PSYKISK SELVHJÆLP

Informationer til dig der har været udsat for en belastende oplevelse – samt til dine kolleger og pårørende

Denne pjece omhandler de normale og almindelige reaktioner, man kan opleve, når man har været udsat for en voldsom eller psykisk belastende hændelse.

Voldsomme og psykisk belastende hæn-delser kan være af meget forskellig art. Det kan fx være ulykker, vold eller trusler, fyringer, større arbejdsmæssige ændringer eller det at være vidne til andre menne-skers ulykke eller død.

Det er vigtigt at kende til de almindelige psykiske reaktioner, som mange menne-sker oplever, når de har været ude for en belastende situation.

Når du kender de almindelige reaktioner, er det lettere for dig at acceptere dine egne reaktioner og se dem som en konse-kvens af den belastning, der har ramt dig.

Mange mennesker bliver overrumplet af deres egne reaktioner og opfatter dem som unormale eller endda som tegn på, at de er ved at blive syge eller vanvittige. Mennesker reagerer meget forskelligt. Nogle reagerer stærkt, andre reagerer mindre stærkt, men det er vigtigt at un-derstrege, at det er normalt at reagere.

Kend de forskellige reaktioner

Følgende reaktioner er typiske i tiden lige efter en stærkt belastende hændelse:

n Uvirkelighedsfornemmelse Følelse af tomhed – alt synes gråt i gråt. Man føler sig som værende i en glasklokke, og det skete virker som noget, der er hændt i en drøm eller som noget, man har set på TV.

n Angst Stærkt kropsligt ubehag ofte med hjer-tebanken, muskelspændinger, rysteture m.m.

n Frygt Frygt for fremtiden, for at være ved at blive skør eller for aldrig at blive glad igen. Ligeledes frygt for det sted, hvor hændelsen indtraf.

n Kropslige reaktioner Hovedpine, kvalme, rysteture, maves-merter.

n Følelsesmæssige udbrud Let til gråd, vredesanfald, hidsighed, latter.

n Sløvhed Synker ind i sig selv, lukker sig inde i en skal, bliver apatisk.

Reaktioner i de første timer og dage efter hændelsen

Følgende reaktioner er typiske når der er gået et stykke tid efter hændelsen:

n Hyppige genoplevelser Genoplever det skete igen og igen.

n Uro og rastløshed Svært ved at finde ro, mange fantasier – fx „tænk-nu-hvis“ fantasier.

n Koncentrationsbesvær Svært ved at holde opmærksomheden fanget ved noget.

n Søvnproblemer og appetitløshed Svært ved at falde i søvn, opvågninger i løbet af natten, drømme og mareridt om hændelsen. Ligeledes forekommer nedsat eller øget lyst til at spise.

n Ustabilt følelsesliv Man har mistet kontrollen over sine fø-lelser – de skifter mellem sorg, vrede, angst og lettelse. Man kan desuden være meget opfarende over for sine nærmeste.

n Grublerier og isolation Mange og tunge spekulationer over det skete, ens reaktioner og hvad man nu skal stille op. Man har ikke lyst til at snakke med nogen, andre har svært ved at komme i kontakt med en.

Reaktioner i dagene og ugerne efter hændelsen

Du kan bruge følgende anvisninger i din egen bearbejdning af krisen:

n acceptér at det er naturligt at reagere. Godtag ALLE følelser – også dem du synes er underlige.

n find nogle fortrolige at tale med. Hvis du kender mennesker som er i samme situation som dig selv eller som har oplevet noget lignende, er det godt at snakke med dem. Fortæl om dine tanker, følelser og værste fantasier. HUSK, det er i orden at græde – det kan endda lette lidt.

n bliv ved med at fortælle om det, der er sket – også når nyhedens interesse er væk.

n tag imod den hjælp, andre tilbyder.

n konfrontér dig med virkeligheden og sørg for at få en afslutning på hæn-delsen. Find nogle brugbare løsninger – det hjælper at handle, men pas på ikke at handle irrationelt.

n vær god ved dig selv. Sørg for at lave noget, du kan lide, og som giver dig et frikvarter. Det er rigtig godt at lave fysiske aktiviteter.

n husk, at din eventuelle partner og dine børn også er ramt af hændelsen. Snak med dem og lad også dem give udtryk for deres følelser. Acceptér, at deres reaktioner kan være forskellige fra dine egne.

Hvad du selv kan gøre for at få krisen til at lette

Du bør undgå at:

n isolere dig.

n dope dig selv med alkohol eller beroligende medicin.

n begrave dig i arbejde.

n lave sjov med det hele.

n lade som om du har det helt fint, selvom du i virkeligheden har det dårligt.

n spille helt, så andre tror, du ikke har brug for hjælp.

Hvis du gør nogle af disse ting risikerer du at forlænge kriseperioden og udskyde den psykiske helingsproces. Du risikerer ligeledes at komme dårligere igennem krisen, og du får måske ikke bearbejdet det skete ordentligt.

Hvad du ikke bør gøre

Du eller din familie har brug for profes-sionel assistance:

n hvis du øger dit forbrug af alkohol og medicin.

n hvis du har hukommelsestab omkring ting, der er sket inden for de seneste 24 timer.

n hvis du har meget kraftige reaktioner, eller hvis dine reaktioner varer ved eller tiltager i styrke over tid.

n hvis du over en længere periode har søvnbesvær, spiseforstyrrelser eller sexuelle vanskeligheder.

n hvis du føler dig „død“ og tom indeni efter en måned, eller hvis du føler dig deprimeret.

n hvis du plages af dårlig samvittighed, skyldfølelse eller selvbebrejdelser.

n hvis du bliver ved med at have krops-lige symptomer og reaktioner.

n hvis du efter et stykke tid markant har ændret adfærd, i forhold til den du var før hændelsen.

n hvis din familie får det skidt.

Hvornår skal du uden tøven søge profes-sionel hjælp?

Det er ikke kun den eller de personer, der har været direkte impliceret i episoden, der oplever psykiske reaktioner efter en alvorlig hændelse.

Både kolleger og pårørende til den eller de involverede vil opleve psykiske reaktioner i større eller mindre omfang.

KollegerKollegerne bliver påvirkede af flere grunde. Dels kan de blive bange for om noget lignende kan overgå dem selv. Dels bliver de påvirkede af medfølelse med den ramte person.

Der vil ofte være et stort behov for at tale med hinanden i kollegagruppen om det skete. Denne snak i gruppen bør styres af en kompetent person, der ikke selv er berørt af hændelsen.

Formålet med en styret snak i kollega-gruppen – også kaldet en debriefing – er, at sikre den psykologiske bearbejdning af hændelsen hos kollegerne samt at forebygge konflikter, længerevarende krisereaktioner, dårlig trivsel og nedsat arbejdsevne og arbejdsglæde.

PårørendeSom pårørende skal man både tackle sine egne reaktioner oven på det, der er sket, samtidig med at man skal håndtere de reaktioner, som den ramte person har. Man skal så at sige være den stærke, som kan klare alle de praktiske ting, man skal kunne støtte og tale med den nære person, som er ramt af hændelsen, og man skal kunne klare de følelsesmæssige udsving og reaktioner, som personen har.

Kolleger og pårørende rammes også

Sideløbende med dette har man så også sine egne reaktioner at bearbejde. De kan bl.a. handle om bekymring for den ramte person, usikkerhed over for fremtiden, angst, vrede, afmagtsfølelse og mange andre reaktioner, som ligner de reaktioner, den ramte person har.

Mange pårørende oplever en vældig usikkerhed over for, hvordan de bedst kan hjælpe den ramte person. Hvad skal man sige og ikke sige? Kan man komme til at forværre situationen? Hvor meget skal man snakke om det? Hvad skal man gøre, når den ramte reagerer uvant og måske voldsommere end man er vant til? Hvor længe vil det vare?

Der er selvfølgelig ikke entydige svar på disse spørgsmål, som gælder i enhver situation, men på følgende side er der opstillet en række gode råd om, hvordan man bedst forholder sig til den ramte person.

Du kan bruge følgende anvisninger, når du vil hjælpe en kriseramt person:

n lyt, og stil uddybende spørgsmål til den allerførste beretning om det, der er sket.

n stil dig fortsat til rådighed for samtaler om det skete og om de følelsesmæs-sige reaktioner, personen har.

n spørg også selv til, hvordan personen har det og hvad han/hun tænker på og føler, men pas på ikke at presse for meget på – respektér de behov perso-nen har for henholdsvis at tale om det skete eller at lade være.

n aflast personen med de praktiske ting, som han/hun ikke orker.

Gode råd til kolleger og pårørende

n vær forberedt på at skulle kunne rumme forskellige følelsesmæssige reaktioner og udsving – fx at personen græder, bliver vred, er irritabel, føler skyld m.m.

n husk, at din væsentligste hjælp består i at lytte og vise omsorg. Du skal ikke finde løsninger i forhold til det skete eller kunne fjerne smerten, selvom det måske er det, du har allermest lyst til.

n spørg endelig, hvad personen har brug for fra din side, så du ikke skal gætte dig til det.

n vær forberedt på at personen også kan have brug for fred, ro og for at være alene. Dette er ikke en afvisning af dig.

n brug en ven eller to til at tale med om dine reaktioner – brug ikke den krise-ramte til dette.

Husk, at enhver kriserummer mulighedenfor personlig vækst og udvikling.

Der er utallige eksempler på at mennesker,som har været igennem en krise,oplever større livskvalitet bagefter.

Krisen åbnede deres øjnefor nogle muligheder,som de ikke ellersville have fået øje på.

ISBN: 978-87-92093-21-9

Nærværende folder er udviklet af HumanAct – et erhvervspsykologisk konsulentfirma, der arbejder indenfor tre områder: Organisation, Konfliktløsning og Terapi & Coaching.

Indenfor disse specialistområder har vi en række ydelser og gennemprøvede metoder, som hjælper vores kunder i forhold til deres behov og ønsker.

I HumanAct er vi faguddannede psyko-loger, med hver vores specialer indenfor

Vesterport 3 , 2 .sa l · 8000 Århus C · t : 6013 2288 www.humanact .dk · mai l@humanact .dk

erhvervspsykologi, konflikthåndtering, coaching og den kliniske psykologi. Vi har været på banen i mange år og har stor erfaring indenfor et bredt spekter af områder, hvor vi fungerer som spar-ringspartnere, rådgivere, undervisere og coaches eller terapeuter.

Vi tilbyder vore kunder et samarbejde præget af solid faglighed og høj etik. Vi gør os stor umage for at finde de bedste metoder og tilgange til kundens udfor-dring.

La

you

t, de

sign

& fo

to: Te

R / d

dsig

n.d

k · tryk

: joh

nse

n.d

k