Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup › ... › pubdb › pdf ›...

ÅRHUS AMTNATUR OG MILJØREVIDERET

JULI 2005

Resumé og anbefalinger

Redegørelse for grundvandsressourcerne

i Indsatsområde Ristrup

Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66

Udgivelsesår: 2005

Titel: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup – Resumé og anbefalinger

ISBN: 87-7906-346-2

Redaktion: Verner Søndergaard, Thomas Nyholm, og Richard Thomsen

Sideantal: 28 sider

Oplag: Udskrives fra Natur og Miljøs hjemmeside

Kort: Grundmateriale: KMS Copyright

Forord

Amtsrådets langsigtede mål er, at grundvandet skal beskyttes mod forurening. Alle forbrugere af drikkevand skal sikres en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet.

I Regionplan 2001, der er amtsrådets sammenfattende plan for arealanvendelsen i Århus Amt, har man derfor fastlagt en strategi, som går ud på, at der i perioden frem til 2013 skal udarbejdes forslag til indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet i 90% af de indsatsområder, der er udpeget i region-planen.

Indsatsområder er områder, hvor der er behov for en målrettet og aktiv indsats over for eksisterende og fremtidige kilder til forurening af grundvandet.

Denne rapport har til formål at give et overblik over grundvandsforholdene inden for indsatsområde “Ristrup”. Rapporten er inddelt i 2 kapitler. Det første kapitel er et resumékapitel, hvis indhold og konklusioner baserer sig på den mere grundige, tekniske redegørelse, som Natur- og Miljøkontoret har udarbejdet:

“Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området”, der består af 4 delrapporter:

“Vandforsyning mv. – delrapport I”

“Detailkortlægning – delrapport II”

“Grundvandsmodel – delrapport III”

“Grundvandets sårbarhed – delrapport IV”

Det andet kapitel i denne rapport indeholder en række forslag til anbefalinger vedrørende den frem-tidige overvågning og beskyttelse af grundvandet i indsatsområdet.

De 4 delrapporter i “Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området” og denne resu-mérapport er en del af grundlaget for det videre arbejde med indsatsplanlægningen.

PS.

Nærværende rapport er en revideret udgave af “Redegørelse for grundvandsressourcerne i Ind-satsområde Ristrup – Resumérapport og Anbefalinger om fremtidig overvågning”, som Århus Amt publicerede i 2004. Revideringen af rapporten skyldes, at det efterfølgende desværre blev konstateret, at beregninger i rapporten af bl.a. de grundvandsdannende oplande, byggede på fejl-behæftede regnerutiner i den anvendte edb-modelkode. Fejlene er nu blevet rettet, og resultaterne af de nye beregninger med den rettede version af modelkoden præsenteres i nærværende rapport. De væsentligste ændringer, i forhold til de tidligere præsenterede resultater for indsatsområde Ri-strup, vedrører de beregnede oplande til Sabro Vandværk, Skjoldelev-Mødal Vandværk og Ristrup Kildeplads, se bilaget bagerst i rapporten.

1. Resumé fra “Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området” . . . . . . . . . . . 4

1.1 Grundvandsressourcen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

1.2 Gennemførte undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

1.3 Resultater af undersøgelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

1.4 Vandkvalitet, nitrat- og pesticidforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

1.5 Grundvandsdannende oplande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

1.6 Vandbalance og vandføringsreduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

1.7 Påvirkning af grundvandspotentialet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

1.8 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

1.9 Områder hvor grundvandet er sårbart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

2. Anbefalinger vedrørende den fremtidige overvågning og beskyttelse af grundvandsressourcen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

2.1 Overordnet strategi for overvågning af grundvandsstanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

2.2 Overordnet strategi for overvågning af grundvandskvaliteten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 7

2.3 Konkrete anbefalinger, der vedrører de enkelte vandværker i indsatsområdet . . . . . . . . . . . . 20

Tabel over ændringer i grundvandsdannende oplande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Kapitel

Kapitel

Indholdsfortegnelse

BILAG

R e d e g ø r e l s e f o r g r u n d v a n d s r e s s o u r c e r n e i I n d s a t s o m r å d e R i s t r u p

4

I dette første kapitel gives en kort-fattet gennemgang af de resultater, som er kommet ud af detailkortlæg-ningen i Århus Nord-området med fokus på dén del, som ligger inden for indsatsområde Ristrup. For mere fyldestgørende information henvi-ses til den tekniske dokumentation i “Redegørelse for grundvandsressour-cerne i Århus Nord-området”, samt i alle de baggrundsrapporter og øvrige referencer, der er henvist til i redegø-relsen.

1.1 GrundvandsressourcenDe naturgivne rammer for indvinding af rent grundvand er meget uens-artede i indsatsområdet. Der fi ndes områder, hvor forudsætningerne for at indvinde rent grundvand enten er dårlige på grund af de begrænsede ressourcer eller på grund af en util-fredsstillende vandkvalitet. Det er derfor vigtigt at opnå et detaljeret kendskab til de områder, hvor der fi ndes udnyttelige grundvandsres-sourcer til drikkevandsformål og lo-kalisere de områder, hvor grundvan-det i særlig grad skal beskyttes over for forurening, for at sikre grundlaget for en fremtidig grundvandsindvin-ding med vand af god kvalitet.

Beskyttelsen i forhold til kendte punktkilder (lossepladser, forurenede grunde mv.) indgår ikke som et led i selve grundvandskortlægningen, men behandles på andet sted i forbindelse med selve indsatsplanlægningen.

Geologien i indsatsområdet er præget af istidens gletcshere, som har dannet et morænelandskab med en kompleks lagdeling kvartære sand- og lerlag oven på den tertiære undergrund. Overordnet set består undergrunden af relativt højtliggende, tertiære ler-plateauer.

I langt den største del af indsatsom-rådet ligger meget tykke lag af fedt tertiært ler tæt på jordoverfl aden. Fra dette ler er det ikke muligt at ind-vinde vand, ligesom det heller ikke i Ristrup-indsatsområdet er muligt at fi nde udnyttelige grundvandsres-sourcer under den fede ler. Flere ste-der fi ndes der imidlertid nogle meget markante, begravede dalstrukturer, som i løbet af istiderne er blevet skåret ned i den fede ler, og efterføl-gende fyldt op med forskellige afl ej-ringer afsat af istidens gletschere og smeltevandet fra disse gletschere. De begravede dale har ofte ikke sat sig synlige spor i det nuværende land-skab.

Der er to store, markante begravede dalforløb i Ristrup-området. Det ene er Frijsenborg-Foldby-dalen, som var helt ukendt forud for de nuværende undersøgelser. Den anden begravede dalstruktur har sit forløb fra Sabro og op mod Søften og benævnes Ristrup-Grundfør-Ødum-dalen. Fra de højt-liggende, tertiære lerplateauer, der omgiver de begravede dale, forekom-mer der mange steder grundvands-dannelse til dybereliggende grund-vandsmagasiner i de begravede dale.

Mange steder i de begravede dale fi nder man lag af smeltevandssand og -grus, som er vandførende og, som derfor udgør et godt grundlag for en indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Områdets største og bedste grundvandsmagasiner lig-ger med andre ord i disse begravede dalstrukturer. Mange steder i de be-gravede dale fi nder man dog også afl ejringer, som ikke giver grundlag for vandindvinding. Det drejer sig helt overvejende om smeltevandsler og -silt samt moræneler og moræ-nesand. Da der således er tale om meget komplekse afl ejringer, hvor lerlag hyppigt veksler med sand- og

gruslag, kan det selv på baggrund af en grundig kortlægning være vanske-ligt at afdække de geologiske forhold helt præcist, især på lidt større dyb-der.

1.2 Gennemførte under-søgelserI indsatsområdet er der gennemført en række forskellige undersøgelser og beregninger for at gøre det muligt at vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, opbygning og naturlige beskyttelse. Desuden er der beregnet grundvandsdannende op-lande til de nuværende vandværker.

Forskellige geofysiske målemetoder er anvendt med henblik på dels at få et overblik over de overordnede geologiske strukturer i området og dels for at få kortlagt udbredelsen af lerlag ned til en dybde af ca. 30 m under terræn.

De geofysiske målinger resulterer i princippet i en slags scanning af jord-lagene ned til bestemte dybder, der afhænger af den benyttede metode.

Den ene af de benyttede metoder, kaldet TEM-metoden, udmærker sig især ved at kunne bruges til kort-lægning af overfl aden af den fede tertiære ler, der i det aktuelle område ofte udgør bunden af de begravede dale. På den måde får man kortlagt, hvor der er de bedste muligheder for at fi nde de grundvandsmagasiner, som fremtidens vandindvinding skal bygge på.

Den anden geofysiske målemetode, der er blevet anvendt i området, er den slæbegeoelektriske målemetode. Den fokuserer på de allerøverste jordlag ned til en maksimal dybde på omkring 30 m under terræn. Metoden anvendes til at kortlægge udbredelsen

1. Resumé fra “Redegørelse for grundvands-ressourcerne i Århus Nord-området”


5

og tykkelsen af de terrænnære lerlag, der i dette område har stor betydning for, hvilken naturlig beskyttelse, som grundvandsmagasinerne har.

Ud over de geofysiske målinger er der udført en række boringer i om-rådet, og de har udover at støtte de geofysiske målinger haft til formål at tilvejebringe en række helt konkrete oplysninger. Det drejer sig først og fremmest om den geologiske opbyg-ning i området samt om en række konkrete forhold, bl.a. vedrørende jordlagenes beskaffenhed med hen-syn til egenskaber af betydning for nitratomdannelsen, arsenindholdet. Endvidere har boringer været nød-vendige for pejling af grundvands-standen, udtagning af vandanalyser til bestemmelse af grundvandets ke-miske sammensætning i forskellige dybder.

Det er ikke kun i de nye undersøgel-sesboringer, at grundvandsstanden er blevet pejlet. Der er således foretaget

en nyopmåling af grundvandsstanden i pejlbare boringer i hele området med henblik på at tilvejebringe et så pålideligt grundlag som muligt for at vurdere grundvandets overordnede strømningsretninger.

Ligeledes er der foretaget en gen-nemgang af samtlige registrerede op-lysninger fra boringer udført i områ-det gennem tiderne, med henblik på en vurdering af redoxforhold, lige-som også et stort antal eksisterende vandanalyser fra vandværker mv. er blevet bearbejdet.

Undersøgelsesresultaterne er sam-men med en række øvrige oplysnin-ger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for op-stilling af en hydrologisk model. Den opstillede model er anvendt til be-regning af bl.a. grundvandets strøm-ningsveje, grundvandsdannende oplande for de nuværende vandvær-kers kildepladser samt størrelsen af grundvandsdannelsen i området.

1.3 Resultater af under-søgelserneUndersøgelserne og beregningerne har givet en stærkt forøget viden om området. I det følgende nævnes de vigtigste resultater.

På fi gur 1.1 er vist beliggenheden af de begravede dale i hele det store område Århus Nord, som er un-dersøgt sammenhængende i denne grundvandskortlægning. Det begra-vede dalsystem, der har en meget stor udbredelse, hænger sammen som et netværk over store afstande på tværs af grænserne mellem de en-kelte indsatsområder. Indsatsområde Ristrup er fremhævet på kortet, så det er muligt at se, hvilke dele af det komplekse, begravede dalsystem, der strækker sig ind under dette område.

Den temmelig smalle og meget markante dalstruktur, Frijsenborg-Foldby-dalen, kan på baggrund af undersøgelsesboringer konstateres til stedvis at indeholde op til 80 meter

Figur 1.1 Kortet vi-ser koten for den gode elektriske leder base-ret på TEM-målinger. De rød/gule farver indikerer højtliggende tertiært ler (fedt ler). De blå/grønne farver afspejler forløbet af de begravede dale i den tertiære leroverfl ade. På kortet er udstræk-ningen af indsatsområ-det markeret tillige med lokaliseringen af et karakteristisk profi lsnit (se fi gur 1.2.) gennem området.


6

tykke, sammenhængende og vandfø-rende sandlag. Bunden af dalen lig-ger således 20-30 meter under hav-niveau. Da denne begravede dal ikke var kendt forud for undersøgelserne i forbindelse med indsatsplanlægnin-gen i Ristrup-området, fi ndes der så-ledes her uudnyttede grundvandsma-gasiner af betydelig udstrækning. Dog skal det bemærkes, at der ved Foldby foregår vandindvinding fra kanten af den begravede dal. Under-søgelsesboringer har vist, at der i den del af den begravede dal, der ligger inden for Ristrup-indsatsområdet, er konstateret en daldybde på mere end 100 meter. Inden for de øverste 30 m under terræn er der en samlet lertyk-kelse på omkring 15 meter i området over den begravede dal.

Den anden markante dalstruktur, der løber gennem den sydlige del af Ristrup-området, Ristrup-Grund-før-Ødum-dalen, har været kendt i længere tid, og er således den del af dalsystemet, der udgør rammen for etableringen af Århus Kommu-nale Værkers nye kildeplads ved Ristrup. Dalen er noget bredere end

den anden begravede dal i området, og sandsynligvis også stedvis lidt dybere.

En undersøgelsesboring lige nord for indsatsområdet har dokumenteret, at dalbunden ligger ca. 70 meter under havniveau her. Der er observeret et op til 100 meter tykt grundvandsma-gasin i den begravede dal i området ved Ristrup-kildepladsen. I store dele af det strøg, hvor den begravede dal forløber, er der konstateret en samlet lertykkelse over grundvandsmagasi-net på mindre end 15 meter.

Undersøgelser af nitratreduktionska-paciteten i fl ere undersøgelsesborin-ger i området har vist, at der generelt er en relativ høj reduktionskapacitet i de undersøgte, vandførende lag. Dette skyldes hovedsageligt jordla-genes naturlige indhold af organisk stof, men også reduceret jern og pyrit. Jordlagenes arsenindhold er ligesom nitratreduktionskapaciteten undersøgt i fl ere boringer. Sediment-analyserne viser et relativt højt ind-hold af arsen i de undersøgte borin-ger i området.

1.4 Vandkvalitet, nitrat- og pesticidforholdKvaliteten af grundvandet i området er overvejende god. En del steder ud-gør nitrat dog et betydeligt problem. Nitratbelastningen i området kan il-lustreres på to forskellige måder: dels ud fra grundvandets indhold af nitrat i vandprøver og dels ud fra farvebe-stemmelser af jordprøver, der afspej-ler oxidationsdybden.

Figur 1.3 viser nitratindholdet i samtlige analyserede boringer i ind-satsområde Ristrup bortset fra de-potundersøgelsesboringer. På fi guren er nitratindholdet opdelt efter iltet grundvand (8 boringer) og anoxisk/reduceret grundvand (22 boringer). Resultaterne fra den seneste analyse er vist på kortet. I iltet grundvand er nitratkoncentrationen den samme som udvaskningen fra marker mv. I anoxisk/reduceret grundvand er nitrat enten delvis reduceret eller helt fra-værende, fordi jordlagene har omsat den udvaskede nitrat. Grundvand med nitrat, men uden ilt, kaldes an-oxisk, mens grundvand uden nitrat og ilt kaldes reduceret grundvand.

I iltet grundvand optræder nitrat i koncentrationer på op til knap 100 mg/l med en medianværdi på om-kring 50 mg/l.

Under et område med blandet skov er der observeret et lavere nitratindhold i iltet grundvand på omkring 15 mg/l. I anoxisk grundvand er der fundet op til omkring 90 mg/l nitrat, mens den typiske værdi ligger under grænse-værdien for nitrat i drikkevand.

Det er karakteristisk for området, at nitrat i nogle boringer fi ndes i relativ stor dybde, men omvendt ikke er til stede i øvre, reducerede lag tættere på jordoverfl aden. Dette skyldes, at nedsivningen af nitrat ikke altid sker lodret. I stedet bevæger nitratholdigt vand sig ofte i et kompliceret strøm-ningsmønster hen mod en boring på baggrund af både en naturlig og en

Figur 1.2 På denne fi gur er vist et enkelt karakteristisk tværsnitsprofi l fra indsats-området, og det illustrerer bl.a. de stedvis meget stejle dalsider i områdets begra-vede dale, sidedale og plateauer.


7

indvindingsmæssig, forceret vand-strømning.

Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som fi ndes tæt ved jordoverfl aden, fi ndes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem

øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig

langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordla-gene.

Kortet, fi gur 1.4, viser på grundlag af boringsoplysninger, dybden til nitratfronten i alle boringer i ind-satsområdet, hvor der fi ndes farve-beskrivelser af jordlagene, som kan afspejle dette. Nitratfronten er trængt ned til stor dybde i den begravede Ri-strup-Grundfør-Ødum-dal, idet der er observeret iltede lag helt ned til om-kring 60 meters dybde. Der er ligele-des fundet et nitratindhold på over 50 mg/l i fl ere boringer.

På de højtliggende moræneplateauer, hvor der sker en væsentlig grund-vandsdannelse, er jordlagenes reduk-tionskapacitet over for nitrat blevet undersøgt nærmere på en række lokaliteter. Generelt er der en rela-tiv høj nitratreduktionskapacitet i de undersøgte, vandførende lag i disse områder, hvilket hovedsagelig skyl-des jordlagenes naturlige indhold af organisk stof, men også reduceret jern og pyrit. Dog er datatætheden for dokumentation af nitratindholdet i grundvandet lav i disse områder.

I indsatsområdet er der risiko for et højt indhold af arsen i grundvandet. I 1 ud af de 10 undersøgte borin-ger er der fundet et arsenindhold i grundvandet over grænseværdien for drikkevand. Kilden til arsen i grundvandet skal søges i et naturligt højt indhold af arsen i sedimenterne i undergrunden, hvor arsen enten er indbygget i sulfi dmineraler eller adsorberet på forskellige jern- og manganoxyhydroxider. Jordlagenes arsenindhold er ligesom nitratreduk-tionskapaciteten undersøgt på de højtliggende moræneplateauer. Sedi-mentanalyserne viser et relativt højt indhold af arsen i de 4 undersøgte boringer i området med værdier på helt op til 32 mg/kg i oligocænt, ter-tiært ler.

Pesticidanalyserne af grundvandet viser, at nedbrydningsproduktet BAM er det hyppigst forekommende pesticid i indsatsområdet. I alt er der i 5 ud af 22 undersøgte boringer fun-det BAM. I en af disse boringer er

Figur 1.3 Nitrat i grundvandet i Indsatsområde Ristrup. Resultater fra seneste vandanalyse er vist på kortet. Dato for fi ludtræk: marts 2003.

Figur 1.4 Nitratfronten i indsatsområde Ristrup, baseret på boringsoplysninger.


8

BAM fundet i koncentrationer over grænseværdien. Denne boring ind-vinder reduceret, nitratfrit vand fra omkring 20 meters dybde til et gart-neri. I samme boring er der fundet desethylatrazin, hexazinon, simazin og bentazon, dog under grænsevær-dien.

1.5 Grundvandsdannende oplandeUndersøgelsesresultaterne er sam-men med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb integreret i en hydrologisk model for at beregne

grundvandets strømningsveje, her-under de områder, hvor grundvandet dannes til de enkelte vandværker ved forskellige indvindingsstrategier og størrelser af nettonedbør og dermed grundvandsdannelser. Scenarierne kørt med grundvandsmodellen er kort beskrevet i fi gur 1.5.

I scenarier, hvor der indvindes fra Ristrup Kildeplads, er der indvundet vand fra de eksisterende Ristrup bo-ringer umiddelbart nord for Lilleåen.

Der er beregnet oplande til kilde-pladser inden for indsatsområdet

med indvindingstilladelser større end 25.000 m3/år. Herudover er der beregnet oplande for Haldum Vandværk, Kvottrup Vandværk og Mundelstrup Stationsbys Vandværk. Endvidere er der beregnet oplande til markvandingsboringer, gartnerier og øvrige erhverv. Det skal nævnes, at jo mindre vand, der indvindes fra indvindingsanlæggene, jo mindre vil oplandene være og jo mindre præcist vil oplandene beregnet med den hy-drologiske model være bestemt.

På fi gur 1.6 er de grundvandsdan-nende oplande for de beregnede scenarier baseret på forskellige for-udsætninger vist. Der er dels et basis scenarium (scenarium 7) svarende til indvinding af den tilladte vand-mængde, når der samtidig indvindes 1,5 mio. m3/år på Ristrup Kildeplads ved aktuelt klima (vist med rødt) - dels fl ere scenarier med variationer i indvindingsstruktur og –mængde samt reduceret nettonedbør (sum-men af oplandene fra scenarierne 1 til 7 er vist med blåt), jf. fi gur 1.5. Scenarier med reduceret nettonedbør resulterer i reduceret grundvands-dannelse og er udført i overensstem-

Scenarium Klima Indvindingsstruktur og -mængde

1 Aktuel Aktuel

2 Aktuel Tilladelser

3 AktuelAktuel + opstart af Ristrup kildeplads med 1 mio. m3/år

4 Lille nettonedbør Aktuel

5 Lille nettonedbør Tilladelser

6 Lille nettonedbørTilladelser + opstart af Ristrup kildeplads med 1,5 mio. m3/år

7 AktuelTilladelser + opstart af Ristrup kildeplads med 1,5 mio. m3/år

Figur 1.5 Scenarieberegninger, kombinationer af klima og indvindingsstruktur og – mængde. Aktuel indvinding svarer til den indberettede indvinding i 2001.

Figur 1.6 Grundvandsdannende oplande beregnet med den hydrologiske model i relation til indsatsområde Ristrup. Oplande tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år svarer til scenarium 7. Opland scenarier svarer til summen af scenarierne 1 til 7. Lag 1 til 6 svarer til de 6 beregningslag, der er benyttet i den hydrologiske model.


9

melse med Miljøstyrelsens anbefalin-ger om klimakorrektion ved vandres-sourceopgørelser.

På fi gur 1.7 er de grundvandsdan-nende oplande svarende til basis scenariet (scenarium 7) vist med for-

skellige farver for de enkelte vand-værker.

De største indvindinger i området foregår fra dybereliggende magasi-ner i begravede dalstrukturer, hvis fysiske udstrækning er med til styre oplandenes udstrækning. Der er i

dette tilfælde, dog med undtagelse af Ristrup Kildeplads, stort set ingen forskel på de grundvandsdannende oplande bestemt ved basisscenariet og oplandene bestemt ved de øvrige scenarier. Dette skyldes, at scenari-erne tilsyneladende ikke påvirker be-liggenheden af grundvandsskel, men blot potentialeniveauerne.

Af fi gur 1.6 fremgår, at der for Ri-strup Kildeplads ses en begrænset forskel mellem det grundvandsdan-nende opland bestemt ved basissce-nariet og de øvrige scenarier.

1.6 Vandbalance og vand-føringsreduktionTabellen i fi gur 1.8 viser vandba-lancerne for de enkelte scenarier for indsatsområde Ristrup. Der er tale om middeltal for en 20 års periode, svarende til simuleringsperioden for den hydrologiske model.

Vandbalancerne peger på, at der dan-nes tilstrækkeligt med grundvand in-den for indsatsområdet til at opfylde de nuværende vandindvindingstil-ladelser, inklusive en indvinding ved Ristrup Kildeplads på 1,5 mio.

Figur 1.7 Grundvandsdannende oplande svarende til basis scenariet (scenarium 7) beregnet med den hydrologiske model. Oplande i relation til indsatsområde Ristrup er vist.

Figur 1.8 Tabel over vandbalancer beregnet med den hydrologiske model for ind-satsområde Ristrup.

RistrupNetto-ned-bør

Rand Vand-løb

Maga-sine-ring

Oppumpning Grundvandsdannelsen

Scena-rieum

Indvin-ding Klima Lag 3 Lag 4 Lag 6 Lag 3 Lag 4 Lag 6

1 Aktuel Aktuel 286 -46 225 9 1 3 2 18 16 5

2 Tilla-delser

Aktuel 286 -46 222 9 1 5 3 18 19 6

3 Ristrup 1 mio. m3

Aktuel 286 -42 213 7 1 3 21 16 14 24

4 Aktuel 70% 200 -43 152 -1 1 3 2 10 14 6

5 Tilla-delser

70% 200 -43 149 -2 1 5 3 10 16 7

6 Ristrup 1.5 mio. m3

70% 200 -36 133 -7 1 5 32 6 12 35

7 Ristrup 1.5 mio. m3

Aktuel 286 -40 203 5 1 5 32 14 15 34

*) tal i mm/år **) for grundvandsdannelse, rand og magasinering gælder, at positive tal er tilførelse af vand og negative tal er fjernelse af vand.


10

m3/år ved reduceret nettonedbør - dvs. grundvandsdannelsen overstiger indvindingsmængden i alle tilfælde. Vandbalancerne tydeliggør også, at en eventuel fremtidig reduceret net-tonedbør selvfølgelig medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vandløbene indenfor og grænsende op til indsatsområdet. Herudover har en øget indvinding i forhold til den aktuelle indvinding, primært opstart af Ristrup Kildepladsen, den effekt, at vandføringen i vandløbene, pri-mært Lilleåen, reduceres.

Effekten af opstart af Ristrup Kilde-plads kan ses isoleret ved henholds-vis at sammenligne vandbalancerne for hhv. scenarium 1 og 3, scenarium 5 og 6 samt scenarium 2 og 7. I først-nævnte tilfælde er vandføringen i vandløbene i middel reduceret med 12 mm/år inden for indsatsområdet efter 20 års oppumpning, hvilket sva-rer til lidt over 0,6 mio. m3/år eller 20 l/s (se fi gur 1.8).

Ved sammenligning af scenarium 5 og 6 ses ifølge tabellen en mid-delvandføringsreduktion på 16 mm/år inden for indsatsområdet efter 20 års oppumpning, hvilket svarer til lidt over 0,8 mio. m3/år eller 26 l/s. I sidstnævnte tilfælde udgør mid-delvandføringsreduktionen 19 mm/år inden for indsatsområdet efter 20 års oppumpning, hvilket svarer til lidt over 1,0 mio. m3/år eller 32 l/s.

Vandføringsreduktionen som følge af opstart af Ristrup Kildeplads er lokalt større, end det fremgår af tabellen (og ovennævnte tal), hvil-ket fremgår af den akkumulerede vandføring, der er trukket ud ved udvalgte vandføringsstationer. Med den akkumulerede vandføring for en vandføringsstation menes den sam-lede vandmængde, der har passeret vandføringsstationen i løbet af simu-leringsperioden.

Den største effekt, dvs. den pro-centvise reduktion i vandføringen i forhold til udgangssituationen, af op-

Sammenligning af scenarierne 1 og 3

Indvinding Klima

Scenarium 1 Aktuel Aktuel

Scenarium 3 Ristrup 1 mio. m3/år Aktuel

Vandføringsmålestation Reduktion i akkumuleret vandføring, %

Grusbjerg Skov 15

Mølballe Bro 14

Damsbro 9

Grundfør Mølle 4


Indvinding Klima

Scenarium 5 Tilladelser 70%

Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m3/år 70%


Grusbjerg Skov 26

Mølballe Bro 26

Damsbro 17

Grundfør Mølle 7


Indvinding Klima

Scenarium 2 Tilladelser Aktuel

Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m3/år Aktuel


Grusbjerg Skov 21

Mølballe Bro 20

Damsbro 14

Grundfør Mølle 6


Indvinding Klima


Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m3/år 70%


Grusbjerg Skov 59

Mølballe Bro 50

Damsbro 36

Grundfør Mølle 28


Indvinding Klima


Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m3/år Aktuel


Grusbjerg Skov 24

Mølballe Bro 22

Damsbro 15

Grundfør Mølle 7

Figur 1.9 Tabel over beregnet reduktion i akkumuleret vandføring ved sammenlig-ning af udvalgte scenarier.


11

start af Ristrup Kildeplads, optræder opstrøms i Lilleå-systemet. Effekten aftager nedstrøms i Lilleå-systemet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 3 er vandføringen ved en station ved Grusbjerg Skov opstrøms i Lilleå-systemet over en 20 års pe-riode reduceret med 15%, mens den er reduceret med 14% ved Mølballe Bro, 9% ved Damsbro og 4% ved Grundfør Mølle. Sammenlignes sce-narium 5 med scenarium 6 er vand-føringen ved Grusbjerg Skov over en 20 års periode reduceret med 26%, mens den er reduceret med 26% ved Mølballe Bro, 17% ved Damsbro og 7% ved Grundfør Mølle. Sammen-lignes scenarium 2 med scenarium 7 er vandføringen ved Grusbjerg Skov over en 20 års periode reduceret med 21%, mens den er reduceret med 20% ved Mølballe Bro, 14% ved Damsbro og 6% ved Grundfør Mølle (se fi gur 1.9).

Sammenlignes scenarium 1 med sce-narium 6 er vandføringen opstrøms i Lilleå-systemet ved Grusbjerg Skov over en 20 års periode reduceret med 59%, mens den er reduceret med 50% ved Mølballe Bro, 36% ved Damsbro og 28% ved Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 7 er vandføringen opstrøms i Lilleå-systemet ved Grus-bjerg Skov over en 20 års periode reduceret med 24%, mens den er reduceret med 22% ved Mølballe Bro, 15% ved Damsbro og 7% ved Grundfør Mølle (se fi gur 1.9).

1.7 Påvirkning af grund-vandspotentialetVed øget indvinding sænkes grund-vandspotentialet. Sammenlignes sce-narium 1 med scenarium 3 er sænk-ningen lokalt koncentreret omkring Ristrup, dækkende den sydøstlige del af indsatsområdet. Den største potentialesænkning som følge af op-pumpningen ved Ristrup er i dette tilfælde omkring 1,5 meter efter 20 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Sammenlignes scenarium 1

med scenarium 6 er der selvfølgelig sænkninger i størstedelen af model-området som følge af den reduce-rede nettonedbør. Denne regionale sænkning udgør omkring 1,5-2 meter efter 20 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Lokalt koncentre-ret omkring Ristrup, dækkende den sydøstlige del af indsatsområdet, ses sænkninger på 3-4 m efter 20 års forløb i både det øvre og det dybe magasin.

Sammenlignes scenarium 1 med 7 ses ligeledes sænkninger i den syd-østlige del af indsatsområdet herun-der i Ristrup. Sænkningerne er dog i forhold til scenarium 3 øget som følge af den øgede indvinding. I den sydøstlige del af indsatsområdet ses sænkninger på 1,5-2,5 m. Ved Ri-strup Kildeplads er sænkningen mel-lem 2 og 2,5 m (se fi gur 1.10).

Søften KærEt af formålene med scenariebereg-ningerne 3, 6 og 7 var at kvantifi cere sænkningen i Søften Kær-området som følge af den planlagte indvin-ding ved Ristrup. I modellen er indvindingen foregået fra de eksiste-rende Ristrup boringer umiddelbart nord for Lilleåen, og resultaterne skal ses i lyset heraf.

Ved scenarium 3 er beregnet sænk-ninger på godt 0,2 m, størst centralt i Søften Kær, efter 20 års forløb med en indvinding ved Ristrup på 1,0 mio. m3/år. I størstedelen af Søften Kær-området er der dog beregnet sænkninger på under 0,2 m. Ved sce-narium 6 er beregnet sænkninger op til knap 1 m, størst centralt i Søften Kær efter 20 års forløb med en ind-vinding ved Ristrup på 1,5 mio. m3/år og reduceret nettonedbør. I stør-stedelen af de centrale dele af Søften Kær-området er der beregnet sænk-


Indvinding Klima


Scenarium 3 Ristrup 1 mio. m³/år Aktuel

Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m

Den sydøstlige del af indsatsområdet

Ristrup Kildeplads 1,5

Søften Kær 0,2


Indvinding Klima


Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m³/år 70%


Modelområdet 1,5-2


Ristrup Kildeplads 3-4

Søften Kær 0,5-1


Indvinding Klima


Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m³/år Aktuel



1,5-2,5

Ristrup Kildeplads 2-2,5

Søften Kær 0,2-0,4

Figur 1.10 Tabel over beregnet sænkning i grundvandspotentialet.


12

ninger på over 0,5 m. Ved scenarium 7 er beregnet sænkninger på 0,4 m efter 20 års forløb med en indvinding ved Ristrup på 1,5 mio. m3/år. Sænk-ningen er dog i størstedelen af områ-det 0,2-0,3 m.

1.8 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed

Magasinsårbarhed og Vandværks sårbarhedDen geologiske kortlægning resulte-rer bl.a. i en udpegningen af områder med sårbart grundvand. Sårbarheden klassifi ceres efter Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Denne udpeg-ning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruk-tur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes iboende geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden.

De sårbare områder A – F og S på fi gur 1.11 viser således, hvor der er magasinsårbarhed.

Under udarbejdelsen af indsatspla-nerne fastlægges de enkelte vandvær-kers aktuelle sårbarhed, den såkaldte Vandværkssårbarhed. Nogle vand-værker indvinder nitratfrit vand fra

magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed over for nitrat, og der kan fx være truffet nitrat i koncentra-tioner langt over grænseværdien for drikkevand i dette øvre grundvand. Hvis det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindings-boringer med den nuværende indvin-ding, vil vandværkets sårbarhed over for nitrat blive klassifi ceret som lille. Der er da tale om at vandværket har en lille vandværkssårbarhed, mens magasinet har en stor magasinsårbar-hed.

Det er således udelukkende vand-værkssårbarheden, der får umiddel-bare, administrative konsekvenser for det enkelte vandværk. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, bo-ringsudbygningen, forsyningsforplig-telserne /indvindingsmængden, eller andre forhold, der påvirker vand-værkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering, og det skal vurderes, om omlægnin-gen skal medføre nye overvågnings-forpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side.

Århus Amt har foretaget en om-fattende vurdering af grundvands-magasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i indsatsområdet ved Ristrup (fi gur 1.11). På den baggrund er der udpeget arealer (zoner), hvor grundvandet er særligt sårbart over for nitrat og andre forureningstyper, herunder pesticider.

Ved vurderingen er der taget hensyn til tykkelsen af de lerlag, der fi ndes tættest på jordover fl aden (0-30 m under terræn), jordlagenes evne til at rense vandet for uønskede stoffer (de geokemiske forhold) og de nu-værende og formodede, fremtidige indvindingsforhold. Derudover er op-lysningerne fra en lang række borin-ger detailundersøgt med henblik på at give en fyldestgørende beskrivelse

af de lokale geologiske og kemiske forhold.

Den foretagne udpegning af en række konkrete, sårbare områder betyder dog ikke at de områder in-den for OSD-områderne, som ikke er udpeget, ikke har betydning for grundvandsdannelsen. Uden for de udpegede områder kan der lokalt forekomme en betydelig grundvands-dannelse f.eks. på de højtliggende tertiære plateauer, hvor den underlig-gende tertiære ler ofte vil være med-regnet i den samlede lerlagstykkelse for de øverste 30 meter. Sandlag af få meters mægtighed kan her dræne plateauerne, og dermed føre betyde-lige vandmængder til magasinerne i de begravede dale.

Sårbarhedsvurderingen af magasi-nerne tager udgangspunkt i sårbarhe-den over for nitrat, således som det fremgår af zoneringsvejledningen. Områderne klassifi ceres som om-råder med stor, nogen eller lille ni-tratsårbarhed. I områdebeskrivelserne er der dog også skelet til risikoen for andre forureningskilder, specielt pesticider. Risikoen for forekomst af pesticider afhænger i høj grad af grundvandets strømningstid og af, hvor der er stor grundvandsdannelse. Alle de udpegede områder skønnes derfor at have en betydelig »anden sårbarhed«.

I zoneringsvejledningen tages der udgangspunkt i tykkelsen af sam-menhængede lerlag, når sårbarhe-den skal klassifi ceres. Geologien i indsatsområderne er imidlertid så heterogen, at der ikke forekommer større områder med veldefi nerede, sammenhængende lerlagstykkelser. Klassifi ceringen af områderne byg-ger derfor på en kombineret viden om den geologiske opbygning af om-råderne: (geofysiske) lerlagstykkelser baseret på geofysiske målinger, de tilgængelige vandanalyser, kendskab til grundvandets strømningsforhold, observerede lerlagstykkelser i borin-

MagasinsårbarhedDen geologiske kortlægning re-sulterer i udpegningen af områder med sårbart grundvand. De sårbare områder a-f samt s på fi gur 1.11 vi-ser, hvor der er Magasinsårbarhed. Magasinet kan specielt være sår-bart i forskellig grad over for nitrat.

Vandværkssårbarhed:I indsatsplanerne er der brug for en beskrivelse af de enkelte vand-værkers aktuelle sårbarhed, hvor vandværkets sårbarhed vurderes i forhold til den aktuelle borings-udbygning og den aktuelle ind-vindingstilladelse. Et vandværks sårbarhed kan under visse omstæn-digheder være lille, selvom der indvindes fra et sårbart magasin.


13

ger samt oxidationsdybder vurderet ud fra borejournaler.

Klassifi cering af magasin-sårbarheden

Stor nitratsårbarhed er brugt som betegnelse for de områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 meter. I disse områder er der ligeledes påvist nitrat i grundvan-det, uanset om der også forekommer dybe magasiner, der i øvrigt kan be-tragtes som velbeskyttede under de sårbare grundvandsførende lag. Fore-komst af anoxisk vand er her specielt et tegn på, at nitrat er ved at trænge ind i de reducerede lag, og at nitrat-fronten bevæger sig ind i magasinet. I områder, hvor der ikke eksisterer tilstrækkeligt med oplysninger i form af vandanalyser, bygger vurderingen primært på geofysiske lerlagstykkel-ser samt lerlagstykkelser og oxidati-onsdybder fra boringer. Det samme gælder områder, hvor der, ud fra ana-logibetragtninger mht den geologiske opbygning af områderne, kan forven-tes en stor indtrængningsdybde for nitrat.

Nogen nitratsårbarhed er brugt som betegnelse for områder, hvor der samlet set er under 15 m ler i de øverste 30 m, men iøvrigt vurderes at være en mindre risiko for nitrat i grundvandet. Dette kan f.eks. skyl-des, at den samlede lerlagstykkelse er tæt på 15 m og/eller er sammen-hængende i lidt større områder, eller at der er en opadrettet trykgradient under de nuværende indvindingsfor-hold.

Lille nitratsårbarhed er betegnelsen for de områder, hvor der ikke vur-deres at være nogen større risiko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. på grund af en kombination af følgende forhold: stor lerlagstykkelse, fravær af magasin, opadrettet trykgradient, tørv og gytje i de allerøverste jordlag. Områder med en lille nitratsårbarhed er ikke markeret specielt på kortet, idet det drejer sig om alle områder, der ikke falder ind under betegnelsen stor sårbarhed eller nogen sårbarhed.

Anden sårbarhed er endelig beteg-nelsen for områder, hvor der ikke vurderes at være nogen større ri-siko for nitrat i de vandførende lag, f.eks. fordi der er tørv og gytje i de allerøverste lag, men hvor der er in-dikationer på, at anden forurening forekommer eller, at der er forhold, som peger på, at der er alvorlig risiko herfor.

1.9 Områder hvor grund-vandet er sårbartI dette afsnit følger en beskrivelse af hvert af de udpegede, sårbare områ-der inden for kortlægningsområde Ristrup (se fi gur 1.11). For hvert af de sårbare områder vises en princip-skitse , og alle principskitserne for indsatsområdet er samlet i fi gur 1.12. Disse principskitser har til formål at illustrere nogle overordnede forhold i hvert sårbart område særskilt, bl.a. omkring nitratfrontens og grund-vandsstandens beliggenhed.

Områderne er tildelt bogstavsbeteg-nelser, som er fortløbende inden for hele Århus Nord-kortlægnings-om-rådet. I indsatsområde Ristrup fi nder man sårbare områder eller dele heraf med betegnelser fra A til F, samt S. Tilgrænsende indsatsområder frem-går også af fi gur 1.11.

Klassifi cering af grundvandets sårbarhed – magasinsårbarhed Nitratsårbarhed:

• Stor

• Nogen

• Lille

• Anden Sårbarhed

Figur 1.11 Oversigt over sårbare områder i indsatsområde Ristrup samt tilgræn-sende indsats-områder. Den røde linie angiver et karakteristisk profi lsnit for ind-satsområde Ristrup (se fi gur 1.2).


14

GrundvandsspejlNitratfront

Fund af arsenNitrat

BAM>grænseværdiBentazon>grænseværdi

S


Sidedal til Frijsenborg - Foldby - dalen

A

Nitrat?

Nitratfront?

Grundvandsspejl

B

Nitrat?


Frijsenborg - Foldby - dalenC

Nitratagg-CO2

Nitratfront

NitratFund af BAMArsen >grænseværdi

Nitrat?agg - CO2

E

Grundvandsspejl

Ristrup - Grundfør - Ødum - dalenFrijsenborg- Foldby - dalen

FF

Nitratfront Grundvandsspejl

Flanke afRistrup - Grundfør -Ødum - dalen

D

Grundvandsspejl

Nitrat

Nitratfront

Område A – principskitse Område B – principskitse Område C – principskitse

Område D – principskitse

Område E – principskitse Område F – principskitse

Indsatsområde Ristrup

Figur 1.12 Principskit-ser for de sårbare om-råder i indsatsområde Ristrup. Principskit-serne har til formål at illustrere overordnede grundvandskemiske forhold, bl.a. omkring grundvandsstanden og nitratfrontens belig-genhed.

Område S – principskitse


15

Sidst i rapporten fi ndes en oversigts-tabel (bilag 1), som samler de vigtig-ste oplysninger for alle de udpegede sårbare områder i indsatsområde Ristrup.

Område A er beliggende længst mod vest i Ristrup-indsatsområdet. Land-brug og skovbrug er de dominerende arealanvendelser her. Sønderskov og Gl Dyrehave ligger delvist i området. Område A fortsætter ud af indsatsom-rådet mod vest og nord.

Udpegning og afgrænsning af områ-det baseres primært på konstateringer af en ringe “geofysisk lerlagstyk-kelse”.

Området vurderes til at have stor sår-barhed over for nitrat.

Område B er beliggende længst mod vest i Ristrup-indsatsområdet. Land-brug og skovbrug er de dominerende arealanvendelser her. Dele af Faj-strup Krat ligger i området.

Udpegning og afgrænsning af områ-det baseres primært på konstateringer af en ringe “geofysisk lerlagstyk-kelse”.

Området vurderes til at have stor sår-barhed over for nitrat.

Område C er beliggende mellem Sønderskov (vest for Solkjær) og Foldby mod øst. Området grænser op til andre nitratsårbare områder både mod vest og mod øst. Landbrug er den domi-nerende arealanvendelse her.

Området er sårbart på grund af fore-komsten af geologiske vinduer. Om-rådet er primært udpeget på grund af den forventelige, udnyttelige vand-ressourcer i den ovenfor omtalte, dybe dal i undergrunden. En indvin-ding i dalen vil radikalt ændre det na-turlige strømningsmønster, hvorved vand fra såvel dalens overside som dalens fl anker med tiden vil blive trukket dybere ned i magasinerne.

Området er vurderet til at have nogen sårbarhed over for nitrat.

Område D er beliggende omkring Norringuhre vest for Hinnerup på vestsiden af Lilleådalen.

Landbrug er den dominerende area-lanvendelse i den sydlige del af om-rådet, mens den nordlige del er skov.

Området er udpeget på baggrund af en lille beskyttende lerlagstyk-kelse (<15 m) i de øverste 30 meter og fordi en meget stor del af grund-vandsmagasinet formodes at være nitratholdigt.

Området er således vurderet til at have en stor nitratsårbarhed.

Område E er et større sammenhæn-gende, sårbart område, som i syd strækker sig fra området omkring Lilleåen vest for Sabro, videre over Ristrup med Århus Kommunale Vær-kers nye kildeplads liggende centralt i området, nordpå mellem Lilleåen og Randers-Stilling-vejen, hvorefter området drejer mod vest ved Norring og ender syd for Foldby. Landbrug og gartneri er de dominerende area-lanvendelser her. Nørreris Skov er det eneste større sammenhængende skovareal i området.

I stort set hele området er der et ler-dæklag på under 15 meters tykkelse over grundvandsmagasinerne. Sår-barheden af disse magasiner doku-menteres endvidere af observationer af temmelig store oxidationsdybder (op til 60 m.u.t.) i boringer i området.

Området er et af de allervigtigste ma-gasinområder og er det mest sårbare inden for Ristrup-indsatsområdet.

Området er vurderet til at have en stor sårbarhed over for nitrat.

Område F er et lille område, som er beliggende ca. 1,5 km vest for Sa-bro i et område, som kaldes “Sabro-Bjørnkær”.

Området minder sårbarhedsmæssigt meget om område E og må vurderes til at have en stor sårbarhed over for nitrat.

Område S, som hovedsageligt ligger inden for Truelsbjerg indsatsområdet, har en sydlig “spids”, der går vest om Haldum i retning af Tinning og der-med ind i Ristrup indsatsområdet.

Spidsen mod sydvest skyldes her til-stedeværelsen af en smal og meget langstrakt rende i lerplateauet, som først udmunder helt nede i Frijsen-borg-Foldby-dalen.

Boreoplysninger, såvel som nitrat og pesticidindholdet i grundvandet, vi-ser, at området er sårbart.

Den del af område S, som ligger inden for Indsatsområde Ristrup, vurderes til at have en stor sårbarhed over for nitrat.

AfslutningI dette kapitel er gengivet de væsent-ligste resultater fra den detailkortlæg-ning, som er gennemført for indsats-område Ristrup, der er et delområde af det store område benævnt Århus Nord. En mere grundig gennemgang af resultaterne og kortlægningen kan fi ndes i dokumentationsrapporten “Redegørelse for grundvandsressour-cerne i Århus Nord-området”, der består af fi re delrapporter.

Anbefalinger til fremtidig overvåg-ning af grundvandsressourcerne be-handles i næste kapitel.


16

I dette kapitel fremsættes en række forslag til overvågning af grundvan-det i indsatsområdet. Overvågningen handler såvel om mængde som om kvalitet. Derfor er der behov for at følge variationer i grundvandsstan-den, i de oppumpede vandmængder og i grundvandets kemiske sam-mensætning. I det følgende gives en række anbefalinger vedrørende overvågningsmuligheder, dels med hensyn til overordnet strategi og dels konkret med hensyn til, hvor og hvordan en sådan overvågning kan føres ud i livet.

Der tages her ikke stilling til over-vågning i forhold til konkrete punkt-kilder og kendte forureninger, idet dette emne vil blive behandlet i an-den sammenhæng.

Der er ikke i denne rapport taget stil-ling til, hvorledes data, indsamlet ef-ter vedtagelsen af indsatsplanen, skal sammenstilles og hvilken instans, der skal bearbejde data, og på dette grundlag tage de nødvendige initiati-ver til at justere virkemidlerne i ind-satsområderne, eller på anden måde håndtere de problemer, som overvåg-ningen kan identifi cere med hensyn til vandværkernes fortsatte drift. Det anbefales dog, at der mindst en gang hvert andet år laves en sammenstil-ling af data og en vurdering af, om der er behov for opdatering af den hydrologiske model.

I dette kapitel er der foretaget en ind-ramning af visse tekstafsnit, hvori er anført retningslinier for handlinger, som Århus Amt ønsker foretaget af enten amt, kommuner eller vandvær-

ker. Under afsnit 2.3 er retningslini-erne dog målrettet mod det konkrete vandværk.

2.1 Overordnet strategi for overvågning af grundvands-standenFormålSystematiske observationer over va-riationer i grundvandsstanden og ind-vindingsmængderne er forudsætnin-gen for at kunne vurdere, om det er nødvendigt at foretage justeringer i det eksisterende indvindingsmønster. Disse data indsamles til dels allerede i dag på vandværkerne, men der er behov for en udbygning af omfanget af pejlinger, både med hensyn til an-tal fi ltre og pejlefrekvens.

2. Anbefalinger vedrørende den fremtidige over-vågning og beskyttelse af grundvandsressourcen

Figur 2.1 På dette kort er markeret de eksisterende boringer, som fi ndes velegnede til pejling af grundvandsstanden (lille blå cirkel identifi ceret ved boringens DGU Nr.). Med store blå cirkler markeres områder, hvor der vil være behov for yderligere pejleboringer.


17

Der skal suppleres med pejlepunkter, så der kan etableres et varslingssy-stem, der kan identifi cere uønskede ændringer i miljøtilstanden og der-udover sikre en høj grad af sikkerhed med hensyn til de beslutninger, der træffes på baggrund af prognose-værktøjer som f.eks. grundvandsmo-dellen.

Et vigtigt formål med denne da-taindsamling er at vurdere konse-kvenserne af eksempelvis ændrede oppumningsmønstre eller klimatiske forandringer på de vandmængder, der er til rådighed for vandforsyning. Overvågning af grundvandsstanden har således til formål at sikre, at en eventuel overudnyttelse af grund-vandsressourcerne i området bliver konstateret i tide.

Et andet vigtigt formål har med op-dateringen af grundvandsmodellen at gøre. En afgørende forudsætning for at vurdere, om den opstillede grund-vandsmodel er i stand til at give til-strækkeligt pålidelige prognoser for, hvor meget vandindvindingen påvir-ker vandressourcerne i området, er, at man på velvalgte steder følger æn-dringerne i grundvandsstanden. Viser det sig, at de modelberegnede konse-kvenser af den aktuelle oppumpning

ikke holder stik, skal observationer af grundvandsstanden bidrage til en justering af grundvandsmodellen, så modelberegningerne løbende bliver forbedret.

2.2 Overordnet strategi for overvågning af grundvands-kvalitetenFormålOvervågning af vandkvaliteten i de sårbare områder skal leve op til to formål:

For det første skal kvaliteten af det nydannede grundvand overvåges, så der kan laves effektmålinger og kon-trol af en eventuel iværksat indsats i området. En sådan overvågning vil også kunne bruges til at konstatere ændringer i de hydrauliske forhold som følge af vandindvinding eller klimaændringer.

For det andet skal den overordnede grundvandskvalitet i de centrale (øvre og nedre) grundvandsmagasi-ner overvåges med hensyn til mere langsigtede ændringer i grundvands-kvaliteten.

Med hensyn til specielt nitratbelast-ningen, kan udviklingen i udvasknin-gen af nitrat i forhold til de fastsatte miljømål overvåges dels gennem modeller over nitratudvaskningen, dels gennem etablering af sugecel-ler på særligt sårbare arealer, hvor modelberegningerne viser, det kan være vanskeligt at nå de fastsatte miljømål.

De oppumpede vandmængder indberettes i dag af vandforsynin-gerne til kommunen, der videre-sender oplysningerne til amtet, jf. Vandforsyningsloven. Det er af afgørende betydning for admini-strationen af vandressourcen, at samtlige indvindinger indberettes korrekt hvert eneste år. Ansvaret for fremskaffelsen af korrekte data ligger hos vandindvinderne. De pejlinger, som vandforsyningerne selv udfører, skal i dag indberettes til amtet som tilladelsesmyndighed. Det er af stor betydning for admi-nistrationen af vandressourcen, at disse pejlinger udføres korrekt, således at troværdige data indberet-tes hvert år.

Overvågning af grundvandsstanden i området skal ske ved pejling i ud-valgte, hensigtsmæssigt placerede boringer i området. Dette kan dels ske i særlige pejleboringer tilknyt-tet de enkelte vandværker, dels i strategisk placerede pejleboringer, der på et overordnet niveau dækker den samlede tilgængelige ressource i området. På denne måde dækkes såvel de allerede udnyttede ma-gasiner som potentielt fremtidige indvindingsområder.

Der er udpeget en række eksiste-rende boringer, som anses for at være væsentlige i den fremtidige overvågning af grundvandsressour-cen i området og i forbindelse med ajourføringen af oplysningerne i grundvandsmodellen (se fi gur 2.1). Disse boringer dækker ikke områ-det optimalt, så der skal suppleres med yderligere et antal overvåg-ningsboringer, hvis behovet for pejlinger fra områdets forskellige magasiner skal dækkes. Relevante boresteder er angivet med en cir-kel. Boringerne skal alle udbygges, så de samtidig kan anvendes til overvågning af grundvandets kvali-tet, se afsnit 2.2.

Pejlinger foretages som udgangs-punkt en gang årligt. Det bør dog overvejes at forsyne enkelte vel-valgte pejleboringer med et perma-nent udstyr til kontinuert pejling, med henblik på at registrere sæson-mæssige udsving.

Overvågning af grundvandets kvalitet i de sårbare områder skal baseres på

• vandværkernes egenkontrol af indvindingsboringerne,

• den eksisterende overvågning i grundvandsovervågningsområ-derne

• en målrettet overvågning i eksi-sterende boringer

• nyetablerede boringer, som alene er indrettet til overvågningsfor-mål.

Det er af afgørende betydning for administrationen af vandres-sourcerne, at samtlige analyser fra vandforsyninger (på nær driftsana-lyser) indberettes til amterne via laboratorierne, og at vandværkerne lader alle data være tilgængelige for indberetning, også de der ligger ud over de lovpligtige analyser.


18

TidsperspektivetOvervågning af grundvandets kva-litet sker i fi re dimensioner, nemlig tid og rum. Den rumlige overvågning bygger på den konfi guration af fi ltre, der udvælges til overvågningsformål. Den tidslige udvikling af vandkva-liteten skal identifi ceres ved en nøje fastlagt prøvetagningsstrategi, der sikrer en rimelig fastlæggelse af ud-gangspunkt og udviklingstendenser. Da grundvandets kvalitet omvendt ændrer sig langsomt, idet der ofte kun sker en vertikal forskydning af grundvandet på 25-50 cm/år, skal der være en god overensstemmelse mellem prøvetagningsfrekvens og de forventede forandringshastighe-der i selve grundvandet. Jo nærmere grundvandsspejlet en boring er fi l-tersat, jo hurtigere kan forandringer i grundvandskvaliteten som følge af ændret arealanvendelse identifi ceres i vandprøverne. Dertil kommer at variationer i grundvandsspejlet hen over året, og fra år til år, i et vist om-fang kan medføre variationer i grund-vandskvaliteten.

Det øverste, nydannede grundvand har således størst behov for hyppig overvågning. Årlige analyser kan være nødvendige for at tilvejebringe et statistisk sikkert grundlag for at vurdere ændringer i grundvandets kvalitet. Det øverste nydannede grundvand er i denne rapport defi ne-ret som de øverste 5 meter af grund-vandet.

Overvågningen af de centrale (øvre og nedre) grundvandsmagasiner kan ske med væsentlig lavere hyppighed med analyser hvert 3. eller 5. år, idet eventuelle trends kobles til viden om udviklingstendenserne i det øverste nydannede grundvand.

I områder med en opadrettet gradient (udstrømningsområder i f.eks. åda-lene), giver det ikke mening at over-våge det øverste grundvand, idet det nydannede grundvand her blandes med gammelt grundvand fra mange forskellige lag. Derimod kan der se-

nere blive tale om at overvåge kvali-teten af det øverste grundvand i et så-dant område, hvis gradienten vendes som følge af vandindvinding.

Af hensyn til fastlæggelse af ud-gangskoncentrationen er det i alle fi ltre nødvendigt med hyppigere analyser i de første år. Her anbefales det at udtage prøver hvert halve år de første 2-3 år, idet det kræver 3-5 ana-lyser at fastlægge en statistisk sikker udgangskvalitet.

Tilsvarende vil det som regel kræve mindst 5 analyser, før det er muligt at identifi cere en sikker udviklingsten-dens, hvilket med årlige analyser vil betyde, at det først efter 5-7 års over-vågning er muligt at identifi cere sikre udviklingstendenser i grundvandet i forhold til udgangspunktet.

AnalyseprogramFormålet med at overvåge grund-vandets kvalitet er ud over den ind-ledende tilstandsbeskrivelse, dels at kunne lave effektmålinger af indsat-splanerne og dels at identifi cere uøn-skede udviklingstendenser.

Uønskede udviklingstendenser kan blandt andet skyldes ændringer i vandindvindingen. Eksempelvis kan etablering af nye kildepladser, som ved Ristrup, ændre trykforholdene og dermed ændre strømningsmønste-ret i grundvandet. Herved kan ungt, potentielt forurenet grundvand langt hurtigere nå frem til de dybere lag i grundvandsmagasinerne, hvor der ikke tidligere har været behov for overvågning. Derudover er det nød-vendigt at analysere for arsen i de dybe dele af magasinet, hvor der er

risiko for at ændrede trykforhold mo-biliserer arsenholdigt vand.

For at opfylde formålene med over-vågning skal det relevante analy-seprogram bestå af analyser for hovedbestanddele, pesticider, arsen samt aggressiv kuldioxid i relevante områder.

I det centrale magasin bør CFC- da-teringer udføres f.eks. hvert 5. år for at kunne verifi cere ændringer i strømningsmønsteret, der medfører, at yngre vand trækkes mod dybere lag.

Overvågning af det øverste nydannede grundvandEffektmålinger af indsatsplanerne og overvågning af grundvandet i de sårbare områder er særlig vigtig i det øverste nydannede grundvand. Det er afgørende, at de overvågningsbo-ringer, der skal monitere en eventuel effekt af indsatsplanerne, er i hydrau-lisk kontakt med de arealer, der er i spil. Med andre ord, boringernes fi l-terintervaller skal kunne “se” de sår-bare områder. Samtidig er det nød-vendigt, at strømningstiden fra ter-ræn til fi ltrene er kort. Man skal være opmærksom på, at strømningstiden fra udvaskning til det øvre grund-vand i praksis kan ligge på mindst 10 år. Dette hænger sammen med, at nedsivningen gennem f.eks. 10 m umættet zone med lerede indslag kan tage omkring 10 år. Derudover er strømningstiden til de øverste lag, der kan prøvetages og derfor ligger 1-2 m. under grundvandsspejlet også af nogle års varighed. Kortere strøm-ningstider optræder, hvor der enten er en meget lille umættet zone eller i mere grovsandede afl ejringer. Disse forhold kan til en vis grad vurderes ud fra modelresultaterne i grund-vandsmodellen.

Det øverste nydannede grundvand defi neres her, som grundvand der højst ligger 5 meter under grund-vandsspejlet. Til dette formål kan

Anbefalede analysehyppigheder:

• Alle nyetablerede fi ltre: 2 årlige prøver i 2-3 år.

• Øverste nydannede grundvand: prøvetagninger hvert år.

• Centrale grundvandsmagasiner: prøvetagning hver 3.-5. år.


19

man inddrage eksisterende borin-ger med fi lterbund højst 5 m. under grundvandsspejlet. Filteret bør højst være 2 meter langt. Antallet af brug-bare, eksisterende boringer i dette område er dog så lille, at de ikke kan dække behovet for overvågning af det øverste nydannede grundvand. Der er derfor behov for yderligere etablering af særlige overvågnings-boringer i det øverste grundvand i de områder, der er udpeget på fi gur 2.2.

Det skal sikres, at der i alle de sår-bare områder er en overvågning af de øvre magasiner, specielt hvor der er væsentlige grundvandsmagasiner i de underliggende lag, eller hvor de øvre

magasiner føder væsentlige vandres-sourcer.

Overvågning af de centrale (øvre og nedre) grundvandsmagasinerOvervågning af vandkvaliteten i de centrale magasiner skal bygge på tre elementer. For det første vandværker-nes egenkontrol i produktionsborin-ger og pejleboringer. Dernæst driver amtet som led i den nationale over-vågning af vandmiljøet 4 overvåg-ningsboringer i området, hvoraf den ene er udbygget med 20 fi ltre for at kunne lave et vandkemisk profi l i de øverste 40 meter af grundvandet.

For det tredje skal der som led i ind-satsplanerne etableres en særlig mål-rettet overvågning, for at dække alle relevante magasiner, der fødes fra de sårbare områder. Afgrænsningen af de centrale magasiner er fastlagt i delrapport 2, hvor også forskellen mellem øvre og nedre magasiner er defi neret.

Til denne målrettede overvågning af de centrale grundvandsmagasiner er der gode muligheder for at inddrage eksisterende boringer, da de målrettet er fi ltersat for at kunne give gode pej-linger og vandkemiske data fra disse væsentligste magasiner.

På fi gur 2.3 er vist hvilke eksiste-rende boringer, det anbefales at lade indgå i overvågningen af de centrale magasiner. Der er udvalgt boringer, hvor fi lteret er placeret mere end 5 meter under grundvandsspejlet, og fi lteret højst er 5-6 meter langt. Me-get lange fi ltre udelades på grund af risiko for opblanding af forskellige vandtyper.

Overvågningsboringer i de centrale magasiner bør etableres med fl ere fi l-tre, og fi lterlængder på højst 2 meter.

Ved inddragelse af eksisterende bo-ringer og etablering af nye boringer er det meget vigtigt at sikre sig, at det fi ltersatte interval, hvorfra prø-

Figur 2.2 På dette kort er markeret de eksisterende boringer, som fi ndes velegnede til overvågning af det øverste, nydannede grundvand (violet signatur identifi ceret ved boringens DGU Nr.). Med blåt er markeret områder, hvor der vil være behov for yderligere overvågningsboringer

Ved etablering af nye boringer i det øverste grundvand i områderne anvist på fi gur 2.2, bør fi lteret pla-ceres 1-2 meter under grundvands-spejlet af hensyn til variationer i grundvandsstanden. Filterlængden bør være 0,5 – 1 m af hensyn til prøvetagningen.


20

verne tages, er i hydraulisk kontakt med de sårbare arealer, og er lokali-seret i relevante dele af de væsentlig-ste magasiner, således som de frem-går på fi g 2.3.

Overvågning af udvaskning fra rodzonenOvervågning af udvaskning af nitrat fra rodzonen, er en indirekte måde at vurdere fremtidens grundvandskva-litet på, for så vidt angår nitratkon-centrationen i de iltede lag, men det giver ingen oplysninger om nitrats udbredelse i grundvandet. Overvåg-ningen kan ske dels ved modelbereg-ninger af udvaskningen i de sårbare områder, dels som faktiske målinger i sugeceller.

I det omfang, der overvåges med su-geceller, er det vigtigt at der etableres tilstrækkeligt mange celler til at få et statistisk korrekt mål for udvasknin-gen, idet den varierer meget betragte-ligt hen over en mark. Derudover kan udvaskningen variere meget fra år til år, hvorfor der i modelsammenhæng er behov for udvaskningsberegninger ud fra såvel sande klimadata som for et standard klima.

Øvrige anbefalingerGenerelt med hensyn til overvågning af grundvandsressourcerne i indsats-område Kasted kan der peges på føl-gende forhold:

- Det anbefales, at der udføres analy-ser for arsen også i private boringer/brønde i indsatsområdet.

- Det anbefales, at man husker om-prøvning og ny analyse i tilfælde af overskridelse af grænseværdier, så man undgår at drage for vidtgående konklusioner ud fra en enkelt ana-

lyse, idet der skal tages højde for, at der kan foreligge en fejlanalyse.

- Nye overvågningsboringer skal så vidt muligt indrettes så de kan op-fylde fl ere formål, såfremt der er an-ført behov for nye boringer i samme område af fl ere forskellige grunde. Udbygning med fl ere fi ltre giver mu-lighed for prøvetagning og pejling i forskellige magasiner.

- I de tilfælde, hvor eksisterende bo-ringer, der her er udpeget til overvåg-ningsformål, af den ene eller anden grund alligevel ikke vil kunne benyt-tes, skal etablering af erstatningsbo-ringer iværksættes.

2.3 Konkrete anbefalinger, der vedrører de enkelte vand-værker i indsatsområdetI dette afsnit fremlægges en række anbefalinger omkring den fremtidige overvågning af grundvandet på kilde-pladsen og i det grundvandsdannende opland til vandværker i indsatsom-rådet. Også vandværker med indvin-

Figur 2.3 På dette kort er markeret de eksisterende boringer, som fi ndes velegnede til regional overvågning af grundvands-kvaliteten (gul fi rkant identifi ceret ved boringens DGU Nr.). Med blå cirkler er markeret områder, hvor der vil være behov for yderligere overvågningsboringer.

Supplerende boringer, gerne med fl ere fi ltre, skal etableres i de områ-der der er angivet på fi g. 2.3, samt i forbindelse med etableringen af nye kildepladser i indsatsområdet. Antal boringer, den geografi ske lo-kalisering og fi ltersætning fastlæg-ges ud fra indvindingens størrelse og fordeling på kildepladsen.


21

dingsboringer og kildepladser belig-gende uden for indsatsområdet, men med et grundvandsdannende opland, som strækker sig ind i indsatsområ-det, omtales, såfremt det anses for relevant i forbindelse etableringen af en fremtidig, sammenhængende overvågningsstrategi i hele indsats-området.

Af særlig interesse i denne forbin-delse er bl.a., hvor store andele - procentuelt og i faktiske størrelser - af vandværkernes grundvandsdan-nende oplande, der ligger inden for de sårbare områder. Tallene er vist i tabel 2.1, hvor den samlede størrelse af de grundvandsdannende oplande ved de relevante vandværker ligele-des er anført. Opgørelsen vedrører dels de 3 eksisterende vandværker i området, nemlig Foldby Vandværk, Sabro Vandværk og Skjoldelev-Mø-dal Vandværk og dels Århus Kom-munale Værkers kommende vandfor-syningsanlæg ved Ristrup. Endelig indeholder tabellen også oplysninger om Lading Vandværk, der ligger lige uden for grænsen af indsatsområdet, samt om Århus kommunale Værkers vandforsyningsanlæg ved Lyngby. De to sidstnævnte anlæg er medta-get, fordi de på trods af deres belig-genhed uden for indsatsområdet har et grundvands-dannende opland, der strækker sig ind i indsatsområdet.

I forbindelse med gennemgangen af de konkrete anbefalinger for hvert vandværk vises samtidigt et over-sigtskort, hvorpå det beregnede, grundvandsdannende opland for det aktuelle vandværk er markeret. De grundvandsdannende oplande, der vises på oversigtskortene og som tallene i tabellen bygger på, er be-regnede ved hjælp af den opstillede grundvandsmodel for hele Århus Nord-området og baseret på basissce-nariet ( scenarie 7, se fi gur 1.8), hvor der er regnet med en årlig indvinding svarende til indvindingstilladelsen – for Ristrup-værkets vedkommende 1.5 mio. m3/år –, og hvor der regnes med aktuel nettonedbør (middel for perioden 1981 – 2001).

På fi gurerne 2.1-2.3 samt i tabel 2.2 er vist Århus Amts anbefalinger med hensyn til, hvor der skal etableres overvågningsboringer med dét for-mål at følge fremtidige variationer i grundvandsstand og vandkvalitet. Det skal her understreges, at alle udgifter forbundet med etablering og drift af overvågningen dækkes af de involverede vandværker. Det vil fremgå af indsatsplanen, hvor og hvorledes en given overvågning forventes iværksat. Normalt vil kra-vene først rent juridisk kunne kræves gennemført i forbindelse med, at der sker ændringer i de berørte vandvær-kers indvindingstilladelser, men ind-

vindingsforholdene ved nogle vand-værker kan meget vel tilsige, at hele eller dele af et overvågningsprogram etableres hurtigst muligt.

De fremlagte forslag og anbefalinger er vigtige for at sikre, at grundvandet i indsatsområdet fortsat vil kunne ud-gøre et godt grundlag for leveringen af rent drikkevand fra de vandværker, der opererer i området. Da mange forhold, herunder den indvindings-mæssige struktur, hurtigt vil kunne ændres, er det vigtigt at understrege, at overvågningen hele tiden bør ind-rettes og justeres i forhold til de æn-dringer, der sker.

Ristrupværket, ÅKVDette anlæg forventes sat i drift i lø-bet af 2004. Tilladelsen lyder på 1,5 mio. m3/år. Det har hele tiden været meningen, at de 5 gamle boringer fra 1971-1974 (Ri1-Ri5) alle skulle indgå som indvindingsboringer. Det har siden vist sig, at Ri2 næppe kan anvendes, hvorfor det nu kan for-ventes, at Ri103 skal erstatte denne boring. Herved bliver spredningen på indvindingen større end forventet.

I grundvandsmodellens beregninger er der taget udgangspunkt i, at ind-vindingen ved Ristrup Kildeplads kommer til at foregå fra de 5 gamle boringer, hvad også den nuværende

Ristrup-værket (ÅKV)

SabroVandværk

FoldbyVandværk

Skjoldelev-Mødal

Vandværk

Lyngby-værket (ÅKV)

Lading Vandværk

Grundvand-dannende opland i alt(ha)

1495,0 259,0 170,6 253,1 622,4 92,2

Heraf beliggende i sårbarheds-område C

127,1 74,5%

Beliggende i sårbarheds-område E

292,6 19,6% 121,3 46,8% 46,4 18,3%

Beliggende i sårbarheds-område F

59,1 4,0% 18,5 7,1%

I alt i sårbare områder: 351,7 23,6% 139,8 53,9% 127,1 74,5% 46,4 18,3% 0 0% 0 0%

Tabel 2.1 Oversigt over arealstørrelser for grundvandsdannende oplande ved vandværker, hvis oplande strækker sig ind i el-ler ligger helt inde i Ristrup-indsatsområdet. Oplandsarealerne er baseret på beregninger fra den hydrologiske models scena-rium 7 (tilladt indvinding ved vandværkerne, Ristrup indvinder 1,5 mio m3/år).


22

indvindingstilladelse tager udgangs-punkt i. Under disse forudsætninger vil væsentlige dele, 23,6%, af det be-regnede, fremtidige grundvandsdan-nende opland for Ristrupværket ligge inden for det store sårbare område E og det lille sårbare område F (se fi -gur 2.4). Hvis indvindingen kommer til at foregå som ovenfor skitseret med Ri103 inddraget, forventes det grundvandsdannende opland at blive forskudt mere i østlig retning og samtidig få en mere central placering i Ristrup-Grundfør-Ødum-dalen.

Det anbefales i øvrigt - når indvin-dingen er kommet på plads med den rette rytme vedrørende boringernes indbyrdes drift og indvindings-mængde - at indvindingen reguleres på Århus Kommunale Værkers øv-rige anlæg inden for Århus Nord-om-rådet, således at indvindingstrykket lettes de steder, hvor der nu er over-oppumpning eller vandkvalitetspro-blemer.

Det er vigtigt at følge udviklingen i råvandets kvalitet fra de enkelte ind-vindingsboringer med årlige analyser for hovedbestanddele de første 4-5

år af funktionsperioden for den nye kildeplads med henblik på at vur-dere, om der eksempelvis optræder stigende sulfatindhold, der kan være en advarsel om kommende nitratpro-blemer.

Overvågning af ændringer i grund-vandets kvalitet som følge af indvin-dingen vil specielt ske i forbindelse med grundvandsovervågningen i DGU 78.796, som er udbygget med 20 korte fi ltre i det øvre grundvand, hvor hyppige prøvetagninger gør det muligt at følge udviklingen tæt i tid og rum. Der er desuden gode mulig-heder for en overvågning i eksiste-rende boringer nord og øst for kilde-

Figur 2.4 Ristrupværket. Det beregnede, grundvandsdannende opland og indvindingsboringerne er vist. Oplandet er på 1495 ha og heraf ligger 292 ha. (19,6%) inde i område E (stor nitratsårbarhed) og 59 ha (4,0%) inde i område F (stor nitratsårbar-hed).

Magasinsårbarheden er stor i 23,6% af det beregnede, grund-vandsdannende opland. Det skal her bemærkes, at dette gælder den del af oplandet, som ligger i ind-vindingsboringernes nærhed.

Vandværkssårbarheden kan ikke helt fastlægges, før indvindingen har været i gang i nogle år. Vand-værkssårbarheden skønnes dog at være moderat, men den overvåg-ning, der er skitseret her, bliver et vigtigt instrument i bestræbelserne på at få mere styr på dette forhold. Der skal etableres muligheder for

at overvåge grundvandskvaliteten i det nydannede grundvand og centralt i magasinet, i det omfang egenkontrollen og amtets grund-vandsovervågning ikke dækker oplandet.


23

pladsen. Århus Kommunale Værker har endvidere etableret nye boringer, M1, M2 og Ri103 (skal som ovenfor nævnt antagelig indgå som indvin-dingsboring), men de er alle placeret i den østlige udkant eller uden for kildepladsens beregnede, grund-vandsdannende opland. Senest er der i efteråret 2004 etableret en ny over-vågningsboring ved Grusbjerg Skov, DGU Nr. 78.948, som har 3 fi ltre. Boringen overvåger det øvre grund-vand og vil fremover også indgå i det nationale overvågningsprogram for grundvand.

Da det grundvandsdannende opland til Ristrup-kildepladsen forventes at

dække oplandet for Skjoldelev-Mø-dal Vandværk, skal der etableres en overvågningsboring mellem disse 2 indvindinger for at vurdere eventu-elle påvirkninger ved Skjoldelev-Mø-dal Vandværk.

Sabro Vandværks gamle kildeplads nord for byen har problemer med vandkvaliteten og forventes taget helt ud af drift i løbet af kort tid, når vandværket har fundet en placering

for en ny kildeplads, sandsynligvis syd for byen. Det bør overvejes, om én af de 2 boringer på kildepladsen kan indgå som en overvågningsbo-ring. Da der er tale om ret lange fi ltre vil Sabro Vandværks boringer kun være egnet til pejleformål.

Da kildepladsens forventede, grund-vandsdannende opland vil brede sig til et stykke syd for Sabro, vil det ligeledes være nødvendigt at etablere en overvågningsboring i dette om-råde, nærmere bestemt inden for det sårbare område F. Denne overvåg-ningsboring kan drives i samarbejde med Sabro Vandværk.

Sabro VandværkSabro Vandværks nuværende indvin-ding stammer bl.a. fra grundvand, som er dannet i de sårbare områder E og F, hvor 53,9% af det grund-vandsdannende opland er beliggende. Vandværket har 3 indvindingsbo-

Der er ud over de nævnte borin-ger behov for etablering af nye overvågningsboringer vest og syd for kildepladsen med fokus på de sårbare områder E og F. Nye over-vågningsboringer bør forsynes med 2 fi ltre, hvor det øvre fi lter placeres mindre end 5 m under grundvands-spejlet.

Når anlægget har været i drift i en periode, skal der foretages en revurdering af antallet og placerin-gen af de tilknyttede overvågnings-boringer i forhold til det grund-vandsdannende oplands fremtidige udbredelse, hvorved det endelige overvågningsprogram fastsættes og systematiseres.

Figur 2.5 Sabro Vandværk. Det beregnede, grundvandsdannende opland og indvindingsboringer er vist. Oplandet er på 259 ha og heraf ligger 121 ha. (46,8%) inde i område E (stor nitratsårbarhed) og 18 ha (7,1%) inde i område F (stor nitratsårbar-hed).


24

ringer: B2 (DGU nr. 78.272) er fra 1965, B3 (DGU nr. 78.538) er fra 1980 og B4 (DGU nr. 88.1102) er fra 1993.

Vandkvaliteten ved B2 og B3 på den gamle kildeplads nord for byen er vigende med et langsomt stigende nitrat- og sulfatindhold. Desuden er der fundet BAM i begge boringer. En renovering af de 2 boringer anses ikke for nogen holdbar løsning, idet de konstaterede vandkvalitetsmæs-sige forhold er vurderet til at være et generelt problem i den øvre del af grundvandsmagasinet.

B4 er sat i den dybe Ristrup-Grund-før-Ødum-dal og indeholder 10-15 mg/l nitrat. Indvindingen på dette sted har en stor sårbarhed over for nitrat (stor magasinsårbarhed), og et stigende nitratindhold kan forventes fremover.

På længere sigtEn ny kortlægning syd for Århus Nord-området har vist, at Ristrup-Grundfør-Ødum-dalen fortsætter syd for Ristrup-indsatsområdet. Vandværket har indledt aktiviteter med henblik på at etablere en ny kil-deplads syd for Sabro i denne del af dalen, hvor indvindingsforholdene (grundvandsbeskyttelsen og vand-kvaliteten) formodes at være bedre. En etablering af en ny kildeplads tilstrækkelig langt syd for Sabro vil betyde, at en indvinding herfra vil foregå i den sydligste del af Ristrup-værkets beregnede grundvandsdan-

nende opland. Vandværket vil således undgå væsentlige påvirkninger fra Ristrupværkets indvinding.

En ny kildeplads svarer til en om-fattende omlægning af vandindvin-dingsstrukturen. Århus Amt vil i forbindelse med sagsbehandlingen omkring en ny indvindingstilladelse stille krav om etablering af et over-vågningsprogram. En overvågning i området er særlig vigtig, idet der er tale om en del af et dalsystem med dybtliggende sandforekomster, hvor-fra der aldrig tidligere har fundet ind-vinding sted.

Der kan dog forventes etableret en overvågningsboring inden for det sårbare område F. Hvis det er mu-ligt, kan én af Århus Amts undersø-gelsesboringer (DGU nr. 88.1345) anvendes til overvågning af vandkva-litetsudviklingen inden for område F. Desuden vil boringerne på den gamle kildeplads komme til at ligge mellem Sabro Vandværks og Ristrup-værkets indvinding, hvorfor det vil være fornuftigt at bevare én af de nedlagte boringer til overvågnings-formål Samarbejde mellem Århus Kommunale Værker og Sabro Vand-værk). Endelig kan der etableres en kort boring ved den nye kildeplads for at overvåge udviklingen i det øvre grundvand.

Foldby VandværkVandværket indvinder fra 2 boringer: B3, DGU nr. 78.547, fra 1983 og B4, DGU nr. 78.335 fra 1970.

B3 er beliggende på den oprindelige kildeplads syd for Foldby i nær-heden af Norring Møllebæk, altså nedstrøms i forhold til byen og de dermed forbundne forureningskilder. Kildepladsen har stor magasinsår-

barhed med hensyn til pesticider. Der er nedlagt 2 boringer på grund af BAM-fund, mens der i B3 har været et faldende indhold af BAM. Således har der ikke kunnet påvises BAM i B3 siden 2000, hvor koncentratio-nen lå på detektionsgrænseniveau, mens prøverne for 2001 og 2003 havde BAM-indhold under detekti-onsgrænsen. Århus Amt er bekendt med, at der er forsøgt forskellige til-tag omkring ændringer i pumpestra-tegi, hvilket også kan have givet sig udslag i lavere BAM-værdier. Også i den ene af de nedlagte boringer blev der observeret faldende BAM til un-der grænseværdien i analyserne fra 2000 og 2001.

Der er ikke fundet BAM i B4, der ligger vest for Foldby.

Af Foldby Vandværks nuværende grundvandsdannende opland ligger hovedparten, 74,5% eller i alt ca. 127 ha inden for det sårbare område C, der med hensyn til nitrat er klassifi -ceret til “nogen sårbarhed”.

En fremtidig kildeplads med be-liggenhed inden for Frijsenborg-Foldby-dalen, vil få en endnu større andel inden for område C og samti-dig med en mere central placering. En indvinding vil givetvis ændre det nuværende strømningsmønster, så nitrat kan nå ned til dybere niveauer. Det vil derfor være relevant også at etablere én eller 2 korte overvåg-ningsboringer til at følge vandkva-litetsudviklingen sammen med nye indvindingsboringer.

Magasinsårbarheden i forhold til nitrat og andre stoffer f.eks. pesti-cider er vurderet til at være stor.

Vandværkssårbarheden vurderes under de nuværende indvindings-betingelser at være stor over for nitrat. Vandværkssårbarheden over for andre stoffer, f.eks. pesticider, er stor ved den gamle kildeplads og moderat ved B4.

Det er ikke formålstjenligt at fast-lægge et overvågningsprogram før placeringen af den nye kildeplads er afklaret.

Vandværkssårbarheden er lille i forhold til nitrat men stor i forhold til andre stoffer, f.eks. pesticider, på vandværkets 2 nuværende kilde-pladser.

Magasinsårbarheden i forhold til nitrat er karakteriseret ved nogen sårbarhed


25

Forsyningssituationen vurderes til ikke at være så kritisk, at en øjeblik-kelig indsats er nødvendig.

Hvis vandværket fastholder den nu-værende indvindingsstruktur, kan År-hus Amt kun anbefale etablering af en række overvågningsboringer, som i givet fald ønskes placeret mellem byen og den gamle kildeplads syd for byen og vest for B4, inden for det sårbare område C. Begge borin-ger skal dække overvågningen af det øvre grundvand.

På længere sigtFoldby Vandværk er imidlertid inte-resseret i at etablere en ny kildeplads i den dybe Frijsenborg-Foldby-dal og har planer om at indlede undersøgel-ser for en nærmere fastlagt placering, hvor Lille Foldby-området vil være en god mulighed. Geofysiske under-søgel-ser og etablering af fl ere un-dersøgelsesboringer har vist tilstede-værelsen af tykke og tilsyneladende

godt beskyttede sandlag. Vedrørende beskrivelsen af disse boringer henvi-ses til Redegørelse for grundvands-ressourcerne i Århus Nord området, delrapport II.

Ved omlægning af vandindvindingen kan Århus Amt i forbindelse med sagsbehandlingen omkring en ny ind-vindingstilladelse forventes at stille krav om etablering af et overvåg-ningsprogram. En overvågning i om-rådet er særlig vigtig, idet der er tale om et dalsystem med dybtliggende sandforekomster, hvorfra der ikke tidligere har fundet indvinding sted. Hvis den gamle kildeplads syd for byen helt lukkes i den forbindelse, vil der ikke være noget behov for en overvågningsboring syd for byen. Vandværket vil derimod i det nye interesseområde vest for byen i over-vågningssammenhæng være begun-stiget af de undersøgelsesboringer, som Århus Amt har etableret i områ-det i forbindelse med den geologiske og hydrologiske kortlægning. En

nærmere placering af én eller 2 nye, korte overvågningsboringer kan først foretages, når beliggenheden af en ny kildeplads er kendt. Vandværket er i færd med at planlægge en ringforbin-delse til Vitten Vandværk.

Skjoldelev-Mødal Vandværk Vandet indvinder fra kun én boring, DGU nr. 78.514 (fra 1974), som lig-ger ca. 700 m sydøst for Skjoldelev.

Boringen er etableret i et kalkfrit kvartssandsmagasin (lave pH-for-hold). Derfor indeholder vandet ag-gressiv kuldioxid, som kan forårsage tæringsskader på rørene. Grænsevær-dien for aggressiv kuldioxid er ofte overskredet i drikkevandet, hvilket ikke er acceptabelt.

Figur 2.6 Foldby Vandværk. Det beregnede, grundvandsdannende opland og indvindingsboringer er vist. Oplandet er på 170,6 ha og heraf ligger 127 ha. (74,5%) inde i område C (nogen nitratsårbarhed).

Magasinsårbarheden over for nitrat er lille.


26

Bortset fra aggressiv kuldioxid har vandværket på nuværende tids-punkt en udmærket vandkvalitet. Et stigende indhold af sulfat viser, at yngre grundvand efterhånden træk-kes til fi lteret – hvorved risikoen for, at der trækkes pesticider til, stiger.

Opståede lækager og utætheder mel-lem rørsamlinger i forerøret kan gøre det muligt for overfl adevand at trænge ned til fi lterniveau. Der kan være tale om vand med pesticider (BAM). Handlingsanvisninger vedrø-rende mulige konstruktionsmæssige problemer i boringen kan fi ndes i Århus Amts rapport fra 2001, “Gode

råd ved teknisk boringskontrol – et element i kildepladsvurderingen”.

Vandværkets boring og 18,3% af det grundvandsdannende opland ligger

inden for den nordlige af 2 vestlige “arme” i område E, der er sårbart over for nitrat.

Under de nuværende indvindingsfor-hold kan Århus Amt kun anbefale, at dette overvågningsprogram iværk-sættes. Hvis derimod vandværket får etableret en suppleringsboring, kan der i forbindelse med sagsbehandlin-gen omkring udarbejdelse af en ny indvindingstilladelse forventes ind-føjet et vilkår om etablering af oven-nævnte, skitserede overvågningspro-gram.

Andre VandværkerForuden de forannævnte vandværker har også Lading Vandværk og Lyng-byværket dele af deres

grundvandsdannende oplande belig-gende i indsatsområde Ristrup, men imidlertid ikke inden for de udpe-gede sårbare områder i indsatsom-råde Ristrup.

Vandværkssårbarheden er vurderet til at være lille over for nitrat.

På grund af boringens relativt høje alder (ca. 30 år) anbefales at foretage en videoinspektion af boringen for at gøre det muligt at vurdere forerørets tilstand.

Figur 2.7 Skjoldelev - Mødal Vandværk. Det beregnede, grundvandsdannende opland og indvindingsboringer er vist. Oplan-det er på 253 ha og heraf ligger 46 ha. (18,3%) inde i område E (stor nitratsårbarhed).

Da vandværket forsyningsmæssigt står usikkert med kun én boring, anbefales det, at man undersøger, hvor en suppleringsboring kan etableres.

En meningsfuld overvågning i området vil som minimum kræve, at der etableres en overvågning af det øvre grundvand (vurdering i udvikling af vandkvaliteten) inden for vandværkets grundvandsdan-nende opland (i den nordlige del af Skjoldelev Bjerge-området) samt en overvågningsboring mellem indvindingsboringen og Ristrup-værkets kildeplads. Denne boring udføres af Århus Kommunale Værker.


27

I den følgende tabel 2.2 er vist en oversigt over eksisterende og forslag til nye overvågningsboringer i ind-satsområde Ristrup .

Figur 2.8 Lading Vandværk og Lyngby-værket. Det beregnede, grundvandsdannende opland og indvindingsboringer er vist. Kildepladserne ligger uden for indsatsområde Ristrup, men de grundvandsdannende oplande strækker sig ind i indsatsområ-det, hvor de dog ikke berøres af de sårbare områder.

Sårbare områder A B C D E F S Uden-for

Eksisterende pejlebo-ringer 0 0 2 0 7 0 0 3

Eksisterende boringer, kemi local 0 0 1 0 2 0 0 0

Eksisterende boringer, kemi regional 0 0 2 0 3 0 0 1

A B C D E F S Uden-for

Nye boringer, kemi lokal, pejleformål* 1 0 1 1 0 0 0 0

Nye boringer, kemi regional, kemi lokal, pejleformål**

1 0 0 1 1 1 0 0

Tabel 2.2 Anbefalede overvågningsboringer i Indsatsområde Ristrup, opdelt på antal eksisterende og antal nye, der bør etableres for at dække behovet. * betyder boringer, udbygget med et øvre fi lter. ** betyder boringer udbygget med 2 eller fl ere fi ltre, som efter de konkrete geologiske betingelser placeres henholdsvis mere end 5 m under grundvandsspejlet og inden for de øverste 5 m af grundvandet.


28

Indvindings-tilladelse i

model, m3/år

Ændrede grundvandsdannende oplande

Gammelt, ha

Nyt, ha Ændring, ha

% Form

Ristrup Indsatsområde

Ristrup Kildeplads 1.500.000 1358,7 1495 136,3 10 Samme

Sabro Vandværk 153.000 301,1 259 -42,1 -14 Samme, udbredelse NV for Lilleå mindsket

Foldby Vandværk 125.200 176,7 170,6 -6,1 -3 Samme

Skjoldelev-Mødal Vandværk 50.000 143 253,1 110,1 77 Samme

BILAG

Tabel over ændringer i grundvandsdannende oplande

Bilag til revideret udgave af ”Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup – Resumérapport og Anbefalinger om fremtidig overvågning”, juli 2005.

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup › ... › pubdb › pdf ›...

Documents

Transcript of Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Ristrup › ... › pubdb › pdf ›...