SNAPsen August 2010

Indholds. 2: Nyhedsbrev i nyt layouts. 2: Jane Østergaard om budgetforhandlingernes. 3: Sundt drikkevand i Aalborg kommunes. 4: Kulturbro-Aalborgs Oplevelsesparks. 5: Efterlønnen – en del af et stærkt velfærdssamfunds. 6: Børnepenge – en universel ydelse?s. 6: „Dokumentation“s. 7: Kalender

SNAPsenSocialistiske Nyheder Aalborg Partiforening August 2010

Side 2 SNAPsen August 2010 SF Aalborg

SF AalborgTlf: 20 71 15 26


Nyhedsbrev i nyt layoutVi byder hermed velkommen til første nummer af-SNAPsen i dets nye layout. Nyhedsbrevet vil frem-over udkomme fire gange om året.

Modtager du vores nyhedsbreve med posten, men har en mailadresse, så oplys adressen til SF cen-tralt: [email protected]. Så får partiet mere overskud til po-litisk aktivitet.

Husk også at give besked om det, hvis du ændrer mailadresse. Du kan gøre det selv ved hjælp af lo-gin på sf.dk, eller ved at sende en mail til [email protected]. Det er altid dit ansvar at melde adresseændring hvis du får en ny mailadresse.

Jane ØstergaardGruppeformand

Medlem af Teknik- og Miljøudvalget

Jane Østergaard om budgetfor-handlingerne„Som alle ved betyder den indgåede økonomiaftale ml. KL og regeringen at kommunernes økonomi det kommende år er særdeles stram. SF har i KL’s besty-relse sammen med socialdemokraterne stemt for økonomiaftalen, selvom jeg personligt mener at det ville have været en klogere beslutning at overtale socialdemokraterne til at stemme imod. Jeg mener at vi ved at stemme for, alt for nemt kan blive redu-ceret til administratorer af regeringens politik. Vi vil nemlig i en ny regering konkret vise at der kan føres ansvarlig økonomisk politik på en anden måde!

Således kan vi også se frem til et særdeles stramt budget i Aalborg kommune. Nulvækst betyder i realiteten nedskæringer, idet man ikke kan fasthol-de det nuværende serviceniveau samtidig med at der er stigende udgifter til ældre, handicappede og socialt udsatte. Det er med andre ord ikke tiden til ønsker om serviceudvidelser og nye investeringer. Vi skal bruge vores indflydelse i budgetforhandlin-gerne til at mindske konsekvenserne for de dår-ligst stillede i kommunen - det er og vil altid være SF’s 1. prioritet.“




Sundt drikkevand i Aalborg kommuneAf Erik Busse

I miljøgruppen arbejder vi meget med en politik for at sikre rent drikkevand. Det er ikke nogen enkel sag, fordi så forskellige interesser spiller ind som en tåbelig regering, en usædvanlig natur og udnyt-telsen af overfladen.

Hvis vi tager naturen først, så bor størstedelen af kommunens indbyggere ovenpå en kridtknold som med største fornøjelse lader alt fra overfladen pøse ned i grundvandsmagasinet. Det vil sige, at regnvandet fører en stor del af landbrugets over-flødige gødning og plantegifte med ned. Tilstanden er kritisk overalt i kommunen og indgrebene er utilstrækkelige, fordi man ikke i tilstrækkelig grad sætter grænser for landbruget. Hvis overfladevan-det får stadig større koncentrationer af skidtet, så kan vi ikke klare det ved bare at bore dybere.

Regeringens „indsats“ er et udtryk for dens evige trang til at centralisere og ensrette samfundet. Med udgangspunkt i en sammenligning af vandpri-serne i hele landet har man fastsat et standardbe-løb som kommunerne må opkræve for sikre deres drikkevandsinteresser. Med Aalborgs svampede undergrund, som lader alt sive igennem er det be-løb helt utilstrækkeligt, sådan at man bliver ude af stand til som tidligere, at foretage de nødvendige opkøb af arealer i indvindingsområderne.

Udover landbrugets interesse i at udnytte jorden er byggeinteresser også en trussel mod de såkaldte

OSD-områder (Områder med særlige drikkevands-interesser). De ligger „i vejen“ for byudviklingspro-jekter, og vi må derfor til stadighed kæmpe for at OSD bliver taget alvorligt og holdes fri for bebyggel-se, så sjusk med olie, benzin og affaldsstoffer fra industri, gift fra parcelhushaver osv. ikke afløser landbrugets griseri.

Byrådet har mulighed for at ekspropriere til virke-liggørelse af en lokalplan. Grundejerne er fritaget for skat af erstatningen ved en ekspropriation. Grundejeren er også fritaget for skat af en erstat-ning ved en frivillig aftale, hvis byrådet kunne have eksproprieret uden at gøre det. Især den sidste løs-ning er i begge parters interesse, når byrådet kan vedtage en lokalplan for et område, hvor arealan-vendelsen ønskes ændret.

Da der altså nu takket være regeringens rigide ens-retningstankegang ikke er mulighed for at opkræ-ve tilstrækkelige midler over vandafgiften, er det en opgave ved de kommende budgetforhandlinger at få afsat et årligt beløb til noget så vitalt som sik-ring af vores drikkevand ved opkøb af arealer.

Miljøgruppen har udarbejdet et mere teknisk no-tat omkring en helhedsorienteret indsats for at beskytte grundvandet. Dette notat kan læses på hjemmesiden sf-aalborg.dk.




Kulturbro-Aalborgs OplevelsesparkKulturbro-Aalborgs Oplevelsespark i Strandparken blev indviet 23. juli. Der er tale om 300 betonskulp-turer lavet af studerende fra AAU, UCN og AMU.

Næste projekt er to vertikale vindmøller, der bliver etableret ude i vandet som vindskulpturer. Udform-ningen blev også vist ved indvielsen.

Læs mere om oplevelsesparken og selve projektet med etableringen af en rekreativ cykel- og gangbro ved jernbanebroen på kulturbroaalborg.dk.

Vi bringer her en lille fotomontage fra indvielsen:

Indvielse af Kulturbro-Aalborgs Oplevelsespark i Strandparken




Efterlønnenen del af et stærkt velfærdssamfund

Af Tore Lindvang

Efterlønnen er en varm kartoffel, som ingen rigtigt helhjertet tør tage fat på. Faktum er dog, at efter-lønnen er en af de problemstillinger, vi er nødt til at overveje for at kunne finansiere fremtidens velfærdssamfund. For det er – hvordan man end vender og drejer det – et velfærdsgode, der ko-ster samfundet mange penge. Knap 24 mia. årligt. Penge, der i disse år efter højrefløjens udsultning af velfærden i form af skattestop og -lettelser i høj grad mangler på skolerne, sygehusene og til de so-cialt udsatte.

Visse liberale kræfter argumenterer for, at efterløn-nen skal afskaffes og at de nedslidte derfor skal til-kendes førtidspension i stedet. I mine øjne er det en meget uværdig afslutning på et langt arbejdsliv. Før-tidspension emmer af sygeliggørelse og af at blive gjort til en klient i „Systemet“, samtidig med at det ofte indebærer et omfattende visitationsforløb. Det er ikke en fair og værdig behandling af mennesker, der er nedslidte på grund af mange års hårdt arbejde.

Efterlønnen skal ikke afskaffes! Efterlønnen er et rigtigt godt og ansvarligt tilbud ment til de menne-sker, der er nedslidte efter år på arbejdsmarkedet. Et tegn på et sundt og stærkt velfærdssamfund. Mennesker, der har knoklet hele livet fx på fabrik, som håndværkersvend eller SOSU-hjælper og har betalt skat med glæde, men som 60-årige ikke har mere „at komme med“, skal selvfølgelig have muligheden for at trække sig tilbage og nyde livet mens kroppen stadig giver lov til netop at nyde.

Overskuddet til at foretage sig noget, der giver glæ-de og indhold i livet efter et langt arbejdsliv, skal vi som samfund kunne bære.

Det er det, der er hele meningen med efterlønnen, og et rigt samfund skal give sine borgere den mu-lighed for at stoppe op, mens der stadig er noget ved det hele.

Men efterlønnen er ikke tænkt til mennesker, der efter måske 25-30 års stillesiddende arbejde har lyst til at trække sig uden at være nedslidte. Den skal ikke ses som en tidlig mulighed for tilbage-trækning, hvor behovet ikke reelt eksisterer.

Derfor er det også nødvendigt, at efterlønsordningen bliver gjort meget mere fleksibel, således at den bli-ver målrettet dem, der er nedslidte, hvad enten det er fysisk eller psykisk. Med en fremtidig demogra-fisk sammensætning, der giver helt nye udfordrin-ger for velfærdssystemet, er vi nødt til at prioritere udgifterne. Og efterlønnen er et af de steder, hvor vi må kigge nøgternt på tingene og trimme ordningen, så vi på samme tid har råd til at beholde efterlønnen til dem, der har behovet og have verdens bedste og mest omsorgsfulde velfærdssamfund.

I bund og grund er det en del af den gode hensigt om at yde efter evne og nyde efter behov. Det er et spørgsmål om solidaritet.

FAKTA: Tore deltog i juni 2010 i en urafstemning som folketingskandidat mod Karl Bornhøft.

LINK: torelindvang.dk




Børnepengeen universel ydelse?

Af Lars Hoffmeyer Novrup

Hjemmehjælp og kollektiv transport for ældre samt børnepenge bliver igen og igen trukket frem i debatten om finansieringen af fremtidens danske velfærdssamfund. Skal eksempelvis børnepenge stadig være omfattet af princippet om universel ydelse, som er en grundsten i de nordiske vel-færdsstater. Eller kan man netop her tillade sig en ordning, hvor der kun er tale om „fattighjælp“, man skal gøre sig fortjent til?

Hvilke argumenter er der for og imod?

For:I en tid med mangel på folk i den arbejdsdygtige alder og et stigende antal af ældre, der skal for-sørges, er det nødvendigt at skære i velfærden nogle steder. Enkelte områder indenfor generelle velfærdsydelser kan godt pilles ud af den nordiske velfærdsmodel for at sikre den samlede models overlevelse. Børnepenge og rabat til pensionister for brug af offentlig transport kan være et eksem-pel herpå. Selvom man som „rig“ vil miste nogle rettigheder og måske også incitamentet til at beta-

le skat, vil der dog stadig være mange rettigheder som skatteborger stadigvæk.

Imod:Er princippet først brudt en gang kan det gøres på alle andre områder, så også brug af folkeskoler, biblioteker og sygehuse kun er gratis for det „fat-tige“ flertal. I parentes bemærket kan onde tunger sige, at „de rige“ i forvejen bruger de private alter-nativer. Om alle omstændigheder bliver der tale om en opsplitning i befolkningen i A og B hold, hvilket kan gå ud over sammenhængskraften i samfun-det. „De rige“ vil også miste incitamentet til overho-vedet at betale skat, hvis ikke man får noget igen. Hvor grænsen mellem „rig“ og „fattig“ skal gå bliver også en genstand for diskussion og er der i det hele taget mange penge at spare, hvis eksempelvis de 10 procent rigeste danskere ikke længere kan få børnepenge eller selv skal betale hjemmehjælp?

Debatten kan fortsætte på SF Aalborgs Facebook-gruppe.

”Dokumentation”Link til aktuelt officielt dokument

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi:

http://www.fm.dk/Publikationer/2010/Aftale%20om%20genopretning%20af%20dansk%20oekono-mi.aspx

En plan som konkretiseres i vejledninger og cir-kulærer fra ministerierne og først der kender vi de egentlige konsekvenser. Men det må formodes at de kortvarige besparelser på det statslige niveau vil betyde merudgifter på langt sigt på det kommu-nale niveau.




KalenderKalenderen vil ikke nødvendigvis give et fuldt dæk-kende billede af de afholdte møder/arrangementer. Hjemmesidens kalender vil altid vise den opdate-rede version. Mere konkrete beskrivelser af møder-nes indhold og hvor de afholdes, vil også kunne læ-ses på hjemmesiden, samt i de mails der udsendes til de SF medlemmer, vi har en mailadresse på.

Du kan desuden abonnere på SF’s kalender som iCal-kalender via adressen: webcal://ical.me.com/potzo/SF%20Kalender.ics

Arrangmenterne vil også løbende blive slået op på SF Aalborgs Facebookgruppe.

Tilmelding er kun nødvendig til madklubben Røde Kro, hvilket sker hos formanden to dage før mad-klubben afholdes. Husk at også bestyrelsesmøder og kommunalgruppemøder er åbne for alle med-lemmer.

August

16. august: Bestyrelsesmøde19. august:Kommunalpolitisk Baggrundsgruppemøde

September

6. september: Bestyrelsesmøde13. september: Medlemsmøde nr. 1 om kommunens budget 201122. september: Røde Kro23. september: Kommunalpolitisk Baggrundsgruppemøde27. september: Medlemsmøde nr. 2 om kommunens budget 2011

Oktober

4. oktober: Bestyrelsesmøde11. oktober: Medlemsmøde27. oktober: Røde Kro

November

1.november: Bestyrelsesmøde18. november: Kommunalpolitisk Baggrundsgruppemøde24. november: Røde Kro

December

6. december: Bestyrelsesmøde

SNAPsen August 2010

Documents

Transcript of SNAPsen August 2010