Religion i den græske bystat1 - kuaigis.igl.ku.dk/aigis/2015,1/THN-rel.pdfdenne religion, nemlig...

Religion i den graeligske bystat1

af Thomas Heine Nielsen

IndledningReligion i den graeligske bystat Det lyder maringske som et emne der nok er omfangsrigt ogvanskeligt men dog et emne det er til at forstaring hvad er Deacutet er det ikke der er faktiskproblemer med samtlige termer i denne titel To af dem lsquograeligskrsquo og lsquobystatrsquo er vanske-lige at have med at goslashre og det tredje lsquoreligionrsquo er saeligrdeles vanskeligt at have med atgoslashre Mit aeligrinde i det foslashlgende essay er foslashrst og fremmest at forsoslashge at skildre alle deproblemer der skjuler sig under en saring tilsyneladende enkel titel som lsquoreligion i dengraeligske bystatrsquo Jeg begynder med at illustrere hvorfor min titel er saring problematisk ogderefter ser jeg paring hvilke kilder vi har til at belyse den ad hoc-definition af lsquoreligionrsquo jegbliver noslashdt til at garing ud fra og herunder vil jeg isaeligr diskutere om mytologien er ensaeligrligt vaeligrdifuld kildegruppe til at belyse den graeligske bystats religion Jeg runder afmed at se lidt paring et af de faelignomener vi intuitivt ved maring vaeligre af central betydning fordenne religion nemlig den kultiske lsquofestivalrsquo som man plejer at sige altsaring den form forfest til en eller flere guders aeligre som graeligkerne kaldte heorte (lsquofestrsquo)2 eller panegyris(lsquoalforsamlingrsquo)3

1 Dette essay er en revideret og udvidet version af et foredrag holdt den 8 maj 2014 paring Phrontiste-riums foraringrsseminar Den anden verden ndash tro og overtro i antikken Jeg har ikke forsoslashgt at under-trykke den mundtlige stil men har tilfoslashjet teksten omhyggelige kilde- og litteraturhenvisninger mitharingb er at teksten kan laeligses uden omfattende forudsaeligtninger og at noterne kan bruges hvis manoslashnsker at garing i dybden med enkelte problemstillinger Oversaeligttelser er mine egne hvis andet ikke erangivet Tak til Bent Christensen og Anders Holm Rasmussen

2 Se Bremmer 1999 99 om termen heorte ldquoa term associated with good food good company andgood entertainmentrdquo ndash Cf ThesCRA I 61 (Hermary et al) ldquoAu-delagrave du rituel religieux proprementdit la notion de reacutejouissances de la communauteacute humaine au sein de la fecircte (ἑορτή) est associeacutee auxθυσίαιrdquo cf ThesCRA VII 7 (Chaniotis)

3 Scullion 2007 190 ndash Cf ThesCRA VII 7 (Chaniotis) ThesCRA VII 127 (Bierl)

AIGIS 151 1

AfgraelignsningsproblemerBegrebet lsquograeligskrsquoMen foslashrst til de naeligsten uovervindelige definitionsproblemer Som sagt er begrebernelsquograeligskrsquo og lsquobystatrsquo vanskelige at have med at goslashre mens lsquoreligionrsquo er det i endnu hoslashjeregrad Jeg begynder med det der blot er vanskeligt Lad os foslashrst se paring det graeligske Hvadvil det sige at noget er graeligsk Naringr vi siger at et digt er graeligsk mener vi som regel at deter komponeret paring det graeligske sprog af en digter der var graeligker og naringr vi siger at ettempel er graeligsk mener vi som regel at det ligger i det graeligske omraringde er opfoslashrt i en afde velkendte arkitekturordner og er viet til en af de guder vi normalt betragter somgraeligske Men det vi har brug for at vide er hvornaringr noget taeligller som graeligsk sproghvornaringr en person taeligller som graeligker og hvornaringr et givent geografisk omraringde regnesfor graeligsk

Her er det saring heldigt at saringdanne sposlashrgsmaringl var noget som i hvert fald noglegraeligkere selv grublede over og at vi har en definition paring graeligsk identitet fra det 5 aringrhfKr Vi finder den hos historikeren Herodot4 som laeliggger den i munden paring en athensktaler der paring en folkeforsamling under Perserkrigene (480ndash479 fKr) bebrejder sparta-nerne at de overhovedet kunne faring den ideacute at athenerne kunne finde paring at garing over paringpersernes side Den unavngivne taler siger ldquoFor selv hvis vi villerdquo ndash altsaring garing over paringpersernes side ndash ldquoer de ting der hindrer os deri mange og vaeliggtige Foslashrst og fremmestgudernes statuer og templer der er braeligndt ned og jaeligvnet med jorden alene for deresskyld maring vi straffe gerningsmanden haringrdt snarere end at slutte fred med hamrdquoPersernes oslashdelaeligggelse af Athens helligdomme i 480 fKr er altsaring den vigtigste grund tilat Athen ikke kan skifte side i krigen selvom perserne lokker dem med som man sigerbaringde lsquogulersquo og groslashnne skove Men saring foslashlger den beroslashmte definition af graeligsk identiteteller graeligskhed om man vil ldquoFor det andetrdquo fortsaeligtter taleren ldquovort hellenskefaeligllesskab i blod og sprog og gudernes faeliglles templer og ofringer og de beslaeliggtedesaeligder og skikke som det ville vaeligre vanaeligrende for athenerne at forraringderdquo Ifoslashlge dennepassage har graeligsk identitet ndash to Hellenikon ndash altsaring fire aspekter

4 Herodot 8144 (overs Hjortsoslash) Om Herodot Gould 1989

AIGIS 151 2

1 en faeliglles oprindelsesmyte2 et faeliglles sprog3 faeliglles kultsteder4 faeliglles livsstil

Med ldquofaeligllesskab i blodrdquo henviser definitionen givetvis til den mytiske tradition derfortalte at graeligkerne alle var efterkommere af Hellens tre soslashnner Aiolos Doros ogXouthos og sidstnaeligvntes soslashnner Ion og Achaios en tradition der kan spores helttilbage til den tidlige digter Hesiod5 Der er altsaring tale om det antropologer kalder enoprindelsesmyte6 som er en central bestanddel af stort set alle folks og etniske gruppersopfattelse af sig selv vi kommer det samme sted fra vi skal samme sted hen Her skalordet lsquomytersquo naturligvis forstarings saringdan at oprindelsesmyter stort set altid er den renefiktion i betydningen social konstruktion

At graeligkerne havde et faeliglles sprog var paring Herodots tid midten af det 5 aringrh fKrogsaring i nogen grad en kulturel fiktion der fandtes ikke et faeligllesgraeligsk standardsprog imoderne sociolingvistisk forstand men derimod en lang raeligkke forskellige lokale ogregionale dialekter som man plejer at sige Men det er klart at den forholdsvis hoslashjegrad af indbyrdes lighed mellem disse regionale sprog eller dialekter foslashrte til en ideacute omat de alle var varianter af det samme og paring den maringde opstod der et begreb om et faeligllessprog selvom det egentlig ikke rigtig eksisterede i verden7

Med ldquogudernes faeliglles templer og ofringerrdquo henvises der som kommentatorerne erenige om til offerfesterne i store helligdomme som Olympia Delphi og Eleusis dertiltrak brugere som det jo nok hedder paring moderne dansk fra stort set alle omraringder afden vidstrakte graeligske verden Referencen er altsaring til det man normalt kalder panhel-lenske helligdomme8

Den sidste del af Herodots definition af graeligsk identitet ldquobeslaeliggtede saeligder ogskikkerdquo henviser til den fundamentale kendsgerning at graeligske maelignd paring trods af regio-nale variationer og lokale saeligrheder grundlaeligggende set havde nogenlunde samme livs-stil man foslashrte lidenskabelige diskussioner om sport lyttede til Homer-recitationer

5 Nielsen 1996 47-48 Nielsen 2007 8 Om Hesiod Andersen 19776 Smith 1986 24-25 Hall 1997 40-517 Davies 1987 Nielsen 1996 48 Nielsen 2007 8-98 Nielsen 1996 48 Nielsen 2007 9-10

AIGIS 151 3

drak vin spillede terninger ejede slaver spiste fisk og svinekoslashd diskuterede politik varsoslashmand eller arbejdede i landbruget og kaeligmpede i de vaeligbnede styrker9

At vaeligre graeligsk er altsaring at tilhoslashre et samfund der haeligvder at nedstamme fra denmytiske figur Hellen at tale et sprog der af andre accepteres som en variant af detkulturelle begreb graeligsk at komme i de samme helligdomme som de fleste andre forhvem de to foslashrste ting gaeliglder og i oslashvrigt at have samme livsstil som disse andre Detsiger sig selv at dette er en elastisk og dynamisk definition der let kan inkorporere nyesamfund naringr der er behov for det som der fx blev i tiden efter Alexander den Storesdoslashd i 323 fKr da store landomraringder og store befolkninger der ikke foslashr havde vaeligret endel af den graeligske verden blev indlemmet i graeligsk-makedonske statsdannelser Detsiger ogsaring sig selv at der er en gradvis overgang mellem det ikke at vaeligre graeligsk og detat vaeligre det I mange omraringder af middelhavsverdenen ogsaring lang tid foslashr Alexanders doslashdblev de lokale befolkninger i de omraringder hvor graeligkerne anlagde bystater lsquohelleni-seretrsquo10 som antikhistorikerne normalt siger og det vil sige at de langsomt og gradvistantog graeligsk identitet og til sidst ikke var til at skelne fra gammelgraeligkere om man saringmaring sige Paring Sicilien fx sker dette i en meget markant grad11 Hvornaringr i sin udviklingregnes saringdan et helleniseret samfund for at vaeligre graeligsk Det kan der vist ikke givesnoget fornuftigt svar paring

I Syditalien ser vi den modsatte udvikling Her mister bystater der blev anlagt somgraeligske kolonier i arkaisk tid altsaring tiden fra ca 750 fKr ned til Perserkrigene i 480ndash479fKr i loslashbet af den klassiske og hellenistiske periode langsomt og gradvist deresgammelgraeligske identitet saringdan at der i romersk tid ikke er ret mange graeligske samfundtilbage i Syditalien bortset fra Taras Neapolis og Rhegion var de alle som Strabonsiger med et uforglemmeligt udtryk blevet gennembarbariseret (ἐκβεβαρβαρῶσθαι)12

Paring hvilket stadium af denne barbarisering taeligller et samfund ikke laeligngere som graeligskIgen ndash det kan der vist ikke gives et fornuftigt svar paring13

9 Nielsen 1996 48 Nielsen 2007 10 Nielsen amp Schwartz 2013 1810 lsquoGraeligkernersquo kaldte sig selv for Hellenes Betegnelsen lsquograeligkerersquo har moderne sprog laringnt fra romerne

der kaldte hellenerne for Graeci og deres land for Graecia Ordet lsquohelleniseringrsquo er altsaring afledt afgraeligkernes navn for sig selv

11 Se Hansen amp Nielsen 2004 172-24812 Strabon 612 νυνὶ δὲ πλὴν Τάραντος καὶ Ῥηγίου καὶ Νεαπόλεως ἐκβεβαρβαρῶσθαι συμβέβηκεν

ἅπαντα13 Se fx Lomas 1993 162

AIGIS 151 4

Det graeligske er altsaring ikke statisk men dynamisk overordnet set udvikler det sigsaringdan at der bliver flere og flere medlemmer af det graeligske kulturfaeligllesskab efter-haringnden som de store hellenistiske riger helleniseres men selv haeligrderkronede gammel-graeligske samfund kan miste deres graeligske identitet Om noget er graeligsk handler altsaringogsaring i hoslashj grad om for hvilken periode vi stiller sposlashrgsmaringlet Kroton i Syditalien vargraeligsk i arkaisk tid men ikke laeligngere i romersk tid mens Aspendos i Pamfylien ikke vargraeligsk i arkaisk tid men blev det i klassisk hvor byen deltog i kulterne i de panhel-lenske helligdomme og ligefrem havde visse privilegier i Nemea fordi denne panhel-lenske helligdom blev administreret af bystaten Argos og Aspendos var parat til atbetragte sig selv som en koloni grundlagt af Argos14

Begrebet lsquobystatrsquoLad os nu se paring begrebet lsquobystatrsquo Det er lidt lettere at have med at goslashre end begrebetlsquograeligskrsquo for det er et moderne historisk begreb og man moslashder det naeligsten kun i histo-riske fremstillinger Begrebet blev udviklet af Madvig i 1840 egentlig til at beskriveRom i republikansk tid Men fra Roms historie vandrede begrebet hurtigt over ifremstillinger af graeligsk historie hvor det siden som lsquobystatrsquo lsquocity-statersquo lsquoStadtstaatrsquo ogsaring videre har fungeret som en slags semantisk oversaeligttelse af det graeligske ord polis15

Polis betyder dels lsquobyrsquo dels lsquostatrsquo og det blev brugt om de mange graeligske mikro-staterder geografisk bestod af en by med omgivende territorium lsquooplandrsquo som man under-tiden siger begge oftest af ret beskeden stoslashrrelse Som stat bestod en polis af en lillegruppe borgere politai som det hedder paring graeligsk ikke sjaeligldent faeligrre end 1000 ognaeligsten aldrig flere end 10000 Borgerne i en bystat styrede sig selv deres husstandderes slaver og de metoslashker dvs gaeligstearbejdere der var indvandret fra andre bystater16

De fleste ved nok at der var adskillige saringdanne poleis i den graeligske verden og defleste kan sikkert naeligvne en haringndfuld af de mest kendte fx Korinth Athen og SpartaMen de faeligrreste goslashr sig formentlig klart hvor mange bystater der i virkeligheden var iden graeligske verden eller hvor vidtstrakt denne verden faktisk var Der var selvfoslashlgeliggraeligske bystater i det omraringde som den moderne graeligske nationalstat omfatter og

14 Stroud 198415 Hansen 199416 Hansen 2004 68-74

AIGIS 151 5

omtrent dette omraringde blev i klassisk tid kaldt lsquodet sammenhaeligngende Hellasrsquo17 Der varnemlig ogsaring graeligske bystater i det vi jo kunne kalde lsquodet usammenhaeligngende Hellasrsquo ogdet vil sige stort set langs med alle Middelhavets og Sortehavets kyster i arkaisk ogklassisk tid vrimlede det med graeligske bystater ikke bare i det sammenhaeligngende Hellasmen ogsaring paring Tyrkiets AEliggaeligerhavskyst det vi plejer at kalde Lilleasien i Syditalien paringSicilien paring Kreta og paring AEliggaeligerhavets oslasher og der var ogsaring graeligske bystater i Spanien ogi Frankrig i Libyen og i AEliggypten paring Rhodos og langs med Sortehavets kyster Der varaltsaring graeligske bystater i et omraringde der strakte sig fra Emporion naeligr Barcelona i vest tilPhasis paring Sortehavets oslashstkyst og fra Olbia paring Sortehavets nordkyst til Naukratis iAEliggypten og Kyrene i Libyen En undersoslashgelse publiceret i 2004 viser at der i arkaisk ogklassisk tid var mindst 1035 bystater i dette enorme omraringde18 Den graeligske verdenbestod altsaring allerede i arkaisk og klassisk tid af et uoverskueligt antal bystater spredt udover et kaeligmpestort geografisk omraringde Og i hellenistisk tid efter den graeligsk-make-donske erobring af AEliggypten Mellemoslashsten og andre omraringder steg antallet af bystateryderligere efterharingnden som der blev anlagt nye graeligsk-makedonske bystater i deerobrede omraringder men allerede i klassisk tid er den graeligske verden altsaring en naeligstenuharingndterlig stoslashrrelse

Man kan nu sposlashrge om der egentlig er nogen grund til at antage at bystaternesreligion som er det emne vi arbejder os frem mod var ensartet i graeligkernes enormeudbredelsesomraringde I en vis forstand ville det vaeligre irrelevant selv hvis der var enormeforskelle i den religioslashse kultur fra det ene graeligske omraringde til det andet Hvis religioslashst livudfolder sig i en graeligsk bystat falder det per definition ind under emnet lsquoreligion i dengraeligske bystatrsquo Der er faktisk visse forskelle i den religioslashse kultur fra omraringde tilomraringde19 men overordnet set er det nok rigtigt at sige at ensartetheden er mereparingfaldende end de lokale og regionale variationer20 et dorisk tempel ser fx ud som et

17 Ps-Skylax 33 og 6518 Hansen amp Nielsen 200419 Zaidman amp Pantel 1992 207-14 (om Mantinea) Sourvinou-Inwood 2000 13 20 35 Mikalson

2005 172 Deacy 2007 (om Athen) Dunand 2007 (om Alexandria) Jost 2007 (om Arkadien) Parker1989 Richer 2007 og Flower 2009 (om Sparta) Polinskaya 2013 (om Aigina) Dowden 2007 57Parker 2011 225-36 se ogsaring Bilde 2004 om helligdomme og templer ved Sortehavet

20 Price 1999 3-6 Sourvinou-Inwood 2000 17 ldquoThe Greeks saw themselves as part of one religiousgrouprdquo Cf Flower 2009 194 Hunt 2010 84 Nielsen amp Schwartz 2013 17

AIGIS 151 6

dorisk tempel hvad enten det er opfoslashrt paring Peloponnes i Attika eller paring Sicilien21 Detkan nok ikke siges bedre end Bremmer (1999 1) har gjort det

Was there ever such a thing as lsquoGreek religionrsquo It may be an odd question but itshould be absolutely clear that Greek religion as a monolithic entity never existedWhen Greece emerged from the Dark Age around 800 BC different communities haddeveloped in very different social political and economic ways and this developmentwas reflected also on the religious level Every city had its own pantheon in which somegods were more important than others and some gods not even worshipped at all Everycity also had its own mythology its own religious calendar and its own festivals NoGreek city then was a religious clone Yet the various city-religions overlapped suffici-ently to warrant the continued use of the term lsquoGreek religionrsquo

Hvordan kan deacutet nu vaeligre Hvorfor er den religioslashse kultur nogenlunde ens i saring diverstog kaeligmpestort et omraringde Svaret er at graeligkerne ikke levede i ca 1000 isolerede ogindadvendte bystater men i ca 1000 interagerende og udadvendte bystater derudgjorde hvad man har doslashbt en lsquobystatskulturrsquo22 Det er et begreb som moderne histo-rikere bruger til at beskrive det ret hyppige faelignomen at et geografisk omraringde erbeboet af et folk som nok taler samme sprog og har samme kultur og etniske identitetmen politisk set er organiseret i en stor maeligngde smaring og ret ensartede enhederbystater Krig mellem bystaterne er et hverdagsfaelignomen men det samme er en langraeligkke andre former for interaktion altsaring samkvem som fx militaeligre alliancerforbundsstater diplomatiske forbindelser faeliglles helligdomme handelsrelationer osvDen stadige interaktion er med til at sikre at bystatskulturen opretholder og udviklersin faeliglles identitet for identitet er ikke noget der falder ned fra himlen men resultatetaf sociale forhandlinger Paring denne maringde kommer bystaterne i en bystatskultur selvomde nok har hvert deres individuelle saeligrpraeligg til at vaeligre ret ens grundlaeligggende set Detgaeliglder ogsaring den religioslashse kultur og i den graeligske verden dyrkes antropomorfe guderstort set over alt23 der opfoslashres som allerede naeligvnt temmelig ensartede templer stortset overalt og der opstilles ret ensartede skulpturer som ofringer i helligdomme stortset overalt24 Alligevel siger det nok sig sig selv at ingen enkelt bystat kan betragtes som

21 Cf Winter 199122 Hansen 200423 Larson 2013 13924 Spivey 1996 78-104 Muskett 2012 38-54

AIGIS 151 7

den typiske graeligske bystat ndash dertil er forskellene mellem de mange bystater alligevel forstore25 Det er desvaeligrre saringdan at der kun er een bystat vi virkelig ved noget om i klas-sisk tid og det er Athen som derfor naeligsten altid er den bystat der taelignkes paring naringr mantaler om lsquoden graeligske bystatrsquo og saringdan vil det ogsaring vaeligre i det foslashlgende hvis jeg ikke goslashropmaeligrksom paring at et eller andet faelignomen er vidt udbredt saring gaeliglder det at vi i hvertfald kender det fra Athen

Den graeligske bystatskultur opstod ca 750 fKr26 og forsvandt i historiens malstroslashm idet 6 aringrh eKr27 bystatskulturen bestod altsaring i langt over 1000 aringr Det vi normaltkalder graeligsk religion eksisterede i en eller anden form laelignge foslashr bystaterne opstod28

og da bystaterne forsvandt var kristendommen allerede en realitet der sikkert var medtil at fremskynde bystaternes undergang29 Det kan illustreres saringdan her

Lad den groslashnne pil oslashverst betegne det graeligske hedenskabs kronologiske udstraeligkning ogden sorte pil nederst kristendommens komme mens den roslashde pil mellem dem viserbystatskulturens livsspand Selvom kristendommen altsaring faktisk godt kan siges at vaeligreen religion i de graeligske bystater er det ikke den man normalt taelignker paring naringr man talerom graeligsk religion og kristendommen er jo heller ikke specifikt graeligsk Det er derimodhedenskabet vi taelignker paring altsaring denne periode hvor hedenskabet eksisterer ibystaterne

25 Hedrick 2007 285 ldquoWhich Greek polis is lsquotypicalrsquordquo 26 Hansen 2004 47-5827 Hansen 2004 58-6228 Zaidman amp Pantel 1992 Burkert 1995 203 8 Bremmer 1999 98-99 Mikalson 2005 23 Pedley

2006 23 Jensen amp Tvergaard 2011 102 Hansen 2011 9 Cf ThesCRA VII 27 (Chaniotis) om pro-cessioner og ofringer i mykensk tid

29 Hansen 2004 61

AIGIS 151 8

Eller hvis vi skal vaeligre mere realistiske saring taelignker man nok mest paring arkaisk og klassisktid for i hellenistisk tid bliver billedet umanerligt grumset fordi mange fremmedetraditioner nu begynder at paringvirke graeligkerne

Begrebet lsquoreligionrsquoSom man nok har bemaeligrket har jeg allerede adskillige gange maringttet bruge begrebetlsquoreligionrsquo som om enhver forstaringr hvad der menes med deacutet Vi har vel nok alle sammenen vis intuitiv fornemmelse af hvilken type faelignomener der falder ind under begrebetmen underligt nok findes der ikke nogen alment accepteret videnskabelig definition afbegrebet religion der er mange konkurrerende definitioner i omloslashb men i hvert enestetilfaeliglde kan man pege paring traditioner der ikke daeligkkes af definitionen men som det villevaeligre urimeligt ikke at betragte som religioner Blot to eksempler som jeg har taget fraHammer amp Soslashrensen30 substantielle definitioner altsaring definitioner af religion der foku-serer paring faeligllesnaeligvnere hos de traditioner vi normalt betragter som religioner bliveraltid saring snaeligvre at vigtige traditioner ikke er omfattet af dem Hvis man fx definererreligion som en tradition der indeholder en forestilling om en eller flere guder vil manhurtigt blive noslashdt til at opgive den naringr der henvises til traditioner som japansk shintokongfuzianisme eller visse former for buddisme hvor forestillinger om guder enten er

30 Hammer amp Soslashrensen 2010 13-15

AIGIS 151 9

rudimentaeligre eller ingen vaeligsentlig rolle spiller Funktionelle definitioner altsaring defini-tioner der fokuserer paring den rolle et faelignomen spiller i et samfund eller i et menneskefoslashlelsesliv bliver omvendt let for brede og hvis man fx definerer religion som det dergiver et menneske en foslashlelse af meningsfuldhed og forankrer dets tanker og handlingeri noget uden for dets selv som er stoslashrre end mennesket selv saring passer det jo paring troendekristne men ogsaring paring medlemmer af Liberal Alliance og fanatiske fodboldfans Saring itilspidset form har man sagt at religion faktisk kun findes som forskernes konstruk-tion31 og hvad fortidens uddoslashde religioner angaringr er der en vis sandhed i dette paradox

Den religioslashse festival (heorte)Men man er noslashdt til at have en eller anden definition at garing ud fra ellers ved man ikkehvad man taler om og kan heller ikke sortere meningsfuldt i kildematerialet Sposlashrgs-maringlet er selvfoslashlgelig om en saringdan defintion noslashdvendigvis skal have almen gyldighedeller om det maringske ligefrem vil vaeligre en fordel at opgive at opstille en almengyldigdefintion De humanistiske videnskaber er i hoslashj grad idiografiske32 de beskaeligftiger sigaltsaring med konkrete og saeligregne kulturprodukter og som regel er det netop det saeligregneved en kulturs produkter man oslashnsker at skaffe sig viden om mens man nok i al almin-delighed er mindre interesseret i om de kan beskrives saring snaeligvert at de kan sammen-lignes med alle andre kulturers produkter (selvom deacuten interesse er i centrum i dekomparative discipliner) Saring en fornuftig kurs er at slaeligkke paring ambitionen om universelgyldighed og opstille en religionsdefinition der er nyttig inden for den faglige traditionman staringr i33

31 Hammer amp Soslashrensen 2010 13 Polinskaya 2013 4 4232 Collin 1990 137-38 142-43 Thureacuten 2008 89-92 Collin amp Koslashppe 2007 24 29-3433 Cf Larson 2013 136

AIGIS 151 10

Ligesom mange andre sprog34 har klassisk graeligsk ikke et ord for begrebet lsquoreli-gionrsquo35 Men deacutet betyder ikke at graeligkerne ikke havde lsquoreligionrsquo36 de havde heller ikke etord for lsquooslashkonomirsquo i moderne forstand men ingen vil benaeliggte at de havde et oslashkonomiskliv Der var forskellige andre maringder at henvise til religioslashse sager paring foslashrst og fremmestved hjaeliglp af forskellige omskrivninger saringsom fx ta pros tous theous (ldquodet der har medguderne at goslashrerdquo)37 eller ndash og det er nok langt mere hyppigt og karakterisktisk ndash enpluralisform af adjektivet hieros der betyder saringdan noget som lsquoguddommeligrsquo ellerlsquohelligrsquo fx ta hiera (ldquode hellige tingrdquo eller undertiden ldquohelligdommerdquo)38 Det er altsaring ldquodetder har med guderne at goslashrerdquo eller ldquode hellige tingrdquo jeg i det foslashlgende henviser til medordet lsquoreligionrsquo Ta hiera de hellige ting var et omraringde der var underlagt bystatensdirekte politiske kontrol39 I Argos paring Peloponnes fx afholdt man undertiden moslashderparing folkeforsamlingen det demokratiske Argosrsquo suveraeligne forsamling der kun havdehiera som punkt paring dagsordenen40 Paring ordinaeligre moslashder var ta hiera altid det foslashrste fastepunkt paring dagsordenen41 I Athen hvor folkeforsamlingen ogsaring var en af de vigtigstebeslutningstagende forsamlinger var det ved lov bestemt at der paring hele 20 moslashder hvertaringr skulle diskuteres tria hieron ldquotre af de hellige tingrdquo42 og det vil sige at der var 60offentlige debatter om ta hiera om aringret ta hiera var faktisk et af de vigtigste omraringder

34 Noegel 2007 22 Hammer amp Soslashrensen 2010 1335 Bremmer 1999 2 Parker 2011 33 Polinskaya 2013 336 Dickie 2007 357 ldquoIt is notoriously difficult to give an adequate rendering of the English word lsquoreli-

gionrsquo in either Greek or Latin there is no single word in either ancient language that fits the billThat is not to say that it is impossible to put into Greek or Latin whatever is meant by the use of theEnglish word lsquoreligionrsquo in any given context That it is always possible to render what is meant bylsquoreligionrsquo in Greek or Latin gives the lie to those who assert that the Greeks and the Romans had noconcept of religion A more accurate though less dramatic statement of the true state of affairswould be that the Greeks and the Romans have no one word that covers everything comprehendedin the English word lsquoreligionrsquordquo

37 Isokr 113 Xen Lac pol 1311 Aischin In Ctesiph 120 Hyperid Epitaph 825 Arist Pol1285a6-7 1314b39 Der bruges naturligvis andre syntagmer end lige dette fx τὰ περὶ τοὺς θεούς(Isokr 32 729 Xen Mem 464 Rhet Alex 1424a7) eller τὰ περὶ τὰ ἱερά

38 Thuk 4982 Andok Myst 31 Xen Hell 612 Aischin In Ctesiph 18 Dem 2421 Cf Zaidman ampPantel 1992 8

39 Cf ThesCRA VII 9 (Chaniotis)40 SEG 11 31644-45 (ca 450 fKr) IG IVsup21 69+ (300-tallet)41 Pieacuterart 2000 30342 Arist Ath Pol 436 cf Hansen 1987 27-28

AIGIS 151 11

folkeforsamlingen overhovedet tog sig af43 og som i Argos var det altid foslashrste punkt paringforsamlingens dagsorden44

Det var naeligppe blot i Argos og Athen at ta hiera var et vigtigt anliggende for folke-forsamlingen45 En lille haringndbog i retorik den saringkaldte Alexanderretorik fra senklassisktid opstiller fx en liste paring syv emner der typisk behandles i raringds- og paringfolkeforsamlinger46

1 hellige ting (περὶ ἱερῶν)2 lovgivning (περὶ νόμων)3 forfatningssposlashrgsmaringl (περὶ τῆς πολιτικῆς κατασκευῆς) 4 alliancer og traktater med andre bystater (περὶ τῶν πρὸς ἄλλας πόλεις

συμμαχιῶν καὶ συμβολαίων)5 krige (περὶ πολέμων) 6 fred (περὶ εἰρήνης)7 lsquooslashkonomirsquo (περὶ πόρου χρήματων)

Oslashverst paring listen staringr altsaring ta hiera Forfatteren antager tydeligvis at folkeforsamlinger iden graeligske verden typisk debatterede ta hiera og det er ganske interessant at se hvilkefaelignomener den anonyme forfatter omtaler under overskriften ta hiera Det er foslashrst ogfremmest offentlige ofringer47 og kollektive processioner48 forfatteren omtaler under tahiera og tilsammen kalder han ofringer og processioner for heortai49 hvilket mansaeligdvanligvis oversaeligtter med lsquoreligioslashse festivalerrsquo Ifoslashlge forfatteren er disse festersformaringl at aeligre guderne50 og fornoslashje menneskene51

43 Hansen 1987 11644 Zaidman amp Pantel 1992 93 Rhodes 1993 52945 Price 1999 76 Parker 2011 41-4846 Rhet Alex 1423a23-26 47 Rhet Alex 1423a37 τὰς θυσίας 1423b2-3 κατὰ τὰ πάτρια τῶν ἱερῶν θυομένων 1423b8 τὰς τῶν

θεῶν θυσίας 1423b18 τὰς θυσίας 1423b27 τῶν θυομένων 1423b29 τῶν θυόντων 1423b34 τὰςθυσίας 1423b35 τὴν κρατίστην θυσίαν 1423b36-7 κρατίστη θυσία

48 Rhet Alex 1423b4 συμπομπευόντων 1424a2 τὰ πεμπόμενα 1424a6 συμπομπεύωσιν49 Rhet Alex 1423b7 τὰς ἑορτάς50 Rhet Alex 1423b18 τιμῶσιν Cf Parker 2011 ldquo[I]n a general way the point of performing festivals

was simply to keep the gods contentedrdquo51 Rhet Alex 1423b8 τῆς ἡδονῆς 1423b24 ἡδονή

AIGIS 151 12

Det er disse store offentlige religioslashse festivaler jeg vil se lidt paring i resten af mitessay52 Enhver fornuftig definition af lsquoreligion i den graeligske bystatrsquo maring tage hoslashjde fordisse fester selvom det maring understreges at de paring ingen maringde er daeligkkende for hele detreligioslashse liv Der var ogsaring centrale religioslashse aktiviteter der hoslashrte til i privatlivet53 fxmagi54 mysterier55 gravkult56 og orakelkonsultation57 men naringr man betragter bystatensoffentlige religioslashse liv er den store festival af afgoslashrende betydning58 disse festivaler varrammen om den helt centrale kultiske handling slagtofferet og flere af festivalerneudviklede sig til vaeligsentlige elementer i faeligllesgraeligsk religion som saringdan Den store fest iOlympia som De Olympiske Lege var en del af59 var en saringdan heorte arrangeret afbystaten Elis60 og De Eleusinske Mysterier der udviklede sig til den graeligske verdensmaringske vigtigste religioslashse institution var indlejret i en heorte arrangeret af bystatenAthen61

Disse heortai (eller panegyreis) blev afholdt til gudernes aeligre62 og her er pluralis-formen selvfoslashlgelig vigtig det hoslashrer med til vores boslashrnelaeligrdom at den graeligske bystatsreligion var polyteistisk Men hvor mange guder havde graeligkerne Her vil mange maringskesige tolv for der var jo tolv olympiske guder i klassisk tid selvom det praeligcise udvalgvarierer lidt63 og enkelte velkendte guder som fx den farverige Pan64 eller den mildelaeliggegud Asklepios ikke er at finde i den eksklusive skare ligesom Muserne og Chari-

52 For egentlige studier af heortai se fx disse to der begge er gode udgangspunkter for videre studierParker 2011 171-223 og Brandt amp Iddeng 2012

53 Hansen 2011 9-1054 Dickie 2007 Kindt 2012 90-12255 Burkert 198756 Garland 1985 104-2057 Orakelkonsultation Bonnechere 2007 Bystater konsulterede ogsaring orakler Morgan 1990 148-90

Parker 2000 og Bowden 2005 Cf Kindt 2012 1858 Pedley 2006 78 ldquoFestivals were perhaps the single most significant feature of Greek religionrdquo Cf

Kindt 2012 19159 Om programmet for festen i Olympia se Lee 200160 Se fx Thuk 5504 hvor heorte (og panegyris) bruges om festen i Olympia Om Elis som arrangoslashr af

festen til Zeus Olympiosrsquo aeligre Nielsen 201261 Herodot 8654 τὴν δὲ ὁρτὴν ταύτην ἄγουσι Ἀθηναῖοι ἀνὰ πάντα ἔτεα Om Mysterierne Clinton

200762 Hom Od 21258 Thuk 2153 333 Xen Oec 510 Pl Phaed 61a5 Leg 653d5 Hyperid fr 9063 Zaidman amp Pantel 1992 183 ldquoPerhaps we might say that the number twelve remained stable whe-

reas the identity of the component deities did notrdquo cf Dowden 2007 41-4564 Om Pan Borgeaud 1988

AIGIS 151 13

terne heller ikke er Det er klart at de olympiske guder blev dyrket over hele dengraeligske verden og at isaeligr Apollon og Athene var almindelige som skytsguder forbystater65 Men ogsaring andre ikke-olympiske guddomme som fx Asklepios fungerede somskytsguder66 og saring vigtig en bystat som Rhodos havde den ikke-olympiske Helios somsin skytsgud67 De olympiske guder udgjorde helt klart kun toppen af et maeliggtigtguddommeligt isbjerg68 og hvis man laeligser et vaeligrk som Pausaniasrsquo rejseguide til kejser-tidens Graeligkenland vil man blive forbloslashffet over alle de obskure kulter til lidet kendteguddomme han naeligvner Visse af disse obskure guddomme var temmelig vigtige i detlokale perspektiv69 og det beroslashmte senarkaiske tempel paring Aigina var fx viet til en saringdanguddom af primaeligrt lokal betydning nemlig Aphaia70

Gruppen af guddomme var heller ikke statisk der kom loslashbende nye guddomme tilsaeligrligt i hellenistisk tid da graeligkerne for alvor moslashdte nye folkeslag og ikke sjaeligldent tognogle af deres guder til sig71 Men allerede i klassisk tid blev begreber som lsquoDemokratirsquo

65 Apollon fx Ambrakia Korkyra Megara Pythoion Byzantion Olbia Tyras Labrys MyrmekeionPhasis Kalchedon Kios Kyzikos Prokonnesos Athene fx Kamarina Lokroi Siris Phoinike It-haka Tegea Athen Imbros Thera Kyrrhos Pella Mesambria Se under de respektive bystater iHansen amp Nielsen 2004

66 Fx i Trikka (se under Trikka i Hansen amp Nielsen 2004)67 Se under Rhodos i Hansen amp Nielsen 2004 For en diskussion af kriterierne for at identificere en

skytsgud se Cole 199568 Mikalson 2005 49 ldquoIf we were to survey all the gods and heroes cultically worshipped in the Greek

world and if we distinguished among them as we should by name epithet and locale they wouldcome to several thousands in numberrdquo

69 Parker 2011 7270 Om Aphaia se McInerney 2014 67-73 se ogsaring Polinskaya 2013 181-8471 Zaidman amp Pantel 1992 233 Mikalson 2005 200 Pedley 2006 23 Noegel 2007 31 Larson 2013

138 Ogsaring i klassisk tid etablerede bystater kulter for guddomme de ikke foslashr havde dyrket og forAthens vedkommende foreligger der en monografi om dette emne Garland 1992 Se ogsaring Parker1996 152-98 og 2011 273-77

AIGIS 151 14

(Demokratia)72 lsquoFredrsquo (Eirene)73 og lsquoSamdraeliggtighedrsquo (Homonoia)74 guddommeliggjortog fik egen kult75 Der var desuden paring visse maringder en flydende overgang mellem guderog andre overmenneskelige stoslashrrelser saeligrligt i Sparta var dette et karakteristisk traeligk76

Her blev figurer som lovgiveren Lykourgos og de mytologiske figurer Helena og Mene-laos dyrket som guder og alle afdoslashde konger blev heroiseret77 Herakles behandles ikkesjaeligldent som en gud78 der fejres med endog store religioslashse festivaller fx i Theben iBoiotien79 selvom han i andre sammenhaelignge regnes for en hero80 eller et menneskeMennesker kan faktisk ogsaring specielt efter deres doslashd goslashres til genstand for permanentkult og aeligres under former der ikke adskiller sig fra dem hvorunder guder dyrkes81 fxvedtog folkeforsamlingen i Syrakus i 330rsquoerne fKr at indstifte en kult til aeligre for dennys afdoslashde general Timoleon som man besluttede at ldquoaeligre til evig tid med musik-

72 IG IIsup2 1496131-32 Raubitschek 1962 Parker 1996 228-29 Stafford 2007 82 cf Antiph 645 (θύωνὑπὲρ δημοκρατίας) Ogsaring i Metapontion i Syditalien kendes Demokratia som gudinde i klassisk tidse bagside og kolofon til Hansen 2012 (moslashnt fra det 4 aringrh med legenden ΔΑΜΟΚΡΑΤΙΑ) Ogsaringsenklassisketidlig hellenistiske moslashnter fra Knidos (legende ΔΗΜΟΚΡΑΤΙΑΣ) og Telos (legendeΔΑΜΟΚΡΑΤΙΑΣ) maring vaeligre vidnesbyrd om kult for det guddommeliggjorte Demokratia (se HeadHNsup2 616 (Knidos) og 642 (Telos))

73 Parker 1996 229-30 Mikalson 2005 5 cf Sosin 2004 og Stafford 2007 82 Kephisodotosrsquo beroslashmteskulptur af Eirene med barnet Ploutos paring armen var efter alt at doslashmme kultstatuen i den athenskekult for Eirene (Stafford 2007 82) om skulpturen Richter 1950 257-58 Stewart 1990 173-74 paringdansk Melander 1986 86-90 Kiilerich 2000 161

74 Kulter for Homonoia fandtes i klassisk tid i fx Metapontion Elis Kos og Mytilene (se Hansen amp Ni-elsen 2004 sv) Om Homonoia se Theacuteriault 1996 Cf Mikalson 2005 209 og Stafford 2007 81-82

75 Φόβος (frygt) synes at vaeligre blevet dyrket som (krigs)gud i Selinous paring Sicilien allerede i foslashrstehalvdel af det 5 aringrh IG XIV 2682 (ca 475-450)

76 Flower 2009 21477 Flower 2009 211-1378 Mikalson 2005 20779 Roesch 197580 lsquoHeroerrsquo var mytologiske eller historiske doslashdelige som efter deres doslashd blev gjort til genstand for

kult (se Parker 2011 103-23)81 Pedley 2006 35

AIGIS 151 15

hestesports- og sportskonkurrencerrdquo82 og her har vi altsaring en kult til aeligre for etmenneske der ikke adskiller sig synderligt fra kendte kulter til aeligre for selv olympiskeguder Afdoslashde grundlaeligggere af kolonier (apoikiai) blev naeligrmest rutinemaeligssigt aeligretmed en kult83 ligesom noveaux fondateurs blev aeligret med kult84 Hvad de hellenistiskekonger og senere de romerske kejsere angaringr blev de ikke sjaeligldent genstand for kultmens de endnu levede Antigonos Monophthalmos blev aeligret med kult i Skepsis foslashr sindoslashd85 Demetrios Poliorketes blev aeligret med kult i Sikyon mens han endnu levede86 og

82 Diod Sic 16901 Κατὰ δὲ τὴν Σικελίαν Τιμολέων ὁ Κορίνθιος ἅπαντα τοῖς Συρακοσίοις καὶ τοῖςΣικελιώταις κατωρθωκὼς ἐτελεύτησε στρατηγήσας ἔτη ὀκτώ οἱ δὲ Συρακόσιοι μεγάλωςἀποδεδεγμένοι τὸν ἄνδρα διά τε τὴν ἀρετὴν καὶ τὸ μέγεθος τῶν εὐεργεσιῶν μεγαλοπρεπῶς ἔθαψαναὐτὸν καὶ κατὰ τὴν ἐκφορὰν ἀθροισθέντος τοῦ πλήθους τόδε τὸ ψήφισμα ἀνηγόρευσεν ltὁ Δημήτριοςὃς ἦν μεγαλοφωνότατος τῶν τότε κηρύκων ἐψήφισταιgt ὁ δᾶμος τῶν Συρακοσίων ΤιμολέονταΤιμαινέτου υἱὸν τόνδε θάπτειν μὲν ἀπὸ διακοσιᾶν μνᾶν τιμᾶσθαι δὲ εἰς τὸν ἅπαντα χρόνον ἀγώνεσσιμουσικοῖς καὶ ἱππικοῖς καὶ γυμνικοῖς ὅτι τοὺς τυράννους καταλύσας καὶ τοὺς βαρβάρουςκαταπολεμήσας καὶ τὰς μεγίστας τῶν Ἑλληνίδων πόλεων ἀνοικίσας αἴτιος ἐγενήθη τᾶς ἐλευθερίαςτοῖς Σικελιώταις (cf Plut Tim 395 ThesCRA II 142 (Schuller amp Leschhorn)) Se ogsaring Herodot1168 (en kult i Abdera for Timesios af Klazomenai) 6381 (en kult i Chersonesos for Miltiades afAthen) 7117 (en kult i Akanthos for den persiske officer Artachaies) Xen Hell 7312 (en kult iSikyon for Euphron af Sikyon) fra Athen kendes foslashrst og fremmest kulten for Harmodios og Ari-stogeiton (Fornara 1970 Kearns 1989 55 Mikalson 2005 42) og kulten for de faldne fra Marathon(Kearns 1989 55 Mikalson 2005 42) Themistokles af Athen var med stor sandsynlighed genstandfor kult i baringde Lampsakos og Magnesia (Malkin 1987 223-28) Epimelides fra Boiotien havde for-mentlig en kult i Messene (Malkin 1987 233) og Podares af Mantinea havde en kult i sin hjemby(ibid) Paring Sicilien blev flere af de store tyranner i det 5 aringrh fKr genstand for kult (Malkin 1987237-39 ThesCRA II 141-42 14676-79 (Schuller amp Leschhorn))

83 Saringdanne lsquooikist-kulterrsquo kendes fra eller formodes i Aitna Gela Kamarina Megara Hyblaia Meta-pontion Poseidonia Korkyra Amphipolis Chersonesos Sinope og Kyrene (se i Hansen amp Nielsen2004) og flere andre steder Se Leschorn 1984 Malkin 1987 189-240 Parker 2011 110 ThesCRA II141 (Schuller amp Leschhorn)

84 Fx Euphron (Xen Hell 7312) og Aratos (Plut Arat 534-6) begge i Sikyon 85 OGIS 6 ThesCRA II 172 (Aneziri)86 Malkin 1987 233-34 cf Flower 1988 123 ThesCRA II 173 (Aneziri)

AIGIS 151 16

selv i Athen forekom den slags87 Saring mellem guder og mennesker er der altsaring faktisk enflydende overgang selvom man ellers normalt siger at graeligkerne mente at der er enafgrundsdyb forskel paring guder og mennesker88

Der var med andre ord et mylder af overnaturlige stoslashrrelser i den graeligske bystats-kultur og det der i saeligrlig grad karakteriserer de olympiske guder frem for andre erfoslashrst og fremmest deres panhellenske udbredelse og det forhold at selv vigtige lokaleguddomme havde en tendens til langsomt at smelte sammen med den olympier delignede mest89 Den store gudinde Alea i Tegea fx som bystaten aeligrede med et tempelder var det naeligststoslashrste paring hele Peloponnes smeltede langsomt sammen med Atheneog endte sine dage som Athene Alea90 I Sparta derimod fandt denne sammensmelt-ning ikke sted og her fortsatte Alea sin karriere som Alea der er med andre ord kuntale om en tendens ikke om en generel lovmaeligssighed Et andet aspekt af de olympiskeguders panhellenske udbredelse er det forhold at den mytologi der var forbundet meddem ogsaring fik en panhellensk udbredelse91 og hermed er vi naringet frem til sposlashrgsmaringletom mytologien som kilde til den graeligske religion

Mytologien som kilde til religionenDet virker selvfoslashlgelig som en helt indlysende tanke at mytologien maring vaeligre en gyldenkilde til religionen mange af myterne handler jo om guderne Der er da sikkert ogsaringnogen religioslashs indsigt at vinde ved at studere myterne92 men en helt simpel affaeligre er

87 Diod Sic 20461-2 Plut Demetr 105 121-2 Clem Al Protrep 4546 ThesCRA II 182287(Aneziri) se Price 1999 7-8 158 Chaniotis 2003 Mikalson 2005 203 208 ThesCRA II 172(Aneziri) De aeligldste kendte kulter til aeligre for mennesker mens de endnu levede er kulten til aeligre forLysander af Sparta indstiftet paring Samos kort efter Den peloponnesiske Krigs afslutning (Plut Lys18 IG XII6 334 Habicht 1970 3-6 Flower 1988 131-32 ThesCRA II 164 (Buraselis)) og kulten iSyrakus til aeligre for Dion af Syrakus indstiftet i 350rsquoerne fKr (Diod Sic 16206 Habicht 1970 8-10Malkin 1987 239 ThesCRA II 142 (Schuller amp Leschhorn) Dionysios I af Syrakus indstiftede mu-ligvis en kult for sig selv men evidensen er tynd Sanders 1991) I det tidlige 4 aringrh dekreteredeThasos muligvis en kult for kong Agesilaos af Sparta men kongen skal have afslaringet den (PlutApophth Lac 210d Flower 1988 125 127 ThesCRA II 165 (Buraselis)) Det kan heller ikke heltudelukkes at der blev indstiftet en kult i Athen til aeligre for Philip den Anden af Makedonien efterSlaget ved Chaironeia i 338 fKr (Fredericksmeyer 1979)

88 Bremmer 1999 12 Jensen amp Tvergaard 2011 10789 Larson 2013 13790 Om Alea se Jost 2007 270-71 og McInerney 2014 55-6091 Parker 2011 7192 Bremmer 1999 9-13

AIGIS 151 17

det nu ikke93 Problemerne skyldes nok en gang i hvert fald i nogen grad at vi staringr overfor vanskelige definitionsproblemer men ogsaring at selve den religioslashse praksis ikke harsaeligrlig meget med mytologien at goslashre Mythologia er let genkendeligt som et graeligsk ordog paring klassisk graeligsk betyder det saringdan noget som lsquodet at fortaeliglle en mytersquo Siden renaeligs-sancen er ordet paring de europaeligiske sprog blevet brugt i betydningen lsquosystematiskfremstilling af et fremmed folks myterrsquo og bruges ofte om boslashger af typen Myter og sagnfra Groslashnland Knud Rasmussens beroslashmte trebindsvaeligrk fra 1920rsquoerne I antikken blevder skrevet boslashger der minder lidt om saringdanne moderne systematiske fremstillingermen de handler selvfoslashlgelig ikke om fremmede folkeslags myter men om graeligske myterog er mest systematiske i den forstand at de er taelignkt som haringndboslashger til hjaeliglp vedstudiet af den nedarvede kanoniske litteratur hvor det jo vrimler med myter En antikmytologi som Apollodors mytiske Bibliothek94 er altsaring antikkens pendant til modernevaeligrker som fx Leo Hjortsoslashs Graeligske guder og helte fra 1984 eller Chr Gorm TortzensAntik mytologi fra 2004 ndash nyttige haringndboslashger man slaringr op i naringr man vil vide mere Menen litteraeligr haringndbog er nok ikke det allerbedste sted at lede i naringr man er paring jagt efterviden om antik graeligsk religion selvom man helt sikkert ville finde noget af vaeligrdi Saringsnarere end at kigge paring mytologien er det nok de enkelte myter vi boslashr kigge paring mangeaf de historier vi kalder graeligske myter handler jo som allerede naeligvnt om det vikalder graeligske guder og det er naeligsten umuligt at befri sig for fornemmelsen af at dissehistorier indeholder en saeligrlig dyb erkendelse af ting der har med guderne at goslashre

Mythos er naturligvis ogsaring et graeligsk ord moderne religionssociologer har indlaringntdet og bruger ordet lsquomytersquo i betydningen lsquoen fremmed kulturs fortaeliglling om guderne ogurtidens begivenhederrsquo Det betyder det selvfoslashlgelig ikke paring graeligsk ikke i hele ordetshistorie i hvert fald For saring vidt som vi kan rekonstruere ordets betydningsudviklingbetoslashd det oprindeligt blot saringdan noget som lsquoordrsquo lsquotalersquo lsquoreplikrsquo eller lsquofortaeligllingrsquo Dennebetydning har ordet hos Homer der normalt betragtes som den aeligldste graeligskeforfatter og denne betydning har det stadig hos den aeligldste prosaforfatter vi har etnogenlunde kendskab til nemlig Hekataios af Milet der paring visse maringder var enforgaelignger for Herodot Tidligt i det 5 aringrh fKr skrev Hekataios et vaeligrk der kom til at

93 Om mytologi Hjortsoslash 1984 Dowden 1992 Gantz 1993 Buxton 1994 Tortzen 2004 Csapo 200594 Apollodor er hovedpersonen i Tortzen 2004 en glimrende oversaeligttelse med anmaeligrkninger er Hard

1997 Loeb-udgaven ved JG Frazer er naeligrmest uundvaeligrlig ved studiet af Apollodor

AIGIS 151 18

garing under titlen Genealogiai altsaring Slaeliggtshistorier Vaeligrket foslashrste saeligtning er bevaret oglyder saringdan her ldquoSaringledes siger Hekataios af Milet Jeg skriver det foslashlgende saringdan somdet synes mig at vaeligre sandt For graeligkerne har mange fortaeligllinger der for mig at se erlatterligerdquo95 Hekataiosrsquo aeligrinde er at rationalisere alle disse latterlige fortaeligllinger og deter helt tydeligt at de historier han taelignker paring er blandt dem vi kalder graeligske myterHekataios behandler historien om Deukalions soslashnner der udvandrede til Aitolien ogopfandt vinstokken historien om Danae der fik barn med Zeus og historien omHades-hunden Kerberos som Herakles hentede op fra doslashdsriget Disse historier kalderhan logoi og ikke mythoi mens han om sin egen rationalistiske aktivitet bruger verbetmytheomai der er afledt af mythos Her betyder ordet mythos altsaring endnu ikke lsquomytersquo ireligionshistorisk forstand men hvad der saringdan set er vigtigere det er klart at Heka-taios og givetvis ogsaring hans samtid har udskilt en saeligrlig gruppe af fortaeligllinger fra alleandre fortaeligllinger ndash der er altid tusindvis af fortaeligllinger i omloslashb ndash og at denne gruppeaf udskilte historier indeholder i hvert fald nogle af dem som vi kalder for lsquomyterrsquo i reli-gionshistorisk forstand Hos Herodot hvis vaeligrk man normalt daterer til 440rsquoerne fKrmoslashder vi for foslashrste gang ordet mythos i den specialbetydning der er forfaderen til denmoderne religionshistoriske brug af ordet96 idet Herodot de blot to gange han brugerordet bruger det i betydningen lsquoen historie hvis indhold ikke kan verificeresrsquo eller lsquosomer aringbenlyst grundloslashsrsquo og det er naeligppe en tilfaeligldighed at den betydning af ordet foslashrstegang dukker op hos en historiker97

Herodot kalder historien om floden Okeanos der skal omgive hele jorden for enmythos som han gaeligtter paring er opfundet af Homer eller en anden tidlig digter98 OmHerakles siger han foslashlgende helt i Hekataiosrsquo aringnd ldquoGraeligkerne siger mange ting derikke er taelignkt ordentlig igennem For eksempel har de en taringbelig historie om Heraklesder garingr ud paring at aeliggypterne da han kom til AEliggypten bekransede ham og i et stortoptog foslashrte ham ud for at ofre ham til Zeus Et stykke tid fandt han sig roligt i det menda de begyndte at indvie ham ved alteret satte han sig til modvaeligrge og draeligbte dem alle

95 Hekataios (FGrHist 1) fr 1 Ἑκαταῖος Μιλήσιος ὧδε μυθεῖται τάδε γράφω ὥς μοι δοκεῖ ἀληθέα εἶναιοἱ γὰρ Ἑλλήνων λόγοι πολλοί τε καὶ γελοῖοι ὡς ἐμοὶ φαίνονται εἰσίν

96 Zaidman amp Pantel 1992 14397 Kindt 2012 2198 Herodot 2231

AIGIS 151 19

sammenrdquo99 Denne historie kalder han en mythos og det er den slags historier om guderog helte og begivenheder fra for vaeligldig laelignge siden100 man siden Herodot har kaldtmyter101

Vi har et udmaeligrket overblik over i hvert fald et udvalg af de fortaeligllinger graeligkernekan have betragtet som myter i denne forstand fordi vi har overleveret en systematiskmytologi det allerede omtalte mytiske Bibliothek af den i oslashvrigt ukendte ApollodorMen dette vaeligrk er som sagt en litteraeligr haringndbog og tager derfor kun hoslashjde for demyter der spiller en rolle i den kanoniske litteratur Vi har et vist kendskab til myterder ikke optraeligder hos Apollodor Blot et enkelt eksempel Forskningen har rekonstru-eret et mytekomplex der synes at have spillet en central rolle i den saringkaldte orphismeen vist nok ret udbredt form for mysterier der eksisterede ved siden af bystaternesoffentlige kulter102 Den rekonstruerede myte disse mysterier synes at have vaeligretbaseret paring kan sammenfattes saringledes103

Dionysos var barn af Zeus og Zeusrsquo datter Persephone Dionysos efterfulgte Zeus Zeusplacerede selv barnet paring sin trone og erklaeligrede ham den nye hersker over kosmos Tita-nerne der var misundelige over Dionysosrsquo nye magt og muligvis ansporede af Herabrugte forskellige legesager og et spejl til at lokke Dionysos vaeligk fra hans vogtere kureter-ne og parterede ham De kogte hans koslashd og aringd det Zeus draeligbte i vrede titanerne og afderes rester opstod menneskeheden Fordi menneskeheden opstod af materiale der varovervejende titanisk af natur er ethvert menneske foslashdt med en skamplet fra titanernesforbrydelse men en rest af Dionysos mildner blandingen Ethvert menneske maring udsonetitanernes forbrydelse ved at udfoslashre ritualer til aeligre for Dionysos og Persephone som sta-dig lider den ldquogamle sorgrdquo over tabet af sit barn derved kan mennesker vinde en bedretilvaeligrelse efter doslashden Dionysos blev genoplivet eller genfoslashdt paring en eller anden vis

I praeligcis denne form er myten ikke overleveret og overstaringende er som sagt en rekon-struktion Men vi skimter alligevel en hoslashjst fremmedartet myte der aringbenbart har vaeligreten aitiologisk myte i en mysteriebevaeliggelse Den slags finder vi ikke hos Apollodor og

99 Herodot 2451 (overs Hastrup)100 For tidsfaktoren se Dem 609101 Se fx Dem 609102 Se Soslashrensen 2011a103 Soslashrensen 2011a 36 de kursiverede passager angiver moderne rekonstruktion Se ogsaring Soslashrensen

2011b

AIGIS 151 20

vi maring regne med at der ved siden af de myter vi kender fra Apollodor og litteraturenhar eksistret en frodig my(s)tisk tradition der stort set er garinget tabt En del af problemetved mytologien som kilde til religionen er altsaring den meget skaeligve overlevering

Men hos Apollodor har vi altsaring en fremstilling af en raeligkke myter som man mednogen ret kunne forvente ville vaeligre en god kilde til ta peri tous theous det der har medguderne at goslashre Det er imidlertid naeligrmest komplet umuligt at sige hvad der er saeligrligtkarakteristisk for disse fortaeligllinger og der synes ikke at vaeligre noget der er faeliglles fordem alle104 I en beroslashmt bog om ldquothe nature of Greek mythsrdquo maringtte den store engelskeHomer-forsker GS Kirk konkludere at den eneste rimelige definition af en graeligskmyte er at saringdan en myte er a traditional tale105 De kan i og for sig handle om altmuligt og langt fra alle myter faktisk en klar minoritet blandt dem er fortaeligllinger omguderne De fleste handler om halvguder altsaring heroer eller ligefrem om mennesker106

Ikke sjaeligldent handler de om hvordan den og den aristokratiske slaeliggt nedstammer frastore helte107 de spartanske konger nedstammede fra Herakles108 mens Peisistratiderneog Alkmaioniderne i Athen haeligvdede at nedstamme fra kongerne i Pylos paring Pelo-ponnes109 Her bruges myterne til formaringl vi uden toslashven ville kalde propagandistiske ogpolitiske Men nogle handler altsaring om guderne og her har vi altsaring en gruppe fortaeligl-linger om guderne som graeligkerne formentlig selv ansaring for at have en saeligrlig status Menvi maring ikke glemme at myterne netop er fortaeligllinger for det betyder jo at der er enfortaeligller og en meddelelsesituation i spil hver gang en myte fortaeliglles og som regel ndashdet fremgaringr ret tydeligt af kildematerialet ndash fortaeliglles en myte med en ganske bestemthensigt110 som jeg allerede har antydet glimrende kan vaeligre politisk snarere end reli-gioslashs111 hvis man ellers finder denne distinktion nyttig Desuden er det saringdan at selvomde fleste myter har en nogenlunde stabil kerne foreligger der ikke autoriserede

104 Parker 2011 23105 Kirk 1974 Cf Bremmer 1987106 Parker 2011 27107 Se OCDsup3 sv genealogy Herman 1987 162 West 1985 9 og Mitchell 2013 58 Cf Kyrieleis 1993

153108 Hdt 7204 og 8131109 Hdt 5653 Paus 2188-9 Se Nielsen 2013 36110 Se fx Bremmer 1999 58 og Loraux 2006 194111 Se ogsaring Hall 2007

AIGIS 151 21

versioner af myterne som en fortaeligller ikke kan eller maring afvige fra112 der omformesforkortes forlaelignges traeligkkes fra og laeliggges til som det nu passer i fortaeligllerens kram113

Den store variation fra den ene fortaeliglling af en myte til den anden er faktisk noget afdet mest karakteristiske ved den graeligske mytologi114 Blot et par eksempler I Iliadenfalder der en enkelt sidebemaeligrkning om kong Oslashdipus ham vi siden moslashder iSophoklesrsquo beroslashmte tragedie Af Iliadens bemaeligrkning fremgaringr det at Oslashdipus ikke blin-dede sig selv og forlod Theben men tvaeligrtimod led en heroisk doslashd i kamp for byen ogfik en praeliggtig begravelse med tilhoslashrende kamplege fuldstaeligndig ligesom Patroklos iIliadens 23 sang115 Myter aeligndrer sig altsaring ved konstant at blive genfortalt116 Fx er dethoslashjst sandsynligt Iliadens digter der har skabt Meleagrosrsquo vrede117 hoslashjst sandsynligtOdysseens digter der har opfundet Aphrodites aeliggteskab med Hephaistos og hendesaffaeligre med Ares118 mens det er Euripidesrsquo innovation at lade Medea slaring sine egne boslashrnihjel for at haeligvne sig paring Jason119 saring selv det der forekommer en nutidig laeligser at vaeligredet mest bemaeligrkesesvaeligrdige og interessante i disse traditionelle fortaeligllinger behoslashverfaktisk ikke vaeligre saeligrlig haeligvdvundet

Myter er altsaring levende saring at sige Den form vi kender de levende myter i altsaring tilforskel fra naringr vi slaringr op i systematiske mytologier og leksika for at blive klogere denform er foslashrst og fremmest litteraturen der goslashr flittig brug af myterne Myter er detcentrale stof i den episke digtning og i tragedien og myter er vigtige bestanddele afkorlyrikken Det er ganske klart at en digter kan fortaeliglle en myte for at sige nogetvaeligsentligt om guderne saringdan som det fremgaringr ikke bare af adskillige klassiske digter-vaeligrker selv men ogsaring af bemaeligrkninger om poesi hos samtidige Saeligrlig klart fremgaringrdet af en bemaeligrkning hos den rationalistiske mytograf Palaiphatos der levede i det 4

112 Bremmer 1999 57 Gould 2001 211113 Zaidman amp Pantel 1992 17 Price 1999 14-15 Ipsen 2004 16 44 Mikalson 2005 55114 Parker 2011 29-31115 Hom Il 23679-78 ὅς ποτε Θήβασδ᾿ ἦλθε δεδουπότος Οἰδιπόδαο | ἐς τάφον Cf Richardson 1993

243116 Soslashrensen 2011a 53 ldquoSaring laelignge den mytiske tradition er levende og plastisk og ikke endeligt stivnet i

skrift er der ikke tale om eacuten statisk og entydigt formuleret myte men om en raeligkke mytiske ele-menter hvis form og funktion er genstand for konstant forhandling omarbejdning ogomfortolkningrdquo

117 Bremmer 1999 59118 Braswell 1982 Larsen 2015 124-25119 952 xxi-xxv

AIGIS 151 22

aringrh fKr og sandsynligvis stod Aristoteles naeligr120 Han skrev et vaeligrk hvori han somHekataios tidligere havde gjort forsoslashgte at bortrationalisere alle de aringbenlyse urimelig-heder en dannet klassisk graeligker maringtte se i myterne og undertiden lader han en inter-tessant bemaeligrkning falde Om myten om Aktaion der ved et tilfaeliglde saring Artemis noslashgenog maringtte boslashde for det med sit liv siger han fx dette ldquoNogle fortaeligller at Artemisforvandlede Aktaion til en hjort og at hundene draeligbte hjorten For mig at se harArtemis magt til at goslashre hvad hun vil Men det er ikke sandt at der blev en hjort af enmand eller en mand af en hjort Disse myter har digterne flettet sammen for at tilhoslash-rerne ikke skal kraelignke det guddommeligerdquo Palaiphatos mente tydeligvis at digterneofte ville sige noget vigtigt om guderne naringr de fortalte myter og i Aktaions tilfaeliglde erlsquobudskabetrsquo nok det at gudernes og menneskenes verdner er skarpt adskilte og atmenneske ikke slipper godt fra at krydse graelignsen mellem de to verdner ikke en gangved en tilfaeligldighed121 Myterne fortalte altsaring undertiden noget om gudernes natur Menendnu vigtigere er det nok som paringpeget af Robert Parker at uden myterne villeguderne ingen individualitet have ldquowithout myth the rituals would be addressed topowers without histories or attributes and even at the extreme without namesrdquo122

Gudernes individualitet er vigtig fordi kulter altid var til aeligre for en bestemt gud123 ellerhero Her maring man nok garing ud fra at stoslashrsteparten af de mytegenfortaeligllinger der varmed til at give de enkelte guder deres individuelle profiler er garinget tabt fordi de aldrigblev skrevet ned Her er altsaring et andet stort problem ved mytologien som kilde tilbystaternes religion

Det er ikke en noslashdvendighed at mytefortaeligllinger siger noget dybt om guderne dekan ligesaringvel sige noget om mennesker124 Men der er naturligvis en mere overordnetforstand i hvilken korlyrik episk poesi og tragedier siger noget om guderne for det erjo et bemaeligrkelsesvaeligrdigt og vigtigt faktum at den slags poesi stort set altid blev opfoslashrtved eller ligefrem komponeret med henblik paring opfoslashrelse ved de store kultfester tilgudernes aeligre125 der var opfoslashrelser af episk poesi ved mange af de store religioslashse festi-

120 Om Palaiphatos se Stern 1996 og Nielsen 2006121 Cf Bremmer 1999 12122 Parker 2011 24 cf Bremmer 1999 13123 Parker 2011 66124 Parker 2011 27125 Cf ThesCRA VII 128-29 (Bierl)

AIGIS 151 23

valer rundt om i den graeligske verden fx ved Panathenaeligerfesten til aeligre for Athene Poliasi Athen og ved festen til aeligre for Asklepios i Epidauros126 Korlyriske hymner kendessom en del af kultfestlighederne mange steder fx paring Delos i Delphi og i Athen127

Tragedien var oprindeligt en athensk specialitet og blev opfoslashrt ved de store fester tilaeligre for Dionysos hvor man hvert aringr opfoslashrte nyskrevne tragedier som egentlig ikke varberegnet paring mere end en enkelt opfoslashrelse Sophoklesrsquo Kong Oslashdipus og EuripidesrsquoMedea startede altsaring deres liv som lejlighedspoesi til Dionysosrsquo aeligre I loslashbet af det 4aringrh og hellenistisk tid blev tragedieopfoslashrelser almindelige over hele den graeligske verdenog man opfoslashrte de kanoniske attiske klassikere herunder saeligrligt Euripides der fikstatus som faeligllesgraeligsk kulturarv128 og alle vegne inkorporerede man teateret i eksiste-rende kultfester129 Der synes ikke at vaeligre nogen egentlig korrelation mellem den gudtil hvis aeligre en fest blev afholdt og de poetiske vaeligrker man valgte at opfoslashre vedfesten130 de homeriske digte har naeligrmest intet at sige om Asklepios men blev alligevelopfoslashrt til hans aeligre og der er blandt de tragedier vi kender kun eacuten der synes at villesige noget saeligrligt dybt om Dionysos nemlig Euripidesrsquo dystre Bacchantinderne131

Denne observation giver anledning til en vigtig hypotese nemlig den at en grundanta-gelse bag opfoslashrelserne af poesi ved de store kultfestligheder var den at guderne simpel-then holder af god poesi Guderne synes altsaring at holde af de samme ting sommennesker132 og det er vel i det hele taget en af grundtankerne bag de herlige kultfestermed sang dans og masser af koslashdmad fra de store ofringer133

126 Jebb 1905 77127 Parker 2011 25128 Xanthakis-Karamanos 1980 5129 Se fx IG V2 118 (fra hellenistisk tid) der omtaler tragedieopfoslashrelser ved disse festivaler Soteria i

Delphi Heraia i Argos og Naia i Dodone130 Scullion 2007 202131 Parker 2011 x 21132 Harris 1964 35 Murray 2014 312 ldquoGreeks believed that the gods enjoyed the same kinds of plea-

sures such as wine dancing song and even beauty contests as their terrestial counterparts Per-formances of great aesthetic virtuosity were considered suitable gifts for the immortalsrdquo Cf Mi-kalson 2005 18 ldquoGreek deities like Greek people appreciated fine artrdquo Cf Hom Hymn in Apoll149-50

133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24

Et andet vigtig medium vi moslashder de levende myter i er naturligvis billedkunstenfoslashrst og fremmest den arkitektoniske skulptur gavlskulpturer metoper og friser134 Herer det naeligrmest en ufravigelig regel at motiverne tages fra mytologien135 Det er ikkealtid vi kan gennemskue om der er en saeligrlig grund til valget af motiver og det kanikke udelukkes at rent dekorative hensyn undertiden har spillet en vigtig rolle Men iandre tilfaeliglde kan vi naeligrme os en ret sikker fortolkning ogsaring under den forudsaeligtningat der siges noget dybt om guderne Et af de almindeligeste motiver i den arkitektoniskeskulptur er Gigantomachien altsaring den voldsomme kamp de olympiske guder maringtteudkaeligmpe med giganterne for definitivt at sikre deres herredoslashmme og som de ikkekunne vinde uden en doslashdeligs hjaeliglp136 hjaeliglpen kom fra Herakles som i den sammen-haeligng altsaring ikke taeligller som en gud Mindst 22 bygninger fra arkaisk og klassisk tid erudsmykket med skulptur der afbilder denne myte137

Arkaisk tid1 Korkyra (Corfu) Artemistempel begge gavlfelter ca 580 fKr

2 Foce del Sele (Magna Graecia) skatkammer metoper ca 560 fKr

3 Delphi Siphnosrsquo skatkammer nordfrise ca 525 fKr

4 Delphi Apollontemplet vestgavl ca 510 fKr

5 Delphi Anonymt skatkammer frise sent 6 aringrh fKr

6 Delphi Athens skatkammer gavlfelt efter 490 fKr

7 Olympia Megaras skatkammer ca 510 fKr

8 Athens akropolis gamle Athenetempel gavlfelt ca 525-510 fKr

9 Athens akropolis ukendt bygning gavlfelt sent 6 aringrh fKr

10 Selinous (Sicilien) tempel F metoper 500-475 fKr

11 Ephesos Artemistemplet brystvaeligrn ca 500 fKr

12 Selinous (Sicilien) tempel G gavlfelt 500-475 fKr

134 Se Knell 1990 Ridgway 1999 Jenkins 2006135 Dowden 1992 14 Se ogsaring Knell 1990136 Hjortsoslash 198429 Gantz 1993 449 Tortzen 2004 108 (denne detalje kan spores tilbage til i hvert

fald det 6 aringrh fKr Gantz 1993 453)137 Oversigten er baseret paring Ridgway 1999

AIGIS 151 25

Klassisk tid13 Selinous (Sicilien) metope 460-450 fKr

14 Akragas (Sicilien) gavlfelt efter 480 fKr

15 Sounion (Attika) Poseidontemplet frise ca 430 fKr (usikker)

16 Athens akropolis Parthenon oslashstmetoper 447-438 fKr

17 Athens agora Hephaistostemplet oslashstfrise ca 430-420 fKr

18 Athens akropolis Athene Nikes tempel oslashstgavl ca 425 fKr

19 Argos Heratemplet oslashstmetoper eller gavlfelt ca 400 fKr

20 Kalapodi (Phokis) tempel for Artemis eller Apollon metope ca 400 fKr

21 Makistos (Triphylien) Athenetemplet ca 390 fKr

22 Priene Athenetemplet ca 340 fKr

Her har vi tydeligvis en myte der forklarer hvordan magten i verden fik den placeringden har og det er selvfoslashlgelig bemaeligrkelsesvaeligrdigt at en doslashdelig spiller en central rollefor denne forklaring Motivet er altsaring i slaeliggt med det religionshistorikerne kalderkosmologiske myter138 Guderne repraeligsenterer her civilisationen mens giganternerepraeligsenterer chaos siger den saeligdvanlige og ikke urimelige fortolkning139 og paring denmaringde forstaringr man godt at myten var afbildet baringde paring Parthenon og paring det store sen-arkaiske tempel for Apollon i verdens navle Delphi Efter Perserkrigene synes Giganto-machien sammen med Kentauromachien140 altsaring menneskets kamp mod og sejr overdisse maeligrkelige uciviliserede halvmennesker der drikker for meget vin og gramser paringkvinderne at blive en metafor for kampen mod de ugraeligske persere141 men det er vaeligrd

138 Hammer amp Soslashrensen 2010 30139 Tortzen 2004 287 Mikalson 2005 21 Pedley 2006 18 125 cf Woodford 2011 163140 Foslashlgende bygninger er udsmykket med skulptur der afbilder Kentauromachien (oversigt baseret paring

Ridgway 1999) arkaisk tid Apollontemplet i Thermon (malet metope arkadisk kentauromachi)det tidlige Heratempel i Foce del Sele Poseidonia (metoper arkadisk kentauromachi Nessos-epi-soden en utydet metope) Athenetemplet i Assos (jonisk frise arkadisk kentauromachi) Athensskatkammer i Delphi (metope Herakles og kentaur) Artemistemplet i Ephesos (brystvaeligrn) klas-sisk tid Zeustemplet i Olympia (vestgavlen thessalisk kentauromachi) Parthenon (sydmetoperthessalisk kentauromachi) Hephaisteion i Athen (vestfrise thessalisk kentauromachi) Poseidon-templet ved Sounion (oslashstfrise) Artemistemplet i Ephesos (pedestaler) Athenetemplet i Ilion(usikker muligvis en Gigantomachi) Apollontemplet i Bassai (cellafrise thessalisk kentauromachi)Athena Pronaia-templet i Delphi (metoper) Maussolleion i Halikarnassos (friser) Himera tempelB (metope)

141 Neils 2007b 298 301 Cf Camp 2001 78 (om Parthenon)

AIGIS 151 26

at notere sig at Gigantomachien er yndet og populaeligrt laelignge foslashr Perserkrigene hvilketgivetvis skyldes at en kosmologisk myte er oplagt at udsmykke et tempel med Under-tiden fortaeligller myterne os altsaring noget om guderne men oftest er de saring generelle ogoverordnede ting som at graelignsen mellem den menneskelige og den guddommeligesfaeligre ikke kan overskrides og at den verden mennesket lever i er skabt af gudernessejr over chaos og uvaeligsen ndash i samarbejde en doslashdelig Mytologien er altsaring ikke i en kate-gori for sig selv som kilde til den graeligske bystats religion og i det store og hele maring vibruge de samme metoder til at fortolke den som vi i oslashvrigt tager i anvendelse over forlitteratur og billedkunst

Templer udsmykket med skulpturer der tog deres motiv fra mytologien stod ihelligdomme og det var i helligdommene de store kultfester til gudernes aeligre fandtsted altid i et bestemt ved kultkalenderen fastsat tidsrum paring fx tre fem eller flere dagetypisk hvert hvert andet eller hvert fjerde aringr142 Lad os slutte af med at kaste et parblikke paring disse helt centrale religioslashse begivenheder Vi maring regne med at samtligebystater afholdt flere af den slags fester hvert eneste aringr og nogle bystater som fxAthen143 Aigina og Syrakus afholdt virkelig mange festivaler en indskrift fra detsenere 4 aringrh viser at bystaten Thasos afholdt mindst 20 festivaler om aringret144 Kvantita-tivt staringr vi altsaring over for et af de mest centrale elementer i de graeligske bystaters religionder maring vaeligre blevet fejret mange tusinde af den slags kultfester hvert eneste aringr145 og vimaring garing ud fra at de har haft hver deres profil Naringr vi dertil laeliggger at vores kildemate-riale til disse fester er saring fragmentarisk at ikke en eneste kultfest ikke engang den iOlympia eller de store i Athen lader sig beskrive til bunds146 saring siger det sig selv at vikun kan skildre disse fester i meget grove traeligk Men der er dog visse ting der synes atgaring igen i stort set alle fester nemlig de to ting Alexanderretorikken fremhaeligvede altsaringen procession og en eller flere ofringer samt og det er en meget vaeligsentlig tilfoslashjelse eneller anden form for konkurrence (agon) iscenesat paring spektakulaeligr vis147 Undertiden

142 Martin 1996 127 Price 1999 28 Parker 2011 196143 I Athen optog de mange festivaler 120-130 dage om aringret (Pedley 2006 28 Parker 2005 456-84 giver

en oversigt over de festivaler der kendes fra Athen) i Taras oversteg antallet af festivaldage antalletaf almindelige arbejdsdage ifoslashlge Strabon 634 (cf ThesCRA VII 18 (Chaniotis))

144 SEG 17 415 cf ThesCRA VII 18 (Chaniotis) ThesCRA VII 126 (Bierl)145 Cf Scullion 2007 190146 Parker 2011 171-73147 Zaidman amp Pantel 1992 104 Pedley 2006 79 Cf ThesCRA I 2 (True et al)

AIGIS 151 27

bruges de tre termer sammen som en slags funktionel synonym for heorte πομπὴ καὶθυσία καὶ ἀγών148

Centrale elementer i religioslashse festivaler1 Procession (πομπή)2 Ofring (θυσία)3 Konkurrence (ἀγών)

Ad (1) Processioner

Saring vidt vi kan se i kildematerialet blev stort set hvert eneste kultfest indledt med enprocession149 Undertiden var disse processioner temmelig lange og der er flereeksempler paring processioner af virkelig bemaeligrkelsesvaeligrdig laeligngde fx en paring 20 kmmellem Athen og Eleusis der indledte fejringen af De Eleusinske Mysterier150 eller enparing hele 60 km mellem byen Elis og Zeusrsquo helligdom i Olympia som indledte fejringenaf ta Olympia kultfesten til aeligre for Zeus Olympios151 Andre processioner er kortereog garingr fx blot fra en port i bymuren til den helligdom hvor festens egentlige kulthand-ling ofringen skal finde sted Det gaeliglder fx Athens vigtigste procession Panathenaelige-roptoget der bevaeligger sig fra Kerameikos lige uden for bymuren ind gennem denhellige port og foslashlger Panathenaeligervejen gennem agora byens centrum op tilPropylaeligerne og ind paring Akropolis hvor en ny peplos overraeligkkes til den aeligldgamletraeligstatue af Athene Polias og slagtofferet finder sted paring hendes alter oslashst for templet152

Processioner var festlige og fornoslashjelige begivenheder Man gik med en krans paringhovedet for at markere at der var tale om en saeligrlig begivenhed153 og man gik i sitfineste skrud154 man skulle jo vise sig frem for guddommen selv og ikke mindst forsine medborgeres kritiske blikke For saring vidt som man kan tale om at processioner har

148 Cf ThesCRA VII 7 (Chaniotis)149 Burkert 1985 99 ldquoHardly a festival is without its pomperdquo150 Zaidman amp Pantel 1992 138 Price 1999 53-54 Mikalson 2005 82 Nielsen 2007 46151 Lee 2001 28-29 Miller 2004 118 Nielsen 2007 47 Processionen fra Samos by til Heras beroslashmte

helligdom (ThesCRA I 9 (True et al)) maring have vaeligret mindst 6 km lang (Kyrieleis 1993 125) mensder er ca 8 km mellem Argos by og det argiviske Heraion hvortil man gik i procession fra Argos(ThesCRA I 9 (True et al))

152 Om Panathenaeligerprocessionen Maurizio 1998153 Se Blech 1982154 Maurizio 1998 312 Parker 2011 172-73 cf ThesCRA VII 80 (Krauskopf)

AIGIS 151 28

et egentligt formaringl ud over det at vaeligre herlige begivenheder155 og til fornoslashjelse forguden156 er det at bringe festdeltagere offerdyr og kultrekvisitter ind i hellig-dommen157 Graeligske helligdomme er naeligsten altid skarpt adskilt fra de omraringder der ikkeer hellige meget ofte ved hjaeliglp af en mur og et monumentalt indgangsparti158 Deberoslashmte Propylaeliger paring Athens akropolis er simpelthen dette indgangsparti der drama-tisk markerer overgangen mellem den almindelige dagligdags verden og den guddom-melige sfaeligre naringr man er traringdt ind gennem Propylaeligerne er man i helligdommenAthenes ejendom159 og her gaeliglder saeligrlige regler ndash om rituel renhed og undertiden omrituelle dress codes160

Men visse processioner er desuden forbundet med helligdommens mytiske(for)historie og er paring sin vis en reaktualisering161 eller lsquoreenactmentrsquo som det hedder paringengelsk af en central mytisk (eller historisk) begivenhed meget ofte gudens oprinde-lige ankomst til sit hellige omraringde mytisk stof som ofte ogsaring blev fremstillet i dehymner der blev afsunget under processionen og efter ankomsten til helligdommen162

Under Anthesteriefesten i Athen var en af de ting processionen havde med sig et skibparing hjul der skulle reaktualisere Dionysosrsquo oprindelig ankomst til Athen over havet163

Ved De Store Dionysier gik en af processionerne fra et tempel paring vejen til den lille by

155 Burkert 1985 99 At der blev lagt megen vaeliggt paring processioners kvaliteter som skue fremgaringr fx af enlov fra Eretria paring Euboia fra ca 340 fKr det fastsaeligttes at samtlige deltagere i den musikalske agonved den store festival til aeligre for Artemis skal garing med i processionen for at den kan blive ldquosaring smuksom muligtrdquo (IG XII9 18938-40 συμπομπευόντων δὲ καὶ οἱ τῆς μουσικῆς ἀγωνισταὶ πάντες ὅπως ἂνὡς καλλίσστη ἡ πομπὴ καὶ ἡ θυσίη γένηται)

156 Cf ThesCRA VII 39 (Chaniotis) ldquoProcessions were supposed to present a pleasing spectacle to thedivinityrdquo Cf Xen Hipparch 32

157 Zaidman amp Pantel 1992 35 Price 1999 33 Furley 2007 120 Cf ThesCRA I 1 (True et al) ldquoTheprocession was a public ceremony integral to Greek cult practices The Greek word for it ἡ πομπήlsquoa sendingrsquo from πέμπειν lsquoto sendrsquo contains within it the idea that something tangible is trans-ported from one place to another In Greek ritual the procession was specifically concerned withsending an offering to a god Thus cult objects and animals were escorted to arrive at a sacreddestination where they would be sent to the divinityrdquo

158 Pedley 2006 7 57-60 Cf ThesCRA VII 65-66 (Mylonopoulos) for den arkaiske helligdom for Po-seidon paring Kalaureia (det moderne Poros) Polinskaya 2013 180 (Aphaias helligdom paring Aigina)

159 Sinn 2000 158160 Bendlin 2007 181 Cf Hippokr Morb sacr 453-58161 Se Soslashrensen 2006 83-90 Soslashrensen 2013 96-139162 Furley 2007 126 Cf Soslashrensen 2006 83-90 Soslashrensen 2013 96-139 Cf ThesCRA VII 30 (Chani-

otis) Plut Alc 344-5 Paus 275-6 163 Parker 2011 180 cf ThesCRA VII 107-8 (Krauskopf)

AIGIS 151 29

Eleutherai paring graelignsen mellem Attika og Boiotien til Dionysosrsquo helligdom paring akropolis-klippens sydoslashstskraelignt164 Med i processionen der foregik om aftenen i faklers skaeligr barman kultstatuen af Dionysos Eleuthereus som var den saeligrudgave af Dionysos til hvisaeligre festen blev afholdt Denne Dionysos var i historisk tid lsquoankommetrsquo til Athen fraEleutherai da Athen annekterede byen der oprindeligt var en del af Boiotien i detsenere 6 aringrh fKr Statuen blev placeret i teateret festen ud og her stod guden altsaring ognoslashd al den til lejligheden skrevne poesi der blev opfoslashrt til hans aeligre165 Disse to proces-sioner til Dionysosrsquo aeligre staringr altsaring i direkte forbindelse med gudens oprindelige ankomsttil Athen og der er nok tale om mere end at denne ankomst blot reaktualiseres underkultfester er normaltiden sat ud af kraft som den ledende engelske religionshistorikerRobert Parker siger166 Det mytiske stof processionens udforming henviser til er undersaringdanne omstaeligndigheder ikke noget der hoslashrer fortiden til det foregaringr nu det foregaringrher eller som Parker siger ldquoit is not a reenactment but something actually happeningin the presentrdquo167 Det vil med andre ord sige at processioner ikke bare bringer festdel-tagerne selv frem til helligdommen men ogsaring guden selv eller sagt paring en anden maringdeat guden selv deltager i festen168 hvilket jo er herligt og betryggende og naeligrmest engaranti for en vellykket kulthandling

Til sidst en lidt mere sociologisk bemaeligrkning om processioner Det er ikke kun devoksne mandlige fuldborgere der garingr i optog169 i kultfesterne deltager ogsaring kvinderboslashrn og fremmede og som religioslashs institution er bystaten altsaring langt mere inklusiv endden er som stat hvor den som tidligere naeligvnt er en lukket klub for voksne maelignd Ireligionen spiller kvinder en vaeligsentlig rolle170 og ud over at deltage i festerne somprivatpersoner beklaeligder de ogsaring vigtige embeder som fx praeligstinder for Athene171

under Thesmophorierne172 en fest til aeligre for Demeter hvori kun gifte kvinder deltog

164 Pickard-Cambridge 1968 60 Rehm 1992 15165 Pickard-Cambridge 1968 60 Parker 2011 180-81166 Parker 2011 200 Cf ThesCRA II 479 (Lochin) ThesCRA VII 17 (Chaniotis)167 Parker 2011 200168 Cole 2007 331 Cf ThesCRA VII 19 (Chaniotis)169 Rehm 1992 16 Pedley 2006 78 Maurizio 1998 303-4 Parker 2011 201170 Osborne 2000 ThesCRA I 318 (Boardman et al) ThesCRA VII 126 (Bierl) Dillon 2002 er en om-

fattende monografi om kvinders rolle i graeligsk religion171 Burkert 1995 203 Martin 1996 52 61 68 Dillon 2002 73-106 Hedrick 2007 291 Hansen 2008 9

Hansen 2011 10 Cf Hom Il 6300 Ar Lys 642-47172 Om Thesmophorierne se Dahl 1976 og Dillon 2002 110-20

AIGIS 151 30

camperede de athenske kvinder ligefrem paring Pnyx hvor ogsaring folkeforsamlingens moslashde-plads laring173 I processioner er det altsaring ideelt set (repraeligsentanter for) hele samfundet dergaringr i optog med og til guden174 selvom der givetvis har vaeligret alle mulige socialedistinktioner i spil

Ad (2) Ofringer

Ofringen og frem for alt slagtofferet var den fuldstaeligndig centrale handling i graeligskkult175 Den store fest til aeligre for Hera i Argos hed ligefrem Hekatomboia efter den storeofring den var rammen om176 En ofring var en aeligresbevisning til guderne og guderneforlangte at blive aeligret Det var et krav mennesket ikke kunne goslashre andet ved end atopfylde det Ofringer kunne ikke udelades uden at det ville faring katastrofale foslashlger Taelignkbare paring myten om det kalydoniske vildsvin det frygtelige uhyre som Artemis sendtemod befolkningen i Kalydon og som der maringtte en panhellensk ekspedition af alskenshelte til for at nedkaeligmpe Hvorfor sendte Artemis svinet mod Kalydon Fordi kongOineus havde forsoslashmt at ofre til hende Hvorfor var den skoslashnne Helena saring troloslashs enhustru Fordi hendes far Tyndareos havde forsoslashmt at ofre til Aphrodite177

Saring ofringer er altsaring en forudsaeligtning for et godt forhold til guderne som igen erforudsaeligtningen for at mennesket kan leve i god ro og orden Man ofrer selvfoslashlgeligogsaring af ren og skaeligr taknemmelighed (do ut dedisti) og fromhed178 og den slags ofringerer med til at opbygge en slags reservekapital kan vi nok godt sige saring man ogsaring kanforvente gudernes gunst i haringrde tider179 Ofringer er altsaring kommunikation mellemmennesker og guder180 en handling som ikke bliver mindre lsquoreligioslashsrsquo af at mennesket

173 Ar Thesmoph 295-570 Isaios 818-21 Cf ThesCRA VII 161 (Chaniotis) Ogsaring i Theben i Boiotienblev folkeforsamlingspladsen paring Kadmeia brugt til Thesmophorierne Xen Hell 5229 (cf Thes-CRA VII 163 (Chaniotis))

174 Pedley 2006 204175 Zaidman amp Pantel 1992 27 Martin 1996 52 Pedley 2006 1 80 Bremmer 1999 40 Bremmer 2007

132 ThesCRA I 61 (Hermary et al) ldquoLe sacrifice est lrsquoeacuteveacutenement fondamental pour obtenir la fa-veur des dieuxrdquo

176 Schol Pind Ol 7152c (Drachmann)177 Bremmer 1999 59 Bremmer 2007 140 cf Buxton 1994 150178 Bremmer 2007 139 Jim 2012 335-36 cf ThesCRA VII 19 (Chaniotis)179 Price 1999 37 Bremmer 2007 140 cf ThesCRA VII 19 (Chaniotis)180 Zaidman amp Pantel 1992 29

AIGIS 151 31

har en klar forventning om at offeret vil blive beloslashnnet med gunst181 man giver for selvat faring (do ut des)182 og slagtofferet er altsaring den centrale gave guderne modtager Demodtager ogsaring andre gaver hymner templer og statuer og spektakulaeligre konkur-rencer183 men slagtofferet er den mest centrale gave De almindeligste offerdyr er gederog faringr184 svinet hoslashrer til i bestemte guders kult fx Demeters185 og oksen er i al almin-delighed for vaeligrdifuld til at blive ofret186 Ved de vigtigste kultfester ofrer man dogokser ofte men naturligvis langt fra altid i et forbloslashffende antal I det 5 aringrh var Athensallierede og kolonier forpligtede til at sende en okse til Athen ved fejringen af De StorePanathenaeligere187 og da der var omtrent 300 medlemmer af Det Deliske Soslashforbund kandet have vaeligret et koslashdgilde uden lige hvis de alle sammen blev ofret hvilket paring ingenmaringde er usandsynligt188 vi ved fx at i aringret 333 fKr ofrede athenerne mindst 261 oksertil Zeus Soter189 og at man i 332 fKr ofrede 240 okser ved Dionysosfesten190 Selv i 410fKr hen mod slutningen af den udmarvende Peloponnesiske Krig ofredes 100 okserved Panathenaeligerne191 En anden massiv ofring i Athen aeligrede Artemis Agrotera tilhvem der hvert aringr blev ofret 500 geder192 I aringret 369 fKr planlagde Thessaliens lederJason af Pherai ganske vist som en magtdemonstration at ofre ldquoikke mindre end 1000

181 Martin 1996 125 Furley 2007 124-25 Jim 2012 335 cf Pedley 2006 78182 van Straten 2000 223183 Hymner Price 1999 37 Furley 2007 119 For templet som bystatens gave til guden Burkert 1988

(cf Mikalson 2005 20 25-29 Pedley 2006 66) en lettilgaeligngelig kulturhistorisk fremstilling af detgraeligske tempel findes i Spawforth 2006 Konkurrencer Murray 2014 312 Cf Pedley 2006 100-18og Kindt 2012 66-67 Individer opstillede selvfoslashlgelig ogsaring gaver som privatpersoner van Straten1981 og 2000

184 Bremmer 2007 134185 Zaidman amp Pantel 1992 30 Bremmer 2007 134 ThesCRA I 80 (Hermary et al)186 Bremmer 1999 41 Bremmer 2007 133187 Price 1999 80 Bremmer 2007 133188 Mikalson 2005 76 Se ogsaring Isokr 729 om ofringer af 300 okser189 Rosivach 1994 63190 Rehm 1992 6 Zaidman amp Pantel 1992 30 Pedley 2006 80 Se ogsaring Rosivach 1994 69-70191 IG Isup3 3757192 Rhodes 1993 650 Rosivach 1994 57-58 Mikalson 2003 30 169 Ogsaring privatpersoner ofrede un-

dertiden forbloslashffende maeligngder kvaeligg Damochares ofrede 22 okser til Apollon i Olous paring Kreta(ICret Ixxii9 senklassisktidlig hellenistisk) mens Hermesandros i Kyrene ofrede 120 okser tilArtemis (ASAA 39-40 (1961-62) 312-13 nos 161-62) saringdanne ofringer maring selvfoslashlgelig have haft of-fentligheden som sit publikum i en eller anden forstand

AIGIS 151 32

okser og mere end 10000 stykker smaringkvaeliggrdquo ved den store panegyris til aeligre forApollon Pythios i Delphi193

Nu var det saring heldigt at guderne var tilfredse med fedt laringrknogler lidt indvoldesamt symbolske stykker af det oslashvrige koslashd194 resten tilfaldt menneskene195 Koslashdet blevkogt196 og fordelt blandt festdeltagerne197 og ofringen betragtedes ikke som forbi foslashrmenneskene var faeligrdige med deres maringltid198 De store ofringer var altsaring ogsaring festmaringl-tider for menneskene199 og disse store faeligllesspisninger maring have bidraget vaeligsentligt tilat forstaeligrke sammenhaeligngskraften i bystatssamfundet200 Ofringerne aeligrede altsaring

193 Xen Hell 6429 βοῦς μὲν οὐκ ἐλάττους χιλίων τὰ δὲ ἄλλα βοσκήματα πλείω ἢ μύρια194 Hes Theog 535-560 se ogsaring Men Dysk 447-49 Bremmer 2007 137195 Zaidman amp Pantel 1992 30 Sourvinou-Inwood 2000 32 Herodot (1315) knytter ofring og

fest(maringltid) snaeligvert sammen ὡς ἔθυσάν τε καὶ εὐωχήθησαν (ldquoDa man havde ofret og gjort sig tilgode ved festen rdquo (Hastrup)) ogsaring Den gamle Oligarch knytter verberne θύειν og εὐωχεῖσθαι taeligtsammen 29 Logografen Isaios (921) beskriver de store ofringer i Athen som offentlige gilder τὰςθυσίας ἐν αἷσπερ Ἀθηναῖοι ἑστιῶνται (cf Isokr 729 ἑορτὰς αἷς ἑστίασίς τις προσείη κτλ) Seogsaring Eur fr 282 (N2) hvor en figur fremfoslashrer den fra Xenophanes (fr 2 West) kendte traditionellekritik af den beundring man gjorde sportsfolk til genstand for og tilfoslashjer at dette gjorde manδαιτὸς χάριν ldquofor at have en undskyldning for en festrdquo Om Xenophanes-fragmentet Bowra 1938Marcovich 1978 Pavese 2004 Harris 2009 om Euripides-fragmentet Soler 2010 Pritchard 201211-16

196 Bremmer 2007 138 ndash Det kan maringske undre at koslashdet fra ofringerne blev kogt en studerendespurgte mig for nylig hvorfor graeligkerne kogte offerkoslashdet naringr det ndash efter hans opfattelse ndash er saringmeget mere laeligkkert at stege eller grille koslashd At offerkoslashdet fortrinsvis blev kogt synes at fremgaring u-tvetydigt af osteologiske analyser (Ekroth 2007 2008a 2008b 275) Kogningen er der formentligflere aringrsager til En kulinarisk aringrsag er nok den at det ikke er meget koslashd fra nyslagtede dyr deregner sig til stegning (Ekroth 2008b 273 cf Philochoros (FGrHist 328) fr 173) en ernaeligringsmaeligssigaringrsag kan vaeligre den at det vaeligrdifulde fedt ikke garingr til spilde ved kogning saringdan som det goslashr vedstegning over aringben ild (Ekroth 2008a 2008b 274) ligesom naeligsten intet af koslashdet selv garingr til spildeved kogning (Ekroth 2008b 274) en praktisk aringrsag er nok den at det er nemmere at koge end atstege naringr der skal laves mad til mange mennesker som der skulle ved de store offerfester (Ekroth2007 2008a 99 2008b 274) endelig er der formentlig en ideologisk aringrsag paring spil idet graeligkerne ihistorisk tid synes at have anset kogning for en mere civiliseret tilberedelsesform end stegning(Ekroth 2010 57) ndash Jeg takker Gunnel Ekroth og Robert Parker for at diskutere denne problemstil-ling med mig

197 Cf Bremmer 2007 138 ldquoThe act of distribution was so important that the Homeric term used forbanquet dais is etymologically connected with the root da raquodivide allotlaquordquo Man har anslaringet atder undertiden kunne blive helt op til ca 2 kg koslashd til hver deltager i en ofring (Ekroth 2008b 271)nok til en hel familie

198 Bremmer 2007 133199 Parker 2011 177200 Som Iddeng 2012 28 bemaeligrker om festivaler i det hele taget (cf ThesCRA VII 126 (Bierl)) cf

Zaidman amp Pantel 1992 34 Mikalson 2005 26 Flower 2009 207 Jensen amp Tvergaard 2011 119Hall 2014 311 Cf Pl Leg 738d-e

AIGIS 151 33

guderne og gavnede og fornoslashjede menneskene ikke mindst fordi mange mindrebemid-lede formentlig ikke havde havde raringd til at spise koslashd i hverdagen201

Ad (3) Konkurrencer

Det sidste element der indgaringr i naeligsten alle kultfester er en eller flere konkurrencer(agones) Der kan konkurreres i stort set alt Vi kender til konkurrencer i det soslashdestekys den smukkeste kvinde den bedste tale og saring videre og saring videre her er faktiskingen graelignser Men de hyppigste former for konkurrencer er sportskonkurrencer ogdet som graeligkerne kaldte musiske konkurrencer hvorunder hoslashrer fx konkurrencer omden bedste Homer-recitation eller den bedste tragedie

Isaeligr sportskonkurrencer var populaeligre utallige festivaler havde sportskonkur-rencer paring programmet202 De Olympiske Lege fx er simpelthen konkurrencen vedfesten (τὰ Ὀλύμπια) til aeligre for Zeus Olympios i Olympia og der var utallige andrefestivaler der kopierede Olympias program til deres egen fest som man fx gjorde iAthen allerede i det 6 aringrh203 Det er en simpel empirisk kendsgerning at mennesker tilalle tider og i alle kulturer man kender har vaeligret vildt begejstrede over at overvaeligreforskellige former for konkurrencer Graeligkerne var paring ingen maringde en undtagelse hvadsportsinteresse angaringr det er vel naeligrmest den kultur naeligstefter den moderne vestligesportsinteressen er mest karakteristisk for Graeligkerne var vilde med sport og de antogat saring maringtte guderne ogsaring vaeligre det sportskonkurrencerne var altsaring endnu en maringde atgoslashre en heorte praeliggtigere paring204 og derved aeligre guder og fornoslashje mennesker

En anden typisk form for konkurrence var en agon mousikos hvor musik og digter-vaeligrker blev opfoslashrt i konkurrenceform Ved De Store Dionysier i Athen bestod konkur-rencen simpelthen i at komedier205 tragedier og korlyrik blev opfoslashrt i konkurrence-form og ved Panathenaeligerne var der en konkurrence i recitation af episk poesi Somallerede naeligvnt var grundtanken her at guderne holder af god poesi ligesom vimennesker goslashr

201 Rosivach 1994 2 Martin 1996 168 Pedley 2006 204202 Nielsen 2014 se ogsaring Nielsen 2010 cf Parker 2011 174203 Neils 2007a204 Se Dem 6013205 Om komedierne Hall 2014

AIGIS 151 34

De store kultfester var altsaring de rammer inden for hvilke nogle af de mest karakte-ristiske graeligske kulturfaelignomener blev til Alle disse herligheder var selve maringden at aeligreguderne paring og havde selvfoslashlgelig ogsaring en mere menneskelig eller social side og funk-tion og det var graeligkerne paring ingen maringde blinde for Festerne var store sociale begiven-heder hvor man var sammen paring en maringde der styrkede samhoslashrigheden ndash sammen-haeligngskraften som man siger Essayisten Isokrates sagde omkring 380 fKr som foslashlger iet af sine mest beroslashmte skrifter Panegyrikos ldquoFesttale ved en panegyrisrdquo ldquoDe der harindstiftet vore festivaler roses med rette for at de har givet os den skik i arv at viholder varingbenhvile goslashr en ende paring eksisterende konflikter og moslashdes paring samme stedhvorefter vi beder og ofrer i faeligllesskab mindes vort slaeliggtskab med hinanden og blivermere mildt stemt over for hinanden for fremtiden genopfrisker gamle forbindelser ogstifter andre nyerdquo Man netvaeligrkede altsaring under disse fester og der herskede fred ifesttid206 noget der givetvis har gjort festerne endnu dejligere at deltage i for krig var etuhyggeligt hverdagsfaelignomen i den graeligske bystatskultur207 At festerne ogsaring maring havefungeret som hvile og rekreation siger naeligsten sig selv og vi finder da ogsaring synspunkteti den klassiske litteratur historikeren Thukydid citerer den store statsmand Periklesder var Athens egentlige leder i en laeligngere periode i det 5 aringrh fKr for det synspunktat de store fester med ofringer og konkurrencer var ldquomuligheder for sindet til at hvileefter udstaringet moslashje og besvaeligrrdquo208 Historikeren Diodorus Siculus som skrev enverdenshistorie paring Ciceros tid har i en bemaeligrkesesvaeligrdig passage i 12 bog brug for atsige noget saring usaeligdvanligt som at der i en kort periode i det 5 aringrh fKr herskede fred ihele den graeligske verden og at han derfor ikke har noget at fortaeliglle om den tid graeligskhistoriografi handler jo primaeligrt om de store krige Dette helt usaeligdvanlige forholdbeskriver Diodorus som foslashlger ldquoDerfor fandt der ingen krigshandlinger sted der ervaeligrd at naeligvne Der herskede fred overalt Festivaler (panegyreis) konkurrencer(agones) og ofringer til guderne (theon thysiai) og det der ellers hoslashrer lykken (eudai-monia) til det blomstrede i alle bystaterrdquo Ifoslashlge Diodorus var de store religioslashse festi-valer altsaring simpelthen en vaeligsentlig bestanddel af menneskets lykke

206 Se ogsaring Scullion 2007 202207 Schwartz 2004 9-10208 Thuk 2381 (overs Friis-Johansen) se ogsaring Pl Leg 635cd Strabon 1039 (ἄνεσις ἑορταστική) og

Dion Hal Ant Rom 2182 (πόνων ἀνάπαυλαι) Cf Mikalson 2005 196

AIGIS 151 35

Det er ikke muligt at give en entydig defintion paring den graeligske bystats religion og idenne sammenhaeligng som i de fleste sammenhaelignge der har med kulturfaelignomener atgoslashre er saringvel substantielle som funktionelle definitioner med universelle ambitionerumulige Men vi kan identificere en central type kultisk begivenhed nemlig den storeheorte eller panegyris den religioslashse festival er et af de mest karakteristiske traeligk ved detreligioslashse liv i de bystater i middelhavsverdenen der regnede sig selv for graeligske Dissefester var for hele bystatens befolkning og indeholdt naeligsten altid en stor procession tilgudens helligdom som guden ansarings for selv at deltage i ofringer som af og til kunnevaeligre af massivt omfang og som festdeltagerne selv smovsede i sammen med guderneog spektakulaeligre konkurrencer i saring herlige ting som sport og poesi som festdeltagernenoslashd og gik op i med liv og sjaeligl sammen med guderne Festerne og isaeligr ofringerne varde aeligresbevisninger guderne kraeligvede men guder og mennesker deltog i festernesammen Festerne var ikke udelukkende religioslashse begivenheder de var ogsaring storesociale begivenheder hvor man saring blev set og netvaeligrkede og det var store rekreativebegivenheder med fred og masser af vin209 og laeligkker mad210 og masser af topunder-holdning ved digtere og sportsfolk Diodorus Siculus er nok ikke helt galt afmarcheretdisse store religioslashse fester var nok vigtige kulthandlinger til gudernes aeligre men delta-gelsen i dem var ogsaring et af de grundlaeligggende traeligk i en lykkelig tilvaeligrelse for etmenneske Eller som filosoffen Demokrit sagde ldquoEt liv uden festivaler er en lang rejseuden kroerrdquo211

209 Vin synes at have flydt i stride stroslashmme ved festivaler se Aineias Taktikos 298 (οἰνωμένοι ἦσαν οἱἄλλοι κατὰ τὴν πόλιν οἷα δὴ ἐν ἑορτῇ) Se ogsaring Pl Leg 637b om umaringdeholden vindruk ved Dio-nysos-festivalerne i Athen og Taras cf Ar Ran 217-19 Polyb 8372 Parker 2011 177 ldquoIt hardlyneeds to be said that drunkenness even if especially characteristic of Dionysiac festivals was notconfined to themrdquo

210 Se Xen Hiero 118 om den glaeligde ved maden der ledsager de store festivaler211 Fr 230 (DK) βίος ἀνεόρταστος μακρὴ ὁδὸς ἀπανδόκευτος

AIGIS 151 36

BibliografiAndersen L 1977 Introduktion til Hesiod Museum Tusculanums Forlag Koslashbenhavn

Bendlin A 2007 ldquoPurity and pollutionrdquo pp 178-89 i D Ogden (ed) A companion toGreek religion Wiley-Blackwell Malden

Bilde PG 2004 ldquoTempler ved Sortehavetrdquo pp 29-51 i PG Bilde amp JM Hoslashjte (eds)Mennesker og guder ved Sortehavets kyster Aarhus Universitetsforlag Aringrhus

Blech M 1982 Studien zum Kranz bei den Griechen Walter de Gruyter Berlin amp NewYork

Bonnechere P 2007 ldquoDivinationrdquo pp 145-59 i D Ogden (ed) A companion to Greekreligion Wiley-Blackwell Malden

Borgeaud P 1988 The cult of Pan in ancient Greece The University of Chicago PressChicago amp London

Bowden H 2005 Classical Athens and the Delphic oracle divination and democracyCambridge University Press Cambridge

Bowra CM 1938 ldquoXenophanes and the Olympic Gamesrdquo American Journal ofPhilology 593 257-79

Brandt JR amp Iddeng JW 2012 Greek amp Roman festivals Content meaning amppractice Oxford University Press Oxford

Braswell BK 1982 ldquoThe song of Ares and Aphrodite theme and relevance to Odyssey8rdquo Hermes 119 129-37

Bremmer JN 1987 ldquoWhat is a Greek mythrdquo pp 1-9 i JN Bremmer (ed)Interpretations of Greek mythology Routledge London

Bremmer JN 1999 Greek religion New surveys in the classics 24 Oxford UniversityPress Oxford

Bremmer JN 2007 ldquoGreek normative animal sacrificerdquo pp 132-44 i D Ogden (ed) Acompanion to Greek religion Wiley-Blackwell Malden

Burkert W 1985 Greek religion Harvard University Press Cambrigde Mass

Burkert W 1987 Ancient mystery cults Harvard University Press Cambridge Mass ampLondon

Burkert W 1988 ldquoThe meaning and function of the temple in classical Greecerdquo pp21-34 i MV Fox (ed) Temple in society Eisenbrauns Wiona Lake

AIGIS 151 37

Burkert W 1995 ldquoGreek poleis and civic cults some further thoughtsrdquo pp 201-10 iMH Hansen amp K Raaflaub (eds) Studies in the ancient Greek polis FranzSteiner Verlag Stuttgart

Buxton R 1994 Imaginary Greece The contexts of mythology Cambridge UniversityPress Cambridge

Camp JM 2001 The archaeology of Athens Yale University Press New Haven ampLondon

Chaniotis A 2003 ldquoThe divinity of Hellenistic rulersrdquo pp 431-45 i A Erskine (ed) Acompanion to the Hellenistic world Blackwell Publishing Malden

Clinton K 2007 ldquoThe Mysteries of Demeter and Korerdquo pp 342-56 i D Ogden (ed) Acompanion to Greek religion Wiley-Blackwell Malden

Cole SG 1995 ldquoCivic cult and civic identityrdquo pp 292-325 i MH Hansen (ed)Sources for the ancient Greek city-state Videnskabernes Selskab Koslashbenhavn

Cole SG 2007 ldquoFinding Dionysosrdquo pp 327-41 i D Ogden (ed) A companion toGreek religion Wiley-Blackwell Malden

Collin F 1990 Videnskabsfilosofi Museum Tusculanums Forlag Koslashbenhavn

Collin F amp Koslashppe S 2007 ldquoIndledningrdquo pp 9-39 i F Collin amp S Koslashppe (eds)Humanistisk videnskabsteori 2 udg DR Multimedie Koslashbenhavn

Csapo E 2005 Theories of mythology Blackwell Publishing Malden

Dahl K 1976 Thesmophoria En graeligsk kvindefest Museum Tusculanums ForlagKoslashbenhavn

Davies AM 1987 ldquoThe Greek notion of dialectrdquo Verbum 10 7-27 (genoptrykt pp153-71 i T Harrison (ed) Greeks and barbarians Edinburgh UniversityPress Edinburgh 2002)

Deacy S 2007 ldquoldquoFamous Athens divine polisrdquo the religious system at Athensrdquo pp221-35 i D Ogden (ed) A companion to Greek religion Wiley-BlackwellMalden

Dickie MW 2007 ldquoMagic in classical and Hellenistic Greecerdquo pp 357-70 i D Ogden(ed) A companion to Greek religion Wiley-Blackwell Malden

Dillon M 2002 Girls and women in classical Greek religion Routledge London ampNew York

AIGIS 151 38

Dowden K 1992 The uses of Greek mythology Routledge London amp New York

Dowden K 2007 ldquoOlympian gods Olympian pantheonrdquo pp 41-55 i D Ogden (ed) Acompanion to Greek religion Wiley-Blackwell Malden

Dunand F 2007 ldquoThe religious system at Alexandriardquo pp 253-63 i D Ogden (ed) Acompanion to Greek religion Wiley-Blackwell Malden

Ekroth G 2007 ldquoMeat in ancient Greece sacrificial sacred or secularrdquo Food ampHistory 5 249-72

Ekroth G 2008a ldquoBurned cooked or raw Divine and human culinary desires at Greekanimal sacrificerdquo pp 87-111 i E Stavrianopoulou et al (eds)Transformations in sacrificial practices from antiquity to modern times LitVerlag Berlin

Ekroth G 2008b ldquoMeat man and god On the division of the animal victim at Greeksacrificesrdquo pp 259-90 i AP Matthaiou amp I Polinskaya (eds) Mikroshieromnemon Meletes eis mnemen Michael H Jameson Horos Athen

Ekroth G 2010 ldquolsquoEn grillad tackrsquo Varfoumlr homeriska hjaumlltar inte kokade sin matrdquo pp53-60 i F Faegersten et al (eds) Tankemoumlnster En festskrift til Eva RystedtFanni Faegersten Lund

Flower MA 1988 ldquoAgesilaus of Sparta and the origins of the ruler cultrdquo ClassicalQuarterly 381 123-34

Flower MA 2009 ldquoSpartan lsquoreligionrsquo and Greek lsquoreligionrsquordquo pp 193-229 i S Hodkinson(ed) Sparta Comparative approaches Classical Press of Wales Swansea

Fornara CW 1970 ldquoThe cult of Harmodius and Aristogeitonrdquo Philologus 114 153-80

Frazer JG 1921 Apollodorus The library I-II Harvard University Press CambridgeMass

Fredericksmeyer EA 1979 ldquoDivine honors for Philip IIrdquo TAPA 109 39-61

Furley WD 2007 ldquoPrayers and hymnsrdquo pp 117-31 i D Ogden (ed) A companion toGreek religion Wiley-Blackwell Malden

Gantz T 1993 Early Greek myth A guide to literary and artistic sources The JohnHopkins University Press Baltimore amp London

Garland R 1985 The Greek way of death Routledge London

AIGIS 151 39

Garland R 1992 Introducing new gods The politics of Athenian religion DuckworthLondon

Gould J 1989 Herodotus St Martinrsquos Press New York

Gould J 2001 ldquoOn making sense of Greek religionrdquo pp 201-34 i J Gould Mythritual memory and exchange Essays in Greek literature and culture OxfordUniversity Press Oxford

Habicht C 1970 Gottmenschentum und griechische Staumldtesup2 Beck Muumlnchen

Hall E 2014 ldquoComedy and Athenian festival culturerdquo pp 306-21 i M Revermann(ed) The Cambridge companion to Greek comedy Cambridge UniversityPress Cambridge

Hall JM 1997 Ethnic identity in Greek antiquity Cambridge University PressCambridge

Hall JM 2007 ldquoPolitics and Greek mythrdquo pp 331-54 i RD Woodard (ed) TheCambridge companion to Greek mythology Cambridge University PressCambridge

Hammer O amp Soslashrensen J 2010 Religion I psyke og samfund AarhusUniversitetsforlag Aringrhus amp Koslashbenhavn

Hansen MH 1987 The Athenian assembly in the age of Demosthenes Basil BlackwellOxford

Hansen MH 1994 ldquoPolis Civitas Stadtstaat and City-Staterdquo pp 19-22 i DWhitehead (ed) From political architecture to Stephanus Byzantius Sourcesfor the ancient Greek polis Franz Steiner Verlag Stuttgart

Hansen MH 2004 Polis Den oldgraeligske bystatskultur Museum Tusculanums ForlagKoslashbenhavn

Hansen MH 2008 ldquoKvindens stilling i polis med saeligrlig henblik paring det klassiskeAthenrdquo Aigis 82 1-10

Hansen MH 2011 ldquoTanker om forholdet mellem polis og religion i det antikkeGraeligkenlandrdquo pp 9-15 i T Svendrup (ed) Religion i antikken AntikkensVenner Koslashge

Hansen MH 2012 Demokratiets historie fra oldtid til nutid Museum TusculanumsForlag Koslashbenhavn

AIGIS 151 40

Hansen MH amp Nielsen TH (eds) 2004 An inventory of archaic and classical poleisOxford University Press Oxford

Hard R Apollodorus The library of Greek mythology Oxford University Press Oxfordamp New York

Harris HA 1964 Greek athletes and Greek athletics Hutchinson London

Harris JP 2009 ldquoRevenge of the nerds Xenophanes Euripides and Socraters vsOlympic victorsrdquo American Journal of Philology 1302 154-94

Head HNsup2 = BV Head Historia numorum A manual of Greek numismaticssup2Clarendon Press Oxford 1911

Hedrick CW 2007 ldquoReligion and society in classical Greecerdquo pp 283-96 i D Ogden(ed) A companion to Greek religion Wiley-Blackwell Malden

Herman G 1987 Ritualised friendship amp the Greek city Cambridge University PressCambridge

Hjortsoslash L 1984 Graeligske guder og helte Politikens Forlag Koslashbenhavn

Hunt P 2010 War peace and alliance in Demosthenesrsquo Athens Cambridge UniversityPress Cambridge

Iddeng JW 2012 ldquoWhat is a Greco-Roman festivalrdquo pp 11-37 i JR Brandt amp JWIddeng Greek amp Roman festivals Content meaning amp practice OxfordUniversity Press Oxford

Ipsen L 2004 ldquoSofoklesrsquo Filoktet som historisk tekstrdquo pp 13-62 i JP Jensen (ed)Tragediens guldalder Graeligsk tragedie historisk scenisk bevidsthedshistoriskKlassikerforeningens Kildehaeligfter Aringrhus

Jebb RC 1905 Homer an introduction to the Iliad and the Odyssey MaclehoseGlasgow

Jenkins I 2006 Greek architecture and its sculpture ndash in the British Museum BritishMuseum Press London

Jensen T amp Tvergaard RS 2011 ldquoGraeligsk religionrdquo pp 101-29 i T Jensen et alGyldendals religionshistorie Ritualer mytologi ikonografisup2 GyldendalKoslashbenhavn

Jim TSF 2012 ldquoNaming a gift the vocabulary and purposes of Greek religiousofferingsrdquo GRBS 52 310-37

AIGIS 151 41

Jost M 2007 ldquoThe religious system of Arcadiardquo pp 264-79 i D Ogden (ed) Acompanion to Greek religion Wiley-Blackwell Malden

Kearns E 1989 The heroes of Attica Institute of Classical Studies London

Kiilerich B 2000 Graeligsk skulptur ndash fra daeligdalisk til hellenistisk⁵ GyldendalKoslashbenhavn

Kindt J 2012 Rethinking Greek religion Cambridge University Press Cambridge

Kirk GS 1974 The nature of Greek myths Penguin Books Harmondsworth

Knell H 1990 Mythos und Polis Bildprogramme griechischer BauskulpturWissenschaftliche Buchgesellschaft Darmstadt

Kyrieleis H 1993 ldquoThe Heraion at Samosrdquo pp 125-53 i N Marinatos amp R Haumlgg(eds) Greek sanctuaries New approaches Routledge London amp New York

Larsen KME 2015 Afrodite i den tidlige graeligske epik En analyse afAfroditeskildringen hos Hesiod Homer og i de Homeriske HymnerPrisafhandling Koslashbenhavns Universitet

Larson J 2013 ldquoGreecerdquo pp 136-56 i BS Spaeth (ed) The Cambridge companion toancient Mediterranean religions Cambridge University Press Cambridge

Lee HM 2001 The program and schedule of the ancient Olympic Games WeidmannHildesheim

Leschorn W 1984 Gruumlnder der Stadt Studien zu einem politisch-religioumlsen Phaumlnomender griechischen Geschichte Franz Steiner Verlag Stuttgart

Lomas K 1993 Rome and the western Greeks 350 BCndashAD 200 Conquest andacculturation in South Italy Routledge London

Loraux N 2006 The invention of Athens The funeral oration in the classical city ZoneBooks New York

Malkin I 1987 Religion and colonisation in ancient Greece Brill Leiden

Marcovich M 1978 ldquoXenophanes on drinking-parties and Olympic Gamesrdquo IllinoisClassical Studies 3 1-26

Martin TR 1996 Ancient Greece From prehistoric to Hellenistic times Yale UniversityPress New Haven amp London

AIGIS 151 42

Maurizio L 1998 ldquoThe Panathenaic procession Athensrsquo participatory democracy ondisplayrdquo pp 297-317 i D Boedeker amp KA Raaflaub (eds) Democracyempire and the arts in fifth-century Athens Harvard University PressCambridge Mass amp London

McInerney J 2014 ldquoThe gods of (con)fusion Athena Alea Apollo Maleatas andAthena Aphaiardquo Classica amp Mediaevalia 64 49-80

Melander T 1986 Billeder fra Graeligkenland 700-300 fKr En introduktion tilbilledforstaringelse Gyldendal Koslashbenhavn

Mikalson JD 2003 Herodotus and religion in the Persian Wars The University ofNorth Carolina Press Chapel Hill amp London

Mikalson JD 2005 Ancient Greek religion Blackwell Publishing Malden

Miller SG 2004 Ancient Greek athletics Yale University Press New Haven amp London

Mitchell L 2013 The heroic rulers of archaic and classical Greece BloomsburyLondon

Morgan C 1990 Athletes and oracles The transformation of Olympia and Delphi inthe eighth century BC Cambridge University Press Cambridge

Murray SC 2014 ldquoThe role of religion in Greek sportrdquo pp 309-19 i P Christesen ampDG Kyle (eds) A companion to sport and spectacle in Greek and Romanantiquity Wiley Blackwell Malden

Muskett G 2012 Greek sculpture Bristol Classical Press Bristol

Neils J 2007a ldquoReplicating tradition the first celebrations of the Greater Panathenaiardquopp 41-51 i O Palagia amp A Choremi-Spetsieri (eds) The Panathenaic gamesOxbows Books Oxford

Neils J 2007b ldquoMyth and Greek art creating a visial languagerdquo pp 286-304 i RDWoodard (ed) The Cambridge companion to Greek mythology CambridgeUniversity Press Cambridge

Nielsen TH 1996 Arkadien Region og identitet Museum Tusculanums ForlagKoslashbenhavn

Nielsen TH 2006 ldquoEn note om Palaiphatos og den mytiske polisrdquo Aigis 62 1-9

Nielsen TH 2007 Olympia and the classical Hellenic city-state cultureVidenskabernes Selskab Koslashbenhavn

AIGIS 151 43

Nielsen TH 2010 ldquoSportskulturens omfang i det klassiske Graeligkenlandrdquo Aigis 1021-40

Nielsen TH 2012 ldquoOlympia som et panhellensk sportscentrumrdquo Agis 122 1-36

Nielsen TH 2013 ldquoAlkmaioniderne ndash politik og sport i antikkens Athenrdquo Aigis 1321-52

Nielsen TH 2014 ldquoAn essay on the extent and significance of the Greek athleticculture in the classical periodrdquo Proceedings of the Danish Institute at Athens7 11-35

Nielsen TH amp Schwartz A 2013 ldquoKoalitionskrigsfoslashrelse i det klassiske GraeligkenlandrdquoAigis Suppl II 1-28

Noegel SB 2007 ldquoGreek religion and the ancient Near Eastrdquo pp 21-37 i D Ogden(ed) A companion to Greek religion Wiley-Blackwell Malden

Osborne R 2000 ldquoWomen and sacrifice in ancient Greecerdquo pp 294-313 i R Buxton(ed) Oxford readings in Greek religion Oxford University Press Oxford

Page DL (ed) 1952 Euripides Medea Clarendon Press Oxford

Parker R 1989 ldquoSpartan religionrdquo pp 142-72 i A Powell (ed) Classical Spartatechniques behind her success Routledge London

Parker R 1996 Athenian religion A history Clarendon Press Oxford

Parker R 2000 ldquoGreek states and Greek oraclesrdquo pp 76-108 i R Buxton (ed) Oxfordreadings in Greek religion Oxford University Press Oxford

Parker R 2005 Polytheism and society at Athens Oxford University Press Oxford

Parker R 2011 On Greek religion Cornell University Press Ithaca amp London

Pavese CO 2004 ldquoXenophanes 21B2 1-11 D-K6 = 21-11 W2 = 21-11 GP2rdquoNikephoros 17 119-21

Pedley J 2006 Sanctuaries and the sacred in the ancient Greek world CambridgeUniversity Press Cambridge

Pickard-Cambridge A 1968 The dramatic festivals of Athenssup2 Clarendon PressOxford

Pieacuterart M 2000 ldquoArgos Une autre deacutemocratierdquo pp 297-314 i P Flensted-Jensen et al(eds) Polis amp politics Studies in ancient Greek history MuseumTusculanums Forlag Koslashbenhavn

AIGIS 151 44

Polinskaya I 2013 A local history of Greek polytheism Gods people and the land ofAigina 800ndash400 BCE Brill Leiden amp Boston

Price S 1999 Religions of the ancient Greeks Cambridge University Press Cambridge

Pritchard D 2012 ldquoAthletics in satyric dramardquo Greece amp Rome 59 1-16

Raubitschek AE 1962 ldquoDemokratiardquo Hesperia 31 238-43

Rehm R 1992 Greek tragic theatre Routledge New York amp London

Rhodes PJ 1993 A commentary on the Aristotelian Athenaion Politeiasup2 ClarendonPress Oxford

Richardson N 1993 The Iliad a commentary Volume VI books 21-24 CambridgeUniversity Press Cambridge

Richer N 2007 ldquoThe religious system at Spartardquo pp 236-52 i D Ogden (ed) Acompanion to Greek religion Wiley-Blackwell Malden

Richter GMA 1950 The sculpture and sculptors of the Greekssup2 Yale University PressNew Haven

Ridgway BS 1999 Prayers in stone Greek arhictectural sculpture (ca 600ndash100BCE) University of California Press Berkeley Los Angeles amp London

Roesch P 1975 rdquoLes Heacuterakleia de Thebesrdquo Zeitschrift fuumlr Papyrologie und Epigraphik17 1ndash7

Rosivach VJ 1994 The system of public sacrifice in fourth-century Athens ScholarsPress Atlanta

Sanders LJ 1991 ldquoDionysius I of Syracuse and the origins of the ruler cult in theGreek worldrdquo Historia 403 275-87

Schwartz A 2004 Hoplitkrigsfoslashrelse i arkaisk og klassisk tid Museum TusculanumsForlag Koslashbenhavn

Scullion S 2007 ldquoFestivalsrdquo pp 190-203 i D Ogden (ed) A companion to Greekreligion Wiley-Blackwell Malden

Sinn U 2000 ldquoGreek sanctuaries as places of refugesrdquo pp 155-79 i R Buxton (ed)Oxford readings in Greek religion Oxford University Press Oxford

Smith AD 1986 The ethnic origins of nations Blackwell Oxford

AIGIS 151 45

Soler MJG 2010 ldquoEuripidesrsquo critique of athletics in Autolykos fr 282 N2rdquo Nikephoros23 139-53

Sosin JD 2004 ldquoAn endowed Peacerdquo Museum Helveticum 61 2-8

Sourvinou-Inwood C 2000 ldquoWhat is polis religionrdquo pp 13-37 i R Buxton (ed)Oxford readings in Greek religion Oxford University Press Oxford

Spawforth T 2006 The complete Greek temples Thames amp Hudson London

Spivey N 1996 Understanding Greek sculpture Ancient meanings modern readingsThames amp Hudson London

Stafford E 2007 ldquoPersonification in Greek religious thought and practicerdquo pp 71-85 iD Ogden (ed) A companion to Greek religion Wiley-Blackwell Malden

Stern J 1996 Palaephatus On unbelievable tales Bolchazy-Carducci PublishersWauconda

Stewart A 1990 Greek sculpture An exploration Yale University Press New Haven

Stroud RS 1984 ldquoAn Argive decree from Nemea concerning Aspendosrdquo Hesperia 53193-216

Soslashrensen JP 2006 Komparativ religionshistorie Koslashbenhavns Universitet Koslashbenhavn

Soslashrensen JP 2013 Ritual og praksis Tanke sprog og handling set i komparativtreligionshistorisk perspektiv Koslashbenhavns Universitet Koslashbenhavn

Soslashrensen NG 2011a Boslashrn af Jorden og den stjernebestroslashede Himmel Orphismen ogden orphiske myte som forudsaeligtninger for fortolkningen af de saringkaldt orphiskeguldtavler En kritisk forskningsdiskussion Specialeafhandling KoslashbenhavnsUniversitet

Soslashrensen NG 2011b ldquoDionysos og titanerne en orphisk myte og dens kilderrdquo AigisSuppl I Festskrift til Chr Gorm Tortzen 1-17

Theacuteriault G 1996 Le culte drsquoHomonoia dans les citeacutes grecques Maison de lOrientmeacutediterraneacuteen amp Les Eacuteditions du Sphinx Lyon amp Quebec

ThesCRA I = Thesaurus cultus et rituum antiquorum I Processions SacrificesLibations Fumigations Dedications The J Paul Getty Museum Los Angeles2004

AIGIS 151 46

ThesCRA II = Thesaurus cultus et rituum antiquorum II Purification InitiationHeroization Apotheosis Banquet Dance Music Cult images The J PaulGetty Museum Los Angeles 2004

ThesCRA VII = Thesaurus cultus et rituum antiquorum VII Festivals and contestsThe J Paul Getty Museum Los Angeles 2011

Thureacuten T 2008 Videnskabsteori for begyndere Rosinante Koslashbenhavn

Tortzen ChrG 2004 Antik mytologi Hoslashst amp Soslashn Koslashbenhavn

van Straten FT 1981 ldquoGifts for the godsrdquo pp 65-151 i HS Versnel (ed) Faith hopeand worship Aspects of religious mentality in the ancient world Brill Leiden

van Straten FT 2000 ldquoVotives and votaries in Greek sanctuariesrdquo pp 191-223 i RBuxton (ed) Oxford readings in Greek religion Oxford University PressOxford

West ML 1985 The Hesiodic Catalogue of women Its nature structure and originsClarendon Press Oxford

Winter FE 1991 ldquoEarly Doric temples in Arcadiardquo Echos du Monde Classique 10193-220

Woodford S 2011 ldquoDisplaying myth the visual artsrdquo pp 157-78 i K Dowden amp NLivingstone (eds) A companion to Greek mythology Wiley-BlackwellMalden

Xanthakis-Karamanos G 1980 Studies in fourth-century tragedy Akademia AthenonAthen

Zaidman LB amp Pantel PS 1992 Religion in the ancient Greek city CambridgeUniversity Press Cambridge

AIGIS 151 47

AfgraelignsningsproblemerBegrebet lsquograeligskrsquoMen foslashrst til de naeligsten uovervindelige definitionsproblemer Som sagt er begrebernelsquograeligskrsquo og lsquobystatrsquo vanskelige at have med at goslashre mens lsquoreligionrsquo er det i endnu hoslashjeregrad Jeg begynder med det der blot er vanskeligt Lad os foslashrst se paring det graeligske Hvadvil det sige at noget er graeligsk Naringr vi siger at et digt er graeligsk mener vi som regel at deter komponeret paring det graeligske sprog af en digter der var graeligker og naringr vi siger at ettempel er graeligsk mener vi som regel at det ligger i det graeligske omraringde er opfoslashrt i en afde velkendte arkitekturordner og er viet til en af de guder vi normalt betragter somgraeligske Men det vi har brug for at vide er hvornaringr noget taeligller som graeligsk sproghvornaringr en person taeligller som graeligker og hvornaringr et givent geografisk omraringde regnesfor graeligsk

Her er det saring heldigt at saringdanne sposlashrgsmaringl var noget som i hvert fald noglegraeligkere selv grublede over og at vi har en definition paring graeligsk identitet fra det 5 aringrhfKr Vi finder den hos historikeren Herodot4 som laeliggger den i munden paring en athensktaler der paring en folkeforsamling under Perserkrigene (480ndash479 fKr) bebrejder sparta-nerne at de overhovedet kunne faring den ideacute at athenerne kunne finde paring at garing over paringpersernes side Den unavngivne taler siger ldquoFor selv hvis vi villerdquo ndash altsaring garing over paringpersernes side ndash ldquoer de ting der hindrer os deri mange og vaeliggtige Foslashrst og fremmestgudernes statuer og templer der er braeligndt ned og jaeligvnet med jorden alene for deresskyld maring vi straffe gerningsmanden haringrdt snarere end at slutte fred med hamrdquoPersernes oslashdelaeligggelse af Athens helligdomme i 480 fKr er altsaring den vigtigste grund tilat Athen ikke kan skifte side i krigen selvom perserne lokker dem med som man sigerbaringde lsquogulersquo og groslashnne skove Men saring foslashlger den beroslashmte definition af graeligsk identiteteller graeligskhed om man vil ldquoFor det andetrdquo fortsaeligtter taleren ldquovort hellenskefaeligllesskab i blod og sprog og gudernes faeliglles templer og ofringer og de beslaeliggtedesaeligder og skikke som det ville vaeligre vanaeligrende for athenerne at forraringderdquo Ifoslashlge dennepassage har graeligsk identitet ndash to Hellenikon ndash altsaring fire aspekter

4 Herodot 8144 (overs Hjortsoslash) Om Herodot Gould 1989

AIGIS 151 2







AIGIS 151 3









AIGIS 151 4






AIGIS 151 5






AIGIS 151 6





AIGIS 151 7







29 Hansen 2004 61

AIGIS 151 8




AIGIS 151 9




AIGIS 151 10







AIGIS 151 11










AIGIS 151 12










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21







117 Bremmer 1999 59118 Braswell 1982 Larsen 2015 124-25119 Page 1952 xxi-xxv

AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47







AIGIS 151 3









AIGIS 151 4






AIGIS 151 5






AIGIS 151 6





AIGIS 151 7







29 Hansen 2004 61

AIGIS 151 8




AIGIS 151 9




AIGIS 151 10







AIGIS 151 11










AIGIS 151 12










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47









AIGIS 151 4






AIGIS 151 5






AIGIS 151 6





AIGIS 151 7







29 Hansen 2004 61

AIGIS 151 8




AIGIS 151 9




AIGIS 151 10







AIGIS 151 11










AIGIS 151 12










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47






AIGIS 151 5






AIGIS 151 6





AIGIS 151 7







29 Hansen 2004 61

AIGIS 151 8




AIGIS 151 9




AIGIS 151 10







AIGIS 151 11










AIGIS 151 12










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47






AIGIS 151 6





AIGIS 151 7







29 Hansen 2004 61

AIGIS 151 8




AIGIS 151 9




AIGIS 151 10







AIGIS 151 11










AIGIS 151 12










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47





AIGIS 151 7







29 Hansen 2004 61

AIGIS 151 8




AIGIS 151 9




AIGIS 151 10







AIGIS 151 11










AIGIS 151 12










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47







29 Hansen 2004 61

AIGIS 151 8




AIGIS 151 9




AIGIS 151 10







AIGIS 151 11










AIGIS 151 12










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47




AIGIS 151 9




AIGIS 151 10







AIGIS 151 11










AIGIS 151 12










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47




AIGIS 151 10







AIGIS 151 11










AIGIS 151 12










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47







AIGIS 151 11










AIGIS 151 12










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47










AIGIS 151 12










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47










AIGIS 151 13









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47









AIGIS 151 14









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47









AIGIS 151 15





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47





AIGIS 151 16






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47






AIGIS 151 17





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47





AIGIS 151 18





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47





AIGIS 151 19






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21







117 Bremmer 1999 59118 Braswell 1982 Larsen 2015 124-25119 52 xxi-xxv

AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47






2011b

AIGIS 151 20






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47






AIGIS 151 21








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47








AIGIS 151 22





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47





AIGIS 151 23







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47







133 Ekroth 2008b 284

AIGIS 151 24
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47
















AIGIS 151 25















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47















AIGIS 151 26






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47






AIGIS 151 27



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47



Ad (1) Processioner






AIGIS 151 28











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47











AIGIS 151 29







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47







AIGIS 151 30


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47


Ad (2) Ofringer







AIGIS 151 31






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47






AIGIS 151 32









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47









AIGIS 151 33


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47


Ad (3) Konkurrencer





AIGIS 151 34




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47




AIGIS 151 35




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47




AIGIS 151 36

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47

















AIGIS 151 37
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47
















AIGIS 151 38
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47
















AIGIS 151 39















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47















AIGIS 151 40
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47
















AIGIS 151 41

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47

















AIGIS 151 42
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47
















AIGIS 151 43


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47


















AIGIS 151 44


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47


















AIGIS 151 45
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47
















AIGIS 151 46












AIGIS 151 47












AIGIS 151 47

Religion i den græske bystat1 - kuaigis.igl.ku.dk/aigis/2015,1/THN-rel.pdfdenne religion, nemlig...

Documents

Transcript of Religion i den græske bystat1 - kuaigis.igl.ku.dk/aigis/2015,1/THN-rel.pdfdenne religion, nemlig...