Puilasoq 18

05 | august 2015

Mittarfeqarfiits personaleavisMittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

AqutsisoqMittarfinni pisartut amerlisimapput

Mere aktivitet i lufthavnene

04

MITNivinngartugassat allagartat inissittut

Alle skilte på plads

28

IT SecuritySystemmi nutaaq hackerneqarnermut pinngitsoortitsisussaq

Nyt system skal forhindre hackerangreb

22

KOLOFON

Aaqqissuisoq allattorlu:Hans Henrik Lichtenberg

Saqqummersitsisoq:Mittarfeqarfiit

KOLOFON

Redaktion og produktion:Hans Henrik Lichtenberg

Udgivet af:Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne

03AUGUST 2015 | PUILASOQ

Imaqanerliornera | Indhold

Imaqanerliornera

04 Aqutsisoq

06 Jensikkut Nielsilu Avannaanut alakkaasut

14 Sisimiuni nutaaliortoqarpoq

18 Timmisatut Nutaat

20 Kulusumi miffissaq Air Islandip

24 Iluatsitsilluarnisi nuannaarutigisarlusigit

28 Nivinngartugassat allagartat inissittut

30 Mittarfiup tungaanut aqqusineq kuugussaasoq

32 Teknikkikkut ikiorsiisarfik

36 IT Security

38 Nutaarsiassat

40 Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat

Indhold

04 Leder

08 Jens og Niels på tur til Nord

16 Der laves nye numre i Sisimiut

18 Nyt rutefly i Grønland

22 Landingsbane godkendt

26 Husk at fejre succeserne

28 Alle skilte på plads

30 Lufthavnsvej skyllet væk

34 Teknisk Support

36 IT Security

38 Nyheder

40 Goddag & farvel

04 PUILASOQ | AUGUST 2015

Asasagut atuaasartut, Puilasoq 18´mut tikilluaritsi. Mittarfe-qarfiit aningaasaqarnikkut inis-sisimaneranik saqqummiussisin-naanngorpugut 2015´mi ukiup affaani siullermi ukiullu sinneranut aningaasartuutinik nalimmassaal-luta, piviusumik aallaavilikkamik. Suliffissuatsinni 2015 pisoqarfiusi-maqaaq malunnarsisimavoq ukiuni kingullerni siuariartorsimanerput taamaaginnassasoq. Aninga-asaqarnerput pitsanngorsimavoq missingersuutigisimasagut aal-laavigissagaanni, mittarfinnilu pisartut neriuutigisimasaraluatsin-niik annertusisimallutik.

2015´mi pisut 2014´mi pisunut naleqqiukkaanni ukiup affaani siullermi angallattutigut 5 %´mik qaffaateqarsimariarlutik timmisar-tut mittartut 15 %´mik amerleriar-simapput. Tamanna annertoqaaq, malunniuteqangaatsiarlunilu, ingammik mittarfinni anginerusuni, qaffariaateqarnikkut malussarner-paaffiusuni.

Taariikkatsinni qaffariaateqar-toqaraluartoq mumingani aninga-asartuuteqarsimanerput aninga-asartuutigullu qaffariarsimaqaat tassunga pissutaaqataavoq ukior-lussimanersuarput. Ukiorlunnerata

nassatarisaanik aningaasartuute-qangaatsiarsimavugut, atortutigut aseruuttornikkut orsussamillu atuinerunikkut.

Aningaasatigut isertitat aniasullu naatsorsuusioreerlugit ilimagaarput siornatut nul´miissasoq sinneqar-tooruteqaminerlutaluunniit. Ataat-simut isigalugu ilimasuutigaarput pisartut amerlissasut taakkualu sinneqartoorutaasinnaanissaat sulissutigissagipput. Matumuuna sulisugut tamakkerlutik qutsavige-rusuppakka ineriartorsimanermut nuannersumik taaneqarsinnaasu-mut peqataaqataasimanerannut.

Mittarfinni pisartut amerlisimapput


Kære alle, velkommen til Puila-soq 18. Vi kan nu gøre status over Mittarfeqarfiits økonomi i første halvdel af 2015 og justere bud-getterne for resten af året, så de bedre afspejler den virkelige ver-den. Der er sket mange spændende ting i vores virksomhed i 2015, og noget tyder på, at de seneste års konstante tilbagegang er ved at vende. Økonomien er blevet bedre, end vi havde budgetteret med, og der er mere aktivitet i lufthavnene, end nogen turde håbe på.

I forhold til første halvår i 2014 har første halvår i 2015 vist en

stigning i passagerer på cirka fem procent og en stigning i starter på hele 15 procent. Det er meget, og det kan mærkes på bundlinjen, særlig i de store lufthavne, der står for langt hovedparten af den øgede omsætning.

Den større aktivitet og øgede om-sætning modsvares til dels af, at vi har haft en lang og dyr vinter. Vin-terens strabadser har medført store omkostninger, eksempelvis i form af slid på udstyr og ekstra udgifter til brændstof. Justeringen af det samlede budget for 2015, som vi arbejder på netop nu, vil resultere

i en forventning om et nulresultat eller et lille overskud, som vi også havde i 2014. Det hele tyder på, at vi både er på vej i en periode med mere aktivitet, men også at vi er i stand til håndtere den ekstra travlhed på en måde, så vi kan lave et overskud på det. Det er en meget spændende og positiv udvikling, som jeg gerne vil takke alle medarbejdere for at være en del af.

Mere aktivitet i lufthavnene

Jens Rechnagel LauridsenManaging Director

Aqutsisoq | Leder


Avannaanut alakkaasut

Jensikkut Nielsilu

Avannaanut alakkaasutUge 28´mi pisortaq Jens Lauridsen ingerlatsinikkullu pisortaq Niels Grosen Mittar-feqarfiit avannaani mittarfiini qulimiguullillu miffissaanni angalaarsimapput. Nuummiik angalaneq aallartissimavoq Ilulissanut, Qaanaamullu tassanilu Siorapalu Savissivillu aamma tikinneqarsimapput. Pituffik aamma alakkarneqarpoq, tassaniippullu aamma Mittarfeqarfiit illuutai, tassanngaanniik Qaanaaqqullutik Upernaviliarsimapput.

Mittarfiit pisortaat Hans Lyberth, Niels Kurt Thorleifsen kiisalu Jesper Olsen sulisuilu Ilulissat, Upernaviup Qaanaallu mittarfiiniik julimi Jens Lauridsenimit Niels Grosenimillu tikeraarneqarsimapput. Angala-neq taanna illuatungeriinnut pis-sarsiaqarfiusimavoq imminnut misilittakkaminnik tunioraattus-saasimagamik imminnut ilinniartil-lutik. Suliassallu assigiinngitsut aporfeqarsinnaasartut immikkut qaqinneqarlutik oqallisigineqarlutillu taakkunani mittarfinni taaneqartuni sap.ak. alakkarneqarsimasuni.

Sulisorpassuit ilaasa Niels Jen-silu naapinngisaannarsimallugit imaallaat Mittarfeqarfiit pisortaasa angorusutaanniik anguniagaannillu oqaluttuunneqarput. Mittarfinni tik-itani sulisunik ataatsimiititsisoqar-poq ataatsimiinnermilu Nielsip

Jensillu imminnut ilisaritiutigalutik Nalinga pillugu nassuiaassipput. Jensip Nielsillu assut nuannaaru-tigisimavaat paasigamikku sulisut qanoq Nalingani anguniakkat imari-saallu ilisimasaqarfigitigigaat.

Niels Grosen angalasimanertik pil-lugu ima oqaaseqarpoq: ”Pingaaruteqarpoq, pisortatut mit-tarfinnut angalasarnissarput. Jensi Qaanaamiinngisaannarnikuuvoq uanga nammineq ukiut qulit sinner-lugit takusimanngilara. Mittarfinni sulisut eqqarsaatigalugit iluarpoq pingaaruteqalunilu alakkarsinnaal-lugit ullunilu arlalinni peqatigalugit. Naapilluimmi oqaloqatigalugit oqarasuaatikkut oqaloqatigineri-niik allaanerujussuuvoq ullualun-nillu atuiffigalugit. Oqarasuaatikkut oqallisigisinnaanngisagut qaqil-lugit immikkut tamatta ulluinnarni

ingerlassagut paasisaqarfigalugit suliassallu ataatsimoorussagut oqal-lisigalutigit.”

Angalanerput paasisassarsiorfiuin-nanngilaq. Suliassat tigussaasut aamma sammineqarput, siunis-samilu pisiniartarfissat eqqartuif-figaavut ingerlatsinikkullu apeqqutit annikitsut annertunerusullu aam-mattaaq oqallisigalutigit. Qaanaami suliassanut tigussaasunut ilaavoq mittarfiup tungaanut aqquserngup kimit pigineqarnera isumaginnit-tussaatitaaneratalu kimiinnera. Massakkumut aqqusineq 4 km´sut takitigisoq Namminersorlutik Oqar-tussanit pigineqarluni Mittarfeqarfin-nit isumagineqartussaavoq, imaa-lisinnaalluarporli Kalaallit-Nunaanni piffiit allat assigalugit Kommunemit pigineqalerluni akisussaaffigine-qalerlunilu. Qulimiguullip miffissai

Avannaanut alakkaasut


Qaanaap eqqaaniittut ilanngullugit tikinneqarput atortullu qanganit-sersimasut tamarmik taarserneqar-tussanngorput.

”Qaanaami mittarfik sisamanik illuuteqarpoq sulisunut naatsorsuus-sat. Jensi oqaluttuarpoq mittarfiuo illuutai, miffissaq illullu assut paaril-luagaasut nangipporlu ”takuneqar-sinnaavoq sulisut mittarfimminnit nakkutiginnilluarsimasut, miffissaq isaariaalu illuutigut atortorissaaru-tillu ulluinnarni atuuttut ilanngullugit paarilluagaasimaqaat.

Jensi nangippoq: ”Piffinni taama avinngarutigisumiittuni mittar-feqarniarneq qulimiguulinnillu miffissaqartitsiniarneq ajornaat-suinnaanngitsoq paasivarput unam-misassarpassuaqartorlu. Angalanit-sinni silarsuaq alianaattangaarmat

”kiassiungaatsiartaraluarluta” suliaasartut aporfiusarsinnaasullu misigisaqarfigillualaavippagut; mit-tarfimmut aqqut mittarfiup avanna-atungaaniittumit sermip aanneranit kuuffigitingajammat piuneerulluni, saniatigullu oqarasuaatitigut inter-netsikkullu aqqutit atuukkunnaaralu-armata, Upernaviliarnissaraluarput ullormik kinguartinneqarluni allaat.”

Upernavimmi siullerpaamik Mit-tarfeqarfiit pisortaasa ittunngorlaaq Niels Kurt Thorleifsen mittarfiani pernaammik tikeraarpaat. Nuan-nersumillu misigiffiulluni suleqa-tigiilluarneq akisussaaqatigiinneq akunnitsinniittoq malunnarluni ulluinnarnilu suliassat iluini inger-lalluartoqarnera malunnarluni. Upernavimmiinnermi Mittarfeqarfiit illuutaat qulimiguulinnut mittarfi-toqqamiittoq alakkarterneqarpoq

kingunerisaanillu Namminersorlutik Oqartussat ingutserneqarnissaa-nut akuersipput. Ilulissani ass. Air Greenlandip hangaritoqaa alakkar-terneqarpoq taxanullu aqqusernior-nissaq qaqinneqarluni.Ataatsimut isigissagaanni angalasimanerput tamakkerlugu mittarfinnut helisto-pinullu nuannersimaqaaq. Sulif-feqarfiup iluani pisut assigiinngitsut oqallisigisimavagut atortorissaaru-tillu taarsigassat arlallit aaliangiiffi-galutigit saniatigullu ingerlatsinikkut periutsinik aaliangiiffeqarluta.”Ullut tamakkiaasallugit mittarfinnut at-taveqartarpugut taamaakkaluartoq uagutsinnut nuannersimaqaaq takullugu qanoq mittarfiit paaqquta-rineqarluartigisut. Sulisut akornanni ataqatigiilluartoqarpoq atortorissa-arutit paaqqutarineqarluarput naak arlalitsigut qanganitsersimagalu-aqisut,” Niels Grosen oqarpoq.


På tur til Nord

Jens og Niels

på tur til Nord

I uge 28 var direktør Jens Lauridsen og driftsdirektør Niels Grosen på rundrejse til Mittarfeqarfiits nordligste lufthavne og helikopterpladser. Turen gik fra Nuuk til Ilulis-sat og derefter til Qaanaaq, hvorfra de besøgte Siorapaluk og Savissivik helistop. Det blev også til et besøg på Pituffik, hvor Mittarfeqarfiit har et par bygninger, inden turen gik tilbage til Qaanaaq og dernæst til Upernavik.

Lufthavnscheferne Hans Lyberth, Niels Kurt Thorleifsen og Jesper Olsen samt deres personale i lufthavnene Ilulissat, Upernavik og Qaanaaq fik i juli besøg af Jens Lauridsen og Niels Grosen. Turen var en gensidig studietur, hvor både lufthavnenes medarbejdere og Mittafeqarfiits direktion skulle udveksle erfaringer og lære af hinanden. Desuden blev en række praktiske problemer diskuteret i de forskellige lufthavne og helistop, der i løbet af ugen blev besøgt. Mange af medarbejderne i luft-havnene har aldrig tidligere mødt hverken Niels eller Jens, så det var også en god lejlighed til at fortælle om ledelsens ambitioner og mål for Mittarfeqarfiit. Derfor blev der afholdt møder i lufthavnene med deltagelse af alle medarbejdere,

hvor Niels og Jens præsenterede sig selv og blandt andet forklarede om Nalinga-strategien.

Jens og Niels’ var glade for hvor meget medarbejderne kender til både de overordnede mål for Nalinga og de forskellige projekter, som den indeholder.

Niels Grosen siger om turen: ”Det er vigtigt, at vi som ledelse kommer ud og besøger luft-havnene. Jens har aldrig været i Qaanaaq, og det er over ti år siden, jeg selv har været der. Vi oplever også, at det er vigtigt for lufthavnenes personale at vi kom-mer forbi og bruger nogle dage sammen med dem. Det betyder, at vi kan diskutere ting på en anden måde end over telefonen, og få

en større forståelse for hinandens arbejde og de fælles opgaver.” Men rejsen var ikke blot en studie-tur. Der blev også arbejdet med praktiske opgaver og der blev lagt planer for fremtidige indkøb og store og små spørgsmål i driften blev diskuteret.

Af praktiske opgaver i Qaanaaq kan nævnes spørgsmålet om ejerskab af lufthavnsvejen og dermed hvem der har pligten til at vedligeholde vejen. I øjeblik-ket tilhører den fire kilometer lange vej Selvstyret og lufthavnen har vedligeholdelsespligten, men den kunne, som alle andre steder Grønland, retmæssigt drives og vedligeholdes af kommunen.Helistoppene, der hører under Qaanaaq, blev også besøgt og

På tur til Nord


noget materiel er så udslidt at der skal investeres i nyt.

Lufthavnen i Qaanaaq har også 4 huse i byen til lufthavnens medarbejdere. Jens fortæller at Lufthavsnbygningerne, bane med forplads og husene er meget vel-holdte og fortsætter ”det er tydligt at se at alle medarbejdere passer godt på lufthavnen og er meget påpasselige med det rullende materiel.”

Jens fortsætter: ”Der er ingen tvivl om at klimaet og betingel-serne for at drive lufthavn og helikopterflyvepladser så langt væk fra resten af virksomheden giver en lang række specielle udfordringer. Selv om vejret viste sig fra sin smukkest side med

”hedebølge”, fik vi alligevel en lille smagsprøve på opgaverne; da lufthavnsvejen truede med at skylle væk på af den store af-smeltning fra isbræsen nord for lufthavnen, samtidig forsvandt alle telefon og internet forbindelser ud af byen det meste af en dag, så flyvningen til Upernavik blev udsat med en dag.”

I Upernavik var det første gang Mittarfeqarfiits ledelse mødte virksomhedens nyeste lufthavns-chef, Niels Kurt Thorleifsen, i hans lufthavn. Det var også et tilsvar-ende positivt besøg, hvor det gode samarbejde og ansvarlighed overfor hinanden og de daglige opgaver også var tydelig. Her blev der bl.a. kigget på Mittarfeqarfiits den gamle heliportbygning som

Selvstyret efterfølgende efter indstilling har godkendt til nedriv-ning. I Ilulissat blev der eksem-pelvis kigget på Air Greenlands nye hangar og spørgsmålet om en ny taxi-vej blev vendt.

Overordnet var det en meget positiv tur rundt til lufthavne og helistop. Mange sager blev disku-teret, og der blev også truffet en række konkrete beslutninger om udstyr og organisering af driften. ”Vi er jo i næsten daglig kontakt med lufthavnene, men det har al-ligevel været meget positivt at se hvor veldrevne lufthavnene er. Der en god stemning blandt medarbej-derne, og der bliver passet godt på materiellet, som flere steder efterhånden er temmelig gam-melt,” siger Niels Grosen.


Avannaanut alakkaasut |På tur til Nord

Trafikassistent Paarnannguaq Langep Air Icelandimi kaptajni Ilulissani oqaloqatigigaa

Trafikassistent Paarnannguaq Lange snakker med en Air Iceland kaptajn i Ilulissat

BH-212 qulimiguulik Qaanaamiik Siora-paluliarnissaminut piareersartoq

BH-212 helikopter i Qaanaaq klargøres før tur til Siorapaluk

Jesper Olsenip Air Greenlandimi kaptajni ullor-mut angallavissat pillugit oqaluuserigaat. Jens Lauridsen Niels Grosenilu neriuttut ilaasin-naassallutik

Jesper Olsen snakker med Air Greenlands kaptajn om dagens flyvning. Jens Lauridsen og Niels Grosen håber på at kunne komme med

Siorapalummi utaqqisarfik Jens Lauridsenip uuninnganerminni 20 minutsit miss. misis-suataaraa

Ventesalen i Siorapaluk bliver besigtiget af Jens Lauridsen under et kort ophold på ca. 20 minutter

Magnus Kivioq, Qaanaami ingerlatsinikkut aqutsisup, qulimiguulik qangattannginnerani piareersaraa

Magnus Kivioq, driftsleder i Qaanaaq, gør klar til refueling af helikopter

Mittarfiup pisortaa Jesper Olsen Qaanaap mittarfiani pisattanik tunniussisarfimmiittoq

Lufthavnschef Jesper Olsen i Qaanaaq Lufthavn ved check-inn skranken

Mittarfeqarfiits Pittufimmi garage´aataasa aappaa. Toqqorsivittut atortunut assigiinngitsu-nut atorpoq. Garage´ap nutarsarneqarnissaa tullinnguuppoq

Mittarfeqarfiits ene garageanlæg på Pittufik. Her opbevares forskelligt udstyr. Garagen står overfor en miljøsanering

1

2

3

4

5

6

7

1

3

6


IT på grønlandsk | IT

1 5

3

6 7

4 5

2


IT | IT på grønlandsk

8

9

11 12

14


Avannaanut alakkaasut |På tur til Nord

15

13

10

Transformerkarsi Savissiup heliportiani qull-ersuarnut atortoq ussiillisimammat taarsigas-sanngorsimasoq

Transformerkassen til banebelysning i Savissivik trænger til at blive udskiftet pga. utæthed

Qaanaami mittarfik qulumiguulimmik qangattarnermi assilisaq

Qaanaaq Lufthavn under start med helikopter.

Upernavimmi mittarfimmi timmisartup unittarfiaq

Forpladsen på Upernavik Lufthavn

Air Greenlandimi kaptajnip Daniel Danielsenip orsussamik paasissutissat atsiorai

Air Greenlands kaptajn Daniel Danielsen underskriver en fuelseddel

Upernavimmi mittarfiuup pisortaa, Niels Kurt Thorleifseni (Nuuno), Upernavimmi heliporti-kup illutaata saavani. Illutaa aserorterneqan-gajalerpoq

Lufthavnschef I Upernavik, Niels Kurt Thor- leifsen (Nuuno), står foran den gamle heliportbygning i Upernavik. Bygningen skal rives ned

Upernavimmi mittarfimmi atorfilittat

Upernavik Lufthavns stab

Upernaviup mittarfiata pisortaa Niels Kurt Thorleifsen (Nuuno) Mittafeqarfiullu Sil-limaniarnikkut pisortaa Jens Christian T. Nielsen, Upernavimi indsatslederitut paar-lattaaqqammersoq

Upernavik Lufthavns chef Niels Kurt Thorleif-sen (Nuuno) og Mittafeqarfiits Securitychef Jens Christian T. Nielsen, der var på afløsning i Upernavik som indsatsleder

Ilulissani mittarfik, sap. ak. qulingiluariarluni Air Icelandimik miffigineqartartoq

Ilulissat Lufthavn, hvortil Air Iceland nu har ni flyvninger om ugen fra Reykjavik

8

9

10

11

12

13

14

15


Ullumikkut mittarfiit nammine-risaminnik akisussaaffigaat AIP Greenlandimut magneteqarnikkut ingerlariaatsinik nalunaarsuinis-sarnissartik.

ICAO´p kaammattuutigaa mag-neteqarnikkut ingerlariaatsit AIP´kkut ukiut tallimakkaarlugit nutarsarneqartassasut soorlu. 2010,1015,2020,2025 il.il. – ima-appoq ukioq-manna 2015 nutarsa-avissaavoq.

Mittarfeqarfinni nutarsaanerit taakku Mittarfeqarfinni ingeniø-rimik Teknikkikkut Ikiorsiisarfim-meersumit Frederik Kristiansenimit

aallarnerneqarput ukiup aallartisi-malernerani kingusinnerusukkulli ATS´mi ataqatigiissaarisumit Ryan Møllerimit tiguneqarluni.

AIP Greenlandimi amiilaarnartumik magneteqarnikkut ersiutit amer-langaarmata, A-4 quppernerit 30´t naqinneeqqanik allannillit nassiun-neqalersaarput AIM NAVIAIR´mut suliassanngortinneqarlutik AIP Greenlandimi naqqissuinikkut nutarsaanikkullu atorneqassal-lutik,” ATS´mi ataqatigiissaarisoq Ryan Møller oqaaseqarpoq. Nutaar-saatit inerneri naatsorsuutigineqar-poq ukiup naalernerani saqqummi-unneqassasut.

Naatsorsuusiat inerneri piareer-mata ersarissimavoq, mittarfiit sisamat ukioq´manna banenormu-taartariaqalersimasut. Tassaappullu Narsarsuaq, Sisimiut, Qaarsut Qaanaarlu.

Narsarsuaq Sisimiullu eqqarsaati-galugit, miffissamiittut kisitsisit allaqqasut allanngortinneqarta-riaqalersimapput kiisalu normut sanguffissamiittut, taxivejimiittut, ilanngullugit taarsigassanngorsi-mallutittaaq. Qaarsut Qaanaarlu ujaraaqqanik miffissaqaramik normunik miffissamiittoqanngim-mat allannguiffissaqanngilaq, allagartarsuit miffissap saneraaniit-

Sisimiuni nutaaliortoqarpoq

Sisimiuni nutaaliortoqarpoqSuliat angallannikkut aqutsisoqarfimmit suliaasarsimasut massak-kumiit siunissamilu AIM NAVIARI (AIP Greenlandimut nutarsaatinik nalunaarsuuisartut) suliaasarnialerput mittarfiit namminneq isumaginianngikkaangassuk.


tut kisimik taarserneqassapput. ”Unamminalaarsimavoq qanoq mif-fissamiittut kisitsisit allanngortinni-arnerani periusissamik ujarlerneq, kisiannili paasigatsigu qanorpiaq iliorsinnaalluta tassanngaanniik ajornanngitsuaqqamik allangortis-sinnaanngorsimavagut” Sisimuni mittarfiup pisortaa Bo Olsen taama oqaaseqarpoq. ”Terminalilerisugut pikkorissut tamatigut nassaassar-siullaqqissuugamik paasisarpaat qanoq´iliussallutik,” taama Bo Ol-sen oqaaseqaammini naggasiivoq.

”Kisitsisinik allannguisariaqalerner-mut peqqutaavoq Kalaallit-Nunaan-ni mittarfiit nunarsuup magnetiata

nordpolianut qanippallaarnerat, taamaammat miffissani kisitsinik allannguinissarput pisariaqalertar-poq, ATS´mi ataqatigiissaarisoq Ryan Møller taama oqaaseqarpoq. ”Nunarsuup magnetiata nordpolia-niik qalasersuarmut ungasissutsip nikeriartarnera (allannguutaa) ukiumoortumik nunarsuarmi inissisimaffitsinni annertunerujus-suusarpoq ækvatorimut naleqqiul-lugu.

Mittarfiit nunarsuup kujasin-nerusuaniittut kisitsisinik al-lannguikulannginnerupput soorlu Qaanaap mittarfianut naleqqiullutik ukiut qulertat iluini arlaleriarlutik

tassani allanngortariqartarmata. ICAO periarfissiilersaarpoq, mit-tarfiit avannarpasinnerusumiittut sumiissusersiornikkut qalaseruar-mut aallaaveqalersinnaassasut nunarsuup magnetaiata nordpolia aallaaviginagu, taamaalissappallu uagutsinnut ajornannginnerujussu-anngussaaq ukiut tallimakkaarlugit allanngueqattaartariaarutissagatta miffissamilu isitsisinik allann-guinngisaannartussanngussalluta. Taamaakkaluartoq timmisartor-tartunut unammisassat allat takkuttussaapput, taamaattumik eqqarsaatigeqqissaaqqaartinnagu allannguisoqassanngilaq,” Ryan Møller naggasiivoq.

Sisimiuni nutaaliortoqarpoq

Sisimiuni mittarfik qalipanneqartoq magneqarnikkut sammivissiineq malillugu allannguisoqareernerani


Der laves nye numre i Sisimiut

En af de opgaver, som lufthavn-ene nu selv har ansvaret for, er, til stadighed, at holde AIP Greenland opdateret vedrørende magnetiske retningsangivelser.

ICAO anbefaler, at de magnetiske retningsangivelser i AIP’en op-dateres hvert 5. år deleligt med 5 f.eks. 2010, 2015, 2020, 2025 osv. – og det betyder altså, at 2015 er et år, hvor opdateringer skal finde sted.

For Mittarfeqarfiits vedkommende blev arbejdet med at beregne disse opdateringer igangsat af Mittarfe-

qarfiits ingeniør Frederik Kristian-sen fra Teknisk Support i begyndel-sen af året og senere overtaget af ATS-koordinator Ryan Møller.

”Da der er uhyggeligt mange fore-komster af magnetiske retninger i AIP Greenland, har dette arbejde nu resulteret i 30 tætskrevne A4 sider, som skal sendes til AIM NAVIAIR til videre behandling og skal danne grundlag for de ret-telser, der skal foretages i AIP Greenland,” fortæller ATS-koordi-nator Ryan Møller. Publiceringen af opdateringerne forventes at finde sted sidst på året.

Da beregningerne var færdige stod det klart, at der var fire af Mittarfeqarfiits lufthavne, der skal have ændret banenumre i år. Det drejer sig om Narsarsuaq, Sisimiut, Qaarsut og Qaanaaq lufthavne.

For Narsarsuaq og Sisimiut luft-havne betyder det, at de bane-numre der er malet på banen skal ændres, ligesom de banenummer-skilte, der står på taxivejene skal udskiftes. Qaarsut og Qaanaaq lufthavne har grusbaner og slipper derfor for at skulle male på banen og kan nøjes med at udskifte

Banen males i Sismiut i henhold til opdateret datasæt over magnetisk retningsangivelse


Der laves nye numre i Sisimiut

banenummerskiltene. ”Det var lidt af en udfordring at finde den opti-male metode til at fjerne de gamle banenumre på banen, men da vi først havde fundet ud af hvordan vi skulle gøre, så var det ingen sag at male de nye banenumre” udtaler lufthavnschef Bo Olsen, Sisimiut Lufthavn.”Vores dygtige terminal-arbejdere finder altid en løsning,” afslutter Bo Olsen.

”Det er de grønlandske lufthavnes placering så tæt på den geogra-fiske og magnetiske nordpol, der gør, at vi er nødt til at ændre banenumre engang imellem,”

forklarer ATS-koordinator Ryan Møller og fortsætter:

”Ændringen i forholdet mellem den magnetiske nordpols place-ring og den geografiske nordpols placering (også kaldet varia-tionen) er årligt meget større på vores breddegrader, end den er tættere på Ækvator. Lufthavne i lande længere syd på kan eksi-stere hundrede år uden at skulle ændre banenumre, hvor i mod en lufthavn som Qaanaaq skal have ændret banenumre flere gange inden for det samme årti. ICAO åbner mulighed for, at lufthavne

på vores breddegrader kan vælge at anvende baneretninger og indflyvningsprocedurer m.m. med reference til geografisk nord i stedet for magnetisk nord, hvilket ville betyde, at vi fremover ville kunne slippe for besværet med at genberegne procedurer og bane-retninger hvert 5. år og aldrig mere skulle male nye banenumre. Det giver dog nogle andre udfor-dringer for bl.a. piloterne, og det er derfor noget, der skal overvejes meget grundigt, inden en sådan ændring vedtages,” afslutter Ryan Møller.

Der laves nye numre i SisimiutEn lang række opgaver, der tidligere er blevet varetaget af Trafikstyrelsen er nu udlagt til, for fremtiden, at skulle varetages af enten AIM NAVIARI (som står for opdateringer til AIP Greenland) eller de enkelte lufthavne selv.


Nunatsinni timmisartuussisartut ilaat nutaanik timmisartuutitaalersut

Fokker 50´t tallimat Air Ice-landip ullumikkumut atugarisai tamakkerlutik tunineqassapput timmisartunillu anginerumaartu-nik Bombardier Dash 8 Q400ńik taarserneqarlutik. Air Icelandip timmisartuutai tallimaalissap-put, Bombardier Q400´t pingasut Q200´llu marluk. Q400 74ńik ilaasoqarsinnaasoq timmisar-tuutigisimasaat Fokker 50 50ńik

issimasoqarsinaasuuvoq.Air Islan-dip anguniagaraa ingerlassinikkut annertusaanissartik anginerusunik timmisartuutitaarnermikkut amer-lanerusunik issimasoqarsinnaasunik timmisartorsisarfitsillu aalianger-simasoq ataatsiinnanngortillugu.Saniatigut Q400 sukkanerullunilu inugaqann-ginneruvoq. Taamaam-mat Air Island nutaanik periarfis-saqalersutut timmisartuussinikkut

soorlu nunatsinni takorluugaqar-poq. Air Islandip takorloorpaa siumut isigaluni takornarissanik nu-nani allaneersunik amerlisaanissani.Q400 mittarfinnut miffissaminnut immikkut ittunik piumasaqaateqar-put. Assersuutigalugu ujaraaqqanik miffissalianut aaliangersimaqqis-saartumik sananeqarsimasariaqar-tassanerinik. Tamatuma suunera Puilasumi atuaruk.

Nyt rutefly i Grønland

Alle fem Fokker 50 fly, Air Iceland opererer, vil blive solgt og tre større Bombardier Dash 8 Q400 kommer til at erstatte dem. Air Ice-lands kommende flåde vil derefter bestå af fem fly, tre Bombardier Q400 og to Q200. Q400 fly har en kapacitet på op til 74 passagerer, mens det gamle Fokker 50 tager

maksimalt 50 passagerer. Det er Air Icelands mål at optimere driften ved at have færre fly med større kapacitet, og indskrænke antallet af flyleverandører til blot én. Samtidigt er Q400 et hurtigere fly og har en længere rækkevidde. Air Iceland ser derfor muligheder i nye markeder og nye muligheder,

eksempelvis i Grønland. Det er en del af Air Icelands strategi at øge antallet af udenlandske turister om bord på selskabets luftfartøj. Q400 stiller nogle særlige krav til lufthavne. For eksempel skal grusbaners bæreevne være af en vis kvalitet. Læs mere om dette andetsteds her i Puilasoq.

Air Iceland Bombardier Q400ńik pingasunik pisilersaarpoq timmisartuutitik Fokker 50´t tallimat taarserlugit tuniniarnerisigut. Timmisartusiaat nutaat ukioq´manna Air Islandimut julip augustillu ingerlanerani tunniunneqarunik 2015/16ńi ukiaagaa atuutsinneqalissapput.

Air Iceland har købt tre Bombardier Q400 fly og selskabets nuværende fem Fokker 50 fly vil blive solgt. De nye fly vil blive leveret til Air Iceland i juli og august i år, men de kommer først i drift i løbet af vinteren 2015/2016.


IT på grønlandsk | IT

Q400 2000´miilli atuutilernikuuvoq. Nunarsuaq tamaat isigalugu timmisartut taannatut ittut 500´t sinnillit nunarsuaq tamakkerlugu atugaapput.

Q400 har været på markedet siden 2000. Der i dag over 500 af denne type maskiner i drift verden over.


Kulusuk

Penetrometeri ima atugassiaavoq

Penetrometeri atorlugu misissuinermi inerne-rit assigiinngitsukkaamik ersertarput. Ataat-simoorussaraalli savimminermik miffissamut tuttussamut malussajasuunertik. Apeqqutaal-luni naqitsineq oqimaassuseq ititussuseq ta-akkulu imminnut naleqqiullutik nassatarisaat naatsorsorneqartarput qanoq oqimaatsigisu-mik sapigaqannginnersut. Inernerilu kisit-sisinngorlutik takussutissiisarput miffissamut mittussamullu piumasaqasiisunik.

Kulusumi gummiged´imut misissuutaasussat ikkunneqartut

Kulusumi miffissaq assigiinngitsutigut misissuiffigineqartoq


Kulusuk

Kulusumi miffissaq Air Islandip timmisartuutissaannut nutaanut akuerisaavoq

California bearing ration (CBR) tassaavoq aqqusineq miffissarluunniit piumasaqaatinut maleruuttuunersoq misissuinermi atorneqartartoq. Misissueriaaseq taman-na Californiami 30´kunni ineriartortinneqarsimavoq.

Aallaqqaammut CBR miffissap piukkunnarneranut misissuinermi atugaasimavoq. Taamaalilluni naatsorsorneqarsinnaalertarpoq timmisartut mittartussat qassiuneri aallaavigalugit qanoq sivisutigisu-mik atasinnaajumaarnissaata oqa-atigineqarsinnaalertarnera. CBR´p pitsaaqutaasa ilagigaat paasine-qarsimavoq naatsorsorsinnaas-armagu mittussat qanoq oqima-atsigisut oqaatigisinnaasarmagu. Timmisartuliortartut taakkuupput piumasaqaatinik pilersitsisimasut miffissat sananeeqaataannut tunn-gatillugu qanittumilu piumasaqaatit taakku Kulusumi misissuiffigine-qarsimapput.

Air Islandip timmisartuutitaassai, Bombardier DH-8 Airplane Q400, Kulusumiit Reykjavikkimut tim-misartuussinikkut atorneqalersa-artoq immikkut ittumik CBR´mit piumasaqaateqartunut ilaavoq,

PSM 1-84-1 Airplane Flight Ma-nualeq aallaavigissagaanni, Mit-tarfeqarfinni tamanna nutaajuvoq. Taamaattumik Kulusumi mittarfik Junip 25-26´nilu 2015 CBR´p piumasaqaasiai malillugit naliliiffi-gineqarpoq msissuiffigineqarlunilu. Tamanna pivoq Air Islandip Ku-lusmilu mittarfiup suleqatigiinneri-sigut. Misissuinermi atortorissaaru-tit Boeing´mit Bombardier´millu atukkiunneqarput. Iluatsillugu mif-fissap pitsaassusaa russit periusaat ”Udarnik” atorlugu aammattaaq misissuiffigineqarpoq.

Misilittaanermi inernerit avataaniik naliliisarfimmut nassiunneqarput, Kulusumi miffissamik naliliisuusi-masunik. Nalunaarusiami inerni-liissutaasimavoq Bombardierimiit piumasaqaatit tamaasa maleruuf-figigaat taamaalillunilu Air Islandip timmisartuutitaavi Q400´t missin-naalluartut.


Landingsbane godkendt

Kulusuk landingsbane godkendt til AirIcelands nye fly

California bearing ration (CBR) er en test der måler styrken af en vej eller en landingsbane. Testen blev ud-viklet af vejmyndighederne i Californien i 1930’erne.

I første omgang blev CBR brugt til at vurdere hvor bæredygtigt et underlag er, inden det asfalteres. På den måde kan man allerede inden anlægget af en vej få en idé om hvor lang tid slidlaget holder ud fra en anslået trafikmængde. CBR har også vist sig nyttig i forbindelse med vurdering af hvor tung trafik et underlag kan understøtte. Eksempelvis fly, når de lander på en landingsbane. Således har flyproducenter opstil-let krav til landingsbaners bære-evne, der måles i CBR, og netop sådan et krav har for nyligt været aktuelt i Kulusuk.

AirIcelands nye flytype, Bombar-diers DH-8 Q400, der påtænkes indsat på ruten Kulusuk-Reykjavik stiller et specifikt CBR-krav, ifølge

PSM 1-84-1 Airplane Flight Manual, og det er første gang at Mittarfe-qarfiit oplever dette. Derfor blev der i dagene 25. – 26. juni 2015 foretaget målinger efter CBR-standarden på grusbanen i Kulusuk. Det er sket i samarbejde mellem AirIceland og Kulusuk lufthavn. Testudstyret blev stillet til rådighed af henholdsvis Boeing og Bombar-dier. Ved samme lejlighed blev der også foretaget bæreevnemålinger efter en russisk ”Udarnik” standard.

Alle testresultater blev sendt til et eksternt konsulenthus, der har udarbejdet en rapport om Kulusuk-banens bæreevne. Rapporten viser, at banen på alle målepunkter lever op til kravene fra Bombardier, og det betyder, at AirIceland kan be-nytte deres nye Q400 til Kulusuk.

Testværktøjet blev monteret på Kulusuks gummiged


Landingsbane godkendt

Sådan virker et penetrometer

Penetrometre til at måle bæreevne med kommer i forskellige udformninger. Fælles for dem gælder, at der lægges vægt eller slag på en metalkerne, der presses ned mod underlaget. Alt efter hvor meget tryk der skal til for nå en vis dybde, eller hvor dybt kernen kommer, som resultat af et bestemt tryk, får man et sæt data, der kan bruges i en ind i formel, som giver et tal for under-lagets bæreevne.

Testværktøjet blev monteret på Kulusuks gummiged

Landingsbanen i Kulusuk blev testet på en lang række målepunkter

Iluatsitsilluarnisi nuannaarutigisarlusigitEqqaamasassatsinnut ilaavoq iluatsitsilluarsimatilluta nuannaarutiginnittarnissarput, annertuppata annikikkaluarpataluunniit. Isumaqatiginnittussarsiuussinitsinni pingaar-poq, angusatsinnik nuannaarutiginnillutalu immitsinut nersualaartarnissarput, anmmi-neerluta allalluunniit angusaqaraangasa. Taamaalinissarput puigortoortaratsigu.

Pisortat suleffeqarfinni alloriaatinik piumassuseqa-lersitsisunik ileqqunnguutsitsilluartanngippata sulisut ileqqutoqqanut uteqqajaasassapput allannguinis-saraluit periutsinillu nutaanik atuutsitsinnissaraluar-nillu iluatsitsilluanngitsoortitsillutik. Taammaattumik pingaarutilerujussuuvoq, allannguisoqarnerata nalaani iluatsittunik nersualaarisarnissaq. Taama Mittarfeqar-finni aningaasaqarnikkut ilinniartuuterput Michaela Eiassen ilinniarnerminut atatillugu allaaserisamini allassimavoq, junimi Peqatigiiffilernerup Suliffimmilu Tarnikkut atukkat pillugit ilinniakkaminut atatillugu.

Mittarfeqarfinnut iluanaarutaaginnassagaluarpoq iluatsit-toqartillugu malunnartitsilaarlutillu akissarsititsilaartaru-nik. Imaassinnaavorluunniit Nalingani anguniakkat ilaat anguniagaaralersorneqartut, naleqartitanik uppernarsa-atissalinillu angusanik siuariaataasunik nersualaarisa-raluarunik. Taamaalilluni aamma angusanik ersarissa-ataasalissagaluarput sulisunillu kaammattuutaallutik.

”Pingaarulerujussuuvoq sulisunik kaammattuisarnis-saq nersualaarinnittarnissarlu, pilersaarusiorlugu periusissamut immaqa aamma paasinnillutik akuu-nerulissagaluarput. Opgavelianni ersippoq siuar-saaniarnikkut ingerlassanut akuliusimasut kisimik peqataasut sinnerinut peqataasunik nersualaarinnit-tarnissamik pilersaarusiortoqarsimanngitsoq. Sulisut suliartortarput qangatut pissusertik allanngortinnagu suliartuinnavillutik imaanniartussaagaluarpoq piler-saarusiorlugu periusissaq maleruarniarlugu taannalu tunaartaralugu sulinissaq pillugu suliartortassasut. Nersualaarisarneq kaammattuuterujussuusinnaal-luarpoq. Iluatsittut annertuppata annikippataluunniit ataatsimoorullugu malunnartilaartaraanni iluarnerpa-ajussagaluarpoq. Imaalersooriaannaavoq iluatsittu-mik suliallit isigineqaratik, inuup suliamik naammas-sinnittup kisimi pigalugit, Nalingani suliffeqarfiullu iluani pilersaarusiukkanik sammisaqartitsisoqar-tarnerini.”

Nalinga


Michaela Eliassen Mittarfeqarfinni 2010´miilli ilinniartuulersimavoq, ukiunilu sisamani allaffiutut ilin-niakkani naammasseriarlugu massakkut ukiuni marlunni ilinniakkaminik nangitsivoq aningaasaqar-nikkut nukissanillu aqutsinikkut tunngassutilimmut. Qaffasinnerusumik ilinniarnermini ukioq siulleq naammasseqqammerpaa, misilitsissutissamisut toqqarsimavaa Mittarfeqarfinni aqutsineq allaasere-rusullugu kiisalu pisortaanerit allannguiniarnermikkut aqutseriaasiattaaq allaaserisimallugu.

Husk at fejre succeserneVi skal huske at fejre succeserne, både de store og de små. Særligt når vi er i en for-handlingsproces, er det vigtigt at anerkende, når vi selv eller andre når vores mål. Det har vi en tendens til at glemme.

Hvis ledelsen ikke arbejder på at implementere mo-tiverende tiltag grundigt i virksomheden i forbindelse med forandringer og strategiarbejde, risikerer man, at medarbejderne vender tilbage til de gamle måder at gøre tingene på. Derfor er det vigtigt, at indarbejde fejring af successer i forandringsprocessor. Sådan skriver Mittarfeqarfiits økonomielev Michaela Eliassen i en eksamensopgave, som hun afleverede i juni i faget Organisation og Arbejdspsykologi.

Mittarfeqarfiit kan med fordel gøre mere ud af at fejre og belønne succeser. Det kan for eksempel være ved udarbejdes nogle delmål i Nalinga, som værdsætter og beviser, at man er på rette vej. Det vil synliggøre resultater og motivere medarbejderne.

”Det er vigtigt at motivere og anerkende medarbej-derne, så de er med til at bakke op om strategien. Mittarfeqarfiits strategi er en ”deltagelsesstrategi”, og derfor er det så vigtigt, at alle er involverede. Min opgave har vist, at det kun er dem, der er involveret i deltagelsesprojekterne, som indtil videre er med, og at der ikke er nogen plan for at anerkende dem, som deltager. Folk kommer stadig på arbejde af den samme grund som før, og det skulle gerne være så-dan, at man kom på arbejde med strategien som mål. Anerkendelse er en stor motivationsfaktor. Succeserne både de små og store, skal fejres i fælleskab. Risikoen er, at successer ikke ses af nogen andre end dem, som udfører dem, og det gælder både i Nalinga og andre projekter i virksomheden,” siger hun.

Nalinga


Michaela Eliassen har været elev i Mittarfeqarfiit siden 2010, hvor hun startede de første fire år af kontoruddannelsen, og nu er hun i gang med en 2-årig videregående uddannelse kaldt akademiud-dannelsen inden for økonomi og ressourcestyring. Hun har lige færdiggjort det første år af akademi-uddannelsen, og til eksamenen valgte hun at skrive om Mittarfeqarfiits ledelse i forandring, og hvordan chefgruppen arbejder på forandringsstrategien.


Mittarfeqarfiit

Nivinngartugassat allagartat inissittut

Mittarfeqarfiit ilisarnartaat ersaritsikkusullugu mittarfinnut tamanut allagartaliussassanik pisiortortoqarnikuu-voq. Tamangajammillu ni- vinngarneqarsimalerput. Mittarfinni anginerni marlunni allagartat sisamat anguvaat mittarfinnili minnerusuni allagartat marlukkaarput, tamaginni tårnimut nivinngarneqarsimallutik. Taamaalilluni Mittarfeqarfiit ilisarnaataat forpladsimiik iseriartortarfimmiik unittarfimmiillu takuneqarsinnaasunngorlutik.

Allagartalersuiniisigut angallattunut paaseqquarput mittarfiit Mittarfeqarfinnit aqunneqarlutillu pigineqarmata kiisalu Mittarfeqarfiit namminersortuummata. Inuppassuit Mittarfeqarfiit Air Greenlandillu immikkoortissinna-aneq ajorpaat. Inuppassuit aamma ilisimanngilaat Mittarfeqarfiit suliarpassui suunersut taakkuusullu Kalaallit-Nunatsinni mittarfinnik tamaginnik ingerlatsisuusut. Allagartalersuineq aallarniutaavoq allagartalersuinerup saniatigut allanik aamma pilersaaruaqarpugut Mittarfeqarfiit suliffeqarfittut ataasiusutut ingerlassaanera naqis-suserusupparput suliffeqarfik kinaassuseqarlunilu ilisarnaatilik.

Aasianni mittarfiup pisortaa Bo Qvist una asseq nassiussimavaa, allagartat tårnemut nivinngarneqarsimalermata assilisimasani Juni 2015´mi.

Lufthavnschef i Aasiaat Bo Qvist har sendt dette billede at tårnet, hvor skiltene er kommet op i løbet af juni 2015.


Mittarfeqarfiit

Alle skilte på plads

For at gøre Mittarfeqarfiits navn og logo mere tydelige er der indkøbt store metalskilte til alle lufthavne. De er efterhånden kommet op alle steder. I de store lufthavne er der op til fire skilte, mens der i de mindre lufthavne er to skilte, som næsten alle steder er placeret på tårnet. Dermed kan Mittarfeqarfiits logo ses fra forpladsen og de fleste steder også fra vejen/parkeringspladsen.

Meningen med skiltene er at gøre rejsende opmærksomme på, at lufthavnene i Grønland drives af Mittarfeqar-fiit og at Mittarfeqarfiit er en selvstændig virksomhed. Mange har svært ved kende forskel på Mittarfeqarfiit og Air Greenland. Der er også mange, som ikke ved, hvor mange opgaver Mittarfeqarfiit i virkeligheden løser, eller at det er Mittarfeqarfiit der driver alle lufthavnene i Grønland. Skiltene er ment som et af flere tiltag, der skal præsentere Mittarfeqarfiit som én virksomhed med egen identitet og profil.


Julip 21´ani aputip aanneratigut Qaanaap mittarfia-niik illoqarfimmut aqquserngup ilaa 20-30 m kuugus-saavoq. Suleriatartoqarneratigulli mittarfimmi sulisut namminersortumit Kim Pedersenimit ikiorserlutik akunnerit arlalialuit iluini iluarsartuutipallassinnaasi-mavaat. Mittarfiup pigisaa gummiged´eq suliaqarner-mi aserorsimavoq, taamaakkaluartoq unnuami mar-lunnguleraa aqqusineq suliaralugu piareersimavaat.

Ingerlatsinikkut pisortaq Magnus Kivioq Qaanaap mittarfianeersoq ima oqarpoq:

”Seqinnertillugu imermik assut kuuttoqartarpoq. Siorna ajornartorsiuteqanngilagut 2010´miilli ukiut tamakkiaasallugit aqqusineq aputip aanneratigut ajoquserneqartuaannalernikuuvoq.”

Mittarfiup tungaanut aqqusineq kuugussaasoq

Ingerlatsinikkut pisortaq Magnus Kivioq ukiut tamangajaasa 2010´miilli Qaanaami mittarfimmut

aqqusinermik iluarsaaqataasarsimasoq


20-30 meter af vejen mellem Qaanaaq og Qaa-naaq Lufthavn forsvandt tirsdag d. 21. juli, som følge af store mængder smeltevand. Takket være en øjeblikkelig indsats og hjælp fra en lokal entreprenør, Kim Pedersen, kunne lufthavnens medarbejder dog reparere vejen inden for få timer. Lufthavnens egen gummiged gik i stykker under arbejdet, men det lykkedes at blive færdig med reparationen lidt i to natten til d. 22.

Driftsleder Magnus Kivioq fra Qaanaaq Lufthavn siger:

”Der kommer meget vand, når solen skinner. Sidste år havde vi ingen problemer, men dele af vejen er skyllet væk hver år i hvert fald siden 2010.”

Lufthavnsvej skyllet væk

Driftsleder Magnus Kivioq har været med til at lappe vejen til Qaanaaq Lufthavn næsten hvert år siden 2010


Ukiut tamaasa Finn Thomsenip Mittarfeqarfiit mittarfii alakkar-tertarpai. Siunissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu anguniagaavoq suliffeqarfissuarmi tamarmi illuuti-nik allerullu innerata aqqutaannik ataatsimoorussamik nakkutigin-ninnermik aserfallatasaaliinikkut ileqqoqalernissaq. Ullumikkummi Mittarfeqarfiit ataatsimoorussamik ileqquuteqanngillat aserfallatsaali-nissap tungaatigut tamatuma nas-sataraa immikkuutitaartumik isuma malillugu aaqqiisoqartarnera assigi-inngiiaartumillu periuseqartoqartar-nera soorlu mittarfinni kiffartuus-sinikkut periutsit tungaatigut.Teknikkeqarnikkut aqutsisutut Finn´i angallannermut teknolo-giimullu attuumassuteqanngilaq, timmisartuussinermut tunngas-sutilinnik suliaqartuunngilaq, misilittagaqarfissuaraali ilisima-saqarfigilluarlugillu sarfaliuutinut, kiassarnernut, silaannarissaatinut, teknikkikkullu aqqutit mekanik-

kikkullu atortunut tunngassutillit. Ilisimasani taakku aallaavigalu-git mittarfinni atortorissaarutinik iluarsartuussissartuuvoq aserfal-latsaaliisuullunilu.

Alakkarterereeraangami rappor-tiliortarpoq killiffiit nalunaarsor-lugit misissorsimasani tamaasa nalunaarsorlugit. Amerlanertigut najornerini iliarsisinnaasarpai, ilaatigulli atortorissaarutinik taar-tissanik piniaqqaartariaqartarpoq avataaniilluunniit sulisussarsioqqa-artariaqartarluni. Ilaatigut aamma naunaarsueriarluni mittarfinnut su-liassaq nammineersuutaasinnaaga-angat nammineersuutissanngorlugu tunniuttarpaa.

Finn Thomsenip mittarfinni arlali-alunni kallerup innerata aqqutaasa pissusissamisoortumik ingerlanera maleruagassanullu naapertuunner-soq akisussaaffigisarai. Taamattaaq Finn´p akisussaaffigaa nukissiutiti-

gut pilersuineq akisussaaffilimmik periusilimmik ingerlanersoq qulak-kiissallugu. Mittarfinnut alakkarte-rigaangami tamatigut mittarfinni sulisut tikkuartuinani suleqatige-qqissaarlugit misissueqatigisarpai:”Mittarfinni assigiinngitsunik aaqqissueriaatsinik pigisaqartoqar-poq, piffimmi atortorissaarutitigut silaannarissaatitigullu atugaris-saartitsinissaq anguniarlugu, imminnut nakkutigineqanngik-kaluartumik ingerlasinnaasus-satut aaqqinneqartartunik. As-sersuutitut taasinnaavarput kiassarnikkut atortorissaarutit immikkooruteqartorpassuummata assigiinngitsuullutillu tamarmik, iluarsartuutissagaannilu ilisima-saqarfigilluartariaallutik. Massak-kuugallartumut ataatsimoorluta ilu-arsartuussisussatut inisseqqavugut siunissamili anguniagaavoq piffimmi sulisooreersut namminneerlutik ilisimasassanik tuniorarneqare-ernermikkut aserfallatsaaliillutillu

Teknikkikkut ikiorsiisarfik aasaanerani alakkarterisoq

Teknikkikkut ikiorsiisartoq Finn Thomsen aasaanerani takusaaqattaaqqam-merpoq, tamatumuuna Qaarsunut, Aasiannut Kangerlussuarmullu. Qaarsuni Asiannilu Finnip illuutinik innaallagissallu aqqutaannik misissuinerit in-gerlassimavai, kissarsuuteqarfinnik isaaffinnillu, Kangerlussuarmilu ikual-laavimmik misissueqqissaarisimalluni.

Aasianni Qaarsunilu kiassarnikkut aqqutit inger-

lanissamissut ingerlanngillat. Aasiaat mittarfiani

kissarsuuteqarfik sulisunit nammineq

aqutassaavoq

Teknikkikkut ikiorsiisarfik


iluarsartuussisinnaasalernissaat, avataaniik tikittoqaqqaaratik. Apor-fiaqqat assigiinngitsut mittarfinni taakkuugajupput utikaajaartut. Ass. Aasiaat Qaarsullu mittarfii assigeeqqissaarput kissatsippalla-artarlutillu. Kissatsippallaaraangata kiassaateqarfik pisariaqanngitsumik sulipilutsinneqalertarpoq ungernar-tumik illullu iluata kiapallaalerne-rani silaannalunneq pinngortarluni, suliarinnittussamut sivikitsuinnak-kaamik isersimaffigineqarsinnaasar-luni. Iluarsiissutaasinnaagaluarpoq silaannaap kaaviiaarnerata an-nertusineqarnissaa, kisianni taan-naannaannginnami illup oqorsaatai sunniuteqaqataagamik oqarsar-nikippallaarnikkut oqorsarluarsi-mavallaarnikkulluunniit pissutsit aqunneqartarmata.”

Qaarsuni iluarsiisimagaluarput kiassaateqarfimmiik silaannalersu-ummik pilersitsillutik. Ajoraluartu-milli silaannaq pujoorfikkut kias-

saateqarfikkullu isaasarsimavoq, qaminngatinneqarnerisa nalaani, kingunerisimavaalu kiassaate-qarfimmi tippattooruteqarnera. Ajornartorsiut tamanna qaanger-neqarpoq silaannalersuutit ilummut saatinneqarneratigut kiassaateqar-fimmut isaasunngorlugu kissarsu-uteqarfimmi naqitsineq taamaalil-lugu annertusiallatsillugu.” Kiassaateqarfiit tamatigut iluatsit-tumik kinguneqartitsisartuupput. Allannguuteeqqat pisartussaasar-put aningaasanillu sipaaruteqar-toqarsinnaasarluni,” Finn Thomsen oqarpoq.

Kangerlussuarmi Finnip sulias-saanut ilaasimavoq orsussaasi-viup misissornissaa, piffissap ilaani orsussamik pajuttaammik tikittoqarsimanera nalaani atu-isimanermut nalunaarsuiniarnik-kut paatsuunganartoqarsimanera pissutaalluni. Orsussaasivik an-nertoorujussuuvoq qanga Ame-

rikamiunik kiffartuussivissatut sanaajusimagami. Ullumikkulli tamarsuat atorneqanngilaq ilaan-naali atorneqarluni, taamaakka-luartoq silataaniik takuneqarsin-naanngilaq sorliit atorneqarnersut. Misissuiffginerini tamakkerlugit aqqusaarneqarput paasiniaralu-arlugu orsussaq tammaaneqartoq sumut pisimanersoq, ataatsimil-luunniilli nassuiaataasinnaasumik nassaartoqarani. Innersuussuti-gineqarpoq siunissami ersaris-saasoqartassasoq tankit imaat qanoq annertutiginersoq kiisalu tankit sorliit atorneqarnersut ersa-rissumik nalunaarsorlugit.

Angusanut ilaavoq misissueqqis-saarnerup nassatarisaanik titartar-neqarsinnaalemata kimulluunniit sulilersumut nutaamut ersarissu-mik takutinneqarlutillu nassuiaas-sutigineqarsinnaalermata qular-naatsumik qanoq-ittorpiaanersut qanorlu suliassaanersut.

Aasianni Qaarsunilu kiassarnikkut aqqutit inger-

lanissamissut ingerlanngillat. Aasiaat mittarfiani

kissarsuuteqarfik sulisunit nammineq

aqutassaavoq

Kangerlussuarmi tankeqarfik mittarfiup umiar-

sualiviullu akornani piffimmi annertugaatsiartumi

inissisimavoq. Ruujorit qipiterianngorlugit ameri-

kamiut akulloqquallugit tammaqqajaanarsin-

naasunngorlugit sanasimasimasaat ipput.


Hvert år besøger Finn Thomsen nogle af Mittarfeqarfiits lufthavne. Målet er, at der på sigt skabes et fælles grundlag i hele virksomheden for vedligehold af bygninger og installationer. I dag har Mittarfeqarfiit ikke en fælles standard for vedligehold, og det betyder, at der eksempelvis er forskellige måder at udbedre skader på og forskellige fremgangsmåder for servicering af anlæg.

Som Teknisk Chef har Finn ikke noget at gøre med luftfart og de teknologier, der direkte understøtter flytrafikken, til gengæld har han stor erfaring med drift af generatoranlæg, varmeanlæg, ventilationsanlæg tekniske installationer og andet mekanik. Den viden bruger han til at hjælpe lufthavnene med at

optimere deres anlæg. Hvert besøg munder ud i en rapport over tingenes tilstand og en oversigt over, hvad der er gennemgået. Mange mindre problemer kan han afhjælpe på stedet, mens andre kræver at der først indkøbes re-servedele eller rekvireres ekstern assistance. Andre gange er det ren dokumentation, som det så er op til lufthavnene at handle ud fra.

Finn Thomsen har både el-autorisation og driftslederfunktion for elforsyningen i flere lufthavne. Det er dermed ham, der har det overordnede ansvar for, at de elektriske installationer fungerer og lever op til lovens krav. Det er også Finns ansvar, at energiforsy-ningen sker forsvarligt. Når han er på besøg i lufthavnene foregår inspektionerne dog i

nært samarbejde med lufthavnens medar-bejdere og uden løftede pegefingre: ”Vi har mange systemer ude i lufthavnene men ofte er det sådan at de systemer og anlæg, som gør, at bygningen er behagelig at opholde sig i, f.eks varme og ventilationsanlæg, får lov til at passe sig selv. Eksempelvis er varme-installationerne tit ret komplicerede, og det kræver indsigt at justere dem. I første omgang forsøger vi sammen at løse problemerne, men målet er, at medarbejderne ude i lufthavnene skal klædes bedre på til at forstå hvorledes an-læggene fungerer og hvorledes fejl afhjælpes.

Det er ofte samme type problemer der går igen i lufthavnene. F.eks. er fyrrummene i Aasiaat og Qaarsut helt ens opbygget og

Teknisk Support på sommerinspektion

Teknisk Supports Finn Thomsen har denne sommer været på en inspektions-rejse, som denne gang gik til Qaarsut, Aasiaat og Kangerlussuaq. I Qaarsut og Aasiaat arbejdede Finn med en generel gennemgang af bygninger og instal-lationer, blandt andet blev der kigget på fyrrum og porte, og i Kangerlussuaq var opgaven en gennemgang af brændstofanlægget.

Både i Aasiaat og i Qaarsut fungerede

varmestyringerne ikke. Her er det i Aasiaat

hvor styringen er indstillet til håndbetjent drift.

Teknisk Support


begge er alt for varme. Når der er for varmt, så udsættes udstyret for unødig stress og samtidig betyder de varme fyrrum, at der er et dårligt indeklima, hvor medarbejderen, som skal reparere udstyret, kun nødigt opholder sig længere tid end absolut nødvendigt. Løsning-en kan være at forbedre rummets ventilation, men det allerbedste ville jo være, hvis rummet ikke blev så varmt hvor typiske årsager er iso-lering som er ødelagt eller utilstrækkelig.”

I Qaarsut havde man egentlig løst problemet med høj rumtemperatur ved at suge luft ud af fyrrummet. Desværre blev der også suget luft ind gennem skorsten og kedel, når disse ikke var i drift, hvilket gav en kedelig lugt i fyrrummet. Problemet blev afhjulpet ved at

”vende” ventilatoren og i stedet blæse luft ind i fyrrummet og dermed skabe et lille overtryk i fyrrummet. ”Fyrrum er altid et hit. Der er altid justeringer at lave og penge at spare,” siger Finn Thomsen.

I Kangerlussuaq havde Finn fået til opgave at se på tankanlægget, hvor der på et tidspunkt havde været problemer med at redegøre for en del af beholdningen i forbindelse med et tankskibsanløb. Anlægget er meget omfattende, og det blev i sin tid bygget til at servicere den amerikanske base på stedet. I dag bruges kun en begrænset del af det oprindelige anlæg, men det er ikke umid-delbart til at se, hvad der bruges, og hvad der ikke bruges.

Brændstofanlægget blev som en del af undersøgelsen gennemgået fra den ene ende til den anden og anlæggene registreret, dog uden at der blev fundet nogen forklar-ing på den manglende brændstofmængde. Rapporten der blev udarbejdet i forbindelse med gennemgangen opfordrer til at der i stedet lægges vægt på mere systematisk opmåling af tankenes indhold og at anlægget markeres, så det bliver nemmere at se, hvilke dele af det der i dag bruges aktivt i driften.

En sidegevinst ved registrering af Kanger-lussuaqs brændstofanlæg er at der nu kan fremstilles tegninger af anlægget, som gør det mere sikkert at betjene og nemmere at instruere nye medarbejdere.

Både i Aasiaat og i Qaarsut fungerede

varmestyringerne ikke. Her er det i Aasiaat

hvor styringen er indstillet til håndbetjent drift.

Inspektion af elværkets dieselgeneratorer i

Qaarsut. På billedet ses lufthavnschef

Ib larsen.

Dele af anlægget bruges ikke længere. Finn opfordrer til at de gamle dele markeres eller helt fjernes.

Tankanlægget i Kangerlussuaq fylder et stort

område mellem lufthavnen og havnen. Mange

kilometer rør, der blev lagt af amerikanerne,

udgør en labyrint, som det kan være svært

at finde rundt i.


Heimdal Security tassaavoq Mittarfeqarfiit paasissutissaminnut illersuisussatut qarasaasianillu qarasaasiaqarnikkullu atortorissaarutinut pissusissamisoortumik ingerlatsinissamut qulakkeerinnissutaat.

Heimdal Security bliver en del Mittarfeqarfiits bestræbelser på at sikre data og høj oppetid på PC’ere og andre IT-systemer.


Heimdal Security er navnet på et nyt system, der snart bliver taget i brug i hele Mittarfe-qarfiit. Som bruger kommer man ikke til at opleve de store ændringer, men med Heimdal får Mittarfeqarfiit et helt nyt niveau af sikkerhed.

Systemi nutaaq hackerneqarnissamut pinngitsoortitsisussaq Heimdal Securitymik taaguuteqarpoq, Mittarfeqarfinni atuutsinneqangajalersoq. Atuisutut imannarsuaq malunnarnavianngilaq taamaallaat Heimdalimik Mittarfeqarfiit atuisunngorneratigut isumannaallisaanikkut inissisimalertussaalluni.

Nyt system skal forhindre hackerangreb

Systemmi nutaaq hackerneqarnermut pinngitsoortitsisussaq

Heimdal kan to simple, men yderst vigtige ting for datasikkerheden: Sikre opdateringer og filtrere indhold på nettet. Opdateringer er vigtige fordi, langt største-delen af alle brud på datasikkerhed sker i software på brugerens computer, der ikke er opdateret. Et sikker-hedshul i et program bliver lynhurtigt kendt i hacker-miljøerne, og så gælder det om hurtigt at få opdateret. Det sørger Heimdal for, helt uden at brugeren skal

foretage sig noget, og som bruger opdager man ikke engang at der sker en opdatering. Det andet lag af sikkerhed kommer fra webfilteret, en såkaldt secure DNS-løsning, der giver sikkerhed på et hidtil uset niveau. Secure DNS beskytter bedre end antivirus og firewall og er et effektivt våben mod eksempelvis den berygtede cryptolocker, der ramte flere grønlandske virksomheder i 2014.

Heimdal marlunnik piginnaasannguaqarpoq qarasa-asiaqarnermut illersuutit pingaaruteqarluinnartunik: Nutarsaatit isumagineqartalissapput internetsikkullu misissuataartakkat isumannaatsumik immikkoortiter-tassallugit. Nutarsaasarnissaq pingaarutilerujussuup-put, qarasaasiat pissusissamisoortumik ingerlassappata programmit atuuttut pinngitsooratik nutarsarne-qartuartussaapput qarasaasiat virusissanngippata. Hackerisartunut naniuminarnerusarami iserfissat sumiinnersut taamaammat pingaarutilerujussuuvoq nutarsaajuartarnissap pisarnissaa. Tamanna Heimada-

lip nammineerluni isumagisarsinnaavaa atuisoq iliu-useqanngikkaluartoq, atuisulluunniit toqqaannartumik malugisarnavianngilaa susoqarnersoq.Isumannaallisa-anikkut iliuutsip aappaaraa qarasaasiaqarnerup iluani isumannaallisaaneq, secure DNS´mik inerniliineq, siornatigumut naleqqiullugu takorloorneqarsinnaann-gitsorluunniit. Periuseq taanna antivirusinit firewallinillu sakkortunermik isumannaannermillu sunniuteqarsinna-avoq soorlu tusaamaneqapiluttumut cryptolockerimut akiuisinnaalluni, 2014´mi nunatsinni suliffeqarfinnut arlalissuarnut eqquisumut.

IT Security


Nutaarsiassat | Nyheder

Stillingen som Team Leader i CNS Nuuk har hidtil været varetaget af den tidligere CNS-chef, men stigende krav til CNS-organisationen fra eksterne myndigheder gør det nødvendigt at opdele funktionerne. Eksempelvis er arbejdsbyrden steget kraftigt inden for sikkerhedsstyring, projektstyring, risikostyring og generel dokumentation.

Nuummi CNS´mi Team Lederitut atorfik CHS´p pisortaanit akisussaaf-figineqarsimagaluarpoq CNS´lli kattuffianiit piumasaqaatit sakkortusinera-tigut pisariaqalersimavoq ingerlassat aggulunnissaannut. Assersuutigalugu suliassat annertusisimapput isumannaallisaanerup, pilersarusiorlugit sammisassiat, pisinnaasut suulluunniit ingalassimaarfiginissaat kiisalu pap-pialatigut uppernarsaasarnissatigut piumasaqaatit eqqarsaatigalugit.

Thomas Skifte bliver ny Team Leader for CNS i Nuuk

Thomas Skifte CNS´mi Nuummi Team Lederinngulerpoq

Thomas Skifte bliver ny Team Leader for CNS i Nuuk

Thomas Skifte CNS´mi Nuummi Team Lederitut atorfinilersoq

Thomas Skifte tiltræder stillingen som Team Leader for CNS i Nuuk. Han forlader dermed på sigt stillingen som værkstedchef for CNS i Kangerlussuaq. I de kommende uge kommer Thomas til at varetage begge stillinger.

Siunissami qanittumi Kangerlussuarmi atorfini CNS´p sannavimmi pisortatut atorfini qimattussanngussavaa. Uani sap.ak. Thomas´ip atorfiit taakku marluukkallassavai.


Nutaarsiassat | Nyheder

Pisiniartarfimmiik nalunaarutigineqarpoq 2015´p ingerlanerani gummigedet pingasut taarserneqas-sasut. Pisaartussat tassaapput Maniitsoq, Qaarsut Nerlerillu Inaat. Maniitsumi Qaarsunilu Hitachi ZW220´mik pisasaassapput.

Nerlerilli Inaanni anginerumaartoq ZW250´q pisa-arissavaat ukiumi tullermi aputaajaataasartussaq. Tassami pigisaat qanganitsersimaqimmata nutaanik pisaarnissartik assorsuaq pisariaqartilersimavaat, ingammik kiffartuussilluarnissaq eqqarsaatigissa-gaanni. ”Hitachi japaniut sanasagaraat. ”Hi” ”Se-qineq`mik” isumaqarpoq ”Tachi”´lu ”qangattariart-ortartumik” isumaqarluni.

Fra indkøbsafdelingen lyder det, at der i løbet af 2015 vil blive udskiftet tre gummigeder. Det sker i henholdsvis Maniitsoq, Qaarsut og Nerlerit Inaat. I Maniitsoq og Qaarsut får de en ny Hitachi ZW220 hver.

I Nerlerit Inaat bliver det den lidt større ZW250, der kommer til at rydde sne i den kommende vinter. Det gamle udstyr var godt slidt, så det er en tiltrængt investering, der blandt andet skal være med til sikre regularitet. Hitachi er japansk. ”Hi” betyder ”sol” og ”Tachi” betyder ”opstigende”.

Maniitsumi, Qaarsuni Nerlerit Inaanni maskinarsuartaalersut

Nye maskiner til Maniitsoq, Qaarsut og Nerlerit Inaat

Hitachi ZW220, 2015´p ingerlanerani Maniitsumi Qaarsunilu atortorissaarutaalertussaq

Hitachi ZW220, som i løbet af 2015 vil blive en del af udstyret i Maniitsoq og Qaarsut


Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat | Goddag & farvel

Tikilluaqqusat | Goddag

By

Kangerlussuaq

Kangerlussuaq

Narsarsuaq

Nerlerit Inaat

Kangerlussuaq

Kangerlussuaq

Narsarsuaq

Kangerlussuaq

Paamiut

Upernavik

Nerlerit Inaat

Kangerlussuaq

Qaanaaq

Sisimiut

Nerlerit Inaat

Ilulissat

Kangerlussuaq

Kangerlussuaq

Qaarsut

Kulusuk

Nerlerit Inaat

Qaanaaq

Nuuk

Kulusuk

Stilling

Maskinist

Receptionist

Terminalarbejder

Terminalarbejder

Lagerassistent

Kok

Terminalarbejder

Smørrebrødsjomfru

Terminalarbejderelev

Terminalarbejder

Afis operatør

Elektrikker

Mekanikker


Elektrikker

Terminalarbejder

Receptionistelev

Elektronikfagteknikerelev





NI-2


Navn

David Kleist

Birthe Svendsen

Ulloriaq Hansen

Dines Pike

Marthen Petersen

Søren Bengtson

Ineqi Egede

Rosine Dahl

Pauli Hermansen

Arne Ottosen

Heino Jensen

Nukannguaq Møller

Rasmus Thomassen

Tatsiaq Inuk Mølgaard

Martin Rasmussen

Aqissiaq Jensen

Kristian Kuitse

Lars Olsen

Erni-Peter Amossen

Jens Rasmussen

Isak Kunak

Ilannguaq Kristiansen

Aka Thomsen

Elvira Brønlund

Ansat

15/06/15

15/06/15

01/07/15

01/07/15

01/07/15

01/07/15

01/07/15

09/07/15

13/07/15

15/07/15

01/08/15

01/08/15

01/08/15

01/08/15

01/08/15

15/08/15

01/08/15

01/08/15

01/08/15

01/08/15

01/08/15

01/08/15

01/08/15

01/09/15


Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat | Goddag & farvel

By

Nuuk

Kangerlussuaq

Nuuk

By

Nuuk

Upernavik

Nuuk

Stilling

CNS-chef

Receptionist

Økonomi direktør

Stilling

Terminalarbejder

Indsatsleder

Teamleder

Navn

Peer Edwin Sarkov

Nukannguaq Damsgaard

Tine Romby Fencker

Navn

Mikael Larsen

Karl Bidstrup

Thomas Skifte

Dato

30/06/15

31/07/15

31/07/15

Dato

15/06/15

11/08/15

01/08/15

Inuulluaqqusat | Farvel

Suliffeqarfiup ilumani allamik/nutaamik suliffittaarneq | Intern rekuttering/omrokering

Goddag & farvel

Tikilluaqqusat & inuulluaqqusat


MIT-kompas | MIT-mi pujorsiut

Isumalluutinik atuineq

Sullitaq qitiutillugu

Attaveqatigiinneq • Ineriartorneq

Iliuuseqarnertussuseq

Uppernassuseq

Sulisutta atortuttalu atorluarneqarnissaat ineriartortinneqarnissaallu qulakkiissavarput – aamma siunissaq ungasinnerusoq isigalugu

Kiffartuussineq kissaatigineqartoq akimut pitsaassutsimullu eqqortumut tunniutissavarput

Isumannaallisaaneq pisariaqartoq qulakkiissavarput inatsisillu malillugit

Isumannaallisaaneq qaffasissoq

MIT-mi pujorsiuterput pisortatut piginnaanngor-saavimmi INUSSUMMI nutaarsiaritinneqarpoq mas-sakkullu mittarfinni arlalinni nivingatinneqalereerpoq. Ullormut eqqaasitsissutitullusooq nukitta sumut Mit-tarfeqarfitta iluini atussanerigut. Jens Lauridsenilu ima oqaaseqarpoq:

”Pujorsiut sakkussatut takorloorneqassaaq aaliangiis-suteqarniarnerni aqqutissiuussisutut taamaattumiguna pujorsiummik taagipput. Tamatuma nassatarisaanik isumannaallisaanikkut pissutsit siulliunneqartuartassap-put, nukissatigut agguataarineq kiisalu atuisorput mas-sakkorpiaq, taamaasigutta niuerluarsinnaanngussa-agut, unammillernikkut oqimaaqatigiissaarisinnaasoq. Tamatigut iluatsitsisarnavianngilagut, taamaammat pingaaruteqarpoq uppernarsineqareersimasut aallaavi-

gisarnissaat asuli silaannarmit tigusinata, ass. atuisoq naammagittaalliorpat, isumaqatigipallassavarput, aningaasassameeruttali, isumannaallisaaneq utaqqik-kallartariaqassavarput, imaluunniit sulisussaasuagutta auisup pissariassaraluami akileriikkami ”affaannai ”pis-sarsiarisinnaasariaqassavai il.il.”

Taamaammat eqqarsaataavoq pujorsiut sakkutut naliginnaasutut aqutsinermi atugaajartuaalernissaa. Pujorsiutittami ikiortussaaniarpaatigut suliffiutitsinnut iluaqutaasumik eqqortumik kinguneqartitsisartussamik aaliangiussaqartarnissarput. Siornatigut sillimaniarneq, nukissallu isumakuluffigineqartarsimapput, atuisoq eqqarsaammut ilaatinneqarani. Pujorsiutitaatsinnili Mittarfeqarfitsinnik atuisoq annertuumik isiginiarneqa-lersimavoq, naleqarnerungaatsialersimalluni.

MIT-mi pujorsiut


MIT-mi pujorsiut | MIT-kompas

Brug af ressourcer

Sikkerhedeni top

Kunden i fokus

Kommunikation • Udvikling

Handlekraft • Troværdig

Vi sikrer en ordentlig brug og udviklingaf vores medarbejdere og materiel - også på langt sigt

Vi leverer den ønskede service til den rette pris og kvalitet

Vi garanterer den nødvendige sikker-hed og lever op til lovgivninge n

MIT-Kompasset er blevet introduceret på leder-uddannelsen Inussuk og det hænger allerede flere steder i lufthavnene. Det skal bruges som en daglig påmindelse om hvor vi skal lægge vores kræfter i Mittarfeqarfiit. Jens Lauridsen siger:

”Kompasset skal ses som et værktøj til at træffe beslutninger og agere efter, heraf kompas delen. Dette betyder at vi skal forsøge at vægte sikkerhed, ressourcer og kunden lige, på den måde får vi en forretning, som er i markedsmæssig balance. Det kan naturligvis ikke altid lade sig gøre, men så er det vigtigt at man træffer beslutninger på et bevist grundlag og ikke på tilfældigheder, eksempelvis at

kunden klager, så jeg giver ham ret, eller vi har in-gen penge, så sikkerheden må vente, eller vi mang-ler mandskab så kunden får "kun" det halve af, hvad der betales for osv.”

Det er dermed tanken at kompasset bliver et natur-ligt værktøj til at styre efter.

Kompasset skal gerne medvirke til at vi træffer be-slutninger som er rigtige for vores forretningTideligere var det sikkerhed og ressourcer, der altid blev vægtet uden at bekymre sig om kunden. Med det nye kompas har kunden fået en højere betydning for Mittarfeqarfiit.

MIT-Kompas

Qaanaaq ICAO: BGQQJesper Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Aasiaat ICAO: BGAABo Qvist, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Paamiut ICAO: BGPTBrian B. Hjortborg, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Nerlerit Inaat ICAO: BGCOHenrik Rosing Søltoft, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Sisimiut ICAO: BGSSBo Olsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Narsarsuaq ICAO: BGBW

Storch Lund, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Qaarsut ICAO: BGUQIb Larsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Maniitsoq ICAO: BGMQMads Pedersen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kulusuk ICAO: BGKKTorben Larsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Ilulissat ICAO: BGJN

Hans Lyberth, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Nuuk ICAO: BGGHJimmy Gudmandsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Kangerlussuaq ICAO: BGSFRita Müller, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]

Airport

Town

Nerlerit Inaat

Kulusuk

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

Sisimiut Kangerlussuaq

Aasiaat

Narsaruaq

Illulissat

Qaarsut

Upernavik

Qaanaaq

Pituffik (Thule Air Base)

CoNNeCTINgGreenland!

Don’t hesitate to contact one of our

Airport managers.

Together, they operate the 13 air-

ports and 46 heliports that make up

the most effective and reliable avia-

tion infrastructure possible.

Upernavik ICAO: BGUKCarsten R. Thomsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Upernavik ICAO: BGUKNiels Kurt Thorleifsen, Airport ManagerTlf.: +299 [email protected]/[email protected]

Puilasoq 18

Documents

Transcript of Puilasoq 18