Råmælks-managements betydning for kalvesundheden · JU Århus AEP- Råmælks-managements...
Transcript of Råmælks-managements betydning for kalvesundheden · JU Århus AEP- Råmælks-managements...
0
AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT
Råmælks-managements betydning for
kalvesundheden The importance of colostrums management on calf
health
Mette Sandholm
07-06-2012
Erhvervsakademi Aarhus, Vejlby Jordbrugsteknolog
JK 10/12
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 1
Resumé Dette afsluttende eksamensprojekt omhandler en vurdering af faktorer som har indflydelse på et
højt, henholdsvis lavt IgG-niveau, og hvilke konsekvenser det har for kalvens sundhed og
dødelighed.
Projektet er en kombination af et litteraturstudium og egen undersøgelser, bestående af
interviews af landmænd, og blodprøver af fem kalve i hver besætning. Resultaterne på
blodprøverne holdes op imod interviewene, og resultaterne sammenlignes med teorien i
litteraturstudiet.
Rapporten er delt op i to hoveddele. Del et er litteraturstudiet, og del to er egen undersøgelse. I
del et beskrives den nyfødte kalv, håndteringen af råmælk og en beskrivelse af fire årsager til
diarré. Del to beskriver hvordan undersøgelsen er foretaget, resultater og diskussion og til sidst en
samlet konklusion på hele projektet.
Besætningerne er delt op i to gruppe, ”God IgG” og ”Lav IgG”. Gruppen ”God IgG” brugte
råmælksbank mere end gruppen ”Lav IgG”. Der var flere som sørgede for at kalven fik fire liter
råmælk indenfor seks timer, og flere som vaccinerede køerne.
Det er vigtigt at kalven får fire liter råmælk indenfor seks timer, og at råmælken er af en god
kvalitet. Kalven skal ud i en ren, tør og velstrøet boks ellers hytte, for at undgå for mange
smitstoffer.
Kilde til forsideillustration: Privat foto, af Kalve fra en af de medvirkende besætninger.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 2
Summary This closing examine project deals with an evaluation of facts, which has influence on a high and a low IgG-level respectively, and what consequences it has for the calves health and mortality. The project is a combination of a literary study and own investigations, existing of interviews of farmers, and blood samples of five calves on each farm. The result of the blod samples goes against the interviews, and the result compares with the theory in the literary studies. The report is divided in two. Part one is the literary study, and part two is own investigations. Part one describes the newborn calf, the handling of colostrums and four different types of diarrhea. Part two describes how the investigations are handles, results and debates, and finally an assembled conclusion of the whole project. The farmers are divided into two groups: "good IgG" and "low IgG". The group "good IgG" used the colostrums bank more than the group "low IgG". There were more people who took care of that the calf got four liters of colostrums before six hours, and more people who vaccinated the cows. It is important that the calves’ gets four liters of colostrums before six hours, and that the colostrums are of a good quality. The calf has to come out in a clean and dry box or hut, with a lot of straw, to avoid too many pathogens.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 3
Forord Som afslutning på 4. semester, og dermed på Jordbrugsteknologuddannelsen skal der skrives et
afsluttende eksamens projekt. Projektet er selvvalgt. Dette projekt omhandler IgG status hos
kalve, i nogen af de besætninger som LVK kommer hos, og er lavet i samarbejde med LVK –
Landbrugets konsulent tjeneste. Jeg har bruget min praktiktid på at indsamle datamateriel til
projektet, ved at tage ud og interviewe landmændene, om hvordan de passer kalvene. Dyrlægerne
hos LVK har så taget blodprøver i de samme besætninger, som jeg har været i.
Målgruppen for rapporten er fagfæller.
Jeg vil gerne give en særlig tak til Grethe Berg Nielsen og Kenneth Krogh fra LVK, for at det har
været muligt at skrive om deres projekt, og deres hjælp omkring det. Og Til Keld Christensen hos
Dansk Holstein, for at jeg har kunnet bruge min praktiktid delt mellem Dansk Holstein og LVK.
Jeg vil gerne takke Henrik Læssøe Martin, dyrlæge hos Dansk kvæg, Peter Stamp Enemark,
landskonsulent, og Inger Marie Badsberg, MSD, for deres hjælp og støtte vedrørende min
opgaveskrivning, og for alt deres input. Samt Nina Kloster, it-supporter og Finn Strudsholm,
Seniorkonsulent, for faglig hjælp.
Der skal også lyde en tak, til de 34 landmænd som har villet være med i projektet, og har åbnet
deres besætning for mig, og været med til, at jeg har haft et datagrundlag for min rapport.
Vejledere i projektperioden har været, Mie Riis som min faglærer og Mie Jakobsen, som min
formidlingslærer. En tak for hjælpen til dem også.
Torsdag den 7. juni 2012
XMette Sandholm
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 4
Indholdsfortegnelse
Resumé ...................................................................................................................................... 1
Summary ................................................................................................................................... 2
Forord ........................................................................................................................................ 3
Indledning .................................................................................................................................. 6
Del 1 – litteraturstudium ............................................................................................................ 8
1. Den nyfødte kalv .................................................................................................................... 8
2. Råmælk ................................................................................................................................ 10
2.1 Håndtering af råmælken .......................................................................................................... 11
2.1.1 Råmælkens kvalitet ........................................................................................................... 11
2.1.2 Råmælksbank .................................................................................................................... 12
2.1.3 Pasteurisering af råmælk .................................................................................................. 16
3. Diarré ................................................................................................................................... 18
3.1 E-coli ......................................................................................................................................... 19
3.2 Rotavirus .................................................................................................................................. 19
3.3 Coronavirus .............................................................................................................................. 19
3.4 Cryptosporidium ...................................................................................................................... 20
3.5 Forebyggelse af diarré.............................................................................................................. 21
Del. 2 – Praktisk undersøgelse af IgG og management, i samarbejde med LVK. ......................... 24
4. Projektets formål. ................................................................................................................ 24
5. Metodevalg .......................................................................................................................... 25
6. Resultater ............................................................................................................................ 26
6.1 Dødelighed ............................................................................................................................... 27
6.2 Råmælksbank ........................................................................................................................... 30
6.3 Tildelingsmetode ...................................................................................................................... 31
6.4 Vaccine ..................................................................................................................................... 32
7. Diskussion ............................................................................................................................ 33
7.1 Dødelighed ............................................................................................................................... 33
7.2 Råmælksbank ........................................................................................................................... 34
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 5
7.3 Tildelingsmetode ...................................................................................................................... 36
7.4 Vaccine ..................................................................................................................................... 39
8. Forebyggelse ........................................................................................................................ 40
9. Forbedring af spørgeskemaet ............................................................................................... 41
Konklusion ............................................................................................................................... 43
Mundtlig kilde .......................................................................................................................... 45
Kildeliste .................................................................................................................................. 46
Bilagsliste ................................................................................................................................. 48
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 6
Indledning Som afslutning på uddannelsen til jordbrugsteknolog, skal der udarbejdes en hovedopgave om et
selvvalgt emne.
Denne rapport omhandler betydningen af IgG-niveauet hos kalve, og tager udgangspunkt i
besætninger hos LVK.
Ideen til at skrive rapporten, kom ved et efterårsmøde hos LVK, hvor de fortalte om et nyt projekt,
de ville starte op. Projektet skulle hjælpe landmændene med at sænke kalvedødeligheden. Det
skulle gøre ud fra, at der er mange kalve som er dårlig immuniseret, og det giver større risiko for
sygdom, og større dødelighed. (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003).
Jeg fik det lavet sådan at jeg kunne bruge noget af min praktik hos LVK, og på den måde samle
data ind til min hovedopgave. Jeg var ude ved 34 landmænd med spørgeskemaundersøgelser, som
så skulle holde op mod blodprøver fra kalve i alderen to til syv dage, som dyrlægerne stod for at
tage.
Metodevalget for rapporten, er et litteraturstudie, i rapportens første del. Det holdes så op imod
egne undersøgelser, som er rapportens anden del.
Målgruppe er fagfæller, på uddannelsen til Jordbrugsteknolog.
Kalvedødelighed i Danmark er høj, og det bør der gøres noget ved. I 2011 lå kalvedødeligheden(1-
180 dage) på 8,0 %. Målet ultimo 2013 er 5,5 % (Søgaard, 2012). Cirka halvdelen af de kalve som
dør, dør inden de er 30 dage gamle (Enemark, Nielsen, & Flagstad, 2012)
Der har gennem tiden været en del projekter, som har omhandlet den høje kalvedødelighed, og
sat fokus på at sænke den. Det er ønsket at denne rapport også kan bidrage til at sænke
kalvedødeligheden, og få en bedre kalvesundhed. Rapporten har taget udgangspunkt i nogen af de
besætninger som LVK kommer i. Men de er nok ikke meget anderledes en andre besætninger i
Danmark.
Der er mange forskellige faktorer som spiller ind på kalvens sundhed. I figur 1 ses de vigtigste
faktorer som spiller ind. Jeg har i denne rapport skrevet om kalvens første levemåned, og især
råmælksmanagement.
Min afgrænsning er goldkøerne og kælvekøerne/drægtigekvier. Den korrekte fodring af gold- og
kælvekøer/kvier for at opnå den bedste råmælk. Og kalve ældre end en måned.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 7
Figur 1. De vigtigste faktorer som spiller ind på kalvesundheden. (p. m. Kenneth Krogh)
Jeg vil i rapport komme ind på betydningen af management i forbindelse med kalvens første
levemåned, og især vigtigheden af råmælken. Min problemformulering er
En vurdering af faktorer som har indflydelse på et højt, henholdsvis lavt IgG niveau, og
hvilke konsekvenser har det for kalvens sundhed og dødelighed i den første måned.
Hypotesen i opgaven er at når kalven får tilstrækkelig med råmælk, vil den få et højt IgG niveau i
blodet, og det vil bidrage til en god kalvesundhed og en lav dødelighed.
Råmælk er den vigtigste faktor, for kalvens sundhed, og ikke mindste overlevelse (p. m. Kenneth
Krogh). Jeg synes det er vigtig at sætte fokus på kalvene, og især råmælken, også trods det at der
har været fokus på dem i mange år, og det er ved at gå den rette vej. Men lige præcis derfor er det
også vigtig at blive ved med at bevar fokus, for ikke at ryge i igen. Kalvene er fremtidens køer, og
det er vigtig at landmanden husker det.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 8
Del 1 – litteraturstudium Dette kapitel vil omhandle den teoretiske del omkring den nyfødte kalv, råmælkshåndtering og
diarré hos kalven under en måned.
1. Den nyfødte kalv Den nyfødte kalve er født uden antistoffer, og er derfor helt ubeskyttet mod patogener fra
omgivelserne. Det er derfor vigtigt at kalven får tilstrækkelig med råmælk, for at få de vigtige
antistoffer fra dens mor. Dette kaldes passiv immunisering. Det anslås at 31 procent af de kalve
som dør indenfor de første tre uger, dør på grund af mangel på passiv immunisering, (Wells et al,
1996 c.f. Laursen & Sloth, 2009), undersøgelsen er fra USA, men det sammen vurderes at gælde i
Danmark (p. m. Henrik Læssøe Martin).
Kalvens immunforsvar kan producere antistoffer fra den er få dage gammel (p. m. Inger Marie
Badsberg). Kalven skal dog have antistoffer via råmælken, da dens eget immunforsvar først når et
normalt niveau i løber af en til to måneders alderen (Roy, 1990 c. f. Sehested, Pedersen,
Strudsholm, & Foldager, 2003). Halveringstiden for IgG, optaget fra råmælken, er på cirka 16-17
dage (Roy, 1990 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003). I figur 2 ses hvordan
kalvens eget antistofniveau erstatter det antistofniveau, som kalven har fået fra råmælken. Der
vises også hvilken betydning det har, om kalven er god eller dårlig immuniseret. Kalven er bedre
beskyttet når den har et højt antistofniveau, da dens eget antistofniveau lapper godt over det
tildelte antistofniveau. Den røde boks i figuren, viser at mange af tyrekalvene, der flyttes til
slagtekalvebesætninger, ofte flyttes i en meget sårbar periode. Figuren er skematisk, og viser
princippet i immuniteten hos kalve.
Figur 2. Hvordan kalvens antistofniveau ændres gennem de første levemåneder (p. m. Kenneth Krogh)
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 9
Anbefalingerne på hvor meget råmælk kalve skal have, lyder på fire liter råmælk indenfor seks
timer, til store racer, og tre liter til jersey (p. m. Kenneth Krogh) (Quigley, 2001). For at undersøge
om kalven har fået tilstrækkelig med råmælk, kan der via en blodprøve af kalven, ses et niveau af
immunoglobulier (IgG) i blodet. Der skal minimum være et indhold på 10 gram IgG pr. liter serum,
for at kalven har fået en tilstrækkelig mængde råmælk (p. m. Grethe Berg Nielsen).
I figur 3 kan ses sammenhæng mellem kalvedødelighed og IgG-niveau større og mindre en ti gram
IgG pr. liter serum (Engelbrecht). Det kan ligeledes ses at når IgG-niveauet er større end ti gram pr
liter, vil der være højere tilvækst, færre behandlinger, mindre diarré og færre døde. Utilstrækkelig
passiv immunisering af kalvene, øger risikoen for sygdom og dødelighed. (Sehested, Pedersen,
Strudsholm, & Foldager, 2003, s. 10). White & Andrews, 1986 c. f. (Sehested, Pedersen,
Strudsholm, & Foldager, 2003), har ud fra en række undersøgelser, fundet frem til at kalven kan
have fire gange så høj risiko for at dø, og dobbelt så høj risiko for at blive syge, sammenlignet med
kalve med en tilstrækkelig immunisering.
Figur 3sammenhæng mellem dødelighed og IgG < /> 10. (Mod. e. USDA, 1993 NDHEP c. f. Engelbrecht)
Hvis kalven introduceres for bakterier før eller samtidig med tildelingen af råmælken, øges risikoen
for at kalven får en bakteriel infektion. Der sker en reduceret absorption af IgG, i forhold til, hvis
kalven først bliver introduceret for bakterier, efter den har fået råmælk (Sehested, Pedersen,
Strudsholm, & Foldager, 2003, s. 13). I en undersøgelse (Johnson et al., 2007 c. f. Laursen & Sloth,
2009) er der to hypoteser til hvorfor bakterier har en negativ indvirkning på absorptionsevnen af
antistofferne, fra tarmen til blodbanen. Den første er at bakteriepatogener binder sig til antistoffer
i kalvens tarm, så kun de antistoffer, som ikke er bundet til bakteriepatogener, vil bliver
absorberet til blodbanen. Så jo flere bakteriepatogener der er, jo færre antistoffer vil der blive
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 10
absorberet. Den anden hypotese lyder på at receptorerne som skal binde antistofferne til blodet,
bliver optaget af bakterierne, så jo flere bakterier der er, jo færre receptorer er der til at optage
antistoffer. Så det er vigtig at undgå bakterier i råmælken, både for at undgå at kalven bliver syg,
men også fordi at mange bakterier i råmælken, betyder at kalven bliver dårligere immuniseret. I
senere afsnit vil der blive beskrevet hvad der kan gøres for at undgå bakterier i råmælken.
Hvis kalvene har et IgG niveau under 10 gram IgG pr. liter serum (for lav), er der større risiko for at
kalven vil få problemer med diarré eller andre sygdomme. Hvis den har et middel niveau, på
mellem 10 og 15 gram IgG pr. liter serum, kan den få problemer, afhængig af smittepres. Og ved et
højt niveau, større end 15 gram IgG pr. liter serum, er den godt beskyttet, og har mindre risiko for
at blive syg, i et lavt til medium smittepres (p. m. Inger Marie Badsberg)
Den nyfødte kalve kan fint gå sammen med en rask koen, med mindre koen har Paratuberkulose
eller salmonella, så skal kalven selvfølgelig fra med det samme, for ikke at blive smittet. Men hvis
man lader ko og kalv gå sammen, så er det vigtig at man holder øje med at kalven patter koen
inden for de første timer, og stadigvæk giver den råmælk af første udmalkning. Ellers kan det være
en god idé at give kalven de fire liter råmælk inden seks timer. Der er nemlig studier som viser at
kalven ikke får tilstrækkelig med råmælk hurtigt nok, ved at gå ved koen. Brignole & stott, 1980;
Edwards 1982 og Besser er al., 1991 (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003) fandt
frem til at 32 procent og 42 procent af kalve, som gik ved koen efter kælvning, ikke pattede inden
for de første seks timer, og at op imod 60 procent af malkeracekalvene var utilstrækkeligt passivt
immuniseret. Når kalven går ved koen er der også det faktum, at når kalven prøver at søge patten,
vil den meget let får bakterier i sig, på dette kritiske tidspunkt.
2. Råmælk Råmælk adskiller sig meget fra den almindelige sødmælk, se figur 4. Råmælken har et højere
indhold af tørstof og proteiner, især IgG, samt fedtopløselige vitaminer og mineraler, herunder
mikromineraler som blandt andet jern og selen. Den kraftige gule farve, som råmælken har,
skyldes et højt indhold af karotin. I råmælken findes også Colostral Trypsin inhibitor(CTI), som
beskytter råmælkens Ig, imod de proteinspaltende enzymer Trypsin og Chymotrypsin som findes i
kalvens tarm.
Allerede efter den første udmalkning, ændres råmælken meget, og det er også, hvis det er før
kælvning. Hvis en ko som ikke har kælvet, lader en anden kalv patte, vil hun ikke have den gode
råmælk, til sin egen kalv. Efter de første tre udmalkning er indholdet at immunoglobuliner lavt.
Ved den sjette til ottende udmalkning begynder mælken at kunne betegnes som almindelig
sødmælk.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 11
Figur 4. sammensætning af råmælk og almindelig sødmælk (Roy,1980 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager,
2003)
2.1 Håndtering af råmælken
I de følgende afsnit vil håndteringen af råmælken blive beskrevet, dens kvalitet, og brugen af
råmælksbank.
2.1.1 Råmælkens kvalitet
Det er som nævnt vigtig at kalven får råmælk så hurtig som mulig efter fødsel. Det er ikke lige
meget hvad for noget råmælk kalven får. Det har betydning får kalven, hvordan kvaliteten af
råmælken er. Derfor er det godt at kende kvaliteten, altså indholdet af antistoffer (IgG), i
råmælken som kalven får. Måden mælkens indhold af antistoffer kan tjekkes på, er ved brug af et
kolostrometer. Det er en flydevægt, som måler råmælkens massefylde, idet der er ret nøje
relation til råmælkens specifikke vægtfylde og IgG-koncentrationen (Sehested, Pedersen,
Strudsholm, & Foldager, 2003, s. 15). Når råmælken måles med kolostrometeret, er det ikke lige
meget hvilken temperatur mælken har. Kolostrometeret måler bedst IgG-niveauet ved en
temperatur på 22 grader. Hvis temperaturen er højere, udvider mælken sig lidt. Det betyder, at
vægtfylden falder og kolostrometeret vil synke længere ned, og vise en lavere værdi, i forhold til
den virkelige værdi. Hvis mælken er lavere end 22 grader, vil der ske det modsatte, og
kolostrometret vil vise en for høj værdi.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 12
Et kolostrometer minder lidt om et termometer. Der er en farveskala på den, som viser råmælkens
kvalitet. På billedet figur 5, kan ses et kolostrometer i en spand mælk. For at kvaliteten af
råmælken er i top, skal den indeholde minimum 50 milligram IgG pr. milliliter (Dalgaard, 2009, s.
11). Farveskalaen på kolostrometret er delt op på følgende måde:
Rød =Mælken duer ikke
Lysegrøn = Duer til anden og tredje mælkefodring
Mørkegrøn = Er i orden, Indholdet af IgG er større end 50 mg/ml
Figur 5 mælk måles med kolostrometer, (Dalgaard, 2009)
For at sikre kalven det bedste råmælk, er det en god idé at have en råmælksbank. Det vil sige at
det bedst råmælk fryses ned, og dermed er der altid god råmælk til de nyfødte kalve, og de kan få
råmælken kort tid efter fødsel.
2.1.2 Råmælksbank
Mælk til råmælksbanken skal være af den bedste kvalitet, altså have et IgG-indhold på minimum
50 milligram pr. milliliter. Råmælken kan opbevares på køl eller på frost, alt efter hvor længe man
ønsker at opbevare den. I køleskab kan den kun holde sig i max en uge, hvor den i fryser kan holde
sig i op til et år (Dalgaard, 2009). Det er en god idé at fryse råmælken ned i mindre portioner, af
eksempelvis en til to liter, da de er hurtigere at fryse ned, og ligeledes tør de hurtigere op, og
risikoen for bakteriedannelse er mindre.
Det er vigtigt at råmælken håndteres korrekt, så den beholder sin gode kvalitet, selv efter en
periode i råmælksbanken. Risikoen for at der kommer bakterier i råmælken er stor, og skal helst
undgås. Det er derfor afgørende, hvordan råmælken håndteres, og der skal tænkes over det, lige
fra aftørring af yveret, til udforing til kalven. Opformeringen af bakterier i råmælken er i høj grad
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 13
påvirket af tiden og temperaturen i nedkølingsfasen. Mange af de bakterier som kan forurene
råmælken, har deres vækstoptimum mellem 10 og 42 grader. Der er lavet en undersøgelse over
hvilken metoder der er bedst til nedkøling af råmælk, hvor der er blevet set på hvordan
bakterievæksten udviklede sig ved tre forskellige nedkølingsmetoder (Barrett, 2009).
I forsøget blev der taget 1,3 liter råmælk fra tre forskellige køer, til nedkøling på tre måder. I
malkerum ved en temperatur på 12 grader, i køleskab ved en temperatur på fem grader og i fryser
ved en temperatur på -18 grader. Under nedkølingen blev der jævnligt udtaget prøver, for at
bestemme det totale bakterieindhold. Resultatet viste at ved alle tre køer, var bakterieindholdet
lavest i den råmælk som var kølet ned i fryseren. Efter tre en halv time, var råmælken nede på nul
grader, og bakterievæksten var så godt som stoppet. Råmælken i køleskab havde en lidt højere
bakterievækst efter tre en halv time, og råmælken der havde stået i malkerummet var
bakterievæksten i tre ud af fem tilfælde markant højere efter tre en halv time, og efter fem en
halv time var der sket en stærk vækst af bakterierne.
I figur 6 ses resultatet af forsøget. Der ses det tydeligt at råmælk som er kølet ned i fryser eller
køleskab, direkte efter malkning, opnår en lavere temperatur langt hurtigere, og dermed et lavere
bakterieindhold, end hvis det stille til nedkøling i malkerummet (Barrett, 2009).
Figur 6 oversigt over temperaturudvikling, afhængig af nedkølingsmetode, (Barrett, 2009)
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 14
Det er vigtig at sørge for at råmælken kommer i rene beholdere. Gerne engangsbeholdere eller
beholdere som er nemme at rengøre. Hvis råmælken kommer i beholdere som ikke er ordentlig
rene, vil det give bakterier til råmælken. I et forsøg omkring vigtigheden af god hygiejne ved brug
af råmælksbank (Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009), ville de måle på væksten af
bakterier under forskellige kølings og opbevaringsmetoder. De fandt dog frem til at de plastdunke,
som råmælken blev hældt over i, var forurenet med mikroorganismer, trods det at de var blevet
rengjorte inden brug. Så ved optøning af den frosne råmælk, ville der ske en opformering af
bakterierne. I forsøget blev råmælkens bakterieindhold (kimtal) målt, både i genbrugsdunke, og i
nye dunke. Det viste sig at der i genbrugsdunkene, trods rengøring, var fem gange så mange
bakterie i, sammenlignet med nye dunke. Figur 7 viser forskellen på mælken, i en genbrugsdunk og
en ny dunk, når der er målt på total kim (A), coliforme bakterier (B) og fækale coliforme bakterier
(C) umiddelbart efter malkning og påfyldning i dunkene. Det kan ses at der vil forekomme flere
bakterier i mælken, når den kommes i rengjorte genbrugsdunke.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 15
Figur 7. Forskellen på bakterieniveau i hhv ny og genbrugs dunk. Ved totalkim (A) coliforme bakterier (B) og fækale coliforme
bakterier (C). (Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009)
For at undgå bakterier i råmælken er det derfor vigtig at hygiejnen er vigtig hele vejen, fra koen til
kalven. Sørg for at omgivelserne er så rene som mulig, korrekt og ordentlig aftørring og
forberedelse af koen, at malkeanlægget er i orden og rent, at råmælken komme i nye
opbevaringsdunke, og de køles ned med det samme, for at undgå for mange bakterier i råmælken
(Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009).
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 16
Det er en fordel at mærke råmælken op, med dato og IgG-indhold, og eventuelt koen nummer.
Det hjælper til, at det ældste råmælk altid bliver brugt, og der kan eksempelvis laves mælk til
kviekalve og til tyrekalve, sådan at det bedste råmælk er til kvierne. Hvis der er køer med
paratuberkulose i besætningen, er det vigtig at der er styr på dem, og at det kun er mælk fra raske
køer som bruges. Mælken fra køerne med paratuberkulose kan ellers bruges til tyrekalvene.
Når kalven skal have råmælken skal temperaturen være 38 til 40 grader, om vinter må den gerne
være 42 grader, da temperaturen falder hurtigere. Der er flere måder at varme råmælken op på,
men man skal være opmærksom, når den varmes op, da for høje temperaturer, vil gøre skade, og
ødelægge IgG-niveauet (Dalgaard, 2009). Råmælken kan varmes op i vandbad, enten i en spand
med varmt vand eller en gryde på et kogeblus. Der kan bruges en mikrobølgeovn, men det kan
være vanskeligt at styre temperaturen under opvarmning, og der er større risiko for at skade
antistofferne i råmælken. Der kan også bruges en dypkoger, som sættes ned i råmælken, her
sættes den ønskede temperatur på dypkogeren (Dalgaard, 2009).
2.1.3 Pasteurisering af råmælk
Formålet med at pasteurisere mælken, er at dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier som kan
findes i mælken, og dermed sikre en bedre immunisering af kalven.
Pasteurisering er en opvarmningsproces, som bruges for at dræbe bakterier i mælken.
Konsummælk pasteuriseres ved 72 grader Celsius i 15 sekunder, og så er stor set alle
sygdomsfremkaldende bakterier dræbt (Anonym 2009 c. f. Laursen & Sloth, 2009). Og almindelig
sødmælk, til ældre kalven, kan pasteuriseres ved 63 grader Celsius i 30 minutter. Råmælk kan ikke
pasteuriseres ved så høje temperaturer, da det ikke blot ødelægge de sygdomsfremkaldende
bakterier, men også antistofferne. Det vil reducere indholdet af IgG, og forringe råmælkens
viskositet, som er hvor flydende råmælken er, så det vil gøre råmælken mere tyk og klistret.
Undersøgelser har vist at hvis råmælk pasteuriseres ved omkring 60 grader i 60 minutter, vil de
sygdomsfremkaldende bakterie stadig blive dræbt, men indholdet af IgG og råmælkens viskositet
ville kun være minimal ændret (Godden et al.,2006 c. f. Laursen & Sloth, 2009)
Johnson et al., 2007; Elizondo-Salazar & Heinrichs 2009, (Laursen & Sloth, 2009) fandt I et forsøg
med to hold spædkalve, hvor det ene hold fik pasteuriseret råmælk (60 grader Celsius i 60
minutter), og det andet hold fik upasteuriseret råmælk, at hvis spædkalven får pasteuriseret
råmælk, er der en signifikant bedre absorption af IgG, i helt op til fem uger efter fødsel. Derudover
fandt de ud af at pasteurisering ikke ødelagde koncentrationen af IgA, IgM, vitamin A, vitamin E,
kolesterol, β-karoten og vitamin E:kolesterol. Hormoner og vækstfremmende stoffer, skulle heller
ikke blive ødelagt ved pasteurisering ved 60 grader i 60 minutter.
Der er ligeledes lavet en amerikansk undersøgelse med pasteurisering af råmælk ved henholdsvis
59,60,61,62 og 63 grader Celsius (Mc Martin et al.,2006 c. f. Laursen & Sloth, 2009).
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 17
Undersøgelsen viste at hvis råmælken pasteuriseret ved 62 grader Celsius eller mere, vil det have
en skadelig effekt på IgG-indholdet, da IgG vil blive signifikant reduceret. Der er flere
undersøgelser som viser at jo højere IgG-indholdet var i råmælken, jo større var reduktionen, ved
høj pasteurisering (Meylan et al.,1996; MC Martin et al.,2006 c. f. Laursen & Sloth, 2009). De fandt
ligeledes frem til at pasteurisering ved 61 grader Celsius eller højere, vil give en signifikant
forøgelses af råmælkens viskositet. Råmælkens viskositet kan give problemer i forbindelse med
hygiejne, ved tildeling. Råmælken vil blive mere klistret, jo højere viskositeten er, og det kan
vanskeliggøre renholdelsen af de redskaber som bruges i forbindelse med tildeling af råmælken.
Det kan dermed give bakterievækst på redskaberne, og der kan eventuelt videregives bakterier til
andet råmælk.
Godden et al.,2006 (Laursen & Sloth, 2009) fandt ingen signifikant ændring i det gennemsnitlige
IgG-indhold i råmælken før og efter pasteurisering, et i forsøg med pasteurisering ved 60 grader
Celsius i 120 minutter. Ligeledes fandt et andet hold (Johnson et al., 2007; Elizondo-Salazar &
Heinrichs 2009 c. f. Laursen & Sloth, 2009) heller ingen signifikant ændring. Så flere undersøgelser
peger altså på at råmælk kan pasteuriseres ved 60 grader Celsius i 60 til 120 minutter, uden at der
sker en betydelig reducering af IgG. Og samtidig er der kun en lille øgning af råmælkens viskositet,
og ingen store ændringer af de andre gavnlige stoffer i råmælken, som vitaminer og hormoner.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 18
3. Diarré Diarré er en af de hyppigste lidelser som rammer kalve. Og især i den første levemåned. Basalt er
der tre forskellige typer smitstoffer, som kan ramme kalvene: bakterier, virus og parasitter (Larsen,
2007), i tabel 1 ses hvilke smitstoffer som hyppigst er årsagen til diarré hos kalve.
Tabel 1. Hvilke smitstoffer der hyppigst er årsag til diarré hos kalve (Larsen, 2007)
Patogen gruppe Navn
Bakterier E.coli Salmonella
Virus Rotavirus Coronavirus
Parasitter Cryptosporidier Coccodier
De hyppigste årsager til diarré i den første levemånede er Rotavirus, Coronavirus, Cryptosporidier
og E-coli (p. m. Inger Marie Badsberg). I figur 8 kan se hvornår de hyppigst forekommer.
Salmonella og Coccodier rammer hyppigst kalve ældre end en måned. I nedenstående er kun
beskrevet de smitstoffer som hyppigst forekommer i den første levemåned.
Figur 8 Tidspunkt for diarré, af forskellige smitstoffer. (P. m. Inger Marie Badsberg).
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 19
3.1 E-coli
E-coli er en bakterie, og er den mest almindelige årsag til diarré hos kalve yngre end 4 dage.
Sammen med salmonella er E-coli, de af bakterierne som hyppigst er skyld i diarré.
Især E-coli rammer kalvene i to til tre dages alderen, hvor det overføres via gødning fra smittede
kalve, eller fra et beskidt miljø. E-coli medfører en produktion af toksiner i tyndtarmen, som
forårsager væsketab til tarmlumen, hvilket fører til vandig diarré. Hos kalvene ses en hurtig
dehydrering og ofte føre det til død. Nyfødte kalve er mere modtagelige for E-coli, og der ses
sjældent en ren E-coli infektion hos kalve ældre ende tre til fire dage, (bovilis.com) (Grøndahl,
Johnsen, & Mejdell, 2011).
3.2 Rotavirus
Rota- og Coronavirus er de virus som oftest giver diarré. Rotavirus er til stede i de fleste
besætninger, og forårsager typisk diarré hos kalvene fra fem til 14 dage (bovilis.com). Det er
bovint gruppe A, som skyldes diarré ved kalve, hos køer kan bovint gruppe B og C give diarré.
Rotavirus er påvist i 10-40 procent af gødningsprøver fra kalve med diarré (Grøndahl, Johnsen, &
Mejdell, 2011, s. 212). Da Rotavirus oftest findes sammen med andre vira, og hos raske kalve, kan
det derfor være svær at sige at lige Rotavirus er problemet til diarré. I en norsk undersøgelse blev
Rotavirus påvist i 10 procent af gødningsprøverne hos kalve med diarré, under tolv måneder, og
antistoffer mod Rotavirus blev fundet i 2/3 af blodprøverne fra kalve mellem fem og tolv måneder
(Grøndahl, Johnsen, & Mejdell, 2011).
Rotavirus er meget modstandsdygtig og kan overleve længe i staldbunden, og på forurenede
redskaber og inventar. Den smitter via gødning, og spædkalve udsættes for smitten i deres miljø,
og fra andre kalve og ungdyr. De ramte spædkalve kan udskille større mængder virus, og inficere
miljøet.
3.3 Coronavirus
Det er ikke usædvanligt at Rotavirus og Coronavirus forekommer samtidigt. Coronavirus ses
normalt hos kalve i alderen en til tre uger, men kan dog forekomme hos ældre kalve og køer. Hos
kalvene ses det som diarré og eventuelt hoste, og det sker oftest mellem syvende og tiende
levedøgn. Rammer virussen køerne, er der gerne tale om vinterdysteri (smitsom diarré, som er en
akut tarminfektion, som også kan ramme luftvejene), de ramte dyr kommer gerne ovenpå i løbet
af en uge (mattilsynet.no, 2009).
Coronavirus forekommer i gødningen hos både syg og raske kalve. Det smitter gennem gødning,
via sekret fra mund og næse, eller via miljø smittet af andre kalve. Virussen inficerer celler i
tyndtarmen, og derefter spredes de til tyktarmen. Overflade epitelceller på tarmens villier
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 20
ødelægges, og de erstattes med umodne celler, som resulter i at absorptionsevnen stopper, og der
sker en stigning af væskebalancen i vommen, og det osmotiske tryk kommer i ubalance.
Diarré forsaget af Coronavirus, er generelt mere våde og har en større sværhedsgrad end diarré af
Rotavirus, og det kan hurtig føre til dehydrering. Subklinisk eller tilbagevendende infektion er
almindeligt. Køer er ofte bærer af Coronavirus, og udskillelsen af den, øges i vinterhalvåret og ved
kælvning.
3.4 Cryptosporidium
Cryptosporidium er en parasit, som forårsager diarré hos kalven i alderen en til fire uger, og
hyppigst hos kalve i alderen otte til 15 dage. Kalvene udviser ofte diarré, nedsat ædelyst og apati.
(Health, 2012)
Cryptosporidium udskilles via gødningen, som oocyster. Oocysterne er i stand til at give infektion,
umiddelbart efter de er kommet fra kalven, og de kan overleve i miljøet i flere måneder. Smitten
sker dog ved oral optagelse af en ny kalv. I tarmen brister oocysterne, og sporozoiter, som er
smittefarlige kim, trænger ind i epithelcellerne i tyndtarmen, hvor der starter en opformering af
oocyster. Dette medfører at der udskilles flere oocyster med gødningen, og at tyndtarmen
inficeres, så absorptionskapaciteten bliver forringet. Det resultere i en lavere tilvækst hos kalven, i
op til tre uger efter den er blevet smittet (Health, 2012).
Inficerede kalve udskiller store mængder oocyster i to til 15 dage, men udskillelsen starter først tre
til fem dage efter kalven er blevet smittet. Den maksimale udskillelse sker på dag seks til syv efter
smitte. De inficerede kalve er den største smittekilde for andre kalve, men de smittes også fra
miljøet. Raske kalve kan udskille smitte langvarigt. I en undersøgelse fra Canada, blev det påvist at
kalve som var blevet fjernes fra koen med det samme, udskilte flere cryptospridier, end kalve som
fik lov at gå ved koen (Grøndahl, Johnsen, & Mejdell, 2011, s. 123). Det kan skyldes at kalvene
kommer ud i et miljø med højere smittepres, og dermed optager den flere oocyster, bliver mere
syg, og dermed udskiller flere cryptosporidier.
Hvis kalve som er ramt af Cryptosporidium også bliver ramt af eksempelvis Rotavirus eller
Coronavirus, vil de blive meget syg, da virusserne rammer på samme tid og samme sted i tarmen,
det vil svare til en plus en er lig med tre (p. m. Inger Marie Badsberg). Ved dødsfald af
Cryptosporidieinficerede kalve, kan der ofte konstateres infektion af Rotavirus oveni (Lefay D,
Naciri M, Poirier P, Chermette R. 2001 c. f. Health, 2012).
Kalve som har været inficeret med Cryptosporidium, kan godt senere i livet blive ramt af dem igen,
men det vil være i mildere grad.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 21
3.5 Forebyggelse af diarré
Det er en godt at gøre så meget som mulig for at forebygge diarré, og især hvis det kan være med
til at sænke dødeligheden i besætningen. Der skal sættes fokus på management hos kalvene, og i
forbindelse med håndtering af mælken, især råmælken (bovilis.com). To af de vigtigste ting som
spiller ind på kalvens sundhed er råmælk og hygiejne (Børsting & Krogh, 2004).
Kalven starter som regel sit liv i kælvningsboksen, og allerede her er det vigtig med en god
hygiejne, for at sikre kalven bedst mulig, og undgå at den bliver introduceret for, for mange
bakterier, inden den får sin råmælk, da det vil give større risiko for en bakteriel infektion
(Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003, s. 10). Det vil derfor være en god idé at have
enkelt kælvningsbokse, og rengøre dem efter hver kælvning, for at være på den sikreste side.
Boksen/hytten som kalven skal flyttes til, skal være vasket, og gerne desinficeret, for at undgå
smitte fra kalven, som gik der sidst. Hytten/boksen må gerne have stået tom i en lille periode, for
at få den helt tør, og der er større chance for at alle bakterier er væk. Der skal være et tørt og
velstrøet leje. Suttespand/skål skal ligeledes være rene.
Det kan være en udfordring for landmanden at sørge for balance mellem kalvenes modstandskraft
og smittepresset, da der er mange ting som spiller ind. På figur 9, er der illustreret hvilke faktorer
som har indvirkning på kalvens modstandskraft og smittepresset.
Figur 9. Sundhedsvippen, balance mellem dyrets modstandskraft og smittepresset. (p. m. Kenneth Krogh)
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 22
Kalven skal have sin råmælk så hurtig som mulig efter fødsel, og gerne fire liter til stor race og tre
liter til Jersey, indenfor de første seks timer(p. m. Kenneth Krogh) (Quigley, 2001) . Det er vigtigt at
kalven får de nødvendige antistoffer, før den møder for mange bakterier, og for at sikre en så god
immunisering som mulig, skal kalven gerne have så stor en mængde så hurtig som mulig.
I 2004 kørte KFC et forsøg, som skulle forbedre kalvenes immunforsvar, ved at sætte fokus på
råmælksforsyningen (Børsting & Krogh, 2004). De startede forsøget, da de selv havde haft
problemer med sundheden hos kalvene, og længe havde givet forebyggende Halocur til dem i den
første leveuge, for at mindske diarrétilfældene, forårsaget af Cryptosporidier. Man har længe
vidst at det er vigtigt at den nyfødte kalv får tilstrækkelig med råmælk, hurtig nok efter kælvning.
Men i forsøget på KFC fandt de frem til at kalvene skulle have mere råmælk, end der blev gjort i
praksis, og hurtig efter kælvning, også var hurtigere end i praksis, faktisk allerede inden for kalvens
første levetime, for at kalven for tilstrækkelig med antistoffer fra mælken.
I tabel 2 kan ses hvor god effekten var, af at give råmælk hurtig efter kælvning. Hvis kalven fik
råmælken inden for den første time, var det kun otte procent af kalvene som ikke havde et
tilstrækkeligt IgG-niveau i blodet.
Tabel 2. Effekt af timer indtil tildeling af råmælk (Børsting & Krogh, 2004)
På KFC havde man længe givet kalvene to til tre liter råmælk, dog ikke hvis de havde set kalven
drikke hos koen. Da de startede forsøget fik alle Holstein kalvene fire liter råmælk, og Jersey
kalvene fik tre. Det gav allerede et bedre virkning. Nu var otte ud af ti kalven bedre immuniseret,
hvor der før kun havde været tre ud af ti, som havde haft et IgG-niveau på over 10 gram IgG pr.
liter serum.
Trods det at artiklen og forsøget er fra 2004, og viser vigtigheden af at kalvene får tre til fire liter
råmælk, indenfor seks timer, har jeg via mine egne undersøgelser, fundet frem til at der stadig er
mange landmænd som ikke får det gjort. Læs mere om dette i del to - egne undersøgelser.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 23
En anden forebyggelse er at vaccinere goldkøerne og de drægtige kvier, med Rotavec® Corona vet.
(msd-animal-health). Via antistoffer fra råmælken, fra vaccinerede køer, bliver kalven beskyttet
mod Rotavirus, Coronavirus og E-coli.
I et forsøg (Crouch, Oliver, & Francis, 2001) blev der set på stigninger i niveauet og vedholdenhed
af antistoffer i råmælk og sødmælk mod Rotavirus, Coronavirus og E-coli, hos vaccinerede og ikke
vaccinerede køer. I figur 10 ses at der var signifikant højere niveauer af antistoffer for E-coli og
Coronavirus, i råmælk og sødmælk fra de vaccinerede køer, i forhold til kontrolgruppen. Rotavirus
G6 og G10 var dog kun signifikant højere på udvalgte tidspunkter. De høje niveauer blev
opretholdt i mindst 28 dage efter kælvning (Crouch, Oliver, & Francis, 2001).
Figur 10. Antistofforskel i mælken fra vaccineret og ikke vaccineret køer (Crouch, Oliver, & Francis, 2001)
Vaccinen gives til goldkøer og drægtige kvier tolv til tre uger før forventet kælvning se figur 11, det
betyder at alle køer som kælver over en periode på ni uger, kan vaccineres samme dag.
Figur 11. Vaccinerings tidspunkt for Rotavec Corona Vet (msd-animal-health)
For at sikre den bedst mulige beskyttelse til kalvene, er det vigtig at sikre at køerne bliver
vaccineret korrekt, og at kalvene får tilstrækkelig med råmælk, så hurtig efter kælvning som mulig,
fra køer som er vaccineret (msd-animal-health).
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 24
Del. 2 – Praktisk undersøgelse af IgG og management, i
samarbejde med LVK. Dette kapitel omhandler selve projektet, som LVK har startet op. Jeg brugte min praktiktid hos
LVK, til at komme ud og interviewe landmænd, omkring deres kalvepasning. Dyrlægerne tog
blodprøver af kalvene. I dette kapitel vil der så blive forklaret hvordan projektet forløb, hvilke
resultater jeg kom frem, diskussion og en konklusion.
4. Projektets formål. LVK finder for mange problemer med kalvene ude i besætningerne, og dermed en for høj
kalvedødelighed. Derfor er dette projekt sat i værk, for at få fokus på problemerne, og prøve at
finde løsninger, så kalvene bliver sundere, og dødeligheden sænkes.
I projektet undersøges immuniseringen af kalve. Dette ses ved at tage nogle blodprøver af
kalvene, og dermed måle IgG-niveauet i blodet. Er niveauet under 10 gram IgG pr. liter serum, er
kalven ikke forsynet nok med råmælk (p. m. Grethe Berg Nilsen). Der er i andre litteraturer også
skrevet at IgG-niveauet i kalven skal være mindst 10, for at kalven er tilstrækkelig immuniseret,
men nogen steder mener de også at grænsen er 16 gram IgG pr liter (Hopkins et al., 1984, Wittum
et al., 1995 c. f. Valbjørn & Hansen, 2007). På laboratoriet hos LVK går de ud fra at grænsen er ti
gram IgG pr liter serum. Det lavest de kan måle er < 3 gram IgG pr. liter serum, og maksimum er >
17 gram IgG pr. liter serum (p. m. Dorte Krogh Olsen).
Udover IgG-niveau, ses der også på management i besætningerne. Så der ud fra IgG-tallene og
spørgeskemaet ses der på om der er forskel i managementrutiner i besætninger med god
råmælkstildeling (højt IgG), i forhold til besætninger med utilstrækkelig råmælkstildeling (lavt IgG)
og der ses på hvordan dødeligheden er i de to grupper.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 25
5. Metodevalg Der er 34 besætninger med i undersøgelsen. Besætningerne ligger i det meste af Jylland, og har
tilfælles at de alle bruger LVK. To af besætningerne har Jerseykøer, resten er stor race.
Måden besætningerne er blevet udpeget på, er at dyrlægerne i de forskellige regioner har spurgt
landmændene om de vil være med i projektet, både besætninger med god kalvesundhed, og dem
hvor det ikke køre helt optimalt. Det gør at der har været forskellige besætningsstørrelser med, fra
omkring 95 årskøer op til 1100 årskøer. Der er altså ikke taget hensyn til at besætninger skulle
have en bestem størrelse, eller problemer med kalvesundheden, for at være med.
Medicinalfirmaet MSD har valgt at sponsorere penge til laboratorieundersøgelserne, så
landmændene kun skal betale for dyrlægens tid og blodprøveglassene. Det vil sige at chancen for
at flere landmænd vil være med, er større, da det ikke bliver en større udgift for dem. Det gør at
flere landmænd, hvor kalvene ikke har problemer, også gerne vil være med. Dermed kan de
landmænd så se, om kalvene nu har et fint nok IgG niveau, og der kan evt. sammenlignes mellem
steder hvor det bare køre, og steder hvor det halter lidt. Landmænd med problemer ved kalvene,
kan blive opmærksom på hvad de kan gøre, for at sikre kalvene et bedre IgG-niveau.
Der er blevet tage fem blodprøver på kalve i alderen to til syv dage. I nogen besætninger er der
dog taget mindre end fem. Det skyldes at landmanden ikke har haft kalve i alderen to til syv dag,
den pågældende dag, dyrlægen har været på besøg. I nogen tilfælde har dyrlægen så taget af
kalve som har været lidt ældre end de syv dage. Dyrlægen har taget prøverne, og indenfor et
tidsrum på omkring en uge, plus/minus, dagen hvor blodprøverne er blevet taget, har jeg så været
ude og lave spørgeskemainterviews. Spørgeskemaet har omhandlet håndteringen af råmælken,
opstaldning, management mm. På ”bilag 1” ses spørgeskemaet. Spørgeskemaet indeholder også
spørgsmål henvendt på kalve ældre end syv dage. Det skyldes at jeg vil danne mig et
helhedsbillede af hvordan kalvene passes i hele mælkeperioden. Og i tilfælde af at
råmælksperioden ikke er for god, men der er heller ikke alvorlige problemer med kalvene, kan
man måske danne sig et indtryk af, hvad det så er, der gør at kalvene ikke viser tegn på en dårlig
råmælksperiode.
Jeg har ved mine besøg hos landmændene været uvidende omkring svaret på blodprøverne, og
det har gjort at jeg ikke allerede ”dømmer” kalvenes sundhed og landmandens måde at passe
kalve på, når jeg kommer ud til dem.
Blodprøverne er blevet analyseret på laboratoriet hos LVK i Hobro. Når de har modtaget blodet,
har de behandlet det hurtigst muligt. De har bedt dyrlægerne om at sende blodet søndag,
mandag, tirsdag eller onsdag, for at det ikke skulle ligge i posten og dermed komme til at give et
misvisende svar. Inden for de første 48 timer er der dog ikke den store variation på resultatet (p.
m. Dorte Krogh Olsen).
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 26
Når blodet kommer til laboratoriet, bliver det centrifugeret, så blod og serum bliver delt. Det er
serummet der bliver brugt, til at teste IgG-niveauet. Der bruges et kit, som hedder MBC QTII, som
er en IgG test. Der kommes 10 My liter af serummet ned i et glas med væske fra kittet, og derefter
kan IgG-niveauet måles i en lille maskine. Jo hvidere væsken bliver – jo højere er IgG-niveauet.
Maskinen som måler niveauet, kan måle IgG-niveauet til at være fra mindre end tre til større end
17.
6. Resultater I undersøgelsen har der i alt været 34 besætninger med. Der indgår i alt 157 kalve.
Blodprøvesvarene har jeg fået fra laboratoriet hos LVK. På ”bilag 2” ses et eksempel på hvordan
svaret sendes ud. Jeg har delt svarene op i to kategorier – dem med gode IgG tal, og dem med lave
IgG tal. Måden de er delt op på, er følgende: hvis 75 procent (fire ud af fem, eller tre ud af fire) af
prøverne er over 10 gram IgG pr. liter serum, er besætningen placeret i kategorien ”god IgG”. Jeg
har vurderet, sammen med dyrlægerne, at det være en rimelig grænse at 75 procent af kalvene
har et IgG-niveau over 10 gram IgG pr. liter serum, for at komme i gruppen ”God IgG”. Der var fire
testsvar som havde under fire prøver, så de er taget ud af forsøget, da de er for usikre, i forhold til
at der som udgangspunkt skulle tages blodprøver af fem kalve. Derudover er en besætning faldt
fra, da der ikke er blevet taget blodprøver – trods mit besøg hos landmanden. Så i alt er der 29
besætninger som indgår i opgørelsen. I kategorien ”god IgG” var der 12 besætninger ud af 29 (41
procent), og i kategorien ”lav IgG” var der 17 ud af 29 (59 procent). På ”bilag 3” ses variationen
mellem kalvenes IgG-tal i de enkelte besætninger, og på ”bilag 4” ses variationen af IgG-tallene
mellem besætningerne.
Hvis der ses på kalvene, på tværs af besætningerne, vil 61 procent være i gruppen ”god IgG” og 39
procent være i gruppen lav ”IgG”. Så når der ses på enkelt dyrs niveau, er det næsten 40 procent
af kalvene som ikke er tilstrækkelig immuniseret, hvilket er et højt tal.
Jeg tager udgangspunkt i den besætningsmæssige opdeling, da landmændenes svar på mit
spørgeskema er overordnet. Hvis der skulle ses på de enkelte dyr, skulle der have været holde øje
med det enkelte dyr, og lavet registreringer over dem individuelt.
I tabel 3 ses en opdeling af hvor mange procent der gør de forskellige tiltag, i henholdsvis ”god
IgG” og ”lav IgG”. De forskellige tiltag vil blive kommenteret i de efterfølgende afsnit.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 27
Tabel 3. Procent opdeling af tiltag i de to grupper
”God IgG” ”Dårlig IgG”
Antal besætninger i gruppen 12 17
Procent besætninger i gruppen 41 % 59 %
Har råmælksbank 75 % 65 %
Hvor tit bruges fra råmælksbanken?: Altid I perioder/efter behov
78 % 22 %
64 % 36 %
Bruges der kolostrometer 67 % 45 %
Mærker råmælken op (koens nummer) 22 % 18 %
Bruger sonde 75 % 24 %
Kalven går ved koen 17 % 18 %
Giver 4 liter råmælk indenfor seks timer 66 % 29 %
Vasker enkelhytter/-bokse 75 % 53 %
Desinficere enkelhytter/bokse 67 % 65 %
Vaccinerer køerne med Rotavec corona vet. 42 % 18 %
Gennemsnitlig dødelighed 1-14dg 12 mdr. 3,2 % 3,4 %
Gennemsnitlig dødelighed 15-30dg 12 mdr. 1,2 % 1,6 %
6.1 Dødelighed
IgG-niveauet og dødelighed holdes op mod hinanden. For at se om et dårlig IgG-niveau har
sammenhæng med en højere dødelighed. Dødeligheden er taget fra udskriften ”dødelighed,
kalve” se ”bilag 5” hentet fra dyreregistrering (Kvæg-IT, 2012). Jeg har valgt og se på dødeligheden
for den første levemåned, da det er den periode jeg er mest fokuseret på, og da det er her der er
størst dødelighed (Enemark, Nielsen, & Flagstad, 2012). I tabel 4 ses dødeligheden for alle
malkekvægracer fra 1999 til 2012. Det kan ses at dødeligheden ved 30 dage, er omkring halvdelen
af dødeligheden ved 180 dage.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 28
Tabel 4. kalvedødelighed for malkekvæg 1999 - 2012
På ”dødelighed, kalve”, se ”bilag 5” er dødeligheden delt op i 1-14 dage, 15-30 dage 31-60 dage,
61-180 dage. Tallene er skrevet ind som antal kalve der er døde, så jeg har selv regne
dødeligheden ud i procent, for perioden 1-14 dage og perioden 15-30 dage. Og har regnet
dødeligheden ud for de sidste seks måneder, og sidste tolv måneder. Måden jeg har regnet
dødeligheden ud, er at dividere antal døde med antal fødte. For at regne det ud for et halvt år, har
jeg lagt tallene sammen for de seneste seks måneder, og så dividerede antal døde med antal
fødte. Tallene jeg er kommet frem til, ses i tabel 5, som er besætninger i gruppen ”god IgG”, og
tabel 6, som er besætninger i gruppen ”lav IgG”.
Jeg har holdt tallene fra gruppen ”god IgG" op imod gruppen ”lav IgG”, således at hver kolonne er
sammenlignet (1-14dg 6mdr., 1-14 12 mdr., 15-30 6 mdr. og 15-30dg 12 mdr.). Der blev ikke
fundet nogen signifikant forskel på nogen af perioderne mellem de to grupper.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 29
Tabel 5 dødelighed i gruppen God IgG
GOD IgG Dødelighed
1-14 dage 15-30 dage
Besætning 6 mdr. 12mdr. 6 mdr. 12 mdr. 4 3,3 3,3 1,5 1,9 7 0,9 0,9 0,6 0,5 8 1,6 1,2 0,8 1,2 9 0,8 1,2 0,0 0,0
10 3,8 1,9 1,6 2,5
11 12,8 8,9 3,7 2,7 12 0,0 2,1 0,0 0,0 13 12,5 6,7 4,2 2,0
15 6,7 4,5 0,0 0,7 18 6,5 4,5 4,9 2,4 21 1,2 0,6 0,6 0,3
29 1,0 2,0 0,5 0,4
Gennemsnit 4,3 3,2 1,5 1,2
Tabel 6 Dødelighed i gruppen Dårlig IgG
LAV IgG Dødelighed
1-14 dage 15-30 dage
Besætning 6 mdr. 12mdr. 6 mdr. 12 mdr. 1 6,5 6,1 11,7 6,1 2 4,1 3,1 1,0 1,0 3 5,7 4,3 0,9 0,5 5 1,0 0,6 0,5 0,3
6 3,3 5,6 1,6 0,8
14 13,1 11,3 6,0 4,6 16 3,6 3,8 3,6 2,2 17 10,5 6,1 2,9 2,4 19 2,1 1,9 0,0 1,6 20 1,0 1,2 2,0 2,4 22 0,9 1,1 0,0 0,0
23 2,8 2,4 1,1 1,5 24 1,2 1,0 2,3 1,3 25 0,0 0,9 1,6 1,3 26 0,0 0,0 0,7 0,4 27 2,4 3,4 0,8 1,3 28 4,7 4,4 0,5 0,3
Gennemsnit 3,7 3,4 2,2 1,6
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 30
Jeg vil gerne sammenligne mine besætninger med andre besætninger i landet, ved hjælp at
Nøgletalstjek (kvæg-IT, 2012). I Nøgletalstjek er dagene delt anderledes op, nemlig 1-14 dage og
14-60 dage. For at jeg kan sammenligne retvisende, sammenligner jeg besætninger ud fra 1-14
dage for et år. Jeg har taget alle malkekvægsracer, i samme pulje, og det giver følgende
dødelighed for 1-14 dage:
De 25 procent bedste ligger på eller under 0,4 procent
De 25 procent ringeste ligger på eller over 3,8 procent
Gennemsnittet ligger på 2,7 procent.
I opgørelsen indgår der 3968 besætninger, så det er et godt retvisende billede. De 25 procent
bedste plus de 25 procent ringeste, er fra fraktilanalysen fra Nøgletalstjek (kvæg-IT, 2012) og kan
ses på ”bilag 6” og gennemsnittet er taget fra Benchmarking, fra Nøgletalstjek (kvæg-IT, 2012) og
kan ses på ”bilag 7”
Set på tværs af de to grupper, ligger disse besætninger lidt højere end landsgennemsnittet, helt
præcis 0,6 procentpoint over.
I gruppen med de 25 procent bedste, ligger der kun én (3,4 procent) af de medvirkende
besætninger.
I gruppen med de 25 procent ringeste, ligger der ti (34 procent) af de medvirkende besætninger.
6.2 Råmælksbank
I tabel 7 kan ses forskellen mellem de to grupper, i forbindelse med om de har råmælksbank, hvor
tit der bruges fra den, om der bruges kolostrometer, og om råmælken mærkes op, med hvilken ko
det er fra.
Tabel 7. forskellene i procent ved brugen af råmælksbank, mellem de to grupper
”God IgG” ”Dårlig IgG”
Har råmælksbank 75 % 65 %
Hvor tit bruges fra råmælksbanken?: Altid I perioder
78 % 22 %
64 % 36 %
Bruges der kolostrometer 67 % 45 %
Mærker råmælken op (koens nummer) 22 % 18 %
I gruppen ”god IgG” er det ni ud af tolv som har råmælksbank. Her af er det syv ud af ni som altid
bruger af råmælksbanken, de resterende to bruger kun af råmælksbanken i perioder/efter behov.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 31
Seks ud af de ni som bruger råmælksbank, kontrollere råmælken med et kolostrometer. De sidste
tre som ikke kontrollere råmælken, bruger dog altid mælk får råmælksbanken. To ud af ni mærker
råmælken op med hvilke ko det kommer fra. Et sted mærkes råmælken kun op, hvis det er fra en
anden gangs malkning.
I gruppen ”Lav IgG” er det 11 ud af 17 som har råmælksbank. Heraf er det syv besætninger som
altid bruger af råmælksbanken, de resterende fire bruger kun derfra i perioder/efter behov. Der er
fem af de elleve, som har råmælksbank, som kontrollere råmælken med et kolostrometer. Tre ud
af seks, som ikke kontrollere råmælken, bruger altid af råmælksbanken.
To ud af 11 steder mærkes råmælken op, med hvilken ko det kommer fra.
6.3 Tildelingsmetode
I tabel 8 ses de forskellige tildelingsmetoder, og hvor mange der gør hvad
Tabel 8. Opgørelse over tildelingsmetoder
”God IgG” ”Lav IgG”
Bruger sonde 75 % 24 %
Bruger sutteflaske 0 % 12 %
Kalven drikker af skål 8 % 29 %
Kalven går ved koen 17 % 18 %
Giver 4 liter råmælk indenfor seks timer 66 % 29 %
I gruppen med god IgG er der ni ud af 12 besætninger, hvor kalvene konsekvens får tildelt den
første råmælk med sonde. Et sted får den i skål, og hvis den ikke selv vil drikke, får den med sonde.
De resterende to drikker selv hos koen, det ene sted får kalven hjælp til det, og det anden sted er
det uden hjælp. Her får kalven dog også tildelt råmælk i skål ved koens første udmalkning.
I 10 af de 12 besætninger får kalve fire liter råmælk, de andre to steder får de henholdsvis 2,5 liter
og tre liter. Tildelingstiden efter kælvning er mellem en halv til seks timer for de fleste. Et sted
tages kalven fra ved næstkommende malkning, så der kan der godt gå op til 12 timer, før
landmanden giver kalven råmælk, og et andet sted går ko og kalv sammen i 12 til 24 timer.
I gruppen med lav IgG var der noget større variations i tildelingsmetoden. I tre ud af 17 besætning,
patter kalven selv koen, et sted hjælper de kalven, og her går ko og kalv sammen i 2-3 dage. De to
andre steder får kalven lov at klare sig selv. Det ene sted, kommer kalven dog fra efter seks til otte
timer, eller ved først kommende malkning, og får fire liter råmælk i skål. Det andet sted går ko og
kalv sammen i tre dage.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 32
Tre ud af 17 besætninger giver kalven råmælk med ColoQuick. To besætninger bruger sutteflaske,
og i fem besætninger får kalven råmælken af skål, i tre af dem, får kalven sonde, hvis den ikke selv
vil drikke. I fire besætninger, bruges der konsekvens sonde.
Der hvor der bruges ColoQuick, får kalven den anbefalede mængde mælk, fire liter til stor race, og
tre til jersey. Dem som bruger sutte flaske, giver kalven tre liter råmælk, og det er stor race.
Kalvene som selv drikke af skål får tre til fire liter råmælk, og den ene besætning er jersey, og
kalvene som får sonde får tre til fem liter mælk. Der er flere kalven i denne gruppe, som ikke får
den anbefalede mængde mælk, sammenlignet med gruppen ”god IgG”. Det ses også i tabel 8 at i
Gruppen ”god IgG” er det 66 procent, som følger anbefalingen, hvor det i gruppen ”lav IgG” kun er
29 procent.
Der er i alt fem besætninger, som lader kalven selv patte ved koen. Ses der på tværs af disse fem
besætninger, er der 58 procent som har et IgG-niveau over 10 gram IgG pr. liter serum – altså de
er tilstrækkelig immuniseret, og der er 42 procent, som ikke er tilstrækkelig immuniseret. Der er
dog ingen signifikant forskel mellem de to grupper.
6.4 Vaccine
Der er otte besætninger ud af 34 som vaccinerer goldkøerne, så kalvene får antistoffer mod
Rotavirus, Coronavirus og E-coli. Fem af dem er i gruppen God IgG, og tre i gruppen Dårlig IgG, se
tabel 9, for hvor mange der vaccinerede i de to grupper.
Tabel 9. Andel af besætninger som vaccinere køerne
”God IgG” ”Lav IgG”
Vaccinerer køerne med Rotavec corona vet. 42 % 18 %
I tabel 10 ses de besætninger som vaccinerer. Der er lavet en opdeling, af de ting som stadig skal
gøres når der vaccineres, og som kan sige noget om, hvorfor vaccinationen måske ikke hjælper.
Der kan ses hvilken gruppe besætning er sat i, om de har råmælksbank, og hvor tit de bruger af
den. Om mælkens IgG-niveau kontrolleres, om de giver fire liter råmælk indenfor seks timer, og
hvordan kalven får tildelt råmælken.
Det mest iøjnefaldende (markeret med gult) er at en besætning ikke har råmælksbank, to bruger
kun af den i perioder, tre kontrollere ikke IgG-niveauet, tre giver ikke kalven fire liter råmælk
indenfor seks timer, og en lader kalven patte hos koen. Besætning nr. 20 falder mest ud, og her
kan godt ses en eventuel grund til, hvorfor den er i gruppen ”Lav IgG”, og vaccinen måske ikke
hjælper. Hvis der blev rettet op på de ting, ville deres kalve måske blive bedre immuniseret. I
besætning nr. 28 ville kalvene måske få bedre immuniseret hvis de fik fire liter råmælk indenfor
seks timer. Ellers ses der ikke et bestemt mønster.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 33
Tabel 10. Management hos besætninger som vaccinere
Besætning Gruppe Råmælksbank Hvor tit Kolostrometer 4l. inden 6t. Tildelingsmetode
3 "Lav IgG" Ja Altid Nej Ja ColoQuick
7 "God IgG" Ja Altid Ja Ja Sonde
11 "God IgG" Ja Altid Ja Nej Sonde
12 "God IgG" Ja Altid Nej Ja Sonde
13 "God IgG" Nej Aldrig Ja Ja Sonde
18 "God IgG" Ja Perioder Ja Ja Skål
20 "Lav IgG" Ja Perioder Nej Nej Går ved koen
28 "Lav IgG" Ja Altid Ja Nej ColoQuick
7. Diskussion Fordeling af besætningerne i grupperne ”god IgG” og ”lav IgG”, er faldet fint ud, med næsten 50
procent i hver gruppe. Grænsen på de ti gram IgG pr. liter serum, er taget ud fra litteraturen, som
siger at grænsen for hvornår kalven er blevet tilstrækkelig immuniseret, ligger på ti gram IgG pr
liter serum (p. m. Grethe Berg Nilsen). Hvis grænsen havde været et mere ”skævt” tal som
eksempelvis 9,4 ville fordeling selvfølgelig se anderledes ud. Der er nogen besætninger hvor de tal
som ligger under ti, og som afgør at besætningen skal i gruppen ”lav IgG”, ligger meget tæt på
grænsen, og man kan være tilbøjelig til at synes de skulle i den anden gruppe, end først antaget.
Jeg har dog holdt på at grænsen er præcis 10,0 gram IgG pr. liter serum.
7.1 Dødelighed
Jeg har regnet dødeligheden ud for et år og et halvt år. Et år er lang tid at se på, der kan være sket
meget, og være skiftet rutiner flere gange. Så i forhold til IgG-niveau, er kortere tid mere
retvisende, da management og blodprøverne bedre kan holde op mod hinanden, men der er
større sikkerhed på et helt år. Hvis der tages dødelighed på den måned hvor blodprøverne er
taget, kan de døde kalve, som måtte være, lige så godt være en tilfældighed, som at det kan have
sammenhæng med IgG og management.
Et halvt år, i dette tilfælde, kan give et billede af hvordan vinterperioden påvirker dødeligheden.
Jeg har taget det seneste halve år, og det passer med at vinteren kommer der under, perioden er
fra oktober til og med marts.
Ved sammenligning af de fire kolonner i ”god IgG” og ”lav IgG”, blev der ikke fundet nogen
signifikant forskel i dødeligheden. Jeg havde håbet på en forskel mellem de to grupper, da det er
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 34
bevist at kalve som er utilstrækkelig passiv immuniseret har for øget risikoen for at blive syge og
dø. (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003, s. 10). Men da dette er et lille
datamateriale, med kun 29 besætninger, og kun fire til fem kalve fra hver besætning, som der er
målt IgG på, vil der ikke kunne vises nogen forskel i dødeligheden, i forhold til kalvenes passive
immunisering.
Når de medvirkende besætninger sammenlignes med landes øvrige besætninger, via Nøgletalstjek
(kvæg-IT, 2012), ses der at de ligger højere end landsgennemsnittet. Der er kun én besætning som
ligger blandt de 25 procent bedst, og ti besætninger som ligger bland de 25 procent ringeste. Det
kan ses at det er besætninger med lidt højere dødelighed, end landsgennemsnittet, som jeg har
med at gøre. Det gør det interessant for projektet, og giver forbedringsmulighed, hos
landmændene.
Råmælken til kalven er den vigtigste faktor, og dermed er IgG vigtig, for kalvenes sundhed. Men
det er dog ikke det der gør det hele. Hvis den øvrige management ikke er i orden, og herunder
tænkes især på hygiejne, så har det stor betydning for smittepresset, og dødeligheden. Selve
pasningen af en syg kalv, har også en del at sige, da den rette pasning kan redde kalven fra at dø.
Så besætninger med et lavt IgG, kan godt have en lav dødelighed, de forstår bare at passe deres
kalve godt. Omvendt kan besætninger med højt IgG, også godt have en høj dødelighed. Her
overlever kalven starten, men hvis den bliver syg, og managementet ikke er i orden, vil der være
større risiko for at den dør senere.
7.2 Råmælksbank
I gruppen ”God IgG” er der tre som ikke kontrollere råmælken, og altid bruger af råmælksbanken.
De har alle tre har fået taget fem blodprøver, og i alle tilfælde er der en af de fem prøver som
ligger under grænseværdien på 10 gram IgG pr. liter serum. Det er i givet fald ikke et større
problem at de ikke tester deres råmælks IgG-niveau, men hvis de begyndte med det, ville den
sidste kalv ud af de fem, umiddelbart også komme over grænseværdien.
I Gruppen ”Lav IgG” er der fem som ikke kontrollere råmælkens IgG-niveau, har alle har fået taget
fem blodprøver. I tre af tilfældene er tre af prøverne gode, så hvis de begyndte at bruge
kolostrometer, kunne det måske få de sidste to med op over grænseværdien. I de to andre
tilfælde ligger IgG-niveauet lavt. Det ene sted er der én kalv med et IgG-niveau over 10 gram IgG
pr. liter serum, ellers ligger de andre under 10 gram IgG pr. liter serum. Her er det nok ikke kun et
spørgsmål om at begynde at bruge kolostrometer. Det kunne godt tyde på, at der også skal ses på
nogle andre ting, som for eksempel tildelingstidspunktet, og brugen af råmælksbank.
Der hvor der er én kalv med et IgG-niveau over 10 gram IgG pr. liter serum, virker der ellers til at
være styr på managementet. Kalven får tildelt tre liter råmælk, af en skål. De bruger ColoQuicken,
og kalven får tildelt råmælken indenfor en time, dog ikke hvis den bliver født om natten. Herefter
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 35
får kalven råmælk i tre dage. Selvom dette gøres, ligger fire ud af fem kalve, med et lavt IgG-
niveau, faktisk under seks gram IgG pr liter serum.
Der gives dog kun tre liter råmælk, trods anbefalingen siger fire liter til stor race, og tre liter til
jersey(p. m. Kenneth Krogh) (Quigley, 2001). Det er bevist at kalve gerne skal have så meget
råmælk, så hurtig som mulig, (Børsting & Krogh, 2004), så her skulle de måske begynde at give
kalvene fire liter råmælk. Der er dog også fejlkilder med her. Der er kun taget fem blodprøver,
hvilket er en lille stikprøve i en besætning med over 100 køer. Det kan være en tilfældighed at lige
fire af de fem prøver falder under grænseværdien på 10 gram IgG pr. liter serum. Det kan være
kalvene ikke lige har fået tildelt deres råmælk, som landmanden dog har fortalt de gør, hvis det
eksempelvis har været weekend, og en anden har passet kalvene, eller de alle er født om natten.
I gruppen ”god IgG” er der 75 procent som har en råmælksbank, og i gruppen ”dårlig IgG” er der
64 procent. Det er generelt i gruppen ”god IgG” at der gøres mest ud af at have en råmælksbank,
og at bruge den. Det kan være en faktor for, at kalvene har et højere IgG-niveau, men det kan også
være en tilfældighed.
Brugen af ColoQuick er også undersøgt, men umiddelbart er der ikke nogen effekt af brugen af
ColoQuick, i forhold til andre måder. I spørgeskemaet blev der spurgt til tildelingsmetoden, og
nogle landmænd som havde ColoQuick systemet, sagde at de brugte sonde ved tildeling af
råmælken. Det kan give et misvisende svar i forhold til opgørelsen, da landmændene, godt kan
have ment at de brugte ColoQuicken, da de sagde sonde, da der høre en sonde til ColoQuicken.
Der er en del der bruger kolostrometer (67 og 45 procent), men hvis der var flere som begyndte på
det, ville det være et skridt videre til at give kalvene en bedre råmælk, og i det mindste kende til
kvaliteten af råmælken, så der i givent fald kunne tildeles det bedste råmælk til kviekalvene. Ved
måling af råmælken, med et kolostrometer, skal IgG-niveauet være mindst 50 gram pr liter råmælk
(Dalgaard, 2009, s. 11)
I spørgeskemaet blev der ikke spurgt, hvordan de opbevarede råmælken i råmælksbanken. Det
kunne have været interessant at vide om landmændene brugte ny beholdere, eller rengjorte
genbrugsbeholdere. I et forsøg (Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009), vise det sig jo, at
der i genbrugsdunkene, trods rengøring, var fem gange så mange bakterie i, sammenlignet med
nye dunke. Og det vil give råmælken flere bakterier under optøning. Der kunne måske have været
set et mønster, hvis jeg vidste om nogen af besætningerne bruget genbrugsbeholdere.
Det er en stor fordel at have en råmælksbank. Så vil der altid være mælke til den nyfødte kalv, og
den kan få det hurtig efter kælvning. Hvis der er god management og hygiejne, vil kalven altid
kunne få den bedst mulige råmælk, og dermed større chance for en tilstrækkelig og god passiv
immunisering, og dermed et højere IgG-niveau.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 36
Der skal især være opmærksomhed på følgende (Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009):
Hygiejne, både ved udmalkning, nedkøling og optøning.
Brug engangsbeholder, for at undgå bakterier fra tidligere portioner.
Brug gerne så frisk råmælk som mulig – malk koen inden 4-6 timer.
Nedkøl råmælken så hurtig som mulig, og gerne i små portioner.
7.3 Tildelingsmetode
Umiddelbart passer besætningerne i gruppen ”god IgG” fint, til det videnskabelige, at kalven helst
skal have fire liter råmælk indenfor seks timer (p. m. Kenneth Krogh) (Quigley, 2001), og gerne før,
for at have en god IgG status (Børsting & Krogh, 2004). Der er dog to besætninger som ”falder”
udenfor. Her går kalven ved koen, i seks til 24 timer efter kælvning. Trods det at kalven ikke burde
kunne få tilstrækkelig med råmælk, og derved en god IgG-status, ved selv at patte koen, (Brignole
& Stott, 1980; Edwards, 1982; Besser et al., 1991 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager,
2003), så er disse to besætninger i gruppen ”god IgG”.
Men som udgangspunkt, passer gruppen ”god IgG” fint med teorien om, at kalven gerne skal have
så meget råmælk så hurtig som mulig for at blive tilstrækkelig immuniseret. Børsting og Krogh
(Børsting & Krogh, 2004) fandt at jo højere råmælksmængden var, så tidlig som mulig efter
kælvning, gav et højere IgG-niveau, se figur 12.
Figur 12. Kalvens optagelse af antistoffer fra mælk, (Børsting & Krogh, 2004)
Pedersen et al., 1999, (Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003), fandt at kalve som
pattede koen de første 12 timer efter kælvning, havde en IgG-koncentration i serummet på under
ti gram pr. liter, og IgG i serummet kun var omkring 60 procent af IgG-koncentrationen hos kalve,
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 37
som havde fået 3,8 liter råmælk med sonde. Men det kan dog ikke ses i disse to tilfælde, da
kalvene her har IgG over 10 gram IgG pr. liter serum.
I tabel 11 ses IgG hos de to besætninger, hvor kalven går ved koen. Hos den ene
besætning(besætning nummer ni), har de tre ud af fire kalve, den højeste IgG, som laboratoriet
kan måle(p. m. Dorte Krogh Olsen). Den sidst kalv falder dermed helt ved siden af, og tilfældigvis
fortalte landmanden, at den ko fik yverbetændelse, så det kan være en forklaring på hvorfor
kalven falder ved siden af, med så dårlig IgG. En yverbetændelse giver råmælken en dårligere
kvalitet, og en mindre mængde. Og måske har koen været for sløj til at tage sig af kalven.
I den anden besætning (besætning nummer 15), er der også en prøve der er noget lavere end de
andre. Her er spredning mellem prøverne dog større, og det kan måske være fordi kalven tages fra
koen ved den næste kommende malkning, og det giver en større spredning på, hvor længe ko og
kalv går sammen. Der er heller ikke styr på kvaliteten af råmælken, i de to besætninger. I
besætning nummer ni kan det være en tilfældighed, at lige tre ud af fire ligger på så højt et IgG-
niveau, men ifølge Kenneth Krogh, som er dyrlæge hos denne besætning, så er der en høj hygiejne
og management.
Tabel 11. IgG-niveau hos kalvene
Besætning 9
15
kalv IgG Kalv IgG
3513 >17 6579 >17
3514 4,3 6580 11,4
3515 >17 6581 11,1
3516 >17 6582 4,7
6583 12,4
Der er i alt fem besætninger, som lader kalven selv patte ved koen. Ses der på tværs af disse fem
besætninger, er der 58 procent som har et IgG-niveau over 10 gram IgG pr liter serum – altså de er
tilstrækkelig immuniseret, og der er 42 procent, som ikke er tilstrækkelig immuniseret. Der er dog
ingen signifikant forskel mellem de to grupper.
Som tidligere nævnt er der studier der viser, at mellem 32 procent og 42 procent af kalve, som gik
ved koen efter kælvning, slet ikke pattede tilstrækkelig indenfor de første seks timer, og dermed
ikke fik nok råmælk hurtig nok. Op imod 60 procent af kalvene var utilstrækkelig immuniseret,
(Brignole & stott, 1980; Edwards 1982 og Besser er al., 1991 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm,
& Foldager, 2003). Procentmæssigt er der i mit forsøg næsten 60 procent, som er tilstrækkelig
immuniseret, så det passer ikke med forsøget af (Brignole & stott, 1980; Edwards 1982 og Besser
er al., 1991 c. f. Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003).
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 38
Et andet forsøg (Franklin, Amaral-Philips, Jackson, & Campbell, 2003), blev der set på sundhed og
ydeevne i to grupper á 15 kalve, en gruppe der fik lov at blive ved koen i tre dage, og en gruppe
kalve som blev fjernet fra koen, og fik råmælk af sutteflaske. Kalvene som fik sutteflaske, fik 2,84
liter råmælk når de blev taget fra koen, og 12 timer efter fik de tildelt 1,89 liter. Kalvene som blev
gående ved koen i tre dage, fik dog tildelt en halv liter råmælk med sutteflaske. Forsøget viste dog
ingen signifikant forskel på de to tildelingsmåder af råmælk.
Kalvene som skulle blive ved koen, fik lidt starthjælp, i form af en halv liter råmælk, og det kunne
godt give et lidt misvisende billede af sammenligningen mellem kalve som går ved koen, og kalve
som bliver taget fra og få råmælken med sutteflaske, da det ikke vides hvordan IgG-niveauet ville
være, hvis kalven nu selv have skulle drikke råmælken fra koen.
I mange besætninger, hvor kalven går sammen med koen, klarer kalven sig selv, eller får lidt hjælp
til at komme i gang med at patte hos koen.
I mit forsøg var der to besætninger, hvor de lod ko og kalv gå sammen i tre døgn, og hvor kalven
selv patter koen. Det ene sted hjalp de kalven med at komme i gang med at patten, hvis den ikke
helt selv kunne. Det andet sted, holdte de bare øje med kalven, men hvis den ikke kunne finde ud
af det, blev den taget fra koen. Der var kun to besætninger som gav kalven sutteflaske, når den
kom fra koen. Jeg har sammenlignet de to hold kalve, og holdt det oppe imod forsøget af (Franklin,
Amaral-Philips, Jackson, & Campbell, 2003).
Kalvene i min undersøgelse, som fik sutteflaske, fik to til fire liter det ene sted, og tre liter det
andet sted, og det var stor race. Kalven som fik tre liter, fik kun råmælk en gang, hvor den anden
besætning, gav råmælk fire gange, fra kalvens egen mor. I mit forsøg var der heller ingen
signifikant forskel mellem de to tildelingsmetoder, så det passe fint med det andet forsøg.
Størrelsesmæssigt havde jeg ti kalve i den ene gruppe og ni kalve i den anden gruppe, imod 15
kalve i hver gruppe i det andet forsøg. Der er dog en vis usikkerhed ved mit forsøg, da der ikke er
sket den helt sammen handling med kalvene, så det kan lige så godt være en tilfældighed at det
passer.
Det er vigtigt at kalven får de fire liter råmælk inden de første seks timer, får at sikre at den få nok
råmælk, og der med bliver tilstrækkelig immuniseret. Der er flere måder på tildeling råmælken til
kalven, og det bliver gjort på mange måder rundt i besætningerne.
Der er dog flere forsøg, end det af Brignole & stott, 1980; Edwards 1982 og Besser er al., 1991
(Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003), som viser at kalvene har et højere IgG-niveau
hvis de får råmælken af sutteflaske, kontra de går ved koen, og klare det selv.
I et andet forsøg (Stott et al., 1979; Nocek et al., 1984; Quigley et al., 1995 c. f. Franklin, Amaral-
Philips, Jackson, & Campbell, 2003) fandt de at kalve fodret med 5,45 liter råmælk af sutteflaske,
af tre gange indenfor de første 12 timer, giver kalven et højere IgG-niveau, end hvis kalven går ved
koen i 24 timer, og selv drikker.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 39
Når kalven fodres med sonde kommer hovedparten af mælken i vommen. Det vil medføre at der
sker en langsommere absorption af antistofferne, da mælken skal fra vommen til løben, før den
kan absorberes. Vommen er ikke særlig stor på en nyfødt kalv, så mælken vil blive presset over i
løben (p. m. Finn Studsholm). Pedersen og Agerholm, 2003 (Sehested, Pedersen, Strudsholm, &
Foldager, 2003) fandt at inden for tre timer ville råmælken være passeret over i løben. Det vil give
en lavere IgG koncentration, end hvis kalven selv havde drukket mælken, og den dermed var
kommet direkte i løben, på grund af bollerende-effekten, (Molla, 1987; Zaremba, 1983 c. f.
Sehested, Pedersen, Strudsholm, & Foldager, 2003).
I et forsøg hvor de så på sammenspillet mellem tildelingsmetoden og mængden (Godden, Haines,
Konkol, & Peterson, 2009), fandt de frem til at hvis kalvene fik en større mængde råmælk (tre liter,
svarende til 200 gram IgG) var der ingen signifikant forskel på IgG-niveauet hos kalve fodret med
sutteflaske kontra med sonde. Det resultat hænger også fint sammen med tidligere forsøg, (Adams
et al, 1985. ; Besser et al, 1991; Kaske et al, 2005. c. f. Godden, Haines, Konkol, & Peterson, 2009)
som viser at når store mængder råmælk gives til kalven, vil der ske en tilstrækkelig passiv
immunisering, uanset tildelingsmetoden.
Fik kalven i forsøget af (Godden, Haines, Konkol, & Peterson, 2009), derimod kun 1,5 liter råmælk
(100 gram IgG) med enten sonde eller sutteflaske, var der et signifikant højere IgG-niveau hos
kalvene fodret med sutteflaske. Dette hænger også fint sammen med tidligere forsøg, som viser
en bedre passiv immunisering ved brug af sutteflaske, når der tildeles små mængder råmælk,
(Adams et al., 1985 c. f. Godden, Haines, Konkol, & Peterson, 2009).
Så ud fra disse forsøg er det ikke kun tildelingsmetoden, men også mængden som har betydning
for den passive immunisering. Så hvis der gives store mængder råmælk, spiller det ikke den store
rolle om hvordan kalven får råmælken, men hvis den kun får tildelt en lille mængde råmælk, er det
bedst at kalven selv drikke det, da råmælken så kommer direkte i løben, og dermed hurtigere
bliver absorberet til tarmen.
I mit forsøg var der i gruppen ”god IgG” også flest kalve som fik råmælk med sonde, men de fik
også fire liter, så her passer det med at det er mængden og ikke metoden som er afgørende for at
kalven får tilstrækkelig med råmælk, og har høje IgG-tal.
7.4 Vaccine
Ud fra hvor mange køer der vaccineres, kan det ikke siges at det hjælper at vaccinere køerne,
hvorimod, hvis alle som vaccinerede køerne nu lå i gruppen ”God IgG”, ville man være mere
tilbøjelig til at sige at det ville hjælpe. Ifølge forsøget omkring stigninger i niveauet og
vedholdenhed af antistoffer i råmælk og sødmælk mod Rotavirus, Coronavirus og E-coli, hos
vaccinerede og ikke vaccinerede køer,(Crouch, Oliver, & Francis, 2001), var der signifikant højere
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 40
niveauer af antistoffer for E-coli, Rotavirus og Coronavirus, i råmælk og sødmælk fra de
vaccinerede køer, i forhold til kontrolgruppen.
I de besætninger som der vacciner køerne, behøver det som sådan ikke være vaccinen som er
skyld i høje IgG-niveauer. Besætningerne, kan godt have styr på råmælkshåndteringen og den
øvrige pasning, og dermed have høje IgG-niveauer alligevel. Men der er selvfølgelig en grund til de
vaccinere, og det er besætninger med mange diarréproblemer og måske dødefald, som vælger at
vaccinere køerne.
Det er vigtig at sørge for at kalven får råmælk fra vaccinerede køer. Det er ligeledes stadig vigtigt
at kalven får fire liter råmælk indenfor seks timer. Hvis landmand bruger kviernes råmælk til
kalvene, skal han selvfølgelig også huske at vaccinere de drægtige kvier. Hvis dette ikke gøres,
hjælper det ikke på kalvene at vaccinere køerne. I mit spørgeskema har jeg spurgt til om de
vaccinere goldkøerne, men har glemt at spørge til om de også vaccinere de drægtige kvier. Der er
spurgt til om der er forskel på om kalvens mor er ko eller kvie, med henblik på om de bruger
råmælken fra 1. kalvs køer. I fem af de otte besætninger, bruger de mælk både fra køerne og 1.
kalvs køerne, så her kunne det have været god at vide, om de så også huskede at vaccinere de
drægtige kvier.
Jeg tror at hvis der er store problemer i besætningen med diarré forårsaget af Rotavirus,
Coronavirus eller E-coli, kan det være en god idé at vaccinere køerne, og den vej rundt, hjælpe
kalvene til en bedre beskyttelse. Men hvis der ikke er styr på managementet, vil det ikke hjælpe at
vaccinere køerne. Der skal i stedet startet med at se op om der kunne ændres på rutinerne, og
eventuelt laves nogen nye.
8. Forebyggelse Det er bedre at forebygge end at behandle, og forebygge en høj dødelighed, er bedre end at
kalven dør. Det er vigtigt at kalven får tilstrækkelig med råmælk, så hurtig efter fødsel,
anbefalingerne sige fire liter indenfor seks timer.
Hvis der etableres en råmælksbank, vil der altid være den bedst mulige råmælk til den nyfødte
kalv, Hvis der altså sørges for at råmælken bliver behandlet korrekt.
Råmælken bør malkes af koen inden for rimelig kort tid, da råmælkens kvalitet forringes med tiden
(Børsting, Røntved, Martin, & Christensen, 2009). Test råmælkens kvalitet med et kolostrometer.
IgG-niveauet bør være minimum 50 milligram pr milliliter. Råmælken hældes i engangsbeholdere,
for at undgå opformering af gamle bakterier, og gerne i mindre portioner, af en til to liter, for at
det hurtigere fryses ned.
Råmælksbank er bedst at have i fryseren. Her holder råmælken sig bedre, og det bliver hurtigere
kølet ned, og dermed mindske risikoen får bakterieopformering.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 41
Råmælken mærkes op med koens nummer, dato og IgG-niveau. Hvis der gemmes råmælk med et
IgG-niveau under 50 milligram pr. milliliter, kan det bruges til tyrekalvene.
Hvis køerne vaccineres mod Rotavirus, Coronavirus og E-coli, er det vigtig at kalvene får råmælk
fra vaccinerede køer. Hvis der bruges råmælk fra 1. kalvs køer, er det vigtig at huske også at
vaccinere de drægtige kvier.
Når kalven fjernes fra koen, er det vigtigt at den kommer ud i en ren, tør og velstrøet hytte/bokse,
så der ikke er for mange smitstoffer. Ligeledes skal skåle/suttespanden mm også været ren, og
holdes rene.
For at holde øje med, om kalvene bliver tilstrækkelig immuniseret, kan det være en fordel, og en
hjælp, at få taget blodprøver af kalvene hver anden til tredje måned, for at undersøge deres IgG-
niveau.
9. Forbedring af spørgeskemaet Efter at have været ude ved landmændene, og jeg begyndte at gøre mine resultater op, har jeg
fundet nogle forbedringsmuligheder, hvis undersøgelsen skulle gentages.
Jeg har ikke set på sygdomstilfælde i besætningerne, så jeg har ikke en opgørelse over hvor meget
sygdom der er i besætningerne. Det ville have været svært at lave en opgørelse over, sådan som
mit projekt var stilet op. Jeg kunne ikke trække antal behandlinger fra dyreregistrering, da ikke alle
landmænd får registreret. Medicinforbruget kunne heller ikke bruges, da det ikke ville passe til
den tidsperiode, hvor mit projekt forløb.
Hvis jeg skulle have set på, hvor meget kalvene blev behandlet, og holdt deres sygdom op imod
blodprøverne skulle projektet være stilet op på en anden måde. Jeg forestiller mig, at der skulle
være lavet et skema til hver landmand, hvor han registrere hvad der sker med de enkelte kalve, fra
de bliver født og en måned frem. Noget med hvornår de bliver født, hvor meget råmælk de fik, og
hvor hurtig efter fødsel. Hvilke sygdomme ramte dem, og så videre. For at dette havde været
mulig, havde jeg skulle starte tidligere med projektet.
I spørgeskemaet har der været nogle spørgsmål, som landmændene godt har kunnet misforstå, og
derfor ikke svaret helt korrekt på.
Eksempelvis i et af spørgsmål, spørges der til hvordan kalven får sin råmælk tildelt. Nogen steder
har landmanden svaret at kalven patter hos koen, og senere i spørgeskemaet, når jeg har spurgt til
hvor mange liter råmælk kalven får, og hvor mange gange, har de måske svaret fire liter en gang.
Her har kalven så gået ved koen og pattet, og får så også råmælk. Nogen steder går ko og kalv
sammen i tre dag, og landmanden har ikke svaret på spørgsmålet om mængde og tid. Men det er
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 42
først her bagefter jeg er kommet til at tænke over, hvordan jeg så placere den kalv, som går ved
koen seks til otte timer, og stadig får råmælk efter koens første malkning.
Der har heller ikke været et egentlig resultat på hvor længe råmælken er råmælk. Nogen
landmænd har svaret at kalven får råmælk en gang, for derefter er det ikke råmælk mere, andre
svare at kalven får råmælk otte gange, eller til koen kan malkes med.
Disse lidt usikre svar kan være med til at give et lidt mere usikkert billede, men det er ikke mange
besætninger det drejer sig om, hvor der er usikkerhed omkring hvordan det lige er der bliver gjort.
Så igen, hvis dette forsøg skulle laves igen, ville jeg anbefale at der blevet fulgt et bestem antal
kalve i hver besætning, da det giver en mere retvisende billede af den enkelte kalvs IgG-niveau.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 43
Konklusion Kalvedødeligheden skal gerne sænkes endnu mere, i 2011 lå den på 8,0 procent, 1-180 dage, og
skal gerne ned på 5,5 procent ultimo 2013.
De fleste kalve dør, inden de er en måned gamle. Og det er primær mangel på passiv immunisering
som er grunden til det. For at sikre kalven en tilstrækkelig immunisering, er det vigtigt at
managementet er i top. Den vigtigste faktor er råmælken. Kalven skal ifølge anbefalingerne have
fire liter råmælk indenfor seks timer. Råmælken skal have et IgG-niveau på minimum 50 milligram
pr. milliliter. For at opnå dette, er en råmælksbank et godt tiltag. Råmælken til banken, skal
kontrolleres med et kolostrometer, for at sikre at indholdet af IgG er højere end 50 milligram pr.
milliliter. Det er vigtigt at råmælken ligeledes malkes fra koen hurtigst mulig, og gerne inden for de
første fire til seks timer. Råmælken skal i engangsdunke, og køles ned inden for kort til, for at
mindske risikoen for bakterievækst.
Indenfor den første måned rammes kalvene især af diarré, der er især fire smitstoffer som er skyld
i diarréen. Rotavirus, Coronavirus, E-coli og Cryptosporidier. Her har hygiejne en stor betydning.
Kalven skal i en ren, tør og velstrøet hytte/boks. Skåle mm skal også være rene, og holdes rene.
Køerne kan vaccineres mod Rotavirus, Coronavirus og E-coli, som kalven får antistoffer for, via
råmælken.
I min egen undersøgelse var der 34 landmænd med. Der faldt fem fra, på grund af ikke brugbare
blodprøver. Besætninger blev delt op i to grupper; ”God IgG” og ”Lav IgG”. I ”God IgG” var der 12
besætninger og i gruppen ”Lav IgG” var der 17. Kalve er tilstrækkelig immuniseret hvis deres IgG-
niveau ligger over 10 gram IgG pr. liter serum. Og for at komme i gruppen ”God IgG”, skule 75
procent af prøverne være over 10 gram IgG pr. liter serum.
Dødeligheden hos kalvene med tilstrækkelig immunisering, skulle gerne ifølge min hypotese være
laver, end kalve som ikke var tilstrækkelig immuniseret. Jeg fandt dog ingen signifikant forskel i
dødeligheden, mellem de to grupper. Det kan dog skyldes at det er et lille datamateriale.
Jeg fandt frem til at gruppen ”God IgG” brugte mere råmælksbank, og gjorde mere ud af at tjekke
råmælkens kvalitet, og få givet kalven de fire liter råmælk indenfor seks timer. Der var flere som
brugte sonde til at give kalven råmælken med. Ifølge teorien skulle kalven ikke optage nær så
mange antistoffer, når den får mælken af sonde, kontra hvis den selv drikker. I gruppen ”God IgG”
brugte de fleste sonde ved tildeling af råmælken, og alligevel blev kalvene tilstrækkelig
immuniseret. Det kunne vise et billede af, at det er mængden som er afgørende og ikke
tildelingsmetoden.
Det er rigtig vigtigt at kalven får sin råmælk, og at kvaliteten er i orden. I de besætninger jeg er
kommet i, er der nogle tiltag som godt kunne tages i brug, for at forbedre den passive
immunisering hos kalvene. Sørg for kalven får fire liter råmælk indenfor seks timer. Lave en
råmælksbank, så der altid er mælk af bedst mulige kvalitet til den nyfødte kalv. Når der skal vælges
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 44
mælk til råmælksbanken, skal råmælken være så frisk som mulig, det vil sige, det skal malkes af
koen så hurtig som mulig. IgG-niveauet skal være minimum 50 milligram pr. milliliter. Mælken skal
nedkøles så hurtig som mulig, gerne i fryser, og i små portioner i engangsbeholde, for at mindske
bakterievæksten. Hygiejnen ved udmalkning, nedkøling og optøning, skal være høj. Ved optøning,
er det vigtig at råmælken ikke bliver for varm, da det vil skade antistofferne.
Hygiejnen i kalvens omgivelser skal også være i orden. Det er vigtigt at boksen/hytten er ren og
tør, og skåle/suttespande mm ligeledes er rene. Ved høj hygiejne og god råmælkstildeling vil
kalven få en god start på livet.
Min hypotese var at hvis kalven får tilstrækkelig med råmælk, vil den få et højt IgG niveau i blodet,
og det vil bidrage til en god kalvesundhed og en lav dødelighed. Der er dog en del faktorer som
spiller ind på dette. Kalven skal have tilstrækkelig med råmælk, men kvaliteten skal være i orden,
for at det giver et højt IgG-niveau, og kalven skal have mælken hurtigst mulig. Det er heller ikke
kun IgG-niveauet som spiller ind på den gode sundhed og lave dødelighed. Her er hygiejne og
management også vigtig. Men hvis kalven bliver passet korrekt, vil det give en god sundhed og lav
dødelighed.
Jeg finder det meget vigtig at der stadig er fokus på kalvene, så sundheden kan stige og
dødeligheden falde. Jeg håber at mit projekt kan være med til at hjælpe nogle landmænd til en
bedre kalvesundhed. Jeg har allerede hørt fra en af dyrlægerne fra LVK, at en af landmændene,
har strammet op på managementet, efter mit besøg. Han ville gerne have taget nogle nye
blodprøver, for at se om IgG-tallene er blevet bedre end de første han fik taget. Et andet sted, var
de også interesseret i at der skulle tages nogle nye blodprøver, og de ville gerne prøve nye tiltag,
for at øge sundheden.
Jeg synes det lyder rigtig godt, at det allerede har gjort et indtryk hos landmændene. Det at de har
set deres IgG-tal på de fem kalve, og ved at hvis tallet ikke er over 10 gram IgG pr. liter serum, så
er kalven ikke tilstrækkelig immuniseret. Det har været nok til, at de gerne ville gøre noget ved
deres arbejde, for at få alle kalvenes IgG-tal over 10 gram pr liter.
Der var en del landmænd som gav udtryk for, at de gerne ville have en bedre kalvesundhed, og
håbede på at dette projekt kunne hjælpe dem. Det kunne være spændende hvis jeg kunne følge
op på besætningerne, for at se, om de forbedre sig.
Jeg håber meget at der vil ske forbedringer, og at landmændene vil se vigtigheden i
råmælksforsyningen af deres kalve, så kalvedødeligheden kan blive sænket, på landsplan.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 45
Mundtlig kilde
Badsberg, Inger Marie (2012): Field Technical Manager, Ruminants hos MSD Animal Health,
Lautrupbjerg 4, 2750 Ballerup. Telefon: 20 80 82 01. E-mail: [email protected]
Nielsen, Grethe Berg (2012): Kvægdyrlæge hos LVK, Fynsvej 8, 9500 Hobro. Telefon: 21 71 52 93.
E-mail: [email protected]
Olsen, Dorte Krogh (2012): Laborant hos LVK, Fynsvej 8, 9500 Hobro. Telefon: 96 52 52 36. E-mail:
Krogh, Kenneth (2012): Chefdyrlæge og kvægdyrlæge hos LVK, Fynsvej 8, 9500 Hobro. Telefon: 20
23 08 85. E-mail: [email protected]
Martin, Henrik Læssøe (2012): Dyrlæge, Dansk Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N. Telefon:
87 40 53 19. E-mail: [email protected]
Strudsholm, Finn (2012): Seniorkonsulent hos Agro Tech, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N.
Telefon: 87 43 84 34. E-mail: [email protected]
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 46
Kildeliste
Barrett, T. (16. 1 2009). Nedkøl råmælken umiddelbart after udmalkning. Hentede 13. 5 2012 fra
Landbrugsinfo: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-
opdraet/Smaakalve/Sider/Nedkoel_raamaelken_umiddelbart_efter_udm.aspx
bovilis.com. (u.d.). Hentede 4. maj 2012 fra bovilis.com:
http://www.bovilis.com/diseases/ncd/causes/bovine-rotavirus.asp
Børsting, C., & Krogh, K. (2004). Nye redskaber til test af forsyning med råmælk. KVÆG , 18-19.
Børsting, C., Røntved, C., Martin, H. L., & Christensen, T. (9. november 2009). God hygiejne vigtig
ved brug af råmælksbank. Hentede 27. maj 2012 fra landbrugsinfo:
http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-
opdraet/Smaakalve/Sider/Godhygiejneiraamaelkenvigtigvedbrugafraamaelksbank.aspx
Crouch, C., Oliver, S., & Francis, M. (28. juli 2001). Serological, colostral and milk responses of cows
vaccinated with a single dose of a combined vaccine against rotavirus, coronavirus and Escherichia
coli F5 (K99). The Veterinary Record , s. 105-108.
Dalgaard, I. (2009). Kalvekøkken. Dansk Landbrugsrådgivning,Dansk Kvæg.
Enemark, P. S., Nielsen, J., & Flagstad, P. (14. maj 2012). Kalvedødelighed i Danmark. Hentede 24.
maj 2012 fra landbrugsinfo: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Tal-om-
kvaeg/Sider/pif001tabel11.aspx
Engelbrecht, R. (u.d.). Succes med 1200 kalve på en gang kræver management og logistik. Hentede
24. maj 2012 fra landbrugsinfo.dk:
http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/dk2006T13Dias_REPusa.pdf
Franklin, S., Amaral-Philips, D., Jackson, J., & Campbell, A. (juni 2003). Health and performance of
holstein calves that suckled or were hand-fed colostrum and were fed one of three psysical forms
of starter. journal of dairy science , s. 2145-2153.
Godden, S., Haines, D., Konkol, K., & Peterson, J. (April 2009). Improving passive tranfer of
immunoblobulins in calves ll: Interaction between feeding method and volume fed. Journal of
dairy science , s. 1758-1764.
Grøndahl, A. M., Johnsen, J. F., & Mejdell, C. M. (april 2011). Overføring av smittestoffer fra ku til
kalv i melkefôringsperioden - en litteraturstudie. Norsk veterinærtidsskrift , s. 211-219.
Health, M. A. (2012). Halocur Halofuginon. Ballerup: MSD Animal Health.
Kvæg-IT, D. (2012). DLBR Dyreregistrering. Aarhus, Danmark.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 47
kvæg-IT, D. (2012). DLBR Nøgletalstjek. Aarhus, Danmark.
Larsen, L. E. (17. 12 2007). Landbrugsinfo. Hentede 2. 5 2012 fra Landbrugsinfo :
http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-
opdraet/Smaakalve/Sider/Faktorer_af_betydning_for_sundheden_hos_.aspx
Laursen, M. V., & Sloth, K. H. (2009). Pasteurisering af råmælk/colostrum i drikkeklare portioner.
Århus N: AgroTech.
mattilsynet.no. (2. april 2009). storfehelse.tine.no. Hentede 5. maj 2012 fra helsetjenesten for
storfe: http://storfehelse.tine.no/3586.cms
msd-animal-health. Vaccine mod neonatal kalvediarré. Ballerup: MSD Animal Health.
Quigley, D. J. (2001). Calf note #02 - colostrum feeding - how much is enough . Hentede 31. 05
2012 fra calfnotes.com: http://www.calfnotes.com/pdffiles/CN002.pdf
Sehested, J., Pedersen, R. E., Strudsholm, F., & Foldager, J. (2003). Spædkalvens
fordøjelsesfysiologi og ernæring. I F. Strudsholm, & K. Sejrsen, DJF rapport Kvægets ernæring og
fysiologi - bind 2 - Fodring og produktion (s. 10-38). Foulum: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri. Danmarks JordbrugsForskning.
Søgaard, L. S. (2012). Tal om døde køer og kalve med posten. KvægNyt , 3.
Valbjørn, E., & Hansen, G. P. (2007). IgG-status og relation til sygdomsforekomst hos kalve.
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 48
Bilagsliste
Bilag 1: Spørgeskema 49
Bilag 2: Blodprøvesvar fra LVK 54
Bilag 3: IgG variation mellem kalvene i de enkelte besætninger 55
Bilag 4: IgG variation mellem besætningerne 59
Bilag 5: Dødelighed, kalve 60
Bilag 6: Fraktilanalyse 61
Bilag 7: Benchmarking 62
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 49
Bilag 1 – Spørgeskema side 1 af 5
Dato: - - 2012
Besætningsoplysninger:
Navn:______________________________________________________________ Adresse:____________________________________________________________ Chr.nr.:_____________________________________________________________ Tlf.nr.:______________________________________________________________
1. Håndtering af kalve
1.a. Umiddelbar efter kælvning
1.1 Hvor længe gå ko og kalv sammen? ____timer.
1.1.1 Er der forskel på hvor længe de går sammen, hvis ja,
Hvorfor?_________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
______________
1.2 Hvor hurtig efter kælvning får kalven råmælk? ____timer.
1.3 Hvordan får kalven råmælk?
a) Patter koen____, a.1) med hjælp____ a2) uden hjælp____ b)Sonde____ c) Sutteflaske____ d)
Skål____ e) suttespand____ f) andet____
1.4 Får kalvene: a) moderens råmælk_______ b) blandet råmælk_____ c) fra en anden
ko________
1.b. 2-3 dage efter kælvning
1.5 Er der en handlingsplan ved diarré? a) ja_____ b) nej_____
1.5.1 Hvis ja, bruges:
a) Elektrolyt_____ gives der mælk samtidig med behandlingen? a1) Ja___ _a2) nej_____
b) Antibiotika____
c) Andet_______
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 50
Bilag 1 – Spørgeskema side 2 af 5
2. Håndtering af råmælk, sødmælk og foder
2.1 Er besætningen med i sanering af Para TB? a) Ja____ b) nej____
2.2 Er der råmælksbank? a) Ja____ b) Nej____
2.2.1 Hvis ja: hvor tit bruges der mælk fra råmælksbanken? a) Altid____ b) i
perioder/efter behov_____ c) sjældent_____
2.3 Bruges kolostrometer? a) Ja____ b) nej____
2.4 Mærkes råmælken? (hvilken ko kommer det fra) a) ja____ b) nej____
2.5 Hvor mange liter råmælk gives til kalven? _______liter/gang
2.6 Hvor mange gange får kalven råmælk? ______gange
2.7 Varmes råmælken op? a) ja____ b) Nej____
2.8 Hvordan varmes den op?
________________________________________________________________________________
_______
2.9 Hvor længe efter opvarmning, tildeles råmælken? a) Med det samme______ b) 5-10min
efter_____
c) senere____
2.10 Kontrolleres råmælkens temperatur (har de termometer- bruges det) a) ja____ b) nej____
2.11 Hvor mange liter sødmælk gives til kalven? _______liter/ gang
2.11.1 Hvor mange gange/dage? _______
2.12 Varmes sødmælken op? a) ja____ b) Nej____
2.13 Hvordan varmes den op?
_______________________________________________________________
2.14 Hvor længe efter opvarmning, tildeles sødmælken? a)Med det samme______ b) 5-10min
efter_____ c) senere____
2.15 Kontrolleres sødmælkens temperatur (har de termometer- bruges det) a) ja____ b) nej___
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 51
Bilag 1 – Spørgeskema side 3 af 5
2.16 Hvilken mælk efter råmælks-perioden? a) Sødmælk_____ b) Pasteuriseret sødmælk______ c)
syrnet mælk_____d) mælkeerstatning_____
- hvilken____________________________________________________
2.17 Er der skift mellem de forskellige typer af mælk, og hvornår?
_________________________________
2.18 Hvordan får kalven mælken? a)Suttespand_____b) Sutteautomat____ c) skål_____ d)
suttebar____
e) Fælles trug___
2.19 Får kalvene ”penicillin”mælk? a)Ja____ b) nej_____
2.19.1 Hvis ja: hvor hurtig efter koens behandling/hvor mange
udmalkninger?_______________
2.20 Er der forskel på om kalvens mor er kvie eller ko? a) ja_____ b) nej______
2.21 Hvornår får kalven tildelt: Kraftfoder: ___________dage efter kælvning
-2.21.1 Hvilket? a)Hjemmeblandet_____ b) indkøbt_____
2.22 Grovfoder:________ dage efter kælvning
2.22.1 Hvilke
emner:__________________________________________________________
3. Stald-/opstaldningsforhold
3.1 Hvordan er kælvningsforholdene? a) Enkelboks_____ b) Fællesboks_____ c) Bindestald_____
3.2 Hvordan er kalvene under 8 uger opstaldet i enkeltboks? a) boks_____ b) hytte______
3.2.1 Hvis hytte: a) ude____ b) inde____
3.2.2 hvor mange dage går de i enkeltboks? __________dage
3.3 Hvordan er kalvene under 8 uger opstaldet i fælles hold: a) dybstrøelse_____ b)
sengebåse_____
c) andet:__________
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 52
Bilag 1 – Spørgeskema side 4 af 5
3.3.1 Hvor store hold____________
3.4 Praktiseres holddrift? a) Ja _____ b) nej_____
3.5 Kan kalvene røre hinanden? a) Ja____b) nej____
3.5.1 Hvordan ___________________________________
4. Øvrige managementopgaver/tiltag
4.1 Udmugning af kælvningsbokse mellem kælvninger? a) Ja____ b) Nej____
4.1.1 Rengøring a) ja_____b) nej
4.1.2 Desinficeres der a) ja_____ b) nej____
4.1.3 Hvis ingen af disse, hvad så?_____________(eks. Ekstra strøelse)
4.2 Hvor tit rengøres suttespande/skålene? __________________
4.2.1
Hvordan________________________________________________________________
4.3 Er der en person som har ansvaret for kalvene? a) Ja_____ b) nej____
4.4 Hvordan deles information om kalvene ved afløsning?_________________________________
4.5 Vaskes der inden der kommer en ny kalv i boksen/hytten? Enkelte: Ja____ nej____
4.5.1 fælles: ja____nej_____
4.5.2 Desinficeres der? a) ja____ b) nej___
4.6 Sælges tyrekalvene? a) Ja____ b) nej____
4.7 Er der forskel i dødelighed ved kviekalve og tyrekalve? a) Ja____ b) nej____
4.8 Gøres der ekstra i kolde
vinterperioder_____________________________________________________
4.8.1Fodring___________________________________________________________
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
____________________
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 53
Bilag 1 – Spørgeskema side 5 af 5
4.8.2Opstaldning_______________________________________________________
______________________________________________________________________________
4.9 Opleves der forskel i dødeligheden vinter/sommer? a) ja_____ b) nej_____
4.10 Hvor lang er goldperioden? ________uger.
4.10.1 Hvordan bliver de udpeget til goldning?
_____________________________________________________________________
_____________________________________________________________________
_____________________________________________________________________
_____________________
4.10.2 Rutiner ved afgoldning: a) vaccine______ a1) Hvilken
_____________________________________________________________________
______
4.10.2a Holdopdeling? _____ b1) hvordan
________________________________________________________________________________
_______
4.10.3 Afgoldningsmetoden:
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
______________
4.11 Opstaldes goldkøer/kælvekvier et andet sted end hvor de kælver? a) Ja____ b) nej___
Vurdering af kalvenes almene tilstand her og nu (1-5 trins skala, 1 er dårlig 5 er god)
Landmandens vurdering:
1 2 3 4 5
Min egen vurdering:
1 2 3 4 5
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 54
Bilag 2 – Blodprøvesvar fra LVK
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 55
Bilag 3 IgG variation mellem kalvene i de enkelte besætninger side 1 af 4
0 5
10 15 20
32
96
32
97
32
98
32
99
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 24
0 5
10 15 20
43
87
43
88
43
89
43
90
43
91
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 27
0
10
20
31
49
31
51
31
52
31
53
31
54
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 14
0
10
20
35
46
35
47
35
48
35
56
35
57
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 25
0 5
10 15 20
31
70
31
71
31
78
31
79
31
80
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 16
0
5
10
15
20
53
57
53
58
53
59
53
60
53
61
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 19
0 5
10 15 20
63
66
63
67
63
68
63
69
63
70
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 28
0 5
10 15 20
27
55
27
53
27
52
27
54
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 2
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 56
Bilag 3 IgG variation mellem kalvene i de enkelte besætninger side 2 af 4
0
10
20
26
62
26
63
26
64
26
65
26
66 Ig
G-n
ivae
u
Kalve
bes. 6
0 5
10 15 20
39
71
39
72
39
73
39
74
39
75
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 5
0
10
20
21
97
21
96
21
99
22
00
22
01
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 20
0
10
20
39
10
39
09
39
11
39
12
39
13
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 26
0
10
20
61
50
61
49
61
45
61
46
61
47
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 17
0
10
20
35
90
35
91
35
97
35
98
35
99
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 3
0
10
20
30
54
30
55
30
56
30
57
30
58
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 1
0
5
10
34
59
34
60
34
61
34
62
34
71
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 22
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 57
Bilag 3 IgG variation mellem kalvene i de enkelte besætninger side 3 af 4
0
10
20
13
34
3
13
40
9
13
40
6
13
34
0
13
34
4
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 4
0
10
20
29
15
29
16
29
17
29
18
29
19
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 12
0 5
10 15 20
30
42
30
44
30
43
30
40
30
41
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 23
0
5
10
15
20
53
32
53
33
53
36
53
34
53
35
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 7
0 5
10 15 20
40
98
40
99
41
13
41
14
41
15
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 10
0 5
10 15 20
31
42
31
37
31
47
31
46
31
48
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 8
0 5
10 15 20
35
13
35
14
35
15
35
16
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 9
0 5
10 15 20
45
13
45
14
45
15
45
21
43
22
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 18
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 58
Bilag 3 IgG variation mellem kalvene i de enkelte besætninger side 4 af 4
0
5
10
15
20
47
35
47
36
47
37
47
38
47
39
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 11
0
5
10
15
20
23
61
23
63
23
64
23
65
23
66
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 13
0
5
10
15
20
55
34
55
35
55
36
55
32
55
31
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 21
0
10
20 1
22
31
12
23
0
12
23
2
12
22
9
12
23
3 IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 29
0 5
10 15 20
65
79
65
80
65
81
65
82
65
83
IgG
-niv
aeu
Kalve
bes. 15
Mette Sandholm 59
Bilag 4 – IgG variation mellem besætningerne
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29
Variation af IgG-niveau mellem besætningerne
Besætninger
IgG
-niv
eau
Mette Sandholm 60
Bilag 5 – Dødelighed, Kalve
Mette Sandholm 61
Bilag 6 - Fraktilanalyse
JU Århus AEP- Råmælks-managements betydning 7.juni 2012 for kalvesundhed
Mette Sandholm 62
Bilag 7 - Benchmarking