Screeningsrapport Juni 2015 · Driftstimer 2584 timer - Fordelingsprocent 81,1 % 17,9 % Tabel 4.3;...

Fremtidig varmeforsyning - Ulstrup Kraftvarme

Screeningsrapport

Juni 2015

MOE A/S

Åboulevarden 22

DK-8000 Aarhus C

T: +45 8750 8700

CVR nr.: 64 04 56 28

www.moe.dk

Udarbejdet af: Kirstine Stensgaard Rasmussen

Kontrolleret af: René Fonvig Hald

Godkendt af:

Dato: 30-06-2015

Version: 1.0

Projekt nr.: 1003418

Side 3 af 40

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning ............................................................................................................. 4

2 Formål .................................................................................................................. 4

3 Sammenfatning ...................................................................................................... 5

4 Referencen – Ulstrup Kraftvarmeværk idag ................................................................. 6

5 Referencen – Ulstrup Kraftvarmeværk efter 2015 ........................................................ 8

6 Referencen – Ulstrup Kraftvarmeværk efter 2018 ........................................................ 9

7 Produktionsmuligheder .......................................................................................... 10 7.1 Elkedel ................................................................................................................ 11 7.2 Varmepumpe........................................................................................................ 13 7.3 Biomasse ............................................................................................................. 16 7.4 Solvarme ............................................................................................................. 21 7.5 Biogas ................................................................................................................. 24

8 Samarbejde med andre værker ............................................................................... 26 8.1 Samarbejde med Bjerringbro Varmeværk ................................................................. 27 8.2 Samarbejde med Hadsten Varmeværk ..................................................................... 28 8.3 Samarbejde med Hammel Fjernvarme ..................................................................... 31

9 Udvidelse af varmegrundlaget ................................................................................. 33 9.1 Konverteringspotentiale indenfor forsyningsområdet .................................................. 33 9.2 Udvidelse af forsyningsområdet ............................................................................... 35 9.2.1 Amstrup .............................................................................................................. 36 9.2.2 Hvorslev .............................................................................................................. 37 9.2.3 Vellev .................................................................................................................. 38 9.2.4 Varighedskurver ................................................................................................... 39 9.2.5 Økonomi .............................................................................................................. 40

Bilagsoversigt:

Bilag 1 – Elkedel

Bilag 2 – Varmepumpe

Bilag 3 – Biomasse

Bilag 4 – Solvarme

Bilag 5 – Biogas

Bilag 6 – Samarbejde med Hadsten

Bilag 7 – Samarbejde med Hammel

Bilag 8 – Konverteringsmuligheder

Side 4 af 40

1 Indledning

Nærværende rapport omfatter en screening af en række forskellige produktionsformer, konverte-

ringsmuligheder og samarbejdsmuligheder for Ulstrup Kraftvarmeværk, som skal modvirke en for-

holdsmæssig dyr varmepris, idet afgifterne på naturgas er steget med 70 % over en 5 årig periode

jf. Dansk Fjernvarme, og der forventes yderligere stigning på grund af at treledstarifen og grund-

beløbet bortfalder i løbet af de næste tre år.

Rapporten er inddelt i tre temaer, som alle har den samme fællesnævner, nemlig at bidrage til at

sænke Ulstrup Kraftvarmeværks varmepris samt øge deres robusthed på parametre som økonomi,

brændselsfleksibilitet og forbrugerantal. De tre temaer er oplistet herunder:

Produktionsmuligheder

Samarbejde med andre værker

Udvidelse af varmegrundlag

Hvert af punkterne indeholder et kapitel i rapporten, som beskriver mulighederne nærmere.

2 Formål

Rapporten har til formål at belyse, hvilke produktionsmuligheder der kunne være relevante for Ul-

strup Kraftvarmeværk at investere i i fremtiden og skal således danne grundlag for beslutningen

om, hvad der videre skal ske med Ulstrup Kraftvarmeværk.

Ydermere skal rapporten orientere bestyrelsen om, hvilke produktionsmuligheder der sikrer værket

bedst både økonomisk og med syn på fremtidssikring, og derudfra udforme en handlingsplan for

værket, hvorved visionerne kan opnås. Dette er nødvendigt, idet værkets varmepris vil stige som

følge af, at treledstariffen bortfalder i 2015, og at grundbeløbet falder bort i 2018.

Det er af højeste prioritet, at Ulstrup Kraftvarmeværk foretager ændringer i deres produktionsme-

tode, eftersom varmeprisen i 2018 vil være så dyr, at lokalsamfundet vil blive ramt hårdt. Det kan

betyde, at der ikke vil komme nye tilflyttere til fjernvarmeområdet, samt at borgerne i byen kan få

svært ved at sælge deres bolig.

Side 5 af 40

3 Sammenfatning

Nedenfor er sammenfattet de enkelte afsnits hovedpunkter i en kort oplistning af, hvilke prioriteret

liste af tiltag der ud fra de økonomiske undersøgelser giver de bedste resultater.

Produktionsformer:

Igennem rapporten er undersøgt, om det vil være en fordel, at Ulstrup Kraftvarmeværk ændrer el-

ler kombinerer deres nuværende produktionsform med en anden. Ulstrup Kraftvarmeværk vil, på

grund af at treledstariffen falder bort, være nødt til at hæve varmeprisen, hvilket gør, at der skal

fortages nogle ændringer produktionsmæssigt for at opnå en besparelse.

De økonomiske analyser viser følgende prioriteret liste ud fra største potentielle besparelse:

Biobrændsel

Biogas (5 kr./Nm3)

Grundvands varmepumpe

Luft til luft varmepumpe

Solvarmeanlæg

Biogas (med nuværende tilbud)

Samarbejde med andre værker:

Et samarbejde med et af værkerne nær Ulstrup vil kunne sænke Ulstrup Kraftvarmeværks varme-

pris betragteligt. Ved at etablere en transmissionsledning imellem værkerne, kan Ulstrup købe

varme billigere, end det de selv kan producere det til. For at det er muligt at samarbejde med Bjer-

ringbro Varmeværk skal der etableres en transmissionsledning på omkring 10 km. Der er sat en

undersøgelse i gang på vegne af Bjerringbro.

Hadsten Varmeværk arbejder på, at de i fremtiden skal modtage overskudsvarme fra Saint Gobain

Weber til at dække varmebehovet i byen. Et muligt samarbejde med dem forventes dog først at

være klar i 2017/18, hvorfor Ulstrup Kraftvarme i tilfælde af, at der arbejdes i den retning, vil skul-

le vente nogle år, før der kan opnås en besparelse på varmeregningen.

Et samarbejde med Hammel Fjernvarme vil afvente, hvordan projekterne med henholdsvis Bjer-

ringbro og Hadsten vil udvikle sig.

Udvidelse af varmegrundlag:

Undersøgelserne ved konvertering af potentielle kunder viser, at der forventes at være en økono-

misk fordel i at forsyne forbrugerne indenfor Ulstrups bygrænser, idet tilslutningsprocenten mini-

mum skal være 38 pct. Dog vil Ulstrup Kraftvarmeværks varmepris ikke være konkurrencedygtig

overfor individuelle opvarmningsformer, hvilket kan påvirke muligheden for at få nye forbrugere i

en negativ retning. Ved udvidelse til Amstrup, Vellev og Hvorslev skal der tilsluttes minimum 47

pct. før det giver et økonomisk overskud, som kan komme forbrugerne til gode.

Side 6 af 40

4 Referencen – Ulstrup Kraftvarmeværk idag

Ulstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a er et andelsselskab og har i dag 490 forbrugere. Værket har

adresse på Fredensvej 6, 8860 Ulstrup, hvorfra de producerer el og varme på en naturgasmotor og

–kedel.

Figur 4.1; Billede af den eksisterende kraftvarmecentral på Fredensvej.

Figur 4.2 viser en afgrænsning af forsyningsområdet. Den blå farve markerer, hvilket område der

på nuværende tidspunkt er udlagt til fjernvarme, dog er alle indenfor området ikke nødvendigvis

tilsluttet.

Figur 4.2; Den blå markering angiver det forsyningsområde i Ulstrup.

Side 7 af 40

Naturgasmotoren producerede elektricitet 2584 timer i 2014, hvorfra der kom en indtægt fra el-

salg. Naturgasmotoren producerede som sekundærprodukt af elproduktionen 10.593 MWh varme i

2014, som sælges til fjernvarmekunderne. Endvidere producerede en naturgaskedel 2.298 MWh i

2014 for at klare spidsbelastningen i de kolde vintermåneder.

Naturgasmotor Naturgaskedel

Varmeproduktion 10.593 MWh 2.298 MWh

Driftstimer 2584 timer -

Fordelingsprocent 81,1 % 17,9 %

Tabel 4.3; Varmeproduktionsfordelingen for naturgasmotoren og –kedel, samt driftstimer og forde-

lingsprocent, som det ser ud i dag.

Ulstrup Kraftvarmeværk afregnes på nuværende tidspunkt efter treledstarif, hvilket bevirker, at

varmeprisen for kunderne for et standardhus på 130 m2 er 17.275 kr. inkl. moms.

Treledstariffen gør, at naturgasmotoren kører et bestemt antal timer i henholdsvis spids-, høj- og

lavlast hver dag. Hver periode har forskellig tarifsats, som elektriciteten afregnes efter.

På figur 4.4 ses fordelingen af varme produceret på Ulstrup Kraftvarmeværk med henholdsvis na-

turgasmotoren og naturgaskedlen.

Figur 4.4; Varighedskurve for Ulstrup Kraftvarmeværk viser produktionsfordelingen for kedlen og

motoren.

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000

MW

Timer

Naturgaskedel

Naturgasmotor

Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - i dag

Side 8 af 40

5 Referencen – Ulstrup Kraftvarmeværk efter 2015

Efter oktober 2015 forsvinder treledstariffen, hvormed alt elektricitet skal afregnes ud fra spotpri-

sen på elmarkedet. Det vil formentlig resultere i, at naturgasmotoren vil få færre driftstimer, idet

prisen på spotmarkedet er lavere, end det naturgasmotoren kan producere elektriciteten til. I tabel

5.1 ses, at antallet af driftstimer forventes at gå fra 2.584 timer jf. tabel 4.3 til omkring 800 timer.

Det er anslået, at driften vil ligge på omkring 800 timer ud fra erfaringer fra Rødkærsbro Kraftvar-

meværk, som har lignende driftsforhold. Dermed vil indtægten fra elektriciteten blive mindre, hvil-

ket gør, at varmeprisen vil blive dyrere for forbrugerne. For et standard hus på 130 m2 vil varme-

prisen efter 2015 forventelig være 19.275 kr. inkl. Moms. (Samme beregning er også lavet af

energinet.dk)






lingsprocent, som det forventes at være efter 2015.

På figur 5.2 ses fordelingen af varme produceret på henholdsvis naturgasmotoren og kedlen.

Figur 5.2; Varighedskurve for Ulstrup Kraftvarmeværk viser, hvorledes produktionsfordelingen kan

se ud for kedlen og motoren efter 2015.

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000

MW

Timer

Naturgaskedel

Naturgasmotor

Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - efter 2015

Side 9 af 40

6 Referencen – Ulstrup Kraftvarmeværk efter 2018

Forudsættes det, at grundbeløbet tilsvarende falder bort i udgangen af 2018, og at der ikke kom-mer et lignende alternativ i stedet, vil der mangle ca. 1,25 mio. kr. i indtægt jf. beregninger udført af energinet.dk. Det vil betyde en højere varmepris for forbrugerne. Samtidig forventes elpriserne på Nordpool Spot markedet at falde, hvorfor det må forventes, at motoranlægget får færre drifts-

timer. I tabel 6.1 ses, hvis naturgasmotoren har 400 driftstimer efter 2018. Derved vil omkring 1.625

MWh blive produceret på motoranlægget, mens naturgaskedlen vil producere 11.134 MWh. Det vil betyde, at varmeprisen for et standardhus på 130 m2 vil blive 23.775 kr. inkl. moms pr. år.






lingsprocent, som det kan se ud efter 2018.

Figur 6.2; Varighedskurve for Ulstrup Kraftvarmeværk viser, hvorledes produktionsfordelingen kan

se ud for kedlen og motoren efter 2018.

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000

MW

Timer

Naturgaskedel

Naturgasmotor

Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - efter 2018

Side 10 af 40

7 Produktionsmuligheder

I samarbejde med bestyrelsen og driftslederen er følgende produktionsmuligheder valgt på op-

startsmødet:

Elkedel

Varmepumpe

Biomasse

Solvarme

Biogas fra Thorsø

Hver af produktionsformerne vil blive behandlet i særskilte kapitaler. Der ses på nuværende tids-

punkt på afgifterne generelt, så billedet kan ændre sig markant, som følge af afgiftsændringer.

Side 11 af 40

7.1 Elkedel

Med en elkedel kan man omsætte miljørigtig vindenergi til fjernvarme og dermed blive mindre af-

hængig af fossile brændsler.

En elkedels virkningsgrad er 1:1, idet den indfyrede el-effekt udnyttes 100 pct., hvorved 1 kWh el

giver 1 kWh varme.

Det er undersøgt, hvilke erfaringer andre værker med lignende forhold har med elkedler. På et

kraftvarmeværk, der har en naturgasmotor, naturgaskedel og elkedel, oplyste driftslederen, at de-

res elkedel sidste år havde omkring 300 driftstimer, hvilket han ikke forventede, at de nåede op på

i år. Det samme konkluderer flere andre værker, der pointerer, at elkedlen fungerer som en reser-

ve last og ikke kan erstatte et varmeproduktionsapparat, der kører grundlast.

Økonomi:

Ved en investering i en 2 MWs elkedel til i alt 2,9 mio. kr., vil Ulstrup Kraftvarmeværk få en mer-

udgift på 163.014 kr. ved produktion af 600 MWh, idet elkedlen ikke antages at køre mere end 300

timer pr. år. Tabel 7.1 viser, at det vil koste 341.687 kr. at producere 600 MWh på naturgaskedlen,

mens det vil koste 504.701 kr. at producere 600 MWh på elkedlen pga. investeringen i selve elked-

len.

Marginalt driftsbudget for Ulstrup Kraftvarmeværk Naturgas Elkedel

Indtægter 11.050 -

Variable udgifter 352.738 301.200

Anlægsafskrivninger - 203.501

Resultat 341.687 504.701

Tabel 7.1; Produktionsomkostninger ved produktion af 600 MWh.

Det forudsættes, at elspotprisen er under 125 kr./MWh, og at den går ind under elpatronloven,

hvorfor elafgifternes sættes til 372 kr./MWh, idet den fritages for PSO-afgiften.

Hvis elkedlen skal være billigere end naturgasmotor og –kedel, skal elspotprisen være -162 kr.,

hvormed Ulstrup Kraftvarmeværk skal modtage penge for at aftage strømmen.

Grunden til at elkedlen forventes at være i drift max 300 timer er, at det bedre kan betale sig for

elselskaberne at eksportere elektriciteten til udlandet. Jf. Figur 7.2 etableres endnu en transmissi-

onsledning til Tyskland, hvorfor det forventes, at eksporten af el stiger.

Beregningerne findes i bilag 1.

Side 12 af 40

Figur 7.2; Danmarks kort, som viser el-ledninger til udlandet (kilde:

http://energinet.dk/DA/El/Sider/Elsystemet-lige-nu.aspx)

Side 13 af 40

7.2 Varmepumpe

En varmepumpe er et varmeanlæg, som optager energi fra en varmekilde for eksempel luft eller

jord og hæver temperaturen til det ønskede ved hjælp af en kompressor.

Varmepumpen består af en fordamper og en kondensator, der fungerer som to varmevekslere.

Imellem dem er et lukket kredsløb med et kølemiddel. Ved for eksempel jordvarme opvarmes væ-

sken i slangerne til 2 °C, hvilket får kølemidlet i fordamperen til at fordampe. Væsken kommer re-

tur til jorden med -1 °C. Det fordampede kølemiddel føres igennem kompressoren, hvor trykket

forøges, hvilket hæver temperaturen på kølemidlet. I kondensatoren veksles kølemidlet med retur-

vandet i fjernvarmesystemet, hvormed fjernvarmevandet opvarmes. Kølemidlet kondenserer, og

via en ekspansionsventil ændres trykket fra højt til lavt, så det kan fortsætte i fordamperen igen.

Varmepumpens virkningsgrad kaldes en COP (Coefficient of Performance), som angiver, hvor god

en varmepumpe er til at udnytte og producere varme. Denne ses som forholdet imellem, hvor

mange KWh-el kompressoren skal have tilført, og hvor mange KWh-varme varmepumpen leverer.

I samarbejde med Johnsons Control er et scenarie med udeluft og et scenarie med grundvand, som

energikilde, blevet undersøgt.

I begge scenarier vil varmepumpen ligge som en grundlast over året, hvilket fremgår af den røde

graf på figur 7.2.1. Den lilla graf viser elforbruget til varmepumpen. Den blå linje angiver varme-

behovet over året, mens den grønne linje angiver varmen produceret på gas.

Figur 7.2.1; Varmepumpens indflydelse. Den røde linje angiver varmepumpens ydelse over året.

Side 14 af 40

Økonomi – alternativ 1:

Scenarie 1 anvender luft som energikilde og har en gennemsnitlig varmeeffekt på 530 kW. Den le-

verer 4.649 MWh om året med en COP på 3,34.

Tabel 7.2.2 viser et overslag til investeringer i forbindelse med etablering af en varmepumpe med

luft som energikilde.

Investeringer

Varmepumpe 2.680.000

Energioptager luft 1.030.000

Elinstallation og styring 295.000

Sikkerhedsudstyr 66.000

Rør mellem VP og Energioptager 200.000

Diverse 67.000

VVS installation 200.000

Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 173.520

Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 135.346

Samlet investering 4.861.106

Tabel 7.2.2; Overslag til investeringsomkostningerne i forbindelse med etablering af en varme-

pumpe med luft som energikilde.

I tabel 7.2.3 angives den forventede besparelse i forbindelse med produktionen af varme på en

varmepumpe i kombination med naturgas.

Produktionsomkostninger ekskl. moms 1 år 5 år 10 år

100% Naturgaskedel [kr./år] 6.824.640 7.826.989 9.290.774

Varmepumpe og naturgaskedel [kr./år] 5.631.414 6.273.511 7.211.020

Besparelse 1.193.226 1.553.478 2.079.754 Tabel 7.2.3; Produktionsomkostninger regnet for drift udelukkende på naturgaskedlen og for 36

pct. drift på varmepumpen og 64 pct. på naturgaskedlen.

Dermed vil de 490 forbrugere sammenlagt kunne spare omkring 1,2 mio. kr. det første år, hvilket

bliver knap 2.500 kr. pr. forbruger.

Side 15 af 40

Økonomi – alternativ 2:

Scenarie 2 er baseret på en grundvandsenergioptager og har en gennemsnitlig varmeeffekt på 852

kW. Den leverer 7.464 MWh om året og har en COP på 3,48. Tabel 7.2.4 viser et overslag til inve-

steringer i forbindelse med etablering af en varmepumpe med grundvand som energikilde.

Kapitaludgifter/-indtægter

Varmepumpe 995 kW 2.770.000

Energioptager Grundvand 900.000

Elinstallation og styring 295.000

Sikkerhedsudstyr 68.000

Rør mellem VP og Energioptager 300.000

Diverse 67.000

Varmekilde/boring 1.000.000

VVS installation 200.000

Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % 216.000

Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % 174.480


Tabel 7.2.4; Overslag til investeringsomkostningerne i forbindelse med etablering af en varme-

pumpe. Priserne skal i alle tilfælde valideres, da de er afhængige af det aktuelle forhold.

Tabel 7.2.5 viser besparelsen i forbindelse med produktionen af varme ved hjælp af en varmepum-

pe med grundvand som energikilde og som supplement til naturgas.

Produktionsomkostninger ekskl. moms 1 år 5 år 10 år

100% Naturgaskedel [kr./år] 7.504.295 8.606.466 10.216.026

Varmepumpe og naturgaskedel [kr./år] 5.683.196 6.342.784 7.292.199

Besparelse 1.821.099 2.263.682 2.923.827 Tabel 7.2.5; Produktionsomkostninger regnet for drift udelukkende på naturgaskedlen og for 52,7

pct. drift på varmepumpen og 47,3 pct. på naturgaskedlen.

Af tabel 7.5.2 ses, at de 490 forbrugere sammenlagt kan spare omkring 1,8 mio. kr., hvilket fordelt

pr. forbruger svarer til omkring 3.750 kr. pr. år.

Beregningerne findes i bilag 2. Det gælder for begge beregninger, at der afbetales over en 25 årig

periode med 3,5 pct. i rente. Renten forventes at kunne forhandles billigere.

Begge varmepumpe screeninger er overslag, og det kan anbefales at kontakte en relevant leveran-

dør for yderligere information i tilfældet, hvor bestyrelsen finder varmepumpen interessant.

Det videre forløb:

Hvis der vælges at arbejde videre med varmepumper bør der undersøges følgende:

Placering af anlægget

Størrelse og type af anlæg

Teknisk gennemgang med en leverandør (evt. Johnson Controls)

Side 16 af 40

7.3 Biomasse

Biomasse er en billig måde at producere varme til fjernvarmeværkets forbrugere. For at Favrskov

Kommune vil godkende et biobrændselsanlæg til Ulstrup Kraftvarmeværk er det nødvendigt, at Ul-

strup skal udvide varmeproduktionskapaciteten jf. §17 i ”Projektbekendtgørelsen for kollektive

varmeforsyningsanlæg”.

Figur 7.3.1; Kort over eksisterende forsyningsområde, der er markeret med blå, og mulige fremti-

dige kunder markeret med rødt.

En fjernvarmeudvidelse kan udføres ved at:

Udvide fjernvarmenettet i byen til at omfatte Gudenå-, Sofienlund- og Hagenstruppar-

ken, samt resterende småområder, som er individuel opvarmet.

Udvide med transmissionsledninger til henholdsvis Hvorslev, Amstrup og Vellev.

Områderne kan tilsluttes ved, enten:

At det er en brugerøkonomisk fordel for forbrugerne, så de frivilligt ønsker tilslutning.

At kommunen indfører tilslutningspligt, selvom der ikke er en stor besparelse pr. for-

bruger.

Eftersom størstedelen af de forbrugere, som ikke er tilsluttet fjernvarme, fyrer med naturgas, vil

det være svært at tilbyde konkurrencedygtige fjernvarme til de nye forbrugere.

Jf. optællingen i bilag 3 ses, at en udvidelse kræver et biobrændselsanlæg med en kapacitet på ca.

2,1 MW for at kunne forsyne den røde markering på figur 7.3.1. På figur 7.3.2 er udvidelsen mar-

keret med blåt.

Side 17 af 40

Figur 7.3.2; Varighedskurven viser, hvordan alternativet med mulige fremtidige kunder indenfor

Ulstrups bygrænse kan se ud.

Imens individuelle forbrugere konverterer til fjernvarme, må biomassekapacitet udnyttes til at for-

syne resten af fjernvarmeværkets forbrugere. Dermed vil den blå markering glide ned i bunden af

kurven, hvorved den i stedet vil køre som grundlast og erstatte naturgas med biomasse, hvilket

fremgår af figur 7.3.3.

Figur 7.3.3; Varighedskurven viser, hvordan biobrændselskapaciteten vil ligge i praksis.

Med en kapacitet på 2,1 MW vil biobrændselskedlen have mulighed for at forsyne 15.360 MWh, det vil sige ca. 80 % af varmebehovet om året, hvilket er det blå areal under kurven på figuren.

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000

MW

Driftstimer

Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - udvidelse

Udvidelse/biomasse

Naturgaskedel

Naturgasmotor

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000

MW

Drifttimer

Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - Alternativ

Naturgaskedel

Udvidelse

Side 18 af 40

Økonomi:

Den estimerede investering for biobrændselskedlen samt ledninger til nye forbrugere fremgår af tabel 7.3.4

Investering eks. moms Total

Distributionsledning (5.807 m. á 1.500 kr./m.) 8.710.500

Ombygning på eksisterende central 250.000

Lodsejererstatning 100.000

Nyt biomasseanlæg - inkl. lager 12.840.000

Stikledninger - boliger (10m a 1200kr) 4.224.000

Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % 1.044.980


Samlet investering 27.984.564 Tabel 7.3.4; Estimeret investering til et træflisanlæg En sammenligning af omkostningerne ved at producere 15.360 MWh, som er inklusivt et udvidet

varmegrundlag, på naturgaskedlen kontra en ny biobrændselskedel viser, at der kan spares ca. 3,5 mio. kr. om året ved at anvende biobrændsel fremfor naturgas.

Sammenligning af produktionsomkostninger for Ulstrup Kraftvarmeværk Naturgaskedel Biobrændsel

Variable udgifter 8.143.127 2.946.487

Anlægsafskrivninger (3,5 % over 25 år) - 1.697.936

Resultat 8.143.127 4.644.423 Tabel 7.3.5; Sammenligning af produktionsomkostningerne for naturgaskedlen og et biobrændsels-anlæg, som kan etableres ved en udvidelse af forsyningsområdet.

I sammenligningen er afskrivning af biobrændselsanlægget, samt investeringer til distributionsled-ning, ombygning på eksisterende central, lodsejererstatning samt udgifter til rådgivning og uforud-

sete udgifter. Ydelsen er regnet med 3,5 % i rente over 25 år. Det betyder, at der årligt kan komme en besparelse pr. husstand på ca. 7.140 kr.

Erstatning til HMN ved frakobling af HMN-kunder er ikke medregnet, da disse hører til i en sel-skabsøkonomisk vurdering. Det er kun omkostningerne i forbindelse med produktionen, samt de nødvendige investeringer i forbindelse med udvidelsen, som er medtaget i beregningen. Hvis der

vælges at arbejde videre med udvidelsen, skal dette område undersøges nærmere.

Nedenstående vil beskrive forholdene, hvordan selskabsøkonomien vil se ud, hvis der investeres i

en biomassekedel og de nuværende tariffer bibeholdes.

Hvis der investeres i en biomassekedel vil det give et selskabsøkonomisk overskud, når minimum

32-38 % (pga. følsomhed for investeringen af træfliskedlen) har tilsluttet sig jf. figur 7.3.6. Grun-

den til at tilslutningsprocenten er så lav er, at de nuværende tariffer er høje. Hvis priserne sættes

ned, vil tilslutningsprocenten stige, men det vil stadig være en økonomisk fordelagtig idé. Figur

7.3.6 kan ikke sammenlignes med tabel 7.3.5, da figur 7.3.6 viser et selskabsøkonomisk perspek-

tiv, mens tabel 7.3.5 viser en sammenligning mellem produktion på naturgas og biomasse.

Side 19 af 40

Figur 7.3.6; Selskabsøkonomisk resultat som funktion af tilslutningsandelen.

Overstående graf viser, hvor stor en del af udvidelsen, som skal tilsluttes, før projektet giver øko-

nomisk overskud. Y-aksen på grafen viser, hvor stort det selskabsøkonomiske overskud vil blive,

hvis en biomassekedel forsyner udvidelsen med de nuværende forbrugerpriser. X-aksen viser, hvor

stor en del af den samlede udvidelse, som skal tilsluttes før det er selskabsøkonomisk positivt.

Figur 7.3.7 viser, at tilslutningsprocenten bør ligge mellem 33-37 % for, at det bliver selskabsøko-

nomisk fordelagtigt. Den grønne og røde graf markerer grænserne ved en brændselspris på ± 10

%

Figur 7.3.7; Selskabsøkonomisk resultat som funktion af tilslutningsandelen.

-1.000.000

-500.000

-

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20%

kr. e

kskl

. mo

ms

Selskabsøkonomisk resultat afhængig af tilslutningsandelen

Marginale selskabsøkonomiskeberegningerFølsomhedsanalyse 11 mio.

Følsomhedsanalyse 15 mio.

-1.000.000

-500.000

-

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20%

kr. e

kskl

. mo

ms


Marginale selskabsøkonomiskeberegninger

Brændselspris +10 pct.

Brændselspris - 10 pct.

Side 20 af 40

Ved en tilslutning på 60 pct., vil det komme til at se ud som i tabel 7.3.8:

Marginalt driftsbudget for Ulstrup Kraftvarmeværk efter projektets gennemførelse ved 60%

Indtægter 2.769.587 kr.

Variable udgifter 850.251 kr.

Anlægsafskrivninger 1.181.248 kr.

Resultat 738.088 kr.

Tabel 7.3.8; Driftsbudget for Ulstrup Kraftvarmeværk ved 60 % tilslutning. Udover at det er en økonomisk fordelagtig løsning at få det nye områder med indenfor byens grænser, vil det desuden give et overskud på knap 740.000 kr., hvis 60 pct. af de optalte husstan-

de tilslutter sig. Det vil betyde en reduktion i varmeprisen, idet fjernvarmesektoren er pålagt hvile-i-sig-selv princippet.

Det videre forløb:

Hvis der vælges at arbejde videre med biobrændsel bør der undersøges følgende:

Leverandøraftaler på levering af træflis

Størrelse af anlæg og placering

Miljøforhold vedr. træfliskedler

Økonomiske driftstal fra et lignende værk

Kontakt til Favrskov Kommune for placering af et biomasseværk

Side 21 af 40

7.4 Solvarme

Et solvarmeanlæg udnytter solens energi til at producere varme i et lukket kredsløb. Dette foregår

uden at udsende CO2 eller andre emissioner til atmosfæren, hvorfor det er 100 pct. energivenligt.

Anlægget er opdelt i et solfangeranlæg, som er de paneler, der modtager solens energi, og en ak-

kumuleringstank, som oplagrer det opvarmede vand. Rør forbinder solfangerne og akkumulering-

stanken med hinanden.

Når solen skinner, opvarmes væsken, som løber igennem solfangerens paneler. Væsken transpor-

terer energien til akkumuleringstanken via en veksler, som ledes videre ud i ledningsnettet, når der

er behov for det.

Et solvarmeanlæg er ofte en god investering og et energivenligt supplement til det eksisterende

brændsel. Med solvarme fastlåses varmeprisen for den solvarmeproducerede varme, hvis der væl-

ges et fastforrentet lån, og samtidig er det uafhængig af afgifter på biomasse, el, gas eller olie.

Et solvarmeanlæg som supplement til Ulstrups Kraftvarmeværks energiforsyning dimensioneres, så

anlægget producerer ca. 20 pct. af varmebehovet. Det svarer til et solvarmeanlæg med et areal på

7.000 m2, der producerer 3.300 MWh, hvilket er grundlasten på varighedskurven jf. figur 7.4.1.

Produktionen vil primært ske imellem forår og efterår og danne grundlasten på varighedskurven.

Den orange markeringen viser, hvor stor en del af varmeproduktionen på naturgas, som solvarmen

vil fortrænge.

Figur 7.4.1; Varighedskurven viser, hvordan brændselsfordelingen bliver, hvis et solvarmeanlæg på

7.000 m2 implementeres. 23 pct. af varmen produceres på solvarmeanlægget, 12 pct. på natur-

gasmotoren og 65 pct. på naturgaskedlen.

0,0000

0,5000

1,0000

1,5000

2,0000

2,5000

3,0000

3,5000

4,0000

4,5000

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000

MW

Drifttimer

Varighedskurve Alternativ - Ulstrup Kraftvarmeværk

Naturgaskedel

Naturgasmotor

Solvarme

Side 22 af 40

Placering:

En mulig placering til anlægget fremgår på figur 7.4.2, hvor der er markedet et område svarende

til 17.500 m2.

Figur 7.4.2; De blå markeringer viser forslag til, hvor solvarmeanlægget kan placeres. Den røde

markering viser, hvor værket er placeret

I tabel 7.4.3 ses en oversigt over solvarmeanlæg, som skal dække omkring 20 pct. af varmebeho-

vet.

Økonomi:

Den forventede investering i et 7.000 m2 solvarmeanlæg vil ligge på ca. 13,4 mio. kr. jf. bilag 4,

hvis anlægget skal dække omkring 20 pct. af årsvarmebehovet, hvilket svarer til at dække som-

merlasten. I tabel 7.4.4 ses overslaget på solvarmeanlæggets investeringspris.

Investering eks. moms Total

Tilslutningsledning (300 m á 1500 kr./m) 450.000

Tilslutning til eksisterende central 250.000

Grundkøb (18.000 m2 á 15 kr./m2) 270.000

Nyt solvarmeanlæg - inkl. lager og pumpe (7.000 m2 á 1.650 kr./m2) 11.550.000

Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % 500.800



Tabel 7.4.4; Den samlede investering i et solvarmeanlæg på 7.000 m2.

Solfanger areal 7000 m2

Varmeproduktion 3.300 MWh

Min. grundstørrelse 17.500 m2

Investering 13.400.000 kr.

Tabel 7.4.3, Tabellen viser oplysninger omkring varmeproduktion, mini-mum grundstørrelse og investering i et 7000 m2 stort solvarmeanlæg.

Side 23 af 40

Et overslag på produktionsomkostningerne i tabel 7.4.5 viser, hvad det vil koste Ulstrup Kraftvar-

meværk at producere 3.300 MWh på naturgasmotor og –kedel i forhold til at producere samme

mængde varme med solvarmeanlægget.

Tabel 7.4.5; Produktionsomkostninger ekskl. moms for et solvarmeanlæg på 7.000 m2.

Der kan således forventes en besparelse på omkring 1,07 mio. kr. pr. år ved at producere 20 pct.

af varmen med et solfangeranlæg.

Endvidere er beregnet et forbrugerøkonomisk overslag på, hvor stor besparelsen vil være ved at

investere i et solfangeranlæg. Det er forudsat, at lånet er til kurs 100 med 2,5 pct. i rente over 25

år. Derudover er brændselsfordelingen sat til 11,5 pct. motordrift, 88,5 pct. kedeldrift, og gaspri-

sen er sat til 5,95 kr./Nm3. Drift og vedligehold på solvarmeanlægget er sat til 6 kr./MWh.

I tabel 7.4.6 ses produktionsomkostningerne for hvert 5. år over en 20 årig periode. Der gøres

opmærksom på, at det kun er selve produktionsomkostningerne i forbindelse med produktion,

hvorved tillæg eller lignende ikke regnes med. Jf. bilag 4 vil enhedsprisen pr. producerede MWh-

solvarme ligge på 227 kr.

Produktionsomkostninger ekskl. moms År 1 År 5 År 10 År 15 År 20

Naturgasmotor og -kedel 1.817.056 2.358.373 3.269.369 4.538.086 6.309.209

Solvarmeanlæg 747.717 749.266 751.372 753.687 756.230

Besparelse 1.069.339 1.609.107 2.517.997 3.784.399 5.552.980 Tabel 7.4.6; Produktionsomkostninger ekskl. moms for hvert 5. år over en 20 årig periode

Samlet set vil der over en 20 årig periode kunne spares omkring 37,3 mio. kr. i omkostninger, hvis

3.300 MWh produceres på solvarmeanlægget i stedet for naturgasmotor og –kedel. Desuden vil solvarmeanlægget have en levetid, der er længere end de 25 år, som anlægget afskrives over.

Det videre forløb:

Hvis der vælges at arbejde videre med solvarme bør der undersøges følgende:

Placering af anlægget

Størrelse og type af anlæg

Tidsplan (energibesparelser i solvarmeprojekter kræver, at det godkendes i 2015 og etab-

leres i 2016)

Produktionsomkostninger ekskl. moms

Naturgasmotor og –kedel 1.817.056 kr.

Solvarmeanlæg 747.717 kr.

Besparelse 1.069.339 kr.

Side 24 af 40

7.5 Biogas

Biogas er en vedvarende energikilde, som kan anvendes i naturgasmotoren, hvis der foretages en

ombygning af motoren. Ved at anvende biogas udnyttes energien fra et affaldsprodukt, samt der

skabes billig varme fra en lokal energiressource.

Biogas er en gasart som produceres ved, at husdyrgødning og andre organiske restprodukter fra

landbrug og industri ligger og lagre i en iltfri tank. Bakterier spiser det organiske stof i blandingen

og danner metan, som benævnes biogas. Dette er en proces, som tager tid og afhænger af hvilken

type organisk affald, der skal afgasses. Typisk tager det imellem 14 og 40 dage. En gasmotor bru-

ger derefter biogassen som brændstof til at producere el og varme.

Når biogas anvendes til produktion af el, findes der to forskellige måder, hvorpå man afregner el-

produktionen:

1. Udelukkende elproduktion på biogas

2. Elproduktion på bio- og naturgas

Enten bruger man udelukkende biogas som brændsel, dvs. motoren kører 100 pct. på biogas,

hvorved man fast modtager 115 øre/kWh-el, man producerer, dog fås intet grundbeløb til motoren.

Hvis man ikke har biogas til 100 pct. drift, kan motoren køre reguleret drift med biogas – dvs. for

eksempel 50 pct. biogas på motor og 50 pct. naturgas på kedel, herved fås ca. 84,4 øre/kWh el der

produceres, samtidig med grundbeløb. Dette tilskud kan deles op i tre dele, som afhænger af for-

skellige parametre:

10 øre/kWh (aftrappes frem til 2020 med 2 øre/kWh pr. år)

26 øre/kWh (afhænger af naturgas indeks – nuværende 30,4 øre pga. lav naturgaspris)

44 øre/kWh (Biogastilskud som er inflationskorrigeret med 60 pct. af stigningen i nettopris-

indekset)

For at motoren kan køre på biogas, skal der foretages en række investeringer for at ombygge mo-

toren, så den kan køre på biogas. Disse er oplistet i tabel 7.5.1

Investeringsoverslag ekskl. moms Total

Biogasledning 7.200.000 kr.

Ombygning af eksisterende motor 1.000.000 kr.

Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 328.000 kr.

Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 255.840 kr.

Samlet investering 8.783.840 kr.

Tabel 7.5.1; Investeringer ekskl. moms i forbindelse med ombygning af motor.

Et overslag på produktionsomkostninger viser, hvad det vil koste Ulstrup Kraftvarmeværk at pro-

ducere henholdsvis 10.000 MWh på naturgasmotor og –kedel i forhold til at producerer samme

mængde varme med en brændselsfordeling på 50 pct. biogas på motor og 50 pct. naturgas på ke-

del.

Side 25 af 40

I Tabel 7.5.2 ses, at der kan være en besparelse på knap 100.000 kr. ved at producere 10.000

MWh ved 50/50 i stedet for med naturmotoren og –kedlen.



Biogas og naturgas 5.641.857 kr.

Besparelse 93.249 kr.

Tabel 7.5.2; Produktionsomkostninger for naturgasmotor og –kedel contra biogas og naturgas

Dermed kan en forbruger opleve en besparelse på ca. 180 kr. om året. Beregningerne for biogas

fremgår af bilag 5.

Hvis biogasprisen derimod kan forhandles ned til 5 kr./Nm3, vil der opnås en større besparelse i

produktionsomkostningerne. Disse fremgår af tabel 7.5.3.



Biogas og naturgas 3.975.190 kr.

Besparelse 1.759.915 kr.

Tabel 7.5.3; Produktionsomkostninger for naturgasmotor og –kedel contra biogas og naturgas

Hermed kan en forbruger opnå en årlig besparelse på varmeregningen på 3.900 kr.

Det videre forløb:

Hvis der vælges at arbejde videre med biogas bør der undersøges følgende:

Favrskov Kommunes planer og placeringer af fremtidige biogasanlæg

Lokalområdets opland for hhv. landmænd, der kunne være interesseret, samt hvor meget

gylle, som er til rådighed i området.

Prisen fra Thorsø Biogas skal forhandles, samt der skal afklares, hvem som afholder inve-

steringen til gasledningen.

Side 26 af 40

8 Samarbejde med andre værker

Nærværende afsnit vil belyse mulighederne ved at samarbejde med de nærliggende relevante

varmeværker, hvilket andre steder i Danmark har resulteret i større driftssikkerhed samt en billige-

re varmepris. De relevante samarbejdspartnere, som Ulstrup Kraftvarmeværk har, er Bjerringbro

Varmeværk, Hadsten Varmeværk eller Hammel Fjernvarme.

Nedenunder vurderes mulighederne for at købe varme af:

Bjerringbro Varmeværk

Hadsten Varmeværk

Hammel Fjernvarme

Side 27 af 40

8.1 Samarbejde med Bjerringbro Varmeværk

Et samarbejde mellem Ulstrup Kraftvarmeværk og Bjerringbro Varmeværk vil betyde, at det er

nødvendigt at etablere, på en af de korteste strækninger, ca. 9,7 km transmissionsledning, så

varmen kan sendes fra Bjerringbro Varmeværk til Ulstrup. Der er iværksat en undersøgelse af

samarbejdet af Bjerringbro Varmeværk.

Nedenunder er oplistet de meromkostninger, som vil komme i forbindelse med et projekt:

Investering i 9,7 km transmissionsledning

At dække varmetabet i transmissionsledningen på 12 pct. af varmegrundlaget.

På nedenstående billede ses et forslag til, hvor transmissionsledningen kan placeres, så den forbin-

der Ulstrup og Bjerringbros varmecentraler.

Figur 8.1.2; På figuren ses et forslag til, hvor transmissionsledningen kan placeres

For at se om det vil være en fordel eller ulempe for Ulstrup Kraftvarme at indgå et samarbejde med

Bjerringbro Varmeværk sammenlignes udgifterne ved at producere henholdsvis 14.155 MWh hos

Ulstrup og Bjerringbro Varmeværk. For Bjerringbro Varmeværk anvendes en oplyst varmepris på

360 kr./MWh. Efter grundbeløbet forsvinder, vil varmeprisen forventeligt stige til 460 kr./MWh.

Derudover kan der være andre fordele ved at indgå et samarbejde med Bjerringbro Varmeværk.

Det kan være stordriftsfordele, som for eksempel samlet administration samt et større grundlag til

store investeringer. Derudover kan der være bedre indkøbsmuligheder, samt mindre sårbarhed

overfor afgiftsudsving mv.

Side 28 af 40

8.2 Samarbejde med Hadsten Varmeværk

Hadsten Varmeværk arbejder på at indgå et samarbejde med Saint-Gobain Weber, hvor Hadsten

Varmeværk skal aftage overskudsvarme derfra. For at alt overskudsvarmen kan udnyttes, plan-

lægger Hadsten Varmeværk at investere i et boosteranlæg, så fjernvarmevandet har den nødven-

dige fremløbstemperatur. På grund af mængden af overskudsvarme har Hadsten Varmeværk for-

slået at etablere en transmissionsledning til henholdsvis Laurbjerg, Langå og Ulstrup. På figur 8.3.1

ses forslaget til placering af transmissionsledningen.

Et samarbejde imellem Ulstrup Kraftvarmeværk og Hadsten Varmeværk vil betyde, at Ulstrup kan

modtage varme fra Hadsten igennem en nyetableret transmissionsledning. I en af modellerne vil

Hadsten Varmeværk investere i transmissionsledningen samt dække ledningstabet i transmissions-

ledningen fra Hadsten til Ulstrup. Derfor er der hverken tillagt investering til transmissionslednin-

gen eller omkostninger til varmetabet i beregningen.

Figur 8.3.1; Figuren angiver transmissionsledningens føring fra Hadsten til Ulstrup. Ledningen går

gennem Lyngå, Laurbjerg til henholdsvis Langå og Ulstrup. Fra Hadsten til Ulstrup er der ca. 20

km.

For at se hvorvidt det vil være en fordel eller ulempe for Ulstrup Kraftvarmeværk at indgå et sam-

arbejde med Hadsten Varmeværk, sammenlignes udgifterne ved at producere henholdsvis 14.155

MWh hos Ulstrup Kraftvarmeværk og hos Hadsten Varmeværk. Der ses ikke på det varme, som ta-

bes i transmissionsledningen, da Hadsten dækker udgifterne til det.

Side 29 af 40

For Hadsten anvendes den oplyste varmepris på 250 kr./MWh, når det er overskudsvarme, og 350

kr./MWh, når det er varme produceret på halmanlægget.

Marginal produktionsbudget Ulstrup Hadsten

Overskudsvarme

Hadsten

Halmvarme 250 kr./MWh 350 kr./MWh

Brændsel Kr. 7.291.970 3.538.750 4.954.250

Drift og vedligehold Kr. 212.325 - -

Investering (tilslutning) Kr. 107.120 107.120

Årlig ydelse på lån (3,5% over 25 år) Kr. 6.499 6.499

Produktionsomkostninger i alt Kr. 7.504.295 3.545.249 4.960.749 Tabel 8.3.2; Produktionsomkostninger Ulstrup Kraftvarmeværk kontra Hadsten Varmeværk

Det fremgår af tabel 8.3.2, at det vil være en fordel for Ulstrup at samarbejde med Hadsten Var-

meværk, når varmen kan købes til den forudsatte varmepris, samt når der kun skal investeres i til-

slutning af ledning til eksisterende værk til omkring 110.000 kr.

Hvis Ulstrup kan købe varme til 250-350 kr./MWh vil produktionsomkostningerne ved at producere

14.155 MWh ligge på mellem 2,5 og 4 mio. kr. billigere hvert år. I beregningen er det forudsat, at

det kun er naturgaskedlen, der producerer varme.

Nedenstående tabeller viser brugerøkonomien for de forskellige scenarier. Af tabel 8.3.3 fremgår

brugerøkonomien for Ulstrup Kraftvarmeværk. Den årlige varmepris er beregnet i bilag 6.

Ulstrup 2016

Varmepriser Abonnementsafgift 1500 kr. = 1.500,00

incl. Moms Arealbidrag 7,50 kr./m3 = 2.145,00

Variabelt forbrug 872 kr./MWh = 15.777,78

19.422,78 Tabel 8.3.3; Brugerøkonomi for Ulstrup Kraftvarmeværk 2016.

I tabel 8.3.4 ses brugerøkonomien for Ulstrup Kraftvarmeværks kunder, hvis der produceres varme

på overskudsvarme i Hadsten til 250 kr./MWh. Dermed opnås en besparelse på 460 kr./MWh inkl.

moms, som trækkes fra det variable forbrug i tabel 8.3.3, hvorved de 412 kr./MWh i tabel 8.3.4

opnås.

Hadsten 250 kr./MWh




11.098,89 Tabel 8.3.4; Brugerøkonomi for forbrugerne i Ulstrup,

hvis varmen fra Hadsten koster 250 kr./MWh.

Side 30 af 40

Hadsten 350 kr./MWh




14.074,97 Tabel 8.3.5; Brugerøkonomi for forbrugerne i Ulstrup,

hvis varmen fra Hadsten koster 350 kr./MWh.

Det fremgår af tabel 8.3.4, at hver forbruger kan spare ca. 8.300 kr. pr. år, hvis Ulstrup Kraftvar-

meværk modtager overskudsvarme. Såfremt Hadsten Varmeværk er nødt til at producere varmen

på halmanlægget, vil brugerprisen stige, men hver forbruger vil stadig spare ca. 5.350 kr. pr. år.

Formentlig vil den eksakte forbrugerpris svinge imellem brugerprisen beregnet i tabel 8.3.4 og

8.3.5, da det ikke på forhånd vides, hvor stor en del af varmen, der udgøres af henholdsvis over-skudsvarme og halmvarme. Derudover vil Ulstrup Kraftvarmeværks gæld på motoren fortsat have indflydelse på forbrugernes varmepris. Ligesom afdrag på rør og lignende skal ligges ovenpå Had-

stens varmepris.

Miljømæssigt vil modtagelsen af overskudsvarmen fra Saint-Gobain Webers produktion i Hinge for-

trænge fossilt brændsel. Risikoen er dog, at varmeproduktionen vil være afhængig af en industri-

virksomhed. Der vil imidlertid fortages nogle forhåndsregler, hvis industrivirksomheden lukker, for

eksempel i form af en bankgaranti, der vil dække udgiften til transmissionsledningen. Det videre forløb: Hvis der vælges at arbejde videre med et samarbejde med Hadsten Varmeværk bør der undersø-

ges følgende:

Der tages kontakt til Hadsten Varmeværk

Side 31 af 40

8.3 Samarbejde med Hammel Fjernvarme

En anden mulig samarbejdspartner er Hammel Fjernvarme, hvor der ligeledes kan etableres en

transmissionsledning imellem byerne. Direktøren i Hammel mener dog, at projektet i Hadsten skal

afklares og have første prioritet. Han er indstillet på at mødes og diskutere mulighederne, hvis ikke

Hadsten projektet går igennem.

Figur 8.3.1; Luftkortet viser et forslag til ledningens placering, samt længderne på transmissions-

ledningerne. Ledningen føres fra Hammel til Thorsø og videre til Ulstrup.

Hvis Ulstrup Kraftvarmeværk skal modtage varme fra Hammel Fjernvarme skal der etableres en

transmissionsledning på ca. 12,4 km fra Thorsø til Ulstrup, idet det antages, at ledningen fra

Hammel til Thorsø er etableret af Hammel Fjernvarme.

Investeringerne til transmissionsledningen kan betyde en samlet investering på 24 mio. kr.

Alle priser er ekskl. moms

Investering

Transmissionsledning (12.400 m á 1.800 kr./m) 22.320.000 kr.

Ombygning på eksisterende central 100.000 kr.

Øvrige omkostninger (rådgivning, landmåler, museum) 4 % 896.800 kr.

Uforudsete udgifter (forurenet jord mv.) 3 % 699.504 kr.

Total sum 24.016.304 kr.

Tabel 8.3.2; Af overstående tabel fremgår et overslag på den samlede investering ved etablering af

12,4 km transmissionsledning fra Thorsø til Ulstrup.

12,4 km

6,6 km

Side 32 af 40

I de andre byer, der modtager varme fra Hammel Fjernvarme, har byerne selv betalt for transmis-

sionsledningen, og derefter har forbrugerne betalt samme pris som de øvrige forbrugere. Hvis det

er tilfældet forventes brugerøkonomien at se ud som i tabel 8.3.3.

Den nuværende varmepris i Hammel er 9.106 kr. pr. år pr. forbruger, og investeringen i transmis-

sionsledningen forventes at koste omkring 2.660 kr. pr. år pr. forbruger, hvis lånet afvikles med

3,5 % i rente over 30 år med 490 forbruger. Ved en konkurrencedygtig fjernvarmepris kan det dog

forventes, at flere husstande vil tilslutte sig, hvilket vil sænke prisen yderligere.

Hammel 2015 Ekskl. moms

Årlig varmepris (i dag) 9.106 kr./år

Investering i ledning pr. forbruger 2.665 kr./år

I alt 11.771 kr./år Tabel 8.3.3; Brugerøkonomi forbrugerne i Ulstrup ved investering i transmissionsledningen.

Det er forudsat i beregningen, at transmissionsledningen imellem Hammel og Thorsø er etableret. Beregningen fremgår af bilag 7. I tilfælde af at der vælges at købe varme af en anden part, vil Ul-strup Kraftvarmeværks gæld på naturgasmotoren fortsat skulle betales, hvormed den ligges oveni

forbrugernes varmepris i tabel 8.3.3. Udover at der kan købes varme fra Hammel Fjernvarme, kan der også være en række fordele ved

at indgå et samarbejde med dem. Det kan blandt andet være stordriftsfordele, som for eksempel

samlet administration, serviceaftaler og bedre indkøbsmuligheder mv.

Det videre forløb: Hvis der vælges at arbejde videre med et samarbejde med Hammel Varmeværk bør der undersø-ges følgende:

Hadsten Varmeværk afventes

Side 33 af 40

9 Udvidelse af varmegrundlaget

I Ulstrup er omkring halvdelen af bygningerne i byen tilsluttet Ulstrup Kraftvarmeværk. Det bety-

der, at der stadigvæk er et stort potentiale i resten af byen, da tilslutningen af dem kan ske på et

relativt lille investeringsgrundlag. Ved at få flere forbrugere med, vil der være en mulighed for at

etablere en biobrændselskedel, som kan producere billigere varme end naturgaskedlen kan. En ud-

videlse af varmegrundlaget vil bidrage positivt, da der er flere om at dele de faste udgifter og flere

til at betale af på lånet.

9.1 Konverteringspotentiale indenfor forsyningsområdet

I forskellige dele af Ulstrup by sker opvarmningen af ca. 369 boliger med individuelle opvarmnings-

former, som el, olie-, og naturgasfyr, hvilket betyder, at der er et potentiale i at konvertere flere til

fjernvarme.

Figur 9.1.1; Den blå markering angiver det eksisterende fjernvarmeområde, mens det røde angiver

mulige udvidelsesområder, som i dag er individuelt forsynet.

For at det er muligt, skal fjernvarmeforsyningen være konkurrencedygtig med individuelle løsnin-

ger eller kommunen skal gennemtvinge tilslutningspligt i områderne.

Eftersom fjernvarmen ikke er konkurrencedygtig med nogle af de individuelle naturgas og varme-

pumpeløsninger jf. figur 9.1.2, vil det være tilslutningspligten, som skal få forbrugerne til at overgå

til fjernvarme på nuværende tidspunkt.

Ulstrup

Side 34 af 40

Figur 9.1.2; Årlig varmeudgift inkl. moms for forskellige opvarmningsformer

Varighedskurven på figur 9.1.3, viser, udvidelsen lagt ovenpå varighedskurven, som den forventes

at se ud i 2018. Udvidelsen er markeret med blå og viser varmeproduktionen lavet på biomasse.

Det nye anlæg, som skal forsyne udvidelsen i Ulstrup, skal have en kapacitet på ca. 2,1 MW.

Figur 9.1.3; Brændselsfordeling for Ulstrup, hvis fjernvarmenettet udvides.

-

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

Årl

ig v

arm

eu

dgi

ft f

or

et

stan

dar

dh

us

13

0 m

2 o

g 1

8,1

MW

h in

kl. m

om

s

Forskellige opvarmningsformer

Fjernvarmeforsyningstandardhus, UlstrupFjernvarmeforsyningstandardhus incl. finansieringNaturgas m/ eksisterendekedelNaturgas m/ ny kedel

Olie m/ eksisterende kedel

Olie m/ ny kedel

Elopvarmning

Varmepumpe

Varmepumpe m/ nyt anlæg

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000

MW

Driftstimer

Varighedskurve Ulstrup Kraftvarmeværk - udvidelse

Udvidelse/biomasse

Naturgaskedel

Naturgasmotor

Side 35 af 40

9.2 Udvidelse af forsyningsområdet

Omkring Ulstrup ligger tre mindre naturgasforsynede byer, Amstrup, Vellev og Hvorslev. På

Figur 9.2.1 er det nuværende fjernvarmeområde markeret med blåt, og de mulige udvidelser er

markeret med rødt. Der er i alt markeret 623 forbrugere fordelt på satellitbyerne og udvidelserne i

Ulstrup. De røde linjer viser et forslag til, hvordan transmissionsledningerne til satellitbyerne kunne

gå.

Figur 9.2.1; Figuren viser, hvordan byerne kan forsynes med fjernvarme fra Ulstrup Kraftvarme-

værk

Jf. Favrskov Kommunes varmeplan er der et potentiale i at konvertere Hvorslev, Amstrup og Vellev

til fjernvarme.

Udvidelserne i satellitbyerne og områderne i Ulstrup svarer til en anlægskapacitet på ca. 3,8 MW

Side 36 af 40

9.2.1 Amstrup

Syd for Ulstrup ligger Amstrup, som har omkring 50 opvarmede bygninger. Med en 1,5 km lang

transmissionsledning, vil det være muligt at sælge varme til Amstrup.

Figur 9.2.1.1; Forslag til placering af distributionsnet i Amstrup.

På figur 9.2.1.1 ses et forslag til, hvor distributionsledningerne kan ligge i Amstrup, hvis byen skal forsynes af Ulstrup Kraftvarmeværk.

130 m

430 m

200 m

50 m

70 m

110 m

100 m

Side 37 af 40

9.2.2 Hvorslev

Hvorslev ligger syd for Ulstrup og har 236 indbyggere. I byen er der 102 opvarmede bygninger,

som har et samlet areal på 17.800 m2, hvoraf ca. 77 pct. udgøres af boliger.

Figur 9.2.2.1; Forslag til distributionsnet i Hvorslev.

På figur 9.2.2.1 ses et forslag til, hvor distributionsledningerne kan ligge i Hvorslev, hvis byen skal

forsynes af Ulstrup Kraftvarmeværk.

På nuværende tidspunkt ligger Hvorslev i HMN Naturgas’ forsyningsområde.

Tabel 9.2.2.2; Oversigt over varmebehovet i Hvorslev, opgjort fra OIS.

Naturgas Olie Biomasse Varmepumpe El radiator

Varmebehov 76 % 12 % 11 % 0 % 1 %

Side 38 af 40

9.2.3 Vellev

Sydvest for Ulstrup ligger Vellev, hvor der i 2013 var i alt 106 opvarmede bygninger. Deres samle-

de areal er omkring 9.500 m2, heraf udgør 74 pct. boliger.

Figur 9.2.3.1; Forslag til distributionsnet i Vellev.

På figur 9.2.3.1 ses et forslag til, hvor distributionsledningerne kan ligge i Vellev, hvis byen skal

forsynes af Ulstrup Kraftvarmeværk.

På nuværende tidspunkt ligger Vellev i HMN Naturgas’ forsyningsområde.

Naturgas Olie Biomasse Varmepumpe El radiator

Varmebehov 83 % 13 % 2 % 1 % 1 %

Tabel 9.2.3.2; Oversigt over varmebehovet i Vellev. Opgjort fra OIS.

Side 39 af 40

9.2.4 Varighedskurver

Ved udvidelse af Ulstrup Kraftvarmeværks fjernvarmeområde, og dermed en implementering af et

nyt produktionsanlæg vil varighedskurven se ud som på figur 9.2.4.1.

Figur 9.2.4.1: Varighedskurve for udvidelse med både satellitbyer, Hvorslev, Vellev og Amstrup,

samt byudvidelsesområderne.

Af figur 9.2.4.2 fremgår varighedskurven fra figur 9.2.4.1 samt Ulstrup Kraftvarmeværks varig-

hedskurve efter 2018.

Figur 9.2.4.2; Varighedskurve for Ulstrup Kraftvarmeværk. Den blå skravering markerer udvidelsen

i Ulstrup samt satellitbyer.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000

MW

Drifttimer

Varighedskurve for udvidelse Alternativ - Ulstrup Kraftvarmeværk

Udvidelse/biomasse

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

9,0

0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000

MW

Driftstimer

Varighedskurve - Ulstrup Kraftvarmeværk efter 2018 Udvidelse indenfor og udenfor Ulstrup

Udvidelse/biomasse

Naturgaskedel

Naturgasmotor

Side 40 af 40

9.2.5 Økonomi

På figur 9.2.5.1 ses en graf over det selskabsøkonomiske resultat som funktion af tilslutningsan-

de7len. Det ses på grafen, at projektet kan give et økonomisk overskud, hvis mere end 47 pct. til-

slutter sig fjernvarmen. Derudover vil det være muligt for Ulstrup at bruge den resterende kapaci-

tet på biomassekedlen til at forsyne de eksisterende forbruger i Ulstrup.

Figur 9.2.5.1; På grafen ses det selskabsøkonomiske resultat som funktion af tilslutningsandelen.

I tabel 9.2.5.2 ses resultatet, hvis 60 pct. af de nævnte forbrugere tilslutter sig fjernvarmen.

Marginalt driftsbudget for Ulstrup Kraftvarmeværk efter projektets gennemførelse ved 60%

Indtægter 4.891.499 kr.

Variable udgifter 1.592.494 kr.

Anlægsafskrivninger 2.737.718 kr.

Resultat 649.899 kr.

Tabel 9.2.5.2; Tabellen viser resultatet ved en tilslutningsandel på 60 pct. Det videre forløb Hvis der vælges at arbejde videre med en udvidelse af forsyningsområdet bør der undersøges føl-

gende:

Hadsten projektet afventes

-2.000.000

-1.500.000

-1.000.000

-500.000

-

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20%

kr. e

kskl

. mo

ms

Tilslutningsprocent [%]


Screeningsrapport Juni 2015 · Driftstimer 2584 timer - Fordelingsprocent 81,1 % 17,9 % Tabel 4.3;...

Documents

Transcript of Screeningsrapport Juni 2015 · Driftstimer 2584 timer - Fordelingsprocent 81,1 % 17,9 % Tabel 4.3;...