reserven/3/2012 1

RESERVENHovedorganisationen for Personel af reserven i Danmark

To generaler var ordonnanser ved Nijmegen marchen

Integration af militære og civile kompetencer

SepTemberNr. 3/2012

International Air reserve Symposium

Nyt fra HprD kredse

reserven er en integreret Del af fremtidens forsvar

CIOr/CIOmr SOmmerkONgreS: eN uge meD SyNSpuNkTer, erfArINgSuDvekSlINger, AkTIvITeTer Og CykelTrAmp

TO DANSkere AfSluTTer DeT kOmpleTTe CANADISke STAbSkurSuS

TI TIp TIl Nye eNTITeTer

reTTIDIg OmHu

2 reserven/3/2012

Hovedorganisationen for Personel af reserven i danmarkProtektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

leDer

I forrige nummer af bladet tilkende-

gav jeg, at tiden måtte være inde til,

at Forsvarsministeren løfter sløret for

resultatet af den planlægning, som

længe er pågået hos myndighederne med

hensyn til, hvorledes den bebudede tilpas-

ning af Forsvarets budget med størrel-

sesordenen femten procent fra 2015 skal

udføres i praksis.

Afsløringen er imidlertid ikke sket i skri-

vende stund, men i bestyrelsen ved vi, at

de forsvarspolitiske ordførere har fået ma-

teriale udleveret, hvilket indikerer, at det er

det politiske niveau, vi nu suverænt venter

på - Forsvaret har en plan.

Jeg skal ikke indlade mig på gæt m.h.t.,

hvornår sløret så kan løftes for en forligs-

skitse - der kan være mange årsager til

både at søge en afklaring fremskyndet eller

udsat længst muligt. Blot vil jeg på denne

plads gerne pege på, at såfremt Forsvaret

skal kunne løse opgaven på ordentlig vis,

bør den ganske store budgetjustering gø-

res operativ hurtigst muligt, således at For-

svaret kan entrere også 2015 på ordnet vis.

Under alle omstændigheder vil budget-

tilpasningen betyde en ganske anderle-

des tilrettelæggelse af de ressourcer, som

Forsvaret benytter til at løse opgaverne i

relation til både de Nationale Operationer

og de Internationale Operationer. Som li-

geledes nævnt i lederen i forrige nummer

af bladet, er situationen unik derhen, at

tiden må være kommet til at få udviklet en

egentlig doktrin for anvendelse af personel

af reserven - både gennem designering

som enkeltpersoner i de stående enhe-

der, som øvrigt supplement til løsning af

allehånde opgaver sammen med det faste

personel (og det frivillige personel for så

vidt angår Hjemmeværnet og Beredskabs-

styrelsen) samt som personel i enheder,

der udelukkende opstilles af personel af re-

serven ud fra enhedens opgave, som ikke

nødvendiggør fast personel eller blot er

mest kosteffektivt at få udført af personel af

reserven med behørig forankring i Forsva-

rets stående styrker.

Som det fremgår af artiklen "Reserven er

en integreret del af fremtidens Forsvar"

inde i bladet, har Forsvaret taget fat på at

udarbejde en delstrategi for personel af

reserven (og frivilligt personel) som led

i Forsvarets samlede HR-strategi. HPRD

er inviteret med i arbejdet og har selvsagt

givet tilsagn om bedst muligt at bidrage

til, hvorledes reservens anvendelse kan

konsolideres og udvides ud fra førnævnte

betragtninger.

Det er på den baggrund min vurdering, at

der i løbet af et års tid bør kunne ses kon-

turer af, hvorledes reservens anvendelse

fremadrettet tænkes at kunne - og skulle

- bidrage til Forsvarets opgaveløsning ud

fra uændrede politiske forventninger i for-

hold til nuværende (eller ligefrem stigende)

opgaveomfang - blot med tre milliarder kr.

mindre at gøre godt med! Blot må HPRD

undervejs fastholde understregningen af -

som jeg ofte minder mine omgivelser om

ved enhver given lejlighed - det vigtige i at

inddrage arbejdsgiverne (både de offent-

lige og de private) i at støtte forsvarssagen

gennem klar interesse i og forpligtelse til af

frigive personel til allehånde tjeneste i For-

svarets og Redningsberedskabets regi.

I foreningens galleri af Hæderstegnsmod-

tagere var der også en virksomhedsleder

for en stor dansk virksomhed, der støtter

reservens sag, og hvor firmaets motto har

inspireret til overskriften på nærværende

leder. Jeg håber, at ordene også vil kende-

tegne de mange og store beslutninger, der

skal træffes politisk.

HPRD ser at deltage i den videre udvikling

af Forsvaret og øvrige myndigheder under

Forsvarsministeriet - og regner med, at det

er gensidigt - altsammen til gavn for Sam-

fundet, Forsvaret og Reserven.

Birger Kjer Hansen

Rettidig omhu

sekretariatHovedorganisationen for Personel af reserven i Danmarkrigensgade 91316 Købehavn Ktlf. 3314 1601 – fax 3314 3667 mail@hprd.dkwww.hprd.dk

sekretariatet har åbent dagligt mandag til fredag fra kl. 09.00 til 14.00.

sekretariatschef Peter Henrik lynarde-mail phl@hprd.dk

forsidefoto: værnsfælles ParU seminar. foto: Jan Hjorthøj.

reservenansvarshavende redaktør oberstløjtnant-r Peter Henrik lynard

redaktionMajor-r Bengt laier

artiklerforslag til artikler sendes til:Hovedorganisationen for Personel af reserven i Danmarkrigensgade 91316 København Ke-mail mail@hprd.dk

Manuskripter sendes i Word eller et kompatibelt format som vedhæftet fil til en e-mail.

fotos sendes i et af formaterne JPeg, ePs eller tiff som en selvstændig fil. redaktionen forbeholder sig ret til at korrekturlæse samt forkorte og redigere manuskripter.

design og trykKls grafisk Hus a/s

oplag: 3.000

issn 1902-5750

ophavsret og presseansvarBladets artikler må kopieres og eftertrykkes, når kilden angives. artikler med forfatterangivelse udtrykker forfatterens mening, som ikke nødvendigvis deles af HPrD.rettigheder til fotos uden

credit tilhører forfatteren af pågældende artikel eller HPrD.

abonnementreserven tilsendes gratis medlemmer af HPrD.institutioner og biblioteker kan tegne abonnement til en pris af kr. 410 årligt (momsfrit).adresseændring eller udeblevet blad meddeles HPrD’s sekretariat.

kommende udgivelsernr. 4 / 2012 den 29. november (stoffrist den 13. november).

reserven/3/2012 3

fAST I blADeT

Rettidig omhu

INdhold 3/2012 HoveDorganisationen for Personel af reserven i DanMarK

boganmeldelser 15

Nyt fra hPRd-kredse

københavnskredsen 20

Nordjyske kreds 20

fynskredsen 21

midtjyske kreds 22

Storstrømskredsen 22

Nordvestjyske kreds 22

Sydvestjyske kreds 22

Sønderjyske kreds 23

lillebæltskredsen 23

reserven er en integreret del af fremtidens forsvar 4

Integration af militære og civile kompetencer 6

To generaler var ordonnanser ved Nijmegen-marchen 8

Ti tip til nye entiteter 9

International Air reserve Symposium 10

CIOr og CIOmr sommerkongres 12

To danskere afslutter det komplette canadiske stabskursus 14

Tildeling af reserveofficerforeningen i Danmarks Hæderstegn 17

retssager om anerkendelse af psykiske krigsskader 18

HprD sikkerhedspolitiske seminar 19

HprD medlemsundersøgelse 2012 19

er HprD hjemmesideprojekt det nye rejsekort? 19

Årets seminar i humanitær folkeret: vidne til en krigsforbrydelse 24

6

14

12

4 reserven/3/2012

Værnfælles PARU 2012 blev afholdt

23-24. august i Fredericia med

deltagelse af repræsentanter for

Forsvarskommandoen, de operative kom-

mandoer, den regionale føringsstruktur og

især entiteter fra alle værn. Mødet havde

to formål. Dels at skabe en forståelse for

den forestående økonomiske tilpasning af

rammerne for Forsvarets virke, dels at gøre

status for entiteternes virke. Begge formål

blev opnået i en ramme af erfaringsud-

veksling med fælles mål: Et Forsvar, der

kan løse pålagte opgaver på trods af øko-

nomiske stramninger gennem udnyttelse

af Reserven i alle kapaciteter.

eksplicit strategi for reservenIndledningsvis satte generalmajor Per

Ludvigsen, Chef for Forsvarskomman-

doens Personelstab den overordnede

ramme gennem en redegørelse for de ak-

tuelle udfordringer, hvor opgaveporteføl-

jen ses vokse samtidigt med at der ønskes

15 % besparelser i 2015. Det er endnu for

tidligt at sige, hvordan disse udfordringer

løses, men for deltagerne stod det klart

at de ikke kan løses uden et sandsynlig-

vis væsentligt større bidrag fra Reserven.

I den fremtid der tegner sig for Forsva-

ret vil det være karakteristisk at de eneste

konstanter vil være dynamik og foran-

dring. Det vil kræve at også Reserven bør

forholde sig kritisk til etablerede normer

og bidrage proaktivt og innovativt til op-

gaveløsninger og strukturforandringer.

Med et blink i øjet kan man sige, at det

gælder om at holde øje med køer, der ikke

burde være hellige.

Konkret var den vigtigste nyhed, at Reser-

ven og det frivillige personel får en særlig

delstrategi i Forsvarets kommende HR-

strategi. Denne strategi vil være samlende

for, hvordan de kommende forandringer

implementeres i Forsvaret. Det er vigtigt

at understrege at Reserven vil blive invi-

teret med til at skabe denne strategi, samt

at den i høj grad vil fokusere på hvordan

Reservens særlige civile kompetencer og

forhold f.eks. i relationen til de civile ar-

bejdsgiver bedst udnyttes i opbygningen

af kapaciteterne fremover. Det forven-

tes, at strategien vil tage form og blive

lanceret i de kommende 12-18 måne-

der. Efterfølgende indlæg fra henholds-

vis Forsvarskommandoen og Forsvarets

Personeltjeneste forstærkede indtrykket

af at netop fordi opgavesættet forven-

tes at vokse, bør de eksisterende kapa-

citeter opretholdes, hvorfor en snævrere

økonomisk ramme peger i retning af et

stort potentiale for udvidet anvendelse af

Reserven. De foreløbige erfaringer med

entiteterne forstærker indtrykket af de-

res funktion som krumtap for Reservens

genetablering. Allerede nu arbejdes der

intensivt med en række daglige driftsud-

fordringer strækkende sig fra digitalise-

ring af arbejdsgange over håndtering af

FOKUS og kortlægning af relevante civile

kompetencer til lønsumsstyring.

entiteter er vejen fremAnden dag af mødet var helliget en gen-

sidig opdatering og erfaringsudveksling

vedrørende entiteterne. Det stod hurtigt

klart at konceptet er blevet implementeret

ganske forskelligt og at nogle er foran an-

dre i forhold til modenhedsniveau. Dette

gav naturlig anledning til at forstærke

mulighederne for at entiteterne kan dele

erfaringer og metoder, men understre-

gede også det ønskværdige i at lade Re-

serven selv tage ansvar for opgaveløs-

ningen tæt på den enhed, hvor entiteten

er tilknyttet. På den korte bane vil der

blive taget enkle initiativer til at forenkle

mulighederne for at samarbejde mellem

entiteterne, ligesom hver af de operative

kommandoer påtog sig at hjælpe med at

støtte dette arbejde.

Alt i alt kan vi fra et værnsfælles PARU

perspektiv se frem til et særdeles interes-

sant og spændende år med mange mu-

ligheder for at vise at Reserven er relevant

kompetence til rådighed for Forsvaret.

ReseRven eR en integReRet del af fREmtIdENS foRSVaR

af

oB

er

stlø

Jtn

an

t a

f r

ese

rv

en

Ja

n H

Jor

tsH

øJ,

næ

stfo

rM

an

D H

Pr

D o

g P

oC

Pa

rU

Hr

n Chef for Personelstaben GM Per Ludvigsen.

reserven/3/2012 5

GF Forsikr ingsk lubben for Off icerer i ForsvaretVestergade 20, 1 . sa l , Sidebygningen ∤ 4600 Køge

Få skræddersyet din bilforsikring

GF har Danmarks største udvalg af tilvalgsdækninger.

Ring 49 17 01 94 ellersms OFFICER til 1272 og få et skarpt tilbud og et gratis forsikringstjek.

bilforsikring, hvem er billigst og bedst?Der skal ikke herske tvivl om, at markedet for bilforsik-

ringer ikke kan gennemskues, idet selvrisikoer, udbeta-

lingsvillighed, og præmiehop ved skader alle varierer fra

selskab til selskab.

Sådan vi det nok være i lang tid endnu.

Imidlertid er GF ejet af forsikringstagerne i et solidarisk

klubsystem, hvor driftsoverskuddet ikke går til aktionæ-

rer eller eksotiske investeringsfonds i f.eks. Australien.

Tænk bare på Københavns lufthavns ejerskab og dettes

formål med at drive vores flotte og meget vigtige luft-

havn?

klubsystemet Når din bil bliver forsikret i GF, bliver du automatisk

medlem af en forsikringsklub, i dette tilfælde klub 194,

Officerer i Forsvaret.

Du kommer altså til at ”Dele risiko og evt. fortjeneste”

med andre ansvarlige og godt uddannede mennesker.

Denne gruppe kører, påstår vi, nok bedre end de fleste

andre professionsgrupper.

Du kommer med at lille indskud, 100 kr.

For disse penge køber klubben aktier i GF og får derigen-

nem medindflydelse på GF`s udvikling og drift.

OverskudsdelingOverskuddets størrelse opgøres pr. år, når alle skader for-

årsaget af klubbens medlemmer er betalt.

Dette er vores store og enestående fordel.

Penge tilbage, typisk 900.- til 1800.-

Dette er også vores akilleshæl, idet vi ikke forlods kan

fratrække dette beløb fra vores præmier på f. eks. kasko-

forsikringer og dermed konkurrere hårdt på prisen.

et eksempel En lille mellemklassebil, min egen for tilfældet, en Chev-

rolet AVEO, Eco, 1,2; kører godt 18 km/l, meget billig i

grøn afgift og koster ved 15.000 årlige km, kørt i Nord-

sjælland med en 50 år gammel kører, følgende beløb:

3418 kr. pr. år med en minimal selvrisiko på 2721 kr.(Ved samlerabat for tre forsikringer, 10 % mere uden

samlerabat.)

Ved 14 % overskudsdeling, som vi havde sidste år i 2011,

kommer vi ned på 2936 kr.Hvem kan slå så lav en præmie med så lav en selvri-siko i et kulant firmaVi hører gerne herom?

DelkaskoEndelig kan vi også gøre noget for de gamle biler, der i

en presset familie er en billig nr. 2 til at fragte børnene til

og fra børnehaver og fritidsbeskæftigelser, samt fungere

som mors gamle indkøbsbil.

Den skal ikke være flot, den skal bare virke og blive ved.

Den har derfor kun en ansvarsforsikring og brænder den

eller bliver den stjålet, står man uden det nødvendige

køretøj.

Men her kan vi tilbyde dækning for sådanne afgørende

ulykker såsom netop brand og tyveri, men mindre buler

må I klare selv.

Delkasko kalder GF dette.

GF er stadigvæk et stærkt alternativ til alle andre på mar-

kedet. ”It is a jungle out there”

vi anbefalerBesøg vores hjemmeside, gfforsikring.dk og tast dig ind

med dine data. Det gælder hele din husstand.

GF-klub 194, Officerer i Forsvaret, tlf.: 49170194.

Vi ses I Klub 194.

ReseRven eR en integReRet del af fREmtIdENS foRSVaR

Orientering fra GF Forsikrings-klubben for Officerer i Forsvaret

6 reserven/3/2012

Kaptajn af reserven og sprogofficer Jens flinch Jørgensen fortæller her om fordelene ved at sende militærobservatører ud med en blandet civil og militær baggrund. Med afsæt i sine oplevelser i liberia som fn militærobservatør argumenterer han for en mere systematisk registrering af civile kompetencer, når der skal udvælges medarbejdere til internationale missioner.

integration af militære og civile kompetencer – PRAKTISKE ERFARINGER FRA LIBERIA

Under min tjeneste som FN militærobservatør i Liberia

har jeg oplevet, hvilke fordele der er ved en blandet

civil og militær uddannelsesbaggrund. Jeg er selv

sprogofficer i russisk og pashto og har en bachelor

i geografi. I det nedenstående vil jeg argumentere for, hvorfor

en systematisk registrering af civile kompetencer bør være en

naturlig del af Forsvarets personeltjenestes (FPT) udvælgelse af

medarbejdere til internationale missioner – især i missioner

hvor det ikke er de operative kompetencer, der vejer tungest.

en blandet missionFN’s mission i Liberia, UNMIL, er en civilt ledet organisation

med civile, militære og politimæssige enheder. Det vil sige, at

de primære interne samarbejdspartnere er civile, ofte med aka-

demisk baggrund. Dette betyder, at man som militært ansat skal

være i stand til at kommunikere om civile emner med anven-

delse af akademiske termer, og forstå de anvendte termer og

begreber, så man kan viderebringe relevant information til egne

militære myndigheder. Tilsvarende skal man kunne gøre rede

for militære dispositioner over for samarbejdspartnere uden mi-

litær baggrund. Netop det, at det er en kombination af militære

og civile kompetencer, der skaber den bedste medarbejder til

en mission som UNMIL, er jo særligt aktuelt i lyset af den af for-

svarsministeren åbnede debat om, at ’flere civile skal ind i For-

svaret’ (jp.dk, 19. februar 2012).

Hvad observerer vi på?Den vigtigste opgave som FN militær-observatør er at indhente

relevant information til UNMILs analyseafdeling - JMAC (Joint

Mission Analysis Centre). Denne indhentning af informationer

er struktureret over fire fokusområder: 1) Sikkerhed, 2) Gover-

nance og Rule-of-law, 3) Økonomisk udvikling og 4) Infrastruk-

tur og offentlig service. Disse fokusområder (lettest sammenlig-

nelige med Named Areas of Interest, NAI), er yderligere inddelt

i specifikke emner – alle omhandlende det civile samfund og

uden militærfagligt (læs: taktisk eller operativt) indhold. Infor-

mationer, der hentes blandt lokale borgere, politikere, embeds-

mænd og NGO’er skal formuleres på en måde, så de kan gøres

anvendelig i det militære system. Militærobservatører fra diverse

lande, der udover deres militære baggrund også har en civil ud-

dannelse, har generelt let ved at operere i begge arbejdsmiljøer.

Desuden er det mit indtryk, at en civil uddannelsesbaggrund gør

det lettere at forstå de lokale forhold, der ofte afviger fra, hvad

den udsendte er vant til hjemmefra – særligt studier i sociologi,

statskundskab, geografi, økonomi eller lignende er befordrende

for den bredere forståelse.

Opfattelse af grænserLiberias grænser er vidt åbne, svære at kontrollere og uden

reel betydning for lokalbefolkningen. Der er ivrig kontakt over

grænserne til nabolandene inden for handel, uddannelse og

kriminalitet. Familier og klaner har ofte stærke forbindelser over

grænsen. I tilfældet Guinea-Liberia er den eneste forskel sproget

– hhv. fransk og engelsk - men da befolkningen alligevel taler

kissi, mandingo eller lorma med hinanden, er denne forskel af

mindre betydning. Forståelse for, at en grænse ikke blot er en

streg på et kort, der afgrænser et ansvarsområde, er derfor for-

udsætningsskabende for at kunne håndtere de problemer, der er

i grænseområdet. Én af mine kolleger var overbevist om, at en

komplet lukning af grænsen ville få styr på områdets kriminali-

tet, og havde ikke den store forståelse for, at netop forbindelser

og handel over grænsen skaber en bedre fødevaresikkerhed - og

dermed sikkerhed - i området.

livelihoods og fødevaresikkerhedNetop fødevaresikkerhed er en vigtig parameter for den gene-

relle sikkerhed her i Liberia. Stigende fødevarepriser har tidligere

medført migration og optøjer, hvilket har virket destabiliseren-

de. En kollega argumenterede for større import af ris og cassava

til Liberia for at imødegå en prisstigning, ‘så folk kunne blive

mætte’. Kortsigtet vil prisen på fødevarer stabiliseres, hvilket er

set før, men det vil samtidigt fjerne incitamentet til at producere

fødevarer i Liberia, der ellers har både klima og frugtbar jord til at

brødføde sig selv. Flere NGO’er er engageret i netop at opbygge

en bæredygtig fødevareproduktion, og med deres argumenta-

tion fremlagt for kollegaen, blev der skabt forståelse for, at sik-

reserven/3/2012 7

kerhed, fødevaresikkerhed og opbyggelse af bæredygtige liveli-

hoods er en kompliceret affære. Begge eksempler her illustrerer,

at en civil/akademisk baggrund sætter en observatør i stand til at

forstå det samfund han eller hun skal observere på.

praktiske vilkårDe rammer, der er for ens virke i Liberia uden for hovedstaden

Monrovia, er ganske primitive. Adgang til vand, mad, bolig, læ-

gehjælp og infrastruktur er meget svingende. Netop her kom-

mer den militære baggrund til sin ret. Militærobservatører fra

alverdens lande har tilfælles at kunne navigere igennem uvej-

somme områder, give førstehjælp, indrette sig praktisk og hygi-

ejnisk og gennemføre opgaven uden at kny eller give op. Ikke at

civile medarbejdere i missionen ikke også kan det, men flere af

de militære medarbejdere synes ligefrem, at det er en under-

holdende udfordring at leve under primitive forhold. En militær

baggrund skaber også forudsætning for at kunne formidle kom-

plicerede emner og iagttagelser i en form og på et sprog, der er

forståeligt og anvendeligt for det militære hovedkvarter

kan vi blive klogere?Vel vidende at missionen i Liberia adskiller sig fra andre missio-

ner, hvor det militære islæt er større, giver det dog et fingerpeg

om, at civile kompetencer er særdeles værdifulde - og i nogle

missioner afgørende - for at kunne løse sin opgave. Derfor bør

de også registreres systematisk i FPT og bruges i udvælgelsen

af medarbejdere til udenlandske missioner. Civile kompetencer

bør ikke ses som en modsætning til militær uddannelse, men

tværtimod som et værdifuldt supplement til Forsvaret. Som FN

militærobservatør er man jo en vigtig ambassadør for Danmark,

og hvad ville være mere fornuftigt end at sende veluddannede,

velfungerende og veloplyste medarbejdere ud i mission?

Militærobservatører skal kunne navigere gennem uvejsomme områder.

Diagram over de forenklede arbejdsgange og informationsstrømme i uNmIl.

fn militærobservatør

det civile samfund sikkerhedstrusler (militære forhold)

Observationer Observationer Observationer

rapporter rapporter

Civile medarbejdere

Internt arbejde i uNmIl HQ

militære medarbejdere

8 reserven/3/2012

af

Ma

Jor

af

re

ser

ve

n B

o g

. fli

nD

t

I uge 29 gik vi – igen – den årlige Nijme-

gen-march.

Selvom det er 9. gang, jeg fuldførte mar-

chen, er det stadig en oplevelse at se en

”Infanteri-Brigade” på ca. 5.000 mand

bryde op fra lejren hver morgen og mar-

chere dagens 40 km. Sammen med de ca.

42.000 civile.

Det kræver en logistisk støtte, både med

faste rastepladser, men også med mobile

forsynere til hvert hold, som kaldes cykel-

ordonnanser.

To af dem var generaler: Generalmajor

Finn Winkler, HJV, og generallæge Erik

Darre, Forsvarets Sundhedstjeneste, (FSU).

Alle holdene trådte af i Ølteltet hver dag,

men om torsdagen giver de fleste hold en

optræden til stor moro for de fremmødte.

Men i de ni torsdage, jeg har oplevet, har

jeg aldrig set en sådan slutperformance,

som den GHR lavede. Bemærk, at GHR

lige har marcheret den tredje dag (40

km.). Se det indsatte billede.

Så prøv til næste år, hvor marchen er i uge

29, dvs. 16. til 19. juli 2013. Vi tager derned

lørdag den 13. juli om eftermiddagen og

kommer hjem lørdag den 20. juli om af-

tenen. HPRD giver til medlemmer gratis

transport frem og tilbage samt 500,00 kr.

til hver, der fuldfører marchen. Selve op-

holdet og forplejningen koster små 2.000

kr. uden indkommandering. Hvis du er

interesseret i at gå marchen til næste år el-

ler har spørgsmål, da ring eller e-mail. Eller

se på hjemmesiden: Nijmegen.dk

Mobil 26 79 18 49, e-mail: BGF@privat.dk.

to geneRaleR vaR oRdonnanseR ved NIjmEgEN-maRchEN

reserven/3/2012 9

af

Ma

Jor

af

re

ser

ve

n J

eP

Pe

Ple

ng

e t

ra

Ut

ne

r, C

H s

re

s a

ftC

og

Me

Dle

M a

f H

Pr

D B

est

yr

els

e

1. SynlighedDe nye entiteter er oprettet på diktat ovenfra, og skal slå rod og

vokse i en spare tid. Entitets-chefens person og hans og enti-

tetens synlighed er afgørende. Skaf et centralt og synligt kontor

nær regimentschefens, få en PC der er på Forsvarets intranet

(FIIN) derind og bemand så ofte som muligt i arbejdstiden. Re-

serven skal vide hvad der rør sig, og konstant markere tilstede-

værelse. Tal med høj og lav, opsøg og deltag i alskens aktiviteter,

skriv i enhedens blad.

2. Opdyrk opgaverEn Reserve skal bruges for at blive relevant og vellidt. Find opga-

ver og opdyrk dem. Spørg rundt: Hvor er der brug for instruktø-

rer, støtte til øvelser og stabe, er der væsentlige uløste opgaver

eller måske behov for civile kompetencer? Skab ”forbindelses-

folk” i den faste struktur, der kender kompetencer og kapacite-

ter i reserven, og kan opfange mulige opgaver. Vær tilgængelig,

fleksibel og positiv. Har en fast kollega brug for to skydeledere

i morgen tidlig, skal han ikke skoses for sin sene erkendelse.

Han skal have en kontaktperson, der svarer hurtigt, og leverer to

topmotiverede reservister i blankpudsede støvler. Men undgå at

love for meget. Det sker at reservister overvurderer egen tid, og

ikke leverer, hvilket skader hele enheden. Fald heller ikke i fæl-

den selvbeskæftigelse: Mangler der reelle opgaver fra moderen-

heden, er det fristende at opfinde aktiviteter og unødig selvud-

dannelse, som skaber en uholdbar illusion om aktivitet.

3. Tilstedeværelse er centralRekruttér hellere yngre og uprøvede reservister der kan tage sig

tid til tjenesten end erfarne og dygtige, der er for travle. Brug de

travle erfarne som rådgivere. Kræv engagement fra alle reservi-

ster fra top til bund. Fjern de inaktive, hvis ikke tilstedeværelse

demotiverer. Kræv af de helt inaktive eller kropumulige at de

opsiger deres rådighedskontrakter. Fjern gode reservister, der

midlertidigt bliver inaktive fra deres funktioner, men tilknyt dem

til et lokalt ”hyttefad”, hvor de holdes uforpligtede, men oriente-

res om enhedens virke indtil de er klar igen.

4. Udbred budskabetForklar alle der har lyst til at høre det, og især dem der ikke har, at

brugt rigtigt er Reserven et nødvendigt og superbilligt supple-

ment til den faste struktur. Der er gode grunde til at nære part-

nere som USA, Canada og Storbritannien bruger 5 til 10 procent

af forsvarsbudgettet på reserver, der leverer fra 15 til over 40 pro-

cent af bemandingen, og at disse lande udvider deres reserver

i spare tider. Der er ingen gode grunde til at det danske forsvar

kun bruger godt en halv procent af midlerne på Reserven, og

sammen med Estland og Italien har NATOs mindste reserver.

5. Brug IT aktivtGiv enheden synlighed på FIIN websider og på Internettet. E-

mail flittigt, koordinér møder med Doodle og del filer med Drop-

Box. Undgå komplicerede gruppe-programmer som BaseCamp

og IceCore, som kan for meget, så brugerne ikke udnytter dem.

Flyvevåbnets Reserve valgte til sidst ”Wing Reserve Web” til at

holde styr på kolleger og til dels aktiviteter, fordi programmet er

simpelt, grimt og effektivt.

6. Sats på selvuddannelseVent ikke på kursuspladser ved Forsvarets skoler. Reserven må

løfte sig selv i håret. Lav egne kurser og få de bedste instruktø-

rer fra skolerne til at bidrage. Når en reservist af og til kommer på

skolekursus, så sørg for at han deler ud af sin viden.

7. Professionalisme, kollegialitet og rammerEn god reserveenhed forudsætter tre kvaliteter: Militær professi-

onalisme i opgaveløsningen, kollegialitet imellem reservisterne,

og ikke mindst gode rammer givet af moderenheden. Mangler

en af de tre sider i trekanten, kollapser enheden. Professiona-

lisme fremmes af vilje til selvstudier og selvkritik, ros til kvali-

tet og opgør med sjusk. Kollegialitet kræver opmærksomhed på

og tid til det sociale, og absolut gennemskuelighed og fairness

når funktioner, kurser og forfremmelser fordeles. Gode rammer,

f.eks. egnede kontorer og faciliteter, IT, køretøjer samt effektiv

forvaltning og kommunikation, er en daglig kamp, hvor neder-

lag kun undgås hvis chef og stab er målbevidste og effektive.

8. Brug strukturenRyk flittigt rundt med personellet for at belønne de der gør en

god indsats, og få de inaktive af vejen. Brug personellet fleksi-

belt. Lad en major løse en premierløjtnants opgave, så ser han

måske nogle nye muligheder, og gør om muligt det omvendte.

Videreuddannelse og udnævnelse motiverer, bedøm omhyg-

geligt, slås for din enheds kursuspladser og brug mulighederne

også for merit-udnævnelse.

9. Støt forvaltningenDet kræver et meget stort arbejde at forvalte indkommandering,

rejser og arbejdstid, både fra Reserven, fra egen enhed og fra

andre myndigheder. Sådan er det moderne danske forsvar. Ac-

ceptér det, og støt så vidt muligt forvalterne, der hver især oftest

gør deres bedste for at afbøde et tungt systems træghed. Levér

korrekte og rettidige input, og anerkend den enkelte forvalters

indsats.

10. Hjælp HPRDForeningen er ikke blot en kursusformidler, men en nødvendig

platform: Uden et effektivt, klart talende HPRD bliver Reserven

trådt flad når forsvarets midler fordeles, og så er lokal succes i

din entitet ikke meget værd. Få de yngste reservister aktiveret i

tjenesten og meldt ind, og kræv meget af foreningen og støt op

om den.

Vi fra Flyvevåbnets reserver ønsker vores hærkolleger held og

lykke til med det store arbejde at stable entiteterne på benene!

Ti tip til nye entiteterKort efter at forsvaret nedlagde Reserven, indså flyvevåbnets chefer fejlen, og de fleste af værnets Wings (svarende til regimenter) genoprettede i 2004-06 egne reserveenheder. Hæren har nu oprettet reserveenheder kaldet ”entiteter” ved regimenter og formationer. Herunder ti erfaringer fra flyvevåbnets år med Wingreserver til inspiration for nye entiteter.

10 reserven/3/2012

af

oB

er

stlø

Jtn

an

t a

f r

ese

rv

en

a.g

. Kr

ist

ian

sen

IArS og fTk rolle i årene fra 1992 til 2010.IARS er en militær organisation bestående

af repræsentanter for Chiefs of Air Reserves

fra de vestlige og neutrale landes chefer for

flyvevåben reserver, repræsenteret ved en

general assisteret af én eller flere stabs offi-

cerer. IARS har siden 1992 mødtes hvert år

i et medlemsland for at udveksle erfaringer

om reservestyrkerne i hvert lands Flyvevå-

ben. IARS er ikke et besluttende organ, men

et sted, hvor ideer formidles og kontakter

udbygges. Briefinger og data fra IARS er

UKLAS og kan refereres. FTK har deltaget

regelmæssigt siden 1996.

I 2010 havde Danmark formandskabet

af IARS, og daværende STCH FTK, BG

M.A.L.T. Nielsen samt OL-R A.G. Kristiansen

samlede 12 nationer og 32 delegater til 16th

IARS den 6 – 10 OKT 2010 i København,

hvor vi holdt møderne på Kastellet og i FKO.

Fra arbejdet under det danske formand-

skab 2010 og tiden frem til sommer 2012

kan nævnes:

• OptagelseafEstlandsomfuldgyldigt

IARS medlem på dansk initiativ

• EtableringafenCountryMappingfor

Air Reserves, også dansk initiativ

• DeltagelseiIJOLDfordanskeLT-R/

PL-R, som er et ledertræningsprogram

skabt af IARS

• InvitationafNRFCsomobservatørtil

IARS møder, hvor FM HPRD, OL-R Bir-

ger Kjer Hansen er repræsentant fra

Danmark

• EnstærktudtryktGoodwillfradedelta-

gende nationer, hvilket igen blev frem-

hævet under 17th IARS i Washington i

OKT 2011.

• EtomfattendenetværkfraAustralieni

syd til Norge i nord.

Mandatet for arbejdet i IARS er reguleret

af et Letter of Intend (LoI) dokument un-

derskrevet af hvert medlemsland. IARS er

et mødested for udveksling af gode ideer

til anvendelse af Air Reserves, men ikke et

operationelt eller besluttende organ.

IArS - status land for land.USA var vært for 17th IARS i Washington

OKT 2011. Fra Pentagon har GL Harry

(Bud) Wyatt (Director Air National Guard)

samt GL Charles Stenner (Director USAir

Force Reserve) delt formandskabet, og

begge generalløjtnanter deltog under

hele forløbet sammen med deres senior

commanders.

uSA - ANg: gl Harry (bud) Wyatt.ANG består fortsat af 89 Wings med

106.700 soldater opstillet i 50 af USA’s 54

stater. 8000 er p.t. i Afghanistan, an-

dre 5000 fortsat i Iraq. ANG leverer p.t.

grundlaget for

• Katastrofeberedskabefterjordskælveti

Haiti

• OrkanenIrene

• OrkanenCathrine

• 94%afalamerikanskAirMedevac.En

demo af AirMedevac på Andrews Air

Force Base viste, at ANG har udviklet en

effektiv og hurtigt virkende AirMedevac.

ANG har hidtil været indsat som komplet-

te enheder fra en stat i USA; men i dag

indsættes USANG nu også som Blended

Units, altså udvalgte reservister sammen

med regular forces (hvad vi i FLV i Dan-

mark længe har gjort).

uSA - Afr: gl Charles Stenner (selv reserveofficer af baggrund).US AFR består af 67.000. US AFR leverer 20

% af total Air Force capability for 4 % af costs.

Store dele af USAFR har været deployeret

siden ’’Dessert Storm’’ i 1990, og en battle

fatigue som følge af en så langvarig ud-

nyttelse af USAFR til Internationale Ope-

rationer begynder at vise sig.

Senest har USAFR leveret Air Tankers til

missionen, som p.t. kører i Libyen – en

opgave, som USAFR har kunnet løfte p.g.a.

USAFR’s kapacitet, prisbillighed og parathed.

Canada: bg gordon reid.Canada har fortsat ca. 30 % af sin reserve

på Continous Duty vilkår og dermed

kritisk for Canada’s Air Force. Med de

p.t. gældende økonomiske stramninger

koblet med stigende intensitet af INTOPS

(Afghanistan) er en driftssikker reserve

aldeles kritisk for, at Canada kan levere

antal missions lovet. Reserven benyttes

også i flybesætninger, også som piloter,

f.eks.på Gripen og på C – 130. Reservens

produktion er opgjort til at koste ca. 1/7 af

prisen for en professionel styrke.

Holland: gm Hans Wehrer.Værnepligten blev afskaffet i 1996, og

man stoppede uddannelse af OF-R. I dag

består det hollandske flyvevåben dog af

9.500, hvoraf 600 reservister. Ikke mange

i f.t. landets størrelse, men et stigende

antal. Parlamentet har i 2009 besluttet, at

reservister kan sendes på INTOPS i perio-

der > 90 dage. Den genopdagede kadre af

OF-R har fundet anvendelse som flybe-

sætninger på C – 130 og C – 17, og i 2010

er oprettet et egentligt Employers’ Sup-

port kontor i forsvarsledelsen (Holland har

ikke længere værnskommandoer).

fælles for ANg og uSAfr gælder.Fly, våben, træningskrav og løn er samme

standard som for USAF, og samlet leverer

ANG + USAFR ca. 30 % af Total USAF pro-

duktion. Traditionelt rekrutteres USANG

og USAFR fra ex - regulars, som efter 15

– 20 års TJ i første geled ønsker en rolle i

reserven; men behovet for reserven vok-

ser, og i 2011 rekrutteres nu 40 % direkte

fra den civile sektor, og disse soldater skal

derfor uddannes fra grunden.

employers Support guard and reserve (eSgr): exec. Director mr. young (som er tidligere gm i uSAf).Ægtefællesupport er nu vigtigere end no-

gensinde, og ESGR har startet nye program-

mer, f.eks. ’’Blue Ribbon’’, som skal sikre, at

de udsendte soldater oplever reel support

fra familie og fra arbejdsgiverne. Arbejds-

løsheden rammer p.t. soldater hjemsendt

fra Internationale Operationer hårdt:

Der er hjemsendt hele ENH fra INTOPS,

hvor 35 % af soldaterne står uden arbejde

pga. firmalukninger hjemme i USA.

International air Reserve Symposium – hvad kan vi lære?flyvevåbnet (flv) i Danmark er medlem af International Air reserve Symposium (IArS). I det følgende vil vi se på, hvad er IArS, hvem deltager, og hvad kan vi opnå fra IArS? reserven i udvalgte lande og lessons learned fra IArS arbejdet

USANG Air MEDIVAC unit at Andrews AFB SEP 2011

reserven/3/2012 11

International air Reserve Symposium – hvad kan vi lære?

ESGR har indset, at støtteerklæringer, som

vi i Danmark kender dem fra InterForce,

er utilstrækkelige. På ESGRs hjemme-

side kan downloades den nu reviderede

støtteerklæring. Vice COS USAF General

Breedlove har SEP 2011 givet Ford Mo-

tor Co. en anerkendelse for udmærket

support til reserven, og værnscheferne

bruger stigende tid på at besøge store

arbejdsgivere for at fortælle om vigtighe-

den af Employers Support for USANG og

USAFR. Kunne det ske også i Danmark?

Mest effektive virkemidler vurderes ’’Boss

Lift’’ og ’’Lunch with your Boss’’, begge

programmer, som er velkendte i Danmark

og tidligere beskrevet. Disse programmer

intensiveres p.t. med lovende resultat.

Også lovgivningen, som siden 1947 har

forbudt afskedigelse af civile, som vil ar-

bejde i USA’s reserve, er vigtig, men ESGR

søger dog altid at undgå at gå rettens vej

for at sikre reservistens rettigheder. Her

har en ombudsmand’s funktion vist sig

at gøre nytte, og i 90 % af opståede sager

om uberettiget afskedigelse af civile løses

sagerne uden at gå rettens vej.

InterForce kan, hvis InterForce ønsker det,

lære RIGTIG meget af ESGR.

Australien: Air Commodore Terry Delahunty.Intet egentligt nyt. I 2009 har regeringen

vedtaget et White Paper, som udtryk-

ker, at regeringen er committed til bedre

integration af professionelle og reserven.

Australien har længe anvendt reserven

i flyvevåbnet, også som flybesætninger.

Australien har udviklet et IT – værktøj,

som hurtigt kan beregne den økonomiske

effekt af at anvende reserven, linjeperso-

nel eller en blanding af de to ressourcer.

Interessant i Danmark for FPT?

uk: gp.Capt. martin routledge.Siden 2003 har RAuxF leveret 10 % af PSN

for 1,5 % af Cost, og prisen for en reservist

er i 2010 opgjort til 1/7 af prisen for en re-

gular. UK forventer Defence budget costs

på ca. 40 %. Alligevel vil RAuxF vokse fra

i dag 1200 soldater til knap 2000 sv.t. 20

Squadrons. Årsagen er, at UK ikke har råd

til opretholdelse af alle stående styrker,

når så store sparemål skal nås.

Sverige: Ob michael Christoffersen.I 2011 er værnepligten forsvundet i Sve-

rige efter politisk krav, men en frivillig

reserve skal forblive og udbygges. Sverige

er ivrig efter at opbygge relationer med

IARS, også i områder uden for reserven.

Schweiz: bg Werner epper.Schweiz er fortsat tilfreds med et Flyvevå-

ben helt baseret på a) værnepligt og b) en

reserve. Værnepligtige kan fire måneder

efter første møde varetage funktioner

som f.eks. CAT, Flymekaniker (soldater,

som forinden er civile mekanikere). Også

F 5 piloter er reserveofficerer, og i det

schweiziske flyvevåben findes kun 300

fastansatte.

Tyrkiet: bg mehmet balkis.Tyrkiet opererer med en 100 % klar stå-

ende styrke – man kan sige, at Tyrkiet’s

reserve allerede er mobiliseret, og der fin-

des ikke umiddelbart en ’’hidden reserve’’

at reaktivere (undertegnedes private vur-

dering), som BG Balkis bekræftede på to-

mandshånd.

Danmark: Ol-r Axel g. kristiansen.Undertegnede var af USANG anmodet

om at give en ’’Lessons Learned’’ præsen-

tation efter 16th IARS.i København OKT

2010. Udfordringer med at sikre output

fra IARS, indsamle country mapping, op-

tagelse af nye IARS medlemmer, etablere

en IARS hjemmeside og finde temaer til

de årlige møder af værdi for alle var te-

maer og blev vel modtaget.

lessons learned fra IArS arbejdet.reservens anvendelse.Siden 2010 har USA og UK været nødt til at

indlede drastiske besparelser for deres Air

Forces, i UK formentlig helt op til 40 %. In-

teressant er her, at disse alvorlige besparel-

ser har medført, at UK nu vil øge deres Air

Reserve fra 1200 til knap 2000 OF-R, mens

USANG og USAFR vil friholde deres Air Re-

serves for staff reductions. I begge tilfælde

angives, at årsagen er, at man ikke længere

har råd til at opretholde en regular Air Force

på full time stand – by, og at man kan opnå

effektiv opgaveløsning for en lavere pris –

med tilstrækkelig høj readiness, fra sin Air

Reserve – hvis blot den vedligeholdes.

IARS landene øger tjenestefelterne og

indkaldelserne af reserven, og ingen lan-

de har erfaret, at professionalismen har

lidt skade ved øget andel af reservister.

IJOlD og INleAD.IARS arrangerer træningsuger for unge

OF-R (IJOLD) og for BM af min. SSG-R grad

(INLEAD). Danmark har i JUL 2011 sendt

tre LT-R / KN-R fra FTK WRES og fra AFTC

WRES til IJOLD i Holland, og tre flere LT-R

sendes til IJOLD i München i SEP 2012.

Programmet ligner YROW, kendt fra CIOR,

men er anderledes ved at være 1) alene for

Air Forces, 2) ved at være en blanding af lea-

dership training, MIL field exercises og aka-

demisk træning og 3) ved at være arrangeret

af Air Force, ikke reservist organisationerne.

Danmark er vært for IJOLD i år 2014.

Civilian Skills database.Forud for 17th IARS havde undertegnede

truffet aftale med Chief USAF Customer

Support Policy Branch på Andrews Air

Force Base Readiness Centre, som velvil-

ligt arrangerede en demonstration af de

redskaber, databaser, indtastningsmulig-

heder og søgekritereier, som USA i dag

har udviklet og driver fra ’’Civilian Emplo-

yers Information’’ (CEI) i Californien. CEI

omfatter 800.000 reservister, og snart kan

alle fra hjemmet eller fra en smart phone

opdatere egne data. Demonstrationen var

SECRET og kan ikke rapporteres, men det

er en glæde at se en Air Force, som aktivt

benytter reservisternes on – line indtast-

ninger af egne data – noget vi i det dan-

ske FLV reserve siden 2011 nu også gør.

Handover of IARS from TAC DEN to USANG – Pentagon 10 FEB 2011 – forfatteren ses til venstre

12 reserven/3/2012

’Personel af reserven er en vig-

tig ressource. Vi har gjort flit-

tigt brug af denne ressource i

mange situationer tidligere og vi

vil gøre det igen fremover. Personel af re-

serven har en fleksibilitet og en erfaring,

som kan bruges i mange sammenhæn-

ge’. Det fastslog Danmarks forsvarschef,

general Peter Bartram, da han som en af

hovedtalerne ved CIOR sommerkongres

2012 havde ordet.

Generalens tilfredshed med reserveper-

sonellet kom også til udtryk senere ved

den efterfølgende reception, hvor han fik

lejlighed til at tale mere personligt med

en række af repræsentanterne både fra

CIORs ledelse og den danske hovedorga-

nisation for personel af reserven, HPRD.

Endnu en af æresgæsterne ved som-

merkongressen, Hans Kongelige Højhed

Prins Joachim, der er foreningens Pro-

tektor, understregede betydningen af re-

servepersonellet, og han kunne desuden

smilende tilføje; ’at han selv jo hører til

denne skare’. Prinsen er oberstløjtnant af

reserven og i den sammenhæng chef for

en Forbindelsesofficersgruppe i Totalfor-

svarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland.

Derfor var det også et mere end naturligt

valg, at det netop var ham, der officielt

åbnede kongressen mandag 30. juli.

Debat og militære disciplinerGanske vist var en del af sommerkon-

gressens program ’tyvstartet’ et par dage

forinden, men med den officielle åbning,

blev der for alvor sat fokus på kongres-

sens store begivenheder; et symposium

(drøftelser og diskussioner/workshops

om en række relevante emner), unge re-

serveofficerers workshop, CIMIC, CIOMR

(lægestabens erfaringsudvekslinger og

arbejdsgrupper), samt konkurrencer-

ne i militære discipliner som skydning,

kampsvømning og orienteringsløb.

Det blev en meget travl og engagerende

uge, hvor de faglige programmer fortrins-

vis beslaglagde dagtimerne, og hvor de

danske arrangører og værter havde sørget

for et mere socialt præget program til aft-

nerne. Ved sidstnævnte arrangementer

blev det muligt for deltagerne at tale sam-

men tværs over landegrænser, faglige

baggrunde og kulturelle forskelligheder,

og samtidig møde det danske værtskab

og danskerne på mere uformel måde. Det

gav sig udslag i programmets alsidighed,

hvor der blandt andet var kanalrundfart,

middag på havnefortet Trekroner, besøg

cIoR og cIomR sommerkongres

– en uge med synspunkter, erfaringsudvekslinger, aktiviteter og cykeltramp

af

He

lle

Ko

lDin

g

Foto: CIOR 2012

reserven/3/2012 13

på Tøjhusmuseet, (der netop nu også er

rammen om en stor Afghanistanudstil-

ling), og barbequehygge på Garderkaser-

nen i Høvelte. Indimellem blev der også

fritimer til egen disposition, hvor andre

af hovedstadens seværdigheder blev flit-

tigt besøgt, såsom Rosenborg slot, Tivoli,

Strøget og Den Sorte Diamant.

Tanker ved mindernes murIndtryk og eftertænksomhed prægede et

andet af kongressens officielle indslag.

Nemlig da man på kongressens første

dag også lagde kranse foran mindemuren

på Kastellet. Der blev også lagt en krans

ved mindesmærket på Garderkasernen i

Høvelte, og begge steder gjorde mindes-

mærkerne med de faldne soldaters nav-

netræk stort indtryk. Det var højtidelige

og smukke øjeblikke i en travl og begi-

venhedsrig uges fyldte program.

Cykeltramp i hovedstaden – med mereDe unge reserveofficerer, der havde deres

egen lille kongres i kongressen, YROW,

vakte også behørig opmærksomhed i det

københavnske gadebillede, ved at gøre

flittigt brug af de københavnske gadecyk-

ler, som kommunen og turistforeningen

i fællesskab står bag. De unge uniforms-

klædte deltagere nød at kunne komme

hurtigt rundt i ’cykelbyen’ på to hjul, og

københavnerne fik set, at soldater sande-

lig også er miljøbevidste i trafikken.

Mens der blev drøftet flittigt, debatteret,

lyttet og tænkt ved de forskellige møder,

foredrag og gruppearbejder, der fandt sted

på Tivoli Congress Hotellet i Københavns

centrum, hvor de fleste deltagere også var

indkvarteret, blev der dystet anderledes

praktisk og fysisk i området omkring Gar-

derkasernen i Høvelte og Gribskov.

Her fandt de militære konkurrencer nem-

lig sted, og efter et par dages flittig for-

træning var ca. 150 sportsfolk klar til de

egentlige dyster både på skydebanen, de

militære forhindringsbaner og i Farum

svømmehal. Der blev både løbet og cyklet

og svømmet, kravlet og klatret med den

store guldmedalje for øje, og her gjorde

flere af de danske deltagere en indsats,

der resulterede i medaljer.

Sommerkongressen bød også på et nyt

præsidentskab for CIOR, hvor Frankrig nu

har overtaget posten fra Norge.

I alt deltog flere end 500 aktive officerer

af reserven i CIOR og CIOMR sommer-

kongres 2012, og de repræsenterede ikke

færre end 28 forskellige nationer.

En sådan kongres gennemføres ikke uden,

at en lang række medlemmer af forenin-

gen og af alle grader og forskellige mi-

litære myndigheder har ydet hver deres

støtte. Vurderet ud fra forfatterens oplevel-

ser under kongressen er der en sådan god

relation mellem foreningen og Forsvaret,

der tjener alle parter til ære, og som det

glæder et medlem at konstatere ikke alene

som grundlag for en velgennemført kon-

gres, men som en vigtig forudsætning for

HPRDs arbejde for reservens sag.

Foto: CIOR 2012

Foto: Henry Plimack

Foto: Henry Plimack

14 reserven/3/2012

af

Ma

Jor

af

re

ser

ve

n J

eP

Pe

Ple

ng

e t

ra

Ut

ne

r

Siden 2001 har nu i alt 12 danske reserve-

officerer gennemført generalstabskurser

i Canada, hvor Reserven uddannelses-

mæssigt er sidestillet med linjen. Majo-

rerne Klaus Munch Kjøller og Lars Rønved

gennemførte som de første danske re-

serveofficerer hele Joint Command and

Staff Programme, og kunne den 28. juni

afslutte to års intensive studier ved Cana-

dian Forces College i Toronto.

JCSP og JRCSP er opbygget som tilsva-

rende kurser i andre NATO-lande og in-

ternationalt akkreditererede, og svarer til

det danske videreuddannelsestrin II for

linjeofficerer (VUT II/L). Hovedparten af

eleverne er majorer og oberstløjtnanter af

linjen. Kurserne gennemføres pga. Cana-

das geografiske størrelse ikke kun med et

års tilstedeværelse i Toronto, men parallelt

som to års fjernundervisning med perioder

med tilstedeværelse. De danske elever tager

naturligvis fjernundervisningen, der koster

omkring 800 timers indsats i hjemmet plus

200 timer i Canada. Danske reservister får

ikke løn for de 600 timer hjemme, men gi-

ves løn for 16 dages indkommandering for

de 200 timers tilstedeværelse i Canada.

Ægte multinationalt miljøDe udvidede canadiske JCSP generalstabs-

kursus henvender sig til canadiske office-

rer fra alle tre værn, der skal kunne agere i

komplekse værnsfælles multinationale sta-

be. Hertil kommer de internationale stude-

rende fra USA, Storbritannien, Frankrig og

Danmark, der inviteres til Canadian Forces

College med henblik på at skabe et multi-

nationalt undervisningsmiljø på kurset. Det

ønsker skolen for at kunne fastholde det

vigtige multinationale aspekt.

Operativ planlægning i centrumDe to danske majorer af reserven Lars

Rønved og Klaus Munch Kjøller har begge

to danskere afslutter det komplette canadiske stabskursusden canadiske forsvarschef og forsvarsattachéer fra adskillige lande overværede dimissionen, da de første to danske officerer afsluttede det komplette Joint Command and staff Programme på Canadian forces College i toronto.

Major af reserven Klaus Munch Kjøller og major af reserven Lars Rønved har som

de første danskere i mindst 25 år bestået det komplette canadiske stabskursus.

joINt commaNd aNd Staff PRogRammE

kurset varer to år og gennemføres af og på Canadian forces College i Toronto.

de vigtigste moduler det første år:• DS541:LeadershipandEthics• DS542:CommandandManagement• DS543:WarandSociety• DS544:BasicJointOperational

planning• DL546:Domestic,Peacekeepingand

COIN Operations

de vigtigste moduler det andet år:• DS545:ComponentCapabilities• DS546:AdvancedJointOperational

planning• DS547:NationalSecurityand

International Affairs

reserven/2/2012 15

Canadiske generalstabskurser

sigte

Beståendedanske resof

JCsP Joint Command and Staff programme (Dl) er et to-årigt generalstabskursus der rutinerer til tjeneste ved multinationale værnsfælles stabe.

2

JrCsP (siden 2009)

Joint reserve Command and Staff programme er et et-årigt generalstabskursus med et ekstra reservist-element.

5

JrCsC (2001-2008)

Joint reserve Command and Staff Course var et lettere et-årigt kursus med færre operative elementer.

7

gennemført uddannelsen som fjernun-

dervisning med tilstedeværelse på skolen

i Toronto. Begge fandt kurset yderst gi-

vende, men til tider også meget kræven-

de. Kursets kerne, den operative plan-

lægning, er temaet for den store øvelse

“Exercise Warrior Lance”, der afslutter

kurset og gennemføres i fællesskab med

de elever, der gennemfører uddannelsen

som et etårigt tilstedeværelsesforløb.

Under øvelsen opstilles et antal Joint Ope-

rational Planning Groups, hvor hele det

teoretiske indhold omsættes til praktisk

handling og sat ind i en større sammen-

hæng. Lars Rønved der til daglig arbej-

der for FN i Kinshasa, forklarer: ”Det er en

imponerende entusiasme det canadiske

forsvar lægger i denne generalstabsuddan-

nelse. Det gælder ikke mindst den endelige

øvelse, som er den største på joint-niveau i

Canada. Vi har haft brigadegeneraler og ge-

neralmajorer fra de tre værn som mentorer

tilknyttet de enkelte planlægningsgrupper –

det viser hvilken seriøsitet der lægges i såvel

joint-aspektet som selve uddannelsen”.

Alle pengene værdKlaus Munch Kjøller, der selv har betalt sit

kursusgebyr, rejse og ophold for at gen-

nemføre uddannelsens andet år, er ikke

tvivl om at det har været det værd: “Det

er nok de bedste penge jeg nogensinde

har betalt for et kompetenceløft. Man kan

bruge meget af uddannelsen både mili-

tært og civilt, så investeringen kommer

dobbelt tilbage. Alene de relationer der er

opbygget til de andre kursister overalt på

kloden, er guld værd.”

Efter gennemførelse af kurset kan delta-

gerne tilføje et ”pcsc” (Passed Canadian

and Staff Course) efter deres grad. Gen-

nemførelsen af Joint Command and Staff

Programme giver tillige adgang til at læse

en Master i Defence Studies ved Royal

Military College, hvor den enkelte elev

skriver et speciale med udgangspunkt i

sine militærfaglige interessefelter.

HPRD overvejer sammen med FPT mulig-

hederne for at fortsætte samarbejdet med

canadierne nu hvor det danske stabskur-

sus VUT II/L igen udbydes til Reserven.

bogaNmEldElSERole stig andersenen peT-chefs erindringer

Ole Stig Andersen sad som chef for Politi-

ets Efterretningstjeneste (PET) i en meget

politisk tid. Det var dengang Den Kolde

Krig, venstreorienteret terrorisme og jern-

tæppet var på alles læber. Den selvbiogra-

fiske bog ”En PET-chefs erindringer”, hvor

der ikke bliver sparet på oplysninger fra

hans tid som PET-chef fra 1975 til 1984.

Det er helt usædvanligt, at tidligere PET-

folk fortæller om deres aktiviteter i tjene-

sten. Hvad der har drevet ham ligger klart,

nemlig PET-kommissionens redegørelse,

som han kalder en skandale og meget

mere til. Bogen er da også i flere kapitler

et forsøg på at forklare forhold, hvor PET-

kommissionen har misforstået eller vild-

ledt offentligheden.

PET-chefen gengiver detaljer fra barndom,

ungdom og studietiden, som når han for-

tæller læseren hvilken begavet embeds-

mand, han var. PET-chefen beskriver en

kærlighedsaffære i Paris med sin danske

elskerinde. Han skriver blandt andet, at han

dengang delte sit kvindelige bekendtskabs

overordnede moralske synspunkter på en

lang række konflikter i den tredje verden.

Men hvordan kunne han som PET-chef

kontrollere en venstrefløj, når han nu selv

havde venstresnoede sympatier? Forfat-

teren mener sagtens han kunne være

PET-chef, når han bare loyalt og nationalt

hundrede procent bakkede op om den blå

boks, som han kalder det.

Men her er faktisk en relevans for fortæl-

lingen, for den pågældende elskerinde var

en venstreradikal politiker, og da Ole Stig

Andersen fik tilbudt stillingen som leder af

PET, måtte han blot konstitueres i stillin-

gen, og først da affæren ophørte, tiltrådte

han den som fast ny leder. Han udviser

i bogen forståelse for den revolutionære

ungdom og fortolker verden, som en 68’er

vil gøre det. Han er fuld af nedladende kri-

tik af USA og Israel og deres efterretnings-

tjenester, CIA og Mossad. Noget tyder på at

Ole Stig Andersen indstillede samarbejdet

med CIA og Mossad idet at han indstillede

til Udenrigsministeriet, at Danmark kræ-

vede tre amerikanske CIA agenter trukket

ud af Danmark, fordi de uden at orien-

tere PET havde spioneret mod Nordkoreas

ambassade i København.

I Ole Stig Andersens vurdering af PETs

rolle i samfundet gennemgås også en

række af de spionsager, som f.eks. affæ-

ren om forfatteren Arne Herløv Petersen

og mistanken mod senere justitsminister

Ole Espersen (S). I flere tilfælde fortæller

han om sager, hvor han klart bryder tavs-

hedspligten, og det skal blive spændende

at se, om myndighederne rejser en sag.

forfatter: ole stig andersen Indbinding: indbundetSider: 620 siderISbN: 9788771220520forlag: forlaget sohnPris:349,00 kr.

af

Ma

Jor

af

re

ser

ve

n K

laU

s M

Un

CH

KJø

lle

r

16 reserven/3/2012

af

Ma

Jor

af

re

ser

ve

n B

en

gt

la

ier

bogaNmEldElSER

titel: 1864 i billeder. forfatter: tom Buk-swienty.forlag: gyldendal 2012. Sider: 268 sider , stort format. Pris: 400 kr.ISbN: 978-87-02-12054-7

tom Buk-swienty1864 i billeder

Forfatteren Tom Buk-Swienty har gjort

det igen. Efter de succesrige udgivelser

af bøgerne: Slagtebænk Dybbøl (2008)

og Dommedag Als (2010), som begge

blev bestsellere og i længere perioder var

at finde på hitlisterne, fulgte i dette år et

enestående billedværk om begivenhe-

derne under hele 1864-krigen også kaldet

Den anden slesvigske krig. Enkelte bil-

leder har været offentliggjort i de første to

bøger og andre illustrerede værker, men

det nye er, at en omfattende research har

bragt mange hidtil ukendte illustrationer

frem, og i stort format får billederne en

helt anden kvalitet. Fotografiet var godt

nok opfundet i 1864, men man kunne

kun tage stationære optagelser af byg-

ninger o.l. samt soldater i faste positu-

rer foran fotografen. Til trods for en vis

stivhed er det de skarpe soldaterbilleder,

der har gjort mest indtryk på anmelderen.

Kun synes forfatteren i enkelte tilfælde at

forfalde til at overfortolke billederne: F.eks.

s. 98: ”Kom bare an… Danske officerer fra

1. regiment med krigeriske blikke”! og et

til: Under et billede der viser opstilling

af nogle menige soldater og en officer:

”Med mænd som disse kan man undre

sig over, at det gik så galt for den danske

hær”! (s. 100).

Udover allerede kendte malerier suppleret

med en række ikke før sete fra tyske eller

østrigske kilder med meget levende slag-

motiver, har Buk-Swienty fundet nogle

spændende skitser tegnet i felten af en

engelsk tegner, som fulgte kampene på

preussisk side. De blev løbende brugt som

illustrationer i London Illustrated.

Bogen er ikke bare en ”billedbog”, men den

indeholder også mange tekstafsnit, som

vidner om forfatterens store indsigt i det

krigshistoriske forløb. F. eks. hører vi om

den dengang stærke fæstning i Fredericia,

som østrigerne ikke i første omgang turde

angribe. Ærgerligt at den blev forladt på

overkommandoens ordre uden kamp.

Endnu mere ærgerligt var det mislykke-

de forsvar af Als i den fortsatte krig, hvor

preusserne havde alt for let spil med at

sætte over det smalle stræde, og hvor ind-

sættelse af det helt moderne panserskib

Rolf Krake kunne have forhindret over-

gangen. Det er dog meget omdiskuteret.

Selv om kampene var overordentlig blo-

dige - jf. titlen på Buk-Swientys første bog

– var der dengang opmuntrende eksem-

pler på en vis forbrødring de kæmpende

parter imellem. Forposterne valgte ofte

ikke at skyde på hinanden, og en tegning

viser en preusser, som byder en dansk

forpost en tår af feltflasken. Som flere bil-

leder viser, blev fanger gennemgående

behandlet godt, og der ses mange ek-

sempler på, at sårede fra begge sider kom

under behandling sammen.

1864 i billeder holder alt i alt sammen høje

litterære standard, som de to første bøger,

Den kan varmt anbefales – den vil også

være velegnet som gave.

Peder Skrams gade 3 . 1054 København KTel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: mwm@mwmorch.dkwww.ordensbaand.dk

Danske og udenlandskeOrdensbaand

Kongelig hofleverendør

Miniatureordnermedaljer

sløjfer . rosetter

udnævnelse til kaptajn af reserven pr. 21. juni 2012premierløjtnant-R J.l.e vittruppremierløjtnant-R s. Kisum-fevrepremierløjtnant-R C.C.H. Madsenpremierløjtnant-R o.d. gabelpremierløjtnant-R R. erichsenpremierløjtnant-R R.B. Johansenpremierløjtnant-R d.n.s. andersenpremierløjtnant-R B.M. Højsbopremierløjtnant-R P. secher Jensenpremierløjtnant-R s. Bertelsenpremierløjtnant-R s.C. Wibergpremierløjtnant-R M.K. Bock

udnævnelse til orlogskaptajn af reserven pr. 26. juni 2012kaptajnløjtnant-R Michael J. d. linden-vørnle

udnævnelse til major af reserven pr. 1. juli 2012kaptajn-R Jesper schneider

udnævnelse til løjtnant af reserven pr. 6. juli 2012 sekondløjtnant-R l. Bondesekondløjtnant-R W.R. lundhsekondløjtnant-R a. fiil nielsensekondløjtnant-R U. Kirk Hansen

udnævnelse til major af reserven pr. 1. august 2012kaptajn-R Robert steffen scharffkaptajn-R Bo elbæk Pedersen

udnævnelse til premierløjtnant af reserven pr. 1. august 2012løjtnant-R nicholas lundgaard

udnævnelse til løjtnant af reserven pr. 15. august 2012sekondløjtnant-R svend olaf vestergaardsekondløjtnant-R Morten steen Krusesekondløjtnant-R Bergur løkke Rasmussensekondløjtnant-R simon simonsson Beckwithsekondløjtnant-R frederik schønau

sekondløjtnant-R Christian Black Jørgensensekondløjtnant-R frederik tancréde olesen

Foreningen ønsker et stort til lykke!

udNæVNElSER

reserven/3/2012 17

Tildeling af reserveofficersforeningen i danmarks Hæderstegn

bRIgadEgENERal (P)

SIguRd hEllStRøm noRge

I forbindelse med Norske

Reserveoffisers Forbund (NROF)

delegeret- og årsmøde den 2.

juni 2012 fik brigadegeneral (p)

Sigurd Hellstrøm som formand

(præsident) for NROF overrakt

Reserveofficersforeningen i

Danmarks Hæderstegn.

majoR af RESERVEN

mIka EERIk haNNula finland

I forbindelse med de Nordiske re-

serveofficers/personel af reser-

vens foreningers årlige Nordisk

Præsidium- og Idrætsrådsmøde

afholdt den 29. juli 2012 i Blovstrød,

fik majoren som formand (præsi-

dent) for Finlands Reserveofficers-

förbunds (FROF), overrakt Reser-

veofficersforeningen i Danmarks

Hæderstegn. Ved samme lejlighed

fik HPRD formand OL-R Birger Kjer

Hansen overrakt Finlands Reserve-

officersförbunds (FROF) Hæders-

tegn (”Medal of Merit in Gold”).

De komplette motivationer kan læses på www.hprd.dk

18 reserven/3/2012

§S

om advokat for en række soldater, der er kommet hjem

fra udsendelse med posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD), fører jeg i øjeblikket 5 principielle retssager mod

Ankestyrelsen. Disse sager handler om, at myndighe-

derne ikke vil anerkende, at soldaterne er blevet syge på grund af

udsendelsen i krig.

I modsætning til fx Norge, er det i Danmark soldaten, der skal

bevise, at han er blevet skadet i krig. De to ting, som en dansk

soldat skal kunne bevise er 1) at der har været traumatiske episo-

der under udsendelsen (livsfare) og 2) at symptomerne debute-

rede indenfor 6 måneder fra de traumatiske episoder.

I forhold til beviset for livsfare, vil myndighederne spørge For-

svaret, om det kan bekræfte soldatens redegørelse. I en række

sager vil Forsvaret desværre ikke kunne bekræfte noget, - enten

fordi de pågældende episoder ikke er blevet indrapporteret eller

fordi man ikke kan bekræfte, at netop denne soldat var til stede

ved den pågældende episode.

I forhold til beviset for symptomdebut indenfor 6 måneder, er

det simpelt. Som det er nu godtager myndighederne kun et

eneste bevis for symptomdebut: et notat i en læge- eller psyko-

logjournal. Det betyder, at der ikke er mulighed for erstatning til

en soldat, der er kommet hjem fra krig med psykiske sympto-

mer, men ikke har søgt læge eller psykolog indenfor 6 måneder.

Det er soldaten, der har bevisbyrden for at begge krav er opfyldt

– uanset hvor mange speciallæger og eksperter, der er enige

om, at soldaten har PTSD, som følge af udsendelsen.

Der har ikke tidligere været ført retssager om vanskelighederne

ved at få anerkendt psykiske lidelser, som følge af udsendelse

som soldat. Dette på trods af, at problemet er relativt omfattende:

I perioden 1997 til 2009 har godt 1.700 soldater anmeldt, at de

har fået posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), som følge af

arbejdet som soldat. Af dem har 72% fået at vide, at deres PTSD

ikke skyldes udsendelsen som soldat – på trods af, at langt de

fleste er blevet diagnosticeret med sygdommen af psykiatriske

speciallæger. I formodentlig de allerfleste tilfælde, skyldes det,

at soldaten ikke kan bevise, at der var symptomer indenfor 6

måneder – typisk fordi, soldaten ikke søgte læge, men i stedet

isolerede sig, flyttede ud i skoven, udviklede et misbrug eller af

anden grund ikke kom i kontakt med behandlingssystemet.

Indtil videre er der anlagt 5 retssager mod staten (Ankestyrelsen)

– og det vil formentlig inden for de næste 6-12 måneder blive

afklaret om beviskravet og myndighedernes praksis i disse sager

er lovlig.

Sagerne er gennemført i arbejdsskadesystemet med støtte fra af

Soldaterlegatet, mens selve arbejdet med retssagerne finansieres

af staten via fri proces.

af aDvoKat MaDs Krøger PraMMing,

aDvoKatfirMaet Kroer PraMMing

Retssager om anerkendelse af psykiske krigsskader

godE Råd tIl hjEmVENdtE SoldatER.

Søg læge straks og senest indenfor 6 måneder fra hjemkomsten, hvis du har de mindste symptomer (fx sover dårligt, irritabel, indelukket, voldsom, har mareridt, angst mv.). vent ikke på at det går over af sig selv. et enkelt lægenotat om psykiske symptomer vil sikre, at din sag vil kunne anerkendes – også mange år senere.

lav en detaljeret liste over de ubehagelige episoder, du har været udsat for. Og gør det helst mens du kan huske navne på vidner og steder. myndighederne fokuserer blandt andet på beskydning eller trusler med gevær – så eksempelvis ”slivoskydning” og lignende, vil blive opfattet som mere alvorligt, end du måske har oplevet det.

anmeld sygdommen til Arbejdsskadestyrelsen så hurtigt som muligt – og under alle omstændigheder, så snart en læge fortæller dig, at dine symptomer kan skyldes udsendelsen.

reserven/3/2012 19

af PreMierløJtnant af reserven

Maria vang KnUDsen

Det korte svar er: Nej – det er det ikke. Og det bliver

det heller ikke. Lanceringen er desværre forsinket,

men projektet et godt på vej.

Som det fremgik af det seneste blad, havde vi regnet

med at have den nye hjemmeside oppe at køre i star-

ten af august. Det var desværre en meget begejstret

og lidt for optimistisk satsning.

Foreningen er på nuværende tidspunkt i fuld gang

med at implementere en helt ny grafisk profil, som

kommer til at omfatte alt fra brevpapir, træningstøj,

ny hjemmeside og til vores blad - RESERVEN.

Der er mange facetter og forhold, som skal koordine-

res og implementeres før hele den nye grafiske profil

bliver rullet ud. På nuværende tidspunkt satser vi på,

at det hele kan lanceres i oktober.

Vi arbejder på højtryk, beklager forsinkelsen og glæ-

der os til at fremvise vores nye grafiske profil.

To be continued … stay tuned.

af MeDleMsUDvalget

Som tidligere annonceret vil HPRD i efteråret 2012 gennemføre en med-

lemsundersøgelse, der har til formål at kortlægge vores medlemmers bag-

grund, afdække forventninger til HPRDs ydelser og endelig afdække den

aktuelle tilfredshed med HPRDs evne til at levere resultater til vores med-

lemmer. Dette under hensynstagen til foreningens overordnede formål

samt vision og strategi. Overordnet set måles medlemmernes tilfredshed

og loyalitet, men målingen omfatter også indsatsområderne: Omdømme,

forventninger, medlemstilbud, rådgivning og udbytte, som alt sammen

danner grundlaget for medlemmernes tilfredshed og loyalitet.

Undersøgelsen vil blive gennemført elektronisk og alle medlemmer vil

modtage en e-mail eller et brev med praktiske instruktioner. Vi opfordrer

endvidere medlemmer af foreningen til at melde sig ind I foreningens Lin-

kedIn-gruppe og deltage i de løbende debatter.

Det enkelte medlems respons er meget vigtig for at holde HPRD på det rette

spor i forhold til at servicere medlemmerne og vi håber derfor, at du vil del-

tage.

Har du spørgsmål eller feedback kan du kontakte MJ-R Klaus Munch Kjøller

på: kmk@acazaa.com.

På forhånd tak for alle input.

Medlemsudvalget

Er hPRd hjemmesideprojekt et nyt rejsekort?

HPRD medlems undersøgelse 2012

kuRSuSNaVN hPRd SIkkERhEdSPolItISk SEmINaR 2012

id siKPolseM 12

indhold/formål”arKtis”De 5 arktiske lande, danske og grønlandske interesser. resurser, miljø, politik, overvågning, afsmeltning, sikkerhed, sejlruter.

Periode fre 05 oKt kl. 0930 til lør 06 oKt kl. 1500.

indlægsholdereforsvarsminister nick Hækkerup, general Knud Bartels, Den canadiske ambassadør, Kontreadmiral niels Wang, CH arK KDo Kontreadmiral Henrik Kudsk, Kommandør Poul grooss – faK, repræsentanter fra rederiforeningen og søfartssty-relsen, leder siriUs patruljen, repræsentant fra grønlands Hjemmestyre, repræsentant fra Udenrigsministeriet m.fl.

sted vordingborg Kaserne (Danilog)

målgruppe Psn-r (uanset grad)

særligtindkommandering af Psn sker efter seminarets afholdelse, og således ingen papirer fra fPt/HPrD før seminaret. når sBH HPrD har modtaget din tilmelding får du blot et ”modtaget og velkommen svar”. seminaret afvikles på inter-natlignende vilkår, hvilket inkluderer fuld forplejning og indkvartering – og dertil diverse ”mellemmåltider”.

ansøgningsfrist 25 seP 2012

tilmelding/ansøgning Du kan blot maile: navn, grad, enhed, Ma nr. og postnummer eller bruge den normale ansøgningsblanket

Kære kolleger af Reserven!invitation til sikkerhedspolitisk seminar i vordingborg.

Retssager om anerkendelse af psykiske krigsskader

Tilmelding / Det udfyldte ansøgningsskema mailes direkte til: janielsen@dlgmail.dk – og cc. til mail@hprd.dk (HPRD kontor).

På gensyn i Vordingborg til årets sidste HPRD arrangement!

20 reserven/3/2012

Nyt fRa hPRd kREdSE

Københavnskredsen

formand:oberstløjtnant-r Peder Jon andersen

gartnerhaven 82800 Kongens lyngby

tlf.: 4585 7733/4074 5334 (M)peajay@pc.dk

er du på kredsens e-mail-liste?Flere end 700 af kredsens medlemmer er

i dag på kredsens e-mail-liste og modta-

ger ”Nyt fra Københavnskredsen”.

Har vi ikke din e-mail-adresse, så send

den til Peder Jon Andersen, Københavns-

kredsens bestyrelse - peajay@pc.dk

Københavnskredsen planlægger

• foredrag

• feltsportsafslutning

• dettraditionellejulebankosamt

• dansekursusijanuar/februar/marts

Ved redaktionens afslutning udestår det-

aljer.

Vi opfordrer til at søge information på

www.hprd.dk (under Organisation/Kø-

benhavnskredsen) samt at tilmelde sig

”Nyt fra Københavnskredsen”.

feltsportsafslutning – lørdag den 27. oktober 2012Afslutningen på feltsportssæsonen mar-

keres på festlig vis - invitation udsendes

til deltagere på Feltsportskursus og mod-

tagere af ”Nyt fra Københavnskredsen”.

fEltSPoRtSkuRuS:

O-løb hver tirsdag frem til den 2. okto-

ber, hvor der afsluttes med natløb - se hele

løbsprogrammet på www.feltsport.dk/kbh/

Der skydes frem til den 27. september

hver torsdag fra 17.00-19.00 (seneste

fremmøde kl. 18.15) på Københavns Skyt-

tecenter Selinevej 5 (Kalveboderne)

Fra oktober begynder vinterskydningen

på indendørsbane.

Nærmere oplysninger hos retningsleder

PL-R Erik Bruun Lorentzen, telefon 4086

5575 / 3251 5575.

Fysisk træning hver mandag kl. 16.00-

17.00 - gymnastik, atletik og volleyball.

Kontakt MJ-R Peter Aa. Henriksen

– telefon 3332 4247 / 2030 5977.

kommENdE aktIVItEtER:

skydning:alle tirsdage kl. 17-19 til og med 25/9-2012.

udendørs skydning 9 mm P m/49 på pi-

stolbanen v. Lindholm Høje.

Her kan du:

• Låneenpistol.

• Visehvaddudurtil(duelighedsskyd-

ning).

• DeltageiRIRlandsdækkendeKreds-

skydning på hjemmebane.

• DeltageiNordjyskekredsinternekon-

kurrence.

• Opbyggedinselvtillidmedhenblikpå

deltagelse i årets Skallebøllestævne 29

september.

orienteringsløb i kredskonkurrencen: 19 seP Blokhus klitplantage

10 okt Kongshøj

Tilmelding via sms til 2182 9875

ugen før. Se i øvrigt www.felt-

sport.dk for øvrige løbsdatoer.

27 seP 18.30 Rundvisning på DENEX

(Ammunitionsarsenalet), Tuen-

vej 120, Elling. Tilmelding senest

23 SEP på 2864 3690. Egenbe-

taling 40 kr. hvis du ønsker en

sandwich og 1 øl / vand,

1 nov 18.30-21.00 efter skydning (obs.

ny dato og tidspunkt)

Udendørs sæsonafslutning i

messen over ROID-stuen på Nr.

Uttrup kaserne.

Præmieoverrækkelse og Gule

ærter m/ tilbehør.

Tilmelding (9813 2880 ugen før).

Egenbetaling 75 kr.

4 okt Indendørs skydning genoptages

hver torsdag:

Kl. 17.15 på pistolbanen i kælde-

ren under messen på Nr. Uttrup.

Kl. 18.30 FUT (gymnastik, bold-

spil, træning til idrætsmærket)

Kl. 20.00 Kammeratligt samvær i

ROID-stuen.

13 deC 20.00 Juleafslutning med gløgg og

æbleskiver. Tilmelding ugen før på

4078 9816. Egenbetaling 25 kr.

e-mail serviceSend din adresse til aasted@stofanet.dk

for at modtage sidste nyt og korrektioner

til aktiviteterne i kredsen.

nordjyske Kreds

formandMajor-r lars H. Knudsen

nørre trandersvej 24 a9000 aalborg

tlf.: 2010 3090larshknudsen@hotmail.com

reserven/3/2012 21

fynskredsen

formand:Major-r Martin Dam Magnussen

Helsingborggade 185000 odense C

tlf.: 2566 5935 (M)mm@kmd.dk

rdaf f-16 libya force – kommer til fynskredsen Med FN-mandat i hånden bad Folketinget Flyve-

våbnet stille med seks F-16 Fighting Falcon kampfly

til at støtte oprettelsen og opretholdelsen af en fly-

veforbudszone over Libyen.

På Sigonella-basen på Sicilien (Naval Air Station

Sigonella) var der udstationeret seks F-16 fly og

ca. 110 mand, de fleste fra Fighter Wing Skryd-

strup.

Fynskredsen bliver mandag d. 5. november vært

for en briefing fra en af piloterne der var med på

missionen. Alle er velkomne.

aktivitet dato tid sted Bemærkninger ansvarlig

Pistolskydning udendørsgeværskydning udendørs

Hver onsdag fra 1. april til 31. oktober(sidste gang 10. oktober)

P 17-19

g 16-17

skallebølle skyttecenter Pistolskydning med M49. Pistol kan lånes på banen. geværskydning med biathlon gevær den 1. onsdag hver måned.

gert schultz

foredrag HisaM. onsdag den 12. september  

1930 soldaterhjemmet Dannevirke, sdr. Boulevard 15, odense

th. sneum, Danmarks glemte superspion. lektor nP frederiksen.

Per søgaard.ingen tilmelding.

Mærkeskydning (P) onsdag 19. september

1700-1900

skallebølle skyttecenter Mærkeskydning gert schultz

Præmieskydning Pistol

onsdag 26. september

1700-1900

skallebølle skyttecenter Præmieskydning gert schultz

Kredsskyttestævne(skallebøllestævne)

lørdag29. september

0800-1800

skallebølle skyttecenter Kredsskyttestævne. så mange hjælpere og skytter som muligt.

Martin Kaasgaard.gert schultz

tilm. senest onsdag 19. september

indendørs skydning (pistol)

Hver torsdag fra og med 18. oktober indtil 31. marts 2013

1700-1900

elmelundhaven 4, 5200 odense v

Der skydes med indstikssæt eller .22 pistol

gert schultz

rDaf f-16 libya force – briefing om missionen i libyen

Mandag 5. november 1900 soldaterhjemmet Dannevirke, sdr. Boulevard 15, odense

en briefing fra en af f-16 piloterne, der var med på missionen.

Martin Dam Magnussen

foredrag HisaM. tirsdag den 13.

november  1930 soldaterhjemmet

Dannevirke, sdr. Boulevard 15, odense

Dresden i flammer. lt vs Hansen beretter om tre dages bombardementet af Dresden i februar 1945

Per søgaard.ingen tilmelding.

Julestue onsdag d. 5. december

1800 soldaterhjemmet Dannevirke, sdr. Boulevard 15, odense

Per søgaardMartin Dam Magnussen

AkOS 2012 HprD – fyN www.hprdfyn.dk

Formand Martin Dam Magnussen mm@kmd.dk tlf 25665935Næstformand/Leder Terrænsport Per Søgaard per.sogaard@dadlnet.dk tlf 21779334/66150207Feltsportskursusleder Martin Kaasgaard martin@fam-kaasgaard.dk tlf 66126215/22317940Leder Skydning Gert Schultz elgert@schultz.mail.dk tlf 64801161/40424479

22 reserven/3/2012

kredsarrangement: HPRD Midtjyske Kreds afvikler kredsar-

rangement onsdag d. 10/10 fra kl. 1800

ved HJV på Grimhøjvej 3 i Brabrand,

Aarhus V. Temaet er HPRD nye strategi i

rammen af Forsvarets fremtidige struktu-

relle ændringer. Vi får besøg af næstfor-

mand i HPRD, OL-R Jan Hjortshøj, som

vil indføre os i emnet. Kredsen byder ef-

terfølgende på et lille traktement. Tilmel-

ding til KN-R Rune Erichsen (r.erichsen@

mail.dk eller 4084 7782) senest fredag d.

28. september.

feltsport:

e-mal-listen: Du kan komme på e-mail-listen, hvor

kredsens aktiviteter løbende annonceres,

ved at tilmelde dig til feltsport i Midtjy-

ske Kreds på www.feltsport.dk samt skrive

en e-mail til feltsportsleder KN-R Rune

Erichsen (r.erichsen@mail.dk).

skydning: Problematikken omkring vores pistoler er

desværre fortsat ikke løst. Vi håber i første

omgang på en løsning, hvor vi i Aarhus

kan opbevare en pulje af pistoler ved SOK,

som kan udleveres ved diverse aktiviteter.

Der arbejdes fortsat på en mere holdbar

løsning, og vi skal nok løbende orien-

tere om processen via e-mail. Desværre

betyder det, at vi pt. ikke kan afvikle regel-

mæssige skydninger i Aarhus eller Annex

Horsens.

skallebølle skydestævne: Trods problemerne med udlevering af

pistoler håber vi alligevel på, at kredsen

kan stille et hold og bakke op om årets

skydestævne i Skallebølle. Der arrangeres

samlet transport fra Aarhus med afgang

ca. kl 0800 og hjemkomst hen på aftenen.

Tilmelding til retning-b-leder PL-R Mor-

ten Andersen (egtveda@hotmail.com)

Cior (militær femkamp): Der har i år været deltagere fra kredsens

område med til CIOR konkurrence. Har

du mod på at deltage i målrettet træning

frem mod CIOR konkurrencen i 2013, kan

du kontakte feltsportsleder KN-R Rune

Erichsen (r.erichsen@mail.dk). Der stilles

ingen krav til kendskab til konkurrencen

– blot mod på at træne målrettet og indgå

i brutto-holdet frem mod 2013.

gule gård: Dette års Gule Gård arrangement afvikles

12.-13. oktober i Finderup øvelsesterræn.

Deltagere fra alle kredse i HPRD er vel-

komne. Programmet er som følger:

fredag d. 12/10 2012 kl. 17.45Vi mødes til afstandsbedømmelse og

kortlæsning vest for Viborg (specifika-

tioner tilgår ved tilmelding). Der er felt-

kompasser og kikkerter til rådighed. Fri

påklædning.

Derefter kører vi videre til Gule Gård i Fin-

derup øvelsesterræn. Egen medbragt mad

spises inden nat-O-løbet. Passende på-

klædning og lys sørger man selv for. Der er

bad og omklædning på Krogsgård inden

natmaden. Drikkevarer er der sørget for.

Medbring liggeunderlag og sovepose til

overnatning i Gule Gård.

lørdag d. 13/10 2012 08.00 Morgenmad.

09.00 Håndgranatkast og O-løb i Finde-

rup øvelsesterræn. Bad på Krogs-

gård.

12.00 Frokost, præmieuddeling, opryd-

ning og indsamling af poster.

14.00 Afslutning, hjemtransport.

Pris for hele arrangementet: kr. 120,- der

opkræves ved ankomst til Gule Gård.

Tilmelding til MJ-R Thomas Schrøder,

schroeder@fiberpost.dk tlf. 9751 2490, se-

nest d. 5/10.

Midtjyske Kreds

formand:oberstløjtnant-r torben Brændgaard

eugen Warmings vej 338000 aarhus C

tlf.. 8620 1253 (P) / 2178 2316 (M)braendgaard@privat.dk

storstrømskredsen

formand:Kaptajn-r tomas Bo legarth

Bækkeskov stræde 5, engelstrup4733 tappernøjetlf. 55 56 44 50

tle@kmd.dk

sydvestjyske Kreds

formand:Major-r Carl Christian Høy

Brokærvej 66771 gredstedbro

tlf.: 7643 1042 (P) / 6083 2278 (M)cchoey@mail.dk

nordvestjyske Kreds

formand:Kaptajn-r ole overgaard olsen

Bøgens Kvarter 99, gullestrup7400 Herning

tlf. 97 21 13 86o.olsen@vip.cybercity.dk

reserven/3/2012 23

formand:oberstløjtnant-R Birger Kjer Hansenstrandboulevarden 145, st. tv.2100 København Øtlf.: 4037 2021 (M)bkh@ltk.dk

Næstformand:oberstløjtnant-R Jan HjortshøjBoesvej 168660 skanderborgtlf.: 2999 7118 (M)janhjo@gmail.com

bestyrelsesmedlem:oberstløjtnant-R Jørn arne nielsensportsvej 16. løjtofte4900 nakskovtlf.: 5492 6560 (P)/7259 6247 (M)janielsen@dlgmail.dk

bestyrelsesmedlem:Major-R Klaus Munch Kjøllergersonsvej 272900 Helleruptlf.: 3964 9394 (P)kmk@aczaa.com

bestyrelsesmedlem:Major-R Jeppe Plenge trautnerHøegh-guldbergs gade 69, 18000 aarhus Ctlf.: 8618 7067 (P)jeppe@pleneg-trautner.dk

bestyrelsesmedlem:Premierløjtnant-R Claus Chr. s. BrüngerØster farimagsgade 14 B, 4. tv.2100 København Øtlf.: 3543 3882 (P)/4092 2655 (M)claus@bruenger.dk

bestyrelsesmedlem:Premierløjtnant-R Maria vang Knudsentagensvej 1162200 København ntlf.: 4071 0932 (M)mariavknudsen@gmail.com

bestyrelsesmedlem:oversergent-R thomas Hvid andersennimbusparken 5, st. 2.2000 frederiksbergtlf.: 4525 2320(M)tha@terranol.com

bestyrelsesmedlem:Korporal-R René søe PedersenMerianhaven 74330 Hvalsøtlf.: 7258 8410(M)r.s.pedersen@ofir.dk

sønderjyske Kreds

formand:oberstløjtnant-r John de taeje

nederbyvænget 4146100 Haderslev

tlf.: 7453 1688 (P)detaeje@post4.tele.dk

SommERStæVNE, tIRSbæk godS:

Den 23. august blev der afholdt det årlige

sommerstævne på Lillebæltskredsens

hjemmebane, Tirsbæk gods ved Vejle,

hvor andre kredse og enheder også var

inviteret med. Ud over de klassiske felt-

sportsdiscipliner med pistolskydning og

O-løb, blev der også dystet i øksekast og

bueskydning. Det hele blev afsluttet med

præmieuddelinger og grillmad på gårds-

pladsen.

resultater fra stævnet (1., 2. og 3 position):Pistol, 25 m. (knælende og stående sky-

destilling mod dobb. skive og ringskive):

Chr. Graversen, Søren Vestergård,

Jørgen Kramer.

Pistol, med speed timer (4 figurskiver,

point delt med skydetid):

H.H. Algreen-Ussing, Jørgen Kramer,

Morten Graversen.

O-løb: Jakob Atzen, Per Søgaard,

Kasper Graversen

Øksekast (10 kast mod træplade): Kjeld Frimuth, Henning Bossen,

Jørgen Kramer

Bueskydning (5 pile mod ringskive): Jes-

per Ladefoged, Kasper Graversen, Morten

Graversen.

Samlet vinder af vandrepokalen for bedste

placeringer i alle discipliner blev

Per Søgaard.

For kommende aktiviteter i kredsen hen-

vises til AKOS fra sidste nr. af ”Reserven”.

Kontakt gerne formand MJ-R Hans-Hen-

rik Algreen-Ussing eller feltsportsleder

KN-R Henning Bossen.

formand:Major-r Hans Henrik algreen-Ussing

tirsbækvej 1337120 vejle ø

tlf.: 7581 5105 (P) / 2033 1260hhau@tirsbaekgods.dk lillebæltskredsen

Foto: Tjek af træffere på skydebanen i grusgraven, Tirsbæk gods.

ÅRETS SEMINAR I HUMANITÆR FOLKERET VIDNE TIL EN KRIGSFORBRYDELSESeminaret sætter fokus på de regler og krav man som udsendt soldat eller observatør mø-

des af, hvis man bliver vidne til en formodet krigsforbrydelse. Vi vil i løbet af seminaret

bl.a. berøre spørgsmål som:

• Hvaderenkrigsforbrydelsetilforskelfraenalmindeligforbrydelse?

• Hvilkeindrapporteringspligterharman?

• Hvilkekravstillestilensindrapporteringoghvordanserdensvejigennemsystemetud?

• Hvordanefterforskermankrigsforbrydelser?

• Hvadskerder,nåranklagerenskaltagestillingtilrapportenogdeefterforskningsmæs-

sige konklusioner?

• Hvordanafgøresdetomderskalrejsessigtelseforenkrigsforbrydelse?

• Hvordanoplevesdetatskullevindeiensagomkrigsforbrydelse?

• Hvilkeerfaringerharvifradesenereåriforbindelsemeddedanskestyrkersindsættelse?

Der vil være indlæg fra Forsvaret, herunder Auditørkorpset og Forsvarskommandoen, Po-

litiet og Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager. Herudover vil der komme

et oplæg fra en hjemvendt FN-observatør fra Syrien-missionen samt et indlæg fra en tid-

ligere udsendt, der har måttet vidne i en krigsforbryderproces.

Dommer Frederik Harhoff ved Den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere

Jugoslavien (ICTY) i Haag, fortæller om de udfordringer man som dommer står overfor i

sådanne sager, herunder bevissikring.

Programmet kan ses på: www.hprd.dk

Seminaret finder sted på Svanemøllens Kaserne den 2. november 2012 fra kl. 08.30 - 16.00. Påklædning: M/84 eller M/69 for militært personel.

Tilmelding sker direkte til HPRD’ s sekretariat til: mail@hprd.dk med angivelse af ”Humfol

seminar”, MA-nr., grad, navn og funktion. Tilmelding sker efter princippet ”først til mølle”.

Udover foreningens medlemmer, er der et begrænset antal pladser til rådighed for perso-

ner, der arbejder med emner i tilknytning til Humanitær Folkeret i ministerier og interes-

seorganisationer.

Vel mødt

Arbejdsgruppen for Humanitær Folkeret

afsender: Hovedorganisationen for Personel af reserven i Danmark, rigensgade 9 1316 Købehavn K

bemÆrk: Ny Dato!