R A P P O R T - Velkommen til Ringkøbing-Skjern Kommunes ... og... · Parkinson sygdom eller...

19
R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020 // November 2016

Transcript of R A P P O R T - Velkommen til Ringkøbing-Skjern Kommunes ... og... · Parkinson sygdom eller...

R A P P O R T

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020 // November 2016

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ......................................................................................................................................................................................... 3

3. Prognose for udviklingen af demens i Ringkøbing-Skjern Kommune ............................................................... 5

6. Delmål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi .................................................................................... 8

8. Arbejdsgruppens anbefalinger ............................................................................................................................................ 12

9. Bilag 1 Status på demensområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune................................................................. 14

10. Litteraturliste .......................................................................................................................................................................... 18

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 3

Ringkøbing-Skjern Kommunes

Demensstrategi 2017 - 2020

1. Indledning

Demens er et område med stor politisk bevågenhed og interesse på både lokalt og nationalt

plan. I efteråret 2016 har regeringen udarbejdet et oplæg til en national handlingsplan, med

det formål at gøre Danmark til et mere demensvenligt samfund og styrke indsatsen over for

det stigende antal danskere med en demenssygdom og deres pårørende. Antallet af borgere

med demens er gradvist stigende, som følge af den voksende ældrebefolkning. Det medfører

udfordringer for både borgere og medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Både personer med begyndende demens og personer længere fremme i sygdomsforløbet har

ofte nedsat eller manglende indsigt i egen situation. Dette komplicerer processen omkring

demensudredning og interessen for at modtage hjælp efterfølgende. Derudover kan det

vanskeliggøre livet som pårørende til en person med demens. Mange pårørende yder derfor en

kæmpe indsats for at få hverdagen til at fungere sammen med deres kære.

De oftest stillede diagnoser er Alzheimer demens, Vaskulær demens, forskellige

blandingsformer, Frontotemporal demens, Lewy Body demens og demens som følge af

Parkinson sygdom eller alkoholmisbrug. De allerhyppigste former er de to førstnævnte. Alle diagnoser, har sit særpræg og skal håndteres og behandles forskelligt. Antidemensmedicin

gives til personer med Alzheimer demens, Lewy Body demens og ved Parkinson demens.

Medicinen har dog kun en symptomatisk effekt og forhindrer ikke at sygdommen udvikler sig.

2. Beskrivelse og vurdering af nuværende tilbud

Dette afsnit beskriver de tilbud til borgere med demens og deres pårørende som findes i

Ringkøbing-Skjern Kommune ved strategiens udarbejdelse.

I forhold til demensstrategien er det relevant at se på hvad udgangspunktet er, for at arbejde

med en strategi for demensområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der findes i dag en lang

række tilbud til både borgere med demens og deres pårørende samt specialiseret viden om

demens hos nøglepersoner i Sundhed og Omsorg, som strategiens mål og indsatser skal bygge

ovenpå.

I tabellen nedenfor vises de vigtigste tilbud til borgere med demens, som udbydes i

Ringkøbing-Skjern Kommune i dag. Hvert tilbud er beskrevet med udbyder, indhold og

målgruppe. En uddybet beskrivelse af tilbud til borgere med demens og deres pårørende

findes i bilag 1.

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 4

Tilbuddets udbyder

Tilbuddets indhold Målgruppe

Plejehjem

Skærmede plejeboliger Almindelige plejeboliger Aflastning på plejehjem Demensnetværk og

nøglepersoner

Borgere med demens

Pårørende og

netværk

Hjemmeplejen Hjælp til personlige og praktiske opgaver

Støtte og vejledning

Borgere med demens

Pårørende og netværk

Daghjem og aktivitetscentre

Aktiviteter på special daghjem

Aflastning på Special daghjem

Demensnetværk og nøglepersoner

Borgere med demens

Pårørende og

netværk

Demenskoordinatorer

Sparring til borgere med demens og deres pårørende

Pårørendegrupper Undervisning om demens Demensnetværk og

nøglepersoner

Borgere med demens

Pårørende og netværk

Frivillige

Frivillige Besøgsvenner til borgere

med demens Aflastning i eget hjem Aktiviteter på daghjem

Borgere med demens

Pårørende og

netværk

Andre Sundhedscenter

vest Praktiserende

læger Region

Midtjylland

Træning Konsultationer,

Udredning

Borgere med demens

Pårørende og

netværk

Når man sammenholder de nuværende tilbud og kvaliteten heraf, med det behov som borgere

med demens og deres pårørende i Ringkøbing Skjern Kommune giver udtryk for, vurderes

tilbuddene i vid udstrækning at imødekomme borgernes behov. Ringkøbing-Skjern Kommune

er dog klar over, at det ikke er alle behov på området der imødekommes i dag, samt at

kommunen på en række områder kan blive fagligt dygtigere, til at håndtere den stigende

udfordring som demens udgør for borgere og personale. Derudover kan samarbejdet med

pårørende og frivillige også forbedres.

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 5

3. Prognose for udviklingen af demens i Ringkøbing-Skjern Kommune

Dette afsnit beskriver kort hvordan forekomsten af demens forventes at udvikle sig i Ringkøbing-

Skjern Kommune.

Nationalt Videnscenter for Demens laver en række fremskrivninger af udviklingen i antallet af

borgere med demens. Herunder ses fremskrivningen for udviklingen i antallet af borgere med

demens i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det nøjagtige tal for, hvor mange borgere i Danmark eller Ringkøbing-Skjern Kommune, der i

dag lider af en demenssygdom kendes dog ikke. Herom skriver Videnscenter for Demens1:

”I 2014 var knap 38.000 danskere fra 65-års alderen og opefter registreret

med en demensdiagnose fra sekundærsektoren. Hertil kommer et ukendt

antal personer, der kun har fået en demensdiagnose i primærsektoren, samt

et mørketal bestående af udiagnosticerede personer med demens. Studier fra

andre europæiske lande tyder på, at ca. 60 % af demenstilfældene er

udiagnosticerede.”

Fremskrivningerne for antallet af borgere med demens er et velkvalificeret skøn, der foretages

på baggrund af primært to antagelser:

1. Fremskrivning af ældrebefolkningens udvikling

2. Udviklingen i hvor stor en procentdel af ældrebefolkningen der får demens.

Der er opnået en vis konsensus om hvordan fremskrivningerne laves, men der er usikkerhed i

tallene, da det er svært at spå om, hvordan de to faktorer vil udvikle sig.2

Forbehold for beregningerne

Der er dog kritikere der mener, at denne måde at opgøre forventningerne på er for

pessimistisk. En af kritikerne er Henning Kirk, aldringsforsker, Dr. Med. og bl.a. mangeårig

1 Nationalt Videnscenter for Demens: Forekomst af demens i Danmark 2 Nationalt Videnscenter for Demens: Forekomst af demens i Danmark

Befolkningsfremskrivning for 60+ årige og borgere med demens i Ringkøbing-Skjern

Kommune

2015 2020 2025 2030 2035 2040

Befolkningsfremskrivning for de 60+ årige

15.428 16.834 18.478 19.478 20.100 20.210

Mænd med demens 277 317 369 429 484 527

Kvinder med demens 668 754 852 962 1070 1165

I alt 945 1.071 1.221 1.390 1.554 1.692

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Forekomst af demens hos ældre i Danmark,

Region Midtjylland og 19 kommuner 2015-2040

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 6

leder af Gerontologisk Institut ved Københavns Universitet, der mener, at frygten for, hvordan

demens vil udvikle sig i fremtiden, er overdrevet. 3

Nationalt videnscenter for demens nævner dog også usikkerhederne i deres arbejde. Sammen

med de mulige konsekvenser af en række nyere undersøgelser, og tilpasser løbende sine

prognoser.

4. Beskrivelse af ønsker og behov hos borgere med demens og deres pårørende4

Dette afsnit vil beskrive ønsker og behov hos borgere med demens og deres pårørende. Afsnittet er

baseret på Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence og Videns undersøgelse af borgere og

pårørendes behov i Nordfyns Kommune i 2015.

Det største ønske for både borgere med demens og pårørende er, at hverdagen fortsætter som

den plejer. Dette betyder, at der er et ønske om at kunne fortsætte med de fritidsinteresser og

aktiviteter, som betyder noget for borgeren. De sociale relationer og aktiviteterne er med til at

bevare borgerens identitet og give en følelse af normalitet og selvstændighed. Her kan et behov

være at borgeren skal kende de muligheder, der er for at få hjælp til dette fra kommunen eller

frivillige. Der er også et ønske om at bevare rollefordelingen i hjemmet. Det handler om at

skabe en struktur i hverdagen, så borgeren med demens kan bidrage i hverdagen. Dette er med

til at skabe ligeværdighed i forholdet. Et behov kan derfor være mestringsstrategier og tricks

til dette.

De pårørende har generelt set behov for viden om sygdommen og råd om hvordan man bedst

muligt håndterer hverdagen, samt aflastning i hverdagen. Dette er behov der udvikler sig

løbende. Eksempelvis har man ikke behov for at få al information om sygdommen fra starten af

forløbet, men behov for viden og hjælp til at håndtere sygdommen i sit aktuelle stadie. Her kan

en tidlig diagnose være med til at sikre bedre muligheder for at rådgive og støtte op om at

borgeren og den pårørende kan blivelængst muligt i eget miljø.

Når det bliver svært at rumme borgeren i de eksisterende rammer, med hjælp fra pårørende

og hjemmepleje, vil mange få et tilbud om at flytte på plejehjem. Når dette sker ændrer

vilkårene sig for både borgeren og de pårørende og dermed ændres behov og ønsker også.

3 Henning Kirk: Demens som symptom på livsstil 4 Pårørende er defineret som ægtefælle/partner, børn eller andre pårørende

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 7

5. Overordnede mål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi

Dette afsnit beskriver det overordnede mål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi og

sammenhængen til relevante politikker og aktører.

De overordnede mål for demensstrategien ligger sig op af Ringkøbing-Skjern Kommunes

”Politik for det gode liv” og Ældrepolitik.

Det overordnede mål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi omhandler både

kommunen og dens ansatte, borgeren med demens, borgerens pårørende og netværk samt

frivillige og civilsamfundet. Dette er illustreret i figuren nedenfor.

Overordnet mål for Ringkøbing-Skjern

Kommunes demensstrategi Ringkøbing-Skjern

Kommune bidrager sammen med borgere med demens,

pårørende og civilsamfundet, til at skabe et godt liv for borgere med

demens og deres pårørende.

Politik for det gode liv: Borgerne definerer det

gode liv. Naturen, borgerne og de

meningsfulde relationer skal i fællesskab danne

rammen for det gode liv.

Ældrepolitik Ringkøbing-Skjern Kommune

bidrager sammen med borgerne til at skabe rammerne for et godt ældreliv, hvor den enkelte har mulighed for at tage ansvar for

eget liv, forblive selvhjulpen længst muligt og indgå i sociale

fællesskaber. Vi yder kvalificeret hjælp til dem, der har brug for det.

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 8

6. Delmål for Ringkøbing-Skjern Kommunes demensstrategi Dette afsnit beskriver de konkrete delmål der er sat for at nå strategiens overordnede mål.

- Tilbud til borgere med demens

Ambitionen om at skabe et godt liv for borgere med demens hænger tæt sammen med at

sikre kompetente og tilstrækkelige tilbud til borgere, der får en demensdiagnose.

- Pårørende og netværk

I demensindsatsen er pårørendes og netværkets indsats afgørende. Netop på

demensområdet løfter pårørende en kæmpe opgave, og det vil kommunen støtte op om.

Strategiens mål er, at pårørende og netværk til borgere med demens får den rette viden og

tilbud om sparring, til at støtte op om deres kære. Derudover skal der være fleksible

muligheder for aflastningstilbud, der kan støtte op om de pårørendes indsats.

- Kompetenceløft

Ældrepolitikkens fokus på at yde kvalificeret hjælp til dem, der har brug for det går igen på

demensområdet. Demensområdet er under udvikling og Ringkøbing-Skjern Kommune skal

fortsat arbejde på, at sikre en bedre faglig forståelse for demens.

- Frivillige og civilsamfund

Inddragelse af frivillige og bredere dele af civilsamfundet i demensindsatsen er afgørende

for at forbedre livskvaliteten for både borgeren med demens og dennes pårørende. Dette

ligge i forlængelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes vision, Naturens Rige.

7. Udvikling af demensindsatser i Ringkøbing-Skjern Kommune Dette afsnit vil beskrive de overvejelser arbejdsgruppen har gjort sig i forbindelse med

prioriteringen af hvilke indsatser der ønskes ekstra fokus på i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Overordnet mål for Ringkøbing-Skjern Kommunes

demensstrategi Ringkøbing-Skjern Kommune

bidrager sammen med borgere med demens, pårørende og

civilsamfundet, til at skabe et godt liv for borgere med demens og

deres pårørende.

Borgeren

Kommune og ansatte

Frivillige og civilsamfund

Pårørende og netværk

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 9

Indsatsernes økonomiske konsekvenser er inddraget som en del af beskrivelsen.

- Tilbud til borgere med demens

Prioriterede indsatser

o Der skal være flere daghjems- og aflastningspladser

Konkret vil der være en fordel i at udvide antallet af daghjemspladser til

borgere med demens samt aflastningspladser. En udvidelse på dette område vil kunne understøtte at pårørende kan beholde borgeren med

demens i eget hjem i længere tid end nu.

Konkret forslag om daghjem

Der etableres et nyt daghjem i det nye Skjern Seniorcenter med 7 pladser.

der tilføres midler til 5 nye pladser og flyttes to pladser fra Seniorgården i

tarm. Med dette forslag får man i 2018 12 pladser på Fjordparken

Aktivitetscenter, 7 pladser på Seniorgården i Tarm og 7 pladser på et nyt

aktivitetscenter i Skjern.

Økonomiske konsekvenser

5 ekstra daghjemspladser = 1.201.000 kr.

På nuværende tidspunkt er der ingen beregninger på

etableringsomkostninger og drift.

Konkret forslag om aflastningspladser

På baggrund af en vurdering fra Ringkøbing-Skjern Kommunes

demenskoordinatorer er der i dag et behov for 1 ekstra plads til rullende

aflastning og to ekstra pladser til almindelig aflastning. De to almindelige

aflastningspladser er der sat midler af til i 2017 fra værdighedspuljen.

Økonomiske konsekvenser:

Rullende aflastning:

Der forøges med 1 plads i 2017 og de efterfølgende år

Prisen herfor er 299.780 kr. plus månedlige udgifter til husleje og el, vand

og varme.

Almindelig aflastning:

Der forventes afsat midler fra værdighedspuljen til to aflastningspladser i

Vorgod. Det forventes at midlerne i værdighedspuljen fastholdes i puljens

levetid indtil 2019.

Prisen er 709.216 kr. pr. år i 2017 priser.

o Der skal være bedre muligheder for aflastning i eget hjem

Mange borgere med demens og deres pårørende får glæde af og er tilfredse

med dagaflastningen i kommunens specialedaghjem. Dagaflastningen giver

borgeren mulighed for at være længst muligt i sit eksisterende netværk,

hvilket har stor betydning for livskvaliteten. Medarbejderen er højt

kvalificeret inden for demensområdet, og der tilbydes hverdagsaktiviteter

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 10

og pårørende støtte/rådgivning, med udgangspunkt i den rehabiliterende

tilgang og Tom Kitwoods teorier om personcentreret omsorg.

I nogle tilfælde profiterer borgeren med demens, dog ikke af tilbuddet. Det

kan være vanskeligheder med at deltage i grupper, på trods af at borgeren

skærmes. Det kan være vanskeligheder med selve transporten til

daghjemmet eller en fysik uro og higen efter at komme hjem igen. I disse tilfælde kunne en løsning være aflastning i eget hjem.

Konkret forslag om aflastning i eget hjem i dagtimerne:

En højt kvalificeret medarbejder kunne i disse tilfælde køre ud til borgeren

eget hjem og tilbyde aflastning af ægtefælle. Tilbuddet kunne indeholde

individuelle hverdagsaktiviteter i eget hjem, gåture mm. for borgen med

demens, samt samtale og rådgivning til den pårørende.

Målgruppen:

Borgere i Ringkøbing – Skjern Kommune, som opfylder

visitationskravene til en specialedaghjemsplads.

Borgere med behov for tilsyn og som kun vanskeligt kan være alene i eget hjem.

Middel til svær demente.

Borgere med særlige behov for rolige, overskuelige og strukturerede rammer og som ikke kan profilerer i andre tilbud om

aflastning i dagtimerne eller frivillige tilbud.

Dette tilbud kan ikke benyttes af borgere, som er i døgntilbud.

Økonomiske konsekvenser:

Der afsættes 180.000 kr. pr. år, som fordeles mellem Aktivitetsområde Nord

og Syd

o Der skal arbejdes mere aktivt med tidlig opsporing

Tidlig opsporing af demens har en stor betydning for den indsats der kan

sættes ind og dermed for borgerens mulighed for at bevare sit

funktionsniveau så længe som muligt.

Arbejdet med tidlig opsporing af demens sygdomme indarbejdes som en

del af det eksisterende arbejde i Sundhed og Omsorg om tidlig opsporing.

Økonomiske konsekvenser: De prioriterede tiltag i forhold til tidlig opsporing vil kunne

gennemføres indenfor det nuværende budget.

- Pårørende + netværk

Prioriterede indsatser

o Der skal være en bedre oplysning om kommunal og frivillig støtte og tilbud

Demenskoordinatorerne har det overordnede ansvar for området og

ønsker at udbygge de nuværende indsatser med bl.a. afholdelse af en

oplysningsdag om demens generelt, samt om de tilbud kommunen har til

borgere og pårørende. Derudover vil øvrige kommunikationstiltag om

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 11

demens samt arbejde med at forbedre informationen via www.rksk.dk

styrkes.

o Etablering af flere pårørendegrupper, demenscaféer mm.

Flere kommuner har succes med at tilbyde demenscaféer til borgere med

demens og deres pårørende, i samarbejde med frivillige. Ringkøbing Skjern

Kommune vil arbejde for at dette tilbud også oprettes i tilknytning til kommunens aktivitetscentre i Ringkøbing eller Tarm, hvor der begge steder

også er daghjem for borgere med demens. Tovholdere for arbejdet er

Ringkøbing-Skjern Kommunes demenskoordinatorer.

o Der skal prioriteres tid til dialog mellem medarbejdere og pårørende til borgere

med demens

Der arbejdes på bedre udnyttelse af den individuelle vurdering, som

bestemmer den hjælp, som borgere med demens kan få fra bl.a.

hjemmeplejegrupperne og daghjemmene. Dette skal ses i sammenhæng

med de muligheder der er i forbindelse med klippekortsordningen og brug

af bytteydelser.

Der udarbejdes nye kriterier for brug af klippekortsordningen som har

fokus på dette område.

Økonomiske konsekvenser: De prioriterede indsatser i forhold til at støtte pårørende

og netværk vil kunne gennemføres indenfor det nuværende budget.

- Kompetenceløft til personalet

Prioriterede indsatser

o Medarbejdere i Sundhed og Omsorg, herunder demensnøglepersoner, skal have et

generelt kompetenceløft

En af de vigtigste ressourcer i demensindsatsen er medarbejdere med den

rette viden om demenssygdomme samt pædagogiske tilgange til borgere

med demens. Derfor prioriteres uddannelse af medarbejdere højt. Der sker

en årlig prioritering af uddannelsesmidler i Sundhed og Omsorg. Denne

prioritering bør i 2017 og frem have fokus på demensområdet.

Implementeringen kan sikres ved brug af sidemandsoplæring, praktik i

andre afdelinger/enheder samt uddannelse efter princippet om

aktionslæring.

o Der skal være en fælles teoretisk tilgang til demens i Ringkøbing-Skjern kommune.

Dette skal sikre den faglige kvalitet i forhold til de indsatser der sættes i

værk overfor borgere med demens. Demenskoordinatorerne udarbejder et

oplæg til en fælles tilgang til demens i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Økonomiske konsekvenser: De prioriterede tiltag i forhold til kompetenceløft vil

kunne gennemføres indenfor det nuværende budget.

- Frivillige og civilsamfund

Prioriterede indsatser

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 12

o Kommunen skal støtte op om aflastningstjenesternes, besøgstjenesternes og

plejehjemmenes indsats for at rekruttere frivillige til demensindsatsen.

o Frivillige skal have mere viden om demens.

o Bedre samarbejde mellem medarbejdere og frivillige i demensindsatsen

o Der skal arbejdes på at oplyse om demens, så det brede flertal af frivillige på

ældreområdet ikke afskrækkes fra at engagere sig i demensindsatsen.

Frivillige på demensområdet gør et stort arbejde, der har en afgørende betydning

for de borgere og pårørende som de frivillige har kontakt med. Ringkøbing-Skjern

Kommune er opmærksom på, at det er en særlig opgave at være frivillig hos

borgere med demens og ønsker at støtte op om indsatsen.

De fire prioriterede indsatser på frivilligområdet skal ses i sammenhæng med

hinanden. Bl.a. er undervisning af frivillige og potentielle frivillige med til både at

styrke de frivilliges arbejde overfor demente, men det vil også hjælpe til at

afmystificere demensområdet, så frivillige ikke afskrækkes derfra. Samtidig vil det

være med til at støtte op om rekrutteringsmulighederne for aflastnings- og

besøgstjenesterne samt plejehjemmenes mulighed for at rekruttere frivillige. På

samme måde er tættere dialog mellem foreninger og kommune med til at styrke

alle fire prioriterede indsatser.

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker derfor:

Tættere dialog mellem kommune og foreninger

Behovsafklaring i forhold til undervisning af frivillige om demens

Konkretisering af det særlige ved at være frivillig i relation til demens

Økonomiske Konsekvenser: Det er arbejdsgruppens overbevisning at disse tiltag vil kunne

gennemføres indenfor det nuværende budget.

8. Arbejdsgruppens anbefalinger

Dette afsnit indeholder en oversigt over arbejdsgruppens endelige anbefalinger. Anbefalingerne

er sat i forbindelse med de delmål som de sigter på at opfylde. Derudover er de økonomiske

konsekvenser indregnet i arbejdsgruppen anbefalinger.

Delmål Indsats Omkostninger Tids ramme

Tilbud til borgere med demens Ambitionen om at skabe et godt liv for borgere med demens hænger tæt sammen med at sikre kompetente og tilstrækkelige tilbud til borgere der får en demensdiagnose.

Flere daghjemspladser

Flere pladser til rullende aflastning

Flere almindelige aflastningspladser

Ekstra bevilling på 1.201.000 kr. (Evt. værdigheds-puljen) Ekstra bevilling på 299.780 kr. Ekstra bevilling på 709.216 kr. (Værdigheds-puljen)

2017 2017 2018

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 13

Tilbud om aflastning i eget

hjem

Indsats i forhold til tidlig opsporing af demens

Ekstra bevilling på 180.000 kr. Indenfor budget

2018 2018

Pårørende og netværk I demensindsatsen er pårørendes og netværkets indsats afgørende. Netop på demensområdet løfter pårørende en kæmpe opgave og det vil kommunen støtte op om. Strategiens mål er at pårørende og netværk til borgere med demens får den rette viden og tilbud om sparring, til at støtte op om deres kære. Derudover skal der være fleksible muligheder for aflastningstilbud, der kan støtte op om de pårørendes indsats.

Bedre oplysning om

kommunal og frivillig støtte og tilbud

Afholdelse af oplysningsdag

Forbedring af kommunikation om demens bl.a. via arbejde med https://www.rksk.dk/borger/aeldre/demens

Etablering af flere pårørendegrupper

Oprettelse af demenscaféer i tilknytning til aktivitetscentrene i Ringkøbing og Tarm

Ekstra tid til dialog mellem medarbejdere og pårørende til borgere med demens

o Bedre udnyttelse af visitation og individuel vurdering

o Nye kriterier til klippekortsordning

o Fokus på bytteydelser

Indenfor budget Indenfor budget Indenfor budget Indenfor budget Indenfor budget Indenfor budget

2017 2017 2017 2017 2018 2017

Kompetenceløft Ældrepolitikkens fokus på at yde kvalificeret hjælp til dem, der har brug for det går igen på demensområdet. Demensområdet er under udvikling og Ringkøbing-Skjern Kommune skal fortsat arbejde på, at sikre en bedre faglig forståelse for demens.

Generelt kompetenceløft

Fælles teoretisk tilgang til demens i Ringkøbing-Skjern kommune.

Indenfor budget Indenfor budget

2017 – 2020 2017 - 2018

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 14

Frivillige og civilsamfund Inddragelse af frivillige og bredere dele af civilsamfundet i demensindsatsen er afgørende for, at forbedre livskvaliteten for både borgeren med demens og dennes pårørende. Dette ligge i forlængelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes vision, Naturens Rige.

Tættere dialog mellem kommune og foreninger Afklaring af behov for undervisning om demens Konkretisering af det særlige ved at være frivillig i relation til demens

Indenfor budget Indenfor budget Indenfor budget

2017-2020 2017 2017

9. Bilag 1 Status på demensområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Denne status beskriver de forskellige tilbud, aktører og enheder i Ringkøbing-Skjern Kommune,

som er relevante for borgere med demens og deres pårørende.

Regionale tilbud:

Praktiserende læger:

Demensudredningen starter oftest hos egen læge, på foranledning af familie, patient eller

hjemmesygeplejen. Lægen foretager indledende test og bl.a. blodprøveanalyser. Hvis der

fortsat er mistanke om demens, henvises borgeren til videre udredning i speciallægeregi,

normalt på Neurologisk afdeling i Holstebro.

Neurologisk ambulatorium Holstebro, eller anden demensudredningsenhed:

Udredningsenheden foretager den videre demensudredning og neurologiske undersøgelser af

forskellig art, herunder evt. supplerende scanninger. Enheden giver til slut et diagnostisk bud

på hvilken demenstype, der evt. er tale om, og foreslår videre behandling. Normalt vil

behandlingsansvaret herefter igen være ved egen læge.

Der er aftale om, at udredningsenhederne oplyser nydiagnosticerede borgere med demens om

mulighed for kontakt til kommunal demenskoordinator.

Ventetiden til neurologisk ambulatorium i Holstebro og regionens øvrige neurologiske

afdelinger er p.t. på flere måneder.

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 15

Gerontopsykiatrisk ambulatorium Herning:

Understøtter diagnostik og behandling af demente patienter med psykiatriske komplikationer

og ved komplekse patienter længere henne i demensforløbet. De vejleder både pårørende og

personale omkring borgeren og sparrer fagligt med egen læge og demenskoordinator.

Kommunale tilbud:

Plejehjem, botilbud og hjemmepleje

Plejehjem - Somatiske pladser:

Der er 399 plejeboliger fordelt på 16 plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder 3

selvejende institutioner og 2 friplejehjem.

Plejehjem - Demenspladser:

Kommunens demenspladser er samlet i skærmede enheder på plejehjemmene. I de skærmede

enheder bor demente med svære adfærdsforstyrrelser, som har særligt behov for synligt

personale, tæt kontakt, struktur samt beskyttet nærvær i perioder. Det er formålet at skabe et

trygt og sikkert miljø for beboerne, og der anvendes demensfaglige metoder i omsorgen og

plejen. En skærmet enhed er en enhed med:

- Overskuelige rammer

- 6 - 10 beboere

- En fast personalegruppe med specielle kompetencer inden for demensområdet.

- Lidt højere personalenormering end de øvrige plejehjem.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der 71 demenspladser. Pladserne er fordelt på 7 skærmede

enheder af forskellig størrelse.

Holmehusene - Hus 28:

Holmehusene er et bosted for udadreagerende borgere med helt særlige behov.

Hus 28 har 6 pladser.

Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen:

Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen kan give besøg hos borgere med demens i egen bolig, der

har brug for hjælp til personlige og praktiske opgaver samt støtte og vejledning til pårørende.

Hjemmesygeplejersken varetager den koordinerende funktion i forhold til øvrige tilbud i

kommunen fx. aflastningsophold og i forbindelse med indlæggelse/udskrivelse fra sygehus

eller ambulant behandling.

Træning

Genoptræning og vedligeholdelsestræning: Det er muligt at modtage et rehabiliteringsforløb, genoptræning og/eller

vedligeholdelsestræning ved fysio- og/eller ergoterapeut, hvis man opfylder kriterierne i

henhold til følgende lovgivning:

- Lov om Social Service §86.1 og §86.2

- Lov om Social Service §83a

- Sundhedslovens §140

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 16

Den terapeutfaglige indsats er rettet mod funktionsnedsættelser inden for det fysiske, psykiske

og/eller sociale område.

Videnspersoner

Demenskoordinatorer,

Ringkøbing-Skjern Kommune har to demenskoordinatorer, én i Område Syd og én i Område

Nord. Demenskoordinatorerne har følgende funktioner:

- Formidler viden om demens til borgere med demens og deres pårørende.

- Underviser og vejleder medarbejdere og andre i Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Har en koordinerende funktion i forbindelse med demensudredning og den efterfølgende

indsats overfor demensramte familier.

- Vejleder om fuldmagter, værgemål, gps-trackere og andet afhængig af den enkelte borgers

situation.

Demensnøgleperson:

Hver enhed har en medarbejder med nøglefunktion. Som deltager i netværk og formidler

viden/forståelse til personale i eget område. Er støtteperson i komplicerede plejesituationer

f.eks. omkring oprettelse af handleplaner.

Demensnetværk:

Består af nøglepersonerne fra enhederne, tovholdere fra pårørendegrupper og de to

demenskoordinatorer. Der er møder to gange årligt med erfarings- og vidensdeling.

Specialkonsulent i Hus 28:

Solveig Hasager Kirk har en udekørende konsulentfunktion i forhold til komplekse borgere

med udad reagerende adfærd i hjemmeplejen eller på plejehjem.

Visitatorer

Visitatorerne i Sundhed og Omsorg har en nøglerolle i forhold til tildeling af den rette hjælp til

de ældre. De har derfor også kendskab til de muligheder der for at få hjælp i kommunen. Ofte

er visitatoren den første person ældre eller pårørende kommer i kontakt med og kan også

tildele hjælp, støtte eller formidle kontakt til den rette vidensperson.

Aflastning og tilbud til pårørende

Aflastningspladser:

Der er 25 akutte aflastningspladser. Pladserne er hovedsageligt til borgere med komplekse

somatiske tilstande. Herudover er der 14 almindelige aflastningspladser som bruges af mere

sociale grunde. Af disse pladser bruges to til rullende aflastning hvor borgerne kan have fast

ophold hver 4. uge.

Specialdaghjem:

Specialdaghjem er for personer med demens, som har brug for et roligt og struktureret miljø,

hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers livshistorie. Der tilbydes motion og

kognitive udfordringer tilpasset den enkelte borger. Der er 8 pladser i Tarm, pladserne bruges

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 17

af ca. 25 borgere. I Ringkøbing er der 10 pladser fordelt på ca. 26 borgere. Der er venteliste til

daghjemmene.

Pårørendegrupper:

Der er grupper for ægtefæller/samlevere i henholdsvis Hvide Sande, Skjern/Tarm,

Videbæk og Ringkøbing. Der er en gruppe for voksne børn i Videbæk, denne gruppe dækker

hele kommunen. Grupperne mødes hver 4. uge til samtale om den forandrede hverdag med en

person med demens. Det indebærer både de svære følelser og meget andet. Der er kontinuerlig

tilgang til grupperne. Alle grupper har en demensfaglig person som tovholder, der deltager

hver gang.

Motionstilbud – ”Aktiv med andre”

Et motionshold for personer med demens som gerne vil være fysisk aktive. Målrettet den

gruppe af borgere som ikke længere deltager i den lokale forenings tilbud, men som stadig har

et fysisk overskud og behov for samvær. Pårørende deltager også aktivt i traveturen eller

gymnastikken. Aktiviteten foregår henholdsvis i naturen eller på Sundhedscenter Vest hver

onsdag kl. 15.30.

- Arrangementer der har været afholdt indenfor de sidste år:

- Pårørendeskole,

- Demenscafe,

- Foredrag,

- Teaterforestilling og lignende.

Frivillige tilbud:

Alzheimerforeningen Midt-Vest:

Foreningen er en lokalafdeling under Alzheimerforeningen der planlægger forskellige

arrangementer for personer med demens og deres pårørende.

Socialhumanitære foreninger

Der findes også tilbud fra socialhumanitære foreninger der bl.a. tilbyder besøgsvenner til

demente og aflastning hos borgere der passer demente i eget hjem. Det er bl.a. Ældre Sagens,

Røde Kors’ og menighedsplejens lokalafdelinger der arbejder med området.

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 18

10. Litteraturliste

Kitwood, T. (2003). En revurdering af demens – Personen kommer i første række. København, Munksgaard

Nationalt videnscenter for Demens, Forekomst af demens i Danmark. Fundet d. 15-7-2016

http://www.videnscenterfordemens.dk/statistik/forekomst-af-demens-i-danmark/

Nationalt Videnscenter for Demens, Forekomst af demens hos ældre i Danmark, Region Midtjylland og 19 kommuner 2015-2040. Fundet d. 15-7-2016

http://www.videnscenterfordemens.dk/media/1268412/region-midtjylland-og-kommuner-

2015.pdf

Nationalt videnscenter for Demens, Forekomst og fordeling af demens. Fundet d. 2-8-2016

http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/forekomst-og-

fordeling-af-demens/

Henning Kirk: Demens som symptom på livsstil, Weekendavisen d. 5. februar 2016

Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence og Viden, juli 2015.

Ønsker og behov hos borgere med demens og deres pårørende i Nordfyns Kommune – Analyse og

anbefalinger

Ringkøbing-Skjern Kommunes Demensstrategi 2017 - 2020

// november 2016 19