Forbundet af Offentligt Ansatte

S t a t usra p p o rtS t a t usra p p o rtS t a t usra p p o rt

Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson

Layout og indhold: Forbundet af Offentligt Ansatte

Oplag: 300

Tryk: FOAs trykkeri

3

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ..................................................................................................................................................................... 7

EN SPÆNDENDE PERIODE.......................................................................................................................................... 7 OVERENSKOMSTOMRÅDET................................................................................................................................ 8

INDHENTELSE OG KOORDINERING AF KRAV .............................................................................................................. 8 FORHANDLINGSFORLØBET – DE GENERELLE KRAV ................................................................................................... 8 FORHANDLINGSSAMMENBRUD.................................................................................................................................. 9 FORLIGSINSTITUTIONEN.......................................................................................................................................... 10 MÆGLINGSFORSLAG ............................................................................................................................................... 10 DE SPECIELLE FORHANDLINGER.............................................................................................................................. 10 URAFSTEMNING ...................................................................................................................................................... 12 FORBUNDETS INFORMATIONSINDSATS .................................................................................................................... 13 OVERENSKOMSTFORNYELSE 2002 - SYNSPUNKTER OG VURDERINGER ................................................................... 13 FORHANDLINGSFÆLLESSKABET.............................................................................................................................. 14 DET PRIVATE OVERENSKOMSTOMRÅDE .................................................................................................................. 15 AFSKEDIGELSESSAGER ........................................................................................................................................... 15

FRA UDLICITERING TIL UDVIKLING ............................................................................................................. 18 PÅ RET KURS........................................................................................................................................................... 18 REGERINGSUDSPIL OM UDLICITERING OG FRIT VALG .............................................................................................. 18 UDLICITERING - RÅDGIVNING OG BISTAND ............................................................................................................. 19 UDLICITERINGSNETVÆRK ....................................................................................................................................... 20 DATABASEN FOR UDVIKLING OG UDLICITERING OG EN NY UDBUDSPORTAL............................................................ 21 KONKURRENCEDYGTIGE MEDARBEJDERE............................................................................................................... 21 FRIT-VALGS-ORDNINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET........................................................................................................ 22 STATENS OG KOMMUNERNES INDKØB (SKI) ........................................................................................................... 22 ABSERVICE ............................................................................................................................................................ 23 UDVIKLING - ARBEJDSPLADSPULJE ......................................................................................................................... 23 VÆKSTHUS PÅ ÆLDREOMRÅDET............................................................................................................................. 24 KVALITET I ÆLDREPLEJEN ...................................................................................................................................... 24 FREDERIKSBERG PROJEKTET ................................................................................................................................... 25 MIDDELFART PROJEKTET ........................................................................................................................................ 26 KVALITETSPRISEN FOR DEN OFFENTLIGE SEKTOR ................................................................................................... 26 SAMARBEJDE OM UDVIKLING PÅ SYGEHUSENE (SUS) ............................................................................................ 26 DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE PÅ KONTRAKT ........................................................................................................... 26 INTEGRATION AF DAGPLEJEN .................................................................................................................................. 27

DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED ............................................................................................................ 28 BESKÆFTIGELSESPOLITIK – ET KURSSKIFTE FRA ARBEJDSMARKEDS- OG SOCIALPOLITIK. ...................................... 28 ENKELTE FORBEDRINGER I RAMMEAFTALEN OM SOCIALT KAPITEL ........................................................................ 28 PROJEKTER OM DET SOCIALE KAPITEL I PRAKSIS..................................................................................................... 28 FORSKNINGSPROJEKT OM DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED ................................................................................ 29 INTEGRATION AF INDVANDRERE PÅ ARBEJDSMARKEDET ........................................................................................ 29 MARKANT OVERLEDIGHED BLANDT INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE................................................................ 31

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK ............................................................................................................................. 32 UDSPIL FRA VK-REGERINGEN – BL.A. ”FLERE I ARBEJDE”...................................................................................... 32 AD HOC-UDVALG OM KURSSKIFTE I ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN ....................................................................... 33 ET SAMTÆNKT SYSTEM........................................................................................................................................... 33 ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE.............................................................................................................. 33 ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE OMRÅDEMØDER........................................................................................................ 34 FOA ER FORTSAT GODT REPRÆSENTERET I DE REGIONALE ARBEJDSMARKEDSRÅD ................................................ 34 A-KASSERNES SAMVIRKE ....................................................................................................................................... 34 ÆNDRINGER I LOVGIVNINGEN – IKKE FLERE SERVICEJOB, TILBUD OM SUPPLERENDE AKTIVERING......................... 34

4

NY STATISTIK OM ARBEJDSLØSHEDEN I OFFENTLIGT ANSATTES ARBEJDSLØSHEDSKASSE (OAA)......................... 35 ARBEJDSLØSHEDEN ER FALDET BLANDT MEDLEMMERNE AF OAA......................................................................... 35 DAGPENGEMODTAGERE I OAA I JUNI 2002 – FORDELT PÅ SEKTORER MV.............................................................. 35 ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE FORANSTALTNINGER FOR MEDLEMMERNE AF OAA ................................................. 37

SOCIALPOLITIK .................................................................................................................................................... 38 FØRTIDSPENSIONSUNDERSØGELSE.......................................................................................................................... 38 FØRTIDSPENSIONSREFORMEN ................................................................................................................................. 38 PROJEKT SYGE LEDIGE ............................................................................................................................................ 39 UDVALGENE FOR DEN FOREBYGGENDE ARBEJDSMARKEDSINDSATS (DE SOCIALE KOORDINATIONSUDVALG)......... 39 HØRINGSSVAR ........................................................................................................................................................ 39 ÆNDRINGER I LOVGIVNINGEN................................................................................................................................. 39 FLEKSJOBBERE I FOA OG PÅ LANDSPLAN ............................................................................................................... 40

UDDANNELSESOMRÅDET .................................................................................................................................. 42 NY REGERING – AKTIVITETSLOFT OG NEDSKÆRINGER ............................................................................................ 42 AUF ....................................................................................................................................................................... 43 SAMME BETEGNELSE – FORSKELLIGE UDDANNELSER ............................................................................................. 43 FOLKEOPLYSNING I KNÆ......................................................................................................................................... 44 SKOLEKONTAKTOMRÅDET...................................................................................................................................... 44 SAMARBEJDET MED LO, KTO OG DKK.................................................................................................................. 45 KTO-AFTALEN OM KOMPETENCEUDVIKLING.......................................................................................................... 46 KONFERENCER, PJECER OG FORSKNING................................................................................................................... 46 SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET ........................................................................................................................... 48 DE FØRSTE ERFARINGER VISER SIG ......................................................................................................................... 48 VEU PROJEKTER TIL FREMME AF ETNISK INTEGRATION.......................................................................................... 49 BEDRE STRATEGIER FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE.................................................................................. 49 ANERKENDELSE OG UDVIKLINGSMULIGHEDER EFTERSPØRGES............................................................................... 50 ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER .......................................................................................................................... 50 KØKKEN- OG RENGØRINGSOMRÅDET / TEKNIK- OG SERVICEOMRÅDET................................................................... 51 ERHVERVSUDDANNELSER....................................................................................................................................... 51 ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER .......................................................................................................................... 52 DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE .................................................................................................................................. 52 DAGPLEJERE OG MERIT-PGU ................................................................................................................................... 53 FÆRRE PLADSER PÅ MERIT-PGU .............................................................................................................................. 53

ARBEJDSMILJØ ..................................................................................................................................................... 54 REDUKTIONER I ARBEJDSTILSYNET MV. ................................................................................................................. 54 ARBEJDSSKADEREFORM ......................................................................................................................................... 54 PSYKISKE ARBEJDSMILJØSKADER ........................................................................................................................... 56 ARBEJDSSKADESTYRELSENS SAGSBEHANDLING ..................................................................................................... 56 CIVILE SØGSMÅL .................................................................................................................................................... 56 REGISTERSAMMENKØRING – FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØINDSATS ................................................................... 56 HOVEDBESTYRELSEN (HB)´S AD HOC UDVALG OM ARBEJDSMILJØLOVGIVNINGEN ................................................ 57 DEN FREMTIDIGE STRUKTUR PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET ...................................................................................... 57 PSYKISK ARBEJDSMILJØ.......................................................................................................................................... 58 SUNDHEDSFREMME................................................................................................................................................. 59 SKIFTENDE ARBEJDSTID OG NATARBEJDE ............................................................................................................... 59 FOA´S ARBEJDE I BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENE (BAR)................................................................................... 59 STOP FOR BST-UDBYGNINGEN ............................................................................................................................... 60 ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT ..................................................................................................................................... 60 ADMINISTRATIVE BØDER ........................................................................................................................................ 61 ARBEJDSMILJØUDDANNELSE I AMTER OG KOMMUNER (AUKA)............................................................................. 61 VOLD SOM UDTRYKSFORM...................................................................................................................................... 61 VOLD SOM KOMMUNIKATIONSMIDDEL ................................................................................................................... 62

PERSONALEPOLITIKKEN I FOKUS ................................................................................................................. 63 DIVERSE PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER............................................................................................................ 63

5

SAMARBEJDE OM PROJEKTER.................................................................................................................................. 63 MEDBESTEMMELSE (MED) .................................................................................................................................... 64 FORBEDREDE ORLOVSORDNINGER .......................................................................................................................... 64 POLITISK PÅVIRKNING ............................................................................................................................................ 64 LIGESTILLINGSPOLITISKE INITIATIVER.................................................................................................................... 65 HANDLINGSPLAN FOR FORBUNDETS ARBEJDE PÅ LIGESTILLINGSOMRÅDET ............................................................ 66 SENIORPOLITIK ....................................................................................................................................................... 66

INTERNATIONALT ARBEJDE ............................................................................................................................ 67 NYE VEDTÆGTER FOR ISKA................................................................................................................................... 67 EUROPEAN FEDERATION OF PUBLIC SERVICE UNIONS (EPSU)............................................................................... 67 KOMMUNALT ANSATTES NORDISKE SAMARBEJDE (KNS) ...................................................................................... 68

FOA’S LEDELSE ..................................................................................................................................................... 69 DEN EKSTRAORDINÆRE KONGRES OG DET FORUDGÅENDE FORLØB ........................................................................ 69 HB’S SAMMENSÆTNING PR. 1. AUGUST 2002.......................................................................................................... 71 FORDELING AF DE POLITISKE ANSVARSPOSTER....................................................................................................... 72 OPFØLGNING PÅ ARBEJDET MED DE FAGPOLITISKE MÅLSÆTNINGER....................................................................... 74 VELFÆRDSKAMPAGNE OG VALGKAMP.................................................................................................................... 75 FRITAGELSE FOR BIDRAG TIL POLITISKE PARTIER ELLER PARTIPOLITISKE FORMÅL................................................. 75 FOA’S KLAGEINSTANS........................................................................................................................................... 76

TR-UDDANNELSE .................................................................................................................................................. 77 NYE UDFORDRINGER .............................................................................................................................................. 77 GRUNDUDDANNELSEN............................................................................................................................................ 77 FOA’S PÆDAGOGISKE INSTITUT - FPI..................................................................................................................... 78 ANDRE IT VÆRKTØJER............................................................................................................................................ 78 G4 KURSERNE ......................................................................................................................................................... 78 ØVRIGE KURSUSAKTIVITETER................................................................................................................................. 79 TR-TOPMØDE OG TR-TRÆF .................................................................................................................................... 79 FOA-FERIE ............................................................................................................................................................. 79 NYT FÆLLESSKAB PÅ NETTET................................................................................................................................. 80 ORGANISATIONSLEDERUDDANNELSEN ................................................................................................................... 80 ØVRIGE AKTIVITETER ............................................................................................................................................. 81 E-LÆRINGSOMRÅDET.............................................................................................................................................. 81 DET REGIONALE OMRÅDE ....................................................................................................................................... 83 FIU – GENERELT ..................................................................................................................................................... 84 FAGBEVÆGELSENS KOMPETENCE CENTER (FKC) ................................................................................................... 84 LEDERUDDANNELSE ............................................................................................................................................... 85

INFORMATION OG PRESSE................................................................................................................................ 87 FOA SYNLIG I MEDIERNE ........................................................................................................................................ 87 FOA-BLADET....................................................................................................................................................... 87 WWW.FOA.DK.......................................................................................................................................................... 88 FOA NET............................................................................................................................................................... 89 INFORMATIONSMATERIALER:.................................................................................................................................. 90

MEDLEMSUDVIKLINGEN................................................................................................................................... 92 FORTSAT FALD I MEDLEMSTALLET.......................................................................................................................... 92 MEDLEMSANALYSE ................................................................................................................................................ 92 KØNSFORDELINGEN ................................................................................................................................................ 93 STATISTIK OG KØNSFORDELING BLANDT MEDLEMMER OG VALGTE ........................................................................ 95 MEDLEMMER MED ANDEN ETNISK OPRINDELSE ...................................................................................................... 96 INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE ER UNDERREPRÆSENTEREDE I OAA ............................................................... 97

IT-UDVIKLINGEN.................................................................................................................................................. 98 IT I FOKUS............................................................................................................................................................... 98 IT-POLITIK - 4 ÅRS HANDLINGSPLANER .................................................................................................................. 98

6

PRIORITERING AF FAGLIGE OPGAVER ...................................................................................................................... 98 IT-SEMINAR ............................................................................................................................................................ 98 ORGANISATIONSUDVIKLING ................................................................................................................................... 99 FOA-NET ................................................................................................................................................................ 99 FOA.DK.................................................................................................................................................................. 99 URAFSTEMNING ...................................................................................................................................................... 99 ONLINE ADGANG TIL OVERENSKOMST .................................................................................................................. 100 FIKS..................................................................................................................................................................... 100 BEREDSKABET ...................................................................................................................................................... 100 NYUDVIKLING ...................................................................................................................................................... 100 WINDOWS 2000 .................................................................................................................................................... 101 NYE MULIGHEDER FOR EKSTERN OPKOBLING ....................................................................................................... 101

UNGDOM, LEDERINDSATS OG SENIOR........................................................................................................ 102 NYE TILTAG FOR UNGE ......................................................................................................................................... 102 UNGDOMSNETVÆRKET ......................................................................................................................................... 102 NY STRUKTUR PÅ VEJ I UNGDOMSARBEJDET ......................................................................................................... 102 FOA – UNGDOM ER BLEVET MERE POLITISKE ....................................................................................................... 103 DET TVÆRFAGLIGE UNGDOMSARBEJDE ................................................................................................................ 103 INTERNATIONALT UNGDOMSARBEJDE................................................................................................................... 103 ELEVARBEJDET ..................................................................................................................................................... 103 ELEVERNES HJEMMESIDE...................................................................................................................................... 104 LANDSELEVAKTIVITETER ..................................................................................................................................... 104 LEDERTRÆF OG LANDSMØDE ................................................................................................................................ 104 FAGLIGE SENIORER ............................................................................................................................................... 105

REGNSKAB 2001 ................................................................................................................................................... 107 FORBUND OG A-KASSEADMINISTRATION .............................................................................................................. 107 STREJKEFONDEN................................................................................................................................................... 111 OFFENTLIGT ANSATTES ARBEJDSLØSHEDSKASSE................................................................................................. 112 BUDGETTER FOR 2002 - 2005 ............................................................................................................................... 113 BUDGETTET FOR 2002 .......................................................................................................................................... 113

BILAG 1 AFDELINGSFORDELT MEDLEMSUDVIKLING FRA JUNI 2001 TIL JUNI 2002 ................... 116

7

Forord

En spændende periode Der er sket mangt og meget som det fremgår af denne statusrapport, som strækker sig fra sidste årsmøde og frem til 1. september i år. Statusnotatet afspejler både store og små faglige, politiske og administrative be-givenheder. Blandt de markante begivenheder og ting, som man vil kunne læse mere om i sta-tusnotatet har bl.a. været: Valget til kommuner, amter og folketing gav en række overraskende resultater. En borgerlig regering støttet af Dansk Folkeparti har set dagens lys. I mange kommuner skiftede man borgmester og flertal, med alt hvad det kan indebære. Overenskomstforhandlingerne i foråret blev nervepirrende og resulterede i et me-get snævert ja til mæglingsforslaget ved den fælles KTO-uafstemning. Samtidig blev FOA hængt ud som værende et forbund, der ikke havde orden i sit medlems-kartotek, når det gjaldt retten til at stemme om overenskomstforslagene. En ekstraordinær kongres skulle vælge ny formand, da Poul Winckler faldt for forbundets aldersgrænse på 65 år. Fire kandidater havde i den anledning meldt sig på banen. Det faldt i min lod at vinde dette valg. Jeg håber, at jeg vil kunne leve op til tilliden Dennis Kristensen Forbundsformand

8

OVERENSKOMSTOMRÅDET

Indhentelse og koordinering af krav FOA´s generelle og specielle krav blev som tidligere indhentet af afdelingerne fra medlemmerne, bearbejdet og indsendt til behandling i forbundet. På det første strategimøde i oktober 2001 med deltagelse af afdelingsrepræsentan-ter, hovedbestyrelsesmedlemmer og faglige udvalg, blev FOA´s generelle krav til overenskomstfornyelsen fastlagt og videregivet til koordinering i DKK – og sene-re fremsendelse til endelig beslutning i KTO. Udtagelsen af de generelle krav til fornyelse af de (amts-) kommunale overens-komster via KTO-samarbejdet forløb relativt ukompliceret. Det samme var tilfæl-det på det statslige område. De endeligt udtagne fælles generelle krav svarede stort set til FOA´s forslag til generelle krav. For FOA var det afgørende hovedkrav, at sikre en positiv reallønsudvikling i den kommende overenskomstperiode til alle (amts-) kommunalt ansatte. Realløns-stigninger skulle ikke forbeholdes de, der får andel i lokalt aftalte lønforbedringer i ny løn. Spørgsmålet om ny løn – og ændringer i aftalen herom – spillede desu-den for FOA og mange andre organisationer i KTO en væsentlig rolle i kravudta-gelsen. Et andet afgørende krav var at få øget antallet af feriefridage, så de offentligt an-satte på dette felt kom på linie med de ansatte på det private arbejdsmarked. Som det fremgår nedenfor, blev der hurtigt opnået en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet om feriefridage. Forholdet mellem penge til ny løn lokalt – og gene-relle lønstigninger – blev omdrejningspunktet i ”slaget om OK-02.”

Forhandlingsforløbet – de generelle krav På det første forhandlingsmøde den 18. december 2001 mellem KTO og de (amts-) kommunale arbejdsgivere blev parternes krav præsenteret og uddybet. Først på det følgende forhandlingsmøde blev der opnået konkrete forhandlingsre-sultater. KTO og de (amts-)kommunale arbejdsgivere blev ved forhandling den 11. januar 2002 enige om: At afsætte midler til løn- og pensionsforbedringer til de enkelte organisationers specielle forhandlinger Forbedringer på pensionsområdet: d.v.s.forhøjelse af ”mini-pensionen” fra 2,4 % til 7,5 % af lønnen – og ekstraordinær forhøjelse af løn-beregningsgrundlaget i al-le pensionsordninger. At afsætte midler til forbedring af arbejdstidsregler på særligt belastede døgnom-råder.

9

Strategimøde 2 i FOA godkendte den 16. januar 2002 det indgåede delforlig og gav udtryk for støtte til en samlet KTO-strategi om at søge at afslutte de generelle forhandlinger inden forhandlingerne i Folketinget om finansloven for alvor kom i gang. Ellers var der risiko for sammenblanding af de 2 emner og politisk indblan-ding i de kommunale forhandlinger. Denne overordnede strategi var der tilsyneladende opbakning til blandt KTO-organisationerne, ligesom de (amts-) kommunale arbejdsgivere var indstillet på at søge at opnå et hurtigt forlig. Ved forhandlinger den 27.- 28.januar 2002 lykkedes det ikke at nå et forhand-lingsresultat på det kommunale område. Det, der skilte parterne, var uenighed om 2 afgørende spørgsmål: størrelsen af de generelle lønstigninger og afsættelse af midler (forlodsfinansiering)til lokale aftaler om ny løn.

Forhandlingssammenbrud Næste forhandling fandt sted kort tid senere – den 5. februar 2002. Her måtte par-terne konstatere et egentligt forhandlingssammenbrud. Det blev dog aftalt, at re-servere den 27. februar 2002 til at mødes igen – til at vurdere situationen, herun-der konfliktvarslernes omfang. Årsagen til sammenbruddet var uenighed om forlodsfinansieringen af ny løn i den kommende overenskomstperiode. På et repræsentantskabsmøde i KTO den 8. februar 2002, blev blokeringen mod at indgå en aftale med de (amts-) kommunale arbejdsgivere opretholdt af organi-sationer, som repræsenterer ca. en fjerdel af KTO´s medlemmer. På grund af ho-vedorganisationsområdernes veto-ret efter KTO´s vedtægter kunne Akademiker-nes Centralorganisation sammen med folkeskolelærernes og sygeplejerskernes organisationer fra FTF-området sende de resterende ¾ af KTO-medlemmerne i konflikt. Der blev ved repræsentantskabsmødet truffet beslutning om, at KTO skulle vare-tage de senere generelle forhandlinger i forligsinstitutionen, og at KTO skulle for-søge at koordinere de enkelte organisationers konfliktvarsler. På strategimøde 3 i FOA den 12. februar 2002 var opfattelsen, at den forligsmu-lighed, som lå på bordet den 5. februar 2002 var tilfredsstillende. Strategimødet besluttede dog at varsle konflikt sammen med de øvrige KTO-organisationer - selv om man fandt det vanskeligt at forklare konfliktgrundlaget for medlemmerne. Ved samme strategimøde godkendtes det indgåede statsforlig, som i hovedtræk svarer til det, KTO kunne opnå ved et forlig på det kommunale område – herun-der generelle lønstigninger i overenskomstperioden på 5,55 %. I samme periode forventedes prisstigninger på ca. 5,1 %.

10

Forligsinstitutionen Den 25. februar 2002 var KTO og de (amts-) kommunale arbejdsgivere indkaldt til det første møde i Forligsinstitutionen, hvor parterne orienterede forligsmanden om sammenbruddet og status i forhandlingerne. Den 26. februar 2002 besluttede FOA´s hovedbestyrelse at sende konfliktvarsel for ca. 20.000 medlemmer. Hovedbestyrelsen besluttede – som noget nyt i FOA – at yde fuld dækning for løntab til medlemmer i strejke. FOA´s strejkesteder var koordineret med de øvrige KTO-organisationer i muligt omfang. Efter møde i forligsinstitutionen den 27. – 28. februar 2002 meddelte forligsman-den (tænke-) pause i de generelle forhandlinger frem til 10. marts 2002. I denne periode krævede forligsmanden til gengæld fuldt tryk på de specielle forhandlin-ger for at opnå løsninger på dette felt. Langt størstedelen af de specielle forhandlinger – herunder FOA´s forhandlinger - blev afsluttet med enighed inden forligsmanden den 19. marts 2002 udsatte de varslede konflikter fra 2. april 2002 til starten af maj måned 2002.

Mæglingsforslag Den 21. marts 2002 offentliggjorde forligsmanden så et samlet mæglingsforslag efter længere tids intens mødevirksomhed med KTO og arbejdsgiverne i forligs-institutionen. På strategimøde 4 i FOA den 22. marts 2002 besluttede 192 ud af 193 deltagere at anbefale FOA´s medlemmer at stemme ja til det mæglingsforslag, som indeholdt både de generelle (KTO-) vilkår og resultaterne af FOA´s specielle forhandlinger. Et mæglingsforslag, som indeholdt hovedparten af det forligs-tilbud, som strate-gimøde 2 i februar havde vurderet som tilfredsstillende. Det afgørende stridsemne – forlodsfinansieringen – var i mæglingsforslaget fast-sat til 1,87 % i overenskomstperioden mod de 1,5 %, som var ”smertegrænsen” for de organisationer, som havde afvist forslaget den 5. februar 2002. Mæglingsforslaget skulle herefter til godkendelse efter de enkelte KTO-medlemsorganisationers regler for stillingtagen til et overenskomstresultat.

De specielle forhandlinger De specielle krav til FOA´s egne overenskomster (og fællesoverenskomster med andre forbund) blev - som ved tidligere overenskomstfornyelser - behandlet i sek-torerne, hvor sektorbestyrelserne tager politisk stilling til kravene. På strategimøde nr. 3 foretog deltagerne en fælles prioritering af de specielle krav. Denne politisk vanskelige opgave blev løst med indbyrdes forståelse, hen-syntagen og handlekraft. Herved blev der sikret en fælles forbunds-linie i de vide-re forhandlinger på de forskellige overenskomstområder, og en styrkelse af for-bundets mulighed for at lægge samlet pres på arbejdsgiverne, når de endelige og samlede løsninger forhandledes på plads.

11

KTO- forhandlingerne kom til at præge forløbet af FOA´s specielle forhandlin-ger. Efter sammenbruddet i de generelle forhandlinger den 5. februar 2002 blev forhandlingerne sat fuldstændigt i stå ind til forligsmanden den 28. februar 2002 meddelte, at forhandlingerne om specielle krav skulle søges afsluttet hurtigst mu-ligt – og senest 19. marts 2002. Hvor de egentlige forhandlinger om ændringer i de enkelte overenskomster plejer at løbe over flere måneder, skulle der altså forhandles og træffes beslutninger meget hurtigt i den opståede situation. Det lykkedes faktisk sektorerne og forbundet at nå dette mål med over 100 selv-stændige overenskomster og aftaler på den afsatte korte tid. Den 12. marts 2002 kunne resultatet af de samlede forhandlinger for samtlige (amts-) kommunale overenskomster, hvor FOA er eneste part offentliggøres. Den 15. marts blev der opnået forlig med H:S om de specielle krav. FOA´s styrke i disse forhandlinger kan i høj grad tilskrives beslutningerne om prioritering af kravene ved strategimøde 3 den 12. februar 2002. Den 18. marts blev der indgået forlig med arbejdsgiverne om arbejdstidsforhold for SOSU-personale. Arbejdstidsaftalerne viste sig senere at indeholde elementer, som ikke burde være accepteret ved denne lejlighed. Det lykkedes forbundet – efter forligsmandens offentliggørelse af mæglingsfor-slaget – at aftale ændringer i bestemmelser om aften-/ nattjeneste, som forbedrer vilkårene for de ansatte i forhold til det, der blev aftalt den 18. marts 2002. Ar-bejdstidsreglerne ændres ret gennemgribende pr. 1. april 2003 med procentvise tillæg for arbejde aften, nat og weekend i stedet for faste satser. På brandområdet måtte den endelige løsning findes i forligsinstitutionens regi, fordi arbejdsgiverne ønskede at videreføre arbejdstilrettelæggelsen med døgnvagt for brandmænd i København og Frederiksberg. FOA havde opsagt bestemmelsen i overenskomst og aftale med disse kommuner, som muliggør den særlige ar-bejdstilrettelæggelse med tjenester af 24 timers varighed, og stillet krav om ”mere normal” arbejdstilrettelæggelse. Muligheden for at frigøre sig fra aftalen var vanskelig, fordi forligsinstitutionens praksis er, at hidtidige regler videreføres medmindre der opnås enighed mellem overenskomstparterne om andet. Forhandlingerne om overenskomster fælles med andre forbund viste sig i nogle tilfælde at være betydeligt at andre organisationer prioriterede de enkelte med-lemsgrupper anderledes end FOA. Dette problem var især til stede i forhandlinger på teknik- og serviceområdet i fælles forhandlinger med SID.

12

Urafstemning Efter FOA´s love skal et forhandlingsresultat om overenskomstfornyelse sendes til godkendelse blandt de berørte medlemmer. Den 5. april blev der udsendt 168.714 hæfter om det samlede overenskomstresul-tat 2002 – 2005 og stemmeseddel til et udtræk af stemmeberettigede fra FOA´s medlemssystem. Hæftet indeholdt: Den redegørelse fra KTO om det generelle resultat, som efter beslutning i KTO udsendtes enslydende fra alle KTO-organisationer. FOA´s egen beskrivelse af resultatet af de specielle forhandlinger. Mæglingsforslaget af 21. marts 2002 fra forligsmanden. Desværre var der fejl i det foretagne udtræk. Samtlige pensionistmedlemmer fik tilsendt urafstemningsmateriale, hvor det kun er tjenestemandspensionister, som efter lovene har stemmeret. Desuden havde en del medlemmer beskæftiget ved selvejende institutioner ikke fået materialet, fordi de fejlagtigt var registreret som ansatte ved private virksomheder. Endelig var der medlemmer ved enkelte kom-munale institutioner, som fejlagtigt ikke var med i udtrækket. Disse fejl og mangler medførte henvendelser til forbundet om manglende stem-memateriale – og eftersendelse heraf i et stort omfang. Det afgørende problem var, at en del medlemmer blev så sent opmærksomme på at de ikke havde fået urafstemningsmaterialet, at de i praksis ikke kunne nå at del-tage i afstemningen, som sluttede den 24. april 2002. Derfor blev der stillet spørgsmål ved gyldigheden af afstemningen. Både berettiget vrede medlemmer og andre organisationer var med til at rejse en storm i medierne om FOA´s urafstemning – ikke mindst da det viste sig, at det samlede overenskomstresultat var vedtaget med et beskedent flertal. Forbundet redegjorde for fejlene til forligsmanden. Efter nærmere granskning af redegørelsen kunne forligsmanden den 3. maj 2002 konkludere, at fejlene ikke var af en størrelsesorden, der på nogen måde kunne rokke ved det samlede af-stemningsresultat. Forbundet valgte herefter at gå åbent frem i medierne og redegøre for de skete fejl, samt undskylde og beklage. Efterfølgende kom det frem i medierne, at andre KTO-organisationer havde stemt efter vedtægter og praksis, som for eksempel indebar ekstra stemmesedler til uddeling lokalt og udsendelse af stemmesedler til alle pensionister og privatansatte.

13

Forbundets informationsindsats Evalueringen af forløbet af OK-99 pegede på en forbedring af forbundets infor-mationsindsats. På www.foa.dk har der løbende været bragt nyheder om forhandlingerne på det generelle – og på det specielle område. FOA har ved flere lejligheder ved OK-2002 været blandt de første til at bringe relevante nyheder i kort form om for-handlinger og resultater. Der har ikke været fremført kritik af denne nyhedsformidling og orientering om OK-02, selv om der direkte på www.foa.dk er opfordret hertil. Desuden er der i FOA-bladet bragt artikler og information om forhandlingerne. Væsentligt materiale om forhandlingsresultater / delresultater i form af plancher o.l. er udsendt elektronisk til afdelingerne, så snart det har været tilgængeligt. Generelt er informationsindsatsen om overenskomstforhandlingerne forbedret be-tydeligt ved denne forhandlingsrunde i forhold til tidligere.

Overenskomstfornyelse 2002 - synspunkter og vurderinger I forhold til FOA´s mål og kravene fra medlemmerne til OK-2002, kan det over-ordnet konstateres, at det opnåede resultat er tilfredsstillende. På det generelle område blev der opnået generelle lønstigninger, som (efter de fleste solemærker at dømme) sikrer en positiv reallønsudvikling til alle kommu-nalt ansatte medlemmer i overenskomstperioden. Målet om ”den 6. ferieuge” nås i løbet af overenskomstperioden – og der er fore-taget en stor del af de ønskede opstramninger i aftalen om ny løn. Gennemsnitsløngarantien indebærer, at alle grupper på landsplan sikres en lønud-vikling i perioden, der svarer til den aftalte økonomiske ramme inklusive de mid-ler, der er afsat til lokale aftaler om ny løn. Muligheden for en rimelig pension til alle er forbedret med den større mini-pension, og alle månedslønnede sikres funktionærvilkår. Desuden er vilkårene for tillidsrepræsentanterne forbedret mærkbart – og for FOA er det særligt betydningsfuldt, at TR får overblik over de øvrige ansatte på arbejdspladserne. Dette forbedrer mulighederne for at styrke fastholdelse og hvervning af medlemmer. På det specielle område er der desuden opnået forbedringer af grundløn og pensi-onsordninger til de mange faggrupper, som FOA politisk har valgt at prioritere. Den samlede løsning styrker grupper, som enten har svært ved at klare sig i kon-kurrencen om de lokale lønmidler eller har urimeligt dårlige vilkår. Endelig kan det fremhæves, at der i resultatet ligger en styrkelse af den faglige udvikling, f.eks. ved forbedringerne i aflønningen for gennemført videreuddannelse, (f.eks. PGU).

14

På arbejdstidsområdet sker den store omlægning af systemet på SOSU-området 1. april 2003 med fordele for de fleste – men også med begrænsede forringelser for nogle. Den aftalte ændring med procentvise tillæg af alle faste løndele peger fremad på den måde, at lokalt aftalte lønforbedringer indgår i den løn, som de procentvise ulempe-tillæg beregnes af. Det kan samtidig konstateres, at FOA aldrig har været så tæt på et samlet nej til en urafstemning som ved OK-2002 på trods af resultatet og anbefalingerne fra or-ganisationen, og at stemmedeltagelsen på trods af en forbedret informationsind-sats fortsat ligger nede på ca. 35 % af de stemmeberettigede. Meget tyder på, at den afstand imellem medlemmerne og de politiske beslutnings-tagere om overenskomstforhold i organisationerne, som har været iøjnefaldende i andre forbund, nu er nået til FOA. Både disse forhold og de opståede problemer i den konkrete forhandlingsproces giver anledning til en række overvejelser om fremtidige overenskomstforhandlin-ger.

Forhandlingsfællesskabet En del af problemerne kan kun løses i fællesskab mellem lønmodtagerorganisati-onerne: ”den danske model” er reelt i fare, når overenskomstforhandlinger på det kom-munale område fortsætter med at ende hos statens forligsmand. Forhandlingsfællesskabet KTO, som skal styrke lønmodtagernes fælles interesser, er så svækket af uenighed om linien i forhandlingerne, som det viste sig ved OK-2002. Organisationer, som repræsenterer et lille mindretal i KTO-fællesskabet kan blo-kere for flertallets ønsker om et forlig – og ”køre på frihjul” i forventning om at flertallet ”nok alligevel stemmer resultatet hjem”. En fælles afstemning om et fælles forhandlingsresultat afgøres efter vidt forskel-lige afstemningsregler i de enkelte KTO-medlemsorganisationer. KTO-organisationernes reelle indflydelse på de økonomiske rammer for overens-komstfornyelser er utilfredsstillende, når rammerne reelt fastlægges af finansmi-nisteren ved økonomiforhandlinger med amters og kommuners repræsentanter. Andre problemer må løses i FOA For det første – og mest iøjnefaldende – skal der bringes tilstrækkelig orden i FOA´s medlemssystem og på anden måde sikres, at urafstemningsmateriale ud-sendes til de medlemmer – og kun de medlemmer – som efter lovene er stemme-berettigede. For det andet må det overvejes om for eksempel kravsindsamlingsproceduren bør ændres, så medlemmerne bedre kan give udtryk for deres krav og ønsker til løn- og ansættelsesvilkår generelt end efter den nuværende procedure, der hvert tredje år lægger op til, at de formulerer meget konkrete krav til nye overenskomster.

15

For det tredje må det vurderes om informationsindsatsen faktisk ”fanger” med-lemmernes interesse – selv om søgningen på www.foa.dk har været stor under overenskomstforhandlingerne. I den kommende periode frem til OK 2005 må det analyseres nøje, hvilke mulig-heder der er for at ”bygge bro” mellem medlemmerne og organisationens politi-ske beslutningstagere om overenskomst- og forhandlingsforhold.

Det private overenskomstområde I beretningsperioden er arbejdet med det private overenskomstområde løbende videreført med det resultat, at antallet af FOA´s private overenskomster fortsat stiger. Det fremgår af både FOA-NET og www.foa.dk. Forhandlinger med Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) om en over-enskomst for sygehusportører i den private sektor er startet i foråret fælles med Dansk Funktionærforbund, som p.t. dækker området alene med overenskomst. FOA´s dilemma i denne forbindelse er, at en overenskomst med FOA som part på den ene side sikrer de bedste vilkår for de portører, hvis arbejde udliciteres. På den anden side betyder en sådan overenskomst, at amternes konkrete muligheder for ”smertefrit” at udlicitere portørtjeneste forbedres. Hovedbestyrelsen har truf-fet den beslutning, at sikring af ansættelsesvilkår og indgåelse af kollektiv over-enskomst må prioriteres over ønsket om at yde størst mulig modstand mod udlici-tering. Beslutningen om at forsøge at overenskomstdække området er ikke en accept af udlicitering af portørtjenester.

Afskedigelsessager Antallet af afskedigelser af ansatte efter FOA-overenskomster ligger fortsat no-genlunde stabilt omkring 9000 personer årligt, som det fremgår af nedenstående tabeller for år 2001 og den tilsvarende oversigt for første halvår 2002 opgjort på henholdsvis medlemmer og tillidsrepræsentanter mv. Ophævelsen af 120-dages reglen på det offentlige område ved OK-99 ser ikke ud til at slå igennem ved et ændret antal opsigelser begrundet i sygdom.

16

STATISTIK Arb.mgl./ Samarbv./ Sygdom Tavsheds- I alt 2001 Rational andet pligt

Januar 146 238 246 101 731Februar 143 184 241 100 668Marts 107 205 287 96 695April 122 158 188 108 576Maj 114 127 231 120 592Juni 100 162 225 208 695Juli 102 123 217 116 558August 92 173 195 100 560September 80 139 201 111 531Oktober 308 219 236 105 868November 106 212 290 130 738December 102 128 248 88 566I Alt 1522 2068 2805 1383 7778

STATISTIK Arb.mgl./ Samarbv./ Sygdom Tavsheds- I alt 2002 Rational andet pligt

Januar 131 158 294 118 701Februar 146 198 241 84 669Marts 142 158 248 113 661April 154 284 263 123 824Maj 175 179 274 126 754Juni 282 239 365 156 1042Juli 184 211 209 106 710August 0September 0Oktober 0November 0December 0I Alt 1214 1427 1894 826 5361

17

TR/SU/SI STATISTIK Arb.mgl./ Samarbv./ Sygdom Tavsheds I alt

2001 Rational andet pligt Januar 2 7 2 11Februar 1 1 6 2 10Marts 1 9 1 11April 2 7 2 11Maj 1 4 3 8Juni 1 7 1 9Juli 1 3 5 9August 1 4 5September 2 1 1 4Oktober 1 4 5November 1 3 4December 6 1 7I Alt 6 9 61 18 94

TR/SU/SI STATISTIK Arb.mgl./ Samarbv./ Sygdom Tavsheds I alt

2002 Rational andet pligt Januar 1 1 6 8Februar 1 4 1 6Marts 1 2 2 1 6April 3 3Maj 1 1 4 2 8Juni 4 1 6 11Juli 3 1 4August 0September 0Oktober 0November 0December 0I Alt 7 6 28 5 46

18

FRA UDLICITERING TIL UDVIKLING

På ret kurs På forbundets kongres 2000 blev de kommende års arbejde med udvikling og ud-licitering lagt fast i de fagpolitiske målsætninger: ”Fokus på udvikling”. På hovedbestyrelsens møde i december 2000 blev de fagpolitiske målsætninger for ”Fokus på udvikling” udpeget som indsatsområde i kongresperioden, og der blev efterfølgende udarbejdet en handlingsplan 2000 - 2002, som blev vedtaget på hovedbestyrelsens møde i april 2001. Det har efterfølgende været nødvendigt at revidere planen tidsmæssigt, så den i stedet løber over årene 2002 – 2003. Strategien, der ligger bag handlingsplanen, har tre elementer: 1. Der skal fortsat arbejde mod udlicitering og for udvikling

Modstand mod udlicitering gennem analyse og dokumentation, oplysningsma-teriale, debatindlæg og politisk påvirkning i øvrigt. Medspil i udviklingen af de offentlige arbejdspladser gennem at klæde afde-linger og TR på til at indgå bedst muligt i udbuds- og udliciteringsforløb gen-nem pjecer, temadage og konkret rådgivning. Samt gennem at deltage i perspektivrige udviklingsprojekter, der kan give er-faringer om, hvordan de offentlige arbejdsplader kan udvikles – uden udlicite-ring.

2. Der skal arbejdes offensivt 3. Vægten skal lægges på udvikling

Regeringsudspil om udlicitering og frit valg Regeringen er kommet med en række initiativer i forhold til udlicitering og frit valg, der har konsekvenser for vores medlemmer. Blandt udspillerne fra regeringen er udtalelser fra Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, i Mandag Morgen 27/5 om, at frit valgs initiativerne vil fortsætte på endnu flere områder. Venstre ønsker, at der i fremtiden skal være frit valg på hele det sociale område. Regeringens sidste udspil i den afsluttede har været et moderniseringsprogram med overskrifterne ”Velfærd og Valgfrihed” og ”Med borgeren ved roret”. Mo-derniseringsprogrammet er for det meste en opsamling af de initiativer, der enten er varslet eller allerede sat i værk. Pointen i moderniseringsprogrammet er, at det offentlige monopol skal afskaffes – borgerne skal have mulighed for at vælge mellem offentlig og private leverandører. Moderniseringsprogrammet kan hentes på Finansministeriets hjemmeside: www.fm.dk.

19

DKK har lavet en fyldestgørende kommentar til moderniseringsprogrammet, den kan læses på www.dkk.dk Forslaget om servicestrategi og udfordringsret for private virksomheder har været til orientering i hovebestyrelsen i april måned. Der har desuden i maj måned væ-ret behandlet en sag om FOA’s opfølgning på lovforslaget. Der var meget kritik af sagen – også fra nogle af de store private virksomheder, der kunne forventes at bruge udfordringsretten. Grænsen for, hvornår man kan afvise at behandle et tilbud politisk, er hævet til 500.000. Loven vil betyde, at (amts)kommunerne fra årsskiftet skal have en ser-vicestrategi. På ældreområdet er der valgt en anden tilgang. Her bygges på, at kommunen skal offentliggøre pris og kvalitet. Hvis man som privat er kvalificeret, har man krav på en kontrakt med kommunen. Kommunalbestyrelsen skal stille krav både i forhold til kvaliteten af ydelserne og i forhold til personalets kompetencer. Kommunen må ikke stille andre krav til private, end dem kommunen selv arbejder med. Der er i udvalgsarbejdet tilføjet en undtagelsesbestemmelse til loven. Målet med undtagelsen er, at man kan begrænse antallet af leverandører ved at sende opga-verne i udbud – der skal indgås kontrakt med 2-5 leverandører. Man kan vælge at begrænse udbuddet til nogle opgaver eller nogle geografiske områder, hovedreg-len om krav på kontrakt vil så gælde på de områder, der ikke er udbudt. Disse kontrakter må højst være for 2 år. I bemærkningerne til undtagelsesbestemmelsen fremgår det, at hvis kommunen vælger at sende plejeopgaver i udbud, så er det en forudsætning, at opgaverne på plejehjem o.l. indgår i udbuddet. I loven er der også lagt op til en højere grad af valgfrihed mellem de ydelser, den ældre kan modtage. Her vil det blive op til medarbejderen og den ældre i fælles-skab at beslutte, hvis der skal ændres i forhold til de ydelser, der er visiteret. Loven er gældende fra 1. juli – frit valg af leverandør skal dog først være imple-menteret ved årsskiftet.

Udlicitering - rådgivning og bistand Det er afdelinger og tillidsrepræsentanter, der står i centrum for forbundets arbej-de mod udlicitering. Derfor udvikles til stadighed arbejdsmetoder og værktøj, der styrker både afde-linger og tillidsrepræsentanter i deres daglige arbejde før udbud, under udbud og efter udbud, hvor opgaven er udliciteret eller beholdt i eget regi. Det er forbundets strategi ikke at overtage opgaverne fra afdelingerne. For det første, fordi erfaringen viser, at det er vigtigt, at ansvaret for et udbudsfor-løb ligger lokalt. Det er tillidsrepræsentanterne, der har fingeren på pulsen, og som skal leve med løsningerne bagefter.

20

For det andet, fordi forbundet kan nå bredere ud ved at begrænse involveringen i den enkelte sag. For det tredje, fordi udlicitering er et politisk udviklingsredskab. Det er risikabelt at gøre udbud og udlicitering til et spørgsmål om teknik alene. Det er vigtigt lo-kalt at fastholde den politiske debat i forbindelse med udbud og udlicitering. Det er vigtigt, at reglerne overholdes, men det er farligt at fokusere alene på tekniske fejl og regelbrud. Derfor bør der sættes større fokus på den lokale politiske debat. Forbundets rådgivningsindsats er hovedsageligt inden for fire hovedområder:

• Gennemlæsning og kommentering af udbudsmaterialer, dokumenter og rap-porter

• Vejledning i afdelingernes og tillidsrepræsentanters strategier overfor det poli-tiske niveau

• Møder med arbejdsgiverrepræsentanter.

• Vejledning i juridiske spørgsmål om f.eks. virksomhedsoverdragelse, udlicite-ringsprotokollat, EU-direktiv m.v.

Udliciteringsnetværk Forbundet målretter indsatsen centralt mod afdelingerne og tillidsrepræsentanter-ne. Derfor prioriteres forbundets udliciteringsnetværk. Netværket består af en ressourceperson fra hver afdeling samt konsulenter fra for-bundet. Forbundet formidler information til afdelingerne via netværket. Derudover har netværket den vigtige funktion, at deltagerne udveksler erfaringer om arbejdet med og mod udlicitering. Udliciteringsnetværket er et netværk, der giver mulig-hed for at have et bredt internt netværk, hvor afdelingerne kan udveksle erfaringer og information om udlicitering. I april holdt netværket sit årlige seminar. Seminaret startede med erfaringsud-veksling, hvor netværket informerede hinanden om, hvad der i deres afdeling har været af sager om udlicitering siden sidst. Der blev lagt stor energi og engage-ment i denne gensidige erfaringsudveksling. Derefter var der er et oplæg om ”Hvad kan vi forvente?” om regeringsinitiativer i forhold til udlicitering. Endelig var der et oplæg med udgangspunkt i spørgsmålet: ”Hvordan kommer vi til orde?”. Programmet sluttede med politisk oplæg ved socialdemokratiets finanspolitiske ordfører Pia Gjellerup, der talte om den danske velfærdspolitik fremover, og hvordan kan vi som faglig organisation være med til at udvikle den offentlige sektor og dermed velfærdssamfundet.

21

Der er i år udsendt to temaudgaver af udliciteringsnetværkets nyhedsbrev: Et om regeringsskiftet og et om netværkets seminar. Der er også udsendt to almindelige nyhedsbreve til netværket.

Databasen for udvikling og udlicitering og en ny udbudsportal FOA har siden starten aktivt deltaget i udviklingen af Udliciteringsdatabasen på Det Kommunale Kartels hjemmeside. Hjemmesiden som vi kender den i dag vil blive radikalt ændret. Det sker som en konsekvens af samarbejdet med FTF og LO om at lave et modsvar til KL og Er-hvervs- og Boligstyrelsens udbudsportal (www.udbudsportalen.dk). Formålet med portalen er, at tilbyde offentlige udbydere og private leverandører vejledning i, viden om og værktøj til udbud af offentlige serviceopgaver. Udbudsportalen skal lette samarbejdet mellem virksomheder og det offentlige i forhold til udlici-tering. Som modstykke til udbudsportalen har LO, FTF og DKK indgået et samarbejde om at lave en udbudsportal set fra medarbejdernes synsvinkel. FOA er blandt an-det repræsenteret i arbejdsgrupperne om: Sygehusområdet, ældreområdet, service og rengøring, kontrolbud, arbejdsmiljø og ansættelsesret. Fagbevægelsens portal vil være meget omfattende og både have tværgående op-lysninger og redskaber men også specifikke brancherettede indgange.

Konkurrencedygtige medarbejdere Der har i det forgangne år været forskellige sager af mere principiel karakter. Skælskør Kommune ønskede store besparelser og bedre kvalitet, da de udbød rengøring, vask og indkøb for ældre i eget hjem. Hidtil blev rengøringen i eget hjem udført af et decideret rengøringst. Da kommunen alligevel skulle udbyde rengøringen på skolerne grundet kontraktsophør, at tage rengøringsteamets opga-ver med i udbudsrunden. Flere af de store serviceselskaber bød på opgaven, det kommunale rengøringste-ams bud var på langt de fleste punkter konkurrencedygtigt. Sandsynligvis var det især prisen der gjorde, at kommunen ikke ønskede nogle af de private udbydere skulle varetage opgaven. Prisen var beregnet ud fra de nuværende udgifter og forhold, men også indlagt forskellige nye kvalitetsopfølgningsredskaber. Men for personalet havde ønsket været, at der ikke skulle fyres nogen i deres kontrolbud. Det blev der heller ikke. Og de kommunale politikere kunne takke medarbejderne for, at de pressede politikerne til, at der skulle gennemføres et kontrolbud. Hvidovre hospital gennemførte i 2001 et udbud af hospitalets køkkendrift. Med-arbejderne havde mulighed for selv at give bud på opgaven, der blev givet bud fra ISS, Completa og køkkenet selv. I midten af december blev det afgjort, at køkkenets bud blev valgt til fordel for buddene fra de to store firmaer.

22

Køkkenet havde i sit tilbud opnået en del besparelse ved udelukkende at holde sig til, hvad der var beskrevet i udbudsmaterialet. Det vil sige, at køkkenet i sit bud gjorde opmærksom på en række opgaver, der løses nu, men som ikke var medta-get i udbuddet, og som derfor ikke kan forventes at blive løst fremover. Køkkenet nåede frem til, at man ville kunne spare ca. 10 fuldtidsstillinger ved at rationalisere arbejdsgange og under forudsætning af, at det er de beskrevne opga-ver, der alene skulle løses. I buddet fra køkkenet var desuden en beskrivelse af forskellige opgaver, som ikke var et krav i udbudsmaterialet, men som personalet forventede fortsat at løse in-den for den afgivne pris.

Frit-valgs-ordninger på ældreområdet Inden for ældreområdet har flere kommuner forsøgt sig med ”Frit-valgs-ordninger” i de senere år. Og dette med større eller mindre succes. Regeringen har nu fået gennemført en lov, som giver alle ældre modtagere af hjælp mulighed for at vælge mellem private og offentlige leverandører. Erfaringerne siden frit-valgs-ordningerne første gang blev introduceret i starten af 1990’erne har været blandede. I de første år så man store besparelser ved at invi-tere de private leverandører indenfor i den kommunale verden. I nogle kommuner er det op mod 15 % af de ældre som vælger privat leverandør, andre kommuner må lukke for ordningerne, fordi det ikke er rentabelt for de private leverandører at tilbyde deres service. Dette er sket i Odense kommune, hvor det private selskab måtte smide håndklædet i ringen, da kommunen ikke gik med til at selskabet ikke skulle køre aftenvagter. Nu forpligtes samtlige kommuner at tilbyde private leverandører til deres ældre indbyggere, der modtager hjælp fra kommunen. Loven vil direkte eller indirekte influere på mange medlemmernes hverdag. Nogle vil overgå tvungen eller frivil-ligt til de private selskaber, og dem der fortsætter i den kommunale verden må vende sig til, at blive udsat for konkurrence fra de private leverandører.

Statens og kommunernes indkøb (SKI) SKI er ejet af Finansministeriet og Kommunernes Landsforening og har hidtil indkøbt varer for stat og kommuner – alt fra papirclips og toiletpapir til PC´ere og biler. SKI har ca. 2 mio. varenumre og har 6.500 kunder i det offentlige. Formålet med SKI er at opnå store rabatter. SKI har længe ønsket at lave indkøbsaftaler på serviceområdet. I første omgang forsøgte SKI at lave indkøbsaftaler på rengøringsydelser. Formålet var også her at opnå besparelser. SKI ville indgå rammeaftaler med en række rengøringsfirmaer, og som følge her-af ville SKI stå for udliciteringen af opgaven, når en kunde henvender sig. Det kan f.eks. være en kommune, der ønsker at udlicitere skolerengøringen. Det bety-der, at kommunen ikke længere er udbyder, men kunde hos SKI.

23

Hvad angår krav til løn- og ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø, osv. var SKI indstillet på, at der kun skulle minimumskrav i rammeaftalerne. Det var op til den enkelte kommune at stille supplerende krav til rammeaftalen, men så holder priserne i rammeaftalerne ikke mere. Der vil således være meget lille incitament til at stille supplerende krav. DKK på vegne af bl.a. FOA indklaget SKI for brud på EUs udbudsdirektiv. Efter en usædvanlig lang sagsbehandling og med udsigt til at tabe sagen ved kla-genævnet besluttede SKI’s bestyrelse at trække sig fra rammeudbud, når de inde-bærer overdragelse af medarbejdere. Klagenævnet for udbud har med begrundelse i SKI’s retræte sat en slags punktum i sagen ved at afvise at komme med en afgørelse.

ABService ABService er en standardkontrakt for serviceydelser, der kan bruges ved udlicite-ring. Standardkontrakten er et aftaledokument, der "fremstår som tiltrådt af par-terne på området" og som vil være til frivillig brug for de offentlige udbydere – stat, amter og kommuner. ABService er udarbejdet af udbydere, leverandører og medarbejderorganisationer i samarbejde. I den seneste udgave af ABService har Økonomi- og Erhvervsmini-steriet valgt ensidigt at imødekomme arbejdsgiverorganisationernes ønsker. Det har de gjort ved helt at fjerne centrale bemærkninger og bestemmelser om løn-modtagernes retsstilling i forbindelse med udbud og udlicitering. Medarbejderor-ganisationerne har derfor samlet meldt tilbage, at man ikke kan tilslutte sig AB-Service i den nuværende form. Høringssvaret fra AC, DKK, FTF og LO kan læ-ses på www.dkk.dk. I høringssvaret er de forskellige forringelser kommenteret.

Udvikling - arbejdspladspulje På kongressen blev det vedtaget at afsætte 250.000 kr. til arbejdspladsudvikling. Baggrunden er, at FOA ønsker at medvirke til at fremskynde udvikling på de en-kelte arbejdspladser. Der er medio juni 2002 udbetalt 146.730 kr., hvilket vil sige, at der er 103.270 kr. tilbage i puljen. Der er givet støtte til: ▪ Medarbejderarrangementer på Plejecenteret Birkelund ▪ Medarbejderudviklingskursus på Bornholm Centralsygehus ▪ Temadag med proceskonsulenter for dagplejen i Hedensted ▪ Arbejdsfastholdelse i ældresektoren i Morsø Afdeling ▪ Studietur for dagplejen i Århus ▪ Skrivekursus på Områdecenteret Lindevænget

24

▪ Oprettelse af ”Socialudvalg” på Lokalcenteret Tranbjerg Alle, der har fået støtte fra arbejdspladspuljen, er blevet bedt om at komme med en tilbagemelding om det arrangement, der er blevet støttet.

Væksthus på ældreområdet Kongressen vedtog at afsætte 500.000 kr. til et væksthus på ældreområdet. Bag-grunden er, at FOA gerne vil være med til at dyrke et mere udviklingsorienteret miljø på ældreområdet. Der skal arbejdes med idéudvikling indenfor kompetenceudvikling, organisati-onsudvikling, lederudvikling, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, for-bedring af områdets image og udvikling af nye servicetilbud til den enkelte ældre borger tilpasset den enkeltes behov. FOA vil derfor give en eller flere kommuner et tilbud om at være med til at lave et væksthus for idéer til udvikling af hjemmepleje og plejehjem. Der kan blive ta-le om en slags forsøgslaboratorium, hvor idéer afprøves, og der udvikles nye me-toder inden for f.eks. arbejdsorganisering, kvalitetsudvikling og kompetenceud-vikling. Der er i indeværende år bevilget 100.000 kr. til et projekt vedr. IT og elever samt 250.000 kr. til et udviklingsprojekt i Middelfart Kommune.

Kvalitet i ældreplejen FOA arbejder på udvikling af ældreplejen på flere områder, men især har samar-bejdet på tredje år med Dansk Sygeplejeråd om initiativer på ældreområdet drejet sig om forbedring af kvaliteten i ældreplejen. Af aktiviteter i den forbindelse kan bl.a. nævnes:

• Afholdelse af startkonference Den 25. januar afhold DSR og FOA en konference om etik i ældreplejen med udgangspunkt i de 10 forslag til ældres rettigheder. Målgruppen for konferencen var primært politikere, organisationer og folk fra egne rækker. Det var ikke meningen, at konferencen skulle være en ensidig fo-restilling med DSR og FOA holdninger. Parterne ønskede, at så mange vinkler om emnet blev belyst. Det afspejlede sig også i programmets sammensætning. FOA og DSR ønskede, at diskussionen både skulle være faglig og politisk. Derfor var der indlæg fra Etisk Råd, pårørende gruppen til svage ældre, KL, Socialministeren og Forbrugerrådet. FOA og DSR havde inviteret til debat, og det blev der også rig mulighed for, både i forhold til de enkelte indlæg, men også i forhold til indlæg fra salen. Dacapoteatret gav en opsigtsvækkende kickstart på konferencen, da de opførte

25

det til lejligheden skrevne stykke om de mange dilemmaer pårørende, de ældre og personalet står i så ofte.

• Udgivelse af pjece, rapport og dialogkort I forbindelse med arbejdet med etik i ældreplejen har FOA og DSR i fælles-skab udarbejdet en rapport, som diskuterer den etiske tilgang og beskriver de to organisationers holdning til spørgsmålet. En pjece som provokerende foreslår ti rettigheder for ældre, men som største budskab er at hvert menneske er unikt, og at en rettighed kan være indlysende for de fleste ikke er det altid hos den enkelte.

• Henvendelse til Kommunernes Landsforening FOA og DSR har afholdt møde med formand og næstformand i KL’s social-udvalg med det sigte at drøfte situationen på ældreområdet. Organisationerne ønsker, at man i fællesskab kan skabe bedre arbejdspladser, bedre ledelse, bed-re uddannelse og øge kvaliteten.

• Møde med ældresagen FOA og DSR har udarbejdet en rapport om etik i ældreplejen med det formål at sætte fokus på etikken både hos medarbejdernes på de enkelte arbejdsplad-ser, men også på det lokalpolitiske niveau og det landspolitiske niveau.

• Kontakter til forskellige kommuner om eventuelle samarbejder FOA/DSR har kontakt til flere kommuner bl.a. Horsens, Søllerød og Middel-fart i forskellige sammenhænge. Fælles for kontakterne er et ønske om at højne kvaliteten i ældreplejen.

Frederiksberg projektet Den offentlige skolerengøring er konkurrencedygtig, også selvom man ikke skru-er tempoet urimeligt op er det muligt, at organisere skolerengøring på en sådan måde, at det vil være attraktivt for kommuner og amter at bibeholde rengøringen i eget regi. I 2002 startede FOA et fælles projekt med Frederiksberg kommune. Et projekt som blandt andet er en konsekvens af, at Frederiksberg kommune har haft nogle uheldige erfaringer med udlicitering på rengøringsområdet. Projektet foregår i første omgang på tre skoler med tilhørende SFO’er. Medarbejderne på skolerne gennemgår et større opskolingsforløb primært, så medarbejderne bliver bedre til at arbejde i teams. I dialog med brugerne skal ren-gøringskvaliteten og effektivitet forbedres. Det har vist sig nødvendigt også at lade store dele af medarbejdergruppen gen-nemføre sprogkurser for at de kan blive kvalificeret til den nye arbejdsmetode. Som en del af projektet er der også ansat en koordinator, som skal videreføre pro-jektet, når projektforløbet er afsluttet.

26

Middelfart projektet Medindflydelse, arbejdsmiljø og dialog med den ældre er i højsædet i Middelfart-projektet, som sættes i gang i Middelfart ældrepleje. Projektet, der stadig er i planlægningsfasen er et samarbejde mellem Middelfart kommune, FOA samt Æl-dresagen og Dansk Sygeplejeråd. Ud over at FOA har bevilget 125.000 kr. til pro-jektet vil konsulenter fra FOA aktivt deltage i projektet. Projektet vil gøre op med den traditionelle måde at visitere på. Frem for at visite-re på enkeltydelser, er det målet, at der skal visiteres på mål. Det vil sige, at med-arbejderne ved, hvad formålet med hjælpen er og modtaget ikke kun instrukser på, hvad der skal udføres fra visitationskontoret. Det er tanken, at afgørelsen om, hvilke opgaver der skal løses, aftales i samråd med den ældre, men hele tiden med tanke for det overordnede mål for hjælpen. Der skal i projektet udvikles redskaber til at få gennemført systemet og den store knast bliver at udarbejde et brugbart system til at formulere og omsætte visita-tionsmålene og efterfølgende at følge op på dem og evaluere dem. Projektet vil vare et til to år og involvere store dele af Middelfart ældreplejes an-satte.

Kvalitetsprisen for den offentlige sektor FOA har, som led i denne fokusering på kvalitet og udvikling, engageret sig i Kvalitetsprisen for den offentlige sektor. FOA er repræsenteret i både priskomité og bedømmelsesudvalg.

Samarbejde om udvikling på sygehusene (SUS) Samarbejde om udvikling på sygehusene (SUS) har eksisteret siden 1997. SUS udgør en fælles platform for Amtsrådsforeningen og de faglige organisationer for organisations-, medarbejder- og kompetenceudvikling på sygehusene. Kerne-punktet i SUS er at forene kravet til effektivitet og bedre arbejdsmiljø til glæde for personalet og til gavn for patienterne. I løbet af året er der arbejdet med for-skellige projekter i tilknytning til SUS.

Det pædagogiske område på kontrakt Den pædagogiske branche i DKK har udarbejdet pjecen ”Når pædagogisk arbejde skal på kontrakt”. Et hæfte om kontraktstyring og udlicitering af pædagogiske til-bud. Hæftets overordnede budskab er, at kvalitet skal være udgangspunktet, når kontraktstyring indføres på det pædagogiske område. Formålet med kontrakterne skal være at udvikle og forbedre kerneopgaven, det vil sige at sætte fokus på øget kvalitet – gennem forbedring og udvikling af det pædagogiske arbejde og ram-merne for dette arbejde. For at det kan lykkes, skal medarbejderne meget tidligt

27

ind i processen og bruge deres indflydelse til at sætte en pædagogisk dagsorden. Pjecen er derfor skrevet til personalegrupper, der står overfor, eller allerede be-finder sig i et forløb, hvor den pædagogiske kerneopgave skal beskrives i en kon-trakt – det vil sige når kravspecifikationerne udarbejdes.

Integration af dagplejen Pædagogisk sektor udsendte i juni måned en pressemeddelelse med overskriften ”Frygter besparelser mod dagplejen”. I pressemeddelelsen udtrykte sektoren bekymring i forhold til, at enkelte kommuner har været inde og spare på udgiften til dagplejen ved at lægge dagplejen ind under de kommunale institutioner – og hermed nedlægge lederstillinger i dagplejen. Kommunernes handlinger er her di-rekte afledt af presset på kommunernes økonomi – et pres der er øget ved statens nye aftaler med kommunerne om næste års økonomi. At integrere dagplejen i en daginstitution har mærkbare og alvorlige konsekven-ser for kvaliteten i dagplejen, idet erfaringerne er, at det ofte går stærkt ud over den pædagogiske rådgivning og supervision i dagplejen. Det går i sidste ende ud over børnene, og det kan hverken forældre, børn eller ansatte være tjent med. Sektoren frygter, at det kun er begyndelsen på en sparebølge mod dagplejen – en udvikling sektoren derfor vil følge meget nøje og advare kommunerne imod. Det dagtilbud dagplejen tilbyder, er anderledes end det daginstitutionerne tilbyder. Og tilfredsheden med dagplejen er højest blandt alle kommunale servicetilbud – og det vil man minde de kommunale politikere om. Pædagogisk sektor arbejder derfor på at synliggøre, at der er forskel på det pæda-gogiske tilbud i dagplejen og i daginstitutionerne. På årets landskonference ”Kva-litet i dagplejen” var dagplejepædagogik hovedtemaet, og i løbet af det sidste hal-ve år har sektoren produceret to debathæfter ”Dagplejepædagogik – bevidst hand-ling i det daglige” og ”Ord på dagplejepædagogikken”. Begge hæfter er skabt ud fra dagplejeres og dagplejepædagogers egne udsagn om, hvad dagplejens særlige pædagogik er.

28

DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Beskæftigelsespolitik – et kursskifte fra arbejdsmarkeds- og socialpolitik. VK-regeringen har ændret på fordelingen af ministeriernes arbejdsområder, så den sociale lovgivning – Lov om Aktiv Socialpolitik, omhandlende instrumenter til fastholdelse og integration, og Lov om fleksydelse - er flyttet fra Socialmini-steriet til Beskæftigelsesministeriet. I maj 2002 kom regeringen med debatoplæg-get ”Flere i arbejde” Debatoplægget skal udmunde i en handlingsplan efterfulgt af igangsættelse af an-den fase, som mere fokuserer på rummelighed for personer med nedsat arbejds-evne. Der er lagt op til følgende temaer – at øge arbejdsudbuddet, bl.a. ved at få handicappede og svage grupper af kontanthjælpsmodtagere i job, at nedbringe sygefraværet, at fjerne barrierer for beskæftigelse og at nedsætte skatten på ar-bejdsindkomst. Spørgsmålet er, om regeringens instrumenter vil skabe større rummelighed på ar-bejdsmarkedet og om personer, der har andre problemer end ledighed, vil blive givet de rette kvalitative tilbud, når arbejdsmarkeds- og socialpolitikken samles i én beskæftigelsespolitik. Overskriften for FOA´s arbejde med det rummelige arbejdsmarked er fortsat: Fo-rebyggelse, fastholdelse og integration. Og det rummelige arbejdsmarked er sta-dig på den politiske dagsorden.

Enkelte forbedringer i rammeaftalen om socialt kapitel Rammeaftalen om socialt kapitel, der er et væsentligt redskab i arbejdet for et me-re rummeligt arbejdsmarked, er forbedret på et par punkter ved overenskomstfor-nyelsen. Herudover er aftalen blevet forenklet sprogligt, og der er aftalt en række implementeringsaktiviteter. Forbedringerne er først og fremmest, at allerede ansatte medarbejdere, der over-går til enten et fleksjob eller et aftalebaseret job på særlige vilkår, som medfører en lønnedgang, har fået ret til at få beregnet deres pensionsbidrag ud fra den hid-tidige pensionsgivende løn og beskæftigelsesgrad. Desuden er det fastlagt, at et af formålene med aftalen er forebyggelse gennem løbende forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladser i kommuner og amter.

Projekter om det sociale kapitel i praksis Forbundet deltager i styregrupperne for 2 KTO-projekter om det sociale kapitel i praksis. Det ene projekt foregår i samarbejde med KL i 4 kommuner på bl.a. æl-dreområdet og i dagplejen, det andet er et samarbejdsprojekt med Amtsrådsfor-eningen og foregår på 5 sygehuse.

29

Der udvikles redskaber til bl.a. sygefraværsstatistikker, træning til samtaler om sygefravær, information til medarbejderne og eksterne aktører mv. i projekterne. Resultater og redskaber formidles bl.a. via www.personaleweb.dk.

Forskningsprojekt om det rummelige arbejdsmarked FOA har været initiativtager til et forskningsprojekt om, hvordan kommunale ar-bejdspladser påvirkes af at ansætte personer på særlige vilkår. Arbejdsministeriet bevilgede midler til at gennemføre projektet og CASA (Center for Alternativ SamfundsAnalyse) har afsluttet forskningsprojektet i foråret 2002. Resultaterne af undersøgelsen er et godt arbejdsredskab i den videre udvikling af det rummelige arbejdsmarked. Resultaterne er formidlet i en rapport ”Rummelighed på kommunale arbejdsplad-ser”. CASA har undersøgt vilkårene for både de ordinært ansatte og de ansatte på særlige vilkår, samt samspillet mellem disse grupper på arbejdspladserne. Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at arbejdspladserne er rummelige på mange forskellige måder, og på de fleste arbejdspladser er både medarbejdere og ledere positive over for begrebet rummelighed. Der er motivation på arbejdsplad-serne for at være socialt ansvarlige. Personer ansat i fleksjob har ofte fysiske hel-bredsproblemer. Det kan medføre, at kollegaerne får mere fysisk belastende ar-bejde, men i de fleste tilfælde er de ordinært ansatte alligevel tilfredse. Undersøgelsen viste også nogle barrierer for mere rummelighed. Økonomien er den største barriere. Der mangler en politik for området i kommunerne og på ar-bejdspladserne. Der mangler viden om, hvordan man arbejder med rummelighed, både mere overordnet, men også helt konkret i forhold til oprettelse af job på sær-lige vilkår. Der mangler information og inddragelse af medarbejderne. Informati-onen skal både dreje sig om vilkårene for de særlige ansættelser og om konse-kvenserne for de ordinære ansattes arbejde. Tillidsrepræsentanternes rolle skal af-klares. De centrale aktører i både kommuner og fagforeninger forventer, at tillids-repræsentanterne klarer en række opgaver i forbindelse med det rummelige ar-bejdsmarked. Men ifølge undersøgelsen har tillidsrepræsentanterne ikke alle samme forståelse af deres rolle. FOA har afholdt en konference den 21. maj 2002, hvor resultaterne fra CASA´s undersøgelse blev formidlet til repræsentanter fra afdelingerne og samarbejds-partnere.

Integration af indvandrere på arbejdsmarkedet Der er i indeværende kongresperiode løbende blevet arbejde med flygtninge- og indvandrerspørgsmål samt integration i FOA. Et første oplæg vedrørende flygtninge og indvandrere blev vedtaget af hovedbe-styrelsen i 1998. Oplægget indeholdt en beskrivelse af en række problemstillinger i forhold til flygtninge- og indvandrerproblematikken – en gennemgang af den seneste lovgivning og politiske initiativer på området – samt en række anbefalin-ger af, hvad FOA selv burde gøre på flygtninge- og indvandrerområdet.

30

Sektorerne har beskæftiget sig med emnet på forskellig vis – i pjeceform, på fag-gruppelandsmøder m.v. FOA-bladet har jævnligt bragt artikler om integration, og der er en del eksempler på, at bladet som en naturlig ting også i sin billedside og behandling af andre em-ner end integration afspejler mangfoldigheden blandt medlemmerne. FOA er med i LO’s integrationsudvalg og i Plads Til Alle-kampagnen. LO ned-satte en følgegruppe i forbindelse med 4-partsdrøftelser om regeringens integrati-onsudspil. Denne følgegruppe deltog FOA også i. FOA har medvirket i de projekter om etnisk ligestilling, som KTO, KL og ARF har sat i værk i overenskomstperioden 1999-2002. Det drejer sig om 2 PULS-projekter og en etnisk tænketank. FOA er desuden medlem af Foreningen til Integration af Nydanskere på Ar-bejdsmarkedet. Antallet af tillidsvalgte i FOA med anden etnisk baggrund end dansk blev belyst i et rundspørge, som forbundet i 2001 foretog blandt afdelingerne. I de afdelinger, der meldte tilbage, var i alt ca. 40 tillidsvalgte med anden etnisk baggrund end dansk. I forbindelse med FOA’s integrationsindsats vedtog HB i maj måned: 1. at FOA opfordrer til, at KTO og de kommunale arbejdsgivere udarbejder en

fælles hensigtserklæring om integration og etnisk ligestilling i lighed med det fælles udspil, som LO og DA er blevet enige om.

2. at FOA fortsat deltager i ovennævnte udvalg m.v. og formidler erfaringer om og redskaber til etnisk ligestilling til afdelingerne, de tillidsvalgte og via FOA.dk. Som eksempel kan nævnes et dialogværktøj til arbejdspladserne, der er udvik-let som ét af resultaterne af PULS-projektet mellem KTO og KL om etnisk li-gestilling.

3. at FOA arbejder i bl.a. LO’s integrationsudvalg og i LO-følgegruppen, der føl-ger 4-partsdrøftelserne om integrationsudspillet, for:

• at personer med anden etnisk baggrund sikres mulighed for at gennemføre relevante uddannelser på ordinære vilkår. Dette kan f.eks. ske ved oprettelse af introducerede forløb, forskoleforløb eller tilbud om supplerende under-visning sideløbende med uddannelsen

• at personer med anden etnisk baggrund ansættes jævnt fordelt på de forskel-lige fagområder og arbejdspladser, således at der ikke kommer en overvægt af ansatte med anden etnisk baggrund på udvalgte arbejdsområder, f.eks. i hjemmeplejen

• at personer med anden etnisk baggrund i videst muligt omfang ansættes på ordinære vilkår, og at eventuel ansættelse i virksomhedspraktik eller intro-duktion ikke må medvirke til en udhuling af overenskomsterne

31

• at effektiviseringen af danskundervisningen ikke forringer kvaliteten og der-med de muligheder, som personer med anden etnisk baggrund end dansk har for at tilegne sig et godt dansk.

Markant overledighed blandt indvandrere og efterkommere Der er fortsat en markant overledighed blandt indvandrere og efterkommere i forhold til medlemmer med dansk oprindelse. I forhold til 2000 er der sket et mindre fald i ledigheden på 0,4 procentpoint for medlemmer fra mere udviklede lande og et lidt større fald i ledigheden for medlemmer fra mindre udviklede lande på 1,1 procentpo-int.

Overordnet set er ledigheden faldet for alle forsikrede med 0,4 procentpoint (se også figur 1).

Figur 1: Gennemsnitlig ledighed blandt medlemmer af OAA fordelt på oprindelsesland.

4,9 4,5

6,97,3

10,912,0

4,75,1

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

2000 2001

Procent

Dansk oprindelse

Mere udviklede lande

Mindre udviklede lande

Alle forsikrede

Kilde: Danmarks Statistik

32

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Udspil fra VK-regeringen – bl.a. ”Flere i arbejde” Regeringen annoncerede et udspil til ”Flere i arbejde” i regeringsgrundlaget. Det blev præsenteret for parterne den 24. maj 2002. Præsentationen blev startskuddet til en række drøftelser mellem arbejdsmarkedets parter, kommunerne og regerin-gen, som skulle munde ud i en handlingsplan til efteråret og lovforslag i oktober. De nye regler ventes at træde i kraft den 1. januar 2003. Hvad angår de øvrige arbejdsmarkedspolitiske elementer i regeringsgrundlaget, er der vedtaget Lov om tværfaglige kasser, mens den statslige a-kasse foreløbig er opgivet. Rådighedsvurderingerne ligger fortsat i kasserne, og der er endnu ikke kommet et konkret forslag om, hvor de evt. skal hen. Det er FOA’s vurdering, at der bliver tale om at fjerne en del af rådighedsvurderingerne, nemlig de såkaldte underret-ningspligtige hændelser. A-kassernes Samvirke kom i marts 2002 med et meget fyldigt notat, der argumenterer imod dette. Notatet er sendt til beskæftigelsesmi-nisteren m.fl. Debatoplægget om ”Flere i arbejde” lægger op til at skabe en ny beskæftigelses-politik, der øger arbejdsstyrken. Dette er bydende nødvendigt på grund af den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge. Aktiveringsindsatsen skal være uafhængig af, om den ledige er forsikret eller ej. Dagpenge- og kontant-hjælpssystemet skal i højere grad samtænkes. Unge skal hurtigere ud på arbejds-markedet. Flere indvandrere skal i beskæftigelse og ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet. Uenighederne drøftelserne om ”Flere i arbejde” går mere på midlerne end måle-ne. Regeringen lægger bl.a. op til stramninger på rådighedsreglerne, dimittend-reglerne og ydelsesområdet samt til, at uddannelse skal have lavere prioritet som redskab i arbejdsmarkedspolitikken. Der har i LO været nedsat flere embedsmandsgrupper, skrivegrupper og politiske følgegrupper, som har haft til opgave at drøfte LO’s holdning, lave politikoplæg og udarbejde kommentarer til bl.a. skitser til et fælles konklusionspapir fra drøf-telserne med parterne. FOA har deltaget aktivt i flere af disse grupper, både på administrativt og politisk niveau. Drøftelserne med parterne om ”Flere i arbejde” var tænkt afsluttet inden sommer-ferien. I slutningen af juni 2002 måtte beskæftigelsesministeren imidlertid medde-le, at drøftelserne ikke var tilendebragt, og at de ville blive genoptaget efter som-merferien.

33

Ad hoc-udvalg om kursskifte i arbejdsmarkedspolitikken Hovedbestyrelsens ad hoc-udvalg om kursskifte i arbejdsmarkedspolitikken har fortsat sit arbejde i perioden. På baggrund af regeringsskiftet er udvalgets arbejde blevet forlænget. Det forven-tes afsluttet i starten af 2003. I efteråret 2001 udarbejdede udvalget et notat, hvor FOA’s holdninger til en lige-stilling af den private og offentlige jobtræning blev uddybet og præciseret. Dette notat blev bl.a. sendt til LO og den daværende arbejdsminister. Ad hoc- udvalget har i sommeren 2002 udarbejdet et forslag til arbejdsmarkeds-politisk strategi – et strategipapir - for den resterende del af 2002. Strategipapiret skal supplere de eksisterende handlingsplaner og sætte fokus på rekruttering i kommuner og amter inden for de eksisterende regler og de eksiste-rende økonomiske rammer.

Et samtænkt system Der har i forskellige fora i forbundet og mellem forbund og a-kasse været drøftet en mulig sammenlægning af rådene på det arbejdsmarkeds- og socialpolitiske område. Drøftelserne udspringer af, at regeringen i januar 2002 med publikatio-nen ”Mere velfærd og mindre bureaukrati” bebudede, at den ville overveje en sammenlægning af dels Landsarbejdsrådet og Det sociale Råd, dels de regionale arbejdsmarkedsråd og de sociale koordinationsudvalg. Overordnet er FOA enig i en struktur, hvor beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, dimensi-oneres og prioriteres fra ét og samme sted. FOA er også enig i, at det er hensigts-mæssigt med én bred vifte af tilbud for alle ledige - dvs. både ledige med fuld ar-bejdsevne og ledige med nedsat arbejdsevne. FOA mener, at det er en god udvik-ling, at der skabes en tæt forbindelse til den del af arbejdskraften, der har færre arbejdsmæssige ressourcer til rådighed. Denne holdning er viderebragt til LO.

Arbejdsmarkedspolitisk konference På grund af regeringsskiftet blev forbundets og a-kassens fælles arbejdsmarkeds-politiske konference flyttet fra november 2001 til januar 2002. På konferencen var der oplæg fra LO-sekretær Harald Børsting om en evt. sammenlægning af Landsarbejdsrådet og Det sociale Råd på centralt plan og de regionale arbejds-markedsråd og de sociale koordinationsudvalg på regionalt/lokalt plan. Oplægget skulle være igangsætter for en debat herom i FOA. Desuden var der paneldebat med repræsentanter fra KL og Amtsrådsforeningen. Det blev diskuteret, hvordan den arbejdsmarkedspolitiske indsats kan bruges til at løse rekrutteringsproblemerne på de kommunale og amtskommunale arbejdsplad-ser.

34

Arbejdsmarkedspolitiske områdemøder I foråret 2002 blev der holdt arbejdsmarkedspolitiske møder lokalt – de såkaldte arbejdsmarkedspolitiske områdemøder. Møderne afholdes i de 4 områder, som a-kassens lokalenheder er organiseret i. På møderne drøftedes blandt andet regerin-gens forslag til statslige og tværfaglige a-kasser og den arbejdsmarkedspolitiske side af regeringens udspil på integrationsområdet. Også her stod regeringens tan-ker om at sammenlægge de regionale arbejdsmarkedsråd og de sociale koordina-tionsudvalg på dagsordenen. Endelig blev grundregistreringens søgemodul præsenteret. Grundregistreringsar-bejdet er implementeret i lokalenhederne, og søgemodulet blev præsenteret for at vise, hvordan grundregistreringsoplysningerne kan bruges offensivt i det ar-bejdsmarkedspolitiske arbejde.

FOA er fortsat godt repræsenteret i de regionale arbejdsmarkedsråd Pr. 1. juni 2002 er der sket nyudpegning til de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). FOA er fortsat repræsenteret i samtlige 14 RAR. I 3 amter er der 2 FOA-repræsentanter. Siden årsmødet 2001 har forbundet afholdt 3 konferencer for RAR-medlemmer og -suppleanter. Med virkning fra 2002 er det besluttet at der holdes to 2-dages konferencer om året, en i april og en i oktober måned.

A-kassernes Samvirke På repræsentantskabsmødet i april 2002 blev der præsenteret rapporter om a-kassernes image, kvalitets- og serviceudvikling i kasserne og udfaldstruede og marginaliserede medlemmer. Rapporterne er et produkt af et projektarbejde, der blev sat i gang i foråret 2001. FOA har både på administrativt og politisk niveau deltaget aktivt i arbejdet. Der skal udarbejdes handlingsplaner i tilknytning til rapporterne med henblik på vedtagelse på Samvirkes møde i september 2002. Rapporterne er sendt til a-kasserne.

Ændringer i lovgivningen – ikke flere servicejob, tilbud om supplerende akti-vering

Den 19. marts 2002 vedtog Folketinget loven om ophævelse af lov om servicejob. Alle servicejob, der blev oprettet inden udgangen af april måned, fik mulighed for at fortsætte. Oprettelsen af servicejob tog fart op til skæringsdatoen. I maj 2002 var der 3.840 personer i servicejob i hele landet. Tallet var 1½ gang større end i maj 2001.

35

Folketinget har desuden vedtaget en lov om supplerende aktiveringstilbud. Loven giver mulighed for, at arbejdsformidlingen kan give tilbud om supplerende akti-vering til de forsikrede ledige, der har påbegyndt aktivperioden den 1. januar 1999 eller senere, og hvis ret til dagpenge udløber i 2002, uden at de har været aktiveret i 75 procent af aktivperioden.

Ny statistik om arbejdsløsheden i Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse (OAA)

Arbejdsløsheden i OAA kan nu belyses ved hjælp af 2 kilder, dels Danmarks Sta-tistiks opgørelse af den gennemsnitlige ledighed, dels en ny intern arbejdsløs-hedsstatistik, som bliver tilgængelig på FOA Net i sensommeren 2002. FOA’s nye interne arbejdsløshedsstatistik bygger på de oplysninger, som a-kassen indberetter til Danmarks Statistik om antal modtagere af arbejdsløsheds-dagpenge. Statistikken kan derfor sammenlignes med de opgørelser af antal dag-pengemodtagere, som Danmarks Statistik udarbejder. Den interne FOA-statistik kan imidlertid ikke umiddelbart sammenlignes med det gennemsnitlige antal ledige og den ledighedsprocent, som Danmarks Statistik of-fentliggør hver måned. Med den interne arbejdsløshedsstatistik er der skabt et redskab til at følge ledig-heden i de enkelte stillingsgrupper. Dermed kan der også foretages sammenlig-ninger mellem ledigheden i de enkelte sektorer og de tilhørende stillingsgrupper.

Arbejdsløsheden er faldet blandt medlemmerne af OAA Den gennemsnitlige ledighed i OAA ligger ifølge Danmarks Statistik fortsat lave-re end ledigheden blandt samtlige forsikrede. I juni 2002 var den gennemsnitlige ledighed 3,3 procent i OAA og 4,9 procent blandt alle a-kassemedlemmer. I det forløbne år er der sket et ret stort fald i ledigheden i OAA – fra 4, 1 procent i juni 2001 til de nævnte 3,3 procent i juni 2002. Også i a-kasserne under ét er le-digheden faldet i samme periode, men faldet er beskedent – fra en ledighedspro-cent på 5,0 i juni 2001 til de nævnte 4,9 i juni 2002. Danmarks Statistik udarbejder ikke tal for de enkelte a-kasser, der er korrigeret for sæsonbevægelser. Juni er den måned i året, hvor den faktiske ledighed sæd-vanligvis er lavest.

Dagpengemodtagere i OAA i juni 2002 – fordelt på sektorer mv. Nedenfor er vist antallet af dagpengemodtagere i juni 2002 fordelt på sektorer. Antallet af dagpengemodtagere, der på et eller andet tidspunkt i juni fik udbetalt

36

dagpenge, var på 7.425 personer. Omregnet til fuldtidsledige, kaldet gennemsnit-ligt antal dagpengemodtagere, udgør disse 4.5661. Det ses af tabel 1, at risikoen for at blive ledig er dobbelt så høj i Køkken- og rengøringssektoren (indeks 203) i forhold til sektorerne under ét (indeks 100). I Social- og sundhedssektoren er risikoen for at blive ledig lavest.

Tabel 1. Dagpengemodtagere i OAA i juni 2002 fordelt på sektorer

Antal dagpenge-modtagere

Gennemsnitligt antal dagpenge-

modtagere

A-kasse med-lemmer ekskl.

efterløn og over-gangsydelse

Ledigheds-indeks

Køkken- og rengøringssektor 1.409 942 16.593 203 Pædagogisk sektor 1.317 928 31.945 104 Social- og sundhedssektor 4.299 2.412 103.820 83 Teknik- og servicesektor 385 278 11.107 90 Alle sektorer inkl. uden sektor 7.425 4.566 163.621 100 Note: Ledighedsindekset er udregnet ved at sammenholde gennemsnitligt antal dagpengemodtagere og antal a-kasse medlemmer for hver sektor med tallet for sektorerne under et (4.566/163.621). Det skal bemærkes at der i juni 2002 var 156 a-kasse med-lemmer med uoplyst sektor og heraf var antallet af dagpengemodtagere 15.

I tabel 2 er udvalgt enkelte stillingsgrupper. Det ses, at de overordnede ledighedsmønstre for sektorerne, som kunne spores ovenfor, dækker over store forskelle blandt de underliggende faggrupper. Risikoen for at blive ledig er f.eks. væsentlig lavere blandt social- og sundheds-assistenter end blandt social- og sundhedshjælpere. Og tilsvarende er ledighedsrisikoen lave-re for rengøringsassistenter sammenlignet med husassistenter i køkkener

1 I det gennemsnitlige antal dagpengemodtagere er antallet af dagpengemodtagere omregnet til fuldtidsledige, alt efter hvor lang tid man har været ledig i den pågældende måned. Hvis man kun var ledig i halvdelen af juni, tæller man som ½ gennemsnitlig dagpengemodtager.

37

Tabel 2. Dagpengemodtagere i OAA i juni 2002 fordelt på udvalgte stillingsgrupper

Antal dagpenge-modtagere

Gennemsnitligt antal dagpenge-

modtagere

A-kasse med-lemmer ekskl.

efterløn og over-gangsydelse

Ledigheds-indeks

Husassistenter, køkken 152 252 2.173 259 Rengøringsassistenter 110 164 2.550 160 Dagplejere 531 732 22.736 86 Portører 57 79 2.789 76 Social- og sundhedsassisten-ter 287 574 22.587 47 Social- og sundhedshjælpere 908 1.781 34.439 98 Betjente mv. 19 27 988 71 Buschauffører 105 142 2.591 150 Alle stillingsgrupper inkl. uden sektor 7.425 4.566 163.621 100

Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger for medlemmerne af OAA Forbundet har fået lavet en særkørsel fra Danmarks Statistik, som belyser de ar-bejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som medlemmer af Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse (OAA) deltog i 3. kvartal 2001. Der var i perioden 29.289 medlemmer af OAA, der var registreret i en eller anden type af arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Efterløn og overgangsydelse regnes med hertil, og 20.242 medlemmer var enten på efterløn eller overgangsydelse. Resten – d.v.s. 9.047 medlemmer - fordelte sig som følger på de forskellige for-anstaltninger: 1.770 var i støttet beskæftigelse, 2.825 på orlov, 2.673 under ud-dannelse – herunder var 245 voksenlærlinge - 6 personer var på integrationsud-dannelse, 107 personer i anden aktivering, 1.328 i fleksjob og 339 i skånejob. Størstedelen af de 1.770 medlemmer i støttet beskæftigelse var dagpengeberetti-gede i jobtræning eller i servicejob – nemlig henholdsvis 1.098 og 401 personer. 2 procent af de 1.098 dagpengeberettigede medlemmer i jobtræning var i privat jobtræning, 3 procent i jobtræning i staten, og resten var i jobtræning i enten et amt eller en kommune. 82 medlemmer, der ikke var dagpengeberettigede, var i jobtræning. Og i alt 178 medlemmer var i individuel jobtræning. De fleste i sidstnævnte gruppe var ikke-dagpengeberettigede medlemmer af OAA.

38

SOCIALPOLITIK

Førtidspensionsundersøgelse FOA har undersøgt, hvor mange og hvilke FOA-medlemmer, der i 1999 og 2000 blev førtidspensioneret. Det er sket ved at samkøre Den Sociale Ankestyrelses førtidspensionsregister med FOA´ s medlemsregister. Undersøgelsen viste, at FOA´s medlemmer er overrepræsenteret med mere end 400 nye førtidspensioni-ster hvert år. En overrepræsentation, som koster samfundet op mod 50 millioner kroner om året. Risikoen for at blive førtidspensionist er 55 procent større for FOA-medlemmer end for den øvrige befolkning. Sygehjælpere og hjemmehjælpere er de stillingsgrupper, hvor der i den undersøg-te periode var flest medlemmer, der blev førtidspensioneret. Den hyppigste årsag til førtidspension i disse grupper er bevægeapparatsygdommme. FOA konkluderede på undersøgelsen, at medlemmerne har en forhøjet risiko for nedslidning af bevægeapparatet som følge af deres arbejde, og der må arbejdes for en øget forebyggende indsats. Rapporten blev lagt på FOA-net og der blev udsendt information til afdelingerne og samarbejdspartnere. Endvidere var der pressedækning af rapporten. Undersøgelsen vil blive opdateret med nye tal for 2001 og gentages, når førtids-pensionsreformen har virket i en periode.

Førtidspensionsreformen Kommunerne har i slutningen af 2001 og hele 2002 haft travlt med at efteruddan-ne sagsbehandlerne i den metode til god sagsbehandling, som indgår i førtidspen-sionsreformen. De faglige organisationer, herunder FOA, har gjort opmærksom på, at det ikke er nok at efteruddanne i den nye metode. Førtidspensionsreformen forudsætter også, at sagsbehandlerne får et øget kendskab til arbejdsmarkedet. Den del har været forsømt i uddannelsesplanlægningen. Et andet område, der har været forsømt, er uddannelse i metode til god sagsbe-handling og arbejdsevnekriteriet for de øvrige aktører på arbejdsmarkedet, herun-der de faglige organisationer. I den forbindelse har FOA holdt socialpolitisk temadag om førtidspensionsrefor-men og har sat metode til god sagsbehandling på dagsordenen i organisationsle-deruddannelsen. Samtidig har der været en proces i gang i LO for, at arbejdsmarkedets aktører og-så skal uddannes til at indgå i samarbejdet om anvendelse af arbejdsevnemetoden. FOA har deltaget i denne proces. Det er aftalt med Beskæftigelsesministeriet, at der afholdes minimum 28 regiona-le temadage fra oktober 2002. Målgruppen er relevante valgte og ansatte i fagfor-

39

eninger og a-kasser fra LO´s og FTF´s medlemsforbund, koordinationsudvalgs-medlemmer samt relevante medarbejdere fra AF. Planlægning af uddannelsesind-satsen er sket i samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet og repræsentanter for målgruppens organisationer.

Projekt syge ledige FOA deltager fortsat i LO´s og KL's projekt om sygemeldte forsikrede ledige og aktivering af svage ledige. Projektet foregår i 4 kommuner: Roskilde, Nakskov, Fredericia og Skive. Projektet afsluttes ved udgangen af 2002. Der foregår løben-de erfaringsopsamling, som munder ud i en samlet evaluering af projektet. Pro-jektet er i alle fire kommuner og afdelinger blevet modtaget meget positivt.

Udvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats (de sociale koordina-tionsudvalg)

49 FOA-medlemmer var i juni 2002 medlem af et socialt koordinationsudvalg. 27 medlemmer af FOA havde en suppleantplads i et koordinationsudvalg. I alt 34 afdelinger havde én eller flere repræsentanter i koordinationsudvalgene. I april måned blev FOA's medlemmer af de sociale koordinationsudvalg samlet til en temadag. Et af emnerne for dagen var virksomhedsrevalidering. Et andet em-ne var regeringens overvejelser om at sammenlægge de sociale koordinationsud-valg og de regionale arbejdsmarkedsråd. Dette emne blev drøftet sammen med FOA's medlemmer af RAR (De regionale arbejdsmarkedsråd).

Høringssvar Der er bl.a. afgivet høringssvar til vejledning om grundtakstfinansiering af sociale serviceydelser, løn m.v. til personer, som passer nærtstående med nedsat funkti-onsevne i maksimalt seks måneder, og optjening af kontanthjælp.

Ændringer i lovgivningen Ændringer i regler om ledighedsydelse trådte i kraft 1. juli 2002. Det medførte, at personer, som går fra fleksjob til ustøttet arbejde, bevarer retten til ledighedsydel-se, indtil de har haft mulighed for at optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der er også ændret i reglerne om fleksydelse, så der gives dispensation for tidsfri-sten for at tilmelde sig ordningen, som var 1. oktober 2001. Det betyder, at ca. 200 personer alligevel kan tilmeldes fleksydelse. Ligestillingsnævnet har bestemt, at Socialministeriets husmodervurdering i sager om førtidspension er i strid med Ligestillingslovens § 2. Som konsekvens af dette har Socialministeriet udsendt en bekendtgørelse om, at personer, som har fået be-

40

gyndt en sag i 2002 altid skal vurderes i fuldt erhverv. Det kan undre, at Social-ministeriet ikke valgte at fjerne husmodervurderingen i sager fra før januar 2002.

Fleksjobbere i FOA og på landsplan I december 2001 blev forbundets database til registrering af fleksjobbere i FIKS-systemet startet op. Afdelingerne er løbende blevet orienteret om de foreløbige indtastningsresultater og er blevet opfordret til at ajourføre deres indtastninger. I sensommeren 2002 bliver oplysningerne tilgængelige på FOA Net. Primo juni 2002 var 339 medlemmer registreret i databasen. 20 afdelinger havde registreret ét eller flere fleksjob. Social- og sundhedssektoren tegner sig for 170 af fleksjobbene. Herefter følger Køkken- og rengøringssektoren med 73 fleksjob. Blandt medlemmer af Teknik- og servicesektoren er der registreret 45 i fleksjob, det tilsvarende tal for Pædago-gisk Sektor var12. De stillingsgrupper, hvor der er flest i fleksjob, er: Husassistenter, sygehjælpere, hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere og tekniske servicemedarbejdere. Knap 2/3 af de registrerede fleksjob vedrører medlemmer i én af de 5 nævnte stil-lingsgrupper. En del af medlemmerne i fleksjob er aflønnet efter skalatrin, som er højere end grundlønnen i den pågældende overenskomst. Her skal nævnes billedet for de 5 stillingsgrupper, hvor der ifølge flekjobdatabasen er flest medlemmer i fleksjob. Blandt sygehjælperne er halvdelen aflønnet efter et højere løntrin, og for hjem-mehjælperne gælder dette næsten halvdelen. Blandt husassistenterne er 1/3 afløn-net med mere end grundlønnen, og blandt social- og sundhedshjælperne er den tilsvarende andel ¼. Blandt de tekniske servicemedarbejdere er det derimod kun 1/7, der får mere end grundløn i fleksjobbet. Langt de fleste af medlemmerne i fleksjob aflønnes for 37 timer, men har en fremmødetid på mindre end 37 timer. Der er registreret 57 medlemmer i fleksjob med ansættelse på mindre end 37 timer. Timetallet er på mellem 15 og 36. Den største andel medlemmer ansat på mindre end 37 timer, er ansat på 20 timer. De udgør 13 personer. Kun få medlemmer er ansat med 1/3 løntilskud. Mest udbredt er 2/3 tilskud og herefter ½ tilskud. Oplysningerne om vægt i normeringen, arbejdsprøvning og revalidering er ikke fuldstændige, men peger i retning af, at ca. 1/5 ikke indgår i normeringen; at en pæn del er blevet arbejdsprøvet, mens færre er blevet forsøgt eller overvejet reva-lideret inden fleksjobbet. Registreringen af de medlemmer, der er i fleksjob, er stadig i en indkøringsfase i afdelingerne. Tal fra Pen-Sam peger i retning af, at FOA har langt flere med-

41

lemmer i fleksjob end det antal, der indtil videre er registreret i fleksjob-databasen. Pen-Sam har pr. 30. september 2000 og 2001 opgjort, hvor mange medlemmer i Pen-Sam-ordningerne, der er ansat i aftalebaserede job på særlige vilkår, skåne- og fleksjob. Det er ikke muligt at skille aftalebaserede job, skåne- og fleksjob ad, men størsteparten er ansat i fleksjob. På et år er antallet af medlemmer i aftalebaserede job på særlige vilkår, skåne- og fleksjob steget fra 590 til 1.076. Af de 1.076 er 526 nyoptagne som følge af ansættelsen i aftalebaserede job på særlige vilkår, skåne- eller fleksjobbet. Det vil sige, at næsten halvdelen af de personer, der ansættes i skåne- eller fleksjob på FOA’s område, kommer udefra. I hele landet var der i 1. kvartal 2002 17.280 personer i fleksjob og 5.734 i skåne-job. Over halvdelen er ansat i den offentlige sektor.

42

UDDANNELSESOMRÅDET

Ny regering – aktivitetsloft og nedskæringer FOAs arbejde på uddannelsesområdet har været præget af to større begivenheder. Dels revisionen af social- og sundhedsuddannelserne og den reviderede pædago-giske grunduddannelse. Dels fik Danmark en ny borgerlig regering efter valget den 20. november 2001 efter 8 år med en socialdemokratisk ledet regering. Konsekvenserne fik vi at mærke da finansloven for 2002 skulle på plads. Den ny regering havde kun kort tid til at skabe en finanslov, der gav økonomisk rammer som på en og samme tid kunne indfri løftet om et skattestop og løfterne om for-bedringer på en række områder. For at skabe det finansielle grundlag for valgløfterne var uddannelsesområdet et af de områder, der var udset til gennem besparelser og rationalisering at skrue ned for blusset. Rationaliseringen kunne efter regeringens opfattelse blandt andet ske ved at lade den del af arbejdsmarkedsstyrelsen, der står for AMU, blive placeret i undervis-ningsministeriet. Dette skridt mødte ikke principiel modstand fra FOAs side. Man kan med en vis ret samle al uddannelse under samme hat. Men dermed ikke være sagt at al uddannelse kan sammenlignes. Eksempelvis foregår korte kurser ud fra helt andre forudsætninger end længerevarende erhvervsuddannelser. Derfor kan og skal man stadigvæk betragte AMU med sine korte kurser med an-dre briller end erhvervsuddannelserne. Set i den optik er det ikke FOAs opfattelse at der, som regeringen ellers fremhæver, er rationaliseringsgevinster ved sam-menlægningen. FOA frygter, at de såkaldte rationaliseringsgevinster på uddannel-ser rettet mod de kortuddannede kun kan skabes gennem forringelser. Forringel-ser som skaber økonomisk grundlag for flere midler til gymnasium og universi-tetsområdet. Det er naturligvis ikke en prioritering som FOA bakker op om. Derimod kunne regeringen være sikker på, at der kunne skabes besparelser ved helt enkelt at sænke aktivitetsniveauet på uddannelsesområdet. Det var da også, hvad finansloven lagde op til. På AMU-området lød besparelserne på 56 mil. kro-ner for 2002. Ydermere besluttede regeringen at AMU skulle gennemføre effekti-vitetsbesparelser på 1 % og produktivitetsbesparelser på 2 %. De i forvejen trængte AMU-udbydere fik det ikke bedre af at skulle spare endnu mere. Mange steder fulgte afskedigelser på AMU-skolerne da også i kølvandet på beskæringer-ne. Det skulle imidlertid vise at blive værre, idet regeringen fortsat arbejdet med at afstemme finansloven i forhold til valgløfterne. Undervisningsministeren beslut-tede i foråret, at der skulle indføres deltagerbetaling på en række erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser fra efteråret 2002, samt et aktivitetsloft over de øvri-ge som økonomistyringsredskab. Flere skoler måtte atter ty til personaleredukti-on, og FOA har gennem LO og på egen hånd søgt at påvirke regeringen.

43

Det har i øvrigt været værd at notere sig, at FOA største område, social og sund-hedsområdet, har regeringens særlige bevågenhed, og derfor i et vist omfang har fået en mere positiv behandling end de andre områder, forbundets medlemmer uddannes i.

AUF Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF) er den ”pengetank”, der leve-rer midler til AMU-aktiviteter, samt til en række andre uddannelsestilbud. AUF-konstruktionen opstod under den tidligere regering og blev ledet af en bestyrelse med repræsentation af parterne på arbejdsmarkedet. Hensigten var, at bestyrelsen via sin indsigt i arbejdsmarkedsforhold skulle kanalisere uddannelsesmidlerne derhen, hvor det skønnes mest hensigtsmæssigt. Den ny regering viste sig at have andre målsætninger end AUF-bestyrelsen, lige-som de ønskede at reducere ”pengetankens størrelse”. For at undervisningsmini-steren selv kunne styre og fordele midlerne reducerede hun AUF-bestyrelsens kompetence. AUF bestyrelsens indflydelse må nu siges at være af rådgivende ka-rakter. Det er naturligvis en desavouering af AUF som FOA er oprørt over, hvilket vi har tilkendegivet. Efter FOAs opfattelse er vi ved at nærme os uddannelsespolitikken som den blev udøvet under Bertel Haarder. Centralt styret og med stor tiltro til, at alene regeringsmedlemmerne skal vurdere og styre det danske samfunds uddan-nelsesstrategi. I denne sag er arbejdsgivere og arbejdstagere enige om at regerin-gens egenrådighed er for stor og på det seneste har vi da også oplevet, at gentagne forhandlinger er ved at gøre et vist indtryk på regeringen.

Samme betegnelse – forskellige uddannelser På samme tid eksisterer der to forskellige versioner af social- og sundhedshjæl-peruddannelsen og pgu’en. De har samme navn, men uddannelsesindholdet er forskelligt. Skattestoppet fik en mærkværdig konsekvens for de særligt tilrettelagte uddannel-sesforløb vi har for personer med erfaring fra arbejdsmarkedet. Her tænkes på op-skolingsuddannelserne på social- og sundhedsområdet og merit-pgu på det pæda-gogiske område. Med vedtagelsen af den nye lov om social og sundhedsuddannelser tog FOA det for givet, at de særlige uddannelser for de erfarne medarbejdere blev revideret så de i indhold og form modsvarede de nye uddannelser. Men som følge af de bud-getmæssige problemer valgte undervisningsministeriet i sidste øjeblik, formentlig efter behørig vejledning fra finansministeriet, at forsætte med de gamle merit-/opskolings-uddannelser. Det betyder, at der nu udbydes to forskellige uddannel-ser til, på den ene side, meritelever/opskolingselever og på den anden side ”ordi-nære elever”, på henholdsvis PGU og de to social- og sundhedsuddannelser. FOA er løbet regeringen på dørene for at få ændret på denne absurde problemstil-ling, men til nu uden held.

44

Folkeoplysning i knæ Et af de områder, der endte med at blive hårdt ramt var folkeoplysningsområdet. Det vil sige aftenskoleområdet og daghøjskoleområdet. Aftenskolerne har i mange år spillet en vigtig rolle i både medlemmers og mange pensionisters liv. Gymnastikkurset har holdt de fysiske skavanker i ave. Psykologikurset har været stedet, hvor alt mellem himmel og jord blev vendt osv. Med en markant højere deltagerbetaling på grund af en besparelse på 110 millio-ner kroner blev det meget sværere at få råd til disse kurser. FOA gjorde selvfølge-lig opmærksom på, at mange af de ramte var dem, der har fået mindst uddannelse gennem livet og havde færrest midler at gøre godt med til selv at købe sig til mere uddannelse. Men regeringen stod fast. I FOA synes vi det klinger hult, når regeringen insisterer på at høre almindelige menneskers mening frem for eksperters. Via folkeoplysningen har mange almin-delige mennesker dannet deres mening om samfundet og deltaget i den demokra-tiske debat. Et andet folkeoplysende område, der blev ramt var daghøjskolerne. Daghøjsko-lerne skulle spare cirka 50 millioner. Daghøjskolerne har blandt andet spillet en vigtig rolle, når eksempelvis nydan-skere skulle forberedes til social- og sundhedshjælperuddannelserne samt livet i Danmark i al almindelighed. Men også hos danskere ser vi, at nogle må uddannes til at få lysten til at uddanne sig. Og det er måske en pointe den siddende regering ikke har for øje. FOA har derfor beklaget reduktionen på daghøjskoleområdet og henvist til, at de tilbud som daghøjskolen repræsenterer blandt andet kan give bedre forberedte elever på social- og sundhedsområdet og dermed mindre frafald. FOA understregede ved samme lejlighed, at det er uddannelsestilbuddet, der er vigtigt og ikke som sådan daghøjskolerne. Derfor kunne man godt forestille sig samme uddannelsestilbud i andet regi.

Skolekontaktområdet FOA har fulgt udviklingen af folkeskolen nøje. Vi er bekymrede i forhold til den nye regerings politik på området. Regeringen har uden om partierne bag folkesko-leforliget gennemført ændringer i fag- og timefordelingen på de forskellige klas-setrin. Umiddelbart ser det godt ud med flere dansk- og regnetimer i de små klas-ser og tidligere start på engelsk; men det må ikke ske på bekostning af helheden. Nogle af regeringens udmeldinger på området kunne tyde på, at den arbejder hen mod en mere elitær og delt folkeskole. Vi har gennem det tværfaglige skolekontaktarbejde i LO været med til at udvikle nye gæstelærermaterialer, og der arbejdes med en revision af gæstelæreruddan-nelsen.

45

Samarbejdet med LO, KTO og DKK Den nye regerings mange initiativer har betydet, at det uddannelsespolitiske sam-arbejde i LO specielt siden årsskiftet har været væsentligt opprioriteret. Centralt i samarbejdet har været indfasningen af regeringens forslag om at sammentænke og styrke voksen- og efteruddannelserne. Regeringens strategi blev lagt i 3 faser, hvor de to, økonomistyring og institutionsstruktur blev gennemført i foråret 2002. Regeringen inviterede arbejdsmarkedets parter til at deltage i et udvalg om gen-nemførelse af reformens tredje fase; at skabe et sammenhængende, enstrenget voksen- og efteruddannelsessystem og et enstrenget godtgørelsessystem. FOA fik en plads i udvalget, og dette har affødt en betydelig opprioritering af det uddan-nelsespolitiske samarbejde i LO. Fagbevægelsen er bekymret for, at en reform af AMU udelukkende har besparel-sesformål, og FOA/fagbevægelsen ønsker, at AMU-uddannelserne også fremover skal sikre de kortuddannede muligheder for at opnå både almene og faglige kom-petencer i et samspil med de kompetencer, medarbejderne tilegner sig på arbejds-pladsen. Ud over AMU-området har forbundet brugt ressourcer i LO-sammenhænge i for-bindelse med implementeringen af Voksen og videreuddannelsessystemet (VVU), hvor forbundet ønsker en VVU-uddannelse der bl.a. retter sig mod social- og sundhedsassistenterne. Hertil har forbundet deltaget i LO’s arbejde i de stående uddannelsesudvalg, der alle har været i defensiven i forlængelse af regeringens mange uhensigtsmæssige uddannelsespolitiske initiativer. LO har støttet forbundet omkring reformen af social- og sundhedsuddannelserne, og specielt i spørgsmålet om nedskæringen af pladserne på merit-pgu’en, har LO i samarbejde med FOA, PMF, SiD og KAD taget forskellige politiske initiativer, der dog ikke har ført til nogen reel forbedring af situationen. Udfordringerne omkring pgu’en har betydet et tættere samarbejde med specielt PMF, og senest har FOA og PMF taget initiativ til en pjece om pgu’en, der er blevet udsendt til samtlige kommunale beslutningstagere. Samarbejdet med KTO har i beretningsåret haft to ben. Dels videreførelsen af se-kretariatsgruppen om efteruddannelse og kompetenceudvikling, og dels det ud-dannelsespolitiske udvalg. FOA har via sekretariatsgruppen arbejdet videre med de forskellige igangsatte projekter, og har i beretningsåret fået afsluttet hovedparten af dem. Projekterne har været rettet bredt mod vores medlemsgrupper, dagplejerne og so-cial- og sundhedsområdet, og de har skaffet os og arbejdsgiverne nyttig viden og inspiration til det videre arbejde/samarbejde både centralt og ikke mindst lokalt. I forlængelse af afslutningen af evalueringen af OK 99 aftalen om efteruddannel-se og kompetenceudvikling har forbundet brugt ressourcer på at formidle denne samt på at afstikke rammer for en forlænget aftale i forbindelse med OK 02.

46

DKK har koordineret LO-sidens ønsker i forbindelse med OK 02 forhandlinger-ne, og i forlængelse af dette er samarbejdet med DKK også på andre områder blevet udbygget. Specielt er arbejdet i forbindelse med DKK-S blevet prioriteret, og forbundet har deltaget i planlægningen og gennemførelsen af en række møde- og konferenceaktiviteter på området.

KTO-aftalen om kompetenceudvikling KTO-aftalen om kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning fra OK 99 gav sparsomme resultater. Evalueringen af aftalen viste, at kendskabet til aftalen ikke er overvældende, og man er kun meget få steder gået i gang med en egentlig ud-dannelsesplanlægning på arbejdspladserne. Ved indgåelsen af den nye aftale om kompetenceudvikling pr. 1. april 2002 øn-skede KTO-siden en opstramning af den løse tekst fra OK 99 samt en mulighed for at få aftalen til at virke over for det enkelte medlem på den enkelte arbejds-plads. Med indgåelsen af OK 02-aftalen er det bestemt at:

• der årligt afholdes en drøftelse i det øverste medindflydelses- og medbestem-melsesudvalg om (amts)kommunens politik på kompetenceudviklingsområdet

• der opstilles udviklingsmål for den enkelte medarbejder eller for grupper af medarbejdere

• der følges op på udviklingsmålene mindst hvert andet år • SU/MED-udvalget skal drøfte arbejdspladsens mål og behov for kompetence-

udvikling Den nye aftale, der forpligter såvel medarbejdere som ledelse til gensidig dialog om udviklingsmål, betragter forbundet som et betydeligt bedre redskab til at sikre medlemmerne uddannelse og jobudvikling. Forbundet har lagt en strategi for udbredelsen af kendskabet til, og brugen af den nye aftale.

Konferencer, pjecer og forskning I beretningsperioden har der været gennemført en lang række konferencer og te-madage målrettet hele eller dele af uddannelsesområdet. Omdrejningen i konferenceaktiviteterne har været formidling af det meget nye, der sker på uddannelsesområdet. Konferencerne og temadagene har derfor spændt bredt over alle de uddannelsesområder, der målretter sig FOA’s medlemmer. Der har været gennemført i alt 5 konferencer med 470 deltagere, og 6 te-ma/uddannelsesdage med 160 deltagere. Hertil har der været afholdt koordine-ringsmøder i forbundshuset, regionale møder med borgmestre og amtsborgmestre,

47

og forbundets uddannelseskonsulenter har deltager i en række regionale konfe-rencer tilrettelagt af afdelingerne. Særlig stor interesse var der omkring den uddannelsespolitiske konference, der blev afholdt på Christiansborg i marts måned med næsten 200 deltagere under overskriften ”Penge haves – hænder søges”. På konferencen drøftedes uddannelse og jobglidning på ældreområdet, og der blev sat spørgsmålstegn ved, om om-struktureringer og effektiviseringer kunne løse det stigende plejebehov på ældre-området. Som optakt til konference fik forbundet gennemført en undersøgelse af vores medlemmers tilfredshed med at arbejde inden for området, og efterfølgende er der udgivet en spændende konferencerapport. Forbundet har i beretningsåret fortsat både nyudgivelse og genudgivelse af en række pjecer og debathæfter på uddannelsesområdet. Formålet med udgivelserne har både været at give vores TR et redskab i forbindelse med drøftelserne om hvilke uddannelser vores medlemmer har adgang til. Og det har været formålet at udgive aktuel forskning i en let læselig og debatterende form. Arbejdslivsforsker Pernille Bottrup beskrev i den seneste bølgebog, ”Læringsrum i arbejdslivet”, de ansattes muligheder og barrierer for indflydelse på egen kom-petenceudvikling, og forbundet har iværksat yderligere udredning på området i forlængelse af OK 02 aftalen om kompetenceudvikling. Der i beretningsperioden udgivet følgende pjecer/publikationer om medlemmer-nes uddannelsesmuligheder: Efteruddannelsespjecer inden for teknik- og serviceområdet:

• Amtsbetjente, arbejdsledere, brandpersonale, det tekniske serviceområde, håndværkere, kedel-, maskin- og el, kirkegårdsbetjent, målerkontrollør, parke-ringsserviceassistent, specialarbejder, trafikpersonale, vaskeripersonale og vejmænd.

Efteruddannelsespjecer inden for køkken- og rengøringsområdet for:

• Hospitalsmedhjælpere, hospitalsserviceassistenter, hospitalsmedhjælpere på køkkenområdet, husassistenter i køkkener, husmedhjælpere-kantinemedhjælpere i staten, kantineledere, køkkenmedhjælpere, opsynsperso-nale på rengøringsområdet, plejepersonale på rengøringsområdet, rengørings-assistenter, rengøringsledere, tilsynsassistenter på rengøringsområdet og ung i huset.

Efteruddannelsespjecer inden for social- og sundhedsområdet for:

• For personale ansat i sygehusvæsnet, for personale ansat i kommunerne, æl-dreområdet m.v., for personale ansat inden for kommune/amternes psykiatriske tilbud m.v

Efteruddannelsespjecer inden for det pædagogiske område for: Dagplejere eller pædagogmedhjælpere, dagplejepædagoger, dagplejeledere og pædagogiske konsulenter, omsorgsmedhjælpere samt ansatte på klub-, narko-, og legepladsområdet, der ikke er uddannet pædagog.

48

Desuden er der udgivet pjecerne:

• Vender dine hænder rigtigt – så bliv ejendomsserviceassistent

• Værd at vide ved ansættelse af serviceassistentelever

• Almen og faglig efteruddannelse for ledere

De forskningsprojekter og udgivelse af rapporter forbundet har deltaget i, og bi-draget til, er omtalt under de enkelte uddannelsesområder.

Social- og sundhedsområdet Reformen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser trådte i kraft den 1. januar 2002. Uddannelserne har taget form efter erhvervsuddannelserne, som de nu ligger tæt op af både med hensyn til struktur og tilrettelæggelse. Der er gennemført store ændringer i uddannelsestænkningen. Uddannelserne er blevet moderniseret, så de lever op til de krav der stilles til uddannelse i dag, og som gør sig gældende overalt i samfundet. Kort fortalt hviler tilrettelæggelsen på tre prin-cipper; modulisering, differentiering og nye kompetenceforståelser. De strukturel-le ændringer indebærer bl.a., at det fremover er skolerne, der optager eleverne. Indførelsen af nye kompetencebegreber medfører, at uddannelserne er blevet for-længet med almene fag.

De første erfaringer viser sig Implementeringen af de nye uddannelser er nu i sin første fase. Henover foråret 2002 er uddannelsernes idé og indhold blevet omsat til praksis. Rundt omkring i landet har FOA’s repræsentanter i uddannelsesråd og fællesbestyrelser været medvirkende til at bære reformen igennem. FOA har i det forløbne år afholdt en række konferencer, hvor fælles erfaringer er blevet drøftet, og strategier for nye tiltag er blevet formuleret. Hvordan de nye uddannelser gribes an i kommunerne, får vi først indtryk af hen over sommeren. Tillidsrepræsentanterne står overfor nye udfordringer, når der skal skabes gode vilkår for eleverne på arbejdspladser-ne. IT har fået en særlig plads i de nye uddannelser, og FOA har understøttet iværk-sættelsen af forsøg med IKT-baseret læring i social- og sundhedshjælperuddan-nelsen. Der er høstet gode erfaringer, som er værd at trække på i fremtiden. Reformen er blevet utroligt godt modtaget af de uddannelsessøgende. FOA får indberetninger om, at antallet af ansøgere til uddannelserne er steget, og som no-get helt nyt må man mange steder afvise interesserede. Der er endnu ikke tal på optagene, men fra den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne viser statistik-ken, at også blandt de helt unge fra 9. og 10. klasse er der en øget interesse for

49

social- og sundhedsuddannelserne. Dette til trods for at søgningen til de erhvervs-faglige uddannelser generelt er faldende. Det er helt nye toner. Men til trods for den positive udvikling er de nye uddannel-ser blevet sat under politisk pres fra flere sider. Kommunerne larmer op om sko-leoptaget, og fra den borgerlige regerings side angribes indførelsen af almene fag. Det er ganske ufatteligt at møde denne modstand, når man tager den positive ud-vikling i betragtning. Som tidligere i fagområdets historie er det den arbejdsmar-kedspolitiske tænkning, der slår igennem. Man vil bruge uddannelserne i integra-tionsøjemed. Undervisningsministeren har gennemført et forsøg hvor det i konkrete tilfælde bliver muligt at dispensere fra engelsk i social- og sundhedshjælperuddannelsen. I stedet for at forbedre ansøgernes forudsætninger forringer man uddannelsen. FOA mener, at denne uddannelsespolitik er ganske uholdbar og i øvrigt fuldstændig i modstrid med regeringens uddannelsesprogram, hvor man vil kvalitetsforbedre.

VEU projekter til fremme af etnisk integration Der skal være plads på arbejdsmarkedet, til alle der vil. Det har altid været FOA’s holdning. Etniske minoriteter skal integreres på arbejdsmarkedet, og der skal gi-ves den nødvendige uddannelse for at sikre etnisk ligestilling på længere sigt. FOA har medvirket til, at KTO midler afsat til Videre- og Efteruddannelse samt Omstilling i H:S i det forløbne år er blevet afsat til integrationen af sundhedsud-dannede med anden etnisk baggrund. Formålet har været at udvikle en hensigts-mæssig model, og rapporten er netop udkommet. I det kommende år gennemføres det første integrationsprojekt på Hvidovre Hospital.

Bedre strategier for rekruttering og fastholdelse Nye uddannelser kan ikke i sig selv løse vanskelighederne med rekruttering og fastholdelse af elever. Der arbejdes med disse problemstillinger på mange fronter. FOA har i samarbejde med KL og Amtsrådsforeningen forestået et projekt for at udvikle bedre rekrutteringsstrategier og reducere frafaldet på social- og sund-hedsuddannelserne. Danmarks Pædagogiske Læreruddannelse har stået for den praktiske gennemførelse. Rapporten er udformet som et idékatalog, der skal bi-drage til at kvalificere indsatsen. Også i andre sammenhænge arbejder FOA med disse forhold. Som opfølgning på plejeprofil-arbejdet er 2002 blevet udråbet til Plejens År. En række initiativer iværksættes og herunder en temadag om rekruttering og fastholdelse til sygeple-jerskeuddannelsen og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

50

Anerkendelse og udviklingsmuligheder efterspørges FOA har fået udarbejdet en undersøgelse blandt social- og sundhedsmedlemmer-ne om tilfredsheden med uddannelse og arbejdsliv i ældreområdet. Det var et ganske omfattende arbejde, der blev gennemført. I alt 3008 elever og medarbejde-re deltog i en spørgeskemaundersøgelse, og hertil kom fire fokusgruppeinterview. Undersøgelsen viser, at der er stor tilfredshed med arbejdets indhold. Omsorgsar-bejde er meningsfuldt, og giver stor personlig tilfredsstillelse. Der er meget kritik af arbejdsforholdene, der beskrives som fysisk og psykisk stressende. Men nok så interessant peger undersøgelsen på, at det største problem for mange dels er fagenes manglende anerkendelse, og dels mangel på faglige udviklingsmuligheder. Disse to problemer vil FOA fremover tage hånd om i vo-res uddannelsespolitiske strategier. Det bliver et af vores vigtigste mål, at forbed-re fagenes image gennem fokus på faglighed og forbedring af mulighederne for efter- og videreuddannelse.

Arbejdsmarkedsuddannelser Arbejdsmarkedsuddannelserne på social- og sundhedsområdet blev hårdt ramt af den tidligere regerings nedskæringer på området efter VEU-reformen i 2001, men nu har rejst sig til et aktivitetsniveau, der er noget over 2000-niveauet. Der gennemførtes i 2001 10.629 elevuger på området, og disse fordelte sig på 35 uddannelser. Der er inden for det sidste år udviklet 3 nye uddannelser, og en ræk-ke af de gamle uddannelser er blevet revideret. AMU-uddannelserne bliver løbende evalueret. Evalueringerne viser, at der blandt deltagerne er en særdeles stor tilfredshed med uddannelserne, og kursisterne vurderer, at de er meget jobrelevante. Uddannelserne på social- og sundhedsområdet har en meget høj deltagertilfredshed i forhold til andre AMU-uddannelser. Efter en noget turbulent flytning af flere af områdets AMU-uddannelser fra AMU-centrene er næsten samtlige uddannelser nu samlet på social- og sundheds-skolerne. Det har været en bevidst strategi fra efteruddannelsesudvalgets side at samle områdets efteruddannelser på de skoler, der udbød grunduddannelsen. Hermed skabes der et bredere uddannelsesmiljø, og en samtænkning af grund- og efteruddannelser vil på sigt betyde en bedre merittænkning på grunduddannelser-ne. I forlængelse af behovet for at kompetenceudvikle social- og sundhedsassisten-terne på sygehusene blev der i samarbejde med Amtsrådsforeningen før sommer afholdt en konference for skolerne og hospitalernes uddannelsesafdelin-ger/uddannelsesansvarlige. På konferencen blev der primært sat fokus på brugen af AMU, men også prioriteret tid til dialog mellem hospitalerne og sosu-skolerne m.h.p. et fremtidigt samarbejde. Med dette initiativ er det håbet, at de sparsomme uddannelsesressourcer på arbejdspladserne fremover kan blive brugt mere hensigtsmæssigt.

51

Fra forbundets side er der specielle forventninger til hospitalernes brug af de lan-ge, hhv. 6 og 8 uger, kurser på det kirurgiske og medicinske område for social- og sundhedsassistenter. AMU-uddannelserne på social- og sundhedsområdet blev som tidligere nævnt skånet for deltagerbetaling i forbindelse med den borgerlige regerings nedskærin-ger på området. Området blev derimod belagt med en aktivitetsramme, der mod-svarer niveauet i 2000. Forbundet har både i AUF-bestyrelsen og direkte over for undervisningsministe-ren peget på de uheldige konsekvenser af reduktionen. Denne hænger ikke sam-men med regeringens udmeldinger om udvikling af nye kompetencer hos de medarbejdere, der skal opfylde regeringens mål om kvalitets- og kompetenceud-vikling i ældre- og sygehusområdet. Social- og sundhedsskolerne har udmeldt et forventet aktivitetsbehov der ligger noget fra den udmeldte ramme, og vi ser nu, at skolerne aflyser planlagte uddannelsesforløb i efteråret.

Køkken- og rengøringsområdet / teknik- og serviceområdet På trods af regeringens forringelser i forhold til uddannelsesområdet har FOA ar-bejdet for at skabe de bedst mulige efter- og videreuddannelsesvilkår for vore medlemmer på serviceområdet. Hvis arbejdspladsernes stigende krav til medarbejderne i forhold til omstillings-parathed og tilpasningsevne skal tilgodeses, kræves det, at den enkelte er åben i forhold til at ændre sine daglige rutiner og påtage sig nye arbejdsopgaver i kom-bination med de hidtidige. Forudsætningen for denne synergieffekt er kompeten-ceudvikling både gennem det daglige arbejde og ikke mindst gennem en forstær-ket efter- og videreuddannelsesindsats.

Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelserne på serviceområdet afvikles stabilt, men stadigt med for lille elevtilgang på det offentlige område. Sektorerne har til stadighed arbejdet på at motivere arbejdsgiverne til at oprette flere praktikpladser på det offentlige område. Der er afholdt møder og konferen-cer både centralt og lokalt, ligesom FOA har udgivet informationsmaterialer om de forskellige erhvervsuddannelser. På ejendomsserviceassistentuddannelsen har anstrengelserne båret frugt. Antallet af offentlige elevpladser er steget med 96, hvilket svarer til ca. 90 %. Antallet af uddannelsesaftaler er steget med 16, hvilket svarer til ca. 30 %. Den procentuelle fremgang er stor, men der har ikke skulle så mange elever til for at skabe succes! På sikkerhedsvagtuddannelsen går det trægt med oprettelse af elevpladser både på det private og især på det offentlige område. Der er godkendt 40 praktikpladser

52

og indgået 10 uddannelsesaftaler på landsplan. Branchens arbejdsgivere vurderer, at behovet vil være begrænset også i de kommende år. Hverken amter eller kom-muner oprettet en eneste praktikplads. På serviceassistentuddannelsen har aktiviteten ligget stabilt på ca. samme niveau som i sidste periode. Der er stadig problemer i forhold til at rekruttere unge til uddannelserne, mens det går lettere med at rekruttere voksenelever.

Arbejdsmarkedsuddannelser Sidste periodes negative udvikling i uddannelsesaktiviteten er vendt i løbet af 2001 og starten af 2002. Både på køkkenområdet og serviceområdet er nedgang og stagnation vendt til en moderat fremgang. Denne udvikling ser vi i FOA som en bekræftelse på, at der også fremover er behov for en bred vifte af korte målret-tede arbejdsmarkedsuddannelser, der er i stand til hurtigt at løse flaskehalspro-blemer og omskoling mellem forskellige brancheområder. Set i dette lys er det uforståeligt, at regeringen med sit skattestop og deraf følgende besparelsesrunder samt indførelse af deltagerbetaling og aktivitetsloft er i gang med at neddrosle AMU-aktiviteterne yderligere. ”Åbenværkstedsmodellen” er blevet en succes på rengøringsområdet, hvor sko-lerne i høj grad har taget modellen til sig. Her underviser man elever på forskelli-ge rengøringsuddannelser sammen. Skolen har således lettere ved at samle det til-strækkelige antal elever til et rentabelt hold, og eleverne oplever ikke aflysninger på grund af manglende tilslutning. En undersøgelse fra Serviceerhvervenes uddannelsessekretariat har således påvist, at næsten alle skoler, der udbyder uddannelserne, bruger denne undervisnings-form med succes. Disse positive erfaringer bør overføres til andre brancheområ-der fremover. Sektorerne har gennem repræsentation i serviceuddannelsernes styrende organer fulgt uddannelserne tæt med henblik på fornyelse og tiltag for at sikre et fortsat udbud af kvalificerede serviceuddannelser.

Det pædagogiske område Dagplejernes brug af AMU har været i god gænge, og for at fastholde den ten-dens er der iværksat flere tiltag. Blandt andet har AMU-kurset ”børns leg”, hvortil der bl.a. er udviklet en cd-rom, forsøgsvis været udbudt som fjernundervisning. Kurset, der havde 15 nordsjæl-landske dagplejere som deltagere, blev afviklet via computere med adgang til In-ternettet. Erfaringerne fra forløbet var ikke overraskende, at der er fordele for-bundet ved at mødes i undervisningslokalet og sammen deltage i undervisningen. Modsat betød den nye afviklingsform, at de, der sædvanligvis sidder passive i un-dervisningssituationen, blev ”tvunget” til at bidrage med egne holdninger og

53

synspunkter. På baggrund af de positive erfaringer må det konstateres, at fjernun-dervisning i visse situationer kan være en velegnet undervisningsform for dagple-jere. Et andet område, hvor der er set en voksende kursusinteresse er hos dagplejere, der arbejder med børn med anden etnisk baggrund. Det er der i øvrigt flere og fle-re, der gør og derfor er der i AMU-regi udviklet kurset ”Indvandrer- og flygtnin-gebørn i daginstitution og dagpleje”. Kurset kan efter aftale med den lokale skole afvikles som et hold bestående af udelukkende dagplejere, og kan på en måde skræddersyes til dagplejen.

Dagplejere og merit-pgu Det forholdsmæssige antal af dagplejere på merit-pgu er svagt stigende. Det kun-ne vi konstatere på baggrund af en undersøgelse som pædagogisk sektor fik fore-taget. Men stadigvæk er det kun hver syvende elev på merit-pgu, der har en bag-grund som dagplejer. Det skal ses i forhold til at dagplejerne udgør mere end hver tredje på uddannelsen.

Færre pladser på merit-pgu Den ny regerings skattestop og omlægning af statens økonomi fik som omtalt i det indledende afsnit konsekvenser for merit-pgu. Fra de planlagte 632 pladser i 2002 reducerede undervisningsministeriet antallet af pladser til 400. Det betød at planlagte merit-pgu hold måtte aflyses og i den forbindelse blev også dagplejere ramt. Desuden kom udmeldingen om reduktionen på så sent et tidspunkt, at man-ge havde disponeret efter, at de skulle i gang med PGU og derfor havde truffet af-taler med arbejdsgiveren om, at de var på uddannelse. Fra FOAs side har vi søgt at påvirke ministeren til at hæve loftet, men uden suc-ces. Derfor har vi undersøgt mulighederne for at bruge andre modeller end merit-pgu´en til at give dagplejerne en pgu. I skrivende stund arbejder undervisnings-ministeriet på FOAs opfordring på at beskrive den Grundlæggende VoksenUd-dannelse som indgangsvinkel til PGU. Når undervisningsministeriets beskrivelse foreligger, må FOA vurdere om rammerne er af en sådan karakter, at vi kan anbe-fale GVU-modellen for vore medlemmer. Muligheden for at være voksenelev på PGU undersøges ligeledes. For at gøre ondt værre er det således, at flere amter har meddelt, at antallet af PGU-elever er for nedadgående. I et par amter er der endda tvivl om, hvorvidt der overhovedet kan oprettes hold. Manglende ordinære hold kan få konsekvenser for merit-pgu, idet det formelt set er således, at den ordinære pgu skal køre, for at merit-pgu må køre. Lokalt har FOA og PMF flere steder i fællesskab arbejdet på højtryk for at få kommunerne i de pågældende amter til at tage imod elever. År-sagen til tilbagegangen må først og fremmest findes i nye optagelsesregler, som betyder at kommunerne ikke længere er formelt ansvarlige for elevoptag.

54

ARBEJDSMILJØ

Reduktioner i Arbejdstilsynet mv. Efter regeringsskiftet har den politiske situation på arbejdsmiljøområdet skiftet karakter som følge af den borgerlige regerings ønske om at lægge mere og mere ansvar ud til parterne og samtidig begrænse myndighedens, Arbejdstilsynets, rol-le. Konkret har det betydet, at Arbejdstilsynet samt Arbejdsmiljøinstituttet er blevet kraftigt reduceret. Arbejdstilsynet har alene i 2002 måtte fyre 90 personer og de 14 lokale kredse planlægges nedlagt med henblik på, at der i stedet oprettes 4 re-gionale centre. Forskningen i arbejdsmiljø er reduceret med ca. 35 %. Samtidig med disse nedskæringer er BST udbygningen sat i bero og normeringerne i de ek-sisterende BST centre er blevet forringet. Desuden har den nye beskæftigelsesmi-nister Claus Hjort Frederiksens nedskæringer på arbejdmiljøområdet betydet at: Arbejdstilsynets mulighed for at give administrative bøder til arbejdspladser for manglende sikerhedsorganisation, manglende ArbejdsPladsVurdering eller mang-lende beslutning til BST, stoppes (der kan dog stadig gives administrativ bøde for de såkaldte materielle overtrædelser som f.eks. manglende brug af høreværn) Den såkaldte ”incitamentspakke” der bl.a. bestod af en generel arbejdsmiljøafgift til alle virksomheder samt gebyrbelagt i særligt belastede brancher er fjernet igen. Den nye paragraf 33a i arbejdsmiljøloven, der sætter fokus på udbyders ansvar i forhold til arbejdsmiljø er ikke blevet ændret af den nye regering. Dette betyder at udbyder af tjenesteydelser fortsat i juridisk forstand har medansvar for arbejds-miljøet og pålægges en række pligter i forbindelse med udarbejdelse af udbuds-materialet. FOA arbejder derfor fortsat aktivt med udarbejdelse af arbejdsmiljøchecklister, der skal bruges i forbindelse med udlicitering, bl.a. på køkken- og rengøringsom-rådet. FOA deltager ligeledes sammen med DKK, FTF og LO i arbejdet med at etablere en internetportal om udbud, omstilling og udlicitering. Formålet med denne portal er, at fremme alternativer til udlicitering samt prioritere de emner, der er relevante for medarbejderne indenfor områder hvor der fremover vil ske udbud.

Arbejdsskadereform Den bebudede arbejdsskadereform har haft meget høj prioritet. LO har 2 pladser i Beskæftigelsesministeriets arbejdsskadeudvalg. LO har nedsat et arbejdsskadeudvalg der arbejder sammen med de 2 repræsen-tanter i Beskæftigelsesministeriets arbejdsskadeudvalg.

55

LO udvalg har således løbende deltaget i arbejde med udfærdigelsen af ny be-tænkning på arbejdsskadeområdet. FOA har deltaget aktivt, og søgt indflydelse på udformningen af ulykkesbegrebet. I Beskæftigelsesministeriets arbejdsskadeudvalg har der været arbejdet ud fra 6 forskellige modeller for et fremtidigt arbejdsskadebegreb. Interessen har hurtigt lejret sig omkring 2 af de 6 begreber. Den såkaldte model 5 bygger på den tidligere SR regeringens forslag til reform af arbejdsskadebegrebet. Den såkaldte model 6 har taget udgangspunkt i den gæl-dende lovgivning, og forsøgt at bygge videre på et gældende begrebsapparat. Processen har været meget præget af, at kommissoriet for arbejdet har taget ud-gangspunkt i, at eventuelle udvidelser i begrebsdannelsen skulle udvalget samti-dig pege på finansiering af. I august 2002 fik hovedbestyrelsen en kort status på reformarbejdet. Betænkningsbidragene fra de involverede parter er afleveret ultimo juni 2002, og betænkningen ventes offentliggjort primo september 2002. Lige til de sidste har der været meget stærkt delte meninger om, hvordan refor-men bør se ud. I FOA har det fra arbejdets start ligget helt klart, at arbejdsskadeområdet trænger til en reform af ulykkesbegrebet. Reformen bør også indeholde en forenkling af begrebet. I en række år har kardinalpunktet for FOA desuden været en afvikling af det så-kaldte forventelighedsbegreb. En meget stor del af afviste sager, anmeldt af FOA medlemmer, er afvist med begrundelsen, at medlemmet måtte forvente, - at bar-net, - den gamle. - den syge handlede anderledes end forventet, og derved skade-de medarbejderen. Den forventelige ekstra risiko for skade på især ryg og bevægeapparat har været særlig utilfredsstillende for mange FOA grupper på arbejdsmarkedet. Sideløbende med indsatsen i LO´s arbejdsskadeudvalg., er samarbejdet med DLF, DSR, SL, BUPL og PMF forstærket, med henblik på at holde fokus på forvente-ligheds- problematikken. Om det lykkes med den kommende reform er endnu uvist. Beskæftigelsesministeren har endnu ikke tilkendegivet sin indstilling til betænk-ningen. Reformlovforslaget forventes endeligt udarbejdet i efteråret 2002.

56

Psykiske arbejdsmiljøskader Den 21. marts 2002 afholdt vi en særdeles velbesøgt temadag for afdelingerne. Emnet var psykisk arbejdsmiljø i relation til arbejdsskader og erstatningsmulig-heder. Der blev gennemgået såvel en ansættelsesretlig som en arbejdsmiljøvinkel på emnet ”dårligt psykisk arbejdsmiljø”. Der blev fokuseret på de faglige reaktionsmuligheder, såvel individuelle som kol-lektive, derefter strafferetlige reaktionsmuligheder, tort godtgørelse og eksempler på erstatningssager. Temadagen har resulteret i, at der er udarbejdet en guide, som lægges på www.foa.dk og intranettet under fagligt stof, - arbejdsskader/ arbejdsmiljø.

Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling FOA har sammen med en række andre forbund rettet henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen, for at pege på, hvor det var muligt at forbedre samarbejdet. Det resulterede i et møde afholdt i Arbejdsskadestyrelsen, hvor FOA fik lejlighed til at pege på en række punkter, som medlemmer af FOA oplever som urimelige. Det gælder lange ekspeditionstider, mangelfuld orientering om sagsforløb og uklare afgørelser, som Arbejdsskadestyrelsen lovede at arbejde på at forbedre.

Civile Søgsmål FOA gennemfører fortsat, i samarbejde med advokatkontor og afdelinger, en række civile søgsmål. De er rettet imod såvel arbejdsgivere som offentlige myn-digheder. FOA har således senest en del af ansvaret for, at Den Sociale Ankestyrelse måtte ændre deres vejledning om fastsættelse af midlertidige erhvervsevnetabserstat-ninger. Ændringen har betydet højere erstatninger til medlemmer, der må omsko-les som følge af en arbejdsskade.

Registersammenkøring – forebyggende arbejdsmiljøindsats FOA har taget initiativ til en registersammenkøring mellem FOA´s medlemsregi-ster og anmeldelse af arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen. Formålet er en præcis kortlægning af

• det samlede antal anmeldelser for FOA-medlemmerne

• kortlægning af skadetyper

57

• omfang af anerkendelser og afvisninger Der vil blive arbejdet videre med anvendelsen i efteråret 2002

Hovedbestyrelsen (HB)´s ad hoc udvalg om arbejdsmiljølovgivningen På baggrund af den tidligere regerings ændringer af arbejdsmiljølovgivningen og dens mange initiativer til forbedring af arbejdsmiljøet nedsatte hovedbestyrelsen et ad hoc-udvalg om arbejdsmiljølovgivningen i marts 2001. Formålet med ud-valget var at vurdere konsekvenser og muligheder for FOA på baggrund af æn-dringerne i arbejdsmiljølovgivningen. Udvalget skal ligeledes drøfte og indstille initiativer, der kan tages af FOA med udgangspunkt i relevante fagpolitiske mål-sætninger. Udvalget udarbejdede sin første indstilling om FOA’s aktiviteter på arbejdsmiljø-området til HB i oktober 2001. Denne prioriterer en indsats i forhold til det psyki-ske arbejdsmiljø for at styrke det lokale arbejde. Siden regeringsskiftet har situationen på arbejdsmiljøområdet ændret sig markant. På baggrund af beskæftigelsesministerens nedskæringer på arbejdsmiljøområdet, slækkes der på tilsyn med arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, samtidig med at der skæres ned på forskning i arbejdsmiljø. Stoppet for BST-udbygningen har ligele-des skabt usikkerhed i forhold til omfanget af rådgivning på området. Hermed blev FOA’s prioritering af arbejdsmiljø området om muligt endnu mere påkrævet og ad hoc udvalget fandt, at der var behov for at fortsætte arbejdet med samme formål som før, blot ud fra en ganske anden politisk situation på arbejds-miljøområdet. I 2002 er der afholdt fire møder i udvalget, hvor FOA’s handlemuligheder og konsekvenserne for FOA’s arbejdsmiljøindsats har været drøftet set i lyset af de mange nedskæringer, lovændringer og den kommende struktur på arbejdsmiljø-området.

Den fremtidige struktur på arbejdsmiljøområdet Som led i beskæftigelsesministerens ønske om at effektivisere arbejdsmiljøindsat-sen og få synlige resultater af denne allerede i 2005 har regeringen igangsat en drøftelse af den fremtidige struktur på arbejdsmiljøområdet med arbejdsmarke-dets parter. Arbejdsmiljørådet har i den anledning nedsat to udvalg, som FOA deltager i. Ar-bejdet i de to udvalg hænger i høj grad sammen. De to udvalg er:

• Arbejdsmiljørådets udvalg om den fremtidige struktur på arbejdsmiljøområdet Udvalgets arbejde forventes afsluttet i oktober 2002.

58

• Arbejdsmiljørådets udvalg om den fremtidige prioritering af arbejdsmiljøind-satsen Udvalget afsluttede sit arbejde 1. juni 2002.

I prioriteringsudvalget har FOA arbejdet aktivt for, at de arbejdsmiljøproblemer der i særlig grad skal fokuseres på indtil 2005 er problemer der har en væsentlig betydning for FOA´s medlemmer. Det er forbundets opfattelse, at dette i vid ud-strækning er lykkedes eftersom de 4 væsentlige arbejdsmiljøproblemer der skal have særlig opmærksomhed fra parternes og myndighedernes side, er:

• Alvorlige ulykker • Ensidigt gentaget arbejde/EGA • Tunge løft • Psykisk arbejdsmiljø

Hvorvidt det vil lykkes, at reducere disse 4 problemers omfang vil bl.a. afhænge af hvad beskæftigelsesministeren beslutter mht. den fremtidige prioritering af ar-bejdsmiljøindsatsen. Ministeren vil træffe sin beslutning på baggrund af en ind-stilling fra Arbejdsmiljørådet, hvori FOA er repræsenteret ved forbundssekretær Lisa Dahl Christensen. Denne indstilling vil bl.a omhandle den fremtidige rolle-fordeling mellem bedriftsundhedstjenesten, branchearbejdsmiljørådene og Ar-bejdstilsynet. Den vil formodentlig ligeledes indeholde et bud på hvordan parter-ne kan udforme arbejdsmiljøaftaler med henblik på at udfylde arbejdsmiljølovens rammer.

Psykisk arbejdsmiljø Indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø for FOA´s medlemmer er fortsat højt prioriteret. Der er bl.a. udarbejdet en håndbog, der kan understøtte lokalafdelin-gernes viden om det psykiske arbejdsmiljø, således at de i større omfang kan vej-lede og hjælpe såvel det enkelte medlem som sikkerheds- og tillidsvalgte på ar-bejdspladserne. Samtidig afholdes der i oktober og november regionale temadage om psykisk arbejdsmiljø. Indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø har løbende været diskuteret i hovedbestyrelsens ad hoc udvalg om arbejdsmiljø. Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø har ligeledes været højt prioriteret i de projekter der er igangsat i de branchearbejdsmiljøråd, som FOA deltager i.

59

Sundhedsfremme Den 25. oktober 2001 afholdt forbundet en temadag om sundhedsfremme for af-delingerne. Det blev her besluttet at nedsætte en inspirationsgruppe, der efterføl-gende har drøftet ideer til eventuelle FOA aktiviteter om sundhedsfremme. Her-udover har forbundet deltaget i lokale sundhedsfremme projekter. Eksempelvis projekt ”Sunde køkkener”. Projektet har til formål at sætte fokus på arbejdsmiljø, sundhedsfremme og arbejdsfastholdelse. To københavnske storkøkkener, Cen-tralkøkkenet De Gamles by samt Amager Hospital Centralkøkken deltager i pro-jektet. Forbundet har endvidere deltaget i Arbejdsmiljørådets udarbejdelse af en række informationsmaterialer, en video mv, om sundhedsfremme. Materialet indeholder bl.a en række FOA relevante cases.

Skiftende arbejdstid og natarbejde Den 21. februar 2002 afholdt forbundet et møde med Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse, vedrørende hvorvidt natarbejde øger risikoen for at få brystkræft. Mødet gav anledning til at kvalificere de svar, FOA kan give på det stigende antal spørgsmål fra medlemmerne herom. Mødet satte endvidere fokus på den viden forskerne i dag har om årsagen til, at man udvikler brystkræft, og de helbredsge-ner der i øvrigt kan være ved natarbejde/skiftende arbejdstider. Sammenhængen mellem arbejdstid og arbejdsmiljø har desuden været drøftet i forbindelse med et personalepolitisk projekt om mere fleksibel arbejdstidstilrette-læggelse på ældreområdet og i forbindelse med et projekt om arbejdstid og ar-bejdsmiljø igangsat af branchearbejdsmiljørådet for social- og sundhed. Endelig er der udviklet en arbejdstidsside på FOA-net. Formålet med siden er, at afdelin-gerne her kan finde inspiration om arbejdstid set i relation til arbejdsmiljø.

FOA´s arbejde i BrancheArbejdsmiljøRådene (BAR) FOA deltager i BAR for Transport og engros (chauffør- og brandmandsområdet), BAR for Service og tjenesteydelser, BAR for Social og sundhed, BAR for Un-dervisning og Forskning samt BAR for Bygge og Anlæg. I 2002 har de enkelte råd bl.a. haft fokus på psykisk arbejdsmiljø, ulykkes- og ri-sikostyring samt arbejdsmiljøregnskab. Eksempelvis kan det nævnes at FOA i samarbejde med BAR for Social- og Sund-hed, BAR for Service og Tjenesteydelser, samt BAR for Undervisning og Forskning har udviklet en række brancherettede materialer, værkstøjskasser, samt elektroniske guides om psykisk arbejdsmiljø. De fleste indsatser på dette områder er blevet fulgt op af temadage mv.

60

I BAR for Social og Sundhed deltager forbundet endvidere i et stort udviklings-projekt ”Sundt arbejdsliv”, der sætter fokus på at forbedre det psykiske arbejds-miljø på døgninstitutioner, sygehuse, indenfor børne- og ældreområdet samt blandt praktiserende læger mv. BAR for Social og Sundhed har ligeledes arbejdet videre med revitaliseringen af handlingsplanen om personløft og gennemført forskellige projekter. F.eks for for-flytningsinstruktører. BARen har i samarbejde med Dacapo teatret udviklet et fo-rum teater om løft i hjemmeplejen og på sygehuse. I samarbejde med BAR Service har FOA været med til at udarbejde en branche-vejledning om rengøring og ergonomi, samt en checkliste om arbejdsmiljø og ud-licitering. Ligesom forbundet deltager i planlægningen af en større kampagne på rengøringsområdet samt et projekt om belastninger ved gående og stående arbej-de. I BAR Transport er der bl.a. udarbejdet en Cd-rom om arbejdsmiljøstyring og en Cd-rom om defensiv kørsel. BAR Bygge og Anlæg har afsluttet og evalueret en større vejkampagne, ”Pas på min far”.

Stop for BST-udbygningen En af de første handlinger den nye beskæftigelsesminister foretog sig var at stop-pe udbygningen af BST for hele arbejdsmarkedet, som var planlagt fra den 1. ja-nuar 2002, hvor bl.a. alle daginstitutioner og dagplejen skulle være tilknyttet BST. Sygehusområdet nåede lige at blive omfattet af BST fra den 1. oktober 2001. FOA gjorde indsigelser mod dette, da vi mente den udbygningsplan der forelå for BST var velunderbygget og veldokumenteret. Arbejdsmiljørådet har efter anbefaling fra beskæftigelsesministeren nedsat et strukturudvalg, der skal fremkomme med forslag til den fremtidige struktur på he-le arbejdsmiljøområdet og heri indgår, at der skal fremkomme forslag om den fremtidige BST FOA deltager i dette arbejde, hvor vi vil fastholde en udbygning af BST til at om-fatte hele arbejdsmarkedet og modarbejde en liberalisering, som specielt de priva-te arbejdsgivere ønsker.

Arbejdsmiljøcertifikat Den tidligere S-R- regering havde vedtaget, at virksomheder, kommuner og amter kunne blive certificeret på arbejdsmiljøområdet ud fra nogle bestemt kriterier. Dermed kunne man undgå at skulle betale den særlige afgift, der var lagt pr. an-sat. Herudover var det besluttet, at der inden for udvalgte farlige brancher kunne etableres et gebyrbelagt tilsyn.

61

Både beslutningen om arbejdsmiljøcertifikatet og det gebyrbelagte tilsyn blev ændret ved lov i april 2002. Dermed bortfaldt de tidligere beslutninger om dette.

Administrative bøder Arbejdstilsynet kunne give administrative bøder ud fra nogle objektive kriterier, når de konstaterede overtrædelser på den enkelte arbejdsplads, f.eks. at man ikke overholdt at være tilsluttet BST eller ikke havde etableret en sikkerhedsorganisa-tion efter de regler der forelå, eller man ikke havde givet sikkerhedsre-præsentanter den lovpligtige uddannelse. Disse administrative bøder var fastlagt til henholdsvis 10.000,- og 20.000,-kr. Denne adgang stoppede den nye beskæftigelsesminister den 1. januar 2002. Dem som allerede havde fået administrative bøder, fik dem tilbagebetalt.

Arbejdsmiljøuddannelse i amter og kommuner (AUKA) AUKA udbyder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (1 uges varighed) til ar-bejdspladser inden for Amter og kommuner. Der gennemføres ca. 200 kurser om året i AUKA, men der er fortsat mange amter og kommuner, som ikke anvender AUKA’s tilbud, men etablerer kurset i eget regi ved at entrere med en underviser. De kurser som AUKA udbyder er målrettet arbejdspladser inden for amt og kommune og de eksempler og hjemmeopgaver, der bliver gennemført i uddannel-sesforløbet tager udgangspunkt i de arbejdsforhold, der er inden for det kommu-nale område. Kurserne administreres af Den Kommunale Højskole. Der vil blive gjort en ekstra indsats overfor de kommuner og amter, som i dag ikke anvender AUKA-kurser. FOA mener den arbejdsmiljøuddannelse som AUKA udbyder er meget velkvali-ficeret og udviklet for arbejdspladser inden for det kommunale/amtskommunale område.

Vold som udtryksform Revitaliseringen af vold som udtryksform er gennemført ved, at der har været af-holdt 5 regionale temadage, hvor repræsentanter fra amterne og personalet inden for hver region har drøftet, hvordan der kan arbejdes videre med voldsproblema-tikken på de enkelte arbejdspladser. Der satses fortsat på de 5 indsatsområder, som er forsorgshjem – demensområdet - det psykiatriske område – børn og unge – udviklingshæmmede. Forbundet deltager i styregruppen på centralt plan og der har deltaget mange FOA-medlemmer i de lokale aktiviteter, som afholdes inden for det enkelte ind-satsområde. Der har været afholdt bl.a. temadage, uddannelse, ligesom netværks-

62

arbejde som skulle føre til, at der på den enkelte arbejdsplads aftales en voldspoli-tik, der er med til at forebygge vold og tage hånd om de medlemmer, som bliver udsat for vold, så skaden bliver mindst mulig.

Vold som kommunikationsmiddel Dette projekt er ved at blive afrapporteret og der har været mange projekter, der har været gennemført for satspuljemidler, som er afsat til dette formål. Der er af-sat 5 mil. af satspuljerne i 2003- 2004 til at følge op på de projekter, som er gen-nemført samt formidle den viden, der er opnået, så både de rekrutteringsmæssige problemer på institutioner, hvor der forekommer vold og trusler om vold, samt at viden om vold og trusler om vold skal indgå i grunduddannelserne og praktikfor-løbende inden for social- og sundhedsuddannelserne.

63

PERSONALEPOLITIKKEN I FOKUS

Diverse personalepolitiske projekter FOA er repræsenteret i det centrale partssamarbejde om personalepolitiske ind-satser i bl.a. Personalepolitisk Forum. Dette samarbejdsforum har gennemført større fælles undersøgelser om personalepolitikken i amter og kommuner, der er udviklet nye metoder og inspirationsmateriale og der er med stor succes og delta-gelse afholdt Personalepolitisk Messe. Personalepolitisk Forum holdt sit sidste møde inden OK02 i november 2001. Te-madrøftelsen med arbejdsgiverne omhandlede ledelse i amter og kommuner. Udgangspunktet var KL’s eget udspil om prioritering af den ledelsesmæssige ud-vikling i kommunerne. Personalepolitisk Forums prioritering i hele perioden har været at skabe attraktive udviklende kommunale arbejdspladser og herunder op-prioritere også den ledelsesmæssige indsats. Personalepolitisk Forum gennemførte derudover en bredere evaluering af ”Stafet-ten” om arbejdsfastholdelse. Igangsætning af ”Stafetten” viste sig som en god og inspirerende metode og medførte konkrete resultater i en række kommuner og amter. Erfaringerne med arbejdet med arbejdsfastholdelse og forebyggelsesaktivi-teter blev beskrevet i Nyhedsbreve og fremlagt på lokale temamøder arrangeret i fællesskab med arbejdsgiverne. Personalepolitisk Forum har i august måned genoptaget sit samarbejde efter OK02 og besluttet de fremtidige indsatsområder på det personalepolitiske områ-de. OK 2002 omfatter en fornyelse af ”Aftale udviklingsmæssige aktiviteter på det personalepolitiske område mv.”, og der er afsat 3,25 mio. kr. årligt af den samlede udviklingspulje til aktiviteter i dette regi.

Samarbejde om projekter Udover de større analyser og projekter, der gennemføres i Personalepolitisk Fo-rums regi, er der inden for de enkelte OK-områder afsat fornyede midler til per-sonalepolitiske projekter og initiativer. Der arbejdes med projekter inden for stort set alle personalepolitiske indsatsom-råder med fokus på attraktive kommunale arbejdspladser, fastholdelse, seniorpoli-tik, sygepolitik, arbejdstidsprojekter, ledelsesindsats, arbejdsmiljø mv. Der udar-bejdes konkrete metoder og ideer i samarbejde (se bl.a. www.personaleweb.dk). FOA samarbejder med de øvrige faglige organisationer og arbejdsgiverne om igangsætning, styring og koordinering af disse projektmidler. En række afdelin-ger, arbejdspladser og FOA´s tillids- og sikkerhedsrepræsentanter er løbende in-volveret i de lokale projekter og der vil nu efter OK 02 være nye midler til en fortsat udvikling af samarbejdsprojekter.

64

Medbestemmelse (MED) Der er nu 150 kommuner og 12 amter, der har indgået en lokal MED-aftale og der er 30 kommuner og 2 amter, der har besluttet sig for, at køre videre med SU-aftalen og organisering af arbejdsmiljøarbejdet efter bekendtgørelsen om virk-somhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Der var fra KTO forslag om, at der skulle foretages en undersøgelse af, hvordan de lokale MED-aftaler fungerede forud for overenskomstforhandlingerne i 2002. Dette kunne der ikke opnås enighed om med de kommunale arbejdsgivere. Ved overenskomstaftalen 2002 blev det aftalt at afsætte 1,5 mill. til en evaluering af MED. Formålet er dels at afdække igangværende lokale forhandlinger, herunder belyse årsagerne til at en forholdsvis stor andel af forhandlingsorganerne forsat ikke har indgået en lokalaftale om MED, dels at få afdækket MED kommunernes erfarin-ger med de aftaler der er indgået, samt hvad der har været med til, at forbedre og udvikle samarbejdet mellem ledere og medarbejdere.

Forbedrede orlovsordninger I november 2001 vedtog hovedbestyrelsen en række forslag til forbedringer af børnefamiliers vilkår foranlediget af en udvalgsindstilling fra det nedsatte hoved-bestyrelsesudvalg. Anbefalingerne kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Barselsorloven udvides til 1 år med en dagpengesats på 100 % og regeringen bør sikre, at der indbetales pensionsbidrag af dagpengene. Større fleksibilitet, så forældrene selv kan vælge placering af orloven og fordelin-gen mellem dem. Endvidere bør der være mulighed for orlov på deltid fra barnet er 14 uger og deltidsorloven skal aftales med arbejdsgiveren og kunne benyttes af begge forældre samtidig. Fædrene bør sikres selvstændige rettigheder til orlov i lighed med møderne og an-tallet af orlovsuger, der er forbeholdt fædre bør gradvist udvises til 13 uger. Regeringen bør sikre børnepasningsgaranti fra barnet er 6 mdr. Endvidere skal der bevares en orlovsmulighed på minimum 13 uger inden barnets fyldte 9 år.

Politisk påvirkning Forbundet har arbejdet systematisk og målrettet for at påvirke den politiske be-slutningsproces under diskussionerne af de mange forslag til forbedringer af or-lovsordningerne. Forbundets fagpolitiske holdninger og forslag har været sendt til samtlige medlemmer af Folketinget, og der har endvidere været kontakt til de re-levante ministre på områderne og til de politiske ordførere inden for udvalgte par-tier. Efter vedtagelsen af den nye lov om barselsorlov har FOA rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren og påpeget urimelige konsekvenser ved beregning af barselsdagpenge til deltidsansatte.

65

Derudover har forbundet bidraget til en række høringssvar på diverse lovudspil, dels selvstændigt og dels i samarbejde med LO og KTO.

Ligestillingspolitiske initiativer Hovedbestyrelsen nedsatte et ad-hoc udvalg om ligestilling som påbegyndte sit arbejde i oktober 2001. Udvalget fik til opgave at udarbejde indstilling til hoved-bestyrelsen om forbundets politiske holdning til ændring af orlovsordninger og udarbejde indstilling om en prioriteret handlingsplan for det fremtidige ligestil-lingsarbejde. Endvidere skulle udvalget være særligt opmærksomme på lønudvik-lingen, herunder komme med forslag til aktiviteter der kan mindske løngabet mel-lem mænd og kvinder samt drøfte og vurdere de ligestillingsmæssige konsekven-ser i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Udvalget består af i alt 12 personer heraf 2 fra politisk ledelse, 1 repræsentant fra hver af sektorerne samt 2 repræsentanter fra hovedbestyrelsen og 4 afdelingsre-præsentanter. Udvalget har afholdt 5 møder i perioden oktober 2001 til april 2002. På udvalgs-møderne har der været orienterede oplæg med efterfølgende drøftelse af konse-kvenser og muligheder på en række områder. Ligestillingsområdet er præget af holdningsdebatter og forskning (frem for lovgivning) og det betød, at udvalget så det som et væsentligt element at finde og diskutere emner, der kunne sætte køns-politiske spørgsmål på dagsordenen og flytte holdninger. Udvalgets diskussioner blev yderligere aktualiserede af regeringsændringen i no-vember 2001 og de tiltag, der indtil nu er set fra regeringens side, gør det essenti-elt, at forbundet forholder sig til ligestilling pro-aktivt. Der har bl.a. været særskilte drøftelser af:

• Lige muligheder for udvikling og karriere på arbejdspladserne

• Nye regler for barselsorlov herunder konsekvenser af en forlænget barselsorlov for begge køn

• Ligeløn

• Overenskomstfornyelsen

• Det kønsopdelte arbejdsmarked

• Kvindelige frontfigurer/ledere

• Ligestilling i FOA

• Unge og ligestilling

• Arbejdet med ligestilling i FOA’s lokale afdelinger Forslag til initiativer fremgår af handlingsplanen, som omtales nedenfor.

66

Handlingsplan for forbundets arbejde på ligestillingsområdet I april 2002 vedtog hovedbestyrelsen en handlingsplan for det fremtidige ligestil-lingsarbejde. Der blev udpeget en række indsatsområder og vedtaget aktiviteter, herunder:

• At FOA aktivt arbejder for at sikre ligeløn bl.a. ved at gennemgå og vurdere overenskomstresultaterne og lokale lønforhandlinger ud fra en ligestillings-synsvinkel, herunder udarbejder kønsopdelt lønstatistik.

• At der følges op på HB-beslutningen om forbedrede orlovsordninger gennem politisk påvirkning både før, under og efter lovens vedtagelse, vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser og virkninger af de lovbestemmelser samt udarbejde en pjece om de nye orlovsordninger samt arbejde for at få flere fæd-re til at bruge deres orlovsrettigheder.

• At der årligt udarbejdes en kønsopdelt statistik på valgte og ansatte både cen-tralt og lokalt.

• At FOA tager initiativer der kan fremme et mere kønblandet arbejdsmarked. Denne indsats prioriteres i 2003-2004.

• At FOA arbejder på at integrere ligestillingsaspektet i ungdomsarbejdet ved at synliggøre kønnets indvirkning på jobsituationen og udarbejde en pjece målret-tet de unge.

Endvidere blev det besluttet, at hovedbestyrelsens ad-hoc udvalg kan fortsætte sit arbejde med yderligere 3 møder for at vurdere de ligestillingsmæssige konse-kvenser af overenskomstresultatet, og følge op på hovedbestyrelsens beslutning om handlingsplanen.

Seniorpolitik Som opfølgning på FOA’s seniorprojekt og udsendelse af værktøjspjecerne om seniorpolitik til FOA’s afdelinger har forbundet i år 2002 givet tilbud om at af-holde regionale temadage om seniorpolitik for at styrke den lokale implemente-ring af rammeaftalen. Der var budgetteret med 6 temadage, men interessen fra afdelingernes side var så stor, at bevillingen blev fordoblet, og der afholdes nu 14 regionale temadage, her-af 4 som amtsarrangementer og resten som afdelingsarrangementer. Udover seni-orpolitikken er også aftalen om socialt kapitel på dagsordenen i mange af arran-gementerne. Der er lagt informationer om seniorpolitik på FOA’s hjemmeside og på FOA-Net under fagligt stof. Derudover har forbundet deltaget i en arbejdsgruppe i Det Kommunale Kartel om, hvordan seniorpolitikken kan udmøntes i forhold til sygehusbranchen. Resul-tatet var et oplæg med ideer til lokale aktiviteter inspireret af FOA’s værktøjspje-cer om seniorpolitik.

67

INTERNATIONALT ARBEJDE

Nye vedtægter for ISKA Den forløbne periode har været meget præget af forberedelserne til ISKA’s 27. verdenskongres i Canada den 2.-6. september 2002. Som ved tidligere kongresser er det eksekutivkomiteen, der fremlægger forslag til resolutioner, som fastlægger ISKA’s arbejde den kommende kongresperiode. I alt er der denne gang 26 resolutioner, hvoraf de 7 er fremsendt fra de nordiske med-lemsforbund. Blandt de øvrige resolutioner indgår de nye vedtægter for ISKA samt forslag til handlingsprogram for perioden 2002-2007. Et særligt tema på kongressen vil væ-re opstarten af en global kampagne for offentlige tjenester af god kvalitet. På kongressen skal der vælges ny præsident og generalsekretær. Eneste kandidat til præsidentposten er Ylva Thörn fra Svensk Kommunalarbejder Forbund. Til generalsekretærposten genopstiller Hans Engelberts.

European Federation of Public Service Unions (EPSU) På kongressen i Lissabon i 2000 besluttede man at gøre EPSU til en europæisk forhandlingsorganisation for de offentligt ansatte. Efterfølgende har der så cen-tralt i Kommissionen været rejst tvivl om, hvorvidt EPSU er repræsentativ for he-le den offentlige sektor. Kommissionen iværksatte derfor i 2001 en repræsentati-vitetsundersøgelse i den kommunale og regionale sektor i EU-landene. Undersø-gelsen blev offentliggjort i begyndelsen af 2002 og fastslår med al ønskelig tyde-lighed, at EPSU er så repræsentativ som vi hele tiden har givet udtryk for. I den statslige sektor er Kommissionen ved at få foretaget en lignende videnskabelig undersøgelse. I maj 2002 afholdtes den første aftalekonference for forhandlingscheferne i de re-spektive medlemsforbund. FOA deltog i lighed med en række andre forbund fra KTO og CFU-området. EPSU har i perioden været aktiv deltager i en EFS-forhandlingsdelegation, der har forhandlet med den private, europæiske arbejdsgiverorganisation UNICE og organisationen for offentlige institutioner CEEP. Målet for forhandlingerne var at lave en europæisk aftale om telearbejde. Parterne blev enige her i juni, og aftalen er i skrivende stund til høring blandt medlemsorganisationerne. Aftalen skal i modsætning til tidligere Europa-aftaler ikke ophøjes til direktiv, men skal implementeres af medlemsorganisationerne under CEEP, UNICE og EFS. Da både Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening er medlem af CEEP skal aftalen i givet fald implementeres i fremtidige KTO-aftaler. Fristen er 3 år.

68

I forbindelse med Danmarks overtagelse af EU-formandskabet 1. juli udarbejdede de danske medlemsforbund sammen med EPSU-sekretariatet et memorandum til EU’s formand Statsminister Anders Fogh Rasmussen. I dokumentet anføres blandt andet, at vi fuldt og helt støtter den danske regerings prioritering af udvi-delsen af EU, men at vi samtidig er meget bekymrede over, at arbejdsmarkeds-strukturerne i ansøgerlandene er så ineffektive. Vi opfordrer derfor det danske formandskab til gennem Kommissionen at skaffe midler til opbygning af bære-dygtige og forhandlingsparate arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i alle ansøgerlandene.

Kommunalt ansattes Nordiske Samarbejde (KNS) I perioden har der været afholdt en konference i Finland om forbundenes informa-tion og ny teknologi. I maj 2002 var FOA vært ved en konference om sygehusud-viklingen i Norden. KNS har i juni haft repræsentantskabsmøde, hvor den faglige og politiske udvik-ling i de 4 medlemslande blev diskuteret. Et særligt tema var KNS’ egen fremtid. Her blev det besluttet, at de respektive forbund i efteråret 2002 sætter emnet til debat, og at der efterfølgende fremsendes rapporter fra de enkelte forbund, som behandles af forretningsudvalget.

69

FOA’s LEDELSE

Den ekstraordinære kongres og det forudgående forløb På hovedbestyrelsesmødet den 13.-14. november 2000 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en køreplan for den ekstraordinære kongres. Jf. køreplanen skulle hovedbestyrelsen 1.behandle dagsorden ultimo 2001. Køreplanen blev forelagt hovedbestyrelsen på møde den 12.-14. februar 2001. Et udarbejdet responsum fra advokat Bjørn Høbjerg-Petersen afklarede rejste spørgsmål vedrørende frister for opstilling af kandidater og indhold af dagsorde-nen. Ifølge responsummet var fristen for opstilling af kandidater 1. marts 2002. Vedrørende dagsordensindhold konkluderede det juridiske responsum følgende:

• at dagsordenspunktet ”Valg af ny forbundsformand for den resterende kon-gresperiode fra 2002-2004” er obligatorisk

• at der er ingen almindelig adgang fra afdelinger eller forbundssektorer til at kræve andre punkter behandlet

• hvis et tilstrækkeligt antal afdelinger, jf. forbundslovenes § 5, stk. 2, 2. afsnit kræver en ekstraordinær kongres indkaldt til behandling af andre spørgsmål afgør hovedbestyrelsen, om disse skal optages på den foreløbige dagsorden for kongressen, eller om der skal indkaldes til en særlig ekstraordinær kongres til behandling af disse

• hovedbestyrelsen kan frit optage andre punkter på den foreløbige dagsorden. Kongressen kan med almindeligt flertal afvise behandling af sådanne yderlige-re punkter.

Såfremt en fra den daværende forbundsledelse bliver valgt til ny forbundsfor-mand, er det hovedbestyrelsen, der i henhold til § 15, stk. 1 konstituerer en efter-følger. Kan der ikke opnås enighed herom, forbliver posten ubesat frem til først-kommende ordinære kongres, medmindre der er tale om næstformanden. Hovedbestyrelsen tog på møde i februar 2001 konklusionerne vedrørende frister og dagsorden til efterretning samt godkendte køreplanen, og hovedbestyrelsen vedtog at anbefaling af kandidater først sker efter 1. marts 2002 at der holdes amtsvalgmøder marts/april 2002 at køreplanen herudover fastholdes: Ved fristens udløb den 1. marts 2002 var der følgende kandidater til valg af ny forbundsformand 1. Inger Bolwinkel, forbundet (forbundssekretær)

70

2. Reiner Burgwald, forbundet (sektornæstformand for teknik- og servicesekto-ren)

3. Dennis Kristensen, afdelingsformand i FOA afdeling 1 – Storkøbenhavn 4. Palle Nielsen, afdelingsformand i Social- og sundhedsafdelingen i Storkøben-

havn. Politisk ledelse havde følgende anbefaling: 7 fra politisk ledelse (Margit Vogn-sen, Inger Bolwinkel, Lisa Dahl Christensen, John Dupont, Ann Marie Liepke, Gine Liisborg og Winnie Lindner) anbefalede Inger Bolwinkel. 3 fra politisk ledelse (Bent Larsen, Reiner Burgwald og Lene B. Hansen) anbefa-lede Reiner Burgwald. 4 fra politisk ledelse (Poul Winckler, Jens Folkersen, Ruth Nielsen og Karen Hal-ling-Illum) havde ingen anbefaling. Efterfølgende anbefalede Ruth Nielsen og Karen Halling-Illum Dennis Kristensen. Den ekstraordinære kongres blev afholdt den 16. maj 2002, hvor der var 579 de-legerede til stede. Afstemningen foregik skriftlig. I første runde fordelte stemmerne sig således: Der blev afgivet 576 gyldige stemmer og 2 blanke. Inger Bolwinkel 168 stemmer Reiner Burgwald 169 stemmer Dennis Kristensen 201 stemmer Palle Nielsen 38 stemmer. I anden runde var stemmerne fordelt således: Der blev afgivet 577 gyldige stemmer og 2 blanke. Inger Bolwinkel 170 stemmer Reiner Burgwald 201 stemmer Dennis Kristensen 206 stemmer. I tredje runde blev stemmerne fordelt således: Der blev afgivet 573 gyldige stemmer, 4 blanke og 2 ugyldige. Reiner Burgwald 283 stemmer Dennis Kristensen 290 stemmer.

71

Dennis Kristensen blev derved valgt som ny forbundsformand for den resterende kongresperiode 2002-2004.

HB’s sammensætning pr. 1. august 2002 AMT/SEKTOR HB-MEDLEM Forbundet Dennis Kristensen Margit Vognsen Winnie Lindner Lisa D. Christensen Inger Bolwinkel John Dupont Københavns Amt 1. Palle Nielsen, SOSU-afdelingen 2. Karen Stæhr, SOSU-afdelingen 3. Ellen Pedersen, KLS 4. Britt Petersen, LFS 5. Ken Petersson, afdeling 1 6. Peter Kvist Jørgensen, TF Frederiksborg Amt 1. Finn Olesen, Hillerød 2. Frank Hansen, Helsingør Roskilde Amt 1. John Jensen, Roskilde Vestsjællands Amt 1. Jutta Larsen, Odsherred/Svinninge 2. Sigurd Gormsen, Slagelse Storstrøms Amt 1. Bent Derning, Sydsjælland 2. Bent Hvolgaard, Næstved Bornholms Amt 1. Gitte Giese, Bornholm Fyns Amt 1. Kirsten Johansen, Odense 2. Hanne Skafte, Svendborg 3. Gert Nelander, Middelfart Sønderjyllands Amt 1. Karen Bertelsen, Vojens 2. Per Plambeck, Sønderborg Ribe Amt 1. Alis Boesen, Esbjerg 2. Ruth Nykjær, Varde Vejle Amt 1. Hanne M. Petersen, Horsens 2. Lone Snedker, Vejle Ringkøbing Amt 1. Marianne H. Christensen, Herning 2. Karen Margrethe Thor Straten, HolstebroÅrhus Amt 1. Allan Hørsted, Randers 2. Grethe Enevoldsen, Århus 3. Birthe Enemark, Silkeborg 4. Ulla Poulsen, Århus Viborg Amt 1. Vibeke Pedersen, Viborg 2. Anders Holm, Skive Nordjyllands Amt 1. Kirsten Eg, Frederikshavn 2. Søren Dahl, Aalborg

72

AMT/SEKTOR HB-MEDLEM 3. Karen Christiansen, Hobro Køkken- og rengø-ringssektoren

Ann Marie Liepke

Gina Liisborg Steen Andersen, Hillerød Pædagogisk sektor Ruth Nielsen Karen Halling-Illum Olaf Christensen, LFS Jytte Mose, Esbjerg Social- og sundheds-sektoren

Lene B. Hansen

Jens Folkersen Gunner Serup Jensen, Herning Jonna Abrahamsson, SOSU-afd Lene Kirkeby, Helsingør Leif Duus, Middelfart Ulla Vestergaard, Thisted Teknik- og service-sektoren

Bent Larsen

Reiner Burgwald Jens Erik Stigaard, Holstebro

Fordeling af de politiske ansvarsposter De politiske ansvarsområder er revideret med udgangspunkt i Politisk Ledelses drøftelser efter formandsskiftet. Områderne er opdelt i forhold til politisk valgte i forbundet og sektorerne. Det er forudsat, at der er et udstrakt samarbejde i dagligdagen mellem alle de politisk valgte inden for alle områder, uanset hvor det politiske ansvar er placeret i for-hold til fordelingen. Valgte Politiske ansvarsområder

(i hovedoverskrifter)

Formand Dennis Kri-stensen

Generelle politiske og organisatoriske for-hold

Overordnet velfærdspolitik / velfærdsud-viklingen

Aftale- og overenskomstforhandlinger Økonomi Mediepolitik

73

Intern drift og administration Pen-Sam Det generelle TR-område Næstformand Margit Vognsen

Organisationsudvikling og struktur Intern personalepolitik og drift Senior- og ungdomspolitisk arbejde Skolekontaktarbejdet FOAs Klageinstans TR-området - organisationslederuddannel-

sen Velfærdspolitik / velfærdsudvikling Forbundets fagpolitiske målsætninger Forbundssekretær Inger Bolwinkel

Aftale- og overenskomstforhold Strategier for medlemsudvikling og –hverv Personalepolitik og medindflydelse Arbejdsfastholdelse / det rummelige ar-

bejdsmarked Arbejdsskader Forbundssekretær Lisa Dahl Christen-sen

Uddannelsespolitik Kompetenceudvikling

Arbejdsmiljøpolitik Forskning og teknologi Ledelse og ledergrupper Ligestilling Forbundssekretær John Dupont

Velfærdspolitik og velfærdsydelser Etnisk integration Internationalt arbejde, herunder solidari-

tetsarbejde A-kassesekretær Winnie Lindner

Samlede beskæftigelsespolitik Integration / det rummelige arbejdsmarked Udvikling og drift af A-kassen

74

Social- og sundheds-sektor:

Sektorformand Lene B. Hansen, Sektor-næstformand Jens Folkersen, og

Faglige og organisatoriske tiltag inden for sektorens område Specielle overenskomst- og aftaleforhold Uddannelser inden for sektorens område

Udvikling af fagligheden og arbejdsplad-serne

Pædagogisk sektor: Sektorformand Ruth Nielsen, Sektornæst-formand Karen Hal-ling-Illum, og

Teknik- og service-sektor:

Sektorformand Bent Larsen, Sektornæst-formand Reiner Burgwald, og

Køkken- og rengø-ringssektoren:

Sektorformand Ann.Marie Liepke, Sektornæstformand Gina Liisborg

Opfølgning på arbejdet med de fagpolitiske målsætninger Det blev på hovedbestyrelsesmøde i november 2001 besluttet, at der til et af hovedbestyrelsens møder i foråret 2002 skulle udarbejdes en midtvejs statusrapport over samtlige de fagpolitiske målsætninger for forbundet og arbejdsløshedskassen. Hovedbestyrelsen drøftede første udkast til statusrapport på mødet i april. Det blev bl.a. konstateret, at det er første gang FOA så systematisk har udarbejdet et overblik over aktiviteterne i forhold til de fagpolitiske målsætninger. Statusrapporten giver ikke et billede af omfanget af ressourceforbruget på de en-kelte aktiviteter, og den siger ikke noget detaljeret om, hvad vi gør under de en-kelte punkter. På nogle områder er der udarbejdet særskilte handlingsplaner. Efter hovedbestyrelsens drøftelse i april er statusrapporten forenklet og revideret, som udgangspunkt for de videre drøftelser.

75

Velfærdskampagne og valgkamp

Forud for årsmødet 2001 afholdt forbundet en større velfærdskonference på Es-bjerg Højskole den 4.-6. september, hvor indlæg af en række udefra kommende indledere omkring velfærdssamfundets fremtidige udvikling vekslede med delta-ger rettede aktiviteter, som bl.a. havde til formål at producere en række læserind-læg, artikler, kronikker m.v. til brug i lokale medier. Aktiviteterne skulle ses som en FOA-optakt til det forestående kommune- og amtsrådsvalg i november måned. Samtidig blev der ved konferencens start sendt 2 FOA-biler ud i landet som et til-bud til de lokale afdelinger om at gøre sig synlige i gadebilledet, foran lokale ar-bejdspladser, ved mødeaktiviteter m.v. Bilerne kørte rundt i landet frem til årsmødet, hvor denne del af kampagnen slut-tede. I stedet for 2 valg kom der hele 3 valg på samme dag, idet statsministeren valgte også at udskrive folketingsvalg til den 20. november. I valgkampen indrykkede FOA en række landsdækkende annoncer og deltog yderligere i en række fælles faglige valgaktiviteter, ligesom der i valgkampens slutspurt blev udsendt en valgappel fra forbundsformand Poul Winckler. På landsplan blev resultatet af valget, at der blev indvalgt 2 FOA-medlemmer i folketinget, 12 medlemmer af FOA i amtsrådene og omkring 115 medlemmer af FOA i kommunalbestyrelserne. Blandt de valgte var der repræsentanter for næ-sten samtlige opstillede partier, men størsteparten er valgt af Socialdemokratiet. Det er karakteristisk, at der er flest FOA-medlemmer indvalgt i de mindre og mel-lemstore kommuner.

Fritagelse for bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål Fra Revisionsinstituttet har forbundet modtaget en afdelingsopdelt oversigt over medlemmer, der ikke ønsker at bidrage til politiske partier eller partipolitiske formål. Ifølge optællingen ønsker 11.528 medlemmer sig fritaget for bidraget. Dette sva-rer til 5,9 % af forbundets medlemmer. I tallet indgår erklæringer modtaget hos Revisionsinstituttet senest den 1. maj 2002.

76

Opgørelsen viser en mindre stigning på 0,2 % i forhold til sidste år.

År Antal nej-erklæringer Stigning i f.t. året forud

Dato for opgørelse

1993 3.562 24. feb. 1993

1994 5.026 41% 15. apr. 1994

1995 6.321 26% 26. apr. 1995

1996 7.717 22 % 24. apr. 1996

1997 8.305 8% 20. maj 1997

1998 8.887 7 % 13. maj 1998

1999 11.287 27% 20. apr. 1999

2000 11.829 5% 11. maj 2000

2001 11.510 -3% 9. maj 2001

2002 11.528 0,2% 1. maj 2002

FOA’s Klageinstans Med virkning fra 31. december 2001 har dommer Frank Poulsen ønsket at fratræ-de sin ansættelse som dommer for FOA’s klageinstans. FOA har i stedet valgt ad-vokat Hans Kardel som ny dommer for FOA’s klageinstans. Hans Kardel er ligesom Frank Poulsen gået på pension fra sine advokatmæssige gøremål, som bl.a. har været 10 år som dommer i arbejdsretten. I ligehed med tidligere år blev Klageinstansens beretning offentliggjort 1. april 2002 for 2001. Beretningen kan læses på FOA’s hjemmeside.

77

TR-UDDANNELSE

Nye Udfordringer

Med de stadigt stigende krav til tillidsrepræsentanternes formåen, er det alfa og omega, at uddannelsen af tillidsrepræsentanterne løbende følger med de stillede krav. Det betyder konstant nye udfordringer til FOA’s TR-uddannelse – såvel centralt og decentralt - med hensyn til fleksibilitet i udbud, planlægning og afvik-ling af kurser. Relevans i forhold til praktisk anvendelighed, kvalitet i forhold til en faglig kompetent undervisning og planlægning og fleksibilitet i forhold til af-vikling. De tillidsvalgte efterspørger løbende kompetenceløft, formidlingsmæssi-ge færdigheder og redskaber, systematisk og hurtig adgang til opdateret viden og grundlæggende IT-kompetencer.

FOA er i stand til at imødekomme disse uddannelsesmæssige udfordringer og kravet om konstant udvikling og fleksibilitet. For det første FOA har et velfunge-rende netværk af uddannelsesansvarlige, der i samarbejde med de regionale kon-sulenter løbende vurderer behovet for kursusaktiviteter i afdelingerne og som er ansvarlige for planlægning og afvikling. Desuden arbejder FOA centralt hen imod tekniske løsninger, der giver hurtig og opdateret adgang til viden (Fællesskab på nettet), mulighed for fleksibel afvikling (e-læring) og støtter og udvikler pædagogiske forhold og metoder (en ny udgave af FPI’en).

Udfordringen og nødvendigheden af at være klædt rigtigt på, betyder at vi i FOA konstant udvikler, justerer og diskuterer krav til arbejdsmetoder, organisering ik-ke mindst til den konkrete tilrettelæggelse og styring af uddannelsesaktiviteterne.

Grunduddannelsen Den decentrale grunduddannelse er nu fuldt implementeret i lokalafdelingerne. Der eksperimenteres en del med alternative måder at strukturere de forskellige grundkurser på – ligesom der afprøves nye undervisningsformer. De centralt udstukne uddannelsesmål suppleres med lokalt indhold. Et af formå-lene med decentraliseringen af grunduddannelsen har netop været opfyldelse af lokale uddannelsesbehov, hvor lokalafdelingens tillidsvalgte bidrager med afvik-lingen af kurserne med deres viden på faglige områder. Lokale afdelingspolitikere fungerer ofte som ’gæstelærere’ på kurserne, således at der både indgår lokal vi-den men også politiske holdninger til emner og problemstillinger. Endvidere udvikles der lokale uddannelsesforløb, der er målrettet sikkerhedsre-præsentanter. I samarbejde med enkelte uddannelsesinstitutioner arbejdes der med afvikling af undervisningsforløb, hvor forskellige samarbejdsmodeller afprøves.

78

FOA’s pædagogiske institut - FPI FPI er et værktøj, der er med til at sikre kvaliteten. Forbundet har med FPI stillet et pædagogisk værktøj til rådighed for undervisere og afdelinger. FPI indeholder et fleksibelt pædagogisk planlægningsværktøj, hvor forskellige kursusmodeller kan støtte og inspirere den lokale planlægning af grundkurser. Endvidere tilbyder FPI pædagogisk inspiration i form af forskellige undervis-ningsmetoder og ikke mindst bearbejdet fagligt materiale til undervisningen. FPI gør det også nemt for underviserne via up- og downloads at udveksle kursusidéer og andre erfaringer. Fagligt sekretariat bidrager via FPI med fagligt stof, som løbende bliver opdate-ret. Der er ligeledes i FPI links til relevante faglige hjemmesider med love, aftaler og andet stof, både i undervisningen men også i det videre arbejde for de tillidsvalg-te. På længere sigt vil en stor del af materialet gøres tilgængeligt for FOAs tillids-valgte på Internettet.

Andre IT værktøjer På grundkurserne anvendes værktøjerne Tigerspring og Holdningsanalysen. Ti-gerspring er et scenarieværktøj, hvor de tillidsvalgte og afdelingerne kan diskute-re fremtiden og offentlige arbejdspladser, mens Holdningsanalysen er en ind-gangsvinkel til deltagernes engagement i grunduddannelsen. Deltageren spores ind på mål og indholdselementer og egne kvalifikationsbehov. I lighed med sidste år har alle FOAs tillidsvalgte, der har en PC eller kan låne en i afdelingerne, fået tilbud om at tage PC-kørekort. Kurserne begynder med en op-startsdag, hvor PC-kørekort CD-rommen bliver gennemgået. Det resterende for-løb afvikles som selvstudium med mulighed for vejledning fra en personlig vejle-der. I 2002 har 231 tillidsrepræsentanter gennemført eller er påbegyndt PC-kørekort.

G4 kurserne Søgningen til G-4 kurserne er igen stigende, hvilket antallet af ekstraoprettede kurser også tyder på. G-4 kurserne afholdes både på højskolerne men afvikles og-så lokalt på tværs af afdelingerne / amterne. G4-kurserne er afrundingen på grunduddannelsen med et koncentreret indhold af politiske værdier, medieanalyse, velfærdsdiskussioner m.m. Hvor første del af grunduddannelsen er redskabs- og færdighedspræget er G4-kurserne fokuseret på holdningsudvikling hos de tillidsvalgte.

79

Udover de såkaldte almindelige G4-kurser er der nu afviklet flere store G4-kurser på omkring 80 deltagere, hvor man på forskellig vis drager nytte af det store fæl-lesskab.

Øvrige kursusaktiviteter I årets løb er der i TR-afdelingen udviklet forskellige overbygningskurser, der ret-ter sig specifikt mod sektorerne og de behov for opkvalificering, der er her. Også grundkurser og overbygningskurser for seniorer er blevet afviklet, ligesom kurser for fællestillidsrepræsentanter er blevet gennemført.

TR-topmøde og TR-træf LOs TR-topmøde den 28. og 29. november 2001 blev afviklet på Odense Kon-grescenter. LO stod for planlægningen af den første dag, hvor 1497 tillidsvalgte fra alle forbund under LO deltog. På topmødets anden dag, som FOA selv stod for, deltog 301 tillidsvalgte. Temaerne der blev arbejdet med på både topmødet og FOA-dagen var:

• Fremtidens fagbevægelse

• Den tillidsvalgtes opgaver, roller og tid

• Arbejdsmiljø – mennesker, trivsel og miljø

• Fremtidens arbejdsplads

• Fagbevægelsen – læring og kompetenceudvikling. Formålet med at arbejde videre med de samme temaer på FOA-dagen var at give deltagerne mulighed for at sætte temaerne i FOA-perspektiv, så de kunne inddra-ges i de lokale afdelingers faglige arbejde. Samtidig blev dagen også benyttet til at demonstrere nye mødeformer, som kunne inspirere afdelingerne til at eksperimentere med de traditionelle mødeformer, når de afvikler lokale aktiviteter.

FOA-ferie Den nye struktur på FOA-ferie har været en succes- medlemmerne er glade for et sommerferietilbud med indhold og oplevelser. I sommeren 2002 var der arrangeret 7 uger.

80

Uge 25 og 26 var henvendt til seniorerne og på programmet var der bl.a. ture til Louisiana, Ledreborg Slot og Christiania. Derudover indeholdt ugen forskellige værkstedsaktiviteter og underholdning. Ugerne 27, 28 29 og 30 var familieuger og havde hver deres tema: Uge 27: København Uge 28: Billeder af landets historie Uge 29: Billeder af arbejdets historie Og uge 30 Kunst og form. For tillidsvalgte og deres familier afvikles en faglig familieuge i uge 42. I denne uge er der sat fokus på bevægelsen i det politiske Danmark, og hvilke strømnin-ger der præger befolkningen i disse år – både i forhold til nationale og internatio-nale spørgsmål.

Nyt fællesskab på Nettet Ideen og visionen om et ”Fællesskab på nettet” for tillidsvalgte blev vedtaget på den sidste ordinære kongres 2000. I forbindelse med kongressen blev målet i FOA’s Fagpolitiske målsætninger for perioden 2000-2004 under hovedoverskriften ”FOA parat til fremtiden” formule-ret som: ”At skabe ét samlet mødested på Internettet – FOA’s teknologiske højskole’ – hvor tillidsvalgte kan få nyheder og informationer, kommunikere og udveksle er-faringer med hinanden og med afdelingen, samt følge netbaserede kurser.” ’FOAs teknologiske højskole’ har efterfølgende fået arbejdstitlen ’Nyt fællesskab på nettet’. Der er gennemført en forundersøgelse til projektet Nyt fællesskab på nettet. Dette projekt skal udvikle en sektion af www.foa.dk, som er målrettet de tillidsvalgets behov for information, kommunikationsmuligheder m.m. I maj 2002 blev der nedsat en midlertidig projektgruppe, som har udarbejdet et større baggrundsnotat med en række indstillinger til afgrænsning og igangsætning af projektet. Selve projektet opstartes i efteråret 2002.

Organisationslederuddannelsen På organisationslederuddannelsen har der i perioden fra oktober 2001 til september 2002 været afviklet følgende kurser for valgte og ansatte organisationsledere i FOA:

Introduktion til FOA for nyvalgte og nyansatte (3 dage),

• Ledelse og organisationsudvikling (3 gange 3 dage),

• Budget og regnskabsforståelse (2 dage),

81

• Uddannelsesplanlægningsværktøj (2 dage)

• Opfølgning på Guldgraverkurset, (1 dag)

• Sociallovgivning (3 dage )

• Bestyrelseskurser.(2 - 3 dage)

Bestyrelseskurserne har i perioden fået væsentligt andet indhold, og der tilbydes der-udover et kursus målrettet nye bestyrelsesmedlemmer, hvor indholdet er grundlæg-gende rettighed og pligter for bestyrelsesmedlemmer. Kurset afvikles – modsat be-styrelseskurserne, der afvikles i samarbejde med lokalafdelingerne – efter samme principper som organisationslederuddannelsen.

Udover de interne uddannelsesaktiviteter er der i løbet af foråret planlagt et eksternt tilbud: diplomuddannelse for ledere.

Forbundet har i samarbejde med Fagbevægelsens Kompetence Center (FKC) udvik-let en diplomuddannelse for valgte og ansatte ledere i fagbevægelsen. Diplomuddan-nelsen er en formel kompetencegivende uddannelse, der retter sig mod erfarne lede-re. Det første hold starter i oktober 2002, og vil i sagens natur have karakter af et pi-lotprojekt.

Øvrige aktiviteter Der er iværksat et tværfagligt samarbejde med det formål at koordinere organisa-tionslederuddannelsens aktiviteter med A-kassens og forbundets øvrige uddannel-sesaktiviteter inkl. forbundets personaleuddannelse – med henblik på at få en me-re effektiv udnyttelse af fælles ressourcer – således at der dels bliver bedre sam-menhæng mellem FOA uddannelsesaktiviteter og dels, at kurser udviklet til én målgruppe også tilbydes andre målgrupper hvor det er hensigtsmæssigt. Indledningsvis resulterede samarbejdet i – at der i september – blev fremlagt en oversigt, som på overskuelig vis præsenterede samtlige uddannelsesaktiviteter for ansatte og valgte i FOA. Desuden har erfaringerne fra organisationslederuddannelsen dannet afsæt for del-tagelse i følgende to referencegrupper for Fagbevægelsens Kompetencecenter (FKC): 1. Kompetenceudvikling og 2. Evaluering og effektmåling af uddannelse. Det konkrete arbejde fra referencegrupperne føres tilbage til arbejdet med organi-sationslederuddannelsen - specielt i forbindelse med planlægningsarbejdet.

E-læringsområdet I forbindelse med uddannelse af de tillidsvalgte udgør inddragelse af IT-værktøjer og e-læring et væsentligt satsningsområde. E-læring betyder undervisning, hvor en del af læringen foregår via Internettet. Fordelene herved kan være:

82

• Øget fleksibilitet for deltagerne i tid og sted (Lær når du har tid og er motive-ret. Du behøver ikke (altid) bevæge dig til et kursussted, da kurset foregår på Internettet)

• Bedre indlæring (fordi der med kombination af tekst, billeder, lyd, animation, video, interaktivitet, simuleringer osv. kan tages højde for, at forskellige men-nesker lærer forskelligt)

• Mere uddannelse til flere (fordi det samme kursus på nettet kan tages af mange personer med en mindre indsats fra underviseren)

• Større fortrolighed med IT generelt. Fra januar 2002 er der etableret et e-læringsområde, der skal samle udviklingen af IT-værktøjer og e-læring til brug for uddannelsen af tillidsvalgte. Ud over at vare-tage konkrete udviklingsprojekter på området, arbejdes der med at opbygge kom-petence til at håndtere udvikling af egentlig e-læring. Dette arbejde omfatter me-todeudvikling, projektstyring, valg af værktøjer, implementeringsprocedurer mv. Sideløbende med det forberedende arbejde er en række konkrete projekter. Til brug på grunduddannelsen er der færdigudviklet to web-baserede værktøjer – Tigerspring og Holdningsanalysen – som understøtter arbejdet med kursisternes kompetenceudvikling. Værktøjerne anvendes nu på grunduddannelsen. Der er udviklet og ibrugtaget et IT-baseret værktøj til underviserne – FOA’s Pæ-dagogiske Institut – som understøtter undervisernes pædagogiske planlægning, håndtering af undervisningsmaterialer samt vidensdeling generelt. Ydermere har e-læringsområdet igangsat et undersøgelsesarbejde, der skal udre-de, hvilke ressourcemæssige og organisatoriske behov der skal opfyldes, for at FOA kan udvikle e-læring til administrative medarbejdere samt på sigt også med-lemmer. Endvidere indgår FOA på e-læringsfeltet i et omfattende samarbejde med FKC og LO, samt de større LO-forbund og LO-skoler. Samarbejdet består i at udvikle et fælles e-læringssystem – FIU-NET – med mulighed for at udvikle mange typer e-læring. Endvidere skal FIU-NET skabe potentiale for, at kursister kan tage hele eller dele af et kursus på Internettet via systemet. FIU-NET er klar til brug om-kring december 2002. FOA indgår endvidere i beslutningsprocessen omkring den fortsatte udvikling af det fælles FIU-kursusadministrationssystem FIUSYS. Endvidere er det målet at tilbyde afdelingerne et værktøj til brug for uddannelses-samtalerne med de tillidsvalgte. Værktøjet skal understøtte den enkelte tillids-valgtes overblik over egne uddannelsesønsker og -muligheder. Uddannelsessam-tale-værktøjet skal samtidig give såvel lokalafdelinger som forbund oversigt over de samlede kursusbehov for tillidsvalgte. Forbundet er i planlægningsfasen med en grundlæggende lederuddannelse som e-læring. Uddannelsen varetages af Viborg Handelsskole og retter sig mod nuvæ-rende og kommende ledere og starter i løbet af efteråret.

83

Endelig er FOA med til at udvikle ’Vidensportal-projektet’ sammen med LO, FKC og LO-skolen. Portalen henvender sig til alle FIU-undervisere med omfat-tende link-samlinger, adgang til betalingsdatabaser, pædagogiske værktøjer, un-dervisningsmaterialesamlinger m.m.

Det regionale område Det regionale arbejde har i den forløbne periode ændret sig meget. De regionale opgaver har ændret sig til i stor udstrækning at dreje sig om planlægning af grunduddannelsen med planlægning af indhold og brug af forskellige metoder og IT. Derudover har opgaverne med ’Det ny FIU i FOA’ ændret de opgaver der va-retages regionalt. Udlægningen af midler fra FIU til FOA har især inden for to områder haft betyd-ning for FOA og kræver nye tiltag. Det drejer sig især om anvendelse af økonomi og om kursusudbud. Samarbejdet afdelingerne og TR-afdelingen imellem har efterhånden fundet sin form, når det drejer sig om planlægning og afvikling af grunduddannelsen. De regionale konsulenter har siden decentraliseringen af TR-grunduddannelsen haft hvert deres decentrale område og hver især løst samtlige af de opgaver, som de ifølge beslutningen om den decentrale TR-uddannelse har været pålagt. Der-udover er også de opgaver, afdelingerne har fundet nødvendige blevet løst af de regionale konsulenter. For at udnytte ressourcerne bedst muligt og på grund af at afdelingerne har meget bedre tag i afviklingen af grunduddannelsen, er der påbegyndt en omorganisering af de regionale områder, hvilket betyder at de regionale konsulenter i langt højere grad vil komme til at dele de regionale områder, alt efter hvilken type opgave der er tale om i det pågældende område. Omorganisering af det regionale område betyder også at der fremadrettet vil ske en koordinering af det regionale arbejde centralt og der arbejdes i et regionalt team som koordineres af en koordinator centralt i TR-afdelingen. Der er igangsat et forsøgsarbejde i Århus amt, der har til formål at finde en form for samarbejde mellem afdelingernes uddannelsesansvarlige, ansatte konsulenter i afdelingerne, undervisere og administrative medarbejdere uden den regionale konsulents medvirken. Forsøget løber over en et-årig periode og skal danne grundlag for samarbejdet om afviklingen af grunduddannelsen generelt. Målet er derefter at de regionale konsulenter skal være afdelingerne behjælpelige i forhold til uddannelsesplanlægning og opgaver i forbindelse med ’Det ny FIU i FOA’. En af de vigtige opgaver fremadrettet er at være rådgivende og inspireren-de i forhold til at opnå den vedtagne udvidelse af aktiviteterne med 15 % over en treårig periode. Derfor vil der i den kommende periode blive arbejdet målrettet med kompetence-udvikling som en konkret udmøntning af udvidelsen på 15 %.

84

Hovedformålet med FOAs grunduddannelse er og bliver at kvalificere de tillids-valgte til de faglige udfordringer, de møder på de offentlige arbejdspladser. Det er FOAs overbevisning at uddannelse åbner døren til en mere kvalificeret håndtering af opgaverne. Samtidig er grunduddannelse blot et led i de tillidsvalgte kompe-tenceudvikling.

FIU – generelt Ved årsskiftet 2001/2002 trådte en reform i kraft som på en række områder har ændret vilkår og betingelser i FIU-systemet. 2001 har således båret præg af at væ-re et omstillingsår, hvor mange aktiviteter skulle indskrænkes og nye startes. I sensommeren 2001 blev flaget strøget på Roskilde Højskole – efter mange år som arbejderhøjskole er skolen blevet omdannet til et kursus- og konferencecenter. En udvikling der viser, at der sker en tilpasning til udviklingen. Med netlæ-ringsmetoder, arbejdspladskurser og andre lokale kursusaktiviteter er der minder behov for at samle medlemmer og tillidsvalgte til lange internatforløb. Med udgangen af året ophørte en række fællesfinansierede udviklingsaktiviteter. Disse skal i stedet videreføres af medlemsforbundene, bl.a. af FOA. Det er en na-turlig udvikling, at forbundene overtager større og større ansvarsområder i takt med at forbundene bliver stadigt større og bredere sammensat medlemsmæssigt. Decentraliseringen af udviklings- og uddannelsesansvaret til forbundene er et svar på en udvikling, hvor vilkårene for det faglige arbejde ændres hurtigere og hurtigere, og hvor en kursusplan ofte må revideres og videreudvikles når nye be-hov opstår.

Fagbevægelsens kompetence center (FKC) FKC er i den forløbne periode blevet oprettet som et fælles kompetencecenter, som skal sætte fokus på kompetence og kompetenceudvikling. Et center, som kan tage sig af de indsatsområder, som man har fundet bedst placeret i fællesskabet. Grundprincipperne i FKCs arbejde er åbenhed, aktivitet, kvalitet, fleksible løs-ninger og ressourcebevidsthed Et andet meget væsentligt princip for FKC er, hver gang en ny uddannelse udvik-les, at undersøge om det er muligt at få papir på uddannelsen. De områder som FKC har valgt at arbejde med er:

• Ligestilling – køn

• Organisationsledere og tillidsrepræsentanter

• Pædagogik og underviseruddannelse

• Etnisk ligestilling

• Ungdomsindsatsen

85

• Netlæring og IT

FKC har i forbindelse med de enkelte indsatsområder nedsat referencegrupper. FOA er repræsentanter i alle grupper. På nuværende tidspunkt har FKC i samarbejde med Danmarks Forvaltningshøj-skole og LO-skolen udviklet en diplomuddannelse målrettet erfarne tillidsrepræ-sentanter i den offentlige sektor. På underviseruddannelsesområdet er der ligeledes nye tiltag. I samarbejde med CVU-Storkøbenhavn og LO-skolen har FKC udviklet et målrettet uddannelses-forløb af voksenunderviseruddannelsen. Dette forløb er en formel uddannelse og gennemføres i overensstemmelse med Bekendtgørelse om Voksenunderviserud-dannelsen og under Lov om Åben Uddannelse.

Lederuddannelse Ledersekretariatet har i den forløbne periode brugt ressourcer på i et tæt sam-arbejde med Fagligt Udvalg at sætte fokus på uddannelse af ledere. Konkret er arbejdet mundet ud i et samarbejde med Århus Købmandsskole og Handelsskolen i Ishøj om ”Grunduddannelse for ledere”, som har oprettet hold udelukkende for FOA-medlemmer. Efterfølgende har flere lokalafdelinger indgået tilsvarende af-taler med handelsskoler rundt om i landet. Der arbejdes fortsat med at gøre ledelse til et fag og for at sikre, at den uddan-nelse, en leder får i en kommune, bliver kompetencegivende i en anden kom-mune. FOA har sammen med andre organisationer deltaget i drøftelser med bl.a. Kom-munernes Landsforening, om oprettelse af en egentlig lederuddannelse inden for den offentlige sektor. Der er enighed om at sætte fokus på bl.a. førlederproblematikken, idet der frem-adrettet bliver markant mangel på mellemledere. Der er bl.a. i det vedtagne KTO-forlig en række aktiviteter, som skal fremme le-delse generelt og sætte fokus på ledernes vilkår. På baggrund af ønsker udbydes der et prøvekursus om ”udlicitering” af 1½ dags varighed. Prøveholdet udpeges i et samarbejde med lokalafdelingerne. I forbindelse med annonceringen af ”Grunduddannelse for ledere” i FOAbladet bad sekretariatet om at få en tilkendegivelse fra de ledermedlemmer, der ønskede et elektronisk nyhedsbrev. 100 ledere meldte tilbage, og det første LederInfo blev lagt på forbundets hjemmeside i maj 2002 – det er planen at udkomme hver 3. måned, eller når der er nyt af interesse for lederne. I samarbejde med Lederne Hovedorganisation er der enighed om, at et AMU-forløb på i alt 13 dage fordelt over 5 kursusgange er at betragte som den grund-læggende lederuddannelse for mellemledere.

86

Kurset blev forsøgsvis udbudt på Århus Købmandsskole og det viste sig hurtigt at imødekomme et behov hos de FOA organiserede ledere i Vestdanmark. Efter kort tid var holdet overtegnet og endnu et hold måtte startes op. FOA var i forbindelse med opstart af kurset offensive med information i fagbladet samt udsendelse af informationspjecer. Deltagerne har vist sig at være meget tilfredse med grundud-dannelsen og derfor er der nu etableret et identiske tilbud i Østdanmark. Der er endvidere udviklet særlige kurser for dagplejeleder og dagplejepædagoger, men hidtil har disse kurser ikke kunnet opnå interesse i så stort omfang så der kunne dannes hold.

87

INFORMATION OG PRESSE

FOA synlig i medierne Informations- og presseafdelingen har i det forløbne år været involveret i en ræk-ke af forbundets aktiviteter. Her skal nævnes annoncekampagnen i forbindelse med valgene til folketing, amtsråd og kommune, medlemshvervningen, udstillin-ger og messer, udarbejdelsen af materialerne i forbindelse med overenskomstfor-nyelsen, forbundets ligestillingsaktiviteter, 1. maj-aktiviteterne og flere LO-kampagner. Overalt i organisationen lægges der vægt på, at Forbundet af Offentligt Ansatte optræder med synlighed og vægt. En intern undersøgelse fra januar måned viste, at vi ikke har grund til at være så kede af det. Her blev omtalen af Danmarks 3. og 4. største fagforbund (FOA og Dansk Metal) optalt og sammenlignet, og det viste sig, at FOA i perioden optrådte mere i medierne end Dansk Metal. FOA er slet ikke usynlig – og også lokalt optræder flere afdelinger ofte og meget konstruktivt i lokalpressen. Informations- og presseafdelingen har modtaget flere henvendelser fra lokalafde-linger og klubber om det kan lade sig gøre at etablere lokale undervisningsforløb eller kurser, så forbundets synlighed bliver større. Desværre har afdelingen måttet sige nej til flere anmodninger, men det er en god diskussion værd, om forbundet skal ofre ressourcer på dette område. Det daglige arbejde koncentrerer sig om de fire højt prioriterede arbejdsområder: FOA-BLADET, hjemmesiden www.foa.dk, FOA NET og informationsmaterialer (pjecer, foldere, plakater, løbesedler mv.)

FOA-BLADET Efteråret stod i valgkampens tegn. FOAs velfærdskampagne blev i FOA-BLADET udkrystalliseret i tre temaer: Den gode arbejdsplads, ledelse og udlici-tering. I september-nummeret bragte FOA-BLADET riv-ud-sider om dagplejen, hvor vi fokuserede på dagplejens særlige styrke og kvalitet. De mange efterbestillinger af ekstra eksemplarer tyder på, tillægget var meget anvendeligt som inspiration til debat med forældre og mellem dagplejerne indbyrdes. Emnet kompetence-udvikling er løbet som en rød tråd gennem FOA-BLADET i det forløbne år - dels i form af enkeltstående nyhedsartikler og dels som temaer i flere numre. Den intense fokusering på netop dette emne afspejler medlemmernes behov og ønsker om at få viden og inspiration til faglig videreudvikling. Også emnet arbejdstid har været højtprioriteret. Reportager fra bl.a. to svenske kommuner, som har positive erfaringer fra forsøgsprojekter med det såkaldte 3-3-system, blev fulgt op af en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.200 FOA-

88

medlemmer. Godt 50 procent besvarede skemaet og bidrog dermed til at give et billede af, hvordan holdningen er til denne nye arbejdstids-model. Emnet natarbejde/skiftarbejde har også været behandlet både i reportageform og med fokus på de arbejdsmiljømæssige aspekter. FOA-BLADET fik lavet en læserundersøgelse på baggrund af november-nummeret. Svarpersonerne giver FOA-BLADET denne positive bedømmelse:

• Relevant og vedkommende: 83,9 procent svarer ”enig” eller ”til dels enig”

(78,2).

• En vigtig informationskilde for mig: 77,4 procent svarer ”enig” eller ”til dels

enig” (70)

• Troværdigt: 82,2 procent svarer ”enig” eller ”til dels enig” (61,8).

• Let at læse: 88,7 procent svarer ”enig” eller ”til dels enig” (80,9). (Tallene i parentes er fra læserundersøgelsen i 2000) Som i forrige læserundersøgelse er det fortsat de faglige artikler, der topper. Otte ud af ti læsere bruger mere end 15 minutter på at læse FOA-BLADET (tre ud af fire). Og bladet bliver brugt som diskussions-oplæg: To ud af tre diskuterer mindst engang imellem bladets indhold med kollegerne (54,6 %). Som led i fastholdelsen af medlemmer vil FOA-BLADET i løbet af efteråret fo-kusere på de unges vilkår – herunder er det planen at følge en elev igennem læn-gere tid under studie- og praktikforløbet.

www.foa.dk I det forgangne år har www.foa.dk fået nyt ansigt udadtil og et nyt system til at vedligeholde hjemmesiden er blevet udrullet. Den nye hjemmeside gik i luften 1. februar 2002. Status er i dag at større dele af indholdsstoffet vedligeholdes decen-tralt i modsætning til tidligere, hvor www.foa.dk blev vedligeholdt stort set kun af Information og Presse. Dette har givet en større fleksibilitet i forhold til vedlige-hold af hjemmesiden, men også en stor udfordring i koordination. Konkret har vi arbejdet bl.a. med følgende opgaver:

• 29 afdelinger har været på kursus og er i gang med at lave egen hjemmeside.

Webte@met yder løbende support til afdelingerne.

• En lang række konsulenter i Forbundet har ligeledes været på kursus. Der er således nu over 50 redaktører i afdelingerne og forbundet til sammen som le-verer indhold til hjemmesiden. Disse redaktører vil i fremtiden skulle levere stof til hjemmesiden.

89

• Hjemmesiden opdateres nu dagligt med nyheder.

• Siden er udbygget jævnligt med nye temaer som fx "Fordele som medlem", "OK 02", "Barselsorlov" osv.

• Etablering af et nyhedsbrev (i skrivende stund modtages dette af ca. 700 abon-nenter).

• Etablering af en webgruppe, der arbejder med at forbedre/forny indholdsstof om a-kassen.

• Etablering af 5 debatfora

• Årgang 2002 og 2001 af FOA-Bladet er nu tilgængeligt på hjemmesiden. Trafikken på hjemmesiden har været i voldsom stigning efter omlægningen i fe-bruar, og det betyder også noget for FOAs synlighed. Vi vil i 2002 vise mellem to og tre gange så mange sider som i 2001. Det skyldes dels, at vi siden februar har insisteret på at opdatere siden på alle hverdage, dels at de lokale webmastere nu også er begyndt at trække trafik til siden. Rekordbesøget fandt sted den 16. maj, hvor vi viste 26.819 sider. Gennemsnitligt vises der dagligt ca. 10.000 sider på hjemmesiden. I det kommende år forventes det, at endnu flere afdelinger vil koble sig på hjemmesiden. Indholdsstoffet vil blive udbygget kraftigt. Det gælder fx stof-områder som uddannelses, arbejdsskade, arbejdsmiljø og faglig førstehjælp. Sideløbende arbejdes der ned "Fællesskab på nettet" - den nye TR-portal, som det vil blive muligt at tilgå fra www.foa.dk. En brugerundersøgelse forventes at blive iværksat i løbet af efteråret.

FOA NET FOAs intranet - FOA NET - har nu eksisteret i 3 år og udbygges stadig uge for uge. Siden marts 2000 har afdelingerne haft mulighed for at se informationerne på FOA NET, og den 14. november 2001 gik SOSU-afdelingen som den første pilotafdeling succesfuldt på FOA NET med fulde brugerrettigheder og egne do-kumenter. I løbet af efteråret 2002 får flere forsøgsafdelinger mulighed for selv at lægge informationer på FOA NET, og alle afdelinger vil blive hørt om, hvornår de ønsker, at komme på FOA NET med fulde brugerrettigheder. Under udviklingen af systemet, har der været lagt vægt på at få et system, som passer til den almindelig brugers behov og som fungerer så brugervenligt så mu-ligt. Den generelle opfattelse er, at dette er lykkedes. Mange bruger FOA NET hver dag, og FOA NET er nu en integreret del i organisationens daglige arbejde. Overordnet arbejdes der efter 5 hovedmål i FOA NET projektet:

• Skabe grundlag for vidensdeling

• Øge FOA og OAAs generelle E-parathed

90

• Forbedre FOA og OAAs kommunikation

• Effektivisere informations krævende arbejdsprocesser

• Forbedre servicen fra Staunings Plads til afdelinger

Informationsmaterialer: Informationsmaterialer af klassisk karakter fylder meget i FOA. Vi trykker plaka-ter, udgiver foldere og løbesedler, udarbejder pjecer og debatoplæg. Og FOAs trykkeri i kælderen på Staunings Plads gør det hurtigt, effektivt og i en meget høj kvalitet. Her er det en diskussion værd, om man i højere grad skal satse lidt mere på moderne udtryksformer som outdoors, go-carts, merchandising, mega-posters og Internettet – og at for eksempel pjecerne skal fylde lidt mindre i antal. Pjeceudgivelserne siden årsmøde 2001:

• Valget er dit - efterløn eller ej – 2. udgave – oktober 2001 • Når du bliver medlem – Dimittend – 2. udgave – oktober 2001 • Vedtægter for A-kassen (OAA) – oktober 2001 • Alt for mange offentligt ansatte ender på førtidspension – Marts 2002 • Undersøgelse af førtidspensionister i FOA – Marts 2002 • FOAs seniorarbejde - inspiration til det lokale klubarbejde – Oktober 2001 • Vi gør dig stærkere – Maj 2002 • FOAs KLAGEINSTANS BERETNING 2001 – Marts 2002 • Årsmøde 2001 – statusrapport – Oktober 2001 • Værd at vide - om ansættelse af serviceassistentelever – November 2001 • Årsmøde 2001 - Statusrapport (Køkken- og rengøringssektoren) – Oktober

2001 • Årsmøde 2001 - Mundtlig beretning (Køkken- og rengøringssektoren) – Okto-

ber • Søger du udfordringer? - så bliv serviceassistent – Juli 2001 • Det faglige udvalg - for seniorer – August 2001 • FOAs seniorarbejde - inspiration til det lokale klubarbejde – Oktober 2001 • Grundlæggende lederuddannelse (Det pædagogiske område) – Februar 2002 • Ledere på tværs 2002 – Januar 2002 • Lønmagasin, april 2002 – April 2002 • Ord på dagplejepædagogikken – Juni 2002 • Dagplejepædagogik - bevidst handling i det daglige – Januar 2002 • Tilsyn i dagplejen – November 2001 • Forældresamarbejdet i dagplejen – Februar 2002 • Årsmøde 2001 - Mundtlig beretning (Pædagogisk sektor) – Oktober 2001 • Årsmøde 2001 - Statusrapport (Pædagogisk sektor) – Oktober 2001 • Dagplejen barnets andet hjem – September 2001

91

• I gensidig respekt – Maj 2002 • Arbejdet med mennesker - på et menneskeligt og fagligt grundlag – April 2002 • For meget forlangt? Rapport om ældreområdet – November 2001 • For meget forlangt? – November 2001 • Vores sundhed – September 2001 • Tag bladet fra munden – August 2001 • Flere veje - bedre liv (psykiatri & samfund) - December 2000 ??? (IKKE

MEDTAGET TIDLIGERE) • Bedre vilkår til tillidsvalgte – Februar 2002 • Årsmøde 2001 - Statusrapport (Teknik- og servicesektoren) – Oktober 2001 • Årsmøde 2001 - Mundtlig beretning (Teknik- og servicesektoren) – Oktober

2001 • Vender dine hænder rigtigt - så bliv ejendomsserviceassistent – Maj 2002 • Det nye FIU i FOA – Februar 2002 • Indstik til Det nye FIU i FOA – Februar 2002 • Uddannelse og arbejdsliv i ældreområdet – RAPPORT – Februar 2002 • Uddannelse og arbejdsliv i ældreområdet – Februar 2002

Information og presseafdelingen har også stået for udarbejdelsen af to plakater:

• 8. marts 2002 – af Mette Winckelman • 1. maj 2002 – af Poul Gernes/Erik Steffensen.

92

MEDLEMSUDVIKLINGEN

Fortsat fald i medlemstallet Pr. 30. juni 2002 havde FOA 193.257 medlemmer. I forhold til samme tidspunkt for et år siden er medlemstallet faldet med 2.885 medlemmer eller 1,5 procent. Tilbagegangen er et generelt fænomen, og kun 9 afdelinger har haft en medlems-fremgang fra juni 2001 til juni 2002 (se også bilag 1). Den overordnede udvikling dækker over et fald i medlemsskaren blandt de er-hvervsaktive medlemmer på 3.163 personer og en stigning i det samlede antal pensionister og efterlønsmodtagere på 279 personer. Medlemstallet er faldet støt siden juni 1998 for alle sektorer (se figur 1). Det rela-tivt største fald er i køkken- og rengøringssektoren, hvor medlemstallet er faldet med 23 procent de sidste 4 år. FOA har en skæv aldersfordeling med relativt få unge medlemmer og en høj gen-nemsnitsalder på 48 år. Af det samlede antal medlemmer er 46 procent over 50 år. Antallet af medlemmer på under 30 år er faldet med 29 procent i forhold til 1998 og udgør nu knap 15.000 medlemmer mod ca. 21.000 i juni 1998 (jf. figur 2).

Medlemsanalyse Der er foretaget en analyse af medlemsudviklingen i år 2000. Der kan af de for-skellige tabeller og undersøgelser udledes en række konklusioner. Der kan konstateres følgende:

• Siden juni 1997 er FOA’s samlede medlemstal faldet med 9.000. Faldet blandt de erhvervsaktive medlemmer er noget højere, ca. 12.000. Såfremt alle er fuld-tidsmedlemmer betyder dette en samlet nedgang i kontingenterne på forbunds-plan på kr. 17.784.000 over perioden.

• I år 2000 har FOA mistet netto 3.000 medlemmer og udviklingen synes at væ-re fortsat i 2001. De 3.000 dækker over en tilgang på 449 erhvervsaktive med-lemmer og en afgang på 2.024 efterlønsmodtagere og 1.427 pensionister. Sam-let falder bestanden af erhvervsaktive imidlertid med 3.000 om året, fordi en væsentlig del venter med at udmelde sig til man er gået på pension.

• Af den nuværende medlemsskare vil 27.036 i år 2005 og 63.320 i år 2015 være 65 år eller derover mod 15.473 i dag. Denne udvikling nødvendiggør et væ-sentligt løft i antallet af indmeldte erhvervsaktive, hvis ikke medlemstallet skal falde markant.

• I år 2000 har den gennemsnitlige indmeldelsesalder været 35 år og udmeldel-sesalder godt 38 år for erhvervsaktive.

• Nettilgangen af erhvervsaktive medlemmer skifter fra positiv til negativ ved 35 års alderen. Der er indtil dette tidspunkt en nettotilgang indenfor 5 års alders-grupperne.

93

• 19 % af de udmeldte erhvervsaktive medlemmer bliver ”gule medlemmer”, dvs. kun medlem af a-kassen.

• Den relativt høje indmeldelsesalder skyldes forholdsvis få indmeldinger af helt unge. Hvis man særskilt ser på de unge 15-24 år, er der en nettotilgang på 1.097 medlemmer. Dette tal dækker dog over, at af 2.366 indmeldelser sker der 1.259 udmeldelser, svarende til 42 % af det samlede nettotab på ca. 3.000 medlemmer i 2000.

• Den høje udmeldelsesandel blandt de yngste medlemsgrupper er foruroligende. Hvorvidt disse udmeldelser skyldes påbegyndelse af studie eller uddannelse uden for FOA regi, frafald fra FOA uddannelse etc. bør afdækkes.

• Udmeldelsesårsagerne fordeler sig markant: 42% af de erhvervsaktives udmel-delser er manglende kontingentbetaling eller aktiv udmeldelse. Disse udgør altså 4.892 af de erhvervsaktives udmeldelser. Kunne deres andel være ned-bragt til 22% eller 1.890 udmeldte, ville medlemstallet være i balance i år 2000.

• Det er faggrupper inden for social- og sundhedsområdet, der har størst til- og afgang i 2000, hvilket bl.a. skyldes afløsningen af de gamle hjemme- og syge-hjælperuddannelser af social- og sundhedsuddannelser.

• Afdelingerne i Aalborg, Odense og Esbjerg var dem med størst absolut tilgang i løbet af 2000, mens afdelingerne i FOA SOSU, Afd. 1 Storkøbenhavn og Frederikssund havde den største absolutte afgang. Set i forhold til afdelingens størrelse havde Skive, TF og Fredericia den største tilgang i 2000, hvorimod SOSU, Kalundborg og Frederikssund havde den største afgang i forhold til af-delingens størrelse.

Kønsfordelingen Kønsfordelingen blandt FOA’s medlemmer har ikke ændret sig siden forbundets oprettelse. Hovedparten af medlemmerne er kvinder (88 procent), mens en min-dre andel er mænd (12 procent). For at få en bedre forståelse af medlemsudviklingen er der lavet to medlemsana-lyser for 2000 og 2001. Af undersøgelserne fremgår det, at medlemsfaldet siden midten af 1997 og fremefter ikke kan forklares med faldende beskæftigelse på FOA’s område. Tværtimod har beskæftigelsen været stigende. I analyserne iden-tificeres 4 målgrupper af udmeldte medlemmer på i alt 5.000 personer. Disse har direkte eller indirekte fravalgt faglig organisering og bør danne udgangspunktet for medlemsfastholdelse.

94

Figur 1: Sektorfordelt medlemsudvikling 1998-2002

16.648

31.187 102.421 11.225 15.519

16.041

0

20

40

60

80

100

120

140Indeks

30.06.98

30.06.02

Note: Antal medlemmer er vist for juni 2002. I diagrammet er udeladt de 2-300 erhvervsaktive medlemmer, som har uoplyst sektor.

Figur 2: Aldersfordelt medlemsudvikling 1998-2002

14.78761.799

82.204

34.467

0

20

40

60

80

100

120

140

Under 30 år 30-44 år 45-59 år Over 60 år

Indeks

30.06.98

30.06.02

Note: Antal medlemmer er vist for juni 2002

95

Statistik og kønsfordeling blandt medlemmer og valgte Kønsfordelingen blandt FOA’s medlemmer har ikke ændret sig siden forbundets oprettelse. Hovedparten af medlemmerne er kvinder, nemlig 88 procent. Ser vi på kønsfordelingen på tillidshverv og i de besluttende organer viser det sig, at kvin-der er underrepræsenterede inden for alle grupper (se figur 1). I hovedbestyrelsen udgør kvinder kun 57 procent pr. 30. juni 2002, og kvindeandelen er også lav i den daglige ledelse (64 procent) og blandt afdelingsformænd (63 procent). Ser vi på udviklingen gennem de sidste knap 7 år, har der især været udsving i kvinders andel inden for hovedbestyrelse, daglig ledelse og afdelingsformænd (se figur 2). Det kan bemærkes, at kvinders andel i hovedbestyrelsen er faldet med 8 procentpoint i forhold til opgørelsen pr. 31. december 1999. Kvinder er bedst re-præsenterede i tillidshvervene, og her har udviklingen haft det mest stabile forløb. Andelen af kvinder i tillidshverv ligger mellem 75 procent og 83 procent i den beskrevne 7-års periode.

Figur 1: Kønsfordeling pr. 30. juni 2002

88

57

64

63

78

83

79

12

43

36

37

22

17

21

Medlemmer

Hovedbestyrelse

Daglig ledelse

Afd.formænd

Tillidsrep.

Samarbejdsudvalgsrep.

Sikkerhedsudvalgsrep.

Procent

Kvinder

Mænd

96

Figur 2: Udvikling i kvinders procentvise andel af udvalgte grupper

64 63

78

88 88 88 88 88 88 88 88

5857

5454

65

54

64

60646464

60

60

64

63 59 63 63 63

63

59

63

797977 78

7878

78

83 83 83 83

75 7576 77

7978

7878

50

60

70

80

90

100

dece

mbe

r 199

5ju

ni 1

996

dece

mbe

r 199

6ju

ni 1

997

dece

mbe

r 199

7ju

ni 1

998

dece

mbe

r 199

8ju

ni 1

999

dece

mbe

r 199

9ju

ni 2

000

dece

mbe

r 200

0ju

ni 2

001

dece

mbe

r 200

1ju

ni 2

002

Procent

MedlemmerHovedbestyrelseDaglig ledelseAfdelingsformændTillidsrep.Samarbejdsudvalgsrep.Sikkerhedsudvalgsrep.

Medlemmer med anden etnisk oprindelse Forbundet har igen i 2002 fået lavet en særkørsel fra Danmarks Statistik, som vi-ser antallet af indvandrere og efterkommere, som er medlemmer af Offentligt An-sattes Arbejdsløshedskasse (OAA) i året 2001. OAA har samlet set 163.343 medlemmer i 2001, som fordeler sig med 155.356 medlemmer med dansk oprindelse, 7.914 medlemmer med udenlandsk oprindelse og 73 medlemmer med uoplyst herkomst. Det svarer til, at 4,8 procent af med-lemmerne har udenlandsk oprindelse (se også tabel 1). Der er 7.467 indvandrere og 447 efterkommere, som er medlemmer af OAA. Blandt medlemmer med kendt oprindelsesland fordeler de sig med 4.121 fra mere udviklede lande og 3.767 fra mindre udviklede lande. 26 indvandrere og efter-kommere har uoplyst oprindelsesland. Godt halvdelen er altså fra mere udviklede lande. Knap to tredjedele af indvandrere og efterkommere er medlemmer i Ho-vedstadsregionen (København og Frederiksberg kommuner, Københavns amt) og Århus amt.

97

Tabel 1: Medlemmer af OAA i året 2001 fordelt efter oprindelse

Antal Procent

Dansk oprindelse 155.356 95,2

Indvandrere og efterkommere 7.914 4,8

Uoplyst oprindelse 73 0,0

Medlemmer i alt 163.343 100,0 Kilde: Danmarks Statistik

Definition af begreber: En indvandrer er en person, som er født i udlandet, og hvis forældre begge er udenlandske statsbor-gere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, og man er født i udlandet, betragtes man også som indvandrer. En efterkommer er født i Danmark, og begge forældre er enten indvandrere eller efterkommere. Hvis der ikke er oplysninger om forældrene, og man er udenlandsk statsborger, betragtes man også som efterkommer. Man skal således have mindst en forælder, der er dansk statsborger og født i Danmark, for ikke at blive betragtet som indvandrer eller efterkommer.

Indvandrere og efterkommere er underrepræsenterede i OAA Indvandrere og efterkommere udgør en mindre andel af OAA end af arbejdsstyr-ken som helhed. Der er i 2001 2.799.958 personer i arbejdsstyrken mellem 16 år og 66 år, heraf er 159.272 indvandrere og efterkommere, hvilket svarer til 5,7 procent af arbejdsstyrken. Tallene stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er en årlig individbaseret statusopgørelse af befolkningens tilknyt-ning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned. Som nævnt udgør indvandrere og efterkommere 4,8 procent af medlemmerne i OAA, og de er således underrepræsenterede i forhold til deres andel af arbejdsstyrken.

98

IT-UDVIKLINGEN

IT i fokus IT er for FOA et værktøj til at skabe nye og bedre serviceydelser overfor med-lemmerne og til at løse opgaverne mere effektivt. De seneste års udvikling omkring internettet og de teknologer, der er knyttet til internettet, giver nye muligheder for opgaveløsning i forbundet og for udvikling af organisationen. Teknologien giver også mulighed for øget samarbejde indenfor forbundet og på tværs af de traditionelle organisatoriske rammer samt mellem lo-kalafdelingerne.

IT-politik - 4 års handlingsplaner Der er siden oktober 2001 arbejdet på at nedbryde den overordnede it-politik i 4 års planer for de største it-systemer/områder. Handlingsplanerne er udarbejdet i et samarbejde mellem IT-afdelingen og de enkelte systemejere og har til formål at sikre en forventningsafstemning og et bedre grundlag for at kunne prioritere imel-lem forskellige IT-projekter. Handlingsplanerne lægges på FOA NET i takt med, at de er blevet foreløbigt godkendt i IT-styregruppen. Man skal være opmærksom på, at handlingsplanerne ikke er færdige i alle detaljer. De er dynamiske doku-menter, der løbende vil blive arbejdet på, men for at skabe den størst mulige åbenhed og gennemsigtighed på området offentliggøres de i denne lidt "halvfær-dige" form.

Prioritering af faglige opgaver Den hastige udvikling på IT-området gør, at der er behov for at sikre en bedre sammenhæng, imellem afdelingernes ønsker og behov på IT-området og den cen-trale planlægning på dette område. Dette behov har tidligere været løst via en fag-lig brugergruppe.

Der har gennem længere tid været arbejdet med forskellige tanker og idéer til at sikre den fornødne sammenhæng og et forslag hertil blev behandlet på HB-mødet i juni. Her vedtog HB at nedlægge den faglige brugergruppe og i stedet for at etablere et prioriteringssystem for større IT-projekter, oprettelse af brugergrupper for væsentlige systemer, brugerdeltagelse i alle faser af et IT-projekt og afholdel-se af et årligt IT-seminar.

IT-seminar På årets IT-seminar var det gennemgående tema digital forvaltning, hvor indfø-relse af et Call Center, Netakasse og Elektronisk Dokumenthåndteringssystem blev diskuteret.

99

Organisationsudvikling Internt i IT-afdelingen sker der en løbende tilpasning af organisationen i forhold til arbejdsopgaver. Således er der sket en sammenlægning af sektionen for brugerser-vice med sektionen for teknik. Ligesom den ledelsesmæssige sagsbehandling samt information om IT-aktiviteter, søges styrket ved oprettelse af et egentligt sekretariat. Herudover er der sket nogle flytninger på tværs mellem udviklingssektionerne for at øge synergieffekten på fokusområder.

FOA-net FOA-net er en succes og informationsmængden oparbejdes uge for uge. FOA-net er ved at slå rødder i næsten alle afdelinger i landet og bruges regelmæssigt. På Staunings Plads er FOA-net en integreret del af hverdagen. En ny version har for-bedret dokumenthåndteringen samt give afdelingerne deres eget område på FOA-Net.

FOA.dk Med hensyn til FOA.dk – vores hjemmeside er der skiftet leverandør. Der er i den forbindelse sket et redesign af grafisk identitet, struktur og funktionalitet. Herud-over er der udviklet en fælles hjemmesideplatform for hele forbundet, både cen-tralt og på afdelingsplan. En platform, hvor hver enkel afdeling og forbundet kan have sin egen profil og samtidig styrke FOA’s samlede profil. De første afdelin-ger er allerede kommet på plads og inden årets udgang forventes de fleste afde-linger at være kommet på FOA.dk.

Urafstemning I forbindelse med urafstemningen var der problemer med udtræk af medlemsoplys-ninger. For at undgå en gentagelse samt forbedre kvaliteten af de faglige data, er der iværksat en større indsats. Det drejer sig blandt andet om:

• En tydelig placering af roller og ansvar i forbundet for medlemsregistrering, så vi sikrer, at der løbende bliver udsendt forretningsgange, fulgt op på datakvaliteten, gennemført undervisning m.m.

• Undersøgelse af behov for gennemgang af medlemsdata. Der bliver uden tvivl be-hov for en konkret gennemgang af registrerede medlemsdata lokalt/centralt, hvor forbundet får opgaven med at udsende forretningsgange og lister over de data, der skal kigges på, og afdelingerne får opgaven med at gennemgå de konkrete med-lemsdata.

• Udarbejdelse af en drejebog for større dataudtræk som fx urafstemning, der sikrer en grundig planlægning med tilstrækkelig tid til kvalitetssikring, herunder stik-prøver og test mm.

100

Online adgang til overenskomst Der er i foråret indgået en aftale med Kommunernes Landsforening og Amtsråds-forening om online adgang via internettet til deres løn- og overenskomstsamlin-ger. Der har været afholdt flere introduktionsmøder forskellige steder i landet med over 100 deltagere i alt. Afdelingerne har tidligere abonneret på papirudga-ver og opnår med den nye fælles aftale en betydelig besparelse.

FIKS FIKS er hjørnestenen i vores betjening og administration af medlemmer. FIKS er eget udviklet og består af en række delsystemer. FIKS er baseret på centrale ser-vere, der er placeret hos Pen-Sam. Ved design af brugergrænsefladen er der lagt vægt på at tilgodese sagsbehandlere, der har et stort indtastningsbehov. Den faglige del af forsøget styres gennem FIKS Faglig, der med en browser grænseflade tilgodeser personer med et begrænset indtastningsbehov. Der er end-videre FIKS Lister, hvor man lokalt kan udtrække forskellige former for lister og labels.

Beredskabet Det centralt placerede beredskab blev nedlagt pr. 31.03.01. Perioden på lidt over 3 år hvor det har været nødvendigt at have et centralt beredskab for at understøtte såvel konverteringen af medlemsoplysninger fra henholdsvis ARKE og Pen-Sam, som for at uddanne og hjælpe slutbrugerne i brugen af FIKS, er hermed afsluttet. Nedlæggelsen af det centrale beredskab er sket i erkendelse af, at FIKS nu er ble-vet mere driftssikkert og mere fornuftigt i funktionaliteten, således at det store be-redskab ikke længere er nødvendigt. På den anden side set må vi erkende, at et så stort og komplekst it-system som FIKS indtil videre ikke kan holdes kørende uden at brugerne kan søge hjælp til afklaring af de direkte fejl eller tvivlsspørgs-mål, der opstår under det daglige arbejde med systemet.

Nyudvikling Arbejdet med nyudvikling i FIKS har været præget af programmering af løsnin-gen til brug for ”efterlønsprojektet”, hvor medlemmernes a-kasse anciennitet ud-veksles og registreres elektronisk, både for nuværende men også for evt. tidligere medlemsperioder. Der er ligeledes kommet mulighed for at registrere de ledige medlemmers grundoplysninger f.eks. tidligere beskæftigelse uddannelse osv. ligesom der er etableret mulighed for at kunne udskrive og udsøge de registrerede oplysninger i forhold til ledige medlemmers tidligere beskæftigelse m.v. I den forløbne periode er de to nye ydelsestype, Aktiveringsydelse og VEU, ble-vet sat i drift.

101

ADIR har haft gennemført en licitation omkring det at være ”bankforbindelse” i forhold til at anvise de betragtelige beløb som overføres mellem a-kasserne og de-res medlemmer. Det blev Jyske Bank som fremover har fået denne opgave, og netop det med at skifte ”bankforbindelse” har givet en del omprogrammering.

Windows 2000 Der er henover foråret/sommeren sket en opgradering af pc-platformen til Win-dows 2000 og Office XP. I forbindelse med opgraderingen er der desuden sket en modernisering af vores beskyttelse mod computervirus.

Nye muligheder for ekstern opkobling Der er sket en forbedring af mulighederne for at få adgang til sin elektroniske post og dokumenter, når man ikke sidder ved sin normale arbejdsplads. Dette er sket ved indførelsen af henholdsvis OWA og Citrix-løsninger, der begge er base-ret på internetteknologi og giver brugeren mulighed fra en pc med internetadgang at læse sin elektronisk post og/eller arbejde med sine dokumenter, FOA-net med videre. Internetløsningerne er naturligvis omfattet af store krav til sikkerhed og der kræves brug af SecurID-kort for at kunne benytte dem.

102

UNGDOM, LEDERINDSATS OG SENIOR

Nye tiltag for unge Ungdomsarbejdet har igennem det sidste år udviklet sig kontinuerligt. Antallet af aktive er fordoblet via en målrettet indsats imellem nogle af afdelingerne og for-bundet. Et eksempel på nye tiltag er FOA ungdoms introkursus, der blev afholdt i no-vember. Her deltog 18 nye fagligt aktive unge. FOA-Ungdoms hjemmeside er gået i luften. Den er løbende blevet udviklet og har været et vigtigt redskab i forhold til at sælge budskabet om ungdomsarbejdet i FOA. En af fordelene ved hjemmesiden er, at hver afdeling har fået deres egen ung-domshjemmeside. Her kan man se hvad der sker på ungdomsområdet lokalt eller i hvert fald hvem der er ungdomsansvarlig og hvordan det unge medlem får fat i dem. Ungdomsmagasinet Tjeck er blevet udsendt til alle vore medlemmer under 25 år, med FOA-logo trykt på forsiden med start fra januar 2002.

Ungdomsnetværket Ungdomsnetværket, som er FOA-ungdoms landsudvalg, har haft travlt med at følge med i den udvikling der har været og har i høj grad selv været med til at skabe den.

Der har gennemsnitlig været et arrangement om måneden som en fra netværket har deltaget i.

Ny struktur på vej i ungdomsarbejdet At skabe et rum for aktive unge medlemmer, der interesserer sig for forskellige emner og på forskellige niveauer er en af de udfordringer der er blevet taget op i året der er gået. Resultatet er at ungdomsarbejdet på landsplan er blevet mere temadelt. Der er forsøgsvis blevet nedsat projektgrupper på 10-12 personer der arbejder med disse temaer. Disse grupper har vist sig at være yderst effektive. Af temagrupper kan nævnes: • ”Balkangruppen”, der arbejder på at lave et humanitært projekt • ”Ungdom og ligestilling”, der vil udarbejde FOA-ungdoms matriale på dette

området

103

• ”Medlemshvervning ung til ung”, der bredt arbejder med idéer omkring hverv-ning

FOA – ungdom er blevet mere politiske Igennem det sidste års tid har der blandt en gruppe af aktive i FOA-ungdom, væ-ret en øget interesse for at indgå i politiske sammenhænge. FOA-ungdom deltog på DSU´s kongres i april 2002. På FOA-ungdoms landsmøde i maj 2002 blev der lavet en fælles pressemeddelelse under overskriften ”Med et klart politisk bud-skab. Som det seneste skud på stammen af ungdomsnetværkgrupper i FOA-ungdom, blev der nedsat en politisk temagruppe på 7 personer. Det blev bestemt, at denne gruppe skal udarbejde et udkast til et holdningsprogram for FOA-Ungdom, som skal drøftes og vedtages på landsmødet næste år.

Det tværfaglige ungdomsarbejde FOA har deltaget aktivt på flere tværfaglige arrangementer, herunder flere kurser i Mindscope regi, og FOA har i år en deltager på Mindscopes ”projektlederud-dannelse” Den varer et år. Flere steder i landet er flere af vores unge medlemmer blevet aktive i LO-ungdom.

Internationalt ungdomsarbejde FOA – ungdom har igen i år deltaget på Norsk kommuneforbund´s ungdoms-landsmøde. Desuden har der været en deltager på uddannelsen ”International ambassadør” der varer 1 år.

Elevarbejdet Landselevbestyrelsen, der blev valgt i november 2001, har i alt haft tre møder. Der blev på det første møde valgt en ny formand, og der blev udpeget en repræ-sentant til Rådet for de grundlæggende Social og sundhedsuddannelser samt to repræsentanter til sektorbestyrelsen.

104

Desuden blev der udarbejdet en handlingsplan og det overordnede mål for besty-relsen har været at synliggøre elevarbejdet på landsplan samt støtte op omkring lokale tiltag. De nye uddannelser trådte i kraft pr. 1. januar og det har betydet, at der har været øget fokus på området. Landselevbestyrelsen har forsøgt at blande sig i debatten vedr. engelsk på de nye social og sundhedsuddannelser ved at skrive en presse-meddelelse, der blev sendt ud til alle aviser.

Elevernes hjemmeside Man skal ikke længere ind under temaer for at finde elevernes side. De har nu fået deres egen ”indgang” under forbundet. Der er blevet oprettet et debat forum, men det er endnu ikke kommet op at køre optimalt, idet det primært er bestyrelsesmed-lemmerne der skriver indlæg derinde. Hver afdeling har fået deres egen elevside, hvor man kan se, hvad der sker i den lokale elevklub eller i hvert fald hvem der er ungdomsansvarlig og hvordan man får kontakt til dem.

Landselevaktiviteter Landselevaktiviteterne har i år været mere produktorienterede end tidligere. Der har været to landselevaktiviteter. På den første aktivitet, der blev afholdt i no-vember, var temaet ”Image, faglig stolthed og profilering af uddannelserne”. På denne aktivitet blev der produceret et videobånd med 6 kortfilm, som sælges fra for-bundet. Desuden blev der lavet et blad der beskrev aktiviteten fra start til slut. Der deltog 52 elever og 9 elevansvarlige.

På den næste landselevaktivitet, der blev afholdt i maj, var hovedtemaet: ”Gør en forskel!! - Fokus på elevernes og FOA’s værdier”. Undertemaerne var: Faglig stolt-hed / arbejdsglæde. FOA’s synlige tilstedeværelse i uddannelserne. Hvad har FOA opnået - udrettet på uddannelsesområdet? Hvad får du for dine penge? Hvad kan du få? På denne aktivitet blev der lavet hjemmesider som kan ses på foa.dk under elever og landselevaktiviteter. Der deltog 40 elever og 4 elevansvarlige. Desværre har deltagerantallet været dalende, og det opleves som om elevarbejdet på landsplan ikke bliver prioriteret så højt i afdelingerne som tidligere. Flere afde-linger oplever desuden, at det bliver sværere at få adgang til skolerne, hvilket be-tegnes som et stort problem.

Ledertræf og landsmøde For 4. gang i træk afholdtes i november 2001 Ledertræf – igen i Århus. Tilslut-ningen var denne gang lidt mindre end tidligere år – men tilfredsheden var – efter evalueringerne at dømme – stadig stor. På baggrund af tilkendegivelser fra deltagerne om at afholde træffet tidligere på året, da kursusbevillingerne i kommunerne er brugt i november, blev Ledertræf 2002 rykket frem til 15. – 16. august. Denne gang satte fokus på de bløde værdier

105

med temaet: ”- ledelse med personlighed”. For at fastholde den lave deltagerpris er konceptet ændret til færre og større workshopper. I februar 2002 blev det årlige Landsmøde for ledere afholdt med deltagelse af to repræsentanter fra hver afdeling: en afdelings- og en lederrepræsentant. Konklusionen efter landsmødet er, at mange afdelinger er kommet godt i gang med lederarbejdet, og interessen fra ledernes side er stigende. Der kan dog også spores en vis stigende arbejdsbelastning for ledere generelt, hvilket afspejles i mulighederne for at deltage i direkte fagforeningsaktiviteter. Efter en periode med enkelte udmeldelser og trusler om overflytning til andre or-ganisationer blandt ledermedlemmer ser det ud til, at lederne er blevet op-mærksomme på den øgede indsats over for gruppen, og tendensen er nu, at leder-ne vender tilbage til FOA. Ledersekretariatet har derudover haft besøg af medlemmer fra Norsk Kommune-forbund, som ønsker at få information om lederindsatsen i FOA.

Faglige seniorer Ved udgangen af år 2001 var der i alt 17.772 medlemmer af FOA’s seniorklub-ber, hvilket er en stigning på knap 800 medlemmer i forholdet til året før. Der er seniorklubber i 45 af FOA’s afdelinger og 2 afdelinger har en seniorsektor. 3 af-delinger har flere klubber og 2 afdelinger har ingen klub. Forbundet holder 2 årlige landsmøder for repræsentanter for de lokale senior-klubber. På landsmødet i oktober 2001 var der debat med formanden for KL Anker Boye om, hvordan man får indflydelse på den lokale ældrepolitik. Derudover blev dis-kuteret, hvordan man kan opbygge et konstruktivt samarbejde mellem seniorklub, afdeling og ældreråd. Der deltog 40 seniorklubformænd og 20 medlemmer af æl-dreråd og klageråd. På landsmødet i maj 2002 var der beretninger om arbejdet i det faglige udvalg og i LO faglige seniorer. Derudover debat med forbundssekretær John Dupont, op-læg om ”fremtidens unge ældre” ved fremtidsforsker Anne Marie Dahl og en di-skussion om, hvilken betydning fremtidsvisionerne får for det lokale klubarbejde. Næstformand Margit Vognsen orienterede om de aktuelle ændringer på ældreom-rådet og fremtidens pensionssystem. Forbundets faglige udvalg for seniorer holder møde 4 gange årligt, og bidrager bl.a. til planlægningen af landsmøderne. Der er udarbejdet en folder om det fagli-ge udvalgs arbejde, og inspirationshæftet til det lokale klubarbejde med FOA’s faglige seniorer er revideret og udbygget med nye bilag, og dette er udsendt til FOA’s afdelinger sammen med folderen om det faglige udvalgs arbejde i decem-ber 2001.

106

Endvidere har udvalget medvirket til at udarbejde en folder om samarbejde med ældreråd og klageråd, som giver ideer til, hvordan samarbejde kan foregå, og hvad FOA lokalt kan gøre for at få valgt flere til ældrerådene. Folderen er udsendt til FOA’s afdelinger i april 2002. Informationer om FOA’s seniorarbejde er lagt på FOA-Net og FOA’s hjemme-side.

107

REGNSKAB 2001

Forbund og a-kasseadministration I 2001 har de samlede indtægter i forbundet og a-kasseadministrationen udgjort 566,690 mio. kr. Af dette beløb udgjorde kontingentindtægterne 552,450 mio. kr. Forbundet havde i 2001 et overskud på 21,169 mio. kr. og overskuddet i a-kasseadministrationen blev på 25,097 mio. kr. I a-kassen var budgetteret med et overskud på 20,389 mio. kr. til genetablering af a-kassens negative egenkapital. Administrationen af a-kassen blev 7,627 mio. kr. billigere end budgetteret, hvorimod medlemstallet faldt mere end forudsat, så me-ropkrævningen af kontingent kun blev på 17,470 mio. kr. Af de følgende grafer fremgår, hvorledes indtægter og udgifter var sammensat i 2001 for forbundet og arbejdsløshedskassen. Da forbundet og arbejdsløshedskassen har indgået en administrationsaftale, hvor arbejdsløshedskassen betaler et administrationshonorar til forbundet, til dækning af den fælles administration, er udgifterne vist samlet.

Fordeling af indtægter (mio. kr.)

552,450

0,009 12,447

0

200

400

600

KontingenterAndre indtægterFinansielle poster

Som det ses, består indtægterne foruden af kontingentindtægter, også af finansiel-le poster og andre indtægter. Nedgangen i medlemstallet og ændret medlemssammensætning i forhold til det budgetterede, har bevirket, at de budgetterede kontingentindtægter samlet set ikke er blevet nået. I posten andre indtægter, indgår bl.a. bod fra arbejdsgivere, hono-rarer for projektledelse o.l. De finansielle poster var budgetteret til 13,717 mio. kr., og det lykkedes at reali-sere 12,447 mio. kr. I de finansielle poster indgår ikke realiserede kurstab på knapt 11 mio. kr., hvilket er ca. 7 mio. kr. mere end budgetteret. Det store kurstab modsvares af et højere renteniveau end forudsat ved budgetlægningen samt at omkostningerne blev mindre end budgetteret.

108

Fordeling af udgifter (mio. kr.)

0

50

100

150

200

250 Mødeomkostninger 15,151

Medlemsaktiviteter 22,376

Information og presse 12,297

Bevillinger, hensættelser o.l. 12,888

Lønomkostninger 237,794

Kontorhold 46,36

Kontingentudgifter 62,506

IT-omkostninger 32,459

Ejendomsudgifter 37,992

Afskrivninger 48,325

I 2001 har de samlede udgifter udgjort 528,148 mio. kr. Af grafen fremgår hvordan udgifterne har fordelt sig på hovedposter. Lønudgifter er langt den største post. Der har i 2001 været ansat 646,46 årsværk, hvilket er en stigning på 4,55 årsværk i forhold til 2000. Stigningen skyldes at FOA overtog størstedelen af Pen-Sams IT-udviklings- og driftsmedarbejdere den 1. juni 2000. Denne udvidelse medførte at antallet af årsværk skulle være steget med 12,5. Der har således været et faktisk fald i antal årsværk. Af de samlede kontingentudgifter, udgør kontingentet til LO 46,449 mio. kr. Kontingentudgifterne har været 1.257 mio. kr. lavere end forudsat i budgettet, hvilket primært skyldes faldet i medlemstallet. Afskrivningerne har været 2,829 højere end indregnet i budgettet. Merforbruget skyldes at en række investeringsprojekter omkring datasikkerhed og backup faci-liteter er blevet dyrere end forudsat i budgettet. Kontorholdsomkostningerne var budgetteret til 50,227 mio. kr. Udgiften har ud-gjort 46,360 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært mindreforbrug på porto. På grund af stram styring samt, at der har kunnet opnås en større egenproduktion end forudsat ved budgetteringen, har der været brugt 5,409 mio. kr. mindre til IT-drift end budgetteret.

109

I ejendomsudgifter indgår husleje for Staunings Plads, der ejes af Strejkefonden. Forbundet og arbejdsløshedskassen betaler husleje til strejkefonden i forhold til den kapital, strejkefonden har investeret i ejendommen. Ud over huslejen betales alle omkostninger vedrørende ejendommen. I udgiften for lokalenhederne indgår husleje, der afregnes i forhold til de indgåede lejekontrakter med de enkelte fagli-ge afdelinger. I år 2001 har mødeomkostningerne været præget af, at der blev afholdt færre mø-der med færre deltagere end forudsat. I forbundet har ”øvrige aktiviteter” generelt været lavere end budgetteret, hvilket har betydet et mindreforbrug i forhold til budgettet på 1,924 mio. kr. Under posten medlemsaktiviteter indgår udgifter til højskoler og lommepengetil-skud til elever på efterskoler, ulykkesforsikring og ferieformål samt uddannelses-aktiviteter. Samlet har udgiften været 22,376 mio. kr. I dette beløb indgår refusio-ner fra Akut-fonden med 66,062 mio. kr. samt refusioner fra FIU-fonden med 20,695 mio. kr. Refusionerne fra de to fonde har været 2,211 mio. kr. højere end budgetteret og har i alt udgjort 86.757 mio. kr. Samlet har der på TR-uddannelserne er et mindreforbrug på 10,554 mio. kr. Af dette skyldes som nævnt 2,211 mio. kr. højere refusioner mens aktiviteterne udviser et mindreforbrug på 6,791 mio. kr. Aktivitetsniveauet for TR-uddannelserne er stort set holdt, - men det er lykkedes at afholde en række aktiviteter til en lavere omkostning end for-udsat. I posten bevillinger indgår de rammebeløb sektorerne har til egne aktiviteter, kas-seansvarssager/tab på dagpengedebitorer, konferencer og temadage, medlems-hvervning, bevillinger samt hensættelser til kongres. Rammebeløbet til konferen-cer og temadage udviser et mindreforbrug på 1,102 mio. kr. og medlemshverv-ningen et mindreforbrug på 1,371 mio. kr. Udgifterne til kasseansvarssager/tab på dagpenge har dog overskredet budgettet med 0,557 mio. kr. og indgår i regnska-bet med en udgift på 2,0575 mio. kr. Det samlede overskud var på 46,266 mio. kr. Det positive resultat i a-kasseadministrationen går fuldt ud til genetablering af kassens egenkapital. For forbundet overføres de positive resultat på 21,159 mio. kr. til forbundets formue. Forbundets formue bliver dog forringet med den del af afskrivningerne på FIKS-projektet, der ikke må have kontingentmæssig virkning. I 2001 udgjorde beløbet 9,534 mio. kr. Forbundets formue vokser således med 11.635 mio. kr.

110

Forbundets aktiver (mio. kr.)

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

1997 1998 1999 2000 2001

EDB systemerEDB udstyrEjendommeVærdipapirerLikviderØvrige aktiver

Forbundets passiver (mio. kr.)

050

100150200250300350400450

1997 1998 1999 2000 2001

EgenkapitalHensættelserGæld

Graferne viser udviklingen i aktiver og passiver fra den 31. december 1997 til den 31. december 2001. De samlede aktiver og passiver balancerer med 550,627 mio. kr. Som det ses, er posten edb-systemer faldende. Dette skyldes afskrivningerne på FIKS-systemet. Systemet vil være fuldt afskrevet ved udgangen af 2002. Samti-dig ses en stigning i beholdningen af værdipapirer.

111

Egenkapitalen er steget med ca. 12,791 mio. kr. fra 2000 til 31/12 2001 på grund af årets overskud. Den del af FIKS der ikke kontingentfinansieres er trukket di-rekte fra forbundets egenkapital med 9,534 mio. kr.

Strejkefonden I 2001 har strejkefonden haft et positivt resultat på 40,507 mio. kr. mod et bud-getteret resultat på 18,826 mio. kr. Afvigelse er på 21,681 mio. kr. Årsagerne til den store positive afvigelse er bl.a. et højere renteniveau end forud-sat ved budgetteringen. Dette har bl.a. medført at huslejeindtægten fra forbundet er blevet højere end forudsat. Huslejen beregnes på baggrund af årets gennemsnit-lige diskonto. Det højere renteniveau har også medført større renteindtægter og da strejkefondens værdier primært er investeret i obligationer, der ikke har været så følsomme overfor kursfaldet, har der ikke været de store urealiserede kurstab. Endelig er udbetalt udbytte på 7,5 mio. kr. fra Dansk Erhvervsinvestering.

Strejkefondens aktiver (mio. kr.)

0

50

100

150

200

250

300

350

400

1997 1998 1999 2000 2001

EjendommeVærdipapirerLikvidbeholdningØvrige aktiver

112

Strejkefondens passiver (mio. kr.)

0

100

200

300

400

500

600

700

800

1997 1998 1999 2000 2001

EgenkapitalHensættelserGæld

Af graferne fremgå udviklingen i aktiver og passiver i perioden fra 31/12 1997 til 31/12 2001. Herudover fremgår fordelingen på de enkelte poster pr. 31. december de enkelte år. Aktiver og passiver balancerer med 694,251 mio. kr. pr. 31. december 2001. Som det ses er posten ejendomme faldet fra 2000 til 2001, hvilket skyldes at ejen-dommen på Nitivej 8 blev solgt i 2001. Egenkapitalen er steget med årets overskud på 40,507 mio. kr. samt en opskrivning af værdipapirernes kursfond med 1,879 mio. kr.

Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse I 2001 udbetalte a-kassen ydelser for i alt 4.207,357 mio. kr., hvilket er lidt min-dre end sidste år. Den væsentligste del af udbetalingerne er dagpenge, efterløn, uddannelses- og orlovsydelser.

113

Udbetalte ydelser (mio. kr.)

806,934

2251,434

93,051223,448 0,355

7,496

168,128

656,509

0

500

1000

1500

2000

2500Dagpenge

Efterløn

Feriedagpenge

Overgangsydelser

Seniorydelser

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Kursusgodtgørelse

Orlovs- og etableringsydelser

Efter overførsel af det positive resultat fra administrationen af arbejdsløshedskas-sen og det meropkrævede kontingent, kan arbejdsløshedskassens formue opgøres til – 16,449 mio. kr. før regulering for lokale administrationsaftaler.

Budgetter for 2002 - 2005 På hovedbestyrelsesmødet i oktober 2001 blev rammebudgetterne for perioden 2002 – 2005 godkendt. I rammebudgetterne er indregnet fortsatte fald i medlems-tallene og for a-kassens vedkommende, er tendensen stigende. Til trods for dette vedtog hovedbestyrelsen at kontingentet for 2002 skulle holdes på uændret ni-veau. Medvirkende til denne beslutning var også, at de store afskrivninger på FIKS-system-udviklingen vil falde bort fra 2002 samt, at der blev truffet beslut-ning om bortfald af lommepengetilskud til medlemmers børn ved disses ophold på efterskole. Det var dog ikke alle kontingenter der blev holdt i ro, idet pensioni-sternes kontingent er steget med samme procent som kontingentet for heltidsfor-sikrede er steget gennem årene. Udgifterne til driften af forbundet vil stige de kommende år som følge af løn- og prisstigninger. Et fortsat fald i medlemstallet giver tilsvarende faldende indtægter.

Budgettet for 2002 I 2002 er budgetteret med samlede kontingentindtægter på 546,752 mio. kr., hvil-ket er et fald i forhold til 2001 på 8,590 mio. kr. Ud over kontingentindtægter er budgetteret med finansielle indtægter på 18,665 mio. kr. Her er en stigning på 4,948 mio. kr. i forhold til 2001.

114

Budgetterede indtægter (mio. kr.)

299,211

-1,500

247,541

20,165

-50

0

50

100

150

200

250

300

A-kassen Forbundet

KontingentindtægterFinansielle poster

De budgetterede udgifter udgør 549,979 mio. kr. I de budgetterede udgifter indgår 9,369 mio. kr. fra den del af FIKS-systemudviklingen der ikke må belaste kontin-gentet. Totalt er således budgetteret med et overskud på 15,438 mio. kr. der for-deles med 1,500 mio. kr. i overskud i forbundet og 13,938 mio. kr. i overskud i arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassens overskud vil blive brugt til genetab-lering af den negative egenkapital.

Budgetterede udgifter fordelt på forbund og arbejdsløshedskasse (mio. kr.)

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

Forbund A-kassen

MødeomkostningerMedlemsaktiviteterInformation og presseBevillinger, hensættelser o.l.LønomkostningerKontorholdKontingentudgifterIT-omkostningerEjendomsudgifterAfskrivninger

Af grafen fremgår de budgetterede udgifter fordelt på forbund og arbejdsløsheds-kasse.

115

Budgetterede udgifter i alt (mio. kr.)

0

50

100

150

200

250

300Mødeomkostninger 19,315

Medlemsaktiviteter 31,250

Information og presse 15,753

Bevillinger, hensættelser o.l. 15,757

Lønomkostninger 251,674

Kontorhold 51,387

Kontingentudgifter 62,177

IT-omkostninger 35,247

Ejendomsudgifter 41,772

Afskrivninger 35,016

På langt de fleste områder fortsætter igangværende aktiviteter samt udmøntningen af de fagpolitiske målsætninger som blev vedtaget på kongressen. Endvidere er vedtaget en pulje til brancheudvikling i Det Kommunale Kartel.

116

Bilag 1 Afdelingsfordelt medlemsudvikling fra juni 2001 til juni 2002 Antal medlemmer Ændring Indeks

30.06.01 31.12.01 30.06.02 31.12.01 - 30.06.02

30.06.01 - 30.06.02 30.06.01 31.12.01 30.06.02

Medlemmer af FOA i alt 196.142 194.841 193.257 -1.584 -2.885 100 99 99

Kbh. og Frb. kommuner samt Københavns amt

Afd.1-Storkøbenhavn 5.944 5.888 5.877 -11 -67 100 99 99

FOA SOSU 19.960 19.641 19.298 -343 -662 100 98 97

K.L.S. 7.919 7.713 7.450 -263 -469 100 97 94

LFS 7.971 7.853 7.856 3 -115 100 99 99

T.F. 1.901 1.876 1.832 -44 -69 100 99 96

I alt 43.695 42.971 42.313 -658 -1.382 100 98 97

Frederiksborg amt

FOA Frederikssund 2.665 2.645 2.630 -15 -35 100 99 99

FOA Helsingør 2.500 2.482 2.457 -25 -43 100 99 98

FOA Hillerød 2.797 2.794 2.863 69 66 100 100 102

I alt 7.962 7.921 7.950 29 -12 100 99 100

Roskilde amt

FOA Køge 2.269 2.272 2.234 -38 -35 100 100 98

FOA Roskilde 4.307 4.254 4.187 -67 -120 100 99 97

I alt 6.576 6.526 6.421 -105 -155 100 99 98

Vestsjællands amt

FOA Holbæk 2.151 2.146 2.111 -35 -40 100 100 98

FOA Kalundborg 1.451 1.453 1.461 8 10 100 100 101

FOA Odsherred-Svinn. 1.550 1.574 1.560 -14 10 100 102 101

FOA Ringsted 1.926 1.916 1.877 -39 -49 100 99 97

FOA Slagelse 4.000 3.965 3.930 -35 -70 100 99 98

I alt 11.078 11.054 10.939 -115 -139 100 100 99

Storstrøms amt

FOA Møn 531 528 511 -17 -20 100 99 96

FOA Næstved 3.448 3.391 3.445 54 -3 100 98 100

FOA Nykøbing F. 2.251 2.247 2.224 -23 -27 100 100 99

FOA Østlolland 1.561 1.559 1.559 0 -2 100 100 100

FOA Sydsjælland 1.549 1.533 1.504 -29 -45 100 99 97

FOA Vestlolland 1.275 1.269 1.243 -26 -32 100 100 97

I alt 10.615 10.527 10.486 -41 -129 100 99 99

Bornholms amt

FOA Bornholm 1.921 1.927 1.951 24 30 100 100 102

I alt 1.921 1.927 1.951 24 30 100 100 102

117

Antal medlemmer Ændring Indeks

30.06.01 31.12.01 30.06.02 31.12.01 til

30.06.02

30.06.01 til

30.06.02 30.06.01 31.12.01 30.06.02

Fyns amt

FOA Middelfart 2.442 2.434 2.411 -23 -31 100 100 99

FOA Odense 12.619 12.558 12.441 -117 -178 100 100 99

FOA Svendborg 5.231 5.185 5.133 -52 -98 100 99 98

I alt 20.292 20.177 19.985 -192 -307 100 99 98

Sønderjyllands amt

FOA Aabenraa 2.112 2.093 2.081 -12 -31 100 99 99

FOA Sønderborg 2.649 2.680 2.671 -9 22 100 101 101

FOA Tønder 1.563 1.586 1.595 9 32 100 101 102

FOA Vojens 2.943 2.939 2.946 7 3 100 100 100

I alt 9.267 9.298 9.293 -5 26 100 100 100

Ribe amt

FOA Esbjerg 5.374 5.354 5.304 -50 -70 100 100 99

FOA Varde 2.763 2.809 2.747 -62 -16 100 102 99

I alt 8.137 8.163 8.051 -112 -86 100 100 99

Vejle amt

FOA Fredericia 2.105 2.079 2.072 -7 -33 100 99 98

FOA Horsens 3.482 3.502 3.475 -27 -7 100 101 100

FOA Kolding 3.045 3.008 2.972 -36 -73 100 99 98

FOA Vejle 3.300 3.276 3.287 11 -13 100 99 100

I alt 11.932 11.865 11.806 -59 -126 100 99 99

Ringkøbing amt

FOA Herning 4.455 4.399 4.411 12 -44 100 99 99

FOA Holstebro 4.212 4.198 4.218 20 6 100 100 100

I alt 8.667 8.597 8.629 32 -38 100 99 100

Århus amt

FOA Århus 12.250 12.293 12.269 -24 19 100 100 100

FOA Randers 7.930 7.909 7.834 -75 -96 100 100 99

FOA Silkeborg 4.431 4.352 4.297 -55 -134 100 98 97

I alt 24.611 24.554 24.400 -154 -211 100 100 99

Viborg amt

FOA Morsø 1.196 1.164 1.151 -13 -45 100 97 96

FOA Skive 1.900 1.875 1.803 -72 -97 100 99 95

FOA Thisted 1.905 1.911 1.888 -23 -17 100 100 99

FOA Viborg 4.513 4.494 4.481 -13 -32 100 100 99

I alt 9.514 9.444 9.323 -121 -191 100 99 98

Nordjyllands amt

FOA Aalborg 12.204 12.222 12.169 -53 -35 100 100 100

FOA Brønderslev 1.582 1.572 1.566 -6 -16 100 99 99

118

FOA Frederikshavn 3.194 3.145 3.120 -25 -74 100 98 98

FOA Hjørring 3.058 3.052 3.047 -5 -11 100 100 100

FOA Hobro 1.837 1.826 1.808 -18 -29 100 99 98

I alt 21.875 21.817 21.710 -107 -165 100 100 99

Forbundet af Offentligt Ansatte