Rejser på egen hånd

16
PÅ EGEN HÅND www.cpt.dk 8613 7744

description

Katalog for rejser på egen hånd med Check Point Travel

Transcript of Rejser på egen hånd

Page 1: Rejser på egen hånd

PÅ EGEN HÅND

www.cpt.dk • 8613 7744

Page 2: Rejser på egen hånd

Californien og USA’s smukkeste nationalparkerPå denne rejse oplever I en række af USA’s smukkeste nationalparker og besøger berømte byer som San Francisco, Las Vegas og Los Angeles. Først tilbringer I et par dage i USA’s hyggeligste storby, San Francisco. Derefter følger en fantastisk natur­oplevelse i Yosemite nationalpark, der byder på spektakulære bjerglandskaber,

brusende vandfald og mægtige skove. Efter en uforglemmelig skovtur under de gigantiske træer i Sequioa følger Las Vegas glitrende neonhav og Bryce Canyon, der synes at overraske alle med sin intense skønhed. I rejser gennem Monument Valleys westernlandskab til det mægtige Grand Canyon. Ingen står på kanten af denne enorme kløft uden

at lade sig imponere. Eventyret rundes af med tre dage i Los Angeles.

17 dages rundrejse med bil og hotel fra kr. 8.995 ved 2 voksne og 2 børn

Prisen inkluderer: Flyrejse København ­ San Francisco / Los Angeles – København, 15 nætter på gode turistklasse-hoteller, 14 dages Hertz billeje

Hvis du vælger en af vores rejser på egen hånd, så får du en veltilrettelagt rejse med fly t/r, gode hoteller med en fin beliggenhed og transport mellem de byer, du skal besøge på din rejse.

Hvad dagene skal indeholde af oplevelser, bestemmer du selv. Du kan gå på opdagelse på egen hånd eller du kan tilvælge en eller flere af de udflugter, som vi tilbyder i forbindelse med rejsen. Udflugterne ledes af lokale engelsk talende rejseledere, der virkelig ved besked og kan give dig de gode historier, når du står på Den Kinesiske Mur eller ved Machu Picchu i Peru.På visse rejsemål kan vi også tilbyde rundrejser med fuldt program og lokal engelsktalende rejseleder.

Vælg rejser på egen hånd med Check Point Travel, fordi:• Prisen er god • Kvaliteten er i orden• Du kan rejse, når du har lyst• Du bestemmer indhold og længde

NYHED

USAIsland &

New York

i påsken

9 dage fra

8.995

Page 3: Rejser på egen hånd

USA – Californiens Highway 1Rejsens rute følger en af de mest spektakulære kyststrækninger verden, Californiens Highway 1. Efter tre dage i stemningsfulde San Francisco kører I sydover med kurs mod Los Angeles. Kystvejen bugter sig gennem et dramatisk landskab, og når man rejser fra nord mod syd er der fri udsigt til Stillehavet og bølgerne, der brager

ind mod kysten. Undervejs kan I gøre stop i de små, hyggelige kystbyer og besøge berømte seværdigheder som Hearst Castle og Big Sur. De sidste tre dage tilbringes i Los Angeles, der byder på kilometerlange sandstrande, gode shoppingmuligheder og fantastiske forlystelser som Disney, Universal Studios og Magic Mountains.

11 dages kør-selv-ferie med bil og hotel fra kr. 7.695 pr. person ved 2 voksne og 2 børn

Prisen inkluderer: Flyrejse København ­ San Francisco / Los Angeles – København 9 nætter på gode turistklasse­hoteller 7 dages Hertz billeje

11 dage

fra kr.

7.695

USA

Florida – fra Miami til OrlandoFlorida er især berømt for sine lange, hvide sandstrande, men Florida er meget mere end sol og strand. Attraktioner og oplevelser i verdensklasse venter i USA’s solskinsstat. Naturoplevelser med krokodiller og søkøer i Everglades, kolonitidsstemning i St. Augustine, en tur gennem rumhistorien på Kennedy Space Center eller Art Deco­ arkitektur,

fusionskøkkener og shopping i Miami. Dertil kommer så verdens største legeplads, Orlando, hvor I kan gå i fodsporene på kendte filmstjerner i Universal Studios, møde Anders And i Disney World og se hvaler slå saltomortaler i Seaworld. En rejse til Florida er på én gang afslappende ferie og spændende oplevelser, og så er

prisniveauet et af de laveste i hele USA.

16 dages kør-selv-ferie med bil og hotel fra kr. 7.895 pr. person ved 2 voksne og 2 børn.

Prisen inkluderer: flyrejse København – Miami t/r, 14 nætter på gode turist-klassehoteller og 14 dages Hertz billeje

16 dage

fra kr.

7.895

Page 4: Rejser på egen hånd

Aloha Hawaii, Oahu & MauiBo ved Oahus berømte ”Waikiki Beach” og nyd byens store udbud af hyggelige restauranter og flotte butikker. Få hele den spændende historie om japanernes bombardement af Pearl Harbour forud for Anden Verdenskrig, når I besøger ”Arizona Memorial”. Oplev surfernes sublime teknik på de gigantiske bølger ved North Shore og nyd solnedgangen fra Jeres eget uforstyrrede stykke strand ved ”Sunset Beach”. Mærk kontrasten mellem Hawaii­øerne og gå på opdagelse blandt Mauis naturlige vidundere. Vulkaner, vandfald, røde­ og sorte strande samt blomster i alle farver, gør denne ø til en særlig oplevelse. Under havets overflade kan I opleve en spændende verden blandt havskildpadder og farverige fisk. I kan naturligvis også vælge at læne Jer tilbage og slappe af på Jeres hotel, få meter fra vandkanten.

13 dages rundrejse med hotel fra kr. 11.995 pr. person ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København­Honolulu­Maui­København5 nætter på hotel i Honolulu 5 nætter på hotel på Maui

HAWAII

13 dage fra kr.11.995

Page 5: Rejser på egen hånd

Det bedste af Costa RicaCosta Rica er et paradis for naturelskere, og de store varierede naturoplevelser venter Jer overalt. I bliver vækket af brøleabernes morgensang. Sejler ud på Tortugueros netværk af smalle kanaler og kommer tæt på havskildpadder, store øgler og farvestrålende næsehornsfugle. I kan opleve det spektakulære lysshow omkring den aktive Arenal vulkan efter mørkets frembrud, imens I ligger i et af de naturlige termiske bade. Gå på udkig efter sjældne fuglearter i Monteverdes tågeindhyllede eventyrskov. For så at slutte af i Manuel Antonio nationalparken, hvor regnskoven går helt ud i Stillehavet og gemmer på et stort stisystem, der fører Jer gennem den tætte jungle blandt legende aber, farverige tukaner, skræppende papegøjer og giftige frøer. Efterfølgende kan I nyde de lokkende hvide sandstrande og en afkølende dukkert i det azurblå vand.

15 dages rundrejse fra kr. 16.495 pr. person ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København – San Jose t/r13 nætter på gode turistklassehotellerMåltider iht. programAlle transfers

COSTA RICA

15 dage fra kr.16.495

Page 6: Rejser på egen hånd

15 dage

fra kr.

13.195

CUBA

15 dage

fra kr.

10.495

Cuba Libre!Drømmer I om at opleve Cuba i jeres helt eget tempo, tage dagene som de kommer og blive lidt længere et sted, hvis I har lyst til det? Så er ”Cuba Libre” rejsen, I skal vælge! Den indeholder flyrejse København – Havanna t/r, tre overnatninger på hotel i hjertet af Havannas historiske bydel og derefter 10 dages kør­selv­ferie med frihed til selv

Cuba rundt i egen bilDet er en fantastisk oplevelse at rejse rundt på Cuba i egen bil. I kan stoppe, når I har lyst. Gøre en afstikker til en bjerglandsby eller en strand, som I har læst om. Køre ud på eventyr ad småveje mellem bøndernes marker og besøge små søvnige landsbyer, der sjældent får besøg af turister. Denne rejse begynder med et par oplevelsesrige dage i Cubas

karismatiske hovedstad Havanna. Siden sætter I jer bag rattet i udlejningsbilen og tager hul på en spændende rund­rejse, der fører jer fra Havanna til tobaksmarkerne i Viñales. Herfra op i bjergene til kunstnerkolonien Las Terrazas og videre til Santa Clara, hvor revolutionshelten Ché Guevara ligger begravet. Og så har I god tid til at nyde

stemningen i den smukke kolonitidsby Trinidad og slappe af på stranden ved Det Caribiske Hav.15 dages rundrejse med bil og hotel fra kr. 13.195 pr. person ved 2 voksnePrisen inkluderer: Flyrejse København ­ Havanna t/r, visum, transport til og fra Havanna Lufthavn, 13 nætter på gode og stemningsfulde hoteller, 9 døgns billeje med fri km, morgenmad alle dage, 4 dage med all inclusive i Trinidad

at bestemme, hvordan ruten skal se ud. Se dét er Cuba Libre! Kør­selv­ferie på Cuba er en fantastisk måde at opleve øen på. Det er overraskende let at finde rundt, og i egen bil har man mulighed for at opleve steder, som ligger udenfor den slagne turistrute. Rejseformen er blevet utroligt populær, og hvert år sender vi hundredvis af danskere af sted. Ring eller skriv til os, så hjælper vi med at arrangere jeres rejse!

15 dages kør-selv-ferie fra kr. 10.495 pr. person ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København ­ Havanna t/rVisumTransport til og fra Havanna Lufthavn4 nætter på et godt og charmerende hotel i Havanna med morgenmad9 døgns billeje med fri km

Page 7: Rejser på egen hånd

Det bedste af CubaOplev det bedste af Cuba på denne spændende rundrejse med bus. Først får I tre hele dage i Cubas fascinerende hovedstad, Havanna. I bor på et charmerende hotel i den gamle bydel med de stemningsfulde gader lige uden for døren. Herfra går turen til Viñalesdalen, hvor grønne kalkstensbjerge skyder op gennem den frugtbare røde jord og kaster skygge på et gigantisk kludetæppe af grønne tobaksmarker, der passes af solbrændte bønder i stråhat og med cigaren vippende i mundvigen. Efter en visit i den charmerende havneby Cienfuegos, følger fire vidunderlige dage i Cubas smukkeste by, Trinidad. Byen er en lille perle fra den spanske kolonitid med lave, pastelfarvede huse, brolagte gader, små hyggelige restauranter og livlige spillesteder med god traditionel cubansk musik og danseglade cubanere. Og så ligger hotellet ned til stranden og Det Caribiske Hav.

15 dages rundrejse i bus fra kr. 11.695 pr. person ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København ­ Havanna t/rVisumBustransport rundt på Cuba13 nætter på gode turistklassehotellerTransport til og fra Havanna Lufthavn

CUBA

15 dage fra kr.11.695

Page 8: Rejser på egen hånd

16 dage

fra kr.

12.195

THAILAND

15 dage

fra kr.

9.995

Bangkok, Chiang Mai & Khao LakDe første dage tilbringer I i Bangkoks fascinerende miks af gyldne templer, moderne skyskrabere, sydende gade­køkkener og farverige markeder. Derefter flyver I til Chang Mai i Nord-thailand. En historisk by med masser af sjæl, omgivet af grønklædte bjerge, små landsbyer med etniske stammefolk og smukke floddale. Området er

som skabt til eventyr på elefantryg og bambusflåder. Rejsen rundes af i Sydthailands oversete strandparadis, Khao Lak, hvor det kridhvide sand løber ud i Det Indiske Oceans krystalgrønne vand. Ud for kysten ligger Koh Miang og Similan­øerne, der er en drøm for snorkel­ og dykkerinteresserede. Og ikke langt fra Khao Lak ligger Thailands

flotteste nationalpark, Khao Sok, der byder på naturoplevelser ud over det sædvanlige.

15 dages rundrejse fra kr. 9.995 pr. person ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København – Bangkok t/r, 3 x indenrigsfly i Thailand, 12 nætter på gode turistklasse-hoteller

Det Bedste af ThailandI bor i Bangkoks stemningsfulde China Town, ikke langt fra det imponerende kongepalads og Wat Arun. Prøv en kanalrundfart mellem huse på pæle og nysselige køkkenhaver eller tag en tur på det farverige weekendmarked. Herefter går det mod nord med en engelsktalende guide. I sejler med flodbåd ad Chao Phraya til Siams gamle hovedstad,

Ayutthaya, besøger et børnehjem, udforsker ruinerne af kongebyen Sukhothai og sejler ad Mekongfloden ind i Den Gyldne Trekant, hvor bjergene gemmer på etniske landsbyer. Chang Mai ligger i en dal omgivet af grønne bjerge, og her er der mulighed for ture til de mange bjergstammer og tage på elefanttrekking. Rejsen rundes af med fire

dage på stranden i Sydthailand ved det førsteklasses Aava Resort & Spa i Khanom.

16 dages rundrejse fra kr. 12.195 pr. person ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København – Bangkok t/r, indenrigsfly i Thailand 4 nætter på gode turistklasse-hoteller 4 nætter Aava Resort, 6 dages rundrejse med engelsktalende guide

Page 9: Rejser på egen hånd

På eventyr i Malaysia & BorneoI får to hele dage i Kuala Lumpur, en af Østens mest fascinerende storbyer. Her kan I gå på opdagelse i China Town, hvor de stemningsfulde gader kantes af farverige forretninger og templer med gyldne buddhaer. I byens hjerte møder I den britiske kolonitid, og i Little India færdes i blandt turbanklædte mænd og kvinder i smukke sarier. Siden går rejsen til Borneo. Med base i Kuching drager I hver dag ud på nye eventyr med en dygtig engelsktalende guide. I skal på en kulturel og kulinarisk rundtur i Kuching og opleve næseaber, varaner, skæggede grise og regnskov i Bako Nationalpark. I tager på landsbybesøg og møder efterkommerne af de engang så frygtede hovedjægere, der byder på frokost i langhuset og introducerer jer til regnskovens hemmeligheder. I Semenggoh kommer I helt tæt på de store orangutanger, inden det hele rundes af med fire dages strandferie på Damai Beach.

15 dages rundrejse fra kr. 11.995 pr. person ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København ­ Kuala Lumpur t/r Indenrigsfly i Malyasia 12 nætter på gode turistklassehoteller Udflugter iht. program

BORNEO

15 dage fra kr.11.995

Page 10: Rejser på egen hånd

VIETNAM

Det bedste af VietnamRejsen begynder i herlige Hanoi, hvor i kører med cyclo gennem den gamle bydel, oplever fransk kolonitidscharme og historiske seværdigheder. Halong Bugtens eventyrlige klippelandskab, er på UNESCOs Naturarvsliste og på Jeres sejltur skal i besøge flydende landsbyer og dybe huler. I Hué får I et indblik i kejsertidens Vietnam, på turen rundt til ekstravagante kejserpaladser og hemmelighedsfulde gravsteder. Næste stop er Vietnams smukkeste by, Hoi An, hvor I mærker kolonitidsstemningen i den gamle bydel, slapper af på fremragende strande og nyder det herlige vietnamesiske køkken på byens hyggelige restauranter. Metropolen Saigon og Viet Congs imponerende tunnelsystem ved Cu Chi opleves på vejen mod Mekong-deltaet, hvor rejsen sluttes af med sejltur, flydende markeder og landsbybesøg. I har naturligvis mulighed for at forlænge rejsen med badeferie på Phu Qouc eller en spændende tur til bjergene omkring Ha Giang eller Sapa.

15 dages rundrejse fra kr. 14.495 pr. person ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København – Hanoi//Saigon – KøbenhavnIndenrigsfly i Vietnam12 nætter på gode turistklassehotellerPrivat turprogram med engelsktalende guideEntréer og transfers iht. program

15 dage fra kr.14.495

Page 11: Rejser på egen hånd

9 dage fra kr.10.995

Indien – Den Gyldne TrekantDenne rundrejse bringer Jer til nogle af Indiens største historiske seværdigheder og giver Jer en glimrende introduktion til et af verdens mest kontrastfyldte og fascinerende lande. Mangfoldigheden, farverne og duftene rammer alle Jeres sanser under den indledende tur i det historiske Delhis smalle basargader. Her fra går det mod ørkenstaten, Rajasthan og Den lyserøde by, Jaipur. Byen er som taget ud af et eventyr, og byens levende basarer og imponerende maharaja paladser kan få de fleste til at drømme sig tilbage til barndommens eventyrverden. I Ranthambore National Park skal I på to spændende safariture og opleve den truede bengalske tiger, samt en række andre fantastiske dyr og fugle. Via Spøgelsesbyen Fatehpur Sikri kører I til stormogulernes legendariske hovedstad, Agra. Her oplever I beviset på stormogulernes ekstravagante arkitektur i Agra Fort samt kærlighedssymbolet over dem alle, Taj Mahal, som en passende afslutning.

9 dage med privatchauffør og guide fra kr. 10.995 pr. person ved to voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København – Delhi t/r5 nætter på gode turistklassehoteller2 nætter på heritage hotel, halvpensionSafariprogramPrivat turprogram med engelsktalende guide, entréer, transfers iht. program

INDIEN

Page 12: Rejser på egen hånd

Australien – Den Store NaturrejseDrømmer I om at opleve Australiens storslåede naturscenerier og vilde dyreliv, så er det denne rejse, I skal vælge. Rejsen begynder i Adelaide i det sydlige Australien og slutter i Darwin i nord. Derimellem kommer de store naturoplevelser til jer som perler på en snor. Oplev kænguruer, koalaer, sæler, søløver og pingviner på Kangaroo Island. Gå på opdagelse i månelandskaberne ved Coober Peedy. Tilbring en nat under teltdug i Australiens outback. Se solen stå op over Ayers Rock og gå ned bag The Olgas forunderlige klippeformationer. Tag på vandretur i den spektakulære kløft Kings Canyon og kom tæt på aboriginerne og deres urgamle kultur i Ghunmarn. Tag på sejltur ind i Katherine Gorge, hvor krokodillerne lurer på flodbredden og rund så det hele af med nogle spændende dage i Australiens bedste nationalpark, Kakadu. 25 dages kør-selv-ferie fra kr. 13.995 pr. person ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København – Adelaide / Cairns ­ KøbenhavnIndenrigsfly Darwin - Cairns21 døgns Hertz billeje

AUSTRALIEN

25 dage fra kr.13.995

Page 13: Rejser på egen hånd

18 dage

fra kr.

21.995

AUSTRALIEN

25 dage

fra kr.

13.995

Australiens Store KlassikerePå denne rejse får I mulighed for at opleve en række af Australiens allerstørste klassikere. I lægger ud med fire dage i Sydney, en af verdens smukkeste storbyer. Siden flyver I til Cairns i det tropiske Queensland, der byder på frodiggrønne regnskove, gyldne sandstrande og en verden af farver på klodens største koralrev, Great Barrier

Reef. Efter fire fantastiske dage i Cairns flyver I ind i Australiens røde hjerte til Ayers Rock og The Olgas. Her venter der jer en rigtig outback­safari med overnatning i telt. Rejsen rundes af i charmerende Melbourne, hvor tre dage giver jer mulighed for både at opleve byen og Great Ocean Road.

18 dages rundrejse fra kr. 22.995 pr. person ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København – Sydney / Melbourne ­ København3 x indenrigsflyvning i Australien11 nætter på gode turistklassehoteller3 dage/2 nætters outback-safari med overnatning i telt

Australiens Østkyst – Fra Sydney til CairnsOplev Australiens smukke østkyst i en Spaceship minicamper og bestem selv om I vil vågne op og se solen stå op over Stillehavet eller tage en nat på et lokalt bed & breakfast. Med minicamperen får I den ultimative frihed til rejse i jeres eget tempo og gøre stop, hvor og når I har lyst. Og dét til en pris, der stort set svarer til, hvad det vil koste at leje

en bil! Minicamperen passer perfekt til to personer. Den er let at komme rundt med, og den har køkken, kogegrej og to sovepladser. I kan rejse Sydney til Cairns eller den anden vej rundt. Det bestemmer I. Og så kan rejsen naturligvis både forkortes og forlænges.

25 dages rejse i minicamper til kun kr. 13.995 ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København ­ Sydney / Cairns – København3 nætter på hotel i Sydney19 dages leje af Spaceship Camper Alpha 2 berth med standard forsikring

Page 14: Rejser på egen hånd

NEW ZEALAND

New Zealand – Fra Auckland til ChristchurchOplev New Zealand i en Spaceship minicamper og bestem selv, om I vil vågne op med udsigt til søer og bjerge eller tage en nat på et hyggeligt bed & breakfast. I får den ultimative frihed til at rejse rundt på nord­ og sydøen, præcis som I har lyst. Og dét til en pris, der stort set svarer til, hvad det koster at leje en bil! En Spaceship minicamper er perfekt til to personer. Den er let at komme omkring med, og så er den udstyret med både køkken, kogegrej og sovepladser. Rundrejsen begynder i Auckland og slutter i Christchurch. I begge byer har vi inkluderet to hotelovernatninger. Er der så meget I gerne vil se i New Zealand, at 22 dage ikke slår til, så kan rejsen naturligvis forlænges. Bemærk, at rejsen til New Zealand foregår med et af verdens allerbedste luftfartselskaber, Singapore Airlines. Og komforten på flyrejsen betyder meget for de første dages oplevelser i New Zealand.

22 dages rundrejse i minicamper fra kr. 16.995 pr. person

Prisen inkluderer: Flyrejse København – Auckland / Christchurch – København2 nætter på hotel i Auckland16 dages leje af Spaceship Camper Alpha 2 berth all inklusive2 nætter på hotel i Christchurch

22 dage fra kr.16.995

Page 15: Rejser på egen hånd

Det bedste af New ZealandPå denne store rundrejse får I det bedste af New Zealand. Vi har med største omhu sammensat en rejse, der indeholder alle de store klassikere og fører jer til nogle af de perler, der ligger uden for den slagne turistrute. Rejsen begynder i Auckland, og herefter følger de store oplevelser i en lind strøm, som I bevæger jer sydover. Forude venter Waitomo Caves, maorierne i Rotorua og den vulkanske højslette med spruttende gejsere og kogende svovlpøle. En vandretur i Tongariro nationalpark bringer jer tæt på de smukkeste naturscenerier på nordøen, der rundes af med et besøg i den hyggelige hovedstad Wellington. Forude venter sydøen med de betagende kystlandskaber i Abel Tasman nationalpark og hvalerne, der boltrer sig i farvandet ud for Kaikoura. I skal opleve Franz Josef-gletsjeren, hvis enorme ismassiv dykker direkte ned i en frodiggrøn regnskov. I har god til at nyde livet i maleriske Queenstown, hvor I kan se frem til sejlturen gennem de spektakulære fjordlandskaber i Milford Sound. I Dunedin serveres byens skotske historie sammen med whisky på den lokale pub, og på Otago­halvøen kan I opleve albatrosser, sæler, søløver og pingviner. Det majestætiske Mount Cook er endnu et naturmæssigt højdepunkt på en rejse, der ender ved havet i den stemningsfulde hvalfangerby, Akaroa.

27 dages rundrejse med bil og hotel fra kr. 29.795 pr. person ved 2 voksne

Prisen inkluderer: Flyrejse København – Auckland / Christchurch – København, 24 nætter på gode turistklasse-hoteller, 23 dages billeje, transport til og fra lufthavnen i New Zealand, udflugter og entréer ifølge program, færgebilletter mellem nord- og sydøen, maorimiddag i Rotorua og cruise på Milford Sound med frokost

NEW ZELAND

27 dage fra kr.29.795

Page 16: Rejser på egen hånd

www.cpt.dk 8613 7744

Nyt rundrejsekatalog på gaden

­ få det hos Check Point Travel