Rapport - fm.dk

2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020 1. kvartal 2021 2. kvartal 2021

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

Pct.

+ 2,8 pct

KonjunkturNyt – uge 39 27. september – 1. oktober 2021

Danmark

• Stigende udlån til erhverv og flere afdragsfrie

realkreditlån i august

• Detailsalget falder igen, men er fortsat højt i august

• Uændrede konjunkturbarometre i september

• Færre ledige i august end før coronakrisen

• Faldende boligsalg og en mere moderat stigning i

huspriserne i juli

• Nationalbanken nedsætter renten 0,1 pct.-point

Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

• Fald på ledende aktieindeks, OMXC25 hårdest ramt

• Olieprisen fortsætter med at stige

Internationalt

• Euroområdet: Stigende inflation og laveste ledighed

siden maj 2020

• USA: Fortsat stigende huspriser

• Tyskland: Inflationen stiger til over 4 pct.

• Storbritannien: Erhvervstilliden falder

• Sverige: Faldende, men stadig høj erhvervstillid

• Norge: Faldende detail-salg

• Japan og Kina: Stigende tillid til serviceerhverv

Denne publikation er udarbejdet af Finansministeret, Kontoret for Konjunktur

Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • Telefon 3392 3333

Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12.

Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede e-mailadresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at

man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte [email protected]

Se også Sådan behandler vi personoplysninger

Fremgang på 2,8 pct. i 2. kvartal ifølge revideret nationalregn-

skab

https://fm.dk/ministeriet/privatlivspolitik/

Side 2 af 21

1. Dansk konjunkturnyt

Fremgang på 2,8 pct. i 2. kvartal ifølge revideret nationalregnskab Den reviderede, men fortsat foreløbige opgørelse af nationalregnskabet for 2. kvartal

2021 viser en fremgang i BNP på 2,8 pct., når der korrigeres for pris- og sæsonudvik-

ling, jf. figur 1.1. Udviklingen i 2. kvartal skal ses i lyset af genåbningen af økonomien

oven på nedgangen i 1. kvartal. Opgørelsen af fremgangen i 2. kvartal er knap 0,6 pct.-

point større end den foreløbige opgørelse, som viste fremgang på 2,3 pct. BNP-væk-

sten i 1. kvartal 2021 er ligeledes opjusteret med 0,5 pct.-point.

Beskæftigelsen steg 1,9 pct. i 2. kvartal 2021, hvilket svarer til godt 56.000 personer.

Fremgangen var primært drevet af den private sektor, hvor antallet af beskæftigede

steg med godt 48.000 personer, men også den offentlige beskæftigelse gik frem med

knap 8.000 personer. De præsterede timer steg 1,9 pct., hvilket indebærer en omtrent

uændret gennemsnitlige arbejdstid i 2. kvartal.

Fremgangen i BNP i 2. kvartal var drevet af vækst i stort set alle efterspørgselskompo-

nenter, jf. tabel 1.1.

Blandt de største bidragsydere var privatforbruget, som steg med 5,9 pct. Fremgangen

i privatforbruget skyldes især større forbrug af tjenester (6,2 pct.), men også øget køb

af køretøjer (4,8 pct.) og større forbrug af andre varer (4,0 pct.) trak op. Udviklingen i

privatforbruget i 2. kvartal skal ses i lyset af nedgangen i 1. kvartal.

Det offentlige forbrug trak også op i den samlede aktivitet og steg 1,5 pct. i 2. kvartal

De offentlige investeringer steg 7,2 pct.

Figur 1.1

Kvartalvis vækst i BNP

Anm.: Foreløbig er nationalregnskabet fra 31. august, mens Revideret er nationalregnskabet fra 30. september.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020 1. kvartal 2021 2. kvartal 2021

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

Foreløbig Revideret

Pct. Pct.

Side 3 af 21

De faste bruttoinvesteringer steg 4,2 pct. Det dækker over bred fremgang i investerin-

gerne i både maskiner og transportmidler mv. (6,7 pct.), intellektuelle rettigheder (6,6

pct.) samt bygning og anlæg (1,6 pct.). Også boliginvesteringerne gik frem (2,3 pct.).

Lagerinvesteringerne bidrog ligeledes positivt til BNP-udviklingen i 2. kvartal.

Eksporten trak derimod ned i BNP i 2. kvartal med fald på 1,0 pct. Tilbagegangen dæk-

ker over fald i tjenesteeksporten (-4,7 pct.), mens vareeksporten gik frem (1,0 pct.).

Importen steg med 1,8 pct., hvilket dækker over fremgang i både importen af varer (1,3

pct.) og importen af tjenester (2,8 pct.).

Fremgangen i efterspørgslen afspejles i øget produktion i flere brancher. BVT steg

samlet 2,5 pct. i 2. kvartal. Det var især drevet af fremgang i produktionen i de service-

erhverv, hvor aktiviteten faldt i 1. kvartal. Fremgangen i BVT i 2. kvartal var således

især høj i kultur, fritid og anden service (11,7 pct.) samt handel og transport (3,1 pct.),

men der var også pæn vækst i BVT i erhvervsservice (3,0 pct.) og industri (1,5 pct.). I

den private sektor ekskl. råstofindvinding steg BVT med 2,7 pct. i 2. kvartal.

Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP. Danmarks Sta-

tistik angiver normalt en usikkerhed på den kvartalsvise BNP-vækst på +/- ½ pct.-po-

int. Opgørelsen er fortsat behæftet med ekstra usikkerhed som følge af Covid-19.

Tabel 1.1

Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab

3. kvt. 2020 4. kvt. 2020 1. kvt. 2021 2. kvt. 2021 2. kvt. 2021

Realvækst, pct. Kvartalsvis vækst Årlig vækst

BNP 6,2 0,9 -0,4 2,8 9,8

BVT 5,9 0,7 0,0 2,5 9,2

Privat forbrug 7,0 1,0 -4,6 5,9 9,1

Offentligt forbrug 1,6 5,3 -0,3 1,5 8,2

Faste bruttoinvesteringer 5,6 9,2 -3,1 4,2 16,4

- Boligbyggeri 3,2 5,4 5,3 2,3 17,2

- Erhvervsinvesteringer 6,6 9,0 -4,8 4,2 15,3

- Offentlige investeringer 5,5 16,1 -9,0 7,2 19,4

Lagerinvesteringer, bidrag til

BNP, pct.-point 1,6 -1,0 -0,2 0,2 1,6

Eksport 5,7 0,0 3,6 -1,0 8,4

Import 7,6 5,0 -3,6 1,8 10,9

Samlet efterspørgsel 6,5 1,9 -0,8 2,4 10,2

Ændring i 1.000 personer

Beskæftigelse (inkl. orlov) 43 15 -17 56 97

Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. Årlig vækst er 2. kvt. 2021 i forhold til 2. kvartal 2020.


Side 4 af 21

Stigende udlån til erhverv og flere afdragsfrie realkreditlån i august De samlede udlån fra realkredit- og pengeinstitutter (den konsoliderede MFI-sektor)

til erhverv steg 0,6 pct. i august i forhold til juli. De tilsvarende udlån til husholdninger

steg 0,1 pct. i samme periode. Set i forhold til august 2020 er udlån til erhverv steget

2,6 pct., mens udlån til husholdninger er steget 2,3 pct., jf. figur 1.2.

Virksomhedernes indlån i pengeinstitutterne faldt 13,8 mia. kr. i august sammenlignet

med juli, mens udlånene steg med 4,8 mia. kr. Der er dog fortsat et indlånsoverskud

på 24,5 mia. kr. i august. Husholdningernes indlån (opgjort ekskl. enkeltmandsvirk-

somheder) udgjorde 1.026,5 mia. kr., hvilket betyder at husholdningernes indlåns-

overskud var 656,7 mia. kr. i august. Det er 23,0 mia. kr. højere end august 2020.

Husholdningerne har i de senere år i stigende grad valgt fastforrentede realkreditlån

set i lyset af lave lange renter og ændrede låneregler. Siden december 2020 er hus-

holdningernes fastforrentede realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse steget med

60,1 mia. kr., mens realkreditlån med rentetilpasning er faldet med 19, mia. kr. Såle-

des er andelen af lån med fast rente steget 2,4 pct.-point til 55,8 pct. i samme periode,

jf. figur 1.3.

Udviklingen dækker også over, at husholdningerne har øget deres andel af fastforren-

tede lån med afdragsfrihed. Hele stigningen i andelen af fastforrentede lån i 2021 kan

således tilskrives en stigning i andelen af lån uden afdrag. Den samlede andel af af-

dragsfrie lån ligger dog fortsat markant lavere end i 2014.

Figur 1.2

Udlån fra realkredit- og pengeinstitutter

Figur 1.3

Fordelingen af husholdningernes realkreditlån

på lånetyper

Anm.: Figur 1.2 er baseret på indeks over nominelle beholdninger, der viser bevægelser i balanceposterne, som følger af

faktiske transaktioner.

Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

-5

0

5

10

15

20

-5

0

5

10

15

20

Erhverv Husholdninger

Pct. (å/å) Pct. (å/å)

0

10

20

30

40

50

0

10

20

30

40

50

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Fast m. afdrag Fast u. afdrag

Variabelt m. afdrag Variabelt u. afdrag

Pct. af samlede realkreditlån Pct. af samlede realkreditlån

Side 5 af 21

Detailsalget falder igen, men er fortsat højt i august Detailsalget faldt med 0,5 pct. i august i forhold til juli, når der tages højde for sæson-

udsving, effekten af handelsdage og prisudviklingen, jf. figur 1.4. Det er tredje måned i

træk, at indekset falder. Salget ligger dog fortsat på et højt niveau set i forhold til ten-

densen de seneste år.

Udviklingen i salget trækkes ned af et fald i kategorien andre forbrugsvarer på 1,8 pct.

Omvendt steg salget af fødevarer og andre dagligvarer og beklædning mv. med hhv.

0,4 pct. og 2,8 pct.

Det seneste år er særligt salget inden for kategorien andre forbrugsvarer trendmæs-

sigt steget, selvom salget har været præget af store udsving jf. figur 1.5. Kategorien in-

deholder omsætning i internetbutikker. Også salget af beklædning mv. har en stigende

tendens. Komponenten ligger i august over sin ellers historisk høje værdi fra juli.

Figur 1.4

Mængdeindeks for detailomsætningen

Figur 1.5

Detailomsætningens underkomponenter


90

100

110

120

130

90

100

110

120

130

2010 2012 2014 2016 2018 2020

Detailomsætning Serie2 12 mds. glidende gennemsnit

Indeks (2015=100) Indeks (2015=100)

20

40

60

80

100

120

140

160

20

40

60

80

100

120

140

160

2010 2012 2014 2016 2018 2020Fødevarer og andre dagligvarerBeklædning mv.Andre forbrugsvarer

Indeks (2015=100) Indeks (2015=100)

Side 6 af 21

Uændrede konjunkturbarometre i september I september var der ingen ændring i de sammensatte konjunkturbarometre for både

industri (uændret 3) og serviceerhverv (uændret 14), mens byggeri steg fra 1 til 2, når

der tages højde for sæsoneffekter og brud, jf. figur 1.6. Barometeret for detailhandel

faldt fra 0 til -2.

Stilstanden i barometret for industri dækker over fald i produktionsforventningerne,

mens fremgang i ordrebeholdning og mindre færdigvarelagre trak op. Den sidelæns

bevægelse i barometeret for serviceerhverv dækker over fremgang i både faktisk om-

sætning og forventet omsætning, mens faktisk forretningssituation faldt lidt tilbage.

Inden for byggeri var der positivt bidrag fra både øgede beskæftigelsesforventninger

og fremgang i ordrebeholdningen. For detailhandel var det lille fald i konjunkturbaro-

meteret drevet af lavere forventet omsætning og stigning i lagerbeholdningen, mens

fremgang i faktisk omsætning trak op.

Andelen af virksomhederne, der melder om mangel på arbejdskraft som en produkti-

onsbegrænsning, fortsætter den stigende tendens. I september steg andelen inden for

byggeri med yderligere 3,5 pct.-point til 43,5 pct., når der tages højde for sæsoneffek-

ter, hvilket er på niveau med perioden lige før finanskrisen, jf. figur 1.7. Andelen inden

for serviceerhverv steg med 2,9 pct.-point til 31,1 pct. Der var ikke nye tal for industri.

Figur 1.6

Sammensatte konjunkturbarometre

Figur 1.7

Virksomheder der melder om mangel på

arbejdskraft som produktionsbegrænsning

Anm.: Figur 1.6 er sæsonkorrigeret for alle serier, og brudkorrigeret for industri og byggeri. For serviceerhverv er tal

før maj 2011 fra arkiveret statistik. Figur 1.7 er egen sæsonkorrektion. Tallene for industri i figur 1.7 opdateres

kun kvartalsvist.


2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

-60

-40

-20

0

20

40

-60

-40

-20

0

20

40

Industri Byggeri Service

Nettotal Nettotal

0

10

20

30

40

50

0

10

20

30

40

50

1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019

Industri Byggeri Serviceerhverv

Pct. af virksomhederne Pct. af virksomhederne

Side 7 af 21

Færre ledige i august end før coronakrisen Ledigheden faldt til 101.300 fuldtidsledige i august, hvilket er 5.600 færre end i juli og

dermed også færre end før coronakrisen. Set i forhold til arbejdsstyrkens størrelse ud-

gjorde ledigheden 3,6 pct., hvilket er på niveau med februar 2020 før coronakrisen.

Faldet i ledigheden skyldes både færre dagpengemodtagere (-4.800) og færre kontant-

hjælpsmodtagere (-800), jf. figur 1.8. Fordelt på aldersgrupper var faldet ligeledes

bredt funderet, og i august var ledighedsprocenten lavere end før corona for de fleste

aldersgrupper med undtagelse af de 30-39-årige og personer på 60 år og derover.

Danmarks Statistik oplyser, at ledigheden fra og med september 2020 er påvirket af

den nye ferielov. Som følge af begrænsede muligheder for at optjene feriepenge siden

september 2020 har der været færre modtagere af feriedagpenge end normalt. Dette

påvirker især ledigheden i juli og august, fordi der i denne måned normalt er flest fe-

riedagpengemodtagere. Den nye ferielov formodes således at betyde, at flere personer

end ellers modtager almindelige dagpenge, hvilket isoleret set medfører en højere

bruttoledighed. Derudover har de store udsving i ledigheden i 2020 øget usikkerheden

på sæsonkorrektionen, hvilket har medført større revisioner af tidligere måneders tal

end normalt. Ledigheden i juli er således nedjusteret med 1.600 ledige i forhold til den

seneste opgørelse af ledigheden for juli.

Figur 1.8

Bruttoledigheden

Kilde: Danmarks Statistik.

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

0

50

100

150

0

50

100

150

Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere

Årsgennemsnit, dagpengemodtagere Årsgennemsnit, kontanthjælpsmodtagere

1.000 fuldtidsledige 1.000 fuldtidsledige

Side 8 af 21

Faldende boligsalg og en mere moderat stigning i huspriserne i juli Priserne på enfamiliehuse steg 0,4 pct. (egen sæsonkorrektion) i juni, mens priserne på

ejerlejligheder steg 1,3 pct., jf. figur 1.9. Sammenlignet med juli 2020 er priserne på

enfamiliehuse 12,7 pct. højere, mens priserne på ejerlejligheder er 12,3 pct. højere. Stig-

ningstakterne i boligpriserne er dermed aftaget noget siden foråret.

Antallet af solgte enfamiliehuse i almindelig fri handel faldt 6,8 pct. i juli (egen sæson-

korrektion), mens antallet af solgte ejerlejligheder faldt 8,6 pct., jf. figur 1.10. Det var

fjerde måned i træk med tilbagegang i salget af huse, og antallet af solgte enfamiliehuse

var dermed lavere end i juli 2020. Antallet af solgte ejerlejligheder er gået tilbage de

seneste fem måneder og lå 18,4 pct. under niveauet i samme måned året før.

Figur 1.9

Boligpriser

Figur 1.10

Antal boligsalg i almindelig fri handel

Anm.: Egen sæsonkorrektion.


2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

60

80

100

120

140

160

180

60

80

100

120

140

160

180

Enfamiliehuse Ejerlejligheder

Indeks (2007=100) Indeks (2007=100)

2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

0

2

4

6

8

0

2

4

6

8

Enfamiliehuse Ejerlejligheder

1.000 handler 1.000 handler

Side 9 af 21

Nationalbanken nedsætter renten 0,1 pct.-point Med virkning fra 1. oktober 2021 nedsætter Nationalbanken foliorenten, renten på

indskudsbeviser og renten på udlån med 0,10 procentpoint.

Den danske krone har i en længere periode ligget på den stærke side over for euro i

forhold til centralkursen i ERM2. Nationalbanken har derfor i nogle måneder interve-

neret i valutamarkedet ved at sælge danske kroner og købe valuta, jf. figur 1.

Nationalbanken begrunder rentenedsættelsen med Nationalbankens køb af valuta i

markedet. Nationalbanken offentliggør først tal for interventionerne i september i for-

bindelse med den månedlige opgørelse af valutareserven den 4. oktober.

Nationalbankens rentesatser er herefter:

Foliorenten: -0,60 procent p.a.

Renten på indskudsbeviser: -0,60 procent p.a.

Udlånsrenten: -0,45 procent p.a.

Diskontoen: 0,00 procent p.a.

Figur 1.11

Afvigelse fra centralkurs i ERM2 og Nationalbankens månedlige interventioner

Kilde: Macrobond, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21-250

-200

-150

-100

-50

0

50

100

150

200

250

-0,05

-0,04

-0,03

-0,02

-0,01

0,00

0,01

0,02

0,03

0,04

0,05

Månedlige interventioner (h. akse) Afvigelse fra centralkurs i ERM2

Kr. pr. euro Mia. kr.

Side 10 af 21

Kortsigtsindikatorer for Danmark

Figur 1.12

Der var ca. 117.000 tilmeldte ledige i uge 37, når der tages højde for sæsonudsving. Det er omtrent 2.000

færre end i uge 36.

Anm.: I figuren anvendes 7-dages glidende gennemsnit. Som følge af efterregistreringer kan der ske efterfølgende

justeringer af data. Sæsonkorrektionen er baseret på sæsonudsving fra perioden 2016-2018. Stiplede linjer

angiver det gennemsnitlige antal ledige for måneden.

Kilde: Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og egne beregninger.

Figur 1.13

Antallet af dagpengemodtagere i uge 37 faldt med 2.500 personer, mens antallet af

kontanthjælpsmodtagere faldt med 150 personer. Dermed var der 96.700 dagpengemodtagere og 16.700

kontanthjælpsmodtagere i uge 37.

Anm.: Som følge af efterregistreringer kan der ske efterfølgende justeringer af data.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep

2020 2021

100

150

200

100

150

200

Tu

sin

de

Tu

sin

de

Antal tilmeldte ledige Sæsonkorrigeret serie

1.000 tilmeldte ledige 1.000 tilmeldte ledige

Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep.

0

50

100

150

200

0

50

100

150

200

Tu

sin

de

Tu

sin

de

Kontanthjælpsmodtagere mv. Dagpengemodtagere mv.

1.000 personer 1.000 personer

Side 11 af 21

Figur 1.14 Korttransaktioner i alt i uge 36 og 37 var 7 pct. højere end samme tidspunkt i 2019. Beklædning og dagligva-rer var hhv. 9 pct. og 10 pct. højere.

Figur 1.15

Korttransaktioner inden for restauranter og

byggemarkeder mv. var hhv. 17 pct. og 19 pct.

højere. Overnatning var på niveau med 2019.

Figur 1.16

… transport og rejsebureauer var henholdsvis 6

pct. og 10 pct. under niveauet, mens teatre og

spillesteder var 3 pct. over niveauet fra samme

tidspunkt i 2019.

Anm.: Figurerne viser et to-ugers glidende gennemsnit af faktiske korttransaktioner i forhold til samme tidspunkt i

2019 foretaget både i danske og udenlandske butikker med betalingskort og MobilePay for omkring 1 mio.

danske Danske Bank-kunder med aktive konti. Ekskl. kontanter samt kontooverførsler og ikke prisjusteret.

Kilde: Danske Bank Spending Monitor og egne beregninger.

Ja

n

Fe

b

Ma

r

Apr

Ma

j

Ju

n

Ju

l

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Ja

n

Fe

b

Ma

r

Apr

Ma

j

Ju

n

Ju

li

Aug

Sep

Okt

2020 2021

-100

-75

-50

-25

0

25

50

75

100

-100

-75

-50

-25

0

25

50

75

100

Beklædning Dagligvarer I alt Serie5

Pct.-vis ændring ift. 2019 Pct.-vis ændring ift. 2019

+9 pct.+10 pct.

+7 pct.

Ja

nF

eb

Ma

rA

pr

Ma

jJu

nJu

lA

ug

Sep

Okt

Nov

De

cJa

nF

eb

Ma

rA

pr

Ma

jJu

nJu

liA

ug

Sep

Okt

2020 2021

-100

-75

-50

-25

0

25

50

75

100

-100

-75

-50

-25

0

25

50

75

100

Overnatning Byggemarkeder mv. Restauranter


+1 pct.

+19 pct.+17 pct.

Ja

nF

eb

Ma

rA

pr

Ma

jJu

nJu

lA

ug

Sep

Okt

Nov

Dec

Ja

nF

eb

Ma

rA

pr

Ma

jJu

nJu

liA

ug

Sep

Okt

2020 2021

-100

-75

-50

-25

0

25

50

75

100

-100

-75

-50

-25

0

25

50

75

100

Transport Rejsebureauer Teatre og spillesteder


-6 pct.

+3 pct.

-10 pct.

Side 12 af 21

2. Internationalt konjunkturnyt

Euroområdet

Figur 2.1

De samlede udlån til private steg 2,4 pct. i

august. Øgede udlån til husholdninger bidrog med

2,2 pct.-point, mens finansielle virksomheder

bidrog med 0,2 pct.-point.

Figur 2.2

Forbrugertilliden steg med 1,3 indekspoint til

indeks -4 i september. Forbrugertilliden er dermed

på niveau med september 2017.

Anm.: Søjlerne i figur 2.1 viser vækstbidrag til de samlede udlån til private.

Kilde: Macrobond

Figur 2.3

Ledigheden faldt til 7,5 pct. af arbejdsstyrken i

august. Ledigheden er på sit laveste niveau siden

maj 2020

Figur 2.4

Erhvervstilliden til både service og fremstilling

faldt med 2,8 indekspoint i september.

Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.4 er målt ved PMI-indekset. Et niveau over 50 indikerer fremgang.

Kilde: Macrobond

-4

-2

0

2

4

6

-4

-2

0

2

4

6

2011 2013 2015 2017 2019 2021

Husholdninger Erhverv

Finansielle virksomheder Samlet udlån til private


-30

-20

-10

0

10

2011 2013 2015 2017 2019 2021

-30

-20

-10

0

10

Indeks Indeks

6

8

10

12

14

2011 2013 2015 2017 2019 2021

6

8

10

12

14

Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken

0

10

20

30

40

50

60

70

2011 2013 2015 2017 2019 2021

0

10

20

30

40

50

60

70

Fremstilling Service

Indeks Indeks

Side 13 af 21

Figur 2.5

Den årlige inflationen steg til 3,4 pct. i september, hvilket er 0,4 pct.-point højere end i august.

Kilde: Macrobond

USA

Figur 1.6

Den reviderede BNP-opgørelse opjusterede

væksten for BNP i 2. kvartal til 1,6 pct.

Figur 2.7

Huspriserne steg yderligere 1,4 pct. i juli fra et i

forvejen historisk højt niveau. Huspriserne er

dermed steget med 19,2 pct. siden juli 2020.

Kilde: Macrobond

-1

0

1

2

3

4

2011 2013 2015 2017 2019 2021

-1

0

1

2

3

4

Inflation Kerneinflation


2011 2013 2015 2017 2019 2021

80

85

90

95

100

105

110

80

85

90

95

100

105

110

Indeks (2019=100) Indeks (2019=100)

2011 2013 2015 2017 2019 2021

80

100

120

140

160

180

200

80

100

120

140

160

180

200

Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)

Side 14 af 21

Tyskland

Figur 2.8

Inflationen steg med 0,2 pct.-point i september til

4,1 pct.

Figur 2.9

Ledigheden faldt med 30.000 personer i

september set i forhold til august. Det er femte

måned i træk at ledigheden falder.

Kilde: Macrobond

Figur 2.10

Den samlede indikator for erhvervstilliden faldt

0,8 indekspoint til indeks 98,8. Både indikatoren

for den nuværende situation samt indikatoren for

forventningerne til fremtiden bidrager negativt til

udviklingen i det samlede indeks.

Figur 2.11

Detailsalget steg med 1,1 pct. i august og ligger

nu 0,4 pct. over niveauet fra august 2020.

Kilde: Macrobond

-1

0

1

2

3

4

-1

0

1

2

3

4

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Inflation Kerneinflation


2011 2013 2015 2017 2019 2021

0

1

2

3

4

5

0

2

4

6

8

10

Ledige i pct. af arbejdsstyrken

Antal ledige personer (h. akse)

Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer

2011 2013 2015 2017 2019 2021

70

80

90

100

110

120

70

80

90

100

110

120

Samlet indikator Nuværende situation

Forventninger til fremtiden

Indeks (2015=100) Indeks (2015=100)

2011 2013 2015 2017 2019 2021

90

95

100

105

110

115

120

125

90

95

100

105

110

115

120

125

Indeks (2015=100) Indeks (2015=100)

Side 15 af 21

Storbritannien

Sverige

Figur 2.12

Den reviderede BNP-opgørelse viser en

kvartalsvis stigning på 5,5 pct. i 2. kvartal. Set i

forhold til 2. kvartal 2020 er BNP steget 23,6 pct.

Figur 2.13

Erhvervstilliden til fremstillingserhverv faldt med

3,2 indekspoint i september, mens den faldt med

0,4 indekspoint for service.

Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.14 er målt ved PMI-indekset. Et niveau over 50 indikerer fremgang.

Kilde: Macrobond

Figur 2.14

Detailsalget steg 0,7 pct. i august. Set i forhold til

august 2020 er detailsalget steget 6,7 pct.

Figur 2.15

Erhvervstilliden indenfor servicebranchen faldt

månedsvist 4,4 indekspoint til indeks 64. Den

tilsvarende indikator indenfor

fremstillingsbranchen faldt også 4,4 indekspoint til

indeks 60,1.

Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.16 er målt ved PMI-indekset, hvor et niveau over 50 angiver fremgang.

Kilde: Macrobond

-25

-15

-5

5

15

25

-25

-15

-5

5

15

25

2011 2013 2015 2017 2019 2021

Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst

Pct. (å/å) Pct. (k/k)

2011 2013 2015 2017 2019 2021

10

20

30

40

50

60

70

10

20

30

40

50

60

70


Indeks Indeks

2011 2013 2015 2017 2019 2021

80

90

100

110

120

130

80

90

100

110

120

130

Indeks (2015=100) Indeks (2015=100)

30

40

50

60

70

30

40

50

60

70

2011 2013 2015 2017 2019 2021


Indeks Indeks

Side 16 af 21

Norge

Japan

Figur 2.16

Detailsalget faldt 3,8 pct. i august måned. Set i

forhold til august 2020 er detailsalget 2,9 pct.

lavere i august 2021.

Figur 2.17

Erhvervstilliden faldt med 2,5 indeks-point i

september.


Kilde: Macrobond

Figur 2.19

Erhvervstilliden indenfor fremstilling faldt månedsvis 1,5 indekspoint i juli til indeks 51,2 og indikerer

fremgang. Den tilsvarende indikator inden for service steg 4,5 indekspoint til indeks 47,4 og indikerer

tilbagegang.


Kilde: Macrobond

2011 2013 2015 2017 2019 2021

80

90

100

110

120

80

90

100

110

120

Indeks (2015=100) Indeks (2015=100)

35

40

45

50

55

60

65

35

40

45

50

55

60

65

Indeks Indeks

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

20

30

40

50

60

20

30

40

50

60


Indeks Indeks

Side 17 af 21

Kina

Figur 2.20

Erhvervstilliden inden for fremstilling faldt 0,5 indekspoint i september, mens den tilsvarende tillid inden for

service steg 5,7 indekspoint.

Anm.: Erhvervstilliden er opgjort ved PMI-indekset, hvor et niveau over 50 indikerer fremgang.

Kilde: Macrobond.

20

30

40

50

60

70

20

30

40

50

60

70

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021


Indeks Indeks

Side 18 af 21

3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

De lange renter er steget den seneste uge, hvilket skal ses i lyset af øgede inflationsfor-

ventninger, og at der i højere grad forventes pengepolitiske opstramninger. De største

stigninger sås for de 10-årige statsobligationer for USA og Tyskland, der steg med hhv.

0,11 pct.-point og 0,09 pct.-point. De danske og japanske statsobligationer steg med

0,04 pct.-point. Rentespændet til Tyskland er dermed blevet reduceret med 0,05 pct.-

point.

Nationalbanken har nedsat styringsrenterne i Danmark med 0,1 pct.-point med effekt

fra 1. oktober, så indskudsrenten nu er på -0,60 pct., mens udlånsrenten er på -0,45

pct. Nationalbanken begrunder rentesænkelsen som intervention på valutamarkedet.

På de internationale valutamarkeder er både den amerikanske dollar og den kinesiske

yuan steget over for euroen med omkring 1,4 pct, mens det britiske pund faldt over for

euroen med 0,5 pct. Den effektive kronekurs faldt med -0,2 pct. den seneste uge.

De fleste ledende aktieindeks er faldet i den seneste uge, hvilket skal ses i lyset af sti-

gende renter og øget risikoaversion. Den største tilbagegang ses hos det danske

OMXC25-indeks, som er faldet med 5,9 pct. Både det amerikanske S&P500-indeks og

det europæiske Eurostoxx-indeks faldt med 3,2 pct., mens de ledende kinesiske og ja-

panske indeks er faldet med henholdsvis 2,0 pct. og 0,6 pct. Kun det britiske

FTSE100-indeks er gået ud af ugen med en stigning (0,1 pct.).

Olieprisen fortsatte sin stigning i den seneste uge og er nu oppe på 78,3 dollar. Det er

1,1 dollar mere end i sidste uge.

Side 19 af 21

Tabel 3.1

Renter, valutakurser mv.1

Renter

Valutakurser og aktiekurser mv.

Torsdag

30/09

Ændring ift. sidste

torsdag

Torsdag

30/09

Ændring ift. sidste

torsdag

Renter, pct. p.a.: Valutakurser3:

3-mdr. pengemarkedsrente -0,39 0,01 pct.-point Effektiv kronekursindeks

(1980 = 100)4 103,53 -0,15 pct.

Kort realkreditlån2 -0,52 0,00 pct.-point EUR/DKK 743,60 0,00 pct.

Langt realkreditlån2 1,40 0,05 pct.-point USD/DKK 641,65 1,38 pct.

Nationalbankens satser: SEK/DKK 73,31 -0,15 pct.

Diskonto 0,00 0,00 pct.-point NOK/DKK 73,47 -0,61 pct.

Indskud på folio -0,50 0,00 pct.-point GBP/DKK 865,22 -0,53 pct.

Indskudsbeviser -0,50 0,00 pct.-point JPY/DKK 5,75 0,06 pct.

Udlån -0,35 0,00 pct.-point JPY/EUR 0,77 0,05 pct.

Ledende renter i udlan-

det, pct. p.a.: GBP/EUR 116,36 -0,54 pct.

USA (federal funds rate) 0,25 0,00 pct.-point USD/EUR 86,29 1,37 pct.

Japan (unc. call rate) -0,10 0,00 pct.-point CNY/EUR 13,38 1,45 pct.

Sverige (repo) 0,00 0,00 pct.-point USD/CNY 645,10 -0,07 pct.

Euroområdet (ref rente) 0,00 0,00 pct.-point Aktiekurser (kursindeks)

Storbritannien (repo) 0,10 0,00 pct.-point Danmark, OMXC25 1.881 -5,88 pct.

Rente på 10-årige stats-

obligationer, pct. p.a.: USA, S&P500 4.308 -3,18 pct.

Danmark 0,09 0,04 pct.-point Japan, Nikkei 225 29.453 -0,63 pct.

USA 1,52 0,11 pct.-point Kina, Shanghai composite 3.568 -2,03 pct.

Japan 0,07 0,04 pct.-point Euroomr., Eurostoxx in-

deks 454 -3,20 pct.

Tyskland -0,22 0,09 pct.-point Storbritannien, FTSE 100 7.086 0,11 pct.

Storbritannien Oliepriser:

Rentespænd til Tyskland

(pct.-point): Brent (USD) 78,33 1,07 USD

Kort (3-mdr.) 0,15 0,01 pct.-point Brent (DKK) 502,60 13,61 DKK

Langt (10-årigt) 0,31 -0,05 pct.-point

Anm.:

1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier

2) Den korte realrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente be-

står af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsin-

kelse.

3) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta

(X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y).

4) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største

handelspartnere.

Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank

Side 20 af 21

Figur 3.1

Pengepolitisk rente

Figur 3.2

Korte 3-mdr. renter

Figur 3.3

10-årige statsobligationsrenter

Figur 3.4

Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro

Figur 3.5

Udvalgte aktieindeks

Figur 3.6

Udvalgte valutakurser

Anm.: Figur 3.6 angiver 100 japanske yen pr. dollar

Kilde.: Macrobond

2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

0

2

4

6

8

0

2

4

6

8

USA Danmark (Diskontoen) Euroområdet

Pct. Pct.Pct. Pct.

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0

sep-19 jan-20 maj-20 sep-20 jan-21 maj-21 sep-21

USA Danmark Euroområdet

Storbritannien Japan

Pct. Pct.

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0


USA Danmark Tyskland

Storbritannien Japan Italien

Pct. Pct.

0

15

30

45

60

75

90

0

100

200

300

400

500

600


Kroner Dollar (h. akse)

DKK USD

sep 19 jan 20 maj 20 sep 20 jan 21 maj 21 sep 21

0

100

200

300

400

500

0

100

200

300

400

500

S&P 500 OMX C20Eurostoxx Nikkei 225Shanghai Composite

Indeks (2010=100) Indeks (2010=100)

0,8

0,9

0,9

1,0

1,0

1,1

1,0

1,0

1,1

1,1

1,2

1,2

1,3


EUR/USD JPY/USD (h. akse)

EUR/USD JPY/USD

www.fm.dk

Rapport - fm.dk

Documents

Transcript of Rapport - fm.dk