Rw nyhedsbrev49 web

8
www.refugeeswelcome.dk / [email protected] Nyhedsbrev nr. 49 Maj 2015 Refugees Welcome ISSN: 1604-8385 STØT VORES ARBEJDE: Giro nr. 456 3719 / Netbank: 1551-4563719 • Eritrea-rapporten • Vores afghanske tolke lades i stikken • Menneskerettighedsprisen 2014 tildelt vores formand • Ny procedure for humanitært ophold Foto: David Leth Williams

description

Nyhedsbrev Refugees Welcome nr. 49 maj 2015

Transcript of Rw nyhedsbrev49 web

www.refugeeswelcome.dk / [email protected]

Nyhedsbrev nr. 49Maj 2015

Refugees Welcome

ISSN: 1604-8385 STØT VORES ARBEJDE: Giro nr. 456 3719 / Netbank: 1551-4563719

• Eritrea-rapporten

• Vores afghanske tolke lades i stikken

• Menneskerettighedsprisen 2014 tildelt vores formand

• Ny procedure for humanitært ophold

Foto

: Dav

id L

eth

Will

iam

s

2

RW SIDEN SIDST:

Aktiviteter Vores 11 rådgivere og 1 praktikant har hjulpet masser af flygtninge og asylansøgere med deres personlige sager. Bestyrelsen har lagt strategi og ordnet økonomi.

Michala har holdt oplæg om asylproceduren ved følgende arrangementer:• Asylinfomøde i Fiolstræde i januar (arr. af bla. Kvindelige Læger og FN-Forbundet)• Sammen med advokat Niels Erik Hansen ved Alternativets politiske laboratorium

om asylpolitik i Trampolinhuset i februar • Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning i marts• Odense Frivillignet i april• Offentlig høring under Asylfestivalen på Nørrebro i april.

Michala var inviteret til at holde tale ved en demonstration på Christiansborg Slots-plads til støtte for de 31 kidnappede Hazaraer i Afghanistan d. 11. april (se bille-det ovenfor). En af arrangørerne var Asif, hvis sag RW har beskrevet tidligere.

Ved Amnestys landsmøde i Nyborg stod Michala for en session med ca. 80 delta-gere, hvor Simon fra Eritrea og Fawaz fra Syrien fortalte om deres farlige og frygte-lige rejse over Middelhavet (se billedet modstående side).

Teater Paradox havde brug for hjælp fra RW og Trampolinhuset til at finde flygtninge, der havde lyst og evner til at spille sig selv i en anderledes forestilling ved navn “Welcome to Denmark”. Den spiller 4 gange i Politikens Pressen maj-juni. Tre af de fire blev gode, gamle venner af RW: Noura, Zach og Asif. Michala deltog også i de-batmødet 4. maj med Thomas Gammeltoft-Hansen som optakt til forestillingerne.

Efter de store drukneulykker på Middelhavet blev Michala inviteret to gange i Go’Morgen Danmark for at fortælle om flygtningenes oplevelser. Ved den flotte Markering for Druknede Flygtninge på Rådhuspladsen 28. april fandt hun en flygt-ning, der selv kunne fortælle om sin frygtelige rejse: Tedros fra Eritrea.

Endelig er Michala månedens interviewperson i magasinet NOTAT i maj.

3

MENNESKERETTIGHEDSPRISEN 2014

Menneskerettighedsrådet, som består af en lang række NGOer på området samt statslige aktører og et antal partier, valgte at uddele den nyindstiftede hæderspris, Menneskerettighedsprisen, for allerførste gang til vores formand, Michala Clante Bendixen. Prisuddelingen fandt sted på FNs Menneskerettighedsdag d. 10. decem-ber hos Institut for Menneskerettigheder, hvor rådsformand Therese Rytter fra DIGNITY og juryens formand Nina Boel fra Amnesty holdt meget flotte taler om Michalas ihærdige kamp for flygt ninges rettigheder.

Du kan læse interviewet med Michala ”Følelsen af uretfærdighed driver mig” på Insti-tut for Menneskerettigheders hjemmeside www.menneskeret.dk, søg på Michala.

Prisen gav anledning til en lang række interviews i bla. P1 Morgen, Lounge og DR2 Morgen. TV2 Lorry var med, da prisen blev overrakt, og lavede en optagelse fra Trampolinhuset senere på dagen. Information bragte et interview ”Flygtninge burde ikke være vensterfløjens sag” på www.information.dk - søg på ”bendixen rådet men-neskerettigheder”.

Det var en oplagt lejlighed til at kritisere Eritrea-rapporten og det nye lovforslag om 1-årige opholdstilladelser samt gøre opmærksom på, at integrationsdebatten har et helt forkert udgangspunkt. I stedet for at møde flygtninge med mistænksomhed og stille rigide krav til dem, skal vi se på alle de ressourcer og den nysgerrighed og lyst til at lære Danmark at kende, som de kommer med.

Foto fra Amnestys lands-møde: Michala i selskab med Fawaz T. Alzatto fra Syrien og Simon Teclema-riam fra Eritrea

4

BARNETS TARV

Nu er de første afgørelser om barnets tarv kommet – og det ser desværre ud til, at der lægges en hård linje. Det var ellers lykkedes på baggrund af en DR Dokumentar og 24 artikler i Information at få indført en ny praksis, hvor Udlændingestyrelsen skal foretage en vurdering efter Børnekonventionen og artiklen om barnets tarv.

Flere af de familier, som havde fået afslag på forlængelse af humanitært ophold (pga. sygdom hos forældre), fik nu ophold efter § 9 c stk 1 med henvisning til familiens og børnenes tilknytning til Danmark og god integration. Bla. familien Tumeh, som vi har beskrevet før, og familien Grigoryan fra Armenien, som også var vores sag.

Vi indsendte fem ansøgninger mere og en sjette i samarbejde med en advokat, hvor familierne ikke havde haft humanitært ophold, men hvor børnene havde været i Danmark i mindst fem år. Foreløbig er tre af dem afgjort – en positiv og to negative.

Den indiske mor med to store børn, som vi tidligere har skrevet om, fik ophold efter 8 års ikke-lovligt ophold. Der blev lagt vægt på, at moren har samarbejdet om ud-sendelse i flere år, og at hun havde fået tildelt støtte i hjemmet.

Men den armenske familie Hakopian, som ligeledes har boet i Danmark i 8 år, fik afslag. Politiet mener ikke, at de samarbejder for alvor, og der har ikke været støtte i hjemmet, på trods af at faren sidder i kørestol, og moren lider af alvorlig depression. Klassekammerater og forældre fra de to drenge Ratik og Kadiks klasser indkaldte til fakkeloptog i Hvalsø, Michala holdt tale og TV2 bragte et indslag. Sagen blev 23 timer efter fakkeloptoget genoptaget af Udlændingestyrelsen af egen drift, og vi afventer udfaldet.

Fakkeloptog i Hvalsø for Radik og Katik Hakopian.

5

FOKUS PÅ ERITREA OG DEN BERYGTEDE RAPPORT

Vi har i RW været optaget af flygtninge fra Eritrea i mange år. Michala skrev et indlæg i Politiken allerede i august 2014 om, hvorfor man satte 780 eritreanske asylansøgere på pause, blot fordi antallet var steget pludseligt over sommeren. Argumenterne var tynde for at sende en dansk fact finding mission til landet i al hast – der findes en lang række af seriøse rapporter skrevet af andre lande og organisationer.

At rapporten var utroværdig og politisk motiveret med den klare hensigt at kunne give afslag, kom frem gennem mediernes løbende afdækning, hvor den ene skanda-løse oplysning efter den anden kom frem. Især Berlingske lavede et flot og grundigt gravearbejde. Til sidst var Udlændingestyrelsen selv nødt til at lægge afstand til rap-portens konklusioner, men trak den desværre ikke helt tilbage. For nylig er den dog blevet anvendt i en britisk rapport, og det kan blive katastrofalt.

Gennem de 5 måneder, hvor eritreanernes sager var sat i bero, og sagen var på avi-sernes forsider dagligt, skaffede vi cases til medierne og fik rejst problematikken om regeringstro tolke. Og ikke mindst kæmpede vi for at orientere eritreanerne selv om, hvad der foregik. Vi opdaterede løbende om situationen på vores hjemmeside på engelsk og Tigrinya, og vi besøgte alle de asylcentre, hvor der var store grupper af eritreanere. Michala holdt orienteringsmøde hvert sted med Cassa ved sin side som tolk. Vi kom i personlig kontakt med ca. 350 af dem og uddelte mange hundrede flyers. Michala blev også bedt om at holde tale ved den demonstration, som asylan-søgerne selv arrangerede forbilledligt i december på Christiansborg Slotsplads, og hun har en høj stjerne hos mange af dem.

Gruppen steg undervejs til ca. 2.000, og flertallet er nu afgjort og har endelig fået asyl – kun nogle få er afvist pga. nationalitet (Ethiopien) eller udelukkelsesgrunde.

Cassa startede i praktik og blev en uvurderlig tolk og kollega

Fin velkomst i asylcenter Jelling

6

AFGHANSKE TOLKE De tusindvis af tolke, som ISAF-styrkerne brugte gennem alle årene i Afghanistan, står allerøverst på Talibans dødslister, da de betragtes som forræddere og vantro. Danmark lavede, hårdt presset af lang tids medieomtale, en politisk aftale i 2013, som skulle bringe de tolke, som havde arbejdet for danskerne i sikkerhed.

RW har hjulpet flere af de ISAF-tolke, som har søgt asyl i Danmark, og vi er derfor godt inde i sagen. I december blev Michala kontaktet på Facebook af en tolk, der havde arbejdet for de danske styrker i Helmand, men var blevet afvist. Han havde levet 2 år under jorden. Det blev til flere måneders arbejde på at få hans sag genåb-net, men vi besluttede i stedet at rejse en generel kritik af aftalen, som tydeligvis ikke virker efter hensigten. Den pågældende tolk måtte flygte ud af landet, da han ikke kunne vente på den eventuelle genåbning af sagen.

- Vi skaber nu en situation, hvor vi under ingen omstændigheder kommer til at svigte vores tolke. Vi kommer til at tage hånd om dem, og det vil ske gennem en bred vifte af løsninger, sagde Nick Hækkerup i 2013.

Ifølge aftalen skulle det sikres, at “ingen tolke eller andre lokalt ansatte, som har bi-stået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken i forbindelse med reduk-tionen af det internationale engagement i Afghanistan”.

I alt henvendte 151 tolke sig og bad om hjælp. Resultatet, 22 måneder senere, er at kun 7 af tolkene har fået asyl i Danmark, og 23 i Storbritannien – resten er blevet af-vist. 24 tolke har modtaget økonomisk støtte som alternativ til asyl, men flere af disse har efterfølgende brugt pengene til at rejse illegalt til Europa og søge asyl.

Medierne har bragt en række konkrete eksempler på tolke, der er blevet truet og le-ver under jorden pga. deres arbejde for de danske styrker. De lever hver eneste dag i fare for at blive fundet og dræbt af Taliban, sådan som det er sket for mange af deres kolleger. Sikkerhedssituationen i Afghanistan er værre end nogensinde.

Sammen med Amnesty International Danmark har vi sendt et åbent brev til forsvars-ordførerne og ministeren med en opfordring til at genforhandle aftalen. Læs brevet på RWS eller Amnestys hjemmeside. Deadline på DR2 bragte et indslag om brevet 29. april.

7

HUMANITÆR OPHOLDSTILLADELSE

P1 Dokumentaren d. 26. februar ”Når jurister leger læger” beskrev to af RWs sager: den afghanske familie Nazari og den unge mand Mouaze fra Tchad. To sager, der tydeligt viser, hvor urimelige afgørelserne fra Justitsministeriet er. Begge sager står stadig til udsendelse. Udsendelsen kan høres på dr.dk - P1 Dokumentar. Michala var i radioavisen samme morgen, som den blev bragt.

Der stod i regeringsgrundlaget, at humanitært ophold skulle kigges efter i sømmene. Det er endt med at blive til en meget lille, administrativ ænd-ring, som er til behandling i Folketinget netop nu. Lovforslaget går mest ud på at flytte området fra Justitsministeriet til Udlændingestyrelsen, med klage adgang til Flygtningenævnet. RW har indsendt høringssvar, som kan læses på vores hjemmeside. Vores holdning er, at det kun kan blive bedre – men at der var kraftigt behov for at se på kriterierne for tildeling og på adgangen til nødvendig behandling i hjemlandet. Sidste år var det kun 18 personer, der fik humanitært ophold ud af de ca. 1.000, der ansøgte – og mange af de afviste lider af meget alvorlige sygdomme og traumer.

UNITED COLORS OF DENMARK Fotos: © Asim Iqbal

Asim Iqbal har startet serien United Colors of Denmark på Facebook og Instagram med fotos og små historier om de mang-foldige borgere i vores land. RW har været glade for at kunne bidrage, bla. med nogle af vores eritreere, der har fortalt om deres frygtelige rejse herop. Find siden på Face-book, se de fine billeder og læs historierne.

FREDERIKSSUNDSVEJ

(BUS: 5A + 350S FROM

NØRREPORT STATION)

GLA

SVEJ

THORAVEJ

SNØRREBROSTATION(F-LINE)

Åben, gratis rådgivning:hver tirsdag kl. 16-19

i Trampolinhuset, Thoravej 7, 2400 Kbh NV.

Husk at medbringe alle papirer i sagen.Mail: [email protected]

Tlf.: 5055 8011

RW ER NU TILMELDT MOBILE PAY!

Det betyder, at du lynhurtigt og nemt kan overføre penge til os med et klik på din mobiltelefon. Du henter app’en Mobile Pay ned, hvis du ikke allerede har den, taster vores telefonnummer og vælger et beløb. Voila!

REFUGEES.DK

RW har iværksat et nyt projekt: Et online nyhedssite om flygtninge i Danmark, hvor du kan finde alle informationer ét sted. Målgruppen er både flygtningene selv, medier, politikere, studerende, interesse-rede borgere og verden udenfor Danmark. Derfor skal det hele være på både dansk og engelsk, men vi starter på dansk. Læs mere på RWs hjemmeside om, hvordan det går!

Bestil et foredrag med Michala Bendixen om asylsystemet og støt os samtidig!

Det varer ca. en time med mulighed for at stille spørgsmål bagefter. Foredraget findes også i en børne-egnet version til skoleklasser.

Pris: 3.000 kr (+ transport, hvis det er udenfor København) Beløbet kan evt. samles ind via entréafgift.

Skriv til os på [email protected] og aftal nærmere.