RUST maj 2010

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

maj

201

0RUST

Tema: Tid

albeRTe Winding - om Tiden efTeR deT blå TelT // STUdieT TageR Tid - foR lang Tid // klaUS RiSkæR pedeRSen: »fængSleT giveR fRihed« // vind billeTTeR Til RoSkilde feSTival

2 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 3

(INDHOLD)

PUBLIK

5 STUDIET TAGER TID – FOR LANG TID De universitetsstuderende er i gennemsnit 7,2 år om blive kandidat, men det bør kun tage fem. Høje leve-omkostninger og erhvervsarbejde lyder forklaringen på.

8 »NOGLE SPILLER GOLF - JEG GÅR TIL EKSAMEN« Der er ingen tid til golf for 63-årige Poul Toudal, for han er stadig studerende.

10 15 HELLIGE MINUTTER Det akademiske kvarter er noget af det naturligste på SDU. Men find ud af, hvorfor det egentlig eksi-sterer.

12 YOGAENS MR. MIYAGI Hver tiende dansker er stresset, men det er der

råd for. RUST har været i Indien og afluret tricks fra en yogaekspert.

PARNAS

16 »VI ER JO VERDEN« Alberte Winding fortæller i et interview om alt

lige fra Michael Laudrups søn, ungdommen i dag til det at have hjertesmerte som voksen.

22 SÅ ER DET SPISETID Få inspiration til lækker mad, der både forkæler

smagsløgene og er god ved økonomien. Bon Appetit.

26 FÆNGSLET GIVER FRIHED Klaus Riskær Pedersen fortæller om tid bag

tremmer.

30 EN KARRIERE PÅ LÅNT TID Hvordan føles det at have en karriere på lånt tid?

RUST har taget en snak med to balletdansere, der ved, at dansen ikke varer for evigt.

34 VIND BILLETTER TIL ROSKILDE FESTIVAL

PLENUM

36 DEBAT Studerende har grebet pennen og spurgt, hvorfor

det er så svært at få venner på SDU, og hvorfor det er så håbløst at sende e-mails.

16

22

12

2 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 3

Få en fantastisk Fritid

Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning.

Vi glæder os til at se dig – vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78

spinning Vi har også dKs stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite.

Boxing & aEroBic m.m.Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi.

fitnEss & styrkEtræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbs- og styrketrænings-maskiner.

squash Få en helt gratis startinstruktion til dKs sjoveste spil - i dKs største-squashcenter

prisEr fra 145,-pr/md.

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan kom-me til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunika-tion, design eller noget helt fjerde.

annonce_213x158.indd 1 03/02/10 17:30:22

4 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 5

(LEDER)

ForsidefotoLes Kaner

LayoutMonica Brixwww.monicabrix.com

AnnonceansvarligAmin Baram, [email protected]

UdgiverServiceområdet

Oplag2.500 · 8 gange årligt

Trykone2one

DistributionAlle afdelinger af SDU

[email protected]

Webwww.sdu.dk/rust

AdresseRUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

ChefRedakTØRagneTe scheel

anSvaRShavendeChefRedakTØRandreas dohn

RedakTØRkarine kirkebæk

RedakTØRkiTT krisTensen

RedakTØRnikolaj albrecTsen

RedakTØRrazan el-nakieb

44 timer i døgnet

Myoserne slår knuder i nakkeregionen. Sveden pisker fra panden. Mens dine fingre galo-perer panisk hen over et fedtet tastatur. Det er fem minutter før aflevering i et lummert eksamenslokale, og du er langt fra halvvejs færdig med den skriftlige opgave. Måske mel-der kvalmen sig. Eller den bitre eftersmag af totusind sider, du aldrig fik tid til at læse. De fleste kender til situationer, hvor en ekstra time stryger til tops på ønskesedlen, og hvor det forekommer langt mere oplagt at købe et kvarter end en vokal.

Men måske bør den yngre generation finde bedre ting at formøble SU’en på. Amerikanske undersøgelser viser, at de unge er ganske forkælede, (også) når det kommer til tid. Det siges, at den såkaldte mediegeneration af folk under 25 år kan klemme hele 44 timers akti-viteter ind i et gammeldags, analogt døgn. Vi skulle eftersigende være i stand til at håndtere tre-fire opgaver på samme tid, når vi for eksempel ser tv, læser og sms’er, samtidig med at vi tjekker, hvad der sker på Facebook.

Det ville givetvis få voldsomme konsekvenser, hvis dette fiffige forskningsresultat fik held til at forplante sig i uddannelsessystemet. Man kunne forestille sig færre SU-klip til unge under 25 år, der på papiret må være i stand til at multitaske sig gennem en femårig uddan-nelse på 2,7 år. Men det er der vist ikke nogen grund til.

I hvert fald ikke hvis man læser endnu en ny undersøgelse fra Akademikernes Centralorga-nisation. Rapporten konkluderer, at det ikke har nogen betydning for ledighedsrisikoen, om studerende har været fem, seks eller syv år om studiet. Det er derimod erhvervserfaring, der batter på CV’et.

Der bør derfor ikke være noget i vejen for, at du nu finder tid til at tage fat på nærvæ-rende blad. Månedens tema er ikke overraskende tid. Vi kredser omkring det flyg-tige fænomen og har blandt andet set på normeret tid, spisetid og tiden bag tremmer. Sommeren står for døren, og det betyder festivaltid. I denne måned har du igen mulighed for at vinde en billet til Roskilde Festival ved at deltage i RUSTs Roskildekonkurrence, som du finder på side 35. Det er samtidig blevet tid til at ønske alle en god sommer og held og lykke med eksame-nerne. RUST er tilbage på campus i september med næste udgivelse.

Andreas Dohn Agnete Scheel

faSTe SkRibenTeR:sTine grevesigne haahr PedersenkasPer marker Pedersen

koRRekTUR:mikkel cramon

4 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 5

(PUBLIK)

Studiet tager tid – for lang tidDet bør tage fem år at blive kandidat fra et dansk universitet, men de studerende går i gennemsnit halvandet år over tid. Værst ser det ud på Københavns Universitet, hvor de studerende i gennemsnit er 7,2 år om at gennemføre en kandidatuddannelse.

TekST & illUSTRaTion karine kirkebæk & agneTe scheel

Universitetsstuderende på Københavns Universitet, KU, er de sløveste studerende i Danmark. De er i hvert fald længst tid om at færdiggøre en kandidatuddannelse, som tager en KU-studerende et år længere, end det gør for en studerende ved Syddansk Universitet, SDU. Nye tal viser, at de studerende ved KU er 7,2 år om at blive færdige, mens de på SDU er 6,3 år om det samme. Og Ålborg Univer-sitets studerende opbygger noter, terper pensum og nedkæmper eksaminerne på blot 5,2 år. Det kan både have fordele og ulemper, at de studerende ikke drøner igennem ud-

dannelsen på normeret tid, og man bør være opmærksom på det, mener Hanne Løngreen, prodekan på humaniora ved Kø-benhavns Universitet. »Det bliver et problem for de studeren-de, hvis de kommer for sent ud og tjener ’rigtige penge’. Det oplevede jeg også selv. Det kan betyde, at man ikke får tjent så me-get op i pension. Livslønsmæssigt kan det blive et problem, at man ikke bliver færdig i god tid,« siger Hanne Løngreen. Dyr husleje koster tidDer er mange grunde til, at den normerede tid ikke bliver overholdt. En af de største

årsager til de lange studietider er, at leve-omkostningerne i hovedstaden er blandt de højeste i landet. Det mener Hanne Løngreen er en af grundene til, at de køben-havnske studerende er længere tid om stu-diet. De høje priser på livet tvinger nemlig de mange studerende til at bruge ekstra tid på erhvervsarbejde. I april konkluderede Jydske Vestkysten også, at universitetsbyerne Kolding, Es-bjerg og Sønderborg, som alle hører under Syddansk Universitet, er de billigste studie-byer i Danmark. Men man kan ikke konsekvent beskylde de studerende for at være dovne, når de går

6 RUST / maj / 2010

(PUBLIK)

over tid. Det mener Jakob Ravn, pædago-gisk konsulent ved Copenhagen Business School, CBS, og ekspert i studerendes for-hold under videregående uddannelser. »Det er ikke usandsynligt, at de stude-rende bruger den ekstra tid på at dygtig-gøre sig. At de har en faglig gnist og gerne vil have ekstra tid til at fordybe sig,« siger Jakob Ravn.

Kontakt med studietMen det er ikke kun penge eller fordybelse, der holder fast i de studerende, som tynde-kraften holder fast i det skæve tårn i Pisa. Ifølge Jakob Ravn har studerende med me-get kontakt til studiet større sandsynlighed for at gennemføre på normeret tid. »Hvis du kigger på, hvad der holder de studerende fast i deres studier, så er det blandt andet, at de har en tæt kontakt og en daglig berøringsflade. Hvis du kun har to timer på universitet om ugen, så tror jeg, at din identitet som studerende bliver min-dre,« siger Jakob Ravn. Uddannelser med få skemalagte timer kræver stor selvdisciplin fra den stude-

rende. Derfor mener prodekan Hanne Løngreen, at det er vigtigt med god studie-vejledning for at hjælpe de studerende. »Vi har haft stor succes med studie- og karrierevejledning, der har hjulpet de stu-derende med at planlægge deres studier og få kvalitet i deres studiearbejde,« siger hun.

Tid er pengeIfølge Jakob Ravn kan det koste samfundet penge, hvis de studerende er lang tid om at gennemføre deres studier. Derfor er der blevet indført både restriktioner og lokke-mad fra politisk niveau: »Man prøver også at påvirke de stude-rende ved at sige, at man har en begrænset SU, og man har lavet specialekontrakter. Så har man påvirket institutionerne ved, at de kun får bonusordningen, hvis de studeren-de færdiggør deres kandidatuddannelse inden for to år og tre måneder. Og det er jo noget, der rammer hårdt.«

Studie før jobJakob Ravn råder de studerende til at holde igen med erhvervsarbejdet. For selvom det

koster tid og penge at bo og leve i Køben-havn, så kan det hurtigt komme til at gå ud over studierne. »Det er fint med 10-15 timer om ugen, men der er en åre – der er en maksgrænse. Og kommer man over et halvtidsjob, så be-gynder det at gå kraftigt ud over sandsyn-ligheden for at kunne bliver færdig med studiet til tiden,« siger Jakob Ravn, der me-ner, at meget erhvervsarbejde er en kort-sigtet strategi. »Det giver selvfølgelig lidt penge på det tidspunkt, men til gengæld så forlænger man sin studietid, og dermed udsætter man det tidspunkt, hvor man begynder at tjene rigtige menneske-penge, siger Jakob Ravn og tilføjer: »Og så gavner det ikke ligefrem CV’et, at man har været ni år om sit studie.«

Allb

org

Univ

ersi

tet

Aarh

us

Univ

ersi

tet

Danm

arks

Te

knis

ke U

nive

rsite

t

Han

dels

højs

kole

n i K

øben

havn

IT-U

nive

rsite

tet

i Køb

enha

vn

Købe

nhav

ns

Univ

ersi

tet

Rosk

ilde

Univ

ersi

tet

Sydd

ansk

Un

iver

site

t

År

8

7

6

5

4

3

2

1

0012345678

6 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 7

(PUBLIK)

skæve sTUdierskæve sTUdier

MILJØ. Ordet som danner holdninger, tan-ker og følelser. Det forbindes med poli-tik, men også med uddannelse. Syddansk Universitet i Esbjerg tager nemlig miljøet alvorligt. Det esbjergensiske campus har siden 2004 udbudt en bacheloruddannelse i miljøplanlægning i samarbejde med Aal-borg Universitet. Uddannelsen er bygget op med en samfundsvidenskabelig og en naturvidenskabelig vinkel, og det er ifølge Urs Steiner Brandt, studieleder ved miljø-planlægning, et helt bevidst valg. »Uddannelsen bliver med det samfunds-videnskabelige og det naturvidenskabelige aspekt meget tværfaglig, men det er også meningen. De studerende skal blive gode til at forstå miljøsammenhænge fra forskellige synspunkter,« siger Urs Steiner Brandt. Han forklarer, at uddannelsen forsøger at give de studerende en forståelse af omfan-get og årsagerne til miljørelaterede proble-mer. På den måde skal de blive i stand til at udvikle holdbare og miljørigtige løsninger, som går på tværs af forskellige interes-segrupper såsom økonomer, politikere og borgere.

Populære miljøplanlæggere Urs Steiner Brandt fortæller, at erhvervsli-

vet har reageret positivt over for de bache-loruddannede i miljøplanlægning. Det er især den tværfaglige tilgang, som vækker opsigt. »Vi oplever en stor interesse fra erhvervs-livet. Jeg fornemmer, at der er et stort behov for de her tværfagligt uddannede miljøplan-læggere rundt omkring. Der er en masse specialister, som er gode til for eksempel økonomi, kemi og biologi, men der mang-ler nogle, der er i stand til at kombinere det hele,« slår studielederen fast. Esbjerg Kommune er en af aftagerne af Syddansk Universitets bacheloruddannede i miljøplanlægning. Den vestjyske kom-mune har to fuldtidsansatte miljøplan-læggere, og derudover arbejder en række studerende fra bacheloruddannelsen som medhjælpere i flere af kommunens instan-ser. Klimachef hos Esbjerg Kommune, Bodil Ankjær Nielsen, fremhæver også uddannel-sens tværfaglighed som det helt afgørende for, at den er interessant i erhvervslivet. »De uddannede i miljøplanlægning er me-get stærke på det samfundsvidenskabelige plan. De har selvfølgelig også en naturvi-denskabelig del, men ofte er disse kompe-tencer tilstede i organisationen i forvejen. Den samfundsvidenskabelige vinkel er for

mig en meget væsentlig faktor, når vi væl-ger at ansætte de uddannede i miljøplan-lægning,« siger hun.

Hjælp til at reducere CO2-udslipDe ansatte miljøplanlæggerne hos Esbjerg Kommune har blandt andet været med til at udarbejde en såkaldt klima- og bæredyg-tighedsplan. Planen er et bud på, hvordan man i den vestjyske kommune kan mindske CO2-udslippet med 30 procent over en ti-årig periode. Undervejs i arbejdet oplevede Bodil Ankjær Nielsen, at kompetencerne fra bacheloruddannelsen i miljøplanlægning var til stor gavn. »Vi opstillede i den her klima- og bære-dygtighedsplan nogle forslag til initiativer, så vi kan reducere CO2-udslippet i Esbjerg Kommune. Det var blandt andet i det arbej-de, at en række discipliner af uddannelsen i miljøplanlægning var virkelig nyttige, fordi miljøplanlæggerne både har de tekniske aspekter, men samtidig også har de sam-fundsvidenskabelige og økonomiske,« siger Bodil Ankjær Nielsen, som i fremtiden for-venter, at flere miljøproblemer i Esbjerg Kommune kan blive løst i samarbejde med Syddansk Universitets bachelorer i miljø-planlægning.

SDU’ere knuser miljøproblemer Campus Esbjergs bacheloruddannelse i miljøplanlægning giver de studerende en særlig tværfaglig profil. Det gør ifølge studielederen bachelorerne til attraktiv arbejdskraft. Det bekræfter klimachefen i Esbjerg Kommune, som ser store muligheder i Syddansk Univer-sitets miljøplanlæggere.

TekST kasPer marker Pedersen // illUSTRaTion asiF akbar

63 år og studerende. Poul Toudal føler sig ung nok til at jagte høje karakterer, men for gammel til fredagsbajere og studienævn.

TekST signe haahr Pedersen // foTo sTine greve

8 RUST / maj / 2010

(PUBLIK)

»Man bliver set lidt an. Der var vel nok no-gen, der tænkte ’hvad skal han her?’,« fortæl-ler 63-årige Poul Toudal om sit første møde med sine medstuderende på historiestudiet ved SDU. Med tiden vænnede de unge sig dog til efterlønneren, der læser af lyst. »Da der var gået nogle måneder, var vi studerende på lige fod,« siger han med et smil og forklarer, at for ham er studierne en hobby, som han bruger 30-40 timer om ugen på. Ifølge Poul Toudal er viden ren under-holdning, og han ny-der at lære nye ting for dermed at finde ud af, hvor lidt han ved om verden. »Nogle spiller golf og betaler kontingen-ter, andre går til eksamen herude,« griner han. Ofte er Poul Toudals undervisere yngre eller på alder med ham selv, men det er ikke noget problem. Han har faktisk været mest imponeret over en ung studenterunder-viser, der skulle styre en forelæsning: »Han startede ved punkt et, og kom der nogle spørgsmål, blev de besvaret kort og præcist, og så gik man videre. Det blev fulgt strikt, og det var inspirerende,« fortæller Poul Toudal. Eksamen skræmmer heller ikke, og her går den ældre studerende målrettet efter de tocifrede karakterer, for: »Man vokser jo ikke fra forfængelighed.«

For gammel til drukI 35 år var det Poul Toudal, der stod med kridtet i hånden, når han som folkeskolelæ-rer underviste de ældre klasser i dansk. Nu føler han ingen trang til at kloge sig over for sine unge medstuderende. Så ville de blive irriterede, påpeger han. I stedet mener den 63-årige, at det er vigtigt at holde lav profil: »Man skal bare gøre sig klart, at der er

den der 40 års forskel, og man skal ikke lege ung med de unge,« si-ger Poul Toudal, som ikke føler, at alder spil-ler en væsentlig rolle i

hverdagen. Den ældre studerende mener dog, at han studerer på andre betingelser end de unge mennesker, der omgiver ham på universitetet: »For jer er det et studie, som skal ud og give jer et arbejde. Hos mig er det ren fornøjelse. Og den dag jeg ikke har lyst til det mere, kan jeg jo bare holde op og blive hjemme.« Studienævn er derfor ikke noget, han mener, at han bør blande sig i, og så siger han nej tak til fest: »Når man er 63, så har man jo overstået det der stadie med, at man synes, det er morsomt at sidde og drikke bajere fredag eftermiddag og ligge brak lørdag mor-gen.«

»Nogle spiller golf - jeg går til eksamen«

Man vokser jo ikke fra forfængelighed.

RUST / maj / 2010 9

(PUBLIK)

»Nogle spiller golf - jeg går til eksamen«

10 RUST / maj / 2010

(PUBLIK)

RUST / maj / 2010 11

Sherrytid til lektoratet. Slendrian fra de studerende. Eller en praktisk foranstaltning, der gør det muligt at krydse campus og nå på plads i auditoriet, før næste lektion begyn-der. Der findes mange forklaringer på, at universiteternes forelæsninger begynder ’kvart over’. Det akademiske kvarter har lange rødder i universitetshistorien – så lange, at de fleste har glemt, hvor de ender.

TekST & illUSTRaTion andreas dohn

Kirkeklokkerne bimler i 1700-tallets Skåne. Klokken er hel, og de fattige studerende ved, at det er tid til at traske mod universitet. De har ikke noget ur, men har cirka et akademisk kvarter til at være på plads i forelæsningssalen. På den anden side af Øresund bliver der fyret op i kakkelovnen og luftet ud i forelæs-ningssalene på Københavns Universitet. Også her slår klokken kvart over, før undervisnin-gen kan begynde. Ganske som i U46 på Syd-dansk Universitet i Odense i maj 2010. Det akademiske kvarter er ligeså indforstå-et og indgroet i universitetsfolkets bevidsthed som på de fleste læseplaner, hvor klokken 12 betyder 12.15. Men de færreste ved, hvorfor undervisningen på universitetet begynder et kvarter efter klokken hel.

Et praktisk kvarter Ifølge universitetshistoriker ved Københavns Universitet, Ejvind Slottved, stammer udtryk-ket ’det akademiske kvarter’ fra universitets-verdenen, men kan betyde forskellige ting forskellige steder: »Mange af de forklaringer, man finder på nettet, er noget notorisk vrøvl,« siger han. Ejvind Slottved peger på, at det akademi-ske kvarter i sin oprindelse har en »pragma-tisk kerne«. Som for eksempel det rent prak-tiske i at både underviser og studerende har tid til at forlade auditoriet, før den næste fore-læsning begynder.

Ingen sherry på kontoret

En lignende forklaring giver Jørgen Riber Christensen, der er lektor i digital æste-tik ved Aalborg Universitet og ansvarsha-vende redaktør på Akademisk Kvarter – et

nyt tidsskrift for humanistisk forskning: »Det er nok ikke den der med, at lektorer-ne og professorerne har et kvarter til at sidde og drikke sherry på deres kontor, inden de går til time,« siger Jørgen Riber Christensen, der godt kan se fidusen ved et gratis kvarter. For et par år siden havde de forskellige ud-dannelser på Aalborg Universitet hver deres måde at lægge skemaer på. Det gjorde, at det stort set var umuligt at undervise på tværs af årgange og uddannelser, fordi der ikke var enighed om, hvornår timerne begyndte og sluttede. Og fordelingen af lokaler blev et lo-gistisk problem: »Vi fandt ud af, at der blev kaos og meget stor ulejlighed og brok og bøvl, hvis ikke vi havde en standardiseret skemalægning,« siger Jørgen Riber Christensen og tilføjer: »Der er simpelthen noget ganske prak-tisk ved, at man har et fælles ur.«

Akademisk ikon

Ifølge Jørgen Riber Chri-stensen har det akade-miske kvarter desuden den funktion i dag, at det minder os om tra-ditionelle akademiske værdier: »Mange studerende kalder universitetet for skolen. Men vi skal også holde den akade-miske fane højt, og der er det akademiske kvarter et lille ikon, der på den måde kan understrege, at vi har at gøre med universiteter,« siger han.

Viertel, kwartiertje, kvart

Med tiden er ’det akademiske kvarter’ ble-vet brugt som en munter undskyldning for at komme for sent og som symbol på sløseri fra de studerendes side – på linje med café-penge. Men det er ikke kun studerende og undervisere i Danmark, der nyder godt af de 15 fri-minutter. På universiteter i hele Europa støder man på lignende konstruktioner som ’Akademisches Viertel’ i Tyskland, ’acade-misch kwartiertje’ i Holland og ’akademisk kvart’ i Sverige. I norske Bergen kan de studerende sågar slå et smut forbi studenterhuset Det Akade-miske Kvarter på vej hjem fra forelæsningssa-len. Om gæsterne møder op til tiden, skal dog være usagt.

10 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 11

SKAF 1 NYTMEDLEM OG

SCOR2 BIO BILLETTER

Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 30. juni 2010.

ww

w.shc.dk

12 RUST / maj / 2010

Skemaet er ved at sprænges af forelæsnin-ger, to-do-listen er fyldt til bristepunktet, og afleveringerne hober sig op i hjørnet sam-men med den dårlige samvittighed over alt det, man burde gøre, men ikke får gjort, og alle dem man burde se, men ikke får set. Det er sikkert et let genkendeligt scenarie for mange studerende, og med eksamen åndende i nakken byder den næste halv-anden måned ikke ligefrem på mere luft i programmet til fester på terrassen, dasen på plænen og øl i solen . I følge en vurdering af undervisnings-miljøerne på universiteterne fra sidste år følte 72 procent af danske studerende sig generelt lettere stresset i hverdagen. Men i

eksamensperioderne gik hver tiende stude-rende fra at føle lettere stress til at opleve fysiske symptomer som hjertebanken og hovedpine. Et presset program er ikke altid noget, man kan arbejde sig ud af. Men kan der gøres noget for at skabe et større overskud i hver-dagen, inden det hele brænder sammen, og man oplever fysiske symptomer på stress? RUST drog mod øst og fik sig en snak med Raja Arockiayam, som har været certi-ficeret yogainstruktør i 15 år.

Yoga i blodetLandet er Indien, byen hedder Palolem og ligger i den sydlige del af Goa. Palme-

bladene svajer let i vinden, solen bager ned over de hvide sejl, der er hængt op for at give skygge, og udsigten byder på en 180 graders havudsigt samt uspoleret natur. Tre kroppe bøjer og stækker sig i skyggerne af sejlene, og instruktøren gi-ver kyndige instrukser og vejledning ak-kompagneret af havets brusen. Det er ikke en scene i en film, der lige er blevet ridset op. Stedet er Raja Arockiayams ’kontor’. Det er her, han underviser i yoga, og her han finder sit eget overskud i hverdagen. Man kan godt fristes til at kalde Raja Arockiayam for yogaens Mr. Miyagi. Han er for yogaen på Goa-egnen, hvad Mr. Miyagi var for karaten i firsernes store filmhit

(PUBLIK)

Mød yogaens Mr. MiyagiOmkring hver tiende dansker er ensom eller stresset. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, og de studerende er i den grad overrepræsenterede i den form for stati-stikker. RUST er stukket af til Indien og har spurgt en ekspert i yoga om tips og tricks til et større overskud i hverdagen.

TekST & foTo kiTT krisTensen

12 RUST / maj / 2010

(PUBLIK)

’The Karate Kid’. I stedet for mantraet ’wax on - wax of’, så er det hos yogainstruk-tøren ’it’s a wonderful life - life is great’. Hele familien Arockiayam har undervist i yoga. »Hele min familie har yoga i blodet, og når jeg er færdig med yoga, så overtager min datter, og efter hende håber jeg, at et barnebarn overtager,« siger den indiske yo-gainstruktør. Rajas datter er i dag tre år, og sidder som regel med på sidelinjen på sin egen måtte, når hendes far underviser, og hun gøgler gerne efter de studerendes og hendes fars bevægelser.

Udover at have fået yoga ind s a m m e n med karryen som spæd, så blev den indiske yogaekspert selv sendt på yo-gaskole som 14-årig og brugte tre år på at lære om de forskellige former for yoga, me-ditation og religioner, der er forbundet med den afstressende sportsgren. For jo, yoga er i den grad en sportsgren, hvis man spørger Raja Arockiayam. »Yoga er en sportsgren, men ved yoga træner man ikke sin fysik i den forstand.

Man træner i stedet sin sjæl og indre styrke,« siger han og uddyber: »I andre sportsgrene træner man for at vinde pokaler, medaljer og æren. I yoga træner man også for at vinde, det er bare ikke medaljer, man går efter, men i stedet det gode helbred, sjælefred og glæden ved livet.«

RUST / maj / 2010 13

14 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 15

(PUBLIK)

Afstresning for alleDen 31-årige instruktør har undervist i yoga, i hvad der svarer til halvdelen af sit liv og har aldrig oplevet, at folk ikke kunne finde ud af yoga - det handler om at have et åbent sind: »Alle kan finde ud af yoga. Men det er med yoga som med så mange andre ting: Hvis man ikke rigtigt selv tror på det, så hjælper det ikke,« siger han og fortsætter: »Så kan man dyrke så meget yoga, man vil, uden at det giver mere balance og over-skud i hverdagen - hvis troen på det ikke er der, så er det komplet ligegyldigt.« Men når troen på, at yoga hjælper, er der, så er det til gengæld fuldstændig lige me-get, om man er det mest bøjelige, fleksible og hypermobile slangemenneske i verden

eller den mest stivbe-nede, langlemmede og fodboldspillende fyr, der knapt kan sidde i skrædderstilling. Yoga er for alle, og alle kan få noget ud af det på deres eget niveau.

Energi-booster til eksamenDen lille indiske yoga-ekspert ryster energisk på sit runde hoved, da han bliver spurgt, om han har nogle tips til at give mere overskud til de kommende eksa-mensstressede stude-rende i Danmark. Tips og tricks har han mas-ser af, så det er ikke det, der fremprovoke-rer den energiske ho-vedrysten. Det er i ste-det den vestlige livsstil, han ikke kan blive klog på. Han synes, vi har for meget fart på, og skuldrene sidder oppe omkring ørerne på os.

En påstand, som mange sikkert er tilbøje-lige til at give ham ret i, og det er jo sådan set også derfor, at vi har aflagt ham en visit. »Alle skal blive bedre til at lytte til deres omgivelser, nyde det de laver og ikke det, de skal bagefter. Man skal spise sundt og

drikke masser af vand, og man skal virkelig lytte til sin krop,« forklarer han. Det lyder alt sammen så let og ligetil, så hvorfor er det lige, at så mange går ned med stress og føler, at de konstant er bagefter de-res eget program. »Det handler alt sam-men om at lytte til sin krop og give sig selv tid. Give sig selv tid til at tage en time-out i hverdagen.

Bruge måske fem minutter på at rense sit hoved for tanker og bare tænke på ingen-ting,« forklarer Raja Arockiayam. »Yoga er ikke noget, man skal gøre en time om dagen for at få en effekt. Man kan

tage en pause på 10 minutter fra sine bøger og lave nogle enkle øvelser såsom at sidde og slappe af og mærke, hvordan man træk-ker vejret dybt ned i maven, mens tankerne bliver renset.« Raja Arockiayam foreslår, at man tager en times undervisning på et hold, hvis man gerne vil udforske yogaen yderligere. Og ef-terfølgende kan man tage det med sig hjem, som man føler, man kan bruge til sine egne øvelser og i sin egen hverdag.

Vi kan desværre ikke minimere antallet af afleveringer, skrumpe dit pensum eller få din kæreste til at være mindre krævende. Men måske du kan få en hverdag med stør-re overskud og en lettere mentalt pakket eksamenstid ved at benytte dig af Rajas tips og tricks.

Rajas tricks til en mindre stresset hverdag og eksamenstid

Fokuser på øjeblikket, lav kun en ting ad gangen, og giv den al din opmærksomhed, inden du går videre til det næste. Tag en dagligdagsting som at vaske op eller børste tænder, og gør den til en re-minder om, at du skal koncentrere dig om, hvad du gør her og nu og tænke over, hvad du foretager dig. I stedet for hele tiden at tænke videre i programmet.

Forsøg at være tålmodig. I stedet for at trippe op og ned mens du venter, så kig på dig selv udefra og ind, og mærk hvordan dine tanker og følelser påvirker din krop.

Drik masser af vand. Vand afstresser kroppen.

Tag nogle dybe indåndinger, før du sover, og lige når du er vågnet. Mærk hvordan energien fylder din krop helt ud i finger-spidserne og ned i tæerne.

Fokuser på dine led. Drej dem, bøj dem, og giv dem opmærksom - så du mærker blod-cirkulationen i kroppen. Det giver energi.

Raja Arockiayam på sit ‘kontor’

Yoga er en s p o r t s g r e n , men ved yoga

træner man ikke sin fysik i den forstand. Man træner i stedet sin sjæl og indre styr-ke.

14 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 15

(PUBLIK)

Islamiske stater vil styrke viden-skab og teknologiEn ellers ganske almindelig lørdag, hvor kalenderen viste 27. marts, blev gjort hi-storisk i Riyadh i Saudi-Arabien. 57 med-lemslande af OIC(Organization of the Isla-mic Conference) vil nemlig etablere en ny organisation. Organisationen skal udnytte islamisk potentiale inden for videnskab og teknologisk innovation. Generalsekretær i OIC, Atta-Ur-Rahman, kalder mødet historisk og ser frem til lan-denes samarbejde om en udvikling på området. Det skal blandt andet forbedre universiteterne, og det er der behov for. Samarbejdet vil føre mange gode ting med sig. Det mener Ali Karami, der er lektor ved Forskningscenteret for Molekylær Biologi i Teheran i Iran. »Hvis de islamiskbaserede universite-ter og forskningscentre mødes og forbed-rer kulturen for samarbejde, teamwork og støtte til kreativitet af vores unge forskere og især opretter regionale forskningscen-tre, vil den muslimske verden være i stand til at nå sine videnskabelige mål og skabe vidensbaserede samfund,« siger han til Uni-versity World News.

Tom torsdagsbarDer er flere tomme stole end glade syd-danske studerende. Stedet er torsdags-baren i Bøgene, hvor et nedlagt bibliotek

med et stort glasparti er omgivelserne for de tørstige. En af de fremmødte er Kasper Seivertsen på 25, der læser Klassiske Stu-dier på tredje år. »Det er første gang, jeg er her til tors-dagsbar. Jeg kom, fordi jeg alligevel var her, og så kunne man jo ligeså godt gå i tors-dagsbar,« siger han. Kasper Seivertsen er en af de få, der har fundet vej til torsdagsbaren. Han er usikker på, om plakater på væg-gene og mere udsmykning vil være tillok-kende for andre studerende. Tværtimod ville Kasper Seivertsen gerne have, at ste-det blev omdannet til det, det var engang, nemlig et bibliotek: »Det kunne være hyggeligt, hvis der var fyldt med bøger herinde. Jeg har nemlig al-drig drukket på et bibliotek før,« siger han.

SDU’ere får E-bøgerGlem de tunge skoletasker og støvede bø-ger. For snart bliver det muligt at have al pensum på sin bærbare computer. Syd-dansk Universitet er den første uddannel-sesinstitution til at indføre e-bøger. I første omgang omfatter tiltaget kun studerende på HA-uddannelsen.

Men til sdu.dk fortæller Jan Pedersen, der leder Samfundsvidenskabs edb-funkti-on, at SDU arbejder på at få det indført på alle samfundsvidenskabelige uddannelser. Og målet for Jan Pedersen er også klart: »Vores mål er at blive blandt de førende uddannelsesinstitutioner til at understøtte og udvikle nye formater og teknologier på både undervisnings- og forskningssiden«.

SDU-byer blandt landets billigsteSkal studiekammeraterne overbevises en ekstra gang, når de skal med en tur i byen, har du her et holdbart argument: Økono-mien bør nemlig række. Boligportal.dk har foretaget en undersøgelse, der viser, hvilke studiebyer der er dyrest at leve i. Dyrest er København, mens Århus indtager anden-pladsen, skriver jv.dk. SDU’s største cam-pusby, Odense, kommer ind på en tredje-plads, men de andre SDU-campusser har mere håb. For blandt de billigste studiebyer finder man nemlig Kolding, Esbjerg og Sønder-borg. Så hvis du studerer i det jyske, er der endnu en god grund til at ramme fredags-baren.

RustogrammerTekST nikolaj albrecTsen

16 RUST / maj / 2010

(PARNAS)

17 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 17

»Vi er jo verden«Indehaver af den lyseblå kæmpejakke, man kunne bo i. Den ydmyge dronning af dansk børne-tv. Selvudnævnt hjertesorgsekspert, mor-maskine og voksenpoppens stol-te fortolker. For mange mennesker står hun som symbolet på barndom, hjertevarme og omsorg. Men tiden går – også for Alberte Winding.

TekST & foTo elisa Franck

»I en tid med mere end fem kanaler, er det sjældent, vi får talt om noget,« sang Alberte Winding engang. På en stille tirsdag forårs-dag er tv’et blevet slukket, og vi sidder på en café i Indre København. Nu skal der tales om noget. Alberte Winding synes at have nemt ved at åbne sit hjerte og fortælle, om tiden, der er gået, hvis blot man vil lytte.

Sorgfuldhed og nødvendighedHun er datter af den storslåede stemme og historiefortæller Thomas Winding, men Al-berte Winding er ikke i tvivl om, hvad der prægede hende allermest i barndommen. Lulu Gaugain, sangerindens mor, døde, da Alberte Winding var otte år gammel. »Min far blev pludselig min mor, og det lykkedes mere eller mindre. Men jeg havde et alvorligt traume over min mors død, som ikke blev bearbejdet. Nu har jeg en sorg-

fuldhed med mig hele tiden. Den ligger under overfladen i alle mine følelser,« siger hun. Savnet til faderen, som døde i 2008, føles normalt for Alberte Winding, men mode-rens død lavede et hul, der fik stor betyd-ning for Alberte Winding gennem hele hen-des liv, som hun selv beskriver det. Selvom hun kom-mer fra en familie af udøvende kunstnere, var det ikke et åben-lyst talent, der førte denne pige ind på scenen i 1980’erne. Det var nærmere en nødvendighed. »Jeg følte ikke, at jeg havde talent, men jeg følte heller ikke, at jeg havde et valg. Jeg har svært ved at være andre steder end i dét. Jeg var ikke en oplagt sangerinde eller

skuespiller. Jeg følte en kæmpe utilstræk-kelighed, men der må have været en vis ar-rogance i mig, når jeg nu blev sangerinde alligevel,« griner hun.

Laudrup-syndrometDet har været svært for Alberte Winding at

leve op til sit efternavn. Alberte Winding startede med at være Thomas’ dat-ter og Kaspers søster. Nu er hun sig selv, og med en helt særlig inderlighed viser hun, at hun ønsker,

alle skal være sig selv og ikke kun far, dat-ter, søster eller onkel, da hun fortæller om en særlig fodboldscoring. Hun blev utroligt glad, da hun en dag hørte i radioen, at en Laudrup-søn havde scoret et mål. »Stop verden, Laudrups søn har lige sco-

Stop verden, Laudrups søn har lige scoret!

16 RUST / maj / 2010 17 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 17

ret! Jeg er kommet i den alder, hvor jeg tu-der over, at det er en søn, der scorer,« siger sangerinden. Det rørte Alberte Winding, at Laudrups søn var trådt ud af sin fars skyg-ge. For hende var det et skridt på vej mod at blive sig selv. Et skridt, Alberte Winding selv tog engang.

BegrænsningerneDa Alberte Winding udgav sit tredje album med titlen Lyse Nætter i 1991, kom det folkelige gennembrud. Hun blev dog først virkelig allemandseje, da hun optrådte som hele Danmarks Luna i Bamses Billedbog. Rollen som Luna har både defineret og be-grænset hende, siden hun flyttede ind i den lyseblå frakke og blev trøstet i bløde bam-searme. »Jeg kan ikke komme ud af rollen som Luna. Ligesom med ens opvækst ender

RUST / maj / 2010 17

(PARNAS)

Jeg følte, at jeg skyldte Dan-marks Radio

at være ligesom Luna, når jeg var Alberte.

18 RUST / maj / 2010

(PARNAS)

19 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 19

man altid med at sige, at man ikke vil have været noget foruden. Sådan er det også med det her. Det er umuligt at sige noget op i det her fag,« fortæller hun og fortsætter: »Jeg har ikk e lavet det i 15 år, og i de 15 år har jeg ikke hørt om andet.« Det er ikke et bittert menneske, der taler om Luna. Det foregår med varme og respekt. Stemplingen som ’hende fra Bamse og Kyl-ling’ har ikke betydet, at folk har sat grænser for Alberte Winding – hun har i højere grad begrænset sig selv. »Jeg har haft lyst til at gøre ting, hvor jeg har stoppet mig selv for ikke at modsige den karakter. Jeg følte, at jeg skyldte Dan-marks Radio at være ligesom Luna, når jeg var Alberte,« siger hun med sørgmodighed i stemmen. Denne sørgmodighed stilner af, da hun efterfølgende siger: »Men hvorfor skulle jeg også pludselig begynde at lave heavy metal?«.

Mig, mig, migTiderne skifter. Generationer forsvinder, generationer fødes. Alberte Winding har et helt specielt forhold til den generation, der er i deres 20’ere nu. »Jeg er fascineret af, at man kan se Paradise Hotel og samtidig læse filosofi. Kombinationen af total skraldekultur og så samtidig være godt begavet og godt rustet til en globaliseret verden,« siger hun. Hvorvidt det er blevet sværere at være ung nu, end det var, da Alberte Winding voksede op, ved hun ikke. Hun ved bare, at det er markant anderledes. »Der er en selvforstærkende tendens til mig, mig, mig-tænkning. I er meget en-somme. I har ikke sammenholdet. Jeg tror

på mig-tænkning i forhold til det person-lige ansvar for at give tilbage til samfun-det. I er nødt til at tage til Haiti eller noget

lignede for at føle, at der er brug for jer i samfundet,« siger hun i blid medlidenhed og frustration over den yngre generation. En smilende frustration, der også præger san-gerindens svar, da jeg spørger, om ’vi unge’ ikke bare bliver forbe-redt på verden derude. »Min far sagde altid: ’Jamen, Alberte, vi er jo verden’. Der er jo ikke andre end os,« fortæl-ler hun.

HjertesmertenAlberte Winding har netop skrevet en teen-ageopslagsbog om at være forelsket, at slå

Jeg er fascine-ret af, at man kan se Paradi-

se Hotel og samtidig læse filosofi. Kom-binationen af total skraldekultur og så samtidig være godt begavet og godt ru-stet til en globaliseret verden.


(PARNAS)

op og alle følelserne, der følger med. Hun kalder sig selv hjertesorgsekspert, for da hun blev skilt fra sin mand for 10 år siden, skulle hun pludselig til at begynde forfra. »Jeg har skullet finde nye kærester, og jeg skulle hilse at sige, at det er fuldkom-men det samme som dengang. Det ser ikke godt ud! Der er ikke nogen ny måde at få knust sit hjerte på,« beretter hun og lægger ikke skjul på, at hun er lidt skuffet over sig selv: »Jeg havde en forestilling om, at alt i mig ville være under konstant ombygning altid. At jeg altid er i gang med en udvikling. Så bliver jeg skuffet over at opdage, at jeg ikke rykker mig, specielt når det handler om mit hjerte,« siger Alberte Winding. Hun forklarer, at hun bliver klogere, men er ude af stand til at bruge den klogskab til noget: »Kontroltårnet er faktisk fuldstændig

ude af funktion. Hold kæft, hvor er det bela-stende,« siger hun. Og smiler.

Lammestegen, tøjklemmerne og fejleneDa jeg beder Alberte om at vurdere, om alt er gået, som hun havde håbet, svarer hun

med en ophøjet ro: »Jeg kunne ikke have gjort noget på en anden måde. Man vågner op en morgen, står ud af sengen i sit seje koncert-rocktøj, åbner sin hånd og tror, at der ligger en koncertbillet,

og så ligger der to tøjklemmer i stedet for.« Nu hvor hun er skilt, hendes børn er blevet ældre og tiderne har ændret sig, har hun svært ved én ting. Det opdagede hun, da hun havde købt ualmindeligt stort ind for en singlekvinde til påsken: »Jeg sad med en hel lammesteg kun for mig selv. Man kan ikke slukke mor-maski-nen. Den kører bare. Jeg lever lidt i fortiden. Det er godt nok usexet.«

Tiden er ved at være gået. Udenfor skin-ner den smukkeste forårssol, mennesker drysser forbi cafévinduet i pendulfart og Alberte Winding skal videre i dagens pro-gram. På falderebet opsummerer hun de 46 år, hun har levet, med en karakteristisk beskedenhed: »Jeg gjorde mit bedste hele vejen. Det var helt sikkert ikke godt nok. Jeg har taget fejl, men jeg fortryder ikke noget,« siger Alberte Winding. Og smiler. Igen og igen.

Der er ikke nogen ny måde at få

knust sit hjerte på.


ESBJERG

Mike ZitoTorsdag d. 6. maj kl. 20.00Tobakken

Mick Øgendahl – PropagandaTirsdag d. 18. maj kl. 19.00Musikhuset

SØNDERBORG

Annika AakjærLørdag d. 1. maj kl. 21.00Sønderborghus

CodyLørdag d. 6. maj kl. 20.00 Sønderborghus

ODENSE

Kulturmaskinen FestivalFra d. 7. til d. 9. majKulturmaskinen

Baby Woodrose + Highway ChildLørdag d. 15. maj kl. 21.00Kansas City

Michael Jackson Tribute Torsdag d. 20. majFranck A

Gratis kursus i meditationOnsdag d. 26. maj kl. 18.30 til 20.00Kulturmaskinen

The Bacon BrothersFredag d. 28. maj kl. 21.00Posten

SLAGELSE

Tradish – Irsk FolkOnsdag d. 12. maj kl. 20.00Badeanstalten

KOLDING

MedinaLørdag d. 1. maj kl. 21.00Godset

The Rumour Said Fire + CodyFredag d. 7. maj Pitstop

KlezmofobiaFredag d. 21. maj kl. 21.00Godset

PinsemarkedFra d. 22. til d. 24. majTrapholt

KuLtuRKALENDER(PARNAS)


(PARNAS)

RebekkaMaria1. maj kl. 21.00

Los Lonely Boys(US)

12. maj kl. 21.00

Dexter Jazz Dance

1 maj kl. 21.00

Lis er stille8. maj kl. 21.00

Megafon20. maj kl. 20.00

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dkSe ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

Maj

Mikael Simpson & Søvlstorm

6. maj kl. 20.00

Queen Machine7. maj kl. 21.00

The Kissaway Trail8. maj kl. 21.00

Odense Assholes

14. maj kl. 21.00

Brian “HEAD” Welch (US)

16. juni kl. 20.00

Dwight Lamp og Jensen & Bugge

4. maj kl. 20.00

Songwriters Circle

5. maj kl. 20.00

Trio Barefoot6. maj kl. 20.00

Poor Billy7. maj kl. 21.00

Foghorn Stringband

13. maj kl. 20.00

Jungle Breed14. maj kl. 21.00

Konservatoriets afslutningskoncerter

17. maj kl. 20.00

A La Cour21. maj kl. 21.00

Delta Blues Band

29. maj kl. 21.00

Ellika(SE) & Solo(SN)

3. juni kl. 20.00

JamHver mandag

Konservatoriets afslutningskoncerter

18. maj kl. 20.00

(PARNAS)

22 RUST / maj / 2010

Så er det spisetid

Tomatsuppe: 5 tomater 8 soltørrede tomater70 gram tomatpuré2 løg2 fed hvidløg1 teske tørret oregano1 teske tørret basilikum1 bouillonterning5 deciliter vand1 teske sukker20 blade frisk basilikum

Pil løg og hvidløg, og hak det groft.Skyl tomater, og skær dem i stykker.Kom tomater, soltørrede tomater, tomat-puré, løg, hvidløg, tørrede krydderier, en smuldret bouillonterning, vand og sukker i en gryde, og kog retten under låg i en times tid. Blend suppen med en stavblender direkte i gryden. Skyl og hak de friske basilikumblade, og bland dem i suppen.

Foccaciabrød:Dej:3 deciliter vand25 gram gær3 spiseskeer olie2 teskeer salt400 – 500 gram hvedemel ½ teske sukker

Topping:3 spiseskeer olie3 spiseskeer vand1 teske groft salt2 kviste frisk rosmarin (eller 2 teskeer tørret)15 oliven

Smuldr gæren i en stor skål, og tilsæt 2 spiseskeer lunkent vand. Rør rundt, indtil gæren er opløst, og hæld resten af vandet i. Tilsæt olie, sukker, salt samt 1 spiseske af melet, og rør rundt. Tilsæt gradvist mel, og rør rundt. Ælt dejen på et meldrysset bord. Form dejen til en kugle, og lad den hæve til-dækket i 30 minutter.

Tænd ovnen på 200 ˚C (175 ˚C ved varm-luft).Rul dejen ud til cirka to centimeters tyk-kelse, og læg den på en bageplade med bagepapir. Lad den efterhæve i cirka 30 mi-nutter. Lav 15 huller i dejen med fingrene. Bland olie og vand, og pensl dejen. Skyl og hak rosmarinbladene. Hak oliven. Fordel salt, rosmarin og oliven over brødet. Bag brødet i cirka 20 til 25 minutter, til det er gyldent.

Vidste du, at det en god idé at opvarme og mose tomater. Tomatens røde farve stam-mer fra stoffet lycopen. Lycopen er en ef-fektiv antioxidant, som ser ud til at kunne mindske risikoen for testikelkræft. Ved at varmebehandle eller mose tomaten øde-lægges strukturen i tomatens cellevægge. På denne måde bliver lycopen mere tilgæn-gelig og dermed lettere at optage i kroppen. Gittes tip: Tilsæt kødboller, grønne bønner, peberfrugt og pasta til tomatsuppen.

TekST kasPer marker Pedersen // foTo agneTe scheel

The Good 20 kronerTomatsuppe med hjemmebagt foccaciabrød

(PARNAS)

22 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 23

Pestofyldt svinemørbrad:½ svinemørbrad (cirka 300 gram)4 skiver bacon4 teskeer rød eller grøn pesto

Tænd ovnen på 200 ˚C (175 ˚C ved varm-luft).Skær mørbraden halvt igennem på langs og smør pesto i flækken. Rul bacon rundt om mørbraden, og læg den i et ildfast fad.Lad den stege i ovnen i cirka 30 minutter. Mål temperaturen med et stegetermome-ter: Centrumtemperaturen skal være 65 ˚C på det bredeste sted.

Sprøde babykartofler: 300 gram babykartoflerVand1 teske salt2 spiseskeer olie10 til 12 stilke persille½ teske groft salt½ teske peber

Kom kartoflerne i en gryde. Hæld vand i gryden, indtil kartoflerne er dækket, og til-sæt salt. Kog kartoflerne i 10-15 minutter, til de er møre.Skyl persillen, og hak den groft. Hæld vandet fra kartoflerne. Varm olie på en pande, og steg kartoflerne gyldne og sprøde. Tilsæt persillen umiddelbart før, kartofler-ne tages af panden, så persillen hænger fast på kartoflerne. Krydr med lidt peber og groft salt.

Pestodressing:1 ½ deciliter cremefraiche2 teskeer pesto¼ teske salt¼ teske peber

Bland cremefraiche, pesto, salt og peber sammen i en lille skål. Smag til med salt og peber.

Vidste du, at kartoflen er verdens fjerd-evigtigste afgrøde. Den er ikke en rodfrugt, som mange ellers tror. Kartoflen tilhører natskyggefamilien solaniflorae og hører under arten solarum sammen med blandt andet aubergine og tomat. Gittes tip: Servér retten med ovnbagte bøn-ner omviklet af bacon og ovnbagte cherry-tomater smurt med olie. Husk også en god flaske rødvin.

Mad gør glad, så i denne måned giver RUST dig ny inspiration til kokkerierne i køkkenet. De tre hovedretter er alle fra kogebogen Madlysten, som syv studerende fra fødevarevidenskab har skrevet til deres ligemænd på andre studier. I bogen er alle opskrifterne udvalgt ud fra princip-pet om let tilgængelighed. Maden skal simpelthen være let at tilberede for travle studerende uden et pengetræ i baghaven. Bogen indeholder desuden forklaringer på mange af de ting, som sker før, under og efter tilberedningen af madvarerne.

En af bogens forfattere er 22-årige Gitte Øllgaard Larsen, der læser fødevarevidenskab på tredje år. Hun har fremstillet retterne på billederne og giver tips til, hvordan du tryller retterne endnu bedre.

Alle opskrifter er til 2 personer.

The Bad40 kronerPestofyldt svinemørbrad med sprøde babykartofler og pestodressing

24 RUST / maj / 2010

(PARNAS)

25 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 25

The Ugly60 kronerBøf bearnaise med hjemmelavede fritter og sommersalat

Hjemmelavede fritter:6-8 kartofler1 teske salt½ teske peber1 spiseske olie

Tænd ovnen på 200 ˚C (175 ˚ ved varmluft).Skræl kartoflerne og skær dem i både eller stave. Læg dem i en frysepose, og tilsæt salt, peber og olie. Ryst posen grundigt. Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i cirka 30 minutter. Vend en gang imellem kartoflerne.

Sommersalat:50 gram babyleaves100 gram jordbær½ rødløg5 skiver bacon

Dressing:½ deciliter fløde1 teske citronsaft¼ teske salt¼ teske peber

Steg bacon på en pande, indtil det er sprødt. Skyl babyleaves. Tør bladende med køkken-rulle, og halver dem med fingrene. Skyl og skær jordbær i skiver.Pil og halver rødløg. Skær det i halve ringe. Bland jordbær, babyleaves og løg i en skål. Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med citron, salt og peber.

Bland dressingen med salaten. Pynt med bacon.

Bearnaisesovs:2 pasteuriserede æggeblommer 2 spiseskeer vand200 gram smør½ teske bearnaiseessens¼ teske salt¼ teske hvid peberLidt hakkede estragonblade

Kom fedtstoffet i en gryde, og bring det i kog.Tag gryden af varmen.Fjern det dannede skum fra toppen med en ske, og kassér det. Der er nu to lag i gryden: gulligt fedtstof øverst og hvid væske ne-derst.Hæld forsigtigt det gullige fedtstof over i en kande eller skål, og kassér den hvide væske. Kom æggeblommerne i en tykbundet gryde, og pisk dem sammen med vandet.Varm forsigtigt æggemassen op ved meget svag varme, mens der piskes. Æggeblom-merne og vandet vil nu danne en luftig, le-geret masse.Tilsæt fedtstoffet i små portioner over 5-8 minutter, mens du pisker. Det er meget vig-tigt, at sovsen ikke bliver for varm, da den ellers vil skille. For at undgå dette sættes gryden skiftevis af og på kogepladen, mens fedtstoffet piskes i. Tag gryden helt af varmen, når alt fedtstof-fet er pisket i.

Smag sovsen til med bearnaiseessens, salt, hvid peber og estragon.

Vidste du, at smør skiller i en fedt- og en vandfase, når man smelter det. Fedtfasen er den gule fase og indeholder det fedt, som smørret primært består af. Vandfasen, som er hvid og uklar, ligger under fedtfasen og består af vand og vandopløselige stoffer. Øverst på det smeltede fedt dannes lidt skum, som består af proteiner.Gittes tip: Bøfferne må ikke være køleskabs-kolde ved tilberedning. Tag dem ud en time før tilberedning. Smør bøfferne med olie lige inden stegning, og læg dem på en meget varm og tør grillpande.

Ønsker du at købe Madlysten, kan du gøre det på www.madlysten.dk.

Prisen er 194 kroner for bog og forsendelse.


(PARNAS)

// Tiden går, klokken slår. det er der tilsyneladende en del, der har opdaget. og været optaget af. RUST har samlet en håndfuld tidscitater af mere eller mindre lommefilosofisk karakter. //TekST Pernille Ulriksen

Nutid, datid, øltid, altid. - Ukendt

The time is always right to do what is right.

- Martin Luther King Jr.

I’ve been on a calendar,

but I’ve never been on

time. - Marilyn Monroe

Man er gammel, når man har mere glæde af fortiden end af fremti-

den. - John Knittel

Bedre sent end aldrig. - Ukendt

Vi lever i 2010 trods alt, og det ville være noget andet, hvis vi levede i 2002. Års-tiderne skifter hele tiden. - Amalie Szigethy, Paradise Hotel

Du kan ikke ændre på fortiden, men ødelægge nutiden ved at spekulere over fremtiden.

- William Penn

There is time for work, and time for love. That leaves no other time.

- Coco Chanel

Tidscitater ...


Man kan let komme til at klatte tiden væk, når man sid-der i fængsel. Men Klaus Riskær Pedersen forsøger at gøre det modsatte. Han kalder sin celle i Sønder Omme Stats-fængsel for en munkecelle, sammenligner sig selv med en elitestuderende ved Harvard Campus og er efterhånden »fuldstændig fucked up klar i bolden«.

TekST karine kirkebæk // foTo baX lindhaRT / SCanpiX

Fængslet giver frihed

I en lille celle sidder en indsat med stribet fangedragt. Dagslyset ser han aldrig, men til gengæld flimrer lysstofrørene ude på gangen og reflekterer i det kolde, fugtige stengulv. Om natten holder rotterne den indsatte vågen, om dagen tyranniseres han af den autoritære fangevogter med et raslende nøglebundt i bæltet og kniplen, der jævnligt dundrer hen over den trange celles tremmer. Det billede har mange af fængsler. Men det er misforstå-et og har ifølge Klaus Riskær Pedersen intet at gøre med otte ud af ti danske fængsler. Tværtimod. Han ser sin tid i Sønder Omme Statsfængsel som et kloster, hvor han har muligheden for finde sin frihed og opdatere sig selv. »Det er en pudsig oplevelse, at man bli-ver sat fri, når man får taget sin frihed,« si-ger han og tilføjer:

»Du er i det hele taget sat fri som person i den forstand, at du får tildelt din tid og kan bruge den, som du vil.« Klaus Riskær mener, at det for nogle kan det være en blokering, at man er tvunget til at trække stikket ud og få frataget forplig-

telser som at møde på arbejde og tage et fami-liemæssigt ansvar. Men hvis man forbereder sig på tiden i fængslet, så kan man ende med at blive sat fri, selv om man får taget sin frihed. »Hvis man sid-der i et fængsel med

den baggrund, at man er højtuddannet og vant til at fylde tiden ud, så vil der opstå den pudsige situation, at fængslet ændrer ka-rakter fra at være noget, der tager frihed til at give frihed. Pludselig bliver det et kloster en munkecelle. Det bliver et reflektorisk rum frem for at være en snærende spænde-trøje, som du føler dig begrænset af.«

(PARNAS)

Det er en pud-sig oplevelse, at man bliver sat

fri, når man får taget sin frihed.


(PARNAS)

klaus riskær Pedersen (født den 24. april 1955) er forretningsmand, iværksætter og tidligere medlem af europaparlamentet for venstre.

han blev i juni 2008 idømt seks års ubetinget fængsel for bedrageri og mandatsvig ved Østre landsret.

han startede afsoning i Sønder omme Statsfængsel den 8. oktober 2008.

28 RUST / maj / 2010

(PARNAS)

29 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 29

Broder RiskærFor Klaus Riskær Pedersen er det vigtigt ikke at føle sig begrænset og at give tiden indhold, for så opnår han den største ud-nyttelse og glæde af tiden. Og derfor er han overbevist om, at tiden ikke har været spildt, når han forlader Sønder Omme om

et par år: »Der er ikke nogen mening i at sætte sig i en munkecelle, som er et reflektorisk rum, hvis ikke man kan reflektere. Det er klart. Så vil tiden bare blive endnu mere tom og gentage sig. Og det vil sige, at du mister den. Du taber den, og lader den glide ud af fing-rene på dig,« siger han. »Munkecellen har den kvalitet, at den gør det muligt at bygge indhold ind i din tid, så tiden udvider sig. Så du får glæde af den og indhold i den, hvis du bruger den rig-tigt.« Når Klaus Riskær Pedersen skal definere og forklare tid, tager han Einsteins relativi-tetsteori i brug. For tiden er relativ og skal ses i forhold til alt andet. Det er indholdet i tiden, der giver en tidsfornemmelse og ikke tiden selv: »Einsteins relativitetsteori kan bruges, når man sidder et sted som her. For hvis du bruger din manglende frihed til at be-skæftige dig med en masse ting, som du ikke normalt beskæftiger dig med, og giver dig selv en masse udfordringer, du normalt ikke ville have, så får du en større brug og glæde af tiden.«

»Fucked up klar i bolden«Derfor har Klaus Riskær Pedersen valgt at spække sin tid med indhold, og han siger selv, at han er fuldstændig rebooted (gen-startet, red.). Han er ved at færdiggøre kan-didatoverbygningen på innovationslinjen på Copenhagen Business School. Driver og udvikler fortsat sine fem virksomheder med

over 100 medarbejdere. Nedskriver sine beretninger om tiden i Sønder Omme Stats-fængsel. Og udgiver dem i bogform. »Hemmeligheden er faktisk, at jeg har lidt småtravlt,« siger Klaus Riskær Pedersen.Han havde nået meget mindre, hvis ikke han havde siddet i fængsel, for der havde rutineopgaver stjålet hans tid. Til gengæld er han nu ved at opdatere sig selv fysisk og vidensmæssigt, samtidig med at han reflek-terer i sin munkecelle. »Herinde er jeg fuldstændig detoxet (af-giftet, red.). Jeg spiser enormt sundt. Jeg rør ikke alkohol. Det vil sige, at jeg er fuldstæn-dig fucked up klar i bolden. Det går virkelig tjept. Jeg vil faktisk sige, at med den alder, jeg har, så tror jeg oven i købet, at man kan rejse spørgsmålet, om fængslingen stjal to-tre år af mit liv, eller om den er kommet til at lægge ti år til det.« Klaus Riskær Pedersen er afkoblet fra til-værelsen som travl erhvervsmand i Køben-havn og har erstattet den tilværelse med en

fuldstændig anden: »Jeg lever som en elitestuderende på Harvard Campus,« siger han og griner højt. For han lever nu i en næsten studentikos tilværelse, bortset fra at han ikke spilder penge på cafébesøg og spiller billard hele natten til kollegiefester. »Når jeg sidder klokken halv et om nat-ten og hører natradio, drikker te og læser til min kandidatopgave, så må jeg indrømme, at jeg føler mig bombet tilbage til første gang, jeg sad på Handelshøjskolen og læ-ste,« siger Klaus Riskær Pedersen. Men det hele er en del af den proces, hvor han opdaterer sig selv: »Jeg har det skide godt med det. Jeg sy-nes, det er super, super fedt. Jeg havde helt glemt, hvor skønt det er at være studeren-de.«

Ekstraordinære årKlaus Riskær Pedersen blev idømt seks års fængsel for økonomisk kriminalitet, men han har aldrig tænkt over tiden i Sønder Omme som værende seks gange tolv måne-der. Han definerede dem som en paragraf 40a - det vil sige ude på halv tid.

»Det, jeg skulle håndtere, var nogle få år. Og det var et kandidatstudie,« siger Klaus Riskær Pedersen. Og han er overbevist om, at han har fået vendt afsoningen til en gevinst: »Hvis du bruger tiden, som jeg har for-søgt at gøre, så er tiden ikke spildt. Og det

er den ikke, når jeg forlader Sønder Omme efter et par år. Jeg tror, der er meget, meget stor sandsynlighed for, at jeg om nogle år, når jeg sidder og tænker tilbage, kommer til at tænke på de år som ekstraordinære. Formentlig nogle af mine bedste år.« Og foran sig har han de 30 bedste år overhovedet. »Jeg kommer ud og er i fuldstændig klar kampform. Jeg er opdateret vidensmæssigt, jeg er i fysisk superfin form, og jeg vil kaste forslag ud til ting, der ikke er blevet lavet før,« siger han. Han garanterer, at han kommer til at lave de mest »sindssyge« ting i fremtiden - og de penge, han har mistet, tjener han bare igen: »Det er ligegyldigt, om de tager de penge, jeg lige har tjent for tredje gang. For så laver jeg dem bare for fjerde gang og sørger for at lave dem på en måde, så de ikke kan tage dem.«

Hvis du bruger tiden, som jeg har forsøgt at

gøre, så er tiden ikke spildt. Og det er den ikke, når jeg forlader Sønder Omme efter et par år.

Pludselig bliver det et kloster - en munkecelle.

Det bliver et reflekto-risk rum frem for at være en snærende spændetrøje, som du føler dig begrænset af.

Jeg lever som en elitestuderende på Harvard Campus.


Vi investerer i din fremtid

Er det nu du skal planlægge din praktik til efteråret!

Et praktikophold giver dig frisk luft og jord under neglene. Du afprøver teori i praksis og får noget af den erfaring, der er så eftertragtet, når du senere skal søge job.

Find praktikstillinger på www.sdu.dk/jobbank

SELVOM BØGEN FØRST LIGE ER SPRUNGET UD...

Søg ind med:En relevant bachelor- eller professions bacheloruddannelse Informationsmøde i Aalborg kl. 16.00 - 17.30 6. maj Studenterhuset, Gl. Torv 10, Aalborg C, lokale 314

Kom og hør om Kandidatuddannelsen i Læring og Foran-dringsprocesser på AAU. Få information om studieformen, det faglige indhold, kompetencer og jobmuligheder. Læs mere på: http://studieguide.aau.dkTel. 9940 9951, [email protected]

LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

2-årig kandidatuddannelse Læs i København (Ballerup) eller i Aalborg

Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

SNIGPREMIERE MANDAG DEN 21. JUNI KL. 19.00Oplev historien om den legendariske rockkvartet, The Doors.

Billetpris inkl. CD med The Doors kr. 75.

(PARNAS)

RUST / maj / 2010 31

Som balletdanser starter man tidligt og slutter tidligt. Men hvorfor vælger man en kar-riere, der kræver store ofre, og som alligevel sender en på pension som 40-årig? Og hvad gør man, når knæene bliver for gamle til at danse, og man ikke har anden boglig uddan-nelse end Folkeskolens Afgangseksamen at falde tilbage på? RUST er taget til Det Konge-lige Teater for at finde svarene.

TekST anne WiTTorFF rUsbjerg & sTine greve

En karriere på lånt tid

30 RUST / maj / 2010

MANDAG 19-20

Odense Studenterradio 87,9 MHZ

så hør dog efter!!

RUST / maj / 2010 31

(PARNAS)

35-årige Thomas Lund har fem år tilbage af sin dansekarriere. Så indtræffer pensionsalderen - og hvad gør man så?

Han har vundet den fornemmeste danske scenepris, en Reumert - to gange. Som årets danser i 2004 og hædersprisen i 2006. Han har danset fra Tokyo til New York og er Rid-der af Dannebrog. Nu sidder han her i det Kongelige Teaters kantine og spiser lør-dagskylling. Den 35-årige Thomas Lund har danset ballet siden 1986, og det betyder, at han kun har få år tilbage i det skarpe scenelys. »Jeg har hele tiden vidst, det var en kort karriere. Men det er først nu, jeg rigtig tænker over det. Nu kan jeg jo se, at der er gået næsten 25 år, siden jeg startede,« siger Thomas Lund.

»Jeg nyder det mere«Men det har også sine fordele. For selvom knæene knirker mere end tidligere, er han også blevet mere bevidst om sig selv som danser. »Jeg nyder det mere nu, end da jeg var 22. Når man er 22, danser man bare derud-af, og i de hårde perioder kan man næsten tænke, at hvordan kan jeg blive ved, til jeg er 40? Nu tænker jeg: Jeg skal også lige have

det sidste med,« fortæller Thomas Lund. Og selvom han kan mærke, han er ble-vet ældre, ønsker han sig ikke tilbage til 20’erne. »Jeg føler, jeg har fået lov at få en masse fantastiske oplevelser. Jeg føler mig posi-tivt mættet,« siger han.

Balancen skal være i ordenSelvom Thomas Lund bruger aftener, dage og måneder på teatret, er han godt klar over, at der er andet i verden end ballet. »Nogle gange synes man, at ballet er verdens navle. Derfor er det vigtigt at have venner uden for balletten - for at få en stør-re almen forståelse,« siger Thomas Lund. Kodeordet er balance. Balance på sce-nen og balance mellem fritid og arbejds-tid. Balletten er en livsstil, som fylder utrolig meget. Så meget at man nogle gange glem-mer, at der er en verden uden for teatret. »Man må ikke glemme, at man engang imellem også har brug for at give helt slip og komme lidt væk,« forklarer han. Vil ikke helt vækMen ikke permanent. Thomas Lunds største frygt er nemlig, at han mister kontakten med Det Kongelige Teater. Derfor håber han på at få lov at holde balancen lidt endnu. »Det Kongelige Teater er mit professio-

nelle anker,« forklarer han. Og stedet er da også godt flettet ind i fremtidsplanerne. Planerne om tiden efter de 40. Det kunne være at komme på scenen engang imellem - som karakterdanser. Men der er også andre muligheder. »Jeg kunne også godt tænke mig at un-dervise, instruere og koreografere efter pensionsalderen.« Og det er han allerede godt i gang med. »Jeg gik i gang forholdsvis tidligt med at forberede mig på pensionsalderen. Men det har måske også i perioder flyttet fokus fra min balletkarriere,« siger Thomas Lund, der eksempelvis stod bag forestillingen ’Kom Bamse, nu balletter vi!’ på Det Konge-lige Teater i 2008.

En ny identitetMen når ballettens verden har været i centrum, siden man var 12 år, er det svært at forberede sig helt. For dansen er blevet en stor del af Thomas Lund: »Al den erfaring man har, alt det man kan på scenen - det kan man lige pludselig ikke mere. Og så skal man virkelig genfinde en ny identitet.«

30 RUST / maj / 2010

foTo

ma

rTi

n m

ydTs

ko

v r

øn

ne

Thomas varmer op til den allersidste dans

32 RUST / maj / 2010 33 RUST / maj / 2010

foTo

sTi

ne

gr

eve

(PARNAS)

15-årige Jeppe Hougaard Banke står på kanten af en balletkarri-ere. En karriere, der kræver of-fervilje. Storhedstiden er nemlig kort - meget kort.

En tung, grøn bronzedør går på magisk vis op og viser vej til det fremmede. På væg-gene indenfor hænger portrætter af dansk teaters største personligheder - fra Poul Reichhardt til Henrik Kofoed. De tager, sammen med en bred, men venlig vagt, imod de ansatte ved Det Kongelige Teater. Skuespillere, operasangere og balletdanse-re - og i dagens anledning RUSTs udsendte.

KarrierevalgetMed et lille buk hilser 15-årige Jeppe Hou-gaard Banke. Han er elev på Det Kongelige Teaters Balletskole, en skole med læsepla-ner som alle andre, men også en skole med pilates, mentaltræninger og, ikke mindst, ballet. Jeppe Hougaard Banke bliver dog snart aspirant, og så begynder balletkarrieren for alvor. En karriere, hvor storhedstiden er kort og pensionsalderen tidlig. Hvor an-dre 15-årige diskuterer sengetid med deres forældre og stjæler øl fra køleskabet, skal

eleverne på Det Kongelige Teaters Ballet-skole tage en livsvigtig beslutning. Vælger de balletten, er det slut med bøgerne - og det betyder, at de fleste aldrig får mere bog-lig uddannelse end Folkeskolens Afgangs-prøve. »Selvfølgelig er det et pres at skulle træf-fe sådan en beslutning så tidligt,« siger han. Alligevel er den 15-årige Jeppe Hougaard Banke helt rolig. For nu er det bare blevet hans tur til at gøre det, han altid har set ni-endeklasserne gøre. »Det føles egentlig ikke som et stort valg. Det er jo det, de andre gør, og derfor føles det naturligt,« fortæller Jeppe Hougaard Banke.

»Gymnasiet er jo fedt«Men næste år bliver meget anderledes end de foregående. Til sommer afslutter Jeppe Hougaard Banke nemlig folkeskolen med en afgangseksamen, og så er hans boglige uddannelse til ende. Det har både fordele og ulemper. »Jeg kommer ikke på gymnasiet - gym-nasiet er jo fedt,« griner det unge ballethåb og fortsætter: »Til gengæld får jeg løn allerede fra næ-ste år.«

Som 16-årige skriver eleverne nemlig kontrakt, og det betyder, at de slipper for lange dage med næsen i skolebøgerne. Men det betyder også, at nedtællingen er i gang. Danserne har præcis 24 år til at præstere. Som 40-årig slukkes rampelyset - i hvert fald for de allerfleste. Og det ved Jeppe Hougaard Banke godt, men han er ikke bekymret. »Der er et hav af muligheder. Man lærer jo alt om dans og om kroppen,« siger han. Selvom balletdanserne afslutter den boglige skole tidligt, så giver faget mange gode egenskaber, der kan bruges i andre sammenhænge. »Man kan undervise på skolen. Men man kan jo også blive fysioterapeut, da vi lærer meget om musklerne eller måske bruge det mentalpsykologisk.«

Det er ikke et arbejdeAt være balletelev og –danser kræver en solid psyke. Det er hårdt arbejde. Men for Jeppe Hougaard Banke er de tidlige mor-gentræninger og de sene eftermiddage på teatret det hele værd. »Jeg elsker at træne, så for mig er det ikke et arbejde.«

Jeppe jagter piruetdrømmen

32 RUST / maj / 2010 33 RUST / maj / 2010

Hvis der skal drikkes pæresnaps til julefrokosten, er det nu, arbejdet skal gøres. Find derfor det nærmeste Williams-pæretræ. Gå desuden til købmanden efter snor og vat. Og fremskaf sidst, men ikke mindst, en rengjort glasflaske. RUST har talt med Forenede DRAM Bryggere, der giver tips til den sublime brygning.TekST Thomas damgaard sørensen // illUSTRaTion lars bo Ulriksen

Pæresnaps fra bunden

PÆRETID. Foråret er i sin sidste fase. Og pæretræerne er begyndt at bære små frug-ter. Med andre ord er det tid til pæresnaps. Glem derfor alt om den kommende eksa-menstid med stress og jag. Det er nemlig nu, tålmodighed, flid og omhyggelighed skal sikre, at den næste pæresnaps bliver bedre end den forrige.

Williams-pæren er et mustFørste skridt i produktionen er udvælgel-sen af træ og pære. Ifølge Forenede DRAM Bryggere er valget ikke svært. »Williams-pæren giver den absolut bed-ste og mest velsmagende snaps,« siger kas-serer, Jørgen Frandsen. Med sorten på plads er næste skridt at

vælge den eller de helt rigtige pære(r). Også her er DRAM klar med anvisninger. »Frem for alt skal man finde den perfekte pære, som ikke har nogen skader. Men træet skal også stå et sted uden for megen blæst, og hvor der kommer både sol og regn,« slår snapseeksperten fast.

Ophængningen er en kunstNår den endelige pære er udvalgt, skal fla-sken hænges op. Denne del af processen kræver omtanke og teknisk snilde. »Det kræver noget tålmodighed, og man skal huske, at flasken skal vende med bun-den i vejret, og gøres fast på træet, så den kan følge træets bevægelser i blæsevejr,« forklarer Jørgen Frandsen. Arbejdet med at placere pæren i flasken og beskytte den skal ske med den største forsigtighed. Desuden er det vigtigt, at frug-ten beskyttes mod uvedkommende insek-ter. »Når man har stukket en gren med en

lille ny pære op i flasken, skal hullet i fla-sken tættes med lidt vandskyende vat af hensyn til uønskede insekter,« lyder rådet fra DRAM-kasseren.

En god pære fortjener en god vodkaUdover pæren skal alkoholen også udvæl-ges med omhyggelighed. »Alkoholen er meget vigtig. En Brøn-dum-snaps kommer til at smage af Brøn-dum med en smule pæresmag. Den eneste danske snaps, der er tilstrækkelig neutral, er Klar Svendborg fra Brugsen. Men en god vodka vil nok give den bedste smag,« for-tæller Jørgen Frandsen DRAM-kasseren vil ikke anbefale en be-stemt vodka, men en god tommelfingerre-gel er, at den skal være destilleret tre gange: »Fælles for de gode vodkaer er, at de er destilleret tre gange, så fuselolien er helt væk,« siger han. Er man omhyggelig i de forskellige dele af processen, får man til gengæld snaps i lange baner. »Lykkes eksperimentet, får man en deko-rativ snapseflaske, og pæren kan holde i årevis,« lover Jørgen Frandsen.

Når man har stuk-ket en gren med en lille ny pære op i fla-

sken, skal hullet i flasken tættes med lidt vandsky-ende vat af hensyn til uøn-skede insekter

(PARNAS)

RUST / maj / 2010 33

34 RUST / maj / 2010

(PARNAS)

35 RUST / maj / 2010 RUST / maj / 2010 35

Der kan virke uendelig langt fra Gyde-huttens grå beton til synet af soltørret tisstøv over Roskilde Dyrskueplads. Og umiddelbart ligner det en vanskelig op-gave at forene specialeskrivning med lunkne morgenbajere og rundkreds un-der teltdugen. Men det kan lade sig gøre. I 2008 tog den daværende SDU’er Mette Gotthardt til Roskilde Festival for at skrive speciale ompublikums oplevelser under fe-stivalen. »Jeg tror ikke, det er videre udbredt, at man gør det. Men jeg tænkte, at hvis man skal bruge et halvt år på at sidde og nørde med noget, så kan man lige så godt gøre no-get, man synes er rigtig fedt,« siger Mette Gotthardt. Hun afleverede specialet ’Kollek-tiv eufori og kolde øl’ sidste år og kan i dag kalde sig cand. mag i kultur og formidling.

Ren kærlighedMette Gotthardt, 34 år, er selv en trofast fe-stivalgænger, som har sat sine teltstænger på festivalen siden 1991 – kun afbrudt af

barselsorlov i 2000 og 2006. Og netop kær-ligheden til festivalen blev afgørende for specialevalget: »Man kan jo diskutere, hvor godt det er, når man er så meget inde i stoffet selv,« siger hun og tilføjer: »Men jeg har selv-følgelig forsøgt at være enormt objektiv og ikke have en mas-se subjektive egen-fortællinger med.« Sejt speciale I specialet undersøger Mette Gotthardt, hvordan publikum skaber de-res egen festival på campingområdet, i dagene før musikken begynder. Her gennemførte hun 12 interviews i tilfældigt udvalgte lejre: »Jeg gik rundt og fandt folk i de lejre, jeg synes så sjove ud. Men også i nogle små lejre, hvor folk egentlig bare ville være anonyme,« fortæller Mette Gotthard, der mødte for-

skellige reaktioner fra festivaldeltagerne: »For nogle var det lidt grænseoverskri-dende, at jeg kom ind. Og andre steder var det bare sådan: ’Åååh, skriver du speciale om Roskilde Festivalen’. Det var det sejeste i hele verden.«

Budt på øl Men alle tog pænt imod Mette Gotthardt. »Jeg fik overhovedet ikke noget nej. Jeg ved godt, at folk drikker rimelig heftigt der-oppe, så jeg prøvede at gøre det om formid-dagen, så folk ikke var tæskestive,« siger hun og tilføjer: »Det var en meget positiv oplevelse, og jeg blev budt på øl hele tiden. Det var rig-tig fint, det var lige, som det skulle være.« Da først interviewene var klaret, kunne Mette Gotthardt nyde festen og musikken som alle andre festivaldeltagere. Men hun erkender, at det var svært at adskille forsk-

ning og fornøjelse: »Jeg gik hele tiden og observerede ting og var hele tiden op-mærksom. Det var også lidt belastende. Det var ligesom at være på arbejde un-der festivalen, mens jeg selv festede.« Selvom Mette Got-thardt mener, hun

selv er blevet for gammel til at dyrke cam-pingplads og warm-up-dage, vil hun igen i år være at finde på Roskilde Festival, når musikken spiller torsdag den 1. juli. Hvis du drømmer om at være samme sted, men mangler en billet, bør du kaste et blik på næste side.

FestivalforskerMette Gotthardt pakkede teltpløkkerne og tog til Roskilde Festival for at skrive et specielt speciale om publikums oplevelser mellem ’Kollektiv eufori og kolde øl’.

TekST andreas dohn

Jeg tænkte, at hvis man skal bruge et halvt år på at sidde

og nørde med noget, så kan man ligeså godt gøre noget, man synes er rig-tig fedt.

Mette Gotthardt har skrevet specialet ’Kollektiv eufori og kolde øl’ ved Syddansk Univer-sitet.

pR

ivaTfoTo


(PARNAS)

Du behøver ikke have skrevet speciale om Roskilde Festival for at deltage i RUSTs Roskilde-konkurrence. Til gengæld har du mulighed for at vinde en billet til festiva-len. Vi sætter seks af slagsen på højkant. Det eneste, du skal gøre, er at svare rigtigt på de følgende spørgsmål. Send så dine svar til [email protected] senest torsdag den 20. maj. Og skriv ’Roskilde-konkurrence’ i emnefel-tet. Vi trækker lod blandt alle rigtige besvarel-ser. De seks vindere får direkte besked.

1. I år koster en Festivalbillet 1675 kro-ner (+ gebyr). Hvad kostede billetten til den første Roskilde Festival i 1971?

a) 30 kroner b) 90 kroner c) 150 kroner d) 279 kroner

2. Hvilket af følgende danske bands optrådte ikke på Roskilde Festival i 2009?

a) Balstyrko b) Nephew c) Oh No Ono d) Mew

3. Roskilde Station på Jernbanegade i Roskilde blev bygget i 1847. Det er Danmarks ældste eksisterende jern-banestation. Hvornår fik Roskilde Fe-stival sin egen lokale jernbanestation på Køgebanen?

a) 1992 b) 1996 c) 2000 d) 2004

4. Hvilken dansk digter har skrevet dig-tet ’Roskilde Festival Blues’ fra 1981?

a) Michael Strunge b) Jørgen Leth c) Peter Laugesen d) Dan Turèll

5. Festivalen i 2007 blev den hidtil vå-deste Roskilde Festival med cirka 100 mm regn. For at absorbere vandmas-serne blev store mængder af træflis fordelt på festivalpladsen. Hvor man-ge tons?

a) 10 tons træflis b) 100 tons træflis c) 1.000 tons træflis d) 10.000 tons træflis

6. Hvad kaldes den scene, der i optakts-dagene, før selve festivalpladsen åb-ner, varmer op med et program for bands fra den nordiske undergrund?

a) Grøn Scene b) Odeon Light c) Underground d) Pavillon Junior

’Det eneste, du skal gøre, er at svare rigtigt på de følgende spørgsmål. Send så dine svar samt navn og kontaktoplysninger til [email protected] senest torsdag den 20. maj. Og skriv ’Roskilde-konkurrence’ i emnefeltet.’

Vind billetter til Roskilde Festival

pR

ivaTfoTo

foTo

jens d

ige-r

oc

kPh

oTo

foTo

ra

smU

s Wen

g k

ar

lsen

36 RUST / maj / 2010 37 RUST / maj / 2010

(DEBAT)

Jeg skal hurtigt sende en mail til min studie-kammerat, men må trinvist og på langsom-meligste facon udfylde først et felt i adres-sekartoteket, så et til. Jeg klikker ’Søg’, men intet sker. Jeg har sandsynligvis udfyldt fel-terne forkert, og jeg ender med blot at type fornavnet ind, for så kan jeg da altid finde kontakten ved på slavisk vis at bladre resul-taterne igennem. I en tid, hvor Google og alverdens andre webbaserede søgefunktioner er konstru-erede således, at de selv forslår endelser til de opslag, man laver, forekommer mail-funktionens navneopslag i e-læringssyste-met Blackboard mig forældet og omtrent lige så brugervenligt som en mørkstribet fodgængerovergang. Hvorfor skal et mo-derne universitet med op mod et kvart

hundredetusinde studerende og ansatte trækkes med så elendigt et system? Når jeg er færdig med at søge efter navne i databasen og har fået sendt mine mails, skal jeg også lige huske at rydde op i dem, jeg får ind. Eller det fortæller en mildest talt røvirriterende systemadministrator-meddelelse mig i hvert fald hver anden el-ler tredje time. ’Postkassen overskrider den tilladte størrelse’. Hold nu kæft. Der skulle dog nu eftersigende være ubegrænset mailplads til de studerende, og meddelelserne er også blevet færre. Men hvorfor fa’en skulle jeg overhovedet have dem i første omgang? – Jeg kunne jo sta-dig sende og modtage mails uden at have slettet noget som helst. Og nu vi er i gang, hvorfor ind i et vist sted er det så ikke mu-

ligt at markere mere end én mail af gangen, såfremt jeg nu alligevel beslutter mig for at rydde op i ind- eller udbakken? Det kan lade sig gøre i langt de fleste andre webba-serede e-mailsystemer, så hvorfor ikke også i dette? Ofte skal jeg bruge oplysninger fra en gammel mail, jeg ved, ligger et eller andet sted i indbakken. Men også dét skal være besværligt. Var det dog bare muligt at lave et opslag på afsender eller emne, kunne mailen findes frem i løbet af ingen tid. Den mulighed skal vi åbenbart også være for-uden.

- Mikkel Cramon, journalistik,[email protected]

»Elendige e-learn«

36 RUST / maj / 2010 37 RUST / maj / 2010

(DEBAT)

RUST / maj / 2010 37

Jeg møder på universitetet tirsdag morgen, jeg holder som altid min cykel ved Indgang B. Lige inden jeg smutter op til undervis-ning, kan jeg mærke, jeg lige skal runde toilettet. Efter at have udvalgt mig det helt rigtige toilet, sætter jeg mig helt uforstyr-ret ned, og så sker det – jeg lader mine øjne vandre hen ad væggen, og dér foran mig ser jeg, hvad der står skrevet med tusch: ’hvor-for er det så svært at få venner på SDU?’ Det er lige før, at jeg svagt hører Celine Dion i baggrunden med ’All by myself ’… Og det er her, jeg undres. Mit eget studie er ganske vist et af de små, men der bliver gjort meget for at ska-be mere sammenhold. Det er der dog en utrolig dårlig opbakning til. Jeg tror ikke, vi er det eneste studie, som har dette pro-

blem, og alligevel hører jeg meget ofte, hvor svært det er at skabe sociale relationer her på SDU. Men det er noget vrøvl. Jeg ved, at der findes masser af sociale arrangementer rundt omkring på SDU, men hvis folk ikke dukker op, er det svært at møde nye men-nesker. Tag nu for eksempel fredagsbaren. Her er der rig mulighed for at samles og skabe nye forbindelser eller komme tætte-re på sine studiefæller. Men man skulle tro, at fredagsbaren er et fuldstændig fremmed fænomen, for det er utroligt, så få menne-sker man finder i Kantine II fredag efter-middag. Jeg kan ikke undgå at blive en smule pro-vokeret over de klynkende studerende. Jeg kan igen referere til min egen linje. Her ar-rangerer de studerende flittigt fester samt

foredrag i deres fritid, og når dagen kom-mer, så bliver de studerende væk. Jeg mener netop, at vi, der går på de små studier, må gøre, hvad vi kan for at støtte op omkring de arrangementer, der er tilgængelige. Husk, at ingenting kommer af ingenting.

Camilla Sulstad Jensen, Logopædi, [email protected]

Er du ensom...

Hvorfor skal det være

så svært at få venner på sit studie?

RUST / maj / 2010 39

(KLUMME)

En gammel dansk film med det hele, takTekST sTine greve // foTo agneTe scheel

38 RUST / maj / 2010

»Snyder De, Doktor Hansen?« – »Nej, aldrig – kun naar det bliver opdaget.« Det lyder bare som en vittighed, som ry-ger over bordet til familiemiddagen. Men de kultiverede læsere vil nikke genkendende til citatet. Det er nemlig fra den danske tv-serie ’Matador’. Serien der lægger gaderne saa tomme, at man kan høre de visne blade liste hen ad vejen, selv naar den bliver gen-udsendt for 334. gang. Men JA, jeg er en af dem, der sidder foran skærmen, naar den bliver genudsendt – og JA, jeg kan ogsaa finde paa at se den paa dvd. »Det er som om, at du lever i en helt an-den tid.« Saadan har min roomie sagt, naar jeg gang paa gang, enten med rullende øjne og rystende hoved, kommer med min forar-gelse over ungdommen nu til dags (altsaa dem der er syv-otte aar yngre end jeg selv), eller naar min 23-aarige krop danser rundt til ABBA eller Frank Sinatra, som strømmer ud af højtalerne. Dog ikke fra Lp’en, men fra en topmoderne iPod Touch (man er vel lidt med paa noderne), eller naar jeg bare sid-der for mig selv og griner over et citat eller en situation fra en gammel dansk film. For jeg indrømmer det gerne. Jeg elsker gamle danske film, og jeg er efter sigende ikke sjov at se dem sammen med, da jeg citerer dem, mens filmen ruller. Jeg er rent faktisk danmarksmester i baade Morten Korch og Musicals… Det er ikke noget, jeg indrømmer hver dag – men nu skal det frem. ’Danmarksmester’ i radioen paa P4 – jeg kom, jeg saa, og jeg sejrede foran men-nesker, der var 40-50 aar ældre end jeg. Folk, der rent faktisk har oplevet de høje hatte og en Opel Kapitän. Min morfar gik med rank ryg i trench-coat, høj hat og kørte i en mørkegrøn Volvo, som aldrig var beskidt. Han var en velklædt

herre. Jeg drømmer stadig om den dag, hvor mænd igen klæder sig saadan og løfter hat-ten og hilser, naar de møder hinanden paa gaden – ligesom man ser det i de gamle film. Inden det sker, saa nøjes mine tæer med at snørkle sig sammen, naar jeg ser, hvor-dan unge mennesker nu til dags putter de-res alt for store bukser ned i sokkerne, som desuden hviler i et par upudsede sko. Mine tæer krummer sig atter, naar sko-lebørn svarer lærerne igen og ikke tager hatten af indendøre. Jeg er opdraget med, at man skal spise op og holde bordskik. Jeg er opdraget med pænt at sige goddag og give et fast haandtryk til folk, jeg møder. Jeg er opdra-get med at sige friserer, pengepung og Danmark med et tydeligt A, ogsaa selvom folk griner af mig, naar jeg udtaler det, ligesom man hører det i de gamle film. Nu skal det jo ikke forsta-as saadan, at jeg helt drøm-mer om at dumpe tilbage til 40’erne. For det gør jeg ikke. Saa sad jeg ikke her og skrev paa en computer og tjekkede Facebook samtidig. Det handler alt sammen om pli og normer. Jeg er endnu ikke forfal-det til bingo paa DK4, men jeg indrømmer gerne, at TV2 Charlie… Ja okay, de har altsaa nogle gode film engang imellem. Men jeg vil ikke have skyld for at læse hverken

Hjemmet eller Familie Journalen, for det gør jeg ikke - i hvert fald ikke andet end vit-tighederne.

Jeg siger bare som Natasja, at jeg vil have Danmark tilbage, ligesom i de gamle dage. Jeg svarer ikke for følgerne, men det, Dan-mark er i gang med at opfostre, er jo en ordentlig omgang egocentriske, narcis-

sistiske, højtraabende, ubehøvlede, dovne, bandende, uautoritære, ty-

ranniserende og useriøse unge. Jeg har hverken tid eller lyst til at se paa dem. Det eneste, jeg ger-ne vil, er saadan set bare at sidde i

min cardigan og kameluldsut-ter med en god kop kaffe og

se TV2 Charlie.

RUST / maj / 2010 39

(PSYKOSEN)

P S Y K O S E NBrevkassen med Carl-Mar

Hej BrevkasseNormalt scorer jeg til højre og venstre. Men i de sidste mange måneder, når jeg har haft mulighed for at score en dame, har jeg simpelthen bare manglet lysten og ikke gidet gøre en indsats for at få erobringen i hus. I samme periode har jeg oplevet at være blevet knyt-tet tættere med mine drengevenner, og jeg føler indimellem, de er mere interessante end pigerne. Nu er jeg godt og grundigt forvirret – kan jeg godt pludselig have udviklet en form for biseksualitet? Kh JanHej Jan Du er ikke biseksuel. Det er klart mere spændende at være sammen med sine venner af samme køn, hvis man er åben som mand. Mit psykiske udbytte af at være sammen med mine mandlige venner er større end at være sammen med en kvindelig ven. Mænd er sjovere, mere platte, mere optimistiske, mere skøre, mere vanvittige, positive, mere tolerante og er bedre til at rose og acceptere hinanden, som man er. Kvinder er krævende, kontrollerende, dominerende, snerpede, pæne, hæmmede og bagtaler hinanden meget. Kvinder roser og beundrer ikke manden, de vil bare have magten over ham. Hilsen Carl-MarHejsa Carl-MarJeg har et problem, og det problem er min kæreste. Han bruger al sin tid på at se fodbold, ryge hash og gå til technofester med sine venner. Jeg vil gerne have mere tid med ham, men han gider mig aldrig. Bør jeg gøre noget for at fange hans interesse, eller skal jeg bare lade ham ’være mand’ og stille mig tilfreds med tingene, som de er? Mvh JetteHejHan er uden for pædagogisk rækkevidde, og der er ikke noget at gøre. Find en ny mand, der kan være nærværende. Hilsen Carl-Mar

Kære Carl-MarJeg er en vellidt person, men når jeg spiser med andre, bliver de irriterede på mig. Det er fordi, jeg nyder maden, og når jeg nyder maden, så smasker, bøvser og indimellem prutter jeg. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan godt li’ at være fri, men skal jeg rette mig efter dem? Venlig hilsen Rikke

Hej RikkeKvinder må ikke prutte, bøvse og smaske, det tænder mændene af på. Det er kun mændene, der må det, når der ikke er kvinder tilstede. Du kan smaske, prutte og bøvse alene eller med din bedste veninde eller ven. Det er nemmere for andre at acceptere det, hvis de er fulde. Hilsen Carl-Mar Møller

Giver ’Uni’ dig en psykose?- Carl-Mar tilbyder:Sommerkursus 2010 - Bliv en klogere kære-ste, forælder og ven!

Kurset er åbent fra lørdag d. 17. juli kl. 18.00 og slutter lørdag d. 24. juli kl. 12.00

Få meget mere information om program, pris og overnat-ning på www.carl-mar.dkHvad fanden er der blevet af dem?

Nogle danskere dukker op, bliver kendte for en stund og går så i glemmebo-gen. Men hvad laver de mon nu?

Timm VladimirTimm Vladimir er ikke død. Han er tværtimod hele 41 år. Timm Vladimir nå-ede sit ækvivalenspunkt med makkeren Gordon Kennedy, hvor de sammen underholdte Danmark med deres komik. Blandt andet i ungdomsprogram-met Transit fra 1994.Siden det TV-mæssige højdepunkt er Timm Vladimir forsvundet mere og mere fra skærmen. Men helt væk er skuespilleren dog ikke. Han spillede med i Kærlighed på Film fra 2007. Senest har Vladimir hoppet på revy-vognen og har desuden deltaget i tv-programmet ”Til middag hos”.

Claus JensenDen tidligere professionelle fodboldspiller Claus Jensen måtte desværre stop-pe sin karriere for tre år siden pga. en krop, der ikke tålte al den fodboldtræ-ning. Med meritter for engelske Premier League-klubber og flotte præstatio-ner, skulle man tro, at han ville havne som træner i en hjemlig klub. Men der har været stille omkring Claus Jensen. Faktisk så stille, at Psykosen kun har fundet frem til, at hjemstavnen Lolland/Falster gerne vil gøre ham til ambassadør. Og så har Claus Jensen endnu ikke sluppet fodbolden helt, han spillede nemlig indendørs fodbold i Helsingør med selveste Miklos Molnar.

Test din ven:HVAD VIL DU HELST?

› Skide i bukserne hver gang du hører ordet gratin, eller spise morgenmad af toiletkummen hver dag?

^ Ikke måtte drikke noget varmt om vinteren eller ikke drikke noget koldt om sommeren?

^ Spise et shotglas fuld af ørevoks eller spise et shotglas?

OG HUSK! Du skal vælge, ellers dør ALLE, du kender.

TekST mikkel cramon, hans redder og nikolaj albrecTsen // foTo flikr.com & carl-mar.dk

www.roskilde-festival.dk

AFENGINN (DK) BEACH HOUSE(US) BLACKIE AND THE RODEO KINGS(CAN)

BOBAN I MARKO MARKOVIC ORKESTAR(SER) BROTHER ALI(US) CASIOKIDS(N) CÉU(BRA) CHIMES & BELLS(DK) CHOC QUIB TOWN(COL) CIRCLE(FIN)

CONVERGE(US) DIRTY PROJECTORS(US) DULSORI(KOR) EFTERKLANG(DK)

EIM ICK(DK) ELECTROJUICE(DK) FALLULAH(DK) FLORENCE + THE MACHINE(UK)

FM BELFAST(ISL) GALLOWS(UK) GHOST SOCIETY(DK) HEALTH(US) ICEAGE(DK)

JAPANDROIDS(CAN) KASPER SPEZ(DK) THE KISSAWAY TRAIL(DK)

BASSEKOU KOUYATE & NGONI BA(MALI) LINDSTRØM & CHRISTABELLE(N)

FREJA LOEB(DK) MEXICAN INSTITUTE OF SOUND(MEX) MY EVIL TWIN(DK)

NIGHT FEVER(DK) JOHN OLAV NILSEN & GJENGEN(N)

ORCHESTRE POLY-RYTHMO DE COTONOU(BEN) PORCUPINE TREE(UK)

RISING(DK) THE RUMOUR SAID FIRE(DK) SCHLACHTHOFBRONX(DE)

SERENA-MANEESH(N) SHANTEL & BUCOVINA CLUB ORKESTAR(DE)

SLEEP PARTY PEOPLE(DK) SÓLSTAFIR(ISL) TECH N9NE(US)

THE TEMPER TRAP(AUS) THEE ATTACKS(DK) VALIENT THORR(US)

WILD BEASTS(UK) WOODEN SHJIPS(US)

aliCe iN CHaiNs(US) Cv JØrGeNseN(DK)diZZY MiZZ liZZY(DK) GorillaZ(UK) JaCk JoHNsoN(US) kasaBiaN(UK) killswitCH eNGaGe(US) MotÖrHead(UK) MUse(UK) NePHew(DK) NofX(US) PaveMeNt(US) roBYN(S) tHeM Crooked vUltUres(US/UK)

- OG MANGE FLERE...

RUST maj 2010

Documents

Transcript of RUST maj 2010