SLÆDESPORET

Knud Rasmussen Selskabet

Nr. 46 December 2017 13. årgang

216

Fraogmeddettenummeraf SlædesporetudgårbagsideklummenKilaasisPolarfortællinger.Påsammepladsbegynderennyklumme-nemlig”Kunstilæaf polarcirklen”.Hervilviifremtidenpræsentereforskelligeurfolkskunstnerefradearktiskeområder.VibegynderisvenskSamelandmeddensamiskekunstnerLarsPirak.Viharidettenummerenartikel”Etblikpådengrønlandskemusikscene”.Bandet”I124Q”harentekst,hvorHansEgedesigertilgrønlænderne”Jeressprogskalfjernes,ogIskalbrugevoresfranuaf.”Deterjomegetforkertiogmed,atHansEgedelavededenførstegrønlandskeordbog.Imidlertidsyntesvipåredaktionendeterenstærktekst.Denhandlernemligomnutidenm.a.o.omkolonisationenskonsekvenser.Idagerdetjosådan,atmanikkekantageengymnasieuddannelseiGrønlandpålandetsegetsprog.Grønlanderto-sproget,menatlandetsoprindeligesprogskalståiskyggenaf danskerfordårligt.Detskaberenunødvendiguddannelsesbarriere.Kilaasi

IndholdsfortegnelseEt blik på den grønlandske musikscene .......................................... 2171915-1989 Ugsima – en ægte sovjetisk eskimoskæbne ................... 220Kulturmøde i russisk Sameland ..................................................... 225Fra vores helt egen verden....................................................................... 228Millioner til arktisk forskning................................................................ 228Fridtjof Nansen opfandt friluftslivet..................................................... 229Knud Rasmussen Selskabet i ”Kraemer Hus”, Charlottenlund........ 233Kunst i læ af polarcirklen........................................................................ 234

Deiartiklernefremsattesynspunktererforfatternesegneogdækkerikkenødvendigvis

KnudRasmussenSelskabetssynspunkter.

Eftertrykaf artiklerkunmedforfatterenstilladelseLayout:OleBirket-Smith

Oplag:300eks.ISSN1603-9246

Forside: Vittighedstegning af Gary Larsson. Antropologerne kommer, og urfolket skynder sig at gemme alle uauten-tiske kulturartefakter. Alt det der ikke legimiterer dem som oprindelige i antropologernes øjne. Se også artiklen ”Kulturmøde i russisk Sameland”.

217

Et blik på den grønlandske musiksceneAf Julia Hansen Petrussen og Filemon Steenholdt

Nuuk som musikbyHvismanvilhøremusikiNuukerdermangemuligheder.Hverweekenderdernogenderspilleri4af Nuuks9værtshuse.Endvidereerderkoncerterikulturhuset”Katuaq”ogforsamlingshuset. Det varierer hvor storekoncerterneer,mendeheltstorekoncerter,f.eksvedArcticWintergames,bliverafholdtisportshallenInussivik.HerharLukasGra-hamligespillet.På værtshuset Mutten er der et nyt bandhveruge,ogmankanbaregåindogsigeatmangernevilgivekoncertogsåfåenaftale.DetereftertragtetatfåenkoncertaftalepåMutten.PåMuttenkommerderrigtigmangemenneskerogdekommernetopforathøremusikken.

PåværtshusetTakusserdetaltidpolkaderbliverspilletaf sammeband.Publikumbeståraf allealdresomdanseroglyttertilmusikken.TakussbandetvaritivolitilGrønlandsdagenei2016.Bandetbeståraf enakustiskogelgui-tarsamtetkeyboard.På natklubben Manhattan spiller lidt mere

kendte navne – Ole Kristiansen, Inuk ogJohnOlsen,Grønlands første rapper.HanvariNuukPosse.DererenbariHotelHansEgede,Skyline,som spiller lidt mere stille dansemusik påflygel og guitar.

Den musikalske udfoldelseNuukKommunestillergratisøvelokalertilrådighedhvormusikerne kanøve sig.Derer3lokalersommankanreserverepåskift.Allelokalerharudstyr–forstærkere,trom-mer,guitar,bas,mikrofoneroghøjtalere.Nårmanskaludogspilleibyenkanmanogsålåneinstrumenterpådeforskelligeværtshusehvismanikkeselvhar.Deterrimelignemtatfåøvetidihverdagene,hvordetmesterungemusikinteresseredederbrugerdem.Iweek-endenbliverdetitbrugtaf bandstilatøveindendeskalspille.Mangeøverhossigselvrundtomkringibyen.Demere”berømte”musikerefårlovatlånelokaleriKatuaq.

DeterkundestørstebandssomNanook,Inuk,RockStones,OleKristiansenogZikazaderfårCD’erudgivet.Deterdogmerealmin-deligt i dag at musik udgives som musikfiler ogbl.a.kanhøresgennemiTunes.DeterdenældregenerationderlyttertilCD’er.

Grønland som musiklandIGrønlanderenmegetstordelaf befolk-ningenudøvendemusikereellersangere.Allelyttermegettilmusikbådederhjemmeogiforskelligesocialesammenhænge.Musikerendelaf Grønlandskulturogerduifamiliemedenmusiker,erderstorsandsynlighedforatduselvblivermusiker.Musikscenenharudvikletsigmeget,fraatmani70’erneogoptil90’ernebrugtemusikkensompolitiskstatement,isæriforbindelsemedfrigørelsefraDanmarkogoprettelsenaf hjemmestyret.I90’ernebegyndtemanmereatseindadog

Artiklens forfattere: Julia Hansen Petrussen og File-mon Steenholdt.

218

forholdesigtildetgrønlandskesamfund.NyebandssomPrussic(Rap)toghulpåtabube-lagte emner som opvækst i misbrugshjemmedderaf følgendeproblemer.Emnersompolitikerneikketidligerehavdelysttilattaleom,mennublevnødttilatforholdesigtil.Samtidigblev problemerneogså beskrevetibøger.

I70’ernehavdemanbrugforatudtrykkeenkollektivkritikmodsystemetogforrettentilselvbestemmelse.Efterhjemmestyretsindfø-relse og flere ansvarsområder blev flyttet til Grønland,erderkommetetmereindividueltfokusimusikteksterne.Desenereårerderkommet en tilbagevenden til at forholdesig til bredere politiske emner i musikken.Derudovererderetopgørmedkristendom-men,ogisærbandetI124Q(Iwanttofuckyou) har specifikt et opgør med Hans Egede somdebeskylder for at fjerne grønlandsktroog identitet, bl.a gennem indførelse af detdanskesprog.Bandetminderiderestil-gangomdetførsteprotestrockbandSumé.Bandet lader Hans Egede sige: ”Annaak-kumallutitnunarsuarnukarpunga,saperavit.Toornat ajortuuvoq, upperisat ajortuuvoq,taarsissapput.Nunarsipissavara,aqulluguqulaaniik,sapera-vit.Oqaatsisipeerlugit,oqaatsigutatorsigit,massakkumiik.”hvilketbetyder”Jegerkom-

mettiljereslandforatreddejer,daIikkekanselv.Jereshjælpeåndereronde,ogjerestroerforkert.Deskalerstattes.Jegovertagerjereslandogstyrerdetoppefra,fordiIikkekanselv.Jeressprogskalfjernes,ogIskalbrugevoresfranuaf.”Hertilsvarergrønlænderne:”Qaali tusaanasiuk, kinaasorluunniit nalu-arput, ilanginngilarputtaanna.Sapinngivip-pungut,inuujuarsimavugullu,ikiorneqarneqsuua?”detbetyder”Iskalikkelyttetilham,vivedikkehvemhaner,hanerikkeenaf os.Vikangodtselv,viharaltidlevetudenhjælpfraandre.”

I124Qkommerfraenlillebygd,Kangersuat-siaq,på173indbyggereogharetegetstudieidereshjem.Somnogetaf detsidstenyeharJosef Tar-rakPetrussenpå19årlavetenrapsangomracismemedfokuspådettiltideranspændteforhold mellem danskere og grønlændere.Sangen tagerudgangspunkt idenuheldigeepisodefraAmagerbroMetrostation,hvorenkvinderinger112foratfåhjælptilenlivløsmand,ogsåbliverspurgtomdeterengrøn-lænder,ogdadetbekræftesbliverder ikkesendthjælp.Fåtimereftererhandød.Josef er naturligvis forarget over den udeblevneambulancemenpåpegersamtidig,atdennegruppeaf grønlændereerårsagtil,atmange

Bandet Ulla&Co. består af: Ulla, forsangeren, bassisten Napaatsiaq, guitaristen Kaaleeraq, og trommeslageren Filemon.

219

danskerekunsergrønlænderesommislyk-kedemisbrugere,ogbebrejderdemdermeddetforkertebilledeaf grønlændereogdenstigmatiseringgrønlændereudsættesfor.Sangenharudløststordebatsærligtblandtungeogbliverbrugtisamfundsfagstimernei skoleoggymnasie. Sangenharudløst enstordebatomsprog,daJosef påpegerdeturimelige i,atman ikkekanklaresig iud-dannelsessystemethvismanikketalerdanskiGrønland.Viharherlagtmegetvægtpåmusikogsangemedetsamfundsmæssigtindhold,mendetskalfremhævesatstørstedelenaf dengrøn-landskemusikskatligesomalleandrestederhandler om kærlighed, kærestesorger ogandreinterpersonelleforhold.

Filemons musikhistorieFilemonSteenholdteropvoksetimusikbyenAasiaat,oghanersønaf musikere.Beggeforældreermedi2grønlandskerockbands,moderensyngerogfaderenspillerguitar.Filemon er sammen med forældrene flyttet tilNuuk.

SidenFilemonvarlille,harhansetoghørtsineforældrespillemusik.Somteenagerblevhan interesseret i guitarspil selvomdetvarsvært.Han lærteguitarogbassamtidigdadeharsammeakkorder.Hanharogsålærtsig selv at spille trommer. Han fik som 6-årig trommestikkerifødselsdagsgaveaf engrøn-landsktrommeslager,somhanøvedesigmedoveraltihusetpåborde,sofaermm.

I2003dannedehansammenmed2vennerbandet”SweetChildren”,hvilketvaretnavnde fik af deres klassekammerater, selvom de varaltandetendsweet.Deblevsågode,atdeblevbedtomatspilleiforsamlingshusetideinviteredebandspau-ser.Devar13år.I2006blevdeinviterettilCanadaforatspilleiNunavik,idetnordligeQuebec,ibyenSal-luit.Hererdertraditionforatderhvertår

kommernogenfraGrønlandogspiller.Efterdet,blevdei2007inviterettilDanmarkforatspille,mendethavdekommunenikkerådtil,sådetblevikketilnoget.Islutningenaf 2007stoppededemedatspille,daenaf bandmedlemmerne startede på gymnasiet,og en anden flyttede til Nuuk.I 2008 flyttede Filemon selv til Nuuk. Han har i mange år ikke haft et fast band, førnu. Dette band blev etableret ved, at derhvertorsdagerkaraokepåværtshusetMut-ten,ogherhørtebandetsbasspillerengodsangerinde.Hanspurgteomhunville laveetbandsammenmedhamogFilemonsamtguitarspilleren.Bandetbeståridagaf Ulla,forsangeren,bassistenNapaatsiaq,guitaristenKaaleeraq, og trommeslageren Filemon.Bandet har specialiseret sig i blues covernumresåsomDontLetMeDown,MustangSallyogStandByMe,samtdengrønlandskeAjortaqaaq Blues. Bandet har haft en deloptrædender iMuttenogkanhøres igen iAugust2017.

Filemonkanbedstlidedengrønlandskerock-scenefra80’erneog90’erne,damusikkenherhavdemerebid, kvalitet, fantasi og, havdeflere detaljer som f.eks Karl Sivertsen med SinnattoraangamaTakusarpagit.Dengrøn-landskerocksceneidagerformestendelslidtforblødogsukkersødtilhanssmag.

I124Q

220

Denne historie handler om en megetmarkant kvinde, Ugsima, om hvordan etårhundredespolitiskeomskiftelserkomtilatformeetenkeltmenneskesliv.

Hunblevfødti1915påAsiensnordøstligstespids,på enbopladsnærdengamlebygdUngaziq,ogerdermedvoksetopidentid,hvorKnudRasmussenoghansfællergen-nemrejste”menneskeneslande”.Nårmanlæserdegamledansk-grønlandskeberetninger fra det canadiske norden ogAlaskai1920erne,erdetetgennemgåendetræk, at værtslandenes myndigheder oginstitutionerkuniringegradernåetoptilCanadasnordområderogisærtilAlaska.Hermødtedegamlerejsendemangefarve-rigeskikkelser,somerudødeliggjortiJackLondons og Peter Freuchens bøger, i enverdenpåoverlevelsesgrænsen,befolketaf lykkeriddere og eneboere. Gæsterne blevsejletfrastedtilstedmedsmåogskrøbeligebåde,ejetaf søenschanceryttere,somlevedeetfarligtogoftestkortlivmedatfragtevarerogmennesker,oghandlemedinuitogdetfåtaleuropæere,derhavdevovetatbosættesigher.Ofteskandinaver,tyskere,russere.

Canadas myndigheder prøvede at rækkehænderne ud til de mest afsidesliggendesamfund. Både gennem Hudson BayCompany og det beredne politi. Så fint vist i Freuchen-filmatiseringen ”Eskimo” fra 1933.Pådenrussiskesideaf BeringstrædethavdesituationenværetdensammesomiAlaska,mendaKnudRasmussenogMiteqi1926går i landher,skerdetmedenvisængstelighed. Knud er bekendt med, atstørreændringer er i gang.Hanbliver daogsåstraksvedankomstenmødtaf enre-præsentantfordenyesovjetiskemagthavereiMoskva,grænsevagtenAllajev.Indtil midt i 1920erne havde især ameri-

1915-1989 Ugsima – en ægte sovjetisk eskimoskæbneAf Peter Jessen

kanske købmænd og hvalfangere stået forhandelen på Tjukotkas bygder. Det var desammetypersomerbeskrevetovenfor.KnudRasmussen modtages ved landgangen påTjukotkaaf amerikanerenCharleyCarpen-dale.SelvenOlsen,giftmedeneskimoiskkvinde,kunnemanstødepåher.Menogsålokalefolkhavdeslåetsigopsomstormænd.FralitteraturenkendesdentjuktiskemagnatAlitet, skildret af den russiske forfatterTikhon Sjomusjkin. (se også Slædesporetnr.41og42)

Det er også her i Tjukotka, vi finder denne artikelshovedperson,Ugsima.Hendeslivogskæbne afspejler historien og udviklingen,somdenudspandtsigiTjukotka.Hunblevoffentligtkendt iSovjetunionen i1982,dahunmodtogenaf statenshøjesteudmærkel-ser,Leninordenenogidenforbindelsefor-taltesinlivshistorietilenlandsdækkendeavis.Oplysningerneherundererstykketsammenfradespredtekilderog informationer,derharkunnetopstøves.TvivlogmodsigelserersøgtopklaretgennemkontakteriTjukotka,bl.a.Ugsimassøster-datter.

Iengammelognæstenaffolketboplads,Uki-gjaraqkommerUgsimatilverdeni1915,blotnoglekilometerfradetstørrefangersamfundUngaziq (eller Tjaplino, som europæernekaldte det efter en af Vitus Berings officerer). Ukigjaraqhavdeengangværetenstørrebe-byggelseoghjemstedforklanenlakaghmiit,som Ugsimas familie tilhørte. Men alle deandre familier var flyttet til Ungaziq. Der var derbekvemadgangtilhavet.Ugsimasfamilievaromkring1920desidstemenneskerpådetnuforladtested.Ordet Ugsima betyder »en der har reddetsigoppåisen«.Hunblevkaldtsådan,fordihendesfarengangfaldtivandetogreddedesig op på en isflage. (Ifølge en anden kilde var

221

Skole i det gamle Tjaplino/Ungaziq. Ugsima er tredje fra venstre. Foto af AleksandrForsjtejn.

dethendeselv,dersombarnblevreddetopaf Beringstrædetsiskoldevand.)FaderenhedAtaata.Hanvarenenspænder,derbyggedesinnenglu(vinterhus)påenstenetskræntmedletadgangtilhavet,lidtpåafstandaf deandreshuse.VeddenførstestormstodskrueisenheltoptilAtaatasnenglu.Folkforstodikkehansvalgaf byggegrund,ogligesålidtforstoddehansvalgaf kone.Hanvarenansetfanger,derkunnefådenbedstekone,menhanvalgtedenlilleogskrøbeligeJannu.Ugsimasfarfar,Qaaqvarogsålidttilenside.Hanhavdesomungsejletsomharpunérpåamerikanske hvalfangerbåde, bla. med denberømtekaptajnSwensson.Qaaqtalteengelskogvarbortepåhavethversommer.

I1917,dadenrussisketsarstronebegynderatvakle,stuverdenrastløseQaaqsinebeskedneejendeleienstorbådogsejlermedsinkonePaingaogbarnebarnetUgsimatilSivuqaq(Skt.Lawrenceøen).HerfortsætterQaaqsomhar-punérogfanger,mensJannulærerUgsimaaltdet,engodkoneskalkunne.Ogdetvarikkesålidt.”Hunskal,fortællerUgsima,”kunnelavesommerkamikker, vinterkamikker med pels,vandtætte overtræk til kamikkerne, bukser,langedobbeltanorakkermedpelsind-ogud-vendigt,kajak-pels,vanterogekstrahovedtøj.Fangeren skal have flere sæt tøj, så han hurtigt kanskiftetiltørt.Vådttøjerennæstensikker

død. Dertil kommer konens arbejde medatberedeskindtilbriksenoghvalrosskindtilnenglu’en.Altskalhunkunneudnytte,skaresammenogudsmykke.Enkoneskalværegladogikkeærgresinmand,nårhankommertræthjemfrahavet.”

MenQaaqfalderikketilpåøen.Hjemmei Tjukotka var livet også hårdt og fattigt,og det var de samme amerikanske opkø-bere, der tiltuskede sig fangernes skindog hvalrostand for næsen af de russiskeembedsmænd.Mendenrussiskelovgjaldther.Derforbetalteopkøberneidetmindste,om det så var med krudt, fødevarer ellerspiritus.Påøengjaldtopkøberneslov.Detogsigfriheder,ogfangerneblevgældsatte,erindrerUgsima.Det ender med, at Qaaq flytter tilbage til Ungaziq.Hanstilbagevendenbliverknaptbemærket.Folkeroptagetaf andreting.Detnyestyresfolkerkommettilkystenogergåetigangmedatindretteøkonomienoghandelenoghvadderellershørertil.Denførsteoguhyreprimitiveskoleundervisningbliversat igang,ogdereroprettetetko-operativ,»Detnyeliv«,hvormyndighederneprøveratsamlefangerne.Qaaq’ssønAtaata(Ugsimasfar)fårjobsomskipperpåkoope-rativetsførstebåd,ogUgsimakommeridennyoprettedeskole.

Ugsimahører tildenførstegenerationaf børn nogensinde, der får skolegang ogovenikøbetlæreratlæseogskrivepåmo-dersmålet. Det alfabet, der dengang blevudviklettilpolarfolkenessprog,byggerpådetlatinske,ikkedetkyrilliske.Islutningenaf 1930ernegårmandogovertilatbrugedetrussiskealfabet.Der knytter sig en interessant historie tilUgsimas skoletid. En af lærerne var densenere så kendte eskimolog AleksandrForsjtejn. Han blev af den berømte rus-siskesprogforskerogkenderaf områdetssprog,VladimirBogoraz,hvervettilattage

222

tilTjukotka,læresigeskimoernessprogogfungere om skolelærer. Forsjtejn tilegnedesigsnartsproget.Hanforfattedeeskimoiskeskole-bøger,deltogaktivtipolitik,og–fandtmanudaf efterhansdødi1969–fotogra-feredelivetibygderne.Hans negativer findes i dag i Kunstkammeret iSkt.Petersborg(MuseetforAntropologiogEtnografi) og er for få år siden igen blevet draget frem af glemselen af eskimologenIgorKrupnik.

Somsinfamilieogsometproduktaf denmegetomskiftelige tid,bliverUgsima somunghvirvletindipolitik.I 1932 bliver hun som den første eskimomedlem af den kommunistiske ungdoms-organisationKomsomol,senerebliverhunforkvindeidistriktet.HendesopgaveeratagiterefordetnyestyreiRuslandogoplysekvinderneomrenlighedoghygiejneogombrugenaf nytekniksomprimus og flagermuslygteHun beskrives som gavmild, begejstret ogmedstortgå-på-mod,egenskaber,derlogiskførtehendeindisocialeaktiviteter.I1940,menshunoghendesfamilieerbosatiUelen,bliverhun–også somden førsteeskimo-partimedlemogpolitiskinstruktør.I 1942 bliver hun forflyttet til bygden Lavren-tija.Underrestenaf krigenlederhunarbejdetblandtkvindertilstøtteforfronten.Frontenertusindvisaf kilometervæk,titids-zoneradskillerenlillebygdfrafronten,men

ogsåherudeyderfolkenaktivindsats:”Hvadkunnejegsigetilkvinderne,huskerUgsima.”Jeg talteomhvordankrigenraser ...Mansiger, at de vanskeligheder, vi oplever her,ikkekanmålesmedsorgenogsmertenideområderaf landet,hvorkrigsdyretbrøler.””Viindsamledepengetilkøbaf obligationertilForsvarsfonden,vikøbteforegnepengefrakkerogpelshattetildem,kamikker,vantermed to fingre (tommel og pegefinger specielt tilkrigsbrug).Vilossedeskibe.Detvarisærtungtarbejdeat lossekul.Nede i lastrum-met skovlede kvinderne kullet i sække, ogihundredvisaf sækkelæssedespåpramme(skibene lå ikke ved kaj men på svaj). Fraprammeneblevsækkenebåretpåskulderenombordpådamperenogderfrahældtnedilastrummet.Detforegikofteihårdtvejr.Nårdetblæste,stod vandet ind over prammene, som togbrådsøerind.Ogsåomsommerenervinden

Ugsima som unge pige.

Foto taget af eskimolog Aleksandr Forsjtejn.

223

koldher ...Vibadaldrigompengeforar-bejdet,vivartaknemmeligeforkultilvarmeforvoresbørn”.”Alle, også partifolk og offentligt ansatte,stod sammenomat løseopgaverne.Ogsåtilflyttere blev oplært til at varetage arbejdet somrensdyravlereitundraenogsomfangere.Ikrigsårenevardersærligtmangeulve,ogalle lærte at holde dem borte fra rener oghusdyr. Gamle mennesker sagde - ”det erfascisternesulvesjæle,derhjemsøgeros”...Jegtror,attundraulvenekomfrastepperogskovenærmerefronten.Ogsådevarkrigs-flygtninge... ”

EfterkrigenbliverUgsimasendttilHerzenInstituttetiLeningradforatuddannesigtillærer. Det eneste, jeg har kunnet finde fra dentid,erenbemærkningom,athunmødtedenungeMstislavRostropovitj,denseneresåberømtemusiker.HereftererhunlærerpåkostskoleniUelen,men skifter hurtigt tilbage til traditionellesysler. Hun kommer til at arbejde medteknologiertilforarbejdningaf spækpåenfangstvirksomhedibygdenPlover.

I1967,som52-årig,kanhungåpåpension,menefteretparårgiderhunikkelængeredetstillesiddendeliv.Påtrodsaf enmegetnutidigkarriere,kanogvilhunikkesigesigfriaf enstærkrodfæst-ningitraditionen.”Eskimoernes væsentligste håndtering erdendagidagfangst,ogenfangerkanikkegåivatterettøj.Idenretningereskimoernemegetkonservative.Devilhaveskindtøj.”Mankanuddannesigiforskelligetekniskefag her i byen: telegrafist, styrmand osv.”, beklagerUgsima,”meningentagerskindsy-ningskunstenalvorlig.Defå,derbeherskerden, er gamle, og traditionen hænger i entyndtråd.DerforbrugerUgsimasitaktivepensionistlivpåatundervisebørnogungeiskindsyningogiatsydegamlemønstreiskind-ogper-

lebroderi.Ogdetsågodt,attøjetkanleveoptilvortidskrav.

SeneststillerhunsinekspertiseitraditionelskindsyningtilrådighedforetskindværkstediProvidenija.Fra1976tilsindødi1989delerhunudaf sineevneribyens”Pionerhus”.Ugsimabrugtesinstemmepolitisk.Hunvarstærktkritiskoverfornedlæggelseraf storeeskimoiske bygder. Mest af alt forflytningen af Nevuqaq-boernekortfør1960.Hunhartil forfatterforbundets avis kaldt lukningenaf den store gamle bebyggelse Nevuqaq/Naukan ved Beringstrædet uforstandig ogmeningsløs.”Jeghusker,sagdehun,”hvordanfolk levede derude på næsset. De passedederesgerning,sangderessangeogderesskolevaraf deallerbedste.Mensåvardernogle,dersyntes,detvarforvanskeligtatbyggepådenstejlefjeldsidevedBeringstrædet.Måskeerdetbaremig,derikkekanforstå,hvordannevuqaghmiitkunnebyggedereshuseder-ude, når byggefirmaerne med deres kraner og bulldozere ikke kan. Folk skal ikke flytte fradegamlefangstpladser”Udtalelsen faldt på et tidspunkt, hvor dervartaleomatnedlæggeNovoTjaplino,denenestebygdiSovjetunionenmedeskimoiskbefolkningsflertal. Heldigvis blev luknin-gen afværget. Måske takket være Ugsimasindsats?

MendererogsåmodsigelserogparadokseriUgsimasliv.Hunvargiftmedenrusseroghendesbørnlærteikkeattaleeskimoisk.Påtrodsaf,atUgsimaselvvaruddannetsommodersmålslærer.Tilstorfortrydelseforhen-dessøster,Ajnana(Ajnganga),somvarlærer,lærebogsforfatterogTjukotkasførsterepræ-sentant i ICCs ledelse.DemodersmålsløsesøskendebørninspireredeAjnanaoghendeskollegaAnalkvasaktilatudvikleetheltnytlærebogssystem, der tager udgangspunkti børnenes manglende kundskaber i deresmodersmål.Detudkomefter1980.I1982bliverUgsimaUgsimaIvanovnatildelt

224

Leninordenen,somvarUSSRshøjestecivileudmærkelse.Ugsimalukkersineøjneforallersidstegangi1989ogdørsåatsigemeddensovjetstat,derpåalleområderkomtilatformehendesliv.

Noter:1) Jegharvalgt atbrugeordeteskimo/-er.Deterdenfællesbetegnelse,derrentfaktiskanvendes iRuslandogden,depågældendemennesker anvender om sig selv. Befolk-ningsgruppeniRuslandvar ikkehomogen.Den bestod af flere etniske grupper ogklaner, som talte fire eskimoiske sprog (både af inuit- og juitgruppen). Nogle har brugtogbrugerfællesbetegnelsen”jupiiget”(=derigtigemennesker),andre”juit”.Iældretiden(førsovjettiden)kaldtemansigefterstedet,hvormanboede,f.eks.nevuqaghmiit,unga-zeghmiit,ellereftersinklan.

2)Forsjtejnssenereskæbnebliveryderstom-

tumlet.Hanbliveri1927af BogorazsendttilTjukotkaforatlæresigeskimoernessprogogunderviseidet.1927–29opholderhansigi Ungaziq, i 1929–1930 flytter han til Kha-barovsk,hvorhangiftersig.1930–33igeniTjukotka, hvor han arbejder som direktørforlokalregeringensafdelingforsocialeogkulturelleprogrammer. I 1933venderhantilbagetilLeningradsomseniorforskervedInstitut for Antropologi og Etnografi. Mens han er her, udkommer hans lærebog Jupigьm Akuziłha. I 1936 bliver han sendt på en tre månederstjenesterejsetilKøbenhavn,hvorhanvar i nær kontaktmed eskimologerneThalbitzerogHoltved.Medsigharhanensamlingaf numegetsjældneskolebøgerfrapolarområderne.Nogleaf demerbevaretpåPolarinstituttetsbibliotek, andre, somblevoverdragettilDPUsbibliotek,erforikkesåmangeårsidenblevetkasseret.Påtrodsaf,atetparaf demkunkendesi2-3eks.Forstejnefterlodsigkorrespondenceogfagmaterialer,som i dag findes på det Kgl. Bibliotek.

Imaj1937,godtethalvtårefterhjemkom-stenfraKøbenhavn,bliverhanarresteretogidømt10årslejropholdpåen100%fabrike-retanklageforspionagetilfordelforJapan,kontrarevolutionærvirksomhedm.m.Løsladt juni 1947, flytter til Vestsibirien og senereKaukasus,hvorhantilsinpensione-ringerdirektørforetkraftværk.Rehabilitereti1956.Hanvenderaldrigtilbagetilsitgamlefagområde.Sidsti1960erneprøverdennor-skesprogmandKnutBergslandatfåkontakttilham,menForsteinafviserenhverformforkontakt.”Hanhavde”,svaredehan,”fåetnokaf altdet”.

Ugsima som ældre. Foto: Victor Zagumyonnov.

225

Kulturmøde i russisk SamelandAf Claus Oreskov

I samfundsforskningen findes ingen autentiske eller uautentiske kulturer kun kulturelleligheder og forskelle. Udfordringen er atforstådetsammensatte,detmangfoldigeogsommetiderdetmodsigelsesfyldteikulturerogsamfund.Jegblevderfornogetforbløffetda en norsk professor i kulturvidenskabfornyligerklæredeensamiskturistlejerforuautentisk.

ScenarietIforbindelsemeddetårligenorsk–russiskkultur forum besøgte 50 deltagere fraNordnorge Murmansk Amt, der stort setsvarertilKola-halvøen.EndagblevafsattilatbesøgeSamSyitensamiskturist lejrogoplevelses center. Blandt seværdighedernevar bl.a. nogle lodret opstående pæle medforskellige udskæringer, der repræsenterermagtfuldenaturvæsnerfradensamisketro,udført af en nulevende samisk kunstner.De besøgende kunne så ønske eller bedeomforskelligetinghervednaturåndernespæle.BlandtdenorskedeltagerevarProfessor ikulturvidenskabvedTromsøMuseum,IvarBjørklund.Hanføltesigdybtkrænketoverhvadhan såogoplevede.Træskulpturerneopfattedehansomindiansketotempæleogderfor malplacerede ifølge al etnografisklogik. Han betegnede Sam Syit som encirkusforestilling.IvarBjørklundkonkluderede”Deterjoheltlatterligt.Detharingentingatgøremeddetsamiske”.Samiskedragtersomblevfremviststilledemansigogsåyderstskeptisk overfor m.a.o. deres autentisitetblev betvivlet. Imidlertid er der forskelligesamiskedragttraditionerpåKola-halvøen.Påettidspunktvarkvindedragtenf.eks.påvirket

af derussiskeogkomifolketsfolkedragtermed brug af silkestoffer og silkesjaler. Jeghar ved flere lejligheder oplevet at kvinderne vedfestligelejlighederklædteommidtunderfesten,såledesatdepræsenteredeforskelligesamiskedragtmodervedsammefest.Hvadsomerægteervelnokidensammenhængrelativt.Alle deltagerne fra Norge var en smulerystedeogmankonkluderede,atdenneturistlejr viste russernes holdning til samernei al almindelighed. ” De er fuldstændigusynliggjort. De bliver kun synlige når deskalpasseindituristkonceptet.Mendetharman vidst hele tiden, de er umyndiggjort,sigerprofessoren”.

Et etnocentrisk øjeblikJegvedikke,omIvarBjørklundogdeandredeltagereiekskursionenforstod,atdetvarensamiskturistattraktionlavetaf samerellermåsketroedede,atdetvarnogetrussernehavdefundetpå?Det de så mente de var uautentisk menpåhvilkenmåde! At lede efter en kulturel

PåNRKFinmarksnyhedsideerenartikel publiceret den 18.09.2016: ”Samelandmedtotempæler:–Allevar like rystet” af Knut-SverreHorn. Heri interviewer han bl.a. professor i kulturvidenskab IvarBjørklund om et besøg på Kola-halvøen,hvordebl.a.besøgtedetsamiske oplevelses center SamSyit. Jeg kender flere af de sami-ske initiativtagere til Sam Syit oghar kunne følge udviklingen af turistlejren fra ide til virkelighed.Min artikel er derfor en reaktionpåprofessorBjørklundsudtalelserbaseret på mit mangeårige kend-skab til samernepåKola-halvøensamtminantropologiskefaglighed.

226

autenticitet er at forudsætte, at kulturerbesidder en essens og uden denne essenser pågældende kultur uautentisk. I dagtror jeg ikke der findes mange kultur og samfundsforskere, der arbejder ud fra ensådanhypotese.Atdømmemellemautentiskeoguautentiskekulturererformigenalvorligetnocentriskvildfarelsenårbetragterenselvkommerfraenandenkultur.Atledeefterdetautentiskekulturelle er det samme som at postulere,at en kultur er stillestående og derfor kanidentificeres på kendte emner. Det er intet der overrasker etnografen, når han vedbedre end det folkeslag hvis kulturer hanskalfortolke.

Autentiske dyr?I turistlejrenvar derogså ræveog kaninersamt andre dyr bl.a. rensdyr. Renerne fik de besøgende mulighed for at fodre medrugbrød. For at føje spot til skade mentede besøgende, at renerne var desperate af

sult, ligesom man stillede spørgsmålstegnomhvorautentiskekaninernevarpådennebreddegrad.Hvadskullededyrder,spurgtedebesøgendesigselv.Historienmelderintetom hvordan man vurderede fodring medrugbrødtilrener,menforensikkerhedskaljeg lige indskyde, at det er almindeligt påKola-halvøen.

Autentisk diskursEpisodenmindermigomenvittighedstegningaf denamerikansktegnerGaryLarson.Manserindien”primitiv”hyttehosetellerandeturfolketstediverden.Ihyttenherskervildtkaos, folk fare omkring for at gemme TVapparater, en standerlampe og i det heletaget alt moderne komfort. Grunden tildennepaniker,atnogleantropologererpåvej op til hytten. For ikke at fremstå somuautentiskeskynderurfolkenesigatgemmealt som ikke legimitererdemsomsådanneiantropologernesøjne.Deterensituationmangeurfolkkannikkegenkendendetilog

Besøgene fra Norge vises rundt i turistlejren. I samekofte til højre ses Vitali Krut og med megafonen er tolken Jevgenij Jushkov. I baggrunden ses de udskårne stolper, professor Bjørklund opfattede som totempæle. Foto: Kirsti Riesto.

227

af samme grund parodieres der ofte overdette emne. Således i Grønlands filmen”Lysets Hjerte”. På en fangst rejse møderfilmens hovedperson Rasmus nogle danske pigerdercamperudeifjeldene.Medensdesidderogdrikkerkaffe i teltet, fårpigerneøjepåRasmusgummistøvler,ogdeundladerikkeatbelærehamom,athanmegethellereskullegåmedgrønlandskekamikker (bliveautentisk).Indenforurfolksgruppenellerenhvilkensomhelstnationalgruppe,kanderselvfølgeliggodtfinde en dialog sted om kulturel præsentation. Man skal bare være opmærksom på, aten sådan dialog om kulturel præsentationoftestogsåhandleromf.eks.fordelingenaf intern status,magtogøkonomiske fordeleogbagdele.

Det antropologiske blikHavdedebesøgendehaftetandetogmereobjektivt blik på det de så og oplevede,kunne de have haft en helt anden historieatfortælle.PåbilledernegenkendtejegstraksVitaliKrut,somharenstordelaf ærenforturistlejren.Han er tidligere rendriftsame, men slogsigpåforretningerfornogleårsiden.HanstartedemedatsælgerenertilzoologiskhaveiMoskva.Derefterforsynedehanzoomedrenlav som han samlede ude på tundraen.Turistlejrenblevnæsteprojektsomblevsat

i gang helt fra nulpunktet. Langsomt komder flere og flere aktiviteter i lejren som primært var beregnet på børn. Vitali Krutelsker børn og derfor de mange dyr sombørnenekanseogkælemed.Hanfortalteengangomenmultihandikappet pige somvar både blind, døv og stum. Hun fik ført sin håndhenoverenren,såhunkunnemærkepelsenogdet levendedyr.For førstegangi mange år smilede pigen. Vitali Krut harhelt bevidst satset på den slags besøgendeudoveralleosandreforstås.Rigtigt-hankanogsåenmasseskrønerommirakuløsestenindeiskovenderkanhelbredeimpotensogmeget andet af samme slags,mengørdethamtilenuautentisksame?Såvidtjegvedhar samerne alle dage været første klasseshistoriefortællere.MeddetantropologiskeblikibeholdkunneprofessorIvarBjørklundhavesetogopleveten driftig samisk virksomhed. En gesjæftder bliver drevet med fantasi og hårdtarbejde, i etområde af Kola-halvøenmedstor arbejdsløshed og dermed forbundetfattigdom og mange ulykkelige skæbner.Disse samer klarer sig selv på landets nyeøkonomiske betingelser, forsørger sig selvogskaberøgetvelfærd inærmiljøet.Deerpåingenmådeusynligeogumyndiggjortaf russernesomBjørklundpåstod.Deterikkeandetendenhulrussofobiskbemærkning.

Fremvisning af samedragter. De norske turister tvivlede på autenticiteten. Foto: Kirsti Riesto.

228

Portræt af formanden. Af den unge lovende kunstnerinde Bea Hansen Petrussen.

FormandenforKnudRasmussenSelskabetClausOreskov(Kilaasi)blev70ijulimåned.FødselsdagenfejredehaniRuslandsammenmedvennerfraGrønlandogDanmark.Fra de grønlandske venner var der blandtgaverne en blå håndsyet grønlandskarbejdsanorakogetportrætaf Kilaasiudførtaf den 15-årige kunstnerinde Bea HansenPetrussenfraNuuk.Viherpåredaktionensynes,atBeaharfangetnogetvæsentligtidetoverordentligelivligeogvellignendeportræt.VispårderforBeaenstrålendefremtidsomkunstnerogviglæderos til at semere frahendesproduktioniårenederkommer.

Hvad angår arbejdsanorakken, så er densyet af et ret flot stof, så mon ikke den også kan bruges til fest – imidlertid så mener

redaktionen, at begrebet ”arbejdsanorak”forpligter og der ligger mange opgaver iSelskabetderventerpå,atnetopformandenkommeriarbejdstøjet.

Fra vores helt egen verden

Portene til arktisk er slået op; isfrieområder forbliver åbne længere, ogarktiske naturressourcer er blevet letteretilgængelige.Vedportenstårinteressegrupperogpersonermedmotiverligefrageopolitikogforskningtilbeskyttelsesinteresserogtilindustriersom:fiskeri, søfart, olie og gasudvinding.Udviklingenheroppekommermegetsnarttilatgåstærktogdetgælderomatspringepåvognenherognu.Det har man indset i Norge, hvor staten

lige har bevilliget 30 millioner kroner tilarktisk forskning. Pengene doneres tilforskningsprojektet:”arvenefterNansen”ogmeddettebeløberbudgettetsvulmetoppå800millioner.Enlangrækkenaturvidenskabeligeforskningsmiljøeroguniversetsinstitutterfårgavnaf millionerne.Det er et fantastisk initiativ, som giverforskernemulighedforatforståprocesserneidenordligeområderaf Barentshavetsamtindflydelsen på de fysiske og menneskeskabte dynamikker.

Millioner til arktisk forskning

229

Fridtjof Nansen opfandt friluftslivetAf Henrik Warburg

Nansens barndomshjem lå tæt op adOslos vintereldorado Nordmaka, det storeskovområdenordforOslo.Nansensmoder:AdelaideJohannaIsidoreWedelJarlsbergs,vari tidens ånd somkvinde enmønsterbryder.Adelaidevaroptagetaf atdyrke-oglancereskisport og podede Nansens interesse forbådehistorie,naturlivogskisportihanstidligebarndom(Knuth1948:33).

Nordmændenes spæde skikultur, havde singryende begyndelse hos det bedre norskeborgerskab.Der,eftersomdehavdeoverskudaf tid, kunne udøve idræt. De var såledesmedvirkendetilatsamledeøvrigesocialelagiénforestillingomenfællesnationalidentitet.Først i 1930erne, blev ski så almindeligt etfænomen blandt nordmændene, at skiløbikke mere fik spalteplads på datidens avissider (Aasbø2013).

Nansen-effektenNansen var en habil skiløber, men blevaldrig en dygtig konkurrence skiløber. I1884begynderNansenatturerundtpåskiilokalområdetgennemen32årigperiode,hvorhanspørgerbønderneudomdelokalesne-ogterrænforhold.HerfremhæverbøndernefaremomenterogsomselviscenesættelsekørerNansennetopgennemdisseområderogfårenekstraopmærksomhedsomenmodig-ogdygtigskiløber:Nansen-effekten.

Nansens Kundskaber mht. ski og staveskildrerhanisinefremtidigeartikler:skiløbskaberlitteraturoglitteraturskaberskiløb.På denne baggrund udgiver han 1916essaysamlingenFrilufts-liv,derogsåafspejlerdatidens indflydelsesrige amerikanske nature writinginspireretaf HenryDavidThoreaus

bogTheWalden1854.

Nansens tale om FriluftslivFørste gang ordet friluftsliv nævnes idet norske sprog, er i Henrik IbsensnationalromantiskedigtPåvidderneafsnitIV,skrevet1859.Ibsenkrydsedeklingermedden gryende landsfader Fridtjof Nansen,da han ikke delte samme begejstring af Nansens bedrifter som resten af dennorskenation.Ibsenvarénaf defå,dertogafstand-oggjordeoprørimodbådeNansen,fornorskningspolitikken mod samerne ogdatidenssnævrenationalistisketendenserogopmuntrede til et flerkulturelt Norge.Nansen gjorde friluftslivet til sit egetpolitiske begreb og projicerer således sinideologiindiindbegrebetaf ånden,af detenkeltelivinaturen.Ibsen anså Nansen som en trusselimod åndslivet og mente Nansen sattekonkurrencemomentet: vilddyret op imod åndsliv, der symboliserer Nansensideologiskeanvendelseaf ordet-ogbegrebetfriluftsliv.HenrikIbsenvarstoltoveratværenorsk,mendelteikkeNorgeskolonialistiskeinstitutionelledisciplinering,fremskridtogcivilisation:Ibsenbenyttedesigaf sinsatiretil,atkritisereNansen(NRK2008).I juni 1921 holder Fridtjof Nansen entale for Den Norske Turistforeningsungdomsafdeling, der senere får tilnavnetFriluftsliv. Her stadfæster Nansen sineholdningerogcementerersåledesbegrebetfriluftsliv i den norske bevidsthed: detnorskenationaleprojekt.Detteeretresultataf datidens politiske konfliktlinjer: kultur assimilationenaf samerneogløsrivelsenfradetsvensk-norskerigsfællesskab.”Neppenogenstedsegnernaturensigbedre

230

forskiløbendiNorge(…)mangrorsammenmedsineskiognaturen(…)skiløberkunstenerennaturligdelaf voresidentitet”(Nansen1888:78).Nansenformårisintale,attrækkeholdningerud fra sine bøger På ski over Grønland& Frilufts-liv og således lægges kimentil friluftslivets væsen: natur, skiløb ogskibygningsomennorskkaraktertrækoggørviddernetilennorsknationalmarkør:rum–idetlandskabsamerneharlevetogboetigennem1000af generationer.”Envigtigsideaf idrættenskuldejonetopvære friluftslivet; dette at komme bort frade mange, bort fra det evige jaget, denforvirrende larm, hvori vort liv saa alt formegetføres–kommeutinaturen,utidetstorerum.Detstaarformigsomdenstørste

sidevedfriluftslivet”(DNT1922:3).

Samisk inspiration i hans taleMintolkningaf NansenstaleFriluftsliver,athanpåsinekspeditionpåskioverGrønland1888 har ladet sig inspirere af samerneSamuel J.BaltoogOleN.Ravna.Nansenbad efterfølgende Balto om en skriftligRapport. Baltos mestring- og færdighedertager udgangspunkt i en talesprogskultur,der udspringer af traditioner til et liv påNordkalotten.Baltohavdeikkeerfaringmedatgørenotatertilsinedagligegøremål.Ikkedesto mindre var Baltos rapport særdelesdetaljeretoghvorforNansenbadomdenrapport,vedmanikke(Vorren1980:7).Nansen må have haft et indre billede af det samiske siida-samfund på nethindenogligeledeshaftetindgåendekendskabtildensamiskesamfundsstruktur,dahanisintalefortællerlytterneomentankehanhargjortsig.Hantænkersigetstørrevæsen,dersidderude i himmelrummet og kikker ned påjorden:Hvadvildettevæsensåobservere?Bittesmå mennesker der bevæger sig påjordoverfladen og som klumper sig sammen ikasser,derstårigeometriskorden.Indenidissekasser,leverdisseminiatureraf menneskerdetmesteaf døgnets24timer.Tiltidersmutterénudogsmygersigafstedlangskassernessiderfor,atgåindienny.Hvordesåopholdersigenstund,indendeatter begiver sig tilbage til udgangskassen.Iheledereslivscyklus,opholderdissesmåmenneskersigi-ogomkringdissekasser.”Men når disse kassemennesker skal søgeadspredelseogindtryk,såerdetvelrimeligt,atdesøgersigbortfradettelivogderhen,hvor de oprindeligt hører hjemme: Gudsfriestorenatur”(DNT1922:2).

Eva og Fridtjof Nansen på ski, 1890. Fotograf: L. Szacinski.

231

Vidderne et Samisk kulturlandskabIdennesammenhængmenerjeg,atNansenside til kasselivet står proportionelt meddet samiske landsbyfællesskab- Siida.Siida-samfundet bestod af et mindre antalkernefamilier,derhavdefællesbrugsretoveretbestemtterritoriumogsiidaenmåttefølgerenflokkens søgen efter føde på vidderne. Siidaensjagt-ogfangstsamtsankningaf bær-ogplanterfulgteetmønster,dervardikteretaf årstiderneogsomblevdeltmellemfamilierne(Grydeland2001/1:67).Samernes situations orienteret læring: Enmestringudvikletgennemerfaring,kundskabog handlekompetence, der udfolder sig ifærdigheder og som således bliver til enbevægende synergi i takt med landskabets

typografi (Balto 1997: 131-132). Erfaringen forfiner samerens repertoireaf bevægemønstreogstyrkerdenenkeltesidealfelts: tavse viden. Ved ikke at masesig frem i terrænet, men ved at følgelandskabets naturlige terrænlinjer. Ensamisk færdighed og mønstergenkendelseSaxo alleredebeskriver iGestaDanorumPraefatio8.14.

Nansen siger i sin tale: ”Det at lære atstole på sig selv og føle sig i stand til atklare sig helt uafhængigt af andre ogovervinde hindringer og føle som hverenestenorskeungemandogkvinde,atværeuafhængigogkunneklaresigialleformerforvanskeligheder.Læredenintenseglæde

Foran fra venstre: Fridtjof Nansen, Oluf Christian Dietrichson, bagerst fra venstre: Ole (Nielsen) Ravna, Otto Neumann Knoph Sverdrup, Kristian Kristiansen (Trana), Samuel (Johansen) Balto. Foto: Siems & Co, 1888.

232

ved det enkelte naturliv, det vi nu engangstammer fra og ikke mindst glæden vednøjsomhed”(DNT1922:4).NansenmanifestererisintaleFriluftsliv,atdettebylivnuengangerunaturogdetenesterigtige,erdetenkelte liv inaturen:atværefrisomfuglen.SåledesbundfældesNansensverdensbilledesigidennorskeungdomogpådettegrundlagbliversamerneskulturelleidentitet tiletskyggefelt.Etskyggefeltderskaberuligemagtforholdmellemsamerneskulturform og Det Norske NationaleProjekt.

Friluftslivet-ogskiidrættenblevhovedsageligtbeskrevetaf denkonservativepresse,derfandtdet respektabelt at skildre skiløberkunsten.Blå blok udgav ikke et bredt sortiment af aviser, men de havde til gengæld et langtstørreoplagendRødblok.Detfortællerenheldelomkåreneforskienesanvendelse idatidensNorge(Aasbø2013).Eliten skabte litteratur samt udøvede ogudvikledeskikulturenpågrundlagaf overskudaf tid,økonomiogmulighedenforatkunneholdeferie:Samerneharigenerationerværetet jægerfolk,derbeherskedekunstenatståpåskiogmestredekundskabernetiletlivpåNordkalotten.Således udfolder det norske samfundslovbestemtemagtstruktur:fornorskningensmagt- og disciplineringsmekanisme etmagtovergreb på den samiske minoritets-befolkning og deres kulturlandskab. Nuovertogdennorskeoverklasseogdennyekulturelleelitesformforfritid:samiskkulturogtraditionipraksisiformaf bådeskiløbogfriluftsliv.Leg-ogFærdighederderudgjordesamernespædagogiske hærdning- og træning til atkunnemestrenomadelivetiLapmarkensomrenvogtere. Hvor de skulle lære at arbejde

sammenmednaturen,pånaturensvilkårogikkeimodden(Balto1997:39)varnublevetfinkultur.

LitteraturlisteBalto A, 1997: Samisk barneoppdragelse iendring,AdnotamGyldendalAS.Boks6730,st.Olavplatss.DenNorskeTuristforeningsÅrbok1922.GrydelandS.E.2000:De sjøsamiske siida-samfunn, en studie med udgangspunkti Kværnangen, Nord-Troms, LundbladGrafisk AS.KnuthE.1948:Fridtjof NansenogKnudRasmussen,enslægtsstudieaf EigilKnuth,Gyldendalsforlagstrykkeri,København.NansenF.1888:PåskioverGrønland-enskildringaf dennorskegrønlands-ekspedition1888-1889,Kristiania,H.Aschehoug&CO.sforlag1890.NansenF.1916:Frilufts-liv,Kristiania,JacobDybwadsforlag1916.St. Meld nr. 55 (2000-2001) Om samepo-litikkenSt. Meld. Nr 28 (2007-2008) Same-politikkenThoreauH.D.2007:Walden–Livet i sko-vene,satsog trykNarayanapress,Gylling,Gyldendal.VorrenØ.1980:MedNansenoverGrøn-landsisen 1 1888, min reise fra SamelandtilGrønland,Universitetsforlaget,Tromsø-Oslo-Bergen.ISBN82-00-05422-5.Aasbø, A.R. 2013: Tre skifortellinger fra1884, Hans Angell, Fridtjof Nansen ogLudvikSchmelck.Historisk-krittiskutgave,Det norske språk- og litteraturselskab/bokselskab.No2013.

https://www.nrk.no/kultur/bok/nansen-ir-riterte-hamsun-og-ibsen-1.6554591

233

Selskabet flyttede maj 2017 ind i ”Kraemer Hus”,hvordeterblevettildeltkontorplads,opbevaringsplads til arkivalier og bøgerog kan afholde såvel medlems- sombestyrelsesmøder. Knud Rasmussensfødselsdag d.7.juni vil dog fortsat blivefestligholdtiHundested.

Om huset.Christen Kraemer var reder for damp-skibsselskabet”Torm”iårene1908-1922.C.Kraemerdødeudenefterkommerei1942,hanshustruMathildei1954.Deoprettedefonden”SkibsrederKraemerogHustruMathildeKraemersGrønlandsfond”,hvis formål fortrinsvis er at yde støtte tilat fremme materielt og kulturelt arbejde iGrønlandogforgrønlændere,samtatfremmedetdansk-grønlandskesamarbejde.I1954dødeenkenefterChristenKraemerogægteparretKraemerhavdesomendelaf denbundnekapitali”KraemersGrønlandsfond”efterladtsigenstorvillapåL.E.Bruunsvej10 i Charlottenlund. Villaen blev i 1954domicil for ”Kraemers Grønlandsfond”,derforhedderhuset”KraemerHus”efterdetostiftere.Ud over det naturlige hjemsted forsekretariatetfor”KraemersGrønlandsfond”

har”KraemerHus”ienlangårrækkeogsåhusetsekretariatetfor”DetGrønlandskeSelskab”og underfraktionerne ”KunstforeningenARON” og ”Seniorklubben”, som beggeafholderderesaktiviteteri”KraemerHus”,somharværetrammenomutalligeforedragidetounderfraktioner,hvortilallemedlemmeraf ”DetGrønlandskeSelskab”haradgang.

Arktisk Instituthavde imangeår tilhuse i”Kraemer Hus” men valgte i 1993 at flytte til etandetdomicil,nemligietaf KGH’sgamlepakhuse i Strandgade. Her havde ”DanskPolarcenter”hafttilhusesidenoprettelseni1989,menblevnedlagti2009.Detlykkedesatopretholde”Polarbiblioteket”istueetagen.Eskimologisk Institut under KøbenhavnsUniversitethartilhuseøverstipakhuset.

”KraemerHus”,somerbeliggendepåL.E.Bruunsvej10iCarlottenlund,harbevaretsitherskabelige præg og rummer en fin samling grønlandsmalerier og en unik samling af gipsafstøbninger af Eigil Knuths kendteportrætbusterfraAmmassalik.Hertilkommerden oprindelige klassiske have med et fint lille bassinspringvandomkransetaf rododendronbuske.

Knud Rasmussen Selskabet i ”Kraemer Hus”, CharlottenlundAf Birthe Haagen

Jegharaldriglæstellerhørtetenesteindlægfranogenrenejere,somudtrykkerhadmodrovdyrene.Derimodkanjeglæseblandtrovdyrsvennerne,fanatiskevege-tarianer/veganerogandreekstremegruppersomek-sempelvisSD(Sverigedemokraterna)beskyldningeromrovdyrshad.Dederforsøger,atklistredenneetiketpåsamerneialmindelighedogpårenejerneisærdeleshedgårdissefanatikeresærende!

(LilianMikaelsson,Renägare,Älvsbyn)

234

KNUD RASMUSSENSELSKABET

Bestyrelse:Formand

Claus oreskov39461114• info@infonor.dk

næstFormand Birte Haagen

45852035•tinok.birte@email.dk

kasserer nanCy Pedersen

40307409 •nancypedersen@live.dk

Bestyrelsesmedlem anja Hynne nielsen

29321971 •anja@hynne.name

Bestyrelsesmedlem Hans CHr. HeiCkendorF

55985856• heickendorf@webspeed.dk

suPPleantjytte BloCH-kelsen

45819695 • jytte-bloch-kelsen@privat.dk

suPPleantknud miCHelsen

39627781 •knud@michelsen.mail.dk

suPPleantHelga ringe

Redaktionenaf »Slædesporet«–udgøresaf bestyrelsenmed

ClausOreskovsomansvarshavenderedaktør.

Allehenvendelservedr.udgivelsenbedesrettettilredaktøren

info@infonor.dk

ISSN1603-9246

www.krH.dk

LarsPirak(1932-2008).Den samiske kunstner Lars Pirak fraJokkmokksognerrepræsenteretpåmuseerover hele verden. I sin ungdom arbejdedehan bl.a. som renhyrde. Efter et opholdpå Samernes Folkehøjskole i Jokkmokkvækkedes hans interesse for kunst. Hansmalerier og litografier er inspireret af minder oghistorierfrahanssamiskeopvækst.Pirak havde en særlig glæde i at afbillederenenmeddesmukkehorn.Hanopfattederenensomsjælens spejlog somet symbolpå samekulturen. Udover billedkunstarbejdede han med samesløjd (Duodji)f.eks. udskæringer i træ og horn samttinbroderier. Han designede smykker ogbrugsgenstande. I 1965 var han med tilat danne den samiske kunst gruppe GietaDaida.Hanfremstilledeenskulpturgruppeaf de 3 kvindelige guddomme Sáráhkká,UksáhkkáogJuoksáhkká.Pirakharfortalt,athansmordervarkristen,hvermorgenofredetilUksáhkká,dervogterindgangen til kåten. I al sit kunstneriskearbejdevarPirakenfornemformidleraf dengamlesamiskekulturtilkommendeslægter.

Kunst i læ af polarcirklen

Lars Pirak saltkar af renhorn, længde 5,5 cm.