Århus, den 2 - Region Midtjylland · 2018-08-13 · 1 Forord Projekt Fokus er et samarbejdsprojekt...

- et samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital.

Om sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af et øget fokus på hjælpemidler

Slutrapport

Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden

Udarbejdet af projektleder Bettina Wulff Risør

Hospitalsenheden Horsens

1

Forord Projekt Fokus er et samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitets-

hospital samt Region Midtjylland. Formålet med projektet er at forbedre sundheden og reducere

sygefraværet blandt ansatte på sygehusene ved at fokusere på en højere grad af anvendelse af

hjælpemidler. Projektet er foregået i forbilledligt samarbejde mellem et regionshospital og et uni-

versitetshospital, hvor vi gensidigt har lært af hinandens erfaringer.

Projekt Fokus har i sin intervention arbejdet med uddannelse af personale, organisatoriske foran-

dringer og tilførsel af hjælpemidler. Formålet har været at øge anvendelsesgraden af hjælpemidler

til forflytning for derigennem at forbygge nedslidning af plejepersonalet. Denne rapport præsente-

rer projektets fremgangsmåde og resultater af interventionen. Interventionen startede på de to

hospitaler i september 2010 og blev afsluttet i september 2011. Projektet er finansieret af Fore-

byggelsesfonden, af de to sygehuse og af Region Midtjylland.

Projektleder Bettina Wulff Risør (afløst af projektleder Marianne Andreasen i perioden 12. no-

vember 2010 til 01. november 2011) har varetaget projektets daglige ledelse, drift, koordinering

samt evaluering. Der har desuden været nedsat en styregruppe med medlemmer fra Hospitalsen-

heden Horsens, Aarhus Universitetshospital, Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø samt ErgoPro.

Som ledermedlemmer af styregruppen vil vi gerne takke alle medarbejdere, samarbejdspartnere

og projektets ledere for den indsats, de har ydet i forbindelse med projektets gennemførelse. Af

projektet kan man læse, at lederfokus på anvendelse af hjælpemidler og fokus på forflytning er

overordentlig vigtig. Vi vil derfor på de to sygehuse arbejde videre med at fastholde fokus på at

”flyt fokus – forflyt sikkert”.

Den 17. februar 2012

Inge Henriksen Inger Schaumburg

Oversygeplejerske Centerchef

Akutafdelingen Hoved-Neuro-Centret

Hospitalsenheden Horsens Aarhus Universitetshospital

Henvendelser vedrørende projektet kan ske til: Projektleder: Bettina Wulff Risør, [email protected], 4276 9416 Aarhus Universitetshospital: Katrine Krogsgaard-Jensen, [email protected], 7845 0604 Hospitalsenheden Horsens: Henning Nellebjerg Rasmussen, [email protected], 7842 5083

mailto:[email protected]



2

Resume Baggrund National og international litteratur har udpeget plejearbejdet som værende højrisikoarbejde, hvad angår udvik-ling af bevægeapparatsbesvær (1-4). Jo større fysisk belastning i arbejdet, jo større risiko for udtalt lænderyg-besvær (2). Litteraturen peger på, at ubegrænset adgang til hjælpemidler og tilstrækkelig instruktion i brugen af hjælpemidler kan reducere sygefravær og gener (5-8). Det vides ikke, hvor stor den mulige effekt vil være af at fokusere mere på hjælpemidler i Danmark. Formål og hypoteser Formålet med projektet var, at forbedre sundheden samt reducere sygefravær og ulykker blandt plejepersonalet på sygehusene ved at fokusere på en højere grad af anvendelse af hjælpemidler. Derudover var formålet at sæt-te interventionens omkostninger i forhold til de opnåede sundhedsmæssige effekter. Metode Studiet blev designet som quasi-eksperiment med før-efter sammenligning for interventions- og kontrolgruppe. Projektet inkluderede 6 sengeafsnit på 2 sygehuse (3 afsnit på Aarhus Universitetshospital, 3 afsnit på Hospitals-enheden Horsens). Der blev inkluderet 7 sengeafsnit som kontrolgruppe. Data blev indsamlet før og efter im-plementering af en 1-årig ergonomisk intervention bestående af organisatoriske tiltag til fremme af hjælpemid-delbrug, 100.000 kr. til anskaffelse af nye hjælpemidler samt undervisning i brug af hjælpemidler og i forflytning. Data er indhentet via udtræk fra administrative registre og via spørgeskema. Derudover blev der foretaget kvali-tative fokusgruppeinterviews med nøglepersoner fra de deltagende afsnit efter endt intervention. Resultater Der findes statistisk signifikant større viden om og forudsætninger for at kunne bruge forflytningshjælpemidler hos interventionsgruppen. Der findes signifikant bedre tilgængelighed af forflytningshjælpemidler både i hver-dagen, i weekenden og i akutte situationer. Der er sket en statistisk signifikant stigning i anvendelsen af specifik-ke hjælpemidler som eksempelvis glidestykker hos interventionsgruppen. Andelen, der har oplevet lænderygbesvær i 7–90 dage det seneste år, er i interventionsgruppen faldet signifikant (p=0,05). Derudover er signifikant færre personer blevet udsat for fysisk vold (p=0,03). Af dem, der har været udsat for psykisk vold, er antallet af episoder faldet signifikant (p=0,05). Interviewene viser, at afsnittene har været tilfredse med projektet og tydeligt ser en kulturel ændring hos per-sonalet. De har oplevet, at de 100.000 kr. har gjort en stor forskel for hjælpemiddelbeholdningen. Derudover oplever de en bedre systematik på forflytningsområdet, ligesom de oplever en øget tilgængelighed af hjælpe-midler, flere forskellige hjælpemidler i brug og større kreativitet blandt medarbejderne. En udvikling som man har et stort ønske om at fortsætte og fastholde fremover. Konklusion Projektet har faciliteret en kulturel ændring på afsnittene og øget anvendelsen af hjælpemidler. En ændring, der må ses som forudsætningen for at nedsætte antallet af belastninger med bedre sundhed til følge. Som følge af projektets intervention, ses et signifikant fald i andelen med lænderygbesvær i 7-90 dage det seneste år samt signifikant reduceret voldsrisiko. De inkluderede afsnit har været tilfredse med projektet og giver udtryk for, at det har gjort en synlig forskel i hverdagen på afsnittet. Der findes ingen signifikante forskelle i sygefravær eller ulykker, hvorfor der ikke laves en beregning af omkostningseffektiviteten. Det kan dog konkluderes, at indsat-sen, og de deraf observerede effekter, har haft en omkostning på 5700 kr. pr. fuldtidsstilling. Perspektivering Den observerede adfærdsændring er ikke afspejlet i øvrige helbredseffekter, reduceret antal fraværsdage eller ulykker, men det udelukker ikke, at der kan opnås flere sundhedsmæssige effekter ved interventionen. Det er sandsynligt, at de fleste helbredseffekter kræver længere tid, inden de kan måles. Derfor er det svært at sige, hvordan tingene udvikler sig fremadrettet, og det er muligt, at øvrige ønskede sundhedsmæssige resultater kun-ne være opnået ved en udvidet projektperiode.

3

Indholdsfortegnelse

Forord ................................................................................................................................................... 1

Resume ................................................................................................................................................. 2

Baggrund .............................................................................................................................................. 5

Formål og hypoteser ............................................................................................................................ 6

Materialer og metode .......................................................................................................................... 6

Design ............................................................................................................................................... 6

Rekruttering...................................................................................................................................... 6

Interventionsafsnit ....................................................................................................................... 6

Kontrolafsnit ................................................................................................................................. 8

Population ........................................................................................................................................ 9

Projektets organisering .................................................................................................................. 11

Interventionen ................................................................................................................................ 11

Omkostningsbeskrivelse ................................................................................................................. 13

Data ................................................................................................................................................ 14

Variabelliste .................................................................................................................................... 15

Analyse ........................................................................................................................................... 16

Resultater ........................................................................................................................................... 18

Besvarelsesprocent og karakteristik af populationen .................................................................... 18

Svarprocent ................................................................................................................................. 18

Karakteristik: Køn, Alder, BMI, Uddannelse, Anciennitet & Ugentlig arbejdstid ....................... 20

Delkonklusion ................................................................................................................................. 24

Anvendelse af hjælpemidler .......................................................................................................... 25

Brugen af hjælpemidler .............................................................................................................. 25

Kendskab og holdning til hjælpemidler ...................................................................................... 26

Delkonklusion ................................................................................................................................. 32

Sundhedsmæssige effekter ............................................................................................................ 33

Jobtilfredshed ............................................................................................................................. 33

Psykisk arbejdsmiljø .................................................................................................................... 33

Generel helbredstilstand ............................................................................................................ 35

4

Selvvurderet fysisk belastning .................................................................................................... 36

PCS/MCS ..................................................................................................................................... 36

Vold ............................................................................................................................................. 38

Delkonklusion ................................................................................................................................. 39

Smerter og ubehag i muskler og led ........................................................................................... 40

Delkonklusion ................................................................................................................................. 52

Betydningen for sygefravær og ulykker ......................................................................................... 53

Fravær ......................................................................................................................................... 53

Ulykker ........................................................................................................................................ 54

Delkonklusion ................................................................................................................................. 56

Indsatsens omkostninger relateret til de sundhedsmæssige effekter .......................................... 57

Interviewresultater ......................................................................................................................... 58

Delkonklusion ................................................................................................................................. 62

Procesevaluering ............................................................................................................................ 63

Diskussion........................................................................................................................................... 69

Formål og design ......................................................................................................................... 69

Rekruttering ................................................................................................................................ 69

Dataindsamling ........................................................................................................................... 69

Resultater .................................................................................................................................... 70

Konklusion .......................................................................................................................................... 73

Perspektivering .................................................................................................................................. 75

Etik ...................................................................................................................................................... 76

Projektets styregruppe og øvrige samarbejdspartnere ..................................................................... 76

Litteraturliste ..................................................................................................................................... 77

Bilagsoversigt ..................................................................................................................................... 79

5

Baggrund Både national og international litteratur har gentagne gange udpeget plejearbejdet, som værende højrisikoarbejde, hvad angår udvikling af bevægeapparatsbesvær (1-4). På trods af, at litteraturen i mange henseender ikke kan give fyldestgørende viden om årsagssammenhænge og indsatser, kan der dog med udgangspunkt i litteraturen angives nogle retninger for det forebyggende forflyt-ningsarbejde. Der synes i litteraturen, at være enighed om, at det forebyggende forflytningsarbej-de skal tage afsæt i en helhedsorienteret tilgang. Der peges bl.a. på vigtigheden af fælles politik-ker, ledelsesopbakning, commitment, køb af forflytningsudstyr, brede ergonomiske træningspro-grammer, fokus på de fysiske rammer samt redskaber, der kan støtte op om beslutningsprocesser (5).

Jo større fysisk belastning i arbejdet, jo større risiko for udtalt lænderygbesvær (2). Omkring 20 % af SoSu gruppen forflytter i et betydeligt omfang uden brug af hjælpemidler, og op mod 1/3 fore-tager forflytninger, som de selv føler, er uforsvarlige (2). Litteraturen peger på, at ubegrænset ad-gang til hjælpemidler og tilstrækkelig instruktion i brugen af hjælpemidler, kan reducere sygefra-vær og gener (5-8). Det vides ikke, hvor stor den mulige effekt vil være af at fokusere mere på hjælpemidler i Danmark. Studier fra USA og Canada har vist stor effekt, men det generelle hjæl-pemiddelniveau forventes at være højere i Danmark, og dermed forventes effekten af flere inve-steringer i hjælpemidler at være aftagende i Danmark (9-12). Der er i danske kommuner vist en sammenhæng mellem et højt udgiftsniveau til lifte og mindre rapporteret besvær blandt persona-let (2).

For at få optimalt udbytte af de investerede midler er der i sundhedssektoren stigende opmærk-somhed på omkostninger og effekter forbundet med alternative sundhedsprogrammer. De sund-hedsøkonomiske evalueringer har netop til formål, at tilvejebringe grundlag for at træffe informe-rede valg mellem alternative handlemuligheder (13). Der er ikke fundet økonomiske evalueringer på forflytningsarbejdet i Danmark. I et Canadisk studie fra 2004, belyses ud fra en økonomisk vin-kel en indsats bestående af anskaffelse af loftlift, undervisning i brugen og implementering af for-flytningspolitikker. Studiet viser, at hele investeringen kunne indtjene sig selv på 1 til 2,5 år (10).

Som led i Hospitalsenheden Horsens’ tidligere projektarbejde på forflytningsområdet er det esti-meret, at en ulykke under patienthåndtering i gennemsnit giver 25 fraværsdage i umiddelbar til-knytning til hændelsen. Dette niveau for fraværsdage underbygges af tal fra Slagelse kommune. Slagelse kommune estimerede i 2010, at en fraværsgivende forflytningsarbejdsskade gav 25 fra-værsdage i umiddelbar forlængelse af forflytningsarbejdsskaden (14). Det må forventes, at nogle af de medarbejdere, som er udsat for en arbejdsskade under forflytning, får flere perioder med fravær eller, at den første fraværsperiode ikke ligger i umiddelbar forlængelse af ulykken, og at det reelle tal derfor er større end de her estimerede 25 dage. Typiske skader er forstuvninger, forvrid-ninger og forstrækninger af ryg og skuldre. Aarhus Universitetshospital har ikke tidligere gennem-ført store projekter på forflytningsområdet. Fra Region Midtjyllands Afdeling for Fysisk Arbejdsmil-jø vides, at antallet af arbejdsulykker er størst blandt medarbejdere med lav anciennitet. 33 % af arbejdsulykkerne, som fører til fravær, sker blandt personer med under 1 års anciennitet.

6

Formål og hypoteser Det overordnede formål for projektet var:

At forbedre sundheden samt reducere sygefravær og ulykker blandt ansatte i plejen på sy-gehuse ved at fokusere på en højere grad af anvendelse af hjælpemidler.

At udvikle sundhedsøkonomiske beregninger til brug ved fremtidig budgettering af hjæl-pemidler på sygehusenes afdelinger.

Delformål:

1. At belyse de sundhedsmæssige effekter af indsatsen, herunder betydningen for sygefra-vær.

2. At relatere de økonomiske omkostninger ved indsatsen til de sundhedsmæssige effekter. Hypoteser:

1. Projektets indsats resulterer i: a. øget anvendelse af hjælpemidler b. bedre selvvurderet helbred c. færre gener blandt personalet d. reduceret antal voldelige episoder på arbejdspladsen e. mindre fravær/forflytningsrelateret fravær f. færre arbejdsulykker

2. Indsatsen er omkostningseffektiv eller budgetneutral (omkostningerne ved interventionen

opvejes af besparelser ved sygefravær)

Materialer og metode

Design Studiet blev designet som quasi-eksperiment med før-efter sammenligning for interventions- og kontrolgruppe. Projektets intervention blev udført på 6 sengeafsnit på 2 sygehuse (3 afsnit på Aar-hus Universitetshospital, 3 afsnit på Hospitalsenheden Horsens). Der blev inkluderet tilsvarende 7 sengeafsnit som kontrolgrupper, der ikke modtog intervention. Data blev indsamlet før og efter implementering af en ergonomisk intervention bestående af organisatoriske tiltag til fremme af hjælpemiddelbrug, økonomiske midler til anskaffelse af nye hjælpemidler samt undervisning i brug af hjælpemidler og i forflytning.

Rekruttering

Interventionsafsnit

Afsnittene i interventionsgruppen blev udvalgt med fokus på, at det skulle være sengeafsnit med mange forflytningsopgaver, og med patienter med forskellig plejetyngde – der var således ønsker om en bred variation. Forskellige afdelinger blev kontaktet med kort info, hvorefter de motiverede afsnit blev valgt. Det har i udvælgelsen vægtet, at afsnittene på sygehusene skulle matches, såle-des, at det var ensartede afsnit på forskellige sygehuse. Dette blev gjort med henblik på eventuelt

7

at kunne sammenligne resultaterne senere. Fra begge sygehuse blev inkluderet et ortopædkirur-gisk, et medicinsk og et intensivt afsnit. Med baggrund i varierende tidligere indsatser på forflyt-ningsområdet, blev det antaget, at der blandt de udvalgte afsnit var velfungerende afsnit samt afsnit med udviklingspotentiale.

De inkluderede afsnit var:


Ortopædkirurgisk Sengeafdeling P5

Ortopædkirurgisk sengeafdeling P5 (P5) hører under Ortopædkirurgisk Afdeling. Afsnittet modta-ger såvel akutte som planlagte patienter med kirurgiske lidelser i knogler, led, muskler, sener, ner-ver og hud. Afsnittet har i alt omkring 2.000 indlæggelser om året. P5 er normeret til 45 senge-pladser. Plejepersonalet består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Intern Medicinsk Sengeafsnit P7

Intern medicinsk sengeafsnit P7 (P7) hører under Medicinsk Afdeling. Afsnittet består af tre ho-vedafsnit: Lungemedicinsk afsnit, Gastroenterologisk afsnit, Geriatrisk afsnit. Der indlægges årligt ca. 2300 patienter, heraf langt de fleste akut. P7 er i alt normeret til 40 pati-enter. Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere.

Intensiv og Opvågningsafsnit

Intensiv- og opvågningsafsittet (intensiv) hører under Anæstisiologisk Afdeling. På intensivafsnittet indlægges patienter, som er kritisk syge, eller som har et særligt behov for tæt observation og ple-je i alle døgnets 24 timer. Afsnittet har 7 pladser. Opvågningsafsnittet har plads til 11 patienter. Plejepersonalet består af specialuddannede intensivsygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Herudover er der tilknyttet en fast serviceassistent og fysio-terapeut, samt ergoterapeut ved behov.

Aarhus Universitetshospital

Sengeafsnit E4-11

Sengeafsnit E4-11 (E4) hører under Ortopædkirurgisk Afdeling E. E4 er et afsnit med 23 traume- og infektionspatienter, som alle indlægges akut med alle former for ortopædkirurgiske lidelser. Alle traumepatienter indlægges via skadestuen, ambulatoriet eller andre hospitalsafdelinger. Plejeper-sonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter og terapeuter.

Sengeafsnit MEA, NBG

Sengeafsnit MEA, NBG (MEA, NBG) hører under Medicinsk Endokrinologisk Afdeling. Afsnittet be-handler patienter med almene medicinske sygdomme som f.eks. lungebetændelse, kronisk lunge-lidelse og kræftsygdomme. Afdelingen har 23 sengepladser. Plejepersonalet består af sygeplejer-sker, social- og sundhedsassistenter og serviceassistenter.

8

Neurointensivt Afsnit NIA

Neurointensivt afsnit NIA (NIA) hører under Neurokirurgisk Afdeling NK. NIA varetager pleje og behandling af såvel akutte som planlagte patienter med: Kranietraumer, hjerneblødninger, hjerne-svulster eller misdannelser i centralnervesystemet. Herudover har Neurokirurgisk Afdeling lands-delsfunktion for patienter med brud på rygsøjlen. NIA er opdelt i to plejeafsnit - NIA 1 og NIA 2 - med plads til i alt 12 patienter, som har behov for intensiv observation, behandling og pleje. Pleje-personalet består af specialuddannede intensivsygeplejersker, sygeplejersker og social- og sund-hedsassistenter. Desuden deltager mange serviceassistenter i forflytningsarbejdet på NIA. Disse er organiseret i en servicegruppe med selvstændig ledelse. I projektet betragtes serviceassistenterne som en integreret del af NIA.

Kontrolafsnit

Kontrolafsnit blev fundet ved frivillig tilmelding til projektet, hvorefter de afsnit med mest sam-menlignelige arbejdsopgaver blev valgt ud. Der blev valgt hhv. 3 og 4 afsnit på hvert sygehus.

De inkluderede afsnit var:


Kirurgisk Sengeafdeling P4

Kirurgisk Sengeafdeling P4 (P4) hører under Kirurgisk Afdeling. P4 modtager både planlagte og akutte patienter, 70 % bliver indlagt akut. Afsnittet har 40 sengepladser.

Hjertemedicinsk Afsnit M2

Hjertemedicinsk afsnit M2 (M2) hører under Medicinsk Afdeling. M2 beskæftiger sig med under-søgelse og behandling af alle former for hjertesygdom hos voksne. Afsnittet har 21 sengepladser.

Akutafdelingen

Akutafdelingen er en selvstændig afdeling bestående af et modtageafsnit og et observationsafsnit. Der modtages udelukkende akutte patienter. Afdelingen har i alt 21 pladser, hvor der modtages og behandles patienter.

Aarhus Universitetshospital

Medicinsk hepato-gastroenterologisk Afdeling V

Medicinsk hepato-gastroenterologisk afdeling V (afd. V) består af et sengeafsnit og et ambulatori-um, hvoraf sengeafsnittet har medvirket som kontrolgruppe i projektet. Sengeafsnittet har 18 sengepladser samt 4 observationspladser.

9

Sengeafsnit MEA 120, THG

Sengeafsnit MEA 120, THG (MEA 120) hører under Medicinsk Endokrionologisk Afdeling. MEA 120 varetager undersøgelse, behandling og pleje af patienter med almene medicinske sygdomme. Af-snittet har 18 sengepladser.

Sengeafsnit G1 & G2

Sengeafsnit G1 & G2 (G1, G2) hører under Geriatrisk Afdeling. G1 er en afdeling for akut-te/subakutte patienter. Afsnittet har 18 sengepladser. G2 modtager primært patienter, der har haft en hjerneblødning eller blodprop i hjernen samt nyopererede patienter med hoftenært lår-bensbrud. Afsnittet har 14 sengepladser.

Population Studiepopulationen var plejepersonale, serviceassistenter og terapeuter på sengeafsnittene på Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital. Studiepopulationen betragtes som en åben kohorte, som følges fra d. 1. september 2010 til 1. september 2011. Alle afsnittenes medar-bejdere i førnævnte kategorier med ansættelsesbrev var inkluderet i populationen, såvel faste som vikarer.

Baggrundspopulationen (alle ansatte) består af 1500 ansatte på Hospitalsenheden Horsens og 6500 på Aarhus Universitetshospital.

Baseret på afsnittenes oplysninger om antal aktive medarbejdere fordelte antallet af inkluderede medarbejdere sig således:

Interventionsgruppen omfattede ved interventionsstart 352 medarbejdere og ved ophør 324 medarbejdere.

Kontrolgruppen omfattede ved interventionsstart 272 medarbejdere, og ved ophør 246 medar-bejdere.

Den primære årsag til nedgangen fra september 2010 til 2011 er besparelser på afdelingerne, der har været gennemført i løbet af projektperioden.

10

Oversigt over afsnit og antal medarbejdere ved interventionsstart (september 2010) og ophør (september 2011).

Hospitalsenheden Horsens Aarhus Universitetshospital INTERVENTIONSAFSNIT

Ansatte Sept. 2010

Ansatte Sept. 2011

Ansatte Sept. 2010

Ansatte Sept. 2011

Afsnit: Afsnit:

P7 47 38 MEA, NBG 53 46

P5 45 37 E4 40 35

Intensiv 55 55 NIA 112 113

I alt 147 130 I alt 205 194

KONTROLAFSNIT

Ansatte Sept. 2010

Ansatte Sept. 2011

Ansatte Sept. 2010

Ansatte Sept. 2011

Afsnit: Afsnit:

M2 33 35 MEA 120 27 21

P4 45 45 Afd. V 48 36

Akutafdelingen 55 49 G1 30 30

G2 34 30

I alt 133 129 I alt 139 117

11

Projektets organisering Projektet har været organiseret med en fælles styregruppe på tværs af de to sygehuse og Regio-nen. På hvert sygehus var nedsat en projektgruppe bestående af repræsentanter fra hvert af de 3 deltagende afsnit, en arbejdsmiljøkonsulent samt projektleder. På hvert af de 6 deltagende afsnit var nedsat en arbejdsgruppe til at forestå det daglige implementeringsarbejde.

Til arbejdet med udformning af projektets intervention blev der nedsat en ekspertgruppe bestå-ende af en plejefaglig repræsentant, en hjælpemiddelansvarlig samt en arbejdsmiljøkonsulent fra begge sygehuse, herudover 2 ergonomiske konsulenter fra Guldmann konsulting, en arbejdsmiljø-konsulent fra Region Midtjylland, projektleder og en konsulent fra HMI med løs tilknytning, men til rådighed med sparring og erfaringsudveksling.

Oversigt over projektets organisering:

Interventionen Ekspertgruppen udviklede et indsatskatalog med afsæt i: Observationsbesøg på alle deltagende afsnit, indhentning af erfaringer fra regionens øvrige sygehuse samt egen praksiserfaring. Der blev arbejdet under overskrifterne: Viden/refleksion, tilgængelighed af hjælpemidler og praktisk rutine. Indsatskataloget bestod af: 1. retningslinjer til afdelingernes organisering af ansvar 2. retningslin-jer til placering og vedligeholdelse af hjælpemidler 3. en systematisk tilgang til og evaluering af forflytningsprocessen med fokus på anvendelse af hjælpemidler 4. en guide til anskaffelse af det mest hensigtsmæssige hjælpemiddel.

Der blev ligeledes udarbejdet krav og retningslinjer til anskaffelse af nye hjælpemidler. Dette for at sikre, at de tilførte økonomiske midler blev anvendt til at eliminere de mest belastende forflytnin-ger først. Desuden opstillede ekspertgruppen krav til og plan for undervisningen på projektets kur-ser. Kurserne skulle være for alle ansatte. Der skulle deltage en forflytningsvejleder fra afsnittet hver gang, der blev sendt medarbejdere på kursus. Alle nyansatte blev tilbudt 2 dages kursus, for

Styregruppe

Projektleder

Projektgruppe Horsens

Arbejdsgruppe Ortopædkir. afd.

P5

Arbejdsgruppe Medicinsk afd.

P7

Arbejdsgruppe Intensiv

Projektgruppe Århus

Arbejdsgruppe MEA, Senge,

NBG.

Arbejdsgruppe Ortopædkir. afd.

E4

Arbejdsgruppe NIA 1+2

Ekspertgruppe

12

at imødegå den større risiko for ulykker. Nyansatte blev i denne forbindelse defineret som ansatte indenfor det sidste år.

Indsatskataloget

- Retningslinjer til ansvarsfordeling i forbindelse med forflytning - Systematisk arbejdsredskab i forflytningsprocessen - Indkøbsguide - 100.000 kr. pr. afsnit til indkøb af hjælpemidler - Indkøbskrav (hvad der investeres i/ i hvilken rækkefølge) - Helhedsorienteret vejledning og sparring ved projektleder (i forhold til indsatsen)

Indsatsen blev implementeret ved:

- at alle medarbejdere kom på kursus FFV 2 dage (inkl. ledere ½ dag) Nyansatte 2 dage Øvrige medarbejdere 1 dag

- Arbejdsgrupperne arbejdede aktivt på afsnittet - Forflytningsvejlederne som aktive nøglepersoner/ambassadører - Projektleder til stede 2 timer ugentligt pr. afdeling

13

Omkostningsbeskrivelse Projektet var estimeret til at koste 4,75 millioner, hvoraf 4,375 millioner var givet i tilsagnsbeløb fra Forebyggelsesfonden, hertil kom en egenfinansiering i form af løntimer fra sygehusene på 260.000 kr. samt en del medfinansiering af indkøbet af nye hjælpemidler til afsnittene. Den sam-lede projektomkostning omfatter således planlægning, indsamling af viden, udformning og tilrette-læggelse af interventionen, planlægning og udførelse af design og evaluering, samt selve imple-menteringen af interventionen.

For at belyse omkostningerne ved at planlægge og evaluere effekterne af projektet, er projektom-kostningerne fordelt i forhold til omkostninger ved gennemførelse af selve indsatsen og omkost-ninger ved indsatsens planlægning og evaluering.

1. INDSATSEN

Materialer/forplejning

Kr.

Materialer 3.700 Hjælpemidler

600.000

Kursus: forplejning, lokaler mm. 67.300

Konsulent undervisning

Kørsel 17 timer a 450 + 680 km a 1.9 9.000 tid 390 timer a 900

351.000

forberedelsestid 50 timer a 900 45.000

Tidsforbrug

Personaletid 750.200 Projektledertid

351.000

Projektlederkørsel 29.200

HMI-vejledning/undervisning

30 timer a 900 27.000

SUM 2.233.400

14

2. PLANLÆGNING OG EVALUERING

Kr.

Materialer 29.300 Administration

53.500

Formidling

65.000 Revision 30.200

Tidsforbrug/kørsel

Personale/projektleder 762.400 Konsulenter (Guldmann, ErgoPro, CAST(SDU), HMI) 1.262.100

SUM 2.202.500

Det fremgår, at de samlede omkostninger er lidt lavere end forventet. Indsatsen har kostet 2.233.400 kr. og evalueringen 2.202.500 kr. Altså en samlet omkostning for projektet på 4.435.900 kr.

Data Registerdata

Data indsamles ved udtræk fra sygehusenes løn- og fraværsregistreringssystemer. Fordelen ved udtræk fra de administrative registreringssystemer er, at der ikke forekommer bortfald, samt at data er objektive og faktiske. Registerudtræk giver dog ikke mulighed for at søge uddybende for-klaringer på eksempelvis årsager til fravær eller sammenhæng mellem fravær og ulykker. Derfor vælges spørgeskema som supplerende metode.

Spørgeskema

Her er der mulighed for at indhente oplysninger, som kan belyse sammenhænge og årsagsforhold. Det blev tilstræbt i størst muligt omfang at anvende validerede eller allerede anvendte spørge-skemaer/spørgsmål. Blandt andet anvendtes livskvalitetsspørgeskemaet SF-12v2, og der anvend-tes spørgsmål fra undersøgelser lavet af Det Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) (ligeledes anvendt i MAKS-projektet lavet af Hjælpemiddelinstituttet (HMI)). I spørgeskemaet ind-gik forskellige baggrundsvariable, som kan anvendes til at beskrive respondenterne og til confoun-derkontrol i effektanalyserne.

Oplysningerne fra de forskellige registre og spørgeskemaer blev matchet på individniveau ved hjælp af tjenestenummeret.

Interview

Med henblik på at belyse projekts effekter, erfaringer og proces fra et kvalitativt perspektiv, blev der gennemført interviews med ledere og forflytningsvejledere efter endt intervention. Interview-ene var tilrettelagt som semistrukturerede interviews. Der blev udarbejdet en interviewguide for-ud for interviewene for at sikre, at diskussionen fokuserede på de mest væsentlige emner. Fokus-gruppeinterview blev udvalgt, så repræsentanterne fra de deltagende afdelinger kunne supplere

15

hinanden og således, at der var mulighed for, at flere relevante emner kunne bringes på dagsor-denen.

Variabelliste

Principiel variabel Operationel variabel Metode

Baggrundsvariabler (confoundere)

Tjenestenummer, navn, køn, alder, højde, vægt, uddannelse, antal daglige forflytninger, afdelin-gens antal ansatte,

Spørgeskema/udtræk fra de administrative systemer

Anvendelse af hjælpemidler

Antal gange hjælpemidler er brugt ved forflytning. Hvilke hjælpemidler er brugt?

Spørgeskema Generelt/indenfor seneste uge.

Arbejdsulykker

Dato for anmeldt arbejdsskade. Sygefravær i umiddelbar relation til ulykken

Udtræk lønsystem/ spørgeskema

Oplevede gener blandt per-sonalet

Selvvurderet lænderygbesvær

Spørgeskema

Selvvurderet Nakke/Skulderbesvær

Selvvurderet Knæbesvær

Selvvurderet Håndledsbesvær

Helbredstilstand

Selvvurderet helbredstilstand SF12

Fravær/forflytningsrelateret fravær

Forflytningsrelateret fravær. Fravær

Utræk lønsystem/ Spørgeskema

Psykisk arbejdsmiljø Tilfredshed, arbejdsglæden Spørgeskema

Arbejdstyngde Selvvurderet arbejdstyngde Spørgeskema

Voldsepisoder Spørgeskema

Økonomi Forbrugsopgørelse (omkostninger ved projektet)

Penge til afdelingen (100.000) Kurser, tid til afd. + møder, projektlederrådgivning.

Opgøres samlet/ pr. deltager/ afdelingsvist.

Spørgeskemaer (med data om lokalisation, hyppighed, varighed og intensitet på bevægeapparats-besvær i ryg, nakke, skuldre håndled og knæ) blev indsamlet umiddelbart før interventionens op-start d. 1. september 2010 og igen umiddelbart efter interventionsperiodens ophør d. 1. septem-ber 2011. Registerdata (data om fravær og ulykker) blev indsamlet over to årlige perioder fra d. 1. sept. 2009 til 31. august 2010 og igen fra d. 1. september 2010 til 31. august 2011.

Omkostningerne ved investeringen blev sat i forhold til sundhedsgevinsten (færre ulykker/gener, bedre helbred, større arbejdsglæde) og de afledte effekter i form af færre fraværsdage.

Omkostninger i forbindelse med øget tidsforbrug til forflytninger indgik ikke i denne analyse, men kunne have været indsamlet ved spørgeskema eller interview og således belyse eventuelle om-kostninger pr. forflytning. Hvis tidsforbruget til forflytninger er større efter indsatsen, medfører det – alt andet end lige – en større omkostning pr. forflytning, og giver anledning til at de samlede omkostninger ved indsatsen øges. I så tilfælde vil det være relevant at se på, om forflytningsvejle-derne får mere tid, eller om der også ligger en omkostning der, som er vigtig for omkostningsni-veauet.

16

Analyse Spørgeskemaerne fra både interventions- og kontrolgrupper blev indsamlet og registreret i forhold til antal udsendte/antal modtagne skemaer. Returnerede skemaer blev leveret til scanning hos eksternt firma, hvorfra data leveredes i STATA format samt hvert skema i Pdf-udgave. Data blev gennemgået for fejl og misforståelser. Fejlbesvarelser og meget mangelfulde besvarelser blev eks-kluderet, såfremt de skønnedes at være uanvendelige. Datamaterialet blev bearbejdet med STATA version 11 (15).

Følgende variable betragtes som baggrundsvariable: køn, alder højde, vægt (BMI), etnicitet, basis-uddannelse, ugtl. arbejdstid, arbejdstidspunkt, anciennitet og antal forflytninger. Der testes for betydningsfulde forskelle hos respondenterne i interventions- og kontrolgruppen. Der udarbejdes en analyse af forskelle i baggrundsvariable for de deltagende afsnit, samt en sammenligning af respondenters/non-respondenters. Baggrundsvariablene anvendes desuden til at lave en summa-risk karakteristik af de forskellige afsnit, og det vurderes, om de adskiller sig fra hinanden (inter-ventions-/kontrolgruppe, Horsens/Århus). Desuden anvendes baggrundsvariablene som confoun-derkontrol i den efterfølgende effektanalyse.

Følgende variable betragtes som effektvariable: Selvvurderet helbred, arbejdsglæde, arbejdstyng-de, vold, brug af hjælpemidler (forskel i brugen er med til at gruppere afsnittene og niveaudele dem, men har ikke betydning for sammenligneligheden), smerter og ubehag, fravær og ulykker.

Der gennemføres en analyse af effektvariablene fra før-målingen, som udover at give en karakteri-stik af afsnittene og teste for eventuelle forskelle i før-situationen, bruges til at underbygge hypo-teser. Desuden bruges spørgsmålet om, hvad der hindrer brugen af hjælpemidler aktivt i planlæg-ning/justering af interventionen.

Til vurdering af opnåede effekter fra indsatsen gennemføres en ”difference in difference” analyse, dvs. en analyse af forskellen i opnåede effekter (før-efter måling) ved interventions- og kontrol-gruppe.

Disse analyser kan tilrettelægges på forskellige måde. For at få identificeret mulige effekter an-vendes simple analyser f.eks. sammenligning af effektvariable før og efter for de to grupper ved t-test eller lignende.

Ultimativt gennemføres effektanalysen som panel analyse, der tager højde for variationer mellem og indenfor de enkelte respondenter. I disse regressionsmodeller indgår effektvariablene som for-klarende variable og den centrale, uafhængige dummyvariabel for interventionsgruppen. Den estimerede parameter fortolkes som forskellen i effekt, der kan relateres til interventionen.

Regressionsanalysen kan desuden inddrage en række væsentlige baggrundsvariable, som introdu-ceres for at justere for confounding effekter.

I de statistiske analyser er anvendt et signifikansniveau på 5 %.

Indsatsens omkostninger sættes i forhold til eventuelle gevinster fra reduceret fravær og ulykker, og det beregnes om indsatsen har været omkostningseffektiv. Ved at værdisætte fravær og ulyk-ker er det muligt at beregne indsatsens cost-benefit og vurdere, om indsatsen er udgiftsneutral.

17

Endvidere sættes de økonomiske investeringer i forhold til de øvrige effektparametre med henblik på at kunne vurdere, hvor meget sundhed man får for pengene.

Der laves følsomhedsanalyser med henblik på at vurdere usikkerheden ved resultaterne.

De gennemførte interviews blev optaget med diktafon og transskriberet efterfølgende. Herefter laves en overordnet analyse af informanternes udsagn, og de fremstilles i displays efter emne. Dette giver en systematisk gennemgang og gør materialet overskueligt (16).

Endelig laves en procesanalyse, som er baseret på ekstra spørgsmål til interventionsgruppen i 2. spørgeskemarunde.

18

Resultater

Besvarelsesprocent og karakteristik af populationen Først laves en opgørelse over svarprocenten i 1. og 2. dataindsamling. Herefter laves en oversigt over respondenter, der har deltaget i begge eller kun én af undersøgelserne.

Svarprocent For at opnå bedst mulig svarprocent blev der ved uddeling af 1. runde spørgeskemaer afholdt op-startsmøder på interventionsafsnittene, hvor projektet blev præsenteret og vigtigheden af høj svarprocent blev fremlagt. Derudover blev det uddelegeret til lederen og forflytningsvejlederne at holde gryden i kog, således at de ansatte fik tid og huskede på at få svaret.

Ved anden indsamling blev spørgeskemaerne udleveret sammen med en skrivelse og kontaktde-taljer. Her var det ligeledes leder og forflytningsvejleder, der skulle sikre tid og engagement til ud-fyldelsen hos medarbejderne.

Hos kontrolafsnittene blev der ved første dataindsamling afholdt møder med ledere og interesse-rede medarbejdere, hvor projektet blev præsenteret, og hvor vigtigheden af besvarelser blandt kontroldeltagerne blev forklaret. Desuden blev der på kontrolafsnittene lovet kage, såfremt afsnit-tet leverede en svarprocent på over 75. Kunne afsnittet levere en svarprocent på over 75 sammen-lagt efter begge dataindsamlinger, var der udsigt til en indlægsholder med emne efter afsnittenes eget valg. Dette blev naturligvis genopfrisket ved 2. dataindsamling med henblik på at sikre enga-gement.

Oversigt over besvarelser (baseret på afsnittenes oplysninger om antal aktive medarbejdere):

Hospitalsenheden Horsens Aarhus Universitetshospital INTERVENTIONSAFSNIT

Svarprocent Sept. 2010




Afsnit: Afsnit:

P7 42/47 = 89% 32/38 = 84% MEA, NBG 47/53 = 89% 44/46 = 96%

P5 39/45 = 87% 32/37 = 87% E4 40/40 = 100% 35/35 = 100%

Intensiv 40/55 = 73% 50/55 = 91% NIA 85/112 = 76% 77/113 = 68%

I alt 121/147 = 82% 114/130 = 88% I alt 172/205 = 84% 156/194 = 80%

KONTROLAFSNIT





Afsnit: Afsnit:

M2 28/33 = 85% 33/35 = 94% MEA 120 26/27 = 96% 18/21 = 86%

P4 34/45 = 76% 32/45 = 71% Afd. V 42/48 = 88% 28/36 = 78%

Akutafdelingen 37/55 = 67% 30/49 = 61% G1 11/30 = 37% 21/30 = 70%

G2 25/34 = 74% 15/30 = 50%

I alt 99/133 = 74% 95/129 = 74% I alt 104/139 = 75% 82/117 = 70%

19

Samlet set blev svarprocenten for interventionsgruppen således i september 2010 = 83% og i sep-tember 2011 = 83%.

Samlet set blev svarprocenten for kontrolgruppen således i september 2010 = 79%, og i september 2011 = 73%.

Efter en gennemgang af datamaterialet og frasortering af meget mangelfulde eller blanke besva-relser ender datamængden med at inkludere:

Med henblik på at skabe overblik over, hvordan besvarelserne har fordelt sig, og hvor mange, der har deltaget i begge dataindsamlingsrunder udarbejdes et matrix over besvarelser.

Figur 1. Fordeling af besvarelser

Intervention Kontrol

* Årsager til ikke-matchede besvarelser: barsel, orlov, sygdom, udskiftning af personale, nedskæringer

Dette resulterer i et datasæt bestående af 294 matchede besvarelser (besvaret både september 2010 og 2011) samt 349 enkelt besvarelser, heraf 200 i september 2010 og 149 i september 2011. I alt 937 besvarelser jævnfør figur 1 (294x2+349).

Sept 2010 Sept 2011 Total

Interventionsgruppe 292 270 562 Kontrolgruppe 202 173 375

Total 494 443 937

Matched sept. 10+11

n=113

Matched sept. 10+11

n=181

Sept. 2011 - n=246

Heraf besvarelser n=173 Bortfald: n= 73

Sept. 2010 - n=272


Sept. 2011 - n=324


Sept. 2010 - n=352


Kun besvaret sept. 2010

n=111*


n=89*

Kun besvaret sept. 2010-

n=89*


n=60*

20

Karakteristik: Køn, Alder, BMI, Uddannelse, Anciennitet & Ugentlig arbejdstid For at komme videre i behandlingen af datamaterialet er det relevant at lave en karakteristik af de personer, der har svaret (jf. tabel 1 og 2). Dels med henblik på at sige noget om undersøgelsespo-pulationen, men også for at undersøge, om der er karakteristika, der er skævt fordelt, dels mellem interventions- og kontrolgruppen, men også på de 2 forskellige tidspunkter for dataindsamling. Dette er væsentligt, da en eventuel skæv fordeling kan medføre bias, hvis ikke man i de efterføl-gende analyser korrigerer herfor.

Kønsfordelingen

Der ses blandt besvarelserne en stærk overvægt af kvindelige respondenter, hvilket harmonerer meget fint med forventningen og fordelingen hos baggrundspopulationen. Der er ved analyser konstateret, at der ikke findes en statistisk forskel i kønsfordelingen mellem interventions og kon-trolgruppe, og heller ingen forskel på de to tidspunkter for dataindsamlingen.

Alder

For at overskueliggøre aldersparameteren er alder inddelt i følgende grupper: 0-24, 25-34, 35-44, 45-54, 54-70 år. Alle besvarelser er indeholdt i denne kategorisering.

Respondenterne fordeler sig med 42,6% i alderen 25-34 år, og omkring 20% i henholdsvis alders-gruppen 35-44 år og 45-54 år. Der findes ingen statistisk forskel mellem intervention/kontrol-gruppen, ligesom der heller ikke findes en statistisk forskel mellem tidspunkterne for dataindsam-lingen.

Ud fra formodningen om, at Aarhus Universitetshospital, som arbejdsplads i en studie-by, kan ha-ve et lavere aldersniveau end Hospitalsenheden Horsens, laves en analyse af forskellen i gennem-snitsalder på de 2 sygehuse.

Analysen viser, at gennemsnitsalderen på Aarhus Universitetshospital er statistisk signifikant for-skellig fra Hospitalsenheden Horsens. Da antallet af respondenter er flest på Aarhus Universitets-hospital, betyder det derfor at gennemsnitsalderen på det samlede datamateriale sandsynligvis vil ligge lavere end gennemsnittet i den samlede baggrundspopulation. Afsnit fra Aarhus Universi-tetshospital er dog repræsenteret ligeligt i både kontrol- og interventionsgruppe, hvorfor forskel-len i alder ikke vil få betydning for de øvrige resultater, hvor sammenligningerne bliver lavet mel-lem interventions- og kontrolgruppen. Det er dog en faktor, der skal tages højde for, såfremt, der laves sammenligninger mellem sygehusene.

BMI

Til udregning af BMI bruges respondenternes angivne vægt og højde. BMI inddeles i kategorierne 0-18,5 (undervægtig), 20-24 (normalvægtig), 25-29 (overvægtig), 30-100 (fedme/svær fedme)

Her ses, at 58% af respondenterne er normalvægtige, mens 27% er overvægtige.

Der findes ingen statistisk forskel grupperne imellem. Dog findes der på kontrolgruppen en mar-kant forskel over tid, da de har et tæt på signifikant (P = 0,06) lavere BMI, ved 2. dataindsamling. At kontrolgruppen har fået markant lavere BMI skønnes at kunne føre til, at eventuelle effekter af

21

interventionen undervurderes, da højt BMI har vist sig, at være sammenhængende med højt syge-fravær (17).

Tabel 1. Studiepopulationen før og efter interventionen fordelt på køn, alder og BMI. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.

Kontrol Indsats Total Sept-10 Sept-11 Sept-10 Sept-11 Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%)

Køn Kvinde 191 (95) 159 (93) 269 (92) 248 (92) 867 (93) Mand 10 (5) 11 (6) 22 (8) 22 (8) 65 (7) Uoplyst 0 (0) 2 (1) 2 (1) 1 (0) 5 (1) Total 201 (100) 172 (100) 293 (100) 271 (100) 937 (100) Alder i år - 24 4 (2) 9 (5) 10 (3) 15 (6) 38 (4) 25-34 85 (42) 69 (40) 128 (44) 117 (43) 399 (43) 35-44 48 (24) 36 (21) 53 (18) 51 (19) 188 (20) 45-54 31 (15) 29 (17) 64 (22) 58 (21) 182 (19) 55-70 28 (14) 20 (12) 34 (12) 25 (9) 107 (11) Uoplyst 5 (2) 9 (1) 4 (1) 5 (2) 23 (20) Total 201 (100) 172 (100) 293 (100) 271 (100) 937 (100) BMI* <18,5 9 (4) 4 (2) 12 (4) 9 (3) 34 (4) 18,5-24 115 (57) 94 (55) 172 (59) 165 (61) 546 (58) 25-29 51 (25) 60 (35) 74 (25) 70 (26) 255 (27) >30 16 (8) 6 (3) 22 (8) 18 (7) 62 (7) Uoplyst 10 (5) 8 (5) 13 (4) 9 (3) 40 (4) Total 201 (100) 172 (100) 293(100) 271 (100) 937 (100)

*BMI=Body Mass Indeks

Uddannelse

Uddannelse grupperes i grupperne Service, indeholdende portør, serviceassistent og ingen uddan-nelse, Sosu, indeholdende plejer/plejeassistent, social- og sundhedsassistent og sygehjælper, Sy-geplejerske og andet.

Heraf ses at størstedelen af respondenterne er sygeplejersker (74,3 %), herefter kommer Sosu-gruppen med 16,4 %. Der er ingen statistiske forskelle i andelene af faggrupper, hverken i tiden eller mellem kontrol/interventions-gruppen.

Anciennitet

Der er to forskellige opgørelser af anciennitet i projektet. Dels opgøres den i antal måneder, man i alt har arbejdet som plejepersonale, og dels i antal måneder på den nuværende arbejdsplads. Begge parametre inddeles i følgende grupper: 0-12, 13-24, 25-36, 37-48, 49-60, 61-1000 mdr.

22

På afsnittet

Det ses, at der på afsnittene er relativt mange nyansatte. I september 2010 har 14% og i septem-ber 2011 har 17% været ansat i under 12 måneder. Det store antal af nyansatte kan tilskrives usik-re tider, hvor der kan forventes større udskiftning og et større antal vikaransat personale. På beg-ge tidspunkter har 42% af respondenterne været ansat på afsnittet i mere end 5 år. Ved statistiske test for forskelle mellem grupperne, ses ingen signifikante forskelle hverken mellem interventions-/kontrolgruppen eller i grupperne over tid. Der testes specielt for forskel i ansatte under 12 måne-der, og heller ikke her findes statistisk signifikante forskelle. Ud fra antagelsen om, at der kan være forskel mellem sygehusene grundet den signifikant lavere alder hos personalet i Århus, laves en test af forskelle mellem sygehusene. Her findes stærk statistisk lavere anciennitet på arbejdsplad-sen i Århus end i Horsens på begge tidspunkter for dataindsamlingen.

Som plejepersonale i alt

Blandt besvarelserne ses det, at langt størstedelen har arbejdet som plejepersonale i mere end 60 måneder svarende til mere end 5 år. Således har 70% i september 2010 og 68% i september 2012 arbejdet som plejepersonale i mere end 5 år. Der ses ingen statistisk signifikante forskelle hverken mellem interventions-/kontrolgruppe eller over tid. Der laves endvidere en test af forskelle mel-lem sygehusene. Her findes stærk statistisk lavere anciennitet i Århus end i Horsens på begge tids-punkter for dataindsamlingen.

Opsamlende kan det konstateres, at der ikke findes statistisk signifikante forskelle mellem inter-ventions- og kontrolgruppen i ancienniteten på arbejdspladsen eller i alt som plejepersonale og heller ikke forskel over tid. Der findes dog stærk signifikant lavere anciennitet i begge kategorier i Århus frem for Horsens, hvilket harmonerer meget godt med fundet af den signifikant lavere alder i Århus. Da både interventionsgruppen og kontrolgruppen indeholder personale fra begge syge-hus, må den lavere anciennitet antages at være jævnt fordelt, hvorfor det ikke påvirker undersø-gelsens resultater. Det er derimod en faktor, der skal tages højde for ved eventuelle sammenlig-ninger sygehusene imellem.

Ugentlig arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid indeholder alt arbejde, det vil sige både jobbet på sygehuset og eventuel-le fritidsjobs.

Arbejdstiden inddeles i følgende kategorier: 0-29, 30-36, 37, 38-100 timer. Disse kategorier rum-mer alle besvarelser.

Besvarelserne viser, at langt de fleste har en arbejdsuge mellem 30-37 timer (79 %). 44,6% har en arbejdsuge på 37 timer. Der er ingen statistiske forskelle mellem kontrol/interventionsgruppen eller i tidspunkterne for dataindsamlingen i arbejdstiden.

23

Tabel 2. Studiepopulationen før og efter interventionen fordelt på uddannelse, anciennitet og ugentlig arbejdstid. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.

Kontrol Indsats Total Sept-10 Sept-11 Sept-10 Sept-11 Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%)

Uddannelse Service 0 (0) 7 (4) 22 (8) 23 (8) 52 (6) SoSu-assistent 37 (18) 28 (16) 54 (18) 34 (13) 153 (16) Sygeplejerske 150 (75) 127 (74) 212 (72) 203 (75) 692 (74) Andet 9 (4) 10 (6) 4 (1) 11 (4) 34 (4) Uoplyst 5 (2) 0 (0) 1 (0) 0 (0) 6 (1) Total 201 (100) 172 (100) 293 (100) 271 (100) 937 (100) Anciennitet i måneder (arbejdspladsen) -12 13-24 25-36 37-48 49-60 61-1000 Total Anciennitet i måneder (som plejepersonale)

28 (14) 26 (13) 42 (21) 25 (12) 7 (3) 73 (36) 201 (100)

27 (16) 17 (10) 19 (11) 33 (19) 10 (6) 66 (38) 172 (100)

43 (15) 43 (15) 41 (14) 22 (8) 11 (4) 133 (45) 293 (100)

50 (18) 24 (9) 30 (11) 29 (11) 18 (7) 120 (44) 271 (100)

148 (16) 110 (12) 132 (14) 109 (12) 46 (5) 392 (42) 937 (100)

- 12 11 (5) 12 (7) 23 (8) 24 (9) 70 (7) 13-24 12 (6) 5 (3) 10 (3) 16 (6) 43 (5) 25-36 13 (6) 14 (8) 23 (8) 17 (6) 67 (7) 37-48 9 (4) 13 (8) 26 (9) 18 (7) 66 (7) 49-60 7 (3) 6 (3) 12 (4) 17 (6) 42 (4) 61-1000 149 (74) 122 (71) 199 (68) 179 (66) 649 (69) Total 201 (100) 172 (100) 293 (100) 271 (100) 937 (100) Ugentlig arbejdstid <29 16 (8) 11 (6) 15 (5) 12 (4) 54 (6) 30-36 80 (40) 70 (41) 97 (33) 85 (31) 332 (35) =37 76 (38) 67 (39) 138 (47) 134 (49) 415 (44) >37 28 (14) 23 (13) 42 (14) 37 (14) 130 (14) Uoplyst 1 (0) 1 (1) 1 (0) 3 (1) 6 (1) Total 201 (100) 172 (100) 293 (100) 271 (100) 937 (100)

24

Antal forflytninger

Denne parameter inddrages for at kunne vurdere, om arbejdets art har ændret sig igennem inter-ventionsperioden. Dette er vigtigt for at kunne eksludere muligheden for, at eventuelle helbreds-mæssige effekter skyldes en omlægning af arbejdsrutiner eller patientnedgang og dermed færre forflytninger dagligt.

I analyserne kan der ikke påvises nogen ændring i arbejdsmønstret relateret til antal forflytninger, hverken over tid eller grupperne imellem.

Figur 2. Fordeling af antal daglige forflytninger

Delkonklusion Analysen af karakteristika hos studiepopulationen viser ingen statistisk signifikante forskelle mel-lem interventions- og kontrolgruppe. Dog har kontrolgruppen et lavere gennemsnitligt BMI ved målingen i september 2011, hvilket kan medføre en underestimering af eventuelle effekter af in-terventionen. I populationen ses en stor overvægt af kvinder (93%). Størstedelen af responden-terne er sygeplejersker (74%), herefter kommer sosu-gruppen (16%). Der er flest respondenter mellem 25-34 år (43%), herefter 35-44 år (20%) og 45-54 år (19%). Størstedelen er normalvægtige (58%), mens 27% er overvægtige. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er for de flestes ved-kommende 37 timer (44%) eller 30-36 timer (35%). De fleste har været ansat på deres arbejds-plads i mere end 5 år (42%), mens 16% er nyansatte, dvs. har været på arbejdspladsen mindre end 1 år. Langt de fleste har arbejdet som plejepersonale i mere end 5 år (69%), mens 7% har arbejdet som plejepersonale i mindre end 1 år. Der kan ikke påvises nogen ændring i arbejdsmønsteret blandt respondenterne i projektperioden, da antallet af daglige forflytninger er uændret.

02

04

06

00

20

40

60

0 50 100 0 50 100

Kontrolgruppe sept 2010 Kontrolgruppe sept 2011

Interventionsgruppe sept 2010 Interventionsgruppe sept 2011

An

tal svar

Antal forflytninger på en typisk dag

25

Anvendelse af hjælpemidler

Brugen af hjælpemidler Der ses generel stor anvendelsesgrad af hjælpemidler i undersøgelsen. I kontrolgruppen angiver 90% i 2010 og 88% i 2011, at de anvender hjælpemidler, når de forflytter en patient på en typisk dag. For interventionsgruppen er tallene 96% i 2010 og 98% i 2011. Der ses altså en lille stigning i anvendelsesgraden af hjælpemidler på interventionsafsnittene, hvor der ses et lille fald på kon-trolafsnittene. Forskellen mellem grupperne er dog ikke statistisk signifikant (analyse med logistisk regression finder ingen forskel p = 0,185).

Projektet har på kurserne introduceret nye hjælpemidler og forestået undervisning/træning i både nye og allerede kendte hjælpemidler. Derfor er det relevant at se på anvendelsesgraden af speci-fikke hjælpemidler.

Glidestykker

Anvendelsen af glidestykker ses markant forbedret i interventionsgruppen over tid i forhold til kontrolgruppen, hvor der i perioden ses et lille fald i anvendelsen. Ved en logistisk regression viser en p-værdi på 0,001 en stærk signifikant forskel i de to grupper. Dette betyder, at interventions-gruppen i højere grad anvender glidestykker som følge af projektets intervention. Dette må ses som en direkte konsekvens af, at der på kurserne har været arbejdet meget med glidestykkers mange anvendelsesmuligheder, samt at glidestykker har været fremhævet som et simpelt hjæl-pemiddel, der relativt nemt kan gøres tilgængeligt.

Toiletstol

For toiletstole ses også en øget anvendelse i interventionsgruppen over tid i forhold til kontrolgruppen. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant (p = 0,055), men der er en klar tendens til, at projektet har medført en forskel i anvendelsen. Der har i projektforløbet været afprøvet toiletstole fra forskellige firmaer, og flere afsnit har købt nye, hvorfor resultatet kan være som følge heraf.

’Andre’ hjælpemidler

I forhold til anvendelsen af ’andre’ hjælpemidler, herunder nye hjælpemidler ses et fald i kontrolgruppen over tid, mens der ses en lille stigning i interventionsgruppen. Forskellen imellem grupperne over tid er ikke statistisk signifikant (p = 0,079), men man kan tale om en klar tendens til at interventionsgruppen anvender flere ’andre’ hjælpemidler end kontrolgruppen i september 2011.

26

Kendskab og holdning til hjælpemidler I spørgeskemaet blev de ansatte spurgt om, hvad de mener, kan hindre brugen af hjælpemidler til forflytning. Besvarelserne er gennemlæst og inddelt i kategorier. Herunder præsenteres de hyp-pigst angivne forhindringer:

Travlhed i afdelingen

Akutte situationer

Tilgængelighed af hjælpemidlerne

Manglende viden/rutine

Dårlige vaner

Ringe pladsforhold

Manglende hjælpemidler

Kulturen på arbejdspladsen

Kommunikation med kollegaer

Patienternes adfærd/forventninger

Projektet har forsøgt at arbejde med de fleste af disse hindringer i brugen af hjælpemidler, derun-der også med holdningen til og anvendelsen af hjælpemidler. På flere afsnit har der været tale om at facilitere en ’kulturel’ ændring blandt personalet. Der har via kurser været tilført viden om hjælpemidler, samt træning i anvendelsen. Derudover har der gennem projektet været arbejdet med organiseringen af afsnittenes hjælpemidler og forflytningsvejledernes rolle i introduktionen og vejledning i anvendelsen af hjælpemidler til øvrigt personale.

Til at beskrive holdningen til hjælpemidler skulle respondenterne erklære sig meget uenig, uenig, enig, eller meget enig i forskellige udsagn. I databearbejdningen blev disse kategorier lavet om til 0-1 variable, hvor meget uenig og uenig har værdien 0, mens enig og meget enig har værdien 1. Signifikansniveauet vurderes med logistisk regression. Beregningerne er foretaget på bevægelsen mellem 0-1 og således ikke på alle 4 kategorier imellem. For at synliggøre bevægelserne imellem alle 4 kategorier præsenteres denne i tabeller for kontrolgruppe og interventionsgruppe på de to tidspunkter i tid. Alle data præsenteres efter udsagn.

a. Jeg har tilstrækkelig viden om hvilke hjælpemidler, der kan bruges til forflytning (figur3).

I dette udsagn erklærer 80,5% i kontrolgruppen sig enige i 2010 og 85,4% i 2011. I interventions-gruppen erklærer 67,6% sig enige i 2010 og 91% i 2011. En ændring, der er statistisk signifikant p=0,001.

27

Figur 3. Fordeling af svar omkring viden om hjælpemidler

b. Jeg har tilstrækkelige forudsætninger for at kunne bruge hjælpemidler til forflytning (figur 4).

I dette udsagn erklærer 82% i kontrolgruppen sig enige i 2010 og 88,9% i 2011. I interventions-gruppen erklærer 74,5% sig enige i 2010 og 94% i 2011. En ændring, der er statistisk signifikant p=0,008.

Figur 4. Fordeling af svar omkring forudsætninger for brug af hjælpemidler

0 9 69 22

1 32 57 10

1 13 61 25

3 17 59 22

0 20 40 60 80 100percent

Intervention sep 2011


Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Q24a: Jeg har tilstrækkelig viden om hvilke hjælpemidler, der kan bruges til forflytninger

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

0 6 70 24

1 24 61 13

0 11 65 23

3 15 62 20

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Q24b: Jeg har tilstrækkelige forudsætninger for at kunne bruge hjælpemidler til flytning

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

28

c. Der er som regel tilstrækkelig tid til at bruge hjælpemidler til forflytning (figur 5).

I dette udsagn erklærer 68,2% i kontrolgruppen sig enige i 2010 og 72,2% i 2011. I interventions-gruppen erklærer 61,8% sig enige i 2010 og 79,7% i 2011. En ændring, der er statistisk signifikant p=0,021.

Figur 5. Fordeling af svar omkring tid til brug af hjælpemidler

d. Det er let nok at få fat i nye hjælpemidler til forflytning til hverdag (figur 6).

I dette udsagn erklærer 66,5% i kontrolgruppen sig enige i 2010 og 74,3% i 2011. I interventions-gruppen erklærer 63,6% sig enige i 2010 og 90,6% i 2011. En ændring, der er statistisk signifikant p<0,001.

2 18 67 13

3 35 52 10

5 23 63 9

4 28 56 12

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Q24c: Der er som regel tilstrækkelig tid til at bruge hjælpemidler til forflytninger

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

29

Figur 6. Fordeling af svar omkring tilgængelighed af hjælpemidler i hverdagen

e. Det er let nok at få fat i nye hjælpemidler til forflytning i weekenden (figur 7).


Figur 7. Fordeling af svar om tilgængelighed af hjælpemidler i weekenden

0 9 72 18

4 33 53 10

2 23 62 12

3 30 60 7

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Q24d: Det er let nok at få fat i nye hjælpemidler til forflytning til hverdag

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

2 30 56 12

14 48 33 5

9 38 43 10

9 47 40 5

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Q24e: Det er let nok at få fat i nye hjælpemidler til forflytning i weekenden

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

30

f. Det er let nok at få fat i nye hjælpemidler til forflytning ved akutte situationer (figur 8).

I dette udsagn erklærer 50,5% i kontrolgruppen sig enige i 2010 og 50,9% i 2011. I interventions-gruppen erklærer 43% sig enige i 2010 og 65,8% i 2011. En ændring, der er statistisk signifikant p=0,001.

Figur 8. Fordeling af svar omkring tilgængelighed af hjælpemidler i akutte situationer

g. Jeg har tilstrækkelig indflydelse på valg af hjælpemidler til forflytning (figur 9).

I dette udsagn erklærer 77,6% i kontrolgruppen sig enige i 2010 og 81,7% i 2011. I interventions-gruppen erklærer 68,2% sig enige i 2010 og 91,5% i 2011. En ændring, der er statistisk signifikant p<0,001.

3 31 56 9

7 50 38 5

8 41 45 6

8 41 46 4

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Q24f: Det er let nok at få fat i nye hjælpemidler til forflytning ved akutte situationer

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

31

Figur 9. Fordeling af svar omkring indflydelse på valg af hjælpemidler

j. Det er mere sikkert at bruge hjælpemidler til forflytning end ikke at gøre det (figur 10).

I dette udsagn erklærer 96% i kontrolgruppen sig enige i 2010 og 96,4% i 2011. I interventions-gruppen erklærer 95,5% sig enige i 2010 og 98,5% i 2011. En ændring, der ikke er statistisk signifi-kant p=0,204. Grundlæggende kan man se, at personalet langt overvejende finder det mest sikkert at anvende hjælpemidler ved forflytninger.

Figur 10. Fordeling af svar omkring sikkerhed i brugen af hjælpemidler

1 7 67 25

4 28 59 9

2 17 72 10

1 21 64 14

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Q24g: Jeg har tilstrækkelig indflydelse på valg af hjælpemidler til forflytning

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

11 33 66

3 1 38 57

21 34 63

32 37 59

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Q24j: Det er mere sikkert at bruge hjælpemidler til forflytning end ikke at gøre det

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

32

l. Jeg bliver som regel instrueret i brug af hjælpemidler til forflytning (figur 11).


Figur 11. Fordeling af svar omkring instruktion i brug af hjælpemidler

Delkonklusion Der ses generel stor anvendelsesgrad af hjælpemidler til forflytning. I interventionsgruppen er der en lille stigning i projektforløbet fra 96 til 98%, mens der ses et lille fald i kontrolgruppen fra 90 til 88%. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant (p=0,185). I anvendelsen af specifikke hjælpemid-ler ses en statistisk signifikant stigning i anvendelsen af glidestykker i interventionsgruppen (p=0,001), ligesom der også ses klare tendenser til øget anvendelse af toiletstole (p=0,055) og ’an-dre’ hjælpemidler (p=0,079).

I forhold til kendskab og holdning til hjælpemidler ses statistisk signifikant større viden om forflyt-ningshjælpemidler (p=0,001), en større andel som bliver instrueret i forflytningshjælpemidler (p=0,001), bedre forudsætninger for at kunne bruge forflytningshjælpemidler (p=0,001), oplevel-sen af at have tilstrækkelig tid til at bruge hjælpemidler (p=0,02) og bedre tilgængelighed af for-flytningshjælpemidler både i hverdagene (p=0,001), i weekenden (p=0,001) og i akutte situationer p=0,001).

1 10 63 27

4 33 51 13

2 19 60 18

5 25 54 17

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Q24l: Jeg bliver som regel instrueret i brug af hjælpemidler ved forflytning

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

33

Sundhedsmæssige effekter

Jobtilfredshed Jobtilfredshed er en relevant parameter i forhold til at få et indtryk af medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Desuden er det ikke utænkeligt, at generel utilfredshed med jobbet kan resultere i flere sygedage og forringet helbredstilstand som følge heraf. Der spørges ind til tilfredsheden med jobbet som helhed, alt taget i betragtning. Svarene fordeler sig i 4 kategorier: Meget tilfreds, til-freds, utilfreds og meget tilfreds.

Tabel 3. Svarfordeling i spørgsmål 15. vedr. jobtilfredshed før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.

Kontrolgruppe Interventionsgruppe

sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total

Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %

Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Meget tilfreds 84 42

71 42

122 43

122 46

399 43

Tilfreds 110 55

86 51

154 54

137 51

487 53

Utilfreds 6 3

10 6

9 3

7 3

32 3

Meget utilfreds 0 0

3 2

2 1

2 1

7 1 Total 200 100 170 100 287 100 268 100 925 100

Der ses generelt stor tilfredshed med jobbet i begge grupper både før og efter interventionsperio-den. Der er ikke sket mærkbare ændringer i andelene, hvorfor det ikke kan påvises, at interventio-nen har påvirket de ansattes jobtilfredshed væsentligt.

Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø kan også tænkes at påvirke helbredet og den generelle velbefindende på jobbet. Derfor er det relevant at se på, hvordan de ansatte vurderer deres mentale tilstand i for-hold til jobbet (tabel 4).

34

Tabel 4. Svarfordeling i spørgsmål 16. vedr. psykisk arbejdsmiljø før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total


Hvor tit har du følt dig udkørt?

hele tiden 0 0

0 0

1 0

0 0

1 0

en stor del af tiden 11 6

7 4

16 6

12 4

46 5

en del af tiden 43 22

36 21

62 21

42 16

183 20

lidt af tiden 115 58

95 56

157 54

150 56

517 56

på intet tidspunkt 31 16

33 19

53 18

66 24

183 20

Total 200 100

171 100

289 100

270 100

930 100

Hvor tit har du været følelsesmæssigt ud-mattet?

hele tiden 1 1

0 0

1 0

0 0

2 0


4 2

14 5

10 4

36 4


17 10

35 12

20 7

97 10


80 47

142 49

128 48

458 49


69 41

97 34

109 41

333 36

Total 200 100

170 100

289 100

267 100

926 100

Hvor tit har du været

stresset?

hele tiden 0 0

0 0

2 1

1 0

3 0


7 4

19 7

14 5

49 5


30 17

43 15

34 13

149 16


95 55

174 60

152 57

539 58


40 23

52 18

67 25

189 20

Total 199 100

172 100

290 100

268 100

929 100

Hvor tit har du været irritabel?

hele tiden 0 0

0 0

1 0

0 0

1 0


5 3

6 2

6 2

26 3


16 9

27 9

22 8

92 10


106 62

189 65

156 58

569 61


45 26

66 23

83 31

240 26 Total 200 100 172 100 289 100 267 100 928 100

35

Ved en statistisk chi2 test af forskellene mellem grupperne over tid samt logistisk regression, ses ingen statistisk signifikant forskelle. Dermed kan man konstatere, at en eventuel ændring i det psykiske arbejdsmiljø i interventionsperioden næppe skyldes projektet.

Generel helbredstilstand Generel helbredstilstand er en del af SF12-spørgeskemaet. Det er dog relevant at se isoleret på netop dette spørgsmål, da den selvvurderede opfattelse af det generelle helbred kan være en god prædiktor for den faktiske helbredstilstand.

Der er ses ingen statistisk forskel mellem grupperne over tid. Det er således ikke muligt at påvise en effekt af interventionen på denne parameter.

Tabel 5. Svarfordeling i spørgsmål 1. vedr. generelt helbred før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total


Hvordan synes du dit hel-bred er alt i alt?

Fremragende 44 22

36 21

50 17

56 21

186 20

Vældig godt 105 52

80 47

157 54

137 51

479 51

Godt 47 23

47 27

71 24

68 25

233 25

Mindre Godt 5 2

7 4

14 5

7 3

33 4

Dårligt 0 0

0 0

0 0

0 0

0 0

Ubesvaret 0 0

2 1

0 0

3 1

5 1

Total 201 100 172 100 292 100 271 100 936 100

36

Selvvurderet fysisk belastning Eftersom projektet har haft til formål at øge anvendelsen af hjælpemidler samt sikre et højere hjælpemiddelniveau på afsnittene, anses det som meget sandsynligt at interventionen har med-ført, at de ansatte på interventionsafsnittene efterfølgende betragter deres job som mindre fysisk anstrengende end tidligere. Ved chi2-test og logistisk regression findes imidlertid ingen statistisk signifikante forskelle mellem grupperne over tid.

Tabel 6. Svarfordeling i spørgsmål 18. vedr. fysisk belastning ved forflytningsarbejdet før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total


Hvor fysisk belastende er arbejdet med forflytning alt i alt for dig

Meget, meget lidt 13 7

19 11

16 6

15 6

63 7

Meget lidt 51 26

38 22

62 22

79 29

230 25

Lidt 88 44

71 42

133 46

113 42

405 44

Noget anstrengende 38 19

27 16

55 19

48 18

168 18

Anstrengende 6 3

14 8

18 6

9 3

47 5

Meget anstrengende 3 2

2 1

4 1

6 2

15 2

Total 199 100 171 100 288 100 270 100 928 100

PCS/MCS PCS/MCS er et udtryk for respondenternes generelle fysiske/mentale tilstand. Resultatet er frem-kommet ved hjælp af SF12-spørgsmålene i spørgeskemaet. Der anvendes en scoring af svarene, som regnes sammen med forskellig vægtning. Herved fremkommer en værdi, der indplaceres på en skala fra 0-100, hvor en score hhv. over/under 50 er et udtryk for en tilstand bedre/dårligere en den generelle baggrundsbefolkning.

37

For at få et overblik over svarfordelingen udregnes kontrol og interventionsgruppens gennemsnit samt max-/min-værdi for hhv. PCS/MCS i 2010 og 2011.

Tabel 7. Svarfordeling i PCS/MCS før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

værdi værdi værdi værdi

PCS

Mean 54,89

53,43

53,85

53,93

Maximum 67,01

66,76

65,13

62,63

Minimum 35,63

65,13

19,48

28,95

MCS

Mean 51,39

52,56

51,96

53,15

Maximum 64,96

69,48

66,50

65,40 Minimum 17,72 8,80 20,23 21,64

Der ses ingen statistisk signifikant ændring i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen over tid.

Figur 12. Fordeling af SF-12 summary scores

02

04

06

08

0

1 2 11 12

NEMC Physical Health T-Score - SF12 NEMC Mental Health T-Sscore - SF12

38

Vold Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om både fysisk og psykisk vold. Respondenterne er blevet spurgt, om de i det sidste år har oplevet vold, og i så fald, hvor mange gange.

Tabel 8. Svarfordeling i oplevet fysisk og psykisk vold før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total


Oplevet fysisk vold

Ja 39 20

35 20

99 34

57 21

230 25

Nej 160 80

137 80

190 66

213 79

700 75

Oplevet psykisk vold

Ja 55 28

46 27

106 37

293 32

86 32

Nej 144 72

126 73

180 63

183 68

633 68

Af tabel 8 ses, at en stor del af de ansatte oplever både fysisk og psykisk vold, dette både i kontrol- og interventionsgruppen. Ved statistiske analyser findes det, at der i interventionsgruppen er sket et signifikant fald i antallet af personer, der oplever fysisk vold i forhold til kontrolgruppen p=0,03. Hertil bør det dog bemærkes, at dette fald kan betyde, at interventionsgruppen efter projektet har nået kontrolgruppens oprindelige og uændrede niveau. I forhold til oplevet psykisk vold findes ingen statistisk signifikante ændringer.

De personer, der har oplevet vold, er blevet bedt om at angive, antal gange dette er sket. For disse grupper laves en gennemsnitsberegning.

Tabel 9. Svarfordeling i antal oplevede fysiske og psykiske voldsepiso-der før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

værdi værdi værdi værdi

Fysisk vold

Mean 3,65

3,66

5,81

3,45

Psykisk vold

Mean 8,41 11,2 7,67 4,35

39

Ved statistiske analyser af det gennemsnitlige antal gange, de adspurgte har oplevet vold, findes ingen statistisk signifikant ændring i fysiske voldsepisoder hos interventionsgruppen p=0,23. Der-imod findes et statistisk signifikant fald i antallet af psykiske voldsepisoder i interventionsgruppen (p = 0,05).

Delkonklusion Der ses generel stor tilfredshed med jobbet blandt alle respondenter i undersøgelsen: 43% er me-get tilfredse og 53% tilfredse med deres arbejde. Der findes ingen ændring i jobtilfredshed i inter-ventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen over tid. Der findes heller ingen forskel i oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø.

Oplevelsen af det generelle helbred viser ingen forskel imellem grupperne over tid. 20% mener de har et fremragende helbred, 51% et vældig godt helbred og 25% et godt helbred, kun 4% skønner det mindre godt.

Den selvvurderede fysiske belastningsgrad ved forflytning viser ingen forskel imellem grupperne over tid. De fleste (44%) angiver, at arbejdet med forflytning er lidt anstrengende, 25% meget lidt anstrengende og 18% finder det noget anstrengende.

Hverken generel fysisk eller mental helbredstilstand viser nogen ændring. Generelt ligger respon-denternes score en smule bedre end den generelle baggrundsbefolkning på begge parametre.

Der findes i interventionsgruppen signifikant færre personer, der har oplevet fysisk vold i det se-neste år (p=0,03). Der er ligeledes sket et fald i antallet af personer i interventionsgruppen, der har oplevet psykisk vold det seneste år. Dette er dog ikke signifikant. De personer i interventionsgrup-pen, der har oplevet fysisk vold, har oplevet gennemsnitligt 3 færre tilfælde, hvilket dog ikke er signifikant. Blandt de, der har været udsat for psykisk vold, er antallet af episoder faldet statistisk signifikant (p=0,05).

40

Smerter og ubehag i muskler og led Der er i spørgeskemaet spurgt ind til oplevede smerter og ubehag de seneste 12 måneder i ryg, nakke og skuldre, knæ og håndled. Respondenternes svar inddeles i 2 kategorier (0,1), 0 = slet ikke og ja, 1-7 dage. 1 = 8 dage – hver dag. Figur 13 viser andelen med besvær varende mere end 7 da-ge.

Figur 13. Fordeling af respondenter med besvær i over 7 dage

Efterfølgende inddeles respondenterne i 2 kategorier (0,1). 0=besvær mindre end 90 dage, 1= be-svær over 90 dage. Figur 14 viser andelen med besvær i mere end 90 dage.

Figur 14. Fordeling af respondenter med besvær i over 90 dage

0,380,36

0,12

0,08

0,39

0,33

0,17

0,07

0,41

0,35

0,13

0,09

0,330,32

0,16

0,07

0.1

.2.3

.4

Kontrol sep 2010 Kontrol sep 2011 Intervention sep 2010 Intervention sep 2011

Andel med besvær over 7 dage inden for de seneste 12 måneder

Lænderyg Nakke og skuldre

Knæ Håndled

0,10

0,11

0,06

0,02

0,07

0,10

0,04

0,01

0,11

0,13

0,03

0,02

0,10

0,10

0,04

0,02

0

.05

.1.1

5

Kontrol sep 2010 Kontrol sep 2011 Intervention sep 2010 Intervention sep 2011

Andel med besvær over 90 dage inden for de seneste 12 måneder

Lænderyg Nakke og skuldre

Knæ Håndled

41

Ryg En ganske stor del af de ansatte har besvær i lænderyggen. Som figur 13 viser, har 38% i kontrol-gruppen og 41% i interventionsgruppen haft besvær i mere end 7 dage i løbet af det seneste år ved besvarelsen i sept. 2010. Dette tal er for kontrolgruppens vedkommende steget til 39% i 2011, hvor det for interventionsgruppen er faldet betydeligt til 33%. Ved statistiske beregninger på den-ne forskel mellem grupperne over tid findes p=0,16. Ændringen hos interventionsgruppen er der-med ikke statistisk signifikant, men der er en tendens til at interventionsgruppen har fået mindre besvær.

For lænderygbesvær i mere end 90 dage har tallene udviklet sig fra 10 til 7% i kontrolgruppen og fra 11 til 10% i interventionsgruppen. Her ses altså et lille fald i begge grupper, og det må konsta-teres, at interventionen ikke har påvirket gruppen med smerter over 90 dage.

Da andelen, der oplever besvær i mere end 90 dage stort set er uændret, må det procentvise fald, der ses i andelen med lænderygbesvær i mere end 7 dage, derfor være sket i den gruppe, der har smerter under 90 dage. Derfor laves en analyse af andelen, der har oplevet smerter i 7-90 dage. I dette interval har 29% i kontrolgruppen besvær i september 2010, og 32% i september 2011. For interventionsgruppen ses et fald fra 30% i september 2010 til 22% i september 2011. En ændring der er signifikant (p=0,05).

Tabel 10. Svarfordeling i spørgsmål 26 vedr. besvær i lænderyggen de seneste 12 måneder før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospi-tal, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total


Nej, slet ikke 58 29

57 33

82 28

91 34

288 31

Ja, 1-7 dage 66 33

47 27

90 31

89 33

292 31

Ja, 8-30 dage 42 21

34 20

69 24

47 17

192 20

Ja, 31-90 dage 15 7

20 12

19 6

12 4

66 7

Ja, mere end 90 dage, men ikke hver dag

13 6

8 5

16 5

17 6

54 6

Ja, hver dag 6 3

4 2

15 5

11 4

36 4

Ubesvaret 1 1

2 1

2 1

4 1

9 1

Total 201 100 172 100 293 100 271 100 937 100

Respondenterne, der har svaret ja, til at have besvær i lænderyggen indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder. Dette på en skala fra 0-8, fra slet ingen smerte til værst mulig (figur 15).

42

Figur 15. Fordeling af svar omkring smerter i lænderyg

Fordelingen viser, at respondenternes gennemsnitlige smertegrad varierer over hele spektret, dog med en overvægt i de mellemste svarkategorier. Der ses en tendens til at procentvis flere placerer sig i midterområdet efter interventionen i 2011. Dette er tilfældet for både kontrol- og interventi-onsgruppe, hvorfor der ikke er tegn på, at interventionen har påvirket den gennemsnitlige smerte-grad.

Nedenstående oplysninger/beregninger stammer udelukkende fra respondenter, der har angivet besvær i lænderyggen de seneste 12 måneder (tabel 11).

0 8 25 36 13 10 6 02

3 7 20 29 17 14 5 4 0

0 6 18 37 12 14 8 0 5

1 9 14 28 26 13 4 0 4

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Smerte i lænderyg

0 - Slet intet besvær 1

2 3

4 5

6 7

8 - Værst muligt besvær

43

Tabel 11. Svarfordeling i spørgsmål 28-30 vedr. besvær i lænderyggen før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total


Besvær indenfor de seneste 7 dage

Ja 63 42

45 36

82 36

81 42

271 39

total 149

124

228

195

696 søgt lægehjælp seneste 12 mdr.

grundet besværet

Ja 21 14

25 20

29 13

28 15

103 15

total 151

125

227

193

696

Har du været fraværende fra arbej-det de seneste 12. mdr grundet be-sværet?

Ja 19 13

15 12

25 11

13 7

72 10

total 150 125 228 196 699

Blandt respondenter, der har været fraværende fra arbejdet grundet besværet har det gennem-snitlige antal fraværsdage været 11 dage.

44

Nakke og skuldre En ganske stor del af de ansatte har besvær i nakken og skuldrene. Som figur 13 viser, har 36% i kontrolgruppen og 35% i interventionsgruppen haft besvær i mere end 7 dage i det seneste år ved besvarelsen i sept. 2010. Dette tal er for kontrolgruppens vedkommende faldet til 33% i 2011, hvor det for interventionsgruppen er faldet nogenlunde tilsvarende til 32%. Der har således været en positiv udvikling for begge grupper i perioden, hvorfor denne udvikling ikke kan sammenkædes med projektets intervention.

Andelen med nakke-/skulderbesvær i mere end 90 dage er for kontrolgruppens vedkommende 11% i september 2010 og 10% i september 2011. For interventionsgruppen ses ligeledes et fald fra 13% i september 2010 til 10% i 2011. Der ses et lille fald indenfor begge grupper, og da faldet i interventionsgruppen ikke er signifikant, kan ændringen ikke knyttes til projektets intervention.

Tabel 12. Svarfordeling i spørgsmål 33 vedr. besvær i nakken og skuldrene de seneste 12 måneder før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universi-tetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total

Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Nej, slet ikke 79 39 87 51 120 41 119 44 405 43

Ja, 1-7 dage 47 23

27 16

70 24

64 24

208 22

Ja, 8-30 dage 35 17

31 18

45 15

41 15

152 16

Ja, 31-90 dage 14 7

9 5

18 6

18 7

59 6


19 9

13 8

20 7

17 6

69 7

Ja, hver dag 3 1

4 2

18 6

9 3

34 4

ubesvaret 4 2

1 1

2 1

3 1

10 1

Total 201 100 172 100 293 100 271 100 937 100

Respondenter, der har angivet at have besvær i nakken og skuldrene indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder. Dette på en skala fra 0-8, fra slet ingen smerte til værst mulig (figur 16).

45

Figur 16. Fordeling af angivelse af nakke og skulder smerter

Fordelingen viser, at respondenternes gennemsnitlige smertegrad varierer over hele spektret, dog med en overvægt i de mellemste svarkategorier. Der ses ikke umiddelbart en forandring over tid, hverken for kontrol- eller interventionsgruppe, hvorfor man ikke kan tale om at interventionen har påvirket den gennemsnitlige smertegrad.

Nedenstående oplysninger/beregninger stammer udelukkende fra respondenter, der har angivet besvær i nakken og skuldre de seneste 12 måneder (tabel 13).

04 21 27 19 19 8 200

0 4 18 24 25 13 12 3 11

22 14 26 19 21 14 002

0 4 17 31 18 15 11 300

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Smerte i nakke og skuldre


2 3

4 5

6 7


46

Tabel 13. Svarfordeling i spørgsmål 35-37 vedr. besvær i nakken og skuldrene før og efter inter-ventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total



Ja 66 52

50 49

92 49

72 43

280 48

total 126

102

189

169

586

søgt lægehjælp seneste 12 mdr. grundet besværet

Ja 24 19

13 13

37 20

29 17

103 18

total 127

102

189

169

587

Har du været fraværende fra ar-bejdet de seneste 12. mdr grundet besværet?

Ja 11 9

6 6

15 8

11 7

43 7

total 116 102 189 169 587

Blandt respondenter, der har været fraværende fra arbejdet grundet besværet, har det gennem-snitlige antal fraværsdage været 16 dage.

47

Knæ Respondenterne har besvær i knæene i mindre grad end i lænderyg og nakke/skuldre. Som figur 13 viser, har 12% i kontrolgruppen og 13% i interventionsgruppen oplevet besvær i mere end 7 dage det seneste år ved besvarelsen i sept. 2010. Dette tal er for kontrolgruppens vedkommende steget til 17% i 2011, hvor det for interventionsgruppen er steget nogenlunde tilsvarende til 16%. Der har således været en stigning i antallet af personer med besvær i knæene i begge grupper i perioden. Denne udvikling kan ikke sammenkædes med projektets intervention, men det er en udvikling, man bør have opmærksomhed på.

Tabel 14. Svarfordeling i spørgsmål 38 vedr. besvær i knæene de seneste 12 måneder før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total


Ja, 1-7 dage 29 14

13 8

44 15

28 10

114 12

Ja, 8-30 dage 9 4

17 10

19 6

22 8

67 7

Ja, 31-90 dage 3 1

6 3

8 3

9 3

26 3


7 3

4 2

6 2

4 1

21 2

Ja, hver dag 4 2

2 1

4 1

7 3

17 2

Ubesvaret 2 1

2 1

2 1

4 1

10 1

Total 201 100 172 100 293 100 271 100 937 100

Respondenterne, der har svaret ja, til at have besvær i knæene indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder. Dette på en skala fra 0-8, fra slet ingen smerte til værst mulig (figur 17).

48

Figur 17. Fordeling af angivelse af smerte i knæ

Fordelingen viser, at respondenternes gennemsnitlige smertegrad varierer ganske betydeligt over hele spektret, med en lille overvægt i de mellemste svarkategorier. Der ses en forværring af den gennemsnitlige smertegrad over tid, for både kontrol- og interventionsgruppe. Da udviklingen er ensartet for begge grupper, kan man heldigvis ikke tale om en effekt af interventionen.

Nedenstående oplysninger/beregninger stammer udelukkende fra respondenter, der har angivet besvær i knæene de seneste 12 måneder (tabel 15).

00 14 29 29 14 14 0

0 17 33 33 0 17 00

17 0 17 17 33 17 00

00 25 50 25 000

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Smerte i knæ


2 3

4 5

6 7


49

Tabel 15. Svarfordeling i spørgsmål 40-42 vedr. besvær i knæene før og efter interventionen. Pro-jekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total



Ja 19 21

20 33

38 27

33 32

110 28

total 90

61

142

102

395


Ja 8 9

10 20

16 13

19 18

53 14

total 85

51

120

103

385


Ja 3 4

5 8

9 7

13 13

30 8

total 82 62 135 103 385

Blandt respondenter, der har været fraværende fra arbejdet grundet besværet har det gennem-snitlige antal fraværsdage været 11 dage.

50

Håndled Respondenterne har besvær i håndleddene i mindre grad end i lænderyg, nakke/skuldre og knæ. Som figur 13 viser, har 8% i kontrolgruppen og 9% i interventionsgruppen oplevet besvær i mere end 7 dage det seneste år ved besvarelsen i sept. 2010. Dette tal er for kontrolgruppens vedkom-mende faldet til 7% i 2011, hvor det for interventionsgruppen er faldet nogenlunde tilsvarende til 7%. Besvær i håndleddene har således været nogenlunde uændret i perioden, og der ses således ikke en effekt, der kan kædes sammen med projektets intervention.

Tabel 16. Svarfordeling i spørgsmål 43 vedr. besvær i håndleddene de seneste 12 måneder før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospi-tal, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total


Ja, 1-7 dage 13 6

11 6

25 9

23 8

72 8

Ja, 8-30 dage 9 4

7 4

17 6

11 4

44 5

Ja, 31-90 dage 4 2

3 2

2 1

2 1

11 1


2 1

0 0

4 1

3 1

9 1

Ja, hver dag 1 1

1 1

3 1

2 1

7 1

Ubesvaret 3 1

3 2

4 1

3 1

13 1

Total 201 100 172 100 293 100 271 100 937 100

Respondenterne, der har svaret ja, til at have besvær i håndleddene indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder. Dette på en skala fra 0-8, fra slet ingen smerte til værst mulig (figur 18).

51

Figur 18. Fordeling af angivelse af smerte i håndled

Fordelingen viser, at respondenternes gennemsnitlige smertegrad varierer over hele spektret, med overvægt i de 3 mellemste svarkategorier. Der ses en lille forbedring i gennemsnitlig smerte-grad over tid for kontrolgruppen, mens der ses en forværring af den gennemsnitlige smertegrad over tid, for interventionsgruppen. I september 2011 har de to grupper dog nogenlunde ensartet gennemsnitligt smerteniveau.

Nedenstående oplysninger/beregninger stammer udelukkende fra respondenter, der har angivet besvær i håndleddene de seneste 12 måneder (tabel 17).

6 28 33 17 6 11 0

0 31 23 19 15 8 4

0 27 27 27 00 18

6 19 38 25 6 0 6

0 20 40 60 80 100percent



Kontrol sep 2011

Kontrol sep 2010

Smerte i håndled


2 3

4 5

6 7


52

Tabel 17. Svarfordeling i spørgsmål 45-47 vedr. besvær i håndleddene før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Total



Ja 15 21

9 23

23 20

13 17

60 20

total 70

39

116

77

302


Ja 1 1

3 8

6 5

7 9

17 6

total 71

39

116

76

302


Ja 0 0

1 3

4 3

2 3

7 2

total 72 38 117 76 303

Delkonklusion Der er generelt en stor del af de ansatte, der oplever besvær i bevægeapparatet. Andelen af per-soner, der oplever besvær i mere end 7 dage i løbet af det seneste år er for lænderyggen faldet fra 41 til 33% i interventionsgruppen, mens det for kontrolgruppen er ændret fra 38 til 39%. Forskel-len er dog ikke statistisk signifikant (p= 0,16). I interventionsgruppen er andelen, der oplever læn-derygbesvær i mere end 90 dage om året faldet fra 11 til 10%, i kontrolgruppen er tallet faldet fra 10 til 7%. Andelen der oplever besvær over 7 dage, men færre end 90 dage, er i kontrolgruppen steget fra 29 til 32%. I interventionsgruppen er der sket et fald fra 30 til 22%, en ændring, der er signifikant (p=0,05). Det kan dermed konstateres, at interventionen har påvirket medarbejdere med besvær under 90 dage, mens længerevarende smerter ikke har været påvirkelige.

Andelen med nakke/skulder besvær over 7 dage er faldet i begge grupper fra 35 til 32% i interven-tionsgruppen, fra 36 til 33% i kontrolgruppen. For andelen med nakke/skulder besvær over 90 dage er tallet faldet fra 13 til 10% i interventionsgruppen og fra 11 til 10% i kontrolgruppen. For begge grupper er andelen med knæbesvær over 7 dage steget 13 til 16% i interventionsgruppen, 12 til 17% i kontrolgruppen mens andelene med besvær i håndleddene er forholdsvist uændrede. Ingen af disse forskelle findes signifikante.

Graden af smerte forbundet med respondenternes oplevede besvær er varierende for alle de in-kluderede områder, men der findes ingen signifikante ændringer i smertegraden hos interventi-onsgruppen. Af de respondenter der har noteret fravær i forbindelse med besværet har det gen-nemsnitlige antal dage varieret fra 16 dage ved nakke/skulder besvær til 11 dage ved knæ og læn-derygbesvær.

53

Betydningen for sygefravær og ulykker

Fravær Sygehusene registrerer fravær under forskellige kategorier. Der findes kategorierne: delvis syg, §56 sygdom, som dækker tilbagevenden til arbejdet eller nedsat tid i forbindelse med kronisk syg-dom, fravær i forbindelse med arbejdsskade og almindelig sygdom, som dækker alt fra hold i ryg-gen til forkølelse. Ved gennemgang af udtrækkene fra sygehusenes registre ses det, at indberet-ningen til disse registre ikke er konsekvent. §56 sygdom og delvis sygdom er kategorier, der kun anvendes ganske få gange. Arbejdsskade fravær anvendes heller ikke i indberetningen, hvilket be-tyder, at man må formode, at denne kategori af fravær i praksis falder indenfor kategorien for al-mindelig sygdom. Derfor vælges det i evalueringen udelukkende at anvende indberetningerne om almindelig sygdom. Fra lønsystemet er der udtrukket de ansattes ansættelsesbrøk, hvilket bety-der, at det bliver muligt at udregne antal sygedage pr. fuldtidsstilling både blandt respondenter og det faktiske tal for alle registrerede medarbejdere på afsnittet.

Registerudtræk – fravær baseret på alle ansatte på afsnittet

Tabel 18. Antal fuldtidsstillinger og sygedage før og efter interventionen. Registerudtræk. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.

sep-10 sep-11

Antal fuld-tidsst.

Antal sygeda-ge

Antal sygeda-ge pr fuld-tidsst.

Antal fuld-tidsst.

Antal sygeda-ge

Antal sygedage pr fuldtidsst.

Interventionsafsnit

Intensiv

48,78 903 18,51

57,40 842 14,67

P5

55,59 943 16,96

52,68 916 17,39

P7

53,94 1591 29,50

46,31 1539 33,23

NIA

120,53 2114 17,54

135,22 2137 15,80

MEA, NBG

58,3 1632 27,99

61,13 1152 18,85

E4

47,87 574 11,99

34,50 653 18,93

Kontrolafsnit

Akutafdelingen

58,77 1272 21,64

54,20 942 17,38

P4

57,91 905 15,63

52,58 601 11,43

M2

40,74 339 8,32

39,67 328 8,27

MEA 120

27,43 393 14,33

26,10 176 6,74

Afd. V

53,48 718 13,43

54,27 795 14,65

G1 28,93 680 23,51

30,61 628 20,52

G2 33,96 384 11,31 33,24 388 11,67

54

Registerudtræk – fravær hos respondenterne i spørgeskemaundersøgelserne

Tabel 19. Blandt respondenterne. Antal fuldtidsstillinger og sygedage før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.

sep-10 sep-11

Antal fuld-tidsst.

Antal sygedage

Antal sygeda-ge pr fuld-tidsst.

Antal fuld-tidsst.

Antal sygedage

Antal sygedage pr fuldtidsst.

Interventionsafsnit

Intensiv

33,15 617 18,61

43,38 517 11,92

P5

31,11 312 10,03

27,63 119 4,31

P7

35,51 799 22,50

22,08 736 33,33

NIA

69,46 789 11,36

67,24 766 11,39

MEA, NBG

36,97 565 15,28

35,71 375 10,50

E4

32,06 299 9,33

21,32 286 13,41

Kontrolafsnit

Akutafdelingen

30,32 412 13,59

20,55 310 15,09

P4

25,67 345 13,44

29,02 262 9,03

M2

23,31 146 6,26

24,57 189 7,69

MEA 120

19,29 239 12,39

12,77 91 7,13

Afd. V

34,63 574 16,58

24,46 294 12,02

G1 7,75 86 11,10

12,35 137 11,09

G2 21,93 204 9,30 11,25 51 4,53

Som det fremgår af tabellerne, kan der for de enkelte afsnit ses både positive og negative ændrin-ger i forhold sygefravær. Dette er jævnt fordelt over hele datasættet, og er altså gældende for både interventions- og kontrolgruppe, hvorfor man kan udelukke, at interventionen har påvirket antallet af sygedage. Samlet set for grupperne har der været gennemsnitligt 2-3 færre sygedage pr. fuldtidsansatte i september 2011 i forhold til 2012. Denne mindre sygdom kan skyldes mange faktorer, deriblandt nedgangstider/sparetider, der har vist sig at resultere i færre sygedage (18).

Ulykker

Rapporterede ulykker Definitionen af en ulykke er en pludselig og uventet hændelse. Antal rapporterede ulykker er ud-trukket fra sygehusenes registre. Her har kriteriet været, at ulykken skulle være forflytningsrelate-ret. Ikke-forflytningsrelaterede ulykker er derfor ekskluderet fra denne opgørelse. Antallet af rap-porterede ulykker er uændret fra september 2010-2011. Det ses, at der i interventionsgruppen har været 6 ulykker i begge perioder, mens dette tal for kontrolgruppen er 3 i begge perioder. Der er altså i alt 18 rapporterede ulykker blandt respondenterne. Det lave antal gør, at det ikke er muligt at påvise, om interventionen har formået at påvirke ulykkesfrekvensen.

55

Ikke rapporterede ulykker Hvis de ansatte kommer ud for en ulykke på deres arbejde har de pligt til at oplyse det til deres arbejdsgiver. Det er dog tænkeligt, at ikke alle ulykker rapporteres. Der kan være mange årsager hertil, men den mest indlysende er, at man ikke umiddelbart føler sig tilskadekommen og derfor undlader at rapportere hændelsen. I spørgeskemaet er respondenterne blevet spurgt til, om de indenfor det seneste år har været ude for en ulykke med lænderyggen på deres arbejdsplads.

Lænderyg-ulykker

I september 2010 angav 8 i kontrolgruppen og 7 i interventionsgruppen, at de var kommet til ska-de i en lænderyg-ulykke på deres arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder (tabel 20). I sep-tember 2011 var tallene 5 i kontrolgruppen og 13 i interventionsgruppen. Der er altså sket en stig-ning i antallet af lænderyg-ulykker i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Da antallet af ulykker er meget lavt, kan der dog ikke påvises statistisk forskel i tallene, men ændringen er modsat den umiddelbare forventning.

Når respondenterne skal beskrive den seneste lænderyg-ulykke, de har været udsat for, fordeler besvarelserne sig således (tabel 20):

Tabel 20. Årsagsfordelingen af oplevede lænderyg-ulykker før og efter interventionen. Projekt Fokus, N=937. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.


sep-10

sep-11

sep-10

sep-11

Antal Antal Antal Antal

Total

Fald 2

1

2

1 6

Løft

2

2

9

3

16

Skub/træk 4

5

4

9

22

Forflytning 4

4

13

9

30

Andet 9

10

9

15

43

Total 21 22 37 37 117

Sygemeldingerne i forbindelse med ulykkerne varede i gennemsnit 14 dage.

Når personer kommer til skade i forbindelse med deres arbejde er det vigtigt, at skaden/ulykken registreres i det interne system. Derfor er respondenterne blevet spurgt til, hvorvidt deres ulykker er anmeldt gennem sikkerhedsorganisationen til arbejdsgiveren. Blandt alle respondenter har 34 anmeldt deres ulykke og 83 har undladt at anmelde deres ulykke. Dette vil sige at 34/117 = 29% er anmeldt, mens 83/117 = 71% af lænderyg-ulykkerne ikke er blevet anmeldt – dermed understre-ges, at der i forhold til ulykker er stor usikkerhed forbundet med de tal, der er tilgængelige fra de administrative registre.

Lænderyg-ulykker, der er relateret til forflytning, viser sig at være i alt 30 ulykker. Eftersom det samlede antal ulykker trukket fra registrene er 18 og er et tal, der inkluderer alle forflytningsulyk-ker og ikke kun lænderyg, må det formodes, at tendensen til ikke at anmelde skaden også er gæl-

56

dende for forflytningsulykker. Tallene viser således også, at der blandt de 30 forflytningsrelaterede lænderyg-ulykker er 12 (40%), der er anmeldt, mens 1 er ubesvaret og 17 (57%) ikke er anmeldt.

Det må altså konkluderes, at der indenfor ulykker findes et stort skyggetal, hvorfor det fremadret-tet er en udfordring for sygehusene, at få medarbejderne til at registrere ulykkerne.

Projektet har lavet en særlig indsats rettet mod nyansatte, da litteraturen har vist, at disse er mest sårbare i forhold til ulykker på arbejdspladsen. For både rapporterede og ikke rapporterede ulyk-ker laves derfor en særskilt analyse af udviklingen blandt det personale, der har været ansat på afdelingen under 12 måneder. Der ses ingen forskel hverken mellem interventions-/kontrolgruppe eller over tid.

Delkonklusion Der findes ingen statistiske ændringer i antallet af sygedage i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Begge grupper viser sig at have gennemsnitligt 2 færre sygedage pr. fuldtids-stilling i 2011 i forhold til 2010.

Heller ikke antallet af forflytningsulykker er ændret i projektets periode.

Det konstateres dog, at der er forskel i antallet af oplevede og registrerede ulykker, således er det for forflytningsrelaterede lænderyg-ulykker kun 40% af ulykkerne, der er anmeldt, hvor 57% af dem, der har angivet at have været ude for en ulykke, har undladt at indberette den til arbejdsgi-veren.

57

Indsatsens omkostninger relateret til de sundhedsmæssige effekter Som det fremgår af omkostningsbeskrivelsen er interventionen estimeret til at have kostet ca. 2,2 millioner kr. i runde tal. Da afsnittene er af varierende størrelse beregnes pris pr. medarbejder. Hertil anvendes det gennemsnitlige antal registrerede fuldtidsstillinger pr. afsnit for de 2 tidspunk-ter. Derved opnås et samlet antal fuldtidsstillinger på 386. Omkostningerne til projektets indsats er således 5.700 kr. pr fuldtidsstilling.

Heraf fås følgende omkostninger pr. afsnit (tabel 21)

Tabel 21. Interventionens pris pr. afdeling. Projekt Fokus. Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, 2012.

Antal fuldtidsstillinger Samlet pris pr.

afsnit

(opgjort ved summen af de to tidspunkter/2)

Interventionsafsnit

Intensiv 53,09

302.613

P5 54,14

308.570

P7 50,13

285.713

NIA 127,88

728.888

MEA, NBG 59,72

340.376

E4 41,19

234.755

Total 386,13 2.200.913

Da der ikke findes signifikante effekter i antal sygedage eller ulykker, giver det ikke mening at sæt-

te omkostningerne i forhold til disse parametre. Det kan dog konkluderes, at afsnittene for 5700

kr. pr. fuldtidsstilling har fået signifikant forøget kendskab og forbedret holdning til anvendelsen af

hjælpemidler til forflytning, øget anvendelsesgrad af centrale hjælpemidler, et signifikant fald i

andelen af personalet med lænderygbesvær i 7-90 dage om året samt signifikant nedsat voldsrisi-

ko både fysisk og mentalt. Derudover får afsnittene et betydeligt løft i beholdningen af forflyt-

ningshjælpemidler – for 100.000 kr. indkøb pr. afsnit.

58

Interviewresultater Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er sket en signifikant ændring i holdnin-gen til hjælpemidler og anvendelsen heraf i interventionsgruppen. Disse ændringer søges ligeledes belyst gennem interviewene.

Forflytningskulturen Projektet har via kurser, organiseringsforslag og tilstedeværelse på afsnittene forsøgt at facilitere en kulturel ændring for at fremme hjælpemiddelbrug hos personalet. Denne ændring kan være vanskelig, da der i alle arbejdsrutiner indarbejdes bestemte måder at gøre tingene på, om end det ikke altid forekommer mest hensigtsmæssigt. Med målsætningen om at påvirke forflytningskultu-ren på afsnittene har afsnittenes forflytningsvejledere haft en hel central rolle som nøglepersoner. Herom udtaler de:

”Jeg havde ingen ide om, hvad vi var oppe imod, det kom virkelig bag på mig, hvilke kræfter der var. Jeg var helt målløs over for, at det kunne være så fuldstændig vanvittigt.”

”Altså al den modstand, der kan dukke op i implementeringen af nye hjælpemidler – alle de kampe, man har måttet tage og diskussioner – ja alt det, der har været i forbindelse med – det, synes jeg virkelig, har trukket tænder ud.”

Der er således ingen tvivl om, at modstanden og kampene med kollegaerne har været en ud-fordring for projektets nøglepersoner, og det har krævet en stor indsats. Det hårde arbejde i projektet har dog medført en synlig ændring i kulturen på afdelingerne. Forflytningsvejleder-ne udtaler:

”Man tænker forflytninger anderledes nu.”

”Jeg vil ikke sige, at de kommer og hiver i os. Men de ved, hvem der er forflytningsvejledere, og det synes jeg ikke har været sådan før. De ved hvem de skal gå til.”

”Jeg har også oplevet, at nogle af kollegaerne kom farende og sagde, se lige her, skal vi ikke ha-ve sådan noget med hjem? Det var jo super dejligt. Så var de lige pludselig engagerede.”

Lederne har også bemærket en tydelig ændring hos personalet som følge af projektet, de ud-taler:

”Hele forflytningsområdet er blevet højnet. Der er kommet fokus på hele området. Og det har også givet et mere fælles sprog. ”

”Der er en større snak om, hvilke hjælpemidler kan vi bruge her.”

”Det er blevet nemmere for vores forflytningsvejledere at være i spil, og nemmere at gå ud at si-ge noget. Og så har hele resten af personalet haft så meget nemmere ved at komme til forflyt-ningsvejlederne, det er blevet meget meget tydeligt. De efterspøger det, de beder om hjælp, og man hjælper hinanden meget meget mere.”

59

”Jeg tænker, at vi har fået skabt en kultur, så hver gang man står ved en ny patient, så tænker man forflytning ind i det.”

”Kulturen er ikke sådan; at vi gør bare, som vi plejer. Det har rykket noget vi gør ikke ’bare’.”

”De møder heller ikke den samme modstand hos kollegerne mere.”

Det bliver således tydeligt, at projektet fra både ledelsernes og forflytningsvejledernes perspektiv har medvirket til at bringe hjælpemidler og forflytninger på dagsordenen og derigennem gjort op med gamle vaner og faciliteret en udvikling hos medarbejderne. Således understøtter interviewet den signifikante holdningsændring fundet i spørgeskemaundersøgelsen.

Praksisændringer Der er via kulturændringen skabt rammer for en praksisændring til fordel for brugen af hjælpemid-ler. Det var i spørgeskemaundersøgelsen ikke muligt, at se en signifikant ændring i interventions-gruppen i forhold til den samlede brug af hjælpemidler, men udtalelserne fra ledere og forflyt-ningsvejlederne giver dog indtrykket af, at projektet har medført en ændring. Således udtaler le-derne:

”Noget af det, der er rigtig meget lykkes, er jo fokus på området og helt tydeligt, der er flere hjælpemidler, der kører op og ned af gangen, og der er mange ting i brug.”

”Det, der er lykkes bedst, det er sådan helt lav-praktisk at få brugt nogle helt enkle hjælpemidler. At få dem ud til sengene – ud på stuerne så de er tilgængelige, så ser jeg, at de bliver brugt.”

Sidste citat afspejler meget fint det statistisk signifikante resultat fra spørgeskemaundersøgelsen omkring brugen af glidestykker, der i langt højere grad anvendes efter projektet på interventions-afdelingerne.

Organisering Indsatsen i projektet har ligeledes opsat nogle organisatoriske rammer og ansvarsfordelinger med henblik på at hjælpe til systematik på forflytningsområdet samt sikre en bedre tilgængelighed af hjælpemidlerne. Dette er blevet godt modtaget på afdelingerne. En leder udtaler:

”Det har vi lært, der skal vi systematisere på en anden måde. Og det er rigtig vigtigt, at det rum hvor man har sine hjælpemidler, at det hele tiden er i orden, og at der er vejledninger på de hjælpemidler, man ikke bruger så ofte.”

Forflytningsvejlederne har også erfaret, at organiseringen kan være en vigtig del af at fremme bru-gen af hjælpemidler:

”Der er via projektet sat nogle arbejdsgrupper, som ret hurtigt kan gå i gang – Det er nu de samme, de går til hele tiden. Ikke noget med, hvem der vil tage den her, der har været en orga-nisation omkring Fokus med hensyn til indkøb og afprøvning, det har været i gear, så det er let-tere at sætte det i gang. Processen har virket kortere i det her. Organisationen har fungeret. Alle har vidst, hvad de skulle gøre.”

”Vi skal som forflytningsvejledere sørge for at tingene er let tilgængelige, sørge for de ikke er i stykker og ligger på de rigtige steder. Det er vigtigt.”

60

Rent kommunikativt har projektet også forsøgt at få systematiseret overleveringerne fra kollega til kollega i forhold til forflytninger hos de forskellige indlagte patienter, så erfaringer videregives, og man ikke på hver vagt skal starte forfra. Denne form for ændring har haft betydning på nogle afde-linger. En leder udtaler:

”Og noget vi også har lært i denne proces, det er, at man får det dokumenteret til sine kollegaer. At man simpelthen via det mobiliseringsskema, vi har indført beskriver, hvilke hjælpemidler man har indført, og hvilke døgnvariationer der er. Det kan jeg se, det sparer de tid på! Det har gjort en forskel.”

Tiden Afsnittenes forflytningsvejledere har båret et stort ansvar i projektet, hvorfor det har været nød-vendigt for vejlederne at mødes i gruppen og dermed være fritaget for plejeopgaver i mødetiden. Dette har været en udfordring at få til at lykkes på nogle af afsnittene. Der er dog ingen tvivl om, at på de afsnit, hvor det er blevet systematiseret, har møderne båret frugt i form af planlægning af opgaver og formidling til det øvrige personale. Forflytningsvejlederne siger:

”Vi har fået sat det i system, så vi har fået kontordage og ja, der gik en del timer til, for at få det sat i system. Der synes vi, at vi er kommet godt på vej.”

”At få tiden, det kan vi få nu. Vi har haft nogle formiddage, hvor man kan gå rundt at hjælpe. Det er blevet mere synligt.”

”Vi har også lige afholdt en temadag, som blev rigtig godt besøgt. Vi havde indrettet en stue, hvor dem, der så var på arbejde kunne komme ind, hvis de havde nogle problemer af den ene el-ler den anden art. Det blev utrolig godt modtaget af alle sammen. Det var en stor succes. Det skal vi have gentaget løbende.”

”Vi har også haft flere timer, end der har været penge til, og det øger jo ens motivation, ledelsen synes også det her er vigtigt. Der afsættes der tid til og det fortsætter nu, kan jeg mærke., Det er ikke sådan, at de tænker, at nu er det slut, så får I ikke mere tid til det – overhovedet ikke, så det fortsætter.”

Ledelsesopbakning I forhold til at få forflytningsvejledernes tid sat i system og bevilliget, er der et stort behov for le-delsesopbakning, ligesom ledelsens opmærksomhed er vigtig for at sikre implementeringen. Er der ikke en interesse for og prioritering af området fra ledelsens side, er det yderst vanskeligt at plan-lægge og motivere en ændring blandt personalet. Ligesom at ideer og tiltag ikke har mulighed for at udvikles og planlægges. Lederne i projektet er opmærksomme derpå:

”Det er vigtigt, at vi får de møder i kalenderen, det er vigtigt.”

”Vi skal vide, hvad vi vil, og vi skal også melde ud og til og fra.”

”Vi skal sørge for, at de har den arbejdstid, vi lover dem, de skal virkelig også være sat på planen til det, ikke noget vi bare siger, de har.”

”Der er man jo som leder nødt til at gå ind og sige, at det prioriterer jeg altså, at I skal, og så er det min opgave at finde ud af, hvordan ressourcerne skal fordeles til de opgaver, der er.”

61

Omvendt har lederne også nogle klare forventninger til deres forflytningsvejledere. De pointerer vigtigheden af, at forflytningsvejlederne er selvstændige, vedholdende, tålmodige og motiverede. De skal kunne argumentere overfor øvrigt personale samt være engagerede, så de formår at gribe chancen for at udnytte ledige stunder.

Udfordringer i projektet Foruden modstand og forhindringer på vejen mod en kulturel ændring i personalegruppen, så nævner forflytningsvejlederne samstemmende, at det har været en vanskelig opgave at skulle be-stille nye hjælpemidler. Dels har det været vanskeligt at finde det rette hjælpemiddel til den rette pris, og dels har det været et stort ansvar at forvalte midlerne til indkøb på vegne af hele persona-legruppen. Omvendt er alle enige om, at de 100.000 bestemt har gjort en stor forskel. Derudover nævnes, at det har det været krævende at få systematiseret rollefordelingen, samt at sikre tilgæn-geligheden af hjælpemidlerne på afsnittet. Endvidere har det på nogle afsnit været svært at få systematiseret tid til forflytningsvejlederne til projektet. Af udefra kommende udfordringer for projektet nævnes sparerunder, der har gjort det svært at fastholde fokus i projektet.

Positive effekter af projektet Der er enighed om, at det, at kurserne i projektet har været for alle medarbejdere og samtidig været praksisnært, har givet et løft til hele personalegruppen samt har været med til at motivere og engagere folk i projektet. Derudover har den ekstra tilførsel af hjælpemidler betydet, at med-arbejderne ikke længere står på afdelingen og mangler et hjælpemiddel – projektet har altså med-ført øget tilgængelighed af hjælpemidler. Derudover nævnes bedre samarbejde som en positiv effekt af projektet, ligesom afsnittene har fundet det berigende at mødes på tværs af afdelinger. Endvidere nævnes det, at der på nogle afsnit er blevet investeret yderligere i området, foruden projektets midler, hvilket vidner om en større ledelsesmæssig prioritering af området:

”Projektet har gjort, at der er sket noget på afdelingen, der er blevet kastet så mange penge i det udefra, så vil vi også gerne kaste penge i det fra afdelingen af, det er ligesom en byld, der er blevet åbnet op. Der er åbnet for en hel masse. Så vi kan få lov til at købe ting, som ikke er en del af projektet.”

Der udvises endog taknemmelighed overfor projektet:

”Man har kunnet mærke, at der har været lagt et kæmpe stort forarbejde bag, det har virkelig været et gennemtænkt projekt – det har ikke bare været tilfældigt, hvordan det foregår – det har virkelig været fedt, man har virkelig kunnet mærke, at der har været rigtig mange kræfter bag, rigtig mange mennesker involveret og en masse penge – mange ting er sat i værk, det har været fedt og enormt privilegeret at vi har været en del af det.”

Fremtiden Der er ingen tvivl blandt ledere og forflytningsvejledere om, at det bliver svært at holde fokus på området, når projektet slutter. Der er dog også enighed om, at det vil være ærgerligt at bremse den udvikling, projektet har igangsat:

”Vi har et godt fundament til at fortsætte, og det er rigtig rigtig vigtig, fordi hvis vi ikke fortsæt-ter med fokus på det, så dør det igen.”

”Det tager tid at blive ved, men vi ønsker at holde fast i den her kultur.”

62

”Hvis ikke vi som ledere holder fast i at bevare fokus på det, så kan vi miste rigtig meget af det igen.”

Afsnittene har ligeledes fået øjnene op for, at prioritering af ressourcer til hjælpemidler kan gøre en forskel, og at det derfor måske bør være en del af driftsbudgettet fremover at vedligeholde hjælpemiddelområdet. Fremadrettet ser det således ud til, at projektet medvirket til at sætte hjælpemidler på dagsordenen:

”Vi har fået øjnene op for, at der skal nogle hjælpemidler til, at de bliver slidte, og der skal nogle til, så vi har da sagt til vores ledelse, at de bliver nødt til at medregne i deres driftsbudget, at der skal bruges så og så mange penge årligt til hjælpemidler.” (FFV)

”Det budget er en rigtig god ide. – det vil helt sikker have betydning. Vi skal bære det videre til afdelingsledelsen, da det er vigtigt, at der årligt sættes penge af. Noget går i stykker og noget bliver slidt. Det koster jo.” (Leder)

Enighed er der dog om, at hvis gryden skal holdes i kog, så kræver det, at nogen brænder for for-flytningsområdet og bærer det frem på afsnittet. Desuden nævnes netværksdannelser på tværs af afdelingerne som mulige tiltag til at fastholde fokus på forflytningsområdet.

Delkonklusion Interviewene underbygger resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Således har man også på afsnittene erfaret, at holdningen blandt medarbejderne har ændret sig til fordel for en højere grad af anvendelse af hjælpemidler, om end processen har været tung for projektets nøglepersoner. Lederne giver udtryk for, at de har erfaret større anvendelse af hjælpemidler, at flere forskellige hjælpemidler er i brug, samt at det er en væsentlig faktor, at hjælpemidlerne er let tilgængelige. Endvidere har organiseringen i projektet hjulpet til, at der forekommer større grad af overlevering blandt kollegaerne på forflytningsområdet, en overlevering som tilmed opleves tidsbesparende.

Der er blandt informanterne stor enighed om, at de 100.000 kr. til hjælpemidler har gjort en stor forskel, og at man ønsker at fastholde de opnåede resultater. Således er der kommet fokus på, at hjælpemidler fremadrettet bør have en plads på afdelingernes budgetter, ligesom ildsjæle, ledel-sesopbakning og tværgående netværksdannelser nævnes som vigtige elementer i fastholdelsen af den ’nye’ kultur.

63

Procesevaluering Ved procesevalueringen, der baseres på spørgeskemaundersøgelsens 2. runde er data udtrukket på besvarelser fra interventionsafdelingerne i september 2011. Dette har resulteret i 270 besva-relser.

Der er generel stor tilfredshed med projektet. 80 % angiver at de har fundet projektet godt eller vældig godt, mens kun 1% har fundet projektet mindre godt (figur 19).

Figur 19. Fordeling af opfattelser af projektet

Til spørgsmålet om hvorvidt projektet har medvirket til at fremme fokus på anvendelsen af hjæl-

pemidler i det daglige arbejde, angiver 76 % at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget

hertil. Kun 1 % svarer, at projektet i ringe grad har medvirket hertil (figur 20).

36%

44%

11%

.74%8.5%

vældigt godt godt

neutral mindre godt

ubesvaret

Hvordan har du generelt oplevet at deltage i projektet?

64

Figur 20. Vurdering af projektets bidrag til større anvendelse af hjælpemidler

Til spørgsmålet om hvorvidt projektet har bidraget til et højere hjælpemiddelniveau på afsnittet, angiver 84% at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget hertil (figur 21).

Figur 21. Vurdering af projektets bidrag til højere hjælpemiddelniveau

24%

56%

11%

1.1%8.5%

i meget høj grad i høj grad

neutral i ringe grad

ubesvaret

I hvilken grad har projektet bidraget til større fokus på anvendelsen af hjælpemidler?

28%

55%

7.7%

.37%8.9%



ubesvaret

I hvilken grad har projektet bidraget til et højere hjælpemiddelniveau?

65

Til spørgsmålet om hvorvidt projektet har bidraget til et øget kendskab til afsnittets hjælpemidler, angiver 77% at det i høj eller meget høj grad har bidraget hertil. Kun 1% angiver at det i ringe grad har bidraget hertil (figur 22).

Figur 22. Vurdering af projektets bidrag til øget kendskab til hjælpemidler

Udfordringer/problemer i projektet:

I dette spørgsmål har det været muligt at sætte flere kryds, hvorfor det samlede antal procent overstiger 100. For at nævne topscorerne angiver 60% travlhed, 39% fysiske rammer og 31% moti-vation/holdninger som udfordringer i projektet (figur 23).

23%

54%

13%

1.1%8.5%



ubesvaret

I hvilken grad har projektet bidraget til at øge dit kendskab til hjælpemidler?

66

Figur 23. Vurderinger af udfordringer for projektet

Positive forandringer i projektet:

Af positive forandringer i projektet har 76% angivet flere hjælpemidler, 68% aktive forflytningsvej-ledere, 58% fokus på arbejdsmiljø 56% færre fysiske belastninger og 52% undervisning/kurser (fi-gur 24).

Figur 24. Vurdering af positive forandringer i projektet

.31

.6

.19

.096

.037 .044

.1.077

.39

.044

0.2

.4.6

Udfordringer/problemer i projekt Fokus

motivation/holdninger travlhed

samarbejde opbakning

Økonomi organisation

kommunikation patienterne

fysiske rammer andet

.56

.19

.43

.76

.059

.52

.58

.68

.19

.022

0.2

.4.6

.8

Positive forandringer i projekt Fokus

Færre fysiske belastninger trivsel

samarbejde flere hjælpemidler

økonomi undervisning/kurser

fokus på arbejdsmiljø aktive forflytningsvejldedere

arbejdsglæde andet

67

Der er ligeledes spurgt ind til tilfredshed med indsatsen i projektet fra forskellige nøglepersoner. Her er det tydeligt at indsatsen fra især forflytningsvejledere, kollegaer og en selv, vurderes med stor tilfredshed (figur 25-27).

Figur 25. Vurdering af tilfredshed med forflytningsvejledere

Figur 26. Vurdering af tilfredshed med kollegaer

47%

43%

7.5%2.5%



Tilfredshed med forflytningsvejleder

14%

66%

20%

.42%



Tilfredshed med kollegaer

68

Figur 27. Vurdering af tilfredshed med sig selv

14%

59%

26%

.85%



Tilfredshed med mig selv

69

Diskussion

Formål og design Projektets formål var: 1. at belyse hvorvidt øget brug af forflytningshjælpemidler forbedrer sund-heden samt nedbringer sygefravær og antal ulykker hos plejepersonalet og 2. at estimere omkost-ninger forbundet med indsatsen og relatere dem til de sundhedsmæssige effekter. Vurderingen af, i hvor stor udstrækning, projektet har indfriet disse mål, er i denne rapport belyst gennem analyse af selvudfyldte spørgeskemaer samt fraværs- og ulykkesdata udtrukket fra sygehusenes admini-stration før og efter interventionen.

Evalueringen af projektet blev designet som et quasi-eksperiment med måling før og efter inter-ventionen. Der blev desuden rekrutteret kontrolafsnit, som deltog i evalueringens dataindsamling og dermed repræsenterede den almindelige udvikling, der ellers ville have været på afsnittene. Styrken ved at have kontrolafsnit med i studiet er således, at de observerede effekter hos inter-ventionsgruppen kan sættes i forhold til kontrolgruppernes udvikling. Dette giver større validitet i analysen af effekter fra projektets intervention og reducerer risikoen for at observerede effekter blot skyldes confounding. For at sikre sammenlignelighed mellem interventions- og kontrolgruppe er der lavet analyse af baselinekarakteristika hos de to grupper. Denne sammenligning fastslog, at de to grupper ikke var signifikant forskellige. Flere andre risikofaktorer for besvær i bevægeappa-ratet såsom rygning, specifikke arbejdsstillinger, fritidsaktiviteter og psykosociale faktorer blev ikke undersøgt i dette studie, og det kan derfor ikke udelukkes, at disse kan have en vis påvirkning af resultaterne.

Rekruttering Udvælgelsen af afsnit til indsats og kontrol foregik ikke ved lodtrækning. Indsatsafsnittene blev udvalgt ved at identificere motiverede sengeafsnit med mange daglige forflytningsopgaver. Denne fremgangsmåde kan betyde, at projektets interventionsgruppe ved projektstart både havde større behov for indsatsen, større motivation og dermed større forebyggelsespotentiale end andre hospi-talsafsnit. Hvis dette var tilfældet, kan det medføre en øget sandsynlighed for, at indsatsen har effekt. Modsat kan det også tænkes, at disse afsnit har større udfordringer mht. plejetyngde, van-skelige forflytninger og organisering af det forebyggende arbejde. Hvis det er tilfældet, så vil det være vanskeligt at observere effekt af interventionen. Ud fra vores kendskab til afsnittene vurde-res det, at begge forhold har været til stede i interventionsafsnittene. Ved udvælgelse af kontrol-afsnit, blev sygehusenes øvrige afdelinger kontaktet og blandt de motiverede, blev de mest rele-vante i forhold til sammenlignelig plejetyngde identificeret af sygehusenes sikkerhedsledere. Den-ne fremgangsmåde sikrede, at der var rimelig sammenlignelighed mellem interventions- og kon-trolafsnit.

Dataindsamling Anvendelse af spørgeskema som metode indebærer en vis risiko for informationsbias. Dels er der i nogle spørgsmål risiko for, at respondenterne svarer det, som de mener, de bør svare, og at svare-ne derfor ikke afspejler deres faktiske adfærd. Derudover er det kendt fra andre undersøgelser, at der ofte er systematiske fejl i besvarelserne. Mænd overvurderer således typisk deres højde, mens kvinder ofte undervurderer deres vægt. Derfor kan det tænkes, at BMI-beregningen i undersøgel-sen er underestimeret, da der er procentvis langt flere end kvinder end mænd i populationen. Re-callbias kan opstå, når deltagerne skal huske tilbage og besvare, hvor mange dage de har haft

70

smerter det seneste år, ligesom der introduceres usikkerhed i besvarelserne af oplevede ulykker og fraværsdage indenfor det seneste år. Desuden har det for deltagerne været vanskeligt at esti-mere antallet af forflytninger, og antallet af gange de anvender hjælpemidler. Derfor er der en vis usikkerhed i disse tal. Tallene anvendes dog til at fortælle noget om udviklingen over tid og skøn-nes ikke at være problematiske for undersøgelsens resultater. Med henblik på at sikre kvaliteten og sammenligneligheden af spørgeskemaets oplysninger blev anvendt SF12v2 spørgsmål, som er validerede i forhold til at måle generel helbredstilstand. Desuden indgik der spørgsmål om brug af hjælpemidler og oplevet belastning ved forflytninger, som er udviklet til NFA’s FINALE-projekter og tværsnitsundersøgelsen ”Fysiske belastninger i plejearbejdet”(2). Ved afdækning af holdninger til hjælpemidler anvendtes spørgsmål, som tidligere har været anvendt i MAkS-projektet, et tilsva-rende projekt udført af HMI (19). Spørgsmålene vedrørende bevægeapparatsbesvær er formule-ringsmæssigt fra Nordisk Ministerråds spørgeskema om bevægeapparatsbesvær, som er et syg-domsspecifikt redskab udviklet til at måle effekt af indsatser til forebyggelse af besvær i bevæge-apparatet, herunder lænderygbesvær (20). Det vurderes derfor, at data omhandlende besvær i bevægeapparatet er af udmærket kvalitet.

Ved registerudtræk får man adgang til de indberettede data fra afsnittene. Disse udtræk er dog behæftet med en vis usikkerhed. I forhold til fraværsoplysninger vides det, at indberetningen i de forskellige kategorier ikke sker konsekvent, hvorfor der kan opstå misklassifikation. Denne mis-klassifikation sker formentlig i varierende grad fra de forskellige sygehuse og fra afsnit til afsnit, da de forskellige sygdomskategorier anvendes forskelligt. Det vurderes dog, at sådanne misklassifika-tioner af fraværsoplysninger vil være ensartet fordelt imellem grupperne og ved begge tidspunk-ter, hvorfor det ikke skønnes problematisk i forhold til denne undersøgelses resultater. I forhold til ulykker ses der en stor forskel på respondenternes oplysninger om ulykker og de registrenes regi-strerede ulykker. Derfor må det konstateres, at antallet af ulykker udtrukket fra registrene fore-kommer at være underrapporteret.

Data fra spørgeskemaerne er scannet og leveret i STATA- samt pdf-filer. Materialet er derefter renset og gennemgået for fejl af forskellige databehandlere, hvorved der opnås triangulering og risikoen for fejl minimeres. Data fra registrene er leveret i excel, hvorefter de er tilpasset og flettet ind i STATA via respondenternes tjenestenummer. Efterfølgende er alle oplysninger, der kan iden-tificere respondenterne slettet.

Resultater Blandt de udsendte spørgeskemaer til baselinemåling returnerede 87 % af studiepopulation i in-terventionsgruppen spørgeskemaet og ved slutmåling returnerede 83 % skemaet. Kontrolgruppen returnerede 79 % af spørgeskemaerne ved baseline og 73 % ved afslutning. Svarprocenterne på de to sygehuse fordelte sig som følger. I interventionsafsnittene på Hospitalsenheden Horsens blev 82 % af de udsendte spørgeskemaer ved baseline besvaret og på Aarhus Universitetshospital var svarprocenten 84. De afsluttende spørgeskemaer fra interventionsafsnittene havde svarprocenter på henholdsvis 88 % og 80 % i Horsens og Århus. Kontrolafsnittene havde ved baseline svarprocen-ter på 74 % og 75 % på henholdsvis Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital og 74 % og 70 % ved afslutning. Svarprocenterne er generelt høje, og der er ikke betydelig forskel på andelen, der har svaret før og efter, i interventionsafsnittene mod kontrolafsnittene eller sygehu-sene imellem. Der var grupper af medarbejdere som udviste generel skepsis overfor deltagelsen

71

og derfor ikke besvarede eller besvarede anonymt. Dog var der tale om et fåtal af personer, hvor-for det vurderes, at være af mindre betydning for undersøgelsens resultater.

Da undersøgelsen, udover spørgeskemaerne, har gjort brug af udtræk fra registre i forhold til ulyk-ker og fravær, har det været muligt i forhold til disse parametre at lave en analyse af registreringer for alle medarbejdere. Dermed opnås et overblik over de personer i studiepopulationen, som ikke har besvaret spørgeskemaet. Heraf ses det, at der blandt bortfaldne medarbejdere har et højere gennemsnitligt antal fraværsdage pr. fuldtidsstilling. Dette er gældende for både interventions- og kontrolgruppe, hvilket kan ses som en naturlig følge af, at sygemeldte medarbejdere ikke har væ-ret til stede på afsnittet, da spørgeskemaer blev uddelt og udfyldt. For undersøgelsen betyder det generelt, at antallet af fraværsdage pr. fuldtidsstilling blandt respondenterne kan være underesti-meret. Derfor vurderes det mest validt at basere fraværsestimaterne og undersøgelserne heraf på registerdata for alle medarbejdere. Antallet af ulykker viser sig at være jævnt fordelt blandt re-spondenter og ikke-respondenter, hvorfor dette ikke vurderes at have negativ indflydelse på vali-diteten af dette parameter.

Interventionsgruppen blev reduceret under indsatsperioden med 28 medarbejdere (fra 352 til 324 personer), et afsnit blev dog udvidet under indsatsperioden. Reduktionen tilskrives primært be-sparelser. En reduktion i medarbejderantal, omstruktureringer eller udvidelser er alle faktorer, der influerer på det daglige arbejdsmiljø på afsnittene. Dels er det tænkeligt, at der sker en ændring i opgaveløsningen og dels er det forventeligt, at arbejdspresset stiger, hvis der kommer færre hæn-der. Desuden har større forandringer indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø, dels fordi det for en medarbejdergruppe kan være svært at sige farvel til kollegaer, og dels fordi man måske frygter for sin egen fremtidige ansættelse. Med det for øje, er det næste utænkeligt, at det seneste års udvik-ling på afsnittene ikke vil have haft en betydning, der påvirker projektets resultater. Da der ses tilsvarende forandringer i kontrolgruppen, der i analysen anvendes som referencegruppe, formo-des det dog, at der ved beregninger af projektets effekter kontrolleres for en stor del af denne udvikling, hvorfor det skønnes, at signifikante resultater er fremkommet som følge af interventio-nen.

Der synes i litteraturen at være enighed om, at forflytningsarbejdet er forbundet med en øget risi-ko for udvikling af lænderygbesvær blandt plejepersonalet (1-4,21). I en tværsnitsundersøgelse gennemført af NFA i 2007 blev der ikke fundet sammenhæng mellem antallet af udførte daglige forflytninger og lænderygbesvær (2). Dette fund antyder, at belastningen ved den enkelte forflyt-ning er vigtigere end det samlede antal forflytninger, og at forebyggelse af lænderygbesvær som følge af forflytningsarbejde måske kan tage afsæt i en biomekanisk risikoanalyse, hvor høje kom-pressionskræfter i lænderyggen søges elimineret (2). I nærværende projekt er der ikke sket æn-dringer i antallet af daglige forflytninger, som medarbejderne udfører, og fokus har været på at nedsætte den biomekaniske belastning, som medarbejderne har været udsat for under det daglige forflytningsarbejde. Ved start oplyste 96 % af personerne i interventionsgruppen, at de brugte hjælpemidler ved forflytning, ved projektets afslutning var dette tal steget til 98 %. I kontrolgrup-pen var andelen, der oplyste, at de bruger hjælpemidler under forflytning faldet lidt i projektperi-oden. Der er dog ikke tale om en signifikant ændring. Der er signifikant flere i interventionsgrup-pen som ved projektets afslutning oplyser, at de bruger glidestykker (p=0,001). I forhold til brugen af toiletstol (p=0,055) og ’andre’ hjælpemidler (p=0,079), ses en klar tendens til at interventions-gruppen ved projektets afslutning i større grad anvender disse hjælpemidler. Undersøgelser har

72

tidligere vist at simple forflytningshjælpemidler som glidestykker kan nedsætte lænderygkompres-sionen til under de kritiske 3400 N (22). En øget brug af glidestykker i interventionsgruppen kan altså ses som et vigtigt skridt i den rigtige retning, når fokus er på at nedbringe belastningen på lænderyggen. Derfor kan det tænkes at den signifikant lavere andel med lænderygbesvær i 7-90 dage i interventionsgruppen, er et direkte resultat af den øgede anvendelse af bl.a. glidestykker.

Ifølge en række udenlandske litteraturgennemgange på forflytningsområdet er det vigtigt med et helhedssyn, når det forebyggende forflytningsarbejde gennemføres. Et helhedssyn dækker blandt andet over en forflytningspolitik, støtte fra ledelse, anskaffelse af forflytningshjælpemidler, bred ergonomisk træningsprogram med fokus på patientforflytning og på hjælpemiddelbrug, deltager involvering, faglige velfunderede vurderinger af forflytningsopgaverne, vedvarende oplæring, kor-rekt, vedligeholdt og tilgængeligt udstyr (5,21,23-25). Set i denne sammenhæng er det positivt, at det under projekt Fokus’ indsats er lykkedes at øge interventionsgruppens viden om forflytnings-hjælpemidler (p=0,001), andelen som bliver instrueret i forflytningshjælpemidler (p=0,001), deres forudsætninger for at kunne bruge forflytningshjælpemidler (p=0,001), oplevelsen af at have til-strækkelig tid til at bruge hjælpemidler (p=0,021) og tilgængeligheden af forflytningshjælpemidler både i hverdagene (p=0,001), i weekenden (p=0,001) og i akutte situationer p=0,001). Flere med-arbejdere i interventionsgruppen oplever ved projektets afslutning, at de har tilstrækkelig indfly-delse på valg af forflytningshjælpemiddel. Denne effekt af indsatsen er central og vigtig som et skridt i positiv retning, hvad angår forebyggelse af bevægeappartsbesvær og arbejdsskader som følge af forflytningsarbejdet. Ændringerne er dog ikke i sig selv ensbetydende med, at belastnin-gen under de udførte forflytninger er faldet som følge af projektet. Det kan tænkes, at interventi-onsgruppen ved projektets afslutning i større grad svarer, som de ved, de bør svare og i mindre grad i overensstemmelse med, hvad de faktisk har af forflytningsadfærd.

Der kunne ikke identificeres ændringer i generel helbredstilstand under projektet, hvorvidt dette skyldes ovenstående eller det faktum, at indsatsperioden kun varede et år, og at flere af afsnittene modtog de sidste hjælpemidler fra forhandlerne op til sommerferien 2011 vides ikke. Den korte indsatsperiode og den sene levering af de sidste hjælpemidler betød, at indsatsen kun havde få måneder at virke i på nogle af afsnittene. Der kunne heller ikke identificeres en ændring i oplevet fysisk belastning i forflytningsarbejdet, hvilket ellers i tidligere undersøgelser er fundet sammen-hængende med lænderygbesvær (2). Dette resultat modsiger dog respondenternes vurdering af projektets forløb, hvor 56 % angiver, at de efter projektet oplever færre fysiske belastninger. At respondenterne angiver, at de selv oplever færre fysiske belastninger kan muligvis tilskrives Hawthorne-effekten, hvor alene det, at der har været fokus på belastningerne yder en påvirkning af medarbejderne.

I en tværsnitsundersøgelse i Danske kommuner fandt NFA, at 11,5 % af sygeplejerskerne havde haft lænderygbesvær i mere end 90 dage indenfor det sidste år, og at 38,4 % havde haft besvær mere end 8 dage. Disse fund harmonerer meget fint med fundene i nærværende analyse, der vi-ser, at andelen med besvær i lænderyg i mere end 90 dage det sidste år for kontrolgruppen var 10% i sept. 2010 og 7 % i sept. 2011 og for interventionsgruppen 11 % i sept. 2010 og 10 % i sept. 2011. For lænderygbesvær i mere end 7 dage var tallene for kontrolgruppen 38% i sept. 2010 og 39% i sept. 2011, for interventionsgruppen var tallene 41% i sept. 2010 og 33% i 2011.

73

Et interessant fund er, at interventionsgruppen under projektperioden oplever, at færre medar-bejdere udsættes for fysisk vold udøvet af patienten (p = 0,03). Denne sammenhæng er ikke umiddelbart konstateret i anden litteratur, men MAKS-projektet havde et lignende fund ved deres midtvej-evaluering. Da øget brug af hjælpemidler formentlig øger komforten og trygheden under forflytningen for patienten, og da den fysiske afstand mellem plejer og patient øges ved brug af hjælpemidler, synes det ikke usandsynligt, at den fundne association kan være en effekt af indsat-sen. Det samme er gældende for det signifikant færre antal tilfælde af psykisk vold (p=0,05), hvor det ligeledes er tænkeligt, at større oplevet tryghed for patienten i mindre grad giver anledning til verbale overfald.

Konklusion Denne evaluering af Projekt Fokus har haft til formål at belyse de sundhedsmæssige effekter af en intervention med fokus på øget hjælpemiddelniveau og anvendelse heraf.

Herunder vurderes resultaterne set i forhold til de opstillede hypoteser:

Øget anvendelse af hjælpemidler

Resultaterne viser en generel stor anvendelsesgrad af hjælpemidler til forflytning både i interven-tions- og kontrolgruppen. I interventionsgruppen er der en lille stigning fra 96 til 98%, mens der ses et lille fald i kontrolgruppen 90 til 88%. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant (p=0,185). I anvendelsen af specifikke hjælpemidler ses en statistisk signifikant stigning i anvendelsen af glide-stykker i interventionsgruppen (p=0,001), ligesom der også ses klare tendenser til øget anvendelse af toiletstole (p=0,055) og ’andre’ hjælpemidler (p=0,079).

Der findes et markant øget kendskab til og forbedret holdning til hjælpemidler. Således ses stati-stisk signifikant større viden om forflytningshjælpemidler (p=0,001), en større andel som bliver instrueret i forflytningshjælpemidler (p=0,001), bedre forudsætninger for at kunne bruge forflyt-ningshjælpemidler (p=0,001), oplevelsen af at have tilstrækkelig tid til at bruge hjælpemidler (p=0,021) og bedre tilgængelighed af forflytningshjælpemidler både i hverdagene (p=0,001), i weekenden (p=0,001) og i akutte situationer (p=0,001).

Bedre selvvurderet helbred

Oplevelsen af det generelle helbred viser ingen forskel imellem grupperne over tid. 20% mener de har et fremragende helbred, 51% et vældig godt helbred og 25% et godt helbred, kun 4% skønner det mindre godt.

Færre gener blandt personalet

Der er generelt en stor del af de ansatte, der oplever besvær i bevægeapparatet. Andelen af per-soner, der oplever besvær i mere end 7 dage det seneste år er for lænderyggen faldet fra 41 til 33% i interventionsgruppen, mens det for kontrolgruppen er gået fra 38 til 39%. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant (p=0,16). I interventionsgruppen er andelen, der oplever lænderygbesvær i mere end 90 dage om året faldet fra 11 til 10%, i kontrolgruppen er tallet faldet fra 10 til 7%. An-delen, der oplever lænderygbesvær over 7 dage men færre end 90 det seneste år er i kontrolgrup-pen gået fra 29 til 32%. I interventionsgruppen er der sket et fald fra 30 til 22%, et fald der er stati-

74

stisk signifikant (p=0,05). Det kan dermed konkluderes, at interventionen har påvirket lænderyg-besvær mellem 7 og 90 dage, mens længerevarende eller kroniske smerter ikke har været påvirke-lige.

Andelen med nakke/skulder besvær over 7 dage er faldet i begge grupper fra 35 til 32% i interven-tionsgruppen, og fra 36 til 33% i kontrolgruppen. For andelen med nakke/skulder besvær over 90 dage er tallet faldet fra 13 til 10% i interventionsgruppen og fra 11 til 10% i kontrolgruppen. For begge grupper er andelen med knæbesvær over 7 dage steget fra 13 til 16% i interventionsgrup-pen, og fra 12 til 17% i kontrolgruppen mens andelene med besvær i håndleddene er forholdsvist uændrede. Ingen af disse forskelle findes signifikante.

Reduceret antal voldelige episoder på arbejdspladsen

Der findes i interventionsgruppen signifikant færre personer, der har oplevet fysisk vold det sene-ste år (p=0,03). Der er ligeledes sket et fald af personer i interventionsgruppen, der har oplevet psykisk vold det seneste år, dette er dog ikke signifikant. De personer, der har oplevet fysisk vold har oplevet det gennemsnitligt 3 gange færre, hvilket dog ikke er signifikant. Af dem, der har væ-ret udsat for psykisk vold, er antallet af episoder faldet signifikant (p=0,05).

Reduktion i sygefravær

Der findes ingen statistiske ændringer i antallet af sygedage i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Begge grupper viser sig at have gennemsnitligt 2 færre sygedage pr. fuldtids-stilling i 2011 i forhold til 2010.

Færre arbejdsulykker

Heller ikke antallet af forflytningsulykker er ændret i projektets periode.

Indsatsen er omkostningseffektiv

Evalueringen har haft til hensigt, at lave en økonomisk evaluering af omkostningerne ved interven-tionen sat i forhold til reduceret sygefravær eller ulykker. Da der ikke findes signifikante effekter i antal sygedage eller ulykker, giver det ikke mening at sætte omkostningerne i forhold til disse pa-rametre. Det kan dog konkluderes, at afsnittene for 5700 kr. pr. fuldtidsstilling får signifikant for-øget kendskab og forbedret holdning til anvendelsen af hjælpemidler til forflytning, øget anven-delsesgrad af centrale hjælpemidler, et signifikant fald i andelen af personalet med lænderyg-besvær i 7-90 dage om året samt signifikant nedsat voldsrisiko både fysisk og mentalt. Derudover får afsnittene et betydeligt løft i beholdningen af forflytningshjælpemidler – for 100.000 kr. indkøb pr. afsnit.

I interviewene er der ingen tvivl om, at afsnittene har været tilfredse med projektet og tydeligt ser en kulturel ændring hos personalet. De har endvidere oplevet, at de 100.000 kr. har gjort en stor forskel i opgraderingen af hjælpemiddelbeholdningen. Derudover oplever de en bedre systematik på forflytningsområdet, ligesom de oplever en øget tilgængelighed af hjælpemidler, flere forskelli-ge hjælpemidler i brug og større kreativitet blandt medarbejderne. En udvikling som man udtryk-ker stort ønske om at fortsætte og fastholde fremover.

75

Perspektivering Der observeres i nærværende projekt en adfærdsændring i plejepersonalet på de inkluderede af-delinger. En adfærdsændring som afspejles i et signifikant fald i andelen med lænderygbesvær mellem 7-90 dage det seneste år, men ikke i forbedrede øvrige sundhedsmæssige effekter eller reduceret antal sygedage og ulykker. At der ikke observeres øvrige helbredsmæssige effekter, ude-lukker ikke, at der kan opnås sådanne effekter af interventionen. Det er meget sandsynligt, at sundhedsmæssige effekter og nedgang i sygefravær kræver en længere latenstid, før det kan ob-serveres. Derfor er det svært at sige, hvordan tingene udvikler sig fremadrettet, og det er muligt, at øvrige ønskede resultater kunne være opnået ved en udvidet projektperiode. Der er således behov for flere undersøgelser på området, der kan tjene som prioriteringsgrundlag, når ledelserne skal vurdere hjælpemidlers betydning i fremtidige budgetter.

En kulturændring til fordel for en højere grad af anvendelse af hjælpemidler må dog ses som et stort skridt i det forebyggende arbejde, da den deraf følgende praksisændring nedsætter arbejds-belastningen, og sandsynligvis på længere sigt vil reducere nedslidning hos personalet. Med hen-blik på at fortsætte udviklingen på interventionsafsnittene og fremme en udvikling på øvrige afsnit i organisationerne fremsættes derfor følgende anbefalinger på forskellige niveauer med afsæt i projektets erfaringer:

Individ

Skal være opmærksom på egne fysiske

belastninger i det daglige arbejde

Skal anvende hjælpemidler i størst muligt

omfang

Skal være modtagelig overfor og interes-

seret i ny viden

Skal være indstillet på at samarbejde og at

sikre god kommunikation med / overle-

vering til kollegaer

Leder

Skal sikre synlighed og prioritering af om-

rådet

Skal bevillige tid til gruppens nøgleperso-

ners arbejde

Skal skabe værdi og anerkendelse af for-

flytningsområdet

Skal sikre hjælpemidler på budgettet

Skal sikre tydelig ansvarsfordeling og sy-

stematik på området

Organisation

Skal sikre anerkendelse af forflytnings-

området

Skal sikre at forflytning integreres i visio-

ner og politikker

Skal sikre netværksdannelser og videns-

deling

Skal stille krav til afdelingerne om udvik-

ling

Gruppe

Engagerede nøglepersoner skal sikre

synlighed og fokus i dagligdagen

Nøglepersoner skal sikre tilgængelighed

og vedligeholdelse af hjælpemidler

Nøglepersoner skal formidle viden og

overblik til hele personalegruppen, og

sikre dennes forudsætninger for arbejdet

76

Etik Projektet er et regionalt forskningsprojekt, hvor der behandles personfølsomme oplysninger. Der er indhentet tilladelse hos Datatilsynet gennem den regionale fællesanmeldelse. Registrering og bearbejdning af data i projektet er foregået hos ErgoPro v. Sven Dalgas Casper og hos Jan Søren-sen (CAST), der begge er anført som projektets databehandlere.

Projektets styregruppe og øvrige samarbejdspartnere Styregruppen bestod af:

Inger Schaumburg, Centerchef, Hoved-Neuro-Centret, Aarhus Universitetshospital

Inge Henriksen, Oversygeplejerske, Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens

Katrine Krogsgaard-Jensen, Ergonomisk Konsulent, Aarhus Universitetshospital

Henning Nellebjerg Rasmussen, Sikkerhedsleder, Hospitalsenheden Horsens

Maja Maja B. Illum, Ergonomisk konsulent, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, Region Midt

Sven Dalgas Casper, Ergonomisk konsulent, ErgoPro

Bettina Wulff Risør, Projektleder, Fysioterapeut og cand. scient. san.

Projektets øvrige samarbejdspartnere:

ErgoPro:

Sven Dalgas Casper, Ergonomisk konsulent, Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse, MPH

Linn Trentel Busch, Ergonomisk konsulent

CAST, Syddansk Universitet, Odense:

Jan Sørensen, Professor i Sundhedstjenesteforskning

Hjælpemiddelinstituttet:

Åse Brandt, Ergoterapeut, MPH og Ph.d.

Greta Olsson, Ergoterapeut, MPH

77

Litteraturliste

1. Fallentin N, Borg W, Carneiro I, Clausen C, Faber A et al. Arbejdsmiljø i Ældreplejen i Danmark Resul-tater og Konklusioner. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2007.

2. Fallentin N, Faber A, Sharipova M. Fysiske belastninger i plejearbejdet. Resultater fra en spørgeske-maundersøgelse i den kommunale ældrepleje. København: Det Nationale Forskningscenter for Ar-bejdsmiljø, 2007.

3. Skotte J, Fallentin N. Patientforflytninger i seng. København: Det Nationale Forskningscenter for Ar-bejdsmiljø, 2008.

4. Donbæk J L, Schiebye B, Faber-Hansen A et al. Personhåndtering – Arbejdsmiljø og helbred. Køben-havn: Arbejdsmiljøfondet, 1998.

5. M. Tullar J, Brewer S, C Almick B et al. Occupational Safety and Health Interventions to Reduce Mus-culoskeletal Symptoms in the Health Care Sector. J Occup Rehabil DOI 2010

6. Holm G, Johannsen L W. Forflytningsvejlederordninger. Delrapport II fra evaluering af puljen til fore-byggelse af bevægeapparatskader som følge tunge personløft. Taastrup: Teknologisk Institut, Ar-bejdsliv, 2004:1-51.

7. Lyng K. Nye hjælpemidler letter plejernes tunge loft. Magasinet arbejdsmiljø 2007;8:46-48.

8. www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/for-sosu/pressemeddelelse%20mm/%C3%A6ldrefakta270307-final.pdf / 10. sept. 2008

9. Occupational Health & Safety Agency for Healthcare in BC. Ceiling lifts as an intervention to reduce the risk og patient handling injuries. OHSAH 2006.

10. Chhokar R, Engst C, Miller A et al. The three-year economic benefits of a ceiling lift intervention aimed to reduce healthcare worker injuries. Applied Ergonomics 2005;36:223-9.

11. Zhuang Z, Stobbe T, Hsiao H et al. Biomechanical evaluation og assistive devices for transferring resi-dents. Applied Ergonomics 1999;30:285-94.

12. Almagir H, Wei Li O, Yu S et al. Evaluation og ceiling lifts: Transfer time, patient comfort and staff per-ceptions. Injury. Int. J. Care Injured 2009;40:987-92.

13. Alban A, Danneskiold-Samsøe B, Christensen J, Knudsen M, Sørensen J. Sundhedsøkonomi. Principper og perspektiver. København: DSI Institut for su

14. Casper S. Jensen A, Andersen V. Problemanalyse af den forebyggende arbejdsmiljøindsats på forflyt-ningsområdet i Slagelse Kommune. Slagelse kommune og Guldmann Consulting 2010:1-60.

15. Juul S, Frydenberg M. An Introduction to Stata for Health Researchers. Third Edition. A Stata Press Publication, Texas, 2010.

16. Dahler-Larsen, P.: At fremstille kvalitative data, Syddansk Universitetsforlag, 2008

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/for-sosu/pressemeddelelse%20mm/%C3%A6ldrefakta270307-final.pdf

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/for-sosu/pressemeddelelse%20mm/%C3%A6ldrefakta270307-final.pdf

78

17. Borg V, Faber A, Fallentin N. Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen. Sammen-ligning mellem forskellige grupper af plejemedarbejdere. SoSu-rapport nr. 12. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. København, 2007.

18. http://www.tv2east.dk/artikler/faerre-sygedage-under-krisen

19. Brandt Å, Bjørnskov Hansen S. Effekter af maksimal brug af hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale. Slutrapport for MAKS-projektet 2008-2010. Hjælpemiddelinstitutet, 2011.

20. Kuorinka I, Jonsson B, Kilbom A, Vinterberg H, Biering-Sorensen F, Andersson G, et al. Standardised Nordic questionnaires for the analysis of musculoskeletal symptoms. Appl Ergon. 1987 Sep;18(3):233-7.

21. Faber Hansen A, Hansen M Å, Høgh A et al. Arbejdsmiljøforhold blandt social og sundhedspersonale på ældreområdet, AMI rapport 59/For- SOSU rapport 2004;1-117.).

22. Schibye B, Hansen A F, Hye-Knudsen C T et al. Biomechanical analysis of the effect of changing pa-tient-handling techinque. Appl ergon 2003;34:115-123.

23. Revilis I, Van Eerd V, Cullen K et al. Effektiveness of Participatory ergonomic interventions on health outcomes. Applied Ergonomics 2008;39:342-358.

24. Brown Wilson C. Safer handling practice for nurses. British Journal of Nursing 2001, Vol 10, no 2:108-14.

25. Nelson A, S Baptiste A. Evidence-based Practices for Safe Patient Handling and Movement. Orthoped-ic Nursing 2006;Vol 25 no 6:366-79.

http://www.tv2east.dk/artikler/faerre-sygedage-under-krisen

79

Bilagsoversigt

Bilag 1 – interventionsafsnittenes procentvise resultater

Bilag 2 – indsatskatalog

Bilag 3 – lommemodel

Bilag 4 – spørgeskema

Bilag 5 – tematiserede interviewresultater

Bilag kan hentes elektronisk på de to sygehuses hjemmesider.

Århus, den 2 - Region Midtjylland · 2018-08-13 · 1 Forord Projekt Fokus er et samarbejdsprojekt...

Documents

Transcript of Århus, den 2 - Region Midtjylland · 2018-08-13 · 1 Forord Projekt Fokus er et samarbejdsprojekt...