Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på...

34
Referat Handicaprådet Møde nr.: Handicapråd Dannet den: Torsdag den 08-12-2016 Mødedato: Onsdag den 07-12-2016 Mødetidspunkt: 17:00 - 19:00 Mødested: Mødelokale Gråt Amtstue Allé 71 Medlemmer Jan Jakobsen Lisbeth Balling Mona Williams Britta Nielsen Torben Lollike Christina Denise Wandel Dorthe Dahlstrup Sigrid Andersen Fraværende Jan Jakobsen Bemærkninger

Transcript of Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på...

Page 1: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

ReferatHandicaprådet

Møde nr.: Handicapråd

Dannet den: Torsdag den 08-12-2016

Mødedato: Onsdag den 07-12-2016

Mødetidspunkt: 17:00 - 19:00

Mødested: Mødelokale GråtAmtstue Allé 71

Medlemmer Jan JakobsenLisbeth BallingMona WilliamsBritta NielsenTorben LollikeChristina Denise WandelDorthe DahlstrupSigrid Andersen

Fraværende Jan Jakobsen

Bemærkninger

Page 2: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1. Godkendelse af dagsorden.....................................................................................................22. Sager fra de tekniske centre i Handicaprådet.........................................................................33. Torveprojektet i høring............................................................................................................64. Valg af model for revidering af de sociale kvalitetsstandarder................................................75. Kvalitetsstandarder 2017......................................................................................................116. Orientering om en indgang til kommunen for socialt udsatte................................................157. Orientering om undersøgelse af Café Ingeborg som en inkluderende arbejdsplads............188. Årsberetning 2015 fra Patientombuddet...............................................................................209. Orientering fra administrationen............................................................................................2310. Orientering fra formanden...................................................................................................2411. Punkter til kommende møder..............................................................................................2512. Eventuelt.............................................................................................................................26

Page 3: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

1. Godkendelse af dagsordenÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: HandicaprådetBilag:Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016Godkendt.Ej til stede:Jan Jakobsen

Page 4: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

2. Sager fra de tekniske centre i HandicaprådetÅben sagSagsid: 16/659Sagen afgøres i: HandicaprådetBilag:Beskrivelse af sagenHandicaprådet har de seneste måneder modtager forskellige forslag og planer mv. i høring fra de to tekniske centre, Vej- og Ejendomscentret og Teknik- og Miljøcentret, som i varierende grad har været relevante for Handicaprådet.  Samtidig har Sekretariatet for Handicaprådet fået forespørgsler og haft korrespondance med de to centre om, hvornår og hvordan de skal sende sager og planer mv. i høring i Handicaprådet.  På den baggrund vurderes det at være en god idé at formulere nogle pejlemærker for, hvornår det er relevant for de tekniske centre at sende sager og planer mv. i høring i Handicaprådet.  Handicaprådets opgaver og høringsret er lovreguleret. Af Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (BEK nr. 1338 af 18/11/2016) fremgår blandt andet: Handicaprådets opgaver§ 28. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål, jf. § 37 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer.[…]Stk. 3. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen h ører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap, jf. § 37 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.[…]  Som det fremgår, skal Handicaprådet høres i alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap, på nær enkeltsager.  I lovgivningen fremgår ikke nærmere om indholdet af høringsforpligtelsen. KL og Danske Handicaporganisationer (DH) har imidlertid i ”Handicapråd. Den gode praksis” fra 2010 givet eksempler på, hvad de som minimum anbefaler bliver hørt i Handicaprådet: 

1. Beslutninger vedr. kommunens sociale tilbud til børn og unge og voksne med handicap2. Beslutninger vedr. specialundervisning for børn, unge og voksne3. Kommunens samarbejds- og/eller rammeaftaler vedr. specialiserede sociale tilbud og

specialundervisning4. Sundhedsaftalerne5. Kvalitetsstandarder6. De kommunale budgetter

Page 5: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

7. Lokalplaner og større byggesager – for sikring af tilgængelighedsaspektet fra opstart8. Generelle kommunalpolitiske politikker, som børnepolitik, frivillighedspolitik,

integrationspolitik, tilgængelighedspolitik etc.

 KL og DH anbefaler endvidere, at sagerne kommer til høring så tidligt i processen som muligt, da der dermed kan tages højde for handicapaspektet allerede i planlægningen. En tidlig høringsproces sikrer også reel indflydelse undervejs og inden de endelige beslutninger træffes. Sekretariatet har på baggrund herudfra udarbejdet et udkast til nogle konkretiserede pejlemærker til de to tekniske centre for høring af Handicaprådet. Udkast til retningslinjer for høring af Handicaprådet i forslag mv. på det tekniske område:Vej- og Ejendomscentret og Teknik- og Miljøcentret skal sikre høring af Handicaprådet i de indsatser og forslag mv., der har betydning mennesker med handicap. Det gælder spørgsmål af overordnet karakter og forhold, der har betydning for hverdagen for mennesker med handicap.  Når det i de to centre skal vurderes, om det er relevant at sende forslag og materiale mv. i høring i Handicaprådet, kan der tages udgangspunkt i ovenstående anbefalinger fra KL og DH og i følgende pejlemærker, som Handicaprådet i Ringsted har opstillet for de tekniske centre: 

Pejlemærke 1: Lokalplaner og større byggeprojekter sendes i høring i Handicaprådet for at sikre tilgængelighedsaspektet fra opstart.

 

Pejlemærke 2: Forslag sendes i høring i Handicaprådet, når det vedrører tilbud særligt målrettet til mennesker med handicap. Det gælder fx hvis det handler om handicapkørsel eller handicapegnede boliger.

 

Pejlemærke 3: Forslag sendes i høring i Handicaprådet, når det har betydning for tilgængelighed for mennesker med handicap. Det omfatter især:

o   tilgængelighed i forhold til offentlige bygninger og til byens offentlige rum og udearealer

o   tilgængelighed i forhold til færdsel og offentlig transport o   tilgængelighed til bygninger og boliger ved nybyggeri og ombygninger

 

Pejlemærke 4: Forslag, materiale mv. sendes så vidt muligt i høring i Handicaprådet så tidligt i processen, så handicapaspektet kan tænkes ind fra starten.

 Forslag skal derudover også sendes i høring i Handicaprådet senere i processen, når der skal ske forelæggelse for de politiske udvalg. Formålet er, at Handicaprådets høringssvar indgår i beslutningsgrundlaget ved politisk behandling af forslaget. 

Page 6: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

Dermed kan Handicaprådet godt blive hørt i det samme forslag to gange.

IndstillingSekretariatet indstiller, at Handicaprådet - med udgangspunkt i ovenstående udkast – formulerer pejlemærker for høring af Handicaprådet, som kan videreformidles til de to centre på det tekniske område.

Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016Punktet blev udsat til næste møde.Ej til stede:Jan Jakobsen

Page 7: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

3. Torveprojektet i høringÅben sagSagsid: 16/659Sagen afgøres i: HandicaprådetBilag: 1 Høring af Torveprojekt fra Teknik og Miljøcenter (159782/16)

2 Ringsted Torv Projektforslag_rev2.pdf (159780/16)3 Torveprojekt: Vej, afmærknings og belægningsplan.pdf

(161710/16)

Beskrivelse af sagenTeknik- og Miljøcentret har den 22. november 2016 sendt forslag til Ringsteds Torveprojekt i høring i Handicaprådet.  Høringsmateriale i form af mail, projektforslag og en tegning af den planlagte belægning mv. er vedhæftet. Bilag om kørekurver, som indgik i det fremsendte materiale, er ikke vedhæftet i denne sag, da det ikke vurderes relevant for Handicaprådet.

IndstillingSekretariatet indstiller, at DH-siden i Handicaprådet beslutter, om de vil give en udtalelse til materialet om Torveprojektet.

Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016DH-siden anbefaler, at torveprojektet bliver vurderet af en tilgængelighedskonsulent, såfremt dette ikke er sket tidligere i processen. Ej til stede:Jan Jakobsen

Page 8: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

4. Valg af model for revidering af de sociale kvalitetsstandarder Åben sagSagsid: 16/24296Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Baggrundsnotat valg af model for kvalitetsstandarder.23.11.2016

(157617/16)

IndledningSagsgang

BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling X X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Det blev i budgetaftalen for 2015 vedtaget, at kommunens sociale kvalitetsstandarder for ældre, sundheds- og voksenområdet skal revideres. I denne sag skal der tages stilling til styringsprincipper og hvilken model, kvalitetsstandarderne skal revideres på baggrund af.

Beskrivelse af sagen Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for, at definere serviceniveauet og kvaliteten for de ydelser kommunen leverer. Kvalitetsstandarderne gør det samtidigt klart, hvad borgerne kan forvente, når de har behov for hjælp eller støtte.  I kvalitetsstandarderne angives de kriterier, som danner grundlag for visitering af den pågældende ydelse, samt det serviceniveau, der viser omfanget og indholdet af ydelsen.  Kvalitetsredskaberne er således også et vigtigt redskab for medarbejderne Kvalitetsstandarderne er i de senere år udelukkende blevet lovpligtigt ajourført, men det er nu brug for en mere gennemgribende og nytænkende revidering og revurdering af de enkelte standarder blandt andet med en større vægtning på forebyggelse, fleksibilitet og rehabilitering. Erfaringerne viser, at investeres der mange ressourcer tidligt i processen i form af inddragelse af medarbejdere, politikere og råd, kræves der generelt færre ressourcer, når kvalitetsstandarderne skal implementeres. Der er derfor nedsat en projektgruppe med bred repræsentation af medarbejdere fra såvel myndighed, driftsorganisation samt repræsentanter fra Handicap- og Ældreråd.  Projektgruppens opgave er blandt andet at foreslå et nyt koncept for de sociale kvalitetsstandarder og kvalitetssikre revideringen af kvalitetsstandarderne. Selve udformningen af kvalitetsstandarderne foregår i en række faglige arbejdsgrupper, der igangsættes per januar 2017.  

Page 9: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

Den samlede pakke af sociale standarder på ældre-, sundheds og voksenområdet forventes at blive forelagt til politisk behandling i juni 2017. Tre forslag til nyt koncept for de sociale kvalitetsstandarder På baggrund af projektgruppens drøftelser er der blevet udarbejdet tre forslag til en ny model for Ringsted Kommunens arbejde med de sociale kvalitetsstandarder for voksne på social-, sundheds- og ældreområdet. Det foreslås, at alle tre forslag tager udgangspunkt i følgende styringsprincipper:  Princippet for proces:

Kvalitetsstandarderne udarbejdes, så den samlede pakke af kvalitetsstandarder er klar til politisk drøftelse ved fagudvalgene i november og ved Byrådet i december.  Det betyder, at kvalitetsstandarderne følger kadencen med det vedtagne budget og afledte lovændringer på baggrund af finanslovsforhandlinger. Der kan dog være tilfælde, hvor ændringer i lovgivning eller principafgørelser gør, at der er enkelte kvalitetstandarder der må tilrettes og behandles på andre tidspunkter af året.

 Princippet for Kommunikation  

·         Kvalitetsstandarderne skal udarbejdes i en form, så de vil være læsevenlige i net-baseret format. Men skal samtidig kunne printes i papirformat

·         Fokus på målgruppen ·         Korte, forståelige og præcise ·         Ingen/få fagudtryk ·         Klar struktur – standarderne skal (hvor det er muligt) følge den samme struktur  ·         Afbalancerede i forhold til detaljeringsgrad ·         Den enkelte standard skal kunne læses for sig

 Princippet for indhold:

Større vægtning på rehabilitering Fleksibilitet til borgerne, der hvor det er muligt

 Projektgruppen foreslår, at revideringen af kvalitetsstandarderne gennemføres efter en af de følgende modeller:  

Principper Fordele Ulemper

Model 1: Den todelte model

Kvalitetstandarder, der primært retter sig mod borgerne og en faglig uddybning, der særligt retter sig mod medarbejderne

Fleksibelt. Målretter kommunikationen mod henholdsvis borgere og medarbejdere

Denne model mister lidt i forhold til enkelhed, da medarbejderne skal forholde sig til de to niveauer af kvalitetstandarderne.  Det skal derfor sikres, at medarbejderne altid forholder sig til den faglige uddybning.

Model 2: Den Der udarbejdes en Enkelhed. Et Modellen skal

Page 10: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

enkelte model udgave af kvalitetsstandarderne, der retter sig mod både borgere og medarbejdere

koncept, der rummer både medarbejdere og borgere

sprogligt og indholdsmæssigt kunne rumme såvel borgere som medarbejdere

Model 3: Model, der suppleres med en Pixi-udgave

Der er udarbejdes kvalitetsstandarder og en Pixi-udgave, der beskriver kvalitetsstandarderne i en enklere og kortere form.

Fleksibilitet. Borgerne tilbydes i Pixi udgaven af standarderne et kort og præcis beskrivelse af kommunes serviceniveau. Medarbejdere og borgere har samtidig mulighed for at søge mere information i selve standarderne

Denne model mister lidt i forhold til enkelhed, da medarbejdere og borgere skal forholde sig til to niveauer af kvalitetstandarderne.  Det skal derfor sikres, at medarbejderne altid forholder sig til den faglige uddybning.

 For uddybning af de enkelte modeller, se det vedhæftede bilag – Baggrundsnotat for valg af model for kvalitetsstandarder.

Inddragelse og høringEn repræsentant fra såvel Ældrerådet som Handicaprådet har været med i projektgruppen og er derfor inddraget i arbejdet med at udarbejde styringsprincipperne forslag til nyt koncept for revurderingen af kvalitetsstandarderne. Sagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser  

VurderingAdministration vurdere, at de foreslåede principper for styring-, kommunikation og indhold kan være med til at sikre at strukturen og sproget i kvalitetsstandarderne er så genkendeligt og enkelt, at borgerne får bedre mulighed for at sætte sig ind i Ringsted Kommunes serviceniveau. Et større fokus på rehabilitering og fleksibilitet i kvalitetsstandarderne vil være med til at understøtte det værdige liv og at borgerne kan gøre nogle af de ting, der har betydning for den enkeltes livskvalitet. Målet om at vedligeholde og styrke borgernes fysiske og psykiske færdigheder så længe som muligt, kan være med til at imødegå nogle af de demografiske udfordringer.  Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med model 1. Det giver mulighed for at målrette kvalitetsstandarderne mod både borgere og medarbejdere og sikre, at de får et godt og konkret overblik over kommunens serviceniveau. Model 1 giver medarbejderne et fagligt redskab, hvor der er mulighed for at går dybere ned i kriterierne for tildeling af ydelser. Den faglige uddybning er således et redskab, der beskriver rammen for visitationen til og udførelsen af indsatsen.

IndstillingDirektionen indstiller,

Page 11: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

1. at styringsprincipperne godkendes  2. at forslag til model 1 godkendes 

Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016Handicaprådet har ingen bemærkninger til sagen. Ej til stede:Jan Jakobsen

Page 12: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

5. Kvalitetsstandarder 2017Åben sagSagsid: 16/25484Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag A. Nuværende godkendte kvalitetssandarder (156418/16)

2 Bilag B. De gennemgåede kvalitetsstandarder inkl. Klippekort (158683/16)

3 Bilag C. Ændringer i kvalitetsstandarderne (158811/16)4 Bilag D. Bemærkninger til ændringer i kvalitetsstandarderne

(156422/16)

IndledningSagsgang

BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet skal tage stilling til, om der skal ske ændringer i de nugældende kvalitetsstandarder på det sociale område. Der er tale om en årlig revision af gældende standarder, som Byrådet senest godkendte den 5. oktober 2015.

Beskrivelse af sagenKommunens kvalitetsstandarder fremlægges til godkendelse en gang årligt.Der foreslås ændret i 21 ud af i alt 30 standarder. Der er tale om mindre konsekvensændringer. Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten for de ydelser, kommunen leverer. Desuden bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne, så forventninger i forhold til service- og kvalitetsniveau er afstemt. Kvalitetsstanderene er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Denne fremlæggelse indeholder en ny kvalitetsstandard vedr. klippekort, mens de øvrige kvalitetsstandarder alene foreslås ændret i begrænset omfang, p.g.a. mindre rettelser. Byrådet har iværksat et projekt, hvor samtlige kvalitetsstandarder skal gennemgås og behandles i Byrådet medio 2017. Der er udarbejdet 4 bilag: 

Bilag A, som er de nuværende godkendte kvalitetsstandarder Bilag B, som er de gennemgåede kvalitetsstandarder inkl. ny kvalitetsstandard for

Klippekort Bilag C, som er ændringer i kvalitetsstandarderne

Page 13: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

Bilag D, som er bemærkninger til ændringer i kvalitetsstandarderne i skemaform.

 Kvalitetsstandarderne er som følger: Standarder, der ikke er ændret:

Aktivitets- og samværstilbud Boligindretning Hjælpemidler og forbrugsgoder Madservice med udbringning Nødkald Omsorgstandpleje Opsøgende socialt arbejde Personlig pleje og ernæring, for borgere uden for plejecenter Praktisk hjælp, for borgere uden for plejecenter Social behandling for stofmisbrug Socialpædagogisk støtte

 Ny standard:

Klippekort (bilag B)

 Standard, hvor der alene er sproglige ændringer:

Forsorgshjem (revideret i h.t. bilag C) Støtte til køb af bil (revideret i h.t. bilag C) Træning (revideret i h.t. bilag C)

 Standarder, hvor der er ændring som følge af lovændring, samt sproglige ændringer:

Beskyttet beskæftigelse (revideret i h.t. bilag C)

 Standarder, hvor der er ændring i lovhenvisning og mindre sproglige ændringer og præciseringer:

Borgerstyret Personlig Assistance/BPA (revideret i h.t. bilag C) Merudgifter (revideret i h.t. bilag C)

 Standarder, hvor der er ændring i lovhenvisning og/eller overskrift, samt andre sproglige ændringer og præciseringer:

Botilbud, længerevarende (revideret i h.t. bilag C) Kvindekrisecentre (revideret i h.t. bilag C) Ledsagelse (revideret i h.t. bilag C) Midlertidigt ophold i botilbud (revideret i h.t. bilag C) Plejecentre (revideret i h.t. bilag C)

Page 14: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

 Standarder, hvor der er ændringer i teksten vedr. opfølgning, samt andre sproglige ændringer:

Afløsning og aflastning (revideret i h.t. bilag C) Daghjem for demente (revideret i h.t. bilag C) Daghjem for ældre borgere med fysisk handicap (revideret i h.t. bilag C) Forebyggende hjemmebesøg (revideret i h.t. bilag C) Hjemmesygepleje (revideret i h.t. bilag C) Midlertidigt ophold uden for hjemmet (revideret i h.t. bilag C) Visitation til handicapegnede boliger (revideret i h.t. bilag C) Visitation til plejeboliger (revideret i h.t. bilag C)

 Forslag til ny kvalitetsstand – Klippekort ”Puljen til øget livskvalitet blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere, Klippekortmodellen” omlægges til bloktilskud fra 2017.  Af forslag til ny kvalitetsstandard (bilag B) fremgår det, at visitation til Klippekortet sker efter endt rehabiliteringsforløb jf. Lov om Social Service § 83 a og på baggrund af en konkret og individuel vurdering.  Der foreslås følgende visitationskriterier:

Borgere med varigt nedsat funktionsniveau, som er visiteret til mellem ni og 15 timers personlig og/eller praktisk hjælp om ugen, visiteres udelukkende på baggrund af borgers samlede visterede hjælp/ timer

Borgere, der er visiteret til mindre omfattede personlig og/eller praktisk hjælp, og som har et særligt behov for støtte til øget livskvalitet, som ikke kan tilgodeses under andre tilbud og hvor det vurderes, at klippekortet vil medvirke til, at borger kan mestre og vedligeholde sit funktionsniveau længst muligt. Det kan enten være borgere med mental funktionsnedsættelse f.eks. demens, hjerneskade eller psykisk lidelse, borgere der har et lille socialt netværk eller har svært ved at færdes ude på egen hånd.

 Proces for godkendelse af kvalitetsstanderKvalitetsstandarderne udarbejdes, så den samlede pakke af kvalitetsstandarder er klar til politisk drøftelse ved fagudvalgene i november og ved Byrådet i december.  Det betyder, at kvalitetsstandarderne følger kadencen med det vedtagne budget og afledte lovændringer på baggrund af finanslovsforhandlinger. Der kan dog være tilfælde, hvor ændringer i lovgivning eller principafgørelser gør, at der er enkelte kvalitetstandarder, der må tilrettes og behandles på andre tidspunkter af året.

Inddragelse og høringTil høring i Ældre- og Handicapråd.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingAdministrationen vurderer, at kvalitetsstandarderne for 2017 beskriver et service- og ydelsesniveau på ældre- og voksenområdet, som er i overensstemmelse med de tidligere beslutninger i Byrådet.  

Page 15: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

Det er administrationens vurdering, at de foreslåede visitationskriterier for Klippekort giver nogle af de svageste hjemmehjælpsmodtagere øget livskvalitet, hvilket er overensstemmende med ældrepuljens oprindelige intension og i tråd med Ældre- og værdighedspolitikken.

IndstillingDirektionen indstiller: 

1. at kvalitetsstandarderne godkendes, jf. bilag B2. at Kvalitetsstandard for klippekort godkendes, jf. bilag B

Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016Handicaprådet har ingen bemærkninger til sagen. Ej til stede:Jan Jakobsen

Page 16: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

6. Orientering om en indgang til kommunen for socialt udsatteÅben sagSagsid: 16/26328Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag: 1 Stillingsprofil. En indgang til kommunen for socialt udsatte,

herunder veteraner (159682/16)

IndledningSagsgang

BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ved vedtagelse af budget 2017 blev det besluttet, at der skal ansættes en medarbejder, som skal arbejde på at sikre én indgang til kommunen for socialt udsatte borgere. Forslag til stillingsprofil fremlægges til orientering.

Beskrivelse af sagenI budgetaftalen for 2017 er der afsat 525.000 kroner til at ansætte en medarbejder, som skal arbejde med at sikre én indgang til kommunen for socialt udsatte borgere. I budgetaftalen blev det desuden besluttet, at én indgang også skal omfatte veteraner. Derudover blev det besluttet på Byrådsmødet den 14. november 2016, at der ønskes en orientering om udmøntningen af Byrådets beslutning om at styrke arbejdet med at sikre en indgang for socialt udsatte borgere.  Socialt udsatteIfølge Rådet for Social Udsatte er det ikke let at komme med en klar definition på, hvad det vil sige at være socialt udsat, ligesom det heller ikke er en særligt afgrænset målgruppe. Ifølge Rådet for Socialt Udsatte betyder det at være socialt udsat at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering, diskrimination, uforståenhed og i visse tilfælde foragt, fordi borgeren lever et liv, som gennemsnittet ikke forstår, og som ikke hører ind under gennemsnittets karakteristik af et godt liv. Det kan fx være borgere på overførselsindkomster, veteraner, misbrugere, hjemløse, prostituerede, handicappede, voldsramte, psykiske syge mm.  Der vil være følgende kriterier for, at en borger kan få hjælp:

·         Borgeren er socialt udsat, jf. Rådets for Socialt Udsattes definition·         Borgeren har tilknytning til mere end ét center i Ringsted Kommune ·         Borgeren har behov for at få koordineret sin sag

 Det er ikke muligt at komme med et estimat af, hvor mange borgere det kommer til at dreje sig om. Antallet af borgere, som har behov for hjælp, vil kunne udvikle sig over tid på baggrund af de erfaringer, der bliver gjort. Titlen på medarbejderen vil være social koordinator, da det dækker alle typer af udsatte borger, og da medarbejderen skal have en koordinerende funktion.

Page 17: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

 Formål Formålet med stillingen er, at medarbejderen skal gøre en forskel for borgeren. Socialt udsatte borgere er ofte i en krisesituation og kan have svært ved at overskue, hvor de skal henvende sig i kommunen, hvordan de får hjælp og eventuelle konsekvenser. En samlet indgang skal derfor medvirke til, at de socialt udsatte borgere oplever, at det er nemmere at komme i kontakt med kommunen, og at borgerne bliver understøttet i at samarbejde med kommunen. Eksempelvis så borgerne kommer til møder og får udfyldt papirer, som i nogle tilfælde kan være en forudsætning for at få hjælp eller støtte af kommunen. Det primære formål er derfor at sikre, at borgeren altid har et sted at henvende sig. Det betyder, at medarbejderen skal være tilgængelig for borgeren, frivillige foreninger som arbejder med socialt udsatte og kommunens øvrige medarbejdere. For at få hjælp fra medarbejderen skal førnævnte kriterier opfyldes. Borgerne kan ikke få hjælp af medarbejderen, hvis de ønsker at klage over afgørelser mm.  Forventninger til stillingenDen primære forventning til stillingen er, at medarbejderen skal styrke det faglige samarbejde på tværs af kommunens centre. Medarbejderen vil skulle arbejde meget selvstændigt. Det betyder, at stillingen kan være sårbar. Samtidig vil det betyde, at medarbejderen ikke bliver ’draget ind’ i en særlig afdeling eller team og kan holde sig objektiv, når medarbejderen skal fungere som hjælper og vejleder mellem borgere og kommune. Det er derfor besluttet, at medarbejderen skal arbejde direkte under centerchefen i Arbejdsmarkedscentret.  Medarbejderens arbejdsopgaver kan bl.a. indebære:

·         Medarbejderen skal identificere og komme med løsningsforslag ved tværgående problemstillinger for at sikre, at alle centre arbejder sammen om, at borgeren er altings mål.

·         Medarbejderen kan hjælpe borgere rundt til forskellige møder, samt deltage i møder, hvis borgeren ønsker dette.

·         Medarbejderen skal kunne agere i forhold til forskellige lovgivninger og videreformidle disse til borgeren.

 Det skal dog bemærkes, at opgaverne kan ændre sig og udvikle sig over tid på baggrund af behov og erfaringer. Forslag til stillingsprofil er vedlagt som bilag. Der er lagt vægt på både faglige- og personlige kompetencer, som til sammen kan understøtte arbejdet med at sikre én indgang til kommunen for socialt udsatte, herunder veteraner. Tidsplan Målet er, at medarbejderen ansættes hurtigst muligt inden for første kvartal i 2017. Når medarbejderen er ansat, vil Arbejdsmarkedscentret sørge for, at der kommer information ud om den nye medarbejder, det kan fx være igennem pressen, hjemmesiden og foldere. Dette for at sikre, at medarbejderen bliver tilgængelig for alle.   EvalueringStillingen kan udvikle sig over tid, og medarbejderen vil selv få store muligheder for at præge sin stilling og arbejdsopgaver. Når medarbejderen har fungeret i stillingen i et år, vil stillingen blive evalueret, herunder fx om borgerne oplever en mere sammenhængende hjælp, om borgerne oplever større tilfredshed i forhold til kontakten med kommunen, og om antallet af klager er mindsket. Hertil kan der fx udarbejdes en tilfredshedsundersøgelse blandt de borgere, som medarbejderen har haft kontakt med. Derudover vil målgruppen for indsatsen og den organisatoriske placering blive evalueret og drøftet.

Inddragelse og høringTil høring i Handicaprådet og Integrationsrådet.

Page 18: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingAdministrationen vurderer, at ansættelse af en medarbejder, som skal arbejde med at sikre én indgang til kommunen for socialt udsatte og veteraner, vil udgøre et serviceløft over for de svageste borgere i kommunen. Desuden vurderes det, at ansættelsen af medarbejderen vil understøtte og udvikle det tværfaglige samarbejde mellem kommunens centre.  Det vurderes, at stillingsprofilen indeholder og matcher de krav og behov, der er for at arbejde med at sikre én indgang til kommunen for socialt udsatte borgere og veteraner, bl.a. fordi borgeren altid har et sted at henvende sig. Det vurderes desuden, at det er væsentligt, at medarbejderen har erfaring med at arbejde i en kommune samt arbejde med sårbare og udsatte mennesker, da socialt udsatte borgere ofte befinder sig i en krisesituation.  Vurderingen er, at ansættelse af medarbejderen på sigt kan mindske antallet af klager, og at medarbejderen kan forhindre, at borgerne falder mellem to stole.

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016DH-siden finder det positivt, at der etableres én indgang til kommunen for socialt udsatte.  Ej til stede:Jan Jakobsen

Page 19: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

7. Orientering om undersøgelse af Café Ingeborg som en inkluderende arbejdspladsÅben sagSagsid: 16/663Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag: 1 Fremfærd rapport - 266489 færdig hæfte-enkeltsidet.pdf

(152019/16)

IndledningSagsgang

BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering x x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet godkendte den 24. juni 2015 at få gennemført en undersøgelse af Café Ingeborg som inkluderende arbejdsplads, finansieret af en ekstern pulje kaldet Fremfærdspuljen. Undersøgelsen er nu afsluttet, og i denne sag orienteres om undersøgelsens resultater.

Beskrivelse af sagenRingsted Kommune fik i 2015 bevilliget 150.000 kr. fra Fremfærdspuljen. Midlerne blev tildelt til at undersøge Café Ingeborgs metoder og organisatoriske tilgang for at kunne dokumentere, hvad der virker og hvorfor det virker i forhold til at skabe en inkluderende arbejdsplads. Fremfærd er et samarbejde mellem overenskomstparterne på det kommunale arbejdsmarked, der fokuserer på at udvikle de kommunale kerneopgaver, og som bevilger midler fra fremfærdspuljen. Undersøgelsen om Café Ingeborg er afsluttet i efteråret 2016 og er vedhæftet til orientering. Fremfærd holdt en konference i november 2016, hvor undersøgelsen om Café Ingeborg blev præsenteret sammen med en række andre tiltag med fokus på at udvikle den kommunale opgaveløsning.  Undersøgelsens forfatter har via observationsstudier og interview med leder og medarbejdere belyst den daglige praksis i Café Ingeborg, stedets arbejdskultur og pædagogiske metoder. Generelt tegner undersøgelsen et meget positivt billede af Café Ingeborg som et sted med høj medarbejder- og borgertilfredshed, lavt fravær, tilfredshed med ledelsen, en høj arbejdsglæde og en stærk faglig stolthed i forhold til madproduktion.  Undersøgelsen identificerer elementer i Café Ingeborgs ledelse og praksis, som er afgørende for at det er lykkedes at skabe et velfungerende og innovativt tilbud, blandt andet:

 

I Café Ingeborg er der en madproduktion til et relativt stort antal kunder og en faglig stolthed i at arbejde i kokkefaget. Det er med til at skabe samhørighed, identitet og

Page 20: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

værdi for både ordinære og særlige medarbejdere. De særlige medarbejdere er ofte mere åbne for at løse opgaver med input fra kokkene end fra pædagoger, fordi der er et ligeværd i den kollegiale relation.

I Café Ingeborg anvendes ”omvendt inklusionspædagogik” – det betyder at dagligdagen og produktionen på alle måder er på de særlige medarbejderes præmisser. Det er de ordinære medarbejdere (kokke og pædagoger), der skal passe ind i produktionsrytmen, og ikke omvendt.

Lederen i Café Ingeborg har formået at skabe fælles værdier og et fælles sprog, selvom stedet har meget forskellige faggrupper, forskellige kompetencer og funktionsevne.

 Rapporten konkluderer, at andre vil kunne drage læring af Café Ingeborgs måde at arbejde på ved opstart af lignende projekter, der har til formål at skabe inkluderende arbejdspladser.

Inddragelse og høringTil orientering i Handicaprådet og Ældrerådet.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingAdministrationen vurderer, at rapporten giver en god beskrivelse af hverdagen og den pædagogiske praksis i Café Ingeborg, og at rapporten formidler erfaringer, der er relevante for andre kommuner, som ønsker at skabe en inkluderende arbejdsplads.  Administrationen vurderer desuden, at rapporten giver nyttig viden i forhold til den fremtidige udvikling af kommunens tilbud om beskyttet beskæftigelse, herunder ikke mindst afdækningen af, hvad de særlige medarbejdere sætter pris på ved at arbejde i Café Ingeborg. En intern projektgruppe i administrationen er ved at udarbejde en analyse af kommunens tilbud om beskyttet beskæftigelse, hvor denne viden kan bruges. Analysen blev besluttet som et element i Strategi for voksne med særlige behov, som Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i april 2016.

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016Handicaprådet er glade for det positive billede, som undersøgelsen tegner af Café Ingeborg som en inkluderende arbejdsplads.  Ej til stede:Jan Jakobsen

Page 21: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

8. Årsberetning 2015 fra PatientombuddetÅben sagSagsid: 15/4108Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Patientombuddets årsberetning 2015.pdf (150551/16)

Indledning Sagsgang

BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang § 12, stk. 5 skal Byrådet seneste 6 måneder efter offentliggørelsen af årsberetningen, indberette om denne har givet anledning til iværksættelse af initiativer.

Beskrivelse af sagenI juli 2016 udgav det tidligere Patientombuddet, Styrelsen for Patientsikkerhed årsberetning for 2015.(bilag 1) Styrelsen for Patientsikkerhed er etableret i 2015 efter en fusion af Patientombuddet og Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner, og arbejder for at det skal være trygt at være patient i Danmark. En stor del af årsberetningen vedrører arbejdet i regionerne, og det er alene afsnit 3 Læring i årsberetningen, som vedrører den kommunale indsats. Afsnittet indeholder rapportering af utilsigtede hændelser, samt de læringsaktiviteter der igangsættes på baggrund heraf. I patientsikkerhedsloven (LOV nr 429 af 10/06/2003) defineres en utilsigtet hændelse, som en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Hændelsen har været – eller kan blive skadevoldende (nær-hændelser). Hændelsen giver typisk en oplevelse af at ”Det burde ikke være sket” – ”Det kunne være gjort bedre” – ”Det her var tæt på at gå galt” Utilsigtede hændelser skal indberettes til sundhedsvæsenets rapporteringssystem, Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Indberetningen kan foretages af personale, patienter og pårørende.For kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning.Rapporteringen bidrager til kvalitetsudvikling i det sundhedsfaglige felt og hermed forbedret patientsikkerhed. Rapportering af utilsigtede hændelser er ikke en klagevej.  

Page 22: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

Databasen giver kommunen et datagrundlag om patientsikkerhedsmæssige problemstillinger som løbende vil blive brugt til kommunal og lokal opmærksomhed på læring, forbedring og udviklingsmæssige tiltag. Indberetning af utilsigtede hændelserPå landsplan blev der i 2015 i alt rapporteret 183.445 utilsigtede hændelser, det var 8.145 flere end 2014. Stigningen skyldes primært flere rapporter fra kommunerne.    I Ringsted Kommune blev der i 2015 indberettet 1.210 hændelser, det var 64 færre end i 2014. Alle indberettede hændelser er gennemgået og drøftet med henblik på, at skabe sikre arbejdsgange.  I forbindelse med rapporteringen af den utilsigtede hændelse, skal alvorlighedsgraden beskrives. Beskrivelsen tager udgangspunkt i den skade der er sket for borgeren, og ikke hvad der potentielt kunne være sket.  Der er 5 alvorlighedsgrader

Ingen skade Mild: Lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget

plejeindsats. Moderat: Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos

praktiserende læge eller øget plejeindsats Alvorlig: Permanent skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos

praktiserende læge eller øget plejeindsats eller andre skader, som kræver akut livreddende behandling

Død  

  Nedenstående er en opgørelsen for kommunen over antal af hændelser og alvorlighedsgrad for 2014 og 2015. År/alvorlighedsgrad

Ingen skade Mild Moderat Alvorlig Død

2015 940 237 36 6 02014 909 255 93 35 0

 Opgørelsen viser at størstedelen af indberetningerne ikke har medført skade, samt at der er sket et fald i antallet af alvorlige hændelser. Der er meget stor forskel på de 6 alvorlige hændelser der har været i kommunen. Hændelserne er fejl i forbindelse med:

·         Medicinadministration, herunder insulingivning·         Fald på et badeværelse·         Manglende tømning af kateder·         Håndtering af tryksår. 

 Der arbejdes med alle utilsigtede hændelser i et læringsperspektiv, hvor formålet er at forbedre systemer og arbejdsgange. I 2015 har der i kommunen været et særligt fokus på følgende områder:

Faste månedsrapport med beskrivelse af institutionens indrapporterede utilsigtede hændelser 

Page 23: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

Styrkelse af medicinadministrationsarbejdsgange Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde Vidensdeling på tværs af institutioner og centre i kommunen, samt i Region Sjælland Løbende dialog og refleksion mellem ledere og medarbejdere Løbende kompetenceudvikling af medarbejdere og struktureret arbejdsgange Let adgang til indberetning af utilsigtede hændelser

 Ringsted Kommune har redegjort for det lokale patientsikkerhedsarbejde til det tidligere Patientombuddet for året 2015. Ledere og mellemledere af institutioner i Social- og sundheds centret har biddraget til årsberetningen På baggrund af det arbejde der foregår løbende i læringsperspektivet, har det ikke givet anledning til at iværksætte nye initiativer.

Inddragelse og høringTil høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingAdministrationen vurderer, at håndteringen af utilsigtede hændelser i 2015 har fulgt de gældende retningslinjer og der er stor fokus på læringsperspektivet. Administrationen vurderer endvidere, at fokusområderne i 2015 har medvirket til at medarbejderne har stor opmærksomhed på utilsigtede hændelser og de omsætter fokusområderne til konkrete udviklingsarbejde.Det daglige og kontinuerlige udviklingsarbejde med patientsikkerhedsindsatsen medfører øget refleksion og læring til gavn for patientsikkerheden både i kommunen og nationalt.  Administrationen vurderer, at det arbejde der foregår med utilsigtede hændelser i læringsperspektivet spænder bredt og har positiv effekt. Administrationen vurderer derfor, der ikke er behov for at iværksætte yderligere initiativer.

IndstillingDirektionen indstiller, at årsberetningen fra Patientombuddet godkendes med bemærkning om, at den ikke har givet anledning til iværksættelse af initiativer.

Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016Handicaprådet noterer med tilfredshed, at der er sket et fald i antallet af moderate og alvorlige hændelser.  Ej til stede:Jan Jakobsen

Page 24: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

9. Orientering fra administrationenÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: HandicaprådetBilag:Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016Dorthe Dahlstrup orienterede om, at der er ansat en ny leder af Myndighedsenheden. Dorthe Dahlstrup orienterede desuden om, at Værkstedet Regnbuen har fået en god vurdering i forbindelse med det årlige tilsyn.

Page 25: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

10. Orientering fra formandenÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: HandicaprådetBilag:Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016Der var intet til punktet.

Page 26: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

11. Punkter til kommende møderÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: HandicaprådetBilag:Beskrivelse af sagenJanuar-mødet: Forberedelse af temamøde med det tekniske område. Temamødet bliver den 9. maj 2017

Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016Der er følgende punkter til kommende møder :

-       Pejlemærker for høring af Handicaprådet i sager fra de tekniske centre (udsat fra december)

-       Forberedelse af temamøde med de tekniske centre-       Møde den nye leder af Myndighedsenheden

Page 27: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

12. EventueltÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: HandicaprådetBilag:Beslutning i Handicaprådet den 07-12-2016Det blev drøftet, om det er muligt at flytte Handicaprådets møder til kl. 17.15

Page 28: Ringsted Kommune€¦ · Web viewFor kommunernes vedkommende drejer det sig eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og, træning. Rapporteringen

Referat for HandicaprådetMøde nr. Handicapråd - 7. december 2016 - kl. 17:00

Side 27

Underskriftsside

Jan Jakobsen - Formand

Lisbeth Balling - Medlem

Mona Williams - Medlem

Britta Nielsen - Medlem

Torben Lollike - Medlem

Christina Denise Wandel - Medlem

Dorthe Dahlstrup - Medlem

Sigrid Andersen - Medlem