Sundhedsplejersken · ske Højskole (DSH). Vi havde mødtes tidligere en enkelt gang hos Hanne. På...

Fagligt SelSkab For SundhedSplejerSker

www.SundhedSplejerSken.inFo

Sundhedsplejersken tema: FremtidenS SundhedSpleje – hjemmebeSøg og/eller konSultation?

Nr. 5 | oktober 2011

Sundhedsplejersken nr. 5 oktober 2011 3

Af kunstmaleren, Werner Dresfeldt: Dresfeldts billeder illustrerer jord, him-mel og uendeligheden og er elementer der inddrages når det er nødvendigt eller afsværger når det er behovet”. Skabelse, genskabelse og livgivende lys er gennem-gående elementer i hans værker.

5 Leder

opslagstavle

6 Mindeord,Hanne

SusieAndersen

7 Danskscolioseforening

7 Sundhedsplejerskerspiller

ennøglerolleinykampagne

omvoldmodbørn

7 Ungeogsex-konference

7 ERFA-gruppefor

skolesundhedsplejersker

internationalt

8 TheSchoolNurses

InternationalConference

iHongKong2011

tema: Fremtidens sundheds-pleje – hjemmebesøg og/eller konsultation?

10 Barnvårdscentral–

fremtidenssundhedspleje?

14 Fremmeafmors

handlekompetence–i

konsultationkontra

ihjemmebesøg

Fag

18 Tagmastitisalvorligt

22 Betydningenafatvære

IBCLCipraksis

27 Evalueringaf

Sundhedsstyrelsens

anbefalingervedr.

svangre-ogbarselsomsorg

iregionHovedstaden

36 Screeningforpsykiske

helbredsproblemeri9–

10månedersalderen

40 Livudenbevægelse

Faglitteratur

42 Jegharimin

dagligepraksissom…

43 Kropoglæring

iindskolingen

nyt fra Sundhedsstyrelsen

44 Anbefalinger

vedr.opsporingaf

galdevejsatresi

45 Ombrugenafprobiotika

INDHOLD


Nyfødte babyer i eget hjemDeteri2011heltalmindeligtatmorogbarnefterenfødselbliversendthjemefterkorttid.IRegionSyddan-marker”korttid”iløbetaf2-6timervedenukompliceretfødsel–ogsåfor1.gangsfødendemødre.Servicenfradensekundæresundhedssektorerpådenmådeændretdrastiskgen-nemdesenesteår,mensderikkeersketentilpasningiservicenfradenprimæresektor.

Tilbuddettilbarnetogspædbørns-forældreneerreguleretafSundheds-loven(2005),ogbeskrevetibådeSvangreomsorgen(2009)ogVejled-ningforsundhedsydelserforbørnogunge,Sundhedsstyrelsen(2011).Sundhedsaftalernemellemregionerogkommuner(medio2011)indehol-deretafsnitom,hvordanoverleveringogsamarbejdemellemdisseparterskalreguleres–dereringenøkonomimedtænktiSundhedsaftalerne,daandreinstansertagervarepåden.

Barselsbesøget,somerbeskrevetiSvangreomsorgen,erstartenpå

sundhedsplejer-skensindsatstildennyefamilie.Derfindesdoggraviditetsbesøginoglekommuner.Ensundhedsple-jerskesfaglige

kompetencerererhvervetgennemuddannelseogerfaring.Pædiatrisksygeplejeerenvæsentligkvalifika-tion,somhunharmedsigindifaget.Derforkanhunvaretage”tilsynetmedbarnet”,somdeterbeskrevetiSvangreomsorgenogVejledningenfraSundhedsstyrelsenibarselsbesøget.

Tilsynetmedbarnetskalsikre,

atdeterlevedygtigt,livskraftigtogkommeritrivsel.Sundhedsplejer-skensopgavehandleromopsporingafeventuelleproblemstillingeridenanledning.Desudenharhunvidenogerfaringtilatvaretageammevej-ledningen,somdenerefterdenal-lerførstetid–mereend2døgnefterfødslen,hvordererstorvariationidenenkeltemorsammestatus.Hunkanstartepåatopbyggeentil-lidsfuldrelationmedforældrene,såhunfremovervilværeenrelevantressourcepersonfordem,ogarbejdemedvejledningiforholdtildentidligerelationtilbarnet,ogsåvidere…

Derforersundhedsplejerskendenrettefagpersontilatvaretagebarsels-besøgetmellem3.og5.dag,sombeskrevetiSvangreomsorgen!!!

…ogsåerderØKONOMIEN.TiltrodsforudmeldingerommanglendeøkonomiharRegionMidtjyllandbe-villiget3mill.tilopgaveløsningidettefelt-tiljordemødrene!IHorsensKommuneharSundhedsplejenfåetenbevillingpå200.000kr.tilopgave-løsningen.Ogdererflereeksemplerpå,atdererkommetøkonomipåbordetrundtomkring.

Vilsundhedsplejerskernehavedenneopgave?Erdetdenøkono-miskedagsorden,somskalværestyrende?Vilvideltageidebattenomvoresopgave?FagligtSelskabforSundhedsplejerskervilgerneopfor-dretil,atvidebatterer,atlederneogdemenigehenvendersigtildelokalepolitikere,ogatalleharenmeningomdenfagligevinkelomkringdetid-ligeudskrivelser. •

»Derfor er sundhedsplejersken den rette fagperson til at varetage barsels-besøget mellem 3. og 5. dag, som beskrevet i Svangreomsorgen!!!«

SusanneHede,FormandforFagligtSelskabforSundhedplejersker

LEDER


mindeord – Sundhedsplejerske hanne Susie andersen.

VoresvenindeHanneerpludseligdødfredagd.12.august2011.

Voresvejekrydsedeforalvorhinandeni1993hvorvi,HenrietteogAnnette,blevklassekammeraterpådetdaværendeDanmarksSygeplejer-skeHøjskole(DSH).VihavdemødtestidligereenenkeltganghosHanne.PåDSHhavnedevitoisammeklasseoggenopfriskedevoresmøde.VikendteHannefrahenholdsviselevti-denpåRoskildeAmtsSygeplejeskoleogfrabørneafdelingenpåGentofteAmtssygehus.Sidenharvialletreværetvenner.

JegHenriette,mødteHanne,dahunmidtielevtideni1982flyttedetilSjællandfraÅlborgpågrundafhen-desmands,Finn,arbejde.Hanneblevmegethurtigtenafholdtelevkammeratpå3.årselevtidivoresklasse,ogvoresvenskabfortsatteefterelevtiden.Vores,inklusivvoresfamilies,venskabharbragtosigennemlivetsglæderogsorger,godeogsværetider.

Jeg,Annette,mødteHannei1988påGentofteAmtssygehus,hvorviarbejdedesammenpåafdelingL214indtil1991.Etvenskabgroedefrem.Jegsøgteudihjemmeplejenforsenereatblivesundhedsplejerske.Hanneblevramtafkronisksygdom,hvorforhunblevrevaliderettilsund-hedsplejerskei1995.Herblevviigenkollegaer.JegmåttehaveHannetil

Bispebjergsundhedspleje,hvorjegvaransat!EfternogleåriBispebjerghavdeHannelysttilatprøvekræfterandresteder.HunarbejdedederfornogleårbådeiSandholmlejrenogisundhedsplejenpåindreNørrebro.MenBispebjergkaldte,ogHannevendtetilbagedertili2004,hvorhunarbejdede,tilhundøde.

Hanneharaltidbrændtforsitfag,isærdesvagesteogmestudsattefamilierogfamiliernemedandenetniskbaggrundenddansk.OgsåskolearbejdetfandtHannemegenglædeogstoreudfordringeri.Hanneglædedesigoverdesmåforskelle,hunkunnegørebådeviasitarbejdeifamilierne,menogsåsomsygepleje-fagligvejleder.

Hannevarsundhedsplejerskeafhjertet,hendesvidenspændtevidtoghunvarnysgerrigpåfagetsvegne.Vikunnehaveheftigediskussioneromverdenstilstand.Tiltidersluttedevoresdiskussionermed,atHannekonkluderede”athunvidstebedst,fordihunvarsundhedsplejerske.”,ogsåvardetemneuddebatteret…

Somveninderkunnevitydeligthøreogmærke,atHannevarenmegetvellidtmedarbejderogkollega.Dervarstorrespektforhendesfaglig-hed,oftehørtevinogensige”Hanneersådygtig…”Hunvarenkæmpegevinstforfamilierne,børneneogfordearbejdspladser,somvarsåheldigeathavehendeansat.

AtHannevarengevinstforsin

arbejdspladsblevmegettydeligtforos,davii2009kunnese,hvordanarbejdspladsenihærdigforsøgte,ogogsåformåede,atbeholdeHanneisundhedsplejenpåBispebjerg.Hannefikbevilgetflexjobpågrundafkronisksygdom.Tiltrodsforsinkroniskesygdom,dergavhendemangeudfordringerfysiskogpsykisk,ikkemindstpågrundafsmerter,bevaredehunoptimismenoglystentilatarbejde.Arbejdetsomsundheds-plejerskevarenvigtigidentitetforHanne.Viglædedeossammenmedhendeover,athunstadigkunnetagedelidenfagligeudviklingogarbejdetmedfamilierneibydelen.

Gennemdesidste8månederharvisetenHanne,derbarefikdetbedreogbedre.HanneoghendesmandFinnoplevedeigenatrejseog”levelivet”udendestorehensyntilhendessygdom.Hannesglædeoverderesbørns,DanielogChristina,egenskaberogresultaterilivetvarsværathamleopmed.Hannehavdesværtvedattropå,atdetovarhendesogFinnsværk–deterdet!Hannehavdegodgrundtilatværeenstoltoggladmor.

VivilsavnedigHanne.VorestankergårisærtilFinn,Da-

niel,Christina,somharmistetdereselskedehustruogmor,menogsåtilHannessvigerdatterAnneogHannesbrorPeter.

Annette Poulsen, Henriette Lindberg.

Sundhedsplejersker spiller en nøglerolle i ny kam-pagne om vold mod børn.

Servicestyrelsenlancerede22.augustkampagnenVoresansvar–Nejtilvoldmodbørn.Sundheds-plejerskerinviterestilatdeltageigratiseftermid-dagsseminarom,hvordantabuerbrydesoghjælpydes.

Ca.hvert20.barnienårgangudsættesforfysiskvoldafderesforældreellerstedforældreviserennylig

undersøgelsefraSFI.Kampagnensætterfokuspå,atvialleharetansvarforatforhindredet,ogatbørnskalgøresopmærksommepåderesmulighederforatfåhjælp.

Somledikampagnenarrangeresfemgratisopkvalifice-rendeeftermiddagsseminarerilandetsregioner.Formåletmedmøderneeratklædefagpersonerpåtilathåndteresituationer,hvorbørnerudsatforomsorgssvigtogvold.Tilmeldingfungererefterførsttilmølle-princippet.

Seminarerneerhalvdagsarrangementer,hvordervilværefokuspåvidenomvoldsramtebørnstegnogreaktio-ner,ombetydningenaftidligopsporingogkvalificeretun-

derretning.Dervilbl.a.væreoplægfraentendenkendtesocionomogforfatterKariKillénellerprofessorAskElklit,somviltaleomvoldenskonsekvenserogdetforebyggendearbejde.BørnsVilkårvilfortælleombørnsperspektivpåvold.TilslutvilSISO(VidenscentretforSocialeIndsatservedVoldogSeksuelleOvergrebmodbørn)holdeoplægomdilemmaer,handlemulighederoghandlepligtvedhåndteringafsageromvoldmodbørn.Dervilundervejsværegodlejlighedtilatstillespørgsmålogfåafklaretprofessionelledilemmaeriforbindelsemedhåndteringafvoldmodbørn.

Læsmereomeftermiddagsseminaretidinregionogtilmelddigher:http://www.servicestyrelsen.dk/voresansvar/for-fagpersoner/5-regionale-netvaerksmoder-for-fagfolk-i-efteraret-2011

Om kampagnenKampagnenskalbidragetilatforebyggeogopsporevoldmodbørnsamtskabeenholdningsændringiforholdtilatturdeseogtaleomvolden–ogikkemindstunderrettedesocialemyndigheder,nårdeterrelevant.

Servicestyrelsen,Børnerådet,BørnsVilkår,RedBarnetogUNICEFharsamarbejdetomkampagnen.LOKKarran-gererdefemopkvalificerendeheldagsseminarerilandetsregioner.

Besøgwww.voresansvar.dkforatlæsemereomkampagnen.

ungdomsringen udbyder konferen-cen; unge & Sex – har du talt sex med en teenager i denne uge?

Deflesteungeopleverenusikker-hedomkringegensek-sualitet,kropogfølelser–erminkropnormal,hvad

gørmanførstegang?osv.Samtidigerungdomskulturenfyldtmedsocialeoverdrivelser,ogungehargennemmediernefåettilgangtilenseksuelerfaringsverden,somoftestikkesvareroverensmedegneer-faringer.Ungeharbrugforvoksne,

somkanogvilstøttedemgennemvidenogdialog,sådeungeselvkantræffetil-ogfravalgiforholdtilegenseksualitet.

Konferencensætterfokuspåungeogderesforholdtilsex.Hvordantagervidialogenmeddeunge?Oghvordanforebyggerviudenatskræmmedeungevækfrasamtalen?

LæsmegetpåUngdomsringenshjemmeside,hvorduogsåkanfindekonferencefolder,prismv.samtkantilmeldedigelektronisktildagen.

Viglæderostilatsedig.Venlighilsen

UngdomsringenTelefon:+4570270050

www.ungdomsringen.dk

DanskSkolioseForeninghargennem

detsidsteårkørtenkampagne,forat

sættefokuspåskolioseogskolescree-

ning.Detteerbla.gjortvedatudsende

voresUngmedSkoliosebrochurertil

alleledendesundhedsplejerskermed

anmodningomatdistribueredem

videretilskolesundhedsplejerskerne.

Såkæreskolesundhedsplejersker!

Hvisihar5min,vilviblivegladeforat

hørejeresmening:

Ermaterialetnåetudtiljerpåsko-

lerneogerdettilnytteforjer?

ErderfokuspåSkolioseisundheds-

undersøgelsernepåskolen,ogharvores

kampagnegavnether?

Bliverbørneneskoliosescreenethos

jer,selvomderikkeerpåbudherforfra

Sundhedsstyrelsensside?

Skrivvenligstdinekommentarertilos

på[email protected]

erFa gruppe for skolesundhedsplejerskeMødesiÅrhustorsdagden17.novemberfra9.00-15.00.Allemedinteresseiatudveksleerfaringerfraskolesundhedsplejenervelkomne.Kontaktoplys-ninger:SundhedsplejerskeMariaMadsen,AalborgKommune:[email protected]Østergaard,AarhusKommune:[email protected]

SkrivtilOpslagstavlen:[email protected]

8 Sundhedsplejersken nr. 5 oktober 2011 Sundhedsplejersken nr. 5 oktober 2011 9

AfIna Borup,DrPH,Docentifol-kesundhedsviden-skab,[email protected]

Jegdeltogidennespændendekonferenceforskolesundhedsple-jerskeriHongKongijuli.Jeghardeltagetfleregangesiden1993ogoplevededennegangenfrem-adrettetogpositivudviklingmedmangenyeogungedeltagere.Ialtvarderca250deltagere,hvorderofteførharværetomkring150deltagere.Formigatseenkonstrutivvejfremad,derviser,atSchoolNursesInternationalerenlevendebevægelseogdækkeretbehovfor,atsundhedsplejersker,derarbejdermedskolebørniheleverden,kandeleerfaringerogvidenmedhinanden.Dervarna-turligvismangeasiatiskedeltagere,herafmangekinesere,ogdetvar

dejligtoginteressantatseoghørefremtidsvisionerietasiatiskper-spektiv.

Velvidendeatskolesund-hedsplejenervoksetudafdenmedicinskebaggrund,såun-drerdetmigdogstadighvorfåsundhedsplejersker,dertagerudgangspunktiWHO’sdoku-mentTheOttawaCharterforHealthPromotion(www.who.int/healthpromotion/milestones/en/),somergrunddokumentetforalsundhedsfremmearbejde,somogsåskolesundhedsplejeerogbørvære.Påsammemådeundrerdetmig,hvorsjældentvihører,at’Konventionenombarnetsret-tigheder’(www.unicef.org/crc/)ermedtænktisundhedsplejeprojek-ter.Detdrejersigombørnenesrettilsundhedogomsorg,læringogleg,grundelementeriallebørnsopvækstogudvikling.

Dervarflerepræsentationer,

derhavdefokuspådialogogkom-munikationmellemsundhedsple-jerskeogelev.Jeghavdefåetenabstraktgodkendtundertitlen:FamilyrelationsandoutcomeofhealthpromotiondialogueswithschoolnursesinDenmark.

Mitoplægbaseredesigpådatafradendanskeskolebørnsunder-søgelsei1998,hvorjeghavdespørgsmålmedomeleverneskontaktmedsundhedsplejerskenpådanskeskoler.Jeghartidligerepubliceretflereartiklerfradenneundersøgelse,ogdennehandleromfamiliensrolleiforholdtilelevensudbytteafsundhedssam-talen.Detvilsige,omderernogensammenhængmellemfamilie-stukturenogfamilierelationerneogelevernesudbytteafkontaktenmedsundhedplejersken.Angå-endeudbyttetafsundhedssamta-lenhavdejegspurgt,omelevernehavdetænktoversamtalen,snak-

ketmedforældreneomdenogfulgtsundhedsplejerskensråd.Angåendefamiliestukturogrelatio-nerhavdejeganvendtspørgsmålom,hvemelevenboedesammenmed:biologiskmorogfar;morogstedfar,farogstedmorellerandre.Angåenderelationernevarspørgsmålet:hvisnogetvirkeligbekymrerdig,hvorleterdetdaatsnakkemedhenholdsvismorogfaromdet.

Deflesteeleverlevedeitra-ditionellekernefamilieroghavdetillidsfuldkontakttilforældrene.Omkringhalvdelenafelevernehavdetænktoversundhedssam-talenogsnakketmedforældreneomdensamtfulgtsundhedsple-jerskensvejledning.Dedrenge,derhavdemindretillidsfuldkon-taktmedderesmor,havdeogsåmindreudbytteafsundhedssam-talen,detvilsige,dehavdetænktmindreoverden,snakketmindremedmorellerfaromdenogfulgtesjældneresundhedsplejerskensrådogvejledning.Piger,derhavdemindretillidsfuldkontaktmed

deresmor,tænktemindreoversamtalenogsnakkedemindremedforældreneomden.Pigerisammenbragtefamilierdrøftedesamtalenmindremedforældrene.

Enforsigtigkonklusioner,attillidsfuldkontaktmellembarnogforældreharbetydningforudbyt-tetafsundhedsamtalenogdesmindretillidsfuldkontakt,desstørrehindringforatfånytteafsamtalen.Omdeterbørn,derpåetmeregenereltplanharmindretillidtilvoksneogdermedogsåtilsundhedsplejersken,videsikke,menbarn–voksenkontaktenskva-litethar,somundersøgelsenviser,betydningogsåforsundhedssam-talenskommunikativebetydningiforholdtilatelevernekandragenytteafsundhedsplejerskeord-ningen.

Mindeltagelseblevstøttetmed5000KrafFS10,hvilketbidrogvæsentligttilatgøredetmuligtformigatdeltage,ogdetsigerjegtusindtakfor.

tidligere publicerede studier fra skolebørnsundersøgelsen 1998:BorupIK,HolsteinBE.Howdostudentswhosmokeanddrinkrespondtotheschoolnurse?BritishJournalofSchoolNursingApril2010;5(3):26-31.BorupIK,AndersenA,HolsteinBE.Re-visittotheschoolnurseandadolescents’medi-cineuse.HealthEducationJournal20101stSeptDOI:10.1177/0017896910375884BorupIK,HolsteinBE.Overweightchildren’sresponsetoanannualhealthdialoguewiththeschoolnurse.InternationalJournalofNursingPractice2010;16:359-365.BorupI,HolsteinBE.Selfreportedsymp-tomsandoutcomeofhealthpromotionatschool:cross-sectionalstudyof11-15-year-olds.VårdiNorden.2008;32-36.BorupI,HolsteinBE.Schoolchildrenwhoarevictimsofbullyingreportbenefitfromhealthdialogueswiththeschoolhealthnurse.HealthEducationJournal2007;66(1):58-67.BorupIK.Skoleeleversrefleksioner,diskus-sioneroghandlingereftersundhedssamtalemedsundhedsplejersken.Sygeplejersken.2007;3:58-65.BorupI,HolsteinBE.Doespoorschoolsatisfactioninhibitpositiveoutcomeofhealthpromotionatschool?Across-sectionalstudyofschoolchildren'sresponsetohealthdia-logueswithschoolhealthnurses.JournalofAdolescentHealth.2006;38(3):758-760.BorupI,HolsteinBE.Socialclassvariationinschoolchildren’sself-reportedoutcomeofthehealthdialoguewiththeschoolhealthnurse.ScandJCaringSci2004;18:1-8.

The School Nurses International

25-29 juli 2011 i

Hong Kong

Biennial Conference

201116 th

INTERNATIONALTINTERNATIONALT


Barnavårdscentral – fremtidens sundhedspleje?Artiklentagerudgangspunktietstudiebesøg,somfandtstedunderuddannelsentilsundheds-plejerske.Forfatterne,deralleernyuddannedesundhedsplejer-sker,er:Inge Ammitzbøll Ander-sen, Mette Gajhede Haugaard, Sara Aarup-Kristensen, Kristine Overgaard Koch

KonsultationerbliveriDanmarkdiskuteretmereogmeresomenmuligfremtidigstruktureringafsundhedsplejen,ogenkeltestederilandetafprøveskon-sultationersometpilotprojekt.Igennemvoresuddannelsetilsundhedsplejerskeharvioftedis-kuteret,hvilkefordeleogulempervikunneforestilleos,derkunneværevedatomstruktureresund-hedsplejen,ogviharoftestilletosundrendeoverfor,omkonsulta-tionerkanopvejebehovetforogfordelenevedhjemmebesøg.

Interessenforatfåetstørrekendskabtilsundheds-

plejenorganiseretsomkon-sultationførteostilSverige,hvorsundhedsplejenstilbuderkonsultationerpådesåkaldte”Barnavårdscentraler”.Etstu-diebesøgtilSverigeblevderforplanlagt,ogendagijuni2011drogvitilSverigeforatbesøgeenBarnavårdscentraliGöteborg.Vivarskeptiskeoghavdeendelfordommeom,atkonsultationernæppekunnematchevoreshjemmebesøg,men…

VibesøgteBarnavårdscen-tralenpåKaserntorget,somerdenstørsteafGöteborgs40Bar-navårdscentraler.Barnavårdscen-tralenerbeliggendeiGöteborgsgamleflotteteleværkshusheltcentraltibyen.HusetindeholderforudenBarnavårdcentralendi-ætister,børnelæger,psykologer,jordemødreogtalepædagoger,altsåmangefaggrupper,somharstorrelevansfordettværfagligesamarbejdeomkringbarnetogfamilien.

Barnavårdscentralenerind-rettetmedbl.a.køkken,sofaer,legerumogpuslerum.Facilite-ternegørdetmuligtformødreneatmødes,nårdekommertilkon-sultationerneogkantilbringetidsammenbådeførogefterdeharhaftenkonsultationmedsund-hedsplejersken.Ifølgesundheds-plejerskengørmødreneflittigtbrugaffaciliteterneogbenytter

lejlighedentilensnakmedandremødreomfælleserfaringer.

DesvenskeBarnavårdscen-tralerersundhedsklinikker,derhareksisteretiSverigesiden1940erne.Barnavårdscentralernetilbydersundhedsscreeningogvaccinationertilbørnfrafødslenogoptilskolealderen.Forældrenefårrådombarnetsudvikling,ad-færdogsygdom,samtfårstøtteiforældrerollen.BarnetsBogudle-veres,ogbådesundhedspersona-leogforældreskriveribogenombarnetssundhedogudvikling.

Ligeledestilbydersundheds-plejerskenforældregruppertilførstegangsforældrepåBar-navårdscentralen,hvorforældrenekanmødespåneutralgrundogdiskutereemnersommad,søvn,ulykkerogsygdomme.

DererBarnavårdscentraleriheleSverige,ogallebørnefamiliertilbydesdenneforebyggendesundhedspleje.

Antallet af kontakterViblevtagetgodtimodmedkanelbollerogkaffeafenimøde-kommendekittelklædtsundheds-plejerske,ellerbarnasjuksköters-ka,somdehedderiSverige.Hunfortalte,athverfamiliefårtilknyttetenfastsundhedsplejerske,somhardenprimærekontakttilfamili-enogsomtagersigafaltomkringbarnetssundhedogsygdom.Den

førstekonsultationtilbydesigravi-diteten.Efterfødslenringesmød-reneopafsundhedsplejersken,hvordenybagteforældretilbydesetetableringsbesøgihjemmetaf1timesvarighedindenfordenfør-steuge.HerefterkommerfamilienpåBarnavårdscentralen1gangomugenideførste12uger.

Deefterfølgendekonsultationertilbydes,nårbarneter4,5,6,8,10og18månederogeraf½timesvarighed.Frekvensenafkonsulta-tionernebestemmesafforældreneogsundhedsplejerskenifælles-skab.

Ved2½årtilbydesenalders-svarendesprog-ogudviklingstestpåBarnavårdscentralen,ognårbarneter4årforetagersundheds-plejerskenbl.a.syns-oghøretest.Alternativtkankontakterneved8månederog4årtilbydesiformafethjemmebesøg.Nårbarneter5½årtilbydesenafsluttendekon-sultation,hvorbarnetblandtandetvaccineres.

Detvilsige,atderaltialttil-bydesomkring20kontakterfragraviditetentilbarnetbegynderiskole.Tilbuddeneerdesamme,uansetommanerførstegangsfø-dendeellerflergangsfødende.

Sundhedsplejerskensarbejds-områder:• Sundhedsplejerskenstøtter,

vejlederogrådgiverforæl-dreneidét,deroplevessom

problematiskfordem.Endvi-dereharsundhedsplejerskenbarnetsnormaleudvikling–motorisk,kognitivtogsprog-ligt–forøje,oghunmålerogvejerbarnet.Desudentilbydesbørnevaccinationerefterdesvenskeanbefalinger.

• Sundhedsplejerskenharmellem8-10konsultationerdagligtogharca.90familierpåårsbasi.

• Sundhedsplejerskenholdermødermeddebørnelæ-ger,dererihusetengangomugen,hvorforskelligeproblematikkeromkringbør-nenediskuteres.Desudenharsundhedsplejerskenoglægenfællesjournalsystem,derhøjnerkvalitetenafdettværfagligesamarbejdeogdenpraktiskesundhedspleje

• Sundhedsplejerskentilbydertelefonrådgivningtilsvarendedetdanskesystem.

• DensvenskesundhedsplejelænersigligesomdendanskesundhedsplejeopadWHO´sanbefalingerogdetosund-hedsplejesystemerrådgiverogvejlederibundoggrundomdesammeting.

• Sundhedsplejerskenscreenermødreneforfødselsdepres-sionved2månederogbrugerEPDSskemaetsomarbejds-redskab

• Sundhedsplejerskenvaretagervaccinationerneafbørnene.Erkonsultationervejenfrem?ISverigehardesiden

1940ernetilbudtkonsultationerpåBarnavårdscentraler.Pådenmådeerdetindgroetidensven-skekulturogtradition,atdetpri-mærterforældrenederkommertilsundhedsplejerskenogikkeomvendt.Voresundrengikpå,omfremmødeprocentenogtilbud-detomsundhedsplejevarligesåstoriSverige,somiDanmark.Detvistesig,at99%afdenybagtemødre,ifølgesundhedsplejersken,takkedejatiltilbuddetomkonsul-tationerpåBarnavårdscentralen,såandelenafbørnefamilier,sombenyttersundhedsplejenstilbuderafsammestørrelsesomiDan-mark.

IDanmarkanbefalerSund-hedsstyrelsenatvisomminimumtilbyderfamilien5hjemmebesøgindenforbarnetsførsteleveår.ISverigetilbydesder17kontakterindenforbarnetsførsteleveår,dettemåsigesatværeenmarkantforskel.

Vivarnysgerrigeefteratvide,omdenybagtemødremødteoppåBarnavårdscentralensåkorttidefterfødslen,ogomsund-hedsplejerskenkunneopnåengodrelationmedmødrenesamtgøresigdesammeobservationer,somvimener,erenaf

TEMA:FREMTIDENSSUNDHEDSPLEJE–HJEMMEBESØGOG/ELLERKONSULTATION? TEMA:TEMA:FREMTIDENSSUNDHEDSPLEJE–HJEMMEBESØGOG/ELLERKONSULTATION?

12 Sundhedsplejersken nr. 5 oktober 2011

gevinsternevedhjemmebesøgene.Sund-hedsplejerskeniSverigementebestemt,atdegjordesigdevæsentligeobservationeriogmed,desåmødreneogbørneneengangomugen.Menselvfølgeligkunnehunikkemedsikkerhedsige,atdealdrigoversånoget.Tilgengældserdetudtil,atdehyppigekontakterogdettættetværfag-ligesamarbejdemedisærjordemødreogbørnelægerkantagemangeproblematik-keriopløbet.

Detmegettættetværfagligesamarbejdedesvenskesundhedsplejerskerharmedisærjordemødreogbørnelæger,samtdehyppigekontaktervilleværeønskværdigtiDanmark,daviharoplevet,atmansomsundhedsplejerskestårmegetalenemeddeoftesværebeslutninger.

ISverigefikviindtrykaf,atsundheds-plejenfungererrigtiggodt,selvomkontak-terneprimærtforegårsomkonsultationer.Vigiksåledesderframedetnytogmereposi-tivtsynpåsundhedsplejekonsultationer.

Vimener,athjemmebesøgenestadigeratforetrække,dasundhedsplejerskerhartilsynspligtiforholdtilbarnetstrivselogmiljø,oghjemmeterenvigtigdelheraf.Ihjemmebesøgerdetmuligtatobserverebarnetidetshjemmemiljø,menvitæn-ker,atenkombinationafhjemmebesøgogkonsultationikkeskræmmeros,davinuharset,atdettilsyneladendefungererhosvoresskandinaviskenaboland.Dogmenervi,athvisderifremtidenskalskeenomstruktureringafsundhedsplejeniDanmark,såledesatkonsultationeristørregradskalerstattehjemmebesøgene,skaldertilbydesflerekonsultationer,såéthjemmebesøgikkebloterstattesafénkonsultation.

Forfatternekankontaktespå:[email protected] •


Hvordan fremmes mors handlekompetence i forhold til barnet i mødet mellem mor og sundhedsplejerske i hjemmebesøget kontra i konsultation?

AfsundhedsplejerskeMette Gajhede Haugaard

Iforbindelsemedminpraktikpåud-dannelsentilsundhedsplejerskeblevminundrenforarbejdetmedhjem-

mebesøgkontrakonsultationsommetodevakt.Minvejlederogjeghavdeetkonsultationsbesøgmedenmoroghendestomånedergamlepige.Barnethav-deikketagetnokpå,ogamningenfungeredeikkeoptimalt.Moderenhavdeværetheltroligvedhjem-mebesøget14dagetidligere,selvomproblemetdérvardetsamme.Ikonsultationenvirkedemorutryg,svedendeogtydeligtbekymret.Samtidigspurgtehunfleregange,omdetvarokayatblivesiddendeirummetogamme,elleromvihavdeandet,viskullenå.Setframorssynspunktvarkonsultationaltsåikkedetoptimalevalgoghellerikkesetfrasund-hedsplejerskenssynsvinkel.

Gennemarbejdetmedminafsluttendeopgavepåuddannelsentilsundhedsplejerskeharjeglæstundersøgelseromkringhjemmebesøg,somviste,atdehavdepositiveffektbådeiforholdtilforældrerol-lenogiforholdtilproblemeromkringbørnene(Hen-riksen,Hendriksen,s.16,2005)Samtidighardetvistsigtydeligt,atmødreanbefalerhjemmebesøgfremforkonsultation(Hjälmhult,s.10-23,2010).Hjemmebesøgethardogfåetnyeudfordringer.Dererheletidenetkravomeffektiviseringogmereskalnåspåkorteretid.Menhvadbetyderdetforkvalite-tenafarbejdet?Ogkanformåletmedsundhedsple-jenopfyldes?

Sundhedsplejerskenmåværesigbevidstom,hvorvidtformåletmedarbejdetopfyldes,

hvadentendeterkonsultationellerhjemmebesøg,deranvendessomarbejdsmetode.

Formålet,hvorendmødetfindersted,eratfrem-mebarnetssundeudviklingogtrivsel.Indsatsenmåtageudgangspunktifamiliensressourcerogbarnetsbehov,samtunderstøttedisse.Samtidigskalfamilienhjælpesmedatmestredeudfordringerogvanskelig-hederdererforbundetmeddetathavebørn,samtsikreattilsynspligtenoverholdes(Sundhedsstyrelsen2011,s.65og95).

Detfremgårsåledes,atdet–forudenatføretilsynmedbarnetstrivseloglevevilkår-ersundhedsplejer-skensopgaveatfremmeforældreshandlekompeten-ceriforholdtilathavebørn.

Spørgsmåleter,omsundhedsplejerskenkanfremmeenmorshandlekompetencerligegodtvedatmødesmedhendeikonsultationsomvedatmødesmedhendeiethjemmebesøg.

Merry Scheel – Interaktionel sygeplejepraksis

MedudgangspunktiMerryScheelsteoriom”Inter-aktionelsygeplejepraksis”,hvorsygeplejesessometfag,dertagerudgangspunktisåvelnaturvidenskabensomihuman-ogsamfundsvidenskaberne,harjegforsøgtatbliveklogerepåovenstående.MåletmedsygeplejenerifølgeScheelatfrigøremennesketshandlepotentialer,ogdettesker,nårsygeplejentagerudgangspunktitregrundlæggendehandlemåder,derhverisærudspringerafenafovenståendeviden-skaber.Disseskalalleimereellermindregradværetilstedeienhversygeplejehandling.(Scheel,2005).Sygeplejerskenmågennemskønnetvurdere,hvaddererbehovforidenenkeltesituation,oghvilkenhandlemåde,derblivermestfremtrædende,vilaf-

hængeheraf.Sygeplejerskenskønnerpåbaggrundafviden,indsigtogforståelse(Scheel,2005).Deterdogessentielt,atalletrehandlemåderertilstedeogiinteraktion,foratderkanfrigøreshandlepotentialehosmodtagerenafsygepleje.

Denæstetiskekspressivehandlemådedrejersigomforståelseogfortolkningaf,hvordanmenneskerudtrykkersig.Formåleteratbliveklarover,hvaddererbetydningsfuldtogafgørendeisituationen,såenfællesforståelseopnåsgennemdialogen.

Denmoralskpraktiskehandlemådedrejersigomatformeforholdettilandremenneskerudfragyldigeetiskenormer,herunderforståelighed,sand-hed,retfærdighedogærlighedelleroprigtighed.

Ovenståendetohandlemåderbyggerpåhuman-ogsamfundsvidenskaberne.

Dentredjehandlemåde:denkognitivtinstru-mentellehandlemådefokusererpåproblemløsning.Denermålrettet,instrumentelogresultatorienteret,ogbyggerpånaturvidenskaberne.

Hjemmebesøg som metodeIhjemmebesøgetkommersundhedsplejerskensomgæstihjemmetsamtidigmed,athunerdersomprofessionelmedetformåludstukketfraSundheds-styrelsen,blandtandetiforholdtilatføretilsyn.Huntræderindpåmorsarena,hvormorertrygogisinegenskabafvært,sætterrammerneforbesøget.Hunbrugersinesanserogviserinteresse,såmortøråbneop.

Etnorskstudiefra2009viserdaogså,atmorermeretrygvedatværeiegetmiljø,hvorderertidogro,oghvorsundhedsplejerskensynesatværemerepersonlig,hvilketgør,atderletteretagesfølelsesla-dedeemnerop(Hjälmhult,2010,s.10-23).99%takkerjatilsundhedsplejerskensbesøg,

TEMA:FREMTIDENSSUNDHEDSPLEJE–HJEMMEBESØGOG/ELLERKONSULTATION?


hvilketfortælleros,atdetderforegårihjemmet,ergodt.

Sundhedsplejerskenkangennemsineiagttagel-serogdialogensættesigindisituationenogopnågensidigforståelsemedmoderen,oghunskønnergennemsineobservationeroggennemmødet,hvordanderskalhandles,såmorbliveristandtilatmestredeudfordringerogvanskeligheder,derevt.måtteværeiforholdtilforældrerollenogbar-net.Hungøraltsåbrugafdenmoralskpraktiskehandlemådeiforholdtilatgøredetetiskrigtige,ogsamtidiggørhunbrugafdenæstetiskekspressivehandlemåde,dahunsøgeratforstågennemdialog.

Nårdengensidigeforståelseeropnåetmellemparterne,kandenkognitiveinstrumentellehand-lemådetagesibrug.Herkansundhedsplejerskenf.eks.besvaremoderenskonkretespørgsmålellermeddelemorsineiagttagelserogevt.bekymringer,oghunkangivemorvidenogrådgiveogvejlede.

Konsultation som metodeNårmødetforegårienkonsultationerhensigtenpåmitpraktiksted,atderydessundhedsplejeomkringenafgrænsetproblemstilling,ogderforetagesenkortvarigogfokuseretdialogmedforældreherom.Mødeterafenpåforhåndbestemtvarighed,fx½time.Hermedharsundhedsplejerskenikkedesammemulighedersomihjemmebesøgetforatviseindlevelseogforståelsefordenandenpart,ogtidentilsammenmedmoratopnåengensidigforståelseerikketilstede.Dererdårligeforudsætningerfortryghedogro,sommødreneudtrykker,erafstorvigtighedforenfrugtbardialog.

Skønnetogrelationenisituationenfårsværekår.Samtidigerdetsværtatføretilsynsomformåletforeskriver,damanienkonsultationikkefårdetop-timaleindblikidethelemenneskeogfamilie.

Ienkonsultationforegårmødetsamtidigpåsundhedsplejerskenspræmisser;hererdetmorogbarn,derkommersomgæster,hvorveddetkanværesværtatåbneopfordefølelsesladedeemner.

Detkanderforværelangtvanskeligereienkon-sultationatfremmehandlekompetencenhos

mor,dadenforståelsesorienterede,situationsbe-stemtehandlen,herunderdenæstetiskekspressiveogdenmoralskpraktiskehandlemåde,vilkunnegåtabttilfordelfordeninstrumentellehandlen.

Somnævnteretmødeikonsultationkarakte-riseretvedatværeenafgrænset,fokuseretdialogomenafgrænsetproblemstilling.Detbliverderforisærdennaturvidenskabeligetilgang,derbliverfremherskendeikonsultation,mensdetihøjeregradkanblivedenhuman-ogsamfundsvidenska-beligetilgang,dererdominerendeihjemmebesøg,hvormanbefindersigiheltandrerammerogkanladedenenkeltesituationværeudgangspunktetforsundhedsplejerskensarbejde.

Detkansåledesværetvivlsomt,ommormedkonsultationsommetodefårdenhjælp,somformå-letforsundhedsplejenforeskriver,såhendeshand-lekompetencefremmesiforholdtilbarnet.

Samtidigerdettydeligt,atsundhedsplejerskenspligttilatføretilsynmedbarnetssundhedogtrivselharsværtvedatbliveindfriet.

Såfremtformåletmedsundhedsplejeskalop-fyldes,serdetaltsåudtil,athjemmebesøgikkemåbortfalde.Derkanværenyeogspændendemulig-hederiarbejdetmedkonsultationsommetode,menhvisdetteindføres,erdetvigtigt,atmetodenikketræ-deristedetforhjemmebesøg,mensupplererdisse.

ArtiklenerskrevetpåbaggrundafforfatterenseksamensopgavevedUddannelsentilsundheds-plejerske.

Forfatterenkankontaktespå[email protected] •

referenceliste:•Henriksen,PE.ogHendriksen,C.(2005):Hjemmetsomarena

forforebyggelse–medsundhedsplejerskeordningenogforebyg-gendehjemmebesøgtilældresomeksempler.København:Videnogdokumentationsenheden,Sundhedsstyrelsen,2005

•Hjälmhult,Esther(2010):Skalhelsesøstertilbyhjemmebesøktilalleforeldremednyfødtbarn?I:SundhedsplejerskenNr2/2010.Fagligtforbundforsundhedsplejersker

•Scheel,Merry(2005):Interaktionelsygeplejepraksis.3.udgave2005.København,Munksgaard

•Sundhedsstyrelsen(2011):Vejledningomforebyggendesund-hedsydelsertilbørnogunge,1.udgave,1.oplag

TEMA:FREMTIDENSSUNDHEDSPLEJE–HJEMMEBESØGOG/ELLERKONSULTATION?


Forfatter:Carl-Olof Börjesson.MedicinskJournalist,COB-Media.(ProfessorStefanLangehargodkäntmanusförSundhedsplejersken)

ProfessorStefanLangearbejderpådetBakteriologiskelaboratorie,SahlgrenskaUniversitetshospitaliGøteborg,Sverige

Brystbetændelserammerenudaftreammendemødre.-Detereninflammatorisk,megetsmertefuldtil-

stand,somdereralmuliggrundtilattagealvorligt.Brystbetændelseellermastitiserentrusselmodam-ning,sigerprofessorStefanLange.

HanerenafforskernebagopdagelsenafproteinAFogudviklingenafSPC-Flakes,etproduktsomøgermængdenafAFikroppen.

-Vifortsættermedatforske,ogviharkonkreteplaneromudviklingafproduktet.

Kort om protein AF Mereend20årssvenskgrundforskningliggerbagopdagelsenafproteinAF,AntiskretoriskFaktor.Pro-teinetsopgaveeratregulerevæske-ogiontransportovercellemembranenikroppensforskelligeorganer.

ProteinAFkannormalisereenforstyrretvæske-balanceogkannormalisereforskelligetyperafsekre-tion.Denkliniskebetydningblevstuderetienrækkesygdommeogtilstande,hvorvæsketransporteneriubalance,såsomforskelligetyperafdiarrésygdomme.

ProteinAFharogsåantiinflammatoriskeegenska-ber,nogetsomforklarerdengodeeffektvedbrystbe-tændelse.

SPC-FlakeseretAF-produktiformafhavreflagerberegnetpåindtagelseiforskelligeformer,somdryspåmælkeprodukter,lavettilgrød,anvendttilbagningosv.

Klinisk dokumenteretEffektenafproteinAF(iformafSPC-Flakes)påbryst-betændelseerblevetundersøgtafengruppeforskerevedKarolinskainstitutet,SalhgrenskaUniversitetsho-spitalogGøteborgsUniversitet.StefanLangeindgikiforskergruppen.

Istudiet,somomfattede28kvinder,begyndte12mødreatspiseSPC-Flakesfådageefterfødslen(aktivgruppe),mensdeøvrige16kvinderfikalmindeligehavreflager(kontrolgruppe).

Ingenafkvindernevidste,hvilkentypeproduktdefik.Kvinderneskullespisehavreflagernei5uger,hvorefterAFniveauetblevmålt.HosSPC-gruppenvarniveauetstegettil1,1AF-enhederpermlbryst-mælkvs.0,1hoskontrolgruppen.Resultatetviste,atkunénkvindeidenaktivegruppefikbrystbetændel-se.DennekvindehavdemisforståetinstruktionerneoghavdekunspistSPC-Flakes5dageomugen.HunhavdedesudendetlavesteAF-niveauigruppen.

Ikontrolgruppenblevsekskvinderramtafbryst-betændelse.Treafdissekvinderhavdetotilfældeafbrystbetændelse,mensenkvindehavdetretilfælde.

StudietblevpubliceretiActaPaediatrica93:1228–1231,2004.

Dobbelt effektStefanLangeunderstreger,ateffektenafSPC-Flakeserdobbeltsidig.

-Bådeinflammationenibrystetogvæskestop-

pelsenpåvirkessamtidigt.Smertenaftager,ogmorogbarnkanigengåtilbagetilnaturligamning.

-Midletkanmedfordelogsåtagespræventivt,bådeafførstegangsfødendeogafkvinder,somharhaftbrystbetændelsevedtidligerefødsler,ogsomat-terventerbarn.SPC-Flakestagesibegyndelsenca.14dageførdenberegnedeterminsdato.

-BehandlingmedSPC-Flakeserdenbedstefor-sikringmodbrystbetændelseogkanhjælpemangemødre,sigerStefanLangesomenafslutning.

Gode råd til morBrystbetændelseeretstortproblemformangeny-bagtemødre.Problemetskyldes,aténellerfleremælkegangeibrystetblivertilstoppede,såbarnetikkekansugemælkenud.Herernoglegoderåd:•Forsøgatskabehyggeogroomkringamningen.

Undgåstressogpræstationsangst.•Drikrigeligtmedvæske–mereenddutror,dukan

–catreliterperdag.Vand,juiceogsafterbedreendsodavand,kaffeogte.

•Spisvarieret.Ettiptilmanden:Morgenmadserveretpåsengenerenrigtiggodbegyndelsepåmoderensdag.

•Brystvortermedsårellerrevnerbehandlesmedla-nolinbaserethudcréme–ikkemedbrystmælk.Ud-sætikkebrystetfortræk,koldluftellerkoldtvand.

•Dagligindtagelseafca.1dl(eller1g/kgkropsvægt)afSPC-Flakeserennaturligmådeatforebyggeogbehandlebrystbetændelsepå.

Naturens lægende kraftRåvareniSPC-Flakeserhavreoghvede.Kornetgen-nemgårenspeciel(hydrotermisk)proces,enformformaltning.SPC-Flakessælgesiformafvalsedehav-reflagerogkanbestillespåinternettet.Dennormaledøgndosisforenvoksenerca.endeciliteromdagen.Flagernekanspisesligesommüsli.Enudførligbrugs-anvisningmedfølgerhverpakke.

OBS!Denbedsteeffektfåshvisdendagligedosisfordelesoverdagená2-3portioner.Ingenbivirknin-gererblevetrapporteretfratitusindvisafpersoner,somharspistSPC-FlakesogandreAF-produkter.

Formereinformation,kontaktPOAPharmaA/S,telefon31174300.

Som rigtig mange andre kvinder oplevede Rebekka Straarup, hvordan det er at få en brystbetændelse. I det følgende fortæller hun om oplevelsen, og hvordan SPC-Flakes hjalp med at få bugt med pro-blemet.

InterviewmedRebekkaStraarup28årogmortilIsa-bella(2år)ogWilhelm(4måneder).

Pludselig var den galJegoplevede,atdetligepludseligbegyndteatgørerigtigondtibrystet.Detføltessomom,atdet"nev"ogspændteibrystet.Dajegkiggedepåbrystet,såjeg,atdetvarblevetmegetrødt.Jegvistedettilsundheds-plejersken,somsagde,atdetvarbegyndelsenpåenbrystbetændelse.

Amningen blev et stort problem.Detvarrigtigsværtatamme.Nårmanharondt,kom-merdethurtigttilatoverskyggealting.Smertenfylderalt,ogmankanikkeabstraherefradet.Samtidigføltejegetenormtpres,damanved,atbarneterafhæn-gigtafén,manernødttilbareatfortsætte.

Minoplevelsemedamninghavdeiforvejenværetmegetproblemfyldt,dajegmegettidligtiforløbethav-defåetenrevneibrystet.Smertenvarsåstor,atjeggrædhverenestegang,jegskulleammemindatter.

Dajegfikminbrystbetændelse,vardisseproble-mernetopoverstået,ogamningenvarligekommetopatkøre.Udsigtentilatgåigennemfleresmertervaruudholdelig.

Sådan forsøgte jeg at håndtere problemetDetvarmegetvigtigtformigathåndtereproblemetiopløbet.Jegkendtedesædvanligeråd,nårdetgæl-derbrystbetændelse:togvarmtbad,masseredebry-stetetc.Ifølgesundhedsplejerskenvarbrystbetæn-delsenimidlertidsålangtfremskreden,atjegskulleopsøgelæge,hvisjegfikfeber.

Tag mastitis alvorligt, siger professor

FAG FAG


Det var min mand, der hjalp mig!MinmandhavdegennemenafsinekollegerhørtomSPC-Flakesoghavdefåetenpakkeforærendeifor-bindelsemedgraviditeten.Jegbegyndteomgåendeatspisehavreflagerne.

Jegkogtehavreflagerneoptilhavregrødogspistedenmængde,somvaranvistpåpakken.Alleredeetpardageeftervarsmertenibrystetreduceretvæsent-ligt.Rødmenibrystetforsvandtligeledes.Jegfortsattenogledageforatværepådensikresideogoplevedeikkepånogettidspunkt,atbrystbetændelsenblus-sedeopigen.

Jeg turde ikke tage chancen igenDajegfikmitandetbarnspistejegSPC-Flakesfrafødslenafogenmånedfrem.Jegholdtderefterenpause,mendajegoplevede,atdervarbegyndende

symptomerpåenbrystbetændelse,begyndtejegomgåendeatspiseSPC-Flakesogfiktagetproblemetiopløbet. •

Om forfatteren: Carl-OlofBörjesson.MedicinskJournalist,COB-Media.

Tidligereansættelser:sygehusdirektørpåCarland-skaSjukhusetiGöteborg,VDpåMalmöhushälsan,VDpåGreyMedicalAdvertizing.COBMediaAB.MedlemiSSM,SällskapetSvenskaMedicinjour-nalister.Forfatterafog/ellermedvirkendeifleremedicinskebøgerogflertalletafSR:sradioprogram“VetandetsVärld”.

RebekkaStraarupmedWilhelm,4mdr.

FAG


AfMette Farsøht Hansen, Gitte Schwarz, Vibeke Bødker Thom-sen,Sundhedsplejersker,IBCLC’siRødovreKommune.

Nuerdetnæstenetårsidenvisadogsvedte,bøgeromamningogstakkevisafnoteroveralt…aldrigharvitænktsåmegetpåbryster,storebryster,småbryster,skævebryster,fyldtebryster,sårpåbryster,brystbetændelse…

ViertresundhedsplejerskerfraRødovreKommune,somerblevetuddannedecertificeredeinternationaleammevejledere,IBCLC’si2010.Detharværetenlangoglærerigprocesforosatnåsålangt.Viharoverenperiodepåca.1½årdeltagetiundervisningsamtværetienlæsegruppe,hvorvihverandenfredagmødtesefterarbejdeoggennemgikpensum,fremlagdeforhinandenogdis-kuteredeteorien.Mangetimersselvstudiehvoralteori,ligesomeksamen,erpåengelsk.

Nu et år efter, gør vi status over hvad det har betydet for vores daglige praksis, som sundhedsplejersker, at vi er IBCLC’s.

Førstogfremmestfølerviosmerekompetenteogmeresikreivoresvejledningiamning.Viharfået

flereredskabertilatstøtteogvej-ledemødreognybagtefamilieriamning.Dermedikkeværesagtatvikanløsealleproblemer,mendethargivetosenroogballast,somviersikrepå,atfamilierneogsåfårgavnaf.Vifølerosbedreistandatlyttetildenenkeltemorsproblemerogfårlangtflerenuan-cermed.Vierblevetbedretilatanalyseredeproblemervimøderogvælgeenkvalificerethandling.Dethargivetosenlangtstørrefagligsikkerhedogfårsatfokuspåetafvoreskerneområderisund-hedsplejen,-atstøttedekvinderderønskeratamme,hjælpedemtilatetablereogvedligeholdeenvelfungerendeamning.

Vidrøfterpåvoresugentligepersonalemøderpraksisomam-ningogunderviservoreskollegaeriforskelligeemneromamning,-entenemnerdeselvvælgerelleremner,somvifinderrelevante.Detteermedtilatudviklesund-hedsplejen,dertilføresnyvidenoghøjnerfaglighedenihelegruppen.Viopleverogsåofteatblivebrugtsomressourcepersonerafvoreskollegaer,hvisdeharbrugforatdrøfteenproblemstillingvedrøren-deamningefterethjemmebesøg.

DetharværetenstorfordelforosatværeflereIBCLC’sisund-hedsplejeniRødovreKommune,idetviharmulighedforpådaglig

basis,atsparremedhinandenogsørgeforatvoresvidenbliverajourførtogikkemindstanvendt.Detgørdetnemmereatstøttehinandeniatfåimplementeretnyetiltag.

ViermedlemafDACLC,somersammenslutningenafIBCLC’siDanmark.Detgivermulighedforatfølgemedihvadderrørsigrundtom,ibl.a.Danmark,vedrø-rendeamning.ManharmulighedforatdeltageietdebatforumpåDACLC’shjemmeside,hvormankanfåinspirationogdrøfteforskel-ligeproblemstillinger.Manbliverdesudeninformeretomdesene-stenyekurserogkonferencer.

ViernetopvendthjemfraIs-land,hvorvideltogi4th.NordicBreastfeedingConference,somudoverspændendeindlæg,gavosmulighedforatplejevoresinter-nationalenetværkogfåinspirationfraandrelande.

AtværeIBCLCerikkeenlivslangtitel,manskalhvert5.årre-certificeres,detvilsigeatmanentenskalsamlepointviarele-vantekursusaktiviteterellerunder-visning,ellergåtileksamenigen.

DetgiverikkeautomatisketløntillægatbliveIBCLCcertificeret,meneriøjeblikketnogetderskalforhandleslokaltikommunerne.Vihåberpåatdetpåsigtviludløseettillæg. •

Betydningen af at være IBCLC i praksis

FAG


AfNuri Cayuelas Mateu,Cand.scient.soc.,Videnskabeligassistent,StatensInstitutforFolkesundhedsvidenskab

DesenesteårharmaniDanmarkfore-tagetvæsentligeomlægningerindenfor

svangre-ogbarselsomsorgenudenatkendetilkonse-kvenserneherafogRegionHovedstadenogdeøvrigeregionerefterleveridagikkeSundhedsstyrelsensan-befalingerpåområdet.

Tidenomkringgraviditetogbarselerenvigtigpe-riodeforbarnetshelbredsmæssigeogpsykiskeudvik-ling.Undersøgelserviser,atdenstøtte,forældrenefåriperiodenoptilogefterfødslen,herunderforældrefor-beredelseogbesøgafsundhedsplejersken,kanhavestorpositivbetydningforbådebarnetsogforældreneshelbredogtrivsel(Schor2003,Barlow&Coren2004,Oldsetal.2004,Karevoldetal.2009,Mathiesen&Prior2006,Oldsetal.2010).

NærværendeartikelopridsermedfokuspåRegionHovedstadendeleafdeneksisterendeogrelevantevidenviharomdekonkreteændringerogdemuligekonsekvenser,detharfornybagtefamilierssundhedogtrivsel.Dererimidlertidudbredtmangelpådoku-mentationforeffektenafindsatsernepåsvangre-og

barselsområdet.DettegælderogsåforeffektenafSundhedsstyrelsensnyeanbefalinger.

Ændringeriogstatusforsvangre-ogbarselsomsorgen

Fødsels- og forældreforberedelsePånuværendetidspunkttilbyderregionerneikkefødsels-ogforældreforberedelseidenformogidetomfang,somSundhedsstyrelsenanbefaler,nemligimindreholdmedvægtpåforberedelsetilforældre-skab(Sundhedsstyrelsen,2011).BetragterviRegionHovedstaden,findervidogvariationi,hvilketilbud,dergivestildegravide.SåledesharBornholmfødsels-forberedelseigrupper,menharingentemaeftermid-dageogdeøvrigefirefødesteder(Herlev,Hvidovre,RigshospitaletogHillerød)hartemadageiauditorierforallegravide,meningenfødselsforberedelseigrupper(Udvalgetvedr.ulighedisundhed,2011).Fødeste-derneiregionenafvigersåledespåforskelligepunkterfra,hvadSundhedsstyrelsenanbefaler.

Ifølgeenrapportomkvindersoplevelseafgravi-ditet,fødselogbarseliRegionHovedstadeni2010,blev93,8pct.afde1500adspurgtekvinder,tilbudtfødselsforberedelse.Heriblandtdeltogblot57pct.

Evaluering af Sundhedsstyrelses anbefalinger om svangre og – barselsomsorg i Region H

FAG


heriogdermedfravalgteknaphalvdelen,43pct.,tilbuddet.Servipå,hvilkeafdegravidei2010,derdeltogikursernevardetprimærtførstegangsfødende(81pct.heraf),hvorimodblot36pct.afdeflergangs-fødendedeltog.Afdedeltagendekvindervurderede85pct.,attilbuddetvarvirkeliggodtellergodtogderesterende15pct.,atdettilbudhospitaletudbød,vardårligtellervirkeligdårligt(Gutetal.2010).Detskaldogherfremhæves,atrapportensresultaterikkeerkorrigeretforeventueltbortfaldogatdetderforerusikkert,omtalleneerrepræsentativeforpopulationenafgravidei2010.

Derforeliggerhverkenpålideligeellersammenligne-ligeregistreringerafformenogomfangetaffødsels-ogforældreforberedelsepåfødestederneellerafkvindernestilfredshedhermedoverdesidste10år.Deterderforikkemuligtatvurdere,hvilkenudviklingdennedelafsvangre-ogbarselsomsorgenreeltharundergåetdesidste10år.Spørgermanjordmødreneselv,ersvaret,atfødselsforberedelseimindreholderbleveterstattetafstoreauditorieforedragidesenesteår.FormandforJor-demoderforeningenLillianBondomenerbl.a.,atdetteerforklaringpå,atmangegravidekøbersigtilekstraforbere-delsehosprivateudbydere.Derforeliggerdoghellerikkekonkretdokumentationherforpånuværendetidspunkt.

Ambulante fødsler og kort indlæggelse efter fødsel

Ambulantfødselblevi2009og2010indførtiregio-nernesomstandardproceduretilalleflergangsfødende

medetukompliceretforløb.IRegionHovedstadenharallefødestederundtagenBornholmHospitalsåledesindførtambulantfødselogudskriverkvindenfiretilsekstimerefterfødslen.Førstegangsfødende,derikkeønskerambulantfødsel,tilbydespåHillerød,Hvidovre,ogRigshospitalettoovernatningerogpåHerlevHospitalénovernatning.PåBornholmsHospitaludskriveskvin-denefteregetønske(Sundhedsstyrelsen,2011).

Idesidste20århardengennemsnitligevarighedforbarselsindlæggelserneværetstødtfaldendeogidagudskrivesknap40pct.afkvinderneindenfortotiltredageefterfødslen(Ibid.).UdtrækfraLandspatientre-gistreretviser,atRegionHovedstadenfølgersammetendenssomirestenaflandetogdengennemsnitligeindlæggelseslængdeumiddelbartefterfødslenerherfaldetfra3,4dagei2005til2,5dagei2010.

Enundersøgelseomamningafbørnfødti2008og2009i12kommuneriRegionHovedstaden,samtVejleogKøgeKommuneviser,atandelenafudskrivelserindenforsekstimerefterfødslenermereendtredobletiperioden2006til2009.Modsaterandelenafbørn,derudskrivestotiltredageefterfødslenfaldetisammeperiodefra53,1pct.til46,5pct.(Christensenetal.2011).Andelenafbørn,derudskriveshenholdsvis24timer,firetilseksdageogsenereefterfødslenharliggetforholdsvisstabiltisammeperiode.

(Figur1)IRegionHovedstadenvurderede23pct.af

kvindernei2010,atdeblevudskrevetfortidligti

Kilde: Årsrapport for børn født i 2008 og 2009. Amning i 14 kommuner. Statens

Institut for Folkesund-hed. Databasen Børns

Sundhed.

Figur 1. Fordeling af indlæggelseslængde 2003-2009

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

4-6dage

>6timer

24timer

<6timer

2-3dage

FAG


forholdtilegetønske.Blandtdekvinder,derfødteambulant,angav44,3pct.,atdeikkefikdenhjælp,dehavdebehovfortilatplejebarnet,37,5pct.atdemanglederådomplejeafdemselv,og46,1pct.atdemangledehjælptiletableringafamning.Flerekvinderidennegruppeoplevedeendvidere,atper-sonaletikkegavsigtidtilatbesvarederesspørgs-mål,ogatdeikkevarlydhøreoverforkvindernesbehovefterfødslen(Gutetal.2010).

Hjemmebesøg efter ambulant fødsel eller hjemmefødsel

IngenafregionerneefterleverSundhedsstyrelsensan-befalingeromrutinemæssigthjemmebesøgafjorde-moderellersundhedsplejerskeefterambulantfødselellerhjemmefødsel.IRegionHovedstadentilbydesidaghverkenhjemmebesøgefterambulantfødselellerhjemmefødsel(Sundhedsstyrelsen,2011).

IfølgeSundhedsstyrelsenkontaktesambulantfødendeidagrutinemæssigtpertelefonafenjor-demoderellerbarselssygeplejerskeefterfødslenialleregioner(undtagenUniversitetshospitalSkejby).Desudentilbyderdeflestefødestedernu,atfor-ældrenekanringeogsøgerådefterbehov.Derervariationikvalitetenogkvantitetenafdettetilbud

imellemfødestederne(Sundhedsstyrelsen,2011).Endvideretilstræbermanpådeflestefødesteder,atforældreharmulighedforakuthenvendelsedeførstedageefterfødslen,entenietbarselsambulato-rium,påfødegangenellerenbarselsafdeling.Grun-detcentraliseringiantalletaffødestederharnybagtefamilierdoglængeretransporttidmedderesnyfødtebarnendtidligere.

UdtrækfraLandspatientregisterettyderpå,atderidesenereårersketenstigningiambulantehen-vendelseroggenindlæggelserafnyfødteforproble-merrelaterettilamningen,fx.gulsotogdehydrering.Endelafstigningenkanskyldesændringeriregi-streringspraksis,sådetkanværesværtatvurderedenreelleudvikling.

Irelationtilsundhedsplejerskensbesøggørtovæsentligefaktorersiggældende;dentid,dererafsattildetenkeltebarnogtidspunktetforbesøget.SomdetfremgårafGuldager(2011)hardetgen-nemsnitligeantalsundhedsplejersketimerpr.1.000børnpålandsplanfluktueretomkring47timeriperiodenfra2004til2011.RegionHovedstadenplacerersigidennesammenhængoverlandsgen-nemsnittet,menharstorvariationidegennemsnit-ligeydelsesniveauermedetspændfra27,7timeri

Figur 2. Barnets alder ved første kontakt med sundhedsplejersken i perioden fra 2002 til 2009

Kilde: Årsrapport for børn født i 2008 og 2009. Amning i 14 kommuner. Statens Institut for Folkesundhed. Databasen Børns Sundhed.

4-6dage

>14dage

9-14dage

7-9dage

1-3dage

0%

5%

10%

15%

20%

35%

25%

40%

30%

45%

2002 2003 2004 2005 2006 2007 20092008

HørsholmKommunetil69,9timerpr.1.000børniHøje-TåstrupKommune.

Undersøgelsenomamningafbørnfødti2008og2009i12kommuneriRegionHovedstaden,samtVejleogKøgeKommuneviser,atkun25pct.afdenyfødteidepågældendekommunerharførstekontaktmedsundhedsplejen,indendeerenugegamle,32pct.nårdeermellemsyvognidagegamleoghele27pct.nårdeernidagegamleellerældre(Christensenetal.2011).

(Figur2,)Somdetfremgåraffigur2,erandelenafbørn,

derharderesførstekontaktmedsundhedsplejen,nårdeerentiltredagegamleogfiretilseksdagegamle,stegetiperiodenfra2002til2009,hvori-modandelenafbørn,derharderesførstekontaktmedsundhedsplejersken,nårdeernidageellerældre,erfaldet.Denneudviklingskaldoganskuesilysetafstigningeniandelenafambulantefødsler.Iperioden,hvorandelenafambulantefødslerstegmarkantidepågældendekommuner,varandelenafbørn,derhavdederesførstekontaktmedsundheds-plejersken,dadevarentiltredagegamle,konstant.

Sundhedsstyrelsenanbefaler,attidligtudskrevnehartidligerekontakttilsundhedsplejen.Figur3

viser,atdensammeandel(ca.6pct.)bådeblandtkvinder,derudskrivesindenforsekstimer,24ti-merogtotiltredageefterfødslen,erikontaktmedsundhedsplejenførstegang,nårbarneterentiltredagegammelt.(Ibid.).

(Figur3)Kontaktenmedjordemodervedefterfødselssamtaler

Sundhedsstyrelsenanbefaler,atdefødendefårénefterfødselssamtalevedenjordemoderellerlæge.IfølgeenopgørelseforetagetafSundheds-styrelsenvarca.20pct.blandtallegravideiRegionHovedstadentilenefterfødselssamtale(Sundheds-styrelsen,2011).AfundersøgelsenforetagetafRegionHovedstadenfremgårdet,atdetprimærtvarkvinder,derfødteambulant,derfiktilbudtenefterfødselssamtale.Blandtde,dervartilefterfød-selssamtale,vurderede93pct.ifølgeundersøgelsen,atudbyttetafsamtalenvargodtellervirkeliggodt.Dennegruppeafkvinderhavdeogsåofteetgodtsamletindtrykafbådefødselsåvelsomforløbetpåhospitaletefterfødslen(Gutetal.2010).Igenskaldetherfremhæves,atundersøgelsensrepræsenta-tivitetkanbetvivles.Blandtdegravide,derdeltogiundersøgelsen,havde53pct.værettilenefterfød-selssamtalemedenjordemoderellerenlægeog

Figur 3. Sammenhængen mellem udskrivningstidspunkt og besøg af sundhedsplejersken

Kilde: Årsrapport for børn født i 2008 og 2009. Amning i 14 kommu-ner. Statens Institut for Folkesundhed. Databasen Børns Sundhed.

Nårbarneter1-3dage

Nårbarneter4-6dage

Nårbarneter7-9dage

Nårbarneter>9dage

0%

10%

20%

30%

40%

50%

6timer 6timer 6timer 6timer 6timer 6timer

34 34 34,437,8

32,1

47,4

39,3

12,1

24,5

5,6

33,1

25,8

6,7

25,6

6,4

FAGFAG


altsåmereenddobbeltsåmangesomiSundheds-styrelsenopgørelseherover.(Figur4)

Indikatorer for mulige konsekvenser af ændringerne i svangre- og barselsomsorgen

Somtidligereangiveterdetuklart,hvilkekonsekvenserændringerneharhaftudfraenhelbredsmæssigogsundhedsøkonomiskbetragtning.

Konsekvenser for fødslenFlereinternationalestudierharpåvist,atstøtteiformafforældreforberedelseharenpositiveffektpåbarnetsogfamilienshelbredogtrivsel,særligtblandtsårbaregrupper(Oldsetal.2004,Oldsetal.2010,Barlow&Coren2004).Etdanskeffektstudieblandtknap1.200førstegangsfødendepåSkejbySygehusiÅrhuspåviser,atdererenoverhyppighedafbrugafepiduralblokaderblandtkvinder,derhverkenhardeltagetifødselsforbe-redelseellermodtagetrådgivningundergraviditeten.Kvinder,derdeltagerifødselsforberedelsekommertilsvarendesenereindpåfødeafdelingenogbrugermindretidpåhospitalellerfødeklinikunderfødslen.Detskyldesantageligt,atdefølersigbedreklædtpåtilathåndterefødselsforløbet(Maimburgetal.2010).

Konsekvenser for etableringen af amning og barnets ernæringstilstand

Flerestudierbekræfter,atsundhedspersonaletharen

afgørendeindflydelsepå,omamningetableresogpåammelængden(Brittonet.al.2007;Kronborgetal.2007;Kronborgetal.2006).Kvindernesmestrings-ressourcerogderestropå,atdekanamme[self-efficacy],erenafdefaktorer,somserudtilathavebetydningforammefrekvensog-længde(Kronborg&Vaeth2004).Damælkenofteførstløbertilfiretilfemdageefterfødslen,kandenstigendeandelafkvinder,derføderambulant,ikkesomtidligeremodtagehjælptiletableringafamningpåfødestedet.Ligeledeserderblevetpåvistensammenhængmellemandelenafambulantefødslerpådenenesideogandelenafgenindlæggelser(Liuetal.2000)ogtilfældeafgulsot(Parmigianietal.2000)pådenanden.

Detvisersigvanskeligtforforældreatvurdere,ombarnetfårtilstrækkelignæring,ogomderesbarnerdehydreretellerhargulsot.DeteriforlængelseherafSundhedsstyrelsensvurdering,atflerebarslendekvin-dervillefåstøttetiletableringafamning,fleretilfældeafgulsotvillebliveopsporet

ogdehydreringforebygget,hvisanbefalingerneomhjemmebesøgblevefterlevet(Sundhedsstyrelsen,2011).

Andre konsekvenser for helbred og trivsel samt sundhedsøkonomiske konsekvenser

Enlangrækkeafandrepotentiellekonsekvenserafomlægningernepåsvangre-ogbarselsområdetforhelbredogtrivselhosbarnetogifamilienkædesi

Figur 4. Tilbud om efterfødselssamtale, fordelt på fødested.

Kilde: Kvinders oplevelse af graviditet, fødsel og barsel i Region Hovedstad 2010. Enheden for Brugerundersøgelser

Nej,mendeterplanlagtpåetseneretidspunkt

Nej,jegerikkeblevettilbudtensamtale

Ja

Hvidovre Herlev Rigshospitalet Bornholm Gentofte Hillerød0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

42,5 41,3 41,5 36,8

69,9 76

3,4 5,9 7,531,6

3,54,2

54,1 52,8 51 31,6 26,6 19,8

FAG

34 Sundhedsplejersken nr. 5 oktober 2011 Forhandles kun på apoteket

EXOMEGANy forbedret formuleringTil irriteret og meget tør hud

Øger hudens fugtindhold

Genopbygger hudens naturlige forsvar

Dæmper kløe og irritation

A-Derma Exomega er en serie vaske- og plejeprodukter specielt udviklet til børn og voksne med tør, irriteret og atopisk hud. Tør og irriteret hud er meget sensitiv over for påvirkninger udefra. Hudbarrieren bliver porøs, så den naturlige fugt fordamper og bakterier nemt kan trænge ind. Forskerne bag Exomega har netop styrket serien yderligere på dette punkt.

Maksimal hudbeskyttelseEn kombination af et nyt aktivt patent - Filaxerine® - og B3-vitamin genopbygger hudbarrieren og styrker hudens naturlige forsvar.

Total toleranceDen nye Exomega formulering er baseret på ekstrakt fra den specielle Rhealba® havres spæde kimplanter. Patenteret anvendelse af ekstrakt fra kimplanterne eliminerer risikoen for reaktion hos personer, der er allergiske over for proteiner fra havrekorn.

De tre Exomega plejeprodukter fedtcreme, creme og lotion har forskelligt fedtindhold tilpasset hudens forskellige behov.

Med Rhealba® havrekim og Filaxerine®

5599-Exomega Annonce 170x240.indd 1 01/11/10 15.46

deneksisterendedanskeoginternationalelitteratursammenmedrådgivningtilogstøttenafdengravideogfødende,herunderandelenafkejsersnitefterkvindensegetønske(Karlströmetal.2011,Ulbjerg2009),andelenafefterfødselsdepressioner(Lara2010),manglendesocialnetværksdannelse(Hannaetal.2002)ogandet.

Derersomangivetikkeforetagetanalyseraffor-holdetmellembesparelserogsenereomkostningerforbundetmedændringernepåsvangre-ogbarsels-området.Encost-benefitundersøgelseblandtungemødreindikerer,attidligeinvesteringerisundhedogforebyggendetiltagkanmedvirketilbesparelserpålængeresigt(Højbjerg2010).

Behov for mere viden på områdetImidlertiderdetikkemuligtmedudgangspunktidefremhævedesundhedsindikatoreratbetragtedeniso-leredeeffektafdespecifikkesvangre-ogbarselstilbudogforskelligekombinationerheraf.Dererkunfåunder-søgelserafeffektenafforældreinterventioner,herunderfødsels-ogforældreforberedelseogefterfødselssam-taler.Disseerendvidereofteforetagetpåbaggrundafsmåstikprøverogbehæftetmedmetodiskeproblemer.

Forholdet mellem ændringerne i svangre- og barselsomsorgen

Tidligereundersøgelserervanskeligeatfortolke,hoved-sageligtpågrundafbegrænsningeristudiedesignogsmåstikprøvestørrelser.Desudenerforholdetmellemdeforskelligeanbefalingerikkeundersøgttilfredsstillen-de,fxerdetikkeundersøgt,omambulantefødslereretreeltalternativtildentidligerepraksis,ifaldforældre-neblevgodtrådgivetindenfødslen.Deneksisterendelitteraturersåledespåmangemåderutilstrækkeligtilatvejledesundhedsvæsenettilatydepassendestøtte.

Andre tilbud og aktører samt relationen mellem praksisser

Andreforhold,herunderetableringenafandrealterna-tivetilbud,andreaktørerpåhelbredsområdetogæn-dringerisamarbejdetmellemdeforskelligepraksisser

kanligeledeshavebetydningsommørketalbagdendokumentation,derdogeksistererpåområdet.

Udoverdetoffentligetilbuderderenrækkeprivateaktørerpåområdet.ForeningenafprivatejordmødreharomkringsyvprivatejordemødreiRegionHovedsta-denogtoprivateklinikkererblevetetableretiregionen.Derforeliggerikkeopgørelseroverantalletafkvinder,derføderpåenprivatklinikefteregenbetalingogfor-eningenafprivatejordmødrekanikkedokumentereantalletafprivatehjemmefødslerogomfangetafandrejordmoderydelser.PålandsplanermedlemstalletiForeningenafPrivatpraktiserendeJordemødre,ifølgeformandenAnneRuby,stegetfra0til50iløbetafdesenesteparår.Hunvurderer,atomkring20pct.afdegravideogfødendeistørreellermindreomfanggørbrugafprivatejordemoderydelser,f.eks.skanningerel-lerfødselsforberedelse(Sørensen2011).

Ændringerneisvangre-ogbarselsomsorgenharøgetbehovetforkommunikationmedfokuspåopga-vefordelingenmellemjordemødre,barselsafdelingerogdenkommunalesundhedspleje.Fødestedernevare-tagerdenrelevanteopfølgningogdetsundhedsfagligetilbudtilfamilienidageneefterfødslenogfremtilsund-hedsplejerskensførstebesøg.Fødestederneskalhersørgeforatkontaktentilsundhedsplejerskenetableres.

KommunernesLandsforeningsfremhæver,atkom-munikationenmellemfødestedogkommuneinogletilfældeermegettræg,ogatfødselsanmeldelsenoftekommerforsentfrem,tilatsundhedsplejerskenkanoverholdefristenforførstebesøg.KLbetegnersåledesdenmarkantestigningiantalletafambulantefødslersom”enufinansieretopgaveglidningfraregiontilkom-mune”(Sundhedsstyrelsen,2011).

Sundhedsstyrelsenanbefalerdaogså,atsamar-bejdsaftalermellemregionerogkommunerudarbejdesmedhenblikpåenklarlægningafansvarsfordelingenidenkritisketidefterfødslen.Egentligdokumentationforomfangetafproblemernemedkommunikationogopgavefordelingmellemaktørernepåsvangre-ogbar-selsområdeterimidlertidmangelfuld.

Somskitseretovenfor,erderenudbredtmangelpådokumentationforeffektenafindsatsernepå

FAG


svangre-ogbarselsområdet.DettegælderogsåforeffektenafSundhedsstyrelsensnyeanbefalinger.ForskningsprogrammetforBørnogUngesSund-hedogTrivselpåStatensInstitutforFolkesundhedplanlæggernetopnuetrandomiseretkontrolleretstudieforatevaluereeffektenafanbefalingernefraSundhedsstyrelsen.StudietudføresisamarbejdemedtofødestederiRegionHovedstaden.Deterhen-sigtenmedstudietatevalueredesundhedsfagligeogsundhedsøkonomiskeeffekterafenoptimeretforæl-dreforberedelse,ettilbudomefterfødselssamtalerogjordemoderkontaktumiddelbartefterfødslensamtetforbedretsamarbejdemellemdenregionaleogkom-munaleindsats,dvs.etstyrketsamarbejdemellemjordemodercentreogdenkommunalesundhedsplejeførogefterfødslen. •

litteratur•Barlow,J.;Coren,E.2004:Parent-trainingprogrammesforimprovingma-

ternalpsychosocialhealth.CochraneDatabaseSystRev;(1):CD002020.•Britton,C.;McCormick,F.M.;Renfrew,M.J.;Wade,A.;KingS.E.

2007:Supportforbreastfeedingmothers.Cochrane.Database.Syst.Rev.(1)CD001141availablefrom:PM:172253455.

•Christensen,A.M.;Brixval,C.S.;Svendsen,M.;Laursen,B.;Hol-stein,B.E.2011:Årsrapportforbørnfødti2008og2009.amningi14kommuner.StatensInstitutforFolkesundhed.

•Gao,L.L.;Chan;S.W.;Li,X.;Chen,S.;Hao,Y.2010:Evaluationofaninterpersonal-psychotherapy-orientedchildbirtheducationpro-grammeforChinesefirst-timechildbearingwomen:arandomisedcontrolledtrial.IntJNursStud.47(10):1208-16.

•Guldager,E.2011:Ledelsesforholdogkapacitetetøjebliksbillede.Sundhedsordningerfrobørnogunge1.1.2011.Foreningenforle-dereafsundhedsordningerforbørnogungeiDanmark..

•Gut,R.;Foged,M.;Fritsen,K.S,;Rubæk,M.2010:Kvindersople-velseafgraviditet,fødselogbarseliRegionHovedstad2010.Enhe-denforBrugerundersøgelser.

•Hanna,B.A.;Edgecombe,G.;Jackson,C.A;Newman,S.2002:Theimportanceoffirst-timeparentgroupsfornewparents.NursHealthSci.2002Dec;4(4):209-14.

•Jacobsen,R.H.2010:Beskrivendeanlyseogcost-benefit-analyseafenekstraindsatsoverforungemødre.Copenhagen:CenterForEconomicandBusinessResearch.

•Karevold,E.;Roysamb,E.;Ystrom,E.;Mathiesen,K.S.2009:Predic-torsandPathwaysFromInfancytoSymptomsofAnxietyandDepres-sioninEarlyAdolescence.DevelopmentalPsychology;45:1051-60.

•Karlström,A.;Nystedt,A.;Hildingsson,I.A.2011comparativestudyoftheexperienceofchildbirthbetweenwomenwhopreferredandhadacaesareansectionandwomenwhopreferredandhadavagi-nalbirth.SexReprodHealthc.;2(3):93-9.

•Kronborg,H.;Væth,M.2004.Theinfluenceofpsychosocialfactors

onthedurationofbreastfeeding.Scand.J.PublicHealth,32,(3)210-216availablefrom:PM:15204182

•Kronborg,H.2006.Tidligtammeophør-kandetforebygges?:etforskningsprojektisundhedsplejenspraksisfelt:Ph.d.-afhandling[Århus],AfdelingforSygeplejevidenskab,AarhusUniversitet.

•Kronborg,H.;Væth,M.;Olsen,J.;Iversen,L.;Harder,I.2007b:Ef-fectofearlypostnatalbreastfeedingsupport:acluster-randomizedcommunitybasedtrial.ActaPaediatr.,96,(7)1064-1070availablefrom:PM:17524018

•LaraM.A.,Navarro,C.;Navarrete,L.2010:Outcomeresultsofapsycho-educationalinterventioninpregnancytopreventPPD:aran-domizedcontroltrial.JAffectDisord.Apr;122(1-2):109-17.

•Liu,S.;Wen,S.W.;McMillan,D.;Trouton,K.;Fowler,D.;McCourt,C.2000:Increasedneonatalreadmissionrateassociatedwithdecre-asedlengthofhospitalstayatbirthinCanada.CanJPublicHealth.Jan-Feb;91(1):46-50.PMID:10765585

•Maimburg,R.D.;Vaeth,M.;Durr,J.Hvidman,L.;Olsen,J.2010:Randomisedtrialofstructuredantenataltrainingsessionstoimprovethebirthprocess.BJOGJul;117(8):921-8.

•Mathiesen,K.S.;Prior,M.2006:Theimpactoftemperamentfactorsandfamilyfunctioningonresilienceprocessesfrominfancytoschoolage.EuropeanJournalofDevelopmentalPsychology;3:357-87.

•Olds,D.L.;Kitzman,H.J.;ColeR.E..;Robinson,J.;Sidora,K.;Luckey,D.W.;Henderson,C.;HanksC.A.;Bondy,J.;Holmberg,J.2004:Effectsofnursehome-visitingonmaternallifecourseandchilddevelopment:Age6follow-upresultsofarandomizedtrial.Pediatrics;114:1550-9.

•Olds,D.L.;Kitzman,H.J.;ColeR.E..;HanksC.A.;Arcoleo,K.J.;An-son,E.A.;Luckey,D.W.;Knudtson,M.D.;Henderson,C.R.;Bondy,J;Stevenson,A.J.2010:EnduringEffectsofPrenatalandInfancyHomeVisitingbyNursesonMaternalLifeCourseandGovernmentSpendingFollow-upofaRandomizedTrialAmongChildrenatAge12Years.ArchivesofPediatrics&AdolescentMedicine;164:419-24.

•Parmigiani,S.;Scarano,A.;Capuano,C.;Villani,A.R.2000:Evaluati-onandimpactonincidenceofadmissiontotheneonatalcareunitincasesofjaundiceafterearlydischargefromthenurser.ActaBiomedAteneoParmense.;71Suppl1:687-93y.PMID:11424830

•RegionHovedstad.2011.Udvalgetvedr.ulighedisundhed.2011:Fødeplan–Maj2011.Link:http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/15639A17-22FE-4401-9DDA-3C8612D44FFB/0/Afrap-porteringfraULIomfoedeplan300511.pdf

•Schor,E.L.2003:Familypediatrics:reportoftheTaskForceontheFamily.Pediatrics2003;111:1541-71.

•Sundhedsstyrelsen.Statusforregionernesogkommunernestilbudtilgravideogfødendemedfokuspåambulantefødslerogtidligeudskrivelser.Sundhedsudvalget2011.Link:http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2011/April/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Svangreomsorg/Sundhedsstyrelsens_redegoer-else_svangreomsorg.ashx

•Sørensen,M.B..2011.Offentligenedskæringerharskabtetnytblomstrendemarkedforjordemødre.Politiken.26.feb.2011.link:http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/familieliv/ECE1205343/gravide-koeber-sig-til-tryghed-i-det-private/

•Uldbjerg,N;Hvidman,L.2009:Sectiopåmaternalrequest.Ug-eskriftforLæger:171:495

FAG FAG


Nyforskningtyderpå,atdetermuligtalleredei9-10månedersalderenatudpegebørn,somharrisikoforatfåpsykiskehelbreds-problemeribarndommen.Hvisdissebørnhjælpesvedenekstraindsatsfrasundhedsplejen,vildetværemuligtatforebyggepsykisketrivselsproblemerismåbarnsalde-ren.Deterbaggrundenforetak-tueltforskningsprojekt,hvorsund-hedsplejerskerienrækkekom-munererigangmedatudvikleogafprøveenmetodetilatscreeneforpsykiskehelbredsproblemeri9-10månedersalderen.

Mereendhverttiendebarniskolealderenrammesafpsykiskeforstyrrelser,derbegrænserderestrivselogudvikling,ogmedførerenstorrisikofor,atdefortsatharpsykiskeogsocialevanskelighederiungdomsårogvoksenalder.

Mangepsykiskesygdommeharderesoprindelsetidligtibarnetsliv,ogpåvirkningeribarnetsførsteleveårkanhaveenafgørendeind-flydelsepå,omenpsykisksårbar-hedudviklersigtilpsykisksygdomellerej.

Nyeredanskforskningharvist,

»Faglig information«Sundhedsplejerskeordninger deltager i udvikling af en screening for psykiske helbredsproblemer i 9 – 10 måneders alderen.

atsundhedsplejerskernesrutine-mæssigeundersøgelserrummeretpotentialeforpsykiskhelbreds-screening.Forudsætningenfortidligopsporingoginterventioner,atderudviklesvalideogstan-dardiseredeundersøgelsesinstru-menter,samtomkostningseffektiveindsatseroverforbørn,derharvanskeligheder.

ForskningsprojektetudspringerafdatabasesamarbejdetBørnsSundhed,dereretsamarbejdemellem12kommunerogRegionHovedstaden.Idetteregiblevderi2009etableretetsamarbejdemellembørnepsykiatere,special-psykologerogsundhedsplejerskermhpatudvikleenmetodetilpsykiskhelbredsscreeningvedsundhedsplejerskenshjemmebe-søg,nårbarneter9-10månedergammel.

Metodenbestårafetstandardi-seretspørgeskemamedtilhørendemanual,ogomfatterindikatorerforbarnetspsykiskeogsocialeudvik-lingogfunktion.Udfraskemaetvurderersundhedsplejerskenpåbaggrundafegneobservationerogforældrenesoplysninger,ombarnetharellerikkeharvanskelig-hederrelaterettilindikatorerne.

Sundhedsplejerskerfra11kommuner,derermedlemafda-tabasenBørnsSundhed,harienpilottestdemonstreret,atskemaogmanualernemtatarbejdemedogoplevesrelevant.Påbaggrundaftestenermaterialetjusteret.

Projektet,somforventesaf-slutteti2014,hartilformålatundersøgedepsykometriskeegenskaberformetodenogomdetvedbrugafskemaogmanualermuligtsikkertogpræcistatscreeneforpsykiskeforstyrrelseribarnetsførsteleveår.

ProjekteterstøttetafInden-rigs-ogSundhedsministerietogTrygfondenoggennemføresietsamarbejdemellemdekom-muner,derermedlemmeraf

databasesamarbejdetBørnsSund-hed,BørneklinikkenKøbenhavn,RegionHovedstadenogBørne-ogUngdomspsykiatriskCenterGlo-strup,KøbenhavnsUniversitetogStatensInstitutforFolkesundhed,SyddanskUniversitet.

Resultaternefrapilotundersø-gelsenkandownloadespåwww.si-folkesundhed.dk

Formereinformationomforskningsprojektet,kontaktJanniAmmitzbøll,StatensInstitutforFolkesundhed,[email protected],telefon39207777.

DatabasenBørnsSundhederetsamarbejdemellemenrækkekommunerogRegionHovedsta-den,hvordatafrakvalitetsudvik-ledesundhedsplejerskejournalerindgårienfællesdatabase.Hvertårudgivesenårsrapporthvordedeltagendekommunerkanfølgeudviklingenibørnesundhedenlokaltogsammenlignebørnesund-hedenpåtværsafkommunerne.Databasenerfra2010beliggendepåStatensInstitutforFolkesund-hed.Kommunerihelelandetkanindgåisamarbejdet,hvissund-hedsplejenanvenderenelektro-niskjournal,derergodkendttilatleveredatatildatabasen.

Formereinformation,kontaktformandforStyregruppen,LoneDahlstrøm,Høje-TaastrupKom-mune,[email protected],tele-fon23600287. •

Modelfoto:Colourbox

FAG FAG


Af: Gudrun Gjesing

Bogen:Krop og læring i indskolingen – hvorfor? hvor-dan? – sådan! er–ialbeskedenhed–atomsættehanstankerfradengangtilhverdagspraksisiskolenidag.

Somsupplementtilanmeldelsenafdennebogerjegafredaktionenblevetbedtomatskrivelidtom,hvadjegsynesisærerrelevantforsund-hedsplejerskeribogen.

Ibagsidetekstentilbogenstårsundhedsplejerskerikkenævntspecifiktsommålgrup-pe–detburdeIvære.Fordererfleredeleafbogen,somermegetrelevanteforjersund-hedsplejersker,menerjeg.

Kapitel2hedder:”Detseteafhængeraføjnene,derser”,ogdethandleromvur-deringer,screeningerogtestafsmåskolebørn.Herharvide-taljeretbeskrevetomholdningertildetatvurdere,screeneogtestebørn,oghvilkenbaggrundforskel-ligefaggrupperharfordette,samthvadderesmålermeddissevurderingerafallebørnene.Noglescreenerogtesterforatfinde”fejlogmangler”,mensandrescreenerogtesterforatfinde”kompetencerogresurser”.Hvadmanvælgeratgøre

pådeenkelteskolerbørikkeværeetenten-eller,menetbåde-og.

Ivoresbogbeskrivervidetaljeretenscreeningafeleverskropskompetencer,ogbeskrivelserneersuppleretmedvideoerpådentilhørendeCDbagesti

bogen–ligetilatforståoggåtil.Sundhedsplejerskerskalselvfølgeligundersøgeogvurderefxsynoghø-

relsespecifikthosallesmåelever,daeventuellevanskelighederidisse

sansesystemerrisikererathæmmeeleverstrivsel,udviklingoglæ-ring.Sundhedsplejerskerskalselvfølgeligundersøge,indhenteinformationomogvurderefxmuligallergi,astma,vådliggerihossmåelever,daeventuellevanskelighederpådisseområ-derrisikererathæmmeeleverstrivselogsundhed.Sundheds-plejerskerundersøgerofteogsåsmåelevers’motorik’–deres

fysik.Ivoresbogharvietmegetbredt

’motorikbegreb’,hvorvilæggervægtpåbørnskropskompetencerogkrops-

lighed(hvorafdenfysiske’motorik’kunerendelmængde).Viopleverihverdagspraksis,

atnogleeleverscoreritopi’motorisketest/screenin-ger’,menatdeikkekan/vil/tørudforskeogudfordresigkropsligtiklassenogifrikvartererne.Ogvioplever

Liv uden bevægelse kan være godt nok for Gule-rødder og Kaal-hoveder, som ikke er bedre vant! skrev Grundtvig allerede i 1834.

ogsåihverdagspraksis,atnogleeleverscoreribundi’motorisketest/screeninger’,menatdeerkropskom-petente,kropsligtaktiveogelskerkropsligeaktivitetiklassenogifrikvartererne.

’Motorisketest/screeninger’errelevanteiforholdtilat’finde’børnmedmuligevanskeligheder.Vikandogikkepåbaggrundaf’fejl-finding-screeninger’tilrettelæggeen(special-)pædagogiskindsats,træningm.m.Nårviskalstøtteoghjælpedissebørn,måvikendetildereskrops-kompetencerogresurser,foratvikanstilleopgaver,dererindenforderesaktueltnærmesteudviklingszone.Herkansundhedsplejerskerhaveenbetydningsfuldrolleiforholdtillærereogpædagoger,såledesattræningkanblivelystbetonet,motiverende,målrettet–sålæringogudviklingkangåsomenlegforeleverne.Deterfaktiskikkealleelevermed’motoriskevanskeligheder’,derhargavnaf’motorisktræning’–detskrivervinoglesideromiafsnittetpåside135til141.

Allebørnskalikketrænespåsammemådeogsammeniveauudfraetellerandetstatisk’trænings-program’–deterklart.Menhvordanfinderpæda-gogeroglærereudaf,hvordeskalstarteoghvordandegraduereraktiviteterne.Dertilervoresscreeningvelegnetsombasis.Ogderforerhelekapitel1fyldtmedeksemplerpå,hvordankropskompetencerkanudnyttesogstimuleresialleskolensfag.Vibeskriverheraktiviteter,hvilkematerialermanskalbruge,hvor-danmankangraduerehveraktivitet(gøredenenk-lereellermereudfordrende),samthvaddeenkelteaktiviteterbl.a.stimulererhoseleverne.Sundheds-plejerskerkanmåskeværemedtil,atgivekroppen

bedremulighederforatkommeispilogibevægelsepåkvalificeretvis.

Derforerdetteenbogogsåforsundhedsplejersker.GudrunGjesing,énafbogenstreforfattere,spe-

cialergoterapuetibørnwww.gjesing-haderslev.dk •

FAG FAG

Pålitteraturgruppensvegne,anette Sørensen

Er du blevet inspireret og dermed fået lyst til at anmelde bøger?

Vejledningtiludarbejdelseafanmeldelserfindespåhjem-mesiden,hvoranmeldelsernefraSundhedsplejerskenbringesisinfuldelængde–se:www.sundhedsplejersken.infoellerKontakt:[email protected]

Litteraturanmeldelser Anmelder: Annette SørensenJegharimindagligepraksissomsmåbørnssundhedsplejerskeoftesavnetanbefalelsesværdigebøgerombørnemotoriktilsmåbørnsforæl-drene.Jegharderforkiggetlidtpåhvaddererpåmarkedetogkanidenforbindelsevarmtanbefaleføl-gendebøger:

tumlebiller og dansemus…Forfattere:KarenMarieBilleogMetteVainerWegloopForlag:SpillebillenSideantal:86ISBN:978-87-992790-0-5

Syng,spilogleg….0–3år

Tumlebillerogdansemuserendejligsangbogmed

sjovesanglege,nodersamtinspire-rendecd....

Detmusikalskeuniverstalerbådetilbørnenesfantasiogrelaterersigogsåtilhverdagssituationer.Herersangetilbådedestillestundersamtdenvildehverdag.InspirationtilbogenerhentetfraforfatterneshverdagsomfællesundervisereindenforTumlastik(gymnastikogmotorisktræning)ogrytmik.Bogenkombinereraltsådetoverdner–denmusikalskeogdenfysiskeogskabergrundlagforengodogbredstimu-leringafbørnenesmotorik.Sangogmusikkombineresibogenmedheltenklelegeogaktiviteter–enskønmådeatskabekontaktmedbarnet.Endvideretrænesbarnetstale-og

sprogudviklingenviaetklartogen-keltsprogbrugkrydretmedenmas-segentagelser.Bogenhenvendersigtilalle,derholderafatværesammenmedbørn,inkl.pædagoger,dagple-jereogandredersavnerinspirationtilbevæge-ogsanglejemedbarnet.

ej Sikke leg – legebogen for de 1-6 årigeForfattere:KarenMarieBilleogMetteVainerWegloopPolitikensforlag,2008Sideantal:222ISBN:978-87-567-8811-3

Ogsåherenlegebog,dererfyldtmedideeroginspirationtilsjov,legogaktivitetermedbørn.Bogens

legeerrettetmodbørnialderen1–6år,densansemotoriskeperiode,hvorbarnetlærervedhjælpafkrop-penssanserogbevægelser.Bogenskapitlererinddeltibarnetsalderstrin,forskelligelejlighedersomeksem-pelvisbørnefødselsdagesamtbehov.Indledningsvisihvertafsnitbeskrivesbarnetsudviklinggrov-somfinmoto-risksamtdenpsykosocialeogsprog-ligeudvikling.Endvideregivesideertillegetøjtilhvertalderstrin,derkanunderstøttebarnetsudvikling.Bogenunderstøttesaffineillustrationer,linkstilyderligereinspirationsamtetregister.Ejsikkeleghenvendersigtilforældresamtandre,dersavnerinspirationpåfeltet.

leg med din baby, 0 – 12 mdr. Forfattere:KarenMarieBilleogMetteVainerWegloopPolitikensForlagSider:121ISBN:978-87-567-7469-7

Bogenhererfor-mentligdenmestvelkendteogmåskeogsådenmestan-vendteafsmåbørns-sundhedsplejersker.

Bogensførstedelbeskriverbarnetsmotoriskeudviklingidetførsteleveårmedinddragelseafdenteori,derlig-gertilgrundforbogen(Tumlastik–attumleoggøregymnastik).Allelegeogaktiviteterersamletidenbogensandendelogertilsvarendeopdeltefterbarnetsalder.Beggebogenshalvdelekanlæsesogbrugeshverforsig.Ogsådennebogerspækketmeddejligeillustrationer,derogsåkanfungeresomvejviser.Sidstibo-genfindesenordforklaring,forslagtillitteraturoglinkssamtemneregister.Bogenudkommeromkorttidmednyforsideogsmåændringer.

om forfatterne til bøgerne: •MetteVainerWeglooperuddannetergotera-

peutogkranio-sakralterapeut.Hunintrodu-ceredei2002danskeforældretilTumlastikogundervisertildagligtforældreogderesbørn,holderforedragogbehandlerbørnogbabyermedkranio-sakralogergoterapi.Somergote-rapeutharhunarbejdetmedbørnsmotoriskeudviklingoghjerneskadedevoksne,indenjeglanceredeTumlastik.

•KarenMarieBilleeruddannetrytmikpædagog.Hunharudoverovenståendebøgerudgivet2cd'er:"Småsangetildesmå"og"Ballondans".KarenMarieBilleogMetteVainerWegloopundervisersammenforældreiTumlastik.

titel : krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? – sådan! Forfatter:GudrunGjesing,LeneHummelshøjQvist,TineØrskovDallSideantal:144Forlag:Dafolo1.udg,1.oplag2011ISBN:978-87-7281-596-1Anmelder : Tine Marie Niese, sund-hedsplejerske

Førstehåndsind-trykketafbogenerganskegodt.Denerflydendeisprogetogerkrydretmedman-geinspirerende

billeder.Depraktiskeeksemplereroverskueligtbyggetopognemmeatsættesigindi.Bogenerinddelti3dele.

kapitel 1erfyldtmedpraktiskeeksemplerpåundervisningsemnerindenforskolensforskelligelærings-områder.Derergivet33eksemplerpå,hvordanundervisningenkantilrettelægges,såkroppenkommerispilogindlæringenfremmesgen-nemkropsligeaktiviteter.Hveraktivi-tetergradueretmedforslagtilatgøreøvelsernelettereellermereudfor-drende,såaktivitetenkantilpasseselevermedforskelligelæringsforud-sætningerogkropskompetencer.Depraktiskeeksemplerhenvendersigmesttilfagfolk,derarbejderiindsko-lingen,menkanligeledesvirkesominspirationisundhedsplejen,nårderskaludvælgesaktivitetertilbrugvedindskolings-undersøgelseniforbin-delsemedgennemgangafelevernesmotoriskeudvikling.

kapitel 2handleromscreeningafbørnskropskompetencer.Dettekapitelersærligtvelegnetforsund-

hedsplejersker,dadergivesgodeforslagtil,hvordandetkangribesan.Forfatternegengiveribogenenscreeningsmodel,deharudviklettilbrugiindskolingen.Modellenerisærberegnetpå,atfagfolkkanfåenfornemmelseafindskolingsbørnskropskompetencer.Kapitletkommerdesudenmedbudpå,hvadbegre-bet”atværeskoleklar”kaninde-holde.Dermedfølgerencd,hvorderipraksisvises,hvordanscreeningenforegår.Eksemplernepåcd’enviserscreeningaf1eleviførsteklassesamtscreeningafengruppepå3eleveribørnehaveklassen.

kapitel 3gennemgårdennyestevidenombørnsudviklingafkrops-kompetencer.Endvidereindeholderkapitletbeskrivelseafbørnibelast-ningeridereshverdagsliv.

Selvombogenprimærthenven-dersigtilpædagogeroglærere,derarbejdermedbørniindskolingen,erdenogsåganskeinteressantogrele-vantforsundhedsplejersker.

Demangepraktiskeeksemplerkananvendessominspiration,delsnårsundhedsplejerskenselvscreenerbørnsmotoriskeudviklingogkompetencer,delsnårindskolin-genspersonaleefterspørgerideerogforslagtil,hvordanundervisningenkangøresmerelevendeogaktiv.Endvidereerscreeningsmodellenetpraktiskværktøj,derkananvendesafsundhedsplejerskeriforbindelsemedindskolingsundersøgelsen.Modellenkananvendesisinfuldelængdeellerenkelteøvelserkanvælgesud.Detgodevedbogener,atdengiverengodindsigti,hvordanmanvurdererkvalitetenafbørnskropskompetenceroghvadmansærligtbørhæftesigved.Ibogens

andetkapitelinddrageselementerfravidenskabsteorien,hvilketermedtilatløftebogen.Bogenindeholderreferencer,mendesværreerderikkealtidhenvisningertildissereferen-ceritekstenundervejs.Endvidereanvendesteorier,somderikkerefe-rerestilibogen,foreksempelteorienomlæringsstile.Detkunneværeønskeligtmedenbedrereferenceikommendeudgavertilbrugfordem,dererblevetinspirerettilatfordybesig-oginspireretblivermannemtafdennefine,overskueligebog,dereretgodtbudpå,hvordankvalitetenafbørnskropskompetencervurderes.Denkanvarmtanbefalestilsund-hedsplejerskerogandrefaggrupper,derarbejdermedindskolingsbørn.

kort præsentation af bogens 3 forfattere: •GudrunGjesingerspecialeergoterapeut

ibørnmed30årserfaringerogharflereudgivelserbagsig.HunerptansatpåEhlershjemmetiHaderslev.Hargennemmangeårarbejdetsomfreelanceundervi-serogskribent.

•LeneHummelshøjQvisteruddannetsocialpædagogoghelsekostvejleder.HunarbejdersombørnehaveklasselederpåSctSeverinskoleniHaderslev.

•TineØrskovDallerlæreruddannetogansatpåHaderslevRealskole.Erlæse-vejledersamtlederafskolensspecialun-dervisning.


FAGLITTERATUR FAGLITTERATUR

v/Sundhedsplejerske,MSP,IBCLCannette poulsen, email:[email protected]


Dennyevejledningpræciserer,atsundhedsplejerskerharetselv-stændigtansvarforatfølgeoppå,atSundhedsstyrelsenspatientfor-løbsprogrambliverfulgt,ogdetteemneharværetflittigtdebatteretpådemøder,derharværetihelelandetomdennyevejledning.UansetdenlivligedebaterderfortsatendelhenvendelsertilSundhedsstyrelsenomemnetbådepr.mailogtelefon.

Sundhedsplejerskens pligt til at følge opBaggrundenforskærpelsenidennyevejledninger,atensund-hedsplejerskeharfåetkritikafPa-tientklagenævnetforikkeathavekontaktetdenpraktiserendelægemedsinobservationaf,atbarnetfortsatvaricteriskefter4uger.

Ihenholdtilautorisationslo-vens§17ersundhedsplejerskenunderudøvelseafsinvirksomhedforpligtettilatudviseomhuogsamvittighedsfuldhed.Detbetyderbl.a.,athunskalhandleiforholdtildeobservationer,hungør,nårhunfxundersøgerogvurdereretbarnssundhedstilstandogtrivsel.Bestemmelsenbetyderikke,atsundhedsplejerskenskalkontrol-lerelægensarbejde.

Bestemmelseni§17gældernaturligvispåandreobservatio-nersundhedsplejerskenmåtte

gøresigoghenvisepåbaggrundaf,uansetomdeterispæd-ogsmåbørnssundhedsplejenelleriskolesundhedstjenesten.NårSundhedsstyrelsenvalgteatskrivedeteksplicitundergaldevejsatresierdet,fordidetkanfåfatalekonsekvenser,nåropsporingspro-grammetikkefølges.

er anbefalingerne ændret?Mangesundhedsplejerskerharhenvendtsigogspurgttilnyereanbefalingerenddemfra2004,derliggerpåwww.sst.dk,fordimanme-ner,dererstrammetoppå,hvornårbarnetskalundersøges..Anbefalin-gerneerikkeændrede,dererikkestrammetop.Ianbefalingernefra2004står,at:Videre diagnostik af et barn med icterus skal ske senest 3 uger efter fødslen.Detbetyder,atbestemmelsenaffraktioneretbilirubinskalskei3.leveugeforatbarnetkanhenvisestilrettidigviderediagnostik.Altsåskalbarnetundersøgeshosegenlæge,hvisdetericteriskudoverdetoførsteleveuger.

Derertaleomenselektivscreening,hvormanlederefterde4-6børn/årmedgaldevej-satresiblandtomkringtusindbørnmedprolongereticterus.Nårmanståroverfordetenkeltebarnerdersåledesmegetstor

sandsynlighedforatderertaleomengodartettilstand,ogatbarneterraskt.Menbørnmedgaldevejsatresierikkenødvendig-vismegetguleelleridårligtrivsel,såmankanikkeskelneklinisk.Derforskalallemedforlængeticterushavetagetblodprøve,dadeteraltafgørendeforprognosen,atbørnmedforhøjetkonjugeretbilirubinbliverhenvistsubakuttilbørneafdelingtilvidereudredning,senestnårdeer3ugergamle.

brev til forældreneEtparkommunerharhenvendtsigforatfåSundhedsstyrelsentilatudfærdigeenteksttilforældre-neomdetteforhold.Sundheds-styrelsenharimødekommetdetteønske,ogpåwww.sst.dkkanI,under”Børnesundhed”,findeenPDFmedSundhedsstyrelsenslogopå,somIkanprinteudoggivetilforældrene.PDF’enfindeskunpådansk.

SeSundhedsstyrelsensan-befalingerher:http://www.sst.dk/publ/Publ2004/galdevejsatresi.pdf

om brugen af probiotikaSundhedsstyrelsenanbefalerikketilskudafmælkesyrebakterierellermodermælkserstat-ningtilsatmælkesyrebakterierafnedenstå-endegrunde.Menvifraråderdethellerikke,hvisforældreneønskeratgivedettilderesbarn.Deterforældrenesegetvalg.

DeterSundhedsstyrelsensvurdering,atprobiotikaeretspændendeområdeunderudviklingmedpotentialeforgavnligeeffekter.Nårenbakteriekulturindgårsomingrediensimodermælkserstatning(ellerdetgivesdagligtsomtilskudtilspædbørn),erderimidlertidnoglesærligeforhold,somgørsiggældende.Fordetførsteerspædbørnstarmumoden,særligtdeførstemånederefterfødslen.Fordetandeterdertaleometdagligtindtaggen-nemflereugerellermåneder.Deterderfornødvendigt,atsikkerhedenoggavnlighedenafengivenbakteriestammebliverafprøvetigodtdesignetlodtrækningsstudierpådenrelevantemålgruppe.Dererbehovforvidenomlangtidsvirkningerafkoloniseringaftarmenmedstoremængderafenspecifikbakteriestammeogeffektenherafpåtarm-ogimmunfunktionogrelevantekliniskemål.Medhensyntilsikkerhedenkanenafproblem-stillingernevære,atnoglebakteriestam-mernaturligtbesidderenrækkeforskelligeresistenserimodantibiotika,ogdetskalderforundersøgesomdisseresistenserkanover-førestilandrebakterier.Eventuellegavnligeeffekterfraenspecifikbakteriestammekanikkeekstrapolerestilandrebakteriestammer.Fordeflestebakteriestammermanglerderlangtidsdata.

ESPGHAN(deteuropæiskepædiatrisksel-skabforgastroenterologiogernæring)harfornyligpubliceretengrundiglitteraturgennem-gangogkonklusionener,atderpånuværen-detidspunkterutilstrækkeligdokumentationtilatanbefalerutinemæssigbrugafprobiotika/mælkesyrebakterier(imodermælkserstatningellersomtilskud)tilspædbørn.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. opsporing af galdevejsatresi

NYTFRASUNDHEDSSTYRELSEN

BESTYRELSEN

udgiverFagligtSelskabforSundhedsplejersker

ansvarshavende redaktørHanneSixhøj

næste deadline21.november2011

afleveringAfleveringafmaterialetilSundhedsplejersken:IndlægsendestilredaktørHanneSixhøj.Tekstermodtagespåe-mailellerCD(vedlægprint).Billedervedhæftesseperat.Email:[email protected]

udkommerSundhedsplejerskenudkommer6gangeårligtiligemåneder.

annoncer Stibo Zone Næstedeadline21.november

Forretningsannoncer:HanneKjærgaardRasmussenTlf:89398904,[email protected]

StillingsannoncerBirtheJuulHolmTlf:76263760,[email protected]

layout og grafisk produktionStiboZoneNjalsgade19D,2300KbhSTlf.89398833www.stibozone.com

oplag1.719eksemplarerIperioden1.januar–30.juni2010

iSSn nr.09069577

Mekanisk,fotografiskellerandengengivelseafteksterneellerdeleheraferikketilladtifølgegældendelovomophavsretudenudgiverenstilladelse.

Dergøresopmærksompå,atSundhedsplejerskenbl.a.læggeroptildebat,ogatdetFagligeSelskabderforikkenødvendigvisdelerdenopfattelse,dergivesudtrykforibladet.

Kontrolleretaf

kassererlisbet nissenH.P.Hanssensvej176100HaderslevTelefon74536575E-mail:[email protected]

FormandSusanne hedeG.C.Amdrupsvej128200ÅrhusNTelefon86167136Mobil40817136E-mail:[email protected]

næstformandChristina louise lindhardtSadolinsgade785230OdenseMTelefon66121531Mobil21860870E-mail:[email protected]

kristina møllerRolighedsvej14,6100HaderslevTelefon:29714112E-mail:[email protected]

redaktørhanne SixhøjLouisevej46,8220BrabrandTelefon:21262510(privat),E-mail:[email protected]

tine marie niesePeerløkke86400Sønderborgtlf29212721E-mail:[email protected]

bente FlintholmAvnhøjvej2,6600VejenTelefon:61338225(privat)E-mail:[email protected]

ansvarlig for litteraturanmeldelser: anette Sø[email protected]

DFFAATFTDAATDTATADTAFTTFFTAFDAATTTAATAFADTDTADFDDDTATDAFAFDTAFFFFF

Afs

ende

r: F

S f

or S

undh

edsp

leje

rske

r7K

asse

rer:

Lis

bet

Nis

sen7

· H

P H

anss

ens

vej 1

7 · 6

10

0 H

ader

slev

Sundhedsplejersken · ske Højskole (DSH). Vi havde mødtes tidligere en enkelt gang hos Hanne. På...

Documents

Transcript of Sundhedsplejersken · ske Højskole (DSH). Vi havde mødtes tidligere en enkelt gang hos Hanne. På...