Projekt Arkitektperler,

Projekt ArkitektPerler En digitalisering af arkitekters billeder

Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek

August 2009

Indeks

Indeks ...................................................................................................................................................2

Projekt ArkitektPerler ..........................................................................................................................3

Kort resumé..................................................................................................................................3

Baggrund......................................................................................................................................3

Formål ..........................................................................................................................................5

Mål ...............................................................................................................................................6

Målgrupper...................................................................................................................................6

Analyser ...............................................................................................................................................6

Interessentanalyse ........................................................................................................................6

Risikoanalyse ...............................................................................................................................9

Fremgangsmåde .................................................................................................................................12

Strategi .......................................................................................................................................12

Prioriteret billedmateriale ..........................................................................................................13

Beskrivelse af delmål og faseplan..............................................................................................14

Projektorganisation ............................................................................................................................16

Styregruppe ................................................................................................................................16

Projektgruppe.............................................................................................................................16

Referencegruppe ........................................................................................................................17

Økonomi ............................................................................................................................................17

Kommenteret budget (bilag 3) ...................................................................................................17

Finansieringsplan…………………………………………………………………………...….18

Fremtidsscenarie ................................................................................................................................19

Bilag ...................................................................................................................................................21

Bilag 1. Liste over prioriteret billedmateriale............................................................................22

Bilag 2. Faseplan........................................................................................................................27

Bilag 3. Budget……………………………………………………………………………..….33

Projekt ArkitektPerler, Projektplan Alexandra Nilsson, 18. august 2009

2

Projekt ArkitektPerler

Kort resumé

Projektets formål er at digitalisere og gøre diassamlinger etableret ved Kunstakademiets

Arkitektskole (KA) tilgængelige. Billederne er primært taget af arkitekter – professorer, lektorer,

som har været ansat ved KA – og rummer en kæmpe billedressource for alle, forskere som

offentligheden, med interesse for arkitektur. Samlingerne giver bl.a. mulighed for at se arkitektur,

konstruktioner, byrum mm, der i dag har ændret sig markant eller ikke eksisterer længere. Ligesom

de også giver et unikt indblik i de inspirationskilder, arbejdsmetoder og værker, der ligger til grund

for særligt de ældre arkitekters arbejde. Arkitekter, der har været ansat ved KA og hvis samlinger

projekt ArkitektPerler ønsker at fremtidssikre.

At digitalisere og gøre diassamlingerne tilgængelige på internettet gennem billeddatabasen KA-

billeder (ka-billeder.karch.dk) vil bevare samlingerne for eftertiden, gøre dem synlige og dermed

sikre en fortsat brug af dem, formidle arkitektur til en meget bred målgruppe samt berige den

digitale kulturarv.

Baggrund Arkitektfaget er og har altid været et meget visuelt fag. Billedmaterialet bliver anvendt til

registrering, dokumentation, inspiration, forelæsninger, forskning, publikationer mm. Billederne

bliver typisk taget på studie- og forskningsrejser. Der er tradition for at enkeltpersoner, gennem et

langt og aktivt liv i arkitektfaget, etablerer endog meget store billedsamlinger. På KA, og ved

tidligere professorer og undervisere fra KA, forefindes derfor et meget stort billedmateriale

bestående af både analoge (dias) og digitale billeder.

I takt med at brugen af digitale billeder har fået stadig større anvendelse og diasfremvisere er blevet

erstattet af computere og projektorer, er diassamlingernes brug kraftigt reduceret. Dette på trods af,

at flere af samlingerne repræsenterer et unikt visuelt kildemateriale fra det 20. århundrede. De

dokumenterer både en fælles arkitektonisk kulturarv samt steder og bygninger, både nationalt og

internationalt, der i dag har ændret sig eller slet ikke eksisterer længere.


3

Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (KASB) ønsker at bevare denne unikke del af skolens

historie og forskning og er begyndt at indsamle dias fra KA’s institutter og studieafdelinger.

Ligesom man også har modtaget diassamlinger fra medarbejderne, når de går på pension. Der er

dog flere diassamlinger, der er fulgt med medarbejderen, når engagementet ved KA er ophørt. Med

mindre der ikke gøres en aktiv indsats for at bevare disse ældre billedressourcer vil de forsvinde.

KASB indledte derfor en digitaliseringsproces af udvalgte dele af diassamlingerne. Efter

undersøgelser og en udvælgelsesproces valgte KA, at investere i billeddatabasesystemet

CUMULUS samt en iQSmart skanner, som håndterer både 24x36 og 6x6 dias. Dias fra C. Th.

Sørensen, Tobias Faber, Mogens Breyen og Karen Zahles samlinger blev udvalgt til skan og en

studentermedhjælp har skannet og registreret dias samt tilgængeliggjort dem i KA-billeder (ka-

billeder.karch.dk). Frivillige medarbejdere så som professor Steen Høyer og tidligere lektor Palle

Dyreborg har været (og er stadig) en stor hjælp for identifikation, skanning, udredning mm. af

diassamlingerne. Endvidere har en projektmedarbejder været ansat i et forprojekt i seks måneder til

dels at lancere billeddatabasen KA-billeder og dels at klargøre diassamlingerne til projekt

ArkitektPerler. KA-billeder er etableret for at have en samlet digital billedbase på KA med både –

de historiske billeder (som primært er dias) – samt de moderne og nutidige billeder som fødes

digitale og som er en del af forskere og underviseres arbejdsgrundlag.

KA-billeder blev i foråret 2009 tilgængelig over internettet (ka-billeder.karch.dk). Det er en ikke-

kommerciel billeddatabase, der administreres af KASB. Alle med internetadgang kan søge og

downloade billeder. P.t. er der 7500 billeder og den vokser dagligt. Ydermere er KA-billeder blevet

videreudviklet så alle forskere og undervisere ved KA kan registrere og tilgængeliggøre deres

billeder i billeddatabasen direkte via internettet og uafhængigt af tilstedeværelse på KA. KA-

billeder er etableret for at have en samlet digital billedbase på KA med både – de historiske billeder

(som primært er dias) – samt de moderne og nutidige billeder som fødes digitale og som er en del af

forskere og underviseres arbejdsgrundlag.

Danmarks Kunstbibliotek modtager billedmateriale og dias fra danske tegnestuer og har også delvis

modtaget dias fra tidligere ansatte på KA. KASB har et bredere sigte med at bevare og digitalisere

dias fra skolens ansatte, idet synsvinklen er rettet bredt mod undervisning såvel som forskning

indenfor alle KA’s fagområder: arkitektur, byggeri, teknik, byplanlægning, design, rum og form.


4

På baggrund af ovenstående erfaringer, samt ønsket om at bevare og synliggøre diassamlingerne for

en langt bredere målgruppe, er Projekt ArkitektPerler opstået. Projekt ArkitektPerler vil bringe

diassamlingerne frem i lyset, så de igen kan blive anvendt til undervisning og forskning. Ved at

tilgængeliggøre dem i billeddatabasen KA-billeder vil en bred målgruppe af både fagfolk og

offentlighed få adgang til billeder af arkitektur taget gennem de sidste 60 år.

Projektet vil fokusere på diassamlinger af tidligere professorer og lektorer tilknyttet KA. Der er

allerede indsamlet diassamlinger fra nogle af de mest anerkendte danske arkitekter, så som tidligere

rektor Tobias Faber (1915) og landskabsarkitekten C. Th. Sørensen (1893-1979).1 Det forventes, at

billeder fra netop denne gruppe kan sige meget om arkitektfagets udvikling i Danmark, tendenser i

arkitektfaget gennem tiden, hvilke interesser og inspirationskilder, der har dannet grundlaget for

deres arbejde, ligesom de også vil synliggøre væsentlige dele af den arkitektoniske kulturarv. Dette

valg giver både en naturlig afgrænsning af et meget omfattende billedmateriale og repræsenterer en

særdeles faglig tung del af den samlede billedmasse.

Formål Formålet med projektet er en bevaring og hermed digitalisering, registrering og tilgængeliggørelse

af diassamlinger fra KA.

En digitalisering vil overføre de fysiske dias til et nyt og fremtidssikret medie, så

samlingerne bevares for eftertiden.

Den efterfølgende registrering i billeddatabasen KA-billeder vil skabe overblik over de

righoldige billedsamlinger samt generere en stor mangfoldighed til KA’s samlede

billedmasse, da lignende materiale ikke forefindes digitalt.

Samlingernes værdi som billedressource vil blive væsentlig forøget. Ved en nem og

overskuelig tilgængeliggørelse vil en langt større gruppe end hidtil få adgang til billederne.

Ligesom mulighederne for at søge på tværs af samlingerne vil åbne op for en langt bredere

indgang til arkitektur og skabe en udbytterig synergi. Man vil få mulighed for at se

arkitekturen gennem en ”arkitekts øjne”.

1 KASB har p.t. modtaget ca. 80.000 dias. Derudover vil projekt ArkitektPerler blive forøget med ca. 70.000 flere dias indsamlet fra tidligere professorer og undervisere.


5

Mål Det er målet, at projekt ArkitektPerler vil præsentere en billeddatabase, KA-billeder, med over

150 000 billeder af arkitektur og andet med relation til arkitektur senest 3 år efter at de økonomiske

midler er indhentede.

Målgrupper Projektet henvender sig til flere målgrupper afhængig af deres interesser og formål. Det henvender

sig til arkitekter, arkitektstuderende og andre fagpersoner, der kan anvende billederne til forskning

enten af specifikke bygningsværker, byer, rum mm eller personstudier af ophavet til samlingerne.

Det henvender sig også til en bred folkelig målgruppe, der har en generel interesse i arkitektur.

Analyser

Interessentanalyse Der sondres mellem interne (ved KA) og eksterne interessenter. Projektets interne interessenter er

projektorganisationen, ledelsen og medarbejdere. Sidstnævnte kan opdeles i tre grupper: 1.

Nuværende forskere og undervisere 2. Afgåede forskere og undervisere 3. En referencegruppe, der

bistår med faglig vurdering. Endelig er der studerende, der anvender billeder til studie- og

forskningsopgaver.

Eksterne interessenter er de personer og organisationer i omverden, der vil blive berørt af projektet.

Fonde, Mikrodan, der håndterer digitaliseringsopgaven, arkitekter i Danmark, Arkitektskolen

Aarhus, Danmarks Kunstbibliotek, andre danske og internationale institutioner og

universitetsbiblioteker med en kontaktflade til arkitektfaget, udenlandske arkitekter og forskere,

almen omverden med adgang til ka-billeder.karch.dk.


6

Nr. Interessent Indstilling, forventninger,

udbytte

Betydning for projektet Inddragelse i projektet,

behov for påvirkning

1 Projektorganisationen Positiv Aktiv rolle, sikre fremdrift og

succes

-

2 KA ledelsen Positiv, dog afventende Overvejende en passiv rolle,

men ledelsen bør have en aktiv

rolle ved etablering af en KA

billedpolitik, der bl.a. kan

understøtte projektet

Ledelsen skal inddrages for en

forankring i KA samt for en

fremtidssikring, så der altid er

fokus på KA’s værdifulde

billedressource. De skal have

info/påvirkning om vigtigste

tiltag

3 Nuværende

medarbejdere/

brugere (der på

længere sigt også skal

registrere deres

billeder i basen)

Overvejende positive,

ønsker base af høj kvalitet,

men vil ikke afsætte tid til at

være aktivt med i projektet

Aktiv/passiv rolle De skal informeres om

projektets udvikling (eks.

information pr. mail, når

betydningsfulde milepæle nås,

f. eks når en kendt og

estimeret diassamling er blevet

tilgængeliggjort),

succeshistorier formidles,

basens fulde brug skal

anskueliggøres og sagen

”sælges”, så de kan blive

aktive brugere

4 Tidligere

medarbejdere der

afleverer dias-

samlinger til skan

Positive og kan afsætte tid

til udredning

Aktiv rolle Aftaler laves om overdragelse,

de skal have en opdatering,

når projektet er færdigt med

deres diassamlinger og ellers

kun ved afslutning af projektet

5 Referencegruppe Positive, vilje til at hjælpe –

dog i begrænset omfang.

Aktiv rolle Skal inddrages ved helt

konkrete problemstillinger og

skal have al den information

der kræves for at tage stilling

INT

ER

NE

6 Studerende Positive Passiv rolle -


7

7 Fonde Neutrale Afgørende for projektets

succes

Før ansøgning inddrages fonde

for at udrede problemstilling

og høre om mulighederne for

støtte, der bør laves plan B,

hvis der ikke finansieres en

projektmedarbejder. Hvem

overtager?

8 Mikrodan Neutrale Aktiv rolle i start af projekt Skal udelukkende levere en

serviceydelse, løbende kontakt

under forløb

9 Attention Solution v.

Jesper Arentoft (der

har leveret cumulus

databasen KA-

billeder)

Neutral/positiv Aktiv når han skal bruges,

mest til uvikling af KA-

billeder

Skal inddrages når nødvendigt

10 Arkitekter, generelt Antagelig positive Passiv rolle -

11 Arkitektskole, Århus Positive, oplagt med

samarbejdsmuligheder

Passiv rolle Informeres om projektet

12 Danmarks

Kunstbibliotek

Positive, oplagt med

samarbejdsmuligheder

Passiv rolle Informeres om projektet

13 Institutioner Positive Passiv rolle Kan informeres om projektet

14 Udland: arkitekter,

forskere

Neutrale/positive Passiv rolle Kan informeres om projektet

EK

ST

ER

NE

15 Almen omverden

med netadgang

Neutrale/positive Passiv rolle Markedsføring ved afslutning

af projekt

For projektets fremdrift og succes skal der være særlig fokus på interessenter 3-5 og 7. Fondene (7)

er afgørende for projekt ArkitektPerlers gennemførelse. Findes midlerne ikke, kan projektet ikke

startes. Det anbefales, at en medarbejder (projektleder) fokuserer fuldt på opgaven og følger op på

ansøgninger. Evt. afslag bør begrundes, så man efterfølgende kan søge mere målrettet. Projektet er

ikke afhængigt af KA medarbejdere (3). Dog er gruppen vigtig, både fordi de er kommende brugere

og da man ønsker, at de på længere sigt vil registrere deres billeder og berige ka-billeder.karch.dk.

De skal være med til at udvikle basen til en stadig attraktiv billedløsning for arkitektur. En

mulighed, der allerede eksisterer i dag, men som ikke anvendes tilstrækkelig. Det er af stor

betydning for det videre, fremadrettede arbejde, at der gøres reklame for projektet overfor netop


8

denne gruppe. Det er derfor vigtigt at opnå nogle relativt hurtige succeshistorier, således, at gruppen

kan se værdien af projektet. Ophaverne til diassamlingerne (4) er naturligvis også afgørende for

projektets fremdrift. Løbende dialog sikrer et godt samarbejde. Ligeledes er referencegruppen (5)

også af betydning om end indenfor en begrænset del af projektet. Gruppen skal vurdere

projektgruppens forslag til skan (bilag 1). Derefter vil enkelte personer blive inddraget ved evt.

identifikation af dele af diassamlinger. For både gruppe 3 og 5 vil dialog og inddragelse sikre

projektet en større forankring i KA – en god forudsætning for fremtidens brug af ka-

billeder.karch.dk.

Risikoanalyse Projektets svagheder er delvist blevet belyst ved ovenstående interessentanalyse (de nævnte grupper

3-5 og 7). Nærværende risikoanalyse kan være med til at afhjælpe nogle af de mulige problemer,

der kan opstå. De beskrevne risici/opmærksomhedsområder er nævnt i en rækkefølge svarende til

projektets levetid.

Nr. Problem Årsager Konsekvenser Forebyggelse/løsninger

1 Manglende finansiering Ikke tilstrækkelig

opbakning fra fonde,

ansøgningerne har været

”dårlige”, ikke målrettede

nok, konkurrencen er hård

Projektet bliver ikke til

noget

Begrundelse for afslag

analyseres og

ansøgningerne målrettes

bedre, netværk bruges, evt.

inddragelse af skolens

ledelse for ”moralsk”

opbakning og hjælp

2 Diassamlinger indløber ikke

efter planen

Ophaver vil alligevel ikke

samarbejde, er bortgåede

e. lign.

Projektet bliver afhængigt

af mange eksterne faktorer,

der er svære at kontrollere,

billedmassen får ikke det

samme omfang som

projekteret

Løbende kontakt med

ophaverne om hvordan og

hvorledes materialet

afleveres og tilbageleveres

3 Det digitaliserede materiale kan

dårligt eller slet ikke anvendes

Metadata er meget

mangelfuld,

billedkvaliteten er dårlig

Materialet lever ikke op til

de kvalitetsmæssige krav

fra (kommende) brugere, de

anvender ikke basen, det

bliver en ”død” base,

fremtidig finansiering

Studentermedhjælp bør

have fokus på kvalitet i

registrering, research hvor

muligt, udfylde de tomme

huller. Ligeledes skal

projektet formidle


9

bliver svær at indhente resultaterne på en sober og

ærlig måde, ikke give folk

for store forventninger,

formidle et realistisk

billede af, hvad der kan

forventes

4 Digitalisering for dårlig kvalitet Mikrodan lever ikke op til

forventningerne,

ambitionerne er ikke

blevet afstemt mellem

KASB og leverandør

Projektet forsinkes, man

skal finde ny ekstern

leverandør, budgettet

skrider

Projektmedarbejder og

studentermedhjælp skal

have stor fokus på

kvalitetskontrol, løbende

dialog med Mikrodan,

forventningsafstemning

5 Digitalisering forløber ikke

planmæssigt

Mikrodan bliver forsinket Projektet forsinkes,

projektmedarbejder

”mangler” arbejde pga

afhængighed af

arbejdsprocessen, indsats

kan ikke målrettes

Løbende opfølgning med

Mikrodan, dialog særlig

med henblik på

nummerering og

nedpakning

6 Ingen eller lidt forankring i

KASB

Manglende opbakning,

manglende ressourcer til

opfølgning

Billeddatabasens fremtidige

vedligeholdelse,

formidling, markedsføring

(særlig overfor KA) lever

ikke op til ambitionerne

Projektet præsenteres

løbende for KASB,

videndeling, plan for

markedsføring og ud-

delegering af evt. opgaver

7 Ingen eller lidt forankring i KA Manglende interesse for

projektets forløb og brug

af digitaliseret materiale,

ingen lyst til at bidrage til

basen

Billeddatabasen bliver en

”død” base, fremtidig

finansiering bliver svær at

indhente

Formidling af succes-

historier, inddragelse ved

identifikation af specifikke

dias, projektet fremlægges

ledelse mm

8 Ingen eller lidt interesse fra

offentligheden, manglende

nytteværdi

Ringe markedsføring af

projektets resultater og

basens muligheder for

almene mennesker

Billeddatabasen begrænses

til at være et KA-projekt

uden ekstern rækkevidde,

ambitionerne nås ikke

Projektmedarbejder

udarbejder løbende en

markedsføringsplan

9 De fysiske diassamlinger ved

KASB

Der er ingen arkivalsk

funderet bevaringsplan for

diassamlingerne, de

optager plads, hvad skal

vi med dem?

Fremtidsscenarie mangler

Fonde betragter projekt

som visionsløst eller

mangelfuldt, KASB

”oversvømmes” af dias og

bliver interimistisk

opbevaringsplads

En billedpolitik bør

formuleres (oplæg er

lavet), KB kontaktes for en

evt. overdragelse af

materiale


10

Risiko 1, 3, 7 og 8, har en moderat til sandsynlig forekomst med en efterfølgende påvirkning af

projektet. Nogle af dem ligger udenfor projektgruppens umiddelbare rækkevidde, f. eks. 1-2, og

disse bør i det mindste overvåges. Projektmedarbejder og -gruppe bør jævnligt rette sin

opmærksomhed og energi på dem. Den største risiko for projektets succes er som sagt manglende

finansiering (1). Der bør derfor i projektets opstart være stor fokus på dette.

Der skal også være opmærksomhed på ophavet til diassamlingerne (2). Er ophaver stadig positiv

indstillet overfor projektet? Kan de aftalte diassamlinger uden problemer afhentes? Kan der være

koordineringsproblemer mellem afhentning, opbevaring og skan? Hvor skal samlingerne opbevares

mens de afventer skan? Problemstillinger, der ikke kan løses i skrivende stund, men som den

kommende projektgruppe bør overveje.

Det vurderes som en risiko (3), at nogle diassamlinger har billeder med lidt eller ingen metadata, at

billedkvaliteten eller bevaringen er dårlig. Eftersom digitale brugere har store krav til brugsværdien

af digitalt materiale, skal der fra projektgruppens side være fokus på kvalitet og brugbarhed.

Projektmedarbejder og studentermedhjælpere skal kvalitetssikre dels skanningerne og dels

tilgængeliggørelsen. Hvor der med fordel kan researches og udfyldes metadata-huller, bør dette

også gøres.

Hvad angår risiko 7 skal der være særlig fokus på information og kommunikation af projektet:

nyheder (KA’s intranet samt gennem nyheder på KA-billeders hjemmeside), mails til relevante

personer, når særlige diassamlinger er tilgængelige, informere ledelsen mm.

Endelig er der spørgsmålet omkring de fysiske dias (8). Skulle man følge de billedarkivalske

henvisninger for bevaring af sådant materiale ville KASB slet ikke kunne opbevare dem. Man bør

overveje, hvad der skal gøres med dem. Særlig da nogle af diassamlingerne muligvis kan blive

testamenteret eller overdraget KASB efter projektet. Hvordan skal de opbevares, registreres mm.

Det anbefales, at der laves en billedpolitik for KASB eller et oplæg til en KA billedpolitik.


11

Fremgangsmåde

Strategi I erkendelse af, at der er tale om en meget stor billedmasse (ca. 150 000 dias) har det vist sig

hensigtsmæssigt at opdele materialet i tre ambitionsdele. Det har været ønskeligt, at projektet

begynder med det materiale, som der kombineret set vurderes vil have arkitektfagets største

interesse, er mest bevaringsværdigt (i fare for at forsvinde) samt genererer hurtige succeser (fase 1).

Samtidigt er det også nødvendigt, at fremtidens brugere mødes med en digital billedsamling, der i

sin komplethed og bredde er i stand til at opfylde brugernes behov og facilitere brede

formidlingsmæssige tiltag (fase 2 og 3). Alle faser er derfor af betydning for projekt ArkitektPerler.

Denne fremgangsmåde, at opdele billedmassen, har store fordele i forhold til projektets udvikling.

Efter digitaliseringen af fase 1 laves en evalueringsrapport med de erfaringer projektgruppen har

gjort sig omkring processen, best-practice indenfor massedigitalisering, metadataindsamling og

tilgængeliggørelse. Rapporten vil danne grundlag for det videre arbejde med de resterende

diassamlinger (fase 2 og 3).

Herved forventes det, at man kan optimere arbejdsgange og økonomi. Det vil ligeledes sikre, at

projektet gør bedst brug af den teknologiske udvikling, da man ikke har låst sig fast på specifikke

krav og løsninger, men kan tilpasse, omprioritere og inkorporere ændringer afhængig af indhentede

erfaringer. Ydermere gør det også materialet mere fleksibelt at arbejde med, når der skal skrives

ansøgninger til fonde. Materialet kan opdeles og tilpasses ansøgningerne.

Sideløbende med selve skan, registrering og tilgængeliggørelse bør den kommende projektgruppe

overveje et informationsflow for projektet. Flere interessenter har, som nævnt, behov for

information på forskellige niveauer. Her tænkes særligt på de interne interessenter: KA ledelse,

forskere og undervisere. Det vil være oplagt at integrere dette med markedsføringen af KA-billeder

generelt. Eftersom KA-billeder også er et redskab for de samme interessenters opbevaring af

billeder født digitalt, har administrator (p.t. Daniel Gunnarsson) en løbende dialog med dem. Under

promovering af KA-billeder kan man med fordel også gøre reklame for Projekt ArkitektPerler.


12

Prioriteret billedmateriale Materialet repræsenterer en bred billedmasse etableret af tidligere ansatte ved KA, fortrinsvis

professorer. Materialet er fundet ved at kontakte professorer, som man vidste, havde store

diassamlinger og som kunne have både forskningsmæssig og almen interesse. Professorerne har

været positive overfor projektet og stiller deres diassamlinger til rådighed.

På grund af projektets omfattende billedmasse har Kulturministeriets rapport: ”Digitalisering af

Kulturarven – endelig rapport fra digitaliseringsudvalget” (2009) været til inspiration i forhold til at

faseinddele et meget stort og næsten uoverskueligt materiale.2 Projekt ArkitektPerler har derfor i

lighed med rapporten opdelt materialet i tre ambitionsfaser (se bilag 1). De tre faser bygger ovenpå

hinanden. Fase 1 indeholder materiale, der som minimum bør digitaliseres, fase 2 og 3 omfatter

yderligere materiale, der giver en større komplethed. Samlet set er faserne 1-3 den absolut mest

ambitiøse plan, der indeholder al billedmateriale, der er blevet samlet i forbindelse med projektet.

Fase 1

Billedmaterialet, der forefindes i fase 1 tager fortrinsvis udgangspunkt i en udvælgelse af særlige

materialer og der vil kun i sjældne tilfælde være tale om digitalisering af komplette samlinger.

Materialet er blevet udvalgt på baggrund af flere kriterier: som bevaring af billedmateriale fra de

ældste professorer, som dokumentation for bygninger og byrum, der har ændret sig eller hastigt

udvikler sig, ophavers primære forskningsområde, forskningsinteresse ved tilgængeliggørelse,

forventet interesse fra arkitekter og almenheden. Kriterier, der samlet set vil sikre, at

digitaliseringen og tilgængeliggørelsen af diassamlingerne vil bevare et vigtigt kildemateriale,

skabe visuel værdi og give gode formidlingsmuligheder.

Fase 2

Billedmateriale i fase 2 giver et yderligere lag til fase 1 ved en langt mere omfattende digitalisering.

Der er særlig lagt vægt på en yderligere spredning af emner (dansk arkitektur, kirker, Afrika mm)

samt at supplere emnerne fra fase 1 så der opnås større komplethed. Flere billeder fra Fabers

samling vil blive tilgængeliggjort. Dette vil sikre en større volumen og dermed give brugerne en

større grad af fri (og spontan) bevægelse i den digitale arkitektoniske kulturarv. Den større volumen

vil samtidig også give bedre muligheder for samarbejde med andre institutioner, større

2 http://www.kum.dk/sw75986.asp


13

forskningsmuligheder, samt kunne anvendes internationalt. Eksempelvis kan billeder fra Afrika få

betydning for den lokale befolknings kulturarv og forskning, idet billederne er tilgængelige over

Internettet.

Fase 3

I fase 3 sigtes der efter at digitalisere al resterende billedmateriale, der er blevet indsamlet i

forbindelse med projektet. I denne fase er fokus på komplethed. De store diassamlinger

digitaliseres, bevares og tilgængeliggøres i deres helhed. Billeddatabasen vil kunne tilbyde en stor

kritisk masse, der vil byde på langt større muligheder for tværgående brug, bedre

formidlingsmuligheder og træfsikre søgemuligheder. Denne ressource vil være stedet, hvor man vil

kunne finde et sagligt og fagligt arkitektur kildemateriale.

Beskrivelse af delmål og faseplan For udarbejdelse af faseplanen (bilag 2) har følgende forudsætninger gjort sig gældende.

Projektmedarbejderen er fuldtidsansat. Arbejdet planlægges selvstændigt, men det vurderes, at

dagene kan fordeles med tre dage til planlægning og koordinering af dias til skan, og to dage til

registrering og tilgængeliggørelse af digitaliserede dias. To studentermedhjælpere er ansat for 30

timer om ugen. Arbejdet planlægges sammen med projektmedarbejderen og der kan flekses med

færre eller flere timer hver uge. Ud fra tidligere erfaring vurderes der at kunne registreres ca. 30

dias i timen. Mikrodan kan efter egne oplysninger skanne ca. 50 dias i timen, ca. 6500 dias om

måneden. Nærmere beskrivelse af arbejdsgang følger nedenfor.

Delmål 1. Digitalisering, registrering og tilgængeliggørelse af fase 1.

Delmål 1 er digitalisering, registrering og tilgængeliggørelse af fase 1 dias. Der er en total af 26 460

stk. dias. For at disse kan håndteres ved den mest optimale arbejdsgang vil samlingen blive delt i

fire dele (à 6615 stk). Således kan man nå at kvalitetskontrollere skanningen inden de følgende dias

sendes til skan. Klargøring, nummerering, nedpakning, beskrivelser på lister og udsending foretages

af projektmedarbejderen. Firmaet Mikrodan, beliggende i Rødovre, skanner billederne efter de

kvalitetskrav, der er formuleret ved tilbudsgivningen. Når dias er blevet skannet og tilbagesendt til

KASB foretager projektmedarbejderen en kvalitetskontrol. Dette indebærer, ved en repræsentativ

udvælgelse, at sammenligne original dias med skan. En kvalitetskontrol af hvert enkelt dias vil også

blive foretaget automatisk under registreringen af de enkelte dias. Registreringen foretages både af


14

studentermedhjælpere og projektmedarbejdere. Dette indebærer, at overføre billeder fra ekstern

harddisk til billeddatabasen, det vurderes om der er behov for billedbehandling (primært beskæring

af sorte rander), registrering af billeder (med metadata) og endelig tilgængeliggørelse af det

digitaliserede materiale i ka-billeder.karch.dk

Ved delmål 1.s afslutning skal projektmedarbejder lave en evaluering af arbejdsprocessen,

udfærdige best-practice samt konkludere om arbejdet kan optimeres, om tidsplanen skal justeres,

om Mikrodan lever op til forventningerne og give anbefalinger for det videre arbejde. Der laves en

rapport. Efter fase 1 kan det også vurderes om evt. eksterne samarbejdspartnere (Danmarks

Kunstbibliotek og Aarhus Arkitektskole) kan indtræde i projektet.

Delmål 1 forventes at være afsluttet indenfor 32 uger efter at støtte er opnået.


Fremgangsmåde samme som under delmål 1, dog uden evaluering og afrapportering.

Delmål 2 forventes at være afsluttet indenfor yderligere 52 uger.


Fremgangsmåde samme som under delmål 1, dog uden evaluering og afrapportering.

Delmål 3 forventes at være afsluttet indenfor yderligere 48 uger.

Samlet set vil projektet tage 132 uger, hvilket svarer til 3 år, når ferie ikke er medregnet.

I takt med, at diassamlingerne bliver digitaliseret vil de blive returneret til ophavet. Et ønske, der

blev udtrykt af flere ophavere. Det er dog muligt, at man ved dialog med ophavet kan komme til en

slags aftale om langtidsopbevaring ved KASB – hvis dette indgår i en billedpolitik. I de tilfælde,

hvor de fysiske dias overdrages KASB vil de blive opbevaret på magasin.


15

Projektorganisation Projektorganisationen er sammensat af en styregruppe, projektgruppe samt referencegruppe.

Styregruppe: Ditte Jessing (formand), NN fra

KA, Projektmedarbejder og Dorthe Bendtsen fra KASB

Projektleder: Ditte Jessing

Styregruppe

Styregruppen består af overbibliotekar Ditte Jessing, Arkitekt ved KASB Dorthe Bendtsen,

projektmedarbejder og NN fra KA. Sidstnævnte sikrer en forankring ved KA. Ditte Jessing er tillige

projektleder og har det økonomiske ansvar ligesom hun også sikrer en løbende opfølgning på

fondene.

Projektgruppe Projektgruppen består af Andreas Trier Mørch, projektmedarbejderen og to studentermedhjælpere.

De tre sidstnævnte skal ansættes, når midlerne er indhentede. Andreas Trier Mørch har allerede

ansvaret for billeder ved KASB og administrerer billeddatabasen Arkitekturbilleder.dk. Ligeledes

besidder han den faglige viden omkring håndtering af billeder og deres digitalisering.

Projektmedarbejderen har ansvaret for, at projekt ArkitektPerler når de beskrevne del- og hovedmål,

Referencegruppe (KA)

Projektgruppe: Andreas Trier Mørch, Projektmedarbejder,

Studentermedhjælpere


16

at der afrapporteres og at der i det hele taget er fremdrift i projektet (heri kontakt til skanningsfirma,

kvalitetssikring mm). Studentermedhjælperne har ansvaret for registrering og videre

tilgængeliggørelse i ka-billeder.karch.dk.

Referencegruppe Som nævnt er billedmaterialet blevet inddelt i 3 faser. Materialet er blevet udvalgt på baggrund af

flere kriterier (som nævnt under beskrivelsen af de 3 faser) og blevet forelagt en referencegruppe.

Referencegruppen består af en udvalgt gruppe fra Kunstakademiets Arkitektskole, der repræsenterer

hver sit forskningsinstitut: Dag Petersson (Institut 1), Katja Bülow (Institut 2), Peder Duelund

(Institutleder, Institut 3), Merete Ahnfeldt-Mollerup (Institut 4).

Økonomi

Kommenteret budget Projektet har følgende omkostninger: Skanning ved Mikrodan, registrering ved

studentermedhjælpere, planlægning samt sikring af projektets fremdrift ved projektmedarbejder.

Derudover er der overhead for studentermedhjælperne og projektmedarbejderen. En ekstern

konsulent, Jesper Arentoft (der har etableret Cumulus billeddatabasen KA-billeder), sikrer en

løbende udvikling af KA-billeder. Endelig er der løbende udgifter til IT relaterede omkostninger så

som: software og årligt billeddatabase abonnement

Ud fra faseplanen vil projektmedarbejderen og studentermedhjælperne være ansat i 3 fulde år.

Studentermedhjælperne vil dog ikke være aflønnede under ferie.

Beregningen af udgifter er som følgende: Skanning er baseret på indhentet tilbud fra Mikrodan (se

bilag 4).3 Et dias-skan à 5 kr. Det 1. år regnes med 48 482 dias, 2. år med 54 588 dias og endelig det

3. år med 47 915 dias. De forskellige antal dias pr. år skyldes, at materialet er blevet opdelt i

overskuelige dele baseret faseinddelingen. De tre faser har forskellig antal dias.

3 Mikrodan blev fundet ved en anbefaling fra Det Danske Filminstitut, der har anvendt firmaet til skan af mikrofilm. Der blev ligeledes hentet tilbud fra Autotext i Norberg samt talt med Det Kongelige Bibliotek. Mikrodan blev valgt for deres konkurrencestærke tilbud, kvaliteten, Det Danske Filminstituts anbefaling samt firmaets fordelagtige beliggenhed på Sjælland, der faciliterer en nem transport samt personlig dialog.


17

Honorar til konsulent er 1250 kr. i timen. Der vurderes et behov af 5 timer om året til at optimere

KA-billeder. Dette relativt lave timetal skal ses i lyset af, at KA-billeder allerede er en

velfungerende billeddatabase, der i sig selv ikke kræver meget vedligeholdelse. Konsulentens

arbejde vil primært omhandle udvikling af banner og muligheden for at lave nyheder på websiden

samt andre formidlingsmæssige tiltag.

Projektmedarbejderens løn er beregnet ud fra akademiker løn 35 640 kr. mdr. inkl. pension, ATP

mm. Det første år er kun regnet med løn til 11 måneder, da ferien vil være selvbetalt. To følgende år

er beregnet med 12 måneders løn. Studentermedarbejdernes løn er baseret på den gængse for KASB

studentermedhjælpere, hvilket vil sige 8300 kr. mdr. inkl. feriepenge og ATP. Der vil ikke være løn

i ferieperioden, her regnet som fire uger. Der beregnes derfor med 11 måneders løn x 2, eftersom

der regnes med to studentermedhjælpere. Overhead er beregnet til 44 % af lønomkostningerne for

projektmedarbejder og studentermedhjælpere.

IT vedligehold er de to Cumulus abonnementer til henholdsvis Work Group Client (20000 årligt) og

Web Client (3000 årligt). Ligeledes er der det første år også beregnet indkøb af server til

udskiftning af den nuværende.

Sammenlagt koster projektet 3.357.246 kr. Heraf søges 2.550.125 kr. finansieret ved hjælp af

eksterne midler og 807.121 kr. ved hjælp af egen finansiering.

Den fremtidige drift, der består af vedligeholdelse af base, markedsføring, kommunikation til KA

samt sikring af basens kvalitative og kvantitative fremdrift, varetages af KASB. To faste

medarbejdere vil, som en del af deres opgaver, sikre driften.

Finansieringsplan Projektets største økonomiske poster: skan samt aflønning af projektmedarbejder og

studentermedarbejdere, søges støttet ved eksterne midler gennem fonde.4 Overordnet er der tale om

4 En liste med ca. 20 fonde er blevet udfærdiget på baggrund af materiale fra Forskningsforvaltningen ved KA (liste

forefindes i Archibald, KA-billeder, projekt ArkitektPerler). Dette materiale angav fonde, der specifikt støtter arbejde

med arkitektur. Ydermere er Internettet blevet afsøgt for at spore fonde, der specifikt giver til digitaliseringsprojekter.

Her blev kun en international fond fundet.


18

både store fonde samt mindre, der giver til smalle områder. Eftersom projektmaterialet er blevet

opdelt i de tre faser er der mange muligheder for at søge til dele af projektet eller hele projektet.

Som nævnt søges 2.550.125 kr. dækket ved hjælp af ekstern finansiering. Indledningsvist søges en

fond af gangen for at målrette ansøgningen bedst muligt. Det vurderes som en god mulighed, at

store fonde vil have interesse for projektet, hvorfor disse indledningsvist vil blive kontaktet. Heraf

er den mest oplagte Fonden Realdania. Fonden støtter projekter der har med det byggede miljø at

gøre. Derudover er indledt et samarbejde med KA omkring finansiering af KA projekter. Fonden vil

blive søgt om det fulde beløb. Vil Fonden Realdania ikke indgå i et samarbejde eller kun for en

begrænset del søges andre store fonde. Augustinus Fonden, Bikubenfonden og BGfonden, er blevet

kontaktet og deres umiddelbare holdning til projektet har været positiv.

Afhængig af de store fondes tilslutning søges også mindre fonde, der forventeligt giver mindre

beløb mellem 25 og 50.000 kr. Eksempelvis kan S. C. Van Fonden, der yder støtte til fremme af

interessen for kinesisk kunst og kultur søges til at digitaliserer T. Fabers Kina-billeder. Til Sophus

Frandsen diassamling søges Sophus Fonden, der netop støtter områder indenfor lys og belysning,

hvorfor Frandsens samling er oplagt eftersom han bl.a. forskede i lys. Ligeledes er Bergiafonden

samt Aase og Ejnar Danielsens Fond blevet kontaktet. Førstnævnte kan søges til løn af eksempelvis

studentermedhjælperne i form af et arbejdslegat.

Egen finansiering på 807.121 kr. dækker alt vedrørende Cumulus, både software og konsulent,

indkøb af ny server ligesom KA dækker overhead for projektets medarbejdere.

Fremtidsscenarie Ud over de allerede nævnte formål for projektet, bør nævnes nogle forhold, der vil skabe stor

nytteværdi i fremtiden.

Billeddatabasen KA-billeder er lavet i et billedhåndteringssystem kaldet Cumulus. Et system

anvendt af mange institutioner og virksomheder eksempelvis Det Kongelige Bibliotek,


19

Nationalmuseet, Kulturarvsstyrelsen, VELUX A/S og mange andre. Dette muliggør

tværfagligt samarbejde, hvori data relativt nemt kan udveksles og tilgængeliggøres.

Projektet kan med fordel udvikles til et samarbejde med Danmarks Kunstbibliotek og

Aarhus Arkitektskole. Kunstbiblioteket har allerede en diasudlånssamling samt modtaget et

ukendt antal dias, der p.t. er uden registrering. Eftersom udlånssamlingen så småt er under

afvikling vil det være oplagt at samarbejde omkring en synliggørelse af samlingen. Ligesom

dette også kunne være en mulighed for de løseligt modtagne diassalinger. Aarhus

arkitektskole har også modtaget diassamlinger og er p.t. i gang med at digitalisere Steen

Ejler Rasmussens diassamling. Her vil et samarbejde om overførsel af data og billeder

mellem institutioner også være oplagt.

Billeddatabasen vil lægge et godt fundament for KA’s internationale forskningssamarbejde

eftersom partnere vil kunne dele billedmateriale gennem KA-billeder. Her tænktes særlig på

de mange projekter i Afrika, hvorfra basen vil få et særdeles visuelt tungt materiale.

Projekt ArkitektPerler vil lægge et godt fundament for det videre arbejde med en bevaring af

KA’s store billedressourcer. Professorer, forskere og undervisere vil få stor nytte af

billeddatabasen og dermed også et godt incitament til at lægge egne billeder født digital i

basen.

Projektet vil tilføre en offentlig institution en masse erfaring vedrørende massedigitalisering.

En udfordring mange taler om, men ikke særlig mange får ført ud i livet. KASB vil på

længere sig gerne dele ud af den høstede viden og erfaring med andre institutioner, der

sidder med samme problemstillinger.


20

Bilag

Følgende bilag er vedlagt:

Bilag 1. Prioriteret liste

Bilag 2. Faseplan

Bilag 3. Budget (i den elektroniske version forelægger den i separat folder)


21

Bilag 1. Liste over prioriteret billedmateriale

OPHAV EMNE ANTAL BEGRUNDELSE (som gør det unikt for projektet)5

FASE 1 C. Th. Sørensen (1893-

1979)

Tidl. professor ved KA

Havekunst og

landskabs-

planlægning

1940erne-1960erne

5000 C. Th. Sørensen var, og regnes stadig for, en af de mest fremtrædende landskabsarkitekter både nationalt og internationalt. Ikke bare hans konkrete arbejder, men også hans faglige og folkelige formidlingsindsats, har haft en uudslettelig betydning for dansk landskabskultur. Endnu i dag kan man genfinde det landskabssyn, han formidlede, både i nydesignede offentlige anlæg og i private haver. En omfattende billedsamling på ca. 20.000 6x6 dias fra mange forskellige lande, vidner om et uhyre engageret og systematisk researcharbejde i emnet. Ved at digitalisere ¼ af C. Th. Sørensens dias (som punktnedslag):

Får man et indblik i en anerkendt havekunstners inspirationskilder

Bliver de billeder, der dannede grundlag for C .Th. Sørensens formidling gjort tilgængelige for forskere, studerende og almindeligt haveinteresserede

Se billederne i farver (tidl. i s/h) Hans Munk Hansen

(1929-)


Arkitekturhistorisk

e værker fra en

lang række lande,

egne værker

2000 Munk Hansen må være en af de mest berejste danske arkitekter. Før hans ansættelse ved KA var han aktiv arkitekt i Mellemøsten, hvorfor mange af hans byggerier er opført udenfor Danmarks grænser. Under sin ansættelse ved KA (1967-1996) gennemførte han utallige studierejser. Alt i alt rummer Munk Hansens diassamling kvalitetsbilleder af både referenceværker og almene værker fra store dele af Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien. Hans Munk Hansens billeder fra Mellemøsten vil have interesse langt ud over Danmarks grænser, i det det er vanskeligt at finde billeder fra disse områder fra før moderniseringen. Ved at digitalisere Munk Hansens dias:

Kan man se referenceværker, der i dag er helt ændrede eller borte

Kan man se byrum fra en række lande (særlig mellemøstlige), der de sidste årtier har udviklet sig så meget, at bybilledet helt har ændret sig

Får såkaldt anonym arkitektur en visuel ”stemme” Få et samlet billede af hans egne værker

Keld Helmer-Petersen

(1920-)

Tidl. lektor ved KA

Referenceværker

fra Europa, USA

og Pakistan

1950erne- 2004

7000

Helmer-Petersen er professionel fotograf og har opnået en bred international anerkendelse for sine billeder. Han arbejdede tillige som arkitekturfotograf og underviste ved KA. Keld Helmer-Petersens billeder vil have interesse langt ud over Danmarks grænser, både på grund af emnerne og på grund af deres høje fotografiske kvalitet. Ved at digitalisere Helmer-Petersens dias:

Kan man se ikke publicerede billeder af meget høj kvalitet

5 Hvor det er muligt har jeg opdelt materialet. Hvor dette ikke er muligt f.eks. hvor materialet er ordnet alfabetisk e.lign (altså ikke i emner, der nemt kan overskues) forventes skanningen simpelthen af være enten i en fortløbende rækkefølge eller som punktnedslag. Dette må være op til ansvarshavende/kommende projektgruppe.


22

Kan man se professionelle billeder af arkitektur, der spænder geografisk og emnemæssigt uhyre bredt

Se billeder af områder og bygninger, der har ændret sig eller ikke eksisterer længere

Mogens Krustrup (1921-)

Tidl. docent ved KA

Corbusier og

materiale relateret

til Corbusier

1950-1980erne

1510 Krustrup er internationalt kendt og har gennem hele sit liv arbejdet med Corbusiers værker. Med tiden er det blevet til et uvurderligt billedmateriale af samtlige Corbusiers arbejder tillige med en omfattende registrering af Corbusiers inspirationskilder. Samlingens komplethed kombineret med en høj fotografisk kvalitet giver billederne en meget høj værdi. Ved at digitalisere Krustrups dias af Corbusier:

Kan man se hvordan Krustrup arbejdede Kan man studere Corbusiers samlede værker et sted og

facilitere overblik og tilgængelig forskning Se de kontekster Corbusier berørte med sin arkitektur

og design Sophus Frandsen

(1927-)

Tidl. docent ved KA

Billeder relateret

lysforskning og

anvendt til

forelæsninger

400 Frandsen har intet mindre end en unik evne for opfattelsen af lys og hele faget omkring lysforskning. Derfor er hans diassamling en ganske særlig og enestående samling, hvori fokus naturligvis er på lyset, dets kvaliteter, betydning mm Ved at digitalisere Frandsens dias:

Får offentligheden en sjælden mulighed for at se kvalitativt høje billeder af forholdet mellem arkitektur og lys

Kan forskere og studerende studere Frandsens teori og metode

Thorkel Dahl

(1932-)

Tidl. rektor ved KA

Dansk Vestindiske

Øer

1961

200

Dahl har bl.a. arbejdet indgående med de Dansk Vestindiske Øer og en del af billedsamlingen stammer derfor fra hans rejser og research omkring emnet. Det er en uvurderlig dokumentation idet ca. 50 % af de affotograferede bygninger i dag er væk. Ved at digitalisere Dahls dias:

Kan danske forskere og alment interesserede se og studere dokumentation for dansk kolonial kulturarv

Kan forskere og alment interesserede fra de Vestindiske Øer se bygninger, der ikke længere er bevarede

Tobias Faber (1915-)

Tidl. rektor og professor

ved KA

Kinesisk arkitektur,

Kina generelt

1976-1990erne

6000 Fabers studier af kinesisk arkitektur og kultur blev en milepæl i hans virke og demonstreret gennem to publikationer, forelæsninger og som rejseguide. Han rejste til Kina utallige gange og tog samlet 6000 dias. Kun et fåtal af disse blev publiceret i hans to bøger og da primært i s/h. Ved at digitalisere Fabers dias fra Kina:

Får man et samlet billede af Fabers indtryk fra Kina, hans inspirationskilder og observans

Kan man se Kina fra en periode, hvor man, efter kulturrevolutionen, lige havde åbnet op for turister

Se billederne i farver (tidl. primært i s/h)

Ture Wester (1941-2008)

Tidl. lektor ved KA

Konstruktion og

geometri

1970erne-ca. 2002

4350 Wester havde med sin baggrund som ingeniør den rette forudsætning for at tænke arkitekturens elementer sammen i et bæredygtigt samspil mellem materialer og konstruktion. Naturen gav inspiration til komplicerede konstruktioner, hvilket de mange billeder af sneglehuse, søpindsvin og blade vidner om. Mange af Westers dias er billeder af bygninger under konstruktion. Eftersom det er billeder der ikke kan rekonstrueres er der tale om et unikt billedmateriale. Ved at digitalisere ½ af Westers dias (som punktnedslag):

Kan alle få et indblik over Westers arbejdsmetoder og


23

Kan forskere, lærere og studerende få et sjældent indblik i konstruktioner, der ikke længere er visible i dag

Få et omfattende og meget helhedsorienteret materiale af naturbilleder, der inspirerer til arkitekturens konstruktion

TOTAL ANTAL 26.460 dias

FASE 2

Bente Beedholm (1939-)

Tidl. rektor og lektor ved

KA

Store dele af Afrika

(nord, øst og vest)

1980-1990erne

2000 Beedholms virke har særlig været centreret omkring den 3. verdens byplanlægning og hun har i den sammenhæng opholdt sig meget i Afrika. Da hun sidenhen blev ansat ved KA blev byggeteknik hendes fagområde. Ved at digitalisere Beedholms dias:

Vil basen blive beriget med arkitektur fra Afrika, som kompletterer basens øvrige afrikanske billeder

Gør det muligt for afrikanske forskere og almenhed at se deres egen kulturarv.

Finn Barnow (1940-) Afrika, Indien,

Nepal, Italien og

Grækenland, både

reference og

anonym arkitektur,

1961-1991

10 000

Barnow har i en lang årrække beskæftiget sig med bysystemer og byarkitektur med en sjælden evne til at integrere sammenhænge mellem det sociale, det rumlige og det arkitektoniske Ved at digitalisere Barnows dias:

Sættes arkitekturen i en social kontekst, hvorfor billederne også rummer mange skildringer af menneskets daglige gøren i en arkitektonisk sammenhæng

Jørgen Andreasen (1942-)

Lektor ved KA

Byplanlægning i

Afrika

1969-2007

5000

Andreasen har i en lang årrække arbejdet med projekter i Afrika og anses for en kapacitet i emnet byplanlægning og bæredygtighed i Afrika. Ved at digitalisere Andreasens dias:

Får afrikanske forskere og studerende en sjælden mulighed for at udforske et bredt billedmateriale fra deres egen kultur

Vestlige studerende får til gengæld mulighed for at få et indblik i arkitektur fra en radikal anderledes kultur end den vestlige

Kjeld de Fine Licht

(1931-)

Tid. lektor ved KA

Antikken, danske

kirker

1950 og frem

6300 Kjeld de Fine Licht har ikke kun en fortid ved KA, men var også i en årrække direktør for Det Danske Institut i Rom. Han har derfor førstehåndskendskab til bl.a. antik og ældre italiensk arkitektur. Arbejdet ved Danmarks Kirker, Nationalmuseet har også beriget diassamlingen med mange billeder af danske kirker. Ved at digitalisere ½ af Kjeld de Fine Lichts dias (som punktnedslag):

Får man mulighed for et samlet billede af mange danske kirker

Får man høj kvalitative billeder af antikke værker Knud Holscher (1930-)


Studierejser til

Marokko, Bali,

Japan, USA,

Yemen mm

1950 og frem

10 000 fra

studierejser +

8500 fra

professionelle

virke

Holscher er blandt Danmarks mest prisvindende arkitekter og designere og international anerkendt. Selvom han har stået bag mange velkendte byggerier (så som Københavns lufthavn og Syddansk Universitet) er det som designer han har slået sit navn fast. Ved at digitalisere Holschers dias:

Får man et komplet billede af alle hans værker fra hans professionelle virke


24

Kan man få indblik i hans inspirationskilder samt et samlet billede af hans rejsevirke

Mogens Krustrup (1921-)

Tidl. docent ved KA

Antikken,

Anatolien særlig

Istanbul + en hel

del fra Danmark

(kirker)

1950erne og frem

5620 Ved at digitalisere den resterende del af Krustrups dias: Får man et komplet billede af Krustrups studier og

virke Vil særligt den antikke samt byzantinske arkitektur

blive belyst

Mogens Sehested (1934-)

Tidl. lektor ved KA

Referenceværker

og anonym

arkitektur fra alle

renæssancen og til i

dag.

1959-2004

10 000

Sehesteds virke ved KA, Institut for Bygningskultur, spænder så bredt både at han har beskæftiget sig med arkitektur og arkitekturhistorie fra stort set det meste af verden. Dette afspejles også i hans diassamling Ved at digitalisere Sehested dias (som punktnedslag):

Får man suppleret med en diassamling der i kvalitet er uovertruffen

Får man emnemæssigt en meget stor bredde fra rokoko til moderne byggeri



ved KA

Dansk arkitektur i

Danmark,

1960-1980erne

5500 Faber spændte forskningsmæssigt meget bredt, en særlig fokus havde dog dansk arkitektur med håndbøger og artikler samt personstudier af f.eks. Arne Jacobsen o.a. Hans diassamling af dansk arkitektur er særdeles omfattende og varierende Ved at digitalisere Fabers dias

Får man et indgående kendskab til dansk arkitektur både den velkendte og den anonyme

TOTAL ANTAL 62 920

FASE 3

C. Th. Sørensen (1893-

1979)


Havekunst og

landskabs-

planlægning

1940-1960erne

15 000 Ved at digitalisere den resterende del af C. Th. Sørensens dias: Vil man få et komplet billede af C. Th. Sørensens

studier, arbejder, praksis og virke

Eduard Troelsgaard

(fødselsår ukendt)

Tidl. lektor ved KA

Utzon,

Balthazar Neumann

1970erne

200 Troelsgaard har en baggrund som civilingeniør og har derfor interesseret sig for arkitekturens byggefaser. Interessant er det, at hans samling bl.a. indeholder billeder fra byggeperioden af Utzons Bagsværd Kirke samt mange billeder af den tyske arkitekt Balthazar Neumann (1687-1753). Ved at digitalisere Troelsgaards dias:

Får man et indblik i arkitekturens forskellige byggefaser

Får man en berigelse af KA-billeder.karch.dk med billeder af barok arkitektur

Erik Hansen

(1927-)

Tidl. lektor ved KA

Forskellige temaer

med fokus på

beboelsen: døre,

vinduer, tage mm

Antagelig 1950-

1960erne

1568 Hansen var bl.a. en af drivkræfterne for opmålingen af antikke græske værker og i en årrække underviser ved KA. Hans diassamling afspejler de mange forskellige temaer han mestrede Ved at digitalisere Hansens dias:

Får man indblik i nogle af arkitektfagets grundsten med emner som: døre og vinduer, tegl og tagkonstruktioner, bygningsarkæologi, bevaring og restaurering mm

Karen Zahle Færøerne (1993), 700 Ved at digitalisere Zahles dias: Vil man få mulighed for at supplere tidligere samlingers


25

(fødselsår ukendt)

Tidl. lektor ved KA

Kina (1997)

Kjeld de Fine Licht

(1931-)

Tid. lektor ved KA

Referenceværker i

Europa og

Mellemøsten

6300 Ved at digitalisere den resterende del af Kjeld de Fine Lichts dias:

Får man høj kvalitative billeder af europæiske referenceværker fra ældre tid (som punktnedslag)

Merete Ahnfeldt-

Mollerup (1963-)

Lektor ved KA

Mies van der Rohe

mm

1989-2000

2500 Ahnfeldt-Mollerups forskningsområde er teori og historie, med særlig interesse for den kunstneriske metodes placering i dette felt. Sin Ph. D omhandlede Mies van der Rohe. Ved at digitalisere Ahnfeldt-Mollerups dias:

Vil man finde værker af Mies van der Rohe fra en mere utraditionel vinkel, samt billeder, der fortolker det 19.århundredes arkitektur på en ny måde.

Thorkel Dahl

(1932-)

Tidl. rektor ved KA

Referenceværker fra

rejser

4000 Ved at digitalisere den resterende del af Dahls dias: Vil man få et komplet billede af Dahls forskning og

interesser



ved KA

Reference og

anonyme værker fra

Europa, Asien,

Skandinavien, Afrika,

USA

22.200 Ved at digitalisere den resterende del af Fabers dias: Vil man få et komplet billede af Fabers billedsamling,

hans rejser, forskning, interesser og inspirationskilder

Ture Wester (1941-2008)

Tidl. lektor ved KA

Konstruktion og

geometri

1970erne-ca. 2002

4700 Ved at digitalisere den resterende del af Westers dias: At få et komplet billede af Westers studier, arbejder,

praksis og virke

NN 4436 Ekstra dias ved sletning af Lars Marcussen og Mette Pihler, til kommende diassamlinger

TOTAL ANTAL 61 604


26

Bilag 2. Faseplan Et arbejdsår er beregnet til 44 uger, således at ferie og helligdage ikke indgår i nedenstående plan.

Uger Arbejdsopgaver Milepæle Møder Proj.medarb. Student.med. x 2 Mikrodan

1 Opstart, planlægning, indsamling af dias

(løbende)

Styregruppemøde og Projektgruppemøde

2 Opstart, planlægning, indsamling af dias

(løbende)

3 Klargøring af dias. Fase 1/1

4 Klargøring af dias. Fase 1/1

5 Klargøring, send fase 1 til skan

6 Klargøring af dias. 1/2. fase

Skan, fase 1/1

7 Klargøring af dias. 1/2. fase

Skan, fase 1/1

8 Buffer Skan, fase 1/1 9 Klargøring, send fase

1/2 til skan Skan, fase 1/1

10 Modtagelse af skan fase 1/1,

kvalitetskontrol, registrering

Buffer



Registrering fase 1/1

Skan, fase 1/2 Projektgruppemøde, opstart med

studentermedhjælpere

12 Klargøring af dias, fase 1/3, registrering


Skan, fase 1/2



Skan, fase 1/2

14 Klargøring, send fase 1/3 til skan, registrering


Skan, fase 1/2




Buffer Fase 1/1 færdiggjort. Basen beriget med 6615

dias siden start




Skan, fase 1/3

17 Klargøring af dias, fase 1/4,

registrering


Skan, fase 1/3


registrering


Skan, fase 1/3

19 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 1/3


27

1/4 til skan, registrering 1/2 20 Modtagelse af skan

fase 1/3, kvalitetskontrol,

registrering


Buffer Fase 1/2 færdiggjort. Basen beriget med

13 230 dias siden start




Skan, fase 1/4 Projektgruppemøde, Midtvejsmøde

for fase 1


registrering


Skan, fase 1/4


registrering


Skan, fase 1/4



Skan, fase 1/4

25 Modtagelse af skan fase 1/4




19 845 dias siden start




Skan, fase 2/1

27 Evaluering, klargøring af fase 2/2 Registrering


Skan, fase 2/1

28 Evaluering, klargøring af fase 2/2 Registrering


Skan, fase 2/1

29 Afrapportering, send 2/2 til skan, Registrering


Skan, fase 2/1

30 Afrapportering, Modtagelse af skan

fase 2/1 kvalitetskontrol,

Registrering


Buffer


kvalitetskontrol, Registrering

Registrering, opsamling

Buffer

32 Afrapportering hele ugen



26 460 dias siden start. Fase 1er færdiggjort

33 Registrering hele ugen Registrering fase 2/1

Skan, fase 2/2 Evalueringsrapport ang. digitalisering af fase 1.


registrering


Skan, fase 2/2 Projektgruppemøde ang. rapport, evt.

ændringer implementeres



Skan, fase 2/2



Skan, fase 2/2





28


32 752 dias siden start.




Skan, fase 2/3



Skan, fase 2/3



Skan, fase 2/3



Skan, fase 2/3






43 Modtagelse af skan fase

2/3kvalitetskontrol, registrering


Skan, fase 2/4

44/ 1. arbejdsår

Klargøring af dias, fase 2/5, registrering


Skan, fase 2/4




for fase 2 2 Klargøring, send fase

2/5 til skan, registrering Registrering fase

2/3 Skan, fase 2/4









Skan, fase 2/5



Skan, fase 2/5



Skan, fase 2/5



Skan, fase 2/5









Skan, fase 2/6



Skan, fase 2/6



Skan, fase 2/6



Skan, fase 2/6





29






Skan, fase 2/7



Skan, fase 2/7



Skan, fase 2/7



Skan, fase 2/7









Skan, fase 2/8



Skan, fase 2/8



Skan, fase 2/8



Skan, fase 2/8









Skan, fase 2/9



Skan, fase 2/9



Skan, fase 2/9



Skan, fase 2/9









Skan, fase 2/10



Skan, fase 2/10



Skan, fase 2/10

32 Klargøring, send fase 3/1til skan, registrering


Skan, fase 2/10





30






Skan, fase 3/1


registrering


Skan, fase 3/1


registrering


Skan, fase 3/1

37 Klargøring, send fase 3/2til skan, registrering


Skan, fase 3/1




Buffer




Buffer

40 Registrering, opsamling



89 380 dias siden start. Fase 2 er færdiggjort



Skan, fase 3/2



Skan, fase 3/2



Skan, fase 3/2

44/2. arbejdsår

Klargøring, send fase 3/3 til skan, registrering


Skan, fase 3/2









Skan, fase 3/3


registrering


Skan, fase 3/3



Skan, fase 3/3



Skan, fase 3/3






7 Modtagelse af skan fase

3/3kvalitetskontrol, registrering


Skan, fase 3/4


31



Skan, fase 3/4



Skan, fase 3/4



Skan, fase 3/4









Skan, fase 3/5



Skan, fase 3/5



Skan, fase 3/5



Skan, fase 3/5










for fase 3



Skan, fase 3/6



Skan, fase 3/6



Skan, fase 3/6









Skan, fase 3/7



Skan, fase 3/7



Skan, fase 3/7



Skan, fase 3/7









Skan, fase 3/8

28 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 3/8


32


33

fase 3/9, registrering 3/7 29 Klargøring af dias,

fase 3/9, registrering Registrering fase

3/7 Skan, fase 3/8



Skan, fase 3/8









Skan, fase 3/9



Skan, fase 3/9



Skan, fase 3/9



Skan, fase 3/9




Fase 3/8 færdiggjort. Basen beriget med





38 Registrering Registrering fase 3/9








44/3. arbejdsår

Overlevering/afslutning Registrering, opsamling

Fase 3/9 færdiggjort. Basen beriget med

150 985 dias siden start. Fase 3 er færdiggjort

Projektgruppemøde, afslutning

Projekt Arkitektperler,

Travel

Transcript of Projekt Arkitektperler,