Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
description
Transcript of Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i
højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for nogen og
mindre hensigtsmæssige for andre?
Hvad viser vores erfaringer fra Forandringsværkstedet?
Boglige stærke – faglige stærke
De ”svage” kan under rette betingelser, rammer og i mødet med de rette pædagogiske virkemidler kan handle i forhold til det, de har lært.
Omdrejningspunkter for i dag
Fokus på underviseren & dennes tilrettelæggelse af undervisningen.
Hvordan de ved at skabe nye rammer inkluderer de elever, vi normalt betegnes ”svage” & derved bidrage til fastholdelse af dem.
Indblik i processen – underviserens arbejde med at forbedre deres undervisning .
De elementer, der fremmer eller hæmmer underviserens innovative kræfter.
Program
Projektets 3 faser – se film ”Det blå hus” Udkrystalliserede tematikker Etablering af forandringsværksted – buttom up
Erfaringer fra projektet Anvendte metoder & betydning for eleverne – Film Betydning for underviserne - Væsentligste indsigter fra forandringsværkstedet
Konkrete eksempler på undervisningsmetoder Undervisernes refleksioner over & erfaringer fra processen
Det videre perspektiv + input
Rammerne
Indsatsområde ifm. handlingsplanen for øget gennemførsel år 2010
Projektet er støttet af undervisningsministeriet
Projektet forløber over 2 år (2010 – 2012)Projektets 3 faser
Oparbejde indsigt i fastholdelsesfaktorer i skolesammenhænge – konstruktion af ”Det Blå Hus”
Etablering af forandringsværksted Evaluering, erfaringsopsamling og spredning.
Udkrystalliserede tematikker
Kobling mellem teori og praksis
Elevinvolvering
Strukturering af gruppearbejde
Materialer/opgaveformulering
Erfaringsopsamlingens indhold
5 væsentligste indsigter fra
projektet
1. Friheden til at kunne definere egne projekter har været en væsentlig drivkraft. Underviserne får
mulighed for at arbejde med det, som de brænder for og de får deres teoretiske viden i spil.
”I mit arbejde får jeg øje på nogle ting i hverdagen som jeg gerne vil gør bedre. Jeg synes forandringsværkstedet var et godt tilbud, der giver mulighed for at melde ind om noget du har lyst til. Det handler om din faglighed. Det er ikke tit man får mulighed for at lave faglig udviklingsopgave”. (Verner)
”Jeg synes det har været fantastisk at være en del af dette projekt fordi du lige præcis har mulighed for at arbejde med noget, du er optaget af og der har været et rum til at eksperimentere med det man gerne ville”. (Agnete)
2. Det at være med i et formelt, struktureret forløb skaber øget fokus og opkvalificerer undervisernes
indsats, idet de bliver mere systematisk og målrettet.
”Jeg kan tænke at nu vil jeg lave om på min undervisning. Men hvis ikke jeg er i et struktureret forløb, får jeg måske ikke startet. Her får jeg gjort noget ved det, få det evalueret osv..” (Sisse)
”Når det er formelt og i en struktur, så bliver man forpligtet i forhold til dokumentation, præcision, forklare og vise en anden. Man er nødt til at lave noget troværdigt når man involverer andre. Noget andre vil anerkende, ikke bare efter husbehov. Det betyder f.eks at jeg tager anerkendte kilder og materiale i brug. Også overfor sig selv bliver man mere troværdig. Man ryster ikke bare noget ud af ærmerne.” (Verner)
Ved at indgå i et formelt struktureret forløb forpligter det også, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på:
Rekruttering
At timerne til både forandringsværkstedet, individuel sparring og udvikling (forberedelse, koordinering, evaluering) er skemalagt på ligefod med andet undervisning. For det første har det en signalværdi, at udviklingsopgave er prioriteret. For det andet så giver det ro til at udvikle.
3. Et vigtigt led i processen er en tovholder, der holder gang i processen, samler op og evaluerer. Men det er
underviserne selv, der er eksperten på deres eget område.
”Jeg synes det har været guld værd med en tovholder, der kommer ind og informerer, igangsætter og holder i gang, men hvor vi selv trækker det (…) for der er så meget know how i os hver især.” (Agnete)
Individuel sparring
For nogen har det fungeret godt med individuel sparring i forhold til at fastholde og dokumentere deres praksis. Underviserne får derved en øget bevidsthed om det de laver og den betydning det har for eleverne.
”Man kan jo se nogen ting selv, men ved at have en med, så er der pludselig nogen andre ting, der også bliver synligt”. (Paul)
Tovholderen er udefrakommende
For andre kan det have en betydning at tovholderen står et andet sted end dem selv. For eksempel når man går ind og dokumenterer undervisernes praksis, at man har en rolle, hvor det er tilladt at være nysgerrig og stille spørgsmål etc.
”For mig har det betydet meget at tovholderen ikke har været en underviser - ikke er en af os, men står et andet sted. Jeg ville ikke have taget det seriøst. Jeg kan ikke forklare hvorfor (…). Det er bare den måde, det er mere formelt - den måde, der bliver samlet op på”. (Sisse)
4. Løbende opsamling og sparring i gruppen er nødvendig i forhold til idéudvikling og har samtidig en motiverende
effekt.
Muligheden for vidensdeling giver inspiration til nye initiativer ift. arbejdet med eleverne.
Der bliver skabt bånd mellem uddannelserne, som man med fordel kan bygge videre på.
Der bliver skabt et forum for pædagogisk debat med hinanden, hvor pædagogisk og didaktisk fokus fremmes.
5. PDSA bliver ikke ordentlig integreret fordi underviserne allerede bruger andre modeller som fungerer for dem i forvejen.
PROJEKTETS RESULTATER
Betydning for underviserne
Projektet har bidraget til større systematik og målrettethed i forhold til raffinering og udvikling af undervisningsmetoder.
Indsatsen har medført en skærpelse af elevernes læringsforudsætninger, hvilket indebærer at tilrettelæggelsen af undervisningen bliver anderledes.
Øget opmærksom på elevernes ressourcer.
Der opbygges relationer lærer –elev og lærer - lærer.
Betydning for eleverne
Projektet bidrager til et læringsmiljø, hvor eleverne involveres og har mulighed for at bidrage med deres erfaringer og viden.
For eleverne har det betydet større motivation og engagement, øget selvtillid og oplevelse af meningsfuldhed i undervisningen.
Eleverne får mulighed for at udfolde deres potentialer. De ser værdien af det, de lærer på skolen.
Undervisernes refleksioner over og
erfaringer fra processen
Proces
FØR. .UNDER…EFTER
Starter flere undervisere op sammen…herlig
Mangfoldighed…viser sig…vi er som eleverne…derfor…..
Opstart
Læringsstile
Tovholder…giver os sparring undervejs…
Bliver inspireret af de andres projekter
Dialogmøde undervejs
Positiv…….
Negativ…….
Respons fra Eleverne
Vi sår hele tiden nye frø…… afgrøden afhænger af gødning (ændringer)…..
Konstant forandring
Forskellighed i elevernes og min tilgang dilemma
•Læreren er den suveræne.•Læreren ved bedst og skal vises respekt.
Forventninger
•At gøre det læreren vil have giver gode karakterer.•Selvstændighed kan opfattes som ulydighed/uvidenhed.
Vurdering
Fokus på ejerskabet…med en delvis filosofisk tilgang!
Motivation
Læring
Ejerskab
Mening
Dilemmaerne dukker op i processen!
•Hvad så med mine mål for læringen?•Skal de opfinde den dybe tallerken igen, når jeg nu ved…?•Varetages alles ejerskab…både svage og stærke elevers?•Hvordan bevarer jeg mit ejerskab?
Ejerskab
•Skal teorien gøre praksis mulig?•Skal praksis gøre teorien nødvendig?•Bestemmer JEG teori eller gør praksis?Mening•Kræver mod – en del af personligheden eller professionel viljestyrke?•Hvornår bliver det uansvarligt?
Filosofisk tilgang
Eksperiment
Viser 5 billederUnderviserne bedes notere hvad de tænker.Notaterne sættes sammen. Underviserne brainstormer i plenum, hvad de
tænker ift. undervisning.
Det videre perspektiv
Understøttelse af interne innovative processer og forandringsværksteder
DESIGN TO IMPROVE LIFE
Prak
sisf
orla
gt
unde
rvis
ning
Friv
illig
hedTe
knol
ogi
Mad
kultu
r
SKOLENS FOKUS OMRÅDER 2012
Dig
ital p
æda
gogi
k
Forandringsværkstedet kobles valgmodul i PD ”Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser”
OPSTARTFormulering af en faglig og praktisk
relevant problemstilling i samarbejdet med nærmeste leder –
bringes ind i undervisningen.
DAG 6Oplivelse i sosu
DAG 1Hvem er eleverne i sosu?
DAG 2De måske egnede – vinkler på sosu-eleverne
DAG 4Sosulærerens faglige etik
DAG 5Sosu-elevers særlige forudsætninger
ARBEJDET I FORANDRINGSVÆRKSTEDETBygger op om en mindmap, der består af følgende
punkter:- Analyse af målgruppe
- Elevernes særlige forudsætninger- Lærerens didaktiske overvejelser (mål, rammer, indhold,
metode).Den teoretisk del stiller nogle spørgsmål/opgaver, der er
med til at kvalificere indholdet.
OPSAMLING Præsentation af mindmap med
følgende feedback til raffinering og
videreudvikling (dag 6)
Danner samtidig afsæt for
opgaveskrivning.
DAG 3Faglig stolthed som dannelsesideal i sosu
TEORETISKE DEL
PRAKTISKE DEL – FORANDRINGSVÆRKSTEDET
Links til forandringsværkstedets videospots
Proces i projekt rummelig skole: http://www.youtube.com/watch?v=Z0pog15eKwEProjekt ordbog: http://www.youtube.com/watch?v=E-UpDNsmkbgLæringsstile i naturfag: http://www.youtube.com/watch?v=Ikc4KE_hnAsCooperative Learning: http://www.youtube.com/watch?v=z9o0NRzjmfcDrama i undervisningen: http://www.youtube.com/watch?v=iV4yrUfROUMUndervisning i børnehøjde: http://www.youtube.com/watch?v=G5oTqgu_fYwOpsamling i forandringsværkstedet: http://www.youtube.com/watch?v=chMDQ7X4-pIProjekt sproglig støtte: http://www.youtube.com/watch?v=mkQ6ZrMPwOIProjekt Pod Cast: http://www.youtube.com/watch?v=dNv9vO_F9VsDialogmødet: http://www.youtube.com/watch?v=4slYzxoAzzc