Selvevalueringsrapport for...Dato: 02-01-2017 Sagsnr.: 2016-412-00065 Selvevalueringsrapport for:...
Transcript of Selvevalueringsrapport for...Dato: 02-01-2017 Sagsnr.: 2016-412-00065 Selvevalueringsrapport for:...
Dato: 02-01-2017
Sagsnr.:
2016-412-00065
Selvevalueringsrapport for:
Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)
Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)
Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)
Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)
Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)
Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Studienævn for Elektronik og IT
School of Information and Communication Technology
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet
Aalborg Universitet
2
Indledning
Uddannelserne i nærværende rapport vedrører fagligt nært beslægtede kandidatuddannelser inden for elektro-
nikområdet. Uddannelserne opstod for ca. 5 år siden i forbindelse med en omstrukturering af uddannelses-
strukturen på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Før denne omstrukturering bestod kandidatoverbyg-
ningen inden for elektronikområdet af en enkelt kandidatuddannelse med flere end 10 specialiseringer. Specia-
liseringerne blev samlet til de i alt 6 uddannelser, som er omtalt i nærværende rapport.
De 6 kandidatuddannelser modsvares af tilsvarende forskningsmiljøer på Institut for Elektroniske Systemer på
AAU.
Bacheloruddannelserne i elektronik og it (EIT) samt bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersy-
stemer (ITC) giver adgangs til samtlige 6 kandidatuddannelser.
Uddannelsens studieordninger
http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101023_36177_networks_distributed_systems_godkendt.pdf
http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101022_36175_control_automation_godkendt.pdf
http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101026_94701_vgis-sep15.pdf
http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101027_36174_wireless_communication_systems_godkendt.pdf
http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101024_36178_signal_processing_computing_godkendt.pdf
http://www.sict.aau.dk/digitalAssets/101/101028_49303_akustik-og-audioteknologi-kandidat.pdf
3
Introduktion til selvevalueringskonceptet
Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og
systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for
selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets
kvalitetssikringspolitik.
Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte
uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for
arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i
forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder.
Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannel-
serne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesi-
der konsolideres, og at svaghederne reduceres.
Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet
skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for re-
fleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed
blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes.
Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at
give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten
skal gøre uddannelsens interessenter1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevaluerings-
møde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling.
Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab
danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommen-
de to år2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere
handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme
efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i
den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illu-
streret i figur 1 nedenfor.
Figur I: Selvevalueringscyklussen
1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere
samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter
og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau.
4
Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder:
Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet
Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb
Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet
Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer
Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling
Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans
Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender
Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet
I bilag 4.1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet.
År 1: Selvevalueringsrapport
og selvevalueringsmøde -
handlingsplan
År 2: Statusrapport vedr. implementering
af handlingsplan
År 3: Statusrapport vedr. implementering
af handlingsplan
5
Indhold
Introduktion til selvevalueringskonceptet ................................................................................................................3
Opsummering .........................................................................................................................................................8
Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) ..................................................................8
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ......................................................................8
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans ..................................................................................8
Uddannelsens opbygning ................................................................................................................................9
Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) .................................................................................9
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ......................................................................9
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans ............................................................................... 10
Uddannelsens opbygning ............................................................................................................................. 10
Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) ............................................................ 10
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ................................................................... 10
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans ............................................................................... 11
Uddannelsens opbygning ............................................................................................................................. 11
Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) ............................................................... 11
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ................................................................... 11
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans ............................................................................... 12
Uddannelsens opbygning ............................................................................................................................. 12
Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) ..................................................................... 13
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ................................................................... 13
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af
kandidater inden for området signalbehandling og beregning er en hel del lavere end behovet. ............... 14
Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af
universitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen
i akustik og audioteknologi, da optaget på uddannelsen i en årrække har været beskedent. ......................... 14
Uddannelsens opbygning ............................................................................................................................. 14
Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) .............................................................................. 14
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ................................................................... 14
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans ............................................................................... 15
Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området akustik og audioteknologi er en hel
del lavere end behovet. .................................................................................................................................... 15
Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af
universitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen
i signalbehandling og beregning, da optaget på uddannelsen i en årrække har været beskedent. ................ 15
Uddannelsens opbygning ............................................................................................................................. 16
Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) ............................................................................ 17
Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? ................................. 17
Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? ................................ 20
Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år
udviklet sig de seneste fem år? ....................................................................................................................... 24
6
Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem
år? .................................................................................................................................................................... 27
Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes
fokus mod? ....................................................................................................................................................... 29
Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb ............................................................................................................. 30
Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?............. 30
Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression
og sammenhæng i kompetenceprofilen – læringsmål) .................................................................................... 32
Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de
gymnasiale skoler? .......................................................................................................................................... 38
Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens
kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse
og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? ...................................................... 38
Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet ........................................................................... 39
Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og
semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens
tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ......................................................................................................... 39
Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som
på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 39
Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i
relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ................................................................. 45
Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på
uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller
videreudvikling? ............................................................................................................................................... 45
Fælles for alle uddannelser .............................................................................................................................. 45
Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer ............................................................................................ 46
Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? ............................................. 46
Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannelsen mest
centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? ................................................................................ 48
Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange
undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? ............................................................................................... 50
Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling ............................................................... 54
Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder
tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation
til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? .................................. 54
Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling
af medarbejdernes undervisningskompetencer? ............................................................................................. 54
Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans ............................................................................................................. 55
Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? ................................................. 55
Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? .................................................... 60
Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender ......................................................................................................... 62
Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende
tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ......................... 62
7
Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på
nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ..... 63
Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet ....................................................................... 64
Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets
aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation
til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? .............................................................................. 64
Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender
vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til
uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? ................................................................................. 64
8
Opsummering
Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
I tabel 0A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-
ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rappor-
ten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.
Tabel 0A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med
uddannelsesevalueringer på uddannelsen
Tabel 3A
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sam-
menlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante for
deres uddannelse. Herudover efterlyser studerende på
flere uddannelser flere kurser inden for uddannelsens ker-
nefaglighed.
Spgm. 3.1
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på
grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum.
Spørgsmål 3.4
6: Nøgletal for
relevans
Ledighed for årgang 11/12 i kategorien "kommunikations-
teknologi" (omfattende kandidatuddannelsen i netværk og
distribuerede systemer, kandidatuddannelsen i trådløse
kommunikationssystemer og den nu lukkede kandidatud-
dannelse i innovativ kommunikationsteknik og entreneur-
skab (Aalborg)) er over fakultetets grænseværdi.
Tabel 6A plus redegørelse
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans
Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området netværk og distribuerede systemer er
en hel del lavere end behovet.
Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende.
9
Uddannelsens opbygning
Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
I tabel 0B nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-
ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rappor-
ten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.
Tabel 0B: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere
1. Nøgletal for
kvalitet
Frafald på uddannelsen ligger i udvalgte år lidt over fakul-
tetets grænseværdi.
Tabel 1H plus redegørelse
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sam-
menlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante
for deres uddannelse. Herudover efterlyser studerende
på flere uddannelser flere kurser inden for uddannelsens
kernefaglighed.
Spgm. 3.1
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med
uddannelsesevalueringer på uddannelsen
Tabel 3A
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på
grund af reduktion i de studerendes adgang til gruppe-
rum.
Spørgsmål 3.4
6: Nøgletal for
relevans
Ledighed for årgang 12/13 er over fakultetets grænse-
værdi.
Tabel 6B plus redegørelse
10
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans
Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området regulering og automation er en hel del
lavere end behovet.
Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende.
Uddannelsens opbygning
Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
I tabel 0C nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-
ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rappor-
ten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.
Tabel 0C: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kur-
ser sammenlæst med flere uddannelser kun er
delvis relevante for deres uddannelse. Herudover
efterlyser studerende på flere uddannelser flere
kurser inden for uddannelsens kernefaglighed.
Spgm. 3.1
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindel-
se med uddannelsesevalueringer på uddannel-
sen
Tabel 3A
3: Undervisnin- Opmærksomhed på potentielt forværret studie- Spørgsmål 3.4
11
gens og studie-
miljøets kvalitet
miljø på grund af reduktion i de studerendes
adgang til grupperum
6: Nøgletal for
relevans
Ledighed for årgang 12/13 er over fakultetets
grænseværdi.
Tabel 6C plus redegørelse
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans
Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området vision, grafik og interaktive systemer er
en hel del lavere end behovet.
Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende.
Uddannelsens opbygning
Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
I tabel 0D nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-
ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rappor-
ten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.
12
Tabel 0D: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere
1. Nøgletal for
kvalitet
Beskedent optag på uddannelsen
Tabel 1D plus redegørelse
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kur-
ser sammenlæst med flere uddannelser kun er
delvis relevante for deres uddannelse. Herudover
efterlyser studerende på flere uddannelser flere
kurser inden for uddannelsens kernefaglighed.
Spgm. 3.1
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindel-
se med uddannelsesevalueringer på uddannel-
sen
Tabel 3A
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Opmærksomhed på potentielt forværret studie-
miljø på grund af reduktion i de studerendes
adgang til grupperum
Spørgsmål 3.4
6: Nøgletal for
relevans
Ledighed for årgang 12/13 er over fakultetets
grænseværdi.
Tabel 6D plus redegørelse
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans
Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området trådløse kommunikationssystemer er en
hel del lavere end behovet.
Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men der er behov for et
øget optag på uddannelsen.
Uddannelsens opbygning
13
Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
I tabel 0E nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-
ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rappor-
ten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.
Tabel 0E: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere
1. Nøgletal for
kvalitet
Beskedent optag på uddannelsen
Tabel 1E plus redegørelse
1. Nøgletal for
kvalitet
På en enkelt årgang (2011) lå andelen, der gen-
nemfører uddannelsen på normeret tid, lidt under
fakultetets grænseværdi på 80 %
Tabel 1Q plus redegørelse
1. Nøgletal for
kvalitet
Studieeffektiviteten på uddannelsen ligger for
årgang 14/15 (0,79) en anelse under fakultetets
grænseværdi på 0,80
Tabel 1X plus redegørelse
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kur-
ser sammenlæst med flere uddannelser kun er
delvis relevante for deres uddannelse. Herudover
efterlyser studerende på flere uddannelser flere
kurser inden for uddannelsens kernefaglighed.
Spgm. 3.1
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindel-
se med uddannelsesevalueringer på uddannel-
sen
Tabel 3A
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Opmærksomhed på potentielt forværret studie-
miljø på grund af reduktion i de studerendes
adgang til grupperum
Spørgsmål 3.4
6: Nøgletal for
relevans
Ledighed for årgang 11/12 og årgang 12/13 er
over fakultetets grænseværdi.
Tabel 6E plus redegørelse
14
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans
Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området signalbehandling og beregning er en hel
del lavere end behovet.
Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af univer-
sitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen i akustik
og audioteknologi, da optaget på uddannelsen i en årrække har været beskedent.
Uddannelsens opbygning
Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
I tabel 0F nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia-
ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rappor-
ten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.
Tabel 0F: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter
Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere
1. Nøgletal for
kvalitet
Beskedent optag på uddannelsen
Tabel 1F plus redegørelse
1. Nøgletal for
kvalitet
Frafald på uddannelsen ligger i udvalgte år over
fakultetets grænseværdi
Tabel 1L plus redegørelse
1. Nøgletal for
kvalitet
På årgangene 2012 og 2013 lå andelen, der
gennemfører uddannelsen på normeret tid, under
fakultetets grænseværdi på 80 %
Tabel 1R plus redegørelse
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kur-
ser sammenlæst med flere uddannelser kun er
delvis relevante for deres uddannelse. Herudover
efterlyser både studerende og undervisere flere
kurser inden for uddannelsens kernefaglighed.
Spgm. 3.1 og spgm. 3.3
3: Undervisnin-
gens og studie-
For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindel-
se med uddannelsesevalueringer på uddannel-
Tabel 3A
15
miljøets kvalitet sen
3: Undervisnin-
gens og studie-
miljøets kvalitet
Opmærksomhed på potentielt forværret studie-
miljø på grund af reduktion i de studerendes
adgang til grupperum
Spørgsmål 3.4
6: Nøgletal for
relevans
Ledighed for årgang 11/12 og årgang 12/13 er
over fakultetets grænseværdi.
Tabel 6F plus redegørelse
Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans
Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området akustik og audioteknologi er en hel del
lavere end behovet.
Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af univer-
sitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen i signal-
behandling og beregning, da optaget på uddannelsen i en årrække har været beskedent.
16
Uddannelsens opbygning
17
Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport)
Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?
Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)
Optaget på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer har, jf. tabel 1A, ligget på et stabilt, men
lavt, niveau de seneste fem år.
Tabel 1A: Optag på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)
Studieår Ekstern Intern Total
10/11 3 8 11
11/12 4 4 8
12/13 8 3 11
13/14 2 5 7
14/15 4 5 9
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Optaget på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer blev ikke behandlet i nøgletalsvurderin-
gen 2015, og blev ej heller drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og
studienævnsformand.
På denne baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse for optaget på kandidatuddannelsen i netværk
og distribuerede systemer.
Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)
Optaget har, jf. tabel 1B, ligget stabilt de seneste fem år.
Tabel 1B: optag på civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)
Studieår Ekstern Intern Total
10/11 4 18 22
11/12 3 13 16
12/13 6 17 23
13/14 6 8 14
14/15 7 10 17
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Optaget på kandidatuddannelsen i regulering og automation blev ikke behandlet i nøgletalsvurderingen 2015,
og blev heller ikke drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studie-
nævnsformand.
På baggrund af det de nogenlunde stabile optag de seneste fem år, er der ikke behov for yderligere redegørel-
se vedrørende uddannelsens optag i selvevalueringsrapporten.
3 Definitionen af ”KOT-optag” følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstude-
rende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d. 1.10 i året. Definitionen af ”kandidatoptaget” følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og ud-dannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Eks-tern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for in-deværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til 30.9.
18
Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)
Optaget på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer har, jf. tabel 1C, været svingende de
seneste fem år, hvor det laveste optag var i 2011/12 med fire studerende, og det højeste optag var i 2010/11
med 20 studerende. Dog har optaget de seneste tre år ligget på hhv. 14, 14 og 18 studerende.
Tabel 1C: optag på civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)
Studieår Ekstern Intern Total
10/11 13 7 20
11/12 2 2 4
12/13 7 7 14
13/14 2 12 14
14/15 6 12 18
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Optaget på kandidatuddannelsen blev ikke behandlet i nøgletalsvurderingen 2015, og blev ej heller drøftet på
mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand.
På denne baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse vedr. optaget på kandidatuddannelsen i visi-
on, grafik og interaktive systemer.
Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)
Optaget på kandidatuddannelsen har, jf. tabel 1D, været svingende de seneste fem år, hvor der har været et
fald i optaget fra 16 optagne i 2013/14 til 3 optagne i 2014/15.
Tabel 1D: civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)
Studieår Ekstern Intern Total
10/11 2 0 2
11/12 3 1 4
12/13 9 2 11
13/14 8 8 16
14/15 0 3 3
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Studienævnet angiver i nøgletalsvurderingen 2015, at årsagen til det svingende optag kan skyldes, at der tidli-
gere har været optaget en del internationale gæstestuderende på uddannelsen, men på grund af balancekravet
er muligheden for dette begrænset. Studienævnsformanden fremfører i nøgletalsvurderingen, at der skal indle-
des en drøftelse med fagmiljøet om tiltag vedr. optaget på uddannelsen.
Optaget på uddannelsen blev ikke yderligere drøftet på mødet mellem dekanat, studieleder og studienævns-
formand.
I det følgende afsnit redegøres der for, hvordan der arbejdes på problematikken vedr. det svingende optag,
ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag.
Studieledelsens redegørelse
Da det samlede antal bachelorer fra de naturlige bacheloruddannelser (bacheloruddannelsen i elektronik og it
samt bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer) ikke er tilstrækkeligt til at sikre et til-
fredsstillende optag på alle 6 kandidatuddannelser behandlet i nærværende rapport, er der behov for markeds-
føring af uddannelsen i trådløse kommunikationssystemer, da optaget på uddannelsen i tre af de seneste 5 år
19
optagelsesår (tabel 1D) ikke har været tilfredsstilende. Da det danske marked ikke formodes at være tilstræk-
keligt stort, bør markedsføringen ske overfor udenlandske bachelorer.
Optag af gæstestuderende på uddannelsen kan også overvejes, da disse erfaringsmæssigt ofte vælger at kon-
vertere til degree-studerende. Et sådant tiltag vil dog skulle aftales med Institut for Elektroniske Systemer, som
ville skulle betale for en eventuel ubalance mellem antallet af ind- og udgående gæstestuderende; jf. krav om
balance mellem disse ift. finansiering via uddannelsestaksameter.
Øvrige tiltag kan også overvejes; fx en scholarship-ordning for udenlandske (inkl. ikke-EU/EØS) studerende
finansieret af virksomheder.
På samme måde, som beskrevet i nedenstående redegørelse vedrørende kandidatuddannelserne i signalbe-
handling og beregning samt kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi, bør der etableres et samarbejde
mellem Institut for Elektroniske Systemer (ES) og School of ICT (SICT) om at lave en handlingsplan for at øge
optaget på kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer.
Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)
Optaget på kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning har, jf. tabel 1E, været faldende de seneste
fem år, og har været kritisk lavt ved de seneste to optag i 2013/14 og 2014/15 med hhv. to og tre studerende.
Tabel 1E: optag på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)
Studieår Ekstern Intern Total
10/11 2 10 12
11/12 3 2 5
12/13 3 4 7
13/14 2 1 3
14/15 1 1 2
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Studienævnet bekræfter i nøgletalsvurderingen 2015, at optaget vurderes at være kritisk lavt. Studienævnet
forklarer i nøgletalsvurderingen, at der er indledt drøftelser med fagmiljøet om forskellige tiltag. Studienævnet
fremfører endvidere, at optaget i løbet af to år skal løftes op til et niveau på mindst 10 studerende. Sker dette
ikke, vil uddannelsen blive lagt sammen med kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi.
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev det lave optag på flere uddannelser drøftet på et generelt ni-
veau, herunder at det bør overvejes, hvordan uddannelsesporteføljen bør tilrettelægges. I denne forbindelse
blev det nævnt, om det ville være hensigtsmæssigt med én samlet uddannelse med en række specialiseringer.
På denne baggrund vil der i det følgende afsnit blive redegjort for, hvordan der arbejdes med denne problem-
stilling, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag.
Studieledelsens redegørelse
Der blev i efteråret 2015 indledt et samarbejde mellem Institut for Elektroniske Systemer (ES) og School of ICT
(SICT) med det sigte at øge optagene på kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning og kandidat-
uddannelsen i akustik og audioteknologi, som er fagligt beslægtede og som er forankret i samme forsknings-
sektion på ES. Samarbejdet bliver understøttet af ekstraordinære bevillinger fra SICT til markedsføring af de to
uddannelser (40.000 kr. til hver uddannelse).
20
Derudover er det af Studienævn for Elektronik og IT blevet foreslået at slå de to uddannelser sammen til én
uddannelse med to specialiseringer. Forslaget kommer som reaktion på dekanatets anmodning om at reducere
antallet af uddannelser på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet.
Samlet set vurderer studieledelsen, at disse to initiativer tilsammen vil øge uddannelsernes / uddannelsens
volumen tilstrækkeligt til at uddannelsen opnår robusthed såvel økonomisk som undervisnings- og studiemiljø-
mæssigt.
Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Optaget på kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi har, jf. tabel 1F, været meget lavt de seneste fem
år.
Tabel 1F: optag på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Studieår Ekstern Intern Total
10/11 3 1 4
11/12 3 3 6
12/13 2 2 4
13/14 2 2 4
14/15 1 2 3
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
I nøgletalsvurderingen 2015 vurderer studienævnet optaget som værende kritisk lavt. Studienævnet fremfører
endvidere, at der er indledt drøftelser med fagmiljøet om forskellige tiltag. Hvis ikke optaget når op på 10 stude-
rende inden for to år, forklarer studienævnet, at uddannelsen vil blive lagt sammen med kandidatuddannelsen i
signalbehandling og beregning.
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 bekræftede studienævnsformanden, at optaget skal stige til minimum
10 studerende. Markedsføringen af uddannelsen skal intensiveres. Det lave optag på flere uddannelser blev
drøftet på et generelt niveau, herunder at det bør overvejes, hvordan uddannelsesporteføljen bør tilrettelæg-
ges. I denne forbindelse blev det nævnt, om det ville være hensigtsmæssigt med én samlet uddannelse med
en række specialiseringer.
På denne baggrund vil der i det følgende afsnit blive yderligere redegjort for, hvordan der arbejdes med pro-
blemstillingen vedr. det lave optag, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yder-
ligere tiltag.
Studieledelsens redegørelse
Der henvises til ovenstående redegørelse vedrørende optaget på kandidatuddannelsen i signalbehandling og
beregning.
Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet4 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?
Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)
4 Definitionen af ”frafald” følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse
per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gen-nemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald.
21
På kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer er der ingen frafaldne studerende for startårgan-
gene 2010, 2012, 2013, 2014 og 2015, jf. tabel 1G. For startårgang 2011 er en enkelt studerende stoppet, hvil-
ket udgør 9,1 %.
Tabel 1G: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 1 50 % 1 50 % 0 0,0 % 1 50 % 2
2011 10 90,9% 10 90,9% 1 9,1% 0 0,0% 11
2012 7 87,5% 7 87,5% 0 0,0% 1 12,5% 8
2013 9 90,0% 9 90,0% 0 0,0% 1 10,0% 10
2014 2 28,6% 2 28,6% 0 0,0% 5 71,4% 7
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 9 100,0% 9
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Der er ikke anført kommentarer til punktet om frafald hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr.
studienævnsrapport 2015.
Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens frafald i selvevalue-
ringsrapporten.
Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)
Frafaldet på kandidatuddannelsen for startårgang 2011, 2013 og 2014 ligger, jf. tabel 1H, over fakultetets fast-
satte grænseværdi, der er fastsat til 13 %.
Tabel 1H: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 18 100% 18 100% 0 0,0% 0 0,0 % 18
2011 18 81,8% 19 86,4% 3 13,6% 0 0,0% 22
2012 14 87,5% 15 93,8% 0 0,0% 1 6,3% 16
2013 15 65,2% 15 65,2% 4 17,4% 4 17,4% 23
2014 1 7,1% 1 7,1% 2 14,3% 11 78,6% 14
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 16 100,0% 16
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
I Nøgletalsvurderingen 2015 angiver studienævnet, at frafaldet på uddannelsen antages at være tilfældigt, da
studienævnet beskriver uddannelsen som en velfungerende uddannelse.
På mødet om studienævnsrapport 2015 blev frafaldet ikke kommenteret yderligere, det det blot blev konstate-
ret, at uddannelsens frafald skal behandles yderligere via dens selvevaluering.
I det følgende redegøres der for, hvad frafaldet kan skyldes, om der allerede er igangsat handlinger for at
mindske frafaldet på uddannelsen og/eller hvorvidt der er behov for at overveje og evt. gennemføre yderligere
tiltag i forbindelse med uddannelsens frafald.
Studieledelsens redegørelse
For startårgang 2011 er 3 faldet fra. Ingen af dem er registreret for eksamensforsøg. For to studerende vides
med sikkerhed, at de ikke startede på kandidatuddannelsen pga. omfanget af hængepartier på de adgangsgi-
vende uddannelser.
22
For startårgang 2013 er der 4 frafaldne, hvoraf to ikke mødte frem til studiestarten, en færdiggjorde ikke sin
adgangsgivende eksamen og den sidste meldte sig ud uden at begrunde dette nærmere. For så vidt angår de
4 som i ovenstående tabel er registreret som aktive vides, at to efterfølgende er udmeldt af universitet uden at
været registreret for eksamensforsøg, én studerende har i sommeren 2016 afsluttet sin uddannelse og én stu-
derende er fortsat aktiv.
For startårgang 2014 er der faldet i alt 3 studerende fra, hvoraf to ikke reelt er startet på uddannelsen og en
studerende blev studietræt man gav besked om at han var glad for uddannelsen.
Samlet set vurderes frafaldet på uddannelsen at kunne henføres til faktorer, der er knyttet til den enkelte stude-
rende, og der vurderes ikke at være strukturelle eller andre forhold på uddannelsen som betinger det forhøjede
frafald i de pågældende år.
Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)
Der har ikke, jf. tabel 1I, været frafald for startårgang 2010, 2012, 2013, 2014 og 2015 på kandidatuddannel-
sen. For startårgang 2011 har der været en enkelt studerende, som er faldet fra, svarende til 5 %, hvilket er
under fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi på 13 %.
Tabel 1I: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 13 100% 13 100% 0 0% 0 % 13
2011 19 95,0% 19 95,0% 1 5,0% 0 0,0% 20
2012 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4
2013 14 100,0% 14 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 14
2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 14 100,0% 14
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 18 100,0% 18
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Der er ikke anført kommentarer til punktet om frafald hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr.
studienævnsrapport 2015, og der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse fra studieleder
og studienævnsformand.
Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)
Der har ikke været frafald på kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer de opgjorte startår, jf.
tabel 1J.
Tabel 1J: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 0
2011 2 100,0% 2 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 2
2012 3 75,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4
2013 8 72,7% 8 72,7% 0 0,0% 3 27,3% 11
2014 3 18,8% 3 18,8% 0 0,0% 13 81,3% 16
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Der er ikke anført kommentarer til punktet om frafald hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr.
studienævnsrapport 2015.
23
Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens frafald i selvevalue-
ringsrapporten.
Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)
Der har ikke, jf. tabel 1K, været frafald for startårgang 2010, 2012, 2013, 2014 og 2015 på kandidatuddannel-
sen. For startårgang 2011 har det været en enkelt studerende, som er stoppet, svarende til 8,3 %, hvilket er
under fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi på 13 %.
Tabel 1K: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og kommunikationssystemer
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 0 0,0% 1 100% 0 0,0% 0 0,0% 1
2011 9 75,0% 9 75,0% 1 8,3% 2 16,7% 12
2012 2 40,0% 4 80,0% 0 0,0% 1 20,0% 5
2013 6 85,7% 6 85,7% 0 0,0% 1 14,3% 7
2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 2 100,0% 2
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Der er ikke anført kommentarer til punktet om frafald hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr.
studienævnsrapport 2015.
Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens frafald i selvevalue-
ringsrapporten.
Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Frafaldet på kandidatuddannelsen ligger for startårgang 2012 og 2013, jf. tabel 1L, over fakultetets fastsatte
grænseværdi, som er på 13 %. Det drejer sig om hhv. tre studerende for startårgang 2012, som udgør 42,9 %,
og en enkelt studerende for startårgang 2013, som udgør 33,3 %. Det bemærkes, at frafaldstallene for disse
startårgange er foreløbige og derfor kan stige yderligere.
Tabel 1L: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4
2011 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4
2012 4 57,1% 4 57,1% 3 42,9% 0 0,0% 7
2013 2 66,7% 2 66,7% 1 33,3% 0 0,0% 3
2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% 4
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
I Nøgletalsvurderingen 2015 redegør studienævnet for, at det handler om få studerende, som udgør en stor
andel af de relativt små hold på uddannelsen.
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev frafaldet på uddannelsen ikke yderligere drøftet, idet det blot
blev konstateret, at emnet skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten.
24
I følgende afsnit redegør studieleder og studienævnsformand således kort for, hvad der vides om forholdene
vedr. de studerende, der er faldet fra og for, om der vurderes at være behov for at overveje og evt. igangsætte
særlige handlinger med henblik på at hindre yderligere frafald.
Studieledelsens redegørelse
For 2012 årgangen vides, at to studerende ikke reelt er mødt op på uddannelsen. Den ene fordi vedkommende
valgte en anden uddannelsen og den anden forbi vedkommende ikke bestod sin adgangsgivende bachelorud-
dannelse.
Det eneste registrerede frafald for 2013 årgangen skyldes, at den studerende ikke reelt startede på uddannel-
sen. Aalborg Universitet udmeldte den studerende efter en måned.
Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført5 uddannelsen på normeret tid
+ 1 år udviklet sig de seneste fem år?
Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)
Andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år ligger, jf. tabel 1M, for
startårgangene 2011og 2012 inden for fakultetets 2015-grænseværdi, der er fastsat til 80 %. For startårgang
2010 er det 50 %, der har gennemført på normeret til plus et år, svarende til en enkelt studerende.
Tabel 1M: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 1 50 % 1 50 % 0 0,0 % 1 50 % 2
2011 10 90,9% 10 90,9% 1 9,1% 0 0,0% 11
2012 7 87,5% 7 87,5% 0 0,0% 1 12,5% 8
2013 9 90,0% 9 90,0% 0 0,0% 1 10,0% 10
2014 2 28,6% 2 28,6% 0 0,0% 5 71,4% 7
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 9 100,0% 9
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
I Nøgletalsvurdering 2015 redegør studienævnet for, at der kun startede to studerende i 2010, hvoraf kun den
ene gennemførte uddannelsen på normeret tid plus et år.
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev der ikke yderligere redegjort for gennemførslen på uddannelsen.
Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gennemførelse.
Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)
Jf. tabel 1N ligger andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år for start-
årgangene 2010-2012 inden for fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %.
Tabel 1N: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, can.polyt. i regulering og automation
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 18 100% 18 100% 0 0,0% 0 0,0 % 18
5 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og
gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de stude-rende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen ”Gennemført på normeret tid plus et år” er ”gennemført på normeret tid” en del af opgørelsen.
25
2011 18 81,8% 19 86,4% 3 13,6% 0 0,0% 22
2012 14 87,5% 15 93,8% 0 0,0% 1 6,3% 16
2013 15 65,2% 15 65,2% 4 17,4% 4 17,4% 23
2014 1 7,1% 1 7,1% 2 14,3% 11 78,6% 14
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 16 100,0% 16
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Der er ikke angivet yderligere kommentarer i nøgletalsvurdering 2015 og ej heller fra mødet vedr. studienævns-
rapport 2015. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gennemfø-
relse.
Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)
Jf. tabel 1O ligger andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år for start-
årgangene 2010-2013 inden for fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %.
Tabel 1O: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 13 100% 13 100% 0 0% 0 % 13
2011 19 95,0% 19 95,0% 1 5,0% 0 0,0% 20
2012 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4
2013 14 100,0% 14 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 14
2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 14 100,0% 14
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 18 100,0% 18
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Der er ikke angivet yderligere kommentarer i nøgletalsvurderingen og ej heller fra mødet vedr. studienævns-
rapport 2015. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gennemfø-
relse.
Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)
Jf. tabel 1P ligger andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år for start-
årgangene 2011-2012 inden for fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 80 %.
Tabel 1P: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 0
2011 2 100,0% 2 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 2
2012 3 75,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4
2013 8 72,7% 8 72,7% 0 0,0% 3 27,3% 11
2014 3 18,8% 3 18,8% 0 0,0% 13 81,3% 16
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Der er ikke angivet yderligere kommentarer fra nøgletalsvurderingen og ej heller fra mødet vedr. studienævns-
rapport 2015. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gennemfø-
relse.
26
Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)
Jf. tabel 1Q ligger andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år for start-
årgang 2011 under fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %.
Tabel 1Q: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 0 0,0% 1 100% 0 0,0% 0 0,0% 1
2011 9 75,0% 9 75,0% 1 8,3% 2 16,7% 12
2012 2 40,0% 4 80,0% 0 0,0% 1 20,0% 5
2013 6 85,7% 6 85,7% 0 0,0% 1 14,3% 7
2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 2 100,0% 2
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
I nøgletalsvurdering 2015 fremfører studienævnet, at der i 2011 startede 12 studerende, hvoraf to studerende
stadig var indskrevet efter normeret tid plus et år, hvorfor gennemførselsandelen for startår 2011 under græn-
seværdien.
Gennemførslen blev ikke yderligere drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015.
I det følgende afsnit redegøres der for, om de to studerende fra startårgang 2011 forventes at færdiggøre ud-
dannelsen, eller om de er faldet fra.
Studieledelsens redegørelse
De to studerende fra startårgang 2011, som på opgørelsestidspunktet fortsat var aktive, færdiggjorde ikke de-
res uddannelse. Den ene studerende har efter et længerevarende sygdomsforløb valgt at stoppe sin uddannel-
se på AAU. Den anden studerende stoppede uden nærmere begrundelse efter at være dumpet i flere studieak-
tiviteter.
Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Jf. tabel 1R ligger andelen af studerende, der har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år for start-
årgang 2012 under fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %.
Tabel 1R: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Startår
Gnf. (Norm
tid)
% Gnf.
(Norm tid)
Gnf. (Norm
tid+1år)
% Gnf.
(Norm
tid+1år)
Frafald
indenfor 3
år
% Frafald
indenfor 3
år
Aktiv
indenfor 3
år
% Aktiv
indenfor 3
år Total
2010 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4
2011 4 100,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 4
2012 4 57,1% 4 57,1% 3 42,9% 0 0,0% 7
2013 2 66,7% 2 66,7% 1 33,3% 0 0,0% 3
2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% 4
2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Der er ikke uddybende bemærkninger angående uddannelsens gennemførelse i nøgletalsvurderingen og ej
heller fra mødet vedr. studienævnsrapport 2015. Den lave gennemførelsesandel for startårgang 2011 skyldes,
at tre af de syv optagne studerende fra startårgang 2012 faldt fra uddannelsen. Uddannelsens frafald er be-
handlet i afsnit 1.2. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gen-
nemførelse.
27
Studieledelsens redegørelse
For 2012 årgangen vides, at to studerende ikke reelt mødte op på uddannelsen. Den ene fordi vedkommende
valgte en anden uddannelse og den anden fordi vedkommende ikke bestod sin adgangsgivende bachelorud-
dannelse.
Det eneste registrerede frafald for 2013-årgangen skyldes, at den studerende ikke reelt startede på uddannel-
sen. Aalborg Universitet udmeldte den studerende efter en måned.
Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten6 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de sene-
ste fem år?
Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)
Effektiviteten på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer ligger, jf. tabel 1S, over fakultetets
fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 0,80.
Tabel 1S: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer
År Stå Antal Ratio
11/12 12,96 14 0,93
12/13 14,83 17 0,87
13/14 17,41 21 0,83
14/15 15,78 19 0,83
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der bemærkninger
vedr. uddannelsens effektivitet. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektivi-
teten i selvevalueringsrapporten.
Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)
Effektiviteten på kandidatuddannelsen i regulering og automation ligger, jf. tabel 1T, over fakultetets fastsatte
2015-grænseværdi, som er angivet til 0,80.
Tabel 1T: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation
År Stå Antal Ratio
11/12 38,37 42 0,91
12/13 31,95 37 0,86
13/14 28,81 34 0,85
14/15 25,83 29 0,89
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der bemærkninger
vedr. uddannelsens effektivitet. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektivi-
teten i selvevalueringsrapporten.
Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)
Effektiviteten på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer ligger, jf. tabel 1U, over fakultetets
fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 0,80.
Tabel 1U: Effektivitet på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer
6 Definitionen af ”effektivitet” følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr.
ressourceudløsende studerende.
28
År Stå Antal Ratio
11/12 20,92 24 0,87
12/13 13,25 14 0,95
13/14 14,75 15 0,98
14/15 24,15 25 0,97
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
Hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der bemærkninger
vedr. uddannelsens effektivitet. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektivi-
teten i selvevalueringsrapporten.
Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)
Det følger af Fakultetets grænseværdi for effektivitet for 2015, at effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende,
for kandidatuddannelser det seneste opgjorte studieår ikke må være under 0,80. Effektiviteten på kandidatud-
dannelsen i trådløse kommunikationssystemer ligger, jf. tabel 1V, for 2012/13 under fakultetets 2015-
grænseværdi, som er fastsat til 0,80. For 2011/12, 2013/14 og 2014/15 ligger effektiviteten for uddannelsen
over grænseværdien.
Tabel 1V: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer
År Stå Antal Ratio
11/12 1,00 1 1,00
12/13 6,08 10 0,61
13/14 12,50 14 0,89
14/15 19,00 21 0,90
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
I nøgletalsvurderingen 2015 er effektiviteten ikke drøftet, og heller ikke på mødet vedr. studienævnsrapport
2015. På denne baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektiviteten på uddannelsen.
Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)
Effektiviteten for kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning ligger, jf. tabel 1X, i 2011/12, 2012/13
og 2013/14 over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er fastsat til 0,80. Dog ligger effektiviteten for
2014/15 lige under fakultetets 2015-grænseværdi.
Tabel 1X: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning
År Stå Antal Ratio
11/12 18,08 21 0,86
12/13 16,08 19 0,85
13/14 9,75 12 0,81
14/15 10,33 13 0,79
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
I nøgletalsvurderingen 2015 vurderer studienævnet, at det er tilfældigheder, der afgør, at effektiviteten i
2014/15 ligger på 0,79.
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015, blev effektiviteten på uddannelsen ikke yderligere drøftet; blot blev
det konstateret, at effektiviteten skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten, idet den ligger under
grænseværdien.
I efterfølgende afsnit redegør studieleder og studienævnsformand derfor kort for, hvad den opgjorte effektivitet
for 2014/15 skyldes, og om ønskes iværksat tiltag vedr. effektivitet.
29
Studieledelsens redegørelse
Idet lav studieeffektivitet anses som nært knyttet til højt frafald og lang gennemførelsestid, henvises til redegø-
relserne under spørgsmål 1.2 og 1.3.
Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Effektiviteten for kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi har i 2012/13, 2013/14 og 2014/15, jf. tabel
1Y, ligget over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er fastsat til 0,80. Dog ligger effektiviteten i
2011/12 under fakultetets 2015-grænseværdi.
Tabel 1Y: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi
År Stå Antal Ratio
11/12 3,77 5 0,75
12/13 9,37 11 0,85
13/14 5,58 6 0,93
14/15 2,67 3 0,89
Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015
I nøgletalsvurderingen 2015 er effektiviteten ikke drøftet, og heller ikke på mødet vedr. studienævnsrapport
2015. Derfor er det ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektiviteten for kandidatuddannelsen.
Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør
rettes fokus mod?
Der er ikke øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod.
30
Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb
Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?
Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)
Adgangskrav til kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer er en bachelor i elektronik og IT,
bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT,
diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for
eksempel være en bachelor i elektrisk energiteknik fra Aalborg Universitet eller andre universiteter.
Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik, elektronik
og programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på
første semester af kandidatuddannelsen kurset stokastiske processer, som forudsætter viden om
sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer,
at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene.
Der er dermed sammenhæng fra uddannelsens adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveau.
Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)
Adgangskrav til kandidatuddannelsen i regulering og automation er en bachelor i elektronik og IT, bachelor
i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT, diplomingeniør
i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for eksempel være en
bachelor i elektrisk energiteknik fra Aalborg Universitet eller andre universiteter.
Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik, elektronik
og programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på
første semester af kandidatuddannelsen kurset stokastiske processer, som forudsætter viden om
sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer,
at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene.
Der er dermed sammenhæng fra uddannelsens adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveau.
Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)
Adgangskrav til kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer er en bachelor i elektronik og
IT, bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT,
diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for
eksempel være en bachelor i informationsteknologi fra Aalborg Universitet eller andre universiteter.
Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik og
programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på
første semester af kandidatuddannelsen kurset ”Machine Learning”, som forudsætter viden om lineær
algebra, sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende
uddannelser.
Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer,
at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene.
Der er dermed sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer.
31
Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)
Adgangskrav til kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer er en bachelor i elektronik og IT,
bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT, diplomin-
geniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for eksempel være en
bachelor i IT og kommunikationsteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet eller andre universiteter.
Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik, elektronik og
programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på første
semester af kandidatuddannelsen kurset ”Stochastic Processes”, som forudsætter viden om sandsynligheds-
regning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer, at
ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene.
Der er dermed sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer.
Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)
Adgangskrav til kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning er en bachelor i elektronik og IT,
bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT,
diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse fra andre universiteter som f.eks.
bachelor i IT og kommunikationsteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet.
Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af kontinuert og diskret
matematik, kredsløbsteori, computer-arkitekturer og softwareudvikling, der opnås gennem de nævnte
bacheloruddannelser. Som eksempel på dette afvikles på første semester af kandidatuddannelsen kurset
Stokastiske Processer, som forudsætter viden om sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop
en del af de direkte adgangsgivende uddannelser.
Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer,
at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene.
Der er således sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer.
Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Adgangskrav til kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi er en bachelor i elektronik og IT,
bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT,
diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse fra andre universiteter som f.eks.
bachelor i IT og kommunikationsteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet.
Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af kontinuert og diskret
matematik, kredsløbsteori, computer-arkitekturer og softwareudvikling, der opnås gennem de nævnte
bacheloruddannelser. Som eksempel på dette afvikles på første semester af kandidatuddannelsen kurset
Stokastiske Processer, som forudsætter viden om sandsynlighedsregning og statistik samt lineær algebra som
er en del af de adgangsgivende bacheloruddannelser. På samme måde forudsætter kurset grundlæggende
akustik og elektroakustik viden om tids- og frekvensdomæneanalyse som introduceres på bacheloruddannel-
serne i bl.a. matematikkurserne.
Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer,
at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene.
Der er således sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer.
32
Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (pro-
gression og sammenhæng i kompetenceprofilen – læringsmål)
Kandidatuddannelserne sigter imod at opbygge viden, færdigheder og kompetencer inden for de relevante
ingeniørfaglige områder. De studerende får en forskningsbaseret indsigt i teorier, metoder og anvendelser.
Herudover skal uddannelsen give kompetencer inden for samarbejde, kommunikation, læring, projektarbejde,
videnskabeligt arbejde, internationalisering mm.
Hver kandidatuddannelse udgør i alt 120 ECTS-point bestående af fire semestre på hvert 30 ECTS-point. De
tre første semestre er som udgangspunkt opbygget af et projektmodul på 15 ECTS-point og tre kursusmoduler
på hvert 5 ECTS-point. Tredje semester er tilrettelagt således, at de studerende har muligheder for at tage et
meritgivende praktikophold eller deltage i undervisningsaktiviteter på andre danske eller udenlandske universi-
teter. Det sidste semester udgøres af et projektmodul på 30 ECTS-point, hvor de studerende enten individuelt
eller i mindre grupper (på op til tre studerende) udarbejder et afgangsprojekt.
Alle moduler evalueres med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen. Nedenfor dokumenteres uddannel-
sernes struktur, ligesom der redegøres for den faglige progression og sammenhængen mellem fagelementer-
nes faglige mål og uddannelsernes kompetencebeskrivelser.
Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)
Studerende følger på første semester kurset ”Distribuerede realtidssystemer”, som giver studerende viden om
analyse og design af komplekse systemer og netværk med hårde krav til f.eks. tid eller pålidelighed. På det
efterfølgende semester bygges der videre på denne viden i projektmodulet ”Distribuerede systemer design”,
hvor viden udbygges til en færdighed ved at implementere metoderne fra kurset. Desuden er kurset ”Distribue-
rede realtidssystemer” forudsætningen for kurset ”Netværk performance og applikationer”, hvor viden om simu-
lationstilgang og simulationsværktøjer bruges.
På andet semester bruges teoretisk viden opnået i kurset ”Stokastiske processer” i kursusmodulerne
”Netværk performance og applikationer” og ”Fejldetektering”, hvor f.eks. introduktion af avanceret trafik
og kømodeller er baseret på generel viden om stokastiske processer og Markov-kæder.
På tredje semester bruger man i projektmodulet ”Performanceanalyse og netværksplanlægning” den
samlede viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem de obligatoriske kurser på andet semester.
Desuden er der en faglig progression gennem projektmoduler fra semester til semester: på første semester
opnår studerende viden om distribuerede systemer og netværk; på andet semester arbejder de med design
af sådanne systemer og på tredje semester er fokus på analyse. Til specialeprojektet, afhængigt af fokus og
indhold for den enkelte studerende, trækkes der på viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem
de forskellige moduler på kandidatuddannelsens forudgående tre semestre.
33
Figur 2A. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer
Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)
Studerende følger på første semester kurset Multivariable Control, som giver studerende teoretisk viden om
kontrol og strukturering af systemer med mange input og outputs samt om tilstandsregulering.
På det efterfølgende semester bygges der videre på denne viden i projektmodulet "Multivariable Control
Systems", hvor viden udbygges til en færdighed ved at implementere metoderne fra kurset som en del af
projektmodulet. På andet semester er "Multivariable Control" desuden forudsætningen for
kursusmodulerne: "Optimality and Robustness" og "Fault Detection". I begge kurser er tilstandsbeskrivelse
og viden om kontrolstrukturer en vigtig forudsætning.
På tredje semester tager kurset "Non-linear Control Systems" udgangspunkt i de studerendes samlede
viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem de obligatoriske kurser "Multivariable Control" og
"Optimality and Robustness".
Alt afhængigt af specialeprojektets fokus og indhold for den enkelte studerende, trækkes der med
varierende vægtning på viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem de forskellige moduler på
kandidatuddannelsens forudgående tre semestre.
Den faglige progression i kandidatuddannelsen i regulering og automation
1. semester 2. semester 3. semester
34
Figur 2B. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i regulering og automation
Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)
På første semester følges kurset ”Machine Learning”, som giver teoretisk viden om metoder til mønstergen-
kendelse og klassifikation af objekter, mm. På det efterfølgende semester bygges der videre på denne viden i
projektmodulet "Computer Vision" og de tilsvarende kurser, som også har dette kursus som forudsætning.
Projektmodulet ”Interactive Systems” på 3. semester forudsætter ”User experience design for multi-modal
interaction” kurset på 1. semester. På tredje semester tager kurset " Platforms and methods for multi
modal system architectures" desuden udgangspunkt i de studerendes samlede viden, færdigheder og
kompetencer opnået gennem de obligatoriske kurser "Machine learning" og "Computer Vision". De stiplede
linier i figur 4B viser endvidere, hvordan de valgfri kurser (electives) kan indgå som støtte for andre kurser –
disse er dog ikke en forudsætning.
Alt afhængigt af specialeprojektets fokus og indhold for den enkelte studerende, trækkes der med
varierende vægtning på viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem de forskellige moduler på
kandidatuddannelsens forudgående tre semestre.
35
Figur 2C. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer
Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)
På første semester tilvejebringes de fundamentale principper omkring trådløs kommunikation, inklusive en før-
ste introduktion til det trådløse medium samt et overblik over hvorledes man kommunikerer på et sådant medi-
um. Desuden får de studerende viden om og færdigheder omkring stokastiske processer, der indgår i mange
sammenhænge i forbindelse med trådløse kommunikationssystemer, eksempelvis udbredelseskanalen. Speci-
elt skal de studerende i et projekt omkring trådløs radiokommunikation kunne specificere, analysere og designe
en praktisk forekommende kommunikationsløsning til en ikke-tidsvarierende udbredelseskanal. Der er fortrins-
vis fokus på det at kunne specificere og opdele radiosystemet i funktionsmæssigt adskilte blokke og, for den
ene variant af projektet, også det at kunne arbejde med en problemorienteret løsningstilgang.
På andet semester uddybes det grundlæggende kendskab med tidsvarierende udbredelseskanaler og et dybe-
re indblik i de teknikker og procedurer som er nødvendige for at kunne håndtere variationerne i et kommunika-
tionssystem. De studerende kan i projektet vælge at fokusere på enten de lavere eller højere protokollag med
henblik på at analysere og evaluere teknikker og metoder til at stabilisere kommunikationslinjen.
Hvor de to første semestre primært fokuserer på det enkelte kommunikationslink, tilføjer tredje semester den
mere realistiske situation med flere kommunikationslinks, eksempelvis flerbruger- eller flerantenne- aspektet.
Sammen med en dybere indsigt i tidligere introducerede emner, og specielt for tredje semester vedr. antenner
Computer graphics programming
Machine learning
User experience design for multi-
modal interaction
1. Semester:
Computer graphics
Image processing and computer
vision
Robot vision (elec-tive)
Scientific compu-ting and sensor modeling (elec-
tive)
2. Semester: Computer vision
Platforms and meth-ods for multi modal system architectures
Research in vision, graphics and interac-
tive systems
3. Semester: Interactive systems
Computer graphics and visualization
(elective)
36
og radioudbredelse, forventes det at de studerende i projektet kan arbejde med avancerede teknikker inden for
trådløse kommunikationssystemer.
Alt afhængigt af specialeprojektets fokus og indhold for den enkelte studerende, trækkes der med varierende
vægtning på viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem de forskellige moduler på kandidatuddan-
nelsens forudgående tre semestre.
Figur 2D. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer
Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)
På 1. semester, hvis projektmodul omhandler ”Signal Analysis”, følger de studerende kurset ”Stochastic Pro-
cesses”, der er centralt for såvel projektaktiviteterne på 1. semester som for projekt- og kursusmoduler på de
følgende semestre. Desuden følges på 1. semester kurset ”Optimization Methods”, som udover at understøtte
projekterne på 1. semester også er grundlagsskabende for begge kursusmoduler på 2. semester.
På 2. semester vælges mellem projektmodulerne ”Scientific Computing” og ”Reconfigurable Computing”,
hvorimod begge kurser er obligatoriske, således at kandidaterne får viden om såvel offline
simuleringsmetoder som metoder til konstruktion af ressource-optimale realtidssystemer.
På 3. semester er de studerende således ”klædt på” til at arbejde tæt på forskningsfronten med såvel
signalbehandling som beregning – deraf temaet for 3. semester, ”Signal Processing and Computing”. Der
doceres på 3. semester avanceret signalbehandlings-teori i form af ”Array and Sensor Signal Processing” og
”Machine Learning”, som kan benyttes sammen med indarbejdede teorier og metoder fra 2. semester i
projektmoduler, separat på 3. semester eller i et kombineret 3./4. semester projektforløb.
37
Figur 2E. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning
Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Generelt sker der på hvert semester en progression fra (teoretisk) viden, færdigheder og kompetencer opnået i
kurserne og til dybere kompetencer opnået gennem anvendelse i projekterne (vist i fed skrift). Dette er illustre-
ret med pile fra kurserne til projekterne i figuren.
Desuden er der for nogle af kurserne som eksempelvis ”Fundamentals of acoustics and electro-acoustics”
og ”Human sound perception and audio engineering” en naturlig progression, idet den studerende bl.a.
opnår en forståelse for relationer mellem de forskellige emneområder og kan bringe tidligere indhentet
viden m.v. i brug ved tilegnelsen af nye emner.
Hertil kommer, at progressionen, for nogle af de grundlæggende kurser, forekommer via projekter på
senere semestre; hvilket dog ikke er illustreret i figuren. Ifm. specialet kan alle tidligere elementer tages i
anvendelse og derved give anledning til progression i de kompetencer, der ligger op gennem uddannelsen
(akustisk, audio teknisk, perceptionsmæssigt, signalbehandlingsmæssigt, metodisk m.v.)
Stochastic Processes
Optimization
Methods
Scientific Computing
and Sensor Modelling
Reconfigurable and
Low Energy Systems
Array and Sensor
Signal Processing
Machine Learning
1. semester 2. semester 3. semester
Signal Analysis
Scientific Computing
or Reconfigurable
Computing
Signal Processing
and Computing
38
Figur 2F. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi
Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de
gymnasiale skoler?
Spørgsmål er ikke relevant i forhold til de aktuelle kandidatuddannelser.
Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannel-
sens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilret-
telæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?
Der har ikke de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og rele-
vans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsernes tilrettelæggelse og/eller videre-
udvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet.
Digital signal pro-cessing applied to acoustical signals
Fundamentals of acoustics
and electro-acoustics
Stochastic processes
Machine learning
Optimization methods
Sound technology for the normal hearing / hear-ing-impaired
Human sound perception and audio engi-neering
Scientific com-puting and sensor model-ling
Audio systems, acoustics in health care, de-velopment or consultancy
Applied experimental psychology and psychophysics
Array and sensor signal pro-cessing
User experience design for multi-modal interaction
Platforms and meth-ods for multi modal systems archi-tectures
Master's thesis
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester
39
Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet
Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings7- og seme-
sterevalueringerne8, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæg-
gelse og/eller videreudvikling?
Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sammenlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante
for deres uddannelse. Det gælder f.eks. for et kursus som Systems of systems/complex systems som samlæ-
ses mellem kandidatuddannelsen i regulering og automation kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede
systemer. Kurset omhandler teorier og metoder inden for kontrol og netværk. Typisk finder studerende kun den
faglighed, der er direkte relateret til deres uddannelse, relevant.
Herudover efterlyser studerende generelt flere kurser inden for deres kernefaglighed
Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne9 fra de seneste tre år været input fra dimittender-
ne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller vide-
reudvikling?
Spørgeskemaet, som SICT benytter til uddannelsesevalueringer, findes i bilag 4.2. Fig. 3A-F viser – for de re-
spektive kandidatuddannelser behandlet i nærværende rapport – de gennemsnitlige scores fra de studerende
på de 12 hovedspørgsmål i uddannelsesevalueringen i årene 2013-2015.10 I bilagene 4.3 - 4.8 findes mere
detaljerede sammendrag af de kvantitative svar og i bilag 4.9 – 4.24 findes rådata for evalueringerne, som in-
deholder såvel de studerendes kvantitative som deres kvalitative svar.
Som det fremgår af nedenstående redegørelser for de enkelte uddannelser, er der i det store ikke forhold i
svarene fra dimittenderne, som giver anledning til overvejelser i relation til uddannelsens tilrettelæggelse
og/eller videreudvikling. Dog scorer dimittenderne for de fleste uddannelser relativt lavere vedrørende studiebe-
lastning, end de gør for de øvrige parametre. Da scoren er pænt "over middel" anses dette dog ikke som et
forhold, der bør give anledning til justeringer. Derudover scorer dimittenderne fra 3 af de 6 uddannelser relativt
lavt (men dog "over middel") vedrørende deres etikforståelse. Studienævnet bør se nærmere på dette forhold.
Kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer (NDS)
Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 63 %, dækkende over en variation fra 33-71 %. Nedenstående
tabel viser antal dimittender (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.
NDS10 N Pct.
2013 9 71%
2014 9 67%
2015 9 33%
Total 27 63%
7 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes
primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 8 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på
hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 9 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af
de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses af-slutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 10
Den oprindelige svarskala på 1 til 5 er blevet transformeret til skalaen -2 til 2 , hvor 5 er transformeret til 2, 4 til 1, 3 til 0, 2 til -1 og 1 til -2, således at svar med positive numeriske værdier indikerer svar ”over middel” og svar med negative værdier indikerer svar ”under middel”.
40
Tabel 3A: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i netværk
og distribuerede systemer.
Det fremgår af fig. 3A, at de NDS10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt
over ”middel” og på en del parametre endda meget over ”middel”.
Fig. 3A: Gennemsnitsscorer fra NDS10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2015.
Kandidatuddannelsen i regulering og automation (CA)
Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 33 %, dækkende over en variation fra 29-38 %. Nedenstående
tabel viser antal dimittender (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.
CA10 N Pct.
2013 16 31%
2014 16 38%
2015 14 29%
Total 46 33%
Tabel 3B: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i regule-
ring og automation.
Det fremgår af fig. 3B, at de CA10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt
over ”middel” for hovedparten af parametrene og for flere parametre endda meget over ”middel”. Svarene kun-
ne dog indikere, at der er behov for at have opmærksomheden rettet mod de studerendes relativt lave score på
etikforståelse, da scoren vedrørende denne parameter er markant lavere end scorerne på de øvrige parametre.
-2
-1,5
-1
-0,5
0
0,5
1
1,5
2
NDS-kand.dimittender 2013-2015
41
Fig. 3B: Gennemsnitsscorer fra CA10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2015.
Kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer (VGIS)
Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 36 %, dækkende over en variation fra 0-50 %. Nedenstående
tabel viser antal dimittender (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.
VGIS10 N Pct.
2013 10 50%
2014 3 0%
2015 12 33%
Total 25 36%
Tabel 3C: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i vision,
grafik og interaktive systemer.
Det fremgår af fig. 3C, at de VGIS10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt
over ”middel” for hovedparten af parametrene og for flere parametre endda meget over ”middel”.
-2
-1,5
-1
-0,5
0
0,5
1
1,5
CA-kand.dimittender 2013-2015
42
Fig. 3C: Gennemsnitsscorer fra VGIS10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2015.
Kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer (WCS)
Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 15 %, dækkende over en variation fra 0-29 %. Nedenstående
tabel viser antal dimittender (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.
WCS10 N Pct.
2013 7 0%
2014 12 17%
2015 7 29%
Total 26 15%
Tabel 3D: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i trådløse
kommunikationssystemer.
Det fremgår af fig. 3D, at de WCS10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt
over ”middel” for hovedparten af parametrene og for flere parametre endda meget over ”middel”.
-2
-1,5
-1
-0,5
0
0,5
1
1,5
VGIS-kand.dimittender 2013, 2015
43
Fig. 3D: Gennemsnitsscorer fra WCS10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2015.
Kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning (SPC)
Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 32 %, dækkende over en variation fra 0-38 %. Nedenstående
tabel viser antal dimittender (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.
SPC10 N Pct.
2013 9 23%
2014 2 0%
2015 8 38%
Total 19 32%
Tabel 3E: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i signal-
behandling og beregning.
Det fremgår af fig. 3E, at de SPC10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt
over ”middel” for hovedparten af parametrene og for flere parametre endda meget over ”middel”.
-2
-1,5
-1
-0,5
0
0,5
1
1,5
2
WCS-kand.dimittender 2014-2015
44
Fig. 3E: Gennemsnitsscorer fra SPC10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2015.
Kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi (AAT)
Svarprocenten lå i de tre år på gennemsnitligt 56 %, dækkende over en variation fra 50-67 %. Nedenstående
tabel viser antal dimittender (N) og andele heraf, som besvarede spørgeskemaet.
AAT10 N Pct.
2013 3 67%
2014 6 50%
2015 0 N/A
Total 9 56%
Tabel 3F: Svarprocenter for uddannelsesevalueringerne i årene 2013-2015 på kandidatuddannelsen i akustik
og audioteknologi.
Det fremgår af fig. 3F, at de AAT10-studerendes vurdering af deres kandidatuddannelse generelt ligger pænt
over ”middel” for hovedparten af parametrene og for flere parametre endda meget over ”middel”. Dog vurderer
de ikke deres etikforståelse ret højt, hvorfor studienævnet bør have opmærksomheden rettet herpå. Det skal
dog bemærkes, at der kun er tale om svar fra 5 studerende fordelt over dimittendårgangene 2013 og 2014.
-2
-1,5
-1
-0,5
0
0,5
1
1,5
2
2,5
SPC-kand.dimittender 2013, 2015
45
Fig. 3F: Gennemsnitsscorer fra AAT10-studerende på uddannelsesevalueringens spørgsmål i 2013-2014.
Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overve-
jes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?
Fra underviserne på kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi er der ytret ønske om kunne udbyde flere
kurser inden for uddannelsens kernefaglighed. I gældende studieordning udbydes der to kernefaglige kurser á
5 ECTS.
Herudover er der ikke modtaget input fra underviserne på uddannelserne, som på nuværende tidspunkt bør
overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.
Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på
uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse
og/eller videreudvikling?
Fælles for alle uddannelser
Bortset fra input vedrørende adgang til grupperum, har der ikke været input af betydning fra de studerende
vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannel-
sens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.
På baggrund af udmeldinger om, at der i fremtiden ikke vil være ressourcer til at tilbyde grupperum i samme
omfang som det hidtil har været tilfældet, har de studerende har givet udtryk for bekymringer. Udmeldingen vil
have betydning for muligheden for at dedikere ét grupperum pr. gruppe pr. semester, hvilket forventes at få
konsekvenser for studiemiljø og tilrettelæggelse af uddannelser. Problemet har været diskuteret i studienævnet
juni 2014 (se bilag 4.25) og november 2015 (se bilag 4.26). Der fremkom en række forslag til at effektivisere
arealudnyttelsen. Forslagene er efterfølgende fremsendt til Det Tekniske-naturvidenskabelige Fakultet og der
afventes nu en udmelding om rammerne for fremtidige uddannelser.
-2
-1,5
-1
-0,5
0
0,5
1
1,5
2
AAT-kand.dimittender 2013-2014
46
Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer
Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen?
Tabel 4A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer vedrørende kandi-
datuddannelsen i Netværk og Distribuerede Systemer
Semester Modul Forskningsmiljøer
1. Networks and distributed systems Institut for Elektroniske Systemer - WCN
1. Stochastic processes Institut for Elektroniske Systemer - WCN
1. Distributed real time systems Institut for Elektroniske Systemer - WCN, Automation
1. Wireless PHY/MAC fundamentals
(elective)
Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet
1. Communication networks and ambi-
ent intelligence (elective)
Institut for Elektroniske Systemer - WCN
2. Distributed systems design Institut for Elektroniske Systemer - WCN
2. Wireless systems performance Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet
2. Fault detection, isolation and model-
ling
Institut for Elektroniske Systemer - WCN, Automation
2. Network performance and applica-
tions
Institut for Elektroniske Systemer - WCN, Automation
3. Performance analysis and network
planning
Institut for Elektroniske Systemer - WCN
3. Systems of systems/Complex sys-
tems
Institut for Elektroniske Systemer - WCN, Automation
3. Machine learning (elective) Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Non-linear control systems (elective) Institut for Elektroniske Systemer - Automation
4. Master’s thesis Institut for Elektroniske Systemer - WCN
Tabel 4B: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer vedrørende kandi-
datuddannelsen i Regulering og Automation
Semester Modul Forskningsmiljøer
1. Networked control systems Institut for Elektroniske Systemer - Automation
1. Stochastic processes Institut for Elektroniske Systemer - WCN
1. Distributed real time systems Institut for Elektroniske Systemer - WCN, Automation
1. Multivariable control Institut for Elektroniske Systemer - Automation
2. Multivariable control systems Institut for Elektroniske Systemer - Automation
2. Modelling of mechanical and thermal
systems
Institut for Elektroniske Systemer - Automation
2. Optimality and robustness Institut for Elektroniske Systemer - Automation
2. Robot vision (elective)
2. Fault detection, isolation and model-
ling (elective)
Institut for Elektroniske Systemer - WCN, Automation
3. Control of complex systems Institut for Elektroniske Systemer - Automation
3. Systems of systems/complex sys-
tems
Institut for Elektroniske Systemer - WCN, Automation
3. Machine learning (elective) Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Non-linear control systems (elective) Institut for Elektroniske Systemer - Automation
4. Master’s thesis Institut for Elektroniske Systemer - Automation
Tabel 4C: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer vedrørende kandi-
datuddannelsen i Vision, Grafik og Interaktive Systemer
Semester Modul Forskningsmiljøer
1. Computer graphics Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
1. Computer graphics programming Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
1. Machine learning Institut for Elektroniske Systemer - SIP
1. User experience design for multi-
modal interaction
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
47
2. Computer vision Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
2. Image processing and computer
vision
Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
2. Robot vision (elective) Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
2. Computer graphics and visualization
(elective)
Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
2. Scientific computing and sensor
modeling (elective)
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Interactive systems Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Platforms and methods for multi
modal system architectures
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Research in vision, graphics and
interactive systems
Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
4. Master’s thesis Institut for Arkitektur, Design og Media Teknologi
Tabel 4D: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer i kandidatuddannel-
sen i Trådløse Kommunikationssystemer
Semester Modul Forskningsmiljøer
1. Wireless radio transmission Institut for Elektroniske Systemer - APNet
1. Stochastic processes Institut for Elektroniske Systemer - WCN
1. Wireless PHY/MAC fundamentals Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet
2. Wireless communication in dynamic
settings (with focus on antenna sys-
tems) (elective)
Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APnet
2. Wireless communication in dynamic
settings (with focus on radio system)
(elective)
Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet
2. Wireless systems performance Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet
3. Multi agent wireless systems Institut for Elektroniske Systemer - WCN. APNet
3. Multi agent radio communication Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet
3. Antennas and propagation Institut for Elektroniske Systemer - APNet
4. Master’s thesis Institut for Elektroniske Systemer - WCN, APNet
Tabel 4E: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer i kandidatuddannel-
sen i Signalbehandling og beregning
Semester Modul Forskningsmiljøer
1. Signal analysis Institut for Elektroniske Systemer - SIP
1. Stochastic processes Institut for Elektroniske Systemer - WCN
1. Optimization methods Institut for Elektroniske Systemer - SIP
2. Scientific computing (elective) Institut for Elektroniske Systemer - SIP
2. Reconfigurable computing (elective) Institut for Elektroniske Systemer - SIP
2. Scientific computing and sensor
modeling
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
2. Reconfigurable and low energy sys-
tems
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Signal processing and computing Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Machine learning Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Array and sensor signal processing Institut for Elektroniske Systemer - WCN. SIP
4. Master’s thesis Institut for Elektroniske Systemer - SIP
Tabel 4F: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer i kandidatuddannel-
sen i Akustik og audioteknologi
Semester Modul Forskningsmiljøer
1. Digital signal processing applied to
acoustical signals
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
48
1. Stochastic processes Institut for Elektroniske Systemer - WNC
1. Fundamentals of acoustics and elec-
tro-acoustics
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
1. Machine learning (elective) Institut for Elektroniske Systemer - SIP
1. Optimization methods (elective) Institut for Elektroniske Systemer - SIP
2. Sound technology for the normal
hearing (elective)
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
2. Sound technology for the hearing-
impaired (elective)
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
2. Human sound perception and audio
engineering
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
2. Scientific computing and sensor
modeling
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Audio systems, acoustics in health
care, development or consultancy
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Applied experimental psychology and
psychophysics (elective)
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Array and sensor signal processing
(elective)
Institut for Elektroniske Systemer - SIP, WCN
3. User experience design for multi-
modal interaction (elective)
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
3. Platforms and methods for multi
modal systems architectures (elec-
tive)
Institut for Elektroniske Systemer - SIP
4. Master’s thesis Institut for Elektroniske Systemer - SIP
Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP’er fra de for uddannelsen
mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år?
I tabel 4G opgøres de centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN for de seneste tre år. De
centrale forskningsmiljøer ved Institut for Elektroniske Systemer består af følgende forskningsgrupper: Anten-
nas, Propagation and Radio Networking, Automation and Control, Signal and Information Processing og Wire-
less Communication Networks.
Derudover medtages publikationsdata for Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi jf. spørgsmål 4.1,
hvoraf der fremgår moduler, hvor undervisningen leveres af dette institut.
Tabel 4G: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN11
Forskningsmiljøer 2013 2014 2015
Antennas, Propagation
and Radio Networking
(44 VIP’er Aalborg)
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 2
14 12 11
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 1
23 28 27
Peer reviewed tidsskriftsartikel 3 3 1
Peer reviewed bogbidrag – niveau 2 1
Peer reviewed bogbidrag – niveau 1 42 38 16
Peer reviewed bogbidrag 1 5
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 2
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 1
37 29 21
Peer reviewed monografi – niveau 2
Peer reviewed monografi – niveau 1
Øvrige 13 9 7
11
Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af bilag 4.27.
49
Automation and Control
(42 VIP’er Aalborg)
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 2
10 12 9
Peer reviewed tidsskriftsartikel–
niveau 1
12 18 12
Peer reviewed tidsskriftsartikel 4 5
Peer reviewed bogbidrag – niveau 2
Peer reviewed bogbidrag – niveau 1 35 33 9
Peer reviewed bogbidrag 4 9 4
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 2
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 1
15 7 15
Peer reviewed monografi – niveau 2
Peer reviewed monografi – niveau 1 1
Øvrige 10 17 16
Signal and Information
Processing
(49 VIP’er Aalborg)
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 2
13 8 9
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 1
14 9 19
Peer reviewed tidsskriftsartikel 3 3
Peer reviewed bogbidrag – niveau 2
Peer reviewed bogbidrag – niveau 1 12 16 11
Peer reviewed bogbidrag 11 4 2
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 2
1
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 1
21 16 30
Peer reviewed monografi – niveau 2
Peer reviewed monografi – niveau 1
Øvrige 13 11 14
Wireless Communication
Networks
(59 VIP’er Aalborg)
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 2
9 6 6
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 1
4 9 21
Peer reviewed tidsskriftsartikel 2 4 2
Peer reviewed bogbidrag – niveau 2
Peer reviewed bogbidrag – niveau 1 17 24 14
Peer reviewed bogbidrag 1 2
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 2
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 1
31 39 46
Peer reviewed monografi – niveau 2
Peer reviewed monografi – niveau 1
Øvrige 8 10 15
Arkitektur, Design og
Medieteknologi
(47 VIP’er i Aalborg)
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 2
18 17 14
Peer reviewed tidsskriftsartikel –
niveau 1
24 35 26
Peer reviewed tidsskriftsartikel 8 11 2
Peer reviewed bogbidrag – niveau 2 13 3 5
Peer reviewed bogbidrag – niveau 1 52 55 51
Peer reviewed bogbidrag 24 20 38
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 2
5 7 4
Peer reviewed konferencebidrag –
niveau 1
54 63 66
Peer reviewed monografi – niveau 2 2
50
Peer reviewed monografi – niveau 1 3 2
Øvrige 58 70 73
De centrale forskningsmiljøers produktion viser, at fagmiljøerne består af aktive forskere. Det vurderes derfor,
at der er en betydelig forskningsmæssig forankring af uddannelsen.
Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange
undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på?
Jf. ”Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet”, må uddannelser under det Teknisk-
Naturvidenskabelige Fakultet ikke have en VIP/DVIP-ratio på under 7,0 (Fakultetets 2015-grænseværdi).
Grænseværdierne er fastsat på baggrund af bl.a. VIP/DVIP-ratioen på hovedområderne på landsplan. For tek-
nik og naturvidenskab var VIP/DVIP-ratioen i 2013 6,9, mens den i 2014 lå på 6,3 (Notat om sammenlignings-
grundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2015, http://akkr.dk/wp-content/uploads/akkr/Notat-om-
sammenligningsgrundlag-juli-2015.pdf).
I det følgende redegøres der bl.a. for VIP/DVIP-ratioerne for de enkelte uddannelser som en indikator for sik-
ringen af undervisningens forskningsbasering, mens der som indikatorer for de studerendes muligheder for at
være i kontakt med forskningsaktive undervisere redegøres for studerende/VIP-ratioen (personer) og STÅ/VIP-
ratioen (årsværk).
I tilfælde, hvor VIP/DVIP-ratioen for en uddannelse i nogen af nedenstående opgørelser ligger under Fakulte-
tets grænseværdi, skal institutlederen i hvert enkelt tilfælde redegøre for, om dette vurderes at være hensigts-
mæssigt (og i så fald årsagen til dette) samt hvilke tiltag, der måtte være eller ønskes iværksat for at højne
VIP/DVIP-rationen på den specifikke uddannelse. Derudover vurderes de studerendes tilknytning til aktive
forskningsmiljøer baseret på studerende/VIP- og STÅ/VIP-ratioerne.
Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aalborg)
Grundet betydelig samlæsning af kurser for alle kandidatuddannelserne kan det være vanskeligt at behandle
uddannelserne hver for sig. Dette er dog udført.
Instituttet har ikke benyttet DVIP til ordinær undervisning, men udelukkende anvendt VIP ansatte og derved er
undervisningen forskningsbaseret.
Tabel 4H: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede syste-
mer (Aalborg) for 2014/15
Antal VIP-årsværk 0,81
Antal VIP-undervisere 23
Antal DVIP12
-årsværk 0
Antal DVIP-undervisere 0
VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) ∞ Antal ressourceudløsende
studerende
19
Studerende/VIP-ratio (personer) 0,83
STÅ/VIP-ratio (årsværk) 19,50
I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4H.
12
DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor.
51
Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aalborg)
Tabel 4I: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aalborg)
for 2014/15
Antal VIP-årsværk 1,32
Antal VIP-undervisere 24
Antal DVIP13
-årsværk 0
Antal DVIP-undervisere 0
VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) ∞ Antal ressourceudløsende
studerende
29
Studerende/VIP-ratio (personer) 1,21
STÅ/VIP-ratio (årsværk) 19,62
I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4I.
Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aalborg)
Grundet betydelig samlæsning af kurser for alle kandidatuddannelserne kan det være vanskeligt at behandle
uddannelserne hver for sig. Dette er dog udført.
Instituttet har ikke benyttet DVIP til ordinær undervisning, men udelukkende anvendt VIP ansatte og derved er
undervisningen forskningsbaseret.
Tabel 4J: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer
(Aalborg) for 2014/15
Antal VIP-årsværk 0,97
Antal VIP-undervisere 16
Antal DVIP14
-årsværk 0
Antal DVIP-undervisere 0
VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) ∞ Antal ressourceudløsende
studerende
21
Studerende/VIP-ratio (personer) 1,31
STÅ/VIP-ratio (årsværk) 19,65
I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4J.
Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aalborg)
Grundet betydelig samlæsning af kurser for alle kandidatuddannelserne kan det være vanskeligt at behandle
uddannelserne hver for sig. Dette er dog udført.
Instituttet har ikke benyttet DVIP til ordinær undervisning, men udelukkende anvendt VIP ansatte og derved er
undervisningen forskningsbaseret.
13
DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 14
DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor.
52
Tabel 4K: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning,
(Aalborg) for 2014/15
Antal VIP-årsværk 0,59
Antal VIP-undervisere 17
Antal DVIP15
-årsværk 0
Antal DVIP-undervisere 0
VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) ∞ Antal ressourceudløsende
studerende
13,00
Studerende/VIP-ratio (personer) 0,76
STÅ/VIP-ratio (årsværk) 17,40
I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4K.
Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aalborg)
Grundet betydelig samlæsning af kurser for alle kandidatuddannelserne kan det være vanskeligt at behandle
uddannelserne hver for sig. Dette er dog udført.
Instituttet har ikke benyttet DVIP til ordinær undervisning, men udelukkende anvendt VIP ansatte og derved er
undervisningen forskningsbaseret.
Tabel 4L: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi
Antal VIP-årsværk 0,30
Antal VIP-undervisere 9
Antal DVIP16
-årsværk 0
Antal DVIP-undervisere 0
VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) ∞ Antal ressourceudløsende
studerende
3
Studerende/VIP-ratio (personer) 0,33
STÅ/VIP-ratio (årsværk) 8,96
I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4L.
Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aalborg)
Grundet betydelig samlæsning af kurser for alle kandidatuddannelserne kan det være vanskeligt at behandle
uddannelserne hver for sig. Dette er dog udført. På VGIS deles undervisningen med Institut for Arkitektur, De-
sign og Medieteknologi.
Instituttet har ikke benyttet DVIP til ordinær undervisning, men udelukkende anvendt VIP ansatte og derved er
undervisningen forskningsbaseret.
15
DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 16
DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor.
53
Tabel 4M: Opgørelse over undervisningsaktiviteter på civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive
systemer (Aalborg) for 2014/15
Antal VIP-årsværk 1,05
Antal VIP-undervisere 21
Antal DVIP17
-årsværk 0
Antal DVIP-undervisere 0
VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) ∞ Antal ressourceudløsende
studerende
25
Studerende/VIP-ratio (personer) 1,19
STÅ/VIP-ratio (årsværk) 22,99
I bilag 4.28 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4M.
17
DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters ”Universiteternes statistiske beredskab”): Klinisk lærer (i syge-husspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi-stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor.
54
Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling
Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medar-
bejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvik-
ling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?
Alle adjunkter i instituttet gennemfører Aalborg universitet Adjunktpædagogikum, der både tilbydes på dansk og
engelsk. Ansætter instituttet lektorer fra andre universiteter tilbydes disse at følge Adjunktpædagogikumet eller
dele heraf for at få kendskab til Aalborg universitets pædagogiske model.
Alle nyansatte der ikke har kendskab til PBL modellen gennemgår 2 dages kurset ”Basic course with focus on
Problem Based Learning, AAU-model”, inden de deltager i vejledning af studerende.
Årligt tilbydes medarbejdere en medarbejderudviklingssamtale, hvor muligheder og behov for pædagogisk
kompetenceudvikling diskuteres. Instituttets medarbejdere tilbydes at deltage i ”Undervisningens Dag” og de
informeres om kurser, der udbydes af Aalborg universitets Learning lab.
Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi afholder desuden årligt en undervisningsdag, hvor alle undervi-
sere har mødepligt. Programmet sammensættes af interne og eksterne oplægsholdere med efterfølgende dis-
kussion.
Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreud-
vikling af medarbejdernes undervisningskompetencer?
Alle medarbejdere ved instituttet har en undervisningsportfolio, der diskuteres ved de årlige medarbejderudvik-
lingssamtaler (MUS).
I portfolioen samles refleksioner over undervisning af hvilke der efter behov udarbejdes planer for udvikling af
medarbejdernes undervisningskompetencer.
Ved årlige møder mellem institut-og studieleder, gennemgås om der er undervisere der er specielt mange kla-
ger over og som instituttet må tage hånd om i forhold til genopretning af vedkommendes undervisningskompe-
tencer.
55
Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans
Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse?
Jævnfør Aalborg Universitets Procedure for studienævnsrapporter rekvirerer universitetet årligt ledighedstal for
dets uddannelser fra Danmarks Statistik fordelt på uddannelsesniveau. Det er ud fra disse tal, ledigheden på
nedenstående kandidatuddannelser vurderes. Da nogle af studienævnets uddannelser har haft relativt få dimit-
tender, har det været nødvendigt at gruppere disse uddannelser for at få oplysninger fra Danmarks Statistik;
det fremgår af nedenstående, hvilke uddannelser, dette gør sig gældende for.
Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)
Ledighedstallene for kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer er grupperet under en samlet
kategori, Kommunikationsteknologi. Kategorien Kommunikationsteknologi indeholder kandidatuddannelsen i
innovativ kommunikationsteknik og entrepreneurskab (Aal), kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede
systemer (Aal) samt kandidatuddannelsen i trådløs kommunikation (Aal).
Af ledighedstallet fra Danmarks Statistik fremgår det, at ledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.) for ud-
dannelserne grupperet i kategorien Kommunikationsteknologi er på 18 % for årgang 2010/11, 36,4 % for år-
gang 2011/12 og 0,1 % for årgang 2012/13.
Tabel 6A: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelserne i kategorien kommunikationstekno-
logi (Aal)
Dim. kvartal
1 2 3 4 5 6 7 8
Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig %
aargang
17
26.6
18.0
12.0
6.9
0.9
0.0
0.0
0.0 10/11
11/12 14 32.6 36.4 32.8 33.4 27.3 26.5 11.5 12.4
12/13 18 27.9 0.1 0.1 0.0 . . . .
Bruttoledigheden efter seks måneder ligger for årgang 2011/12 over fakultetets 2015-grænseværdi for ledig-
hed, som er på 31 % for uddannelser inden for det tekniske hovedområde, mens dimittendårgang 2010/11 og
2012/13 har haft lave ledighedsgrader efter seks måneder (hhv. 18 % og 0,1 %).
Ledigheden på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer er ikke blevet yderligere kommente-
ret i Nøgletalsvurderingen 2015, ej heller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015, idet denne behandling af
nøgletallet fokuserer på det senest opgjorte år.
I det følgende afsnit redegør studieleder og studienævnsformand kort for, hvad den høje ledighed for årgang
2011/12 kan skyldes, og om der vurderes at være behov for at overveje og/eller igangsætte handlinger ift. di-
mittendernes beskæftigelse.
Studieledelsens redegørelse
Kategorien "kommunikationsteknologi" består af kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer,
kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer og den nu lukkede kandidatuddannelse i innovativ
kommunikationsteknik og entreneurskab (Aalborg).
Kandidatuddannelsen i innovativ kommunikationsteknik og entreneurskab (ICTE) udbydes også på Aalborg
Universitets campus i København. Af selvevalueringsrapporten for denne uddannelse fremgår, at uddannel-
sens dimittender tager relativt lang tid om at finde det første job (se gengivet tabel herunder).
56
Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelsen i ICTE (Kbh)
Dim. kvartal
1 2 3 4 5 6 7 8
Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig %
aargang
6
44.6
49.5
39.9
23.1
0.0
0.0
0.0
0.0 11/12
12/13 9 56.1 41.4 28.3 38.7 . . . .
Hvis noget tilsvarende gjorde sig gældende for dimittenderne fra den daværende ICTE-uddannelse i Aalborg,
kan noget af forklaringen på den forhøjede ledighed i kategorien "kommunikationsteknologi" skyldes høj ledig-
hed blandt ICTE-kandidaterne. Fra ICTE-Aalborg dimitterede dog i 2012 kun 2 studerende; jf. QlikView
(STADS).
Set i sammenhæng med den relativt lave ledighed for årgang 2011/12 og den meget lave ledighed for årgang
2012/13 i kategorien "kommunikationsteknologi", vurderer studieledelsen ikke, at der er behov for at igangsæt-
te yderligere handlinger ift. dimittendernes beskæftigelse.
Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)
Af ledighedstallene fra Danmarks Statstik fremgår det, at bruttoledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.)
for kandidatuddannelsen i regulering og automation er på 33,2 % for årgang 2012/13, 23,8 % for årgang
2012/11 og 28,1 % for årgang 2010/11.
Tabel 6B: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelsen i regulering og automation (Aal)
Dim. kvartal
1 2 3 4 5 6 7 8
Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig %
aargang
13
49.9
28.1
16.8
7.7
2.4
0.0
0.0
0.0 10/11
11/12 23 46.6 23.8 15.4 13.6 9.0 0.5 0.0 0.1
12/13 15 66.1 33.2 22.3 8.1 . . . .
Kilde: Danmarks statistik
Bruttoledighedstallet efter seks måneder ligger for årgang 2012/13 over fakultetets 2015-grænseværdi for le-
dighed, som er på 31 % for uddannelser inden for det tekniske hovedområde, mens dimittendårgang 2010/11
og 2011/12 har haft lavere ledighedsgrader efter seks måneder (hhv. 28,1 % og 23,8 %).
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 fremførte studienævnet, at de afholder forskellige arrangementer i
løbet af afgangsprojektet, hvor der rådgives om udarbejdelsen af CV samt opfordres til at påbegynde jobsøg-
ning inden dimission.
I det følgende afsnit redegøres der for, hvad den høje ledighed kan skyldes samt om der vurderes at være be-
hov for at overveje og/eller igangsætte handlinger ift. dimittendernes beskæftigelse.
Studieledelsens redegørelse
Udviklingen i ledigheden blandt dimittenderne fra kandidatuddannelsen i regulering og automation følger et
typisk mønster blandt nyuddannede fra AAU, hvor der ofte går lidt længere tid fra de er færdiguddannede til de
opnår beskæftigelse. Årsagen er typisk, at dimittenderne starter med at søge beskæftigelse i det nordjyske
område, og først efter nogen tid starter med at søge udenfor regionen, når de ikke er lykkedes med at finde
57
ansættelse i regionen, hvor antallet af ledige arbejdspladser inden for elektronikområdet ikke matcher antallet
af nyuddannede fra AAU inden for samme område. Dette faktum fremgår tydeligt af nedenstående opgørelse
under spørgsmål 6.2 over hvilke regioner dimittenderne har fundet beskæftigelse.
Den generelle ledighed blandt ingeniører inden for elektronikområdet er blandt de allerlaveste inden for ingeni-
ørområdet, som i øvrigt er blandt de laveste på tværs af faggrupper i Danmark. Der er således ikke tale om, at
der ikke findes tilstrækkeligt mange arbejdspladser for dimittender fra kandidatuddannelsen i regulering og
automation og de øvrige kandidatuddannelser omtalt i denne rapport, hvilket også fremgår af tabel 6A-6F, idet
ledigheden efter 6 kvartaler typisk er 0.
Det bemærkes i øvrigt, at ledigheden efter 4 kvartaler for dimittendårgang 2012/2013 er på niveau med ledig-
heden efter samme kvartal for dimittendårgang 2010/2011 og under ledigheden efter dette kvartal for dimit-
tendårgang 2011/2012.
Der bør igangsættes handlinger for at oplyse dimittenderne om deres muligheder for at søge jobs og evt. hjæl-
pe dem med at få kontakt til virksomheder, som mangler arbejdskraft med de kompetencer, som dimittenderne
besidder. En sådan kontaktskabelse bør foregå i et samarbejde med Netværkscentret og/eller Karrierecentret
på AAU, DSE, ITB, IDA m.fl.
Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal)
Af ledighedstallene fra Danmarks Statstik fremgår det, at bruttoledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.)
for kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) er på 15,6 % for årgang 2010/11, 11,2 %
for årgang 2011/12 og 47,3 % for årgang 2012/13.
Tabel 6C: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer
(Aal)
Dim. kvartal
1 2 3 4 5 6 7 8
Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig %
aargang
8
31.2
15.6
6.7
3.9
8.5
0.0
0.0
0.0 10/11
11/12 10 31.4 11.2 6.7 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0
12/13 11 55.1 47.3 14.0 2.0 . . . .
Kilde: Danmarks Statistik
Bruttoledigheden, opgjort efter andet kvartal, ligger for kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive sy-
stemer årgang 2012/13 over fakultetets fastsatte grænseværdi for ledighed, som er på 31%, mens dimittendår-
gang 2010/11 og 2011/12 har haft lave ledighedsgrader efter seks måneder (hhv. 15,6 % og 11,2 %).
I nøgletalsvurdering 2015 femførte studienævnet, at ledigheden efter tredje kvartal var faldet til 14 %, og var
yderligere faldet til 2 % efter fjerde kvartal. Endvidere fremførte studienævnet, at de studerende vil blive opfor-
dret til at starte jobsøgningen inden dimission.
På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 fremførte studienævnet desuden, at de afholder forskellige arrange-
menter i løbet af afgangsprojektet, hvor der rådgives om udarbejdelsen af CV.
I det følgende afsnit redegøres der for, hvad den høje ledighed kan skyldes samt om der vurderes at være be-
hov for at overveje og/eller igangsætte handlinger ift. dimittendernes beskæftigelse.
58
Studieledelsens redegørelse
Der henvises til ovenstående redegørelse for kandidatuddannelsen i regulering og automation, idet det vurde-
res, at der er tale om en lignende årgangssammenhæng, samt at der er behov for iværksættelse af de samme
handlinger.
Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal)
Ledighedstallene for kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer er grupperet under en samlet
kategori, Kommunikationsteknologi. Kategorien Kommunikationsteknologi indeholder kandidatuddannelsen i
Elektronik og it (Aal), kandidatuddannelsen i innovativ kommunikationsteknik og entrepreneurskab (Aal), kandi-
datuddannelsen i kommunikationsnetværk (Aal), kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer
(Aal), kandidatuddannelsen i telekommunikation (Aal) samt kandidatuddannelsen i trådløs kommunikation
(Aal).
Af ledighedstallet fra Danmarks Statistik fremgår det, at bruttoledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.) for
uddannelserne grupperet i kategorien Kommunikationsteknologi er på 18 % for årgang 2010/11, 36,4 % for
årgang 2011/12 og 0,1 % for årgang 2012/13.
Tabel 6D: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelserne i kategorien kommunikationstekno-
logi (Aal)
Dim. kvartal
1 2 3 4 5 6 7 8
Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig %
aargang
17
26.6
18.0
12.0
6.9
0.9
0.0
0.0
0.0 10/11
11/12 14 32.6 36.4 32.8 33.4 27.3 26.5 11.5 12.4
12/13 18 27.9 0.1 0.1 0.0 . . . .
Kilde: Danmarks Statistik
Bruttoledigheden efter seks måneder ligger for årgang 2011/12 over fakultetets 2015-grænseværdi for ledig-
hed, som er på 31 % for uddannelser inden for det tekniske hovedområde, mens dimittendårgang 2010/11 og
2012/13 har haft lave ledighedsgrader efter seks måneder (hhv. 18 % og 0,1 %).
Ledigheden på kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer er ikke blevet yderligere kommenteret
i Nøgletalsvurderingen 2015, ej heller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015, idet denne behandling af nøg-
letallet fokuserer på det senest opgjorte år.
I det følgende afsnit redegøres der kort for, hvad den høje ledighed for årgang 2011/12 kan skyldes, og om der
vurderes at være behov for at overveje og/eller igangsætte handlinger ift. dimittendernes beskæftigelse.
Studieledelsens redegørelse
Der henvises til ovenstående redegørelse for kandidatuddannelsen i regulering og automation, idet det vurde-
res, at der er tale om en lignende årsgangssammenhæng, samt at der er behov for iværksættelse af de samme
handlinger.
Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal)
Ledighedstallene for kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning (Aal) er grupperet under en samlet
kategori, kategorien akustik og signalbehandling. Kategorien akustik og signalbehandling indeholder kandidat-
59
uddannelsen i akustik og audioteknologi, kandidatuddannelsen i signalbehandling samt kandidatuddannelsen i
signalbehandling og beregning.
Af ledighedstallene fra Danmarks Statistik fremgår det, at ledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.) for
uddannelserne grupperet i kategorien akustik og signalbehandling er på 58,9 % for årgang 2011/12 og på 46,8
for årgang 2012/13.
Tabel 6E: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelserne i kategorien akustik og signalbe-
handling (Aal)
Dim. kvartal
1 2 3 4 5 6 7 8
Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig %
aargang
10
44.0
58.9
36.9
18.3
7.1
0.0
3.8
7.0 11/12
12/13 16 55.3 46.8 36.9 15.3 . . . .
Kilde: Danmarks Statistik
Bruttoledighedstallet efter seks måneder ligger for årgang 2011/12 og 2012/13 over fakultetets 2015-
grænseværdi for ledighed, som er på 31 % for uddannelser inden for det tekniske hovedområde.
I nøgletalsvurderingen 2015 blev ledigheden for kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning kom-
menteret. Studienævnet forklarer, at kandidaterne har været langsomme om at komme i arbejde. Ledigheden
er ikke yderligere blevet drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015; blot blev det konstateret, at ledig-
hedsgraden skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten, idet den ligger over grænseværdien.
I det følgende afsnit redegøres der for, hvad den høje ledighed for årgang 2011/12 og 2012/13 kan skyldes, og
hvilke tiltag der er sat i værk, eller ønskes sat i værk ift. dimittendernes beskæftigelse.
Studieledelsens redegørelse
Der henvises til ovenstående redegørelse for kandidatuddannelsen i regulering og automation, idet det vurde-
res, at der er tale om en lignende årsgangsssammenhæng, samt at der er behov for iværksættelse af de sam-
me handlinger.
Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal)
Ledighedstallene for kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi (Aal) er grupperet under en samlet kate-
gori, kategorien akustik og signalbehandling. Kategorien akustik og signalbehandling indeholder kandidatud-
dannelsen i akustik og audioteknologi (Aal), kandidatuddannelsen i signalbehandling (Aal) samt kandidatud-
dannelsen i signalbehandling og beregning (Aal).
Af ledighedstallene fra Danmarks Statistik fremgår det, at ledigheden opgjort efter andet kvartal (6 mdr.) for
uddannelserne grupperet i kategorien akustik og signalbehandling er på 58,9 % for årgang 2011/12 og på 46,8
for årgang 2012/13.
Tabel 6F: Antal dimittender og ledigheden pr. kvartal, kandidatuddannelserne i kategorien akustik og signalbe-
handling (Aal)
Dim. kvartal
1 2 3 4 5 6 7 8
Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig % Ledig %
60
aargang
10
44.0
58.9
36.9
18.3
7.1
0.0
3.8
7.0 11/12
12/13 16 55.3 46.8 36.9 15.3 . . . .
Kilde: Danmarks Statistik
Bruttoledighedstallet efter seks måneder ligger for årgang 2011/12 og 2012/13 over fakultetets 2015-
grænseværdi for ledighed, som er på 31 % for uddannelser inden for det tekniske hovedområde.
I nøgletalsvurderingen 2015 blev ledigheden for kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi kommenteret
af studienævnet. Studienævnet forklarer, at kandidaterne har været langsomme om at komme i arbejde. Ledig-
heden er ikke yderligere blevet drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015; blot blev det konstateret, at
ledighedsgraden skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten, idet den ligger over grænseværdien.
I det følgende afsnit redegøres der for, hvad den høje ledighed for årgang 2011/12 og 2012/13 kan skyldes, og
hvilke tiltag der er sat i værk, eller ønskes sat i værk ift. dimittendernes beskæftigelse.
Studieledelsens redegørelse
Der henvises til ovenstående redegørelse for kandidatuddannelsen i regulering og automation, idet det vurde-
res, at der er tale om en lignende årsgangssammenhæng, samt at der er behov for iværksættelse af de samme
handlinger.
Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse18
?
Studieledelsens redegørelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har på basis af data fra Danmarks Statistik opgjort andel i be-
skæftigelse, i uddannelse, i udlandet, ledige og uden for arbejdsmarkedet samt antal nyuddannede kandidater i
2010–2013 (se tabel herunder).
Kandidatuddannelser 2010 2011 2012 2013
I beskæftigelse 68 % 67 % 65 % 65 %
I uddannelse 6 % 6 % 5 % 5 %
I udlandet 10 % 10 % 12 % 12 %
I beskæftigelse mv. 84 % 83 % 82 % 82 %
Ledige 9 % 9 % 11 % 11 %
Uden for arbejdsmarkedet 6 % 8 % 6 % 6 %
Antal 13.658 13.725 15.025 15.841
Kilde: UFM
UFM har for 2012–2013 opgjort tilsvarende tal for de enkelte hovedområder. Herunder er gengivet tallene for
det tekniske hovedområde.
År I beskæftig. I uddannelse I udlandet I besk. mv. Ledige Uden for arb. Antal
2012 57 % 13 % 15 % 85 % 9 % 6 % 1.989
2013 59 % 12 % 14 % 85 % 9 % 5 % 2.215
Kilde: UFM
18
Defineret ved svarkategorierne i dimittendundersøgelsen: ”Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområ-de”/”Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min vide-regående uddannelse”/”Jobbet kræver ikke generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men kræver generelle aka-demiske kompetencer”/”Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job”.
61
Ingen af disse opgørelser siger imidlertid noget om, hvorvidt dimittenderne finder relevant beskæftigelse, og de
oplyser også kun om beskæftigelsesgrad på et temmeligt aggregeret niveau.
Karrierecentret på AAU gennemførte i 2015 en dimittendundersøgelse vedrørende kandidatuddannelserne
under Studienævn for Elektronik og IT for de studerende, der dimitterede i 2011-13. I tabellen herunder er op-
gjort antallet af svar for de enkelte uddannelser, hvilken region (Nordjylland eller øvrig) samt andelen af re-
spondenterne, som er i relevant beskæftigelse. Kategorien "relevant beskæftigelse" er her defineret som dimit-
tendundersøgelsens svarkategorier "Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde" og "Jobbet
ligger ikke inden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min
videregående uddannelse". I kolonnen "Relevant beskæftigelse" er angivet andelen af respondenterne, som
har relevant beskæftigelse samt antallet af respondenter i ovennævnte svarkategorier for relevant beskæftigel-
se.
Uddannelse Antal svar Svarpct. Region Relevant beskæftigelse
Netværk og distribuerede systemer 8 63% Nordjylland: 3
Øvrig: 5
100 % (6, 2)
Regulering og automation 10 79% Nordjylland: 3
Øvrig: 7
100 % (4, 6)
Vision, grafik og interaktive systemer 16 73% Nordjylland: 5
Øvrig: 11
100 % (11, 5)
Trådløse kommunikationssystemer N/A N/A N/A N/A
Signalbehandling og beregning 4 56% Nordjylland: 3
Øvrig: 1
100 % (3, 1)
Akustik og audioteknologi 2 100% Nordjylland: 1
Øvrig: 1
100 % (1, 1)
I alt 40 Nordjylland: 15
Øvrig: 25
100 % (25, 15)
Opgørelsen i ovenstående tabel viser, at samtlige 40 respondenter har fundet relevant beskæftigelse, heraf
63 % "inden for uddannelsens traditionelle fagområde" og resten inden for områder, som "kræver generel-
le/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse".
Studieledelsen konkluderer på denne baggrund, at kandidatuddannelsernes dimittender finder relevant beskæf-
tigelse.
62
Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender
Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse
19 input fra dimittenderne, som på nuværen-
de tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?
Der har ikke i den seneste dimittendundersøgelse været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt
bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.
19
Jf. http://www.kvalitetssikring.aau.dk/dimittenddialog/
63
Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på
nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?
Studieledelsens redegørelse
Der har ikke de seneste tre år været input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør
overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.
64
Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet
Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studie-
nævnets aftagergruppe20
vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør
overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?
Der har ikke de seneste tre år været input fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe, som
på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.
Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender
vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til
uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?
Der har ikke de seneste tre år været input fra øvrige aftagere, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i
relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling.
20
Kun relevant for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, hvor der for hvert studienævn er nedsat en aftagergruppe, der dækker uddannelserne under studienævnet. Aftagergruppens opgave er at drøfte kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder at komme med forslag til ændringer af uddannelserne og udvikling af nye uddannelser.