Skal religionskritik forbydes? · vandet eller forvandlet vand til vin, har USA’s præsident...

S t u d e n t e r m a g a s i n f o r D e t T e o l o g i s k e F a k u l t e t , A a r h u s U n i v e r s i t e t

– B L A D E T D E R D Æ K K E R D E T V Æ S E N T L I G S T E Marts 2009nr. 38

Interview med Iben Damgaard: Det er ikke nok bare at sige pæne ord, ordene skal fordre en handling - et livstag, siger Kierkegaard

Old school GudstjenesteFigenBladet søger tilbage til de oldkirkelige rødder i ’den sande kirke’

Skal religionskritik forbydes?FigenBladet tager til racismekonference i Geneve

NYHEDER3 | Hedensk gravplads indviet Obama og Jesus kæmper om heltestatus Fakultetet fremtidssikrer4 | Old school Gudstjeneste5 | Rel.vid.’er forebygger radikalisering og ekstremisme6 | Skal religionskritikken forbydes?7 | Katolsk biskop benægter Holocaust

INTERVIEW8 | Livtag med Kierkegaard

INFORMATION10 | Tutorer til Religionsvidenskab Tutorer til Teologi Ekskursion til Lübeck11 | Foreningen for ArabiskStuderende Ny specialeudgivelse

TORVET12 | Ph.d.-præsentationer Pastoralseminarium 13 | Leder Dekanspalten KRONIKKEN14 | Hele og halve identiteter

ANMELDELSER16 | En ufordøjelig maggiterning17 | Gammeltestamentlig og bibelsk teologi

STUDIEJOB18 | Religion i Danmark 2009. En årbog med religionssta-tistik

UNDERHOLDNING19 | Tegneserie FigenBladet spørger

KALENDER20 | Arrangementer

INDHOLD

– BLADET DER DÆKKER DET VÆSENTLIGSTE

Redaktionslokale:

Byg. 1443, lok. 017

Postadresse:

FigenBladet

Det Teologiske Fakultet

Tåsingegade 3 | 8000 Århus C

Telefon: 89 42 22 66

Mail: fi [email protected]

Web: fi genbladet.dk

REDAKTION PÅ FIGENBLADET NR. 38 | 2009Ansvarshavende chefredaktør:

stud.mag. Marc Andersen [email protected] | 26838517

Redaktionschef:

stud.mag. Sara Jul Jacobsen [email protected] | 60247441

Redaktionsmedlemmer:

stud.mag. Ella Paldam [email protected] | 26355332

stud.theol. Anne Louise Nielsen [email protected]

stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen [email protected] | 28250433

stud.theol. Sasja Emilie Mathiasen [email protected]| 26838517

stud.theol. Hans Nørkjær hans_nørkjæ[email protected] | 41170909

stud.theol. Sigrid Krogh Kjær [email protected] | 28499441

Redaktionen er afsluttet 11.03.09

FigenBladet 39 | 2009

Udkommer 13. April 2009

Deadline 1. April 2009

FigenBladet kan ikke tages til

indtægt for holdninger, der kommer

til udtryk på bladets debatsider. Vi

forbeholder os ret til at forkorte

indlæg.

ISSN: 16029976

w w w . f i g e n b l a d e t . d k

2 | FIGENBLADET

NYHEDER

Hedensk gravplads indvietORD | ANNE LOUISE NIELSEN

Asa- og vanetrossamfundet Forn Sidr er tordnende glad for tiden. Lørdag den 7. februar 2009 blev den første hedenske gravplads i Danmark i 1000 år indviet på Assistens Kirkegård i Odense. Forn Sidr tæller ca. 600 medlemmer, er stiftet i 1997 og godkendt som trossam-fund i 2003. Ca. 25-30 % af medlem-merne ønsker en kistebegravelse, men i fremtiden vil der komme flere begra-velsesmuligheder som følge af en ny begravelseslov fra 2008, der tillader, at eksempelvis de danske skove tages i brug ved urnenedsættelse. I Odense er

gravpladsens græsareal afmærket ved, at store sten danner omridset af et 18 meter langt vikingeskib. Den enkelte grav er ikke markeret, men der er mu-lighed for at opsætte en mindeplade. Begravelsesritualet foregår ved, at der dannes en rundkreds om kisten, hvor-efter drikkehornet med mjød går rundt, der udbringes en skål for den døde, og alle har mulighed for at tale over den døde. Ordet hedning betyder egentlig én, der bor i uopdyrket land, men med opdyrkelsen af denne gravplads har asa-troende taget et dybt spadestik til igen at blive en del af dansk kultur.

Obama og Jesus kæmper om heltestatusORD | SASJA EMILIE MATHIASEN

Selvom han endnu hverken har gået på vandet eller forvandlet vand til vin, har USA’s præsident Barack Obama fravri-stet Jesus pladsen som amerikanernes foretrukne helt. Ifølge en meningsmå-ling offentliggjort af Fox News stryger Barack Obama ind på en klar første-plads, når 2634 amerikanere skal svare på, hvem de beundrer nok til at kalde vedkommende en helt. Dermed er den største helt fra den første måling i 2001, Jesus, forvist til en andenplads.Endnu værre ser det ud for Gud, der lan-der lige uden for top ti på en 11. plads.

Han overhaler således kun med nød og næppe Hillary Clinton og må se sig slået af moder Teresa, der som den eneste kvinde har kæmpet sig ind i top ti. Det vigtigste karakteristikum for en helt er ifølge de adspurgte amerikanere, at man gør det rigtige uden at tage hensyn til personlige konsekvenser. Ingen me-dier har endnu draget den konklusion, at Jesus for at sikre sin heltestatus må-ske burde have bedt om at få omstødt sin dom til at lyde på fire år i Det hvide Hus.

Fakultetet fremtidssikrerORD | SASJA EMILIE MATHIASEN

I jagten på nye studerende gælder alle kneb, og derfor bugnede foyeren på Det Teologiske Fakultet af både chokolade-kiks, Pepsi Max og venlige førsteårsstu-derende, da der i begyndelsen af marts blev indbudt til U-days for kommende studerende. Unge fra hele landet havde fundet vej til arrangementet, deriblandt også Tina Brinks fra Middelfart, der overværede den religionsvidenskabelige hvervekampagne: »Jeg er meget i tvivl

om, hvad jeg skal læse, men jeg har al-tid interesseret mig for religion, og jeg synes, religionsvidenskab er et meget aktuelt studie.« Fordelen ved U-days er ifølge Tina Brinks, at man møder stude-rende i kød og blod, og det foreløbige indtryk af religionsvidenskaberne er godt: »Alle har været meget søde og rare, og det virker til at være et godt sted at studere med et åbent studiemil-jø.« Det er endnu usikkert, hvorvidt Tina Brinks efter sommerferien selv bliver

en del af det religionsvidenskabelige studiemiljø, men forhåbentligt lykkedes det arrangementet at overtale mange kommende studerende til at gennemføre deres karriere som universitetsstude-rende her på Det Teologiske Fakultet.

ILLU

STRA

TION

| J

ACOB

BEC

H J

OENS

ENFOTO | IVAN SAABY NIELSEN

nyheder | interview | information | debat | fag | underholdning | 3

NYHEDER

Old school GudstjenesteFigenBladet er taget ud for at søge tilbage til oldkirkens rødder og opleve en gudstjeneste, der kommer tættere på de

oldkirkelige ritualer end nogen andre. Man skulle tro, at en længere rejse ville være nødvendig, men nej, en langt kortere

afstand skal tilbagelægges: til Hasle og Østens Assyriske Kirke går turen.

ORD | SIGRID K. KJÆR

Menigheden i Østens Assyriske Kirke i Århus er den eneste assyriske menighed i Danmark. Præst Albert Panimeen tager dog også til Ålborg, Holstebro, Esbjerg, Horsens, Næstved og København af og til for at afholde gudstjeneste dér. I alt er der op mod 600 mennesker tilknyt-tet menigheden, og denne søndag er omkring 100 mennesker samlet til gudstjeneste. Men hvad er egentlig Den Assyriske Kirke? Albert Panimeen for-klarer: »Vi er den ældste kirke i verden uden for Jerusalem. Ifølge traditionen blev kirken stiftet af apostlen Thomas i det første århundrede. Vores gudstje-neste-liturgi nedstammer fra den første oldkirke.« Og det er da også en gudstje-neste, der for en protestant forekommer noget anderledes.

JESUS’ EGET SPROGHele gudstjenesten foregår på en blan-ding af klassisk assyrisk og neo-assyrisk. Liturgien er på klassisk assyrisk, og har stort set ikke ændret sig siden grund-læggelsen af Den Assyriske Kirke. Prædi-kenen foregår derimod på neo-assyrisk,

et levende sprog, der blandt andet tales af den assyriske diaspora. »Det er det, der binder os sammen,« siger kirke-gænger Michael Davodian, »vi kan jo alle tale dansk og for eksempel farsi alt efter, hvor vi kommer fra i verden, men sproget her er noget, vi har til fælles med alle andre i den assyriske kirke.« En anden ting er også med til at gøre sproget i lige præcis denne kirke til no-get specielt, fortæller Michael Davodian videre: »Ja, det sprog, vi taler sammen indbyrdes, har jo rødder langt tilbage. Det har stor lighed med det sprog, Jesus talte, det er da godt at tænke på.« Selve ritualerne i Den Assyriske Kirke er også noget anderledes, blandt andet spiller røgelse en stor rolle, fordi den symboliserer ofringen og fungerer som rensende element. I løbet af gudstje-nesten bæres den rundt til samtlige kirkegængere. Efter gudstjenesten er der socialt samvær, i dag med kontingent-forhandlinger på aramæisk, kaffe og forfriskninger - i dagens anledning uden animalske produkter af hensyn til dem, der overholder fasten.

NESTORIANER?»Vi har længe været anset af den ro-merske kirke som nestorianere, men Den Assyriske Kirke eksisterede længe før, Nestorius kom frem med sine synspunk-ter og blev ekskommunikeret i 431,« fortæller Albert Panimeen. »Problemet var, at vi sådan set var enige med Nestorius på mange punkter, blandt andet anså vi og anser stadig Jomfru Maria som christotokos og ikke theotokos (Maria ses som Kristus’ moder, men ikke Guds moder. Red.) til forskel fra synet i Den Romersk-Katolske Kirke. Forstå mig ret,« fortsætter han, »vi har stor respekt for Maria som Kristi moder, men Den Romersk-Katolske Kirke overdriver hendes betydning; det er Guds ord, ikke Gud selv, der fødes. Gud er ikke kun 2000 år gammel og kan ikke begræn-ses.« Adspurgt om, hvilken retning kirken tilhører, svarer Albert Panimeen med et skævt smil : »Vi er en ortodoks apostolsk kirke, der nedstammer fra en af de første apostle. Så vi er vel den sande kirke.«

»Lad de små børn komme til mig,« sagde

Jesus. Derfor er børnene de første i den

assyriske menighed til at modtage nadveren.

FOTO | IVAN SAABY NIELSEN

4 | FIGENBLADET

HVAD KAN JEG BLIVE?

Rel.vid.’er forebygger radikalisering og ekstremismeFigenBladet sætter fokus på jobmuligheder efter studiet og afliver myterne om arbejdsmarkedets begrænsede jobudvalg

for cand.mag. og cand.theol. I dette nummer giver FigenBladet mikrofonen til Karen-Lise Johansen Karman, cand.mag.

og ph.d. fra Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, der i sin ph.d.–afhandling beskæftigede sig med islamisk

retsvidenskab og fatwaer og nu arbejder ved Det Danske Integrationsministerium.

ORD | SARA JUL JACOBSEN

Som cand.mag. i religionsvidenskab bestrider Karen-Lise Johansen Karman i dag en stilling ved Integrationsministe-riet. Hun er en af mange, som modbevi-ser myterne om, at humanister kun kan blive gymnasielærere. I sit arbejde hos Integrationsministeriet er hun blandt andet med til at sætte fokus på forebyg-gelse af radikalisering og ekstremisme, men inden hun kom dertil, var hun vidt omkring.

DESTINATION INTEGRATIONSMINISTERIETKaren-Lise Johansen Karman mener ikke, at hun er gået målbevidst efter sin stil-ling ved Integrationsministeriet, men hun konkluderer, at der nok alligevel har været en rød tråd i det, hun gennem årene har beskæftiget sig med. »Som studerende havde jeg et studen-terjob som projektkonsulent ved Århus Kommune, hvor jeg arbejdede med råd-givning af højtuddannede flygtninge om

jobmuligheder i Danmark. Denne erfaring kombineret med min uddannelse som cand.mag. åbnede mulig-heden for et job ved en in-ternational NGO i Egypten, hvor jeg bl.a. arbejde med integration af sudanesiske flygtninge. Dette førte se-nere til en stilling ved FN’s flygtningehøjkommissariat i Cairo. Da muligheden for at lave en ph.d. kom, slog jeg til og vendte tilbage til Danmark efter lidt over tre år i Egypten,« fortæller Ka-ren-Lise Johansen Karman.

FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG EKSTREMISME»Min primære opgave i Integrations-ministeriet er at holde kontorets øvrige medarbejdere informeret om ny forskning inden for det, der er kontorets arbejdsområder, nemlig forebyggelse af radikalisering og ekstremisme,« fortæller Karen-Lise Johansen Karman og tilføjer: »Kontoret bidrager også med at formulere politikker på området, og det er derfor nødvendigt, at vi er velorienteret og fuldt opdateret med viden omkring radikalisering og ekstremisme. Som led i det arbejde er jeg ansvarlig for at igangsætte nationale forskningsprojekter og etablere et forskningsnetværk mellem nationale og internationale forskere.«Herudover har Karen-Lise Johansen Karman flere organisatoriske opgaver, og hun er gennem sit arbejde i kontakt med landets ministre. »Opgaver som at arrangere seminarer og konferencer lander også på mit bord, men en stor del af min tid går

også med ministerbetjening og øvrige embedsmandsopgaver.« Opgaverne i Integrationsministeriet spænder altså bredt, og Karen-Lise Jo-hansen Karman mener ikke, at der eksisterer en typisk arbejdsdag i en stil-ling som hendes. Faktisk synes hun, at variationen i arbejdet er en af fordelene ved at have en stilling i Integrationsmi-nisteriet. »De varierende opgaver, det tætte samarbejde med kolleger, der har forskellige faglige baggrunde, og stillin-gens internationale perspektiv er noget af det, jeg sætter mest pris på ved mit job,« slutter den tidligere Religionsvi-denskabsstuderende.

KAREN-LISE JOHANSEN KARMAN- Karen-Lise Johansen Karman er cand.mag. i religionsvidenskab og samfundsfag, og hun var indtil august 2008 ansat som ph.d.-stipendiat ved Afdelingen for Religionsvidenskab på Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. - Karen-Lise Johansen Karman forsvarede i sidste måned sin ph.d.–afhandling, der hed Rethinking Islamic Jurisprudence for Muslim Minorities: The Politics and the Work of Contemporary Fatwa Councils.- Hendes ph.d.-afhandling var en kompa-rativ undersøgelse af fatwa-råd i Vesten og den muslimske verden og analyserede et udvalg af fatwaer udstedt til muslimer bosat i Vesten. - Hun arbejder ved Integrationsministe-riet, hvor hendes titel er Forsknings- og Analysemedarbejder ved Kontoret for Demokratisk Fællesskab og Forebyggelse af Radikalisering.Karen-Lise Johansen Karman har derud-over skrevet bogen Muslimske Stemmer, Religiøs forandring blandt unge muslimer Danmark.

Karen-Lise

Johansen

Karman er

cand.mag

og ph.d. i

relligionsvi-

denskab og

er nu ansat

ved Integra-

tionsmini-

steriet, hvor

hun primært

arbejder med

forbyggelse

af radika-

lisering og

ekstremisme.

FOTO

| M

IKKE

L PA

DE

nyheder | interview| information | debat | fag | underholdning | 5

INDBLIK

Skal religionskritikken forbydes?En stribe arabiske lande tager i april til FN’s racismekonference (i folkemunde Durban II, red.) med kravet om, at religions-kritik skal forbydes. FigenBladet har allieret sig med professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz til en snak om religionskri-tik og menneskerettigheder. Professoren er ikke i tvivl: »Sådan et krav ville være helt grotesk,« lyder det.

ORD | MARC ANDERSEN

I 1978 afholdt FN dets første verdens-omspændende racismekonference. Kon-ferencen havde til formål at bekæmpe racediskrimination, og dens centrale emne var dengang apartheid i Sydafrika og dets bekæmpelse. I 1983 afholdt FN en lignende konference, hvor det cen-trale emne var det samme. Begge konfe-rencer blev holdt i Geneve i Schweitz.Efter 18 års braklægning forsøgte FN sig igen med en global racismekonference. Konferencen blev afholdt i 2001 i Dur-ban, Sydafrika, under etiketten: ’World Conference against Racism, Racial Discrimination, Xenophobia and Related Intolerance’. Som navnet implicerer, havde konferencens hovedemne skiftet karakter. Fokus lå nu mere overordnet på én gruppes uretfærdige behandling af en anden - et emne, der blev årsag til store stridigheder. Konflikten mellem Israel og Palæstina blev især debatteret, og en stor mængde af konferencens

tid blev brugt til at fokusere på Israels behandling af palæstinensere. Her kom mange arabiske lande med stærke an-greb på Israels politik overfor palæsti-nenserne, og konferencen kulminerede, da en lang række arabiske lande kræ-vede, at zionisme skulle ligestilles med racisme. Konferencen fik den uheldige udgang, at USA og Israel endte med at udvandre i protest, da man ikke kunne blive enige om en endelig bestemmende tekst for konferencen.

DURBAN II - NU I SCHWEIZDen 20.-24. april i år går det så løs igen - FN afholder den fjerde racisme-konference i rækken, denne gang atter i Geneve, Schweiz. Konferencen bærer navnet ’Durban review konference’, et navn, der implicerer hovedemnet; en opfølgning på de bestemmelser, som konferencen sidst nåede frem til. Det ser imidlertid sort ud for konferencen, idet Canada og Israel har valgt ikke at

deltage. Canada har meddelt, at de ikke vil deltage, fordi de med erfaringer fra konferencen i 2001 mener, at konferen-cen vil fremme racisme og intolerance i stedet for at bekæmpe det. Israel har valgt ikke at deltage, idet de mener, at de arabiske lande atter lægger op til skarpe fordømmelser af Israels politi-ske handlinger allerede i deres udspil. Flere lande, heriblandt USA, Holland, Frankrig, Storbritannien, Australien og Danmark, overvejer også at sende af-bud. Det springende punkt i den danske debat har imidlertid været kravet fra de arabiske lande om et forbud mod reli-gionskritik. Landene vil, i en tilføjelse til menneskerettighederne, klassificere religionskritik som racisme. Et forslag samtlige partier i Folketinget er imod.

DEN UUNDVÆRLIGE KRITIKHans-Jørgen Schanz, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, er også meget imod forslaget: »Jeg

Folk som Feuerbach, Freud, Marx og Nietzsche vil ikke have meget at skulle have sagt om religion, hvis forslaget om forbud af religionskritik vedtages.

ILLU

STRA

TION

| J

ACOB

BEC

H J

OENS

EN

6 | FIGENBLADET

Katolsk biskop benægter HolocaustORD | ANNE LOUISE NIELSEN

Benægtelse af Holocaust, benægtelse af Det andet Vatikankoncil og forslag om messe på latin; dette er nogle af de prædikater, som det ultrakonservati-ve broderskab ’Pave Pio den 10.’s Broderskab’, stif-tet af afdøde ærkebiskop Marcel Lefebvre i 1970, smykker sig med. Broderskabet blev lyst i band i 1988, fordi Lefebvre egenhændigt udnævnte fire biskopper – en handling, der er forbeholdt Paven. Bandlysningen af de fire biskopper blev ophæ-vet den 25. januar 2009, men de kan ikke udøve hverken præstelige eller biskoppelige handlinger. Ophævelsen faldt uheldigvis sammen med antise-mitiske udtalelser fra blandt andre biskop Richard Williamson. Dette har skabt problemer i forholdet til andre trosretninger, først og fremmest det jødi-ske samfund. I sin audiens den 29. januar prøvede paven at hele såret ved at sige, at Den Katolske Kirke føler sig tæt knyttet til ’de jødiske brødre’.

KUNST PÅ KNIVSÆGPaven balancerer tydeligvis på en knivsæg, når han forsøger at fremme den gamle, katolske dyd at holde Den Katolske Kirke samlet og undgå et afspaltet broderskab. Den kanoniske ret kommer til kort over for lefevrianernes udtalelser, idet man med holocaustfornægtelse ikke fornægter en tros-artikel. Derimod har den juridiske ret i Argentina vist Williamson ud af landet. Seneste udmelding er dog afgivet fra Vatikanet først i februar: Wil-liamson skal trække udtalelserne tilbage. Efter en tvetydig beklagelse, som Vatikanet ikke har fundet tilstrækkelig, er Williamson sidst i februar kommet med en officiel undskyldning.

INDBLIK NYHEDER

mener, at man må bekæmpe alle bestræbelser på at indføre de forbudsparagraffer om religion i menneskerettighedskonventio-nerne - helt entydigt. Religions-kritik er en ekseptionel vigtig bestanddel af Vestens kultur. Det er en konstitutiv del af Vestens selvforståelse og udvikling. Uden det går det slet ikke. Desuden ville det immunisere alle former for fundamentalisme. Det ville være helt grotesk,« siger han og fortsætter: »Desuden er det at vende menneskerettighederne på hovedet. Det er nemlig sådan, at menneskerettighedernes helt centrale punkt er beskyttelsen af individet, ikke beskyttelse af staten, ikke beskyttelsen af kulturen og ikke beskyttelse af re-ligionen, men beskyttelsen af det enkelte individ - og det ville man opgive, hvis man gik ind på det krav,« lyder det fra professoren. Hans-Jørgen Schanz ser også et stort problem i de arabiske landes ønske om at nå udenrigspolitiske mål gennem racismekonferencen: »Der er politiske dimensioner i det, når Israel og islamiske min-dretal indgår. Her er der helt klart politiske interesser på spil, og det må man holde ude. Hvis man vil politisere menneskerettighederne, så kan man ligeså godt opgive dem med det samme. Selvfølgelig indgår rettighedernes praktiseren altid i politiske konstellationer og magtforhold, men man må ikke reducere dem til magtredskaber.«

FN - EN LAMMET ORGANISATIONHans-Jørgen Schanz anlægger også generelt et negativt syn på FN, som det ser ud i dag: »Det er i høj grad sådan, at FN er handlingslammet med alle de nye lande. Det eneste, man kan sige til fordel for FN, er, at det måske ville være ringere, hvis man ikke

havde det. I dag er organisatio-nen mere eller mindre handlings-lammet - ikke handlingslammet som den var under den kolde krig pga. forholdet mellem kapitalisme og socialisme, men pga. forhol-det mellem Vesten og resten«, forklarer han og uddyber: »FN blev skabt som en demokratisk or-ganisation. Der er siden kommet ekstremt mange nye lande, hvor mange repræsenterer en kultur og en tradition, der ikke har noget at gøre med FN’s selvforståelse, som den var, da organisationen blev skabt. Derfor har man et problem mellem demokrati, som organisationen skal fremme og så det faktum, at der er en lang række kulturer repræsenteret, som er et udtryk for det stik modsatte. Det lammer i høj grad. Man kan ikke opnå enighed om noget som helst,« pointerer Hans-Jørgen Schanz. Professo-ren understreger efterfølgende, at menneskerettighederne reelt ikke praktiseres udenfor Vesten: »Selvom alle lande mere eller mindre har underskrevet menne-skerettighedskonventionerne som en betingelse for at være med, så bliver de ikke praktiseret. Hverken i Asien eller i den arabiske verden er det tilfældet, at de praktiseres. I de områder har man sin egen udlægning af menneskerettighe-derne, som ofte er på kanten af at være det modsatte af, hvad der var intenderet med menneskeret-tighedskonventionen,« siger han og afslutter: »Den største fordel, FN har, er, at der endnu ikke er noget, der kan erstatte det, men ofte er man på vippen til, at FN legitimerer noget, der er helt galt, i stedet for at bekæmpe det, og det er konferencen faktisk et faresignal om.«

ILLU

STRA

TION

| J

ACOB

BEC

H J

OENS

EN


INTERVIEW INTERVIEW

Livtag med Kierkegaard»Det er påfaldende, hvor lidt der er skrevet om, hvilken rolle det bibelske spiller i Kierkegaards forfatterskab,« konklu-

derer adjunkt på Systematisk Teologi Iben Damgaard, som i efteråret fik udgivet bogen At lege fremmed med det kendte – Kierkegaards gendigtninger af bibelske figurer. Bogen kaster lys over brydningsfeltet mellem teologi og litteratur i Søren

Kierkegaards forfatterskab. FigenBladet har mødt Kierkegaardforskeren til en snak om bogen og det ’at lege fremmed med

det kendte’.

ORD | HANS NØRKJÆR

I sine gemakker på øverste etage af Det Teologiske Fakultet med udsigt over byen udlever Iben Damgaard sin akade-miske hverdag i selskab med Søren A. Kierkegaard, der fylder betragteligt på kontorets boghylder. Kierkegaard fylder i det hele taget meget i adjunktens tankevirksomhed, og det var bestemt ikke svært at overtale hende til at tale om sit seneste litterære skud, bogen At lege fremmed med det kendte.Bogens titel refererer til en særlig metode, som Kierkegaard benyttede. »De bibelske figurer digtes om og ind i nye sammenhænge og fortællinger som modtræk til, at Bibelen, efter Kierke-gaards mening, i samtiden var blevet trivialiseret til skik og brug,« fortæller Iben Damgaard og uddyber: »Han gjorde det for på ny at gøre de bibelske fortæl-

linger gådefulde, hvor de ellers var havnet i en fastlåst forudindtagethed og tomme talemåder ligesom ’når man siger prosit til en, der nyser’, som Kierkegaard selv beskriver det. Han gendigtede altså de bibelske fortællinger for at vække folks undren på ny.« Det er især denne interaktion mellem teologi, filosofi og litteratur og de mange forskellige stemmer heri, som Kierkegaard får til at mødes og brydes, som Iben Damgaard synes er spændende. »Jeg kan ikke lade være med at læse hele hans forfatter-skab ud fra den vinkel.« Iben Damgaard tier et øjeblik, men samler så tråden om Kierkegaards metode op igen. »Men gendigtningstanken er ikke bare en uforpligtende leg med det nye. For Ki-erkegaard gælder det om at tage livtag med traditionen, og det rigtige livtag, siger Kierkegaard, indeholder altid et

handlingsperspektiv. Han gendigter altså for at få folk til at forstå fortællingerne på et eksistentielt plan.« PRØVELSENS VEJTil at kritisere den dårskab, som 1800-tallets kristendom ifølge Kierkegaard var havnet i, bruger han i sine genfor-tællinger ofte en bestemt figur, digteren, som fortæller. »Digteren kommer i Kierke-gaards forfatterskab til at repræsentere det distancerede forhold til kunsten, og der-med også til troen, håbet og kærligheden,« fortæller Iben Damgaard. »Det er ikke nok bare at sige pæne ord, ordene skal fordre en handling – et livtag. Gendigtningen skal fordre en refleksion fra læ-seren, så vedkommende ikke bare ’starter med slutningen’ så at sige, fordi han ikke or-

ker prøvelsens vej i fortællingen,« siger Iben Damgaard ivrigt gestikulerende. »Det spændende er netop at stå ved be-gyndelsen, hvor det hele ligger åbent og uafgjort foran en, og så får man netop handlingsperspektivet ind.« Ved spørgsmålet om, hvorvidt der i kraft af det netop omtalte kan nævnes en kerne i Kierkegaards forfatterskab, svarer Iben Damgaard efter kort at have tygget på spørgsmålet: »Der er nok sna-rere tale om en rød tråd. Man kan sige, at Kierkegaard helt overordnet beskæfti-ger sig med det at være menneske. Det er jo meget bredt defineret, men grund-læggende er Kierkegaard en eksistens-tænker, der arbejder med overordnede almenmenneskelige begreber som for eksempel kærlighed, tro og angst, som han udsætter for en filosofisk reflek-sion. Så det handler mere om nogle helt

Iben Damgaard har været rundt omkring i sit uddannelsesforløb, førend Søren Kierkegaard trak hende ind i

teologien.


8 | FIGENBLADET

INTERVIEW INTERVIEW

afgørende omdrejningspunkter snarere end en kerne.«Kierkegaards almenmenneskelige filosofi viser sig også meget tydeligt i en lang række senere tænkere. Iben Damgaard nævner selv i bogen åbenbaringsteo-logen Karl Barth og eksistensteologen Rudolph Bultmann, men også en række filosoffer, heriblandt eksistensfilosof-fen Martin Heidegger og den ateisti-ske Jean-Paul Sartre, som trækker på Kierkegaard. Selvom diversiteten er stor, ser Iben Damgaard det ikke som noget negativt. »Jeg synes, det er glimrende, at Kierkegaard har kunnet inspirere så mange teologiske og filosofiske strømninger. Det giver god mening, fordi Kierkegaard jo selv taler om at åbne kristendommen og se den ud fra nye perspektiver. Og i den sammenhæng ville det da også glæde mig enormt, hvis min bog blev alment udbredt,« siger Iben Damgaard og griner, »men det er nok for meget at håbe på. Det er måske mere realistisk, at teologi-, filosofi-, og litteraturstuderende vil læse den, og forhåbentlig vil nogle præster også læse den og lade sig inspirere til ’at lege fremmed med det kendte’.«

OMVEJE KAN VÆRE GODE GENVEJE Iben Damgaard kommer oprindeligt fra Lolland, men da studierne begyndte at kalde på hende, flyttede hun til hovedstaden, dog ikke med teologien i sigte: »Min vej til teologien har været lang og kringlet. Jeg begyndte på medicin, men skiftede til at studere historie og filosofi, som jeg heller ikke fik afsluttet. Jeg manglede faktisk kun at skrive speciale for at blive kandidat. I mellemtiden havde jeg nemlig opdaget Kierkegaard, og det var afgørende for, at jeg valgte at læse teologi. Så jeg har været rundt omkring, førend jeg endte hvor jeg er nu, men omveje kan tit vise sig at være gode genveje,« siger Iben

Damgaard filosofisk.Da samtalen således føres over på det akademiske og videnskaben set over for lidenskaben ifølge Kierkegaard, siger Iben Damgaard ivrigt gestikulerende: »Videnskaben har sin ret, men samtidig er det jo ikke alt. Det fatale er, hvis vi aldrig kommer ud over videnskaben og spørger os selv om, hvad det vil sige. Her kan man faktisk drage en parallel til Nietzsche, der taler om, at vi kan ende med blot at blive omvandrende ency-klopædier, og det billede kan jeg rigtig godt lide. Vi må ikke blot blive siddende i refleksionens spind.«I den sammenhæng mener Iben Damga-ard heller ikke, at Kierkegaard, som no-gen hævder, er elitær og bedrevidende i sit syn på den kristne tro: »Kierkegaard

ville selvfølgelig have et problem, hvis han selv gik frem og sagde ’jeg har troen’. Men han siger jo netop genta-gende gange, at ’jeg er ikke en kristen’, ’jeg har ingen myndighed’, og desuden er det vigtigt med Kierkegaard at forstå hans agtelse af læseren som en, der selv skal tage ansvar og leve i troen og håbet om ’det godes mulighed’. Kierke-gaard tager udgangspunkt i almenmen-neskelige problemstillinger og spørger med den kristne tro ind til, hvordan vi kan være nærværende i vores eget liv. Og netop her, siger han, er troen vigtig, uden at man dog ved troen kommer ud af problemerne. Troen er et modtræk til dem, men altid en kamp. Troen og angsten brydes hele tiden.«

»Det er ikke nok bare at sige pæne ord, ordene skal fordre en handling – et livtag, siger Kierkegaard.«


INFORMATION

Tutorer til Religionsvidenskab Det er igen blevet tid til at ansætte tutorer til rusarrangemen-tet på Religionsvidenskab. Der søges otte tutorer til vejledning af nye studerende ved faget Religionsvidenskab. Arbejdet omfatter forberedelsesmøder, deltagelse i studieintro-duktionskursus, gennemgang af studieordning, universitetsor-ganisation m.v. samt opfølgende arbejde i efterårssemesteret. Nærmere oplysning om arbejdets art kan fås ved henvendelse til studievejlederne for Religionsvidenskab og Arabisk. Aflønning: 25 timer à p.t. kr. 114,24 (excl. feriepenge). Kvalifikationer: Det forudsættes normalt, at ansøgeren har stu-deret ved Afdeling for Religionsvidenskab i mindst 2 semestre. Sidefagsstuderende opfordres også til at søge.

Ansøgninger skal indeholde oplysninger om kvalifikationer, årskortnummer, cpr.nummer og stiles til Aarhus Universitet, Studienævnet for Religionsvidenskab & Arabisk, Tåsingegade 3, 8000 Århus C. Den skal senest være studienævnet i hænde mandag den 20. april kl. 12.00.

Tutorer til TeologiForåret er på vej, og det er igen på tide at ansætte tutorer, der kan løfte de nye studerende på hænder og fødder i deres første tid som teologistuderende.

Tutorerne skal deltage i to forberedelsesmøder inden selve rusarrangementet, et i maj og et i august, samt deltage i dagog aftenarrangementer i rusugen og stå for afviklingen af rusturen.

Som tutor skal man arbejde sammen med en anden tutor i et par, men det er ikke nødvendigt at ansøge som par. Alle ansøg-ninger er velkomne.

Aflønning: 15 timer af ca. 133,50 kroner (inklusiv ferie-penge).

Nærmere oplysning om arbejdets art kan fås ved henvendelse til Studievejledningen for Teologi.

Ansøgninger skal indeholde oplysninger om kvalifikationer, motivation, årskortnummer, cpr-nummer samt samtlige kon-taktoplysninger og stiles til Aarhus Universitet, Studienævnet for Teologi, Tåsingegade 3, 8000 Århus C.

Der er ansøgningsfrist 15. april 2009 kl. 12.00.

Ekskursion til Lübeck1.-4- OKTOBER, 2009

Turen går til Lübeck: en smuk by, kun fire timers kørsel væk, der har bevaret sit middelalderpræg. Hovedemnet er kristendom-mens skikkelser, herunder også de temmelig sære, i senmiddelalderen lige før reformationen. Vi vil besøge de store kirker Ma-rien (Nordeuropas smukkeste katedral), Domkirken, St. Annen-Museet samt andre bygninger, der er enestående i nordeuropæ-isk kunst- og kristendomshistorie. Men det er ikke mærkelig kristendom det hele: På vejen ned og tilbage gør vi studier i den norrøne fortid med stop i Jelling og Hedeby og i den nyere jødiske historie ved at besøge det jødiske museum i Rendsburg.

Ekskursionen er først og fremmest beregnet på religionsvidenskabsstuderende fra alle årgange. Tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet (dog senest 11. maj) og sker ved henvendelse til formanden for Fagrådet ([email protected]). Eventuelle ledige pladser vil kunne gå til andre interesserede.

Turen støttes økonomisk af Studienævnet. Prisen vil blive ca. 850 kr. og inkludere bustur til Lübeck t/r, tre overnatninger, morgenmad samt diverse museumsbesøg. Arrangementet arrangeres af Fagrådet og Studienævnet for Religionsvidenskab og Arabisk.

Få nærmere information på www.teo.au.dk/luebeck09

10 | FIGENBLADET

INFORMATION

Ny specialeudgivelse“Creating a Counter-World – humor, laughter and religious clowns in Chan Buddhism, Christianity and Pueblo Indian

religion”

Specialet er en undersøgelse af hvor meget, hvordan og hvorfor humor og latter er brugt i chanbuddhisme (zenbuddhisme), kristendom (GT og NT) og puebloindiansk religion. Det omfatter desuden en gennemgang af forskningshistorien om humor og latter.

Specialet er skrevet på engelsk af Simon Pors Knudsen. 95 sider. Karakter: 12.

Lektor Jørn Borup udtaler: Simon Pors Knudsen disponerer sit stof logisk og får både teori og analyse til at hænge godt sammen. Specialet er velskrevet og affattet på et fornemt og højt niveau.

Bestil nu og få det til 60 kr. (Normalpris: 75 kr.) Ved at forudbestille er du med til at sikre, at specialet bliver udgivet. NB: Bestilling er bindende.

Specialet udgives på Teoltryk. Forudbestil det ved at sende en mail til [email protected] med navn, adresse, mailadresse og antal - eller skriv dig på en forhåndsbestillingsliste, der bl.a. hænger på Teoltryks opslagstavle på bibliotekstorvet. Husk at nævne om du vil afhente det i åbningstiden eller have det tilsendt (pris for forsendelse: Post Danmarks priser).

FAS - Foreningen for ArabiskStuderendeForeningen for ArabiskStuderende er en lille forening, som har til formål at få studierelevante foredrag op at stå, samt være forum for folk med tilknytning til studiet af Arabisk. Det er vores hensigt at gøre studiet mere synligt på såvel Teologisk Fakul-tet som på Aarhus Universitet og i erhvervslivet. FAS’ bestyrelse arbejder dette semester på at skabe en nyttig hjemmeside. Der sigtes på at samle arrangementer med relevans for arabiskstuderende, men der vil også forefinde arrangementer, som vil være spændende for folk med interesse i det moderne Mellemøsten eller islam. Derudover er der oprettet blogs, hvor bestyrelsesmedlemmer skriver hjem om deres dagligdag i Mel-lemøsten i hhv. Cairo, Damaskus og Beirut.

FAS VIL GERNE GØRE OPMÆRKSOM PÅ KOMMENDE ARRANGEMENTER I FORÅRSSEMESTRET 2009Onsdag den 18. marts kl.19:00 afholdes foredrag med Mark Sedgwick om Religiøs Terrorisme i nutiden. Fredag den 17. april har vi et socialt arrangement for de arabiskstuderende på Café Arabia.Torsdag den 10. september er der generalforsamling for arabiskstuderende.Fredag den 25. september gentager vi succesen fra sidste semester og afholder endnu en storslået arabisk fest, hvor der igen vil blive budt på dans til arabisk musik og andre festlige indslag med inspiration fra den arabiske verden.

For yderligere info se vores hjemmeside: www.fas-au.dk


PH.D.-PRÆSENTATIONER

Forsamlingen først En komparativ undersøgelse af N.F.S. Grundtvigs og Émile Durkheims syn på kultur og pædagogik

KATRINE FRØKJÆR BAUNVIG, PH.D.-STUDERENDE, AFDELING FOR RELIGIONSVIDENSKAB

Jeg vil i mit projekt parre N.F.S. Grundtvig (den danske præst, teolog, salmedigter og pædagog etc.) og Émile David Dur-kheim (den franske videnskabsmand af jødisk oprindelse, der regnes som en af den religionsvidenskabelige forskningshistories afgørende positioner). Mit udgangspunkt er en formodning om, at der træder væsentlige og måske uventede fællestræk frem mellem kæmperne, hvis man ser ud over den umiddelbare impuls til at isolere dem i henholdsvis en religiøs objektdiskurs og en religionsvidenskabelig metadiskurs. Begge arbejdede nemlig på at forstå, hvorledes kulturelle og religiøse institutioner og forestillinger overleveres mellem generationerne, og i forlængelse heraf, hvorledes individet tilegner sig samfundets dominerende værdier og forestillinger. I den forbindelse understregede de begge den fysiske forsamling som afgørende for dannelses- og overleveringsprocessen. Dette udgangspunkt i forsamlingen førte begge videre i de praktiske pædagogiske overvejelser, der optog dem begge. Desuden er det karakteristisk, at begge forstod, hvad vi i dag vil betegne som kultur som et fænomen sui generis, i hvilket individet partici-perer. Jeg vil i projektet dels nuancere og afgrænse fællestrækkene mellem Grundtvig og Durkheim og dels undersøge, om disse fællestræk kan forstås som en arv fra filosoffen J.G. Herder – eller romantikkens bearbejdning af dennes begreber Geist og Volksgeist.

Pain and Coping in the Religious MindEt tværfagligt projekt i samarbejde mellem Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab og Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitet/Århus Universitetshospital.

ELSE-MARIE JEGINDØ, PH.D.-STUDERENDE, AFDELING FOR RELIGIONSVIDENSKAB

Projektet er rettet mod at undersøge religiøs coping fra et tværvidenskabeligt perspektiv, idet empiriske studier skal udforske, hvorledes religiøs praksis kan modulere smerteperception. Det er alment kendt, at religiøse patienter ofte bruger religiøse copingstrategier i forbindelse med sygdom eller andre svære omstændigheder, men det er hidtil ikke undersøgt i en kontrol-leret, videnskabelig sammenhæng, hvordan denne praksis kan påvirke smerteoplevelsen. Projektet vil derfor undersøge dette via en empirisk tilgang, der dels omfatter kliniske studier, dels feltarbejde. De kliniske studier kombinerer en række ekspe-rimentelle metoder, herunder spørgeskema, eksperimentel smertestimulus, målinger af ‘hudkonduktans’ og ‘pulsvariabilitet’ samt funktionel neurovidenskab. Feltarbejdet udføres i 2010 under Thaipusam-festivalen i Mauritius i samarbejde med Dimitris Xygalatas (kognitiv antropolog), og formålet med denne ekspedition er at undersøge de neurofænomenologiske mekanismer, der er involveret i dette ekstreme ritual. Hensigten er at bidrage med en bedre forståelse af, hvorledes religiøse, kulturelle og psykologiske mekanismer gensidigt påvirker de fysiologiske processer, dvs. hjerne og krop. Projektet er en del af forsknings-netværket ’Religion, Cognition and Culture’ på Det Teologiske Fakultet.

EFTERUDDANNELSE

Folkekirkens Institut for PræsteuddannelsePastoralseminarium og efteruddannelseFristen for ansøgning om optagelse på Pastoralseminariet i efteråret 2009 (semesterstart den 17.august 2009) er den 15. maj 2009.

Der gøres opmærksom på, at afsluttet kandidateksamen er en forudsætning for at deltage i Pastoralseminariets undervisning.

Rekvirering af ansøgningsskema samt nærmere oplysning om undervisningen fås ved henvendelse til Pastoralseminariet, telefon 86 13 85 88, (mandag til torsdag 9.00 - 15.00, fredag 9.00 - 12.00) eller E-mail: [email protected]. eller www.praesteuddannelse.km.dk

Folkekirkens Institut for PræsteuddannelsePastoralseminarium og efteruddannelseSkt. Markus Kirkeplads 1, 1., 8000 Århus C

12 | FIGENBLADET

FOTO | LARS SALOMONSEN

DEKANSPALTENLEDER

Teologer og præster

Rigtig mange teologer bliver præster. Lidt afhængig af årgange og forholdene på det øvrige arbejdsmarked svinger det oppe mellem 80 og 90%. For blot få år siden var der faktisk et stort antal ar-bejdsløse teologer, men det har vendt hurtigt sammen med de meget lave ar-bejdsløshedsprocenter, som har præget Danmark under højkonjunkturen.

Nu ser det ud til fra arbejdsløshed temmelig hurtigt at kunne vende til en direkte mangel på teologer som an-søgere til ledige præsteembeder. Præ-stemangelen vil ramme først i sogne langt fra universiteterne i København og Jylland, og nogle steder ser man al-lerede meget få ansøgere eller må ty til genopslag. Mens det er godt, at vi ikke som tidligere ser betydelig arbejdsløs-hed, er det samtidig skidt, hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal interesserede teologer til folkekirkens præsteembeder.

Alt dette er grundigt dokumenteret i en ny betænkning fra Kir-keministeriet, som bærer titlen Uddannelse og efteruddannelse af præster. Den findes på nettet: http://www.km.dk, se under ’nyheder’, hvor man både finder betænkningen og den særlige rapport om den ventede præstemangel, der er udarbejdet af et konsulentfirma og har fået titlen Teologernes uddannelsesadfærd og arbejdsmarked – og en fremskrivning.

Den væsentligste årsag er, at store årgange blandt præsterne vil gå på pension. Hertil kommer, at sognene i dag kan ansætte flere præster – og gør det. Endelig vil antallet af færdige teologiske kandidater falde som resultat af et mindre optag på universite-terne. For at imødegå en præstemangel foreslår betænkningen at øge gennemførelsesprocenten, at forøge optaget på univer-siteterne og at etablere en ordning med merituddannelse for ikke teologer. Det sidste er i forskellige varianter set før og kan gøres ordentligt, men også dårligt. Vi har en betydelig interesse i at placere fakultetet centralt i et sådan initiativ, hvis det skal virkeliggøres.

Mangt og meget i betænkningens afsnit om teologiuddannelserne er endnu på idé-stadiet og fremstår derfor som forslag til videre bearbejdelse og gennemtænkning i nye udvalg og arbejdsgrup-per. Grundlæggende har vi at gøre med udspil, som det er værd at arbejde videre med. Noget vil vise sig at kunne bære, andet må nok ligge. Der er nok at tage fat på i en dialog mellem Kirkemi-nisterium og Det Teologiske Fakultet om at sikre, at der også i fremtiden er nok teologer – og præster.

[email protected]

Demokratiets grundsten udfordres

Skal religionskritik forbydes? FigenBladet sætter i dette nummer fokus på FN’s fjerde racismekonference, der afholdes i april. Her tager en stribe arabiske lande til konferencen med kravet om, at religionskritik skal forbydes. Landene vil, i en tilføjelse til menneskeret-tighederne, klassificere religionskritik som racisme. Jeg er personligt helt enig med professor på Institut for Idehistorie og Filosofi Hans-Jørgen Schanz, der i dette nummers indblik fastslår, ”at man må bekæmpe alle bestræbelser på at indføre forbudsparagraffer om religion i menneskerettighedskonventionerne.” Denne konsensus skyldes, at jeg mener, at et sådant forbud ville komme i uoverensstemmelse med ytrings-friheden. Ytringsfrihed består i retten til at give sine meninger til kende i skrift og tale. Ytringsfriheden er i Danmark formelt sikret gennem Grundlovens § 77 som bestemmer, at: »Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres«. At forbyde religionskritik ville derfor komme i modstrid med Grundlovens § 77.

Når det så er sagt, mener jeg, at det er vigtigt at påpege, at ytringsfriheden kan komme til udtryk på forskellige måder, og at det er vigtigt at bevare respekten for de respektive religioner og vores medmennesker i forbindelse med de frie ytringer. Derfor er de paragraffer i straffeloven, som forsø-ger at sikre, at ytringsfriheden ikke udnyttes til ringeagtsytringer yderst essentielle. Men at forhin-dre religionskritik ved hjælp af forbud ville være i direkte strid med en af de grundsten, som hele vores demokrati er bygget på: Ytringsfriheden.

-Sara Jul Jacobsen


KRONIKKENKRONIKKEN

Hele og halve identiteterDybe forskelle mellem religionsvidenskab og teologi og hvordan man kan skræve over dem? Dels skræver vi over afgrunde i

forvejen. Dels er der en afgrund, der åbner sig år for år, og som er en helt anden.

AF HANS J. LUNDAGER JENSEN

TO HALVE PROFESSORATERFra den 1. februar 2009 skal jeg vare-tage både mit professorat i Religions-videnskab og det professorat i Gammel Testamente, som blev ledigt, da Kirsten Nielsen gik på pension. Det betyder, at jeg hermed har to halve. Undervisende universitetsansatte har et fast priori-teringshierarki: undervisning > møder > forskning. Min undervisningstid vil i princippet herefter gennemsnitligt blive delt ligeligt mellem uddannelserne i Religionsvidenskab og i Teologi. Det kan lyde som en truende skizofreni. Men der er ikke noget specielt usædvanligt ved det, hverken for mig selv eller for de fleste andre.

ISFLAGER DER TRUER MED AT BRÆKKE AF OG SEJLE VÆKDet er muligt, at der eksisterer særlige teologiske og religionsvidenskabelige

identiteter blandt nogle studerende og/eller nogle undervisere. Hvad forsk-ningen angår, er hverken teologi eller religionsvidenskab klart afgrænset. Teologien består af delområder: Gam-mel Testamente, Kirkehistorie osv. I religionsvidenskaben er det endnu mere udtalt: buddhisme, nordisk religion, sociologi, psykologi osv. Alle har de hver deres autonomi, egenfaglighed, faglige jargon, kollegaer, tidsskrifter, kongresser, netværk. Problemet med egenfagligheden er dobbelt og fælles for begge områder. Samtidig med, at den tenderer til at vende ryggen til de andre områder i religionsvidenskaben, hhv. teologien, dækker den ind over andre fagområder igen. Fx bør gammel-testamentlere normalt eller ideelt også være (lidt eller meget) filologer, histo-rikere, religionshistorikere. Under alle omstændigheder må man indrette sig efter de faglige standarder, der gælder

for disse områder; der er ikke en særlig ‘teologisk’ eller religionsvidenskabelig filologi eller historie. Tilsvarende for alle andre områder: religionssociologer er også, delvis, almindelige sociologer, osv. Der kan være en fristelse at glide over i disse områder og ud af teologien, hhv. religionsvidenskaben. Der er ikke noget galt i, at enkeltpersoner gør det; det kan tværtimod være en god kar-rieregang. Men faglig centrifugalitet er en stående risiko for hele miljøer som religionsvidenskab eller teologi.

TYNGDEKRAFTCentrifugalkraften holdes også i ave. Begge miljøer hviler på en ideel in-teresse og en praktisk interesse. Den ideelle er en mere eller mindre (ofte nok mindre) udtalt ide om en fælles opgave, der er enkeltfagenes formål. Det ofte nok mindre udtalte ved ideen ligger både i, at det kan være nok så uklart,

Professor Hans Jørgen Lundager Jensen holdt d. 26 februar en forelæsning i anledning af sin tiltrædelse på Afdeling for Gammel og Ny testamente.


14 | FIGENBLADET

KRONIKKEN

hvad denne ides indhold så er, og på hvad måde den skulle være så fælles, at den også angår den enkelte forsker (Roy Rappaport ville nok have sagt, at det er godt og rigtigt, at ideen ikke bliver alt for klar). Den praktiske interesse er håndfast: Det er fællesskabet omkring uddannelser. Hvert fagområde giver sit bidrag til uddannelser. Deres eksistens-berettigelse og deres relative vægtning er i dette perspektiv bestemt af, hvor meget og hvor godt de hjælper med til at gøre studerende til religionsviden-skabsfolk, hhv. teologer.

SJÆLE OG IDENTITETEREngang havde folk en sjæl. Nu har mange fået sig en identitet, og måske hænger de to ting sammen. Men hvis man tidligere kunne miste sin sjæl, betød det ikke, at man så fik en anden i stedet. Hvis teologi og religions-videnskab hver for sig har særskilte identiteter, og hvis det betyder ca., at de har hver sin sjæl, betyder det ikke, at de behøver at stirre sig skeløjet på hinanden – af flere grunde.

DYRKNINGDen første grund: Jeg tror ikke på, at identitet pr. definition indeholder et moment af afvisning af noget andet. Det enkleste alternativ til en identi-tet er ikke en fjendes, men fraværet af identitet. Dette forhold er generelt overset. Identitet bliver oftest fejlkon-strueret, som om den uundgåeligt skulle være polemisk over for andre identite-ter. Men religiøse fællesskaber må gen-nemgående bekæmpe ‘intet’ mere, end de må bekæmpe ‘andre’. Bekæmpelsen af denne dybere fjende sker ved at være overhovedet. Identiteter og fx religiøse fællesskaber er kult(ur)er, dvs. noget, som nogen kan lide nok til at dyrke det (cultura = dyrkning, fx af probiotiske bakterier i mave-tarmsystemet); de består i det omfang, dem, der dyrker dem, kan lide dem. Selv kan jeg fx lide religionsvidenskab, GT og teologi.

SPILDen anden grund: jeg tror ikke på, at hvis en person ‘er’ religionsvidenskabs-person, så kan vedkommende ikke, eller ikke autentisk/redeligt, ‘være’ teolog, og omvendt. Jeg vil i det hele taget (formentlig i modsætning til professor Peter Widmann, der har udtalt sig her i FigenBladet til fordel for flere oplivende konflikter) ikke anbefale alt for stærke identiteter. Teologi og religionsviden-skab er på en måde spil. Der er be-stemte ting, der kan gøres på baggrund af visse spilleregler. Man kan spille Bes-serwizzer og banjo, selv om det nogle gange kan være svært på samme tid.

UNIVERSITETETDen tredje grund: Religionsvidenskab og teologi er begge delagtige i universite-tets ide, og de må agere på de præmis-ser, der er universitetets. Disse kan ligeledes være vage nok; men de omfat-ter respekt for akkumuleret viden og for velbegrundet konsensus, beredvillighed til at tage imod begrundet kritik, parat-hed til at lade sig belære. Rigtig meget af teologi og religionsvidenskab er viden og konsensus, og måderne at ræsonnere og argumentere på er de samme.

TIDENS GABOplever man som underviser en forskel mellem teologiske og religionsvidenska-belige studerende? Selvfølgelig er det en fordel at have en fornemmelse for, hvad der forekommer studerende relevant og interessant. Det er trivielt at antage, at teologistuderende nok kan antages at have en positiv ambition om ikke kun at dyrke teologi, men også kristendom i en videre forstand (og sandsynligvis en dansk folkekirkeversion, et eller andet sted fra Luthersk Mission til Thorkild Grosbøll), mens man intet kan forud-sige om religionsvidenskabsstuderendes prioriteringer (på en akse fra satanisme til Dennis Nørmark). Mere relevant: Det afgørende og alvorlige, set fra undervi-serside, ikke er forskelle mellem forskel-lige slags studerende, om de kan lide den ene eller den anden religion, om de kan lide alle religioner eller ingen. Det afgørende er forskellen mellem de studerende og underviseren. Den ligger ikke fast, men vokser. Underviseren er altid den samme, år efter år (jeg er i hvert fald); de studerende bliver et år yngre, år efter år. Dét er en meget større kløft end den mellem religionsvidenskab og teologi.

Man kan spille Besserwizzer og banjo, selv om det nogle gange kan være svært på samme tid, mener

professor Hans Jørgen Lundager Jensen.


ANMELDELSER

En ufordøjelig maggiterning?Klassikeren Skriftsyn og metode er blevet genudgivet, revideret og udvidet betragteligt. ’Den grønne’ er blevet turkis, men

er den blevet lettere at tygge sig igennem?

AF UFFE HOLMSGAARD ERIKSEN

Blandt teologistuderende, tidligere som nuværende, nævnes 'den grønne' oftest med frygt i øjnene eller et opgivende suk. Skriftsyn og metode, 1. bind i serien Dansk Kommentar til Ny Testamente redigeret af tidl. lektor Sigfred Pedersen, har siden første oplag udkom i 1989 været en mere eller mindre fast del af det nytestamentlige pensum på teologistudiet. Oftest har de fl este dog kun læst et par artikler, specielt dem om de historisk-kritiske metoder, men bogen har alligevel efterladt et indtryk af en ufordøjelig maggiterning med et højt lixtal og et meget abstrakt begrebssprog i de fl este artikler. Der er ingen billeder og kun få illustrationer, og måske derfor har en medstuderende engang refereret til 'den grønne' som fortrinlig godnatlæsning.

HVAD ER NYT?Nu er 'den grønne' så kommet i en ny

udgave. Der er både tale om en genudgivelse og en nyudgivelse. På det rent formmæssige plan, så er den første iøjnefaldende forskel, at bogen er blevet noget tykkere, fra 400 til 512 sider. Det skyldes ikke kun nogle udvidede kapitler, men også at Aarhus Universitetsforlag i tidens løb har ændret skrifttype fra den lidt kedelige garamond til indigo, som fylder lidt mere, men til gengæld er mere læsevenlig. Litteraturfortegnelserne er fl yttet til slutningen af hver artikel, hvor man i den forrige udgave skulle om bag i bogen for at fi nde dem, ligesom forkortelserne med rette er fl yttet til bogens begyndelse. Der er stadig

ikke noget stikordsregister, hvilket skuffede denne anmelder en del, for med de mange navne og positioner, der gennemgås, kunne det lette brugen af bogen som håndbog i nytestamentlig eksegese. Det må komme i 2. oplag af den nye udgave. På indholdssiden er der sket både meget store og meget små forandringer. De store er, at fl ere kapitler fra den gamle udgave er røget ud, nogle dels erstattet med nye, mens andre helt nye emner er kommet til. De små forandringer andrager sig til, at visse kapitler stort set er genoptrykt uden ændringer fra forgængeren.

GOD OG DÅRLIG FORMIDLINGI den nye udgave af Skriftsyn og metode er der god grund til at fremhæve især tre af de nye artikler for deres fremragende formidling, Anders-Christian Lund Jacobsens "Skriftsyn og metode i oldkirken”, Iben Damgaards ”Kierkegaard og Bibelen” og Ole Davidsens ”Semio-litterær læsning”,

samt opdateringerne af to gamle, Helge Kjær Nielsens ”Diakrone metoder” og Johannes Nissens ”Den sociale hermeneutik.” De behandler deres emner i dybden klart og præcist. Især Damgaards artikel om Kierkegaard er blændende og peger, dog ikke eksplicit, på Kierkegaards næsten profetiske litterære teorier, der først har vundet genklang i slutningen af det 20. århundrede. I slående kontrast til disse artikler står Aage Pilgaards artikel om ”Den strukturalistiske eksegese,” der stort set er et genoptryk af forgængeren, bortset fra, at den er udvidet med et eksempel fra Markusevangeliet. Den er så svær at læse, at anmelderen måtte søge hjælp i Geert Hallbäcks Strukturalisme og Eksegese for at forstå Pilgaard. Desuden er der mange ligheder mellem Pilgaards og Davidsens artikler, da de begge refererer til Greimas’ analysemodeller, og man kunne med fordel have ladet Davidsens artikel stå alene.

DUER IKKE SOM LÆREBOGSkriftsyn og metode er ikke nogen egentlig lærebog i nytestamentlig eksegese, for artiklerne er simpelthen for forskellige indbyrdes. Der mangler også et helt indledende kapitel om, hvad der egentlig defi neres ved ordene Skriftsyn og Metode, og hvorfor de behandles i samme bog. Vil man have en indføring i nytestamentlig eksegese og litterære metoder, skal man fortsat konsultere de engelske værker eller evt. dobbeltbindet Tekst og Teologi (ANIS), og dommen må derfor blive, at maggiterningen stadig er ufordøjelig, selvom den har fået tilført nogle særdeles gode smagsvarianter.

Skriftsyn og metodeRedigeret af Sigfred PedersenAarhus Universitetsforlag 2007512 sider, 398,00 kr.

udgave. Der er både tale om en genudgivelse og en nyudgivelse. På det rent formmæssige plan, så er den første iøjnefaldende forskel, at bogen er blevet noget tykkere, fra 400 til 512 sider. Det skyldes ikke kun nogle udvidede kapitler, men også at Aarhus Universitetsforlag i tidens løb har ændret skrifttype fra den lidt kedelige garamond til

ikke noget stikordsregister, hvilket

16 | FIGENBLADET

ANMELDELSER

Gammeltestamentlig og bibelsk teologi- opgør med den historisk-kritiske forskning til fordel for Københavnerskolens alternativ

AF STUD.THEOL. OLE MADSEN

Som undertitlen på artiklen antyder, øn-sker Niels Peter Lemche med denne bog, der er skrevet over ti forelæsninger, at gøre op med den historisk-kritiske forskning, der praktisk talt har været den altoverskyggende forskningsmetode i gammeltestamentlig forskning de seneste mange årtier. Lemche ønsker et opgør, fordi forskningsmetoden beror på en tautologi. Den historisk-kritiske forskning forudsætter, at de bibelske fortællinger ikke blot beretter om Guds historie med mennesket, men også rummer en profan historie. »Man prøvede alt for længe at bilde folk ind, at der i virkeligheden ingen modsætning var mellem profan- og bibelhistorie.« (s.74).

DEN HISTORISK-KRITISKE FORSKNINGS STORHED OG FALDI løbet af ni kapitler udfolder Lemche den gammeltestamentlige forskningshi-storie fra 1700-tallet og afrunder bogen med i kapitel ti at fremlægge ’Køben-havnerskolens’ bidrag. Undervejs fælder han tidligere forskeres forsøg på at drive videnskabelig og holdbar eksegese. Og listen er lang! Lemche afslører sig som meget belæst, og bruger i grunden en simpel metode til at afsløre, hvorvidt forskningen holder vand. Metoden er simpel logik, og viser der sig mulige tautologier, må den pågældende forsk-ning siges at have fejlet. Heri ligger også begrundelsen for at forkaste den historisk-kritiske forskningsmetode; den bygger nemlig på forudsætningen, at der ikke er forskel på profan- og bibelhistorie. Når en forsker ud fra denne metode konkluderer, at Israel og David samt andre personer og steder har eksisteret og fundet sted, ja, så slutter man fra forudsætningen, at hvis det står skrevet i Bibelens tekster, må det også have fundet sted, og derfor har det fundet sted.

KØBENHAVNERSKOLENS BIDRAGDe tre kendteste medlemmer af sko-len er Philip R. Davies, fra Sheffi elds Universitet, samt Thomas L. Thompson og Niels Peter Lemche fra Københavns Universitet. Formålet udtrykker Lemche klart: »At befri Det Gamle Testamente for historien, herunder også den hi-storisk baserede teologi i dens mange afskygninger. Vi behøver ikke denne historie, for vi har stadig de gammel-testamentlige fortællinger, og det i en uantastet form.« (s. 197) Så i stedet for en stringent historisk baseret forskning foretrækker Lemche at arbejde med en bibelsk teologi; »Bibelsk teologi handler om, hvorledes kristendommen brydes med sin jødiske lov og skaber nye synte-ser herudaf.« (s. 206)

PROCES OG MÅLDet er tiltrængt og meget oplysende, at Lemche i bogen fremlægger en kritisk gennem-gang af gammeltestamentlig forskningshistorie. Som teolog er det rart at få blik for de kritikpunkter, man kan rette mod den hidtidige forskning. Processen er vel(be)skrevet, og Lemche får nævnt en nærmest uoverskuelig række af teologer, der har infl u-eret gammeltestamentlig forskning og teologi. Målet lyder (måske) tiltalende, og i hvert fald bliver det spændende at følge diskussionen, der følger herefter. Målet er, at teo-logien kun skal forholde sig til teksterne, dvs. bibelhistorien, og altså ikke hverken inddrage eller sammenblande bibelfortællingerne med profanhistorien. Lemches udspil må helt klart tages op. Især fordi arkæolo-gien faktisk kan bidrage med ny viden om profanhistorien i (nogle af) de pe-

rioder, i hvilke bibelteksterne hævder at være skrevet. Morten Hørning Jensen er netop ansat som lektor i Ny Testamente på Menighedsfakultet, og hele hans banebrydende arkæologiske forskning vil man næppe godtage, at Lemche forkaster. Men nu må vi vente og se, hvad Det Teologiske Fakultet i Århus vil svare Niels Peter Lemche. Indtil da: Tolle et lege.

Gammeltestamentlig og bibelsk teologi ti forelæsninger, Niels Peter Lemche, Forlaget Anis, 2008, 220 sider,249 kr.

fremlægger en kritisk gennem-

forskningshistorie. Som teolog

med profanhistorien. Lemches udspil må helt klart tages op. Især fordi arkæolo-


18 | FIGENBLADET

PRÆSENTATION AF FELTPROJEKT

Religion i Danmark 2009 - En årbog med religionsstatistikCenter for Multireligiøse Studier ved Aarhus Universitet er i gang med at udarbejde en statistik om godkendte trossamfund. Stati-

stikken vil blive offentliggjort på internettet under titlen Religion i Danmark 2009 d. 17. Marts.

AF LENE KÜHLE

Hvor mange hinduer er der i Danmark? Hvor mange kommer til bøn i Islamisk Trossamfund? Hvor mange er konverteret til jødedommen i løbet af de sidste par år? Hvem er de godkendte trossamfund, og hvor mange medlemmer har de? Center for Multireligiøse Studier har igennem mange år modtaget mange spørgsmål fra journalister, ministerier, studerende, folkeskoleelever og mange andre, men er undertiden blevet svar skyldig.

CMS BLIVER TIL CSRCenter for Multireligiøse Studier (CMS) skifter 17. marts navn til Center for SamtidsReligion (CSR). Vi har valgt at markere navneskiftet med udgivelsen af en e-årbog med artikler og statistik om religion i Danmark, der skal hjælpe journalister, offentlige ansatte, studerende og forskere, der gerne vil have tal på religion i Danmark i dag.

E-ÅRBOGEN LEVERER MANGLENDE STATISTIKDer findes kun lidt statistik om religion i Danmark. Danmarks Statistik har siden 1974 udgivet Kirkestatistikken, som indtil 1984 kun vedrørte Folkekirken, men fra Kirkestatistik 1984 (udgivet i 1986) også indeholdt oplysninger om de elleve anerkendte trossamfund uden for Folkekirken. Oplysninger drejede sig om antal medlemmer, antal kirkesale, siddepladser, dåbshandlinger, konfirmationer, vielser og kirkelige begravelser. Fra Kirkestatistik 1989 suppleredes med oplysninger fra godkendte trossamfund.

I 2001 valgte Kirkeministeriet at begrænse kirkestatistikken, og statistikken om godkendte/anerkendte trossamfundene forsvandt derfor. Selvom en del af statistikken om Folkekirken siden er genoptaget, har mulighederne for at få overblik over det religiøse landskab, især for trossamfund uden for Folkekirken, været dårlige. Med e-årbogen Religion i Danmark 2009 ønsker CSR at genoplive traditionen for offentliggørelse af statistik om religion i Danmark.

Danmarks Statistiks opgørelse af oplysninger om trossamfund uden for Folkekirken var ikke uden problemer. Der var fx ingen oplysninger om de muslimske godkendte trossamfund, og det virkede lidt skørt, at man for de buddhistiske og hinduistiske grupper angav fx antal siddepladser, dåbshandlinger og konfirmationer. Det holder selvfølgelig ikke.

PROBLEMATIKKEN BAG ÅRBOGENÅrbogens statistik om Folkekirken og de godkendte trossamfund forsøger at balancere mellem behovet for at indsamle sammenlignelige oplysninger

og erkendelsen af, at trossamfund i Danmark er organiseret på ganske forskellig vis. De oplysninger, vi søgte, var primært deres størrelse (medlemstal, deltagere etc.), om de ejer bygninger, og om de har aflønnede religiøse ledere. Indsamling af medlemstal er problematisk, fordi ikke alle trossamfund opererer med medlemmer, og hvis man gør, kan medlemsbegrebet dække over meget forskelligt. Oplysningerne bliver ikke fuldt sammenlignelige, men det er prisen for at vove det.

En mindre bevilling fra dekanatet tillod os at ansætte tre studentermedhjælpere til at kontakte de godkendte trossamfund. De kan fortælle lidt af hvert om utallige forsøg på kontakt, som til sidst lykkes, men også om trossamfund, der er som sunket i jorden og om sprogproblemer og magtkampe, der har umuliggjort arbejdet.

Så hvis du søger statistik om religion i Danmark – eller mangler svar på spørgsmålet om, hvad der egentlig er forskellen mellem anerkendte og godkendte trossamfund - så klik dig ind på www.teo.au.dk/csr fra d. 17 marts!

FOTO

| M

IKKE

L PA

DE

UNDERHOLDNING

FIGENBLADET SPØRGER:

ILLU

STRA

TION

| J

ACOB

BEC

H J

OENS

EN

Tror du på Gud?JOHAN-CHRISTIAN NORD: STUD.MAG.

Nej, jeg tror ikke påeksistensen af en transempirisk realitet, som jeg ser som en mellemmenneskelig diskursiv konstruktion. Derfor kan gudsbegrebet velsagtens alligevel have relevans for mange mennesker påmere eller mindre kvalificeret grundlag. Med andre ord, fortællingen om Gud kan vel være en legitim måde at tale om mennesket.

LENE JUL PEDERSEN: STUD.TEOL.

Jeg tror påGud, men ikke en bogstavelig forståelse af Bibelen. Der er en fordom omkring teologer, at vi er fundamentalister, at vi tror påGud som en mand påen sky. Men jeg kan ikke forklare, hvad det er, jeg tror på. Det bedste begreb, jeg kan bruge, er, at jeg tror påen transcendental virkelighed.

ANDREAS BUUR MELCHIORSEN: STUD.TEOL.

Det er et spørgsmål, jeg har svært ved at svare på! Man bliver tit spurgt om det, og jeg mener, at der er mange måder at tro på. Jeg tror på, at der er et eller andet derude, men hvordan det hele hænger sammen, og hvad der er den rigtige måde at tro på, det ved jeg ikke.



ISSN 16029976Kalender | 17.03 – 30.04 2009

www.figenbladet.dk – dit blad på nettet

Marts Arrangement Beskrivelse17. 12.00 -

13.00Præsentation ’Religion i Danmark 2009: Præsentation af

et nyt center og en ny E-årbog’ v/ Center for SamtidsReligion. Foyeren, bygn. 1441

18. 19.30 Foredrag ’Religious terrorism’ v/ lektor Mark Sedgwick. Religionsvidenskabelig Forening & Forening for ArabiskStuderende, auditorium 1, bygn. 1441.

20. 14.00 - 16.00

Foredrag ’History of Fanaticism: From Enlightenment to Jihad’ v/ Bob de Graaff, University of Leiden. The Centre for Studies in Islamism and Radicalisation, lok. 101 (aud. A1), bygn. 1333.

24. 12.00 - 13.00

Frokostmøde ’Om migrantmenigheder’ v/ Jørgen Skov Sørensen. Center for SamtidsReligion, Glasburet, lokale 215, bygn. 1443.

27. 14.30– 16.30

Foredrag Debatforedrag om religiøs filosofi eller religionskritik v/ professor Svend Andersen og lektor Vagn Andersen. Teologisk Forening, auditorium 3, bygn. 1441.

31. 12.00 - 13.00

Frokostmøde ’Om en konfirmandundersøgelse ’ v/ Leise Christensen. Center for SamtidsReligion, Glasburet, lokale 215, bygn. 1443.

April Arrangement Beskrivelse

1. 19.30 Foredrag ’Islandsk Poesi’ v/ Litterat og litteraturkritiker Erik Skyum-Nielsen. StudenterKredsen, Studenternes Hus, Nordre Ringgade.

2. 16.00 - 17.00

Infomøde Informationsmøde om Fakultetsekskursion til USA 30.sept.-10.okt., lok. 010, bygn. 1441.

15. 19.30 Foredrag ’Nye fund i gamle samlinger’ v/ lektor Nils Arne Pedersen. Teologisk Forening, lok. 010, bygn. 1441.

16. 10.00 - 12.00

Foredrag ’Martin Luther. Reconsidered for 2017’ v/ Volker Leppin. Reformatorisk Teologi, auditorium 1, bygn. 1441.

17. 13.15 Ph.d.-forsvar Ph.d.-forsvar V/ Mette Ebbesen. Auditorium 1, bygn. 1441.

17. 13.15 Ph.d.-forsvar Ph.d.-forsvar V/ Iben Krogsdal. Auditorium 2, bygn. 1441.

17. 9.30 - 17.00

Seminar ’Luther and mystical theology: discontinuities and continuties’ v/ Volker Leppin, Else Marie Wiberg Pedersen og Anna Vind. Reformatorisk Teologi, mødelokale 1, konferencecenteret bygn. 1421.

20. 15.15– 17.30

Foredrag ’Om evolution, religion og kognition’ v/ professor Armin W. Geertz. Forum Teologi Naturvidenskab, lok. 010, bygn. 1441.

24. 15.00 - 17.00

Seminar Præsentationsseminar og officiel afslutning af fokusområdet Religion som normsætter. Auditorium 1, bygn. 1441.

Spændende arrangementerRELIGIOUS TERRORISM v/ lektor Mark Sedgwick Fællesforedrag i Religionsvi-denskablig Forening og For-ening for ArabiskStuderende The lecture will review the standard understanding of religious terrorism which includes early Hindu and Jewish groups as well as contemporary Japanese, Christian and Muslim groups, and ask what role religion really plays in terrorism. It will be argued that politics matters more than religion, but that religion does play an important part. Onsdag 18. marts, kl. 19:30, Aud. 1, byg. 1441.

RELIGIONSFILOSOFI I TEOLO-GI OG RELIGIONSVIDENSKABv/ professor Svend Andersen og lektor Vagn AndersenDebatforedrag i Teologisk ForeningHvor, hvorfor og hvordan hører religionsfilosofien hjemme i teologi og religionsvidenskab? Teologisk Forening har indbudt professor Svend Andersen fra Teologi og lektor Vagn Andersen fra Religionsvidenskab til en diskussion om religionsfilosofiens rolle og placering i teologi og religionsvidenskab, såvel fagligt som uddannelsesmæssigt.Fredag den 27.marts kl.14.30 - 16.30, i aud. 3, bygn 1441.

Skal religionskritik forbydes? · vandet eller forvandlet vand til vin, har USA’s præsident...

Documents

Transcript of Skal religionskritik forbydes? · vandet eller forvandlet vand til vin, har USA’s præsident...