nr. 2 Februar 2006

Robotter bevarer jobSide 12-13

Tvinger mor til tre til at kvitte jobbet Side 3

6 af 10 firmaer dumper Side 6-7

Uddannelse øverst på den faglige dagsorden Side 14-15

Robotter bevarer jobSide 12-13

Led

er

CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.Vester Søgade 12, 2. sal1790 København V.Tlf. 33 63 80 00Fax 33 63 80 99Fax - redaktionen 33 63 80 90www.co-industri.dke-mail: co@co-industri.dk

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ)Tlf. 33 63 80 14e-mail: bk@co-industri.dk

Administration: Lise TrampedachTlf. 33 63 80 21e-mail: lt@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andremed tillidshverv i industrien, som alle modtagerbladet via registrering i medlemsforbundene.Adresseændringer skal ikke meddeles til

CO-industri, men direkte til forbundet.Bladet udkommer 11 gange årligt – hver månedundtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden.

Oplag 24.800Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/SMiljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljø-certificeret efter OHSAS 18001ISSN 1395-9344

Forside: Tillidsrepræsentant Mogens Johansen,Jydsk Aluminium Industri. Herning.Foto: Majbritt Høj Clausen.

Respekt og tolerance – tak

ind

ho

ld

Situationen i Mellemøsten har udviklet sig til en af de værste ogalvorligste kriser for Danmark i nyere tid. Med demonstrationer,afbrænding af danske ambassader og generalkonsulater, trusler omovergreb på danske statsborgere i store dele af den arabiske verdenog boykot af danske varer og danske virksomheder. At det også ram-mer i tusindvis af mennesker, der ellers havde planlagt rejser tilmuslimske lande, nævnes kun for fuldstændighedens skyld. Og altsammen på grund af nogle tegninger i Jyllands-Posten, der ene ogalene havde det formål at provokere en i forvejen udsat gruppe ogpiske en stemning af had og ufordragelighed op i leflen for de frem-medfjendske grupper, der præger dele af det danske samfund.Offentliggørelsen af Muhammed-karrikaturerne har intet medhverken presse- eller ytringsfrihed at gøre, men er en ren spekula-tion i at skabe ballade og øge modsætningerne. Jyllands-Posten vid-ste, at de tegninger, de fleste danske vil betegne som forholdsvisharmløse og ligegyldige, ville være en fornærmelse ikke bare moddanske muslimer, men muslimer over hele verden.

Fri presseNår det er sagt, er det også værd at understrege, at intet land, ingenregering eller en nok så højtråbende gruppe militante, religiøsefanatikere skal bestemme, hvad Jyllands-Posten eller for den sagsskyld CO-Magasinet vælger at bringe, når bare det ligger inden forde rammer, dansk lovgivning nu engang sætter for en fri presse. Detlægger et stort ansvar på enhver redaktion. Det ansvar har Jyllands-Posten ikke levet op til, men er siden tegningerne blev offentliggjortfor fire måneder siden kommet med den ene mere eller mindresøgte forklaring på provokationen.At yderligtgående kræfter i Danmark siden har gjort alt for at kastebrand på bålet med deres grove fordrejninger af, hvad det hele dre-jer sig om, har kun gjort tingene værre. Det vil være interessant atfå kigget nærmere på, hvem der har været med til at gejle medierne

og dele af befolkningerne i den arabiske verden op til et så massivthad mod nogle tegninger, de ikke har set, og mod et land, de næppenogensinde har hørt om eksistensen af. At en række af Mellem-østens mest reaktionære og vildt udemokratiske regimer har setderes fordel i at støtte aktionerne, gør ikke tingene lettere.

SelvransagelseDer er mange også i Danmark, der har grund til selvransagelse efterde seneste ugers begivenheder. Og der er uden tvivl mange, der villehave ageret anderledes - ikke mindst i bagklogskabens altid så klarelys. Måske havde det hele været undgået, hvis Jyllands-Posten oprig-tigt havde beklaget sin fornærmelse mod en religion, eller hvis stats-ministeren ikke så arrogant havde afvist at mødes med ambassadø-rerne for en lang række muslimske lande. Det er sikkert rigtigt, nårstatsministeren nu siger, at han ikke kunne imødekomme dereskrav om at rejse sag mod Jyllands-Posten, men der var næppe gåetnoget af Anders Fogh Rasmussens stolthed, hvis han over en kop tehavde forklaret de 11 ambassadører lidt om den danske virkelighedog havde fortalt dem, at han personligt ikke brød sig om de famøsetegninger. Det kunne måske på et meget tidligt tidspunkt havedæmpet gemytterne. I stedet blev banen overladt til de religiøsefanatikere. Politik, fanatisme og religiøs fundamentalisme har åben-bart gode kår, når det tilfældigvis passer magthaverne. Det gælderikke bare i den arabiske verden. Se bare hvad der sker i EU-landetPolen, hvor religiøse katolske fanatikere åbenbart er ved at finde vejhelt ind i regeringskontorerne med krav, der kan bombe landet til-bage til middelalderen.Skal udviklingen vendes, så danske statsborgere igen frit kan rejseud og møde andre kulturer, og danske virksomheder igen kan agerei den muslimske del af verden, er der brug for respekt, forståelse ogtolerance. Ikke kun hos danskerne, men også hos dem, der nu mis-bruger situationen på det groveste til at fremme had og nationalisme.

Tvinger mor til tre til at kvitte jobbet 3

Vil tvangsforflytte 275 medarbejdere 4

6 af 10 firmaer dumper 6

Ny dansk klimastrategi 8

Kapitalfonde overtager store dele af dansk industri 9

MAN B&W danner første Europæiske Selskab 10

Robotter bevarer job 12

Uddannelse øverst på den faglige dagsorden 14

Situationen i Mellemøsten 16

International fagbevægelse 18

Faglig orientering 22

Fra storkonflikt til barselsfond 24

- Jeg føler ikke, jeg havde noget valg.Sådan begrunder Susanne Skov fra Skagen,hvorfor hun valgte at få en opsigelse fraTDC. Hun føler, at hun er blevet tvunget tilat kvitte sit job, fordi teleselskabet TDC harbesluttet at nedlægge hendes arbejdsplads iFrederikshavn og flytte den til Aalborg.Susanne Skov er 33 år. Hun har været ansatved teleselskabet siden 1. august 1991 - isnart 15 år - og har tre små børn.TDC modtog for et par år siden en fin prispå grund af sin personalepolitik, hvor derbliver taget hensyn til sammenhæng mel-lem arbejds- og familieliv.- Det synes jeg ikke hænger sammen medden behandling, jeg har fået, siger SusanneSkov, der er uddannet som kontorassistentved teleselskabet, hvorefter hun har arbejdeti forskellige afdelinger: kundeservice, mobil,forhandlerservice, erhvervssupporter ogregningsservice.Susanne Skov bor sammen med sin mandLars Dela i Skagen. Han er også pendler, idet

han er ansat ved Flåde-station Frederikshavn.

Parret har tre børn. Emma på 5 år, Sara på 3år og Mads på seks måneder. For tiden erSusanne Skov på barselsorlov, og beslutnin-gen om flytningen af hendes arbejdspladsfra Frederikshavn til Aalborg er truffet,mens hun har været på barsel.

Vant til at pendle - men ikke220 km- Siden 1998 har jeg pendlet fra Skagen tilFrederikshavn - der er 45 km - men tilAalborg er der 110 km hver vej. Mit familie-liv ville ikke kunne hænge sammen, hvis jegskulle arbejde i Aalborg. Daglig ville jegskulle bruge fire timer på landevejen - hvisdet kan gøre det, for der er altid kø i tunne-len - og kombineret med skæve og skiftendearbejdstider ville det betyde, at jeg hverkenville kunne hente eller bringe mine børn ibørneinstitution. Det kunne jeg ikke over-skue. Og jeg synes heller ikke det ville værenoget liv for børnene. Derfor valgte jeg attakke nej. Og derfor har jeg fået min opsigel-se.

Fleksible arbejdstider- I forvejen har vi nogle arbejdstider, som ermere varierende end de er familievenlige. Viarbejder allerede nu til klokken 18 på noglehverdage. Efter 1. januar 2007 skal vi arbej-de op til klokken 20. Det er ikke på sammeugedag, så du kunne have en fast barnepige- det skifter fra uge til uge. Hvis vi valgte atflytte til Aalborg, ville jeg ikke have hjælp tilbørnepasning familiemæssigt, da det mesteaf min familie bor i Skagen.Susanne Skov er glad for sit arbejde vedTDC, men hun kan ikke se andre udveje endat lade sig opsige.- Nej, jeg har ikke fået nogen aftrædelsesord-ning, fortæller hun. Det, de kunne hjælpemed, var en form for opkvalificeringskursusi opsigelsesperioden. Det kan jeg desværreikke bruge til noget, da jeg er på barsel. Minbarsel udløber 12. juni.- Jeg står uden arbejde og skal starte på enfrisk. Heroppe er der ikke meget arbejde atfå. Og slet ikke inden for mit fag: IT, edb,kundeservice, support. Jeg overvejer at gå igang med en ny uddannelse. Måske somsygeplejerske.

kvitte jobbet

CO-Magasinet · side 2-3

Tvinger mor til tre til atkvitte jobbet

Af Erik SandagerFoto Michael Bo Rasmussen

CO-Magasinet · side 2-3

Mens Susanne Skov fra Skagen var på barsel, besluttede TDC at flyttehendes arbejdsplads 110 km fra Skagen

Susanne Skov blev tvunget til at kvitte sitjob, da TDC flyttede hendes arbejdspladsfra Frederikshavn til Aalborg.

tvangs- Flytningen fra Frederikshavn til Aalborg erden første, TDC melder ud med. Men det bli-ver ikke den sidste, mener tillidsrepræsen-tant Judith Jensen, TDC Privat i Frederiks-havn. Hendes 22 kolleger bliver i begyndel-sen af april i år forflyttet fra Frederikshavntil Aalborg. - Ledelsen mødte op og meddelte beslutnin-gen, fortæller tillidsrepræsentanten. Kol-legernes reaktion er, at de er rystede. Kon-sekvensen er, at de fleste af os kommer til atkøre 68 til 70 km. Og vi har kolleger fraSkagen, som får 110 km hver vej – det hol-der ikke. Og eventuel samkørsel komplice-res af skiftende og forskellige arbejdstider.Hidtil har Judith Jensen været stolt af at sige,at hun arbejder ved TDC, som for et par årsiden blev prisbelønnet for en visionær oggod personalepolitik med sammenhængmellem arbejds- og familieliv.- Men nu synes jeg, det krakelerer, siger hun.Der er ingen sammenhæng mellem debeslutninger, de træffer, og de fine visioner iden prisbelønnede personalepolitik. Noglekolleger siger: Så fjern da de visioner i denpersonalepolitik, når TDC alligevel ikke villeve op til intentionerne.

Større enhederTDC taler om at dele viden og coache hinan-den. Det er et led i en overordnet politik atsamle aktiviteterne i større enheder. Men de22 medarbejdere fra Frederikshavn bliveropdelt i to grupper i Aalborg. Ifølge JudithJensen kunne arbejdsopgaverne lige så godtudføres i Frederikshavn som i Aalborg.På landsplan vil op mod 275 medarbejdereblive berørt af, at TDC ønsker at samle med-arbejderne i nogle få store centre. Selv omalle medarbejdere får tilbud om at flyttemed, ligner tilbudet i nogle tilfælde mere enafskedigelse, fordi det hverken er realistiskat pendle eller at flytte.

Medarbejdere, der vælger at flytte fraEsbjerg til Århus, risikerer bagefter at blive”prikket” som led i TDC´s løbende fyrings-runde. Målsætningen for TDC er at reduceremedarbejderstaben med fem procent årligt,foreløbig indtil 2013, og i år skal medarbej-derstaben efter planen reduceres med 720medarbejdere.- Jeg tror ikke der er mange, der er indstilletpå at pendle 160-170 km fra Esbjerg tilÅrhus, erkender Karl Høst, formand forDansk Metals tele-afdeling i Århus, der orga-

niserer næsten alle ansatte i TDC i Jylland.Omkring 90 medlemmer risikerer i førsteomgang at blive tvangsforflyttet, idet KarlHøst forudser, at centraliseringen i TDC vilfortsætte, så hele administrationen i Jyllandvil være samlet i Århus om få år.

167 km til ny arbejdsplads- Hvis de får held med deres planer, vil vi få160-170 km til arbejde, oplyser tillidsrepræ-sentant Tove Feddersen fra TDC i Esbjerg. IEsbjerg er der 14 kolleger i TDC Net, der risi-

Vil tvangsforflytte 275 mOp mod 275 medarbejdere ved teleselskabet TDC risikerer at blive tvangsforfly

Af Erik SandagerFoto Arkiv/Nina Lemvigh-Müller

275 medarbejdere ved forskellige TDC-afdelingertvangsforflyttes i de kommende år.

gsforflytte5 medarbejderegsforflyttet i løbet af tre år

CO-Magasinet · side 4-5

”Vi opfordrer TDC´s ledelse til at trække de bebudede lukninger tilbage.

Vil TDC ikke det, må selskabet overveje en tilbagelevering af prisen for god personalepolitik”.

Udtalelse fra TDC´s tillidsrepræsentanter

TDC i modstrid med egen personalepolitikTillidsrepræsentanterne i TDC har udarbej-det en udtalelse, som de har sendt til kon-cernchef Henning Dyremose, hvor de påpe-ger, at TDC ikke opfylder sin egen personale-politik:- Gennemføres planen, vil det betyde, at opmod 275 medarbejdere ikke kan få arbejds-og familieliv til at hænge sammen. TDC ertidligere prisbelønnet for – i varme vendin-ger – i sin personalepolitik at skrive om sam-menhængen mellem arbejds- og privatliv.- Konsekvensen vil være, at op mod 275medarbejdere vil få den daglige transporttidfra hjem til arbejde forøget så væsentligt, atdet bliver svært, hvis ikke umuligt fortsat athave sammenhæng mellem arbejds- ogfamilieliv.

Medarbejderne i yderområder har i mangesituationer bevist, at de har evnen til at tileg-ne sig nye kompetencer og ny viden i mindstlige så høj grad som kolleger i de store afde-linger i TDC, påpeger tillidsfolkene.- Det er tankevækkende, at TDC markedsfø-rer kommunikationsløsninger, som mulig-gør den geografiske uafhængighed, og ikkeselv udnytter disse løsninger. Derfor opfor-drer vi TDC´s ledelse til at trække de bebude-de lukninger tilbage.- Vil TDC ikke det, må selskabet overveje entilbagelevering af prisen for god personale-politik og meddele, at TDC er ude af stand tilat leve op til sine egne ord, lyder opfordrin-gen fra TDC´s tillidsrepræsentanter.

kerer at blive tvangsforflyttet til Århus. Omdet bliver om et halvt år eller om tre år, vedvi ikke. - Det undrer os, at vore arbejdspladser skalflyttes, når der ikke er nogle problemer meddet arbejde vi udfører. De vil blot have detlavet i Århus i stedet for i Esbjerg. TDC sæl-ger selv løsninger til erhvervslivet, hvorman bliver uafhængig af geografisk place-ring, men vi kan åbenbart ikke selv brugedet. - Jeg er som tillidsrepræsentant ofte i Århus

til møder. Jeg har 167 km til Slet ved Århus,hvor de vil samle det. Når det går godt tagerdet 1 time og 45 minutter, men i dårligt vejrog i myldretid vil jeg anslå, at turen tager ca.4 timer. Skal jeg med offentlige transport-midler – det har jeg også undersøgt – skaljeg hjemmefra aftenen før, klokken 23.46.- Jeg har endnu ikke mødt kolleger, der harplaner om at flytte med. Mange har værether mellem 20 og 30 år. De har en ægtefæl-le, som har arbejde her, de har hus, familieog venner. Det er ikke realistisk at flytte til

den anden ende af landet uden jobgaranti.Man risikerer stadig at blive afskediget, daTDC samtidig løbende vil reducere mand-skabet, siger Tove Feddersen, der har væretansat ved teleselskabet i 19 år og har mindstanciennitet på det kontor, hvor hun arbej-der.

Det er 4. år, CO-industri og Dansk Industriholder en række fyraftensmøder for metal-og maskinindustrien under mottoet ”Styr påarbejdsmiljøet”. Møderne er blevet en succesog mange deltagere kommer igen år efter år.Hidtil har møderne været bygget op påsamme koncept: Status på arbejdsmiljøet ogudvikling i arbejdsbetingede lidelser og ar-bejdsulykker i maskin- og metalindustrien. Temaer om aktuelle emner inden for ar-bejdsmiljøet. Præsentation og introduktiontil nye værktøjer til at forbedre arbejdsmiljø-et. De er sponsoreret af CO-industri og DI idet fælles Industriens Branchearbejdsmil-jøråd. Deltagerne får de nye værktøjer ogvejledningen med hjem.

Sikkerhedsrepræsentant Mogens Jensen var sam-men med 9 kolleger fra Midtjysk Fornikling ogForchromning til mødet i Herning.

Antallet af deltagere – primært sikkerheds-repræsentanter, tillidsrepræsentanter, ar-bejdsledere, arbejdsgivere og arbejdsmiljø-rådgivere – har været støt stigende gennemårene siden starten i 2003, hvor der var 600deltagere. I 2004 var der 800 deltagere og i2005, da Arbejdstilsynets nye tilsynsmetodemed screening blev præsenteret og diskute-ret, kulminerede antallet med 1600 deltage-re.Temaet i år var status på arbejdsmiljøet ibranchen, systematisk arbejdsmiljøarbejde,sikring af maskiner, arbejdsmiljø ved svejse-arbejde, styr på værkstedet og ATEX-direk-tivet, og der deltog ca. 1.000 ildsjæle indenfor det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i Aalborg, Århus, Herning, Esbjerg, Kolding,Odense, Næstved, Hvidovre og Lyngby.

En sikker succesMidtjysk firma stillede med ti deltagere til fælles arbejdhedsledere og fem sikkerhedsrepræsentanter

61 procent dumpede.Sådan er status ifølge miljøkonsulent iDansk Metal Jan Toft Rasmussen, efter atmetal- og maskinindustrien som den førstebranche er blevet screenet af Arbejdstil-synet. Resultatet blev oplyst på 11 fyraftens-møder arrangeret af CO-industri og DanskIndustri i januar og februar.- 4.049 virksomheder er blevet screenet efterden nye tilsynsmetode i løbet af 2005. Ogblev udfaset af BST.- 39 procent bestod. - 61 procent dumpede. Og blev udtaget til til-passet tilsyn.6 ud af 10 firmaer er således dumpet.Hvorfor dumper virksomhederne? Knap 80

procent af virksomhederne – 8 ud af 10 virk-somheder – dumper, fordi de har fejl ogmangler i deres arbejdspladsvurdering: APV,oplyser Jan Toft Rasmussen.Typiske fejl og mangler ved APV er, at denikke er udarbejdet, mangler opdateringinden for 3 år, mangler handlingsplan, ikkeomfatter væsentlige problemer og ikke bli-ver brugt som et aktivt værktøj i det forebyg-gende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden. Foruden fejl og mangler ved arbejdsplads-vurdering har de tilsynsførende konstateretfejl og mangler i sikkerhedsorganisation,ulykkesrisiko, især manglede udsugning,støj, indeklima, tunge løft og arbejdsstillin-ger.

Ender i 1. divisionStatus efter screening, der er et uanmeldt til-syn, hvor den tilsynsførende foretager enoverordnet vurdering af arbejdsmiljøet, ogtilpasset tilsyn, der er et anmeldt tilsyn, hvorden tilsynsførende foretager en mere grun-dig gennemgang, ser således ud:- 39 procent har bestået screening- 27 procent er – efter tilpasset tilsyn – kate-goriseret i den dårligste gruppe som Niveau3 virksomhed- 17 procent er – efter tilpasset tilsyn – placereti mellemgruppen som Niveau 2 virksomhed- 9 procent er – efter tilpasset tilsyn – blevetplaceret i den bedste kategori som Niveau 1virksomhed

Status efter Arbejdstilsynets screening af arbejdsmiljøet i 4.049 virksomheder i metal- og maskinindustrien: 61 procent dumpede. De fleste på grund af fejl og mangler i arbejdspladsvurdering, APV

Af Erik SandagerFoto Maibritt Høj Clausen

dumpe6 af 10 firmaer dumper

CO-Magasinet · side 6-7

arbejdsmiljømøde: Direktør, arbejdsmiljøansvarlig, tre arbejds- og sikker-

Fælles opgaveCO-Magasinet traf sikkerhedsrepræsentantMogens Jensen fra Midtjysk Fornikling &Forchromning A/S på mødet i Herning.Firmaet stillede med 10 deltagere: Direk-tøren, den arbejdsmiljøansvarlige, tre ar-bejds- og sikkerhedsledere og fem sikker-hedsrepræsentanter.- Det er en fordel, at vi er så mange af stedfra samme firma, fortæller Mogens Jensen,der er 34 år. Sidste år var vi også mange afsted. Midtjysk Fornikling & Forchromning A/Sligger i Herning og har ca. 100 medarbejde-re. Det er en forholdsvis miljøtung virksom-hed med kemiske belastninger, tunge løft ogensidigt gentaget arbejde.- Når vi kommer hjem kan vi drøfte, hvad vihar hørt, hvad vi har lært og hvad vi kan

bruge i sikkerhedsorganisationen, fortællerMogens Jensen. Hvert år bliver vi introduce-ret til nye skriftlige værktøjer til at skabe etsikkert og sundt arbejdsmiljø. Samtidig fårvi udleveret mange nye materialer og værk-tøjer, som vi kan tage med hjem. Jo, jeg bru-ger det skriftlige værktøj. Både som et op-slagsværk og til at finde løsningsforslag påkonkrete arbejdsmiljøproblemer.Mogens Jensen har været valgt som sikker-hedsrepræsentant i 7 år:- Jeg synes, det er spændende og interessantat være sikkerhedsrepræsentant. Som med-lem af sikkerhedsorganisationen får jeg ind-blik i, hvad der rører sig på virksomheden iforhold til arbejdsmiljøet. Jeg synes, der bli-ver lyttet til mig og de øvrige sikkerhedsre-præsentanter. Vi har indflydelse på sikker-hedsarbejdet. Vi er med til at tage nye initia-

tiver og iværksætte nye tiltag til forbedrin-ger på arbejdspladsen.- Mine forventninger til mødet? Det er altidspændende at møde kolleger fra andre virk-somheder. På mødet i dag var det mest over-raskende for mig at høre, at omkring 80 pro-cent af virksomhederne dumper ved scree-ning på fejl og mangler i arbejdspladsvurde-ringen – det er dog utroligt.På spørgsmålet, om Midtjysk Fornikling ogForchromning A/S er blevet screenet, svarerMogens Jensen:- Ja, vi er blevet screenet – og vi dumpedeogså og blev udtaget til tilpasset tilsyn, hvorvi fik et problempåbud om ventilation og etpåbud om EGA i produktionen. Proble-merne er ikke løst endnu. Men vi arbejderpå sagen.

Hertil kommer en mindre gruppe af virk-somheder – 8 procent – hvor sagerne ikke erfærdigbehandlet.Miljøkonsulent i Dansk Metal Jan Toft Ras-mussen finder bemærker efter det tilpasse-de, at næsten 15% (ca. 364 af 2.470 virk-somh.) af de virksomheder, der dumper vedscreening, efter tilpasset tilsyn bliver place-ret i den bedste kategori som Niveau 1 virk-somhed.- De dumper til screening, men ender eftertilpasset tilsyn med en placering i 1. divi-sion, konstaterer Jan Toft Rasmussen. Tal-lene fra screeningen er vanskelige at vurde-

re. Det er en ny tilsynsmetode uden sam-menligningsgrundlag.

Forbedringer - og færre ulykker- Udviklingen går i den rigtige retning, ogder sker hele tiden forbedringer i arbejds-miljøet i metal- og maskinindustrien. Flerevirksomheder ender efter tilpasset tilsyn i 1.division. Færre virksomheder ender i bun-den. Antallet af arbejdsulykker har i løbet afde sidste 10 år været jævnt faldende og denpositive udvikling fortsatte sidste år. Fore-komsten af arbejdsulykker per 10.000 ansat-te har også været faldende.

- Arbejdstilsynet vurderer, at der er sket for-bedringer inden for maskinbeskyttelse ogmed ventilationsforhold. Det gælder navn-lig lavtryksudsugning ved svejsning. Nogleaf de steder, hvor arbejdsmiljøet ligeledes erforbedret inden for metal- og maskinindu-strien, er med tunge løft og dårlige arbejds-stillinger. Der er for eksempel kommet flerejusterbare svejseborde. Der kan også konsta-teres forbedringer i forhold til lovpligtigeeftersyn og uddannelser. Støj er stadig etvæsentligt problem ved vinkelslibning,svejsning, pladesakse og excenterpressere,oplyser Jan Toft Rasmussen.

mper- De fleste dumper på fejl og mangler ved arbejdspladsvurdering,fortæller miljøkonsulent i Dansk Metal Jan Toft Rasmussen.

Det udleverede materiale bliver flittigt studeret.

CO-industri og Dansk Industri vil have rege-ringen til at løse klimaproblemerne og pro-blemerne med CO2-udslip ved at investere imiljøprojekter i Østeuropa og udviklings-landene. På en fælles konference 30. januarslog de to organisationer til lyd for en nydansk klimapolitik, så danske virksomhederikke belastes med skrappere CO2-krav endkonkurrenter i de øvrige EU-lande.Dansk klimapolitik står foran et skelsætten-de år. Både klimaet og fremtiden for tusind-vis af arbejdspladser står på spil. Alleredeinden sommerferien 2006 skal en dansk kli-mapolitik frem til 2012 udformes. Det varudgangspunktet for debatten på konferen-cen om den danske klimapolitik.- Vi er forpligtede i forhold til begrebet bære-dygtighed. Det står i centrum for vore hold-ninger og handlinger på mange felter. Bære-dygtighed er jo et udtryk for en balanceretudvikling af økonomiske, samfundsmæssi-ge og miljømæssige formål, således at vi ska-ber gode og sunde levevilkår i en økonomiskog miljømæssig sund verden, sagde forman-den for CO-industri, Thorkild E. Jensen, påkonferencen.Dir. i Dansk Industri Kim Graugaard sagde,at det er altafgørende for dansk erhvervsliv,at regeringen fører en klimapolitik, som stil-ler danske arbejdspladser og virksomhederlige med europæiske konkurrenter. Som viser det, vil det kræve et større statsligt enga-gement i køb af CO2-kvoter, end der er lagtop til i dag. Danmark skal investere mere iprojekter i udviklingslandene. Det øger disselandes velstand og velfærd. Samtidig giverdet os mulighed for fortsat økonomisk frem-gang herhjemme, sagde Kim Graugaard.

Om CO-industris og Dansk Industris hold-ninger til klimapolitikken hedder det bl. a.:Arbejdet for at sikre virksomhederne ensar-tede konkurrencevilkår i de kommende na-tionale allokeringsplaner skal intensiveres.Som led i dette arbejde er det helt afgøren-de, at staten afsætter betydeligt flere midlertil køb af JI- og CDM-kreditter. Det vil sikreen omkostningseffektiv opfyldelse af dendanske klimaforpligtelse og skabe grundla-get for en kvotetildeling til danske virksom-heder, der modsvarer tildelingen i det øvrigeEuropa.Reglerne for tildeling af CO2-kvoter i EU-landene skal harmoniseres særligt i forholdtil at anvende en ensartet definition af, hvil-ke anlæg der er omfattet af kvotetildelingen.Andre centrale elementer er desuden:- at energispareplanens CO2-besparelser skalindregnes i mankoopgørelsen, og bereg-ningsforudsætningerne skal tage udgangs-punkt i realistiske oliepriser- at afgiftsregler og administrative barrierer,der hindrer gennemførelsen af energibespa-relser, udnyttelse af overskudsvarme og enhensigtsmæssig produktion af el og varme,skal ændres- at udviklingen af et velfungerende markedfor energiservices skal understøttes. Et sær-ligt fokus bør rettes mod at få markedet til atfungere, således at besparelserne høstesinden for rumvarme i husholdningerne- at der skal skabes en global klimaaftale,hvor de industrialiserede lande pålæggesensartede forpligtelser, og hvor alle landemed betydelige udledninger forpligtes afaftalen- at der afsættes flere penge til forskning,

teknologiudvikling og markedsmodninginden for energieffektive teknologier bådenationalt og på EU-plan. Der bør endvidereetableres forskningssamarbejde mellem EU,USA og Asien og der skal arbejdes for effek-tive mekanismer, der kan sikre den nødven-dige spredning af teknologi til udviklings-landene.På konferencen advarede miljøministerConnie Hedegaard imod at tro, at klimafor-pligtelserne alene kan opfyldes ved investe-ringer i udenlandske miljøprojekter. Hununderstregede behovet for, at danske virk-somheder hele tiden går foran med nye tek-nologiske løsninger, og opfordrede virksom-hederne til ikke kun at betragte klimafor-pligtelserne som en byrde, men som mulig-heder.

CO-industri og Dansk Industri foreslår flere investeringer i miljøpro-jekter i udlandet

Af Bjarne Kjær

Danmarks udledning af drivhusgasser fordelt påområderSiden 1990 har Danmark gennemført en række ini-tiativer, der har reduceret udledningen af drivhus-gasser med 30 millioner ton pr. år. Den nuværendeudledning af drivhusgasser er ca. 70 millioner tonpr. år. De store bidrag til reduktionerne stammerfra decentral kraftvarme og vindmøller og afgifterog tilskudsordninger til energibesparelser i erhver-vene.

klimastrategiNy dansk klimastrategi

CO-Magasinet · side 8-9

Danske og udenlandske kapitalfonde sættersig på flere og flere danske virksomheder. Enopgørelse som Berlingskes Nyhedsmagasinhar foretaget viser, at kapitalfonde siden1991 har overtaget 87 danske virksomhedertil et samlet beløb på omkring 260 milliarderkroner, når den igangværende overtagelse afTDC til 97 milliarder kroner regnes med.Langt de fleste af de solgte danske virksom-heder er industrivirksomheder med mange,mange tusinde ansatte. Alene i 2005 harkapitalfonde overtaget industri-virksomhe-der med næsten 4.000 ansatte. Dertil kom-mer de mange tusinder af ansatte i ISS ognu senest med overtagelsen af TDC koncer-nens næsten 15.000 medarbejdere i heleDanmark.Bag købet af TDC står Nordic TelephoneCompany Aps, der igen består af en rækkeinternationale kapitalfonde: Apex Partners,Blackstone Group, Kohlberg Kravis Roberts& Co, Permira og Providence.

Blackstone Group stod også bag opkøbet afLegoland med omkring 420 ansatte i som-meren 2005 til et beløb på omkring 2,8 mil-liarder kroner.Ifølge opgørelsen i Berlingskes Nyheds-magasin omfatter kapitalfondenes opkøb i2005 følgende virksomheder: Damcos iNæstved (tidl. Danfoss Marine System) med213 arbejdspladser, Hammel Møbelfafrik iHammel med 100-199 arbejdspladser, teks-til- og beklædningsvirksomheden BrandtexGroup i Brande med 296 arbejdspladser,legepladsudstyrsfabrikken Kompan i Ringepå Fyn med 194 arbejdspladser, medicinal-varefabrikken Ferrosan i Søborg vedKøbenhavn med 320 arbejdspladser, Kø-benhavns Lufthavn i Kastrup med 1.350arbejdspladser (her øgede australskeMacuaire Airports sin andel af aktierne fraknapt 15 til over 50 procent) , it-virksomhe-den Scan Jour på Frederiksberg med 124arbejdspladser, Legoland i Billund med 422

arbejdspladser, køle- og frysefabrikken GramCommercial i Vojens med 128 arbejdsplad-ser og dyremedicinalfabrikken VetXX (tidl.Leo Animal Health/Leo Pharma/Meku-Petcare) i Uldum ved Vejle med 82 arbejds-pladser.Andre salg til kapitalfonde i 2005 var DISAHolding for 2 milliarder, ISS, der blev solgttil EQT og Goldman Sachs Capital Partnersfor 30 milliarder kroner, og af ISS HealthCare, der blev solgt for 1,4 mia. kr. Desudensalget af 22 procent af Post Danmark forgodt 11 mia. kr. samt salget af Chr. Hansen-koncernens fødevareingrediens-del for 8,2milliarder kroner til kapitalfonden PAIPartners. Endelig er der salget af Esko-Graphics (tidl. Eskofot) i Ballerup.Listen over opkøbene i årene forud omfatterblandt andet York Denmark, Lindplast,GraphX, F Group, Struers, Kwintet (tidl.Kansas), Rationel Vinduer, Løgstør Holding,Nycomed, Superfoss, Louis Poulsen, VitalPeetfood, Aalborg Industries, Wittenborg,Icopal, Sonio, Royal Scandinavia, LMGlasfiber, Glud & Marstrand, VestWood,Unomedical, Ilva, Illum, KosanCrisplant,Junckers Industrier og Falck.De mange opkøb af danske virksomheder afkapitalfondene vækker mildt sagt ikke ligestor begejstring overalt. Mange politikere ogerhvervsfolk er stærkt bekymrede over kapi-talfondenes milliardopkøb af danske er-hvervsvirksomheder. De bliver betegnet somerhvervslivets nye herremænd og kyniskekapitalister. Det går igen og igen, at fondeneer tillukkede, kun tænker på kortsigtet afkastog ikke har interesse i at udvikle de opkøbtevirksomheder på længere sigt. Samt at kapi-talfondene slet ikke har samme ansvar overfor de omgivende samfund, som de tidligeredanske ejere i mange tilfælde har haft.

Af Bjarne Kjær

Kapitalfonde overtager store dele af industrien

Danske og udenlandske kapitalfonde har overtagetarbejdspladser med mange tusinder af ansatte

gi

EuropæMAN B&W Dieseler den første virk-somhed inden forindustrien, der er i

gang med at etableresig som et Europæisk

Selskab, og medarbejderne i virksomhedensselskaber i Tyskland og Danmark er i gangmed at undersøge, hvordan de fortsat kanvære repræsenteret i ledelsen på sammemåde som de i dag er med i aktieselskabetsbestyrelse.- Umiddelbart kommer kollegerne ikke til atmærke forskel, siger fællestillidsrepræsen-tant Werner Jørgensen, og lønmodtagere ogledelse mødes i forvejen to gange årligt isamarbejdsorganet Dieselforum.

CO er parat Der har dog været en del interne diskussio-

ner mellem de tyske og de danske medarbej-dere om repræsentationen i det nye selskabsledelse. For at undgå dette opfordrer WernerJørgensen tillidsrepræsentanter i andre virk-somheder, der står over for en lignendeændring, til at tage kontakt til CO-industri,hvor områdeleder Jørn Larsen og konsulentPeter Dragsbæk er parate til at hjælpe.Han kan ikke forudse, hvilken betydningdet får, at aktiviteterne bliver samlet i ét sel-skab i stedet for som nu at være fordelt medet selskab i hvert land. - Der er jo nok tale om at strømline selska-bet, og der må være noget økonomi i det, forder vil givetvis være udgifter forbundet medat skulle lave nye licenser og vedligeholdel-seskontrakter, vurderer han og tilføjer, at detnok vil vare et halvt eller et helt år, før detdanske selskab bliver nedlagt. Han forventer heller ikke, at det får betyd-

ning for overenskomsterne, selv om han kanforestille sig, at enkelte forhold med tidenvil blive forhandlet på koncernbasis. - Og flere og flere ting ligger jo i forvejenuden for overenskomsterne - f.eks. arbejds-miljø og eksklusivaftaler, siger han. Heller ikke Jørn Larsen, områdeleder i CO-industri, mener, at ændringen af virksomhe-dens struktur får nogen betydning for med-arbejderne eller deres løn- og arbejdsfor-hold. - Vi er stadig meget langt fra at tale om euro-pæiske overenskomster, siger han. Men pålængere sigt er dannelsen af EuropæiskeSelskaber betydningsfuldt, for det betyder,at de nationale aktieselskaber bliver nedlagt -og dermed bortfalder den repræsentation,medarbejderne har haft i selskabernesbestyrelser, siger han og opfordrer til, at desikrer sig repræsentation i de nye selskaber.

MAN B&W danner første Eu

MAN B&W danner model for Europæiske Selskaber. Medarbejderne er i gang med at forhandle om repræsentation i selskabets ledende organ

Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen

pæiske Selskab

CO-Magasinet · side 10-11

Jørn Larsen forventer, at når det første sel-skab er dannet, vil der opstå en trend ogmange andre vil følge efter.

SE-selskaberEt Europæiske Selskaber, Societas Europaea-SE-selskab har samme rettigheder somnationale aktieselskaber. Det nye er, at virk-somheder, der tidligere har haft selskaber iforskellige lande, kan samle dem i ét selskabi et europæisk land. Inden stiftelsen af et SE-selskab skal deroprettes SFO - Særligt ForhandlingsOrgan -der udelukkende består af lønmodtagere.Det skal forhandle sig frem til en aftale medledelsen om information, høring og medbe-stemmelse. SFO’et skal bestå af medarbej-derrepræsentanter fra de selskaber, der ind-går i Det Europæiske Selskab. Selskabet kanikke registreres, før forhandlingerne medmedarbejderne er afsluttet. Medarbejdernekan evt. vælge at frasige sig medindflydelseeller de kan lade et sæt standardregler trædei kraft. Virksomheden betaler alle omkostningerved disse forhandlinger. Loven om europæiske selskaber blev vedta-get af Folketinget 19. maj 2004 på baggrundaf en beslutning på EU-topmødet i 2000. Enfælles europæisk selskabsform har væretdiskuteret i over 40 år.

Kan arbejde i hele EUFormålet med dannelsen af SE-selskaber er,at virksomheder og koncerner kan lade sigregistrere i ét land og derefter operere i heleEU uden at tage hensyn til forskellige juridi-ske systemer i de enkelte EU-lande. Dette er i modsætning til multinationale/-transnationale selskaber, der skal lade sigregistrere i hvert enkelt land, som de opere-rer i. Det vil gøre det lettere at arbejde påtværs af landegrænserne i Europa. Et Europæisk Selskab har hovedkontor i etEU-land og filialer i ét eller flere andrelande. Det kan dannes ved en fusion af selskaber,der tidligere har hørt under forskellige lan-des lovgivning.Et SE-selskab kan flytte sit hovedkontor fraet land til et andet uden at skulle opløse sel-skabet, og det skal følge de regler for skat,konkurs, regnskab og betalingsstandsning,som er gældende i det land, selskabet ladersig registrere i. I Danmark skal et sådant selskab registreresi Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selskaberne kan vælge mellem to forskelligeledelsesstrukturer:• det enstrengede system, der minder om

danske aktieselskaber med en bestyrelseog en direktion

• og det tostrengede system, der foruden en

direktion, der leder selskabet, har et tilsyns-organ, der ikke har indflydelse på den dagli-ge drift men udelukkende fører tilsyn meddirektionen.

Lønmodtageres indflydelse Statutten for et Europæisk Selskab indehol-der et direktiv om lønmodtagernes medvir-ken i form af information, høring og medbe-stemmelse. Netop spørgsmålet om lønmod-tagerinddragelse har været vanskeligt at nåtil enighed om, da nogle lande ikke ønskedede eksisterende regler på området forringetog andre lande ikke ønskede dem udvidet.Reglerne for lønmodtagerinddragelse erfastlagt i et direktiv, der gør det muligt atindrette dem efter arbejdsmarkedet i de for-skellige lande. Registreres et Europæisk Selskab i Dan-mark, kan medarbejderne vælge bestyrelses-medlemmer efter samme regler, som de idag kan vælge A/S-bestyrelsesmedlemmer.

e Europæiske Selskab

Du kan se mere om EU-direktivet om DetEuropæiske Selskab og statutterne omdannelse af Europæiske Selskaber på EU-Kommissionens hjemmeside:

http://europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/l26016.htm

Områdeleder Jørn Larsen, CO-industri Fællestillidsrepræsentant Werner Jørgensen, MAN B&W Diesel.

Ledelsen i det familieejede A/S JydskAluminium Industri (JAI) i Herning haringen planer om udflytning af produktio-nen.I 1990´erne, da Nordens største kokillestøbe-ri pludselig fik nye store ordrer som under-leverandør af lastbildele til Volvo og Scaniai Sverige, stod virksomheden og mangledeproduktionskapacitet.JAI overvejede en udflytning af produktio-nen til Baltikum eller Østtyskland, menledelsen fravalgte produktion i Østtyskland,fordi de var 30 år bagud og gevinsten på løn-siden kan være som at tisse i bukserne.I tilfældet Østtyskland ville det kræve storeinvesteringer i opkvalificering af lokalemedarbejdere.I stedet for en udflytning til Østtyskland,Polen eller Kina valgte JAI at investere ethalvt hundrede millioner eller mere i en nyfabrik i Herning og i gennemgribende ratio-naliseringer i produktionen ved hjælp afrobotter og automatisering.- Det kræver højere uddannelse af medarbej-derne. Og resultatet af de mange robotter ogautomatiske maskiner er højere produktivi-

tet, bedre kvalitet og en leveringssikkerhedpå omkring 99 procent, oplyser tillidsrepræ-sentant Mogens Johansen, JAI.Robotter til mange millioner kroner skalhelst køre 24 timer i døgnet. Robotter harovertaget noget af det hårdest fysisk belaste-de arbejde. Det har medvirket til at forbedrearbejdsmiljøet, for også forurening i form afstøv, støj og møg er blevet indkapslet. JAIhar investeret op mod 4 millioner kroner pr.arbejdsplads, og robotterne skal derfor helstkøre i døgndrift. Det kræver veluddannedefleksible medarbejdere, der vil arbejde påtreholdsskift.

Høj produktivitetProduktiviteten pr. medarbejder er stegetvoldsomt i takt med automatiseringen.Lønnen udgør i dag en mindre andel af pri-sen for det færdige produkt end tidligere. Ogdet er med til at fastholde job i Herning.Omsætningen per medarbejder ventes for-doblet fra 2001 til 2007-08.- Styrken er at vi er fleksible, veluddannede,kvalitetsbevidste, udfører et godt håndværkog leverer til tiden, konstaterer tillidsrepræ-

sentant Mogens Johansen. Det, vi skal over-leve på, er leveringssikkerhed og kvalitet.Mange støberier herhjemme har måttet giveop og dreje nøglen om – det er en hård bran-che. Ifølge Mogens Johansen har JAI overle-vet ved at automatisere, rationalisere ogeffektivisere. Aktionærerne har været frem-synede ved at investere i fremtiden i stedetfor at hæve et stort udbytte. Men uden dyg-tige, veluddannede og fleksible medarbejde-re kunne JAI ikke konkurrere med støberieri Østeuropa og i Kina.Selv om den nuværende ledelse forsikrermedarbejderne om, at der ingen planer erom en udflytning af produktionen, trorMogens Johansen, at globaliseringen vilmedføre ændringer.- Jeg tror også JAI – på sigt – vil få en samar-bejdspartner. De lettere ting vil blive lavetude. De mere komplekse emner, der er van-skeligere at producere, vil vi få lov at behol-de herhjemme. Det kræver mere veluddan-nede medarbejdere og større kompetencer.Det er fint nok – det skal vi leve op til, menertillidsrepræsentanten.

Ildsjæl i uddannelseMogens Johansen har i hele sin faglige kar-riere været meget engageret i lærlinge- oguddannelsesforhold. Han startede sin fagli-ge karriere som skuemester for Metal iHerning og har bedømt mange svendeprø-ver. Han sidder stadig i uddannelsesudval-get og er med til at godkende virksomhedertil at uddanne lærlinge. I slutningen af1980´erne blev han valgt som sikkerhedsre-præsentant. I 1990´erne blev han valgt somtillidsrepræsentant, og det har han væretsiden. Han sidder i udvalg om løn, uddan-nelse, kantine og i samarbejdsudvalget.

A/S Jydsk Aluminium Industri valgte at bygge en ny fabrik i Herning i stedet for at flytte produktionen til Østtyskland

Af Erik SandagerFoto Maibritt Høj Clausen

Automatisering med robotter er med til at bevare215 arbejdspladser ved A/S Jydsk AluminiumIndustri i Herning, mener tillidsrepræsentantMogens Johansen.

Robotter bevarer j

CO-Magasinet · side 12-13CO-Magasinet · side 12-13

Bestod screeningArbejdstilsynet har været på uanmeldt besøgfor at gennemføre screening af, om JAI haren sikkerhedsorganisation, har udarbejdetarbejdspladsvurderinger (APV), har arbejds-pladsbrugsanvisninger, handlingsplaner forsikkerhedsforbedringer. Om virksomhedensegen indsats er i orden. De tilsynsførende hargennemgået det fysiske arbejdsmiljø for attjekke, om JAI lever op til arbejdsmiljøloven. - Vi klarede screeningen til UG uden anmærk-ninger, konstaterer Mogens Johansen, tidlige-re sikkerhedsrepræsentant. Jeg er stolt af, aten så stor og miljøtung virksomhed som JAIkunne gå igennem uden anmærkninger. Detmå være en cadeau til vor sikkerhedsorganisa-tion og vore sikkerhedsrepræsentanter. Mogens Johansen er medarbejdernes repræ-sentant i A/S-bestyrelsen: - Min første periode i A/S-bestyrelsen er vedat udløbe, men jeg stiller op til kampvalg til

en ny periode. Jeg synes, det er en fordel, atmedarbejderne sidder med ved bordet. Hvisjeg har synspunkter eller viden, som jeg fin-der er relevant, siger jeg det på bestyrelses-mødet. Ellers sidder jeg i bestyrelsen for atfølge de overordnede linjer – jeg lytter inter-esseret – og synes, vi får nyttig baggrundsvi-den om firmaet. - Som tillidsvalgt får du verbale tæsk af med-arbejderne og af ledelsen. Kritikken kangodt gå mig på, men jeg synes jeg er blevethårdhudet. Du skal kunne prioritere og sor-tere, du skal lære, hvad du skal lade ligge,hvad du skal gå videre med, hvad der skalhelt til tops. Det er nødvendigt med is imaven. Og du skal ikke lade dig vælge i håbom at blive populær. - Mine fremtidsplaner? Jeg håber jeg kanholde 25 års jubilæum ved JAI om tre år, forjeg har slået rødder her.

Møder markedsprisenmed rationaliseringerA/S Jydsk Aluminium Industri – i daglig taleJAI – i Herning er Nordeuropas største kokil-lestøberi i det lette aluminium.JAI blev stiftet i 1945 af maskinarbejderChristian Jensen. I begyndelsen bestod råva-rerne af aluminiumsplader fra flyvemaski-ner, som tyske tropper efterlod på HerningFlyveplads efter Anden Verdenskrig. I dag er Niels Jensen administrerende direk-tør, Villy Jensen er bestyrelsesformand,begge er sønner af stifteren. UnderdirektørKjeld Jensen og underdirektør Bo Jensen –tredje generation – står klar til at overtageledelsen sammen med Karsten Bonde ogKenn Christensen. De brancher, JAI er underleverandør til, ervirksomheder inden for højspænding, køle-

re, lastbiler og pumper. Blandt aftagerne afJAI´s produkter er Volvo, Scania, Flygt,Siemens, Valeo og ABB. Kunderne efterspørger løbende højere kvali-tet, størst mulig leveringssikkerhed og lavestepris. JAI´s svar er ikke at flytte produktionentil lavtlønslande, men derimod at møde mar-kedsprisen ved hjælp af rationaliseringer.JAI råder p.t. over 13 robotter og der er plan-lagt yderligere investeringer for at automati-sere og rationalisere produktionen. I en tre-årig periode er der afsat 20 mio. kr. om årettil automatiseringer og forbedringer. Over 98 procent af JAI´s produkter går tileksport.

Navn: Mogens Johansen

Alder: 43 år

Fødested: Herning

Bopæl: Herning

Uddannelse: Maskinarbejder

Fagforbund: Dansk Metal

Arbejdsplads: A/S Jydsk AluminiumIndustri, Herning

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant, medar-bejdervalgt i A/S-bestyrelsen, medlem afafdelingsbestyrelsen i Metal Herning

Familie: Har boet sammen med LindaThomsen siden 1988. Parret har tre børn:Teresa på 13 år, Benjamin på 10 år ogNikolaj på 7 år

Fritidsinteresser: Fodboldtræner for lille-puthold ved Herning KFUM

E-mail: Nej – ikke p.t.

r job

Af Bjarne KjærFoto Harry Nielsen

Vi kan ikke forvente, at andre løser problemerne med globaliseringen – Vi skal siger formanden for 3F´s Industrigruppe Børge Frederiksen

100.000 ufaglærte risikerer at komme i klemme

I forbindelse med temamøderne over helelandet om globaliseringen har 3F´s Indu-strigruppe udarbejdet en række pjecer. Delsen omfattende håndbog, der systematiskbeskriver globaliseringens konsekvenser ogen række af de redskaber, der kan bruges tilat tage udfordringen op. Der er bl.a. en gen-nemgang af de internationale spilleregler,beskrivelser af virksomhedernes sociale an-svar, globale rammeaftaler mellem fagbevæ-gelsen og internationale koncerner, reglernei EU, koncernfagligt samarbejde over græn-

serne, regler i forbindelse med afskedigelser,OECD’s retningslinjer for multinationalevirksomheder, ILO-konventionerne o.m.a.Den foreligger også i en stærkt forkortetudgave. Desuden er udarbejdet en pjece omGlobaliseringens Udfordringer og ansvar.De kan alle ses på CO-industris hjemmesidewww.co-industri.dk

Globalisering og fagligt arbejde

Uddannelse bør være det tema, der står aller-øverst på den faglige dagsorden, hvis vi skalundgå at få et endnu mere delt samfundmed store restgrupper. Samtidig skal vi øgedet internationale arbejde og lægge merevægt på en politisk indsats både nationalt oginternationalt. Vi kan ikke forvente, at andreløser problemerne med globaliseringen. Viskal selv træde i karakter og gennemføre detfornødne, fastslog formanden for 3F´s Indu-strigruppe Børge Frederiksen, da 3F holdten række temamøder over hele landet omglobaliseringen og dens betydning for detfaglige arbejde.Baggrunden er dyster nok. Siden 1994 harDanmark mistet 200.000 arbejdspladser forufaglært arbejdskraft, og i løbet af de næstepar år mister vi yderligere 100.000 arbejds-pladser.- Det er vigtigt, at vi tager debatten om globa-

liseringens konsekvenser, ikke omhvordan vi stopper den, for det

kan vi ikke, men om hvordan vi ønsker sam-fundet skal udvikle sig. Vi savner f.eks. i højgrad en diskussion om menneskerettighe-der i de lande, hvor danske virksomhederflytter ud. Vi er ikke imod globaliseringen,men ønsker globaliseringen ind på et andetspor, sagde Børge Frederiksen.

Uddannelse i centrum- Vi skal ude på arbejdspladserne have gangi uddannelsesplanlægning – vi skal havegang i det, vi kalder kompetenceafklaring.Vores overenskomst har en bestemmelseom, at man skal optage forhandling omuddannelsesplanlægning hvis det kræves.Det foregår i Samarbejdsudvalget, hvor manhar et sådan, ellers direkte mellem tillids-repræsentant og ledelse.- Det er vigtigt, at vi får sat fokus og pres påuddannelsesområdet. Det nytter ikke, at ud-dannelseskravet fremføres fagligt politisk,hvis det ikke er et krav fra arbejdspladserne.

Det gælder erhvervs- og efteruddannelser,og vi skal samtidig have aflivet myten om, atde ufaglærte ikke vil uddanne sig.- Vi skal have en kompetenceafklaring, fordimange af vore såkaldte ufaglærte medlem-mer egentlig har mange faglige kvalifikatio-ner, de har bare ikke papir på det. Der skalderfor skabes mulighed for at få afklaret,hvor meget uddannelse den enkelte har lærti det praktiske liv med henblik på at få sam-mensat et uddannelsesforløb, der giver desidste kvalifikationer til f.eks. industriopera-tør, proces- eller plastoperatøruddannelsen.- Men uddannelse er andet end erhvervsud-dannelser. Det er også uddannelse i brug afnye ledelses- og produktionssystemer: Foreksempel FLOT-projektet, uddannelse i athåndtere problemerne med psykisk arbejds-miljø – et problem, der vokser i takt med denye produktionssystemer som Lean Produc-tion.

UdUddannelse øverst på den fa

International bevægelse- Vi er en del af en international bevægelse.Derfor har vi også pligt til at hjælpe og støt-te fagligt arbejde i andre lande. Ethvert løft ide nye produktionslande vil også være enstyrkelse af vore egne konkurrencemulighe-der. Samtidig bliver det internationale arbej-de i fremtiden et arbejde, der skal udspredesfra forbundene til de enkelte arbejdspladser.Som eksempler nævner Børge Frederiksen,at det bliver nødvendigt på koncernniveauat kræve aftaler om Europæiske Samarbejds-udvalg (ESU).- Vi skal fremover også stille krav til danskevirksomheder, der opererer i udlandet, om atde arbejder efter etiske spilleregler (Code ofConduct). Det vil sige, at virksomhederne erparate til at indgå kollektive aftaler med deninternationale fagbevægelse, om at man viloverholde menneskerettighederne, udbetaleen rimelig løn og forholde sig til spørgsmålsom børnearbejde og ordentligt arbejdsmiljø.

Sårbare for kritikBørge Frederiksen understregede, at virk-somhederne i dag er utrolig sårbare over fornegativ omtale. Det oplever 3F f.eks. i Viet-nam, hvor en 3F-repræsentant besøger dan-ske virksomheder og rapporterer om, hvor-dan de opfører sig. Virksomhederne ermeget følsomme over for dette arbejde.Som et tredje element til at tackle globalise-ringen nævner Børge Frederiksen det politi-ske arbejde både nationalt og internationalt.- Vi bør være mere erhvervsorienterede ogskal i højere grad beskæftige os med politik-ken, der handler om, hvordan vi sikrer enudvikling, der giver beskæftigelse. Det bety-der, at vi skal have en holdning til forsknin-gen og til selskabsskatten. Vi skal desudenstille krav om, at fagbevægelsen skal høres ispørgsmål om verdenshandelsorganisatio-nen WTO.- Og vi skal gennem den danske regering stil-le krav om, at Danmark arbejder for, at den

internationale arbejdsorganisations (ILO)konventioner internationalt får bindendestatus.- Endelig er vi nødt til på ny at se på EU.Traditionelt har vi en meget skeptisk hold-ning til EU, men fakta er formentlig, at EU erdet eneste forum, som kan formulere og gen-nemføre politikker, der forhindrer, at pro-duktion vil ske på den laveste fællesnævner.EU er faktisk det eneste sted, hvor man sam-mentænker sociale rettigheder i forbindelsemed handelspolitik.Internationalt arbejde skal samtidig være endel af det lokale faglige arbejde på den enkel-te virksomhed, sagde Børge Frederiksen.

CO-Magasinet · side 14-15

Vi skal selv træde i karakter og gennemføre det fornødne,

Mere end 300 faglige tillidsfolk deltog itemamøderne rundt om i landet om globali-seringen.Alle steder med et lokalt indlæg om erfarin-ger med globaliseringen. På mødet i Hoved-staden var det med tillidsrepræsentant BoHansen og supply chain manager CarstenBennike, Hempel. På mødet i region Sjæl-land var det med tillidsrepræsentant GitteBrendstrup, LS Control, og tillidsrepræsen-tant Ea Kobberø, Uno Medical, samt en re-præsentant for Dansk Industri.

Ved mødet i region Midtjylland med fælles-tillidsrepræsentant Carsten Ulsøe, Danfoss,Silkeborg, fællestillidsrepræsentant JohnFalbe Hansen, Trevira Neckelmann, Silke-borg, og en repræsentant for DI. I Nord-jylland med tillidsrepræsentant John Ø.Pedersen, Korsnäs Packaging, Nørresundby,og adm. dir. Esben Kold, Mekoprint. Vedmødet i region Syddanmark var det medtillidsrepræsentant Benno Andreasen, Kemi-ra, og adm. dir. for Danfoss Jørgen MadsClausen.

300 til temamøder

”Det er vigtigt, at vi tager debatten om globaliseringens konsekvenser, ikke om hvordan vi stopper den, for det kan vi ikke, men om hvordan vi ønskersamfundet skal udvikle sig. Vi savner f.eks. i høj grad en diskussion om menneskerettigheder i de lande, hvor danske virksomheder flytter ud.”

Børge Frederiksen

Uddannelsen faglige dagsorden

Gruppeformand Børge Frederiksen på 3F’sglobaliseringskonference.

MellemøstenI forbindelse med begivenhederne i Mel-lemøsten med blandt andet boykot af dan-ske virksomheder har CO-industri og DanskIndustri drøftet situationen. Parterne harindgået et protokollat i form af en hensigts-erklæring om beredskab i forbindelse medde aktuelle begivenheder.I protokollatet siges det, at parterne ser medalvor på situationen.- I den udstrækning situationen måtte med-føre afsætningsmæssige problemer for dan-ske virksomheder med efterfølgende be-skæftigelsesproblemer, er parterne enige omomgående at drøfte sådanne konkrete tilfæl-de i forhold til en eventuel anvendelse afforce majeurereglen i Industriens Over-enskomst.I et fælles håb om en snarlig løsning af situa-tionen er parterne samtidig enige om, atprotokollatet er gældende foreløbigt frem tilog med den 28. februar 2006.Force majeurereglen i Industriens Over-enskomst omfatter alene overenskomstens

§ 37 om opsigelsesregler. Her hedder det istk. 3, 1:Stk. 3 Bortfald af opsigelsesvarsler:1. Opsigelsesvarslet bortfaldera. ved antagelse til nærmere angivne skibs-reparationsarbejder, hvis varighed højstandrager 35 dageb. ved arbejdsledighed som følge af andremedarbejderes arbejdsstandsning samtc. ved indtræden af maskinstandsning, ma-terialemangel og anden force majeure (*),som standser driften helt eller delvist.(* Under force majeure henregnes uforudseteændringer i tidspunkterne for ankomsten ogafgangen af skibe til reparation).

Situationen i Mellemøsten

600 med i web-panel

Af Bjarne KjærFoto Polfoto/AP Photo

Fravigelse af opsigelsesvarsler

Fra afbrændingen af det danske generalkonsulat iLibanons hovedstad Beirut søndag den 5. februar.Demonstranter med grønne og sorte islamiske flagprotesterer mod Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten. Dagen forinden brændte demonstranter iSyriens hovedstad Damaskus den danske og dennorske ambassade ned til grunden.

CO-industri er i fuld gang med at oprette etweb-panel bestående af omkring 600 tillids-repræsentanter. Web-panelet skal bruges iforbindelse med en kulegravning af, hvor-dan tillidsrepræsentanterne ude i industri-ens virksomheder bruger de forskellige deleaf industriens overenskomster i praksis påde enkelte virksomheder. Desuden håber viat få oplysninger om for eksempel skifte-hold, arbejdstid, løn- og pensionsvilkår oguddannelse, som CO-industri har brug for iforbindelse med de kommende overens-komstforhandlinger, fortæller souschefHenrik Kjærgaard.Tillidsrepræsentanter i web-panelet bliver

valgt blandt de 10 forskellige medlemsfor-bund, brancher og geografiske områder,som er repræsenteret i CO-industri. Og såvidt muligt skal web-panelet være repræsen-tativt for CO’s 306.000 medlemmer. Det vilsige efter køn, alder, brancher, store og småvirksomheder osv.

CO-industri har via medlemsforbundenefået oplyst navnene på et repræsentativtudsnit af tillidsrepræsentanterne, som tilby-des at deltage i web-panelet. Et krav for atdeltage er, at tillidsrepræsentanterne haradgang til en e-mail-adresse, da der ca. tre-fire gange i kvartalet vil blive udsendt et

spørgeskema pr. e-mail til samtlige deltagerei web-panelet.De udvalgte tillidsrepræsentanter kan til-melde sig ved at skrive en e-mail til LindaKnudsen: lk@co-industri.dk senest den 20.februar 2006. I mailen skal der skrives”Tilmelding til web-panel”. De impliceredetillidsrepræsentanter vil herefter modtageen e-mail med link til spørgeskemaundersø-gelsen.

Hvis du vil vide mere om web-panelet, erkan du kontakte projektleder Susanne JulBrandenborg på tlf. 33 63 80 22 eller lønkon-sulent Claus K. Hansen på tlf. 33 63 80 34.

n

CO-Magasinet · side 16-17

Vikarer omfattet afoverenskomsten

Af Bjarne Kjær

Bod på 150.000 kroner til arbejdsgiverorganisation fororganisationsansvar

Arbejdsretten har endnu en gang fastslået,at vikarer, der er ansat af en virksomhedgennem et vikarbureau, er omfattet af over-enskomsten på arbejdspladsen. Det vil sige,at vikarer ikke må arbejde på ringere løn- ogarbejdsvilkår end deres fastansatte kolleger.Det viser en sag rejst af LO for Dansk El-Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforeningfor installatørernes organisation TEKNIQpå vegne af El-firmaet Kaj Jensen A/S, Køge,og Kemp & Lauritzen A/S, Albertslund.Samtidig er installatørernes organisationidømt en bod på 150.000 kroner for organi-sationsansvar, og der kan ventes rejst kravom efterbetalinger til de vikarer, der er ble-vet snydt for deres retmæssige løn.De to el-virksomheder var omfattet af Elek-trikeroverenskomsten og havde ansat vika-rer gennem et bureau, der var omfattet afIndustriens Overenskomst, men ikke afElektrikeroverenskomsten.Helt tilbage i 2003 afgjorde en faglig vold-gift, at vikarer og fastansatte på samme virk-somhed skal have samme løn- og arbejdsvil-kår (Bravida-sagen). Afgørelsen i 2003 sagdehelt klart, at Elektrikeroverenskomsten skul-le efterleves også i forhold til vikarbureau-vikarer, som udfører arbejde inden foroverenskomstens faglige gyldigheds-område i virksomheder, der er bun-det af Elektrikeroverenskomsten.

Skal følge OKDet samme fastslår Arbejdsretten nu. Det vilsige, at de vikaransatte skal følge Elektriker-overenskomsten, når de arbejder på over-enskomstdækkede virksomheder - uansetom vikarbureauet er medlem af en arbejds-giverorganisation eller har en overens-komst.Arbejdsretten fastslår samtidig, at det er denarbejdsgiver, der bruger vikarbureauet, derskal sikre sig, at vikarbureauet i forhold tilvikarerne efterlever Elektrikeroverenskom-sten - også selv om det er vikarbureauet, deransætter vikarerne og udbetaler løn.

OrganisationsansvarArbejdsretten fastslår desuden, at det er deto indklagede virksomheder, der hæfter forde tab, de pågældende vikarer er blevetpåført ved, at deres faktiske ansættel-sesvilkår og aflønninger ikke harværet i overensstemmelse medElektrikeroverenskomsten. De slip-per dog for bod. Arbejdsretten be-grunder det med, at de to virksom-heder har handlet i overensstem-melse med, hvad deres arbejds-giverorganisation TEKNIQ harrådet dem til, og at ”TEKNIQikke loyalt har efterlevet den vedBravida-afgørelsen fastslåedeprincipielle overenskomst-pligt, men i stedet efterføl-gende har søgt konsekvenser-ne af afgørelsen begrænset ved atindtage det standpunkt, at der vartale om en helt konkret afgørelse, somkun gælder i tilfælde af omgåelse”. På denbaggrund mener Arbejdsretten, at de tovirksomheder ikke skal idømmes bod foroverenskomstbrud. Til gengæld finder ret-

ten, at TEKNIQ har udvist en adfærd, somer klart ansvarspådragende. Derfor døm-

mes TEKNIQ til at betale en bod til DanskEl-Forbund på 150.000 kroner.- Nu har vi endeligt fået Arbejdsrettens ordfor, at vikarer har rettigheder. Dommen harstor principiel betydning og vil være med tilat sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår foren svag gruppe på arbejdsmarkedet. Det erhelt urimeligt, at vikarer bliver behandletsom arbejdsmarkedets B-hold. Dommen vilsætte os i stand til at håndhæve, at vikarerhar samme rettigheder som deres fastansat-te kolleger på samme arbejdsplads, sigernæstformand i Dansk El-Forbund JørgenJuul Rasmussen.Han regner med, at et stop for underbetalingvil betyde, at flere virksomheder vil ansattei stedet for at indleje personale. Det vil givetryghed i stedet for daglejervilkår, siger han.

Dansk El-Forbund vil nuopgøre kravet for en lang

række af de medlemmer, derhar lidt tab, fordi de som

vikarer ikke har haft deløn- og arbejdsvilkår,som overenskom-

sten fastsætter.

Misbrug af vikarerDansk El-Forbund mener,der foregår et omfattendemisbrug af vikarer. Oftegår de for lud og koldt

vand på daglejervilkår.Mange vikarbureauer lokkermed skattefri diæter, menbureauerne modregner diæ-terne i lønnen. Der er eksem-

pler på, at vikarer har fået entredjedel mindre i løn end deres

fastansatte kolleger. Men diæter skalikke modregnes i lønnen. De skal dækkekost og logi-omkostninger, der er forbundetmed at arbejde langt væk fra hjemmet. Oftebliver vikarerne snydt for blandt andet over-tidsbetaling og vejpenge, ligesom de må levemed meget usikre ansættelsesvilkår.

Thi kendes for retEl-firmaet Kaj Jensen A/S, Køge, og Kemp &Lauritzen A/S skal anerkende, at de i forbin-delse med deres beskæftigelse af vikarer i2003 over for Dansk El-Forbund hæfter forde tab, de pågældende vikarer fra henholds-vis den 15. september 2003 og den 1. septem-ber 2003 er blevet påført ved, at deres fakti-ske ansættelsesvilkår og aflønning ikke harværet i overensstemmelse med Elektriker-overenskomsten.TEKNIQ, el installatørernes organisation,skal til Dansk El-Forbund betale en bod på150.000 kr…(Arbejdsrettens dom i vikar-sagen)

Det er efterspørgsel efter Fords store og benzinslu-gende amerikanske bilmodeller som denne FordShelby GT 500 med en 5,4 liters V-8 motor og 475hk, der svigter.

Ford fyrer 25-30.000Den amerikanske bilkoncern Ford MotorCompany har bebudet fyring af mellem25.000 og 30.000 ansatte og lukning af syvfabrikker inden 2012. Ifølge koncernchefBill Ford vil lukningerne reducere kapacite-ten med 1,2 millioner enheder eller 26 pro-cent inden 2008.Yderligere har Ford planerom at fyre 12 procent af de ledende medar-bejdere i løbet af de næste to måneder.Formanden for AUW - de amerikanske bilar-bejderes fagforening, Ron Gettelfinger, ogAUW´s næstformand, Gerald Banton, siger,at de er utroligt skuffede over de bebudedenedskæringer, som er katastrofalt for demange tusinde hårdtarbejdende mænd ogkvinder på Fords fabrikker.- Ligesom 2002-planen er Fords nye ”Vejenfrem-plan” baseret på fyringer og lukningerfor at tilpasse Fords produktionskapacitet til

en svigtende efterspørgsel efter Fords biler.I stedet skulle man arbejde på at sikre sigmarkedsandele på et stærkt konkurrence-præget marked ved at tilbyde forbrugernehelt nye og attraktive produkter, mener bil-arbejdernes fagforening.Også den internationale metalarbejderføde-ration IMF udtrykker alvorlig skuffelse overFords beslutning om nedskæringer. Det vilkun skabe endnu mere usikkerhed for Fordsarbejdere, siger generalsekretær MarcelloMalentacchi. Lukninger og fyringer er ikkevejen, hvis Ford vil skabe en bedre fremtid.Arbejderne skal ikke betale for ledelsensfejltagelser og mislykkede forsøg på at fast-holde Fords markedsandel, siger han.

Fordømmer mord påirakisk fagforeningslederFrie Faglige Internationale (ICFTU) fordøm-mer mordet på en irakisk fagforeningslederfor nylig. Ala Issa Khalef, der var medlem afledelsen for mekanikernes fagforening iBagdad og et fremtrædende medlem af dennystiftede faglige landssammenslutning iIrak GFIW, blev skudt tidligt om morgenenaf flere uidentificerede mænd umiddelbartefter at han havde forladt sit hjem i Bagdadfor at tage på arbejde. I en henvendelse tilmyndighederne i Irak betegner ICFTU mor-det som et bevidst anslag mod fagforenin-gerne.Irak er medlem af ILO og har derfor pligt til

at respektere de fundamentale rettighederfor arbejderne, ikke mindst retten til friefagforeninger. Det er uacceptabelt, at fagfor-eningsmedlemmer i Irak skal arbejde i etklima af ekstrem spænding og vold, menerICFTU.Mordet på Ala Issa Khalef er desværre ikkeenestående. Flere andre fagforeningsfolk erblevet myrdet eller bortført.

OK-aftale i Italien efter13 måneders kampDe tre italienske metalarbejderforbund FIM,FIOM og UILM har indgået aftale om en nynational overenskomst efter 13 månedersmeget hårde forhandlinger og en lang rækkestrejker og demonstrationer. Bl.a. en kæm-pedemonstration i Rom og flere hundrededemonstrationer over hele Italien.Under forhandlingerne ”tilbød” arbejdsgi-vernes sammenslutning Feedermeccanicalønstigninger mod til gengæld at få længerearbejdstid og øget fleksibilitet og forsøgte atafskaffe arbejdernes ret til forhandlinger ide særlige italienske samarbejdsudvalgRSU. Begge dele blev afvist.Den nye aftale træder i kraft efter en uraf-stemning blandt arbejderne midt i februar.Aftalen giver en samlet månedlig lønstig-ning på 100 Euro (746 kr.) - 60 Euro (447 kr.)fra januar 2006, 25 Euro (186 kr.) fra oktober2006 og 15 Euro (111 kr.) fra marts 2007.Desuden et engangsbeløb på 320 Euro

InternationalInternational fagbev

Sendte en pige og eniraker

»Jeg vidste, at Ali havde været i voksenlære oghavde gennemført uddannelsen med et flot resul-tat. Jeg vidste også, at Stine ville blive en god med-arbejder, som jeg kunne anbefale.

Vi ved af erfaring, at det kan være svært at få pigerog indvandrere/flygtninge i job. Men vi skal gøre etprofessionelt arbejde som faglig organisation oghjælpe alle vores medlemmer. Denne gang sendtevi en pige og en iraker. Det gav bonus. Det var engod uge i Metal Assens.«

Afdelingsformand Erik Nielsen, Assens, i Metal(Dansk Metal) om vellykket job-projekt.

Intet mod sund-hedsordninger

»Vi har bestemt ikke noget imod sundhedsordnin-ger på arbejdspladserne, men det er vigtigt, at derer tale om et reelt tilbud. Altså at vore medlemmerikke bliver tvunget ind i eksempelvis en mad- ellersportsordning. Men undersøgelsen viser klart, atlangt flere virksomheder bør tage springet og etab-lere sundhedsordninger, hvis de ønsker at fasthol-de og tiltrække medarbejdere.«

Sektionschef Carlo Søndergaard i HK Privatbladet(HK) om undersøgelse, der viser, at halvdelen afmedlemmerne i HK Privat har sund mad på deresarbejdsplads og at endnu flere ønsker det.

Flere psykiskearbejdsmiljø-problemer

»Tendensen de senere år går klart i retning af, atstress dominerer de sager, vi får kendskab til.Tidligere så vi mere de fysiske arbejdsmiljøproble-mer omkring indretning af arbejdspladserne, ogmuseskaderne oplever vi fortsat. Men de seneste årer der kommet en overvægt af psykiske arbejdsmil-jøproblemer, f.eks. mobning og chikane. Og nu erdet så stress.

Når man har travlt på en arbejdsplads går dettypisk ud over det sociale og trivslen. Man glem-mer måske at passe på sig selv og få sagt fra, såender man med alt for mange opgaver eller med atacceptere urimelige forhold.«

Arbejdsmiljøansvarlig i TL Østjylland Inge Hessel-bjerg i Teknikeren (Teknisk Landsforbund).

Kli

p f

ra f

ag

bla

de

ne

CO-Magasinet · side 18-19

nal fagbevægelse(2.388 kr.) - halvdelen i februar og denanden halvdel i juni 2006. Desuden 130Euro (970 kr.) årligt til arbejdere på mindste-lønnen.I aftalen indgår, at virksomhederne kun måansætte ekstra lærlinge og elever, når 70 pro-cent af deres nuværende er fastansat. Lær-linge skal også have mindst 160 timersuddannelse i første, 140 timer i andet og 120i deres tredje år.Aftalen åbner også for to forsøgsordningermed afprøvning af fleksibel arbejdstid iflere uger, men kun når der er indgået enaftale om det i samarbejdsudvalget. Des-uden skal en særlig komité forsøge at udar-bejde forslag til et loft (i procent) over, hvormange vikaransatte og midlertidigt ansatteder må være i en virksomhed. De to forsøgs-ordninger udløber i juli i år, medmindre par-terne enes om at forlænge dem.

Stora Enso bryder aftaleDen internationale faglige sammenslutningICEM, der repræsenterer arbejdere i papir-industrien, fordømmer papirkoncernenStora Ensos forsøg på at bryde aftaler medfagforeningerne i det østlige Canada ved atudflytte arbejde fra koncernens papirfabriki Port Hawkesbury i Nova Scotia. Selskabetlockoutede 600 medlemmer af Kommuni-kations-, Energi- og Papirarbejdernes fagfor-ening (CEP) i Canada i slutningen af januarefter at medlemmerne afviste et forhand-

lingsforslag, der ville give ledelsen ubegræn-set ret til at udflytte organiseret arbejde.Papirfabrikker i Øst-Canada har indgået enaftale med fagforeningen om udflytninger.Stora Ensos forsøg på at bryde den aftale eruacceptabel, og ICEM vil støtte papirarbej-derne på Storas canadiske papirfabrik påenhver tænkelig måde, siger ICEM-formandFred Higgs.I et brev til Stora Ensos finske topchef JukkaHärmälä opfordrer han verdens størstepapirproducent til øjeblikkeligt at genopta-ge forhandlingerne med arbejderne.

Fyrede kæmper for deres jobFlere hundrede kvindelige arbejdere iIndonesien kæmper for deres job og forderes lovsikrede rettigheder efter lukningenaf en elektronikfabrik i Bogor. Produktionenflyttes til et lavtlønsområde i Indonesien.Den koreansk ejede elektronikfabrik RFHitec lukkede 30. december 2005 helt udennogen form for forhandlinger med de ansat-te, hvilket er i strid med indonesisk lov.Ifølge IMF er arbejderne blevet tvunget til atfratræde og tage imod en minimal fratræ-delsesløn. Også det er i strid med indonesisklovgivning omkring udflytning af arbejds-pladser. Flytningen af fabrikken i Bogor tilCianjur skyldes udelukkende profithensyn.Det er ikke første gang, at den koreanskevirksomhed uden videre har sat hele sinarbejdsstyrke på gaden for at flytte til et

lavtlønsområde. I 1996 flyttede fabrikkenfra Tanegang til Bogor og også dengang blevarbejderne bare smidt på gaden uden varsel.IMF har i en henvendelse til virksomhedenkrævet, at RF Hitec forbliver i Bogor, atarbejderne bliver fastansat og at deres rettig-heder efter indonesisk lov respekteres i for-bindelse med eventuelle flytninger.

Kræver internationalerammeaftalerPå verdens økonomiske forums (WEF)møde i Davos i Schweiz for nylig opfordredegeneralsekretær for den internationale sam-menslutning af metalarbejderforbund Mar-cello Malentacchi verdens førende bil-kon-cerner til at respektere de gældende konven-tioner om arbejdstagerrettigheder og til atindgå Internationale Rammeaftaler medfagbevægelsen (International FrameworkAgreement - IFA). Det skete i forbindelsemed en debat om beskæftigelsespolitik i bil-industrien.- Arbejderne skal have ret til kollektive for-handlinger, ret til at melde sig i fagforeningog ret til at danne fagforeninger. IFA er denbedste måde at oprette en social kontraktmellem de multinationale koncerner ogderes arbejdsstyrke baseret på internatio-nalt accepterede normer. Enkelte bil-koncer-ner har indgået internationale rammeafta-ler, men der er lang vej endnu før alle ermed, sagde han.

evægelse

Forberedelse et nøgleord

»Forberedelse forud for lønforhandlinger er et nøg-leord. Vi forhandler med topprofessionelle folk,der ikke laver andet end forhandle løn. Hvis vimøder uden at være forberedt og have argumenter-ne i orden, så bliver vi ristet - vi får intet.

Man får sjældent det, man forlanger. Men hvis detgår meget dårligere end forventet, må man værekreativ. Hvis vi ikke kan få nok i løn, så kan vimåske få en bedre dækning af noget andet.«

Tillidsmand Ernst Jensen, Aalborg Portland, iElektrikeren (Dansk El-Forbund) om de årlige løn-forhandlinger.

Ud på arbejds-pladserne

»Konsekvensen af dommen er derfor også, at vi iendnu højere grad skal ud på arbejdspladserne forat sikre, at løn- og arbejdsforhold er, som de skalvære, når vi ikke har sikkerheden af medlemskabetaf fagforeningen.

I øvrigt er det besynderligt, at der er nogle, der sæt-ter deres individuelle frihed højere end at havemuligheden for at kunne stå sammen for at forsva-re en kollega, der er blevet uretmæssigt fyret. Hvadforegår der egentlig i hovederne på dem? Hvad trorde, de kan bruge den individuelle frihed til -alene?«

Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen iFagbladet (3F) efter dommen mod eksklusivaftaler.

Et mere effektivt forbund

»Situationen er ikke alarmerende,men det er nu, vi skal begynde atændre organisationen og den måde vi arbejder på.Med færre, men større afdelinger vil TIB blivebedre i stand til at opfylde medlemmernes behov.

Målet er at skabe et mere effektivt forbund, derbruger mere tid end i dag til at besøge virksomhe-derne og medlemmerne.«

Næstformand Johnny Skovengaard i Fagbladet TIB(Forbundet Træ-Industri-Byg). Forbundet tabermedlemmer og skal i marts drøfte ny struktur medfærre afdelinger og færre ansatte end i dag.

De kristelige på kantmed lovenMed et krav om, at medlemmer skal værebekendende kristne, balancerer KristeligFagbevægelse sig på kanten af det tilladeligei forhold til loven om forskelsbehandling.Det fastslår beskæftigelsesminister ClausHjort Frederiksen (V) i et svar til folketings-medlem Bjarne Laustsen (S). Her fastslårministeren, at forbudet mod forskelsbe-handling også gælder i forhold til medlem-skab og deltagelse i lønmodtager – ellerarbejdsgiverorganisationer.Der kan dog være situationer, hvor det foreksempel for en virksomhed kan være afafgørende betydning, at en eller måske alleansatte har en bestemt religiøs eller politiskoverbevisning. Det forudsætter dog, at sa-gen er forelagt Beskæftigelsesministerietmed henblik på en udtalelse om lovmedhol-deligheden. En sådan anmodning er ikkekommet fra Kristelig Fagforening.Bjarne Laustsen betegner det som nogetværre hykleri, at Kristelig Fagforening påbe-råber sig friheden, mens de samtidig ude-lukker muslimer, jøder og almindelige men-nesker fra at få indflydelse i deres fagfor-ening.

Afkast på 17,3 pct. iIndustriens PensionIndustriens Pension havde i 2005 et afkastpå 17,3 procent før skat. Det skyldes ikkemindst et højt afkast fra danske og uden-landske aktier. Med resultatet blev Indu-striens Pension et af de pensionsselskaber, derhar opnået højeste afkast over en årrække.Afkastet af danske aktier var på hele 46,3procent, mens IP´s udenlandske aktier gav28,3 procent. Unoterede investeringer gav etafkast på 15,5 procent, og på obligationer fikIndustriens Pension et gennemsnitligtafkast på ca. 6 procent.

Unge vælger fagforeningenÆndret strategi med større synlighed blandtde unge har givet resultat for 3F. Antallet afunge medlemmer stiger trods en generelmedlemstilbagegang. I løbet af sidste år stegantallet af medlemmer under 25 år med 14procent i 3F. Dermed kommer tallet op pånæsten 25.000. I løbet af året mistede for-

bundet ellers totalt 13.000 medlemmer, såmedlemstallet ved årsskiftet kom ned på350.000.I Dansk Metal oplevede man også, at antalletaf elevmedlemmer steg sidste år, selv omantallet af lærlingekontrakter på områdetfaldt. Dansk Metal har de seneste to år haften tilgang på 799 unge.Arbejdsmarkedsforsker, professor JørgenSteen Madsen, Københavns Universitet,mener, at de nye tal kan være udtryk for etafgørende skift for fagforeningerne. Hanmener, at de tidligere blot lænede sig tilbage,fordi medlemmerne alligevel kom ind addøren.

Stressede kvinderKvindelige ledere i det private erhvervsliv erlangt mere stressede end deres mandligekolleger og ledere i den offentlige sektor.Kvinderne stresser over ikke at kunne fåfamilieliv og arbejdsliv til at hænge sam-men, mener Ledernes Hovedorganisation.Mens hver femte kvindelige leder i den pri-vate sektor føler sig stresset, er det blot hvertiende af deres mandlige kolleger, der hardet ligesådan, viser en analyse fra LedernesHovedorganisation.

Nyansatte leverlivet farligtNye medarbejdere skal se sig for på arbejdet.Langt de fleste arbejdsulykker sker nemliginden for det første år af ansættelsen. Tal fraArbejdstilsynet viser, at ud af godt 42.000danskere, der kom ud for en ulykke påarbejdspladsen i 2004, havde 24 procentværet ansat i virksomheden i mindre end etår. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Pete Kines,Arbejdsmiljøinstituttet, skyldes det alarme-rende tal den øgede mobilitet på arbejds-markedet.I alt kom 10.178 nyansatte med under et årserfaring galt af sted i 2004, hvilket er overdobbelt så mange som de kolleger, der havdeværet ansat i to eller tre år.

Lærlinge tør ikke sige nejDanske tømrerlærlinge bliver ofte sat tilopgaver, de selv mener er farlige, men fordet meste holder de unge deres bange anel-ser for sig selv. Det viser en undersøgelse,

som Træ-Industri-Byg (TIB) i Odense harforetaget.To tredjedele af 350 adspurgte tømrerlærlin-ge svarer, at deres mester har bedt dem omat gøre noget, som de var utrygge og nervø-se ved.Antallet chokerer formanden for TIB iOdense, Karsten Hønge. Han mener, at detskyldes, at de unge har svært ved at sige fra,når chefen har givet dem en ordre.- Det er desværre en generel tendens, som erfor nem at afskrive med, at lærlingene ernogle tøsedrenge, for vi ved, at de flesteulykker sker inden for det første år af enansættelse. Derfor må vi tage de ungesudmelding dybt alvorlig, siger han tilErhvervsbladet.Miljøchef i Dansk Byggeri Carsten Bekker,mener, de unge må mande sig op.- Jeg synes ikke, de unge er lige så robuste,som de var tidligere. Det er klart, at de skalsige fra, hvis de bliver sat til noget, der direk-te er forbudt. Lærlingene bør dog vide, hvadde går ind til via deres uddannelse på sko-len, siger han til bladet.

12 ugers barselsorlov -men kun til fædreSocialdemokraterne, de radikale, SF ogEnhedslisten har fremsat lovforslag i Folke-tinget om, at nybagte fædre skal have ret til12 ugers barselsorlov ud af den nuværendebarselsordning. De 12 uger skal bortfalde,hvis faderen ikke benytter sig af dem.Hensigten med forslaget er at opnå en mereligelig fordeling af barselsorloven, end det ertilfældet i dag, hvor mænd i gennemsnitkun tager 3,4 ugers barsel, mens kvindertager 42,3 uger.Socialdemokraternes ligestillingsordførerKirsten Brosbøl siger, at det vil være et stortskridt for ligestillingen både på hjemme-fronten og på arbejdsmarkedet, hvis de firepartiers forslag bliver vedtaget.I de andre nordiske lande er gennemført øre-mærket fædrebarselsorlov, og her betragterfædrene barselsordningen som en rettighed,som de benytter sig af i vid udstrækning.

Fortsat fald i ledighedenI december 2005 var der 4.200 færre ledigeend i november, fremgår det af Danmarks

NoterNoter

Statistiks opgørelse over den sæsonkorrige-rede ledighed. Dermed kom den sæsonkorri-gerede ledighed ned på 140.600 fuldtidsper-soner. Det svarer til 5,1 procent af arbejds-styrken. I november 2005 var ledigheden på5,2 procent.Ledigheden er den laveste siden 2001 efterat ledigheden toppede i 2003.Siden juli 2005 er antallet af forsikrede ledi-ge faldet med 18.200 fuldtidspersoner eller13,6 procent. Antallet af ikke-forsikrede erfaldet med 1.900 eller 7,1 pct. De ikke-forik-rede er hovedsageligt personer på kontant-hjælp.Fra december 2004 til december 2005 er denfaktiske ledighed faldet med 29.100 fuld-tidspersoner. Det er et fald fra 5,7 til 4,7 pro-cent af arbejdsstyrken.

Skandaløst svigtArbejdsmedicinsk Klinik i Århus har afvisten klinikassistent fra Randers, som har mis-tanke om, at hun kan være kviksølvforgiftet.Hendes egen praktiserende læge havde hen-vist til klinikken - bl.a. efter opfordring frabeskæftigelsesministeren.HK/Privat kalder det en skandale.- Det er simpelthen skandaløst, siger miljø-konsulent Svend-Erik Hermannsen, HK. Haner utilfreds med, at klinikassistenten blevafvist, uden at nogen fra klinikken talte medhende.I et svar til den praktiserende læge sigeroverlæge Poul Friis, at klinikken i forbindel-se med omtalen i medierne af helbredsfor-holdene blandt tandklinikassistenter harmodtaget knap 50 henvisninger. Den forelø-bige vurdering er, at de eksponeringsniveau-er, hvorunder klinikassistenter har arbejdet,selv ved manuel håndtering af amalgam,ikke har indebåret udsættelser, der normaltindebærer risiko for at pådrage sig kviksølv-forgiftning.

18.000 flere indvandrere i jobAntallet af indvandrere i job stiger kraftigt.På fem år er mere end 18.000 indvandrerefra ikke-vestlige lande kommet i arbejde.Tallet er steget fra 45.544 til 65.189. Ogsåindvandrernes efterkommere har fået mereplads på arbejdsmarkedet. Her er en stig-ning fra 1999 til 2004 fra 4.747 til 7.560.

Beskæftigelsesfremgangen for indvandrerefra ikke-vestlige lande svarer til en stigningi beskæftigelsen for denne gruppe på godt40 procent. Tilsvarende stigning har derværet i det offentlige, hvor 6.272 indvandre-re fik job.Indvandrerne erstatter i stigende grad dedanskere, der forlader arbejdsmarkedet. Fori samme periode som antallet af indvandre-re steg, faldt antallet af danskere på det pri-vate arbejdsmarked med 70.264. Det visertal, som Danmarks Statistik har udarbejdetfor Dansk Arbejdsgiverforening.

Risiko ved natarbejdeog stress undersøgesErhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskade-styrelsen vil i løbet af året have belyst, omder er stigende risiko for at få hjertesygdom-me eller kræft hos folk, der arbejder om nat-ten. Man vil desuden have undersøgt, omstress giver hjertesygdomme og psykiskesygdomme.Natarbejdets betydning for forekomsten afhjerte- og kræftsygdomme vil blive behand-let på et møde for Erhvervssygdomsud-valget og Arbejdsskadestyrelsen den 26. sep-tember, mens udredningen om stress ogbetydningen for udvikling af hjertesygdom-me bliver behandlet den 12. december.28. februar behandler Arbejdsskadestyrel-sen og Erhvervssygdomsudvalget en udred-ning om slidgigt i hofte og knæ, mens etmøde den 25. april skal handle om andresygdomme som følge af arbejde med com-puter end karpaltunnelsyndrom.Denne lidelse i håndledet blev i november2005 afvist som mulig arbejdsskade. Eftergennemgang af ca. 800 studier blev det kon-kluderet, at der ikke fandtes tilstrækkeligmedicinsk dokumentation for, at computer-arbejde kan være årsag til den.

Støtte til nytslagteri i NordjyllandNordjylland får nu et nyt slagteri i Vrå kun15 km fra Danish Crowns slagteri i Hjørring,der lukkede sidste år. Det nye nordjyskeslagteri får en statslig starthjælp på 4,1 mil-lioner kroner. Bag slagteriet, der får navnetDanish Meat Company, står en kreds af loka-le svineproducenter.

Støtten er en del af regeringens vækstpakke,der er tilegnet Nordjylland. Da DanishCrown lukkede midt under valgkampen ifjor, bevilgede regeringen 200 millioner kro-ner til en beskæftigelsesindsats i Nord-jylland.NNF’s afdeling i Hjørring bakker op om detnye slagteri, der kommer til at beskæftigeomkring 100 medarbejdere.

Flere dommere ivoldgiftssagerFor at begrænse bijobberiet blandt dommer-ne skal de private voldgiftssager spredes udtil flere dommere. Ifølge et forslag fra rege-ringen må en dommer i fremtiden maksi-malt tjene 50 procent af sin hovedindtægtved andre job. En dommer, der for eksempeltjener 800.000 kroner om året i sit job somdommer, må derfor højst tjene op til 400.000kroner ved siden af.

Ansatte i nye kommuneruden indflydelseMedarbejdernes indflydelse er ret begræn-set i de nye kommunale hovedsamarbejds-udvalg, hvor de ansatte deltager i planlæg-ningen af fremtidens kommunale arbejds-pladser. Det viser en gennemgang af møde-referaterne fra de midlertidige samarbejds-udvalg i halvdelen af de kommende 66 sam-menlagte kommuner, som forbundet Fag ogArbejde (FOA) har lavet.FOA glæder sig dog over, at medarbejder- ogledelsesrepræsentanter i samarbejdsudval-gene har diskuteret tryghed for de ansatte.

Sprængning af HTSKlassisk arbejdsgiverorganisation ellerbrancheorganisation med politiske interes-ser. Uenigheden om vægtningen af de to ret-ninger har ført til en definitiv sprængningaf landets næststørste arbejdsgiverorganisa-tion HTS, Handel, Transport og Service-erhvervene. Sprængningen kan føre til, atDansk Handel & Service (DH&S) bliver større.Den ene halvdel af HTS, HTSI (tidligere DetDanske Handelskammer) har gennem enlængere periode haft kontakter med DG&S.Samarbejdet med arbejdsgiverforeningenHandel, Transport og Service, der nu hedderHTSA, startede i 2002.

CO-Magasinet · side 20-21

Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-Medde-lelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager, kurser ogkonferencer, faglige voldgiftskendelser, OK-nyt m.v.Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk.Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen, skifteholdspro-

gram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler og A/S-Service og ESU-serviceunder Medlemsservice på hjemmesiden er forbeholdt medlemmerog kræver et særligt password. Du kan høre nærmere herom i CO-industri på 33 63 80 00.Meddelelserne bringes her i den rækkefølge, de er udsendt i til med-lemsforbundene.

Faglig orienteringFaglig orientering

ForhandlerkonferenceDen årlige forhandlerkonference mel-lem CO-industri og Dansk Industri hol-des den 6.-7. april på Kongebrograard-en i Middelfart.På konferencen vil Jesper Due og SaraKudsk-Iversen fra FAOS komme medoplæg om muligheder og udfordringerfor den danske model, og der bliveroplæg om SUM-spillet den gode for-handling.Deltagerantallet skal så vidt muligtvære ligeligt fordelt mellem de to orga-nisationer og deltagerkredsen vil tagesigte på de forhandlere, som varetagerforhandlingerne ved organisationsmø-der. CO-industri har udarbejdet en for-delingsnøgle med henblik på at kunnestyre deltagerantallet med en rimeligjævn fordeling mellem de tilsluttedemedlemsforbund i CO-industri:3F-Industrigruppen 5, Dansk Metal 5,HK/Privat 3, Teknisk Landsforbund 2,Dansk El-Forbund 2, TIB 1, Blik og Rør1, RBF 1, Malerforbundet 1, DanskFunktionærforbund 1 og CO-industri 6.

Kurser og konferencer

En opsagt medarbejder i firmaet TempressA/S får ud over sit seks måneders opsigelses-varsel også en fratrædelsesgodtgørelse påekstra to måneders løn efter et forlig ved enfaglig voldgift.Sagen drejede sig om forståelsen af Bilag 5 iIndustriens Overenskomst - Protokollat omfunktionærlignende ansættelser og en an-sættelse baseret på en aftale fra juni 1987om funktionærlignende ansættelser mellemJernets Arbejdsgiverforening og CO Metal.Sagen var rejst af CO-industri for DanskMetal mod Dansk Industri for TempressA/S.Medarbejderen var blevet ansat på funktio-nærlignende vilkår den 2. oktober 1989 ihenhold til en lokalaftale om retningslinjerfor ansættelser på funktionærlignende vil-kår fra 13. oktober 1989. Han blev sagt opden 16. december 2004 til fratrædelse den30. juni 2005.Under sagen krævede CO-industri, at virk-somheden skulle betale fratrædelses-godtgørelse til den opsagte medar-bejder i henhold til funktionærlo-vens § 2a med en godtgørelse efterdet antal måneder en medarbejderhar været ansat. Det blev afvist afvirksomheden.Efter forligsmandens, højeste-retsdommer Børge Dahls tilken-degivelse om forståelsen af 1989-aftalen om funktionærlignende an-sættelser og på hans forslag om en

forligsmæssig afslutning på sagen indgikparterne forlig i overensstemmelse hermed.I forliget hedder det, at Tempress A/S betaleret beløb svarende til to måneders løn jf.funktionærlovens § 2a til den opsagte med-arbejder.I sin tilkendegivelse i sagen siger BørgeDahl, at ”Protokollatet vedrørende funktio-nærlignende ansættelse Bilag 5 til Indu-striens Overenskomst må - uanset indled-ningen, hvorefter der er tale om en anbefa-ling af nogle retningslinjer - i overensstem-melse med ordlyden forstås således, at den -ud over de vejledende retningslinjer om enrække opregnede forhold - indeholder enrække gensidigt forpligtende bestemmelser,som skal følges ved funktionærlignendeansættelser på overenskomstområdet, her-under at organisationerne udarbejder enblanket til brug ved aftaler på funktionærlig-nende vilkår, og at virksomhederne skal

anvende denne blanket vedsådanne aftaler”.

(Se også side 17Vikarafgørelsen)

Får godtgørelse efter opsigelse

CO-Magasinet · side 22-23

g Pjecer og Tryksager

Energi til vækstPjecen ”Energi til vækst - En effektiv klimapolitik og et frugtbarterhvervsklima før og efter 2012” er udsendt som optakt til CO-industris og Dansk Industris konference 30. januar om dansk kli-mapolitik. Den giver de to organisationers bud på, hvordan Dan-mark skal håndtere sin forpligtelse til at reducere udledningen afCO2 i perioden 2008-2012, hvor Danmarks udledninger skal redu-ceres med 21 pct. i forhold til 1990.Pjecen omtaler også organisationernes ønsker til de kommendeklimaaftaler, som efter 2012 skal afløse den nuværende Kyoto-afta-le om reduktion af udledningerne af drivhusgasser. Målet er at fåen global og bindende klimaaftale.Pjecen kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling eller direkte fraCO-industris hjemmeside www.co-industri.dk. Her kan den ogsåses som pdf-fil (se desuden side 14-15).

Sikring af maskinerÉn til to gange om dagen anmeldes en arbejdsulykke med statio-nære maskiner inden for metal- og maskinindustrien.Vejledningen ”Sikring af maskiner - Gode løsninger” er en opfor-dring til branchens virksomheder om at få styr på maskinsikker-heden. Vejledningen beskriver, hvordan virksomhederne kommeri gang, og den gennemgår alle de væsentlige forhold, som skal ind-drages i arbejdet.Vejledningen kan ses på I-BARs hjemmeside www.i-bar.dk

Styr på værkstedetPjecen ”Styr på værkstedet” er et supplement til værktøjet til systematisk miljøarbejde fra Industriens Branche-arbejdsmiljøråd. Den indeholder en række tjeklister for de væsent-ligste arbejdsmiljøproblemer inden for metal- og maskinindustri-en. Resultaterne fra tjeklisterne kan overføres til virksomhedensarbejdspladsvurdering. Listerne tager dels udgangspunkt iArbejdstilsynets praksis omkring screening og tilpasset tilsyn oger dels baseret på erfaringer omkring forhold, som generelt frem-står som problematiske ved gennemgang af danske arbejdspladser.Pjecen kan ses på www.i-bar.dk

ATEX- sådan gør du i PraksisIndustriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt vejledningen”ATEX – sådan gør du i praksis”.ATEX er oversat til dansk en forkortelse for eksplosiv atmosfære.Virksomheder, der arbejder med benzin, fortyn-der og maling, kender til risikoen for eksplo-sioner, men det er nyt, at en lang række virk-somheder i EU fra juni 2006 skal foretage ensærlig vurdering af eksplosionsrisikoen ogmuligvis også en arbejdspladsvurdering spe-cielt omkring ATEX.Vejledningen henvender sig især til små ogmellemstore virksomheder og er mentsom en hjælp til afklaring af risikoen foreksplosion på den enkelte virksomhed.Vejledningen kan ses på www.i-bar.dk

CO-MeddelelserMeddelelserne bringes her i den række-følge, de er udsendt til medlemsforbun-dene.

2006/014Pjece - Energi til vækst.

2006/013Sikring af maskiner - Gode løsninger - Ar-bejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien.

2006/012Styr på værkstedet - Arbejdsmiljø i Metal-og maskinindustrien.

2006/011ATEX - Sådan gør du i praksis - Arbejds-miljø i Metal- og maskinindustrien.

2006/010Arbejdsmiljø ved svejsning - Gode løsnin-ger - Arbejdsmiljø i Metal- og maskinin-dustrien.

2006/009Tysk regering: Senere tilbagetrækning fraarbejdsmarkedet.

2006/008Elektroniske flybilletter.

2006/007Referat af organisationsudvalgsmøde 16. januar 2006.

2006/006Tysk regering drøfter kombiløn og mind-steløn.

2006/005Saab Metech A/S / Novo NordiskServicepartner kalibreringsafdeling - virk-somhedsoverdragelse.

2006/004Tilkendegivelse i faglig voldgift, CO-indu-stri for Dansk Metal mod Dansk Industrifor Tempress A/S.

2006/003Forhandlerkonference - Dansk Industri -CO-industri 6.-7. april 2006,Kongebrogaarden, Middelfart.

2006/002Indbydelse til konference om ”Energi tilvækst”.

2006/001Meddelelsesoversigt nr. 101-133/2005.

Fra storkonflikttil barselsfond

Af Bjarne Kjær

Den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarke-dets parter indgår bindende aftaler, er underpres. Ikke mindst fra det politiske systemmed mere og mere lovgivning i kølvandet påindgåede overenskomster og lovgivning, derdirekte griber ind i de normale aftaleforholdpå arbejdsmarkedet. Men den er også underpres fra EU og fra virksomhederne.Det er nogle af de problemstillinger, der bli-ver taget op i bogen ”Fra storkonflikt til bar-selsfond” skrevet af centerleder Jesper Dueog forskningsleder Jørgen Steen Madsen fraForskningscenter for Arbejdsmarkeds- ogOrganisationsstudier ved Københavns Uni-versitet (FAOS).Dertil kommer problemer med faldendemedlemstal i de faglige organisationer. I entid præget af individualisering er det van-skeligere end tidligere at få lønmodtagernetil at melde sig ind i de faglige organisatio-ner. Det er en væsentlig udfordring for fag-bevægelsen, fordi den centrale placering iDanmark bygger på den stærke repræsenti-vitet, hedder det.Når det gælder administrationen af de ind-gåede overenskomster, har der i de senere årværet en bevægelse væk fra

forligskulturen. Forhandlingsstrukturen,der i årtier har præget den danske model,har typisk lagt vægt på hensynet til aftalere-lationerne i behandlingen af sager om for-tolkning og brud på overenskomsterne.Derfor gjaldt det ikke alene om at få ret ogvinde sager. Konsekvenserne for det fremti-dige forhold mellem parterne blev også ind-draget i vurderingen. Men denne konsensus-kultur synes i noget omfang at blive udfor-dret af distributiv forhandlingskultur, hvordet afgørende parameter er at vinde sagerne.Juraen kommer til at stå over forhandlings-relationerne, anfører de to forskere.Og de giver selv forklaringen: Interesse-varetagelsen præges af en individualise-ringstendens. For fagbevægelsen er det nød-vendigt at servicere medlemmer, der i langthøjere grad stiller individuelle krav og stårpå deres ret. Og arbejdsgiverne er stillet overfor medlemsvirksomheder, der også i højeregrad end tidligere har en ”cost-benefit”- til-gang til, hvad de får ud af et medlemskab afen arbejdsgiverorganisation. Dertil kommeren professionalisering af organisationerne,der fremmer den strikt juridiske tilgang tilsagerne…Der synes i høj grad at være tale om en ten-dens, der kan ændre forhandlingskulturenså fundamentalt, at den danske model svæk-kes, anfører de.I bogen gennemgås baggrunden for og forlø-bet af overenskomstforhandlingerne i 1998med storkonflikten og regeringsindgrebet,OK 2000 og OK 2004 med den efterfølgendeetablering af en barselsfond. Der er tale omen meget detaljeret gennemgang baseret påbl.a. interviews med mange af de involvere-de parter - og også med alle de pudsige ogafgørende detaljer, et forhandlingsforløbrummer. Derfor er der også tale om en spæn-dende og helt enestående gennemgang afforhandlingsprocesserne. Bogen er derfor et

Ny bog gennemgår overenskomsterne i1998, 2000 og 2004

Maskinel MagasinpostID nr.: 42428

Afsender:Postboks 77777000 Fredericia

“Fra storkonflikt til barselsfond - Den danske modelunder afvikling eller fornyelse”Af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen848 sider - 875,00 kr.Jurist- og Økonomforbundets Forlag

vigtigt værktøj for alle, der beskæftiger sigmed overenskomster og samfundsforhold.Det er ikke en bog man læser i et stræk fraside 1 til side 845. De fleste vil nok udvælgesærlige afsnit. Derfor er kapitlerne om OK98, OK 2000 og OK 2004 også skrevet, så dehver for sig kan læses som en sammenhæn-gende historie. Bagefter er det muligt at for-dybe sig i andre problemstillinger og emner.Dertil er den udførlige indholdsfortegnelseog bogens indeks et godt redskab til at findevej i det meget omfangsrige materiale.