Retningslinjer for introduktion til PBL ved uddannelser under … · PBL workshops Projektworkshop...
Transcript of Retningslinjer for introduktion til PBL ved uddannelser under … · PBL workshops Projektworkshop...
Side 1 af 22
Skolen for Medicin og Sundhed Niels Jernes Vej 12 9220 Aalborg Øst
Ansvarlig:
Jeppe Emmersen
Telefon: 4081 6957
Email: [email protected]
Dato: 16-01-2018
Retningslinjer for introduktion til PBL ved uddannelser under Skolen for Medicin og Sundhed
Alle uddannelser ved Skolen for Medicin og Sundhed har problembaseret læring som udgangspunkt for under-
visningen. Alle uddannelser er tilrettelagt med et væsentligt omfang af problembaseret projektorganiseret læ-
ring, mens problembaseret caseorganiseret læring er det bærende princip på medicinuddannelserne, hvor ca-
se-PBL suppleres af de problembaserede projekter. Når PBL er projektorganiseret, udformes studieordninger-
ne altid, så der er kurser på semesteret, som understøtter projektarbejdets faglige indhold. 1. semester og 5.
semester BA medicin og medicin med industriel specialisering, 1. semester master i smertevidenskab og tvær-
faglig smertebehandling, 1. og 2. semester master i sexologi og 1.-4. samt 6. semester KA medicin indeholder
ikke projektmoduler.
Problembaseret læring på skolens uddannelser efterlever AAU’s principper for PBL/Aalborgmodellen uanset
om der er tale om projektorganiseret eller caseorganiseret læring, og de studerende skal uanset organisering
arbejde ud fra de samme principper: i case- og projektmoduler skal semesterkoordinatoren sikre at indholdet er
egnet til og motiverende for at studerende kan indgå i samarbejde med hinanden, og institutterne skal tildele de
studerende en vejleder, som kan vejlede fagligt og mht. PBL- og gruppeprocesser. Centre for Health Science
Education and PBL (CHCE) er central aktør for udvikling og drift af PBL på uddannelser under det Sundhedsvi-
denskabelige Fakultet.
Introduktion til projektorganiseret PBL via kursusmoduler på bacheloruddannelserne
Studieordningerne for bacheloruddannelserne idræt og sundhedsteknologi indeholder begge et 5 ECTS kur-
susmodul på 1. semester som introducerer til PBL og projektarbejde inden for uddannelsernes områder, som
sammenkobles med videnskabsteoretiske aspekter af uddannelsernes områder. Kursusmodulernes teoretiske
indhold skal introducere centrale begreber og værktøjer inden for projektorganiseret PBL, og der skal være
tilknyttet opgaveløsningstid, som involverer specifikke opgaver som giver de studerende anledning til at appli-
cere de teoretiske begreber og værktøjer på deres eget projekt. Kursusmodulerne inkl. opgaverne skal være
tilpasset til projektarbejdets forløb, så emner og værktøjer introduceres på det tidspunkt, der bedst understøtter
projekternes og gruppernes (forventede) stade.
Studieordningen for bacheloruddannelserne medicin og medicin med industriel specialisering indeholder begge
et 5 ECTS kursusmodul på 1. semester som introducerer til PBL og casearbejde inden for uddannelsernes
områder, som sammenkobles med organisatoriske og etiske samt kommunikative aspekter af uddannelsernes
områder. Kursusmodulernes teoretiske indhold skal introducere centrale begreber og værktøjer inden for case-
organiseret PBL. De studerende skal have mulighed til at applicere de teoretiske begreber og værktøjer på
deres eget casearbejde og gruppesamarbejde. Kursusmodulerne inkl. opgaverne skal være tilpasset til pro-
gressionen i casearbejdet, så emner og værktøjer introduceres på det tidspunkt, der bedst understøtter grup-
pernes (forventede) stade.
Side 2 af 22
Undervisere med ansvar for introduktion til PBL bør have bred, forskningsbaseret erfaring med AAU PBL og
alle vejledere, særligt på uddannelsernes 1. år, bør have dokumenteret erfaring med PBL.
Introduktion til projektorganiseret PBL via projektmoduler på 1. og 2. semester på bachelor- og kandi-
datuddannelser
I projektmodulerne på 1. og 2. semester er der læringsmål om PBL i de nugældende studieordninger undtagen
for KA folkesundhedsvidenskab og KA medicin med industriel specialisering. Semesterkoordinator på kandi-
datuddannelserne folkesundhedsvidenskab, klinisk videnskab og teknologi og medicin med industriel speciali-
sering skal i samarbejde med Centre for Health Science Education and PBL planlægge og implementere intro-
duktionsforløb, som særskilt introducerer nye studerende til PBL, fx vha. workshops og lignende, således at
studerende uden forudgående kendskab til Aalborgmodellen bliver i stand til at indgå i projektorganiseret PBL
på lige fod med studerende med bacheloruddannelser fra AAU. Dette gælder både internationale studerende
og danske studerende. Problemstillingen skal jf. studieordningerne kvalificeres og belyses, og problemstillingen
skal analyseres og bearbejdes vha. specificerede færdigheder og kompetencer, der er relevante for uddannel-
sen jf. kompetenceprofilen. På 1. og 2. semester BA sundhedsteknologi, 1. semester BA idræt, 2. semester BA
medicin og medicin med industriel specialisering samt 1. og 2. semester KA folkesundhedsvidenskab udgør
procesanalyser jf. studienævnsbeslutninger et yderligere produkt af projektperioden (dvs. ud over projektrap-
porten), så refleksioner over (lære-) processen dokumenteres og gøres til genstand for diskussion og læring.
Semesterkoordinator skal sikre, at der før semesterstart udarbejdes et projektkatalog (som kan indeholde pro-
jektforslag fra studerende og/eller vejledere) og at projekterne i projektkataloget giver mulighed for studenter-
drevet problembasering af arbejdet og for at projektarbejdet tjener som eksemplarisk læring af viden, færdighe-
der og kompetencer, der kan oversættes og bruges i praksis efter uddannelsen.
Semesterkoordinator skal facilitere gruppedannelsen ved semesterstart, så de studerende danner grupper, der
kan forventes at fungere og holde gennem hele semesteret. Semesterkoordinator skal som led i introduktions-
forløbet sikre, at der organiseres statusseminar på semesteret. Statusseminaret skal planlægges og afholdes
så det understøtter refleksion over PBL og brug af PBL-værktøjer i praksis i projekterne. Det er institutternes
ansvar at bemande vejledningen med vejledere med bred erfaring med AAU PBL og indsigt i det teoretiske
indhold i uddannelsens PBL-kursusmodul, hvis et sådant findes, og som har gennemført eller er i gang med
adjunktpædagogikum. Semesterkoordinator skal sikre, at vejlederne yder procesvejledning, herunder vejled-
ning i gruppeprocesser, under henvisning til gænge værktøjer så projektgrupperne motiveres til at anvende
viden og værktøjer om PBL, projektarbejde og gruppearbejde, men vejlederne skal ikke fungere som terapeut
eller coach. Til semestergruppemøder er det semesterkoordinators ansvar at følge op på, om vejledningen af
de studerende opleves som fokuseret på at de studerende bruger og lærer PBL i praksis. På 1. og 2. semester
BA sundhedsteknologi og 1. semester BA idræt rekvireres der skriftlig feedback på procesanalyserne fra en
VIP med PBL som forsknings- og undervisningsområde, og denne skriftlige feedback indgår i eksamen. Uanset
procesanalyse og evt. skriftlige feedback skal vejlederen til eksamen i projektmodulerne på 1. og 2. semester
eksplicit inddrage gruppens arbejde med projektorganiseret PBL, såfremt studieordningen indeholder lærings-
mål om dette.
Introduktion til caseorganiseret PBL via casemoduler på 1. og 2. semester på bacheloruddannelser og
kandidatuddannelser
Casemodulerne på 1. og 2. semester BA medicin og medicin med industriel specialisering samt 1.-2. semester
KA medicin er organiseret med udgangspunkt i en række eksemplariske patientcases, fiktive såvel som virkeli-
ge og typisk 1-2 pr. uge i semesteret, der demonstrerer hvad en bachelor i medicin eller medicin med industriel
specialisering eller en læge har brug for at kunne håndtere, dvs. analysere og forstå (bacheloruddannelserne)
og diagnosticere og behandle (kandidatuddannelsen i medicin). Med udgangspunkt i patientcasen og under
vejledning afklarer de studerende eget læringsbehov, og de organiserer selv det individuelle og gruppebasere-
de arbejde for at lære det nødvendige; dette læringsarbejde støttes især på bacheloruddannelserne af under-
Side 3 af 22
visningsaktiviteter som forelæsninger, workshops og øvelser. I grupper evaluerer de studerende – med hjælp
fra en vejleder - både det faglige udbytte og de lærings- og samarbejdsmæssige aspekter af arbejdet. På BA
medicin og medicin med industriel specialisering er det caseorganiserede PBL planlagt i forløb på ca. én uge
hver for at give tid til erhvervelse af viden at bygge videre på, mens KA medicin har caseforløb på få timer med
et større fokus på ræsonnementer og håndtering af usikkerheder for at fungere som eksemplarisk træning til
den kliniske hverdag for en ung læge. Et caseforløb på en uge har væsentlige lighedstræk med projektarbejde,
men genstanden for de studerendes analyse er mere fast i caseforløb end i projekter, og de studerendes valg-
frihed kommer i casearbejdet nærmere til udtryk gennem valg af læringstilgange end gennem indflydelse på
hvad der skal læres.
I BA-studieordningerne for medicin og medicin med industriel specialisering er organiseringen i casemoduler
indskrevet. I KA-studieordningen for medicin er organiseringen med caseorganiseret PBL samt vekselvirknin-
gen mellem caseorganiseret PBL og øvrige undervisningsformer specificeret.
Det er på 1. semester BA semesterkoordinators ansvar at sikre, at underviserne med ansvar for hhv. casemo-
duler på den ene side og PBL-kursus på den anden side samarbejder og koordinerer, så PBL-kurset giver vi-
den og værktøjer der kan og skal bruges i casearbejdet og så PBL-kurset løbende imødekommer holdets typi-
ske udfordringer. Det er på alle semestre, BA såvel som KA, institutternes ansvar at bemande vejledningsop-
gaven med en casevejleder, der har forståelse for og erfaringer med caseorganiseret PBL og har deltaget i
eller deltager i pædagogisk kompetenceudvikling som casevejleder, med Centre for Health Science Education
and PBL som ansvarlig. Semesterkoordinator skal sikre, at vejlederne yder procesvejledning, herunder vejled-
ning i gruppeprocesser og under henvisning til gænge værktøjer, så projektgrupperne motiveres til at anvende
viden og værktøjer om PBL og gruppearbejde, men vejlederne skal ikke fungere som terapeut eller coach eller
som facitlister eller personligt opslagsværk. Til semestergruppemøder er det semesterkoordinators ansvar at
følge op på, om vejledningen af de studerende opleves som fokuseret på at de studerende bruger og lærer
PBL i praksis i arbejdet med cases og at vejlederen hjælper de studerende med at se cases som eksemplari-
ske patienter/afsæt for eksemplariske læringsopgaver.
Introduktion til projektorganiseret PBL på masteruddannelserne
Introduktion på masteruddannelser til PBL følger principperne for bacheloruddannelser. Dog udbydes ikke sær-
skilt kursus i PBL, men skolen udbyder introduktionsforløb på op til 8 timer. Vejledere på masteruddannelser
har pædagogisk kompetence til at vejlede studerende i projektorganiseret PBL.
Side 4 af 22
Bilag 1: Plan for PBL introduktion ved Folkesundhed
Pensum litteratur til projektet og det problemorienteret projektarbejde i grupper generelt - bøgerne bruges til
alle 4 projektarbejder og BØR KØBES:
Obs at den angivne, nedenstående litteratur er pensum ift. projektmodulet og projekteksamen.
PBL. Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser. Holdgaard JE, Ryberg T,
Stegeager N, Stentoft D, Thomassen AO. 1. udgave, Samfundslitteratur, 2014.
Kap 2-5 (incl) - resten af bogen anbefales som supplerende litteratur.
Den gode opgave – opgaveskrivning på videregående uddannelser. Rienecker L & Jørgensen PS. 5. udgave.
København; Samfundslitteratur 2017. Hele bogen er en central opslagsbog i hele skriveprocessen på dette og
efterfølgende semestre (+ til individuelle, skriftlige essay eksamener), følgende dele er pensum på 1. sem:
Kap 1(Gode opgaver):s. 21-30, 32-33, 42-52
Kap 2 (skriveprocesser): s.67-93
Kap 4 (Problemformulering): s.109-143
Kap 6 (læsning og nottattagning): s.171-181
Kap 8 (Kilder i opgaven): s. 219-254
Kap 10 (teori, begreber, metoder og fremgangsmåder) s. 269-298
Kap 12 (opgavens argumentation): s 347-365)
kap 13 (Klart og videnskabeligt sprog):s. 367-398
SLP-bogen. Samarbejde, Læring og Projektstyring. SLP-Gruppen. Ussing HA & Hansen
S. http://slp.plan.aau.dk/slpbog/ ellerhttp://slp.plan.aau.dk/slpbog/slp-bogen.pdf
(downloades frit). Opslagsdokument, følgende er pensum:
Bilag (efter s 35)- de små afsnit om ansvar og forventninger, afholdelse af gruppemøder, anvendelse
af undergrupper, kommunikation i gruppen og konflikthåndtering.
Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. Olsen BP og Pedersen K. 4. udgave. Samfundslitteratur,
2015. Hele bogen er relevant som opslagsbog til både dette og senere projekter, følgende dele er pensum på 1
sem.:
kap 1- problemorienteret projektarbejde
Kap 2 - Problemstilling og problemformulering
Kap 11 - Projektarbejdet
Kap 1- gruppeproces og -problemer
Kap 13 - at bruge sin vejleder
Side 5 af 22
Bilag 2 Introduktion til PBL ved KVT uddannelsen
PBL workshops
Projektworkshop (se skema: PBL workshops)
For at understøtte og videreudvikle jeres kompetencer indenfor problemorienteret projektarbejde er der
udviklet en række workshops som vil hjælpe jer på vej med projekterne. De 3 workshops arbejder med
følgende emner: 1: metoder til projektarbejde og introduktion til Problemformulering, 2: Problemformule-
ring og metode-valg samt 3: Fra sundhedsfagligt problem til videnskabeligt funderet projektrapport v/ Pia
B Elberg
Af litteratur til disse projektworkshops anbefales:
e-bog: Holgaard et al. (2014) PBL - Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående ud-
dannelser. Samfundslitteratur.
PBL workshop 1: Metoder til projektarbejde og introduktion til Problemformulering Mappe
Forberedelse: Læs kapitel 4 og 5 i Holgaard et al
PBL workshop 2: Problemformulering og metode-valg Mappe
Forberedelse: Læs kapitel 2 i Holgaard et al
PBL workshop 3: Fra sundhedsfagligt problem til videnskabeligt funderet projektrapport Mappe
Side 6 af 22
Bilag 3 Introduktion til PBL ved Sundhedsteknologi
PV kursusplan for ST1 efteråret 2017
Dato Forelæsnings-tema tidsrum og underviser (forberedelse)
Opgaveløsnings-tema i grupperum
4.9f Introduktion til PBL kl. 8.15-10.00 Pia Elberg (PBE) (kap 1 i Holgaard et al)
Diskutere forskelle på emne-orientering og problem-orientering Diskussion af måder at arbejde med opgaver, problemer i projekter og grupper Kl. 10.15-12.00
6.9e Samarbejds-aftaler 12.30-14 Diana Stentoft (kap 4 i Holgaard et al)
Diskussion af erfaringer med samarbejde Kl. 14.15-16 (PBE)
13.9f Problemformulering kl. 8.15-10.00 PBE (kap 2 i Holgaard et al)
Diskutere kvalitet af PF og sammenhæng mellem PA og PF Kl. 10.15-12 (PBE)
20.9e Læring i samarbejde kl 12.30-14.00 Diana Stentoft (DS) (kap 5 i Holgaard et al)
Diskussion af undervisning og læring i projektgrupper. Gennemføre lærings-stil test. Kl. 14.15-16 PBE
20.9 Portfolio-opgave udleveres – del 1.
4.10f Projektstyring kl. 8.15-10.00 (PBE) (kap 3)
Diskutere projektstyring med fokus på tidsplaner Kl. 10.15-12 (PBE)
13.10 Aflevere del 1 af Individuel portfolio. Uploades i Moodle.
16.10f Litteratursøgning som metode Kl. 8.15-9.00 PBE Litteratursøgning Kl. 9.15-10 AUB (AUB hjemmesider)
Analysere litteraturlister fra P0 og tidligere P1-projekter Udarbejde søgestrategi for eget projektarbejde Kl. 10.15-12 (PBE)
18.10f Metoder til teknologi-analyse og –vurdering 8.15-10 (PBE) (HTAcore)
Diskutere valg af metoder til teknologi-analyse Kl. 10.15-12 (PBE)
25.10f Kvalitativ metode kl. 8.15-10.00 Louise Pape-Haugaard
Diskutere forskelle og ligheder mellem informationssøgning og data-indsamling. Kl. 10.15-12 (LPH)
1.11e Kvalitativ metode kl. 12.30-14 Louise Pape-Haugaard
Udarbejdelse af interviewguide Kl. 14.15-16 (LPH)
8.11 f Videnskabsteori kl. 8.15-10.00 Patrik K. Telleus (PKT)
Diskutere videnskabsteoretiske spørgsmål ud fra ST-projekt-eksempler Kl. 10.15-12 (PKT)
15.11f Videndeling og refleksion kl. 8.15-10.00 Patrik K. Telleus (PKT) (kap 7)
Diskutere oplæg til statusseminar Kl. 10.15-12 Portfolio-opgave udleveres – del 2.
22.11 e
Kvantitativ metode Kl. 12.30-16 John Hansen (JOH)
Anvendelse af kvantitativ metode OBS foregår på FrB 7, 9220 Aalborg Ø
Side 7 af 22
24.11e
Kvantitativ metode Kl. 12.30-16 (JOH)
Beregninger på gruppens forsøgsdata
29.11 f
Formidling af viden kl. 8.15-10 PBE
Diskutere form og indhold samt eksempler på proces-analyser. Kl. 10.15-12 (PBE)
2.12
Aflevere del 2 af Individuel portfolio. Uploades i Moodle.
6.12 Eksamens-træning – fæl-les opstart og derefter opgaveløsning i gruppe-rummene (kap 8)
PBE står til rådighed for at svare på spørgsmål til eksamensopgaver og medbringer feedback på portfolios
3. januar – se tidspunkt i eksa-mensplanen
7 timers individuel skriftlig prøve, hvor I må opholde jer i grupperum-mene eller hjemme, som det passer jer bedst
Side 8 af 22
Bilag 4 Introduktion til PBL ved idræt
Idræt: introduktion til PBL
Form Tema
Forelæsning og øvelser Introduktion til modul og til problembaseret læring
Forelæsning og øvelser Videnskabsteori
Forelæsning og øvelser Videnskabsteori
Forelæsning og øvelser Kvalitativ metode
Forelæsning og øvelser Kvantitativ metode
Forelæsning og øvelser At planlægge og styre et PBL-projekt
Forelæsning og øvelser Om problemer og Problemformuleringer
Workshop Problemanalyse
Forelæsning og øvelser Kvalitativ metode
Forelæsning og øvelser Kvantitativ metode
Forelæsning og øvelser Kvalitativ metode
Forelæsning og øvelser Kvantitativ metode
Forelæsning og øvelser Kvalitativ metode
Forelæsning og øvelser Kvantitativ metode
Workshop Læringsportfolio
Forelæsning og øvelser PBL og samarbejde
Forelæsning og øvelser PBL og evaluering
Forelæsning og øvelser Argumentation og eksamensforberedelse
Side 9 af 22
Bilag 5 Introduktion til PBL ved Medicin og Medicin med Industriel Specialisering
Modulplan for modul 1.4, Introduktion til Problembaseret læring, kommunikation og sundhedsfaglig
praksis, efteråret 2017
Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum.
Forelæsning: Introduktion til casearbejde v/Mette Dencker Johansen
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Forklare principper for pro-
blembaseret læring og
problembaseret casearbejde
inden for medicin
Har viden om sammenhængen
mellem
eksemplarisk problem og ge-
nerisk læring
Har viden om fordelene ved
problembaseret læring
og casearbejde
Redegøre for strukturen af
problembaseret
casearbejde i medicin
Kan forklare trinnene i AAUs
casearbejdsform
Kan forklare funktion af og krav
til roller i AAUs
casearbejdsform
Gruppeaktivitet: Videokigning i grupper v/Mette Dencker Johansen
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Redegøre for strukturen af
problembaseret
casearbejde i medicin
Kan forklare trinnene i AAUs
casearbejdsform
Kan forklare funktion af og krav
til roller i AAUs
casearbejdsform
Seminar: Spørgsmål vedr. case v/Mette Dencker Johansen
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Forklare principper for pro-
blembaseret læring og
problembaseret casearbejde
inden for medicin
Har viden om sammenhængen
mellem
eksemplarisk problem og ge-
nerisk læring
Har viden om fordelene ved
problembaseret læring
Side 10 af 22
og casearbejde
Redegøre for strukturen af
problembaseret
casearbejde i medicin
Kan forklare trinnene i AAUs
casearbejdsform
Kan forklare funktion af og krav
til roller i AAUs
casearbejdsform
Forelæsning: Caseproces og opfølgning på første case v/Mette Dencker Johansen og Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Forklare principper for pro-
blembaseret læring og
problembaseret casearbejde
inden for medicin
Har viden om sammenhængen
mellem
eksemplarisk problem og ge-
nerisk læring
Har viden om fordelene ved
problembaseret læring
og casearbejde
Redegøre for strukturen af
problembaseret
casearbejde i medicin
Kan forklare trinnene i AAUs
casearbejdsform
Kan forklare funktion af og krav
til roller i AAUs
casearbejdsform
Forelæsning: Etablering af det lærende team v/Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Beskrive teorier og redskaber
til håndtering af
samarbejde, vidensdeling og
læring
Kan redegøre for samarbejdets
rolle og betydning i
forbindelse med case.
Kan forklare komponenter i
etabling af lærende
teams
Kan redegøre for forskellige
gruppetyper og
forskellige roller i grupper
Forelæsning: Forventningsafstemning og samarbejdsaftale v/Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Side 11 af 22
Redegøre for strategier til or-
ganisering og styring
af samarbejde omkring læring
inden for det
medicinske område
Redegøre for redskaber og
strategier for
afstemning af forventninger til
læring og fagligt
udbytte
Kan forklare anvendelsen af en
samarbejdsaftale
og kender til relevant indhold
heri
Kan tage beskrive gruppens
funktionalitet og
individers påtagelse af roller i
arbejdet med læring
Forelæsning: PBL v/Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Forklare principper for pro-
blembaseret læring og
problembaseret casearbejde
inden for medicin
Kender til begrundelserne for
problembaseret
læring ved medicin
Kan redegøre for de lærings-
principper der
understøtter problembaseret
læring og
casearbejde ved medicin
Kender overordnet til den læ-
ringsteori der ligger
bag problembaseret læring
Forelæsning: Peer learning v/Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Redegøre for strategier til in-
formationssøgning og
vidensdeling
Forklare begrebet peer lear-
ning
Redegøre for, hvordan peer
learning kan anvendes
i en casegruppe til fælles læ-
ring og vidensdeling
Redegøre for strategier til or-
ganisering og styring
af samarbejde omkring læring
inden for det
Forklare hvordan peer learning
kan fungere som en
væsentlig komponent i en pro-
blembaseret
Side 12 af 22
medicinske område casegruppe
Redegøre for peer learnings
potentialer for at
understøtte den enkeltes lære-
proces
Øvelser: Første modulopgave – forventningsafstemning v/Centre for Health Science Education and
Problem-based Learning
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Anvende og begrunde valg af
redskaber og
metoder til organisering af
samarbejde og læring i
problembaseret casearbejde
Kan udarbejde en forvent-
ningsafstemning i den
problembaseret casegruppe
Kan omsætte forventningsaf-
stemningen til en
egentlig samarbejdsaftale
Kan argumentere for valg og
fravalg i
udformningen af samarbejdsaf-
talen
Kan argumentere for hvordan
samarbejdsaftalen
understøtter den problembase-
rede læring i
gruppen såvel som for grup-
pens individer.
Forelæsning: Vejledning som ressource v/Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Analysere læringsudbytte for
såvel gruppe som
individ i problembaseret case-
arbejde og i klinisk
ophold
Forklare vejledningens betyd-
ning for egen og
kollektiv læring
Kan foreslå strategier til tilpas-
ning af vejledning til
casegruppens behov
Kan forklare hvordan vejlede-
Side 13 af 22
rens rolle og
vejledningens karakter kan
antage forskellige
former afhængig af faglige og
gruppedynamiske
forhold
Forelæsning: Konfliktforebyggelse og konflikthåndtering v/Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Analysere læringsudbytte for
såvel gruppe som
individ i problembaseret case-
arbejde og i klinisk
ophold
Redegøre for teorier og red-
skaber til forebyggelse
og håndtering af konflikter om-
kring læring
Kan bidrage til analyse af
gruppen mhp. at
imødekomme potentielle kon-
flikter og håndtering
af faktiske konflikter
Seminar: Erfaringsopsamling v/Centre for Health Science Education and Problem-based Learning
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Analysere læringsudbytte for
såvel gruppe som
individ i problembaseret case-
arbejde og i klinisk
ophold
Kan lave en overordnet analy-
se med evaluering af
gruppens samarbejde i relation
til den indledende
afstemning af forventninger
Kan inddrage indspil fra andre
studiegrupper i
evalueringen
Kan identificere potentialer til
forbedring eller
forandring og angive forslag til
ændringer i
gruppens samarbejdspraksis.
Samtale: Casevejledersamtale v/casevejlederne (ud fra skabelon fra Diana Stentoft og Mette Dencker
Johansen)
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Tage ansvar for tilrettelæggel- Kan modtage feedback om-
Side 14 af 22
se af samarbejde og
læring i case- og studiegrupper kring egen læring og
egen rolle i et lærende team
Reflektere over egen læring og
læringsudbytte i
forbindelse med problembase-
rede caseforløb
Kan omsætte feedback til kon-
krete initiativer og
handlinger til forbedring af
egen læring med afsæt
i fagets teori og redskaber
Forelæsning: Feedback v/Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Redegøre for strategier til or-
ganisering og styring
af samarbejde omkring læring
inden for det
medicinske område
Kan redegøre for begrebet
feedback
Kan forklare anvendelsen af
feedback i
problembaseret læring og ca-
segrupper
Kan forklare hvordan feedback
kan have betydning
for individuel og kollektiv læring
Kan opstille forslag til feed-
backstrukturer i
casegruppen og andre situati-
oner
Forelæsning: Kommunikation i lærende teams v/Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Redegøre for strategier til or-
ganisering og styring
af samarbejde omkring læring
inden for det
medicinske område
Kan redegøre for kommunika-
tionens betydning i
lærende teams
Kan forklare brugen af redska-
ber til analyse af
kommunikation i teams
Kan redegøre for strategier der
kan styrke
kommunikationen i en case-
gruppe
Side 15 af 22
Seminar: Studiesalsseminar om peer learning v/Centre for Health Science Education and Problem-based
Learning
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Anvende og begrunde valg af
redskaber og
metoder til organisering af
samarbejde og læring i
problembaseret casearbejde
Kan omsætte redskaber og
strategier for peer
learning til anvendelse i egen
studiegruppe
Kan identificere udfordringer
omkring anvendelsen
af peer learning
Analysere læringsudbytte for
såvel gruppe som
individ i problembaseret case-
arbejde og i klinisk
ophold
Kan med udgangspunkt i prin-
cipper for peer
learning analysere egne og
kollektive
læreprocesser
Kan på baggrund af gennem-
ført analyse foreslå
ændringer og nye tiltag til styr-
kelse af peer
learning
Forelæsning: Vidensdeling i lærende teams v/Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Redegøre for strategier til in-
formationssøgning og
vidensdeling
Kan forklare begreberne vi-
densdeling og
vidensskabelse
Kan redegøre for redskaber og
strategier for
vidensdeling i lærende teams
Redegøre for strategier til or-
ganisering og styring
af samarbejde omkring læring
inden for det
medicinske område
Kan redegøre for vidensdelin-
gens betydning for
problembaserede læreproces-
ser
Kan identificere behov for for-
andringer i fælles
vidensdeling og vidensskabel-
se for at styrke
Side 16 af 22
muligheden for læring.
Forelæsning: Informationssøgning og kildekritik v/Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Redegøre for strategier til in-
formationssøgning og
vidensdeling
Kender til grundlæggende stra-
tegier for
informationssøgning
Kender til grundlæggende
principper for kildekritik
Kan redegøre for principper for
information
literacy
Kan forklare begrebet lærings-
ressourcer
Forelæsning: Sygdomsmodeller og patientcentreret behandling v/Anna-Marie Høstgaard
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Reflektere over begrebet pati-
ent-centreret
behandling
Forklare begreberne disease
og illness
Forklare den bio-psyko-sociale
og den
biomedicinske sygdomsmodel
Forklare begrebet patient-
centreret behandling
Reflektere over hvordan opfat-
telsen af
disease/ilness samt sygdoms-
model påvirker
mulighederne for patient-
centreret behandling
Reflektere over konsekvenser
af at patienten ikke
opfatter behandlingen som
patient-centreret
Forelæsning: Basal patientkommunikation v/Søren Hagstrøm
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Redegøre for grundlæggende Kende til karakteristika ved og
Side 17 af 22
kommunikationsteori funktion af
patientsamtalens forskellige
elementer jvf.
CalgaryCambridge-guiden
(forberedelse, etablering
af kontakt, afklaring af dagsor-
den for samtalen
etc.)
Redegøre for principper om-
kring
patientkommunikation
Have viden om grundregler for
kommunikation
Øvelse: Klinisk øvelse 1 – introduktion til konsultationsteknik inkl. efterbehandling v/Mette Dencker
Johansen
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Reflektere over begrebet pati-
ent-centreret
behandling
Have viden om hvordan inte-
resse og patient
centrering kan kommunikeres
Reflektere over konsekvenser
af at patienten ikke
opfatter behandlingen som
patient-centreret
Diskussion: Opfølgning på KØ1 v/Søren Hagstrøm og Mette Dencker Johansen
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Redegøre for grundlæggende
kommunikationsteori
Forklare hvilken rolle krops-
sprog og interesse
spiller i patientkommunikation
Redegøre for principper om-
kring
patientkommunikation
Forstå forskellen på professio-
nel og ikke
professionel kommunikation
Definere forudsætningerne for
en god konsultation
Videoforelæsning: Regulatoriske instanser v/Mette Dencker Johansen
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Beskrive regulatoriske instan-
ser indenfor det
danske sundhedsvæsen
Have viden om rammerne for
sundhedspersoners
virke, herunder betydning af
autorisation og
Side 18 af 22
lægeløfte samt etiske regler i
kommunikationen og
samarbejdet mellem sund-
hedsvæsenet og dets
leverandører af udstyr, medicin
etc, herunder
betydningen af samfundets
overordnede
udviklingstendenser på lovgiv-
ning og regler.
Skal have viden om lægers
forbeholdte
virksomhed
Skal have viden om den lov-
mæssige regulering af
sundhedsvæsenet og dets
leverandører
Skal have viden om tilsynet
med institutioner,
leverandører og autoriserede
sundhedspersoner
Forelæsning: Kommunikationsteori 1 v/Annegrethe Nielsen
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Redegøre for principper om-
kring
patientkommunikation
Forklare hvordan forskellen på
professionel og
ikke-professionel kommunika-
tion afspejles i
kommunikationen og krav til
kommunikationen
Have viden om formålet med
patientinterview og
anamnese
Forklare hvordan anamnese-
optagelse kan støttes
af konkrete kommunikations-
færdigheder
Redegøre for udvalgte model-
ler for læge-patient
kommunikation
Forklare samtalens struktur
vha. Calgary
Cambridge-guiden
Side 19 af 22
Forstå og eksemplificere (med
simple eksempler)
kommunikative færdigheder
der kan bruges til at
indlede og styre samtalen
Forelæsning: Kommunikationsteori 2 v/Annegrethe Nielsen
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Redegøre for principper om-
kring
patientkommunikation
Forklare hvordan basale prin-
cipper for
patientkommunikation kan
bruges i en samtale
Redegøre for udvalgte model-
ler for læge-patient
kommunikation
Forstå og eksemplificere (med
simple eksempler)
af kommunikative færdigheder
fra Calgary
Cambridge-guiden der kan
bruges til indsamling af
informationer fra patienten
Opnå erfaring med at genken-
de færdigheder fra
Calgary-Cambrigde-guiden og
gøre analysen til
genstand for feedback
Forelæsning: Refleksion v/Diana Stentoft
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Analysere læringsudbytte for
såvel gruppe som
individ i problembaseret case-
arbejde og i klinisk
ophold
Kan redegøre for grundlæg-
gende teorier om
refleksion i læring
Kan forstå anvendelse af re-
fleksion i egen
casegruppe.
Kan forklare sammenhængen
mellem
casegruppens arbejdsformer,
refleksion og
læringsudbytte.
Forelæsning: Evaluering af læringsudbytte v/Diana Stentoft
Side 20 af 22
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Analysere læringsudbytte for
såvel gruppe som
individ i problembaseret case-
arbejde og i klinisk
ophold
Kan redegøre for redskaber til
organisering af
evaluering af individuelle og
gruppebaserede
læreprocesser
Reflektere over egen læring og
læringsudbytte i
forbindelse med problembase-
rede caseforløb
Kan foreslå strategier til evalu-
ering af
casegruppens og eget læ-
ringsudbytte.
Kan på baggrund af evaluering
opstille forslag til
ændringer i læringsstrategi
både individuelt og i
studiegruppen.
Forelæsning: Sundhedsvæsenets organisering v/Christian Nøhr
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Beskrive de overordnede or-
ganisatoriske
strukturer i det danske sund-
hedsvæsen
Definere primær og sekundær
sektor i
sundhedsvæsenet og kort be-
skrive deres roller og
ansvar
Identificere og beskrive de
væsentligste aktører og
ressourcestrømme i det dan-
ske sundhedsvæsen
Beskrive henvisningssystemets
formål og funktion i
det danske sundhedsvæsen
Forelæsning: Etik v/Patrik Kjærsdam
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Forklare udvalgte etiske ret-
ninger med relevans for
medicinområdet
Have viden om grundlæggen-
de begreber inden for
området etik
Have kendskab til de vigtigste
positioner i den
normative etik, herunder pligt-
etik og
konsekvensetik
Side 21 af 22
Have evne til at anvende etiske
teorier i analyse og
diskussion af praktiske pro-
blemer
Kendskab til udviklingen af den
medicinske etik
Nævne hovedpunkter i den
medicinske etiks
historie
Nævne drivkræfter i udviklin-
gen af den medicinske
etik
Kort beskrive sammenhængen
mellem
teknologiske muligheder og
udvikling i den
medicinske etik
Seminar: Studiesalsseminar om vidensdeling, informationshåndtering og vidensskabelse v/Centre for
Health Science Education and Problem-based Learning
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Analysere eget vidensbehov
og tilrettelægge
læringsstrategi ud fra dette
behov i
problembaseret casearbejde
og i klinisk ophold
Kan identificere eget videns-
behov og ud fra dette
tilrettelægge søgning af infor-
mation
Kan tilrettelægge egen og
gruppens læring med
afsæt i aktuelle vidensbehov
Kan tilrettelægge samarbejds-
og læreprocesser
med udgangspunkt i deling af
viden og fælles
vidensskabelse i studiegrup-
pen
Kan redegøre for og begrunde
valg af strategier og
redskaber til vidensdeling og
vidensskabelse
Kunne vurdere informationskil-
ders relevans og
anvendelighed
Kan kritisk identificere relevan-
te læringsressourcer
og informationskilder
Side 22 af 22
Øvelser: Anden modulopgave – videnshåndtering v/Centre for Health Science Education and Problembased
Learning
Læringsmål fra studieordning Detaljerede læringsmål
Analysere eget vidensbehov
og tilrettelægge
læringsstrategi ud fra dette
behov i
problembaseret casearbejde
og i klinisk ophold
Kan tilrettelægge et forløb,
hvor deling af viden og
fælles skabelse af viden sker
refleteret med henblik
på at alle opnår et læringsud-
bytte
Kan knytte overvejelser om
informationshåndtering, vi-
densdeling og
vidensskabelse til begreber og
teorier om læring og
samarbejde.
Tage ansvar for tilrettelæggel-
se af samarbejde og
læring i case- og studiegrupper
Kan analysere vidensproces-
ser i et lærende team
Kan identificere udfordringer
og potentielle
konflikter omkring vidensdeling
og
informationshåndtering i læ-
rende teams