Den fælleoffentlige rottedatabase Møde for leverandører af fagapplikationer den 04. februar 2014
Ringsted Kommune · Web viewReferat Folkeoplysningsrådet Møde nr.: Møde i Folkeoplysningsrådet...
Transcript of Ringsted Kommune · Web viewReferat Folkeoplysningsrådet Møde nr.: Møde i Folkeoplysningsrådet...
Referat
Folkeoplysningsrådet
Møde nr.:
Møde i Folkeoplysningsrådet
Dannet den:
Onsdag den 14-09-2016
Mødedato:
Tirsdag den 13-09-2016
Mødetidspunkt:
16:30 - 17:40
Mødested:
Møderum 1
Medlemmer Erik Schaumann (ES)Palle Rasmussen (PR)Anni Hiltunen (AH)Jørgen Ellekjær (JE)Mogens Larsen (ML)Jannie Seiffert (JS)Kurt Elfving (KE)Tove Kobbelgaard Pedersen (TKP)
Fraværende Mogens Larsen (ML)
Bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Punkt nr. Side
1. Fremtidigt tilsyn med folkeoplysende foreninger2
2. Budget 2017, høringsfase4
3. Økonomisk oversigt over puljen til udstyr, projekter mm.5
4. TMS Ringsted søger om tilskud til udstyr6
5. Ringsted IF-basket søger om tilskud til to projekter7
6. Ringstedkoret søger om tilskud9
7. Orientering, september 201610
( Side: 2)
(Referat for FolkeoplysningsrådetMøde nr. Møde i Folkeoplysningsrådet - 13. september 2016 - kl. 16:30 Side 11)
1. Fremtidigt tilsyn med folkeoplysende foreninger
Åben sag
Sagsid:
16/16675
Sagen afgøres i:
Kultur- og Trivselsudvalget
Bilag:
1
Bilag 1, Fakta om ændringer af folkeoplysningsloven.pdf (93877/16)
2
Bilag 2, Forslag til at sikre tilsyn og stikprøvekontrol.pdf (93880/16)
Indledning
Sagsgang
BY
ØK
ÆGU
PBU
KMU
BUU
KTU
SAMU
Orientering
X
Indstilling
Beslutning
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Folkeoplysningsrådet skal i denne sag beslutte hvordan fremtidige tilsyn med kommunale tilskud skal administreres.
Beskrivelse af sagen
Med baggrund tv-udsendelser der har påvist at nogle folkeoplysende foreninger ikke har anvendt kommunale tilskudskroner efter formålet, har Kulturministeriet udarbejdet en skrivelse der påhviler kommunerne et skærpet tilsyn.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og De Konservative er enige om, at der skal foretages ændringer i Folkeoplysningsloven (se bilag 1).
I korte træk skal kommunen i fremtiden sikre at:
- Foreninger hvis formål eller adfærd modarbejder og underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder mm. ikke modtager tilskud, eller får stillet lokaler til rådighed.
- Der foretages tilsyn med foreninger der modtager tilskud (herunder at få stillet lokaler til rådighed), og at eventuelle tilskud tilbagebetales, såfremt det viser sig, at foreningen modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
- Der foreningernes tilskud hvert år overvejes, ud fra en risikobaseret tilgang baseret på stikprøver. Såfremt det vurderes, at der er risiko for, at foreningen overtræder loven, skal kommunen udføre et egentligt tilsyn.
- Der udarbejdes lister over hvilke foreninger der har modtaget tilskud og hvilke foreninger der har fået afslag. Endvidere skal kommunerne offentliggøre de regnskaber som de folkeoplysende foreninger indsender.
Med baggrund i skrivelsen fra Kulturministeriet, har administrationen udarbejdet en oversigt over hvordan tilsyn føres i dag, og hvordan administrationen foreslår at et skærpet tilsyn i praksis kan gennemføres i fremtiden, således at kommunen opfylder kravene i folkeoplysningsloven (se bilag 2).
For at opfylde de nye krav, foreslår administationen at:
- Der foretages kontrol af regnskab, herunder om kommunale tilskud er bogført korrekt (sker allerede i dag)
- At der er konstant opmærksomhed og eventuel aktion ved henvendelser om misbrug af kommunale tilskudskroner (sker allerede i dag)
- Kommunen altid har kendskab til, hvilke foreninger der låner kommunale lokaler (sker allerede i dag)
- At administrationen udvælger 2-3 foreninger årligt som bliver kontaktet af ekstern revisor med baggrund i en grundlæggende kontrol af medlemslister, kontingentindtægter, kommunale tilskud mm.
- Administrationen (eventuelt sammen med udvalgte medlemmer af folkeoplysningsrådet) tager på 2-3 årlige uanmeldte besøg i udvalgte foreninger. Formålet er at tilse, at kommunale tilskud bruges efter lovens bestemmelser.
- Administrationen årligt udarbejder en liste over de foreninger der har modtaget tilskud, herunder hvor meget foreningen har modtaget. Sagen forelægges folkeoplysningsrådet, og bilaget vil være åbent for offentligheden.
Kommunens nuværende revisionsselskab har erfaring med at lave kontrol af foreningsregnskaber, og vurderer, at prisen er 6.500 kroner pr. forening der udtages til kontrol. Udgiften (ca. 20.000 kroner) foreslås finansieret via uforbrugte midler på folkeoplysningsrådets konto.
Inddragelse og høring
Ingen. Sagen sendes til orientering til Kultur- og Trivselsudvalget.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Administrationen vurderer, at man med de skitserede tiltag, opfylder de skærpede krav i forhold til kontrol og tilsyn.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Folkeoplysningsrådet godkender retningslinjerne i forhold til bilag 2.
Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 13-09-2016
Godkendt.
Ej til stede: Mogens Larsen
2. Budget 2017, høringsfase
Åben sag
Sagsid:
16/1018
Sagen afgøres i:
Folkeoplysningsrådet
Bilag:
1
Bilag - Høringssvar, budget 2017 (124022/16)
Indledning
I denne sag skal Folkeoplysningsrådet tage stilling til om der skal fremsendes et nyt høringssvar i forbindelse med budget 2017.
Beskrivelse af sagen
Økonomiudvalget har på sit møde den 5. september 2016 sendt det tekniske budget i høring.
Der er ikke ændret i nogle af de budgettal som vedrører det folkeoplysende område i forhold til første gang hvor Folkeoplysningsrådet forholdt sig til budgetforslaget for 2017 (høringssvar fremsendt den 7. juni 2016 (bilag)).
Dette afgivne høringssvar videresendes automatisk til næste høringsrunde.
Såfremt Folkeoplysningsrådet ønsker at fremsende et nyt høringssvar, så skal det være modtaget senest den 21. september 2016. Høringssvar skal fremsendes til [email protected].
Budgetmaterialet kan downloades på www.ringsted.dk
Inddragelse og høring
Ingen.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Folkeoplysningsrådet drøfter hvorvidt der skal udarbejdes nyt høringssvar.
Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 13-09-2016
Folkeoplysningsrådet ønsker ikke at supplere det allerede fremsendte høringssvar yderligere.
Ej til stede: Mogens Larsen
3. Økonomisk oversigt over puljen til udstyr, projekter mm.
Åben sag
Sagsid:
16/77
Sagen afgøres i:
Folkeoplysningsrådet
Bilag:
1
Bilag, 2016-9, Økonomioversigt, Udstyr, rekvisitter og projekter, september 2016.pdf (123610/16)
Indledning
Økonomisk oversigt over forbrug på kontoen projekter og udstyr.
Beskrivelse af sagen
Administrationen har udarbejdet en oversigt over midlerne på kontoen for projekter og udstyr.
Den samlede pulje er på 200.000 kroner i 2016.
Der er på folkeoplysningsrådsmødet modtaget ansøgninger til puljen.
Inddragelse og høring
Ingen.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.
Indstilling
Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.
Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 13-09-2016
Til efterretning.
Ej til stede: Mogens Larsen
4. TMS Ringsted søger om tilskud til udstyr
Åben sag
Sagsid:
16/77
Sagen afgøres i:
Folkeoplysningsrådet
Bilag:
Indledning
TMS Ringsted søger om tilskud til indkøb af to bærbare pcére.
Beskrivelse af sagen
TMS Ringsted søger om tilskud til indkøb af to stk. bærbare pcére.
Jf. ansøgningen fra TMS, så kræver Dansk Håndbold Forbund (DHF) at klubben skal stille med pcére i forbindelse med afvikling af klubbens afvikling af elitekampe.
Klubben har to pcére, men disse er ikke længere tidssvarende til at kunne køre de programmer som kræves fra DHFs side.
Klubben søger om tilskud til indkøb af to stk. Lenovo pcére til en samlet pris på 8.975 kroner.
Inddragelse og høring
Ingen.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Administrationen gør opmærksom på, at Folkeoplysningsrådet tidligere har afvist at støtte lignende ansøgninger.
Der er dog ikke truffet en pricipiel beslutning om ikke at ville støtte indkøb af pcére til klubber og foreninger, hvis hovedformål kan udføres uden brug af pcére.
Indstilling
Direktionen indstiller, at sagen drøftes.
Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 13-09-2016
Ansøgningen afvises, idet Folkeoplysningsrådet ikke ønsker at støtte indkøb af pcére til foreninger, hvis hovedformål kan udføres uden brug af pc.
Folkeoplysningsrådet ønsker, at indkøb af pcére kommer på listen over indkøb som kan afvises af administrationen.
Ej til stede: Mogens Larsen
5. Ringsted IF-basket søger om tilskud til to projekter
Åben sag
Sagsid:
16/77
Sagen afgøres i:
Folkeoplysningsrådet
Bilag:
Indledning
Ringsted IF-basket søger om tilskud til opstart af to projekter.
Beskrivelse af sagen
Ringsted IF-basket søger om tilskud til opstart af to nye projekter indenfor basketball.
Det er klubbens forventning, at projekterne startes op i efteråret 2016.
Der søges om tilskud på i alt 28.518 kroner for gennemførelse af de to projekter.
Nano-basket er bevægelse, boldforståelse og leg for 3-6 årige sammen deres forældre.
Klubben ønsker at udvide med flere hold, og dermed give flere i Ringsted muligheden for, og fremme kendskabet til basketball i Ringsted og omegn.
Klubben ønsker også at være med til at fremme interessen for bevægelse og sport, i en tidlig alder og give forældre en mulighed for at skabe nogle gode bevægelsesværdier sammen med deres børn.
Endvidere vil det give Ringsted IF-basket en mulighed for at udvikle endnu bedre basketballspillere, når de bliver fortrolige med en bold allerede i en tidlig alder.
Klubben set det nye tiltag, som en mulighed for at, øge kendskabet til basketball, skabe vækst i klubben og være med til at skabe bedre bevægelse og sundhed for børn i en tidlig alder.
Målet er at etablere et hold pr. sæson med 10-20 børn og deres forældre.
Klubbens markedsføringsplan er skabe opmærksomhed synlighed og opmærksomhed omkring aktiviteten via Facebook og lokalpressen. Endvidere vil klubben uddele flyers om projektet til alle kommunens børnehaver.
Fitness-basket er styrke, udholdenhed og konditionstræning med bold.
Klubben vil gerne udvide med nye træningstilbud til vores eksisterende spillere. Det kræver fysisk styrke at blive en god basketballspiller, og mange af klubbens spillere er ikke gamle nok til at kunne træne i et fitnesscenter.
Der ønskes mulighed for at tilbyde medlemmerne ekstra styrketræning, uden at det går ud over den almene basket-træning. Klubben vil med dette tilbud også kunne tilbyde forældre at træne mens deres børn træner basket.
Fitness-holdet vil endvidere være åbne for andre udenfor klubben, der vil finde tilbuddet interessant.
Målet er at etablere to hold pr sæson. Et hold på 15-20 deltagere der træner samtidig med at U10-U12 og pigerne træner, og et hold på 20-30 personer på lørdage, hvor U14 og U16 træner.
Klubbens markedsføringsplan er at skabe opmærksomhed omkring aktiviteten via klubbens facebook side og øvrige relevante grupper på facebook og i lokalpressen. Endvidere vil klubben gøre opmærksom på aktiviteten gennem nyhedsmail til klubbens medlemmer.
Inddragelse og høring
Ingen.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Administrationens vurdering er, at ansøgningen opfylder kritererne i retningslinjerne for tilskud.
Indstilling
Direktionen indstiller, at sagen drøftes.
Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 13-09-2016
Der bevilliges 20.000 kroner til projekterne. Beløbet udbetales, således at der udbetales 2/3 af beløbet efter indsendelse af kvitteringer, dog max. 20.000 kroner.
Ej til stede: Mogens Larsen
6. Ringstedkoret søger om tilskud
Åben sag
Sagsid:
16/77
Sagen afgøres i:
Folkeoplysningsrådet
Bilag:
Indledning
Ringstedkoret søger om tilskud i forbindelse med afholdelsen af en koncert.
Beskrivelse af sagen
Ringstedkoret søger om tilskud til afholdelse af koncert den 10. oktober 2016.
Koncerten der søges tilskud til, afholdes i Sct. Bendts kirke.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Rigshospitalets kor, og med orkesteret Ensemble Felix. Udover koncerten i Sct. Bendts kirke, afholdes der også en koncert i Skt. Jakobs kirke på Østerbro (afholdes den 11. oktober).
Koncerten, der søges om tilskud til, er Gabriel Fauré ”Messe de Requiem”.
Ringstedkoret har fremsendt budget på koncerterne. Ringsted-koncerten har budgetterede udgifter for 19.700 kroner, og Københavner-koncerten har budgetterede udgifter for 21.100 kroner. Der budgetteres med samlede indtægter på 34.800 kroner.
Der budgetteres således med et samlet underskud på 6.000 kroner.
Inddragelse og høring
Ingen.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Administrationen vurderer, at ansøgningen opfylder kriterierne for udviklingspuljen, idet det er vurderingen, at arrangementet kan betragtes som en ”kulturel amatøraktivitet”.
Folkeoplysningsrådet har tidligere ved lignende aktiviteter støttet i form af en underskudsgaranti. Denne model vurderes også at kunne anvendes i dette tilfælde, hvor der fx gives en underskudsgaranti på Ringsted-koncerten.
Indstilling
Direktionen indstiller, at sagen drøftes.
Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 13-09-2016
Der gives en underskudsgaranti på 4.000 kroner på koncerten i Ringsted.
Der skal forelægges separat regnskab på de to koncerter.
Ej til stede: Mogens Larsen
7. Orientering, september 2016
Åben sag
Sagsid:
16/2231
Sagen afgøres i:
Folkeoplysningsrådet
Bilag:
Indledning
Orientering fra
- Formanden
- Øvrige medlemmer
- Administrationen
Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 13-09-2016
Orientering.
Ej til stede: Mogens Larsen
Underskriftsside
Erik Schaumann (ES) - Formand
Palle Rasmussen (PR) - Medlem
Anni Hiltunen (AH) - Medlem
Jørgen Ellekjær (JE) - Medlem
Mogens Larsen (ML) - Medlem
Jannie Seiffert (JS) - Medlem
Kurt Elfving (KE) - Medlem
Tove Kobbelgaard Pedersen (TKP) - Medlem