Pergamentet nr 4, 2013
-
Upload
pergamentet -
Category
Documents
-
view
219 -
download
4
description
Transcript of Pergamentet nr 4, 2013
Pergamentet nr. 4, 2013
Tema: ”Historikerens fremtidige arbejdsmarked””
2
Pergamentet
Redigeres af studerende på
historiestudiet på AAU
Ansvarshavende Redaktør: Martin Ottovay Jørgensen
Redaktion: Jonas Bertelsen (4.sem.)
Katrine Funding Højgaard (4.sem.) Martin Ottovay Jørgensen (PhD.stip.)
Søren Christian Winther (4.sem.)
Korrektur: Katrine Funding Højgaard (4.sem.)
Martin Ottovay Jørgensen (PhD.stip.)
Layout: Søren Chr. Winther
Forside:
Jonas Bertelsen (4.sem.) Foto: Gabriela Manzur / Monsun
Skribenter i dette nummer:
Bente Larsen Casper B. Krogh
Jimmy Munk Larsen Katrine Funding Højgård
Linda Haastrup Martin Ottovay Jørgensen
Mette Sjørup René Hansinnguaq Olsvig Schmidt
Steffan Ohrt
Interviewede fremgår af indholdsforteg-nelsen
Deadline for indlæg næste nummer: 1/4
Oplag: 150. Kan fås som PDF ved henvendelse.
Indlæg repræsenterer alene forfatterens holdning. Redaktionen holder sig derfor
ikke ansvarlig.
Leder ............................................................................ 3
Tema: Historikerens fremtidige arbejdsmarked Lidt at tænke over: Fra verden ’derude’ ...................... 4
Bo Lidegaard ................................................................. 7
Peter Bejder ................................................................. 8
Henrik Halkier ............................................................. 10
Trine Hestbech Jensen ............................................... 11
Lisbeth Videbæk Thomsen ......................................... 13
Bitten Larsen .............................................................. 15
Poul Sverrild ............................................................... 17
Tea Dahl Christensen .................................................. 18
Kenan Van die Mierop ................................................ 20
Maibritt Slott Kristiansen ........................................... 21
Jens Topholm ............................................................. 23
Dit Stadsarkiv har brug for dig! .................................. 23
Studierelevant arbejde ............................................... 24
Fra studerende ”on demand” til kandidat ”in demand” ............................................ 25
Adeu Dänemark, grüezi Schweiz ................................ 27
Udenfor tema
Franke min ven... Du skulder’ mig penge! .................. 28
Hvilke tidsskrifter læser du? ....................................... 33
En tur ned i de internationale gemmer: FN’s
Flygtningehøjkommissariats arkiver i Geneve............ 34
The mission of Friar William of Rubruck:
his journey to the court of the Great Khan Möngke .. 37
King Leopold´s Ghost: A Story of Greed, Terror, and
Heroism in Colonial Africa .......................................... 38
Alle præsidentens mænd ........................................... 39
Into the Silence: The Great War, Mallory and the
Conquest of Everest af Wade Davis ........................... 41
Aktiviteter på studiet
Set og Sket på Historiestudiet ................................... 41
HISTORY SLAM -
kom ud over kanten med dit budskab! ...................... 45
Anna-Birte Ravn går på velfortjent pension ............... 45
3
Leder
Kære læsere,
Vi håber, I har haft en god jul og er kommet godt ind i det nye år og vel forbi eksamenerne!
I dette nummer har vi valgt et tema, der forhåbentligt ligger jer alle på sinde. For tiden er I ganske vist stu-
derende og givetvist fuldt beskæftigede dermed, men inden længe skal studierne gerne give jer en plads på
arbejdsmarkedet.
Derfor har vi valgt at stille skarpt på de udfordringer, arbejdsmarkedet for historikere byder på. Her kan I
således læse beretninger fra forskellige gode folk, der alle har det til fælles, at de er uddannede historikere.
De har indvilget i at svare på nogle spørgsmål med det for øje at få jer til at reflektere over jeres studieliv og
kommende arbejdsliv. Nuværende studerende reflekterer over deres forventninger og hvorledes de søger
at indfri disse igennem studiejobs. Arbejdende historikere, uddannet her fra stedet, beretter om deres erfa-
ringer med hensyn til skiftet fra studie- til arbejdsliv i forhold til forskningen, museerne, det private er-
hvervsliv, de offentlige forvaltninger og gymnasierne, og giver lidt tips og tricks. Praktikken nævnes som et
godt middel til at tænke strategisk. Tænk, hvor opslaget hos DR kunne føre hen? En just tilbagetrådt histo-
riker, lektor og studieleder herfra beretter derefter om sit valg i forhold til at læse historie, samt hendes
faglige og personlige udvikling og siden arbejde her på stedet. Enkelte historiestuderende andre steder i
verden kunne overtales til også at fortælle om deres overvejelser, ligesom historikere uddannet andre ste-
der i Danmark giver deres perspektiver fra bl.a. medieverdenen, freelanceverdenen og turismeforskningen.
Derudover bringer vi, igen med henblik på at give jer et styrket udgangspunkt for jeres refleksioner, en op-
summering af en undersøgelse baseret på respons fra 53 dimittender fra historiestudiet fra 2007-2011. Vi
håber, disse forskellige indspark falder i god jord hos jer. Men et er, hvad vi her kan sætte sammen og give
jer at tænke ud fra. Andet og langt vigtigere er, hvad I selv kan sætte i bevægelse af tanker. Jeres forgænge-
re her på stedet har fundet de typiske jobs i arkiverne, museerne, universiteterne og gymnasierne, men
også ’atypisk’ indenfor HR, kultur- og fritidstilbud, EU, netmedierne, den fagre it-arkivverden, forlag, sta-
tens arkiver, medieforskningen og den kommunale, regionale eller statslige forvaltning. Hvilken fremtid
ønsker I? Hvad vil jeres medstuderende, snart kollegaer?
Derudover har vi vore faste sektioner. ’Udenfor Tema’-bidragene bringer os denne gang omkring et af dan-
skernes fjendebilleder mm. Vores ’Erfaringer fra arkiverne’ er et forsøg på at videreformidle faglige erfa-
ringer på en ikke alt for kedelig måde, mens ’Set og Sket’ beretter om stort og småt på studiet. Vores
’Kommende arrangementer’ kalder på jeres engagement. Som rosinen i pølseenden har vi et interview
med Anna-Biete Ravn i forbindelse med hendes pensionering i begyndelsen af efteråret 2012.
Ligesom vi godt kunne tænke os at se nogle af jer i redaktionen, kunne vi godt tænkte os at få input til næ-
ste nummers tema. Hvad vil I gerne skrive og læse om?
Bladet er jeres, så skriv endelig en mail med forslag til temaet, en boganmeldelse, et indlæg, et debatop-
læg, opfordringer til spilaftener, læsegrupper eller events, hvor man kan øve sig i at formidle sit projekt
eller lignende til hinanden. Tænk socialt, tænk fagligt: Hvad vil I selv læse? Hvad skal studiet og bladet væ-
re?
De bedste hilsener, Redaktionen
4
Lidt at tænke over: Fra verden
’derude’
Af Martin O. Jørgensen, Ph.d.-stip.
Sidste år fik Instituttet for Kultur og Globale
Studier, hvori historie indgår, lavet en undersø-
gelse blandt dets dimittender. Erfaringerne og
perspektiverne undersøgelsen rummer er rele-
vante at reflektere over, hvorfor dele af under-
søgelsen kort præsenteres her.
En fuldstændig præsentation samt dybere analy-
se af tal og svar fra undersøgelsen og de pro-
blemstillinger, der knytter sig til at bevæge sig fra
studieliv til arbejdsliv, findes ikke i indlægget.
Indlægget er derimod en invitation til at reflekte-
re over den virkelighed tallene og svarene delag-
tiggør jer i, og derefter at sammenholde dem
med jeres drømme, ambitioner og planer at reali-
sere disse igennem.
De 110 adspurgte dimittender er kommet igen-
nem studiet i perioden fra 2007 til 2011 med
både hovedfag og sidefag. Antallet af tilbage-
sendte svar var 53, dvs. lige under 50% (Husk det
når spørgeskemaet fra instituttet dumper ind af
døren eller havner i indbakken om et par år).
Under uddannelsen og umiddelbart efter ud-
dannelsen: Jobtanker og jobsøgning
Jobtanker før uddannelsesstart:
- 30% i høj grad
- 34% i nogen grad
- 26% i mindre grad.
Undervejs tænkte:
- 50% af høj grad over job
- 26% i nogen grad over job
- 17% ikke over job
Før dimission tænkte:
- 56% i høj grad på job
- 14% i nogen grad på job
- 18% ikke på job
Jonsøgning og job:
Konkret begyndte 36% at søge job efter påbe-
gyndelse af BA projekt eller specialet, men før
dette blev afleveret. 42% begyndte først at søge
efter aflevering.
Af de 53 respondenter fik 27% arbejde før de
havde gjort uddannelsen færdig og andre 27%
fandt arbejde indenfor 3 måneder. 36% måtte
vente mellem 4 og 12 måneder på at finde arbej-
de og 11% mere end et år.
Beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet
På svartidspunktet var 78% af de 53 responden-
ter i arbejde. Ledighed havde ramt 18%, mens 4%
i gang med en fuldtidsuddannelse (som fx Ph.d.)
Af de 78% i arbejde var:
- 64% fastansatte
- 10% projektansatte
- 18% i vikariater
- 3% i job med løntilskud
- 5% i andet
Af disse var 13% privatansatte og 88% offentligt
ansatte blandt sidstnævnte fordelt således:
- 77% på gymnasier
- 12% ved kultur/medier
- 8% på andre undervisningsinstitutioner
- 4% i kommunikation
Søgning af og opnåelse af job skete primært i
region Nordjylland med 62%.
Hvordan opnåedes jobbene?
- 26% ansættelse efter studiejob
- 25% efter praktikophold
5
- 36% efter projektsamarbejde
- studiejob undervejs (43% med relevans)
- 22% fik lavet et projekt med en virksom-
hed eller organisation undervejs, oftest
med samme steder som også afholdte
praktik ophold (andre steder, der kan
nævnes er asylcentre, digitalt fokuserede
studier på universitetet, udenlandske
universiteter, arkiver, museer, folke- og
privatskoler og gymnasier i regionen samt
på AAU)
(Praktikopholdene fandt sted primært i det nord-,
vest- og midtjyske, men også i andre jyske byer
og i KBH på museer, enkelte i udlandet på muse-
er, ambassader og turistbureauer).
Arbejdsopgaverne og faget
Af de arbejdsopgaver respondenterne dagligt
varetog, vurderedes det, at 72% af opgaverne lå
indenfor det traditionelle fagområde mens 18% lå
udenfor fagområdet men krævede faglige kom-
petencer. Af de 53 respondenter varetog (muligt
med mere end et kryds):
- 67% uddannelses- og undervisnings-
opgaver
- 28% administrations- og sekretariats-
opgaver
- 26% rådgivning og vejledning
- 23% kulturformidling
- 23% analyse og evaluering
- 15% formidling og kommunikation
- 15% kunde- og borgerservice
- 13% projektledelse
- 10% tekstproduktion
- 8% forskning
- 8% oversættelse og tolkning
Studiet i forhold til arbejdet
I forhold til evnerne blev der svaret at man tog
følgende med sig fra studiet (samme som før –
mere end 100 %):
- 83% evnen til at analysere
- 81% relevante metodiske færdigheder
- 81% evnen til at formidle skriftligt
- 76% evnen til at arbejde projekt oriente-
ret
- 76% evne til at tilegne sig ny viden
- 75% relevant teoretisk viden indenfor mit
felt
- 68% evnen til at arbejde selvstændigt
- 64% evnen til at arbejdes struktureret og
overholde deadlines
- 57% evnen til at formidle mundtligt
- 55% evnen til at problemorienteret
- 49% evnen til at arbejde tværfagligt
- 47% generel kulturforståelse
På arbejdspladsen oplevedes at følgende evner
var efterspurgte: (muligt med mere end et kryds):
- 81% evnen til at formidle mundtligt
- 60% Evnen til at formidle skriftligt
- 60% Evnen til at tilegne mig ny viden
- 59% evnen til at arbejde struktureret og
overholde deadlines
- 57% evnen til at arbejde tværfagligt
- 49% til at analysere
- 49% evnen til at arbejde på tværs af fag-
grupper
- 47% evnen til at arbejde kreativt og inno-
vativt
- 45% levant praktisk viden indenfor mit
fag
- 43% relevant teoretisk viden fra fagom-
rådet
- 40% it-færdigheder
- 38% evnen til at arbejde problemløsende
Som serviceoplysning kan nævnes, at følgende
evner blev af jer nævnt som vigtige i semester-
evalueringen her på historiestudiet forrige og
dette efterår:
- Evnen til at strukturere tid (2011)
- Skelnen mellem relevant og irrelevant
(2011)
6
- Gruppearbejde (2011)
- Samarbejdsevner (2011)
- Kilde kritik (2011)
- Analytiske evner (2011)
- Bedre til kritik af eget arbejde (2011)
- Informationssøgning (2012)
- Evnen til at arbejde selvstændigt (2012)
- Evnen til at finde kilder (2012)
- Omsætte til praksis (2012)
- Projektstrukturering (2012)
- At deltage i undervisningsdialogen (2012)
- Bedre læse og notatteknikker (2012)
Tanker om evner respondenterne gerne ville
have styrket eller tilegnet under studiet:
- Undervisningskompetence
- Praktisk erfaring
- Menneskelige kompetencer
- Administrationsevner
- Kommunikations- og formidlingsevner
Kompetencer og områder respondenterne følte,
var decideret underudviklede:
- Mundtlig formidling
- Regnskabsfærdigheder
- tværfagligt samarbejde
På denne baggrund havde 60% af respondenter-
ne tilegnet sig kompetencer igennem yderligere
enkeltfag, korte kurser, regelmæssige seminarer,
mentorordninger og lign., mens flere ville gerne
videreuddanne sig indenfor ledelse, træne præ-
sentation, organisation, læring og pædagogik.
Hvad kan man tage med sig?
Der ligger nogle ting helt lige for; som at deltage i
gymnasiepraktiktilbuddet, træne mundtlig for-
midling i grupper og skriftlig formidling f.eks.
igennem bladet her, kontakte museer landet over
mhp. at skrive formidlingstekster, at tage praktik-
ken seriøst, træne diskussionsevner i en debat-
klub, tage småkurser i regnskab, melde sig som
kasserer i en fritidsklub mv. eller skrive projekter
med ekstern partner osv. Men hvad synes under-
søgelsen ellers at indikere som relevante ting at
gøre eller øve sig i?
Jeg vil dog ikke ’tygge yderligere på’ undersøgel-
sen for jer. Det hænger sammen med, at det er
jeres liv, det handler om. Vil I undervise (og på et
gymnasium eller et seminar), forske, sidde i for-
valtning, formidle på museum, gå ind i mediever-
denen eller…? Tankerne om jeres drømme, ambi-
tioner og planer kan I kun selv tænke. Og tal for
alt i verden om disse med hinanden. At sætte ord
på ens egne og høre andres forventninger,
drømme og planer har en vis indbygget kreativ og
styrkende dynamik man ikke må undervurdere.
Jeres svar i semesterevaluereringerne fra 2011 og
2012 kunne også tyde på, at I skal tage dette lidt
mere alvorligt.
Jeres arbejdsindsats som I selv ser den
I 2011 gav kun 14% udtryk for at bruge 30-40
timer pr. uge (som timenormeringerne målt i
ECTS jo faktisk svarer til). I 2012 var tallet steget
til 35%. Mon forhenværende studieleder Marian-
ne Rostgaards peptalk til de nye 3. semesterstu-
derende virkede og spredte sig som ringe i van-
det? Det går tilsyneladende ud fra jeres egne
vurderinger fremad i forhold til at bruge den tid,
der svarer til kursernes timenormeringer pr. se-
mester. Så er alt vel godt?
Mjoh… I 2011 gav 36% udtryk for at bruge 20-30
timer på studiet pr. uge, dvs. under det normere-
de timetal, mens det i 2012 var 51%. Igen synes
det at gå fremad. Men så er alt vel godt? Selvom
det tilsyneladende på baggrund af jeres vurderin-
ger går fremad, synes det stadig voldsomt at 51%
på en uddannelse bruger markant færre timer
end de normerede timer.
En skræmmende stor gruppe på 42% brugte i
2011 kun 10-20 timer pr. uge på studiet. Denne
gruppe var i 2012 heldigvis faldet til 9%. På sam-
me måde er antallet af studerende, der bruger
7
under 10 timer pr. uge på studiet også faldet fra
9% i 2011 til 5% i 2012.
Nogle andre tal taler imod at tænke at alt bare er
i skønneste orden på trods af at jeres svar vidner
om forbedringer i jeres indsats. Således erklære-
de 48% af jer både i 2011 og sidste år sig enige i,
at man brugte nok tid på studiet (selvom I for
mere end halvdelens vedkommende ikke reelt
ramte de normerede timer). Kun 25% i 2011 og
23% i 2012 erkendte at have brugt for lidt tid på
studiet. Her synes altså at være en markant
uoverensstemmelse?
Det fik mig til at tænke på om man egentligt re-
flekterer (nok) over hvad man vil på stedet her og
efter? Overgangen fra studieliv til arbejdsliv sker
ikke af sig selv. Man kan jo ikke nøjes med at ar-
bejde mellem 10-30 timer på en arbejdsplads, og
slet ikke som arbejdsmarkedet ser ud pt. Men
måske tager jeg helt fejl og det forholder sig såle-
des, at I både var og er mere effektive og dygtige
end tidligere studerende og studerende andre
steder? Måske er det også (for) provokerende at
stille det sådan op?
Uanset hvad man så tænker om min måde at
stille det op på her, er det vigtigt for jer at over-
veje hvor I vil hen fra studie- til arbejdsliv og
hvordan I kommer derhen. Alt andet lige, er det
jeres eget liv og ansvar!
Med dette kærlige spark bagi helt far Belgien:
God vind!
Bo Lidegaard
Uddannet historiker fra Københavns Uni-
versitet (dr.phil). Har skrevet en række
velmodtagne værker om Danmark og dansk
udenrigspolitik i det 20. århundrede, paral-
lelt med en karriere som departementsråd
og ambassadør indenfor Statsministeriet og
har siden foråret 2011 bestridt posten som
ansvarshavende direktør for Politiken.
Hvilke overvejelser omkring tiden efter studiet
gjorde du dig igennem studietiden?
Så godt som ingen. Men jeg havde meget forskel-
ligt studiearbejde ved siden af, både studierele-
vant og andre ting, så jeg havde god kontakt til
forskellige arbejdsmiljøer - dog ikke med berøring
med min første "rigtige" arbejdsplads.
Gjorde du dig nogen erfaringer med praktik un-
der studiet og hvad har det siden betydet for dig
mht. konkrete skill-sets og netværk(sevner)?
Jeg var ikke i praktik men havde den del forskel-
ligt lønnet arbejde under vejs. Der-
imod studerede jeg et semester i udlandet, hvil-
ket kom til at betyde meget.
Har du noget råd til hvorledes man på det gene-
relle plan kan forberede sig bedre på arbejdsli-
vet efter studiet?
Som arbejdsgiver, der skal ansætte, ser man efter
to ting hos nybagte kandidater: er det fag-
ligt stærke? Og har de gennem studietiden haft
overskud til at lave andet? Arbejde, politik, for-
eningsliv, rejser, socialt arbejde, skrevet artik-
ler etc.
8
Hvilket forløb førte til din nuværende stilling
eller det fokus du har derigennem?
Det var ret tilfældigt, at jeg søgte job i udenrigs-
ministeriet som det første, men jeg tror at det
skyldes de ting, jeg har nævnt ovenfor, at de tog
mig ind.
Hvor meget har du i dine job(s) haft brug for din
faglige viden om det emne du specialiserede dig
i vs. de mere generelle kompetencer som f.eks.
at overblik over et større materiale, formidle
mundtligt som skriftligt, projektarbejde etc.?
Det er helt klart det sidste, en arbejdsgiver ser
efter - i hvert fald i generaliststillinger som dem,
jeg har erfaring med. I jobsituationen kan
det være farligt at fokusere for meget på et kon-
kret speciale, fordi det er få jobs der ikke har brug
for bredere kompetencer, og fordi et speciale til
syvende og sidst er en øvelse, hvor den stude-
rende viser, at hun behersker fagets meto-
der, snarere end forskning i et givet forsknings-
område. Det sagt, har jeg også haft den fornøjel-
se at kunne trække på min viden fra specialet
i konkrete situationer - men det er ikke derfor,
jeg blev ansat.
Føler du i dit daglige virke at du er ’langt’ fra din
uddannelse eller evt. måske rettere de forestil-
lede ’typiske’ historikerstillinger eller er synes
dette at være en naturlig forlængelse af studiet
eller tidligere jobs?
Mine jobs og erhvervsforløb har været atypisk for
en historiker - men jeg har brugt og bruger faget
og hvad jeg har lært fagligt hver dag.
Hvilke kompetencer bør man være særligt op-
mærksomme på at udvikle, gerne set fra din
nuværende stilling eller ift. vejen dertil?
Knivskarp metodik omkring forståelse af kilder
og hvad man kan udlede af dem + i skriftlig frem-
stillingsform, som er på en gang præcis for let
forståelig.
Hvilken rolle har dit faglige netværk spillet for
dig?
Mit netværk blandt andre historikere har især
spillet en rolle i forbindelse med forskningspro-
jekter og bøger. I mit erhverv går det faglige net-
værk på tværs af faggrænser.
Har du andre tips, overvejelser eller opfordrin-
ger til nuværende historiestuderende?
Det er ikke nok at være dygtig. Man skal også
kunne formidle sine faglige kompetencer på en
måde, så det forstås af ikke-historikere.
Peter Bejder
Uddannet historiker fra Århus Universitet
med tillægsuddannelse fra Danmarks Jour-
nalisthøjskole. Skriver undervisningsbøger
til folkeskolens små årgange, til gymnasiets
sidste årgang, rejselitteratur (bl.a. flere ’Tu-
ren går til’) og bevæget sig over i livet som
selvstændig med avisartikler, websider,
korrekturlæsning mv. (se www.bejder.org
for yderligere oplysninger)
Hvilke overvejelser omkring tiden efter studiet
gjorde du dig igennem studietiden?
Faktisk ikke andet end at jeg troede, at jeg skulle
være gymnasielærer og have et bifag. Jeg blev
cand.phil., tog Journalisthøjskolens Tillægsud-
dannelse, fik barn/børn osv., og så blev jeg over-
halet indenom af virkeligheden.
9
Gjorde du dig nogen erfaringer med praktik un-
der studiet og hvad har det siden betydet for dig
mht. konkrete skill-sets og netværk(sevner)?
Jeg var ikke i praktik, men lavede frivilligt arbejde
i en NGO, ligesom jeg var aktiv i studenterpolitik
og blandt andet var næstformand i Studienæv-
net. Så jeg orienterede mig hele tiden mod noget
uden for de gule mure i Aarhus, for dengang [ja,
jeg er gammel ] var studenterpolitik også sam-
arbejde på tværs af universiteteter.
Har du noget råd til hvorledes man på det gene-
relle plan kan forberede sig bedre på arbejdsli-
vet efter studiet?
Gå i praktik, lav frivilligt arbejde, skriv artikler osv.
Kun fantasien (suk) og tiden sætter grænser, men
jeg vil mene, at det er vigtigt at kunne dokumen-
tere erfaring uden for universitetsverdenen. Og
at bevise, at man kan networke.
Hvilket forløb førte til din nuværende stilling
eller det fokus du har derigennem?
Journalisthøjskolens Tillægsuddannelse. No
doubt. Den åbnede mine øjne for, dels at jeg
kunne skrive andet end snørklet akademisk, dels
at faglighed er andet end svære or dog begreber.
Hvor meget har du i dine job(s) haft brug for din
faglige viden om det emne du specialiserede dig
i vs. de mere generelle kompetencer som f.eks.
at overblik over et større materiale, formidle
mundtligt som skriftligt, projektarbejde etc.?
Jeg bruger det hver dag i en alder af 52 (eller er
det 53? Fucking hell, det kan jeg ikke huske). De
generelle kompetencer, evnen til at kunne over-
skue store materialer, evnen til at kunne resear-
che, evnen til at kunne fokusere, evnen til at
kunne og turde fordybe sig osv. – alt for mange af
mine kolleger i fagbogsverdenen ejer ikke den
egenskab, og jeg bilder mig selv, dem og nu jer
ind, at det stammer fra min videregående uddan-
nelse på universitetet.
Føler du i dit daglige virke at du er ’langt’ fra din
uddannelse eller evt. måske rettere de forestil-
lede ’typiske’ historikerstillinger eller er synes
dette at være en naturlig forlængelse af studiet
eller tidligere jobs?
Jeg er et stykke vej væk fra og så alligevel ikke –
jfr. mit svar lige ovenfor. Selv om jeg ikke lige
skriver noget decideret historisk, bruger jeg mine
generelle kvalifikationer og kompetencer. At
kunne se årsag-virkning fx.
Hvilken rolle har dit faglige netværk spillet for
dig?
Alt. Både dem, jeg stadig bruger fra min studie-
tid, og dem, jeg mødte uden for universitetet i
min studietid. Siden har jeg gjort en dyd ud af at
networke, og selv om networking er et buzzword
og af og til lidt bullshitbingo-agtigt, virker det.
Har du andre tips, overvejelser eller opfordrin-
ger til nuværende historiestuderende?
Nyd livet! Betragt det som et privilegium at gå på
en videregående uddannelse (det er da helt fan-
tastisk at få lov at rode med noget, man finder
spændende) og vær klar over, at det samtidig
forpligter at gå der. Dvs.: Brug jeres evner og
fordyb jer! Og lad for Helvede (undskyld) være
med at betragte universitetet som en skole. Det
er IKKE en forlængelse af folkeskolen. Vær faglig,
sørg for at networke osv.
Sommer- og kandidatfest 2013
Studienævnet har nu fastsat datoen for næste
års sommer- & kandidatfest.
Datoen bliver fredag den 7. juni 2013 - så re-
server allerede nu datoen og fortæl videre
til andre kandidater fra historieuddannelsen,
Aalborg Universitet.
Programmet vil blive udsendt senere
10
Henrik Halkier Læste historie og engelsk og tog siden en
Ph.d. i historie. Har siden bevæget sig over i
regional udvikling og turismestudier og
fejrede nyligt som professor 25 års ansæt-
telse i statens tjeneste.
Hvilke overvejelser omkring tiden efter studiet
gjorde du dig igennem studietiden?
Meget få, jeg startede med at læse i 1976 og alle
var enige om at der næppe var noget arbejde
bagefter. Da jeg så efter et langt studieforløb var
ved at afslutte hovedfag i historie i starten af
1980erne, valgte jeg engelsk som bifag, fordi jeg
så havde to gymnasiefag – men på det tidspunkt
var jeg mest interesseret i at gå forskningsvejen.
Gjorde du dig nogen erfaringer med praktik un-
der studiet og hvad har det siden betydet for dig
mht. konkrete skill-sets og netværk(sevner)?
Ingen – ikke relevant den gang.
Har du noget råd til hvorledes man på det gene-
relle plan kan forberede sig bedre på arbejdsli-
vet efter studiet?
Praktik er en god ting.
Hvilket forløb førte til din nuværende stilling
eller det fokus du har derigennem?
Jeg endte med at få en forskerkarriere 3 måneder
før den 3-årige deadline jeg havde sat mig selv
som smertegrænsen for deltidsbeskæftigelse,
hyret som engelsktalende ph.d.-stipendiat på
Handelshøjskolen i Århus med forskning og un-
dervisning i historie og samfundsforhold for en-
gelskstuderende. Det førte så efter nogle år vide-
re til AAU, hvor jeg blev lektor inden for samme
område, specialiserede mig i regional udvikling,
der så gled over i turismeudvikling samtidig med
at jeg praktiserede ledelse på en række planer –
og så endte jeg som institutlede, seneste periode
startende i 2007.
Hvor meget har du i dine job(s) haft brug for din
faglige viden om det emne du specialiserede dig
i vs. de mere generelle kompetencer som f.eks.
at overblik over et større materiale, formidle
mundtligt som skriftligt, projektarbejde etc.?
Har primært brugt generelle historikerkompeten-
cer, aldrig vendt tilbage til den franske revolution
som jeg ellers skrev et rigtig godt speciale om i sin
tid.
Føler du i dit daglige virke at du er ’langt’ fra din
uddannelse eller evt. måske rettere de forestil-
lede ’typiske’ historikerstillinger eller er synes
dette at være en naturlig forlængelse af studiet
eller tidligere jobs?
Dette passer meget godt, historians are eve-
rywhere, anyway, og jeg har aldrig abonneret på
forestillingen om typiske historikerjobs – min
specialemakker startede som økonomichef i den
danske afdeling af et tysk autoreservedelsfirma
og stortrivedes med det.
Hvilke kompetencer bør man være særligt op-
mærksomme på at udvikle, gerne set fra din
nuværende stilling eller ift. vejen dertil?
Samarbejde og kommunikation er vigtigt, foruden
det rent faglige (time & place matters).
Hvilken rolle har dit faglige netværk spillet for
dig?
11
Fik bl.a. jobbet på AAU ved at have gjort op-
mærksom på mig selv som redaktør af tema-
nummer af Den Jyske Historiker.
Har du andre tips, overvejelser eller opfordrin-
ger til nuværende historiestuderende?
Keep cool, vi andre troede heller ikke der var job
til os dengang.
Trine Hestbech Jensen
Cand.mag. i historie og udviklingsstudier.
Har arbejdet i AAU administrationen i flere
stillinger, senest som studiesekretær. Pt på
barsel.
Hvilke overvejelser omkring tiden efter studiet
gjorde du dig igennem studietiden?
Jeg søgte ind på historiestudiet fordi jeg altid har
haft en stor interesse for dette område. Og jeg
må tilstå, at det var min interesse for historie, og
ikke hvilke muligheder jeg havde for at få et job
inden for området bagefter, som gjorde, at jeg
søgte ind i sin tid. Mens jeg læste min bachelor
gjorde jeg ikke de store overvejelser om min
fremtidige karriere. Det skal dog siges, at jeg i det
omfang det var muligt, beskæftigede mig med
moderne historie på det afrikanske kontinent. Så
på den måde har jeg alligevel bevægede mig i en
bestemt retning.
Gjorde du dig nogen erfaringer med praktik
under studiet og hvad har det siden betydet for
dig mht. konkrete skill-sets og netværk(sevner)?
På min kandidatuddannelse læste jeg en
specialisering på et år inden for Development and
International Relations. I den forbindelse var jeg i
praktik hos Mellemfolkelig Samvirke, hvor jeg især
beskæftigede mig med kommunikations- og
kampagnearbejde inden for udviklingsområdet.
Der er ikke nogen tvivl om, at mit praktikforløb
har øgede mine chancer for at komme til
jobsamtale efter endt uddannelse. Det tror jeg,
der er flere årsager til. Det, at have praktisk
erfaring fra sin studietid gør en mere attraktiv i en
kommende arbejdsgivers øjne. Karakteren af
praktisk erfaring spiller selvfølgelig også ind. Her
er det efter min mening vigtigt at finde en
praktikplads, hvor man kan beskæftige sig med
opgaver, som man også ønsker at beskæftige sig
med efterfølgende.
Mit første job efter endt uddannelse var et
vikariat på Internationalt Kontor på Aalborg
Universitet. At det blev her jeg startede min
karriere hænger nok sammen med, at jeg rigtig
gerne ville holde fast i det internationale aspekt,
som jeg havde haft fokus på i min uddannelse, og
at jeg desuden synes, at det er spændende at
arbejde med uddannelse (og det kunne jeg også
godt forestille mig, at jeg på sigt, kunne arbejde
med ift. udvikling og Afrika). Der er ikke nogen
tvivl om, at det var mine erfaringer med at tage i
praktik, og være studerende i udlandet, som
skaffede mig mit første job. Et job som jeg søgte
uopfordret.
Har du noget råd til hvorledes man på det
generelle plan kan forberede sig bedre på
arbejdslivet efter studiet?
Praktik, praktik, praktik. Og hvis det er muligt, at
finde en praktikplads inden for det område, som
man ønsker at arbejde med efter endt
uddannelse, ville det jo helt klart være at
foretrække. Det forudsætter selvfølgelig, at man
ved hvad man vil arbejde med bagefter:). Det er
heller ikke nogen dum ide at have et relevant
12
studiejob, hvis det er muligt. Jeg arbejdede selv
på VisitAalborg gennem det meste af min
studietid, og det er også et job, hvor det
internationale område er i fokus, og som har
været godt at kunne skrive på mit cv, da jeg skulle
ud at søge et ordinært arbejde.
Hvilket forløb førte til din nuværende stilling
eller det fokus du har derigennem?
Jeg blev, som nævnt ovenfor, først ansat i et
vikariat på Internationalt Kontor, og denne
ansættelse førte til et vikariat som international
sekretær på Arkitektur og Design på Aalborg
Universitet. Da jeg havde været ansat et par
måneder som international sekretær (hvilket var
en HK stilling) blev jeg tilbudt en nyoprettet
stilling som studienævnssekretær (hvilket er en
AC stilling) på Arkitektur og Design, hvor jeg
fortsat skulle beskæftigede mig med det
internationale område, herunder optag af
internationale studerende og international
markedsføring. Jeg har nu arbejdet som
studienævnssekretær i mere end to år, og synes
virkelig, at det er et spændende og udfordrende
job, hvor der både indgår kommunikations-
opgaver og mere strategisk baseret opgaver af
international karakter.
Hvor meget har du i dine job(s) haft brug for din
faglige viden om det emne du specialiserede dig
i vs. de mere generelle kompetencer som f.eks.
at overblik over et større materiale, formidle
mundtligt som skriftligt, projektarbejde etc.?
I og med at jeg beskæftiger mig en del med
internationale studerende (og det internationale
område), synes jeg bestemt, jeg kan bruge de
faglige aspekter af min uddannelse. Jeg har
beskæftiget mig en hel del med andre kulturer
under min uddannelse, og det kommer mig til
gode nu. Men jeg har helt sikkert også stor
fornøjelse af de mere generelle kompetencer,
som jeg har erhvervet mig. Det være sig
eksempelvis mundtlig og skriftlig kommunikations
og formidlingevner samt evnen til at samarbejde
med kollegaer om at løse diverse opgaver.
Føler du i dit daglige virke at du er ’langt’ fra din
uddannelse eller evt. måske rettere de
forestillede ’typiske’ historikerstillinger eller er
synes dette at være en naturlig forlængelse af
studiet eller tidligere jobs?
Jeg er nok langt væk fra et typisk historikerjob,
men jeg synes, at der er mange af de
kompetencer, som jeg har tilegnet mig gennem
historiestudiet, som jeg benytter mig af i det
daglige arbejde som studienævnssekretær.
Selvom jeg ikke umiddelbart gjorde mig de store
tanker om min fremtidige karriere, mens jeg
læste, så har jeg nok egentlig aldrig set mig selv
arbejde som historiker i traditionel forstand. Så på
den måde, virker det naturligt for mig, at jeg
arbejder som studienævnssekretær.
Hvilke kompetencer bør man være særligt
opmærksomme på at udvikle, gerne set fra din
nuværende stilling eller ift. vejen dertil?
Set ift. det job som jeg har i dag, og de jobs som
jeg har haft tidligere, har mit gennemgående
fokus på det internationale område, haft stor
betydning. Så det er nok det, jeg vil sige, man skal
være særlig opmærksom på, hvis man ønsker sig
et lignende job. Et element som jeg ikke selv har
været særlig opmærksom på, men som jeg nok
burde havde været, er uddannelsesaspektet. I og
med at jeg arbejder inden for
uddannelsessektoren, og beskæftiger mig med
udvikling og drift af uddannelser, vil jeg anbefale
et større fagligt fokus på dette område gennem
ens egen uddannelse. Men det kræver
selvfølgelig, at man er meget bevist omkring,
hvad man har lyst til at arbejde med efter endt
uddannelse.
Hvilken rolle har dit faglige netværk spillet for
dig?
13
Mit faglige netværk på historiestudiet har ikke
betydet noget, men det er gennem mit
arbejdsrelateretnetværk, at jeg fik det job, som
jeg har i dag. Så jeg vil helt klart anbefale, at man
gør brug af sit netværk, når man skal ud at finde
et job.
Har du andre tips, overvejelser eller
opfordringer til nuværende historiestuderende?
Jo tidligere man ved hvad man har lyst til at be-
skæftige sig med efter endt uddannelse, jo bedre.
På den måde kan man langt nemmere målrette
sine kompetencer til drømmejobbet:)
Lisbeth Videbæk Thomsen
Cand.mag. i dansk og historie fra AAU. Arbejder
nu i studieadministrationen på AAU.
Hvilket forløb førte til din nuværende stilling
eller det fokus du har derigennem?
Jeg har haft et lidt anderledes uddannelsesforløb
end de fleste studerende på AAU. Jeg tog en HK-
uddannelse som kontorassistent med regnskab
for lææænge siden. Da min mand og jeg fik vores
barn besluttede jeg at gå ned i tid og tog et job i
rengøringsbranchen og som medarbejdende æg-
tefælle i min mands enkeltmandsvirksomhed. Det
medførte desværre en kronisk tennisarm, så jeg
blev anbefalet at gå i gang med noget nyt. Det
blev enkeltfag på HF-VUC. Der blev min slumren-
de trang til litteratur vakt og jeg søgte ind på AAU
(dansk-studiet) med henblik på at uddanne mig til
gymnasielærer. Jeg tog min BA efterfulgt af spe-
cialeskrivning (det kunne man dengang).
I specialeperioden tænkte jeg over valg af side-
fag, og valget faldt på historiestudiet. Jeg har altid
haft interessen for historie og interessen blev
styrket af, at jeg havde studiejob på Museums-
center Aars. Mit nuværende job som AC-
fuldmægtig på det studieadministrative område
på Det Humanistiske Fakultet fik jeg ad snørklede
veje. Jeg kom ind på fakultetet fordi jeg både
havde en HK-uddannelse og er uddannet fra Det
Humanistiske Fakultet. Jeg havde fra 2006 til
2008 forskellige funktioner/vikariater og fik en
fast stilling som fuldmægtig i studieadministrati-
onen fra 2008.
Hvilken konkret arbejdsopgave har du?
Jeg arbejder primært med studieadministration i
form af studieordninger, akkreditering, kvalitets-
sikring, ledelsesstøtte og udvalgsbetjening (stu-
dieleder- og studienævn) men indgår i mange
forskellige sammenhænge derudover.
Hvilke overvejelser omkring tiden efter studiet
gjorde du dig igennem studietiden?
Jeg var meget fokuseret på gymnasielærerjobbet
og var også i praktik som gymnasielærer plus at
jeg udnyttede alle muligheder for at få en fod
inden for i VUC-sammenhænge. Da det imidlertid
ikke lykkedes at få job i gymnasieskolen straks
efter, at jeg blev kandidat, begyndte jeg at kigge
mig om efter andre muligheder. Jeg var fast be-
sluttet på, at jeg VILLE have et job…
Gjorde du dig nogen erfaringer med praktik
under studiet og hvad har det siden betydet for
dig mht. konkrete skill-sets og netværk(sevner)?
Jeg var som ovenfor beskrevet i praktik dels på et
gymnasium og også i korte forløb på VUC. Det har
betydet, at jeg har et godt netværk især i VUC-
sammenhæng. Jeg har enkelte gange overvejet at
søge job i gymnasieskolen/VUC siden, men sam-
tidig er jeg meget glad for mit nuværende job, så
det er ikke så relevant mere. Jeg vil dog medgive
14
at jeg kan savne min dansk- og historiemæssige
faglighed, men den får jeg afløb for på andre må-
der. Bl.a. arbejdede jeg i en periode frivilligt med
etablering af Folkeuniversitetet i Vesthimmer-
land. Det gav nogle rigtig spændende udfordrin-
ger og interessante møder i faglig sammenhæng.
Har du noget råd til hvorledes man på det gene-
relle plan kan forberede sig bedre på arbejdsli-
vet efter studiet?
Engagement, engagement, engagement, studie-
job, studiejob, studiejob, netværk, netværk, net-
værk
Hvilken rolle har dit faglige netværk spillet for
dig?
Det spiller for så vidt en større rolle nu end det
gjorde direkte i jobansøgnings-sammenhæng. Jeg
glæder mig dagligt over at have mulighed for at
følge med i forskning og uddannelse på mine to
fagområder. Det er et stort privilegium at have
som ansat på universitetet, at man faktisk ind-
imellem har mulighed for at følge forskernes ar-
bejde – lidt indirekte så at sige. Jeg synes også, at
det er interessant at få indblik i og beskæftige sig
med studienævnsarbejdet fra den anden side af
bordet – noget man som studerende ikke får
indblik i medmindre man stiller op til valg til stu-
dienævnene.
Hvor meget har du i dine job(s) haft brug for din
faglige viden om det emne du specialiserede dig
i vs. de mere generelle kompetencer som f.eks.
at overblik over et større materiale, formidle
mundtligt som skriftligt, projektarbejde etc.?
Mit speciale var helt klart litterært (den norske
forfatter Dag Solstads roman ” 16.07.41”) så det
benytter jeg i mindre grad. Men hele mit studium
har uddannet mig til at kunne indoptage meget
stof, have mange bolde i luften og arbejde seriøst
med formidling og projektorienteret fx når det
gælder arbejdet med studieordninger og akkredi-
tering.
Føler du i dit daglige virke at du er ’langt’ fra din
uddannelse eller evt. måske rettere de forestil-
lede ’typiske’ historikerstillinger eller er synes
dette at være en naturlig forlængelse af studiet
eller tidligere jobs?
Det må jeg sige ja til. Jeg mener dog at jeg træk-
ker på en disciplin som historisk metode, idet en
væsentlig del af mit arbejde (også)relaterer til det
juridiske område, fx i forbindelse med klagesager
og formidling/fortolkning af bekendtgørelser på
uddannelsesområdet. Så jo, at være stærk på de
analytiske kompetencer er helt klart en nødven-
dighed
Hvilke kompetencer bør man være særligt op-
mærksomme på at udvikle, gerne set fra din
nuværende stilling eller ift. vejen dertil?
Som nævnt analytiske og metodiske kompetencer
og helt klart kompetencer til formidling både
mundtligt og skriftligt.
Har du andre tips, overvejelser eller opfordrin-
ger til nuværende historiestuderende?
Flid og målrettethed er vigtigt – og så skal man
måske være parat til at tage et ikke-ønske-job på
vejen til sit ønskejob. Det har i høj grad hjulpet
mig. Det betyder også at man må være realistisk.
Og slutteligt vil jeg sige, at man skal respektere og
anerkende andre faggruppers faglighed. Det er
nødvendigt i store organisationer som fx universi-
tetets, hvor man skal løfte opgaver i fællesskab
og hvor man kan have mange forskellige tilgange
til opgaverne.
15
Bitten Larsen cand.mag. og museumsinspektør ved For-
stadsmuseet
Hvilket forløb førte til din nuværende stilling
eller det fokus du har derigennem?
Jeg blev færdig som cand.mag. i historie allerede i
2010, men skulle lige igennem en barsel, før jeg
var klar til jobmarkedet. Allerede mens jeg var på
barsel, søgte jeg enkelte opslåede jobs, men når
jeg ser de ansøgninger i dag, er det helt klart, at
jeg havde godt at den pause, som barsel og efter-
følgende ledighed var, for at komme på afstand
af min studietid. Mine første ansøgninger var
simpelthen for fokuserede på mit studie.
Mit nuværende job var jeg så heldig at få ved at
sende en uopfordret ansøgning til det rigtige sted
på det rigtige tidspunkt. I første omgang fik jeg to
måneders arbejde, hvor vi kunne se hinanden an,
og derefter seks måneder på et nystartet projekt.
Efterfølgende er jeg blevet hængende, fordi jeg
har været god til at skaffe eksterne midler hjem
til projekter, der passede ind i den strategi, mu-
seet havde i forvejen.
Hvilke konkrete arbejdsopgaver har du?
Som museumsinspektør sidder jeg med mange
forskelligartede opgaver, men i mit seneste pro-
jekt har jeg primært siddet med projektudvikling
og -styring, indsamling og formidling af viden.
Museet har en meget flad, inkluderende struktur,
så alle deltager i det daglige arbejde, hvad enten
det er sparring på akademiske projekter eller
pasning af husets telefoner.
Hvilke overvejelser omkring tiden efter studiet
gjorde du dig igennem studietiden?
Som studerende havde jeg hele tiden en forvent-
ning om, at vejen til et fast job var gennem pro-
jektansættelser, og det er her jeg står nu. Jeg har
været heldig at finde en plads et sted, hvor sne-
bolden kan få frit løb, og et projekt udvikle sig til
andet og mere end først tiltænkt. Nu må vi se,
hvor længe bolden bliver ved at rulle.
Gjorde du dig nogen erfaringer med praktik un-
der studiet og hvad har det siden betydet for dig
mht. konkrete skill-sets og netværk(sevner)?
Praktik er helt klart vejen frem, og tag gerne me-
re end, hvad studiet måske lægger op til. Jeg hav-
de et semester, hvor jeg kun skulle have under-
visning en dag om ugen, men i stedet for at stå i
Magasin, eller hvad jeg ellers kunne have tjent
penge på, valgte jeg at gå i en ulønnet praktik på
et museum. Bortset fra en uge som gæsteformid-
ler var det mit første studierelevante arbejde, og
det rummede alt, hvad jeg forventede!
Praktik er en rigtig god måde at afprøve forskelli-
ge arbejdspladser og forskellige projektformer,
men kræver også, at man stiller krav til praktik-
stedet, hvis ikke man får opgaver, som svarer til
ens niveau og forventninger. Det kan være en god
idé at få en ”opgave i opgaven”, som man selv
har ansvar for, så man har noget helt konkret at
skrive på sit CV.
Har du noget råd til hvorledes man på det gene-
relle plan kan forberede sig bedre på arbejdsli-
vet efter studiet?
Det er rigtig godt tidligt at sætte sig et mål for,
hvad man gerne vil arbejde som på den anden
side af studiet. Tiden går hurtigt, så hvis du først
på fjerde år, afprøver nogle ting og finder ud af,
16
at de ikke var noget for dig, har du ikke ret meget
tid til at ændre retning.
Hvilken rolle har dit faglige netværk spillet for
dig?
Det er ikke pga. mit netværk, at jeg sidder i mit
nuværende job, men jeg tror, at det vil få en rolle
i fremtidige projekter og ansættelser. Et stort og
godt netværk betød, at jeg havde et godt sted at
starte, da jeg skulle i gang med uopfordrede an-
søgninger. Først føltes det mærkeligt at spørge
efter arbejde hos mennesker, jeg ikke havde set
længe, men de fleste vil jo i virkeligheden gerne
hjælpe, og efter de første positive svar, var det
rigtigt dejligt at kunne skrive til folk og blive op-
dateret på dem og deres liv og fortælle, at nu var
jeg selv klar til arbejdsmarkedet. Derudover er
det ekstra hyggeligt at gå til faglige seminarer og
workshops og høre, hvad de enkelte går og laver.
Hvor meget har du i dine job(s) haft brug for din
faglige viden om det emne du specialiserede dig
i vs. de mere generelle kompetencer som f.eks.
at overblik over et større materiale, formidle
mundtligt som skriftligt, projektarbejde etc.?
Det har været en kombination af begge dele. Mit
speciale handlede om Danmark under 1. ver-
denskrig og selvom det jeg sidder med nu mest
handler om anden halvdel af det 20. århundrede,
trækker der sig linjer tilbage. Jeg har bevæget mig
fra velfærdsstatens spæde start til dens helt store
udfoldelse fra 1950’erne og frem. Man skal nok
være meget heldig for at få et job, hvor man di-
rekte kan bruge sin specialeviden. Selvom det til
tider føles sådan, når man sidder midt i skrive-
processen, er specialet jo heldigvis ikke define-
rende for hverken hele ens studietid eller resten
af ens liv.
Føler du i dit daglige virke at du er ’langt’ fra din
uddannelse eller evt. måske rettere de forestil-
lede ’typiske’ historikerstillinger eller er synes
dette at være en naturlig forlængelse af studiet
eller tidligere jobs?
Jeg er på min helt rette hylde. Som museumsin-
spektør får jeg lov til at arbejde direkte med hi-
storien. Jeg arbejder med det, der interesserer
mig allermest og er samtidig med til at skabe
værdi for andre. På Forstadsmuseet arbejder vi
med ”almindelighedens historie”, og mine projek-
ter har indtil videre haft det formål at åbne be-
folkningens øjne for, at de ellers historieløse for-
stæder har masser af historier at byde på og er
værd at opsøge for deres kulturarv. Det er en
gave!
Hvilke kompetencer bør man være særligt op-
mærksomme på at udvikle, gerne set fra din
nuværende stilling eller ift. vejen dertil?
Uanset hvilket job man har, er det nødvendigt
både at kunne holde fokus og se nye muligheder i
forhold til det, man laver. Det gælder for ens
arbejdsopgaver, men også for ens faglige udvik-
ling.
Har du andre tips, overvejelser eller opfordrin-
ger til nuværende historiestuderende?
Husk din fremtid – også når eksamenstressen
jager dig!
Pergamentet er kommet på World Wide Web!
Find os på Facebook og del din kærlighed til
faget med andre eller kom med din mening om
bladet. Vel mødt!
www.facebook.com/Pergamentet
17
Poul Sverrild mag.art. Leder af Forstadsmuseet
Hvad siger din spådomskugle om de kvalifikatio-
ner museerne, i Danmark som i udlandet og det
offentlige som det private, vil komme til at ef-
terspørge på sigt?
Museernes faglige landskab spejler på mange
leder det omgivende samfunds udvikling. Der er
ingen tvivl om, at formelle kompetencer (phd-
niveau) lige nu er stærkt efterspurgt i lyset af
forventningerne til den kommende museumslov,
som nok kommer til at gælde i en længere årræk-
ke.
Ved siden af dette er det sidefagligheder, som
muliggør cross-over mellem det museale og for-
midlingsfaglighederne, som er og i stigende grad
bliver efterspurgt: ”Lav lige platforme i de rele-
vante sociale medier for vores nye projekt!” ” Du
klarer nyhedsbrevet i eftermiddag!” Men parallelt
hermed er det min vurdering, at der kommer et
stigende forventningspres om 1:1 formidling,
hvor historikeren sætter sin faglighed i spil i di-
rekte dialog med museumsgæsten eller tilhøre-
ren.
Endelig vil kandidater, som kan demonstrere ev-
ner til at samtænke og effektuere projektudvik-
ling og funding være i høj kurs i takt med, at drif-
ten i de fleste institutioner bliver slanket og eks-
tern finansiering bliver styrket.
Hvad kigger du efter som arbejdsgiver efter, når
folk søger ansættelse hos dig på museet?
Forstadsmuseet er muligvis lidt ved siden af, når
vi rekrutterer nye kandidater, men ud over at
grundfagligheden skal være i orden, så er vores
vurdering af, om kandidaten har de sociale kom-
petencer, som matcher virksomhedens profil,
afgørende. Udstråling af personligt overskud
kombineret med ydmyghed overfor opgaverne,
offentligheden og bevillingsyderne er central og
en veludviklet humoristisk sans er uomgængelig.
Har du noget råd til hvorledes man under studi-
et på det generelle plan kan forberede sig bedre
på arbejdslivet efter studiet?
Studierelevant arbejde, studierelevant arbejde og
studierelevant arbejde!
Det giver ikke bare erfaring, men skaffer også
grundstenene i det netværk, som senere vil vise
sig at være nøglen til ansættelse for rigtig mange.
Parallelt hermed vil deltagelse i konferencer,
symposier og lignende i de verdener, man ser sig
selv i, være udviklende for den faglige kommuni-
kationsplatform, som man skal sælge sig selv fra.
– Og lad være med at gå for tidligt til ro, når der
er fagligt/sociale sammenkomster.
Hvilke kompetencer bør man både under og
efter studietiden være særligt opmærksomme
på at udvikle set fra positionen som arbejdsgi-
ver?
Kommunikation vil for de fleste være nøgleordet.
Skriv artikler til flere former for tidsskrif-
ter/aviser/blade. Hold foredrag (Danmark er fuld
af foreninger og institutioner, som hvert år skal
fylde deres arrangementskalendere med gode og
nye tilbud) om de emner man alligevel har kæm-
pet sig til en specialviden om (det har også den
sideeffekt, at man bliver skærpet om relevansen
af de emner, man arbejder med). Det demonstre-
rer overskud, sociale og kommunikationsmæssige
kompetencer og handlekraft.
18
Det andet hovedfelt er teknologianvendelse, hvor
man skal kunne dokumentere sin kunnen og helst
med andet end kursusbeviser. At have ansvar for
et par avancerede foreningshjemmesider er ikke
nogen skade til.
Har du andre tips, overvejelser eller opfordrin-
ger til nuværende historiestuderende?
Betragt historiefaget som et dannelsesfag, hvor
der også er plads til nørdet specialviden på ud-
valgte felter. Der vil være arbejdsgivere, som har
brug for kandidatens specialviden, men nok så
mange vil gå efter den demonstrerede evne til at
kunne engagere sig fagligt bredt (omstillingspa-
rathed) og se på det nørdede element som en
demonstration af evne til kvalificeret fordybelse.
Demonstrer at der er plads til mere end historie i
livet. Der er ingen arbejdspladser, som ikke
kommer til at undergå store uforudsigelige om-
væltninger i form og indhold, så evne og parathed
til at løse opgaver indenfor udvikling, ledelse,
projektstyring og kommunikation vil blive værd-
sat.
Det er de færreste specialiseringer, som holder til
mødet med erhvervsvirkeligheden ret længe.
Heldigvis, for der er så meget andet, som giver
mening efter endt studie.
Held og lykke med jeres kvalificerede arbejdsliv.
Sommer- og kandidatfest 2013
Studienævnet har nu fastsat datoen for næste
års sommer- & kandidatfest.
Datoen bliver fredag den 7. juni 2013 - så re-
server allerede nu datoen og fortæl videre
til andre kandidater fra historieuddannelsen,
Aalborg Universitet.
Programmet vil blive udsendt senere
Tea Dahl Christensen
Uddannet Cand.mag. i historie på AAU og
forhistorisk arkæologi på AU. Efter studiet
bl.a. museumsinspektør på Grønland og nu
Ph.d. stipendiat på Syddansk Universitet.
Hvilket forløb førte til din nuværende stil-
ling eller det fokus du har derigennem?
Jeg afsluttede min kandidatuddannelse i 2007.
På det tidspunkt var jeg klar over, at jeg gerne
ville arbejde med kulturhistorisk formidling og
allerhelst på et museum. Det var svært på den
måde, at jeg i løbet af min studietid ikke havde
afgjort den karrierevej, hvorfor jeg ikke havde
nogen relevant museumserfaring, da jeg så
stod klar som nyuddannet historiker. Det var
nogle rigtig ærgerlige første måneder at gå
uden arbejde! Jeg valgte så at starte i en virk-
somhedspraktik på Kvindemuseet i Aarhus
efterfulgt af en løntilskudsstilling ved Roskilde
Museum. Det var to rigtig gode og brugbare
forløb og jeg havde klart en fornemmelse af, at
de arbejdsformer og det stof jeg havde været
igennem på historieuddannelsen kom mig til
gavn. Det var rigtig fedt at erfare, at mine bog-
lige “erfaringer” let kunne omsættes til praksis
igennem f.eks. registrering, udstillingsarbejde
og anden formidling. Henover julen 2007 op-
dagede jeg et stillingsopslag til en stilling som
museumsleder på et kulturhistorisk museum i
Maniitsoq, Grønland. Jeg søgte stillingen og fik
den – blandt andet fordi mit speciale omhand-
lede historieskrivning om Grønland.
Efter tre år i Grønland vendte jeg i 2011 tilbage
til Danmark igen, fordi jeg gerne ville tæt på
19
familie og venner igen. Det betød,at jeg i en
periode igen måtte tage et job i løntilskud, hel-
digvis i en rigtig spændende og udfordrende
stilling ved et af Danmarks største arkiver, Fre-
deriksberg Stadsarkiv. Sideløbende hermed fik
jeg sendt ansøgning af sted til et samfinansieret
ph.d. stipendiat opslået ved Syddansk Universi-
tet i samarbejde med Give Egnens Museum. Jeg
startede som stipendiat i september 2012 og
glæder mig nu over at være i en stilling, hvor
jeg videreuddanner mig, snuser til universite-
tet som arbejdsplads og samtidig bevarer for-
bindelsen til museumsarbejde.
Hvilke overvejelser omkring tiden efter
studiet gjorde du dig igennem studietiden?
Undervejs på mit studium var jeg meget be-
vidst om rådene om, at et relevant studiejob
var en fordel, men det var svært for mig at vur-
dere, hvad der var relevant for mig, når jeg
endnu ikke havde afgjort, hvilken retning jeg
skulle gå erhvervsmæssigt. Det havde helt sik-
kert været en fordel med et studiejob på et
museum eller lignende, men jeg klarede mig jo
også uden et “relevant” studiejob.
Gjorde du dig nogen erfaringer med praktik
under studiet og hvad har det siden betydet
for dig mht. konkrete skill-sets og net-
værk(sevner)?
Jeg var ikke i praktik. Jeg var på udlandsophold
og tilknyttet Oslo Universitet.
Har du noget råd til hvorledes man på det
generelle plan kan forberede sig bedre på
arbejdslivet efter studiet?
Jeg synes faktisk, at det der har hjulpet mig har
været, at jeg har været aktiv i mange forskellige
sammenhænge. Studieliv, studiejob, udvalgsar-
bejde,frivilligt arbejde, foreningsliv, sport osv.
er alt sammen kilde til, at man bliver et alsidigt
menneske og dermed også en alsidig medar-
bejder. Synes det er den alsidighed samt det
slid jeg har puttet i processerne omkring pro-
jektarbejdet, der virkelig giver bonus i mit ar-
bejdsliv.
Hvor meget har du i dine job(s) haft brug
for din faglige viden om det emne du specia-
liserede dig i vs. de mere generelle kompe-
tencer som f.eks. at overblik over et større
materiale, formidle mundtligt som skrift-
ligt, projektarbejde etc.?
Mens jeg stadig var igang med kandidatuddan-
nelsen tror jeg ikke, at jeg regnede med, at mit
arbejde med Grønland som emne ville blive
direkte relevant for mig efter endt uddannelse.
Men det har virkelig vist sig at være meget
brugbart! Der er ingen tvivl om, at kombinatio-
nen af detailviden om et bestemt område (i mit
tilfælde Grønland) og så det metodiske og teo-
retiske fundament jeg gennem uddannelsen
har fået, har vist sig at være en ideel kombina-
tion. Jeg har ligeledes haft en klar følelse af, at
projektarbejdsformen har været en stor fordel
at have erfaring med. De erfaringer har jeg vir-
kelig kunne trække på i løsningen af helt al-
mindelig arbejdsopgaver.
Føler du i dit daglige virke at du er 'langt'
fra din uddannelse eller evt. måske rettere
de forestillede 'typiske' historikerstillinger
eller er synes dette at være en naturlig for-
længelse af studiet eller tidligere jobs?
Mit nuværende job må jo nok siges at være i fin
forlængelse af uddannelsen som historiker.
Har du andre tips, overvejelser eller opfor-
dringer til nuværende historiestuderende?
Jeg var rigtig glad for mit udlandsophold, men
tror det ville have været endnu mere givtigt,
hvis jeg havde fået arrangeret et praktikophold
ved et museum. Muligheden for praktik vil jeg
opfordre til, at man overvejer, hvis det er en
mulighed. Dels vil det for en kommende ar-
bejdsgiver virke interessant, at du allerede har
haft hands on, dels kan du bruge det som afkla-
20
ring i forhold til, hvilken retning du vil gå (eller
ikke gå).
Kenan Van die Mierop Ph.D. stipendiat på Gent Universiteit, Bel-
gien
Did you take part in any internships or paid stu-
dent jobs while studying and if so what did you
learn from them?
Yes, I worked during the summers and for one
year in-between the final year of my bachelor
studies and before my masters. I found that
working put into perspective why I was interested
in studying history. I didn't enjoy the feeling of
getting up and going to do work that I didn't real-
ly mean anything to me beyond the paycheck. I
began to reflect more seriously on what I wanted
to do as a job and what I liked doing and found
important in life in general. These are difficult
issues that everyone wrestles with when they
graduate. There is no escaping it, either you deal
with it now or when you are fifty. Since you are
going to be working every day for the rest of your
life, it is a good idea to try to figure out what type
of work you enjoy. If you know what you want to
do and why then you have a better chance of
achieving it. I came back to studying after having
confronted these questions and I found that I was
far more motivated to do well.
Because most students at university level have
been students their whole life, I think it is some-
times difficult for them to realize why exactly
they are studying. It may seem like its just the
thing to do, after all everyone else is doing it and
they have been doing it for as long as they can
remember. I recall that as a student I tended to
view my studies, exams etc. as obstacles to over-
come. But after having worked, I started to take
more pleasure in learning for learning’s sake.
Once I started to view learning as an end in itself
then I became a far better student. I came to see
grades, passing and failing exams etc. as feedback
instead of points.
How did you imagine your professional life while
at university and was the PhD path your main
focus?
When I was an undergraduate doing a PhD
seemed like a terrible idea. I had imagined work-
ing in politics but not necessarily as a politician.
Like most people who study history, I have always
had strong political opinions. I thought that turn-
ing to politics would be a way of doing something
"practical." Later on I changed my mind about
what the best way for me to have a "practical"
impact on the political issues I care about would
be.
How did you mange as an American to do a PhD
in Belgium?
It was easier for me than it would have been for
other Americans because my father is Belgian
though he lives in the US. I still had to learn Dutch
and pass a language test to get into the university
to do a master’s degree in the first place. The
hardest thing is to get used to the different aca-
demic system and deal with the day to day prob-
lems of living in a different country. For example,
it took me ages to figure out my tax form here in
Belgium and getting insurance for the car I want-
ed to buy was a nightmare when you are coming
from abroad. But Belgium is a fantastic place to
be all things considered.
21
How did the focus in your research come about?
I had to write a very focused proposal in order to
get funding for the PhD. I always knew, however,
that my focus would change. One and half years
into my PhD my focus has changed quite a bit. I
am actually still finding my focus right now.
What skills should one focus on developing,
especially if thinking from your current position
or the road there?
If you want to do a PhD you must learn to enjoy
reading and accept the pain involved in writing.
Also in general you need a lot of self-discipline
and self-motivation. If you are doing a PhD you
don't have a boss who gets on your back all the
time. But the fact that you are your own boss can
actually prove to be more stressful if you don't
manage your time well.
Do you have any general advice on how to pre-
pare better for a professional working life after
finishing at university?
If you are studying history you should ask yourself
what kind of career you have in mind. If you are
not interested in being an academic or teaching
history then you should probably study some-
thing else instead. Remember that history de-
grees do not open doors to a wide array of jobs.
History graduates usually need to study some-
thing else as well in order to get a job outside
education (law, journalism, economics etc.). Also
remember that pursuing an academic career is
very difficult; it’s highly competitive and there is
little job security. Furthermore you won't be very
well paid. The work itself is the reward. So ask
yourself whether you are just interested in histo-
ry or if you want to dedicate your life to studying
it. If you are only interested in history just get a
library card and read history books in your free
time.
Maibritt Slott Kristiansen cand.mag &
Online Communications Manager v. Migatronic
Hvilke overvejelser omkring tiden efter studiet
gjorde du dig igennem studietiden?
Da jeg startede på historiestudiet og faktisk under
hele min studietid var jeg ganske sikker på at jeg
ikke ville eller ønskede at få et arbejde i de tradi-
tionelle beskæftigelsesområder, som historikere
typisk har og søger. Det var ikke fordi interessen
for at bruge mit fag ikke var der. Mine mål for
beskæftigelse drejede sig meget mere om formid-
ling og kommunikation. Jeg var på et tidligt tids-
punkt klar over at man sagtens kan bruge den
viden man får i de tekniske redskabsfag, som en
slags værkstøjskasse, til at arbejde med markeds-
føring og kommunikation i det private.
Gjorde du dig nogen erfaringer med praktik un-
der studiet og hvad har det siden betydet for dig
mht. konkrete skill-sets og netværk(sevner)?
Det var bestemt ikke almindeligt at komme
udenfor universitet under min studietid med
praktikophold eller i forbindelse med specialet.
Der var ingen krav om praktik. Nogle få studeren-
de knyttede sig dog til arkiver eller museumsver-
den. Derfor var networking og relevante joberfa-
ringer ganske minimale. Det er en af de ting ved
studiet, som jeg er mest glad for har forandret sig
og mine opfordringer går naturligvis på at tænke
out-of-the-box når det gælder praktik og studie-
jobs og nytænke de mange kvaliteter, som en
historiestuderende har at tilbyde det private er-
22
hvervsliv i både store som mellemstore virksom-
heder. For mit eget vedkommende var mit stu-
dierelevante job mit arbejde på institutbibliote-
ket på Engelsk på au. Der brugte jeg mine erfarin-
ger til at vejlede mine medstuderende i informa-
tionssøgning. Igen var det redskabsfagene der
kom mig til gavn. Vurdering, evnen til at overskue
og navigere i store informationsmængder, priori-
tering og kildekritik.
Har du noget råd til hvorledes man på det gene-
relle plan kan forberede sig bedre på arbejdsli-
vet efter studiet?
Se muligheder, hvor man traditionelt ikke kan se
sig selv som cand.mag. i historie i forhold til stu-
diejob. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtig
opbygning af et netværk er. Der er ingen tvivl om,
at man nok skal få brug for den viden, man har
tilegnet sig under studiet. Jeg vil til enhver tid
mene at en historiker på mange områder er bed-
re rustet til mange markedsføringsopgaver eller
kommunikations-opgaver netop fordi man kan
processe store mængder information - gøre sin
viden og formidling konkret og samtidig sætte det
i kontekst.
Hvilket forløb førte til din nuværende stilling
eller det fokus du har derigennem?
Netværk og erfaring med markedsføring. Jeg var
så heldig at få mine 2 første jobs via mit netværk.
Mit nuværende job søgte jeg og der er ingen tvivl
om at mit netværk var med til at understøtte mig
som den rette kandidat. Det gælder både det
faglige netværk og det private.
Hvilken rolle har dit faglige netværk spillet for
dig?
Mine faglige netværk er stedet, hvor nye ideer
tager form. Vi udveksler ideer til nye tiltag, sparer
med hinanden og udveksler de gode som dårlige
erfaringer. Jeg sidder altid og vurderer om ideer
og tiltag kan bruges hos os - hvordan de evt. kan
tilpasses.
Føler du i dit daglige virke at du er ’langt’ fra din
uddannelse eller evt. måske rettere de forestil-
lede ’typiske’ historikerstillinger eller synes det-
te at være en naturlig forlængelse af studiet
eller tidligere jobs?
De fleste vil nok mene at min jobbeskrivelse lig-
ger langt fra historikerens. Jeg bruger dagligt min
værktøjskasse så mit svar er nej.
Hvilke kompetencer bør man være særligt op-
mærksomme på at udvikle, gerne set fra din
nuværende stilling eller ift. vejen dertil?
Evnen til at formidle og ikke mindst evnen til at
formidle til forskellige modtagergrupper ud fra
deres individuelle behov.
Kære studerende!
Var du mon klar over, at Historiestudiet har sin helt
egen side på Facebook? Nej vel. Studienævnet har i
dag besluttet, at det skal være slut. Siden henvender
sig nemlig til alle historiestuderende fra 2.-10. seme-
ster på Aalborg Universitet og enhver der måtte have
interesse for studiet, men indtil videre er vi kun 24
medlemmer. Derfor: Grib fluks jeres smartphones og
bærbare og klik jer vej til
http://www.facebook.com/groups/91013959707/?ref
=ts&fref=ts og bed om at blive medlem af gruppen. Så
skal jeg til gengæld love at stå i den anden ende og
tage imod jer, og byde velkommen, én efter én. Frem-
over vil Historiestudiet – både undervisere og fagud-
valget – bruge siden langt mere aktivt til at reklamere
for nyheder, arrangementer og meget andet godt. Og
selv må I også meget gerne poste, hvad I har på hjerte
– ordet er frit! Vi ses i cyberspace.
På vegne af studienævnet,
med venlig hilsen Poul Duedahl
23
Jens Topholm
Arkivar på Aalborg Stadsarkiv siden 1985 og
Stadsarkivar samme sted siden 2008
Hvad kigger du efter som arbejdsgiver efter, når
folk søger ansættelse hos dig på arkivet?
Kvalifikationer - dvs. uddannelse og praktisk erfa-
ring. Der er forskellige funktioner i tilknytning til
arkiverne og dermed også forskellig vægtning,
men det er de to grundlæggende elementer – og
så er der det tredje. Det er vigtigt, at man per-
spektiverer og begrunder, hvorfor man lige netop
søger den stilling eller skal løse den opgave.
Hvad siger din spådomskugle om de kvalifikatio-
ner arkiverne, i Danmark som i udlandet og det
offentlige som det private, vil komme til at ef-
terspørge på sigt?
Den siger klart digitale informationer, der skal
kunne findes her og nu – og på sigt. Det kræver
fokus på opgaven og viden om strukturer, konsi-
stens, kontekst og internationale standarder. Det
koster tid at lede forgæves efter informationer,
der kunne findes langt hurtigere og bedre, hvis
der var tænkt over praksis og strukturer. Det er
potentialet og de centrale kompetencer, der er
brug for i det offentlige og private.
Har du noget råd til hvorledes man under studi-
et på det generelle plan kan forberede sig bedre
på arbejdslivet efter studiet?
Tage kontakt derude i det offentlige og private,
hvor de ting foregår, som man synes er spæn-
dende – altså også tænke praktik, studiejob – og
frivilligt arbejde for dens sags skyld – alt sammen
for at få indblik i faktiske problemstillinger og
dermed blive bedre forberedt til arbejdslivet.
Hvilke kompetencer bør man både under og
efter studietiden være særligt opmærksomme
på at udvikle set fra positionen som arbejdsgi-
ver?
Det er de generelle kompetencer, viden om teo-
ri/praksis relationer, evne til at sætte sig ind i nyt
stof og hele tiden stille spørgsmål ved for-
mål/konsekvenser og fastholde perspektivering.
Har du andre tips, overvejelser eller opfordrin-
ger til nuværende historiestuderende?
Gå efter det, du interesserer dig for. Det er det
bedste udgangspunkt og den sikreste drivkraft.
Du kan bruges til meget mere, end du aner.
Dit Stadsarkiv har brug for
dig!
Af Bente Jensen, arkivar på Aalborg Stadsarkiv
Alle historiestuderende på AAU har tilbragt et
antal kursusgange på Aalborg Stadsarkiv i deres
femte semester i forbindelse med modulet: Do-
kumenthåndtering, som i den seneste studieord-
ning er omdøbt til Arkivkundskab. Her er I blevet
præsenteret for arkiv som ressource i historie-
forskningen.
Her er 4 gode grunde til at vende tilbage til Aal-
borg Stadsarkiv:
Fordi du kan deltage i en samtale om by-
udvikling og aktuelle begivenheder, der
tager udgangspunkt i historien lige om-
kring dig, og være med til at se/påvirke,
hvordan den bruges i nutiden til at præge
24
fremtiden! Du kan også være med til at
præge indsamlingen af privat materiale
og arkivets formidling af historien. Du
behøver blot at tage smartpho-
nen/Ipad’en frem og følge Stadsarkivet
på diverse sociale medier (se links neden-
for). Og du er mere end velkommen til at
komme forslag til, hvad arkivet skal tage
op.
Fordi der i HistorieAalborg (et samarbej-
de mellem museum, arkiv og bibliotek)
regi foregår en stor programvirksomhed
(foredrag, workshops, kurser), som har
relation til historie og slægtsforskning
(mikrohistorie), som man kan blive kloge-
re af. Langt de fleste arrangementer er
gratis. Se forårets program her på:
www.aalborgbibliotekerne.dk/historieaal
borg-165.aspx?showIpaper=52. Hvis du
har forslag til arrangementer, hører vi
gerne fra dig.
Fordi det efter aftale er muligt at bruge
Stadsarkivets læsesal, HistorieAalborg,
som studieplads. Der er WIFI, ro og fred,
skøn beliggenhed i midtbyen og mulighed
for at få faglig sparring til mange typer af
projekter.
Fordi der i Stadsarkivets og Det Danske
Udvandrerarkivs (i samme hus) samlinger
ligger et stort materiale i form af doku-
menter, fotografier og film, som kan væ-
re grundlag for et projekt på historiestu-
diet, der tager udgangspunkt i lokalt og
regionalt materiale. Men det ved du jo
fra arkivkundskabs-modulet på Historie-
studiet. Nyt er, at du kan søge i samlin-
gen på www.aalborgstadsarkiv.dk –
Stadsarkivets ny hjemmeside, i det digita-
le Udvandrerarkiv på
www.detdanskeudvandrerarkiv.dk
De lovede links:
Facebook:
www.facebook.com/#!/pages/Aalborg-
Stadsarkiv/74025152089
Twitter: aalb_stadsarkiv
Instagram: aalborg_stadsarkiv
Flickr: Aalborg Stadsarkiv
www.flickr.com/photos/32217266@N05/
Aalborg Stadsarkiv /HistorieAalborg (læsesalen),
Arkivstræde 1, (lige bag Vor Frue Kirke) , Aalborg,
99 31 4220 [email protected]
Studierelevant arbejde
af Mette Sjørup, stud.hist.
Ved slutningen af 4. semester begyndte jeg at se
mig omkring efter et studierelevant arbejde. Det-
te gjorde jeg særligt i håbet om, at det vil øge
mine jobmuligheder når studiet er fuldført. I min
søgning blev jeg opmærksom på, at det tidligere
Aalborg Søfarts- og marinemuseum stod overfor
et image skift. Marinemuseet skulle, i forbindelse
med en brand, genåbne som Springeren maritimt
oplevelsescenter. Det ”nye” museum havde i den
sammenhæng bl.a. et mål om at formidle både
lokal, regional og national søfartshistorie på en
måde, som i højere grad kunne inddrage de be-
søgende, herunder særligt de helt unge gæster.
Denne nye profil syntes jeg lød spændende, og
jeg valgt derfor at sende en uopfordret ansøg-
ning, hvori jeg bl.a. udtrykte min interesse for at
være en del af denne udvikling. Jeg fik hurtigt et
positivt svar fra museet, der ikke i forvejen havde
nogle studerende ansat.
I øjeblikket består mit arbejde på museet i at få
en udstilling på benene omhandlende pirater og
kapere i danmarkshistorien. I dette arbejde lærer
jeg f.eks. hvilke overvejelser man skal gøre sig når
25
man arbejder med billeder, herunder copyright
og ophavsret. Tro mod museets nye image arbej-
der jeg ligeledes med, hvordan dette historiske
emne, i sin formidling, kan gøres børnevenligt.
I mit arbejde på Springeren maritimt oplevelses-
center har jeg hovedsagligt fået forbedret min
evne til at formidle historien. Igennem projekt-
skrivning på historiestudiet lærer man, groft sagt,
at formidle historien til andre historikere. På mu-
seet skal historien nu formidles til befolkningen
på et langt mindre detaljeret niveau, men stadig
med respekt for historiens kompleksitet. I forar-
bejdet til at formidle historien til museets bruge-
re, er de historiske metodiske redskaber, som
man lærer på historiestudiet, meget anvendelige
og den tillærte kildekritiske tilgang til alt materia-
le, bruger jeg i høj grad. Det der har været den
største udfordring, men også den bedste øvelse,
er at formidle historien på en ”brugervenlig” må-
de, der stadig respekterer nuancerne i historiske
begivenheder. På længere sigt håber jeg ligeledes
at kunne få muligheden for at øve min evne til at
formidle historien mundtligt.
Jeg kan kun opfordre andre studerende til at søge
et studierelevant arbejde, både som frivillig eller
som lønnet medarbejder. De udfordringer man
får og de erfaringer man gør sig i et studierele-
vant arbejde, bidrager til, at man føler sig bedre
rustet til at springe ud på arbejdsmarkedet, og
fungerer samtidigt som et godt supplement til
det man lærer på studiet.
Pergamentet er kommet på World Wide Web!
Find os på Facebook og del din kærlighed til
faget med andre eller kom med din mening om
bladet. Vel mødt!
www.facebook.com/Pergamentet
Fra studerende ”on demand”
til kandidat ”in demand”
af Steffan Ohrt, Samfundsfags- og historie-
studerende på Aalborg Universitet
”Hvorfor slår man et helt folk ihjel?” Det spørgs-
mål har jeg efterhånden stillet til et par hundrede
elever rundt omkring på de nordjyske ungdoms-
uddannelser i min funktion som studenterunder-
viser i Aalborg Universitets undervisningskorps
AAU on Demand. Brugbar erfaring til CV’et og
muligheden for at skabe netværk kombineret med
glæden ved den faglige formidling udgør tilsam-
men den perfekte studiejobs-cocktail.
At stå op kl. 05.45 en augustmorgen, i den for os
universitetsstuderende så privilegerede forlæn-
gede sommerferie, kan på nogle virke som en
halsløs gerning. Ikke desto mindre var det, hvad
jeg – og en lang række af mine medstuderede
fordelt på alle universitetets forskellige fakulteter
– gjorde denne sommer. Vi er alle en del af Aal-
borg Universitets undervisningskorps AAU on
Demand, der tager rundt på de forskellige ung-
domsuddannelser i Nordjylland og overtager un-
dervisningen, når gymnasielærerne er fraværen-
de pga. pædagogisk dag, ekskursion og lignende.
Denne morgen skulle vi til Viborg Katedralskole
for over to dage at hjælpe gymnasieeleverne med
at lave mini-projekter ud fra Aalborg Universitets
karakteristiske PBL-model, mens vi andre gange
på mere traditionel vis med udgangspunkt i vores
individuelle oplæg introducerer eleverne for det,
vi hver især arbejder med på universitetet. At
være en del af AAU on Demand har for mig to
væsentlige perspektiver: At få erfaring, udvikle
kompetencer og skabe tilknytning til fremtidens
arbejdsmarked og samtidig at få muligheden for
at formidle min faglige indsigt fra universitetet.
Konfrontationen med virkeligheden uden for
campus
26
Som studerende bliver vi jævnligt mindet om, at
erfaring og netværk er to vigtige parametre på
fremtidens arbejdsmarked. Fremtidige arbejdsgi-
vere synes i stadig større omfang at vægte, at
man har konfronteret en relevant virkelighed
uden for campus, hvilket stiller krav til ens studie-
job. For studerende, der som jeg selv, læser på
gymnasielærerordningen kan dette krav ses som
ekstra presserende, fordi vi til trods for en ret
målrettet uddannelse ikke har et praktikforløb
indlagt i vores uddannelse. Samtidig kan kravet
ses som ekstra udfordrende for studerende, der
læser ”ren historie”, fordi det måske kan være
vanskeligt at finde et relevant studiejob. I begge
tilfælde kan studiejobbet som studenterundervi-
ser i AAU on Demand siges at være en god løs-
ning. For studerende på gymnasielærerordningen
udgør jobbet således en direkte erfaring med den
virkelighed, der møder én efter studiet. Spørgs-
målet om, hvordan man som underviser holder ro
i klassen, eller hvordan man får alle elever enga-
geret i undervisningen, er bare nogle af de udfor-
dringer, der møder og modner én, når man står
på den anden side af katederet. Dertil kommer,
at jobbet som studenterunderviser også giver én
muligheden for at skabe netværk ikke mindst til
de øvrige studerende i AAU on Demand, som
også ønsker at blive gymnasielærere, men også
mere direkte til uddannelsesinstitutionerne, i det
omfang, der er undervisere og ledere til stede,
når vi er ude med korpset. Studiejobbet som stu-
denterunderviser er imidlertid også relevant for
studerende, der læser ”ren historie”. For selvom
man ikke ønsker at undervise i fremtiden, så er
kompetencerne fra undervisningssituationen
nogle, der også efterspørges i mange af de jobs,
som historikere søger. Det drejer sig bl.a. om
evnen til på en inspirerende og systematisk måde
at kunne formidle et fagligt stof og evnen til at
kunne tale for større forsamlinger.
Glæden ved den faglige formidling
Foruden erfaring, kompetencer og netværk med
henblik på ens fremtidige beskæftigelse er studie-
jobbet i AAU on Demand også attraktivt nu-og-
her, fordi det giver muligheden for at anvende
ens faglige viden fra hverdagen på universitetet.
Som universitetsstuderende opnår vi en stor fag-
lig indsigt, men ofte er det kun over for eksami-
nator og censor, man får mulighed for at formidle
denne viden. I AAU on Demand får man mulighe-
den for at anvende og videreformidle ens viden
til en langt større gruppe, og man får endda mu-
ligheden for at præsentere eleverne for det, som
man selv synes, er det vigtigste og mest interes-
sante i ens undervisning fra universitetet. Glæden
ved denne faglige formidling kan være en gevinst
i sig selv, som når en elev i en tilbagemelding
giver udtryk for, at vedkommende ”Gik til frikvar-
ter med en Wauw-oplevelse og en masse ny vi-
den”, eller når eleverne efterfølgende efterspør-
ger mere materiale, fordi de gerne vil skrive om
emnet i forbindelse med en opgave i gymnasiet.
Samtidig er der også en brugbar sideeffekt ved
denne faglige formidling, fordi man gennem den
refleksion og forberedelse, det kræver at lære et
fagligt stof fra sig, faktisk også selv opnår større
faglig indsigt.
What’s in it for me?
Mens et studiejob, der kan gavne mulighederne
på fremtidens arbejdsmarked og tilmed kan for-
bedre ens faglige kompetencer nu-og-her, er
attraktivt, betyder det også meget for én som
studerende, at man får noget konkret ud af ens
studiejob. Også på dette punkt har studiejobbet
som studenterunderviser i AAU on Demand noget
at byde på. For det første skal man i forbindelse
med undervisningskorpset gennemføre en indle-
dende workshop, der giver 2 ECTS point ekstra på
ens eksamensbevis. Workshoppen består dels af
undervisning i pædagogik og didaktik og dels af
hjælp til udviklingen af ens undervisningsoplæg.
27
Undervisningen på denne workshop ledes af un-
dervisere fra Institut for Læring og Filosofi på
Aalborg Universitet. Foruden disse ekstra point
på eksamensbeviset, så får man efter gennemfø-
relsen af workshoppen løn for de gange, hvor
man er ude at undervise. Alt i alt kan man således
sige, at studiejobbet som studenterunderviser i
AAU on Demand giver dig nogle kompetencer og
erfaringer, der efterfølgende gør dig attraktiv på
arbejdsmarkedet. Sagt på en anden måde, så
giver studiejobbet dig muligheden for at bevæge
dig fra at være studerende ”on demand” til at
blive kandidat ”in demand” – og så får du endda
løn for det!
Adeu Dänemark, grüezi
Schweiz
Af Linda Haastrup, 9. semester, historie tilvalg
Der er mange gode grunde til at tage på uden-
landsophold, også når man læser historie: Man
får en helt anden oplevelse af det at studere.
Man møder en masse mennesker fra hele verden.
Man bliver udfordret på en ny måde, både fagligt
og socialt. Man får mulighed for at opleve en
anden kultur (både på godt og ondt). Da jeg blev
færdig med min bachelor i 2011, overvejede jeg,
om jeg eventuelt skulle holde en studiepause,
inden jeg gik i gang med kandidaten. Som mange
andre var jeg ved at være temmelig studietræt
efter tre intensive år på universitetet. Men sam-
tidig ville jeg egentlig også gerne fortsætte min
uddannelse, så jeg kunne blive færdig med den.
Jeg begyndte derfor at undersøge, hvilke mulig-
heder jeg havde for at tage på udenlandsophold
på 7. og 8. semester på Bern Universitet i
Schweiz.
Hvorfor lige Schweiz? Med hovedfag i tysk ville
jeg til et tysktalende land. I Schweiz er der bjerge
at vandre i og om vinteren stå på ski i. Så var be-
slutningen taget.
Jeg vidste, at det ikke ville blive noget problem at
få merit for tyskdelen af min uddannelse; det var
der andre, der havde gjort før mig. Hvad de ville
sige til min ide om studieophold i Bern på histo-
riestudiet, var jeg lidt mere i tvivl om. Men al min
bekymring blev gjort helt til skamme: Studie-
nævnsformanden syntes det var en glimrende
ide, og jeg gik i gang med diverse ansøgninger: Til
Bern Universitet, forhåndsmeritansøgniner, lega-
ter, SU.
Alt efter hvornår og hvor man vælger at tage på
studieophold, skal man være forberedt på (nogle
gange en del) papirarbejde. Man kan selvfølgelig
vælge at tage til et samarbejdsuniversitet (dvs. et
universitet, der har en udvekslingsaftale med
Aalborg Universitet). Det gør papirarbejdet en del
lettere. Næste skridt var at få lavet en forhånds-
meritansøgning. Det er her, man lærer sin studie-
ordning udenad. Jeg skulle finde kurser på Bern
Universitet, der indholdsmæssigt ville svare til de
moduler, jeg skulle have haft på henholdsvis 7. og
8. semester på Aalborg Universitet. I studie-
ordningen står de forskellige kurser beskrevet, og
ud fra disse beskrivelser fandt jeg kurser på Bern
Universitet, der svarede til modulerne i Aalborg
(f.eks. kulturmøder). Med forhåndsmeritten i hus,
var jeg klar til at starte på Bern Universitetet i
efteråret 2011.
Hvordan er det så at læse på et udenlandsk uni-
versitet i forhold til Aalborg Universitet? For mig
at se var der især tre ting, der skilte sig ud. For
det første muligheden for at vælge og vrage mel-
lem et utal af kurser, seminarer og forelæsninger.
For det andet størrelsen på Universitetet og især
historiestudiet. Jeg havde aldrig før prøvet at
sidde i et auditorium med flere studerende end
siddepladser. For det tredje skemalægningen.
Nogle dage havde jeg forelæsning til kl. 18, hvil-
ket jeg aldrig har oplevet på Aalborg Universitet.
Nu er der måske mange, der tænker: Det lyder
godt nok træls med forelæsninger til kl. 18. Ærlig
talt nej. Vi har alle sammen prøvet at være på
28
Aalborg Universitet efter kl. 15 – der er dødt. Det
var der ikke i Bern, tværtimod. Overalt på univer-
sitetet summede det af liv, og det i sig selv virke-
de motiverende.
Et udenlandsophold er meget mere end bare at
studere på et udenlandsk universitet. Langt de
fleste universiteter har rigtig gode organisationer
for udenlandske studerende. Der bliver arrange-
ret ture, så man får mulighed for at opleve landet
og kulturen, uden at man behøver gøre ret meget
andet end at møde op. Det er oftest studerende
fra selve landet, der er aktive i disse organisatio-
ner, så man får altså også mulighed for at lære
”de lokale” at kende. Nogle vil måske synes, at
det kan virke skræmmende og overvældende at
skulle ”leve på engelsk” (eller i mit tilfælde tysk).
Det er det også de første par uger, og så har man
glemt alt om det. Man behøver ikke at være
sproggeni for at tage på udenlandsophold. Der er
så til gengæld garanti for, at man er det, når man
kommer hjem igen.
Nu er jeg tilbage i Aalborg og ca. 6 måneder fra at
kunne kalde mig cand.mag. i tysk og historie. Der
er ingen tvivl om, at mit studieophold i Bern har
givet mig faglige og sociale kompetencer, som jeg
ikke kunne have fået på Aalborg Universitet –
omend det også er et godt universitet.
Kære studerende!
AAU On Demand søger nu igen studenterunder-
visere. Det er en oplagt mulighed for at få afprø-
vet dine formidlings- og undervisningsevner in-
den for historiefaget og på den måde få erfaring
til CV'et.
Læs mere om jobbet på On Demand’s hjemme-
side: http://www.on-
demand.aau.dk/Om+AAU+on+Demand/
Franke min ven... Du skulder’
mig penge!
Af Jimmy Munk Larsen, stud. hist. 7. sem.
Som rationelle og moderne mennesker er vi
tilbøjelige til at tro, at vi ikke kan forblindes af
fjendebilledets magt – sådan som f.eks. tyskerne
blev det i 1930’erne. Dette er ikke tilfældet.
Medierne har en kolossal magt, og kan med
ganske få virkemidler påvirke hele nationers
holdninger til bestemte etniske eller religiøse
grupper. Denne artikel viser, hvordan danske
medier og populærkultur i 1990’erne opbyggede
et serbisk fjendebillede, som endnu ikke – i 2012
– er blevet aflivet.
Jugoslavien bryder sammen
Under Den Kolde Krig tilhørte Jugoslavien hver-
ken NATO eller Warszawapagten. Jugoslaverne
frygtede derfor en sovjetisk intervention, som i
Ungarn og Prag i henholdsvis 1956 og 1968, og
havde på den måde en ydre fjende der var med
til at holde sammen på de forskellige etniske og
religiøse grupper i den jugoslaviske føderation. I
takt med nedrustningen på Den Kolde Krig, gled
det sovjetiske fjendebillede i baggrunden, og da
landsfaderen Josip Broz Tito døde i 1980 opstod
et magttomrum der ikke lod sig udfylde.
1980’ernes jugoslaviske politikere begyndte at
appellere til den nationalisme, som Tito med hård
hånd havde holdt nede, uanset om den var kroa-
tisk eller serbisk eller noget tredje.
Modsætningerne mellem katolske slovenere og
kroater og ortodokse serbere var også økonomisk
betingede. De nordlige områder var langt mere
velstående end særligt Kosovo, Makedonien og
det sydlige Serbien. I Slovenien var den nationale
indtægt syv gange højere end i Kosovo.
29
De otte delrepublikker i det tidligere Jugoslavien.
I 1991 var de politiske og økonomiske modsæt-
ningerne mellem især slovenerne og kroaterne på
den ene side og serberne på den anden side ble-
vet så store, at Slovenien og Kroatien løsrev sig.
Således udbrød der regulær krig i Europa på et
tidspunkt hvor optimismen ellers blomstrede pga.
afslutningen på Den Kolde Krig og Tysklands gen-
forening.
Forudsætningerne for et dansk fjendebillede af
serberne
Krigen i Slovenien sluttede efter blot ti dage,
imens situationen var en helt anden i Kroatien, da
der hér var store serbisk-beboede områder, som
den serbisk-dominerede føderale hær blev sat ind
for at forsvare. Samtidig begyndte serbiske og
kroatiske militser at begå krigsforbrydelser mod
civile i Kroatien. FN greb ind, og i marts 1992 ved-
tog Folketinget at sende danske soldater til Kroa-
tien. I april 1992 begyndte borgerkrigen i Bosni-
en-Hercegovina, og samtidig med at bl.a. danske
soldater ankom til Bosnien-Hercegovina rejste en
flygtningestrøm den modsatte vej. Cirka 20.000
bosniske krigsflygtninge kom til Danmark. På den
måde blev borgerkrigen i Jugoslavien i allerhøje-
ste grad nærværende i Danmark, da danske sol-
dater blev en del af krigen på Balkan, imens jugo-
slaverne blev en af de største befolknings-
grupper i Danmark. Der var i forvejen et betragte-
ligt antal jugoslaver og efterkommere af jugosla-
ver i Danmark pga. det store antal gæstearbejde-
re der kom i 1960’erne og 1970’erne. Krigen var
på alle måder kommet tæt på danskerne, og fyld-
te meget i de danske medier.
Mediekrigen
Borgerkrigen i Jugoslavien blev dækket massivt i
både danske og vestlige medier, og denne dæk-
ning blev afgørende for fordelingen af helte- og
skurkeroller.
Anders Bjørn pointerede i 2010, at en amerikani-
sering af TV-mediet i 1990’erne svækkede infor-
mationsniveauet og skabte behovet for korte
nyhedsindslag i hurtigt tempo uden dybde. Fra
1988 fik Danmark TV 2, hvilket skabte konkurren-
ce om nyhedsudsendelserne. Denne konkurrence
gjorde det nødvendigt for fjernsynsmedierne at
bruge de korte forsimplede nyhedsindslag –
seerne skulle jo nødigt kede sig og zappe væk!
Anders Bjørn nævner også, at der i medierne var
en ”Western-stil” hvor man yndede at gøre alt til
en kamp mellem de gode og de onde. Her må det
nævnes, at kommunismens sammenbrud i Østeu-
ropa skabte et tomrum, som efterlod Vesten
uden en oplagt fjende. Yderligere nævner Bjørn,
at der var en tendens til at personificere de stri-
dende parter og sammenligne dem med store
skurke i verdenshistorien som Hitler og Stalin.
Disse tendenser havde en afsmittende tendens
på de skriftlige medier – også i Danmark. Således
blev serberne allerede i 1992 i de populære Carl-
sen-årbøger kaldt for ”et fanatisk herrefolk” - en
klar reference til Hitler og 2. Verdenskrig.
Det er vigtigt at fastslå, at serberne også selv
havde en stor del af skylden for, at de fik skurke-
rollen. I 1991 begik man et tåbeligt artilleriangreb
på den kroatiske turistby Dubrovnik ved Adria-
terhavet, som var optaget på UNESCOs verden-
sarvsliste. Mange serbiske repræsentanter havde
desuden en arrogant og brovtende optræden
30
overfor de vestlige journalister. Medierne sukke-
de efter en skurk i borgerkrigen og serbernes
dårlige håndtering af den internationale presse
gjorde det let for denne at placere skurkerollen
hos serberne. Om dette skriver Anders Bjørn, at
”Mange reportager fra krigszonerne blev
derfor mere eller mindre bevidst præget af
en anti-serbisk tendens med en nedtoning el-
ler ligefrem en fortielse af, at også mange ci-
vile serbere blev uskyldige ofre for konflikter-
ne i det tidligere Jugoslavien. F.eks. kom det
som en stor overraskelse for mange efter
krigs-afslutningen i 1995, at over en halv mil-
lion serbere fra Kroatien og Bosnien nu leve-
de et usselt liv i flygtningelejre i Serbien og
Montenegro”.
Under krigen havde der ligeledes været et stort
mediefokus på koncentrationslejre drevet af ser-
bere, men først efter krigsafslutningen kom det i
medierne, at der også havde været koncentrati-
onslejre, hvor civile serbere var interneret. Her
skal det understreges, at de fleste koncentrati-
onslejre var oprettet og drevet af serbere, men
ligeledes må det understreges, at fraværet af
fokus på civile serberes lidelser under borgerkri-
gen i de vestlige medier var en del af den forsim-
plede journalistiske vinkel. Krigsgale kroater og
muslimer og nødlidende serbere ville ganske en-
kelt ødelægge det let-fordøjelige billede man
havde opbygget. Krigsforbrydelser begået af den
bosnisk-serbiske hær og serbiske militser gjorde
det mere end svært for serberne at slippe ud af
skurkerollen, selv om kroater og bosniske musli-
mer også begik krigsforbrydelser. Desuden havde
serbiske massakrer, som Srebrenica og Prijedor et
langt større omfang end kroatiske og muslimske
krigsforbrydelser.
Pusher skildrer et voldeligt narkomiljø på Vesterbro.
På filmens cover ses dansk-serbiske Slavko Labović og
dansk-kroatiske Zlatko Burić til venstre, som spiller de
serbiske narkogangstere i filmen.
Afsmitningen på populærkulturen
Mediernes billede af borgerkrigen i Jugoslavien
smittede af på populærkulturen. Således må man
overveje, hvorfor det i filmen Pusher fra 1996
netop blev serbere, som skulle agere hårdkogte
narkogangstere på Vesterbro. I 1996 havde det
været langt mere relevant, hvis narkobagmæn-
dene havde været etnisk danske rockere. Med
oprettelsen af Dansk Folkeparti i 1995 falder fil-
men også ind i en periode, hvor der fra flere sider
kom et negativt syn på indvandrere i det offentli-
ge rum i Danmark. Igennem filmen bliver man
hele tiden mindet om, at der er tale om netop
serbiske gangstere. Jugoslaviske og serbiske flag,
Røde Stjerne Beograd-logoer og billeder af den
serbiske krigsforbryder Željko Ražnatović pryder
kulissen i den restaurant hvor Milo og Radovan
holder til. Der bliver på den måde lavet et direkte
link mellem krigen på Balkan og de serbiske nar-
kogangstere i filmen. Pusher blev et stort biograf-
hit og Zlatko Burić’ karakter Milo blev kult – pga.
karakterens dårlige udtale på dansk, særligt sæt-
ninger, som ”Franke min ven” og ”Du skulder mig
penge”. I 2012 blev filmen genindspillet i Storbri-
31
tannien – ligeledes med Zlatko Burić i rollen som
Milo. På den måde bistod medierne og populær-
kulturen hinanden i fjendebilledet af serberne.
Fjendebilledet blev taget op igen, da NATO greb
ind i Kosovokrigen i 1999 og bombede Eksjugo-
slavien.
Serbernes funktion som kriminelle skurke i dansk
film fortsatte i 2000, hvor serbiske gangstere var
skurke i actionkomedien I Kina spiser de hunde,
som i 2002 fik efterfølgeren Gamle mænd i nye
biler. Særligt i Gamle mænd i nye biler, har filme-
ne – inklusive de serbiske gangstere – fået et
humoristisk element tilført, som gør, at fjendebil-
ledet forekommer langt mere afdæmpet, selv om
der også i disse film bruges serbiske symboler og
billeder af Radovan Karadžić i forbindelse med
portrætteringen af de serbiske gangstere.
Skurke i amerikansk populærkultur
Fjendebilledet i Danmark fulgte et mønster fra
især amerikanske medier, og ligesom serberne
blev skurke i dansk populærkultur, blev de det
også i amerikansk populærkultur. Efter Sovjet-
unionens og kommunismens sammenbrud var
det ikke længere de røde russere – som Rambo
mejede ned i hundredvis i 1980’erne – der var
fjende nummer ét. Denne plads blev gradvist
overtaget af serberne i starten af 1990’erne. Det-
te ses tydeligst i actionfilmen Behind Enemy Lines
fra 2001, hvor hovedskurken – en serbisk snig-
skytte – jagter filmens helt Owen Wilson gennem
Bosnien-Hercegovina. Helten er i besiddelse af
billeder af serbere, der begår en massakre under
krigen, og snigskytten sendes ud for at dræbe
ham. Helten spilles af Owen Wilson med det lyse
hår og charmerende smil. Skurken derimod er
mørklødet, tavs og med mørkt hår og skægstub-
be. Han spilles af den russiske skuespiller Vladimir
Mashkov – givetvis fordi ingen serbiske skuespil-
lere ønskede at bidrage til fjendebilledet.
Vladimir Mashkov som serbisk snigskytte i Behind
Enemy Lines fra 2001.
Den dansk-montenegrinske skuespiller Dejan
Čukić takkede nej til at afgive prøve på rollen
fordi han var træt af at blive typecastet til skurke-
roller. I 2011 udtalte Čukić til Politiken, at
”De der stereotyper stødte mig vanvittig meget.
Først var det de røde russere, der var fjenden i
alle film under og efter den kolde krig, i løbet af
1990’erne blev det så serberne, og nu er det mus-
limernes tur.” (…) ”De ringede fra Hollywood og
bad mig prøvefilme på ’Behind Enemy Lines’ for
godt ti år siden. Du ved, den hvor Owen Wilson er
en amerikansk soldat, der er blevet skudt ned
over Bosnien, og som Gene Hackman skal ud og
redde. Jeg skulle så prøve på rollen som skurken,
der jagter Owen Wilson. Det var jo så ... latterligt.
Der var én stor serbisk psykopat på det tidspunkt,
og det var Slobodan Milošević – de andre serbere
var helt almindelige mennesker. Så dét der, det
gad jeg ikke. Jeg havde helt sikkert fået rollen, for
den lå jo lige til mig. Men det var så plat, så ba-
nalt. Så grimt.”
Efter terrorangrebet på USA den 11. september
2001 er fjendebilledet i populærkulturen skiftet
32
igen, og (islamiske) terrorister er nu den oplagte
fjende i såvel dansk som amerikansk populærkul-
tur.
Fjendebilledet lever endnu
I januar 2012 afholdtes EM i herrehåndbold i
Serbien, hvilket gav anledning til en genoplivelse
af det gamle fjendebillede. Danmark tabte i den
indledende runde til hjemmeholdet Serbien, hvil-
ket fik danske kommentatorer til bl.a. at kalde
udfaldet af kampen for svindel – hvilket senere
blev beklaget. Allerede inden kampen var stem-
ningen på kogepunktet. På kampdagen blev der
således lavet en artikel på www.sportenkort.dk
under overskriften ”Danskere: Serbien vil slå os
ihjel”, hvori der skrives om, at man forventer et
voldeligt og aggressivt serbisk hold der støttes af
deres fanatiske tilskuere, som en optakt til afte-
nens håndboldkamp.
Skæbnen ville, at Serbien og Kroatien mødtes i
semifinalen med serbisk sejr til følge og derfor en
finale mellem Serbien og Danmark. I semifinalen
var den serbiske playmaker Žarko Šešum blevet
ramt i øjet af kasteskyts fra serbiske tilskuere.
Danske medier svælgede i dette, som en del af
optakten til finalen. Dartpile blev i flere danske
medier offentliggjort som ”gerningsvåbnet” selv
om dette ikke var rigtigt. Ekstra Bladet kom end-
da til at offentliggøre et flere år gammelt arkivfo-
to af Šešum med et ordentligt sæbeøje – Uhel-
digvis for Ekstra Bladet var det ikke samme øje,
han var blevet ramt af kasteskytset med. Balladen
blev udlagt som et typisk Balkan-problem, selv
om problemer med kasteskyts kendes fra sport i
en lang række europæiske lande. Ligeledes blev
brugen af laserlys af de danske kommentatorer
på TV 2 udlagt som noget særligt fejt og usports-
ligt, som man hidtil ikke havde kendt til. Laserly-
set har imidlertid været brugt i spansk og fransk
fodbold i flere år og kendes desuden fra spansk
og fransk håndbold – også internationale kampe
mod danske hold, som blev kommenteret af selv-
samme kommentatorer. Op til finalen blev der på
TV 2 brugt meget tid på at skabe hype omkring
finalen og især de uroligheder man nærmest for-
ventede fik stor omtale. Ligeledes blev det flere
gange fremført, at serberne jo var et folk vi havde
været i krig med i 1990’erne. Heldigvis viste de
serbiske tilskuere sig fra deres bedste side, og
selv om Danmark vandt finalen blev der ikke
sendt nogen dartpile gennem luften.
Afslutning
Fjendebilledet af serberne er, som tidligere skre-
vet, blevet overtaget af (islamiske) terrorister,
men dukker stadig med ujævne mellemrum op,
som det gjorde ved EM i herrehåndbold i januar
2012. Ved etableringen af disse fjendebilleder
bliver man belært om, hvordan man er alt det
fjenden ikke er. Fjendebillederne tjener altså også
det formål at samle befolkningen om denne fæl-
les fjende.
Litteratur
Bjørn, Anders, Jugoslaviens sammenbrud:
Balkan-krigene 1991-2001 (København:
Bogforlaget Frydenlund, 2010)
Bo, Michael, ”Den indestængte serbiske
badguy – med pokerfjæset”, Politiken, 30.
januar 2011.
http://politiken.dk/kultur/film/ECE11811
60/den-indestaengte-serbiske-badguy---
med-pokerfjaeset/
Necef, Mehmet Ümit, ”De fremmede og
Det Onde: Fra kitsch til hybriditetens
glæder”, Essay, 2003.
http://kunstoginterkultur.dk/2011/pdf/D
eFremmedeOgDetOnde.pdf
Philipsen, Heidi, ”?Hey Franke, min ven? -
fremmedhed vises i danske spillefilm”,
Blog, 22. marts 2012.
http://videnskab.dk/blog/blog-hey-
franke-min-ven-fremmedhed-vises-i-
danske-spillefilm
33
Paaske, Søren, ”Danskere: Serbien vil slå
os ihjel”, Sportenkort, 17. januar 2012.
http://www.sporten.dk/haandbold/dansk
ere-serbien-vil-slaa-os-ihjel
Rasmussen, Ole, Året fortalt i billeder
1992 (København: Forlaget Carlsen, 1992)
Hvilke tidsskrifter læser du?
af Martin Ottovay Jørgensen, PhD-Stip
Tidsskrifterne jeg henholdsvis prøver at dyrke,
orienterer mig i, blot bladrer i og gerne ville have
mere tid til at snuse til afspejler, som også Mo-
gens gav udtryk for i forrige nummer, den under-
visning og de forskningsområder man beskæfti-
ger sig med samt ’andre interesser’.
Det postkoloniale tidsskrift Interventions, Journal
of World History (som Poul har bidraget til), Jour-
nal of Global History giver metodiske og teoreti-
ske input samt den globalhistoriske ramme. I
samme boldgade har jeg store forventninger til
det nye tværfaglige tidsskrift New Global Studies.
Et andet jeg endnu heller ikke har fået kigget nok
i, er the Electronic Journal of International Histo-
ry.
De ligeledes tværfaglige tidsskrifter Peacekeeping
& International Relations og Journal of Internati-
onal Peacekeeping samt i mindre grad the Inter-
national Journal of Peace Studies og Peace and
Conflict Studies giver input fra forskningen i
fredsoperationer, som de fredsbevarende, freds-
skabende og humanitære operationer nu samles
under. Man finder her de nyeste teoretiske
strømninger, analyser af især igangværende ope-
rationer og koblinger til andre forskningsfelter
som fredsforskningen, samt feltet internationale
relationer/international politik. Spændende og
somme tider provokerende!
Andre militært relaterede tidsskrifter er det tvær-
faglige og vidtfavnende Armed forces and Society
samt det mere traditionelle Journal of Imperial
and Commonwealth History. På sigt kommer jeg
nok også til at skulle se nærmere på Military
History og the Journal of Military History, som
AUB desværre ikke synes at have de senere års
udgaver af.
Artikler, der i tid og rum og fra flere vinkler nær-
mer sig operationerne i Gaza-striben og på Cy-
pern, jeg kigger på, finder jeg som regel i Journal
of Palestine Studies, the Middle East Journal, the
Journal of Refugee Studies, the Journal of Cold
War Studies, Cold War History, Bulletin – Cold
War International History Project, the Journal of
European History og the Journal of Contemporary
History.
De to sidstnævnte samt Temp og Historisk Tids-
skift, som også Mogens alle fremhævede, giver
input til oversigtsundervisningen i dansk og euro-
pæisk historie efter 1776. Derudover trækker jeg
på History and Theory, History Workshop Journal,
History and Memory til kurset i Brugen af Histo-
rie, hvor refleksioner over koblinger mellem for-
tid, historie, traumer og identitetsdannelse i og
udenfor historiefaget og universitetet vendes på
alle ledder og kanter.
Som ‘faglig hobby’ læsning overvejer jeg, når
tiden ’engang’ er til det, at se nærmere på det
relativt nye tidsskrift Media, War and Conflict.
Det ser ud til at byde på nogle udfordrende ana-
lyser!
Hvilke tidsskrifter læser du?
34
En tur ned i de internationale
gemmer: FN’s Flygtningehøj-
kommissariats arkiver i Ge-
neve
af Martin Ottovay Jørgensen, PhD. Stip.
I forbindelse med mit Ph.d.-projekt har jeg været
en tur hos FN’s Flygtningehøjkommissariat i Ge-
neve og hos FN i New York, hvor jeg skal over
igen her til foråret. Dette er et par historier der-
fra.
De arkiver jeg ’graver’ i, er såkaldt in-house arki-
ver, dvs. tilknyttet de organisationer hvis behold-
ninger de holder styr på. For UNHCRs vedkom-
mende er der også tale om records management,
dvs. dokumenthåndtering og styring inden arkive-
ring. At organisationerne er internationale afspej-
ler sig ganske åbenlyst i de byer, de er placeret i,
da disse over årene siden 1940’erne og 1950’erne
i den grad er kommet til at afspejle deres gæsters
aktiviteter. FNs hovedkvarter og organisationens
hovedarkiv ligger således placeret i New York og
UNHCR’s i Geneve. I dette nummer beretter jeg
om turen til UNHCR’s gemmer i Geneve i juni
sidste år, mens fortællingen fra New York kom-
mer i et senere nummer.
Geneve som kontekst Sidstnævnte ankom jeg til som første led i min
tur. Landskabet rundt om Geneve med Geneve-
søen og bjergene var det flotteste landskab jeg i
en længere periode havde set. Dog var det hur-
tigt beskæmmet af de utallige reklamer for ban-
ker og ure, man støder på fra det sekund man
lander i byens lufthavn. Det var næsten som en
plat joke.
Skal man til Geneve skal man være forberedt på
at det er dyrt, mad og overnatning hører til i den
norske ende af skalaen! Nå, Geneve er som
nævnt i den grad gået hen og blevet en internati-
onal orienteret og global by, men mere i politisk
og social forstand i forhold til den stærke økono-
miske dimension i modsætning til New York, Lon-
don og Shanghai og hele den kinesiske nordøst-
kyst, Hongkong, Singapore og nu også de sam-
mensmeltende Rio de Janeiro og Sao Paolo, for
nu at næve nogle. Nu kom jeg ikke været ud af
centrum, der oser af dens mange haver og par-
ker, store BMW‘er, endnu større Mercedes’er og
et par Lamborghini’er (om end også gamle fran-
ske vrag fra start-1980’ne stadig fungerer som
varebiler for de mindre butikker), men den politi-
ske og sociale globalisering af Geneve kan hurtigt
høres på de mere 10 sprog jeg kunne høre langs
søen. På to meter kan man høre kinesisk, spansk,
portugisisk, fransk og engelsk i både ’original-
udgaverne’ og flere (post)koloniale afskygninger
såvel som kinesisk og arabisk fra store dele af
Mellemøsten (selv der jeg boede, var størstede-
len af gæsterne knyttet til de internationale or-
ganisationer som (foruden primært hvide) enten
FN, Røde Kors eller UNHCR osv. praktikanter eller
projektansatte baserede i Geneve på kort tid).
I retning af togstationen et par gader op fra søen
opefter stod kvinder fra alle verdens hjørner og
gjorde deres som prostituerede for at holde sig
ude af hårdtslående problemer. Et par gader tæt
ved stod yngre arabiske og afrikanske drenge i
mindre grupper og spillede op til hinanden in-
ternt. Det var dog ret let at lure hvem der solgte
og hvad der blev solgt, men mindre hvem der var
spotter, sælger og ’interference’.
Om end der det meste af tiden i Geneve var grå-
vejr, var der ved min ankomst 25 grader og høj
luftfugtighed efter solnedgang (lidt senere end i
Danmark). Den sammensatte lugt (skærpet af
varmen) og den dunkende lyd af et globaliseret
natteliv gjorde, at jeg i flere områder følte mig
som i Tel Aviv, Cape Town, Jo-burg og Lima. Byen
som sådan virker ellers, måske logisk nok, for-
bundet med det større tidligere imperiale Cen-
traleuropa med bygningsstile, visse typer boule-
35
varder mv. Dog er der den forskel fra Wien, Bu-
dapest, Prag og Bratislava at der her er udsigt til
sneklædte bjerge fra Geneve søen. Men grundet
de meget få km til Frankrig var 1960’s franske
byggestil eller mangel på samme også tilstede. De
Gaulle-æraens beton, der for øvrigt minder me-
get om stilen under Perus militær-junta, var tyde-
lig. Omkring jernbanelegemerne mod de interna-
tionale organisationer er der dog søgt shinet op,
så de nyere bygninger dog ligner tilsvarende fran-
ske som især i Paris og Lille i Nordfrankrig. Nå, fra
byens centrum til arkivet.
UNHCR og dets arkiv UNHCR er som nævnt et in-house og dermed
’aktivt arkiv’. Det betyder at man, som jeg har
prøvet i det belgiske udenrigsministerium tidlige-
re, kommer til at færdes i et miljø der her dog
prægedes af internationale politikere og diploma-
ter, analytikere, PR folk, sikkerhedsfolk i kontek-
sten af globale problemer, regionale hungers-
nødsproblemer, store humanitære kriser efter
jordskælv, borgerkrig osv. Det betyder en anden
tilgang til håndteringen af sikkerhed og fysisk
adgang end vi er vant til fra Udvandrerarkivet
eller Rigsarkivet for eksempel.
Her bliver man ved første besøg sendt igennem
en metaldetektor og får sin taske scannet som i
lufthavnen. Vel at mærke efter man har vist pas
og receptionen har fået bekræftet at man har en
formal aftale med nogen, der kan ringes op på
deres liste over godkendte inviterende instanser.
Så får man sikkerhedsgodkendelse og adgang
enten en dag af gangen eller man har en længere
og fast aftale en uge af gangen.
Arkivet, både fysisk og som arbejdssted for ansat-
te og gæster, lå tidligere i kælderen, men er nu
placeret på 3. sal. Personalet er glade for den nye
udsigt. Gæsterne nok mindre er mit bud, om ikke
andet så midlertidigt. Stedet, hvor man arbejder,
var/er enden af en gang med to vinduer uden
gardiner ved to borde på endevæggen af toilet-
terne i midten af gangen og kontorer på hver
side. Da jeg var der, var en større renovering af
hele gangen i gang. Så der var vinduer uden glas,
nogle steder persienner. Det første næsten til en
ulykke da folk bruger vinduerne som døre i de
tilfælde de rigtige døre var lukkede og uden dør-
håndtag… Så smiler man stille for sig selv. Det
kunne jo ske for mig selv også. Faktisk mindedes
jeg i selvsamme øjeblik at have rendt ind i en
glasdør for fuld fart en gang. Mit stille smil blev et
sympatisk smil med den erindring.
Jeg mærkede dog konstant stedets ikke så arkiv-
lignede indretning mellem kontorerne uden døre
og vinduer idet jeg er med i alle samtaler, vinduer
uden glas eller ej. Glassene blev sat i vinduerne i
den ene side efter to timers bladren i dokumen-
ter. Med en hammer og en lang række eder på
fransk, når den af og til smuttede og ramte en
finger. En dag eller to senere blev der så på den
anden side af gangen snakket om Syrien og hvor-
dan en lokal ngo hævdede at være de eneste
tilstede. Hårdnakket leder en UNHCR-kvinde efter
en bestemt plakat med nogle fotos der kan mod-
bevise denne påstand i en bunke, der ligger i en
lettere anarkistisk bunke på hjørnet af det bord
jeg er tildelt. Væglampen over mig blinker endvi-
dere også uafbrudt. Et andet eksempel på den
knap så heldigt placering af gæstepladserne, er
en mindre behagelig samtale i modsatte side
mellem to staff, henholdsvis en mandlig indisk
sikh og hans kvindelige arabiske overordnede
omkring tillid og samarbejds-problemer mellem
dem. Denne kvinde var ikke af den såkaldt under-
trykte slags… Den mandlige underordnede fik
meget tydeligt at vide hvor skabet skulle stå.
Heldigvis har jeg dog siddet selv det meste af
tiden og i relativ ro trods det jeg lige har skitseret.
Jeg mødte kun en anden bruger (og heldigvis for
det pga. de kun to små pladser), Florian, en tysk
Ph.d., der arbejder på humanitær bistand i Biafra
og det forhenværende Østpakistan, nu Bangla-
desh.
36
Efter en snak med Kimberly Brenner, en canadier
og den ene af de to, snart tre, arkivaruddannede
ansatte, blev det ret hurtigt klart at man ved
UNHCR i forhold til Røde Kors, der har et hoved-
kontor af samme størrelse og vistnok operationer
lige så mange steder, mildt sagt var underbe-
mandet. Ved røde kors havde de tre gange så
mange ansatte i arkivet...
Man er dog fra arkivledelsens og forhåbentligt
dermed også UNHCR’s ledelses side klar over, at
henvendelserne fra forskere mv. vil stige. Pt. er
de dog kun 10 ansatte, og med en forespørgsel
fra 3 brugere disse dage er de godt bagefter. Der
tales om en ’avalance af requests’, som man kan
høre det igennem de manglende vinduer. På arki-
vet vil de dog gerne have flere hænder, da man i
bygningen alene huser ca. 10 km dokumenter og
tilsvarende eller mere off-site samt yderligere i
alle organisationens field offices.
Montserrat, en spanier ud fra hendes accent at
dømme, 10 år på arkivet, og Kimberly med en
fortid hos Den Internationale Valutafonds (ifølge
hende lidt kedelige) arkiv, såvel som resten af
personalet, der næsten forventeligt kommer fra
resten af verdens hjørner, var yderst imødekom-
mende. Altid smil på læben og venlige samt med
mere end blot antydningen af personlig interesse.
Forholdene gjorde, som man nok har læst sig til,
at det ikke var fornuftigt at efterlade kamera og
computer i frokostpausen, men det holdt de ger-
ne øje med.
Mine forventninger til arkivalierne var følgelig
defineret af mit projekt og hvad registraturerne
kunne åbenbare om arkivernes indhold. Det var
afgjort Cypern-operationen, der var mest i regi-
straturerne, hvorfor jeg også forventede at finde
mere til denne end til FN-operationen i Gaza-
striben.
Trods det vældigt gode materiale, kom jeg ikke
så tæt på vældigt mange menneskelige skæbner.
Hvad fik jeg så med mig fra materialet? Flere ting:
Nogle gode, omend ukomplette, oversigts-
’billeder’ af antal og placeringer af de hen ved
300 flygtningelejre, UNHCR fik oprettet i årene
efter Tyrkiets invasion af den nordlige del af
Cypern i 1974.
Et godt indtryk af de politiske omgivelser
UNHCR måtte manøvre i på Cypern i forhold til
USA’s rolle som hovedsponsor efter at have
bakket om militariseringen i det strategisk vig-
tige østlige middelhav (og herved på sin vis
undermineret NATOs egen sydøstlige flanke),
nationalismerne i NATO-landene Grækenland
og Tyrkiet samt levering af store mængder vå-
ben til begge parter og manglende evne til at
forhindre (eller måske ville) eskaleringen af
konflikten til at Tyrkiet i 1974 invaderede Cy-
pern.
Et godt indtryk af, hvorledes man fra ameri-
kansk side med tiden ønskede at trække sig
ud, delvist pga. af relativt oppustede tal og
dermed ønsker fra den amputerede og nu
græsk cypriotiske regering, der søgte at udnyt-
te de udenlandske midler.
Et godt indtryk af, hvordan man i sidste ende
fra amerikansk side ville, at UNHCR skulle be-
holde opgaven nu hvor man var der. Det skyl-
des måske at UNDP (FN’s udviklings-
organisation) blev set som værende i hænder-
ne på den 3. verden på dette tidspunkt, og
dermed også besiddende en vis risiko for
kommunistisk indflydelse.
Og som forventet materiale om det egyptiske
styres flygtningepolitik i 1950’erne, hvor flere
årsager spillede ind. Men lad mig slå fast, at
jeg ikke ser nogen inspiration at hente der for
danske partier, uanset holdningerne til især
flygtninge. Minoriteter og flygtninge flygtede
ud af Egypten, når de fik chancen…
37
En sidste ting jeg fik med mig, var en venlig
respons på spørgsmålet om arkivpraktik. Arki-
vet giver mulighed for en måneds praktik. Det
passer måske ikke med et semester, men bur-
de alt andet lige være noget enhver studeren-
de, især hvis man har kastet sig over informa-
tionsforvaltning, måtte ønske sig. Ikke alle bli-
ver vurderet ’kvalificerede’ til praktik på bag-
grund af karakterer og cv, ligesom alle ikke
kommer i praktik af den grund. Kommer man
igennem nåleøjet er man dog ’in for a treat’.
Kontakten forgår gennem praktik koordinator
Michael Wagner. I et senere nummer af bladet
beretter jeg om mine erfaringer fra FNs arkiv i
New York, så Stay tuned!
The mission of Friar William
of Rubruck: his journey to the
court of the Great Khan
Möngke, 1253-1255
Translated by Peter Jackson; introduction,
notes and appendices by Peter Jackson with
David Morgan.
Af Katrine Funding Højgaard, 4.sem. hist.
Mange har hørt om Marco Polo og hans oplevel-
ser ved Kublai Khans hof i slutningen af 1200-
tallet, men han var langt fra den første, der rejste
til mongolernes rige. I årene 1238-1241 fejede
mongolske styrker nådesløst ind over det euro-
pæiske kontinent og bekæmpede kristne hære i
Ungarn og Polen, før de vendte om og slog sig
ned som Den Gyldne Horde på den anden side af
floden Volga. Efter dette voldelige møde med det
fjerne nomadefolk, opstod der et behov for at
skaffe informationer om mongolerne, hvorfor de
første ekspeditioner afsendt af pave Innocent IV
havde til formål at undersøge mongolernes vaner
og fremtidige intentioner. William af Rubrucks
rejse fandt sted 12 år efter mongolernes indtog i
Østeuropa, og siden da havde mongolerne ikke
forsøgt at invadere Europa igen. William af
Rubruck var franciskanermunk og rejste som mis-
sionær, men rejsen havde også et andet formål,
nemlig på vegne af den franske konge Louis IX at
undersøge mulighederne for en alliance med
mongolerne i kampen mod muslimerne i mel-
lemøsten. Louis IX var dybt optaget af korstogs-
tanken og håbede derfor på at finde kristne allie-
rede i kampen for det hellige land, og der gik
rygter om, at den kommende leder af Den Gyldne
Horde, Sartaq, var kristen. William af Rubruck
begav sig derfor gennem Østeuropa for at over-
drage et brev fra Louis IX til Sartaq, men grundet
mongolernes ekstremt topstyrede hierarki, kunne
Sartaq ikke tage stilling til brevet, og William af
Rubruck blev sendt videre til Sartaqs fader, Batu
Khan, der ledede Den Gyldne Horde. Denne send-
te ham videre til den øverste Khan for det mon-
golske rige, Möngke Khan, og derfor måtte
Rubruck gennem en lang og strabadserende rejse
gennem Sibirien, og havde efterfølgende et læn-
gere ophold i Mongoliet før han vendte hjem til
Europa.
Hele rejsen og opholdet hos mongolerne beskrev
han detaljeret i sin rapport til Louis IX, som Peter
Jackson har nyoversat fra latin til engelsk, og
kommenteret med hjælp fra David Morgan. Beg-
ge er etablerede forskere inden for studiet af
mongolernes historie. Formålet med nyudgivel-
sen af William af Rubrucks rapport har været dels
at levere en forbedret oversættelse af den latin-
ske tekst, dels at tilføje teksten uddybende noter
og kontekstbeskrivelse. Bogen starter med 55
siders introduktion, hvor læseren får et godt ind-
blik i bl.a. mongolernes historie, franciskaner-
munkenes missionstanke, Louis IX’s rolle, bag-
grunden for William af Rubrucks rejse mm. Deref-
ter følger selve rejseberetningen, der byder på
diverse detaljer om mongolernes levevis, bl.a.
mad- og drikkevaner, familiemønstre, boligfor-
hold, love og straffe mm. Beskrivelsen af mongo-
38
lernes religionsformer er dog det, der fylder mest
i beretningen, hvilket grunder i William af
Rubrucks franciskanske baggrund. Her får vi man-
ge detaljer om de forskellige religioner der findes
hos mongolerne. Der er tilsyneladende religions-
frihed, og William af Rubruck møder bl.a. sarace-
nere, nestorianere og manikæere. Han er desu-
den den første europæer til at beskrive buddhi-
ster.
Jackson og Morgans udgivelse fungerer godt som
en introduktion til William af Rubrucks rejse, da
det indledende afsnit giver en god forståelse af
samtiden og rejsens formål, så man kender lidt til
konteksten før man læser rejseberetningen. Selve
beretningen er spækket med uddybende noter,
hvor der bl.a. henvises til andre kilder, der beskri-
ver de samme ting som William af Rubruck, eller
til andre forskeres fortolkninger. Beretningen kan
derfor læses som den er, eller bruges som et led i
et større studium af middelalderlige rejser til
Østen, samt tidens generelle syn på ikke-
europæiske, ikke-kristne folkeslag.
King Leopold´s Ghost: A Story
of Greed, Terror, and Heroism
in Colonial Africa
Af Jonas Bertelsen, 4.sem. hist.
Bogen, der er skrevet af Adam Hochschild, om-
handler den massakre, der blev begået i Central-
afrika i perioden 1890 til 1920. Den belgiske kon-
ge Leopold II havde endeligt i 1885 på Berlinkon-
ferencen fået kolonien, Fristaten Congo, oprettet.
Gennem snedigt diplomati og manipuleringen af
andre europæiske magters modstridende inte-
resser, var det lykkedes Leopold II at oprette ko-
lonien med sig selv som den fuldstændige autori-
tet. Kolonien var godkendt af de europæiske
stormagter på Berlinkonferencen, med den belgi-
ske konges løfte om filantropiske og humanitære
hensigter, der skulle civiliserer afrikanerne.
Udviklingen i Fristaten Congo var dog ikke af en
særligt filantropisk eller humanitær art. Nogle
protestantiske og katolske missionsordrer opret-
tede skoler, det var dog primært fordi disse mis-
sionærer troede på, at en hvis grad af uddannelse
ville gøre afrikanerne mere modtagelige for kri-
stendommen. Uddannelsen congoleserne mod-
tog, var fuldstændigt anderledes end den, euro-
pæiske børn modtog og bidrog til at oprette og
vedholde rangforholdene mellem hvide og sorte.
Fristaten Congo udviklede sig også i en vis grad
teknologisk, men primært fordi den infrastruktur
var nødvendig for kongens regime. Staten kom
ikke på nogen måde til at ligne den belgiske; i
Belgien var kongens magt indskrænket og ind-
byggerne var blevet til borgere med rettigheder;
disse rettigheder kunne congoleserne dog godt
kigge langt efter.
I starten af 1890’erne indførte Kong Leopold II en
lov, der sikrede ham selv rettigheden til ubeboet
land i Fristaten Congo, og desuden måtte congo-
lesere udelukkende handle med kongens egne
folk. Efter denne lovs indførelse begyndte forhol-
dene at blive særligt grumme for congoleserne.
Congo er stadig i dag det ressourcerigeste land i
verden med store forekomster af bl.a. diamanter,
guld og uran, men i 1890’erne var man særligt
interesseret i landets gummitræer. Der var kæm-
pestor efterspørgsel på gummi i datidens Europa
og USA; det var en nødvendig ressource til bl.a.
produktionen af bildæk og installeringen af elek-
tricitet. Leopold II’s koloni havde verdens eneste
gummiplantager i datiden, og da gummi kun kan
høstes fra modne træer af havde Leopold II flere
års monopol på den eftertragtede vare, inden
plantager i Asien og Latinamerika modnedes. I
forbindelse med gummihøsten blev der derfor
taget meget voldsomme metoder i brug til at
udnytte lokalbefolkningens arbejdskraft, for at
39
indtjene så stor en formue som muligt inden kon-
kurrencen ville tvinge prisen ned.
Adam Hochschild har en bachelor i Historie og
Litteratur fra Harvard, han har deltaget i flere
politiske bevægelser bl.a. mod Vietnamkrigen og
regeringen i Sydafrika. Med sin bog ønsker Adam
Hochschild at sætte fokus på de forbrydelser, der
blev begået mod den lokale befolkning i Fristaten
Congo og de første år efter den belgiske stat
overtog kolonien. Belgien har som andre europæ-
iske lande forsøgt at skrive de koloniale forbry-
delser ud af deres historie, og Hochschilds bog
kan ses som et opgør mod dette. Selvom bogen
er en bestseller, har den modtaget voldsom kritik.
Særligt belgiske historikere har kritiseret Hoch-
child og argumenterer for hvordan han anvender
sine retoriske virkemidler og brugen af kilder til at
skabe et billede af sig selv som en utrættelig for-
sker, der henter en skjult historie frem fra et stort
arkivmateriale. Belgiske historikere påpeger des-
uden hvordan meget af det Hochschild vurderer
som sandsynlige tal for ofrene under Red Rubber
perioden fra 1890-1920, er baseret på løse kilder
og vidnesbyrd fra bl.a. personer som har haft stor
interesse i at fremstille Kong Leopold II i et dårligt
lys. Hochschild anklager ligeledes belgiske histori-
kere for at fokusere for lidt på de rædselsgernin-
ger der blev begået i kolonien, og i stedet fokuse-
re på mere neutrale emner som geografi og et-
nografi. Vigtigst af alt efterlyser Hochchild, at
belgiske historikere og politikere officielt vedken-
der sig at der reelt foregik et folkemord i koloni-
en.
Alle præsidentens mænd
Af Casper B. Krogh, 4.sem.hist.
Vi lever i en tid hvor journalister med deres dyb-
de-borende artikler kan være med til at skabe
store politiske og sociale omvæltninger såsom
rigsretssagen imod Bill Clinton, og fra de hjemlige
himmelstrøg, Tamilsagen. Jeg vil dog i denne an-
meldelse gå tæt på den vel nok mest kendte af
disse, nemlig Watergate-sagen og filmen ”Alle
Præsidentens Mænd”, som blev skabt i forlæn-
gelse heraf.
Lad mig være ærlig fra starten af, "Alle præsiden-
tens mænd" er en mere sand fortælling om,
hvordan journalistik fungerer som håndværk, end
den er i historiefortællingens kunst, og det er
samtidig også dens problem. Filmen er så nøjagtig
omkring de processer, der anvendes af dybdebo-
rende journalister, og selvom vi muligvis har en
vis idé om hvordan disse processer fungerer, så
bliver man stadigvæk overvældet over hvor me-
get proces der er i selve fortællingen - man bliver
kastet fra side til side i et hav af navne, datoer,
telefonnumre, tilfældigheder, stædigt fodarbejde,
benægtelser, undvigelser, og nogle gange endda
sandheden. Det var også tusindvis af disse små
detaljer der førte til Watergate og Nixons resigna-
tion i 1974. Man kan i bund og grund godt sige, at
filmen handler mere om detaljerne i Watergate-
sagen, end om de endelige resultater.
Det er derfor stadig ikke helt til at sige om filmen
ikke er god til at udføre, hvad den sætter sig for
at gøre. Filmen giver derimod den mest opmærk-
somme undersøgelse af en journalists arbejdsvil-
kår vi nogensinde vil kunne se i en spillefilm. Fil-
men lykkes samtidig glimrende i at fremvise en
blanding af både opstemthed, paranoia, selvtillid
og mod, og gennemsyrer også den pågældende
avis Washington Post med de førnævnte følelser
imens deres to unge journalister Carl Bernstein
og Bob Woodward gik efter at fælde præsidenten
og hans parti i deres forbrydelser.
I film der omhandler enten specifikke journalister
eller bare avisbranchen generelt, er der kutyme
for at skabe en kunstig opskruet spænding og
samtidig ignorere evt. kedsomhed og venten. I
”Alle Præsidentens Mænd” er der nærmest ikke
andet end en handling, der bevidst omfavner
40
kedsomheden og venten, og utrætteligt at blive
ved med at grave videre i deres efterforskning.
Dermed afhænger hele filmens synopsis af den
viden, vi allerede har om Watergate, for at give
filmen et niveau af spænding. Alligevel må man
dog sige, at i en betragtning af, at manuskriptfor-
fatteren William Goldmans manuskript er næsten
ren dialog og næsten udelukkende en række sce-
ner med mennesker, der taler eller, rettere sagt,
ikke taler til hinanden så har instruktøren Alan J.
Pakula gjort et bemærkelsesværdigt imponeren-
de stykke arbejde med at holde tempoet stramt
og narrativet lineært.
Hvem ville f.eks. have troet, du kunne bygge
spændingen op med scener, hvor Carl Bernstein
går over til Bob Woodwards skrivebord og lytter
med på en ekstern telefon. Det kan man. Filmen
er som tidligere nævnt også så godt timet, hand-
let, og redigeret, at den udvikler en illusion af
momentum, selv i de scener, hvor Woodward og
Bernstein får dørene smækket i deres ansigter i
jagten efter vidneudsagn.
Da skuespilleren Robert Redford i sin tid meddel-
te, at han havde købt filmrettighederne til "Alle
præsidentens mænd", cirkulerede der vittigheder
i de forskellige avisredaktioner om journalister nu
blev til filmstjerner, men hvad der i virkeligheden
var sket, var at Robert Redford som Woodward
og Dustin Hoffman som Bernstein, blev til journa-
lister ved at synke ned i deres karakterer, ved at
sidde med ved avisredaktionerne i månedsvis og
se hvordan en avis fungerede, og resultatet er
utrolig troværdigt. Man får på intet tidspunkt
følelsen af, at det er en film fra det glamourøse
Hollywood og det i sig selv er prisværdigt.
Der må unægteligt have været en vis fristelse i at
konkretisere eller udpensle om Woodward og
Bernsteins privatliv da der potentielt kunne være
anledning til drama, men filmen holder sig resolut
til dens emne. Dette er historien om en historie.
I filmen møder man udover de to hovedkarakte-
rer, Woodward og Bernstein, flere af de redaktø-
rer som de var nødt til at konferere med inden
offentliggørelsen af deres reportager, heriblandt
Harry Rosenfeld (Jack Warden), der var med til
både at forsvare, men også få dem ned på jorden
igen. Martin Balsam spiller Howard Simons, ad-
ministrerende redaktør, og Jason Robards er Ben-
jamin Bradlee, chefredaktøren for ”Washington
Post”. Alle tre er helstøbte karakterer, og selvom
de måske aldrig personligt har været på en avis-
redaktion før, så udviser de den rigtige indstilling
og attitude til at se ud som om at de har befundet
sig der i årevis.
Alle disse elementer som der er blevet nævnt i
"Alle præsidentens mænd" må roses, og alligevel
er det ikke en fuldstændig tilfredsstillende film-
oplevelse. Når vi har set en cyklus af hvordan den
efterforskningsmæssige rapportering foregår, når
Woodward og Bernstein har brudt den første
barriere imod afsløringen af præsidenten, så for-
står vi filmens metode. Man har som seer ikke
behov for at se den cyklus gentaget op til flere
gange, bare fordi historien bliver længere og kil-
derne mere vigtige. For alle sine tekniske færdig-
heder viser filmen os hovedsageligt de samme
journalistiske processer flere gange, da det fører
tættere og tættere på en afslutning, vi allerede
kender.
Filmen er lang, og ville muligvis være kedelig, hvis
ikke det var for instruktøren Pakula, sine skuespil-
lere, og teknikere som udfører mirakler med det
materiale de havde til rådighed. Det er især flot
hvis man tænker på, at sagsakterne fra sagen
først blev gjort tilgængelige for offentligheden i
år 2000, så manuskriptet er udelukkende baseret
på førstehåndskilder. Det er desuden ikke filmens
narrativ eller spænding der vinder en over, men
derimod succesen af dens tekniske kunnen. Alli-
gevel overvejer de svagheder som narrativet har,
dog ikke de fremskridt filmen skabte med dens
realisme og momentum og påviste, at en film
41
man godt kendte slutningen på, kunne være
spændende og have noget på hjerte, bare at hol-
det der var involveret i den kreative proces
brændte nok for den.
Into the Silence: The Great
War, Mallory and the Con-
quest of Everest af Wade Davis
Af René Hansinnguaq Olsvig Schmidt,
4.sem.hist.
Efter at have skrevet et projekt om årsagerne til
den 1. verdenskrig, dets mange forklaringer og
indviklinger, blev det interessant at se på hvordan
krigen påvirkede befolkningen i Europa umiddel-
bart efter. 1. verdenskrig satte dybe spor i den
kulturelle bevidsthed; blandt kunstnere så man
en afstandtagen til alt det, der var logisk og ratio-
nelt, dadaisme og surrealisme blev født under og
umiddelbart efter krigen som en reaktion på den
store tragedie. Mennesket var ikke så rationelt og
fornuftigt som videnskaberne ellers havde lokket
os til at tro.
Bogen har som fokus de tre ekspeditioner til
Mount Everest1 i 1921, 1922 og 1924, men Davis
har kapitler der berører andre emner end blot
ekspeditionen. Emner som homoseksualitet på
datidens kostskoler, det engelske imperium i
Indien og englændernes brutalitet, hvordan at 1.
verdenskrig både påvirkede George Mallory (bo-
gens ’hovedperson’) og hans venner og familie og
hvordan at man i breve, bøger og digte kan se
1 Mount Everest er opkaldt efter Sir George Everest,
manden der var ansvarlig for ansvarlig for The Gre-
at Trigonometrical Survey, kortlægningen af Indien.
En sjov bemærkning er at Sir George Everests efter-
navn udtales Eave-rest, så hele verden udtaler altså
verdens højeste bjerg ”forkert.
hvordan at 1. verdenskrig havde en lammende
effekt på menneskehedens selvforståelse.
Wade Davis er ikke uddannet historiker, men er
uddannet antropolog og ethnobotanist (ethno –
studiet af kultur og botanik – studiet af planter)
og har tidligere beskæftiget sig med at forklare de
haitianske zombier. Men at han ikke er historiker,
er ikke umiddelbart til at se i Into the Silence, en
akademisk historiker vil muligvis ikke skrive bo-
gen på den måde som Davis gør, f. eks. springer
Davis i tid og sted, men man kan ikke klantre ham
den forskning og den bibliografi som Davis benyt-
ter sig af.
Ekspeditionerne bliver metaforer for den kamp
det var at komme videre efter krigen. Den sidste
ekspedition hvor George Mallory og Andrew
’Sandy’ Irvine omkommer, det er stadig uvist om
de nåede toppen af bjerget eller ej, var en mo-
numental bedrift. I nyere hukommelse står måne-
landingen som menneskehedens største teknolo-
giske bedrift, men i 1920’erne var Mount Everest-
ekspeditionerne et symbol på det bedste ved
mennesket, et forsøg på at komme op af den
psykologiske grøft som mennesket var i efter 1.
verdenskrig.
Set og Sket
på Historiestudiet
Gæsteforelæsninger
Arkiver
Arkivar Nancy Bartlett, Head of the University
Archives and Records Program på University of
Michigan, var forbi historiestudiet for at reflekte-
re over arkivet som erindringsbærende og ska-
bende samfundsinstitution. Bartlett kom rundt
om forskellige arkivregimer i Frankrig, USA og
Danmark og hvordan de har udviklet sig forskel-
ligt som funktion af det samfund og den stat de
var og er en aktiv del af. Danmark og Frankrig er i
42
forhold til graden af statslig kontrol langt mere
centraliserede og regulerede end i USA, hvad
knytter sig til USA som selvstændiggjort koloni og
siden føderal republik, og Danmark og Frankrig
som stærkt centraliserede forhenværende kon-
gedømmer. I USA har man været og er derfor
stærkt bevidste om at man på arkiverne endog
selv må skabe arkivalierne ved hjælp af en åben-
hed overfor og projekter med samfundet. Her-
med indgår en erindringspolitisk aktivisme, også i
det små spirer her i Danmark, mente stadsarkivar
Jens Topholm fra Aalborg Stadsarkiv, der rundede
fint Nancy Bartletts forelæsning af med nogle
refleksioner i den danske kontekst.
Andrew Jotischky
Andrew Jotischky, professor i middelalder-
historie ved Lancaster University, var forbi studiet
som led i kulturmødekurset og forelæse om kors-
farerstaterne som de første europæiske kolonier.
Han talte bl.a. om de medbragte europæiske
administrative og politiske erfaringer, og hvorle-
des de udmøntede sig i dannelsen af korsfarer-
staterne og bosættelsesmønstre, og afsluttede
med en diskussion af graden af gensidig kulturel
påvirkning i dette specifikke kulturmøde.
Globalhistorie
Som led i oversigtsforløbet i europæisk historie
før 1775 afholdte professor i økonomisk og glo-
balhistorie ved Ghent Universitet, Eric Vanhaute,
den 27. september en gæsteforelæsning om glo-
balhistorie som en måde at forstå historie på
igennem forandringer i landsbrugssamfund ver-
den over i perioden fra 1500-2000. Om end der
desværre ikke var mødt mange studerende op,
hermed en opfordring fremadrettet, var de
fremmødte studerende engagerede og i besiddel-
se af en god portion spørgelyst, der fordrede
nogle interessante diskussioner om hvorledes vi
kan søge at forstå ’the rise of the west’, den indu-
strielle revolution, de globale forandringer i ver-
dens landbrug og fødevareproblemerne verden
over.
Miljøhistorie
Hen over semestret har de første forelæsninger i
lektor Bo Poulsen og professor mso Mogens Rü-
digers miljøhistoriske forelæsningsrække Initiati-
ve for Sustainability and Change også været afvik-
let med godt besøg, der også har indbefattet folk
fra andre studier. Tanken bag initiativet knytter
sig til behovet for at sætte fokus på de lange
menneske-natur relationer man ikke kan tilside-
sætte fremadrettet ift. at imødekomme klimafor-
andringerne.
Åbningsspeakeren var Libby Robin, gæste-
professor hos Kungliga Tekniska Högskolan i
Stockholm, professor i miljøhistorie ved Austra-
lian National University og seniorforsker ved Au-
straliens National Museum, der igennem en præ-
sentation af det antropocene tidsbegreb slog til
lyd for behovet for at diskutere klimaforandrin-
gerne på et bredere og mere inkluderende grund-
lag end kun de ofte teknisk tunge naturvidenska-
belige fag.
Lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg, Eva Rit-
ter, gav den næste forelæsning omkring det nød-
vendige i at søge imod et mere symbiotisk for-
hold med skoven som led i at søge imod en bæ-
redygtig fremtid.
Dernæst fulgte Nancy Langston, King Carl XVI
Gustaf Visiting Professor of Environmental Sci-
ence, Department of Historical, Philosophical and
Religious studies at Umeå University og professor
i miljøhistorie ved University of Wisconsin, med
en forelæsning om de miljømæssige forandringer
i de nordamerikanske Great Lakes på baggrund af
udefrakommende aggressive fisk og sammen-
bruddet af fiskerierhvervet.
Med næste semesterstart fortsætter fore-
læsningsrækken og søsætningen af miljøhistorien
43
på studiet. Programmet byder igen på både in-
ternationale gæsteforelæsere såvel som egne
kræfter. Se Kommende Arrangementer sektionen
eller www.isac.cgs.aau.dk for yderligere oplysnin-
ger.
Byvandring v. K. Knudsen
D. 18. sept. var alle historiestuderende inviteret
til at deltage i en byvandring igennem det gamle
Aalborg, ført an af lektor Knud Knudsen.
Dagen startede ud med at give en smule støvregn
fra oven, men det var umiddelbart ikke noget der
slog de fremmødte ud. Praktisk tøj og godt humør
fra både K. Knudsen og de fremmødte var alt der
skulle til for at lyse en ellers råkold efterårs-
eftermiddag op.
Turen startede ved det gamle rådhus på gammel-
torv, der blev fornemt introduceret, hvorfra turen
gik ned imod Mølleå-arkaden, der ligeså blev
præsenteret, omend historien omkring dette lille
stykke var mindre flatterende. Videre imod Fre-
derikstorv, hvor især den gamle varietébygning
var i fokus, men her blev der tid til et lille afbræk i
form af en quiz, hvor en heldig studerende vandt
et eksemplar af K. Knudsens bog om Aalborg.
Videre til den lille scene ved Louisegade og deref-
ter forbi Odd Fellow Palæet over til en lille parke-
ringsplads, hvor der blev fortalt om det gamle
berygtede Skolegade og den skæve Boulevarden.
Bagefter blev der fortalt om CW Obel og hans
brandfarlige fabrikker på pladsen opkaldt efter
selvsamme person, hvor også bl.a. Aalborgs klo-
ster og livet omkring dette blev præsenteret.
Derefter ned til det frøspringvand og derefter
igennem Vesterbro, op til Jens Bangs Gade, hvil-
ket man sikkert kender bedre som gaden ved
Café Alpha, Aalborg ældste værtshus.
Med vanlig charme og indlevelse blev de tilhø-
rende guidet igennem det gamle Aalborgs gader
og historier. Folk var småkolde, våde og nogles
fødder værkede, men der var bred enighed om at
det havde været både spændene, sjovt og lære-
rigt. Udover dette viste det sig også at være en
oplagt mulighed for at lære nogle af dem fra an-
dre semestre at kende, hvilket blev endnu nem-
mere efter turens slutning, hvor K. Knudsen blev
inviteret på en øl (han takkede pænt nej tak), da
de tilhørende tog på en ny byvandring. Denne
gang gik turen dog igennem byens gamle værts-
huse, men det lader vi være historie.
Semesterafslutning 25/01 2013.
Det hedder sig at man på mange studieretninger
vælger at holde julefrokost som afslutning på året
der er gået, og som en mulighed for at komme
sine medstuderende lidt ved. Men som de fleste
ved, har disse arrangementer det med at hobe sig
op og komme i vejen for hinanden, hvilket også
var en af grundene til at det blev besluttet at
holde en semesterafslutning/forskudt julefrokost
i januar for alle historiestuderende.
Festen blev afholdt i MærkBars lokaler, hvor der
var stillet Playstation 3 op og fjernsyn tilkoblet
håndboldlandskampen Danmark – Kroatien. Som
sædvanlig forstod de kommende historikere at
hygge igennem og udveksle anekdoter på tværs
af semestrene, og både før og efter kampen var
stemningen frisk og frejdig, ikke mindst pga. af
alle de små konkurrencer og spil der blev opfor-
dret til.
Dette kom i kølvandet på den generøse mængde
af sponsorater, der var blevet hentet hjem til
lejligheden. Her skal rettes en tak til følgende:
Aalborg Pirates, EA Games, Kulma, Nordjyske og
ikke mindst de undervisere/vejledere/forelæsere,
der kom med bøger til os. Sidst men ikke mindst
skal der også uddeles kæmpe tak og indtil flere
skulderklap til Thor og Anders for at have skaffet
sponsorater, tage teten med at få arrangementet
på benene og - ikke mindst - at skabe grobund for
godt studiemiljø på tværs af semestrene.
44
Det store gavebord.
Endnu engang tak for bidragene.
Der spilles spil, PS3 og hygges.
Anders & Thor efter hvad der ligner en uafgjort Fifa-
kamp (ingen har villet bekræfte noget)
Som den opmærksomme læser har bemærket er
Pergamentet kommet med i en moderne tidsal-
der, da vi har valgt at oprette en side på det soci-
ale medie/netværk kendt som Facebook. Vi har
fra redaktionens side erfaret, at denne side skulle
blive brugt flittigt af især studerende men også
andet godtfolk, og vi vil derfor forsøge os på at nå
ud til flere via denne platform.
Vi håber, I vil benytte siden til at komme med
indspark, kritik og inspiration til nye (og gamle)
numre og måske endda bruge siden aktivt til at
skabe forbindelser på tværs af faget. Forhåbentlig
vil siden kunne fungere som en start til nytil-
kommende i skabelsen af et netværk, men også
for tidligere studerende eller fagfolk, der føler for
faget.
Så tænd din personlige datamat, spring ind i cy-
berspace og surf videre til:
www.facebook.com/Pergamentet og giv lyd fra
dig. Vi glæder os til at høre mere fra vores læsere.
Kære studerende!
AAU On Demand søger nu igen studenterunder-
visere.
Det er en oplagt mulighed for at få afprøvet dine
formidlings- og undervisningsevner inden for
historiefaget og på den måde få erfaring til CV'et.
Læs mere om jobbet på On Demand’s hjemme-
side:
http://www.on-
demand.aau.dk/Om+AAU+on+Demand/
45
HISTORY SLAM – kom ud over
kanten med dit budskab!
Hvorfor: Som et af arrangementerne i anledning
af Aalborg Historiske Museums 150 års jubilæum
afholdes History Slam.
Hvornår: Fredag den 22. november 2013, kl. 14 til
16, Studenterhuset, Gl. Torv 10, 9000 Aalborg.
Form: Formidling af højest 8 min. varighed af det
historiske/arkæologiske emne du brænder for og
ved en masse om– alle former for formidling
modtages – film, tavle og kridt, power point osv.
Deltagere: Studerende på alle niveauer (også
ph.d.) fra Historiestudiet, Aalborg Universitet og
Arkæologistudiet, Aarhus Universitet.
Anmeldelse: Hvis du vil lege med, skal du senest
den 1. oktober 2013 anmelde et oplæg (emne,
navn og performancestil) til museumsdirektør
Lars Christian Nørbach, Aalborg Historiske Muse-
um – [email protected] – en jury udvælger
minimum 6 oplæg blandt de anmeldte til endelig
deltagelse på selve dagen.
Præmier: Museet udlover tre hovedpræmier til
en samlet værdi af 5.000 kr.
Afgørelsen: De bedste oplæg findes ved afstem-
ning blandt publikum – så inviter gerne familie og
venner med.
Efter den hektiske slam er Aalborg Historiske
Museum vært ved en animeret reception.
Med venlige hilsener
Lars Christian Nørbach
Anna-Birte Ravn går på velfor-
tjent pension
Vi har stillet Anna Birte Ravn, vores just afgåede
studieleder, lidt forskellige spørgsmål i forbindel-
se med hendes fuldt fortjente tilbagetrækning fra
arbejdslivet. Anna-Birte svarede med følgende
fine refleksioner over livet på skrift. Læs med og
bliv nogle tanker klogere på livet, faget og univer-
sitetsverdenen.
Pergamentet: Hvad fik dig til at søge ind på hi-
storie?
ABR: Jeg havde en god historielærer i de sidste
klasser i folkeskolen og ville være gymnasielærer i
historie – det var min morbror, den eneste i fami-
lien før mig, der havde en universitetsuddannel-
se. Han læste på Aarhus Universitet, så det gjorde
jeg også.
Jeg er vokset op på en gård i Sønderjylland i
1940’erne og 50’erne – med højskolesangbog og
nordisk mytologi, forholdet til Tyskland var stadig
et hedt emne i hverdagen, men det var ikke der-
for, jeg valgte historie. Jeg var blevet stopfodret,
indoktrineret kan man vist roligt sige, med ’de
gode’ (danskerne) og ’de onde’ (tyskerne), og
syntes på det tidspunkt ikke, det var det mindste
interessant.
Jeg valgte at læse russisk som bifag, bl.a. fordi jeg
troede, det gav gode beskæftigelsesmuligheder i
gymnasiet, men efter at have taget pædagogikum
i Odense i efteråret 1973 søgte jeg forgæves i
hele landet efter et job som gymnasielærer i hi-
storie og russisk. Den såkaldte ’Oliekrise’ var sat
ind. Dertil kom det danske medlemskab af EF,
som betød, at fransk var det sprog, de fleste
gymnasieelever valgte, ikke russisk.
I januar 1974 flyttede jeg til Aalborg, hvor min
kæreste havde fået arbejde i administrationen af
det nye Aalborg Universitetscenter (AUC), som
46
skulle åbne for de første studerende 1. septem-
ber 1974. Ved at kime gymnasierektorerne i
Nordjylland ned lykkedes det at få hele 3 deltids-
stillinger i historie, men det var stadig ikke en hel
stilling.
2. september 1974 – dagen efter de første stude-
rende var startet - fik jeg en opringning fra AUC,
om jeg ville ansættes som undervisningsassistent
straks. Jeg sagde ja tak – og har været her siden.
I 1975 blev jeg ansat som adjunktvikar i moderne
historie. Det var så heldigt, at den stilling, jeg blev
ansat i, tilhørte Sven Caspersen (’Casper’), AUCs –
senere AAUs – mangeårige rektor. Han var gan-
ske vist ansat i statistik, men det kom sig ikke så
nøje dengang. Jeg sad derfor trygt og godt, indtil
jeg i 1986 fik en lektorstilling i kønsarbejdsdeling
og samfundsudvikling.
P: Hvad fik dig til at fokusere på kønshistorie?
ABR: Historikere er en del af deres tid. Den nye
kvindebevægelse 2 , Rødstrømpebevægelsen
(RSB), opstod i 1973 og blev i høj grad båret frem
af unge kvinder på universiteterne. For mig som
for mange andre var RSB’s budskab en åbenba-
ring. Det åbnede ikke bare øjnene for kønsmæs-
sige uretfærdigheder (læs: uretfærdigheder mod
kvinder – mændene blev først et køn og en del af
forskningen senere), men også for de historiske
og strukturelle årsager til dem. Historien blev
pludselig interessant og relevant på en helt ny
måde.
Som barn havde jeg mødt uretfærdigheden man-
ge gange, men uden at sætte spørgsmålstegn
ved, at det var mænd, fædre, der bestemte. Fx
var jeg den eneste fra min årgang, der kom i
gymnasiet. Min kusine, der bestemt var egnet til
det, fik at vide af sin far, at uddannelse var spildt
på kvinder – de skulle jo alligevel bare giftes og
2 I modsætning til den gamle kvindebevægelse, Dansk
Kvindesamfund, fra 1871.
passe hus, mand og børn. Min mor var uddannet
lærerinde (det hed det dengang), men opgav
lærerjobbet for at blive landmandskone, da hun
giftede sig med min far. Det betød, at hun var
nødt til at be’ min far om penge, og en episode,
hvor hun bad om penge til sko til min bror og
mig, men min far ikke svarede, og hun bare græd,
har brændt sig ind i min bevidsthed. Patriarkatet
var lyslevende i 1950’erne og senere. Derfor blev
jeg feminist og kvindeforsker i 1970’erne.
Et af de væsentligste træk ved opbygningen af
velfærdsstaten i 1960’erne og 70’erne var indivi-
dualiseringen, dvs. opgøret med familien som en
enhed. Det betød, at alle voksne personer fik ret
til deres egne penge i form af lønarbejde eller
sociale ydelser. Individualiseringen begrædes af
mange i dag, men det, at ingen voksne skulle stå
med hatten i hånden for at få mad på bordet, tøj
på kroppen og tag over hovedet, var et enormt
fremskridt – et fremskridt, som desværre senere
er blevet rullet tilbage. Som det fremgår af aviser
og TV i disse dage, er kontanthjælpen igen af-
hængig af ægtefællens indkomst – og det ram-
mer både kvinder og mænd. Det kunne blive ud-
gangspunktet for mit næste projekt.
P: Hvordan med historie som job og AAU som
arbejdsplads?
ABR: Jeg fik ikke bare et job, jeg fik et helt liv.
Den første årgang på Den Samfundsvidenskabeli-
ge Basisuddannelse bestod af 360 studerende,
120 på hver etage på Strandvejen 19. Og hvilke
studerende! Ungdomsoprøret var ikke gået upå-
agtet hen i Nordjylland. Lærerne havde besluttet,
at temarammen for P1 skulle være den borgerlige
regerings spareplaner3, og kritikken af disse spa-
replaner var massiv.
3 Poul Hartlings Venstre-regering var trådt til i decem-
ber 1973.
47
Min far var pr. tradition Venstre-mand, men min
mor kom fra en socialdemokratisk byfamilie. Hun
forsvarede så godt hun kunne Socialdemokratiets
politik, men det var nærmest umuligt i det ud-
prægede Venstre-miljø, vi levede i. Jeg havde
meget svært ved at finde et politisk og forsk-
ningsmæssigt ståsted og endte som regel med at
se en sag fra (mindst) to sider. Det er jo ikke nok.
Som enhver projektskrivende studerende ved,
skal man også nå frem til en konklusion, noget
der – ud fra kildemateriale og argumentation - er
mere rigtigt end andet.
Takket være kolleger – og studerende – på AUC
begyndte jeg for første gang at se sammenhænge
og strukturer i politiske og historiske ændringer.
Jeg læste bl.a. Leo Huberman: Menneskehedens
rigdomme. Det var også en åbenbaring. Jeg blev
marxist, og efter et mislykket forsøg på at under-
søge husmandskoners levevilkår kastede jeg mig
over arbejderkvinders historie.
De første år på AUC havde jeg ikke bare et job.
Lærere og mange af de studerende levede alle
deres vågne timer på Strandvejen 19, eller på
barerne i omegnen, dybt optaget af at diskutere
fagligt og ikke mindst pædagogisk, hvordan vi
kunne skabe den bedste universitetsundervis-
ning, der nogensinde var set. I de sidste uger før
projektaflevering overnattede de studerende i
soveposer på Strandvejen, parate til at tænke
videre over projektet, så snart de slog øjnene op.
Baggrunden for både de studerendes og lærernes
engagement i studiet i 1970'erne var naturligvis,
at vi troede på, at uddannelse og viden kan for-
andre verden til det bedre - at viden er magt.
Senere har vi lært - bl.a. takket være Foucault og
senere 'den sproglige vending' inden
for historieforskningen og andre videnskaber, at
forholdet mellem viden og magt er mere kompli-
ceret - at det alt for ofte er magten, der bestem-
mer, hvad der er 'sand' viden. Det er desværre -
ud fra al personlig og historisk erfaring - sandhe-
den om forholdet mellem viden og magt.
P: Hvordan har tiden været på Historiestudiet?
ABR: Jeg fik det administrative ansvar for den
første årgang på Historiestudiet4 - og ender mit
arbejdsliv som studieleder, senest studienævns-
formand på Historie. Det har været 5 dejlige år.
Det gode ved at administrere – i modsætning til
at forske – er, at opgaverne bliver afsluttet.
Forskning kan altid blive bedre, der er altid et hav
af kilder og vinkler, som også kan og måske burde
inddrages. Der er grænser for, hvad der skal stå i
en studieordning, ja selv en akkrediteringsansøg-
ning rummer ikke alt.
Jeg har nydt arbejdet, og jeg har været meget
glad for samarbejdet med studerende, sekretæ-
rer og undervisere. Historiestudiet er et rigtig
godt arbejdsmiljø. Det håber jeg, det bliver ved
med at være!
Martins note: I sin tid fik Anna-Birte sammen
med Knud Knudsen og Per Boje (nu SDU) under-
tegnede, dengang en forvirret bassist, overbevist
om historiefagets og historikernes nytte. Som
afslutning på interviewet vil jeg derfor, i hvert
fald på vegne af mig selv, gerne takke Anna-Birte
for hendes indsats og væsen og ønske god vind
fremover!
4 De første år af AUCs levetid fulgte de historiestude-
rende på 2. år det såkaldte fællesforløb – og begyndte
altså på det ’rene’ historiestudium på 3. år.
48
Vi ses i næste nummer!