Punch november 2014

1Odense Katedralskole - November 2014

90’ER BØRNENE

HONI SOIT QUI MAL Y PENSE

TEMA:

88. årgang

2

INDHOLD:2 Indholdsfortegnelse

4 #Kattenlivet

5 Leder

7 Denalternativestatistik

8 S.9Putten

10 Etkvartårhundredesomrektor

13 Testen:HvilkenHarryPotter-figurerdu?

16 Benjaminshjørne

18 90’erne set fra en lærer

22 Byensbedste:studierabatter

24 Årsbøgerfra90’erne

26 Essay:25-øren

29 Putteguiden

30 Biblioteketsside:Fundetpåarkivet

31 Gæten:fremtidsdrøm

35 StudiehjælppåOK

36 Flækkerapporten

40 Flashbacktil90’erne

43 OKistartenaf1900-tallet

44 Punchlines|Klæddamenpå

45 DetskeriOdense

46 Redaktionenogtaktil

SIDE 9 PUTTEN

TAG TESTEN S. 13

som altid! S. 8-9

Å

RSBØ

GE

R FRA 90’ERNE s. 24

4

#KATTENLIVET #KATTENLIVET #KATTENLIVET #KATTENLIVET #KATTENLIVET #KATTENLIVET #KATTENLIVET #KATTENLIVET

HASHTAG#KATTENLIVET

I Punch vil vi gennem sjove, skøre og saglige artikler gerne vise livet på Katten - men vil du også være med? Hashtag Kattenlivet på både Facebook og Instagram og kom med i næste Punchblad! Vi glæder os til, at I viser os jeres vinkel på, hvordan det er at gå på Katten!

4

5

LEDER

Vi var små prutter engang, ja faktisk var de fleste af os ikke engang 7 år, da det blev årtusindeskiftet. Vi voksede ikke op i 90’erne, vi nåede bare at blive født inden, det eksploderede med fyrværkeri og vi officielt kunne kalde det år 2000.Dog mener vi stadig, at den tid, hvor vi var børn var speciel, da det er en helt anden tid, vi er i lige nu. Vi mener også, at f.eks. GameBoy Color’ tilhører ’’vores tid’’, fordi vi voksede op med den og den nærmest er en sjældenhed at finde i dag. Gameboy’en blev udgivet i d. 21. oktober 1998 i Japan og opfylder altså kriterierne for 90’er-temaet. Det gør stort set alt det, vi husker fra vores barndom. Det startede sidst i 90’erne og uddøde igen nogle år frem. Husker du ”Anne og Lotte” ”Digimon”, ”Krummerne”, ”Kaninlandet”, ”Betty spaghetti” ”Powerpuff pigerne” ”Tom og Jerry” ”Flunkerne” ”Far, mor og Blyp” ”Teletubies” eller ”Jojos”? - Jeg kunne blive ved! River det op i gode gamle minder om vores alles barndom? Dengang, vi ikke skulle tænke på at have den nyeste smartphone samt have Instagram, Snapchat eller Facebook. Dengang, det var det überste at have Snake på sin mobil og sende billeder via Bluetooth under et dæknavn til en anden Bluetooth enhed. 90’erne var en dejlig tid og i dette første nummer af Punch vil vi give jer et lille flashback til den tid, vi alle kender så godt. Så læn jer godt tilbage og nyd at rejse tilbage til 90’erne.

Men hey! Lige til sidst: Når I støder på en ”Puncher” på gangen - så giv dem lige et skulder-klap eller et anerkendende nik - de laver et fremragende stykke arbejde! Uden dem vil der ikke være noget Punch, I kan hygge jer med!

Josephine BatisteAnsvarshavende redaktør

Husker du Pokémon, ”Frygtløs den frygtsomme hund’”, den ekstremt hippe Game-

Boy Color, de gamle tryktelefoner med Snake eller dengang, du spillede ost?

Vi tror, du har luret den – ja, for du er selv fra den tid! Velkommen til 90’erne!

Skribent Josephine Nicoline Batiste, 2.fLayouter Harishmi Jeyakumar, 3.z

5

7

Den alternative statistikAntal respondenter: 429

Er du jomfru? Bor du i Odense?

Har du overvejet at skifte linje?

Har du ejet en ”Hits for kids” CD?

Har du haft en DiscMan?

= JA = NEJ = UBESVARET

1 2

3 4

5

Skribent Natasja P. Christensen 3.zLayouter Therese Hald Boesen 3.z

Læs resten af besvarelserne på Punch’ hjemmeside:

www.skolebladetpunch.dk

429 elever fra Odense Katedralskole besvarede den alternative statistik på Lectio i midten af oktober. Vi var nysgerrige på resultatet - var du?

8

Civilstatus: Single, hygge/fest-ryger.

Pizza og pilsner eller sushi og Chardonnay? Den er svær, men hælder nok mest til sushi og Chardonnay.

Scorer eller bliver du scoret? Jeg bliver scoret, helt sikkert.

Hvis en lampeånd gav dig tre ønsker, hvad ville du så ønske? At få overrakt studenter-huen med det samme, at jeg aldrig skulle arbejde igen og succes.

Hvad er dine fremtidsplaner? Først skal jeg have et sabbatår! Jeg vil gerne til Australien og arbejde som livredder. Derefter kunne jeg måske godt tænke mig at læse idræt.

Hvilken superkraft ville du helst have? At kunne læse tanker - det ville være ret vildt!

Ser du dig selv som kærestetypen? Ja, det synes jeg faktisk, men det holder aldrig mere end 7 måneder. Jeg har læst et sted, at det er efter 7 måneder, at forelskelsen stopper, så det forklarer det måske.

Hvad gør du for at holde dig vågen i NV? Drikker meget kaffe fra kantinen.

Hvis du kun kunne besidde én sans, hvilken skulle det så være? Det skulle nok være at kunne lugte penge fra lang afstand, så jeg bare kunne gå hen og samle en 100 kroneseddel op fra en busk.

Hvad kendetegner, at du er et 90’er-barn? Jeg var et ret ordinært og kedeligt barn, tror jeg (griner), men jeg havde en ”Build-A-Bear”! Det var en sort og hvid hund, der hed Buster.

S. 9 putten

Alexander Victor Baunehoej Jensen 1.Y

9

Civilstatus: Single, ikke ryger.

Hvordan vil dine veninder beskrive dig? Glad, smilende, åben og helt klart konkurrencemenneske.

Hvordan skal man score dig? Man skal i hvert fald være sød, frisk og åben. Det er vigtigt, at han ikke er for påtrængende eller ivrig, for så har det den helt modsatte effekt. Og så må han jo godt se godt ud (griner)!

Hvis en lampeånd gav dig tre ønsker hvad ville du så ønske dig? En rejse til Australien. Min bror har rejst der i et halvt år, så jeg kunne rigtig godt tænke mig at opleve det land. De sidste to må være, at alle dem jeg holder af ikke bliver syge og verdensfred!

Pizza og pilsner eller sushi og Chardonnay? Det må nok være en pizza og en kold øl.

Who is your TILF? (Teacher I’d like to fuck)Uuuh, den er svær! Alle har stort potentiale.

P3 eller The Voice pige? P3.

Hvad gør du for at holde dig vågen i NV? Køber en kop kaffe eller tager en lur i modulet forinden!

Hvad er din yndlings 90’er børne ting?Jeg elskede at spille ost og sjippe. Jeg havde jo selvfølgelig også en Build-A-Bear-kanin og en af de populære Tamagotchi, som veninderne nogen gange passede (griner). Derudover havde vi en ”ulykke-klub”, hvor vi lavede organiseret ballade og forbudte ting i SFO’en. Det var meget organiseret!

S. 9 putten

Zenia Rebekka soendergaard Haarder 1.F

Skribenter: Benedikte Darving 2.f og Emma Bordinggaard 2.f Layout: Emma Bordinggaard 2.f

10

FØRSTE DAG PÅ OK

Hej, vi er Laura Laks og Sara Solcreme. For lidt over fire måneder siden sad vi derhjemme i trygge omgivelser stadig uvidende om, hvordan vores start på Odense Katedralskole ville udfolde sig.

Aftenen før skolestart var præget af følelser som spænding, nysgerrighed og rastløshed, følel-ser der alle kolliderede med hinanden, og fik os til at agere på helt uforklarlige måder. Et gen-nemtænkt og perfektstrøget outfit blev lagt frem på sengebordet. Vi erstattede Facebook og andet irrelevant lort med en god nats søvn, og så blev vækkeuret sat til et helt urimeligt tidspunkt at vågne på.

Ankomsten var traumatisk. Trafikken på Jernbane-gade mindede mest af alt om en krigszone, og de væltede, uorganiserede cykler, som var spredt rundt omkring i gården fik os til at tvivle på, om dette nu også var det rette og sikre sted at bruge de næste tre år. Et magisk øjeblik opstod, da vi bevægede os op ad Harry Potter trappen, men det massive overflod af lokkende elever med karameller, der smagte, som havde de for længst overskredet salgsdatoen, rev os hårdt tilbage til virkeligheden. Efter at have kæmpet os igennem de gavmilde, karamelgivende elever, fandt vi frem til kantinen, med en pose fyldt med karameller, der mest af alt mindede om den, vi i 9. klasse bar rundt på sidste skoledag. Vi fik tilkæmpet os en siddeplads forrest i kantinen, uvidende om det hierarki, der ville vente os de mange spisepauser fremover. Så blev 1.d kaldt op. Det var en lang og pinefuld gåtur op til Jens. Sveden piblede, og man mærk-

ede de mange blikke klistre sig til en, alt imens man blot forsøgte ikke at snuble over sine egne ben.

I fuldstændig tavshed bevægede vi os mod A424, og vi fulgte med uden at stille spørgsmål, trods tanken ”hvordan finder jeg nogensinde ud herfra?!” blev ved med at strejfe en.

Som forventet gik dagen ud på, at vi skulle lære hinanden bedre at kende, og dette tog lærerne aldeles seriøst, og stod klar med speeddating og god gammeldags navneleg.

Når man bliver placeret i en blottet cirkel, og får under et minut til at finde det ord, der beskriver én bedst med sit navns begyndelsesbogstav, bliver man hurtigt ramt

af præstationsangst. Hjernen arbejder på højtryk, og lige som man har fundet det perfekte ord, tager en anden det før en, og man er derfor nødsaget til at vælge det

første, der falder én ind.

3 år

SkolestartSpænding

Odense

KatedralskoleAngst

NervøsitetNyt

Putter

1.g Første dag

SkoleOK

EN GOD SKOLE, BANJO OG ET KVART ÅRHUNDREDE SOM REKTORJens Thodberg BertelsenStilling: Rektor på OKAlder: 65 årHøjde: 187 cmSkostørrelse: 43 Har studeret dansk og idéhistorie på Århus Universitet

BonusinfoJens har siden sin gymnasietid spillet både banjo og guitar. Han har for nylig spillet på Haderslev Jazz-festival og spillet sam-men med jazz-klarinettisten Pete Allen i Nyborg.

‘DIAMANTEN’:

10

11

EN GOD SKOLE, BANJO OG ET KVART ÅRHUNDREDE SOM REKTORJens Thodberg BertelsenStilling: Rektor på OKAlder: 65 årHøjde: 187 cmSkostørrelse: 43 Har studeret dansk og idéhistorie på Århus Universitet

BonusinfoJens har siden sin gymnasietid spillet både banjo og guitar. Han har for nylig spillet på Haderslev Jazz-festival og spillet sam-men med jazz-klarinettisten Pete Allen i Nyborg.

‘DIAMANTEN’:

EN GOD SKOLE, BANJO OG ET KVART ÅRHUNDREDE SOM REKTORJens har været rektor på Odense Katedralskole i snart 25 år. Og med et kvart århundrede bag sig kan man vove at påstå, at han om nogen må have erfaring med, hvad der danner grundlag for en god skole, og hvordan man uddanner unge mennesker til at blive fagligt stærke og samtidig skaber rammerne for, at de kan vokse som men-nesker.

Den gode skole er ifølge Jens en skole, hvor eleverne kommer ud med en ’dannelseskraft’ og bliver livsduelige. Det er således vigtigt for Jens, at eleverne både bliver fagligt dygtige og alment dannede. Det er ifølge Jens derfor vigtigt, at alle elever i deres gymnasietid stifter bekendtskab med såvel naturvidenskabelige og humanistiske fag som samfundsvidenskabelige fag. ”Eleverne bliver alment dannede på to lag: I forhold til den ydre verden, de skal ud til, men også til, at de når hele vejen rundt om sig selv.”, siger han og fortsætter: ”Man bliver alment dannet til den verden, man skal ud i, og man bliver alment dan-net selv. Det er det, jeg kalder Dobbelt Dannelse.”

En anden ting, der ifølge Jens hører en god skole til, er, at eleverne møder læring på tre planer: ”Eleverne møder fagligheden i selve undervisnin-gen, fagligheden omkring undervisningen - det kunne eksempelvis være i de forskellige elev-organisationer, der er på skolen, eller i debatter og diskussioner med andre elever, hvor man kan prøve sin faglighed af - og så når eleverne kommer hjem. Man kan ikke lade være med at diskutere det, man møder herinde med andre. Så på den måde kan man sige, at eleverne lærer i tre dimensioner: I, på og udenfor skolen.”

I løbet af sin tid som rektor, har Jens efterhånden

lavet sin egen skolefilosofi, og dertil hører det, han kalder ‘diamanten’. Den går grundlæggende ud på, at der findes tre aktører på en skole: lærere, elever og ledelse, som hver især har deres tre hovedfelter: undervisning, læring og le-delse. Pointen er, at skolen ikke fungerer, hvis ikke de forskellige aktører kan begå sig på de andres felter; læreren og ledelsen skal således også lære nyt, mens eleven og læreren også skal bidrage til den almene ledelse, hvilket gør at ledelsen og læreren nødvendigvis må være tæt knyttede. Det samme gør sig derfor gældende for alle de andre instanser, så man til sidst kan sætte streger på kryds og tværs mellem alle dele af sekskanten.

Det er den model, Jens hiver fat i, når der kom-mer tiltag fra oven, som tenderer til at være lidt for topstyrede. ”Når vi eksempelvis får krav oppefra, som opfordrer for meget til topstyring, så hiver jeg fat i modellen og siger nej, det er ikke sådan, vi arbejder på vores skole. For ved at gøre ledelsen topstyret fratager man lærerne deres arbejdsglæde. ”, siger han og forklarer: ”Jeg kan godt lide, at lærerne har mulighed for at spru-dle og at de tør investere i undervisningen med deres personlighed. Det fratager jeg lærerne, hvis skolen bliver topstyret.”

Der er én ting som hele tiden er i centrum for Jens, og det er eleverne. ”Mit mål er at gøre eleverne handleduelige.”, forklarer han. Og netop handleduelig er, hvad den velfungerede elev er, fortæller Jens og slutter: ”Mit elevideal er Klods Hans. Storebrødrene kan klare PISAundersøgels-en, men Klods Hans har imidlertid det, som PISA-undersøgelsen ikke fanger. Han har fri-modigheden, kreativiteten, frækheden, fantasien. Alle de elementer han har, skal eleverne her også have.”

Skribent Martin Nørgard Petersen 3.xFotograf Louise Lind 2.fLayouter Therese Hald Boesen 3.z

12

AF HØG/AAGAARD/SVANEKIER EFTER LENE KAABERBØLS BOG

Musikforestilling om seje heltinder, grumme skurke og drabelige drager

SUKKERKOGERIET 20. DEC. 2014 - 4. MARTS 2015

STUDIERABAT70 KR. B-PLADS

WWW.ODENSETEATER.DK

13

Hvordan har du det med Dolora Nidkjær:Hun er forfærdeligUdueligt kvindemenneskeTanken om hende giver mig kvalmeHun og hendes killinger kan rende migJeg går ind for undtagelsesvis brug af Avada Kedavra

Tre ord, der beskriver dig:Vis, taktisk, hemmelighedsfuldModig, hurtig, selvopofrendeMystisk, bitter, overraskendeIntelligent, følsom, stræberLoyal, ærlig, usikker

Din yndlings magiske ejendel er:Et kosteskaftEt magisk skaksæt Et utal af magiske drikkeEt leksikon om magiEt mindekar

Af alle dine yndlingsdyr foretrækker du:En odderEn dåEn kronhjortEn Jack Russel TerrierEn føniks

Det ønsker du dig allermest:Flere penge ForældreAt Lily Potter stadig levedeEt par hjemmestrikkede sokkerAt være den bedste i klassen

Dine forældre:Fortrød, at de nogensinde fik børnLived fast, died youngHar pæne tænderEr virkelig højeEr nogle elskværdige fattigrøve

Du synes, at mugglere er:Rimelig standardGanske anstændigeEn anelse naive ang. evt. magisk parallelsamfundEn skamplet på samfundetSjove og interessante

Din yndlingsfarve er:GrønRødBlåGulHvid

87

65

43

21

Tag testen og find ud hvilken en af de kendte karakterer fra 90’er-bøgerne, du er!

Punch-testen: Hvilken Harry Potter-figur er du?

Skribent Ida Wolff 3.f Layouter Therese Boesen 3.z

AF HØG/AAGAARD/SVANEKIER EFTER LENE KAABERBØLS BOG

Musikforestilling om seje heltinder, grumme skurke og drabelige drager

SUKKERKOGERIET 20. DEC. 2014 - 4. MARTS 2015

STUDIERABAT70 KR. B-PLADS

WWW.ODENSETEATER.DK

14

G

H

r

Det er tid til at tælle op og blive lidt klogere på dig selv og din indre Hogwartselev!

Flest røde? harry potterNår der skal vælges hold til Quidditch i idræt, er du helt sikkert ikke den sidste, der bliver valgt. Dine vilde skills, når det kommer til at fange Det Gyldne Lyn, dine indbydende, smaragdgrønne øjne og din ydmyghed, til trods for egne evner, gør dig til en populær person blandt mange. Du er lidt nedern over, at dine forældre ikke kan komme og se dig spille, men hey – til gengæld kan du tale med slanger. Folk husker dig for det sjove ar i panden, og fordi du har kæmpet mod Du-Ved-Hvem, som du så rapkæftet insisterer på at kalde Voldemort, en 7-8-9 (hvem tæller?) gange. Og så har du vist et godt øje til din bedste vens lillesøster.

Flest blå? hermione grangerDu er klassens kloge pige, der altid tænker logisk og rationelt, men desværre ikke den vildeste friend-maker. Din lette hang til unødigt praleri angående egne kundskaber irriterer folk af uvisse årsager. Så er det heldigt, at du har dine bros, Harry og Ron, og selvom du synes den sidstnævnte er vildt irriter-ende, har du måske et lille bitte crush på ham. Du bliver lidt tændt af duften af nyklippet græs og gamle bøger, samt ”dygtige” Quidditch-spillere. Folk har det med at tro, at du er lidt kedelig, men det ville de nok ikke, hvis de no-gensinde havde set dig flygte fra et bankrøveri på ryggen af en drage.

Flest gule? Ron WeasleyDu har et utal af både søskende og fregner, og lige så mange røde tal på kontoudtoget. Det er ikke rigtig til at komme udenom, at du ikke har så mange penge, og come-on, Draco Malfoy er jo ikke helt galt på den, når han mob-ber dig pga. din gallakappe. Derudover er du dog også den mest loyale ven, man kan opstøve på Hogwarts, samt en ivrig fan af Quidditch-holdet Chudley Canons og en udmærket Quidditch-målmand. Du kan rigtig godt lide din mors mad og, naturligvis i al hemmelighed, frøken Hermi-hottie Granger. Du er til gengæld ikke så glad for edderkopper og skravlede kæledyrsrotter, der viser sig at være forvandlede Dødsgardister på flugt.

Resultater Resultater Resultater Resultater

F

D

Flest grønne? severus snapeMåske på grund af en mildest talt elendig barndom, har du aldrig været en særligt udadvendt og social person. Faktisk foretrækker du at holde dig indenfor de klamme kampestensmure i Hogwarts’ kælderregion, mens du brygger på suspekte eliksirer. Du er i den lettere uheldige situation at 75% af dine elever afskyer dig som pesten (med god grund), men fat mod, du har stadig et hold trofaste og slikhårede Slytherinere, der tilbeder dig. Hele denne mystiske og usympatiske facade er dog kun noget, du opretholder, for at skjule dit følsomme indre, hvor dit hjerte stadig banker for den underskønne Lily Evans, som desværre droppede jeres venskab på grund af dine Dødsgardist-tendenser og giftede sig med din rival, James Potter.

Flest hvide? albus dumbledoreDu er en elskværdig, genial og legendarisk person. Der blev lagt til grund for en unik person allerede ved din dåb, hvor navnet Albus, det latinske ord for ’hvid’ eller ’opklarende’, meldte om en lys fremtid. Det må dog siges at være tvivlsomt, om din samvittighed er helt så hvid som dit navn, da du med tiden har anlagt dig nogle dårlige vaner med seriøst hemmelighed-skræmmeri og gambling med forældreløse drengebørns liv. Til trods for dette, der har resulteret i en bitter lillebror og en nyligt udkommet, stærkt kritisk biografi, er din popularitet dog næsten altid i top. Du har mange seje gadgets, bl.a. et kar, hvori du kan se dine minder i 4D, et ønskespejl og en føniks-fugl, der kan genopstå af aske. Nå ja, og så er du en af den magiske verdens mest indflydelsesrige personer.


15

F

D

Flest grønne? severus snapeMåske på grund af en mildest talt elendig barndom, har du aldrig været en særligt udadvendt og social person. Faktisk foretrækker du at holde dig indenfor de klamme kampestensmure i Hogwarts’ kælderregion, mens du brygger på suspekte eliksirer. Du er i den lettere uheldige situation at 75% af dine elever afskyer dig som pesten (med god grund), men fat mod, du har stadig et hold trofaste og slikhårede Slytherinere, der tilbeder dig. Hele denne mystiske og usympatiske facade er dog kun noget, du opretholder, for at skjule dit følsomme indre, hvor dit hjerte stadig banker for den underskønne Lily Evans, som desværre droppede jeres venskab på grund af dine Dødsgardist-tendenser og giftede sig med din rival, James Potter.

Flest hvide? albus dumbledoreDu er en elskværdig, genial og legendarisk person. Der blev lagt til grund for en unik person allerede ved din dåb, hvor navnet Albus, det latinske ord for ’hvid’ eller ’opklarende’, meldte om en lys fremtid. Det må dog siges at være tvivlsomt, om din samvittighed er helt så hvid som dit navn, da du med tiden har anlagt dig nogle dårlige vaner med seriøst hemmelighed-skræmmeri og gambling med forældreløse drengebørns liv. Til trods for dette, der har resulteret i en bitter lillebror og en nyligt udkommet, stærkt kritisk biografi, er din popularitet dog næsten altid i top. Du har mange seje gadgets, bl.a. et kar, hvori du kan se dine minder i 4D, et ønskespejl og en føniks-fugl, der kan genopstå af aske. Nå ja, og så er du en af den magiske verdens mest indflydelsesrige personer.


16

BENJAMINS HJØRNE

OM ALMEN DANNELSE, AT LEVE I NUET OGSAMMENHÆNGEN MELLEM DISSE TO

Mange uddannelser er konkurrenceprægede med fremtids- og resultatfokus, der skal gavne elevens og samfundets fremtid. Jeg vil påstå, at det almene

gymnasium og HF i stedet er præget af fællesskab og nutidighed.De kompetencer, man får gennem dette ”nuet” og fællesskabet, støber os som individer i et fællesskab og former os til at kunne forme fremtiden. Det er vigtigt, at man kan udnytte netop nuet og øjeblikket til at sætte præg på verden. Man må yde sit ypperste og gøre en forskel NU - FOR fremtiden! At vente på fremtiden ville være en skam. Det er vigtigt, at vi i en forhastet hverdag formår, at se mulighederne i og glæde os ved nuet - Noget jeg personligt har erfaret gennem perioder med lidt for meget at lave. Med fare for at lyde som en selvhjælpsguide til stress-besværede karrierekrigere, vil jeg alligevel sige dette: Hvis man beskæftiger sig med ting, der er spændende i godt fællesskab og vælger at leve i og for nuet, frem for en uvis fremtid, får man bemærkelsesværdigt mere overskud, hvilket de fleste gymnasie-elever føler mangel på. At være travl og beskæftiget har givet mig overskuddet til at nyde min gymnasie-tid.At møde hinanden på slap line, og lave noget man brænder for, giver et særligt fællesskab. Det gælder fx fester og fredagscaféer såvel som AMOK, Elevrådet, musical og Punch.Pludseligt er du i et fællesskab, hvor arbejdet ikke udmøntes i karakterer eller be-dømmelser - Men hvor resultatet af hårdt arbejde er noget, du og dine kammera-ter selv kan nyde og være stolte af. Jeg tror, denne almene dannelse er en vigtig præparation på fremtiden, hvilket også kommer til udtryk i manuskriptet til den årlige orienteringsaften: ”Både HF og STX forbereder dig på en fremtid, hvor du kan videreuddanne dig, og hvor du kan leve dit voksenliv med arbejde, med selv at stifte familie og med at forfølge de drømme om et godt liv, som du allerede har eller senere hen får.Men hvordan er så den fremtid? Tja – den er vist ret uforudsigelig. [...]”

Skribent Benjamin Byg 3.m

17

BENJAMINS HJØRNE

OM ALMEN DANNELSE, AT LEVE I NUET OGSAMMENHÆNGEN MELLEM DISSE TO

Mange uddannelser er konkurrenceprægede med fremtids- og resultatfokus, der skal gavne elevens og samfundets fremtid. Jeg vil påstå, at det almene

gymnasium og HF i stedet er præget af fællesskab og nutidighed.De kompetencer, man får gennem dette ”nuet” og fællesskabet, støber os som individer i et fællesskab og former os til at kunne forme fremtiden. Det er vigtigt, at man kan udnytte netop nuet og øjeblikket til at sætte præg på verden. Man må yde sit ypperste og gøre en forskel NU - FOR fremtiden! At vente på fremtiden ville være en skam. Det er vigtigt, at vi i en forhastet hverdag formår, at se mulighederne i og glæde os ved nuet - Noget jeg personligt har erfaret gennem perioder med lidt for meget at lave. Med fare for at lyde som en selvhjælpsguide til stress-besværede karrierekrigere, vil jeg alligevel sige dette: Hvis man beskæftiger sig med ting, der er spændende i godt fællesskab og vælger at leve i og for nuet, frem for en uvis fremtid, får man bemærkelsesværdigt mere overskud, hvilket de fleste gymnasie-elever føler mangel på. At være travl og beskæftiget har givet mig overskuddet til at nyde min gymnasie-tid.At møde hinanden på slap line, og lave noget man brænder for, giver et særligt fællesskab. Det gælder fx fester og fredagscaféer såvel som AMOK, Elevrådet, musical og Punch.Pludseligt er du i et fællesskab, hvor arbejdet ikke udmøntes i karakterer eller be-dømmelser - Men hvor resultatet af hårdt arbejde er noget, du og dine kammera-ter selv kan nyde og være stolte af. Jeg tror, denne almene dannelse er en vigtig præparation på fremtiden, hvilket også kommer til udtryk i manuskriptet til den årlige orienteringsaften: ”Både HF og STX forbereder dig på en fremtid, hvor du kan videreuddanne dig, og hvor du kan leve dit voksenliv med arbejde, med selv at stifte familie og med at forfølge de drømme om et godt liv, som du allerede har eller senere hen får.Men hvordan er så den fremtid? Tja – den er vist ret uforudsigelig. [...]”

Skribent Benjamin Byg 3.m

INTERVIEW MED BENJAMIN: Benjamin og jeg havde aftalt at mødes henover en frokost,

så han kunne forklare om Elevrådets nye idéer. ”Der er kæmpe planer for året!”, lægger han ud og fortsæt-ter: ”Blandt andet en IT-strategi og branding af elevrådet. Vi har i elevrådet tænkt os at lave en Facebook-side, hvor man kan orientere sig om, hvad der sker i elevrådet.”

Jeg har hørt om en organisation, der hedder DGS - kan du forklare lidt om den? ”Ja! DGS står for ’Danske Gymnasieelevers Sammenslutning’. Det er her elevråd fra forskellige gymnasier samles for at høre, hvad de andre gymnasier mener om bestemte emner og man kan ydermere få inspiration og dele ud af egen erfaring og viden. Der er to-tre stykker fra hvert elevråd på hvert gymnasium, der tager med til mødet, og de rapporte-rer tilbage til deres egen skole omkring hvad DGS laver, og hvad der er vigtigt at vide. DGS er et talerør til politikerne og medierne, så alt hvad der bliver snakket om, kan gå videre til politikerne og medierne og derfor er det vigtigt, at vi er med, og at der kommer fokus på denne sammenslutning. Vi kan altså være med til at sætte nogle ting på dagsordenen hos politikerne. Derudover findes der er en DGS-forsamling for hver region. Fyn har en afdeling af DGS og udover det er der også en national DGS.”

Har I andre planer indenfor elevrådet?”Ja, det har vi - blandt andet den årlige Glædesdag. Vi har også tænkt på at lave noget her til jul. Derudover har vi pla-ner som f.eks. oplæsningsaftner, filmaftner, fælles biograftu-re, drengeaftner og pigeaftner. Det skal være for alle elever på alle årgange, så man bedre kan lære hinanden at kende i de forskellige årgange.”

Og hvad er dine største interesser for elevrådet? ’’Det, der interesserer mig mest, er skolens strategi og mål-sætning. Passer hverdagen på gymnasiet? Hvad virker? Hvad virker ikke? Skoledagen på Odense Katedralskole skal være i top!”

Skribent Josephine Aabjerg Batiste 2.fFotograf Sophia Østergård DankerLayouter Katrine Stub Andersen 3.a

17

18

90’erne set fra en lærer Det var et årti, hvor de danske teenagere sad troligt og så ’Beverly Hills 90210’. I 1992 var der en kæmpemæssig begivenhed, som fik os danskere til at være mere stolte af vores nationalitet - det var nemlig dengang vi blev Europamestre! Vi blev mere bevid-ste om begrebet ’girlpower’ og dermed mener jeg selvfølgelig ’Spicegirls’, som var et kæmpe hit i datidens Danmark. Men tro ikke, at det kun var det store udland, som kunne finde ud af det med rytmer og fede tekster. Vi havde såmænd ’Aqua’, som også brød igennem i 90’erne med bl.a. ’Barbie Girl’. Én af de helt store film i filmverdenen, blev lavet i 90’erne. Filmen hedder ’Titanic’, og den er med til, at være en af de helt store kendetegn for ét helt fantastisk årti!

Udover alt det, så er der jo også noget meget vigtigere, som er skete i 90’erne. Det er nemlig det årti, hvor OK’s elever kom til denne jord. Det er et årti, som fylder os med en masse barndomsminder, og en tryg op-vækst. Fra næste år, vil der muligvis komme elever, som er født i 00’erne.

Der er lærere på Odense Katedralskole, som i 90’erne var unge, frie og levede livet på fuld drøn. Vi har opsporet Karin-Ann og hende nogle spørgsmål, som giver os et ind-tryk af, hvordan det var at være lærer på OK.

Vi sidder ude i gården på den hvide bænk i skøn solvejr. Karin-Ann er filosofilærer og har meget erfaring med de unge på skolen, og især med de unge fra 90’erne.

I 90’erne havde hun allerede været lærer en hel del år. I slut 90’erne havde Karin-Ann selv en teenagedatter, som gik i gymnasiet og blev færdig i år 2000. I det årti var hun nogenlunde i stand til at følge med i, hvordan unge mennesker havde det på

Dét savner hun!Ifølge Karin-Ann var der nogle ting, som hun savner, som ikke længere er her i dag. ”I undervisningen var der mere tid. Lærer-planerne for det man skulle lære eleverne var ikke så stramme som i dag. Der var mere mulighed for at fordybe sig med emnerne, og mere tid til at stoppe op, og komme i dybden med de ting, som man syntes var interessant. Det kan være svært at komme langt med nogle fag såsom dansk, og det havde man mere tid til i 90’erne.”

Der er sket noget nyt for lærerne. Læ-rerne har hver fået tilbudt et ”kontor” med skrivebord og en hylde. ”Dengang sagde man, at man enten var på fuldtid eller halv-tid, men vi var på totaltid.”

Kendetegn for 90’erne”Man havde jo flere ting i undervisningen, og faktisk havde vi meget travlt. Der skete så mange forandringer bl.a. optakten til den gymnasiereform reform, som I går under nu. Den gymnasieordning som var i 90’erne var jo enorm god, og var vand ved siden af det i dag. Der meget ad det musik, som min dat-ter hørte, jeg lyttede en del til. Der var bl.a.

tæt hold. Arbejdsmæssigt var hun optaget af mange ting. Oven i det var Karin-Ann i gang med at skrive en ph.d. afhandling og så var en af hendes hovedfag filosofi ble-vet et fag på gymnasiet, men der var ikke nogle undervisningsmaterialer, så der var hun bl.a. med til at skrive fire lærerbøger. Der var et ”forsøg” i gang med hvordan, man kunne indrette HF strukturen ander-ledes, og det var Karin-Ann også med til at hjælpe med. Så for hende var 90’erne et årti med masser af nye spændende projekter

”Dengang sagde man, at man enten var på fuldtid eller halvtid, men vi var

på totaltid.”

1919

90’erne set fra en lærer Det var et årti, hvor de danske teenagere sad troligt og så ’Beverly Hills 90210’. I 1992 var der en kæmpemæssig begivenhed, som fik os danskere til at være mere stolte af vores nationalitet - det var nemlig dengang vi blev Europamestre! Vi blev mere bevid-ste om begrebet ’girlpower’ og dermed mener jeg selvfølgelig ’Spicegirls’, som var et kæmpe hit i datidens Danmark. Men tro ikke, at det kun var det store udland, som kunne finde ud af det med rytmer og fede tekster. Vi havde såmænd ’Aqua’, som også brød igennem i 90’erne med bl.a. ’Barbie Girl’. Én af de helt store film i filmverdenen, blev lavet i 90’erne. Filmen hedder ’Titanic’, og den er med til, at være en af de helt store kendetegn for ét helt fantastisk årti!

Udover alt det, så er der jo også noget meget vigtigere, som er skete i 90’erne. Det er nemlig det årti, hvor OK’s elever kom til denne jord. Det er et årti, som fylder os med en masse barndomsminder, og en tryg op-vækst. Fra næste år, vil der muligvis komme elever, som er født i 00’erne.

Der er lærere på Odense Katedralskole, som i 90’erne var unge, frie og levede livet på fuld drøn. Vi har opsporet Karin-Ann og hende nogle spørgsmål, som giver os et ind-tryk af, hvordan det var at være lærer på OK.

Vi sidder ude i gården på den hvide bænk i skøn solvejr. Karin-Ann er filosofilærer og har meget erfaring med de unge på skolen, og især med de unge fra 90’erne.

I 90’erne havde hun allerede været lærer en hel del år. I slut 90’erne havde Karin-Ann selv en teenagedatter, som gik i gymnasiet og blev færdig i år 2000. I det årti var hun nogenlunde i stand til at følge med i, hvordan unge mennesker havde det på

Dét savner hun!Ifølge Karin-Ann var der nogle ting, som hun savner, som ikke længere er her i dag. ”I undervisningen var der mere tid. Lærer-planerne for det man skulle lære eleverne var ikke så stramme som i dag. Der var mere mulighed for at fordybe sig med emnerne, og mere tid til at stoppe op, og komme i dybden med de ting, som man syntes var interessant. Det kan være svært at komme langt med nogle fag såsom dansk, og det havde man mere tid til i 90’erne.”

Der er sket noget nyt for lærerne. Læ-rerne har hver fået tilbudt et ”kontor” med skrivebord og en hylde. ”Dengang sagde man, at man enten var på fuldtid eller halv-tid, men vi var på totaltid.”

Kendetegn for 90’erne”Man havde jo flere ting i undervisningen, og faktisk havde vi meget travlt. Der skete så mange forandringer bl.a. optakten til den gymnasiereform reform, som I går under nu. Den gymnasieordning som var i 90’erne var jo enorm god, og var vand ved siden af det i dag. Der meget ad det musik, som min dat-ter hørte, jeg lyttede en del til. Der var bl.a.

tæt hold. Arbejdsmæssigt var hun optaget af mange ting. Oven i det var Karin-Ann i gang med at skrive en ph.d. afhandling og så var en af hendes hovedfag filosofi ble-vet et fag på gymnasiet, men der var ikke nogle undervisningsmaterialer, så der var hun bl.a. med til at skrive fire lærerbøger. Der var et ”forsøg” i gang med hvordan, man kunne indrette HF strukturen ander-ledes, og det var Karin-Ann også med til at hjælpe med. Så for hende var 90’erne et årti med masser af nye spændende projekter

”Dengang sagde man, at man enten var på fuldtid eller halvtid, men vi var

på totaltid.”

19

20

Céline Dion, Backstreet Boys og Lennard Cole osv. Det er så længe side, og jeg kan nærmest ikke huske det.”

90’er eleverne - nutidens elever”Det er et svært spørgsmål. Der er helt klart en tendens af, at mange unge har svært ved at bevare koncentrationen pga. computere, mobiltelefoner, Facebook og andre mange sociale medier. De unge i 90’erne havde jo ikke mulighed for de sociale medier, men der var noget andet, som distraherede dem. Overordnet er de unge i dag mere ukoncen-trerede. Men unge mennesker er i dag hårdt

belastede af krav og forventninger som kom-mer mange steder fra, og også fra dem selv. F.eks. hvem der har det flotteste tøj, højeste karakterer og pæneste kæreste! De færreste unge kan nå alle timerne: arbejde, afleverin-ger til tiden, fitness tre gange ugentligt.”

Råd til 90’er børnene”Jeg kunne måske give det råd, at man skal opdage noget. Nemlig at det er værd at be-skæftige sig med noget, uden at der kommer et resultat eller være den bedste, men bare fordi man har lysten. Det at blive klogere og mere interessant at være sammen med er en værdi i sig selv!”

Skribent Nina Juul 1.zFotograf Peter Bjerre Salling 1.d

LayoutereCecilie Urup Mogensen 3.x

Nina Juul 1.z

21

hvilke tømmermænd får du på besøg?

PUNCH-TESTEN:

Hvad foretrækker du at hælde indenbords?Bordeaux vine à årgang 2005 – alt andet er jo ren proletardrik.DP og dine festkollegers sjatter. Du er for nærig til at købe selv.Shots, shots og atter shots... Slynget i svælget med Smirnoff.

Når musikken går i gang, føler du...... en pludselig, altoverskyggende afsky mod proletariatet, der tvinger dig langt væk fra dansegulvet og hen til nærmeste vinbar... at du bare MÅ danse. Du sørger effektivt for at holde de andre dansende pinligt ædru, da du uheldigvis spilder alles fadøl i en radius af 2 meter omkring dig.… irritation over, at rytmen er for hurtig til at bunde sjatter til - du lader dog musikaliteten vige.

Før dit tour de druk har du indtaget...Hakkedreng med bløde løg, sovs og kartofler.Ingenting. Havde ikke tid mellem fredagscafé og efterfølgende bytur.Pindemadder – galleriferniseringen trak ud.

Hvornår slutter festen?Ingen anelse – du glemte at spørge postbuddet, da I ramlede sammen i indkørslen.Du er kold før 12.Når du har fundet nogen, du kan tage med hjem. Det kan blive en lang aften.

Når du skal være bankelam, har du en foretrukken indtagelsesposition, og det er naturligvis:Med den ene arm støt løftet i vejret til fist pumping.Liggende på en divan, mens fløjtespillende slavepiger fylder din vinkaraffel for dig.Liggende på gulvet ved siden af toilettet – man er vel praktisk indstillet.

Dit alkoholforbrug kan bedst beskrives som værende:Moderat og afbalanceret. Drikker kun på uged-age med ’ø’ i navnet: Møndag, tørsdag, ønsdag, tørsdag, frødag, lørdag, søndag.En anelse over Sundhedsstyrelsens anbefalinger – men de mener jo også, at det er sundhedsskadeligt at sniffe lim. Lol. Du drikker dig ikke fuld. Scoremæssigt finder du det i stedet mere effektivt at hælde lidt Rohypnol på de andre.

4

1 2

3

5

6

Céline Dion, Backstreet Boys og Lennard Cole osv. Det er så længe side, og jeg kan nærmest ikke huske det.”

90’er eleverne - nutidens elever”Det er et svært spørgsmål. Der er helt klart en tendens af, at mange unge har svært ved at bevare koncentrationen pga. computere, mobiltelefoner, Facebook og andre mange sociale medier. De unge i 90’erne havde jo ikke mulighed for de sociale medier, men der var noget andet, som distraherede dem. Overordnet er de unge i dag mere ukoncen-trerede. Men unge mennesker er i dag hårdt

belastede af krav og forventninger som kom-mer mange steder fra, og også fra dem selv. F.eks. hvem der har det flotteste tøj, højeste karakterer og pæneste kæreste! De færreste unge kan nå alle timerne: arbejde, afleverin-ger til tiden, fitness tre gange ugentligt.”

Råd til 90’er børnene”Jeg kunne måske give det råd, at man skal opdage noget. Nemlig at det er værd at be-skæftige sig med noget, uden at der kommer et resultat eller være den bedste, men bare fordi man har lysten. Det at blive klogere og mere interessant at være sammen med er en værdi i sig selv!”

Skribent Nina Juul 1.zFotograf Peter Bjerre Salling 1.d

LayoutereCecilie Urup Mogensen 3.x

Nina Juul 1.z

Kongensgade 37, 1 5000 Odense C

[email protected]

Tlf 66 14 49 59

Find os på

TÆT PÅ DET HELE!

Vi starter nyt hold hver mandag kl. 18:30Tilmeld dig på www.byenskoereskole.dk eller telefonisk

Byens Køreskole er en af de ældste, største og mest velrenommerede køreskoler i Odense.

Hos os lægger vi stor vægt på at følge gældende regler om praktisk og teoretisk undervisning - men også at du får en sjov og lærerig oplevelse!

22

BYENS BEDSTE STUDIERABATTER

EN LÆKKER TOP 6 AF DE ALLERBEDSTE STUDIERABATTER TIL OS FATTIGE STUDERENDE!

Du kender det sikkert godt. Man kommer hjem efter en tur på shopping kun for at opdage, at man kunne have fået den selvsamme ting til en billigere pris. Sådan

har du det i hvert fald ikke efter at have læst dette. Det vil sikkert forbavse dig, hvor mange gode rabatter, studiekortet giver adgang til både online og i selve Odense. Det er bare op af lommen med kortet, og ud at lufte det på din næste tur i byen.

1. Velbekomme! Sandwichbutikken Velbekomme i Odense tilbyder studerende hele 50 % på valgfri sandwich efter kl. 16 på alle hverdage. Gælder for én sandwich pr. person pr. dag. Det er super lækkert til en dag, hvor sulten melder sig efter en lang dag på skolebænken.

2. SushiEr du en rigtig sushi-elsker, der bare synes, at den rå fisk kan blive for dyrt i længden? Så giver Bar’sushi 10% studierabat og Umashi 20% (på takeaway), lækkert!

3. Odense TeaterStuderende kan mod forevisning af studiekort få billetter til halv pris af løssalgsprisen. Altså 50% i rabat! Oplagt til dig, der måske har en lille Shakespeare gemt i maven og søger lidt inspiration til den næste dramaopgave.

4. Hudplejeprodukter og kondomerMed uren hud og klamydia, kommer du næppe langt til den næste gym-fest. Derfor har Albani Apotek 10% rabat på hudplejeprodukter og kondomer den første mandag i hver måned. Det er til dig, der ger-ne vil have det sjovt, uden at skulle tænke på hverken bumser eller sexsygdomme.

5. PhoneService.dk (Overgade)I slowmotion ser du din iPhone nærme sig gulvet og krydser fingre, imens du langsomt samler den op og tjekker for skrammer. Men er uheldet ude, er der hjælp at hente! PhoneService.dk i Overgade giver de uheldige studerende 10% rabat på alle reparationer.

23



Du kender det sikkert godt. Man kommer hjem efter en tur på shopping kun for at opdage, at man kunne have fået den selvsamme ting til en billigere pris. Sådan

har du det i hvert fald ikke efter at have læst dette. Det vil sikkert forbavse dig, hvor mange gode rabatter, studiekortet giver adgang til både online og i selve Odense. Det er bare op af lommen med kortet, og ud at lufte det på din næste tur i byen.

1. Velbekomme! Sandwichbutikken Velbekomme i Odense tilbyder studerende hele 50 % på valgfri sandwich efter kl. 16 på alle hverdage. Gælder for én sandwich pr. person pr. dag. Det er super lækkert til en dag, hvor sulten melder sig efter en lang dag på skolebænken.

2. SushiEr du en rigtig sushi-elsker, der bare synes, at den rå fisk kan blive for dyrt i længden? Så giver Bar’sushi 10% studierabat og Umashi 20% (på takeaway), lækkert!

3. Odense TeaterStuderende kan mod forevisning af studiekort få billetter til halv pris af løssalgsprisen. Altså 50% i rabat! Oplagt til dig, der måske har en lille Shakespeare gemt i maven og søger lidt inspiration til den næste dramaopgave.

4. Hudplejeprodukter og kondomerMed uren hud og klamydia, kommer du næppe langt til den næste gym-fest. Derfor har Albani Apotek 10% rabat på hudplejeprodukter og kondomer den første mandag i hver måned. Det er til dig, der ger-ne vil have det sjovt, uden at skulle tænke på hverken bumser eller sexsygdomme.

5. PhoneService.dk (Overgade)I slowmotion ser du din iPhone nærme sig gulvet og krydser fingre, imens du langsomt samler den op og tjekker for skrammer. Men er uheldet ude, er der hjælp at hente! PhoneService.dk i Overgade giver de uheldige studerende 10% rabat på alle reparationer.



6. Mærker i Magasin På en shoppingtur forsvinder pengene hurtigt og pungen bliver lettere, hvis man er uopmærksom. Her ville det være brandærgerligt ikke at benytte sig af, at Magasin giver 10% studierabat på følgende mærker: Pieces, Global, Just Female, Hi! by Henry Holland, Object, mbyM, One Green Elephant, TopShop, Envii, Diesel, Minimum og Vila.

Nu har vi givet vores bud på 6 gode studiera-batter til lidt af hvert i vores by. Hvis I stadig er sultne efter flere lækre rabatter, så er der både apps og websider, der er nemme at benytte. Bl.a. app’en “Studiz” der kan fås på Appstore egner sig hertil, eller også deres online side www.studiz.dk.

Skribenter Laura Blomgren 1.z og Malaika Jacobsen 1.zFotografer Isabella Kjær 2.d og Frederik-ke Duus Sæthre 2.dLayouter Katrine Stub Andersen 3.a

23

24

Årsbøger fra 90’erneDet er næsten 25 år siden Jens Thodberg Bertelsen blev ansat som rektor, og i denne anledning har Punch været på jagt i bibliotekets gemmer og fundet billeder af ham og de lærere, der stadig har deres vante gang på Odense Katedralskole den dag i dag.

Jens Thodberg Bertelsen

Helle Bogaard

Kim Beck Danielsen

25

Skribent Camille Holmstedt 3.dFotograf Peter Bjerre Salling 1.dLayouter Minna D. Dahl 3.e

Se resten af billedeserien på skolebladetpunch.dk

Kirsten Pearson

Jens Willumsen

Dorthe Illum

John Pedersen

26

Vi husker vel alle da 25-øren forsvandt. Det tænkte de fleste af os nok ikke det store over, og det var måske heller ikke det største, der kunne ske i vort lille land. Man kan så fundere over, om det var noget af det største, siden Danmark er et relativt lille land, men det lader jeg ligge.

Jeg ved ikke med jer, men da jeg først hørte om det, skød der en tanke ind i mit hoved. ”Hvad skal vi gøre nu?,” tænkte jeg. Det er en underlig tanke, for det var jo bare en mønt. En livløs, meget lille, ubetydelig mønt, man nærmest aldrig så. Det var mere tanken om at miste noget, man nok aldrig ville se igen. Samme underlige følelse kan man få, hvis man mister et familiemedlem eller en person, man har meget kær.

Det var også en opvågning. Man blev pludselig klar over, at dette bare var et lille skridt imellem mange andre skridt hen imod helt at få fjernet kontanter. Snart vil de vel også afskaffe 50-øren, så 1-kronen. Og til sidst står der en og river en 1000 krone over for, ja, der er jo ikke brug for den længere. Det er en skræmmende tanke, men også en vigtig tanke. At miste kontanter. Dem vi har haft i evigheder. Ligegyldig om det var rigsdaler eller andre værdifulde betalings-metoder, har vi altid kunnet holde noget materielt i hånden. I ældre dage byttede man ejendele som betaling. Jens nede fra Salingsgården fik måske en ung ko for at

25-ØREN25-øren

27

Skribent Lui Larsen 1.dLayouter Cecilie Urup Mogensen 3.x

have givet Claus nede fra vænget to skilling. Det var en letforståelig betalingsmåde, og begge parter fik, hvad de skulle have. Vi får også, hvad vi gerne vil have i dag. Vi betaler enten med kontanter eller kort, for at få en kort glæde i livet med de materielle ting, vi køber. I fremtiden bliver det ikke sådan, tror jeg. I fremtiden kommer der ikke til at findes kontanter, i hvert fald ikke som jeg ser det. Generationer på generationer vil i fremtiden få den samme følelse som vi fik den dag 25-øren forsvandt, fordi regeringen nok vil blive ved med at afskaffe flere og flere af de materielle betalingsmetoder, vi har brugt igennem århundreder.

Jeg husker flygtigt da 25-øren forsvandt. Jeg husker, hvordan jeg ænsede et skilt i Irma hvor der så kært stod, at 25 øren ville forsvinde efter 1. oktober 2011. Det var ved denne oplevelse, at jeg indså, at den virkelig forsvandt. At jeg nu havde gravet op til overfladen til ungdommen. Med andre ord, jeg mistede lidt af min barndom. Sådan tror jeg at mange havde det. Man følte sig som Joakim Von And, der netop opdager, at alle hans 25-ører i pengetanken er væk. Han ville nok forbere-de en ekspedition ud til et forunderligt sted for at få opklaret myste-riet. Han ville dog opdage at det ikke var noget mysterium. At livet bare er byg-get op på den måde. Man får ting, og man mister ting. Ligesom vi alle mistede vores uskyldige barndom. Måske ikke lige den dag, eller i dagen efter, men i efterveerne, eller det, der skete før.

Der er dog en chance for, at vi en dag vil få 25-øren tilbage, eller noget der ligner. I kan godt regne ud, at 25-øren bare er et forbillede, for den ting jeg virkelig vil have frem. En dag vil vi måske stå inde i en kiosk, og trække øren frem, men ikke bare øren, vores ungdom. Den finder vi måske igen en dag. Om det bare er en kort lille lykke, eller en lang frodig dag, hvor du oplever alle dine tidligere år igen, vil du få en ophøjet følelse af for tidlig eller for sen lykke. Det kommer måske den dag, hvor vi ikke afskaffer men fremskaffer. Ja, måske en dag.

27

28[1]City Bowling, Rugårdsvej 46, 5000 Odense C, 65910122, www.citybowling.dk

Vi spiller med rød

kegle, hvor der kan vindes shots til hele banen;

det kræver bare, at I laver en STRIKE med den røde kegle forrest. Tag afsted og få en fed aften med

vennerne!

Banerne bliver selvlysende, de sidste

nye hits fylder lokalet og giver den helt rigtige

stemning.Tag børnene med og giv

dem en helt unik oplevelse.

Hos City Bowling

kræser vi for unge sjæle hver søndag kl.

14-16, hvor vi blænder op for vores flotte lyd- & lysanlæg.

Hver fredag og

lørdag fra

kl. 22:00 - 01:00

er vi klar til

at feste

i selskab med

Jer.

Sunday Glow

Bowling

Midnight Glow

Bowling

BOWLING

Åløkke Køreskole I Åløkke Køreskole er du i centrum. Søger du en grundig uddannelse, er du kommet

til det rette sted. Sikkerhed og kvalitet er nøgleordene, dette afspejles i vores valg

af køretøj, så du kan være tryg ude i trafikken.

Like os: Åløkke Køreskole

Følg os: @aaktai

Se evalueringer: www.dumpeprocent.dk under Odense C

Tilmelding:

ÅLØKKE KØRESKOLE

Rugårdsvej 54

5000 Odense C

www.åløkke-køreskole.dk

Mobil: 60 61 17 99

E - Mail: [email protected]

29

PUTTEGUIDENDATING

Skribent Natasja P. Christensen 3.z og Annesofie Kirstein 2.rLayouter Katrine Stub Andersen 3.a

Hvis du har gået på efterskole, er du allerede godt foran. Det hele handler om at kunne gøre sig klar på 5 min, være ligeglad med alt og bare bestå sin eksamen. Når HF’eren er i nærheden, overdriv da gerne med din fraværsprocent med mindst 10%.Man kan jo altid droppe sidste modul og invitere den søde hf’er til en øl på Viggos. Generelt er øl måden, du haler hf’eren ind på, så prøv eventuelt at “tabe” en six-pack foran hende/ham og du har dem på krogen. Det mest sikre sted at støde ind i din udkårne er enten ved studievejlederen eller, hvis det er den virkelig hårde type, hos John. Når dynen varmer kør HF-stilen og bliv hjemme.

Bær en guitarkasse rundt. Du behøver ikke engang at eje en, for hvis du bare har illusionen, at du spil-ler, er du allerede godt kørende. Du kan selvfølgelig også lære at spille på et instrument, men hvem har dog tid til det?Ligeså snart, du går forbi din udvalgte m’er, så nyn. Og hvis du faktisk har talent, syng for fanden! Genbrug skal være mindst 70% af din nye gaderobe. Vi snakker sejt, hipstergenbrug. Lidt oversize skjorte eller noget med et lidt funky mønster. Anskaf dig krøller. For guds skyld, lad vær med at matche dine øreringe, det er et no go. Derudover køb dig en stretch til Et øre og samtidig en læbe- eller næsepiercing til at følge med. No pain no gain. Følg “No-makeup” - makeup eglen. Og hvis du er en dreng bare følg ”no makeup”.

FOR AT SCORE EN HF’ER:

FOR AT SCORE EN M’ER:

Åløkke Køreskole I Åløkke Køreskole er du i centrum. Søger du en grundig uddannelse, er du kommet

til det rette sted. Sikkerhed og kvalitet er nøgleordene, dette afspejles i vores valg

af køretøj, så du kan være tryg ude i trafikken.

Like os: Åløkke Køreskole

Følg os: @aaktai

Se evalueringer: www.dumpeprocent.dk under Odense C

Tilmelding:

ÅLØKKE KØRESKOLE

Rugårdsvej 54

5000 Odense C

www.åløkke-køreskole.dk

Mobil: 60 61 17 99

E - Mail: [email protected]

3030

Alle har som barn haft en eller anden kreativ, fantasifuld eller spændende fremtidsdrøm. Men kan du gætte, hvilken fremtidsdrøm OK’s 90’er børn havde, Dengang de var små?

Den

græ

sk/l

atins

ke

Den

spr

oglig

eD

en n

atuv

iden

skab

elig

e

HF’

eren

Den

mus

ikal

ske

Blikkenslager

Cheerleader

Modedesigner

Fodboldspiller Skribenter Sofie Holmegaard 3.e Anne Boesgaard 3.eFotografer Isabella Jin Kjær 2.d Frederikke Duus 2.dLayouter Sofie Holmegaard 3.e

Lejemorder

Skiinstruktør

Den

sam

fund

sfag

lige

Gæt en fremtidsdrøm KAN DU GÆTTE, HVILKEN FREMTIDSDRØM DER PASSER TIL HVILKET 90’ER BARN?

30

31

Alle har som barn haft en eller anden kreativ, fantasifuld eller spændende fremtidsdrøm. Men kan du gætte, hvilken fremtidsdrøm OK’s 90’er børn havde, Dengang de var små?

Den

græ

sk/l

atins

ke

Den

spr

oglig

eD

en n

atuv

iden

skab

elig

e

HF’

eren

Den

mus

ikal

ske

Blikkenslager

Cheerleader

Modedesigner

Fodboldspiller Skribenter Sofie Holmegaard 3.e Anne Boesgaard 3.eFotografer Isabella Jin Kjær 2.d Frederikke Duus 2.dLayouter Sofie Holmegaard 3.e

Lejemorder

Skiinstruktør

Den

sam

fund

sfag

lige

Gæt en fremtidsdrøm KAN DU GÆTTE, HVILKEN FREMTIDSDRØM DER PASSER TIL HVILKET 90’ER BARN?

32

Min fremtidsdrøm da jeg var barn Beskriv dig selv med tre ord: Bebrillet, tosset og glad.

Hvis du var et dyr, hvilket et var du så?: En stor tyk panda.

Hobby: Min hobby er at drikke rigtig meget kaffe.

Hvad var din fremtidsdrøm, da du var barn?: At være lærer i Afrika eller

lejemorder, men den sidste er jeg gået lidt fra igen.

Hvem var dit idol som barn, og havde dette indflydelse på din fremtids-drøm?: Egon Olsen, men jeg planlægger ikke en fremtid i fængsel. Man

kan dog aldrig vide.

Hvad er din fremtidsdrøm i dag?: At blive lektor på et universitet - højst

sandsynligt i religion. Lejemorder

Blikkenslager

Cheerleader

Anna skovdal 3.f - 1995

Beskriv dig selv med tre ord: Arbejdsom, hyggelig og kreativ.

Hvem var dit idol som barn, og havde dette indflydelse på din fremtids-

drøm?: Troels Kløvedal og nej, men han har haft indflydelse på, at jeg vil

ud og sejle efter gymnasiet.

Hvad var din fremtidsdrøm, da du var barn?: Alle de sædvanlige som

drenge ville være: Brandmand, politimand, skortstensfejer, håndboldspil-

ler og blikkenslager.

Hvad er din fremtidsdrøm i dag?: Helt klart noget naturvidenskabeligt -

måske læge.

Beskriv dig selv med tre ord: Selvstændig, temperamentsfuld og sjov.

Hvis du var et dyr, hvilket et var du så?:

En vildhest. Jeg elsker det fri, har temperament og er et flokdyr.

Hvad var din fremtidsdrøm, da du var barn?: I 0. klasse ville jeg gerne

være cheerleader. Jeg elskede pomponer, dans og fodbold, og min drøm

var at blive cheerleader for OB.

Hvad er din fremtidsdrøm i dag?: Det oplagte ville være noget indenfor

politik, eftersom jeg er meget politisk aktiv, men jeg er bestemt ikke sikker

på én fremtidsdrøm.

Viktor rohr 2.x - 1997

Emma larsen-vandkilde 3.e - 1996

32

33

Min fremtidsdrøm da jeg var barn

SKiinstruktør

Modedesigner

Fodboldspiller

Beskriv dig selv med tre ord: Sjov, lækkert hår og skatefanatiker. Party-type eller den stille type?: Den stille type, der elsker at ligge split-ter-Hans-Jørgen på isbjørnetæppet i stearinlysets skær og nyde en god rødvin. Hobby: Jeg har mange hobbyer, men favoritterne er de 3 S’ere - skate, ski og surf. Hvad var din fremtidsdrøm, da du var barn?: Som barn var min fremtids-drøm at blive skiinstruktør. Hvad er din fremtidsdrøm i dag?: At blive ’Euro-trainer’ i den franske skiskole - den højeste uddannelse inden for skiinstruktøruddannelserne - og leve det fede liv.

Beskriv dig selv med tre ord: Dybsindig, flegmatisk og beslutsom.

Hvad var din fremtidsdrøm, da du var barn?: Jeg var i en periode helt

overbevist om, at jeg skulle være modedesigner - den periode er jeg dog

ovre.

Hvad er din fremtidsdrøm i dag?: Jeg har altid godt kunne tænke mig

at blive noget inden for kunstens/arkitekturens verden - på nuværende

tidspunkt er jeg ret lun på arkitektpsykologi.

Ynglings 90’er-tegnefilm: En serie jeg var helt vild med var ”Frygtløs, Den

Frygtsomme Hund” som kørte på Cartoon Network!

Beskriv dig selv med tre ord: Kvadratisk, praktisk og god.

Hobby: Jeg bruger størstedelen af min fritid på at studere Frederik Bak fra

2.m’s adfærdsmønstre.

Hvad var din fremtidsdrøm, da du var barn?: Jeg havde endnu ikke fået

øjnene op for musikken, og jeg drømte om at spille fodbold for Barcelona!

Hvad er din fremtidsdrøm i dag?: Jeg gad godt være ude og spille en

masse pentatone skalaer sammen med August Korsgaard!

Det bedste ved 90’erne: At det ikke var gået af mode med lyse totter og

spikes til mænd. Reklamerne var også federe dengang!

Kasper Cederholm Knage 1.q - 1995

Nanna Ingemann Egelund 2.a - 1997

Jonathan Schou 4.m - 1995

33

34

10 FILM TIL DAGEN DERPÅ

The first time Denne film er til dig, der føler, at du aldrig ville kunne gennemføre et fungerende forhold, fordi dit handicap til at tackle intime situationer er noget nær handicappet, en abe har i golf. Du vil grine, du vil krybe og se, at det umuligt kunne være mere akavet end dette.

american pieDen her taler for sig selv. Uanset hvor dumme eller uhyre pinlige ting, du har gjort, topper de her fyre alt. Humoren er ekstraordinær og kan redde hvilken som helst dårlig dag. Dit problem vil blegne i forhold til dem, som optræder i filmen, og du vil føle dig som en velfungerende person, der virkelig ikke har noget at skamme sig over.

horrible bossesHader du din chef? Så vil du måske kunne relatere til disse tre ambitiøse venner, der ikke bare nøjes med at fantasere om mordet på hver af deres chefer, men vil føre det ud i virkeligheden. Filmen er spækket med sarkastiske kommentarer og uheldige events. Du vil se, at din boss er som julemanden på lykkepiller og værdsætte, at vedkommende idet mindste ikke vil have dig til at fyre alle folk, der sidder i rullestol.

drengerøveHvis du er 18 og skal til være ansvarlig, mens du står med en mental ansvarskapacitet lig en 12-årigs, så vil du kunne relatere. Du troede, at alle voksne var kedelige og, ja, voksne. Tro om, dette kan være dig om 20 år. Glæd dig!

klovn the moveFrank. Behøver jeg at sige mere? Han er det mest uheldige menneske på denne jord og kommer ud for de dummeste ting. Din medlidenhed vil hurtigt skifte fra dig selv til ham, mens du griner og græmmes på samme tid.

Hvis tømmermændene brager og du har brug for at få det bedre med

dig selv, giver vi dig her ti film med folk, der lider med dig. Enjoy!

35

STUDIEHJÆLP PÅ OKHar du nogensinde spekuleret over, hvad der sker i studieværkstedet? Hvem der hjælper, og hvad de kan hjælpe dig med? Hver torsdag har eleverne på OK mulighed for at få hjælp i orangeriet; men vi hører sjældent andet end, hvad vi får at vide af John til OK-samling; at det finder sted, og at der er kage. Men hvor-for gå til en elev fremfor en lærer? Jeg har forsøgt at finde svarene.

Der er færre mennesker, end jeg havde for-ventet. Det er første gang, jeg selv er her. Kagen står midt på et af bordene. Jeg genkender hjælperne ved, at de alle er iført OK-trøjer. Jeg finder ud af, at det ikke kun er matematik, grammatik og afleveringer, man kan få hjælp til, men at der også er mulighed for at træne sine talefærdigheder i engelsk, spansk og tysk: Clara, der hjælper i spansk, har boet i Argentina; Ida, der hjælper i en-gelsk, har boet i USA; og Emma, der hjælper i tysk, har været på sprogrejse.

Der er enighed blandt eleverne om, at der kan være fordele i, at det er en elev og ikke en lærer, der hjælper en: Det forlyder sig bl.a., at elevernes viden er frisk; det er ikke en lærer, der har – med al respekt for dem der har – undervist i det samme fag eller emne

gennem 30 år. Eleverne kan komme med et nyt og friskt syn på tingene. Derudover er man jævnaldrene, og der er ingen hierarkisk forskel.

Studiehjælperne er yderst kvalificeret, til det de laver, og det burde i højere grad reklameres fremfor kun kagen, for det er ærgerligt, at der ikke kommer flere. Udover sprogfag og matematik kan der oftest også hjælpes med andre fag.

Studiehjælp foregår onsdag efter 4. modul indtil kl. 16.35 og torsdag efter 3. modul indtil kl. 16.15 i orangeriet. Der hjælpes i engelsk, matematik, spansk og tysk.

Skribent Johannes Jepsen 2.a

Layouter Therese Hald Boesen 3.z35

36

og flytte dertil? I Odense finder du et væld af lækre bagerforretninger, men ikke andre steder end i selveste Ørbæk finder du en bagerbutik, der netop har haft 40 års jubilæum, og dette med den samme friske bagermester, Richard Muhs, på 70 år. Deltidsmedarbejderen Mette, som smilende tager imod folk i Ørbæk Bageri, har netop afsluttet sin STX-uddannelse og tager nu et sabbatår. Godt nok bor Mette nu i Odense, men når der er tid til det, nyder hun at komme hjem til Ørbæk. Et sted, hun finder trygt og dejligt lokalt. Men hvis man som ”Ørbækker” ikke gnasker sig i kage fra bageren, hvad gør man så? Heldigvis er der indtil flere gode svar på dette! Ørbæk har i de senere år haft en del forskellige pizzeriaer. I år 2005 havde den lille by faktisk hele fem af slagsen. Men som

På Odense Katedralskole er vi i alt 832 HF- og STX elever. Men på trods af, at skolen ligger midt i Odense C, bor størstedelen af os uden-for 5000 og hele 25 procent fra forskellige provinsområder på Fyn. Uddannelse, venner, nattelivet og fritidsaktiviteter trækker os væk fra vores kære hjemstavn og mod en større by. De små glæder ved at bo i ’Udkantsdan-mark’ overskygges oftest af besværlighederne ved at skulle tage langsom transport til og fra skole. Men sikke en skam, for nogle kvaliteter må der da være ved at bo ude på landet… eller? Jeg vil i de kommende numre af Punch tage ud og undersøge dette nærmere. Lad os tage på udflugt til spændende provinsbyer og snakke med hyggelige lokale! Første tur går til Ørbæk. Ørbæk befinder sig på Østfyn, og rummer nært 1600 personer. Men hvad har Ørbæk at byde på af små vid-undere, og hvorfor burde du pakke kufferten

FlækkerapportenPunch præsenterer

Clara har besøgt ørbæk

Johnny Graver poserende i midten sammen med Michael og Clara

Graveren: ”Hvad så Hotten-tot?”. Ret hurtigt opfatter jeg, at jeg må være den mest ”Hottentot-lignende” i forsamlingen. Resten af aftenen hænger dette øgenavn ved. Johnny Graver har boet hele sit liv i Ørbæk, og her flytter han ikke væk fra. ”Jamen, hvis du alligevel skal spørge mig ud, så kan du da bare få mit personnum-mer” siger Graveren, hvorefter han med et

glimt i øjet remser første del op. Sally prøver mindre diskret at få Graveren væk, hun har nemlig mange flere historier på hjertet. Hun fortæller, at hun har boet fem år i Ørbæk sammen med sin mand, bartenderen Lars. Sally er rigtig glad for Ørbæk, og mener bestemt, at Ørbæk er hyggeligere end Odense, hvor hun også har boet. ”En lille ulempe ved at jeg giftede mig med

Lars, er altså bare, at man bliver alkoholiker - han er jo bartender. Det laver vi tit sjov med - ik’ også Lars! Citér endelig det! ” siger hun med et stort grin. Humøret er efterhånden højt, og mange grin og historier bliver udvekslet med og mel-

Ramin fra ”Bella Roma Pizza & Grillhouse” siger, så kunne dette naturligvis ikke køre rundt, og derfor er der nu blot to pizzarier i Ørbæk. Ramin er glad for at være i Ørbæk, dog vælger han snart at flytte til Odense, da han til tider synes, at byen er lidt for still-estående.Men kan det nu passe? Der kan om muligt ikke være nogen bedre end Lis og Gerda til at besvare dette. Begge damer har boet i Ørbæk i cirka 50 år. Lis kom hertil, fordi hendes mand fik arbejde som fodremester, og Gerda fordi hendes mand allerede boede i Ørbæk. Og som de enstemmigt siger, har de altså hængt her siden. De sidste mange år har de nydt hinandens samt kunders selskab ved at stå i Ørbæk Genbrug. Både Gerda og Lis er glade for byen, men samtidig erkender de dog ligesom Ramin, at Ørbæk til tider er lidt tomt. ”Det er ikke som i gamle dage” lyder det fra Gerda, der ærgrer sig over, at mange folk er flyttet fra byen. Efter at have snakket med indtil flere flinke mennesker fra Ørbæk, vender jeg hjemad. Men vent - da klokken har rundet de ni-stykker lørdag aften, vender jeg energirig tilbage til byen. Ørbæk har nemlig sit helt eget værtshus, Bæveren, og der bør man da tage ind! Knap er jeg trådt ind af døren og har sat mig på en af de høje barstole, før en af Bæverens kunder, Sally, nysgerrigt kommer hen og spørger, hvem jeg er. Jeg fortæller, at jeg er ude for at lave en artikel om Ørbæk. Et splitsekund efter bliver jeg budt på en Allen nr. 16, og Sally lægger ud med at fortælle om Gismo, Bubbi, Minimax, Angel og Emil (som i Emil fra Lønneberg). Fem katte, som hun har meget kær — og selvfølgelig også hendes hund, Bonny. Midt i den hyggelige katte-snak råber

“Sally lægger ud med at fortælle om Gismo, Bubbi, Minimax, Angel og Emil (som i Emil fra Lønneberg). Fem katte, som hun har meget kær —

og selvfølgelig også hendes hund, Bonny “


Gerda & Lis friske og klar til at betjene nye kunder

36

37

Graveren: ”Hvad så Hotten-tot?”. Ret hurtigt opfatter jeg, at jeg må være den mest ”Hottentot-lignende” i forsamlingen. Resten af aftenen hænger dette øgenavn ved. Johnny Graver har boet hele sit liv i Ørbæk, og her flytter han ikke væk fra. ”Jamen, hvis du alligevel skal spørge mig ud, så kan du da bare få mit personnum-mer” siger Graveren, hvorefter han med et

glimt i øjet remser første del op. Sally prøver mindre diskret at få Graveren væk, hun har nemlig mange flere historier på hjertet. Hun fortæller, at hun har boet fem år i Ørbæk sammen med sin mand, bartenderen Lars. Sally er rigtig glad for Ørbæk, og mener bestemt, at Ørbæk er hyggeligere end Odense, hvor hun også har boet. ”En lille ulempe ved at jeg giftede mig med

Lars, er altså bare, at man bliver alkoholiker - han er jo bartender. Det laver vi tit sjov med - ik’ også Lars! Citér endelig det! ” siger hun med et stort grin. Humøret er efterhånden højt, og mange grin og historier bliver udvekslet med og mel-

Ramin fra ”Bella Roma Pizza & Grillhouse” siger, så kunne dette naturligvis ikke køre rundt, og derfor er der nu blot to pizzarier i Ørbæk. Ramin er glad for at være i Ørbæk, dog vælger han snart at flytte til Odense, da han til tider synes, at byen er lidt for still-estående.Men kan det nu passe? Der kan om muligt ikke være nogen bedre end Lis og Gerda til at besvare dette. Begge damer har boet i Ørbæk i cirka 50 år. Lis kom hertil, fordi hendes mand fik arbejde som fodremester, og Gerda fordi hendes mand allerede boede i Ørbæk. Og som de enstemmigt siger, har de altså hængt her siden. De sidste mange år har de nydt hinandens samt kunders selskab ved at stå i Ørbæk Genbrug. Både Gerda og Lis er glade for byen, men samtidig erkender de dog ligesom Ramin, at Ørbæk til tider er lidt tomt. ”Det er ikke som i gamle dage” lyder det fra Gerda, der ærgrer sig over, at mange folk er flyttet fra byen. Efter at have snakket med indtil flere flinke mennesker fra Ørbæk, vender jeg hjemad. Men vent - da klokken har rundet de ni-stykker lørdag aften, vender jeg energirig tilbage til byen. Ørbæk har nemlig sit helt eget værtshus, Bæveren, og der bør man da tage ind! Knap er jeg trådt ind af døren og har sat mig på en af de høje barstole, før en af Bæverens kunder, Sally, nysgerrigt kommer hen og spørger, hvem jeg er. Jeg fortæller, at jeg er ude for at lave en artikel om Ørbæk. Et splitsekund efter bliver jeg budt på en Allen nr. 16, og Sally lægger ud med at fortælle om Gismo, Bubbi, Minimax, Angel og Emil (som i Emil fra Lønneberg). Fem katte, som hun har meget kær — og selvfølgelig også hendes hund, Bonny. Midt i den hyggelige katte-snak råber

“Sally lægger ud med at fortælle om Gismo, Bubbi, Minimax, Angel og Emil (som i Emil fra Lønneberg). Fem katte, som hun har meget kær —

og selvfølgelig også hendes hund, Bonny “


Gerda & Lis friske og klar til at betjene nye kunder

3838

lem stamkunderne fra Bæveren. For beværtningens kunder er Bæveren ikke blot et værtshus, men nærmere et værested som en af stamkunderne, Hanne, siger. Det er et sted, hvor folk har forståelse for og hjælper hinanden. Efter en god stund på værtshuset tak-ker jeg af, og begiver mig hjemad. Jeg må erkende, at det var en af de sjovere byture, jeg har været på - og hvem skulle have troet det? At bo i en by som Ørbæk virker måske i første omgang som lettere kedeligt. Men overfor hverdagens travle jag kan en tur på landet til tider være et rart afbræk. Og hvis man blot tager sig tid til at snakke med de lokale, vil de både stå klar med åbne arme og en masse sjove og interessante historier. Så tag til Ørbæk; få dig en brunsviger hos bageren, tag en snak med Lis og Gerda, spis en Ørbæk-Special med Ramin og få dig et par øl, grin og gode historier på Bæveren! Læs med næste gang, hvor vi besøger endnu en flække!

Sally byder på øl og humøret er højt!

Skribent Clara Strid Lundsgaard 2.eFotograf Clara Strid Lundsgaard 2.e Layouter Therese Hald Boesen 3.z

39

Fremvis dit studiekort og opnå vores tilbud!

facebook.com/namnamslik.odense

Østre Stationsvej 27, 5000 Odense

20% Studierabat

Fra 1. oktober

40

Hvad husker vi derfra?

FjernsynPowerpuff Pigerne: De tre superhelte: Blomst, Bobbel og Bellis og deres lyserøde univers, kan især vi piger godt huske fra Cartoon Network. Pigerne beskyttede byen Townsville, og serien er stadig ganske underholdende i dag.

90’erne

Det er ren nostalgi at tænke tilbage på de ”gode gamle 90’ere”. Men hvad husker vi egentlig derfra? Vi kigger tilbage på vores barndom, prydet med Venner, Harry Potter og Pokémon.

Pokémon: Både i tv-, kort- og spilform, er japanske Pokémon en klassiker fra 90’erne! At se de nervepirrende Pokémonkampe og følge Ash, Pikachu og alle vennerne, kunne holde én fastspændt foran tv’et mange tidlige weekendmorgener. Det bedste var dog at spille spillene på sin Game Boy eller bytte Pokémon-kort med de andre i skolen.

Sigurds Bjørnetime: Eftermiddagens selskab var i top med Sigurd, bjørnen Bjørn og alle de andre bamser. Der skulle vælges slips, synges med på Sigurds sange, tegnes “spidsnæse” tegninger og læses historier. Det hyggelige, uskyldige børneprogram var altid i top!

Teletubbies: “Tinky Winky, Dipsy, Lala, Po” Melodien fra den kendte Teletubbies sang, kan mange af os nok stadig finde frem fra gemmerne. Det farverige univers med en

støvsuger, en leende baby-sol, samt de fire elskede hovedpersoner, husker mange af

os nok stadig i dag.

40

41

Musik90’erne var selvfølgelig også fulde

af musik, så vi har samlet de meste populære sange fra hvert år.

1990: Sinead O’Connor – Nothing Compares 2 U

1991: Nirvana – Smells Like Teen Spirit1992: Eric Clapton – Tears In Heaven*1993: Snoop Doggy Dogg – Gin & Juice

1994: TLC – Waterfalls1995: Oasis – Wonderwall

1996: Blackstreet – No Diggity1997: Natalie Imbruglia – Torn

1998: Britney Spears – Baby One More Time

1999: Eminem – My Name Is

Carrie Bradshaw er klummeskribent, og hun skriver om alt mellem himmel og jord - dog ofte omhandlende mode, livet som single/i et forhold og sex. Sex and the City er stadig populær, og det er kun få år siden, at der kom en opfølgende filmatisering af serien. Carrie og hendes veninder er kendt fra deres mange fantastiske citater som f.eks. “I like my money right where I can see it… Hanging in my closet”.

Hvis man ikke lige er i humør til børnetv, begyndte der i 90’erne

også en række tv-serier, der stadig holder den dag i dag - f.eks.:

Buffy the Vampire Slayer: Buffy Summers bekæmper vampyrer, dæmoner og teenageproblemer i den fiktive by Sunnydale, og selvom serien måske virker lidt gammel, så er den stadig relevant og utrolig sjov. Flere skuespillere fra Buffy gik hen og blev kendte for andre ting - f.eks. er Buffys bedste veninde ingen ringere end Lily fra How I Met Your Mother. Buffy fik syv sæsoner, en spin-off og fortsætter nu i tegneserieformat.

Venner: Selv her 20 år efter seriens premiere, er det stadig underholdende at følge de seks New Yorkere Chandler, Monica, Joey, Ross, Rachel og Phoebes sjove oplevelser på Manhattan. Serien nåede op på 236 afsnit, som stadig i dag bliver sendt på tv. Selvom der i serien er mange kiksede 90’er frisurer, overalls og ældgamle computere, er denne sitcom utrolig fangende.

Sex and the City: I HBO’s komediedrama følger man fire veninders glamourøse liv på Manhatten.

42

“Potter-serien er nærmest ikonisk for

90’er børn”

Skribenter Ida Kjær, 1.f Camille Holmstedt, 3.d Korrektur Mohab Basem 1.zLayouter Minna D. Dahl 3.e

BøgerHarry Potter: Der er kun få, der i dag ikke har læst Harry Potter-serien om drengen Harry, der finder ud af, at han er en troldmand. På Hogwarts, skolen for heksekunster og troldmandsskab, finder han både venner og fjender. Harry Potter-serien er nærmest ikonisk for 90’er børn og selv, hvis man allerede har læst dem, kan det ikke skade at genlæse dem en gang - eller syv. Det Gyldne Kompas: Den første bog i Philip

Pullmans berømte serie om pigen Lyra og hendes daimon, Pantalaimon, udkom i 1996, og selvom den af mange anses for at være en børnebog, berører den også nogle meget voksne temaer, som bl.a. religion - især katolicisme - og overgangen mellem barn og voksen. Har man lyst til at læse en bog, man vil tænke over lang tid efter, er denne trilogi et godt bud.

A Game of Thrones: I dag har de fleste danskere set Game of Thrones som bl.a. bliver vist på TV3, men færre har læst bøgerne. The Song of Ice and Fire, som George R.R. Martins serie hedder, handler om kongeriget Westeros, der efter kongens

død er splittet af magtkampe og hærget af krig. Der er utroligt mange figurer, og

det kan nemt blive forvirrende, men bøgerne er også gribende og viser

alt det, tv-serien har undladt eller ændret.

Det var tider. Dengang, hvor Apple var en frugt, og likes var en følelse. Dengang, hvor alting bare var lidt lettere. Nu bliver der ikke længere talt om 90’erne. Nej, vi skal en tur endnu længere tilbage. Vi skal tilbage til starten af 1900. Dengang, hvor skolens læreværelse var fuld af 15 mænd i høje hatte, og den gamle skolebygning var den nye skolebygning fuld af forvent-ninger om fremtiden. Der var styr på formaliteterne – ikke noget med at møde op iklædt hængerøvsbukser og en t-shirt med skriften: ”May I suggest the sausage?” Den stod på hvid strøget skjorte, sorte fløjlsbukser og blazer – og husk nu at rense ørerne. Selv noget så frit og fantastisk som frikvarterne, var der regler i. Eleverne skulle nemlig ned i gården, når de havde pause. Ja, Odense Katedralskole var et ’åh så nydeligt’ sted, men i år 1918 skete der noget nyt. De første piger blev en del af Odense Katedralskole. I dag består skolens størstedel af kvindelige elever, men hvis du kigger på de sorthvidbilled-er på gangene i den gamle bygning, så vil du se, at kønsfordelingen var ret så anderledes. Piger var en minoritet, og resten af skolen var en stor pølsefest. Konkurrencen måtte have været stor, hvis man håbede på at være heldig til gymnasiefesterne. Og nåh jo! Så udkom det første Punch-blad jo også i 1929, selvom det dengang hed Punsch og var skrevet i hånden. Du kan endda selv læse det på vores hjemmeside! Jeg håber, at du nød denne korte tidsrejse tilbage til 1900, og du må nu gerne vende tilbage til 2014.

OK i starten af 1900’tallet

1.q 1931-32 biologiundervisning

Pæreuddeling fra rektors pæretræ i 1920

Excursion 1924 med lektor Strøm. Hvil ved Holstenshuus ved Fåborg. 2.M

skribent Sara Gryesten 2.aLayouter Therese Boesen, 3.z

42

43

Det var tider. Dengang, hvor Apple var en frugt, og likes var en følelse. Dengang, hvor alting bare var lidt lettere. Nu bliver der ikke længere talt om 90’erne. Nej, vi skal en tur endnu længere tilbage. Vi skal tilbage til starten af 1900. Dengang, hvor skolens læreværelse var fuld af 15 mænd i høje hatte, og den gamle skolebygning var den nye skolebygning fuld af forvent-ninger om fremtiden. Der var styr på formaliteterne – ikke noget med at møde op iklædt hængerøvsbukser og en t-shirt med skriften: ”May I suggest the sausage?” Den stod på hvid strøget skjorte, sorte fløjlsbukser og blazer – og husk nu at rense ørerne. Selv noget så frit og fantastisk som frikvarterne, var der regler i. Eleverne skulle nemlig ned i gården, når de havde pause. Ja, Odense Katedralskole var et ’åh så nydeligt’ sted, men i år 1918 skete der noget nyt. De første piger blev en del af Odense Katedralskole. I dag består skolens størstedel af kvindelige elever, men hvis du kigger på de sorthvidbilled-er på gangene i den gamle bygning, så vil du se, at kønsfordelingen var ret så anderledes. Piger var en minoritet, og resten af skolen var en stor pølsefest. Konkurrencen måtte have været stor, hvis man håbede på at være heldig til gymnasiefesterne. Og nåh jo! Så udkom det første Punch-blad jo også i 1929, selvom det dengang hed Punsch og var skrevet i hånden. Du kan endda selv læse det på vores hjemmeside! Jeg håber, at du nød denne korte tidsrejse tilbage til 1900, og du må nu gerne vende tilbage til 2014.

OK i starten af 1900’tallet

1.q 1931-32 biologiundervisning

Pæreuddeling fra rektors pæretræ i 1920

Excursion 1924 med lektor Strøm. Hvil ved Holstenshuus ved Fåborg. 2.M

skribent Sara Gryesten 2.aLayouter Therese Boesen, 3.z

44

Punch Lines

Frede Granum-Jensen (FG): ”Han [en filosof] siger, ’I skal give jeres eksistens essens’. I kender rom-essens i romkugler? Det er samme princip: Ikke ret godt uden”

Emma Møller, 2.a: "'I've got 99 names, but "the bitch" ain't one' - Allah"

Tony Søndergaard Andersen (TA): "I sommerferien havde jeg en drøm om, at jeg var dansktop sanger - jeg havde et stort hit der hed 'Aldri' sig nej til en tigger'!"

Kim Beck Danielsen (DA): "Thank God it’s Friday - er det ikk' rigti'?"

Christine Bergfeld (CB): "Jeg havde en drøm, der udsprang fra 4. modul i går - jeg drømte, jeg faldt i søvn, mens jeg undervi-ste jer"

Christine Hørdum Christoffersen, 3.d: "Jeg mangler 40 likes på mit profilbil-lede, så kan jeg konkurrere med min mor!"

Martin Nørgaard Petersen, 3.x: "Det kan godt være, jeg er en dreng, men inderst inde er jeg jo en bitch!"

Kim Beck Danielsen (DA) til en elev på gangen, der hilser pænt: "Wallah min fætter"

Claus Olesen (CO): "Egentlig er det ret ulækkert at kysse"

Layouter Nina Juul 1.z

Har du et godt citat, så send en besked med citatet, navn og klasse på vores Facebook!

Christine Bergfeldt (CB) ”Ikke alle prutter egner sig til kærlighedsær-klæringer”

sjov! punchsjov! Punch

44

45

sjov! punchsjov! Punch

4. november - Fyns Latterklub - Aften Latter, Magasinet

6. november - Suspekt, Posten (180 kr)

6. november - Christopher, Magasinet (195 kr)

6. november - Comedy Zoo On Tour, Kulturmaskinen (125 kr)

8. november - Carsten Bang - ”Dyret”, Magasinet, (242 kr)

14. november - Burhan G - ”Tæt på” - 2014, Magasinet (370 kr)

15. november - Bernhoft, Posten (240 kr)

20. november - Stine Bramsen, Posten (195 kr)

22. november- Juletræet tændes, Flakhaven

22. november - Motivation & Mindset for Teenagere - Chris MacDonald, Magasinet (199-249 kr)

26-27. november - Andreas Bo - Original, Magasinet (70-270 kr)

4. december - Carpark North, Magasinet (305-355 kr)

23. december - Von Dü, Posten (120 kr)

30. december - Mads Langer Solo, Odense Koncerthus (285-345 kr)

KOM MED! Det sker i Odense

Skribent Benedikte Darving 2.fLayouter Benedikte Darving 2.f

45

4646

R E D A K T I O N E NAnsvarshavende redaktørerMartin Nørgaard Petersen, 3.xJosephine Nicoline Batiste, 2.f

ØkonomiansvarligeLaura Eny Nielsen, 2.fLouise Lind, 2.fLukas Lund, 1.eMathilde Haahr, 2.f

SkribentansvarligeClara Strid Lundsgaard, 2.eMichael Hallam, 2.e

SkribenterAnne Katrine Boesgaard, 3.eCamille Holmstedt, 3.dIda Kjær, 1.fJohannes Beiskjær Jepsen, 2.aLaura Blomgren Poulsen, 1.zLui Larsen, 1.dMalaika Brøndsted Jacobsen, 1.zMalene Gensch Hahn, 1.pMike Jensen, 1.fNatasja P. Christensen, 3.zSara Gryesten, 2.aSergey Hindley, 2.fSofie Holmegaard, 3.eStefanie Fallesen, 3.fZajnab Fetteh, 2.f

KorrekturansvarligSigne Brigler, 3.a

KorrekturlæsereLise Jarlstrøm Clausen, 1.dMohab Abdallah, 1.z

FotografiansvarligAndrea Lindhardt Krull, 3.d

FotograferAnnesofie Kyrstein, 2.rFrederikke Duus Sæthre, 2.dIsabella Kjær, 2.dNikoline Marstrup Poulsen, 2.ePeter Salling, 1.dSophia Østergård Danker, 1.m

LayoutansvarligTherese Hald Boesen, 3.z

LayoutereBenedikte Darving, 2.fCecilie Urup Mogensen, 3.xEmma Bordingaard, 2.fFrederikke Haaber, 1.mHarishmi Jeyakumar, 3.zKatrine Stub Andersen, 3.aMinna Daifuku Dahl, 3.eNina Nielsen, 1.zSigne Schrøder, 2.x

TegnerMie Jakobsen, 2.q

4747

T A K T I L

Freelance skribenterBenjamin Byg, 3.mIda Wolff Ravneberg, 3.fMette Tamborg

Tak for medvirken tilAlexander Victor B. M. Jensen, 1.yAnna Skovdal, 3.fDorthe IllumEmma Larsen-Vandkilde, 3.eHelle BogaardJens Thodberg BerthelsenJens WillumsenJohn PedersenJonathan Schou, 4.mKarin Ann MadsenKasper Cederholm Knage 1.qKim Beck DanielsenKirsten PearsonNanna Ingemann Egelund, 2.aViktor Rohr, 2.xZenia Rebekka Søndergaard Harder, 1.f

Ydermere tak til følgendeUngVest

KolofonPunch - 90’er børneneCopyright © Skolebladet PunchNovember 2014Oplag: 700 stk.Trykt hos Clausen GrafiskForside: Peter Bjerre SallingSat med Calibri Light, Baskerville

Find os på:www.facebook.com/skolebladet.punch eller www.skolebladetpunch.dk

Kontakt os på:[email protected]

481151

6.10

12

Din egen personlige rådgiver, gratis kort, nem MobilBank – hvad kan vi ellers gøre for dig som ung?

Mange fordele med Sydbank 18/25– for dig som er mellem 18 og 25 – og helt op til 29, hvis du er under uddannelse. Du får en konto med gratis betalingskort, NetBank, Mobil-Bank og mange andre fordele. Du får også din egen personlige bankråd-giver, som kan hjælpe dig med at få overblik over din økonomi og rådgive dig om dine muligheder.

Læs mere på sydbank.dk/1825– eller skan koden. Her kan du tilmelde dig Sydbank 18/25 Nyt – nyhedsbrevet til unge med fordele, gode råd til din økonomi, konkurren-cer og meget mere.

Vestergade 33 · tlf. 74 37 92 005100 Odense · sydbank.dk/1825

Punch november 2014

Documents

Transcript of Punch november 2014