POLITITJENESTEHUNDE

I ODENSE

GENNEM TIDERNE.

FORORD

POLITITJENESTEHUNDE I ODENSE GENNEM TIDERNE

Denne beretning bygger på samtaler med gamle hundeførere og enker, der har berettet om

tiden fra tyverne og fremefter (til 1985), hvilket har været meget værdifuldt, idet der kun i

begrænset omfang foreligger offentligt tilgængelige oplysninger fra før 1950.

- - - - - -

De to betjente på forsiden har ikke med sikkerhed kunnet identificeres, men fotoet er op-

taget før den 1. marts 1919, hvor numrene på uniformerne blev fjernet.

- - - - - -

ODENSE POLITI INDFØRTE POLITITJENESTEHUNDE I DANMARK.

I året 1899 indførte politiet i Gent i Belgien politihunde, hvorefter ideen bredte sig til

Tyskland, hvor byerne Altona og Braunsweig gik i spidsen.

I efteråret 1907 fik Odense Politi, som det første politikorps i Danmark, politihunde, idet

stationslederen, politiassistent Christian Ludvig Riise, Odense, gennem politiet i

Braunsweig anskaffede 2 af de ”såkaldte” schæferhunde. De hunde var ca. 1 år gamle, og

det var en han og en tæve.

Politiet i Danmark var dengang organiseret i kommunale politikorps, hvorfor hundefører-

ne og andre med interesse for politihundesagen den 28. august 1909 stiftede ”Foreningen

til fremme af Hundens Anvendelse i Politiets Tjeneste” på Den kgl. Skydebane i Køben-

havn. Foreningen ændrede senere navn til ”Landsforeningen for politihundesagen i Dan-

mark” og derefter til ”Dansk Politihundeforening”.

I 1910 deltog en hund fra Odense i den første politihundekonkurrence, som blev afholdt

den 2. og 3. juli i København, hvor blandt andet Riise, der i 1908 var blevet assessor ved

Københavns Byret, deltog som dommer.

Den anden landskonkurrence blev afholdt den 2. og 3. september 1911 i Odense, hvortil

man også havde inviteret to politihundeførere fra Hamburg, dog således at disse hunde

ikke kunne opnå nogen placering.

Der deltog 11 danske hunde, men Odense Politi fik ikke den ønskede placering, idet den

lokale favorit ikke kunne modstå den tilbudte leverpostej, men den gode hund var

selvfølgelig undskyldt, idet føreren i mange timer forud havde været borte for at hjælpe

med afviklingen af konkurrencen.

I Odense blev der i forbindelse med konkurrencen givet den første danske

politihundeopvisning den 3. september, hvilket blev overværet af stiftamtmanden i spidsen

for civile og militære embedsmænd samt 600 af byens borgere.

Politimester H.J.F. Tamm, Odense, gav som afslutning på konkurrencen middag på Grand

Hotel.

I dagene 16. – 17. august deltog 3 Odense-hunde i Århus med øvelserne ”Følgen fri,

Apport over forhindring, Apport fra vand, Nægte Modtag af tilkastet Foder, Bevogtning,

Bliv liggende, Apportering af bortkastet genstand, Rundering, Selvstændig ledsag,

Bevogtning under transport, Opsøge af forbryderen bortkastet genstand, Kalde hunden af,

Forsvar over for Fjernangreb, Forsvar under Kommando, Ledsagelse af beruset,

samt Appel”. Politibetjent Korup, Odense, blev nr. 4 af 11.

PRAKTISKE POLITIHUNDEOPGAVER FRA 1912—1914.

Politibetjent A.P. Andersen havde gavn af Politihunden ”Lux”, der var født den

12. oktober 1911, da de patruljerede på havnepladsen den 8. november 1912 om aftenen

kl. ca. 19,30, idet ”Lux” runderede uden om en større stabel brædder og gav herunder

hals, det viste sig, at en yngre mandsperson havde gemt sig under bræddestablen

tillige med 2 Portioner kul, som han havde stjålet fra en i nærheden værende kulplads.

Han anholdtes og indbragtes til Politistationen.

Samme dag patruljerede Politibetjentene Andreasen og Andersen sammen med ”Lux” på

Nørrebro, da hunden ved Engelstofts gade gav hals for en beruset mandsperson i en Port.

Personen blev anholdt, og det vist sig, af han medførte et Skoletornyster med bøger;

begge Dele var stjålne.

Politibetjent Korup, der var leder af Odense Politis Dressurskole, med Politihunden

”Siff” anholdt den 26. marts 1913 om morgenen ved 6-Tiden ved hundens hjælp 3

personer i en lade udenfor byen.

Personerne blev indbragt til Politistationen, hvor de 2 af dem ved visitation viste sig at

være i besiddelse af ting, som efter en nærmere foretagen undersøgelse viste sig at

hidrøre fra et indbrud om natten.

Den 27. marts 1913 blev ligeledes ved hundens hjælp anholdt en cykletyv.

Bemeldte tyv, der kørte på den stjålne cykle, kørte sin vej, men blev noget senere efter at

være stået af cyklen påvist af hunden.

Tyven forsøgte endvidere efter sin Anholdelse at undløbe, men blev straks efter indhentet

og fastholdet af hunden.

En automattyv havde tilligemed en anden person længe stjålet varer fra en automat i

Albanigade, hvorfor Korup samme med hunden holdt vagt i butikken, hvor automaten

var anbragt på muren i nærheden af butiksdøren.

Den 9. April 1913 ved kl. 1 ½ tiden om natten kom tyven og stjal fra automaten,

hvorefter Korup sprang ud af døren for at pågribe tyven, men tyven satte straks i løb hen

ad gaden.

Havde hunden ikke forfulgt forbryderen og fastholdt ham, ville Korup, der var knap 36

år, ikke have fået anholdt tyven, der var sportsmand og en meget bedre løber end Korup.

Et Hønsetyveri i Bellinge i Oktober måned 1914 blev opklaret ved hundens hjælp.

Folkene på gården, hvor tyveriet var begået, havde om natten hørt hønsekaglen af en

sådan art, at de formodede,

at tyve havde indfanget hønsene, der sad til Ro i et Pæretræ ude i gården.

Karlen syntes bestemt at have skimtet en mandsperson.

Korup blev den følgende dag sendt til assistance for herredets Politi.

Politihunden ”Max” blev sat på forskellige påviste spor, som den fulgte et stykke ud på

marken, hvor forskellige spor løb ud imellem hverandre.

Da denne vej til opklaring af tyveriet var uden resultat, lod Korup hunden rundere og blev

opmærksom på en del afrevne hønsefjer på marken.

Han lod Hunden lugte til bemeldte fjer og lod den på ny rundere ud.

Hunden tog retning til en gård et stykke fra gerningsstedet.

På en jordvold fandt hunden en ihjelbidt høne, der blev forevist ejeren (bestjålne), som

vedkendte sig denne som sig tilhørende.

Karlen, der havde set personen, ville ikke fastholde sin forklaring herom.

Det viste sig således, at en ræv, hund eller mår var gerningsmand til nævnte tyveri, der

sikkert aldrig var blevet opklaret, hvis hunden ikke havde fundet nævnte høne.

MÅNEDSSKRIFT POLITIHUNDEN 1916.

Politihundeopvisninger under Seldorfs ledelse i Svendborg samt i Rudkøbing i Fredssko-

ven og ved havnen.

Ikke mindst vandarbejdet forbavsede publikum at se, at hundene fra den mindst 2 m højde

stenkaj sprang ud i den høje sø, som det den dag var, og bragte dukken ind til

strandbredden; et langt stykke fra stedet, hvor den blev udkastet.

Virkningen af opvisningen er heller ikke udebleven, idet jeg har bragt i erfaring, at

Svendborg Politi kort efter opvisningens afholdelse, har påbegyndt indkøb af rekvisitter til

dressurbrug, som Korup skrev i sin artikel i Månedsskrift nummer 7 af 1ste årg.

20 – ERNE.

I 1922 fandtes der en lokalforening i Odense under ”Landsforeningen” og interessen

bredte sig, og i januar 1922 kom der endnu en lokalforening til på Fyn, nemlig i Nyborg.

I 1924 indledtes et samarbejde med Dansk Kennelklub, og dette førte blandt andet til, at

der blev oprettet et rejsenævn, der bestod af 2 mand fra ”Landsforeningen”, som rejste

rundt og kårede politihunde.

Rejsenævnet traf i samråd med en lokal mand afgørelse, om de anmeldte hunde kunne

optages i Dansk Politihundestambog.

Dette rejsenævn bestod frem til 1938, hvor de hidtidige kommunale politikorps blev

samlet i et enhedspoliti.

Der var i 20-erne ret ivrige diskussioner om, hvorvidt en hund ført af en privat, måtte

kaldes en politihund, og det endte derhen, at man enedes om at kalde en sådan privat hund

for en forsvarshund.

Odense Politi bestod i 1925 af følgende styrke i ordenspolitiet: 1 stationsleder,

7 overbetjente, 5 inspektionsbetjente, 2 landbetjente og 50 politibetjente, i alt 65 mand.

Politiet havde en Ford T personbil, en Triangel bil og en Nimbus motorcykel

(skorstensrør).

Politibetjent N.C. Frederiksen havde i 1926 – 27 tilladelse til under tjenesten at medføre

sin dobermannpinscher Rolf.

De patruljerede til fods bl.a. i havneområdet.

30 – ERNE.

De kommunale politihundeførere midt i 30-erne.

Fra venstre (nærmest) politibetjentene K. Bangsø med Rolf, H. Deleuran, Kasper Pedersen,

Ejner Nielsen, Beck Jensen, K. Eberhardt og Franz Hartmann.

Midt i 30 – erne blev to hundeførere fra Odense kaldt til Ungdomsfængslet

"Søby Søgaard”, hvorfra en ungdomsfange var undveget.

Rottweileren ”Stub” fandt 3 timer efter flugten den undvegnes spor, som hunden fulgte og

få minutter senere fandt hunden den pågældendes overtræksbenklæder i et brombærkrat.

Sporet gik videre mod Fangel, hvor hunden fandt en frakke.

Fangel Plantage blev omringet, hvor schæferen ”Bjørn” tydeligt havde vejret den

undvegne, der løb rystende af skræk ud af skoven og lige i armene på en post.

Hundene ydede også borgerne hjælp, således fandt ”Stub” en pung med en odenseansk

arbejdsmands dagløn på en mark på 400 kvadratmeter med højt græs ved havnecentralen.

PORTRÆT AF EN POLITIHUND.

”Rolf af Brylle” var en schæfer, der blev født

den 27. februar 1929.

Hunden var først ca. et halvt år ved Grænsegendar-

meriet og kom så til Odense, hvor politibetjent

Kjærstrand fik hunden godkendt den 12. september

1930.

I 1934 overgik hunden til politibetjent Bangsø, der

havde hunden til dens død den 21. september 1937.

ODENSE POLITIHUNDEFORENING.

Ved et møde den 23. april 1936 blev Odense

Politihundeforening stiftet af 18 polititjenestemænd,

herunder lederen af ordenspolitiet, samt 6 civile

borgere, blandt andet en guldsmed, en lærer, en

skovrider, en kulgrosserer m.v., der havde interesse

for politihundearbejdet.

Inspektionsbetjent Varlund blev foreningens

formand.

ENHEDSPOLITIET.

Ved en reform i 1938 blev landets politikorps samlet

i et for hele riget fælles politikorps, hvilket også

betød, at godkendelse af politihunde m.v. blev

foretaget af en afdeling under rigspolitichefen.

40 – ERNE.

I efteråret 1941 blev der ved rigspolitichefens foranstaltning afholdt det første kursus for

tjenestehundeførere i Horserød under ledelse af politiassistent Estoft.

Man stilede efter, at tjenestehundeførerne kunne komme på kursus hvert 3. år.

Dygtige Politihunde.

Odense Politi har nogle gode hjælpere

i hundene, hvis betydning efterhånden

som hundene indhøster berømmelse

mere og mere går op for offentlighe-

den.

I går fandt to hunde, som andet sted

omtalt, en flygtning fra, Søby Søgaard,

og fik ham jaget ud fra plantagen, hvor

han havde skjult sig. Her er de to hun-

de, der i dag har fået en ekstra portion.

Til venstre, Stub, hos sin herre, Politi-

betjent Casper Petersen, og til højre,

Bjørn, hos Politibetjent Ejnar Nielsen.

Avisreferat fra ukendt avis.

Under krigen fortsatte tjenestehundene deres arbejde, som bestod af patruljering pr. cykel,

især ved havnen.

Kom patruljen ud for noget mistænkeligt, blev der tilkaldt hjælp over

brandalarmeringsskabene.

Efter bombningen af Husmandsskolen i Odense forsøgte nogle tyske soldater at

”organisere” en tjenestehund, men på grund af hundens manglende samarbejdsvilje, blev

dette forsøg opgivet.

Politimester Schaldemose-Nielsen og politikommissær Frost, der tit besøgte

træningspladsen og altid var parate med god råd og dåd, overlevede ikke opholdet i de

tyske koncentrationslejre, og det var med sorg man modtog denne meddelelse.

På et møde den 16. februar 1946 blev foreningen ”Sammenslutningen af aktive

tjenestehundeførere i Danmark” stiftet.

Man håbede med stiftelsen af den nye forening, der søgte samarbejde med Dansk

Politiforbund, ville give tjenestehundeførerne bedre arbejdsforhold.

Efter ca. 7 års virke blev foreningen opløst.

Godkendte polititjenestehunde i Odense 1947—1959.

Kriminalpolitiet i Odense havde fra 1942 til 1952 en polititjenestehund ved navnet ”Rex”,

der tilhørte kriminalbetjent K. F. Jacobsen.

Ved tilkaldelser måtte kriminalbetjenten møde i civil påklædning i de første år, idet han

ikke havde nogen uniform udleveret.

Senere blev der til kriminalpolitipersonale, der havde tjenestehund, udleveret et par

ride benklæder og et par ridestøvler.

Kriminalbetjenten blev fortrinsvis anvendt til opgaver, når han havde fri, ligesom

træningen i stort omfang måtte foregå i fritiden, hvilket også gjaldt for

tjenestehundeførerne i ordenspolitiet.

50 – ERNE.

Tjenestehundeførerne var fordelt på vagtholdene, og de

blev i så vid udstrækning som muligt benyttet til

patrulje i yderdistrikterne, på havnen samt i parker og

anlæg.

En gang om ugen trænedes hundene såvel om dagen

som om natten på den militære øvelsesplads og i de

nærliggende gårde og skove.

Træningstiden var blevet sat op til 8 timer i 1950.

Da tjenestehundeførerne indgik på vagtholdene kunne

det ikke undgås, at hundeførerne til en vis grad gik ind

på vagtholdene som ”almindelige led”, hvorved

hundeførernes interesser og opgavernes art var blevet

noget forflygtiget med det resultat, at interessen for

denne særlige tjeneste blev noget nedadgående i

slutningen af 50-erne.

Kældernæs morderens flugt fra Nyborg Statsfængsel

den 1. september 1952 bevirkede, at der i over en

måned var udkommanderet et vekslende antal ordens

og kriminalpolitifolk fra andre politikredse for at bistå

med eftersøgningen.

Politiet flyttede i 1953 fra rådhuset på Flakhaven og de øvrige steder i byen til

politigården i Hans Mules Gade, hvor der var betydeligt bedre plads, men onde tunger

ville vide, at politigården allerede var for lille dengang.

Man forventede ad åre at der ville blive oprettet særlige politivagter i Bolbro,

i havnekvarteret, i Skibhuskvarteret og eventuelt i Hjallese.

Politihunden, Rex, og dens herre

på vagt ved Odense Havn.

Politibetjent Irvan Panduro

Jensen i Fyns Stiftstidende den

26. november 1950.

Rigspolitichefen decentraliserede i 1953 tilsynet med tjenestehunde, hvorefter landet blev

delt op i 7 områder med hver sin tilsynsførende.

Overpolitibetjent Erik Wandall blev udpeget som den første tilsynsførende for region

IV – Fyn med omliggende øer – til at foretage godkendelser og årlige mønstringer af

tjenestehundene.

Ud over den lokale uddannelse deltog hundeførerne i kurser, der blev afholdt på

Kragsgårdhede ved Frederikshavn og senere på Snepsgård ved Ribe.

En eftersøgning af en efterlyst fik en alvorlig følge for en hundefører, idet politibetjent B.

Lauvring Nielsen faldt ned fra et loft på en landbrugsejendom, hvilket havde den følge, at

han slog ryggen så meget, at han efter to års uarbejdsdygtighed blev afskediget med

tilskadekomstpension i 1955, men han blev dog genansat i 1963 i politiet.

Ford årgang 1948—denne vogn blev anvendt til udrykninger,

blandt andet med tjenestehunde, til først i 60-erne.

60 – ERNE.

Politimesteren i Odense ansøgte i begyndelsen af 1960 rigspolitichefen om at få stillet en

egnet motorvogn til rådighed for tjenestehundeførerne f.eks. en Opel Caravan eller en

Taunus 17 M, idet politimesteren ønskede etableret en særlig hundeførertjeneste, ligesom

han ønskede bilen forsynet med radioanlæg.

TJENESTEHUNDEAFDELINGEN BLEV OPRETTET DEN 4. APRIL 1960.

For at opnå den mest effektive patruljering og udnyttelse af tjenestehundeførerne blev der

mandag den 4. april 1960 oprettet en selvstændig tjenestehundeførerafdeling med

overpolitibetjent Walther Kraft, der tillige var tilsynsførende med tjenestehunde, som leder

af afdelingen og med overpolitibetjent Johs. Rasmussen som stedfortræder, samt

6 tjenestehundeførere.

Afdelingen skulle forrette 3-skiftet tjeneste i politikredsen, som dengang bestod af den

gamle Odense Kommune, der blev opdelt i 4 distrikter.

Patruljeringen skulle fortrinsvis foregå i yderkvartererne, skove, anlæg, udfaldsvejene

samt havneområdet.

Under patruljering i bil skulle der gøres holdt, og den ene hundefører skulle foretage

patruljering til fods, hvorefter han igen skulle møde med patruljevognen på et aftalt

tidspunkt og sted.

Der skulle dog fortsat patruljeres på cykel og til fods.

Patruljen skulle af vagthavende tilkaldes ved indbrud, vindueskiggeri, vanskelige

anholdelser, transport af anholdte, tyveri af motorkøretøjer, større gadeuorden samt f.eks.

eftersøgning af bortgåede.

Endvidere kunne patruljen tilkaldes til færdselsregulering ved uheld, en endelig skulle

patruljen skride ind overfor alle færdselsforseelser og andre forseelser, som den

konstaterede.

Der blev etableret en hjemmevagtsordning i weekenden, hvor også vagten i ZOO – Tivoli

skulle varetages, og videre skulle hundeførerne deltage i tjenesten ved fodboldkampe

søndag eftermiddage på stadion.

Rigspolitichefen fastslog i et reglement i 1960, at påbudt træning blev sidestillet med

påbudt almindelig polititjeneste, men det betød dog ikke, at hundeførerne blot kunne træne

i tjenestetiden.

Det vil altid være nødvendigt at yde en indsats i fritiden, navnlig når hunden er hvalp og

yngre.

Rigspolitichefens tilsynsførende med tjenestehunde foretog mønstring af hundene en gang

årligt.

For at kunne placeres i gruppe 1 var det en betingelse, at hunden viste sikkerhed i en indtil

6 timer gammel sporopgave, sikkerhed i standhals og bevogtning af personer og genstand

samt sikkerhed i standsning af en flygtende figurant.

Hunde, der blev placeret i gruppe 2, skulle vise sikkerhed i standhals og bevogtning af

personer, kunne påvise genstande samt være sikre i standsning af en flygtende figurant.

Havde et hund et år været placeret i gruppe 3 og var ude af stand til at løse opgaverne i

gruppe 2 burde den normalt indstille til kassation, hvor det samtidigt skulle vurderes, om

de manglende færdighed kunne tillægges utilstrækkelig interesse og forståelse fra

tjenestehundeførerens side.

Fra 1961 blev der stillet krav om, at hunde, der skulle anvendes som tjenestehunde, skulle

røntgenfotograferes og findes fri for hofteledsdysplasi.

Træningen med hundene i Odense fortsatte på onsdage, og fra først i 60-erne og til først i

70-erne deltog hundeførerne med mindst to års mellemrum i politihundekurser i Vandel

ved Vejle.

Hundeførerne begyndte også at deltage i kurser for politiets udrykningsdelinger, hvor hun-

deførerne i 1960 blandt andet deltog i en ”forbryderjagt” på Fænø.

Fra træningen på Højstrup i 1968.

Nærmest, Torkild Hansen, Robert Dahl, H. Thiele, Johannes Rasmussen, Frede Hansen,

Arne Larsen, Walther Kraft, Nørskov Madsen, Bent Ingversen, Erik Lykke Larsen, i den

fra 1966 indførte uniform M/58, på nær den sidste, der ikke havde fået udleveret endnu.

I 50-erne og indtil 1966 anvendte hundeførerne kakifarvet drejlstøj samt skråhue med

kokarde, når de var tilkaldt til eftersøgninger eller trænede med hundene.

Den grønne overtræksuniform blev indført i 1966 med tilhørende sort skråhue.

Huen blev senere skiftet ud med en hue med skygge, der efterfølgende blev suppleret med

en vinterhue.

TURNUSTJENESTE.

Hundeførerne deltog før oprettelsen af afdelingen i turnustjeneste i civilpolitiet og

kriminalpolitiet.

Også efter oprettelsen af afdelingen deltog hundeførerne i turnustjeneste blandt andet i

kriminalpolitiet, hvor tyveriafdelingen behandlede mange af de berigelsesforbrydelser,

som hundeførerne rykkede ud til om natten, hvorfor det var af væsentlig betydning for

hundeførerne at få lejlighed til under turnustjenesten at deltage i den videre efterforskning.

Turnustjenesten måtte dog indstilles, idet hundeførerne alene skulle varetage hundeopga-

ver, der steg stærkt i antal.

Rigspolitichefen gav i 70-erne skriftlig tilladelse til, at hundeførere landet over kunne

komme på turnustjeneste i kriminalpolitiet, samt hvis hundeføreren havde været

hundefører i mere end seks år, så kunne han komme på turnustjeneste i sekretariatet.

Det kræves dog, at forholdene på det enkelte tjenestested tillader en sådan turnustjeneste.

PRAKTISKE POLITIHUNDEOPGAVER FRA 60– ERNE.

Den uhyggelige Mona-sag fra Svendborg politikreds udløste en af de største eftersøgninger

her i landet, hvor skove blev afsøgt med hunde fra flere landsdele uden resultat.

Pigen blev senere fundet myrdet i Nørresø ved Brahetrolleborg.

På grundlag af spor og en grundig efterforskning blev gerningsmanden senere anholdt og

dømt ved et meget omtalt nævningeting.

En tysk bankrøver forbløffede sine omgivelser ved sidst i 60-erne efter først på traditionel

vis at have savet tremmerne over i Nyborg Statsfængsel, hvorefter han firede sig 7 meter

ned i sammenknyttede lagenstykker, og endelig forcerede han ringmuren med en stige,

som han havde lavet af cellens fodpaneler.

Hundeførere fra Odense, der var tilkaldt til assistance for politiet i Nyborg, fandt den

undvegnes spor, som fulgtes fra Vindinge Å til Hjulby Mose, hvor den undvegne blev

anholdt 6 timer og 40 minutter efter flugten.

Fra eftersøgningen af den

undvegne fange fra Nyborg

Statsfængsel.

Politiassistent Walther Kraft

med en ”Autofon” bærbar radio,

der havde afløst de 11 kg. tunge

gamle radioer, samt i

baggrunden en Volvo 210

stationcar, der var meget an-

vendt først i 60-erne, og mange

år frem.

En 9 årig pige var ikke vendt hjem til sine forældre

i Nr. Broby-området, hvorfor der blev tilkaldt

hundeførere.

En tjenestehund fra Odense gik spor fra det sted,

hvor pigen sidst var set.

Kort efter midnat blev pigen fundet af hunden i et

buskads på en åben mark, hvor hun havde lagt sig

til ro.

70 – ERNE.

Afdelingens personale var i 1970 på en leder og 10 hundeførere, og der var

2 patruljevogne til rådighed.

Hundeførerne havde fra 1969 deltaget i en udvidet natpatruljering på regionsbasis, som var

startet i 1969.

Politikredsreformen i 1973 betød af flere

politikredse blev lagt sammen.

Odense politikreds, der havde bestået af en gamle

Odense kommune, kom til at omfatte den noget

større ”storkommune” Odense samt Munkebo,

Langeskov, Årslev, Tommerup, Vissenbjerg,

Søndersø, Bogense og Otterup kommuner,

hvorved politikredsens areal blev på 101.391 ha.

og indbyggertallet blev på over 220.000. Ordens-

politiets styrke blev på 237 mand.

I 70-erne kørte hundeførerne regionspatrulje i

Middelfart politikreds, indtil Fredericia politi

påtog sig denne opgave.

Der blev også kørt regionshundepatrulje i Assens

politikreds, hvor Svendborg politi i de første år havde påtaget sig at dække

Fåborg området.

Der blev også afgivet personale til by- og havnefester, f.eks. i Kerteminde.

Personalet i hundeafdelingen blev i 1976 udvidet fra 12 til 15 mand, et styrketal der

forblev uændret til 1982.

Fra 1972 blev der afholdt kurser på ”Politihundeskolen” på Kildegården ved Farum.

- - - - -

En indbrudstyv dræbte

købmanden og dennes hustru i

Vibæk, men trods en stor

eftersøgning og en meget

grundig efterforskning blev

sagen ikke opklaret.

I 70-erne blev der fløjet

bevæbnet politi og hunde til Ærø

til assistance for toldvæsnet,

samt ydet bistand i ”Hans

Henrik” sagen ved Ålborg.

Odense Politikreds fra 1973.

Foto fra ukendt avis i forbindelse med drabet i Vibæk.

En mand gik i Odense med en kniv til fare for borgere på gaden, hvorfor han blev anholdt

efter en voldsom kamp, hvor han med kniven sårede en politimand og en politihund.

De kom sig dog ret hurtigt.

En kvinde var faldet i Odense Havn en december-aften, men blev reddet af en hundefører,

der senere modtog belønning fra Carnegiefondet, idet han sprang i havnen og bjærgede

kvinden, hvorefter en hundefører og andre politifolk på kajen trak dem delvist op af

vandet indtil en frømand fra Falck kunne lægge en line om kvinden, der overlevede.

Udviklingen i tjenestehundeafdelingen i Odense gennem 25 år.

Fuldt optrukne søjler angiver antallet af godkendte tjenestehunde, mens det hvide i

søjlerne angiver hunde under uddannelse.

Skraverede søjler angiver, at dokumentation for forholdet mellem godkendte og ikke

godkendte ikke foreligger.

1980 -1985

Politiets Tjenestehundeførerforbund blev etableret i 1982, og politiassistent Bjarne

Fallesen blev formand for den fynske afdeling.

Dette forbund skulle varetage tjenestehundeførernes interesser.

Politiassistent Hans Jørgen Rolandsen, Randers, der i 1981 afløste afdelingens første

leder efter 38 års arbejde med tjenestehunde, blev den tredje tilsynsførende.

Afdelingen blev i 1982 udvidet til 17 hundeførere, hvoraf en er afdelingsleder, og efter at

hundeførerne i årtier havde fulgt et bestemt af de vagthold i ordenspolitiet blev der

indført en ny tjenesteordning i tjenestehundeafdelingen.

Hundeførerne skulle i to måneder af gangen køre med den samme makker, og de

forrettede tjeneste i en sådan periode sammen med alle 3 vagthold, og endelig holdt

hundeførerne op med at patruljere alene, om de tidligere havde gjort blandt andet på

eftermiddagstjenesten i weekenden.

Godkendelsesprøven blev ændret i 1984, blandt andet med tilbagespring. (LT)

GODKENDELSESPRØVEN.

Til polititjenestehunde må anvendes hunde af racerne schæfer, rottweiler,

dobermannpincher eller riesenschnauzer, der skal være 12 måneder gamle, normalt af

hankøn og fri for hofteledsdysplasi.

I lydighedsøvelserne blev det tilladt at føre hunden på højre side under lineføring, fri ved

foden, apportering, halsgivning, frem og tilbagespring over 1 ½ meter højt plankeværk

samt afdækning, hvor føreren skulle være i skjul 50 meter borte fra hunden i 2 minutter,

samt halsgivning.

I de praktiske øvelser skal hunden under rundering i et skovområde på ca. 50 x 200 meter

afsøge terrænet på førerens kommando og finde en helt eller delvis skjult figurant og

tilkendegive fundet ved halsgivning og bevogtning.

Sporsøgning på ½ time gammelt og 200 meter langt fremmedspor, hvor hunden for enden

af sporet skal apportere eller sikkert påvise en genstand.

I anholdelsesopgaverne skal en flygtende stok bevæbnet figurant vende og løbe mod

hunden lige før den når frem, og ved stop af revolverbevæbnet figurant skyder denne to

gange mod hunden.

Afdelingslederen, der tillige er rigspolitichefens tilsynsførende med tjenestehunde og

godkender disse til brug i politiet, er endvidere træningsleder i Odense.

VIDEREUDDANNELSE OG MØNSTRINGER.

Tjenestehunden og en ”gerningsmand”, der ville skjule sig. (PJM)

Videreuddannelsen foregik på arealer og i bygninger, der vederlagsfrit stilles til rådighed

af ejere landbrug og skove, private virksomheder, forsvaret og andre offentlige

institutioner, der hovedsageligt er beliggende i Odense politikreds.

Der afholdtes også øvelser sammen med hundeførerne fra nabopolitikredsene på Fyn.

Ved mønstringen i 1984 skulle en gruppe I tjenestehund ved rundering afsøge et

skovområde på 200 x 300 meter, hvor der var skjult en figurant og tre genstande, samt

afsøge et større gerningssted med flere genstande og gå et 4 timer gammelt spor med 4

genstande.

En gruppe II tjenestehund skulle afsøge et skovområde på ca. 70 x 700 meter og finde en

skjult figurant samt 3 genstande, afsøge et større gerningssted med flere genstande og gå

et 2 timer gammelt spor med flere genstande.

Endvidere skulle hundene gennemføre lydighedsøvelserne og en anholdelsesopgave af

nogen sværhedsgrad.

Narkotikahunde, som har været godkendt til brug i politiet siden 1968, samt

sprængstofhunde, der har været i politiet siden 1977, findes ikke i Odense, men skal

tilkaldes fra Århus eller evt. fra København, medmindre opgavens art gør det muligt at

rekvirere narkotikahunde fra andre offentlige myndigheder, der har hunde nærmere.

I marts 1985 rådede tjenestehundeafdelingen over 3 Volvo 240 stationcars til patruljering

samt en Ford Transit med 6 hundebure til udrykninger og hundetræning.

En rekonstruktion af en praktisk opgave fra 1984, hvor 3 pengeskabstyve, der havde

medbragt to skarpladte pistoler, blev anholdt i et samarbejde med firmaets direktør,

Kriminal og ordenspolitiet.

(PJM)

En hundefører blev i 1984 af en pistolbevæbnet gerningsmand taget som gidsel, men det

lykkedes den anden hundefører efter en ildkamp med gerningsmanden at få gidslet fri,

hvorefter gerningsmanden undløb og begik kort efter selvmord.

I februar 1985 var en beboer fra behandlingscentret ”Strandhøj”

ved Nyborg forsvundet, hvilket medførte en større eftersøgning

med tjenestehunde.

Omkring 28 timer senere fandt Cæsar fra Odense den pågældende

meget afkræftet på en mark.

Den fundne, der ikke kunne rejse sig, blev i ambulance bragt til

sygehuset, idet han var meget forkommen.

Den knap 7 årige Eggo på udstilling. (SRH) Fyns Presse Foto.

I 3 dage i februar 1985 deltog tjenestehundeafdelingen sammen med Falck, Baltica,

teknisk afdeling/kriminalpræventionen, færdselspolitiet og motorcykelpatruljen i en

udstilling i Rosengårdcentret.

Plancher med hunden fra hvalp, godkendelsesprøven, videreuddannelse, rekonstruerede

praktiske opgaver og tjenestehunden som familiehund samt et 10 minutters uddrag af

politihundefilmen, en hundepatruljevogn, en frit gående tjenestehund samt hundeførere til

at besvare spørgsmål og to interview i Odense Nærradio gav byens borgere et indblik i

polititjenestehundearbejdet.