46. Aargang 3. og 4. Hæfte

Tidsskriftet er Medlemsblad for "Natm•historisk Forening for Jyl­

land", "Naturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk

Forening for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn"

REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRED KNUDSEN.

l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN.

CLEMENSTRYKKERIET (C. REIMANN)

A A R H U S J 9 4 O.

Spændebrædder af Abakitræ Længde 28 cm, Højde 3 cm.

Listebredde: 11/2, 3, 4 el!. 6 cm.

Pris pr. Stk. Kr. 2,25

Den rigtige, sammenfoldelige Ketsjerring. Let og solid, straks

klar til Brug Kr. 4,-

Skærm til at samle Larver i.

Meget praktisk og solid

Kr.12,-

H. Leonild Magnoliavej 61 . København - Valby

Oprømning! ---------.

En Del overkomplette Hæfter af tidligere Aargange af "Flora og Fauna" sælges for 10, 15 eller 20 Øre pr. Stk.

Ogsaa nogle Særtryk sælges for IO- 20 Øre pr. Stk. Sær­

tryk af "Fuglelivet i Brabrand Sø og dens nærmeste Om­

givelser" (1936 Hft. 4) - hæftet i originalt Omslag -

sælges for 50 Øre pr. Stk. Alt + Porto. Forespørgsler maa

ledsages af Svarporto. Henvendelse :

Redaktionen, Villa "Fyen", Aarhus

· Oversættelser til Tysk. - Korrespondan ce, Publikationer, Afhan dlinge r o. s. v.

Translatør P. K a a d, Brønderslev.

65 (De danske Karsporeplanter. Pleridophyla. Ar Anton Mikkelsen. Fortsættelse frn 1.-2. Hf. 1940.)

12. Skjoldbregne. Polystichum Roth.':') I . Blade enkel t fjerdel te , l i n ie-lancetformede, meget kortstil­

kede. Afsn. korte, seglformede, stærk t ørede. Ikke i Dan­mark, i Norge og Sverige.

O. T a k b r e g n e . P. Lanchilis (L . ) Roth . I I . Blade dobbelt fjerdel te .

A . Blade kortsti lkede, mod Grunden afsmalnede, m indste Afsn. forholdsvis store (7- 1 2 mm) . l . Blade stive, læderagtige, overvin trende, mindste Af­

sn i t langt t i lspidsede, med spidse Tænder, 7- 1 0 m m , Sori store, sammenfl ydende.

24. T o r n fl i g e t S . P. lobatum ( Huds.) Pres!. 2. Blade ikke læderagtige el ler overvintrende. M indste

Afsn. meget kort t i lspidsede, l 0- 1 2 mm, So ri faa, men meget store.

25. B r a u n s S. P. Braunii (S pen n) Fee . B. Blade mere langsti lkede, i kke el ler kun l id t afsmal­

nende mod Grunden , blødt læderagtige, nogle Former overvintrende. M i ndste Afsn . ikke over 5 mm, stumpe, pludselig udløbende i en Tand. Sori smaa, ikke sam­menflydende.

26. P. seliferwn (Forsk .) Woyn .':'�')

13. Engelsød. Polypodium L.

Kun dansk Art : 27. A l m . E. P. vulgare L.

4. PilledragerfamiHen. Marsileaceae.

S l æ g t e r o g A r t e r .

I . Blade kløverbladformet 4delte, l angstilkede, Sporekapsel bønneformet, 6 X 4 mm. Ikke i Danmark, S. og V. Tysk­land, ved Flodbr. og paa lav t Vand.

O. K l ø v e r b r e g n e . Marsilea quadrifolia L. I I . Blade børsteformede, uden Blad plade, Sporekapsel kugle­

formet, 3 mm . I Søer og Grøfter paa lavt Vand. 28. P i I l e d r a g e r. Pi Lularia globulifera L.

'') M a h o n i a b r e g n e. P. falcalum (L. flt.) Diels (Cyrlomium f.) er en kendt og yndet Stuebregne med mahonialignende Blade.

':'*) Polysliclwm seliferum (Forsk.) Woyn (P. aculealum [L.] Scott.) dyr­kes i H aver i forskel lige Former og Monstrositeter, saaledes m. a lm. paa Kirkegaarde den findelte Monst crislalum, hvis Bladspidser bøjer hen ad J orden.

66

5. Vandbregnefamilien. Salviniaceae.

S l æ g t e r o g A r t e r. I . Blade forholdsvis store, 8 - 1 0 mm , parvis st i l lede (der er

egtl . 3, men det 3 . , der er nedsænket i Vandet , er stærkt forgrenet og rodl ignende) .

O. Salvinia MichelL l . Blade l 0 - 15 mm , kortst i lkede, e l l iptiske, ved Grunden

svagt hjerteformede, paa Overs. med talrige vortefor­mede Forhøj n inger, h ver bærende flere korte H aar. Mellem- og Sydeuropa, alm . Akvarieplan te.

O. Salvinia natans (L.) A l l . 2 . Blade mindre, ca . 8 mm , k redsrunde med svagt hjerte­

formet Grund, mørkere grønne og med oprette gre­nede H aar paa O vers. Sydam . og Vestind . Akvariepl .

O. Salvinia auriculala A u l . I I . Blade meget smaa, 0,5 m m , toradet st i l lede paa Stænge­

lens Overs. Det, man ser, er et Stængelstykke med Blade, ikke de enkelte Blade. Kun forvildet her i Landet, sid­ste Art bl . a. i Ordrup Mose.

O. Azolla Lam . l . Stængel gaffelformet forgrenet.

O. Azolla caroliniana Wild. 2. Stængel fjerformet forgrenet.

O. Azolla filiculoicles Lam.

II. Padderokker. Equisetales.

Kun Slægten Equisetum Tourn.

O v e rs i g t o v e r A r t e r n e. I . Stængler i kke overvintrende, ikke eller kun l i d t ru og

haarde af Kiselvorter, oftest med kranssti l lede Grene. Akset but .

G r u p p e I . Euequisetum. A . H v id l ige t i l bleggrønne, aksbærende Foraarsskud , oftest

gren løse, i det højeste med begyndende G rendannelse ved de øvre Skeders Grund. l . Stængler stadig blege, ved Sporemodningen hendø­

ende, uden eller kun ved Grunden med enk . Grene . . a. Skedetænder 8 - 1 2, j ævnt t i lspidsede, ofte 2 - 3

sammenvoksede. Stængel 5 - 1 5 cm høj , 3-5 mm tyk , Aks uden H ulhed.

l . A g e r P. E. arvense L.

67

b . Skedetænder 20 - 3S, med lang haardfin Spids, of­test frie . Stængel oftest IS - 2S, undertiden ind til SO cm høj , 6 - 1 3 mm tyk. Aks med H ulhed.

2 . E l fe n b e n s P. E. maximum Lam. 2. Stængler ved Sporemodn ingen grenskydende, efter­

haanden grønl ige, med affaldende Aks. a . Skedetænder, i det mindste forneden , sortebrune,

i Spidsen frie . 3 . L u n d P . E. pi·alense Ehrh . b. Skedetænder rødbrune, i Spidsen sammenvoksede

i 3 - S Grupper. 4 . S k o v P. E. silualicwn L. B. Grønne, oftest grenede, Sommerskud med e l . uden Aks.

l . Oftest uden Aks, Stænglerne, undertiden ogsaa Gre­nene, kransgrenede, ikke dybt og groft fu rede , Land pl . a . Stængelens Centra lhule mindre end 1/3 a f Dia­

meteren , Stængelen m . el . m . furet, ikke over S m m tyk. D Enkelt kransgrenede, i det højeste de nedre

Grene paany grenede. u. . Grene ret grove ·og haarde, 4kantede, oftest

m. e l . m . oprette, deres nederste udviklede Led meget længere end Stærigelskeden.

l . A g e r P . E. arvense L.*) P,. Grene tynde, bløde, oftest 3kantede, udstaa­

ende eller h ængende, oftest først begyndende

* ) Ager- Padderokke er en meget formrig Plante. l. Med A ks.

A . Det aksbærende Foraarsskud blivende og udskydeode grønne Grene. 1 . Forma irrigua M ilde.

B. Det grønne Sommerskud m. A ks. 2. - campestris F. Sch. I l . Uden Aks.

A . Oprette Former. l. Grene atter grenede. 3.

2. Grene ugrenede.

a . Grenskeder alt id 3tand. 4.

b. Grenskeder 3-Standede 5.

B. N edl iggende-opstigende Former. l . Grene atter grenede.

a. Markform m. korte Grene. 6.

b. Skovform m . lange udspær­rede, hæng., 4kant. Grene. 7.

2. Grene ugrenede, ellers som foregaaende. S.

erecta Klinge.

borealis Rupr.

agreslis Klinge.

decumbens Mey.

pseudo-silvalica.

nemorosa A. Br. Efter O. Geleri (Bat. Tidssk1'.1 24. Bd.)

68

ved Stængelens Midte, sjældnere fra Grun­den, deres nederste udviklede Led af Læng­de med e l . kortere end Stængelskeden.

3. L u n d P. E. pralense Ehrh. O O Rigt og flnt dobbelt kransgrenede .

4. S k o v P. E. silualicum L. b. Stængelens Centra lhule over 1/2 af Diameteren .

O Stængler h vidl iggrønne, 90 - 1 50 cm høje, næ­sten fingertykke, uden Furer. Stængelskeder tiltrykte med 20-35 Tænder.

2. E l fe n b e n s P . E. maxinwm Lam. O O Stængler grønne, furede , forneden grenede, for­

oven grenløse, h vorved d annes l igesom en lang Svøbe. Øvre Skeder klokkeformet udvidede, i a l le Dele mindre end foreg.

E. aruense x fluuialile. 2. Oftest med Aks, Stængler enkelt kransgrenede eller

ugrenede, dybt og groft furede e I l e r Vandplanter. a . Centra lhulen mindre end 1/3 a f D iam . Stængler

dybt og groft fu rede, m. Grene, Landplante . · S. K æ r P. E. palLLslre L.':') b. Centralhulen m indst 1/2 a f D ia m . Stængel fint,

men tydeligt, fureJ, o ftest Vandplante. ·

O Stængel ugrenet. 6. D y n d P. E. fluuialile L. f.limoswn .

D O Stængel m . e l . m . rigt grenet. a. Aks og Sporer veludv iklede.

6. D y n d P . E. fluvialile L. �. Aks sjældent udvik let, aabner sig i alt Fald

ikke. Se iøvrigt ovenfor l b 00. E. aruense X fluuiati le.

I I . Stængler oftest overvintrende, ru og haarde af K isel vor­ter, oftest ugrenede. Aks spidst.

G r u p p e I I. Hippochaele.

A. Stængler ikke overvintrende , med 8 - 25 hvælvede, ikke kantede, R ibber, grenede. Grene enkeltvis e l . i Kran­se . Skeder tragtformede med sylformede, oftest a ffal­dende Tænder. Findes i Tysk l . , men sj . , kan maaske findes i vore sydligste Egne.

O. E. ramosissimum Desf.

"') En alm. Form polystachyttlll Weig har aksbærende Grene.

69

B. Stængler overvintrende med skarpkan tede R ibber, næ­sten alt id ugrenede, kun ved Tab a f Stængelspids ud­vik les Grene. l. Stængel med tydelig Centralhule, Skeder tæt t i l l ig­

gende. a . Centralhule ca. 2/s af D iam. Skedetænder ikke

fu rede, t idl igt a ffaldende. Stængel st ift opret , 3-9 m m tyk, 30-90 cm høj .

7. S k a v g r æ s. E. hiemale L.*) b . Centra lhule ca. 1/s af D iam . Skedetænder langt

t i lspidsede, bl ivende, furede. Stængel opstigende­opret, 3 mm tyk, 20-43 cm høj . Ved Rhinbred­den Strassbourg-Mainz, bør maaske eftersøges ved vestj ydske Aaløb.

O. R u t a n d e t P . E. lrachyodon A. Br. 2. Centra lhule meget l i l le el. mangler. Stængelskeder

opad udvidede, Stængler ofiest tæt tueformet samlede. a . S tængler ikke traadfine (indti l 2 mm tykke), ned­

l iggende-opstigende , l 0-30 cm lange. Skeder jævnt udvidede med 5-8 Tænder, der ender i en affal­dende Braad.

8. L i d e n P. E. variegalum Schleich. b. Stængler traadfine, nedl iggende, 5-20 cm lange,

Skeder opad stærkt udvidede med 3-4 Tænder, der fra en ægformet Grund pludselig t i l spidses i en lang, b l ivende Braad. En nordisk Art ( I sland , Spi tsbergen , Grønland o. s. v . ) fundet enkelte Ste­der i vore nordl ige Nabolande.

O. S p æ d P . E._ seirpaides Mich x.

III. Ulvefødder. Lycopodiales.

1. Ulveiodiamilien. Lycopodiaceae.

Kun l Slægt : U l v e fo d . Lycopodium Brongn.

O v e r s i g t o v e r A r t e r n e.

J. Stængel ikke krybende, bueformet opstigende, gen tagen ga ffeldel t med l ige høje Grene. Al le Blade ens, st i l let i 8 Rækker. Uden Aks. Sporehuse ved Grunden af a lm . Løvblade paa Stængelens m i d t e r ste D e l . 1 0 - 20 cm.

l. O t t e r a d e t U . L. Selago L.

*) F. minor A . Br. har lavere o g tyndere Stængler end Hovedarten, og var. Sclzleicheri er å e s u d e n bleggrøn og danner med sine længere, foroven udvidede Skeder, ofte med blivende Tænder, en Overgang til E. variegalum Schteich., hvormed den undertiden har været forvekslet.

70

I I . Stængel krybende. Sporebladene forskell ige fra de golde, samlet t i l e t e l ler flere Aks i Spidsen af Grenene. A. Hovedstængelens og de golde Grenes Blade ensdan­

nede, a l le spredte og, i hvert Fald t i l s idst , m. e l . m. udstaaende. l . Aksene enkeltvis , usti l kede.

a . Den krybende S tængel kort. Sporebladene læn­gere end de golde, hvorfor Akset dan ner en F o r­t y k k e l s e i Grenens Spids, omtren t af Længde med den golde GrendeL 3 - 1 0 cm.

2 . L i d e n U. L. inundatum L. b. Stængel v idt krybende med oprette Grene, der i

Spidsen bærer et Aks, t y n d e r e og meget kor­tere end Grenene. Bladene paa d isse udstaaende­t i lbagebøjede, i 8 Rækker, paa den krybende Stæn­gel i 5 Rækker. Grene 1 5 - 30 cm .

3. F e m r a d e t U. L annolinwn L. 2 . Aksene, parvis el ler flere, i l ang- og tyndst i lkede

Kn ipper, udgaaende fra korte Grene paa den vidt krybende HovedstængeL

4. A l m . U. L. elavaLLun L. B. Hovedstængelens og de golde Grenes Blade forskell ige.

Den over el. under jorden v id t krybende Hovedstæn­gel l igesom de aksbærende Grene med spredte Blade. De golde Grene, der sidder vifte- eller kn ippeformet samlede paa Hovedstængelen , med korsvis modsatte m . el. m. t i l trykte Blade. l. Aksene kn ippevis samlede paa en i ndt i l lO cm lang ,

l - flere Gange gaffeldel t St i lk . Bladene paa de golde Grenes flade S ide i kke de l t i en udstaaende nedre og en indadbøjet øvre Det: a. Bladene paa de golde Grenes Flade t i l trykte, paa

Kan terne udstaaende. Grenene v ifteformet ud­bredte, friskgrønne .

5 . F l a d U: L complan al u m L. b. Al le de golde Grenes Blade t i l trykte, Grenene

knippeformet samlede, blaagrønne. 6. C y p r e s U. L. trislachyum Pursh.

2. Aksene enkeltvis, ust i lkede. Bladene paa de golde Grenes flade Side tydel ig delt i en nedre (ca . 1 /a) , udstaaende, og en øvre, skarpt opadbøjet Del .

7 . B j e r g U. L. alpinum L.

7 1

2. Dværgulvefodfamilien. Selaginellaceae.

H ertil i Danmark kun l Slægt : Selaginella Link med l Art : 8. D v æ r g u l v e f o d. Selaginella selaginoicles (L.) Lk.

3. Brasenfødefamilien. Isoetaceae m. Slægten B r a s e n fø d e, Isoiltes L . , har i Danm. 2 Arter.

l . Bladene mørkegrønne, kort t i lspidsede, u igen nemskinne­l ige, st ive, forneden noget fi rkan te de, opad trinde, tæt st i l lede paa Rodstokken. Kraftige Plan ter kan have op t i l 70 Blade.

9. B l a a g r ø n B. I. lacuslris L. 2. Bladene lysegrønne-gulgrønne, langt og fint tilspidsede,

gennemskinnelige, bløde, ogsaa forneden trinde, mindre tætsiddende.

l O. G u l g r ø n B. I. echinosporwn Durieu.

II. Oversigt over de danske Findesteder.

I. Bregner. Filicales.

I . A l m. S l a n g e t u n g e. Ophioglossw11 uulgalum L. H yppigst paa Strandenge, især langs Østersøen , h vor den er ret a lm . , men ogsaa h ist og her paa Enge og Moser i nde i Landet. Fundet i al le danske Provinser, og - da smaa Eks. let kan overses i Græsbunden - sandsynlig­vis overset adskillige Steder. I k k e bemærket i Distr. 2 , 4, 7, 8, 1 2, 1 3a , 1 5, 1 7, 20, 2 1 , 26, 34 *) .

2. E n k e J t M a a n e r u d e. Bolrychium simplex H itchc. Paa sandede Overdrev, mest nær Stranden, men meget s jælden. Saltbæk Vig paa Sjæl land , Gedesby paa Falster (lige S. Ø. for Bøtø Nor) . Nær Rødby H avn , Læsø, Løg­s tør, Gaardbogaard i Vendsyssel.

3 . S t i J k e t M . B. nwllificlum (Gmel) Ru pr. B. malricart ae (Schr.) Spreng, B. rulaefolium A. Br. [B. Lernalum (Thunb.) Sw. , hv i lket Navn i ældre Tid er brugt, bl. a . i Langes Flora, er en anden Art , de r har h jemme i Ø. As.]. Paa l ign . Steder som foreg. , og som denne m . sj . Fundet i Distr. l (Det lave Terræn mellem Søerne i Raabjerg

*) A ngaaende Distrikterne henvises t i l Kortet.

72

9' 10'

30' 111'

57'

-___ G so ·Æ' SS" . . \., 1 . • _ . ..... _-�s-..

30'

M ile) , 3 (Læsø) , 6, 7 (Overdrev mellem Lodbjerg og Agger) , 1 2 (Anholt Vesterstrand), 22 b ( Katholm) , 35, 36 (Digerne ved Rødby, a lm . ) , 37 (Bøtø, Marienlyst N . f. Bøtø) , 4 1 (Petersminde Mose v. Fuglebjerg) , 45 a (H are­skov S. f. Furesø), 45 b (grusede Bakker N . f. Gurre Sø, Tisvi lde) , 47 (fl. St. : H a m mershus, Mølleaaen Øleaa i Bod i lsker S . , Snogebæk, Poulsker) .

4 . K a m i Il e b l a d e t M . B. malricariaefolium (Retz) A . Br. B. ramosum (Roth) Aschers. Paa Heder og Overdrev sam t mellem Kl i tter, m . sj . Fun-

73

det i Distr. l , 3 (Læsø) , 7 (ti lgroede Kli tter v. Agger), 9, I l, 1 2 (Anholt) , 1 5 ( K rogsdal i N. Feld ing S.) , 1 6, 1 7 (Lem v . R ingkøbing) , 35, 37 (Bøtøomraadet ud for Ge­desby), 40, 42, 45 b (Asserbo, aabne Heder i H ornbæk Plantage) , 47 (Ham mershus, Sandvig , Poulsker). Mul igt adski llige Steder overset.

5. A l m. M. B. Lunaria (L.) Sw. Paa Heder og Overdrev , undertiden dog ogsaa i Skove, saaledes i Galten Smedeskov mellem Aarhus og Si l ke­borg, hvorfra jeg har Eks. paa ca. 20 cm, og Boserup Skov v . Roski lde . Vor a lmindeligste Art, dog ret sj . , hyppigst i M id tjyllands H edeegne, og i k k e bemærket i Distr. 3 1 (Østfyn) , 33 (Ærø) , 34 (Langeland), 36 (Ø. Lol­land) , 39 b (Stevns).

6. K o n g e b r e g n e. Osnwnda regalis L. I kke sj . i Tørve- og Skovmoser paa fugtig Grund . Re t hyppig i Sydfyn og Ø. Lolland. I k k e bemærket i Distr. l , 2, 5-8, 1 2- 1 4, 1 6-22 a, 23, 24, 26, 27, 30, 33, 46, 53.

7 . Ø r n e b r e g n e. Plericlium aquilimun (L.) Kuhn . Eu­pleris aquilina (L.) N ewm . , Plcris aquilina L. I Skovkan ter, langs Veje i Skove, undert iden ogsaa i andre Vejgrøfter o. l . Steder. A lm. , dog ikke bem. i ,Distr. 6, 7 , 1 2, 33, 46, 50.

8. S t r u d s v i n g e. Jltlalleuccia stmlhiopteris (L.) Tod . , Os­nwnda struthiopteris L. , Onoclea stmthiopteris Roth , Strulhi opleris filicaslrwn All . , S. germanicwn Willd . I fugtige Skove, men sj . og vistnok forsvindende, b l . a p . Gr. af Opgravning t i l I ndplantn ing i H aver. Paa den anden Side ogsaa undertiden forekommende forvi ldet fra Haver. I j yll. mest i det sydøstlige, særlig omkring Vej le (Munkebjerg), Tvenstrup Skov v . Odder , Mølho lm i H øjen S. Fyn : Vissenbjerg, Højshol t i Tommerup S . , Egebjerggaard , h ist og her i det østlige, Lohals paa Lan­geland , Rødby Strand , Grænge Skov, Tømmerhal t og Godsted paa Ø. Loll. , Karleby og Bøtø paa Falster, paa Sjæll . fl. St. i det sydøstlige (Distr . 39 a , 39 b og 40) , i N . Sjæl l . (45 a og b) og paa Kalundborgegnen (42) .

9. K a m b r e g n e. Blechnum spicant (L.) Wither. Paa fugtige Skraaninger, i Skove, ved Bække og Grøf­ter, ofte paa Tørvejord, almindeligst i jy l l . og paa Born­holm , iøvrigt sj . Al m . paa Munkebjerg v. Vejle, Allerup Bakker i Vendsyssel og Aatte Bakker og Mose i S. jy l l . Paa Fyn i Gjerup Skov v. H olstenshus, Kongebrosko-

74

ven v. M iddelfart (begge Steder nu vist fo rsvunden p. Gr. a f Vejarbejder) og Kerte Mølleknap. Sjæl!. fl. St. , Lol l . Digerne ved Rødby. I kke bemærket i Distr. 1 2, 3 1 , 33, 34, 38, 4 1 ' 46, 50.

1 0. N o r d i s k R a d e l ø v. AspleniLun septenlrionale (L.) H offm. Norsk: St . Olavs Skæg. I Kl ipperevner og paa Stengærder. Paa Born h . h ist og her, iøvrigt m. sj . Distr. l (Tolne K irkegaardsdige) , 4 (Hørby, Lendum og Thorslev K i rke), 1 1 (Astrup K . ) , 37 (Ha lskov paa Ø. Fa lst . ) , Vest Sjæl!. (4 1 , 42 , 44) : Karsholte Mark v. Nørager Vaaseskov, Kastrup Storskov v . Sorø, N. Sjæl!. (45 a og b) : Kirke H valsø Storskov, Særløse, jonstrup Vang, Fuglevad Mølle , Stavnsholt , Lil­lerød, Farum Lil levang, Farumgaard, Rudehegn mod Dumpedals Mølle , Stengærde mellem Ebberød og Birke­rød , Pælevejen i Grib Skov . Dog vistnok nu forsvundet mange a f d isse Steder.

l Oa. Asplenhun seplentrionale X lrichomanes. A. Breynii Retz, A. germanicwn Weis. Fundet i 2 Eks. i Paradisbakkernes nordlige Del (Born­holm .

1 1 . R u n d f i n n e t R . A. triclwmanes L. I Kl ipperifter og paa Stengærder, sj. , h yppigst paa Born h . , men vistnok fundet i al le Landsdele. I kke bem . i Distr. 2, 3, 7- 1 O, 1 2, 1 5, 1 7 -20; 22, 23, 26-28, 33, 35, 38, 46, 48-5 1 .

1 2. M u r r u d e A . Rul a nwraria L. M . sj . , nu vistnok kun paa Kronborgs Mure , t idl igere ogsaa opgivet fra Aalholm Slot , Sønderborg Slot, Bev­toft og Nustrup K i rker, Aarhus Domkirke og Bornholm . Sidstnævnte Opgivelse beror dog antagelig paa en For­veksl ing med A. septenlrionale X lrichomanes. De øvrige Steder er den nu forsvundet .

1 3 . S o r t R . A. aclianlum nigrwn L. Kun paa Bornh . , h vor den - især paa Østkystens K l ip­per - ikke er sjælden. I det I nd re a f Øen er den i Færd med a t forsv inde p. Gr. a f Plantning og Kul t ivering af jorden. Den findes dog ogsaa der endnu adski l l ige Steder, f. Eks. I bskjer H øj lyng.

1 4 . H j o r t e t u n g e (Mil tbregne) Phyllilis scolopendrium (L . ) Newm. Opgives at være fundet i Skoven paa Aborrebjergets sydl ige Skraan ing (Møn). Opgivelsen er im id lertid garn-

7S

mel og Plan ten ikke senere genfundet. Findes, men sj . , i Norge o g Tyskland.

I S. F j e r b r e g n e (" H unbregne " ) Alhyriwn filix femina (L.) Ro th . Alm. i Skove (dog er f. denlala m . sj . ) . I kke bem. i Distr. 7, 8, 1 2, 1 7, 1 8, 27, 3 1 og 33.

1 6. S k ø r B æ g e r b r e g n e. Cyslopleris fragi/is (L.) Bernh . Paa S tengærder og i Kl ipperifter, temmel ig sj . , hyppigst paa Bornh . Ikke bem. i Distr. 2 , 3 , 7- 1 0, 1 2, 1 4-2 1 , 23, 27, 33, 3S, 46, 49-S l.

1 7. B j e r g B. C. montana (Lam. ) Bernh. Angives fra en udtørret Ellemose ved Knaps trup paa Sjæl l . , men ikke genfundet siden 1 880. Norge , Sverrig, F in land , men sj .

1 8. A l m . M a n g e l ø v (" Hanbregne") . Dryopteris filix mas (L . ) Schott. Alm. i Skove og Hegn , fundet i a l le Distr. med Undta­gelse af 1 8 (Herningegnen) , h vor den ved nærmere Un­dersøgelse antagel ig ogsaa vil kunne findes.

1 9. B u t f i n n e t M. D. crislala (L.) A. Gray. l Lyng- og Skovmoser paa Tørvebund, men ikke a lm . Fundet i de fleste Egne a f Landet , h yppigst i Sydfyn , Lol l . , Falst . , V . og N . Sjæl l . I kke bem. i Distr. 2 , 3 , 6- 1 0, 1 2, 1 3 , 1 6, 1 7, 1 9, 22 b , 23 , 27, 30, 3 1 , 33 , 38, 43, 46, 47.

20. S k a r p f i n n e t M. D. auslriaca (Jacq.) Woynar. Begge Underarter a lm . næsten overal t ; e u· auslriaca dog formentl ig mest alm. Begge mest i Skove og Moser, særlig paa fugtig Bund eller i stærkt bladblandet j ord. Paa Moser kan spinulosa i Udseende nærme sig stærkt t i l foregaaende Art ; men Sori langt mindre . Spinulosa ikke bem. i Distr. 7, 8, 33, 46, eu-auslriaca (dilalala) ikke i 6 , 8 , 1 2, 3 1 , 33, 46.

20a . Dryopleris crislala x spinulosa . Sj . , s ikre Fund v is tnok kun fra Sjæll .: Distr. 40 (Giese­gaard) , 42 (Aamosen), 4S a (Jonstrup Vang, Nørresko­ven) , 4S b (St. Dyrehave), S I (Uivemosen). Af An ton Andersen dog opgivet fra Ruehedskoven i Langesø (Distr. 29) .

2 1 . K æ r M . Dryopleris lhelypleris (L.) Gray . A lm . i fugtige Moser, mest i Kan ten af Vand , dog ogsaa paa ikke oversvømmet Bund. I kke bem. i Distr. 2 , 8, 1 2, 1 7- 1 9, 23, 26, 33, 46.

76

22. B j e r g M . D. oreopleris (Ehrh . ) Max. I højt l iggende Skove, ofte v. Kildevæld, tern. sj . , hyppigst i det sydøstlige jyll. (Distr. 24, 25) sam t paa Bornh . , Al lerup Bakker, Lem, Rold Skov, Frijsen borg Skov, Svejstrup Skov v. Skanderborg, Rath lousdal og Løjen­kjær Skove i Odderegnen, Tornskov Kra t v. Løgumklo­ster, Grib Skov, Rude Hegn , Fredensborg Park o. fl. St . , Hyde Skov paa Lol l . , a lm . omkr. Munkebjerg v . Vej le . Ikke iagttaget i Dis tr. 3 , 5- 1 0, 1 2, 13 a , 1 6, 1 8 , 1 9, 22, 23, 26, 27, 28-34 (Fyn m . oml igg. Øer) , 35, 37, 38, 39 b, 4 1 , 43, 46, 50-53.

.

23 . D u n e t M . D. phegopteris (L.) C. Chr. (Bøge bregne . I skyggefulde Skove, især paa fugtig Bund , h yppigst i de t syd l . Vendsyssel , Silkeborgegnen, Vejle-Kold ingegnen , Sydfyn , Vest- og Nord Sj æl!. samt Bornho lm , iøvrigt ret sjælden, men findes, hvor den forekommer, i stort An­tal og dækker ofte hel t ret store Strækn inger a f Skov­bunden. Ikke bem. i Distr. 3, 7, 8 , 1 2, 1 7- 1 9, 23, 26, 33-35, 43, 46.

24. Tr e d e l t M. D. Linnaeana C. Chr. (Egebregne) D. pul­chella (Sal isb .) H ayek. I høje skyggefulde Skove, hyppigst i Østvendsyssel, Øst­h im merland , Silkeborgegnen , Djursland , det sydøstl ige Jy l land fra Skanderborg t i l Flensborg Fjord , Fyn , Øst­lol land, Falster, de t meste a f Sjæl!. og Bornh . Ikke bem. i Distr. 3 , 7 , 1 2, 1 7, 1 8 , 23, 27, 33, 34, 46.

25. To r n f l i g e t S k j o l d b r e g n e. Polysticlwm lobalum (Huds . ) Pres!. Paa Stengærder og K l ipper, men m. sj., rimel igvis oftest farvlidet fra H aver. Opgives fra Distr. Il ( Uglemose i Rold Skov [ ?] ) , 25 (S. Bjert), 32 (Sørup Skov v . K i rkeby St . [næppe mere ?]) , 36 (Fuglsang), 37 (Korsel i tze Skov) , 45a ( Frederiksdal) , 45b (Frederiksborg Slotsmur) , 47 (Stej lebjerg v. H am mershus, Græsholmen) - vistnok al le Steder forsvundet!

26. B r a u n s S . P. Brannii (Spenn) Fee. Paa l ignende Steder som foreg. , men endnu sjæld nere . Dens Hjemstedsret i Danmark overhovedet tvivlsom . Ef­ter Langes Flora ( 4 . Udg . 1 886- 88) fundet i Frederiksdals Skov (a f H. K iærskou). Det drejer sig dog m aaske sna­rest om en afvigende Form af foregaaende.

27. A l m . S. P. setiferum (Forstk.) Woyn . Hel ler ikke denne har egentl ig Hjemstedsret i Danmark, men kan maaske findes forvildet. Lange angiver den fra

77

Ham mershus, Græshol men, Frederiksborg Slotsmur og Stenderup Skov v . Kolding. Al le d isse Fund refererer sig dog vistnok ti l N r. 25.

28. A l m. E n g e l s ø d . Polypodiwn vulgare L . A l m . p . Stengærder, Grøftekan ter, i Skov og Kra t , Kl ippe­r ifter, gamle Pi le træer, undertiden paa Kl i t ter og Heder. Ikke fundet paa Amager og Sal tholm, el lers overalt.

29. P i I l e d r a g e r. Pilutaria globulif'era L. I Søer og Grøfter paa lavt Vand, sj . , hyppigst i Jyl land . Vang i Vendsyssel , H vidmose i Raabjerg S . , fl. Steder i Thy (f. Eks. Tolbøl Kl i t) og paa Mors, Læsø, Kær Ø . f. Vi lsted v , Løgstør, Paderup Mose S. f. Randers, fl. St . i Hardsysse l , Skernaa v. Tarm , det sydlige Djursland , de t sydvest!. Jy l l . fra Ringkøbing Fjord t i l Grænsen , Nord­sjæl!. (Sandet V . f . Arresø), Bornholm ( i smaa, om Som­meren udtørrede, Søer i Høj lyngen) . Ikke bem . i Distr. 4, 9, l l' 1 2' 1 8, 19, 20, 2 1 ' 22b, 23 - 26, 28 - 42, 44, 46, 48, 5 1 , 53.

II. Padderokker. Equisetales.

l. A g e r P a d d e r o k k e. Equisetwn arvense L. (Rævehale) . Meget a lm indel ig overalt .

l a . Equiselum arvense X fluvialile (E. lilorale Ktih lew.). Paa fugtige Steder, sj. , mulig overset adskill ige Steder. Fundet i Distr. l , 2, 5, 1 5 , 20, 32, 47 [ ?] , 48-50, 52, 53,

2 . E l f e n b e n s P . E. maximum Lam . Ved Bække, i fugt ige Kløfter paa Lergrund , hyppigst v . L i l lebælt. I Jyl land kun i det sydøstl ige, fra Grenaa t i l Flensborg Fjord, samt i Sal l ing, Fjends Herred og de l ige Syd for l iggende Egne (Distr . 1 5) , paa Fyn i al le Distr. undt . 29, ikke iagttaget paa Langeland el ler Vestl o l land , alm . paa Fals ters Østkyst og Møns K l i n t , paa Sjæl! . i a l le Dis tr. undt . 42 - 43 og 46, ikke fundet paa Born h .

3. L u n d P . (E n g P.) . E. pralense Eh rh. Paa fugtige Steder i Skove, ikke a lm. H yppigst i Ø. Vendsyssel, i et Bælte S. f. H im merland og Sal l ing fra Fornæs paa Djursl and t i l Vesterhavet S. f. N issum Fjord , det sydøst!. Jyl l. fra Aarhus ti l Flensborg Fjord sam t det nord!. Sjæl! . (Distr . 42, 44 og 45). Ikke bem. i Distr. 2 , 3 , 6, 7 , 10, 1 2, 1 3b, 17 , 20, 27, 33, 39a , 46, 50.

4 . S k o v P . E. silvaticum L. Ikke sj., i Skove, forekommer dog sparsomt i det meste

78

af Vestj yl land , det østlige Fyn , Loll . og Falst . og Distr. 40iog 43 �'paa Sjæl l. Ikke bem. i Dis tr. 3, 6, 7, 1 2, 3 1 , 33, 53.

5 . K æ r ·p. "'E. paluslre L. I fugtige Skove og Tørveenge, forekommer i a l le Distr. og n æsten overalt a lm . , spa rsomst i H anherrederne, Mors, Ringkøbingegnen, 'det øst!. Fyn og H alvøen Stevns.

6 . D y n d P. E. fluvialile L. I Søer, Aaer, Kær, Tørvegrave og paa fugtig Mosebund. Fundet i al le Distr. og a lm . næsten overa l t, dog sjæld­nere paa Mors,'cdet øst! . Fyn og H alvøen Stevns.

7 . S k a v g r æ s. E. hiemale L. I fugtige Skove, ved Ki ldevæld , fugtige Steder paa Sand­bund (f. Eks. i K l i tter) el ler Tørvejord . Ikke a lm . , men i M ængde, hvor den findes. H yppigst i det sydøst!. jy l l . Distr. 24 , 25 , 48) og he le Sjæl!., med U ndt. a f Distr. 39a og 43, samt Bornholm . Ikke bem. i Dis tr. 3, 4, 8, 1 3a ,

. 1 6 - 1 8, 22a, 23, 26, 27 , 33 , 46, 50. F. m inor er fundet i Klitter i Thy og ved Svinkløv, var. Schleicheri paa fugtige St. i K litter·i Thy og v . Blokhus.

8. L i d e n P . E. uariegalum Sahleich . Kun ved Liver A a N . f. Lønstrup, hvor den efter en Tid at være eftersøgt forgæves paany er fundet 1 936, og i en Grusgrav v. N . Tostrup paa Falster.

III. Ulvefødder. Lycopodiales.

t. O t t e r a d el U l v e f o d . Lycopodium Selago L. I H edemoser og Skove, hyppigst i N. Sjæl! . ( Distr. 45b) og paa Bornh . , iøvrigt sj . og ikke fundet i Distr. 3 , 6, 8, 9 , 1 3a , 22, 23, 28 - 3 1 , 33 - 36, 39a, 4 1 , 43, 46, 48, 5 1 , 52, 53.

2. L i d e n U. L. imwdalwn L. I H edemoser, især paa bare Pletter, ret a lm . N . , V. og Midtjy l l . (Distr. t, 4, 6, 1 4 - 20, 26, 27), Himmerland · (Distr. 1 0- 1 1 ), N . Sjæl!. (45b), Am!lger, Bornh . samt det vestlige Sønderjyl l . (Dis tr. 49 - 50). Ikke b em. i Distr. 1 3a , 22a, 28, 3 1 , 33, 34, 39, 46, 52, 53.

3. F e m r a d e t U. L. annolinum L. I høje Skove, h is t og her i N. Sjæl!. (Distr. 44 - 45b) og og Bornh . , el lers sj . Ikke bem. i Distr. 3, 7-9, 1 3a , 1 5, 1 6, 1 8, 1 9, 22a, 23, 27, 28, 3 1 , 33, 34, 46, 48, 50, 5 1 , 53,

79

4. A l m . U . L. elavalLim L. Paa H eder og i høje Skove, tern . a lm . i M idt- og V. jy l l . , Syd fyn (Distr. 32) , N . S jæl l . (45b) og Bornh . , i de øvr. Dele a f Landet sj . , ikke bem. i Distr. 23, 30, 33, 34 , 43, 46, 53.

S. F l a d U. L. complanalum L. Sj . ; paa H eder i jyl l . og paa Bornh . Fundet i Distr . l (Hørby), 3 (Læsø), 4 (Allerup Bakker, Torslev, Skaarup Mølle v . Tolne), 6 , 8, 1 0 - 1 1 ( Hobro, Eveld rup Bakker) , 1 3a og b (Nim toftr) , 1 4 - 20 (f. Eks. mel lem Sinding og Sal ten) , 22b, 25 - 27 (Skærhoved , Nørup, Førstbal le ved Vejle) , 37, 40, 45b (Tisvilde), 47 (Høj l yngen).

6. C y p r e s U. L. lrislachywn Pursh . Paa Lyngheder, meget s j . Fundet i Distr. l , 4 , S, l O (Vadgaard v . Løgstør) , l i (Grynnerup og Doense v. H o­bro) , 1 3, 1 4 (Salshøj v. Seve l , Finderup, U ndalslund og Vorde v. V iborg) , 1 5, 1 6, 1 7 (Torsted v. R ingkøbing, mel­lem Skarrild og Assing), l 9 (mellem Skjærlund og Sdr. Omme), (20 ?), 25, 26 (Sti lde og H ovborg Plan tager v . H olsted , Aastrup Ø. f . Varde), 39b, 47 (Almindingen, Spl i tsgaard, Sortebjerg i Aaker S. Høj lyngen) , (49?) .

7. B j e r g U . L. alpinum L. Kun fundet paa Anhol t (Skrænten a f N ordbjerg) og kun golde Eks.

8. D v æ r g u l v e f o d . Selaginella selaginoides (L.) Link. S. spinosa Beauw. I H edemoser, kun fundet i det nordl ige Jy l land ti l en Li­

. ni e fra Hobro t i l noget N. f. Ringkøbing (dog ikke paa Mors) samt paa Læsø og i Egnen V. f. Varde (Distr. 1 - 7 , 9 - 1 1 , 1 4 , 1 6 og 27) .

9. B l a a g r ø n B r a s e n f ø d e. Isoe'les lacuslris L. I Søer med Sandbund, s jælden. Fundet i Distr . 7 (Vo­rup Sø, Lyskjær Sø i Ørum K li t ) , 9 , l i (mange Steder, f. Eks. Varre og Røjdrup Søer V. f. H obro) , 1 3b - 1 8, 20 (mange St.), 25, 27 (fl ere St .) : Seem og Ørn Søer ved Ribe) , 45a ( Bagsværd Sø), 48, 52.

l O. G u l g r ø n B. I . echinosporum Durieu. Meget sj . Kun i Porssø og en Nord derfor l iggende Sø i Thy og i Gurre Sø paa Sjæl land.

Som meriugle paa Molboland. Fra forskell ig S ide var de t blevet m ig fortalt, at det skønne Mols med Hensyn til Sommerfugle var et tem­

mel ig fattigt Land, og en Efterlysning af Molslokal iteter i Fortegnelsen

"Jyllands Storsommerfugle" i "Flora og Fauna" havde givet et meget ma­

gert Resultat.

80

Det var derfor ikke med særlig svære Forhaabn inger om Sommer­

fuglefangst af Betydni ng, at jeg med min Fam il ie i Sommeren 1 939 tog vort nyerhvervede Sommerhus ved Skødshoved Strand i Besiddelse. Naa,

det er jo bedre at blive glædelig overrasket end at skuffes, og selv om min Tid af forskel l ige Grunde ikke t i l lod mig at foretage en særlig grun­d ig Eftersøgni ng, mener jeg dog allerede nu at kunne meddele, at Mol­

boernes Land nok er værd at gæste for en Lepidopterolog.

Det afvekslende Terræn ved Skødshoved - marehalmklædte Strand­

bredder, smaa Naaletræsplantni nger, Lyngarealer, vegetationsrige Grøfter og H egn langs fede, dyrkede Marker og en meget afvekslende· Løvskov­

frembyder da ogsaa fortrinl ige Betingelser for en ret alsidig Sommer­

fuglefauna.

Kun faa Steder har j eg mødt en saadan Rigdom af Blaasommerfugle

og Randøjer, og intet Sted har jeg set Tidselfuglen, Pyl'[tmeis cardui, sværme i et saadant Antal. jeg husker saaledes paa ca. l ha Land at have talt op mod en Snes af denne skønne, teglstensrøde Indvandrer over

en blomstrende Kløvermark. Vanesse io og V. urlicae var saare alm in­del ig, men ogsaa deres store Fætter, 1'. polychloros, havde man Fornøj­elsen at h i lse paa ret j ævnlig.

Det var interessant at konstatere, at man ogsaa om Dagen kan for­

anstalte Lyslokning. Hvidt Tøj bestraalet af en blændende Sol virker i

høj Grad til trækkende paa Sommerfugle. En Nabokone kom en M iddags­

stund hvæsende og fortalte, at der sad et fælt U hyre paa en - ja, und­

skyld - Ble, der var hængt til Tørre. U hyret viste sig at være en skik­

kelig A..morpha popu/i i den karakteristiske Hvi lesti l l ing med et Stykke

Bagvinge stikkende frem foran Forvingerne . Desuden sad der adski ll ige Stykker af Salyrus seme/e paa det hvide Vasketøj. Senere har jeg flere

Gange med Resultat undersøgt hvide solbeskinnede Mure og Plankeværker.

Aaret 1 939 var i Modsætning til 1 938 et fint Sukkerlokningsaar. Helt

daarlige Aftener var der paa Mols kun faa af, og adskillige langt over

Normalen, ja, der var Aftener, hvor hver Plet med "søde Sager" var saa

besat med G æster, at man var ved at fortvivle. Det var umul igt i en

Fart at overse Selskabet og at ski l le "Faarene fra Bukkene" . Det fineste Dyr paa Lokningen var et smukt Eksemplar af Amphilrola ravida. A f

denne Ugle er der i Jylland t idl igere k u n taget et enkelt Stykke (v. Ry­

omgaard 1 9 1 6 af Lærer V. Sigfr. Knudsen). Desværre skulde jeg Dagen

efter rejse bort, og da jeg 14 Dage senere vendte t i lbage, var det ikke

m uligt at opdrive flere. Næste Sommer vil det glæde mig at finde Efter­

kommere af.den. l første Uge af September gav Sukkerlokning 5 Styk­

ker af Aporophyla liineburgensis (alle af Formen alerrima) og l Stk.

af Tlwlera cespilis. · A f andre Noteringer kan nævnes : Sphin.t· pinas/ri, Haemorrhagia

Lilyus, Eremobia ochruleuca (i stort Antal om Dagen paa Blaamunke), Sidemia fissipuncla. Endvidere er Acheronlia alropos for faa Aar siden

taget ved Skødshoved af Amtsstuefuldmægtig Vistisen, Aarhus.

H. Brandt Lassen.

8!

Ortholitha-Tvillinge-Artern e. Af S k a t H o f f m e y e r.

l Forarbejder·.

Vi faar paany a t gøre med e t Par "Tvi l l inge-Arter" (som Englænderne) el ler en " Dobbel t-Art" (som Tyskerne ka lder det). Sidste Gang et saadan t Forhold blev afsløret, drejede det sig om e t Par Ugler : Chloridea marilima Grasl . og dipsacea L. , og Opdagelsen ( " F. & F. " 1 938, S l ff.) gav An­ledning t i l en hel Strøm af Art ikler og Afhand l inger i en­gelske, ho l landske, belgiske, franske og tyske Tidsskrifter. Denne Gang drejer det sig om et Par Maalere : det er vor velkendte j ydske Hede-Art Orllwlilha nwcronala Sc. (eller plwnbaria F. , som vi kaldte den ti l 1 938), der er et Par Tvi l l inge-Arter.

· Vejen t i l denne Opdagelse har været lang. Vi v idste na­

turl igvis udmærket godt her i Jyl land , at vor gamle " plum­baria " var et s tærkt varierende Dyr ; og igennem•mange Aar havde navnl ig to Ting været mig paafaldende : l ) Forskellen mel lem de j ydsk-holstenske Eksemplarer og de s t ø r r e og l y s e r e Former fra Mellem- Europa, og 2) den t i lsyneladende langt større Variab i l i te t af Arten paa den cimbriske H al vø .

I sær har Kieler-En tomologen Dr. F. H eydem�.nn skrevet to grund ige Arbejder om " mucronata " i I n tern . Entomol . Zei tsch r. Guben i 1 925 og 1 930 ; den s idste Afhandl ing drejer s ig udtrykkelig om " Arten " s Variabi l i te t og Racedannelse. Ogsaa G. Warnecke, Kiel , og andre har le j l ighedsvis været inde paa Spørgsmaalet . ·

I H offmeyer og Knudsen " De danske Storsommerfugle", S. 2 1 8, hvi ler L in ie 1 0 - 1 4 f. o . paa H eydemanns Afhandl ing fra 1 930. Efter hans Arbejde maatte v i komme t i l det Re­sul ta t , a t vor Form af " Arten" var en særlig sub-species: umbrifera Prout, men at der i nden for denne Ramme iøv­rigt raadede stor Variabi l i tet . - Til Grund for Heydemanns Arbejde laa e t Materiale paa ca . 600 Eksemplarer fra a l le Dele af Europa . Ti l Trods for, a t han ikke fandt Sandhe­den , er hans Afhandl ing af Værd i paa vigtige Punkter.

løvrigt er det i n teressan t a t se, hvor nær H eydemann har været ved den afgørende Opdagelse. Han .skriver i 1930, a t vi har "en lys Foraarsform " , og det er "en paafaldende Kendsgerf)i ng, a t d isse lyse Dyr næsten kun optræder om Foraaret, sidst i Maj t i l om trent to Trediedel i nd i jun i . Saa begynder de mørkere a t faa Overvægten mere og me­re . . . " Og . videre: " Først har jeg længe ingen Forklaring

kunnet finde for de lyse Foraarsdyr og mørke Sommer­eksem plarer paa samme Flyveplads. "

Men saa har han fundet en Forklaring. Heydemann er en ivrig og trofast Talsmand for den Teori, a t K l i m a f o r­h o l d e n e kan forklare a l t om Arternes Udbredelse og For­mer, - i Modsætning ti l Warnecke, som holder paa de geo­grafisk-h istoriske Synspunkter (se " De danske Storsommer­fugle " , I ndledningen, Stykke 7) . Og H eydemann fik ti l sidst rmzcr onala -Gaaden t i l a t passe ind i s i n Teori : Foraars­dyrenes Larver har levet i de fugtige og kølige Foraarsmaa­neder, som vi har i vort " a t lantiske " Kl ima ( " hvor ofte har v i f. Eks. her i Kie l endnu i Begyndelsen af jun i maattet lægge i Kakkelovnen! " ) ; Sommerdyrenes Larver har levet i højere Temperatur. Og denne Forskel i Larvernes Livsfor­hold kan efter han� Mening være Aarsag ti l de voksne Som­merfugles forskell ige Udseende. - Det er et ejendommeligt Eksempel paa, hvordan en forudfa ttet (i og for sig smuk) Teori kan h indre en Forsker i a t finde Sandheden. -

Den afgørende Klarhed blev b ragt af en Englænder : W. H. T. Tams fra Brit ish Museum i London. Han meddelte s in smukke Opdagelse paa den spøgefulde Maade, a t han i Ma j -H æftet af Entomologist l 939 i en l i l le Noti ts med Over­skriften "Ønskes " bad engelske Samlere om at skaffe sig Materiale af "mucronata " ; særlig v i lde han gerne have Eks­emplarer fra sidst i Maj og først i j un i , da "d isse vi l være Orllwlilha umbrifera Prout, en særl ig Art . "

V i havde al mul ig Grund t i l a t i n teressere os for Spørgs­maalet her i Jyl land , og Sigfr. K nudsen og jeg rettede da ogsaa straks en H envendelse t i l j ydske Samlere om a t samle løs af " mucronata " . Samtidig fik jeg Besøg af min engelske Ven, Dr. de Worms, som ikke blot udpegede begge Arter i m in Saml ing, men som ti l l ige var saa venlig at sætte mig ind i Makro-Kendetegnene.

II. Nomenclaturen.

Paa n ærværende Tidspunkt er der endnu mange dunkle Punkter. Eet er særl ig generende : jeg kan ikke sige, hvad den ene Art skal hedde!

Hol lænderen B. j. Lempke skrev til m ig, da j eg udfør­ligt havde sat ham ind i Sagen og bl . a. sendt ham 'Fotogra­fier af Arterne og Tegninger af Geni ta l ierne, at N omencla­tur-Spørgsmaalet forekom ham at være uklart. Og deri har han Ret. Tams kaldte i s in Notits den " nye" Ar t umbrifera Pro u t: men Prouts Beskrivelse af "umbrifera" (i Seitz-V ær-

k et) er al t andet end tydel ig, og i Seitz - S u p p l e m e n t e t giver han et Bi l lede a f "umbrifera " , som jeg vi lde anse for at være en mucrona ta Sc.

I Vinterens Løb har Tams flere Gange skrevet t i l m ig om Navne-Problemet. Først var han blevet usikker m . H . t . " Prouts umbri fera" - og Prout selv var usikker. 'jeg var i det hele taget i Vin ter i l iv l ig Korrespondance med nogle af mine engelske Forbindelser om den Sag ; endnu den 9. Apri l nk jeg et Brev derom fra den berømte Gen i tal ie-For­sker F. N . Pierce. Siden den Dag har jeg naturligvis i ngen­ting hørt fra dem. jeg ved , at Dr. E. A . Cockayne har skre­vet en Afhandl ing til Proceedings of South London Entomo­logical and N atura! H i story Society, og a t han har beskrevet d e n A r t, som Tams i s in Not i ts kaldte " umbri fera " , s o m n y o g g i v e t d e n N a v n e t scol ica C o c k a y n e . Tams skrev ti l mig, a t han vi lde lade Navnet " umbrifera Prou t " fa lde og bruge N avnet " scotia Cackayne " .

Under d e nuværende Forhold, hvor det kan vare længe, i nden v i kan komme i Forbindelse med Englænderne, ved jeg ikke bedre end at lade Spørgsmaalet om Navnet staa aabent foreløbig. jeg er neml ig stærkt i Tvivl om, a t Co­ckaynes Navn er berett iget ; j eg er nemlig ret sikker paa, a t F o r m e r a f den " nye" A rt er benævnt for længst , o g saa bl iver det et af d isse N avne, der maa " rykke op" og bl ive Artsnavn. Her kommer især tre Navne i Betragtn ing: l ) wnbrifera Pro u t ; det e r givet t i l engelske Dyr, og det maa b l ive Prouts og Tams' Sag· a t finde ud af, hvad der skal menes med det. jeg kan oplyse, at Typeeksemplaret er da­teret 9. Maj 1 896; det tyder , som det v i l fremgaa af det føl­gende, paa dette N avns Prioritet. 2) exl ra clenlala Prout ; det er ogsaa en af hans " Former" fra Sei tz-Værket ; og jeg vi lde efter Beskrivelsen mene, a t den er en Form af den " nye " Art. 3) nwll isl riga ria H eydemann ; denne af H ey­demann beskrevne Form (en m ø r k Form af hans e l lers " lyse Foraarsdyr") er ganske utvivlsomt en Form af den " nye " Art. - Hvis Cockaynes skotske Dyr overhovedet e r de t sam me som vore jydske, v i l jeg derfor mene, at N avnet " scotica Cockayne" paa Forhaand maa betragtes som et Sy­nonym.

Som det fremgaar af a l t dette, er det den " nye" Art , hvis Navn der er Tvivl om . Den "gamle" skal v i stadig kalde nwcrona /a Sc. , den er beskrevet i 1 783. Som det al lerede fremgaar af Tams' N otits , f lyver den "nye " Art s idst i Maj og først i juni , før den " gamle" . j e g f o r e s l a a r d e r fo r i n d t i l v i d e r e a t k a l d e d e m F o r a a r s a r t e n o g S o m m e r a r t e n , d e n s i d s t e a l t s a a=mucronala S c.

84

Paa denne Maade ser j eg bort fra en Mulighed, som Tams og jeg uafhængigt af h inanden var naaet til at sysle med, at der m a a sk e e r T a l e i k k e o m T v i l l i n g e- , m e n o m T r i Il i n g e-A r t e r. Muligvis e r dette Forklaringen paa Cockaynes " scotica " - og paa v isse Uregelmæssigheder, som vi l b l i ve' omtal t i det følgende. Ved Geni talundersøgelserne dukkede der en yderl igere Vanskel ighed op, da jeg kom t i l a t arbejde med Eksemplarer fra Alperne, hvorfra nwcronala Sc. er beskrevet.

Ved Undersøgelse af Eksemplarer, d e r v a r f a n g e t s a m t i d i g , v iste det sig, a t d" d" n es Genital ier nærmest stem te med vor Sommerart , ��nes derimod nærmest med vor For­aarsart. jeg kan ikke for Tiden komme dette Spørgsmaal nærmere ; men det er ikke udelukket , a t Arten først i Nord­vest- Europa er blevet udd ifferencieret i to Arter. E t saadant Forhold kender v i fra Boarmia bistorlala Goeze og cre­pllsctzlaria Hb . , der vistnok i England er mere uddifferen­cieret end her paa Fastlandet (se "De danske Storsommer­fugle " , S . 267).

Skulde noget saadan t ved fremtid ige U n dersøgeiser vise sig a t være Ti lfældet, b l iver Navnespørgsmaalet ogsaa for S o m m e r a r t e n s Vedkommende tvivlsomt . Men jeg maa lade a l t dette l igge foreløbig og i det følgende b e g r æ n s e m i g t i l a t b e h a n d l e v o r e j y d s k e D y r. Ikke m indst mine engelske Forbindelser var ivrige efter a t se, hv i lke Resul tater jeg vi lde kom me til for d isses Vedkommende .

III. De to Arter.

Kendetegnene paa vore to Arter falder i tre Grupper. l) B i o l o g i e n . Flyvetiden er forskel l ig . Kan v i Samlere

begære os noget bekvemmere ? Eksemplarer fra Maj og Be­gyndelsen af jun i er F o r a a r s a r t e n ; Eksem plarer fra sidst i juni og senere er S o m m e r a r t e n ; Naturligvis e r der en Tid i juni, hvor man kan støde paa begge Arte r ; men jeg har kun truffet eet Eksemplar af F o r a a r s a r t e n , som var etiketteret .,jul i " , - det var i W eis' Saml ing paa Aarhus­Musæet, og da Et iketten er uden Datum, er den formodent­l ig skrevet efter H ukommelsen og derfor mul igvis unøjagtig. Ellers har Flyvetiden h idt i l vist sig a t være e t udmærket Kendetegn .

Y deri igere biologiske Forskel le v i l nok bl ive fundet , n a ar v i faar nærmere Kendskab ti l Larverne. Den hol landske Samler Boldt har længe været opmærksom paa visse For­skel le her. Selv har j eg kun klækket S o m m e r a r t e n ; men her bliver jo nu en smuk Opgave a t løse for os Samlere.

85

2) V i n g e t e g n i n g e n . jeg har i Vi nterens Løb set paa nogle hundrede Eksemplarer af d isse Tvil l i ngearter, og jeg · har i de al lerfl este Ti lfælde hurtigt været klar over, hv i l ken af dem det var - selv uden at se paa Datoerne. Dermed være dog ikke sagt, at der kan angives et enkelt Kendetegn , som er absolut s ikkert. Men de vigtigste er følgende (sm l . Helsidesbil ledet S . 86) :

· a) M i d t p l e t t e n er hos F o r a a r s a r t e n stregformet

(se dog 4 a) , hos S o m m e r a r t e n prikformet (en Undtagelse er f. Eks. 6 c) . b) Mel leml in jerne har hos F o r a a r s a r t e n et Par l y s e L e d s a g e l i n j e r paa de modvendte Sider ; d isse lyse Linjer mangler hos S o m m e r a r t e n (se dog 6 b) . c ) Den y d r e M e l l e m l i n j e er hos S o m m e r a r t e n mere l ige end hos F o r a a r s a r t e n ; herfra gives der dog mange U ndtagelser. d) B ø l g e l i n j e n er hos P a r a a r s a r t e n stærkt fremtrædende, hos S o m m e r a _r t e n sjældent fremtrædende (se dog 6 b, 8 a og S e) . e) S o m m e r a r t e n gør i Reglen et sirl igere, mere " poleret" I ndtryk end F o r a a r s a r t e n , der er "grovere " , som om N aturen havde gj ort sig mindre U mage med den . Ogsaa fra denne Regel er der dog U nd­tagelser.

jeg kan hertil føje, at V i n g e fo r m e n gør I ndtryk a f at være forskel l ig , idet Bagvingerne hos F o r a a r s a r t e n synes længere i Forhold ti l Forvingerne end hos S o m m e r a r t e n . Hol lænderen Coldeway, som gjorde denne Iagttagelse dels paa Grund lag a f et Fotografi fra mig, dels paa Grundlag af s ine egne hol landske Eksemplarer, bemærkede herti l , at S o m m e r a r t e n a ltsaa er en " stærkere Flyver" end F o r­a a r s a r t e n. - Da det drejer sig om F o r h o l d e t mel lem Forvingernes og Bagvi ngernes F o r m , er M a a l i n g e r vist umul ige at gennemføre ; en Del Maal inger, jeg har f o r s ø g t, siger ingen ting.

· 3) G e n i t a l i e r n e. I den ydre Gen ita larmatur har jeg

ikke fundet Skelnemærker. Forskel lene l igger i ctens penis og i <fens b!lrsa. I Tvivlsti l fælde maa man derfor udpræpa­rere d isse. jeg henviser til mine Tegninger paa Side 87, men er desværre nødt til at gøre nogle Bemærkninger til dem.

F o r et e n s V e d k o m m e n d e l igger Forskellen ikke i selve penis, men i Tornen (cornutus) paa aedoeagus. Det er ikke a ltid , Forskellen er saa stor, som det er v ist paa Tegningerne ; Fig. 3 og Fig. 7 kan man sagtens kende fra h inanden, men det er ogsaa Extremer. H os S o m m e r a r t e n forekommer Eksemplarer, hvor Savtænderne paa Kam men er kraftigere : se a l lerede Fig . 8 .

Det er ikke a l t id , conwtus l igger paa samme M aade i

a

86

b c

Række 1 -4 : f o r a a r s a r t e n. Række 5-8 : S o m m e r a r t e n.

2

3

4

5

6

7

8

87

A f f!, 1'' l t i / .)' ' 8 Fig. 1 -5 : F o r a a r s a r t e n, Fig. 6- 1 0 : S o m m e r a r t e n,

88

Præparatet, og dette kan være medvirkende t i l , at Savtæn­derne tager sig forskel l igt ud. Det synes dog ikke a t kunne forklare a I l e Afvigelser. Vi møder paa dette Omraade det samme Forhold som ovenfor m . H . t . V ingetegn ingen : der er Variabi l i tet og Ti lfælde, h vor e t e n k e l t K e n d e t e g n

r·· h o s e n A r t t y d e r p a a

l / r\ d e n m o d s a t t e A r t . Af 11 \ ( � /'r 30 d'- Præparater a f F o r-

/f \i ,� a a r s a r t e n har jeg fundet l ' { \"\ 3 afvigende ; af 37 d'- Præ-( ' . ( ) . \J ' para ter af S o m m e r a r t e n

l \ \

1 \ l igeledes 3 afvigende. D i s s e

f / ! 1 \ 6 afb i l d e s h o s s t a a e n d e. , \ { \\ 1 ) L æ n g d e n a f cornutus

l \ 1 l � \ ! er iøjnefaldende paa Hel-

\ l lt } l_ l sides b i l ledet , men den er ab-l 1 solut ikke noget brugbart \ \ J \ ' / Skelnemærke. l \ \ j�) \ \, F o r � e n s V e d k o m -1 ,\ \ @ \ 1 \ m e n d e l igger Forskellen 1\ \ l fiiit:\ j ' ; 1 (( mellem de to Arter især

l o/. \ ) &J paa fi re Punkter : a) den � , \ ,r ) 1 \\ 1 F øverste Del ( ductus bursae)

\ '\\ \,� 1 1 \ er hos F o r a a r s a r t e n me-

1 0 �l / re langstrakt. b) den store "--- :-:., /'i. K itin-Krog paa duclus bur-

r�· (':�1_-1 ;:' : ( saeer hos S o m m e r a r t e n rri ,J l : ·' l kraftigere, længere og b re-

r · J / ;, l de re end hos F o r a a r s a r-f/ f ( f ! t. : : · , t e n . Der er dog, saa v idt ?f l ),' �� l ' l � i · > 1 - )" jeg har kunnet iagttage, h o s � 1 , ; .1 l · / � b e g g e A r t e r en ret bety-

,� / _; l f �l , ri� \ del ig Variabi l i tet paa dette l1 · \_ 1� ;: \ ; (;::) Punkt ; og meget ofte l igger \ "-, .�. 1 ·.' )11 l 1 1. • disse, yderst karakterist iske, \ \W � \ K roge bøjet , saa man ikke

\ '----- ; ( . ( 11 ser dem i deres fu lde Stør-

\ : l '·. _ ')'· �s' 1� :'7 relse (se paa Helsidebi l le-

\_")"l \ l,f!J · de t baade Fig. 4 og Fig. 9, \ , { �16� men sam menlign et Par ud-

\ ) �,� foldede : Fig. 5 og Fig. l O) ; '-� ) " mange Gange har det ik-

Arvigende cornuli. ke været mig mul igt at faa Øverst : F o r a a r s a r t e n. dem rettet ud under Præ-

Underst : S o m m e r a r t e n. pareringen. c) oven over

" Krogen " har S o m m e r a r t e n en kraft ig Ki t in-Udbugtn ing ; denne Ud bugtn ing mangler el ler er forsvindende hos F o r-

89

a a r s a r t e n (sml. Fig. 5 med Fig. IO) . d) bursa er hos S o m m e r a r t e n fyld t med Torne i langt højere Grad end hos F o r a a r s a r te n. Det maa her bemærkes, at man i M i­kroskopet ved den benyttede Forstørrelse ikke ser a l le d isse Torne paa een Gang, da de l igger i forskell ig Dybde. jeg har dog foretrukket at tegne dem ind , saa v id t muligt : ofte dækker de over h inanden. Denne Tornbeklædning varierer dog overordentl ig stærkt ; jeg har for begge Arters Vedkom­mende afbi ldet Eksem plarer med stort Anta l Torne (af hen­holdsvis 1 5 og 30 Præpara ter).

Det vil ses, at U n dersøgeisen af Forskel lene mellem de to Arter p a a a Il e P u n k t e r e f t e r l a d e r u s i k r e M o ­m e n t e r. Saa meget mærkeligere i Grunden, at Arterne med nogen Øvelse a l l igevel ikke er vanskelige a t adskil le rigtigt . D e t r e G r u p p e r a f K e n d e t e g n t i l s a m m e n tør efter m in Mening detfor baade gælde som Bevis for, a t de t v i rkelig d rejer s ig om to forskel l ige A rter, og tjene ti l Artsadskil lelsen ren t praktisk. Hert i l kommer de to Arters forskell ige Aberra tionsretni nger, som nu skal behand les.

IV. Vore Former ai' de to Arter.

Begge Arter er meget varierende. Det har givet An led­n ing t i l Benævning af en hel Række Former. Men der fore­staar n u det oesværlige Arbejde at klare, h v i l k e n a f d e t o A r t e r h v e r e n k e l t A b e r r a t i o n t i l h ø r e r.

Især Dr. H eydemann har beskæftiget sig med de for­skel l ige Racer og Former a f " mucronata " (som han jo mente, det a l tsammen var) . I s in Afhandl ing fra 1 930 gennemgaar han e t Dusin forskellige Former, og paa dette Punkt har hans Arbejde stadig Værdi . Paa Grundlag af det skal jeg prøve a t skil le Formerne ad ; adski l l igt vi l b l ive usikkert foreløbig, og det følgende maa kun tages som mi t Bidrag t i l Problemets Løsn ing.

l) F æ l l e s fo r d e t o Arter kan være : a) ab. discomz­data Dhl . : Mid tpletten mangler. Det er en meget sjælden Forekomst ; jeg har kun et enkel t Ekspl . Formodentl ig vi l den være hyppigst hos S o m m e r a r t e n , hvor M id tpletten jo i Forvejen er mindst. b) endvidere ab . approximata Prout : Mel leml in jerne er stærkt nærmet t i l h i nanden . Et meget ud­præget Eksemplar er afbi ldet i Sei tz-Supplementet. Formo­den tl ig vil ogsaa denne Form hyppigst forekom me hos S o m­m e r a r t e n ; Overgange t i l den ses paa H elsidesbil ledet 6 c og 8 a .

2) F o r a a r s a r t e n s Fo r m e r. Desværre kan v i jo ikke tale om nogen " Nominatform " , saa længe vi ikke ved , hvil­ket nomen Arten skal gaa under. a) Men lad os som H o-

90

v e d f o r m e n betegne d e n l y s e Type : l a, l b, 3 a, 3 b. For­haabentl ig b l iver den med Tiden erklæret for den egen tlige Bærer af Artsnavnet ; det er den a lmindel igste Form , og det er a l t id ra rest, naar det te kan siges om en Arts Nomina l­form. H eydemann sætter denne Form i Forbindelse med Prouts Navn exlraclenlala, hv i lke t ganske passer t i l den af mig ovenfor nævnte Mul ighed angaaende dette Navn .

b) En meget udpræget og ejendommel ig Form er H ey­demanns nwltislrigaria : 2 c J , 4 c �. Vi har kendt den her fra Jyl land , længe inden H eydemann gav den Navn . Den synes hyppigst hos nne, hv ilket ogsaa Heydemann bemær­ker. Grundfarven er tæt sortegraa ; paa denne Grund staar lyst fire Forvingel in jer og t i l l ige to Linjer paa Bagvingerne (ydre Mellem- og Bølgel in je) ; Mid tpletten lyst omgivet.

c) Som O v e r g a n g e mel lem d isse to Former kan m ange Eksemplarer betegnes, af de afbi ldede l c, 2 a, 2 b og 3 c.

d) En meget smuk Form er 4 b , en � ; den er fundet ved H anstholm og paa Klosterhede. Man kunde betegne den som en l y s " mult istrigaria " ; men den er jo ganske uden dennes melan istiske Karakter. Saa v id t jeg kan skønne, er den ikke beskrevet før . H eydemann har benævnt en Form af S o m m e r a r t e n psellclolimilata ; Navnet angiver, at den Art i Udseende kan nærme s ig Ortholitha chenopocliala L. (som j o t idl igere kaldtes limitala) . Som Modstykke herti l foreslaar j eg at betegne denne Form ab . p s e Ll d o c o a r c l a l a n. n . Dette Navn angiver en Aberrationsretning hos F o r­a a r s a r t e n - i Retn ing af Ortholitha coarclaria Schi ff. (som jo t idl igere kald tes coarctala). Hermed er understre­get det i n teressante Faktum, at d e t o A r t e r v a r i e r e r i m o d g a a e n d e R e t n i n g .

e) 4 a kan betegnes som Overgang hertil ; 3 c, om man vi l , som Overgang mel lem den og multislrigaria Heydem .

3 ) S o m m e r a r t e n s F o r m e r. Som al lerede nævnt i l . A fsni t , maa det slaa enhver, der sammenl igner vore sædvan­l ige j ydske mucronala med mel lemeuropæiske Eksemplare r, a t vore er m i n d r e, m ø r k e r e og m e r e b r o g e d e. Gan· · ske vist er der nogen Størrelsesforskel ogsaa hos os ; og Eksemplarer fra Vest- og N ordjy l land synes i Reglen a t være mindre end Eksemplarer fra M idt jy l land · (5 a og 5 b i Sam­menl igning med de andre J J ; 8 b � i Sammenl igning med 7c �) ; men det er dog in tet i mod Forskel len fra Mellem­Europæerne, der er store og blege.

a) jeg er ikke i Tvivl om, a t den hos os typiske Form (som v i deler med H olsten og H ol land [det sidste slutter j eg af e t Brev fra B . j . Lempke]) er en særlig Race. Grund­tonen er blygraa, Linjerne ofte indad mørkt skyggede. jeg tror, man kan betegne denne Race som subsp. plwnbaria F.

9 1

Rent paa Forhaand taler Sandsynl igheden for, a t det er jydsk­holstenske Dyr, vor Landsmand Fabricius har haft for Øje med dette Navn , t i l T r o d s f o r a t han i s in Beskrivelse i k k e omtaler de mørke Skygger i Mellem feltet. Det vil være hyggel igt, hv is v i kan faa Lov t i l a t beholde Navnet plum­baria, som vi i saa mange Aar har kaldt d isse Dyr. Jeg v i l da mene, at S o m m e r a r t e n hos os vil være at betegne : Orlholilha mucronala Sc. subsp. plwnbaria F. S k u J d e det v ise sig (hvad ovenfor er st i l let hen) , at Scopolis Dyr er en t r e d j e Art , v i l Navnet " plumbar ia" a tter kunne op­højes t i l Artsnavn for vor Somrnerart.

b) Den mørke Beskygn ing i ndad paa Mel lemlinjerne kan være stærkere e l ler svagere. Naar Mellemfelte t er hel t mørk t , har v i ab . Laridata H fn . He l t gennemført er denne Form vist meget sjælden ; men Overgange forekommer ofte, især hos ��n e, se 8 a , 8 b . Ejendommeligt er det , a t T i I l ø b t i l d e n n e F o r m k u n f o r e k o m m e r s v a g t, o g l a n g t s· j æ l d n e r e, h o s F o r a a r s a r t e n .

c) E n melanistisk Form er a b . Luridaria Bkh. Matsort, g l insende Grund farve, Bagvingerne dog mod Roden lysere, Frynserne graa. 7 b turde være denne Form ; Eksemplare t er mørkere, end man faa r I ndtryk af ved Fotografiet. 7 a er en Bland ing a f denne Form og furielala Hfn . : Mel lemfeltet er endnu mørkere end den øvrige Vinge. Rebel omtaler fra Balkan Eksemplarer af denne Form , men t i l l ige med skarpt takket h vidl ig Bølgel in je ; H eydemann siger hert i l , a t hos a l le furielaria-Eksemplare r fra H olsten mangler enhver An­tydning af lys Bølgel in je . H vis det ikke i V irkel igheden er F o r a a r s a r t e n , Rebel har haft fat i (og det er ikke umu� l igt , j fr. nwllistrigaria H eydemann) , saa er det noget i Ret­n ind af 8 c : et meget smukt Stykke fra Flyndersø-Egnen (Sfr. Knudsen). Men bortset fra dette Ti lfælde er det e n e j e n d o m m e l i g F o r s k e l m e I l e m d e t o A r t e r, a t d e­r e s M e l a n i s e r i n g s -T i l b ø j e l i g h e d e r f a l d e r s a a f o r­s k e l l i g t u d : hos F o r a a r s a r t e n mullistrigaria H eyde­mann m e d s k a r p l y s T e g n i n g, hos S o m m e r a r t e n Luridaria Bkh. m e d F o r s v i n d i n g a f a l T e g n i n g.

V. Udbredelsen . .

H vis vor S o m m e r a r t er artsidentisk med mucronala Sc. , er den v id t udbred t over Størstedelen af Europa ; den er ogsaa kendt fra Lil leasien og Transkaukasien.

H vad F o r a a r s a r t e n angaar, kan endnu kun meget l i d t siges om U dbredelsen . I J y I l a n d er begge A rter a lm inde­l ige og v id t udbred t . Det samme er Ti lfældet i N o r d v e s t­t y s k l a n d (det fremgaar af H eydemanns Arbejde). H vad

92

H o J J a n d angaar, satte jeg B. j . Lempke ind i Sagen, og efter en kort U n dersøgeise kunde han meddele mig, a t begge Arter er a lmindel ige ogsaa der. Det samme er Ti lfældet i B e J g i­e n, hv ilket j eg ved fra F. Derenne, Bruxelles. Og som al­lerede nævnt forekommer begge Arter l igeledes i E n g J a n d .

Ud over d e t kan jeg intet oplyse om F o r a a r s a r t e n s Udbredelse. Heydemann afbi lder ( 1 . c.) Tavle I I , Fig. 23 og 24 en d' og en � fra Østrig (Modl ing), som kunde t i lhøre denne A rt . Men de ser saa afvigende ud, a t jeg god t kunde tænke mig , det var noget helt tredje.

VI. Forklar·ing ti l Helsidesbil lederne.

Side 86, Række 1 -4 F o r a a r s a r t e n . l a d' Hanstholm I l . 6. 1 939 ; typisk. l b d' Svejbæk 30. S. 1 938 ; typisk, svag Bølgel in ie , kraftigt Eksemplar. l c d' Tandrup H ede 7 . 6. 1 939 ; l igeledes. 2 b d' Lindebal le 9. 6. 1 93 1 ; l igeledes. 2 c d' Klo­sterhede I l . 6. 1 936 ; ab . nwllislrigaria Heydem. 3 a � H ald 1 3. 6. 1 939 ; typisk. 3 b � Lemvigegnen 27. S . 1 93S ; typisk. 3 c � H anstholm I l . 6. l 939 ; Overgang ti l nwllislrigaria. 4 a � Svinkløv 1 8. 6. 1 929 ; Midtplet prikformet, Mel lemfel t bredt. 4 b � H anstholm I l . 6 . 1 939 ; ab. pseudocoarctata n. n. 4 c � Romhede 2 1 . 6. 1 93S ; ab . mullistrigaria H eydem.

Række S-8 S o m m e r a r t e n . S a d' Romhede 1 6. 7 . 1 926 ; den l i l le Form . S b d' do . ; do . , Overgang ti l luridala. S c d' S vej bæk 28. 6. 1 939 ; typisk. 6 a d' Svej bæk 28. 6. 1 939 ; ret mørk, Melleml in jerne smukt gult begrænsede. 6 b d' Svejbæk 28. 6. 1 939 ; k raft ig Bølgel in je , ydre Mellem l in je med hv id Ledsagelin je ( l igner derfor F o r a a r s a r t e n) . 6 c d' Svej bæk 26. 6. 1 936 ; Midtpletten stregformet, Mel lemfel tet smalt . 7 a d' Klosterhede sidst i jun i 1 936 ; luridaria- og luridala­agtig. 7 b d' Svej bæk 28. 6. 1 939 ; Overgang ti l ab . Luridaria Bkh. 7 c � Svej bæk 26. 6. 1 936; stor. 8 a � Svej bæk 1 9. 7 . 1 939 ; l i l le , Overgang t i l luridala, sma l t Mellem fe l t, kraft ig Bølgel in je . 8 b � Rom hede 1 6 . 7 . 1 926 ; Overgang ti l ab . lu­ridata H fn . 8 c � ved Flyndersø 3. 7. 1 936 ; luridaria-agtig, men med stærk Bølgel in je .

Side 87 viser de Dele af Genital ierne, der er af Betyd­n ing for Bestemmelsen.

Fig. 1 -S F o r a a r s a r t e n . J penis, 2 og 3 cornutus paa aedoeagus, 4 bursa etc . , S " Krogen" paa ductus bursae.

Fig. 6- 1 0 S o m m e r a r t e n. 6 penis, 7 og 8 cornulus, 9 bursa, I O " Krogen " paa ductus bursae.

Fotografiet af Sommerfuglene er taget af cand . m ag. Frode Moesgaard. Tegningerne har j eg lavet med Tegneapparat efter egne Præpara ter. Figurerne l , 4, S , 6, 9 og l O er 36 Gange forstørret, Figurerne 2, 3, 7 og 8 ca. 200 Gange.

93

Korsnæb, deres Træk og Optræden 1 Danrnark.

A f H a r a l d C h r i s t e n s e n .

Lille Korsnæb, Loxia c. curviroslra L . , maa betegnes som en a f vore temmelig sjældne Fugle. Al lerede Kjærbøl­l ing angiver den som saadan og mener, " a t den yngler h ist og her i vore Naaleskove, f. Eks. ved Brahetrolleborg, Aal­borg, Vejle og ved Grenaa " . Saa ledes om trent er Forholdet v ist endnu. Enkel te Steder yngler den i vore Granplan tager, men h vert Sted kun i ringe Ta l . I flg . Naumann optræder den nogle Steder i Tyskland paa samme Maade. Undertiden forøges An ta l le t her i Landet af trækkende Fugle, hvi lket dog ikke er a lmindel igt , da Korsnæb mest er Stand fugle.

For a t give e t B i l lede a f Korsnæbbenes Optræden her i Landet i de sidste Aar, er hossiaaende grafiske Fremst i l l ing

2 B o Ko r s næbbene s Mængd e �

26o V i b o rgegnen i A are�

240 ne 19 16-26 be regnet

paa Gru n d l a g af An t a 22o

iagtt agne Fugl e .

2o o

l 8o

J 6o

14o

l 2o

l o o

So

6o \ l-4o

2 o

.l

1 IO (\j l

-

tegnet paa Grundlag a f det Anta l Fugle, der er i f!gltaget i hvert Aar. Dette Bi l lede kan i kke blive nøjagtigt , da det giver Plads for, a t Til­fæld igheder kan give et m is­visende Forhold . Endnu m in­dre kan det b l ive et nøj ag­tigt Bi l lede af Korsnæbbenes Optræden i hele Landet. Men da Korsnæbbenes Optræden netop er meget ustadig, og Viborgegnen kan betragtes som en a f deres a lm indel ige danske Ynglesteder, faar man a l l igevel et nogenlunde I nd­tryk af disse Fugles forholds­vise Optræden . Det ses, a t de optræder nogenlunde jævn t ind ti l 1 923, da An tal­let tydelig forøges og saa a t­ter daler indt i l 1 927-28, da e t af Korsnæbbenes mægt ige Træk pludselig gjorde dem almindel ig over hele Landet . St igningen i Anta l i Aa rene før 1 927 mærkedes flere Ste-

94

der i Landet, saa det er mul igt, a t den ha r været a lmindelig. En saadan I nvasion hører dog t i l det ua lmindel ige. Kun en­kelte Steder er Korsnæbbet dansk Ynglefugl .

De danske Ynglefugle er al le Li l le Korsnæb ; de to andre Arter ses undert iden, men er endnu ikke fundet ynglende.

Korsnæbbenes Træk i 1927 og 1930. De fleste Ornithologer er nu en ige om , a t de store Van­

d ringer, som Korsnæbbene undertiden foretager, saa god t som udelukkende skyldes Mangel paa Føde i deres Hjemland . N ogle har dog fremsat den Formodn ing, a t den pludsel ige Udbredelse ogsaa kan skyldes usædvanl ig gode Yngleforhold ; dette Forhold kan maaske spi l le en mindre Rolle i enkelte Ti l fælde ; men som Regel kan men samtidig med Vandrin­gerne paavise en Fej lsiagning a f Frøbestanden i Naalesko-. vene i Korsnæbbenes H jemland . .

Store Træk foregik i 1 927 og 1 930, og begge Gange strak te det sig over et meget stort Omraade.

Paa hossiaaende Kort er Trækkets Forløb i 1 927 skit­seret paa Grundlag af Meddelelser fra udenlandske I agtta-

Trækkets Udspring og Udbredelse i 1 927.

95

gere. De forskel l ige Datoer for I agttagelserne de forskell ige Steder tyder stærkt paa , a t Trækket er kommet Øst fra. Dette træder især tydeligt frem ved Sammen l igning af Med­delelser fra Estland og England , idet det iagttages i Estland omkring l . jun i , men først omkring l . ju l i i England. Det ses endvidere, at Trækket er foregaaet i 2 Retninger, nemlig en vestl ig over Østersølandene, Sydskand i navien (i Norge dog hel t op i Polarzonen), Nordtysklafld , H ol land-Belgien, N ordfrankrig, England , Island, og en sydvestl ig Retn ing over Ukraine , Øvre- Donaulande, Nordital ien . Udspringe t maa sik­kert være Mel lemruslands udbredte Naa leskove, j a , maaske endnu længere østfra.

H er i Landet mærkedes Invasionen omkring Midten a f jun i , h vi lket stemmer god t med Datoerne fra Estland og Eng­land . - Den vedføjede grafiske Fremst i l l ing v iser øverst Korsnæbbenes Udbredelse i hele Landet og er tegnet paa

5o

4 o

2o

Grundlag af det An-·K o .r s næ b b e n e s Dd bre v e l s e ta l Lokal ite.ter, h vorpaa 1 h e le Da nmark i Md r : l' b J u ni 1 9 2 7 -Ma r t s 1 928 . '\.Orsnæ er iagttaget i

Maanederne jun i 1 927 -Marts 1 928 (incl . ) . N eders t vises Kors-

o �----...:==- næbbenes Optræden i

l 2o

1oo

8o

6 o_

4 o

K o rs næbbenes Ud b r ed e l s e Viborgegnen i Maane-i V i b o rgegn e n i Md r : derne ju l i 1 927-Dec.

Ju li 1 9 2 7 - De c b r . 1928 . 1 928 (incl . ) , men dette er tegnet paa Grundlag af An ta l i agttagne Fug­le. Den første Frem­st i l l ing giver et nogen­l unde rigtigt Bil lede af Trækkets Størrelse for hele Landet . Det ses, at Ku lminationen naas

L_1_ ___ ....:_ __ ��=::::�� i Oktober, hvorefter § g' � � � ::;, § � � � største Delen af Træk-

� � o � � � � � o � ket pludselig er ophørt . Man kan gaa ud fra, a t Meddelelserne fra januar, Februar og Marts s ikkert for en stor Del d rejer sig om faste Yngle­fugle . Sammenligner man de to Fremst i l l i nger, stemmer de ikke saa nøjagtig overens, som man kunde ønske. Det er dog tydeligt , at Kulminat ionen i Vi borgegnen er samtidig med Trækket som Helhed. Afvigelserne bl iver forstaaelige, naar man betænker, a t t i l Grund for Fremst i l l i ngen l igger Antal let a f iagttagne Fugle ; der b l iver da stor Fare for, a t

96

Ti lfæld igheder v i l gøre Bi l ledet misvisende ; f. Eks. kan den pl udsel ige Stigning i Februar skyldes en enkelt F lok e l ler flere t i l fældigt gennemstrejfende Flokke, som er blevet iagt­taget . Paa samme Maade kan det modsatte gøre sig gæl­dende i andre Tilfælde. Med Hepsyn t i l Trækket som H el­hed kan man gaa ud fra , at det store Træk ophører med Begyndelsen af November, men Rester af det ses s tad ig t i l ind i 1 928. Med Marts regner man med, a t Trækket er for­bi ; I agt tagelser i Maanederne derefter har sikkert hovedsa­gelig drejet sig om danske Fugle.

I nvasionen 1 927 e fterlod en øget Korsnæb-Bestand her i Landet ; det blev klart efterhaanden, a t der rundt omkring fand­tes mange flere Korsnæb ynglende end t idl igere. Dette For­hold gjorde sit til at vanskel iggøre Arbejdet med at give e t tydeligt og nøjagtigt Bi l lede a f den nye I nvasion, som i nd­traf i 1 930. - Kurverne paa en grafisk Fremsti l l ing, jeg ha r a f dette Træk, giver e t Bi l lede af Trækkets Mægtighed i tre forskel l ige Egne af Landet , neml ig Viborg, Ribe og Gadbjerg (ca . 1 5 km Vest for Vej le) . Kurverne er tegnede efter An ta l i agttagne Fugle og l ider derfor a f de samme Unøjagtigheder som foregaaende grafiske Fremsti l l ing. Da Størrelsesforhol­det er det samme som hos denne, ser man ved Sammen­l ign ing, a t dette Træk i Voldsomhed langt overgaar Trækket i 1 927. Af Kurverne fra Viborg og Ribe ser man , a t Be­standen d isse to Steder er nogenlunde konstan t t i l j un i ; men saa er det tydeligt , at I nvasionen pludselig har sat ind, ty­deligst i Ribe og Gadbjerg. Dette Bi l lede kan siges a t gælde for omtren t hele Landet taget under eet. Med Oktober gaar I agttagelserne stærkt nedad, og man kan regne med , a t der­med slu tter det kortvarige, men voldsomme Træk.

Som noget særlig bemærkelsesværdigt maa nævnes, a t medens I n vasionen 1 927 næsten udelukkende bestod a f Li l le Korsnæb (Loxia c. curviroslra), optraadte der i I nvasionen 1 930 foruden denne Art ogsaa flere Steder Stor Korsnæb (Loxia pilyopsillacus) og i S lu tn ingen af Trækket ogsaa en­kel te H vidvinget Korsnæb (Loxia leucoplera bifasciala) .

Korsnæb i Givskudegnen.

Mine I agttagelser a f Korsnæb er fra Egnen ved Givskud ca. 20 km Vest for Vej le. Der findes en større Plan tage og flere mindre , spred te Beplantn i nger, desuden findes der man­ge Granhegn, saa a t Egnen netop frembyder de rigtige Lo­kal i teter for Korsnæb. I Slutn ingen af Vin teren 1 935 fik jeg Nys om , at der var skudt Korsnæb paa Egnen , hv i lket jeg

97

straks efter fik bekræftet ved Henvendelse til en sted l ig Land­mand og J æger. Han meddelte følgende : " Korsnæbbene var først set s idst paa Som meren 1 935 og siden t i l Stadighed ; de optraadte dels enkelt- el ler parvis, dels i større el ler m in­dre Flokke, der i enkelte Ti l fælde kunde indeholde flere H undrede Fugle. De ophold t sig som Regel i Hegn, men kom ofte hen ti l Gaardens Popler og Graner ; de var me­get ustadige og fly ttede bestandig omkring. I Plan tagen var det ikke a lmindel igt a t t ræffe dem . "

Dette sidste Forhold h a r sikkert s in Grund i , a t Plan­tagen n æsten udelukkende bestaar a f Rødgran , og Korsnæb­bene!? vigtigste Føde er H vidgranens Frø.

Jeg stødte der paa Egnen paa den besynderl ige Opfat­telse, at Korsnæbbene sov hængende med Kløerne om en Gren og H ovedet nedad . Noget l ignende har jeg ikke kun­net finde omta l t nogen Steder.

Den 5. l . 36 iagttog jeg selv Korsnæbbene paa Egnen . jeg gengiver mine Dagbogsoptegnelser : " Iagttog en F lok paa 24 Stk. , som kom fly vende i Bølgefl ugt, idet de stadig ud­stød te smaa skarpe Fløj t ; de slog sig ned forskell ige S teder i Gaardens Træer, fløj straks igen , og nogle slog sig ned i et Hegn a f høje H vidgran , der var i N ærheden. 5-6 Stk . sad i Toppene ; de udstød te a f og t i l smaa skarpe Pibe! yde. En sad højt oppe med en Kogle i den ene Klo og behand­lede Koglen med N æbbet med smaa kraftige Bevægelser. Lidt efter lod den Koglen falde, forsvandt ned mellem Gre­nene og kom igen med en ny, som den behandlede paa samme Maade. Pludselig holdt den op, tog Koglen i N æb­bet og fløj med den hen ti l en Top l idt længere borte, h vor · den saa igen gav sig t i l a t a rbejde med den . jeg saa e t Par Stykker mere bearbejde Kogler paa samme Maade. En en­kelt a f Fuglene var en gammel H an , de andre H unner og Ungfugle . " - N aumann omtaler, a t hver Flok Korsnæb som Regel ledes a f en bestemt Fugl ; det er saa udelukkende den , som lader s in Stemme lyde , og de andre følger den . N oget saadant kender jeg ikke noget t i l b landt Givskudegnens Kors­næb.

Antal let a f Korsnæb gik j ævnt nedad i Vin terens Løb, men iøvrigt blev de ved a t optræde paa samme Maade.

Den 29. 3. fik jeg Meddelelse om, a t der var fundet en Rede . Paa dette Tidspunkt saas t i l Stadighed 3-4 Par , der som Regel fulgtes ad . Et Par h avde en Tid lang hentet M os og Straa fra Gaarden og var fløjet mod Øst. Mosset toges paa Gaardens S traatag. Baade H annen og H unnen fulgtes h ver Gang ad, men kun H unnen samlede Mos, medens H a n-

98

nen sad ved Siden af og fløjtede. Saa fulgtes de ad t i lbage, H unnen med Mosset i N æbbet. - Reden fandtes i H vid­gran- Plantage Øst for Gaarden ; den var anbragt øvers t i en temmel ig aaben H vidgran paa en Grenetage tæt i nd t i l Stam­men . A fstand fra jorden 8 - 9 m . Den bestod forneden a f fine Grankviste, derefter Mos o g Straa . I nderst fand tes Trev­ler a f vissen t Poppelbark (fra Gaardens Popler). Reden var tom. Paa Redekanten fand tes Ekskremen terne a f en s tor Fugl, maaske Skade. ben 1 5. 3. havde Reden i ndeholdt 3 Æg, smudsighvide med brune Pletter om den but te Ende . Fuglene havde været meget urol ige, naar man nærmede s ig Reden, i sær H annen , der udstødte smaa, u rol ige Pibelyde.

A llerede paa det te Tidspunkt saas ogsaa et andet Par hente Mos paa Gaardens Straa tag, og den 3 . 4 . b lev Rede Nr . 2 fundet . Den i ndeholdt 2 Æg. Den 5 . 4 . besøgte jeg Reden, som fand tes i Nærheden a f Gaarden i en l i l le Plan­tage, der var meget aaben . Træet var 1 2 - 1 3 m højt , og om­tren t l m fra Toppen tæt i nd t i l S tammen fandtes Reden paa en Grenetage, saaledes a t en Klynge smaa buskede Grene l ige oven over omtren t helt dækkede Reden. Da en Stige sattes t i l Træet, fløj begge Fuglene, men blev dog hele Ti­den i N ærheden . Reden bestod yders t a f visne Grankviste (enkel te a f de unders te med Naale), Resten a f Materialet var H aar , Mos, Rod trevler og Straa. I nderst bestod den a f Trev­ler a f Poppelbark , H aar og enkelte Dun . Der var nu 4 Æg, hvis Bundfarve var smudsighvid og med faa viole trøde Plet­ter paa den butte Ende. Senere fik jeg at vide, at ogsaa Æggene fra denne Rede kort Tid efter var forsvundet.

En tredie Rede fandtes ogsaa, denne Gang i samme Plan­tage som første Rede. Da jeg besøgte den, var den tom . Den havde i ndeholdt 4 Æg.

jeg saa i kke andre Korsnæb paa Egnen end Li l le Kors­næb. Ældre lokale j ægere mente dog, at H vidvi nget Kors­næb (Loxia leucoplera bifasciala) ogsaa undert iden var iagttaget. Efter deres Udsagn skulde Korsnæbbenes Optræ­den paa Egnen være af meget gammel Dato .

Kihler. Naumann : N aturgesch ichte der Viigel Mi tteleuropas, Bd. I I I . N . Kj ærbøl l ing : Danmarks Fugle.

A. Koefoed : Danmarks Ynglefugle. Dansk ornithologisk Central, Aarg. I O. P. Skovgaard : Korsnæbi nvasion 1 927. Dansk ornithologisk Central, Aarg. 12. P. Skovgaard : Invasion af Kors-

næb 1 930. Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift, Aarg. 23, pag. 53-75. Ad. S .

Jense n : Det store Korsnæbtræk 1 927.

99

Danske V egetationsbilleder. Af S v e n d A n d e r s e n .

19. V ed Stavnsfjord paa Samsø.

Stavnsfjord er et Stykke Danmark , der fors inket er i færd med at vokse a f H avet , og som fremtræder i en Form, der v iser en Landet og Vandet i den inderl ige Foren i ng, man i en fol kel ig germansk Li ttera tur, bortset fra Tidsforskydnin­gen, v i lde afbi lde som "e ine Ideal-Landschart aus der Spiit­Eiszei t " .

Stavnsfjord e r e t t idl igere Sund mellem Samsøs to H oved­øer, N ord landet og Sydlandet , som Landhævningen og H av­strømmene har lukket mod Vest og sat i Form , indrammende en Gruppe a f toppede Holme i Strimler a f Sandrevler og Stenvolde, mod Øst ladende en Munding aaben, h voraf et Par Stykker a f H ol mene er sluppet t i l H avs, men dog ikke længere bort, end a t de endnu hel t hører med t i l Ensemblet og bid rager t i l a t særpræge dette.

Og saa er Stavnsfjord blevet t i l det , den nu er, en F j o r d i geografisk Forstand og e t Landskab, der - N ordlandets Bakker og Øens andre H erligheder t i l Trods - er en Perle a f dansk Ønatur og rent landskabelig set det smukkeste paa Samsø. Vestsiden er en lukket Stribe a f Land og Sand, ubrud t langs Sælv igs brede Bue. Landdannelsen her er s tøt­tet af Stavns- Landets Bakkeø og af de fremskudte " Smaa­holme" Li l le og Store Vorbjerg, hvoraf navnl ig den sidste op i en sen Tid har været en vigtig Bastion paa det smal le Drag mel lem Øst- og Vesthavet, nu kunstigt g jort bredere gennem Udtørringen for nogle Aart ier siden a f Fjordens in­dre Del , ved hv i lken ogsaa Gammelholm blev l andfast med H ovedøen . Men endnu l igger en lang Række H olme om­flydt a f Fjordens lave Vand : stej l toppet og delvis k ratklæd t som H jortho lm med Voldstedet for en a f Marsk Stigs Bor­ge, ha lvhøje med affladet Top som Sværm og Egholm samt den som Regel landfaste H essel holm, endnu lavere som den opdyrkede Eskholm el ler de udyrkede n æsten sam menhæn­gende Mej lesholm og Yderste H olm , smaa Kol ler som den paradisiske l i l le kratklædte Karlskold el ler den l i l le H unds­hol m , hvort i l ogsaa i Type slutter sig den i det m ilelange Østrev, Besser Rev, indkapslede H ønsepold . H erti l kommer endda de yngste l aveste H olme , der delvis kommer og gaar med Vandets Fald el ler Stigen , saasom Barnkold, Brokold og Li l leholm . Udenfor Fjordens Munding l igger den aabne,

1 00

udyrkede Kidholm med l id t Trævækst og det vældige Sten­rev Bosserne. En Mil t i lhavs løfter den stej l t beskræntede, skovklædte Vejrø sig op af det aabne Kattegat.

Men Vej rø med dens vilde Kan iner maa l igge til en an­den Gang. Det samme maa Bosserne, der er Fødestation for Beta marilima, Strandbeden, og Leverandør a f Vild roe­frø til a l le omliggende Kyster. Og Kidholm har sin egen H istorie fra Englænderkrigene med nedlagt Karantænestat ion og K i rkegaard - og med paagaaende Væddere, som ejhel ler t i l lader Landgang for uvedkommende. Lad os da bl ive in­denfjo rds og se paa dette henrivende Ølandskab, som om saa var g iver Stof nok t i l en Afhandl ing og ikke bare t i l en Ski tse som denne.

V i stævner da fra Maden ved Besser, ogsaa en hævet og udtørret Fjordarm, mod Nord ret i mod Marsk St igs Borg­banke paa H jortholm . Grevskabet Samsøs Landgangslicens er i Orden, Fører og Leder a f Ekspedit ionen er min V ært, Gaardejer Kl. Ho lm paa Madebjerggaard i Besser, der er l ige­saa i n teresseret i Turen som j eg selv , og som kender alt i , ved , om o g paa Fjorden saa god t som nogen . Vort Sømærke er en Trægruppe langs Kysten SØ. for Borghøjen. Denne Trægruppe v iser sig a t bestaa b l . a . a f m indst 7-8 prægtige Eksemplarer af Blank E lm , Ulmus nilida, der i kke er i agt­taget af t id l igere botan iske Besøgende. Den er i Danm ark kendt fra Bornholms K l ippeterræn paa Østkysten mel lem Svaneke og Al l inge, og den skal i de senere Aar være fun­det paa Refsnæs Sydkyst. At sej le med Ulmus nitida som Sømærke, alene det er i kke H vermands Sag !

I en H aandevending erobres Borghøjen, der er uden an­den Besætning end Tjørn og v i lde Roser, Medicago mini­m a, Fragaria viriclis, Astragalus danicus og andre Bakke­planter. Videre gaar Turen t i l den saare l il le Ø, Karlskold. H er staar ny for Sams-Øgruppen Svalerod ( Vinceloxicwn officinale ), der dog viser sig a t være fundet 1 936 paa Bo­tan isk Foren ings Ekskursion . Ti l Gengæld synes man i kke a t have opnoteret adskil l ige markante Arter som Kantet Konval (Polygonatwn officinale), Kransbørste (Clinopodi­um), Spidshale (Leplums) o. e. a . , der dog vanskeligt kan overses paa denne uanselige K nold, fra h vi lken iøvrigt er angive t flere in teressante Planter, som v i ogsaa saa , b l . a . Merian (Origanum), Kost-Nel l ike (Dianlhus armeria) og Rosen-Katost (Malva alcea) . Ogsaa Mej lesholm og Eskholm besøger v i ved denne Lej l ighed.

Men Stavnsfjords Omraade er stort og botanisk set ueg­net til Udstykning. Vi maa forsøge at general isere for a t

1 0 1

faa l idt Overbl ik over Tingene ; naar det e r gjort, kan v i gaa Kysten og Holmene rundt og n ævne nogle Enkel theder, hvis Pladsen t i l lader det .

Store Strækninger a f denne beskyt tede Fjords lavvandede Sand:- eller Dyndbund bærer udover Algevegeta tionen Plan te­vækst , selv om H ovedplan ten Bændeltang (Zostera marina med dens smalbladede Form angustifolia) i de senere Aar er gaaet t i l Grunde ti l s tor Skade for Aalefiskeriet. Det me­nes dog, a t " Aalegræsset" er ved a t vokse frem igen , selv om det endnu næppe dækker Bunden. Den l i l le Art Zoslera nana ses flere Steder i Fjordens sydlige Del , og især her træffes ogsaa H avgræs (Ruppia brachypus, R . spiralis) og Børste-Vandaks (Polamogelon pectinalus).

De lave S trandenge Fjorden rundt bærer endnu sjæld­nere Arter. En a f Danmarks sjældneste Planter overhove­det., Sti lke t Ki lebæger (Obione porlulacoides), en graalig, fra Roden sammenfil tret-grenet , n æsten h alvbuskagtig, fleraarig Strandplan te, staar her i de l aveste De le a f Strandengen , h vor den ofte oversvøm mes a f Saltvandet ; den findes især ved Roden af Besser Rev, paa de laveste Dele a f H olmene og paa N ordsiden omkring H esselho lm . Flere Steder led­sages den af den anden danske Ki lebæger-Art, Obione pe­dunculata. Bortset fra et enkelt , m aaske t i l fældigt , Fund paa Ærø i 1 9 1 3 kendes Sti lket K ilebæger i Danmark kun paa J yl lands Vestkyst fra Manø i mod Syd. En anden be­m ærkelsesværdig Art er Lav H indebæger (Slalice balwsien­sis). Ogsaa den staar rundt paa Fjordens lave Enge, dog paa noget højere og fastere Bund end Ki lebæger ; hyppigst er den imod Nord og paa Engene udfor Alstrup-Toftebjerg, h vor den flere Steder danner ret udstrakte, blaal ige, lave Grupper i Engenes lave Græsvegetat ion. Sammen med den el ler paa endnu l id t højere Bund optræder ret a lm. det l i l le Græs Spidshale (Leplunzs filiformis) og H a reøre (Bupleu­rum lemzissimwn), medens S trand- Bynke (Artemisia m a­rilima) flere S teder er ret fremtrædende paa l avere Bund . A f Stargræsserne er Carex elistans a lm . , h vorimod C. ex­lensa synes hel t at mangle. Vegeta t ionsbæltet imod Vandet dannes næsten overa l t a f Annetgræsset e l ler Strand-Sødgræs (Puccinellia m aritima), medens U dspærret S. (P. distans) træffes spredt paa sandet , ofte mere tør og fast Bund. De tre Arter Tusindgylden (Centaurium) findes paa Engene ved Sydsiden, de to Strandeng-Arter af denne Slægt ogsaa an-

. d etsteds ved Fjorden, og overalt ved denne, ofte ogsaa i Agrene, træffes Stivhaare t Ranunkel (Ranunculus sardous). I de om Sommeren udtørrede " Loer" i Strandengen optræ-

1 02

der et Par Arter a f Salturt (Salicornia) ret hyppigt ; endnu mere fremtrædende er her Strand-Gaasefod (Suaeda) ; ud for Alstrup og nær Frederiksda l træffes Drue-Gaasefod (Che­nopodiwn botryoides), som vistnok ikke tid tigere er kendt fra Samsø, og som i Modsætning t i l den l ignende Rød G. (Ch. rubnzm), der ogsaa findes flere Steder i " Loerne " , var i fuld Blomstring al lerede den 10/7, 3 Uger e l ler mere før Ch. rubrum. Strand-Firl ing (Sagina marilima) er en a lm . Plante paa de mere tørre Partier, især paa M yretuerne, og A lm . Rødtop (Odonliles mbra) synes overalt a t træde i Ste­det for Strand-R. , som m ig bekendt ikke med Sikkerhed er truffet paa Øen. Den lave , k rybende f . repens af A lm . Tag­rør (Phragmiles), og Smal Kæl l ingtand (Lotus Lemzis) sam t d e to sal ine Arter af H indeknæ (Spergularia) e r i kke sjældne . N ær Lan gøre-Vejen mod N ord træffes den l i l le Bregne Slange­tunge (Ophioglosswn), og et Par Steder her ses den d im i­nutive Tusindfrø (Radiola) mellem ren t sal ine Arter. Strand­Krageklo (Ononis campeslris) angives i flere Beretni nger som voksende paa Samsø ; h vad jeg har set omkring Stavns­fj ord , der kunde n ærme sig denne Art , synes snarere a t t i l­høre Krydsningen O. campeslri's X repens, hvorimod jeg ikke har truffet nogen ren O. campeslris. Foruden de omta l te Planter findes naturligvis paa Engene en hel Del a f vore a lmindel igste Strandengplan ter som Harrit (Juncus Gerardi) o. fl . , men d isse maa her udelades . Kun skal endnu n æv­nes den l i l le Strand-Mælkebøtte ( Taraxacwn ballicwn) sam t S lægten Kokleare (Cochlearia), af h vis tre Arter C. danica findes spred t paa Strandvolde o. l. højere Bund , medens Engenes Planter synes mest a t t i lhøre kraftige C. officinalis, dog har j eg med nogen Tvivl noteret ogsaa C. anglica, f. Eks. ved Roden af Besser Rev.

Besser Revs lange smal le Strandvold bærer ikke . nogen stærkt særpræget Flora, men snarere den typiske a lm inde­l ige for d isse Egne, stærkt markeret af Strand-Bede (Beta maritima) og Strandkaal (Crambe maritima). H erti l kom­mer bl . a. Marehalm (Elymus), Strand-Kvik (Agropynzm junceum) og især den sidstes Krydsning med Alm . Kvik (A. jzwceum X repens), Strandræddike (Cakile), Stinkende Storke­næb (Geranium roberlianum rubricaule), Burre-Snerre (Ga­/izun aparine var. ) , Strand-Skræppe (Rzzmex marilinws), Sand-Rottehale (Phlewn arenariwn) og en Del a lmindeli­gere Arter. Paa mere fæl ledagtig Bund kan træffes de a l le­rede nævnte Planter Dansk Astragel og Liden Humlebælg og desudel) Liden Frøstjerne ( Thalictrwn minus) og K nold­Ranunkel (Ramznculus bulbosus) . Tilfældigt er t i l Revet

1 03

udvandre t Æselsfoder Onopordon acanlhiwn), maaske fra Langøre By, hvor den l igeledes findes. Yderst dan ner Melder (Alriplex sp.) og Strandarve (Honckenya) et Bælte .

Lad os dernæst tage Fjordens mere udbredte Skrænt- og Bakkeplan ter under eet : hyppig, stedvis næsten dominerende, er Flad Rapgræs (Poa compressa) ; temmelig udbred t fore­kommer Smal Klokke (Campanula persicifolia), Læge- Ko­dri ver (Primula ueris), Dunet Vej bred (Plantago media), Bakketidsel (Carlina), Knoldet Mjødurt (Filipendula hexa­pelala), Bakke-jordbær (Fragaria uiridis), Voldt imian (Ca­lamintha acinos), Krybende Poten ti l og Sølv-P. (Potentil/a replans, P. argenlea), Strand-Svingel (Festuca amndinacea), Blodrøb Storken æ b (Geranium sanguineum), Bakke- Nel l ike (Diantlws delloides), Korthoved-Tidsel (Circium acaule), Agermaane (Agrimonia eupaloria), to Løg-Arter (Allium oleracewn, A . uineale) samt a f S tar-Arter Care�r; glauca, hirla og Pairaei. Fortrinsvis paa H olmene er i agttaget Sød Astragel (Aslragalus glycyphylhzs), St. H ansurt (Seclum le­lephium) , H aaret Viol ( lfiola hirta), Kransbørste ( CUno­podium), Skov-Sti lkaks (Brachypodium silualicum), Stiv­haaret Gaasemad (Arabis hirsula), Løgkarse (Alliaria), Kam­græs (Cynosurzzs), H estegræs (Ho/cus mol/is), Korsknap (Nepela hederacea). Buskvæksten og Krattene bestaar mest a f H vidtjørn (Cralægus), Slaaen (Pmnus spinosa) , Roser (Rosa canina, mollis o . fl .) , Vrietorn (Rhammzs calharlica), der især paa H jortholms Østside og Mejlesholm bidrager t i l Kratdannelsen med m ange smaa Træer el ler store Buske, Vi ld Abild (Pinzs malus), H yld (Sambucus nigra), Bro m ­b æ r (Rubus corylifolizzs, R. caesius) ; enkelte buskformede Ask (Fraxinus) forekommer indblandet . For H jortho lm ti l­kommer som nævnt U/mus nilida. Paa Fællederne paa H ol­mene er bl. a . Krageklo (Ononis repens, ogsaa i den torn­løse f. m ilis), Rej nfan ( Tanacetum), Alm . H vene ( Agrolis lemzis) hyppige. Enkelte andre Skovplan ter end de a l lerede nævn te forekommer paa flere a f H olmene, især i den cen­trale Hjortho lm-Gruppe, saaledes A lm . jordbær (Fragaria uesca), l id t K aprifo l ium (Lonicera periclymenum), Ørne­bregne (Pteridium), Alm . Dueurt (Epilobium monlanum), Stinkende Storkenæb ( Geranium roberliamzm), Trenervet Sandvaaner (Arenaria trineruia).

Vi starter nu ved Roden af Besser Rev og gaar Fjorden rundt t i l Langøre imod N ord, nævnende enkelte a f de in teres­santere Arter, vi træffer paa, og som ikke foran er nævnt . Paa en Fjordskræn t udfor Si l lebal le staar Blaa Akeleje (Aquile­gia uulgaris) forvi ldet sammen med l id t Asparges (Aspara-

1 04

gus officinalis), hv i lken sidste man ofte kan træffe paa Skræn­ter, Strandfælleder o. l . paa Samsø, hvor den dyrkes hyp­pigt , men den gør i kke I nd tryk af a t være egen tl ig v i ld t­voksende paa Øen. Paa en med Lucerne dyrket Skrænt mod Engene ved Alstrup træffes den indslæbte Art Bi tter­mælk Pieris arvalis (Ju l i 1 939) som subspon tan blomstrende i stort An ta l ; i N ærheden staar i e t Væld Tæppegræs (Ca­tabrosa aquatica) . Paa Gammelholms Skrænter staar den hjeml ige Ru B ittermælk (Picris hieraciodes) sammen med Dansk Astragel (Astragalus daniws) og Stribet K løver · ( Trfolium striatum), H vid Anemone (Anemone nemorosa) og vi ld tvoksende H øj Stenkløver (Melilotus allissinws) . To Gøgeurter er fra ældre Tid angivet herfra , neml ig Hermini­um monarehis og Coeloglossum viride ; j eg fand t dem i kke i 1 939, men Stedet var ret afgræsset . I N ærheden er l ige­ledes t id l igere fundet Lyng-Si lke (Cuscula epithymum).

Selv om Dæmningen mel lem Gammelholm og Stavns er den nærmeste Vej , lægger v i Vejen i ndom Store Vorbjerg, hv is s tej le . Knold er med t i l a t præge Omraadet . For faa · Aartier siden gik Vandet ogsaa østfra t i l Skræntens Fod , og Udsigten fra denne aabne Top maa da h ave været endnu langt smukkere end nu . H øj t over Skræntens K ra t a f Slaaen og vilde Roser træffer vi et Par i ndslæbte Sjældenheder : Sand-Lucerne (Medicago falcata x saliva) og den smukke Salvie-Art Salvia nemorosa, begge faa ta l l ige, men den sid­ste saavel blaa- som h vidblomstret . S torblomstret H ønse­tarm (Cerastiwn arvense), Farve-Vav (Reseda hzleola), Kræ­ge (Prunzzs insilitia), H avregræsserne A.vena pub�scens og A. pratensis samt Knoldet Rottehale (Phlewn nodoswn) staar her som enkelte andre S teder paa Omraadets Skrænter . I en l i l le Str immel fugtig Hede ved Skræntens Fod , h vor der nu e r opdyrket , stod i 1 9 1 4 foruden Lyng (Calluna), Klokke­lyng (Erica lelralix), Blaatop (Molinia), N yse-Røl l ike (Achil­lea ptarmica) , Kat teskæg (Nardus) og Børste-Siv (Juncus squarrosus) . I 1 939 stod i sandede Kartoffelagre nær Store Vorbjerg Diplolaxis m uralis i Mængde, ved Vejkan ter a l le tre Kami l le-Arter (Malricaria chamomilla, inodora, suave­olens), h voriblandt e t Par Eksemplarer af H ybriden M. cha­momilla X inodora. I et l i l le Krat stod e t Par Buske af Gyvel (Sarolhamnus) samt Gærde-Snerle (Convolvulus se­pizzm), der navnl ig er hyppig omkring Stavns.

Fra Store Vorbjerg begiver v i os tværs over " Maden " s ud tørrede Fjordbund i Retning mod Stavns. Skræn ten neden for Kolsig Bakke bærer en Del Krat af Tjørn og Roser samt en hel R ække a f de a lmindeligere Bakkeplan ter . Særl ig skal

1 05

nævnes de to Arter Knopurt (Cenlaurea jacea, C. scabiosa) som frem trædende, N ikkende Lim urt (Sile11e mztans), den haarede (vinterannuel le ?) Form af Blaastjerne (Sherardia arvensis v. hirsuta), der l igesaa vel synes at kunne begrunde Opsti l l i ngen af en særski l t Smaaart som Smaafrugtet Løve­fod (Aphanes microcarpa), der ogsaa findes ved Stavnsfjord, h vor begge kan trælfes paa udyrkede Skrænter o . l . Steder, h vor de vi rker som " spontane" i Modsætning t i l de som rene Agerukrudt optrædende nærsiaaende Former. Som selv-· saaet og akkl imatiseret paa Skrænten trælfes en Del Smaa­skulpet Dodder (Camelina microcarpa) .

Fra Fjordengene nær Stavns er fra ældre Tid angivet Strand-Aian t (Imzla brilannica), der her h ar et af s ine nord­l igste Fundsteder i Danmark. Egnen her er ret frodig, men afløses længere nordpaa a f Sandjorder og H edefælleder, mod Fjorden kantet a f lave Strandenge, og Afvekslingen i Vege­tat ionen bl iver her større. N avnl ig Strandengenes Flora b l i­ver her righold ig og omfa tter i det bredere Bæl te hen imod H essel holm de fleste t id l igere nævnte sjældnere Arter som Obione, Statice, Erylhraea-Arter, Lotus tenuis, Taraxacum ballicum, Leptzzrus, Sagina m arilima, Chenopodium bo­tryoides.

Ved Langøre-Vejen nær Frederiksdal staar Bakke-Sti lk­aks (Brachypodiwn pinnatum). Paa de hedeagtige Fælleder uden for Plan tagen, der veksler med lave Strandenge, træf­fer man en Del Hedeplan ter, især i e t ejendommeligt top­pet Bæl te af gamle, nu formuldede Star-Tuer (Carex Hud­sonit ?) . A f Stararter sfs her : Carex demissa, dislans, di­oeca, Goodenoughii, Hornsclwchiana, panicea, pulicaris. Lyng (Callzzna), Klokkelyng (Erica) og Revl ing (Empetnzm) s taar re t spred t med Krybende Pil (Salix repens) imellem ; paa højere Bund ses enkelte Ene (Juniperus) . Af U rter be­mærkes Katteskæg (Nardus), Kattefod (Antennaria), Skov­Troldurt (Pediwlaris silvatica), H unde- H vene (Agroslis ca­nina), Hoved-Frytle (Lzmzla congesta), Vibefedt (Pingui­czz la), Kogleaks-Arterne Seirpus pauciflams og Sc. compres­sus, Leverurt (Parnassia), Vandnavle (Hydrocolyle), Strand­Ensian ( Genliww ballica), Tusindfrø (Radiola), Centunkel (CentzznculLzs) , Lancet-H øgeurt (Hieracium auricula), Tre­nerve! Snerre (Galiwn boreale), Vild H ør (Limzm calhar­ticwn) og adski l l ige flere. I smaa Vandhu l ler, der dog om Som meren ofte er udtørrede , findes b l . a . Ranunkel-Skeblad (Echinodoms ranunculoides), Strandbo (Lilorella), Vand­ranunkel (Ramznculus lriclwphylhzs) samt en tuet, finbladet Form af H unde-Hvene (Agroslis canina var.) , der leder

1 06

Tanken hen paa den herfra t idl igere angivne sjæld ne Sump­Bunke (Deschampsia selacea), som jeg im idlertid forgæves har eftersøgt. Paa tør, sandig jord ses bl. a. Sandskæg (Co­rynephanzs), Langstakket H vene (Apera spica uenti), Sand­S tar (Cm·ex arenaria) og mange Læge-Kami l le (Matricaria chamamilla) .

Nær Langøre-Vejen ud for Hesselholm fandtes i og om et l i l le Krat a f Graa El (Alnus incana) mere end mandshøje Plettet Skarn tyde (Conizzm maculalwn), Stinkende Karse (Lephlium mderale), Hjertespand (LeanlLzrus), l id t Pil le­Star (Carex pilulifera), en stor Bevoksning a f den især fra SØ.-Europa indslæbte Form af Ager-Tidsel Cirsiwn aruense L. var. selaswn MB. med hele , n æsten tornløse, paa U nder­siden stærkt graafil tede Blade ; desuden stod paa Tomten a f en Kul turplet Skøn Melde (Alriplex nitens) ta lrigt forvi ldet . H er bemærkedes l igeledes Tornet Tidsel (Carrhws acan­thaides) og de t idl igere nævn te Dansk Astragel og Høj Sten­k løver.

Grønnehoveds lave Skrænter nærmere Langøre er he l t domineret af Flad Rapgræs (Paa campressa) ; a lmindelige er desuden Mark-Bynke (Arlemisia campeslris), Krognaal (A lys­sum calycimzm), Vold t imian (Calamintha), Strand-Løg (Al­lhun uineale) o. fl . Bakkeplanter.

I Langøre By findes en ret rig Rudera tfl ora , saaledes no­teres Burre (<4rctiwn majus, minus og nemarasum), Vej­sennap (Sisymbrium saphia, afficinale, sinapistrum), de tre a l lerede omta l te Kami l le-Arter, Malurt (A.rtemisia absinlhi­wn), Æselsfoder (Onapardan), Hjertespand (Leantunzs), St inkende Karse (Lepidium ruclerale), Bulmeurt (Hyascya­mus niger), Storkenæb (Geranium disseclum, malle, pu­sillwn, sanguineum), Siv (Juncus campressus), Katost (Mal­ua siluestris, uulgaris), Tand bæger (Ballata nigra) .

Og saa er der igen H olmene i Fjorden derude - ogsaa fra Langøre-Siden drager og lokker de, og vi maa a t ter der­ud . H ver af disse Ho lme har s ine Sjælden heder, og v i har h idt i l n æsten kun omta l t de mere udbredte Arter.

Paa Hjortholm betragter vi Vegetat ionen i de vaade H ul­ler og Lavninger, h voraf der findes flere. Svømmende Selleri (Helasciaclium inunclatum) med dens Tørbundsform isa­phyllzzm fl ndes rigel igt ; Smal Ærenpris O'eranica scutella­ta), Vandrøl l ike (Hallania), Hestehale (Hippurus), Knæbøjet Ranunkel (Ranunculus flammula), Gul Rævehale (Alape­CLZI'Lls aequalis), Børste-Kogleaks (Scirpus selaceus), Sød­græs (Glyceria fluilans, plicala), Rød Gaasefod, Drue-G. , Vandnavle og H unde- H vene er andre bemærkelsesværdige

1 07

Arter. Paa H jortholm findes ogsaa den sjældne Skærmplante H jorterod (Libanolis monlana) ; den er i Danmark kun kend t fra eet endnu vesti igere Voksested , nemlig Møllebakken ved Grenaa, men findes flere Steder i Storebæltsomraadet. Den t idl igere nævnte Kan te t Konval sam t en Form af Firkantet Koføde (Melampyrum crislalum v. pallens) er l igeledes trufne her.

Fra Mej lesholm er fra ældre Tid angivet H jorterod, Ko­føde-Formen, Rosen- Ka tost og en hvidblomstret Form a f Bakke-Nel l ike (Dianlhus delloicles albiflora). Botan isk For­ening har her noteret b l . a. Gul Aakande (Nuphar luleum), Marts-Viol ( Yiola odorala), Øjentrøst (Euphrasia slricla, brevipila), Rørhvene (Calamagroslis epigeios) og Læge­Stenfrø (Lithospemwm o{ficinale) . Af andre Arter. der i kke t id l igere er notere t herfra, har jeg se! Skov-Hundegræs (Dac­lylis lobala) sam t Carex divulsa.

Eskholm , der er næsten hel t opdyrket, synes ikke a t indeholde meget af I n teresse . Paa Skrænterne her vokser b l . a . Aphanes microcaiJJa, den ny l ig udskilte Art af Ager­Løvefod ; i e t Vandhul dækkedes Vandet he l t af en smuk Vandranunkel (Ranunculus aqualilis) .

Resten maa saa vente t i l en anden Gang, bland t andet af den meget tv ingende Grund, a t j eg ikke har besøgt flere af de mindre H olme, h vis Flora ikke her er omtal t . N ye Fund af I n teresse kan endnu gøres i dette udstrakte Fjord­landskab, der l igger skønt og i ndbydende med s ine Rudler af løsgaaende K reaturer, der undertiden kan være nok saa nærgaaende og nysgerrige, som da jeg engang i 1 9 1 4 af d isse " indfødte" blev drevet op i e t Tjørnekrat for ikke at b l ive trampet overende af den " Estampede " , der modtog mit uan­meldte Besøg med overvældende I n teresse. I en H alvkreds om mig paahørte man en kort, men kraftig Tale, som Øje­bl ikkets Stemning improviserede, h vorefter H jorden forsvandt med Drøn t i l en anden Kant af Øen uden mere a t genere m ig . Men næste Gang anmeldte jeg klogel igt mi t Besøg forud gennem den t i lsynsførende Skovfoged , saa j eg kunde undgaa Ovat ioner a f en saa farl ig Art .

Ti l en vis Grad , neml ig som Fuglereservat, er dette Fjord­landskab fredet, og det er naturl igvis god t - for saa v id t . Men i deres for Landboere naturl ige I ver efter a t omsætte jord i Penge tænker dog en Del af Lodsejerne ved Fjordens Sydside paa at i nddige og udtørre en endnu større Del a f Fjorden end h id t i l , neml ig de lavvandede Arealer mod Syd og Vest , hvor en Del Sl ik nok har afsat sig. Men Tanken

. møder dog ogsaa M odstand, og megen Glæde v i l n æppe

1 08

komme ud a f, a t Tanken real iseres. Der er v istnok langt mere Sand end Sl ik i Stavnsfjords Bund, der fot Største­delen er dannet i et aabent Sund og a fsat af et aabent H av , hvor det fine Ler og Kr id t ikke holder t i l , og store Stræk­n i nger a f denne Sandbund kan derfor kun bl ive mager. Na­turmæssigt set v i lde man gøre Samsø ubodelig Skade ved at gribe forstyrrende ind i dette prægtige Panorama , h vis Fauna og Flora er en Rigdom, som det har stor I n te resse a t bevare ubeskaaret . Gid derfor de bevarende K ræfter maa gaa a f med Sej ren , saa dette Landskab kan vedbl ive at være

S t a v n s f j o r d, et ldeal landskab, som Nutiden har arvet fra Fortiden og nænsomt v i l bevare for a l Fremtid .

Holte, N ovember 1 939.

Plantenavne. De af vore Læsere, som maatte ønske nogle Af­

handl inger om Plantenavne og deres H istorie, kan faa d i sse gratis, saa

længe Forraad haves, blot mod I ndsendelse af IO Øre i Frimærker til

F r i t s H e i d e, Højdevej 1 04, København S.

Lidt om en Flagspætte. 1 3. April 1 940 henad Aften kom jeg

gaaende tværs gennem Dyrehaven ved Klampen borg. Idet j eg passerede

den Strækning Nord for Peter Lieps H us, hvor de mange Elme (U/mus) vokser, blev jeg opmærksom paa en Flagsp'l::tte (Dendrocopus major), som havde noget for paa en Elmestamme. Jeg l istede saa nær hen t i l

Træet, som j eg kunde uden at forskrække Fuglen. Men den havde alt­for travlt t i l at se efter mig, saa jeg naaede saa langt frem som ti l IO m

fra Træet. D er blev jeg siaaende og saa nu Spætten arbejde. Hvad det drejede sig om, havde j eg foreløbig ingen Anelse om, men Arbejdet fore­

gik paa den nederste Del af Træet fra j orden og to m op. Spætten hop­

pede med et l i l le Sæt opad, blev siddende i den sædvanl ige Sti l l ing (støt­

tet af H alen) og stak N æbbet ind i en Barkrevne. Efter at den havde

gjort det nogle Gange, hoppede den igen et ganske lille Stykke op, gen­

tog Legen med at stikke Næbbet ind i nye Barkrevner o. s . v. A f og t i l

hoppede den ogsaa i ganske smaa Sæt baglænds nedad, undertiden t i l Siden. I kke en Lyd hørtes, hverken H amren eller Banken, og ingen

Splinter fløj fra Træet. Fuglen blev ved, stadig op og stadig ned og sta­

d ig søgende med N æbbet ind i Revner i Barken . Hver Gang den havde haft Næbbet inde, var det som om den bagefter smagte . paa noget eller sank noget. Da Forest i l l ingen havde varet 20 Min utter, g ik j eg hen ti l

Træet for at se at faa Mysteriet opklaret. Spætten hoppede nu h urtig om paa den anden Side af Træet og højt op mod Toppen, hvorefter den for­lod Stedet.

Et ganske kort Blik paa Stammen viste nu, at det drejede sig om

1 09

et alm. Elmetræ, der ca. 2 m oven for Jorden havde faaet et kraftigt Saar - sikkert et Frostsaar fra Kuldeperioden. Ud af det Saar randt

Saften i utall ige fine Bække ned over Barken og fyldte alle Sprækker

med Draaber, der efter Tur gled videre, til de havnede paa J orden. In­sekter var ikke at se. Dels er der paa dette Tidspunkt efter den strænge Vinter saa godt som ingen Insekter fremme, og dels vi lde Smaadyr slet i kke kunne have opl10ldt sig i Revnerne - de vi lde være druknede i Saften. Det eneste Dyr, jeg saa, var en død Dascyles coerulea fra i Fjor ;

den sad u nder et Barkskæl . Med min Lommekniv brækkede j eg Bark løs - intet A ngreb af noget I nsekt kunde spores i denne, og Spætten

havde jo hel ler intet Forsøg gjort paa at hugge Bark løs.

For mig var der ingen Tvivl om, at Fuglen havde opsamlet de k lare

Saftdraaber, som stadig dan nedes i Sprækkerne. Det synes u nægtelig at

være et løj erligt Foder t i l en Spætte, men som sagt, j eg kan ingen anden

Forklaring give. Det er muligt, at en eller anden af "F. & F."s Læsere kan tolke Sagen paa anden Vis. Han være hermed opfordret t i l at give

sit Besyv med.

Gentofte, 1 4. April 1 940. J. P. ](ryger.

Hepialus lupolinus L. (Lep.) paa Fyen. Af denne Art, der ifølge H offmeyer og Knudsen i "De danske Storsommerfugl�" kun er

kendt fra J ylland, Sj ælland og Møen, har j eg fra den 9. til den 22. J un i

1 940 taget ialt 3 Stykker i m i n H ave i Svendborg. K. Grollz.

Cosymbia p orata L. (Lep.). Den 1 2. J u n i 1 940 tog j eg et E ks­emplar i min H ave i Svendborg. Hoffmeyer og K nudsen : "Kun kendt i et Par Fund paa Fyen og Lolland". Arten eksisterer altsaa stadig paa Fyen. Forresten anser j eg det for sandsynligt, at den ogsaa forekommer i J ylland, i det mindste i Sønderjylland *), idet den findes i Flensborgegnen. Saaledes har j eg selv taget et Stykke 21 km Syd for den danske Grænse.

K. Gro/h.

Cepphis advenal'ia Hb. (Lep.) paa Fyen. Ifølge " H offmeyer

og Knudsen" er denne Art ikke kendt fra Fyen. Jeg har taget e t Stykke i min H ave i Svendborg paa Sukkerlokning den 30. J u n i 1 940.

K. Gro/h.

Cyaniris ar•giolus L. Forstkandidat C. S. Larsen beretter om et

Fund af denne Art paa Fyen, idet han har taget en <;? den 14. Aug. 1 939

i N ærheden af Faaborg. J eg har ligedes fanget et E ksemplar her paa Fyen,

en <;? i K irkeby S kov ved Svendborg den 3 1 . J ul i 1 939. Man skulde næ­

sten tro, at denne Art først i de senere Aar er i ndvandret t i l Fyen. H vor­

dan er det el lers m uligt, at denne ret iøj nefaldende Sommerfugl har kun­net unddrage s ig Iagttagelsen ? J eg, og med m ig sikkert andre Samlere,

har søgt efter argiolus i mange Aar. K Grollz.

*) l 1938 fandt Lærer Dam m Arten i Burkal. R e d.

l l O

F oreningstneddelelser.

N aturhistorisk Forening i'or Lolland-Falster.

E k s k u rs i o n e r 1 9 3 9. (Fortsat fra t . og 2. Hæfte 1 940.)

�;o til Lundehøje Havn . l l Del tagere. - Paa Diget var b l . a . tal rige Mangeblomstret Ranunkel (Ranuncuhzs polyan­Lhenuzs), flere med fyld te Blomster. Paa Strandengen Mas­ser af Strand-Siv ((Juncus maritinws) og H indebæger (Sla­lice Limonium) . Ved en Vej K implanter af Ki lebæger (Obi­one pechzncu lala) . Ved en Grøft inden for Diget laa en Graa­and med halvstore Æll inger .ganske ubevægelige, den gamle med Spidsen a f N æ b bet i Vandet , t i l vi blev for nærgaaende, saa flaksede hun ynkeligt a f Sted, mens U ngerne søgte op i det høje Græs. 17-18/o t i l Kalundborg-Egnen. - 8 Del tagere i to Biler . Ved Nordenden a f Tissø standsedes en Times Tid. A ftens­mad i Jyderup. Besøg ved Skarridsø. Søndag under fortrin­ligt Førerskab af Overlærer Jarlund , Kalundborg, t i l Røsnæs, "en uforglemmelig Dag" for Deltagerne. Ved H el les K l i n t studeredes de t plastiske Ler i Forhold t i l Moræneleret. Ved Refsnæs Gaard nød man Udsigten fra Vaagehøj . Paa H jem­vejen gjordes e t Par Ophold .

Ved Tissø saas bl . a . en Del Strand tudser og en Præste­kraverede. Af Planter saas a l le de sjældne, der er kendt fra d isse Omraader. Her skal kun nævnes : Vel lugtende Skabi­ose (Scabiose suaveolens), Smalbladet Skeblad (fl lisma sle­nophyllum) , Hjorterod (Libanotis), K nop-Nel l ike ( Tunica prolifera), Kegle-Limurt (Sile11e conica) og Trekløft-Alan t (Inula vulgaris) . Af Sommerfugle Randøjet (Pararge me­gaera). (Refereret a f S. M. Rasmussen.)

20/s Høvængeskovene. l l Del tagere. - Under Førerskab a f Skovfoged Johansen, Høvængegaard , gik v i gennem Gl . Fredsskov langs Diget t i l Høvængeskoven og l id t længere Vest paa. · De sjældneste Plan ter var H indebæger (Slalice Limonizzm) og Silke (Czzscula europaea). Efter Kaffe i Ve­ster Ulslev saas i Mosen Syd for Byen Gifttyde (Cicula vi­rosa), Kortlæbe ( Teucrizun scordiwn) og Sarnel (Samolus Valerandii).

L }( · . rzng.

S v a m p e f u n d f r a G l. F r e d s k o v o g H ø v æ n g e s k o­v e n . - Det var tørt , men der saas en Del Svampearter fremme, navnl ig a f Slægterne Bolelus, Laclarius, Russula og Psalliota. - Det bedste Fund blev gjort i Gl . Fredskov,

I I I

nemlig : Psalliota xanlhoderma v. obscurata (Gift-Cham­pignon) . Hoved formen, der meget minder om P. silvicola, er tidl igere taget i Egeskov ved Priorskov (Lol land) og t i l­send t mig fra København ':' ) fra Vi l lahave. Varieteten kaldes ogsaa P. meleagris Schff. og er mørkskællet paa Ha t ten som en Blod-Cham pignon . Begge Former bl iver øjebl ikkel ig ved Brydning a f den randede Stokbasis s tærkt citrongul og har en ubehagel ig Lugt, der a f Tyskerne er blevet sammenl ignet med Blæk el ler Karbol . Varieteten er her fundet førs te Gang i Norden (medens jeg i 1 938 har set Hovedarten ogsaa i Oslo, hvor man an tog den for en Form af Mandel-Cham­pignon) . Under Popler la ngs Stranden i H øvængeskoven fandtes b l . a . følgende : I ) Lactarius controversus (Poppel­M ælkehat) , der utvivlsomt her lever i Symbiose med Pop­lerne. Det samme kan siges om 2) L. zonarius ( Bæltet Mælkehat) , der ogsaa forekommer her. 3) Boletus aereus (Bronze-Rørhat) , 4) B. erythroplls P. (Punktstokket I nd igo­Rørhat) , samt 5) B. duriusculus Kakh br. (Poppel-Rørhat) . Den si dste l igner en s tor Brun Birkerørhat (B. scaber), men er fastere og har en særl ig Kød reakt ion. Den er ikke kendt i Danmark, og det samme synes a t være Tilfældet i vore Nabolande. Al l igevel er jeg overbevist om Bestem melsens Rigtighed , fordi Fundet her fra Høvængeskoven og t idl igere Fund fra Lindelse ved Nakskov (G. Ebbesen) stem mer god t med Or iginalb i l leder og Beskrivelse a f Artens Forfa tter. For en Sikkerheds Skyld t i l føjes, a t Arten ikke er ident isk med B. pseudoscaber (Sortagtig Birke-Rørhat) - se Buchwald : Spise- og Giftsvamp e, p. 3 1 forneden.

F. H. Møller.

S v a m p e e k s k u r s i o n t i l P e t e r s g a a r d - S k o v e n e v e d K a l v e h a v e d e n 1 7/n 3 9. - Sammen med " Foren. t i l Svampekundskabens Fremme" arrangerede Nat . F. f . L . -F . forannævnte Ekskurs ion , der var godt besøgt (Med lemmerne fy ldte en Omn ib i l , der udgik fra Nykøbing F.) . Vej ret var godt , men Floret ringe trods Aarstiden. K l . I 01/2 ankom vor Bi l t i l Viemose Skov, h vor v i opholdt os en god Time. H er b lev fundet : Polypoms nidulans (Okkerrødlig Pore­svamp) , Geaster fimbriatus (Frynse-Stjernebold) , Ruswla pseudo-integra (Skarlagen Skørha t) og Russula adusla (Sve­den Skørhat) . Københavnerne var im idlertid ankommet t i l Ka lvehave Færgegaard, og efter Frokosten bilede man t i l Petersværft Skovridergaard , h vorfra Selskabet gennemsøgte de 2 Skove Ø. f. denne : Langebæk Skov og Østerskov. Her blev ca . 80 Arter Storsvampe noteret.

*) Amanuensis, Mag. N . F. Buchwald.

1 1 2

Paa Græsplæne i Petersværft voksede kæmpestore Ind i­vider a f Bolellis radicans P. sensll Kal lenbach . Da denne el ler maaske Former a f den i v isse Lande gaar under føl­gende Navne : B. pachyplls, candicans og albidus, og Op­fa ttelsen a f B. pachypus i de forskel l ige Lande ikke er den sam me, og t i l l ige B. calopus er blevet forvekslet med en be­stemt Opfattelse af B. pachypus - og endel ig da der ver­serer en anden Mening om Persoons Art (B. radicans), kan enhver forstaa, a t jeg ikke har føl t mig fristet t i l a t omtale fra t id l igere Ekskursioner en Svamp, som jeg ikke kunde give et utvetydigt Navn. Men den Begejstring, som Køben­havnerne, der ikke kendte Arten , lagde for Dagen, i For­bindelse med, at j eg i 1 939 fra Aarhus (Kommunelærer Kn . Christensen) har mod taget frisk Materiale og Akvarel ler a f den, tv inger mig t i l a t publ icere Fundet . Svampen vokser i en Del Parker paa Lol i .-Falster (f. Eks. Pederstrup, Chri­stianssæde, Ourupgaard) og i lyse Skove (f. Eks. i Korse­l i tzeskovene og de lol landske Egeskove paa Sydlo l land) . H er­fra har jeg noteret den aarligt i de sidste 20 Aar, og j eg kan erklære den for en god Art, der in tet har a t gøre med B. pachypus sensll Kai lenbach i den Forstand , a t der er Overgang mellem .d isse, men Kødet er hos begge bi ttert og bl iver grønt ved Beskad igelser. Den l igner i Form Bolelus salanas, men Porerne er gule, og Stokken er gul el ler i det højeste med et purpur Bælte forneden . Foroven ses e t svagt fintmasket, gu l t Ne t, der ofte forsvinder paa ældre Svampe. Ha ttens Overhud er graalig og sprækker ofte i Ruder, der kan gaa dybt ned i det tykke Kød. I Danmark har man vistnok ofte ka ld t den "en lys Form af B. pachypus" (saa­ledes P. Larsen , da han ved Fredsholm nær N akskov saa den). jeg foreslaar N avnet " Tykkødet Rørh at " , hvis man skal tage H ensyn t i l Svampens Udseende, el ler " Park-Rør­ha t" , naar Vægten skal lægges paa dens Voksested .

Endvidere er følgende Fund bem ærkelsesværd ige : Colly­bia fusipes (Tenstokket Fladhat) , Russula pseudo-inlegra (Skarlagen Skørha t) , Polypoms dryadeus (Dryade-Pore­svamp) og Xylaria longipes (Langstokket Stødsvamp) .

Ved 1 7-Tiden skete H jemkørslen. F. H. Møller.

Naturhistorisk For·ening for Sjælland. (Fortsat frn t . o g 2 . Hæfte 1 940.)

E k s k u r s i o n e r n e i 1 9 3 9. l. G l æ n ø 2 1/5 . 24 Del tagere. - S j æ l d n e r e B i l l e r

(ved Aug. West) : Proleinus macropierus Gyll . , lilJedon ob­solelus Nord m. (sikre Fund af denne Art forelaa h id t i l kun

j j j fra Sal tmosen ved Korsør), Bisnius villosulus Steph . , Ph/­lonlhus salinus Kies . , rl lhela fallax Kr. , Saprinus immun­dus Gyl l . , Corymbiles castaneus L. , Mesosa nubila F. , Tropiderus sepicola F. , Rhynchiles olivaceus Gy l l .

O r n i t h o l o g i s k e O p t e g n e l s e r (af Kon torchef V. Wei­bull) : " S traks ved I ndkørselen paa Glænø flndes paa en l i l le Hol ni en mindre Koloni af S to r m m a a g e r, ca . l O Par. Rederne gjorde I nd tryk af at være Genstand for Ægindsam­l ing. Reder af Stormmaager fand tes ogsaa spred t langs Øens Sydside.

H e j r e r saas overa l t, flyvende og Askende ; der er Ko­loni paa den n ærliggende fredede Ormø. Kolonien siges at være aftaget i Tal , efter at nogle af Redetræerne (Graner) blev fældet .

Af Vadefugle saas iøvrigt K l y d e (adski l l ige) , flere Reder fand tes paa Øens Sydside, mange R ø d b e n og V i b e r. Ret faa R y l e r, P r æ s t e k r a v e r og S t r a n d s k a d e r. B l i s-h ø n s i Sumpene.

o Syd for Glænø flere Par T o p pe t S k a l l e s l u g e r. Adski l l ige Par G r a v æ n d e r saas i det lave Vand mel­

lem Glænø og Ormø, derimod ingen andre Andearter. En enkel t M u s v a a g e kredsede over Skoven. Ganske ejendom meligt var det ringe Antal Smaafugle :

enkelte E n g p i b e r e og S i v s a n g e r e, L æ r k e r samt D r o s­l e r. Derimod saas og hørtes in tet t i l Bogflnke, Gulspurv, Løvsanger, gul Vipstjert m. fl . S t æ r e fand tes ynglende i H u l ier i Lerskrænter langs Øens Sydside.

Krager og Skader syntes ikke a t forekomme, derimod hørtes adski l l ige F a s a n e r.

Tiden tillod ikke Afsøgning af Glænøs " Østerrev" og " Vesterrev " . "

2 . P r æ s t ø F e d 18/6 . 1 5 Deltagere. B i l l e r (ved Aug. West) : Bembidion pallidipenne I I I . ,

Ha11Jalus negleelus Dej . , Demelrias alricapilhzs L. , Oxy­lelus perrisi Fauv. , Brachyglula helferi Sch.-Goeb. , Carli­carina truncatella Mannh . , Trox sabulosus L. , Chromo­dems fasciatus Milli .

O r n i t h o l o g i s k L i s t e (af V . Weibull) : "Af Fugle saas og hørtes Graakrage, Raage (mange - Koloni ved Strande­gaard) , Hejre (enkelte) , V ibe, Strandskade (enkelte) , Klyde (ca. 4 Par y nglende) , Præstekrave (enkelte) , Stormmaage, Gravand (ca. 20), Graaand med Ællinger (stor Flok i Fjor­den) , l Edderfugl , H an , opskyllet paa Stranden, Fasan , Gøg ( l Par), Bogflnke, Gulspurv, Bomlærke, Tornsanger, Eng­piber, Lærke, Solsort, Sangdrossel , Forstuesvale. " o

1 1 4

B o t a n i s k R e fe r a t findes nedenfor.

3 . B o r r e v e j l e S k o v 20/s. 1 3 Del tagere. - Medens de to foregaaende Ekskursioner h avde været vellykkede, var Udbyttet her daarligt. Uglestrup Mose, der efter Sigende t idl igere h avde været en fin Lokal i tet , var nu i · H ovedsagen opdelt i Kreaturfolde, der var afgnavede og omgærdede med Pigtraadshegn , som man opgav a t forcere, og i Skoven fand t Bi l lesamlerne i n tet af I n teresse, og Sommerfuglesamlerne, der var i Majori tet , fandt af nævneværdigt kun enkelte fuld­voksne Larver af Eupithecia imnwnclala ; desuden i ndsam­ledes et ret stort Antal Pupper af Gorthyna ochracea fra Burrestængler, især langs Landevejen ved Lindenborg Kro. Da Eftermiddagskaffen var drukket , opløstes derfor Ekskur­sionen , og de fleste af de del tagende Sommerfuglesamlere søgte sig andre Jagtmarker. Et H ol d kørte ti l Jægerspris, hvor der bl. a . blev taget en fuldvoksen Larve af den sjældne " Ugle" Cucullia præcana ; et andet Parti tog ti l Egholm Skov, hvor det bedste Udbytte var en spæd Larve af Pan­lhea coenobila.

4. Den plan lagte Svampeekskursion maat te opgives af Mangel paa Ti ls lutning.

P. K. Nielsen.

Botanisk Referat af Ekskursionen til Præstø Fed. Af K n u d W i i n s t e d t.

Del tagerne samledes om Formiddagen paa Fakse Lade­plads og kørte herfra i Biler t i l Strandegaard Dyrehave, hvor den medbragte Frokost spistes ved de t smuk tbeliggende Skov­løberhus. Derefter kørtes t i l Store Elmue, h vor et gammel t Abi ld træ (Pinzs malus) i Skovens N ordkant med en s tor og kraftig M istelten ( Viscum album) beundredes af de botanisk in teresserede Deltagere. Man kørte derfra videre gennem Strandegaard ti l Præstø Fed og spadserede fra Fedgaarden ud paa de in teressante Arealer Syd for og helt ud t i l Spid­sen af d isse. Fedet er et eneste, stort Stykke hævet H av­bund, smaacouperet af gamle, overvoksede Strandvoldsyste­mer, mod Vest opdyrket, men mod Øst endnu med Lyng­hede, der langs Bredden gaar over i Græsoverd rev og et Sandareal , højnet af en lav Kl i t el ler Vold .

En Liste over de Plantearter, der fandtes, blev optaget , men her skal kun nævnes de mere in teressante Fund , der blev gjort.

l i S

Fra Sandvolden kan saaledes nævnes : Ammophila bal­lica, Petasiles spurius, Lalhyms mariiimus og Asparagus officinalis. Fra Overd revet og dettes fugtige Lavninger : Phlewn arenarilun (i Mængde) , Gnaphalium arenarium, Scabiosa colwnbaria, Yicia lalhyroides, Festuca dw·ius­cula og Carex juncella. H vor dette Parti mod Syd g ik over i Strandenge, var Ophioglossum vulgatwn (Siangetunge) ofte t i lstede i stor M ængde ; desuden fandtes her : Veronica sculellala, Helosciadium inundalum, Oeanthe aqllalica, Carex viridula, C. dislans, C. extensa og Platanihera chlo­rantha. I Lyngheden fandtes adski l l ige for Sydsj æl land s jældne Plan ter, saaledes : Vaccinium vi lis idaea, Empelrum nigmm, Juncus squarrosus, SciiJJUS caespitosus v. germa­nica, Carex canescens, Juniperus conumznis, Oxycoccus quadripetalus, Drosera rotundifolia og endelig den smukke H ønsebær-Kornel (Cornus suecica). Lokal i teten her udgør sammen med U l fhale paa Møen de sydl igste for denne Art i Danmark. Store Part ier var overvokset med Ørnebregner især paa Grænsen af Agerlandet . H er fandtes et Sted nogle faa I nd ivider af den s jældne Skærmplante : Bulbocaslamzm Linnæei med sin karakteristiske Rodknold . Omkri ng Fed­gaarden var Heraclewn gigantwn forvildet.

Naturhistorisk Forening ior Jylland.

Ekskursionen til Thorsager 30. jun i 1 940 havde samlet 25 Deltagere, b landt h vi lke Som merfuglefolkene var i stort Fler­tal . Vejret var herligt, og Turen forløb i a l le Henseender udmærket. Sommerfugle var der nok af, og al le fik godt Udby tte. Der var 7 Arter af B l a a f u g l e : Plebejus argus, id as ; Polyommalus icarus, semfargus og oplilele, Cupida minimus og Lycaena m·ion, der var den a lmindeligst fore­kommende Art. S v a l e h a l e r var der mange a f, men de fleste var fæl t pjal tede a t se paa, dog toges ogsaa hel t fej l fri Eksemplarer. Af Perlemorsommerfuglene var Argynnis ni­abe den hyppigste, saa al le kunde faa , h vad de ønskede, af den Art . Pieris claplidice er a lmindel ig i denne tørre Egn . Ved en blomstrende Ligusterbusk ved Thorsager St . opstod der en i vrig Kamp, da man opdagede, a t et stort Anta l Siry­mon w-album søgte Blomsterne. Paa en skallet Sandbakke voksede en Mængde Gul Ev ighedsblomst, og da det blev bekendt , a t man her kunde faa den skønne l i l le Ugle Por­phyrinia noclualis (paula) , kom a l le Net i V i rksomhed. Det var e t morsomt Syn at se de 1 5- 1 6 Netsvingeres ! hær-

1 1 6

d ighed. Det viste sig im idlert id , at den fandtes paa mange andre Steder paa Vejen mellem Thorsager og Ryomgaard . Største Delen a f Tiden t i lbragtes imid lertid paa e n med Lyng og Gyvel bevokset Strækning, et Sted , hvor s jældne Arter t idl igere var taget i Anta l , f. Eks. Chesias m{ala og Orlho­lilha coarclala. Til d isse Arter var Tidspunktet im idlert id lovl ig sent , men der var mange andre gode Ting. I sær blev der gjort h ids ig j agt paa den smukke Lithasia irrorella, som blev taget i stor Mængde. Ogsaa H unnen af Diaerisia sannio, Maalerne Perconia slrigillaria og Pseudoterpna pruinala var Genstand for ivrig j agt. Den fortræffelige Sommerfugleplante Slangehoved er yderst a lm . i d isse Egne , og paa den toges mange Ugler ; særlig eftertragtede var Cu­cullia argentea og Chloridea dipsacea, af hvi lke Arter der b lev taget en Del . Lithasia lutarella er ret a lm. i Thors­ageregnen, men den er l id t senere paa Færde, og der blev kun taget et enkelt Stk. den Dag. Af andre Fangster kan n ævnes Geleria galii, Haemorrhaghzs lilyzzs (scabiosae), Dasychira fascelina, Eupilhecia venosala (Larver) , Slerrha sylvestraria (slraminala), Gnophria rubrico/lis. Thors ager er første Findested for F y r r e s v æ r m e r e n i Jy l l and . Den blev dog ikke i agttaget paa Turen , men et Par Dage senere toges 4 Stk. paa een Telefonpæl . Guldsmed-, Vaarflue- og Græshoppespecial i sterne fandt ikke noget særlig bemærkel­sesværdigt .

Angaaende den botaniske Side a f Sagen skriver Adjunkt A . E . S k j ø t- P e d e r s e n :

" De t Terrai n , som Ekskursionen var henlagt t i l mel lem Thorsager St . og Ryomgaard , er en l i l le H edeslette nord for den østjydske I srandsl in ie , hvor denne har udformet Bakke­kransen omkring Kaløvig. Smeltevandet løb først ad Randers t i l og formede en Bund i en Højde af godt en Snes Meter, men d a Udløbet skiftede over t i l Grenaa via Kol ind , blev N iveauet skaaret ned t i l det ha lve - Isen havde trukket sig sydpaa og derved aabnet et nyt Udløb. Endel ig har de nu­tid ige Vandløb skaare t yderligere ned over store Stræknin­ger, saa ganske lavt Terrai n er opstaaet. jordbunden bestaar saaledes af sandede Flader her og der b læst i K l i tter, san­dede Skraan inger og e t laveste Parti opfyld t af Enge og Til­groningsmoser.

N ord for Thorsager St . afsøgtes særligt H edeskov, der , som Navnet siger, var l i d t blandet, men dog mes t H ede med en l av Plantage. Bemærkelsesværd ig va r Kapri fol iums Rigel ighed · blandt Lyngen, som ellers var a fl øst

. a f Tæpper

1 1 7

af Graamos (Grimmia) og Laver som Tjørnelav og Rens­dyrlav i forskel l ige Arter paa de aabne Pletter. A l m i n d e l i g K o n g e p e n var i Blomst og dannede l id t i Retning a f e t gu l t Tæppe, h vi lket ogsaa har været Ti lfældet for H a a r r i g H ø g e u r t for kort Tid siden a t dømme efter dens Fnok. Hen imod Thorsager By passeredes en Mark med M ængder af S t . H a n s u r t i Selskab med B r u d u r t og K n a v e l , vel l idt usædvanl igt Selskab. Nord for Byen vakte et l i l le Over­drev med G u l E v i g h e d s b l o m s t stor I n teresse hos Som­merfuglejægerne - saa l ange Udløbere af S a n d - S t a r, der her kunde ses, kunde tyde paa, a t Marken har været ude for Opd yrkning for faa Aar s iden. Nedenfor paa en vaad

. Tørveafgravn ing domineredes Plantevæksten a f F n o k u r t (Cineraria) med dens Masser af Frugter og e t Tæppe af B r ø n d s e l p lan ter paa de nyere afgravede Partier. L id t æl­d re Partier havde so l ide Tuer af S t j e r n e - S t a r , K o r t k a p­s l e t S. , H a r e - S. m . m . I kke behandlede Partier d annede blomsterrige Enge med K a b b e l e j e , K a r s e , S k j a I l e r, T r æ v l e k r o n e , Enggræsser, men Strækninger med ren Be­voksn ing af M o s e- B u n k e saas ogsaa .

Vejgrøfterne havde et V æ ld af Blomster af O k s e t u n g e , S l a n g e h o v e d , K a t o s t og S n e r r e, h vi lken s idste udgjor­des af gul og hv id med a l le Afskygn inger af deres H ybri­der. I Mosen ved Løkkegaard fandtes pæne Bevoksninger af P o r s og T ø rs t e t r æ, K l o k k e l y n g og i Grave S v o v l­r o d , G i f t t y d e m . m . , og ved Gaarden farvedes en M ark gul af G y l d e n l a k H j ø r n e k l a p. Endel ig foretoges en Af­st ikker ud t i l Va l lum Sø, hvis store Afløb h usede N ø k k e­r o s e, A a k a n d e og K r e d s b l a d e t F r ø p e b e r med et Bundlag a f V a n d p e s t . De vaade Enge g ik j ævn t over i Søen og rummede et større Anta l Arter, h voribland t kan nævnes T o p - S t a r, H i r s e - S. , T o ra d e t S . , K r o g n æ b S . , T r i n d s t æ n g l e t S. og andet se t t id l igere paa Dagen -forfriskende for øvrigt a t færdes i denne i kke sure Plante­vækst efter Dagens Omstrejfen i de mer el ler m indre hede­aglige Landskaber. "

Hen paa Eftermiddagen samledes a l le Deltagerne i H a­ven v . H otel le t i Ryomgaard, hvor der efter et fælles Kaffe-bord holdtes Generalforsaml ing. s · f' l 17 d Lg1 re c ll.. flll sen.

1 1 8

Lidt om Euproctis chrysorrhoea. I de senere Aar har jeg fu n­det et Par Stykker af E. chrysorrhoea i Aarsdale paa Bornholm, saa da

j eg igen i Aar ( 1 939) kom derti l , u nderkaste9e j eg Byen og dens Omegn en

systematisk U ndersøgelse, og jeg tør sige, at jeg kom t i l et forbavsende

Resultat, thi allerede den første Aften (15/7) kom der IO eJ eJ paa Lys i

Højskov (en for Sommerfuglesamlere aldeles pragtfuld Lokalitet, belig­gende l km Vest for Aarsdale). N æste Aften besøgte j eg Grisby (lidt

Nord for Aarsdal e), og her var Resultatet 5 eJ eJ. Tredi e A ften opsti l lede

jeg Lygten paa Klipperne lige uden for Aarsdale. Denne Aften blev en af de bedste, j eg som Entomolog endnu har oplevet, th i foruden 6 eJ eJ af Bryophila divisa ab. raplricula, kom der i kke mi ndre end 75 eJ eJ af E. chrysorrhoea til Lygten.

N u fik j eg Lyst til at konstatere, om det kun var i Aarsdale, denne

Masseoptræden fandt Sted, og et Par Natture t i l Svaneke og N eksø over­beviste mig snart om, at E. chrysorrlzoea ogsaa her var Typedyret paa

Lyslokning. Ved at undersøge alle Aarsdales Frugttræer om Dagen, lyk­

kedes det m ig at finde 4 9 Q , hvoraf de to var i Gang med Ægla;!gningen,

og som Følge deraf havde m istet Størstedelen af Bagkroppens U ldhaar. Hvad der skyldes denne pludse lige Masseoptræden af dette ellers

saa sjældne Dyr, er ikke godt at sige, men j eg vi l dog, omend med en vis Bæven, fremsætte nedensiaaende Antagelse. · I Løbet af Sommeren undersøgte j eg n eml ig omkring 300 Larver af E. chrysorrhoea, og ingen

af d isse var snyltestukne. Da jeg kom hjem til København, var j eg saa

heldig at fi nde IO Larver af Arten paa et Blommetræ i H aven. Al le d isse var snyltestu kne ! Min Formodning gaar da ud paa, at den til E. clu·y­sorrlwea knyttede særlige Snyltehveps ikke findes paa Bornholm, medens

den maaske i J ylland og paa Øerne er t i l Stede i M ængde, og derved

h indrer Artens Masseoptræden. Den kommende Sommer vil maaske

bringe mere Klarhed i Problemet.

Jeg vil samtidig t i l lade mig at spørge, om andre har mærket noget

lignende til E. chrysorrlzoea's Optræden i Landets andre Dele i 1 939·

Solsarievej 38, den 4. Febr. 1 940. Sven Liisberg.

Sommerfuglefangst midt i Vinterens Hjerte ! Fra J ul og t i l

Dato har j eg taget nogle Eksemplarer af den smukke grønne Tortricide

Acalla squamana paa Stammer af Eg og Bøg i 5 - l o o Frost.

Arten lever paa Eg og er ret sjælden, mul igt nok fordi den med de graagrønne ophøjede Skæl ganske ligner de Laver, der sidder paa gamle

Træer og derfor vanskelig at se. Mærkeligt, at den i kke som andre over­vintrende Acalla skjuler sig i det nedfaldne Løv. De fangede Ekspl. var

alle meget levende, undtaget l Stk., jeg tog i Snestormen i Gaar ; den rørte sig ikke, anstillede sig død, selv efter at den var bragt ind i en varm Stue.

Sønderup har ogsaa i Vinter taget Arten .

))Rislebæk", Fnaborg, 2 1 . janunr 1 940. C. S. Larsen.

1 1 9

En Ferskvandstangloppe, Gammarus lacustris G. O. Sars,

ny' for Danmark, fundet i det nordligste Jylland. (Gammarus lacustris G. O. Sars, new to Den mark, found in the northemmost j utland). English Summary.

Af K. S t e p h e n s e n. (Zoologisk Museum, Kobenhnvn.)

I ,, Flora og Fauna" 1 937, S. 1 - 4, har C. V. Otterstrøm skrevet en Artikel , h vori han paaviser, at trods Eftersøgn ing er Ferskvands tangloppen Gammarus pulex ikke fundet N . f. Limfjorden , bortset fra Flade-Ørum Sø *) tæt N . f. Fjordens vestl ige M unding. Otterstrøms Undersøgelser blev fore taget med Henbl ik paa Udsætning af Ørredyngel i nogle af Vand­løbene, idet Gammarus er af de vigtigste Fødeemner for Ør­red , var det a l tsaa af største Betydning a t konstatere dens Forekomst. Man kan med Sikkerhed gaa ud fra, a t den i h vert Fald ikke fand tes i de undersøgte Vandløb ; senere er den med godt Resultat udsat i enkelte a f dem.

Ved en Forelæsning sidste Efteraar omta l te Prof. Spiirck Otters trøms forgæves Eftersøgn ing. I den · Anledning frem­kom en af de studerende, stud. mag. Johs. Andersen , med Oplysning om, a t han havde taget Gammarus i Ferskvand ved H jørring. Finderen har senere velvi l l igt foræret Dyret t i l Zoologisk Museum. Det er taget 1 0. j an . 1 936 i nogle Vandhul ler paa R a k k e b y Fælled SV. f. Hjørring. Arten skal paa Stedet være talrig, men der forel igger desværre kun et enkelt I nd ivid . Eksemplaret er ca. 1 6 mm langt og maa være en �. da de to forreste Par Ben er svage ; ganske vist er der i ngen Rugepose, men dette kan forklares ved , a t Dy­ret er taget midt om Vin teren . Det omhandlede Eksemplar maa af flere Grunde høre t i l en oprindel ig , a l tsaa ikke ud­sat , Bestand . Dels er det taget før den først kendte Udsæt­ning i Vendsyssel fand t Sted , og dels er det fundet i Vand­hul ler, a l tsaa sti l lestaaende Vand, h vor det ikke kunde nyt te a t udsætte Gammarus med Henbl ik paa ØrredavL Men det al lervigtigste Bevis mod Mul igheden af, a t det a l l igevel paa en el ler anden Maade skulde være udsat, l igger deri , at det er en anden Art end den a lmindelige danske Ferskvands­tangloppe, G. pulex. Den t i l hører Arten G. lacustris G. O. Sars, der, som N avnet antyder, væsentl ig er knyttet t i l Søer

*) om dette Fund mere nedenfor, Side t 2 1 .

1 20

og andet st i l lestaaende Vand, medens G. pulex næsten uden Und tagelse kun findes i r indende Vand.

Dette nye og . uventede Fund meddelte jeg Otterstrøm, som kor t efter kunde g ive mig Materiale fra endnu et ny t Findested N . f. L imfjorden , neml ig H u l b æ k *) (et ganske l i l le , n æsten grøftagtigt Ti l løb t i l Gl imsholt Aa, som igen er Til løb ti l Ugerby Aa, i Nordsiden af Klosterskov i Ugi l t Sogn S. Ø. f. Hjørring) , taget 25. 7 . 1 938 af stud. mag . Knud

3 • .

Fig. l . Lokaliteterne for G. lacuslris. l . Flade-Ørum Sø. 2 Nors Sø. 3. Rakkeby.

4. H u lbæk.

Larsen: Paa dennes Foranledning ha r yderl igere Assisten t · under Københavns Magistrat Sigurd Ol­sen afgivet Materi­ale, som han havde taget i N o r s S ø (NV. f. Th isted) i August 1 939.

Ogsaa Eksem­plarerne fra d isse to Findesteder viste sig a t være G. lacu­stris. Mellem Eks. fra begge Steder er der (f paa l i d t over I O mm med de for den voksne (f ka­

rakteristiske Sanseorganer (calceoli) paa l . Par Antenner. Saa v id t det har kunnet oplyses (se Fodnoten), stammer

a l le de udsatte Gammarus fra De le af Jyl land , h vor kun den v irkel ige G. pulex er kendt, saa a t man v is tnok med Sikker­hed kan gaa ud fra, at a l le de nævn te Fund N . f. L imfjor­den virkel ig udviser oprindel ig , i kke indført Fauna .

Da saaledes i flg . de nye Fund kun G. lacustris er taget N . f. L imfjorden , underkastede jeg Zoologisk Museums gamle Eks. af " G. pulex" fra F l a d e S ø (taget 1 893 af Arthur Fed­dersen ; ikke omtal t af Otterstrøm 1 937) en Revision . Det er

'') !flg. velvill ig Meddelelse af Otterstrøm er der ganske vist · (af Instru­mentmager Almer Frederiksen, H jørring) udsat Gammarus i H ulbæk, men først i 1 939, altsaa et Aar efter det ovenfor omtalte Fund ; paa Forespørgsel har Hr. Frederiksen iøvrigt meddelt, at de i H ulbæk 1 939 (og i andre Tilløb t i l Ugerby Aa 1 936·-39) udsatte Gammarus stam­mer fra Fasterholt S. f . H emi ng, altsaa fra Midtjylland, og at der for ca. 1 5- 1 6 Aar siden i nogle Damme i Nærheden af H ulbæk skal være udsat Gammarus taget ved Arden (Rold Skov). Trods energisk Eftersøgn ing 25. 7. 1 938 i Dammene og disses A fløb, der gaar t i l G l imsholt Aa, fandt Knud Larsen dog ingen Gammarus her.

1 2 1

3 noget defekte Eks. paa kun ca . 8 m m Længde ; men bl . a . Epimeralpladernes Form v iser tydeligt, a t de t ogsaa for d isse Eksemplarers Vedkom mende d rejer sig om G. lacustris.

Som .Sagen staar i Øjebl ikket, foreligger der a l tsaa fra Jyl land N . f. L imfjorden ia l t 4 Fund af G. lacustris samt Otterstrøms Meddelelse 1 937 om et Fund af C. pulex i Ma­veindhold af Fisk fra Flade-Ørum Sø ; Rigtigheden af Be­stemmelsen af dette s idstnævnte Fund kan dog ikke nu kon­trol leres, da Materialet i kke er bevaret, og man kan v is t

Fig. 2 . l : l . Par A ntenner samt Epimeralpladerne (Side­pladerne) af 2. og 3. Bagkropsled af G. lacustris d'. 2 :

Samme af G . pulex d' (alt efter Schellenberg).

anse det for givet , a t det i V i rkeligheden har været G. lacustris. O m F o r s k e I l e n p a a G. lacustris G. O. S a r s og G.

pulex ( L.) (se Fig. 2) . Voksne H anner af de to Arter er le tte at kende fra h inanden ved 2. Par Antenner : hos G. lacustris er Svøben s lank og med spredte H aar, hos G. pulex der­imod er den meget svær, og hvert Led har en Tværrække bestaaende af 8- 1 0 tætsiddende Børster. Men I nd iv ider af begge Køn kan kendes ved Baghjørnet af Sidepladen ( Epi­meralpladen) a f 2 . Bagkropsled : hos G. lacustris er det te H jørne spidsv i nklet , af samme Form som i Sidepladen t i l 3 . Bagkropsled, medens det hos G. pulex er retvinklet ( i 3 . Bagkropsled er det sp idsvinklet som hos G. lacustris). Der er ogsaa mange andre Forskell igheder, men de nævnte er de v igtigste.

Begge A rter har normal t en Størrelse af ca. 1 5 mm , men kan dog b l ive noget større.

O m U d b r e d e l s e n a f d e t o A r t e r. Da man først i de senere Aar er blevet k lar over, at den gamle G. pulex omfatter flere A rter, kan Udbredelsen af den enkelte Art

1 22

ikke angives med Sikkerhed. Ganske vist var G. lacustris opsti l let af G . O. Sars al lerede 1 863, men senere blev den a lm indel igvis regnet for synonym med G . pulex.

G. lacustris holder som Regel t i l i Søer og andre sti l le­staaende Vande, ofte i Højfjældet ; den er h id t i l paavist paa Færøerne og Øerne ved Skotland , i næsten hele N orge (dog ikke i det egent l ige Vestland, h vor ingen Gammarus er fun­det i fersk Vand), Sverige fra Småland t i l Lappmarken , Fin­land , V.-Rusland , Ø.- Frankrig, Tyskland, Balkan og Tibet .

Derimod synes G. pulex at være bundet t i l r indende Vand og er vistnok en Lavlandsform ; den er (med flere U nder­arter) fundet i det meste af Europa, dog ikke i det nord l ig­ste, f. Eks. i kke i Norge, og i Sverige kun i den sydl ige Del, og i Finland i Kystegnene ; desuden i N . -Afrika og V .­Asien . Udbredelsen a f G. pulex i Danmark kan i kke angives med Sikkerhed ; men Zoologisk M useum har den i h vert Fald fra et stort Antal Findesteder i Jylland (dog kun S. f. L imfjorden) , paa Sjæl land og paa Bornholm, men kun fra en enkel t Lokal i te t paa Fyen, og slet ikke fra de andre Øer, f. Eks. i kke fra Lol land-Falster. · I ndsaml inger fra alle Egne af Landet vil a l tsaa være a f Betydn ing for a t kunne konstatere Udbredelsen mere nøjag­t igt , end det for Øjebl ikket er muligt . Forf. beder derfor a l le , der i den kommende Sommer rejser ud, om at samle Ma­teriale og i ndsende det t i l Zoologisk Museum , København ; ogsaa Meddelelser om Eftersøgning med negat iv t Resultat er a f Værd i , th i det viser sig ofte, a t selv meget a lm indel ige Arter i ngenl unde al t id er saa j ævnt udbredt over Landet , som man paa Forhaand kunde tro.

Ti l sidst rettes en Tak ti l alle i det foregaaende nævnte Personer, der h ver paa s in Vis har bidraget t i l a t øge vort Kendskab t i l Forekomsten a f Gammarus lacustris i Danmark.

Summary i n English.

C. V. Otterstrøm ( ., Flora og Fauna " 1 937, pp. 1 -4) has stated that, though elsewhere very common in Den mark, Gammarus pulex (L.) does not occur in j u l land north of the L imfjord (- but si nce then i t has been Iransplan ted in to same of the r ivu lets as food for trout, and with a good re­sul t -) . N evertheless i nvestigations from recen t years have procured material of another fresh-water species, G. lacustris G. O. Sars , from no Jess than 4 Joeal i t ies i n the northern­most j ut land (see the map), v iz . , the lake Flade-Ørum Sø (taken 1 893) , the lake Nors Sø (taken 1 939) , sma l l ponds near Rakkeby ( 1 936), and the trench H ulbæk ( 1 938) . The species is new to Denmark.

1 23

K.irkeuglerne og Vinteren 1 940. Af C. M . P o u l s e n .

Den strenge Frost- og Sneperiode i V in teren 1 940 blev katas trofal for mange Fugle. De egen tl ige V in tergæster saa­som Dom pap, Si lkehale, Snespurv o. s. v. saa vi ikke meget til (Dykænderne undtaget ! ) , hvorimod en Del af vore egne Fuglearter, som rettel ig burde have været længere Syd paa, fristede en kummerlig Ti lværelse el ler satte Livet t i l i Kulden.

Med en Bundrekord paa --;-. ·27 ° v iste januar og Februar en Gennemsnitstemperatur paa henholdsvis --;-. 3,5 ° og --;-. 6,5 °, medens den normale l igger paa + 0,8 ° !

Værst g ik det u d over enkelte Arter a f d e a f vore Stand­fugle, h vis Udbredelsesomraade netop har s in Nordgrænse her i Landet og vel derfor ikke er udrustede t i l at modstaa en arktisk V in ter.

Bland t d isse maa i første Række n ævnes den l i l le , smuk­ke K irkeugle (Minervaugle) , A thene noctua.

Paa Grundlag af t idl igere I agttagelser har jeg bemærket, a t der i haarde V intre findes et relat ivt stort Anta l K i rke­ugler, som øjensynligt er omkomne af Sult og Kulde. Fuglene er meget stedbundne, og som Følge heraf vil en eventuel N edgang i Bestanden være ensbetydende med, at visse Egne bl iver helt " affolket" for Kirkeugler de nærmeste Aar efter strenge Vin tre. Dette er overensstemmende med de af m ig tid l . an førte Nota ter ( " F. & F. " 1 938, pag. 64), hvor Fuglene netop i Snevin teren 1 929 - og ti ldels i 1 937 - var ret a lm . og derpaa i 1 930 og 1 938 optraad te sparsom t . Beklagel igt nok u nderstregede denne Vin ter Fuglens manglende Mod­standskraft, idet der blev fundet et stort Antal døde Eksem­plarer i jan . og Febr. Maaned. Mange af d isse Fugle var

So st ivfrosne og kan have l igget døde i længere Tid . jeg har derfor ikke f 'fo an ført de enkelte Data , men benyt­tet en Skala for at le tte Oversig­ten. - Endvidere er medtaget No­vember, da der, m ærkeligt nok, fremkom adski l-

.... Jo � r .2o � 1 10

o Tid. :

l \ l l \ /"". J

l � l j � -� l -r\

...,.... "Y Nov. D e c . Ju.n.. .... �

Fig. l .

1 24

l ige Meddelelser om iagttagne Fugle i denne Maaned, som jo ikke stod i Forbindelse med Kuldeperioden .

Efter de af " Dansk zootopografisk Undersøgelse" fore­tagne Efterforskn inger, samlede i en værd i fu ld Afhandl ing af D r. ph i l . P. Jespersen i " D . O . F. T. " , forekommer Ki rke­uglen kun und tagelsesvis Øst for Storebæl t. Det var derfor meget in teressan t at se. h vorledes der, netop i denne for Fuglen saa vanskelige Vinter, har været Til løb til "Træk" , idet e n Del Eksemplarer blev fundet uden for dens egen tl ige Yngleomraade og paa Egne, h vor den ikke h id ti l har været

konstateret . Paa det ledsa­gende Kort er d isse Fund mærket med sorte Cirkler, medens Kirkeugler fra t id­l igere kendte Lokal i teter (ef­ter D. z. U . ) er betegnet med h vide .

En stor Del af Uglerne undersøgte jeg for Maveind­hold . De al lerfleste var sør­geligt tomme for Føde. En enkel t havde Rester af Spids­mus (som under normale Forhold vrages), en anden havde kun en indtørret Ed­derkop. N ogle faa Stk. h avde urordøjelige Rester a f H u s-

Fig. 2. Kort over Iagttagelser og Fund h ' lk t k d t d af døde K irkeugler i V interen 1 939-40.

mus, VI e un e Y e paa en Indfl y tning t i l Menneske-

boliger. H uleboerne har stedse vanskeligere ved a t k lare sig, da deres naturlige Opholdssteder - de hule Træer - bl. a. de . velkendte , stynede Popler langs Landevejene - stadig bliver sjældnere. For Kirkeuglen gælder det endvidere, a t mange Kirker, de r t idl igere havde en fast Bestand af d isse, nu er lukkede for Fugle e l ler overbefolkede med All iker. De gamle Stendiger paa Landet med adski l l ige, rare Smut­h ul ler slaas nu i Skærver og køres paa Vejene og den be­tydel ige Stign ing i Brændselspriserne medfører vel ogsaa , a t der ryddes op i gamle Staklader, Udhuse og Tørveskure. Sidstnævnte var i flere Tilfælde Findested for døde Ugler. Ogsaa i Drænrør og under Overkørsler fand tes en Del . H æn­delsesvis var der endnu l idt Liv i Staklerne, men naar Fin­deren i lu tter Godhed samlede en halvdød K irkeugle fra 20 ° Frost d i rekte ind t i l en overhed Kakkelovn, blev Følgen ofte endnu et Dødsfa ld . V ægten af Fuglene var højst for­skell ig, fra de normale 250-300 g forekom hele Skalaen ned t i l 69 g, et stakk.els I n d i vid fra Faaborg 31(2 .

C. M. P. fot.

Fig. 3. 44 ih jelfrosne Kirkeugler (Athene noclua) fra en af Vinterens "sorte" Dage, sidst i J anuar.

Som et Kuriosum kan anføres, at ikke en eneste af de undersøgte Fugle var befængt med Lus. H vor renl ig og sirl ig end Kirkeuglen el lers er, har den sædvan l igvis en l i l le Sam­ling Fjerlus omkring Næbbet og i særlig Grad da, naar Fug­Jen har v æret syg. Men det maa aabenbart h ave været for d røjt ogsaa for Snylterne.

K loge Mænd har sagt mig , a t denne Kirkeuglens Masse­optræden ikke kan skyldes nogen I nvasion, og selv om dens Forekomst paa hel t nye Egne af Landet - ogsaa f ø r Sne­perioden - kunde tyde derpaa, saa maa man vel desværre regne med det beklagel ige Faktum , at den t i l ta lende Fugls Antal er blevet betydelig reduceret i denne V in ter.

K i rkeuglen er en overordentl ig t i l talende Skabning a t se paa, og dens Frygt for Mennesker er m in imal . Ofte færdes den frem me i Dagens Lys og soler sig paa et Gærde el ler maaske i en aaben Luge. Paa en vestj ydsk Gaard, jeg af og t i l gæster, er der hver V in ter en fast Bestand af den ny­del ige, l i l le Ugle. De færdes særlig paa Kornloftet , hvor de - meget belej l igt - holder Musene i Ave . Katte er der t i l de t te Brug nok af i Forvejen , men Gaardens Folk er glade for Uglerne, som jo udelukkende er henvist t i l a t leve af Mus og derfor gaar grundigt ti l Værks.

Mærkelig nok kan de samme smaa Ugler forstaa at sætte sig i Respekt bos Kattene. jeg saa en Foraarsdag, hvorledes en K i rkeugle sad urørl ig og nød Solen i en aabenstaaende Lem. I nde fra Loftet kom en Kat og vilde benytte den lette Adgang t i l Tagskæggets Spurvehalløj ! Da den befandt sig ud for K i rkeuglen , rejste denne pludsel ig Fjerene og gav en hvæsende Lyd fra sig - - det gav et Sæt i Katten, der

1 26

først n u fik Øje paa Uglen - den dukkede sig og tøvede l id t . Men Uglen var aabenl yst ut i l freds med det nære Nabo­skab, den pustede sig yderl igere op og løftede Vingerne un­der et nyt H væs, efterfulgt af e t tydeligt Smæk med N æbet. Dette fik Katten t i l omgaaende a t ret i rere baglæns ind paa Loftet igen, og da der saaledes a tter var oprettet fredel ige Tilstande, faldt Uglens Fjer paa Plads igen , og dens gule Øjne lukkede sig i Solens varmende Straaler.

H. P. S. Sønderup.

Naar Sønderup fylder 70 Aar, skylder Dansk Zoologi og specie l t ,, F. & F. " , h vor han i mange A ar har været en fl i t­t ig Medarbejder, at hædre ham med nogle Ord . Denne H yl­dest har jeg forsøgt a t udtrykke i nedensiaaende Lin ier.

H . P. S. Sønderup er fød t i Vester Kippi nge paa Falster 1 0. 8 . 1 870. Slægtens S tamfader indvandrede t i l Nakskov om­kring 1 700 fra Landsbyen Sønderup ved H obro. Sønderup s iger om ham , a t han kom t i l Nakskov �') i ført b l . a . "et Par store j ydetræsko" . Siden har i h vert Fald en Del af hans Efterkom mere holdt t i l paa Lo1 1and og Fa lster.

Vort Fødselsdagsbarn i n teresserede sig a l lerede som Barn for alt , hvad der hørte t i l Na tu ren . Han begyndte med Plan­ter, gik over ti l de højere Dyr for t i l s idst at ende hos I n­sekterne uden dog at ti lsætte I n teressen for Planter og høj­ere Dyr. Han bestod alm. Forberedelseseksamen ved Vaalse Realskole i 1 886, læste paa je 1 l ing Seminarium 1 888- 1 889 og blev derni tteret IO. 8. 1 889. H uslærer 1 889- 1 890. Lærer ved Odder Realskole (Thorvald Køhl) 1 890- 1 89 1 . Lærer i Lemv ig 1 89 1 - 1 909. Derefter Lærer i M aribo 1 909- 1 940.

Sønderup fandt i Odder sin første Sommerfugl : Hadena basilinea F. , og da Strøms : Danmarks Sommerfugle samti­d ig begynd te at udkomme, tog han fa t paa Studiet af denne Insektgruppe. Men i Aarenes Løb g ik det ham, som det er gaaet andre : Efterhaanden som Anta1 1et af Arterne i hans Saml ing voksede, b lev det vanskel igere a t finde noget nyt , men samtidig begyndte han a t faa Øjnene op for, a t Arter­nes Livsforhold var m indst l ige saa i n teressante som deres Systemat ik og Udbredelse, og umærkeligt gled han langsomt i nd i det Speciale, som s iden har fyld t hans Liv : de mine­rende I nsektlarver. I " F. & P. " har han lej l ighedsvis med­delt os et og andet om sine Fund, men h vad han i kke har kunnet fortæ11e os ret meget om er det S l i d , som hans U n-

"') hvor han b tev Raadmand (:J : Byraadsmedtem).

dersøgeise har medført. Han har i Aarenes Løb opklare t Udvik l ingen for ca . 200 Sommerfuglearter og for ca. 200 an­dre I nsektarter. Adski l l igt af dette var ny t for Danmark , meget af de t var ny t for den in ternat ionale Videnskab, og adski l l ige af de klækkede I nsekter har vist sig a t være hel t ukend te, saaledes a t man lærte baade Dyret og dets Leve­vis et kende samtidig ; undertiden har Sønderup endda kendt Arternes Levevis i mange Aar, før det lykkedes ham a t faa fastslaaet, hv ilke Arter det d rejede sig om. For her kommer v i neml ig ti l Vanskel ighederne, og de er mange og store.

Det er ikke nok at have fundet en Mine for at finde ud af, hvem der er M inens Ophavsmand. U ndertiden er Minen tom. Artens Larvestad ium varer maaske en Dag, ofte nogle Timer. H a r man besøgt Lokal i teten en Dag uden a t finde · noget, kan man 2 Dage efter finde en Plan tes Blade besat med et Uta l af Miner - al le tomme, Larverne er forlængst g aaet i j orden t i l Forpupning. Og finder man Larver, saa er

1 28

Spørgsmaalet, om man kan faa den ti l even tuel t a t gaa over' i et nyt Blad, efter at det gamle er vissent . H vorledes over­vin trer Arten ? Som l mago, Puppe, Larve eller Æg ? Man staar paa bar Bund . Foregaar Forpupning i jorden el ler i Spind oven paa jorden eller i Bark , under Stene o. s. v . I n tet , e l ler meget l id t er kend t om de Ting. Man prøver og prøver, Aar efter Aar, b l iver skuffet Gang paa Gang, K læk­n ingen mislykkes. H vor er Fejlen ? Har man ikke sørget for t i lstrækkelig Fugtighed, el ler har man givet saa meget, at det hele er ødelagt a f Mug ? Sluttelig naar man endel ig Maalet , Arten k lækkes og kan bestemmes. Som oftest maa dette gøres af udenlandske Special ister, al tsaa kommer ti l a l det øvrige Slid ogsaa en omfat tende Korrespondance.

Sønderup har været Lærer i en Provinsby, hvor Skolen h ver Dag havde Middagspavse ; derved blev Arbejdstiden trukket ud med en Time. H vorledes har det da været mu­l igt for ham at faa gjort a l t det, han har udrettet ? Der er vist ikke mange Dage i Aarets Løb, h vor han ikke er ude a t kigge paa e t el ler andet paa en af sine mange Lokali teter. Kun en streng Frostperiode (som den i 1 940) , hvor alt er bundet i Is, holder ham inden Døre. Føj derti l , at han har været en Foregangsmand inden for Afholdsbevægelsen , ikke været bange for a t s laa et S lag for de daarl igst st i l lede i Samfundet, saa v i l det forstaas, hvi lken myrefl i ttig Ti lværelse han har ført. Men han . har da ogsaa den Tilfredsstil lelse, at han nu paa sin 70 Aars Fødselsdag staar som den ubetin­gede Hersker her i Landet over een Del af Zoologien v idt­strakte Rige, og a t han i Udlandet regnes mellem de store inden for si t Speciale. Kan man egentl ig ønske sig mere ? Kun faa naar saa vidt . ·

N aar . jeg skulde ønske noget for dansk Videnskab, skulde det være, at Sønderup, nu da han sl ipper for Pligtarbejdet i Skolen, vi lde skrive ned al le sine Erfaringer om Klæknin­ger a f de mange Arter, hvis Liv han har kaste t Lys over. For det er dog ganske meningsløst, at en Mand anvender en l ivslang Arl?ejdsdag paa at udforske Naturen , og a t a l hans Viden gaar : i Graven med ham. Al tsaa, kære Sønde­rup, benyt de kom mende Vintre t i l at notere, selv om det bare er nogle fa!l ·L-inier om hver Art. Skulde det ikke lyk­kes at faa det nedskr�vn� trykt , kan Man uskriptet overlades ti l et af vore zoologiske Mu�eer, hvor det da vi l kunne komme fremtid ige Forskere ti l N ytt�.

Sønderup gaar nu ind i s i t Otium aandeligt og legemligt paa Højden ; vi v i l endnu fl;la . meget nyt at høre fra . ham , inden han forlader de jord iske jagtmarker. De t ske sent.

1 5. 8. 1 940. Gentofte. J. P. K ryger.

-

-

Haandlavede Rekvisitter for Ento�nologer

Følgende Specialiteter anbefales :

Spænd ebrætter, Spænclebrætkasser, Netbøjler m . Stang (ny praktisk Konstruktion), Spændenaale

Lærer S. Jobs. Sørensen Rosensgaardsvej 29 Odense. Telf. 6660

_______________________________________________J

·�· ,:)l aturgiftoriff ...9J1 ufeum

i �ar!)us mobtage1: meb �af a!t bø1:enbe ti! banff �auna,

fædig iffe be(t a(minbeCigt fol:efommenbe �deq

ogfaa .:Dlofefunb n meget oe{fomne • .»enoenbe{fe ti! :Jtatul:biftodff .:Dlufeum,

llnioel:fitetspaden, �al:bus.

Formændene for de fire Landsdelsforeninger er for Jylland : Lærer Sigfred Knudsen, Aarestrupsvej 11, Aarhus,

for Sjælland : Lærer P. K. Nielsen, Slagelse, for Fyen : Adjunkt

N. Foged, Aarestrupvej, Odense, og for Lolland-Falster : Vice-

inspekter L. Kring, Nykøbing F.

Udstopning af Fugle og Pattedyr

bedst og billigst. Stort I.,ager af zoologiske Præparater til Deko ration og Undervis n i ngsbrug.

- Forlang Tilb11d. -K o n s e r v a t o r

Insektnaale, sorte og hvide. Etiketnaale ø Spændenaale. Spændet ræ ø Tørveplader.

Ketscherringe ø Pincetter. Samleglas ø Præpara tglas.

Præparerede Insekter.

.J o h s. L a. r s e n Ewaldsvej 18, A a byhøj pr. Aarh u s Te lef. 5944

Størs t e Lager i Danmark af zoologiske Præparater til Brug ved Undervisning e r hos

Konservator Chr. Aaboe Sørensen, Silkeborg Vestergade 1 1 7 . Tlf. 297

Vi leverer bl. a . følgende (al t i udstoppet Stand oj;( en Del d e r a f i vore l ovbesl<yltede Celluloid kasser) : Fugle, P at tedyr, Fisk, Krybdyr, Padder, Krebs m . fl. samt K r a n i er, Skeletter, B i ll e r, S o m m e r fugle, I nsektkasser, I n seldnaale m. m. m .

Skal D e købe ? - forlang da vort store, illustrerede Katalog, der bl. a. er vejledende m . H. t. Skolesamlinger

Alt modtages til Udstopning - Hurtigste Ekspedition Forretningen grund! . 1 884

Alle tidligere Aargange af "Flora og Fauna"

kan faas v. Henv. til Lærer S i g f r e d K n u d s e n , Villa "Fyen", A aresirupsvej 1 1 , Aarhus.

Prisen for de forsk. Aargange ligger mellem 1 ,50 Kr. og 5,00 Kr.

Aargang 1 9 1 9 kan kun faas, naar et større Antal Aargange

købes samtidig. Enkelte Hæfter fra 7 5 Øre.

Redaktionens Adresse er : Villa "Fyen", Aarestrupsvej 11, Aarhus.