Resultatet af ETU-2015 - den første centrale og obligatoriske

ESB-SEKRETARIAT * v/Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

Opsamling fra ETU-2015 præsentationsmødet

Onsdag d. 27. januar 2016

1. Velkomst v/Ebbe Schou Hargbøl, ESB-sekretariatet

- ESH bød velkommen til det første møde i ESB-netværket i 2016. - Det har været en lang proces at udvikle den centrale spørgeramme. - Anders Filtenborg, Ennova fremlægger årets resultater og ”hiver os op på helikopterniveau” for at

se de højere tendenser/perspektiver af resultaterne.

2. Præsentation af resultaterne af ETU 2015 v/Anders Filtenborg, Ennova - (Se tilhørende dias!)

- Det er en udfordring med de forskellige spørgerammer, og det at få lavet en total præsentation. - Endvidere er der i år en helt ny spørgeramme at forholde sig til. - Give en vurdering af den nye spørgeramme og betragtninger hertil, og hvad kan Ennova se af tal-

lene. - Nogle skoler har valgt moduler fra den gamle spørgeramme, og derfor kan der på disse sammen-

lignes over tid. - Den gamle spørgeramme spurgte til tilfredshed, som beskriver kunde-bruger forhold. Den var ud-

bytteorienteret, og der blev kigget ud (på skolen). Spørgerammen var meget konkret (”hjerne”). - Den nye spørgeramme spørger mere ind til trivsel, og man får andre associationer. Den er meget

trivselsorienteret, der er selvevaluering, og der kigges ind (på individet). Spørgsmålene er mere ”hjerte-orienteret”.

- Nu handler det om, at eleverne trives. - Elevernes egen motivation vurderes meget højt. - Forklaringsgraden mangler i den nye spørgeramme, der er noget i spørgerammen, der kan forkla-

res – og noget der absolut ikke kan forklares. Forklaringsgraden ligger på 30-50 point, hvor den gamle spørgeramme lå 20 point højere.

- Fra Tilfredshed til Trivsel – ”from good to great” - Den overordnede konklusion er:

- Mange trives, men ikke alle er tilfredse. - Elevtrivsel kan ikke bruges som resultatmål ift. udbytte, anbefaling og tilfredshed med institu-

tionen. - Der er god fornuft i at mange har valgt ”Loyalitet og Tilfredshedsmodulet”, og det har givet

god mening, da der er forskel på at måle tilfredshed og trivsel. - Elevtrivslen er tårnhøj på EUD og SOSU. - Alligevel svarer ca. 20 % af eleverne, at de inden for de seneste måneder seriøst har overvejet at

stoppe uddannelsen. - Enten påhviler elevtrivsel ikke dropout eller også er dropout centreret omkring en meget lille mi-

noritet med ekstrem dårlig trivsel, da den gennemsnitlige elevtrivsel er høj. - Skolen og de personlige forhold kan være årsager til, at eleverne har overvejet dropout. - Der er god grund til at kigge på de elever, som har svaret under 50 procentpoint, da det ikke lige

umiddelbart fremgår af den ”tårnhøje elevtrivsel”. - Drivkræften bag ved trivslen er en spejling af den generelle ledelseskultur i Danmark. Vi er gode

på de bløde dimensioner i ledelse og mindre gode på de hårde mål og feedback – og det ses også i det enkelte klasselokale i erhvervsskolesektoren.

- Underviserne er den primære drivkraft bag elevtrivslen – men der er et par forbehold. Modellen forholder sig kun til de områder, der er blevet spurgt til, og kan derfor ikke fortælle, hvilken effekt elevernes grundforudsætninger har (socialklasse, netværk, faglig dygtighed).

- Underviserens evne til at have ”respekt og ansvar” og ”pædagogik og didaktik” er de vigtigste kompetencer for underviseren.

- ”Lærerne respekterer mig og giver mig ansvar” scorer rigtig højt i undersøgelsen – ligesom ”Læ-rerne giver mig faglig hjælp, når jeg har brug for det”.

- ”Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats” scorer rigtig lavt.

Resultatet af ETU-2015 - den første centrale og obligatoriske

ESB-SEKRETARIAT * v/Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

- Stor effekt på vurdering af både anbefaling af uddannelse og forventningsindfrielse, når man har en dårlig opfattelse af underviserne. Det er interessant at se på de resultater, som scorer lavest, da der er størst effekt her i forhold til at igangsætte indsatser.

- ”Så længe eleverne er tilfredse med underviserne, så længe er der ikke grund til bekymring”. - Undervisningsevaluering kan give et billede af, hvorfor eleverne ikke trives med den enkelte un-

derviser. - Læringsmiljø – ”Jeg er motiveret for undervisning” – det er interessant i undersøgelsen, at ift. at

en underviser gerne vil have et positivt svar, så er det ligegyldigt om underviserne er gode til pæ-dagogik/didaktik eller mål/feedback.

- Fysiske rammer vurderes mest kritisk i den nye spørgeramme – og det er konkrete forhold, der kan gøres noget ved – herunder borde, stole, lokaler mv.

- ”Praktik er sagen” – der er et tårnhøjt udbytte af praktik – og høj trivsel/tilfredshed i selve prak-tikken.

- Der er god støtte til at finde en praktikplads på SOSU, men ikke på EUD. Der er en god kobling mellem skoleudbytte og praktik på SOSU – men koblingen er mindre på EUD.

- Tilfredsheden med praktikken kan løftes ved, at viden fra skolen skal kunne bruges i praktikken, og eleven skal være godt forberedt på praktikken.

- EUX´er er mere kritiske overfor undervisere og egen indsats – og også mindre motiverede. - EUX´er er mere positive overfor selve praktikken og de fysiske rammer. - Det er vigtigt at pointere, at Ennova kun kommer med ”tommelfinger-regler” ift. hvor højt/lavt et

resultat er, og om det er ”godt eller skidt” – det er meget mere interessant at se på benchmarking skolerne/brancher imellem.

- AF stillede spørgsmålet: ”Påvirker medarbejdertrivslen elevtrivslen?” – der er en markant tendens til, at dette er tilfældet! - EUD-reform, lov 409 mv. er faktorer som har spillet ind.

- Der er generelt en lille fremgang på de gymnasiale uddannelser, som måler efter den gamle spør-geramme. Meget kontrastfyldt i forhold til erhvervsuddannelserne.

- Der er fortsat meget at tage fat på inden for gymnasieområdet. - Ministeriet kommer til at opgøre resultatet anderledes, og derfor vil årets skoleresultat blive an-

derledes ift. det Ennova er kommet frem til på baggrund af besvarelserne. - Tallene er tilgængelige i Datavarehus i marts 2016. - Der er en forventning fra ministeriet om, at skolerne bruger egne ETU-resultater i HPØG 2016,

som skal offentliggøres på skolernes hjemmeside den 11. marts 2016.

3. Gruppediskussion, videndeling og præsentation af gruppernes diskussioner - Deling af lokale erfaringer med ETUen.

(På hvilke område høstede I særlig stor succes? Har I gjort noget særligt i den forbindelse? Best practise! Hvilket ETU-resultat synes I, at det er særligt svært at arbejde med? Hvorfor?)

Hvordan arbejder I med opfølgningen på ETUen? • Hvem gør hvad?

• Der er procedurer for, hvordan man bruger resultaterne – forsøgt omsat i prak-sis – nogle skoler arbejder ud fra top-down, og andre arbejder decentralt i afde-linger buttom-up.

• ETUen skal bruges til læring i organisationen – og feedback er et emne i det pædagogisk-didaktiske arbejde.

• Ledelse og bestyrelse

• Organisering – centralt eller på lokationer • Akkumuleres i en samlet selvevalueringsrapport • Eleverne inddrages ved elevråd. • Nogle skoler har bestilt klasserapporter, som gennemgås med den enkelte klas-

se.

ETU-resultater • Hvilke resultater er særligt svære at arbejde med? (Hvorfor?)

Resultatet af ETU-2015 - den første centrale og obligatoriske

ESB-SEKRETARIAT * v/Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

• Det er svært at holde ”gryden i kog” og arbejde med resultaterne hele året rundt.

• Forskellige tilgange til at arbejde med resultaterne – de nye spørgerammer gi-ver anledning til nytænkning.

• Opfølgningen har været anderledes i år, da GF2 er slået sammen med hovedfor-løb.

• Det er en udfordring at skulle forklare/fortælle om resultaterne til eleverne. • Det er usikkert om eleverne fanger, når svarkategorierne ”vender”. • Ny kultur for undervisere og elever at arbejde med feedback og undervisnings-

evaluering. • Det er forskelligt hvordan feedback opleves fra elever – nogle tænker at de ikke

har fået feedback – men tilbagemelding.

• På hvilke områder høstede I særlig stor succes?

• Der er succes med at rykke på resultater, når disse er strategisk besluttet. • Specielt på IT-pædagogik er der på en skole arbejdet målrettet, og det kan nu

ses i rapporten.

• Havde I gjort noget særligt i den forbindelse?

4. Erfaringer med den første obligatoriske og centrale ETU

- Den nye spørgeramme, tekniske og administrative fordele eller barrierer, indberetningsproblema-tik m.m. (gruppediskussioner).

• Undersøgelsesperiode • Vigtigt at kunne samle ind i hele undersøgelsesperioden som gives fra MBUL • Alle elever som er på skolen i undersøgelsesperioden skal have ETU

•

• Spørgerammen Kommentarer – forslag til ændringer af spørgsmål • Der skal kigges på svarkategorierne – eksempelvis ”jeg er en af de dårligste”. • Der ønskes et kommentarfelt bl.a. ift. fravær/frafald, så skolerne har en mulig-

hed for se, hvad eleverne giver af årsager/kommentarer. • ”Mere hjerne – mindre hjerte” i spørgerammen. • Klassebesvarelser under hver kategori på underspørgsmål. • Kommentarfelt i tilvalgsmoduler mangler. • Spørgeramme på engelsk. • ”Ved ikke” – svar mangler, når eleverne ikke har været i kontakt med eksempel-

vis vejledere, administration.

• Teknik og administration Var der særlige tekniske eller administrative fordele eller ulemper? • Indberetningsproblematikker •

• Samarbejde med leverandør Ris og roser •

• Andet? • Opdelingen af rapporter – skolerne vil gerne have områderapporter som er op-

delt • Det er vigtigt at tydeliggøre, hvad vi beder om svar på – er det trivsel eller til-

fredshed, så der er en fælles forståelse, hvad der svares på. • MBUL skal melde tydeligt ud, hvorfor der foretages trivselsmålinger – i stedet

for tilfredshedsmålinger.

Resultatet af ETU-2015 - den første centrale og obligatoriske

ESB-SEKRETARIAT * v/Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

5. Orientering om elevtrivselsprojekt og –undersøgelse m. fokus på den personlige og sociale trivsel

hos unge i EUD. - Anna Diop-Christensen, Metropol præsenterede og gennemgik spørgeskemaet fra Institut for So-

cialt Arbejde samt præmisserne for eventuelle skolers deltagelse. - Målgruppen er: De unge op til 18 år, både piger og drenge. Antallet skulle gerne være 500-550

elever – og der er fuld anonymitet. - Motiverende faktorer for deltagelse: For de unge – de unge betales med slik mens de udfører og

en biografbillet, hvis de udfylder tre gange. En flaske vin til læreren og tilbagemelding til den en-kelte skole på et møde.

- Hvad er udsatte unge – skolen vælger blot i den angivne alder. - Spørgeskemaet ligger i fysisk form. - Kan skolerne bruge resultatet efterfølgende sammen med eksempelvis jobcentre, kommuner

mv.? - 25 års regel kan måske overvejes! Spørgerammen henvender sig specielt til elever, som bor

hjemme. - Hvis undersøgelsen udskydes til august 2016 er der måske flere skoler, der vil være med, da

grundforløbseleverne først starter til i august. - Det aftales, at spørgerammen sendes til de skoler, som er interesserede – dog skal disse skoler

være opmærksom på, at der er Copyright på spørgerammen.

- Interesserede skoler: - CELF, Heidi B. Nielsen - EUC Nordvestsjælland, Lene Smith – vender tilbage - SOPU, Peter Madsen - SOSU Sjælland, Sanne Sandal - Diakonissen, Julie Kragh Christiansen - Herningsholm, Anja Juliet Pihl - Selandia CEU, Eva L. Bendixen - Kold college, Lone Juul Bilde - - Hvis øvrige skoler er interesserede kan der sendes en mail til ESB-sekretariatet på følgende mail:

lajla@projektcare.dk

Referent Lajla Pedersen ESB-sekretariatet Mobil: 25 15 79 09 Mail: lajla@projektcare.dk