Projektopgave - En bæredygtig omstilling - Maria Toft

Maria%Toft% % Projektopgave%Stud.%Scient.%Pol% % 12.%august%2015%Vejleder:%Prof.%Jens%Hoff% % Institut%for%Statskundskab%ved%KU%!

! 1!

EN BÆREDYGTIG OMSTILLING

- og hvad der driver den !!!

Et kvantitativt pilotstudie

Den foreliggende projektopgave er udarbejdet på baggrund af et projektorienteret arbejdsforløb ved

Ugebrevet Mandag Morgen og den internationale bæredygtighedstænketank Sustainia

af Maria Toft, Stud. Scient. Pol


! 2!

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ............................................................................................... 3 1.1 Baggrund for projektet .............................................................................. 5 1.2 Det teoretiske felt og afgrænsninger ........................................................... 6

2 Teori ...................................................................................................... 9 2.1 Push-pull modellen og de rationelle aktører ............................................... 9 2.2 Systemtransformationsteorierne ............................................................... 11 2.3 Idealisme og bæredygtighedsbegrebet ...................................................... 14

3 Metode ................................................................................................ 14 3.1 Spørgeskemaundersøgelse – at undersøge positivistisk ............................. 14 3.2 Forskningsdesign ..................................................................................... 15 3.3 Operationalisering ................................................................................... 16 3.4 Dataindsamling ....................................................................................... 20 3.5 Udvælgelse af enheder ............................................................................. 20

4 Analyse ................................................................................................ 22 4.1 Kvalitet af data og fordeling af respondenter ........................................... 22 4.2 Kvaliteten af spørgsmål – de afhængige variable ...................................... 27 4.3 Eksplorativ faktoranalyse og konstruktion af nye variable ...................... 28 4.4 Fordelingsanalyse .................................................................................... 34 4.5 Den kausale analyse ................................................................................. 36

4.5.1 Mann-Whitney U test ........................................................................ 36 4.5.2 Mann whitney U test på regioner og sektorer .................................... 38 4.5.3 Spearson rho test ............................................................................... 41 4.5.4 Test af tredjevariable ......................................................................... 42

5 Konklusion .......................................................................................... 43

6 Litteratur ............................................................................................. 46 Illustrationen på forsiden ’Don Quixote kæmper mod vindmøller’


! 3!

1 Indledning

“Sustainable development is the pathway to the future we want for all. It offers a framework to generate economic growth, achieve social justice,

exercise environmental stewardship and strengthen governance”

- Ban Ki-Moon, FN’s Generalsekretær

Bæredygtig udvikling synes at være svaret på nærmest alle større politiske og

samfundsmæssige udfordringer, som verden står overfor i dag. Begrebet og

måden, hvorpå den bæredygtige udvikling skal foregå, er imidlertid langt

mere omdiskuteret. En altomfattende løsning, som både tilgodeser social ret-

færdighed, miljøet og sørger for optimalt økonomisk udbytte, er en kom-

pleks og særdeles vanskelig opgave. Opgavens kompleksitet skyldes, at den

er en afspejling af det, som løsningen skal svare på – nemlig det langt mere

indviklede klimaproblem. Mens verden venter på en forkromet politisk løs-

ning, pibler der imidlertid små nye teknologier og bevægelser frem i land-

skabet, der allesammen er med til at fremme en bæredygtig udvikling. Netop

den udvikling er måske nøglen til fremdrift og har potentiale til at løse den

ellers fastlåste situation, som mange har betegnet som the tragedy of the

commons (Hardin 1968). Løsningen er således ikke én løsning, men må be-

stå af et væld af forskellige løsninger på klimaudfordringerne (Rayner 2011).

Her er det altså et sæt af forskelligartede, i mange tilfælde overlappende og

sommetider modstridende løsninger, som kommer i spil på mange forskellige

niveauer samtidigt (Hulme 2009: s. 311-312).

Netop den erkendelse udgør fundamentet for den foreliggende projektopga-

ve, som undersøger drivkraften bag de små nye teknologier og bæredygtige

løsninger. Den konkrete udvikling er drevet af virksomheder og frivillige or-

ganisationer rundt omkring i verden og inden for mange forskellige sektorer.

Den internationale bæredygtighedstænketank Sustainia har i de sidste fire år

samlet en række af de nyeste bæredygtige teknologier, produkter og services

fra hele verden. Jeg har via mit arbejde i et projektorienteret forløb hos

Sustainia i hele år 2014 fået privilegeret adgang til og på egen hånd videre-


! 4!

udviklet databasen med virksomheder og organisationer, der skaber bære-

dygtige løsninger. Netop denne viden danner baggrund for en kvantitativ

undersøgelse, der på mikro-plan svarer på følgende problemstilling:

Hvorfor vælger virksomheder og NGOer at udvikle bæredygtige

løsninger?

Undersøgelsen er et kvantitativt pilotstudium af virksomheder og organisati-

oner, der arbejder med bæredygtige løsninger. I opgaven analyserer jeg data

fra en spørgeskemaundersøgelse med en stikprøvestørrelse på 115 respon-

denter. Omfanget kan ikke retfærdiggøre generaliseringer til alle virksomhe-

der og organisationer i verden, som arbejder med bæredygtige løsninger.

Undersøgelsen giver derimod indikationer på mulige sammenhænge og teg-

ner et billede af, hvilke faktorer respondenterne selv anser for at udgøre

drivkraften bag deres innovation. Spørgsmålene er operationaliseret ud fra

forskellige teorier inden for transtitionsteori. Strategien for undersøgelsen er

ikke drevet af én overordnet teorigren, men er relativt eksplorativ og åben i

sin udformning. Det skyldes blandt andet, at undersøgelsen afspejler et nyt

teoretisk felt, som stadig ikke er helt systematiseret. De teoretiske tilgange er

så vidt vides ikke blevet anvendt kvantitativt før og er stadig overlappende i

deres operationalisering. Fokus for opgaven er derfor ligeledes at vurdere

spørgsmålenes kvalitet og komme med foreslag til en forbedret og større

kvantitativ undersøgelse.

Bæredygtig udvikling bliver af mange betragtet som: at fremme menneskets

velbefindende, at imødekomme de basale behov for de mindrebemidlede, at

værne om fremtidige generationers velfærd, at bevare miljømæssige ressour-

cer og økosystemer, at integrere økonomi og miljø i beslutningstagning samt

at opfordre til en bred offentlig deltagelse i udviklingsprocesser (Meadow-

croft 2000: 371). I undersøgelsen bruger jeg samme forståelse af begrebet

’bæredygtig udvikling’ og definerer det samtidig som målet for, hvad en bæ-

redygtig omstilling skal bidrage til. Undersøgelsen har derfor et normativt


! 5!

sigte, nemlig at undersøge hvad der driver omstillingen – den omstilling som

vel og mærke foregår i den ønskede retning. Den sidstnævnte erkendelse

medfører desuden, at undersøgelsen placerer sig i et styringsfelt.

1.1 Baggrund for projektet !Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af mit projektorienterede arbejde i

2014 hos den internationale bæredygtighedstænketank Sustainia, der er stif-

tet af ugebrevet Mandag Morgen. Hvert år siden 2012 har Sustainia indsam-

let løsninger, der vurderes at bidrage til en bæredygtig omstilling. Løsninger-

ne placeres inden for ti prædefinerede sektorer, men overlapper hvad angår

anvendelsesområde. De ti sektorer er: bygninger, fødevarer, mode, transport,

IT, uddannelse, energi, sundhed, byer og ressourcer. Blandt de indsamlede

projekter, initiativer og teknologier udvælges de 100 bedste udfra fem krite-

rier, som på den måde sætter rammen for undersøgelsens udvælgelse af re-

spondenter. De fem udvælgelseskriterier omfatter, at løsningen skal:

1. Være allerede tilgængelig på markedet E Løsningerne skal være mere end blot streger på tegnebrættet. De skal derfor al-

lerede være blevet anvendt i konkrete projekter.

2. Være skalerbar E Der skal være potentiale til, at løsningen kan udbredes til flere områder, end

dens nuværende lokation og at den dermed kan påvirke samfundet i endnu større grad.

3. Have en positiv miljømæssig påvirkning E Løsningen skal være med til at modvirke klimaforandringerne eller bidrage til

at tilpasse samfundet til dem.

4. Være finansielt levedygtig E Omkostningerne skal stå mål med nytteværdien. Løsninger som primært funge-

rer ud fra en filantropisk forretningsmodel er ikke på forhånd afskrevet, men omkostningerne skal være overkommelige.

5. Forbedre livskvaliteten for dens brugere E Løsningen skal bidrage til at forbedre trivslen for individer og de samfund, som

den er anvendt i – og på den måde bidrage til social forandring og retfærdig-hed.

Løsningerne bliver vurderet af eksterne rådgivere med ekserptise inden for

hver deres sektor, hvorefter de 100 bedste løsninger bliver udvalgt, som her-

efter offentliggøres i publikationen Sustainia100 (Sustainia100, 2014 s. 8).


! 6!

1.2 Det teoretiske felt og afgrænsninger

I det følgende optegner jeg det teoretiske felt, som undersøgelsen bevæger sig

i. Det gør jeg for at tydeliggøre undersøgelsens politologiske bidrag samt for

at gøde jorden for en klar operationalisering af de bagvedliggende teoretiske

begreber. I den korte – men kritiske – gennemgang af litteraturen på innova-

tionsområdet forsøger jeg desuden at give et overblik over skillelinjer og

blinde vinkler i teorien.

Siden den amerkanske økonom Robert Solow banede vejen for en

bred anerkendelse af teknologiens betydning for økonomisk vækst (Solow

1956), har der i samfundet været en stadigt større interesse for, hvordan

man kan styre og påvirke den teknologiske udvikling (Nemet 2009: 701).

Derfor blev der tidligt udviklet et økonomisk og funktionelt paradigme, der

har sigtet mod at rette op på hovedsageligt to markedsfejl: viden som et of-

fentligt gode og negative eksternaliteter i miljøpolitik. Hastigheden hvormed

markedet af sig selv ville omstille sig til at være miljøvenligt, har været for

langsom og har ikke understøttet radikale nye løsninger, men blot udviklet

inkrementelle ændringer til det bestående (Nemet 2009: 700; Norberg-Bohm

2000: 125; Foxon et al. 2008: 149). Innovationspolitikken har længe svoret

til policy-redskaber, der kan kategoriseres inden for push-pull-modellen. En

model, som støtter virksomhederne i forsknings -og udviklingsfasen med ho-

vedsageligt statslige midler (technology-push) samt øger udbyttet for bære-

dygtige innovationer ved blandt andet at indføre miljøskatter og kvotehandel

(demand-pull) (Nemet 2009: 702). Inden for de seneste 20 år har der imid-

lertid været en kraftig vækst i mere holistiske transitionsteorier. De nyere

teorier arbejder med usikkerhed som et vilkår for aktørerne og har derud-

over et mere dynamisk syn på innovation i modsætning til den mere lineære

forståelse, man kan finde i push-pull-modellen (Foxon et al. 2008: 150). De

mest dominerende teorier på området, der samtidig kan sige noget om ud-

viklingen af radikale løsninger og teknologier på mikro-niveau, er henholds-

vis strategisk niche management (der udspringer af den større analyseramme


! 7!

kaldet Multi-level perspektiv), teknologiske innovationssystemer og transiti-

on-management. Innovationsforskerne ønsker alle at forklare drivkrafterne

bag eller barrierne for enten udbredelsen af et specifikt produkt eller udbre-

delsen af en bredere omstilling på regimeniveau (Markard et al. 2008: 596).

Alle fremhæver positivt betydningen af netværk og læringsprocesser. Men

tilgangene og de teoretiske perspektiver er forskellige. Jeg har forneden for-

søgt at lave et overblik over de tre dominerende transformationsteorier og

deres respektive syn på væsentlige analyseelementer.

Tabel 1. Oversigt over tre domineriende teorier inden for innovationslittera-turen

SYSTEMTRANSFORMATIONSTEORI

Strategisk Niche Management (Mul-ti-Level-Perspektiv)

Teknologiske innova-tionssystemer

Transition-management

Analyseob-jekt

Innovationsforløb i do-minerende teknologiske regimer

Innovationssystemet, som består af organisationer, institutioner og forholdet mellem dem.

Organiseringen af interak-tive og samarbejdsoriente-rede processer. De domine-rende samfundsmæssige systemer er i fokus.

Hyppigst anvendt me-

tode

Historiske case studier og process tracing Case studier Case studier

Drivkraft for omstillingen

Læring gennem ekspe-rimenter

Systemet har en funktionel drivkraft, der udvikler, ud-breder og anvender pro-duktet/teknologierne. Sy-stemet består af en række underfunktioner, der hver især bidrager til systemet overordnede effektivitet.

Co-evolution: Samarbejde mellem mange aktører, der fører til tilpasning og kom-promiser.

Tidshorisont for omstil-

ling Lang tid Kort tid Lang tid

Kontekst Socio-tekniske regimer (udgangspunktet er den specifikke teknologi)

Der findes hovedsageligt tre typer af innovationssyste-mer: 1) Nationale 2)Sektorspecifikke 3)Teknologiske (Markard et al. 2008: 600)

Samfundsmæssige systemer (Udgangspunktet er sam-fundet), Teknologi er un-derkategori og sek-tor/branche har derfor ikke en afgørende betydning.


! 8!

Forfattere Kemp, Schot et al. 1998; Weber 1999; Hoogma 2002, (Schot and) Ghe-els 2007.

Foxon og Pearson 2008; Bergek et al. 2005; Hekkert et al. 2007; Negro 2007; Markard and Truffer 2008; Carlsson et al. 2002; Carls-son 2006; Chang and Chen 2004; Edquist, 1997

Rotmans, Kemp et al. 2000; Rotmans, Kemp et al. 2001; Rotmans 2003; Loorbach and Rotmans 2006

Langsigtet forandring

Økonomiske og sociale barierre kan overvindes ved at lave et beskytten-de shelter (niche) for teknologierne, så de kan få tid til at modnes og bryde igennem på regi-meniveau. Forandringen er hovedsagelig lineær: Niche --> Regime --> Landskab

De forskellige innovations-systemer kan påvirke hin-anden i en god/kummulativ eller en dårlig/begrænsende retning. Der mangler fort-sat viden om dette forhold. Målet er, at innovationssy-stemerne optimeres ved hjælp af løbende vurderin-ger og på den måde skaber man stabilitet i innovati-onssystemerne på længere sigt.

Dynamisk gensidigt for-stærkende påvirkning af alle niveauer og aktører mod en fælles retning.

Policy- redskaber

Er ikke effektivt opera-tionaliseret, men kan bidrage med specifikke foreslag til bestemte virksomheder ved at designe eksperimenter til at opnå læring om en given teknologi.

Forbedring af systemets underfunktioner såsom: Vidensudvikling gennem investering i R&D eller øget legitimitet via flere interessegrupper på områ-det. (Se Markard et al. 2008: 608)

1. Strukturer det relevante problem og opret en arena for omstillingen 2. udvikl en omstillingsdagsorden, en vision for udviklingen og optegn udviklingsmulighe-derne 3. Opstil og udfør eksperimenter og mobiliser netværk 4. monitorer, eva-luer og lær fra eksperimen-terne, hvorefter visionerne, dagsordenen og koalitio-nerne justeres (Grin et al. 2010: 291).

I gennemgangen af den nyere innovationslitteratur er det altså tydeligt, at

der er forskellige måder, hvorpå effekten af et givent regimes, systems eller

samfunds evne til at facilitere en teknologiudvikling på. Derfor bliver policy-

anbefalingerne også forskellige, afhængigt af, hvilken analyseramme der bli-

ver anvendt. Jeg har imidlertid identificeret to væsentlige blinde vinkler i lit-

teraturen. Den første knytter sig til transitionsteoriernes empiriske funda-

ment, som næsten udelukkende er baseret på kvalitative casestudier, histori-

ske såvel som komparative1. Nærværende undersøgelse træder derfor spæde

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!1%”Finally,%both%frameworks%can%look%back%on%several%years%of%theoretical%development%and%a%large%number%of%empirical%case%studies,%in%which%they%have%been%tested%and%refined.”%(Markard%et%al.%2008:%597)%

!


! 9!

skridt inden for transitionslitteraturen og forsøger derfor også at undersøge

eksplorativt (ved hjælp af en refleksiv faktoranalyse), hvilke bagvedliggende

drivkrafter, der kan spores i respondenternes svar. Den anden blinde vinkel

handler om et manglende blik for agenternes personlige drivkraft. Der ude-

står således en systematisk analyse af agenternes personlige overbevisning og

af, hvordan den bliver inkorporeret i styringen af den bæredygtige omstil-

ling. Da den foreliggende undersøgelse også omfatter NGOer, finder jeg det

især nødvendigt at spørge ind til agenternes overbevisning.

2 Teori

I teoridelen gennemgås de før nævnte teoretiske ståsteder i tre dele. Først be-

skriver jeg push-pull modellen og dens teoretiske antagelser. Derefter gen-

nemgår jeg transformationsteorierne og deres respektive hypoteser om sam-

menhænge. Til sidst dykker jeg ned i bæredygtighedsbegrebet med det for-

mål at udkrystaliserer nogle konkrete idealistiske overbevisninger, som agen-

terne kunne tænkes at lægge til grund for deres handlinger. Hvert afsnit

munder ud i bredt definerede arbejdshypoteser, hvis formål er at sikre et

stringent fokus i analysen. Den teoretiske gennemgang vil desuden omfatte

konkrete idéer til relevante baggrundsvariable. Statistiske analyser har som

regel til formål at være eksplanative – men nærværende analyse tjener i høj

grad også et eksplorativt formål. Arbejdshypoteserne bliver derfor formule-

ret relativt overordnet, så de giver en generel retning, men ikke forblænder

muligheden for andre observationer, der falder udenfor den overordnede

ramme.

2.1 Push-pull modellen og de rationelle aktører

Push-pull modellen har til formål at rette op på markedsfejlene inden for

miljøområdet og udspringer af en neoklassisk økonomisk analyse af marke-

det. De policy-redskaber, som modellen anbefaler beslutningstagere at tage i

brug, har derfor den grundlæggende antagelse, at aktørerne er rationelle.


! 10!

Aktørerne handler på basis af en konsekvenslogik, optræder rationelt nytte-

maksimerende og har eksogent givne præferencer (Berg-sørensen et al. 2011:

33). Producenter investerer for at maksimere deres profit (Gheels 2008: 497)

og positionerer sig i forhold til markedet samt deres respektive konkurrenter

for at få del i konkurrencefordele. Drivkraften er derfor eksternt styret af

markedet og muligheden for at være bedst inden for: 1. omkostningseffekti-

vitet og 2. Produkt -og prisvariation (Porter 1980). Da jeg også undersøger

organisationer, som er drevet af en filantropisk forretningsmodel og derfor

ikke søger profit, må jeg imidlertid afklare forskellene blandt ikke-profit og

profitorienterede organisationer. Det fører til, at jeg kan udlede to overord-

nede arbejdshypoteser:

H1 Der er forskel på ikke-profit og profitorienterede organisatio-

ner/virksomheder, hvad angår drivkraften bag udviklingen af bæredygtige

løsninger.

og

H2 Respondenterne er drevet af målrettede nytteoptimerende hensyn

En af de væsentlige drivkrafter på demand-pull-siden antager, at aktørerne

også er strategiske i deres valg (Nemet 2009: 701). Det betyder eksempelvis,

at virksomheder og organisationer kan være drevet af enten frygten eller mu-

ligheden for fremtidige ændringer foretaget af staten eller markedet (Rug-

man et al. 1998). Der er imidlertid noget, som tyder på, at en etableret ak-

tør på markedet har en anden strategi end en ny ’angriber’ (Christensen

1997; Foster 1986). Virksomhedernes eller organisationernes alder skal der-

for afdækkes i spørgeskemaet. Det fører til yderligere to arbejdshypoteser:

H3 ’Respondentens alder og størrelse har betydning for drivkraften bag ud-

viklingen af bæredygtige løsninger’

og


! 11!

H4 Respondenterne er drevet af stragiske valg

Push-pull-modellen bidrager med konkrete policy-anbefalinger, som interna-

liserer de samfundsmæssige omkostninger ved de førnævnte markedsfejl. Po-

licy-redskaberne antages at påvirke virksomhederne lineært funktionelt, så-

ledes at eksempelvis investering udefra direkte fører til udvikling af ny tek-

nologi (technology-push) (Norberg-Bohm 2000: 145). Og på den anden side

medfører miljøskatter, at efterspørgslen går i en miljøvenlig retning og nær-

mest ’trækker’ teknologiudviklingen (demand-pull) (Nemet 2009: 702).

Imidlertid er de fleste teoretikere inden for dette paradigme enige om, at de

forskellige redskaber ikke alene må eksistere samtidigt, men at de desuden

interagerer positivt og forstærker hinanden (Ibid: 701). Det leder mig til at

opstille to nye arbejdshypoteser:

H5 Push-pull policy-redskaberne virker som drivkraft bag respondenternes

udvikling af bæredygtige løsninger

Og

H6 Der er en positiv sammenhæng mellem de forskellige rationelle økono-

miske drivkrafter

Den sidste arbejdshypotese antager, at de forskellige faktorer, som jeg her

har gennemgået (rationelle nytteoptimerende hensyn, strategiske valg og

push-pull policy-redskaber) påvirker hinanden positivt.

2.2 Systemtransformationsteorierne

Som beskrevet foroven positionerer systemtransformationsteorierne sig som

alternativer til en mere snæver og lineær top-down proces mod innovation

(Loorbach et al. 2006: 2). Aktørernes viden og interne læringsproces er cen-

trale motorer for innovation (Foxon et al. 2008: 151). Multi-level Perspekti-

vet (MLP) er en teoriramme, som konceptualiserer overordnede dynamiske

mønstre i socio-tekniske transitioner. Den hollandske transitionsteoretiker


! 12!

Frank Gheels opererer med tre niveauer, der påvirker hinanden (Gheels

2011: 26).2 Gheels multi-level analyse har fokus på det organisatoriske felt

og gør det klart, at analysen ikke går nærmere i dybden med omstillingens

frø; niche-innovationerne (Grin et. Al. 2010: 38). Derfor er Strategisk Niche

Management (SNM) blevet udviklet som undergren af multi-level perspekti-

vet, som giver et øjebliksbillede af den umiddelbare og intuitive drivkraft bag

omstillingen3. SNM peger blandt andet på, at udviklingen af nye løsninger

sker ved skabelsen og styringen af beskyttede rum til at, der giver plads til en

eksperimentel læringsproces (Kemp, Schot et al. 1998).

Teknologiske innovationssystemer er kombinationen af alle instituti-

onelle og økonomiske strukturer, der påvirker båder retningen og farten på

en teknologisk forandring i samfundet. Systemet har funktionrn at udvikle,

udbrede og anvende innovationerne (Edquist 2005: 182). Et system kan ope-

rationaliseres i både nationale, sektorspecifikke og mere brede teknologiske

områder (Markard et al. 2008: 600). Jeg finder det derfor nødvendigt at un-

dersøge respondenternes sektorengagement samt deres oprindelsesland. Jeg

kan deraf udlede to arbejdshypoteser, der relaterer sig til respondenternes

karakteristika:

H7 Der er forskel på sektorer, hvad angår drikraften bag udviklingen af bæ-

redygtige løsninger

Og

H8 Der er forskel på regioner, hvad angår drivkraften bag udviklingen af

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!2!–%dog%foregår%omstillingen%hovedsageligt%i%én%retning:%innovationen%pågår%i%små%beskyttede%niEcher,%der%slår%igennem%til%det%større%teknologiske%regime,%som%til%sidst%forandrer%hele%den%eksterne%kontekst%også%kaldet%’det%socioEtekniske%landskab’!3 Den% langsigtede% transformation% afhænger% således% af,% om% den% bæredygtige% innovation% bliver%mainstream%og%bryder%igennem%til%regimeEniveauet,%hvilket%i%en%bæredygtig%udviklingskontekst%er%målet%(Grin%et%al.%2010:%74).%Det%er%eksempelvist%først%inden%for%de%sidste%år,%at%genbrug%inden%for%tøjindustrien%er%brudt%frem%på%en%industriel%skala.%Det%har%især%skyldtes%en%manglende%infrastrukEtur%til%at%opsamle,%nedbryde,%gendanne%og%redistribuerer%materialerne%samt%en%manglende%kultur%på% området.% Et% endnu%mere% klart% eksempel% er% på% energiområdet,% hvor% eksisterende% retningsgiEvende%aktører%i%regimet%har%været%lodret%imod%en%omstilling,%som%resulterede%i%mere%vedvarende%energi%(Edwards%2010).%Innovationer%er%derfor%sommetider%årtier%om%at%bryde%igennem.


! 13!

bæredygtige løsninger

Et anden væsentlig underfunktion, som de bæredygtige løsninger skal opfyl-

de, er skabelsen af legitimitet. Løsningerne skal hjælpe aktørerne med at bli-

ve accepteret både socialt og politisk for i sidste ende at mobilisere flere res-

sourcer til aktørerne (Bergek et al. 2008: 417)4. Systemet yder derfor et

strukturelt pres, der påvirker aktørerne til at skabe innovative bæredygtige

løsninger. Det fører til en ny arbejdshypotese:

H9 Respondenterne udvikler deres bæredygtige løsning, da de gerne vil øge

deres legitimitet

og få nemmere ved at skaffe flere ressourcer.

Transitionsmanagement er et governance-perspektiv, som – i modsætning til

den klassiske management tilgang – antager, at det ikke er muligt at have

fuld kontrol over udviklingen af bæredygtige teknologier. I stedet er løsnin-

gen, at tilpasse sig inkrementelt ved at strukture og facilitere en fælles læ-

ringsproces. Fokus er således at organisere en interaktiv proces, hvor rele-

vante interessenter og aktører kan eksperimentere og udvikle deres viden

(Grin et al. 2010: 289). Socio-teknisk forandring sker derved i samspillet

mellem aktører (Loorbach et al. 2006: 4). Deraf kan jeg udlede den næstsid-

ste arbejdshypotese:

H10 Respondenterne er drevet af en eksperimentel læringsproces, hvad an-

går udviklingen af deres bæredygtige løsninger.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!4!”Legitimacy*is*a*matter*of*social*acceptance*and*compliance*with*relevant*institutions:*the*new*technology*and*its*proponents*need*to*be*considered*appropriate*and*desirable*by*relevant*actors*in*order*for*resources*to*be*mobilized,*for*demand*to*form*and*for*actors*in*the*new*TIS*to*acquire*political*strength.“*(Bergek%et%al.%2008:%416E417)%

!


! 14!

2.3 Idealisme og bæredygtighedsbegrebet

Jeg finder det sandsynligt, at aktører som producerer og udvikler radikale

bæredygige løsninger har en anden slags drivkraft end aktører, som udvikler

inkrementelle og mere traditionelle løsninger. Det skyldes især det idésæt,

som man finder i bæredygtighedsbegrebet. FNs Brundtland-rapport fra 1987

definerer bæredygtighed bredt, som ”det at opfylde den nuværende genera-

tions behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for opfyldelse

af deres behov i fare”. I kernen af paradigmet omkring bæredygtig udvikling

findes social retfærdighed. Det er netop målet for en bæredygtig udvikling,

at alle har ret til behovsopfyldelse på tværs af generationer og på tværs af

landenes udviklingstrin (Langhelle 2000: s. 307). Derfor kan jeg udlede af

det bæredygtige idésæt, at respondenterne til en hvis grad har internaliseret

denne idealisme. Den sidste arbejdshypotese er derfor:

H11 Respondenterne har udviklet deres bæredygtig løsning, fordi de er idea-

listiske.

I en større undersøgelse ville det være nødvendigt at have en kontrolgruppe med, for at afdække om der er forskel mellem aktører, som arbejder med bæredygtige løsninger og aktører, som arbejder med traditionelle produkter.

3 Metode

I nærverende kapitel gennemgår jeg metoden bag undersøgelsen samt af-

dækker operationaliseringen af undersøgelsens teoriramme. Den metodiske

fremgangsmåde og forskningsdesignet har til formål at optimere undersøgel-

sens validitet og reliabilitet.

3.1 Spørgeskemaundersøgelse – at undersøge positi-vistisk

Ved en spørgeskemaundersøgelse søger man ‘’efter lovmæssigheder, der kan

udtrykkes i årsager og virkninger’ (Boolsen 2008:38). At vælge spørgeske-


! 15!

maet som primært undersøgelsesmetodevalg er derfor at vælge at arbejde

inden for et positivistisk paradigme (Bryman 2001:11). Den typiske positivi-

stiske spørgeskemaundersøgelsesstrategi vil bero på test af hypoteser med

statistiske metoder, oftest ved – med en bestemt sandsynlighed – at afvise

hypotesen om ingen sammenhæng (korrelation) eller påvirkning mellem va-

riable (målinger), kaldt H0 (Agresti&Finlay 2009:146-147). Derved sand-

synliggøres den opstillede sammenhæng. Jeg vælger ligesom de fleste forske-

re i samfundsvidenskaberne et konfidensinterval på 95 %, hvorfor der kun

er 1/20s sandsynlighed for, at resultatet af observationerne

ger fejl ifht. det ’rigtige’ i populationen. Da stikprøven er forholdsvist

lille, vil jeg (udover den statistiske sandsynlighed for sammenhæng) udlede

en fortolkningsmæssig logik i kausalrelationen – mellem de afhængige og

uafhængige variable. Jeg ønsker imidlertid at afdække mere subjektive, kon-

tekstafhængige og konstruerede begreber som latente drivkrafter – fænome-

ner, der er typiske for et andet paradigme: hermeneutikken – og afhængige

af fortolkning (Boolsen 2008: kap2). For at gøre disse operationelt mulige i

et positivistisk undersøgelsesdesign har jeg derfor valgt at benytte lukkede og

gensidigt udelukkende svarkategorier på stort set alle spørgsmålsvariable.

Spørgeskemaet som metode er derfor mest udfordret på det videnskabelige

krav om validitet, da det drejer sig om den intersubjektive forståelse og op-

fattelse af bestemte begreber.

3.2 Forskningsdesign Som vist tidligere har forskningen inden for bæredygtig omstilling hidtil ho-

vedsageligt været baseret på historiske casestudier og process-tracing meto-

den. Her er forskel i tid samt forståelse for konteksten og agenterne i -og

omkring undersøgelsesenheden afgørende for forklaringsevnen. Casestudier

og procesteori har de fordele, at metoden tager højde for væsentlige kon-

tekstspecifikke variable og ser også på hver enkelt ildsjæls betydning for en

given bæredygtig udvikling. Man opnår således en nuanceret forståelse af de

enkelte undersøgelsesenheder. Statiske metoder kræver store stikprøver og


! 16!

det kan derfor være svært at fortolke komplekse sammenhænge, der består

af mange kontekstafhængige variable (George & Bennett 2005: 22). En ude-

lukkende brug af historiske casestudier sker til dels på bekostning af genera-

liserbarhed og den eneste farbare vej må derfor være at metoderne i feltet

differentieres for at kunne optegne mere generelle mønstre og sammenhæn-

ge. Kvantitative undersøgelser vil derfor kunne bruges side om side med ca-

sestudier. Forskningsdesignet for undersøgelsen er således opbygget for at

forklare varians mellem de uafhængige variable ’Xi’ og de afhængige variab-

le ’Yi’. Forskellene på de to forskningsdesign kan illustreres på følgende må-

de:

Figur 1. Variansteori og procestoeri

Kilde: Langley 1999: 693

Forskningsdesignet for undersøgelsen følger altså en variansteorietisk til-

gang, der søger at afdække årsagssammenhænge mellem respondenternes

karakteristika – oprindelsesland, sektor, størrelse mm. – og betydningen af

forskellige drivkrafter eksempelvis miljøskatter, ønsket om at forbedre ens

sociale legitimitet eller profitmaksimering.

3.3 Operationalisering

En central øvelse for at styrke validiteten er at oversætte de abstrakte begre-

ber i teorien, så de kan anvendes i den empiriske undersøgelse. På baggrund

af abejdshypoteserne oversætter jeg hermed de teoretiske begreber til kon-


! 17!

krete variable formuleret som spørgsmål, som kan måles via svarkategorier.

Strukturen i denne del følger Adcock og Colliers model for god valid meto-

disk fremgangsmåde, der er vist på figuren (Adcock & Collier, 2001: 531):

Figur 2. Operationalisering

Jeg starter først med at operationalisere de uafhængige variable, som er

respondenternes grundlæggende karaktertræk. Svarkategorierne varierer

fra at være nominalt, ordinalt -eller intervalskalerede (Se bilag 2, der er

et fuldt udprint af spørgeskemaet med tilhørende værdier).

Niveau'1.'Baggrundskoncept

fx.*System*eller*niche

Niveau'2.'Systematiseret'koncept

1.*Oprindelsesland*2.*Anvendelsesland*3.*Sektorfokus*

Niveau'3.'Indikatorer

Spørgsmål*som*spørger*indtil*de* systematiserede*koncepter.*Nominelt,*ordinalt*eller*

intervalskalerede.

Niveau'4.'Resultater

115*Besvarelser*af*spørgeskema

Konceptualisering Indsnævring%af%begreberne%til% centrale%teoretiske%parametre.% Eksempelvis%en%udpensling%af løsningernes%særlige%karakterE træk,%der%potentielt%kan%have%

Operationalisering Udvikling%af%spørgsmål%til%måling% af%baggrundsvariable.

Dataindsamling Indsamling%af%kontaktoplysninger% på%virksomheder%og%organisationer% og%dernæst%indsamlinger%af%


! 18!

Tabel 2. Operationalisering af uafhængige variable Niveau 1:

Baggrunds-koncept

Niveau 2: Systema-tiseret begreb, uaf-hængige variable

Niveau 3: Indikatorer (Spørgsmål)

Navn What is the name of your company or organisation?

Etableret eller ny ’angriber’

Firmaets eller orga-nisationens alder When was your company or organization founded?

Løsningens alder When was your solution developed?

Firmaets eller orga-nisationens størrelse

What is the yearly turnover of you company (approximate the value in Euros or Dollars)? Approximately how many employees does your company or organi-zation employ?

System eller niche

Land, som løsningen er udviklet i. Which country was your solution mainly developed in?

Andvendelsesland Where is your solution deployed? Mention some of the main countries in which your solution is deploy-ed here:

Primært sektorfokus Which sector is your solution mainly engaged with?

Styret af eks-ternt givne præferencer

Profit eller ikke-profitsøgende Which kind of company or organisation are you?

Derefter har jeg operationaliseret de afhængige variable på baggrund af ar-

bejdshypoteserne og de teoretiske begreber. Spørgsmålene er formuleret så-

ledes, at de kan besvares ved hjælp af en Likert-skala med fem svarkategori-

er udover ’Don’t know/Not applicable’. Likert-skalaen har den fordel, at den

med en hvis rimelighed kan karakteriseres som intervalskaleret. Det bliver

derfor muligt at konstruere et indeks ved en eventuel sammenlægning af va-

riable (Andersen et al. 2010: 292). Jeg har samtidig kodet spørgsmålene den

samme retning for at mindske forvirring og samtidig gøre databehandlingen

lettere.


! 19!

Tabel 3. Operationalisering af afhængige variable Niveau 1:

Baggrunds-grunds-koncept

Niveau 2: Systemati-seret begreb, af-

hængige variable

Niveau 3: Indikatorer

To what extent do you agree or disagree with the following state-ments?

Rationel økonomisk tænkning, positione-ring

Optimal information om markedet

Before developing our solution we investegated the market and found a demand for it

Konkurrencedygtig-hed We found our solution competitive in terms of price or differation

Profitmaksimering We wished to maximize our profits

Læring

Målrettet læring The solution is a result of R&D investment by the company vidensproduktion som resultat af andre aktiviteter

The solution is a result of knowledge creation through our other acti-vities

Eksperimentel læring The solution is a result of learning-by-doing

Strategi: Risici

Risiko for statslig regulering

The fear of future government regulation influenced the development of our solution

Risiko for prisudsving The fear of future price fluctuations influenced the development of our solution

Strategi: Mulighe-der

Mulighed for et vok-sende marked

The opportunity of increased demand for green solutions in the future fueled the development of our solution

Mulighed for en vok-sende forbrugervillig-hed til at betale mere

The opportunity of consumers' willingness to pay more for a green product in the future fueled the development of our solution

Personlig idealisme

Begrænsning af kli-maforandringerne

We developed the solution because we sincerely wish to mitigate cli-mate change

Tilpasning til klima-forandringerne

We developed the solution because we sincerely wish to adapt to cli-mate change

Inter-generations ret-færdighed i forhold til klimaforandringerne

We developed the solution because we sincerely want to pass on a bet-ter world for our children

Intra-generations ret-færdighed i forhold til klimaforandringerne

We developed the solution because we sincerely think that our users derserve a better quality of life

To what extent did the folowing policy instruments aid the creation of your sustainable solutions?

Policy-redskaber

Miljøskatter Environmental taxes*?

Miljøsubsidier Environmental subsidies**?

CO2-Kvoter Tradable permits***?

Økonomisk støtte Investments from external parties?

Krav fra investorer Demands from investors?

How important is it for your company or organization that your sustainable solution helps create:

Strukturelt Social legitimitet Public perception (e.g. Enhanced reputation among users/customers)?


! 20!

eller insti-tionelt pres, legi-timitet

Politisk legitimitet Political support (e.g. You are more likely to get financial backing or you have an easier time approaching politicians regarding regulation)?

Mobilisering af res-sourcer

Venture capital mobilization (e.g. New investment in your company or new products)?

Før udsendelse af spørgeskemaet, har jeg testet spørgsmålsformuleringerne

på kollegaer i Sustainia, hvorefter spørgsmålene er blevet rettet til og gjort

mere klare i sproget. Spørgsmålene er ligeledes blevet ledsaget af en hjælpe-

tekst samt en metatekst ved hvert spørgsmålsbatteri (Se bilag 2) for at øge

læsevenligheden, forståelsen og dermed målingsvaliditeten.

3.4 Dataindsamling !Dataindsamlingen er foregået via programmet SurveyXact, der kan monito-

rere status for spørgeskemaundersøgelsen. Efter en opdatering af responden-

ternes kontaktoplysninger, blev det således muligt at udsende personlige

spørgeskemaer til respondenterne med deres navn samt titel på det specifikke

produkt eller teknologi, som undersøgelsen spørger ind til. En del af respon-

denterne havde Sustainia allerede haft kontakt til. Derfor uadarbejdede jeg

to forskellige invitationsemails. De to invitationsemails er vedlagt som hhv.

bilag 3og 4. I invatationsemailen uddyber jeg undersøgelsens formål, afleve-

ringsfrist, fortrolighed og afsenderens ønske om at assistere respondenterne.

Informationerne bør tilkendegives respondenten af etiske, juridiske og prak-

tiske grunde (Lindermann 2008). Baggrundsspørgsmålene er stillet først, da

jeg har valgt, at det var vigtigt at få respondenterne let i gang med skemaet,

da der i alt skulle bruges op til 15 minutter på udfyldelsen. Til sidst i under-

søgelsen er der nogle spørgsmål specifikt til brug for Sustainia. Undervejs i

processen har jeg sendt rykker-emails og opdateret eventuelle kontaktoplys-

ninger.

3.5 Udvælgelse af enheder Udvælgelsen af respondenter er sket på baggrund af Sustainias fem kriterier

jf. kapitel 1.1. Det har sikret, at alle respondenter har et miljømæssigt og et

socialt formål i deres teknologiudvikling. Innovationerne er desuden valgt


! 21!

efter en idé om, hvad der er ’nyskabende’. Mange af enhederne er således

fundet via innovationsmagasiner og prisoverrækkelser. Nemet (2009:700)

beskriver respondternes fokus som kvalitativt anerledes end de mere traditi-

onelle produkter ”Non-incremental improvements are qualitatively different

from incremental ones (Freeman and Soete, 1997); they involve “new con-

nections”; they are discrete, discontinuous events; usually involving delibera-

tive effort; and they may have only a minor relatedness to existing produ-

cts”. I en større undersøgelse ville det derfor være ønskeligt at have en kon-

trolgruppe bestående af respondenter, som producerer traditionelle produk-

ter. Det er ifølge det Internationale handelskammer de private aktører, som

hovedsageligt skal drive og implementere en bæredygtig omstilling af sam-

fundet (Bulkeley et al. 2010: 88)5. Desværre findes der endnu ikke noget fyl-

destgørende overblik over, hvor mange private aktører – som arbejder med

bæredygtige løsninger – der findes. Udvælgelsen er således en ikke-

sandsynlighedsbaseret udvælgelse, hvilket har den store ulempe, at man ikke

kender, med hvilken sandsynlighed enhederne er udtrukket fra populationen.

Det er derfor ikke muligt at sige noget (med kendt sikkerhed) om fejlmarge-

ner og dermed repræsentativitet. Med en tilfældig udvælgelse af stikprøve vil

et n på 50 have en nogenlunde præcision med henblik på at vurdere gennem-

snitsværdier i samfundsvidenskaberne på holdninger for hele populationen,

når det mulige gennemsnit falder indenfor 5 ordinale/intervaltskalerede

svarkategorier (Agresti & Finlay 1997:135-141). Dette er dog stadig et lavt

n, hvorfor andele sjældent kan uddifferentieres til at gælde repræsentativt for

hele populationen, og de fleste kun skal tages som indikationer på baggrund

heraf. Det bliver samtidig svært at lave en specificeret frafaldsanalyse, da den

eneste data som findes på respondenterne er deres navn og kontaktoplysnin-

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!5!Det% internationale% handelskammer% formulerer% opgaven% således:! ”Industry’s% involvement% is% a%critical%factor%in%the%policy%deliberations%relating%to%climate%change.%It%is%industry%that%will%meet%the%growing%demands%of%consumers%for%goods%and%services.% It% is% industry%that%develops%and%dissemiEnates%most%of%world’s%technology.%It%is%industry%and%the%private%financial%community%that%marshal%most%of%the%financial%resources%that%fund%the%world’s%economic%growth.%It% is% industry%that%develEops,%finances,%and%manages%most%of%the%investments%that%enhance%and%protect%the%environment.%It% is% industry,% therefore,% that%will%be%called%upon%to% implement%and% finance%a%substantial%part%of%governments’%climate%change%policies.”%(Bulkeley%et%al.%2010:%88).!


! 22!

ger. Jeg vil imidlertid alligevel forsøge at sammenholde respondenternes ka-

rakteristika med nogle allerede beskrevede karakteristika af virksomheder og

organisationer generelt set (eksempelvis deres størrelse, oprindelsesregion og

sektorfokus). En øvelse, som imidlertid kun kan give et skøn af målingernes

pålidelighed og dermed reliabilitet (Lindermann 2008:20-21).

4 Analyse I analysen gennemgår jeg først og fremmest kvaliteten af spørgsmålene og de

indsamlede data ved at lave en univariat analyse af fordelingen af responden-

ter og svarresultater. Derefter foretages en eksplorativ faktoranalyse for at

kunne sige mere om, hvorvidt flere variable kan være udtryk for det samme

(Agresti & Finlay, 1997: 630). Jeg undersøger dermed latente drivkrafter el-

ler tankegange, som respondenterne kan have lagt til grund for deres besva-

relse af spørgsmålene. De latente drivkrafter slår jeg herefter sammen til nye

variable vha. en indekskonstruktion. Til sidst fortager jeg en kausalanalyse

og ser på sammenhængen mellem de uafhængige og afhængige variable.

Analysen bruger ikke-parametriske tests, da dataene ikke er normaltfordelte.

4.1 Kvalitet af data og fordeling af respondenter

Det er ikke muligt at angive et specifikt niveau for, hvornår svarprocenten er

tilstrækkelig for en god undersøgelse. Det væsentlige er, at der ikke er for

store skævheder i forhold til populationen. Som tidligere nævnt er populati-

onen imidlertid ikke kendt, samtidig med, at det er svært at lave en specifice-

ret frafaldsanalyse pga. manglende data for frafaldne respondenter. I neden-

stående tabel har jeg opført de væsentligste informationer for stikprøven og

dataindsamlingen:

Tabel 4. Afrapportering af dataindsamling

Population (Firmaer og organisationer, som ar-bejder med bæredygtige løsninger) Ukendt Brutto-stikprøve 815 - Fejl i kontaktoplysninger 127


! 23!

Netto-stikprøve 688 - Nogen svar 57 -- af dem over halvdelen af spørgsmålene besva-ret 9 Fuldt gennemførte besvarelser 106 Gennemførte samt næsten gennemførte 115 Svarprocent af netto-stikprøve 16,70% Afvisningsrate 76,30%

Der er en afvisningsrate på 76,30 %, hvilket er ret markant. Tommelfinger-

reglen er imidlertid, at web-baserede undersøgelser som regel har en lavere

svarprocent end andre typer af surveys.6 Der kan være forskellige årsager til,

at kun 16,7 % har svaret. For det første er undersøgelsen målrettet aktører

og ikke individer. Undersøgelsen spørger ind til virksomhedens eller organi-

sationens drivkraft og ikke et bestemts individs drivkraft. Den person, som

modtager spørgeskemainvitationen i praksis, skal altså være istand til at sva-

re på et større fælleskabs vejne. For det andet er respondenterne en gruppe,

som har mere travlt end gennemsnitlige respondenter. Undersøgelsens re-

spondenter har sandsynligvis afsat værdifuld arbejdstid til at besvare spørge-

skemaet. Jeg har desuden kigget på dem, som har besvaret nogle af spørgs-

målene, men ikke alle. Langt de fleste stoppede besvarelsen, da de nåede til

spørgsmålet om firmaets eller organisationens årlige omsætning7. Det tyder

på, at baggrundsspørgsmålene og særligt dette spørgsmål umiddelbart har

været for svært at besvare eller muligvis fortroligt. Svarprocenten alene ud-

gør ikke en fyldestgørende information om surveyets kvalitet. For at vurdere

undersøgelsens repræsentavitet i forhold til populationen, kan jeg imidlertid

sammenholde de indsamlede baggrundsdata med eksisterende viden om

virksomheder og organisationer i verden. Nedenstående tabel viser fordelin-

gen af respondenter opdelt af baggrundsvariablene:

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!6!“Based%on%a%recent%metaEanalysis%(Manfreda,%Bosnjak,%Berzelak,%Haas,%&%Vehovar,%2008)%of%45%studies%examining%differences%in%the%response%rate%between%web%surveys%and%other%survey%modes,%it%is%estimated%that%the%response%rate%in%the%web%survey%on%average%is%approximately%11%%lower%than%that%of%other%survey%modes.”%!7%What%is%the%yearly%turnover%of%your%company%(approximate%the%value%in%Euros%or%Dollars)?”%


! 24!

Tabel 5. Fordeling af respondenter

N Me-an Mode

Std. Devia-

tion Skew-ness

Kur-tosis

Percentiles

Valid Mis-sing 25 50 75

Sektor* 115 0 4,94 Energi 2,885 ,459 -,901 3 4 7

Virksomheden eller organisationens al-

der [år] 115 0 20,27 3 år 26,939 2,008 3,023 4 8 25

Anvendelsesland** 115 0 2,87 Både i- og u-land 1,281 ,095 -,891 2 3 4

Profit*** 115 0 ,66 Profitsøgen-de ,475 -,689 -1,553 0 1 1

Størrelse**** 115 0 1,3913 Lille ,70953 1,518 ,732 1 1 2

Produkt udviklet i u- eller i-land*****

115 0 ,69 i-land ,466 -,817 -1,356 0 1 1

Region****** 115 0 3,56 Europa 1,639 -,266 -,922 2 4 4

* Nominel skala: 1=Bygninger, 2=Byer, 3=uddannelse, 4=Energi,5=Mode,6=Fødevarer,7=Sundhed,8=IT,9=Transport,10=Ressourcer

**Ordinal skala: 1=Kun i-lande, 2=Mest i-lande, 3=Både i- og u-lande, 4=Mest u-lande, 5=Kun u-lande

***Nominel dikotom skala: 0=Ikke profitsøgende, 1 = Profitsø-gende

****Ordinal skala: 1=Lille (1-49 medarbejdere), 2=Mellemstor (50-249 medarbejdere), 3=Stor (250+ medarbejdere)

*****Nominel dikotom skala: 0=u-land, 1=i-land

******Nominel skala: 1=Afrika,2=Asien,3=Australien,4=Europa,5=Sydamerika, 6=Nordamerika

Jeg har omkodet dataene, så de bliver nemmere at fortolke.8 Typetallet an-

giver, at den typiske enhed teoretisk set ville være en lille profitsøgende virk-

somhed på omkring tre år. Løsningen ville typisk placerer sig inden for ener-

gisektoren. Løsningen ville desuden med stor sandsynlighed være udviklet i

et industrialiseret land – sandsynligvis i europa, men ville rette sig mod at

blive anvendt både i industrialiserede såvel som i udviklingslande. Fordelin-

gen af respondenter er illustreret på næste side, hvor baggrundsvariablene er

fremstillet i histogrammer. Her er det tydeligt, at dataene ikke er normalt-

fordelte. Eksempelvis er fordelingerne af respondenternes alder og størrelse

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!8!Eksempelvis%har%jeg%grupperet%respondenternes%størrelse%udfra%europæiske%standarder.%Således%bliver%en%respondent%med%1E49%medarbejdere%grupperet%som%værende%’Lille’,%50E249%medarbejdeEre%som%værende%’Mellemstor’%%og%250+%medarbejdere%er%karakteriseret%som%’Stor’.!


! 25!

meget skæve. De to variable er sandsynligvis korreleret, da virksomheder of-

test starter små og vokser sig større med alderen.

v


! 26!

Skævheden kan synes at være foruroligende. Imidlertid viser data fra USA, at

omkring 60 til 80 procent af alle amerikanske job er varetaget i små virk-

somheder (Sugars, 2012). Små og mellemstore virksomheder står for om-

trent 67 % af europas samlede beskæftigelse (EU-Kommisionen 2012). Des-

uden peger data på, at store firmaer er mere udbredt i rige lande (Poschke

2014:13). Da undersøgelsen medtager virksomheder, hvoraf deres løsninger

er udviklet i udviklingslande, findes der altså en yderligere naturlig skævhed

mod mindre og yngre firmaer. Det er derfor ikke er unaturligt, at der er en

stor skævhed til fordel for små og yngre respondenter. Ift. de baggrundsvari-

able, der knytter sig til nicher eller systemer, er det ligeledes muligt at finde

sammenlignelige mønstre i rapporter over innovation. Her peger de fleste

rapporter på, at europa og til dels USA er førende inden for udvikling af nye

bæredygtige teknologier (The Global Innovation Index 2014: 9). Det giver

derfor mening, at industrialiserede lande vægter tungest i undersøgelsen.

Umiddelbart er der samtidig en hvis logik i, at lande med flere ressourcer

samtidig er mere innovative. Det australske kontinent repræsenterer kun

0,53 % er verdens befolkning, hvilket kan forklare den lave repræsentivitet

fra netop den region (Wikipedia 2015). Jeg kan imidlertid ikke finde nogle

gode indikatorer på fordelingen af ikke-profitorienterede virksomhe-

der/organsationer vs. profitorienterede virksomheder. Skævheden er imidler-

tid ikke alarmerende med en tredjedel ’ikke-profit-orienterede respondenter’

repræsenteret. Til sidst er energisektoren er stærkest repræsenteret undersø-

gelsen. Det skyldes formentlig, at ’energi’ som begreb er meget overlappende

iforhold til andre sektorer. Da alle respondenterne har udviklet miljøvenlige

løsninger, vil der derfor være en naturlig overvægt af respondenter, som pla-

cerer sig inden for energisektoren. På baggrund af indikatorer for fordelin-

gen af innovative virksomheder i verden, vurderer jeg derfor, at responden-

terne fordelt på de uafhængige variable ikke adskiller sig nævneværdigt fra


! 27!

populationen. Vurderingen er dog alene et skøn og ikke en statistisk sand-

synliggørelse.

4.2 Kvaliteten af spørgsmål – de afhængige variable

Jeg foretager nu en univariat analyse af de 22 afhængige variable for blandt

andet at vurdere kvaliteten af spørgsmål (indfanger spørgsmålen variansen?).

Et andet men væsentligt formål handler om, at vurdere dataenes sprednings

– og skævhedsmål, da distributionen har betydning for den bivariate analyse.

I tabel 6. er der en oversigt med mål for dataenes variation, skævhed, spids-

hed og gennemsnit.

Tabel 6. Kvalitet af spørgsmål: Spredning, skævhed og spidshed

N

Gns.*

Stan-dard afvi-gelse

Skæv-hed

Skæv-hed, z-værdi

Spidshed

Spids-hed, z-værdi

Kvartiler

Va-lide

Mang-ler 25 50 75

Market demand 112 3 4,28 0,997 -1,582 -4,768 2,154 2,428 4 5 5

Competitive 104 11 4,31 0,764 -0,988 -3,857 0,704 2,331 4 4 5

Profit wish 101 14 3,32 1,326 -0,369 -1,773 -0,847 -1,1 3 3 4

R&D 108 7 3,98 1,192 -1,179 -4,716 0,522 1,67 4 4 5

Knowledge 108 7 4,08 0,929 -0,882 -2,779 0,024 -0,394 4 4 5

Learning-by-doing 111 4 4,16 0,848 -1,047 -3,33 0,82 0,812 4 4 5

Fear of regulation 105 10 2,65 1,301 0,363 1,511 -0,942 -1,451 2 2 4

Fear of price 102 13 2,87 1,208 0,181 0,88 -0,925 -1,507 2 3 4

Opportunity of demand 109 6 4,35 0,821 -1,445 -2,566 2,468 -0,845 4 5 5

Opportunity of price 104 11 3,36 1,198 -0,481 -1,653 -0,642 -1,007 3 4 4

Environmental tax 97 18 2,24 1,297 0,628 2,311 -0,833 -1,344 1 2 3

Environmental subsisdies 99 16 2,47 1,445 0,486 2,066 -1,21 -1,842 1 2 4

Tradable permits 93 22 1,74 1,052 1,34 5,433 0,953 2,941 1 1 2

Investment 103 12 2,75 1,519 0,08 0,971 -1,545 -2,671 1 3 4

Demand from investors 100 15 2,53 1,432 0,371 1,529 -1,24 -2,09 1 2 4

Public acception 107 8 4,49 0,705 -1,183 -4,03 0,674 0,165 4 5 5

Political support 101 14 3,62 1,24 -0,531 -1,706 -0,799 -1,273 3 4 5

Capital influx 100 15 3,38 1,427 -0,402 -1,197 -1,179 -2,124 2 4 5

Climate change mitigation 104 11 4,31 0,925 -1,33 -5,003 1,265 3,172 4 5 5

Climate change adaption 102 13 3,88 1,146 -0,652 -2,201 -0,571 -1,279 3 4 5

Better world to children 106 9 4,62 0,71 -1,911 -5,973 3,044 3,562 4 5 5

Better quality of life 103 12 4,58 0,721 -1,894 -6,779 3,434 6,158 4 5 5

*De er alle kodet i samme retning, hvor 1 = svag drivkraft og 5 = stærk drivkraft


! 28!

I en normalfordelt stikprøve falder omtrent 95 % af observationerne inden

for maksimalt to standardafvigelser fra gennemsnittet. Z-vædier er i denne

sammenhæng et udtryk for antallet af standardafvigelser fra gennemsnittet.

Derfor kan jeg bruge z-værdierne til at vurdere om mine data er normalfor-

delte. Ved et alpha niveau på p<0,05 skal z-værdierne således være indenfor

± 1,96 (Agresti & Finlay 2009: 81). Kun fem variable indfanger en varians,

som kan siges at være tilnærmelsesvist normalfordelt.9 Alle andre er stærkt

skæve eller spidse. Også i denne undersøgelse er det børnene, som vejer

stærkest. Respondenterne er således gennemsnitligt ’stærkt enige’ i, at de har

udviklet deres løsning for at efterlade en bedre verden til deres børn. Ved tre

af policy-redskaberne er der en høj andel af manglende svar. Da ved-ikke

svarkategorien er lagt sammen med svarkategorien ’not applicable’ kan jeg

ikke sige noget om, hvorvidt spørgsmålet har været for svært (trods forkla-

rende tekst) eller om spørgsmålet ikke har været relevant for respondenten. I

en større undersøgelse bør man adskille svarkategorierne ad, så man får en

bedre tolkning af resultaterne. De unormalte distributioner af data betyder,

at den bivariate analyse skal baseres på ikke-parametriske tests. Det er speci-

elt passende ved små stikprøver, hvor skæve fordelinger kan have en stor

indflydelse på parametriske analyser (Agresti & Finlay 2009: 401).

4.3 Eksplorativ faktoranalyse og konstruktion af

nye variable

Faktoranalysen har det formål at måle bagvedliggende begreber og dermed

latente drivkrafter eller tankegange. Da jeg i min operationalisering allerede

har formuleret baggrundskoncepter og derudfra nogle konkrete spørgsmål,

kan analysen ikke påstås at være eksplorativ i sin reneste form. Jeg lader

imidlertid analysen være åben for samvariation blandt alle variable og an-

vender derfor en metode, som tillader korrelation mellem indikatorerne. Der

er tale om en refleksiv målemodel, som måler de bagvedliggende tankegan-

ges effekter. Effekterne måles ved at se på observationerne. Det bliver derved !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!9!Profit%wish,%fear%of%regulation,%fear%of%price,%opportunity%of%price,%political%support.!


! 29!

muligt at reducere de mange variable ved hjælp af en refleksiv indekskon-

struktion. I sammenlægningen af indikatorer medtager jeg kun indikatorer,

som rent faktisk hænger sammen med hinanden (Andersen et al. 2010:

396).10 I faktoranalysen anvender jeg en metode, som hedder ’Principal

components analysis’, som deler mange ligheder med en faktoranlyse, men er

mere simpel i sin fremgangsmåde (Tabachnick et al. 2007). Overvejelser ved-

rørende reliabilitet og validitet styrer fremgangsmåden for faktoranalysen og

bestemmer derfor i sidste ende, hvilke (reducerede) variable den efterfølgen-

de kausale analyse arbejder videre med.

Svarkategorierne er afgørende for, hvilke indikatorer jeg kan foretage en fak-

toranalyse på. Det skyldes, at fortolkningen af svarmulighederne skal være

ens, da man ellers ikke måler den samme effekt. Da jeg tillader korrelation

mellem spørgsmålene i faktoranalysen, er det nødvendigt, at fortolkningen af

indikatorernes score er den samme. Desværre er alle svarkategorierne ikke

formuleret på samme måde. For at forbedre målingsvaliditeten, starter jeg

derfor med at lave en faktoranalyse på de 14 spørgsmål, hvis svarkategorier

går fra ’strongly agree’ til og med ’strongly disagree’. 11 Eigenværdierne indi-

kerer, hvor stor en mængde varians de reducerede variable (komponen-

ter/faktorer) repræsenterer. Da jeg tilstræber en merværdi i den refleksive

målemodel, medtager jeg de faktorer, som scorer over én eigenværdi (dvs.

repræsenterer mere end en én variabel) og som også fortolkningsmæssig gi-

ver mening.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!10!Mere%præcist%benytter%jeg%oblique*rotation%på%mine%data%i%modsætning%til%eksempelvis%vaEriamax%rotation.%Forskellen%består%i,%at%ved%en%varimax%rotation%står%akserne%for%faktorernes%diEmensioner%ortogonalt%på%hinanden,%hvilket%de%ikke%nødvendigvis%gør%i%en%oblique%rotation.%Det%betyder,%at%en%varimax%rotation%antager,%at%faktorerne%er%ukorreleret,%mens%at%en%oblique%rotation%giver%mere%mening%at%anvende,%hvis%faktorerne%kan%tænkes%at%være%korreleret%(DiStefano,%Zhu%&%Mîndrilă,%2009:%2)!11!Det%gælder%derfor%variablene%’Market%demand’,%’Competitive’,%’Profi%wish’,%’R&D’,%’Knowledge’,%’LearningEbyEdoing’,%’Fear%of%regulation’,%’Fear%of%price’%’Opportunity%of%demand’,%’Opportunity%of%price’,%’Climate%change%mitigation’,%’Climate%change%adaption’,%’Better%world%to%children’%og%’BetEter%quality%of%life’.!


! 30!

Figur 3. Screeplot, faktor fordelt på egienværdier

Scree plot viser, at der er fire faktorer, som giver mening at udtrække. De

fire faktorer har alle en eigenværdi, der er betydeligt over 1. Faktorerne be-

skriver 57,3 % af variansen, der er i alle de 14 indikatorer. I tabellen ser vi,

hvordan indikatorerne fordeler sig og vægter på de forskellige faktorer.

Tabel 7. Faktorer for indikatorer med svarkategori ‘strongly agree’ til og med ‘strongly disagree’.

Faktor

1 2 3 4

Fear of regulation 0,844 0,104 -0,002 -0,141

Fear of price 0,802 0,083 -0,108 -0,267

Opportunity of price 0,625 -0,177 0,01 0,155

Opportunity of demand 0,605 -0,094 0,25 0,201


! 31!

Better world to children -0,074 -0,839 -0,037 0,088

Better quality of life -0,083 -0,778 0,03 -0,059

Climate change mitigation 0,09 -0,759 -0,091 0,069

Climate change adaption 0,142 -0,581 0,067 -0,33

Competitive -0,237 -0,171 0,728 -0,085

R&D 0,144 0,051 0,687 0,068

Market demand 0,274 0,012 0,606 0,115

Profit wish -0,053 0,163 0,549 -0,153

Learning-by-doing -0,076 0,055 0,113 -0,791

Knowledge 0,141 -0,12 -0,035 -0,749

Extraction Method: Principal Component Analysis. Rotation Method: Oblimin with Kaiser Normalization. a. Rotation converged in 14 iterations.

Udfra de fire faktorer er det muligt at sige noget om andelen af varians, der

bliver taget højde for ved hver enkelt variabel i de fire faktorer. Her er det

vigtigt, at der ikke er for stor skævhed i indikatorernes repræsentation. Ved

en analyse kaldet ‘communalities’ i SPSS ser jeg imidlertid, at alle variable

ligger pænt over eller lige under de 50 pct. For at sikre, at en faktoranalyse

overhovedet er berettiget på indikatorerne bruger jeg et mål kaldet Kaiser-

Meyer-Olkin (KMO), som er et mål for stikprøvens overordnede tilstrække-

lighed12. I denne sammenhæng er KMO = 0,630 , dvs. at stikprøvens til-

strækkelighed er middelmådig, men acceptabel.13

Den stærkeste faktor samler de strategiske indikatorer, som derfor

kan være et udtryk for en bagvedliggende strategisk tankegang. Det sker på

trods af, at muligheder og ricisi er forskellige sin motivation – den ene posi-

tiv og den anden negativ. Alligevel kan indikatorerne reduceres til en bag-

vedliggende fremadskuende tankegang. Derefter har vi de idealistiske indika-

torer, som også danner en stærk faktor. Selvom spørgsmålene vedrører for-

skellige områder af bæredygtighedsbegrebet peger faktoranalysen altså på én

latent variabel – som jeg i den videre analyse kalder for idealisme. Den tred-

jestærkeste faktor inkorporerer de tre positioneringsvariable og firmaets

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!12%Fortolkningen%af%KMO%er%følgende:%i%0,90erne%=%fremragende,%i%0,80erne%=%god,%i%0,70erne%=%middelgod,%i%0,60erne=%middelmådig%og%i%0,50erne%=%elendig.%%13%For%en%sikkerheds%skyld%har%jeg%set%på%alle%indikatorernes%stikprøvetilstrækkelighed%i%et%antiEimage%matrice.%Her%var%alle%variable%over%0,5%i%stikprøvetilstrækkelighed%og%det%kan%derfor%ikke%betale%sig%for%reliabilitetens%skyld%at%tage%nogle%variable%ud%af%faktoranalysen.!


! 32!

egen R&D14 investering. Det er interessant, da jeg antog, at R&D ville grup-

perer sig med andre læringsvariable. Det giver imidlertid fortolkningsmæssig

mening, da alle indikatorerne i denne faktor repræsenterer en hvis målrettet-

hed og rationel økonomisk tænkning. Den sidste faktor medtager kun to in-

dikatorer - learning-by-doing og knowledge(spillover). Det er tegn på en me-

re eksperimentel og mere dynamisk læring. I den videre analyse kalder jeg

variablen for eksperimentel læring.

Jeg tester dernæst de fem policyvariable adskilt fra de andre variable, da de

har deres helt egen spørgsmålsform samt egne svarkategorier. Spørgmåls-

formen lød således ”To what extent did the following policy instruments aid

the creation of your sustainable solution?”. Svarkategorierne gik fra ‘no in-

fluence at all’ = 1 til og med ‘immensely’ = 5. Fortolkningen af spørgsmålene

er derfor anerledes og jeg kan derfor ikke forsvare at teste samvariationen

mellem disse variable og førnævnte variable. Derfor tester jeg eksplorativt

samvariationen blandt de fem variable: Tabel 8. Faktor for indikatorer med svarkategori ‘no influence at all’ til og med ‘immensely.

Komponent

1 Environmental tax 0,818

Demand from investors 0,747

Environmental subsisdies 0,742

Tradable permits 0,724

Investment 0,691

Extraction Method: Principal Component Analysis Rotation Method: Oblimin with Kaiser Normalization

Her finder en principal component analyse, at variablene kan reduceres til én

samlet faktor med en eigenværdi på 2,855. KMO er 0,752. Så reliabiliteten

er middelgod påtrods af de færre svar i netop denne kategori.15 Faktoren ta-

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!14!Kort%for%Research*&*Development%15%Da%vi%i%den%univariate%analyse%så,%at%der%var%mange%missing%værdier%har%jeg%ikke%fundet%det%forEsvarligt%at%erstatte%dem%med%de%gennemsnitlige%værdier.%Derfor%er%der%kun%89%valide%enheder%med%i%analysen%(dog%har%jeg%også%prøvet%med%at%erstatte%missing%værdierne%med%de%gennemsnitlige%værdier%–%og%der%var%ikke%den%store%forskel%på%faktoranalysen).!


! 33!

ger højde for 57 pct. af variablenes varians. Eigenværdien er relativt høj og

tyder derfor på, at der er en stærk latent og enstydende holdning til klassiske

Push-pull policy-redskaber.

Til sidst har jeg lavet en faktoranalyse på de tre variable, som spurgte ind til

forskellige legitimitetseffekter; ’public acception’, ’political support’ og ’capi-

tal influx’. Spørgsmålet lød på følgende måde; How important is it for your

company or organization that your sustainable solution helps create: og

svarkategorierne gik fra ‘unimportant’ = 1 til og med ‘very important’ = 5.

Stikprøvens tilstrækkelighed på variablene har imidlertid kun en KMO på

0,588 dvs. at en faktoranalyse kun meget dårligt kan retfærdiggøres. Den

interne samvariation mellem variablene er ligeledes dårlig med en

Chronbachs alpha-værdi på 0,446. Jeg finder det derfor misvisende og uan-

svarligt, at medtage en sådan faktor i den videre analyse. Jeg vil derfor fort-

sat behandle variablene adskilt.


! 34!

Cronbachs Alpha tester den interne konsistens af målingerne og giver et ud-

tryk for den gennemsnitlige sammenhæng mellem samtlige mulige halvdele

af indekset. Værdierne er acceptable for de nye variable, men ville forbedres

af flere indikatorer (Andersen et al 2010: 406).

4.4 Fordelingsanalyse !En fordelingsanalyse af de nye variable viser, at idealisme er den drivkraft,

som respondenterne er mest enige i har været årsag til at udviklingen af de-

res løsning. Dernæst lægger respondenterne også vægt på, at ‘eksperimentel

læring’ har resulteret i innovation og er således lidt mere end blot ’enige’ i

udsagnet. Det bekræfter de sidste arbejdshypoteser H10 og H1116 og tyder

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!16!H10%=%Respondenterne%er%drevet%af%en%eksperimentel%læringsproces,%hvad%angår%udviklingen%af%


! 35!

også på noget sandhed i de nyere transformationsteoriers dynamiske syn på

innovation.

Tabel 9. Fordeling af nye variable

Idealisme* Eksperimen-tel læring*

Rat øko tænkning*

Strategisk tænkning*

Push-Pull**

N Valide 107 112 114 109 107

Mang-ler

8 3 1 6 8

Gennemsnit 4,36 4,13 3,97 3,33 2,46

Median 4,5 4 4 3,25 2,4

Typetal 5 4 5 3 1

Std. Afvigelse 0,66 0,732 0,78 0,875 1,092

Skævhed -1,055 -0,705 -0,861 -0,004 0,319

Std. fejl Skævhed 0,234 0,228 0,226 0,231 0,234

Spidshed 0,967 0,355 1,037 -0,402 -0,871

Std. fejl spidshed 0,463 0,453 0,449 0,459 0,463

*1=strongly disagree, 2=disagree, 3=neither agree nor disagree, 4=agree, 5=strongly agree

**1=No influence at all, 2=Very little, 3=Somewhat, 4=A great deal, 5=Immensely

Variablen strategisk tænkning er tilnærmelsesvist normalfordelt (Se Bilag 5

for histogramoversigt), men respondenterne er gennemsnitligt enige i at stra-

tegiske hensyn er blevet lagt til grund for udviklingen af deres løsning.17

Push-pull policy redskaberne er den svageste faktor blandt de nye variable.

Faktoren har imidlertid nogle anerledes svarkategorier, så variablene er ikke

direkte sammenlignelige. Respondenterne har imidlertid svaret, at Push-pull-

redskaberne kun har hjulpet udviklingen ’meget lidt’ og det typiske svar er,

at redskaberne ’ikke har har haft nogen indflydelse’. Det er interessant i og

med, at mange års governance har været bygget op omkring netop disse red-

skaber (Nemet 2009; Norberg-Bohm 2000).

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!deres%bæredygtige%løsninger.%H11%=%Respondenterne%har%udviklet%deres%bæredygtig%løsning,%fordi%de%er%idealistiske.*17!Ved%en%hurtigt%kig%på%forskellene%mellem%muligheder%og%ricici,%kan%jeg%imidlertid%se,%at%responEdenterne%er%mere%drevet%af%mulighederne%i%deres%strategiske%tænkning%end%riciciene.!


! 36!

4.5 Den kausale analyse

I den kausale analyse ser jeg på sammenhængen mellem de afhængige og

uafhængige variable. Analysen anvender ikke-parametriske tests, da forde-

lingsanalyserne (jf. tidligere) viste, at dataene ikke er normalfordelte. Først

ser jeg på sammenhængen mellem de afhængige variable og de dikotome

baggrundsvariable, profit vs. ikke-profitorienterede aktører samt om løsnin-

gen er udviklet i enten et u-land eller i-land. Derefter ser jeg på forskellene

på sektorer og regioner vha. dummy-variable. Til sidst tester jeg for sam-

menhængen mellem de afhængige variable og baggrundsvariablene ’alder’,

’størrelse’ samt ’anvendelsesland’. De intervalskalerede variable bliver kon-

trolleret for tredjevariable for at opnå et mere ’rent’ billede af sammenhæn-

gene.

4.5.1 Mann-Whitney U test I denne del undersøger jeg, hvorvidt der er signifikant forskel på hhv. profit-

orientede vs. ikke-pofitorienterede aktører samt mellem respondenter, hvis

løsning er udviklet i et udviklingsland vs. i et industrialiseret land. Istedet for

at lave en independent t-test, som forudsætter en normalfordelt distribution

af data, laver jeg en Mann-Whitney U test, der rangerer observationerne og

er derfor ikke påvirket af skæve data. Testen arbejder med følgende hypote-

ser:

H0: både y1 og y2 har den samme fordeling

Ha: fordelingerne for y1 og y2 har samme form, men formen for y1 er rykket

op eller ned i forhold til y2

Forudsætningerne for Mann-Whitney U testen er opfyldt, da den forudsæt-

ter, at den afhængige variabel som minimum er ordinalt skaleret samt, at

grupperne er uafhængige af hinanden. Jeg har i tabel 10 fremhævet de vari-

able, hvoraf grupperne er signifikant forskellige.


! 37!

Tabel 10. Mann-Whitney U test

Opdelt efter

Variabel Test

Strate-gisk

tænk-ning

Idea-lisme

Rationel økono-misk

tænkning

Ekspe-rimentel Læring

Push Pull

Public accepti-

on

Politi-cal

sup-port

Capital influx

Profit eller ikke

profit-orien-teriet

Mann-Whitney U

1290,000 1252,500 1346,500 931,000 1108,5

00 1230,000 987,000 974,500

Z -,033 -,051 -,589 -3,010 -,889 -,229 -,882 -,583

Asymp. Sig. (2-tailed) ,974 ,959 ,556 ,003 ,374 ,819 ,378 ,560

U- eller I-land

Mann-Whitney U

1128,000 794,500 1263,500 1252,000 1142,500 1136,500 945,500 631,500

Z -,547 -2,695 -,735 -,618 -,087 -,327 -,600 -2,821

Asymp. Sig. (2-tailed) ,585 ,007 ,463 ,536 ,931 ,743 ,549 ,005

Ved at se på de uafhængige variables rangorden fordelt på de dikotome vari-

able (se bilag 5) kan jeg derfor udlede tre signifikante fund og sammenhæn-

ge:

1. ’Eksperimentel læring’ er hos ikke-profitorienterede aktører en signi-

fikant stærkere drivkraft for innovation end hos profitorienterede ak-

tører.

2. ’Idealisme’ er hos respondenter, hvis løsning er udviklet i et udvik-

lingsland, en signifikant stærkere drivkraft for innovation sammen-

lignet med respondenter, hvis løsning er udviklet i et industrialiseret

land.

3. ’Ønsket om øget kapitaltilstrøming som følge af løsningen’ er signifi-

kant stærkere hos respondenter, hvis løsning er udviklet i et udvik-

lingsland end hos respondenter, hvis løsning er udviklet i et industria-

liseret land.


! 38!

Der er samtidig et par interessante ikke-fund, som modsiger teoretiske for-

ventinger:

4. Der er ikke signifikant forskel mellem profitorienterede aktører og

ikke-profitorienterede aktører, hvad angår deres idealisme.

5. Der er ikke signifikant forskel mellem profitorienterede aktører og

ikke-profitorienterede aktører, hvad angår variablene ’rationel øko-

nomisk tænkning’, ’Strategisk tænkning’ og ’Push-pull’.

Det første fund giver mening i og med, at ikke-profitorienterede virksomhe-

der har mere plads til at eksperimentere, da de ofte har en filantropisk for-

retningsmodel. Omkostningen ved fejl i opstartsfasen er således lavere hos

ikke-profitorienterede end hos profitdrevne virksomheder. De næste to fund

kan forklares ud fra, at man i udviklingslandene har større knaphed af res-

sourcer – økonomiske såvel som sociale. Klimaforandringerne rammer lige-

ledes udviklingslandene hårdere og ønsket om at forandre det bestående er

deraf muligvis stærkere end hos respondenter fra et industrialiseret land.

Tilgengæld er det interessant, at der ikke er signifikant forskel på pro-

fitorienterede og ikke-profitorienterede aktører, hvad angår deres idealistiske

overbevisninger, som er lagt til grund for innovationen. Denne overvejelse

ville være væsentlig at inkorporere i styringen af en bæredygtig omstilling.

På den anden side er de ikke-profitorienterede aktører drevet ligeså meget af

de rationelle drivkrafter, som de profitorienterede aktører er. Det kan mulig-

vis være et tegn på, at mange ikke-profitorienterede aktører gerne vil om-

dannes til en finansielt levedygtig forretning på et senere tidspunkt.

4.5.2 Mann whitney U test på regioner og sektorer

På baggrund af især teorierne om teknologiske innovationssystemer vil jeg

nu teste mine arbejdshypoteser H7 og H818. Ifølge Innovationssystemsteore-

tikere kan et system operationaliseres i både nationale, sektorspecifikke og

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!18!H7*Der*er*forskel*på*sektorer,*hvad*angår*drikraften*bag*udviklingen*af*bæredygtige*løsninger*Og*H8*Der*er*forskel*på*regioner,*hvad*angår*drivkraften*bag*udviklingen*af*bæredygtige*løsninger!


! 39!

mere brede teknologiske områder (Markard et al. 2008: 600). Der ligger der-

for implicit en forventning om, at der kan være forskel mellem systemerne

ifht. forskellige drivkrafter. For overskuelighedens skyld har jeg lavet dum-

my variable på regionerne og sektorerne, hvorefter jeg har testet hver enkelt

region eller sektor mod alle de andre hhv. regioner eller sektorer. Her har jeg

på samme måde som tidligere brugt Mann-Whitney U testen for at undersø-

ge hvorvidt, der er nogle regioner, der signifikant adskiller sig fra de andre.

Jeg har modsat før blot fremhævet de signifikante forskelle og deres range-

rede observationer, så det bliver muligt at læse forskellen mellem gennem-

snittene af de rangerede data.

Tabel 11 Signifikante forskelle blandt regioner

Faktor N Mean Rank Sum of Ranks

NORDAMERIKA

Push Pull Nej 90 57,09 5138,5

Ja 17 37,62 639,5

Political support Nej 84 53,78 4517,5

Ja 17 37,26 633,5 EUROPA

Push Pull Nej 53 47,79 2533

Ja 54 60,09 3245

Political support Nej 50 44,59 2229,5

Ja 51 57,28 2921,5

Capital influx Nej 48 57,43 2756,5

Ja 52 44,11 2293,5

Mann-Whitney U test

Det viser sig, at der kun er ganske få signifikante forskelle mellem regioner-

ne. Respondenter fra Nordamerika demonstrerede således at være signifi-

kant mindre drevet af Push-pull policy-redskaberne samt ønsket om at få po-

litisk støtte ifht. andre regioner. Diamentralt modsat viser det sig, at respon-

denter fra Europa i langt højere grad er drevet af de samme faktorer. Desu-

den er respondenter fra Europa i mindre grad drevet af ønsket om at øge ka-

pitalindstrømingen ved udviklingen af bæredygtige løsninger ifht. andre re-


! 40!

gioner. Fundet er interessant, da det indikerer de grundlæggende forskelle på

klimalovginingen mellem især USA og EU-landene. Hvor USA i lang tid har

ført et mere neo-liberalt paradigme med lidt statsstyring og mere markeds-

styring, har EU været flittigere til at implementere klassiske push-pull-

redskaber. Inden for teorien om teknologiske innovationssystemer, ville man

således karakteriserer de to regionale systemer vidt forskellige. Fundet indi-

kerer derfor, at et omfangsrigt og veludviklet reguleringssystem også har en

positiv effekt på private aktørers udvikling af bæredygtige løsninger.

Samme øvelse er herefter foretaget på respondenter opdelt efter, hvilken sek-

tor deres løsning hovedsageligt placerer sig i.

Tabel 12 Signifikante forskelle blandt sektorer

Faktor N Mean Rank Sum of Ranks

Strategisk tænk-ning

Bygninger Nej 95 57,32 5445

Ja 14 39,29 550

Eksperimentel læring

Sundhed Nej 108 57,69 6230,5

Ja 4 24,38 97,5

Eksperimentel læring

Transport Nej 104 58,39 6072,5

Ja 8 31,94 255,5

Rationel øko-nomisk tænk-

ning

Fødevarer Nej 101 54,92 5547

Ja 13 77,54 1008

Mann-Whitney U test

Der var igen ikke mange signifikante forskelle blandt sektorerne. Fire sekto-

rer adskiller sig imidlertid. Respondenter, hvis løsninger hovedsageligt be-

skæftiger sig med bygningssektoren, har en signifikant lavere grad af strate-

gisk tænkning i innovationsfasen ifht. til andre respondenter. Det kan måske

forklares ud fra store engangsbeløb eller her-og-nu investeringer, der er ved

store byggeprojekter. Sundhed -og transportsektoren adskiller sig begge ved


! 41!

at lægge mindre vægt på en ’eksperimentel læring’ som drivkraft bag innova-

tion. Der er imidlertid meget få observationer, hvilket kan give en hvis til-

fældighed i målingerne. Den mindre vægt på eksperimentel læring i de to

sektorer kan imidlertid skyldes den massive og målrettede forskning, som

der er i sektorerne.

Til sidst indikerer respondenterne inden for fødevarersektoren at være signi-

fikant mere tilbøjelige til at understrege vigtigheden af rationelle og målret-

tede økonomiske overvejelser ved udviklingen af bæredygtige løsninger. Det

kan være en indikation på, at der er meget konkurrence på fødevareområdet

ifht. andre sektorer.

4.5.3 Spearson rho test

Sammenhængen mellem de ordinalt eller intervalskalerede variable kan te-

stes ved hjælp af en ’Spearson rho test’, der bruger Gamma som korrelati-

onsmål. De ordinalt/intervalskalerede baggrundsvariable er hhv. ’Alder’,

’Størrelse’ og ’Anvendelsesland’. En Spearson rho test er en ikke-parametrisk

test ekvivalent til Pearsons test. Testen baserer sin analyse på rangerede data

istedet for gennemsnit. Rangen henviser til den relative placering af kategori-

erne og ikke til deres abolutte værdi. En Gamma-værdi påvirkes ikke af

rækkefølge og afstanden mellem værdierne – i modsætning til Pearsons R

(Andersen et al. 2010: 360). En fuld oversigt over sammenhænge kan ses i

bilag 6. I stedet vil jeg her præsenterer de væsentligste signifikante sammen-

hænge:

1. De tre baggrundsvariable korrelerer med hinanden. Således er der en

stærk positiv sammenhæng mellem alder og størrelse samt en negativ

moderat sammenhæng mellem alder og anvendelsesland (Desto ældre

respondent desto større sandsynlighed for, at den bæredygtige løsning

er rettet mod et industrialiseret land). Til gengæld korrelerer bag-

grundsvariablene ikke signifikant med de fleste afhængige variable


! 42!

(på nær mellem ønsket om kapitaltilstrøming og anvendelsesland).

Det betyder at den tredje arbejdshypotese ’Respondentens alder og

størrelse har betydning for drivkraften bag udviklingen af bæredygti-

ge løsninger’ kan afkræftes .

2. Holdningen til Push-pull policy-redskaber korrelerer stærkt positivt

med strategisk tænkning samtidig med, at der ligeledes er en moderat

positiv sammenhæng mellem en rationel økonomisk tænkning og

holdningen til Push-pull policy-redskaberne. Til sidst er der en stærk

positiv sammenhæng mellem ønsket om kapital tilstrøming og hold-

ningen til push-pull redskaberne.

3. Det tyder på at legitimitetsvariablene (capital influx, political support

og public acception) påvirker hinanden positivt.

4. Desto mere udviklingen af den bæredygtige løsning er drevet er ek-

sperimentel læring, desto mere ønsker respondenten at accepteres af

omverdenen – og omvendt.

4.5.4 Test af tredjevariable Hvis man tester sammenhængen mellem strategisk tænkning og push-pull og

samtidig kontrollerer for rationel økonomisk tænkning, falder gammaværdi-

en til 0,449. Og lignende effekt synliggøres ved sammenhængen mellem rati-

onel økonomisk tænkning og push-pull med strategisk tænkning som kon-

trolvariabel. Her resulterer det i ingen signifikant sammenhæng mellem

push-pull og rationel økonomisk tænkning. Det tyder derfor på, at de latente

drivkrafter som alle relaterer sig til det rationelle paradigme forstærker hin-

anden gensidigt, hvad angår betydningen for en bæredygtig omstilling. Jeg

kan derfor bekræfte, min sjette arbejdshypotese: Der er en positiv sammen-

hæng mellem de forskellige rationelle økonomiske drivkrafter.

Hvis man til gengæld tester sammenhængen mellem de tre legitimitetsvariab-

le og kontrollerer for anvendelsesland, push-pull og strategisk tænkning for-

stærkes sammenhængen imidlertid en smule. Der er derfor en signifikant


! 43!

moderat positiv sammenhæng mellem legitimitetsvariablene (Capital influx,

political support, public acception). Hvilket tyder på, at et større studie må-

ske ville have retfærdiggjort en faktoranalyse og afsløret en latent drivkraft:

aktørens ønske om at tilpasse sig omverdens forventninger samt at legitimere

sig selv gennem udvikling af bæredygtige løsninger.

Til sidst har jeg kontrolleret for tredjevariable ved sammenhængen mellem

anvendelsesland og ønsket om kapitaltilstrøming. Her peger Gamma-

værdien på samme tendens, som ved Mann-Whitney U testen. Der er en

stærk sammenhæng mellem ønsket om, at den bæredygtige løsning skal til-

vejebringe større kapital tilstrømning og –på den anden side – hvilken grad

løsningen bliver anvendt i et udviklingsland (gammaværdien forstærkes til

0,318).

5 Konklusion Undersøgelsen har på baggrund af traditionelle push-pull teorier, nyere tran-

sitionsteorier samt idéer om private aktørers personlige overbevisninger

kortlagt en række latente drivkrafter bag udviklingen af bæredygtige løsnin-

ger. Statistiske analyser er foretaget på et datasæt bestående af 115 respon-

denter fra hele verden, virksomheder eller NGOer, som alle har skabt bære-

dygtige teknologier, projekter eller initiativer inden for 10 sektorer. Stikprø-

ven er imidlertid ikke-sandsynlighedsbaseret, da populationen endnu er

ukendt. Ud fra respondenternes distribution af karakteristiska viste en

skønsmæssig vurdering, at observationerne imidlertid kan bruges som indi-

kator på generelle sammenhænge. Teoridelen udmundede i bredt definerede

arbejdshypoteser om respondenternes drivkraft for innovation (H#) (Bilag

1). En univariat analyse påviste, at observationerne ikke var normalfordelte,

hvilket indikerede at spørgsmålene ikke indfangede al variation. Derefter

fandt jeg, at variablene kunne reduceres til bagvedliggende latente drivkraf-

ter. En refleksiv og eksplorativ faktoranalyse afslørede derfor, at indikato-

rerne kunne reduceres til drivkrafterne ’idealisme’, ’eksperimentel læring’,


! 44!

’rationel økonomisk tænkning’, ’strategisk tænkning’ samt holdningen til

’push-pul policy redskaber’. Der kunne imidlertid ikke påvises en latent tan-

kegang, hvad angår strukturelt pres og ønsket om legitimitet. En analyse af

de nye variable bekræftede følgende arbejdshypoteser:

• Respondenterne har udviklet deres bæredygtig løsning, fordi er ideali-

stiske (H11)

• Respondenterne er drevet af en eksperimentel læringsproces, hvad

angår udviklingen af deres bæredygtige løsninger (H10)

• Respondenterne er drevet af målrettede nytteoptimerende hensyn(H2)

• Respondenterne er drevet af stragiske valg (H4)

En efterfølgende bivariat analyse nuancerede de resterende arbejdshypoteser.

Konklusionen er dermed, at:

• Ikke-profitorientede aktører lægger signifikant mere vægt på ekspe-

rimentel læring som drivkraft bag udviklingen af bæredygtige løsnin-

ger ifht. profitorienterede aktører (H1).

• Respondentens alder og størrelse ikke har betydning for drivkraften

bag udviklingen af bæredygtige løsninger (H3)

• Push-pull policy-redskaberne har gennemsnitligt kun hjulpet respon-

denternes udvikling af bæredygtige løsninger ’meget lidt’ (H5)

• De forskellige faktorer inden for det rationelle paradigme forstærker

hinanden gensidigt og er derfor en stærkere drivkraft, når de er vel-

udviklede side om side (H6)

• Der er forskel på sektorer, hvad angår drikraften bag udviklingen af

bæredygtige løsninger (H7)

• Der er forskel på regioner, hvad angår drivkraften bag udviklingen af

bæredygtige løsninger – især mellem Nordamerika og Europa (H8)

• Respondenterne udvikler deres bæredygtige løsning, da de gerne vil

øge deres legitimitet og få nemmere ved at skaffe flere ressourcer (H9)


! 45!

Virksomheder og NGOer vælger derfor at udvikle bæredygtige løsninger

pga. en lang række drivkrafter, der både er idealistisk, rationelt og struktu-

relt betingede. Sytemerne, hvori aktørerne færdes har derfor afgørende be-

tydning for motivationen bag en bæredygtig omstilling.


! 46!

6 Litteratur Adcock, Robert & David Collier (2001): Measurement Validity: A Shared Stan-dard for Qualitative and Quantitative Research. The American Political Science Review, vol. 95, nr. 3, pp. 529-546 (17 sider) 17 Agresti, Alan & Finlay, Barbara (1997): Statistical Methods for the Social Sci-ences, 3rd Edition, Saddle River, New Jersey: Prentice-Hall kap. 5.s 121-144 og kap 16. s. 620-38 (31 sider) 31 Agresti, Alan & Finlay, Barbara (2009): Statistical Methods for the Social Sci-ences, 4th Edition Andersen, LB, Hansen, KM & Klemmensen, R (2010): Metoder i statskundskab. Hans Reitzel, Kbh. Berg-Sørensen, Anders; Caroline Grøn og Hanne Foss Hansen (2011): (red.) Organiseringen af den offentlige sektor – En grundbog i offentlig forvaltning, København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 2. Bergek, Anna; Staffan Jacobsson, Bo Carlsson, Sven Lindmark, Annika Rickne (2008): Analyzing the functional dynamics of technological innovation systems: A scheme of analysis Research Policy 37 : 407–429 (22 sider) 22 Bijker, Wiebe and John Law, eds. (1994): Shaping Technology / Building Society: Studies in Sociotechnical Change. Cambridge, MA: MIT Press (Inside Technology Series) (352 sider) 352 Boolsen, Merete Watt (2008): Spørgeskemaundersøgelser - fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. 1. udgave, 1. Oplag. Hans Reitzels Forlag. (238 sider) 238 Bryman, Alan (2001) Social Research Methods, Oxford University Press. 10-33 (23 sider) 23 Bulkeley, Harriet and Peter Newell (2010): Governing Climate Change, Routled-ge, NY USA . Kap. 5 (s.87-105) (18 sider) 18 Christensen, C., (1997): The Innovator’s Dilemma: When New Technologies Cau-se Great Firms to Fail. Harvard Business School Press, Boston, MA. Connely, James, Graham Smith, David Benson and Clare Saunders (2012): Poli-tics and the Environment: From Theory to Practice, 3rd edition. Routledge. New York and London. Doane, D.P & Seward, L. E (2011): Measuring skewness. Journal of statistics education, 19(2), 1-18. (18 sider) 18 Edquist, C., (2005): Systems of innovation: perspectives and challenges. i: Fager-berg, J., Mowery, D.C., Nelson, R.R. (Eds.), The Oxford Handbook of Innovati-on. Oxford University Press, New York, s. 181–208. (27 sider) 27 Edquist, C., Johnson, B., (1997): Institutions and organizations in systems of innovation. i: Edquist, C. (Ed.), Systems of Innovation: Technologies. Institutions and Organizations. Pinter, London, s. 41–63. (22 sider) 22 Edwards, Paul N. (2010): A Vast Machine: Computer Models, Climate Data, and the Politics of Global Warming. The MIT Press. (Kap. 15) EU-Kommisionen (2012): ” Små virksomheder skaber 85 % af de nye job, Me-mo/12/11 http://europa.eu/rapid/press-release_IP-12-20_da.htm. Rekvireret 11. August 2015 Foster, R.N., (1986): Innovation: The Attacker’s Advantage. MacMillan, London. (316 sider) Foxon, T., and P. Pearson. (2008): Overcoming barriers to innovation and diffu-sion of cleaner technologies: Some features of a sustainable innovation policy re- 13


! 47!

gime. Journal of Cleaner Production 16 (1S): S148-161 (13 sider) Geels, Frank W. (2011): The multi-level perspective on sustainability transition: Responses to seven criticism, Environmental Innovation and Societal Transitions, 1(1), 24-40 (16 sider) 16 George, Alexander & Bennett, Andrew (2005): Case Studies and Theory Deve-lopment in the Social Sciences. Kap. 1 s. 3-36 (33 sider) 33 Grin, John; Jan Rotmans; Johan Schot (in collaboration with Frank Geels and Derk Loorbach) (2000): “Transitions to Sustainable Development. New Directi-ons in the Study of Long term transformative change” New York/London (Rout-ledge) (339 sider) 339 Hajer, Maarten A. (1995): The Politics of Environmental Discourse: Ecological Modernization and the Policy Process. Clarendon Press. Oxford. Hardin, Garrett (1968): The Tragedy of the Commons. Science. Vol. 162. pp 1243 -1248 Hoogma, R., Kemp, R., Schot, J., Truffer, B. (2002): Experimenting for Sustai-nable Transport. The Approach of Strategic Niche Management. Taylor & Fran-cis, London (212 sider) 212 Hulme, Mike (2009): Why We Disagree About Climate Change. Understanding Controversy, Inaction and Opportunity. Cambridge University Press. Cambridge. Kemp, R., J. Schot, et al. (1998): Regime shifts to sustainablilty through processes of niche formation: the approach of strategic niche management. Technology ana-lysis and strategic management 10: 175-196 (21 sider) 21 Langhelle, Oluf ( 2000): Why ecological modernization and sustainable develop-ment should not be conflated. Journal of Environmental Policy & Planning, Vol. 2 (no. 4) Lindermann, Gitte (2008): Hvad er en spørgeskemaundersøgelse? 1. Kapitel i Boolsen, Merete Watt (2008) Spørgeskemaundersøgelser - fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. 1. udgave, 1. Oplag. Hans Reitzels Forlag. Loorbach, Derk og Roel van Raak (2006): Strategic Niche Management and Transition Management: different but complementary approaches, Erasmus Uni-versity Rotterdam (20 sider) 20 MacKenzie, Donald & Wajcman, Judy (eds.) (1999): The Social Shaping of Tech-nology: How the Refrigerator Got Its Hum, Milton Keynes, Open University Press. (327 sider) Mahoney, J., (2004): Revisiting general theory in historical sociology. Social For-ces 83 (2), 459–489 (30 sider) 30 Markard, J., and B. Truffer. (2008): Techonologival innovation systems and the multi-level perspective: Towards an integrated framework. Research Policy 37:596-615. (19 sider) 19 Meadowcroft, James (2000): ”Sustainable development: A new(ish) idea for a new century”? Political studies, 48, 370-387 (17 sider) 17 Mol, P.J. Arthur, Sonnenfeld, David, A. & Spaargaren, Gert (eds.)(2009): The Ecological Modernization Reader. Routledge: London & New York Nemet, G. F. (2009). Demand-pull, technology-push, and government-led incenti-ves for non-incremental technical change. Research Policy 38 (5):700-709 (9 sider) 9 Newell, Peter and Paterson, Matthew Author (2010): Climate capitalism: global warming and the transformation of the global economy. Cambridge: Cambridge University Press. Norberg-Bohm, V. (2000): Creating incentives for environmentally enhancing technological change: Lessons from 30 years of U.S. energy technology policy. 23


! 48!

Technological Forecasting and Social Change 65 (2):125-148 (23 sider) Porter, M., (1980): Competitive Strategy: Techniques for Analyzing Industries and Competitors. Free Press, New York. Poschke, Markus (2014): The Firm Size Distribution across Countries and Skill-Biased Change in Entrepreneurial Technology, Discussion Paper No. 7991, McGill University, CIREQ and IZA, Bonn Tyskland (1-20) Puller, S.P., (2006): The strategic use of innovation to influence regulatory stan-dards. Journal of Environmental Economics and Management 52 (3), 690–706. (16 sider) 16 Rayner, Steve (2011): How to eat an elephant: a bottom-up approach to climate policy. Climate Policy, volume 10, issue 6. s. 615-621. Published online 15 jun 2011. (7 sider) 7 Romer, P.M., (1986): Increasing returns and long-run growth. Journal of Political Economy 94 (5), 1002–1037 Rothaermel, F., (2001): Incumbent’s advantage through exploiting complementary assets via interfirm cooperation. Strategic Management Journal 22 (6–7),687–699 (12 sider)

Rugman, A.M., Verbeke, A., (1998): Corporate strategies and environmental re-gulations: an organizing framework. Strategic Management Journal 19 (4), 363–375. (12 sider) 12 Solow, Robert (1956): A contribution to the theory of economic growth. Quartely Jounal of Economics 70 (1), 65-94 (29 sider) Sugars, Brad (2012): How Many Jobs Can Your Startup Create This Year?, arti-kel på entrepreneur.com http://www.entrepreneur.com/article/222568 Sustainia100 (2014): Editors: Esben Alslund-lanthén, Bjørn Hvidtfeldt Larsen, Emil Damgaard Grann, Josianne Galea, Maria Toft, Nicholas Krøyer Blok. Susta-inia, København Tabachnick, Barbara G. ; Fidell, Linda S (2007): Using multivariate statistics 5th edition, Boston, kapitel 13 “Principal Components and Factor Analysis” The Global Innovation Index 2014 http://www.globalinnovationindex.org/userfiles/file/reportpdf/GII-2014-v5.pdf Fundet 11. August 2015 Tripsas, M., (1997): Unravelling the process of creative destruction: complemen-tary assets and incumbent survival in the typesetter industry. Strategic Manage-ment Journal 18 (S1), 119–142 (23 sider) 23 Weber, M., Hoogma, R. Lane, B. and Schot, J. (1999): Experimenting with Susta-inable Transport Innovations: A workbook for Strategic Niche Management. In-stitute for Prospective Technological Studies, Seville, Spain. 3-94 Wikipedia (2015): List of continents by population https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_continents_by_population, fundet d. 11. au-gust 2015.

Ny petitum inden for det politologiske emneområde, I alt: 1578

Bilag 1. Oversigt over arbejdshypoteser

• H1 Der er forskel på ikke-profit og profitorienterede

organisationer/virksomheder, hvad angår drivkraften bag udviklingen af

bæredygtige løsninger.

• H2 Respondenterne er drevet af målrettede nytteoptimerende hensyn

• H3 Respondentens alder og størrelse har betydning for drivkraften bag

udviklingen af bæredygtige løsninger

• H4 Respondenterne er drevet af stragiske valg

• H5 Push-pull policy-redskaberne virker som drivkraft bag respondenternes

udvikling af bæredygtige løsninger

• H6 Der er en positiv sammenhæng mellem de forskellige rationelle økonomiske

drivkrafter

• H7 Der er forskel på sektorer, hvad angår drikraften bag udviklingen af


• H8 Der er forskel på regioner, hvad angår drivkraften bag udviklingen af


• H9 Respondenterne udvikler deres bæredygtige løsning, da de gerne vil øge deres

legitimitet og få nemmere ved at skaffe flere ressourcer.

• H10 Respondenterne er drevet af en eksperimentel læringsproces, hvad angår

udviklingen af deres bæredygtige løsninger.

• H11 Respondenterne har udviklet deres bæredygtig løsning, fordi de er

idealistiske.

�#&�!��P�-/-.�#(��-*O,!�-%�'��95F�D5FH =7 =D5BH�

19@7CA9�HC�H<9�GIFJ9M�CB��H<9�8F=J=B;�:CF79G�69<=B8�5�GIGH5=B56@9�HF5BG=H=CB��

#B�H<9�GIFJ9M�K9�K=@@�5G?�EI9GH=CBG�56CIH�K<5H�CJ9F5@@�7CBG=89F5H=CBG�HF=;;9F98�MCIF�

7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB�HC�89J9@CD�H<9�GIGH5=B56@9�GC@IH=CB�5G�F9:9FF98�HC�=B�H<9�9A5=@��

�H�H<9�9B8�C:�H<9�GIFJ9M�K9�K=@@�5G?�<CK�-IGH5=B=5�7CI@8�5GG=GH�MCI�5B8�MCIF�CB;C=B;�KCF?��

�

�

�

�9GH�F9;5F8G�

-IGH5=B=5��

�

(��*@95G9�: =B=G<�H<9�GIFJ9M�CH<9FK=G9�K9�K=@ @ �BCH�F979=J9�MCIF�5BGK9FG��

1<9B�: =B=G<98�MCI�K=@ @ �69�F98=F97H98�HC�H<9�K96D5;9�C:�-IGH5=B=5��

�

��

�

�

�

�

�

1<5H� =G�H<9�B5A9�C:�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB��

44444�

�

�

1<9B�K5G�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB�:CIB898��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�� 9:CF9��

�

�

1<9B�K5G�MCIF�GC@IH =CB�89J9@CD98��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�� 9:CF9��

�

�

1<=7<�7CIBHFM�K5G�MCIF�GC@IH =CB�A5=B@M�89J9@CD98�=B�� :;<5B=GH5B�

�� ?FCH=F=�

�� @65B=5�

�� @;9F=5�

�� A9F=75B�-5AC5�

�� B8CFF5�

�� B;I=@@5�

�� BH5F7H=75�

�� F;9BH=B5�

�� FA9B=5�

�� IGHF5@=5�

�� IGHF=5�

�� N9F65=>5B�

�� 5<5A5G�.<9�

�� 5<F5=B�

�� 5B;@589G<�

�� 5F658CG�

�� 9@5FIG�

�� 9@;=IA�

�� 9@=N9�

�� 9B=B�

�� 9FAI85�

�� <IH5B�

�� C@=J=5�

�� CGB=5�5B8�"9FN9;CJ=B5�

�� CHGK5B5�

�� F5N=@�

�� FIB9=�

�� I@;5F=5�

�� IF?=B5� 5GC�

�� IFA5�

�� IFIB8=�

�� 5A6C8=5�

�� 5A9FCCB�

�� 5B585�

�� 9BHF5@��:F=75B�,9DI6@=7�

�� <58�

�� <=@9�

�� <=B5�

�� C@CA6=5�

�� CB;C��9AC7F5H=7�,9DI6@=7�C:�H<9�

�� CGH5�,=75�

�� CH9�8�#JC=F9�

�� FC5H=5�

�� I65�

�� MDFIG�

�� N97<�,9DI6@=7�

�� 9BA5F?�

�� >=6CIH=�

�� CA=B=75B�,9DI6@=7�

�� 7I58CF�

�� ;MDH�

�� @�-5@J58CF�

�� F=HF95�

�� GHCB=5�

�� H<=CD=5�

�� =>=�

�� =B@5B8�

�� F5B79�

�� F9B7<�!I=5B5�� F9B7<�*C@MB9G=5�

�� !56CB�

�� !5A6=5�.<9�

�� !9CF;=5�

�� !9FA5BM�

�� !<5B5�

�� !F9979�

�� !F9B585�

�� !I5H9A5@5�

�� !I=B95�

�� !I=B95��=GG5I�

�� "5=H=�

�� "CB8IF5G�

�� "CB;�%CB;�

�� "IB;5FM�

�� #79@5B8�

�� #B8=5�

�� #B8CB9G=5�

�� #F5B�

�� #F5E�

�� #F9@5B8�

�� #GF59@�

�� #H5@M�

�� $5A5=75�

�� $5D5B�

�� $CF85B�

�� %5N5?<GH5B�

�� %9BM5�

�� %CF95�(CFH<�

�� %CF95�-CIH<�

�� %IK5=H�

�� %MF;MNGH5B�

�� &5CG�

�� &5HJ=5�

�� &965BCB�

�� &9GCH<C�

�� &=69F=5�

�� &=6M5�

�� &=97<H9BGH9=B�

�� &=H<I5B=5�� &IL9A6CIF;�

�� '5798CB=5�

�� '585;5G75F�

�� '5@5K=�

�� '5@5MG=5�

�� '5@8=J9G�

�� '5@=�

�� '5@H5�

�� '5IF=H=IG�

�� '9L=7C�

�� 'C@8CJ5�

�� 'CB57C�

�� 'CB;C@=5�

�� 'CFC77C�

�� 'CN5A6=EI9�

�� (5A=6=5�

�� (9D5@�

�� (9H<9F@5B8G�

�� (9K�395@5B8�

�� (=75F5;I5�

�� (=;9F�

�� (=;9F=5�

�� (CFK5M�

�� )A5B�

�� *5?=GH5B�

�� *5B5A5�

�� *5DI5�(9K�!I=B95�

�� *5F5;I5M�

�� *9FI�

�� *<=@=DD=B9G�

�� *C@5B8�

�� *CFHI;5@�

�� *I9FHC�,=7C�

�� +5H5F�

�� ,CA5B=5�

�� ,IGG=5�

�� ,K5B85�

�� -5AC5�

�� -5B�'5F=BC�

�� -5I8=��F56=5�� -9B9;5@�

�� -9F6=5�5B8�'CBH9B9;FC�

�� -9M7<9@@9G�

�� -=9FF5�&9CB9�

�� -=B;5DCF9�

�� -@CJ5?=5�

�� -@CJ9B=5�

�� -CA5@=5�

�� -CIH<��:F=75�

�� -D5=B�

�� -F=�&5B?5�

�� -I85B�

�� -IF=B5A�

�� -K5N=@5B8�

�� -K989B�

�� -K=HN9F@5B8�

�� -MF=5�

�� .5=K5B�

�� .5>=?=GH5B�

�� .5BN5B=5�

�� .<5=@5B8�

�� .C;C�

�� .F=B=858�5B8�.C65;C�

�� .IB9G=5�

�� .IF?9M�

�� .IF?A9B=GH5B�

�� /;5B85�

�� /?F5=B9�

�� /B=H98��F56��A=F5H9G�

�� /B=H98�%=B;8CA�

�� /B=H98�-H5H9G�

�� /FI;I5M�

��

1<9F9�=G�MCIF�GC@IH =CB�89D@CM98�� )B@M�=B�=B8IGHF=5@=N98�7CIBHF=9G�

�� '5=B@M�=B�=B8IGHF=5@=N98�7CIBHF=9G�

�� #B�6CH<�=B8IGHF=5@=N98�5B8�89J9@CD=B;�7CIBHF=9G�

�� '5=B@M�=B�89J9@CD=B;�7CIBHF=9G�

�� )B@M�=B�89J9@CD=B;�7CIBHF=9G�

�

�

'9BH=CB�GCA9�C:�H<9�A5=B�7CIBHF =9G� =B�K<=7<�MCIF�GC@IH =CB�=G�89D@CM98�

<9F9��

�CIBHFM��

4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

�CIBHFM��

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�

�CIBHFM��

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

�CIBHFM��

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

�CIBHFM��

4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

�

�

1<5H�?=B8�C:�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB�5F9�MCI�� CF�DFC:=H�

�� (CB�DFC:=H�

�

�

1<=7<�G97HCF� =G�MCIF�GC@IH =CB�A5=B@M�9B;5;98�K=H<�� I=@8=B;G�

�� =H=9G�

�� 8I75H=CB�

�� B9F;M�

�� 5G<=CB�

�� CC8�

�� "95@H<�

�� #.�

�� .F5BGDCFH5H=CB�

�� ,9GCIF79G�

�

�."��-#3��) �2)/,��)'*�(2�

�

�

1<5H� =G�H<9�M95F@M�HIFBCJ9F�C:�MCIF�7CAD5BM��5DDFCL=A5H9�H<9�J5@I9�=B��IFCG�CF��C@@5FG��

44444�

�

�

�IFF9B7M��C@@5FG� Q��IFCG�

��

�

�

�DDFCL=A5H9@M�<CK�A5BM�9AD@CM99G�8C9G�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB�9AD@CM��

44444�

�

�

19�K=@@�BCK�5G?�56CIH�MCIF�=B=H=5@�F9:@97H=CBG�CB�H<9�7CAD9H=H=J9B9GG�C:�H<9�GC@IH=CB��

�

.C�K<5H�9LH9BH�8C�MCI�5;F99�CF�8=G5;F99�K=H<�H<9�:C@ @CK=B;�GH5H9A9BHG��

� -HFCB;@M�5;F99�

�;F99�(9=H<9F�

5;F99�BCF�8=G5;F99�

�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�

(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�

��9:CF9�89J9@CD=B;�CIF�

GC@IH=CB�K9�=BJ9GH=;5H98�H<9�

A5F?9H�5B8�:CIB8�5�89A5B8�

:CF�=H�

��

��19�:CIB8�CIF�GC@IH=CB�7CAD9H=H=J9�=B�H9FAG�C:�DF=79�

CF�8=::9F5H=CB�

��

��19�K=G<98�HC�A5L=A=N9�

CIF�DFC:=HG��

�

�

19�K=@@�BCK�5G?�56CIH�<CK�H<9�GC@IH=CB�K5G�89J9@CD98�=B�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB��

�

�


� -HFCB;@M�5;F99�

�;F99�(9=H<9F�

5;F99�BCF�8=G5;F99�

�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�

(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�

��.<9�GC@IH=CB�=G�5�F9GI@H�C:�

,��=BJ9GHA9BH�6M�H<9�7CAD5BM�

��

��.<9�GC@IH=CB�=G�5�F9GI@H�C:�

?BCK@98;9�7F95H=CB�H<FCI;<�

CIF�CH<9F�57H=J=H=9G�

��

��.<9�GC@IH=CB�=G�5�F9GI@H�C:� ��

� -HFCB;@M�5;F99�

�;F99�(9=H<9F�

5;F99�BCF�8=G5;F99�

�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�

(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�

@95FB=B;�6M�8C=B;�

��

19�K=@@�BCK�5G?�56CIH�<CK�7CBG=89F5H=CBG�56CIH�:IHIF9�DCGG=6@9�89J9@CDA9BHG�=B�H<9�

A5F?9H�=B:@I9B798�H<9�7F95H=CB�C:�MCIF�GC@IH=CB�

�

�


� -HFCB;@M�5;F99�

�;F99�(9=H<9F�

5;F99�BCF�8=G5;F99�

�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�

(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�

��.<9�:95F�C:�:IHIF9�

;CJ9FBA9BH�F9;I@5H=CB�=B:@I9B798�H<9�89J9@CDA9BH�

C:�CIF�GC@IH=CB�

��

��.<9�:95F�C:�:IHIF9�DF=79�

:@I7HI5H=CBG�=B:@I9B798�H<9�

89J9@CDA9BH�C:�CIF�GC@IH=CB�

��

��.<9�CDDCFHIB=HM�C:�

=B7F95G98�89A5B8�:CF�;F99B�

GC@IH=CBG�=B�H<9�:IHIF9�:I9@98�

H<9�89J9@CDA9BH�C:�CIF�GC@IH=CB��

��

��.<9�CDDCFHIB=HM�C:�

7CBGIA9FG��K=@@=B;B9GG�HC�D5M�

ACF9�:CF�5�;F99B�DFC8I7H�=B�

H<9�:IHIF9�:I9@98�H<9�89J9@CDA9BH�C:�CIF�GC@IH=CB�

��

�

�

19�K=@@�BCK�5G?�56CIH�<CK�8=::9F9BH�DC@=7M�=BGHFIA9BHG�=B:@I9B798�H<9�7F95H=CB�C:�

GIGH5=B56@9�GC@IH=CBG�=B�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB��

�

�

.C�K<5H�9LH9BH�8=8�H<9�:C@ @CK=B;�DC@ =7M� =BGHFIA9BHG�5=8�H<9�7F95H=CB�C:�MCIF�GIGH5=B56@9�GC@IH =CB��

� #AA9BG9@M��;F95H�895@�

-CA9K<5H� 09FM�@ = H H @9�(C�

=B:@I9B79�5H�5@ @ �

(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9��

��BJ=FCBA9BH5@�H5L9G��

��BJ=FCBA9BH5@�GI6G=8=9G�

��

��.F5856@9�D9FA=HG��

��#BJ9GHA9BHG�:FCA�9LH9FB5@�

D5FH=9G��

��9A5B8G�:FCA�=BJ9GHCFG��

��

�BJ=FCBA9BH5@� H5L9G��.<9�;CJ9FBA9BH�C:�MCIF�7CIBHFM�H5L9G�DC@@IH=CB�CF�CH<9F�:CFA�

C:�9BJ=FCBA9BH5@�85A5;9�9�;��9A=GG=CBG��)��()L��0)�G�CF�G=A=@5F��K<=7<�75B�@958�HC�

9LHF5�:I9@�CF�9B9F;M�7CGHG��

�BJ=FCBA9BH5@�GI6G=8=9G��.<9�;CJ9FBA9BH�C:�MCIF�7CIBHFM�GIDDCFHG�MCIF�GC@IH=CB�CF�DFC8I7H�:=B5B7=5@@M�6975IG9�=H�=G�ACF9�9BJ=FCBA9BH5@@M�GIGH5=B56@9�H<5B�5@H9FB5H=J9�

DFC8I7HG�

.F5856@9�D9FA=HG��.<9�;CJ9FBA9BH�C:�MCIF�7CIBHFM�<5G�DIH�5�@=A=H�CF�75D�CB�H<9�

5ACIBH�C:�5�DC@@IH5BH�H<5H�A5M�69�9A=HH98��.<9�;CJ9FBA9BH�<5G�GC@8�9A=GG=CB�D9FA=HG�HC�

7CAD5B=9G�K<=7<�F9DF9G9BH�H<9�F=;<H�HC�9A=H�CF�8=G7<5F;9�5�GD97=:=7�JC@IA9�C:�H<9�

GD97=:=98�DC@@IH5BH��.<9�D9FA=HG�75B�69�HF5898�H<IG�7CAD5B=9G�75B�6IM�9LHF5�D9FA=HG�=:�B99898��

�

�

�

�

��

�

�

19�K=@@�BCK�5G?�GCA9�EI9GH=CBG�CB�<CK�H<9�GC@IH=CB�<5G�<9@D98�HC�9B<5B79�H<9�

F9DIH5H=CB�C:�MCIF�CF;5B=N5H=CB��

��

"CK�=ADCFH5BH� =G� = H � :CF�MCIF�7CAD5BM�CF�CF;5B=N5H=CB�H<5H�MCIF�

GIGH5=B56@9�GC@IH =CB�<9@DG�7F95H9��

� 09FM�#ADCFH5BH��

#ADCFH5BH��'C89F5H9@M�#ADCFH5BH�

):�&=HH @9�#ADCFH5B79�

/B=ADCFH5BH�

(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�

��*I6@=7�D9F79DH=CB��9�;��

9B<5B798�F9DIH5H=CB�5ACB;�

IG9FG 7IGHCA9FG��

��

��*C@=H=75@�GIDDCFH��9�;��2CI�

5F9�ACF9�@=?9@M�HC�;9H�:=B5B7=5@�657?=B;�CF�MCI�<5J9�5B�

95G=9F�H=A9�5DDFC57<=B;�

DC@=H=7=5BG�F9;5F8=B;�

F9;I@5H=CB��

��

��09BHIF9�75D=H5@�

AC6=@=N5H=CB��9�;��(9K�

=BJ9GHA9BH�=B�MCIF�7CAD5BM�

CF�B9K�DFC8I7HG��

��

��

19�K=@@�BCK�5G?�HC�K<5H�9LH9BH�MCIF�69@=9:G��=B�F9;5F8G�HC�7@=A5H9�7<5B;9��=B:@I9B798�H<9�

89J9@CDA9BH�C:�MCIF�GIGH5=B56@9�GC@IH=CB��

�

�


� -HFCB;@M�5;F99�

�;F99�(9=H<9F�

5;F99�BCF�8=G5;F99�

�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�

(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�

��19�89J9@CD98�H<9�GC@IH=CB�

6975IG9�K9�G=B79F9@M�K=G<�HC�

A=H=;5H9�7@=A5H9�7<5B;9�

��

� -HFCB;@M�5;F99�

�;F99�(9=H<9F�

5;F99�BCF�8=G5;F99�

�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�

(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�

��19�89J9@CD98�H<9�GC@IH=CB�

6975IG9�K9�G=B79F9@M�K=G<�HC�585DH�HC�7@=A5H9�7<5B;9�

��

��19�89J9@CD98�H<9�GC@IH=CB�

6975IG9�K9�G=B79F9@M�K5BH�HC�

D5GG�CB�5�69HH9F�KCF@8�:CF�CIF�

7<=@8F9B�

��

��19�89J9@CD98�H<9�GC@IH=CB�

6975IG9�K9�G=B79F9@M�H<=B?�

H<5H�CIF�IG9FG�89G9FJ9�5�

69HH9F�EI5@=HM�C:�@=:9�

��

�

�

#B�CF89F�HC�@95FB�<CK�-IGH5=B=5�75B�:IFH<9F�GIDDCFH�MCIF�CF;5B=N5H=CB�CF�7CAD5BM�K9�K=@@�

BCK�5G?�GCA9�EI9GH=CBG�F9;5F8=B;�MCIF�7IFF9BH�G=HI5H=CB��

��

�"�&&�(!�-�

�

�

.C�K<5H�9LH9BH�8C�MCI�5;F99�K=H<�H<9�:C@ @CK=B;�GH5H9A9BHG��

� -HFCB;@M�5;F99�

�;F99�(9=H<9F�

5;F99�BCF�8=G5;F99�

�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�

(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�

��19�<5J9�5B�9BCFACIG�

7<5@@9B;9�=B�5HHF57H=B;�

=BJ9GHCFG�

��

��19�5F9�9BCFACIG@M�

7<5@@9B;98�6M�K95?�DC@=H=75@�

GIDDCFH�=B�:5JCF�C:�H<9�7@=A5H9�

��

��19�5F9�9BCIFACIG@M�7<5@@9B;98�6M�F=;=8�A5F?9H�

��

� -HFCB;@M�5;F99�

�;F99�(9=H<9F�

5;F99�BCF�8=G5;F99�

�=G5;F99�-HFCB;@M�8=G5;F99�

(CH�GIF9 (CH�5DD@=756@9�

F9;I@5H=CBG�

��

#(�(�#�&�-.�./-�

�

�

"CK�KCI@8�MCI�89G7F=69�MCIF�7IFF9BH�: =B5B7=5@�GH5HIG�� 09FM�;CC8�

�� !CC8�

�� 5F9@M�5779DH56@9�

�� *CCF�

�� 09FM�DCCF�

��CB�H�%BCK�

�

�

*@95G9�9@56CF5H9�CB�MCIF�: =B5B7=5@�GH5HIG�4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�

�

�

*&�(-��(��*"�-�-�

�

�

1<=7<�D<5G9�5F9�MCIF�7CAD5BM�=B�� CIB85H=CB�

�� LD5BG=CB�

�� CBGC@=85H=CB�

�� -I779G=CB�

�� CB�H�?BCK (CH�5DD@=756@9�

�

�

�9G7F=69�6F=9: @M�K<5H�MCIF�D@5BG�5F9�=B�H<9�7CA=B;�M95F� =B�H9FAG�C:�;FCKH<�CF�9LD5BG=CB��

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

�

�

"CK�7CI@8�-IGH5=B=5�<9@D�MCI�K=H<�H<=G�A=GG=CB��4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�4444444444444444444444444444444444444444�

4444444444444444444444444444444444444444�

�

�

Bilag 3. Email til firmaer og organisationer, som Sustainia har været kontakt med før. Dear ‘Name’

Thank you once again for being a world-class sustainability innovator and contributor to a more sustainable world. We were delighted to showcase "NAME of solution" as one of the best 100 solutions in our Sustainia100 publication.

To further push for a sustainable transition of our societies, we would like to know more about you and what drives your work. In other words, to gain a better understanding of the following:

What are the driving forces behind a sustainable transition?

Furthermore, it would be interesting for us to know how Sustainia could be of use to you and your solution. You can help us with this by participating in this survey:

https://www.survey-xact.dk/answer?key=757UAPWLZZD6

In the survey we will ask questions about what overall considerations triggered the development of your sustainable solution: “NAME of solution”.

In March we will let you know the main findings of the survey and follow up on any questions you may have. So please answer the survey before the 21th of February.

About your participation in the survey: The information will be used for analytical purposes in order to answer the above questions only. We will never share, sell, or rent your individual answers to third parties – and when presenting the main findings, the participation of your company will not be disclosed.

We sincerely hope that you want to participate in the survey and help push for a sustainable transition of our societies. Should you not be able to answer the questions in the survey, please forward this email to a relevant person in your organization.

Thank you once again!

Best regards

Maria Toft

Project coordinator

Desk +45 33 70 71 49 Ι Cell +45 20 69 06 12 Sustainia Newsletter l www.sustainia.me

Sustainia Newsletter l www.sustainia.me

Founded by Scandinavia’s largest independent think tank, Monday Morning.

Valkendorfsgade 13 Ι P.O. Box 1127 Ι 1009 Copenhagen K Ι Denmark

Bilag 4. Email til firmaer og organisationer, som Sustainia ikke har været kontakt med før.

Dear Name

Thank you for being a sustainability innovator and contributor to a more sustainable world. Sustainia is an innovation platform where companies, NGOs, foundations and thought leaders come together to support and work with a tangible approach to sustainability. And we are grateful to know companies and organizations like yours that are putting words into actions.

To further push for a sustainable transition of our societies, we would like to know more about you and what drives your work. In other words, to gain a better understanding of the following:

What are the driving forces behind a sustainable transition?

Furthermore, it would be interesting for us to know how Sustainia could be of use to you and your solution. You can help us with this by participating in this survey:

https://www.survey-xact.dk/answer?key=8KCE5CQ8PD4J

In the survey we will ask questions about what overall considerations triggered the development of your sustainable solution: “Name of solution”.

In March we will let you know the main findings of the survey and follow up on any questions you may have. So please answer the survey before the 21th of February.

About your participation in the survey: The information will be used for analytical purposes in order to answer the above questions only. We will never share, sell, or rent your individual answers to third parties – and when presenting the main findings, the participation of your company will not be disclosed.

We sincerely hope that you want to participate in the survey and help push for a sustainable transition of our societies. Should you not be able to answer the questions in the survey, please forward this email to a relevant person in your organization.

Thank you once again!

Best regards

Maria Toft

Project coordinator

Desk +45 33 70 71 49 Ι Cell +45 20 69 06 12 Sustainia Newsletter l www.sustainia.me

Sustainia Newsletter l www.sustainia.me

Founded by Scandinavia’s largest independent think tank, Monday Morning.

Valkendorfsgade 13 Ι P.O. Box 1127 Ι 1009 Copenhagen K Ι Denmark

Bilag&5.&Distribution&af&nye&variable&

!!!!!!!!!!!!!!!!

Bilag 6. Spearson rho test.!!!Korrelation mellem ordinal/intervalskalerede baggrundsvariable og afhængige variable !!

Alder Strategisk Tænkning

Idealisme

Rat Øko Tænkning

Eksperi-mentel Læring Push Pull

Anvendelsesland Størrelse

Public acception

Political support

Capital influx

Alder Correlation Coefficient 1,000 ,051 -,142 ,049 ,040 ,116 -,233* ,468** ,147 ,096 -,194

Sig. (2-tailed) ,600 ,145 ,601 ,679 ,235 ,012 ,000 ,130 ,342 ,053 N 115 109 107 114 112 107 115 115 107 101 100

Strategisk Tænkning

Correlation Coefficient ,051 1,000 ,166 ,183 ,103 ,504** ,079 ,050 ,111 ,252* ,244*

Sig. (2-tailed) ,600 ,089 ,056 ,287 ,000 ,413 ,607 ,256 ,011 ,014 N 109 109 106 109 108 107 109 109 106 101 100

Idealisme Correlation Coefficient -,142 ,166 1,000 ,040 ,177 ,081 ,189 ,017 ,161 ,123 ,182

Sig. (2-tailed) ,145 ,089 ,684 ,069 ,408 ,052 ,859 ,100 ,221 ,071 N 107 106 107 106 106 106 107 107 106 100 100

Rat Øko Tænkning

Correlation Coefficient ,049 ,183 ,040 1,000 ,170 ,237* ,080 ,114 ,026 ,028 ,189

Sig. (2-tailed) ,601 ,056 ,684 ,075 ,014 ,398 ,227 ,789 ,783 ,060 N 114 109 106 114 111 107 114 114 106 101 100

Eksperimentel Læring

Correlation Coefficient ,040 ,103 ,177 ,170 1,000 ,090 ,037 ,083 ,234* ,049 ,066

Sig. (2-tailed) ,679 ,287 ,069 ,075 ,358 ,698 ,387 ,016 ,628 ,517 N 112 108 106 111 112 106 112 112 106 101 99

Push Pull Correlation Coefficient ,116 ,504** ,081 ,237* ,090 1,000 -,029 ,028 -,086 ,262** ,382**

Sig. (2-tailed) ,235 ,000 ,408 ,014 ,358 ,764 ,774 ,384 ,008 ,000 N 107 107 106 107 106 107 107 107 105 100 100

Anvendelsesland

Correlation Coefficient -,233* ,079 ,189 ,080 ,037 -,029 1,000 -,088 ,000 -,008 ,281**

Sig. (2-tailed) ,012 ,413 ,052 ,398 ,698 ,764 ,350 ,998 ,936 ,005 N 115 109 107 114 112 107 115 115 107 101 100

Størrelse virksomhed

Correlation Coefficient ,468** ,050 ,017 ,114 ,083 ,028 -,088 1,000 ,131 -,003 -,079

Sig. (2-tailed) ,000 ,607 ,859 ,227 ,387 ,774 ,350 ,179 ,975 ,435 N 115 109 107 114 112 107 115 115 107 101 100

Public acception

Correlation Coefficient ,147 ,111 ,161 ,026 ,234* -,086 ,000 ,131 1,000 ,265** ,205*

Sig. (2-tailed) ,130 ,256 ,100 ,789 ,016 ,384 ,998 ,179 ,007 ,041 N 107 106 106 106 106 105 107 107 107 101 100

Political support

Correlation Coefficient ,096 ,252* ,123 ,028 ,049 ,262** -,008 -,003 ,265** 1,000 ,256*

Sig. (2-tailed) ,342 ,011 ,221 ,783 ,628 ,008 ,936 ,975 ,007 ,012 N 101 101 100 101 101 100 101 101 101 101 96

Capital influx

Correlation Coefficient -,194 ,244* ,182 ,189 ,066 ,382** ,281** -,079 ,205* ,256* 1,000

Sig. (2-tailed) ,053 ,014 ,071 ,060 ,517 ,000 ,005 ,435 ,041 ,012 N 100 100 100 100 99 100 100 100 100 96 100

!

Projektopgave - En bæredygtig omstilling - Maria Toft

Documents

Transcript of Projektopgave - En bæredygtig omstilling - Maria Toft