Professionsbachelor i sygepleje - diakonissestiftelsen.dk · undren, f.eks. et dilemma, et problem...

Professionsbachelor i sygepleje

Semesterbeskrivelse for 5. semester

Tema: Sygepleje – akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessio-nelle og tværsektorielle sammenhænge

Semesterbeskrivelsen er godkendt den 9. januar – 2019

Ret til ændringer forbeholdes.

Semesterbeskrivelse 5.semester Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen

2

Kolofon

Dato 9. januar 2019 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole Femte semester Semesteransvarlig

Lektor Hanne Krogager

Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende).

Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsba-chelor i sygepleje, Københavns Professionshøjskole (KP)/UC Diakonissestiftelsen (revideret August 2018)).

Formålet er at beskrive semesterets indhold, tilrettelæggelse og udprøvning af mål for læringsudbytte.

Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 21 uger.

1 ECTS-point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-po-int) svarer til en studieindsats på 41,25 timer.


3

1. Semesterets tema: Sygepleje – akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle

og tværsektorielle sammenhænge .......................................................................................................... 5

2. Semesteropbygning ............................................................................................................................ 5

3. Læringsudbytte på 5. semester ........................................................................................................... 6

4. Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse ......................................................................... 6

4.1 Studieaktivitetsmodel .......................................................................................................................................... 6

4.2 Tema A ................................................................................................................................................................. 8

4.3 Tema B ................................................................................................................................................................. 9

4.4 Studiefaglig samtale ............................................................................................................................................. 9

5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter ...................................................................................... 10

5.1 Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning .................................................................................... 10

5.2 Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning ................................................................................ 10

5.3 Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning ................................................................................ 11

6. Klinisk undervisning.......................................................................................................................... 11

Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og pleje- og behandlingsforløb .................................................................................................................................... 11

Sygeplejefaglige dilemmaer i akutte og kritiske og potentielt akutte eller kritiske pleje- og behandlingsforløb ... 11

6.1 Forudsætning for klinisk undervisning ............................................................................................................... 11

6.2 Indhold i den kliniske undervisning ................................................................................................................... 11

6.3 Fokusområder i den kliniske undervisning ........................................................................................................ 12

6.4 Rammer for klinisk undervisning ....................................................................................................................... 12

6.5 Logbog i medicinhåndtering .............................................................................................................................. 13

6.6 OSA-klinik ........................................................................................................................................................... 13

7. Prøver på femte semester ................................................................................................................ 14

7.0 Prøveformer ....................................................................................................................................................... 14

7.1 Prøve A ............................................................................................................................................................... 14

Prøvens tilrettelæggelse ......................................................................................................................................... 15

Mål for prøven ........................................................................................................................................................ 15

Bedømmelse ........................................................................................................................................................... 15

7.2 Prøve B ............................................................................................................................................................... 16

Prøvens tilrettelæggelse og formkrav ..................................................................................................................... 16

Prøvegrundlaget ...................................................................................................................................................... 16

Mål for prøven ........................................................................................................................................................ 16

Bedømmelse ........................................................................................................................................................... 17

7.3 Om- og sygeprøver ............................................................................................................................................ 17

7.4 Klage og ankemulighed ...................................................................................................................................... 17

8. Evaluering af 5. semester .................................................................................................................. 17

9. Bilagsfortegnelse .............................................................................................................................. 18


4

Bilag 1. Læringsudbytte for femte semester ........................................................................................................... 19

Bilag 2. Feedup, feedback og feedforward – en model for undervisningskvalitet .................................................. 21

Bilag 3. Eksempler på situationer i primær sektor ................................................................................................... 22

Bilag 4. Eksempler på situationer i psykiatri ............................................................................................................ 23

Bilag 5. Eksempler på situationer i somatik ............................................................................................................. 24


5

1. Semesterets tema: Sygepleje – akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

samt tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge

Semesteret indeholder to temaer, som er:

Tema A: Sygepleje – akutte og kritiske behandlingsforløb

Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere, vurdere, kommunikere og træffe kliniske be-

slutninger i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Dette foregår i samspil med patient/borger, pårø-

rende, professionsfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt med afsæt i patient-/borgerviden, erfarings-

baseret viden og forskningsbaseret viden. Fokus er at opnå viden og færdigheder og kompetencer i kritiske

patient-/borgersituationer i forbindelse med pleje- og behandlingsforløb.

Tema B: Tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge

Temaet retter sig mod tværprofessionelle sammenhænge med organisatoriske, strukturelle og faglige skel,

hvor professionerne indgår i forskellige typer af professionelle samarbejdsformer.

2. Semesteropbygning Femte semester består af teoretisk undervisning svarende til 20 ECTS-point, heraf 10 ECTS-point inden for et tværprofessionelt forløb, og klinisk undervisning svarende til 10 ECTS-point. Se tabel 1.

Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet, forårssemesteret 2019

Stu-dieuge

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Kalen-der-uge 2019

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

Te-ori/Kli-nik

Prøve

T K K K K K K T T T S T T P TP TP TP TP TP TP P

T= Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitution (TP = tværprofessionelt forløb) (rød)

K= Klinisk undervisning (blå)

P= Prøveforløb (grøn)

S = Skemafri (gul)

Semesteret er opbygget således, at der i den første uge er teoretisk undervisning inden for tema A med fo-

kus på forskellige perspektiver på akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Herefter følger 6 ugers kli-

nisk undervisning, som foregår enten i primær sundhedssektor eller på psykiatriske eller somatiske afdelin-

ger. Efter den kliniske undervisning er der yderligere 6 ugers teoretisk undervisning inden for tema A, inkl.

en skemafri uge. Tema A afsluttes med en ekstern mundtlig prøve. Herefter følger et 6-ugers teoretisk for-

løb inden for tema B. Tema B afsluttes med en intern mundtlig gruppeprøve i semesterets sidste uge. Se

oversigten over semesterforløbet i Tabel 1.


6

I semesteret er der en obligatorisk studieaktivitet (OSA) i den kliniske undervisning og to obligatoriske stu-

dieaktiviteter i den teoretiske undervisning. Studieaktiviteterne er beskrevet i afsnit 5.

3. Læringsudbytte på 5. semester Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden, fær-digheder og kompetencer. Se bilag 1.

4. Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag.

Følgende fagområder indgår på femte semester:

Tabel 2. Semesterets ECTS-point

Fagområder

ECTS-point fordelt mellem teori og klinik

Sundhedsvidenskabelig fag 23

Sygepleje 12

Sygdomslære 4

Farmakologi 3

Teknologi/dokumentation 1

Forskningsmetodologi og videnskabste-ori

3

Humanistiske fag 3

Filosofi, religion og etik 3

Samfundsvidenskabelige fag 4

Organisation, ledelse og jura 3

Sociologi 1

Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab udgør en overordnet gennemgående ramme for sygepleje-

virksomhed i alle semestre. Progressionen viser sig ved skiftende kontekster og stigende kompleksitet i kli-

nisk praksis såvel som i de teoretiske forløb. Den studerende tilegner sig et solidt fagligt grundlag for at vur-

dere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, kommunikere professionelt og træffe

beslutninger i samspil med patient/borger.

4.1 Studieaktivitetsmodel

Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø

med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i

undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring.

Nedenstående studieaktivitetsmodel (figur 1) er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læ-

ringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannel-

sesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik

over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studeind-

sats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de stu-

derende selv og underviserne på det pågældende semester.


7

Figur 1. Studieaktivitetsmodel for den teoretiske del af 5. semester:

•15 %

•Egen forberedelse til klasseundervisning, fagintegrerede forløb og OSA'er

•Arbejde i studiegrupper

•Vidensøgning

•Forberedelse til intern og ekstern prøve

•10 %

•Studiefaglig samtale

•Benytte undervisernes tilbud om office hour

•Deltagelse i bibliotekets tilbud om workshop m.m.

•Filmarrangement, fyraftensmøder m.m.

•Temadag

•50 %

•To fagintegrerede forløb med udgangspunkt i cases

•OSA 3

•e-learning aktiviteter

•25 %

•Introduktion til semesteret

•Klasseundervisnng

•Vejledning, fremlæggelse og feedback

•OSA 2

•Intern og ekstern prøve

•Semestermøder

•Louise Conrings dag

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af underviser

Kategori 2Deltagelse af studerende

Initieret af underviser

Kategori 3Deltagelse af studerende

Initieret af studerende

Kategori 4Deltagelse af

undervisere og studerende

initieret af studerende


8

4.2 Tema A

Tabel 3. Skematisk oversigt over indholdselementer i tema A:

Forskellige

perspektiver

på akutte og

kritiske pleje-

og behand-

lingsforløb

Klinisk forløb

og skemafri

uge

Medicinsk forløb:

Akut og kritisk multisyge

patienter med akut koro-

nart syndrom

Kirurgisk forløb:

Akut og kritisk multisyge

patienter med akut abdo-

men

Prøveforløb

(ekstern

prøve)

Oplæg og øvel-

ser i semeste-

rets fagområ-

der

Problembaseret læring -

fagintegration

Oplæg

Gruppearbejde

Videndeling

Feedback og feedforward*

Problembaseret læring -

fagintegration

Oplæg

Gruppearbejde

Videndeling

Feedback og feedfor-

ward*

Prøve A: In-

dividuel teo-

retisk

mundtlig

prøve

OSA: Syste-

matisk priori-

tering af syge-

plejeinterven-

tioner

OSA : Træne og øve hånd-

tering af kritiske situatio-

ner, incl. etisk refleksion

OSA : Medicinhåndtering

* Begreberne er uddybet i bilag 2 Undervisningens indhold er eksemplarisk udvalgt inden for semesterets fagområder i forhold til semeste-rets tema A: Sygepleje – akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb og er tilrettelagt i tre undervisnings-forløb – se tabel 3:

Forskellige perspektiver på akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Udfordringer og dilem-

maer

Medicinsk forløb: Klinisk beslutningstagen og lederskab i relation til akut og kritisk multisyge pati-

enter med særlig fokus på medicinsk intervention i forskellige kontekster eksemplificeret ved akut

koronart syndrom

Kirurgisk forløb: Klinisk beslutningstagen og lederskab i relation til akut og kritisk multisyge patien-

ter med særlig fokus på kirurgisk intervention i forskellige kontekster eksemplificeret ved akut ab-

domen

Undervisningens indhold fremgår af semesteroversigt, som lægges på IntraPol og UCD´s hjemmeside.


9

I semesterets første uge inden den kliniske undervisning præsenteres de studerende for forskellige per-

spektiver på akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Undervisningen er tilrettelagt med oplæg fra

underviserne suppleret med praktiske og teoretiske øvelser inden for semesterets fagområder.

I forhold til det medicinske og det kirurgiske forløb arbejder de studerende i grupper med udgangspunkt i

to cases sideløbende med underviseroplæg inden for semesterets fagområder. Undervisningen er tilrette-

lagt fagintegreret med afsæt i principper fra problembaseret læring (PBL). Der vil være mulighed for vejled-

ning, feedback og feedforward1 i de to forløb.

4.3 Tema B

Temaet retter sig mod tværprofessionelle sammenhænge med organisatoriske, strukturelle og faglige skel,

hvor professionerne indgår i forskellige typer af professionelle samarbejdsformer.

Det tværprofessionelle forløb er tilrettelagt som projektarbejde med udgangspunkt i en tværprofessionel

problemstilling. I første uge af forløbet udarbejder hver studerende en praksis-case, hvor egen og andres

professionsfaglighed indgår. En praksis-case er en beskrivelse af en situation fra praksis, som indeholder en

undren, f.eks. et dilemma, et problem eller en modsigelse. Casene drøftes i projektgruppen, som er sam-

mensat af uddannelsesinstitutionen på forhånd med 4 – 5 studerende i hver gruppe. En eller flere af casene

danner baggrund for den problemstilling, som gruppen arbejder med i resten af det tværprofessionelle for-

løb, og som er udgangspunkt for den interne prøve B. En af semesterets undervisere deltager som facilita-

tor i drøftelsen af casene og udvælgelse af problemstilling.

I det tværprofessionelle forløb er der i de første uger skemalagt underviseroplæg med fokus på forskellige

perspektiver på det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. I projektgruppernes undersøgelse af

den selvvalgte tværprofessionelle problemstilling skal der indgå et kvalitativt interview eller spørgeskema-

undersøgelse med repræsentation af minimum én professionsudøver, som ikke er sygeplejerske, men er

beskæftiget med sundhedsprofessionelle opgaver.

Der tilbydes vejledning i form af Office Hour, hvor semesterets undervisere i et skemalagt tidsrum har kon-

tortid, så de studerende kan komme og drøfte faglige spørgsmål med dem. Gruppernes arbejde med pro-

blemstillingen dokumenteres i en portfolio, som i denne sammenhæng defineres som en systematisk sam-

ling af arbejder, der kan dokumentere gruppernes arbejdsproces.

4.4 Studiefaglig samtale

På femte semester er der tilbud til alle studerende om en studiefaglig samtale som opfølgning på den obli-

gatoriske studiefaglige samtale på andet semester. Samtalen er individuel og fortrolig og har en varighed på

maksimum på 45 minutter. Til samtalen medvirker den studerende og en underviser, der er tilknyttet se-

mesteret. Tidspunkt for samtalen aftales individuelt.

Formål med den studiefaglige samtale:

At give den studerende mulighed for at drøfte sin studiefaglige arbejdsindsats, sine arbejdsforhold,

sin trivsel og sit engagement i relation til uddannelsens krav og pædagogiske målsætning med hen-

blik på at fremme sin studiemæssige, faglige og personlige udvikling i en professionsrettet uddan-

nelse.

1 Se bilag 2 for uddybning af begreberne


10

At fremme gennemførelsen blandt studerende, der fastholder, at de har en interesse i at fortsætte

studiet, men som oplever udfordringer af faglig, personlig, social eller pædagogisk karakter.

At give den studerende forudsætninger for senere i sit professionelle virke at kunne deltage i udvik-

lingssamtaler.

Krav til forberedelse:

Den studerende udarbejder og medbringer et skriftligt oplæg på 1 side, hvor der er refleksioner over:

Egen faglige indsats, eget ansvar og egen læreproces, samarbejde med medstuderende, undervisere, stu-

dieadministration og ledelse, trivsel, fokusområder, fremtidig karriere, mål og handlinger samt evt. udfor-

dringer.

Dokument omhandlende den studiefaglige samtale udfyldes ved afslutningen eller undervejs i samtalen af

den studerende. Det udfærdigede dokument med begge parters underskrift udleveres til den studerende.

Kopien lægges til studievejlederen til kvalitetssikring.

Se i øvrigt skriv på intrapol med vejledning og dokumentationsark til studiefaglige samtaler.

5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA´ er), som skal gennemføres og godkendes for at den stude-

rende kan gå til prøve i femte semester. Placeringen af dem fremgår af Tabel 3.

Den underviser, der er ansvarlig for studieaktiviteten, dokumenterer den enkelte studerendes gennemfø-relse af aktiviteten på IntraPol.

5.1 Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning

Den studerende skal i den kliniske undervisning gennemføre en studieaktivitet med fokus på systematisk

prioritering af sygeplejeinterventioner i kritiske pleje- og behandlingsforløb

Se beskrivelsen af aktiviteten under punkt 6.6

5.2 Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning

Den studerende skal gennemføre en studieaktivitet med fokus på at træne og øve håndtering af akutte el-

ler kritiske situationer

Formålet med OSA’ en er, at den studerende træner og øver håndtering af kritiske situationer med fokus

på akut sygepleje.

Indhold og form:

I undervisningen gennemspilles et simulationsscenarie, der sammenfatter tematikker fra semestret.

Alle studerende tildeles på dagen forskellige roller i scenariet fx rollen som sygeplejerske, sygeplejestude-

rende, læge, observatører og spørgepanel.

Efter gennemspilning af sceanariet gives der feedback fra observatører og undervisere.

Aktiviteten foregår i skill lab på mindre hold og beskrives nærmere i lektionsplanen på IntraPol.


11

5.3 Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning

Den studerende skal gennemføre en e-learningsaktivitet med fokus på medicinhåndtering.

Aktiviteten beskrives nærmere i lektionsplanen på IntraPol.

6. Klinisk undervisning Klinikken har en varighed på 6 uger svarende til 10 ECTS point og foregår på godkendte kliniske undervis-

ningssteder i primær sektor, psykiatri og somatik.

Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for 5. semester som er Sygepleje – akutte og

kritiske pleje – og behandlingsforløb samt tværprofessionelle sammenhænge. De patient-/ borgerforløb,

som den studerende møder i den kliniske undervisning, vil i mange tilfælde også have karakter af potentielt

akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. I den kliniske undervisning indgår den studerende i planlagte

målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompeten-

cer inden for semesterets læringsudbytte. Der er specielt fokus på prioriteringer af sygeplejeinterventioner

og sygeplejefaglige dilemmaer i akutte eller kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlings-

forløb.

Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje-

og pleje- og behandlingsforløb

Den studerende skal i samarbejde med den kliniske vejleder/underviser prioritere sygeplejefaglige inter-

ventioner på baggrund af observationer og vurderinger i akutte og kritiske eller potentielt akutte eller kriti-

ske pleje- og behandlingsforløb.

Sygeplejefaglige dilemmaer i akutte og kritiske og potentielt akutte eller kritiske pleje- og behandlingsforløb

Med udgangspunkt i patientens/borgerens, oplevelser og reaktioner i akutte eller kritiske eller potentielt

akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb skal den studerende reflektere kritisk over udvalgte situatio-

ner og kunne identificere, vurdere og håndtere dilemmaer med inddragelse af etiske og juridiske aspekter.

Endvidere skal den studerende vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samar-

bejde.

6.1 Forudsætning for klinisk undervisning

Den studerende skal i Praktikportalen uploade dokumentation for gennemførelse af:

Basal hjerte-lunge redning/HLR (certifikat må max være to år gammelt)

E-learning: Håndhygiejne (må max være to år gammelt)

E-learning: Brandforebyggelse- og bekæmpelse (må max være to år gammelt)

6.2 Indhold i den kliniske undervisning

Den studerende arbejder med sygeplejefaglige dilemmaer, prioriteringer, klinisk beslutningstagen og klinisk

lederskab i akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med afsæt i kon-

krete patient-/borgersituationer.


12

Den studerende skal sammen med den kliniske vejleder/underviser udvælge eksemplariske patient-/bor-

gerforløb, hvor det akutte, kritiske eller potentielt akutte og kritiske patient-/borgerforløb er fokus.

Se bilag 3, 4 og 5 for eksempler på situationer i henholdsvis primær sektor, psykiatri og somatik.

6.3 Fokusområder i den kliniske undervisning

Med udgangspunkt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden skal den stu-

derende:

i udvalgte akutte eller kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb argu-

mentere for prioriteringer af sygeplejeinterventioner og deres betydning ud fra klinisk beslutnings-

tagen og klinisk lederskab

argumentere for og anvende relevante kliniske metoder til vurdering og prioritering i akutte og kri-

tiske samt potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med henblik på klinisk beslut-

ningstagen og klinisk lederskab

forholde sig kritisk reflekterende i forhold til sygeplejefaglige dilemmaer opstået i akutte og kritiske

eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med inddragelse af etiske og juridiske

aspekter

vurdere og anvende udvalgt sygdomsfaglig viden og viden om medicinhåndtering i akutte og kriti-

ske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

forstå betydningen af samarbejdet med patient/borger og pårørende og betydningen af tværpro-

fessionelt samarbejde i akutte og kritiske eller potentielle akutte og kritiske pleje- og behandlings-

forløb

have viden om og kunne argumentere for anvendelse af relevante teknologier, innovation, doku-

mentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i relation til akutte og kritiske eller potenti-

elt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

6.4 Rammer for klinisk undervisning

I den kliniske undervisning er der beskrevet rammer og krav til den kliniske undervisning, som er gældende

gennem hele uddannelsen.

Det gælder bl.a. deltagelsespligt, deltagelse i vagter, afholdelse af studiesamtaler, udarbejdelse af indivi-

duel studieplan, medicinhåndtering, forudsætninger for klinisk undervisning samt fordeling af ansvar og

roller mellem den studerende og den kliniske vejleder. Se ”Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb

på Sygeplejerskeuddannelsen: http://kurh.dk/retningslinjer

I slutningen af den kliniske undervisning godkender den kliniske vejleder/underviser opnåelse af deltagel-

sespligten på 90 % i Praktikportalen. Klinikperioden er obligatorisk2. Den studerende skal deltage minimum

30 timer i gennemsnit pr. uge for at have gennemført den kliniske undervisning og for indstilling til ekstern

prøve.

2 Obligatorisk fremmøde i klinik betyder minimum 90% deltagelse

http://kurh.dk/retningslinjer


13

Studiesamtaler og individuel studieplan

Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder/underviser og den stude-

rende. Studiesamtalerne kan afvikles individuelt eller i grupper af studerende. Der afvikles to studiesamta-

ler i klinisk undervisning efter anvisninger i ”Rammer og krav for klinisk undervisningsforløb”:

http://kurh.dk/retningslinjer I samme dokument er der beskrevet rammer og krav til den individuelle stu-

dieplan.

6.5 Logbog i medicinhåndtering

Logbog i medicinhåndtering er et studie- og læringsredskab, der understøtter læring inden for medicin-

håndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. Læs mere i ”Logbog i medicinhåndte-

ring”: http://kurh.dk/retningslinjer

6.6 OSA-klinik

OSA-klinik er en obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning med fokus på systematiske priorite-

ringer.

Formålet med den obligatoriske studieaktivitet er, at udvikle færdigheder i systematisk prioritering af syge-

plejeinterventioner i patient/borger situationer med henblik på klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

i akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb.

Den obligatoriske studieaktivitet tager udgangspunkt i et eller flere akutte, kritiske eller potentielt akutte og

kritiske pleje- og behandlingsforløb fra klinisk praksis, som den studerende enten har deltaget i eller har

observeret, og hvor der har indgået en systematisk prioritering af sygeplejeinterventioner.

Den kliniske vejleder/underviser introducerer til og vejleder i den obligatoriske studieaktivitet. Der tilbydes

1 lektions vejledning, individuelt eller i grupper af studerende.

Den obligatoriske studieaktivitet består af to dele:

et skriftligt oplæg

et refleksionsforum.

Det skriftlige oplæg udarbejdes individuelt ud fra den eller de patient/borger situationer med akutte og

kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb, som har dannet baggrund for den stu-

derendes observationer og vurderinger i forbindelse med dataindsamlingen til OSA´en. Det skriftlige oplæg,

skal indeholde:

en kort beskrivelse af den konkrete patient/borger situation og kontekst

en redegørelse for de kliniske metoder, der er anvendt til systematisk prioritering af sygeplejeinter-

ventioner

Det skriftlige oplæg udarbejdes efter tekniske retningslinjer og har et omfang på 2400 anslag inklusiv mel-

lemrum. Det uploades i Praktikportalen senest to hverdage før refleksionsforum.

Refleksionsforum. I forbindelse med OSA-klinik afholdes et mindre refleksionsforum med deltagelse af kli-

nisk vejleder/underviser, eventuelle medstuderende og andre fagprofessionelle. Her gives der mundtlig

feedforward og feedback til den studerende. Tidsrammen er fastsat til 30 minutter pr. studerende. Den stu-

derende skal med udgangspunkt i det skriftlige oplæg mundtligt argumentere for den systematiske priorite-

ring af sygeplejeinterventioner, der har fundet sted i den givne situation.

I argumentationen skal der inddrages en relevant peer reviewed forskningsartikel.




14

Det er den kliniske vejleder/underviser, der godkender gennemført OSA i Praktikportalen.

Hvis OSA´en i forbindelse med sygdom ikke gennemføres som planlagt, er der to følgende muligheder:

a) Den studerende er fraværende på dagen, hvor refleksionsforum er planlagt til, men har udarbejdet

det skriftlige oplæg og fundet en forskningsartikel. Her skal den studerende efterfølgende skriftlig-

gøre sin prioritering af sygeplejeinterventionerne herunder sin kritiske refleksion og planlagte op-

læg til diskussion. Dette skal omfatte 4800 tegn (2 tekstsider) og udarbejdes ud fra de tekniske ret-

ningslinjer.

b) Den studerende ikke har udarbejdet det skriftlige oplæg, fundet forskningsartikel og deltaget i re-

fleksionsforum. Her skal den studerende efterfølgende skriftliggøre sin patientsituation, sine klini-

ske metoder til prioriteringer af sygeplejeinterventionerne samt refleksion og diskussion. Det skal

omfatte 9600 tegn (4 tekstsider og forsknings-artikel) og følge de tekniske retningslinjer.

Det skriftlige produkt skal afleveres i Praktikportalen og vurderes godkendt/ikke godkendt af den kliniske

vejleder/underviser.

7. Prøver på femte semester Den studerende skal til prøve i semesterets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer.

Det er en forudsætning for at gå til prøve, at den studerende har gennemført den kliniske undervisning

med tilstedeværelse 30 timer i gennemsnit om ugen. Derudover skal semesterets tre obligatoriske studie-

aktiviteter være gennemført for at gå til prøve.

Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøver ved semesterstart. jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016

om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Den studerende kan kun framelde sig prøverne ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger

dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for

den studerende BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Be-

sked om sygdom skal være studieadministrationen i hænde inden påbegyndelse af prøve.

En evt. dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring skal være studievejlederen i hænde se-

nest 14 dage efter prøvens afholdelse, hvorved det pågældende prøveforsøg bibeholdes. Ellers anses prø-

veforsøget som brugt.

7.0 Prøveformer

Prøve A på 20 ECTS-point: Prøven afholdes som en ekstern, individuel, mundtlig prøve rettet mod akutte

og kritiske pleje- og behandlingsforløb.

Prøve B på 10 ECTS: Prøven afholdes som en intern mundtlig prøve i grupper á 4-5 studerende inden for det

tværprofessionelle område.

7.1 Prøve A

Prøven retter sig mod klinisk beslutningstagen og lederskab i forhold til akutte og kritiske pleje- og behand-

lingsforløb. Prøven tager udgangspunkt i en case, som er relateret til semesterets tema og fagområder.


15

Prøvens tilrettelæggelse

Casen er tilgængelig på IntraPol 24 timer før den mundtlige eksamination.

Der er afsat 25 minutter til eksaminationen, hvoraf den studerende har 5 minutter til et selvstændigt oplæg

med udgangspunkt i casen og mål for prøven. I oplægget identificerer og uddyber den studerende en eller

flere kliniske sygeplejefaglige problemstillinger i casen. I oplægget argumenterer den studerende ud fra na-

tional/international forsknings- og udviklingsbaseret viden, og der inddrages en peer reviewed forsknings-

artikel i argumentationen. Forskningsartiklen medbringes til eksaminationen. Den studerende kan desuden

medbringe en disposition for sit oplæg (max. 1 A4 side). Efterfølgende eksamineres i henhold til mål for

prøven. Efter eksaminationen er der afsat 10 minutter til votering og feedback.

Mål for prøven

At den studerende:

Kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for udvalgte

akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

Har sygdomsfaglig viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte akutte og kritiske pleje- og

behandlingsforløb

Har viden om evidensbaserede sygeplejeinterventioner og medicinhåndtering i forhold til akutte og

kritiske pleje- og behandlingsforløb inden for rammerne af gældende lovgivning

Kan argumentere for og vurdere udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hen-

syntagen til kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspekti-

ver

Kan beskrive og reflektere over etiske og juridiske aspekter af udvalgte akutte og kritiske pleje- og

behandlingsforløb

Har viden om patientens/borgerens, oplevelser og reaktioner i akutte og kritiske pleje- og behand-

lingsforløb og kan reflektere over, hvordan denne viden kan anvendes i professionelle relationer

med patient/borger og pårørende i kritiske patient-/borgersituationer

Kan vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til

akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

Har viden om og kan reflektere over, hvordan videnskabsteoretiske tilgange kan påvirke valg af kli-

niske metoder og klinisk beslutningstagen

Bedømmelse

Bedømmelsen foretages af eksaminator udpeget af Uddannelsesinstitutionen og ekstern censor udpeget af

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

På baggrund af den studerendes oplæg og den efterfølgende eksamination vurderes det, i hvilket omfang

mål for prøven er nået. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015.

Den eksterne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover.

Beståede prøver kan ikke tages om.


16

7.2 Prøve B

Prøven retter sig mod tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge med organisatoriske, struktu-

relle og faglige skel, hvor professionerne indgår i forskellige typer af professionelle samarbejdsformer.

Prøvens tilrettelæggelse og formkrav

De studerende arbejder projektorienteret i grupper med udgangspunkt i en selvvalgt tværprofessionel pro-

blemstilling. Hver projektgruppe skal udforme et antal relevante sygeplejefaglige spørgsmål, som arbejdet

med den tværprofessionelle problemstilling giver anledning til. Antallet af spørgsmål skal svare til det antal

studerende, der er i projektgruppen. Spørgsmålene afleveres i Wise-flow den næstsidste fredag i semeste-

ret sammen med et skriftligt arbejdspapir/disposition/mind map (max. 1 A4-side), interviewguide eller

spørgeskema samt litteraturliste over anvendt litteratur (min. 200 sider). Til den mundtlige prøve medbrin-

ges desuden et selvvalgt materiale fra gruppens portfolio.

Tidsrammen for gruppeprøven er som følger:

5 min pr. studerende til oplæg

7 min. pr. studerende til eksamination

5 min. pr. studerende til votering og feedback

Prøvegrundlaget

Prøvegrundlaget er det skriftlige materiale afleveret i Wise-flow og gruppens selvvalgte materiale fra port-

folio. De to eksaminatorer vælger, hvilke(t) af projektgruppens spørgsmål, der indgår i eksaminationen. For

at sikre mulighed for individuel bedømmelse vil eksaminatorerne kunne stille spørgsmål direkte henvendt

til den enkelte studerende.

Mål for prøven

Kan identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret ind-

sats

Har viden om og kan reflektere over egen og andres professionsfaglighed

Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionens opgaver, roller, ansvar og værdier og

samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge

Har viden om, kan beskrive og reflektere over teknologier, innovation, dokumentations-former,

kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst

Har viden om, kan beskrive og reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet

mellem professioner og sektorer

Kan vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samar-

bejde

Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret

viden i relation til tema B

Kan anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent


17

Bedømmelse

Bedømmelsen foretages af to eksaminatorer udpeget af Uddannelsesinstitutionen. Bedømmelsesgrundla-

get er den studerendes individuelle præstation ved den mundtlige prøve. På baggrund af den studerendes

oplæg og den efterfølgende eksamination vurderes det, i hvilket omfang mål for prøven er nået. Prøven

bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015.

7.3 Om- og sygeprøver

Tid for om- og sygeprøver fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende

og Uddannelsesinstitutionen.

Om- og sygeprøver afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som de ordinære prøver på femte

semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven.

7.4 Klage og ankemulighed

Eventuel klage over forhold ved en prøve indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutio-

nens leder senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med min-

dre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør

sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om

prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skrift-

lig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at den studerende

er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en

fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr. 1500 af

02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med

nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prø-

ver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

8. Evaluering af 5. semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres

elektronisk ved afslutning af semesteret.

Det er vigtigt for anvendelse af besvarelserne, at så mange som muligt deltager semesterets evaluering, da

studenterevalueringerne er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde.


18

9. Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Læringsudbytte for femte semester

Bilag 2: Feedup, feedback og feedforward

Bilag 3: Eksempler på situationer i primær sektor

Bilag 4: Eksempler på situationer i psykatri

Bilag 5: Eksempler på situationer i somatik


19

Bilag 1. Læringsudbytte for femte semester

Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdig-

heder og kompetencer:

Viden

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for ud-valgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med udgangspunkt i forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hensyntagen til kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt har viden om sygeplejeinterventioner i forhold til akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb inden for rammerne af gældende lovgivning i konkrete sammenhænge

■ Har sygdomsfaglig viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte akutte og kritiske pleje- og behand-lingsforløb

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over kommunikation og relation i kritiske patient-/borgersituati-oner

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over teknologier, innovation, dokumentations-former, kvalitets-sikring og kvalitetsudvikling i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over etiske og juridiske aspekter af udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer

■ Har viden om og kan reflektere over egen og andres professionsfaglighed

■ Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionens opgaver, roller, ansvar og værdier og sam-spillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge

■ Kan identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats

■ Har viden om og kan beskrive udvalgte videnskabsteoretiske tilgange samt kan reflektere over, hvordan videnskabsteoretiske tilgange påvirker valg af kliniske metoder og klinisk beslutningstagen Færdigheder ■ Kan anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i et professionsfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med udgangs-punkt i forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden

■ Kan anvende og vurdere udvalgt viden om sygdomsfaglighed og medicinhåndtering i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

■ Kan anvende viden om patientens/borgerens mentale sundhed, oplevelser og reaktioner i akutte og kriti-ske pleje- og behandlingsforløb


20

■ Kan anvende viden og indgå professionelt i relationer med patient/borger og pårørende i kritiske patient-/borgersituationer

■ Kan anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle og tværsektorielle sammen-hænge, rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende

■ Kan anvende og vurdere udvalgte teknologier, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

■ Kan argumentere for og vurdere dilemmaer i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i forhold til etiske og juridiske perspektiver

■ Kan vurdere udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hensyntagen til kulturelle, pro-fessionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt intervenere inden for ram-merne af gældende lovgivning i konkrete sammenhænge

■ Kan vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde

■ Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til semestrets tema

■ Kan anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent ■ Kan vurdere udvalgte videnskabsteoretiske tilganges indvirkning på valg af kliniske metoder og klinisk be-slutningstagen Kompetencer ■ Kan håndtere udvalgte kritiske pleje- og behandlingsforløb og prioritere og tage stilling i klinisk beslut-ningstagen og klinisk lederskab

■ Kan kritisk reflektere over, vurdere og håndtere dilemmaer i kritiske pleje- og behandlingsforløb

■ Kan selvstændigt indgå i samspil med patienter/borgere, pårørende og andre professionelle i kritiske situ-ationer

■ Kan agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professions ansvar


21

Bilag 2. Feedup, feedback og feedforward – en model for undervisningskvalitet

Begreberne Feed-up, feedback og feed-forward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feed-up-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedback-spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feed-forward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det deref-ter er hensigtsmæssige at tage.

Feed-up knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse af egen læring og placering ift. læringsmål. Er der en forskel mellem nuværende pla-cering og forventet studieaktiviteter, og/eller kan dette relateres til den forudgående feed-up. Feed-forward er der, hvor korregering finder sted. I feed-forward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af det forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag.

Feedup

• Hvor skal jeg hen?

Feedback

• Hvor er jeg i læreprocessen?

Feedforward

• hvad er det næste skridt?


22

Bilag 3. Eksempler på situationer i primær sektor

I det primære sundhedsvæsen - også kaldet det nære sundhedsvæsen møder den studerende i klinik på 5.semester den akut og eller kritisk syge borger eller potentiel syge borgere blandt ældre borgere;

der har 1 eller flere sygdomme

der bliver akut syg eller er i risiko for at blive akut syg af nytilkommet sygdom, ved forværring af kendt sygdom eller ved faldende funktionsniveau uden umiddelbart behov for indlæggelse.

Der vil i klinikperioden være særlig opmærksomhed på: 1) borgere med multisygdomme, 2) forebyggelse af, at akutte og kritiske tilstande opstår, og 3) alder som en komplicerende faktor

I det nære sundhedsvæsen er det en væsentlig opgave at understøtte sundhed og livskvalitet hos kommu-nens borgere og at forebygge sygdom og/eller forværring af sygdom og at levere høj kvalitet i opgaveløs-ningen ud fra en effektiv udnyttelse af ressourcer. Her har hjemmesygeplejerskerne en væsentlig rolle. Der er derfor i sygeplejen særlig fokus på tidlig opsporing og at levere en tidlig indsats for at forebygge indlæg-gelser/genindlæggelser

Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte kritiske pleje- og potentielt akutte og kritiske behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Den studerende kan observere og under vejledning arbejde med systematisk prioriteringer ved bl.a. at den studerende:

Observerer patienten - evt. ved at måle værdier eller andet

Spørger ind til borgerens oplevelser og erfaringer

Inddrager pårørendes og tværprofessionelles perspektiv

Anvende kliniske metoder såsom tidlig opsporing eller tidlig indsats gennem ændrings-skemaer, måling af værdier, ABCDE, tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), smertevurdering (VAS-score), fald- og ernæringsscreening, metode til vurdering af ri-siko for at udvikle tryksår (Braden-score), sikker kommunikation (ISBAR), tværfaglige møder (triage) og andre metoder der anvendes i det kommunale felt

Forholder sig til de organisatoriske rammer, som sygeplejen udøves under

Sygeplejefaglige dilemmaer i akut og kritiske og potentielle akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Den studerende kan eksempelvis arbejde med sygeplejefaglige dilemmaer indenfor:

Divergens mellem tværprofessionelle, pårørende og borgeren i forhold til behand-lingsniveau

’Kan, skal og bør’ i sygeplejefaglig virksomhed

Kognitive deficit som følge af demens og sygdom

Psykosociale problematikker

Det terminale og palliative område


23

Bilag 4. Eksempler på situationer i psykiatri

I psykiatrien møder den studerende akut og kritisk syge patient i følgende tilstande: patienter med akut be-

vidsthedspåvirkning fx delirium eller konfusion, svære spiseforstyrrelser, svær depression, psykose, selvska-

dende adfærd og den suicidaltruede patient.

Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte og kritiske og potentielt akutte og kritiske

pleje- og pleje- og behandlingsforløb

Den studerende kan observere og under vejledning arbejde med prioriteringer ved at:

Lave dataindsamling og bearbejdning med fokus på prioritering

Anvende kliniske metoder som f.eks. Early warning score (EWS), ABCDE, Brøset vio-

lence score (BVC), observationsgrader, ernæringsscore, abstinensscore, selvmords-

screening, triagering samt andre metoder der anvendes i den psykiatriske praksis

Inddrager lokale instrukser, vejledninger, kliniske retningslinjer (center for kliniske ret-

ningslinjer), udgivelser fra www.sst.dk

Inddrage relevant viden om patientens oplevelser/erfaringer, relevant forskning om

sygdom, medicin, screeninger, viden om oplevelser med sygdomme

Forholde sig til de organisatoriske rammer, som sygeplejen udøves under

Sygeplejefaglige dilemmaer i akut og kritiske og potentielle akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

Den studerende kan arbejde med sygeplejefaglige dilemmaer indenfor:

Umyndiggørelse

Misbrug

Autonomi og tvang i den akutte og kritiske situation

Samarbejde omkring medicinering

’Kan-skal og bør’ i sygeplejefaglighed virksomhed

Sygdomsforværringer versus patientens ønsker

Den depressive patient der ikke ønsker ECT

Kognitive deficit som følge af misbrug og sygdom i pleje og behandling af den

akut/kritisk syge patient

Psykiatrilovens rammer versus patientens ønsker

http://www.sst.dk/


24

Bilag 5. Eksempler på situationer i somatik

I somatikken møder den studerende akut og kritisk syge patienter på hospitalet i sengeafdelinger, ambula-torier og i Akutmodtagelser/Akutklinikker. I klinik på 5. semester møder den studerende den akut og/eller kritisk syge patient eller potentielt kritisk syge patient blandt patienter, der har en eller flere sygdomme, der bliver akut syg eller er i risiko for at blive akut eller kritisk syg af nytilkommet sygdom. Der vil i klinikpe-rioden være særlig opmærksomhed på: 1) patienter med multisygdomme, 2) forebyggelse af, at akutte og kritiske tilstande opstår, og 3) alder som en komplicerende faktor.

Kontaktårsagerne og patientforløbende kan variere alt efter speciale.

Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte kritiske pleje- og potentielt akutte og kritiske behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Med afsæt i prioriteringer tager den studerende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ved bl.a.:

Observere patienten

Spørge ind til patientens oplevelser/erfaringer

Inddrage relevant forskning om sygdom, medicin, screeninger

Inddrage viden om patienters oplevelser af at være syge

Forholde sig til de organisatoriske rammer

Inddrage relevant evidens om sygdom, oplevelser med sygdomme, medicin, screeninger

Inddrage lokale instrukser, vejledninger mm

Metoder til prioritering af sygeplejefaglige interventioner kan være:

Dataindsamling og bearbejdning med fokus på systematisk prioritering

Triagering

Early warning score (EWS), ABCDE, Glasgow coma scale (GCS), Confusion Assessment Method (CAM), abstinensscore mfl.

Brug af VIP vejledninger og kliniske retningslinjer (Clearing house)

Sygeplejefaglige dilemmaer i akut og kritiske og potentielle akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Den studerende kan arbejde med sygeplejefaglige dilemmaer indenfor:

Udlevering af information/samtykkeerklæring

End of life decisions

Fysiske rammer

Umyndiggørelse

Misbrug

Autonomi og tvang i den akutte og kritiske situation

Samarbejde omkring medicinering

’Kan-skal og bør’ i sygeplejefaglighed virksomhed

Sygdomsforværringer vs patientens ønsker

Psykiatri - og sundhedslovens rammer


25

Eksempler på akutte tilstande:

Sepsis

Lungeødem

Hjertesvigt

Pneumomi

Compartment syndrom

Nekrotiserende facit

Akut abdomen

KOL i exacerbation

Meningitis

Iskæmisk kritisk underekstremitet

Appendicit

Blodtab

Lægemiddelforgiftning

Transfusionsreaktioner

Dehydrering

Hjernepåvirkning/påvirket bevidsthedsniveau

Apopleksi

Nye/galdesten

Akut forværring af grundmorbus, f.eks. cancer

Nyopdaget diabetes – hypo-eller hyperglykæmi

Forværring af kroniske tilstande

Delir

Professionsbachelor i sygepleje - diakonissestiftelsen.dk · undren, f.eks. et dilemma, et problem...

Documents

Transcript of Professionsbachelor i sygepleje - diakonissestiftelsen.dk · undren, f.eks. et dilemma, et problem...