RUST Marts 2009
-
Upload
agnete-scheel -
Category
Documents
-
view
234 -
download
5
description
Transcript of RUST Marts 2009
RUSTMar
ts 2
009
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
Huxi BachDR’s drengerøv elsker at blive hadet
Tandlægeskræk for studierabatIngen procenter at spare
Krumme går på SDUFra barnestjerne til bachelorgrad
Bliv graduate i Danske Bank-koncernenDanske Graduate er et udviklingsforløb, der begynder den 1. september 2009. Vi søger nyuddannede
kandidater inden for blandt andet økonomi, kommunikation, HR, forretningsudvikling, it, revision og
finansiering.
Fra udvikling til fast job
Du bliver ansat i et af vores forretningsområder og kommer rundt i andre afdelinger. Sammen med
andre graduates deltager du i kurser og aktiviteter, der sikrer din personlige og faglige udvikling – og
giver dig et godt netværk i koncernen. Når du er færdig med forløbet, fortsætter du i et fast job.
Danske Graduate Konference
Er du studerende eller nyuddannet fra universitetet eller handelshøjskolen, kan du få en introduktion
til Danske Graduate i København den 12. marts 2009. Her møder du medarbejdere og ledere, som
giver dig et fagligt indblik i koncernens arbejde og karrieremuligheder.
Læs mere, og tilmeld dig på
www.danskebank.com/danskegraduate
Mie Blem-JensenGraduate 2006–2007
Senior Controller 2009
216x303 Kandidatkonf Mie B Rust2009.indd 1 04/02/09 15.41
Marts. Vi er to måneder inde i året, og de
første har nok allerede opgivet nytårsfor-
sætterne og kastet sig over Marabou eller
de blå Kings, skrottet løbeskoene og klip-
pet medlemskortet til fitnesscenteret i
stykker. Men bare rolig. Med foråret kom-
mer der en ny mulighed for at starte på en
frisk og rette op på nogle af de dårlige va-
ner. I marts er der nemlig ikke frit valg på
alle hylder, når det gælder mere eller min-
dre gode undskyldninger for at springe
fra: Eksamenerne er for længst overstået,
og næste læseferie ligger stadig laaangt
ude i fremtiden. Forårssemesteret er godt i
gang, og hverdagens rutiner er tilpasset
det nye skema. Dagene er også blevet ly-
sere og har gjort din højfjeldssol fra Imer-
co overflødig, og studiekammeraterne er
blevet trætte af at høre om din vinterde-
pression. Kort sagt så er det på tide at gøre
noget ved alle de ting, du har udskudt, si-
den det blev for koldt til at cykle uden
handsker. Kom i gang!
Start med en rask forårsrengøring. Rul
gardinet op på kollegieværelset, åbn vin-
duet og lad en let forårsbrise slippe ind.
Fjern kaffekopperne med de interessante
bakteriekulturer i bunden, erkend at den
brunlige potteplante ikke har overlevet de
sidste måneders tørke, og send planten
samme vej som bjerget af sammenkrøllet
snotpapir, der stadig tårner sig op efter den
influenza, der kostede en reeksamen. Af-
monter røgalarmen for en kort stund og
brænd alle noterne, du alligevel ikke nåede
at bruge under den skriftlige prøve. Så er
du klar til at starte på en frisk.
I denne måneds udgave af RUST hjælper
vi dig også på vej med forårsrengøringen.
Det er ikke bare boligen der trænger til en
kærlig hånd, for måske har tænderne også
behov for et serviceeftersyn, nu hvor bis-
serne ikke længere kan skjules i vinterens
halvmørke. RUST har undersøgt om tand-
lægebesøget kan gøres mere SU-venligt.
Endnu en opfordring til at komme i gang
lyder fra RUST, når der gælder sommerfe-
rien. Der er nemlig også penge at spare
ved at tænke lidt ud i fremtiden og allerede
nu planlægge, hvor der skal solbades hen-
ne i år.
Og mens du har kalenderen fremme, kan
du lige så godt sætte de nødvendige kryd-
ser efter Kulturkalenderens anbefalinger
og ikke mindst vores astrolog John Gyl-
denkærnes uforudsigelige forudsigelser på
de bagerste sider.
En sidste formaning skal der lyde fra de
bedrevidende redaktører: Sæt god tid af til
at læse bladet.
Chefredaktørerne
leDeR
Chefredaktører Kristine Sofie Bugbee, ansvarshavendeNikolaj SchultzBenedikte B. Rasmussen
AnnonceansvarligChannette Coco LiberskiTlf.: 41 65 45 83E-mail: [email protected]
Layoutwww.monicabrix.com
UdgiverStudenterButikken
Oplag2.500
Trykone2one
DistributionAlle afdelinger af Syddansk Universitet og udvalgte caféer i Odense
RUSTCampusvej 555230 Odense Mwww.rustonline.dkE-mail:[email protected] www. rustonline.dk
ISSN 1604-5238
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT4
9 m/s
VI VARSLERSTORMENDE VIDENSKULING
Vi investerer i din fremtid
Arrangementsudsigten for foråret 2009: Friske og nye fordybelsesmuligheder fra skiftende syddanske vindreretninger.
Risiko for store mængder inspirerende nedbør.
Vidensstød af orkanstyrke i forbindelse med et kraftigt arrangementstryk, med chance for inspirerende seminarer.
Klart vejr og solrige kurser.
Sidst på semestret personlig opklaring og høje temperaturer.
KarriereCentret har sammensat et alsidigt og inspirerende program med i alt 31 kar- riererelaterede kurser for dig. Se dem alle og tilmeld dig på: www.sdu.dk/karriere under arrangementer. Det er helt gratis!
Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11
STUDIERABAT Mandag - torsdag. Vis studiekort og få kr. 10 i rabat.
I BIOCITY NETOP NU DANMARKSPREMIERE 6. MARTS
DANMARKSPREMIERE 13. MARTS DANMARKSPREMIERE 20. MARTS
10 Oscarnomineringer
STUDIERABAT ALLE DAGE 10 kr gælder alle dage -dog ikke sammen med andre rabatter
Vi har måske ikke den største !- til gengæld gør vi lidt extra ud af for- og efterspillet...
66 13 16 16www.cafebio.dk
1x50
NORDISK FILM præsenterer
en film af NILS MALMROS
premiere 6. marts premiere 13. marts
premiere 20. marts
B A S E R E T P Å D E T P U L I T Z E R P R I S V I N D E N D E S T Y K K E
D E R E R I N G E N E N T Y D I G S A N D H E D
1x50
prem
iere
6. m
arts
prem
iere
13.
mar
ts
premiere 27. februar
rUSTInDholD
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 5
6-7DebatsiderneDe studerende har ordet
8-12Portræt af Huxi BachStort interview med tv-værten, der droppede ud af skolen og al-
drig helt bliver voksen.
1410 billigsteSådan hilser du foråret velkommen med hjælp fra din SU.
15-16Tandlægeskræk for studierabatRUST har undersøgt muligheden for SU-venlige tandlægebe-
søg.
17Mød en ansatRUST sætter fokus på en ansat hver måned. Lær pæremanden,
rengøringskonen og kantinedamen lidt bedre at kende.
18-19BiokemitalentetAnna Klawonn har kun en bachelor i biokemi men er allerede
ansat som forsker på fuldtid.
21-23SDU i knæhøjdeAfslører dine sko, hvad du studerer?
24-25Niche netdatingRUST er gået på jagt i dating-junglen og har fundet hjemmesi-
derne til dig, der leder efter noget specielt.
26-28Mød en medstuderendeRUST sætter fokus på en studerende hver måned. Læs om Ben-
jamin Rothenborg Vibe, der havde rollen som Krumme, før
han gik den akademiske vej.
30Forfaldets skønhedHvad sker der for al den rust på SDU?
31HavhestenDen faste stribe i RUST
32-33Glem Oxfords gode rygteRUST har snakket med Thomas Finch, der studerer på Oxford
Universitet.
34-35Planlæg din sommerferieArtikelserie: I denne måned kan du læse om interrail, roadtrips
og festivaler.
36Hvordan man…Denne måned: Hvordan man husker at stille uret til sommertid.
37KulturkalenderDin kulturguide til Odenses natteliv i marts måned.
38-39Bagsiden med løg påAnker, Poul Erik, Gundhild von der Recke, John Gyldenkærne,
Søren og Lea laver spas med løg.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT6
VoXPoP
Indlæg:
Uddannelse, der kan svare sigEfter fire veloverståede år på mit stats-
kundskabsstudie, er jeg efterhånden ved at
være nået til det punkt, hvor jeg kan løfte
øjnene fra bøgerne og se lyset for enden af
tunnelen.
Men det ser ikke alt for lyst ud.
Paradokset
Når jeg om et år er færdig med mit studie,
vil jeg blive straffet for at have taget en ud-
dannelse. Jeg vil her komme ud til et skat-
tetryk, der vil æde over 60 % af min ind-
komst hver måned. Blot fordi jeg har valgt
at tage en længerevarende uddannelse.
Og det forstår jeg ikke.
Der er skat på benzin, for at vi ikke skal
forurene naturen i unødigt omfang.
Der er skat på vand, da det er en knap res-
source, som vi skal værne om.
Og der er skat på højtuddannede, for at vi
ikke skal uddanne os - eller?
Paradokset er klart, men forståelsen mang-
ler.
Straffet for at tage en uddannelse
Regnestykket er klart: Vi værdsætter ikke
de unge, der vælger at tage en uddannelse.
Lad os derfor få sænket skatten og skabe
en større motivation til at tage en længere-
varende uddannelse til gavn for den enkel-
te selv og for samfundet.
Lasse Honoré Rasmussen, Statskund-
skabsstuderende, bestyrelseskandidat for
Borgerlige Studerende
Camilla Lagstrøm, 21 år,
journalistik, 2. semester
Hvad synes du om faciliteterne på Syddansk Universitet?
Jeg synes, at de er kedelige. Det hele er meget ano-
nymt og kedeligt. Der er ikke rigtigt noget, der
er iøjnefaldende. Specielt farverne – alting er
meget gråt. Der er ikke rigtigt noget kreativt
over det overhovedet.
Hvad er det bedste herude?
Center for Journalistik, for der er lidt flere
sjove ting, der kan appellere til ens kreati-
vitet. Vi har for eksempel tv-redskaber
som mikrofoner, kameraer og computer-
udstyr. På Medietorvet er der mulighed for
at tale sammen. Det er et forum, hvor man
har mulighed for at mødes.
Hvad er det værste på campus?
Det er, at det er så stort. Der er ikke rig-
tigt noget sammenhold uden for det
center, man hører til. Også med fe-
sterne - jeg har i hvert tilfælde ikke
rigtigt deltaget i dem, for jeg sy-
nes, de er meget store, og det er
svært at tale sammen til arran-
gementerne.
Er der noget, der mangler?
Et supermarked. Det kunne
være fedt, når man bruger så
meget tid herude, at der så
var et sted, som ikke er kan-
tinen, så man kunne spare
lidt penge.
UN
IDeBaT Sophie Bremer, [email protected]
Foto: Sophie Bremer
Velkommen til RUSTdebat RUSTdebat er din mulighed for at ytre dig om SDU. Du kan skrive om alt – omgivelser-ne, RUST, forholdene, kantinen, de studerende, ja – alt hvad du har lyst til. Der kan bå-de skrives debatindlæg, men også spørgsmål og kommentarer, så vil RUSTdebat på bedst mulig måde, få dem besvaret af de rette personer. Du kan skrive til os på[email protected]
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
Moussa Maanaki, 27 år,
litteraturvidenskab, 4. semester
Marlene Hannibal, 23 år,
historie m. tilvalg i islam og politik, 6. semester
Hvad synes du om faciliteterne på Syddansk Universitet?
Jeg synes, bygningerne er flotte, men de kunne godt forbedre com-
puterrummene. Computerne er lidt gamle, de er ikke funktionsdyg-
tige. Ud over det kunne det være rart, hvis der kom flere stik til
computerne. Oppe på campustorvet kan man ikke få strøm til sin
computer.
Hvad er det bedste herude?
Ud over en kop kaffe om morgenen, så er det læsesalene. Der er fred
og ro.
Hvad er det værste på campus?
Kantinen er for dyr. Det kunne være rart med konkurrence, så den
ikke har monopol og derfor kan tage, hvad den vil for maden.
Er der noget, der mangler?
Et fitnesscenter. Jeg er medlem af Fitness World, og nogle
gange orker jeg ikke at tage derud. Men når man alligevel er
her, så kan man lige så godt få trænet. Det kunne være rigtig
fedt.
Hvad synes du om faciliteterne på Syddansk Universitet?
Jeg synes faktisk, bygningerne er flotte. Jeg kan godt lide, at det er én
lang gang, og det hele hænger sammen. Så møder man folk. Det er lidt
mere socialt, selvom man ikke kender folk. Man ser en masse, og nog-
le gange kan man godt smile, når man ser en anden.
Hvad er det bedste herude?
Jeg kan godt lide alle de små haver, og så er der en god natur. Jeg kan
godt lide læsesalen, selvom der kan være mange mennesker. Der er en
stilhed og når man sidder der, kan man koncentrere sig. Der er meget
åbent, det er ikke sådan et lukket rum.
Hvad er det værste på campus?
Der er for få cykelstativer. Der er tit fyldt om morgenen,
når man kommer. Det kunne være rart med nogle flere.
Er der noget, der mangler?
Der mangler stikkontakter - der er ikke nok i de for-
skellige lokaler.
DeBaT
7
VIDSTe DU aT…… campus i odense er 232.403 m2 stort? (Kilde: Bygningsafdelingen, SDU)… gulvmosaikken på Campustorvet i odense er lavet af kunstneren Jørn larsen. (Kilde: SDU.dk)
8 RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT8
huxi elsker at blive hadet huxi Bach elsker sit job, livet, men også at blive hadet. Så ved han nemlig, han har gjort et indtryk. RUST tog en snak med drenger-øven fra P3 om hadegrupper, kar-rieren og livet som evigt ung.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 9
10 RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
”Oh shit, er der noget, jeg skal nå? Alle
mine venner er blevet gift og har fået
børn. Og jeg går rundt og føler, jeg lige er
gået ud af gymnasiet,” siger Huxi Bach, da
RUST møder den 30-årige radiovært på en
af Københavns caféer.
Han læner sig tilbage i stolen og kører
fingrene gennem håret, så det stritter ud til
alle sider, ligesom den-
gang han indtog skær-
men som en af værterne
på ungdomsprogrammet
Boogie. Senest har Huxi
Bach stået som vært på
P3 Guld, men hver søn-
dag sidder han bag mikro-
fonen på radioprogram-
met Ugerevy. Nogle generationer vil huske
ham fra Boogie, mens andre vil huske hans
stemme, som hver eftermiddag strømmede
ud af radioen i programmet Mondo på P3.
Huxi Bach føler dog aldrig, at han har væ-
ret et rigtig kendt ansigt, men han oplever
stadig at blive genkendt på gaden. Folk hu-
sker hans ansigt, men de har svært ved at
placere ham. Huxi Bach beskriver grinende
en episode, hvor en mand spurgte ham, om
de kendte hinanden fra Oure Idrætshøjsko-
le. Huxi Bach svarede nej, og manden fort-
satte: ’Det er Jans fætter, du er Jans fætter?’
Huxi Bach måtte så igen sige nej. Manden
gav til sidst op og gik sin vej. Huxi forkla-
rer, at han aldrig hjælper dem på vej, som
ikke kan huske, hvor de har set ham før.
”For mig er det virkelig en mærkelig sæt-
ning at sige: ’Det er mig fra tv.’ Det er vir-
kelig en grim sætning. Tænk, hvis de si-
ger: ’Det er ikke det. Du må være Jans
fætter.’ Så er det mig der er idioten,” siger
Huxi Bach.
Nu går der længere og længere tid mellem
de gange, hvor han bliver genkendt, og
mange er ikke klar over, hvem
han egentlig er. Engang fik
han en mail fra en kvindelig
lytter, der fortalte, at hendes
mand havde spurgt, om det
ikke var Jonathan Spang, der
spiller Huxi Bach.
Det skal ikke være ligegyl-
digt
Det er vigtigt for Huxi Bach, at de ting,
han laver, har en effekt på folk. Målet med
hans programmer er ikke, at det skal blive
set af halvanden million mennesker hver
fredag, som bagefter sidder og klapper og
siger: ’Ej, hvor er det dejligt’.
”Når man stikker næsen frem i det offent-
lige rum, og der ikke er nogen, der synes,
det er dumt, så har man lavet et program,
som er totalt ligegyldigt. Så kan man lige
så godt lade være. Så er det bare ligegyl-
digt,” siger han.
Da Huxi var med til at lave Clement Di-
rekte, oplevede han, at der var nogen, der
hadede programmet så meget, at de så det
hver uge bare for efterfølgende at skrive
en e-mail og kritisere showet. Det, syntes
han, var fantastisk.
Elsker hadegrupper
I Facebook-universet findes der flere fan-
grupper, der hylder Huxi Bach, men der
findes også adskillige hadegrupper. Grup-
pen ”Huxi Bach ud af ALLE medier” har
over 200 medlemmer. Heraf er et af med-
lemmerne Huxi Bach selv.
”Jeg elsker de der hadegrupper. Det er
simpelthen noget af det bedste, jeg ved,”
siger han og uddyber, at han synes, det er
fascinerende, at der rent faktisk er nogle,
der sidder og overvejer, hvor meget de
egentlig hader ham.
”Der er et af stederne, hvor der står, at de
ikke engang vil kalde deres hund for Huxi.
Det er godt fundet på. Jeg ville sgu heller
ikke kalde min hund for Huxi,” siger han
og griner højt.
”Jeg kan jo ikke lade være med at gå ind
på deres profiler og se, hvilke slags men-
nesker de er. De har jo barn og kone.
Hvornår fanden har de tid til det,” siger
han.
Han forestiller sig, hvordan en far sidder
helt opslugt af Facebook og siger til sit
barn: ’Jeg har ikke tid lige nu. Jeg hader
nemlig én utrolig meget.’ Huxi Bach skri-
ver selv indlæg på gruppens væg. Mest for
at advare om, hvornår medlemmerne skal
huske at slukke for radioen.
Jeg ville sgu
heller ikke kalde
min hund
for Huxi.
Jeg kan huske, at jeg
en sommer fik et
brev fra skolen, hvori der
stod, at jeg nu officielt kun-
ne betragte mig selv som
smidt ud. Fint. Jeg må ind-
rømme, jeg aldrig har kig-
get tilbage.
RUST - STUdenTeRbladeT foR SyddanSk UniveRSiTeT 11
FaKTaNavn:
Huxi Bach – på dåbsattesten
Christian Bækgaard Bach
Født:
9. marts 1978 i Aalborg
Bopæl:
København
Blandt andet medvirket i:
Boogie, Clement direkte, Danish Music
Awards, radioprogrammet Den 5. Kolon-
ne, P3 Mondo, P3 Guld
Dét laver han i dag:
Ugerevy på P3 hver søndag formiddag
”Nu når de har taget sig tid til det, så skyl-
der jeg dem også at advare dem om mine
programmer. Det er jo simpelthen så synd,
hvis de kommer til at tænde for P3. Jeg vil
dem jo kun det bedste,” siger han og gri-
ner videre.
Fangrupperne plejer han dog ikke i sam-
me grad. Han forklarer, at han er langt
bedre til at håndtere ris end ros. Dog sva-
rer han fans, der henvender sig direkte til
ham.
Christian, hvem fanden er det?
På Huxi Bachs sundhedskort står der
Christian Bækgaard Bach. Men hvis man
råber Christian efter ham, er chancen for,
at han vender sig om, lig nul. Han er nem-
lig aldrig blevet kaldt andet end Huxi. Det
var hans morfar, der fandt på det usæd-
vanlige navn. Huxi Bach var hans første
barnebarn og skulle derfor hedde noget
specielt. Allerede da han lå i sin mors ma-
ve, begyndte morfaren at kalde ham Huxi,
og da han endelig kom til verden, havde
navnet også sat sig fast hos forældrene.
Navneregler gjorde dog, at han ikke offi-
cielt kunne hedde Huxi, og det kan i dag
give problemer, når han skal skrive under
på dokumenter. Han glemmer nemlig helt
sit officielle navn.
Huxi Bach hiver sit adgangskort til DR-
byen frem og viser, at han også på jobbet
går under navnet Huxi. At han i dag er an-
sat hos DR, var ikke planen, da han stod
med studenterbeviset i hånden. Han var
usikker på, hvad han ville med sit liv og
besluttede sig derfor at tage væk fra Dan-
mark.
”Jeg er ikke så meget for det der med at
tage til Østen for at finde sig selv, og så
komme hjem igen og alligevel ikke rigtig
have fundet sig selv,” siger Huxi Bach.
Minna Camara, [email protected]
Freja Czajkowski, [email protected]
Foto: Kristian Rasmussen, [email protected]
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
I stedet pakkede han tasken, smed sit sko-
lefranske under armen og tog et år til Pa-
ris. Hans første job var som flyttemand,
men det kunne han simpelthen ikke holde
til, fortæller han og udbryder: ”Altså se
mig,” mens han slår ud med armene og
kigger ned af sig selv. Han fik i stedet et
deltidsjob på den danske skole i Paris,
hvor han blandt andet underviste ambassa-
debørn.
”Nu skal jeg måske benytte lejligheden til
at sige undskyld til de børn, der har fået et
forkvaklet forhold til matematik og geo-
grafi,” siger han og griner.
Under sit ophold i Paris boede han på en
11 kvadratmeter lejlighed på syvende sal
med toilet i kælderen. Alligevel beskriver
han det som en fest at bo der.
Smidt ud af Journalisthøjskolen
Tilbage i Danmark var han stadig ikke helt
klar over, hvilken vej han skulle gå. Han
faldt over optagelsesprøven til Danmarks
Journalisthøjskole og besluttede sig for at
prøve at komme ind. Han blev optaget,
men følte hurtigt, at han ikke passede ind.
”Det var godt nok røvsygt. Ikke for at for-
nærme nogen, men jeg var voldsomt skuf-
fet over uddannelsen. Der var rigtig man-
ge søde mennesker, men der var også de
typer, som havde forudbestilt pressekortet,
så det var klar allerede første skoledag,”
siger Huxi Bach.
Han blev under uddannelsen grebet af tv-
mediet og fik derfor en praktikplads hos
DR i underholdningsafdelingen. Da tiden
kom, og han skulle tilbage på skolebæn-
ken, valgte han at ignorere semesterstart
og blive hos DR.
”Hvis man ikke er der i fire år, bliver man
jo smidt ud. Jeg kan huske, at jeg en som-
mer fik et brev fra skolen, hvori der stod,
at jeg nu officielt kunne betragte mig selv
som smidt ud. Fint. Jeg må indrømme, jeg
aldrig har kigget tilbage. Det er sgu gået
godt nok,” siger Huxi Bach.
Praktikpladsen blev springbrættet til den
karriere, han har i dag.
Bange for at kede sig
Huxi Bach er ikke typen, der kigger så
langt frem i tiden. Han er bange for at be-
gynde at kede sig og har derfor aldrig haft
en kontrakt, der har bundet ham i mere
end et år. Nu er han blevet fastansat hos
DR, men siger stadig kun ja til projekter,
der løber et år ad gangen. Senest har han
sagt ja til programmet Ugerevy. Arbejds-
pladsen hos DR giver ham et spillerum,
hvor han er med til skabe sin egen karriere.
”Hvis jeg går op til én af mine chefer med
en idé, der er så god, at de ikke kan sige
nej, så har jeg sikret mit job,” siger Huxi
Bach.
Men det er ikke altid hans egne idéer, han
arbejder med. Nogle gange bliver han
spurgt, om han har lyst til at medvirke i
nogle bestemte projekter. Dagligdagen hos
DR fylder en stor del af hans liv, og han
arbejder mange timer om ugen. Han elsker
nemlig det, han laver.
”Det her lyder sindssygt klicheagtigt, men
jeg er virkelig glad hver morgen, når jeg
står op. Jeg elsker mit arbejde. Jeg føler
det ikke så meget som et job,” fortæller
han.
Han understreger, at han har store forvent-
ninger til sig selv og godt ved, han er pri-
vilegeret.
”Der er mange, der gerne vil have mit job,
derfor føler jeg et vist ansvar over for dem.
Derfor skal det, jeg laver, fandeme også
være i orden,” fortæller han.
Den unge Huxi Bach
Til marts fylder Huxi Bach 31 år, men han
har aldrig tænkt særlig meget over sin al-
der og føler sig egentlig ikke voksen.
”Jeg synes stadig, at det er mærkeligt, når
man står i køen i netto, og der står et barn
og roder i ens indkøbskurv og moren si-
ger: ’Lad nu mandens ting være.’ Så tæn-
ker jeg ’Gud, har jeg taget en andens
kurv’. For jeg synes stadig, at det lyder
mærkeligt at blive kaldt ”manden”. Jeg fø-
ler mig ikke så gammel. Jeg har jo heller
ikke et rigtigt arbejde,” siger han.
Huxi Bach har derfor ikke travlt. Med ti-
den ville han gerne giftes og have børn,
men han tager alting roligt.
”Jeg har haft det pisse sjovt de sidste 8-10
år, eller hvor længe det nu har varet. Jeg
føler ikke, at jeg har arbejdet. Jeg er et
lykkeligt, lykkeligt menneske,” siger den
stadig unge Huxi Bach.
1212
Jeg føler mig
ikke så gammel.
Jeg har jo heller
ikke et rigtigt
arbejde
13
SØNDAG 01. MAR. KL. 15.00 *60,-B. Rockmann - SpacemakeRS mfl.ONSDAG 04. MAR. KL. 20.00 50,-SongwRiteRS ciRcle Labrador, David Llewellyn (Wales) og Kagoshima Bay
TORSDAG 05. MAR. KL. 20.00 120,-Jonatha BRooke Solo (uS)FREDAG 06. MAR. KL. 21.00 120,-JefSen kammeReR QuaRtetTIRSDAG 10. MAR. KL. 20.00 *140,-afenginnTORSDAG 12. MAR. KL. 20.00 160,-omaR & the howleRSFREDAG 13. MAR. KL. 21.00 120,-Thorbjørn risager bandLØR. 14. MAR. KL. 10.00 inkl. brunch: 330,-Morgenrock cohen på dohnskLØRDAG 14. MAR. KL. 21.00 120,-Benni chaweSFREDAG 20. MAR. KL. 21.00 140,-caTbird
Lørdag 21. mar. kl. 21.00 140,-wateRmelon Slimonsdag 25. mar. kl. 20.00 100,-Muddy WaTers jr.lørdag 28. mar. kl. 21.00 TBAole Friis bandSØNDAG 29. MAR. KL. 15.00 *60,-b. rockMann - jacksons garden MFl.
W W W. D E X T E R . D KVindegade 65, Odense
*Pris i døren. Alle andre priser er forsalg inkl. gebyr. Ret til ændringer forbeholdes
LIVEMUSIK
SMSsend “dexter sms” til 1204
og få nyheder om koncerter på Odenses hyggeligste spillested
HUSK FRI ENTRÉ:HVER MANDAG KL. 20.00JamSeSSion 2. mandag i md.: BluesJam, 4. mandag i md.: PolkaRave, andre mandage: JazzJam
10 billigste
ForårsudflugterForåret har ramt os, de værste fester efter semesterstart har lagt sig og pengepungen er nu tyndere end en anoreksiramt supermodel. Tanken om at sidde hjemme hver dag og kigge ud af vinduet kan virke skræm-mende. Men frygt ej: Udflugter behøver ikke at være dyre. RUST guider dig igennem ti udflugter, der både er billige og dufter langt væk forår.
1. Skoven: Skoven er ren me-
ditation og ingen kvinde/metromand, kan
modstå den. Skoven er stedet, hvor du kan
invitere din yndlingsperson ud på en me-
get tidlig picnic. Men pas på; skoven er og-
så indehaver af Danmarks farligste dyr:
Snogen og grævlingen, der sammen udgør
en farlig cocktail.
2. Stranden: Stranden er
stedet, hvor du kan være helt alene med
din partner eller den udkårne, der sendte
dig det dér tacky valentinskort i sidste må-
ned. Gør som i film og musikvideoer og
rul jer i sandet sammen. Ulemper: Det er
så irriterende med sand i trussen.
3. Zoo: Zoologiske haver er
bare dejlige at besøge om foråret. Da
dyrene ikke har meget andet at lave
om vinteren end at ******, er søde
små kuld kommet frem fra vintermør-
ket. Desuden går der rygter om, at man
kan få studierabat.
4. Biografen: Alle ved, at
film skal ses i biografen (dette er ikke
skjult reklame), desuden er biografen kåd-
hedens og forårskærlighedens kliché num-
mer ét: Bedre scorechancer fås sjældent til
prisen. Har du ikke råd til billetten, kan du
prøve at snige dig ind. Du kan eventuelt
lave et pressekort i pap og sige, at du skal
anmelde filmen.
5. En tur i byen: Kender du
din by? Ellers har du chancen nu i den lave
forårssol. I Odense kan du se berømte byg-
ninger som H.C. Andersens Hus eller… Ja,
et eller andet spændende i byen. Ellers kan
du besøge de forskellige parker, som byen
byder på. Pak en frisbee, en yoyo eller en
Tamagotchi, og find dit indre legebarn
frem.
6. Grillbaren: Den er ikke så po-
pulær som andre steder, men en udflugt til
McD eller Kongen med en af vennerne,
skal man ikke kimse af. Det hænder, at
man møder andre man kender eller ser en
hottie eller to, da sådanne steder er meget
befolkede. Foråret byder altid på nye me-
nuer, så vær med på de moderne noder og
tjek det ud.
10. Familien: Den dårlige
samvittighed breder sig i kroppen, når
snakken går på familie. Du har i længere
tid fravalgt dem til fordel for sprut og bø-
ger - i den rækkefølge. Er det ikke på tide
at bekræfte overfor dem, at du ikke er død
eller kidnappet?
7. Forlystelsesparken: Foråret bringer de bedste ting med sig,
især nu hvor forlystelsesparkerne åbner, og
muligheden for at blive kastet rundt med
byder sig. Skal du gøre dette billigt, er
tricket at tage madpakke, kaffe og sødt
med hjemmefra, da disse varer har samme
grampris som diamanter, så snart du træder
indenfor parkens areal. Funparkerne kan al-
tid bringe det lille barn frem i en og er der-
for en oplagt mulighed som en sjov date,
hvis forårskulleren har ramt dig. Tip: Skal
turen i Bonbonland gøres endnu billigere,
kan du altid hoppe over hegnet (du hørte
det ikke fra os…).
8. Cykelturen: Cykelturen i for-
årssolens varme kan gøre selv den mest
deprimerede nørd glad igen. Kør til steder,
som du ikke har set før. Gør det alene eller
sammen med en partner, som bare elsker
at bevæge sig. Cykelturen er desuden en
effektiv måde at fjerne det sidste julesul,
som du ved, du stadig slæber rundt på. Jo,
du har det stadig.
9. Se noget sport: Tag til
en tilfældig sportsbegivenhed og se den
fra ende til anden. Det sociale sammen-
hold kan overraske enhver, der ikke har
hang til sport. Du behøver ikke købe en
dyr billet til OB-BIF. Prøv i stedet hånd-
bold, ishockey eller tennis. Som date kan
dette anbefales, hvis du dater en Stig
Tøfting- eller Anja Andersen-wannabe.
Bonus: Tag skridtet videre med din
udkårne og introducér vedkommende for
din familie. Hvem ved, det kan være din
udkårne ligefrem elsker dem, du hader.
Morten Thrane, [email protected]
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT14
15
Tandlægeskræk for studierabat
Studierabat er næsten et ukendt ord, når man ringer rundt og efter-lyser det hos odenses tandlæge-klinikker. Det er til stor gene for studerende med huller, der får voksne mænd til at græde. Tand-lægeforeningen kalder situatio-nen normal - klinikkerne bestem-mer selv.Filip lauritzen, [email protected]
Morten Thrane, [email protected] Forårsudflugter
Når du ikke længere kan tygge maden på
grund af tandsmerter eller tænder rasler
ud af overmunden, skal du ikke regne
med, at hjælpen er nær – medmindre du
vil betale med hele din SU.
Tandlægerne omkring Odense er nemlig
ikke til at rokke ud af stedet, når det kom-
mer til studierabat. Ingen af ti adspurgte
klinikker benytter sig af studierabat, og
ingen af Odenses tandlæger reklamerer
synligt med studierabat på deres hjemme-
sider. Flere steder oplyses det endda, at
man ikke ønsker at tilgodese andre og hel-
ler ikke har i sinde at gøre dette i fremti-
den. De studerende nægtes altså rabat, for-
di andre heller ikke har muligheden.
Tandlægeforeningen ønsker heller ikke at
ændre priserne og henviser studerende til
få et lidt billigere eftersyn af bisserne på
en af tandlægehøjskolerne. Skolerne ligger
dog i Århus og København og dermed
langt fra de fleste af Syddansk Universitets
afdelinger.
Penge at miste
Måske skulle tandlægerne overvinde ra-
batfrygten, for det er nemlig flere patienter
de mister, end de måske går rundt og tror.
Vi har snakket med to studerende fra
SDU, som med undtagelse af en enkelt
gang ikke har besøgt tandlægen, siden den
gratis tandlægeordning ophørte, da de
fyldte 18 år.
Jens Thorborg (21) og Tina Tjørner (24) er
ikke længere faste kunder hos tandlægen
af to forskellige grunde:
Jens
Thorborg
glemmer at pleje sine tæn-
der og huller med et besøg hos tandlægen
af ren og skær dovenskab:
”Jeg er for doven. Det handler ikke så me-
get om pengene, men at jeg ikke giver mig
tid til det. Jeg tror egentlig gerne, mine
forældre ville betale, hvis det endelig var,”
fortæller Jens Thorborg.
For Tina Tjørner er det pengepungen, der
trykker, når det kommer til valget om skal/
skal ikke:
”Jeg føler ikke, at jeg har råd til at gå til
tandlægen, og desuden stoler jeg ikke på
tandlægerne. Jeg tror, mange af dem er
nogle hustlere, som tager forskellige pri-
ser,” fortæller Tina Tjørner, som har tænkt
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
RUST 16
Digital Club startede på Café off-
side, men går nu i luften på Alibi
Supperclub.
næste Digital Club er den 14.
marts på Alibi, og det koster 30
kroner at komme ind.
sig at nøjes med at gå til tandlægen hvert
femte år for at få ordnet bisserne.
De to studerende er rørende enige om, at
det er smerten, som skal tvinge dem tilba-
ge i tandlægestolen. Skulle de en dag få
tandpine og ondt i visdomstænderne, så
ville smerten altså få dem til at kontakte
tandlægen. Hvis prisen bliver sat ned, ville
konklusionen være en anden. Tina Tjørner
fortæller:
”Det vil helt klart lokke, hvis man kan
spare en 10-15 %, for det er jo mange pen-
ge.”
Jens Thorborg er enig:
”Det er klart, at hvis man kan spare nogle
penge og få det billigere, så vil det gøre en
forskel.”
Studievenlig tandlæge i Odense
Selvom man mest finder uforståelighed
over for rabatforslaget hos Odenses tand-
læger, findes der dog en lille skare, som
ønsker at tilgodese studerende, for på den
måde at tiltrække dem som kunder. Tand-
læge Maryam Torabi, hos Tandlægerne
Middelfartvej, er en af dem.
Om kort tid skal hun åbne egen klinik, og
hun er ikke afvisende over for at tilbyde
studierabat:
”Jeg kunne godt tænke mig at sætte mig
ned og se på, hvor man kan give rabat”,
fortæller hun.
Dog er der desværre nogle steder, hvor det
er direkte ulovligt at give rabat, forklarer
Maryam Torabi:
”Nogle priser er faste og bestemt fra syge-
sikringen. Det vil sige, at alle de offentligt
støttede behandlinger, såsom eftersyn,
rensning og tandlægeundersøgelse, kan
man ikke give rabat på, da dansk Tandlæ-
geforening og sygesikringen har bestemt
nogle faste priser, som skal overholdes.”
De mest basale undersøgelser hos tandlæ-
gerne er altså no go, når det kom-
mer til studierabat.
Men er du en af dem, der ofte har huller i
tænderne, som går ind under behandling
uden offentlig støtte, er der fortsat håb for-
ude, hvis du altså vælger Maryam Torabi
som din fremtidige tandlæge:
”Jeg kan godt gå med til en vis rabat til fa-
ste kunder, som er studerende. Det kunne
for eksempel være ti procent til alle de ik-
ke-offentlige tilskudsbehandlinger,” for-
tæller Maryam Torabi, som med dette til-
bud kan ende med at blive den første tand-
læge i Odense, der kan tilbyde de
studerende lidt rabat.
Hjælp os med rabatefterforskningenFalder du over en tandlæge, som giver dig stu-
dierabat, eller har du en god idé til, hvordan vi
studerende sparer penge på bisserne, så skriv en-
delig til [email protected], så vi kan videre-
give din idé eller råd til dine medstuderende.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
17
Filip Lauritzen, [email protected]
I dette nummer af RUST, taler vi med Camilla nielsen, 31 år, og deltidsansat i Studenterboghan-delen, samtidig med hun læser Kultur og Formidling.
Mød en ansat på SDU: Bogfinken
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
Hvad koster den dyreste bog?Vi har haft et helt åndssvagt sæt af nogle ordbøger, der kostede omkring 2000 kroner. Eller også har vi haft små bøger, som har ko-stet 600-700 kroner stykket, fordi forfatteren selv har sat prisen. Men vi prøver at matche priserne på markedet og være billigere end internettet.
Hvad er den mest irriterende kommentar, man kan få i en boghandel?Det er: ”Jeg skal købe en bog, jeg kan ikke huske, hvem der har skrevet den, eller hvad den hed-der. Men den er blå!”Og så har vi klassikeren, hvor en studerende kom ind og spurgte: ”Sælger i bøger her?”
Kan du give et frækt tilbud til de studerende?NEJ! Hvis det skulle være noget, skulle det være de Gyldendals røde ordbøger, som vi samlet har sat ned fra 2000 kroner til 700. Det, synes jeg selv, er pikkebil-ligt.
Hvilket dyr ville du helst være? En bogorm, en bogfinke eller en læsehest?En bogfinke.
Får I solgt meget om sex og samliv?Vi har desværre ikke så meget om sex. Vi regner med, at når folk når uni-versitetsniveau, har de lært, hvordan sådan no-get skal klares. Og el-lers har du måske hørt om internettet, hvor man også kan finde en masse om sex!
Hvilket studie er hårdest ramt med hensyn til bogkøb?Jura og HA. Det er ikke ualmin-deligt, at de bruger 2-3000 kroner per semester.
Er det lovligt at kopiere til sine medstuderende? Det er jo ulovligt at kopiere fra bøgerne! Og det er faktisk rigtig frækt, for mange studerende står og siger åbenlyst til hinanden, at de kan kopiere fra bøgerne, når en af dem køber en bog. Det svarer til, at man stå i CD butik og si-ger: ”Nåh, så går vi lige hjem og brænder den”. Der er copyrights på bøgerne, og man må faktisk kun kopiere 20 procent af en bog.
Hvilken bog ville du selv købe her i butikken?”Hjertets kulturhistorie” af Ole Martin Høystad til mit studie, og ”Det jeg elskede” af Siri Hust-vedt.
Kan man ”prutte” om prisen her i butikken?Hvis man har bestilt en bog hjem, kan man altid spørge, om vi ikke kan give studierabat på den. Men ellers ikke.
Er der blevet scoret i boghan-delen?Nej, det tror jeg desværre ikke. Det er jo lidt en vindtør butik det her. Men jeg har en gang set en blotter oppe på biblioteket, gæl-der det? (Nej, red.)
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT18
Nikolaj Schultz, [email protected]
Selvom der kun står bachelor på eksamensbeviset fra SDU, så har 23-årige Anna Klawonn allerede vundet priser og fået en forsker-stilling på Københavns Universi-tet, hvor hun kan fordybe sig i hjernens kemiske processer. RUST har mødt forskertalentet.
X Factor i laboratoriet
Hastigheden og antallet af stavelser stiger
betydeligt i Anna Klawonns sætninger,
når talen falder på hendes forskningsom-
råde. Fagudtryk som neurometabolisme,
glutamat og nervetransmitter flyver gen-
nem luften og virker helt fremmede i den
lille café, der summer af smalltalk og dag-
ligdags diskussioner. Men selvom de ind-
viklede udredninger om neurokemi ikke
passer ind i cafémiljøet, så er der ved før-
ste øjekast ikke noget, der adskiller Anna
Klawonn fra kaffebarens øvrige i gæster.
Med det udslåede hår og store tørklæde
om halsen ligner hun en helt almindelig
studerende.
Men hvis X Factor havde handlet om ev-
ner i et laboratorium og ikke på en scene,
så havde et enigt dommerpanel med ga-
ranti sendt den unge forsker direkte videre
til liveshowet. Anna Klawonn har nemlig
allerede demonstreret stort talent inden for
sit felt på trods af, at hun kun har studeret
biokemi i tre år.
Ikke nogen superwoman
Efter at have afsluttet sit bachelorprojekt
sidste år, har hun været en fast bestanddel
af forskerstaben på Det Farmaceutiske Fa-
kultet i København. Anna Klawonn er
blevet ansat på et såkaldt etårigt scholar-
stipendium betalt af Lundbeck Fonden.
Lignende stipendier tildeles som regel stu-
derende, der er i færd med at afslutte deres
overbygning, og ofte varer de kun et halvt
år. Alligevel er Anna Klawonn ikke meget
for tale om talent:
”Vores forskningsgruppe kan godt følge
med niveauet på verdensplan. Og jeg sy-
nes, at jeg kan følge med i gruppen. Men
jeg er altså ikke nogen superwoman,” si-
ger hun med et smil og fortsætter:
”Jeg vil ikke sidde her og sige, at jeg er
dygtig. Men jeg kan mit kram, lad os sige
det sådan”. En af de ting Anna Klawonn
har krammet på, er en bestemt teknik til
manipulation af celler, der bruges som et
led i forskningen i hjernens kemi. I forbin-
delse med sit bachelorprojekt, rejste for-
skerspiren til Spanien i fire måneder, for at
lære den særlige teknik, der endnu ikke
kunne udføres af nogen i Danmark, og
som forskningsgruppen på Det Farmaceu-
tiske Fakultet nu nyder godt af.
Artikeldrømme
Når Anna Klawonn hver dag trækker i den
hvide kittel og gummihandskerne og ka-
ster sig over mikroskopet, så er det for at
skaffe mere viden om betydningen af am-
moniakbalancen i hjernen. Det er grund-
forskning, der på lang sigt kan medvirke
til at behandle sygdomme som skizofreni,
Parkinsons syge og epilepsi. Men på kort
sigt håber Anna Klawonn at kunne få
samlet erfaringerne af sin forskning i en
videnskabelig artikel.
”90 procent af ens tid går med arbejde i la-
boratoriet, så at sidde og samle op på alle
resultaterne og få det udgivet, så andre
folk kan se, hvad man har arbejdet med.
Det kunne være helt fantastisk. Det lidt af
en drøm”, fortæller hun.
Jeg vil ikke sidde her og sige, at jeg er dygtig. Men jeg kan mit kram, lad os sige det sådan
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 19
X Factor i laboratoriet
Tilbage på skolebænken
På trods af al sin praktiske erfaring, så er
der ingen merit at hente for arbejdet i
forskningsgruppen. Derfor må Anna
Klawonn tilbage til auditoriet og læsesa-
len for at færdiggøre de sidste to år af ud-
dannelsen, når stillingen ophører til efter-
året. Men hun har fået smag for forsker til-
værelsen, og den næste drøm i rækken er
at få lov til at tage sin ph.d. i forsknings-
gruppen.
Til bal med kongen
Det første hit i Anna Klawonns karriere
kom allerede, da hun og en medstuderen-
des førsteårsopgave blev belønnet med
første præmien i konkurrencen Unge For-
skere. Sejren udløste blandt andet en rejse
til en konference i Beijing for at fremlæg-
ge resultatet af projektet for en gruppe in-
ternationale forskere. Men ikke mindst gav
topplaceringen også mulighed for at delta-
ge i Nobelprisceremonien i Stockholm .
”Det var cool! Vi var til bal med kongen
og spiste med guldbestik,” fortæller hun
med et smil. Men højdepunktet var mødet
med del af videnskabens elite.
”Vi fik lov til at møde nogle nobel laurea-
tes. De her gamle gubber på 80 år, der har
forsket hele deres liv. Det var overvælden-
de, ” fortæller hun begejstret.
Antinørd
Anna Klawonn synes ikke om udtrykket
nørd, men indrømmer, at det kræver me-
get af ens tid at være forsker.
”Jo, jeg er nok en nørd på den måde, at
jeg brænder helt og holdent for mit pro-
jekt. Hvis man vil forske, må man engage-
re sig 99 procent, og så er der 1 procent
tilbage til resten. Men det er også ok, for
mit hjerte er hos forskningen”, siger hun.
Men selvom arbejdet tager størstedelen af
Anna Klawonns tid, så bliver den sidste
ene procent af tiden brugt på aktiviteter,
der ligger fjernt fra de systematiserede ar-
bejdsmetoder på laboratoriet. Hun maler
nemlig også abstrakte billeder, laver stre-
etart og spiller tværfløjte i et elektronisk
musikprojekt.
Sprang ud som naturvidenskabelig
Det lå heller ikke i kortene, at Anna
Klawonn skulle få en hverdag med pipet-
ter og petriskåle.
”Jeg har en meget humanistisk baggrund.
Mine forældre forstod mig overhovedet
ikke de første år, hvor jeg læste biokemi”,
fortæller hun som sin far, der underviser i
filosofi på SDU og hendes mor, der er
gymnasielærer i dansk og billedkunst.
Men faktisk indledte Anna Klawonn sit
studieliv med at læse statskundskab i
Odense. Men hun kunne ikke helt lægge
biologien fra gymnasietiden bag sig, og
efter et år med nationaløkonomi og stati-
stik fandt hun sin rette hylde på Biokemi
og molekylær biologi.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT20
FREDAG 06. MAR. KL. 21.00 140,-Sune RoSe WagneR + MelleMblond
LØRDAG 14. MAR. KL. 21.00 130,-SyS bjeRReFREDAG 20. MAR. KL. 21.00 100,-The neW ShiT SuRfeRoSa (n) + SuppoRTLØRDAG 21. MAR. KL. 21.00 180,-danSeoRkeSTReTONSDAG 25. MAR. KL. 20.00 200,-The pReSidenTS of The uniTed STaTeS of aMeRica (uS)TORSDAG 26. MAR. KL. 20.00 120,-SkaMbankT (n)FREDAG 27. MAR. KL. 21.00 200,-Soulfly (uS) + inciTe (uS) eneSTe konceRT i danMaRk
SØNDAG 29. MAR. KL. 16.00 120,-baSiMTORSDAG 02. APR. KL. 20.00 140,-niaRnFREDAG 03. APR. KL. 21.00 240,-liSa nilSSon (S)LØRDAG 04. APR. KL. 11.00-16.00inTeRnaTional bRugTpladeMeSSe
LØRDAG 04. APR. KL. 21.00 140,-SkippeR juST fRoSTFREDAG 10. APR. KL. 21.00 100,-The Dreams (fær)LØRDAG 11. APR. KL. 21.00 200,-jokeRen + ufo yephaTORSDAG 16. APR. KL. 20.00 130,-haTeSpheReFREDAG 17. APR. KL. 21.00 120,-jazzkaMikazeSØNDAG 19. APR. KL. 20.00 siddekoncert 295,-STeffen bRandT & Tina dickoWTORSDAG 23. APR. KL. 20.00kaRRieRekanonenFREDAG 24. APR. KL. 21.00 140,-jenS unMackLØRDAG 25. APR. KL. 21.00 100,-biRk SToRM + MaRia TiMM
WWW.POSTENLIVE.DKØstre Stationsvej 35, Odense
LIVEMUSIK PÅ POSTEN
Alle priser er forsalg inkl. gebyr Ret til ændringer forbeholdes
SMSsend “posten sms” til 1204 og
få nyheder om koncerter på Odenses fedeste spillested
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
21
Karen Straarup Møller, [email protected]: Leonora Beck, [email protected]
Man siger, at øjnene er sjælens spejl. Men hvad med skoene? RUST har tjekket op på de stude-rendes sko, og hvad de betyder.
SDU i knæhøjde
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT22
lærke Kimsgaard, 27 år, statskundskab, 8 semester.
Hvad betyder sko for dig? De betyder vel, at man føler sig smart alt efter, hvad man har på. At man til tider bare kan tage noget på, som er rart, men at man også til tider kan style sig fuldstændig op med et par stiletter. Hvad signalerer dine sko?For mig signalerer de bare, at mine flade støvler er gået i stykker. Og for andre mennesker. Hmm. Den er svær. Så længe, der er hæl på, og den er mere klassisk, så ser du hurtigt meget mere bestemt og klassisk og målrettet ud, end hvis jeg havde taget mine store bamse-støvler på, som ellers var tanken. Så de signalerer vel et eller andet i forhold til personligheden og målrettetheden.Er sko noget du selv kigger efter hos andre?Ja, fordi man synes, de er smarte, og man gerne vil se, om der er nogle andre, der er smarte. Jeg kan godt lide sko.
Mads Therkildsen, journalistik, 2 semester, 25 år.
Hvad betyder sko for dig? Det er en rar ting at have mange af. Jeg elsker alt omkring sko. Det har jeg gjort, lige siden jeg var lille og fik mit første par sko ovre fra Bilka. Lige siden har jeg haft en interesse for sko. Så da jeg blev jeg lidt ældre, var det først skatersko, og senere blev det mere løbesko og sportssko. Hvad signalerer dine sko overfor andre?Det ved jeg ikke. Jeg tænker ikke så meget over det i forhold til an-dre. Jeg kan bare selv godt lide at have sko.Hvad gør, at du om morgenen vælger et bestemt par sko frem for et andet? Om morgenen? For det første er det vejret! Hvis det er dårligt vejr, så tager jeg ikke hvide sko på og heller ikke sko, der er lavet af ruskind. Så tager jeg mørke sko på. Jeg har omkring 60 par stående i æsker derhjemme. Jeg bruger de fleste af dem, men nogle af dem har jeg kun brugt en enkelt gang. De er bare rare at have. Dem jeg bedst kan lide, har jeg to par af. Har du tænkt over, om dine sko er journalistagtige?Overhovedet ikke. Det vil jeg helst ikke have. Man kan vel sige, at jeg har en anden referenceramme end journalistik, når det gælder sko. Det er nok ikke alle, der vil kunne se, at de sko, jeg har på, er fra Japan, at de er fra år 2003, og at der kun er lavet 500 par i alt.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 23
Wiebke Schwarz, Audiologi, kandidat 1. Semester, 26 år.
Hvad betyder sko for dig?Egentlig ikke så meget. De skal bare være behagelige og selvføl-gelig også passe i farven. Derfor går jeg heller ikke i høje hæle eller noget. Hvad tror du, at dine sko signalerer?Det ved jeg ikke. De passer i hvert fald til mit halstørklæde. Jeg ved ikke, om de signalerer et eller andet, men måske lidt sådan noget sporty eller sådan noget.Er sko noget du lægger mærke til ved andre?Ja, hvis de er seje! Eller hvis jeg ser folk, der kan gå i nogle sko, hvor jeg bliver helt forbavset over, at de kan gå i dem.
Kasper Rasmussen, Idræt og sundhed, skriver speciale, 28 år.
betyder sko for dig? Sko betyder nok rigtig meget for mig. Det er dem man går på, så man er jo i kontakt med dem hele tiden. Jeg tror, de betyder rigtig meget for ens krop, og de betyder rigtig meget for den måde, man agerer på, og så holder de jo en varm. For mig har de også en be-tydning, fordi jeg har så små sko, så det er faktisk svært for mig at finde et par rigtige sko. Har dine sko en speciel signalværdi? Nu kan man sige, at de kun signalerer noget overfor de folk, der går og kigger ned i jorden. De har ikke en placering, der gør, at de umiddelbart springer i øjnene på folk. Men det er da klart, at hvis man lægger mærke til skoen i sig selv, så tror jeg, de sender et klart signal. Nu ville jeg jo umiddelbart skulle have haft sportssko på, men det har jeg jo ikke, fordi jeg befinder mig i et studie, hvor det ikke drejer sig så meget om sport længere. Hvis man tager de idrætsstuderende, som lige er startet på første semester, så går de alle sammen i sportssko. Så jeg tror helt klart, at de sender et signal på den måde. Og det er jo et signal om, hvilken person man er.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk Uni-24
Vil du i trusserne på en trans, tyksak eller traktortosse?er du faret vild i datingjunglen? eller er det, du søger så specifikt, at du har opgivet at finde den eneste ene? RUST har fundet hjemmesiderne til dig, der leder efter en date lidt ud over det sæd-vanlige og garanterer dig, at det er muligt at finde din sjælefrænde, ligegyldigt hvor afsporet du er.
Benedikte Brix Rasmussen, [email protected]
Hele netdating-cirkusset så ellers fornuf-
tigt ud i begyndelsen: Datingportaler som
appellerede bredt, og hvor alle kunne være
med. Men efterhånden er vi blevet begra-
vet i datingsider, som henvender sig til
meget, meget specifikke grupper - så spe-
cifikke at det nærmest er absurd.
Tror du på, at kærlighed er den bedste me-
dicin, kan du klikke dig ind på Doktorda-
ting.dk og lege læge. Og hvis du virkelig
vil slå et slag for kærligheden, kan du på
Golfdaters.dk møde ligesindede med sam-
me handicap.
Er det ikke den slags handicap, du har, kan
du kigge ind på Handicap-dating.dk,
som er en søsterside til XLdating.dk – for
de ”seriøst overvægtige” som siden skri-
ver. En ølvom er ikke nok til at komme
med i det fede selskab, og det er altså hel-
ler ikke nok, hvis du stadig har lidt jule-
fedt på sidebenene, som du stadig ikke kan
komme af med.
Er du derimod fit og velplejet, kan du tjek-
ke Beautifulpeople.dk der kun vil have
dig ind på siden, hvis du er flot og lækker
(eller er god til at manipulere billeder i
Photoshop). Her stemmer sidens medlem-
mer nemlig om, om du er attraktiv nok til
at blive accepteret. I stedet kan du på
New-phase-dating.dk finde samme
indhold uden først at skulle be-
dømmes. Siden går naturlig-
vis også under navnet For-
lækker.dk.
Føler du dig ikke
lækker nok til at in-
vitere postbuddet
ind til Gevalia, kan du på Postdating.dk
møde virkelighedens svar på Postmand
Per. Siden huser dog kun 15 mænd indtil
videre. Er du en mand til mænd, der ikke
nødvendigvis er postbude, er der selvføl-
gelig også Boyfriend.dk. Denne side går
også under adressen Girlfriend.dk, og er
en datingportal for homo-, bi- og transsek-
suelle.
Transseksuelle har dog også deres helt
eget website – nemlig TransDating.dk.
Dating mellem danske transvestitter,
transseksuelle og shemales kan arrangeres
her. Siden er meget seriøs og har en stribe
regler, der er vigtige at kende, før du op-
retter din profil. Blandt andet står der i
§23: ”Det er ikke tilladt at bruge vulgære
og stærkt seksuelle ord og udtryk som
f.eks. pik, røvfisse, sperm, liderlig osv.”
Til gengæld må du gerne i dine albums ha-
ve ”..billeder af kønsdele – også hvor
kønsdelene kun er dækket af eksempelvis
nylonstrømper eller andet gennemsigtigt
lingeri. Billeder med letpåklædt motiv, der
er af stærk erotisk og seksuel karakter (fx
gennemsigtigt lingeri). Billeder, hvor be-
klædningen kun er let eller slet ikke dæk-
kende for balder, kønsdele og bryster. Bil-
leder af en nøgen over-, under- og hel-
krop. Billeder med fokus på kun let
tildækkede kropsdele (balder, kønsdele,
bryster) med f.eks. gennemsigtigt lingeri
eller lignende,” skriver de på hjemmesi-
den. Så er der vist ingen tvivl.
Ingen politipetting
Hvis du i stedet for villa, Volvo og vovse
drømmer om gård, traktor og svin, kan du
på farmerdating.dk finde en landmand, der
har jord under neglene og ikke i hovedet.
Er du mere interesseret i, at neglene ikke
sidder på ti tommelfingre, kan du på han-
didating.dk finde håndværkere og handy-
mænd og -kvinder, der kan bygge dig et
slot. Ønsker du en hvid hest, der passer til,
kan du med god chance finde en med til-
hørende ejer på petdating.dk. Det er ikke
en datingportal for Politiets Efterretnings-
tjeneste, men derimod en frisindet side
med mottoet: Vores medlemmer elsker
dyr, også dine. Desværre er konceptet
knap så spændende, som det lyder: Det
handler om, at du som dyreelsker kan fin-
de en partner, der er lige så vild med he-
ste, som du.
RUST’s favorit dyre-datingside må dog
være Kviedating.dk, som er en kontaktda-
tabase for køer. Siden formidler kontakt
mellem mælke- og kvieproducenter.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 25
”Skal vi mødes?” ”MUH-ligvis.”
Drukner du i babymos og bleer og søger
en anden, der også er på randen til selv-
mord, kan du på Singleparent.dk møde an-
dre forældre, der søger en bonusmor eller
–far til deres børn. Teenagere kan finde en
date på teendating.adultfindout.com. Her
kan du kun oprette en profil, hvis du er mel-
lem 18 og 20 år. Er du ældre end det, eller
er du bare træt af ”QnuZ” og anden mærk-
værdig brug af sms-slang, kan du senior-
date. Det vrimler med datingportaler til de
ældre - hele tre hjemmesider skal pensio-
nisterne have. Til gengæld kniber det med
opfindsomheden: Date-senior.dk, Senior-
date.dk og Senior-contact.dk er adresser-
ne. Derudover findes også 40plus.dk for
dig, der ikke bryder dig om at blive senior-
stemplet.
Som universitetsstuderende kan du finde
ligesindede på Elitedaters.dk eller Intelli-
gentPeople.com. Hvis du har for travlt
med karriereræset eller CV-ridningen, kan
du hurtigt og effektivt skaffe en date hos
Elitedaters, som er for dig, der har eller er
i gang med en videregående uddannelse.
IntelligentPeople optager dig først, når du
har gennemført en IQ-test på siden. Testen
kan dog kun tages to gange, så består du
ikke, kunne det være, du skulle kigge på
en datingside, der passer bedre til din IQ.
Scor Svetlana
Næsten alle ovennævnte sider er danske.
Leder du derimod efter en udenlandsk
skønhed, kan du tjekke følgende dating-
portaler.
Love.dk gør sit for at forbedre integratio-
nen i Øresundsregionen. Du kan finde en
svensk date på siden, som har bygget bro
mellem en dansk og svensk datingportal.
Bride.ru er et russisk postodrekatalog, der
vrimler med russian brides. Her kan du
shoppe efter lige den type, du ønsker. Det
er primært russiske piger, der gemmer sig
bag profilerne, men RUST fandt også piger
fra både Ukraine og Kasakhstan. Har du
en svaghed for letpåklædte østeuropæiske
skanks, der slanger sig på bjørneskinds-
tæpper, er denne side lige noget for dig.
RUST er en material girl og oprettede
selvfølgelig en profil på Sugardaddyforme.
com. Med vores profil RustenRøv, som er
en sugarbaby på 21 år, ledte vi efter en su-
gardaddy, der har lyst til at forkæle med
materielle goder. Man er vel på SU. På si-
den kan man også lede efter ”gay sugar-
daddies”, og der er profiler fra hele klo-
den. RUST fandt to danske studiner, der
blandt andet skrev: “We are two beautiful
Danish women, looking for our own per-
sonal sugardaddy. Maybe it’s you? We are
two students, love spending money, espe-
cially if it’s not ours. We’re not looking for
love, but labels...”
Chat med en indsat
På Inmate.com og Inmatepassions.com
kan du blive pennevenner med en indsat.
Det kan let blive ensomt at sidde i fængsel,
så derfor er mange af de indsatte interes-
serede i brev-dating. En af kvinderne på
inmate.com lokker dates til med profi-
loverskriften ”Come experience this exotic
sex goddess!” Derefter har hun skrevet en
lang beskrivelse af sig selv. Hun lover
morgenmad på sengen, når hun kommer
ud, og i bunden kan man læse detaljer
som alder, højde, dømt for: Vold. Længde
på straf: 10 år. Nuværende løsladelsesdato:
26. juni 2012. Er du til bad girls, eller er
du ikke bange for hustruvold, så date en
inmate.
Sidder du alene hjemme om aftenen og
mangler en, der kan massere dine fødder,
kan du altså tage det helt roligt: Der er helt
sikkert en special someone til dig i det sto-
re, bundløse netdating-univers.
God fornøjelse.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT26
”Er det ikke Krumme?” bliver der hvisket
de studerende imellem. Og jo, det er det.
Benjamin Rothenborg Vibe læser til dag-
lig journalistik på SDU, men fortiden som
barneskuespiller i flere store danske spil-
lefilm, heriblandt Krummerne 3, hænger
stadig ved.
”Folk kan stadig kende mig. Jeg må jo
ligne mig selv fra dengang,” smiler 27-åri-
ge Benjamin Rothenborg Vibe. Han kunne
godt mærke interessen omkring sig de før-
ste dage på studiet, hvor folk lige kiggede
en ekstra gang, og stod og hviskede sam-
men, fortæller han.
”Men sådan har det altid været, så det er
blevet en naturlig ting for mig.”
Genkendt på gaden
Selvom det er længe siden Benjamin
Rothenborg Vibe har været aktuel på det
store lærred, så bliver han stadig husket
for sine filmroller. Han bliver ind i imel-
lem genkendt på gaden, og det er især rol-
len som Krumme, som folk hæfter sig ved.
”Jeg er jo den ”anden” Krumme. Laus
Høybye var Krumme i de to første film, så
presset er klart større på ham,” mener
Benjamin Rothenborg Vibe.
Den tidligere skuespiller blev for kort tid
siden mindet om sin tid som skuespiller af
en mand, der kunne genkende ham fra fil-
men ”Det Skaldede Spøgelse”.
”Den her mand havde mistet sine foræl-
dre, men havde svært ved at forklare sine
børn, hvad det egentlig indebar. De så fil-
men sammen og fik derigennem svar på de
spørgsmål, de havde,” fortæller Benjamin
Rothenborg Vibe.
”Det var en helt fantastisk reaktion. De
fleste ser filmene som ren underholdning,
og det er også derfor, at de genkender mig.
Men for denne mand havde filmen en helt
anden betydning. Filmen fik en dybere
mening. Den har gjort noget for nogen, og
har derfor en stærkt følelsesmæssigt be-
tydning for dem. Det er fantastisk og rig-
tig dejligt for mig, at folk reagerer sådan,”
siger Benjamin Rothenborg Vibe.
Det er svært at være 12 år
Tiden som barneskuespiller var dog alt an-
det end en dans på roser for Benjamin
Rothenborg Vibe.
”Jeg startede min skuespillerkarriere som
otteårig. Min mors veninde havde set en
annonce på en audition til en film, hvor de
søgte et barn til en mindre rolle. Jeg gik til
prøvefilmningen og fik den,” fortæller
han.
For den unge skuespiller handlede det
kun om at have det sjovt med at lave film,
men der også var negative sider ved den
berømmelse, der fulgte med arbejdet. Iføl-
ge Benjamin Rothenborg Vibe kan børn
virkelig være onde, og det oplevede han i
takt med at hans filmkarriere tog fart i fol-
keskolen. Opmærksomheden kulminerede
med rollen som Krumme.
”Jeg var 12 år på det tidspunkt, og det var
Sofie Amalie Rasmussen, [email protected]
Skuespiller, professionel soldat og pølsemand. Benjamin Rothenborg Vibe har prøvet kræfter med lidt af hvert. nu er han 27 år, journaliststuderende og langt fra rollen som Krumme – selvom han stadig genkendes.
Mød en medstuderendeRUST bringer i hvert nummer et portræt af en studerende på SDU. Personen har gjort sig bemær-ket blandt sine medstudenter på grund af sine i øjenfaldende fritidsbeskæftigelser eller specielle interesser, som gerne må have rod i studiet. Det eneste reelle krav til portrættet er, at den studer-ende skal være nuværende studerende på SDU. Så hvis DU kender nogen, som gør/har gjort noget specielt, usædvanligt eller inspirerende, så anmeld personen til skribent Sofie Amalie Rasmussen på mail: [email protected]
svært, især i den alder. Under filmene var
jeg lang tid væk fra skolen, og det var svært
at få et godt forhold til klassekammerater-
ne.” Benjamin Rothenborg Vibe mener
selv, at den tid har hærdet ham som person,
og at han også har fået nogle gode ting ud
af sin første karriere.
”Jeg har mødt nogle fede mennesker, og
fået skabt mig et godt netværk, som jeg
tror, kan blive en fordel senere, nu hvor jeg
studerer journalistik.”
Han spiller stadig skuespil, men kun på
hobby-plan i kort- og novellefilm, samt i
enkelte afgangsfilm, men han har ingen
ambitioner om nogen store roller.
I militæret på halvtid
Efter endt studentereksamen fik Benjamin
Rothenborg Vibe afprøvet nogle grænser,
da han aftjente sin værnepligt i 2001.
”Jeg tror, jeg havde behov for at komme i
militæret. Jeg var ung, og der skulle ske
noget. Jeg var nok lidt af en drengerøv, så
Fra barnestjerne til bachelorgrad
27RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
LOKAL BILLEJE TIL LOKALE PRISER...
Personbiler•Vare/lastbiler •Busser •
Rugårdsvej 42Odense
www.ps-biludlejning.dk
Lokal billeje til lokale priser
Tlf. 66 14 00 00
RUST Odense.indd 1 06/02/09 14:16:24
jeg tror, at hæren skulle gøre mig til en
rigtig mand”.
I Forsvaret herskede der en stram disci-
plin, og det var, hvad teenageren trængte
til.
”I hæren bliver alle behandlet lige i for-
hold til i filmverdenen, hvor man mærker
det usynlige hierarki. Jeg ville bevise, at
jeg ikke var Krumme, men at jeg var, som
alle andre, og hæren gav mig mulighed for
at leve efter de samme vilkår som alle an-
dre,” forklarer Benjamin Rothenborg Vibe.
Fortidens præstationer blev dog også hu-
sket ved militæret, men det tog menig
Rothenborg Vibe med oprejst pande.
”Jeg tror, de satte mig igennem flere prø-
velser, end de andre, og de lagde måske
lidt mere pres på mig. Det gav mig dog
kun en større motivation til at fuldføre ud-
fordringen,” mener han. Den ”anden
Krumme” oplevede altså ingen positiv for-
skelsbehandling. Han forlængede tiden i
militæret ved at melde sig til den Danske
Internationale Brigade, hvor han under-
skrev en kontrakt med reaktionsstyrken.
”Jeg ville gerne udsendes til Kosovo eller
Bosnien, men da Irak-krigen var på trap-
perne, skyndte jeg mig at annullere min
kontrakt. Jeg er dybt uenig i Danmarks
deltagelse i Irak-krigen, og derfor ville jeg
ikke sendes af sted. Jeg vil ikke sætte mit
liv på spil for noget, som jeg ikke tror på,”
forklarer han.
Sideløbende med militærkarrieren hav-
de Benjamin Rothenborg Vibe en
del jobs. Fra 2002 til 2008 var
han aktiv på arbejdsmarke-
det, og de mange jobs er
meget varierede.
”Jeg har været alt fra taxachauffør og op-
vasker til fabriksarbejder. Mit job som pøl-
semand i en pølsevogn på Istedgade har
jeg dog bibeholdt,” fortæller han.
I 2004/2005 rundede Benjamin Rothen-
borg Vibe også RUC, hvor han læste sam-
fundsvidenskab. Men studierne i Roskilde
levnede ikke megen plads til at være sig
selv.
”Jeg læste der kun i et år, for det var slet
ikke mig. Skuespil, gymnasiet og militæ-
ret er meget grupperelateret, og samarbej-
de er i høj kurs, og det samme var gælden-
de på RUC. Det skulle jeg bare væk fra.
Jeg havde behov for at være mig selv,” for-
klarer han.
Journalistikken
I 2007 begynder Benjamin Rothenborg
Vibe at længes efter en uddannelse.
”Det havde meget med alderen at gøre,”
erkender han. På det tidspunkt var han sta-
dig på arbejdsmarkedet, men med 26 år på
bagen mente han, det var på tide at få sig
en videregående uddannelse. Han havde
ikke lagt skuespillet endeligt på hylden, og
havde stadig mindre filmroller. Derfor
søgte han ind på Statens Skuespillerskole i
foråret 2007, men fandt hurtigt ud af, at
det ikke var hans drømmeuddannelse.
”Jeg gik til optagelsesprøverne, men efter
en af prøverne gik det op for mig, at det
ikke var det, jeg ville. Jeg havde før leget
med tanken om at blive journalist, og efter
den prøve besluttede jeg mig for at forføl-
ge den drøm i stedet,” fortæller han.
Benjamin Rothenborg Vibe har altid inte-
resseret sig for journalistikken, men der
skulle alligevel gå end del år inden han
søgte ind på uddannelsen. Han mener
selv, at han begyndte for sent på sit stu-
die, og opfordrer derfor andre studerende,
der er startet sent til at få det bedste ud af
det.
”Når man er ung, er man automatisk mere
åben over for alting omkring sig. Det er
vigtigt at beholde den imødekommenhed
og nysgerrighed, når man bliver ældre, og
stadig være modtagelig overfor noget nyt,
på trods af alderen,” råder Benjamin
Rothenborg Vibe, som selv er den
tredjeældste på sin årgang.
28 RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
Studenterhuseti Odense
Sort Søndag hver anden søndag
Vil du være frivillig? Send os en mail [email protected]
Café hver tirsdag, kurser, foredrag og koncerter
1/2
E F
Tank Faglig vidEn hos idaDanmarks største faglige organisation for ingeniører og canD.scient.er
Et enestående netværkIDA er Danmarks største netværk for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. Det får du foræret, og hvem ved, om det næste job ligger her?
Professionel rådgivningIDAs jurister hjælper med rådgivning om bl.a. ansættelses kontrakter, ud stationeringer og forfremmelser. Det gælder også studierelevante jobs i studietiden.
Spændende arrangementerDer er flere end 700 sociale og faglige IDA arrangementer hvert år. Derudover er der altid spændende aktiviteter på studiestederne.
Målrettet karriereplanlægningDu kan få hjælp til alt fra CVskrivning og forberedelse af jobsamtalen til deltagelse i en række kurser og seminarer gennem hele karriereforløbet.
Stærke kontante fordeleDanmarks formentligt billigste og bedst dækkende forsikringer, rabatter på indkøb i tusindvis af butikker samt gode bankrenter er blot noget af det, der reelt gør IDAmedlemskabet gratis for mange.
Meld dig ind allerede i dag på ida.dk
“IngEnIørEn” leveret til dørenHver uge får du leveret Nyhedsmagasinet Ingeniøren, der skriver fast om it, teknik og naturvidenskab.
RUST - STUdenTeRbladeT foR SyddanSk UniveRSiTeT30
Øv, det rustne lort, Rustenborg, Skal det
ikke have en Pava-behandling? Bygnings-
chefen på SDU, Søren Hesseldahl, kender
godt til alle øgenavnene og spydigheder-
ne, der er inspireret af universitetets vare-
mærke. Men i modsætning til de mange
studerende synes han godt om de forfald-
ne stålplader.
”Jeg synes faktisk, at det er ret pænt…”
Når lige netop rusten blev et af de gen-
nemgående træk på SDU, så skyldes det
ifølge Søren Hesseldahl en demokratisk
og nærmest socialistiske holdning hos ar-
kitekten Knud Holscher, der tegnede uni-
versitetet i 1966.
”Knud Holschers idé var det sådan lidt
rugbrødsagtige. Der var ikke så meget
schwung i det. Alt var lige pænt. For hvor-
for skulle det ikke være lige pænt, der
hvor man har serviceafdelingen eller fore-
læsningerne?”, spørger Søren Hesseldahl.
Valget af rust som belægning til facaden
drejer sig ikke kun om lighedsprincipper.
Det er også et spørgsmål om at udstråle
ærlighed. Ikke mindst gennem valget af
materialer, forklarer Søren Hesseldahl.
”Der er ikke noget, der foregiver at være
særligt blæret. Det er simpelthen beton og
stålplader. Stålplader, der ruster. Så kan
man se, at det er stålplader. Man kunne
også have galvaniseret dem eller lagt alu-
minium på. Men stålplader der ruster, det
har også sin egen skønhed, som egentlig
er et forfald,” siger bygningschefen.
Rust som rustbeskyttelse
Det er dog ikke kun de sociale og æsteti-
ske idealer i 1960’erne, hvor universitet
blev tegnet, der er forklaringen på SDU’s
udseende. Stålpladerne er faktisk også ret
så praktiske, når det kommer til vedlige-
holdelse, forklarer Søren Hesseldahl. I
modsætning til for eksempel en muret
væg, så passer rusten stort set sig selv. Pla-
derne, der pryder universitetets mure, er
nemlig lave af en særlig slags stål kaldet
Corten. Ståltypen har den egenskab, at
den kun ruster til en vis grænse, og deref-
ter virker rusten som beskyttelse mod
yderligere nedbrydning.
Søren Hesseldahl erkender dog, at ikke al
stål har været af samme kvalitet, og nogle
plader har været udsat for mere fugt, end
de kunne klare. Resultatet har været, at
man har måttet udskifte en del plader, der
var gennemtærede. De nymonterede stål-
plader skulle derimod være helt i orden,
og hvis alt går vel, skulle de nye stålplader
kunne beskytte bygningerne mod elemen-
ternes rasen i de næste 50 år, vurderer Sø-
ren Hesseldahl.
nikolaj Stengade Schultz, [email protected]
Mød en medstuderende
Alle med deres daglige gang på SDU i odense ser rødt. Rust-rødt. Den dominerende farve i universitetets bygninger er ik-ke til at overse. Men hvad er egentlig meningen med al den metal i opløsning? RUST har undersøgt sagen.
…stålplader der ruster, det har
også sin egen skønhed, som egentlig er et forfald.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 31
Mød en medstuderende
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT32
oxford Universitet huser eli-ten. høster du et eksamens-bevis derfra, står alverdens arbejdsgivere overfor dig med åbne arme. Men den oxford-studerende Thomas Finch ad-varer mod at vælge oxford Universitet på baggrund af dets populære image.
Af leonora Beck, [email protected]
Danskere som Clement Kjersgaard, Peter
Sandøe og endda Ludvig Holberg valgte
Oxford Universitet, da de skulle sluse vi-
den ind bag hjernebarken. Og med god
grund. Både internationalt og inden for
landets grænser rangerer universitetet højt
på prestigelisten.
Det vil de fleste ansøgere nok også have i
baghovedet, når de sender deres ansøgning
ind til bedømmelse. Men ifølge den Ox-
ford-studerende Thomas Finch skal man
ikke vælge universitet for dets gode image.
Man skal derimod undersøge, om netop
det universitet passer til ens behov.
”Det er for eksempel en god idé at besøge
byen først og danne sig et indtryk af, hvor-
dan miljøet er. Oxford har en hel del inte-
ressante kurser, men sørg for at være sik-
ker på, at du vælger den linje, du gerne vil
studere. Vælg ikke en anden linje, end den
du i virkeligheden gerne vil studere, bare
fordi Oxford tilfældigvis ikke har den,” rå-
der han.
Selv studerer Thomas Finch medicinsk an-
tropologi på kandidatniveau. Han valgte
blandt andet universitetet i Oxford, fordi
studier med medicinsk antropologi ikke
findes ret mange andre steder i verden.
Anderledes undervisning
Også undervisningen er værd at tjekke ud,
før man ansøger om optagelse. Den kører
nemlig anderledes i forhold til mange an-
dre universiteters metoder.
”Oxford har en anden tilgang til at under-
vise. Det foregår i små klasser, og vi får en
hel del mere individuelt arbejde. Man læ-
rer meget på egen hånd,” fortæller Thomas
Finch.
På Oxford Universitet er individuel vejled-
ning fra underviserne kernen i undervis-
ningsformen. De studerende skriver opga-
ver, som professorerne giver kritik på, og
man diskuterer derefter sammen opgavens
mangler og gode pointer. Det skulle ifølge
Oxfords undervisningsfilosofi gerne styr-
ke de studerende i selvstændighed og ef-
fektivitet.
Varme anbefalinger
Oxford Universitet er et eliteuniversitet,
og det sætter tydelige spor i de studeren-
des engagement og målrettethed.
”Folk er her, fordi de gerne vil være her.
De vil have så meget ud af det, som de kan
få. De studerende er meget dygtige, så
man vil selvfølgelig præstere godt selv og-
så,” forklarer Thomas Finch.
Det bekræfter statistikken, som fortæller,
at Oxford Universitet har en af de laveste
frafaldsprocenter i England.
Til trods for de tårnhøje ambitioner byder
det sociale liv nu alligevel på tonsvis af
muligheder, for ifølge Thomas Finch er
der noget at lave næsten hver eneste aften.
Studiet fylder langt fra det hele.
”Jeg kan kun anbefale danskere og andre
at søge ind på Oxford,” siger han og min-
der igen om, at det ikke skal være på bag-
grund af det gode omdømme.
Glem oxfords gode rygte
ANTIKT.
Green Temp-
leton College,
hvor Thomas
Finch studerer,
udgør et af de
38 colleges,
som Oxford
Universitet
består af.
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 33
AMBITIONER. På Oxford Universitet tyller de
studerende med glæde viden ned, for mål og frem-
tid er noget, der fylder meget i bevidstheden.
FaKTa
• Thomas Finch er 23 år, kommer
fra North Carolina i USA og dan-
ser performancesalsa i sin fritid.
• Han studerer medicinsk antropolo-
gi på Oxford Universitet. Studiet
for medicinsk antropologi beskæf-
tiger sig med den sociologiske vin-
kel på medicin. Det kan indebære
alt fra forholdet mellem læger og
patienter, til hvordan forskellige
kulturer ordinerer medicin.
• Til sommer erstatter Thomas
Finch Oxford-uddannelsen med
medicinstudiet på Cornell Univer-
sity i USA.
FaKTa
• Oxford Universitet består af 38 colleges
og seks såkaldte ’privat halls’, der alle
er selvstyret, og som ligger spredt ud
over hele byen. Her bor og undervises
de over 20.000 Oxford-studerende. De
ældste af collegerne stammer tilbage
fra det 13. århundrede.
• Over en tredjedel af de studerende er
internationale, og universitetet optager
folk fra over 130 lande.
• Selvstændighed og individuel vejled-
ning præger undervisningsformen på
universitetet. Den studerende følger
med i fælles undervisning, men under-
visningen bunder først og fremmest i
vejledning fra den studerendes tutor og
i små studiegrupper.
• På Oxford Universitet kan du finde flere
nicheuddannelser som f.eks. Det Mo-
derne Indien, Internetsociologi eller
Filmæstetik.
• Oxford Universitet har i medierne et ry
for at prioritere eliten før arbejderklas-
sen, når der optages studerende – også
selv om folk fra de lavtstående klasser
skulle have et bedre udgangspunkt for
at komme ind.
34
Planlæg din sommerferie
Semesteret er kun lige star-tet, men dine tanker kredser allerede om sol og sommer. I denne artikelserie, der fort-sættes i næste nummer af RUST, lader vi drømmene få frie tøjler. læs hvordan du planlægger en SU-venlig ferie – mulighederne er faktisk mange.
Tina Tjørner, [email protected]
Kristine Sofie Bugbee, [email protected]
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
Interrail
Interrail er ikke
kun for 19-årige
på sabbatår. Du
kan rejse rundt i
seværdige, uudfor-
skede lande som
Kroatien, hvor der
også er mulighed for
lidt badeferie på lan-
dets mange strande.
Kroatien deler hav med
det østlige Italien. Tjekki-
et byder på andet end den
seværdige, men noget turi-
stede hovedstad Prag, hvor
man kan bo og spise til SU-
venlige priser. Landet er
blandt andet kendt for storslået
natur, billig øl, borge og slotte,
kurbyer og ikke mindst det
tjekkiske køkken, der er præget
af nationale specialiteter.
Du kan bo på campingplads el-
ler på hostel, hvor der er mulig-
hed for at lære de lokale madvarer og va-
ner at kende. Lad være med at rejse med
de billige, langsomme toge, men brug lidt
ekstra penge ved at vælge et mellemprisle-
je og tage de hurtige toge rundt i Østeuro-
pa – det giver mere tid til oplevelser. Hvis
du har lyst til det, og er under 26 år, så kan
du rejse væk i 31 dage for kun omkring
6000 kroner – inklusive alt (billet og dag-
lige udgifter). Man kan selv regne det ud
på
www.interrail.net/dansk/udgifter_alt_i_
alt.php - her kan man få svar på alt, der er
værd at vide om interrail.
Der findes også en uopdaget måde, hvorpå
du kan nyde eventyret ved at rejse med
tog, uden at skulle betale de store summer.
Dog kun hvis du har ét land som destinati-
on. Derfra kan du så vælge at rejse videre
med de lokale transportmuligheder og be-
tale på stedet, hvilket man ofte kan spare
en del SU-klejner på. Du kan for eksempel
tage toget fra København eller Århus til
Prag, for kun omkring 800 kroner. pr. vej.
Tjek selv DSB Orange Europa og få rabat
på mellem 25 % og 45 % på togbilletter til
destinationer i Europa.
Fordelen ved interrail kontra fx charterfe-
rie er, at du virkelig kan udforske de lande,
du vælger at besøge. Hvis du er eventyrly-
sten og ønsker at føle total frihed for en
kortere periode, så er denne rejseform den
rette for dig.
Roadtrip (USA)
Udnyt frugterne af finanskrisen og tank
billig benzin på roadtrip i USA.
Østkysten 13. juli (så kan du nå på Roskil-
de og sove tømmermænd væk igen) til 18.
august: I skrivende stund er det muligt at
få billetter fra København til Boston med
Icelandair for kun 2109 kr. Retur-
billet fra Miami til Køben-
havn d. 18. august ko-
ster kun 3236 kroner.
Disse priser er fundet
på travelstart.dk, som
er den søgemaskine
med de billigste resulta-
ter. Så hvis datoerne (eller
35
destinationerne) ikke passer dit behov, rå-
der vi dig til at søge på denne side for al-
ternativer.
Når du er ankommet til Boston, kan du leje
en bil. Tjek fx https://vroomvroomvroom.
com. Man henter bilen i Boston lufthavn
og afleverer den i Miami lufthavn, når man
skal hjem. Fordelen ved denne rejseform
er, at du på din tur ned af østkysten kan
nyde de mange forskellige landskaber,
amerikanske dinere, bylivet i New York,
gambling i Atlantic City, historiske sevær-
digheder i Washington og meget mere. Der
er et væld af muligheder og oplevelser i
vente, hvis man tager sådan en tur.
Mad i USA er billig og det er moteller også
– der er altid gode muligheder for billige
overnatninger, når man er on the road. For
at bo billigt i byerne er hostels en glimren-
de mulighed, og for en ekstra oplevelse er
couch-surfing også en fantastisk chance
for at få en alternativ rejseoplevelse. Med
denne ordning crasher du på en lokal og
gæstfri persons sofa – helt gratis. Se http://
www.couchsurfing.com. Lidt under to mil-
lioner mennesker har skrevet under på, at
de har haft en positiv oplevelse med couch-
surfing verden over. Så selvom flybillet +
billeje tilsammen er en dyr affære, så er alt
andet ret så billigt. Forkæl dig selv.
Sydamerika
På Kilroy.dk er det i skrivende stund mu-
ligt at finde billetter til La Paz i Bolivia
med afrejse fra Lima i Peru for 16.452 kro-
ner. Det kan måske gøres billigere ved
fremmøde på deres kontorer. Bolivia og
Peru er de lande i Sydamerika, som ikke er
specielt turistede. Især Bolivia, som kan
virke overvældende til at starte med. Man
lægger straks mærke til kvinderne, der går
med bowlerhatte og samtidig bærer sprag-
lede, farvestrålende nederdele og har små-
børn bundet fast på ryggen. De drikker ko-
ka-te brygget på blade fra kokaplanten,
som de også mener hjælper de nyankomne
turister til at komme sig over højdesygen.
Hovedstaden La Paz ligger cirka 3500 me-
ter højere end havet. Markederne er fyldt
med hjemmelavede smykker, farverige
tæpper og keramik, og fra gadesælgeres
vogne hænger der indtørrede lamafostre,
der siges at beskytte mod onde ånder.
Peru er lidt mere moderne, men stadig en
hel anden verden. Den cirka 550 år gamle
Inka-by Machu Pichu, der ligger 2500 me-
ter højt, er en af de absolutte hovedattrakti-
oner i Sydamerika. Her kan man både hike
til eller være mere magelig og tage bussen.
Alt i alt kan man i disse to Sydamerikan-
ske perler opleve flere smukke seværdighe-
der og landskaber, end der kan nævnes her
– jungler, ørken, bjergkæder, vilde floder
og strande. Det er virkelig et besøg værd
for dig, der ikke er bange for en mere an-
derledes og rustik rejseoplevelse.
Begge lande er helt absurd billige med
fine overnatningsmuligheder for
ned mellem 10 og 20 kroner pr.
nat. Hvis du vælger enten at
lave maden selv eller at
købe ude, vil du
opdage, at det er
latterligt billigt.
Ligeså med
transporten
rundt i landet. Busrejserne er en del mere
begivenhedsrige end dem til uni.
Roskilde Festival
Er selvskreven til at stå på denne liste. Det
kan gøres billigere ved at arbejde på festi-
valen, hvis man har mod på dette. I så fald
kan det anbefales at være selektiv og grun-
dig i sin jobsøgning, da visse job er mere
krævende end andre og giver mere tid til at
være med til what it’s all about – festen
ved at være på festival. Der er flere jobs at
få inden selve festivalen går i gang, hvor
du hjælper til med diverse forberedelser.
På den måde kan du nyde festivalen uden
at stresse over at skulle på arbejde, mens
du har buzz på.
Musikken lokker som altid. Coldplay er al-
lerede afsløret som et af Roskilde 2009’s
hovednavne, og deres optræden på Roskil-
de kan afsløres som at være den eneste fe-
stivalkoncert, de giver i Skandinavien i år.
Billetten koster 1785 kroner, og festivalen
løber fra den 2. til den 5. juli.
Glastonbury Festival
Glastonbury Festival i England har netop
vundet prisen ”International Music Festi-
val of the Year”, der uddeles ved de årlige
Pollstar Concert Industry Awards. Det er
fjerde år i træk, at Glastonbury vinder. Der
er i skrivende stund ikke afsløret nogle
navne til dette års festival, men det er altid
de største navne i branchen, som kommer
og optræder. Af sidste års acts kan nævnes
langtids funklende stjerner som Joan Ar-
matrading, Neil Diamond og ikke mindst
Leonard Cohen, og moderne navne som
Jay-Z, The Kings of Leon, Lupe Fiasco ,
Mark Ronson , The Verve - som blev gen-
dannet på Glastonburry - og den internati-
onale anerkendte verdensmusikmand num-
mer 1 Manu Chao og trip hoppens grand
old champs Massive Attack.
Festivalen varer tre dage plus to dages
camping. Billetten koster 175 £, som svarer
til cirka 1470 kroner, og kan købes på
hjemmesiden, hvor du også kan finde
flere detaljer. Der er omkring
134.000 gæster til de tre da-
ges musikfestival, som
foregår i slutningen af
juni. Besøg http://
www.glastonbury-
festivals.co.uk
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT36
hvordan man…husker at stille uret til sommertid
er du den, som hvert år bliver chokeret, når vintertid bliver til som-mertid? RUST har et par ideer til, hvordan du undgår at glemme denne tilbagevendende begivenhed.
Benita Dreyer-Andersen, [email protected]
Stine Aalborg, [email protected]
Søndag den 29. marts skal uret stilles en
time frem. Selvom sommertid og vintertid
er fast inventar i årets gang, så er der sta-
dig stakler, der i god tro kommer til tiden
kun for at erfare, at de faktisk kommer for
sent.
Har du har tendens til upåvirket at komme
dryssende en time for sent, er du på denne
dag udstyret med en passende undskyld-
ning. Er du derimod typen, der ender med
røde ører over at have glemt at stille uret
en time frem, så er der hjælp at hente.
Automatisk opdatering
Langt de fleste mobiltelefoner og compu-
tere husker dig automatisk på, at døgnet
nu er blevet rykket en time frem. Det har
dog en ulempe, da teknologien ikke altid
er trofast og på forkant med situationen.
Med andre ord er der risiko for, at beske-
den først kommer, når vennerne utålmo-
digt står og venter ved brunchbordet.
Man kan komme denne brøler til livs ved
at minde hinanden om, at det lige nøjag-
tig denne søndag er tid til at rykke en ti-
me ind i fremtiden.
Panik-Post-it
Når SU-pungen foretager sin retræ-
te, og der siges farvel til brunch og
barndomsvenner, så kombiner af-
skedskrammeren med en sommer-
tidsreminder ind i vennens øre.
Kan du på forhånd forudsige, at af-
tenen vil svække din hukommelse,
bring da våbnet post-it på banen. En
gul ven kan lige huske dig på sommer-
begivenhedens komme.
Ladet med overstregningstusch
Nogle mennesker kigger i kalenderen, som
noget af det første, når de har sat søndags-
kaffen over. Stort set alle kalendere inde-
holder månedsoversigter. ”Sommertid
start” står der udfor tallet 29 på en over-
sigt over marts 2009.
Som en ekstra reminder om, at det snart er
tid til, at solens stråler vækker dig, kan en
overstregningstusch være behjælpelig.
Den flytter ikke viserne på uret, men den
kan minde om, at det snart er tid til som-
mer, sol og sand.
Er du mere til morfarfinter i stedet for fan-
cy tiltag som post-its og neongule tuscher,
husk da på reglen om havemøbler og som-
mertid, der begge foretager en bevægelse
fremad i anledningen af sommeren: Når
du stiller havemøblerne frem, skal uret og-
så stilles frem.
Vidste du det om sommertid?
Der findes i Danmark en Landsforening
mod sommertid. Informationer kan findes
på http://ikkesommertid.info/ og i deres
gruppe på Facebook.
Sommertid er almindeligt udbredt i Euro-
pa og Nordamerika, men størstedelen af
verdens befolkning benytter det ikke.
Første gang sommertid blev
indført i Danmark var i år
1916. Siden da har det var
afskaffet og indført et par
gange. Først i år 1980
kom den variation af
sommertid, som vi ken-
der i dag.
Tid er et svært be-
greb for computere.
Derfor bruger IT-
branchen store
summer hvert år,
når urene skal en
time frem eller til-
bage.
(Kilde: Wikipedia)
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 37
Kulturkalender Marts
et nyt semster er i fuld gang, og der er masser af koncerter at bruge sine SU-penge på i denne måned: en X-Fac-torstjerne, nye popidoler og gode klassikere. hvis man har lyst til at udvide sin musikalske horisont, kan Jonatha Brooke varmt anbefales. en smooth singer-songwriter med et strejf af Sheryl Crow. og husk: Der er gratis jazz hver mandag på Dexter. God fornøjelse.
Catia Schmidt, [email protected]
Onsdag 4. marts: Kira Skov og Marie Fisker,
Franck A
Onsdag 4. marts: Songwriters Circle, Dexter
kl. 20.00
Torsdag 5. marts: Jonatha Brooke sole (US),
Dexter kl. 20.00
Torsdag 5. marts: Bobo Moreno med Franck A’s
husorkester, Franck A
kl. 21.30
Fredag 6. marts: D.A.D, odense Idrætshal
kl. 20.00
Fredag 6. marts: Sune Rose Wagner + Mellem-
blond, Posten kl. 21.00
Fredag 6. marts: Ministry of Sound, Retro
kl. 22.00
Onsdag 11. marts: Allan olsen med band, Maga-
sinet kl. 20.00
Onsdag 11. marts: Julie Bertelsen, Franck A
kl. 21.00
Fredag 13. marts: Tim Christensen + support:
Mads langer, Magasinet
kl. 20.00
Lørdag 14. marts: Morgenrock Cohen på
Dohnsk, Dexter kl. 10.00
Lørdag 14. marts: Sys Bjerre, Posten kl. 21.00
Torsdag 19. marts: Rasmus nøhr, Franck A
Torsdag 19. marts: Rugsted og Kreutzfeldt, Ma-
gasinet kl. 20.00
Lørdag 21. marts: Danseorkestret, Posten
kl. 21.00
Lørdag 21. marts: The Blue Van + support:
Wrong Side of Vegas, Kansas
City kl. 21.00
Onsdag 25. marts: The Presidents of the USA,
Posten kl. 20.00
Torsdag 26. marts: Skambankt (n), Posten
kl. 20.00
Torsdag 26. marts: Peter & De Andre Kopier,
Franck A
Fredag 27. marts: Soulfly (US)+ Incite (US),
Posten kl. 21.00
Søndag 29. marts: Basim, Posten kl. 16.00
Fredag 13. marts: Avalyn, Pioneers of love, The
new Killer, Kulturmaskinen
kl. 21.00
Lea og Søren
Forår er fedt! Marts er MERE fedt!
I næste måned er det påske, I har jo allerede lært at male løg – men
løg kan også bruges til gækkebreve. Jeg har engang sendt et gække-
brev til Lea, hvor jeg havde skrevet mit navn med mine løg. Det
gættede hun ikke :D smiler
Kom i gang med at sende en masse gækkebreve, så kan I være hel-
dige at få et påskeæg!
Meeeeen, hvis der er nogen, der gætter, at gækkebrevet er fra
dig, så kan det altså blive meget dyrt!
Man sparer vildt mange penge ved at købe et stort løg i
stedet for et påskeæg – lav påskeægget selv!
Dyp løget i varm chokolade og lav din helt egen fugl af
piberensere og fjer! Det smager godt, men man kan godt
få fjer i halsen, hvis man putter hele løget i munden.
Bagsiden med løg på
GRÆSKE FORÅRSLØG:
4 personer
750 g. Forårsløg
1 ½ kop tør hvidvin
1 kop bouillon
5 spsk. Olivenolie
saften af ½ citron
salt
friskkværnet hvid peber
1 bdt. Persille
Til krydderiposen:
3 stilke persille
1 dusk frisk fennikeltop
1 kvist frisk timian
10 sorte peberkorn
5 korianderfrø
3 fed hvidløg
Tilberedningstiden: 10 minutter.
Kogetid: 15 minutter.
Afkølingstid: 60 minutter.
Løgene gøres i stand, og den grønne del
skæres fra og bruges til andet formål.
Bland hvidvin, bouillon, olivenolie og ci-
tronsaft i en gryde og krydr blandingen
med salt og peber.
Pil hvidløgsfedene og læg alle ingredien-
serne til krydderiposen på et stykke gaze
og bind det til med et stykke køkkengarn.
Lad krydderiposen hænge ned i marinaden
og bring alt i kog, hvorefter løgene lægges
i og får lov til at simre sagte i 15 minutter.
Så tages krydderiposen op, og løgene får
lov at køle helt af i marinaden. Skyl persil-
len, dup den tør, fjern de groveste stilke og
hak resten fint. De afkølede løg drysses
med hakket persille, lige inden de serve-
res.
Hertil passer: flute.
Karen Straarup Møller, [email protected] og
Jens Thorborg, [email protected]
Gunhilds gode mad – med løg på!Gundhild von der Recke giver dig denne måneds løgopskrift
Hos lægen:En af Istedgades travle unge damer var på rutinebesøg hos sin læge, og de kom til at snakke om, hvor
meget blod, der er i et menneske.- Der skal normalt være ca. fire liter, sagde læ-
gen og fortsatte. - Har De i øvrigt nogen anelse om, hvor meget De mister, når De menstruerer?
- Tjae, sagde hun. - Et sted mellem 1200 og 1400 kroner...
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT38
Lea og Søren
MARTS
Kærlighed: Det er sæson for at springe ud i
fuldt flor. Måske er det nu, chancen byder sig?
Der er en ven i baggrunden, som tænker på dig,
og med Saturn i Jupiters inderste cirkel er der er
fokus på dit kærlighedsliv. Den eneste ene ven-
ter måske lige om hjørnet! Bare husk på, at
mænd ikke nødvendigvis er fra Mars og at kvin-
der ikke nødvendigvis er fra Venus – tillad dig
selv at eksperimentere!
- Man siger det tager et minut at møde et spe-
cielt menneske, en time at sætte pris på det, en
dag at elske det, men et helt liv at glemme det!!
Økonomi: Det ser ud til, at du har overskud på
betalingsbalancen, så du kan shoppe. Men pas
på, sidst på måneden kan dine indkøb give bag-
slag. Måske det er tid til at overveje genbrug af
gamle klude (det brugte og smarte – Sudan gen-
brug har det!)
På studiet/ jobbet har du den gule førertrøje, og
den klæder dig! En kollega kan irritere dig, kon-
fronter personen. Husk at et godt angreb er det
bedste forsvar – tro på dig selv.
Et familiemedlem har en overraskelse til dig.
Månedens råd: Hvil hovedet indimellem. Prøv
eventuelt alternativ behandling eller und dig
selv et kig på forårets stjernehimmel – det er
gratis
Hold godt øje med denne måneds lykketal. I ret-
te kombination vil de bringe dig lykke: 13, 9, 7
Denne måneds stjerner – af Jon Gyldenkærne
I soveværelset:- Gu-ud Marius! Jeg har
glemt at fortælle dig, at jeg ikke har taget min p-pille!
- Spiller ingen rolle, Marie. Jeg har glemt at fortælle dig, at jeg emigrerer til Australien i næste
uge...
Blandt ægtefolk:
Olsen kommer glædestrålende
hjem, slæbende på fire bildæk.
- Se her, lillemor. - Det er det rene
røverkøb! Fire splinternye bildæk for 50
kroner stykket!
- Hvad pokker vil du med bildæk? Du har jo
ingen bil.
- Hvad så - du køber jo også brystholdere!
Månedens vits
Tak til Per fra Lemvig for den morsomme vittighed,
vi kvitterer som altid med et styks gavekort til Imer-
co på 50 kr.
En lille gut på fem var ude at spadsere i Kongens
Have med sin far. Nu var det jo forår, så to hunde var
rigtig kommet i humør.
- Hvad i alverden er det for noget, de laver, far?
spurgte drengen.
- Det, døh, de-æh ... de laver en hundehvalp.
Det var jo helt i orden. Men en aften kort efter var
drengen vågnet ved, at der var en del spektakel inde
i forældrenes soveværelse. Han gik derind og fandt
dem i færd med at fornøje sig ganske gevaldigt.
- Hvad laver I, far?
- Vi laver en lillebror til dig!
- Jamen far - ku’ du så ikke ta’ og vende mor om, for
jeg vil meget hellere ha’ en hundehvalp!
Hørt i forbifarten:
En lille dreng står en kold
vinterdag på et gadehjørne med
hænderne dybt begravet i lommerne og
stille dryp fra næsen.
En forbipasserende dame får ondt af fyren
og siger: - Herregud, fryser den lille mand?
- Nej, mumler knægten. - Ham står jeg
med i hånden.
Kender du en sjov vittighed? Så send den ind til Anker & Poul Erik – vi kvitterer med et gavekort på 50 kr. til Imerco.
Gundhild von der Recke giver dig denne måneds løgopskrift
Hørt i slyngel-stuen:- Var det meget svært for dig at miste din hustru?- Svært! Det var næsten umuligt!
Det muntre hjørne – med Anker og Poul Erik
Hos lægen:En af Istedgades travle unge damer var på rutinebesøg hos sin læge, og de kom til at snakke om, hvor
meget blod, der er i et menneske.- Der skal normalt være ca. fire liter, sagde læ-
gen og fortsatte. - Har De i øvrigt nogen anelse om, hvor meget De mister, når De menstruerer?
- Tjae, sagde hun. - Et sted mellem 1200 og 1400 kroner...
39RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT