SCOUTING OG SELEKTION AF...

1

SCOUTING OG SELEKTION AF BØRNEFODBOLDSPILLERE

Hvordan? Hvornår? Hvem? Hvor mange?

UEFA P-licens Projekt 1. maj 2015 Flemming Pedersen Vejleder: Henrik Brandenborg

2

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................ 2

Bilagsoversigt: .................................................................................................................................. 4

1.0 Introduktion............................................................................................................................. 5

1.1 Opbygning og indhold ......................................................................................................... 6

1.2 Spillets popularitet .............................................................................................................. 6

2.0 Emne ........................................................................................................................................ 7

2.1 30 års historisk tilbageblik ................................................................................................... 9

2.2 Hvad siger forskningen? .................................................................................................... 10

3.0 Problemformulering .............................................................................................................. 11

4.0 Begrebsafklaring .................................................................................................................... 12

5.0 Afgrænsning .......................................................................................................................... 13

6.0 Metode .................................................................................................................................. 14

6.1 Interviews .......................................................................................................................... 14

6.2 Dataindsamling af u21-spillere og topspillere ................................................................... 15

6.3 Andre hjælpemidler til dataindsamlingen ......................................................................... 16

7.0 Teori ....................................................................................................................................... 17

7.1 Gagnés differentierede teorimodel omhandlende begavelse og talent ........................... 17

7.1.1 Naturlige evner .............................................................................................................. 19

7.1.2 Diskussion af DMGT-modellen ...................................................................................... 19

7.2 Teorien om tidlig specialisering, ”deliberate practice” .................................................... 20

7.2.1 Deliberate practice (Deep practice ) og myelin ............................................................. 22

7.2.2 Diskussion af deliberate practice og 10.000 timers-teorien ......................................... 23

7.3 Teorien om den relative alderseffekt (RAE) ...................................................................... 24

7.3.1 Diskussion af RAE-teorien.............................................................................................. 25

7.4 LTAD teorien ...................................................................................................................... 26

7.4.1 Diskussion af LTAD-modellen ........................................................................................ 28

7.5 Sammenfatning af teori og resultater fra videnskabelige studier .................................... 28

8.0 Dataindsamling fra interviews og undersøgelse af akademistart ......................................... 29

8.1 Data fra interviews og klubbesøg ...................................................................................... 29

8.1.1 Organisation og scouting i klubbernes u12 afdelinger .................................................. 30

8.1.1.1 Rekrutteringsstruktur .................................................................................................... 31

8.1.1.2 Rekrutteringsansvarlige og procedure ved evt. klubskifte ............................................ 33

8.1.1.3 Selektion og de-selektion .............................................................................................. 34

8.1.1.4 Kvalifikationer hos scouts .............................................................................................. 35

8.1.2 Motiver for scouting og selektering fra 5-6 års alderen ................................................ 36

3

8.1.3 Nøglekriterier i identifikationsprocessen ...................................................................... 37

8.2 Data og statistik over akademistart og relative alderseffekt ............................................ 40

8.3 Sammenfatning af data ..................................................................................................... 44

8.3.1 Organisation og scouting ............................................................................................... 44

8.3.1.1 Rekrutteringsstruktur .................................................................................................... 44

8.3.1.2 Selektion og de-selektion .............................................................................................. 45

8.3.1.3 Kvalifikationer hos scouts .............................................................................................. 45

8.3.2 Motiver for scouting og selektion af 5-6 årige .............................................................. 45

8.3.3 Nøglekriterier i identifikationsprocessen ...................................................................... 45

8.3.4 Undersøgelse af akademistart ....................................................................................... 47

8.4 Vigtigste opsummeringer af data i forhold til opgavens formål ....................................... 47

9.0 Analyse .................................................................................................................................. 48

9.1 En subjektiv analyse af akademiernes niveau og kvalitet i forhold til deres historie inden

for talentudvikling og i forhold til deres organisering af scouting og rekruttering ....................... 48

9.2 Analyse af empirien i relation til de beskrevne teorier ..................................................... 49

9.2.1 Analyse af akademiernes nøglekriterier i relation til Gagnés DMGT-model ................. 49

9.2.2 Analyse af argumenter for identificering og selektion af 5-6 årige i relation til Balyis

LTAD model ................................................................................................................................... 51

9.2.3 Analyse af argumenter for identificering og selektion af 5-6 årige i relation til teorien

om deliberate practice og 10.000 timers træning ........................................................................ 53

9.2.4 Analyse af undersøgelse om akademistart sammenholdt med antal formodede

træningstimer i relation til teorien om deliberate practice og 10.000 timers træning ................ 53

9.2.5 Analyse af forskelle i akademistart i de fire ligaer ........................................................ 57

9.2.6 Analyse af akademiernes nøglekriterier i relation til RAE teorien ................................ 57

9.2.7 Analyse af RAE blandt u21-spillerne og topspillerne .................................................... 57

9.2.7.1 „The Big Brother effect“ ................................................................................................ 60

10.0 Diskussion af tidlig vs. sen specialisering i fodbold ............................................................... 60

10.1 Tre veje til ekspertise i fodbold ......................................................................................... 62

10.2 „The Pathway paradox” ..................................................................................................... 63

11.0 Konklusion ............................................................................................................................. 64

12.0 Perspektivering ...................................................................................................................... 65

12.1 Hvad vil vi Danmark? ......................................................................................................... 67

13.0 Litteraturliste ......................................................................................................................... 68

4

Bilagsoversigt:

Bilag 1a – 1d Sammentælling af u21 spillere fra Premier L., Primera Div., Bundesliga og Æresdiv.

Bilag 2 – Oversigt over de 120 mest værdifulde spillere (målt på transferværdi) i Europas top 5 ligaer.

Bilag 3 – Sammentælling af topspillere.

Bilag 4 – Anslået timeantal på akademi for træning og kamp.

Bilag 5 – Interviewguide.

Bilag 6 – Interview med Ian Bannigan, Liverpool FC.

Bilag 7 – Interview med Jasper van Leeuwen, AFC Ajax.

Bilag 8 – Interview med Ann Kolvig, Det Kongelige Teaters Balletskole.

Bilag 9 – Interview med Stefan Hirschberg, Mainz05.

Bilag 10 – Samtale med Jonas Schuster, u10 træner i Mainz05.

Bilag 11 – Besøg på Det Kongelige Teaters Balletskole 24-27/3 2014.

Bilag 12 – Talentsichtungen i Mainz05, oktober 2014.

Bilag 13 – Skema over relative alderseffekt for hhv. tidligt og sent udvalgte spillere.

Tabel 1a – 1d Registrering af u21 spillere fra Premier L., Primera Div., Bundesliga og Æresdiv.

Tabel 2 – Samlet registrering for hver af de fire ligaer.

Tabel 3 – Samlet registrering af alle fire ligaer.

Tabel 4 – Samlet registrering af årgangsstatistik fra alle fire ligaer.

Tabel 5a – 5g Registrering topspillere fra hhv. Spanien, England, Tyskland, Frankrig, Belgien, Italien

og andre europæiske lande.

Tabel 6 – Samlet årgangsstatistik af topspillere.

Tabel 7 – Samlet landestatistik af topspillere.

5

1.0 Introduktion

Denne opgave handler om identifikation og selektion af drengebørnefodboldspillere i alderen 5 – 11

år. I de sidste 20 - 25 år er der blevet forsket i identifikation af børn med særlige forudsætninger samt

i vejen fra at være begavet til at blive ekspert inden for et felt. Specielt felter som musik, idræt og skole

(akademisk/boglig begavelse) har haft fokus i denne forskning.

I Danmark har Fodboldforbundet, DBU (Dansk Boldspil-Union), den holdning, at ”Selektion i

børnefodbold er uheldigt af flere grunde, da man ikke kan forudse om en spiller kan nå højeste niveau”.

(DBU holdningshæfte s. 6). Ligeledes kan man i regelhæftet for klubskifter under 18 år i licensmanualen

for ungdomslicensklubber læse: ”Kontakt vedrørende klubskifter må tidligst ske 1. maj inden spillerens

aldersmæssige overgang til u13 fodbold”. I modsætning til Danmark er der i det meste af

fodboldeuropa i de sidste 15 år sket en markant anderledes udvikling i tilgangen til og organiseringen

af tidlig rekruttering af børnefodboldspillere. Her er aldersgrænsen for udvælgelse i flere lande sat ned

til nu 6 år.

Selvom DBU har regelsat, at børnefodboldspillere tidligst må kontaktes med henblik på klubskifte som

12 årige, er det dog langt fra udansk at identificere og selektere børn med særlige forudsætninger.

Eksempelvis havde hver tredje danske folkeskole i 2009 målrettet undervisning for de særligt begavede

elever1, Den Jyske sangskole har siden dens stiftelse i 1999 haft som mål at udvælge de mest begavede

børnesangere og give dem en uddannelse i sangkunsten2, ligesom Det Kongelige Teaters Balletskole

siden 1771 har udvalgt og uddannet børn inden for ballet. Kulturminister Marianne Jelved udtalte i

forbindelse med Det Kongelige Teaters Balletskoles åbning af tre nye talentcentre i 2014: ”Det er

vigtigt at få øje på potentialerne, lige fra børnene er helt små. Ikke for at pace dem, men for at

understøtte deres udvikling”.3

Det bemærkelsesværdige i DBUs holdning til udvælgelse og selektion i børnefodbolden er, at der er så

forskellig tilgang til tidlig rekruttering i forhold til lande vi normalt sammenligner os med – og det er

potentielt et område, som Danmark sagtens kunne konkurrere på, selvom de økonomiske forskelle til

de store klubber i udlandet ikke kan sammenlignes. Man kan med rette argumentere for, at dansk

fodbold er sakket gevaldigt bagud på dette område. Derfor er det interessant at undersøge, hvilken

rolle tidlig rekruttering har i Europa, således at denne undersøgelse kan danne grundlag for en

diskussion om revurdering af den danske holdning til tidlig rekruttering. Jeg vil forsøge at kaste

yderligere lys på tidligere studier og selv at bidrage til viden inden for identifikation og selektion af

børnefodboldspillere. I opgaven har jeg vendt blikket mod nogle af de største fodboldlande i Europa

1 Berlingske Tidende 9/12 2009: Hver tredje skole har tilbud til dygtige børn. 2 http://www.denjyskesangskole.dk/index.php?id=440 3 Dr.dk 24/1 2014

6

for at blive klogere på, hvordan klubberne her rekrutterer de børn mellem 5 og 11 år, der på sigt

formodes at have de bedste forudsætninger for at blive topspillere, samt hvordan sammenhængen

mellem tidlig udvælgelse og overgangen til professionel fodbold ser ud. Som det danske islæt i opgaven

har jeg valgt Det Kongelige Teaters Balletskole, som jeg har haft fornøjelsen af at besøge og studere.

1.1 Opbygning og indhold

Indledningsvis vil jeg først beskrive fodboldens popularitet i samfundet samt de mekanismer, der gør,

at fodbolden fascinerer udøvere og tilskuere verden over. Dette efterfølger jeg med et konkret

eksempel på, hvordan scouting af børn foregår i dag. Dernæst giver jeg et historisk indblik i hvordan

akademiernes rekrutteringsproces har udviklet sig i de sidste 30 år. Et resumé af forskningen inden for

identifikation af fodboldspillere samt en kort redegørelse for min hensigt med opgaven vil derefter

lede frem til min mere detaljerede problemformulering. Denne efterfølges af mine begrebsafklaringer

såvel som opgavens afgrænsninger.

Herefter vil jeg redegøre for den valgte metode i henholdsvis opgaven og mine undersøgelser. Efter

metodebeskrivelsen følger en præsentation af opgavens valgte teorier, herunder en kort diskussion af

disse.

Dernæst følger min dataindsamling samt analyse af disse data i form af henholdsvis mine kvalitative

interviews med akademiernes scoutingansvarlige, studieture samt statistisk undersøgelse af tæt på

400 professionelle spilleres akademistart. Dataindsamlingen vil i analyseafsnittet blive holdt op mod

de præsenterede teorier. Som opfølgning på analyseafsnittet vil jeg i et særskilt diskussionsafsnit

diskutere enkelte andre teoretikere og deres forskning omkring tidlig og sen specialisering i fodbold.

Til slut vil jeg sammenfatte konklusioner og sætte scenen for perspektivering og videre forskning på

området.

1.2 Spillets popularitet

Med ca. 265 millioner4 udøvere, en global omsætning på over 19,5 billioner €5 6 samt omkring 700

millioner TV-seere til VM finalen 2010 i Sydafrika7 er det ikke uden grund, at fodbold kaldes verdens

populæreste spil.

Fodboldspillet fik sin udbredelse på de store engelske kostskoler. Fodbold blev her betragtet som et

vigtigt middel i karakteropdragelsen, da det fremhæver egenskaber som selvbeherskelse og

gruppeloyalitet samt reguleret kappestrid.8

4 Fifa.com: The Big Count 2006 (seneste optælling) 5 A.T. Kearney analysis 2009 (seneste fundne optælling) 6 Iflg. „Economic value in football industry” af Andrea Donegá(2014) er Europas andel alene I 2012 steget til 19,4 billioner€ 7 Faktalink.dk (seneste fundne optælling) 8 Kilde: Den store Danske

7

Filosoffer og forskere beskriver da også fodboldspillets popularitet på følgende måder:

”Fodboldkampens forløb er en spændingsfyldt enhed, hvor der ustandseligt sker en

sammenhængende veksling mellem frihed og nødvendighed, mellem spontanitet og planlægning,

mellem individualisme og gruppedynamik og mellem mulighed og magt”.9

”Gennem fodboldspillet kommer vi i kontakt med vores dybereliggende følelser (affekter): Glæde,

spænding, overraskelse, vrede, angst, sorg og skam. Vi påvirkes alle af spillet”.10 (Min kursivering)

„Fodbold er et emne, som folk fra alle lag kan diskutere på et velinformeret plan. Sporten er med til at

skabe relationer mellem folk, som ellers ikke har så meget tilfælles. Man kan forstå spillet umiddelbart

uden at kende reglerne. Men samtidig har fodbold også en masse underliggende taktikker og regler,

der gør, at man også kan fordybe sig i spillet”.11 (Mine kursiveringer)

Det er bl.a. i disse felter, at jeg også finder min passion for spillet. For mig er fodbold et lærende spil

og gennem fodboldspillet udvikler jeg mig som menneske.

2.0 Emne

”How a Soccer Star Is Made” er overskriften fra en artikel i New York Times 2/6 2010 af den

amerikanske journalist, Michael Sokolove, der havde fået lov at følge Ajax-scouten Ronald de Jong og

dennes arbejde. Ronald de Jong skulle iagttage en årgang 2004-spiller ved navn Délano van der

Heyden, og her er nogle citater fra artiklen: ”The ball at his feet came up almost to his knees. He was

“playing up,” competing against boys as old as 9”. “Délano kept up with the other boys, a few of whom

fell on contact and had to be attended by coaches, which he never did. He showed the ability to kick

with either foot. He could receive the ball with his back to his offensive end and turn, with the ball still

9 Jean-Paul Sartre. Kilde: Den store Danske 10 Idrætsforsker Claus Bøje 3/1 1997, DGI landsinstruktørsamling i Vingstedcentret. 11 Idrætssociolog Laila Ottesen i Videnskab.dk 17/6 2014

http://excitingfootball.com/wp-content/uploads/2013/10/elite-player-development.jpg

8

in his control, and head toward the goal. “You see, they will try to physically dominate him, but he will

always seek a football solution. He always has a plan.” As the concentration of other boys drifted: “He

is not looking at planes in the sky; he is looking at the ball.” At halftime, as Délano conferred with his

father, who was coaching his team: “You see how nicely they are talking? You can tell he comes from

a good nest.”

I dag spiller Délano på Feyenoords u11 hold – her siddende nederste række nr. 2 fra venstre:

Selvom Délano van der Heijden kun var 5 år, da han blev scoutet, er han ikke et enestående eksempel.

Tværtimod er han blot et eksempel på hvordan scouting og rekruttering foregår i Europas større

fodboldlande anno 2015.

Délano van der Heyden

(Heijden) født 29/9

2004, her til venstre

som 5-årig i

moderklubben.

Délano skiftede to år

senere til Feyenoord,

Rotterdam og ses til

højre som u8 spiller i

Feyenoord-dragten:

9

2.1 30 års historisk tilbageblik

Scouting og selektion af børnefodboldspillere i mere eller mindre struktureret form er ikke et nyt

fænomen, men der skete for alvor en udvikling på området i 1985 i Holland, da Johan Cruyff,

daværende cheftræner i Ajax besluttede at omstrukturere klubbens akademi.12 13 Ajax havde tidligere,

som andre klubber, haft flere ungdomshold i hver aldersgruppe. Johan Cruyff syntes, at det var spild

af ressourcer at have så mange ungdomsspillere. Fra sæsonen 1986/87 blev akademiet derfor ændret

til kun ét hold á 16 spillere i hver årgang fra F1 (u9) til A1 (u19).

I Barcelona fik Cruyff også stor indflydelse på klubbens talentudvikling. Allerede i 1979 fik Cruyff

overtalt daværende Barcelona-præsident Josep Nunez, til at lave La Masia til et akademi for

ungdomsspillere bosiddende uden for Barcelona.14 Da Cruyff i 1988 blev ansat som Cheftræner for FC

Barcelona blev klubbens akademi struktureret med inspiration fra Ajax.

Denne øgede fokus på scouting og struktureret udvikling af børnefodboldspillere blev hurtigt fulgt op

af andre europæiske klubber op igennem 90´erne med Ajax som det store forbillede pga. deres succes

i Champions League 94/95 og 95/96 med unge spillere af egen avl.15

I takt med forskningens resultater om miljøets vigtigere og større betydning i forhold til vores genetiske

arv (Ericsson et al. 1993, Howe, Davidson & Sloboda, 1998 og Helsen, Starkes & Hodges, 1998), samt

manglende resultater på A-landsholdsniveau, udviklede både Tyskland og Belgien et nationalt styret

ungdomslicenssystem, hvor den strukturerede scouting starter, når spillerne er 5-6 år og den

strukturerede træning starter i klubberne fra u8. Senest har England i 2011 revideret deres

ungdomslicenssystem med inspiration fra Holland, Spanien og Tyskland. At fodbolduddannelse af børn

og unge tages alvorligt kan alene aflæses af disse tal fra Tyskland og England: Fra sæsonen 02/03, hvor

Tyskland igangsatte deres akademistruktur, har klubberne i 1. og 2. Bundesliga tilsammen brugt 940

millioner € på deres akademier. Fra 47 mill. € i 02/03 til 120 mill. € i sæsonen 13/14 ifølge Bundesliga

rapporten fra 2015. I England har Southampton solgt akademispillere for 90,2 mill. € siden juli 2012.16

Bl.a. Calum Chambers, startede i Southampton som 7-årig, Luke Shaw, 8-årig, og Adam Lallana, kom

som 12-årig fra Bournemouth academy. Iflg. ECA-rapporten (2012)17 bruger de større europæiske

klubber mellem 3 og 10 mill. € årligt på deres akademier.

12 Samtale med Frans Hoek august 2012 under hans besøg i FC Nordsjælland 13 Samtale med Co Adriaanse (daværende ungdomsdirektør i Ajax) under en studietur i november 1993 14 The history of La Masia – wikipedia.org. 15 Clarence Seedorf (f. 1976), Patrick Kluivert (f. 1976), Ronald de Boer (f. 1970), Frank de Boer (f. 1970), Michael Reiziger (f.1973), Edgar Davids (f. 1973). Spillere som alle havde fået deres fodbolduddannelse på Ajax´s akademi. 16 Iflg. CIES Football Observatory, marts 2015. CIES Football Observatory leverer bl.a. officielle statistikker til FIFA og er et internationalt anerkendt analyseinstitut. www.football-observatory.com 17 ECA (European Club Association). Sammenslutningen af europæiske klubber udsendte i 2012 en rapport om akademier i Europa.

10

Første gang jeg selv stiftede bekendtskab med identifikation og selektion af børnefodboldspillere var

på en studietur til PSV Eindhoven i februar 1991 med Trænerskolen, Aalborg. På dette tidspunkt var

Frank Arnesen træner for D2-holdet (10-11 årige), og han fortalte om hele akademiet og scouting-

delen. Jeg blev voldsomt inspireret og dette førte mig videre til Ajax Amsterdam og en uges ophold

hos Dan Petersen i påsken 1993. Via Dan kunne jeg komme helt tæt på Ajax og deres akademitrænere,

hvilke jeg fulgte tæt med årlige studieture op gennem 90´erne. Erfaringerne fra disse studieture blev

en stor del af den måde, jeg selv begyndte at selektere og træne på. Selvom jeg de senere år primært

har beskæftiget mig med seniorspillere, har jeg siden 1980 på tætteste hold fulgt børne- og

ungdomsfodboldens udvikling og forsøgt at præge denne, hvilket denne opgave også gerne skulle

medvirke til.

2.2 Hvad siger forskningen?

Men hvad gør klubberne? Hvordan og på hvilke grundlag identificerer og udvælger klubberne i Europas

førende fodboldligaer børnefodboldspillerne – og er det nødvendigt allerede at scoute børnene fra 5-

6 års alderen?

Den information, der offentligt er til rådighed omkring nøglekriterier i scouting, begrænser sig stort set

til hovedområderne i fodboldspillet,18 såsom:

TIPS: Teknik, Intelligens, Personlighed og Speed (Ajax)

TABS: Teknik, Attitude, Balance og speed (Liverpool)

SUPS: Speed, Understanding, Personlighed og Skills (US youth soccer)

SATS: Spilintelligens, Attitude, Teknik og Speed (DBU)

I nyere tid har forskere fra hele verden forsøgt at finde nogle objektive nøglekriterier for identificering

af ungdomsfodboldspillere med særlige forudsætninger: Australien (Vrljic & Mallett 2008), Danmark

(Christensen 2009), Japan (Hirose 2011), Iran (Hemati et al. 2013), Belgien (Vaeyens et al. 2013) og

Norge (Sæther 2014). Hemati et al. konkluderede, at den bedste alder, iflg. iranske fodboldtrænere,

for scouting og identificering af børnefodboldspillere lå mellem 8 og 10 år (s. 249). Men herudover

indeholder ingen af disse undersøgelser identificering af børnefodboldspillere under 12 år og dermed

heller ingen nøglekriterier for identifikation og selektion i denne aldersgruppe. Per Holm (DBU u16

landstræner) konstaterede da også i hans P-opgave om talentidentifikation (2010), at der ikke fandtes

entydige identifikationsmodeller i et så komplekst spil som fodbold (s. 68).

18 R. Vaeyens, M. Coelho e Silva, C. Visscher, R.M. philippaerts and A.M. Williams (2013), Identifying young Players, Journal of Science and Soccer , 289-306

11

Denne konklusion bakkes op af Haugassen & Jordet (2012, s. 178), der iflg. Meylan, Cronin, Oliver &

Hughes (2010) nævner, at en fodboldspiller kan kompensere for svagheder i et område mod at have

styrker på et andet område, hvilket giver unikke kombinationer af færdigheder henimod at blive

ekspert.

Jeg antager, at forskningen kan gøre det meget bedre end vi hidtil har set, vel vidende, at der i

klubberne kan være mange ”forretningshemmeligheder”, som ikke omtales offentligt. Antagelsen om

at forskningen har plads til forbedringer, vækker for alvor min nysgerrighed – og nysgerrigheden bliver

ikke mindre af, at vi i dansk fodbold ikke har nogen væsentlige erfaringer med scouting og selektering

af børnefodboldspillere med særlige forudsætninger.

Jeg vil med denne opgave forsøge at grave et spadestik dybere. Jeg vil forsøge at finde nogle objektive

nøglekriterier og/eller tests, som klubberne fra nogle af de største europæiske fodboldnationer bruger

i deres udvælgelse af børn under 12 år. Som det danske indslag i opgaven indgår Det Kongelige Teaters

Balletskole for at erfare, hvordan identifikation af balletbørn foregår på en balletskole med flere

hundrede års erfaring i sammenligning med et fodboldakademi.

Et er at scoute og selektere tidligt. Noget helt andet kan være slutproduktet (eller de sidste skridt mod

et slutprodukt). Hvor mange professionelle spillere har som børnefodboldspiller startet deres

fodbolduddannelse på et akademi? Dette vil jeg undersøge nærmere ved at analysere spillerne op til

22 år fra hhv. Æresdivisionen i Holland samt de tre bedste ligaer i Europa:19 Spanien, England og

Tyskland.

Som et sammenligningsgrundlag har jeg udvalgt en gruppe på de formodet 12020 mest værdifulde

spillere fra Europas top 5 ligaer: England, Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig.

3.0 Problemformulering

Hvordan udvælger klubberne fra de store europæiske fodboldnationer de børn mellem 5 og 11 år,

der på sigt vil have de bedste forudsætninger for at blive topspillere, og hvordan ser sammenhængen

ud mellem tidlig udvælgelse og overgangen til professionel fodbold?

Som svar på dette vil jeg undersøge følgende:

Hvordan ser klubbernes organisation vedrørende scouting og selektion ud i denne aldersgruppe?

19 UEFA ranking 2014 20 Iflg. CIES Football Observatory, januar 2015

12

Hvad er argumenterne for at scoute og selektere allerede fra 5-6 års alderen?

Hvad kigger man efter hos de enkelte børn i scouting og udvælgelsesprocessen?

Hvor mange nuværende u21-spillere fra de større europæiske ligaer er startet på et fodbold-

akademi inden de er fyldt 12 år?

4.0 Begrebsafklaring

I denne opgave er en børnefodboldspiller en dreng mellem 5 og 11 år.

I opgaven differentieres mellem at være begavet (gifted) og at have talent/være talentfuld (talented).

Til at definere begavet og talent bruger jeg Prof. Dr. Francoys Gagnés (2000-2008) teori, Differentiated

Model of Giftedness and Talent (DMGT), som senere vil blive beskrevet nærmere i teoriafsnittet.

En måde som Gagné anvender til at definere begavelse og talent på, er ved at stille dem op over for

hinanden og tydeliggøre forskellene:

Begavelse: Talent:

Arveligt Miljø

Naturligt Trænet

Potentiale Præstation

Lethed Indsats

Lovende Ydeevne

Barndom Ungdom

Begavelse defineres således som naturlige evner, og talent udvikler man på baggrund af sine naturlige

evner.

Naturlige evner bruges i opgaven synonymt med begavelse.

Scouting og identifikation bruges synonymt i "iagttagelsesprocessen" af børnene.

Endelig bruges udvælgelse og selektion også synonymt i opgaven.

Rekruttering bruges overordnet som samlet definition for identifikation og selektion.

13

Et fodboldakademi defineres i opgaven som (I) en ungdomsafdeling i en klub med professionel

fodbold,21 (II) et DoublePass22 certificeret fodboldakademi eller (III) et akademi styret af et

fodboldforbund.

Når jeg blot benytter ordet "akademi", da indgår Balletskolen også i denne sammenhæng.

5.0 Afgrænsning

Denne opgave afgrænser sig til Europa og omfatter, hvordan akademier fra Primera Division (Spanien),

Premier League (England), Bundesligaen (Tyskland) og Æresdivisionen (Holland) rekrutterer børn

under 12 år. Hvem er de "udvalgte"? Hvornår udvælges de? Hvordan har klubberne organiseret deres

rekrutteringsarbejde, og hvor mange af de "tidligt udvalgte" fodboldbørn, får arbejde i Europæisk

topfodbold og rent faktisk opnår debut i Europas bedste fodboldligaer?

Williams & Reilly (2000) har beskrevet rekrutteringsprocessen for ungdomsspillere i fire faser:

1. Detektion (børn, der endnu ikke dyrker fodbold), 2. Identifikation (børn, der allerede spiller i klub),

3. Udvikling (træning i klub) og 4. Løbende selektion (selektion og de-selektion af ungdomsspillere er

en kontinuerlig proces gennem alle ungdomsårene).

Denne opgave fokuserer primært på fase 2, identifikation, men fase 3, udvikling, bliver dog uundgåeligt

også berørt inden for aldersgruppen.

Kort fortalt har denne opgave fokus på de børn, der tidligt rekrutteres og senere ender som

professionelle. Opgaven tager ikke stilling til eksempelvis akademiernes sociale forpligtelser,

eventuelle risici ved tidlig udvælgelse og frafald, da dette er en del af (jf. Williams & Reilly, 2000) fase

3, udvikling. Det kunne imidlertid være særdeles interessant også at undersøge følgende: (I) Hvor

mange af de "tidligt udvalgte" dropper selv ud undervejs? (II) Hvor mange bliver fravalgt undervejs for

derefter at "komme ind" igen? (III) Hvor mange er i første omgang blevet "overset" og senere "kommet

ind" igen? (IV) Er der positioner, der er lettere at scoute spillere til end andre? (V) Hvilke klubber har

størst succesrate med rekrutteringen af børn under 12 år? (I bilagssamlingen er akademierne noteret,

men ikke sammentalt).

21 En professionel klub er defineret ud fra interesseorganisationen European Professional Football Leagues (EPFL) kriterier:” En national professionel liga inkluderer generelt den bedste og næstbedste række”. Jeg har valgt dette kriterie for de mindre fodboldlande. For de største fodboldlande gælder følgende: England (4 bedste rækker), Spanien, Tyskland, Italien, Frankrig og Portugal (3 bedste rækker). 22 www.doublepass.com certificerer akademier og arbejder for bl.a. England, Tyskland, Belgien, Ungarn og UEFA.

http://www.doublepass.com/

14

Det kunne også have været spændende med et mere sociologisk udgangspunkt som f. eks.: Hvor

mange har dyrket andre idrætsgrene og hvilke? Hvor mange har forældre, der selv har dyrket

eliteidræt? Etc.

I opgaven forudsættes det, at når først et barn er blevet optaget på et akademi, da er dette barn i gode

hænder, og vil få de bedste muligheder for at dygtiggøre sig inden for sit valgte felt, fodboldspiller. At

virkeligheden så ikke altid viser sig at være i overensstemmelse med den forudsætning, ligger uden for

denne opgaves emne.

6.0 Metode

Metodegrundlaget og indsamlingen af opgavens empiriske data er indhentet via interviews samt

dataindsamling fra internettet. Disse to metoder vil undervejs blive suppleret med egne iagttagelser

fra "talentsichtungen"23, udtagelsesdage på Det Kgl. Teaters Balletskole, studieture til Bilbao,

Barcelona, Ajax og Liverpool samt litteraturindsamling fra internettet.

6.1 Interviews

Til den del af studiet der undersøger, hvordan klubberne identificerer og udvælger nye spillere, samt

hvordan de har organiseret deres scouting, har jeg som interviewform valgt at benytte mig af Kvale &

Brinkmans (2009:19) kvalitative semistrukturerede livsverdensinterview.

Med samtale og dialog som udgangspunktet ud fra en basisskabelon (bilag 5) er det formålet med

denne form for interview at skabe god kontakt, åbenhed og tillid mellem interviewpersonen og

interviewer og dermed muligheder for, at interviewpersonen kommer op med nye spørgsmål samt

detaljer, som intervieweren i forvejen ikke havde tænkt på. Der er lavet interviews med følgende

personer: Ian Bannigan, u6-u12 head of recruitment, Liverpool FC 19/1 2014 (bilag 6). Jasper van

Leeuwen, manager professional youth scouting, AFC Ajax 18/2 2014 (bilag 7). Ann Kolvig,

balletinstruktør og medansvarlig for rekruttering og udvælgelse, på det Kgl. Teaters Balletskole, 28/4

2014 (bilag 8) samt med Stefan Hirschberg, sportslig leder og rekrutteringsansvarlig u8 – u14, Mainz05,

11/2 2015 (bilag 9).

England er valgt, da de i 2010-11 revurderede deres akademi-setup som det p.t. seneste land i Europa.

Liverpool FC blev valgt, fordi det ville være spændende at høre om scouting og rekruttering fra en klub,

der ikke er kendt for at udvikle spillere fra akademiet til Premier League. (En sekundær grund er, at LFC

siden 1971 har tilhørt en del af mit fodboldhjerte).

23 En "talentsichtung" er en træning med øvelser, tests og spil for scoutede spillere med henblik på rekruttering.

15

Tyskland blev udvalgt, da landet har haft stor succes med deres talentstruktur, der blev påbegyndt i

sæsonen 2002-03. Og så var det selvfølgelig nærliggende at vælge Mainz05 som klub, da det i ni

måneder var min arbejdsplads.

Holland var i mange år Europas førende land inden for talentudvikling med AFC Ajax som det

allerbedste eksempel. Ajax tilhører en stor del af min fodboldhjerne og med mine gode forbindelser i

klubben, samt klubbens enorme erfaring i tidlig scouting og selektering var Ajax selvfølgelig helt oplagt

at besøge.

For også at få nogle danske erfaringer med i opgaven var det naturligt for mig at vælge Det Kgl. Teaters

Balletskole og deres ekspertviden. Balletskolen har siden 1771 identificeret, selekteret og uddannet

balletbørn til nogle af verdens bedste.

6.2 Dataindsamling af u21-spillere og topspillere

Undersøgelsen af hvornår de nuværende u21-spillere fra de omtalte ligaer samt gruppen af topspillere

er startet på et akademi, er indsamlet via oplysninger fra følgende to websider: Wikipedia.org og

Kicker.de. Ved eventuel uoverensstemmelse i data eller manglende oplysninger, søgte jeg videre på

Google.com ved brug af spillerens navn og søgeordet „early childhood“ samt på de officielle

klubhjemmesider24.

I undersøgelsen deltager:

Europæiske u21-spillere (født efter 1/1 1992 og med minimum én officiel kamp25), der mellem 1/9 –

31/12 2014 iflg. Wikipedia.org og Kicker.de stod opført i A-truppen hos klubber i hhv. Bundesligaen,

Premier League, Primera Division eller Æresdivisionen26. Sammenlagt blev der fundet navne på 441

spillere (bilag 1a, 1b, 1c og 1d), hvoraf der blev fundet tilstrækkelige statistiske oplysninger på 284 af

disse. (Markeret med grønt i bilagene).

Derudover har jeg udvalgt en gruppe af topspillere over de af CIES Football Observatory vurderet

dyreste spillere i januar 2015 i Europas top 5 ligaer. (Bilag 2)

Af 120 topspillere var de 86 fra Europa og jeg fandt oplysninger på 82 af disse (bilag 3).

24 Ved brug af andre kilder end Wiki og Kicker er disse noteret sammen med spilleren i bilagene. 25 En klubs 3. målmand er fraveget denne regel, da han har betydelig sværere ved at få debut end en jævnaldrende markspiller. 26 Jeg har valgt at benytte trupperne opført hos wikipedia og Kicker, da jeg fandt ud af, hvor forskelligt trupperne er opført på klubbernes hjemmesider. Eks. Har de engelske hold typisk opført op mod 40 spillere i deres trupper, hvoraf mange er ganske unge spillere uden officielle kampe, hvorimod de spanske hold ligger på ca. 25 spillere, da de beholder de yngre spillere i deres B-trupper. Disse B-trup spillere i Spanien, der allerede har spillet på deres respektive 1. Hold er ikke medtaget i statistikken, da de ikke figurerer i klubbens officielle A-trupper.

16

Kun spillere med tilstrækkelige oplysninger indgår i opgavens statistiske registrering. Alle undersøgte

spillere (også ikke europæiske) indgår i bilagssamlingen.

En spiller er statistisk inkluderet i nærværende opgave, hvis følgende parametre er registreret:

Har europæisk statsborgerskab og/eller er uddannet på et europæisk fodboldakademi.

Spillerens fødselsdato.

Akademiet han startede på eller skiftede til.

Året han startede på et fodboldakademi.

Med mindre spillerens officielle alder har været nævnt i de benyttede kildehenvisninger, så har jeg

benyttet 1/8 som skæringsdato for spillerskifte, da spillere typisk skifter klub mellem

fodboldsæsonerne. En spiller født inden 1/8 1995 er registreret som en 10-årig, hvis klubskiftet fandt

sted i 2005, hvorimod han er registreret som 9-årig, hvis han er født efter 1/8.

Bearbejdelsen af spillerregistreringerne er foregået i denne rækkefølge:

Skemaer fra hver af de fire ligaer indeholdende følgende u21-spillerdata: (Bilag: Tabel 1a, 1b, 1c og 1d)

Fødselsårgang.

Akademistart og evt. skifte til et andet akademi som ungdomsspiller.

Fødselsmåned.

Alder ved akademistart.

Dernæst et fælles skema med de fire ligaer og udregning af gennemsnitsalder ved akademistart. (Bilag:

Tabel 2)

Slutteligt et samlet skema med oversigt over fødselskvartal, gennemsnitsalder ved akademistart og

procentvis andel af spillere startet på akademi inden deres 12. år. (Bilag: Tabel 3 + 4)

Samme fremgangsmetode er benyttet for topspillerne dog med den undtagelse at skemaerne er lavet

ud fra deres statsborgerskab og ikke de ligaer, som de spiller i. (Bilag: Tabel 5a-5g samt Tabel 6 +7)

6.3 Andre hjælpemidler til dataindsamlingen

Til opgavens teoriafsnit er artikler, studier og undersøgelser fundet ved brug af følgende links:

Google.com, Scholar.google.com, Ingentaconnect.com og Videnskab.dk

I opgaven indgår der iagttagelser og noter fra studieture og klubbesøg i Bilbao, Barcelona, Ajax,

Liverpool, Det Kgl. Teaters Balletskole og Mainz05. Alle foretaget i perioden 2010 - 2015.

Der indgår således statistisk signifikante mængder data fra både interviews, egne iagttagelser,

uformelle samtaler samt internettet i nærværende opgave.

17

7.0 Teori

Som nævnt er formålet med studiet dels at præsentere og diskutere eksisterende forskning og dels at

bidrage til ny viden om scouting og selektion ved analyse af egne interviews, statistiske undersøgelser

og egen viden på området.

I det følgende beskrives og diskuteres relevant forskning inden for identifikation, selektion og træning

af børn. Disse teorier vil i analyseafsnittet blive holdt op mod min indsamling af relevante data.

7.1 Gagnés differentierede teorimodel omhandlende begavelse og talent

"Kunstneren er intet uden begavelse, men begavelse er intet uden arbejde"27

Dette citat afspejler ganske godt DMGT-modellen (Differentiated Model of Giftedness and Talent)

udviklet af den fransk-canadiske psykologiprofessor, Dr. Francoys Gagné.

DMGT modellen er baseret på at udvikle talent på fundamentet af begavelse.

Gagné differentierer mellem naturlige evner (begavelse) og udviklede kompetencer (talent) på

baggrund af de naturlige evner. Figur 1 viser Gagnés Identifikationsmodel.

Figur 1. Gagnés Differentiated Model of Giftedness and Talent (DMGT 2.0; 2008 update).28

27 Émile Zola (2. april 1840 – 29. september 1902) 28 High Ability Studies Vol. 21, No. 2, December 2010, 81–99

18

Modellen består af seks komponenter: Begavelser(G) (Gifts), Muligheder(C) (Chance), Miljømæssige

katalysatorer(E) (Environmental catalyst), Intrapersonelle katalysatorer(I) (Intrapersonal catalyst),

Udviklingsprocessen(D) (Developmental process), og til sidst Talent(T) (Talent), som resultatet

henimod at blive ekspert indenfor et felt.

Til venstre ses seks domæner for vores mulige naturlige evner. Til højre ses ni felter af

kompetenceområder, som de forskellige former for begavelse kan udmunde i, men kun ved hjælp af

komponenterne i midten af modellen, hvis opgave er at transformere vores naturlige evner til talent.

Gagné skitserer processen ved først at opdele sin model i, hvad han kalder "The Basic Trio"29:

Begavelse, Talent og Talentudvikling.

Gagné definerer begavelse således: "Besiddelse og brug af utrænede og spontant udtrykte naturlige

evner i mindst ét domæne i sådan en grad, der placerer barnet i minimum top 10% (figur 2) blandt sine

jævnaldrende" (Gagné, 2000, s. 67). Begavelse ses tydeligt på barnets (I) fremmelighed samt (II) dets

evne til at lære både let og hurtigt.30

Figur: 2 Gagnés definition og niveauopdeling af top 10% både for begavede og for talenter.

The 20th Global Virtual Meeting for Gifted Education with Prof Gagné. (26/5 2012)

Talent defineres som: "Den overlegne mestring af systematisk udviklede kompetencer (færdigheder

og viden) indenfor mindst et felt af menneskelig aktivitet i en grad, der placerer individet blandt top

10% hos sine jævnaldrende, der er, eller har været aktive i feltet". (Gagné, 2000, s. 67). Talent er

udelukkende relateret til alder og træning og ses tydeligt på individets ydeevne.31

Gagnés definition af talentudvikling lyder: "En systematisk forfølgelse, over en signifikant tidsperiode

af et beriget program af aktiviteter mod et specifikt mål af ekspertise" (Gagné 2013, s. 8). Det er i

talentudviklingsprocessen det tydeligt ses, hvor hurtigt den enkelte gør fremskridt i forhold til andre.

29 The 20th Global Virtual Meeting for Gifted Education with Prof Gagné. (26/5 2012) https://www.youtube.com/watch?v=QFPJpJIwcxM 30 The 20th Global Virtual Meeting for Gifted Education with Prof Gagné. (26/5 2012) 31 The 20th Global Virtual Meeting for Gifted Education with Prof Gagné. (26/5 2012)

https://www.youtube.com/watch?v=QFPJpJIwcxM

19

Ud over The Basic Trio og muligheder (C) består DMGT af to vigtige katalysatorer, der har stor

indflydelse på talentudviklingsprocessen (D): Henholdsvis de miljømæssige (E) og intrapersonelle

faktorer (I). Her er det vigtigt at holde sig for øje, at både (C), (E) og (I) kan påvirke (D) både positivt og

negativt i processen mod at opnå talent. Det er gennem både miljømæssige og intrapersonelle

interaktioner, at talentudviklingsprocessen giver gode eller mindre gode muligheder for at naturlige

evner kan udvikles til de forskellige felter for talent.

7.1.1 Naturlige evner

Da der blandt videnskabsfolk stadig er uenighed og diskussion om, hvor meget vi har med fra fødslen,

så beskriver Gagné begavelse som naturlige evner og IKKE "medfødte evner".32 For at tydeliggøre dette

har Gagné lavet en model, DMNA (figur 3) over udviklingen fra vores gener via modning og læring til

de naturlige evner.

Figur 3. Gagné’s Developmental Model for Natural Abilities (DMNA). (2013)

De seks domæner for naturlige evner består af fire mentale (intellektuel, kreativ, social og perceptuel)

og to fysiske områder (muskulært og motorstyring).33 Hver af disse domæner indeholder derudover en

hel del underområder. (Her henvises til analyseafsnittet).

7.1.2 Diskussion af DMGT-modellen

Gagnés model er løbende blevet kritiseret af enkelte forskere, fordi den tager udgangspunkt i

begavelse/naturlige evner. Eksempelvis af Charness, 1998; Ericsson, 2003; Lehmann, 1998; Starkes &

Helsen, 1998; Tesch-Römer, 1998; Ericsson, Roring & Nandagopal, 2007; Howe, Davidson & Sloboda,

1998, hvoraf Ericsson et al. (2007 s.3) konkluderer: ”Med undtagelse af faste genetiske faktorer,

32 Françoys Gagné (2013) The DMGT: Changes Within, Beneath, and Beyond Talent Development

Talent Development & Excellence Vol. 5, No. 1, 2013, 5–19

33 Motorstyring: Samspillet mellem nerver og muskler.

20

bestemmende for kropsstørrelsen og højden, fandt vi ingen beviser for at raske individer ikke kan

præstere på eliteniveau”.34 I de seneste år har populærvidenskaben skrevet om disse forskere, hvilket

har bevirket, at DMGT-modellen kraftigt er blevet udfordret på præmissen om, at begavelse inden for

et domæne er en betingelse for at kunne udvikle talent på vejen mod ekspertise. Forfattere som

Malcolm Gladwell (Outliers, 2008), Geoff Colvin (Talent is overrated, 2008), Daniel Coyle (The Talent

Code, 2009), Claus Buhl (Talent, 2010), Matthew Syed (Bounce, 2010) og David Shenk (The Genius in

all of Us, 2010) deler opfattelsen af, at medfødte gener ingen indflydelse eller meget lidt indflydelse

har på vejen mod ekspertise, så længe man stimuleres og arbejder dedikeret i det rette miljø på at nå

sine mål. I den sammenhæng skal nævnes, at ingen af ovennævnte forfattere har omtalt DMGT-

modellen i deres bøger! Gagné samt de omtalte forskere er dog overordnet enige i, at talent ikke er

noget man har, men noget man opøver.

Jeg er stor tilhænger af DMGT, da den dels adskiller begavelse og talent og dels tydeligt overskueliggør

både faktorer og udviklingsproces mod at blive et talent. Et punkt til debat om modellens opbygning,

set fra min side, kunne være, om et eller flere personlighedstræk er så dybt forankret hos et individ, at

der burde være et femte mentalt domæne, personlighed, under de naturlige evner. Et eksempel på et

sådan personlighedstræk kunne være selvkontrol. Den amerikanske psykolog Walter Mischel

gennemførte omkring 1970 nogle eksperimenter med børn, kaldet The Marshmallow Experiment35.

Han konkluderede, at børn med større selvkontrol havde bedre muligheder for senere at opnå succes

inden for forskellige områder af livet.

7.2 Teorien om tidlig specialisering, ”deliberate practice”36 37

I 1993 lavede den svensk-amerikanske psykolog K. Anders Ericsson og hans kolleger, Ralf Th. Krampe

og Clemens Tesch-Römer en retrospektiv undersøgelse af 30 tyske violinister og 24 pianister.

Resultaterne viste, at de bedste violinister N=10 i gennemsnit havde trænet 7.410 timer indtil deres

18. år, hvorimod de gode violinister N=10 i gennemsnit havde trænet 5.301 timer og musiklærerne

N=10 havde et gennemsnit på 3.420 timer. Alle havde startet på musikunderundervisning som 7-8

årige og gennemsnitsalderen for, hvornår de havde besluttet sig for at blive professionelle lå på 14,9

år. Hos pianisterne så forholdet således ud: Her blev undersøgt 12 ekspert pianister og 12 amatør

pianister. Ekspertpianisterne var startet med undervisning med en gennemsnitsalder på 5,8 år og

34 Francoys Gagné. Debated Giftedness: Pronat vs Antinat, Book Shavinina, December 2, 2008 35 Se bl.a. „The Marshmallow Test“: https://www.youtube.com/watch?v=Y7kjsb7iyms Og http://en.wikipedia.org/wiki/Stanford_marshmallow_experiment 36 Deliberate practice defineres som: “effortful activities designed to optimize improvement”. K. Anders Ericsson, Ralf Th. Krampe, and Clemens Tesch-Romer. The Role of Deliberate Practice in the Acquisition of Expert Performance. Psychological Review 1993, Vol. 100. No. 3, 363-406 37 Deliberate practice er en træningsform, der kræver stor motivation for (I)at være opmærksom, fokuseret og koncentreret, (II)at fordybe sig i gentagelser med det formål hele tiden at lære af og forbedre gentagelserne. (III) at få feed-back og evalueringer af sin træner/mentor. Med alderen udvikles evnen til også at bruge selvevalueringer. (Ericsson et al.)

https://www.youtube.com/watch?v=Y7kjsb7iyms

21

akkumuleret 7.606 timers træning som 18 årige, mens amatørpianisterne i gennemsnit var startet som

9,9 årige og modtaget 1.606 timers undervisning som 18 årige. (Ibid. 382)

Figur 4. En illustration af stigende præstation i forhold til erfaring og alder. Det internationale niveau (stiplede linje) nåes

efter min. 10 års træning og toppen af karrieren nåes efter ca. 20 år. (From “Expertise,” by K. A. Ericsson and Andreas C.

Lehmann, 1999, Encyclopedia of Creativity.)

Ericsson konkluderede, (I) at det tager ca. 10.000 timers træning eller godt 10 år at blive ekspert i et

felt (figur 4) og (II) at træning, erfaring og miljø er langt vigtigere end medfødte biologiske faktorer på

vejen mod at opnå ekspertise inden for et givent domæne, men understregede kraftigt i undersøgelsen

at vejen til ekspertise også kræver, at man:

a) Tidligt har haft adgang til gode undervisere.

b) Har opretholdt et højt niveau af deliberate practice i udviklingsøjemed.

c) Har doceret mængden af deliberate practice for at undgå udmattelse eller udbrændthed.

d) Er blevet støttet af såvel forældre som miljøet omkring.

e) Har undgået alvorlige skader eller sygdomme.

„The commitment to deliberate practice distinguishes the expert performer from the vast majority of

children and adults who seem to have remarkable difficulty meeting the much lower demands on

practice in schools, adult education, and in physical exercise programs”. (Ibid. 400) (se figur 5)

22

Figur 5. En illustration af den kvalitative forskel i ydeevne for præstationer på ekspertniveau sammenlignet med dagligdags

aktiviteter. Målet for dagligdags aktiviteter er et stabilt, autonomt og tilfredsstillende niveau, hvorimod eksperter hele tiden

arbejder med at forbedre deres aktiviteter ved bevidst brug af de kognitive og associative faser. (Adapted from “The scientific

study of expert levels of performance: General implications for optimal learning and creativity” by K. A. Ericsson, 1998, in

High Ability Studies, 9, p. 90.)

7.2.1 Deliberate practice (Deep practice38 ) og myelin

Nyere forskning ser ud til at kunne påvise en sammenhæng mellem koncentreret træning/læring og

forøgelse af myelin. 39 40 41 42 43 44 Myelin er et hvidt, elektrisk isolerende materiale, der omgiver

nervecellerne i hjernen. (Figur 6 + 7)

38 I bogen The Talent Code, 2010, bruger forfatteren, Daniel Coyle udtrykket ”Deep practice”, men skriver samtidig, at begge begreber som udgangspunkt er det samme. Forskellen er blot, at Ericsson er psykolog og med ”deliberate practice” hentyder til en mental tilstand, hvorimod Daniel Coyle med ”Deep practice” hentyder til myelin forøgelse. 39 Training induces changes in white-matter architecture: Jan Scholz, Miriam C Klein, Timothy E J Behrens & Heidi Johansen-Berg in Nature Neuroscience 12, 1370 - 1371 (2009) 40 Bengtsson SL, Nagy Z, Skare S, Forsman L, Forssberg H, Ullén F(2005). Extensive piano practicing has regionally specific effects on white matter development. Nat Neurosci. 2005 Sep; 8(9):1148-50. 41 Han Y, Yang H, Lv YT, Zhu CZ, He Y, Tang HH, Gong QY, Luo YJ, Zang YF, Dong Q (2009). Gray matter density and white matter integrity in pianists' brain: a combined structural and diffusion tensor MRI study. Neurosci Lett. 2009 Jul 31; 459(1):3-6. 42 Gärtner H, Minnerop MP, Schleicher A, Zilles K, Altenmüller E, Amunts K (2013). Brain morphometry shows effects of long-term musical practice in middleaged keyboard players: Front Psychol. 2013 Sep 23; 4:636. 43 http://neurowiki2013.wikidot.com/individual:plasticity-in-the-athletic-brain 44 http://www.ucl.ac.uk/news/news-articles/1014/161014-myelin

http://neurowiki2013.wikidot.com/individual:plasticity-in-the-athletic-brain

http://www.ucl.ac.uk/news/news-articles/1014/161014-myelin

23

Figur 6 viser en nervecelle (neuron) og dens udløbere i form Figur 7 viser en isolerende myelinskede (myelin sheath)

af dendritter (modtager af impulser) og aksoner, der trans- rundt om et akson. Jo mere myelin desto hurtigere kan

porterer signaler. aksonerne transportere signalerne til kroppen.

I bogen “Fremtidens sportsguder“ fra 2003 beskriver Frank Johansen myelins funktion således:

„Udviklingen af nervesystemet består primært ved forøgelse af myelinisering af nerver. Myelinisering

er et hylster, der omslutter nogle nerver og gør, at nerven kan transportere signaler mange gange

hurtigere”. „Nervers myelinisering øger hastigheden af signaler fra hjernen til musklerne og derfor

bliver koordinationen og balancen bedre“. (s. 64)

7.2.2 Diskussion af deliberate practice og 10.000 timers-teorien

Der er blandt forskere bred enighed om, at deliberate practice er en effektiv metode til læring, men

antallet af timer har været et yndet diskussionspunkt siden Ericsson et al. i 1993 konkluderede, at der

skulle ca. 10.000 timer af deliberate practice til for at blive ekspert inden for et felt. Mange forskere

mener, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med empiriske beviser for Ericssons konklusion. I 2014 er

der bl.a. udgivet tre forskningsresultater på området: (I) Brooke N. Macnamara, David Z. Hambrick, &

Frederick L. Oswald er i deres metaanalyse om præstationer i musik, sport, spil og uddannelse bl.a.

kommet frem til, at deliberate practice forklarer præstationerne som 26% i spil, 21% i musik, 18% i

sport og kun 4 % for uddannelse. De konkluderer at deliberate practice er vigtig, men ikke så vigtig som

hidtil forsøgt udlagt. (II) Joseph Baker & Bradley Young har reeksamineret Ericssons et al. og deres

rammer for undersøgelsen og evalueret al sportsrelateret forskning inden for området i de sidste 21

år. De konkluderer, at timer af deliberate practice er svært at sammentælle i forhold til, hvornår

træning er leg, spil og andre træningsformer. „Vi er fortalere for en mere grundig forståelse af

komplikationerne i tilgangen til deliberate practice inden for forskning af træning“, slutter de. (III)

Endelig konkluderer Michael P. Lombardo & Robert O. Deaner i en undersøgelse af 15 olympiske

vindere i sprint samt de 20 hurtigste mænd i USAs historie, at de gennemsnitligt havde opnået

verdensklasse efter kun henholdsvis tre og syv et halvt års målrettet træning. Fælles for alle sprinterne

var også, at de som børn var de hurtigste blandt deres jævnaldrende.

24

Jeg vil senere i min analyse forholde mig til „10.000 timers-reglen“ i forbindelse med undersøgelsen af

akademistart, ligesom deliberate practice yderligere vil blive diskuteret i afsnittet omkring tidlig vs. sen

specialisering i fodbold.

7.3 Teorien om den relative alderseffekt (RAE)

Teorien om RAE går i al sin enkelthed ud på, at børn og unge, som det ellers tilstræbes, ikke kun bliver

scoutet og udvalgt efter deres naturlige evner og potentiale, men snarere på grund at deres

modenhed. Dette ses tydeligt i holdsport som eksempelvis fodbold, hvor udøverne inddeles efter

kronologisk alder.

Her kan der være stor forskel i modenhed både fysisk og mentalt, hvis vi som eksempel sammenligner

en dreng født i januar med en dreng født i december. Forskellen udjævner sig efter puberteten, men

for 10 årige fodbolddrenge født i januar, hvor den årlige skæringsdato som f.eks. i Danmark ligger 1.

januar, kan der være op til 10% kronologisk aldersforskel i forhold til en dreng født i december. Siden

1990´erne er der lavet utallige undersøgelser i ungdomsfodbolden, der hver gang har kunnet påvise,

at sene modnere systematisk bliver fravalgt i udvælgelsesprocedurerne og dermed fratages værdifuld

kvalificeret træning sammenlignet med de tidlige modnere (Vaeyens et al. 2013, s. 291).

Følgende statistikker viser med stor tydelighed denne relative alderseffekt:

Figur 8 viser samlet antal fødsler i EU 2000-09 og at Figur 9. De blå søjler viser aldersfordelingen ved EM for hhv. u17,

børn fødes jævnt hen over hele året45 u19 og u21 hold i sæsonen 2010/11. Ud af ca. 4000 spillere er

flere end 1600 (over 40%) født i årets første 3 måneder. De røde

søjler er normaliseret mod EUs fødselsgennemsnit46 2000-09.

Skæringsdatoen ved EM er 1/1.

45 Wikipedia.org 46 Wikipedia.org

25

At RAE udjævner sig med alderen viser nedenstående tal fra en undersøgelse af alle 736 deltagende

VM-spillere fra 2006 i Tyskland:47

Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul

66 63 61 57 60 66 66 50 60 69 59 59

8,97% 8,56% 8,29% 7,74% 8,15% 8,97% 8,97% 6,79% 8,15% 9,37% 8,02% 8,02%

Figur 10 viser i hvilke måneder alle 736 VM-spillere er født. Det ses at spillerne er født jævnt hen over hele året. FIFAs

skæringsdato er 1/8.

Verdensdele: Aug-sep-okt Nov-dec-jan Feb-mar-apr Maj-jun-jul

Europa 83 (25,8%) 90 (28%) 72 (22,4%) 77 (23,8%)

Sydamerika 27 (29,3%) 14 (15,2%) 26 (28,3%) 25 (27,2%)

Nordamerika 25 (27,2%) 22 (23,9%) 20 (21,7%) 25 (27,2%)

Afrika 23 (20%) 38 (33%) 26 (22,7%) 28 (24,3%)

Asien 32 (27,8%) 19 (16,6%) 32 (27,8%) 32 (27,8%)

Total 190 183 176 187

Total % 25,8% 24,9% 23,9% 25,4%

Figur 11 viser den kvartalsvise statistik over verdensdelene. For Europas vedkommende ses tydeligt at de deltagende spillere

er født over hele året. Igen er skæringsdatoen 1/8.

7.3.1 Diskussion af RAE-teorien

Umiddelbart taler tallene for sig selv i RAE-teorien, og Helsen et al. (2012) konkluderer i deres

undersøgelse af RAE i ungdomsfodbold i ti europæiske lande inden for de sidste ti år, at der ikke er

sket nogen udvikling på området. Ikke kun inden for idræt ses dette fænomen. I et canadisk studie af

Morrow et al. (2012) af over 900.000 børn mellem 6 og 12 år, viste det sig, at børn født i december

havde større risiko for at blive diagnosticeret med ADHD end børn født i januar. Helt nøjagtigt for

drenges vedkommende med 30% og for pigers vedkommende 70%.

Men der er to paradokser i RAE: Som ungdomsspiller har RAE måske slet ingen eller meget lidt

resultatmæssig indflydelse, og blandt eksperter er der ingen forskel på, om du er født tidligt eller sent

på året.

I et amerikansk studie af Donald T. Kirkendall (2014) konkluderer han, at RAE IKKE har nogen effekt på

den resultatmæssige udgang i ungdomsfodbold. Undersøgelsen inkluderede 5943 spillere på 371 hold

fra u11 – u16 for både drenge og piger i de bedste rækker i North Carolina.

47 N. Rahnama, E. Bambaeichi and H.R. Sadeghipour (2009), Talent Identification in Professional Soccer Players

According to Their Birth Date. World Journal of Sport Sciences 2 (4): 231-235.

26

På trods af at langt flere ungdomsspillere, født tidligt på året, bliver udvalgt i forhold til de sent fødte,

så er der ingen signifikant forskel i fødselstidspunkt som seniorer, som figur 10 og 11 viser. Gibbs, Jarvis

& Dufur (2012) konkluderede i en undersøgelse af canadiske ishockey spillere, at der er udpræget RAE

i ungdomsishockeyen, men blandt topspillerne er der flere, der er født senere på året. Undersøgelsen

inkluderede OL-spillere og All Star-spillere, hvoraf 17% var født i første kvartal mod hele 28% i fjerde

kvartal. Blandt forskere kaldes dette fænomen for ”The Big Brother Effect”.48 Dette omtales I

analyseafsnittet.

7.4 LTAD teorien

I 2001 lancerede Istvan Balyi (Ph.D., National Coaching Institute British Columbia, Canada) en

udviklingsmodel for træning på baggrund af børn og unges fysiske udvikling. "Long-Term Athlete

Development."49 (Figur 12)

Figur 12. LTAD-modellen udarbejdet af Istvan Balyi.

48 Sports Illustrated 8. august 2011: Myth no. 1: The Relative-Age Effect 49 Modellen er velkendt i Danmark, da den siden 2005 har været brugt af Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark i

opbygningen af "ATK", aldersrelateret træningskoncept. DBU har også bygget deres aldersrelateret træningskoncept op om LTAD i 2008.

27

Modellen tager udgangspunkt i, at det tager ca. 10.000 timer (Ericsson, et al., 1993) at blive særlig god

inden for et felt, og man derfor må træne ud fra en langsigtet plan og ikke kun tænke på konkurrencen

i næste weekend.

Balyi differentierer modellen i henholdsvis idrætsgrene, der kræver tidlig specialisering; gymnastik,

kunstskøjteløb etc. - og i idræt, hvor man karrieremæssigt typisk topper sent, også kaldet sen

specialisering, eksempelvis cykling, roning og de fleste former for holdsport, deriblandt fodbold.

Modellen for idrætsgrene, der betegnes som sen specialisering, består af otte trin i et menneskes

idrætsliv (Balyi 2009).

Herunder en kort beskrivelse af modellens seks første trin, som den kan se ud i fodbold:

0 til 6 år En aktiv introduktion: Masser af forskellig bevægelseserfaring.

6 til 8-9 år FUNdamentals: Fokus på agility, balance, koordination og hurtighed.

Styrketræning/kampsport kun med egen kropsvægt.

Fokus på at det skal være sjovt og at børnene får

erfaring med flere idrætsgrene.

8-9 til 12 år At lære at træne I denne fase bør alle fundamentale tekniske færdigheder

færdigudvikles: Spring, sprint, kast, nærkampsteknik, løb og

styrketræning med egen vægt. Dette er også perioden for

forfinet teknisk træning og mental fordybelse.

12 til 15-16 år At uddanne sig Her er fokus på specialisering og på at blive bedre. Udhol-

denhed og styrke får mere fokus ligesom de taktiske områder.

Stadig stort fokus og forbedring af de specielle tekniske

færdigheder.

15 til 18 år At træne for at Optimering af fysik og taktiske evner. Lære at planlægge

konkurrere træning efter konkurrence og udvikle konkurrencementalitet.

Fra 18 år At træne for at vinde Optimering af fysisk og mental forberedelse, individuel

og positionsspecifik teknisk og taktisk træning.

Teorien og modellen er bygget ud fra, at vi har nogle såkaldte "åbne vinduer" for, hvornår en form for

træning kan være særlig hensigtsmæssig og i nogle tilfælde vital for senere at kunne nå sit fulde

potentiale. (Leonard D. Zaichkowsky, Linda B. Zaichkowsky og Thomas J. Martinek, 1980).

28

Jeg vil kort skitsere teoriens vigtigste "åbne træningsvinduer" for drenge indtil 12 års alderen, som

denne opgave omhandler.

Børn responderer allerbedst på motorisk træning i den periode, hvor der næsten er stilstand i

deres vækst, typisk i 8-11 års alderen.

Smidighedstræning har størst effekt ved stilstand i væksten inden det 12. år.

Hurtighedstræning er af allervigtigste betydning i perioder med stor vækst. I LTAD modellen

angives to perioder: 7-9 år og så igen fra ca. 12 års alderen til og med puberteten.

LTAD teorien konkluderer, at en atlets fulde potentiale ikke kan opfyldes, hvis atleten som barn og ung

ikke får trænet rigtigt på de rigtige tidspunkter i sin fysiske udvikling.

7.4.1 Diskussion af LTAD-modellen

LTAD er udbredt i de engelsk-talende lande, men Team Danmark har som nævnt også taget modellen

til sig i deres aldersbestemte træningskoncept (ATK). I England bruges denne model af alle fodbold-

akademierne under navnet LTPD (Long-Term Player Development).

Ud over forskernes uenighed om ”10.000 timers-reglen” kan man med rette diskutere følgende

vedrørende LTAD: (I) Da LTAD er en langsigtet træningsmodel kan der opstå konflikt med bl.a.

ungdomsfodbold, hvis der weekend efter weekend foretages resultatregistreringer – selv helt ned i

børnefodbolden. (I brugen af modellen har det engelske FA derfor taget konsekvensen og venter med

resultatregistrering indtil efter u16). (II) LTAD kan virke som meget generaliserende og det er vigtigt,

at man som træner holder sig for øje, at der kan være store individuelle forskelle i udviklingsniveau

hos spillerne. Modellen bør derfor bruges individuelt udviklingsbestemt og ikke aldersbestemt.

7.5 Sammenfatning af teori og resultater fra videnskabelige studier

I dette afsnit vil jeg kort opsummere pointerne fra teorierne og sammenholde dem med min

problemformulering som optakt til min dataindsamling fra såvel interviews som undersøgelsen af

akademistart.

1) Uenighed blandt forskere, hvor meget arv vi medbringer fra fødslen, og hvor vigtig denne arv

er i bestræbelserne på at blive ekspert inden for et felt. Hovedparten af forskerne er dog enige

i, at man godt kan se, om et barn er fremmeligt og er i besiddelse af visse naturlige evner.

2) Forskerne er enige i, at „talent“ ikke er noget, man har, men noget man opøver.

3) Deliberate practice er en effektiv metode til læring. Uenigheden består i, hvornår og hvor

meget deliberate practice skal bruges i træning inden 12 års alderen.

4) Der er uenighed blandt forskere, hvor mange timer/år det tager at opnå ekspertise i et felt.

29

5) Det tyder på, at naturlige evner er vigtigere for opøvelse af fysisk hurtighed i forhold til

deliberate practice.50

6) Den relative alderseffekt er stadig meget fremherskende i ungdomsfodbold, hvilket tyder på,

at vi overser mange født i fjerde kvartal i identifikationsprocessen.

7) RAE udjævner sig med årene på seniorniveau.

8) Der er tre såkaldte åbne træningsvinduer i et barns udviking inden det 12. år: Der skal trænes

(I) motoriske færdigheder og (II) smidighed, når der næsten er stilstand i væksten, og (III) der

skal trænes hurtighed i perioder, når barnet vokser mest.

Således viser disse videnskabelige undersøgelser, at der kan være gode argumenter for, at klubberne

udvælger de børn med største naturlige evner, samt at en tidlig udvælgelse er en nødvendighed for at

få tilstrækkelig med kvalificerede træningstimer på vejen mod at blive ekspert.

I mine interviews og dataanalyse er det forsøgt med disse videnskabelige resultater som basis at

undersøge; (I) Hvordan ser klubbernes organisation vedrørende scouting og selektion ud i denne

aldersgruppe? (II) Hvad er argumenterne for at scoute og selektere allerede fra 5-6 års alderen? (III)

Hvad kigger man efter hos de enkelte børn i scouting og udvælgelsesprocessen? (IV) Hvor mange

nuværende u21-spillere fra de større europæiske ligaer er startet på et fodboldakademi inden de er

fyldt 12 år?

8.0 Dataindsamling fra interviews og undersøgelse af akademistart

I de to næste afsnit har jeg sammenfattet de vigtigste data fra henholdsvis interviews og klubbesøg

samt undersøgelsen af både u21-spillere og topspilleres akademistart. Efterfølgende har jeg lavet en

kort opsummering af alle de vigtigste data i forhold til problemformuleringen.

8.1 Data fra interviews og klubbesøg

Nedenstående data er indsamlet fra interviews i AFC Ajax, Liverpool FC, Mainz05 og Det Kgl. Teaters

Balletskole (kaldet Balletskolen). Disse data vil, hvis muligt, blive suppleret med data fra Athletic Club

Bilbao og FC Barcelona.

50 I The Guardian 17/5 2014 kan man læse, at Gareth Bale som 11-årig var nr. 2 på 50 meter i hele Wales, men at han som u16 spiller i Southampton ikke var blandt top 6 sprinterne. „Du mister ikke denne fart“, udtaler Rod Ruddick, der scoutede Bale som 9-årig. Og ganske rigtig – efter puberteten som 19-årig var han igen den hurtigste. http://www.theguardian.com/football/2014/may/17/man-who-discovered-gareth-bale-champions-league-real-madrid

30

8.1.1 Organisation og scouting i klubbernes u12 afdelinger

Akademier: Afdelingsnavn: Scouting-område i u12 afdelingerne:

Ungdomsscouts i alt udover chefscout/koordinator:

AFC Ajax

Onderbouw

u8-u12

60-70 km 7 professionelle + 60 ”frivillige”

opdelt i 7 regioner

Liverpool FC

Foundation Phase

u6-u11

100 km 40 ”frivillige” scouts kun til

denne aldersgruppe

FSV Mainz05

Grundlagenbereich

u8-u11

25 km fra u8 og

derefter + 5 km

13 scpouts. 8 regionale + 5

überregionale. Scouts har god

kontakt til DFB stützpunkt-

trænere i hele Rhein-Hessen51

Balletskolen

Indskoling:

0´te, 1. og 2. klasse

Kommer selv til

optagelsesprøver. Fra

hele Danmark.

FC Barcelona

u8 - u12 Catalonien 25 scouts. Mindst én i hver

region i Spanien

Athletic Club

Beginners u10-u11 Baskerlandet 14 scouts ialt fordelt i 7

provinser, hvoraf de 7 kun

scouter u10 spillere

51 DFB (Deutscher Fussball Bund) har 390 såkaldte stützpunkte i hele Tyskland, hvor de bedste (gælder både drenge og piger) U12, U13, U14 og U15 spillere, der i forvejen IKKE er udtaget til et Akademi (Nachwuchsleistungszentrum) får træning 2 gange om ugen. Disse støttepunkter med 29 DFB ansatte som hovedansvarlige og 1170 honorartrænere organiseres af DFB. Ialt deltager over 19.000 spillere årligt i denne støttepunktstræning for de ”næstbedste”. Honorartrænerne fungerer også som scouts og hvert år ses mellem 640 – 660.000 spillere i alderen U12-U15. Kilde: DFB.de

31

8.1.1.1 Rekrutteringsstruktur

AFC Ajax

1) Ajax talent-program for scouting: (et lukket system for scoutede spillere)

I december og marts bliver de scoutede spillere u7-u11 inviteret til 8 træninger.

Der blev udvalgt 9 ud af 46 i efteråret 2013.

”Du kan først rigtig se en spillers potentiale, når han har vænnet sig til det nye miljø”,

Jasper van Leeuwen.

Der kan være to undtagelser fra denne proces:

(I) Hvis en dreng opdages sent, dvs. i april/maj, så kan han blive optaget direkte.

(II)Hvis en dreng (meget sjældent) hentes direkte fra et andet akademi.

2) Ajax Talentendagen: (et åbent system for alle)

Åben tilmelding med det formål, at alle drenge skal have muligheden for at være Ajax-

spiller for en dag. Normalt mellem 7-800 tilmeldinger og dermed også 7-800

potentielle Ajax-fans. "Sjældent at spillere bliver rekrutteret herfra".

Fra Ajax talent program for scouting (læg mærke til Ajax motto: "Champions are made, not born"

drengens orienteringsevne og bevægelse på forfoden). Her ses u9 i specialtræning af finter og boldføring.

Liverpool FC

For u6 – u8-spillere har Liverpool seks såkaldte Development Centre også kaldet

"Preacademies" i bl.a. Preston, Wigan og Manchester. Her træner de scoutede

spillere 1-2 gange pr. uge samtidig med, at de også spiller/træner i deres

moderklub. Fra u9 scoutes spillerne direkte, evt. med efterfølgende

prøvetræninger.

”Det er vigtigt med en stor base af spillere, så du kan udvælge fra flest mulige”,

Ian Bannigan.

32

FSV Mainz05

1) Lukkede samlinger (Talentsichtungen) for scoutede spillere. Afholdes fire

gange om året. Der deltager ca. 20 spillere i hver årgang. 1-2 udvælges pr.

samling.

”Her får vi set de bedste spillere træne og spille med hinanden. Der er meget stor

forskel i forhold til deres normale medspillere” Stefan Hirschberg

2) Åben Talentsichtung, hvor alle kan tilmelde sig, og hvor formålet er

imageværdi. Ca. 60 tilmeldte pr. årgang.

3) Mini Kicker dage. To gange pr. år. Der deltager ca. 150 pr. samling, og der

findes et par spillere hvert år, selvom formålet primært har imageværdi

Det Kgl. Teaters Balletskole har afdelinger i hhv. Holstebro og Odense og "talentcentre", dvs. et tæt samarbejde med private balletskoler i Esbjerg, Aarhus, Sønderborg og senest i 2014 også i Aalborg og Hjørring.

Balletskolen

Foregår via åben tilmelding til én-dags optagelsesprøve. Der tilmelder sig ca. 250

om året. Af disse blev der i 2014 udtaget 52 piger og 20 drenge til et 3-ugers

trænings- og optagelsesprogram.

Efter de tre uger blev der optaget 16 piger og 6 drenge:

Syv til 0´te klasse. Fire til 1. klasse. Fem til 2. klasse. Tre til 3. klasse. Én til 4. klasse.

Én til 5. klasse og Én til 6. klasse.

De allerbedste fra Balletskolens syv "talentcentre" i Danmark flyttes til Det Kgl.

Teaters Balletskole efter 6. klasse.

33

For 6-7 årige har Barcelona en fodboldskole med spillere fra Barcelona-

området. Herfra rekrutteres til Prebenjamin u8. Klubben har 30 samarbejdsklubber i hele Catalonien.

Barcelonas seneste tiltag er en oprettelse af et Talentakademi i Ballerup for 6-16 årige udvalgte spillere

fra Danmark og Sydsverige.52

I Biscaya-provinsen har Bilbao etableret fodboldskoler ”Mini-Lezemas” for u8- og u9-

spillere med henblik på senere rekruttering til Akademiet: Lezema. Der deltager ca. 20 scoutede

spillere på hver af disse centre. Der er træning 1-2 dage om ugen samt af og til kampe mod de andre

centre. Ialt deltager over 100 spillere på disse centre, samtidig med de spiller i egen klub. Bilbao har

170 samarbejdsklubber i Baskerlandet.

8.1.1.2 Rekrutteringsansvarlige og procedure ved evt. klubskifte

AFC Ajax

Leder for Onderbouw, Michel Hordijk beslutter sammen med de syv professionelle scouts. Brev til moderklubberne – møder med forældre – forventninger afstemmes.

Ajax betaler et vist beløb til deres ”feeder-clubs”, hver gang en spiller skifter til

Ajax.

Det formelle kompensationssystem:

13.000 EUR/år i kompensation fra det 12. år ved akademiskift.

Liverpool FC

Ian Bannigan, head of recruitment u6-u12 er endelig ansvarlig. Trænere inddrages. Kontakt skal gå til moderklub, træner eller forældre. (Child-protection)


Fra u9-u12 betales 3.000 Pund pr. år i kompensation ved akademiskift.

Fra u12-u16 er kompensationen 40.000 Pund pr. År.

FSV Mainz05

Stefan Hirschberg, sportslig leder u8-u15 er endelig ansvarlig. Trænere inddrages. Kontakt til moderklubberne. Derefter holdes møde med forældre.


5.000 EUR/år i kompensation fra det 12. år ved akademiskift.

52 Dr.dk 17/2 2015

34

Balletskolen

Forstander Thomas Lund rekrutterer sammen med:

-Balletlærere.

-Fysioterapeuter.

-Børnelæger og speciallæge.

-Ekstern ekspert i motorik.

8.1.1.3 Selektion og de-selektion

AFC Ajax

F2/u8 starter med +/- 10 spillere

Spillerne bliver optaget ét år ad gangen. De får besked hvert år i marts eller april,

om de skal fortsætte. Dette gælder alle årgange.

Ved de-selektion tager Ajax kontakt til andre klubber og guider spilleren

videre i systemet.

Liverpool FC

U9 består af 20-25 spillere. Den nuværende u9-trup er på 21 spillere.

I de første to år bliver spillerne ”fredet” vedr. de-selektion. Fra u11 stiger

konkurrencen og herfra har man ét år ad gangen.

Ved de-selektion ”releaser” Liverpool spilleren, og han sendes videre til

Championship eller League 1 klubber som Tranmere eller Oldham.

FSV Mainz05

U8 – u10 består af 10 spillere (max. 12).

Som u8 har du mindst to år i klubben. Fra u11 øges konkurrencen og spilleren får

ét år ad gangen. ”Et klubskifte tager tid inden du kan præstere”. Stefan Hirschberg.

Ved de-selektion tages kontakt til anden klub, og spilleren hjælpes videre.

Balletskolen

En klasse består normalt af 12-14 elever, men antallet er ikke vigtigt. Kun dem med

potentiale optages.

Tre gange om året er der karaktergivning og efterfølgende samtale med forældre:

(I) Inden jul. (II) feb./marts og (III) efter eksamen i maj.

0.-2. klasse er fredet. De har deres egen afdeling i huset og går ikke til eksamen.

Fra 3. klasse er der hvert år eksamen. Eksamen vurderes 50% og træning 50%.

Der bruges uvildige censorer fra andre lande. Dagen efter kommer besked: Bestået

eller ikke bestået. Hvis der er problemer med gruppedynamikken, kan en elev også

blive de-selekteret. Fra 6. klasse tyndes ud i klasserne, fordi der ikke kommer flere

ind, udover enkelte fra "talentcentrene".

Ved de-selektion hjælpes eleven videre til andre balletskoler.

35

8.1.1.4 Kvalifikationer hos scouts

AFC Ajax

Ingen formel uddannelse af scouts.

De syv professionelle scouts evaluerer de 60 frivillige (”A transfer of knowledge

between the scouts”). De får også at vide, hvorfor en spiller optages eller IKKE

optages.

Ajax vil helst have tidligere uddannede spillere som scouts, men de fleste af dem

vil ikke tage den tid det tager for at blive en god scout.

”Undervurdér aldrig scouting – måske ser du en dreng spille på gaden eller andre

steder. Du skal altid være open-minded og kunne se potentiale”. Jasper van

Leeuwen

Adam Maher (PSV) deltog tre gange i Ajax-talentendagen uden at blive opdaget!!!

Liverpool FC

Ingen formel uddannelse af scouts.

Interne scout-samlinger med evalueringer. Disse fungerer som en form for

uddannelse.

FSV Mainz05

Ingen formel scouting-uddannelse, men scouts skal have en træneruddannelse og

erfaring som klubtræner. Skal kunne lave spillerprofiler.

Scouts vælges primært blandt tidligere spillere i klubben.

Interne møder og diskussioner med scouts.

Scouts følges og klubben ved hvad en scout kan – hvem der har et godt øje – og

scouts evalueres. (Volker Kersting, leder af NLZ53, er ansvarlig)

"Kvoten af spillere der er i klubben fra u10 – u15 bliver højere og højere, hvilket

tyder på en bedre og bedre scouting. Eksempelvis har 13 af 20 u14-spillere spillet

minimum fire år i Mainz". Stefan Hirschberg

53 NLZ er forkortelse af Nachwuchsleistungszentrum (Akademi)

36

8.1.2 Motiver for scouting og selektering fra 5-6 års alderen

AFC Ajax

Jasper van Leeuwen:

1)"Ajax-style er svær. Det tager tid at lære at spille denne form for fodbold".

2)"Vænne sig til det pres der er, når du spiller i Ajax".

3)"Fundamentet af færdigheder skal lægges her".

4)"Forskellen i træningskvalitet mellem amatørklubberne og Ajax er blevet for

stor. Ajax vil ikke miste flere års træning pga. dette".

5)"Ajax´s interne statistik viser et mønster: Jo længere du har været i systemet,

desto mere succes får du som seniorspiller. Vi har p.t. syv spillere i A-truppen, der

er startet i Ajax senest som u12-spiller. Målet i nærmeste fremtid er 9-10 spillere".

Liverpool FC

Ian Bannigan:

1)”You have to elite as early as you can by trying to look to the future and make

the progression from there”

2)"Træningsmetoderne er meget forskellige fra Liverpool til amatørklubberne.

Flere og flere spillere fra u6-u8 dropper deres træning i moderklubberne for at få

mere og bedre træning i Liverpool".

3) ”Der skal mange kvalitetstræningstimer til for at blive god”.

FSV Mainz05

Stefan Hirschberg:

1)"Vi vil gerne have en ”stamme” af spillere samlet tidligt og uddannet til, når det

virkelig gælder fra u11".

2)”vigtigt at starte tidligt så de kan nå at lære”.

“At Ajax, we live and breathe football, attacking and

creative football. That´s what we believe in and what we

are famous for. You could say it´s in our DNA. And one thing

we will never do is betray our Ajax DNA”.

“But If we really want to play our part in European Football

then we have to start training players at an even earlier

age, to unleash even more of their talents through

individual coaching”.

“At Ajax, the future belongs to our youth, and I have great

faith in that future”

Johan Cruyff i “Our Youth in Ajax I” 2013

37

8.1.3 Nøglekriterier i identifikationsprocessen

3)"Skabe positiv identitet i regionen: deltage i turneringer, image, ”sælge”

Mainz05".

4)"Mainz05 er ikke så aggressive, da der er mange gode udviklingsmiljøer – også

i mindre klubber i Tyskland. Kvalitetsforskellen i træningen er ikke ligeså stor som

i Holland og England ".

Balletskolen

Ann Kolvig:

1)"I mange år startede man først fra 2. klasse og dernæst fra 1. klasse. Med tiden

blev det sværere at rekruttere, dels fordi de var startet i skole, dels fordi de var

startet til anden idræt. Fodbold er f.eks. den største konkurrent til drengene".

2)"Indskolingen hedder dans og bevægelse. Fundamentet lægges her. Mellem 8-

12 år skal der meget smidighed på, da kroppen er modtagelig her. Fra 0´te klasse

3 x 10 min ugentlig med optimering af styrke såsom spring, hop på trapper etc."

3)"Børn i dag er ikke så fysiske som tidligere. De har meget større motoriske

udfordringer. Eks. har mange 2. og 3. klasser ikke lært krydsbevægelser inden de

kommer til optagelsesprøve".

4)"Jo tidligere og mere træning, desto større mulighed for at blive tilstrækkelig

god".

"Mellem 7-10 år er der stilhed i et barns vækst og dette er guldalderen for den

motoriske udvikling". Ekstern konsulent for motorisk udvikling, Charlotte Runge.

AFC Ajax

"Fra u8-u12 scoutes efter ”Best Player” og aldrig efter positioner".

"Lightfooted (bevæger sig naturligt på forfoden). Det iagttages, hvordan en

spiller går og bevæger sig".

"Handlingspeed. Hvor meget tid har spilleren med bolden. I handlingspeed indgår

også teknik og boldkontrol".

"Evnen til at finde naturlige fodboldløsninger”.

"Agility. Balance og retningsskift".

"Koncentration".

"A ”Risktaker”. Gør det uforudsete – og ved fejl lærer af det".

"Eksplosiv. Kunne udvikle kraft på kortest mulige tid".

38

"Fysisk størrelse og præstation er underordnet. Der kigges på potentiale og

nøgleordet er ”ENDNU”. ”Han kan ikke drible uden om modstanderen ENDNU,

men du skal kunne se, om han kan gøre det på sigt”.

RAE: "Meget fokus på dette siden sommeren 2013. Det hed tidligere

80-20%. Nu 65-35%. "Men vi arbejder ikke med kvoter".

Bevægelseserfaring: "Kendes ikke"

Anden idræt: "Anbefales ikke. Spillerne får en alsidig udvikling i Ajax, og de bør

fokusere på fodbold".

Liverpool FC

”De bedste u8-spillere er typisk også de bedste som u12-spillere”.

"Spillerne skal kunne bruge tre sider af foden".

"Game-understanding: Hvor og hvor hurtigt spiller de bolden – og hvor bevæger

de sig hen efterfølgende?"

"Attitude – udstråling".

Fokus på trupsammensætning:

"Fem atletiske spillertyper - spillerne testes bl.a. tre gange pr. år fra u7".

RAE: "Fem spillere SKAL være født i sæsonens sidste fire måneder:

maj, juni, juli og august".

Bevægelseserfaring: "Undersøges ikke".

Anden idræt: "Tror det ikke. Spillerne har så stor passion for fodbold og

spiller hele tiden".

FSV Mainz05

"Personligheden. Vi vil have ydmyge spillere".

"Hvem vil have bolden? Hvem har idéer og hvem involverer sig i spillet?"

"Spillere med øje for sammenspillet med andre".

"Motorisk begavede spillere".

"Handlingshurtighed. Hvem finder hurtige og gode løsninger i spillet?"

"Atletiske spillere".

"I talentsichtungen trænes spillerne i koordination, sprint, skud og afleveringer".

"Vi har fået fokus på mixningen af spillerne, da Mainz05 i mange år har scoutet

samme typer af spillere".

39

RAE: "Alle scouts skal kende fødselsdatoen på alle. Vi har stor fokus på den

kropslige udvikling og biologiske alder, men ingen kvoter".

Bevægelseserfaring: "Ingen kendskab til denne".

Anden idræt: "Meget få går til anden idræt - og vi opfordrer heller ikke til det".

”Uden højeste disciplin kan målet ikke nåes. Den største kvalitet er at kunne

modstå modgang”. Volker Kersting, Leder af NLZ, Mainz05.

Balletskolen

Følgende testes på udtagelsesdagen:

"Udadrotation i hoften (Det kaldes at turnere ud i hoften)".

"Ryggen".

"Smidigheden i fødder".

"Hasestræk".

"Kropsbygning skal være slim. Der måles efter en skala."

Til optagelsesprøverne iagttages følgende:

"Kunne følge rytmer og musik samtidig med at lære nye bevægelser".

"Hvor hurtigt lærende er de?"

"Koncentration: Er de tilstede, eller er det forældrene der har sendt dem?"

”Du kan godt se med det samme på børnene, hvem der har muligheden for at gå

hele vejen. Dem der brænder igennem for det af oprigtig interesse”

RAE: "De umodne får lidt længere snor. Der er også mulighed for at gå et år om."

Bevægelseserfaring: "Undersøges ikke - selvom den måske kunne give yderligere

information".

Anden idræt: "Eleverne opfordres til dette i indskolingsfasen for at fastholde

deres netværk uden for balletten". Men fra 3. klasse er der fuld fokus på

balletten".

FC Barcelona

Fysisk hurtighed (acceleration og sprint) er meget vigtig i moderne fodbold.

Agility: hurtige fødder, balance etc.

Decision-making. Hvor hurtigt tages beslutninger og findes løsninger i spillet.

Kontrol og bevægelse med bolden i højt tempo. Naturlige psyko-motoriske evner

Tilgangen til spillet: Involvering

40

Athletic Club

Decision-making.

Game- understanding. Kan forudse og løse offensive og defensive spilsituationer.

Speed og eksplosivitet.

Fysisk potentiale vurderes nøje.

Attitude.

Evnen til at lære.

Selvansvarlighed - selvkritiske og reflekterende.

I Athletic Club Bilbao udvikles spillerne på et højt mentalt og bevidst niveau. Her læres at arbejde med forberedelse, refleksion, evalueringer og feed-back både individuelt og kollektivt.

8.2 Data og statistik over akademistart og relative alderseffekt

Alle officielle A-trup spillere54 født efter 1/1 1992 med minimum én officiel kamp55 fra Premier League,

Primera Division, Bundesligaen og Æresdivisionen er sammentalt. N=499 spillere. (Bilag 1a-d)

Af denne gruppe, kaldet "u21-spillere", er N=441 uddannet på et eller flere europæiske akademier, og

af disse er der fundet tilstrækkelige oplysninger på N=284 i denne undersøgelse. (Bilag 1a-d)

Til sammenligning er udvalgt en gruppe på de mest værdifulde spillere (målt på transferværdi).

Denne gruppe kaldes "topspillere" N=120. (Bilag 2) Af disse er N=86 uddannet i Europa og der er fundet

tilstrækkelige oplysninger på N=82 af disse spillere. (Bilag 3)

På side 41 viser tabel 1 – 4 resultaterne fra henholdsvis Bundesligaen, Premier League, Primera Division

og Æresdivisionen, hvor kolonne 1 viser den relative alderseffekt, kolonne 2 spillernes fødselsårgang,

kolonne 3 viser antallet af registrerede spillere, kolonne 4 viser gennemsnitsalderen for akademistart

og endelig viser kolonne 5 procentvis hvor mange, der er startet på akademi inden deres 12. år.

54 Iflg. Wikipedia.org og Kicker.de 55 3. målmænd medtaget i statistik selvom de ikke har spillet officielle kampe

41

Tabel 1: U21-spillere i Bundesligaen. Gennemsnitsalder ved akademistart 11,11 år. 52% af spillerne er startet på akademi inden deres 12. år. Udpræget RAE: 51% fra 1. Kvartal. Kun 11% fra fjerde kvartal.

Tabel 2: U21-spillere i Premier League. Gns.alder ved akademistart 9,9 år. Hele 79,17% af spillerne er startet på akademi inden deres 12. år. RAE ses ved, at der mangler ca. 40% spillere i fjerde kvartal.

Tabel 3: U21-spillere i Primera Division. Gns.alder ved akademistart 11,52 år. 50% af spillerne er startet på akademi inden deres 12. år. RAE ses primært på forskellen mellem første og andet halvår.

Tabel 4: U21-spillere i Æresdivisionen. Gns.alder ved akademistart 10,22 år. 70,31% af spillerne er startet på akademi inden deres 12. år. RAE er udpræget ved mangel på spillere fra fjerde kvartal.

Bundesligaen: Årgang: Antal Gns. alder % U12

RAE: 1992 26 11,50 50,00%

1 kv. 51 = 51,00% 1993 27 10,81 55,56%

2 kv. 20 = 20,00% 1994 18 11,11 50,00%

3 kv. 18 = 18,00% 1995 17 11,29 41,18%

4 kv. 11 = 11,00% 1996 12 10,67 66,67%

N=100 11,11 52,00%

Premier League: Årgang: Antal Gns. alder % U12

RAE: 1992 18 10,61 72,22%

1 kv. 24 = 33,33% 1993 16 10,69 81,25%

2 kv. 18 = 25,00% 1994 16 10,00 75,00%

3 kv. 19 = 26,39% 1995 14 9,07 78,57%

4 kv. 11 = 15,28% 1996 5 8,60 100,00%

OBS! Skilledato 1/9 1997 3 7,00 100,00%

for engelske spillere N=72 9,90 79,17%

Primera Division: Årgang: Antal Gns. alder % U12

RAE: 1992 19 11,79 36,84%

1 kv. 16 = 33,33% 1993 14 11,14 57,14%

2 kv. 15 = 31,25% 1994 10 11,60 60,00%

3 kv. 8 = 16,67% 1995 5 11,40 60,00%

4 kv. 9 = 18,75% 1996

N=48 11,52 50,00%

Æresdivisionen: Årgang: Antal Gns. alder % U12

RAE: 1992 14 11,50 50,00%

1 kv. 23 = 35,94% 1993 16 10,31 81,25%

2 kv. 20 = 31,25% 1994 17 9,65 70,59%

3 kv. 13 = 20,31% 1995 9 10,11 77,77%

4 kv. 8 = 12,50% 1996 8 9,13 75,00%

N=64 10,22 70,31%

42

Herunder på tabel 5 ses samlet oversigt over u21-spillerne udregnet efter alder.

Tabel 5 viser samlet oversigt over u21-spillerne fordelt og udregnet efter fødselsårgang i forhold til akademistart og RAE. Tabellen viser, at gennemsnitsalderen for akademistart falder tilsvarende pr. årgang, og at kun ca. 1/3 af spillerne er født i andet halvår .

Land: Årgang: Antal Gns. alder % U12 RAE årgang 1992

Spanien 1992 19 11,79 36,84% 1 kv. 29 = 37,66%

England 1992 18 10,61 72,22% 2 kv. 22 = 28,58%

Tyskland 1992 26 11,50 50,00% 3 kv. 17 = 22,08%

Holland 1992 14 11,50 50,00% 4 kv. 9 = 11,68%

Samlet: N=77 11,35 51,95%

RAE årgang 1993

Spanien 1993 14 11,14 57,14% 1 kv. 27 = 36,99%

England 1993 16 10,69 81,25% 2 kv. 18 = 24,66%

Tyskland 1993 27 10,81 55,56% 3 kv. 19 = 26,02%

Holland 1993 16 10,31 81,25% 4 kv. 9 = 12,33%

Samlet: N=73 10,76 67,12%

RAE årgang 1994

Spanien 1994 10 11,60 60,00% 1 kv. 22 = 36,06%

England 1994 16 10,00 75,00% 2 kv. 19 = 31,16%

Tyskland 1994 18 11,11 50,00% 3 kv. 10 = 16,39%

Holland 1994 17 9,65 70,59% 4 kv. 10 = 16,39%

Samlet: N=61 10,49 63,93%

RAE årgang 1995

Spanien 1995 5 11,40 60,00% 1 kv. 23 = 51,11%

England 1995 14 9,07 78,57% 2 kv. 10 = 22,23%

Tyskland 1995 17 11,29 41,18% 3 kv. 6 = 13,33%

Holland 1995 9 10,11 77,77% 4 kv. 6 = 13,33%

Samlet: N=45 10,42 62,22%

RAE årgang 1996

Spanien 1996 1 kv. 13 = 52,00%

England 1996 5 8,60 100,00% 2 kv. 2 = 8,00%

Tyskland 1996 12 10,67 66,67% 3 kv. 4 = 16,00%

Holland 1996 8 9,13 75,00% 4 kv. 6 = 24,00%

Samlet: N=25 9,76 76,00%

RAE årgang 1997

1.kv. = 33,33%

England 1997 3 7,00 100% 2.kv. = 33,33% 4.kv. = 33,33%

Samlet: N=3 7,00 100%

Gns. alder % U12 RAE Samlet:

Samlet: N=284 10,61 62,32% 1 kv. 115 = 40,49%

2 kv. 72 = 25,35%

3 kv. 56 = 19,72%

4 kv. 41 = 14,44%

43

Tabel 6: Gennemsnitlig akademistart er 10,61 år og af 284 spillere er de 62,32% startet på akademi inden de var fyldt 12 år. RAE viser sig ved, at der er næsten tre gange så mange spillere født i første kvartal i sammenligning med fjerde kvartal.

Årgang: Antal: Gns.alder ved akademistart: % U12:

1983 2 13,00 0,00%

1984 4 11,75 50,00%

1985 4 10,75 75,00%

1986 6 10,17 50,00%

1987 11 12,55 45,45%

1988 9 8,33 88,89%

1989 8 8,87 87,50%

1990 8 9,88 62,50%

1991 8 11,88 25,00%

1992 11 10,09 63,64%

1993 6 9,83 83,33%

1994 2 7,00 100%

1995 3 7,00 100%

N=82 10,30 år 63,41%

Tabel 7: Topspillerne fra Europas top 5 ligaer udregnet efter deres fødselsår.

Land: Antal Gns. alder % U12 RAE:

Spanien 18 11,05 61,11% 1 kv. 24 = 29,27%

England 12 8,33 91,67% 2 kv. 27 = 32,93%

Tyskland 11 9,18 72,73% 3 kv. 17 = 20,73%

Frankrig 11 12,00 36,36% 4 kv. 14 = 17,07%

Belgien 8 10,13 62,50%

Italien 4 12,00 50,00%

Europa 18 10,22 61,11%

N=82 10,30år 63,41%

Tabel 8: Europæiske topspillere fra Europas top 5 ligaer og hvilket land de stammer fra. Gennemsnitlig alder ved akademistart er 10,3 år og af de 82 spillere er 63,41% startet på akademi inden deres 12. år. RAE er en smule mindre udpræget end hos u21-spillerne, men første halvår er stadig repræsenteret med ca. 35% flere spillere i forhold til andet halvår.

De fire ligaer samlet: Antal Gns. alder % U12

RAE: Bundesliga N=100 11,11 52,00%

1 kv. 115 = 40,49% Æresdivisionen N=64 10,22 70,31%

2 kv. 72 = 25,35% Premier League N=72 9,90 79,17%

3 kv. 56 = 19,72% Primera Division N=48 11,52 50,00%

4 kv. 41 = 14,44% N=284 10,61 62,32%

44

I analyseafsnittet vil tallene fra tabellerne blive analyseret mere dybdegående, dels i forhold til

hinanden, dels i forhold til andre undersøgelser og endelig i forhold til ”10.000 timers-reglen”.

8.3 Sammenfatning af data

Sammenfattende viser data fra interviews og undersøgelse af akademistart følgende:

8.3.1 Organisation og scouting

1. Den officielle akademistart i klubberne er som 7- eller 8-årig. Athletic først som 9-årig og Balletskolen

som 6-årig. Scouting af spillerne starter som 5-6 årige.

2. De første akademiår, hvor fundamentet lægges, varer indtil det 10. eller 11. år. Balletskolen dog til

det 8. år, før den "rigtige" træning indtræffer.

3. Klubbernes scouting-område i denne alder ligger i ca. 25-100 km omkreds. Balletskolen rekrutterer

fra hele Danmark. Alle har en form for samarbejde med andre klubber/balletskoler.

4. Antallet af ungdomsscouts varierer fra 15 - ca. 70. På Balletskolen melder forældre og elever sig selv.

8.3.1.1 Rekrutteringsstruktur

1. Fælles for alle akademierne er, at man foretrækker at træne med spillerne først, enten på pre-

academies som i Liverpool, Barcelona og Athletic, eller via træningssamlinger/optagelsesprøver som i

Ajax, Mainz05 og på Balletskolen. Akademierne foretrækker at lære både spillere og familie bedre at

kende inden optagelse på deres akademi.

2. Både Ajax og Mainz05 afholder også åbne samlinger med det formål at promovere klubben og skabe

relationer til nærområdet.

3. Den hovedansvarlige for rekruttering er typisk en afdelingsleder eller for Balletskolens

vedkommende, forstanderen. I Liverpool er det dog chefscouten, der også er rekrutteringsansvarlig.

4. Trænere og undervisere er medbestemmende i ovenstående beslutning undtagen i Ajax. Her er det

de syv professionelle scouts, der er medbestemmende.

5. Ved klubskifter tager alle akademier officiel kontakt til forældre og klubber.

6. Der er nationale kompensationssystemer, når spillerne skifter mellem fodboldakademierne. Ajax

belønner også deres samarbejdsklubber, når de henter en spiller derfra.

45

8.3.1.2 Selektion og de-selektion

1. Der rekrutteres mellem 10 og 25 spillere til yngste årgang. Både Liverpool, Athletic og Barcelona har

to hold i yngste årgang, hvorimod Ajax og Mainz05 kun har ét. Balletskolen har én klasse á 12-14 elever

i hver årgang.

2. Spillerne bliver optaget ét år ad gangen. Balletskolen og Liverpool "freder" deres yngste årgange.

Liverpool til og med 10 år. Balletskolen til det 8. år.

3. Akademierne er i løbende kontakt med forældre, og der gives endelig besked i foråret i slutningen

af sæsonen. På Balletskolen skal alle også igennem en eksamen fra 3. klasse.

4. Alle de-selekterede elever hjælpes videre til et andet akademi.

8.3.1.3 Kvalifikationer hos scouts

1. Ingen af klubberne har en formel uddannelse, men alle klubber afholder scout-samlinger og

evaluerer. I Mainz05 skal scouts dog have en basis træneruddannelse.

2. Ajax og Mainz05 foretrækker tidligere spillere som scouts. Liverpool rekrutterer primært

ungdomstrænere fra de pågældende aldersgrupper som scouts.

8.3.2 Motiver for scouting og selektion af 5-6 årige

1. Alle er enige i, at fundamentet lægges i denne alder, og derfor er miljøet med bl.a. god og rigtig

træning vigtig. Som et argument for tidlig rekruttering, da det er tidskrævende at tilegne sig de

nødvendige færdigheder, nævner Ajax en svær spillestil samt det mentale pres ved at spille i Ajax.

Balletskolen mener også, at da børn ikke er så fysiske som tidligere, så er det nødvendigt at starte

tidligere for, at de kan nå at lære det hele.

2. Liverpool og Ajax nævner at forskellen i træningskvalitet mellem amatørklubber og akademier er

blevet for stor. Balletskolen nævner konkurrencen med andre idrætsgrene. For Mainz05 handler det

mere om promovering og at kunne identificere sig med hele regionen. Mainz05 synes også, at spillerne

gerne må blive længere i de mindre klubber, da der også trænes godt i disse.

3. Balletskolen og Ajax har gode erfaringer med at få spillerne hele vejen igennem til professionel

status.

8.3.3 Nøglekriterier i identifikationsprocessen

1. I denne alder scouter alle efter "Best player"56 og tænker ikke i positioner.

56 Med Best Player menes mest iøjnefaldende spillere i forhold til klubbernes scouting-kriterier og uden hensyntagen til hvilken position spilleren udfylder på banen.

46

2. I Mainz05 og Liverpool tænkes dog også i trupsammensætning og valg af forskellige fodboldtyper.

Ajax scouter udelukkende efter hvad de kalder for "Ajax-spillere".

3. Fælles nøglekriterier:

a. Atletiske spillere: Eksplosivitet, retningsskift, hurtige fødder, motoriske evner og god balance.

Balletskolen måler kropsbygning efter en skala. Elevernes kropsbygning undersøges og testes. Ajax

kigger på, hvordan spillerne går og bevæger sig, "Lightfooted". Athletic understreger vigtigheden af en

spillers fysiske potentiale.

b. Evnen til at spille hurtigt og finde de bedste løsninger i spillet med og uden bold. Spillere der har

ekstra god tid med bolden i forhold til andre. Spillere, hvis boldkontrol er så god, at de ikke behøver

kigge på bolden. Klubberne bruger ord som: "Handlingshurtighed" (Ajax og Mainz05) og "decision-

making" (beslutningsevne) (Barcelona og Athletic). Liverpool og Athletic kigger også efter "Game-

understanding" (spilforståelse), dvs. evnen til at kunne anticipere både offensive og defensive

spilsituationer samt løse dem.

c. Personlighedsmæssigt og mentalt er der fokus på følgende: Attitude, udstråling og involvering i

spillet. Balletskolen og Ajax bruger også ordet "koncentration", med hvilket de mener, om børnene er

til stede af oprigtig interesse. Balletskolen og Athletic nævner også evnen til at lære som et meget

vigtigt kriterie. Mainz05 kigger på, hvor ydmyge spillerne er og, hvordan de agerer i modgang. Ajax

lægger også mærke til, om en spiller er en "Risktaker", og om han lærer af sine fejl. Athletic er inde på

lidt af det samme, da de også observerer på refleksion, selvkritik og (selv)ansvarlighed.

d. Ingen af akademierne har særlig fokus på isolerede tekniske færdigheder. I Liverpool observeres om

spillerne bruger eller kan lære at bruge minimum tre sider af foden, og i Mainz05 indgår skud og

afleveringer i træning og test til talentsichtungen.

4. Liverpool er meget konkrete og har målbare kriterier: Eksempelvis skal spillerne kunne bruge tre

sider af foden, der skal som minimum være fem atletiske spillertyper og fem spillere født sidst på

sæsonen i deres trupper.

5. Der er ikke fokus på om spillerne dyrker anden idræt. Der opfordres ikke til det. Kun Balletskolen

synes, det er en god idé for de 6-8 årige med det formål at holde kontakten til kammeraterne uden for

balletten.

6. Alle akademier fra interviews´ene har fokus på den relative alderseffekt. Liverpool har endda en

kvote på minimum fem spillere i deres trupper.

47

8.3.4 Undersøgelse af akademistart

1. Der startes gennemsnitligt i Tyskland og Spanien når spilleren er fyldt 11 år.

2. Ca. 50% af spillerne i disse to lande starter først på akademi, når de er fyldt 12 år.

3. I Holland starter spillerne gennemsnitligt, når de er fyldt 10 år. I England inden de er fyldt 10 år.

4. I England og Holland er over 70% af spillerne startet på akademi, inden de er fyldt 12 år.

5. Tabel 7 viser, at jo yngre spillerne er, desto tidligere er de startet på akademi, hvilket i sig selv er

logisk for, at de kan opnå tilstrækkeligt med kvalificerede træningstimer i sammenligning med ældre

spillere på samme niveau.

6. Der er udpræget RAE hos u21 spillerne. Over 65 % er født i første halvår og under 15% i fjerde kvartal.

7. Topspillerne er i sammenligning med u21-spillerne startet tidligere på akademi. Over 63% af disse

er startet inden de er fyldt 12 år.

8. Ligesom med u21-spillerne er de yngste topspillere startet tidligst på akademi.

9. RAE hos topspillerne er lidt mindre end hos u21-spillerne. Ca. 60% i første halvår og 40% i andet

halvår.

8.4 Vigtigste opsummeringer af data i forhold til opgavens formål

A. Børnene udvælges primært efter „Best Player“ samt deres naturlige evner.

B. Akademierne afholder træningsforløb og udtagelsesdage for børnene i eget miljø for bedre at

lære børnene og familie at kende inden en eventuel rekruttering.

C. Der foregår selektion og de-selektion hvert år. Et barn er kun garanteret et år ad gangen.

D. Akademierne scouter børnene fra 5-6 års alderen, har mellem 15 og 70 scouts, og der scoutes

i en omkreds fra 25 km og op til 100 km indtil u12.

E. Akademierne starter typisk med børnene som 7-8 årige, dels for at give dem den rigtige

træning (jf. LTAD), dels for at give dem tilstrækkelig med kvalitetstræningstimer, dels fordi

børn ikke er så fysiske som tidligere.

F. Topspillerne er startet på akademi tidligere end u21-spillerne.

G. Der findes udbredt RAE i rekrutteringsprocessen, hvilket tyder på, at akademierne overser

potentielle begavede fodboldbørn født senere på året.

48

9.0 Analyse

Jeg vil bygge min analyse op på den måde, at jeg vil relatere mine indsamlede data fra interviews og

undersøgelser til mine valgte teorier og i denne proces hele tiden have problemformuleringen for øje.

Inden analysen af indsamlede data i relation til de valgte teorier, vil jeg først give min subjektive analyse

af akademierne ud fra mine studiebesøg og interviews. Dette for at give et kort indblik i akademiernes

omdømme og indbyrdes hierarki.

9.1 En subjektiv analyse af akademiernes niveau og kvalitet i forhold til deres historie inden for

talentudvikling og i forhold til deres organisering af scouting og rekruttering

AFC Ajax: Klubben har en meget lang tradition for scouting og talentudvikling og har en klar strategi

fra u8 og op til Ajax I. Resultaterne taler for sig selv og Ajax I bestod i foråret 2014 af syv spillere, der

havde spillet i klubben i Onderbouw (u8-u12). Alene det faktum, at klubben beskæftiger syv

fuldtidsscouts samt 60 „frivillige“ scouts på akademiet taler sit tydelige sprog om, hvor vigtigt Ajax

anser denne tidlige rekrutteringsproces. Miljøet er præget af udvikling og selvkritik.

Liverpool FC: Klubben har ingen større tradition for at udvikle børn og unge spillere. I nyere tid er det

kun Steven Gerrard (7 år) og Jamie Carragher (10 år), der har formået at "gå" hele vejen fra Foundation

phase (u6-u11) til Premier League-holdet. Med den nye engelske akademistruktur søsat af det

engelske FA i 2011, forsøger LFC nu helhjertet at forbedre deres arbejde med børn og unge. 40 scouts

alene i foundation phase samt seks developmentcentre i en omkreds af op til 100 km fra Liverpool

lyder ambitiøst. Fremtiden vil vise, om trænernes know how kan følge med.

Mainz05: Som de fleste andre tyske klubber har Mainz05 ikke den store tradition inden for

talentudvikling. Tysk talentudvikling startede først for alvor ved årtusindeskiftet efter at A-landsholdet

totalt fejlede til EM i Holland-Belgien (2000). Klubben har dog et overordentligt velstruktureret

Nachwuchsleistungszentrum med en klar trænings- og udviklingsstrategi fra u8 - u19. Herfra mangler

planer og samarbejde til u23 og Bundesligaen. Klubben forsøger at lancere sig selv som en

udviklingsklub i lighed med Freiburg, men mangler at bevise, at den kan få spillere hele vejen igennem.

Og p.t. er der heller ikke tro på, at spillerne kan gå hele vejen fra Grundlagenbereich (u8-u11) til

Bundesligaen på trods af yderst kvalificeret træning i hele Nachwuchsleistungszentrum. Tretten scouts

til hele ungdommen lyder heller ikke helhjertet.

Det Kgl. Teaters Balletskole: Har en klar strategi med arbejdet fra barn til voksen. Balletskolen har flere

hundreder års erfaring i udvælgelse og uddannelse af balletbørn og tænker endvidere ud af boksen

ved bl.a. at bruge eksterne eksperter og andre idrætsgrene i udviklingen af børnene. Miljøet er præget

49

af stor fordybelse og koncentration i det daglige arbejde (professionalisme), men uden at det går ud

over selvkritikken.

Athletic Club: Klubben har en meget lang tradition for udvikling af egne børn og unge. Da klubben kun

spiller med baskere på holdene, er deres spillergrundlag begrænset og derfor en nødvendighed at være

specielt god i børne- og ungearbejdet. Primera Division-holdet består da også af 70% "hjemmeavlede"

spillere. Klubben har en klar strategi lige fra talentcentrene i Biscaya-provinsen helt op til 1. holdet.

Der arbejdes ekstremt metodisk og bevidst i talentudviklingen både på og uden for banen.

FC Barcelona: Har efterhånden også fået en god lang tradition for at kunne udvikle egne spillere.

Klubben er en "magnet" i tiltrækning af børn og unge og har et stort netværk i hele Spanien. I

modsætning til Athletic Club er træningen i Barcelona en del anderledes, idet der "spilles" mere til

træning. I Athletic Club "træner" man mere bevidst til træningen. Barcelona er kendt for i deres

scouting også at fokusere på position og ikke kun scoute "Best player". Akademiet har den regel, at

alle spillere skal spille lige meget i løbet af en sæson.

9.2 Analyse af empirien i relation til de beskrevne teorier

De indsamlede data fra både interviews og undersøgelsen af akademistart vil i dette afsnit blive holdt

op mod de beskrevne teorier med det formål at få sammenhængen mellem teori og praksis nærmere

belyst i forbindelse med scouting og selektering af børnefodboldspillere.

9.2.1 Analyse af akademiernes nøglekriterier i relation til Gagnés DMGT-model

Ifølge Gagné består vores naturlige evner af ialt fire mentale og to fysiske domæner. Hvis man antager,

at Gagné har ret i dette burde det i scoutingøjemed betyde, at scouts dermed udelukkende burde have

fokus på disse domæner. Jeg vil her kort redegøre for hvad disse domæner består af:

Intellekt: bl.a. flydende tænkning, logisk, sproglig, rumlig, hukommelse, observation, vurdering,

metatænkning.

Kreativitet: bl.a. problemløsning, forestillingsevne, abstrakt, originalitet.

Social: bl.a. opmærksomhed, kommunikation, relationer, leder, tage ansvar.

Perception: bl.a. iagttagelses- og opfattelsesevne, sansende, proprioception (billede af kroppens

position i rummet).

Muskulært: bl.a. styrke, kraft, hurtighed, udholdenhed.

Motorstyring: bl.a. agility, koordination, balance, reflekser.

Akademiernes scouting- og selektionsproces bestod af følgende nøglekriterier:

50

Akademierne nævnte typisk „handlingshurtighed“ som det første kriterie. For at være handlingshurtig

i fodbold har man brug for dele fra alle seks domæneområder. Man skal i situationen bl.a. kunne

observere, vurdere og tænke logisk, men også abstrakt og problemløsende. Man har måske også brug

for at kunne kommunikere og dirigere andre samtidig med at man hele tiden iagttager, opfatter og

forudser spilsituationerne. På denne baggrund tages de endelige beslutninger, "Decision-making". Til

disse kognitive processer har man brug for både at kunne udvikle kraft samt motorisk at styre sine

bevægelser både med og uden bold.

Det kan undre, at ingen af fodboldklubberne nævner en spillers orienteringsevne som værende et

nøglekriterie. Specielt når undersøgelser viser, hvor meget topspillere orienterer sig i forhold til

gennemsnitlige spillere57. Der kan selvfølgelig være flere grunde til dette: Dels kan det fra klubbernes

side ligge implicit i at være handlingshurtig og god til at tage beslutninger, dels synes de måske ikke

det er vigtigt i scouting- og rekrutteringsprocessen, fordi det er trænerbart og kan trænes i udvik-

lingsprocessen.58 (Se evt. interview med Hans Erik Ødegaard om, hvordan Norges 16-årige

fodboldtalent, Martin Ødegaard individuelt blev trænet i orienteringsevne som 7-8 årig).

Inden for de to fysiske domæner; det muskulære samt motorstyring, havde klubberne primært fokus

på nøglekriterier såsom evnen til at udvikle eksplosiv kraft herunder hurtighed, samt agility,

koordination og balance. Athletic Club understreger, at en spillers fysiske potentiale ikke må

undervurderes i udvælgelsesprocessen.

Kigger vi på katalysatorerne i DMGT-modellen, udvælger akademierne på nøglekriterier inden for

området "intrapersonel". Her skelner Gagné mellem vores træk: fysiske og mentale samt vores

målstyring: bevidsthed, motivation og volition.

Både Balletskolen og Ajax har fokus på fysiske katalysatorer. Balletskolen på kropsbygning, herunder

både fødder, hofte og ryg. Ajax har fokus på fødderne og, hvordan spillerne bevæger sig på disse. Ajax

kalder det at bevæge sig "lightfooted".

På de mentale træk inden for målstyring observerer Mainz05 børnenes ydmyghed (selvdisciplin i

forhold til at gøre hvad trænerne forlanger) og evne til at tackle modgang, mens Ajax kigger på om

spilleren er en "Risktaker". Alle akademierne har børnenes motivation som nøglekriterie: attitude,

involvering og koncentration. Involvering er også en del af det volitionelle.

57 I en undersøgelse af 118 Premier League spillere lå Frank Lampard og Steven Gerrard som de bedste på hhv. 0,62 og 0,61 søgefrekvens pr. sekund. Undersøgelsen viste, at der var en tydelig sammenhæng mellem succesfulde fremadrettede afleveringer i forhold til hvor meget en spiller orienterede sig. Geir Jordet 20/8 2013. Foredrag for de danske A+ trænere. 58 https://www.youtube.com/watch?v=NDF6GExwR0U

https://www.youtube.com/watch?v=NDF6GExwR0U

51

I Athletic Club har man i det daglige træningsarbejde stor fokus på refleksion, selvansvarlighed og

selvkritik. Ajax er lidt inde på det samme, da de iagttager, hvordan en "Risk-taker" agerer og bruger

information efter en mislykket handling. Disse faktorer går ind under "bevidsthed".

Akademiernes scouting-fokus er primært rettet mod de fysiske og mentale områder af fodboldspillet.

Både det taktiske og tekniske hovedområde af spillet bindes sammen med de fysiske og mentale

faktorer i scouting og udvælgelsesprocessen. Kun Liverpool og Mainz05 afviger fra denne overordnede

strategi, da de, dog i mindre grad, også har teknisk fokus på spark og afleveringer.

Alle akademierne har i deres scouting- og udvælgelsesproces valgt en model, der på forskellige måder

giver mulighed for at træne med børnene inden rekruttering. Dette giver iflg. Gagné rigtig god mening,

da begavede børn først og fremmest udmærker sig ved deres evne til at lære. Ved at benytte denne

fremgangsmetode giver det akademierne muligheden for at lære børnene og deres familie bedre at

kende og få et forøget indblik i børnenes læringspotentialer.

Et skema over sammenhængen mellem akademi-nøglekriterier og DMGT-modellen kunne se sådan ud:

Naturlige Evner:

Nøgle-kriterier:

Handlings- hurtighed

Beslutnings-evne

Agility Kraftud-vikling

Light- footed

Koncen-tration

Invol- vering

Risk- taker

Mod- gang

Refleksion

Balance Selvkritisk

Spilforståelse Koordination Hurtighed Attitude Ansvarlig

Intellekt x x

Kreativitet x x

Social x x

Perception x x

Muskelstyrke x x

Motorstyring x x x

Katalysatorer:

Træk:

Fysisk x

Mentalt x

Målstyring:

Motivation x x

Volition x x

Bevidsthed x x

Skema 1 viser sammenhængen mellem DMGT-modellen og akademiernes nøglekriterier. Med grønt ses de naturlige evner og med orange katalysatorerne. Med blåt ses akademiernes nøglekriterier.

9.2.2 Analyse af argumenter for identificering og selektion af 5-6 årige i relation til Balyis LTAD

model

Akademierne brugte følgende argumenter til scouting og selektion af 5-6 årige børn:

-"Ajax-style er svær. Det tager tid at lære at spille denne form for fodbold".

-Vænne sig til det pres der er, når man spiller i Ajax".

-"Fundamentet af færdigheder skal lægges her".

52

-"Forskellen i træningskvalitet mellem amatørklubber og Ajax er blevet for stor. Ajax vil ikke miste flere

års træning p.g.a. dette".

-"You have to elite as early as you can by trying to look to the future and make the progression from

there".

-"Træningsmetoderne er forskellige fra Liverpool til amatørklubberne. Flere u6-u8 spillere dropper

deres træning i moderklubberne for at få mere og bedre træning i Liverpool"

-"Have en uddannet stamme af spillere til når det virkelig gælder fra u11"

"Fundamentet lægges i indskolingen (6-8 år)".

"Fra 7 - 10 år er der stilstand i et barns vækst, og dette er guldalderen for den motoriske udvikling".

"Mellem 8 og 12 år skal der meget smidighed på, da kroppen er modtagelig her".

Holdes LTAD-teorien op mod akademiernes holdninger til at scoute og selektere i 5-6 års alderen er

der rigtig god overensstemmelse mellem teori og praksis, da essensen i LTAD-teorien er, (I) at man skal

kigge langsigtet på børn og unges træning og udvikling, men (II) at det samtidig er vigtigt at få trænet

de rigtige ting på de rigtige tidspunkter i børn og unges udvikling. For den yngste gruppe af u12, dvs.

de 6-10 årige, er det vigtigst at få trænet alsidighed, motorik, hurtighed og smidighed - og for de ældste

10-12 årige skal der være fokus på at lære at træne, mere finmotorisk træning og derefter

hurtighedstræning så snart børnene begynder at vokse hurtigere igen i slutningen af denne fase og ind

i puberteten.

Akademiernes argumenter i forhold til LTAD-teorien om, at der skal trænes med et langsigtet

perspektiv, og at du skal træne de rigtige ting på rette tidspunkter i din fysiske udvikling stemmer godt

overens.

Balletskolen nævner også et argument som: "Børn i dag er ikke så fysiske som tidligere. De har meget

større motoriske udfordringer". Dette argument understøttes bl.a. af Sundhedsstyrelsens rapport

"Børn og bevægelse" (2005), hvor det konkluderes at: "Danske børn bliver mindre fysisk aktive under

deres opvækst med et mere markant fald fra 10 års alderen. Det er den fysiske aktivitet ved høj

intensitet som bortfalder samtidig med flere inaktive perioder om dagen". Udenfor landets grænser

gør samme udvikling sig gældende: "Pre-school children today have 'poorer physical and motor skills'

than 20 years ago. Children are much less strong than they used to be and they are much less physical.“

59

59 Dr. Lala Manners in Daynurseries.co.uk 3/9 2014

53

Balletskolen nævner også konkurrencen med andre idrætsgrene som et incitament for at udvælge

tidligt. Denne konkurrence nævner fodboldklubberne intet om. Ikke fordi fodbold er i konkurrence

med andre idrætsgrene, men fordi fodboldklubber er i konkurrence med hinanden. Bl.a. er Ajax i stor

konkurrence med Feyenoord om de spillere, der bor imellem Rotterdam og Amsterdam.60

9.2.3 Analyse af argumenter for identificering og selektion af 5-6 årige i relation til teorien om

deliberate practice og 10.000 timers træning

Når jeg holder akademiernes argumenter op mod teorien om 10.000 timers træning af deliberate

practice falder følgende akademiholdninger i øjnene:

-"jo længere du har været i systemet, desto mere succes får du som seniorspiller". (Ajax)

-"Der skal mange kvalitetstræningstimer til for at blive god". (Liverpool)

-"Jo tidligere og mere træning, desto større mulighed for at blive tilstrækkelig god". (Balletskolen)

Ingen tvivl fra akademiernes side. Hvis man skal dygtiggøre sig og blive rigtig god til noget, da skal man

starte tidligt med meget og med rigtig træning (kvalitetstræning). Denne præmis vil jeg analysere ved

at bruge de indsamlede data fra undersøgelsen om akademistart for henholdsvis u21 spillerne og

topspillerne.

9.2.4 Analyse af undersøgelse om akademistart sammenholdt med antal formodede

træningstimer i relation til teorien om deliberate practice og 10.000 timers træning

I min sammentælling af træningstimer på fodboldakademierne vil jeg tage udgangspunkt i ECA

rapporten (2012) (bilag 4). Til udregningen har jeg lavet nedenstående tabel for overskuelighedens

skyld.

Ialt timer Timer pr. år. Akkumuleret

Begynderfasen u5-u7 600 200 600 timer efter 3 år

Fase 1: u8-u9 434 217 1.034 timer efter 5 år

Fase 2: u10-u12 913 304 1.947 timer efter 8 år

Fase 3: u13-u15 1.342 447 3.289 timer efter 11 år

Fase 4: u16-u19 2.100 525 5.389 timer efter 15 år

Professionel (i 7 år) 4.508 644 9.897 timer som 25-26 årig efter 21-22 års træning

Tabel 9. Oversigt over anslået timeantal for fase 1-4 på akademier iflg. ECA rapporten 2012. Begynderfasen samt den professionelle fase er efter egen beregning. (Bilag 4)

60 Eddie van Schaick (Ajax studietur 2012)

54

Iflg. Ericsson et al. opnås ekspertise (målt på internationalt niveau) efter min. 10 års erfaring eller ca.

10.000 træningstimer af deliberate practice. I forhold til tabel 9 skønnes det ikke, at en spiller behøver

så mange træningstimer for at blive ekspert i fodbold ligesom det skønnes, at 10.000 timer først opnås

efter mere end 20 års træning. Efter 10 år på akademi fra u8 – u17 skønnes det, at en spiller i denne

periode modtager ca. 3.800 timers træning/kamp. I skema 2 har jeg samlet alt, hvad jeg har kunnet

finde af studier inden for fodbold og antallet af træningstimer. I alt otte undersøgelser i perioden 1998

– 2012. Undersøgelserne viser ikke overraskende, at elitespillere har trænet mere end ikke

elitespillere, godt og vel 1.000 timer mere inden for ti år. Følgende timeantal for eliten foreligger efter

10 års træning (se skema 2): Helsen et al. (1998) 4587 timer. Ford & Williams (2008)61 4645 timer. Ford

et al. (2012) 4.553 timer +/- 1559 som resultatet af syv undersøgelser fra hele verden. Ford et al. (2011)

4840 timer. Fælles for disse studier er, at de inkluderer al fodboldtræning – ikke kun akademitræning,

men også selvtræning uden for klubben. Hvis der i min tabel 9 (side 53) eksempelvis indregnes to

timers ugentlig selvtræning, da vil timeantallet efter ti år på akademi blive 4.800 timer, hvilket således

stemmer helt overens med de omtalte studier.

Tidligere studier af fodboldspillere:

Forfattere Niveau Alder Antal Fodboldstart Erfaring Timeantal

Ford & Williams

(2008)

Irsk Premier League Gns. 23,5 20 6,20 – 6,6 år Op til prof. kontrakt 4645

Helsen et al. (1998) International (Belgien)

Nationale

Amatørspillere

Gns. 25,0

25,6

25,4

17

21

35

5,5 år Efter 18 år (al idræt)

Efter 10 år

Efter 18 år

Efter 18 år

Efter 10 år

9.332

4.587

7.449

5.079

3.306

Roca, Williams and

Ford 2012

High performers

Low performers

Op til 18 år (U19)

5.947

4.564

Ward, Hodges, Starkes

& Williams (2007)

Elite Academy

Subelite

u9-18 203 ialt 6,28-6,5 år

7,1-7,7 år

u18 (efter 12 år) 6.513

4.990

Ford, Ward, Hodges &

Williams 2009

Elite (Academy)

Ex-Elite (academy)

Breddespillere

16-18 år 11

11

11

5,3 år

5,5 år

Op til 12 år 1.484

1.813

609

Leite et al.(2009) Portugal A-landshold Senior 42 Akademistart: 6-10 år = 93%

11-14 år = 7%

Ford, P. R., Carling, C.,

Garces, M., Marques,

M., Miguel, C.,

Farrant, A., Williams,

M. (2012).

Elite academy:

Brasilien, England,

Frankrig, Ghana, Mexico,

Portugal og Sverige

u16 328 4,88 år start

6,93 år (klub)

8,65 år

(turnering)

op til 15 år. (10 År)

4.553

Ford, P. R., & Williams,

A. M (2011)

Academy to contract

(England)

Academy to no contract

15 år

(u16)

16

16

Akademistart

10,4år

10,8 år

Fra 6 – 15 år (10år) 4.840

3.581

Skema 2 viser en oversigt over tidligere fundne studier af fodboldspillere og træningstimer brugt i fodbold både i klub og hjemme.

61 I denne undersøgelse op til første professionelle kontrakt som 16 årig (efter ca. 10 år)

55

De omtalte fodboldstudier viser også, at de bedste er startet tidligere, både med at spille fodbold, men

også på et akademi. Denne sammenligning vil jeg også foretage mellem mine to grupper af hhv. u21-

spillere og topspillere. I nedenstående søjlediagram har jeg indsat alle relevante tal fra tabellerne 5-8.

Diagram 1: Forskellen i akademistart mellem topspillere og u21 spillere. Skemaet giver et overblik både inden for hver årgang, men også for hvert land. (Holland ikke medregnet, da de kun havde to såkaldte topspillere).

Diagram 1 viser, at topspillerne vedrørende tidlig akademistart vinder over u21 spillerne på alle

parametre: Både inden for hver af de medtalte fire årgange samt internt i hvert land, hvoraf der i

Tyskland er hele to års forskel i akademistart mellem u21-spillere og topspillere!

Skemaet viser også for både topspillere og u21 spillere, at akademistarten er faldende, jo yngre du er.

Dette er nok ikke så overraskende, da en yngre spiller relativt skal bruge flere timer for at nå samme

høje niveau som en ældre spiller. (Se også diagram 3).

Frederik Leth, teknisk scout i FC København, undersøgte i sæsonen 2013/14 alle Champions League

klubbernes 505 spillere i alderen 16 – 40 år, der havde fået størstedelen af deres fodbolduddannelse i

Europa og fandt frem til følgende resultater:62

Gennemsnitsalder for skifte til større klub var 12,49 år. 41,40% skiftede inden deres 12. år.

62 Frederik Leth (2014). Rekruttering af børne- og ungdomsspillere i europæisk topfodbold.

I alt Årg. 92 Årg. 93 Årg. 94 Årg. 95 England Spanien Tyskland

Topspillere 10,3 10,09 9,83 7 7 8,33 11,05 9,18

U21 spillere 10,61 11,35 10,76 10,49 10,42 9,9 11,52 11,11

0

2

4

6

8

10

12

14

Ald

er

Akademistart for topspillere og u21 spillere

Topspillere U21 spillere

56

I diagram 2 ses den procentvise fordeling for hhv. topspillerne, u21-topspillerne og u21-spillerne.

Diagram 2. Den procentvise akademistart som u12 spiller. Jo bedre og yngre en spiller er, desto tidligere har han startet på et akademi.

Frederik Leth nævner tre aldersgrupper, hvor klubskifter øges markant: 8-årige, 10-årige og 13-årige.

Frederik Leth konkluderer, at klubberne intensiverer deres rekruttering i disse aldersgrupper.

Spillerne i Champions League bliver yngre og yngre, når de foretager det første klubskifte til en større

klub. Medregnes kun årgang 1990 og yngre er gns. alderen 11,34 år.

På diagram 3 kan aflæses, at alderen for akademistart for u21-spillernes vedkommende er faldende.

Nøjagtig som Frederik Leth også konkluderer i sit studie.

Diagram 3 viser de faldende kurver for hver af de fire ligaer i forhold til alder og akademistart.

63,41%

81,82%

62,32%

0,00%

10,00%

20,00%

30,00%

40,00%

50,00%

60,00%

70,00%

80,00%

90,00%

Topspillere U21 Topspillere U21 Ligaspillere

Procentvis andel af spillere, startet på akademi senest som u12 spiller (11 år)

0

2

4

6

8

10

12

14

1992 1993 1994 1995 1996 1997

Ald

er

Årgange

Akademistart pr. årgang i England, Spanien, Tyskland og Holland

Premier L. Primera D. Bundesliga Æresdivisionen

57

9.2.5 Analyse af forskelle i akademistart i de fire ligaer

Ved et hurtigt kig på den gennemsnitlige akademistart i de fire ligaer er der forholdsvis stor forskel

mellem Holland og England vs. Tyskland og Spanien. I de to sidstnævnte lande skifter spillerne typisk

til en professionel klub 1,5 år senere end i Holland og England. Dette kan der være flere grunde til:

Stefan Hirschberg nævner, at der er mange dygtige trænere og gode udviklingsmiljøer, også i mindre

klubber, i Tyskland. Jeg har undersøgt forholdet af uddannede trænere blandt de fire lande og

resultatet var, om end ikke helt overraskende, så alligevel bemærkelsesværdigt: I UEFA Coaching

Convention – Statistics (1/10 2013) kan læses, at Spanien har 13.070 A-licens og 2.353 P-licens trænere.

Tyskland har 5.633 A-licens og 1.304 P-licens trænere. Holland har 901 A-licens og 218 P-licens

trænere. Endelig har England 1.190 A-licens trænere og 205 P-licens trænere. Statistisk set bør det

derfor i England være logisk, hvis der er stor forskel i træningskvalitet mellem de ca. 100 professionelle

akademier og amatørklubberne, og at spillerne derfor hentes meget tidligt. I Holland er der rent fysisk

ikke langt mellem akademierne, landet har en god infrastruktur, og med Hollands historie inden for

talentudvikling er det derfor meget naturligt, at spillerne skifter tidligt. Udover mange gode trænere i

både Spanien og Tyskland kan der også være andre grunde til senere klubskifter. Eksempelvis, at man

som i Mainz05, endnu ikke helt tror og arbejder 100% på at kunne få spillere igennem hele vejen fra

u8 – og i Spanien spiller landets infrastruktur nok en stor rolle i forbindelse med klubskifter. Det er

også her, at de fleste sene klubskifter som 16-17 årig er fundet. Det er eksempelvis ikke let at komme

fra Kanarieøerne til Barcelona som i Pedros eksempel, med mindre man flytter hjemmefra.

9.2.6 Analyse af akademiernes nøglekriterier i relation til RAE teorien

Vurderet ud fra mine interviews havde Liverpool mest fokus på RAE. Ca. 25% af en spillertrup skulle

være født i sæsonens sidste fire måneder (maj-aug.). Sådanne faste regler og principper kan altid

diskuteres, men for at få nogle erfaringer og dygtiggøre sig på området er dette en langt bedre metode

end slet ikke at gøre noget. Liverpool vil trods alt få nogle vigtige erfaringer. Det engelske FA har også

i alle deres nye forslag til forbedringer af akademistrukturen fra 2011 haft stor fokus på RAE. Bl.a.

fortæller det engelske FA, at spillere født i fjerde kvartal i aldersgruppen u8 – u16 har større drop-out

i fodbold end de tre andre kvartaler. Skotland ændrede i 2008 (SYFA National Secretary)

skæringsdatoen fra 1/9 til 1/1, så den ikke mere harmonerede med skolesystemet og skolefodbolden.

Dette har medført at flere spiller fodbold, og at sommerbørnene er blevet fastholdt i systemet.

9.2.7 Analyse af RAE blandt u21-spillerne og topspillerne

Begge grupper er underrepræsenteret i fjerde kvartal. Under 20% af spillerne er født i fjerde kvartal.

Forskellen blandt de to grupper ligger i første kvartal. Her er der 25% flere spillere i u21-gruppen i

sammenligning med topspillergruppen. De respektive tal er hhv. 40,49% og 29,27%. (Diagram 4).

58

Diagram 4. Procentvise RAE blandt u21-spillerne i Tyskland, England, Spanien og Holland. Den gennemsnitlige RAE i de fire lande samt gennemsnitlig RAE blandt topspillerne.

Den største RAE blandt u21-spillerne blev fundet i Bundesligaen. Her var 51% af spillerne fra første

kvartal (diagram 4). Resultatet er ikke uventet, da fodboldspillet – også blandt ungdommen – i Tyskland

er vanvittigt præstationsorienteret og med stor fysisk fokus. Grossman, B & Lames M. (2013)

undersøgte RAE hos alle tyske ungdomslandshold i 2012 samt alle u17 og u19 Bundesligahold i

2010/11. De fandt RAE hos alle landsholdene, hos 41 af 42 u17 hold og blandt 25 af 42 u19 hold. Hos

u17-holdene svarede slutplaceringerne desuden til holdenes alder: Jo ældre, desto bedre placering. I

undersøgelsen konkluderede de også, at dobbelt så mange af de sent fødte - relativt målt ud fra

antallet af u17-u19 elitespillere - blev Bundesligaspillere i forhold til de tidligt fødte.

Nedenfor har jeg lavet et skema over Tysklands verdensmestre 2014 for at se, hvor meget RAE

udjævner sig i Tyskland. Og resultatet er slående! Stort set jævnt fordelt over hele året:

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

2 3 1 2 1 3 1 2 4 1 2 1

Skema 3 viser fødselsmånederne hos Tysklands verdensmestre 2014

BundesligaPremierLeague

PrimeraDivision

ÆresdivisionSamlet 4

ligaerTopspillere

1. kvartal 51,00% 33,33% 33,33% 35,94% 40,49% 29,27%

2. kvartal 20,00% 25,00% 31,25% 31,25% 25,35% 32,93%

3. kvartal 18,00% 26,39% 16,67% 20,31% 19,72% 20,73%

4. kvartal 11,00% 15,28% 18,75% 12,50% 14,44% 17,07%

0,00%

10,00%

20,00%

30,00%

40,00%

50,00%

60,00%

Relative alderseffekt

59

Den samlede fødselsstatistik for hhv. Tyskland, Holland, England og Spaniens VM-trupper 2014 ser

sådan ud:

1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal

Holland

Spanien

Tyskland

England

I alt:

I alt i %:

9

8

6

4

27

29,35%

4

4

6

8

22

23,91%

6

6

7

5

24

26,09%

4

5

4

6

19

20,65%

Skema 4. En oversigt over de respektive VM-trupper og deres fødselskvartal. (England med skæringsdato 1/9)

Måske kan et svar vedr. RAE findes i, hvornår spillerne skifter til et akademi. I diagram 5 har jeg

foretaget en sammenligning mellem tidligt udvalgte, det vil sige de spillere, der er skiftet inden de er

fyldt 12 år og de sent udvalgte, der er skiftet efter de er fyldt 12 år.

Diagram 5. En oversigt over RAE for spillere startet på akademi henholdsvis inden og efter deres 12. år. (Bilag 13)

Diagram 5 viser en lille overvægt af RAE for sent udvalgte i forhold til tidligt udvalgte, men forskellen

er ikke signifikant ud over at blandt de sent udvalgte er der 25% færre født i fjerde kvartal end blandt

de tidligt udvalgte. 16,16% for u12 og kun 11,67% for +12. En årsag til dette kan være indtrædelsen af

puberteten og dermed en endnu større fysisk forskel mellem de tidligt og sent fødte, hvilket kan

besværliggøre identifikationen af spillere, når puberteten indtræder.

1. kv. U12 2. kv. U12 3. kv. U12 4. kv. U12 1. kv. +12 2. kv. +12 3. kv. +12 4. kv. +12

Topspillere 25,00% 36,54% 21,15% 17,31% 36,67% 26,67% 20,00% 16,66%

Premier L. 30,36% 30,36% 23,21% 16,07% 37,50% 18,75% 31,25% 12,50%

Primera D. 37,50% 33,33% 12,50% 16,67% 25,00% 33,34% 20,83% 20,83%

Bundesliga 50,00% 19,23% 17,31% 13,45% 52,09% 20,83% 18,75% 8,33%

Æresdiv. 46,66% 17,78% 17,78% 17,78% 10,53% 63,15% 26,31% 0,00%

Samlet 37,55% 27,07% 19,22% 16,16% 36,50% 29,93% 21,90% 11,67%

0,00%

10,00%

20,00%

30,00%

40,00%

50,00%

60,00%

70,00%

Forskel i RAE mellem tidlig og sent udvalgte spillere

Topspillere Premier L. Primera D. Bundesliga Æresdiv. Samlet

60

9.2.7.1 „The Big Brother effect“

RAE har ingen statistisk logik, men logikken kan måske findes i det, som forskerne populært kalder „the

big brother-effekt“. Personlighedspsykologerne Angela Duckworth og Carol Dweck mener, at det er

sundt og givende på den lange bane, at børn og unge selv lærer at klare forhindringer og kæmpe for

at nå deres mål. Modstand og forhindringer i en ung alder gør, at man udvikler modstandsdygtighed,

og man lærer desuden, at man med hårdt arbejde kan dygtiggøre sig. Dette mindset vil vare ved og

hjælpe børn og unge resten af livet.63 Omvendt vil børn og unge, der har haft det for let i deres

barndom og måske endda blevet kaldt for „talent“ få det tilsvarede sværere i livet. Studier fra både

Norge, Sverige og USA bekræfter hinanden i at børn, der er kommet for tidligt i skole de første år halter

efter specielt de ældste elever, men at de med bred margen overgår disse ældre elever i slutningen af

puberteten og voksenalderen. Daniel Coyle nævner også „Big Brother“ - fænomenet i The Talent Code

(2010). Ingen af verdens bedste 100 meter-løbere har været førstefødte:

Usain Bolt (toer af tre), Asafa Powell (sekser af seks), Justin Gatlin (firer af fire), Maurice Greene (firer

af fire), Donovan Bailey (treer af fem), Carl Lewis (treer af fire) og Calvin Smith (Sekser af otte).

Tankevækkende, men alligevel meget logisk, at for at blive rigtig god skal du kunne presse dig selv

optimalt. Og det er langt nemmere, hvis du har nogle at se op til og sparre med i hverdagen – om det

så er din far (som Martin Ødegaard brugte), din mor, ældre søskende eller nogle ældre venner/

holdkammerater.

10.0 Diskussion af tidlig vs. sen specialisering i fodbold

Indenfor videnskaben defineres tidlig specialisering, som når et barn kun dyrker en enkelt idrætsgren

og satser forholdsvis ensidigt på den. Sen specialisering er kendetegnet ved, at barnet har prøvet at

dyrke flere idrætsgrene i 5-12 års alderen og først som ca. 12-13 årig udvælger en idrætsgren og træner

målrettet i denne.64

Dette er efter min bedste overbevisning en noget forenklet og unuanceret måde at definere tidlig og

sen specialisering på, da man ikke forholder sig til, om der eksempelvis kan være forskelle mellem

individuel sport og holdsport samt hvad den enkelte idræt indeholder af udviklingsmuligheder inden

for områder som sociale, mentale og fysiske kompetencer.

„En atlet, der deltager i langrend om vinteren og langdistanceløb om sommeren, karakteriseres inden

for begrebet „sen specialisering“, fordi han dyrker to sportsgrene, hvorimod fodboldspilleren, der kun

63 Maria Konnikova: ”Younger Kids are Smarter Kids”. 64 Kilde: Johan M. Wikman. Københavns Universitet. (Mentaltræner i FC Nordsjælland og medforfatter af flere studier omkring tidlig og sen specialisering i eliteidræt)

61

spiller fodbold defineres som „tidlig specialisering“. Men vurderer vi de to atleter på antallet af

forskellige bevægelser og alsidig brug af kroppen, er det mere logisk at argumentere for det modsatte“.

(Haugassen & Jordet: 2012)

Jeg vil her udfordre den gængse definition af tidlig og sen specialisering i fodboldmæssig

sammenhæng:

Når jeg tænker tidlig specialisering i fodbold, så tænker jeg på, (I) at børnene kun dyrker fodbold, (II)

tidligt udvælges til en specifik position, (III) kun bliver trænet i denne position, (IV) at træningen

udelukkende er indrettet med det formål, at holdet skal vinde, og (V) at der udelukkende trænes i et

præstationsmiljø.

Når jeg tænker sen specialisering i fodbold, tænker jeg derimod på, at børnene sagtens kan ”nøjes”

med ”kun” at spille fodbold, hvis følgende faktorer opfyldes til både kamp og træning: (I) Bliver

stimuleret og får erfaringer med forskellige positioner – f.eks. bør alle børn til og med 11 år også få

erfaring med målmandsspillet både gennem træning og kamp. (II) Bliver stimuleret fysisk med

sprintløb, agility, koordinationsøvelser, spring og med integreret kampsport. (III) Bliver udfordret med

diverse samarbejdsøvelser.

U10-spillerne fra Mainz05 i et træningsspil, hvor der kun må bruges hænder og hoved.

Fodbold er et ekstremt fysisk og kognitivt alsidigt spil og kan sammenlignes med tikæmperen i atletik:

Fodboldspilleren skal være god til rigtig mange ting, men kan også begå sig ved at være rigtig god til få

ting.

Som indledningsvis beskrevet, så er fodbold netop populært, dels fordi spillet kan forstås af alle, dels

fordi det er så følelsesladet. Oveni dette giver spillet muligheder for en alsidig kropslig, social og mental

udvikling. Efter i 1990 at have læst Mogens Hansens bog Intelligens (1989) gik det op for mig, at jeg

elskede fodboldspillet, fordi jeg gennem spillet udviklede mig som menneske sammen med andre.

62

Mogens Hansen tog i sin bog udgangspunkt i Howard Gardners 80´er teori om menneskets syv

intelligenser: sproglig, matematisk/logisk, musisk, kinæstetisk, rumlig, interpersonel og intrapersonel.

Lige med undtagelse af det musiske så rummer fodboldspillet i mine øjne de andre seks intelligenser,

og hvis den/de dygtige ungdomstrænere forstår at stimulere børnene på alle områder, da kan et barn

i min verden sagtens „nøjes“ med „kun“ at spille fodbold og samtidig få en god og alsidig udvikling, der

måske senere kan bane vejen for en professionel karriere i fodbold eller i en helt anden sportsgren.

10.1 Tre veje til ekspertise i fodbold

I dette afsnit vil jeg diskutere tre forskellige og mulige veje til ekspertise i fodbold. (I) Tidlig

specialisering (Ericsson et al. 1993), (II) sen specialisering (Coté et al. 2007) og (III) tidlig engagement

(Ford et al. 2009).

Som nævnt er tidlig specialisering karakteriseret ved tidlig målrettet træning i kun fodbold, sen

specialisering ved at barnet stifter bekendtskab med flere idrætsgrene i sin tidlige udvikling og først

specialiserer sig fra 12 års alderen (se bl.a. DMSP-modellen på skema 5).

Skema 5. Developmental Model of Sports Participation (Coté et al. 2007) viser hhv. vejen for sen specialisering (midterste kolonne) og tidlig specialisering (højre kolonne). Til venstre ses udkommet, hvis man går breddevejen.

Endelig har Ford et al. foreslået en hel tredje vej, som de kalder for tidlig engagement. Denne vej består

udelukkende af fodboldaktiviteter og fodboldspil. Først senere indtræder målrettet træning og

konkurrence.

Data fra mine interviews viser, at akademierne hverken opfordrer eller er specielt interesseret i, om

børnene dyrker anden idræt. Kun Balletskolen synes, at det er en god idé i 6-8 års alderen for at holde

kontakten til kammerater uden for balletten.

63

Fra den nyeste forskning på området har jeg fundet følgende artikler: Et dansk studie af Moesch et al.

(2013) med 38 elitespillere og 38 næsten-elitespillere fra henholdsvis fodbold, håndbold, ishockey og

volleyball. Forskerne konkluderede, at studiet syntes at vise, at en senere start og senere intensivering

af træning var forskellen mellem eliteudøverne og næsten-eliteudøverne inden for holdsport i

Danmark. I et større studie fra Norge af Haugassen et al. (2014) af 745 elite-ungdomsfodboldspillere

og forskellene i deres vej til professionel status viste, at: (I) resultaterne indikerer, at man godt kan nå

professionel status ved at have dyrket andre idærtsgrene som barn, men (II) at det er meget

begrænset, hvor meget tid, der er blevet brugt på andre idrætsgrene. Ford & Williams (2011)

konkluderer, at professionelle fodboldspillere i England følger den tidlige engagements vej og endelig

konkluderer Ford et al. (2012) i undersøgelsen af 328 u16 spillere fra Brasilien, Sverige, Ghana,

Frankrig, England, Mexico og Portugal at spillerne her havde fulgt et mix af tidlig specialisering og tidlig

engagement i deres karriere.

Haugassen et al. (2014) mener, at eventuelle fordele ved at dyrke andre idrætsgrene mere er

motivationsbetinget end nødvendigvis en fordel vedr. idrætslig alsidighed. Akademierne har da også

ansat specialtrænere inden for andre idrætsgrene: Balletskolen har ekstern ekspert i motorik samt

modtager judotræning, Mainz05 har den tidligere olympiske stangspringer Carolin Hingst ansat som

ekspert i agility, balance og koordination - og endelig har Rob Joorse (Martial Arts) i mange år haft

ansvaret for børns fysiske træning i Ajax.

10.2 „The Pathway paradox”

Brad Porter omtaler i “The International Football School” 4/12 2013 et studie af Dave Collins og Aine

MacNamara, UK. De kalder deres studie for The Rocky Road to the Top: Why Talent Needs Trauma. De

konkluderer, at dem der når toppen har klaret utallige forhindringer på deres vej og at blive afvist af

et akademi, er blot én af disse forhindringer. Et andet studie ”Patterns of Performance Development

in Athletes” af 256 udøvere fra 27 forskellige idrætsgrene konkluderede, at kun 7% af udøverne havde

fulgt en lineær vej mod opnåelse af ekspertise. Bompa (1999) mener, at en tidlig udvælgelse kan

forbedre en atlets selvtillid, fordi hans eller hendes ydeevne er selvoplevet i forhold til andre atleter

på samme alder, der ikke var igennem en selektionsproces.

Udover at tidlig målrettet træning er særdeles vigtigt, har jeg personligt ingen præferencer for hverken

den ene eller den anden vej. Jeg er blot fortaler for, at et barn sagtens kan nøjes med kun at spille

fodbold og samtidig få en god og alsidig udvikling. Det må være op til det enkelte barn, familien og

trænerne at bedømme, hvad der vil være bedst – og dette tror jeg kan være kulturbestemt.

Eksempelvis kunne man forestille sig, at latinske lande ville være fortalere for tidlig engagement, hvor

en masse spil indtræder, engelsksprogede lande som Storbritannien, USA, Canada, Australien samt

Nordeuropa ville være tilhængere af tidlig specialisering kombineret med tidlig engagement og

64

Skandinavien med den dybtliggende foreningskultur ville være fortaler for en model bestående af sen

specialisering.

11.0 Konklusion

Min hensigt med denne opgave var at få øget viden om, hvordan og hvornår børnefodboldspillere i de

større europæiske lande rekrutteres, og om der eventuel er sammenhæng mellem tidlig rekruttering

og overgangen til professionel fodbold.

Som svar på dette havde jeg stillet fire spørgsmål:

-Hvordan ser klubbernes organisation ud vedrørende scouting og selektion i denne aldersgruppe?

-Hvad er argumenterne for at scoute og selektere allerede fra 5-6 års alderen?

-Hvad kigger man efter hos de enkelte børn i scouting- og udvælgelsesprocessen?

-Hvor mange nuværende u21-spillere fra de større europæiske ligaer er startet på en fodboldakademi

inden de er fyldt 12 år?

På baggrund af mine indsamlede data og analyser fra både videnskaben, interviews og undersøgelser,

vil jeg tillade mig at konkludere følgende:

1) Børnefodboldspillere scoutes fra 5 års alderen og rekrutteres til akademier når de er 7-8 år.

2) Der foregår selektion og de-selektion hvert år. Et barn er kun garanteret et år ad gangen.

3) Efter de første fem år på akademi (u8-u12) har en spiller akkumuleret mellem 1.300 og 1.400

trænings- og kamptimer eksklusiv selvtræning i andre omgivelser.

4) Akademierne rekrutterer tidligt for at være sikre på, at børnene får den rigtige træning på rette

tidspunkter af deres udvikling, samt at de får tilstrækkelig med kvalificeret træning.

5) Nøglekriterier i identifikationsprocessen er både fysiske og mentale (kognitive): Vigtigste

kognitive nøglekriterier er handlingshurtighed, beslutningsevne og spilforståelse. De fysiske

nøglekriterier er agility, koordination, balance, kraftudvikling og hurtighed. Af mentale

nøglekriterier bør nævnes: Koncentration, attitude, evnen til at klare modgang samt evnen til

at reflektere, være selvansvarlig og selvkritisk. Alle akademier har fokus på RAE, men uden at

have knækket koden.

6) Akademierne bruger tid på at lære børnene at kende inden en eventuel rekruttering. Dette

giver mening, da de måske allervigtigste kriterier er evnen til at lære og evnen til at klare

modgang.

65

7) Akademierne opfordrer ikke til at børnene dyrker anden idræt. Undersøgelser tyder da også

på, at anden idrætslig erfaring ikke har nogen betydning på vejen mod ekspertise. Derimod

tyder det på, at du skal starte tidligt, og at du på et tidspunkt skal forvente at blive de-

selekteret og kunne komme igennem modgang.

8) Topspillerne er startet på akademi tidligere end u21-spillerne (gns. alder 10,30 år og 10,61 år).

62,32% af u21- og 63,41% af topspillerne er startet på akademi inden deres 12. år.

9) Akademistarten er faldende jo yngre spillerne er.

10) Der findes udbredt RAE i rekrutteringsprocessen, hvilket tyder på, at akademierne overser

begavede børnefodboldspillere født senere på året.

I forhold til RAE samt at nogle undersøgelser påviser, at akademivejen langt fra er lineær kunne tyde

på, at akademierne har plads til forbedringer både vedrørende identifikation, selektion og udvikling af

deres akademispillere.

Endelig finder jeg resultaterne af teorianalysen og egne data så markante, at det bør føre til en dialog

om revurdering af synet på tidlig rekruttering i dansk fodbold. Til sådan en debat kunne DBU med

fordel inddrage eksterne eksperter fra eksempelvis musikkens og ballettens verden, udenlandske

akademier samt viden fra sociologer, pædagoger og psykologer med specialer inden for børne- og

ungeområdet. Alt sammen til gavn for børnene og det fremtidige niveau i dansk fodbold.

12.0 Perspektivering

“The greatest thing about tomorrow is I can be better than I am today” Tiger Woods.

For hver dag, der er gået med udarbejdelsen af denne opgave, er min indsigt inden for scouting,

selektion og læring blevet større. I scoutingøjemed af børn har mit primære fokus altid ligget to steder.

(I) En naturlig forståelse af spillet: Har spilleren med sine positioner og distribuering af bolden gjort

spillet hurtigere, og har spilleren kunnet ”læse” og forudse modstandernes bevægelser og

spilmønstre? (Handlingshurtighed, beslutningsevne, spilforståelse og orienteringsevne). (II)

Koncentration og fordybelse i spillet: Hvordan har spilleren involveret sig i spillet og vist, hvor meget

han ”brænder” for spillet? Fremover vil jeg dog have lige så stor fokus på de fysiske områder som

hurtighed, kraftudvikling, agility og balance. Denne holdning er både fremprovokeret af denne opgave,

men i lige så høj grad af min erfaring med tysk ungdomsfodbold. Vedrørende selektion og læring er jeg

blevet bekræftet i (I) vigtigheden af at have en stor koncentrationsevne samt (II) evnen til at kunne

lære let og hurtigt – og at begge dele er noget, der også kan optrænes.

66

Efter EM-triumfen i 1992 udgav Steen Ankerdal og Carsten Werge bogen: ”Dansk fodbold – det skal

være sjovt”. I dansk fodbold bruger vi tit ord som ”Det skal være sjovt”, ”Fodbold er leg” og ”Vi skal

spille kreativt”. Landstræner Morten Olsen udtaler bl.a. i Krop & Fysik nr. 5 (2013) ”Vi skal leve af leg

og kreativitet”. Dette er der ikke noget galt i, tværtimod. Udfordringen opstår kun, hvis børne- og

ungdomstrænere tror, at leg, kreativitet og sjov udelukkende er lig med ”frit spil” og aktiviteter som

”fri leg”. Her mister vi de børn, der synes, at ”leg” og ”sjovt” er at fordybe sig og koncentrere sig om at

lære nye og svære ting. Bare tænk på Cristiano Ronaldo eller Martin Ødegaard. Det er ikke svært at

forestille sig, at størstedelen af deres træning er foregået som deliberate practice.

Den 24/3 2015 havde jeg og mine medkursister på P-licens kurset fornøjelsen af at høre forsker i

motivations- og ledelsesteori, Helle Hein, fortælle om arketyper i hendes forskning. Hun omtalte fire

typer: Primadonnaen, den ekstroverte præstationstripper, den introverte præstationstripper og

pragmatikeren. Hun understregede, at vi som trænere og ledere var gode til at motivere den

ekstroverte præstationstripper samt pragmatikeren, hvorimod vores forståelse for at motivere

primadonnaen og den introverte præstationstripper var meget lidt udviklet. Primadonnaen var bl.a.

kendetegnet ved at være værdistyret, krævede høj standard i alt og ved at investere al tid i det vigtigste

for dem. De introverte præstationstrippere blev karakteriseret som nørder, kreativt tænkende,

detaljeorienteret og selvanalyserende. De blev motiveret ved at være i det Helle kaldte

”spændingsflow”, det vil sige, at de hele tiden skulle udfordres en anelse mere end deres evner svarede

til (jf. ”Flow” af Mihaly Csikszentmihalyi, 1991). Denne arketype vil jeg karakterisere som værende

afhængig af deliberate practice for at blive udfordret og udviklet – og netop denne type blev i den

danske kultur, iflg. Helle Hein, ikke tilgodeset.

Omkring læring har opgaven givet mig forøget indsigt i neuropsykologien, da det viser sig, at børn, der

kan lære let og hurtigt også har forøget aktivitet i frontallapperne, flere forbindelser mellem hjerne-

cellerne og øget hjernecelleintensitet (Geake, 2009). Men undersøgelser viser også, at hjernen fortsat

skal trænes, og at der ingen evidens er for, at hvis man en gang er blevet identificeret som begavet

nødvendigvis vedbliver med at være det (Horowitz, Subotnik, & Matthews, 2009). Et eksempel på dette

er en undersøgelse, hvor man har fulgt børn, der tilhørte den øverste fjerdedel i en klasse. Disse elever

blev udsat for en ”low performer lærer” – og tre år senere tilhørte de den nedereste fjerdedel i klassen.

(Sanders & Rivers, 1996; Wright, Horn, & Sanders, 1997).

Denne opgave har givet mig mange svar og forøget min indsigt inden for scouting, selektion og læring,

men den har også givet mig mindst lige så mange spørgsmål, som det kunne være spændende at

undersøge i nærmeste fremtid: (I) Kan der overhovedet argumenteres for nogen væsentlig overførsels-

værdi mellem en anden idræt og fodbold? (II) Er det god scouting eller tidlig rekruttering, der giver

verdensklasse? RAE er et lille mysterium og med baggrund i ”Big Brother-effekten” kunne man

67

eksempelvis undersøge: (III) Hvor mange af de tidligt fødte har som børn været fysisk mindre? (IV) Hvor

mange er blevet matchet opad med større spillere? (V) Kan grunden til at så mange tidligt fødte,

relativt i forhold til sent fødte, ikke bliver professionelle være, at de ikke er blevet udfordret

tilstrækkeligt i træning eller er blevet matchet opad? (VI) Hvordan ser RAE ud på seniorniveau hos

klubber som eksempelvis Ajax, Athletic og Barcelona, der sædvanligvis benytter spillere fra eget

akademi? Vi ved, at der er RAE på alle akademier, og hvis vi også antager, at akademitræningen er af

største kvalitet, så burde der også være RAE blandt egne akademispillere på deres respektive

seniorhold. (VII) Kan det tænkes, at RAE vil brede sig til flere seniorhold i takt med at træningskvaliteten

øges på akademierne?

Tyskland fik fra sæsonen 2002/03 struktureret hele deres akademisystem og godt ti år efter blev de

igen verdensmestre. England kan måske være et bud på en verdensmester i 2022 i Qatar, efter de i

2011 iværksatte deres nye akademistruktur.

12.1 Hvad vil vi Danmark?

I Tipsbladet (5/9 2014) stiller chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, nogle vigtige spørgsmål: Hvad vil

vi, Danmark? Vil vi træne børn systematisk fra de er otte-ti år og samle dem i eliteklubber fra det

tidspunkt? Alle andre steder end i de små fodboldnationer og i de skandinaviske velfærdsstater træner

man mere fokuseret, i længere tid og i en yngre alder end herhjemme.

Med indførelsen af „Den nye vej“ og „Røde tråd“ i 2006 samt ungdomslicenssystemet i 2008 tog dansk

ungdomsfodbold nogle store skridt i udviklingen af børn og unge. Det næste skridt kunne passende

være, som denne opgave foreslår, at se nærmere på „holdninger og handlinger“ samt regelsæt for

rekruttering af børnefodboldspillere. Jeg håber opgaven vil bidrage til ny debat og yderligere forskning

på området således, at en eventuel revurdering af „holdninger og handlinger“ sker på basis af viden

og saglige diskussioner end på tradition.

DBU Sponsorship studietur 2010 til Bilbao og Barcelona. Her ses alle sportslige ansvarlige i såvel DBU som klubberne på Camp Nou i Barcelona.

68

13.0 Litteraturliste

AFC Ajax Amsterdam (2013). Our Youth in Ajax I, season 2012-2013 in figures. We are Ajax.

Andersen, J. B. (2013). Interview med Morten Olsen: ”Vi skal leve af leg og kreativitet”. Krop & Fysik 5

Ankerdal, S., & Werge, K. (1992). Dansk fodbold: Det skal være sjovt. Forlaget Hovedland.

Baker, J., Cobley, S., & Fraser-Thomas, J. (2009). What do we know about early sport specialization? Not much! High Ability Studies, 20, 77–89. Baker, J., Côté, J., & Abernethy, B. (2003). Sport-specific practice and the development of expert decision-making in team ball sports. Journal of Applied Sport Psychology, 15, 12–25. Baker, J., & Young, B. (2014). 20 years later: deliberate practice and the development of expertise in sport, International Review of Sport and Exercise Psychology, 7:1, 135-157 Balyi, I. (2001). Sport System Building and Long-Term Athlete Development in British Columbia, Canada: SportsMed, BC. Balyi, I., Hamilton, A. (2004). Long-term athlete development: Trainability in childhood and adolescence. Windows of opportunity. Optimal trainability. Victoria: National Coaching Institute British Columbia & Advanced Training and Performance Ltd. Balyi, I. & Way, R. (2009). The role of monitoring growth in long-term athlete development. Vancouver, Canada: Canadian Sport Centres.

Bengtsson, S. L., Nagy, Z., Skare S., Forsman, L., Forssberg H., & Ullén, F. (2005). Extensive piano practicing has regionally specific effects on white matter development. Nature Neuroscience, 9, 1148-50. Berlingske Tidende (2009): Hver tredje skole har tilbud til dygtige børn. 9/12. Bompa, T.O. (1999a). Periodization, theory and methodology of training (4th edition). Human Kinetics. Buhl, Claus (2010). Talent. Spørgsmålet er ikke om du har talent men hvordan. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Bundesliga Report 2015 Bøje, C. (1997). DGI landsinstruktørsamlling i Vingstedcentret 3/1. Charness, N. (1998). Explaining exceptional performance: Constituent abilities and touchstone phenomena. Behavioral and Brain Sciences, 21, 410–411. Christensen, M.K. (2009) “An eye for talent”: Talent identification and the “practical sense” of toplevel soccer coaches. Sociology of Sport Journal, 26, 365-382. Collins, A. & MacNamara, A. (2012). The Rocky Road to the Top - Why Talent Needs Trauma. Sports Med; 42 (11): 1-8. Colvin, G. (2008). Talent is overrated: What really separates world-class performers from everybody else. London, United Kingdom: Penguin Books.

69

Côté, J., Baker, J., & Abernethy, B. (2007). Practice and play in the development of sport expertise. In G. Tenenbaum & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3rd ed., pp. 184–204). Hoboken, NJ: John Wiley & Sons. Coyle, D. (2009). The talent code: Greatness isn’t born. It’s grown. Here’s how. New York, NY: Bantam Books. Csikszentmihalyi, M. (1991). Flow – optimaloplevelsens psykologi. Munksgaard. Dansk Boldspil-Union (2012). Holdninger og handlinger (4. udgave) Dansk Boldspil-Union (2014). DBU´s Licenssystem, Manual for Ungdom, drenge – 2014/15 Donegá, A. (2014). Economic value in football industry. http://www.academia.edu/7593633/Economic_value_in_football_industry Dr.dk (2014). Det Kongelige Teaters Balletskole åbner i august 2014 tre nye talentcentre i henholdsvis Hjørring, Næstved og Aalborg i samarbejde med kommunerne. 24/1. http://www.dr.dk/nyheder/kultur/kongelig-balletskole-aabner-tre-nye-talentcentre Dr.dk (2015). FC Barcelona åbner fodboldskole i Danmark. 17/2. http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Primera/2015/02/17/124837.htm ECA (European Club Association)(2012). Report on Youth Academies in Europe epfl-europeanleagues.com. http://www.epfl-europeanleagues.com/member_leagues.htm Duckworth, A.L., Peterson, C., Matthews, M.D., & Kelly, D.R. (2007). "Grit: Perseverance and passion

for long-term goals". Journal of Personality and Social Psychology, 92 (6), p. 1087.

Dweck, C. S. (2006). Mindset: The new psychology of success. New York: Random House.

Ericsson, K. A. (1998). The scientific study of expert levels of performance: General implications for

optimal learning and creativity, in High Ability Studies, 9, p. 90.)

Ericsson, K. A. (2003). How the expert performance approach differs from traditional approaches to expertise in sport: In search of a shared theoretical framework for studying expert performance. In J. L. Starkes & K. A. Ericsson (Eds.), Expert performance in sports: Advances in research on sport expertise (pp. 371–402), Champaign, IL: Human Kinetics.

Ericsson, K. A., Krampe, R. T., & Tesch-Römer, C. (1993). The role of deliberate practice in the acquisition of expert performance. Psychological Review, 100. No. 3, 363–406. Ericsson, K. A., Lehmann, A. C. (1999). Expertise. Encyclopedia of Creativity. San Diego: Academic Press. Ericsson, K. A., Roring, R. W., & Nandagopal, K. (2007). Giftedness and evidence for reproducibly superior performance: An account based on the expert-performance framework. High Ability Studies, 18, 3–56 Faktalink.dk. http://www.faktalink.dk/titelliste/vmif/vmifhele

http://www.sas.upenn.edu/~duckwort/images/Grit%20JPSP.pdf

http://www.sas.upenn.edu/~duckwort/images/Grit%20JPSP.pdf

70

FIFA.com. FIFA Big Count 2006 FIFA Communication Divisions. Retrieved June 16, 2011, from: http://www.fifa.com/mm/document/fifafacts/bcoffsurv/bigcount.summaryreport_7022.pdf Football-talents.co.uk. (2014) http://www.football-talents.co.uk/D__lano_van_der_Heijden-3_7-137273-2.html Ford, P. R., Carling, C., Garces, M., Marques, M., Miguel, C., Farrant, A., … Williams, M. (2012). The developmental activities of elite soccer players aged under-16 years from Brazil, England, France, Ghana, Mexico, Portugal and Sweden. Journal of Sports Sciences, 30, 1653–1663. Ford, P. R., Hodges, N. J., & Williams, A. M. (2014). Creating champions – the development of expertise in sport. In S. B. Kaufman (Ed.),The complexity of greatness – Beyond talent or Practice (pp. 391–413). New York, NY: Oxford University Press. Ford, P. R., Ward, P., Hodges, N. J., & Williams, A. M. (2009). The role of deliberate practice and play in career progression in sport: The early engagement hypothesis. High Ability Studies, 20, 65–75. Ford, P. R., & Williams, A.M. (2008). Expertise and expert performance in sport. International Review of Sport and Exercise Psychology, 1: 1, 4 — 18 Ford, P. R., & Williams, A. M. (2011). The developmental activities engaged in by elite youth soccer players who progressed to professional status compared to those who did not. Psychology of Sport & Exercise, 13, 349–352. Gagné, F. (2000). Understanding the complex choreography of talent development through DMGT-based analysis. In K. A. Heller, F. J. Mönks, R. J. Sternberg, et R. Subotnik (Eds.), International Handbook for Research on Giftedness and Talent (2nd ed., pp. 67–79). Oxford, UK: Pergamon Press.

Gagné, F. (2009). Building gifts into talents: Detailed overview of the DMGT 2.0. In B. MacFarlane, & T. Stambaugh, (Eds.), Leading change in gifted education: The festschrift of Dr. Joyce VanTassel-Baska. Waco, TX: Prufrock Press. Gagné, F. (2009b). Debating giftedness: Pronat vs. Antinat. In L. V. Shavinina (Ed.), International handbook on giftedness (pp. 155–198). Dordrecht, Netherlands: Springer Gagné, F. (2010). Motivation within the DMGT 2.0 framework. High Ability Studies Vol. 21, No. 2, 2010, 81–99 Gagné, F. (2012). Building gifts into talents: Brief overview of the DMGT 2.0. http://gagnefrancoys.wix.com/dmgt-mddt Gagné, F. (2012). The 20th Global Virtual Meeting for Gifted Education with Prof Gagné. (26/5 2012) https://www.youtube.com/watch?v=QFPJpJIwcxM Gagné, F. (2013). The DMGT: Changes Within, Beneath, and Beyond Talent Development.

Talent Development & Excellence Vol. 5, No. 1, 2013, 5–19

Gardner, H. (1983). Frames of Mind. The Theory of Multiple Intelligences. N.Y.: Basic Books.

Geake, J. G. (2009). The Brain at School - Educational neuroscience in the classroom. Open University Press.

http://www.fifa.com/mm/document/fifafacts/bcoffsurv/bigcount.summaryreport_7022.pdf

71

Gibbs, B.G., Jarvis, J.A., & Dufur, M.J. (2012) The rise of the underdog? The relative age effect reversal among Canadian-born NHL hockey players: A reply to Nolan and Howell. Int Rev Sociol Sport. Gladwell, M. (2008). Outliers: The story of success. New York, NY: Little, Brown and Company. Grossmann, B., & Lames, M. (2013). Relative Age Effect (RAE) in Football Talents – the Role of Youth Academies in Transition to Professional Status in Germany. International Journal of Performance Analysis in Sport, Volume 13, no. 1, 120-134 (15). Gulbin, J., Weissensteiner, J., Oldenziel, K., & Gagné, F. (2013). Patterns of performance development in elite athletes. European Journal of Sport Science, 13(6), 605-14. Gärtner, H., Minnerop, M. P., Schleicher, A., Zilles, K., Altenmüller, E., & Amunts, K. (2013). Brain morphometry shows effects of long-term musical practice in middleaged keyboard players: Front Psychol. 4:636. Han, Y., Yang, H., Lv, Y. T., Zhu, C. Z., He, Y., Tang, H. H., Gong, Q. Y., Luo, Y. J., Zang, Y. F., & Dong, Q. (2009). Gray matter density and white matter integrity in pianists' brain: a combined structural and diffusion tensor MRI study. Neuroscience Lett. 459(1):3-6. Hansen, M. (1989). Intelligens – om hjernen, tænkningen og erkendelsen. Forlaget Åløkke. Haugaasen, M., & Jordet, G. (2012). Developing football expertise: A football-specific research review. International Review of Sport and Exercise Psychology, 5, 177–201. Haugaasen, M., Toering, T. T., & Jordet, G. (2014). From childhood to senior professional football: A multi-level approach to elite youth football players’ engagement in footballspecific activities. Psychology of Sport & Exercise, 15, 336–344. Hein, H. (2015). Foredrag om Primadonnaledelse. DBU P-licens kursus 24/3. Helsen, W. F., Baker, J., Michiels, S., Schorer, J., Van Winckel, J., & Williams, A. M. (2012). The relative age effect in European professional soccer: did ten years of research make any difference? Journal of Sports Science. 30(15):1665-71. Helsen, W. F., Starkes, J. L., & Hodges, N. J. (1998). Team sports and the theory of deliberate practice. Journal of Sport & Exercise Psychology, 20, 12–34. Hemati, J., Eslami, S. & Najafi, M. (2013). The study of existing program and design talent identification suggestions in soccer players in Khuzestan. International Journal of Sport Studies. Vol., 3 (3), 246-252, Hirose, K. (2011). Prediction in talent in youth soccer players: prospective study over 4-6 years. Football Science Vol.8, 1-7, 2011 Holm, P. (2010). Talentidentifikation – facts, intuition eller tilfældigheder? P-træner projekt. Howe, M.J.A., Davidson, J.W. & Sloboda, J.A. (1998). Innate talents: Reality or myth? Behavioural and Brain Sciences, 21, 399-442.

Johansen, F. (2003). Fremtidens sportsguder – Succesfuld talentudviking. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck A/S.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Helsen%20WF%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23005576

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Baker%20J%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23005576

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Michiels%20S%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23005576

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Schorer%20J%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23005576

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Van%20Winckel%20J%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23005576

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Williams%20AM%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23005576

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23005576

72

Jordet, G. (2013). Foredrag for de danske A+ trænere, 20/8. Kearney A. T. (2009). Analysis. www.atkearney.com. The Sports market.

Kirkendall, D. T. (2014). The relative age effect has no influence on match outcome in youth soccer. Journal of Sport and Health Science. Volume 3, Issue 4. Pages 273–278 Konnikova, M. (2013). Youngest Kid – Smartest Kid? http://www.newyorker.com/tech/elements/youngest-kid-smartest-kid Kvale, S. & Brinkmann S. (2009). Interview – introduktion til et håndværk. København. Hans Reitzels

Forlag

Lehmann, A. C. (1998). Historical increases in expert performance suggest large possibilities for improvement of performance without implicating innate capacities. Behavioral and Brain Sciences, 21, 419–420. Lombardo, M. P., & Deaner, R. O. (2014). You can't teach speed: sprinters falsify the deliberate practice model of expertise. PeerJ. 2:e445. doi: 10.7717/peerj.445. Leite, N., Baker, J., & Sampaio, J. (2009). Paths to expertise in Portuguesenational team athletes. Journal of Sports Science & Medicine, 8, 560-566. Leth, F. (2014). Rekruttering af børne- og ungdomsspillere i europæisk topfodbold. London´s Global University (2014). Myelin vital for learning new practical skills. 17 Oct. Macnamara, B. N., Hambrick, D. Z., & Oswald, F. L. (2014) Deliberate Practice and Performance in

Music, Games, Sports, Education, and Professions: A Meta-Analysis. Psychological Science.

OnlineFirst, Psychological Science 1 –11

Manners, L. (2014). Daynurseries.co.uk 3/9

Meylan, C., Cronin, J., Oliver, J., & Hughes, M. (2010). Reviews: Talent identification in soccer: The role of maturity status on physical, physiological and technical characteristics. International Journal of Sports Science & Coaching, 5, 571 – 592. Mischel, W., & Ebbesen, E. B. (1970). Attention in delay of gratification. Journal of Personality and Social Psychology 16 (2): 329–337. Moesch, K., Elbe, A. M., Hauge, M. L., & Wikman, J. M. (2013). Making it to the top in team sports: Start later, intensify, and be determined. Talent Development and Excellence. Vol. 5 (2) pp. 85 – 100.

Morrow, R. L., Garland, E. J., Wright, J. M., Maclure, M., Taylor, S., & Dormuth, C. R. (2012). Influence of relative age on diagnosis and treatment of ADHD in children, Canadian Medical Association Journal, 184(7), 755-762. Neurowiki.com. “Plasticity in the Athletic Brain”. http://neurowiki2013.wikidot.com/individual:plasticity-in-the-athletic-brain Porter, B. (2013). The Pathway Paradox. In the international football school. http://www.internationalfootballschool.com/2013/12/04/pathway-paradox/

http://www.atkearney.com/

http://www.sciencedirect.com/science/journal/20952546

http://www.sciencedirect.com/science/journal/20952546/3/4

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Lombardo%20MP%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=25024914

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Deaner%20RO%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=25024914

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25024914

73

Rahnama, N., Bambaeichi, E., & Sadeghipour, H. R. (2009). Talent Identification in Professional Soccer Players According to Their Birth Date. World Journal of Sport Sciences 2 (4): 231-235. Roca, A., Williams, A. M., & Ford, P. R. (2012). Developmental activities and the acquisition of superior anticipation and decision making in soccer players. Journal of sports sciences, 30(15), 1643-1652. Sanders, W. L., & Rivers, J. C. (1996). Cumulative and residual effects of teachers on future student academic achievement (Research Progress Report). Knoxville, TN: University of Tennessee Value-Added Research and Assessment Center. Scholz, J., Klein, M. C., Behrens, T. E. J., & Johansen-Berg, H. (2009). Training induces changes in white-matter architecture: in Nature Neuroscience 12, 1370 - 1371 Shenk, D. (2010). The Genius in all of us: Why everything you’ve been told about genetics, talent and IQ is wrong. New York, NY: Double Day. Sports Illustrated (2011). Myth no. 1: The Relative-Age Effect. 8. August. Subotnik, R. F., Olszewski-Kubilius, P., & Worrell, F. C. (2011). Rethinking Giftedness and Gifted Education: A Proposed Direction Forward Based on Psychological Science. Psychological Science in the Public Interest 12(1) 3 –54 Sundhedsstyrelsen (2005). Evaluering af Sundhedsstyrelsens kampagne ”Børn og Bevægelse”. Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen. Sæther, S. A. (2014) Identification of Talent in Soccer – What Do Coaches Look For? Published on the Internet, www.idrottsforum.org/saether140319, (ISSN 1652–7224), 2014-03-19. Department of Sociology and Political Science, Norwegian University of Science and Technology Syed, M. (2010). Bounce: Mozart, Federer, Picasso, Beckham, and the science of success. New York, NY: Harper Collins. Tesch-Römer, C. (1998). Attributed talent is a powerful myth. Behavioral and Brain Sciences, 21, 427. The FA Group (2010). FA Youth Development Proposals The Guardian (2014). www.theguardian.com/football/2014/may/17/man-who-discovered-gareth-bale-champions-league-real-madrid Thesportinmind.com (2014). http://www.thesportinmind.com/articles/identifying-talent-are-we-using-the-right-tools/ Thøgersen, T. B. (2014). Hvad vil vi Danmark? Tipsbladet 5/9. Vaeyens, R., Coelho e Silva, M., Visscher, C., Philippaerts, R.M. and Williams, A.M. (2013), Identifying young Players, Journal of Science and Soccer , 289-306 Uefa.com (2013). UEFA Coaching Convention Statistics (01.10.2013) Videnskab.dk (2014). Hvorfor er fodbold så populært? 17/5.

http://www.theguardian.com/football/2014/may/17/man-who-discovered-

74

Ward, P., Hodges, N., Williams, A., & Starkes, J. (2007). The road to excellence in soccer: A quasi-longitudinal approach to deliberate practice. High Ability Studies, 18, 119–153 Wikipedia.org.”The history of La Masia” Wikipedia.org. “The Stanford Marshmallow Experiment” Williams, A. M., & Reilly, T. (2000). Talent identification and development in soccer. Journal of Sports Science, 9, 657 – 67 Wright, S. P., Horn, S. P., & Sanders, W. L. (1997). Teacher and classroom context effects on student achievement: Implications for teacher evaluation. Journal of Personnel Evaluation in Education, 11, 57–67, p. 63. Vrljic, K. & Mallett, C.J. (2008), Coaching knowledge in identifying football talent. International Journal of Coaching Science. Zaichkowsky, L. D., Zaichkowsky, L. B., & Martinek, T. J. (1980). Growth and development: the child and physical activity. University of California. Mosby. Ødegaard, H. E. (2014). Interview på you tube. https://www.youtube.com/watch?v=NDF6GExwR0U

https://www.youtube.com/watch?v=NDF6GExwR0U

SCOUTING OG SELEKTION AF...

Documents

Transcript of SCOUTING OG SELEKTION AF...