Årsberetninger 2011-2012

• • • 1 • • •

Indholdsfortegnelse

Året der gik i SFO 2Minikrogen 51. klasse 82. klasse 113. klasse 134. klasse 165. klasse 216. klasse 247. klasse 27Mantle 7. klasse 30Musik 33

• • • 2 • • •

Året der gik i SFOI SFO’en på Ryparken Lille Skole har vi mange tilbagevendende ugentlige tiltag. Disse omfatter bl.a. Ugens Leg og 3. klassesdag. Men derudover har vi også en fast torsdagstradition, nemlig svømning. Bag alle disse tiltag ligger mange pædagogiske overvejelser og drøftelser, og der ligger mange skjulte læringssituationer – flere end man måske lige regner med.

Først og fremmest sættes der en seddel op på SFO-opslagstavlen, hvorpå det pågældende barn skriver sig på, hvis han/hun gerne vil med. Allerede her ligger der en øvelse i at skrive sit eget navn og klasse, og derudover at læse listen igennem for at se, hvem der ellers har skrevet sig på til svømning.

Der er plads til 14 børn på en svømmetur, og når det 15. barn kommer og gerne vil skrive sig på, lærer dette barn noget om at overskue og læse en liste, tælle hvor mange der har skrevet sig på, men også noget om ”først-til-mølle-princippet”. En ting er sikkert! – Når den næste uges svømmeseddel bliver sat op, har dette 15. barn skrevet sig på som den første.

Det fedeste ved svømnin er at man kan lege andre slags lege end, når man ikke er i vandet. Silja Liv, 1. kl.

Svømning er nemlig uhyre populært!!! Det er indlysende J Det er så populært at børnene skriver sig på listen allerede inden, de har tjekket med mor og far, om de kan. Derfor er der nogle børn, der må slette sig i sidste øjeblik, men her bruger vi muligheden til at hjælpe børnene med at lære at tjekke med deres forældre, om de kan/ikke kan tage med til svømning. Det at overskue en uge frem kan være svært for børnene.

Svømning giver os en unik mulighed for at have en eftermiddag med et begrænset antal børn, som man får en god oplevelse med, og på den måde lærer lidt bedre at kende. Vi bruger også svømningen til at plukke nogle børn ud, som vi synes kunne have godt af en sådan tur. Fx har vi forsøgt at få børn med, som eksempelvis altid leger sammen med de samme børn, og på den måde åbner det pågældende barns øjne for andre legerelationer i SFO’en. Disse venskaber, der knyttes på en sådan tur, varer i lang tid bagefter, og

• • • 3 • • •

de børn, der får øje på hinanden til svømning, har haft en god oplevelse sammen, og de vil skrive sig på svømning igen og igen. Andre børn, der har gavn af svømningen, og som vi nogle gange prikker til, er børn der mangler fysisk udfordring, eller som ikke er så fysiske i sig selv.

Rutinen for torsdagssvømningen ligger helt fast. Det er også noget børnene nyder. De ved alle sammen, at hvis man skal til svømning om torsdagen, så skal man direkte efter sidste time tage overtøj på, svømmetøjet i hånden og gå ud til grænsen ved Gartnerivej. Man skal nemlig ikke til SFO-samling om torsdagen, hvis man skal til svømning. De skal have en gåmakker, og når de voksne (som de sidste) kommer ud til svømmerne, står de på rad og række 2 og 2 klar til at gå. For de ved jo godt, at jo hurtigere vi kommer af sted, jo længere tid har man henne i svømmehallen.

Der er altid så mange sjove ting i vandet, som man kan lege med Ellen Marie, 1. kl.

På sådan en svømmetur færdes vi i trafikken og i offentlige transportmidler, og der gøres altid et stort nummer ud af, at snakke med børnene om, hvordan man opfører sig i disse situationer. Vi har et sæt ”gå-i-trafikken-regler”, som kan findes på skolens hjemmeside, men disse regler gennemgås altid som det første inden en svømmetur. Når vi går i trafikken går den ene voksne forrest og holder øje med trafikken, kigger bagud på børnene og sikrer sig at gåtempoet ikke er hverken for højt eller lavt. Denne stopper og så ved vejene og fører børnene sikkert over. Den anden voksne går bagerst og holder i særdeleshed øje med børnene. Der er aldrig længere mellem de to voksne end, at disse kan kommunikere med hinanden under hele turen. Når børnene skal køre med bus, taler vi tit med dem om, hvordan man sidder på sit sæde og taler med stille og ”korte” stemmer til hinanden, så man tager hensyn til andre mennesker i bussen, samtidig med at der altid er plads til at grine af noget sjovt der skete i svømmehallen J

Jeg glæder mig altid til at komme i svømmehallen, for så skal jeg lave en baglæns kolbøtte. Katinka, 1. kl.

Selve svømningen har også mange vigtige læringspotentialer for børnene. Der er de åbenlyse potentialer så som at kunne svømme, være fysisk, lege sammen osv. Der er også de mindre åbenlyse potentialer, så som at holde styr på alle ens ting lige fra gummistøvler til hår-elastikker.Vi har også regler for, hvordan vi opfører os i svømmehallen, og disse gennemgås også altid ved

indgangen til svømmehallen. Børnene har disse regler på rygraden, men derfor gennemgås de alligevel altid inden en svømmetur. Reglerne er, at man ikke må løbe inde i svømmehallen, man må ikke råbe, og man ikke må hoppe i vandet. 2 skridt inden vi kommer til svømmehallen rækker børnene hånden op, fordi de gerne vil fortælle reglerne til de andre – også denne rutine kender de.

Udover alt det ovenstående lærer børnene også vigtige værdier så som at hjælpe hinanden, som fx når pigerne hjælper hinanden med at rede hår og sætte elastikken i eller at hjælpe hinanden med at finde den sidste strømpe. De lærer at samarbejde, hvis fx en gerne vil op og sidde på en svømmeplade, og to andre skal holde pladen stille for, at den første kan komme op på den.

Det sjoveste ved svømning er, at man kan svømme. Nanna, 1. kl.

På den måde lærer børnene meget af en svømmetur. Mere end man måske lige regnede med, og måske også mere end der er beskrevet her. Vi har altid glade og trætte børn med hjem efter sådan en tur. Børnene nyder vores torsdagstradition, men dem, der måske nyder turen mest, er de voksne.

Dette var en beskrivelse af en lille torsdagsbegivenhed med stor betydning for børn og voksne i SFO. Hvad sådan en tur kan og gør, og hvordan sådan en tur er med til at beskrive hele vores virke i SFO’en året rundt.

De to vandhunde; Bjarne og Anne J

• • • 4 • • •

• • • 5 • • •

Minikrogen Social trivsel i børnehaveklassen

Børnehaveklasseåret er en afgørende del af det samlede skoleforløb. Det er i skolestarten, at sammenhold og samværsformer i klassen skal opbygges. Relationerne og det sociale samspil mellem børnene er afgørende for, at klassen kommer til at fungerer godt.

Når børnehaveklassen starter, er det en helt ny gruppe, der skal etableres. Børnenekommer fra forskellige børnehaver med hver deres kultur og har med stor sandsynlighed mødt forskellige modeller mht. hvordan man løser konflikter og i det hele taget er sammen. De skal nu lærer at fungerer i et helt nyt fællesskab, og det kræver rigtig meget energi af dem. Jeg anser det som en vigtig del af mit arbejde, at være med til at skabe en fælles kultur for vores samvær i klassen, så alle føler sig tilpas og glæder sig til at komme i skole hver dag.

I Minikrogen gør vi meget ud af, at børnene skal lære at vise hensyn og medansvar for den sociale trivsel i klassen og på skolen.Vi arbejder på, at børnene lærer at værdsætte hinandens styrker, men også at acceptere hinandens svagheder.Vi anerkender og tydeliggør det positive børnene gør og siger til hinanden.Forældregruppen har også et medansvar for at det lykkes. Det er betydningsfuldt, at forældrene

• • • 6 • • •

støtter op om klassens trivsel, de sociale arrangementer og det enkeltes barns trivsel.

Vi arbejder med at skabe trygge rammer, hvor der er plads til forskellighed, og hvor alle tør udtrykke deres meninger og tør stille spørgsmål.Vi arbejder målrettet på fra start at skabe samhørighed i gruppen, så børnene lærer at samarbejde og i det hele taget at omgås voksne og kammerater på en ordentlig måde, således at de både kan yde og modtage i det sociale samvær.I arbejdet med det sociale samvær, bruger vi i perioder små teaterstykker, hvor de voksne dramatiserer eksempler på både acceptabel og uacceptabel samværsformer. Dernæst spørger vi børnene: Hvad skete der? Hvad handlede det om? Hvordan tror du, den og den havde det? Kunne man have gjort noget andet?Børnene har altid mange og kloge bud på, hvordan man kunne tackle en uheldig situation anderledes og de voksnes deltagelse er med til at øge deres kendskab til samværskulturen på skolen.

I starten af skoleåret ”føler børnene hinanden på tænderne”. De afprøver hinandens grænser, lærer hinanden at kende og finder ud af, hvem de har noget til fælles med.Senere på året snakker vi sammen om, hvem de ikke leger så meget med og børnene laver aftaler på kryds og tværs af etablerede relationer. Nogle gange kan det være med til, at skubbe til nye gode venskaber og Det er vigtigt allerede fra starten af skoleåret, at give børnene en ramme for, hvordan vi er sammen og hvordan vi taler sammen. Gode samværsformer kan lyde som en selvfølgeligheder for os, men det er det ikke i en ny børnegruppe. Det er vigtigt atsætte ord på, benævne kulturen el. omgangsformen. Og det er de voksnes ansvar, atgrundreglerne bliver skabt i samarbejde med børnene.

I arbejdet med at styrke det sociale fællesskab og den fælles kultur, bruger vi især i starten af skoleåret tid på samarbejdslege, opmærksomhedslege, huske- og koncentrationslege. Vi snakker om dril for sjov og dril for alvor. Hvordan kan man skelne og hvornår og hvordan kan det ændre sig? Hvad er en god ven og hvilke forventninger kan man have til hinanden? Hvad er en god klassekammerat?

Vi snakker om vigtigheden af at krop og ord passer sammen, at man f.eks. ikke griner imens man siger stop! Ellers bliver man misforstået, de andre tror mere på kroppen end på ordene.Vi snakker om, hvad hver enkelt kan øve sig på, så man kan hjælpe sig selv og de andre.

• • • 7 • • •

Vi snakket med hele gruppen om, hvad de kan gøre, hvis noget er svært eller de selv eller deres kammerater er i konflikt.Der er masser af ressourcer i en børnegruppe og de vil gerne være med til, at tage ansvar for hinanden.I tidernes morgen eller da ruder konge var knægt, skrev jeg klassen regler ned og hængte dem op. Jeg synes ikke det havde den ønskede effekt, men mere blev et stykke papir der bare hang. I et forpligtende fællesskab udvikler de sociale konstellationer og samværsformer sig hele tiden og regler skal derfor justeres med jævne mellemrum, og det gør vi så.

Det sker at børnene er i konflikter og det kan nogle gange virke som ubetydeligheder der udløser dem. Det er vigtigt, at man som voksen tager børnene alvorligt og forsøger at hjælpe dem med at forstå, hvorfor konflikten opstod og om de selv kunne gøre noget, for at den ikke udviklede sig.Børn i konflikt skal have mulighed for, at fortælle deres opfattelse af konflikten, uden at blive afbrudt. Får de det, er de som regel ikke så kede af det mere og kan nu henvende sig direkte til hinanden og ikke tale gennem den voksne. Målet er direkte dialog, hvor følelser og meninger kommer til udtryk, og det er oftest her børnene af sig selv når til en fælles forståelse af forløbet.Jeg tror børn har brug for hjælp, til at arbejde med deres relationer, samspillet og kontakten til andre mennesker. Vi skal som voksne turde guide dem og lære dem selv at finde løsninger, så de bliver mest mulig selvhjulpne og især mindre børn, vil gerne have de voksnes hjælp.

Det kan være tålmodighedsarbejde, det kan være svært og det kan være tidskrævende. Frem for alt kræver det, at man ikke giver op og vender ryggen til børnenes konflikter, for så taber man klassekulturen på gulvet og kan starte forfra og det er langt mere tidskrævende og kræver mange flere ressourcer Konflikter er uundgåelige og en naturlig og nødvendig del af livet. Det kan vi ligeså godt se i øjnene.

Kirsten Plank Olsen

1. klasse En tid til alt det, der rør sig.

Det er ikke bare bogstaver og tal der rør sig, når man er 8 år og går i 1. klasse. Det er vennerne, weekendens bedrifter, klassefesten i næste uge, mor og far, legeaftalen i eftermiddag og ”dimsen” til ens aller bedste og nyeste legetøj, der blev væk i pausen. Der er mange sten, der skal ryddes af vejen og mange livsvigtige budskaber, der ”bare må deles”, inden man er klar til at overgive sig til matematikkens-, læsningens- og skrivningens kunst.

Udfordringen i dette skoleår har været at skabe plads til det hele. Undervisning og læring på den ene side og børnenes lyst til at dele personlige oplevelser og tanker med os andre på den anden. Hvis børnene skal lære, at udskyde individuelle behov - så energien i klasseværelset i højere grad rettes mod den fælles opgave, den faglige læring, skal de have vished om, at der er ”tid” til at blive set og hørt og tillid til, at der er voksne, der kan og vil hjælpe, når de har brug for det. Balancen mellem børnenes individuelle behov og den faglige læring, har været et meget vigtigt fokuspunkt i dette skoleår.

Klassens faglige spredning har sammen med børnenes individuelle præmisser for, hvornår og hvordan man motiveres til en opgave, været en stor udfordring. Selvom børnene har en fælles læsebog med tilhørende arbejdsbog, er spredningen i klassen for stor til, at læse-/arbejds-bogen kan bruges som udgangspunkt for fælles undervisning. Det betyder, at børnene arbejder i mange forskellige arbejdsbøger og ikke følges ad side om side i samme tempo. Den fælles undervisning, tager derfor sjældent udgangspunkt i en bestemt opgave (side i arbejdsbogen), men i et fælles emne. Jeg prøver at tilrettelægge undervisningen således, at børnene får tid og mulighed for at arbejde videre i forskellig tempi. Nogen børn er 10 minutter om at komme ind i en opgave - andre er 10 minutter om at blive færdig - og det skal der tages højde for.

Logbogen.

Børnene skriver i logbog en gang om ugen. De svarer på 2-3 spørgsmål, som bliver lagt ind i bogen om torsdagen, når den kommenteres. Spørgsmålene er ikke fakta-spørgsmål med rigtig-/forkert-svar, men ”menings-svar” eller temperaturmålinger på hvordan virkeligheden ser ud fra det enkelte

• • • 8 • • •

barns synsvinkel. Efterfølgende spørgsmål er eksempler, som børnene har svaret på i dette skoleår. Hvordan skal vi fejre jul i klassen? Hvem leger du med i pausen? Hvad interesserer henholdsvis børn og voksne sig for? Hvad synes du om Mantle? Spørgsmålene er som regel ledsaget af et par underspørgsmål. Jeg retter ikke i svarene, men kommenterer anerkendende og kvitterer med et klistermærke.

Logbogsskrivningen opfylder flere gode formål:- Det støtter læseindlæringen at børnene arbejder med skriveprocessen. - Børnene skriver på deres eget individuelle niveau. De fleste skriver selv, nogen får en voksen til at skrive og tegner selv til og nogen svarer med hele sætninger eller enkelte ord. Det handler om at ytre sig. - Børnene bliver afsender af et budskab, som de er blevet bedt om at ytre sig om. Når logbogen afleveres, kan man få den læst højt i klassen - men det er helt frivilligt. De fleste synes, at det er en rar måde, at blive set og hørt på. - Logbogen fungerer som en lektie-formidlings-bog mellen skole og hjem, hvor forældrene kan følge med i hvilken arbejdsbog, børnene arbejder i. Derudover kan forældrene bagest i bogen følge med i deres eget barns LUS-trin. (LUS er et evalueringsredskab, der beskriver hvilket ”læseudviklingstrin” det enkelte bare ligger på).

Mantle of the Expert - en nationalpark i Kenya.

”Hvad har I lært i Mantle-forløbet? Et af svarene var: ”Vi har lært at samarbejde”. Det er et godt svar, for det er det de har gjort. Samarbejdet om at finde fælles løsninger på et fælles problemer, i respekt for at vi er forskellige, har forskellige holdninger - og har ret til at være forskellige.

1. klasse legede at de var en nationalpark i Kenya.Undervejs var der mange konkrete opgaver, der skulle løses og mange problemer/dilemmaer,

der skulle tages stilling til. F.eks. krybskytteri, overvågningskameraer, våben, dalende besøgstal i nationalparken og økonomisk underskud.

Herunder har jeg opsumeret de væsentligste udfordringer og gevinster ved at undervise på Mantle-måden.

Udfordringerne:- Det kan være svært at få alle til at overgive sig til legen - når det nu ”bare

• • • 9 • • •

er noget vi leger”. Især i starten af processen ligger der en stor udfordring I, at få børnene til at tage ejerskab til ”virksomheden”. Det lykkedes for de fleste i løbet af perioden – men ikke i samme tempo.- De børn der er syge, på ferie eller på madhold, vil gerne nå at lave de samme opgaver som de andre. Det kan være svært at få samlet op, fordi udgangspunktet for den videre proces er fælles (f.eks. et brev med et dilemma). Det er svært at gå tilbage i processen for at samle op – så alle får lavet det samme. Når der var mulighed for at indskyde ”opsamlingstimer” blev det lagt ind i forløbet. Det var ikke altid muligt.- Dagsordenen kan ikke altid være synlig for eleverne. Det er dagens oplæg, der skal føre os videre. - Nogen børn savner trygheden fra arbejdsbøgerne med dansk-faglige aktiviteter.

”Gevinsten”:- Eleverne får mulighed for at arbejde i mange forskellige tempi. - Vi læser ikke for at blive bedre til at læse, men for at blive klogere på et problem eller på verden. Selvom rammerne er en kunstig kulisse eller et stillads, der holder sammen på et fælles udgangspunkt for undervisningen/læringen, bliver disse en meget vigtig årsag (motivitation) for at handle og løse opgaven. Vi skal løse problemet med f.eks. krybskytteri, fordi det vedkommer os - det bliver den ”dybere” mening. ”Dybere” fordi børnene synes, at det er deres nationalpark. Det er rigtigt motiverende for mange.- Det er en god måde at arbejde med retten til at have egne meninger og holdninger. Det er børnenes egne meninger/viden, der er de ressourcer, der skal bruges, til at finde en løsninger. Et godt eksempel er holdningen til våben. Nationalparken fik en mail fra nogle gæster, der følte sig utrygge ved at køre rundt i nationlalparken mellem alle de vilde og store dyr, fordi guiden ikke var udstyret med våben. En del af børnene syntes, at vi skulle lave nogle fede våben, så vi kan forsvare gæsterne og beskytte nationalparken mod krybskytteri. Men der var mange dilemmaer, der skulle diskuteres: Er det ok, at skyde dyrene? Er et menneskeliv mere værd end et dyreliv? Er det ok, at skyde krybskytter eller andre ubudne gæster?Konklussionen blev, at våben med bedøvelsespatroner var løsningen på vores problem.

For mig var Mantle en fantastisk opdagelse. Jeg oplevede, at mange af børnene blev rummet på en anden måde end i den daglige undervisning.

Udarbejdet af:Steen Dorumlu Christensen, klasselærer i 1. klasse.

• • • 10 • • •

• • • 11 • • •

2. klasse At være en del af et fællesskab Bare fordi man går på en skole sammen med en masse andre børn, er man ikke nødvendigvis en del af et socialt fællesskab. Et fællesskab kommer ikke af sig selv - det er noget man aktivt skal skabe og værne om hver dag. Også i 2. klasse.

Musik

Musik og sang er dejligt at være fælles om. Der er nogle sange vi bare kan allesammen. Både til morgensamling og i klassens musiktimer er det nemt at mærke når “den bare er der”. Alle synger med, det hele syder og bobler. Det er svært ikke at smile og børnene synes altid lige at vi kan nå een sang mere.Men man mærker også hurtigt når der er nogen der melder sig ud og eksempelvis ikke synger med. Det smitter desværre også. Så falder det hele til jorden med et brag. I 2. klasse gentager vi tingene til ALLE er med! Det er nogle gange slidsomt men absolut besværet værd. Det er ikke en mulighed at melde sig ud.

I år arbejdede 2. og 3. klasse sammen om at sætte teaterstykket “Engelbert H og den sidste chance” op. Det var tydeligt at mærke at der under arbejdet blev knyttet bånd mellem de to klasser. Og fællesskabsfølelsen - stoltheden - over at have været en del af så stort et projekt, var heller ikke til at tage fejl af. Det hele lykkedes til sidst efter flere ugers hårdt arbejde og møje.

Årets Mini-musik-festival blev desværre aflyst. Til gengæld var børnene meget opsatte på at optræde til skolens sommerfest istedet. Vi tog i den forbindelse hul på den skandinaviske sangskat og fremførte “Kringsat af fjender” og “Vem kan segla foruten vind”. Det var en fed fornemmelse at bidrage til festen, med indslag vi selv havde “fundet på”. 2. klasse meldte sig, på smukkeste vis, selv ind i kampen og bidrog til et brag af en fest.

Sociale relationer i klassen

Socialt set er 2. klasse generelt en ukompliceret klasse at være barn i. Børnene har mange gode legerelationer og skulle man føle sig lidt ensom er der hjælp at hente hos både børn og voksne. Men det kræver selvfølgelig at man selv siger noget eller byder ind på en ordentlig måde. Jeg har i perioder skrevet børnenes legeaftaler op på tavlen inden frikvarter. En gruppe børn vil spille fodbold, nogle vil øve en dans, andre vil tegne eller spille kort eller bordtennis. De børn der ikke selv byder ind bliver spurgt hvad de har lyst til. De modtager mange invitationer fra de andre børn og de

• • • 12 • • •

grupper der allerede er dannet er ikke mere faste end at der altid godt kan være plads til en til. Det er mere reglen end undtagelsen at de “ensomme” børn er ensomme fordi de selv melder sig ud - og ikke fordi de ikke må være med. Det fungerer godt for klassen at tale åbent om disse ting og børnene er meget bevidste om at de hver især har ansvar for det sociale fællesskab i klassen. Især pigegruppen har været udfordret i år. Men efter en række pigemøder med Kirsten har de fundet melodien igen. De synes stadig de trænger til pigemøder engang imellem, men mest fordi de er så hyggelige.

Dansk

Traditionen tro har skolens 2. klasse forfattet en lille pamflet til de kommende Minikrogs-børn. “Dengang jeg gik i Minikrogen”. Her har børnene skrevet memoire fra deres egen tid i Minikrogen. Ud over det danskfaglige arbejde har opgaven også indbefattet besøg i nuværende minikrog, samt mange gode samtaler med Kirsten om “gamle dage”(skoleåret 2009-2010!)De kan stadig huske dengang de fik deres pamflet tilsendt med posten. De kan stadig huske hvordan det var at skulle starte på en skole med mange andre store børn. De kan stadig huske at det var rart at der var nogle store børn der gerne ville lege med dem og byde dem velkomne. Det er en gave når det faglige arbejde i den grad går hånd i hånd med fællesskabet på vores lille skole. Børnene gik til opgaven med krum hals. De har ydet deres allerbedste for at de nye børn skulle føle sig velkomne på deres skole.

Eleverne i 2. klasse har også foreslået at de til næste år vil have stjernestunder med den kommende minikrog, hvor de får lov at læse højt for dem et par gange om året. Den ide er naturligvis allerede skrevet ind i næste skoleårs årsplan. Hvis ikke det er at skabe og værne om givtigt fællesskab, så ved jeg ikke hvad det er!

Klasselærer Henning Villumsen

• • • 13 • • •

3. klasse Det sociale liv i klassenTværsdageEfter jul indførte vi 2 tværsdage i klassen tirsdag og torsdag, hvor børnene leger med andre end dem de mest er sammen med. Hensigten med disse dage er at modvirke at børnene kun leger i faste grupperinger og at sikre at alle har nogen at lege med. Desuden at bidrage til at de børn, som mest leger med kun et andet barn eller ganske få børn, udvikler flere legemuligheder, så deres legerelationer ikke bliver for sårbare. Det virker som om børnene er glade for ordningen. De børn, som ikke havde så mange forskellige at lege med tidligere, giver udtryk for at de nu har flere at lege med i pauserne, og at det går bedre med at finde venner. Som lærer er det også rart at opleve, at børnene er begyndt at få gang i flere lege på tværs i klassen, og at mange i klassen deltager i eks. fangelege, hvor piger og drenge leger sammen.

Sprog og trivselVi har jævnligt talt om, hvornår man har det godt og trives i klassen. Vi har talt om vigtigheden og betydningen af at man søde over for hinanden, behandler hinanden pænt og er opmærksomme på at alle har nogle at lege med. I forbindelse med en samtale om trivsel i klassen, hvor vi talte om der var noget vi specielt skulle arbejde med, var klassen enige om at de gerne vil øve sig i at tale pænt til hinanden, også når man var uenige eller i situationer, hvor man ville sige nej til en kammerat.I forbindelse med denne snak om trivsel og sproget i klassen, aftalte børnene med hinanden, at de ville øve sig i at tale pænt og ikke bande og bruge nedsættende og hånligt sprog. Hvert barn skrev herefter en seddel, hvor de beskrev, hvad de hver især ville gøre for at bidrage til et ordentligt sprog i klassen og på skolen.

Ture i klassenGlyptoteketI forbindelse med vores Mantle-emne forløb, var vi på Glyptoteket. Her havde vi en aftale med museets skoletjeneste. Vi fik en omvisning i museets udstilling om det gamle Ægypten og så bl.a. deres udstilling af mumier. BondegårsturVi har også været på besøg på en biodynamisk bondegård nær Dronningmølle i maj måned. Her havde vi en herlig dag med godt vejr. Vi klappede grise, malkede en ko og var med til at sætte løg på en af deres grøntsags-marker. Tur til Zoo

• • • 14 • • •

Her i juni skal vi en tur i Zoologisk Have. Her skal vi have et arrangement med skoletjenesten om dyr på den Afrikanske Savanne.Det har været dejligt at være på tur med klassen. Det har virket som om, at børnene er glade for at få nye input og læring på andre måder end i klasserummet, og klassen har fungeret godt som gruppe og har været rare at have med på tur.

”Mantle of the expert”- emneforløb i 3. klasseEfter jul havde vi et 3 måneders ”Mantle of the expert”-emneforløb i 3. klasse. Den pædagogiske ramme var, at børnene var ansat i et rejsebureau med speciale i kultur-rejser, som fik til opgave at bistå Ægypten med et turistfremstød. Turistfremstødet havde til hensigt at skabe interesse og formidle viden om det gamle Ægyptens kulturelle seværdigheder. Vi fik til opgave at lave en udstilling om emnet, der skulle omfatte en landsskabsmodel og faktasider med historisk viden og billedmateriale.

I dette forløb arbejdede vi primært med fagområderne: Geografi, historie, dansk, billedkunst og matematik. Forløbet bestod af forskellige faser med mange forskellige faglige aktiviteter. Her er et uddrag:

Firmaopbygning: Vi startede emnet med at opbygge vores rejsebureau:Vi lavede en tidslinie over rejsebureauets tidligere succesfulde rejsemål. Alle børnene lavede en medarbejderbiografi, hvor de beskrev deres personlige rejseoplevelser. Derefter indrettede vi rejsebureauet med børnenes egne rejseplakater, og børnene lavede forskellige landes flag. I fællesskab fandt vi frem til navnet ”Mega Rejser”. Herefter fremstillede børnene firma-skilte og nogle børn lavede firma-slogans.

Aktiviteter i forbindelse med løsningen af vores firmaopgave:For at kunne løse vores opgave gik vi i gang med at søge viden om det gamle Ægypten: Vi læste faktabøger og søgte oplysninger på nettet. Vi så 2 film: ”Pyramider” samt ”Jagten på Tutankhamons grav” og var på den ovenfor nævnte tur til Glyptoteket. Som hjemmearbejde fik børnene til opgave at gå på biblioteket og låne bøger til deres faktasider om det gamle Ægypten. Børnene blev meget opslugte af at søge og nedskrive viden om det gamle Ægypten. De arbejdede meget engageret, og alle fik virkelig udviklet deres historiske viden og deres læse- og skrive-færdigheder.Faktasiderne rummede forskellige temaer: Nilen og dens betydning, dagligliv i det gamle Ægypten,

• • • 15 • • •

pyramider, mumier og balsamering, faraoer deriblandt Tut-ankh-amon, ægyptiske guder. Desuden om gravfund, hvor børnene forestillede sig at de selv var Howard Carter, der fandt Tut-ankh-amons grav. Herefter skrev de ”Howard Carters dagbog”, som om de selv havde oplevet at være med på ekspeditionen. Nogle børn fremstillede desuden små form-bøger.

Billed-aktiviteter: Børnene har lavet flere forskellige billedmæssige aktiviteter i forløbet. De har tegnet og desuden malet akvarel-billeder med motiver fra det gamle Ægypten f.eks. guder, pyramider, Tutankhamon, samfundspyramiden, hieroglyffer og dagligliv. Alle har fremstillet egne landkort over det gamle Ægypten, som de har malet i flotte farver og nogle har fremstillet små mumier og mumiekister.

Forløbets afslutning Vi afsluttede forløbet med at invitere forældrene til at komme at se børnenes udstilling. Den omfattede bl.a.: En landskabsmodel med det gamle Ægypten og rumlige figurer eks. pyramider, palmer, kameler og både, som børnene selv havde fremstillet af papir. Desuden alle børnenes landkort, tegninger og malede billeder med motiver fra det gamle Ægypten. Nogle børn udstillede også deres hieroglyffer og tegneserier om det gamle Ægypten. Børnene lavede fremlæggelser i mindre grupper, og de fortalte om den viden de havde tilegnet sig i forbindelse med deres arbejde med faktasiderne om det gamle Ægypten. Det har været dejligt at opleve børnenes engagement og have tid til faglig fordybelse.

Inger, klasselærer i 3. klasse

• • • 16 • • •

4. klasse Jeg har valgt at skrive om klassens sociale miljø i denne årsberetning. I første halvdel af beretning vil jeg forsøge at indkredse nogle af de udfordringer der har været, og i sidste halvdel af beretning vil jeg skrive om nogle af det arbejde jeg har gjort i forbindelse med klassens sociale miljø.

Klassens børnSom i alle andre klasser består 4. klasse af en flok meget forskellige børn. Endvidere har vi fået en del nye børn i klassen i år, samt sagt farvel til nogle. Børnene er også blevet ældre. Det er tydeligt at mærke. Pigegruppen er meget homogen, de balancerer frem og tilbage og har flere legerelationer i gruppen. Drengene er også blevet ældre, men har dog mere forskellige personligheder. De tumler ikke så meget mere og er mindre fysiske end tidligere. De har alle nogle at være sammen med i klassen, men afspejler i højere grad at de har nogle de foretrækker fremfor andre. De er en skøn og broget flok, som jeg er stolte af og glad for at være klasselærer for.

Udfordringer Som lærer skal man rumme alle de forskellige personligheder klassen består af, og samtidig skal man navigere i et felt, hvor man bliver nødt til at kræve, at nogle fælles spilleregler overholdes, for at det er muligt at være så mange mennesker sammen. Det individuelle barns behov står således konstant overfor fællesskabets behov. Spændingerne og udfordringerne opstår når disse behov ikke er sammenfaldende. Et barn kan føle sig skåret af i en klassesnak, føle at de ikke bliver set eller hørt i en bestemt situation, eller generelt uretfærdig behandlet, fordi en klassekammerat må noget, de ikke må. Dette sker ofte, da børnene ikke lige så selvfølgeligt som jeg, tænker på hele klassens behov. Jeg bliver derfor ofte talerøret for fællesskabet. Børnene er langt bedre til at acceptere dette i år, end de var sidste år, men det er en ting der stadig er en udfordring for nogle.

Enkeltkonflikter imellem to børn fylder altid meget for det enkelte barn. Nogle gange så meget at det kan være svært at modtage undervisning. Nogle børn er dog bedre end andre til at ryste en konflikt af sig og indstille sig på undervisning. For nogle glider konflikten væk efterfølgende, og for andre skal den lukkes efter undervisningen. Ofte vil jeg forsøge at udsætte enkeltkonfliktsnakke, da der jo skal tages hensyn til hele klassen, men ind i mellem kan det være nødvendigt at sætte resten af klassen i gang med noget, mens man taler med et eller to enkelte børn.

Lærere er forskellige og børnene skal kunne navigere mellem flere forskellige voksne. En vikar har ikke det samme kendskab til børnene, og handler ikke nødvendigvis, som de velkendte lærere. Her

• • • 17 • • •

skal børnene kunne udvise respekt og åbenhed overfor nye måder at gøre tingene på. ”Vi plejer” er ikke et gangbart argument, hvis man står overfor en vikar. Når børnene har haft vikar i år har det været sværere for dem at opretholde den nødvendige disciplin ift. at modtage undervisning.

I 4. klasse er det ikke ualmindeligt, at man begynder at eksperimentere med sproget. Rent faktisk begynder børnene ofte tidligere, men i 4. klasse begynder nogle i højere grad at tillægge sig sproglige udtryk og attituder, som kan bevirke at der kommer en hård tone indbyrdes. Ofte er det drengene, der fører an, og ofte dækker det selvfølgelig over en usikkerhed, og leg med sin identitet. Det rykker dog ikke ved, at der i et fællesskab skal være en tone som alle kan føle sig trygge og glade i. Det faktum, at vi voksne ikke oplever det i undervisningen, men har hørt at det kan finde sted på andre tidspunkter gør selvfølgelig, at børnene også godt selv ved, at tonen nok ikke altid er i orden. Det kan være svært at arbejde med, da det også er en hårfin balance imellem at nogle siger noget for sjov, og så kan det være helt i orden, men hvis det bliver sagt til andre, eller hørt af andre opfattes det anderledes. Der er nogle steder, hvor man ikke er i tvivl som voksen. Men kan det være ok, at blive så frustreret at man siger ”Fuck”, hvis alle omkring en egentlig forstår ærgrelsen hos den enkelte? Eller er det ok, i dansk, at eksperimentere med bandeord, hvis man forsøger at finde ud af hvilken ordklasse de tilhører? Må man kalde hinanden skægge ting, hvis begge er indforstået og syntes det er skægt? Det sidste nye er jo at sgu” ikke er et bandeord mere. Hvis det tager overhånd kan det mærkes – og det uden at man kan liste nogle helt generelle og synlige tegn. Generelt stiller jeg mig selv spørgsmålet: Er til gene for det fælles klassemiljø?

Sociale tiltag i årets løbSidste år arbejde vi med konflikttrappen, og efterfølgende opfandt jeg konceptet ”De gode gerninger.” Vi har ikke arbejdet med konflikttrappen i år, men ideen med ”De gode gerninger” har jeg videreført, da mange børn udtrykte ønske om det. ”De gode gerninger” tager udgangspunkt i at fokusere på det positive og det der fungerer godt, fremfor at tale om konflikter eller problemer. ”De gode gerninger” udføres som en fælles klassesnak. Jeg beder børnene tænke på en klassekammerat, som har gjort noget som gjorde dem glad. Jeg skriver gerningerne ned, så udsagnene valideres. Eksempler på gerninger børnene nævner: jeg blev glad da x: inviterede mig med i lunderen, sagde at jeg måtte låne hendes farveblyanter, spurgte om vi skulle lave en legeaftale, hjalp mig med matematikken, spurgte om jeg ville følges med i klubben, delte sin sodavand med mig etc. Generelt er udsagnene præget af at børnene lægger vægt på, at de aktivt vælges til af en anden. Jeg sørger selvfølgelig for at alle børn skal nævne

• • • 18 • • •

en gerning og sørger også for at alle bliver nævnt. Nedskrivningen gør at udsagnene kan hentes frem og læses op senere.

Man kan ikke være lige gode venner med alle. Men det er meget svært på vores lille skole at gå i en klasse, hvis man næsten ikke kan tale med hinanden. Metoden med at undgå hinanden, kan virke i en kortere periode, men hvis man generelt går og er meget irriteret eller vred på et andet barn vil det komme til at fylde meget, både indeni og i ens opførsel i klasserummet. Derfor har jeg ind imellem lavet en ”Smiley-log”. Det er et stykke papir, hvor børnene hver dag afsætter et kryds på en linje (glad smiley i en ende – sur smiley i den anden.) Krydset angiver hvor højt de har oplevet konfliktniveauet på dagen. Skægt nok har det ofte virket sådan at børnene er begyndt at grine lidt ad det, og de fleste krydser er blevet sat helt henne ved den glade smiley. For at drengene skulle åbne sig mere op overfor hinanden, lavede vi en øvelse, hvor de alle sammen skulle skrive alle drengenavnene på en seddel, og herefter skrive, hvad de var gode til. Efterfølgende lavede jeg en seddel til hver enkelt dreng, hvor jeg sammenfattede hvad de andre drenge havde skrevet. Det var meget positivt og viste dem at de andre drenge godt kunne se dem, og også vidste hvad de var gode til. En mor fortalte at hendes søn var kommet pavestolt hjem og havde hængt sedlen op på køleskabet. Børnene har også været med til at definere, hvad de syntes en god klasse er. De besvarede individuelt et spørgeskema om, hvornår det var godt at gå i skole, og hvornår det ikke var godt. Ud fra dette forsøgte jeg at løfte tingene til et generelt plan, samt igen, at fokusere på det positive aspekt. Dvs. hvis et barn havde skrevet ” jeg syntes ikke det er sjovt, når nogen tager min kasket, lagde jeg det ind i en kategori der hed: Vi skal være trygge (underpunktet var – man spørger om lov før man tager andres ting.) Børnenes udsagn blev sammenholdt med de generelle udsagn for vise at det var deres regler, der bare var sammenfattet til generelle klasseregler. Alle reglerne kom op at hænge på en planche. Vi har oplevet at en dreng følte sig mobbet. Det føltes som at få en mavepuster, øv, hvordan kunne det ske når nu vi havde arbejdet så meget med mobning og godt klasseliv? Heldigvis blev vi voksne hurtigt opmærksomme på det der skete, og vi fik mulighed for at reagere

• • • 19 • • •

inden det udviklede sig mere alvorligt. Vi havde nogle alvorlige, fælles klassesamtaler. Efterfølgende blev børnene bedt om at lave et personligt udsagn, hvor de forpligtede sig på noget de ville gøre, hvis de oplevede det igen. Udsagnene blev hængt op på en plakat. Alle børnene tog det alvorligt, og dem der havde mobbet blev opmærksomme på, at det de måske bare havde gjort, for selv at have det sjovt, kunne ramme rigtig hårdt. Hvis man skal konkludere noget positivt ud fra en sådan oplevelse, var det at drengen efterfølgende blev rigtig glad, og fik langt flere legerelationer end tidligere. Samtidig håber jeg at det har været en lærerig oplevelse for klassen, om end det ikke var en af de sjove.

Forudsætningen for et godt læringsmiljø afhænger bl.a. af lærer og elev-relationen. Det er svært at sætte en formel, hvordan man opnår en god relation med børnene, da det samspil der foregår, er kontekstafhængigt og yderst komplekst, og i høj grad også baseret på den enkelte lærers personlighed. I et stort fællesskab er der ikke altid tid til at høre de meget lange forklaringer. Jeg har dog gjort meget ud af at bruge tid uden for undervisningen til at lytte på børnene, og sammen med dem lave aftaler/planer for hvordan vi kan løse ting der er svære, eller bare brugt ekstra tid på at lytte til et barn der havde noget meget vigtigt på hjertet. Jeg mener at dette opbygger en generel tillid hos børnene til at jeg tager dem alvorligt. Ved at vise dem at jeg tager dem alvorligt bliver det omvendte også nemmere for børnene. Når man kender børnene godt og forholdet er forankret, er det nemmere med et enkelt øjenbrynsløft at få et uroligt barn til at være stille, hvorefter undervisningen kan fortsætte. Vikarer kan dog ikke nødvendigvis gøre det samme. Derfor har vi for øjeblikket strammet til når der er vikar. Vikarerne har fået at vide at de ikke skal acceptere børn, der vil diskutere undervisningen eller overdreven uro. I disse tilfælde vil eleven blive sendt ind i et andet lokale og vi involverer forældrene. Dette er en stramning vi kører i en periode, da børnene har brug for den konkrete ydrestyring, når der er vikar.

• • • 20 • • •

For øjeblikket afholder Mette og jeg individuelle samtaler med alle børnene. Dette gør vi for at fornemme, hvordan de har det i klassen, og med den tone som er blevet bemærket. Mange af børnene virker uberørte og indtil videre er alle vi har talt med glade for at gå i skole. Dette er selvfølgelig glædeligt, men som tidligere skrevet skal den enkeltes behov for at positionere sig med et hårdt sprog, ikke gå ud over andre i klassen. Vi har valgt ikke at tage dette som en større fællessnak, men har valgt i timerne at være særlig opmærksomme på grimt sprog og udsagn, der kan virke sårende eller tarvelige. Samtidig cirkulerer vi oftere ind i klasselokalet for at vejre hvordan stemningen er. Hvis jeg skulle evaluere lige nu vil jeg sige at de har det fantastisk i 4. klasse, de hygger sig i små grupper, nogle tegner, andre fletter med snore, nogle hører musik og andre leger galgeleg. I den store pause, ser jeg mange springende og glade børn på vej i lunderen i store samlede flokke. Forældrenes rolle For at det sociale samspil i enhver klasse bliver godt, er det vigtigt at forældrene bakker op. Min oplevelse i år har været at forældrene i 4. klasse har været meget tillidsfulde overfor hvordan vi har håndteret børnenes sociale liv. Der har været afholdt madgrupper, fællesfødselsdage/fester, og vinarrangement blandt forældrene. Det er glædeligt. I madgrupperne får børnene lov til at være sammen med de børn de ikke nødvendigvis selv ville vælge til, og samtidig kommer de ofte retur med en masse gode oplevelser de kan fortælle videre. Ved fællesfødselsdage/fester cementeres fællesskabet på nogle andre præmisser end i den daglige skoledag, og jo bedre i forældre kender hinanden, jo nemmere bliver det at tale sammen når tingene er svære og holdningerne forskellige. Jeg håber at det næste skoleår vil byde på lige så mange (måske endda flere) gode arrangementer. Det er også lykkedes at arrangere at klassen har fået to kontaktforældre, hvilket viser et engagement, som jeg ser frem til at vi får udnyttet optimalt til næste år.

Mange hilsner Klasselærer Judy Hargreave

• • • 21 • • •

5. klasse Endnu et rigtig godt år er ved at være slut i 5. klasse. Som sædvanlig har vi været igennem en masse forskelligartede emner, perioder og arbejdsmetoder. Der er blevet arbejdet med norsk og svensk, fælles læst roman, grammatik, digte, noveller, eventyr, skriftlighed, diktater. Derudover er der brugt en del energi på at opretholde det meget velfungerende miljø, der er i klassen – at turde vise og fortælle hvem man er, og hvad man mener. At få lov til at være som man er, og mene hvad man vil. At acceptere at andre ikke nødvendigvis er enige. Der har også været div. tema- og værkstedsuger, og i 4 uger lavede vi teater med 4. klasse. En vellykket periode med en række virkelig gode forestillinger i sidste ende. Meget af ovenstående kunne have været emnet for min årsberetning i år. Jeg har dog valgt at fortælle om vores Mantle of the Expert-periode, som vi brugte 7 uger på i starten af 2012.

Mantle of the Expert… Og idræt!De seneste 5 år har alle klasser på skolen haft et årligt Mantle of the Expert-projekt. I korte træk handler det om, at klassen omdannes til et firma, og al faglighed, arbejde og læring udspringer derfra. Med årene finder den enkelte lærer sin egen måde at bruge metoden på – i bund og grund er vi dog enige om det overordnede, således at der er en linje i det der foregår fra Minikrog til 7. klasse. Metoden har vist sig at være meget motiverende for børnene, der i højere grad end i den ”almindelige” undervisning har indflydelse på, hvilken vej vi går. Læreren holder sig hele tiden de opstillede mål for øje og guider hen imod dem. Vores mål for i år var:

Velstruktureret skrivning. At stille en tekst hensigtsmæssigt op i forhold til indhold og modtager. At forholde sig til relevant fakta og få det mere uvæsentlige siet fra (Dansk)At udtrykke sin personlige holdning til et givent emne. Accept af andres meninger (Dansk)Fremlæggelser. At dele det man kan og ved med klassen. At give og modtage konstruktiv kritik (Dansk)Inddragelse af idræt, matematik, engelsk og billedkunst

Designdelen“Vi indretter og designer – også når det regner”I vores firma ”Event og Design 1980” kunne kunderne få 2 ting. For det første var vi designere. Ikke almindelige designere, men den type der finder på helt utraditionelle løsninger. Ingen opgave var umulig for os. Vi huskede hinanden på (læs: opdigtede), hvilke opgaver vi var i gang med. Derefter arbejdede børnene i grupper med bl.a. følgende projekter: Et luksusfængsel, Obamas datters værelse, en park med talende træer og en kæmpeand (bestilt af bokseren Mikkel Kessler), en gammeldags købmandsbutik, slik der ligner skolematerialer, en festlig pandekage/pølsevogn, et krydstogtskib for gamle mennesker der gerne vil feste, en lejlighed med ”Have/blomstertema” med videre.1) Projekterne blev tegnet eller bygget i papir og karton.

• • • 22 • • •

2) Processen blev beskrevet: Hvem bestilte projektet, hvad var vores ide/hvad gjorde det specielt/hvorfor bestilte kunden hos os i stedet for at gøre det selv, hvordan klarede vi opgaven, og hvilken respons fik vi?3) Projekt og procesbeskrivelse blev fremlagt for klassen4) Klassen vurderede den enkelte gruppes præstation. Ros og ris blev givet samt forslag til, hvordan det kunne have været endnu bedre5) Projekterne blev dramatiseretDa ovenstående var vel overstået, lavede vi en turistguide over København. Fokus lå på relevant tekst i forhold til den enkelte attraktion samt designdelen – guiden skulle tage sig godt ud og måtte gerne udseendemæssigt være smart eller alternativ.

Eventdelen”Er gyngen ikke sjov mer ? Så se her! Vi har legepladser med fut i og fester med krudt iVi laver det for dig, og det går som en leg”Ud over design, som ovenfor beskrevet, stod vi også for events for interesserede firmaer og privatpersoner. Det kunne være alt fra fester og bryllupper til teambuilding og personaleudflugter.Målet med dette var at bruge idrætsundervisningen med som en naturlig del af vores periode. Meningen med metoden er jo blandt andet, at alle fag skal kunne bruges/byde ind i forhold til det firma, man har valgt at arbejde ud fra. I 5. klasse foregik det på følgende måde:En afdeling af Bog&Ide sendte os et brev. Deres personalegruppe på 20 ansatte havde brug for at komme hinanden ved. De ville gerne have en god og sjov oplevelse sammen, og det skulle helst være noget der krævede fysisk udfoldelse. Det måtte dog ikke ”bare” være fodbold eller lignende. Vi besluttede os for at sammensætte et idrætsprogram med forskelligartede aktiviteter af 5-15 minutters varighed til dem. I grupper blev der lavet 6 forskellige aktiviteter. Disse blev præsenteret og afprøvet, og tilbage i klassen blev de alle vurderet ud fra om de levede op til de af Bog&Ide

• • • 23 • • •

stillede kriterier. Diverse grupper modtog respons fra de andre, og i fællesskab udvalgte vi de 4 mest velegnede aktiviteter. Disse blev tegnet og beskrevet – og slutteligt ”sendt ind” til Bog&Ide. Programmet blev i øvrigt: Alternativ dødbold, rundt om nettet, stærkt alternativ stafet samt fodboldøvelser.Vores kunde var så begejstret for vores præstation, at de fluks bestilte en omgang mere. Denne gang med fokus på ”Styrke og motion”. Altså startede vi forfra. Fandt på, afprøvede, responderede, vurderede, udvalgte og sendte ind.

Vores Mantle of the Expert-periode var alt i alt meget sjov og lærerig. Inddragelsen af idræt fungerede virkelig godt, og børnene gav udtryk for, at det var rart at komme ud af klassen og fortsætte vores arbejde andetsteds (Idrætshallen). En succes der i den ene eller anden form vil blive gentaget næste år.

Jimmy H. Rasmussen

• • • 24 • • •

6. klasse Det har været et super godt år i 6. klasse. Børnene har arbejdet godt, koncentreret, kreativt og varieret.Vi har været igennem mange spændende emner, og vi har været ude i mange kroge af dansk faget.Vi har arbejdet med film og filmiske virkemidler. Læst bogen: ”Så er det dig og mig”. Arbejdet med NovellerLæst bogen: ”Eventyret om fjeren og rosen”. Lavet teater sammen med 7. klasse. Lavet en avis om global opvarmning i vores mantle periode. Læst bogen �Masterplanen”. Arbejdet med litteratur og billeder fra guldalderen. Læst historiske fortællinger. Læst bogen �Zappa� og set filmen. Arbejdet med digte, og vi skal her til sidst på året arbejde med det svenske sprog samt svensk litteratur og forfattere.Børnene har afleveret boganmeldelser, lavet en novellefilm i grupper på 4, samt lavet en fremlæggelse om en berømt historisk person.Alligevel har jeg valgt at skrive om 6. klasses turen.

Det er på 6. klasse turen, at de ældste på næste års madhold bliver sammensat. Det er derfor en tur, hvor der er meget på spil, og børnene kan godt blive lidt utrygge overfor, hvad der nu skal ske. Derfor har det været vigtigt for dem at snakke om turen, for at forstå, hvad der skulle ske og føle at de var i trygge hænder. Vi startede snakken om at være ældst et par uger før, vi tog af sted på vores 3 dages 6.klasse tur. Børnene fik udleveret et spørgeskema, hvor de helt privat skulle svare på.Hvilke egenskaber har en god ældst?Hvilke forventninger har du til de 2. ældste, som du får på dit hold?Hvem vil du gerne være ældst sammen med? (Her skulle de vælge nogen af det modsatte køn)Hvem var den bedste ældst da du var lille og hvorfor?Hvilke 2. ældste vil du gerne have på dit hold?

Ugen efter blev børnene sat i grupper og skulle lave et mindmap omkring hvilke egenskaber en god skal have. Det gav dem en mulighed for at dele ud af de gode tanker, som de havde gjort sig, da de lavede spørgeskemaet. Samtidigt fik børnene påvirket hinanden tanker omkring, hvad en god ældst er.Se mindmap på næste side

Den sidste uge inden vi tog af sted, brugte vi på at planlægge turen. Børnene skulle cykle op til den hytte, vi havde lejet i Birkerød, så cyklerne skulle være i trafikmæssig forsvarlig stand og alle børene skulle have en cykelhjelm, som de skulle have på under cykelturen. Vi lavede madhold, således at man 2 gange på turen var ansvarlig for, sammen med 3-4 andre, at lave mad, bage kage eller arrangerer aftenhygge. Vi fik aftalt sengetider og hvornår man skulle op. De forskellige madhold fik sammensat menuer og vi fik aftalt hvem af børnene, som skulle med ud at købe ind. Hytten, vi skulle være i, lå dejligt uforstyrret ude i natur lige ved siden af Høvelte Kasserne. Der var et stort ude areal, med bålplads, sø, fodboldbane, terrasse og dejlig stor græsplæne. Hele den øverste etage var forbeholdt børnene, som havde 2 store soverum. Et til pigerne og et til drengene. Nedenunder var der køkken og fællesrum, samt værelser til lærerne. Efter at vi havde fundet os til rette, brugte vi hele den første dag på at afsøge området, få handlet, være sammen og endelig fik vi

• • • 25 • • •

også tid til at lave gruppearbejde omkring temaet for den traditionelle skattejagt, som de ældste altid laver i den første uge efter sommerferien. Vi fik skudt os ind på 3 gode temaer, som vi skulle arbejde videre med senere.

Om aftenen lavede vi et godt bål og stegt skumfiduser til marshmallows. Vi sad alle omkring bålet og fik snakket, hygget os, grinet og ikke mindst sunget en masse sange.Næste morgen var vi tidligt oppe. Allerede efter morgenmaden gik Mads og jeg i gang med at snakke med børnene enkeltvis inde på et af værelserne. Vi fik snakket med børnene om, hvem de ville arbejde godt sammen med. Vi hev deres spørgeskema frem igen, for at se, om de havde tilføjelser eller ændringer til det de havde skrevet et par uger før. Da vi havde haft samtale med alle børnene, gik Mads og jeg i gang med at få puslespillet til at gå op. Børnene skulle så vidt det var muligt deles ind i par, hvor der både var en pige og en dreng repræsenteret. Det kunne ikke helt lade sig gøre, da der er 8 drenge og 12 piger i klassen. Vi prøvede også at tage højde for børnenes forskellige personligheder og deres evne til at styre et hold. Jeg havde hentet mundtlige udtalelser fra en del lærere og fra køkkenchefen, Britt. Der skulle på alle måder tages hensyn til børnenes forskellighed omkring arbejdsindsats, om de var udadvendte eller mere indadvendte, hvordan de ville håndtere de små børn på holdet og meget mere. Et par af børnene blev kaldt til samtale en gang mere, for at de kunne se den partner, vi havde sat dem sammen med. De 2. ældste var allerede inddelt i grupper, som vi fik sat sammen med de nu etablerede ældste. Pludselig var der aftensmad.

Anne var kommet for at spise med og sove der til dagen efter. Efter aftensmaden lavede vi bål igen. Der blev hygget, sunget og lavet endnu flere marshmallows.

• • • 26 • • •

Næste dag var vi tidligt oppe igen. Hurtig morgenmad. Herefter arbejdede vi videre med teamet til skattejagten. Vi fik valgt det endelige tema ved en afstemning blandt børnene. Herefter lavede vi brainstorm på indholdet af de forskellige poster. Vi fik skrevet manuskriptet og sammensat skattejagten, så der var en rød tråd gennem den.

Herefter fik vi pakket, ryddet op, gjort rent og så var det afgang på cykel mod København.Vi huskede endnu engang børnene på at fordelingen af ældst og 2. ældst selvfølgelig var tophemmelige, indtil de bliver afsløret i den sidste uge inden sommerferien, og at lærerne på et af de kommende lærermøder, skulle godkende sammensætningen af børnene i de nye madhold. I en af de kommende uger sætter vi os atter samme, for at fordele resten af børnene på skole i de nye madhold. klasselærerne har inde vi går i gang med fordelingen, sat deres klasses børn sammen i 10 hold. Nogle gange er der kun 1 på et hold. Det mest almindeligt er, at der er 2 børn fra samme klasse på et hold. Nogle få gange kan der være 3 børn fra samme klasse på et hold. Det afhænger af klassens størrelse.Proceduren er at 6. klasse, sammen med 2 lærer og ofte Mette fordeler en klasse ad gange ud på de 10 hold, vi fik lavet på vores 6. klasses tur. Første bliver den kommende 5. klasses børn fordelt. Herefter den kommende 4. klasse.. og til sidst de nye børn fra minikrogen. Til slut bliver de nye madhold taget op på lærermødet, nogle gange i flere omgange, og gået efter for at:Der ikke er søskende på det samme hold.• At alle har nogen, som de kan være sammen med på madholdet.• At der ikke er personligheder, der støder sammen på madholdet.• At madholdet kan være selvkørende, når den voksne ikke er til stede på holdet.

Til allersidst bliver de voksne fordelt på madholdene.

Den sidste uge inden sommerferien, tager 7. klassen de 3 første dage på teater og musik festival. Om mandagen afslører 6. klasse sammensætningen af de nye madhold, og hvem der er voksen på hvert hold. Mens 7. klasse er væk, er 6. klasse ældst, og vi benytter os af lejligheden til at spise sammen i de nye madhold.

Nils Kristensen

• • • 27 • • •

7. klasse “Intet” af Janne Teller. Litteraturarbejde.

I denne årsberetning vil jeg beskrive et litterært forløb, vi for tiden arbejder med i 7.klasse.Forløbet beskriver en lidt anderledes måde at arbejde med litteratur på.

Børnene arbejder med Janne Telles bog ”Intet”.”Intet” begynder med, at drengen Pierre Anthon beslutter sig for, at der ikke er noget der har betydning. Han placerer sig i et blommetræ og råber sin erkendelse ud over sine klassekammerater fra 7.a. Selvom de egentlig kender til den samme meningsløshed som Pierre Anthon, beslutter de sig for vise Pierre Anthon, at der er noget der har betydning. De samler en bunke af betydningsfulde ting, ved at skiftes til at bestemme, hvad de hver især skal afgive til bunken. Den ender med at indeholde bl.a. et par grønne sandaler, en død lillebror, en ditto hund, et kors, et bedetæppe, en piges uskyld og en guitarspillers højre pegefinger. Børnene opnår en kort verdensberømmelse, da det hele bliver opdaget. Til sidst brænder hele bunken med betydning inklusive Pierre Anthon, som børnene har tævet ihjel. Det er pigen Agnes, der fortæller historien otte år efter begivenhederne fandt sted.

Faglige mål:Børnene skal opnå et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur

Børnene skal udvikle og udvide deres ordforråd og begrebsverdenen

Børnene skal diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag.

Selve forløbet:Som indledning til forløbet introducerede jeg børnene for romanen. Jeg holdt et foredrag om Janne Teller og hendes forfatterskab, og om bogen, som har vundet flere priser, men som også er blevet forbudt i visse lande bl.a. Norge.Derefter læste jeg tre kapitler højt fra bogen, og så gik vi ellers i gang med at dykke ned i teksten. Børnene fik en uge til at læse bogen, og til hver især at løse nogle opgaver som de fik udleveret sammen med romanen. Desuden fik de udleveret et lille kladdehæfte. Kladdehæftet og de tilhørende opgaver skulle bruges til at holde styr på handlingen og de tanker, bogen satte i gang.

”Hvis vi forestiller os, vi kan melde os ud af livet, hvad melder vi os så ind i? ”

Peter Bastian, Musiker og forfatter.

”Der er intet der betyder noget. Det har jeg vidst i lang tid.

Så det er ikke værd at gøre noget. Det har jeg lige fundet ud af.”

Pierre Anthon, person i romanen “Intet”.

• • • 28 • • •

Derefter gik vi i gang med at få styr på bogen. For at få børnene til at forstå og identificere sig med bogens personer og budskab, arbejdede vi en smule utraditionelt med romanen.

Jeg startede med at skrive ordet ”Intet” på tavlen. Derefter skrev jeg ordet ”Noget” og til slut ”Alt” Alle børnene skulle associere til ordene og skrive deres associationer i kladdehæftet. Associationerne skulle senere bruges til at skrive digte ud fra. Derefter blev børnenes associationer fremlagt i klassen.

En interessant betragtning var hvorvidt der var forskel på hhv. drenge og pigers associationer. Det var der i høj grad!

Efterfølgende havde vi en fælles debat i klassen ud fra spørgsmålet: Hvad har betydning for mig/os her i livet? Nu bestod elevernes arbejde i at skabe ”en bunke af betydning”– først og fremmest hver enkelt barn for sig selv, derefter i grupper. Børnene skulle hver nedskrive ti ting som betød meget for dem i livet. Der blev lagt vægt på, at det var TING og ikke begreber. Derefter skulle børnene i grupper diskutere sig frem til fire ting, en ting fra hvert barn, der skulle nedskrives på gruppens planche. Der blev diskuteret heftigt i grupperne, men alle kom frem til en løsning. Nogle børn var meget materielt orienteret og fik skrevet ting som: Hus (underforstået: et sted at bo), penge, computer o.s.v. Andre var mere konkrete og skrev om et vigtigt brev, fotografier, eller en nederdel som deres mor havde syet til dem da de blev født.Plancherne blev fremlagt for resten af klassen, og grupperne skulle i den forbindelse begrunde og argumentere for deres valg.I forlængelse af børnenes arbejde med det betydningsfulde, skulle de, på samme måde som ovenstående, diskutere hvad der for dem gør livet værd at leve. Her kom der til at stå begreber som: Venner, familie, kærlighed, frihed m.m. Børnenes plancher blev sammenholdt med resultatet fra en landsdækkende undersøgelse fra 2005, hvor 1200 børn i alderen fra 13-16 år børn blev spurgt om det samme. Og klassens svar lå helt på linje med svarene fra denne undersøgelse.

Børnenes oplæg medførte en lang diskussion omkring hvilke værdier der var reelle og virkelig betød noget for børnene, og hvilke der bare var overflade. Hvad kunne de undvære, og hvad var livsvigtigt?Vi snakkede desuden om, hvorvidt et barn fra et udviklingsland, ville have nævnt de samme værdier som klassens børn.

Efter denne spændende snak præsenterede jeg børnene for en række filosofikort. Intentionen var, at klassen skulle gøre sig nogle mere filosofiske overvejelser omkring verden og vores rolle i denne.I grupper skulle børnene tage stilling til de udsagn der stod skrevet på kortene. Alle udsagnene stammede fra romanen.Udsagnene kunne se således ud:

”Alting er ligegyldigt ...for alting begynder bare for at slutte.”

Hvis alt i verden har samme værdi, lige gyldighed, hvordan ville verden sa se ud?

Store spørgsmål og store svar, der kræver stor eftertænksomhed.

• • • 29 • • •

Derefter gik vi i gang med at få styr på bogen. For at få børnene til at forstå og identificere sig med bogens personer og budskab, arbejdede vi en smule utraditionelt med romanen.

Jeg startede med at skrive ordet ”Intet” på tavlen. Derefter skrev jeg ordet ”Noget” og til slut ”Alt” Alle børnene skulle associere til ordene og skrive deres associationer i kladdehæftet. Associationerne skulle senere bruges til at skrive digte ud fra. Derefter blev børnenes associationer fremlagt i klassen.

En interessant betragtning var hvorvidt der var forskel på hhv. drenge og pigers associationer. Det var der i høj grad!

Efterfølgende havde vi en fælles debat i klassen ud fra spørgsmålet: Hvad har betydning for mig/os her i livet? Nu bestod elevernes arbejde i at skabe ”en bunke af betydning”– først og fremmest hver enkelt barn for sig selv, derefter i grupper. Børnene skulle hver nedskrive ti ting som betød meget for dem i livet. Der blev lagt vægt på, at det var TING og ikke begreber. Derefter skulle børnene i grupper diskutere sig frem til fire ting, en ting fra hvert barn, der skulle nedskrives på gruppens planche. Der blev diskuteret heftigt i grupperne, men alle kom frem til en løsning. Nogle børn var meget materielt orienteret og fik skrevet ting som: Hus (underforstået: et sted at bo), penge, computer o.s.v. Andre var mere konkrete og skrev om et vigtigt brev, fotografier, eller en nederdel som deres mor havde syet til dem da de blev født.Plancherne blev fremlagt for resten af klassen, og grupperne skulle i den forbindelse begrunde og argumentere for deres valg.I forlængelse af børnenes arbejde med det betydningsfulde, skulle de, på samme måde som ovenstående, diskutere hvad der for dem gør livet værd at leve. Her kom der til at stå begreber som: Venner, familie, kærlighed, frihed m.m. Børnenes plancher blev sammenholdt med resultatet fra en landsdækkende undersøgelse fra 2005, hvor 1200 børn i alderen fra 13-16 år børn blev spurgt om det samme. Og klassens svar lå helt på linje med svarene fra denne undersøgelse.

Børnenes oplæg medførte en lang diskussion omkring hvilke værdier der var reelle og virkelig betød noget for børnene, og hvilke der bare var overflade. Hvad kunne de undvære, og hvad var livsvigtigt?Vi snakkede desuden om, hvorvidt et barn fra et udviklingsland, ville have nævnt de samme værdier som klassens børn.

Efter denne spændende snak præsenterede jeg børnene for en række filosofikort. Intentionen var, at klassen skulle gøre sig nogle mere filosofiske overvejelser omkring verden og vores rolle i denne.I grupper skulle børnene tage stilling til de udsagn der stod skrevet på kortene. Alle udsagnene stammede fra romanen.Udsagnene kunne se således ud:

”Det hele er et stort skuespil, der bare gar ud pa at lade som om og pa at være bedst til netop det.”

Kan man leve sit liv som et skuespil – et ”som-om-liv”?

Men den besidder 7. Klasses børnene også!

Der er mange måder at arbejde med romaner på. Dette er blot en af dem. Men det er dejligt at opleve, at nogle af børnene får en helt anden erkendelse af bogens temaer, når man arbejder på denne måde. Et par af børnene udtalte at de synes bogen var mærkelig, da de lige havde læst den, men efter at have arbejdet mere indgående med den, har de ændret holdning, og er faktisk meget fascineret af romanen.”Intet” er en roman der med fordel kan læses af både unge og voksne. Og det er klart at man som voksen opfatter nogle ting i romanen, som børnene skal hjælpes til at se. Desuden kan romanen tolkes på flere måder.Mit bud på en sammenfatning af teksten kunne være, at betydningen opstår i fællesskabet og at betydningen ikke findes i ting, men i mennesker og i troen på og lysten til livet. Og det er jo en god erkendelse at give børnene med i bagagen, nu hvor de skal forlade fællesskabet på skolen, og kaste sig ud i nye udfordringer.Eller som Agnes siger i bogen: ”Ude kalder”

Anette Holm

”Chimpanser har næsten præcis samme hjerne og DNA som os.... Det er overhovedet ikke noget særligt at være menneske...Der er seks mia. mennesker pa jorden... Det bedste vi kan gøre for verdens fremtid er at dø!”

Har Pierre Anthon ret?

“Vi græd, fordi vi havde mistet noget og faet noget andet. Og fordi det gjorde ondt bade at miste og fa. Og fordi vi vidste hvad vi havde mistet, men vi endnu ikke kunne sætte ord pa hvad det var vi havde faet.”

Er det et livsvilkar – at man ma give for at kunne modtage, ofre for at fa?

”Nar intet betyder noget, er det bedre at gøre ingenting end noget. Særligt hvis dette noget er at kaste med sten fordi man ikke tør klatre i træer.”

Er det bedre at gøre ingenting end at gøre noget?

• • • 30 • • •

Mantle 7. klasse I denne årsberetning har jeg valgt at beskrive det undervisningsforløb, jeg havde fornøjelsen af at lave med vores 7. klasse, da Anette i stedet skulle bruges i 4.-5. klassernes teaterstykke. Jeg havde alle formiddagstimerne i 4 uger til at lave Mantle of the expert.

ForberedelsesperiodenEt Mantle-forløb er bygget op omkring en særlig struktur, der sætter rammen for undervisningen. I forberedelsesfasen er der en slags manual man følger og udfylder i en bestemt rækkefølge. Det giver mulighed for at taget stilling til alle væsentlige elementer, der er afgørende for undervisningens udfald. Et andet hjælpemiddel er ”aktivitetslinjen”, der fungerer som en slags drejebog. I første omgang bliver den tegnet i grove træk for efterfølgende at blive bygget mere detaljeret op. Der skrives i den undervejs, og den fungerer derfor både som planlægning, opsamling og evaluering.Først og fremmest skal det faglige stof i de forskellige fag udvælges. Da jeg havde indlagt en del matematik i tidligere forløb med denne klasse, valgte jeg at nedprioritere dette fag. Dette blev også gjort ud fra et skemamæssigt perspektiv, da matematiktimerne i 7. klasse i år ligger i eftermiddagstimerne, og på den måde ikke blev involveret. Til gengæld villejeg gerne have et sprogfag til at stå centralt i projektet. Det oplagte valg var engelsk, da jeg ønskede at omdrejningspunktet for geografi, biologi og samfundsfag skulle være Afrika. Desuden er tysk ikke en af mine spidskompetencer! I dansk ønskede jeg at eleverne skulle arbejde med kommunikation. At indhente information og formidle.Med disse faglige fokuspunkter skulle jeg finde et firma, der ved hjælp af en omvej skulle kunne opfylde min målsætning.Tidligere erfaringer har vist mig, at det er afgørende for energien i projektet, at kunne skabe et spændingsfelt der fanger eleverne, på det stadie de er. Hvad skal der til for at fange 7. klasses elever? Med disse overvejelser og faglige målsætninger, gik jeg til et lærermøde, hvor vi havde afsat tid til at give respons på hinandens Mantle-forberedelser. Jeg havde forinden lavet et langt papir med en aktivitetslinje, der i grove træk viste hvordan jeg havde tænkt, at forløbet kunne se ud. Sammen med nogle af klassens øvrige lærere gik vi i gang med at fylde formen ud. Her følger projektets indhold i grove træk:OpstartDet endte med, at klassen skulle være et rejsebureau, der netop var nomineret til en pris for det ”mest innovative firma” i rejsebranchen. Udnævnelserne skulle foregå på Hawaii til et kæmpe gallashow. Der kom hurtigt meget omtale i medierne, der var interesseret i at høre vores historie. (praktisk øvelse i rolle: Eleverne fik et journalistisk spørgsmål hver, f.eks ”hvad glæder du dig mest til ved prisoverrækkelsen” eller ”hvorfor mener du at det er lige netop jeres firma der skal vinde”. De gik rundt mellem hinande, og skiftedes til at stille spørgsmål og svare. Bagefter byttede de spørgsmålskort og fandt en ny makker. På denne måde kom de hurtigt ind i stemningen af at være en del af noget særligt - det virkede virkelig godt). Andre journalister var interesseret i at høre noget om vores vej til toppen. (Praktisk øvelse i rolle: Vi talte om hvilke former for ferier, vi havde sendt folk på fra firmaets start i 80érne og frem til nu. Bagefter lavede eleverne nogle skriftlige beskrivelser afde bedste rejser, de personligt havde været med til at lave. Til sidst satte vi dem i rækkefølge på en stor tidslinje). Opstarten af projektet endte med en fantastisk rejse til Hawaii.KriseSom et indlagt spændingsfelt kom der et antiklimaks efter Hawaii. Krisen kradsede, og det betød

• • • 31 • • •

at færre mennesker valgte at rejse. Konsekvensen var en fyringsrunde. (praktisk øvelse i rolle: Alle eleverne skulle skrive alle deres funktioner og kvaliteter i firmaet ned og forberede en ”salgstale”. 3 elever blev udpeget af chefen, Torsten Jensen (mig), til at foretage medarbejdersamtalerne med henblik på at afgøre hvem der skulle fyres.) samtalerne var fantastiske, og der var en helt speciel ”tændt” stemning i klassen. Set i bakspejlet skulle jeg have stoppet lige inden fyrringerne, da det interessante var selve samtalerne der var energi i. Der var ikke nogen sure miner, men mere en flad fornemmelse. Alle blev hurtigt genansat da en ny investor trådte ind på scenen. Spørgsmålet er om ens karakter kan ”dø og genoplives” – jeg vil ikke umiddelbart anbefale det!Nye tiderMike Skinner blev vores nye redningsmand. Han havde set os til det store show på Hawaii og så store muligheder i os. Han havde nogle stramme retningslinjer for, hvordan samarbejdet skulle foregå. (Praktisk øvelse i rolle: Telefonsamtaler med Mike. Jeg sad bag tavlen og spillede Mike. Samtalerne foregik naturligvis på engelsk. Elevernes spørgsmål var på forhånd skrevet ned, så de vidste hvad de ville spørge om). Det lykkedes heldigvis at nå til enighed, så en kontrakt, på engelsk, kunne færdiggøres og underskrives.Afrika undersøges

Mike ønskede at vi skulle undersøge mulighederne for at købe et stykke jord på Afrikas østkyst. Her skulle vi opbygge et lille samfund, der kunne gavne lokalsamfundet. Turisterne skulle være med til dette velgørende formål. Ferieformen hed Aktiv ferie ferie med formål, hvilket vi allerede havde noget af, bare i mindre skala!Vi fandt frem til nogle kriterier for hvad landene skulle opfylde, for at vi ville kunne realisere dette store projekt. Gennem faglig fordybelse fandt eleverne

fakta om de forskellige lande. Landene blev sammenlignet på ting som korruption, vold, fattigdom, styreform, BNP, infrastruktur, sprog, religion, natur, turisme, seværdigheder osv.TanzaniaValget faldt på Tanzania, hvor en arbejdsgruppe havde fået en god ide. Nord for den turistfyldte ø, Zanzibar, lå den meget mere fattig og ukendt ø, Pemba (Klassen havde tidligere på året arbejdet med en roman der bl.a. omhandlede dette sted). Efter noget besvær kom vi i kontakt med de lokale myndigheder (skriftlig engelsk). Vi fik en tilladelse til at lav forretning på øen (moralske dilemmaer med korruption). Et samfund bliver bygget opVi endte med at købe den lille smukke ø Njao, der lå ca. en halv sømil ude fra Pemba. Island. Øen bestod af strande, urskov, klipper og havde hidtil været ubeboet.Nu startede det store arbejde med at bygge et lille samfund op, så turister kunne komme og være en del af dette unikke projekt. Målsætningen var, at halvdelen af arbejdskraften skulle komme fra

• • • 32 • • •

lokale, men det viste sig at være svært , da arbejdsmoralen ikke var helt den samme! (Praktisk øvelse i rolle: Små rollespil med dilemmaer. Snak om værdier fattigdom/rigdom mentalt/materialistisk).Store prioriteringer skulle gøres. Skal der bygges en bro eller skal alt sejles ud? Hvor skal hovedbasen ligge? Skal lokale og turister bo sammen? Spise den samme mad? Hvordan skaffer vi elektricitet, rent vand? Hvad med toiletforhold? Der blev nedsat nogle arbejdsgrupper, og så blev der ellers regnet, tegnet, diskuteret, argumenteret til sidst besluttet og bygget! Samtidig blev der arbejdet på højtryk med at markedsføre vores nye koncept.Det endte med at vi blev færdige, og var klar til at modtage de første gæster.Og så var der ikke mere tid!

EvalueringDa projektet ”Njao Island” stod klar til brug, var vi alle meget stolte, men det var også en flad fornemmelse. For det var som om det hele først for alvor skulle til at starte. Der var mange flere muligheder for læring i dette projekt. Der var mange steder hvor det kunne have været oplagt at stoppe op og fylde på. Vi havde lavet en fantastisk ramme med en fælles reference, der kunne have bragt os meget længere. Men tiden var der ikke, og det er en af de væsentligste konklusioner for mig. Det tager tid at opbygge et Mantle-projekt. Derfor er det også oplagt at være i dette interessante lærings-univers i lang tid. Vi kunne sagtens have brugt 3 måneder og inddraget flere fag. Læst bøger der relaterede til projektet, haft hjemmeopgaver med stile der relaterede til projektet. Matematikundervisningen, tyskundervisningen og meget andet kunne have strenge til projektet. Jeg tror at det er nemmere at gå lidt mere ”ind og ud” af projektet og være mere eller mindre i rolle, når først det lille særlige univers er bygget op og ”bærer” sig selv. Da jeg evaluerede med eleverne (dobbelthjulet med to rundkredse der står over for hinanden virkede virkelig godt) udtrykte eleverne bl.a. at de syntes, at det var ærgerligt, at forløbet var så kort og endte uforløst. De syntes at det havde været spændende, men kunne godt have haft nogle vildere spændingsfelter. Jeg ærgrede mig over at planen om at blive kidnappet af pirater ikke var en mulighed i den korte tidsramme. I perioden havde jeg to forskellige støttelærere med i nogle af timerne. Det fungerede virkelig godt, både som sparring, men også som ekstralærer, når der var gang i mange forskellige ting. En af de ting jeg syntes var svært, handlede om at få det hele med og få fulgt op. Det kræver utrolig stort overblik at fange og nedskrive situationer hvor elever viser mangel på faglige færdigheder (det er nemmere i det skriftlige arbejde). Jeg tror at det er vigtigt at have det som et fokuspunkt, så man i fremtiden kan blive bedre til at fange faglige svagheder, der efterfølgende kan rettes op. Her er aktivitetslinjen også et oplagt redskab.

Mads Borgwardt - viceskoleleder

• • • 33 • • •

Musik Det har været et anderledes år for musikundervisningen på RLS. Det første halve år var musiklokalet lukket pga. vandskade, og alternative undervisningssteder måtte tages i brug. Nogle musiktimer foregik ude i det fri, og andre blev lagt på Carolineskolen, som var så venlig at låne os 2 forskellige lokaler bl.a. en sal, der var meget velegnet til rytmik og stomp.Resultatet af undervisningen kunne bl.a. ses på 2.3. klasses teaterprojekt, der indeholdt en række forskellige stomp-optrin og arbejde med forskellige lydkilder. I projektet arbejdede vi med rap, bolde, stokke, spande, raftlebægre m. terninger og meget mere. Pædagogisk set virkede stomp-forløbet rigtig godt, alle børn blev aktiverede i de store fælles optrin og har fået en hel del puls- og rytmetræning ud af forløbet.På Ryparken Lille Skole, hvor musik og teater er i højsædet, bl.a. ved 6 store teater-og musikforestillinger fra 2. - 7. Klasse, sætter Lilleskolefestivalen i slutningen af juni et fint punktum for 8 års intensivt arbejde med de praktisk/musiske fag.Allerede i starten af 7. klasse er forventningerne til Lilleskolernes musik- og teater festival store. Børnene har hørt på spændende beretninger fra de foregående 7.klasser, der er kommet hjem med mange oplevelser i bagagen. På festivalen møder 7. klasserne ca. 1300 unge fra andre lilleskoler til 3 dages musikalske og sociale oplevelser. Alle skolerne optræder for hinanden med musik og/eller teater, som de har forberedt hjemmefra. Det er en stor oplevelse for 7. klasserne at stå på en stor scene og fornemme det

musikalske fællesskab og suset fra publikum. Årets festivalrepertoire blev valgt i samarbejde og dialog med børnene, som kom med forslag til relevante temaer og musiknumre. Og børnenes ønsker blev taget seriøst.I månederne op til festivalen arbejdede vi med numrene, og der blev lagt vægt på, at børnene fik mulighed for at prøve sig selv af på forskellige instrumenter. Endvidere var drama en del af forløbet. Her arbejdede børnene med kropssprog og sceneoptræden, som er en meget vigtig del af at ”komme ud over rampen”.

Dette års tema blev: ”Vi har brug for hinanden” og sprang nærmest ud af de musiknumre børnene valgte. Arbejdet med numrene skabte desuden grundlag for en god dialog omkring emner som ensomhed, anderledeshed og evnen til at kunne rumme hinanden og støtte hinanden, når man har brug for det. Det er altid en stor oplevelse at se børnene udtrykke sig musikalsk og scenevant over for et stort publikum og nogle gange rørende at se nogle børn, der ellers har været tilbageholdende udfolde sig

• • • 34 • • •

på en kæmpestor scene. Sidste skoledag optræder 7. klasserne desuden på skolen med deres musik fra festivalen. Det er en fin og spændende afslutning på 8 års musikalsk skolegang, noget som børnene ser frem til mange år i forvejen.

Ryparken Lille Skole og Ryparken MusikskoleRyparken Musikskole er etableret 2001 på initiativ af Ryparken Lille Skoles musiklærer fra 3.-7. klasse, Louise, som også er musikskoleleder. Musikskolen har siden starten haft fokus på at give Ryparken Lilleskoles elever et tilbud om frivillig musikundervisning efter skoletid. Musikskolens mål er desuden at etablere et musikmiljø i nærområdet, og de seneste år har musikskolen da også samarbejdet tæt med Carolineskolen. Ryparken Musikskole er en forening under folkeoplysningsloven og har en bestyrelse, der er valgt fra forældrekredsen i Ryparken Musikskole. Da mere end 2/3 af musikskolens ca. 150 elever kommer fra Ryparken Lille Skole, har musikskolens bestyrelse altid først og fremmest bestået af forældre fra Ryparken Lille Skole, der har lagt en kæmpestor frivillig indsats i musikskolen. Ryparken Musikskole og Ryparken Lille Skole har et frugtbart samarbejde. Det har en stor positiv betydning for Ryparken Lille Skoles teater/musik-forestillinger at så mange børn går til frivillig musikundervisning. Det musikalske niveau bliver simpelthen højnet. RLS og Ryparken Musikskole arbejder desuden sammen i forbindelse med indkøb af instrumenter, vedligeholdelse og deling af instrumentarium til gavn for begge institutioner. I løbet af skoleåret er der flere arrangementer, hvor RLS og Ryparken Musikskole har glæde af hinanden. F.eks. får forskellige klasser eller elever fra skolen tilbud om at deltage i nogle af musikskolens arrangementer.I starten af skoleåret deltog Ryparken Musikskole i Festival i Kildevældsparken med samba, trommebatteri og korsang. I december samarbejdede skolen og musikskolen om det årlige Luciaoptog, som i år var en meget stemningsfuld oplevelse. Her optrådte musikskolens Minikor og Juniorkor samt andre elever fra skolen med vekslende solo- og korsang. I december var der 3 koncertarrangementer med musikskolens elever. Ved afslutningen af musikskolesæsonen i juni deltog mange elever med forældre til musikskolens store sommerkoncertdag, hvor hele skolen summede af aktivitet fra tidlig morgen. Der var 4 timers koncert med forskellige instrumentalister, kor og sammenspilshold og en hyggelig og festlig stemming blandt eleverne, musikskolelærerne og forældrene i café-området.Alt i alt en fin sæson for Ryparken Musikskole, der også i forbindelse med koncertarrangementer nyder godt af engagerede og aktive forældre. Musikskolen bidrager hermed på sin måde til det særlige sammenhold omkring Ryparken Lille Skole.

Louise Nathansen

• • • 35 • • •