Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler · 2015-04-26 · 11 Resumé Rapporten ”Rygeforbud og...

Forebyggelse & Dokumentation

Poul Dengsøe JensenIda Marie CastbergAnne Mette Tranberg Kejs

- Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion

Børn, Unge & Rygning | Kræftens Bekæmpelse

Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

Rygeforbud ogrygemiljøer påefterskoler- Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion

Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs

Kræftens Bekæmpelse • Projekt Børn, Unge & Rygning

Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion

Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs

Redigering:Sunniva L. Bakke

Grafi sk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang

Kræftens Bekæmpelse 2012Forebyggelses- og dokumentationsafd.Projekt Børn, Unge & Rygning

Strandboulevarden 492100 København ØTelefon 35 25 75 00

Rapporten kan downloades gratis på www.rygning.com

Copyright 2012 © Kræftens Bekæmpelse. Alle rettigheder forbeholdes.

Rapporten er støttet af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelses Tips- og Lotto-midler

IndholdForord 5

Resumé 9

Baggrund 13Efterskolernes forebyggende indsatser 16Social ulighed 16Behov for nye forebyggelsesmetoder 17

Undersøgelsens formål 19Undersøgelsens to rygepolitik-kategorier 21Forskningsspørgsmål og hypoteser 21

Materiale og metode 23Undersøgelsesforløb og design 25Registrering af elevernes rygning 26Statistiske analyser 27

Elevernes baggrund 31Hovedresultater 33Demografi 33Rygevaner 35Rygestop 37Personlige kompetencer 38Forældrerelaterede forhold 40

Skolernes rygemiljøer 43Hovedresultater 45Skolen som røgfri skole 45Overholdelse af rygereglerne 46Rygesamværet på skolen 47Den synlige elevrygning 48Den synlige lærer-elevrygning 49

Rygeforbuddets betydning for rygestart 51Hovedresultater 53Analysen 53Rygestart de første 6-8 uger 54Rygepolitikkens indfl ydelse de første 6-8 uger 54

Determinanter for rygestart de første 6-8 uger 56Rygestart i løbet af skoleåret 58Rygepolitikkens indfl ydelse gennem hele skoleåret 59Determinanter for rygestart gennem hele skoleåret 60

Rygeforbuddets betydning for rygereduktion 65Hovedresultater 67Analysen 67Rygereduktion de første 6-8 uger 68Rygepolitikkens indfl ydelse de første 6-8 uger 68Determinanter for rygereduktion de første 6-8 uger 69Rygereduktion i løbet af skoleåret 73Rygepolitikkens indfl ydelse hele skoleåret 73Determinanter for rygereduktion hele skoleåret 75

Successkolerne 79Hovedresultater 81Successkolerne 81Rygepolitikkens indfl ydelse på succes 82Årsagerne til succes 83

Konklusion 87

Perspektivering 95

Referenceliste 99

Bilag 103Bilag 1 Undersøgelsesforløbet 105Bilag 2 Frafaldsanalyse 114Bilag 3 Rensning af data, rekodning og statistisk analyse 118Bilag 4 Supplerende tabeller til analyserne af rygestart og rygereduktion 125Bilag 5 Spørgeskema om efterskolers rygepolitik 127Bilag 6 Baselinespørgeskema 136Bilag 7 Follow-up spørgeskema 154

4

Forord


6

7

Forord

Denne rapport undersøger udviklingen i rygevaner blandt 3.800 danske eftersko-leelever i skoleåret 2010-2011. Omkring halvdelen af eleverne gik på en røgfri efterskole, den anden halvdel på en skole, hvor rygning var tilladt på skolens om-råde. Rapporten sammenligner de to elevgruppers baggrund, deres oplevelser af skolernes rygemiljøer, overholdelse/brud på rygeregler samt elevernes udvikling i rygestatus fra starten til slutningen af et skoleår.

Hensigten med rapporten er at opkvalifi cere tobaksforebyggelsen på efterskoler ved hjælp af faktuel viden om rygemiljøets betydning, konkrete anbefalinger til sundhedsfremmende tiltag og ikke mindst holdbare rygepolitikker. Det gælder overfor efterskoler, men også de mange andre aktører (politikere, interesseorga-nisationer, forældre, kommuner mv.), som har direkte eller indirekte indfl ydelse på skolernes daglige arbejde med børn og unge.

Poul Dengsøe Jensen har været projektleder for undersøgelsen. Statistikerne Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs har foretaget de statistiske analy-ser, mens Niels Christensen har været ansvarlig for oparbejdelsen af data.

Mange tak for det gode samarbejde til de 53 efterskoler, som har deltaget i un-dersøgelsen fra september 2010 til maj/juni 2011 - ikke mindst de mange kon-taktpersoner på deltagerskolerne, som har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med distribuering og indhentning af spørgeskemaer blandt eleverne.

Endelig en stor tak til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for økonomisk støtte i form af midler fra Tips- og Lottopuljen og Efterskoleforeningen for et positivt samarbejde under hele processen.

Per Kim Nielsen, august 2012Projektchef, Projekt Børn, Unge & RygningForebyggelses- og Dokumentationsafdelingen


8

Resumé


10

11

Resumé

Rapporten ”Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion” peger på markante forskelle i elevers rygevaneudvikling, afhængigt af om de gik på en efterskole, hvor rygning var tilladt (ikke-forbudsskole) eller ikke tilladt (forbudsskoler). Risikoen for at blive dagligryger var størst på ikke-forbudsskoler, mens sandsynligheden for at stoppe med at ryge dagligt var størst på forbudsskoler. Det gjaldt både i de første 6-8 uger af efterskoleopholdet og i løbet af hele skoleåret. Forskellen faldt dog i løbet af skoleåret.

Der var også forskelle, når man sammenlignede elevgrupperne på forbudssko-ler og ikke-forbudsskoler. Elever, der startede på ikke-forbudsskoler var oftere rygere, havde et højere cigaretforbrug, og havde færre personlige ressourcer i forhold til at kunne sige nej til at ryge og var mindre afklaret i forhold til ikke at ville ryge om to år. Flere elever fra ikke-forbudsskoler havde desuden forældre med lavere social position, boede højst med én af deres biologiske forældre, de-res far/mor var oftere rygere, og færre elever mente, at de ville opleve en massiv forældremodstand, hvis de var ryger om to år. Dertil kom, at dagligrygerne på ikke-forbudsskolerne hyppigere røg sammen med deres forældre, og de havde nemmere adgang til cigaretter, fordi forældrene ofte/meget ofte købte en pakke cigaretter til dem.

Der var desuden store forskelle i rygemiljøet, afhængigt af om eleven gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Som forventet opfattede fl ere elever fra forbudsskolerne vs. ikke-forbudsskolerne, at de færdedes i en ”forbudsarena”, hvor det ikke var tilladt for elever at ryge. Derudover peger undersøgelsen på klare forskelle i rygningens synlighed på skolerne, afhængigt af om de gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Det gjaldt både i forhold til at se andre elever ryge, se lærere ryge eller se lærere ryge med andre elever. Dog så man ikke en tydelig forskel i dagligrygernes rygesamvær – niveauet var stort set det samme, hvad enten en rygende elev gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole. Dermed så man en udbredt smug-rygning fi nde sted på forbudsskoler, typisk væk fra skolens område, hvilket signalerer et behov for mere håndhævelse på denne skoletype.

Det var ikke mindst, at se andre elever ryge og at ryge sammen med andre ele-ver, der havde betydning for elevernes rygevaneudvikling. Så man på de ansattes rygning med eleverne havde denne faktor også en vis effekt, men tilsyneladende kun på forbudsskoler.

Mht. skolernes rygepolitik var der også en direkte betydning af rygefor-bud efter 6-8 uger i forhold til rygereduktion. Desuden var der i løbet af hele


12

skoleåret en effekt af rygeforbud, når vi så på de efterskoler, der havde succes med at reducere antallet af dagligrygere. Denne effekt var dog afhængig af andre faktorer. Derudover var en række rygemiljødeterminanter associeret med elevers rygestart/rygereduktion. Disse rygemiljødeterminanter, som fx at se andre elever ryge sammen, blev signifi kant sjældnere registreret af eleverne på forbudsskoler end af eleverne på ikke-forbudsskolerne. Tilsammen demonstrerede disse fund en effekt af rygeforbud på de undersøgte efterskoler. Antallet af rygere på skolen havde også en betydning, men primært på forbudsskolerne. Sidstnævnte fund indikerer, at det vil blive en stor udfordring for ikke-forbudsskoler med mange rygere at blive en forbudsskole.

Endelig så vi, at forældre, venner udenfor skolen og elevens handlekompetence i forhold til rygning havde stor indfl ydelse, ligesom afholdelse af rygestopkurser havde en positiv effekt på at reducere det samlede antal rygere på skolen. Derfor er det vigtigt, at efterskoler tænker mere ”bredt” i forhold til at igangsætte to-baksforebyggende indsatser. Dels med rygepolitikker, der reducerer rygningens synlighed, og dels rygestopkurser suppleret med systematiske forebyggelsespro-grammer overfor ikke-rygerne, der kompetenceudvikler dem til bedre at kunne sige fra samt indgå i nye fællesskaber uden at det involverer rygning. Endelig læg-ger undersøgelsen op til mere forældreinvolvering hos efterskolerne, så forældre ikke længere køber cigaretter til deres barn, ligesom de rygende elever har behov for forældres eksplicitte opbakning i bestræbelserne på et røgfrit liv.

Baggrund1


14

15

1 • Baggrund

De danske efterskoler har i de senere år været meget udskældte for at udklække rygere. På den baggrund gennemførte Kræftens Bekæmpelse i skoleåret 2004-2005 en undersøgelse af risikoen for rygestart på efterskoler. Undersøgelsen bekræftede, at der var en overhyppighed i antallet af elever, der startede med at ryge, mens de gik på efterskole sammenlignet med, hvad der var normalt for aldersgruppen (7). Dette kunne bl.a. tilskrives rygemiljøet på efterskoler med en høj koncentration af rygere og et udbredt rygesamvær mellem lærere og elever (Ibid.). Dengang røg næsten hver tredje efterskoleelev regelmæssigt (dvs. ugent-ligt eller dagligt) og eleverne måtte typisk gerne ryge på skolens område. Kun på én af de 40 undersøgte efterskoler var det forbudt at ryge i skoletiden. På den måde var rygning en både tilladt og accepteret adfærd på de fl este eftersko-ler. Rygning var meget synligt og kunne observeres af de fl este elever, inklusiv ikke-rygerne. Undersøgelser viser, at rygning netop i de nære, sociale miljøer (fx blandt venner, forældre) kan inspirere unge til rygestart (2). Sådanne fund læner sig kraftigt op ad den socialkognitive teoritænkning, der hævder, at børn og unge lærer ved at observere andres adfærd i nærmiljøet, ikke mindst hvis de fungerer som rollemodeller, fordi de tillægges særlige, positive værdier (1). På en efterskole vil det typisk dreje sig om lærere og elever med en høj status, fx hvis eleverne er lidt ældre end de andre eller måske demonstrerer større risikovillighed/mo-denhed fx ved at ryge. Lærerne har høj status qua deres rolle som autoritet og fortrolig voksen, hvilket formentlig forstærkes yderligere på en døgninstitution som en efterskole pga. forældrenes fravær. I følge den social-kognitive teori vil observationer af praktiske færdigheder, fx hvordan man tænder en cigaret, inha-lerer mv., indlejres hos de unge, hvilket øger troen på selv at kunne ryge, hvis en ikke-ryger senere vil blive det tilbudt. Endelig kan deltagelsen i et rygerfællesskab blive vurderet som en gevinst for den enkelte, især på efterskoler, da graden af deltagelse i skolens fællesskaber måler elevens succes som elev (6). Dette gælder ikke mindst i de første uger, hvor de nye elever skal lære skolen, lærerne og deres nye skolekammerater at kende. Hele grundidéen om denne observationslæring (på engelsk: ”modelling”), hvor man reproducerer andres adfærd, er især gæl-dende for ressourcesvage/udsatte børn (1).

Men måske er det ikke kun rygestart, der kan indlæres ved hjælp af observationer i et nærmiljø som på en efterskole. Tilsvarende kan man forestille sig, at de elever som allerede ryger, lader sig påvirke af, hvad de ser og oplever på skolen. Det kunne være den dagligryger, som gentagne gange ryger sammen med lærere eller som i rygeskuret får skabt kontakt til elever med høj social status på skolen. Hvis det er tilfældet, kan et udbredt rygemiljø måske også være med til at fastholde dagligrygerne i deres daglige forbrug?

1


16

Efterskolernes forebyggende indsatserInden for de senere år har fl ere efterskoler iværksat en målrettet indsats for at reducere andelen af rygere på skolen. Næsten hver anden efterskole tilbyder ry-gestopkurser til sine elever (10). Et andet sundhedsfremmende initiativ er ud-bredelsen af røgfrie miljøer. Efterskoler har lige siden de første rygeregler blev indført på folkeskoler, herunder rygeforbud for elever på skolens område, været undtaget fra disse generelle regler, da efterskoler, kostskoler og døgninstitutioner også fungerer som bolig for de unge, og derfor også er at betragte som elevernes private hjem. Således har det helt frem til august 2012 været tilladt for elever på efterskoler at ryge på skolens område1. Forskellen i rygeregler har imidlertid ikke afholdt efterskoler fra, på eget initiativ, at indføre fl ere rygerestriktioner end loven pålægger dem. En opgørelse fra 2010 fastslog således, at cirka hver fjerde efterskole (22 %) forbød både elever og lærere at ryge i skoletiden, mens mere end hver tredje havde et rygeforbud overfor elever, men ikke lærere (38 %) (10). De resterende 40 % af skolerne tillod fortsat elever og lærere at ryge i skoletiden. I runde tal betyder det, at cirka 16.000 efterskoleelever i skoleåret 2010/2011 gik på en efterskole, hvor det var forbudt at ryge, mens 12.000 gik på en efterskole, hvor det var tilladt. Denne udvikling gjorde efterskoleverdenen til et mere ryge-restriktivt rum sammenlignet med den kommunale folkeskole, hvor kun knap hver tiende skole (9 %) forbød både lærere og elever at ryge i skoletiden (11). Spørgsmålet er så om denne udvikling har begrænset rygemiljøet så meget, at ri-sikoen for elevers rygestart reduceres, og om sandsynligheden for rygereduktion tilsvarende er forøget for rygere på disse røgfrie skoler?

Social ulighedEt andet spørgsmål er hvilke skoler, der indfører rygeforbud, og hvilke der ikke gør? Før nævnte undersøgelse fra 2010 om rygeregler på efterskoler understre-ger, at rygeforbud hyppigere forekommer på de almene efterskoler (23 %), end på efterskoler for elever med særlige behov og efterskoler for ordblinde (hhv. 20 % og 11 %) (10). Denne forskel tyder på, at udbredelsen af røgfrie skoler rammer socialt skævt, dvs. hyppigst bliver indført på skoler med ressourcestærke elever. Derfor vil det være interessant ikke kun at se på effekten af et rygeforbud, men også på elevsammensætningen på skolerne. Hvis et rygeforbud viser sig at have en effekt, og der samtidig på skoler uden forbud ses en højere koncentration af elever fra laveste socialgrupper, mange rygere og elever med få personlige ressourcer, vil der være tale om et sundhedsfremmeparadoks i fordelingen af

1 Ifølge den seneste lovgivning fra september 2007 måtte efterskoleelever gerne ryge i rygerum

og på eget værelse, ligesom lærere på skolen gerne måtte ryge i rygerum (5). I den nyeste re-

videring, der træder i kraft fra 15. august 2012, må hverken lærere eller elever ryge på skolens

område (14). Dermed kommer efterskolerne for første gang siden 2000 på niveau med den

rygelovgivning, som også gælder for folkeskoler.

1 • Baggrund

1hvilke efterskoler, der er røgfri: de elever, som har det største behov for støtte, optages på efterskoler med dårlige sundhedsfremmende rammer, mens de som har mindst brug for støtte, optages på skoler med de bedste sundhedsfremmende rammer. I så fald risikerer efterskoleverdenen utilsigtet at bidrage til at øge den sociale ulighed på rygeområdet, som har været stødt stigende de senere år, og hvor tendensen er, at de mest ressourcesvage børn bliver rygere (16). Spørger man de efterskoler, som ikke forbyder eleverne at ryge, mener de imidlertid, at de som skole står i et klart dilemma, fordi et rygeforbud vil gøre det endnu sværere for dem at rumme ressourcesvage, utilpassede elever. De mener, at et rygeforbud vil være endnu en adfærdsregulerende regel, som vil gøre en i forvejen sårbar gruppe endnu mere stigmatiseret og måske hjemsendelsestruet. Og hvor skal en sådan gruppe af udsatte elever så sendes hen? (7) (13) Flere skoler er derudover principielt imod et forbud, da de fi nder det formynderisk, og fordi de grundlæg-gende ikke tror på en effekt (7). Overfor disse modstandere af rygeforbud står tilhængerne, som mener, at et rygeforbud vil reducere rygemiljøet så meget, at færre elever starter med at ryge. Det springende punkt er, hvor nemt det er at indføre et rygeforbud, der virker? Forskning viser fx, at et rygeforbud på skoler kun virker, hvis det håndhæves (2), og man må antage, at det samme gør sig gæl-dende på efterskoler.

Behov for nye forebyggelsesmetoder Perspektivet i denne rapport rækker endnu længere end til efterskoleverdenen. Siden 2006 har man ikke kunnet se et fald i andelen af rygere i folkeskolen (15). Derfor er der et stigende behov for at få afprøvet nye metoder til at begrænse børns og unges rygning, eksempelvis strukturelle forandringer i form af ingen rygning i skoletiden, både for lærere og elever, for på den måde at begrænse ry-gemiljøets betydning. Dette studie er os bekendt det første studie, der måler på effekten af et så omfattende rygeforbud i et dansk skolemiljø.

17


18

Undersøgelsens formål

2


20

2 • Undersøgelsens formål

2

I denne rapport er det rygeforbud på efterskoler i hele skoletiden for både lærere og elever – den mest restriktive model for rygeforbud på skoler - som ønskes un-dersøgt i forhold til at begrænse rygemiljøets betydning. Effekten måles i forhold til de efterskoler, som fortsat tillader både lærere og elever at ryge på afgræn-sede områder på skolen i skoletiden. I rapporten omtales sidstnævnte gruppe af skoler som ”ikke-forbudsskoler”, mens efterskoler med et rygeforbud omtales som ”forbudsskoler”. Her kommer en nærmere defi nition af de to rygepolitik-kategorier samt en oversigt over de spørgsmål, som ønskes besvaret i undersø-gelsen.

Undersøgelsens to rygepolitik-kategorierForbudsskolerPraktiserer rygeregler, der forbyder både lærere og elever at ryge i skoletiden. Forbuddet gælder også, når elever og ansatte færdes væk fra skolens område, mens de laver aktiviteter relateret til skolen, går til købmanden, er på skoleudfl ugt el.lign. På enkelte efterskoler er det dog tilladt ansatte at ryge væk fra skolens område, så længe det sker et sted, hvor eleverne ikke kommer. Ikke-forbudsskoler Praktiserer rygeregler, der tillader både lærere og elever at ryge på skolens områ-de. På fl ere skoler kræver elevrygning dog tilladelse hjemmefra. Rygning foregår typisk udendørs på et afgrænset område, i et rygeskur el.lign.

Forskningsspørgsmål og hypoteserUdover at beskrive eleverne, rygemiljøerne, overholdelsen af rygepolitikken på de to typer efterskoler og effekten af et rygeforbud, ønsker undersøgelsen at besvare følgende tre forskningsspørgsmål med tilhørende hypoteser:

1) Hvilke forskelle er der på eleverne på ikke-forbudsskolerne vs. forbudsskolerne i forhold til social position, personlige kompetencer og rygevaner? Er der en social ulige fordeling for elever på de to skoletyper?

21


22

Hypoteser• Ikke-forbudsskoler optager fl ere rygere og rygere med et højere cigaretforbrug

sammenlignet med forbudsskoler • Elever, der optages på ikke-forbudsskolerne, har færre personlige ressourcer

og lavere social position sammenlignet med elever på forbudsskoler.

2) Begrænser et rygeforbud rygemiljøet på efterskoler i form af mindre rygesamvær og min-dre synlighed af rygning, og kan et rygeforbud på en forbudsskole overhovedet overhol-des?

Hypoteser• Dagligrygere på forbudsskoler har mindre rygesamvær med de øvrige elever

og ansatte på skolen, og elever eksponeres generelt mindre for rygning sam-menlignet med eleverne på ikke-forbudsskoler

• Selvom rygemiljøet, i form af rygesamvær og synlighed af rygning, reduceres på forbudsskoler, vil der fortsat være elever, som ryger i skoletiden.

3) Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår målt efter hhv. 6-8 uger efter

skolestart og ved afslutningen af opholdet? Hvilken rolle spiller rygemiljøet og eftersko-lers indføring af rygeforbud på ændring af rygevaner i løbet af året?

Hypoteser• På forbudsskolerne starter færre elever med at ryge dagligt og fl ere dagligry-

gere stopper eller reducerer deres rygning sammenlignet med elever på ikke-forbudsskoler

• Rygemiljøet har en væsentlig betydning for elevers rygestart og rygereduktion, og et rygeforbud kan være med til at reducere rygeudviklingen.

3 Materiale ogmetode


24

3 • Materiale og metode

For at kunne belyse studiets tre forskningsspørgsmål med dertil hørende hypote-ser (jf. kapitel 2), er der blevet indsamlet data på to niveauer:

1) Skoleniveau: Alle skoler, som deltog i undersøgelsen, havde inden studiets opstart udfyldt et spørgeskema om skolens rygeregler. Ud fra besvarelsen af spørgeskemaet, blev hver skole kategoriseret som forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Da skoleåret var omme, blev skolelederne igen bedt om at ud-fylde et spørgeskema om skolens rygeregler for at sikre, at alle skoler havde samme rygeregler under hele undersøgelsesforløbet. Hvis ikke, blev skolen ekskluderet fra studiet2.

2) Elevniveau: Alle elever i undersøgelsen har udfyldt to spørgeskemaer. De indeholdt spørgsmål om rygevaner, social position, færden i rygemiljøer, både i skolen og i hjemmet, personlige kompetencer og oplevelsen af sko-lens rygepolitik. Det første spørgeskema blev udfyldt 6-8 uger inde i skole-året, det andet kort tid før skoleåret sluttede.

Her følger en nærmere gennemgang af undersøgelsens forløb og design.

Undersøgelsesforløb og designI foråret 2010 blev alle forstandere på landets almene efterskoler og efterskoler for ordblinde kontaktet per mail og inviteret til at deltage i undersøgelsen. Ef-terskoler for elever med helt særlige behov (fx Downs syndrom, mentale handi-caps) blev ikke inviteret, fordi en afprøvning på tre af disse efterskoler viste, at eleverne havde svært ved at besvare spørgeskemaet. Alle efterskoler, som svarede positivt på henvendelsen, og som overholdt inklusionskriterierne for deltagelse i undersøgelsen, blev bedt om at udfylde en samarbejdskontrakt, hvor alle krav for deltagelse blev oplistet (se bilag 1). Alle deltagerskoler har udfyldt en samarbejds-kontrakt. Et krav var, at skolen forinden skulle vælge en kontaktperson til at stå for distribuering og indsamling af elevspørgeskemaer. Dette fandt sted i udvalgte uger i løbet af skoleåret: første gang (baseline undersøgelsen) i september 2010, dvs. 6-8 uger inde i skoleåret, anden gang (follow-up undersøgelsen) i juni 2011 dvs. kort før skoleåret sluttede. Endelig blev efterskoleforstanderne kontaktet

3

2 Ingen skoler blev ekskluderet på den baggrund, da det viste sig, at alle skoler havde praktise-

ret den rygepolitik, som de opgav, da undersøgelsen gik i gang (jf. bilag 1)

25


26

efter sommerferien 2011 for at høre, om der var sket ændringer i rygepolitikken i det forløbne skoleår (se fi gur 1 om undersøgelsesdesign).

Figur 1: Undersøgelsesdesign

Registrering af elevernes rygningDe første to registreringer af elevernes rygning (registrering T0 og T1) blev foretaget i baseline-undersøgelsen 6-8 uger inde i skoleåret. Her blev eleverne blandt andet spurgt om deres rygevaner, før de startede på efterskole (T0) og på selve svartidspunktet, dvs. 6-8 uger inde i skoleforløbet (T1). Sidste undersøgelse, follow-up undersøgelsen (registrering T2), målte rygevanerne kort før eleverne stoppede på efterskolen. På den måde blev elevernes rygevaner registreret tre gange i løbet af et helt skoleår: før skolestart, 6-8 uger inde i skoleforløbet og kort før skoleafslutning (se fi gur 2). For at sammenkoble elevernes svar skulle hver elev med hjælp fra lærerne skrive en personlig ID kode både i baseline- og follow-up spørgeskemaet bestående af fødselsdato og de to første bogstaver i deres fornavn. På den måde fi k hver elev tildelt en unik kode, som samtidig var relativ nem at udfylde.

Figur 2: Registrering af elevernes rygevaner over et skoleår

27


I alt 5.485 elever ud af 6.059 indskrevne elever på 56 efterskoler returnerede det første spørgeskema (baseline), hvilket gav en svarprocent på 91 % på disse skoler. Disse elever kaldes i undersøgelsen ”baselinegruppen”. Herefter faldt enkelte skoler fra, fordi de ikke længere havde ressourcerne til at være med i undersø-gelsen, og ud af 5.808 indskrevne elever på de 53 tilbageværende skoler udfyldte 3.855 elever også det andet spørgeskema (follow-up) med identifi cerbare ID ko-der, som kunne kobles med svarene i baselineundersøgelsen. Dette gav en svar-procent på 66 % (se bilag 1). Det er denne gruppe af elever, ”forløbsgruppen”, som kunne følges over et helt skoleår, der udgør datagrundlaget for de videre statistiske analyser, med undtagelse af elevernes rygning de første 6-8 uger. Ana-lysen af denne periode baserer sig på baselinegruppen.

Statistiske analyserI kapitel 4 undersøges det, om der ved baseline er en homogen fordeling af baggrundsfaktorer mellem elever på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. I kapitel 5-8 analyseres forløbsgruppen med spørgeskemaer både ved starten og slutningen af skoleåret, hvor det undersøges, hvordan rygemiljøet og elevernes rygevaner udvikler sig i løbet af skoleåret. I relation til elevernes rygevaner, kan eleverne foretage ”rygeovergange” mellem hvert måletidspunkt, T0-T1-T2, dvs. ikke-rygerne (aldrig rygere, eksperimenterende rygere, ugentlige rygere, eksry-gere/tidligere smårygere) kan blive dagligrygere (ryger hver dag), og dagligry-gerne kan blive ikke-rygere (se bilag 3 om rekodning af elevernes rygevaner). I analyserne anvendes logistisk regression, og det undersøges om et rygeforbud har en effekt på disse rygeovergange. På den måde indgår rygestart og ryge-reduktion som analysens udfaldsvariable, mens efterskolens kategorisering som enten forbudsskole eller ikke-forbudsskole indgår som central forklarende va-riabel. Derudover er det i analyserne blevet undersøgt, om der skal justeres for mulige confoundere, fx elevernes demografi , personlige kompetencer, rygemiljø på skolerne, venner og familie samt andet, der kan have betydning for elevernes rygning og være associeret med skoletype. I tabel 1 og 2 ses en oversigt over alle de faktorer, som indgår i analyserne af hhv. rygestart og rygereduktion.


28

Tabel 1: Rygestart - oversigt over analysens faktorer

Udfald Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis)

Rygestart blandt elever der ikke røg dagligt ved start på efterskole

Skolefaktorer

Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole/ikke-forbudsskole)Andel rygere på skolen (0-20 % / 21-40 % / 41 % +)

Individuelle faktorer

Demografi

Køn (dreng/pige)Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+)Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118)Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor)

Personlige kompetencer

Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav)Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / 21-40 % / 41-60 % / 61-80 % / 81-100 %)Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke)Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke)

Sociale faktorer

Rygemiljø på skolen

Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig)Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig)Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig)Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig)Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke)Overholdelse af rygeregler (ja / nej)

Venner og familie

Forældres rygevaner (ingen ryger / en ryger / begge ryger)Bedste vens rygevaner (ryger / ikke-ryger)Forældres holdning til elevens rygning (meget imod / noget imod / ikke ret meget imod / intet imod)

Andet

Vandpiberygning (aldrig / en enkelt gang / fl ere gange / jævnligt)Antal år som elev på efterskolen (1 år / 2 år / 3 år)

* Hvor meget tror eleverne selv på, at de kan sige nej til en cigaret**Hvor mange procent af alle 16-årige, vurderer eleven, ryger mindst én gang om ugen

29


Tabel 2: Rygereduktion - oversigt over analysens faktorerUdfald Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis)

Rygereduktion blandt elever der røg dagligt ved start på efterskole

Skolefaktorer

Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole / ikke-forbudsskole)Andel rygere på skolen (0-20 % / 21-40 % / 41 % +)

Individuelle faktorer

Demografi

Køn (dreng/pige)Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+)Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118)Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor)

Personlige kompetencer

Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav)Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / 21-40 % / 41-60 % / 61-80 % / 81-100 %)Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke)Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke)

Rygning

Rygedebutalder (<11 år / 12 år / 13 år / 14 år / >15 år)Dagligt cigaretforbrug (1-4 stk. / 5-14 stk. / >14 stk.)

Rygereduktion

Planer om rygestop (indenfor 1 mdr. / 1-6 mdr. / senere / nej / ved ikke)Forsøgt at stoppe indenfor de sidste 6 mdr. (nej / ja men faldt i / ja og er fortsat røgfri)Støtte fra lærere (ja / nej / ved ikke)Støtte fra forældre (ja / nej / ved ikke)Støtte fra venner på efterskolen (ja / nej / ved ikke)Støtte fra venner derhjemme (ja / nej / ved ikke)

Sociale faktorer

Rygemiljø på skolen

Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig)Ryger med lærere på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke)Overholdelse af rygeregler (ja / nej)


30

Tabel 2 fortsatVenner og familie

Forældres rygevaner (ingen ryger / en ryger / begge ryger)Bedste vens rygevaner (ryger / ikke-ryger)Forældres holdning til elevens rygning (meget imod / noget imod / ikke ret meget imod / intet imod)Får cigaretter af forældre (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig)Ryger sammen med forældre (ja / nej / ved ikke)Ryger sammen med venner derhjemme (ja / nej / ved ikke)

Andet

Vandpiberygning (aldrig / en enkelt gang / fl ere gange / jævnligt)Antal år som elev på efterskolen (1 år / 2 år / 3 år)Selvvurderet helbred (virkelig godt / godt / nogenlunde / dårligt / meget dårligt)Hvor svært/nemt er det at købe cigaretter (umuligt / meget svært / svært / nemt / meget nemt / ved ikke)

* Hvor meget tror eleverne selv på, at de kan sige nej til en cigaret**Hvor mange procent af alle 16-årige, vurderer eleven, ryger mindst én gang om ugen .

Elevernes bag-grund

4


32

33

4 • Elevernes baggrund

4

I dette kapitel undersøges om der er forskellig fordeling af elever fra ikke-for-budsskoler og forbudsskoler med hensyn til demografi , rygevaner, rygestop, per-sonlige kompetencer og forældrerelaterede forhold. Analyserne bygger på svar fra baselinegruppen. Det undersøges om ikke-forbudsskoler optager fl ere rygere, fl ere unge med en lavere social position, færre personlige ressourcer og mindre støtte hjemmefra i forhold til rygning. De overordnede resultater viser at:

Hovedresultater• Flere elever på ikke-forbudsskoler kom fra hjem med lavere social position,

brudte familiebånd, rygende forældre, som røg sammen med eleven, forældre havde mindre modstand imod elevens rygning og forældre, der købte cigaretter til den unge

• Ikke-forbudsskoler optog ved starten af skoleåret næsten dobbelt så mange dagligrygere, som forbudsskoler, og typisk havde de dagligrygende elever et højere cigaretforbrug

• Elever på ikke-forbudsskoler havde færre kompetencer til at sige nej til cigaret-ter, de så oftere sig selv som ryger om to år, og de havde i mindre grad planer om rygestop indenfor den næste måned.

Demografi

KønDer var fl ere piger på ikke-forbudsskoler end på forbudsskoler (52 % vs. 49 %). Fordelingen i køn var signifi kant forskellig mellem skoletyper, se tabel 3.

Tabel 3

Køn (N=5485)Forbudsskoler

%

Ikke-forbudsskoler

%

Dreng 51,1 48,0

Pige 48,9 52,0

Homogenitet p-værdi: 0,0263Total 2761 2631

Manglende Besvarelser/ Uoplyst 43 50I alt 2804 2681


34

AlderGennemsnitsalderen for elever på ikke-forbudsskoler var 15,4 år og 15,5 år på forbudsskoler, men ser man på aldersfordelingen var der relativt fl ere unge elever på 14 år på ikke-forbudsskoler (14 % vs. 9 %), mens der var fl ere ældre elever på 16 år på forbudsskoler (47 % vs. 41 %). Fordelingen af elevernes alder var signifi kant forskellig, se tabel 4.

Tabel 4

Alder (N=5485)Forbudsskoler

%

Ikke-forbudsskoler

%

14 år 8,5 13,9

15 år 40,7 41,3

16 år 47,0 40,7

+17 år 3,8 4,2

Homogenitet p-værdi: <0,0001

Total 2761 2624

Manglende besvarelser 43 57I alt 2804 2681

Social positionTabel 4.3 viser elevernes sociale position baseret på forældrenes stillingsbeteg-nelse. Tendensen var, at der sås sociale forskelle imellem de to grupper, idet fl ere elever på ikke-forbudsskoler havde forældre med en lavere social position (17 % vs. 12 %), mens relativt færre havde en høj social position sammenlignet med ele-ver på forbudsskoler (38 % vs. 43 %). Fordelingen af elevernes sociale position var signifi kant forskellig, se tabel 5.

Tabel 5

Social position (N=5485)Forbudsskoler

%Ikke-forbudsskoler

%

Høj 42,5 38,3

Mellem 40,2 38,3

Lav 11,8 17,0

Økonomisk aktiv men ikke klassifi cerbar* 5,6 6,3


Total 2774 2630


*Forældre i arbejde uden at det har været muligt at placere dem i en kategori

35


FamiliemønsterLigeledes så man forskelle i de familiemønstre, som eleverne kom fra. Mere end hver tredje elev fra ikke-forbudsskoler oplyste, at de ikke boede hos begge deres forældre (34 %), mens det kun drejede sig om godt hver fjerde elev på forbuds-skolerne (27 %). Ikke-forbudsskoler havde altså en større andel skilsmissebørn eller børn, der af anden grund ikke boede sammen med begge forældre. Forde-lingen af elevernes familiemønster var signifi kant forskellig, se tabel 6.

Tabel 6

Familiemønster - Bor hos både mor og far (N=5485)

Forbudsskole%

Ikke-forbudsskole

%

Nej 26,8 34,0

Ja 73,2 66,0


Total 2804 2681


Rygevaner Før skolestartHvordan var elevernes rygevaner inden de startede på efterskole i august 2010? Så man kun på dagligrygning, var der næsten dobbelt så mange dagligrygere, som startede på en ikke-forbudsskole vs. på en forbudsskole (20 % vs. 12 %). På forbudsskolerne startede i stedet fl ere aldrig-rygere (44 % vs. 40 %) og eks-perimenterende rygere (36 % vs. 32 %). På begge skoletyper svarede 4 % af eleverne, at de var tidligere smårygere/eksrygere eller ugentlig ryger. Fordelingen af elevernes rygevaner fra før de startede på efterskole var signifi kant forskellig, se tabel 7.


36

Tabel 7Hvordan var dine rygevaner med cigaretter, INDEN du startede på efterskolen i august 2010? (N=5485)

Forbudsskole %

Ikke-forbudsskole

%

Aldrig ryger 43,6 39,6

Eksperimenterer 36,4 31,8

Ugentlig ryger 4,2 4,3

Daglig ryger 11,5 20,1

Tidligere småryger/eksryger 4,4 4,2


Total 2705 2606

Manglende Besvarelser 99 75I alt 2804 2681

ForbrugHvis man så på cigaretforbruget blandt dagligrygere, var der et højere cigaretfor-brug blandt elever på ikke-forbudsskoler vs. på forbudsskoler. Næsten hver an-den af rygerne var storryger (ryger mindst 15 cigaretter om dagen), mens der var lidt færre på forbudsskolerne (45 % vs. 42 %). Kun ganske få af dagligrygerne på ikke-forbudsskoler havde et lille forbrug på 1-4 cigaretter om dagen (5 % vs. 17 %). Fordelingen af elevernes cigaretforbrug var signifi kant forskellig, se tabel 6.

Tabel 8Hvor mange cigaretter ryger du om dagen?(N=667)

Forbudsskole %

Ikke-forbudsskole

%

1-4 16,9 4,9

5-14 41,6 49,9

>14 41,6 45,2


Total 142 511


DebutalderTypisk var de dagligrygende elever på ikke-forbudsskoler og forbudsskoler star-tet med at ryge regelmæssigt som 13-årige eller tidligere, dvs. mindst 2 år før de kom på efterskole (68 % og 67 %). Der sås ingen signifi kant forskel i fordelingen af rygedebutalderen på de to skoletyper, se tabel 9.


4Tabel 9Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst én gang om ugen?(N=667)

Forbudsskole%

Ikke-forbudsskole

%

Har aldrig røget mindst en gang om ugen 2,1 0,2

<11 år 23,8 20,4

12 år 23,8 20,6

13 år 19,6 27,2

14 år 20,3 21,0

>15 år 10,5 10,5

Homogenitet p-værdi: 0,0709

Total 143 504


VandpiberygningVandpiberygning er i de seneste år blevet populært at afprøve for danske unge. På begge skoletyper havde knap halvdelen af eleverne prøvet at ryge vandpibe, og cirka hver tredje elev havde prøvet det fl ere gange. På begge skoletyper fandt man en lille hård kerne af elever på 5-6 %, som røg vandpibe jævnligt (månedligt, ugentligt). Når man sammenlignede skoletyperne, så man altså ikke samme stati-stiske signifi kante forskel i vandpiberygning som for cigaretrygning, se tabel 10.

Tabel 10Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe?(N=5485)

Forbudsskole %

Ikke-forbudsskole

%

Nej, aldrig 49,2 47,5

Ja, en enkelt gang 15,1 13,8

Flere gange 30,8 33,2

Jævnligt 4,9 5,6

Homogenitet p-værdi: 0, 1269

Total 2711 2577


RygestopRygestopforsøgMange efterskoleelever havde forsøgt et rygestop indenfor de seneste 6 måneder. På begge skoletyper drejede det sig om cirka hver anden dagligryger (50 % og 51 %). Der sås derfor ingen forskel i rygestop, se tabel 11.

37


38

Tabel 11Har du forsøgt at holde op med at ryge indenfor de sidste 6 måneder?(N=667)

Forbudsskole %

Ikke-forbudsskole

%

Nej 50,0 49,1

Ja, men faldt i 50,0 50,9


Total 110 442


Planer om rygestopFlere af de rygende elever havde konkrete planer om at holde op. Det så man især på forbudsskolerne, hvor næsten hver sjette af rygerne havde intentioner om at stoppe indenfor en måned, mens det kun var knap hver 10. på ikke-forbuds-skolerne (16 % vs. 9 %). Forskellen i planer om rygestop blandt dagligrygerne på de to skoletyper var dog ikke signifi kant, se tabel 12.

Tabel 12Har du konkrete planer om at holde op med at ryge?(N=667)

Forbudsskole%

Ikke-forbudsskole

%

Ja, om mindre end en måned 16,1 9,2

Ja, om 1-6 måneder 16,1 15,3

Senere / Nej / Ved ikke 67,9 75,5


Total 137 510

Manglende Besvarelser 7 13

I alt 144 523

Personlige kompetencerHandlekompetenceHvor meget troede eleverne selv på, at de kunne sige nej til en cigaret? Eleverne skulle svare på 12 spørgsmål, som hver beskrev en udfordrende situation i rela-tion til rygning fx ”Tror du, at du kan lade være med at ryge, hvis du bliver tilbudt en cigaret af en ryger på efterskolen”, og fi k på den baggrund en samlet score for deres handle-kompetence – troen på at kunne sige fra. Ud fra svarene kunne man se, at eleverne på ikke-forbudsskoler oftere havde en lav handlekompetence dvs. følte de havde sværere ved at sige nej sammenlignet med elever på forbudsskolerne (25 % vs. 16 %). Fordelingen af elevernes handlekompetence var signifi kant forskellig, se


tabel 13. Dette fund skal dog ses i lyset af, at der blev optaget fl ere dagligrygere på ikke-forbudsskoler, idet man må antage, at elever med et dagligt forbrug har sværere ved at undlade at ryge end fx aldrig rygere og de eksperimenterende rygere.

Tabel 13

Handlekompetence (N=5485) Forbudsskoler

%

Ikke-forbudsskole

%

Høj 67,1 56,3

Middel 16,8 18,6

Lav 16,1 25,1


Total 2697 2571

Manglende besvarelser 107 110

I alt 2804 2681

Intention om at rygeHvad med fremtiden? Havde eleverne gjort sig klare forestillinger om de skal ryge om to år? Hver anden elev på ikke-forbudsskoler svarede ”nej, helt sikkert ikke”, mens det var seks ud af ti på forbudsskolerne (51 % vs. 59 %). Fordelin-gen af elevernes intention om at ryge om to år var signifi kant forskellig, se tabel 14. Igen skal fundet ses i lyset af, at der blev optaget fl ere dagligrygere på ikke-forbudsskoler.

Tabel 14

Tror du, at du ryger om 2 år? (N=5485)Forbudsskoler

%

Ikke-forbudsskole

%

Ja, helt sikkert 2,1 3,2

Ja, det tror jeg 5,0 6,9

Måske 14,0 17,4

Det tror jeg ikke 16,7 21,9

Nej, helt sikkert ikke 59,2 50,5


Total 2722 2593


4

39


40

FlertalsmisforståelseGenerelt tror mange unge, at en stor andel af deres jævnaldrende ryger, hvilket skaber en uheldig illusion hos unge om, at det er normalt at ryge. Denne tendens kaldes for ”fl ertalsmisforståelse” eller social overdrivelse og gjaldt i allerhøjeste grad også for eleverne på de undersøgte efterskoler. De vurderede typisk, at 41-60 % af de 16-årige ryger mindst hver uge, selvom det rigtige svar er 0-20 %. Kun 5 % af eleverne gættede det korrekte interval! Der sås ingen signifi kant forskel i fl ertalsmisforståelsen mellem elever på hhv. ikke-forbudsskoler og for-budsskoler, se tabel 15.

Tabel 15

Hvor stor en del af de 16-årige tror du ryger mindst hver uge? (N=5485)

Forbudsskoler%

Ikke-forbudsskole

%

0-20 % 4,7 4,6

21-40 % 26,7 25,5

41-60 % 40,3 40,1

61-80 % 24,0 25,7

81-100 % 4,4 4,2

Homogenitet p-værdi: 0,6637

Total 2723 2591

81 90I alt 2804 2681

Forældrerelaterede forholdForældrenes rygevanerIsær elever på ikke-forbudsskoler havde forældre, der var rygere. Næsten hver tredje elev svarede, at minimum én forælder røg, mens det kun var hver fjerde elev på forbudsskolerne (32 % vs. 26 %). Dertil kom de elever, hvor begge foræl-dre var rygere (14 % vs. 13 %). Fordelingen af forældres rygevaner var signifi kant forskellig, se tabel 16.

41


Tabel 16

Forældres rygevaner (N=5485)

Forbudsskoler%

Ikke-forbudsskole

%

Ingen ryger 61,9 54,4

Én forælder ryger 25,6 31,6

Begge forældre ryger 12,5 14,0


Total 2645 2550


Forældres holdninger til barnets rygningHvilken forældremodstand oplevede eleverne i forhold til rygning? For de fl este unge oplevedes rygning som en forbudt adfærd, som forældrene ikke ville tillade. Dog så man, at færre elever på ikke-forbudsskoler oplevede stor forældremod-stand imod rygning om to år (44 vs. 55 %). I forlængelse heraf vurderede næsten dobbelt så mange af eleverne på ikke-forbudsskoler, at deres forældre ville have ”intet imod”, at de røg om et par år (8 % vs. 5 %). Fordelingen af forældres hold-ning til barnets rygning var signifi kant forskellig, se tabel 17.

Tabel 17Tror du, at dine forældre ville have noget imod at du ryger om 2 år? (N=5485)

Forbudsskoler%

Ikke-forbudsskole

%

Ja, meget 53,6 43,7

Ja, noget 28,3 30,9

Ikke ret meget 12,8 16,5

Intet 4,8 8,2

Jeg har ingen/ ser ikke mine forældre 0,5 0,6


Total 2720 2588


Forældres køb af cigaretter til eleverneI undersøgelsen skulle de dagligrygende elever også svare på, hvordan de får ciga-retter. Ifølge lovgivningen må unge under 18 år ikke købe cigaretter, så hvor får en rygende efterskoleelev sine cigaretter fra? De fl este svarede, at de ofte/meget ofte købte dem uden problemer i en butik (82 %), men forældre købte også ofte/meget ofte til dem. Dette skete både på forbudsskolerne og på ikke-forbudssko-


42

ler, men dog hyppigst på sidstnævnte skoletype (40 % vs. 53 %). Fordelingen af forældres køb af cigaretter var signifi kant forskellig, se tabel 18.

Tabel 18Hvor ofte har dine forældre købt cigaretter til dig? (N=667)

Forbudsskoler%

Ikke-forbudsskole

%

Meget ofte/ofte 40,4 53,4

Sjældent 11,0 19,5

Aldrig 48,5 27,1

Total 136 513



Rygerelationer med forældre og venner udenfor skolenHvem røg eleverne med udenfor skolen, fx i weekenderne? For dagligrygende elever på ikke-forbudsskoler røg mere end hver anden sammen med forældrene, mens det ikke skete for helt så mange på forbudsskolerne (61 % vs. 46 %). Den hyppigste rygerelation var dog rygning med vennerne derhjemme. Det praktise-rede stort set alle dagligrygende elever uanset, hvilken type skole eleverne gik på (95 % vs. 87 %), se tabel 19.

Tabel 19

Ryger du når du er sammen med…(N=667)

Forbudsskoler%

Ikke-forbudsskole%

Dine forældre 45,8 (n=66) 60,6 (n=317)

Dine venner derhjemme 86,8 (n=125) 94,7 (n=495)

Skolernes ryge-miljøer

5


44

45

55 • Skolernes rygemiljøer

Reduceres rygemiljøet i form af mindre rygesamvær og synlighed af rygning ved, at man indfører rygeforbud på en efterskole? Hvor udbredt er smug-rygning på forbudsskoler? Kapitlet beskriver efterskolernes rygemiljøer set fra ikke-rygernes og rygernes perspektiv fra skoleåret starter til det slutter. Analyserne bygger på svar fra de elever, som har svaret både på baseline- og follow-up spørgeskemaet, dvs. forløbsgruppen. De overordnede fund viser:

Hovedresultater• Dagligrygende elever på forbudsskoler røg næsten lige så ofte sammen, som

dagligrygende elever på ikke-forbudsskoler• Næsten alle dagligrygere på forbudsskoler smug-røg i skoletiden, og det tiltog

i løbet af skoleåret. Et rygeforbud på efterskoler betød altså ikke, at dagligry-gerne undlod at ryge.

• Overtrædelse af rygereglerne på forbudsskoler skete hyppigst væk fra skolens område

• Markant færre ikke-rygere på forbudsskoler så nogen, der røg i forhold til på ikke-forbudsskoler. Denne forskel kunne skyldes, at forbudsskoler optog færre rygere, men også, at rygepolitikken mindskede rygemiljøets synlighed, fordi rygning på forbudsskoler oftere foregik væk fra skolens område.

Skolen som røgfri skoleHvor mange elever oplevede skolen som en røgfri skole? Langt de fl este elever på forbudsskolerne var 6-8 uger inde i skoleåret enige i, at de slet ikke måtte ryge på skolen (92 %). Kun ganske få mente, at det var tilladt (4 %). På ikke-forbudssko-ler var billedet – ikke overraskende - noget anderledes. Næsten to ud af tre elever mente, at de gerne måtte ryge på skolens område (63 %). Lidt overraskende var knap hver fjerde elev dog af den opfattelse, at rygning var forbudt (25 %). Så man kunne altså godt færdes i et røgfrit miljø på de efterskoler, der tillod rygning, sikkert fordi der på disse ikke-forbudsskoler var få rygere. Mod slutningen af skoleåret faldt tallet dog til 21 %, ligesom lidt færre på forbudsskolerne følte at de gik på en røgfri skole (90 %). Fordelingen af oplevelsen af rygemiljøet var signifi -kant forskellig mellem skoletyperne i hver periode af skoleåret, se tabel 20.


46

Tabel 20

Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåretOplever du efterskolen som et sted, hvor eleverne IKKE må ryge? (N=3855)

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Homogenitet p-værdi: <.0001 p-værdi: <.0001

Ja 91,8 24,9 89,9 20,9

Nej 4,4 63,0 6,8 70,4

Ved ikke 3,9 12,2 3,3 8,8

Total 1992 1750 1986 1730

Manglende Besvarelser 54 59 60 79I alt 2046 1809 2046 1809

Overholdelse af rygereglerne En ting er hvordan eleverne oplevede rygereglerne, noget andet er om de også selv mente, de overholdt dem. Ser man først på den samlede gruppe af elever, rygere som ikke rygere, var der fl ere elever på forbudsskolerne, der mente, at de overholdt de gældende rygeregler (93 % vs. 84 %). Dette mønster gentog sig mod slutningen af skoleåret (87 % vs. 77 %). Fordelingen var statistisk signifi kant af-vigende mellem skoletyper i hver tidsperiode, se tabel 21.

Tabel 21

Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåret

Overholder du altid skolens rygepolitik?(N=3855)

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Ja 92,5 84,4 86,6 77,4

Nej 7,5 15,6 13,4 22,6


Total 1980 1675 1957 1679


Dette billede af fl ere ”rygeregel overtrædere” på ikke-forbudsskoler skal dog igen ses i lyset af, at der startede næsten dobbelt så mange dagligrygere på disse skoler. Ser man kun på dagligrygerne, var andelen af ”rygeregel overtrædere” så-ledes klart størst på forbudsskoler (84 % vs. 52 %). Denne forskel blev gentaget

47


5mod slutningen af skoleåret, selvom den udlignedes en smule (86 % vs. 62 %). Forskellen i hver tidsperiode var signifi kant og tegnede et tydeligt billede af, at et rygeforbud langt fra betyder ingen rygning på efterskoler, se tabel 22.

Tabel 22

Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåret

Overholder du altid skolens rygepolitik?(N=356 + 492)*

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%


Ja 15,6 47,9 13,9 37,6

Nej 84,4 52,1 86,1 62,4

Total 64 265 144 319


*Gælder kun dagligrygere

Rygesamværet på skolenHvem røg eleverne sammen med? Spurgte man dagligrygerne efter 6-8 uger på ikke-forbudsskolerne, så røg 95 % med andre elever, mens 12 % også røg med lærerne. På forbudsskolerne var elevrygesamværet stort set det samme, 90 %, mens 2 % røg med lærerne. Hen over skoleåret ændrede rygesamværet sig ikke meget, dog så man en markant stigning i rygerelationerne mellem lærere og elever på forbudsskoler. Ved skoleårets afslutning sagde 12 % af dagligrygerne, at de røg med lærerne. Endnu engang understregede tallene, at et rygeforbud langt fra betød nul rygning - heller ikke med lærerne, se tabel 23.

Tabel 23

Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåretRyger du når du er sammen med…(N=68+288 og 153+339)

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Dine venner på efterskolen

89,7(n=61) 95,1(n=274) 90,8(n=139) 93,5(n=317)

Lærerne på efterskolen

1,5(n=1) 11,5(n=33) 12,4(n=19) 16,5(n=56)


48

Hvor foregik den forbudte rygning?For at få et indblik i denne forbudte rygning, blev der i undersøgelsen spurgt ind til, hvor den foregik. På forbudsskoler smugrøg eleverne i starten af skoleåret mest væk fra skolens område (82 %), mens de mod slutningen af året også røg en del på skolens område (82 %), selvom rygning væk fra skolen fortsat var det foretrukne sted (92 %). Skolens personale skal altså være villige til at overvåge rygeforbuddet væk fra skolens område, hvis de vil håndhæve et forbud. På ikke-forbudsskolerne var tendensen, at eleverne oftest overtrådte rygereglerne uden-dørs på skolens område – man følte måske ikke, det var nødvendigt at bevæge sig helt væk fra skolen. Forskellen i hver tidsperiode var signifi kant og tegnede et tydeligt billede af, at des strammere rygeregler, des længere væk måtte rygerne bevæge sig for at ryge. Det gjorde det samtidig mere krævende for forbudssko-lerne at håndhæve reglerne, men var måske også med til at reducere rygningens synlighed, se tabel 24.

Tabel 24

Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåretHvor ryger du når du bryder reglerne?(N=54+138 og 124+199)*

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Indendørs14,8(n=8) 15,9(n=22) 28,2(n=35) 28,6(n=57)

Udendørs på skolens område

50,0(n=27) 77,5(n=107) 81,5(n=101) 92,0(n=183)

Væk fra skolen 81,5(n=44) 57,2(n=79) 91,9(n=114) 85,4(n=170)

*Gælder kun dagligrygere

Den synlige elevrygningHvor synlig var rygerelationerne for de andre elever? Næsten tre ud af fi re ikke-rygere på ikke-forbudsskolerne så ofte eller meget ofte andre elever ryge, mens det kun skete for knap hver fjerde på forbudsskolerne (71 % vs. 23 %). Denne forskel udlignedes en lille smule i løbet af skoleåret, idet det nu var hver tredje ikke-ryger på forbudsskoler, som så andre elever ryge, mens det var otte ud af ti på ikke-forbudsskoler (80 % vs. 34 %). Tallene viste på den måde en begrænsning i eksponeringen af elevrygning overfor ikke-rygerne på forbudsskolerne, men skal ses i lyset af at de også optog færre rygere. Forskellene er dog så markante, at man kan antage, at rygereglerne har været en medvirkende årsag til reduktionen i synlighed. Som tidligere antydet understregede tallene dog også, at et rygeforbud langt fra udrydder et rygemiljø, og for dagligrygerne lod det til blot at minimere synligheden mod slutningen af skoleåret minimalt (97 % vs. 86 %), se tabel 25.

49


5Tabel 25

Efter 6-8 ugerSlutningen af skoleåret

Hvor ofte/meget ofte ser du andre elever på efterskolen ryge?

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Dagligryger 76,1 94,6 86,4 97,0Ikke-dagligryger 23,0 71,0 33,8 79,5

Den synlige lærer-elevrygningHvad med lærer-elevrygningens synlighed? I tabel 23 så man, at denne slags ryg-ning foregik i et vist omfang på ikke-forbudsskolerne, og at det tiltog på forbuds-skolerne hen over skoleåret. Det samme billede gjorde sig gældende, når man så på, hvor mange ikke-rygere, der ofte/meget ofte så lærere ryge med elever, idet der både på ikke-forbudsskoler og forbudsskoler sås en klar stigning (fra 10 – 20 % på ikke-forbudsskoler; fra 5 - 10 % på forbudsskoler) hen over året. Der var dog forskel på udbredelsen af fænomenet afhængig af skoletype. I alt 29 % af dagligrygerne på ikke-forbudsskolerne svarede, at de mod slutningen af skole-året havde oplevet lærere ryge med elever, mens det kun drejede sig om 20 % på forbudsskolerne. Tallene viste altså en begrænsning i eksponeringen af lærer-elev rygning på forbudsskolerne, men skal igen ses i det lys, at de også optog færre rygere, se tabel 26.

Tabel 26

Efter 6-8 ugerSlutningen af skoleåret

Hvor ofte/meget ofte har du oplevet lærere på skolen ryge sammen med eleverne?

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Forbuds-skole

%

Ikke-forbudsskole

%

Dagligryger 19,4 30,8 19,7 28,5Ikke-dagligryger 5,1 10,2 9,7 19,7


50

Rygeforbuddetsbetydning forrygestart

6


52

53

66 • Rygeforbuddets betydning for rygestart

I kapitlet afprøves hypotesen om rygeforbuddets betydning for efterskoleelevers start som dagligryger. Først redegøres for, hvor mange ikke-rygere der i alt star-tede med at ryge i løbet af skoleåret. Dernæst sættes det i relation til skolernes rygepolitikker samt andre faktorer fx rygemiljøet på skolerne. Baselinegruppen, elever der besvarede det første spørgeskema, anvendes som datagrundlag for analyse af rygestart i de første 6-8 uger, mens analyserne om rygestart i løbet af hele skoleåret er baseret på de elever, som besvarede begge spørgeskemaer, dvs. forløbsgruppen fulgt fra skolestart til slutningen af skoleåret. De overordnede fund viser:

Hovedresultater• Der var en signifi kant forhøjet risiko for at starte med at ryge både ved skole-

start og i løbet af hele skoleåret for elever på ikke-forbudsskoler vs. forbuds-skoler. Ændringer i rygeprocenter og forskellen mellem skoletyper var størst i starten af skoleåret.

• I løbet af de første 6-8 uger startede 3,5 % på ikke-forbudsskoler med at ryge vs. 0,8 % på forbudsskoler. I løbet af hele skoleåret startede 6,6 % på ikke-forbudsskoler med at ryge vs. 3,4 % på forbudsskoler.

• Rygemiljøet i form af at se andre elever ryge og at se lærere ryge med andre elever var blandt de primære årsager til elevernes rygestart på forbudsskoler. På ikke-forbudsskoler var der ikke tilstrækkelig med styrke i analysen til at kunne sige det samme.

• Formuleringen af et rygeforbud havde betydning for elevernes risiko for ryge-start, men risiko for rygestart afhang også af håndhævelsen på den enkelte sko-le. Rygemiljødeterminanter som at se andre elever ryge er påvirket af skolens rygepolitik og overtager derfor effekten fra skolens rygepolitik i analyserne.

• Mere end 40 % dagligrygere øgede risikoen for rygestart på ikke-forbudsskoler. Det er dog ikke ensbetydende med, at efterskoler med så mange rygere ikke aktivt kan lave tobaksforebyggende arbejde.

AnalysenFor at vurdere rygeforbuddets indfl ydelse på elevers rygestart, ser vi på elever-nes ”rygeovergange” i forhold til at blive dagligryger i to perioder: 1) fra før de startede på efterskole og frem til 6-8 uger inde i skoleforløbet (T0-T1) samt 2) fra før de startede på efterskole og frem til afslutningen af skoleåret dvs. et helt skoleår (T0-T2).


54

Rygestart de første 6-8 ugerI alt startede 3,5 % af ikke-dagligrygerne på skoler uden rygeforbud med at ryge dagligt i løbet af de første 6-8 uger, mens det på forbudsskolerne kun drejede sig om 0,8 %, se fi gur 3.

Figur 3 Rygestart de første 6-8 uger Ikke-dagligrygere Dagligrygere

Forbudsskoler (n=2494)

Forbudsskoler

0,8 % (n=19)

3,5 % (n=75) Ikke-forbudsskoler (n=2158) Ikke-forbudsskoler

Rygepolitikkens indfl ydelse de første 6-8 ugerTabel 27 viser fordelingen i risiko for rygestart for elever de første 6-8 uger på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Der var en signifi kant forhøjet risiko for at starte med at ryge ved skolestart for elever på ikke-forbudsskoler i forhold til forbudsskoler. Gik eleven på en ikke-forbudsskole, var risikoen for rygestart omkring fi re gange så stor, som hvis eleven gik på en forbudsskole (OR 4,7), se tabel 27.

Tabel 27 Risiko (odds ratio, OR) for rygestart som dagligryger de første 6-8 uger af skole-året som funktion af skolens rygepolitik (ikke justeret for andre faktorer)Ikke rygere før skolestart n=4652Rygestartere n=94

R N Andel ikke-rygere som blev rygere

OR (95 % CI) P

<0,00001Forbudsskole 19 2494 0,8 1Ikke-forbudskole 75 2158 3,5 4,7 2,8-7,8

N= antal ikke-rygere før skolestart, R = antal ikke-rygere, som blev dagligrygere

55


I spørgeskemaerne er ikke-rygernes oplevelse af skolens rygemiljø målt i en række rygemiljødeterminanter, og i tabel 28 vises fordelingen af disse blandt ikke-rygerne på de to skoletyper. For alle fi re rygemiljødeterminanter er der en signifi kant forskel mellem skoletyperne, hvilket indikerer, at rygeforbud på ef-terskoler har en effekt. Men da rygereglerne kan implementeres forskelligt vil vi gerne undersøge, hvilke af rygemiljødeterminanterne, der havde en effekt for hver skoletype justeret for andre faktorer, se tabel 28.

Tabel 28 Fordeling af rygemiljødeterminanter, der kan påvirkes af rygepolitik i de første 6-8 uger for ikke-rygere fordelt på skoletype, målt ved første spørgeskemaundersøgelseIkke-rygere N=4652 Forbudsskoler

N=2494Ikke-forbudsskolerN=2158

N

Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge?Meget ofte/Ofte 24,4 66,8 2051Sjældent 25,4 12,5 903Aldrig 48,1 17,9 1586Manglende besvarelser 2,1 2,8 112

100,0 100,0Hvor ofte ser du personale på efterskolen ryge?Meget ofte/Ofte 6,1 11,3 397Sjældent 14,4 28,9 984Aldrig 73,8 53,6 2997Manglende besvarelser 5,7 6,2 274

100,0 100,0Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge sammen med eleverne?Meget ofte 0,6 1,1 40Ofte 0,7 1,8 57Sjældent 2,5 10,4 287Aldrig 94,6 84,5 4183Manglende besvarelser 1,5 2,2 85

100,0 100,0Oplever du skolen som et sted, hvor eleverne ikke må ryge? Ja 87,4 26,6 2752Nej 5,3 57,2 1368Ved ikke 4,3 12,6 379Manglende besvarelser 3,0 3,7 153

100,0 100,0


56

Determinanter for rygestart de første 6-8 ugerPå forbudsskolerne havde følgende rygemiljødeterminanter betydning for ryge-start: ryger med venner på efterskolen3 (OR 6,2) og ser andre elever ryge (OR 11,1). Vi så ingen effekt på ikke-forbudsskolerne, da alle ryge-startere på ikke-forbudsskolerne røg med vennerne på efterskolen samt ofte/meget ofte så andre elever ryge (jf. bilag 4). En så entydig fordeling ødelægger styrken i analysen. Derudover så vi en øget risiko for rygestart på ikke-forbudsskolerne, hvis ele-verne havde en bedste ven/veninde, der røg (OR 12,2), og især hvis de havde lav handlekompetence, dvs. manglende tro på at kunne lade være med at ryge i bestemte situationer, fx hvis de blev tilbudt en cigaret af en ven fra efterskolen (37,9). På forbudsskolerne havde lav handlekompetence også et højt, men ikke statistisk signifi kant risikoestimat (OR 7,5). På forbudsskolerne havde det en be-tydning, hvis eleverne havde en realistisk vurdering af hvor mange 16-årige, der ryger, men konfi densintervallet er bredt (OR 8,8)4.

Overordnet tolker vi resultaterne således, at et synligt elev-rygemiljø, hvor man i de første uger på efterskole ofte så andre elever ryge, var af stor betydning. Der bør derfor laves foranstaltninger til at mindske elevers synlige rygning fx ved håndhævelse af rygereglerne på forbudsskoler. Desuden kunne ikke-forbudssko-lerne have stor gavn af at arbejde pædagogisk med ikke-rygerne, så de fi k en større tro på at kunne sige nej til cigaretter (handlekompetence). Eleverne på ikke-forbudsskoler var desuden i de første uger på efterskole under stor indfl y-delse af bedste ven/venindes rygevaner, hvilket sender et signal om, at netværket derhjemme bør tænkes ind i det tobaksforebyggende arbejde, se tabel 29 og 30.

3 Det kan lyde ulogisk, at ikke-rygerne kan ryge med sine venner i løbet af de første 6-8 uger på

efterskole, når de er ikke-rygere. Men gruppen ”ikke-rygere” indeholder også eksperimente-

rende rygere, ugentlige rygere og tidligere rygere/smårygere (jf. bilag 3) .

4 De elever, som vurderede at blandt unge i 16-årsalderen, var 0-20 % rygere.

57


Tabel 29 Determinanter for rygestart som dagligryger de første 6-8 uger på forbudsskoler, andel der begyndte at ryge og OR for at starte rygning justeret for de øvrige faktorer i tabellenRygestartere baseline

Ikke-rygere N=2494Blev rygere N=19


OR (95 % CI) P

Ryger sammen med venner på efterskolen b

<0,00001

Ja 13 111 11,7 6,2 1,5-26,4Nej 3 244 1,2 1Ved ikke 2 37 5,4 2,5 0,3-19,2Manglende besvarelser

1 2102 0,1 0 0,00-0,2

Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge b

0,00103

Ofte/meget ofte 14 609 2,3 11,1 1,2-102,2Sjældent 1 633 0,2 0,7 0,04-13,6Aldrig 2 1200 0,2 1Manglende besvarelser

2 52 3,9 27,4 1,7-453,8

Handlekompetence i forhold til rygning a

0,00969

Høj 1 1786 0,1 1 0,9-66,7Mellem 7 358 2,0 4,3 0,5-38,1Lav 9 255 3,5 7,5Manglende besvarelser

2 95 2,1 142,3 4,5-4521,1

Vurdering af andel unge rygere a

0,03139

0-20 % 2 118 1,7 8,8 1,1-68,421-40 % 1 684 0,2 0,2 0,0-1,841-60 % 9 1001 0,9 161-80 % 3 536 0,6 0,2 0,1-1,181-100 % 3 87 3,5 1,6 0,3-7,8Manglende besvarelser

1 68 1,5 18,9 0,1-20,0

N= antal ikke-rygere før skolestart, R = antal ikke-rygere, som blev dagligrygere a 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema

6


58

Tabel 30 Determinanter for rygestart som dagligryger de første 6-8 uger på ikke-forbuds-skoler, andel der begyndte at ryge og OR for at starte rygning justeret for de øvrige faktorer i tabellenRygestartere baselineIkke-rygere N=2158Blev rygere N=75


OR (95 % CI) P


<0,00001

Høj 5 1422 0,4 1Mellem 17 353 4,8 9,1 3,3-25,2Lav 51 292 17,5 37,9 14,8-97,1Manglende besvarelser 2 91 2,2 4,6 0,8-24,9Ryger din bedste ven/veninde? a

0,01229

Ja 63 650 9,7 12,2 5,5-27,3Nej 7 1392 0,5 1Manglende besvarelser 5 116 4,3 8,8 2,6-30,1

N= antal ikke-rygere før skolestart, R = antal ikke-rygere, som blev dagligrygerea 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema

Rygestart i løbet af skoleåretI alt startede 6,6 % af ikke-rygerne på ikke-forbudsskolerne med at ryge i løbet af hele skoleåret, mens det på forbudsskolerne drejede sig om 3,4 %, se fi gur 4.

Figur 4 Rygestart hele skoleåret

Ikke-dagligrygere Dagligrygere


Forbudsskoler

3,4 % (n=62)


59


6Rygepolitikkens indfl ydelse gennem hele skoleåretTabel 6.5 viser risikoestimater for rygestart for elever for hele skoleåret på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Som i de første 6-8 uger var elevernes ri-siko for rygestart forskellig, afhængig af om eleverne gik på den ene eller anden skoletype. Der var en signifi kant forhøjet risiko for at starte med at ryge i løbet af skoleåret for elever på ikke-forbudsskoler i forhold til forbudsskoler. Risikoen for rygestart var dobbelt så stor sammenlignet med hvis eleven gik på en forbuds-skole (OR 2,0), altså en langt mindre forskel på skoletyper end for de første 6-8 uger. Noget kunne derfor tyde på, at det hen over skoleåret blev sværere og svæ-rere at fastholde det forebyggelsesmomentum, som de røgfrie efterskoler lagde ud med, se tabel 31.

Tabel 31 Risiko for rygestart i løbet af hele skoleåret i forhold til skolens rygepolitik (ikke justeret for andre faktorer) Ikke rygere før skolestart n=3311Rygestartere n=161


OR (95 % CI) P

0,00002Forbudsskole 62 1824 3,4 1Ikke-forbudsskole 99 1487 6,7 2,0 1,5-2,8

N= antal ikke-rygere før skolestart, R = antal ikke-rygere, som blev dagligrygere

I spørgeskemaerne er ikke-rygernes oplevelse af skolens rygemiljø målt i en række rygemiljødeterminanter, og i tabel 6,6 vises fordelingen af disse blandt ikke-rygerne på de to skoletyper. For alle fi re rygemiljødeterminanter er der en signifi kant forskel mellem skoletyperne, hvilket demonstrer, at rygeforbud på efterskoler har en effekt. Men da rygereglerne kan implementeres forskelligt vil vi gerne undersøge, hvilke af rygemiljødeterminanterne, der havde en effekt for hver skoletype justeret for andre faktorer, se tabel 32.


60

Tabel 32 Fordeling af rygemiljødeterminanter, der kan påvirkes af rygepolitikken i løbet af skoleåret for ikke-rygere, fordelt på skoletype målt ved anden spørgeskemaundersøgelseIkke-rygere N=3311 Forbudsskoler


N





100,0 100,0

Determinanter for rygestart gennem hele skoleåretPå forbudsskolerne havde følgende rygemiljødeterminanter betydning for ryge-start: ser lærere ryge meget ofte med elever (OR 23,2) og ser andre elever ryge ofte/meget ofte (OR 10,7). Vi så ingen effekt på ikke-forbudsskolerne, da alle 99 ryge-startere med undtagelse af tre på ikke-forbudsskolerne røg med ven-nerne på efterskolen samt ofte/meget ofte så andre elever ryge (jf. bilag 4). En så entydig fordeling betyder, at det ikke kan indgå i analysen, så de to skoletyper er analyseret hver for sig. Derudover så vi en øget risiko for rygestart på ikke-for-budsskolerne, hvis skolen havde mere end 40 % dagligrygere (OR 2,8). Det har ikke været muligt at kende betydningen af så mange rygere på forbudsskolerne,

61


da ingen forbudsskole i undersøgelsen havde så mange dagligrygere. På ikke-for-budsskolerne så man desuden, at det fortsat havde betydning, hvis ikke-rygernes bedste ven/veninde røg (OR 4,0) og lav handlekompetence dvs. manglende tro på at kunne lade være med at ryge i bestemte situationer (OR 3,8). Handlekom-petencen havde også betydning på forbudsskolerne (OR 8,5). Derudover så man, at ikke-rygernes rygestart på ikke-forbudsskoler, var relateret til, at eleverne brød rygereglerne (OR 7,4). Det havde altså betydning at rygeregler blev håndhævet også på denne skoletype fx at eleverne kun måtte ryge i rygeskuret. Desuden var der en tendens til at de elever, som havde gået mere end ét år på efterskole havde øget risiko for rygestart (OR 1,7), men da konfi densintervallet indeholder værdien 1, er dette fund ikke signifi kant, se tabel 33 og 34.


62

Tabel 33 Determinanter for rygestart i løbet af skoleåret på forbudsskoler, andel nye dagligrygere og OR for rygestart justeret for de øvrige faktorer i tabellen målt ved den anden spørgeskemaundersøgelse Rygestartere follow-upIkke-rygere N=1824Blev rygere N=62


OR (95 % CI) P

Hvor ofte har du oplevet lærere ryge med andre elever b

0,00003

Meget ofte 4 10 40,0 23,2 5,1-104,6Ofte 5 16 31,3 7,2 2,1-25,1Sjældent 11 82 13,4 2,8 1,3-6,1Aldrig 36 1662 2,2 1Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge b

<0,00001

Ofte/meget ofte 49 621 7,9 10,7 3,2-36,0Sjældent 5 597 0,8 1,7 0,4-7,1Aldrig 3 555 0,5 1Manglende besvarelser 5 51 9,8 4,0 0,3-49,8Handlekompetence i forhold til rygning a

<0,00001

Høj 21 1399 1,5 1Mellem 24 224 10,7 7,1 3,6-14,0Lav 17 156 10,9 8,5 4,0-18,1Manglende besvarelser 0 45 0,0 0 0,0-



6Tabel 34 Determinanter for rygestart i løbet af skoleåret på ikke-forbudsskoler, andel nye dagligrygere og OR for rygestart justeret for de øvrige faktorer i tabellen Rygestartere follow-upIkke-rygere N=1487Blev rygere N=99


OR (95 % CI) P

Andel rygere på skolen a

0,00803

0-20 % 41 958 4,3 121-40 % 32 331 9,7 1,7 0,9-3,141-60 % 26 198 13,1 2,8 1,4-5,3Overholder du altid skolens rygepolitik b

<0,00001

Ja 26 1162 2,2 1Nej 69 227 30,4 7,4 4,2-12,9Ved ikke 3 64 4,7 1,1 0,3-3,8Manglende besvarelser

1 34 2,9 0,7 0,1-5,2

Tror du, at du ryger om to år? a

0,00487

Ja, helt sikkert/det tror jeg

14 34 41,2 3,6 1,4-8,9

Måske 38 148 25,7 2,5 1,4-4,5Det tror jeg ikke/nej helt sikkert ikke

44 1263 3,5 1

Manglende besvarelser

3 42 7,1 1,2 0,2-7,9


0,00002

Høj 19 1028 1,9 1Mellem 35 235 14,9 3,0 1,5-5,8Lav 37 176 21,0 3,8 1,9-7,6Manglende besvarelser

8 48 16,7 9,6 3,4-27,7

Ryger din bedste ven/veninde a

<0,00001

Ja 75 415 18,1 4,0 2,3-7,1Nej 21 1004 2,1 1Manglende besvarelser

3 68 4,4 1,6 0,3-10,2

Hvor mange år har du gået på efterskole a

0,03409

Første år 65 1211 5,4 1Andet eller tredje år 34 259 13,1 1,7 0,9-3,0Manglende besvarelser

0 17 0 0,0 0,00-


63


64

Rygeforbuddetsbetydningfor rygereduktion

7


66

7 • Rygeforbuddets betydning for rygereduktion

I kapitlet afprøves hypotesen om rygeforbuddets betydning for dagligrygeres ry-gereduktion, så de ikke længere røg dagligt vurderet både efter 6-8 uger og efter et helt skoleår. Først redegøres for hvor mange, der reducerede deres rygning på de undersøgte efterskoler, betydningen af skolens rygepolitik undersøges og hvilken betydning evt. andre faktorer, herunder rygemiljøet, havde for elevers rygereduktion.

Hovedresultater• Flere rygere stoppede med at ryge dagligt på forbudsskoler. I starten af skole-

året var sandsynligheden for rygereduktion ni gange så høj på forbudsskoler vs. på ikke-forbudskoler, mens den var fem gange så høj i løbet af hele skoleåret.

• Når man justerede for andre faktorer, var denne betydning af rygeforbud sig-nifi kant i starten af skoleåret, mens betydningen for hele skoleåret ikke kan estimeres, da effekten var i stor interaktion med andre rygemiljøfaktorer fx om elever opfattede skolen som et sted, hvor de ikke måtte ryge.

• I løbet af skoleåret havde andre elevers synlige rygning betydning. Det lader til at gælde for begge skoletyper.

• På begge skoletyper havde elever, som i løbet af skoleåret følte stor foræl-dremodstand imod deres rygning, størst succes med rygereduktion. På ikke-forbudsskoler var det derudover også vigtigt, hvis rygerne havde høj handle-kompetence i forhold til ikke at ryge i bestemte situationer, og at forældre ikke gav dem cigaretter i den første periode af efterskoleopholdet.

• En anden vigtig faktor i løbet af skoleåret var andelen af rygere. Mange rygere på en forbudsskole satte en begrænsning af effekten, mens det ikke havde en betydning på ikke-forbudsskoler.

AnalysenFor at vurdere rygeforbuddets indfl ydelse på rygereduktion ser vi på dagligry-gernes rygeadfærd i forhold til enten at stoppe helt eller reducere deres rygning så meget, at de ikke længere var dagligrygere. Det skete over to perioder: 1) fra de startede på efterskole og frem til 6-8 uger inde i skoleforløbet (måling T0-T1) samt 2) fra de startede på efterskole og frem til afslutningen af skoleåret dvs. over et helt skoleår (T0-T2). Rygereduktion kan ske ved at stoppe cigaretrygning helt eller reducere sit forbrug så meget, at eleven kun røg ugentligt eller sjældnere end hver uge.

67

7


68

Rygereduktion de første 6-8 ugerI alt blev 63,2 % af dagligrygerne på forbudsskolerne til ikke-dagligrygere i løbet af de første 6-8 uger, mens det på ikke-forbudsskolerne drejede sig om 15,5 %, se fi gur 5.

Figur 5: Rygereduktion de første 6-8 uger

Dagligrygere Ikke-dagligrygere


Forbudsskoler

63,2 % (n=196)


Rygepolitikkens indfl ydelse de første 6-8 ugerTabel 7.1 viser fordelingen i rygereduktion for elever de første 6-8 uger på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Som demonstreret i fi gur 7.1 viste ryge-reduktion sig at være meget forskellig, afhængig af om eleverne gik på den ene eller den anden skoletype. Der var en signifi kant forhøjet sandsynlighed for at reducere sin rygning ved skolestart for elever på forbudsskoler i forhold til ikke-forbudsskoler. Gik eleven på en forbudsskole, var sandsynligheden for rygere-duktion ni gange så stor (OR 9,4) sammenlignet med hvis eleven gik på en ikke-forbudsskole, se tabel 35.

69


Tabel 35: Andel rygereduktion de første 6-8 uger og OR i forhold til rygepolitik (ikke juste-ret for andre faktorer) Dagligrygere før skolestart n=833

Stopper med at ryge dagligt n=277

R N Andel rygere som blev ikke-dagligrygere

OR (95 % CI)P

<0,00001Forbudsskoler 196 310 63,2 9,4 6,7-13,1Ikke-forbudsskoler 81 523 15,5 1

N= antal dagligrygere før skolestart, R = antal dagligrygere, som blev ikke-rygere

Kontrolleres fundene i tabel 7.1 for konfoundere – dvs. forhold der kan øge eller mindske evt. sammenhænge, sås fortsat en effekt af et rygeforbud. Der var såle-des i de første 6-8 uger mere end dobbelt så høj tilbøjelighed til at dagligrygere blev til ikke-dagligrygere, hvis de gik på en forbudsskole vs. ikke-forbudsskole (OR 2,7), se tabel 36.

Tabel 36: Andel rygereduktion de første 6-8 uger og OR i forhold til rygepolitik (justeret for andre faktorer)Dagligrygere før skolestart n=833



OR (95 % CI)P

<0,00001Forbudsskoler 196 310 63,2 2,7 1,49-4,81Ikke-forbudsskoler 81 523 15,5 1


I den efterfølgende analyse opdeles efter skoletype, idet der var forskellige fakto-rer, der havde betydning for rygereduktion på forbudsskoler og ikke-forbudssko-ler, se tabel 7.3 og tabel 7.4.

Determinanter for rygereduktion de første 6-8 ugerIsær ingen rygning med vennerne havde betydning for rygereduktion på for-budsskoler i de første 6-8 uger. Hvis rygerne ikke smug-røg med vennerne på forbudsskolerne, var sandsynligheden otte gange så høj sammenlignet med ry-gere, som røg sammen med andre elever (OR 8,5). På ikke-forbudsskoler sås også en betydning af rygesamværet, men konfi densintervallet er bredt (OR 64,3). Ligeledes havde det betydning på forbudsskoler, at elever aldrig så personalet ryge (OR 4,7), eller kun sjældent så andre elever ryge (OR 2,5) i forhold til ofte. Samme effekt så man ikke på efterskoler, hvor det var tilladt at ryge. Forskellen i betydning af rygemiljødeterminanterne skyldtes måske, at mange af rygerne på

70

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

forbudsskolerne blev stillet i en situation, hvor de fra den ene dag til den anden ikke længere måtte ryge. Sandsynligvis derfor opnåede forbudsskolerne en stor bølge af rygere, som reducerede deres forbrug, men som måske manglede nogle overvejelser af mere personlig karakter fx ”jeg stopper, fordi jeg gerne vil spare penge” eller ”jeg stopper, fordi jeg vil passe på mit helbred”. Denne mangel på indre styring og i stedet ydrestyret motivation kan have gjort rygerne på for-budsskolerne mere sensitive overfor fristelser fx andres rygning, end man så på ikke-forbudsskolerne, hvor rygerne ikke oplevede de samme forandringer i ryge-regler5. De lod i stedet til at være mere påvirkelige af egne kompetencer i form af troen på, at kunne lade være med at ryge i bestemte situationer dvs. handle-kompetence (OR 5,5), ligesom overtrædelse af rygereglerne på skolen tredoblede sandsynligheden for rygereduktion (OR 3,0). Det sidste fund kan være svært at forklare, men kan skyldtes, at mange ikke-forbudsskoler havde klare regler for, hvor elever måtte ryge og ikke ryge, samt hvem der måtte ryge. Fx ved vi, at der er et krav om rygetilladelse fra forældre på ni ud af ti ikke-forbudsskoler (10). En overtrædelse af en sådan regel kan være forbundet med klare irettesættelser fra personalet, kontakt til forældre med krav om at indhente en rygetilladelse og i værste fald hjemsendelse af eleven (Ibid.). På den baggrund kunne man vælge at tolke resultatet sådan, at håndhævelse af rygereglerne de første uger på ikke-forbudsskolerne, hvor fx reglen om rygetilladelse kan give anledning til overtræ-delser, kan have motiveret en gruppe dagligrygere til rygereduktion. Derudover havde det betydning, hvis skolerne optog få rygere. På forbudsskoler skulle opta-get helst ligge på under 20 % rygere (OR 3,1), mens det kunne gå op til 40 % ry-gere på ikke-forbudsskoler. Både på ikke-forbudsskoler med 0-20 % rygere (OR 2,8) og 21-40 % rygere (OR 2,4) fordobledes sandsynligheden for rygereduktion sammenlignet med ikke-forbudsskoler med 41-60 % rygere. Det krævede altså usædvanligt mange rygere på ikke-forbudsskoler før andelen af rygere havde en negativ indfl ydelse på elevers rygereduktion. Desuden fandt undersøgelsen, at bedste ven/venindes rygevaner spillede en central rolle på forbudsskoler (OR 2,9), mens det for elever på ikke-forbudsskoler var vigtigt, at forældre ikke købte cigaretter til dem. Hvis forældre undlod dette fi redobledes sandsynligheden for, at eleven reducerede sit forbrug i starten af skoleåret (OR 4,1). De sidste to fund er med til at understrege, at selvom eleverne startede på efterskole, hvor de kom væk hjemmefra og kun var hjemme i weekenderne, så spillede forældrene og netværket derhjemme fortsat en vigtig rolle, som kunne tænkes ind i det tobaks-forebyggende arbejde, se tabel 37 og 38.

5 Betydningen af indre og ydre styring (”locus of control”), er velkendt i litteraturen om unges

rygning (2)

71


Tabel 37: Determinanter for rygereduktion de første 6-8 uger på forbudsskoler, andel rygere-duktion og OR for rygereduktion (justeret for alle faktorer i tabellen)

Dagligrygere N=310Stopper med at ryge dagligt N=196

R N Andel dagligrygere som blev ikke-dagligrygere

OR (95 % CI) P


0,00041

0-20 % 155 196 79,1 3,1 1,7-5,821-40 % 41 114 36,0 1Ryger sammen med venner på efterskolen b

<0,00001


8 14 57,1 1,00 0,3-3,7

Hvor ofte har du set personale på efterskolen der ryger? b

0,00104

Ofte/meget ofte 21 51 41,2 1Sjældent 35 76 46,1 1,6 0,6-4,1Aldrig 128 163 78,5 4,7 1,9-11,3Manglende besvarelser

12 20 60,0 1,5 0,4-5,9

Hvor ofte har du set andre elever på efterskolen ryge? b

0,02022


5 5 100 - 0,00-

Ryger din bedste ven/veninde? a

0,00390

Ja 30 41 73,2 1Nej 158 252 62,7 2,9 1,1-7,3Manglende besvarelser

8 17 47,1 0,2 0,1-0,9

N= antal dagligrygere før skolestart, R = antal dagligrygere, som blev ikke-rygerea 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema


72

Tabel 38: Determinanter for rygereduktion de første 6-8 uger på ikke-forbudsskoler, andel rygereduktion og OR for rygereduktion (justeret for alle faktorer i tabellen)

Dagligrygere N=523Stopper med at ryge dagligt N=81

R N Andel dagligrygere som blev ikke-dagligrygere

OR (95 % CI) P


0,02388

0-20 % 37 103 35,9 2,8 1,2-6,521-40 % 25 151 16,6 2,4 1,1-5,341-60 % 19 269 7,1 1Ryger sammen med venner på efterskolen b

<0,00001


4 15 26,7 4,0 0,6-27,3

Overholder altid skolens rygepolitik b

0,00960


2 8 25,0 7,6 1,0-57,7

Handle-kompetence i forhold til rygning a

0,01400

Høj 12 26 46,2 5,5 1,6-18,8Mellem 31 125 24,8 2,6 1,3-5,6Lav 34 353 9,6 1Manglende besvarelser

4 19 21,1 1,3 0,2-9,1

Hvor ofte køber dine forældre cigaretter til dig a

0,00023


0 5 0 - 0,00-


73


7Rygereduktion i løbet af skoleåretI alt stoppede 43,3 % af dagligrygerne på forbudsskolerne med at ryge dagligt i løbet af skoleåret, mens det på forbudsskolerne drejede sig om 13,2 %, se fi gur 6.

Figur 6: Rygereduktion over hele skoleåret

Dagligrygere Ikke-dagligrygere


Forbudsskoler

43,3 % (n=78)


Rygepolitikkens indfl ydelse hele skoleåretTabel 39 viser fordelingen i rygereduktion for dagligrygere i løbet af hele skole-året på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Som det blev demonstreret i fi gur 6 viste rygereduktion sig at være forskellig afhængig af om eleverne gik på den ene eller den anden skoletype. Der var en signifi kant forhøjet sandsynlighed for at reducere sin rygning i løbet af skoleåret for elever på forbudsskoler i for-hold til ikke-forbudsskoler. Gik eleven på en forbudsskole var sandsynligheden for rygereduktion fem gange så stor (OR 5,0) sammenlignet med hvis eleven gik på en ikke-forbudsskole, se tabel 39.


74

Tabel 39: Andel rygereduktion over hele skoleåret og OR i forhold til rygepolitik (ikke justeret for andre faktorer) Dagligrygere før skolestart n=495


R N Andel rygere som blev ikke-rygere

OR (95 % CI)P

<0,00001Ikke-forbudskole 44 315 14,0 1 3,3-7,7Forbudsskole 78 180 43,3 5,0


I spørgeskemaerne er dagligrygernes oplevelse af skolens rygemiljø målt i en række rygemiljødeterminanter, og i tabel 40 vises fordelingen af disse blandt dagligrygerne på de to skoletyper. For alle fi re rygemiljødeterminanter er der en signifi kant forskel mellem skoletyperne, hvilket demonstrer, at rygeforbud på efterskoler har en effekt. Men da rygereglerne kan implementeres forskelligt vil vi gerne undersøge, hvilke af rygemiljødeterminanterne, der havde en effekt for hver skoletype justeret for andre faktorer, se tabel 40.

75


Tabel 40 Fordeling af rygemiljødeterminanter, der kan påvirkes af rygepolitik hele skoleåret for daglig rygere fordelt på skoletype målt ved andet spørgeskemaDagligrygere N=495 Forbudsskoler


N





100,0 100,0

I den efterfølgende analyse opdeles efter skoletype, idet der var forskellige fak-torer, der havde betydning for rygereduktion på forbudsskoler og ikke-forbuds-skoler, se tabel 41 og 42.

Determinanter for rygereduktion hele skoleåret Ligesom ved starten af skoleåret var synlig elev-rygning vigtig. Hvis dagligrygere på forbudsskoler kun sjældent så andre elever ryge, ottedobles sandsynligheden for rygereduktion i forhold til dem, som ofte/meget ofte oplevede det (OR 8,4). Det kan tolkes i retning af, at det godt kan betale sig for forbudsskoler at være ekstra strikse med håndhævelsen af rygeforbuddet, og måske slå ekstra hårdt

7


76

ned, hvis rygning sker et sted, hvor det kan ses af andre elever fx på skolens område. Synlig elev-rygning havde ingen effekt på ikke-forbudsskolerne sand-synligvis pga. for lille styrke i analyserne (jf. bilag 4). En vigtig faktor på ikke-forbudsskolerne var hvis rygerne oplevede efterskolen som et sted, hvor de ikke måtte ryge dvs. som en forbudsskole. Skete det, femdobledes sandsynligheden for rygereduktion i løbet af hele skoleåret (OR 5,1). Årsagen til denne opfattelse kunne være få rygere på skolen og dermed mindre synlighed, eller at elev-rygning på skolen måske blev administreret så restriktivt fx med et isoleret rygeafsnit langt væk fra skolens fællesområde, at rygerne fi k et indtryk af forbud.

Målt over hele skoleåret var det ikke længere vigtigt på ikke-forbudsskoler, at de optog få rygere; den effekt var derimod steget på forbudsskoler. Hvis for-budsskoler startede skoleåret med kun 0-20 % rygere havde rygerne syv gange så stor sandsynlighed for rygereduktion i forhold til de elever, som gik på en for-budsskole med mange rygere (OR 7,1). Desuden fandt undersøgelsen, at elever som følte en klar forældremodstand til rygning havde større sandsynlighed for rygereduktion i løbet af skoleåret vs. de elever, som følte det modsatte. Effek-ten gjaldt for begge skoletyper, dog mest på forbudsskoler (forbudsskoler: OR 4,7; ikke-forbudsskoler OR 3,5). Et sådan fund understreger, at selvom eleverne startede på efterskole, hvor de kom på afstand af venner og familie, så spillede forældre fortsat en central rolle, som bør tænkes ind i efterskolernes tobaksfore-byggende arbejde. Endelig så man, at elever på forbudsskoler, som ikke umiddel-bart havde planer om rygestop, havde størst sandsynlighed for at reducere deres rygning i løbet af skoleåret end de elever, der sagde, at de ville stoppe om 1-6 mdr. (OR 8,5). Et fund vi ikke kan forklare, se tabel 41 og 42.

77


Tabel 41: Determinanter for rygereduktion over hele skoleåret på forbudsskoler, andel rygere-duktion og OR for rygereduktion (justeret for alle faktorer i tabellen) Dagligrygere før skolestart n=180



OR (95 % CI) P


0,00005

0-20 % 72 120 60,0 7,1 2,5-19,921-40 % 6 60 10,0 1Hvor ofte ser du andre elever fra efterskolen ryge b

0,00015


3 5 60,0 4,0 0,5-32,1

Tror du, dine forældre vil have noget imod, du ryger om to år a

0,00386

Ja, meget 25 37 67,6 4,7 1,5-13,7Ja, noget 26 55 47,3 1,8 0,7-4,5Ikke ret meget/intet

27 80 33,8 1


0 8 0 0,0 0,00-

Har du konkrete planer om rygestop a

0,03128

Ja, inden for den kommende mdr.

11 34 32,4 4,8 0,8-28,3

Ja, om 1-6 mdr. 3 18 16,7 1

Ja, længere ud i fremtiden

12 29 41,4 4,0 0,7-24,1

Nej, jeg har ikke planer om at holde op /Ved ikke/ Manglende besvarelser

52 99 52,5 8,5 1,7-42,1


7


78

Tabel 42: Determinanter for rygereduktion hele skoleåret på ikke-forbudsskoler, andel ryge-reduktion og OR for rygereduktion (justeret for alle faktorer i tabellen) Dagligrygere før skolestart n=513



OR (95 % CI) P

Oplever efterskolen som et sted, hvor elever ikke må ryge b

0,00065

Ja 12 35 34,3 5,1 2,1-12,1Nej 20 234 8,6 1Ved ikke 6 25 24,0 3,2 1,1-9,1Manglende besvarelser

6 21 28,6 3,9 1,3-11,4

Tror du, dine forældre vil have noget imod, du ryger om to år a

0,01693

Ja, meget 13 54 24,1 3,5 1,4-8,6Ja, noget 19 91 20,9 3,3 1,5-7,5

Ikke ret meget/intet

11 157 7,0 1

Jeg har ingen ser ikke mine forældre

0 1 0,0 0,00 0,00-


1 12 8,3 0,95 0,1-8,5

N= antal dagligrygere før skolestart, R = antal dagligrygere, som blev ikke-rygere1. spørgeskema, b 2. spørgeskema

Successkolerne8


80

81

8 • Successkolerne

Hvad karakteriserede de efterskoler, der reducerede andelen af dagligrygere i løbet af et skoleår? I kapitlet ses på de efterskoler, der havde succes med at re-ducere antallet af dagligrygere, her kaldet successkoler. Dvs. at skolen lykkedes med at nedsætte den samlede andel af elever, der røg, enten ved at færre startede med at ryge eller ved at fl ere stoppede med at ryge dagligt i løbet af et skoleår. I analysen anvendes kun de elever, som svarede på begge spørgeskemaer, dvs. forløbsgruppen. De overordnede fund viser:

Hovedresultater• Langt fl ere elever fra forbudsskolerne gik på en successkole vs. ikke-forbuds-

skoler (85 % vs. 48 %). Der var en direkte effekt af rygepolitik, men i interak-tion med andre faktorer. Det var derfor forskelligt for skoletyperne, hvad der skabte succes.

• På en forbudsskole var det vigtigste, at skolen ikke havde mange rygere. Denne faktor havde ikke samme betydning for ikke-forbudsskoler.

• På en ikke-forbudsskole var det vigtigt, at elever ikke så andre elever ryge sammen. Denne faktor havde også betydning på forbudsskoler, dog i mindre grad.

• Kun på ikke-forbudsskoler havde det betydning, at dagligrygere blev tilbudt et rygestopkursus.

• Der sås dog ingen effekt, hvis rygerne havde været på deres sidste rygestopkur-sus før nytår dvs. et halvt år eller mere før afslutningen af efterskoleopholdet. Nærmere analyser bør fi nde årsagen.

SuccesskolerneI nedenstående fi gur 8.1 ses en oversigt over ændringen i dagligrygerprocent i løbet af skoleåret på de undersøgte skoler med en prik for hver efterskole. De grønne prikker under værdien 0 (til venstre for den lodrette skæringslinje) er successkolerne, mens de røde prikker over eller på værdien 0 (til højre for den lodrette skæringslinje) er skolerne uden succes dvs. efterskoler, der fastholdt eller øgede andelen af dagligrygere i løbet af skoleåret. Som det fremgår af fi gur 8.1 var der fl ere forbudsskoler, der lykkedes med at blive en successkole (n=18) vs. ikke-forbudsskoler (n=13). Tilsvarende havde fl ere ikke-forbudsskoler ikke suc-ces med at reducere andelen af dagligrygere (n=14 vs. n=8). Det er dog værd at bemærke, at ikke-forbudsskoler også kan være successkoler, og et par af dem var faktisk i top-3 over skoler med størst succes med en reduktion af rygeprocent på over 10 procent point, se fi gur 7.

8


82

Figur 7 Ændring i andel dagligrygere over skoleåret fordelt efter skoletype. Efterskoler med succes er markeret med grønne prikker, mens de røde prikker markerer skoler uden ændring eller stigende rygerprocent

-25 -20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20Ændring i dagligrygerprocent

Forbudsskoler

Ikke-forbudsskoler

Rygepolitikkens indfl ydelse på succesTabel 43 viser odds ratio (OR) for at gå på en successkole for forbudsskoler re-lativt til ikke-forbudsskoler. Gik eleven på en forbudsskole, var OR for at gå på en successkole seks gange så stor (OR 6,1) sammenlignet med, hvis eleven gik på en ikke-forbudsskole. I alt gik 85 % af eleverne fra forbudsskolerne på en suc-cesskole, mens det kun drejede sig om 48 % af eleverne på ikke-forbudsskolerne, se tabel 43.

Tabel 43 OR for at eleven går på en successkole i forhold til skolens rygepolitikAntal elever =3855Antal elever på successkoler = 2604

S N Andel elever på succes skoler

OR (95 % CI) P

<0,0001Forbudsskole 1737 2046 84,9 6,1 5,25-7,11Ikke-forbudsskoler 867 1809 47,9 1

N= antal elever, R = antal elever på successkoler

Kontrolleres fundene i tabel 43 for andre faktorer, ses fortsat en direkte effekt af skolens rygepolitik, men forskellig effekt afhængig af andre faktorer, se tabel 44 og 45. Analysen opdeles efter skoletype, idet vi kan se, at der var forskellige faktorer, der havde effekt for hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Ana-

83


lysemetoden er en ”indlejret case-kontrol undersøgelse”. Dvs. casegruppen er de elever, som gik på en successkole og kontrolgruppen de elever, som ikke gik på en successkole.

Årsagerne til succesHvad skulle der til for at en forbudsskole og en ikke-forbudsskole blev en succes-skole mht. at reducere andel dagligrygere i løbet af et skoleår? For forbudsskoler-ne var det vigtigt, at skolen ikke havde for mange rygere ved første spørgeskema, dvs. efter 6-8 uger. Forbudsskoler som havde færre end 20 % dagligrygere havde 15 gange så stor sandsynlighed for at blive en successkole vs. forbudsefterskoler, der optog mere end 20 % rygere (OR 15,0). På ikke-forbudsskoler med under 20 % rygere havde andelen af rygere ingen positiv betydning; tværtimod mindskede det ligefrem sandsynligheden en smule i forhold til ikke-forbudsskoler med over 20 % rygere (OR 0,8). Baggrunden herfor kan være, at selv få rygere kan fylde meget i et skolemiljø på en efterskole, hvor rygning er tilladt vs. på en forbuds-skole, hvor rygning qua rygeforbuddet ofte foregår i smug væk fra skolens om-råde (jf. kapitel 5). For en ikke-forbudsskole så det derimod ud til at have effekt at lave foranstaltninger, der begrænsede, at elever så andre elever ryge i løbet af skoleåret. Hvis det lykkedes, var der seks gange så stor sandsynlighed for, at en ikke-forbudsskole blev en successkole sammenlignet med andre ikke-forbuds-skoler, hvor elever så andre elever ryge ofte/meget ofte (OR 6,0). Der sås også en effekt på forbudsskoler, men den var væsentlig mindre (OR 2,2). Derudover var det vigtigt for forbudsskolerne, at eleverne ikke røg sammen (OR 3,0), hvilket også gjaldt på ikke-forbudsskolerne om end effekten var lidt mindre (OR 2,1).

Enkelte faktorer gjaldt kun på den ene skoletype, men ikke på den anden. På ikke-forbudsskolerne var det meget vigtigt at afholde rygestopkurser, uden at det havde samme effekt på forbudsskoler. På ikke-forbudsskoler hang effekten dog sammen med tidspunktet, for hvornår eleven sidst deltog på rygestopkur-sus. I follow-up spørgeskemaet blev der således spurgt om, hvornår eleven sidst havde deltaget på et rygestopkursus, og ud fra svarene fremgik det, at effekten kun lå fra januar-juni 2011 dvs. relativt tæt på tidspunktet for besvarelsen af spørgeskemaet (OR 6,5 og OR 6,0). Dette resultat tolker vi sådan, at succesraten hang sammen med hvor lang tid, der var gået siden eleven sidst havde været på rygestopkursus, og ikke at det fx var bedre for skolerne, hvis de lagde kurserne mod slutningen af skoleåret. Succesraten må således formodes at være højere for elever, der havde gået på rygestopkursus indenfor se sidste seks måneder frem for de sidste 7-10 måneder. Dog kan den manglende effekt også skyldes en lavere deltagelsesfrekvens hos de elever, som deltog på deres sidste rygestophold i august-oktober. De deltog sikkert kun på ét kursus og kan dermed have modta-get mindre momentum i deres rygestophjælp fra skolen i forhold til andre elever, som kan have deltaget på fl ere rygestophold i løbet af skoleåret. Andre studier bør afklare den virkelige årsag til denne forskel i kursernes effekt, ikke kun i

8


84

forhold til rygereduktion men også rygestop (eleverne var helt røgfri), inden et kursuskoncept for efterskoler evt. justeres6, se tabel 44 og 45.

Tabel 44 Odds ratio (OR) for at have gået på en forbudsskole, der havde succes med at redu-cere andelen af dagligrygere i løbet af skoleåretAntal elever: På successkoler:

R N Andel på successkoler

OR (95 % CI) P

Andel rygere på efterskolen a

<0,00001

<20 % dagligrygere

1694 1904 89,0 15,0 9,7-22,7

>20 % rygere 43 142 30,3 1Ser andre elever ryge b

<0,00001

Meget ofte/ofte 555 748 74,2 1Aldrig/sjældent 1134 1239 91,5 2,5 1,9-3,4Manglende besvarelser

48 59 81,4 0,8 0,4-1,6

Hvilken mdr. deltog du på rygestopkursus? b

0,04625

Ikke dagligryger 1294 1485 87,1 1August-oktober 9 16 56,3 0,6 0,2-2,1November-december

3 7 42,9 0,9 0,1-6,2

Januar-februar 6 11 54,6 0,7 0,2-3,2Marts-juni 15 19 79,0 1,5 0,4-5,3Manglende besvarelser

410 508 80,7 2,9 1,2-3,8


0,00319

Ikke dagligryger 1180 1345 87,7 3,0 1,6-5,4Ja 243 343 70,9 1Nej 226 257 87,9 2,2 1,3-3,8Ved ikke 37 44 84,1 1,6 0,6-4,1Manglende besvarelser

51 57 89,5 2,9 1,1-7,7

N= antal elever, R = antal elever på successkolera 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema

6 Det nuværende kursuskoncept er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, og anvendes i dag af

næsten hver anden efterskole (10). Ifølge konceptet uddannes en lærer fra skolen til at blive

”quitcoach” med kompetencer i formidling af rygestop målrettet unge. På et rygestophold

lærer eleverne blandt andet at arbejde med personlige målsætninger, rygningens funktion,

motivation for rygestop og håndtering af rygetrang (2). Tanken er, at kursuskonceptet for unge

fra 2012 skal videreudvikles, så rygestoprådgivningen også kan formidles digitalt via et virtuelt

rygestop-univers. Det digitale tilbud vil blive administreret af en quitcoach, som er i løbende

on-line kontakt med de unge samtidig med, at der er mulighed for ugentlige, personlige møder

på skolen med coachen.

85


Tabel 45 Odds ratio (OR) for at have gået på en ikke-forbudskole, der havde succes med at reducere andelen af dagligrygere i løbet af skoleåretAntal elever: På successkoler:

R N Andel på successkoler

OR (95 % CI) P

Andel rygere på efterskolen a

0,03130

<20 % dagligrygere

550 1125 48,9 0,8 0,6-0,9

>20 % rygere 317 684 46,4 1Ser andre elever ryge b

<0,00001

Meget ofte/ofte 595 1449 41,1 1Aldrig/sjældent 239 301 79,4 6,0 4,4-8,1Manglende besvarelser

33 59 55,9 1,4 0,7-2,5

Hvilken mdr. deltog du på rygestopkursus? b

<0,00001

Ikke dagligryger 580 1161 50,0 1August-oktober 5 13 38,5 1,2 0,3-4,0November-december

11 21 52,4 2,6 1,0-7,3

Januar-februar 27 37 73,0 6,5 2,7-16,1Marts-juni 28 39 71,8 6,0 2,5-14,5Manglende besvarelser

216 538 40,2 1,2 0,7-2,1


0,00019

Ikke dagligryger 530 1050 50,5 2,1 1,2-3,6Ja 214 540 39,6 1Nej 68 132 51,5 2,1 1,3-3,4Ved ikke 14 22 63,6 3,4 1,3-9,1Manglende besvarelser

41 65 63,1 2,8 1,5-5,1

N= antal elever, R = antal elever på successkolera 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema

8


86

Konklusion9


88

89

9 • Konklusion

Forskningsspørgsmål 1

Hvilke forskelle er der på eleverne på ikke-forbudsskolerne vs. forbudsskolerne i forhold til social position, personlige kompetencer og rygevaner? Er der en social ulige fordeling for elever på de to skoletyper?

Hypoteser:• Ikke-forbudsskoler optager fl ere rygere og rygere med et højere cigaretforbrug

sammenlignet med forbudsskoler • Elever, der optages på ikke-forbudsskolerne, har dårligere personlige kompe-

tencer og lavere social position sammenlignet med elever på forbudsskoler.

Ved starten af skoleåret røg i gennemsnit 20 % af efterskoleeleverne på ikke-forbudsskolerne dagligt. Det svarede til næsten dobbelt så mange sammenlignet med på forbudsskolerne (11 %). Målingen placerede dermed efterskoleelever på ikke-forbudsskoler oppe blandt de mest rygende skoleelever herhjemme, mens elever, der blev optaget på forbudsskoler, lå på et normalt niveau for aldersgrup-pen (15).

På begge skoletyper havde dagligrygerne et meget højt cigaretforbrug deres alder taget i betragtning, hvor gennemsnitsalderen var 15,4 år. Knap halvdelen (45 %) af alle dagligrygerne på ikke-forbudsskolerne var storrygere dvs. de røg mindst 15 cigaretter om dagen, mens det samme gjaldt for 42 % af rygerne på forbuds-skoler. Den største forskel så man i forhold til andel rygere med et beskedent cigaretforbrug. Omkring tre gange så mange af dagligrygerne på forbudsskoler i forhold til ikke-forbudsskoler røg kun 1-4 cigaretter om dagen (17 % vs. 5 %). Forskellene i cigaretforbrug var signifi kant. Antageligt pga. de forskellige ryge-vaner var det også elever fra ikke-forbudsskoler, som havde mindst tro på, at de kunne undlade at ryge i forskellige situationer (25 % vs. 16 %), og som i mindre grad havde afklaret med sig selv, at de helt sikkert ikke ville ryge om to år (51 % vs. 59 %).

Også elevernes sociale position viste signifi kante forskelle, når man sammenlig-ner de to elevgrupper. Tendensen er, at fl ere elever fra ikke-forbudsskoler kom fra hjem med lavere social position sammenlignet med elever på forbudsskoler (17 % vs. 12 %), ligesom relativt færre elever havde forældre med høj social po-sition (38 % vs. 43 %). Derudover at signifi kant fl ere elever kun boede sammen med højst én af deres biologiske forældre (34 % vs. 27 %), hvilket placerede

9


90

ikke-forbudsskoleeleverne i en mere udsat position som enten skilsmissebarn el-ler uden kontakt til én eller fl ere af deres forældre. Samme tendens gjorde sig gældende, når man sammenligner rygning i hjemmet. For en elev på en ikke-forbudsskole var det mere normalt, at enten far eller mor var ryger (32 % vs. 26 %) og færre mente, at de ville opleve en massiv forældre-modstand, hvis de selv røg om to år (44 % vs. 55 %). Dertil kom, at dagligrygere fra efterskoler uden rygeforbud hyppigere røg sammen med deres forældre (61 % vs. 46 %), ligesom de havde nemmere adgang til cigaretter, som de ifølge lov-givningen skal være 18 år for at købe, fordi deres forældre ofte/meget ofte købte en pakke cigaretter til dem (53 % vs. 40 %).

Dermed peger undersøgelsen på klare forskelle med en overrepræsentation af dagligrygere med et højere cigaretforbrug på ikke-forbudsskoler. Endelig så vi, at denne gruppe af efterskoler, hvor det var tilladt at ryge på skolens område, hyppigere optog unge med en lavere social position, mindre forældreopbakning til et røgfrit liv og færre personlige ressourcer. På den baggrund demonstrerer analyserne, at der var tale om en ulige fordeling i hvilke efterskoler, der optog de mest rygende og sårbare unge, hvilket bekræfter de to hypoteser.


Begrænser et rygeforbud rygemiljøet på efterskoler i form af mindre rygesamvær og mindre syn-lighed af rygning, og kan et rygeforbud på en forbudsskole overhovedet overholdes?

Hypoteser:• Dagligrygere på forbudsskoler har mindre rygesamvær med de øvrige elever

og ansatte på skolen, og elever eksponeres generelt mindre for rygning sam-menlignet med eleverne på ikke-forbudsskoler

• Selvom rygemiljøet i form af rygesamvær og synlighed af rygning reduceres på forbudsskoler, vil der fortsat være elever, som ryger i skoletiden

Som forventet opfattede fl ere elever fra forbudsskolerne vs. ikke-forbudsskoler-ne, at de færdedes på en skole, hvor det ikke var tilladt for elever at ryge (92 % og 25 %). Der var altså nogenlunde overensstemmelse mellem den formulerede rygepolitik og elevernes opfattelse af den, selvom tallene dog også viser, at man godt kan gå på en efterskole, der tillader rygning, og alligevel have en opfattelse af at færdes i et røgfrit miljø. Måske fordi der på nogle ikke-forbudsskoler kun gik få rygere. Overordnet set var der fl ere elever på forbudsskoler i forhold til ikke-forbudsskoler, som overholdte de gældende rygeregler (93 % vs. 84 %), men det skal ses i lyset af, at der var fl ere dagligrygere på ikke-forbudsskoler. Så man i starten af skoleåret kun på dagligrygerne var andelen af ”rygeregel overtrædere” således størst på forbudsskoler (84 % vs. 52 %). Denne forskel blev gentaget

9 • Konklusion

mod slutningen af skoleåret, selvom den udlignedes en smule (86 % vs. 62 % ). Forskellen er signifi kant og tegner et tydeligt billede af, at et rygeforbud på ef-terskoler langt fra betyder ingen rygning for elever. Dette billede gentog sig, når man sammenlignede rygesamværet mellem de dagligrygende elever på hhv. for-budsskoler og ikke-forbudsskoler, som var på samme niveau både ved skolestart og mod slutningen af skoleåret (start: 90 % vs. 95 %; slutning: 91 % vs. 94 %). Største forskel i rygesamvær så man mellem lærere og elever, men den udlignedes kraftigt hen mod slutningen af skoleåret, altså endnu en understregning af, at et rygeforbud langt fra betød nul rygning – heller ikke med lærerne (start: 2 % vs. 12 %; slutning: 12 % vs. 17 %). Oftest foregik den forbudte rygning på forbuds-skoler væk fra skolens område, og steg i løbet af skoleåret (82 % - 92 %). Skolens personale skulle altså være villige til at bevæge sig væk fra skolens område, hvis de ville håndhæve forbuddet. På ikke-forbudsskoler skete overtrædelserne mest på skolens område (78 % - 92 %), og tegner et samlet billede af, at des strammere rygeregler des længere væk vil rygerne bevæge sig. Rygeforbuddet kan således gøre det sværere for personalet at håndhæve reglerne, men kan samtidig vise sig hensigtsmæssigt med henblik på at formindske elevrygningens synlighed. I forlængelse af dette så man en signifi kant lavere forekomst af synlig elev rygning på forbudsskoler vs. ikke-forbudsskoler (start: 23 % vs. 71 %; slutning: 34 % vs. 80 %). Ligesom dobbelt så mange ikke-rygere på ikke-forbudsskoler så lærere og elever ryge sammen; et fænomen der steg kraftigt på begge skoletyper i løbet af hele skoleåret (start: 5 % vs. 10 %; slutning: 10 % vs. 20 %). Tallene skal dog ses i lyset af at ikke-forbudsskolerne optog fl ere rygere, men forskellene er så markante, at vi antager, at rygereglerne har været en medvirkende årsag til denne reduktion i rygningens synlighed på forbudsskoler.

Dermed peger undersøgelsen på klare forskelle i rygningens synlighed på efter-skoler afhængigt af om en ikke-rygende elev gik på en efterskole, hvor rygning var tilladt eller ikke tilladt. Det gjaldt både i forhold til at se andre elever ryge sam-men eller se lærere ryge sammen med elever. Dog så vi ikke en tydelig forskel i selve rygesamværet mellem elever – niveauet var stort set det samme, hvad enten en rygende elev gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole. Dette skyldtes en udbredt smug-rygning på forbudsskoler, typisk væk fra skolens område. Det har altså vist sig svært at håndhæve smug-rygning især på forbudsskoler. På den baggrund mener vi, at analyserne demonstrerer, at rygeforbuddet medvirkede til at reducere rygemiljøet på efterskoler ved at reducere synligheden overfor ikke-rygerne, men ikke i forhold til rygerne, som fortsat røg sammen.


Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår målt efter hhv. 6-8 uger efter sko-lestart og ved afslutningen af opholdet? Hvilken rolle spiller rygemiljøet og efterskolers indføring af rygeforbud på ændring af rygevaner i løbet af året?

91


92

Hypoteser:• På forbudsskolerne starter færre elever med at ryge dagligt og fl ere dagligry-

gere stopper eller reducerer deres rygning sammenlignet med elever på ikke-forbudsskoler

• Rygemiljøet har en væsentlig betydning for elevers rygestart og rygereduktion, og et rygeforbud kan være med til at reducere rygeudviklingen.

Vi så markante forskelle i rygevaneudviklingen afhængigt af om eleverne gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole. I de første 6-8 uger startede 3,5 % af ikke-rygerne med at ryge dagligt på ikke-forbudsskolerne (OR 4,7) vs. 0,8 % på forbudsskolerne. Over hele skoleåret startede 6,6 % af ikke-rygerne på ikke-forbudsskolerne med at ryge (OR 2,03) vs. 3,4 % på forbudsskoler. I begge pe-rioder var der en signifi kant højere risiko for start af dagligrygning blandt elever på ikke-forbudsskoler. Tilsvarende stoppede 15 % af dagligrygerne med at ryge dagligt på ikke-forbudsskoler vs. 63 % på forbudsskolerne de første 6-8 uger (OR 9,4). Over hele skoleåret stoppede 13 % af rygerne med at ryge dagligt på ikke-forbudsskoler vs. 43 % på forbudsskoler (OR 5,0). I begge perioder var der en signifi kant forøget sandsynlighed for rygereduktion på forbudsskoler. Dog lader det til, at forbudsskolernes samlede forebyggelsesmomentum var kraftigst i starten af skoleåret, mens det aftog i styrke i løbet af skoleåret.

Mht. skolernes rygepolitik var der en direkte effekt af rygeforbud efter 6-8 uger i forhold til rygereduktion. Desuden var der i løbet af hele skoleåret en effekt af rygeforbud, når vi så på de efterskoler, der havde succes med at reducere antallet af dagligrygere. Denne effekt var dog afhængig af andre fak-torer. Derudover var en række rygemiljødeterminanter associeret med elevers rygestart/rygereduktion. Disse rygemiljødeterminanter, som fx at se andre elever ryge sammen, blev signifi kant sjældnere registreret af eleverne på forbudsskoler end af eleverne på ikke-forbudsskolerne. Tilsammen demonstrerede disse fund en effekt af rygeforbud på de undersøgte efterskoler.

Blandt undersøgelsens rygemiljødeterminanter vurderer vi faktoren så an-dre elever ryge som den med størst betydning for elevernes rygning. I forhold til rygestart var der ti gange så høj risiko for at blive daglig ryger i løbet af et skoleår, hvis en elev på en forbudsskole ofte/meget ofte så andre elever ryge (OR 10,7). I forhold til rygereduktion var effekten af ikke at se andre elever ryge også høj. Dagligrygere på forbudsskoler, som i løbet af skoleåret sjældent så andre elever ryge, havde således otte gange så høj sandsynlighed (OR 8,4) for at holde op som dagligryger vs. de som ofte/meget ofte så deres efterskolekammerater ryge.

Så man på hvad der skulle til for at en efterskole havde succes med at reducere det samlede antal dagligrygere i løbet af skoleåret, havde synlig elev-rygning også en effekt. Hvis elever på ikke-forbudsskoler sjældent eller aldrig så andre elever ryge, var der seks gange så stor sandsynlighed for, at eleven gik på en successkole vs. hvis eleven så det ofte/meget ofte (OR 6,0). Samme effekt så vi på forbudsskoler om end effekten ikke var så markant (OR 2,5).

93

9 • Konklusion

Den næst vigtigste rygemiljøfaktor vurderer vi til at være at ryge sammen med andre elever. Denne faktor havde dog mest effekt i starten af skoleåret, hvor elever på forbudsskoler, som smug-røg med andre elever, havde seks gange så høj risiko for at blive dagligryger (OR 6,2) end de, som ikke gjorde. Tilsvarende ot-tedobledes dagligrygernes sandsynlighed for rygereduktion, hvis de ikke røg med vennerne på efterskolen (OR 8,5) frem for hvis de gjorde. Så man på betydningen i forhold til at gå på en successkole havde intet rygesamvær med elever en effekt både på forbudsskoler (OR 3,0) og ikke-forbudsskoler (OR 2,1). Så man på de ansattes rygning med eleverne havde det også en betydning for elevers rygestart i løbet af skoleåret (OR 23,2), men dog kun på forbudsskoler.

Udover rygepolitikken og rygemiljøet havde antallet af rygere også en be-tydning, men primært på forbudsskolerne. Hvis forbudsskoler startede skoleåret med 0-20 % rygere havde rygerne syv gange så stor sandsynlighed for rygere-duktion i forhold til dem, som gik på en forbudsskole med fl ere rygere (OR 7,1). Effekten af få rygere steg yderligere, hvis man så på hvilke forbudsskoler, der havde succes med at reducere det samlede antal dagligrygere i løbet af skoleåret. Så havde forbudsskoler med færre end 20 % dagligrygere femten gange så stor sandsynlighed for at blive en successkole (OR 15,0) vs. forbudsefterskoler, som optog mere end 20 % rygere. På ikke-forbudsskoler gjaldt betydningen kun i forhold til risiko for rygestart i løbet af skoleåret, og kun hvis skolen havde mere end 40 % dagligrygere (OR 2,8). Andel rygere lader altså til at have stor effekt på forbudsskoler.

Endelig så vi, at forældre, venner udenfor skolen og elevens handlekom-petence i forhold til rygning havde betydning. Lav handlekompetence havde især stor betydning for rygestart i de indledende 6-8 uger både på forbudsskoler (OR 7,5) og på ikke-forbudsskoler (OR 9,1). I løbet af skoleåret faldt denne effekt på ikke-forbudsskoler, men ikke på forbudsskoler (forbudsskoler: OR 8,5; ikke-for-budsskoler: OR 3,8). På ikke-forbudsskolerne havde det også betydning, hvis ele-verne troede de røg om et par år. Denne gruppe elever tredoblede deres risiko for at blive ryger i løbet af skoleåret (OR 3,6) vs. ikke at tro på dette. Denne faktor havde ingen effekt på forbudsskoler. Bedste ven/venindes rygevaner havde også stor effekt for elevernes rygestart, men kun på ikke-forbudsskoler (6-8 uger: OR 12,2; hele skoleåret: OR 4.0). Endelig spillede forældrene en rolle. Forældre, der klart kommunikerede modstand imod elevens rygning, havde positiv indfl ydelse på om eleven reducerede sin rygning i løbet af skoleåret både på forbudsskoler (OR 4,7) og ikke-forbudsskoler (OR 3,5). Dertil kom, at forældre som undlod at købe cigaretter til deres barn, øgede chancen for elevens rygereduktion, dog kun på ikke-forbudsskoler og kun i de første 6-8 uger (OR 4,1).

Dermed viser undersøgelsen, at der også var andre prædiktorer for ry-gestart/rygereduktion end de, der var relateret til rygemiljøet. På forbudsskoler gjaldt det ikke mindst andelen af rygere. Men overordnet må det konkluderes, at rygemiljøet, især synlig elev-rygning og elevers rygesamvær, udgjorde nogle af de væsentligste determinanter, og at der var en markant forskel i deres fordeling mellem hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. På den baggrund mener vi, at

9


94

analyserne demonstrerer, at rygeforbuddet reducerede rygemiljøet på forbuds-skolerne og dermed havde en effekt på elevernes rygevaner.

Perspektivering10


96

97

10 • Perspektivering

Vi så signifi kante forskelle i rygevaneudviklingen afhængigt af om eleverne gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole. Det gjaldt både i de første 6-8 uger på efterskolen og i løbet af hele skoleåret. Tilsammen demonstrerede analyserne en effekt af rygeforbud på de undersøgte efterskoler. På den baggrund forekom-mer det svært at komme uden om et rygeforbud i skoletiden på efterskoler for såvel lærere som elever. Lovgivningen går da også i den retning. Fra august 2012 må elever og ansatte på efterskoler således ikke længere ryge på skolens område. Det vil formodentlig betyde mindre synlighed af rygning i skoletiden og måske også give anledning til, at endnu fl ere efterskoler bliver forbudsskoler. Især ikke-forbudsskoler med få rygere (dvs. efterskoler med under 20 % dagligrygere) kan relativt nemt blive forbudsskoler, mens den største udfordring bliver at få den gruppe af ikke-forbudsskoler, som ”slås” med mange rygere, til at følge trop. Det er denne gruppe efterskoler, som står overfor de største udfordringer i forhold til at indføre effektive rygepolitikker. Det bekræfter denne undersøgelse med al tydelighed.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan lade sig gøre på efter-skoler med fx 25-30 % rygere. Der fi ndes således enkelte eksempler på succes-skoler med så mange rygere, men man skal nok indstille sig på, at det langt fra vil lykkes på alle efterskoler og der skal investeres mange ressourcer i det ryge-forebyggende arbejde. I den sammenhæng lader rygestopkurserne til at have en gavnlig effekt i forhold til at reducere andelen af dagligrygere. Problemet er imid-lertid, at kurserne kun har effekt i de første seks måneder og kun på efterskoler uden forbud. Det tolker vi sådan, at rygestopkurser kan bruges til at kvalifi cere de unges rygestopforsøg i en periode, men at konceptet bør tilpasses efterskoler med rygeforbud. Et fokuspunkt for forbudsskolerne kunne være at få så mange rygere på kursus som overhovedet muligt ikke mindst i starten af skoleåret, hvor mange elever i forvejen reducerer deres forbrug pga. rygeforbuddet.

I forlængelse af denne interesse for rygereduktion handler det om at vide-reudvikle elevernes motivation, så motivationen ikke kun udspringer af et ønske om at overholde rygereglerne, men også personlige gevinster ved rygestop (jf. kapitel 7). Denne personlige motivation bør skolerne arbejde videre med i løbet af hele skoleåret, hvilket kræver metoder, der sikrer løbende dialog mellem elev og instruktør7.

I den sammenhæng vil det være anbefalelsesværdigt at skolen – hvor det er muligt – også inddrager forældrene i elevens rygestop, da forældres modstand imod elevens rygning gerne i form af støtte til rygestoppet er vigtig for elevens

10

7 Et nyt digitalt instruktørmodul, vil fremover kunne øge muligheden for løbende dialog med de

unge, så det ikke kun foregår én gang i ugen (jf. kapitel 7).


98

succes8. Her er det også af betydning, at forældre stopper med at købe cigaret-ter til eleven. Nærværende undersøgelse kan ikke besvare om forældreindkøb af tobak skyldes, at de vil hjælpe de unge økonomisk eller andet. Derfor blev der i sommeren 2011 foretaget telefoninterviews med 22 af de dagligrygende efter-skoleelever, som ofte/meget ofte havde modtaget cigaretter fra deres forældre (12). Foruden at hjælpe de unge økonomisk nævnte de unge fi re årsager til at deres forældre købte tobak til dem: 1) omsorg (forældrene føler de hjælper de unge – måske en måde at fastholde en god relation til deres barn på), 2) foræl-dreaccept af den unges ret til selvbestemmelse (forældre accepterer at de unge selv bestemmer – også om de vil ryge eller ej), 3) de vil forhindre konfl ikter i hjemmet (forældre undgår gentagende skænderier med de unge, hvis de ikke får deres cigaretter) og 4) beskyttelse af de unge (forældrene ønsker ikke, at børnene er part i en ulovlig handel). Tilsammen lægger det op til langt mere forældrein-volvering i indsatserne rettet imod rygerne.

I forhold til forebyggelse af rygestart peger undersøgelsen på betydningen af elevernes personlige kompetencer. Undersøgelsen dokumenterer således et klart forebyggelsespotentiale, hvis efterskoler tidligt på skoleåret arbejder med at forbedre ikke-rygernes handlekompetence i forhold til rygning (tro på at kunne sige nej til cigaretter), og intentionen om ikke at ryge i fremtiden (ser sig selv som ikke-ryger om to år). En mulighed er at anvende skoleprogrammer, der læner sig op af de mest effektfulde skoleindsatser. De fokuserer på ”social indfl ydelse” og kompetencetræning indenfor afvisning af cigarettilbud, negative sociale konse-kvenser ved cigaretrygning, den egentlige ryge-prævalens blandt voksne og unge (for at forebygge fl ertalsmisforståelser) og generelle sociale kompetencer med fokus på evnen til at kunne indgå i nye sociale relationer uden at ryge (4)9. For netop efterskoler vil træning af kompetencer i forhold til social indfl ydelse være relevant pga. den betydning, som den synlige elev-rygning viste sig at have.

Anbefalingerne fra evaluerede skoleprogrammer peger på op til otte klas-seundervisningsmoduler over 2-3 år (2), dvs. meget intensive programmer, hvil-ket skal tilpasses et efterskoleophold, der typisk kun varer et år. Et sådan skole-program vil især være relevant på ikke-forbudsskoler med mange rygere, gerne suppleret med rygemiljøforanstaltninger, der minimerer rygningens synlighed mere end på det niveau, som den nye lovgivning lægger op til. På den måde vil man både kunne skabe et understøttende miljø omkring de unge samtidig med at man systematisk arbejdede med at udvikle relevante kompetencer, der også kan bruges på andre områder end kun rygning.

8 Forældre der gerne vil have sit barn til at stoppe med at ryge kan hente inspiration på www.

roegfridialog.dk. Hjemmesiden vil formentlig blive udbygget i løbet af 2013.

9 Af relevante danske skoleprogrammer kan nævnes ”Tackling” (Sundhedsstyrelsen) og evt.

”X:IT” (Kræftens Bekæmpelse). Se evt. (2).

Referenceliste11


100

101

11 • Referenceliste

(1) Bandura, A. Social Foundations of Thought and Action: A Social Cogni-tive Theory, Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall, 1986

(2) Dalum, P; Jensen, P. Hvordan forebygges børns og unges rygestart – År-sager til rygestart og effekten af rygeforebyggelse i grundskolen, Kræftens Bekæmpelse, 2007

(3) Dalum, P; Jensen, P; Kipp, A. Rygestop og unge – En guide til rygestopin-struktører, Kræftens Bekæmpelse 2008

(4) Department of Health and Human Services, Reducing Tobacco Use. A Report of the Suregon General, U.S. Public Health Service, 2000

(5) Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Lov om røgfri miljøer, lov. nr. 512 af 06/06/2007, www.retsinformation.dk, 2007

(6) Ingholt, L. Sundhedsoplysning og subjektivitet. Et kritisk perspektiv på efterskolepigers rygning, speciale i psykologi, Roskilde Universitetscenter, 2002

(7) Jensen, P; Nielsen, N. Risiko for rygestart blandt efterskoleelever – En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler, Kræftens Bekæmpelse, 2006

(8) Jensen, P; Cortes, R; Engholm, G; Kremers, S; Gislum, M. Waterpipe Use Predicts Progression to Regular Cigarette Smoking Among Danish Youth, Substance Use & Misuse, 45:1245–1261, 2010

(9) Kremers, SPJ; Mudde, AN; de Vries, H, ”Kicking the Inition”: Do adole-scent Ex-smokers Differ from OtherGroups within the Initiation Conti-nuum? Preventive Medicine 33, 392-401, 2001

(10) Kræftens Bekæmpelse, Rygeregler på efterskoler – Skoleåret 2009-2010, 2010 (A)

(11) Kræftens Bekæmpelse, Rygeregler i folkeskolen 2009, 2010 (særkørsel) (B)

(12) Kræftens Bekæmpelse, Analyse af interviewrunde omkring forældrekøb af tobak til unge på efterskole (intern rapport), 2011

(13) Mathiesen, ER, Vedr. bekymring for konsekvenser af den nye rygelov, (åbent brev til Sundhedsminister Astrid Kragh), 2012

(14) Folketinget, Folketingstidende C, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1200777, 2012

11


102

(15) Rasmussen, M; Due, P. Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2011

(16) Rasmussen, M; Due, P; Damsgaard, MT; Holstein, BE. Social inequality in adolescent daily smoking: has it changed over time? Scand J Public Health. 2009 May; 37(3):287-94. Epub 2009 Feb 17


104

105

Bilag

Bilag 1 Undersøgelsesforløbet Rekruttering af skoler til studiet Som forberedelse til undersøgelsen af efterskoleelevers rygevaner, blev der gen-nemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle efterskoler i Danmark. Denne undersøgelse havde to formål 1) at afdække alle efterskolers rygepolitikker og 2) at rekruttere relevante efterskoler til den foreliggende undersøgelse. Der blev anvendt en adresseliste med samtlige 264 efterskoler i Danmark, udarbejdet af Efterskoleforeningen. Et elektronisk spørgeskema blev sendt ud til alle eftersko-leforstandere i maj 2010 og blev fulgt op med telefoninterviews i juni 2010, for de efterskoleforstandere, der ikke havde svaret. Rygepolitikkerne blev afdækket for i alt 239 efterskoler (90 % af alle efterskoler). Det var primært forstanderne, der havde svaret på spørgsmålene (87 % af dem der svarede). De øvrige svar kom fra viceforstandere/afdelingsledere.

Om rygepolitikker blev der spurgt om følgende 10 temaer (jf. rygepolitikspørge-skemaet i bilag 5):• Rygeregler for elever og ansatte• Skolens planer om yderligere opstramninger• Rygestoptilbud til lærere og elever• Krav om deltagelse i rygestoptilbud for at være elev på skolen• Krav om rygetilladelse fra forældre• Hvad har indfl ydelse på skolens rygepolitik (forældrepres, bestyrelsen mv.)• Skolens repressalier hvis en elev ikke overholder rygereglerne• Antal elevhjemsendelser sidste skoleår pga. rygning• Vurdering af skolens ansvar for elevers rygning• Holdning til rygeforbud for lærere og elever.

De 239 efterskoler blev ud fra deres svar klassifi ceret i fi re typer skoler, der be-skriver skolens rygepolitik i maj/juni 2010 (se tabel 1).

Tabel 1: Efterskolers rygepolitikker maj/juni 2010Type skole Hvem må ryge på skolen? Antal Procent

1 Både elever og lærere 91 38,12 Elever men ikke lærere 4 1,73 Lærere men ikke elever 92 38,54 Ingen 52 21,8

Total 239 100

Udvælgelse af deltagerskolerDer blev ud fra kortlægningen af efterskolers rygepolitik samt andre inklusions-kriterier, der havde betydning for udførelse og kvalitet af undersøgelsen (se fi gur


106

1), foretaget en udvælgelse blandt de 239 skoler. For bedre at kunne identifi cere faktorer, der har betydning for om elever røg på forhånd, og/eller om de star-tede eller stoppede med at ryge dagligt i løbet af skoleåret, blev deltagerskoler i studiet kun udvalgt blandt efterskoler af type 1 eller 4, jf. tabel 1. I undersøgelsen blev type 1 skolerne kaldt for ”ikke-forbudsskoler” og type 4 skolerne ”forbuds-skoler”.

Bilag

Figur 1. Inklusionskriterier for deltagerskoler Rygepolitik

Ikke-forbudsskoler: Efterskoler, hvor både ansatte og elever

må ryge i skoletiden, fx indendørs i rygerum eller udendørs

på eller væk fra skolens område

Forbudsskoler: Efterskoler, hvor al rygning for både elever

og ansatte er forbudt i skoletiden. Ansatte må kun ryge væk

fra skolens område, hvor ingen elever færdes. Reglerne

gælder også på ekskursioner el.lign.

Elevgrundlag

Efterskolen skal være almen efterskole eller ordblinde

efterskole med læsesvage, men normalt begavede

elever. Specialefterskoler for elever med særlige behov

(fx Down’s syndrom, svagtbegavede) deltog ikke.

Ønsker at deltage i studiet

Skal have svaret ”Ja”, da de i kortlægningen af

efterskolernes rygepolitik blev spurgt, om de ville deltage i

studiet

Da der var for få skoler, der havde svaret ja til at deltage,

blev skoler, der havde svaret ”måske” også kontaktet

telefonisk, og yderligere 20 skoler indvilgede i at deltage.

107


108

Studiet er således baseret på efterskoler med de mest og mindst restriktive ry-gepolitikker. Da det viste sig svært at rekruttere tilstrækkeligt med type 4 sko-ler (forbudsskoler) til studiet, er der også inkluderet otte type 3 skoler med de mest restriktive rygepolitikker indenfor denne kategori. Disse otte skoler har alle svaret, at rygning kun må foregå blandt lærere og kun udenfor matriklen, hvor eleverne ikke ser det. I inklusionskriterierne er der desuden taget hensyn til, at eleverne skal være i stand til at udfylde skemaerne – normalt begavede elever som må forventes at kunne bestå folkeskolens afgangsprøve - og at efterskolerne er motiveret for at tage del i undersøgelsen. Fx skulle skolerne selv forestå indsam-lingen af spørgeskemaerne, hvilket gjorde det nødvendigt med en klar motiva-tion hos skolerne. På baggrund af ovenstående kriterier blev 69 af de i alt 239 efterskoler, som deltog i kortlægningen, udvalgt til selve studiet.

En styrkeberegning havde forinden vist, at undersøgelsen skulle baseres på 56-66 efterskoler, afhængig af om det gennemsnitlige elevantal lå på henholdsvis 100 eller 80 elever på de deltagende skoler. Der blev på den baggrund tilfældigt udtrukket 64 skoler til at deltage i undersøgelsen. 29 af dem var forbudsskoler og 35 var ikke-forbudsskoler. I den udførte styrkeberegningen var der taget højde for skole-effekten, dvs. det faktum at de enkelte elever ikke kunne antages at være helt uafhængige. Et estimat for intraclass correlation (ICC) var beregnet på basis af en tidligere undersøgelse af efterskoleelevernes rygevaner (8).

Krav til deltagerskolerne De 64 udvalgte deltagerskoler blev bedt om at underskrive en samarbejdsaftale, hvori parternes forpligtelser overfor hinanden blev beskrevet. Udover at uddele og indsamle spørgeskemaer to gange, ved start (baseline) og ved slutningen af skoleåret (follow-up), forpligtigede efterskolerne sig til, at en lærer efter bestemte regler udfyldte en ID-kode for hver elev for at sikre, at ID koden blev korrekt udfyldt (se fi gur 2). Koden er af central betydning for undersøgelsen, da den bruges til at koble svar i elevens baselinespørgeskema med svar i elevens follow-up spørgeskema. En underskrevet samarbejdsaftale mellem hver enkelt deltager-skole og Kræftens Bekæmpelse blev herefter returneret fra 59 efterskoler. Fem svarede ikke og udgik derfor. Yderligere to skoler udgik senere fra undersøgelsen, fordi de alligevel ikke ønskede at deltage. I alt 57 efterskoler startede derfor med at deltage i undersøgelsen.

109

Figur 2. Krav til deltagerskolerne

Ledelsen forpligtede sig til

At udpege en kontaktperson på skolen

At overholde alle tidsfrister

At en ansat på skolen udfyldte elevens ID kode inden

spørgeskemaet udleveredes til eleven

At forstanderen efter sommerferien 2011 besvarede et kort

statusskema om evt. ændringer i skolens rygepolitik.

Kontaktpersoner på skolerne forpligtede sig til

At sørge for distribuering og indsamling af spørgeskemaer til

alle efterskolens elever både til baseline og til follow-up

undersøgelsen

At eleverne fik forklaret formålet med undersøgelsen og fik

klar orientering, at det ville foregå under fortrolige forhold

At eleverne kunne bruge op til to undervisningstimer til

besvarelse af hvert skema.

Test af spørgeskemaet Inden baseline spørgeskemaet blev sendt ud til deltagerskolerne, blev det afprø-vet for, om det var forståeligt for eleverne, og for hvor lang tid det tog at udfylde. Et vigtigt element i den sammenhæng var at få afgjort om skoler for elever med særlige behov også kunne indgå i undersøgelsen. Derfor blev skemaet afprøvet på to af disse skoletyper, hvorefter det blev besluttet, i samråd med lærere fra testskolerne, at det ikke kunne lade sig gøre. Spørgsmålene var for svære og gav i fl ere tilfælde ikke mening for denne gruppe unge med lette/svære handicaps, hvor mange lever et ”ungdomsliv” langt fra normalt fungerende unge. Derud-over blev skemaet i både elektronisk og papirform afprøvet på to efterskoler for ordblinde unge og på to almene efterskoler. Afprøvningerne viste, at begge elevgrupper kunne besvare spørgeskemaerne tilfredsstilende. Dette gjaldt også de elever, som var stærkt ordblinde, og som derfor fi k oplæst hele spørgeskemaet via et elektronisk oplæsningsprogram.

Bilag


110

BaselineundersøgelsenDe 57 deltagerskoler, der havde indsendt en underskrevet kontrakt, og som sta-dig ønskede at deltage i undersøgelsen, fi k kort efter skolestart (i starten af sep-tember 2010) tilsendt baselinespørgeskemaet, som skulle udfyldes af alle ind-skrevne elever. I alt 51 almene efterskoler fi k tilsendt spørgeskemaet i papirform, mens seks efterskoler for ordblinde fi k det tilsendt som elektroniske skemaer. Alle skoler blev bedt om at skemaerne blev udfyldt i uge 37. Én skole returne-rede ikke skemaerne og udgik dermed af studiet (se fi gur 3). Til koordinatorerne på skolerne blev sendt en manual om uddeling og indsamling af spørgeskema-erne. Heri var præciseret, at vedkommende skulle orientere eleverne om, at de-res besvarelse ville være anonym i forhold til skolen. Dette skulle blandt andet sikres ved, at alle besvarede papirspørgeskemaer skulle lægges i en fremsendt kasse, som koordinatoren skulle lukke med tape, mens eleverne så på. Det skulle fremgå, at elevernes besvarelser ikke ville være til rådighed for forældre, skolen eller andre. Dette var især vigtigt på forbudsskolerne, da rygning var forbudt og på fl ere skoler udsmidningsgrundlag. Desuden forpligtede skolerne sig til, at det var ansatte på skolen, som udfyldte elevernes ID koder, for at sikre en korrekt ID kode. Fra de 56 efterskoler med tilsammen 6.059 indskrevne elever blev der i baselineundersøgelsen modtaget 5.485 udfyldte spørgeskemaer. Dette svarer til 91 % af eleverne (se fi gur 3).

111

Figur 3: Flowdiagram over baselineundersøgelsen

Efterskoler i alt i Danmark, N=264

Efterskoler der besvarede spørgsmål omkring rygepolitik, N=239

Efterskoler der levede op til inklusionskriterier for deltagelse i undersøgelsen, N=69

Efterskoler der blev udvalgt til at deltage i undersøgelsen, N=64

Efterskoler der har fået tilsendt spørgeskemaer til elevundersøgelsen, N=57

Spørgeskema retur, N=56 skoler, 6.059 indskrevne elever

Baseline svar fra 5.485 elever, (91 % af 6.059 elever)

1. Hverken ikke-forbudsskole eller forbudsskole, N=88

2. Skoler for elever med særlige behov, N=15

3. Skoler der ikke ønskede at deltage, N=67

Skoler der ikke svarede på spørgsmål omkring deres rygepolitik, N=35

Skoler der blev fravalgt via en tilfældig udvælgelsesprocedure, N=5

1. Skoler uden samarbejdsaftale, N=5

2. Skoler sprang fra efter underskrevet aftale, N=2

574 elever svarer ikke på baseline

Skole ønsker ikke at deltage, N=1

Bilag


112

Follow-up undersøgelsenSom opfølgning på baseline-spørgeskemaet uddelte deltagerskolerne også et follow-up spørgeskema, som skulle udfyldes i uge 21 og 22, dvs. mod slutningen af skoleåret. Til forskel fra baselinespørgeskemaerne viste det sig meget svært at få disse skemaer retur fra skolerne. Der blev derfor iværksat en omfattende rykkerprocedure, der varede helt frem til slutningen af juni. I den proces udgik tre af skolerne. Det blev derfor data fra 53 efterskoler, der indgik i den endelige forløbsanalyse. I alt 4.407 elever returnerede follow-up-skemaer, hvilket gav en svarprocent på i alt 76 % af de indskrevne elever på de tilbageværende skoler (se fi gur 4).

Oparbejdning af forløbsgruppen Elever som havde udfyldt både baseline- og follow-up-spørgeskemaet, og som benyttede en ID-kode, der kunne koble spørgeskemaerne sammen, udgjorde forløbsgruppen. En personlig ID kode bestående af fødselsdato og de to før-ste bogstaver i elevens fornavn blev anvendt. Svar fra baseline- og follow-up-undersøgelsen kunne derved kobles på personniveau. Det drejede sig om i alt 3.855 elever, der kom til at udgøre forløbsgruppen. Dette svarede til 66 % af alle indskrevne elever på de deltagende 53 skoler, se fi gur 4. Frafaldet på omkring hver tredje elev blev af skolekoordinatorerne især begrundet med, at det var svært at få fat på eleverne ved follow-up-undersøgelsen, da den foregik midt i eksamensperioden, og det derfor var svært at få fat på alle. Endelig oplevede undersøgelsen også, at fl ere skolekoordinatorer ikke længere arbejdede på sko-len, eller at skolelederen var skiftet ud, hvilket gjorde det svært at få skolen til at prioritere opgaven med at indsamle follow-up skemaerne. For nærmere indsigt i undersøgelsens frafald og konsekvenser for undersøgelsen, se bilag 2.

113

Bilag

Figur 4 Flowdiagram over follow-up undersøgelsen

Spørgeskema retur, N=53 skoler, 5.808 indskrevne elever

Follow-up svar fra 4.407 elever, (76 % af 5.808 elever)

Både baseline og follow-up svar fra 3.914 elever, (67 % af 5.808 elever)

Følgegruppen N=3.855 elever, (66 % af 5.808 elever på 53 skoler)

Skoler ønsker ikke at deltage I follow-up, N=3

1.401 elever svarer ikke på follow-up

59 elever giver ugyldige besvarelser

1.534 elever kun i baseline, 551 elever kun i follow-up, 37 der ikke kan matches pga. manglende ID-kode

Opfølgende telefoninterviews med forstandereEfterskoleforstanderne blev kontaktet en sidste gang efter sommerferien for at høre, om der var sket ændringer i rygepolitikken i det forløbne skoleår. Dette blev gjort for at sikre, at skolerne havde praktiseret den samme rygepolitik gen-nem hele året, så deres indplacering som enten forbudsskole eller ikke-forbuds-skole stadig var gældende. Hvis ikke, skulle de ekskluderes fra studiet. Det viste sig, at ingen skoler havde ændret rygepolitikken i løbet af skoleåret.


114

Bilag 2 Frafaldsanalyse

Som det fremgik af bilag 1, var det muligt at sammenkoble baseline- og follow-up-spørgeskemaerne for 66 % af de indskrevne elever. Det var denne gruppe elever, der udgjorde undersøgelsens forløbsgruppe. Mange andre udfyldte kun ét spørgeskema, væsentligst det første, og indgik derfor ikke i forløbsundersøgel-sen. Det vil i den sammenhæng være relevant at undersøge, om forløbsgruppen er repræsentativ for den del af eleverne, der svarede på første spørgeskema, for at få en mere præcis pejling af årsager og konsekvenser for undersøgelsens frafald. Dette gøres ved at sammenligne den elevgruppe, som kun besvarede baseline-undersøgelsen (frafaldsgruppen inklusiv de tre skoler, der ikke deltog i opfølg-ning), med de elever, som besvarede begge spørgeskemaer (forløbsgruppen).

Årsager til frafaldetAlle spørgeskemaer blev uddelt og indsamlet af kontaktpersoner på eftersko-lerne (jf. bilag 1). Denne fremgangsmåde blev valgt for at få en ensartet ind-samlingsprocedure skolerne imellem og for at sikre en så høj svarprocent som mulig. Andelen af elever, for hvem det ikke var muligt at sammenkoble begge spørgeskemaer, var på 34 %. Nogle frafald skyldtes ugyldige ID koder10, mens den hyppigste årsag var elever som kun besvarede ét af de to spørgeskemaer pga. fravær, eller fordi det var for svært for skolen at få samlet alle elever. Det gjaldt især follow-up undersøgelsen, der foregik i eksamenstiden. Desuden faldt tre skoler fra, fordi kontaktpersonerne ikke længere følte, at de havde ressourcer til at deltage i undersøgelsen. Årsagen til disse elevers frafald var altså relateret til skolen og ikke eleverne, men indgår også i frafaldsanalysen.

Sammenligning af forløbsgruppen og frafaldsgruppenSammenlignes forløbsgruppen med frafaldsgruppen ses den mest iøjnefaldende forskel i andelen af rygere. I frafaldsgruppen var 24 % dagligrygere før skole-start, mens det kun gjaldt for 13 % i forløbsgruppen. Dertil kom, at frafaldsele-verne oftere var drenge, i højere grad var blandt de yngste elever på efterskolerne (14-15 år), ikke så ofte havde en høj social position, hyppigere kun boede med en forælder, gik på en ikke-forbudsskole, ikke i særlig høj grad troede på egne evner til at kunne sige nej til cigaretter (lav handlekompetence), vurderede at de ville ryge om 2 år, og at de oftere så andre elever ryge. En logistisk regressionsanalyse viste, at der var signifi kant forskel på forløbs- og frafaldsgruppen ud fra alle disse faktorer, jf. tabel 1 og 2.

10 En sammenkobling af baseline- og follow-up-skemaerne krævede, at der for eleven i begge

spørgeskemaer var brugt en korrekt ID-kode ud fra de forskrifter, der stod beskrevet i skemaet

(fødselsdato og første to bogstaver i fornavnet).

115

Bilag

Tabel 1: Fordeling af baggrundsfaktorer i forløbsgruppen og frafaldsgruppen og odds ratio for at indgå i forløbsgruppen som funktion af baggrundsfaktorerne, justeret for de øvrige faktorer i tabellen

Faktorer Forløbsgruppen Frafaldsgruppen OR (95 % CI) P

(N=3914) (N=1534)

Køn: n=3857* n=1502* <0,00001

Drenge 47,3 55,2 0,70 0,62-0,79

Piger 52,7 44,8 1

Alder: n=3857* n=1498* <0,00001

14 år 9,1 16,4 0,58 0,48-0,70

15 år 41,6 39,3 0,92 0,81-1,05

16 + år 49,3 44,4 1Manglende besvarelser 0,42 0,22-0,79

Social position n=3676* n=1373* 0,00001

Høj 45,8 35,0 1

Mellem 41,1 43,7 0,69 0,59-0,80

Lav 13,0 21,3 0,46 0,24-0,91

Familiestatus n=3914 n=1534 0,0003Bor med 2 forældre 73,3 60,4 1

Bor ikke med 2 forældre 26,7 39,6 0,72 0,63-0,83Manglende besvarelser 1,19 0,48-2,97

Rygepolitik n=3914 n=1534 0,00063

Ikke-forbudsskole 46,9 54,2 0,79 0,68-0,90

Forbudsskole 53,1 45,8 1Rygevaner inden skolestart n=3825* n=1451* 0,00006

Ikke ryger 79,6 65,5 1

Ugentlig ryger 4,0 5,1 0,82 0,60-1,13

Daglig ryger 12,7 23,8 0,78 0,62-0,98

Eks ryger 3,8 5,5 0,69 0,51-0,93Manglende besvarelser 0,47 0,33-0,66


116

Tabel 2: Oversigt over forløbsgruppen og frafaldsgruppen – fortsat

Faktorer Forløbsgruppen Frafaldsgruppen OR (95 % CI) P

(N=3914) (N=1534)Handle-kompetence n=3792* n=1449* 0,00217

Lav 17,7 27,7 0,78 0,65-0,95

Middel 16,3 21,3 0,78 0,65-0,94

Høj 66,0 50,9 1

Manglende besvarelser 0,60 0,43-0,83

Ryger du om 2 år? n=3804* n=1479* 0,00036

Ja, helt sikkert 1,5 5,7 0,40 0,27-0,59

Ja, det tror jeg 5,1 8,2 0,88 0,65-1,19

Måske 14,1 19,9 0,83 0,67-1,02

Det tror jeg ikke 21,3 19,2 0,96 0,81-1,14

Nej, helt sikkert ikke 57,9 47,0 1

Manglende besvarelser 1,08 0,74-1,59

Hvor ofte ser du andre elever ryge? n=3701* n=1420* 0,01100

Meget ofte 2,0 5,8 1,10 0,92-1,33

Ofte 6,7 11,3 1,36 1,13-1,64

Sjældent 23,2 26,7 1,10 0,91-1,32

Aldrig 68,1 56,1 1Manglende besvarelser 0,87 0,57-1,34

* Ikke alle elever i gruppen svarede på dette spørgsmål

Konsekvenser af frafaldet for repræsentativitetDermed peger frafaldsanalysen på, at det hyppigere var rygere, som i løbet af skoleåret faldt fra. Risikofaktorer for rygestart inkluderede lav handlekompe-tence, at de ofte ser andre elever ryge og en tro på at de vil ryge om 2 år. Sam-menholdt med analysen i tabel 1 sandsynliggører det, at mange af de frafaldne elever, var elever, som senere ville blive rygere. Risikofaktorer for frafald i tabel 1 var desuden lavere social position, ikke at bo med begge forældre og at gå på en ikke-forbudsskole. Generelt giver det et billede af, at frafaldsgruppen har en overrepræsentation af ressourcesvage elever og elever, som ryger eller har en for-øget risiko for at starte med at ryge. Dermed vil denne undersøgelses resultater i

117

Bilag

højere grad kunne sige noget om de stærkere og relativt bedre stillede elever, end om de socialt dårligere stillede og rygende elever. Det betyder også, at den andel af rygere, som vi ser i slutningen af skoleåret, vil være underestimeret. Ikke nød-vendigvis fordi der er fl ere rygestartere, end vi har estimeret, men i højere grad fordi en del, der var rygere ved start, ikke besvarede spørgeskemaet i slutningen af skoleåret.

Skolestikprøvens repræsentativitet De udvalgte efterskoler i skolestikprøven er repræsentative for de 239 eftersko-ler, som deltog i undersøgelse af rygepolitikker i forhold til geografi sk placering (region) og fordeling af almene efterskoler og efterskoler for ordblinde på basis af oplysninger fra Efterskoleforeningen. Ved undersøgelsens start var der i Dan-mark omkring 26.000 efterskoleelever, fordelt på de 239 udspurgte efterskoler. Baselineundersøgelsen består af en stikprøve på 56 skoler svarende til 6.059 ef-terskoleelever, der er stratifi ceret efter rygepolitik taget ud af de 172 skoler, der i undersøgelsen af rygepolitikker enten svarede ”ja” eller ”måske” til at deltage i den efterfølgende undersøgelse. For at få omtrent lige mange repræsentanter fra de to typer rygepolitikker, er otte skoler med rygeforbud for eleverne, men ikke for lærerne blevet defi neret som forbudsskoler. Disse otte skoler har alle svaret, at rygning kun må foregå blandt lærere og kun udenfor matriklen, hvor eleverne ikke ser det.


118

Bilag 3 Rensning af data, rekodning og statistisk analyse

Rensning af dataDet har været et omfattende arbejde i at få renset ID-koderne for at få rettet indlæsnings- og skrivefejl, så spørgeskemaerne senere kunne kobles sammen. Derudover er der i relation til indlæsning og verifi cering af data foregået en om-fattende kontrol og korrektion af data. Variable er blevet tjekket for inkonsistens mellem variable, der forholder sig til samme fænomen. De mest omfattende kor-rektioner i besvarelserne angik rygevariable. Eleverne blev bedt om at svare på spørgsmål omkring deres rygevaner både før, ved starten og ved afslutningen af efterskoleåret, for således at muliggøre registreringen af rygeovergange fra f.eks. ikke-ryger til dagligryger. I den sammenhæng har det været vigtigt at kunne følge elevens rygeudvikling – vel og mærke i en rækkefølge, der forekommer logisk (f.eks. vil det være umuligt for en dagligryger at udvikle sig til en aldrig ryger i en senere måling). Mere specifi kt er der blevet renset for inkonsistente svar mellem følgende spørgsmål:

Tabel 1: Liste over korrektioner ved inkonsistente besvarelserKorrek-tion nr.

Spørgsmål i spørgeskemaet Ved inkonsistens

1 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 2-3)B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1)

Svar B = svar A


Svar A = Manglende besvarelser



4 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 1)B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1)



Svar B = Manglende besvarelser


Svar B = svar A


Svar B = svar A


Svar B = svar A

119

Bilag


Svar B = svar A



11 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 5)B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1,2)


12 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 6-9)B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1-3)


13 A. Har din far/mor et arbejde (svarkategori 1,3,4)B. Hvis nej, hvorfor har din far ikke et arbejde


14 A. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (Manglende besvarelser)B. Jeg ryger >0 cigaretter om dagen

Svar A = dagligryger

15 A. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG (svarkategori 1-3)

Svar 22-32 i spørgeskemaet = Manglende besvarelser

A. Hvor gammel er du?B. Hvor gammel var du da du begyndte at ryge?

Svar A = svar B

17 A. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG (svarkategori 1-5; 6-9)B. Jeg ryger >0 cigaretter om dagen


A. Jeg ryger >50 cigaretter hver dag Svar A = 50

19 A. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG (svarkategori 4-6)B. Har du forsøgt at holde op med at ryge indenfor de sidste 6 mdr.? (svarkategori 4-6)


20 A. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG (svarkategori 7-9)B. Har du konkrete planer om at holde op med at ryge?


21 A. Overholder du altid skolens rygepolitik? (svarkategori 1)B. Hvis du ikke overholder efterskolens rygepolitik, hvor ryger du så henne? (svarkategori 1-3)


22 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010?B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? C. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (follow-up)

Hvis svar A-B-C ikke følger principperne i korrektion nr. 1-12 = Manglende besvarelser

Efterfølgende er det så kun elever med konsistente besvarelser, som er med i forløbsundersøgelsen.


120

Konstruktion af nye faktorer Til anvendelse i analyserne blev tre nye faktorer konstrueret fra spørgeskemasva-rene på følgende måde:

Faktor: RygestatusEleven angav sin rygestatus før og efter skolestart (baseline-undersøgelsen) samt ved skoleafslutningen (follow-up-undersøgelsen). Der var i alt ni svarkategorier til disse spørgsmål, som til forløbsanalysen blev samlet til i alt fem mulige svar-kategorier: Aldrig-rygere, eksperimenterende rygere, ugentlige rygere, daglige ry-gere og tidligere rygere/smårygere (1. rekodning). Denne rekodning er baseret på anerkendte operationaliseringsmetoder af unges rygevaner (9). Til analysen af elevers risiko for rygestart blev undersøgelsens fem rygestatuskategorier igen samlet til to kategorier: Rygere (dagligrygere) og ikke-rygere (aldrig-rygere, eks-perimenterende, ugentlige rygere, tidligere rygere/smårygere). Således blev der opstillet en binær rygevariabelmodel med kun disse to mulige udfaldstyper (2. rekodning). Hvis en elev bevægede sig fra ikke-ryger til ryger, blev bevægelsen klassifi ceret som ”rygestart”, mens bevægelsen fra ryger til ikke-ryger blev klas-sifi ceret som ”rygereduktion”, se tabel 2.

Tabel 2: Konstruktion af rygestatusfaktor fra variablen Hvordan er dine rygevaner med cigaretter?

Svarkategorier i spørgeskemaet Kategorier i 1. rekodning

Kategorier i 2. rekodning

- Jeg ryger hver dag Dagligryger* Ryger

- Jeg har aldrig prøvet at ryge en cigaret - ikke et enkelt sug

Aldrig ryger Ikke-ryger

- Jeg har prøvet at ryge et par gange- Jeg har prøvet at ryge en gang imellem- Jeg ryger men sjældnere end hver uge

Eksperimen-terende ryger**

- Jeg ryger hver uge Ugentlig ryger*

- Jeg er holdt op efter at have røget mindre end én gang om ugen- Jeg er holdt efter at have røget mindst én gang om ugen- Jeg er holdt op efter at have røget dagligt

Tidligere ryger eller tidligere småryger

*Da analysen angår elevernes daglige rygning har det været nødvendigt at opdele ugentlige og daglige rygere i to grupper. I Kremers operationaliseringsmodel for rygestart er dagligrygere lagt sammen med ugentlige rygere og kaldes ”Regelmæssige rygere” (9)**For at forenkle analyserne i Kapitel 4 om elevernes baggrund kaldes elever som svarer Jeg har prøvet at ryge et par gange/ Jeg har prøvet at ryge en gang imellem og Jeg ryger men sjældnere end hver uge for ”Eksperimenterende ryger”. I Kremers model for rygestart er de tre svarkategorier opdelt i to grupper, hvor elever som svarer Jeg har prøvet at ryge et par gange/

121

Bilag

jeg har prøvet at ryge en gang imellem kaldes for ”Afprøverne”, og elever som svarer Jeg ryger men sjældnere end hver uge kaldes ”Eksperimenterende” (Ibid.)

Faktor: HandlekompetenceI baselineundersøgelsen skulle eleverne besvare 12 spørgsmål om troen på at kunne sige nej til cigaretter (se spørgsmål 32 i bilag 6) og fi k en score efter neden-stående pointtabel, se tabel 3.

Tabel 3: Konstruktion af handlekompetence faktor

Tror du, at du kan lade være med at ryge…? (12 eksempler listes op f.eks. ”hvis en ven byder dig en cigaret”)

Helt sikkert (7 point)Sikkert (6 point)Muligvis (5 point)Ved ikke (4 point)Muligvis ikke (3 point)Sikkert ikke (2 point)Helt sikkert ikke (1 point)

Sammenlagt kunne hver elev få 12-84 point og grupperet i en faktor med tre ni-veauer: Høj handlekompetence (72-84 point), middel handlekompetence (48-71 point) og lav handlekompetence (12-47 point).

Faktor: Social positionEleverne blev kodet til en socialgruppe baseret på forældrenes erhverv. Havde forældrene forskellige socialkoder, blev eleven kodet til den højeste værdi. Selve socialkodningen er baseret på stillingsbetegnelse ud fra to principper 1) hvor svært er det at bestride erhvervet (fx svært at bestride erhverv der indebærer ledelse, ekspertviden el.lign.), og 2) hvor meget kontrol har personen over andre samt økonomisk kapital (derfor kodes ejere af store virksomheder højere end ansatte). Som baggrundsværktøj blev der anvendt en kodemanual fra Statens Institut for Folkesundhed med cirka 1300 erhvervstyper og dertilhørende social-kode. Socialkodningen læner sig dermed op af en metode, som bruges i større, anerkendte undersøgelser med lignende formål fx HBSC undersøgelsen11.

11 HBSC er et internationalt forskningsprojekt, Health Behaviour in School-aged Children

(HBSC), som omfatter 40 lande heraf Danmark. Professor Bjørn Holstein fra SIF blev anvendt

som vejleder til socialkodningen.


122

Statistisk metodeValg af mulige forklarende faktorer i de statistiske analyser af rygestart og af rygereduktion var baseret på litteraturen og kendskabet til rygeproblematikken på efterskolerne. Første skridt af analysen var en univariat test af den enkelte faktors betydning for rygestart/rygereduktion. Hvis faktoren viste sig at have signifi kant betydning i en univariat logistisk regression (p<0,05 %), kom den med i den multivariate logistiske regression. Alle faktorer blev i analyserne sat ind i en prioriteret rækkefølge sorteret efter en forhåndsvurdering af, hvad der var af betydning. For at den multivariate logistiske regression ikke skulle bryde sammen, blev de første 10 univariat signifi kante faktorer anvendt i den logistiske regres-sion, og en af gangen blev ikke signifi kante (p-værdi over 0,05) faktorer fjernet efter højeste p-værdi. Når startmodellen kun indeholdt signifi kante faktorer, blev der fyldt op, så den næste startmodel igen havde 10 faktorer. Dette fortsatte indtil alle faktorer var gennemgået. Hvis modellen ikke kunne estimeres, blev det afkla-ret, hvilken faktor der fi k modellen til at bryde sammen, og den blev taget ud. I tabel 4 og 5 er de faktorer, der er markeret med et × og • de faktorer som i den multivariate analyse viste sig at have betydning for rygestart og rygereduktion på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Efter at den helt reducerede model er identifi ceret tages først en ad gangen af de parametre, der er blevet fundet insig-nifi kante med en p-værdi < 0,1.

A) Hvis de berører en anden p-værdi, (signifi kante selv eller ikke) vejes de to parametre imod hinanden og den laveste p-værdi bliver inde

B) Hvis de får en signifi kant p-værdi, men ikke berører de øvrige parametre tages de ind efter laveste p-værdi, Først A så B

C) Hvis den indkomne parameter er insignifi kant og ikke påvirker de øvrige signifi kante parametre, glider den ud af modellen igen.

I den model der derefter foreligger tages alle de øvrige parametre ind én ad gan-gen og vi har igen udfald A og udfald B som mulige resultater, og gentager sam-me procedure i samme rækkefølge. Her tages alle B udfaldene ind samtidig, og der kortes ned til den største model, hvor alle parametre er signifi kante. Herefter opdeles på rygerskoler og forbudsskoler og de to nu adskilte modeller koges igen ned til største signifi kante model. Vi udelader at kigge nærmere på interaktioner da analyserne har vist ekstrem høj grad af interaktioner.

123

Bilag

Tabel 4: Faktorer som i den multivariate analyse havde betydning for rygestart opdelt efter skoletype (Forbudsskoler = ×, Ikke-forbudsskoler = #)

Faktorer der blev undersøgt De første 6-8 uger på efterskole

Hele skoleåret

Demografi KønAlderSocial positionFamiliemønster

Personlige kompetencerHandlekompetence i forhold til rygningFlertalsmisforståelse (tror mange unge ryger)Elevens tro på at ryge om to år

RygereglerRygepolitik på efterskolen

Rygemiljø på skolenRygesamvær med venner på skolenAndel rygere på skolenSer lærere og elever ryge sammenSer andre elever rygeSer lærere rygeOpfattelse af skolens rygepolitikOverholdelse af rygeregler

Venner og familieForældres rygevanerBedste ven/venindes rygevanerForældres holdning til elevens rygning om 2 årHoldning til forældres holdning til rygning

AndetAntal år på efterskoleVandpiberygning

×#×

×

×

#

×#

#

#××

#

#

#


124

Tabel 5: Faktorer som i den multivariate analyse havde betydning for rygereduktion opdelt efter skoletype (Forbudsskoler = *, Ikke-forbudsskoler = #)

Faktorer der blev undersøgt De første 6-8 uger på efterskole

Hele skoleåret

Demografi KønAlderSocial positionFamiliemønster

Personlige kompetencerHandlekompetence i forhold til rygningFlertalsmisforståelse (tror mange unge ryger)Elevens tro på at ryge om to år

RygningRygedebutalderForbrug

RygereglerRygepolitik på efterskolen

Rygemiljø på skolenRygesamvær med venner på skolenRygesamvær med lærerne på skolenAndel rygere på skolenSer lærere og elever ryge sammenSer andre elever rygeSer lærere rygeOpfattelse af skolens rygepolitikOverholdelse af rygeregler

Venner og familieForældres rygevanerBedste ven/venindes rygevanerForældres holdning til elevens rygning om 2 årHoldning til forældres holdning til rygningFår cigaretter af forældreRyger sammen med forældreRyger med venner derhjemme

RygestopMotivation for rygestopStøtte fra lærereStøtte fra forældreStøtte fra venner/veninder på efterskolenStøtte fra venner/veninder derhjemme

AndetAntal år på efterskoleVandpiberygningSelvvurderet helbredHvor nemt er det at købe cigaretter

#

×#

×#

×#

××

#

×

#

×

×

#

×#

125

Bilag

Bilag 4 Supplerende tabeller til analyserne af rygestart og rygereduktion

Antal ikke-rygere, der blev dagligrygere og antal dagligrygere, der blev til ikke-dagligrygere

Rygestart de første 6-8 uger Ikke-rygere der blev dagligrygere de første 6-8 uger

Ikke-forbudsskoler

N=75

Forbudsskoler

N=19Ryger du med vennerne på efterskolen?Ja 73 13

Nej 0 3

Ved ikke 0 2


Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge?Meget ofte/Ofte 71

14Sjældent 3 1

Aldrig 0 2


Rygestart i løbet af hele skoleåretIkke-rygere der blev dagligrygere i løbet af hele skoleåret

Ikke-forbudsskoler

N=98

Forbudsskoler

N=56Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge sammen med eleverne?Meget ofte/Ofte 4 4

Sjældent 5 5

Aldrig 40 11


Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge?Meget ofte/Ofte 94 49

Sjældent 2 5

Aldrig 1 3



126

Rygereduktion de første 6-8 ugerDagligrygere der stoppede med at ryge dagligt de første 6-8 uger

Ikke-forbudsskoler

N=81

Forbudsskoler

N=196Ryger du med vennerne på efterskolen?Ja 35 79

Nej 38 103

Ved ikke 4 6


Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge?Meget ofte/Ofte 54

73Sjældent 13 55

Aldrig 11 63


Hvor ofte har du set personale på efterskolen ryge?Meget ofte/Ofte 15 21

Sjældent 28 35

Aldrig 34 128


Rygereduktion i løbet af hele skoleåretDagligrygere der stoppede med at ryge dagligt hele skoleåret

Ikke-forbudsskoler

N=44

Forbudsskoler

N=78Ryger du med vennerne på efterskolen?Meget ofte/Ofte 32 27

Sjældent 4 31

Aldrig 3 17


127

Bilag

Bilag 5:

Spørgeskema om efterskolers rygepolitik

Baggrund

Hvad er din stillingsbetegnelse? (1) Forstander (2) Viceforstander/afdelingsleder (3) Lærer (4) Andet __________

Hvilken type efterskole er skolen?(1) Almindelig efterskole (2) Efterskole for ordblinde (3) Efterskole for elever med særlige behov

I hvilken landsdel ligger efterskolen?(1) Jylland - Nord (2) Jylland - Midt (3) Jylland - Syd (4) Fyn (5) Sjælland (6) Bornholm

Hvilke klassetrin er der på skolen? Sæt kryds ved hvert klassetrin. f.eks. 9. og 10. klasse(1) 8. (2) 9. (3) 10. (4) 11.

Hvor mange elever starter på efterskolen til august 2010? (Hvis I ikke kender det præcise antal - angiv cirka hvor mange)__________


128

Rygeregler ansatte

Hvilke rygeregler gælder i dag for ansatte INDENDØRS?(1) Al rygning forbudt (2) Må ryge indendørs i rygerum (3) Må ryge indendørs i fællesarealer også udenfor rygerum (4) Andet - skriv hvilke __________

Hvilke rygeregler gælder i dag for ansatte UDENDØRS på skolens område?(1) Al rygning forbudt (2) Må kun ryge bestemte steder hvor ingen elever færdes fx i rygeskur (3) Må kun ryge bestemte steder og hvor elever også færdes (4) Ingen restriktioner - må ryge overalt (5) Andet - skriv hvilke __________

Hvilke rygeregler gælder i dag for ansatte UDENDØRS, når de i skoletiden færdes væk fra skolens område?(1) Al rygning forbudt også på ekskursioner og rejser (2) Må kun ryge bestemte steder hvor ingen elever færdes (3) Må kun ryge bestemte steder, hvor elever også færdes (4) Ingen restriktioner - må ryge overalt (5) Andet - skriv hvilke __________

Har skolen et rygestoptilbud til lærere, der ønsker at stoppe med at ryge? (1) Ja (2) Nej

129

Bilag

Er der konkrete planer om at ændre reglerne for de ansattes rygning frem mod september 2010? (1) Nej, ingen ændringer på vej. Det vil med stor sandsynlighed være de samme regler som nu (2) Ja, ansattes rygning indendørs må kun foregå i rygerum (3) Ja, ansattes rygning indendørs forbydes (4) Ja, ansattes rygning udendørs på skolens område må kun ske, hvor ingen elever færdes (5) Ja, ansattes rygning udendørs på skolens område begrænses til bestemte steder, hvor

elever også færdes (6) Ja, ansattes rygning udendørs på skolens område forbydes (7) Ja, ansattes rygning udenfor skolens område i skoletiden må kun ske på bestemte steder (8) Ja, ansattes rygning udenfor skolens område forbydes (9) Ja, andet - skriv hvilke __________ (10) Ved ikke

Rygeregler elever

Hvilke rygeregler gælder i dag for eleverne INDENDØRS?(1) Al rygning forbudt (2) Må ryge i indendørs rygerum (3) Må ryge på værelserne (4) Andet - skriv hvilke __________

Hvilke rygeregler gælder i dag for eleverne UDENDØRS på skolens område?(1) Al rygning forbudt (2) Må kun ryge bestemte steder fx i rygeskur (3) Ingen restriktioner - må ryge overalt (4) Andet - skriv hvilke __________

Hvilke rygeregler gælder for eleverne UDENDØRS, når de under opholdet på skolen færdes væk fra skolens område?(1) Al rygning forbudt (3) Ingen restriktioner – må ryge overalt (4) Andet - skriv hvilke __________


130

Har skolen et rygestoptilbud til elever, der ønsker at stoppe med at ryge? (1) Ja (2) Nej

Er accept af rygestoptilbudet et krav, hvis eleven fortsat vil gå på skolen? (1) Ja (2) Nej

Hvem står for rygestoptilbudet til eleverne? (1) Rygestoprådgiver ansat på skolen fx. lærer (2) Ekstern rygestoprådgiver

Er der konkrete planer om at ændre reglerne for elevernes rygning frem mod september 2010?(1) Nej, ingen ændringer på vej. Det vil være de samme regler som nu (2) Ja, elevers rygning indendørs må kun foregå i rygerum (3) Ja, elevers rygning indendørs forbydes (4) Ja, elevers rygning udendørs på skolens område må kun ske bestemte steder fx i rygeskur (5) Ja, elevers rygning udendørs på skolens område forbydes (6) Ja, elevers rygning udenfor skolens område må kun ske bestemte steder (7) Ja, elevers rygning udenfor skolens område i skoletiden forbydes (8) Ja, andet - skriv hvilke __________ (9) Ved ikke

Kræver elevers rygning en rygetilladelse fra forældrene?(1) Ja (2) Nej

Har I de sidste fem år mærket et øget forældrepres i forhold til at stramme op på skolens rygepolitik?(1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke

131

Bilag

Hvor stor indflydelse har følgende forhold haft på skolens nuværende rygepolitik? Meget stor indflydelse

Stor indflydelse Lidt indflydelse Ingen indflydelse

Forældrepres (1) (2) (3) (4)

Medieomtale af rygning på efterskoler

(1) (2) (3) (4)

Generel tendens i samfundet med flere forbud

(1) (2) (3) (4)

Lærernes holdning (1) (2) (3) (4)

Bestyrelsens holdning (1) (2) (3) (4)

Frygten for at eleverne starter med at ryge

(1) (2) (3) (4)

Elevsammensætningen f.eks. elever med særlige behov

(1) (2) (3) (4)

Skolens økonomi f.eks. frygten for at bortvise for mange elever

(1) (2) (3) (4)

Hvad sker der med eleverne, hvis rygereglerne ikke overholdes?(1) Hjemsendelse 1. gang (2) Hjemsendelse efter flere gange evt. personlig samtale (3) Personlig samtale uden hjemsendelse (6) Midlertidig hjemsendelse/tænkepause (4) Ingen konsekvenser overhovedet (5) Andet - skriv hvad __________


132

Hvor mange procent af eleverne har skolen i indeværende skoleår bortvist UDELUKKENDE pga. rygning?(1) 0 % (2) 1 % (3) 2 % (4) 3 % (5) 4 % (6) 5 % (7) 6 % (8) 7 % (9) 8 % (10) 9 % (11) 10 % (12) 10+ %

I hvor høj grad mener du følgende personer har et medansvar, hvis en elev begynder at ryge på skolen?

I meget høj grad I høj grad I mindre grad Slet ikke

Forældre (1) (2) (3) (4)

Skole (1) (2) (3) (4)

Eleven selv (1) (2) (3) (4)

133

Bilag

Der kommer nu fire forslag til nye rygeregler på efterskoler, som du bedes forholde dig til. Hvad er din holdning til en rygelov der...

Grundlæggende for

Hverken for eller imod

Grundlæggende imod

Ved ikke

Forbyder elever at ryge i skoletiden. Dvs. eleverne må slet ikke ryge, så længe de laver aktiviteter relateret til skolen

(1) (2) (3) (4)

Forbyder ansatte at ryge på skolens område. Hvis de skal ryge i skoletiden, må det kun foregå udenfor skolens matrikel

(1) (2) (3) (4)

Forbyder ansatte at ryge i skoletiden. Dvs. ansatte må slet ikke ryge, så længe de laver aktiviteter relateret til skolen

(1) (2) (3) (4)

Forbyder både ansatte og elever at ryge i skoletiden. Dvs. ansatte og elever må slet ikke ryge, så længe de laver aktiviteter relateret til skolen

(1) (2) (3) (4)

Brug af solarium Hvor stor en andel af skolens elever, vil du vurdere bruger solarium?(1) Ingen (2) Mindre end en fjerdedel (3) Mere end en fjerdedel, men mindre end halvdelen (4) Mere end halvdelen


134

Har skolen forholdt sig til elevernes brug af solarium?(1) Nej, skolen blander sig ikke i elevernes brug af solarium (2) Skolen fraråder eleverne at bruge solarium (3) Det er forbudt for vores elever at bruge solarium (4) Andet, skriv hvordan __________

Har skolen planer om, at ændre eller opstille regler om brug af solarium det kommende skoleår?(1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke

Mangler ledelsen og lærerne mere information om risikoen ved unges brug af solarier?(1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke

Hvor langt væk fra efterskolen ligger det nærmeste solarium? (angiv i km)____________________

Har I lyst til at deltage i et undervisningsforløb, der sætter fokus på sammenhængen mellem solarium og kræft i huden? (1) Ja (2) Nej (5) Ved ikke

135

Bilag

Effektundersøgelse af rygepolitik

Vil skolen være interesseret i at deltage i Kræftens Bekæmpelses effektundersøgelse af rygepolitikker og rygeforbud med start fra september 2010?(1) Ja (2) Måske – kontakt mig for nærmere information (3) Nej

Tak for interessen i effektundersøgelse af rygepolitikker. Inden skolen tilmelder sig bedes du acceptere følgende punkter:Skolen finder inden den 1. maj 2010 en kontaktlærer på skolen med ansvar for uddeling og indsamling af spørgeskemaer til elever i september 2010 og juni 2011. Kontaktlæreren får forinden grundig instruks af Kræftens Bekæmpelse om hele proceduren. Eleverne bruger 2 undervisningstimer primo september 2010 og 2 undervisningstimer ultimo maj 2011 til at besvare spørgeskemaer Skolelederen besvarer i juni 2011 et kort statusskema om evt. ændringer i skolens rygepolitik (1) Accepterer(3) Måske – kontakt mig for nærmere information(5) Ønsker ikke at deltage

Tak for accept af deltagelse i effektundersøgelse af rygepolitikker. Såfremt tilslutningen overstiger det antal skoler, som vi har brug for, vil udvælgelsen ske ved lodtrækning. Du vil inden den 15. maj høre nærmere om skolens deltagelse.

Tak for mulig interesse for deltagelse i effektundersøgelse af rygepolitikker. Hvis vi mangler skoler til undersøgelsen vil du blive kontaktet hurtigst muligt af konsulent fra Kræftens Bekæmpelse, som vil forklare nærmere.

Det var ærgerligt. Hvis du fortryder, er du altid velkommen til at kontakte projektleder Poul Dengsøe Jensen på mail [email protected].

Efterskoleforeningen og Kræftens Bekæmpelse siger TAK FOR HJÆLPEN

Du afslutter og registrerer dit skema ved at trykke på krydset til højre.


136

Bilag 6:

Baselinespørgeskema

Kære efterskoleelev Som led i en landsdækkende undersøgelse om efterskoleelevers ryge- og solarievaner, ønsker vi at stille dig nogle spørgsmål. Ved skoleårets afslutning gentager vi undersøgelsen. Vi håber, at du vil deltage. Når du har udfyldt spørgeskemaet, lukker du hæftet og kommer det i en kasse. Kassen lukkes af læreren, mens du ser det og sendes direkte til Kræftens Bekæmpelse, som behandler dine besvarelser fortroligt uden at vide, hvem du er. På den måde vil dine svar være 100 % anonyme. Det betyder, at hverken din efterskole, dine venner eller forældre får at vide, om du har røget eller brugt solarium. Det får derfor ikke konsekvenser for dig, hvis du skriver, at du har røget på skolens område selvom skolen er røgfri.

På forhånd tak for hjælpen.

Poul Dengsøe Jensen,ProjektlederKræftens Bekæmpelse

Troels Borring,FormandEfterskoleforeningen

Sådan udfylder du spørgeskemaet: 1. Brug en sort eller blå kuglepen. 2. Læs det enkelte spørgsmål og alle svarmuligheder, inden du svarer. 3. Markér tydeligt det svar, der passer bedst på dig.

4. Hvis du har svært ved at forstå nogle af spørgsmålene, spørg læreren. 5. Hvis du laver en fejl eller skifter mening, fylder du bare den forkerte boks helt ud og markerer den nye boks.

6. Når du har udfyldt hele spørgeskemaet, lægger du det ned i kassen. Kassen lukkes af din lærer, mens du ser det og sendes efterfølgende til Kræftens Bekæmpelse.

137

Bilag

Personlig ID-kodeInden du afslutter dit efterskoleophold vil vi bede dig besvare et nyt spørgeskema. For at vi kan sammenligne dine svar, er det vigtigt, at du får tildelt en personlig ID-kode.Din lærer skriver derfor din fødselsdato og de første 2 bogstaver i dit fornavn.

Eksempel på personlig ID-kode: Hvis du er født den 1. april og hedder Jens skriver din lærer:

Dag: Måned: Første 2 bogstaver i fornavn:

0 1 0 4 J E

Din lærer skriver din personlige ID-kode her:

Dag: Måned: Første 2 bogstaver i dit fornavn:


138

Dig og din familieDe første spørgsmål handler om dig og din familie.

1 Har din far et arbejde?

Hvis JA, skriv nøjagtigt, hvilket arbejde din far udfører (fx truckfører, sælger, lærer, buschauffør)

Hvor arbejder din far (fx hospital, bank, restaurant, skole)

1A Hvis NEJ, hvorfor har din far ikke et arbejde? (sæt kun ét X)

2 Har din mor et arbejde?

139

Bilag

Hvis JA, skriv nøjagtigt, hvilket arbejde din mor udfører (fx truckfører, sælger, lærer, buschauffør)

Hvor arbejder din mor (fx hospital, bank, restaurant, skole)

2A Hvis NEJ, hvorfor har din mor ikke et arbejde? (sæt kun ét X)

3 Er du:

4 Hvor gammel er du?

5 Hvor mange år har du gået på efterskole?

1 2 3 4 5 6 7

MÅ IKKE UDFYLDES


140

6 Hvilke voksne boede du sammen med, inden du startede på efterskole? (sætgerne flere X)

SolariumDe næste spørgsmål handler om solarium.

7 Hvor mange gange har du brugt solarium inden for de seneste 12 MÅNEDER? (skriv antal gange i tal, fx 5)

8 Hvor mange gange har du brugt solarium inden for det seneste VINTER/FORÅRSHALVÅR? (fra 1. november 2009 til 1. maj 2010)? (skriv antal gange i tal, fx 5)

9 Følges du ofte med nogen, når du går i solarium?

141

Bilag

10 Hvem følges du med, når du går i solarium? (sæt gerne flere X)

11 Hvor går du i solarium? (sæt gerne flere X)

12 I hvor høj grad oplever du, at det er farligt for DIN sundhed at gå i solarium?


142

13 Forventer du at bruge solarium i fremtiden?

14 Hvis JA, hvorfor forventer du at bruge solarium i fremtiden? (sæt gerne flere X)

Holdninger til solarium 15 Du bedes markere, hvor uenig eller enig du er i de følgende af nedenstående udsagn: (sæt ét X i hver række)

Megetuenig

Uenig Enig Meget enig

Ved ikke

Jeg ser bedre ud, når jeg er solariebrun

Det er godt at forberede min hud på stærk sol inden jeg skal på ferie ved at gå i solarium De fleste, som jeg kender, går i solarium

At gå i solarium øger risikoen for pigmentpletter og rynker

Kræft i huden er en sygdom, som kun rammer ældre mennesker

At gå i solarium øger risikoen for at få kræft i huden på længere sigt

143

Bilag

16 Hvor ofte mener du, at man skal tage solarium for, at det er sundhedsskadeligt?

17 Du bedes markere, hvor uenig eller enig du er i de følgende af nedenstående udsagn om dine venner/veninders holdninger og brug af solarium.(sæt ét X i hver række)

Megetuenig


Ved ikke

Mine venner/veninder synes, at det er pænest at være solariebrun Mine venner/veninder synes, at det er dårlig stil at være solariebrun Mine venner/veninder mener, at det er sundhedsskadeligt at gå i solarium

18 Hvad synes dine forældre om, at unge på din egen alder går i solarium?


144

19 Hvor mange gange har du været forbrændt/solskoldet i sommer?(skriv antal gange i tal, fx 5)

Ved forbrændt/solskoldet forstås enhver form for rødme, ubehagelighed, smerte eller blære på huden, der varer længere end 12 timer efter ophold i solen.

Helbred Det næste spørgsmål handler om dit helbred.

20 Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred?

RygevanerDe sidste spørgsmål handler om dine og andres rygevaner samt din holdning til rygning.

21 Hvordan var dine rygevaner med cigaretter, INDEN du startede på efterskolen i august 2010? (sæt kun ét X)

145

Bilag

22 Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG? (sæt kun ét X)

23 Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst én gang om ugen?

24 Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? (skriv antal, fx 5)

stk. pr. dag


146

Anskaffelse af cigaretter

25 Hvor ofte har du fået cigaretter på følgende måder? (sæt ét X i hver række)

En ven fra min skole gav mig cigaretter

Jeg stjal dem fra en butik

En ven over 18 år købte cigaretter for mig

En ven fra min skole lånte mig cigaretter Jeg købte dem selv i en butik, hvor sælgeren er en ven/bekendt Jeg købte dem selv i en butik ved at lyve om min alder

Jeg købte dem selv i en butik ved at vise falsk ID

Jeg købte dem selv i en butik uden problemer

Jeg stjal cigaretter fra en ven på skolen Jeg gav penge til en fremmed, som købte cigaretter for mig

En ven fra min skole købte cigaretter for mig

Min storbror eller storesøster købte cigaretter for mig

Mine forældre købte cigaretter til mig

Jeg stjal cigaretter fra mine forældre

147

Bilag

26 Hvor svært eller nemt er det for DIG at købe cigaretter fra følgende steder? (sæt ét X i hver række)

Kiosker

Grønthandlere

Supermarkeder

Tankstationer

27 Hvor ofte har du købt cigaretter i en butik UDEN at blive afvist?

Rygestop

28 Har du forsøgt at holde op med at ryge indenfor de seneste 6 måneder?


148

29 Har du konkrete planer om at holde op med at ryge?

30 Tror du, at du vil få støtte fra nogle af følgende personer, hvis du prøvede at holde op med at ryge i morgen? (sæt ét X i hver række)

Dine forældre

Dine venner derhjemme



31 Ryger du, når du er sammen med…? (sæt ét X i hver række)

Dine forældre




149

Bilag

SELVOM DU IKKE RYGER, SKAL DU SVARE PÅ DE NÆSTE SPØRGSMÅL

Holdninger til rygning

32 Tror du, at du kan lade være med at ryge…? (sæt ét X i hver række)

Hvis du er sammen med andre fra efterskolen, som rygerHvis du er sammen med nogle venner derhjemme, som ryger

Hvis du bliver tilbudt en cigaret af en ryger fra efterskolen Hvis dine venner derhjemme tilbyder dig en cigaret

Hvis du føler dig urolig eller stresset

Hvis du føler dig ked af det

Hvis du føler dig nervøs

Hvis du har bekymringer

Når der er pauser på efterskolen

Hvis du færdes udenfor efterskolens område f.eks. går til købmanden Hvis du færdes et sted på skolens område, hvor du ikke må ryge men ingen kan se dig Når du er på vej hjem fra efterskolen


150

33 Tror du, at du ryger om to år?

34 Tror du, at dine forældre ville have noget imod, hvis du var ryger om to år?

35 Hvor meget ville du tage dig af deres mening?

36 Hvor mange 16-årige tror du ryger mindst én gang om ugen?

151

Bilag

37 Hvor mange elever på efterskolen tror du ryger mindst en gang om ugen?

38 Ryger din…? (sæt gerne flere X)

39 Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe?

Efterskolen og rygning

40 Oplever du efterskolen som et sted, hvor eleverne IKKE må ryge?


152

41 Overholder du altid skolens rygepolitik?

42 Hvis du IKKE overholder efterskolens rygepolitik, hvor ryger du så henne? (sæt gerne flere X)

43 Hvor ofte ser du nogle af følgende personer på skolen ryge? (sæt ét X i hver række)

Andre elever fra efterskolen

Personale fra efterskolen

44 Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge sammen med eleverne?

153

Bilag

Når du har udfyldt hele spørgeskemaet, lægger du det ned i kassen. Kassen

lukkes af din lærer mens du ser det, og sender kassen til Kræftens Bekæmpelse.

Tak for hjælpen

Hvis du har kommentarer til undersøgelsen, skriver du dem her:


154

Bilag 7:

Follow-up spørgeskema

Kære efterskoleelevI starten af skoleåret besvarede du et spørgeskema om efterskoleelevers ryge- og solarievaner. Nu er det blevet tid til en opfølgning. Vi håber, at du igen vil deltage. Når du har udfyldt spørgeskemaet, lukker du hæftet og kommer det i en kasse. Kassen lukkes af læreren, mens du ser det og sendes direkte til Kræftens Bekæmpelse, som behandler dine besvarelser fortroligt uden at vide, hvem du er. På den måde vil dine svar være 100 % anonyme. Det betyder, at hverken din efterskole, dine venner eller forældre får at vide, om du har røget eller brugt solarium. Det får derfor ikke konsekvenser for dig, hvis du skriver, at du har røget på skolens område selvom skolen er røgfri.

På forhånd tak for hjælpen.

Poul Dengsøe Jensen,ProjektlederKræftens Bekæmpelse

Troels Borring,FormandEfterskoleforeningen

Sådan udfylder du spørgeskemaet: 1. Brug en sort eller blå kuglepen. 2. Læs det enkelte spørgsmål og alle svarmuligheder, inden du svarer. 3. Markér tydeligt det svar, der passer bedst på dig.

4. Hvis du har svært ved at forstå nogle af spørgsmålene, spørg læreren. 5. Hvis du laver en fejl eller skifter mening, fylder du bare den forkerte boks helt ud og markerer den nye boks.

6. Når du har udfyldt hele spørgeskemaet, lægger du det ned i kassen. Kassen lukkes af din lærer, mens du ser det og sendes efterfølgende til Kræftens Bekæmpelse.

155

Bilag

Personlig ID-kodeI starten af skoleåret besvarede du et spørgeskema om dine ryge- og solarievaner. For at vi kan sammenligne dine svar, er det vigtigt, at du anvender den samme personlige ID-kode, som du brugte første gang. Din lærer skriver derfor din fødselsdato og de første 2 bogstaver i dit fornavn.

Eksempel på personlig ID-kode: Hvis du er født den 1. april og hedder Jens skriver din lærer:

Dag: Måned: Første 2 bogstaver i fornavn:

0 1 0 4 J E

Din lærer skriver din personlige ID-kode her:

Dag: Måned: Første 2 bogstaver i dit fornavn:


156

Dig og din familieDe første spørgsmål handler om dig og din familie.

1 Har din far et arbejde?

Hvis JA, skriv nøjagtigt, hvilket arbejde din far udfører (fx truckfører, sælger, lærer, buschauffør)

Hvor arbejder din far (fx hospital, bank, restaurant, skole)

1A Hvis NEJ, hvorfor har din far ikke et arbejde? (sæt kun ét X)

2 Har din mor et arbejde?

157

Bilag

Hvis JA, skriv nøjagtigt, hvilket arbejde din mor udfører (fx truckfører, sælger, lærer, buschauffør)

Hvor arbejder din mor (fx hospital, bank, restaurant, skole)

2A Hvis NEJ, hvorfor har din mor ikke et arbejde? (sæt kun ét X)

3 Er du:

4 Hvor gammel er du?

14 år, 15 år, 16 år, 17 år, 18 år, 18+

SolariumDe næste spørgsmål handler om solarium.

7 Hvor mange gange har du brugt solarium inden for de seneste 12 MÅNEDER? (skriv antal gange i tal, fx 5)

8 Hvor mange gange har du brugt solarium i det seneste vinterhalvår (fra 1. november 2010 til 1. maj 2011)? (skriv antal gange i tal f.eks. 5)


158

9 Hvor gammel var du, første gang du gik i solarium? (sæt ét kryds)

10 Hvem fulgtes du med, første gang du gik i solarium? (sæt kun ét X)

11 Hvor går du i solarium? (sæt gerne flere X)

159

Bilag

12 I hvor høj grad oplever du, at det er farligt for din sundhed at gå i solarium? (sæt kun ét X)

13 Forventer du at bruge solarium i fremtiden? (sæt kun ét X)

14 Hvis JA, hvorfor forventer du at bruge solarium i fremtiden? (sæt ét X i hver række)

Andet, angiv venligst: _______________________________________________________________________________________


160

Holdninger til solarium 15 Du bedes markere, hvor uenig eller enig du er i de følgende af nedenstående udsagn: (sæt ét X i hver række)

Megetuenig


Ved ikke

Jeg ser bedre ud, når jeg er solariebrunDet er godt at forberede min hud på stærk sol inden jeg skal på ferie ved at gå i solarium De fleste, som jeg kender, går i solarium

At gå i solarium øger risikoen for pigmentpletter og rynker

Kræft i huden er en sygdom, som kun rammer ældre mennesker

At gå i solarium øger risikoen for at få kræft i huden på længere sigt

16 Hvor ofte mener du, at man skal tage solarium for, at det er sundhedsskadeligt? (sæt kun ét X)

161

Bilag

17 Du bedes markere, hvor uenig eller enig du er i de følgende af nedenstående udsagn om dine venner/veninders holdninger og brug af solarium.(sæt ét X i hver række)

Megetuenig


Ved ikke

Mine venner/veninder synes, at det er pænest at være solariebrun Mine venner/veninder synes, at det er dårlig stil at være solariebrun Mine venner/veninder mener, at det er sundhedsskadeligt at gå i solarium

Efterskolen og solarium

18 Oplever du efterskolen som et sted, hvor eleverne GERNE MÅ bruge solarium? (sæt kun ét kryds)

19 Er du på efterskolen blevet undervist i materialet: ”Din krop–dit liv – etundervisningsmateriale om unge om solarier” ?(sæt kun ét X)


162

20 Hvad synes du overordnet om materialet: ”Din krop–dit liv – et undervisningsmateriale om unge om solarier” ? (sæt kun ét X)

21 Hvad synes du var specielt godt eller dårligt ved materialet: ”Din krop–dit liv – et undervisningsmateriale om unge om solarier” ?

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Helbred Det næste spørgsmål handler om dit helbred.

22 Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred?

163

Bilag

RygevanerDe sidste spørgsmål handler om dine og andres rygevaner samt din holdning til rygning.

23 Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG? (sæt kun ét X)

24 Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst én gang om ugen?

25 Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? (skriv antal, fx 5)

stk. pr. dag


164

Anskaffelse af cigaretter

26 Hvor ofte har du fået cigaretter på følgende måder? (sæt ét X i hver række)

En ven fra min skole gav mig cigaretter

Jeg stjal dem fra en butik

En ven over 18 år købte cigaretter for mig

En ven fra min skole lånte mig cigaretter Jeg købte dem selv i en butik, hvor sælgeren er en ven/bekendt Jeg købte dem selv i en butik ved at lyve om min alder

Jeg købte dem selv i en butik ved at vise falsk ID

Jeg købte dem selv i en butik uden problemer

Jeg stjal cigaretter fra en ven på skolen Jeg gav penge til en fremmed, som købte cigaretter for mig

En ven fra min skole købte cigaretter for mig

Min storbror eller storesøster købte cigaretter for mig

Mine forældre købte cigaretter til mig

Jeg stjal cigaretter fra mine forældre

165

Bilag

27 Hvor svært eller nemt er det for DIG at købe cigaretter fra følgende steder? (sæt ét X i hver række)

Kiosker

Grønthandlere

Supermarkeder

Tankstationer

28 Hvor ofte har du købt cigaretter i en butik UDEN at blive afvist?

Rygestop

29 Har du forsøgt at holde op med at ryge siden du startede på efterskolen i august 2010?


166

30 Hvilke rygestoptilbud har du deltaget i siden du startede på efterskolen i august 2010?

31 Har du konkrete planer om at holde op med at ryge?

167

Bilag

32 Tror du, at du vil få støtte fra nogle af følgende personer, hvis du prøvede at holde op med at ryge i morgen? (sæt ét X i hver række)

Dine forældre




33 Ryger du, når du er sammen med…? (sæt ét X i hver række)

Dine forældre





168

SELVOM DU IKKE RYGER, SKAL DU SVARE PÅ DE NÆSTE SPØRGSMÅL

Holdninger til rygning

34 Tror du, at du kan lade være med at ryge…? (sæt ét X i hver række)

Hvis du er sammen med andre fra efterskolen, som rygerHvis du er sammen med nogle venner derhjemme, som ryger

Hvis du bliver tilbudt en cigaret af en ryger fra efterskolen Hvis dine venner derhjemme tilbyder dig en cigaret

Hvis du føler dig urolig eller stresset

Hvis du føler dig ked af det

Hvis du føler dig nervøs

Hvis du har bekymringer

Når der er pauser på efterskolen

Hvis du færdes udenfor efterskolens område f.eks. går til købmanden Hvis du færdes et sted på skolens område, hvor du ikke må ryge men ingen kan se dig Når du er på vej hjem fra efterskolen

169

Bilag

35 Tror du, at du ryger om to år?

36 Tror du, at dine forældre ville have noget imod, hvis du var ryger om to år?

37 Hvor meget ville du tage dig af deres mening?

38 Hvor mange 16-årige tror du ryger mindst én gang om ugen?


170

39 Hvor mange elever på efterskolen tror du ryger mindst en gang om ugen?

40 Ryger din…? (sæt gerne flere X)

41 Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe?

Efterskolen og rygning

42 Oplever du efterskolen som et sted, hvor eleverne IKKE må ryge?

171

Bilag

43 Overholder du altid skolens rygepolitik?

44 Hvis du IKKE overholder efterskolens rygepolitik, hvor ryger du så henne? (sæt gerne flere X)

45 Hvor ofte ser du nogle af følgende personer på skolen ryge? (sæt ét X i hver række)

Andre elever fra efterskolen

Personale fra efterskolen

46 Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge sammen med eleverne?

47 Må Kræftens Bekæmpelse kontakte dig for opfølgende spørgsmål (al deltagelse vil foregå anonymt)?

Ja E-mail______________________Mobil________________

Nej

Når du har udfyldt hele spørgeskemaet, lægger du det ned i kassen. Kassen

lukkes af din lærer mens du ser det, og sender kassen til Kræftens Bekæmpelse.

Tak for hjælpen

Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler · 2015-04-26 · 11 Resumé Rapporten ”Rygeforbud og...

Documents

Transcript of Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler · 2015-04-26 · 11 Resumé Rapporten ”Rygeforbud og...