbejdsgruppe v/Socialforskningsinstituttet ”Social arv – en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden” Kø-benhavn, 1999 side 8. 7 Jensen, Bente And Bjarne Bruun Jensen, Adolescents’ views on health, inequality in health and action for health, København, DPU 2002

5

hvem skal sørge for at individet bliver i stand til at handle? Er det læreren, uddannelsessystemet

eller forældrene?

Som supplement til disse tre forklaringsmodeller vil vi i afhandlingen arbejde med en fjerde: Social

kapital. Vi anvender Robert D. Putnams begreb om social kapital som består af to elementer: Net-

værk og de normer for gensidighed og tillid, der opstår gennem netværkerne.

Kawachi og andre8 påpeger på baggrund af deres studier af 39 store tværnationale undersøgelser, at

kvaliteten af et socialområdes sociale kapital kan være en forklaring på, at der er store forskelle på

sygdomsbilledet og overdødeligheden i ellers sammenlignelige lokalområder.

8 I. Kawachi, B.P. Kennedy, K. Lochner, D. P. Stith ”Social Capital, Income Inequality, and Mortality” 1997

6

Problemformulering:

Det spørgsmål som afhandlingen søger at besvare, er:

Kan vi bruge begrebet social kapital, som defineret af Robert D. Putman, til at analysere,

hvorfor nogle unge i Danmark har en øget skrøbelighed for, at udvikle et misbrug af rusmid-

ler?

Formålet med at stille dette spørgsmål er at bidrage til at udvikle et begrebsapparat, som kan være

os selv og vores kollegaer en hjælp i det praktiske arbejde med at forebygge stofmisbrug hos unge.

Specifikt søger vi gennem vores analyse at beskrive, hvilke faktorer, der er afgørende for, om en

ung har større risiko for at udvikle et misbrug.

For at kunne lave denne analyse trækker vi på tidligere undersøgelser af social kapital. Vi bruger i

afhandlingen primært undersøgelser af Putnam (2000)og Kawachi (1997) for at undersøge, hvilke

faktorer, som er afgørende for, at unge udvikler social og personlig styrke til at tackle ungdomsli-

vets mangeartede fristelser, heriblandt rusmidler.

Vores motivation for at bruge begrebet om social kapital, som vores ramme for analysen, har grund

i vores praktiske arbejde med at forebygge misbrug hos unge. Vi har valgt begrebet social kapital,

fordi det måske åbner nye muligheder for det forebyggende arbejde, idet vi bliver i stand til at sætte

ind og skabe en større lighed for at nå den sociale kapital. Når vi til daglig kigger på de unge, som

bliver misbrugere, så er det unge fra alle dele af samfundet, fra social klasse 6 til og med social

klasse 19. Der er en tydelig overvægt af unge fra social klasse 5 og 6, men unge fra de andre social

klasser eksperimenterer også med illegale stoffer og får et misbrug. De tre tidligere skitserede for-

klaringsmodeller kan bruges til at beskrive forskellige elementer af dette billede, begrebet social

kapital, kan være med til pege på nogen sammenhænge i de unges opvækst, som ikke nødvendigvis

kan relateres til de gammelkendte begreber, social arv, mestrings begrebet og den biologiske forkla-

ringsmodel. Sammenhænge som fokuserer på de unges relationer mellem forældrene, relationerne

til fritidslivet og relationerne til skolerummet. Social kapital skal sammen med de gamle begreber

give en bedre forklaring af, hvorfor nogen unge har en større skrøbelighed for at blive misbrugere.

9 Mette Rasmussen, Pernille Due og Bjørn E. Holstein, Skolebørnsundersøgelsen 1998, Sundhed sundhedsvaner og sociale forhold, 1. udgave 1. oplag, Institut for Folkesundhedsvidenskab og Komiteen for Sundhedsoplysning 2000 side 61 og 62.

Steen Bach

fodnote skal væk

7

Metodeafsnit:

Efter begrebsafklaringen afgrænser vi ungegruppen og redegør for begrebet social kapital. Derefter

diskuterer vi, hvordan begrebet social kapital kan bruges i forhold til ungegruppen. Efter sammen-

fatning og kritik af begrebet social kapital udvikler vi, på baggrund af vores teoriudfoldelse, et ana-

lyseredskab, som vi efterfølgende bruger i en social psykologiske analyse af vores udvalgte empiri

materiale. Med afsæt i denne analyse diskuterer og konkluderer vi analyseresultaterne i forhold til

problemformuleringen. Til slut, konkluderer vi med udgangspunkt i problemformuleringen og ser

på analysens resultater i forhold til den praktiske anvendelse i det forebyggende arbejde

8

Begrebsafklaring

For at sikre os, at læserne af denne opgave forstår, hvad vi mener med de begreber, vi anvender, vil

vi herunder afklare de i opgaven mest betydelige og anvendte begreber.

Rusmidler: alkohol, medicin, planter og andre stoffer, som virker stemningsregulerende, bedø-

vende og eller, opkvikkende på mennesker og ændrer vores oplevelse af os selv og omgivelserne.

Brug af div. rusmidler: definere vi som en normal social adfærd, hvor en person lejlighedsvis an-

vender rusmidler, men i øvrigt fungere godt i sociale sammenhænge, f.eks. i skolen, på arbejdet,

familien og i fritiden, jævnfør WHO´s definition citeret i indledningen.

Misbrug af div. rusmidler: definerer vi som skadeligt forbrug af rusmidler. Et forbrug af rusmidler,

som medfører skader af både fysisk, psykisk og socialt art, jævnfør WHO´s definition citeret i ind-

ledningen.

Skrøbelighed for misbrug :

Slår vi ordet ”skrøbelig” op i ”Politikkens Ordbog” forklares /tolkes ordet som:

1. som ikke er fysisk el. psykisk stærk, at have et skrøbeligt helbred, hun virker så skrøbelig,

en skrøbelig natur, skrøbelighed

! skrøb+e/lig ¯ af et fællesnordisk ord afl. af et ord svarende til oldislandsk skrjúpr 'skør'

På denne baggrund vil vi bruge ordet skrøbelighed om en person /eller personer, der i forhold til

andre har en større sandsynlighed for at udvikle et problematisk misbrug. F.eks., hvis en gruppe

unge sammen prøver at ryge hash eller eksperimentere med andre rusmidler og efterfølgende med

jævne mellemrum indtager disse rusmidler, når de mødes. På baggrund af vores erfaringer og un-

dersøgelser (Peter Ege side 3 fodnote 3) ved vi, at de fleste af disse unge uden de store problemer

gennemlever denne fase af deres ungdomsliv, mens andre øger forbruget og måske går videre til

andre rusmidler og udvikler et problematisk og behandlingskrævende misbrug ( ifølge WHO´s defi-

nition side 4 fodnote 6), med de negative konsekvenser dette medfører. Det vil sige, at størsteparten

af de unge er i besiddelse af en styrke, som gør, at de, trods det eksperimenterende brug af div. rus-

midler, ikke udvikler et misbrugsproblem. Hvorimod en mindre gruppe øjensynlig ikke besidder

den samme styrke, eller grad af styrke, hvorfor de har en større risiko eller sandsynlighed for at mi-

ster kontrollen over rusmidlerne og derved udvikler et misbrug.

En indkredsning og beskrivelse af nutidens ungdom.

Vi kommer i det nedenstående med en kort beskrivelse af nutidens unge. Det ville være en stor op-

gave at give en fyldestgørende beskrivelse af ungdommen i dag, og hvordan ungdommens udfoldel-

9

sesmuligheder har ændret sig fra 50’erne, hvor ungdommen begynder at fremstå som en mere selv-

stændig periode adskilt fra voksentilværelsen, og frem til nu. Derfor har vi valgt at komme med

nogle få udsagn, som er relevante for vores afhandling.

Ungdommen giver anledning til modsatrettede billeder. På den ene side har vi billedet med unge,

der fester, drikker til de styrter, techno og hiphopungdommen, de netafhængige unge, der spiller 24

timer i døgnet. Men vi har også billedet af unge idrætsudøvere, softwareudviklere, spejdere, frivilli-

ge i div. Ngo’er.

Det er kendetegnende for nutidens ungdom, at respekten for autoriteterne (lærerne, forældrene med

flere) er for nedadgående. Både forældre, skole og div. institutioner10 er berørt af denne udvikling.

Den kulturelle frisættelse har for det første bevirket, at unge ikke med den samme selvfølgelighed

som tidligere følger et afstukket livsforløb med hensyn til uddannelse, job og livsstil, og for det an-

det har den kulturelle frisættelse sløret den sociale arv11 på en måde, så det ser ud som om, at alle

frit kan vælge uddannelse og dermed har samme chancer i livet. Der er dog stadig en stor gruppe

unge primært i social klasse 5 og 6, som følger i forældrenes fodspor, og ikke får nogen uddannelse.

Unges brug af rusmidler skal også ses i sammenhæng med, at samfundet i dag er et pille- og

rusmiddelforbrugende samfund, hvor et rekreativt stofbrug er blevet mere socialt acceptabelt, og

den tendens udvisker grænsen mellem det legale rusmiddel forbrug og det illegale rusmiddel for-

brug. En faktor som også spiller ind, er for eksempel, at ecstasy markedsføres som et fritidstilbud

og i øvrigt i form og indtagelsesmåde ligner en traditionel lægeordineret pille12. Man tager en pille,

hvis man har ondt i hovedet, og en anden, hvis man har ondt i halsen. Kan man ikke sove, tager man

en sovepille, og gør det ”ondt i livet”, kan man få en beroligende pille, en lykkepille,13 potenspiller,

muskeludvidende piller, hvorfor det måske kan være forståeligt, hvis nogle unge har svært ved at

forstå, hvorfor man ikke også kan tage piller for at blive glad og få festoverskud.

For unge som eksperimenterer med stoffer, er det svært at hente hjælp og støtte i forældregeneratio-

nen.

Forældre er tit usikre på, hvordan de kan tale med dem om rusmidler. Deres

problem er, at de mangler reel og troværdig viden om de mange rusmidler,

der findes i dag. (Hansen Ib) 10 Denicik Lars og Jørgensen Per Schultz (Red): Børn og Familier i Det Postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag 1999, side 13 11 Simonsen Birgitte , Kulturel frisættelse og social arv, social Forskning, Socialforskningsinstituttet temanummer 12/99, side 32-39 12 Sørensen Johanne Korsdal, Unges rekreative stofbrug og risikovurdering, Center for rusmiddelforskning v/Århus universitet 2003. 13 Ib Hansen, Unge & rusmidler – brug eller misbrug?, Borgen 1. udgave 2001, side 17

10

I den sammenhæng er det svært for forældrene at sandsynliggøre, at deres aldersforspring er ensbe-

tydende med, at de er mere kompetente til at løse problemerne i livet. I hvert fald kan en sådan

kompetence mindre end tidligere begrundes med henvisning til ens egne erfaringer. Derfor bliver de

unge overladt til dem selv at finde løsninger på de problemer, der er forbundet med eksperimenteren

med blandt andet stoffer.

En nyere undersøgelse viser, at en stigende gruppe af unge bruger stoffer. De unges forbrug af hash

og andre stoffer er steget fra 1995 – 1999, specielt for ecstasy var der en stor stigning. I 1995 var

der 0,3 – 0,8%, der havde erfaring med stoffet. En andel, der på 4 år var vokset til 2,4% hos pigerne

og 5,3% hos drengene.14

Hvem er det så, der bruger hash og andre stoffer? Ecstasy, amfetamin, kokain og lsd udgør i dag de

såkaldte ”dansestoffer”, idet de er udbredt i forbindelse med technomusikmiljøet samt på diskote-

ker. Brugerne er ofte de lidt ældre unge. De passer deres uddannelser og har fritidsjob. De er vellid-

te og aktive i vennekredsen og har et godt forhold til deres forældre. De rejser og søger i det hele

taget nye oplevelser, samtidig med, at de går meget i byen og til fest! De betragter ikke sig selv som

narkomaner, men som brugere. De unge mener, de godt kan være ”on” (påvirket!) den ene dag og

”off” (upåvirket) den næste, uden at det skaber problemer15.

Mange unge ser ikke noget problem i at være brugere af hash og andre stoffer. Det kan man, efter

deres mening, uden at blive afhængig, narkoman, kriminel eller på anden måde afvigende. De un-

ges grænse går der, hvor de mister kontrollen og får enten helbredsmæssige eller sociale proble-

mer.16

Danske unge er på mange måder er overladt til selv at finde meningen med livet, uden tydelige vok-

senforbilleder i nærmiljøet, men er henvist til venner og bekendte, som ofte selv står i de samme

problemer og derfor ikke har overskuddet til at hjælpe.

Denne gruppe af unge, for hvem deres udforskning af stofferne går galt, omfatter ca. 2 – 5% af en

ungdomsårgang.

Redegørelse for begrebet social kapital

Social kapitals oprindelse

Den tidligst kendte definition på social kapital blev i 1916 givet af den amerikansk skolereforma-

tor L.J. Hanifan som:

14 Svend Sabroe, Kirsten Fonager, Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-99 side 92 15 Ib Hansen, Uge & rusmidler – brug eller misbrug? Side 16 16 Ib Hansen, Unge & rusmidler – brug eller misbrug? Side 17

11

” The individual is helpless socially, if left to himself. If he comes into contact with his

neighbours, there will be an accumulation of social capital, which may immediately sat-

isfy his social needs” 17

Hanifan henledte opmærksomheden på, at en person ved en positiv kontakt med naboer og andre

beboere i det nære lokalsamfund, vil kunne oparbejde en styrke, som vil hjælpe personen til i højere

grad at trives og klare sig godt. Modsat en ensom og isoleret person, som på grund af sin isolation

fra andre mennesker ikke får del i denne styrke. Hanifan påpeger, som den første, at social kapital

både har en individuel vinkel og en kollektiv vinkel , idet det er en individuel handling at skabe

kontakt med og tillid til sin nabo/naboer . Det er den individuelle handling, som fører til en akku-

mulation af social kapital, som er det afgørende for en forbedring af de sociale levevilkår, både for

individet og det kollektive fællesskab.

Begrebet social kapital er under stadig udvikling. Specielt fra starten af 1990érne har forskellige

undersøgelser og forskningsprojekter af bl.a. R. Putnam (USA)18, I. Kawachi ( USA)19forsøgt at

præcisere og operationalisere begrebet. I Danmark har blandt andre Bjørn Holstein20 professor ved

Panuminstituttet v. Københavns universitet beskrevet begrebet. I dag er der i store træk enighed om

at beskrive og definere begrebet social kapital som:

omfanget af gensidighed, normer om gensidig hjælp, tillid og andre kendetegn ved den

sociale struktur, er en ressource for det enkelte menneske og fremmer den fælles indsats

(B. Holstein , 2002 s. 77)

Social kapital har afgørende betydning for et individs sundhed både i fysisk, psykisk og social for-

stand:

- Fysisk : som ved fravær af sygdom og overdødelighed

- Psykisk: som at individet føler sig tryg, ikke er stresset, hviler i sig selv og trives

- Socialt: Som gennem aktiv deltagelse i såvel formelle som uformelle netværk at dele fælles

normsæt og føle sig som et accepteret individ i en gruppe / lokalområdet

Ovenstående elementer gør en forskel i en persons muligheder for, trods andre negative parametre

som f.eks. fattigdom, dårlige boliger, undertrykkelse m.v., at leve et forholdsvis sundt (sundere) og

mere positivt liv. En høj grad af social kapital har afgørende betydning for, om en person kan hand-

17 L.J.Hanifan, The Rural School Community Center. Annals of the American Academy of political and Social Science 67: 1916 page130 – 38. 18 Putnam R. D., Bowling Alone. The Collapse and revival of American community, Simon and Schuster. 2000 19 I. Kawachi. ” Social capital, income Inequality and mortality”. artikel “American Journal of Publich Health” 1997 20 Holstein B. “Medicinsk sociologi” Munksgaard 2002

12

le i og overskue eget liv, også selv om personens sundhed samtidig er truet af andre, til tider bety-

delige, negative forhold.

Social kapital beskrives som et fænomen, der er til stede uafhængig af individet, hvilket betyder, at

et lokalområdes sociale kapital forbliver uændret, uanset om enkeltpersoner forlader lokalområdet.

Det er altså noget, der er kendetegnende ved selve lokalsamfundet og ikke bundet eller afhængig af

det enkelte individ.

Social kapital ifølge Bourdieu

Vi vil i det nedenstående komme med en kort beskrivelse af hvordan Franskmanden Pierre Bour-

dieu, har brugt begrebet social kapital, når vi vælger at gøre dette, er det fordi begrebet social kapi-

tal primært indtil nu har været brugt i Pierre Bourdieu’s forståelse af begrebet. Pierre Bourdieu er

professor i sociologi på Collége de France, er især kendt for teorierne omkring begreberne kapital,

felt og habitus. Bourdieu beskæftiger sig altså også med begrebet kapital og sætter kapital lig med

ressourcer. Men for at forstå kapital i Bourdieu´s forstand, må vi først forstå Bourdieu´s begreb felt.

Feltet er den ramme, indenfor hvilken man kan analysere sociale relationer. Indenfor feltet er der en

struktur og en organisation, som er med til at give mennesket, som opholder sig i feltet, en fornem-

melse af overskuelighed. Feltet er med til at tildele personen kapital, forstået som ressourcer, viden

og erfaringer. Bourdieu skelner mellem forskellige former for kapital, der kan tildeles personer i et

felt:

o Økonomisk kapital (forstået som alt det, man kan få i bytte for penge)

o Social kapital (forstået som det netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt aner-

kendte ”forbindelser”, der kan byttes med og konverteres til andre former for kapital).

o Kulturel kapital (forstået som ”informationskapital”, det vil sige alle former for erfaring, viden

kundskab (teoretisk og praktisk), der kan byttes med og konverteres til andre former for kapi-

tal21.

Udover økonomisk-, social- og kulturel kapital kan der dannes symbolsk kapital ud fra, hvad sam-

fundet ser som værende værdifuldt. Symbolsk kapital forstået som det, der giver en person stolthed,

selvværd, selvtillid. F.eks. vil ære betyde meget i visse lande omkring Middelhavet, men kun i kraft

af at samfundet ser det som værdifuldt. Alt der har værdi i kraft af, at nogen tror på, at det er værdi-

fuldt, er symbolsk kapital.

Social kapital er ifølge Bourdieu en oparbejdet eller tildelt kapital, som bæres af det enkelte individ. 21 Hansen, Jan Tønnes & Hermandsen Mads Sociologisk udfordring til Psykologien (Nielsen, Klaus Praksis, Habitus, Livsstil – Et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur) Forlaget Klim, 1. udgave, 2. oplag, Århus 2000

13

Kawachi og andres undersøgelse af social kapital

Når vi vil beskæftige os med Ichiro Kawachi, er det fordi han sandsynliggør, at begrebet social ka-

pital kan være den faktor, som kan forklare hvorfor der i visse områder kan være større dødelighed

end i andre områder. Vores formål med afhandlingen er at vi på samme måde vil bruge begrebet

social kapital til at forklare, hvorfor nogen unge har en øget sandsynlighed for at udvikle et mis-

brug.

Ichiro Kawachi, Ph.d. , Harvard School of Publich Health og andre 22 påpeger, på baggrund af stu-

dier af 39 store tværnationale undersøgelser, at kvaliteten af et socialområdes sociale kapital kan

være en forklaring på, at der er store forskelle på sygdomsbilledet og overdødeligheden i ellers

sammenlignelige lokalområder. Ikke kun fattigdom, og hvad dermed følger af dårlige boliger, for

lidt og dårlig mad, ingen eller dårlig arbejde m.v. kan forklare forskellene i sygdom og overdøde-

lighed.

Tidligere har der været en tendens

til at sætte lighedstegn mellem f

tigdom og overdødelighed, hvilket

dog ikke entydigt var noget tilfæ

de ved studierne af de 39 tværn

onale undersøgelser. I nogle af

undersøgte områder var overdødeligheden betydelig mindre end andre, dette på trods af sammen-

lignelige meget dårlige økonomiske forhold. Der måtte ligge noget imellem, - noget som, når det

fungerede, kunne bevirke, at fattigdom ikke automatisk førte til øget sygdom og efterfølgende over-

dødelighed. Dette ”noget” mener Kawachi m.fl. er social kapital.. Kawachi m.fl. peger på at social

kapital er en ressource for sundhed.

F A T T I G D O MO V E R D Ø D E L I G

H E D

S O C I A LK A P I T A L

at-

l-

ati-

de

Social kapital ifølge Putnam

Den amerikanske Politolog Robert D. Putnam, Harvard University, er stærkt inspireret af Bourdieu

og mener, at sociale netværk har en værdi svarende til fysisk kapital (for eksempel redskaber) og

human kapital (for eksempel uddannelse). Den sociale kapital består ifølge Putnam af to elementer:

Netværk og de normer for gensidighed og tillid, der opstår gennem netværkerne. Social kapital har

22 I. Kawachi, B.P. Kennedy, K. Lochner, D. P. Stith ”Social Capital, Income Inequality, and Mortality” 1997

14

altså både et individuelt og et kollektivt aspekt, forstået på den måde, at det, der er positivt for fæl-

lesskabet, også vil være positivt for individet og omvendt .

Putnam skelner endvidere mellem det han kalder bonding og bridging:

Bonding: eller afgrænset social kapital, som bygger på stærke bånd indadtil. Processor spundet

omkring det gamle danske mundheld ” Lige børn leger bedst”, hvor der udvikles bånd mellem men-

nesker, der identificerer sig med hinanden, f.eks. via social status, arbejdsforhold og lignende ho-

mogene grupper. Her fokuseres meget på individets muligheder for at kunne mobilisere ressourcer

gennem fællesskabet og en styrkelse af sammenholdet og netværket indadtil, ofte ved at distancere

sig fra omverdenen. Ikke nødvendigvis på en negativ måde. Den danske andelsbevægelse23 er et

godt eksempel på bonding, hvor man indadtil har støttet hinanden, hvor tillid og normer har været

fremherskende.

Bridging: eller brobyggende social kapital, bygger derimod på stærke sociale bånd udadtil og med-

tager mennesker med forskellig baggrund, går på tværs af f.eks. sociale lag, organisationer og virk-

somheder. Her er der tale om åbne sociale grupperinger og fællesskaber, som også har til formål at

udvikle og styrke det på samfundsniveau kollektive fællesskab, et eksempel på social kapital i form

af bridging er når børnehaven bliver det sted hvor forskellige grupperinger/fællesskaber mødes og

finder ud af at løse forskellige problemer til fælles gavn for lokalområdet for eksempel sikre trafik-

forhold for børn, legemuligheder i fritiden og skaber interaktion mellem forskellige kulturel-

le/etniske grupperinger. Den brobyggende sociale kapital kan siges at være en nødvendighed for at

indgå i nye fællesskaber. Hvis gruppen lukker sig om sig selv og har social kapital i bonding form,

kan nye medlemmer have svært ved at komme ind i fællesskabet.

Social kapital er en positiv og produktiv kraft, som øger de fordele, der ligger som en ressource i

sociale netværk, f.eks. tillid, gensidighed, tryghed, information, samhørighed, samarbejde m.v. Ved

at investere i social kapital, vil man kunne udbygge og øge den cirkel af tillid m.v., som i forvejen

eksisterer og dermed sætte fokus på de ressourcer, der opstår gennem sociale relationer. Putnam

mener, at årsagen til en lang række af det moderne samfunds problemer, er den mindre sociale kapi-

tal, der er tilstede i vores samfund. Som grund hertil peger Putnam på, at der i USA er sket en gene-

rationsmæssig udvikling, hvor den yngre genreration ikke deltager i de samme fællesskaber i sam-

me omfang som de ældre generation, og at denne udvikling startede med den første generation, som

voksede op med TV som fast integreret del af hverdagen. Herudover peger han på de ændre ar-

23 Bjerg Nana, Danmarks Sociale Kapital, institut for Statskundskab, Praktikopgave. September 2001

15

bejdsmønstre og befolkningens kraftigt øgede pendling, hvor der bliver frataget tid til deltagelse og

involvering i naboskaber og nærområdets fællesskaber.

Putnams måling af social kapital

Putnam måler social kapital på 5 forskellige områder i sine undersøgelser i henholdsvis Italien og

Amerika, beskrevet henholdsvis i bøgerne ”Civic Traditions in Modern Italy” 1993 og ”Bowling

alone”2000.r:

o Politisk deltagelse

o Lokalt foreningsengagement (borgergrupper, religiøse organisationer og relationer på ar-

bejdspladserne)

o Uformelle sociale relationer

o Altruisme, frivillighed og generel tillid til andre folk

o Mindre grupper, sociale bevægelser og internettet.

Putnam måler dermed social kapital på to forholdsvis simple indikatorer nemlig tillid og medlem-

skab af / deltagelse i både formelle og uformelle sociale fællesskaber.

Kritik af begrebet social kapital:

Vi vil i dette afsnit gennemgå og argumentere for de kritikpunkter, vi umiddelbart falder over i vo-

res arbejde med begrebet social kapital og sluttelig begrunde, hvorfor vi fortsat vælger at gøre brug

af Putnams teorier.

Putnam vægter nogle sociale netværk/fællesskaber mere end andre. F.eks. vægter Putnam medlem-

skab af foreninger og politiske organisationer meget, - en form for fællesskab/netværk yngre gene-

rationer ikke prioritere så højt. Det er dog vigtigt at bemærke at nogle unge er mere aktive, når det

drejer sig om projekter, der giver dem personlige udfoldelsesmuligheder. Disse unge vil med andre

ord ikke lade sig binde til institutionelle og organisatoriske sammenhænge, men have frihed til at

kunne forfølge de projekter, som de på et givet tidspunkt finder er spændende.24 De yngre generati-

oner deltager i langt højere grad i mere impulsivt opståede netværk, som mange med stor behæn-

dighed surfer/zapper imellem. For eksempel et kortvarende kursusforløb, en interessegruppe, en

politisk – eller holdningsmæssig markering (f.eks. forberedelse og deltagelse i en demonstration

e.l.), kortvarig deltagelse i en selvhjælpsgruppe m.v. Sådanne netværk har efter vores mening også

betydning for udviklingen af social kapital. 24 Andersen Johannes, Mellem hoved og krop- om ungdomskulturer, Systime A/S, Nørhaven Book 1. udgave 1. oplag 2001

16

Putnam har en tendens til at romantisere social kapital , uden at tage hensyn til, at social kapital

også kan udvikles sig til noget negativt. Lukkede fællesskaber, så som rockergrupper, mafiaorgani-

sationer, skinheads og andre lignende er eksempler på uhensigtsmæssige former for bonding. Hvis

vi spurgte ind til og undersøgte begrebet social kapital hos mennesker med tilknytning til sådanne

fællesskaber ville de sikkert også give udtryk for at høj grad af tillid, tryghed og samhørighed. Lige-

som vi sikkert ville kunne støde på udsagn om, at enkeltindivider oplevede at vokse og få mere

selvtillid og handlekraft i deres liv gennem deres deltagelse i fællesskaberne. Hvem skal afgøre,

hvad er er den ”rigtige” form for social kapital?

Er det givet at foreninger/fællesskaber i sig selv og automatisk skaber social kapital. Fukuyama25

pointere, at man konkret bør kigge på graden af sammenhængende handling, som en gruppe magter.

Det er for eksempel ikke sikkert at et medlemskab af Ældresagen , Amnesty International eller Dy-

renes Beskyttelse automatisk fører til øget social kapital i form af øget tillid, tryghed og kollektiv

handlekraft. En betingelse for at få del i den sociale kapital må være betinget af graden af og formen

for deltagelse i fællesskabet.

Det sidste kritikpunkt vi vil fremdrage er deltagelse i religiøse fællesskaber, som vægtes af Putnam

meget højt. Her må der tages højde for de kulturelle forskelle på Danmark og USA. Mange danske-

re er medlem af folkekirken, uden at de deltager i fællesskabet omkring folkekirken i særlig høj

grad. Deltagelse i religiøse fællesskaber kan således ikke på samme måde bruges som indikator for

social kapital i Danmark.

På trods af disse kritikpunkter vælger vi alligevel at benytte Putnam´s teorier og definition af begre-

bet social kapital. Det giver som nyt begreb mulighed for at se på gamle problemstillinger på en ny

måde. Den måde vi bruger social kapital begrebet på i det nedenstående, er med udgangspunkt i

nogle fysiske rum: familien, skolen og fritiden, hvor de gamle begreber forsøger at tage udgangs-

punkt i økonomiske, sociale og kulturelle forudsætninger, ligesom vi også har påpeget, at vi er kriti-

ske overfor de gamle begreber evne til at forklare øget skrøbelighed overfor at udvikle misbrug..

Sammenfatning og refleksion over begrebet social kapital

Elementerne i og virkningen af social kapital beskrives allerede i 1916 af amerikaneren Hanifan.

Han gjorde opmærksomheden på, at en person ved en positiv kontakt med naboer og andre beboere

i det nære lokalsamfund, ville kunne oparbejde en styrke, som ville hjælpe personen til i højere grad

25 Fukuyama, Francis ”Social Capital, The Problem of Measurement” World Bank. 1997

17

at trives og klare sig godt. Begrebet er senere yderligere beskrevet og anvendt af den franske socio-

log Pierre Bourdieu, som beskriver social kapital, som en af flere former for kapital som et individ

oparbejder eller tildeles, og som bæres af det enkelte individ. På det seneste har Putnam, Kawachi

m.fl. videreudviklet, undersøgt og påvist elementerne i social kapital og den positive effekt, det har

både for det enkelte individ og lokalsamfundet, når og hvis der er en høj grad af social kapital til-

stede i et givet lokalområde. Når vi i denne afhandling vælger at tage afsæt i Putnam´s forståelse af

social kapital er det fordi, han har valgt at bruge begrebet til at beskrive den interaktion, der finder

sted mellem et socialt fællesskab og det enkelte individ. En interaktion, vi ønsker at undersøge

nærmere i relation til unge, der har udviklet et behandlingskrævende misbrug af rusmidler.

Social kapital begrebet i relation til unge

På Harvard University i USA er Robert D. Putman direktør og stifter af The Saguaro Seminar, hvor

de har samlet førende praktikere og tænkere, som forsker i social kapital. I et projekt ved navn ”Bet-

tertogether” giver de deres bud på en transformering af begrebet social kapital til unge forhold. Her

tages afsæt i aldersgruppen 10-21 årige, begrundet ud fra antagelsen:

”They are old enough to understand civic obligations but still young enough to be

forming civic habits”26

Altså en aldersgruppe, hvor de unge er erfarne nok til at forstå sammenhængen i de forventninger,

krav og forpligtelser et individ udsættes for, når individet indgår i sociale fællesskaber, men samti-

dig en aldersgruppe, som er meget søgende, afprøvende og dermed påvirkelig, uden alt for mange

fasttømrede og dybt forankrede vaner. Unge betragter endnu ikke sig selv som voksne, og vil derfor

endnu være forholdsvis let påvirkelige af personer, som de har tillid til og som tager dem alvorlige.

De sociale fællesskaber unge opholder sig mest i er familien, skole/udannelsessted og fritidslivet

(inkl. forenings- og klubliv og samværet med venner) . I disse tre former for fællesskaber møder de

unge vigtige og afgørende personer i deres liv: forældre, søskende, venner, trænere, lærere og andre

de sammenligner sig med og spejler sig i. Det er netop i disse fællesskaber, unge erfarer og lærer,

hvad fællesskabet forventer af dem, og hvad de kan forvente af fællesskabet. Det er her den unge

høster både gode og dårlige erfaringer med sin rolle i det sociale fællesskab. Alle tre fællesskaber

skaber og tildeler social kapital.

Familien, uanset hvordan den er sammensat (Den traditionelle kernefamilie, bofællesskabet, skils-

misse familien med delebørn - dine børn, mine børn og vores børn - til familien der består at en far 26 Putnam Robert D. and Feldstein Lewis M with Cohen Don, Better Together - Saguaro Seminar on Civic Engage-ment in America. Harvard University; September 10, 2003. (http://www.bettertogether.org/pdfs/FullReportText.pdf)

18

eller mor og et eller flere børn), er fællesskabet, hvor unge lærer at dele, samarbejde og bidrage til

fælles gode. Familien danner også ramme om betydelige rollemodeller. De voksne er opdragere, de

nærmeste og de første voksne rollemodeller, barnet påvirkes af. Evt. større søskende, som dem der

ses op til og efterlignes, samtidig med at større søskende også ofte er dem de evt. yngre søskende

skændes og konkurrerer mest med. Mindre søskende, som dem der skal tages hensyn til, og som der

kan være mange forpligtelser og ansvar i forhold til. Familien er et socialt fællesskab, som normalt

vil være meget tæt og forpligtende, men samtidig også det sted den unge altid vil kunne finde trøst,

råd/vejledning og tryghed. Familien er med andre ord et meget afgørende social fællesskab for den

unge, både som det sted, hvor den unge tilegner sig de første og grundlæggende sociale ”spillereg-

ler”. Familien er også det fællesskab, hvor den unge kan finde tryghed, trøst, råd og vejledning,

når/hvis den unge oplever nederlag, skuffelser, udstødning, svigt eller utilstrækkelighed i de andre

sociale fællesskaber, som den unge frekventere.

Skole-/uddannelsessted danner rammen om flere former for fællesskaber, og er det sted hvor unge

tilbringer flere vågne timer end med deres forældre. For det første er det en af skolens hovedopga-

ver at undervise og træne den unge i basalt nødvendige færdigheder, for at kunne deltage i sociale

fællesskaber . Her tænkes på færdigheder som læsning, skrivning, teamsamarbejde, fremlæggelse,

argumentation, debat og deltagelse i projektarbejde - for det andet er skolen også stedet hvor de

demokratiske spilleregler læres både gennem demokratiske processeer i hverdagen , så som medbe-

stemmelse i klassen, konfliktløsning, forskellige former for valg og deltagelse i diskussioner og

decideret undervisning i demokrati. For det tredje deltager eleverne i et fællesskab med jævnaldren-

de, hvor de gensidigt påvirker og former hinanden. Denne påvirkning benævner vi peereffekten. For

det fjerde er skolen i mange sammenhænge aktiv i forhold til projekter og andet, som har betydning

for lokalområdet, således at eleverne dermed trænes i aktivt at deltage i lokalområdets fællesskab.

Skolen som socialt fællesskab er altså ikke bare et sted for undervisning og læring, men samtidig

udpræget et fællesskab, hvor det er vigtigt, at den unge magter at begå sig i og omstille sig til man-

geartede sociale sammenhænge. Hvis en ung ikke magter denne omstilling og kun besidder en ringe

grad af social fleksibilitet, er skolen også det sted hvor den unge kan komme ud for mange neder-

lag.

I relation til social arv operere man i rapporten ”Vidensopsamling om social arv27” med 4 grupper

af unge: ”de opgivende”, ”de praktiske”, ”de vedholdende” og ”de flakkende”. ”De opgivende”, er

27 Niels Ploug, Vidensopsamling om social arv, socialministeriet på Pamperin Grafisk 2003.

19

kendetegnet ved, at de har rigtigt dårlige erfaringer fra grundskolen, har ikke haft venner, er blevet

moppet, har haft svært ved at følge med. Denne gruppe unge har oplevet mange skoleskift. Vi bru-

ger derfor skoleskift, som en faktor, der er med til at karakterisere en gruppe af unge, som senere

hen i livet i ungdomsuddannelserne klarer sig dårligt eller er helt fraværende. Endvidere er elever,

der har været udsat for mange skoleskift, afhængige af at blive introduceret og indført på en god

måde i de nye skoler, de kommer til. Sidsel Hollmann28, skriver om det svære skoleskift.

”er det nok, at tegne flag på tavlen, synge sange og på andre velmente og

festlige måder synliggøre den nye elevs ankomst?”

Nej, det er det selvfølgelig ikke. Læreren skal gå forrest og introducere den nye elev, tage hånd om

eleven, så de andre elever oplever, at det er en vigtig person, der kommer i klassen. Når læreren så

inden erfarer, at det er et marginaliseret barn, han modtager, og dette er bekræftet ved den

forudgående forældresamtale, hvis den har fundet sted, så er det vel ikke sikkert, at læreren formår

at give klassens nye elev den optimale indføring.

Fritidslivet: Er det fællesskab, hvor unge på egen hånd, sammen med venner og bekendte, uden

forældre, lærere og andre voksne, afprøver deres erfaringer, lyster og nysgerrighed. I den organise-

rede del af fritidslivet vil den unge ofte støde ind i voksne eller ældre unge (sportstrænere, spejder-

& religiøse ledere, instruktører, rådgivere o.l.), som kan blive afgørende rollemodeller i den unges

liv. (i Danmark benævnes de ofte ”alternative voksne”) Det er voksne som, hvis den unge får tillid

til dem, vil blive betragtet som en voksen, den unge selv har valgt til, og som en voksen, der ikke,

som forældrene, eller i hvert tilfælde ikke på samme måde som forældrene, skal sætte grænser og

bestemme over dem unge.

I store dele af fritidslivet vil vi dog ikke kunne forvente, at voksne kan gribe ind , trøste og korrige-

re, når/hvis noget går skævt. Fritidslivet er et fællesskab, som har stor betydning for unges gensidi-

ge påvirkning af hinanden, både af positiv og negativ art. Netop her er elementer som gruppepres,

gruppetiltrækning og hele den såkaldte peer-effekt af stor betydning for, hvorledes en ung klare sig

og trives i det sociale fællesskab.

Anbefalinger til fremme af social kapital hos til unge

På The Saguaro Seminar (”Bettertogether”) peger man på følgende fællesskaber/sociale rum, hvor

unge kan få adgang til social kapital:

28 Sidsel Hollmann, Dannelse og mobning, PD afhandling DPU 2001

20

I familiefællesskabet anbefales det i at sikre sig, at familien har tid til at gøre ting sammen.

At man f.eks. bevidst beslutter sig for at slukke for TV, computere e.l. Og dermed skaber rum for at

familiemedlemmerne kan snakke, hygge og måske lave aktiviteter sammen. Måske endda sammen

udføre frivilligt arbejde i nogle af lokalområdets fællesskaber. Det anbefales endvidere, at familien

planlægger tiden sådan, at hele familien spiser sammen på faste tider i løbet af dagen/ugen uden

samtidig at se TV eller lignende, for dermed skabe et naturligt rum for samtale, erfaringsudveksling

og interesse for hinanden.

I skole-/uddannelsesfællesskabet anbefales det, at der gøres en aktiv indsats for at sikre, at eleverne

ikke pjækker og bliver skoletrætte med risiko for, at de dropper ud af skole-/udannelsessystemet,

f.eks. ved, at der oprettes små og overskuelige enheder i skolen, at der uden for undervisningen til-

bydes muligheder for fællesaktiviteter og at man fremmer elevernes medbestemmelse og, at der

aktivt gøres en indsats for at samles elever op, som er droppet ud af skole og uddannelsesfælles-

skabet.

I lokalområdet og fritidslivet anbefales det at sikre, at unge får reel medindflydelse og medbestem-

melse. At voksne omkring de unge værdsætter de aktive unge, sikrer, at unge oplever fællesskabet

positivt, sikrer, at de unge bliver taget alvorligt.

Sammenfatning og refleksion

Social kapital i relation til unge kan tilegnes i tre afgørende fællesskaber: Familien, skolen og fri-

tidslivet. Her får unge i sammenspil med forældre, søskende, alternative voksne og ikke mindst

venner og bekendte mulighed for at tage del i den sociale kapital, der findes i disse fællesskaber.

Specielt peger The Saguaro Seminar på, at unge skal sikres mulighed og råderum i den demokrati-

ske proces i familien, skolen og foreningslivet, og at unge skal have øgede muligheder for at deltage

i og etablere formelle og uformelle fællesskaber, og sidst, men ikke mindst, at der gøres en aktiv

indsats for at forebygge ”dropouts” på skole- og udannelsessteder. The Saguaro Seminar ser det

som vigtigt, at unge forbliver i positive sociale fællesskaber, hvor de kan tage del i og profitere af

fællesskabets sociale kapital.

Hvis vi godtager, at ovennævnte, når/hvis det fungerer, har en positiv betydning for, at unge kan

profitere af elementerne i social kapital, så kan vi også omvendt antage, at hvis det ikke fungerer,

21

eller den unge ikke deltager aktivt i dette, vil det have en negativ virkning for den unges mulighed

for at profitere af den sociale kapital. Når netop familien, skolen og fritidslivet har så afgørende

betydning for, om og hvordan en ung får del i den sociale kapital, er det af afgørende vigtighed at

den unge trives i og deltager aktivt i disse fællesskaber. Hvis en ung ikke deltager aktivt, må det

nødvendigvis betyde, at den unge oplever ikke at kunne få del i disse fællesskabers sociale kapital,

hvorfor han/hun med stor sandsynlighed vil søge andre fællesskaber, hvor den unge oplever at kun-

ne få adgang til at få del i den sociale kapital og derved oplever accept og tryghed. Disse fællesska-

ber kan have markant andre normer og spilleregler end de demokratiske sociale fællesskaber, f.eks.

grupperinger af andre unge, som heller ikke har trivedes i disse fællesskaber (f.eks. ”dropouts” fra

skolerne o.a.), misbrugs miljøer, ekstreme religiøse fællesskaber og/eller politiske fællesskaber

m.v.. Alternativet kan i yderste konsekvens blive, at den unge afholder sig helt fra at tage kontakt til

sociale fællesskaber, og resultatet vil være en ensom og isoleret ung, fyldt med skuffelser og neder-

lag. Disse overvejelser kan vi bruge, når vi skal undersøge, hvad der giver øget skrøbelighed over-

for misbrug.

Elementer, som har betydning for at kunne profitere af sociale kapital Med afsæt i teorierne omkring social kapital og ungdomsforhold, vil vi herefter argumentere for

elementer, som efter vores opfattelse har betydning for, om en ung kan profitere af den sociale kapi-

tal. Endvidere ønsker vi at opstille indikatorer for, om en ung har kunnet profitere af den sociale

kapital omkring ham/hende.

Putnam har vist, at det er af nødvendigt for at et individ kan føle sig tryg, trives og have tillid til

andre mennesker, at han/hun får mulighed for at tage del i den sociale kapital, der findes i de for-

skellige sociale fællesskaber omkring ham/hende I problemformuleringen, satte vi os målet at un-

dersøge social kapitals betydning for unges udvikling af øget skrøbelighed overfor misbrug. Med

vores indkredsning af nutidens unge og hjælp fra Putnams The Saguaro Seminar (side 19). Vi har

fået transformeret begrebet social kapital fra voksne til unge forhold. Hvilket resulterer i, at vi vil

påstå, at det er af afgørende vigtighed, at en ung, for at trives, føler sig tryg og har tillid til andre

mennesker, skal have mulighed for at tage del i den sociale kapital i de sociale fællesskaber han/hun

færdes i, og at betingelserne for, at en ung kan få del i denne sociale kapital er:

22

- at den unge overhovedet har mulighed for deltage i sociale fællesskaber, hvor

han/hun kan tage del i den sociale kapital. Har den unge f.eks. en stabil familiesi-

tuation, går i skole og deltager aktivt i fritidsaktiviteter?

- at den unge aktivt har deltaget/deltager i sådanne fællesskaber og dermed tilfører

de sociale fællesskaber noget, som gør at også fællesskaberne akkumulere social

kapital. For at vi kan sige at det virker skal processen gå begge veje.

Mulighed for deltagelse og aktivt engagement i sociale fællesskaber bliver derfor i vores analyse to

indikatorer for, om en ung kan profilere af den sociale kapital i nærmiljøet i løbet af sin opvækst. Vi

anvender i analysen desuden en tredje indikator, som er knyttet til definitionen på social kapital på

side 12, hvor det defineres som:

”omfanget af gensidighed, normer om gensidig hjælp, tillid og andre kende-

tegn ved den sociale struktur, som er en ressource for det enkelte menneske

og fremmer den fælles indsats”

Hvis vi ser efter det, som kendetegner et individ, der har haft del i en høj grad af social kapital, så

må det være gensidighed og tillid. Også i forhold til ungegruppen specifikt, var trøst, tryghed og

tillid centrale begreber (side 19). En person, som har haft adgang til og aktivt taget del i sociale fæl-

lesskaber med høj grad af social kapital, vil være kendetegnet ved at føle sig tryg have tillid og gen-

sidighed i forholdet til andre mennesker.

Sammenfatning og refleksioner

Hvis vi godtager, at ovennævnte, når/hvis det fungerer, har en positiv betydning for, at unge kan

profitere af elementerne i social kapital, så kan vi også omvendt antage, at hvis det ikke fungerer

eller den unge ikke deltager aktivt i dette, vil det have en negativ virkning for den unges mulighed

for at profitere af den sociale kapital.

Når netop familien, skolen og fritidslivet har så afgørende betydning for, om en ung får del i den

sociale kapital, vil vi også konkludere, at det er af afgørende vigtighed, at den unge trives i og del-

tager aktivt i disse fællesskaber. Hvis en ung ikke deltager aktivt, må det nødvendigvis betyde, at

den unge oplever ikke at kunne få del i disse fællesskabers sociale kapital. Hvorfor vi risikerer, at

han/hun søger andre fællesskaber, hvor den unge oplever at få adgang til den sociale kapital og

derved oplever accept og tryghed. Disse fællesskaber kunne have markant andre normer og spille-

regler end de demokratiske sociale fællesskaber, f.eks. grupperinger af andre unge, som heller ikke

har trivedes i sådanne fællesskaber ( f.eks. ”dropouts” fra skolerne o.a.), misbrugskredse, ekstreme

23

religiøse - og/eller politisk fællesskaber m.v.. Alternativet kan i yderste konsekvens blive, at den

unge afholder sig helt fra at tage kontakt til sociale fællesskaber, og resultatet vil være en ensom og

isoleret ung, fyldt med skuffelser, nederlag, mistillid og utryghed. En ung, som i konsekvens af

ovenstående, generelt vil være mere skrøbelig i forhold til at kunne tackle modgang og fristelser i

sit liv og dermed en ung, der har en øget skrøbelighed overfor f.eks. gruppepres , gruppetiltrækning

m.v., altså en generel skrøbelighed. Ved hjælp af vores udvalgte indikatorer og empiri vil vi senere

forsøge at overføre denne generelle skrøbelighed i relation til øget skrøbelighed for misbrug.

Opstilling af indikatorer til analyseredskab

Til brug for analysen, af vores empiri har vi 3 indikatorer, hvor unge ifølge vores og ifølge The Sa-

guaro Seminar mulighed for at få del i social kapital i følgende fællesskaber/sociale rum: familien,

skolen og fritiden. Alle disse fællesskaber vil vi afsøge med vores tre valgte indikatorer: Om den

unge har haft adgang til det givne sociale rum, om den unge har deltaget aktivt i det givne sociale

rum og endelig, om den unge har haft mulighed for at erhverve tillid og tryghed. På denne baggrund

opstår følgende analyseredskab:

Familien:

1. Har den unge haft mulighed for at få del i familiefællesskabet?

a. Har der eksisteret en familie?

b. Har der været stabilitet i familien?

2. Har den unge aktivt taget del i familiefællesskabet?

3. Giver den unge udtryk for, at familien har haft fælles aktiviteter, fritidsinteresser?

4. Omtaler den unge familiefællesskabet som noget positivt, trygt og præget af tillid?

Skolen:

1. Har den unge aktivt deltaget i skolefællesskaberne?

2. Har den unge trivedes i skolen, - giver hun/han udtryk for tillid og tryghed, når skolefælles-

skaberne omtales ?

3. Giver den unge udtryk for at have taget del i et eller flere af skolefællesskaberne?

4. Skoleskift: hvad har grunden været?/ har der været tale om ”drop outs” ?

Fritiden:

1. Har den unge været aktiv deltager i fritids- og foreningsliv? Hvis ja, i hvilket omfang?

2. Omtaler den unge foreningslivet som noget positivt og præget af tillid?

24

3. Omtaler den unge dele af det uorganiserede fritidsliv positivt og præget af tillid?

4. Hvordan omtaler den unge sit forhold til jævnaldrende unge, bekendte, trænere m.v.

Cases som empirimateriale.

Med udgangspunkt i bogen ”Rationalitet og magt”29 – det konkretes videnskab, herunder specielt

kapitlerne 8, 2 og 3, vil vi hævde, at vi godt med udgangspunkt i få cases kan sige noget generelt.

Specielt i studiet af menneske og samfund, kan undersøgelser godt bygge på

en eller få cases. Vi kan endda hævde, at cases er det eneste materiale vi-

denskaben/forskeren har. En eksperts viden er sammensat på baggrund af et

utal af cases, hvor ud af der så er genereret en læresætning, men skal eks-

perten argumentere for lærersætningen, vil han/hun skulle gå tilbage til sine

cases. Det er forkert, at man ikke kan generalisere ud fra en enkelt case. Det

afhænger af, hvilket case, man taler om, og hvordan den er valgt. Det gæl-

der i øvrigt både inden for naturvidenskaberne og i studiet af menneske og

samfund.(ibid.)

Vi skal ikke her argumentere for, hvordan casestudier kan bruges mere generelt, men blot accepte-

res det som grundlag for videnskabeligt arbejde. Et eksempel på at en enkelt case kan bruges: Hvis

man skal påvise at et stof/kemikalie kan være skadeligt at bruge i produktionen, så behøver man

ikke undersøge alle virksomheder der bruger kemikaliet, men man kan nøjes med at undersøge en

virksomhed, som overholder alle tænkelige sikkerhedsforanstaltninger i brugen af stoffet. Hvis man

på denne virksomhed finder at medarbejderne har taget skade af at bruge stoffet, så vil medarbej-

derne på alle andre virksomheder der bruger kemikaliet også tage skade, da deres sikkerhedstærsk-

ler vil være lavere. Vores analyse af casematerialet kan bidrage til forståelsen af, hvorfor nogen

unge har en større skrøbelighed for misbrug end andre unge, og derved skabe mulighed og grundlag

for et mere omfattende case studie.

Vores cases er udvalgt ved at en sekretær på Misbrugscentret i Ribe amt har udvalgt 3 mandlige og

3 kvindelige klienters sociale anamneser. Ud over, at vi ville have en ligelig kønsfordeling, ønskede

vi også, at de sociale anamneser skulle være så omfattende som muligt, for at anamneserne kunne

give så mange svar som muligt.

29 Flyvbjerg Bent, Rationalitet og Magt Bind 1 Det konkretes videnskab, Akademisk forlag 1. udgave 9. oplag 2000 (kap 8)

25

Analyse af empirimateriale

Vores empiri består af 6 anamneser omhandlende 6 misbrugere som da de bliver interviewet er

sidst i tyverne, og alle har været ude i et misbrug, som har haft store konsekvenser for deres liv,

både i relation til dem selv, men også i relation til deres familie, som flere af dem har haft brudt

med helt eller delvist i kortere eller længere tid. De kæmper alle med konsekvenserne af deres mis-

brug og de skal nu i behandlingsforløbet til at tackle de svigt der har bevirket de er blevet misbruge-

re og de svigt de selv har påført andre under deres misbrug.

Vi gennemgik alle 6 anamneser med en indikator af gangen, f.eks. gennemsøgte vi først hele anam-

nesen ”mand 21 år” med indikator 1 vedrørende familieforhold med spørgsmålet: ”Har den unge

haft mulighed for at få del i familiefællesskabet? Ved at kigge på om der overhovedet har eksisteret

en familie, og om der har været tale om et stabilt familieforhold, forstået som samme forældre i hele

barndommen eller en opvækst præget af skilsmisser og opbrud. Her efter blev hele anamnesen gen-

nemsøgt for andet spørgsmål i familiefokuspunktet: ”Har den unge aktivt taget del i familiefælles-

skabet” osv.. En anamnese blev færdiganalyseret med samtlige indikatorer og spørgsmålene heri,

inden vi gik videre til de øvrige misbrugeres anamneser. For at sikre en systematisk og grundig ana-

lyse fremstillede vi en analysematrix ( bilag nr. 1), hvor vi sammenholdt de enkelte dele af analy-

sen. I det efterfølgende vil vi udfolde og diskutere analysen af de 6 misbrugeres oplevelse af deres

opvækst, beskrevet gennem deres anamneser.

Rum 1: Familien.

Til spøgsmålet om der overhovedet har eksisteret en familie, og om den har været stabil, finder vi i

alle 6 anamneser udsagn som sandsynliggør, at der har eksisteret det, vi normalt betegner familier.

Halvdelen af dem stabile og halvdelen mere eller mindre præget af skilsmisser og opbrud, hvilket

kan ses af følgende udsagn om spørgsmålet: ”Har den unge haft mulighed for at få del i et stabilt

familiefællesskab?”:

Følgende 4 citater tolker vi som udtryk for, at misbrugernes opvækst er præget af et stabilt familie-

fællesskab:

Peter: Fortæller om en lykkelig barndom, hvor han respekterede både sin

far og mor. Forældre uskilte, boet 2 steder. Begge forældre fast og vedva-

rende arbejde.

Lene: Det vurderes at pågældende har gode ressourcer i form af sine for-

ældre, som støtter hende.

26

Karen: Hun er vokset op hos sine forældre, der fortsat bor sammen

Dorthe: Forældrene blev skilt, da pågældende var 6 år. Der har været en

stabil familie situation.

Følgende 2 citater tolker vi som udsagn for at misbrugernes opvækst er præget af et ustabilt familie-

fællesskab:

Jens: Forældrene skilt i 1985. I første omgang flyttede pågældende med

moderen og lillesøster til mormoderen i Ribe, men allerede efter ½ år flytte-

de pågældende tilbage til faderen. I de næste par år flyttede pågældende

frem og tilbage mellem faderen og moderen, som i mellemtiden var flyttet og

fået en ny mand. Moderen dræbt ved en færdselsulykke 3 dage før pågæl-

dendes 11 årige fødselsdag.

Ole: Mindes, at forældrene skændtes meget og var glad for, at de blev skilt.

På denne baggrund vil vi udlede, at 4 af misbrugerne i løbet af deres opvækst har haft mulighed for

at få del i den sociale kapital i et familiefællesskab præget af stabilitet. De 2 andre misbrugere har

ikke haft mulighed for at få del i samme grad af social kapital fra familiefællesskabet, da dette har

været præget af ustabile forhold i form af skilsmisser, opbrud, hyppige skænderier og kriser, dette

har også betydet, at misbrugerne har oplevet skiftende voksne i forældrerollen.

Som tidligere beskrevet har Putnam og andre, som har beskæftiget sig med at måle graden af social

kapital, brugt en persons oplevelse af tryghed og tillid til andre mennesker til at teste, om en given

person har kunne profitere af adgangen til den social kapital i et givet rum. Derfor har vi søgt efter

tegn på, at misbrugerne i deres anamneser giver udtryk for at have oplevet tryghed og tillid i fami-

liefællesskabet ved at afsøge med spørgsmålet: ” Omtaler den unge familiefællesskabet som noget

positivt, trygt og præget af tillid?”. Halvdelen af misbrugerne udtaler sig på en måde, som vi tolker,

som udtryk for, at de har haft en opvækst i et familiefællesskab, hvor de har kunnet profitere i posi-

tiv grad af den sociale kapital, der var til stede i familien. Dette kommer til udtryk ved, at misbru-

gerne både, når de ser tilbage på deres opvækst og på deres nuværende situation, giver udtryk for, at

de har oplevet og stadig oplever tillid og tryghed i forhold til de mennesker, der udgør deres familie:

Peter: ”beskriver sin moder, som en stærk kvinde, han holder meget af” -

”er meget glad for sin far og de har fælles interesser” - ”har et tæt forhold

til forældrene, som besøger ham i arresten.”)

Dorthe: ”flyttede med mor, der efter ca. 2 år fandt en ny mand, - den nye

mand er en rigtig rar fyr”)

27

Lene: ”Pågældendes fortrolige er sin far, som hun snakker med om alt,

herunder også sine følelser overfor ham”

De øvrige 3 misbrugere giver, sådan som vi tolker det, udtryk for, at de, når de ser tilbage på deres

opvækst, oplever familiefællesskabet, eller manglen på samme, som præget af utryghed og mistillid

til de voksne, som har skullet udfylde forældrerollen i forhold til disse misbrugere. Denne tolkning

bygger vi på udsagn som f.eks.:

Jens: ”betragter sin barndom ,som en periode, hvor forældrene aldrig rig-

tig interesserede sig for ham” - ”der aldrig var hverken en fysisk eller psy-

kisk nærhed med sin mor eller far” - ”faren huskes som meget aggressiv og

pågældende lærte at holde en vis fysisk afstand til faren”)

Karen: ”betragter sin opvækst som af helvede til. Moren har hun aldrig haft

et godt forhold til”

Sammenfatning af analyse af familierummet

På baggrund af vores analyse af misbrugernes oplevelse af opvæksten i deres familiefællesskaber,

tegner der sig følgende mønster af misbrugernes oplevelse af deres opvækst i denne sammenhæng.

3 af misbrugerne er opvokset i det, vi tolker som stabile familieforhold og oplever forholdet til for-

ældrene som trygt og tillidsfuldt. Disse 3 misbrugere vil ifølge Putnams og vores definition af social

kapital have haft adgang til en stor grad af familiemæssig social kapital og har kunnet profiteret af

denne på en positiv måde. Andre 2 er opvokset i det, vi tolker som mere ustabile familieforhold og

oplever forholdet til forældrene som præget af utryghed og mistillid, hvilket ifølge Putnam og vores

definition tyder på, at de ikke i samme grad har kunnet profitere af den sociale kapital i familie-

rummet. Den sidste af misbrugerne (Karen) er opvokset i det, vi tolker som et stabilt familiefælles-

skab. Hun har igennem hele sin opvækst haft de samme forældre, men giver også udtryk for, at hun,

oplever sin opvækst som ”ad helvede til” og ikke føler, at hendes forældre giver hende støtte og

opbakning. Hun har altså haft det, vi tolker som en stabil familie, men giver udtryk for en opvækst

præget af utryghed og mistillid, hvorfor vi tolker, at hun ikke i samme grad har kunnet få del i den

familiemæssige sociale kapital.

På ovenstående baggrund vil vi konkludere, at halvdelen af misbrugerne har haft adgang til en høj

grad af familiebaseret social kapital og har haft mulighed for at profitere heraf i positiv grad. Den

anden halvdel af misbrugerne har ikke haft adgang til en høj grad af familiebaseret social kapital og

har, af forskellige grunde, ikke kunnet profitere af den social kapital i familierummet.

28

Rum 2: Skolen

Skolefællesskabet er det andet af de tre rum, hvor børn og unge kan få del i den sociale kapital. For

at belyse skolerummet har vi også her undersøgt, om misbrugerne overhovedet har haft adgang den

sociale kapital i skolefællesskabet, hvilket vi gjorde ved at afsøge anamneserne med spørgsmålet ”

Har den unge aktivt deltaget i skolefællesskabet?. Alle 6 misbrugere har på meget forskellig vis

deltaget i skolefællesskabet, alle 6 har fulgte et skoleforløb , som har resulteret i en afsluttet 9. klas-

se eksamen. Hvilket vi bygger på citatet:

Karen: ”Gået ud af 9. klasse med en pæn eksamen”

Dorthe: ”Smidt ud af 10 klasse”

Lene: ”Tager 9. kl. eksamen på ungdomsskole”

Jens: ”Fortsatte indtil midten af 10. klasse, hvor pågældende blev smidt ud”

Peter: ”Fik sin 10. kl. eksamen på Bramminge Efterskole”

Ole: ”9. klasse tog han på efterskole”

På denne baggrund vil vi påstå, at alle 6 misbrugere har haft en mulig adgang til at få del i den soci-

ale kapital i skolefællesskabet. Et er at have været fysisk tilstede og dermed haft en mulighed for at

få del i den sociale kapital, der er til stede i skolefællesskabet, men har i positiv grad kunnet få del i

den sociale kapital, der har været tilstede? Ligesom i forhold til familien undersøger vi, om misbru-

gerne har oplevet at have fået del i den sociale kapital i skolefællesskabet ved at afsøge anamneser-

ne med spørgsmålet: ” Giver den unge udtryk for tillid og tryghed, når skolefællesskabet omtales?”.

1 af misbrugerne omtaler en del af sin skoletid, i positive vendinger

Dorthe” hun har været glad ved at gå på produktionsskole” og ” hun vil

gerne i gang med en 10.klasse”.

Hun oplyser også, at hun har forladt skolen med en pæn eksamen. Hun giver således udtryk for en

vis grad af tillid og tryghed ved sit skoleforløb og derfor også, at hun til en vis grad har kunnet pro-

fitere af den sociale kapital, der har været til stede i skolefællesskabet. De øvrige 5 misbrugere giver

til gengæld klart og tydeligt udtryk for utryghed og mistillid , når de se tilbage på deres skoletid:

Lene: ”Har altid hadet at gå i skole, ---- det har været svært for hende at

være i skolen”

Karen: ”Smidt ud af 10. kl. grundet dårlig opførsel”

Peter: ”Husker de første 7 års skolegang, som en tid præget af drilleri-

er/mobning”

Ole: ”Han var altid forgangsmanden, når det handlede om at lave ballade”

29

”I skolen gad han ikke lave lektier og fik derfor dårlige karakterer”

Tidligere (side 17) har vi argumenteret for, at antallet af skoleskift med en vis berettigelse kan sige

noget om en persons mulighed for at opleve et positivt og succesfuldt skoleforløb og dermed, tolkes

som udtryk for en persons mulighed for at få del i den sociale kapital i skolerummet. På denne bag-

grund har vi også afsøgt anamneserne for skoleskift med spørgsmålet:

” Skoleskift – hvad har baggrunden været? Har der været tale om dropouts?” Alle 6 misbrugere

havde haft mellem 2 og 4 skoleskift, nogle på baggrund af adresseskift, grundet ustabil familie-

mæssige forhold, andre grundet konflikter og andre igen uden entydig årsag. Det kan f.eks. være

svært at tolke et udsagn som;

Peter: ”Skolen havde ikke mere at byde på” (Peter):

Lene: ”Fra sit 5. til 18. år flyttet 4 gange,--- i denne forbindelse også været

nødsaget til at skifte skole” - ”9. klasse på ungdomsskole og påbegynder 10.

klasse på teknisk skole. Hun droppede dette efter 1 måned”

Karen: ”Oplyser, at hun skiftede skole forholdsvis ofte. Smidt ud af 10. klas-

se grundet dårlig opførsel”

Jens: ” 1. klasse på Årre skole, 2. klasse i Ribe, 3. klasse var det Ansager,

4. var det i Tarm. Fra 5. klasse i Ansager og fortsat indtil midten af 10.

klasse, hvor pågældende blev smidt ud”

Peter: ”Føvlinge skole indtil 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse og et par måne-

der ind i 10. foregik i Holsted, som han forlod efter uoverensstemmelse med

sin klasselærer.--fik sin 10. klasses eksamen på Bramminge Efterskole”

Ole: ”Blåbjergskolen fra 1.-4. klasse. 4.-6. klasse gik han på Fourfeldskolen

og fra 6.-8. klasse på Skads Skole. ).I 9. klasse gik han på Lunderskov Ef-

terskole, men blev smidt ud p.g.a. hashrygning”

Analysen viser med alt tydelighed, at alle 6 misbrugeres skoletid har været præget af skoleskift og

dropouts, hvor de enten er smidt ud af en skole eller har måttet opgive en påbegyndt skolegang. 1 af

misbrugerne ( Dorthe) har haft 2 skoleskift og et dropout, de 5 øvrige unge har 3 eller flere skole-

skift, og alle har haft dropouts, enten grundet bortvisning eller at de selv har opgivet skolegangen.

Sammenfatning af analyse af skolerummet

Vores analyse af de 6 misbrugeres muligheder for at få del i den sociale kapital i skolerummet, viste

at de alle har gennemført en skolegang med mindst en 9. klasses eksamen. At 5 af misbrugerne, på

30

trods af, at de har været tilstede i skolefællesskabet, giver udtryk for, at de har oplevet en skoletid

præget af utryghed og mistillid, 5 af misbrugerne har således ikke kunnet profitere i positiv grad af

den sociale kapital, som givet har været tilstede i disse fællesskaber. Årsagen hertil er ikke entydig,

men alle 5 er kendetegnet ved flere, nogle mange skoleskift, ligesom alle 5 har opgivet eller er

smidt ud af mindst et skoleforløb.

Rum 3: Fritiden

Fritiden er det tredje rum, hvor børn og unge kan få del i den sociale kapital. For at kunne belyse

fritidsrummet har vi også her undersøgt, om misbrugerne overhovedet har haft adgang den sociale

kapital i fritidsfællesskabet. Dette fællesskab består, som nævnt både af deltagelse i organiserede

forenings- og klubaktiviteter, og af deltagelse i et uformelt og uorganiseret fællesskab med venner

og bekendte. Vi undersøgte misbrugernes deltagelse i sådanne fællesskaber for ved at stille spørgs-

målet: ” Har den unge været aktiv deltager i foreningslivet?”. Analysen viser, at 5 af misbrugerne

tilsyneladende har deltaget eller deltager aktivt i organiseret forenings- eller klubliv, 2 i form af

hesteridning, 1 har været aktiv i aerobic, svømning og springgymnastik, 1 er i motionscenter, og 1

har spillet meget fodbold. For den fodboldinteresserede gælder det, at han:

Ole: ”Er meget sportsinteresseret---. Han nyder det, hvis nogen er i gang

med et spil fodbold og han selv kan deltage”

Vi tolker det, som at han ikke har været aktiv deltager i en fodboldklub eller lignende, men nyder

det, hvis han i sit lokalområde tilfældigt støder på nogle, som er i gang med et spil fodbold, og han

uforpligtende kan få lov at spille lidt med. 5 af misbrugerne deltager aktivt i forskellige former af

organiseret fritidsfællesskaber og har derfor haft mulighed for at få del i den sociale kapital, som

har været til stede i disse.

I hvor høj grad er det så lykkedes misbrugerne at profitere af fritidsfællesskabets sociale kapital?

Dette afsøgte vi anamneserne for ved at stille spørgsmålet: ”Omtaler den unge foreningslivet som

noget positivt, præget af tryghed og tillid?”. Dette spørgsmål finder vi kun udsagn om ved 2 af mis-

brugerne, de resterende 4 udtaler sig ikke om dette. De 2 udsagn vi i vores analyse kan finde, som

med lidt god vilje kan tolkes som tegn på en oplevelse af tryghed og tillid til foreningslivet, er:

Dorthe: ”Hun er vild med aerobic”

Jens: ”Pågældende er tit i motionscenter, hvilket er hans store interesse”

Begge giver de udtryk for, at de oplever noget positivt, som de er vilde med og tit opsøger, hvilket

vi tolker som et tegn på, at de oplever en grad af tillid og tryghed ved disse aktiviteter.

31

I hvor høj grad har disse 6 misbrugere været i stand til at profitere af og få adgang til social kapital i

det uorganiserede fritidsrum, som er betegnet af uformelt samvær med jævnaldrende bekendte og

venner? Dette afsøgte vi vores empirimateriale for ved at stille spørgsmålet. ” Hvordan omtaler den

unge sit forhold til jævnaldrende unge, bekendte, trænere m.v.?”. Hos 4 af misbrugerne stødte vi på

udsagn, som vi tolker i retning af, at de oplever tillid og tryghed i forhold til en eller flere unge

udenfor misbrugsmiljøet. 1 har udelukkende venner i misbrugsmiljøet, og en er uoplyst.

Sammenfatning af analyse af fritidsrummet

5 af misbrugerne har aktivt deltaget i forenings- og/eller klubliv og 1 deltager med glæde aktivt i

uformelle sportsfællesskaber. De har altså alle haft adgang til den sociale kapital, som har været

tilstede i disse mere eller mindre organiserede fritidsfællesskaber.

I hvor høj grad de har kunnet profitere af denne sociale kapital er mere utydeligt, da vi kun kan fin-

de udsagn herom i 2 af de seks anamneser. Disse 2 udsagn tolker vi til gengæld i positiv retning, da

de tyder på, at disse to misbrugere i positiv grad har oplevet at få adgang til og del i den sociale ka-

pital, der har været til stede i disse fritidsfællesskaber.

I det uformelle fritidsfællesskab peger vores analyseresultat på, at 4 af misbrugerne på positiv måde

har haft adgang til og fået del i den sociale kapital i disse fællesskaber. 1 er uoplyst og den sidste,

som er den, som udelukkende har deltaget i tilfældige sportsfællesskaber. Vedkommende har øjen-

synlig ikke kunnet få adgang til og/eller profiteret af den sociale kapital, der givet har været tilstede

i disse fællesskaber.

Sammenfatning og refleksion over analyse af empirimateriale

Vores analyse af det empiriske materiale viste:

- At halvdelen af misbrugerne har haft adgang til en høj grad af familiebaseret soci-

al kapital og har haft mulighed for at profitere heraf i positiv forstand. Den anden

halvdel af misbrugerne har ikke haft adgang til en høj grad af familiebaseret social

kapital og har, af forskellige årsager, ikke kunnet profitere af den social kapital i

familierummet.

- At alle 6 misbrugere har gennemført en skolegang med mindst en 9. klasses eksa-

men.

- At 5 af misbrugerne, på trods af, at de har deltaget aktivt og været tilstede i skole-

fællesskabet, giver udtryk for at have oplevet en skoletid præget af utryghed og

mistillid,

32

Dette leder os til at konkludere at 5 af misbrugerne ikke har kunnet profitere i positiv grad af den

sociale kapital i skolefællesskabet.

- At 5 af misbrugerne er kendetegnet ved flere, nogle mange, skoleskift, ligesom al-

le 5 har opgivet eller er blevet smidt ud af mindst et skoleforløb.

- At alle 6 misbrugere har haft adgang til den sociale kapital, som har været tilstede

i de mere eller mindre organiserede fritidsfællesskaber. Grundet manglende oplys-

ninger i empirimaterialet er det usikkert, om de alle har kunnet profitere af den til-

stedeværende sociale kapital. Dog tolker vi, at 2 af misbrugerne giver udtryk for at

have profiteret heraf. I det uformelle fritidsfællesskab peger vores analyseresultat

på, at 4 af misbrugerne på positiv måde har haft adgang til og fået del i den sociale

kapital i disse fællesskaber. 1 er uoplyst, og den sidste har øjensynlig ikke kunnet

få adgang til og/eller profiteret af den sociale kapital i sådanne fællesskaber.

Metodekritik

Generelt på metoden:

Metoden, vi har valgt, har et svagt punkt, når vi forsøger at gå fra den sociale kapital, som jo er de-

fineret for voksne, og så vil tale om social kapital hos unge, ligeledes kan der være en metodisk

kritik af den måde, vi har valgt vores empiri på. Man kunne med rette sige, at vi ikke har de unges

egne udsagn, men kun fortolkninger af de unges udsagn, men mere om begge dele senere.

På begrebsafklaringen:

Begrebsafklaringen bygger for en stor dels vedkommende på vores erfaringer som professionelle

inden for forebyggelse af alkohol, hash og stofområdet, primært i forhold til unge. Vores fortolk-

ninger bygger på, at vi i vores arbejde accepterer, at unge har brug for at eksperimentere, og at nog-

le unge eksperimenterer med stoffer. Det betyder ikke nødvendigvis, at de unge er ude i et misbrug.

På nutidens ungdom:

Vi anlægger et syn på ungdommen, som bygger på, hvilke rammer der er for ungdommen at udvikle

sig under. Det vil sige, vi anlægger en vinkel, hvor vi siger, at de unge tilpasser sig de vilkår, de har

at vokse op under, hvor andre kunne anlægge en vinkel, hvor det var personlige ansvar, der var det

afgørende for, om man eksperimenterer med stoffer.

På begrebet social kapital:

Som vi selv redegør for, er social kapital begrebet ikke nyt. Allerede i 1916 kan man finde den før-

ste beskrivelse af et fænomen, som benævnes social kapital. Så hvad er det, der bevirker, at begre-

33

bet social kapital får en opblomstring her i det 2100 århundrede, næsten 100 år senere? Er det fordi,

social kapital bare giver nogle nemme forklaringer på ulighed i samfundet, og fordi, det er så nemt

og billigt at gøre noget ved, at man slipper for at ændre på de grundlæggende strukturer i samfun-

det? Er det for eksempel derfor, verdensbanken interesserer sig så meget for social kapital, fordi den

giver et bud på, hvordan man kan ændre på menneskers levevilkår uden at ændre på samfundets

grundlæggende strukturer? Vi ved det ikke, men det er da en overvejelse værd. I Danmark arbejde-

de netværksarbejdere, miljø og socialrådgivere og folk med lignende stillingsbetegnelser i forskelli-

ge socialt belastede boligområder, netop for at skabe social kapital (man kaldte det bare ikke social

kapital dengang i midten af 80’erne)

Der kan også stilles spørgsmål ved, om social kapital som begreb måles ved antallet at foreninger,

man er medlem af, hvor ofte man stemmer. Putnam bruger altså statistik og tørre tal til at sige noget

om relationerne mellem menneskene i samfundet. Det minder lidt om den diskussion, vi havde da

Søren Ventegodt herhjemme forsøgte at sige noget om danskernes velbefindende ud af tal og stati-

stikker.

I relation til unge:

Holder det at overføre begrebet social kapital til unge gruppen, som jo har nogle andre levevil-

kår/muligheder end voksne? Vi har besluttet, det sikkert godt kan lade sig gøre, men det kræver vel

i virkeligheden, at man laver en tilsvarende undersøgelse, som Putnam har gjort på voksenområdet,

for at man kan drage de tilsvarende konklusioner.

På cases som empiri:

Vi har fået 6 anamneser, som vi forsøger at få til at sige noget om vores antagelser i forhold til soci-

al kapitals betydning for unges skrøbelighed overfor misbrug. Vi har haft overvejelser om, hvor

langt vi kan tillade os at konkludere ud fra 6 anamneser. Vi skal selvfølgelig behandle analyserne

set i dette perspektiv.

På analysen:

Vi har valgt at tage udgangspunkt i nogle anamneser, som vi postulerer er udsagn fra unge om deres

opvækstvilkår og veje ind og ud af forskellige stofmiljøer, men anamneserne er jo ikke som sådan

de unges udsagn. Det er derimod behandlernes tolkning af det, de unge misbrugere har sagt, som de

så har dikteret og som efterfølgende er blevet nedskrevet af en sekretær, så hvor meget der er de

unges udsagn, og hvor meget der er behandlerens forforståelse, kan vi ikke vide. Vi har blot valgt at

tage anamneserne for at være så tæt på de unges udsagn, så det er forsvarligt at bruge dem i vores

afhandling. Et mere nøjagtigt billede af misbrugernes opvækst og liv ville vi have fået, hvis vi selv

34

havde lavet interwievs og nedskrevet svarene. Dette kunne være næste trin, hvis vi ville arbejde

videre med vores teser om social kapitals betydning for unges skrøbelighed overfor misbrug.

Konklusioner på baggrund af analyseresultat

Det spørgsmål, som afhandlingen søger at besvare, er:

Kan vi bruge begrebet social kapital, som defineret af Robert D. Putman, til at Analysere,

hvorfor nogle unge i Danmark har en øget skrøbelighed for, at udvikle et misbrug af rusmid-

ler?

På baggrund af vores analyse og vores nedenstående konklusioner, konkluderer vi, at Putnams defi-

nition af social kapital, på lige fod med de øvrige forklaringsmodeller, kan anvendes til at sige noget

om, hvorfor nogle unge frem for andre har en øget skrøbelighed overfor misbrug. Social kapital kan

f.eks. bruges til at analysere og indkredse, hvordan og hvor børn og unge, i løbet af deres opvækst,

får noget positivt ud af de sociale fællesskaber.

På baggrund af vores analyse af 6 misbrugeres familie-, skole- og fritidsrum, hvor misbrugerne,

ligesom andre unge ifølge Putnams The Saguaro Seminar, har mulighed for at få adgang til, og,

gennem aktiv deltagelse, at få del i sociale kapital, vil vi konkludere følgende:

I familierummet viser vores analyse tydeligt, at halvdelen af misbrugerne har, mens den anden

halvdel ikke har, kunnet profitere af den familiebaserede sociale kapital. Vores konklusion herpå er

derfor: at der ikke på baggrund af vores analyse kan gives noget entydigt svar på, hvorledes og om

den familiebaserede sociale kapital har nogen betydning for, om en ung i mindre eller større grad

udvikler en skrøbelighed overfor misbrug.

I skolerummet viser vores analyse til gengæld tydeligt, at langt hovedparten af de analyserede mis-

brugere, ikke har kunnet profiteret af den sociale kapital, der har været tilstede. På trods af, at alle 6

har gennemført en 9 års skolegang, giver 5 af dem udtryk for, at de har oplevet skoletiden som præ-

get af utryghed og mistillid til øvrige elever og lærer i skolen. Endvidere har 5 misbrugerne oplevet

at blive smidt ud eller selv har droppet ud af mindst en skole. Vores konklusion herpå er derfor: At

hovedparten (5 ud af 6) af misbrugerne igennem hele skoletiden har haft det svært med de øvrige

elever og ofte også lærerne. Det er tydeligt, at hovedparten (5 ud af 6) af misbrugernes skolegang

har været præget af stor utryghed og mange konflikter, til tider så massivt, at det har medført ud-

stødning og fravalg. Alt sammen elementer, som har ført til, at misbrugeren har oplevet mange ne-

35

derlag, ofte mange skoleskift (5 ud af 6) og dermed ikke har fået del i den sociale kapital i skolefæl-

lesskabet.

I fritidsrummet har 5 af misbrugerne i deres opvækst haft adgang til den sociale kapital, der har

været tilstede i sådanne rum. Kun 2 misbrugere giver udtryk for at have kunnet profitere i positiv

grad af den sociale kapital i det organiserede fritidsliv, mens 4 (1 er genganger) giver utryk for det

samme i det uorganiserede fritidsliv. Vores konklusion herpå er derfor: at vi på baggrund af vores

analyse vil påstå, at hovedparten (4 ud af 6)af misbrugerne ikke har følt sig veltilpasse og fungeret

særlig godt i det organiserede fritidsliv, f.eks. klubber, foreninger m.v.. Hovedparten (4 ud af 6) af

misbrugerne har oplevet den uorganiserede del af fritidslivet, som noget mere positivt og trygt. Det

er altså tydeligt, at misbrugerne i vores empiriske materiale ikke har følt den store succes og tryg-

hed i forbindelse med de unge og voksne, de har mødt i det organiserede og ofte regel- og voksen-

styrede forenings- og klubliv, mens de til gengæld i enkelte tilfælde har kunnet profitere af det fæl-

lesskab, der har været tilstede i de mere uorganiserede og autonome dele af fritidslivet.

Vores samlede konklusion er:

- At misbrugerne med lige stor sandsynlighed har kunnet / ikke har kunnet profi-

tere af den sociale kapital i familiefællesskabet. At den familiebårne sociale ka-

pital ikke ser ud til at gøre nogen afgørende forskel på, om en ung udvikler en

øget skrøbelighed for misbrug.

- At næsten ingen misbrugerne i positiv grad har kunnet profitere af den sociale

kapital båret af skolefællesskabet. At den skolebårne sociale kapital, når den, af

mange forskellige årsager, ikke tilegnes, har en afgørende negativ betydning for

om en ung udvikler en øget skrøbelighed for misbrug.

- At kun en lille del af misbrugerne har kunnet profitere i positiv grad af den soci-

ale kapital i det organiserede fritidsliv, mens hovedparten af dem har enkelte po-

sitive erfaringer med at profitere positivt af den sociale kapital i det uorganisere-

de fritidsliv.

- At den fritidsbårne sociale kapital, både i den organiserede og uorganiserede del

af fritidslivet, når den ikke tilegnes, har en afgørende negativ betydning for, om

en ung udvikler en øget skrøbelighed overfor misbrug.

36

Var metoden velegnet

En velegnet metode er brugt, hvis metoden har været i stand til enten, at give nogle svar på det pro-

blem, vi har rejst, eller metoden har medvirket til, at rejse nogle nye problemfelter, der kan under-

kastes en fornyet analyse.

Arbejdsprocessen/metoden har været givende og medført, at vi er kommet til at se på vores arbejde

med nye øjne, nye måder at anskue, hvorfor nogle unge har en øget skrøbelighed overfor misbrug.

Vi er blevet bevidste om, at social kapital tilfører de traditionelle forklaringsmodeller (social arv,

den biologiske og mestrings tilgangen) inden for misbrugsfeltet, en dimension, som vi kan bruge i

vores fremtidige misbrugsforebyggende arbejde.

Det er tydeligt, at misbrugerne, mens de var børn, har været i nogle rum – skolerummet, fritids-

rummet, hvor der har været en social kapital tilstede som det ikke er lykkedes dem at få del i. Fri-

tidsrummet er det rum, som har været sværest for os at kigge ind i. Det er det rum, hvor analysen

giver os de sparsomste oplysninger om misbrugernes muligheder, måske fordi det ikke er et særligt

prioriteret område, når behandleren laver sin sociale anamnese, eller fordi misbrugerne ikke har

været specielt aktive i det rum, fordi de måske i forvejen har været udelukket via deres dårlige inte-

grering i skolerummet.

Skolerummet får vi derimod mere viden om via anamneserne. Skolerummet er så også det rum,

hvor vi har mulighed for at sætte ind med indsatser for at støtte op om enkelte elevers manglende

integrering i skolerummet. Som vi skriver på side 19/20: Læreren skal gå forrest og introducere

den nye elev, tage hånd om eleven, så de andre elever oplever, at det er en vigtig person, der kom-

mer i klassen. Hvis læreren ikke magter denne opgave, er det tydeligt, at misbrugerne i vores empi-

riske materiale nemt forfalder til at søge nogle fællesskaber, hvor misbrug kan blive et af samlings-

punkterne, man kan have tilfælles, og som kan danne en modkultur til den sociale kapital, misbru-

geren har oplevet ikke at få del i.

Skolens indsats bliver i særdeleshed vigtig, hvis eleven ikke via forældrerummet får social kapital

og opbakning til at tackle udfordringerne i skolerummet, og selv med en god social kapital fra fami-

lierummet, bliver skolerummet udslagsgivende for, hvordan det går i den ene af vores cases, (Peter)

han bliver aldrig tilpasset skolesystemet, eller skolesystemet bliver ikke tilpasset til ham.

Af hvem og til hvad kan vores resultater bruges?

Vores resultater vil vi i første omgang selv gøre brug af i vores fremtidige arbejde i Vestsjællands

og Ribe Amters misbrugsforebyggende arbejde. Elementerne i sociale kapital vil helt sikkert blive

37

brugt, både når der fremover skal udvikles nye indsats måder og indsats områder. Vores konklusio-

ner i forhold til social kapital og skolerummet fortæller os, at netop skolerummet er et vigtigt ind-

satsområde, som ifølge vores analyse er det rum, hvor det går afgørende skævt for de skrøbelige

unge. Fritidsområdet er ligeledes et indsatsområde vi fremover vil opprioritere.

Vores afhandling agter vi efterfølgende at præsentere for vores kolleger, som arbejder med det mis-

brugsforebyggende arbejde over hele landet. Da vi tror på, at elementerne heri, særlig begrebet so-

cial kapital, også vil give dem nye indfaldsvinkler til deres fremtidige arbejde.

Endelig vil vores analyseresultater være oplagte at præsentere for aktørerne i de tre rum. Her tænkes

på samtaler med forældre, på forældremøder, overfor personer indenfor skolesystemet og endelig

aktører indenfor idrætsforeninger, klubber o.l. Vi er af den overbevisning, at det er af afgørende

vigtighed, at netop skoleområdet bliver gjort opmærksom på vores analyseresultater. Som udgangs-

punkt for mere dybdegående analyser af større empirisk materiale.

Perspektivering.

Cases kan i særlige tilfælde godt bruges til at sige noget generelt, se side 27. Vi vil dog ikke hævde

her, på baggrund af vores analyse, at kunne udsige noget helt generelt. Vi vil derimod bruge analy-

sen som baggrund for yderligere undersøgelser af misbrugernes øgede skrøbelighed overfor mis-

brug. Dette kunne ske ved, at vi lavede en større kvalitativ undersøgelse, hvor vi ville have afkræf-

tet eller bekræftet denne afhandlings analyseresultat. Efterfølgende, for at stå på helt sikker grund,

ville det være relevant at lave en kvantitativ undersøgelse, som så endeligt kunne bekræfte konklu-

sionen i denne afhandling.

38

Litteraturliste Andersen Johannes Mellem hoved og krop- om ungdomskulturer, Systime A/S, Nørhaven Book 1. udgave

1. oplag 2001

Bjerg Nana Danmarks Sociale Kapital, institut for Statskundskab, Praktikopgave. September 2001

Denicik Lars og Jørgensen Per Schultz (Red):

Børn og Familier i Det Postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag 1999. Side 13

Ege, Peter Stofmisbrug – baggrund, konsekvens, behandling Hans Reitzels forlag København 1997

Flyvbjerg Bent Rationalitet og Magt Bind 1 Det konkretes videnskab, Akademisk forlag 1. udgave 9. oplag 2000 kap. 8

Fukuyama, Francis

”Social Capital, The Problem of Measurement” World Bank. 1997

Hanifan, Lydia Jud-son

1916 “The Rural School Community Center.” Annals of the American Academy of political and Social Science 67: 130 –38.

Hansen, Ib: ”Unge & Rusmidler, brug eller misbrug”, Borgen 1. udg. 2001

Hansen, Jan Tønnes & Hermandsen (Nielsen, Klaus Praksis)

Sociologisk udfordring til Psykologien (Habitus, Livsstil – Et essay om Pierre Bour-dieu, krop og kultur) Forlaget Klim, 1. udgave, 2. oplag, Århus 2000

Holstein,B.: “Medicinsk sociologi” Munksgaard 2002

Jensen, Bente And Bjarne Bruun Jensen

Adolescents’ views on health, inequality in health and action for health, København, DPU 2002

Kawachi., Kennedy B. P., Lochner K., Stith D. P.:

Social capital, income Inequality and mortality”. artikel “American Journal of Pub-lich Health” 1997

Mette Rasmussen, Pernille Due og Bjørn E. Holstein

Skolebørnsundersøgelsen 1998, Sundhed sundhedsvaner og sociale forhold, 1. ud-gave 1. oplag, Institut for Folkesundhedsvidenskab og Komiteen for Sundhedsoplys-ning 2000 side 61 og 62

Niels Ploug

Vidensopsamling om social arv, socialministeriet på Pamperin Grafisk 2003.

Putnam R. D. “Bowling Alone. The collapse and revival of American community”, Simon and Schuster, 2000.

Putnam Robert D. and Feldstein Lewis M with Cohen Don

Better Together - Saguaro Seminar on Civic Engagement in America. Harvard University; September 10, 2003. (http://www.bettertogether.org/pdfs/FullReportText.pdf)

39

Sabroe, Svend og Fonager, Kirsten

”Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasser 1995-99” FADL`s Forlag 2002

Sidsel Hollmann Dannelse og mobning, PD afhandling DPU 2001

Simonsen Birgitte Kulturel frisættelse og social arv, social Forskning, Socialforskningsinstituttet tema-nummer 12/99

Sørensen Johanne Korsdal

Unges rekreative stofbrug og risikovurdering, Center for rusmiddelforskning v/Århus universitet 2003

40

Bilag

Søgelinie Kvinde 22 år Kvinde 18 år Kvinde 21 år Skolen Dorthe Lene Karen

Har den unge aktivt deltaget i skolefælles-skaberne?

Gået ud af 9. klasse i 86, pæn eksamen.

Ja ,men med mange skole-skift Smidt ud af 10. klasse grun-det dårlig opførsel

Har den unge trivedes i skolen? – Giver han/hun udtryk for tillid og tryghed når skolefællesskaberne omtales?

Oplyser at hun har været glad ved at gå på produktionsskolen Og at hun gerne vil i gang med en 10. kl.

Hun har altid hadet at gå i skole, men har dog ikke haft svært ved det bogli-ge. Hun har haft svært ved at sidde stille og bevare koncentrationen i skolen, hvilket også har ført til, at det har været svært for hende at være i skolen.

Giver den unge udtryk for ikke af have taget del i et eller flere af skolefællesskaberne?

Skoleskift – hvad har grunden været? Har der været tale om dropouts?

Har øjensynlig gået på 2 folkesko-ler. Grundet familiens flytning. Har efter folkeskolen gået på teknisk skole + produktionssko-len. Er droppet ud af teknisk skole før planlagt / gr. misbrug

Om pågældendes opvækst kan fortælles, at hun fra sit 5. til sit 18. år er flyttet 4 gange og at hun i den forbindelse også har væ-ret nødt til at skifte skole. Pågældende tager 9. klas-ses eksamen på ungdoms-skole og påbegynder 10 klasse på Tekniskskole. Hun dropper dette efter 1 måned p.g.a. manglende interesse.

Pågældende oplyser, at hun har gået på forskellige folke-skoler i Esbjerg og i special-klasse fra 5. klassetrin p.g.a. læse- og skrivevanskelighe-der. Hun oplyser at hun skiftede skole forholdsvis ofte, hvilket hun mener skyldes moderens ”gode ideer” Smidt ud af 10. kl. grundet dårlig opførsel.

41

Søgelinie Kvinde 22 år Kvinde 18 år Kvinde 21 år Fritiden Dorthe Lene Karen

Har den unge været aktiv deltager i for-eningsliv? Hvis ja i hvilket omfang?

Hun er helt vild med aerobic som hun tidligere har dyrket meget. Hun har været en dygtig spring-gymnast og hun er også god til at svømme.

Pågældendes fritidsinteres-se er heste og hun oplyser, at hun tidligere har haft 2.

Pågældende oplyser, at hun er meget glad for dyr, og at hun har haft 2 heste, som hun dog solgte da hun skulle på højsko-le.

Omtaler den unge foreningslivet som noget positivt og trygt præget af tillid?

Hun er vild med aerobic, er tegn på at hun har haft det godt og trivedes i foreningen

Hvordan omtaler den unge sit forhold til jævnaldrende unge, bekendte, trænere mv.?

Hun har en ressource i sin veninde, som ikke er mis-bruger

Af voksne personer nævner pågældende, at hun har 2 gode veninder udenfor misbrugsmil-jøet.

Søgelinie Kvinde 22 år Kvinde 18 år Kvinde 21 år Familien Dorthe Lene Karen

Har den unge haft mu-lighed for at få del i familiefællesskabet?

a. Har der eksiste-ret en familie?

b. Har der været stabilitet i fami-lien.

Familien boede i første omgang på Sten-gårdsvej og flyttede derefter i hus i Søn-derris, hvor de boede et år, før de blev skilt, da pågældende var 6 år. Der har været en stabil familiesituation. Dog en enkelt skilsmisse. Boet 2 steder med familien.

Om sin far, Tommy fortæller pågældende, at han altid har sejlet. Pågældendes fortrolige er hendes far, som hun kan snakke med om alt, herunder også give udtryk for sine følelser overfor ham.

Pågældende oplyser, at hun er vokset op hos sine forældre – der fortsat bor sammen, men aldrig har været gift.

Har den unge aktivt taget del i familiefælles-skabet?

Giver den unge udtryk for at familien har haft fælles aktiviteter, fritids-interesser?

Omtaler den unge fami-liefællesskabet, som noget positivt, trygt og præget af tillid?

Efter skilsmissen flyttede pågældende med sin mor, der efter ca. 2 år fandt sig en ny mand, og blev gift med ham i 1992 og pågældende fortæller, at den nye mand er en rigtig rar fyr. Lillebror fremhæver hun meget og er rigtig glad for. Lillebroren kommer tit på besøg. Oplyser at hun for tiden besøger familien ca. hver 14. dag

Hun har det specielt godt i for-hold til sin far Det vurderes at pågældende har gode ressourcer i from af sine forældre, som støtter hende

Hun betragter sin opvækst som ad helvede til. Moderen har hun aldrig haft et godt forhold til – pågældende mener, at moderen er syg i hovedet, og forklarer, at moderen altid har kunnet finde på at sige de mærkelig-ste ting til hende og andre. Forholdt til faderen er anderledes – de har altid haft et udmærket forhold til hinanden, uden pågældende dog føler, at hun får støtte og opbakning af ham – det har hun aldrig fået af nogen af forældrene

42

Søgelinie Mand 24 år Mand 21 år Mand 22 år Skolen Jens Peter Ole

Har den unge aktivt deltaget i skolefæl-lesskaberne?

Meget ustabilt præget af mange skoleskift (5)

Det eneste positive i perioden var, at han var god til at spille fodbold, hvilket af og til brag-te ham in i fællesskabet, og at han fagligt klarede sig fint

Har gået i skole med 3 sko-leskift

Har den unge trive-des i skolen? – Giver han/hun udtryk for tillid og tryghed når skolefællesskaberne omtales?

Pågældende husker de første 7 års skolegang, som en tid fyldt med drillerier/mobning. Pågældende blev let gal og hidsig, hvilket resulterede i, at det blev en sport og god un-derholdning at hidse pågæl-dende op.

I skolen gad han ikke lave lektier og fik derfor dårlige karakterer. Om sin adfærd fortæller han, at han altid var fore-gangsmanden, når det hand-lede om at lave ballade.

Giver den unge udtryk for ikke af have taget del i et eller flere af skole-fællesskaberne?

Skoleskift – hvad har grunden været? Har der været tale om dropouts?

I første klasse gik pågældende i skole i Årre I anden klasse var det i Ribe I tredje klasse var det i Ansager I fjerde klasse var det i Tarm Fra femte klasse var det Ansager og fortsatte indtil midten af 10 klasse, hvor pågældende blev smidt ud

Pågældende startede sin sko-legang på Føvling skole og fortsatte indtil 7. klasse, hvor et skoleskift var nødvendigt, da Føvling skole ikke havde mere at byde på. 8. klasse og et par måneder ind i 10. klasse foregik i Hol-sted, som han forlod efter uoverensstemmelse med sin klasselærer. Pågældende fik sin 10. klasses eksamen på Bramminge efterskole med rimelige karakterer.

Gik på Blåbjergskolen fra 1. til 4. klasse. Fra 4. til 6. klasse gik han på Four-feldskolen, og fra 6 til 8. klasse på Skads skole. 9. klasse tog han på efterskole i Lunderskov, men blev smidt ud på grund af hash-rygning.

43

Søgelinie Mand 24 år Mand 21 år Mand 22 år Fritiden Jens Peter Ole

Har den unge væ-ret aktiv deltager i foreningsliv? Hvis ja i hvilket om-fang?

Pågældende spillede meget fodbold før i tiden, hvilket han nu har lagt på hylden i stedet har han kastet sig over kickboksning, som han er god til.

Pågældende er meget sportsinteresseret, især fodbold – håndbold. Han nyder det, hvis nogen er i gang med et spil fodbold og han selv kan deltage Tidligere var playstation hans ENESTE interesse ( kommentar: en noget ensom aktivitet)

Omtaler den unge foreningslivet som noget positivt og trygt præget af tillid?

Pågældende er tit i motionscenteret, hvilket er hans store fritidsinteresse

Hvordan omtaler den unge sit for-hold til jævnald-rende unge, be-kendte, trænere mv.?

Har venner også udenfor misbrugs-miljøet

Ligeledes nyder pågældende at gå på jagt med faderen, hundene og nogle venner. Pågældende dyrker også lystfiskeri, når muligheden byder sig. Omtaler især en kammerat som hedder Jesper, som en stærk kontrast til andre han kender , da han er modstan-der af stoffer

Pågældendes venner er alle i misbrugsmiljøet

44

Søgelinie Mand 24 år Mand 21 år Mand 22 år Familien Jens Peter Ole

Har den unge haft mulighed for at få del i familiefællesskabet?

c. Har der eksi-steret en fami-lie?

d. Har der været stabilitet i fa-milien.

”som treårig flyttede familien til Årre, og der boede de indtil foræl-drene blev skilt i 1985. I første omgang flyttede pågældende med moderen og lillesøsteren hjem til mormoderen i Ribe, men allerede efter et ½ år flyttede pågældende tilbage til faderen. I de næste par år flyttede pågældende frem og tilba-ge mellem faderen og moderen, som i mellemtiden var flyttet og havde fået en ny mand. 3 dage før sin 11 års fødselsdag, blev moderen dræbt i en trafik-ulykke.

Pågældende fortæller om en lykkelig barndom, hvor han respekterede både sin mor og far Forældre udskilte, familien boet 2 steder Begge forældre fast og vedva-rende arbejde

Pågældende fortæller, at hans far arbejdede som fisker og derfor ofte var væk i længere perioder Han mindes at forældrene skændtes meget i perioder, og at han derfor var glad for, at de blev skilt.

Har den unge aktivt taget del i familiefæl-lesskabet?

Pågældende har et tæt forhold til forældrene, som besøger ham i arresten. Forholdet til lillebroderen har ændret sig gennem årene og de er efter-hånden kommet meget tæt på hinanden. Der er også et tæt forhold til mormoderen, mosteren og en noget yngre fætter, som ser op til ham.

Giver den unge udtryk for at familien har haft fælles aktiviteter, fri-tidsinteresser?

Pågældende er meget glad for sin far og de har fælles inte-resser, som blandt andet jagt.

Omtaler den unge fa-miliefællesskabet, som noget positivt, trygt og præget af tillid?

Pågældende betragter sin barndom, som en periode, hvor forældrene aldrig rigtig interesserede sig for ham. Pågældende taler selv om, at foræl-drene holdt ham fra livet og igen-nem barndommen følte han, at der aldrig var hverken en fysisk eller psykisk nærhed med sin mor og far. Moderen husker han ikke helt klart, men kan erindre, at det var hende der trøstede når faderen ikke var tilstede. Ellers da forældrene blev skilt, havde moderen sit eget liv og der var ikke altid plads til pågæl-dende. Faren huskes som meget aggressiv og pågældende lærte at holde en hvis fysik afstand til faren, når han talte med ham

Pågældende beskriver sin moder, som en stærk kvinde, som han holder meget af.

Pågældende fortæller, at han var en lille rod, og at hans mor havde svært ved at styre ham i det daglige. Efter skilsmissen bibeholdt han kontakt til faren, de taler dagligt sammen Maren har smidt ham (20år) ud hjemmefra, de skændtes tit, han blev irriteret over den måde moren opførte sig på

Social kapitals betydning for unges udvikling af skrøbelighed...

Documents

Transcript of Social kapitals betydning for unges udvikling af skrøbelighed...