1

SE OG SORTÉR - en sorteringsguide uden ord

INDEKS:

2

PROJEKTBESKRIVELSE 3

1. FORMÅL 3

2. PROJEKTETS FORLØB OG AKTIVITETER 4

3. PROJEKTETS PRODUKT (OG LEVERANCER) 5

3.1 HVIDOVRE KOMMUNE SOM CASE 5 3.2 INDSAMLING AF SORTERINGSVEJLEDNINGER 5

3.3 FØRSTE FØLGEGRUPPEMØDE 5

3.3.1 FORSØGSDESIGN 6

3.3.2 FØLGEGRUPPENS ERFARINGER MED SORTERINGSGUIDES 7

FØLGEGRUPPENS EGNE ERFARINGER VAR BL.A SOM FØLGER: 7

FOTOGRAFIER: 7

3.4 MELLEM FØLGEGRUPPEMØDE OG FOKUSGRUPPEMØDE 8

3.4.1 SKITSER: PAPIR OG PLAST 8

3.5 FOKUSGRUPPEMØDE 9

3.6 TEST I 10

3.6.1 OPSLAG FRA HÆFTE TIL TEST I - PAPIR OG PLAST 11

3.6.2 KLISTERMÆRKER TIL TEST I - PAPIR OG PLAST 11

3.6.3 FOKUSGRUPPENS DOM OVER TEST I 12

3.7 TEST II 13

3.7.1 OPSLAG FRA HÆFTE TIL TEST II - PAPIR OG PLAST 14

3.7.2 OPSLAG FRA HÆFTE TIL TEST II - SIDE 10 OG 11 14

3.7.3 KLISTERMÆRKER TIL TEST I - PAPIR OG PLAST 15

3.8 FOKUSGRUPPENS DOM OVER TEST II 15

3.9 KONKLUSION PÅ DE TO TESTS 16

3.9.1 TID OG STED 16

3.9.2. MERE VIDEN - FLERE VALG 16

3.9.3 BORGERNES VIRKELIGHED KONTRA KOMMUNENS 17

3.10 NEDSLAGSTEST 17

3.11 ANDET FØLGEGRUPPEMØDE 18

3.11.1 UDFORDRINGER 18

3.11.2 DE SIDSTE SIDER I HÆFTET 19

3.11.3 FAREMÆRKER 19

3.12 KONKLUSION 20

3.13 SÅDAN KAN ANDRE KOMMUNER BRUGE PROJEKTET 21

PROJEKTBESKRIVELSE

1. FORMÅLProjektets formål var at udvikle en universel, visuel sorteringsguide til affaldssortering, der kan forstås af alle, uanset modersmål og sprogkundskaber. Guiden skal gøre det nem-mere for borgerne at sortere korrekt, så vi får øget mængden af genanvendt affald, sådan som ressourcestrategiens 2022-mål sigter efter.

En vigtig del af projektet var at inddrage flere relevante interessenter i udviklingen af guiden og indsamle viden om, hvilke virkemidler der skal til for at opnå det bedst mulige resultat.

Projektets interessenter var:• Hvidovre Kommune, som var projektejer.

• En faglig følgegruppe bestående af miljørepræsentanter for Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Brøndby Kommune, Sønderborg Kommune, KL og AffaldPlus, som skal sikre, at projektet også har relevans uden for Hvidovres kommunegrænse. Derudover bestod følgegruppen af en grafiker fra det grafiske bureau Essensen samt af repræsentanter for kommunikationsbureauet KATZENMARK, som har flere års erfaring med at lave sorteringsvejledninger for en række kommuner. Endvidere havde projektet tilknyttet en antropolog.

• En fokusgruppe bestående af en gruppe borgere fra Hvidovre, som skulle sikre, at produktet kunne bruges i deres hverdag, samt komme med input, til selve produkt- udviklingen. Målet var at inddrage både borgere, der bor i etageejendomme, og bor-gere i haveboliger.

Endnu et punkt i projektet gik ud på at udforme overordnede principper, som efterfølgen-de kan bruges af alle kommuner (under hensyntagen til lokale forskelle i sorteringsvilkår).Projektet er gennemført med støtte Miljøstyrelsen og offentliggøres på genanvend.mst.dk.

3

Tabel 2.1. Aktiviteter

4

2. PROJEKTETS FORLØB OG AKTIVITETER

De involverede i projektet og deres rolle er beskrevet under 1. Formål.

Dato Aktivitet Deltagere Indhold Formål

Marts Indsamling af sorte-ringsvejledninger fra hele landet gennem KL.

KL, KATZENMARK og 33 kommuner og forsyninger i hele landet.

Vi fik indsamlet ca. 33 sorteringsvej-ledninger. Vejledningerne var både trykte og online.

At indsamle viden om, hvordan andre kommuner og forsyninger har valgt at udforme deres sorteringsguide.

4. april Indledende følge-gruppemøde

Følgegruppen • Præsentation af projektet

• Diskussion af forsøgsdesign Diskussion af de indsamlede sorteringsvejledninger

• Følgegruppens egne erfaringer med sorteringsvejledninger

At udvikle et godt forsøgsdesign samt at få følgegruppen til - med deres erfaringer - at udstikke nogle guidelines, der kunne bruges i en præsentation til det forestående fokusgruppemøde.

April/maj Udvikling af skitser til fokusgruppemøde

Hvidovre Kommune, KATZENMARK og Essensen

Tre skitser, der repræsenterede tre forskellige illustrationsstile. Se skitser i bilag.

At udvikle nogle konkrete og originale skitser, som fokusgruppen kunne forholde sig til.

11. maj Fokusgruppemøde 12 borgere fra Hvidovre Kommune, Hvidovre Kommune og KATZENMARK

• Præsentation af projektet

• Præsentation af de tre skitser og indholdet af dem

• Introduktion til de forestående to tests

At finde ud af, hvilken illustrationsstil og hvilket informationsniveau fokus-gruppen foretrækker samt at høre om deres nuværende erfaringer med brug af sorteringsguider.

Maj Udarbejdelse af hhv. klistermærke og vej-ledning til testuge I

Hvidovre Kommune, KATZENMARK og Essensen

Udarbejdet på baggrund af hhv. følgegruppens anbefalinger og fo-kusgruppens råd og erfaringer.

At lade fokusgruppen teste klister-mærke og vejledning.

Uge 22 Test I Fokusgruppen Test af prototype i eget hjem At finde ud af, om prototypen er til at forstå samt opsamle viden om, hvorvidt der er tvivlsspørgsmål.

Uge 23 Tilretning Hvidovre Kommune, KATZENMARK og Essensen

Tilretning på baggrund af fokusgrup-pen input.

At opnå endnu bedre sorterings-guider.

Uge 24 Test II Fokusgruppen Test af 2. prototype i eget hjem. At teste 2. prototype og at under- søge, om der fortsat er tvivlsspørgs-mål.

21. juni Sidste følgegrup-pemøde

Følgegruppen • Fremlægning af resultater fra tests

• Diskussion af muligheden for, at guiden kan bruges i andre kommuner/forsyninger.

At teste 2. prototype og at under- søge, om der fortsat er tvivlsspørgs-mål.

30. juni Pop-up-test Borgerservice på Hvidovre Kommune

Test på en gruppe borgere, der ikke har været med i produktudviklings-fasen.

At undersøge, om guiden var umid-delbart forståelig.

September Endnu en pop-up-test

Formentlig i for-eningen BuQettens “Hyggecafé”, hvor kvinder med forskel-lig kulturel baggrund mødes.

Test på en gruppe borgere med forskellige sprogkundskaber.

Fortsat at undersøge, om guiden forstås uden brug af ord af en gruppe borgere, der ikke har deltaget i pro-duktudviklingen.

3. PROJEKTETS PRODUKT (OG LEVERANCER)Under dette punkt vil projektets aktiviteter (som anført under tabel 2.1) og resultater blive gennemgået grundigt. Udover projektets fysiske produkter gennemgår vi også her pro-jektprocessen, da de erfaringer og resultater, der er opnået, kan tjene som en guide over overordnede principper, som kan bruges af andre kommuner.

3.1 HVIDOVRE KOMMUNE SOM CASEProjektets case er Hvidovre Kommunes borgere. Hvidovre Kommune har godt 50.000 indbyggere, hvoraf 9.300 bor i haveboliger (inkl. sommerboliger), og 15.100 bor i etage-ejendomme. I 2014 udrullede Hvidovre Kommune en ny ordning, hvor alle haveboliger fik et 2x2-kammersystem af genbrugsbeholdere til glas, metal, plast og papir. Derudover har haveboligerne en ordning til dagrenovation og mulighed for at benytte kommunes andre ordninger: Genbrugspladsen, storskraldsordningen og miljøbilen.

For etageejendommenes vedkommende har de alle en ordning til dagrenovation. Det er forskelligt, hvad den enkelte ejendom tilbyder af sorteringsløsninger. I de fleste tilfælde kan man aflevere glas, pap og papir. Der er også mulighed for at få plast- og metalcon-tainere, men ordningen er ikke fuldt udrullet til etageejendommene endnu. Endelig kan beboerne aflevere deres sorterede affald på genbrugspladsen, til storskraldsordningen og til miljøbilen.

3.2 INDSAMLING AF SORTERINGSVEJLEDNINGERIndledningsvis rekvirerede vi gennem KL sorteringsvejledninger fra hele landet. Ud af lan-dets 98 kommuner fik vi sorteringsmateriale fra 33 kommuner og forsyninger. Vi fik både tilsendt fysiske sorteringsvejledninger, pdf’er af trykfiler af fysiske vejledninger, online vejledninger med indtastningsmuligheder, andre sorteringsværktøjer som hangere samt andet sorteringsmateriale.

Det tilsendte materiale viste, at der er nogle tendenser, der går igen fra kommune til kom-mune. Oftest bliver der valgt fotos i kombination med tekst. Flere skrev desuden, at de havde fravalgt en fysisk sorteringsvejledning og dermed kun havde en online version.

Indsamlingen af diverse sorteringsguides skulle danne grundlag for en diskussion om virkemidler med den faglige følgegruppe.

3.3 FØRSTE FØLGEGRUPPEMØDEPå det indledende fokusgruppemøde den 4. april 2016 diskuterede vi forsøgsdesignet og følgegruppens egne erfaringer med sorteringsvejledninger.

5

6

3.3.1 FORSØGSDESIGNFølgende blev diskuteret ang. forsøgsdesignet:

• Hvilke fraktioner skal vi fokusere på?

• Hvilket kommunikationsmiddel?

• Hvordan skal fokusgruppen sammensættes?

• Hvilken illustrationsstil skal testes?

Følgegruppens anbefalinger hertil var:

• Tag udgangspunkt i eksisterende ordninger, da det forholder sig til virkeligheden. Derved kan vi også undgå at skabe mytedannelser om, hvor affaldet havner. Dermed frafaldt idéen om også at teste en sorteringsvejledning, der omfattede organisk affald og pap. Borgere i etageboliger kan få en særlig løsning, så de også skal sortere i papir, plast, metal og glas i deres hjem lige som haveboligejere.

• Test klistermærke og hæfte - lad halvdelen få klistermærke og den anden halvdel hæfte. Begge dele er traditionelle kommunikationsmidler. De virker på to måder: Kli-stermærket bliver siddende permanent på beholderen, og borgeren ser det (ubevidst) hver gang, vedkommende afleverer sit affald. Hæftet vil, hvis borgeren gemmer det, typisk ligge indenfor og vil evt. blive konsulteret i tvivlstilfælde. De to medier adskiller sig fra hinanden ved, at klistermærkerne skal være nemmere og hurtigere at afkode, da det går hurtigt, når man afleverer sit affald. Hæftet kan indeholde mere informa- tion, da der er mere tid til at kigge i et hæfte. Over tid vil borgeren dog sandsynligvis bruge mere tid på klistermærket.

• Lav en fokusgruppe bestående af en borgergruppe fra Hvidovre, som kan give deres besyv med i produktudviklingen, kan fortælle, hvordan de bruger deres nuværende sorteringsvejledning, og hvordan de oplever affaldssortering generelt. Lav nedslags- tests hos borgere, fx på en arbejdsplads eller i foreninger, der ikke har været med i produktudviklingen.

• Vis fokusgruppen forskellige illustrationsstile. Vis gerne eksisterende affaldsbeholdere i guiden, så det skaber en sammenhæng mellem virkelighed og guide.

7

3.3.2 FØLGEGRUPPENS ERFARINGER MED SORTERINGSGUIDESSamtalen omkring fokusgruppens erfaringer indledtes med at se på nogle af de sorte-ringsguides, vi havde fået tilsendt. Her så vi på forskellige stilarter og valg af budskaber.

Følgegruppens egne erfaringer var bl.a som følger:

Fotografier:• Hvis der bruges fotos, må affaldet ikke være for rent/pænt.

• Fotos har en tendens til at blive opfattet som meget konkrete på fx mærkevarer og renhed.

• Fotos kan også blive misforstået.

• Skyllet og tørt kan være svært at fotografere.

• Vis, at det ikke handler om en perfekt verden.

• Revet itu - ikke blevet prøvet af, om det har en effekt.

Illustration:• Illustrationer kan være svære at tolke. Her spiller “forkerte” farver og former ind. Fx

kan det også være svært at illustrere fladt pap.

Handling:• Må der være låg på glas? Forskelligt fra kommune til kommune.

• Handlingsorienterede vejledninger fungerer godt. Hvis der ligeledes er positive, hand-lingsorienterede tiltag, fx at metallåget skal fjernes fra glasset, og de to skal lægges i forskellige beholdere, kan det måske blive ekstra godt.

• Aktionen er vigtig, når sorteringsvejledningen kun er visuel. Derfor kan der også være tale om at give feedback i form af emojis, som fx kunne indikere ja tak/nej tak. I for-hold til brug af hænder skal vi være opmærksomme på, at der er forskel på, hvordan forskellige håndtegn opfattes fra kultur til kultur. Men hvis vi bruger Facebook- lignende tegn, burde det være til at forstå. Man kunne også med fordel tegne en pil, der kunne indikere læseretning.

• Man kunne fx lave “hvis-du-er-i-tvivl-sider”.

• Der er forskellige politikker inden for “ja tak/nej tak”-kategorien. Hvis nej tak, er der nogle kommuner/forsyninger, der forklarer, hvor ting i en “nej tak”-kategori i stedet skal hen, så det bliver mere handlingsanvisende.

Farvekoder:• Brug af farvekoder som navigation. Hvis der er for mange, kan det være et problem.

Øvrigt:• Der bliver sat spørgsmålstegn ved, om det er vigtigt at forklare nemmere frak-

tioner, såsom papir, eller om man i højere grad skal forklare, hvad der skal ske med sammensatte fraktioner som Kærgården eller med problematiske fraktioner, som fx pizzabakken.

8

3.4 MELLEM FØLGEGRUPPEMØDE OG FOKUSGRUPPEMØDEVi ville bruge fokusgruppen til at teste tanker og ideér i forbindelse med en visuel guide, høre deres holdninger og meninger om, hvad der virker. Efter følgegruppemødet beslut-tede Hvidovre Kommune, KATZENMARK og grafikeren fra Essensen derfor at lave tre konkrete skitser, som fokusgruppen kunne forholde sig til (se bilag “Indledende_skitser”). Vi mente, at det ville fungere godt, hvis vi præsenterede fokusgruppen for originalt materi-ale, så vi derefter (forhåbentlig) kunne blive konkrete og bruge elementer fra de forskellige skitser til den første test.

Følgende skitser blev vist på fokusgruppemødet:• Montagefortælling med fotos: Her viste vi to bud: 1. bud tog udgangspunkt i frak-

tionen og fortalte, hvad der må komme i hhv. plast og papir. 2. bud viste, hvor det, der ikke må komme i hhv. plast og papir, så skal hen.

• Mindmapfortælling med piktogramillustrationer, som tog udgangspunkt i fraktionen og fortalte, hvad der må komme i papir/plast, hvad der ikke er papir/plast, hvad man skal være særlig opmærksom på (markeret med “!”), og hvor man kan finde svar på sine spørgsmål (markeret med “?”)

• Lineær storytelling med illustrationer og hovedperson, der guider læseren i stil med IKEA-manualen.

Nedenstående var to af de skitser, vi præsenterede fokusgruppen for. De øvrige findes i bilaget “Indledende_skitser”.

3.4.1 SKITSER: PAPIR OG PLAST

I disse skitser tog vi udgangspunkt i nogle af følgegruppens anbefalinger. Andre anbefalinger kan ses i andre skitser i bilaget.

9

Denne skitse indeholder:• Brug af de fraktionsfarver, Hvidovre Kommune benytter, som er efter Vestfor-

brændings anbefalinger. Farverne ses som ramme på siderne: Blå for papir, grå for plast, mørkegrå for metal og hvid for glas. Glas bliver dog her illustreret med en meget lys grå, da hvid er svær at gengive på hvid baggrund.

• Hvidovres piktogrammer for papir, plast, metal og glas, som ses øverst på siderne. Piktogrammerne bliver anvendt som prægninger på deres 2x2-kammersystem samt i tidligere sorteringsvejledninger. I selve piktogrammet indgår ordet for fraktionen også, i ovenstående med ordene “papir” og “plast”. Sådan blev piktogrammerne udformet i sin tid, og dem har vi holdt fast ved trods den mulige problematik i, at der i denne visuelle guide indgår ord for fraktionerne. Den altoverskyggende grund til vælge at bruge piktogrammer med ord var, at piktogrammet skulle kunne relatere sig til den virkelighed, borgerne møder, når de afleverer deres affald.

• Grøn, glad smiley og rød, sur smiley med dertil hørende affaldsemner, der hhv. må og ikke må afleveres som papir.

• En højreside, som viser et affaldsemne, man skal være opmærksom på: I papirs til- fælde, at man ikke må aflevere papir med folie om, og i plasts tilfælde, at man skal huske at skylle eksempelvis ketchupflasken, inden man afleverer den.

• Begge eksempler har også et billede af en beholder samt en person, der afleverer affaldet korrekt. Begge tiltag fungerer som en handlingsanvisning. Den viste beholder er en af de tokammer-genbrugsbeholdere, som haveboligejere har stående i Hvidovre Kommune.

3.5 FOKUSGRUPPEMØDEFokusgruppen bestod af en gruppe borgere, der er bosat i Hvidovre Kommune, og som er rekrutteret gennem grundejerforeninger, viceværter i boligselskaber, Facebook-opslag og almindelig rundringning. Fokusgruppen var på i alt 13 personer med bred, demografisk repræsentation: mænd og kvinder, børnefamilier, enlige, yngre og ældre og med forskellig baggrund både arbejdsmæssigt og kulturelt. Fokusgruppen fungerede også som test-gruppe. I den efterfølgende test deltog fokusgruppemedlemmerne og hele deres hus-stand. Fokusgruppehusstandene består af børn og ægtefæller.

På fokusgruppemødet blev det hurtigt slået fast, at fotos var nemmest at afkode og for-stå. Det blev også nævnt, at fotos kunne inspirere til at genanvende nye og andre ting end de portrætterede. Der var også enighed om, at billederne har en holdbarhed på nogle år, selvom de viser produkter med nutidens design og brandnavne. De fleste deltagere var enige om, at de ikke har behov for et foto af den beholder, affaldet skal i. Det kan også være forskelligt, hvilke beholdere borgerne rent faktisk har.

Generelt sagde fokusgruppen følgende til de skitser, vi præsenterede dem for:

Plus-siden:• Enstemmig opbakning til fotos

• Smileys frem for +/- og ✔ / ✖️

• Blanding af piktogram og foto ok

• Enkelhed fremmer forståelsen og letter afkodningen

• Visning af hænder er ok, hvis de viser en konkret handling

Minus-siden:• Nej til narrativ fremstilling. Fokusgruppen gav udtryk for, at de ikke havde tid til at

sætte sig ind i en fortælling om affald. En guide skulle for dem gerne fremstå enkel og overskuelig.

• Nej til materiale udenlukkende bestående af piktogrammer og illustrationer

• Ingen beholder. Ifølge fokusgruppen er den overflødig i denne situation.

• Ingen personer. Fokusgruppen havde ikke behov for at blive talt til gennem en per-son. Det blev dog nævnt, at en illustreret figur muligvis kunne inspirere børn.

10

3.6 TEST II første test havde vi taget fokusgruppens idéer og holdninger til os. Til testen blev der både lavet en folder og klistermærker. Se dem i bilagene “Klistermærke_take1“ og “Sorte-ringsvejledning_take1”. Sammen med klistermærket/hæftet fik hver husstand også et net med et spørgsmålstegn på. Det blev de opfordret til at bruge til affald, de var i tvivl om, så vi kunne indsamle viden om, hvor tvivlsspørgsmålene opstår.

11

3.6.1 OPSLAG FRA HÆFTE TIL TEST I - PAPIR OG PLASTHalvdelen af fokusgruppen fik hæftet. Fokusgruppens tilkendegivelser ved mødet den 11. maj gav anledning til følgende ændringer i forhold til de viste skitser under punkt 3.4.1:

• Beholderen og personen er væk.

• Affaldsemnerne under papir er placeret i en vifte, fx magasiner, reklamer og blade er samlet i stedet for hver for sig. Når det gælder en fraktion, som fokusgruppen allerede kender godt, mente de ikke, at der var grund til at tage fotos enkeltvis.

• Der er kommet en lup, som skal gøre brugeren opmærksom på noget. Fx at man gerne må aflevere papir med clips i eller rudekuverter med rude til papir. I plast skal man være opmærksom på, at man godt må aflevere plastdunke i plast, selvom der er faremærker på.

• Der er kommet et udråbstegn på det, man skal være særlig opmærksom på, inden man afleverer det genanvendelige affald til i genbrugsbeholderen. Det er markeret med 1-2-3 efter, hvilken rækkefølge det skal gøres i. Det kan bruges til at vise, at no-get skal skylles, at noget skal skilles ad eller et lille tip, som vist her under plast, med et forslag om at pakke folieplast sammen i en lille plastpose, inden det afleveres.

3.6.2 KLISTERMÆRKER TIL TEST I - PAPIR OG PLAST Den anden halvdel af fokusgruppen fik tildelt klistermærket. Tankerne bag klistermærket, som udtryksmæssigt er i stil med hæftet, er som følger:

• Der er taget udgangspunkt i det affald, der må komme i genbrugsbeholdere - og ikke det, der ikke må. Der er dermed kun en glad smiley. Sådan foregår kommunikationen på genbrugsbeholderne i Hvidovre Kommune også nu (dog med tekst). Det er også normal praksis i forhold til kommunikationen på mange affaldsbeholdere i flere andre kommuner. Det sker af hensyn til slitage, og fordi brugeren ikke har så meget tid til at aflæse skiltet, når vedkommende afleverer affaldet.

12

• Klistermærket er forsøgt lavet så simpelt som muligt med fraktionsfarver og pikto-grammet for papir i Hvidovre Kommune.

• Det er lavet uden lupper og udråbstegn, men har en glad, grøn smiley som anvisning på, hvordan man skal gøre.

• I et følgebrev fik fokusgruppen at vide, at de skulle montere klistermærkerne på deres udendørs genbrugsbeholdere, så de så dem, når de afleverede deres affald. På den måde adskilte klistermærkerne sig også fra hæftet, idet at de blev påsat “lokalt” på sorteringsstedet, mens hæftet kunne placeres hvor som helst.

3.6.3 FOKUSGRUPPENS DOM OVER TEST IEfter den første testuge i fokusgruppehusstandene blev der lavet et kvalitativt interview med alle fokusgruppemedlemmer i deres hjem. Her fik medlemmerne mulighed for en-keltvis at tilkendegive deres oplevelse af hhv. hæfte og klistermærke. Deres svar var som følger:

Generelt:• Var de glade for udseende og størrelse af hæfte/klistermærke.

• Mente de, at farvekoderne på fraktionerne var for ens i forhold til at kunne bruge dem aktivt - særligt for børnene.

• Fokusgruppemedlemmerne forholdt sig også til piktogrammerne. Der var nogle ele-menter i dem, der kunne være svære at forstå.1

• Tvivl om nogle billeder. Nogle fokusgruppemedlemmer kunne ikke se, hvad der blev afbilledet på enkelte billeder, fx kaffeposen under sur smiley på metal- og plastopsla-gene/-klistermærkerne.

• Informanterne kom også med forslag til nye billeder (bl.a. baseret på, hvad de havde puttet i spørgsmålstegnsnettet). De var især i tvivl om faremærker, plastcoated mate-riale, kødbakker, PVC-mærket plast, PP-mærket og olivenolieflasker med plasttud.

Hæfte:

• Den røde, sure smiley efterlod tvivl om, hvor affaldet i denne kategori skal afleveres. Derfor efterspurgte fokusgruppemedlemmerne information om, hvor affald med sur smiley i stedet skal afleveres.

• Luppen er god, og 1-2-3 fungerer godt.

• Generelt var fokusgruppen glad for, at emballageaffald ikke behøver at være klinisk rent.

• Selvom produkterne er illustreret på ja-siden, efterlader det tvivl, da de associeres med andre produkter, der ikke må. Fx rengøringsmidler med faresymboler må gerne genbruges, mens spraydåser ikke må.

• De sidste sider af hæftet med spørgsmålstegn og kontaktoplysninger opfattes som spild af plads. Anden information ønskes.

Klistermærket:• De, der fik klistermærket, efterspurgte viden om, hvad de ikke må aflevere som papir,

plast, glas og metal. De ønsker med andre ord en sur smiley.

• Glade for, at informationen er vedvarende og sidder fast på beholderen - og dermed ikke bliver væk.

• Få i fokusgruppen ønsker et hæfte som supplement.

1 Valget af piktogrammer ligger dog fast og er præget på alle genbrugsbeholdere i haveboliger i Hvidovre kommune. Når fokusgruppen blev præsenteret for hæfte/klistermærke i sin helhed, forholdt de sig også til det hele. En test af piktogrammer kan være en god idé inden færdiggørelse.

13

3.7 TEST IITest I gav anledning til ændringer af både hæfte og klistermærker. Ændringerne bliver beskrevet herunder.

14

3.7.1 OPSLAG FRA HÆFTE TIL TEST II - PAPIR OG PLASTÆndringer i forhold til Test I af hæftet:Billedsammensætningen er ændret - nogle billeder er skåret fra, andre er kommet til.

En angivelse nederst til højre under sur smiley-kategorien er tilføjet og viser, at man kan bladre om på side 10 for at få flere oplysninger. Angivelsen fra side 3 og 5 i hæftet kan ses herover, mens side 10 af hæftet kan ses herunder.

Følgende blev fastholdt:Opsætning med lup, 1-2-3 osv.

Fraktionsfarverne trods det, at der ikke er så stor forskel på dem.

3.7.2 OPSLAG FRA HÆFTE TIL TEST II - SIDE 10 OG 11

* Bemærk til ovenstående illustration, at paprøret er placeret forkert under dagrenovation. Det skulle have været placeret under genbrugsplads, da det skal afleveres som pap. Behovet for mere viden om, hvor borgerne skulle aflevere de affaldsemner, der hører under den sure smiley, førte til et nyt opslag, hvor affaldsemnerne er placeret under den ordning, de skal afleveres i. Det løste også udfordringen med at gøre det sidste opslag af hæftet mere relevant. Der er emner, der kan afleveres flere steder, og derfor optræder de flere steder, fx flamingo, som kan afleveres i tre forskellige ordninger i kommunen. Til at løse dette opslag er der udviklet piktogrammer, der ikke findes i virkeligheden i Hvidovre Kommune. Det er dem, vi ser her: Dagrenovation, genbrugsplads, storskrald og miljøbil. Hvidvore Kommune har i modsætning til fraktionskategorierne ikke piktogrammer til disse fire kategorier. Derfor måtte vi opfinde piktogrammer til disse fire kategorier for at få op-slaget til at virke harmonisk. Logikken fra dette opslag følger de øvrige opslag ved at pege på, hvad der må komme i disse ordninger. Opslaget her adskiller sig dog fra de andre opslag i hæftet ved, at der ikke er glad eller sur smiley på dette opslag, da dette opslag ikke tjener det samme formål som de øvrige. Listerne under dette opslag om dagrenova-tion, genbrugsplads, storskrald og miljøbil bruges til at samle op på, hvor affaldsemnerne fra de sure smileys på de øvrige opslag skal afleveres - og er altså ikke udtømmende. Det er affaldseksemplerne under papir, plast, glas og metal ganske vist heller ikke, men her optræder de mest almindeligt forekommende affaldseksempler, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet i dette opslag.

15

3.7.3 KLISTERMÆRKER TIL TEST II - PAPIR OG PLASTI anden test er der på klistermærkerne kommet en rød, sur smiley på, som skal vise, hvad der ikke må komme i. Dette var et ønske fra testpersonerne. Så i Test II ligner klistermær-kerne mere opslaget fra det første hæfte.

3.8 FOKUSGRUPPENS DOM OVER TEST IIEfter test II blev der lavet telefoninterviews med fokusgruppemedlemmerne, som nu hav-de haft anledning til at se og bruge version II af hhv. hæfte og klistermærke. De tilkende-gav følgende:

Generelt:• Fortsat tilfredshed med udseende og størrelse.

• Fortsat forvirring om faremærker, PVC- og PP-mærker.

• Fortsat kritik af nogle billeder, herunder fx bolden. Der var også forslag til nye billeder.

Hæfte:• Der var forskel på, om testdeltagerne forstod side 10-11, som oplyser om, hvor de

øvrige fraktioner skal afleveres. Nogle kunne se logikken i, at man eksempelvis kan aflevere nogle affaldsemner flere forskellige steder, mens andre syntes, at det var forvirrende, at de var repræsenteret flere steder.

• For nogen var det forvirrende, at affaldsemnerne under storskald og genbrugsplads ikke er opdelt efter, hvilke fraktioner de hører til.

• Der var også andre forslag til, hvordan budskabet på siden kunne formidles, fx ved at lave en matrix.

Klistermærke:• Klistermærket måtte gerne være større.

• Glade for at få den sure smiley på. Det har ændret deres adfærd i nogle tilfælde.

• Nogle ville gerne have et hæfte som supplement.

16

3.9 KONKLUSION PÅ DE TO TESTSProjektet giver ikke et entydigt svar på, hvilket kommunikationsmiddel der er bedst. Det forholder sig således adfærdspsykologisk, at informanternes behov ændrer sig, alt efter hvilket produkt de har testet. Dvs. at de, der har fået klistermærker, var glade for dem, og de, der har fået hæftet, generelt var glade for det.

Gruppen var generelt tilfreds med udformningen af både hæfte og klistermærke og med at have været en del af projektet. Deres deltagelse i fokusgruppemødet og efterfølgende tests har også givet holdet bag udformningen (Hvidovre Kommune, KATZENMARK og Essensen) et unikt indblik i, hvordan slutbrugeren tager imod produktet. Fokusgruppens forslag og undren over visse affaldsemner har ændret slutproduktet og øget niveuet af hæfte og klistermærke. Fokusgruppens deltagere i de to tests afprøvede produktet i deres hverdag og bekræftede på den måde, at hæftet og klistermærket fungerer.

3.9.1 TID OG STEDTid og sted afgør, hvordan informationen på hæftet og klistermærket blev modtaget. Den mængde tid, informanterne skulle bruge på kommunikationsproduktet, påvirkede grad- en af deres tvivl og vidensbehov. Dvs. at de testpersoner, der fik hæftet, havde et større behov for viden om fx undtagelserne. De brugte længere tid på at afkode og læse hæftet, da de havde mulighed for at sætte sig ned og bladre i det. Det medførte flere refleksioner og dermed større behov for viden om undtagelser, affaldets vej mv., end hos de testper-soner, der fik klistermærker. Her bør det samtidig anslås, at informanterne formentlig over tid vil bruge mere tid på klistermærket, da de afkoder det dagligt, når de skal ud med affaldet, mens hæftet muligvis vil blive smidt ud/gemt væk. Kommunikationsprodukterne medfører ligeledes to forskellige situationer, hvor testpersoner opnår viden. Hæftet kræver et aktivt valg fra personen, mens klistermærket er synligt, når personen er i kontakt med affaldet. (Det kan sammenlignes med at afkode et trafikskilt vs. læse en teoribog, når man tager kørekort). Formentlig vil klistermærket derfor have størst effekt i forhold til at ændre personernes daglige rutiner og vaner på langt sigt.

3.9.2. MERE VIDEN - FLERE VALGProjektet viser, at jo mere viden informanterne fik, jo større blev behovet for endnu mere viden. Både de, der fik hæfte, og de, der fik klistermærker, efterspurgte mere viden. I hæf-tets tilfælde førte det i anden test til, at vi indførte to sider om Hvidovre Kommunes andre ordninger. Da de, der fik tildelt klistermærket i anden test, fik den sure smiley, forventede vi, at de måske også ønskede at få mere viden om, hvor affaldsemnerne under den sure smiley skulle hen, som tilfældet var for dem, der havde fået hæftet. Men det var der intet ønske om.

Valget af, hvor mange informationer hæfte og klistermærke skal have i dette projekt, har været truffet af Hvidovre Kommune, KATZENMARK og Essensen. Fokusgruppen ville ger-ne have mere information - sågar måske en hel A1-plakat med alt det, man kan aflevere i genbrugsbeholderne - eller de ønskede mere viden om, hvad der sker med affaldet. Men snittet skal lægges et sted. Det en klar balancegang at skabe et informationsprodukt, som ikke bliver for omfangsrigt, og derfor skal der i udformningen træffes et klart valg om, hvor mange informationer der skal indgå. I beslutningsprocessen vedrørende omfanget har Hvidovre Kommune, KATZENMARK og Essensen trukket på deres tidligere erfaringer samt følgegruppens erfaringer inden for feltet. Derfor valgte vi også bevidst ikke at med-tage andre typer af informationer, fx affaldets vej, placering af beholdere og adgangsveje for at holde fokus på selve sorteringen.

17

3.9.3 BORGERNES VIRKELIGHED KONTRA KOMMUNENSEn vigtig læring i projektet har været, at borgernes opfattelse af virkeligheden ikke altid stemmer overens med kommunens eller myndighedernes prioriteringer og valg. Det kommer bl.a. til udtryk i valget af fraktionsfarver. Hvidovre Kommune har brugt Vestfor- brændings farver, men i tilfældet papir, plast, glas og metal ligger farverne så tæt op ad hinanden, at det kan være svært for borgerne at skelne mellem dem og dermed bruge dem aktivt. Der er også tilfælde, hvor fokusgruppemedlemmerne syntes, at visse af-faldsemner burde tilhøre en anden fraktion end den, kommunen og aftagerfirmaet har udpeget. Et af de mest udbredte eksempler på sådan en uoverensstemmelse mellem borgeres forventninger og kommunens aktuelle regler er, at mælkekartoner og pizzabak-ker ikke af kommunerne og affaldsselskaberne regnes for papaffald. I dette projekt havde vi fx et tilfælde med en havregrynspose, som for et fokusgruppemedlems vedkommende klart syntes at være papir - og derfor “tilladt” at aflevere i papirbeholderen. Men den type pose bliver ikke nød-vendigvis regnet som papir af aftagerfirmaet, da det kan indeholde nogle problematiske stoffer.

Kommunikationsfolks og grafikerens viden om, hvordan den visuelle udformning af et pro-dukt påvirker modtagernes forståelse og tilegnelse af budskabet i produktet, kan i nogle tilfælde være udfordret af kommuners og myndigheders opfattelse af virkeligheden. Der er en tendens til, at kommunikationsfolk og grafikere gerne vil gøre budskabet enkelt og “lækkert”. Men det kan skabe problemer, når temaet fx er affald, som kan være svært at tage flotte billeder af. Mange budskaber inden for affaldsverdenen kan også være svære at gøre enkle, da sorteringsvejledninger ikke er udtømmende, men tjener som inspiration til, hvad man kan aflevere. Der er mange fraktioner, det kan være svære at kommunikere, så det ikke misforstås. Fx hvorfor et drikkeglas ikke må afleveres som glas; hvorfor gave-papir nogle steder ikke må afleveres som papir; hvorfor pizzabakker og mælkekartoner ikke er pap, hvorimod at plastdunke med faremærker godt må afleveres som plast, hvis de er tomme, mens tomme sprayflasker med faremærker ikke må afleveres som metal. Ting, som for fagpersoner, der kender aftagerfirmaets processer, virker ligetil, men som kan være uhyre svære at kommunikere - og ikke mindst forstå - for slutbrugeren, da den-ne ikke nødvendigvis ligger inde med viden om, hvilke aftaler kommunen har med diverse aftagerfirmaer.

Derfor skal der træffes valg om udformningen af produktet, som både tager højde for kommunens aftale med aftagerfirmaet og gør det enkelt for brugeren at forstå og bruge sorteringsguiden.

3.10 NEDSLAGSTESTI forsøgsdesignet ligger også to nedslagstests, som skal hjælpe os med at indsamle viden om, hvorvidt guiden umiddelbart er til at forstå - også for borgere, der ikke har været med til at udvikle den. Derfor testede vi hæftet på 25 personer fra Borgerservice i Hvidovre Kommune. Vi brugte en halv times tid på at tale med dem om, hvorvidt de syntes, den var logisk opbygget, og om de lærte noget nyt om sortering. Derudover havde vi nogle affaldsemner med, som vi bad dem om at placere under de rigtige fraktioner.

Testen viste, at hæftet var til at forstå. Der var nogle, som fik ny viden om affaldssortering, og generelt synes de, at hæftet var rigtig godt. Flere ville gerne beholde hæftet og bruge det. De kunne se, at den kunne bruges på flere måder: Nogle ville gerne have den liggen-de; andre ville gerne kunne have en model, der kunne hænge i skabet eller klistres fast på deres beholder. Det blev også kortvarigt diskuteret, hvordan de tilstedeværende sortere-de: Nogle sorterede affald indendøre på forskellig vis. Det viser, at der måske er behov for at individualisere måden, vi kommunikerer på - og eventuelt tilbyde flere muligheder.

Der blev også stillet spørgsmål ved, hvorfor et drikkeglas ikke må afleveres som glas, og hvorfor mælkekartoner og pizzabakker ikke regnes for papaffald. Det viser igen, hvor kompliceret det kan være at kommunikere om affald.

I september vil vi gerne lave endnu en nedslagstest, som beskrevet under tabel 2.1.

18

3.11 ANDET FØLGEGRUPPEMØDEFølgegruppen var generelt enige om, at en visuel sorteringsguide og klistermærker, der formidler budskaber udelukkende med billeder, er et godt instrument til de fleste borgere, om end et par følgegruppemedlemmer påpegede, at nogle folk nås bedre med skriftlig kommunikation eller med en kombination. Følgegruppen kunne godt se, at en visuel guide som denne kunne udbredes og bruges i andre kommuner med lokale tilpasninger, sågar i nogle af de kommuner, der var repræsenteret i følgegruppen.

3.11.1 UDFORDRINGERFølgegruppen påpegede en række udfordringer, dilemmaer og andre overvejelser i forhold til valg af formidlingsmetoder og kategorisering. Plastproblematikker var et af de emner, følgegruppen debatterede mest:

• Følgegruppen har forskellige erfaringer med, hvad aftagerfirmaer tager imod - også selvom flere af følgegruppens medlemmer har samme aftagerfirma. Et eksempel kan være, at borgere samler plastfolier i en pose, når de sorterer blød plast. Nogle erfare-de, at aftagerfirmaet gerne vil have det; andre havde modsatte erfaring.

• Tuber med silikone og videobånd bør tilføjes plastopslagets sur smiley-samling på side 5.

• Det er forskelligt, hvordan kommuner og forsyninger informerer om sortering af plast-låg fra fx nutellaglas, plastflasker, og -dunke.

• Det er stadig svært at afsætte plast af mindre god kvalitet, især i Danmark. Den teknologiske udvikling gør dog, at det er muligt at genanvende stadigt flere typer plast, fx sort plast. Til gengæld er det svært at informere om ændrede regler, og det er et stort arbejde at ændre alt informationsmaterialet ude på beholderne. Uanset hvor meget vi forsøger at gøre opmærksom på noget, fx med at skylle, kan det blive misforstået af nogen.

• Det kan være en udfordring, at supermarkederne udfordrer kommuner og affaldssel-skaber på mærkning af, hvordan deres produkt, når det er blevet til affald, skal afleve-res. Så spørgsmålet er, hvem der kommer først, og hvis ordning der skal gælde?

Aftagerfirmaer bliver hele tiden bedre til at sortere affald og tager imod stadigt flere affaldsemner, men opdateringen på, hvilke nye ting man kan aflevere, når ikke altid ud til alle dem, der skal bruge disse informationer, fx kommunerne og forsyningerne. Derfor op-fordres der blandt andet til, at der laves et katalog, som opdateres løbende, og som kan bruges til at trække nye informationer ud, der kan bruges til at informere borgerne.

Der kan også være udfordringer, når det gælder brug af farver, hvilket følgegruppemed-lemmerne også har flere erfaringer med og holdninger til. De giver fokusgruppedeltagerne ret i, at farverne brugt i den visuelle guide kan være svære at skelne. Farveinddelingen følger som nævnt Vestforbrændings farveinddeling på genbrugsstationer. Men der kan være flere problematikker i at bruge farver: Fx sås der tvivl om, hvor mange forskellige far-ver brugeren kan huske, og om de intuitivt kan forbinde farverne med en fraktion. Et stort studie i farvevalg er i gang i KL, som også har som mål at lave ens farver og piktogram-mer til hele landet. Det kan forhåbentlig gøre os klogere på farvers effekt.

I forbindelse med fejlafleveringer spiller adfærdpsykologien også ind. Flere følgegruppe-medlemmer påpeger i den forbindelse, at borgerne tror, at de gør det rigtige: Folk tager ikke affald, de er i tvivl om sorteringsmæssigt, med ind igen, når først de står ude ved beholderne og har åbnet et låg. For at imødegå det kan man vælge at sætte mærker uden på lågene. Det samme gælder, hvis en borger har sorteret forkert: Han eller hun tager det næppe op igen og over i den rigtige beholder; men så husker vedkommende det forhå-bentlig til næste gang. Psykologisk går folk ud fra, at de er i gang med at gøre det rigtige. De orienterer sig ikke efter, at de gør noget forkert. Men der mangler endnu tests, der viser konkret, hvordan brugeren opfører sig i sorteringssituationen.

19

3.11.2 DE SIDSTE SIDER I HÆFTETFølgegruppen påpegede en række udfordringer, dilemmaer og andre overvejelser, især i forhold til det sidste opslag i sorteringshæftet:

• Tilføj en el-kedel under “nej tak” for metal - og plast.

• Uenighed om, hvordan man skulle forholde sig til at få stanniol i metalbeholderen.

• Tilføj en vinboks under dagrenovation.

• Toiletrullen på side 10 skal væk fra gruppen af ting, der skal i beholderen til dagreno-vation.

• Det blev foreslået, at man tilføjer en max størrelse på, hvad der må komme i metal- beholderen.

• Et foreslag var også at opdele affaldet på det femte opslag efter fraktioner, fx farligt affald og el. 2

• Opslag om, hvad der sker med de forskellige typer genanvendeligt affald.

• Forskellig holdning til, hvor højt informationsniveuet skal være: Nogle mener, at folk vil have al information samlet i ét hæfte, mens andre mener, at borgerne kun skal informeres om det vigtigste: I stedet for at fortælle, at nogle ting kan afleveres på flere forskellige måder, bør man fortælle, at det ender på genbrugspladsen: “Hvis det vigtigste ved pap er fraværet af plast, så fortæl det”.

• Der var blandede oplevelser blandt følgegruppemedlemmerne om, hvorvidt det var en god idé at tilføje et rødt kryds til “nej tak”-kategorier udover en sur smiley. Det kan forvirre, hvis der både er sur smiley og rødt kryds. I testpersonernes tilfælde vil de helst have smileyer frem for kryds i folderne.

• Flere genbrugspladser er selv gået væk fra at bruge rødt kryds til “nej tak”-kategorier.

• En følgegruppedeltager mente, at risikoen for fejlsortering hos borgerne var besværet værd for affaldsanlæggene, fordi hjemmesorteringen giver borgerne en fornemmelse for at sortere.

3.11.3 FAREMÆRKERDer var generel usikkerhed i følgegruppen om, hvad man skulle gøre af plastdunke, der har været kemikalier i, og som der muligvis er kemikalierester i. Et medlem af følgegrup-pen gjorde opmærksom på, at forvirringen ikke bliver mindre af, at mærkningsordningen for kemikalier ikke er lavet for at formidle, hvordan kemikalieemballagen skal håndteres, når den skal smides ud.

Vestforbrænding anviser dog nu, at tomme kemikalieplastdunke skal i plastbeholderen, bortset fra dem med dødningehoved og dem med symbolet for eksplosionsfare på. Det fik et følgegruppemedlem til at ytre bekymring om arbejdsmiljøet for de ansatte på arbejdsanlægget. På den baggrund foreslog et andet følgegruppemedlem derfor, at man skal lade være med at sortere kemiplastflasker som plastaffald, også fordi det fx kan være brandfarligt for skraldemændene at køre med.

Testpersonerne/fokusgruppen var i tvivl om nogle af faremærkerne. Et følgegruppemed-lem foreslog derfor, at det måske er acceptabelt, at borgerne forstår det generelle, og der så er nogle kemikaliedunke, de ikke får sorteret korrekt. Et andet medlem fremhævede da også, at langt det meste plastemballage, der ryger i plastbeholderne, har været brugt til ketchup, shampoo og opvaskemidler.

2 Fraktionsopdeling blev dog fravalgt af flere grunde: a) fordi vi ikke har nogle piktogrammer til at lave en fraktions-opdeling, der relaterer sig til virkeligheden på genbrugspladsen, b) fordi det ville blive uoverskueligt at formidle, og c) fordi den nuværende kategorisering er den mest logiske måde at organisere indholdet på i forhold til, hvordan resten af materialer er lavet.

20

3.12 KONKLUSION Opgaven med at udarbejde en visuel sorteringsguide har taget udgangspunkt i Hvidovre Kommunes eksisterende ordninger, fraktionsfarver og piktogrammer. Piktogrammerne har indeholdt fraktionsnavnet og er bl.a. andet præget ind i beholderne til enfamilieboliger. Projektet har valgt at arbejde videre med disse piktogrammer.

Den helt overordnede konklusion på projektet er, at det bestemt kan lade sig gøre at frem-stille en visuel sorteringsguide, og at man kan nå rigtig langt ad den vej i bestræbelsen på at forbedre borgernes sorteringsindsats og dermed øge genanvendelsen af affaldet. Ord er ikke ubetinget nødvendige.

Men projektet har også vist den visuelle sorteringsguides begrænsninger: Når hele kom-munikationen er anlagt på det visuelle, opstår der på visse områder tab af kompleksitet: Det er simpelthen ikke muligt at formidle visse mere komplicerede sammenhænge i bille-der alene. Nogle få ord ville hjælpe betydeligt - men altså netop bryde med det grundlæg-gende dogme om nonverbalitet.

Fx er det næppe muligt i få billeder at forklare, hvorfor pizzabakker, som er lavet af pap, ikke må sorteres som pap, hvorfor hærdede drikkeglas ikke må sorteres som glas eller hvorfor papir og pap ikke må være vådt, når det sorteres. Disse emner er for komplicere-de at formidle uden ord.

Til gengæld lykkedes det faktisk at formidle enkelte andre, mere komplekse forhold og processer i billeder ved hjælp af 1-2-3-billedserierne. Fx at låg skal fjernes fra glasbe- holdere, og at emballage skal skylles, inden det afleveres.

Når det kommer til valget mellem de to udgaver af sorteringsguider, som blev udarbejdet, nemlig et sorteringshæfte og klistermærker til låg, er konklusionen ikke entydig: Der er fordele og ulemper ved begge medier. Modtagelsen afhænger helt af den enkelte modta-gers individuelle præferencer. Men begge medier viste sig at fungere efter hensigten. Ved nedslagstesten blev det også klart, at testpersonerne havde forskellige måder at indrette sorteringen i hjemmet på. Derfor ønskede nogle af dem at bruge medierne forskelligt, fx at bruge klistermærkerne i køkkenskabene, hvor de havde et sorteringssystem.

En væsentlig delkonklusion af projektet er, at dialogen med borgerne, som den oplevedes i processen her, kan være meget udbytterig. Testpersonerne har fx givet vigtigt input til, hvilke affaldsemner vejledningen skulle indeholde samt givet respons på, om opsætnin-gen var logisk og derfor gav umiddelbar mening for dem. Både for kommune og borger har det været givtigt at opleve, hvordan den anden part ser på processen. En proces, som borgerne sjældent bliver involverede i, men som giver nyttig indsigt i forhold til udvikling af sorteringsmateriale.

En anden delkonklusion er, at det er essentielt at have detaljeret viden om, hvilke typer af-fald modtageranlæggene i den anden ende kan tage imod, og hvilke muligheder der er for afsætning, når der skal vælges billeder til guiden. Dette punkt afstedkom en del diskussi-oner i følgegruppen, og der blev brugt en del tid på research. Afsætning og behandling af affald er en opgave, som kan trække mange ressourcer for en enkelt kommune, specielt når der indføres sortering af nye, komplicerede fraktioner som fx plast. Derfor ville det være en fordel at have et centralt vidensforum, hvor kommunerne kan hente viden om afsætningsmuligheder, modtageranlæggenes krav med hensyn til fx faremærker, låg/ik-ke-låg-problematikken, håndtering af sammensatte affaldsemner osv.

Endelig stødte projektet gennem spørgsmål fra brugere og diskussioner i følgegruppe på, at flere producenter og supermarkeder er begyndt at påføre vejledning om bortskaffelse på emballager. Det er i visse tilfælde vejledninger, som ikke stemmer overens med de kommunale anvisninger, og de giver derfor anledning til forvirring hos borgerne.

21

3.13 SÅDAN KAN ANDRE KOMMUNER BRUGE PROJEKTETDenne rapport redegør for overvejelser og erfaringer i forbindelse med udviklingen af en sorteringsguide uden ord, som vil kunne bruges i Hvidovre Kommune. Der er altså i arbejdet med udviklingen taget en række specifikke hensyn, som relaterer sig til særlige forhold i Hvidovre Kommune. Eksempelvis er piktogrammer forsynet med supplerende tekst, så de er identiske med piktogrammer præget ind i materiel, som allerede forefindes i Hvidovre Kommune, ligesom opdelingen i de forskellige affaldsfraktioner tager afsæt i den i Hvidovre gældende praksis. Endelig er fraktionsfarverne også afstemt efter aftage-rens (her Vestforbrændings) farvevalg.

Andre kommuner kan drage nytte af projektets erfaringer ved at foretage en række tilpas-ninger af det materiale, som er blevet produceret i forbindelse med Hvidovre-projektet, så det på tilsvarende vis kan indgå i allerede eksisterende ordninger i kommunerne. Samtidig kan en række erfaringer, som fx brugen af smileys og opbygning af billedmaterialer, umid-delbart overføres til andre kommuners udvikling af sorteringsvejledninger.

I det følgende listes nogle generelle erfaringer fra projektet, som er nyttige at bygge videre på i arbejdet med at udvikle visuelle sorteringsguides:

1.MålgruppeUanset hvilke medier (hæfte, klistermærker etc.) informationen til borgerne skal bygge på, bør målgruppen afgrænses og defineres: Etageboliger kræver en anden tilgang end have-boliger, ligesom det er vigtigt at kende modtagernes sproglige og kulturelle baggrund, så fx billemateriale kan blive så let at afkode for modtagerne som muligt. Her er det vigtigt at lave en grundig foranlyse og senere i processen fx ved hjælp af fokusgrupper at sikre, at målgruppen kan bruge materialet.

2. FraktionerDer skal selvsagt tages stilling til, hvilke fraktioner guiden skal indeholde. Men i den for-bindelse er det vigtigt at få klarlagt, om - og eventuelt hvordan - man ønsker at medtage de mere komplicerede problemstillinger. Fx om man skønner det vigtigt at illustrere, hvor grundigt en ketchupflaske skal være rengjort (se eksemplet vedrørende plast side 12 i denne rapport, eller hvordan man bør skille en spiralbundet skriveblok i papir og metal (eksempel samme sted).

3. IllustrationerDet er også vigtigt at tage stilling til, hvordan man vil illustrere guiden. Erfaringen fra Hvidovre-projektet er, at fotos er lettere at aflæse end piktogrammer. Men fotos er meget konkrete, da de jo viser bestemte produkter fx i forbindelse med emballager. Her bør man grundigt overveje, hvilke emner der har størst repræsentativitet i forhold til målgruppen. Der er mange valg at træffe her - fx skal der findes en balance mellem luksus- og hver-dagsprodukter, ligesom der skal balanceres mellem forskellige mere eller mindre kendte mærkevarer. Endelig bør man også være opmærksom på, hvordan de enkelte emner præ-senteres i fotoet. Fx er et stykke brugt køkkenrulle eller et plastnet, hvori der har været løg, ikke nødvendigvis let genkendelige emner, når de præsenteres isoleret i et foto. (Se eksemplerne side 13 og 14).

4. EnkelhedEndelig bør man have for øje, at der er grænser for, hvor komplekst man kan gøre materialet. Vejledningen bør indeholde “ja tak”, rengørings-, håndterings- eller pakkean-visninger og “nej tak” - og gerne en anvisning af, hvor borgerne skal gøre af “nej takkere”. Men undlad yderligere informationer om fx adgangsveje og redegørelser for, hvad der sker med affaldet. Vejledningen bør holdes enkel, så den bliver tilgængelig og forståelig for den enkelte bruger.