Særnummer islandsk hest landsmot juni 2016

ISLANDSK HESTe - magasinet

I s l a n d s k H e s t e r u d g i v e t a f B J M e d i a . 3 . å r g a n g / J u n i / J u l i 2 0 1 6

IH juni / juliUdkommer om ganske få dage...

IH Særudgavei anledning af at Islandshestefolkets Mekka, Landsmót, for første gang i 50 år afholdes på hesteuniversitetet Hólar i Nordisland

Side 1.

Side 2. - Islandsk Hest / Særnummer juni / juli 2016

ISLANDSK HEST / Særnummer Juni / Juli 2016

“Fra 27.- 3. juli 2016 mødes islandshestefolket fra

nær og fjern til Landsmót, der denne gang

afholdes på hesteuniversitetet Hólar i Nordisland.

Hólar, der har dybe historiske rødder både som

bispesæde og skole, er også valgt, fordi det er præcis 50

år siden, Landsmót sidst blev afholdt her.”

Læs heri uddrag fra Lise Hvarregaards nyeste bog,

“Islandske heste. Fakta og fortællinger”,

der udkommer i slutningen af 2016.

Dette særnummer er sponseret af Top Reiter Danmark,

God læsning,

Redaktionen,

eMagasinet Islandsk Hest

Islandsk Hest Særnummer i anledning af:

Landsmót: Islandshestefolkets Mekka

Islandsk Hest / Særnummer juni / juli 2016 - side 3.


Side 3.

Danmarks eneste Top ReiTeR Fokus Butik

Er du rytteren der kun vil have HQ er Top Reiter Danmark noget for dig.

Hold dig orienteret

Top Reiter Danmark+45 2789 5473

MeLD DIG TIL

M

ØD OS TIL DM

I HeRNING

Top Reiter Danmark sponserer udgivelsen af Islandsk Hest Særnummer



Side 4.

Historien om Landsmót: Et islandsk samlingspunkt for avl og sport

Fra 27.- 3. juli 2016 mødes islandsheste-folket fra nær og fjern til Landsmót, der denne gang afholdes på hesteuniversite-tet Hólar i Nordisland. Hólar, der har dybe historiske rødder både som bis-pesæde og skole, er også valgt, fordi det er præcis 50 år siden, Landsmót sidst blev afholdt her.

Det islandske Landsmót hestamanna er et stort nationalt hestestævne og hesteshow, hvor det ypperste inden-for avls- og konkurrenceheste vises frem og konkurrerer. – Fra 1950 har man afholdt Landsmót. Det oprindel-ige formål var at hestefolk her kunne mødes, more sig sammen og nyde synet af et udvalg af tidens bedste hes-te. I dag er Landsmót også et vindue ud mod verden, hvor islandsheste-folk fra hele verden kan få et fasci-nerende indblik i, hvad der rører sig i hesteverdenen i Island.

I 2014 var der ca. 10.000 besøgende på Landsmót i Hella og ca. 1.000 heste deltog. Stævnet varer en uge og holdes på skift i Syd-, Nord- og Sydvestisland, hvert andet år. I de første år afholdtes hestestævnet med 4 års mellemrum, men fra 1998 beslut-tede man at det skulle være hvert an-det år. VM (verdensmesterskaberne) for islandske heste afholdes også hvert

andet år. Det passer så med, at heste-entusiaster kan skiftes til at tage af sted til Landsmót og VM: De to be-givenheder er placeret forskudt hvert andet år.

Enhver med interesse for islandske

heste, må en gang i livet, mindst, opleve et Landsmót. Alt (næsten) drejer sig om heste. Her er en hest, underforstået, en islandsk hest, for det er i sagens natur et stævne, hvor kun islandske heste deltager, der er ikke andre racer i Island.


Teksten er et uddrag fra Lise Hvarregaards nyeste bog Islandske heste. Fakta og fortællinger, der udkommer i slutningen af 2016.



Side 5.

Hestene, der deltager i Landsmót, har kvalificeret sig gennem en lang række stævner over hele landet. De ryttere der når frem til de sidste dages finaler, er for de flestes vedkommende hel el-ler halvprofessionelle. Konkurrencen om at deltage i Landsmót er hård, og

det er svært at opnå så høje karakter-gennemsnit, at man kan komme med og at finde en hest som kan matche de høje krav. Men i år 2014 havde flere end nogensinde før, lejlighed til at vise heste på Lándsmot. Finalerne og fremvisningerne af de højest bedømte

avlsheste afholdes fredag, lørdag og søndag og her kommer mange tusinde tilskuere for at se de fantastiske heste, der har kæmpet sig vej frem til fina-lerne. For sportsklasserne gælder at de 5 deltagere i en klasse med det højeste sammenlagte karaktergennemsnit, går direkte i A-finalen.

De placerede fra 6-11 konkurrerer i B-finalen, her får vinderen direkte adgang til at deltage i A-finalen. Af denne grund afholdes B-finalen først. Den vindende hest i B-finalen er ofte en joker, den må have ekstra kræfter, så den kan give alt i endnu en finale. A- og B- finalerne afholdes derfor al-mindeligvis ikke samme dag.

At det lader sig gøre at vinde B-finalen og kæmpe sig op i A-finalen vidner hesten Klerkur frá Bjarnanesi redet af Eyjólfar Þorsteinsson, om. I 2014 vandt ekvipagen B-finalen i B-flok og kom efterfølgende op på en 5. plads i A-finalen, der blev vundet af Loki frá Selfossi og Sigurður Sigurðarson. Den største hæder og pokalen/trofæet går til vinderen af klassen, men det er næsten lige så ærefuldt at blive nr. 2. 3. eller 4. 5. og 6. Om man har en god dag, den dagsaktuelle form, eller andre tilfældige faktorer kan være af-gørende for, hvem der bliver den ak-tuelle vinder.

Fortsættes side 00




Side 6. Fortsat fra side 00

Der afholdes også et årligt Íslandsmót, der svarer til DM og i de år, der ikke er Landsmót, afholdes Fjórðungsmót: et lidt mindre nationalt hestestævne, med færre udenlandske gæster.

Det første Landsmót i 1950Det første Landsmót blev afholdt ved Thingvellir i 1950: ved det historiske gamle tingsted i Island, hvor det første alting fandt sted i 930. Historiens vingesus stod over dette første træf for 133 heste og hestefolk, for det var jo netop her, man hvert år mødtes til ting, tilbage i vikingetidens Island.

Under tinget har man naturligvis også underholdt sig med alle de heste, der havde transporteret folk til tingstedet. Der har været afholdt kapløb, frem-visninger, væddemål, bedækninger, hestesalg og hestekampe og dette cen-trale mødested, hvor folk fra fjerne egne kom til stede, har også haft stor betydning for avlen: For selvfølgelig blev der udvekslet heste, solgt og byttet, så nyt blod er kommet ud til de fjerneste egne . Ikke mindst har man kunnet orientere sig i de hestelinjer, man ønskede at få ind i avlen, akkurat som folk gør i dag, når man mødes til store stævner som Landsmót.

BOX:Alting: Folk har her mødt hinanden og også bryllupper er blevet aftalt her, det kan man eksempelvis læse om i Njals saga, hvor Hallgerd og Gunnar møder hinanden på tinget. I Ravn-kel Frøjsgodes Saga findes en udførlig beskrivelse af hvordan en retssag gik for sig på tinget.

Selv om der udelukkende findes én hesterace på Island, så er der flere typer og forskellige avlslinjer inden-for racen: Det kan man opleve ved selvsyn under Landsmót, eksempel-vis under fremvisningerne af gård-samlinger, og når hopper og hingste møder med afkoms- samlinger for at modtage 1. præmie og ærespræmie for avl.

Landsmót er en folkefestUnder Landsmót hestmanna vises nogle af de bedste heste, Island har at byde på, men mange fantastiske heste findes også på øen, selv om de ikke har været på Landsmót.

Begivenheden Landsmót er meget an-det end konkurrencer og udlændinge der kommer for at se heste, det er også en tradition for mange islændinge, både de der har heste med, men også for de mange hestefolk og andre, der camperer og holder ferie her.

I udstillingsteltet findes boder med alt fra tøj til trailere, reklamer for ridest-eder, rideture, hestegårde/stutterier, uddannelser med heste, kunst, strik, islandske specialiteter: Her er en god blanding af hestebønder, udenland-ske hestefolk og alle mulige folk med tilknytning til heste og ryttere. Der er legehjørne for børn, musik og bal i teltet om aftenen og sangkonkurrence for børn. Hvis vejret er mildt og godt udfoldes et rigt udendørsliv på plad-sen, man leger, synger, spiller fodbold, griller og snakker selvfølgelig om noget af det vigtigste i verden: Nemlig heste.Det er også på Landsmót, nye kom-

mende stjerner har chancen for at blive set og vise hvad de dur til. Ingen heste vises frem kun for udseende: Tølt er et nøgleord og navnet på denne for islænderen så karakteristiske gangart, er gået ind i verdenssprogene for ordet tølt oversætte ikke. – Det er det samme ord på alle sprog. Dog bliver tölt til tølt på dansk. At ”skeið” er pas, må man også vide som udlænding. Alle ride-konkurrencer annonceres på islandsk og engelsk, men dette er ikke altid tilfældet under avlsfremvisningerne, hvor der speakes på islandsk. Heste-navne og gårdnavne forstås af alle, og man kan her få sin første introduktion til at forstå en lille smule islandsk.

Avl og ridningI ugens løb vises heste på to baner, placeret mellem telte med udstillinger, salgsudstillinger og det store cafeteri-atelt.

På banerne til den ene side fremvises avlsheste, på en langside. Her er en op-deling i klasser for hopper og hingste og efter alder: 4- 5- 6-års og ældre. I sportsklasserne, som afvikles på en større ovalbane, er der også klasser for børn, juniorer og ungryttere.

Tilskuerne sidder på græsskråninger ned mod banerne på tæpper eller medbragte stole. Der er prestige i at være klædt i flotte islandske trøjer el-ler farverige huer og trøjer, - i tilfælde af regn og storm må skønheden vige for komforten, lange uldunderbukser er gode og tilskuerne ses i lange oil

Fortsættes side 00




BIDT AF NATUREN?– Nu er det slut med insektgener

Som de første i Danmark, præsenterer Land&Fritid nu en række produkter med den revolutionerende

nye patenterede teknologi, Insect Shield.

Vi introducerer bl.a. en fuld Equsana insekt-serie til hesten samt tæpper til både familien og hunden. Udstyr og tøj er forbe-

handlet så det afgiver en aura der afskrækker alle typer af insekter (fl åter, fl uer, hestebremser, hvepse, myg og mitter).

Behandlingen virker i op til 70 vaske, er 100% lugtfri og helt ufarligt for mennesker og dyr.

A161

11

Insektdækken

799,-

Insektmaske

199,-

Insekthals

229,-

Familietæppe

249,-Familietæppe

249,-249,-Familietæppe

249,-249,-Hundetæppe

199,-

Equsana Collection dækken med Insect Shield

Dækkenet fås i str. 115-155

Allround Familietæppe med InsectShieldStr. 142 x 188 cm

Sund – Hundetæppe med InsectShield

Str. 90 x 70 cm

Equsana Collection maske med Insect Shield

Equsana Collection hals med Insect Shield

INSECT SHIELD®Den første teknologi der er udviklet til insekt-beskyttelse, som har opnået godkendelse af EPA og ECHA.

Teknologien er resultatet af fl ere års research og test af bl.a. WHO, Canadas Sundhedsvæ-sen, EPA (US Environmental Protection Agency) og ECHA (European Chemical Agency) samt Eco-tex certifi ceret. Læs mere på www.insectshield.com Forhandles også på www.landogfritid.dk og hos udvalgte forhandlere. (Find forhandler på www.equsana.dk).

*Gældende optil 30 dage efter varen er købt

A16111_LF_InsectShieldislaender_A4_JUNI.indd 1 15/06/16 08:54

Side 7.



Fortsat fra side 00

skindsfrakker. Få har paraplyer med, af hensyn til hestene og den af og til genstridige islandske vind. Hvis solen skinner nyder alle solen og hvis ikke, hygger man sig alligevel: Vejret er som det er. Skoldhed kaffe og suppe er godt.

Gårdsamlinger og åbningsparadeEt højdepunkt er fremvisningen af gårdsamlinger. Her viser stutterierne samlinger med deres bedste heste. Hestene vises i tølt og trav, nogle få der har jordvindende skridt, vises i det.

De heste der kan vise pas, vises i flyv-ende pas, til publikums jubel: - galop vises sjældent. Skønhed, elegance og fart over feltet, er det man ønsker at vise i gårdsamlingerne og det er pub-likums dom, der afgør, hvilken gård-samling der vinder konkurrencen. Mobiltelefonerne, på islandsk sími, benyttes til at stemme på, hvilket stut-teri man mener, skal vinde. Nogen synes, det er de samme avlsgårde, der vinder hvert år, og dette kan så virke selvforstærkende.

Et flot syn er åbningsparaden, hvor repræsentanter fra de Islandske lokal-foreninger deltager, og man rider i den officielle påklædning, hver foren-ing har valgt. Den ældste og største forening, er Hestamannafélagið Fákur grundlagt i 1922, med 1537 medlemmer. Fákur er hjemme-hørende i Viðidal i Reykjavik og den officielle forenings-uniform i denne klub er mørkblå jakke, med blåsort krave, hvid skjorte, gult slips, og hvide bukser . I optoget er der tradition for at lade en af de yngste og en af de æld-ste medlemmer, repræsentere klub-

ben. Mange smukke gæðinger og stoute ryttere ses i den flotte parade, hvorover de smukke foreningsfaner vajer. De heste, der måske har været til Landsmót før, eller som kender konkurrencebanerne, kan godt have lidt svært ved at skridte her.

A- og B-Flok: ”Gæðingar”På ovalbanen konkurreres i tølt og i Gædingakeppni A- og B-flok/gruppe. Målet i gæðingakeppni er ikke blot at finde hesten med de flotteste gangart-spræstationer, men en væsentlig fak-tor her er også hestens vilje og lyst til at arbejde, samt ekvipagens samlede udtryk: Det vil sige hvordan samarbe-jdet er mellem hest og rytter. Hesten skal vise naturlig løbeglæde. Pisk er ikke tilladt i hverken A- eller B-flok.

Benævnelsen ”Gæðingur” er en gam-mel hævnvunden islandsk betegnelse for en ualmindelig god ridehest. Or-det kommer af: ”Gæði”, der betyder kvalitet. Førhen bestod ridekonkur-rencer af kapløb, hvor målet var at finde den hurtigste hest, i pas, galop eller trav. En lokalklub på Syd-Island lancerede i 1942, en ny konkurrence-form, hvor ekvipagen blev bedømt på andet end fart. Gæðingekeppi bredte sig og til det første landsmót i 1950 var konkurrenceformen, officielt på pro-grammet og det har den været siden. I de første år var Gædingekeppi ikke opdelt i A. og B. flok, og konkurren-cen var forbeholdt vallakker, fordi en vallaks fornemste opgave i tilværelsen er at være en god ridehest.

I B-flok vises klar-heste. Det vil sige 4-gængerheste, og målet er at finde den hest, der bedst mestrer fire gangarter: tølt, trav, skridt og galop og hurtig tølt. Tøltkaraktererne er høje i denne klasse, ofte er hestene mere kompakte og kvadratiske i kropsbyg-ning, i forhold til alhliða-hestene: 5-gængerhestene, der har en længere krop, bygget til også at kunne gå pas.

I A-flok konkurrerer således alhliða-hestene: ”de alsidige heste”. Det vil

sige 5-gængere, der bedømmes i 5 gangarter. A-flok regnes for den yp-perste konkurrenceform, for her skal hestene mestre hele 5 klart adskilte gangarter, for at gøre sig: tølt, trav, gal-op, skridt og pas. Når hestene lægges i pas, og det er rent flyve-pas, hurtigt – og hesten holder længe, hujer, pifter, og klapper tilskuerne af begejstring. I 2014, blev der afgivet flere rene 10-taller for pas og hingsten Spuni, der vandt A-flok, udløste et 10-tal for pas, til publikums udelte begejstring.

Karaktersystemet går op til 10, med 10 som højeste karakter. At de vin-dende heste i A-flok fik samlede gennemsnit i karakterer på 9,3 viser det høje niveau. Ekvipagerne får også karakterer for sind og vilje, og for skønhed under ridningen, som indgår i det samlede snit. Pasløbene afvikles på ligeudrettet

Side 8. Landsmót: Islandshestefolkets Mekka



Side 9.

bane, da pas er en samsidig to-taktet gangart, og det må banen egne sig til. Om aftenen afholdes pasløbene, hvor der konkurreres i pas på tid:

Her er stemningen høj. I 2014 var der en rytter, der blev kastet af hesten, fordi folk, stik mod hvad der var annonceret, havde med-bragt hunde på banen. Én lille hund, iført gult regndækken, sprang frem mod en ung 4-års hingst, det blev for meget for den, den kastede sig til siden og rytteren faldt af, så var de ude af avls-konkurrencen for 4-års hingste. – Men alt var ikke tabt. Den smukke talentfulde hingst blev siden fremvist i gårdsamlingen og da vi besøgte gården nogle dage efter, an-kom flere hopper, hvor ejerne havde set hingsten på Landsmót. Episoden med hunden var med til, folk be-mærkede og huskede netop den.

Landsmót og hestefarverBlandt de vindende heste ved Landsmót 2014, var sort og sort-brun den dominerende farve. Den første filmoptagelse, der findes fra Landsmót, er fra 1954 og viser, hvordan alle farver var repræsenteret:

Især bemærkedes de mange hvide heste, der deltog. I 2014 sås kun en enkelt skimlet/hvid hest i finalerne. I udtagelserne var der naturligvis flere. Røde heste og jørpe/mørkbrune heste var pænt repræsenteret.

At avlsmatadorer som Hrafn fra Holtsmula, Otur og og Orri har været sorte /sortbrune er medvirkende til dominansen af sorte heste. Der er meget talent bundet i denne arve-masse.

Alle drømmer om at avle en superhest. For ejeren af Álfadís fra Selfossi blev det en realitet. Hestene efter denne hoppe hedder noget med alfe-: Ál-fasteinn, Álfur, Gandálfur, Álffinnur, Álfhildur, Álfarinn, Álfastjarna osv. Hestene er dejlige med smukt formet hoved, tølt med stor bevægelse, og de poetiske navne ødelægger bestemt

ikke indtrykket af dem.

Álfadís har naturligvis sat sit synlige spor i avlen, da hun er rødbroget, med et karakteristisk rødt hoved, og rød symmetrisk cirkel øverst på krydset: Efter hende og sønnerne, vistes flere talentfulde og velgående heste i 2014. Om denne hoppe og et udvalg af an-dre væsentlige hopper i avlshistorien, kommer man til at kunne læse mere i min nye bog: Islandske heste. Fakta og fortællinger, der forventes at ud-komme sidst i 2016.

Ingen andre steder i verden bringes der i radioavisen indslag med den se-jrende hest fra Landsmót, men det har man i Island. Dagen efter Lándsmot var afsluttet i 2014, bragte man et in-dslag om den vindende hest i A-flok: Spuni fra Vesturkoti, der før er omtalt. Ejeren, en helt ung pige, blev inter-viewet og hun fortalte om, hvordan hun fik hesten, da den var ganske ung og hun en lille pige. Hun berettede om Spuni, at den er en sand gæðin-gur, smuk og velgående og at den fortjent løb med sejren. Hesten var nu blevet lukket ud på en dejlig frodig eng, sammen med de 30-40 hopper, der ventede på den, og endnu flere var på venteliste. For hvem ønsker ikke et føl efter en landsmótvinder. Spuni får vi ikke at se til Landsmót denne gang, men afkom efter ham deltager.

Teksten er et uddrag fra Lise Hvar-regaards nyeste bog, “Islandske heste. Fakta og fortællinger”, der udkom-mer i slutningen af 2016.

Se også Lise Hvarregaard: Hovslag fra Sleipnir Islandske heste i saga og Edda, 2012. Flere oplysninger på www.fakur.is

Om forfatteren:Lise Hvarregaard (1964). Cand. mag. i dansk og kunsthistorie. Lektor, fore-dragsholder og forfatter. Dansk lektor ved Islands Universitet i Reykjavik fra 2000-2004. Bor i Nordjylland. Har selv islandske heste og er rytter.

Vær sikker på at modtage næste nummer - tilmeld dig vores abonnementservice her:

Næste Nummer af Islandsk Hester lige om hjørnet.

Ja Tak

Husk at:

er





Særnummer islandsk hest landsmot juni 2016

Documents

Transcript of Særnummer islandsk hest landsmot juni 2016