Referencer, citater og litteraturlister · Det er smart, det er let, og det er IKKE...
Transcript of Referencer, citater og litteraturlister · Det er smart, det er let, og det er IKKE...
Referencer, citater og
litteraturlister
Per Kahlen Hansen
Biblioteket
Institut for
Idræt
Københavns
Universitet
2007
Indeholder Før vi starter .......................................................................................... 3
Word 2007 (og andre) ......................................................................... 3
Litteraturlisten ....................................................................................... 5
Formålene med litteraturlisten .......................................................... 5
Hvad skal med i litteraturlisten? ........................................................ 5
Hvordan skal litteraturlisten se ud? ................................................... 6
Bøger ............................................................................................... 7
Dele af bøger ................................................................................... 8
Tidsskriftsartikler ........................................................................... 9
Avisartikler ................................................................................... 10
Internettet ........................................................................................ 11
Andre medier ................................................................................... 12
Video/DVD .................................................................................. 12
Musik-CD ..................................................................................... 13
Referencer i tekst ................................................................................. 14
Citater .............................................................................................. 15
Korte citater .................................................................................. 15
Lange citater .................................................................................. 16
Parafrase og referat ........................................................................... 17
Flere eksempler og yderligere information ......................................... 18
Websider med gode eksempler: ........................................................ 18
Litteraturliste ....................................................................................... 19
Før vi starter I 2004 skrev journalist Frank Esmann en biografi om Henry Kissinger. Bogen
viste sig at indeholde lange passager fra en anden Kissinger-biografi, og
journalisten blev anklaget for at have kopieret for meget – uden at angive kilder.
Det affødte et folkeligt udtryk om kopiering: ”at lave en Esmann” – altså at
”copy-paste” uden at angive kilden.
Det gav anledning til at Kulturministeriet udsendte en vejledning om god
citatskik og plagiat i tekster. Vejledningen handler mest om ophavsretten og hele
lovkomplekset om dette.
Inden for forskning og uddannelse er referencer, citater og litteraturlister af
allerstørste betydning. Forskning skal være redelig, den bygger på tidligere
forskning, den skal kunne efterprøves, og selvfølgelig skal de rette personer
honoreres efter fortjeneste. Det betyder selvfølgelig, at man skal henvise til den
rette litteratur, og det skal gøres på en måde, så ingen er i tvivl om, at det er en
anden forskers arbejde.
Som studerende bliver du også vurderet på, om du anvender dine kilder
korrekt (her forudsættes, at du har fundet de rette kilder). Er din litteratur den
nyeste, den bedste, den mest relevante? Bruger du litteraturen som ”name-
dropping” eller fordi det er den bedste? Din litteraturliste kan afsløre meget.
Det er derfor særdeles vigtigt, at du bruger tid på litteraturlisten. De enkelte
elementer, opstilling og typografi, hvordan du citerer og henviser: alt sammen er
med til at løfte din opgave – eller begrave den. Den før omtalte Kissinger-biografi
blev trukket tilbage!
Word 2007 (og andre) I flere tekstbehandlingsprogrammer vil man kunne finde litteraturliste-
generatorer. Disse kan oprette litteraturlister på baggrund af en database, man
selv opretter indenfor teksten.
Det er smart, det er let, og det er IKKE hensigtsmæssigt.
Man skal være meget opmærksom på, hvilke data man skriver i eksempelvis
WORD 2007, lige som man skal tjekke den måde, de skrives på.
Det kan også være svært at styre, for det er generatoren der bestemmer. Du
har ikke mulighed for at redigere i generatoren, så hvis du vil lave ændringer, må
du gøre det i selve teksten (din opgavetekst), og det vil øge risikoen for endnu
flere fejl og uhensigtsmæssigheder.
For der er fejl og uhensigtsmæssigehder i for eksempel WORD 2007.
Nedenstående er eksempler på litteraturlisteelementer oprettet i WORD 2007.
Umiddelbart ser de rigtige ud, men der skjuler sig et par skønhedsfejl. Hvis man
laver flere eksempler, vil der efter al sandsynlighed også vise sig flere fejl. Det er
altså ikke kun en fordel at bruge en litteraturlistegenerator.
Referencer, citater og litteraturlister
4
Ibsen, B., & Ottesen, L. (2003). Sport and welfare policy in Denmark: The
development of sport between state, market and community. I K.
Heinemann (Red.), Sport and welfare policies: Six European case studies (s. 31-
86). Schorndorf: Hofmann.
Widmaier, E. P., Raff, H., & Strang, K. T. (2006). Vander's Human
Physiology: The mechanisms of body function (10. udg.). Boston: McGraw-
Hill.
I begge ovennævnte eksempler henvises der til udenlandske tekster, men
referencen er tydeligvis dansk, da der står ”(Red.)”, ”(s. 31-86)” og ”(10. Udg.)”.
Der er flere ting, der gør, at det ikke er helt forsvarligt bare at bruge WORD
2007’s generator ukritisk. Når jeg alligevel ikke helt afviser den, er det fordi,
generatoren kan være med til at vise, hvordan man skal lægge oplysningerne ind i
databasen, og ikke mindst hvorfor. Det er en god øvelse, og i mindre opgaver kan
det være et godt værktøj.
Referencer, citater og litteraturlister
5
Litteraturlisten Tillad mig at starte bagfra. De fleste skribenter skriver et forord til sidst; jeg
starter med at skrive om litteraturlisten, som normalt befinder sig bagerst i et
værk.
Du begynder at skrive din litteraturliste i samme øjeblik, du laver din
problemformulering. Du har sandsynligvis allerede nogle idéer om, hvilken
litteratur, der kan danne grundlaget for din opgave, og det er en god idé at
begynde at skrive din litteraturliste med det samme – det er en tidskrævende
opgave, og når deadline nærmer sig, kan du sagtens bruge tiden på andre ting.
Når du i skrivefasen når til en henvisning eller et citat, så skriv med det
samme det omtalte dokument ind i litteraturlisten, gerne i dit opgavedokument,
eventuelt i et andet dokument skabt til formålet. Du sparer megen tid, når du skal
tjekke alle dine referencer.
Formålene med litteraturlisten I opgaver, afhandlinger og videnskabelige skrifter er det vigtigt, at man kan se,
hvilke informationer og forskningsresultater, der er gjort brug af. Det er også
vigtigt, at læseren kan lokalisere de omtalte værker, dels for at læse yderligere om
emnet, dels for at kunne se, om der er tale om redelig brug af værket.
Som studerende skal du også vise, at du er i stand til at finde og bruge den
nyeste og mest relevante litteratur, og det vil vise sig i litteraturlisten.
Litteraturlisten hjælper dig også med at gøre teksten mere overskuelig, nemlig når
du skal bruge citater og referencer i din egentlige tekst: litteraturhenvisningerne
bliver lette at finde rundt i.
Hvad skal med i litteraturlisten? Al den litteratur, du har nævnt i din opgave, skal fremgå af litteraturlisten: Bøger,
artikler, video og DVD, brochurer, hjemmesider, afhandlinger osv. Det skal være
muligt for andre at finde og læse det, du refererer til.
E-mailkorrespondance, du eventuelt har haft med en forsker eller anden,
indkorporeres i teksten, ikke i litteraturlisten. Indholdet af e-mailen kan
vedlægges som bilag, hvis det har relevans.
Hvilke oplysninger skal du så bruge? Det afhænger af, hvilken type
dokument, du sidder med, men der er selvfølgelig regler. Tænk først og fremmest
på, hvilke oplysninger du selv skal bruge, hvis du skal finde et dokument.
Kig eventuelt på en pensumliste, du har fået udleveret, og overvej, om
litteraturen har været let eller svær at finde. Hvilke oplysninger har været
brugbare?
Forfatter, titel, år for udgivelse, udgivelsessted og forlag er de almindeligste
elementer for bøger, og for andre dokumenttyper vil der være andre oplysninger,
Referencer, citater og litteraturlister
6
der er nødvendige. De forskellige dokumenttyper indføres derfor på forskellig
måde i litteraturlisten.
Desuden skal man være opmærksom på, hvordan man skriver sin
litteraturliste. Der findes flere standarder, men det vigtigste er, at man er
konsekvent: er man først begyndt at skrive listen på en bestemt måde, skal det
være den samme måde hele vejen igennem.
Jeg har valgt APA’s (American Psychological Association) standard, og det
skal selvfølgelig begrundes. Litteraturlisten skal lette læserens arbejde med at
genfinde litteraturen. Derfor skal elementerne stå i en hensigtsmæssig rækkefølge,
eksempelvis forfatter først. Af hensyn til referencerne i teksten, vil det være
smart at kunne henvise blot til forfatter og år; derfor skal udgivelsesår følge lige
efter forfatternavn. Det gør det nemt at finde bagefter i litteraturlisten. Danmarks
Biblioteksskole skriver i sin begrundelse for valg af APA som standard for
bibliografiske referencer:
den anbringer referencernes publikationsår på en fremtrædende plads
den er særdeles udbredt
detaljerede beskrivelser af referencer til elektroniske dokumenter tager
udgangspunkt i APA (Skov, 2000)
Hvordan skal litteraturlisten se ud? Det anbefales, at de mange indførsler i litteraturlisten skrives på en ganske
bestemt måde. Som ovenfor nævnt, er der forskellige elementer i de forskellige
dokumenttyper, og det kræver forskellighed i indførslerne. Læg derfor mærke til
typografi og tegnsætning i alle eksempler i de følgende afsnit.
Hele litteraturlisten bør også have en ganske bestemt udformning. For det
første starter den på en ny side; aldrig på en side med anden tekst! For det andet
skal hver indførsel klart adskilles fra de andre. Dette gøres på to måder (begge
bruges!):
Dobbelt linieafstand mellem indførslerne
Hængende første-linie
Indførslerne ordnes alfabetisk efter forfatter. Har en forfatter skrevet mere end
én titel ordnes disse efter år. Har en forfatter skrevet flere titler i samme år,
ordnes disse alfabetisk efter titel, og årstallet efterfølges af et lille a, b, c osv.
OBS:
Brug altid oplysningerne fra dokumentet.
Du skal ikke stole på bibliotekernes databaser, håndskrevne angivelser på en
kopi eller referencer fra andres værker.
Hav altid det fysiske dokument i hånden, og skriv oplysningerne ud fra det!
Referencer, citater og litteraturlister
7
Bøger Disse elementer skal som minimum indgå:
Forfatter
Titel
År for udgivelse
Udgivelsessted
Forlag
Måden at indføre bøger med én eller flere forfattere er følgende (vær
opmærksom på tegnsætning og typografi – eksemplerne er ikke alfabetiseret som
de jo ellers skal):
Forfatter. (år): Titel: Undertitel (udgave). Udgivelsessted: Forlag.
(Serietitel; nr.).
Eksempler:
Stray Jørgensen, P. (1997): Formalia i universitetsopgaver: Serviceafsnit,
layout og typografi. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Widmaier, E. P., Raff, H. & Strang, K. T. (2006): Vander’s human
physiology: The mechanisms of body function (10. ed.). Boston:
McGraw-Hill.
Bredahl, T. G. & Svendler Nielsen, C. (red.). (2007): Sundhed i
bevægelse: Udfordringer til et begreb. København: Frydenlund.
Lyotard, J.-F. (1996): Viden og det postmoderne samfund. Århus:
Slagmark.
Dansk Idræts-Forbund. (2004): Idræt for børn og unge. Brøndby: Dansk
Idræts-Forbund.
Cassell encyclopaedia dictionary. (1990). London: Cassell.
Forklaring:
FORFATTER Forfatternavn skrives inverteret (efternavn først). Fornavn(e)
initialiseres.
I første eksempel er endvidere brugt mellemnavn som indføring, fordi der
sandsynligvis vil være mange, der hedder Jørgensen og det så vil være lettere
(hurtigere) at finde ham under Stray. Tredje eksempel viser det samme - Charlotte
Svendler Nielsen = Svendler Nielsen, C. – hvorimod Thomas Gjelstrup Bredahl
indføres som Bredahl, T. G. Det er ikke i overensstemmelse med APA, men
dansk bibliotekspraksis er, at med –sen-navne (Hansen, Jensen, Jørgensen)
alfabetiseres der efter et eventuelt første efternavn eller mellemnavn. Så for at
lette genfindingen, bruges her samme praksis.
Referencer, citater og litteraturlister
8
Hvis forfatter(ne) har redaktørstatus, anføres det i parentes som ”red.” eller
”Ed.” eller ”Eds.” (hvis der er flere – bemærk i øvrigt forskellen på ”Ed.” [editor
= redaktør] og ”ed.” [edition = udgave]). Der bruges det sprog, dokumentet er
skrevet på.
Fornavne med bindestreg beholder bindestregen også ved initialisering
(Jean-François Lyotard = Lyotard, J.-F.)
Organisationer, kooperationer, foreninger osv. skrives fuldt ud.
Hvis der er flere end 8 forfattere (kan ske i specielt tidsskriftsartikler)
anføres de første 6 forfattere efterfulgt af ”et al.”. En mere normal praksis i
Danmark er, at lade 3 forfattere efterfølge af ”et al.”.
Såfremt der ikke er en forfatter, indføres værket efter titel, kursiveret
efterfulgt af år.
ÅR Udgivelsesår. Sat i parentes lige efter forfatter, så man i henvisninger i
teksten kan skrive forfatternavn + år, som eksempelvis ”Stray Jørgensen, P.
(1997)”, og så ved man straks, hvor man skal kigge i litteraturlisten.
TITEL Titlen skrives som den står på titelbladet, hvilket ikke er det samme som
forsiden.
Skrives i kursiv.
UNDERTITEL Skrives med stort begyndelsesbogstav.
Skrives i kursiv.
UDGAVE Anføres kun, hvis det ikke er 1. udg.
UDGIVELSESSTED By (forlagets hjemsted). Nogle forlag har kontorer flere
steder; her benyttes det først angivne, eller – hvis det er angivet – hovedkontoret.
FORLAG Navn på forlag. Ordene ”Forlag”, ”Publishers” og lignende undlades
som regel.
Dele af bøger
Disse elementer skal som minimum indgå:
Bidragets forfatter
Bidragets titel
Bogens forfatter eller redaktør
Bogens titel
Bidragets sidetal
År for udgivelse
Udgivelsessted
Forlag
Måden at indføre dele af bøger med én eller flere forfattere kunne være
følgende (vær opmærksom på tegnsætning og typografi):
Bidragets forfatter. (år). Bidragets titel: Undertitel. I: Bogens forfatter
eller redaktør, Bogens titel (evt. udg.), bidragets sidetal. Udgivelsessted:
Forlag.
Referencer, citater og litteraturlister
9
Eksempler:
Bourdieu, P. (2007). The universes of stylistic possibilities. I: A. Tom-
linson (Ed.), The sport studies reader, pp. 421-425. Abingdon,
Oxon: Routledge.
Mortensen, N. & Harste, G. (2005). Sociale samhandlingsteorier. I: H.
Andersen & L. B. Kaspersen. (red.), Klassisk og moderne
samfundsteori (3. udg.), pp. 199-223. København: Hans Reitzel
Følger de samme regler som ovenfor, dog med få tilføjelser:
BIDRAGETS TITEL Skrives med almindelig skrift.
I: Markerer at kapitlet findes i følgende bog. APA foretrækker ”In” uden kolon.
BOGENS FORFATTER(E) Skrives almindeligt med fornavn initialiseret.
BOGENS TITEL Skrives i kursiv.
BIDRAGETS SIDETAL Start- og slutside på kapitlet. Da dine kilder sikkert er på
flere forskellige sprog, anbefales det at bruge ”p.” og ”pp.” (for flere sider) som
forkortelse af sidetal (paginering). Det generer øjet, hvis man veksler mellem ”s.”
og ”p.”.
Tidsskriftsartikler
Disse elementer skal som minimum indgå:
Forfatter
Titel
Tidsskrift
Volume/Årgang/Bind
Årstal
Nummer
Sidetal
Måden at indføre tidsskriftsartikler kunne være følgende (vær opmærksom på
tegnsætning og typografi):
Artiklens forfatter. (år). Artiklens titel. Tidsskrift, vol./år(nr.), sidetal.
Eksempler:
Bonde, H. (2001). Dansk idræt under hagekorsets tegn. Idrætshistorisk
årbog, 17. årg., 39-49.
Pfister, G. & Gems, G. (2007). Warum die Amerikaner Football
lieben. Sportwissenschaft, 37(2), 151-171.
Andersen, J. B. (2007). Ud af skyggen? Idrætsliv, (nr. 7-8), 10-13.
Følger de samme regler som ovenfor, dog med få tilføjelser:
TITEL Skrives ikke i kursiv (som det er tilfældet med bøger).
Referencer, citater og litteraturlister
10
UNDERTITEL Skrives ikke i kursiv (som det er tilfældet med bøger).
TIDSSKRIFT Tidskriftets navn. Skrives i kursiv.
VOLUME/ÅRGANG/NR. APA skelner mellem tidsskrifter, der er fortsat
sidenummererede (hvor tidsskriftsnummer er udeladt) og tidsskrifter, der
begynder sidenummering for hvert nyt nummer (hvor tidsskriftnummer er
medtaget). Det bedste (og letteste for genfinding) er ikke at lave denne skelnen og
skrive både årgang og nummer. Selvom nogle tidsskrifter bruger romertal (vol.
IV), skrives der i APA-standarden med arabiske tal (vol. 4). Dette er dels af
pladshensyn, men også for at undgå fejllæsning.
Bemærk i Eksempel 2, at årgang/nr. står som ”37(2)”, hvilket betyder, at det
er 37. årgang (skal skrives i kursiv), og det er nummer 2 (skal skrives i parentes).
Eksempel 3 benytter ikke årgangsangivelse; derfor skrives ”nr.” før
nummerangivelsen, for ikke at skabe misforståelser.
SIDETAL Læg mærke til at der ikke skrives ”s.” eller ”p.” foran sidetal ved
tidsskriftsartikler. Det gøres der derimod i Avisartikler (se nedenfor).
Avisartikler Disse elementer skal som minimum indgå:
Forfatter
Titel
Avisens navn
År og dato
Sidetal
Måden at indføre avisartikler kunne være følgende (vær opmærksom på tegnsæt-
ning og typografi):
Artiklens forfatter. (år, dato). Artiklens titel. Avisens navn [Ud-
givelsessted], sidetal.
Eksempel
Bjerremand, T. (2007, 20. august). Morgenmotion gør ministeren
skarp. 24timer, pp. 16-17.
Andersen, L. O. (2007, 22. august). Foghs gaveregn bliver svær at
gennemføre. metroXpress [København], pp. 14-15.
Følger de samme regler som ovenfor, dog med få tilføjelser:
ÅR/DATO Husk dato.
TITEL Skrives ikke i kursiv (som det er tilfældet med bøger).
UNDERTITEL Skrives ikke i kursiv (som det er tilfældet med bøger).
AVISENS NAVN Skrives i kursiv.
UDGIVELSESSTED Anføres kun, hvis der kan opstå tvivl (hvis flere aviser hedder
næsten det samme eller hvis avisen udkommer i forskellige versioner
[MetroXpress udkommer eksempelvis i flere lande])
Referencer, citater og litteraturlister
11
SIDETAL Modsat tidsskriftsartikler, skal der på avisartikler skrives ”s.” eller ”p.”
ved sidetal. Hvis der er tale om en avis i flere sektioner, skrives sektionens navn
før sidetallet. Det anbefales at bruge ”p.” og ”pp.” igennem hele litteraturlisten,
uanset kildedokumentets sprog.
Internettet Det, der kendetegner internettet, er, at det ikke har fast form: det er dynamisk.
Det ændrer sig hele tiden, og det betyder noget for vores litteraturliste. Det kan
også være sværere at finde frem til forfatter, udgivelsesdato og andre oplysninger.
Og i morgen findes dokumentet måske ikke!
Det er derfor en god idé, at udskrive internet-dokumenter, der skal bruges,
besøge hjemmesiden inden litteraturlisten er skrevet færdig, tjekke URL’en, og
overveje om siden er statisk (bliver liggende på URL’en) eller om siden er
dynamisk (ændres konstant), så du måske bliver nødt til at vedlægge det
udskrevne som bilag.
Reglerne for internet-dokumenter er de samme som for trykt materiale, dog
skal der være mere præcise oplysninger om datering og selvfølgelig en URL
(adresse).
Angiv altid en så korrekt angivelse som muligt. Undgå helst at henvise
til en organisations homepage (hovedside), men altid til en specifik
artikel.
Eksempel
Anti-Doping Danmark. (2006, 19. september). Definition af doping.
Lokaliseret via WWW d. 23. august 2007 på:
http://www.antidoping.dk/visArtikelEfterDato.asp?artikelId=1
067
ÅR/DATO Hvornår er siden sidst opdateret? Hvornår er artiklen skrevet?.
TITEL Skrives i kursiv.
URL/ADRESSE Angiv, hvornår du sidst har besøgt siden, og derefter den
præcise URL/adresse.
Et tidsskrift, hvis artikler ligger både i trykt og elektronisk udgave:
Eksempel
Clayton, B. & Humberstone, B. (2006). Men's talk: A (pro)feminist
analysis of male university football players' discourse [elektronisk
version]. International Review for the Sociology of Sport, 41(3-4),
295-316.
Reyes, M. d.l. (2007, 20. august). Jagten på den stygge ulv. Århus
Stiftstidende, 3. sektion, p. 6. Lokaliseret via databasen Infomedia.
Referencer, citater og litteraturlister
12
Det første eksempel viser et tidsskrift, der har sin egen hjemmeside, hvor
tidsskrifterne også ligger. Eksempel 2 viser en database med avisartikler
(Infomedia). Her er det en god idé at gøre opmærksom på, at man ikke har siddet
med den trykte avis, og derfor ikke har haft lejlighed til at se eventuelle billeder,
illustrationer og opsætning, der jo kan have en betydning for indholdet eller
opfattelsen af samme.
Artikel på nettet:
Eksempel
Jennings, A. (2003, 26. feb.). Mugabe’s nephew fired for fiffling with
FIFA-grant. Lokaliseret 6. august 2007 på:
http://www.playthegame.org/Knowledge%20Bank/Articles/Mu
gabe.aspx
Vær altid særdeles kritisk, når og hvis du vælger at bruge oplysninger fra
internettet!
Brug al din viden om kildekritik. Ikke alt, der står på nettet, er, hvad det
giver sig ud for!
Andre medier Vi får oplysninger og informationer fra mange kilder, og det er ikke ualmindeligt,
at tv, radio, musik-cd’er, videofilm og andet kan bruges som kilde.
Video/DVD Disse elementer skal som minimum indgå:
Instruktør/producer
Titel
År
Udgiver
Måden at indføre Video/DVD kunne være følgende (vær opmærksom på
tegnsætning og typografi):
Instruktørnavn/producernavn (funktion). (År). Titel [type]. Land:
Udgiver/produktionsselskab
Eksempel
Gislason, T. (Instruktør). (2005). Overcoming [Dokumentar].
Danmark: Nordisk Film.
Tombleson, M. (Producer). (u.å). Le Tour de France: The official history
1903-2003 [Dokumentar]. England: Green Umbrella/World
Cycling Productions.
Referencer, citater og litteraturlister
13
Forklaring:
INSTRUKTØR/PRODUCER Personnavn efterfølges af funktion, dvs. enten
instruktør eller producer (begge kan anvendes).
TITEL Titlen skrives i kursiv.
UNDERTITEL Skrives med stort begyndelsesbogstav. Skrives i kursiv.
TYPE Gør opmærksom på, om det er spillefilm eller dokumentar (eller andre
genrer).
Musik-CD
Disse elementer skal som minimum indgå:
Forfatter/komponist
Titel på sang/titel på album
Medium
År
Udgiver
Måden at indføre Musik-CD kunne være følgende (vær opmærksom på tegnsæt-
ning og typografi):
Forfatter/komponist. (År). Titel på sang [Indspillet af]. På Albumtitel
[Medium]. Sted: Udgiver/produktionsselskab. (År for indspilning)
Eksempel
McCartney, P. (2007). Dance tonight. På Memory almost full [CD].
Seattle: Hear Music.
Lennon, J. & McCartney, P. (1970). Across the universe [Indspillet af
The Beatles]. På Let it be [CD]. London: Apple.
Lennon, J. & McCartney, P. (1970). Across the universe [Indspillet af
David Bowie]. På Young Americans [CD]. London: EMI.
(1975/1999).
Forklaring:
ÅR Årstal for copyright for det enkelte nummer.
TITEL Titlen skrives ikke i kursiv.
INDSPILLET AF Kun hvis det er en indspilning med en anden end komponisten.
PÅ Titel på album. Skrives i kursiv.
MEDIUM Kan være bånd, CD, LP osv.
STED Hovedkontor for udgiver.
UDGIVER/PRODUKTIONSSELSKAB Som regel pladeselskab.
ÅR FOR INDSPILNING Kun hvis forskelligt for copyright-år.
Referencer, citater og litteraturlister
14
Måske kan det synes mærkeligt, at man bruger forfatter/komponist som indgang,
men det giver god mening, når vi taler om klassisk musik (eller oplæsning af
skønlitteratur).
Referencer i tekst Hvordan bruger vi nu vores litteraturliste?
Fordelen ved APA-standarden er som nævnt, at forfatternavn og
udgivelsesår står først i indførslen og derfor med fordel kan bruges i alle typer
henvisninger. Det er simpelt at lave en entydig henvisning (én henvisning = én
indførsel = ét dokument).
Vi har set, at litteraturlisten har behandlet de forskellige dokumenttyper på
forskellig vis. Det har også indflydelse på vores henvisninger.
DOKUMENT MED EN FORFATTER Vi kan i en henvisning nøjes med forfatterens
efternavn efterfulgt af årstallet.
Vi kan altså skrive:
Eksempel
Jakobsen (2004) skriver ”citat” (p. 594).
Det er endog muligt at skrive (når navn og år indgår som en naturlig del
af teksten):
Som Jakobsen skriver i 2004: ”citat” (p. 594).
DOKUMENT MED TO FORFATTERE Begge forfatternavne og årstal skrives hver
gang, der henvises (hvis der er flere end to forfattere, findes der forsimplinger – se
nedenfor).
DOKUMENT MED TRE TIL FEM FORFATTERE Alle forfatternavne og årstal
skrives første gang, der henvises. Efterfølgende kan man nøjes med første
forfatternavn efterfulgt af et ”et al.” Hvis man yderligere henviser inden for
samme afsnit, kan man udelade årstal. Normal praksis i Danmark er dog, at man
kun skriver op til tre forfattere. Er der mere end tre forfattere, følges regler for
dokumenter med med eller flere forfattere.
DOKUMENT MED SEKS ELLER FLERE FORFATTERE Kun første forfatternavn og
årstal skrives efterfulgt af et ”et al.”. Man skal dog være opmærksom på, at der
kan opstå problemer, hvis flere ”forkortede” referencer er ens.
ORGANISATIONER, KOOPERATIONER OG LIGN. SOM FORFATTERE Ofte vil
organisationer, ministerier, kooperationer eller foreninger stå som forfattere.
Første gang de optræder som henvisninger, skal man skrive navnet fuldt; herefter
kan man forkorte navnet.
Referencer, citater og litteraturlister
15
Vi kan altså skrive:
Eksempel
Danmarks Idræts-Forbund [DIF] (1999) mener, at ”citat”(p. 99).
Længere nede kan vi skrive:
DIF (1999)….
Citater Det kan hænde, at man har brug for citater. Hvis man vil have kildens autoritet
eller den præcise ordlyd til efterfølgende analyse, skal man bruge citater.
Hvordan indføres de i din tekst?
Når du citerer, skal du citere korrekt! Selv hvis der er åbenlyse fejl (stavefejl)
skal de skrives som det står. Der er dog nogle små tricks, der kan hjælpe, så du
kan tilpasse citatet, så det passer ind i den helhed, du er ved at skrive:
FEJL Hvis der er åbenlyse fejl eller oplysninger, der kan forvirre læseren,
markeres dette med [sic]. Det betyder noget i retning af ”Sådan”, ”Netop sådan”
eller ”Sådan står der altså”. Det skrives i kant-parentes og i kursiv.
UDELADELSER Det er tilladte at udelade både ord og sætninger. Dette kan
bruges, hvis citatet er for langt eller hvis nogle oplysninger er irrelevante. Du må
dog ikke forvanske et citat – kildens intentioner skal stadig stå klart. Hvis du
udelader ord i et citat, markerer du dette med (…). Hvis du udelader sætninger,
markeres dette med (….).
TILFØJELSER Du kan få brug for at forklare ting, der ikke umiddelbart fremgår
af det citerede. Dette kan indsættes i en kant-parentes[ ].
FREMHÆVELSER Hvis du vil fremhæve dele af citatet for at tydeliggøre din
pointe, kan du sætte dele af citatet i kursiv efterfulgt af [min kursivering].
Der findes grundlæggende to måder at citere på (indkorporeret i teksten
eller som selvstændig blok), og det påvirker den måde, du skal henvise på. De
nedenstående eksempler er konstrueret med én tekst som udgangspunkt, nemlig
én side fra Joakim Jakobsens bog om Tour De France (2004).
Korte citater Citater på mindre end 40 ord indkorporeres i teksten. De korte citater er at
foretrække. Citater må ikke fylde for meget af en tekst, der jo skal fremstå som et
selvstændigt værk.
Ved korte citater kan referencen stå før, efter eller omslutte citatet:
Eksempel 1
I Gunnar ’Nu’ Hansens tid var det vigtigere at være med end det var at
vinde, men ”Riis’ Tour-sejr blev med rette betegnet som den største
danske sportspræstation gennem tiderne, og den var kulminationen på
en dybtliggende mentalitetsændring” (Jakobsen, 2004, p. 594).
Referencer, citater og litteraturlister
16
Eksempel 2
I Gunnar ’Nu’ Hansens tid var det vigtigere at være med end det var at
vinde, men som Jakobsen (2004) påpeger, blev ”Riis’ Tour-sejr (…) med
rette betegnet som den største danske sportspræstation gennem
tiderne, og den var kulminationen på en dybtliggende mentalitets-
ændring” (p. 594).
I eksempel 1 er det indholdet af det citerede, der er væsentligst, nemlig
mentalitetsændringen; derfor er referencen placeret efter citatet. I eksempel 2 er
det vigtigt at nævne forfatteren som autoritet, og derfor nævnes han før citatet.
Hvis der er flere referencer til en Jakobsen, skal man selvfølgelig have
vedkommendes initialer med, men hvis referencen ellers er entydig, er det nok
med efternavn. Der er udeladt et ord for at gøre sætningen mere læsbar; dette er
markeret med (…).
Lange citater Vær varsom med de lange citater (over 40 ord). Det kan mange gange betale sig at
referere eller parafrasere over en tekst, fremfor at citere længere passager. Man
skal dog ikke afskrive sig selv muligheden for at bruge længere citater; de kan
have en funktion.
Ved længere citater indrykkes tekstafsnittet eksempelvis en centimeter
fra venstremargen. Du skal ikke bruge citationstegn. Man kan vælge at
lade henvisningen stå før citatet, efter citatet eller omkranse citatet.
APA anbefaler, at linieafstanden forøges i forhold til den almindelige
brødtekst.
Eksempel
Sportsmanden må forstå, at den oplevelse, han selv føler, ikke kan
løsrives fra det fællesskab og den glæde og beundring tilskueren
udlever. Som Jakobsen (2004) meget præcist skriver:
Riis’ Tour-sejr blev med rette betegnet som den største danske
sportspræstation gennem tiderne, og den var kulminationen på en
dybtliggende mentalitetsændring. En udvikling, der trak en lige
linje fra EM-seminalen 1984 over EM-guldet 1992 til Champs-
Élysées 1996. Så kan det godt være, at Bjarne Riis betonede, at en
Tour-sejr er en enkelt mands helt ensomme, storladne oplevelse.
(p. 594)
Referencer, citater og litteraturlister
17
Parafrase og referat For at undgå det direkte citat, kan du i stedet for referere eller parafrasere over en
tekst. Specielt i metodeafsnit og afsnit, hvor du skal redegøre for teorier eller
resultater, vil du kunne gøre brug af begge dele.
PARAFRASE er en nøje gennemgang af en tekst. Den følger tekstens opbygning,
er tro mod den og tilføjer intet nyt.
REFERAT er en mere fri gennemgang af en tekst, hvor du kan rykke rundt på
rækkefølge, fremhæve specielt relevante ting, men samtidig skal du være tro mod
kilden.
Referencer, citater og litteraturlister
18
Flere eksempler og yderligere information Det kan være en god idé at kigge på andres eksempler, og måske også læse lidt om
reglerne, så man får en fornemmelse for, hvorfor man skal gøre det hele på en
bestemt måde, og hvorfor det er vigtigt med en ordentlig litteraturliste.
Kig gerne i tidsskrifter og bøger, og se, hvordan andre har udført deres
litteraturlister. Kan du finde den litteratur, der henvises til? Hvis ikke, hvilke
informationer mangler?
Kopiér aldrig andres litteraturlister!
De kan – selv hos erfarne forskere – være fyldt med fejl.
Websider med gode eksempler: American Psychological Association. (2007). Electronic references | APA style.
Lokaliseret via WWW d. 24. august 2007 på:
http://www.apastyle.org/elecref.html
Der blive hele tiden udviklet nye standarder, når talen falder på de
elektroniske ressourcer, specielt på internettet. På APA’s egen hjemmeside
er det muligt at følge bare en lille smule med.
Larson, K. E. (2004, 16. marts). LEO APA Documentation: Name and year.
Lokaliseret via WWW d. 24. august 2007 på:
http://leo.stcloudstate.edu/research/apaintext.html
Forklarer ikke reglerne, men kommer med nyttige eksempler. Sidst
opdateret 2004, så tjek også andre sider.
Neyhart, D. & Karper, E. (2007, 6. juni). APA formatting and style guide.
Lokaliseret via WWW d. 24. august 2007 på:
http://owl.english.purdue.edu/owl/resource/560/01/
En god oversigt over og eksempler på reglerne i APA Styles. Den giver svar
på det meste, og siden opdateres tilsyneladende jævnligt, så de nyeste
ændringer er med.
Warlick, D. (2006, april). Son of citation machine. Lokaliseret via WWW d. 24.
august 2007 på: http://citationmachine.net/
Et stykke online-værktøj, der kan generere litteraturlisteelementer. Du
skriver de nødvendige oplysninger, værktøjet formatterer det til APA Style.
Det ser ud til at virke, men som altid: tjek det lige igennem.
Referencer, citater og litteraturlister
19
Litteraturliste Dette er litteraturliste, der indeholder både den anvendte og citerede litteratur
OG de eksempler, jeg er kommet med. Det er selvfølgelig IKKE en korrekt måde
at gøre det på, men det giver et eksempel på, hvordan en endelig litteraturliste
udformes.
Lav kun én litteraturliste. Nogle laver en liste over tidsskrifter, en over
bøger, en over internet osv. Det er ikke med til at skabe overblik, tværtimod. I
teksten, hvor henvisningen er, behøver der jo ikke at stå, hvilken dokumenttype,
der er tale om. Hvis man så skal kigge efter i flere litteraturlister, kan man hurtigt
spilde sin tid.
American Psychological Association. (2007). Electronic references | APA style.
Lokaliseret via WWW d. 24. august 2007 på:
http://www.apastyle.org/elecref.html
American Psychological Association. (2005). Concise rules of APA style. Washing-
ton, DC: American Psychological Association.
Andersen, J. B. (2007). Ud af skyggen? Idrætsliv, (nr. 7-8), 10-13.
Andersen, L. O. (2007, 22. august). Foghs gaveregn bliver svær at gennemføre.
metroXpress [København], pp. 14-15.
Anti-Doping Danmark. (2006, 19. september). Definition af doping. Lokaliseret
via WWW d. 23. august 2007 på:
http://www.antidoping.dk/visArtikelEfterDato.asp?artikelId=1067
Bjerremand, T. (2007, 20. august). Morgenmotion gør ministeren skarp. 24timer,
pp. 16-17.
Bonde, H. (2001). Dansk idræt under hagekorsets tegn. Idrætshistorisk årbog, 17.
årg., 39-49.
Bourdieu, P. (2007). The universes of stylistic possibilities. I: A. Tomlinson (Ed.),
The sport studies reader, pp. 421-425. Abingdon, Oxon: Routledge.
Bredahl, T. G. & Svendler Nielsen, C. (red.). (2007): Sundhed i bevægelse:
Udfordringer til et begreb. København: Frydenlund.
Cassell encyclopaedia dictionary. (1990). London: Cassell.
Clayton, B. & Humberstone, B. (2006). Men's talk: A (pro)feminist analysis of
male university football players' discourse [elektronisk version].
International Review for the Sociology of Sport, 41(3-4), 295-316.
Referencer, citater og litteraturlister
20
Dansk Idræts-Forbund. (2004): Idræt for børn og unge. Brøndby: Dannsk Idræts-
Forbund.
Gislason, T. (Instruktør). (2005). Overcoming [Dokumentar]. Danmark: Nordisk
Film.
Jakobsen, J. (2004). Le Tour: Sejre, drømme og frygtelige nederlag i 100 år.
København: Rosinante.
Jennings, A. (2003, 26. feb.). Mugabe’s nephew fired for fiffling with FIFA-grant.
Lokaliseret 6. august 2007 på:
http://www.playthegame.org/Knowledge%20Bank/Articles/Mugabe.aspx
Larson, K. E. (2004, 16. marts). LEO APA Documentation: Name and year.
Lokaliseret via WWW d. 24. august 2007 på:
http://leo.stcloudstate.edu/research/apaintext.html
Lennon, J. & McCartney, P. (1970). Across the universe [Indspillet af The
Beatles]. På Let it be [CD]. London: Apple
Lennon, J. & McCartney, P. (1970). Across the universe [Indspillet af David
Bowie]. På Young Americans [CD]. London: EMI. (1975/1999).
Lyotard, J.-F. (1996): Viden og det postmoderne samfund. Århus: Slagmark.
McCartney, P. (2007). Dance tonight. På Memory almost full [CD]. Seattle: Hear
Music.
Mortensen, N. & Harste, G. (2005). Sociale samhandlingsteorier. I: H. Andersen
& L. B. Kaspersen. (red.), Klassisk og moderne samfundsteori (3. udg.), pp.199-
223. København: Hans Reitzel.
Neyhart, D. & Karper, E. (2007, 6. juni). APA formatting and style guide.
Lokaliseret via WWW d. 24. august 2007 på:
http://owl.english.purdue.edu/owl/resource/560/01/
Pfister, G. & Gems, G. (2007). Warum die Amerikaner Football lieben.
Sportwissenschaft, 37(2), 151-171.
Reyes, M. d.l. (2007, 20. august). Jagten på den stygge ulv. Århus Stiftstidende, 3.
sektion, p. 6. Lokaliseret via databasen Infomedia.
Skov, A. (2000, 11. marts 2001). Referér korrekt!: Om udarbejdelse af bibliografiske
referencer. København: Danmarks Biblioteksskole. Lokaliseret på WWW d.
2/8-2007 på: http://vip.db.dk/tutorials/referencer/default.htm
Referencer, citater og litteraturlister
21
Stray Jørgensen, P. (1997): Formalia i universitetsopgaver: Serviceafsnit, layout og
typografi. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Tombleson, M. (Producer). (u.å). Le Tour de France: The official history 1903-2003
[Dokumentar]. England: Green Umbrella/World Cycling Productions.
Warlick, D. (2006, april). Son of citation machine. Lokaliseret via WWW d. 24.
august 2007 på: http://citationmachine.net/
Widmaier, E. P., Raff, H. & Strang, K. T. (2006): Vander’s human physiology: The
mechanisms of body function (10. ed.). Boston: McGraw-Hill.