Fagbevægelsensforhold

til samarbejdspolitikken 1940-42

Al' TOVE LUND

ll. INDLEDNING

l 1940 iastlagdes den politik, Iagbevwgelsen valgte s: ført

over for den tyske besættalsasmags.Den valgte poliLik last.

holdth stort set uændret, i hvem lalsl indtil regeringsomdamnel-san i november 1942, hvm' den socialdemokratiske statsmini-

star Vilh Buhl b|ev afløst af Erik Scsvenins, og hvor den

hidtidige formand lor De Samvirkende aniorlannd (DsF) Laux,

Hansen lmr'adse denna pust for i stedet. at overtage poslenwm Socialminister i Srzvenius' regering.

2.14 DSFS STILLING TIL romiANnLlNGs.

POLITIKKEN

Den 9. april 1940 udsendte den danske n-gcnng en note, der

blev udgangspunkt lot dun losliandlingsnnlizik Danmark lune

over for Tyskland indtil 1943!.

Dcnne nvtn blev på en måde også udgangspunktet lur

Dst politik under hesænclsan, idet Dst målsætning lsldt

sammen med regeringens i et ønske om at bevare Damnni-lts

nallsængiglieilå Endvidere ønskede man til bcvare de fagligeorganisationer samt panict intakte ud ;ra den overbevisning,at kun den mdaldemokmrjske arbejdcrbevægelse ville gøre

noget lor den danske arbejder nivcl i krisesituatiunei som under

normale forhold. 'De m led i målsætnng var i nøje for-

bindelse med hinanden, idet man anså det vigtigste led, be-

vaælsan ai organisationrme, for kun at kunne nga, sammt det

lassle lad, beval'clscn af Danmarks sclvxtændighed, blev opret-holdt. Dcttc bevirkede, at målsætningen tmdin led, ønxket om

71

at skabe l'aleüge økonomiske forhold for arbejderne, måtte vigefor de andre lcd, der måtte ses som (undsætning for det tredic.

Det fremgår at mlemanuskriptet, noiaier ira imcme møder,

korrespondaneer rni v., at arbejderbevægelsens, herunder iomås

i det iølgende Seeialden-rnkrarier og næ, ledelse meme, at lor.

udsæmingenfor at nå denne målsæudng var er samarbejde mel-

lem de politisk: partier og de folskellige erhvemorganisatio-ner5.

Ud over dette blev det gentagne gange sider rane at du, lor

at Danmark kunne bevare sin selvszandighed og uanuengvar nødvendigt med et dansk-tysk samarbejdet

Hvor nødvendigt Slauning anså dene samarbejde for at

være, frcmgå: bl.a. af en Isla han holdl den 24. juli 1941,hvori det hed, at den danske admjdcr godt kunne bringe nogleofre for at bevare sin Irihed og selvstændighed. BLA. måtte

man begynde at tilpasse sig Tysklands økonomiske cirkler, hvor

Danmarks Iomemste opgave ville være al folsyne Tysklandmed landbrugsvarer, mens der ville opstå vanskeligheder lor

opretholdelsen af industrienö.

Eftersom der er svært at foresn'lle sig at Stauning virkeligskulle have været indstillet på er Danmark indpasser i er ,,Neu›

ropa“ som landbmgsslat, må. man antage, at udtalelstn skyld..t ømke om at vise heramlresrnagmn, hvor samarbejdsvilligt

der danske Socialdemnkraii var. Arbejderne kunne imidleer

kun opfatte en sådan udtalelse sum en endda meget knrlrig

nprordring til ai udvise loyal samarbejdwilje over for hem.

mlsesmugwn.Årsagen dl den damkc iagbcvagelses beslutning om damk«

tysk samurbejd: skyldres irygr lor mgnnisalionemes og panitts

.spinning ved den mindste anledning. Denne frygt iorsrærkrw

des, efter at socialdemokratiet og fagbevægeer i henholdsvis

Norge og Holland blev enten helt opløst eller kom under InkaL

nazistisk administration mad den begrundelse, at organisatio-nerne ikke samarbejdede med besættelsesmagtens,

50m iølge deraf vtudke arbejderbevægelsens ledere, Stau-

ning, Laux. Hansen, Eiler Jensen rn. il, igen og igen tilbage

72

til regeringsbexlutningen al 9. april 1940 med appel til arbej-derne om at aeneptere denne som den eneste rigtige lasningv.

Der er ingen grund til nt antage andet, end at den æng«

stelse, som arbejderbevzgalsens ledere gav udtryk for ved for«

skellige lejligheder, bundede i en virkelig frygt for regeringens,socialdemokratieis og de faglige organisationen opløming. Isærvar man nervas ler den tyske utilfredülcd med regeringenr,,mandrt“ (Tyxklimds måde at omtale Stauning på). nygttnforstærkech af, at den aiddende regering følte en kandan

tnrnel om magtnverregelae i bmmtrelresddens første periodeogså fra dansk nazistisk ng borgerlig side, idet forskellige bur.

gerljge grupper ønskede det parlamentariske system afskaffet.

,,systerrret" havde efter deres epiattelse bragt Danmark til

afgrundens nmd ved sin politik i trediveme. Danmark skulle

genrejses, og det kunne elter disse gruppers mening kun ske

ved en fortamingsændring Man ønskede en regering af elngti e fagfolk, der mmerede deres lag, ligmorn man ønskede at

give kongemagten en berydelig mere central placering i der

politiske livs.

Disse stormløb mod regeringen i forbindelse med at de i

sommeren 1940 påbegyndte lnrhandlinge. mellem Danmark ng

Tyskland om oprertclrc af en Mønt. og Toldunion var brudt

sammen, har formodentlig medvirket lil, at man ikke følte

sig alt for sikker'

at Tpkland ikke på et eller andet tids.

punkt blæste på lniterne af 9. april 1940 og lndsalic en rege.

ring elter sit eget hoved. Set irn nrbejderbevaegelsens synspunktmåtte knnrekvrnsen herai vaere lunser samarbejde mellem

parti og fagbcvzgdde og sem inlge deraf lagbevægelscnsstøttetil regeringens pnlitik,

I mans 1941, umiddelbart efter at Hedtoft›Hamen på tysk

lornnledning måtte trække sig tilbage som partiets formand,udtalte han på et Inrmandsmøde, hvonil kan stadig havde ad-

gang: ,.Vi må rige ja, sålænge vi dermed kan gavne de kam-

memter, vi mprmsenrerer, jvf. Norge, Holland, Belgien og

Frankrig”,Dennr udtalelse er især interessant, fordi den kom fra en af

73

de ledende inden for den såkaldte ,,koldskulder“ linier D.v.s,

at man selv inden lor den kreds, der var kendt strrn modstan›

der af samarbejdspalitikkcn, i hvert. fald ikke på dette tids-

punkt mente at kunne ionvarc et brud med den ført: puliük,På grund af det nært samarbejde inden for atbey'derbevaegel.

sens lerskellige grenee

repræsentanter lra henholdsvis pmi og

fagbevægelsedeltog i hvnandres besluttende møder e kan man

gå ud fra, at der ikke fm Dst side blev fan en politik, uden

at denne (øm havde vaeret diskutere: og anerkendt af pam'ec,og at denne politik støttede tnrlrandlingspelitikken. 0m nogen

gcncl'cl opposition inden for fagbevægclxcnmod den førte poli›u'k har du' ikke været tale.

Det. som H. 0. Hansen gav udtryk lor i et brev februar

1945, stemmer ionnentlig med den indstilling, som arbejder-bevægelsen førle sin politik ud fra. I brevet hed det:

W.,vi var

alle oppnnunistelc Ærligr opgjort var det hele jo mere er

spørgmål nm karakter end om politisk overbevisning ...mm

Det afgørende for arbejderbevægelsen lravde været at be›

rare de politiske og laglige organisationer, eg da dette var

lykkedes, kunne man kun vaere tilfreds, krrnkluderedes det i

breve«,

selv om dette brev blev skrevet på et tidspunkt, hvor man

var sikker på Tysklands nederlng, så kan der kun underbyggeder synspunkt, at arbejdetbwægelsen lorte sin politik al prag.

matiske grunde og ikke på grund at aendret ideologisk ind-

stilling.Hvorledes situationen ville udvikle sig, sdirer-nt krigen ville

ende med tysk sejr, har man sikkert ikke beskæftigetsig seriasr

med indenfor arbejderbevægelsen. Der primære fnr ledelsen var

at bevare pani og organisationer intaktt så længe som over-

hovedet muligt. Højst har man arbejdet ud fra en ,kommer

tid, kommer råd” doktxin, hvilket var særdeles Iomuftigt scl

ud fra et nationalt synspunkt. Samtidig bar man nok inderst

inde regnet med tysk nederlag i sidsre instans.

74

3.1. OVERENSKOMSTPOLITIKKEN

Eftersom fagbevægelsen under besættelsen ønrkede et undgå

mgeringtm, Socialdemokratiets ng fagbevægeheus opløsning,var den særdeles tilbageholdende ved overenskomstforhandlin-

gcme.

Disáe dominel'edes under bmtlelsen af .JJuv om Arbejds-

forhold”, vedtnger etter-året 1940 efter forslag, udarbejdet i

fællesskab at DsF og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), på at«

bejds- og socialministerem ioranledning.Loven havde til henrigt at hindre arbejdsstandsninger og at

afgøre opståede interessestridighedezt Som følge heraf lrorn

loven til at tungere som en tvungen voldgittl.

Ifølge Eiler Jensens og Kaj Bundvads udtalelser i "DanmarkBesat og Betn'etia 1947, accepterede fagbevægtlsen “Lov om

Arbejdsforhold" på grund af fortrolige inlunnationcr fra Jnhs.Kjærbøls side om, at hvis man ikk: fra dansk side skabte 111

i de danske arbejdsierlrold, ville (yskeme muligvis blande sig.Det Val dette tyske moment, der-blev afgørende for: at man

hasang sig strejkereuen, hed derz, Stauning skulle også have

opiordret til at acceptere Iovcna.

Baggrunden fm' Lov om Arbejdsiorhold tar foråret 194015

overenskomstforhandlinger, der endte på regeringsniveau, fordi

DA opfordrede sine medlemmer til ikke at udbetale det dyre

tidstillæg, som aprilpnttnuet berettigede til på grund at den

automatiske dynidsreguleringiDen 14. maj 1940 gjorde Stauning i rigxdagxgruppcn rede

for det program, man var blevet enig med de radikale rege.

ringsmedlemmer om: Iandllzg i perioden maj-nuvemher skulle

ydes på grundlag af et bagrællser pristal. udvider rationtring

og tltrerper prislov, begrænsning at udbywcx og tnntiemer, en

arbejdsforddjngslov, oprettelre at en kmditlond: skærpet kon-

trnl med arbejdxlmc og arbejdsanvisning på landet, ydelse af

dyrtidrtilleeg til Iandaxbejdemt Panict Venstre nægtede at gåud over januerdyrtidrtilleegget og krævede endvidere en vold-

giit til at afgøre landarbejderiønningemeu,

75

DsF følt: sig tvunget til et aeeeptere sarnlingsregeringens til.

bud ntn ,.kn'seterlig“ på grund -al den spændte europæiskesituation ieraret 1940 (tyskernes sejrrige fremstød i Nerge,frygten fnr det besatte Danmarks lurtrette pmduklionsmulighc-der på grund at råstofmangel,samt irvgt for, at forholdene villa

mediøre ,galopperendeu inflation).Fomdeeetningen ler lønsmppet ved rnejierliget havde været

prisstep og udbyttebegraensning, hvilket ikke holdt. Det kunneman måske have lunidset, eftcrsom rnan dels måtte antage, at

imponmremcs priser steg under krig og besættelse, og delsmåtte gå ud fra, at den varepreduktien, der skulle erstatte den

tidligere import, bl. a. tre England, sikkert var dyrere end de

tidligere impurlcrcde varer. Det ville nek have været realistisket regne med enten lnnstnp og moderate prisstigninger, eller

larmedsættelse eg prietup.priestigningerne lertsette som ventet etteraret igennem Lmds

prisstnpleven, og DsF anmodede november 1940 regen'ngenom lønforhøjelscrfor et imødegå de andettende prisstigningerpå livsteinødenlieder,,,sem loven om pristalsreguleringens hon›fald ikke Iomdsattc".

Regeringens n'lbud tillredsstillede ikke fagbevægelsen, dersom tulge keret opsagde de gældende overenskomster rebrner

1941 og stillede krav om genindførclse el pristalsreguletede løn-

ninger, samt fuld dækning rer den prisstigning, der nuvde inn.

det sted siden januur 1940.

DA ville ikke eiterkornrne disse krav, og de organisationerneikke kunne blive enige, etsegde Arbejds- og Forligsnævnrt ken.

delse mens 1941. Kendelsen fomyedc samtlige overenskomster,og imødekorn altså ikke Dsll's krevv.

Umiddelbart efter julipn'stellets offcndiggørelsc badullrdc

Dsr på grundlag ai et afsnit i mailskendelsen at rejse krav om

ruld dækning for de prisstigninger, der havde tundet med siden

marts 1941, men ikke lnr de stigninger, der havde lundet sted

inden det

Sagen blev endnu en gang indbragt ler Arbejds- og Forligs.naevnet, der gik irned Dst km og besluttede, at menskendel.

76

sen skulle gælde ntnmndret til marts 19425.

Efter at have konstaterer det umulige i ut opnå lønforhed-

ringer sd tsgretlig vej, fomøgtcman lra 13st side nu en politiskløsning.

I en henvendelse, stilet til Stauning, opfordrede Dst reprsn.

sentantskabsmede samlingstegeringen til et gennemlnre m1 mk-

lre foranstaltninger til imødegåelse af den krise, der havde ramt

arbejderbefclkningent Henvendelser. var udformet i 7 punkter.ifølge hvilke rnnn ønskede prisniveauet fastholdt, en Ionregu-

lering, der tog hensyn til prisniteauet på de egentlige livslor.

nødenheder, kompensation til arbejderne for de allerede ind-

trådte prisstigninger, ,Loven om midlertidige forbmgsafgüter”:men ændmt cllcr bortfaldet, ,.Arbejdsfusdelingsloven“ tagel

op til revision, udvidet fordeling al rabntkort samt kronehaev-

ningq.Henvendelsen medtørte, sr rigsdagen i løbet si efteråret 1941

indførte pristal, der skulle vaere vejledende for Arbejds. og

Forligsnævnet, Pristallet kaldtrs også ,,det skrællede pristnl':Bolig, klæder, tndtoj ng vask medregnedes i dette, mens rigs.dagen havde modsat sig, at disse poster skulle medregnes i et

evt. automatisk pristal. Venstre havde modsat sig automatisk

lnnregulering i det hele tagetm.Ved de nye overenskomstforhandlinger mans 1942 stillede

DSF krav om en londsekning for ca. halvdelen at den prisstig.ning, der havde fundet sted siden mans 1941. Derudover øn-skede man en regulering pr. 1. juli 1941 med ,,dcl skraellede

prista1“ som basis, udregnet efter hovedoverenskomstens regler.Som sædvanlig blev det Arbejds. og Forligsnævnets lor.

mnndssksh, der tik den endelige stgørelse, idet parterne ikke

kunne blive enige. Ifølge dettes kendelse blev der givet løntil«

læg, der svarede til en dækning 'på ca, 1l'3 af de stediundne

prisstigninger, idet detailpristnllet i perioden 1. januar 1941*

1. januar 1942 var steget med 19 points, og der kun blev udbe-

talt løntillæg, der svarede til 6 pointsn. Samt; g blev der

indført. en sldersdeling ved udbetaling at dyrtidsportioner, idet

arbejdere under 23 år ingen dækning tik,

77

3.2. De økonomixkø forhold 193942

l det lolgenrlo skal der foretages en analyre af Danmarks øko-

nomixke kituaünn i perioden 195942 for at give en fyld z›gørende vurdering at fngbcvzgclxcns overenskomstpolitik i be-

sættelscns førslc år.

Eitcmml mtiunalindkomsten udtrykker den mængdc varer

og cjenesuer, der står Lil befolkningens rådighed, kan denne

bclyse de gældende økonomirlre forhold.

Nationalindkomnen beregnes nedenfor på to forskelligemåder, dels ud fra den oilieielle nnrionelregnskabamriniln dels

ud fra Viggo Kampmanm afsnit i ,,Danmarks økonomiske for-

hold 1939-45“, hvor nationaündkomálen er vurderet på basix

af de skatæmæsxigeindkomstansænelserv

De to opgørelse! varierer nogel fra hinanden, h1.a. [aldi

nadmlalindkomshen i nationall'egnskabssmu'sdkkcn defineres

langt bredere end der skattemæssig: indkomstbegmb. Endvidere

modtager skallevamenel ikke oplysning om alle indkomster.

Denne indkomstunddragelsc har givet værer stigende under

besættelsen.

Tabel 1. Nationalindkomrimx udvikling 193942.

NezlunnimuL

indkamnlndek ...rr In'. u lndeh

1939 1170 6789 100

1940 106 7270 107

1941 122 111511 120

1942 135 9147 135

A Kampmann, ,1. 245 r mn n.. lmhnhi 1930-45 [Invlu lrnitln Natiunüplodnkm D'Niuumdlmlklmlskn vith 11 10 sr M. “29.5.

Som det ses af tabel 1 :æg nadonalindkomstcn målt i løbende

priser opgjort efter begge mewdcr i hele perioden. Udviklingeni nationalindkomsten var heh pamntl ifølgede to metoder

Den rnelle udvikling i nationalindkomslcn er nedenlor beregenat i faste prirer.

78

Tabzl 2. Nationalindkomstnlx udvikling 1939-42,målt i fane priser.

Netwnalimalmdkoman

i 1935 min', mm kr. luddu

1939 5052 101)

1940 5522 91

1941 4916 81

1942 5008 133

Kildz: Sl. M. 4129-5. r. 151.

Tabdlen viser, at nationalindkomstcn beregnet i ;alle priser(aldi. ret voldsomt i krigens [lath to år, hvurefler der i 1942

fandt en lille stigning ned,

Ellersern befolkningens levevilkår bedst måles ud ha det fak-

tiske forbrug (individuelle og kollelnive forbrug), vil lnrbrn.

gets udvikling blive belysi i tabel 3.

Tabel 3, De: samlede lmbmg: udvikling 1939-42.

Slmlu Inrbmx realm! ,vr men :er

.nem . ms

1-6 er (m2 1

1939 5569 1490

1940 5270 1375

1941 4357 1130

1942 4405 1129

Kilde 51. M. 4,129: r, 16! vi ml

En sammenligning mellem nalionalindkomst og forbrug i

tabel 2 og 3 viser: en der, til trods for at Tyskland beslaglagdem stor del af nañnnalindkomsmn, ikke er saerlig stor forskel

mellem tallene. Dette skylda dels, at investeringerne under

krigen var unå, og dels, at der skete et sum forbrug at vare«

lagre.Tabel 3 viser endvidere, at det reale forbrug pr. indbygger

faldt brat til 1941; hvorefter det ernhilieeredee på ca.. ;4 af

1939 niveauer, sikken på grund al den srjgcndc beskrelu'gelse,Det lalri, der kan konstalcms i befolkningens leveslandanl, er

79

il

l

sandsynligvis større end det fremgår af Lallenc i rrlrel 3, idet der

i en sådan tabel ikke er tagct højde ler den begrænsedeVaria,-

tion i vareudhud. Selv om der i beregningerne af faste priserer teger henryn til varen-les dårlige kvalitet, er næppe hele kva-

lirenlaldet medtaget. Også dette bevirker en undervurderngaf faldet i lcvcstmdaxden.

I det følgende skal de: undersøges,hvorledes faldet i leve-

standarden lordelte sig på de forskellige hefnlknlngrgnrpper,dels netionalindkonretenr fordeling på de forskellige hoveder-

hverv, dernæst. indkomsuerdelingen mellem arbejdere ng selv-

sizndige inden ler indusm' og håndværk, ider der er denne

gruppe, der har interesse i en vurdering af den rørte uverem.

komstpolitik,Elrereern nalionalxegnskabsstaástikkenikke giver oplysning

om indkomstfoldclingcn på hcvcderhvewsgrupper, vil ViggoKempmnnnr beregninger ud fra Skattevæsenet! indkomstamætv

:elser blive benyttet.

Tabel 1 viste, at udviklingen ; nationalindlmmslcn beregnetefter de tu metoder var helt. parallel, sålødes at man formentligtgodt kan drage slumingcr ud fra dette materiale på trods af det

rneevrere indkomstbegreb.

Tabel 4. Nationalindkomxtan: fnrdraling mellem hoved.

evhwnugmpper :93942 i min kr,

WW Håndværk runder beculc Pumnu

mv. er nu. erhverv. ude .i

indien. :ie-:erne uhvuv.md rm.

Indk. 7., mdk, ae Indk % indie 9t, lmllr %

1959 aan 17,7 |6BS 34,0 1255 24,9 740 14,9 420 8,5 4950

mo 105019,6 1735 52,9 1325 25,2 745 14,' 430 3,2 5265

104! min 21,7 1970 52,5 1475 24,4 82013,5 470731 5ms

1942 1415 21,1 2245 83,5 1645 24,6 890 13,5 sus 7,5 5700

Kilde: mmpmrrrn. p m.

Det iremgzir af rebellen, at. landbruget var den eneste er.

hvcwsgruppe, der forøgede sin andel af nationalåndkomsten,

30

De øvrige havederhvervsgmppu bevarede enten status quo

eller havde en faldende andel af nakjnnaündkomzken.

Indkomsttallcnc vedrører samtlige beskæftigedeinden for de

enken: hovederhvcrv, d.v hide wlvstzndige, al'hcjdzrc, funk

tionæmr o.s.v.

Ved den følgendebemg'ning af fndlmrnsmdvikllngen [at selw

:vendige og arbejdere inden for indurui og håndværk er der

anvendt indkomstoplysninger fra den foreliggende sleenesmi.

stik. I modsætning til mhz] 4 er skatte! og andre fradragsbcret-tigede udgifler fradraget indkomsterne. BLa. på grund af pm-

gressiomm i skattcskalam ville forholdet mellan de selvstæn-

dige: indkomster og nrbejdemer indkomstnr være større, hvis

indkomstopgørelsen var foretaget føl' disse fradrag.

Tabel 5. Beregning af de gennemmitlige indkamxtn [01 :211/-

ltandiga og arbejder; inden [07 håndværk ogindustn'1939-421

Suvnænd'

Ann] dk. sunle Gennem. . ludele.undrer hmm'. min) kr. Indkumn l... 1919

1939 101992 425,5 4160 100

1944) 93020 419,5 4410 1061941 919411 479,7 5210 125

1942 100042 569,6 5590 157

A-btldm

.4m indk. Gennumnlhl lndckx

'*

:Muller indkmtkr lm . 100

1959 359059 951,0 2400 100

-_

1940 370970 892.2 23110 99

1941 373473 10016 2699 112

1942 371427 11219 3020 126

snu Arboe. 1941, 1942, 1945 ne 1944.l srlmxndm er dennerer mm nlvnzndisc inden [nx unamlr ws indmvi unlenne“3-15 1 52. ml Arbzldm .e ddinu'ex mn .vende 0, .rnejdrmurd inden [windnmi ag hindvnk Menne 27-31 1 51. .hb ›.

Udviklingen i de gennemsnitlige indkomster [et selvstændigt:

og arbejdere vil fremgå af følgende diagram:

815 Årh'v'rlurh-vflsvhrm Wüvwkk. §›nlvlwd

) 1

mm. Km'

sun. ludk

1939 : mo

140;dvxrzudigc

130

meme.:

120

110

101)

90 _-__1_--_9-_-+-- år

1959 1940i

1941 1942

Sum det ses ni tabel 5 og af diang steg de selvstændiges

gennemmidige indkomster kraftigt i 1940, mens arbcjdemes

gennemsniuige indkomster faldt. I de inigende år forløb ind-

komsludviklingcn negenlnnde parallelt. I heie perioden havde

de salvszændigeen betydelig stum indkomsuügning end mej.derne. Ved en vurdering må man imidlenid tage hensyn til det

forhold, at de indkomster, der opereres med, er de skatteplig-

lige, hvede: især de selvxtændiges indknmxu-,r givet var større

end opgivet til Skattevæsenet. Da den skatmpligljge indkomst

ogsåomiauer arbejdsløshedsundcrswuelaem.v., må man antage,

at. arbejdcmss gennemsnitlige indkomster som følge ni den

stigende beskæftigelse forøgedes noget, idet arbejdsløshedsun-denmtoelscn var betydeligt lavere end en fuldt benkæiu'gtt

arbejdes løn, I modsat retning vixkcde det dog, at et non

antal arbejderes indkomster faldt på grund a1 arbejdsfordelim

gen.

Man kan konkludere, ;n ionkcnen i indkomstudviklingmfor en beskæftich fuldüdsarhcjdrr og den gennemsnitlige ind.

komstudvikling ion selvstændigeva: større end fomkdlm i ind-

82

komstudviklingtn for samtlige arbejdere og selvstændige (på

gmnd at den stigende betksettigelse).Nedmlor skal der foretages en sammenligning mellem selv.

strendigm ng arbejds-ma indkomster ud fra lnrskellige indekstel

Tabt! 6. FOUkPIHgZindko for indurm'en.

| 2 3 4 s s 7

Indekx Pmduk- lIquL ,thdk Prudukr :nu vudtefor var- uutw ugrlm ind.er tvvitrn Ind-k lllwdnk

dhilvv inddu nuldn ll-:t indeks nr (its)tmdtl (mme) nesksdt.

100 100 100 100 100 .00 100

99 ao 37 124- 92 111 114

110 77 nu 143 sa 120 126

125 80 94 155 85 125 153"

l Minut. n als 2 Danmark alt. luni. 1911 45. 3 Mern., i.. ud. 0 Minut.

Bcrcgningeme bygger på et indeks for værditilvæksten inden

lor industri (excl. håndværk), beregnet af Poul Milhøjl Værdi-tilvaeksten er definexet som produkdnnsvnerdi plus rå. og hjæl.

pestnrier og anvendes til aflønning ur arbejdere, lunktionaerer,mlvslændige eg kapital.

Eu opgørelse af værditilvaücsten har den lardel, at den giverudtryk for de beskæftigede pmduktiomfaklorem indkomster,ramt al eventuel lor lavt ansath indkomster for selvstændigeikke få: indflydelse på beregningeme.

Ved at dividere værdiñlvækslen med produktionsindekset(der gives oplyming um produktionens mængdernnessigeudvik-

ling) får man et udtryk lor værdien pr. produceret enhed

(indeks 4). Dette ,,vænlündcks“ er steget langt mere end løn-

ningerne (målt ved lønindekset. 6, der viser lønudvikiingen for

de heskzltigede arbejdere).Imidlertid faldt pmduklivilulcn i perioden (indeks 5), så.

ledes at en direkte sammenligning mellem “vænüindelueti' og

lønindekset ikke er rimelig, når man ønsker at sammenligneudviklingen i arbejdens og selvsuzndigcs indkomsLer. l ste.

83

9

det kan man [anlagte forholdet mrllrm værditilvæksten ng

antalch af bukæhigcdu.Dette indeks (7) giver n indtryk al udviklingen i værditil-

væksten pr. heskæfüget arbejder, og det viser, sammenholdt

med lønindckâeg at arbejdernes løn steg væsentligt mindre

end den værdidlmlm. de vil' med til at fxcmbxingc (nemlig25 % mod 33 72 for pcriuclun 1939-42). Hurai kan man slutte,at arbejdsgivernes indkomsLer steg mlnu'w mere end arbejder-nes indkomster. Dette vil fmgå ai følgende diagram:

man nu

mnuunn

nunnun..uhxidu

innen.

HO

mai nlv.

150

hnindzlu

120

UD

100 år

1959 1940 19M 1947.

Ved en vurdering af Ovennævnte udvikling m1. man tage

hensyn til, :i: der i ,,indekm for "værditilvælm" pr. beskæftich

adlejder“ øgndindgår arbejderens løn. Det betyder, at den del

af vadililvxhten, der tilfaldt bl.a. sclvslændige, iomgedes

mm, end stigningen i det omtalte indeks. Denne beregning:-måde eliminerer den funtynmdc indflydelse [ra ændringer i

beskæftigelsenog de evmtucllc indkomsnmddngdser over [er

skmevæsenec. Bmgningeme for indusuign viser, at de selv-

sændigcs indkomster i hele perioden mg mere end arbejdernes.Sammenfattende kan det konkluderes, nt befolkningens vel-

stand (mill efter forbrug) inldl i den betragtede periode til

84

(makximalt) 75 % af 1959 niveauet. Endvidere viste det sig,at nationalindknmsken blev omfordelt til fordel for landbmget,mens andelen til industri og håndværk ialdt en smule. Endeligblev det komrmerer, rn indkomstfordelingen mellem selvuzndL

ge og arbejdere inden for industri og håndværk blev ændret til

væsentlig ugunsl ler arbejderne.Den følelse arbejderne undcr besænciscn havdu ai' at høre til

den belolkningsgrnppe, der påtog sig de smule nknnomirke

ofre, var således i overensstemmelse med de iaktth forhold.

Dette bevirkede, at. arbejderne eller de afbluttede overenskom-

ster om følte blcrerlled over, at. mm fra nrbejdsgivcrsirle ikke

var indstillet på større imødekommenhed, Ved Enhver ny over-

enxkomstsituation måtte fagbevægelsensledelse lmve som mål,m arbejdernes økonomiske kål- ikke blev relau'vl ringere end

andre samfundxklassm. Som det fremgår af ovenstående blev

dette ikke tilfældet under bwttelsen. Selv om det havde været

tilfældet, ville det sandsynligvis alligevel ikke have kunnet til-

Indstille arbejdernes krav, eftexsam de i [onejen var den

gruppe, der var i den mest sårbare riznmion, Spørgsmålet om,

hvomår det relative eksistensminimum var nået, kunne opstå.

og i det mindste fagbevægelsen måtte kampe for at. undgå,m man bare nærmede sig dene minimum, som ganske vin var

højere ner end i andre Lande.

Som det fremgår af ovennæv'nüe skete der en genml nedgangi befolkningens levestandard, Allerede ved majiorligct 1940

viste arbejderne, at de vu indstillet på at acceptere dene, idet

de gav afkald på el lønu'llrrg,der skulle have dækket allerede

konsmærede prisstigninger samLidig med, at de eeeepxerede en

lønskat i forbindelse med loven om arbejdsiordeling. Lønmbexblev imidlertid iøleligt im' arbejderne fra juni 1940, da den

ved lønstappctforudsatte prisstabiliwringendnu ikke var :flok

tiv og tøm blev der fra omkring begyndelsen af 1942. Prisstig-nlngerne sommcn'n 1940 bevirkede dog, at der i seplember l940

blev givet et løntillæg u'l egelønninger under 30 kr. Ved overe

emkomadorhandlingeme i 1941 og 42 var de løntillæg, der

blev opnået. mindre, end de ville have Væmt, såfremt man

85

havde brugt eklebemverenskurnslen 1939 som udgangspunktlor beregningxmemdeme.

Fra 1942 [udledes situationen imidlertid. Lennoppets vr,

sentligstn virkning var altså en éngangsleduktion i årene mm

42, nien eftersom arbcjdeme ikke kunne (nmdse dene, lømår

man, sl. de udviste billerlied hwr gang en ny overenskomst var

afsluttet, uden at de havde låst, hvad de, også relativt, havde

kunnet. Lilkomme.

Årsagen lil al DsF løn: en meget moderat lønpolilik under

besætælsen, skyldbes som naevm frygt for, at. samlingsregeringenskulle blive opløst, og at arbejderbevægean ville miste sin suve.

rennen hvis der opstod uro på arbejdsmarkedet. Bl. a. derfor

accepterede DsF en henvendelse [ra regeringen om, at DsF,

i fællesskab med DA, skulle udfindc en metode, hvorefter ar-

bejdskampe blev undgået.Deere samarbejde resnllerede i ”1.0.

ven om Arbejdsforhold”,der på den ene side, (er den almin.

delige arbejder kom til at løles som en enorm belasminglz. men

på den anden side havde den fordel for Dst ledelse, at man

kunne imødegå kritik fra evt. oppositionelle grupper inden lor

fagbevægelsenved at køre en kraftig argumænLationigennemunder forhandüngvrmed DA i sikker forvisning om det risiko-

frie heri, idet der i sidste instans Ville komme en kendelse fra

Arbejds- og Forligsnzvnct,

Med nævnets kendelse 20. nugusl 1941 var den poljliske og

økonomiske situation tilsyneladende blevet så spendl inden fnr

DsF, at man følte sig laranlediget til udlpillct med "de syv

pnnkleøk På rmds af, at DsF virkelig gennemførte en eñensiv,

blev resultater alligevel. at man måtte bøje af. Det vejledendesluællade pristal, der blev et al resultaterne7 var man ikke en-

gang sikker på, at arbejderne bevde veeree bedre tjent uden,iordi det blev så slationzn's. Men måske var offensiven allige-vel medvirkende dl en ændring i regeringens ekeneniiske poli-tik over fur arbejderne, der bl.a. bevirkede, at lønskancn faldt

bøn, samt en udvidet rabatordning".

86

3.3. Den forhandlingnnktik, Ekxlem og intern

At ,Lov (7m Arbeidsfolhold” ikke uden viden' blev acceptereti DsF fremgår ai et laellesterretningsudvalgsmødemellem parti'og iagbevaegelse efteråret 1940.

Laur. Hansen var naturligvis nødt til at iorsvsre det ssm-

arbejde, der havde fundet sted mellem DsF og DA. elterstnn

det var en ,,frivi].lig“henvendelse fm de to hovedorganisatianertil regeringen, der resulterede i .,Lev om Arbejdsforhold”. 1 en

indigneret udformet tale lot-søgte han at Lægge ansvaret for

det darlige resultat over på partiet Venstre, der ilalge Laur,

Hansens udtalelser tilsyneladende ikke naerede angst fur tyskeindgmb. "Tværtimod skulle man næsten lm, at Venstre var af

den opfattelse, at sådanne indgreb var ønskvæl'dige”,hed det,

Talens udlonnning virker, som om Laur. Hansen 'ukelig ielte

sig optændt af redaerdig harme over, at den politik, snm DsF

var gået ind for med god samvittighed nu skulle ødelæggespågrund at ,,Venstm åbmbm magtmisbrug ai parlamentarinneog samarbejde indentur regellngen“, Skulle DSF lorsvare resul.

tatet nftnr Venstres indblanding, mcme Laur. Hansen, at Iag›

bevægelsensorganisationer let kunne opløses indetrals.

'faktiske forsøg på at afvendn eventuel vrede fm DsF til

Venstre blev en almindelig anvendt taktik inden lor DsF.

Bonset fra alt andet har det sikken vaeret virkningsnrldt at slå

på frygten ror fagbcvægelsemopløsning på et tidspunkt, hver

den politiske situaan var spændt. Denne trygt var reel ogkunne virke solidari-erende på bevægelsen.

I forbindelse med umtalcn af Laur. Hansens taktiskc angrcbpå Venstre skal det bemærkes, at landbruget, hvis interesserblev varetaget at Venstre, ved den omtntdeling der tandt sted

i løbet af besættelsen,som den eneste ahvervsgruppe tomiåedeat få en stigende del al nationalindlremsten. Eitersum det sam-

tidig er påvist, at arbejdemel løn steg væsentligt mindre end

den værditilvækst, de forårsagede (25 72 mod 33 70 i perioden193942), mette det vsere yderst rimeligt for tagbevaegelsen at

87

anglibc Venstre, sum var det parti, der stærkest modsatte sig

forbedringer i arbejdernes kår.

DsFl taktik meder endnu tydeligexe frem ved forhandlingerl forbindelsc med ,,rle syv punktet'* (se side 77 øverst). Ved

forhandlingerne om "det ekreelleele mister* fremgår det meget

tyddigt. af mødenotater, hvad man ønskede at opnå.,hvad man

frygtede resultater kunne blive samtidig med, at man udadtil

ellpeerede rig en situation, der åbenbart ikke kunne veere ander-

ledes. Forhandlingerne blev ført i pnn'cdcn 28. okwberrll.

november 1941, Over for arbejds- og socialministex Kjaerbels

forklaringer til DSF om, at del skrællede prisml kun skulle full-

gere som en sikkerhedsventil, der ikke ville bllve brugt, efter-

som det var pn'ssloppet. der var det primære, og det med, hvor

regeringen ville sanne ind, kunne Laur. Hansen fremkomme

med sin lrvgr lun nt såfremt det skrællede pristal gik igennem,n'nkererle men fagbevægelsenssplittelse indefra, ligesom dets

gennemførelse kunne medføre grobund [or nazimcn blandt

den danske erbejderbelullrmngle. På el. fonetningsudvalgsmød:den 31. oktober målte Laur. Hansen modtage en del skarpe

bemærkningerfra medlemmer om, hvordan det. i grunden var,

han vareth arbejdernes interesset. Man konfrontemde ham

med nogle udta'lclser, han havde fremsat. i februar 1940, man

at fagforbundenc simpelthen ikke fandt elg i, at 'man rum:

pristiallet. Og hvad var sket? Den aummatiskc dynldrreguleringvar bovtfaldet, 0g arbejdernes eneste våben - suejkereunn i var

blevet taget fra dem. Hvad havde arbejderne fået i stedet? Su.

digt stigende priser, som man ingen løndzkning iik for”.

Samme dag holdtes du iælllmuødc mullcm Socialdemokm-

ner og fagbevægelsenpå ngrdngen, hvor bølgerne ligeledes gik

højt. Stauning beklagede, men hvis man skulle bei/nm regerings«

samarbejdet, orgenirerlnneme og partiet, samt undgå norske

tilstande, de var der simpelthcn ikke andet for fagbevægelsen

at gøre end at bøje signs, Laux. Hansen flygtede derimod, at

sådanne rllsrunde netop kunne iremlralder ni :drengen gennem.

fømlsc”.

Leur. Hansen, der stod som formidlcr mellem regering og

88

fagbevægelse,parti eg iaghenegelse, havde en levende iemem.

melse ai, hvor stor modstanden mod lonlaget var blandt arbej.derne. På den anden side blev han også klar over, at regeringenforlangte forslaget gennemført.Det blev da også hans opgave

endnu en gang at få legbevzegelsen til at bøje sig e

og dette

nåede han 11. novemhei; hvor han kunne meddele Kjæi'blalJat

fonmingsudvalget samme dag hamle taget forslaget til æn›

dring i ltwen om arbejdsfoxhold til efterreeningmr.Selv um man forudsætter, at en del af dilknssianen mellem

parti og fagbevægelse var et taktisk spil, epimt af hensyn til

fagforbundenes repræsentanter, så Lyder alene det, at sådanne

spil var nødvendige, på at i hvert md ,,det skræuede pristal"blandt en del ar iagbevaegelsen var særdeles upopulæn. Dets

gmnemimlse md vaere følt som et virkeligt nedellag. DSF

måme herefter få arbejderne til at acceptere den nye lov og

undgå at ta det til at se ud, som om fagbevægelseog Social-

demokrat; havde lide et pmsligetzb efter oplægget med ,,de

syv purlktef“.Den taktik man brugte herlil, (ren-.gar af en tale Eiler Jensen

holdt på et fortroligt møde i Vestjylland i slutningen ai 19-1121.

hvor han efter at have fremstille: arbejdernes situation i lyselarve: meddelte, at. ingbevsegelsen til tider (remsatte nogle poli.tiske udspil, ler nt olieueligheden ikke skulle glemme arbejder-nes eksistens og de elise, som arbejderne ydede under besættel-

sen, ,,men i egen stue", hed det, ,kan vi godt erkende, nt det

trods alt i . . mads besættelse,trods politisk svaghed . v. alligeveler lykkedes at holde dansk axbejderbevaegelse på et leveniyenu.

der ligger højere end andre landes arbejdere. Alle instanser

fungerer. Det er muligt at løse overenskomstsituationen. De nye

uxganer fungerer . . s i mellemtiden har vi fået ,det vejledendeprisml" i m' rumlcr selyiølgelig lidt, i realiteten bekræfter det

jo faktisk kun, n man har iulgt 13st krav i de syv punkter,hvoraf det inrste var at gennnninre en ubetinget iasthnlden ai

prisniveauet, og at det genneminres en pristalsudligning, der

imst eg fremmest tager hensyn til prisniveauet på de egentligelivsfomødenheder ,v “. Dine: konkluaiuner kan vel uden over.

89

dñvclse betegncs som en særdeles velvillig Ionolkning båd: af

den faktiske sirusrion og af resultatet nl Dst udspil med ,,de

syv punktcr“.Eiler Jensen havde fuldstændig ret i, at de danske

arbejderes levestandard var højere end arbejdernes i andre lan.

de, men dec, der var relevant ler fagbevægdeen at sammenlignearbejdernes kår med, var narurllgvis arbejdernes levestandard

sar i forhold til andre danske helolkningsgruppers i

eg arbejdcnnes kar blev jo nttop relativt dårligere end andre gruppers i

besættelseslidens Iøme år. AlL dene vidne Eiler Jensen nam:-

ligvis udmærket, men i den aktudle situation var det relevant

for ham ar pacifiocm arbejderne _

og der mane hans tale seere

er egnet middel til.

Det viste sig siden, at nrbejdcmcs kår efter 1942 ikke for.

ringedes yderligere, men at der i slutningen af 1941 og irem.

ovn' xtadig lykkedes fagbevægelsens lcdclsc at holde dl: danske

arbcjdcl'c i ro, vist! lidt om, hvilken tillid man trods alt fra

nrbejderside nærede dl egpse organer og Socialdemokraliel ,

din" måske visne det, at man (sikkert med rette) ikke kunne

ioreseille sig, hvem der ellers skulle vareng deres las-v.

Også i "Krigstidcns zrhcjrliforhuld“gav man det ,,skranllede

pristaP' en positiv vurdering Det hed, ae selv om det prislal,man fik, kun var vejledende, så ville man sikken i det langeløb vaere bedst tjent med denne form ler prismlsudligning".

3.4. Sammenfatning

Dee iremgar xåledes, ar der, som man kunne venre, var smr

forskel på det man Im ledelsens side gav udtryk for imerm, eg

der man gav udtryk ins aflendigt. At man undgik at kritisere

Socialdemokratiet, passer udmærket med den diseiplin, der rå-

dede inden ler arbejdcrbevægelsen, men de eiienrlige urlralelser

gav også udtryk for vilje rll at lempe lor at bevare organisatio-ncme samlede, samt for at støtte regeringens politik, uanset

kravene, i det mindste så længe Socialdemokratiet sad i uge-

ringen.Det sære problem havde været at holde arbejderne i n i

enhver situation, det måne opstå. At det lykkedes så godt,

90

skyldtes muhgvis, de det smidig var arbejderbmgelrsnr med:

fremtrædende pemn. der sad på statsministerpmcn.Hver gang Stauning trådte frem på en lalmwl, blev det

af ham appellere! til de dyder, man anlog, arbejderne ønskede

at være i besiddelse af: mod og evne til tmds forringede vilkår

stadig at være para! lil nationalt sammenhold

Den 1. maj 1941 hed det således:

,,Skzbnrn byder alle arbejdere at virke sammen Lil værn

[er dansk, inr frihed og mLHarbejderklaxsen har vist mo-

dellth og falståclse og har bidxaget til den samling af nadonm,du skal [øm os igennem: den hårde tid , . 3*”.

Che blev besænelscsmagtcn nævnt:

"mdrz må vine afgørende for den danske arbejder, at

han bevarer den inlisd og ielvstændighm'lsom borger i egetland. For at dette kan ske, må visse alre bringes . . . den bcsæt-

tellcsmagt som rådv

liller xine mv, og det nyllcr ikke noget,at man tror på gamle lider! :et til selv at bzslemme alt , . , bagde kredse, der virker lor al. nvne Socialdemokraticg s'poms

også fremmede interesscr.r.dc danske iagtorcningsr lm bb

gyndt dsn lilpazmiilg, mm er fornøden. I den Lid, vi oplever,er der ikke plads for strejker, og vil man bevam en handledyg-dg organisation, så indretter den sig efter tidens krav. Det er

sket ved aftale mcd arbejdsgiverne om at forhold, hvor en

frivillig voldgin min algørriser, nå: almindelige iorlrandlin.

ger ikke har løn til afslutning...rlct er en mulighed for at

bevare organisationerne, arbejdslmhcdsfomikringen og indlly.delse på arbejdsvilkårene. . .m

DSFS stilling til overenskomstpoliükken kan karakteriseressum en kamp for at holde arb:jdcmc i :0. ud fra den overbevis-

ning, at dem. var absolut nødvendigt, såfremt man ville gøre

sig håb om al bevare bevægelseog organisationer intakte. Som

iølge han! måtte D517 acoepten: "Lov om Arbejdsforhold”,der

dels hindmde arbejdskampc, men min også gjorde det muligtfor DSF at køre nrgumcntcmc i en overenskomsuituaüon hål'-

dm frem; end der havde være: mulighed for, såfremt man

havde vidst, at inrhandlingnme mellem parterne skulls ende

9]

med ierlig, Dette kunne virke paeitieerende pa oppesitienellegrupper inden for lagbevzgelien. Derudover måtte man lseggeen taktik, der gav mulighed for at paeiiieere arbejderne, pågrund af den vrede, de måtne iale over, at de. på trods af, at

de i forvejen tilhørte den samfundsgruppe, der havde de

dårligste økonomiske vilkår, alligevel måtte iagttage, at de som

helhed betalte for besættelsen med relativt større økonomiske

uhe end andre samfundxlagvDet lykkedes [at DSF at få arbejdcrklnssen til at. acceptere

denne situation, muligvis på grund af de ioneg Laur. Hansen

havde foretaget på at vende vrede: over den førte pnlieik fra

DrF Lil Venstre, der satte sig hårdest imod de forholdsregler,der kunne bedre arbejdernes kår. Dette pa trods af at landbru.

get var det erhvervJ der klarede sig bedst under besættelsen.

At Dst politik lykkedes, skyldtes i sidste instans muligvis den

tillid man lm zrbejdurklaxsem side nærede til landets statsminir

ster, dels den skæbne, der blev sucieldensekratier bg fagforenin-

ger i Norge og Holland dl del på grund at manglende sem-

arbejde med besettelsesmagten,

4 l. TYSKLANDSARBEJDERNE

Med besættelsen opstod der hurtigt frygt ler. at Tyskland ville

krseve dansk arbejdskratr indfm til Tysklandl. Denne trygtskulle vise sig at vaere begrundet, idet der allerede i april-majlow blev reist sådanne krav tra tysk side. i begyndelsen stillede

den danske regering sig aivisendeR, men efter gentagne tyskekmv indrilligede man i at unge at skalte 5000 dsnske arbejderetil tysklandrarbejde, “så vidt muligt ad [rivilljghedcns vej-<2.Elter besætt n udtalte P. Mundi om dette problem, at man

havde måttet bøje sig tor kravene for at undgå, at Tysklandindstillede leveranterne ai kul'. Dette fremgår ikke at de samv

tidige kilder, ligesen. det ser ud til, at tyskernes krav om 5000

rnand af den danske regering irinilligt inrlmjedes til 50005.

Hvad enten kravet om damke arbejdere ril Tyskland op.

92

rindeligr lra tysk side var ionnuleret som betingelse iar leve.

ring af kul og koks eller ej, blev det i alle tilfælde dette, der rrelt

var udgangspunktet lor forhandlingerne derom i laghevaegrl.sen”.

Den danske regerings ausept af kravet om hvervning ar dan-

ske arbejdcm Lil Tyskland rcsulwmrlc allerede den 23. maj1940 i opretielsen ai etkonrnr lor arhejdsanvisning til Tyskland.Den 254 maj' 1940 udsendte DSF et cirkulære" til de forskelligelagforbund, hvon' man konstaterede, at det lra Tysklands side

var stillet som en absolut betingelse, at danske arbejdere tog

arbejde i Tyskland, for at Danmark kunne modtage de lovede

iorsyninger kul og koks. Samtidig gjorde man opmærksom på,hvor cvcntuclt interessede kunne henvende sig.

Med hensyn til asnnllet al danske arbejdere i Tyrkland br,

mærkede Munch, ac tallet 6000 foreløbig Sanus .,som højde-grmnsen, rnen rallet fumgedcx siden", hvilket er korrekt, idet

Tyskland allerede 18. juni 1940 anmodede om yderligere 6000

mand i tallet forhøjede: sidan til 30100 mand.

184 juni-kravet iorsøgte man at afvise, dog uden held, men

det ;remgår ikke af kjldeme, at man demher forsøgte dette,maske pa grund af den nye linie, der fandt sted med udenrigvministemkiftct den 3. juli 19405.

På grund af den store arbejdsløshedi Danmark i 1939, 1540

og 1941 skulle det vise sig: at der, især i hegynddsen meldte

sig langt nere arbejdere ril hverimingen, end der var behov for.

Helge oversigter fra statens udvandringrkontnr, sendt til DsF

hver 14, dag i den aktuelle periode, steg antallet af danske

arbejdere i Tyskland hurtigt. I slutningen al juli 1940 var antal.

let ra. 3.700, ultimo augusr oa. 10.000, ultimo oktober 19300.

Ved udgangen af året 1941 var der ca. 351100 danske arbejdereiTysldand.

De nævnte tal repræwnmvr det. antal arbejdere, det påsamme tidspunkL var i arbejde i Tyskland. Det antal, der kor.

tere eller laengere [id havde han arbejde i Tyskland, var i slut-

ningen al 1941 oppe på ca. 75000, således at man kan kun-

staten, at. der må have fundet en meget stor udskiftning stedB.

93

4.2. Redegørelse far 1)st drilling lil lllmgrmålzt.

1 1947 skrev Eiler jensen og Kaj Bundvad følgendenm dene

pmblun:

,J dene spørgsmål om arbejdskraft til Tyskland m'am: fag-bevægclsenhøje sig for den kendsgerning, er der uden dansk

arbejdskat til Tyskland ikke ville blive tale om ekstra leve-

rancer af kul ug koks til Danmark, leverancer som afspæn-in.

gen Lil England havde nødvendiggjon.

Man gik derfor ikke imod ordningen, men stillede sig på det

standpunkt, at lagforeningerne og deres anvimingxkomoru ikke

direkte ville dellage i hvervningen a! arbejdskraften lil Tysk-land, men 1'. der måtte vaere den enkelne arbejders private seg,

om hen ville rejse eller evenrnels fortsat ga ledig derhjemme.Den renl ednsinislr-nlive ordning blev dexlor lege hos udvan-

dringskonmrel, m selve hvervningen blev henlagt til saerligekonverer under eysk ledelse. Fagforeningemrs opgave bestod da

alene den' ar gøre arbejdsløsemedlemmer npmzrkxomme på, en

der kunne las arbejde i Tyskland til nærmere lsszsem beringel.ser, som fnrøvrigt var de samme, der gjaldt for ryske arbej.dexeimh

Oplysningerne om, hvorledes hvenmingen administrativt giklor sig, stammer med de sarnlidige kilder, Derimod kan det

diskuteres, om oplysningerne om, ,,a\ de! måtte vsere den enkel-

le arbejder; private sag, om han ville rejse eller formal. gå ledig

derlljemme“, og at fagforeningrma opgave ,,alene (bestod)den' ae gm arbejdsløseopmærksom: på, at der kunne lås ar.

bejde i Tyskland* var i overensslemrnelse med de lakliske fur-

hold.

Fm Arbejds. og Socialministeriets side hævdcdck det efter

besættelsen, at man fra tysk side, på trods al del store antal

danske arbejdere, der ln'vlllige mg arbejde i Tyskland, alligevelvar milfmdxn med hver/ningen. Derfor blev de: fra tysk sldc

rejse krav om standsning el undersmuelse, såvel im arbejds-llredskeseerne som lm de sociale udvalg, til arbejdere, der

94

enren ikke ville tage arbejde i Tyskland, eller som ulovligt lor.

lod arbejde dern. Derfor opshod der et problem om, hvordan

man kunne lå arbejdsløst i tilstrækkeligt sion antal til fortsat

at Lage arbejde i Tyskland, uden er man formelt iorlod ln'vll.

üghedsprincipptt, og hvordan man iik allerede hvervede til er

blive i Tyskland kontraktperioden ud.

:lolgo Arbejds. og Socialministericts beretning til den perle.mental'iskc kommission den 6. mzru 1945 mjsu: Tyskland juli1940 spørgsmålet, om mm ikke kunne rage arbejdsløshedsluvens§ 17, sur. 1, nr. 10 i brug overior arbejdere, der nægtede at

tage anvist arbcjdc i Tyskland, Iiolge denne pamgraf mistede

den, der vaegrede sig ved at tage anvist arbejde, retten til unden

slattelscv Man hævdede med held fm dansk sidt, at denne lav

kun gjaldt for danske lorhold. I stedet måtte man acceptere, at

der ikke mine ydes zrbcjdsløshedsundemønclse til hjemvendeetysklandsarbejdele, med mindre de havde en allen, der visne,at de ikke uden lovlig grund havde forladt frivilligt overtaget

arbejde i Tyskland.Havde man ikke en sådan anesr, kunne man ikke få under-

støttclse i Danmark _

og sagde atlcxtcn: at man vil: ophørt med

arbejdet efter eget ønske, kunne man heller ikke få understøt-

telse”.

Denne lorholdsxegel lik de erhejdrmgende kendskab nl gen.nem et cirkulære af 16. juli 1940, udsendt af Arbejdsdirekto-mtel til de statsancrkmdte Arbejdsløshedskasser.Denne lvgelkan sidearilles med indirekte tvang til at opiylde de komrakrligeforpligtelser. Imidlenid havde de danske og tyske myndighederindgået en aftale mn, at arbejderen, selvom han nominlt skulle

blive kontrakçpen'odcnud, kunne rejse hjem før tiden, såfremthan selv betalte hjemrejsen. Dette måne for arbejdeme se ud

som en accept af eventuel hjemrejse, hvis de ikke kunne iinde

sig til rette ved arbejdet i Tyskland.Nu indførtes imidlertid en ægel, de: i så tilfælde henvisw

arbejderen til ved hjemkomsren at søge socialhjælp (kommune.hjaelp), der i visse tilfælde ydede med reevirkninger, og i alle

rilieelde var lavere end arbejdsløshedxundenltøttelsm.Pdneipielr

95

skulle den ydede hjælp ifølge Iomrgslavcn lilbngebelnles, men

denne ,,tilhagebetalingspligt har dog ikke helt så stor betydning

og kunne eirergivermIfølge Arbejds- og Socialministeriets beretning af 6, mans

1945 tilr de nnrvnbe regler dog ikke snor betydning, dels fordi

det lykkedes ubejdeme at få axbejde i Danmark at mere end

midlertidig karakter, hvorelter naevnte virkning faldt bort, dels

fordi man i przisis ikke følte sig bundet af aftalen med tyskemei tilfælde, hvor det påvistes, at :mjdsophøret skyldtes, at man

fra tywkside ikke havde holdt lølleme til de pågældendearbej-dere. Beskæftigelsenkunne f.eks. have været af en anden zrl

end aftalt. Senere, hed det i beretningen, blev der mundtligtgivet Arbejdsdirekwratet en fonm'lig instruks om at rnholere

ordningen mest muligt.Selv 0m baemingen har været i ovemnsstcmmdse med de

faktiske forhold i den relevante periode, kan man dog ikke,

på grund al den rum axixjdslmhed i Danmark, gå ud fra, at

det lykkedes alle for tidligt hjemvendte arbejdere at få arbejdeni mere end midlertidig karakter.

Med hensyn til Arbejds- og Socialministeriets meddelelse om,

al man mundtligt gav Arbejdsdirektoratet fortrolig lmtmks om

at sabutere ordningen rnn underrrønebe ind: muligt. kan de:

nplyses, at Arbejdsdirektoratet selv, i en beretning august 1945

til den parlamentariske kommimion meddelte, at man i cirku-

lærer indskærpede denne ordning over for arbejdsløshedskas-serne med hensyn til afgørelserom udbetaling af nndemønelne

til danskere, der i utide vendte hjem fm arbejde i TysklandlåDisse indskmpcnde cirkulærer gør det uvæsentlig! at kon-

statue, om den mundtlige instruks har været afgivet eller ej,når resultmet blev, at nrbejddøibedrlrarrrme skærpede kravene

med hensyn til ndbernling. Berner herirn har den viden, som

tysklandsarbejdeme har hair hemrn bevirket, rn de i videst

muligt omfang er blevet lronrralmiden nd, hvadcnten arbejde:har :vant til deres forventninger eller ej. Man kan i denne for-

bindelse ude om indirekte tvang. Den 29. juli 1940 indføner

der, på. er tidspunkt hvor der snarlig var stol' .mmm blandr

.96

danskere lur at tage arbejde i Tyskland, en regel om, at den

arbejdsløse, der ikkc havde andet arbejde inden for mulig-hedemes grænse end arbejde i Tyskland og som nægtede at

tage dene uden rimelig begrundelse, kunne naegtes socialhjælp,

eller, såfremt man skønnede) at vedkommende skulle haw-

hjælp, da. at yde denne med retsvirkningerls.Det vil sige, ar selv om der i Arbejds. og Socialministeriets

beretning al 1945 hævdedu, at man over lor de tyske krav

om, at arbejddashedslovenr § 17, stk. 1, nr. 10 skulle benyttesi forbindelse med srhejdsanvisningen til Tyskland, ,,rned held

hævdede, at reglen kun gjaldt for danske fothuld“, benyttedesdenne regel med skn'velse M 29. juli 1940 mm faktisk at de

mtialc udvalg. Reglen blev ganske vist kun benyttet mhe

personer, deri forvejen ikke havde mulighed for at modlxgchjaelp al asbejdsløshedskasseme,men :om lik snu'alhjaelp, d.v.s.

arbejdxlme, der entcn ikke var medlem af en arbejdsløsheds.

kasse, eller som havde vaeret arbejddøæ så længe, at ;mmm

hønl: op. (Undmmmelsens varighed var maksimalt 3x70 dageinden for lm år).15

At denne regel aske sigtede mod pcanci', der selvlmxkyldtvar arbejdsløse i Danmark, vidner slutningen i ovennævnte

skrivelse (til Horsens sociale udvalg) om, idet der udtrykkeligtskis fast, ,at det er en torurlssetning, ar personer) det er kendt

som arbejdsuvillige, ikke al det sociale udvalg foranledich til

at overtage arbejde i Tyskland gennem tilkendegivelse af, at

den ydede understøttelse inddrages, sålremr de ikke tagersådant arbejds. mina.

1 hvor høj grad denne regel er blevcl. anvendt af socialkomo-

rex-ne, er ikke blevet underlagt, men Arbejds. og Soeialrniniste.

riets shivclsc al 29. juli 1940 viser, at i hvert fald reglen om

understøttelse med retsvirkninger Er taget i Anvendelse

Et andet aspekt er den præventiv: virkning, skrivelsen, som

de arbejdsløse hlev gjore bekendt med, har haft. Skrivelsen var

jo netop ikke mømet på axbcjdsuviLligc personer, men på ar.

bejdsløse, der på grund al langvarig arbejdsløshed, eller mang-

lende medlemskab at en arbejdsløshedskasse var kommet i

977 Arhtldellxtlgehem Hmth sanlund

den situation, at de måtte henvende sig på socialkonwmme om

hjælp. Nå: mn samtidig kender den status, folk der "lever ai

socialhjælp" har, selv i dag, og man kender den diskrimination

socialhjælpsnnsøgcrcudsattes for at sodalkonmremes pennnale,har mange arbejdere på forhånd opgivet nægtels: ;af anvist

arbejde i Tyskland, nå: de samtidig vidste, at de alligevel kunne

tvinges dertil genan socialkommemes nægtelse et økonomisk

smaa.

En diskussion i et ministcrmøde den 4. juni 1941 om hverv-

ning al arbejdere til Norge, der kom senere i gang end hverv-

ningen til Tyskland og aldrig blev så omiattende som denne,

Lyder alligevel på, at alerivelrem batemmdser har vaeret an.

vendt. På dette møde er man nemlig enig din, at hvervningen,nltal vaere frivillig. uden noget pres, heller ikke gennem naeg.telae ai nndenmtteiieu, :Hmml arbejdsløseskulle nægte at lade

sig hverve". Ud over nægtclsc af arbejdsløshedsuudmwnelsetil ,,kontraktbr)dendc“ damkcrc, bevirkede en instruks til de

tyske gnansevagter vedrørende behandlingen af udlændinge ved

gratnsen ligeledes, at aâdanne optrådte i færre og lam-re antal.

Dette antyder dr. Heise: indberetning la: perioden 1, juni1941 31. maj 1942, idet det hedder:

r antallet ai' konu-aktbrydendc arbejde-m er gået tilbage,skyldes det _ foruden de danske arbejdsløshedskassen! stands

ning af understøttelse r v:l :t cirkulære fra 55 til grænsepolitietom at standse disse ved grænsen og sende dem tilbage til dem

arbejdsplads, men først einer at vedkommende har vaeret arre-

neret. Enkelte har endda været anbragt i koneentratimnlejre“.Heide kan ikke anbefale denne metode, da den virker hin-

drende på. hvervningen, idet rygter derom hurtigt nar im,mens grunden til straffen ikke nævnes eller angives (orkerclls.

Ud over de nam-lle praeventivieranslaltninger, der alle gjordedet magrt lidt attmktivt for danske arbejdsløse at. fortsætte som

sådan i Denmark, når arbejdsløshedskassemeshjaelp var op-

hørg blev der indført regler, der havde til formål at stimulere

arbejdssøgningi Tyskland, og at leje endnu et ubehageligt mo-

ment ind im- dem, der vendte hjem før kontmktperiodens udløb.

9B

liner iorhnndling med Arbejdsdirektoratet epinrdrede nu:

de iorskellige ingiorbund til at iritnge tysklandsnrbejderne inr

fagforeningskonüngent i den periode, hvor de var i arbejde i

Tyskland. Dette gjaldt dog kun for medlemmer, der som nævnt

blev i Tyskland kontraktperioden ud (3, 6 eller 9 månedcr7,men: medlemmer; der iorlnd Tyskland uden fyldestgørendeat-

test, ikke omfattedes ;I denne fritagelse. De skulle zvacnimod

senest ugedagen efter hjemkomsten betale det iulde medlems-

hidmg lor hele arbejdsperieden i Tyskland. Undladelse herai

ville medløre slettelie. Videre hed det: ,,I fagbladet for augusthar vi allerede meddelt aidelingerne, nt medlemmer, rorn ikke

møder med et sådant blrv,

endvidere vil være afskåret fra »et

ril understøttelse, indtil de har hah lovligt arbejde her i landet

at mere end midlertidig varighed og dereiter igen bliver ar-

bejdslm på normal mÅd.e“19.

I løbet al eftclåm 1940 accepterede næsten alle iaginrbun.dene denne mulighed for kontingenddtagdsc ior de relevante

medlemmer,

4.3. Sammznfatning.

Eiler Jensens og Kaj Bundvads beretning ha. 1947 om begrun.delsen lor DrFs politik vedr. tysklandsarbejdcme er i overens.

rrensrnelse med de samtidige kilder På den anden side var

13st huldning ikke så neutral, sern man gerne ville have det tilat sl: udi 1947, selv om nrnnge cirkulærer stammede fra Ar-

bejds. ng Socialministeriet og Arbejdsdirektoratet må man gåud fra, pi grund at den kommunikation, der har iundet sted

mellem direktornt, ministerium (med sneinldeniokrarisk ar-

bejdsminister) og ingbevægelse,at DSF lm accepteret de stille.

de kniv. Den menige arb=jder kunne i det mindste ikke godt ra

andet induyk, end nt han ved at tage nnvirt nrbejde i Tysklandvar med ril at redde den damke kul- og koksfozsyning. Når der.

til kom, at den langvarigt arbejdsløs: ingen økonomisk hjælpkunne ii, eller hvis han iik den med retsvirkninger til følge,

.997.

hvis han blev i Dsrunark i stedet for at tage til Tyskland, måne

han mange gange role det som den eneste udvej,1

var han der tørst, måtte han hlive drr kontxakttiden ud.

Nogen hjaelp at hente i Dsnrnurk ved hjunrejse i utide var

der ikke at få, Blev han taget ved grænsen under hjemrejse,risikerede han iaengsel, eller endda i saerligt uheldige tiliælde,

koneentrau'onslejr.Direkte tvang i (om. di tvangsudskrivning iandt ikke sted,

men om indirekte tvang i iorrn ai sanktioner mod den arbejds.lese kan man den'de godt tale. Derfor forekommer den dom,samfundet efter brfrielsen iasldede over disse mennesker, sær-

deles uretfærdig. Den kommer bl.a, til udtryk i et assnit si

J. 0, Krag, 1947, hvor det hedder:

,Naturligvis skal der aske vises større moralsk overbeereulsed

over for arhejderne end over ior andre sarniundsgrupper, der giktyskerne Lil hånde. Det antal, der tog til Tyskland og Norge var

imidlem'd relativt ringe (og dog stort nok til at hindre tvangs.

udsksivning). Det var ikke de bedste, der rejste [flertallet var

uorgeniserede) og de økonomiske lab, de påføne landet v-.u kun

små. Direkte knswdc de os ca. 250 mio kr., de sendte hjem

(som Nalionalbankcn altsa mette udbetale), men samtidig spa.

redes i Danmark kost, underskøttelse 111. v. De bombeme he.

gyndte at falde, tog de hjernwctDet kan diskuteres, om et konstant antal på over 30.000

danske arbejdere i Tyskland i en fleng periode kan beteg-nes som et relativt ringe antal _ det svarede dog til oa. 5 7, ai

dc organiserede arbejdere.orn ilerrnnet dernede var uorganiserede, er ikke undersøgt,

roen som det fremgår si ovennaevnte undersøgelse.var det i alle

Lilfælde disse arbejdere, der ved arbejdsløshed måtte iale sighåzdcsl. presset ai samiunder ril straks at medtage anvist arbejdei Tyskland. Den gruppe, der betegnes "som ikke vserende de

bedste", kan endvidere ikke vsere de nrbejdsuvüüge,som man

fra dansk side netop ikke anrkede at sende til Tyskland.Konklusionen må derfor blive, at Der under hesaettelsen ind.

tog en mere end velvillig neutral holdning til hvervning et

100

tysklandieebejdeie, Ettei büætlclscn iølte man sig deride lei.

anledigct til at bagalsllimm spørgsmålet og dewed vise den

eittend, man nu tog dertil.

Ieveigt passede den holdning, man tog til tysklandsarbejdemeunder hcsænclsrn, udmærket med den målsætning, man havde

set sig, nemlig at undgå Enhver knnilikt, det kunne blive

mcdvirlændc årsag til samlingsiegeeingens, og dermed muligvisSucialdemokmliels og iegnigenisatimesnes opløsning.

5.1. DSF OG KOMMUNISTERNE

Et andeL problem, DsF måtte tage stilling til under bæætælsen;

var, hvorledes man Ville stille sig til kommunisteme.

Med det tyske angreb På Sovjetunionen 22.5.1941 fulgtekravet men en anemtinn og intu'nering at en. 150 ledende

kommunister. Andre azmlationer fulgte efter. Regeiing eg

rigsdsg bøjede sig lot- kravet, og senere gennemiene tigsdagendm såkaldte kommunistluv, det gik ud på at illegaliteie partietog dets organisationer samt medførte arrestation af partietsledende madlemmer inclusive folketingsmedlemmeme,

Inden illegnliseeingen af kommunistpanict havde DKP kon-

Centrucl sin kamp mod den forringelse af axbejdemes kål', mm

fandt sted unde: bcsættclscn. I den poliiiuke agimüon havde

man rette! angrebene mod Socialdemokratiet og fagbevægelsensledere).

For begge axbejderpanieme gjaldt det, at man søgte til'

hangcxe inden for den sammi: klasse. Det var dm Socialdemo-

kmLiske del af inghevsegeleen,det udgjotde det etablerede syvstem inden lei denne. Darfur gjaldt det din at undgå, at man

minch tilhængere til kommunistcme, Kummunixteme fm-

søgte derimod at vinde tilhængcrc hns socialdemokrabemcs

sympatimrex.Med udgangspunkt i denne stilling lmtår mn, nt fagbevæ-

gelsens ledete støttede Socialdemokratiet i dets angreb på kom-

munisteme. Da disse samtidig ved enlivet lejlighed angreb

101

ledelsen lei den; eveienekemnpolidk og forsøgm at få resolu-

tloner vedtaget med ledehens ønskerz, målte denne nødvendigevis gøre meget skarpe mndangreb mod kummunisteme for at

undgå, at den menige zlbejder, deri lorvejen var utilfreds med

de foningede kår, der fulgte med besæneleen, ikke skulle nane

kommunisteme.

Sålænge ikke-angrebspagten mellem Sovjut og Tyskland star

dig sund ved magt, var der ingen pmblemer forbundet med at

holde arbejderne under den mdaldemnkmliske ledelses kontrol,men Tyxklandx ovedald på Sovjemninnen og inlemeringen af

de ledende danske kommunister, såvel som kummunistlnven af

22. august 1941 bevirkede, at kommunistemc stod i et andet

lys i en del arbejdue luni-menu over den skæbne, der blev

uskyldige danske til del?

Imidlertid bevirkede kommunistemes ændrede fod-.uld ingenzudrlngi arbejderbevægelsen;ledelses holdning til dem. Både

i cirkulærer, på infomatjunmmder og i ledem i den socialdemo-

kmüske presse opfordmde man arbejderne til fortsat ;island-

lagen fra kummunisleme, idet man slog på frygt for, at tyskerneskulle udvide deres akkiunxmdiux til de socialdemokratiske

arbejdere. Principlcll. lm man vel nok føl'. bekymring over,

at tyskerne blandede i Danmarks indre forhold i en sådan

grad, alt men forbød et politisk parti, og at man arresterede

danske borgere på grund af deres polit'uke overbevisning Selv

om det var de danske myndigheder, der foretog zrrestationeme,m dee på tysk foranledning, det. xkele. På den anden side har

man kunne: glæde sig over, at det var Socialdemokratiets kun-

kun-ent, det gik ud over. Ud fra de officielle udmlelier kan

man få det indtryk. .n glæden over, at det var gået kommu-

nisternc dårligt, dominerede over bekymringen over, at tyskerneblandede sig i Danmarks indrv forhnld.

102

5.2. DJF: slilling til kravet om kammunirlirke lillidimændr

Afgang-

Arbejderbevaegelsens kampagne mod kommlmiztemes ternene

indllvdelse i den socialdemokmtisk dominerede fagbevægelseblev i sepæmber 1941 smiler al krav fra ,'nsiiraminisrer Thnne

Jacobsm, der på tysk foranledning hcnvendtc sig til Lenr, Han.

sen og meddelte, at man lra Dst side målte sørge ler, at alle

kommunistth n'llidsmand i fzghcvægcllcn blev udelukket fra

deres hverv«,

Eltel' at Lanr. Hansen havde forhandlet med smmminisæren

dernm, lykkedes det for paneme at nå frem til formulering ai

et eirknlrere til iagtnrbnndene, det opfordrede til de kom.

munisliske dllidnnsends aigengS.På et formnndsmude i DsF den 17. september 1941 vedwg

man det forslag, der som eirknlaere nr. 54/1941 blev sendt til

Dal-'s tilsluttede forbund, dl Thune Jaebbsen og nl Stauning, eg

hvori man npiordrede fagbevægclsens lerbnnd til at få evt,

knmmunisriake iillidsrnaend Lil al mede dlbage. Som begrnn.delse ler denne anmodning mløms dels hensvnel lil rillids.

msendenes egen sikkerhed, idet man anså en evt. inLemcringaf dem sen. mulig, dels hensynel dl iagbevegelsens fremtidigesiillingu.

Den 21. september 1941 behandlede Social-Demoknwcn den.

ne hcnvendelin i en leder, hvad man roste 13st lenemings.udvalg ler det initiativ, det havde udvist ved denne oplerdrlng.Samtidig diskureredes endnu en gang kommunistemes splittel-sesiorsng af den danske arbejderbenegelse, og endelig udtrykæman håb om, at cillidsmaendene ville gd al sig selv, idet fageiereningerne ikke havde magt til at tvinge dem ben, hvilket

andre måske havde, Endvidcm håbede man, at hmsdllingenville blive fulgt, ikke alene for de pågældendes egen skyld, men

har den samlede fagbevægelse; rkyld'I.DsF blev stillet. i en saerdeles vanskelig situation ved dcllc

krav. Lanr. Hansen henvendte sig da derlor også omgående til

103

statsministeren, der var i stand til at werbevise ham om det

nødvendige i en sådan henstilling n'l fagforbundene.

Forhandlingerne i DsF om detse problem, og hvilken takt'

man skulle anvende for at undgå at miste kontrollen over arbej.der-ne, blev inrmodentlig vanskeliggjert ai, at man på samme

tidspunkt lodtandlede med regeringen om ,,det skradlede pris«tal", som man fra arbejdcrside ikke ville have. Selvom det ikke

kan have væmt I)sz ledelse ukmrt at slippe af med de kom-

munisu'ske tillidsmsend, måtte man tage hensyn til den srore

skare af organiserede arbejdere, der måtte føle sig stærkt for-

ureliget over, at man ville krseve lovligt valgte tillidsmsends air

gang.

På. trods af henvendelsen tra DsF til faglorhundene og de

gentagne appeller til arbejderne, gik det tilsyneladende ikke

:ai nnk med de kommunistisk: tillidsmand: tilbøjclighod dl

at trække sig tilbage. i midten af november kom der en fore-

spørgsel fra justiminisleriel: lil DsF, (7m henstillinger: vedr.

de kommunistiske tillidnnaeud var blevet efterkommet, og i be.

nægtde fald ønskeder der oplysning om, hvilke lagsereningerder ikke havde iulgt henstillingena_ DsF wr ikke særlig intee

est ret i at afgive disse oplysninger, da man ikke kendse justice.rn isterietr motiver for at indhente dmi Derfur forsøgte man

iristen forlængeltil 1. januar 194294

Den 24. novsmber 1941 udsendte DSF et árkulzm til fag-ierbundene, hvon' man oplyste om juruesminisleriers nye hane

vendelse og ierklarede situationen.

v ,det DsF her opnået, er ikke en ændring i princippet.men en udskydclst, således at der herefter er fumøden tid til

aiholdelse ai generaliorsamlinger, hvor andre tillidsrnaend vil

kunne Vælges.- Man kan også tage justitsministerieu eksivelse

som advarsel nr. 2, der af hensyn til hele fagbevægelsensstillingubetinget må efterleves”. Som der fremgår af justitsministeriets skrivelse, må forbundene inden udgangen ai december ma.

nbd d.å give DSF meddelelxe om, hvilke forbund eller for

bundsafdeljnger der fortsat nægter at ielge den givne henseil-

ling“,hed dem,

104

Laur. Hansen måtte håbe på, at hans autoritet i larbindulm:

med afdelingernes frygt for fagbevægelsens fremtid ville ave

et sådant pres pa de kommunistiske tillidsmand, at disse ville

gi fn'villigt. Man kan blot forestille sig den stilling den danske

fagbevægelse ville komme i, dersom det blev kendt, at 13st

ledelse var skyld i, at anlE af dets medlemmer blev intemerctl

Det ville også vsere saerdeles vanskeligt fnr fagbevægelsenbådeat nægte at opgive hvilke forbund, der evt. ikke rettede sig dter

benstillingen, og at bevare det nogenlunde positive samarbejdemed tyskerne, som iandt sted sideløbende.

DSF undgik imidlenid dette dilemma, idet iagforbundeneendnu en gang rettede sig eiter ledelsen.

5.1. DSFS "INTERNE" FORHOLD

TIL TYSKLAND

Som et led i det almindelige samarbejde mellem Danmark og

Tyskland optog DsF via foxmanden, Laur. Hansen, i efteraret

1940 kontakt med den tyske presseatlaebe', Gustav Meierner.

Denne kontakt resulterede i de såkaldte studierejser til Tysk-land, hvor repmentanlex for fagbevægelse og arbejdsgiveredeltog. Som en konsekvens af disse studierejser dclmg deltagerneefter disses sislutning i nogle sammenkemster, hvor repræsen.tanter for den tyske arbejdsfront ogsa var tilstede.

Ideen til disse rejser og sammenkemsrer, der var ét af de

punkter, der vakte lorbitrelse hos en del af arbejderne under

og efter krigen, opstod hos og blev fremført al Gustav Meissoer

og lremlagt for Laur. Hansen efteråret 19401.

Meissner iorralte, forespurgt af den parlamentariske koma

mission, at Laur. Hansen, forelagt ideen, ikke havde slvist can-

ken om sådanne rejser, der skulle have til formål at vise danske

legioreningslolk, hvorledes sociale og arbejdsmarssige forhold

var i Tyskland Laur. Hansen brevdede ved den parlamentariskekmnmissiens undersøgelser 1947, at han havde forelagt tan-

ken for Stauning, som havde ment, at mm var nødt til at amep-

105

tere rejserne Samtidig foreslag han, at man fik repræsenmnter

for arbejdsgivemc med på rejserne for at fi halanee i tingene?.Hvorvidt Stauning har afgivet et sådant svar, kan ikke af.

sløres, eftcrsom han ikke efterlod sig noget skriftligt om dette

spsrgsmál. Imidlertid passede der ndnraerket med hans indstil.

ling til det dansk-tykke samarbejde at have ateepteret sådanne

rejser. Det narre samarbejde, der fandt og rinder sted mellem

parti ng fagbevægelse, understøtter Laur. Hansens pastand.Det ville have vaeret utaenkeligt, at DsF skulle have foretagetet sådant skridt pa egen hånd

I alt blev der arrangeret tre studierejser, hvoraf den ene kram

i stand :ftcråxct 1940. den anden loråmt 1941 og den tredie

efteråxtl 1941.

Det er for tiden umuligt at konstateret hvorledes represen.

tanterne for dansk arbejder- og srhejdsgivcrside blev udvalgt,idet der intet samtidigt kildematetiale foreligger, og fordi der

ved den parlamentariske demstols undersøgelser fremkom mod-

stridende oplysninger derom tra henholdsvis lederen af damk.

tysk pressesekremrist, Henning Dalsgaard og fra Laur. Hansen,

Dalsgaard lraevdede., at Stauning og Laur, Hansen bestemte,hvem der skulle deltages, mens Laur, Hansen hævdede intet in.

have haft med sammensaemingen af delegationerne at gøre.

Fm tysk side havde man fået enten skriftlig eller mundtliginvitation, og det på en måde, så afslag var umuligt«,

Det kan ikke afgøres, hvem der har ret, men i alle tilfælde

tyder sammensætningen på, at Meissner har haft kontakt med

en pcnion inden for fagbrvægkásenved udsendelsen af invita.

tioncmu, idet alle de inviterede havde en position inden for

lagbevatgelsen.Ved et repræsentantskabsmøde maj 1941 måtte Lant. Han.

sen forsvare sin ng andres deltagelse i disse rejser, således at

man kan forstå, at disse rejser ikke har vaeret udelt populæreinden for iaghevregelsens.

I en tale gjorde Laur. Hansm rede for den tvangssituatitrn,man følte sig i ved indbydelserne til disse rejser, I den første

havde der delmget 5 repræsentanter fra (enemingsudvalget, i

105

den ialgende 4, og ingen al dem havde taget skade deral. ,,Vier heller ikke blevet nazister, men vi har haft lejlighed til at

se forholdene og vilkårene, som de er lor arbejderne i Tysk-land under krigen”, hed delG.

Resultatet ai disse rejser skulle vaere en bog, der viste Tysk.land, liter høj den seeiale og arbejdsretlige standard var blevet

i Danmark under et demokratisk systern7.De første år af besarttelsen aeeepærede parti og fagbevægelse

tilsyneladende den situation, der åbenbart kraevede kontakt og

samarbejde med besaettelaearnagen, men i 1944, da det ler.

laengst var blevet alminddigt med modstand mod denne, rejstekredse inden for DsU kritik mod, at man benyttede Laux. Hal-l-

sen som taler i partitrneningeme, bl. a. på grund al hans dclta›

gelse i tysklandsrejseme.I et forsvarsskriñ udtalte Laur. Hansen bl. a., at han ikke

havde betragtet rejserne sern iernejdsesture, og at han ikke

ene havde ansvaret for disse., idet man flere gange havde dmi«

tet rejserne både på torretningsudvadgsnrader og i partinrader,der havde tilradet aeeent af indbyddrerne Derudover hævdede

han at have talt nred Stauning derom. stauning skulle have

udtalt: ,,1 bliver nødsaget til at tage disse rejser, så vinder vi

da den Lid”. Endvidere havde alle deltagerne taget disse trrre

som en nødvendig, utilmlende pligt,Bortset fra den tvivl man kan narre ever lur en direkte

citeret udtalelse fm Stauning, udtalt 4 år tidligere, har Laux'.

Hansen ret i sine udtalelser, der alle stemmer med sarnt' igcnotaær i l)st arkiver. Re erne blev diskuteret på onrcmings›udvalgrmadenre, og intet tyder på, at Laur. Hansen har fører

taget sig ret meget oilieielt uden først at give Stauning mede

delelse derom.

Inden ler p'dni og iagbeviagelse har man da åbenbart ogsåerkendt, at man ikke kunne drage Laur. Hansen til ansvar ior

noget, som han har haft ledelsens aeeept el, og undlod derior

senere at berøre disse spørgsmål.Ved en sammeniuuring af ovenstående kommer man til der

resultat, at Laur. Hansen _ ifølge egne udtalelser e på staue

107

ll

nings opfoldring optog kontakt med Meinncr elleraret l940

som el'. led i de almindeng bestræbelser på at bedre de dansk-

tysk: relationer. Kontakten resulterede i de omtalte studierej-ser, hvori det både deltog reprerentanter ter arbejderne og

arbejdsgiverne. Disse rejser vaklc, både samtidig, men men. i

slutningen al og efter besættelsen, slot uu'lliedshed inden for

dele al iagbevatgelsen. Det har vaeret umuligt at konstatere,hvem der smd for rleltagerlirternes sammensætning.På grundlag at det foreliggende kildernateriale kan det kan-

kludemx, at Laur, Hansen på de relevante tidspunkter har ltalt

[uld accept tra arbejderbevægelscmledere til at handle, som

han gjorde. Darfur lands panic: heller ikke anledning til at lm'-

tisere harn lur dette, da ,,Æresretten“ lnreteg en undersagelse af

hans Iorhuld i 1945.

5.2. Sammenkamsler mellan; uprælentavller [ar damk Iag-bevægelxøog lyxk arbede/mvlt

Studizmjseme havde haft n'l formål at forbth kontakten nul-

lem den danske fagbevægelseog rlen tyske nrbejdsfmnt (DAFJtTyskland ønskede denne kontakt og kunne naturligvis ikke

tære tilirerls med at ta den afbrudt, efter at de ,,vcllykkede“

studierejser var overstået.

Som følge heraf fulgte du ret hurtigt efter hjemkomsmnfra sådanne rejser tmkeetinvitationer til deltagerne. ved disse

lrnknner delmg den altirl repræsentanter for DAP, ligesomMeisrner naturligvis var til stede.

Som lagbevaegelsens repræsentant blev del naturligt Laur,

Hansen, der modtog DAFr indbydelser. En invitation i begyn-delsen af 1941, alsendt al en tysk ,,gauubennann“, udtrykte i

hjemlige vendinger nnsket om at se delegationens medlemmer

ved et tysk genbesag i Danmarks'.

For at undgå en ubehagdjg lennlrnntntinn med dem af innen

ningsurlvnlgets medlemmer, der ikke selv havde deltaget i stu-

dierejserne, forhandlede Laur. Hansen med Stauning om spørgs-

målet, inden han torelagde brevet tnr fnrmmingsudvalgel. Stauv

108

ning mente, at det var absolut nødvendigt,at de indbudte mod.

tog invildlimlen og tilbød sin assistance ved det kommende

forsendngsudvalgsmøde,"for der er io ingen vej udenom'm',

Naturligvis stød Laur. Hansen steel-kl med en socialdemo-

kratisk statsminister-s absolutte accept af invitationen - på den

anden side var det blot en videreførelse af den linie, men alle-

rede var slået ind på med studierejsense e nien naturligvismåtte torrensingsndvalget protestere mod enhver ny indrøm.

melse til tyskerne.Sammenkomsten fandt sted under private larmer, hvilket

tmrngir af de taler, iagbevsegelsen boldt tor de tyske gsesterfra DAF. Alle talemanuskripteme har været. forelagt forret-

ningsudvalget til godkendelse, hvilket betyder, at dette har

aeeepseret de, måske unødvendigt bjertelige vendinger, man

udtrykte sig i. På den anden side har man vel Im tysk side

forvente'. en hjertelig modtagelse, og det lils man.

Lam. Hansen udtaler bl. a. den danske fagbevægelse: glaedeover, at DAP-folkene kunne afsc tid til at tilbringe nogle timer

sammen med smdierejserepmsenmmemell,Imidlertid stemmer en hjemeljg modtagelse af DAF overem

med den politik, man fra dansk side førte i begyndelsen af 1541.

DAF-gæstemc modtog man på et tidspunkt, hvor ,,Nytarskri.sen" netop va: mnndet ud i tyske krav om, at Hedtoit og H. 0.

Hansen skulle nedlægge deres hverv inden for Socialdemoksa-

tietna, hvilket kan have medført en forsigtig holdning fra ar.

bejderbevægdsens side, således at man med lidt god vilje kan

oplatle Laur. Hansens tale sons et udtryk for kotligbeder, man

telte sig nødt tilat udtrykke.Mere intcmsxam er imidlertid en ml: Laux. Hama: holdt ved

tm dansk-tysk sammenknmst efteråret [9411, hvor dc: hed:

,,. .Jeg takker for Deres (DAFs) venlige indbydelse til sam-

menkemsten her i dag... Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi

er glade lor besættelsen al Danmark, men jeg tror, jeg taler

sandhed, når jeg siger, at lorbeldene mellem den tyske viet-ne.

magt og den danske befolkning er netop så godt, som det kun

vaere mellem to kulturfolk. Tyskland og Danmark har gennem

109

tiderne været knyttet til hinanden gennern andelige eg øko-

nomiske bånd, og det er ruir håb og min tro, at vi kan ion.-

›æl[r dette xamarbrjde under og efter krigen«.Jeg håber at

diere vorc sammcnkomste: og rrudiereiser , na bäkeden vis

kan bidrage henil og være medvirkende årsag el] en udbygningaf samarbejder mellem det tyske ug danske Io]k“12.

ved undersøgelserne1947 udtaltc Laur. Harnen, at man (rn

dansk lide benyttede disse sammenkomstet til at fortælle ty-dreme negle sandheder, hvorimod Mcissncr hævdede, at dem.

ningm aln'd havde været hierleligls.Sammenleuende lrau det nnlr riger, at man på trods af Lauri

Hansens senere udvalch ved disse sammenkornsær har levet

op til snmmenkomstcmcs formål, at underbygge der gode for-

hold mellem dansk og tysk ,Jaghewegeleä for at undgå opl ›

ning af de danske institutioner.

7.1. ,.LÆKKEN“ 1 DSI-'S FDRRETNINGS-

UDVALG OG DENS KONSEKVENSER

Dan 2. juli 1941 henvendte Ranthe-Pink sig til Scavenius :ind

en klage over Hedtoft-Hansm og H. cr Hansen, hilagt lrrnv

um deres hrldseændigefjernelse fra alle politiske hverv. l kla-

gen hed det bl. 3.: ,,Til ruin rmre lnrbavrehe erfarer jeg nu,

at Hcdtoit-Hanseu sammen med Ht G. Hansen i den danske

rigsdag opal-bejder en stemning mod de over [er kommuni.

meme rrulne forholdsregler og gør (omg på ac kompirere med

kommuniscemc ved en iscenesat protest”.

Den 20. august i forbindelse med folketingets 1. behandlingaf ,,Komnnunisrlnven“ hævdede Frits Clausen, at du bestod

organisatorisk forbindelse mellem Socialdemokratiet og kom›

munistcmer Som bevis lor sin viden hcnviste han til SDáxl-

demokratiets promkol al 274 juni 1941, hvor dette lnrheld skulle

have været omtale Dagen efter lalken'ngedebarcen offcndiggjur-de Frits Clausen et åbent brev i ,,Fædreland:t“, hvoraf det

110

fremgik, at han havde hentydet til 13st forretningsudvalgmødepmtehel.

Aldrig Andersen udsendte Omgående et svar i pressen, hvori

dc! hed, at Laur, Hansen havde hemyndiget ham til at crklzrv,at den ai Frits Clausen givnc frcmnilling ,,ikke (var) i over.

cnsslcmmclse med de faktiske fnrh0|d“. ;thing Andersens svar

havde telefonisk vaeret [omlagt Lzur. Hansen, som havde til-

uâdr ordlydenh.Eiier oiientllggnrelsen ai Frits Clausens og Alsng Andemenx

svar 22. august 1941 mlnfonerede Laue. Hansen om morgcncn

til Alsing Andersen og hævdede, at denne havde lavut om påden aftalte ordlyd. Dette henægtecles ai Alsing Andersen, og

Laur. Hansen udtalte, at han matte ,se at klare den".

Alsing Andersen havde formået, at Meissner telefonisk havde

henvendt sig eil Laur. Hansen og spurgt, om han kunne stå ved

Alsing Andersens erklæring,og at denne henvendelse var ånagtil Laur. Hansens epringningz. I ,,Fædrrlandct“ knyttede man

samme dag følgende bemærkninger eil Alaing Andaman! er-

klæring: ,sum man vil se, er det altså nu liernkdmmet en nyfaktor i den sag, som Frits Clausen leenahrngte for lolketingee,nemlig Laur. Hansen. ,,Fædrelzmdet" vil i morgen vende tilv

bage eil denne sag”.anrledes Laue, Hansen ,,klarede“ sagen vides ikke, men

.,Feedrelandet“ vendte ikke tilbage til den, og Alsing Andersen

og Laur, Hansen berørte den heller ikke, iarend ,,Æresreuen“

undersøgte Laur. Hansens inrhnld under besættehen. Da mente

man, at Meissner måtte have haft kendskab til 13st lorret.

ningsudvalgsmød: den 27. juni 1941, hvor spørgsmålet om en

protest mod anestationerne speeielt af de kummunistiske rigsedagsmænd blev rejht.

Hediolt havde erklæret sig enig heri, men lereslog, at man

afvrmede en fælles protest til regeringens. "Æresrettenii kon-

kluderede, at Meissner måtte have troet at have tilstrækkelig

indllvdelse på Laur. Hansen til at få denne til at rette AlsingAndersens erklæringog var inreresseeet i at here Laue. Han,

sens [orldañngt Samtidig ville man genre vide, hvad Laue

III

Hansen egentlig havde ment med, at. han ,.mål(c sc ar klm

dent .,Klare hvad og overlor kværn", spurgte mane.

Grunden til, at man i 1945 beskæftigedesig med dene P,...

hlern, var, at man vidne. at der va: en læk im DsF sil Meissner,og denne laelr satte man nu i Iorbinrldse med Lana Hansen pågrund af oplysninger, man havde Her kendskab til i 1945, som

gik ud på, at Lsur. Human skulle have haft en linger med i

spille vcdr. Hedmlts ijemelse fra der peliu'ske liv.

Man undrede sig over, at Laur. Hansen ikke rilhagevisre disse

åbenlyseinslnuationcr, men hlnr haevdede, at arrilrlen i ”Fædles

landcl" og Hcdlahs ijcmelxe ingen [orbiudelse havde mad

hinanden7.

7.2, Lau'. Hansen ag Hedtaft-Hamen sagen

om eftermiddagen den 22. augusz 1941 gav Lam'. Hansen,

på Meissners opfordring i Alsing Andersens overværelse et til-

bud om, at .såfremt Hcdmlt gennem Ritzau ville meddelt, at

han ville nedlæggn slle sine dllidshvcrv i ubcjdcxbevægelmn .

så ville Lnur. Hansen garanrere, at der ikke skete mese, og se

han ville kunne beva sil rigsdngsmnndnr. Renede Hedwl't sigikke du: opfordringen, havde Meissner truet med su sende

ham til Tyslnnd, hvis han blev for besværligt.Man undrede sig i 1945 særdeles meger over, at Laur,

Hansen på egen hånd havde forhandlet med Meissner din

Hedwlt, når der sasmidig foregik forhandlinger mellem kenshe-

Pink og et nedsat (remandsudvalg, hvor Lana Hansen var med.

lem, saml gennem udenrigsministeriet, hvnr parriledelsen irem.

satte tilbud sil tyskerne. Laur. Hansen hsevdede ganske vist at

have talt med Stauning derom, og at denne skulle have weap-

tmt hans forhandlinger med Mejunnr. Deus ;Lillch Hedtoft

sig i 1945 særdeles tvivlende overfor, idet han selv hævdede at

have været i nær kontakt med Stauningi de relevante dage,uden at denne havde nævnt disse forhandlinger for hamBV

Eftersom Stauning var død, da kpørgxmålet blev rejsr, er

det umuligt 21 (A nogen atgnrelse, men det kan oplyser, at der,

112

på trods al Laur. Hansens udtalelser om at forhandlingerneblev meddelt fomtningsudvalget, intet lindes i pmmknllemederomms

Pi den anden side indrømmede både Alsing Andersen og

Hedtnit, at Laur. Hansen gav dem besked om sine indsend.

linger med Meissner. Han havde dog bedt dem tie, m'u' men

ikke kunne ampmte hans ,,li1bud“. salremt mani 1945 fandt

Laur. Hansens forhandlinger besynderlige, skulle man have

lundet dem endnu mere mistænkelige i 1941.

Men her spiller negle andre mementer ind. 1 1941 mente

man at nå længst ved forhandlinger og samarbejde med ty«skeme. Lam'. Hansen har i det mindste ikke på dette tidspunkttelt, at han gik længem, end denne politik tilbad. At Hedtoh

har iølt sig ilde tilpas er natur]ng eftemm han var centrum i

forhandlingcme, men dog ikke så ilde tilpas, at han henvendte

sig til Stauning demm. Nå: man tog sig at Laur, Hansens ior-

bandlinger med Mrissneri 1545, skyldtes det nogle oplysninger,som Buhl havde fået lm Duekwitz.

I et brev af 23. marts 1945, hvor Duekwitz skrev til Buhl,hed det: ,,Meissner har personligt meddelt mig de nmstmdig-heder, der førte Lil Hedmhs og Hs C. Hansens fjernelse fra

deies embeder. Meismer meddelte, at Laur. Hansen en daglod sig melde hos RendneTink (kunne ikke huske datoen), for

at beklage sig over Hcdtofts og H. O. Hansens virksomheds

Laur. Hansen meddelm, at det var umuligt at føre en tysk-veulig politik igennem har den socialdenokratiske paniiørerpå grund af Hedteie hvem han samtidig rettede stærke pen

senlige angreb imod. Rambo-Pink zeieleredc dette til Meissner,der blev sendt til Stauning, der imeslog Meissnes selv at ior-

handle med l-Ledtolt, Laur. Hansens udsagn om, at han flere

gange skulle have taget Hedtott i innvsr hos Meissner er

usandt, tværtimod . s ."11.

Med kendskab til disse oplysninger var det klart, at man fra

panirâdcts side måtte fan:pr en undersøgelseaf Laur. Han-

sens stilling i de enkelte situationer. Men man fristes til at

spørge, hvor dybtgående undersøgelserne var. Rygterne om

1 13

s Arbeidereevqmrm Hinwül: samme

Laur. Henren havde i elle riliadde vemmt siden 1944. Efter

heirieken lod Buhl da også politichef Eivind Larren foretage en

hmmelig aiharing af Gusiav Meisrnerl-z, der på dette tids-

pnnln ind fængxlnl.Meissner sverede bmæglcndc på et spørgmål om, at der

havde været plant: om at rende Hedmh i kunccntratianslejr,og al kun Laux. Hansens indilydelse skulle have hindrer dene,

,hvilken værdi man iøvrigr vil dlhegge denne benægtclse“,heddet deti ,,Ærcsrcn.en“sredegømlsem.

Mcissner henaegrede ligeledes, at Laute Hanstn nknile have

udtalt sig om Hcdmfi, H. 0. Hansen eller andre inden im det

socialdemokratiske pain', eller vurderet dem. ,Lane Hansen

plejede i der hele taget ikke ar tale om personen: hed det.

Derimod skulle han have giver udtryk for vanskeligheder ved

ar gennemiere en venligere eriernering everinr tyskerne inden

idr socialdemokratiske herbs.

Derimod mane Meissncr nok, at Lenr. Hansen over idr

kenlherink skulle have naevnr navnene på wjaldemokmtiske

modslandere ai en tyskon'emeret polidk, hl. n. Hedwh, H. c.

Hansen og Henvig Friieh.

Denne idrrnddning hyggede Mt-jssncr på en samtale, han

havde hair med Ranthe-Pink, efter al Lnnr. Hansen havde Vac.

ret på priwtbesøg i anledning af et pas ril sverige. Meissner nl.

lejede, all Laux. Hansens nniliv dl at søge en bedre ierrlielre

mellem den danske arbejderbeveegdee, rexpektive det roer-al.

demokratiske parti og tyskerne bundede i et ønske dm nt "tagevinden nd ai scjlcne“på det danrke naziiniarri. Endvidere sva-

rede Meidsnu' på ioreepnrgrel ern, hvnrledee kenlheÆink kunnc

vaere ie naerdeler velundcrmtlct om ,,imerne innmlige Iorhand.

linger” inden inr den danske uhejderhevaegelse, at de: skyldtesMeiennen materiale, som han fik fra Henning Dalsgaard. Hvor

denne havde eine Dplysningcxird, vidne Meismer ikke".

Gennem de undersøgelser,man iorerog af Lanr. Hanszm

iorhold, iik man vel sine rninanker underbygget, omend ikke

liekneicel. Det ses ikke, at man spurgne Ranthe-ka, Om Lanr.

Hansen direkte, uden opiordring, havde udtalt sig om de på-

114

gældenda pers-oner, Det er højst sandsynligt, at den omlalle

samtale mellem Reinharka og Laur. Hansen kan have lure-

gået således, at Renthe-Fink har spurgt, ern det nu kan være

rigtigt, hvad man hører lra Berlin, at nogle socialdemokrater

modarbejdede det dansk-tyske samarbejde. Har Laur. Hansen

svare: bekræftende, har han i høj grad optrådt illcyalt, men

på den anden side behøvede han ikke nr gøre tyskerne op-mærkelme på ,,besvzrljge“ personel inden for arbejder-bevægelsen, isaer ikke på lledtert, H. 0. Hansen eller HartvigFrisch. l-'rircb kendte man udmærket pe g. n. ham nPest over

Europa“ og Hedtort havde mm i kikkerten p. g. er. hans

arbejde for tyske flygtninge i rredivenre.

Sommeren 1940 havde hofjægermcslcr Sehested, Bath (for-mand lor LS) m. il. endvidere udgivet en pjece om pcmncr.

der skulle fjcmcs lra lolketinget, hvor netop Fn'reh, Hedmlt og

H (1 Hansen blev angrebet. Men trods dette er det da tekstile-

ligt, at både Iledtolt og PL C. Hansen er blevet særdeles vrede,når de har han mistanke om, at Laux, Hansen skulle have

vazet illnyal overfor dern. Når dertil kommer, at man i panietmixlænkte Laur. Hansen for at være den kildeJ det via HenningDnbganrd afgav oplysninger til Meissner om interne forhand-

linger, fontâz man måske godt, at man lra partiets side mede

delte Lanr. Hansen er mistillidsvntnnr og fratng ham alle

politiske og faglige hverv efter belrielsen. På den anden side

må det undelsueges; at man aldrig, så vidt kilderne viser, iik

bevist nogle af de pâslande, man mund: mod Laux, Hansen,ligeaørnhan aldrig indrømmede nogle at dem, men tværtimod

lølte sig særdeles dårligt behandlet, fordi han, som den eneste

af de ledende, blev sendt ud i dn politiske mørke,Han ledte, med mm, at den samarbejdspolidk, han havde

ført, var i overensstemmelse med arbejderbevægelsenønsker,

ligesom han lølre, al hans indsats havde vaeret medvirkende

årsag til, at man havde undgået opløsning af parti og fagbevzr

gelse under besættelsenlä.

115

8.1.KONKLU510N

Slumks eller Danmarks besættdse besluttede den danske lag-bevægelse at støtte den samfubejdspoüük, regeringen havde

valgt for at hindre eventuelle katastrofer ved den tyske herm-

telse. Denne bueluming hindrede fagbevægeleen i at føre en

effektiv nverenskomstpolidk, hvilket bevirkede, at arbejderneblev den samfundsklasse, der betalte lor besættelsen med de

største økonomiske ofre. Selv om fagbevægelsens ledere indså

dette, følte de sig tvunget dl at acceptere det, eftersom de

meme, at det ville gå mere ud over arbejderne end over mm

pn'viligerede raniiuudkkluner ved en eventuel opløsning af

mbejdcrhcvægelxcus organisationenDSFS ledelse havde besvær med at få de menige arbejdere til

ar indse dene. Nå: det alligevel lykkedes, skyldxek det formenngden lillid, man fra arbejdenlide nærede fil Stauning, og dels,at man ikke rigtigt kunne forestille rig, at andre sun-.fundrklae

ser clkzr puruer kunne vurulage dcl'cs irucresser,

Ud over problemer i forbindelse med uvennskomstpolitlkkenmåne fagbevægelsen tage sülling u'l rvske krav om dansk ar-

hcjdskrait til Tyskland. Fagbevægelsen fik kravet forelagt af

den dumke regering rurn uundgåcligt, såfremt Tyskland skulle

være i stand til at levere den lavede maengde kul og køb.

Selv om fagbevægelsenikke deling direkte i hvervningen, der

principielt var frivillig for arbejderne, ik iomlidlcde man op-

lysninger deruru. På baggrund af de økonomiske runklioner visse

gnipper af arbejdrlnie kunne udsættes for, lile de nægtede at

søge arbejde i Tyskland, virker den afstand, man fra arbejder-

keveegelrenr ride mg u'l tysklandkal'bejdernc efter befrielsen, ma

ske noget malplacereuForholdet mellem lmmmunikter og socialdemokrater ændrede

sig ikke under besættnlml sammenlignet med furholdet før, men

var fortsat præget af parterne: gensidige angreb. Haier ikke

forbudet mod kommunistpanlet og internuingcn af de førende

kommunister mediørm nogen ændringi socialdemokralius hold-

ning dertil, Tonen var fortsat udpræget fjendtlig, og til lider

116'

kunne man få der indrryk, at man følte at kommunisteme selv

havde gjort sig iorrienr til den dælme, der blev dem lil del

efter Tysklands angreb på Sovjetunionen.Da der i eloeråzel 1941 fra den danske justitsministeni side

blev udtalt krav om, at alle kommunistiske tillidsmand skulle

nedlægge deres hverv, blev dette krav i løber af efteråret efter-

kommet. Dermed undgik formanden for DsF det dilemma,han ville væk: kommer i, såfremt. det som lorlangl var blevet

nødvendigt at indhererre Lil justitsministeder, hvilke fagfor-bund der ikke havde efterkommet kravene.

Ved en vurdering af DsFr xlilljng u'l kommunisteme skal det

bemærkes, at den arbejdervenlige politik, mm kommunisterne

undrede gennemron, formentlig va: urealistisk under besæuele

sen, og at lor-røgpå dem gennemførelse i første omgang ville

have vzm kataslmfal for de samarbejdapollmke målsætninger.Hvordan situationen ville have :at ud for arbejderne ved et

evt. sammenbrud al lorhmdhngrpeliduren, kan man foresu'lle

sig ved at drage paralleller u'i de andre besatte lande. Der er

ingen tvivl om, at arbejderne i et sådant lillzlde ville have fået

endnu værre kår, end dem de faktisk fik.

Sammeniariende kan det konkluderes, at efteisom man op-

nândc, at alle de mcialdmlokraüske organisationer, både inden

for parti og iegbevregelse fungerede, havde DxF held med iin

Iørle paliu'k.At det lykkedes, skyldtes bla. du forhold, at tyskerne selv

så en interesse i al bevare et godt forhold til det besane Dan-

mark, men eftersom man i Danmark ikke kunne vide, hvor

stor denne interesse var, bestrielme man sig på at gøre beva-relsen af regering og erganisarionrr så annhiv som muligt for

tyskerne.Fra fagbevægelsensside mundede disse bestræbelser ud i et

initiativ efteråret 1940 til er optzge forhandlinger med Meisi.

ncr for at forbedre forholdet mellem den danske fagbevægelseog den tyske arbejdsfmm.

Denne komm resulterede i nogle studierejser Lil Tyrldnndsaml nogle "lmkosmammenkomsber", min der var stor utilfreds-

117

hed med under, men isaer efter besættelsen. Da det imidlertid

blev sandsynliggjon, at lagbevaegelsed havde haft Staunings

BCDCPLat det oplagnc samarbejde og dettes konsekvenser, blev

dc! imidlem'd ikke et spørgsmål, der blev epiagel ell videie

debat efter befrielsen.

I slnlningen af besættelsen opstod der inden [01 pani og

fagbevægelse mistanke om, at Lann Hansen smd bag den

,.laek“,man havde konstateret fra Dst forretningsudvalg til

Meissner. Denne misunke opstod i forbindelse med tyske krav

om IIedmfts delinidve fjernelse fra alle politiske lim-v som.

meren 1941 iiorbindelse med ,,kommunistlt7vcn“.Man havde

han rygter fra Melssner om, at Laur. Hansen skulle heve mod-

arbejdet Hedtofi. hus Rentlie-Fink Ryglemc blev aldrig bevist

som værende sande.

Under en uofficiel Ahming af Müssncr ofte: befrielsen ud-

xalte denne, av. Laur. Hansen over [or ham alljd havde været

fomigLigm.h.t. sin omlalc af personel'. Beder kunne man vel

fm ,,Ænesrenen“s side have sni spørgsmålstegnved, om Laur.

Hansen skulle hnve udtalt sig ufouigtigt til Ranthe-Pink.

Alt i nh han del konstateles, at der var sd mange rygter

fremme i forbindelse med Laux. Hansem petmn, at man nok

Linden det rimeligt, at han fik sine forhold undersøgt. e På den

anden side synes dem ikke, at de punkter, der bevirkede, at Laur.

Hansen modmg et middllirlsvumm, var i den grad bevist, at

det skulle være haggnmd for at lade netop ham glide ud i

det politiske mørke, sum den "ledte af de ledende inden for

arbejderbevægelsen.Laux. Hansen optrådm miske lvetydigl ind imellem på

den anden side førte han blot den linie videre, som Arbejder-

bevægelsens ledere havde accepteret som værende nødvendig

for at føre pani og organisationer nskndee igennem besættelsen

Derfor 'kan hans udelukkelse bl. a. ses sum et resultat af den

almindelige dei-lige samvittighed, der opnod efter bein'elsen, og

som bund i stor hamle mod repræsenlnnieme for den samar-

bejdspnlilik, der tmdx alt skånch Danmark for det store :am-

menhmd, som en krigxljgncndc snnsnnn ville have medført.

118

KILDER OG LITTERATUR

I Ukrykrz klhisr

Arbejdexhevægelszm arkiv: H. (1. Hansan ukiv. Hm Hcdtoft-

Hmm.: arkiv. De samvirkende Iaglurbunds arkiv (Dam. 5mm

demokmmk Forbund: akiv (SDC1FMh.)› Slzunings arkiv.

Rigsarkivet: V11h. Rum: ukiv.

II Tvykrø kim"

Eexmnelxextideu: Fakta. Dukumznxaxlsk Håndbog, udg. af Sag-lørenådn, 2 1.11. Kbh. mus. Red. v. Niels Alkiel.

Den pulamrmariske Kommissions belænlminger, va, Kbh.

194mm (mn.m Auirer og www/m

Arhejduen, 1940, 1941, 11142. denlandel, 1941 Social-Damn-

hate" 1940-42.

IV mem,

01111 smuk, Emn Christiansen og Poul Hmm: En bygnüug v1

mjm m, Kbh. 19551

11mm og H. cv Hm

sursministü. Kbh. 1942.

v. 1411111: Danmark under Veldgmkrik 0g Bexzttelse, w. 5. Odense,1545.

Juhl. 1411114111411 og Knud Gedde: De (cm lange år, 194045, hd.

1 s, Kbh. 194547.

Jørgen 5. Dmh- Socinlpnliükkens hiswrie, Århus, 1957.

Hartvig Frixch (red.): Du:ka 13m: og Befrin. bd. 1-3, Kbh.

1945411,

J. stlrup, H. Poulsen 0g H. mmm (1.41): Brsznehms

HvemHvadJ-Ivm K1411 15165.

H Hmmm«, s. . issen og H. Poulsen: Buznzlmmdem 111mm,Kbh. 1954.

Krigsddem Arbeidaforhold 1 Danmark: 1:11 mlxcxialcxamling 111 brugiuplymingsm'bcjdel Kbh. 1941 og 1942.

Youl Milhøj: banndvl ugen i Danmark 1914›5u, Kbh. 1954.11 Munch: Dansk ,10111111under krig og bzr-melse 193945, 1:11. 1,2,

Odcns: 154647,

11; Nørluud: nu knager 1 ;amsundeu fuge! og bånd, Kbh. 1966.

5111111131;Årbog: 1941, 1942,1943,19›14.51111111'st Meddelelser. 4. 41 120, bd. s. 1111 animzlpmduklet og

Nndunalindlmmsmn 1930715.

w. Wzmhnmn: The nmd. under German Omupazion 1940-45.

Udzn ned, 196i

111, c, Wylla': Nyvrdning og moutand, uden md, 1951

Th. szaunm Fokus Søn, Danmark

119

NUYER:

2.1. om nming 111 /nrhumingnpolitikken.

IParl.1V, 12. UdamigsmiuixmP. Munch: none B! 9. april1940 111 det tyske gesandmkab.

Ikg:... det sammzjde, der

fandt md mdlem DEF og So-

cialdtmokratigl (sa) mmmSd; 1111151411; ved en vurderingat 12,17: målsælning. Mâlut-

ningen var nu 10: pani og

fagbevægelse.=

Fagbladet qubejdemn”, 1.1.

41.A scaumngs arkiv, mmm.

xkxipter 29.5.40, 112.417, 194.

41, 1.4.41 samt 3.12.40, 15.12.

40, 1941,41, 25.2.41, 9.5.4! og

24.7.41.5 Stauning: axkiv, tale 24.7.41.6 Wnrmbzunn: .The Duwh un.

der Geman Occupation 1940-

45”. Wylltr: ,Nyoldning og

Modstand, pmim.1 Socinl-Dempknmn,l=d=r=n 17.

juli 1910. 1903 arkiv: 13119.

Jensen, nkmbex 194D, mani.

nuzipLsmunim nm , ale.

manuskripter 19.4.41, 1,1240,24.7,41og1.9.41.LO': arkiv. 13,12, (skakmat.

hingsudvllgsmøde 9.9.40, nyAnmsnnm.

s Bcsztælsem Hvem-Hvud-Hvor

. panim. Brøndned ng Gedde:

1,1): 1m lange w. Daxxim.'3 1.0', arkiv. Formandsmnde 12.

3.41. Blymmefmt .1: mndet.

120

1" Hedmfannsau nnkiv. 14m

[m H. c. Hansen 111 Albm

Olsen, 3.2.1945.

3.1. Ovnmxkomxtpalinkkm.'

Krigsn'dun arbejdslnmnln p.

49, Axbcjdcren, 1.9.40, 1.12.40

01215.141.

Krigsxidens zrbejdxlnrhald er

un materialsnmling 111 hrug 1

oplymingxnrbejdez. Materiale-

samlingen ha: væxdi [or denne

mdegørzhe, fordi dnn giver :1

billede af dm nnmnnue hgbs

vzgelxem 1:11:15: ømth at

give ubejdame :nutidig med

hegivnnhedu'ne.7* Danmark Bem og Behinr II,

12. 20914.i ;141.1A

Krignidem zrhejdxforhold p.

49.

En bygning.. n. 155.

;1.1.1.

Krigsüdem arbejdxforhold p.

9011. Arbcjdaren 15.3.41.3 ibid p, 331.1141 15. 41.1' .121111) 90 11,11 1.941.1° ibid p. aar.Il seau'mk Arbog 1942, D. 117.

.71. Da Ikauvmuka ;man11139-42.

H Ib Nørlund: Det knuger 1 sam-

fundets fuger og bånd.1- Dehn-11mm 11- 12.283.14 Poul 141111.11:Lmudviklingen

1 nannmk 1914-50.

3.3. 0.17. furhaudliugnahik,:Mum ng intern.15 LO'- ukiv. Blyunmom .i

tale .i Liu.. Hmlm 9,9.

41).u ibid, blyantsnotat .i Luux.

Hannen, 28.10.41.1" ibm, Iiyama-out

Llur. Hmm..1*?

11.11.10 51.10.41.

id, do 1111,41.

1 id, do 11.11.41.

ibid, Eu.. Jensen, 131mm..

skript 1911.H

Krigstidam arbejdsforholdp. 95 l.

51.111,41,

3.4. Sammenfatning.H

Stauning! arkiv,:Li-im 1.5.41.

7'ibid, 24.7.41.

damn...

4.1. Tyiklandmrbndemt.1 11.1.... af med: i udemiçmi.

miami-Iel 15.41.40J Parl IV 5

p. 10.I ihid, xm, 792. Telegram i..

Rmtthinlx til Bun...!Mülilterprotokolleme, 21.5.40.

(Wi).4 Parl. rv 14, P, Mund" bem-

nina .1 15.12.45.5

Ministexpmmkollemz 21.140.

mi. 793-795. Brev 1.. 1)...\

mark Lil Berlin ang. hva'vning.1 dunk: amme.: .11 Tytk-llnd i forbindelse med (0!-

handling om levering .i 1.1.1 93

koks.8 1.0'. nu.. cirkulære 25/1940

mi., ...magi-mi. til Tyxk-1md.Citkulzrc .1 19.10.1941.

Pmtokol i.. 1312...... 24.10.

41 og cirkulære 15.12.41.

Blyamsrnicml af møde ho. i..

bejdmünüwren 9.111.411,15.10.

4.1 og 14.11.41.

0... dmi.: arbejdere .ii tyskebrunkuhlejn. Minisnerpmmkol11.10.41, 1.5.1041, 20.10.11,

510.1011, ihid om dansk.: i..

bejdere .ii Naxgu 4.5.41.

Lo'. wii. om dmi.. arbej.dere til Finlmd, Nm: km

1...... Hmm. om hcnvcnddse

fr: kmmzrchel v..u.i.k 113.5.

42.7 cirkulære 25.5.40.v Miniswpmwkol 205.40.

Udenrigsmin. .Hmmm til

ydnligum 5.001) ...mmm 5.11,

40. do. D. 1:... lange a., ...s

Jim. Beszllzhuu Hvem-and.

Hvo., pm...9 1.0'. arkiv 1941. Tyxklmdnz-

bejaewvgmmwmbejdm.

4.2. RadeglrsLm nx m. ...111...nl xplrgxmåløt.1" Danmark Bun og Eafxictl II.

p. 2291 (10.1.. Ixuuhzvelse).'1 Pull. xm, 804) 905, 507,

saa. Indbucminger 1.- Reis:

i 1911. D1... indberetninger er

ret pmitive. De blev :endt til

Aumäxtigel Amt (AA) og lor-

.øgu ...Axim at give et mn:

...adminiik billede .i xituni›

nu ud virkeligheden beretti-

Ride dl.

ihid p. 1:1. Axbx.- og Social-

min.: beretning.19 1.0'. arkiv. Chkulzm :i 16.74

4.0 i... Arbcidxdinkmnvct.1' J. Did'g Iocialpoütikkmu him

ri: 1, 1957 p. 30.H Pad. vm, p. 48. Pul vm

121

p. 45. (21111qu 15.7.10, m1.

xm 815, 1111:; s. mhmink.

111mm samme at 29.11.11.H Besmtelsuddam Fam II 12.

1144. mm vm p. 49 1.0;

arkiv.1« Dich. zucialvalikikkem 111mm,

p. 47.m Se not: 15.11 Minismrpmmknller 1. 11.H Pull. XII] 315J ib, lm Hehe

ang. mmm: kyddandsm-bejdere.

19 1.01 arkiv, 50.7.10. ”Arbejdbralf4 eflerlrct 1940.

4,3. Sammnlutning.W Danmark Bull ag Bekict 11,

p. 15. Paxc'mmmc ex Kuga.5.1. mi 171 kommunimm.

1 nexzmnnuam HvemJ-vad.

Hvux. [965 pwim.'I Ib Nørlund. m1 knager 1 sam.

iundeu (uge: ng hånd. pm.3 De fem lunge 11. pnssim.

5.2. M: “aung 111 kmuu om

kømmuninixkø tillidsmand:

algung.4 LO'J. aiki Folskdügc m'

Haier. Brev fra hur. Hannen

nu Thun; Isenkram.h ibid, bxzv fra Laux. Hznxen 1:1

Stauning.5 ibid. l)sz fra Lam'. Hama; vil

Thunc 1mm., 13.9.11, Cir

kulælr 54I|ML" Sodu-Dunomm 21.9.11,

lederen.,

Sihid, hm 1m jusüuminineriattil DSF 15.11,"

122

v 1b1d,au.1s.11,41.W ibid, cirkulære 1939/41, 24.11.

11.

15.1. pm "111121714" tavhvld m

Tylkland.1 De 1=m1mge AL Danmark 1m

m ng 17111-1". SnnizMemokva-

:11k Fmbunda arkiv, 1945.

m1. vm p. 107, 110, 112.

Artikch 1 Sum Ammidende,17. ms, 2 .45. Laux'. Hansen

111 dm pull. kommission, a. 3:,

p. 51. Afhøring mf Lzur, Han.

:en 1917. a 151, Mehmet;

uppm 25.10.15.* ibid ;1 551.8 ibid n 117, Dllxgmd 113.12.

45.

A ibid 11. 49 1. Lnur. Hansen.

101 nm, miemt nf :api:-

senunukabsmødc 25.5.11.1 ib .

Soc. Folks arkiv. Laux'. Han.

sens ndegnrelxe.8 md.

6.2. Sammenkomrtn "It/.lun m

pmmnmmør /01 dansk fugbur/Æ.

(du og mk www/mm.'1 LOW. arkiv Udrntigmnhtg›

nu 17.1.41.1° ibm. Nou: um lamule md

Slmmmg , LM. Hansen11 ibid. Tue af Lm. Hmm

7.2.41.1.1 De [cm lange år. mmm.

Danmark bem. og befriet, pas›11m.

" (ale af Llur. Hamm 13.10.41.

1* Par! vm n. [3. 71 u.

7.1. »Løkkw i 12sz hmmm.un' .ig og dam kanukvnum

1 Danmxk mm og Belriet 1,

p. 17! H.' Soc. mb; arkiv. Bea. pzlxoner.

Laur, Hmmm :252311thi Nam rm Als, Andenm mg.

tcklonumøle m. Laux. .Han-

im.

'iæzdmimdw 223.414

h 500. Forbs arkiv, 111mm..,

juni 1945 p. 1t.) bilag 1 p.

2*.1

" ibid, p. 2.1 ibid, bilag 3, pp. ii, 12 og is.

72. Law, Hmm og Hm

thtv)k›menn man

5 ibid, bilag 1 ;1.5.' ibid, bilag 5 p. 13.1° ibid, bilag 3 og 13, hvilket ik.

ke behøver at betyde. noget.u min arkiv. nm (u Dudrwiu

til Buhl, 28.3.45.1- six. Foxl; ,,Æxuxemn“, bilag

4, p. 3.13 ibid, p. 3.

Nibid, bing 4.

u ibid, p. 5 og 5. Bilag 5, bilag2 p. 7 r.

123

Socialdemokratiets taktik under

regeringskrisen 1913

Nngle bmw fra n. smiling

VED BENT LJOHANSEN

De nei oümdjggjom dokumemer

er eennnle kilder til belyining di

Socialdemnknnen stilling nl :ene

ringsdannelsnn i 1913 på hagg'rundaf diskussionen om grundlwdor-Ihgn, Skanning! vurdering at den

nkzuelln pnliiinlie iiuminn, dg et

hvorledes denne ville udvikle sig)er al betydelig inlereue (er perio-dem politiske hkmxie. seeinlde.

mnkratiet var ved delle valg ble-

vel pam'el med den "mm v21.

genilslutning (med ca. 30 pol. e:

nemmeme) oge hvnd der Aben.

har: har været al im laklixk her

tydning e med en styrket lnlke.

vingeglupve, den i givet leld kunne

indgå et regelixigssamarbljde med

el ni de andre palmer inn al Kan.

nen-iløre demdknm'sexingen nl

grundloven,Derude er dine dnkumenle;

ni nidnlie endnu ,mee betydningnl balyminx al paruinæme len

hold. 1 1909 Vii: P. gnu-hen, pen

dets lomlningsimnr (formand)

gennem 27 :i: afgået [za pnezen

lur at bliv: minlbnegnneizez i K5-

bmhâvn. Han blev alløsi nl pani-en tidligere hovedlmeenee, Th.

Slallning, der .smi i 1913 invde

124

vævet formand i 3% år. 17. Knud.

:nu betydning for udformningennl nmien mini har værn over.

didenilig une Smulung fortinne

nu" de! I samme spar)m ni spørgsmålene, der hu

han :mm belydning i diskuuic.

nerne i hÅde det danske og inf/:r

nalioxlnlc socialdemokrati lør 1.

verdenskrig, vdi- udrnnnningen af

den politiakl: zluktik; betydnings-[mm i denne immenheng er

spørsxmålcne nm mlgnllinnne og

mgmingsovenagelae hhv. edelu-

nelseDukusiolleme om dine ;ager

optag megen ud en de intzmatib

nul: kongres", eksempelvix m

de: i 19m ni Inumationnle) kon-

gies i Amueedem vedtaget en be

xluming. hmmm meinldnnnkin.

en ikke kunne deltage i .ingen

xegering i det borgcrligv: mn.

lund.z Men også i de: dunke

parti w: dette xpørgsulål blevet

dinkueeree intensivt. 1 1894 vedwg

hovedbestymlsen, :u del mdalde

mohztixle peni. min den pnlin.iie ,immun ikke blev imndm,med ved det laneniende valg til

folk: en ville lei-mene den lak-

tik, du üllod samarbejde med la-

diknidibernie puder. Endvidere

unkünnrmde den, en du' Dpuille-der knudidneer i butcmæ kradse,dog med da, forbehold, n, men

undgik, n kredren ved en rpiinel.de ni oppositionen blzv spillet Høj.rei hendes mlm om ae und-

gå, at Højre skulle vinde nogen

kreds, lordi oppuilionan nød

rplinee, var der marokdnedg ink.

unke bemyn.mer imennkiirer kom brudder

rned Vemrrercfnmpaniel. På

1905.kengren vue der- ue gmpe

peringer i xpmgumllet mn mkük-

km. Pe Knud-zu ønskede nu skur

pez: huldning overfor ngaingen,rednkrnr- Bolghjng og red:.ka

Harald Jamen (Århiu) et md.

nzzndigr brud og vennuenejeneleder Genan Triu- et 012110?ad nl

forbindehe med andre pnnjALnorgthr og Harald Jensens linieIejzzde.

;ud hmedbeuyreirermødek 11

npril 1905 indledre (arrerningrrn.men punktet nm de Imuiznd:

famüngsvalg med at (men, at

nne hem unsktde at apeu'ue kan-

didarer overalt, nien ne valgmul-ningen uden omvnlg gjorde der

vamkaligt m ea dm vej. Deriar

wpxlod spørgsmålut em alliancer

med nudee penier. Dette var ikke

et princip, men et taktisk sum-,ve

mål. NÅ: mn havde en fjende al

udviklingen at bekæmpe, og deri

kunne 15 emne af andre purder,burde mm m5: imod swmn, hvis

den bidrag dl :l :remme egne nu.

mål. Man havde en vensmg>

ling: der var dåxligerz end tid.

ligere højrcxcgcxinger, og et. ra e

kan pant den ville me med til

at bekæmpe denne Mm kunne

antagchgt komme væsentligt frem

ved en vilgulümce med den:

mm og buede eenyne damn-:1.4

inde hovedbestyrelsen og kan.

grerren vedtog alliancm med de

radikale

I 1508 Mtv du' ikke henna.

lomlag om en samlet inndrnuinnee

M kongrerren. ngrerren optoedrede panilæller inuder uver til en

.une Lig både med nenryn Lil un.

ganiutian, indJBmling al veigiundog uddennelre al umeniige lm!!-

oer, så pauielville være i rund :ii

ved næstkommende folketingsvdgat opiullc socialdemokmm i alle

huden valgkredxe. Tilhzngeme e«

allinncem [nyuzllelxe ved det fo-

rerriende valg rejrede så kneben:

mm HIÆLI 145 slemmzr mod 142.5

anen i 1910 vedtog i',

delsmx alliancefonlag) hvorefter

man kun oprduede i 55 hedde

(med 61 i 1906). Stauning marie

verede ledeieene ter-dne med, at

man i bewdrnngmdde eller kunne

samarbejde med de mdñmle, og

med muligheden af et de to pu.

tie: Lilnmmm erobrzdl: nmenee

1 1915 var der inrlatniugxsagui,hvis vigrighed betingede kongres.rme :inadeiee en et nyt men..bund.

Den eennemgiende rendenr i

ipnrgnukiei 17m xegeüngxdeliagelvle knude vzxet ikke at deltag: i en

sådan, som der rer n: dm udgav

lelx. de: vedlngu uutemmigl i

1901; eirer Indslag fra Nizhm.

125

4

r

Hauge) Rønne: ng senrader, Kg.

benhalml

.,l dlslmnlng lil det al lakke-

llngsmand Sigvald Olsen på kon-

gressens klmlngsmdde udzalue en.

gåend: SoLiquJemukradets stillingul dannelim at en paslamensanskregering, udralur kongressen, at

Suuiddemnkrnüet afviser enhvrr

make om, at. det. kan deltage i

dannelsen er et ministerium, lur

panizl har Absolut [html i falke-

.ingew

Samdllig med dene havde per.siledelren og lulkerlngsgrunpendog til en vis grad faktisk fået en

swrre ldvnxndjghgd overlor kan.

greelseslusnlnger. 1 m5 havde

kongressen vedrnges cl losslsg om

valgdlianm mdlcm SociAldmm-

krariel og det Radikale Vensue

med lelgende tilføjelse:

,.l (maling dm, at der ved

Immüdize lelkerlngsvalg ikke

neuer aftaler med auch: nanler,lerlnden kengrenen kar udnels sig,henvises spørgdmkln urn kendider.

opmng i de .sa-;ge kredse, hvor.

;ra der lareligger anmndn' g, nl

hevedkersyrelseus afgnrdm i sam-

råd med de lokale agiutivnsud-

viklngI 1910 derimnd blev kommn

sriuee over for en fzxdiglorhnndletdlimca, der blev vedlageL Den

rnandarrosugelse, partiet regnedemed er epnl i en Illinnce, blev at

kongressen vurderet kajere eud

magtlnnkydningcn fm mzdlzms

pani nl nerlamenugmnne, som

denne vedtagahz var udtryk lor-r

Dck-me tendens foxnsxkeded i de

følgende ds,

126

Kort :mr valget i 1913 (kmv

.,Sl›cinlvDemukmtm“ den 22. maibl a, ar partiet muligvis kunne

mduzde . en regering ler ar

kunne gennemlare grundlovsfmrslegee Made: berandl sig i over.

:niskmumlxe med P. Knudsen,der på. lmee-.aarinuales kengres i

1904 havde giver udtryk lur lnl.

gende uplandu (mm dag unr i

meder med kangresbrelurnlngenfra 1903):

»Man kan min: sig :t mark:

Sociddæmokraü, mm dog endnu

mlndserel, og et radikalt puni, der

nl gennenlme en del nl seelalne.

makmziets fordringer, men kun

kan gere des ved skønt (u sees-sl.

dnmokxalin. Under ddmne Im.

hnlrl kan de: være vigtigt, at en

eller mere mcisldemakrnler lud-

træde: l regeringen, men som pm.

nupnxumantu, med et nerkr,fail urganiseres ng :ammenaxbejvdet arbejderpani bag sig. Ellen

er du. et (allng eksperlrnenc Ogde seesaliruske minlsrre nu ikke

vere grad", mm (jendeu holder

tilbage for at laenkeblnde nameehænder og svække arbejderne i

deres klassekamp. Deltagdu i sigselv giver mgen magt; det er nar

nerr argeniranon og sammenhold,de. skel give eventuelle rens-erne

lama' r regeringen magt, ng de

må være rede til at mede ud, såman regeringen skulle ivigt:.“R

..Suci:.|-D:mokxam|“s am'krl

har åbenbart vakt npmzzkmmhgd

også hos udenlandske Socialdemo«

ksurer. øjenssnllg har Wilhdul

Janne.. e kun breve nl Skam-lingxä. vidt vides ikke er bevarede *

henne-.de ;ig ul Stauning for al

få nærmere (vplysningnm den dan-

ske panis ndldning. Jansson var

på dette tidspunkt ndalnøx [or

det tyske LO's blad ”Conupmhdmzblau der Genemlkummisxion

der Gewerlnelinnen Deuiseh.

landxuv Jmsinn Vu wamldødt,men nnvde nllezdde i mnnge li

nennld. .ig i Tyxklmd og en: vel

dei vigLÅgsh: ieibindeleesled mel

lem den eyeke ng xkandlnnviske

unejdexbevegelie, en rolle, der

men i fømlc vudnnikxig fik en

overordentlig betydningj

nei liemgân ikke af nniklen i

.,V0rw'1ru“ den 30, mnj 1915, M.

Jamsnn er fvdantxeu, I nniklen

gøres der mdc ion stillingen i Dnn.

mm, og det frunhzvex kralu'gl,ae Socialdemuhaügl i maden-

ning dl de nnjielilmnle omkxingJ. c. Chrinmsm, men i lighedmed det Radikan Venstre, skønne:

regeringen Benzinen. Fam ene:

grundlnvnendxlngen er der mulig.ned for et ,,synamskili›e“, og nn.

den nlle mllxrzndighrdu ville det

vzxe for tidligt (Vuhüht) ne tale

om ei nedikeliesneieldeindk.nzisk

ministuium, skrivm' bladet. le

m ineinldenmkeeiink knngxee ville

kunne eigene, din unemdigne,dame var .i den art, at panju.kunne gå ind i en regering. En

:Allan kongres vill: make blive

indknldi, lnvie den Iiddende :exe

ring ekulle gi'. al. Den 12. juniindeholdt. "Vurwius" iguz en ni.

iikel 0m ,,Die Mininieikrieei Det

r: heller ikke her muligt de lige,om det en 130%, der har nknevee

den, men uiikled indennlder dug

;om nnskee al Stauning en fran-

neevelse nl, at Socialdemukmtiel

ifølge de imemaiiennle kongrenenbeslutninger kan deliege i r:g›

dngudannelae til løsning at be.

glemte problwlen

De inlgende :nile i blade:

den 13. 05 18. juni er uden videre

.numse mene en mikel den 214

iuni igen lieniliaevei, ni en de

daldcmokxaüsk regningzdelnagelseVille være i ovaemsxexmnzlxe med

de inlcmnlionalc knxlgrcsbcslnmin-;en Men Socialdemokratiet ville

Røre alt tdi at gennemiøre grundeluverglurmzn, selvvm det vi.: ble-

ve; gjnn. meget vanskeligere ,mendet libuale parvis innedexi" på

grund :I problemerne amin-ing de

knngnvalgte laudsüngsmedlemmer.Den sidste mikel .,Vnrwäm“ om

sagen var en nedegnneke Im smi.

ning den 5. juli 1913 om Kegn-

ringkkriseu ng dene luxniugjo.Brevene lindei i Wilhelm Jam-

mi efterladte papirer iAxhetanñ.

rzlyens arkiv: Stuzkhuhn. D: er

her offendiggjon med moderni-

met afskrivning og ægnsælning.Frcmhm'clxemg u' Stauning: eg-

ne.

Eve!! rm Th. Smunmg nl lehdlm

Iuvuwnv

Kahenkevn 294 MAJ 1919

Kære pmilzlleTak for dit brev og far hilsenen

imieden dag. siinau'dnen er :et

Vnnskglig in. tiden, og ulv :r jagikke helt klar over hvilken vej, VX

lm gå, and "Sociaknemokxnenen« indrhnldt v.: hm'edxngelig

heregnee som skræmmmd: middel

127

til at E Venstre til At [multe

Men mundith kan det innne Kig,så vi lm alvm' må dmfle ugen.

Jeg skal imidlertid hav: fmkd-

lig: knnfcl'cncu' i morgen, og af.

tu disse .skal jag Lkriw en vejled.ning til dig, indtil da bør du søgeat undgA nnennere redegørelie el›

ler antydning nl hvad, du kan

ske.

Med loc. hilsen

Th. Scanning.

Bim lm Th. Stauning til Wilhzlm

hmmm.1. juni 1913.

Keen pnenizelleDu vil nok gennemleeie l-mslaguil grundigt, at du ikke lagt: leil.

Jeg Sluich den på rejse, og den

en dezch ikke nl ininmenluengen-de, ;Om den nidnke burde være.

Og det er selvfølgelig nu at v'

Lighed, at der ikke komm/:x mcl'e

enn andet [run end hvad, der er

god'. for n..

Venligst hilsen

Tli. Sum-ling.

Radegnelxe Im n. Stauning nl

brug for Wilhelm jnnnnn.

pll, Vnide i. juni 1913

Knexe partifælleDu ml have tak for bleve: og

artiklen i woman-u". Din whi-tell: nl siiunianen er rigtig nok,

og du vil vnne heldigt, nm dn

humane: både med det [af nj:M beredt: vejen for det dlfældz,at en aktiv indgriben in; 0. bli-

vel lommen, og med det formål

at oplyie om de uenige forhold,der landingen, ug om den nine.

128

tim-l) der har ;jon du nødvendigt

at beskæftigz sig med lanken nm

regeringxdmndxe.

Her 51' en lille tedegml-Ju:De: iarslag til gmndlmzndringsom iegeiingen innelagde, var en

sk algl'on radikal nelorm af indu.

ningen og at nunnneienen, ne mb

get betydglige nh: um (medlem

kunne brings for al opnå den.

Vzlg-reunldeuns nedlzlnzlsz kvinv

de ca valgmt, ng nlle valgmu-pl' 'egien atikmelie ei då mægv

Lige hemsluidg at alle ink imiå,hvad det vil bmydg nl indflydq-.Lælor ubeldexklmen. Vi in.: derqu

bidraget lil lieninie af sagen og

ha: ikke me: “villige til ugså at

hjælpe rzgeringen imod de kan.

servnkivc, min er nlgjnne mnd.

standzte xl vnlgrenudvidehen ag

navnlig lilhzzlgue nl en ni-ivile-

genel lmlgret nl ovethle (lands.lingctL

Regeringspnmcl havde Im mL

get 56 medlemmer i lolkztingel

(dene: kun 54 'nr gmndlevnnnlegel).

Smiddcmnkmüet havde 24

Radikale Vnnne 20

Knniemu've IS

Udmfor pnmenie l

(madmnder ;I Iorilagec)

Der var :Meda ga eillnengenn al

den almindelige “lem _ 16

mndmndeee.

Ved valget mmch n-i enkelie

nedn, hva! vi intel selv formhde,Icgcringspludcu kandidutu imod

genndlovelnnlngen moduandeu

(vi line min lnekend« almindelig!

nerznlnvnlg uden onnnlg og må

derior xlmkx anlægge vm taktik

:her min ppel: Imellem to under

vælgvs det. mindste onde).

Grundluvsfarslzgcx var havrd-

indmuan ved valgn. Om denne

names der, og nsulmtet var men

mlde upmunuende i demokratiIk

hmmdc. 2754000 sccmlucr på

Smiridemnkrmen radikale ng m-

geringipam (107.000 r 68.000 _

100.000) og 35.000 slemmcr nakonscrvalive og andre, der stillede

lig imod grundiavmndringen. Dn

regeringspulin ved forrige valghavde alliance med lmmuvazive

iik dc [annenlllg 201300 neanmer

derfra. nm nu gik mbage nl de

konserveiive, og du medførte xm-

lurligvis tab af mandater. Pudel

gik ned til ii (Socialdemokratial32 * Radikak Vemue Sl - Højre

7).un du fra :n nei i regering:-

mnien nære; men lyn til en alli-

anne med Højre og dlhnjeiigliedLil uhcrgivculmd overfur de kon-

rervariver foxfamingsmsker og

wnti g personlig uvilje (fra .IC. Chrislemen) imod den [ege-

ring og den reming i pam'eg der

mg grundlvvxiagm op, er det

maks gjon gddende, .e regErÅnVgrus pnlink ng unik cl turleder,og derfra. kommer også iordringenom) at regeringen nknl forlade sd]-

lingen.Vi va! vidende om dine lm'-

skellige strømninger, og derlar gikvor valgtahik nd pk at ikalf:

flertal ni radikale og m'eldemo

kunen, :Ålrdu at :1 ;kl ledig med

Højre kunne Karl-linkes. Den stil.

9 Mllduhuxlrlxnl mininike Slmlund

ling opnåsz vi men dermed er

J. e. skimmel. ønsker og pla:ner krydrede, ng d ønsker han ng

han; sener ind for hele sigm.

Gmndlovxxagm må ikk: brinw

gu til løsning af den regering.der nu riddu og har wungel :in

dannelse igennem lrodl J. e.

cniincnien, viljz. Plsnu-l irn den

side er at winge en radikal r even.

m-n en rndiknl-rucinlimek nege-

ring fram. Dual vane: nederlnglor ingen, sociaüsdoukrzkkalx,

:Maling af kememrive og ven.

nre eg ny regering med Je c.

Clirixlmxm som frelser ng føler7

Forlig Imd Højre og ødeinggeiieal den bezydningxfuld: refmm>min nu var ner gennemlnzellr.

mb« om sagens Standinggrunde: sig pl den nmnzudighed,:4.: du ;kal skiich iieml i land.:-

tinget for forslagex. Der er 34 kan.

wrvalive, i nudsldemakmez, i

Radikale Vensue, 24 regningerpnni, men i denne er nogle mad-

nnndere al' iordagen. En opløsningni landsünget skal aluå iinde ned,hvi; de kamervalive ikke bøjer rig.Men for .at få flertal ved et opløs-

ningmlg, må der være imimt

;udarbejde _ på grund al den

Særlige valgcu'dnmg med højxtbrskinnede og relvrkrevne, privile-gerede vælgere r imellem nlle ul-

hængere at gxundlmxforxlngek. Du

kan imidienid næppe npnir under

en radikal regering, og :mene

ningen 1:! nå at neden-ing [or reg:-

ringen ied opløsninngâlgll, og

denned vil den linie spilhl iauil,hvorefur I. (2. Christensen rnger

(mini

129

under dk diere hensyn er der

nainrligvia vnn ønske at bennlde

den nuværendc regering, dn unv

der denr furerxkzb må regeringxrparriel ved limdsüngsoplmllingul

gd med i rnmnrbeidei mod de

knnrervarive> og så kan de. utvivL

smut akaiiei ilmal ler iarelngeenegeringenr dernirrinn karnrner

imidienid iil at iereiigge, nå: ligs-dagen meder mmm lz inni nl

ekreranrdiner rnmling 0g rage.

ringen vil rinder benvirning ril, ar

Radikale venene ng Suciddemo-

kradei har hair eanaarbeide ved

valger Visse rnedar eg vundet iler.

rnllei libzlmlueu, anbeiale kongenai Ein-:vende rig 61 de rn gnlpper

Man vann :i ((n J. c. Chri-

rienrenr fløj ng ira Højxc), er Se

riaidernnkraiier vil erklare siguvi g dl ar gd i regel-ing, ai

Radikale Veurrre vil gøre der, og

at udviklingen ni bliver sum iaran

amin. Fnrlmlder er min bekendr,ai Radikale Vensue irndr de al

mandater “år svagt, Kun 65,000

;rem-ner, kun 2 500 irl-engang, n-ien

ll mendan iramgnng, medens

vi havde 9.000 riernmerr iremgang

og vnndr l2 mandarer, men iabre

4 ng har lu7.000 srernrner bag 52

mandam.

Overklareepnriierne nnrker ikke

M. ie Sneialdembkrnrieri regering(mobberi og lrygr (nr, ar vi vin

der irenr derved), og derior ring”Social-Demokxaun" uden om nu

i

ikke vil“ ned med bemærk-

n gen nm, at vi under viede inr.

hold, i hmhold dl berlnming ved

Parieknngrereen 1900, kan del.

130

tagc i regering uden er vere i

ilenal. Og den bei-narkning vi..

kede. e Den medium rerakr, at

rignlageu indkaldtei, hvad der ik.

ke oprindelig var eilrigrer. Og jeghar også en levende lnlelre ai, ar

denne trussel i dc: hele virker

som rilrigrerr sunrningen bliver

lydeiig 'manth og mndswnden

imod, 11 den nuværende regeringIonmztwl, bhvlr mindre.

Nannligvis kunne der også 'zu-

ker, at vi mina gnre zllvm' ai

unden inr grundlnvnagene rud-

ning Vi kan udregne betydelig rile

rlnrning i den mg, ng når vi, med

bariierr styrkc bag ne og nmuxljg.vil med .ildurning ira en knngrereller lignende, gik ind i en rager

ring, inn opgav: kun var nr [nu

gmndlaurændringen igdnndm i en

:knxaørdinzx running, ver det ik.

ke udelnkker, at vi ved landreingr,

nplnrning og ved også er oplmcde kmrgevalgie mandmex (12) og

ndnrevne sneialdernnkraier ng ra

dikale kunne skaffe du larnadnc

nerral _ Men nainrligvir blev der

vunekeliglieder, ikke inindei (ra

kongen. men i alle tilfælde kunne

en sådan kamp fm: til er overe

rnide badeer nederlag, hvuxtf-

rer vere inik kunne inrlade eiilline

gen.

Vi har ikke indeninr parüeldmlrer kagen, man har ikke drøfr

re :Arianna ekrrrabrdinaere inrbnld

blot på grundlng ej muligheder,mcn inrulnbige drnnelrer vil nu

iinde ned. Det rikre cr imidlerrid,ar vi eruker, at den nuværende

regering lnmarner, ng der :Aulum

ønsker det ltndilrole Vemtrg Jeglænke) mig, at arlan vil lmlobe

aálcdci:

Det afgående ministcxium anbe-

lnlei- lmngen nt henvende sig til

Socialdzmokmliel og Radikale

Vnmu. Kongen vil tilkald: disse

to gruppers lanniend (Stauningog Zahlr) og bede dem dam-lm

ingeiing. Vi vil nm, at vi men

det [01 hetdign og fm pavlamnltmmk rigtigt, nr den nuvmrnldø rar

giving hmmm, navnlig af ham

ryn nl grundlovm, og al vi (Xu/oranmadnr ham. om nu lade mining.

riet fmbliw med om rum inden

;or me gvøm'tn

ngzn vl] meddele dene til

konscjlspræxldunzcn, og mgclm.

gen vil rage denne nye situation

up, en palm: debat vil ronnie

dendlg linde med i (ulkedngu, og

regeringen vil hl › Ja) dene er

nmurligwi: midiglieder, rum JEg

dog naturligvis mener, der er ior.

nøden: grundlag i (im samtaler

med rene vedkommende). D'ml

ling må ikke nmmlu nnenlliglmen du bu kende dem.

Muligvis der under sLdm-mc nye

fnrhmdlingex npsmd krav om ne-

konsinlklion og om mpriesernnninr

for Soclaldemokl'aliel og Radikale

Venstre i regeringen, og så mener

Jeg, er man om loinødenr mine

gd med denil nnnirligvis kun

under gmnünmituazimzn e men

om denne kumme: til al foreligge,val jeg ikke.

g.

Selvfølgelig kan der væxe (are

lov, nr minlitm'iet med: der fram

nævnte siger nej (tvungen de pdr.

tier). (men så bliver der da en

dags brud i partiet). Jeg nor, der

vil blive winning (nr, Al vi riella.

ger, hvis vi indvarrler en kongrerom sagen, men det kan muligvis

også ende med al radian regering,bunder til en med vine aftal" ng

med var stone under bærerem bo.

iingelser. 0m dine mulighcdnrkan der intet nærmere rige; nu.

Du [nrstår nok, at der gælder om

at redde .len ivnlgienrelnmi, ug

dette bør man fremhæve! i pal'-

det: press: som moment i hele

denne affære. Men foreløbig "Li

du naturligvis vnrre ydnrn Immig-

ng, og der .ud ikke mlglvus, nl

livnd dør lremkommen grundet

ng pa uffiuiel viden eller på kan

reipondnnee fra Danmark.

vil du Amldlelud give en nv

mrtnlgl over ilillingen ng deri

gmonlig fremhæve, lived der knn

lale lor. at Socialdemokratiet

evenruelr deltager i en regeringunder en ai de nævnie sanne..

ville der viâmok være Szrdeles

heldigt (lor lremndenl Lykkesde: os at rlippe ,;5 den måde, som

jeg lowenw, er deL naulrllgvitabwlut del bedsle, men du forstår

nnlr, ;lt de: ikke mn' Skill/cr, hund

m' nem at man, og hvad der kan

puma: nm [ergo dmi.

Tli. SLaumng

131

10.

H.

132

NO'ÅER

nm L. juhmunl, Om oligalkisk: 'gndenscr i Smiddnmnkn.

det maa-lang Ms, København 1972 ((index i ABA).Inxcmnlionilcr Smidistichcr Kongrzss, Amneer 1904, Re-

mlutianrn. llmxnllpl 1904, s. 241 f. Ramlmion 'n Panic Such-

“sig de anncc under ovmknnm- De.. “Munke munk:internationale regler (Lu :egna inæmarmnalex de la mmmmdzlhle).

Farhandünslpmtokol for Sucialdemokratisk Forbund (st)30. sept. 1394.

FSF 1. npril 1906.

mmm for dAn 11 socialdemokratiske pmiknugxu (19021),Købznhavn 19m, 5. 40 i, 72V

nm s. 95.

Prolokol for den 11. socialdemokratisk ”mmmKubenhavn 1906, L 33.

Sudal-Da-nnknwn 20. aug. 1904 her mer Lise Taguby (udg.)›Var du: m mdc? FxcmuL Kubenhwn, 1968, x. 51 L rum

velserne x originakn.

Smlg, r. eks. Winnied BV Szhavlau/Zbynzk AV 2mm, Freibeuur

der Revoluu'tm. Pan'us-Helpland, Köln, 1964, x. 205, ”Jans-m. ›. var helt gsm op i det tyske para' og var Havet m Ion

kæmper for Tyxklands :adaliszhke hegzmnni i Eurapn”.Th. Stauning, DH d'ánischr Snzialdvmnh'adc und din Minute 7

krise. "Vomanr Imi mdugmlsm tor at være vigtig nok :31

at lade den fylde mm halvdelen af faniden pA AmdngxudgavenDu: kan tage: m ægu på, hm mmm ,m Vægt man 1 sin

tid i arbejderbevægelsen lagde på de ammende fmbinddm.at det danske pm; udsendte denne deggulelse :;1 de andre

panic! og deres presse, og at du. ;ma også var trykt.mg: "ønsker" havde Stauning oprindeligt skum "sanselig",men .lem de'. igen

“906%

Anmeldelser

DASF LÆGGER OP

TIL DEBAT 0M

SKOLEBØGEILNES INDHOLD

44 rider, 2 kr.

BASF, Kuhn-mmm 1971.

I mmm 1971 afholdt Dansk

Arbejdsmand; ug Specinlnrbcj.delfin-bund en kmlfemncg hvor

man lod [orange en undguøgzls:al' en xml' dal ai det undervis«

ningmaterialg som anvendes i

folkeskolen i historie, xamluuds.

m-Zemnn'ng og uhvcrvsmienæring.l-'mrnalcr var “at mms: en be-

dømmglm al, hvorledes skolebugs-forfatter: lm mmm en til d:

name kultuiorandxinger i men

neskdxedem historie, induxuixli.

Ierhlgen med den dm: følgendeakahrhe .ll arbejdnrklauen og

den: lurskelligr oxganisatiunex.”(Anker Jølgcnsen i lamme: rr zlUndwgelsens mmm foreliggermm :n midi: timber in .m u...

dersøgte muteriala med mi 1mm.

mentaver ind imcllcm. Kmkluiiu

nen, mm Forfatterne når han til

på grundlag af dum-ne, er [al-

gende: "I de ekxisnemnde lærebø.

g!! er det dmxkg samfund

fremstillet mm er idealmmhmd:

DcmulunllL-r rungmr illch ng

iolkerlnger lur magten fuld! ud.

Nok cl' de økonomixke goder [er

ujmt fordelt; mm alle godehalm .imamer på at hjælpe de

svage. Konflikter og problemerslem og lomindrkrr. Arbejdernebør mn taknemmelige med N-

bejdrgiveme. De: er mm lavdnnb

pmhlm Fattigdom xkyldes dårligbudgedmgning og mngzl på Xpnr.

xommdjghcd. Arbejderbevzgclscnommlzs lnm lidt, ug den har kun

52 ml. at skaffe højen lønninger,

og dun høje arbejdsløn angivessom den anale eller en meget vr

mulig årsag lil inllarion, dårligbelaüngsbnllulcc og økonomure

kriser. Du er intet råddent i Dan-

marks' (r. 5) og 2! ,pen unden

visning, du nml udgmgipunkt i

"Den bli'. Bclmulining“smallormn.

lining) hm (unde: ud i himarie,saulfundjlmn: Dg crhvcwmñcnte.

ring. har være! Drzget al. at al:-

veme:

l) Rhinch u blevet opdraget påer Iinkulmrzlt og naljmull

grundlag ag byggende på en

idealixru hismrieopfamlse,

2) i samfundxlue hm' Hel en

mmm” a! n statisk snrn.

l..an og dcls insliluüonel,

5) i erhvmroriemering lur fâel

et u'uldslzndig: ng ensidig:billede nl arbejderne: Iulhold

og problemen" (r. 55).

133

Underwgemn hal lorelubiemin en livlig dehal og lmr alene

dened hah Elm' betydning. Flere

indlzg i debmen har hævdet, er

pjeeen ;ked langt ved siden ei de

Iñkülk: lmhold i skolen, ng at

løsrevue citath ikke :111de hø«

games egendige indhold. Det er

imidlenid xzxdelu venskeligr er

herrlnrklere at de cirerede udplukin. bøgerne entydigt og uvvrbevi-

remde under-hygger de kanklulia.

ner, pjcctn ...ir frem ril. Dine ringlm. bernene mn mm i bø-

gerne, titan:an er mange, ng der:

ni dem er lange, .så de ml betydeen del for der helhediinduyk, bør.

nene ;dr af de dmmlre lmlrnld

0g induykkne er .ll en sådan en,

at de må bemgnrs som utilfreds.

:Lillde ud fn en faglig synwin-keL

Hvad er der nu nr gøre ved

dine Iorhald? Pjecen anfører mhp

le forslag u] alhjelpning af rumg-

lerne (r. 5740), som det vil line

[ør vidt m gengive her. Inden

man mmm spørgsmålet, mlr

mm imidlcrdd gere sig Han.,hvad årsagerne til mimren er.

Fam. 111 kan man gøre lingeriebadme Jeg mener, der er et (er.

hold, mm er vzsmdigx, og som

ikke har være'. 172mm: i debatten

Når man vil (remxtillc indviklede

134

historiske og samfundsmæsxige (or.

hold og pmhlemsrillinger på nogle.ll xidzr, :om der u' Me mn i de

undenøgt: bøger, kan man ikke

undgå at lmmiæmc gcneralidariuner, som er heli ulmldbam, fordi

de er forenklede Når denil kom-

mer, er som ser alle lzmbugxlme[anerne selv laver i at middelklab

semiljø med middelkleeeenermenVil gexiemlimüunerue også.sendere

nl at blive iordrejede i borgerligretning Forenklede og Inrdrejede

generalixationex er nllop, hvad de

frzmdrag'ne eimer er. Der kan

lkkc ændms ved at lave indholdet

nm i lerehagerne. Generaliralio-

neme vil ternene med er være

larerrlrlede og tor-drejede, nu blot

måske i en anden reuiing. Mireren

kan kun zudllult enijelpee ved al

Msth lzrcbøgeme og emrme

dem med unden-imingemereriale,mm giver eleverne muligheder lm

at arbejde bredt med er enme, så

de ud grundlng et forskellig: [rem›

Millinge: 0g kilder nm amme ein.

ne selv kun dragu dem; slumingevl skada for M. overlagt lzrezuu og

lzrelrugene. Den udvikling er på

vej i fmlkukolcn. Den har man

med udgivclllc af der rigtige mane

r-iele, hl. r. mn arbejderbevægel-(run hiuuria.

Vagn. 0M lemn.

DANMARKS

KOMML'NISTISKE PART]

.50 ÅR 9. NOVEMBER 1959.

ngdi af Alfred ,7211x211ng

P" Kn'rtcmlm

Tiden, København 1959

35 s. 5 In.

Del-me pjer'e ex skmvez l anlzdv

ning ni mm, 5mm jubilmunog illumnm ganske godt pardtuudi/miig Selvnm de :Evolution:-

m hhv. paniun rolle ovtrvurde.

ms adskillige steder, får man dogindtryk u: de kampe og diskus-

iimx, dg; formål: i 1920eme og

lgäñcmc, mms panic! udviklzde

ng fra en næsrtn betydninguløs

SKY-typ: til et purli med agbuln

ning fra væsentlige gruppu ai

arbeiduklnnm

Vendepunkæz i parlizu min.

min udvikling og dm dmi (aL

gende politiske pxaksi: var Anni.

lun landnparükonfemnctn i Oden-

n: 1933- ,Folhfmnupolilikken an-

tog mel: og .nm (om i.: .n nu

donall'mntspuliük“ (s, 15). Dun.

ne pnlin'k har puder lulgi nd”.md min mindre ndwing. Det

[zunhæves adxkillige steder i bm-

chuxen, nl plnålt :mic hznäy'nrltil det »uaüonale tammhcjdl: i

xnodslandskimpen“i tøm: inkku.

Den: skele, uden at panjel for-

bunds dun unuunnlu madsmndn.

kamp med klmuknmnen, den nu

gumematim blev moralsk det

kxacvada ekzmpclvls ,du fornufr

tigt :amarhejdg md de hmm

linier”, ”Ret/ærlig varefmdg.

ling" (nu, mini: fmmhmvclscx,cc). Elmer krigzn vidmlam pap

licz »den nadumzln: politik" (i27). men 16.1ccngru eddmede,ai dm byggtde på ”arbeiderklnnden. pntriulhme. I overamtuu-

melm med traditicmemn fra. RL

laddslmnpun bekmpel det impa-Halixmcm leol'iex om nzümlal selvr

opgivelsz og udslznelse xl damk

kultur” (i. 29)› Pamzu nuværem

dr pnlitik niud E'F følger altså kun

en gammcl uiditic

Nu er dem: arbejde ikke det

ein-m DKF laver, man i beam.ning al den betydning dg! tillæg.

ges i pjzcrlk må de: være rimullgzll antage, .u partiet gerne m ngselv under denne synsvinkbl. Mud

dene udgangspunkt ur det givetvix

kanal«, .n panizt i 1945 ensidig,ulv for "ex produkt nl da:qu

lorliuld" (n lg),

Pjacen indeholder glædeligvis

mange gode illusuaánnar ng rn

del dakumcnm; man kunne. doghave ønske! ng) ai partiets imkul.

lig: pmgnunmer, :winner og llg›nel-ide havd: vaeret mad samt de

fuxskallige :enlralkomimus inn.

mennming, ngidngxmdlummnnnes navne ng dr blade/aviser par-

ligt ha: udgim med udgivelses,«

(idspunkt, iel-Julian"> Wlagssaletc. Ligebsz vich :n medlem-

iminlk have været ønskelig. Må.

ske kunne dige oplysninger, der cl

lign xå vigtige mm svære at Gud:

[mm lil, medtagvi i ni :mere

oplag eller i en usvarrnde hm.

ulinm.

om! annum

135

Vagn Dybdahl

PARTIER OG ERHVERV

Studier i pnrtimganimlion og by-erlnmenei polidake aktiv-het m.

man i ea. 1913.

Udgivet af Erhvervxatkiven

Univcxshctsfcrlagnl i Å'hul 1959

nd. 1-2. 406 og 235 x. i 92 kr.

Vagn Dybdallh disputxu min:

nødvendigvn madlagts med .mere

fnwrntninger. Hann fremragendebind 12 al Politiken: Dani-nærlæse

historie "De nye Illusel“ havde

rlnkmnenuem han; dybe fortrolig.hed med alle sider nl periodens

historie, og selve dispulnvjens em.

ne spår så eennnll, m m hehnnd.

Hug kun kunne hilses særtich

velkommen. Det swrpmll, mm

Dybdahl søger at besvaje, e. i

hvor høj grad ”byerlwervene gjor-de ;ig gældnnde i der poliiinkelaw. Del er måske nnk tvivlsomt,nm dat i fuld udstrækning er lykr

ledes, men bogen rummrr da og-

na alxnit, der hean man Vig.

lige sider :I [urIatningsknmpcn

Bogen lama: i virkeligheden nl

lem lnnkellige nlbandlingex, nem.

lig I) en xedegmtlse for hvhdolkr

ningen: polika uandpunkz, 2)rn nndenøgelse af ngsdagxkandj.dmcmcs tilhørsforhnld, 3) en

leemqiiling nl Hnjm argnnisazianng pmgrnm, 4) en fmmslilling al

socialdemnkrmieu nrganiulirm eg

pmgmm og 5) en undusøgclsc af

kampen nm naeringaloven, henm.

der en (nulstilling nl erkvemne.

136

gmiazlianemes udvikling. Det cr

nok en magnea. at de enkelie :L

mix står :i :karm isoleret og kun[nrbindm i de; ammende ;an

mendngI del lalgencle skal midte

pnnkm og pmblemer trækkes

nem, men du er visum ae kan

have, at den kritik> de, ogSå vil

blive hedech hør uge! med

flere forbehold. For det finns vi|

næsten udelukkende nienil, der

vedmxer weialdemnkmiec, blive

diskutuet _ og de er gamke givetde svageste i

og [ur det andet er

det nok hammel, hvor meget

man kan kritisere, 'at undenagel.xtn line læder er lidet dybtgåendeFor de: er en umerknmmelig op-

gave, Dybdahl ha! påtage: sig.

nee er et vnldmml materiale, han

har samlel sammen, og du hav-

de nikkel-z ikke skadet, om ikke én

mand. men :1 hd: Iarskcrlenm,havde kanel lig om problememe.Men herfur ha: vi den ulykkeligedhpuuutradilion I! mkke. Van-

akelåghedgme bliver ikk: mindre

al. at der ganske mangler luna.

ghndr speeinlundenngelren Det

'kan i den lmbindelse undre, al

lneiken Emil Helun. Die mid-

demakraüsche und merkmlanlnnelle Bcweg'ung in Dänemaxk,

Leipzig 1907, eller de maden-ner

specialer, de. har behandlet pm.

blememe, benyuei.l :fmilær om hybefolkningzns

politiske standpunkt benyer

Dybdahl med megen omhu en

række :hemmelister 1" de buket

lig: valgkmdse. Du' er dESVæKlE

kun imam u eksempkr på den-

ne wglige kkldatyp: og kun for en

enkelt velgkreds' vedkommende

(Arlinl :4qu3 2. kredx) er nemme.

Hun-ne laemel fm' flere velg, ik.

ledes at en sammcnügning kan

loxeuges. Det er kedeligt. at ikke

flere ex bevaret, og det kan da

ogxi miken al. nogle at de alskl'll.

(en som nmieme selv lerelng,endnu kunne »wpm-en El vigtig:spørgsmål er det, i hvilket mnfang:remmrliileme ver udqu lor vel.

gemt: virkdig: xtmdpunkL dm.

nm der udøvedes valgtryk al bb

tydning. Dybdahl opregner en

zekke nkxempler på velgeryk; der

man knrakleiieliske er nok ju-sürsminislzl' Ndlemsnns btcv eil

Len Dinesen, om a: Højxes Ar-

bejdcr- og Vxlgerloruling skulle

undersøge hvilke embede ng lze

xdllingsmznd, der hnvdc llcml pAoppositimlen, 0g nt dine liste! ;å

skulle sendes til de mspchivc ml.

nime. Nellean ankede Egil. e.

det skulle sive ud, al man fmemgdenne regiåmxing. Selv Mn dem

og mikang andre ekæmplex vie

5er at der rent faktisk blev livet

lmlglryk, er det nok rigtigt eam

Dyhdahl ikke en zlllzgge det alger.ende bctydm'ng, xpeciell ikke i

de :ror: københavmke valgkredse;en undtagelse er mM: a, kredx.hvor Hujre ilølge nemmelismne

i 15% semlede 30,6 ch al arbej-dersæmmelnc (xocialdemoknücl

m: 37,5 pen), vel nok men følg:el nt mang: Arbejdede på og var

dæmme al oxlagsværhet.

Arbejdernes valadelugelie var

indul halvlemsemee midte den

mindste› hvexelm den :æg hezy

deligt; Dybdahl går ikke nuch

ind på. dette forhold, En de] af

lmkleringen er vel, at mejdemeendnu ikke, :pedalt i Griemex be'

gyndeke, var pnlilisk nvnkæ", men

ogxl andre forkluinger (langer

sig på. Hvil man Lee« Social-

Demokraizn i :hgul-le efter vzlg,er del ikke ,5 meget valgtka dn

klem om, men om m en del

at arbejderne :øm Hr lei ne nr-

bclde så sent, at de ikke kan nå

hem, føl' valghmdüngen er amin.

m, og ni man hevidn sluucr val-

ga! på. et tidspunkt lim mange

nrbejdue er på vej, Leks. meget

lydzlågt ved landsüxlgsvzlgct i

1882. For at undgå denne aims.

tion proklamamde Gem og flere

hgiomningnr ved d: følgendz valgvalgdagen som ledeg.

Mm; de! ud [m slmeüxume

ladu' sig gøre en (umage en er.

hvervsmæsslg epdelins af Heimvalgere, kan det mene ikke fov

ulige: lor sacialdmokntieu ved.

kommende på grund af uppmitinvnens valgiaxnaxbejde. De stammer,der i København afgive! på 50

cialdemokraær, kom også lie .le

knbenhmnke liberale. Det er i

øvrigt inwrssam at se, at mem

Højre ikke i København (kometfra i 3. kreds) kunne regne med

virkelig tilxlutning bhndl label'-dei-ne, så kunne det I Ann., lor-

veme støtte lie malling en ljeededrl eller mere af arbeidelnl'..

1 afsnittet om rigsdngsknndldu.eeme ses den at de eeeniliee en

bejdere hem mod 1le udgjexdeen stadig mindre del el de opml.lede sminldemekmiske folketings-

137

kandldatu, .lei .nei henledes fra

gruppen "Liberale erhverv". Men

denne gruppe udgjurdes i dei nu

ra og hele nl dm sodaldcmukn.

tiske nmipmses sednkmei, d.v

ubcjdcm :0m Wiinblnd, Maren,Ilnsnld Jensen nul., der mm led

i deses almindelige parliarbeidehavde “et Wrxdragel redaktør-

hvezvee Smdden hm' i hven inld

nsenne kunmt forstå en npdehng.der humane Hardqu til ”andre

og ubesttmæ“, P. Knudsm nl

”arbejder” og Wiinhlad og Harald

Jensen til ,,leerale uhvuv", cc

synspunkl som Dybdahl da også›dv ;anlæggcl under gennemgnn.

:en af hlwcdbeuyl'clscns sammen.

selning. Al det ikke e. kærlig

frugtbart nt hmhr: de wdalde-

mdluadske pxäzmznd ul ,.Lil›e.

inle eshven", nndenueges af en

lille pudsig leil i tabel xvu i, 75,hvor Iire chuc-sngførcre fejleagligt hensegnee dl mcinldemnkl'ae

det, hvorved Wüan inn. un.

der fællesbetegnelsen ”Liberale en

hvezv“ kunne: i sdsknb med

nveneissegimeine Chriuznxen og

Znhle og højeslartmagiøreme P.

A, Alberti og Svend Hegshso.Denne lejl betyder også, at ansnl.

let nt sadlddemokrnüxke fnlkne

nneikandidsner i 1595 skal redu-

seiei in; 25 lil 21 om fn: det

andel valg i 1831 e. [alm for

mn. Dybdahl følger her Notdvm

gaard: Velgene nl Rigsdxgm

gennem 100 Aar, mm dog ikke

alzld er ganske nøjagug. Des kor-

rekte tal er tu ug ikke lem'

Socialdemokratisk Forbund nnvde

kun anerkendt P, Holm og V. T4

138

Hal", hemldimzn Li Andersen har

ikke regne; med og vil skt ikke

fabrikant Bleslsjen; i Lyngby-kmdxm-l eg lajmmt Einerszn i g

kxedi, hvor.« den sidste med :ike

kul-led 1m" karakteriseres som

lmjlemandvDet er desvzne ikke lykkcdns

Dybdahl at [inde materiale, der

nærmere km belyse sammener

ningen af Hajrcs Axbcjdci- og

Vælgcrlorgningl medlemxmude i

dem storhedstid i iinesne, men

det stå! klan, n :meningen i ssi.

Rende grad blev en klub for de

hedzessillede. Pa den nnden side

undumeger de store medlemml

nmkring 1357? al den menigemedlennsksm ngsi, i oveemsnesn,

melse med Rynek idaat, en; have

umlatttl en del smihnigeie og ns.

heidese. Nis Social-Demokratgn i

snndden ikxev mn ,,Hejrex Ashel.der(!). dg vælgezidxening'* eller

"Hyjal Arbeideiæne ng vielser.

mening; var du nok noget at en

nlsnigelseDet vigtigste afsnit, ud fra den

synsvinkel du her er anlngt, er ;[-

snim om socialdcmohzüen inge

nisanon. Det kan i mig! undre,nål hovedsigrei hngrn er en

hvempolidek, i: inglsewegeleendu ingen plads har fåeL

Mens kehnniuingen al Højre i

liiseine er både grundig dg ud-

nnnsnende, vr dene eller; organk

utcrixk set spaendende :Hz ikke

heh si ndsøsnsnende behandlet ins

socialdnmukmu'nd vedkommende.

Som du også fremgår al kilderne

legneken. ei- hovedbestyrelsen

forhandlmawmwkol [øm benmel

fm 12159,ng i der lrele lager er

da lydehgt) n udgangxpunktet lur

en grundigere behandling er kan

grenerne i men og 1890. Som

Iølge hem' 'magnet vælgnrfar.

ningerne: stilling bcrydeligr. Det

var ikke lerlinnder, der mg inin'..

nivel dl oprellelsen nl vxlgcdur-eningern De xml: vælgçrleln

eningel (l 1. og 9. kreds) var end.

og fra :Kanal slet ikke rem :ML

aldemokmüslue, men brede oppo-

rinonelle iereninger. Vælgezfur-ællingerne ;md uden lor dm palletisk: organisan'ml inddl kungrexv:en i 1888 og var i den Iølstc

hnlvdrl af (imam: af ;muh se-

kundmx betydning xunmcnügnclmed hgfnrrningrnlç der nåle.:

ng en væsentlig del af thgexfor-

minggfunktimeme.

Men fr: man og frem bydrx air

mme; på en mdelm grundig u!

inlereunnr prunemgzng nl de er.

ganisatmiske ioxholdv Dybdahl hr.

renee med rette. M relv om med-

lemnnller neg mr gennem hele

perioden, nu det i absolutte nl

Akka nogen overvældende styrke,panic! kunne numsle Der knyr.tns an til den didxuasian om en

sammcnhæng mellem socialhüskc

partiers medlemml og de nkonne

mirke kenjunkmrer mm hl. n

hul/uge: har giver bidng ril, Og

det fremhmvcs, ae mens den nke.

uuuhh lune omkring år 1900 be-

md en vil nllngegug i medlem

ballet, kan en tilsvaxende tendens

ikke findes muh-ing 1909, lim

medlemmllec meg krairlgc (mm

en høj arbejdsløshedspmcmt.

Dybdahl fnmhxver lunken: l

medlemxhvexvnlngens inrmnirer

rem en nlgørende takker, rnen anv

”der umddig rn nok så god ler.

klnring, nemlig er du' ikk: behø-

ver at gælde samme kegler for

mindre parrier uden indnydhkz

ps lmgivninlumagun ng lm vel.

elablcmde parlzer, der er 1 stand

til nr hmlkaldc lovgivningsnktivl.lrter ril bekæmpelm al en krise

Der er også xigügx at nemmere,at flere ejendommelixheder wd

organisminngn. i. ekr. zu havede-

styrelsen valgæs direkre af med

lemmer-ne ng ikke af knugnne'n,

skyldtes forbundau oprindelse som

en københnvnrk Iarrning med nu,

derafdelingcr i provinsen.

Gel-lucmgangen al Socmldano-

kurisk Forbunds forskellige emne

ner er 'nær kaneenuer-er mn delr

den erhvermmnnige sernrnenrer.

ning n: panicls ledende forsalan

ling, hnvedhnclyrrlsen, og dels en

kumpclcnceforholdel mellem de

enkelee nrganrr, lund der lnrer

videre nl en ganske nu lidt for.

siglig dirknninn af Michele anger.ki-lzmi. Ligesern [ur lulketiuge-kandidaten-les vedkommende, var

der prerrelellr ng laglaerle arbejedere, der udgjorde det bærende

leg, m.. må her veg de egcndigcrrliejaere :Rubin-Adan lm preuenr

mand De ul'aglzne va: særdeles

dårligt mpxæxmleret

Man kan måske kritisere, at

skildringm ni du enkelle parlinngule! er lovlig rwirk og ikke (3-

gu hemyn lil den udvikling. der

især gør lig gxldnld: URC: 1900.

Der, der måske i vlrkellghcdm er

galt, er, .ll periadireringen med

139

l

1

l

1

dutgnznmn 1913 nok skygger 6m

unden”, der Vine na noget kh-

me, liva; mn gik helt frem til

1918 ellzr 1920. Det skal ikk: bg›

lamjdm Dybdah| , 1913 er med

dem nye prognms vedlsgelx en

ahulut naturlig afsluLning på en

immlllling. lxnidlemd lymu e|›

nyligt afsluttet spaciale al Bam

Johnnmn: Om aügukixlu [Enden-

sex i Socialdemokratiet 18884918,at vin, at det for hd: pelindznnæppe ex holdbart at hævde, at

ltdelsen ikke dominmde kongreär

mnn. llgemm dal understreges,at kangnswme under påbenåhelseaf havn om enhed i putlel l ni-

gznde omfang kun iik overladt

dan formelle godkexldehe ;i alle-

rede trufne brslutningu. Mzn

kan ogsll pege på) at Dyhdahk

indvending mod anvendelsen af

cligatId-laven pl du danxke Sa

cizldanokrzd, nemlig al den la-

Amd: kinds, i og med ai Genan

Trier val' medluu .i forretnings«

udvalgte, ikke var ideologisk lalhr

manwmm, ikke ;i :10ng overbe-

vixmde argument; du algzlendeei, at der, med nu.: Jnhamens

ord) mndenlol- Iedzlnns kreds m

et permanem ñerul, der kuna

n: samarbejde i :ndrmgiighcd“Drn .in-.na fonkning synes sikring

at fmmhævc, at mm 7 i øvrig!uden 1! acceplzrc Michds h-

iagkluiklamigei , nok må. :nu .n

hexkrivelsg ud lm oligarkiubegle«her for særdelcs Krugman

Med rette lmmhavas de bely-delige økonomiske tilskud na So-

cm-Demohaten til pmkieg du'

var en væsentlig faktor, når en

140

valgkamp eller et pmpagmdn.lremnød LkuLle i'mmslerex.

Man kunna nok have ønsket sig,at Dybdnhl ikk: naun udi-luk-

kende havde givet en :kildzlng u.hvordan mganimzlnnan lakiiik

qugereda, men ugia var gh!nzmue ind på lnagema til, .i

,imam nrgnnixaliun llk den bg.

kunne udformning, og at han li.

galedzs havde givet nu fremstil-

ling ai, hvilkc lmkul' ledzhen

gjorde sig am forbundzu (unktiun

ng mlln

Socialdzmukmzietx erhvervspoli-ikke meunkler gennemgå! ud

lm parüpmgralmnelne. De: peges

nu på de pmhlemer, der cpxmdlex socialdgmnkmkin, da det uægte

ikke nlme a: dllnckke Mbejder-112, men også xmåhorgeme, dm

d: mindre lilndmrkum og lmnd.

lendc, cl dilemma, de: ydexügexeIorstukzdzs med torbxugexkanpc.mimm opkomn.

I sammrndxagnt pulemismr

Dybdahl mnd Duvexgezs opfamlr5:, at dal var vensuepznz'erne,der skakla mmorganisntionen i

det poliu'aka un Alana udviklm.

gm i nge modsiger dene min

punkl, og hellu ikke i Danmark

lynas En sådan iomnkling at finde

slette; nak kknblu Rysseb Haka'lamning i kamp mad de mcialln.

ixke organisationer, men pl. lamix.

plan blev Højre det faste pmi,dn ;kabte rm mhttmdz og bredt

fundezel organixaüon. l Køben-

havn uvexhaled: Højre man op-

pmitinnen i medlemxtal, ng Hajxex

organisnloxiske ,,uil“ kom også til

ai påvirke xocialdamkmu'cz.

Man kan Håndtag: nm punk-nu i denne bog) hvor yderligere,mm; Ma; Imam 0J: mrxe dybt-

gånmde undcrsøgdm kunne vær:

u betydning, Vagn Dybdahl ved

nok min av alle, hm der, .1

henwn nu åt udgivchcn ikk; mn.

le :mm ud i de: uendllige, har

måttet :mmm på videre arhgj.

de Det sidste ord er med" næp-

pe um) mm du er også meget

Vigiiga'e, m Vagn Dybdahl hu

sagt det hints; med sin mhp”.smian har han man da 1mm

veje ;ean g: vildni; og dermed

lagt grunden m viden forskning

mp" Iannbæk.

141

i

l

l'll1V

il

'l›

Rüdign Eâknrt

Du: PoLl'l'lscHE

STRUKTUR DER

DÅNISCHE meRsTANDs

BEWEGUNG [M ZWEITEN

WELTKRIEG

Ein: Untømluhung ibe di, Bar

demng du xllzgaløn Mm uld

eanigu HPTR'JEVIMHIA!! Vemem

du Widenmrldxgmppm. Abhand.

lung m Fvlunglmg der Dahm-

wüvd: du Philomphinhen FakuL

la: I dn Unit/:nitiil Zürizhv

Dissenadamdmck L' Im

Hamburg 1969. 346 s

Lige siden Jørgen Hmtmp ud.

giv iii gmndlieggdude værk Kun.

de med England og HemmeligAllinune Hl, har du dele: mm,:L en undvsøgdle af de pnliciike

mpukter i niuduenndslumpcu m

mlelig, im ikke at lige nødvenr

dig, fordi du bag de konflikm

m Hzxtrup aldælkedu måne lig-ge dybtgående pnlitiake uwrmns-

stemmelsez, lim mag ikke kunne

være [rihadskampen i sig selv. Den

foreliggende afhandling af Rudi.

ger Eckcm du' nu: samlet :i: ind'

iel-løj: under ei xtudimphold i

Danmark 1954-55, han nemp lil

formål ai belyxe dine palitilke

problemstillingur. Ecker har som

genmnd for undermgelxen valgt.le (im modnmdxal'ganisalloner.de. vil' repræsenneret i inhedsrl.

det, nu, Dansk Samling mn.

gen og Fm Dmmmk, saml de 1111:-

gale blade ”Polka/Hjerl”, ”Hjem

142

mefmnlznh, ”Danskr Tidenl-IH' og

,pen dunsxe Paola”. Det lzllei

lrzk ei, al de enten havde en pc-

limk målsztning hinsides eu mkkapikulmkm, eller de bekæmpedeen sådan målsæmirlg, Hovedvzgemen i dm: anmeldelxe vil, mm i

nalen; afhandling) hlivc lagt påD,K.P. og ,,Falkcvlljen“.

Del materiale, der ligger til

grund for Eeleem analyse al'

DK.P.5 politik> består al illegaleknmmunisliskg blade og pjecer,indmmlede beremmgcl' og, meget

vaexeuzllgz, m .mmüng ;meme

D Kyv-meddelclm), cirkulxxex ud,

ændr af ccnzralkamilepn i din i]-

[again peiiode. Heruduvur unk-

ker Eske" i stor udnrslming nåle Grñnbzum; illegale bag fra

1944 ,,Arbcjdul.lmen og Kn.

gem, der el' en studie i enhed,.

og iulkelmnmnuligliedeme,Erkrn (alger D.K›P, fra. de mig.

lykkudt [olkcfmmhestrællelxer i

50'erne gennem de umulige år

193940 og ind i illegaliletcn i

1941. Partiet: målsætning var al

[i sluk'. en national enheddfmm

mle besættelusmagæn og it få

væltet Inrhnndlingspulhlkkcn, Frit

Danmark. da' ;kablet på D4K4P.>

initiativ, blev organisationzn, du'

kunne lonnidle det tværpuliüxk:

mndstandsarbejde, og at dm 29.

august 1913 blev en mærkning,

:kyldtri bl. 1 en langvarig indian

af D.K.P. Enken finder en gen.

“angående målsætning I'm:

mgp.) nemlig at xhbe en enhed

i arbejderbevxgplsm, der ved et

Lysk sammenbrud kunne danne

kzmen i en lolkzlmmsregeringe

De indledende ennedridreøg kan

kariireeeeei ved nylår ind og ved

meddelelsen om Kai-minican opløs-

ning i juni len, hvnr nm).

åbenlyst ioreslcg Socialdemokratiet

samarbejde, uden m del medfør-

i! nogen reekeidn, inedi genierrradig havde akue) i regeringenScavemuse Fra nevembcr 1993

søgte DVKiPV konmln med Suhl.

demokrerier over en bmi from) og

i december hexlvgxldæ ledende

kommunistzr rig duekoe rii Bmg-matcr H. P. Sammen for a.: dmfe

le enheden i mbeiderlievregelren.Snmkidig udmndte D,K4P. xir

gmgrarn ,,Vi kæmper ie. et rendr

dcmokra\i“, men heller ikke dirre

rilnzi-nreld-r gzv noget (armen re.

suilei, EckL-n vil gerne le pro-

grammer udrendr rum en (dige el

den pcnonllgc kdnrukr og sam er

kammunixtkk udspil til egenrlige

idrlrandiinger, msn: han i mindre

grad haeider .Lig ved paniprogrummel som fmvaviskrih mod Iygr

lcmc nm kommuuiniske kuplorheeredelrer. Edit” konstatzrnr sal-I)ilt lLdlrnle xacinldzmukuku kul-

perreeede iådannc rygrer (p 1041),og når han ikke Lægger mere vægt

på dem modv til uma; konrelrr,

(omg ril Socialdzmnkratizt og

udsendelsen a! pmgramiuet i 5%

ccmbcl 1943, kan der skyldes, er

han har manglet mener-idle, men

ogrl, at hm ikke i dlrugkkeligg-rnd har udnyztak det, hm lm

null kendikab Lil.

I januar 1944 udwndte D.K.P.

pjertn ,,Faghtvzge|sens Vej“ med

henblik på. årets ieglige kongrei.rer. Piemn va: er gcnei'ahngxeb

på de socialdemuhuish lagidre.ningsledcre ng havdø m Inn-nål dr

idnile :Arbejderne bug en række

dagrkrev, så lederne men måtte

vige due; pladser eller stille sigi spidsen lor arbejderne Der vin

et [omg på at mobiüxue mai.

serne med deres ledere, dcl m

enhedairom ha neden. Aküonen

blev en sneen, ior si vidt .mm

Hun kunne gulünde de rejstekm i de kongresvesaluziunex, der

blev mulige: i de betydeligstefagforbund Eckens analysn ei

DKK: enhedsuerirrebelser i Iag-bevaegelren er glimrende, ng navnv

lig lykles du. luirn ved liirelp ei

de ineeme parlieirkulzrer at dirre.

kere DKRs taktik ug vha den

plagmdüsk smidige linie, man var

villig rd at ielge bag de lith ind

i de ,,u“icicllc“ illegale pjecer,

pnriierr sueeer i den faglig:akuun og modnmdxbzvmgehemruder i [ai-bindelse med ruejkeni sommeren 1944 er den egenrlrgehuls inr det lmmmunim'ske inn

mg gf. at realisere den idlkeirunu.

model, min Ecknn ellerede har på.v' i nu; prcgmm [m 1945.

Puls: rejrer i :Mikel 19H kravet

om. et der ikke kan danner en

belrielrernger-ing udendrn mod.

mndrbevegeieen. ng kravet riger.

pcs til) at mudrmdrlnwegelrenmå men.- nu menrligr elemenr i

denne regering. Dermed opstillermm. i nm'cmbev 1944 m :herr

krigspmgrum, hvuii bl. d. kneue,

dmnelxm af en iolireregering be-

rusende el modsiandsbeviegelsenug de grupper i samfundet, der

er blevet udhyrrer i lv et de ur

143

ske bajoncnu. Hovedelunemzt i

er. sådan regering må vaere nrbejederklarren, Endelig forsøgermm. i del lidlige lerar 1945

i er samaxhajde med Dansk Sm-

ling ar nere modsmndshevscgahmuvu i ellerkrigruden mm er. po-

lilirk erilied ved at søge Mirai.

radei sandet om en række reeiale

og økunclxlixk: krav til belrielrer.

regeringen.

Arbejderbzvægelsens enhed var

en absolut bedngelie ler en tolke.

lmnr, og DLP. regnede med at

kunne realirere denne enhed node

Im i Sachldemokrmiel, bl. a. ved

hjælp af de mere jvdke ,,Folke.upper, bag hvilke :tud

npposiüondlz seeialdemkrarer,hvix erklærede mdl var rkabeleeri

:J arbejderbevægelsgm pollliike ag

organisatoriske enhed mçv. ad.

varede derlor valdremr mod en

gruypr: udbrydexe fra ,FolkeviLjer, der eirer en ideologisk uover.

znsslemmzlw gik i “marbejde

med grupper i Kubulhnvn utga-nilrxrt under Ringen. Disse var

også npposilionelt indsrillede 50A

eirldemkraner, men de priwiære-de en radikalirering af Social-

demokratiet højere 'end en run.

menslulnlng med mur. Enke!!

uhlune! ;in mlyxe med ud smuk

rlajle, da han linder begrundelxm[ur Frode Jakobsens Vela med er

somali og økanmnikk elrerkrigr.

pmgram lm Frihedlidder i e..

henxynmgvn til diem grupper lln›

der Ringen.Nlr minn rkrl belye folk«

lrenmakrikkerr, ske: det. megerofte ved hjælp at Grünhaums

144

avendevm beg »Arbejderklmnng Krigen'a der er en iremiagendcteoretisk studie i de mulighederfor enhedr. nx lalkeimuuprulik,min krigen og udviklingen havde

givet max. Sct fra et meledirk

ayrirpunkr er det imidlerrid en

pmrlemazirk sag at drivende delle

vaerk dl belylning ri renmlkemi.

teens iulemimier, lerdi Gxüubaum

ikke vre medlem al Cx, fordi bo-

gen blev ekrevel og trykt på ham

Eget iniliau'v og Iunü CK, da bl›

gen blev forelagt til hedammelre,hl-.nrdrede den iilkiegekaldl og de.

xhucml ndren gb! xelv opmaerk.mm på dene lorhcld (p. 2041),og det må dezfcr være en lupsusjnår han anvender hagen, Win han

gør, L'amet hvor lremrageride bo-

gen er, og umsct hvilke motiver.

man regne have luft :il at beordre

den tjlhagdmldt, kan den ikke

bruges som dokumenraiieri ler

cm puliüxk: vurduhger.

m yderir inwessanl ala-mil i

zekeru bog heh dler de overiiar

drev-nm ,malkevi e'ngrupper. der

danneder i Randemi 1943 samtie

dig med lmhsndljngapaüdkkemxammenhrudl liiiriaiivrageme var

organiserede mciuldemnkxnwz, der

opponerede mod partiets polirirke

linie, lmedel rem der. var kummer

Lil ikde i :unuszdspol ikke".

sirene; var ar yde en sonialdemlr

kradsk inden: i modstandsbevæ-

gelsen. gerne eide om side med

kommunüxaner Rerulram at be-

alumingeu am ar tage del i der

illegale axbejde blev hlader ,,Fel.

kevlljgn", der efterhånden skulle

kumme ril al dække Jylland og

Fyn. lielrerr følger den ideologirke

;pænding og udvikling i bladet fra

rnilreeiningen cr neenen renr llav

licnal, til man i 1945 så: deli: -

:iv: ind for der recialniirlre

enhedepeni, altså nrgenirennirkinmmenrlnuung ni Soumldcmukm-

der og man Den idmlogixkerprending kulminerer .ned udipel..ningen af en grupne iru ”lekevlle

jen", der gå: i xammbejde med

reenldernuirueiilre blade og regilmulingskxedse i Kahenhavn mad

der (urmÅl ni virlre som vennre.

cpposiu'an indeninr Socialdemo

hadet, Denne modsrnndeorguniee.rinn i København bliver nl nRinegeni Arbejdergmpper“, der er un.

der nurrig udvikling, dn Impiude.tionen kommer. Eelrerr har rider

ml' :1 glimrende merennle nl bee

lysning u! navnlig den jyrlre ,Fol-

keviljeu-gruppe, mens der ramme

ilrlre helt gzldcx den udrlrilre (mk.

tion i Kabmhavne Det er et helt

originalt og mcgm glimrende bi.

drug, Eeierr lur har yder den

danske berelleleerudrinrelrnrng.

Udover 12.3.17. og "FolkcviL

jan” behandler Elsker: ugii mini

Samling, hvil pulitik han analy-seret hmdrzgeligr ved lejrelp al

perrien illegele udgivelse'. L'den

iuvrigl er kunne bedømm: iren..

rrillingen, mener jeg ikke, er det

er lykkedes Ecken at rrenge ign..nem ril perwnerne i parrieu ledel.

ie, hvir perronlige vulderingar

syne! at have pris” puljen: poli-rilr mere end den noget diiiure

ideologi. ne: er vuukeligt ni giv:genier noget ensred i der guliske systun, og deext må inde iig

in Arbeidereemenru. uinernlrr senlnnd

nøje med er lrnnernlere, at man

opfa lede rig som upnueiuun nl de

ned .melle panier, en slags ån-

delig inurelievrrgelre, genrejeereder håbcdg at kunne bxinge poll-rlrlr iornyelre. Der lerbieriende

remerbeide med mv. i :ordrer

1545 om er økonomisk og min;

enerln-igrgrogreru [m Friliedirådei

kan kun lerlrlerer earn et ionøg påer sikre sig en gud', udgnngignnlrii en kammmde vnlglrrnng

I er rerligr :fmi' nm snegl-dige

medsiendegrupper behandle: de 3

illegale blade irHjemmcfranlen“,

"Dam Tidende" og “Den dan-

elre Pamlë', der ri der som derer

politisk: havednpgiwe at ierrnelde

medmndrbevregeleen pi en ren

national lexamil-ig, der ville vze

re nået, nir ryekerne havde kapi-nuerer, Dine blade fax-læst” pw

litikemex synspunklcr: .Hjemmehuman" er rem kourerveu'v, :nan

såvel ,penne Tidende” Som ,Dendenrlre Pamle" i krigens :låsteår redigeres i er socialdemokratisk.

konizrvmivt samarbejde. Holdnin-

gen ril medirendrbewegeleen er

greger ei dyb mistillid ng en kun

rler xkjull. [ryge for de poliLiskcleenrigrer, som men mener vil blie

ve søgt renliierel :flex en lysk in.

pnulnüm.

Endelig behandler i er pal' aA'-

rnir ai ovzrsigmnæssig kareirer

Ringen og Frit Danmark) hvis

'zllemæ'k er deres tilsyneladendeever. eller upeliiirlre kankmn

Eelrerr lren dng navne) er Ringrn:her krigen ville prøv: nr Virlre

som en slags palidsk prenionregruppe, mene Frie Danmark nien.

145

hade m uædc [mm som m [0110:-

demokratisk bcvægd

nu u lykkedes R diger Ecken

at trænge dybt ud i konlliherne

mellem mudnmdsbevzgclsen og

de traditionelle politiske magtha-vere. D22 m ikk; den vnlLlelige

re'vullc, man frygtzde, mn dm

pohmke, folkefmmen og dens

konsekvens". Bahn: afhandlingspænder vidt, og han [kal ikke

146

bebmides, at der ;mag manglerunderwgchu af vigtige sider af

modmndxkampm pulhiskc mm.m. 1:. du. ville en undenøgelsaaf de ,.gaml=“ poltuke partiersvirksomhed i besxtmLuns sidne år

være meget nmkvzuiig. mms

bog kan kun sümulcrc inleresxen

fm' de poüdske pmhhmu, ng drn

km mbefalzs pa det bedsne.

M0201.: N klan

Jen: Engbzrg

Louis PIO OG SLAGET

PÅ FÆLLEDEN

Acta min!

Munkigaanii Iuldnnnppn 2

30 ,glid/uk, 23 kv.

Kildgsamlingen l-,r hexegnet til lii

umieundervisningm i gymnasiet,HF, xzminzriet ag dlwaxznde un.

dervixningstrin, og det er menin.

gen. :i den bide kan anvende.

Krim supplement lil eksisterenda

lærebog!! og i :lade: fo: dem.

Led du me sagt med det xm-

me: med malerial: ni denne nu

mi undem'minged i hixtarie vir.

kdig kunne lå den (nemme mm

liluanses, og udvikle den indsigtog de [iel-dighedu, :mn den xa'lu

mod. Lnd os id mtgtt mene af den

llngllNår det en Jagt, 51ml du tilløjns,

nu de! alligevel kun rene: m nick.

ke pzdlgngixkn ng inglige indven

dinger mod mappen. i lomedei

er der min de har og bør opstilleten mållæming inn ubejde: med

kilderne. Men måhzmingzn bærer

lydelig vidnesbyrd em forlatterem

didakljske usikkerhed, idet nu:

af punkterne (mkbmmu' inæui.

gende, og idei kategañscringm .ni

målene er uklar. Meningen med

ui milieming i en kildehelts ms

vært, nu den (kal virke :Mand:ioe vnlgek di kilder. Hei mm så

che har man famemmehm ni.

at kilderne (mt zl' udvalg: og

äammmxülleg og at måkzmingen

derefiee er opslülat, vel nok ud im

m-

en zydelig somemmelie al, hver ar-

bejdet med kilderne ville han hen.

Men uymnde for küdtvalget bliver

den ikke keneekvem nok på dm

mådee Alligevel er det indimellem

lykkedes at udu-ykke nogtt eene

trak um målet, sum dg fremmest

om de færdighndcl', mm ønsket

ndel: eDe: gaelder hL :L din at

kunne udlede de dele el en kilde,xum e: relevnm inn din pmblem,eu iinde kan til modsætningcx og

ligheder mellem flere kilder, at

kunne kommen: tendenser og me.

dner ud fra en lelui, at samle de

iemkellige dele nnuunen u'l en hy-potese, sam'. ae kunne udirykkedig om et hinvrisk problcmOg videie under holdninger, skøntder heli klan er tale om kurdighe.den: ,Du må også kunne opndfuukclljgc holdninger over lm' mme

ieiinlei i. eks. selvsinendiglied, mm

til at Minnie problemem ;nu ;de

.lkeliige ridd, til at :keine mmm

;the slutning" og jomodm'wg" › n (nudenuegningen min)Delle c! indigldedimâl, .em påen udmerkee måde kan denne

udgangspunkt lur det., men i dn.

banen nmkn'rlg hilmrie i ielke.

Ekülth kalder den ny hidtoricunr

dervisning. Spørgsmålet cl nu) nm

kildeudvalget kan farmodu n: in

re eleverne nem (il disse inerdiglie.du, nål' de lm gennemubejdgtmxmialet 'individuelt eller i gnup.

par og hold, som forfatterm lm.

slår. Svaret må. vist nu): blive et

helingen je Unikkeeheden nkyldei

del., n: en lådalu :plzer nldd

vil være SVZTI. ei ben/am, før men

hal' pmvel masezinlec er med er

147

hold elever, delr at mappen ...enge

ler ininlng ul Irvxllucling. i\l jimcr beringer, skal jeg dage al. be.

Blunde sanne.

Men lem rlrnl det oplyser, hvor-

leder kildeme er smunmszt. Kil.

derne er nrdnei i 30 erlr, sålcdcsal hver! ark xummnl' en eller ne.

re kilder l dmindelig Lryk øgleLler l lewkdpi al den aprindeügelrilde. Derul lrelnneer pn hvert

nrlr de nødvendige his|orlskc dala

og bnggrundrlnrklnrlnger :amt

xpurgmål, rnrn eleverne rlrel be-

:van: i [orbindebe .ned "bejdetmed kilderne. Det lnrrre .rlr gdrnl lndhnldrlnrlegnelse, fumrd

mJn. og der andet ark til en hi-

narielr indledning. Dercl'zur Iølgcrlem arlr dm roelele ag ukomvmixke

forhold 1 Danmark i tiden laso'er.

ne nl lm, aluâ liden umiddel-

han har og omkring Pias lørrre

udgivelre af Sminlluinlre mede og

Socialisten og rlager på l'aelleden.

Emnerne er: rnlllgdenunen i Kur

bmhnvn, harnedødzhgheden, nr.

hejdemcs kår ng børnene i indu.

anden, Elm dlrre lein nrlr lnleerm zrk. min nlrnl placere I'm ind

i en dansk og en inæmalinnal

sammenhæng: (mt et per uddraglrn Sorlnliedslre Elad: l ml er

dermer er brev rrn Engel. nl pin

i mums 1872. Dcr-næs! følg" d:

kilder, min run være :mllngenshøjdepunkt: one til din xlxgct

na. leladm ha lndlreldelren til

møder med den kumme .nnjkcl'

Mllen er lnldrl nl lnrnkelllge be-

retninger om og vurderinger al

selvs dagen 1 ark lll nl za (dogundtagen TZ mg 23. som llkildzgr

148

rrgzringem og Inlhtingru bescrzl

hclscri 1272 på at inlldnc lniliol.

dene lnr humane l arbejdgt pålnlirilrlrer, nok medulçet ler er

randeynliggnre, at Pim virke bar

Ingen) linger vi Geleff og fem

og læmmesr Pio lra fængsel n'n

lrllned nl Anien'lrn bg (år under.

vejs en rnelrxe lordrellige udslag-nom Pim Mappen ilulkr med et

nrlr, [nur lernlrellige nuinrlkerer

og kulrurperrnnugnedern vurde,

ling nl Pin m'lles en med limen.

den (29) og med uddrag 3! 11166

grundlrnien (50).

Der er ingen mm helsl tvivl

om, :u delle udvalg el' [antagetmed magt eier faglig komperen.De, således er lar'ns, at Jenr Eng«berg kunder nr nel, så nnn kan

(remdrzge lrilder, som er iepre.

:entitlve for der, han vil viee

eleverne. Skulle man indvende

noget ud fra er laenge xynsplmkl,målte der vaere, at klldeme ikke

konsekvent nok er bundet ;nu

men af en eller nogle samlende

og ledende pmblenudlllnger. Der

iamulenb'mdend: Sym: i liueedrn

gen at vaere Pim person og :lagt:på Falledcn. Jeg rrnr, det lmde

Viera: mere [rungmJ hvij sam-

lingen var :vaner med nngln pm-

bleinnilllngen som sl kunne were

ledende lor der faglige valg nl

ki|demee I. eh.: hvid vnr Pia:

pnlniure mll, livlllre midch ville

han bruge og hxugte lun lnr at

nå dine mm, og hvilke ulonnmir

nlrc, sociale og idcologl'lke plvlrlr.ninger formede hans nisl ag mi .

ler. sdu udvalgex her lnreliggnr,forekomme: nere af kilderne mig

er være rer nverllnrlige (ark 9.

22, 23 ng ikke miildgt 24:. Men

der er- narurligvie kun :11 Komunr

melleY du jeg jo ikke klan ved,hvad :emner med dem ere

Men nu lilbagr til spørgxmålet

om, iwnrvidr nrbeider med disse

kilder kan føre glemme lll de op-

rrillede fældighedsmål, altså en

pædagogisk vurdering ni kilder-ne

og deres snmmenrremrng. Mnn

knn inddele principperne [os en

vendrlst af kilder i (le lmved.

gnlppcr: l) kilderne :mindes lL

luálrciende og anrkueliggnrende;derved iornie, at skal, rom allt-xe-

de er gennemgier ved lrererene

lorklar-ing eller ved læsning i lær

rebngen, rilurrrerer dg rnrkuelrg-gøres ved kildeeksempler; 2) Idl-

rierne anvendes intuzmmnd: og

supplerende, dvls nr arbejder med

kilderne lrnr den [unküull er giveeleverne ny viden og indsigr, mm

ikke er npnier på anden måde;

a) kilderne anvendt: konuul›

»ende og 5mmexllignu-ldq dvsi at

to eller flere. kilder med rorrkelligeudsagn om nnjngrig samme hisrb

nske iænomm satin direkte op

med hinanden ier in line elever

ne i den bcdu mulige problemløs-ningsdularlnn. Der cl ingen tvivl

nm, nu skal nrpejder med dine

kilder lure irern lil de operilledemel, må der være der uedj: en.

venddmpxincipj som er lmmhe .

skende, Når mir xva! ps., hvorvidt

kildenre knn lrrre irerrr ril de Ian-

skede mål, er et betingnt ja) rkyl.der der, at der kun mnrnenrvir og

ikke Immekvem og Uvenkualigtnok lykkes Jern Engberg nr kon-

(rulere kilderne. Ganske Vis: Mr

rn mmgc nunneerrdr indtryk ni

permrrerr Pia, men de er ikke rer

uvzmkulsligk up mod lrinnnden.

Kun i der :Isluuende ark Dinu.

deringex af Pia" a' du umiddel-

bnrr mulige nr konkurrere frem.

rrillingeme, lwilker giver rende

muligheder [02 er ni miier . . nr

kunne kunstner: rendenrer ng

madve! ud irn en rekrzmn Mø-

nrenrvis lykkes der dog direkre

er kerrunrrere rnrnridige eg irnpli.eerede kilder; om møde! nirenen

rer ringer på rzlleden (politibersjenr Koms rnppors ark 12 ever ier

Pier erindringer ark 2”, og om

selve slaget (nventkulmlmnderen-de pol rirnrrrds repparr ark 14 og

15 min far gnrdennrnr-regirnenrenmbaljnz ark [6 og en tilxkuu til

dng ni Tzllcdtu ark 17). De

øvrige kilder pm ringer pl Frem.

du :I ikke di kt: konuutu'bm

med de nrevnre, iordi de berører

andre forhold i lor'blndelsg mad

xlnget. Og de inrue kilder angåcn.de de :odnle og økonomilke (or-

lrnld fra lHGO'eme ril 1372 kan

ikke ugentlig konuutuu, inrdi

de ikke kan siges er se imhnldene

I'm [unkellig side, men underbyg.ger hinanden. Der må såleds kune

srererer, .at de rlesre kilder i dem

ne rnrnling er snmmensnr elrer

principper inldrrnerende dg

supplerende, hvilke: lrl en vis

grad beryder. er de apsrillede mkl

naeppe nå: i den udsrrrekning,men lrnr tænkt sig Men kunsrerr

at rrille kilder konlrnsmmllde og

klan op med hinandzn er ven-

rkelig, og en del ni lerklnringen

149

på. at de: i dene mirrlde kun lyk-irer momenrvie, kan nere den

simplv, at det :ksistcxende kilde-

materinl: ikke dllndzr de: bøn.

Det øvrig: pædagogiske udxlyxer glimrende. Spørgimuene lil kllr

derne er rnesnen overall eenirnle

og præcise og leder elever-ne ind

ul de vacmlige problemer. Kun

rd neder- lux jeg indvener ar

gøre: i .ark 25 [ankommer de 20

ridrre spwzgxmålat være heh for

fejlede ud lm de: rynipnnlrr, at

man vzl neppe lm vurdere pier

argumenrer Im' :r lag: til Arn:-

rilm under de nævnte omstændig.heder og hele Flo; optræden ud

Fra pnliriinnreirmr Heni rapport

om slam, Og i forbindelx: med

:rl: 20 og 21 (Pins brev Ira ar.

[nsten til Engels og Find erindrinr

ger: ryner jeg. at Jens Engbergioriønnner en særdeles gunsxigmulighed for gennem rpørgsmile.ne er lede eleverne ril en idrruelre

nl [errlrellen mellem at bruge en

150

kilde til at slune ni nplm ng

brugt: den som beretning. e Kilde.

herrer er iremsziller som :I én-

gnngirnarerieie og mm :110th

systun, hvilket er en xml' min.som gwxmt. iordi eleverne kan

lægge kilderne ved sidm al hin.

nuden ril umiddelbnr kunnasteringog gøre norarer i relve kilderne.

anpcn er ierryner med en Lids.

Lim og en kommer, nien ud.

malket bogliskee Til xlm er de!

forslag nl heldepgnver, mm an.

går irele küdmmllngcnvSammeniauende vil jeg gerne

trods de miste. indvendinger ne.

negne mappen mm er nt de nller.

hedue bidrag u'l en ny historieunv

dervirning: en undervisning, min

lxggcl' vngm pi al. 'lndøve den

hismriske preeer her eleverne p.:eenrrnie preblernrdllinger i ;Lada

(er på at give elevu-ne færdige lu-

slaviske pradnkrer i üngyldigcstdomrlderr

Vagn ald/ Nielren

]. 0. King og K. B. Andmen

KAMP os FORNYELSE

Surialdmukmiezr indmtx i dam-k

politik 1955,71, Fremad,Købmth 1971, 405 r., ;11.,

54,50 kr.

Danske panihismriel rkriver ner.

mnl: mere et parti end legiolk e

også nål' de 1,0 cgcnxkaber forener

hus lurlnrrerne e

og dene gzLder i “dm polen! inn Kemp og

Fornyelse. Biograiien af par-:ieler meger klart en ,dr-biografi.Forlnrrerne hører ril Socialdemn.

kendere nlbrindente kreds, og de

legger ikke skjul på de person.

lige alment" i tnllmingnmn. In.

det ; Iozm ri nottnppamlex) ring...

menter im og tilhagc eller an›

dre er de normale udrryk rnr

hmm-hk nprolegiennlismen Iorlc.

der til al lm) at der xthe vere

(alle om landet end panikullxs nen..

rrming a: poliük i en bestemt pe-

Iioder

Ved relvlziogrniier er det ner.

melr at spørge, om begivenheder.ne belvrer gd en ny måde, om

hakxivelsen er rimelig og, om der

er Lalr om dunatirmaliseringermere end om en gengivelse af ri.

initial-lm, xcm den rl ud nd

handüngxüdspunktcl. Her er der

ikke megen tvivl i det lcreliggendetilfælde. En meger sta: del benli'

i snmmenskrivning af allerede

kendr nal, vnlgrerulwer, larligetc. e

og rimnrianen der ret (yderlig! i lg7l.perrpekriver. Typisker L cks. behandlingen zf Enum.

gaard. Var det ikke iordi, man

Vidxhe hvad der sket: i 1953, ville

der. have været urimeligr ng egriret nmuligr allerede i skil-dringerfra issue-nen begyndelre at lreggeså krntugr vægt pa denne politikerog han: 'borgerlige' tendensen Der

mes: iomuirige cl derler nr lage

bogen sum er udtryk lor Socialdee

mokxzüeti - eller renere de la

lurhtlelzx e ;mumlede oplalrnelse nl det verennlige i perioden.ng ikke lægge sL megen vregr på

bogen min en buelnizig um legevenhcdnm: mm xådanne. Læst påden full-sta måde er 'Kamp ng Fm'.

:ll/clst) i flere nemender sigende.Holder man sig :il de store trak,

er der lerbavrende, hvorledes lan.

cinldrmukmlieu indu" i damk

politik' fortolkes snævert som '50.

culdemokreuerr indenrr i Chn›

Stianshorspclmk. Naturligvis be.

skrives rrreiker, valuupmhlemu,

Arbejdmlaxked eg velgkarnpegnenmen de besknve: mm begivenhe-der er lorheld, der øver indnyrdels: på arbejdrierheldene på

slerrhnlmen, eg relve der palirirkespil har en megen iremrredende

pind: l kemxullingux. I Iesluler

og x lederaniklel' Laks der stadigtum den trutreyngzdu arbejderbuvegelre. Her er lremrrillrngen -

i nogen modregning til ridligereparühlsml'ier e rraerkr koneernrerer

til den ene srreng 'Socialdemokrav

Kiel' på bekerrning zl' legeme.

gale: ug kuupcxdtiun, og vægten

er lagt på den nllereveme del nl

LLjergee,

Socialdemukrmiei fremrræder

ikke blol rom er pulmenm-mr

151

parti, men area meger kralrigrsum et parlamenrapem'. Nang

rraek ligger i namrlig mnend ikke

logiek, lbrlengelie: rariier rer min

et parti, der kæmper bg remarbei.der lra dag nl dag. Fremlillingcner strengt kronulngiskj og var det

ikke im den pencnligl krydxederkrwesril, der engang imellem

kommer irern, ville den mermene

parallel vere skmkulmrlngvn i

Avisål'bcglxlxngim'ering al begi.venhederne den 24, den 25 ele.,

uden ,rindende uvenigler eller be

rydningrlnlde irlaer al langrigredewenejelaer, Hovedvægten liggerpå iaklikken og ikke pl nraiegier.,bg de analegkke eynrgunkier, der

uedr rlr kommer lrein e f. eks.

vrdmrgndr mndxunderen Baum.

gaard e ma lmeei ud al buklivclv

een af alle de knnkrebe træk. Se

eialdemakmielr indast [retail-æ.

der ikke min en rynemalirk be›

skæfdgalse .ned langsiglede pm.

blemer, men mm bulncbelxer pa

ar klare de rprrgmnil, der melder

sig hen ad veien a og ilaer er

klnre de problemer, derre gner i

de: pollilrke Spill Merkanle nd.

tryk lor, at man i lilleg ril az

reagere på. begivenhederne prøver

m udnytte disc ril al give samr

fundet lit eger, nye rmrnpel glim.rer red deree (raven

Deere medlarer, ar bogen ikke

ligelrem er sindmprlvendr reel..

dende lneming eller iniellekmell

inspiremnde; men nd ire de lle.

na ki-llerier ganske rn'viel. nar

ligere er dog, er den synla er nr.

re er ibriceklnnee beleg im en

at de dominerende rerer i maven;

15?

11:! Og v=l ogxå ls7o›einer mere

læren'skz chan Hvad enten man

rager den politisk :el liberale I-ler.

berr 'ringnen eller den polil'uk eer

mere radikale Relpli Milliband

som iøjnelaldende eksempler, sy.

ner polimlbger at vere enige mn,

al dm paüxixke aktivitet fn km\-

"Native ril arbejderpareier ler.

rner rig inm en adminirrrarian nl

løbende problemcz, uden er mm

gå! ud mrer rammen-le ldr de.

emblererle ennrundeeynem. 'Kampog anyelsc) km ikke tage: ril

indraegr ler en radikal synávinktl.

og heller ikke lor en mere mine.

hulden ,,Pa.lmi1lisk“reimmbenm.

belre. stlen ligger på dezaljenog finpudsnlngcn.

Delle bygger gi en vurder-ingel bagen« bovedrriek. og det er

muligl, :i en indvie al gema-

gelremromenier i de konkrele begi.venhcdng kun få andre, bra-mme.rede lorbnld irem. ud lra en lore.

labig wlezming er der lenid

ikke mager, der rpringer i øjnene.

Sålcdex er der ikke videre uvel-

rmkende, ar lnwedmegmn - ude

over :pillet v ligger på det aka.

nnmirke og rociale og ikke pi l.

du. mmm., knlrm. eller rrallke

poliLik, ag naeppe heller, a: pm-

Nemme akz delineres i gulerellenaüonaløkonomisk: :ennen Man

rer på ”produkuanen”mere end på

'pmduktinnem kvalitative sam.

menumlng), på 'den inlde be-

sszügclxg' mere end pa beekzle

rigeleens arr em, Dana ligger nav

curligl i furlzngelse ai, ar en del

kvalrrarira indgreb blev nemlig.gjnrr vin eererkrigrlidens liberall.

sering a! verdenshandelen, men vil

formodzmlig nrbhlle dznne pani-historie m kommande: Der er

tegn på, at mm i 1970'erne vil

;meme lig m melle mere 10!

g. eks. invesærmkcmes remix-1g el.

let for produktionen: ikk-økono-miske kvaliteter, I. Eks. forurenim

5m. Denne karakterislik Imam.

:er dag ;2 vist le af profemring

og e. :et usikken

Mom bemzrhlæsvzrdigl ex

det, at en da af de gemmllemm - også tilbagexkuende - de

kan fortolke; relativt mn.

'Fuld besszügelxt' ;Mju med

'valutabalmce', i under (01' M .5.

gulere valuubnlancm ad andre

veje, ;ålcdcs at der bliver ule

om 'fuld bexkxhigzlse undzr han.

syntngm m vatuuhalamnt '50.

cial balance' bcryder ikke en ny

'balance', man madsmnd mod ;en

ru.ch mf dm eksizlelendg 'Lign-vagt'.

Denne Lvælbxsmng er højst

"nu", mm du. nam ikke hal-

hmdmwykm. Amforklalm.gun! kan væxe mange: At (011m.

mme l=vcr .i det politiske spil,at partiet - mmm ellcr negativtvulduzt * er smukt imrgxeret i

mmm, eller hcgivcnhcdcmesreelle nyngdepunxz a perioden.Hver ;;1 disse kan mis; andre

xpøxgsmü, men algørendc er, at

'Kmp ng fomyrke' nætter 50-

cialdemukntktx mm; 1 dansk

politik 1955i" ind i en ;mer

Chrhtmmbnrg-politisk,dig .dagolienmxcc mme uden dyberemm; ellar iøjnefaldende målr

:æuungel

H. [ugen Niels”.

153

Kaxzyk, Kim

DIE PRESSE

DER DEUTSCHEN

SOZIALDEMOKKATIE

Eine Bibliugmphie

anag jüv Liumnu und Zuth-:Uldum Hmmm/H 1955, 404 d

du, DM 54,-

xnvl Minh ;middgmokmtieka

avis e Neue klieinnclie Zeitung e

der udkum i lam/49 er ikke ble.

vel regnet med i nakan af miele

dcmakxauskc hlnde i Tyskland.Furs: med Fadinmd Lmzllex

”Allgcmtincr Dcumcher Anieuei.

V:rein“, de! blev mile: i 1855,var de. skab: gmndleg for en

egentlig :aciddrmokxmixk pine.

De først: kammunikadlmskanaler,den :I taget med i oversigten, var

endog ikke zl socialdemnkrzrixk

obeeevnni, men vni burgexügl libe-

enle Mulle. ,,Der Gudhm”, grund.ing. i Esslingcn 1552, "Du Zeit-

gnist" i Leipzig 1863, ,Schw' i'

;sine Volkm-jtunf* l Smagen.

,JHnmhurgu Zeining", mi men

og ,Fränkisdse anhuizung“ i

Nurnberg 1863 regnes :de de

rgemlige fadøch for :n tysk m-

cialdemukradsk pmsxe.

I det første ei bogens ue men

gennemgå! megee kortfattet -

preuum llijlmie. Når man eegee

i betragtning, nt hagen: me halv.

del nmfmter en biblingrali over

:en-dkk: (kravet om den socialde-

makmieke presve virker den lii-

storisk: gennemgang mega kom

ieliel og ovufladhk.

154

Andst men, de: rummer de

egcmlige oplynningen mn pressen,

savner en dække przáæ engivelnexal deluee fu: Mariane; sun og

5001). De. er hgllgx ikke mgiveznavne udover den ansvarshavenr

de redaktør, hvor dei i høj gladnevde vxxel ønskeligi med en

grundigere gennemgang ar det en.

kelte blad: øvrige Insatle, spacizlthvis man vil studere den sudal.

demokminke pusle: holdning i

periadzu frem I. “153, hvnr gen.

nungnngen prÅnClpidl slutter

Det indie afxn'xl rummer en

oversigt øver udklee skrevet dm

.len .middemukmiske pæne.

Selvom det pladsmneuign ex det

mest nmfanguige afsnit, er du

i pressehistmisk henseende dei

men betydningshxe og burde li..

ve være! ndeledl lil fordel fot

lleee oplyeningee om xelve den

socialdgmakxaüske peenes forhold.

1 lnnndnediiel im den danske

iocinldemokmiske 172M må man

imidlenid konsulat, at begyndnL:en er gjm i modgæming til hcr-

iijemme hva! du menu. ikke

finde! vplymingu dm de mnge

loknludg-ivekex, man har haft i

de loo zu.

Bogens (orlnuer hnnvixer til at

evt. mnnglee vil blive renei i en

ñznzre udgive. Mm ind sk håbe,nt du! Vad denne lejlighed n'l

bliv: pirat Lid pl en grundinggumen'qang af de enkelte blade.

sidan ei prumforskcrtn i den

nye udgzvc kan kende alle :der

vanle oplysningu om den lvskexucialdemokradxke presse.

Det im i denne ummenheng

mm at du (indu ct gllmxend:supplzmm'n i:

nu hvem du Arbciærklan:

und de: smich newegungm, hd.

TIDSSKRIFTOVERJIGT

19634971

'Vzd Gmi Cauemx

Aya 315mm; lm under titlen

,,l-'nedrld= Eben. und di: Inter-

nationnlz" offentliggij 47 brave

og andr: dokumemex vedmreude

SPD-fnrmmdml aktivitet” un.

der name verdenskrig. Biandt db.

se er 15 nkuryldær rn. Socinlde.

mdknu'eu zrkiv, im Imi-rexmedem-e mellem Eben og Suuming

og en pmmkbl m et møde mel-

lem Suuning og 5mm hevedbe

:rynke i 1915 iBu-lim Man [år

31 disse er god! indtryk ;i de:

særdelex fortrolige [nrbuld meHgm

du dnmke og lyxke mchldemo.

kml l l. verdenskrig “min [är

I*, rcdigeral af Allmd Eber-

leln. Akademig-Vcrlng, Berlin

1968⁄197Q

lely Marin/ad

Saxialgnchichn hd 1x, 1969, 5.

32142” 1 :mn: bind et än

hagen har Gerd annum (x. 'IGF

320) offcndiggjon en kmmpd...dsnce behandlende onberedelsen

af en aktion i den “alle rigsdagmod nKnllupoütikkm”. De ialt

45 breve m mumler er ogsåat hmmm udøve! det i lille..

aniøne ,,Son'a.|dcmokraüeund m,

tionale Feege in Nutdschlswigum die Jnhrhundcnvmndc”.

Hismrisk Smfund fm Als ng

Sundeved har i sin Meg Fm Al;

og Sundwcd ham AE en ganskeinmregzm anikel :I 1. .Hmm

(e 73418) ”Strejkcri Sønderborg1920", der viser de den nationale

problematik selv 1 året |920 ikkr

fuxmåede at skjul: ldnuzmcduez.

ningen-le. Inge Adriamm gennem.

155

V

gi. (n 34-45 ismmn hhag) de

lokale dagblade: “Byddxzfemm[ur Søndexboxg 1919"; det bliver

hmi kim, nt Socialdemokrathi Skanderborg ikke han rubxicucs

som et tysk him dansk pmi Din

RC w lokalhistoriske annan. gm

på udmærke! midn ved: for fm-

hold, der 1m immun fax 50.

dalhüturim om udwpr Sande'.

borg. Man kan kun ønskz lig ni-

svarende ni'hmdlingex fra andre

omrâdnn

Ham-Ludwig vamamu afhandr

lim: om ,min Luxemhurgs kritik

31' den russixke revolution" i

Dmk Udryrl nr 2 _ 1911 (;103,114) er en grundig gmnnin.

gang :i Imskclhge politik-vidixkabçlige mningus "brug" nx nu

sa Luxuuburg. Den gør samtidigrede for GH'ng Lukami' 10in af

Luxembuxg og for hende: ”Apoll-

innciimkn" opl'auzlse ni uhejdzr,mmm, :alle i historisz Derimod

el Gun Summa iinmniuing af

"RDÅa mehnrg: En antiautnrir

un' kommunist* (Vindnnm , 2

1955 -. 75-53] problematixk i pårstanden om at ,Juun annuum.«en Marmaris): og amiaumrilæx

variant m' kommunismen". Det 9.

en ensidig hunhmvelse ni enkelle

ni hendes (samtidig nphtkelser lir

gtsåvel som den af Lenin som .9.

yngle-HAan lor ,,inmlumce og

jernhård pazüdisdplin" (sv 32).Andre paszgcx er dog kunne

i imsdiiingnn al bande; ezoris

udvikling.

1 det mnskn Hmm 2111;,

min (4 i 1970 s. 514,531) gun-

156

ncxngål Gud Callaun en række

munke nfhnndlingu' om mm.dublvzgclæns rumme. Hm me-

nu' at kunne kontakte en lcnv

dem han (rn dr xmre Dversigtsvznker om 5mm problemkzedse el-

ler periode: lil enkelmndersugelsnrdelvis ni lokalhinm-ixk Ramlau.

Samtidig negligmx dog Wedel!Iagbwægelsen til :0:an [01 dan

polimkc arbejderbevægele og i

denne behandles ixzv de chuv

orienterede puma/grupperinger.En pmblemkmdx ri" 'map nok ;i

Him behandlet er de intemalio-

nale :mngmlumimzzr (I) IL [I]

Immniimnin).Donk Amiuxgn har unduxagl,ømed Arbejderlurening. E: bir

drag til de ;nm hmgsfmcningcuhxxlorie“. Dtnnc marere minui

lmuapiskz: und Joclalüüxkz ,,ni-

beidnxbemgniinu har he! imnm.

in, fode den "dum" buuxbelv

su til fordel for ubnidnmn der

lun .mmmnhnldg med Indie

Imme. lor arbejderl'cxcningcr (im. Mudvnrknmnnnimimnin

ger m ), der havde en nøm n,

tydning im ng for arbejderne) m.

gmmrmiskz ælvslændiggørelse i

,,Den Inwnnn'nnni: Arbejderfm-

ening [er Danmark* i 1571 (Er.hmmhmmk .i'm 1970 x. 155›

1551. 1 hxugslarmingsblidzrSømm'rk; (E A l97l, x. ZLSS)har Kaj Chrixlx'muøn i anltdningaf "Xl-Åre: for udlmdelscn af

,,Sr›cialisdske mnnnn ;mm en

Læieværdigxm'kel am Louis Pia

og den ;nm damke ubejdnrbe.Vægnlxg. Hm. redegør udmrkc! i

m til blndel paumd: sul for an

forvenmingcr nu og andre knyz.lade Lil dem agrn aktivimr og

1m den .nndnnnd dn- blev mndl

med (,,Nu dage: det, brød-

re

l Kmrin l e Nu har JemQnamnp fået trykt sik lidr bear

bejdch speciale. ul magükexkon.kran nKani Marx' "An smh” e

Klaaaehagrela, En uorihinorisk

audit" (s. 3421). Qvnnxup har

glxdrligvis holdt sig |il Marx selv

og kun i mindre gud benyttet

sekundaerlinerarnr, en desværre

ikke selvfølgelig framganggmådcved et sådant emne. At Qvomupdesuden har brugt Hundardudgavvrn Mmrrkngcls \Vurku (MEW)e to. ;a vidt teksterne ikke imdcx

pll dmsk i

gør kun alhnndlingnnendnn bedre.

Plnløhx'xmrirk a'vbog har [968

(s. 57 33) trykt en artikel nl

Elml Chr'utianlen med tiden

,pnn revulntiunæl'e ;ubejderprcssc1915-1922“. Arriklan omtzhr 4

dagblade (drlvis ugeblade), der

udJmm i Danka i denne periodeudgivct al de m'gnnimtimlel, der

har ellu Senere tildutted: ng

Kummunixusk Xntematilmde. Ar.

u'klen indeholder ingcn nye op.

lysningcr, den er (lag vel: :1

som indfønng i emnet fmxå dt

mm den nævner nogle af denne

pvasegruppes prublsmel. x mn.

me klang; årgang 1970 [3. m-

m; har Viggo Jarzplunx skrever

en artikel om ,John v. Jenaensom rcporzer lra verdzmudstillin,

;an i Parir sommeren 1900 16

repurlage-anikler nu ”Smid-De.

moknalenm'. Join. V Jensen: 3.!-

ziklex er her nffcmliggjol'z i ud.

drag Kirkyllx'ltorirkd Samling"

nllenlllggjmde [97I (s. 130 55)en afhandling ar Amc Psdøvrm

om ”Frederik Auguxt Hent. Lng.prrdikam og Socialist“, Det er

en grundig gennemgang ni Hem'

udvikling lm religiøs sektexisme til

medkm al ,pen lnleznatianale

Arbejdexlurgning“, hvor han im

i årene dte! ar Pia, Brix og G;-

lcff van bleve: fmgslcl . 1272

spillede en betydglig rolle. Hem

gjorde, rig iizr innjenr rum rejse-

agitalur i Jylland og var lnrlnndn

i dnn named religiøse dyrkdae af

de, lzngxlede tøm. Samddigmed nu, ug selen: "Hugin ril

Amerika gled Hem langsoan ud

at den ;manual-.im bevægelse, men

blev ril gengæld desto mere nhiv

i hilzukcrbcvægtlxcn. Hm kom

dog i de en. 10 år (nl 1885) han

endnu m aktiv i panic! e m

dels som redaktør lor ”SoclnLDemokraren" e nl ar præge 50.

ninldernnkrnnm nragrnn med

hemyn kil kirken på algnrendemade. Selvom visse punge! vid,

ner om Padmcm mangelluldeindsigt i Socialdgmøkmdzts :allra

lnndsnprnnelre (r. 144) er de«

dog en overmåd: laeramdig ,n

tikal

,Den Iyndikzümskc idenlagi i

den danske arbnjderbewegelse un.

1910-1921" nr liden pl en nen.

Ianguig og til dels pmblcmnliskaxtikd ni Curt Sunix” (112mma V 1959) n 2734115le pm-

blemmiskc ligge! har i eur: 5n-

lnnnn, rem-ininmiake udrednin.

gel', men ugxâ i sem uplxggez _

157

imenzninger Pio ng andle knyt.tede til dem egen aktivitet og

for den madsland, dr blev mødt

med (,,Nu dages det, hmd-

ie,..“›.l Kumiic 4 e 1971 lur Jen:

Quarrrup men trykt sit lid'. hear

bejdede sperialr til magistelkonvfmen: »Karl MMX' ”An imli'* e

Kluxehgrebe En æorihinorisk

smdiz:“ (S. $33). Qvonrup hu

gliedeligvn hold: iig nl Marx ielv

og kun i andr: gm lienmez

iekundneiliuuniux, en desværre

ikke ielvinieeiig lmmgengsmâdeved ei sådant emne. At Qvortrupdusuden nu bmgl slandardudga.ven Max-Engels Weiie (MEW)› for så Vid'. minerne ikke findex

på dauxk _

gør inn. afhandlingenendnu hcdre.

Pumhinørnk lirbog har [968

(i. 67,113) [wh en artikel ni

Emil Chriitx'amm med uden

,pen revnlutionzre arbejdexpmm19154922", Artiklen omtale! 4

dagblade (delvis ugebladc), der

udkom i Danmqu i denne periodeudgivet nl de alganisztimuu, der

føl' alle: senere zildunede sigKommunülisk Intrrnalionilc. Ar-

u'lden indeholder ingen nye up

lysninger, den er dog vclugnumin indføring i emnet fonhidl

min den nevnei nngle ai denne

plusegruppeá pmbleninn 1 inm-

me Årbog: argnng 1970 (i. 13+

144) har Viggo 1mm” ;havn

en eniiel 13m ”Jam v1 Jamenmin repurmx lie verdenxudmll'ur

gen i Pini inninieien 1900. 16

reportage-artikler til ”smal-De

mokralm"“. Jnln. v. Jensen: a.:-

likler El' her olieniliggjon 1 ude

dug. Kirklhmøn'ih Samling"offentliggjorde 1911 (n 15045)en nilinndling nl Ame redemn

din ”Furlsz Augnn Hem. Læs.

pia-diknm og Socialixl“. Du er

en gnindig gennemgang ni Heinz'

udvikling 'rn reHgiøq æktexime til

medlem ai Den Internationale

Arbejdalorenmg", hvor han nær

i ålunl: che! in Pia, Brix og Ge-

leis vi: blevet fængsler. i 11x72

spillede en bulydeüg nelle. Hem

guide iig ixzz ionjenc min xejie.agizawr i Jylland og en: ledende

i den næsten religiøie dyrkelse nl

de laengdede legene, Samtidigmed Pia: og Gclzm ,nugw Lil

Amerikn gled Hertz lam;me ud

:I den xmizlisáskz bevægdsz,men

blev nl genng dem) mere almv

i iniieenkeebevegeiien. Han kom

dog i de en, 10 år ((3] laila) han

endnu m min i partiet e til

deli som rednkmr fm' gsdeinl.Demamnen" e til at præge So.

cialdemokmtieu program med

hcniyn til kirken pm nigøxendemiele. Selvom visse paxngez vid.

nel om Pedersen: innngeliuldeindsigt, i Socialdemuknueu ;anne

(undxopfallelse (i, 144) er det

dog en evennide lieievaexdig al-

(ikcl.

”Du xyndikllistiske ideolugi i

den damke uhejdrrbevzgdse en.

15104921" er :Men på en mini

hnguig og til dels problematiskmiiei nl (inn Stumm (Hiuuric5 - 1959, i. 273-315). Den pro-

blematiske ligger har i Curt SD-

vensens ieoiiliismiiske udlednin-

ger, nien agni i selv/c uplzggel _

157

nnn kun næppe ;hive om den syn-

diknlinnke ideolng) i man

udln at gå mere md i beuegeLmkonkxcu: praks Åbnnban ha:

Curt Søxcnlcu ikke hnnyun du

imnindenvmnde kildrmaluinlu

- du' er mere end han um (5.232). Med dene in mente 5 du

dag en lieenwenng gummngmg ni

nere nr bevzgalsam Wublemex.1 anledning :1 Mnuin Andenen

Nexø« lm-åndng skrev BursaHvumann en artikel om MAN':

deltagelse i den tidlige kommunie

sliske bevngnnn her i lmdei. Det

vin: un. at Andersen Nem kan

ieipundnnue er en vigdg 1i1n1e 111

DKP': tøm: än udwklmg. Han

ha: åbenlyst veem nemme pin,oem. Man må dog nævne, ;u

Hmm-1mm kommunale: i 5-

binds-udgmu af MAN': brzvc :r

mere udfnlige end hu. Han

uvztludu her nu [ut mcstt ul ne.

ieiene gznccvne (nm Martin

Andelsm Nem i,..ng at nu ven.

1m", Tiden 5 › 1959, i. 175-

190).'m DKP'; mmedi An ju.

buneuni niienuiggjnniee en oven

sigt over panieu udvikling i Tx'-

dm1l1e1959, s. 31144),1)eu111mm" denne ganske gnu.. Ar.

tiklen kom uncle .mm :elvnzm

dig pjece e "Danmarks 'Kommu›

nim'ike mm 50 År g, nnvnmbc.

1959“ (se umrldelu). Alfred

1mm. gcnnemgh den 5. udgaveaf Lenin; vzxker på 52 bind 1

Tiden (7-1970,e.151-4›1).120af disxe er de! artikler e11ei anch

maæriale af Lenin uninnniuende

Dunnunk. lenin 1m iazr beski-

158

:inet sig med damkt landbrug;

mumier, däudm cv han. for-

num 211 Socialdzmukntizl ni in.

i.:me. Alfred ;menni gennem.

;mg er lzervzrng. ixzr da 5.

udgave indtil nu vinnuk kun er

udkommet på munk (.,Lmin i

Danmark').

Ny pølitib ”term” i m'. s e

1971 er Socialdamnkmtigu 100

Års jubilæum, rummene ei JensOm: Krag, Jørgen Bøgh, K. 13.

Andenen, Monen Lunge, MagnusInhaunnn, Kneezen Mndxm, Pm'

Hakkemp og ;gem 014101.

1 Tidm 1971 - 9 (i. mess)behandle: nrkülun nAxbejdevagvx.gehelu m veje. 100 års :dating e

og inemeideew ni n› Navluml 1m.

vrduackkme i albejdcrbcvægelxns

udvikling ennu en kritik ni ieinn

minnen ng dun xcsukater med

en ixnplieie kritik et dene dznslm

baeme.

Jöm-Pgter Luppxen kritisenzr

i en »nm i zmimm du

Glullxthafk fu', Srhkrwxg-Holttei.ninhz Gtxchichlt 11971, i. 341

55) en afhandling :seem cn11csen

em Socialdemokratiet og Slenr'ig-

spørgsmålet.Han afvise! nogle ni

Callasens hovcduser, men på bage

grund ni cri mangelfulde be

handling ai dm socialdemokan-

xke imemat'wnalisme. Stellet u'

bearbejdet unde! fur .mme synb

puukler og konklusivneme derfor

ikk; uverbevisende, 1 Sunderjyik

måncdnk'rift nr. 13, 11/12 - 1970

17g 2 - 1971 fører Bjørn Svenmm

og Gerd Cullemn en :mn KE'. re:

ufrug'lba! dixkussion um nemme

emne. Dem hengde im ikke i

innhdld til dens

1 Elhnøvuxhinumk Airbag 1971

(s. 262_74) (index en infaxmnüv

nvmigi (nær ”økonomiskmisnnink

forskrung 1 DDR 194ii70“ ved

Erik Knn Ighuman. 1:. K Johuråen orinmcnr om du formodentligVigtigste mudder og de centrale

publjlmüuner; hun opinmis: ni

nurximzen inn. ideologi præger

artiklen lidt Im' liælkl.

1 mmidukiunnniens sene ni

bogüslcx har Carl Heinrich PEKHF

.nu ;anni-:immun: tu samling bio-

gnniiu og lignch mm under

titlen ,,Axbejderprofilnr'*. nu H

:n mrget nynig liste.

1 en artikelserie ; Lun og vi'.

in (nns, 11, 1971, 2, 5, 7, x, i

1972) lrcmsnller wmy Marhuad

ubejdevpxcsscns hmmm i pe›:inden 1ndin "sincinmemokm

kan", de: nummde "Aktuell",overgik i fagbevægzkuu eje i

1574. Marknad; gennemgang ;11

d: (mkeuige albejdulorminganblade er veldokumnnlurl DK ind:-

huldzr nugl: vigu'gt pmmmmnu'.Ik: anklen I den sidste artikel

(i 112. 11) :uddeler Mavkvad m

sultalerne af sin ionkning. De

bamr på hidtil ukendt materiale

og kurrigerer vor viden nm min:derprcucns man betydeligt. 1ndn1

wv M4 Hr m11|ighed 111 al iner

bejde dmi materiale i en plmhgtHøne alhandling mi danne nrükcl

benytter.,

Johanan Lehmann ”Fra Fxcdg.

rik Bmgbjelgs barndom og ling-

ddxnn, Pim-thinomk Årbog 1971

x. l14›137. Den her med m Imm-

menter uifcntliggimt: tekst 21' [or-

mm ni Borghierg som [mmm til

et udvalg af hans min”, du

skiing udgive] i anledning nI han:

min dag. 5. døde dog iorindnnog arükglsmnüngeu ndinnn im.

Hnnn bamdvm og ungdnmsexin.dringer bliver såledex (øm tryktnu. D1: mdeholdex un del 1mm.

sal-Ale oplyiningcr nm bl. a. hans

tidligt: erfaringar i Socialdemokræ

det.

1 Sverige udlmm i 1971 det

[anne n a! Arkiv [år :hdi/.r i

nrbxlanuyakem himmu. T1dy-

min" 11m udkom z gnngn

årligt med et nminng nr amme

áder pr. nr. Det udgives nr 5111.

nknnei för nudiar i ubeun'öreL

sens Malaria. og kusicz mig: 25

sv. kr. (mkiv, mk, 221 m Lund

11 Fame nr. indehold| min"

ni nnu'nnninkmomnn om Stuga!”Blkgnlnden 1.111 socialdemukm›

tin; hixpolitik", hmmkmn 11m:

Ksnndrmäm ”Knmmunixtisk

[addig politik mur, sadolc.

gen Gunnar Olafmm nssu - m-

cinldmnnkradm mknyzskdinru,suxnlundwidcmknbsmnndm Tam

Glam' ,,Kammunixliska ungdvms-förbundens organisation 1521450:

og hixwrikerm lan Eiörlin

,Æmkning kring :uüaldemukrw

mk pren nu debam'nlägg".Denne wnnvidmxnhniisn lamme

er tilmzbt, ligesom bidmgene er

ai noget fmkellig kvnlhzt. Du

er udgivemes hensigt wd der

fremtiden at :nu: afhnndüngexfra ”de i'ngnn nhdeminkn nir

damn" dog aåledns at ,,vi.|.lk0r2|ran puhlicgdnx komme! anså inle

159

an mn unvnndingcn nv en vin

:munk ram man bidzngm ku.

liti nch deL målt av ny kumkapdu ger”. Fra du Inst: m'. nt

dumme) ei du lykkpdu redaktio-

nen at opfylde den: mål. Tid:-

skrihet ømkex av. blive en kaaxdi-

nm. lor forskningen omkring m'-

bsjderhevægclsem histune. Det er

anbehlglxexvzxdigl, som üdxxkril'-

m selv 091 er det.

Michael Bmak har i The Sw.-

di'xh Pmmn Hutmiml Quarurly(1959) i. 11142) akrevet en in.

[cxmniv vvemiguam'kel over den

radikale mme Hmmm (purin-dica, bags, pjbccx) i USA og

Canada. Derved krimi-ner han ogsåind på. nogle :I de dunke og

nm'ka arbejderhhtln inden, da

enkelte ni bladene * til del: Inm

wergangsvi: , udknm :om ”skan-dinzvigke'* hhvi havde dansk/nor-ske spmu. Du fame blad nDenNye Tid" kom i [B70'zme og

13220'de men .mmm starhedx«

tid var [n 1394/95 til 1936/57,

min: danne dd udkum du! kun

:min: :kniven Bruck (mmm

arbejdet med dette emne, og han

bede: om oplysninger um den

nkandimvikaezihnxke arbejlderpHne (især om bladene: Dybt-

160

varinglnedcr) i vidst mulig m.

fang |il M, 3,, 51 Knuwland

Drivz, Milfnrd-rm-Sea, Lme

TON, Hlnu 504 om, England(VRLdXCÆJLimanm in Swndnin

America: A Nanaüve Surve7“).1 IDG-Året for Sncialdemnkn/

lieu grundlæggalse nnenuigiordeAmnimn-Smndinauian Review

(1971 v 3, s. mms) en artikel

af Kenneth E, Miller om NLouisPin nnd Danni. Sztdemenu in

America”. Artiklen behandler

uzr rids m [ormg på grundlæg-gclsc ai ,kolnnxer“ i USA Du

(øm: foxsøg var endnu et minn.

nisk ekspeximeng som mislykke-du eller kon dd. 1 det andel lor.

mg optrådte Pin ' mlaliv kon fm

sin død i 1394 , kun som ejen-dummgkr i ”White Cily",i hvilkn ”farvede” folk ikke op-

tages. min mmm i Årene m1.

12m disse to forsøg i IoukclligeErhverv omtalt; kan.

Redaktionen beklngun, hvis du.

skulle hnve mene! min" al Ke-

lrvzns for denne ovenigr. Den

apididm dl udsendelse af nen

nyk alle: lnwknpiex n: artikler,der bør omtales i nzne oversigt,nl rednktipnan.