Personaleredegørelse 2012 - Region Midtjylland · 2014-10-28 · Figur 2: Aldersfordeling for...

Region MidtjyllandKoncern HR

Personaleredegørelse2012

2|PERSONALEREDEGØRELSE 2012

Personaleredegørelse 2012

Region MidtjyllandSkottenborg 268800 [email protected]

Personaleredegørelsen findes også på www.hr.rm.dk

Grafisk Service, 0000000097

mailto:mailto:konchr%40rm.dk?subject=konchr%40rm.dk

PERSONALEREDEGØRELSE 2012|3

Forord


Forord

I Region Midtjylland har vi en fælles vision om:

» at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen på højt internationalt niveau til gavn for alle » at levere sociale ydelser på højt specialiseret niveau, som imødekommer efterspørgslen og er til

gavn for alle » at forøge viden og understøtte udvikling i erhvervslivet, i den offentlige sektor og i offentlig-

heden samt skabe vilkår for bæredygtig økonomisk vækst

Som det understreges i vores Ledelses- og Styringsgrundlag er kompetente og motiverede medarbejdere og attraktive arbejdspladser med et godt og sikkert arbejdsmiljø vigtige midler til at indfri visionerne. Samme budskaber går igen i MED- og Arbejdsmiljøaftalen, der sammen med Ledelses- og styringsgrundlaget udgør den fælles ramme for samarbejde og dialog mel-lem ledere og medarbejdere om at løse opgaverne bedst muligt til gavn for borgerne.

Både Ledelses- og Styringsgrundlaget og MED- og Arbejdsmiljøaftalen er for nyligt begge blevet godkendt efter en grundig dialog mellem leder- og medarbejderrepræsentanter i 2012. Begge kan findes på www.rm.dk

De ansatte på Region Midtjyllands mange arbejdspladser leverer i det daglige arbejde ydelser af høj kvalitet og har fokus på at skabe den bedst mulige effekt i forhold til patienter, brugere, borgere og samarbejdspartnere.

Den årlige personaleredegørelse belyser en række forhold omkring de ansatte på regionens arbejdspladser. I år prioriteres formidlingen af en række personalestatistikker på områder som blandt andet løn, ligestilling, ansættelser på særlige vilkår, arbejdsulykker, sygefravær og personaleomsætning. Personaleredegørelsens primære målgruppe er politikere, ledere og medarbejdere i MEDsyste-met og andre med interesse for personalesituationen i Region Midtjylland. Personaleredegørel-serne trykkes ikke på papir, men kan findes i elektronisk form på Region Midtjyllands hjemme-side. Adressen er: www.hr.rm.dk

Med venlig hilsen

Bo JohansenRegionsdirektør


Indholdsfortegnelse


Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3

Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Personalestatistikker 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Antal, køn og alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7

Fuldtidsstillinger fordelt på enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Fuldtidsstillinger fordelt på faggrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Aldersfordeling og gennemsnitsalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Etnisk ligestilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Ligestilling mellem køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Det Sociale Kapitel - ansatte på særlige vilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Seniorordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Sygefravær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Sygefraværet generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Sygefraværet fordelt på enheder, stabe og fællesfunktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Sygefraværets udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Sygefravær og faggrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Sygefravær og køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Sygefravær og alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Sygefraværet fordelt på måneder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Sygefraværets fordeling på ugedage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Arbejdsulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Arbejdsulykker generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Fordeling på enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Ulykker og anciennitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Ulykker og årsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Ulykker og faggruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Status og udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Påbud/afgørelser fra Arbejdstilsynet 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34En helhedsorienteret forbedringskultur på arbejdsmiljøområdet . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Personaleomsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Personaleomsætning fordelt på alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Personaleomsætning fordelt på faggrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Udvikling i personaleforbrug 2009-2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Lønudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Regionerne sammenlignet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Lønudviklingen på institutionsniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Lønudviklingen institutionsniveau – kønsopdelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Vejledning til læsning af lønstatistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Vakanceopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Indholdsfortegnelse


Personalestatistikker 2012


Personalestatistikker 2012

Personaleredegørelsen giver et samlet overblik over en række statistikker vedrørende personalet på Regi-on Midtjyllands arbejdspladser. De fleste statistikker er tilpassede versioner af det statistiske materiale, som Koncern HR udarbejder enten årligt eller kvar-talsvist. Derudover er der en række statistikker, der er lavet specifikt til denne redegørelse.

Statistikafsnittene er tænkt som et opslagsværk, hvor man kan få et hurtigt overblik over en række centrale personaletal om medarbejdere ansat i Region Midtjyl-land. Der er statistikker om:

» Antal, køn og alder » Etnisk ligestilling » Ligestilling mellem køn » Det Sociale Kapitel - ansatte på særlige vilkår » Seniorordninger » Sygefravær » Arbejdsulykker » Personaleomsætning » Udvikling i personaleforbrug » Lønudvikling » Vakanceopgørelse

I personalestatistikkerne benyttes en række forskel-lige metoder/definitioner til opgørelse af persona-let. Dette skyldes, at de mangeartede statistikker nødvendiggør forskellige opgørelsesmetoder med hensyn til opgørelsestidspunkt og beregningsteknik. De fleste statistikker bygger på tallene for november 2012, mens der for eksempel vedrørende sygefravær ses på tal for hele året. En række statistikker opgøres ”pr. hoved” (cpr-nummer), mens andre statistikker omregnes til fuldtidsstillinger. Statistikker om etnisk ligestilling bygger på data fra Danmarks Statistik og viser alle ansatte, som er aktive i lønsystemet i februar 2013.

De benyttede definitioner og afgrænsninger er be-skrevet nærmere efter hvert hovedafsnit.


Antal, køn og alder



Fuldtidsstillinger fordelt på enhederOpgørelsen viser, at der i november 2012 var 27.404 fuldtidsstillinger i Region Midtjylland. De somatiske hospi-taler repræsenterer samlet 20.002 fuldtidsstillinger. Opgørelsen af antal fuldtidsstillinger omfatter månedsløn-net og timelønnet personale uanset ansættelsesform (det vil sige inkl. ansatte på særlige vilkår).

Figur 1: Antal fuldtidsstillinger november 2012

26

106

146

1.052

1.659

3.279

3.988

5.345

9.628

727

1.448

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000 10.00

Øvrige

Præhospitalet

Regional Udvikling

SOSU-elever

Stabe og fællesfunktioner

Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Randers

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenhed Midt

Psykiatri og Social

Aarhus Universitetshospital

Note: Optællingen viser et ”øjebliksbillede” af præsterede timer, der er kommet til udbetaling i november 2012 omregnet til fuldtidsstillinger. Se

yderligere bagerst i afsnittet: Definitioner og afgrænsninger.



Fuldtidsstillinger fordelt på faggrupper

Tabel 1: Fuldtidsstillinger fordelt på faggrupper

Faggruppe Antal fuldtidsstillinger

Sygeplejersker 7.921

Social- og sundhedspersonale 2.663

Lægesekretærer 2.096

Yngre Læger 1.953

Akademikere 1.489

Kontor- og It-personale 1.236

Overlæger, lægelige chefer mv. 1.231

Pædagogisk personale og husholdningsledere, døgninstitutioner 1.083

Bioanalytikere 972

Ledere på Sundhedskartellets område 711

Servicemedarbejdere/-assistenter v. sygehuse 678

Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 603

Erhvervsuddannede serviceassistenter-og elever 568

Rengøringsassistenter 514

Fysioterapeuter 436

Syge- og sundhedspersonale øvrige, basis 330

Håndværkere m.fl. 329

Jordemødre 293

Radiografer 277

Ergoterapeuter 274

Sygehusportører 261

Ernæringsassistenter 245

Farmakonomer 146

Lærere, specialundervisning f. børn og voksne 121

Socialrådgivere 120

Husassistenter 118

Chefer - ansat efter aftale for chefer 116

Øvrige faggrupper* 621

Region Midtjylland i alt 27 .404

* Øvrige faggrupper er faggrupper under 100 fuldtidsstillinger

Den klart største faggruppe er sygeplejersker med 7.921 fuldtidsstillinger. Herefter følger social- og sundhedspersonale med 2.663 fuldtidsstillinger og lægesekretærer med 2.096 fuldtidsstillinger.

Aldersfordeling og gennemsnitsalder

Gennemsnitsalderen i Region Midtjylland for alle ansatte var i november 2012 på 43,7 år. Samme tidspunkt året før var gennemsnitsalderen 43,6 år,

mens den i 2010 var 43,4 år. Gennemsnitsalderen har således været ret konstant gennem de seneste år.

Figur 2 viser fordelingen på aldersintervaller for alle ansatte i Region Midtjylland i november 2012. Det kendetegnende ved aldersfordelingen er, at der var en meget jævn fordeling af ansatte i aldersinterval-lerne fra 30 år til 59 år, dog med et lille fald i interval-let 35-44 år og en stigning omkring de 50 år. Alders-fordelingen i november 2012 er stort set identisk med



november 2011, dog med en lille forskydning med færre ansatte mellem 45-55 år og lidt flere i interval-lerne over 55 år. I alt var 7,7 % af de ansatte i Region Midtjylland over 60 år i november 2012 mod 7,2 % i november 2011.

Figur 2: Aldersfordeling for ansatte i Region Midtjylland

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

<25 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 >65

Aldersgruppe

2010

2011

2012

Tabel 2: Gennemsnitsalder opgjort på enheder og køn

I alt Kvinder Mænd

Aarhus Universitetshospital 43,5 43,3 44,5

Hospitalsenheden Vest 44,2 43,8 46,1

Hospitalsenhed Midt 44,1 43,8 46,3

Regionshospitalet Randers 44,6 44,5 45,2

Regionshospitalet Horsens 43,1 42,7 44,8

Præhospitalet 43,8 46,2 40,5

Psykiatri og Social 44,5 44,2 45,3

Stabe og fællefunktioner 44,7 44,2 45,4

Regional Udvikling 46,6 44,8 48,1

SOSU-elever 32,0 31,8 34,1

Region Midtjylland i alt 43,7 43,3 45,1

Gennemsnitsalderen for kvinder ansat i Region Midtjylland var 43,3 år, hvilket var knap to år lavere end gen-nemsnitsalderen for mænd, der var 45,1 år.



Figur 3 viser gennemsnitsalderen fordelt på de en-kelte faggrupper. Som det ses, har overlæger den hø-jeste gennemsnitsalder (54,3 år) efterfulgt af ledere på sundhedskartellets område (51,3 år) og chefer

(51,1 år). De faggrupper, der har den laveste gennem-snitsalder, er yngre læger (36,4 år), ergoterapeuter og radiografer (begge 39,8 år).

Figur 3: Gennemsnitsalder fordelt på faggrupper

36,4

39,8

39,8

40,1

40,8

41,7

41,7

44,9

45,5

45,7

45,8

46,0

46,1

46,7

47,0

51,1

51,3

42,3

42,5

43,7

43,8

43,9

44,2

47,6

48,7

54,3

35,0 40,0 45,0 50,0 55,0 60,0

Gennemsnitsalder

Ledere på Sundhedskartellets område

Chefer - ansat efter chefaftalen

Socialrådgivere

Sygehusportører

Håndværkere m.fl.

Husassistenter

Kontor- og It-personale mv.

Rengøringsassistenter

Social- og sundhedspersonale

Lægesekretærer

Bioanalytikere

Farmakonomer

Sygeplejersker

Ernæringsassistenter

Akademikere

Fysioterapeuter

Jordemødre

Radiografer

Yngre Læger

Ergoterapeuter

Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass.

Lærere, specialunderv. f. børn og voksne

Erhvervsudd.serviceassistenter og elever

Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst.

Servicemedarb./-assistenter v. sygehuse

Overlæger, lægelige chefer m.v.



Især på hospitalerne er der større forskelle på gen-nemsnitsalderen for kvinder og mænd, hvilket skyldes, at en stor andel af de ansatte mænd er overlæger, som er faggruppen, hvor der er den højeste gennemsnitsal-der. Sammenholdes figur 3 med tabel 7 ses modsat, at 7 af de 10 faggrupper med den laveste gennemsnitsalder er faggrupper med markant flest kvinder.

Definitioner og afgrænsninger:

Kilde

Lokale Løndata fra Kommunernes og Regionernes løndata-

kontor (KRL)

Indeholdt i datagrundlag

Antal medarbejdere i Region Midtjylland (opgjort i fuld-

tidsstillinger), der har præsteret timer, som er kommet til

udbetaling vedrørende præstationsmåneden november

2012. Data indeholder alle månedslønnede og timelønnede,

men ikke honorarlønnede. Data indeholder alle medarbej-

dere, der har fået udbetalt løn fra ét lønkontor i Region

Midtjylland i november 2012 inklusiv eksempelvis fondsaf-

lønnede, Friklinikken i Give, Interreg (Regional Udvikling),

praksisreservelæger og medarbejdere på hospicer mv. Tallet

er således ikke en egentlig personaleforbrugsopgørelse for

Region Midtjylland.

Opdeling af datagrundlag

I personaleredegørelsen for 2012 er opdeling af data på ho-

spitaler/institutioner sket på baggrund af organisatorisk til-

hørsforhold (som i 2011), mens data i tidligere redegørelser

(2010 og tidligere) har været opdelt ud fra institutionskoder/

brugernumre (=der hvor de ansatte har været i løn).

Fuldtidsstillinger og KRL

KRL udregner personaleforbruget opgjort i fuldtidsstil-

linger for november 2012 ud fra timenormen for måneden.

I november 2012 var der en timenorm for en fuldtidsansat

medarbejder på 162,8 timer. En fuldtidsansat medarbejder

ansat hele måneden med 10 overarbejdstimer vil således

generere følgende personaleforbrug i november 2012:

((162,8+10)/162,8)=1,06. Når antal fuldtidsstillinger opgøres

i et ”øjebliksbillede” i en enkelt måned, kan der især på de

mindre enheder ske udsving i antal fuldtidsstillinger på

grund af konkrete udbetalinger.


Etnisk ligestilling

Etnisk ligestilling er et fokusområde i Region Midtjyl-lands Mangfoldighedsindsats, som skal medvirke til, at personalesammensætningen afspejler mangfol-digheden i arbejdsstyrken. Se Region Midtjyllands personalepolitik på hjemmesiden: www.hr.rm.dk

I dette afsnit vises opgørelser over andelen af indvan-drere og efterkommere ansat i Region Midtjylland for-

delt på udvalgte faggrupper, oprindelseslandegruppe og faggruppe samt køn.

Opgørelsen over ansatte i Region Midtjylland med en anden etnisk baggrund er baseret på sammenkørsel af data fra Danmarks Statistik og Silkeborg Data. Statistikken er opgjort pr. februar 2013.

Tabel 3: Personalesammensætning fordelt på faggrupper og etnisk oprindelse

Udvalgte faggrupper Indvandrere og efterkom-mere feb-13

Personer med dansk oprin-delse feb-13

I alt feb-13

Indvandrere og efterkom-mere feb-13

Indvandrere og efterkom-mere feb-12

Udvikling 12-13, pro-

centpoint

Sygeplejersker 348 9.004 9.352 3,72 % 3,80 % -0,07 %

Social- og sundheds-personale 258 3.649 3.907 6,60 % 7,03 % -0,43 %

Yngre Læger 500 2.028 2.528 19,78 % 19,26 % 0,52 %

Lægesekretærer 33 2.270 2.303 1,43 % 1,36 % 0,08 %

Kontor-og it-personale 53 1.534 1.587 3,34 % 1,36 % 1,98 %

Akademikere 107 1.476 1.583 6,76 % 5,99 % 0,76 %

Overlæger, lægelige chefer mv. 172 1.396 1.568 10,97 % 9,67 % 1,30 %

Pæd. pers. og hushold. led. døgninstituti. 50 1.313 1.363 3,67 % 3,38 % 0,28 %

Omsorgs- og pædagog-medhjælpere 56 1.281 1.337 4,19 % 4,39 % -0,20 %

Servicemedarbejder, -assistent 70 1.075 1.145 6,11 % 7,33 % -1,21 %

Bioanalytikere 73 1.009 1.082 6,75 % 5,05 % 1,70 %

Rengøringsassistenter 145 609 754 19,23 % 17,37 % 1,86 %

Ledere på Sundheds-kartellet område 8 700 708 1,13 % 1,37 % -0,24 %

Fysioterapeuter 26 538 564 4,61 % 3,90 % 0,71 %

Jordemødre 11 403 414 2,66 % 2,86 % -0,21 %

Ergoterapeuter 9 395 404 2,23 % 2,24 % -0,02 %

Radiografer 46 240 286 16,08 % 15,06 % 1,03 %

Øvrige grupper 257 4.452 4.709 5,46 % 5,27 % 0,19 %

Region Midtjylland i alt 2 .222 33 .372 35 .594 6,24 % 6,07 % 0,17 %

Note: Antal personer i denne tabel er højere end antallet af fuldtidsstillinger i tabel 1, idet opgørelsen rummer alle personer i lønsystemet inkl.

honorarlønnede, jævnfør ”Definitioner og afgrænsninger” sidst i afsnittet.

Etnisk ligestilling


Etnisk ligestilling

Ser man på den største medarbejdergruppe, udgør andelen af indvandrere og efterkommere 3,72 % af sygeplejerskerne i februar 2013. I den næststørste faggruppe, social- og sundhedspersonale, varetager indvandrere og efterkommere 6,60 % af stillingerne.

Ser man på den samlede lægegruppe (det vil sige lægelige chefer, overlæger og yngre læger), som tilsammen er den tredje største faggruppe, så udgør andelen af indvandrere og efterkommere tilsammen hele 16,41 %. Indvandrere og efterkommere er pri-

mært ansat i gruppen af yngre læger, hvor de udgør 19,78 % af de ansatte, mens de i gruppen af overlæ-ger og lægelige chefer udgør 10,97 % af de ansatte. De øvrige større faggrupper med høj andel af indvan-drere og efterkommere er radiografer med 16,08 % og rengøringsassistenter med 19,23 %.

De faggrupper, som har lavest andel af indvandrere og efterkommere, er lægesekretærer med 1,43 % samt ledere indenfor sundhedskartellet med 1,13 %.

Tabel 4: Personalesammensætning i faggrupper fordelt efter oprindelseslandegruppe

Faggrupper Dan-mark

EU-lande

Europa i øvrigt

Afrika Nord-amerika

Syd- og Mellem-amerika

Asien Ocea-nien

Uoplyst I alt

Sygeplejersker 9.004 123 106 17 9 9 82 1 1 9.352

Social- og sund-hedspersonale 3.649 50 81 40 5 12 68 2 0 3.907

Yngre Læger 2.028 177 108 14 3 11 187 0 0 2.528

Læge sekretærer 2.270 16 10 0 1 0 6 0 0 2.303

Kontor-og it-personale 1.534 17 12 5 1 3 14 0 1 1.587

Akademikere 1.476 54 27 5 6 3 11 1 0 1.583

Overlæger, læge-lige chefer mv. 1.396 80 44 3 7 1 37 0 0 1.568

Pæd. pers. og hushold. led. døgn-instituti. 1.313 24 16 0 1 2 7 0 0 1.363

Omsorgs- og pædagogmed-hjælpere 1.281 16 22 4 0 3 11 0 0 1.337

Service-medarbejder, -assistent 1.075 16 17 7 0 2 28 0 0 1.145

Bio analytikere 1.009 11 20 7 0 2 33 0 0 1.082

Rengøringsassi-stenter 609 26 17 26 2 6 68 0 0 754

Ledere på Sund-hedskartellet område 700 6 1 0 0 0 0 1 0 708

Fysio terapeuter 538 10 9 1 0 1 4 1 0 564

Jordemødre 403 3 3 3 0 0 2 0 0 414

Ergoterapeuter 395 4 1 0 0 0 4 0 0 404

Radiografer 240 7 16 2 2 0 19 0 0 286

Øvrige grupper 4.452 86 60 18 4 6 82 1 0 4.709

I alt 33 .372 726 570 152 41 61 663 7 2 35 .594


honorarlønnede, jævnfør definitioner og afgrænsninger sidst i afsnittet.


Etnisk ligestilling

Af tabel 4 fremgår det, at i gruppen af indvandrere og efterkommere, som er ansat i Region Midtjylland, kommer langt den største andel fra EU-lande (33 %), Asien (30 %) og Europa i øvrigt (26 %), mens kun 12 % kommer fra Afrika, Nordamerika, Syd- og Mellemame-rika samt Oceanien. Den store andel af indvandrere og efterkommere fra andre EU-lande og det øvrige Europa er ikke overraskende, da det er de lande, der geografisk ligger tættest på Danmark.

Den tidligere udbredte mangel på læger, radiografer og sygeplejersker fik for nogle år tilbage en del ansø-gere fra nabolande til Danmark til at søge ansættelse i Region Midtjylland. Den tidligere udbredte mangel på læger, radiografer og sygeplejersker med videre er

også én af årsagerne til, at efterkommere og indvan-drere fra Asien udgør en relativt stor andel af de an-satte. Region Midtjylland har tidligere gjort en særlig indsats for at rekruttere personale fra andre lande, blandt andet indiske læger og tyske sygeplejersker, hvilket især i 2007-2009 øgede andelen af indvandre-re og efterkommere indenfor disse faggrupper.

Denne tendens er imidlertid aftaget de seneste år, hvor sparerunder og omstillingsprojekter med videre dels har bevirket, at antallet af vakante stillinger indenfor disse faggrupper er faldet markant, dels at den stigende ledighed indenfor flere faggrupper har medført, at rekrutteringsmulighederne indenfor det nære geografiske område er forbedret.

Samlet set er andelen af indvandrere og efterkomme-re blandt ansatte medarbejdere i Region Midtjylland 6,2 %, hvilket er en stigning fra 6,1 % i 2012, 6,0 % i 2011 og 5,8 % i 2009. Det fordeler sig med en andel på 9,4 % for mænd og 5,2 % for kvinder. Ser man på sam-mensætningen for beskæftigede i det geografiske region Midtjylland, udgør indvandrere eller efterkom-mere 6,6 %. Dermed er andelen af indvandrere og efterkommere ansat i Region Midtjylland ikke helt på niveau med andelen af beskæftigede i den geografi-ske region Midtjylland.

Region Midtjylland ønsker, at personalesammensæt-ningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Måltallet for Region Midtjylland er i 2013 fastsat til 6,6 %. Måltallet er fastsat på baggrund af tal fra Dan-marks Statistik for andelen af indvandrere og efter-kommere for beskæftigede i den geografiske region Midtjylland. Med en andel i 2013 på 6,2 % ansatte ind-vandrere og efterkommere nærmer Region Midtjyl-

land sig generelt målsætningen. Som det fremgår af tabel 3, er andelen af indvandrere og efterkommere inden for nogle faggrupper allerede på niveau med eller over det generelle måltal.

Som supplement til det nævnte måltal på 6,6 %, der afspejler alle beskæftigede indvandrere og efterkom-mere i geografisk region Midtjylland, er det i Region Midtjylland besluttet at specificerer dette måltal yderligere for indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikke vestlige lande. Tabel 6 viser, at måltallet for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande derfor kan fastsættes til 3,0 %, og tilsvarende kan måltallet for indvandrere og efter-kommere fra ikke vestlige lande fastsættes til 3,6 %. Region Midtjylland ligger med 2,9 % (vestlige) og 3,4 % (ikke vestlige) en anelse under måltallene. Der er imidlertid sket en stigning på begge grupper set i forhold til sidste år.

Tabel 5: Personalesammensætning fordelt på køn og etnisk oprindelse

Køn Indvandrere Efterkom-mere

Personer med dansk oprindelse

I alt I alt indvandrere og efterkommere

Kvinder 1.310 121 26.278 27.709 5,2 %

Mænd 743 48 7.094 7.885 9,4 %

Region Midtjylland i alt 2 .053 169 33 .372 35 .594 6,2 %

Beskæftigede i geogra-fisk region Midtjylland 36.412 3.908 568.338 608.658 6,6 %


Etnisk ligestilling

Definitioner

Kilde

Sammenkørsel af data fra Silkeborg Data og Danmarks

Statistik.

I datagrundlaget indgår alle aktive ansættelsesforhold (sta-

tuskode 1) i Region Midtjylland. Det samlede tal på 35.594

dækker udover fastansatte på månedsløn også alle timeløn-

nede og honorarlønnede. Tallet dækker over 28.840 måneds-

lønnede og 6.789 timelønnede. Data er bestilt i februar 2013.

Danmarks Statistik kan kun levere datakørsler pr. dags dato.

Indvandrere

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både

danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes

oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i

udlandet, opfattes personen som indvandrer.

Efterkommere

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er

både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke

findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen

er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som

efterkommer.

Personer med dansk oprindelse

Personer, - uanset fødested/land – der har mindst én foræl-

der, der både er dansk statsborger og født i Danmark

Vestlige/ikke vestlige lande

Vestlige lande omfatter Norden, EU-lande samt Andorra,

Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten,

Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Tabel 6: Andel indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke vestlige lande

Køn Indvandrere og efterkommere -

vestlige lande

Indvandrere og efterkommere

- ikke vestlige lande

I alt Indvandrere og efterkommere -

vestlige lande

Indvandrere og efterkommere

- ikke vestlige vestlige lande

Kvinder 663 768 27.709 2,4 % 2,8 %

Mænd 362 429 7.885 5,3 % 5,4 %

Region Midtjylland i alt 1 .025 1 .197 35 .594 2,9 % 3,4 %

Beskæftigede i geogra-fisk region Midtjylland 18.194 22.126 608.658 3,0 % 3,6 %


honorarlønnede, jævnfør definitioner og afgrænsninger sidst i afsnittet.


Ligestilling mellem køn

Tabel 7: Kønsfordeling fordelt på større faggrupper november 2012

Udvalgte faggrupper I alt Kvinder Mænd Kvinder Mænd

Økonomaer* 40 40 0 100,0 % 0,0 %

Lægesekretærer 2.268 2.264 4 99,8 % 0,2 %

Jordemødre* 359 358 1 99,7 % 0,3 %

Farmakonomer* 161 158 3 98,1 % 1,9 %

Ernæringsassistenter* 255 248 7 97,3 % 2,7 %

Sygeplejersker* 8.878 8.581 297 96,7 % 3,3 %

Bioanalytikere* 1.053 1.011 42 96,0 % 4,0 %

Total syge- og sundhedspersonale, basis** 12.168 11.637 531 95,6 % 4,4 %

Kliniske diætister* 66 63 3 95,5 % 4,5 %

Laboranter* 43 41 2 95,3 % 4,7 %

Ergoterapeuter* 310 294 16 94,8 % 5,2 %

Øvrige, syge- og sundhedspersonale* 229 214 15 93,4 % 6,6 %

Ledere på Sundhedskartellets område 715 659 56 92,2 % 7,8 %

Social- og sundhedspersonale 3.236 2.950 286 91,2 % 8,8 %

Husassistenter 181 158 23 87,3 % 12,7 %

Fysioterapeuter* 488 425 63 87,1 % 12,9 %

Socialrådgivere 133 114 19 85,7 % 14,3 %

Rengøringsassistenter 660 564 96 85,5 % 14,5 %

Kontor- og It-personale mv. 1.398 1.062 336 76,0 % 24,0 %

Radiografer* 286 204 82 71,3 % 28,7 %

Lærere, specialundervisning f. børn og voksne 128 90 38 70,3 % 29,7 %

Servicemedarbejdere/-assistenter v. sygehuse 939 621 318 66,1 % 33,9 %

Pæd. pers. og husholdningsledere døgnin-stitutioner 1.235 782 453 63,3 % 36,7 %

Akademikere 1.584 991 593 62,6 % 37,4 %

Yngre Læger 2.025 1.186 839 58,6 % 41,4 %

Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pæd. ass. 994 420 574 42,3 % 57,7 %

Chefer - ansat efter chefaftalen 116 43 73 37,1 % 62,9 %

Overlæger, lægelige chefer mv. 1.258 421 837 33,5 % 66,5 %

Vagtcentralpersonale 28 4 24 14,3 % 85,7 %

Håndværkere m.fl. 334 34 300 10,2 % 89,8 %

Sygehusportører 282 17 265 6,0 % 94,0 %

Region Midtjylland i alt (alle faggrupper) 30 .981 24 .843 6 .138 80,2 % 19,8 %

* faggruppen indgår i "Total Syge- og sundhedspersonale, basis"

** faggruppen består af i alt 11 under-faggrupper, som også indgår selvstændigt i tabellen




Tabel 8: Kønsfordeling november 2008 - november 2012

Region Midtjylland Kvinder Mænd

November 2008 81,2 % 18,9 %

November 2009 80,6 % 19,4 %

November 2010 80,3 % 19,7 %

November 2011 80,2 % 19,8 %

November 2012 80,2 % 19,8 %

Kønsfordelingen i Region Midtjylland er ændret lidt fra november 2008 til november 2012, idet andelen kvinder er faldet fra 81,2 til 80,2 %.


Kilde

Lokale Løndata fra Kommunernes og Regionernes

løndatakontor(KRL)


Antal medarbejdere i Region Midtjylland (opgjort i ”antal

hoveder”) der har præsteret timer, der er kommet til udbe-

taling vedrørende præstationsmåneden november 2012.

Indeholder alle månedslønnede og timelønnede, men ikke

honorarlønnede.

Ligestilling mellem kønnene er en del af Region Midtjyllands mangfoldighedspolitik. Det indebærer, at mænd og kvinder har lige rettigheder, muligheder og pligter. Se Region Midtjyllands personalepolitik på hjemmesiden: www.hr.rm.dk

Det er blandt andet Region Midtjyllands mål at medvirke til, at der bliver en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd på regionens arbejdspladser – både blandt medarbejder og ledere – og at sætte fokus på rekruttering af mænd i typiske kvindefag. Tallene i tabel 7 viser dog, at der er en forholdsvis skæv kønsfordeling, da kvinder udgør 80,2 %. Det er ikke overraskende, da store kvindefag som sygeplejersker, social- og sund-

hedspersonale og lægesekretærer udgør næsten halv-delen af alle ansatte i Region Midtjylland.

Tabel 7 viser kønsfordelingen blandt de større fag-grupper i Region Midtjylland og en underopdeling af de godt 12.000 personer inden for syge- og sundheds-personale (Total syge- og sundhedspersonale, basis).

Det er værd at bemærke, at kønsfordelingen på læge-området er på vej til at ændre sig. På overlægeniveauet udgør mænd fortsat den største andel med 66,5 %, mens kvinder er kommet i overtal blandt yngre læger med 58,6 %.


Det Sociale Kapitel - ansatte på særlige vilkår

En del af Region Midtjyllands sociale ansvar er blandt andet i størst mulig omfang at tilbyde ansættelse på særlige vilkår til ansatte, som får nedsat eller ændret arbejdsevne, samt at indsluse ledige personer både med og uden særlige behov.

Samlet set viser tallene i tabel 9, at Region Midtjyl-land har manifesteret sig som en arbejdsplads, der er bevist om sit sociale ansvar. Bortset fra udviklingen i antallet af løntilskudspladser, har niveauet for det registrerede antal ansatte på særlige vilkår således

været nogenlunde stabilt gennem de senere år til trods for, at regionen har været igennem en række større omstillings- og besparelsesrunder.

Med hensyn til løntilskudspladser afspejler faldet fra november 2011 til november 2012, at der har været vigende efterspørgsel såvel regionalt som på lands-plan, idet den arbejdsmarkedspolitiske fokus for mål-gruppen er ændret fra løntilskudsjob til blandt andet jobrotation og uddannelse.

Ud over det registrerede antal ansatte på særlige vilkår, der fremgår af tabel 9, skal medregnes ansatte med § 56 aftale, personlig assistance ordning, mentor ordninger og sygemeldte i virksomhedspraktik. Alle disse ordninger hører også med til det sociale ansvar. Skånejob er afskaffet for en del år siden, hvilket vil sige, at der løbende bliver færre, efterhånden som

ansatte i skånejob fratræder. Ordningen er i stedet erstattet af løntilskud til førtidspensionister, som ikke fremgår af denne statistik. Samtidig vil der være ansatte, hvor der er lavet et aftalebaseret job for en periode, ligesom der er ansatte, hvor der er lavet aftale efter livsfasepolitikken. Disse to typer af aftaler fremgår ikke af statistikken.

Tabel 9: Ansatte på særlige vilkår

Ansættelsesform nov-08 nov-09 nov-10 nov-11 nov-12

Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer

Fleksjob 617 658 642 592 584

Løntilskud 51 105 117 211 120

Servicejob 17 16 12 8 7

Skånejob 46 42 38 36 32

I alt 730 821 809 847 743





Kilde

InfoRM

Helårsansatte og InfoRM

Helårsansatte er antallet af ansatte personer. Der tages ikke

hensyn til, om personen er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget.

Derimod tages der hensyn til, hvor stor en del af perioden

personen har været ansat. Derfor kan antallet af helårsan-

satte være mindre end 1, hvis personen ikke har været ansat

hele perioden.

Figur 4: Ansatte på særlige vilkår

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Periode

An

tal

Fleksjob

Løntilskud

Servicejob

Skånejob

I alt

Kilde: InfoRM


Seniorordninger

SeniorordningerDen Regionale Organisationsrepræsentation (DRO) og Akademikernes Centralorganisation (AC) indgik i januar 2010 en permanent aftale med Region Midtjyl-land om indgåelse af senioraftaler i henhold til ram-meaftalerne om seniorpolitik og Region Midtjyllands Livsfasepolitik – se: www.rm.dk/via13570.html. De indgåede senioraftaler kan via den regionale senior-pulje opnå tilskud på 60 % af ansættelsesstedets udgift til senioraftalen.

Der er givet tilskud til finansiering af i alt 488 senior-aftaler i opgørelsesperioden 1. oktober 2011 – 30.

september 2012 fra regionens seniorpulje. Aftalerne er indgået med i alt 25 forskellige faglige organisa-tioner. Tabel 10 viser fordelingen af senioraftaler fordelt på de faglige organisationer, der er indgået senioraftaler. Hovedparten af de indgåede senior-aftaler er aftaler om nedgang i tid enten med delvis lønkompensation og/eller pensionsopretholdelse. Der indgås desuden en række senioraftaler om afholdelse af ekstra senior/feriedage med lønkompensation og/eller pensionsopretholdelse.

Tabel 10: Indgåede senioraftaler opgjort på faglige organisationer

Organisation Region Midtjylland vilkår Tidligere vilkår I alt

DSR 108 13 121

HK 84 7 91

FOA 58 8 66

FAS* 64 - 64

Danske Bioanalytikere 47 9 56

Jordemoderforeningen 11 2 13

Socialpædagogernes Landsforbund 10 0 10

Dansk Metal 8 1 9

Yngre læger 7 7

3F 5 1 6

Dansk Socialrådgiverforening 4 1 5

Pharma Danmark 4 1 5

Dansk Psykolog Forening 4 4

Ledernes Hovedorganisation 3 3

Teknisk Landsforbund 3 3

Journalistforbundet 1 2 3

Arkitektforbundet 2 2

Danske Fysioterapeuter 2 2

Ingeniørforeningen 2 2

Dansk El 1 1 2

Ergoterapeutforeningen 1 1 2

Dansk Magisterforening 1 1

Konstruktørforeningen 1 1

Kost- og ernærningsforbundet 1 1

Træ-Industri-Byg 1 1

Ikke oplyst 7 1 8

I alt 440 48 488

*I det tidl. Århus Amt var overlægerne ikke omfattet af seniorpuljen.


Sygefravær

¹ Fraværsårsager som barns 1. sygedag samt graviditetskomplikationer indgår ikke i sygefraværsstatistikken.

² Når man sammenligner sygefraværet på Hospitalsenhed Midt med de øvrige somatiske hospitaler, så udgør sygefraværet på Hammel Neuro-

center i 2012 14,13 sygedage pr. fuldtidsstilling. Holder man Hammel Neurocenter udenfor, så ligger sygefraværet på Hospitalsenheden Midt

på 9,06 sygedage pr. fuldtidsansat,

SygefraværSygefraværsstatistikken for 2012 er baseret på udtræk fra Region Midtjyllands ledelsesinformations-system, InfoRM, hvor det er muligt at trække fraværs-statistik på alle organisatoriske niveauer fra regions-niveau til personniveau.

I sygefraværsstatistikken for 2012 indgår et perso-naleforbrug svarende til 26.447 fuldtidsstillinger set som gennemsnit over hele året.

Sygefraværsstatistikken viser det registrerede sygefravær i forhold til følgende fire fraværsårsager: Arbejdsskader, delvis syg, sygedage og § 56 timer.1

Sygefraværet genereltDet gennemsnitlige sygefravær for ansatte ved Re-gion Midtjylland under ét var i 2012 på 10,90 sygedage svarende til et sygefravær på 4,53 %. Det samlede sygefravær i 2012 svarer til 1.198 fuldtidsstillinger.

Som det ses, er der samlet set tale om et pænt fald i sygefraværet fra 2011 til 2012.

Sygefraværet fordelt på enheder, stabe og fællesfunktionerSygefraværet på de somatiske hospitaler inkl. Præ-hospitalet var i 2012 på 10,85 sygedage pr. fuldtids-stilling svarende til en sygefraværsprocent på 4,13

%. Det højeste gennemsnitlige sygefravær på de fem hospitalsenheder var på Aarhus Universitetshospi-tal med 10,42 sygedage. På de øvrige enheder ligger sygefraværet under det vægtede gennemsnit. Det laveste sygefravær var på Regionshospitalet Horsens med 9,02 sygedage i gennemsnit

Tabel 11: Sygefravær 2012 - Regionsniveau

År Antal fuldtids-stillinger

Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstil-

ling

Gnsn. sygedage (kort) pr. fuld-

tidsstilling

Gnsn. sygedage (lang) pr. fuld-

tidsstilling

Fravær i procent

2011 26.604 11,44 6,72 4,72 4,73 %

2012 26.447 10,90 6,41 4,49 4,53 %

Tabel 12: Sygefravær 2012 – Somatiske hospitaler samt Præhospitalet

Antal fuldtids-stillinger


ling


tidsstilling


tidsstilling

Fravær i procent

Aarhus Universi-tetshospital 9.203 10,42 6,65 3,77 4,37 %

Hospitalsenhed Midt2 3.915 9,66 5,93 3,73 3,97 %

Hospitalsenhe-den Vest 3.158 9,11 5,71 3,41 3,93 %

Regionshospita-let Randers 1.618 9,32 6,13 3,19 3,90 %

Regionshospita-let Horsens 1.443 9,02 5,80 3,22 3,75 %

Præhospitalet 89 9,03 4,42 4,62 3,81 %

Total Sundhed 19 .426 9,85 6,23 3,62 4,13 %


Sygefravær

Sygefraværet i Psykiatri og Social var i 2012 på 14,47 sygedage pr. fuldtidsstilling svarende til en syge-fraværsprocent på 6,14 %. Socialområdet havde et gennemsnitligt sygefravær på henholdsvis 16,92

sygedage og 7,28 %, mens Psykiatrien (inkl. Psykiatri og Social administrationen) havde et gennemsnitligt sygefravær på 12,48 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefraværsprocent på 5,21 %.

Tabel 13: Sygefravær 2012 – Psykiatri og Social



ling


tidsstilling


tidsstilling

Fravær i pro-cent

Psykiatrien inkl. PS, administration 2.842 12,48 7,16 5,32 5,21 %

Socialområdet 2.311 16,92 7,29 9,63 7,28 %

Psykiatri og Social 5.153 14,47 7,26 7,25 6,14 %

Sygefraværet i Regional Udvikling var i 2012 på 7,95 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefraværsprocent på 2,61 %.

Tabel 14: Sygefravær 2012 – Regional Udvikling



ling


tidsstilling

Gnsn. Sygedage (lang) pr. fuld-

tidsstilling

Fravær i procent

Regional Udvik-ling

133 7,95 5,15 2,80 2,61 %

Sygefraværet i stabe og fællesfunktioner var i 2012 på 9,82 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefra-værsprocent på 3,29 %.

Tabel 15: Sygefravær 2012 – Stabe og fællesfunktioner


Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling


tidsstilling


tidsstilling

Fravær i procent

Stabe og fæl-lesfunktioner

1.046 9,82 5,52 4,30 3,29 %

Sygefraværet for SOSU-elever var i 2012 på 15,77 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefraværsprocent på 6,17 %.

Tabel 16: Sygefravær 2012 – SOSU-elever



ling


tidsstilling


tidsstilling

Fravær i procent

SOSU-elever 689 15,77 6,97 8,80 6,17 %


Sygefravær

Tabel 17: Gennemsnit antal sygedage pr . fuldtidsstilling i perioden 2007–2012

Hospitalsenhed, so-matiske hospitaler

Navn i tidligere organisationer (2007-2010)

2007

2008 2009 2010 2011 2012

Aarhus Universi-tetshospital

Århus Sygehus 13,36 12,07 12,19 11,70

10,73 10,42Skejby 10,54 10,18 10,20 9,59

Hospitalsenheden Vest 10,65 11,05 11,75 10,63 10,32 9,11

Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Viborg mv. 11,40 10,58 10,13 9,56

10,99 9,66Regionshospitalet Silkeborg mv. 14,35 12,06 14,42 12,51

Regionshospitalet Randers 10,70 10,25 11,05 9,93 9,95 9,32

Regionshospitalet Horsens 11,61 11,70 12,40 10,74 9,63 9,02

Total for 11,90 11,17 11,63 10,76 10,55 9,86

Sygefraværets udvikling

Somatiske hospitalerTabel 17 viser sygefraværets udvikling i perioden 2007 til 2012 på de somatiske hospitaler. Sygefravæ-ret var i 2007 på 11,90 sygedage pr. fuldtidsstilling. Dermed var sygefraværet på hospitalerne i Region Midtjyllands første år på det hidtidigt højeste niveau.

I 2008 faldt sygefraværet til gengæld på alle hospi-taler set i forhold til 2007. En del af faldet skyldes konflikten i foråret/forsommeren 2008.

I 2009 steg sygefraværet på alle hospitaler bortset fra det daværende Regionshospital i Viborg, der kunne no-tere et fald, mens Århus Universitetshospital, Skejby lå nogenlunde status quo. Det gennemsnitlige sygefravær steg fra 11,17 til 11,63 sygedage pr. fuldtidsansat. Her spillede konflikten i 2008 som nævnt ind. Set i dette lys var der ikke tale om en dramatisk stigning.

I 2010 skete der imidlertid et markant fald til 10,76 sygedage pr. fuldtidsansat. Alle hospitaler undtaget

Hospitalsenheden Vest lå i 2010 på det laveste niveau de seneste 5 år.

I 2011 faldt sygefraværet på Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Horsens, mens sygefraværet på Regionshospitalet Randers var status quo. De fusionerede hospitalsenheder kom til at bestå af hospitaler med store forskelle i sygefraværet i årerne 2007-2010. Sygefraværet på det fusionerede Aarhus Universitetshospital lå i 2011 under niveauet for 2010, som kan beregnes til 11,04 sygedage i gennemsnit. Modsat steg sygefraværet for Hospitalsenhed Midt fra beregnede 10,64 sygedage i gennemsnit i 2010 til 10,99 i 2011.

I 2012 faldt sygefraværet på alle hospitalsenheder og især Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest kan notere markante fald i sygefraværet fra 2011 til 2012. På Hospitalsenhed Midt falder det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsansat således med 1,33 og på Hospitalsenheden Vest er det tilsvarende fald på 1,21.


Sygefravær

Psykiatri og Social, Regional Udvikling, stabe og fællesfunktionerTabel 18 viser sygefraværets udvikling i perioden 2007-2012 for Psykiatri og Social inkl. stabe.

Det fremgår, at sygefraværet på Psykiatri og Social inkl. administration har været nogenlunde konstant i perioden – dog med en svagt faldende tendens. Fra 2011 til 2012 med den klare tendens at sygefraværet stiger på socialområdet og falder i psykiatrien.

Det skal bemærkes, at de enkelte områder vist i tabel 18 og 19 ikke umiddelbart kan sammenlignes på grund af af meget forskelligartede funktioner og deraf følgende meget forskellig personalesammen-sætning. Eksempelvis vil der være stor forskel på, om man er i et job med patientkontakt, om disse patien-ter eventuelt kan reagere meget udadvendt, eller om man har et kontorjob.

Tabel 18: Gennemsnit antal sygedage pr . fuldtidsstilling i perioden 2007 - 2012

Område 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Psykiatri og Social, inkl. administration 14,74 14,81 14,75 14,61 14,57 14,47

I tabel 19 kan man se sygefraværet på de øvrige områder. Her har der generelt været en stigende tendens i perioden 2007-2011. Fra 2011 til 2012 er kurven knækket, og sygefraværet faldet pænt.

Tabel 19: Gennemsnit antal sygedage pr . fuldtidsstilling i perioden 2007 - 2012

Område 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Regional Udvikling 6,57 5,22 7,60 10,37 10,52 7,95

Stabe og Fællesfunktioner 6,52 9,48 8,89 9,18 10,19 9,82


Sygefravær

Tabel 20: Sygefravær på faggrupper

Fordelt på faggrupper Fuldtidsansatte 2012

Sygedage pr. fuldtidsansat

2012

Sygedage pr. fuldtidsansat

2011

Forskel 2011 - 2012

Husassistenter 109 20,03 21,57 -1,54

Pædagoger, døgninstitutioner 1.018 18,68 18,13 0,55

Sygehusportører 263 17,61 17,95 -0,34

Servicemedarbejder 690 16,74 16,26 0,48

Rengøringsassistenter 499 16,10 17,38 -1,28

Erhvervsuddannelse, serviceassistenter/-elever 519 15,88 17,30 -1,42

Social- og sundhedspersonale 1.931 15,82 16,72 -0,90

SOSU elever 688 15,69 15,53 0,16

Omsorgsmedhjælpere 564 13,72 15,04 -1,32

Lærere specialundervisning/almen voksenuddannelse 122 12,33 15,35 -3,02

Socialrådgivere 110 11,88 13,37 -1,49

Lægesekretærer 2.025 11,41 12,54 -1,13

Kontor- og it-personale 1.104 11,34 12,63 -1,29

Region Midtjylland i alt 26.447 10,90 11,44 -0,54

Sundhedskartellet, Køkkenpersonale 345 10,40 11,40 -1,00

Sygeplejersker 7.691 10,24 10,56 -0,32

Ergoterapeuter 328 10,18 10,39 -0,21

Farmakonomer 139 9,99 10,73 -0,74

Fysioterapeuter 475 9,63 8,86 0,77

Bioanalytikere 977 9,03 9,29 -0,26

Jordemødre 293 8,83 11,40 -2,57

Håndværkere 319 8,60 9,30 -0,70

Radiografer 268 7,48 9,29 -1,81

Akademikere 1.388 7,17 7,52 -0,35

Ledere Sundhedskartellet 716 5,94 5,00 0,94

Overlæger 871 5,82 5,73 0,09

Yngre læger 1.918 4,91 5,49 -0,58

Lægelige chefer 338 3,77 5,03 -1,26

Chefaftale 119 2,83 2,61 0,22

Sygefravær og faggrupper

Tabel 20 viser sygefraværet i 2011 og 2012 samt forskellen fordelt på større faggrupper. Der er store forskelle i niveauet for sygefraværet mellem fag-grupperne. Husassistenter havde et gennemsnitligt sygefravær på 20,03 sygedage pr. fuldtidsansat, mens chefer havde det laveste sygefravær med et gennem-snit på 2,83 sygedage pr. fuldtidsansat.

Det fremgår, at det gennemsnitlige sygefravær for godt 2/3 af faggrupperne er faldet, mens der er min-dre stigninger i de øvrige faggrupper.

Tallene viser, at faggrupperne med det laveste sygefra-vær, er faggrupper med et højere uddannelsesniveau.


Sygefravær

Sygefravær og køn

Som det ses i tabel 21, er 4/5 af de ansatte i Region Midtjylland kvinder. De har i 2012 i gennemsnit et sygefravær på 11,40 sygedage svarende til 4,73 %. Mænds sygefravær ligger på 8,30 sygedage svarende til 3,49 %. Kvinders højere sygefravær kan ses i sam-menhæng med tabel 20: Sygefravær på faggrupper.

Der er tilsyneladende et højere sygefravær i faggrupper med høj andel af kvinder. I disse faggrupper har mænd også et højere sygefravær. Både faggruppe og køns-sammensætning synes derfor at påvirke sygefravær.

Tabel 21: Sygefravær fordelt på køn

Køn Antal fuldtids-stillinger

Sygefravær i procent 2012

Gns. sygedage i 2012


Forskel 2011 til 2012

Kvinder 21.097 4,73 % 11,40 11,91 -0,51

Mænd 5.350 3,49 % 8,30 9,02 -0,72

Total 26 .604 4,53 % 10,90 11,44 -0,54

Figur 5: Udvikling i sygefravær 2007-2012 fordelt på køn

13,19

8,77

12,11

8,30

11,91

9,02

11,44

8,308,45

12,2912,50

8,49

11,82

12,76

12,12

11,5111,40

10,90

6

7

8

9

10

11

12

13

14

Kvinder Mænd I alt

Køn

Gn

sn. s

yged

age

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Udviklingen i sygefraværet fordelt på køn vises i figur 5. Det ses, at sygefraværet for mænd er nogenlunde stabil fra 2007 til 2010, men med en stor stigning i 2011 og et tilsvarende fald i 2012. Sygefraværet for kvinder er faldet fra 13,19 sygedage til 11,40 sygeda-

ge pr. fuldtidsstilling fra 2007 til 2012. Der med andre ord sket en kraftig indsnævring af forskellene på sygefraværet kønnene i mellem. I 2007 var sygefra-været 56 % højere hos kvinder, mens det i 2012 i gen-nemsnit var 37 % højere for kvinder end for mænd.


Sygefravær

Sygefravær og alder

Belyser man sygefraværet fordelt efter medarbejder-nes alder, er der følgende tendenser. Sygdom i perio-der på 1-28 dage (korttids sygefravær) er konstant på tværs af aldersintervaller, mens langtidssygdom

(29 dage og opefter) stiger med alderen. Sidstnævnte er en konsekvens af, at jo ældre man er, jo større er risikoen for at blive ramt af alvorlige længerevarende sygdomme, eksempelvis kræft eller kroniske lidelser. Sygefravær fordelt på 5 års intervaller for alle regio-nens ansatte vises i tabel 22.

Sygefraværet fordelt på måneder

Sygefraværet falder meget forskelligt henover året, som det fremgår af figur 6. I vintermånederne er der typisk mindst en influenzaepidemi og smitterisikoen er generelt højere, idet flere vira florerer. I sommer-månederne holder de faste medarbejdere endvidere typisk sommerferie, hvor en del afholder sygdom ”for egen regning” i de tilfælde, hvor sygdommen indtræf-

fer efter medarbejderen er gået på ferie. Det forkla-rer, at sygefraværet i januar 2012 var cirka dobbelt så højt som i juni 2012.

Selv om det ved OK11 blev muligt at få erstatningsfe-rie ved sygdom under ferie - dog først efter 5 sygeda-ge og fremvisning af lægeerklæring - vurderes dette ikke at have haft nogen stor effekt.

Tabel 22: Sygefravær 2012 fordelt efter aldersgrupper

Alder Antal fuldtids-stillinger


Gns. sygedage (kort) i 2012

Gns. sygedage (lang) i 2012

Sygefravær i procent

-19 89 7,95 6,34 1,61 3,02 %

20-24 647 10,03 6,97 3,07 3,98 %

25-29 2.443 9,03 6,23 2,79 3,85 %

30-34 3.539 9,65 6,33 3,32 4,09 %

35-39 3.731 10,33 6,48 3,85 4,37 %

40-44 3.363 11,67 6,70 4,97 4,84 %

45-49 3.560 11,12 6,49 4,64 4,63 %

50-54 3.644 11,39 6,10 5,29 4,71 %

55-59 3.431 12,28 6,34 5,95 5,01 %

60- 2.000 10,26 5,19 5,07 4,16 %

Total 26 .447 10,90 6,41 4,49 4,53 %


Sygefravær

Figur 6: Sygefraværet fordelt på månederne i 2012

5,84%

5,32%

4,83%

3,98%3,82%

4,25%

2,90%

3,47%

4,82% 4,75%4,98% 4,96%

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

5,00%

6,00%

Jan

2012

Feb

2012

Mar

2012

Apr

2012

Maj

2012

Jun

2012

Jul

2012

Aug

2012

Sep

2012

Okt

2012

Nov

2012

Dec

2012

Sygefraværets fordeling på ugedage

Figur 7 viser, at der ikke i Region Midtjylland er sam-menhæng mellem sygefravær fordelt på ugedage. Fraværet er jævnt fordelt på ugens fem første dage med den højeste andel på onsdage (16,15 %), ef-terfulgt af tirsdage (16,03 %), torsdage (15,89 %), mandage (15,46 %) og fredage (15,02 %). Den laveste

andel af sygefraværet findes på lørdage (10,68 %) og søndage (10,77 %). Forklaringen er formentlig, at medarbejdere, der bliver syge eksempelvis fredag aften, og ikke har arbejdsdag før mandag, typisk først sygemelder sig mandag morgen, hvis de stadigvæk er syge. Derfor vil der udelukkende være registreret sy-gefravær af helt kort varighed på lørdage og søndage for de medarbejdere, der har vagter på disse dage.

Figur 7: Sygefravær fordelt på ugedage 2012

15,46%16,03% 16,15% 15,89%

15,02%

10,68% 10,77%

0,00%

2,00%

4,00%

6,00%

8,00%

10,00%

12,00%

14,00%

16,00%

18,00%

mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag

Note: Optalt i sygedage (kalenderdage)


Sygefravær


Kilde

InfoRM Fravær er baseret på data fra Silkeborg Data.


Sygefraværsstatistikken for 2012 bygger på de oplysninger,

der er indberettet til Silkeborg Data ud fra de registrerin-

ger, der er foretaget i vagtplanlægningssystemer (primært

Tjenestetid) eller i fraværsregistreringssystemet (Regions-

husene mv.). Metodemæssigt er der taget udgangspunkt i

en fælles forståelse mellem de fem regioner om grundlaget

for udarbejdelse af fraværsstatistiker. Samtlige regionens

ansatte inkl. timelønnede, ansatte i arbejdstilbud, fleksjob

og skånejob i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012

indgår i fraværsstatistikken.

Fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger:

Antal fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger er en opgørelse af

antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden. Antal

arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer for fast-

lønnede og det indberettede timetal for timelønnede på bag-

grund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelsesperioden.

Fraværsårsager

Sygefraværsstatistikken viser det registrerede sygefravær

i forhold til følgende fire fraværsårsager: Arbejdsskader,

delvis syg, sygedage og § 56 timer.

Sygedage pr . fuldtidsstilling

Det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsstilling er op-

gjort som antallet af fraværsdage på arbejdsdage.

Sygedage (arbejdsdage)

Det samlede antal fraværsdage opgjort i arbejdsdage. Det

vil sige, at kun dage, hvor der er registreret fraværstimer,

er medregnet (det vil sige dage, hvor medarbejderen skulle

have været på arbejde).

Sygedage (kalenderdage)

Det samlede antal registrerede fraværsdage i en fraværs-

periode, det vil sige inklusiv lørdage/søndage og helligdage,

selvom medarbejderen ikke skulle have været på arbejde

disse dage.

Kort- og langtidssygdom

Det korte sygefravær er defineret som det gennemsnitlige

antal sygedage pr. fuldtidsstilling opgjort som antallet af

fraværsdage på arbejdsdage, hvor antallet af sammenhæn-

gende sygedage er mindre end 29 dage. Det længerevarende

sygefravær er defineret som det gennemsnitlige antal

sygedage pr. fuldtidsstilling opgjort som antallet af fraværs-

dage på arbejdsdage, hvor antallet af sammenhængende

sygedage er større end 29 dage.

Fravær i procent

Det procentvise sygefravær er beregnet som forholdet mellem

antal sygetimer og antal præsterede årsværk opgjort i timer.



antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden.

Antal arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer

for fastlønnede og det indberettede timetal for timelønnede

på baggrund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelses-

perioden. Årsnormen i 2012 var 1931,4 timer.


Arbejdsulykker

ArbejdsulykkerArbejdsulykker omfatter ulykker hændt i kalenderåret i Region Midtjylland. Principielt anmeldes alle ulykker i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elek-troniske anmeldelsessystem EASY - uanset om disse medfører fravær eller ej. Data vedrørende fravær forårsaget af arbejdsulykker omfatter det forventede fravær, der angives ved anmeldelse. Udtrækket er leveret af Arbejdstilsynet.

Arbejdsbetingede lidelser omfatter lidelser anmeldt i kalenderåret. Stort set alle anmeldelser foregår via

ansattes egen læge, tandlæge eller via arbejdsmedi-cinske klinikker. Udtrækket er leveret af Arbejdsska-destyrelsen.

Alle data er efterfølgende bearbejdet af Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø. En mere fyldestgørende oversigt over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser findes i Arbejdsmiljøredegørelsen, som findes på Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside: http://www.rm.dk/via3306.html

I 2012 er der samlet indberettet 2134 arbejdsulykker - her-af 468 ulykker med fravær. Det indberettede antal ulykker de seneste 3 år viser en stigning på knap 2 % årligt.

Antallet af fraværsulykker er steget fra 457 i 2011 til 468 i 2012. Trods denne stigning er antallet lavere end niveauet i de forudgående år.

Frekvensen opgøres som ulykker per mio. arbejdstimer. Denne beregning foretages for at lette sammenligning.

Det fremgår af tabel 23, at frekvensen for fravær-sulykker er steget lidt fra 8,9 i 2011 til 9,2 i 2012, men frekvensen ligger fortsat under de forudgående år, hvor frekvensen lå omkring 10.

Arbejdsulykker generelt

Tabel 23: Udvikling i antal arbejdsulykker og frekvens

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Samlet antal ulykker 1866 1792 2045 2060 2100 2134

Ulykker med fravær* 485 428 523 512 457 468

Ulykker med fravær - andel i % 26 24 26 25 22 22

Frekvens af ulykker med fravær 10 8,7 10 9,8 8,9 9,2

*Antallet af fraværsulykker anses for bedre rapporteret end ulykker uden fravær

Fordeling på enheder

Dette afsnit giver en oversigt over arbejdsulykker på de enkelte enheder.

Tabel 24: Ulykker fordelt på enheder

Alle ulykker Ulykker med fravær

Ulykker med fra-vær i procent

Frekvens ulykker m. fravær, indeks

2012 2012 2012 2012 2011 2010

Aarhus Universitetshospital 789 134 17 % 7,6 7,3 7,4

Hospitalsenheden Midt 249 60 24 % 7,9 5,6 7,6

Hospitalsenhed Vest 197 31 16 % 5,1 7,5 7,1

Regionshospitalet Horsens 119 19 16 % 6,9 7,4 8,9

Regionshospitalet Randers 108 26 24 % 8,5 7,2 7,3

Psykiatri & Social 672 198 29 % 20,2 17,8 20,2

Region Midtjylland 2134 468 22 % 9,2 8,9 9,8

Kilde: Region Midtjyllands supplerende indberetning. Frekvenser 2010-11: Arbejdsmiljøredegørelserne


Arbejdsulykker

På de somatiske hospitaler udgør fraværsulykker 24 % af alle ulykker på Regionshospitalet Randers og Ho-spitalsenheden Midt. På de øvrige somatiske hospita-ler udgør fraværsulykkerne 16-17 % af alle ulykker.

Inden for Psykiatri og Social udgør fraværsulykkerne knap 30 % af alle ulykker. Arbejdets karakter er ander-ledes end på de somatiske hospitaler, så tallene kan ikke sammenlignes direkte.

Ulykker og anciennitet

Der er en overhyppighed af fraværsulykker ved lav anciennitet. Dette gælder både i det første år og se-

nere gennem hele ansættelsen. Figur 8 viser antallet af fraværsulykker for de første 9 år, men den faldende tendens fortsætter ved længere anciennitet.

Der er en klar overhyppighed af ulykker hos nyansat-te. I den første uge af ansættelsen er antallet af ulyk-ker 3-5 gange højere end gennemsnittet for det første års ansættelse. Antallet af fraværsulykker i det første år er 2-3 gange højere end det andet år og 3-5 gange højere end det gennemsnitlige niveau for alle år.

Det samlede antal ulykker viser det samme mønster med overhyppighed ved lav anciennitet.

Figur 8: Ulykker med fravær og anciennitet

De første 9 år

0

100

200

300

400

500

600

700

0-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9

Anciennitet

Uly

kker

med

fra

vær

Det første år

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

1-7 d 8-30 d 2-3 md 4-12 md

Anciennitet

Ind

ex

for u

lykk

er

2007 2008 2009

2010 2011 2012

2007 2008 2009

2010 2011 2012

Kilde: Arbejdstilsynets database EASY


Arbejdsulykker

Ulykker og årsager

Udviklingen i arbejdsulykkernes alvor bedømmes ef-ter varigheden af fraværet, og der synes ikke at være en sammenhæng med ancienniteten. Ulykker tidligt i ansættelsen (1. uge; 1. måned eller 1. år) er således generelt hverken mere eller mindre alvorlige end ulyk-ker senere i et ansættelsesforløb.

30-35 % af det samlede antal arbejdsulykker skyldes stikskader med smitterisiko og fysisk vold. Der er en formodning om, at antallet af stikskader med smitterisiko er underrapporteret. Stikskader med smitterisiko er sjældent årsag til fravær, selvom det er den hyppigste årsag til ulykker. 35-40 % skyldes årsagerne ’Andet’, akutte belastninger fra personer, fald og sammenstød.

Årsagerne til ulykker med fravær viser et andet møn-ster end det samlede antal ulykker. 30-35 % skyldes fysisk vold og fald, og 35-40 % skyldes akutte belast-ninger fra personer, sammenstød og vrid. Samlet kan det siges, at fysiske ulykker som fald, håndtering af personer og ting, vrid med mere udgør 70 % af fraværsulykkerne. Denne andel ligger på niveau med tidligere år.

Samlet set er det gennemsnitlige sygefravær efter ulykker faldet og antallet af ulykker med sygefravær over 1 måned er også faldet. Ulykker på grund af psy-kisk vold er halveret fra 2011 til 2012, mens antallet af ’traumatiske hændelser’ (ubehagelig hændelse, man ikke selv er part i) er steget. Noget af ændringen kan skyldes en forskydning i indberetningen fra ’psykisk vold’ til ’traumatiske hændelser’.

I 2012 skete den første ulykke med dødelig udgang i Region Midtjylland. Ulykken skete indenfor psykiatri- og socialområdet og har medvirket til, at der er sat skærpet fokus på voldsforebyggelse i regionen.

Ulykker og faggruppe

Frekvensen for sygeplejersker er 6,9, og det er lavere end regionens gennemsnit på 9,2. Serviceassistenter

Figur 9: Ulykker og årsager

Fordeling af ulykker i 2012

0

100

200

300

400

500

600

700

800

An

tal

Alle ulykker Fraværsulykker

Fraværsulykker i 2012

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

An

tal

Uh

en

sig

tsm

æss

ig

kon

takt

me

llem

m

en

ne

ske

r

Uly

kke

r m

ed

sm

itte

risi

ko

Fysi

sk-k

em

isk

på

virk

nin

g

Fysi

ske

uly

kke

r

An

de

t

Fys

kisk

vo

ld

Psy

kisk

vo

ld

Trau

mat

isk

hæ

nd

else

r

Sti

kska

der

sm

itte

risi

ko

Skæ

resk

ader

med

sm

itte

risi

ko

Stæ

nk

og

sp

røjt

med

sm

itte

risi

ko

Ud

sætt

else

fo

r ke

mis

k p

åvir

knin

g

Ud

sætt

else

fo

r el

, var

me,

ku

lde,

str

ålin

g

Tab

af

kon

tro

l ove

r te

knis

ke h

jælp

emid

ler

Uh

ensi

gts

mæ

ssig

e vr

id

Aku

tte

bel

astn

ing

er -

per

son

er

Aku

tte

bel

astn

ing

er -

tin

g

Fald

Sam

men

stø

d

An

det

Kilde: Arbejdstilsynets database EASY


Arbejdsulykker

3 Af de 7 anmeldte kræfttilfælde i perioden 2010-2012 kan 4 relateres til brystkræft, 3 til øvrige diagnoser. Med hensyn til forebyggelse af bryst-

kræft har Region Midtjylland stor fokus på natarbejde og helbredssamtaler. Hent mere viden på Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside

under Natarbejde og helbredssamtaler: http://www.rm.dk/via3556.html4 Frekvensen er anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer. Antallet af anmeldte lidelser i 2012 er 0,6 % i forhold til

antallet af ansatte (167 anmeldelser og 26.358 ansatte).

Tabel 25: Arbejdsbetingede lidelser i perioden 2007-2012, opgjort på diagnose

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Psykisk sygdom/gener 62 71 56 47 45 67

Bevægeapparat 57 58 85 56 54 42

Hudsygdomme 28 25 49 49 35 44

Kræftsygdomme3 4 11 12 3 0 4

Øvrige 16 16 16 16 10 10

I alt 166 180 218 171 144 167

Frekvens 3,4 3,7 4,2 3,3 2,8 3,3

Det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2012 ligger på samme niveau som ved regionens start i 2007. Frekvensen4 følger samme udvikling, hvilket viser, at Arbejdsskadestyrelsen over tid typisk anerkender under 25 % af alle anmeldte lidelser. Tabel 26 viser de 167 anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2012, fordelt på sags status.

Tabel 26: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser i 2012, fordelt på sags status

Sags status Psykisk syg-dom/ gener

Bevæge-apparat

Hud- sygdomme

Kræft Øvrige I alt

Anerkendt 0 2 20 1 0 23

Afvist 42 34 4 2 8 90

Henlagt 3 0 1 1 0 5

Under behandling 22 6 19 0 2 49

I alt 67 42 44 4 10 167

har en frekvens af fraværsulykker på 41. Det er den højeste frekvens blandt alle faggrupper og cirka 4 gange gennemsnittet for alle ansatte.

Pædagoger og –medhjælpere har en frekvens af fraværsulykker på 25-28. Frekvensen er 2½-3 gange højere end gennemsnittet for alle ansatte.

Tungt fysisk arbejdeFaggrupper med tungt fysisk arbejde har høje fre-kvenser af fraværsulykker. Serviceassistenter (nævnt ovenfor), køkkenpersonale og portører er udsatte. Rutiner med tungt fysisk arbejde indgår også som en betydende del af ulykkerne i andre faggrupper.

Status og udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser

Data baserer sig på anmeldelser i kalenderåret pri-mært foretaget af praktiserende læger, tandlæger og arbejdsmedicinske klinikker i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelses-system, EASY. Lidelserne afspejler uhensigtsmæssige belastninger i arbejdsmiljøet, der kan ligge op til år forud for anmeldelsestidspunktet.

Der er anmeldt 167 arbejdsbetingede lidelser i 2012 i Region Midtjylland. I årene forud varierer antallet mellem 144 og 218 – se tabel 25


Arbejdsulykker

Af de 167 lidelser anmeldt i 2012 er 23 indtil videre blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen, 90 er afvist, 5 er henlagt, og 49 er stadig under behandling. Langt de fleste anmeldelser inden for både psykisk sygdom/gener og bevægeapparat bliver afvist. Deri-mod bliver langt de fleste hudsygdomme anerkendt. Det samme gør sig i øvrigt gældende for perioden 2010-2011.

I perioden 2007-2012 er mellem 19-27 % af lidelserne blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen. Der er ikke belæg for at konkludere, at udviklingen går i en bestemt retning.

Påbud/afgørelser fra Arbejdstilsynet 2012Arbejdstilsynet har været på 82 besøg i 2012, og det har afstedkommet 141 påbud/afgørelser.

Der er i forhold til tidligere år en stor stigning i antal påbud/afgørelser pr. besøg. Dette kan tilskrives Ar-bejdstilsynets nye risikobaserede tilsynsmetode, der blev indført pr. 1. januar 2012. Tilsynet skal ses som led i den nationale strategi for reduktion af 3 væsent-lige arbejdsmiljøproblemer på arbejdsmarkedet: Al-vorlige ulykker, muskel- og skeletbesvær samt psykisk arbejdsmiljø. Tilsynsmetoden betyder, at virksomhe-der, der vurderes at have de største problemer med arbejdsmiljøet, får flere tilsyn. Hospitaler og Psykiatri og Social har typisk mange arbejdsmiljøudfordringer på de angivne områder – hvilket forklarer stigningen i antal besøg samt påbud/afgørelser pr. besøg.

De 141 påbud/afgørelser inkluderer 17 påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgivning og 7 straks-påbud. Herudover er der givet 2 afgørelser uden påbud samt 58 vejledninger.

Region Midtjylland modtog i august og oktober 2012 to tværgående rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden for henholdsvis det ergonomiske og det psykiske ar-bejdsmiljøområde. En styregruppe har varetaget den

overordnede opgaveløsning – og to arbejdsgrupper har understøttet styregruppen ved at inddrage erfa-ringer fra det daglige arbejdsmiljøarbejde i forhold til viden opsamling og udarbejdelse af handlingsplaner for de tværgående rådgivningspåbud.

Koncern HR gennemfører videns- og læringsopsam-ling i 2013 af alle påbud/afgørelser fra Arbejdstilsynet med henblik på tværgående årsagsanalyse.

En helhedsorienteret forbedringskul-tur på arbejdsmiljøområdetRegion Midtjyllands nye fælles MED- og Arbejds-miljøaftale er trådt i kraft pr. 1. januar 2013. Den understreger, at medarbejdernes inddragelse og arbejdsmiljø er vigtige aspekter i det strategiske og operationelle ledelsesarbejde. Se mere på Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside: http://www.rm.dk/via3306.html


Kilde

Uddrag fra Arbejdsmiljøredegørelse 2012, Arbejdstilsynets

database EASY og Arbejdsskadestyrelsen (arbejdsbetingede

lidelser) og Region Midtjyllands supplerende indberetning.

Data er bearbejdet af Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø.



antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden. Antal

arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer for fast-

lønnede og det indberettede timetal for timelønnede på bag-

grund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelsesperioden.


Personaleomsætning

Personaleomsætning

Personaleomsætningen er defineret som et gennem-snit af tilgange og afgange set i forhold til det samlede antal ansatte (månedslønnede ansat på ordinære vilkår). Opgørelsen sammenligner to givne tidspunkter (i dette afsnit november 2011 og november 2012).

Personaleomsætningen på regionsniveau medregner kun omsætning ind og ud af regionen. Det vil sige, at når en medarbejder flytter fra eksempelvis Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Randers, betragtes det ikke som en ”personaleomsætning” på regionsniveauet.

Tabel 27 viser, at for perioden november 2011 – no-vember 2012 er personaleomsætningen for Region Midtjylland 11,6 %. Det tilsvarende tal for perioden november 2010 – november 2011 er 11,1 %. Efter flere år med fald i personaleomsætningen ses nu en mindre stigning.

Som det ligeledes fremgår af tabel 27, er der i pe-rioden november 2011 – november 2012 igen flere tilgange end afgange. I de foregående to perioder var der på grund af den gennemførte omstillingsplan i 2011 og øvrige besparelser i 2010 en netto afgang fra Region Midtjylland.

Personaleomsætningen viser gennemsnittet af til- og afgange, og derfor påvirkes personaleomsætnings-procenten af vækst eller nedgang i det samlede antal ansatte (op- eller nednormering).

Det er derfor interessant, sideløbende med den egen-tlige personaleomsætning, også at se isoleret på til- og

afgange i såkaldte til- og afgangsprocenter, som vises i tabel 28. Differencen mellem til- og afgangsprocent er udtryk for en stigning eller et fald i det samlede antal ansatte. Opgørelsen viser et fald i afgangsprocent, mens tilgangsprocenten er steget pænt. I perioden november 2010 – november 2011 blev der ansat færre medarbejdere på grund af omstillingsplanen.

I tabel 29 vises antal til- og afgange samt personaleom-sætning fordelt på hospitaler/enheder. I personaleom-sætningen for et hospital og/eller enhed tæller interne flytninger (eks. Hospitalsenhed Midt til Aarhus Univer-sitetshospital) med i personaleomsætningen. Perso-

naleomsætningen på et hospital/enhed vil derfor altid være højere end personaleomsætningen på regionsni-veau, hvor de interne flytninger ikke tælles med. De to niveauer kan derfor ikke sammenlignes.

Tabel 27: Personaleomsætning på regionsniveau 2007-2012

Region Midtjylland Antal afgange Antal tilgange Personaleomsætning

Nov. 2007 – Nov. 2008 3.635 4.652 15,8 %

Nov. 2008 – Nov. 2009 3.534 4.432 14,7 %

Nov. 2009 – Nov. 2010 3.399 3.363 12,3 %

Nov. 2010 – Nov. 2011 3.600 2.369 11,1 %

Nov. 2011 – Nov. 2012 2.853 3.307 11,6 %

Tabel 28: Til- og afgangsprocenter for Region Midtjylland 2007-2012

Region Midtjylland Afgangsprocent Tilgangsprocent

Nov. 2007 – Nov. 2008 14,1 % 18,1 %

Nov. 2008 – Nov. 2009 13,2 % 16,6 %

Nov. 2009 – Nov. 2010 12,3 % 12,2 %

Nov. 2010 – Nov. 2011 13,1 % 8,6 %

Nov. 2011 – Nov. 2012 10,8 % 12,5 %


Personaleomsætning

Tabel 29: Personaleomsætning på hospital/enhedsniveau 2012

Hospital/enhed Antal afgange Antal tilgange Personale-omsætning %

Aarhus Universitetshospital 1.113 1.331 13,2 %

Hospitalsenheden Vest 408 477 13,2 %

Hospitalsenhed Midt 500 631 13,8 %

Regionshospitalet Randers 293 244 15,8 %

Regionshospitalet Horsens 231 286 17,6 %

Psykiatri og Social 791 856 16,2 %

Præhospitalet 13 17 16,3 %

Stabe og Fællesfunktioner 135 93 11,2 %

Regional Udvikling 7 10 6,1 %

Personaleomsætning fordelt på alder

Personaleomsætningen fordelt på aldersgrupper fremgår af figur 10. Den største personaleomsætning findes i aldersgrupperne fra 20 til 39 år og blandt ansatte over 60 år.

Figur 10: Personaleomsætning fordelt på alder

0,0%

10,0%

20,0%

30,0%

40,0%

50,0%

60,0%

70,0%

< 25 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 >65

Den relativt høje personaleomsætning blandt de yngre medarbejdere kan forklares med den traditionelt høje mobilitet i aldersgruppen, samt at den aldersgruppe også typisk påtager sig flere vikariater. Årsagen til den højere omsætning blandt de ældre er tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.


Personaleomsætning

Personaleomsætning fordelt på faggrupper

Figur 11: Personaleomsætning fordelt på faggrupper udvikling 2010-2012

22,6

25,8

18,2

17,2

11,3

5,5

9,5

12,2

9,0

7,4

8,7

8,8

5,4

5,0

25,6

24,2

20,8

15,3

14,1

13

10,9

9,6

9,5

9,5

9,4

5,7

5,5

12,0

9,0

7,4

2,8

18,7

12,9

8,9

4

3,8

0 5 10 15 20 25 30

Omsorgs- ogpædagogmedhjælpere

Yngre Læger

Rengøringsassistenter

Servicemedarb./-assistenter v.sygehuse

Pædagogisk personale mv.

Socialrådgivere

Lærere, specialunderv. f. børnog voksne

Akademikere

Kontor- og It-personale

Social- og sundhedspersonale

Erhvervsudd.serviceassistenter

Håndværkere m.fl.

Lægesekretærer

Overlæger, lægelige chefer

Sygehusportører

Chefer

Nov 2010 - Nov 2011 Nov 2011 - Nov 2012

Syge- og sundhedspersonale, basis

Ledere på Sundhedskartellets område

Personaleomsætning i %


Personaleomsætning

Den højeste personaleomsætning findes hos om-sorgs- og pædagogmedhjælpere (25,6 %) og Yngre Læger (24,2 %). Disse faggrupper ligger traditionelt højt med hensyn til personaleomsætning. For om-sorgs- og pædagogmedhjælpere er forklaringen, at der dels ansættes flere vikarer, og dels at mange unge ansættes i før-uddannelsesstillinger for at sikre fort-sat rekruttering til de pædagogiske uddannelser, så der på sigt sikres veluddannet pædagogisk personale til institutionerne.

For yngre læger er forklaringen på den høje perso-naleomsætning blandt andet turnusordningerne. Fag-grupper med laveste personaleomsætning er chefer (3,8 %), ledere på sundhedskartellets område (4,0 %), og sygehusportører (5,5 %).

Personaleomsætningen er for de fleste faggruppers vedkommende steget i forhold til opgørelsesperioden november 2010 – november 2011, hvor det regionale ansættelsesstop var med til at holde personaleom-sætningen nede.


Lokale Løndataweb fra Kommunernes og Regionernes

løndatakontor


Datagrundlaget indeholder alle månedslønnede, herunder

overenskomstansatte, tjenestemænd, reglementsansatte

og elever. Alle timelønnede er holdt uden for datagrundlaget.

Desuden ses bort fra ekstraordinært ansatte, det vil sige

ansatte i fleksjob, jobtræning, servicejob og skånejob.

Kommunernes og Regionernes løndatakontor har ændret en

anelse i opgørelsesmetoden med virkning fra 2011. Ændrin-

gen omhandler registreringen af ansatte med to ansæt-

telsessteder. For Region Midtjylland har det ikke den store

betydning, idet hver hospitalsenhed/institution benytter en

selvstændig opdeling af lønsystemet.

Opgørelsen er opgjort i antal personer

I personaleomsætningsstatistikken opgøres tilgange, afgange

og antallet af ansatte i alt med udgangspunkt i de personer

(cpr-nr.) der har fået udbetalt løn henholdsvis november 2011

og 2012. Opgørelsen er med andre ord i ”antal hoveder”.

Hvad er en personaleomsætningsprocent?

Personaleomsætningen er defineret som et gennemsnit

af tilgange og afgange set i forhold til det samlede antal

ansatte. Opgørelsen sammenligner to givne tidspunkter.

Afgangsprocent

Her kigger man isoleret på afgange set i forhold til de

samlede antal ansatte. Opgørelsen sammenligner to givne

tidspunkter.

Tilgangsprocent

Her kigger man isoleret på tilgange set i forhold til de

samlede antal ansatte. Opgørelsen sammenligner to givne

tidspunkter.


Udvikling i personaleforbrug 2009-2012

5 Eksempelvis vil der i en ferieperiode som udgangspunkt være et lidt større personaleforbrug, idet både de

præsterede ferietimer med løn samt den eventuelle afløsers timer vil tælle med.

Udvikling i personaleforbrug 2009-2012

Personaleforbruget i Region Midtjylland nåede sit højeste niveau i 2. kvartal 2010 med godt 27.500 fuldtidsansatte medarbejdere. I andet halvår af 2010 samt hele 2011 er der sket et markant fald i perso-naleforbruget. Den nedadgående tendens fra 2011 fortsatte i første kvartal 2012. Faldet skyldes blandt andet, at der som følge af omstillingsplanen pr. 31. december 2011 er fratrådt i alt 356 personer. Heraf er 122 personer fratrådt i løbet af 4. kvartal 2011, hvilket fortsat har påvirket personaleforbruget i nedadgå-ende retning ind i 1. kvartal 2012.

I 2. og 3. kvartal 2012 steg personaleforbruget. En del af stigningen kan forklares på baggrund af opgørel-

sesmetoden, hvor sæsonudsving i forbindelse med ferie og helligdage indvirker på personaleforbruget, der udregnes på baggrund af præsterede timer5. Det ses da også, at personaleforbruget falder med 196 fuldtidsstillinger fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012.

Den moderate stigning i personaleforbrug i 2012 skal endvidere ses i sammenhæng med den kraftige op-bremsning i forbindelse med omstillingsplanen og deraf følgende fald i personaleforbrug. Kigger man isoleret på personaleforbruget i 3. og 4. kvartal 2012 og sammen-ligner disse med de samme kvartaler 2011, så er der kun tale en meget lille stigning i niveauet.


Kilde

InfoRM – rapporten ”løn- og personaleforbrug”


I denne opgørelse af personaleforbruget er anvendt samme

metode, som i rapporten ”personale- og lønforbrug” i In-

foRM. I rapporten optælles samtlige medarbejderes præstere-

de timer i de enkelte kvartaler til normaltjeneste, overarbejde,

frivilligt ekstraarbejde samt betalt fravær (sygdom, barsel og

ferie mv.). Timerne divideres med den timenorm, der skal til for

at præstere ”en fuldtidsstilling” i de enkelte kvartaler. Time-

normen var eksempelvis i 2012 på 1931,4. Metoden indebærer,

at både personaleforbruget for en medarbejder på barsel og

hendes/hans vikar indgår i opgørelsen

Udregning af personaleforbrug for en medarbejder

I 2012 er timenormen for en fuldtidsansat medarbejder på

1931,4. En fastansat medarbejder på fuldtid og med 100

overarbejdstimer i løbet af 2012 vil således generere føl-

gende personaleforbrug (1931,4+100)/1931,4 = 1,05.

Figur 12 Udvikling i personaleforbrug Region Midtjylland 2009 – 2012

Udvikling i personaleforbrugRegion Midtjylland i alt

26.32826.300

26.799

27.166

27.11727.178

27.559

27.401

26.809

26.939

26.82726.397

26.130

26.003

26.410

26.496

25.000

25.500

26.000

26.500

27.000

27.500

28.000

Kvartal

Per

son

alef

orb

rug

1. kvt.

09

2. kvt.

09

3. kvt.

09

4. kvt.

09

1. kvt.

10

2. kvt.

10

3. kvt.

10

4. kvt.

10

1. kvt.

11

2. kvt.

11

3. kvt.

11

4. kvt.

11

1. kvt.

12

2. kvt.

12

3. kvt.

12

4. kvt.

12


Lønudvikling

6 Bruttoløn består af følgende løndele: Grundløn, kvalifikationsløn, funktionsløn, resultatløn, udligningstillæg, ej færdig forhandlet løn, andre

tillæg, overgangstillæg, eget og arbejdsgivers pensionsbidrag, særydelser(genetillæg) og særlig feriegodtgørelse. Overarbejde og Frivillig

ekstraarbejde indgår ikke i opgørelserne.7 Alt efter om der ansættes en højere eller lavere lønnet ny medarbejder - eller slet ikke ansættes en ny medarbejder8 Alle offentlige ansattes løn reguleres efter en særlig reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det private arbejds-

marked (der findes en særskilt reguleringsprocent for henholdsvis staten og kommuner og regioner under et.)9 Kilde: Danske Regioner – Økonomisk Vejledning 2012

LønudviklingDen gennemsnitlige brutto-månedsløn6 er steget fra 36.668 kr. til 37.375 kr. i Region Midtjylland fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2012. Stigningen på 707 kr. udgør en gennemsnitlig lønudvikling (årsstigningstakt) på 1,9 %.

Lønudviklingen på de 1,9 % omfatter alle ansatte i den givne periode. Det vil sige, at også ansatte, der er kommet til eller har forladt regionen i perioden, indgår i opgørelsen. Ses der bort fra til- og afgange i perioden, er lønudviklingen for ansatte i samme stil-ling 2,8 %.

Forskellen kan forklares ved, at der i forbindelse med til- og afgange ofte vil være en lønbesparelse eller merudgift.7 Desuden ses der i lønudvikling for ansatte i samme stilling bort fra lønstigninger, der skyldes avancement.

Tabel 30 viser de kvartalsvise årsstigningstakter for løn-udviklingen i de seneste 5 kvartaler for alle ansatte og ansatte i samme stilling i Region Midtjylland samt den gennemsnitlige udvikling for regionerne tilsammen.

Som det fremgår af tabel 30, ligger lønudviklingen for både alle ansatte og ansatte i samme stilling begge år 0,2 procentpoint under gennemsnittet for regionerne i alt.

Efter en række kvartaler med en relativ lav lønudvikling er der i 2012 sket en pæn stigning i lønudviklingen. Det skyldes primært en stigning i reguleringsordningen8 henholdsvis pr. 1. januar 2012 og 1. oktober 2012, hvor KTO-reguleringsprocenten i alt er steget fra 1,248979 til 1,270028 % og Sundhedskartellets reguleringspro-cent er steget fra 1,095358 til 1,117406 %. Desuden er der indenfor de fleste overenskomster sket en stigning i pensionsprocenten ligeledes pr. 1. januar 2012. De aftalte stigninger i den regionale sektor i perioden 4. kvartal 2011 – 4. kvartal 2012 udgør i alt 2,05 %9

Lønudviklingen for alle ansatte vil normalt ligge under lønudviklingen for ansatte i samme stilling begge år. I et

år med normal personaleomsætning og et stabilt antal ansatte vil det ud fra en gennemsnitsbetragtning være sådan, at de, der bliver ansat i Region Midtjylland, har en lavere anciennitet end de, der forlader Region Midtjyl-land - og dermed en lavere løn. Det påvirker lønudviklin-gen i nedadgående retning.

Desuden vil ansatte i samme stilling begge år i højere grad kunne opnå de overenskomstbestemte ancienni-tetsstigninger og have et bedre grundlag for at opnå del af de lokale lønmidler, når de er ansatte i hele årspe-rioden, der opgøres. Det vil påvirke lønudviklingen for ansatte samme stilling begge år i opadgående retning. I modsat retning trækker, at lønstigninger med bag-grund i avancement ikke tælles med i lønudviklingen for ansatte samme stilling begge år (da stillingen ikke er den samme).

Tabel 30 . Lønstigninger i procent pr . år fordelt på kvartaler

Lønstigninger i procent – de foregående 4 kvartaler

4. kvartal 2011 - 2012

4. kvartal 2010–2011

1. kvartal 2011–2012

2. kvartal 2011–2012

3. kvartal 2011 - 2012

Alle ansatte Region Midtjylland 0,8 2,0 2,2 2,0 1,9

Samme stilling Region Midtjylland 0,8 2,5 2,8 2,8 2,8

Alle ansatte regionerne i alt 0,8 2,3 2,3 2,0 2,1

Samme stilling regionerne i alt 1,0 2,7 2,9 2,8 3,0

Kilde: Kommunerne- og regionernes løndatakontor


Lønudvikling

Regionerne sammenlignet

Når der ses på lønudviklingen for alle ansatte, ligger Region Midtjylland 0,2 procentpoint under gennemsnittet for lønudviklingen for regionerne i alt.

Figur 13 . Lønstigning i procent for alle regioner – alle ansatte

1,9

2,1

2,4

1,7

2,3

2,3

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Regionerne i alt

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Lønstigning 4. kvartal 2011-2012Alle ansatte

Kilde: Kommunerne- og regionernes løndatakontor og egne beregninger

Figur 14 viser lønudviklingen for ansatte begge år i samme stilling (det vil sige, at der ses bort fra til- og af-gange). Denne opgørelse viser også, at Region Midtjylland i 4. kvartal 2012 ligger 0,2 procentpoint under det samlede gennemsnit for regionerne. Lønstigningen for ansatte begge år i samme stilling er for alle regionerne mere ensartet end lønudviklingen for alle ansatte.


Lønudvikling

Figur 14 . Lønstigning i procent for alle regioner – ansatte begge år i samme stilling

2,8

2,8

2,9

3,0

3,2

3,2

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Regionerne i alt

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Lønstigning 4. kvartal 2011-2012Samme stilling begge år


For at minimere betydningen af konjunktur- og metodebaserede udsving, samt skævheder med baggrund i forskellige terminer for lønforhandlinger, vises lønudviklingen i figur 15 over et længere tidsrum.

Figur 15: Indekseret lønudvikling for regionerne fra 1 . kvt . 2009 til 4 . kvt . 2012 for alle ansatte .

100

102

104

106

108

110

112

114

1. kvt.

09

2. kvt.

09

3. kvt.

09

4. kvt.

09

1. kvt.

10

2. kvt.

10

3. kvt.

10

4. kvt.

10

1. kvt.

11

2. kvt.

11

3. kvt.

11

4. kvt.

11

1. kvt.

12

2. kvt.

12

3. kvt.

12

4. kvt.

12

Regioner i altRegion MidtjyllandRegion Hovedstaden

Region NordjyllandRegion SyddanmarkRegion Sjælland

Indekseret lønudvikling for regionerne fra 1. kvartal 2009 - 4. kvartal 2012 Alle ansatte


Lønudvikling

Figur 15 viser lønudviklingen for alle ansatte siden februar 2009 opgjort som indeks. Som det fremgår, ligger den gennemsnitlige lønudvikling for Region Midtjylland i det lange tidsperspektiv en anelse over den gennemsnitlige udvikling for regionerne.10 Der sammenlignes kun på opgørelsesmetoden ”alle an-satte”, da opgørelsesmetoden ”samme stilling begge år” får mindre betydning, når der opgøres over en årrække. Bortset fra Region Nordjylland, som ligger

lavest, har der været en meget ensartet lønudvikling over tid for de øvrige regioner.

Den kvartalsvise lønudvikling viser dog intet om løn-niveauet i forhold til andre regioner, og som det frem-går af figur 16, er lønniveauet (bruttoløn) i Region Midtjylland i november 2012 på 37.375 kr. og dermed pænt under gennemsnittet for regionerne.

Lønudviklingen på institutionsniveau

Tabel 31 viser den kvartalsvise årsstigningstakt for løn-udviklingen på alle ansatte opgjort pr. institution. Som det tidligere er beskrevet, kan en række forhold spille ind på den konkrete lønudvikling for alle ansatte – her-under personaleomsætning, besparelser med videre.

I tabel 31 ses det, at Regionshospitalet Randers har haft den største lønudvikling for alle ansatte på ho-spitalerne. Der er ikke en entydig forklaring på dette, men Regionshospitalet Randers har fra november

2011 til november 2012 haft et fald i antal fuldtidsstil-linger på 51, hvilket andelsmæssigt er en væsentligt større ændring i forhold til antal ansatte end på de øvrige hospitaler. I forbindelse med besparelser er det en almindelig antagelse, at der vil være en tendens til, at der afskediges flere ansatte, som ligger under det gennemsnitlige lønniveau end over.11 Regional Udvik-ling har ligeledes en relativ høj lønudvikling for alle ansatte, hvilket primært skyldes personaleomsætning for ansatte med en månedsløn under gennemsnittet.

Figur 16: Gennemsnitligt lønniveau for regionerne 4 . kvartal – alle ansatte

36.841

38.273

37.375

37.808

37.993

39.844

30.000 35.000 40.000 45.000 50.000

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Regionerne i alt

Region Hovedstaden

Gennemsnitlig lønniveau 4. kvartal 2012Alle ansatte


10 Den kraftige lønudvikling i andet kvartal 2009, skyldes udmøntningen af organisationspuljerne fra OK-08, som blev effektueret i april 200911 Det vil sige gennemsnitslønnen stiger, såfremt der afskediges ansatte, som ligger under gennemsnitslønnen.


Lønudvikling

12 Se yderligere information om gennemsnitsalder opgjort på enheder i afsnittet om antal, køn og alder.

Tabel 31 . Udvikling i lønniveau for alle ansatte på institutionsniveau

Institution Løngennemsnit 4. kvartal 2011 i kroner

Løngennemsnit 4. kvartal 2012 i kroner

Årsændring 4.kvartal 2011-2012


Hospitalsenheden Vest 36.732 37.448 1,9 %

Hospitalsenhed Midt 36.347 36.652 0,8 %

Regionshospitalet Randers 37.455 38.535 2,9 %

Regionshospitalet Horsens 36.597 37.373 2,1 %

Psykiatri og Social 35.047 35.590 1,5 %

Præhospitalet 36.622 37.567 2,6 %

Stabe og fællesfunktioner 40.771 41.783 2,5 %

Regional Udvikling 45.161 46.670 3,3 %

Region Midtjylland1 36 .668 37 .375 1,9 %

Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor og egne beregninger

1) Elever indgår i gennemsnitsberegningen for hele Region Midtjylland

Tabel 32 . Udvikling i lønniveau for ansatte samme stilling begge år på institutionsniveau

Institution Løngennemsnit 4. kvartal 2011 i kroner

Løngennemsnit 4. kvartal 2012 i kroner

Årsændring 4.kvartal 2011-2012


Hospitalsenheden Vest 37.871 38.863 2,6 %

Hospitalsenhed Midt 36.457 37.435 2,7 %

Regionshospitalet Randers 37.627 38.748 3,0 %

Regionshospitalet Horsens 36.897 38.097 3,3 %

Psykiatri og Social 35.679 36.604 2,6 %

Præhospitalet 35.520 37.471 5,5 %

Stabe og fællesfunktioner 41.568 42.830 3,0 %

Regional Udvikling 45.523 46.759 2,7 %

Region Midtjylland1 37 .543 38 .590 2,8 %


1) Elever indgår i gennemsnitsberegningen for hele Region Midtjylland

I denne sammenligning mellem hospitaler og administra-tion er det vigtigt at være opmærksom på, at forskelle i løn-udviklingen/lønniveauet også kan henføres til forhold som faggruppe- og anciennitetssammensætning indenfor et område. Det ses tydeligt i lønniveauet for Regional Ud-vikling og i stabe og fællesfunktioner, at det er områder med et stort antal af akademikere samt områder med regionens højeste gennemsnitsalder.12

Desuden bør man være opmærksom på, at der er stor for-skel på størrelsen af de sammenlignede enheder. Der skal således ikke så meget til at skabe udsving i løngennemsnit-tet i mindre enheder som eksempelvis Regional Udvikling.

Ses der kun på lønudviklingen/lønniveauet for ansatte i samme stilling begge år, så er lønudviklingen mere ens på alle områder i Region Midtjylland (se tabel 32). Dog adskiller Præhospitalet sig med en lønudvikling på 5,5 %, men dels har Præhospitalet kun knap 100 fuldtidsstillin-ger, hvilket lettere fører til udsving, og dels kan det ses på datamaterialet, at udsvinget skyldes en opsamling i særydelser til de sundhedsfaglige disponenter (sygeple-jersker) samt en stor andel af yngre akademikere med overenskomstbestemte løntrinstigninger.


Lønudvikling

Den indekserede lønudvikling for perioden 1. kvartal 2008 – 4. kvartal 2012, hvor starten af perioden er indeks 100, fremgår af figur 15. Den viser, at Regions-hospitalet Randers har den højeste lønudvikling, mens Hospitalsenheden Vest har den laveste lønudvikling. Det er igen vigtigt ikke kun at se isoleret på lønudviklingen,

da den ikke siger noget om det nuværende lønniveau, eller det lønniveau, der var udgangspunktet ved indeks-starten. Som det også ses i tabel 31 og 32 ligger hverken Hospitalsenheden Vest lavest eller Regionshospitalet Randers højest i lønniveau.

Lønudviklingen institutionsniveau – kønsopdelt

Tabel 33 viser den kvartalsvise årsstigningstakt for lønudviklingen på driftsområdeniveau for alle ansatte fordelt på køn.

Man skal være opmærksom på, at forskelle i lønudvik-lingen kan henføres til en række strukturelle og demo-grafiske forhold. Blandt andet vil den konkrete faggrup-

pe- og anciennitetssammensætning indenfor køn og område have indflydelse på udviklingen, og det samme gælder ændringer i faggruppefordelingen – eksempel-vis på grund af besparelser. Desuden vil der på grund af regionens kønsfordeling på 80 % kvinder og 20 % mænd lettere kunne opstå udsving med hensyn til lønudviklin-gen for mænd.

Figur 17 . Indekseret lønudvikling for alle ansatte fra 1 . kvt . 2008 til 4 . kvt . 2012

114,2

114,5

116,2

116,3

116,4

117,2

117,4

117,8

118,5

Hospitalsenheden Vest

Stabe og fællesfunktioner

Region Midtjylland i alt

Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Horsens mv.

Psykiatri og Social

Aarhus Universitetshospital

Regional Udvikling

Regionshospitalet Randers mv.

Indekseret lønudvikling i Region Midtjylland opgjort på institutionsniveau fra 1. kvartal 2008 til 4. kvartal 2012

112 113 114 115 116 117 118 119

Note: Den målte udvikling er behæftet med nogen usikkerhed, da der i perioden har været gennemført organisatoriske ændringer som påvirker

validiteten af data.


Lønudvikling

14 Genetillæg består af arbejds- og arbejdstidsbestemte tillæg. Dog indgår overarbejde ikke i sammentællingen af genetillæg.

Tabel 33 Lønudvikling opgjort på institutionsniveau og køn – alle ansatte

Institution Årsændring 4 kvartal 2011-2012 i procent

Kvinder Mænd I alt








Stabe og fællesfunktioner 3,8 0,8 2,5


Region Midtjylland* 2,0 1,7 1,9


* Elever indgår i gennemsnitsberegningen

Tabel 34: Lønudvikling opgjort på institutionsniveau og køn – samme stilling begge år

Institution Årsændring 4. kvartal 2011-2012 i procent

Kvinder Mænd I alt








Stabe og fællesfunktioner 3,3 2,7 3,0


Region Midtjylland* 2,9 2,3 2,8


* Elever indgår i gennemsnitsberegningen

Som det ses i tabel 33 er der forskel i lønudviklingen (alle ansatte) for mænd og kvinder på de fleste somatiske hospitaler. Det skyldes blandt andet, at der for faggruppen overlæger, lægelige chefer er stor forskel mellem mænd og kvinder i udviklingen på genetillæg.14 Fra november 2011 til november 2012 stiger genetillæg for hele den kvindelige overlægegruppe således med 17,0 %, mens den for mandlige overlæger kun stiger 1,8 %. Når én faggruppe kan have så stor påvirkning på den kønsopdelte lønudvik-ling på hospitalerne skyldes det, at overlægegruppen for mænds vedkommende udgør en meget større andel af det samlede antal mænd end de kvindelige overlæger udgør af det samlede antal kvinder på hospitalerne.

Hvis lønudviklingen opgøres via opgørelsesmetoden ”samme stilling begge år” – der som tidligere beskre-vet ”renser” for ændringer i antal til- og afgange på en enhed – er der, som det ses i tabel 34, fortsat forskel på lønudviklingen for kvinder og mænd. Forklaringen er fortsat blandt andet den tidligere beskrevne ændring i genetillæg for overlæger. Denne påvirker ikke løn-ændring i forbindelse med af- og tilgange, og viser sig derfor også i tabel 34, hvor der kun er medtaget ansatte i samme stilling begge år.


Lønudvikling

Vejledning til læsning af lønstatistik

Ved læsning af lønstatistikken skal man være opmærk-som på en række forhold der kan påvirke talmaterialet og derved tolkningen af dette. Nedenfor oplistes en række faktorer, der kan påvirke lønudviklingen:

» Nyansættelser og fratrædelser (personaleomsætning) » Ændret personalesammensætning, for eksempel i

form af en generel konvertering af en faggruppe » Tidspunkt for/hyppighed af forhandlinger » Ændringer i andelen af tjenestemandsansatte » Anvendelse af lokale lønmidler til andet end løn » Genetillæg kan enten anvendes til udbetaling eller

afspadsering » Omstrukturering af udbetalt løn fra overarbejde/

FEA til særydelser eller omvendt

» Centralt aftalte tillæg indgår i statistikken » Engangsbeløb » Køn - tilsyneladende forskelle i kønnenes løn-

stigningstakt kan i virkeligheden (på grund af det kønsopdelte arbejdsmarked) skyldes forskelle i de enkelte faggruppers lønudvikling.

Ved læsning af den kønsopdelte lønstatistik gøres opmærksom på, at den samlede lønudvikling i procent ikke nødvendigvis ligger imellem de 2 kønsbestemte procentsatser for lønudviklingen. Dette skyldes, at kønsfordelingen (forholdet mellem lønudviklingsgen-nemsnittene) i regionen kan ændre sig mellem de 2 opgørelsestidspunkter, hvilket ændrer den samlede lønsum, som igen ændrer den samlede lønudvikling. Dette illustreres ved nedenstående regneeksempel.

Definitioner og afgrænsninger


I statistikken er såvel måneds– som timelønnede medtaget,

herunder overenskomst-ansatte, tjenestemænd, regle-

mentsansatte og elever. Derimod ses der bort fra ekstra-

ordinært ansatte, det vil sige ansatte i flexjob, jobtræning,

servicejob og skånejob, da man ønsker at se på lønudviklin-

gen for ordinære ansættelser.

Opgørelsesmetoder benyttet i lønstatistikkerne

I lønstatistikkerne er der to opgørelsesmetoder, der anvendes

til at belyse forskellige aspekter men hensyn til lønudviklingen.

Alle ansatte – vælges typisk når formålet er at få et totalbil-

lede af lønudviklingen for hele organisationen.

Ansatte begge år i samme stilling – vælges hvis man

ønsker at se bort fra de såkaldte strukturelle effekter, Det

vil sige statistikken er renset for alle nyansættelser og

fratrædelser. Vælges typisk når man vil sammenligne på et

mere ensartet grundlag.

Lønbegrebet

Der anvendes begrebet bruttoløn i lønstatistikken. Brut-

tolønnen består af følgende løndele: Grundløn, kvalifika-

tionsløn, funktionsløn, resultatløn, udligningstillæg, ej

færdig forhandlet løn, andre tillæg, overgangstillæg, eget og

arbejdsgivers pensionsbidrag, særydelser (genetillæg) og

særlig feriegodtgørelse. Overarbejde og frivilligt ekstraar-

bejde indgår ikke i opgørelserne.

Antal an-satte År 1

Gns. Løn År 1

Antal an-satte År 2

Gns. Løn År 2

Lønsum År 1 Lønsum År 2 Gennem-snit

Kvinder 2.299,1 34.825 2.339,3 36.143 80.066.833 84.549.145 3,78 %

Mænd 514,7 50.437 513,6 52.397 25.959.686 26.910.867 3,89 %

Gns. i alt 2.813,8 37.681 2.852,9 39.069 106.026.520 111.460.011 3,68 %


Vakanceopgørelse

VakanceopgørelseDer er pr. 1. november 2012 foretaget en opgørelse af antallet af vakante stillinger inden for forskellige fag-grupper på sundhedsområdet. Resultaterne vedrørende de faggrupper, hvor der på opgørelsestidspunktet var vakancer, fremgår af tabel 35.

Tabel 35: Vakanceopgørelse på regionsniveau

Stillingskategorier Vakante stillinger omregnet til fuld-

tidsstillinger:

Heraf vakante lederstil-linger (fuldtidsstillinger

med ledelsesansvar)

Heraf vakante stillinger besat med en person fra

en anden faggruppe:

Speciallæger, afdelingslæger 44 - 16

Speciallæger, overlæger 73 21 17

Sygeplejersker med specialuddan-nelse i intensiv sygepleje 1 - -

Sygeplejersker med specialuddan-nelse i psykiatri 10 - 10

Yngre læger, introduktionsstillinger 22 - 1

Yngre læger, klinisk basisuddannelse 2 - -

Yngre læger, uddannelsesstillinger 60 - 18

Yngre læger, uklassificeret 6 - -

Øvrige sygeplejersker 8 - 1

Lægesekretær 6 - -

SOSU-personale 7 - -

Andet 4 1 1

Alle enheder, 1 . november 2012 242 22 64

Det er fortsat primært indenfor lægeområdet, der har været udfordringer med at besætte de vakante stillinger.

Tabel 36 viser udviklingen over tid vedrørende opgjorte vakante stillinger for de faggrupper, hvor der har været vakancer i mere end én periode. På grund af omfattende organisationsændringer, omplaceringer og afskedigel-ser har det ikke været relevant at foretage opgørelsen i 2011.


Vakanceopgørelse

Tabel 36: Udviklingen i antallet af vakante stillinger

Stillingskategorier 01-04-2009 01-11-2009 01-04-2010 01-10-2010 01-11-2012

Audiolog-assistenter 3 8 0 1 0

Lægesekretærer 61 36 30 3 6

Radiografer 15 7 6 0 0

Speciallæger, afdelingslæger 56 67 56 48 44

Speciallæger, overlæger 86 80 76 69 73

Anæstesisygeplejersker 24 20 1 1 0

Intensivsygeplejersker 12 3 1 0 1

Psykiatrisygeplejersker 14 1 1 1 10

Yngre læger, andre stillinger (uklassificeret) 13 11 7 3 6

Yngre læger, introduktionsstillinger 22 24 13 22

Yngre læger, uddannelsesstillinger 63* 21 28 34 62

Øvrige sygeplejersker 81 126 76 29 8

SOSU-personale 7

Andet 4

Hovedtotal 426 400 308 208 242

*Data vedrørende yngre læger er ikke fordelt på henholdsvis introduktions- og uddannelsesstillinger


Kilde

Webbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvis sigte har været

at afdække vakancesituationen på alle institutioner og afde-

linger i Region Midtjylland pr. 1. november 2012.


De stillinger, der er medregnet som vakante, er stillinger, som

det ikke er lykkedes at besætte ved stillingsopslag.

Opgørelsen er inklusiv:

» Stillinger som har været slået op, hvor der ingen kvalifi-

cerede ansøgere var.

» Stillinger som ikke er opslået, fordi det forventes, at der

ikke vil være ansøgere.

» Stillinger, der som følge af manglende ansøgninger, er

besat med personer fra en anden faggruppe.

» Stillinger, der som følge af manglende ansøgninger, er

besat med vikarer.

Følgende stillinger er ikke med i opgørelsen:

» Ledige stillinger som er ubesat, men hvor den nyansatte

endnu ikke er tiltrådt, hvilket gælder uanset om der går 1

eller 6 måneder før den nyansatte tiltræder stillingen.

» Stillinger, der i en kortere eller længere periode, står

ledige som følge af barsel/orlov.

» Stillinger som ikke besættes som led i gennemførelsen

af omstillinger og besparelser etc. og stillinger, der ikke

er budgetmæssig dækning for.

Region MidtjyllandSkottenborg 26

Viborgwww.rm.dk

Personaleredegørelse 2012 - Region Midtjylland · 2014-10-28 · Figur 2: Aldersfordeling for...

Documents

Transcript of Personaleredegørelse 2012 - Region Midtjylland · 2014-10-28 · Figur 2: Aldersfordeling for...