Pensionsrådgivning

med afsæt i livsindkomst

Udarbejdet af Michael Reber Knudsen,

Copenhagen Business Academy,

ekstern lektor.

Pensionsrådgivning

med afsæt i livsindkomst

Formål med præsentationen:

◦ Med afsæt i tankesættet om livsindkomst (Human kapital) –

◦ Præsentationen giver en introduktion til anvendelse af teorien om livsindkomst ved rådgivning om planlægning af pensionering – og privatøkonomi.

Pensionsrådgivning

med afsæt i livsindkomst

Præsentationen er primært udarbejdet til:

◦ Undervisningsbrug på studiet til Professionsbachelor i Finans samt på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning.

◦ Inspiration for rådgivere i den finansielle sektor.

◦ Alle med interesse for privatøkonomi.

Pensionsopsparing versus

forbrugsmuligheder gennem livsløbet

Verden er kompleks => der findes ingen

standardsvar!

Præsentationen giver derfor ikke specifikke svar.

Anvendelse af tankesættet om livsindkomst er

en model til at finde svar.

Pensionsrådgivning

med afsæt i livsindkomst

Overblik over præsentationen:

◦ Udvalgte privatøkonomiske problemstillinger i

forhold til opsparing og forbrug

◦ Introduktion til den privatøkonomiske balance

◦ Livsindkomst og anvendelse

◦ Afslutning - hovedbudskaberne

Pensionsrådgivning

med afsæt i livsindkomst

Udvalgte privatøkonomiske problemstillinger

(jeg formuleringer):

◦ Hvor meget skal jeg spare op til min pensionstilværelse?

◦ Hvordan skal jeg som forbruger fordele mit forbrug

gennem mit livsløb?

◦ Hvad bliver de langsigtede konsekvenser af mit eventuelle

overforbrug i dag?

Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst

Det var introduktionen til præsentationen

+ udvalgte problemstillinger -

Nu går vi i gang

Privatøkonomisk balance, standard

Klassisk syn på opgørelse af

privatøkonomisk formue:

◦ Aktivsiden: Består af anlægskapital (værdi af hus, bil,

sommerhus, båd, kunst, smykker mv.).

◦ Passivsiden: Består af gæld samt egenkapital.

◦ Formue / egenkapital: Samlet værdi af aktiver minus værdi

af den samlede gæld.

◦ Supplement til opgørelse af den privatøkonomiske formue:

Formuen tillægges værdi af pensionsformue minus den

udskudte skat.

Privatøkonomisk balance, standard

Klassisk tankesæt hos en forbruger: ”Jeg skal

leve af min formue, når jeg bliver gammel”.

Privatøkonomisk balance, udvidet

Nye begreber i den privatøkonomiske balance.

Udsyn udvides i forhold til standard-tankegang :

◦ Aktivering af den samlede forventede livsindkomst = Human kapital.

◦ Human kapital modsvares på passivsiden af de samlede forventede fremtidige skattebetalinger af livsindkomsten.

◦ Det betyder: Human kapital minus forventet skat = Arbejdskraftformuen.

Privatøkonomisk balance, udvidet Hovedoverskrifter på aktivsiden og passivsiden

Aktiver Passiver

Human kapital (forventet

livsindkomst)

Forventet fremtidig skattebetaling af

livsindkomst

Finansiel kapital

• Værdipapirer - frie midler Udskudt skat – urealiserede gevinster

på f.eks. aktier (rentefri skattegæld)

• Pensionsmidler Udskudt skat af pensionsordninger

Anlægskapital

• Bolig(er) Gæld i bolig (kursværdi)

• Aktiver med væsentlig

handelsværdi

Lån og kreditter (gæld i banken)

Egenkapital (aktiver minus gæld og skat)

Privatøkonomisk balance, udvidet

Arbejdskraftformuen kan anvendes til

forbrug over hele livsløbet:

◦ Før indkomsten tjenes.

Eksempel = som studerende via optagelse af

studielån

◦ Når indkomsten tjenes.

◦ Efter indkomsten er tjent.

Eksempel = som pensionist via brug af

skattebegunstiget pensionsopsparing

Privatøkonomisk balance, udvidet

Under de erhvervsaktive år skal en del af arbejdskraftformuen kanaliseres over i pensionsformue.

Hvis det ikke sker, skal pensionisten alene leve af:

◦ Den finansielle ”frie formue”

◦ Realisering af anlægsformuen (typisk bolig)

◦ Mulige sociale ydelser (Folkepension - måske)

Livsindkomst: Klassisk illustration af typisk udvikling i

finansiel kapital versus indkomst og forbrug.

Forudsætninger til denne figur: Lønindkomst starter v/ 25 år.

Pensionstidspunkt = 65 år (fremadrettet = ca. 70 år).

Forventet deadline for livet = 85 år (snit for en 40-årig mand

med godt helbred).

Livsindkomst – udjævning

Konsekvens: At der er behov for udjævning af livsindkomsten over livsløbet => der skal flyttes købekraft gennem vores livsløb via kapitalmarkedet.

I praksis: Der skal samles forråd (opsparing) til pensionsperioden (nedsparing).

Det kan et egern også finde ud af – så hvor svært kan det være?

Livsindkomst – udjævning og

usikkerhedsfaktorer

Det er ikke let grundet usikkerheder.

Eksempler på usikkerhedsfaktorer:

◦ Den fremtidige indkomst – og dermed risikoen på størrelsen af Human kapital

◦ Ændringer i skatteregler

◦ => samlet usikkerhed på størrelsen af arbejdskraftformuen

Livsindkomst – udjævning og

usikkerhedsfaktorer

Eksempler på usikkerhedsfaktorer (fortsat) – særligt efter 50-års alderen (se senere om aktivfordeling ud fra livsløb):

◦ Investeringsmuligheder og forventet afkast af - Den finansielle formue

Anlægsformuen

◦ Tab på anlægsformuen (større fald i boligpriser) eller den finansielle formue (markeds-crash – typisk aktier).

Livsindkomst – udjævning og

usikkerhedsfaktorer

Eksempler på usikkerhedsfaktorer (fortsat):

◦ Potentielle lånerestriktioner – og dermed mulighederne for belåning af anlægsformuen (kan øge behovet for førtidigt salg – og dermed risiko for tab).

◦ Den forventede restlevetid - hvor gammel bliver jeg?

Livsindkomst – fordeling af forbrug

Fordelingen af forbruget over livsløbet

skal primært baseres på en forventning

(prognose) for den samlede livsindkomst

= en prognose for Human kapital.

Livsindkomst – fordeling af forbrug

Det giver 2 hovedspørgsmål at forholde sig til (her = jeg-spørgsmål):

1. Hvor meget forventer jeg at kunne tjene resten af mit liv (i nutidskroner)? ◦ Hvor mange år forventer jeg at arbejde fra i dag?

◦ Hvad bliver min forventede gennemsnitlige lønindtægt (i nutidskroner)?

2. Hvordan vil jeg fordele mit forbrug (forbrugsmuligheder) over min forventede levetid?

Livsindkomst – fordeling af forbrug

OBS på, at forbruget af ”kapitaler”

(forbrug af beregnet egenkapital) i dag

giver reducerede forbrugsmuligheder

senere i livet!!!

Livsindkomst – fordeling af forbrug

Konsekvens:

◦ Den økonomisk rationelle beslutning om et

større dagligt forbrug eller éngangsforbrug (stor

bil, båd eller luksusrejser) skal derfor ikke træffes

på baggrund af, hvad der potentielt er forbrugs-

muligt i dag ud fra det direkte rådighedsbeløb!!

NB:

◦ En rådgivende kreditgiver i den finansielle sektor bør også forholde sig til

dette. I modsat fald er kreditgivningen ikke rådgivende!!

Livsindkomst – den rationelle forbruger

Tilværelsen er dynamisk.

Konsekvens: Den rigtige

privatøkonomiske plan i dag er sjældent

(aldrig) den rigtige privatøkonomiske plan

gennem hele livet.

Livsindkomst – den rationelle forbruger

Yderligere udfordringer – eller muligheder -med Human kapital:

◦ Kan forøges ved - at arbejde flere timer (bijobs)

at udskyde sin pensionsalder

◦ Kan reduceres ved - at gå på deltid

længerevarende arbejdsløshed (frivillig eller ufrivillig)

at starte sin pensionsalder for tidligt (frivilligt eller ufrivilligt)

Livsindkomst – den rationelle forbruger

Med få års mellemrum laver ”den

rationelle forbruger” derfor en –

◦ Prognose for sin fremtidige indtjening

(beregner sin Human kapital)

◦ Sørger for at have minimeret sine risici på

”Human kapital”

Livsindkomst – den rationelle forbruger

Med få års mellemrum laver ”den

rationelle forbruger derfor en (fortsat) –

◦ Estimering af forventet pensionstidspunkt

◦ Estimering af mål for egen ”deadline” + afledt

minimering af den økonomiske risiko for et

langt liv

Livsindkomst – den rationelle forbruger

Konsekvens af rationalitet:

Det er muligt at beregne den nødvendige

finansielle opsparing – og dermed afledt få

et mere korrekt billede af:

1. Om størrelsen af det nuværende løbende

privatforbrug er OK

2. Om de langsigtede konsekvenser af et

større ønsket éngangsforbrug

Livsindkomst – den rationelle forbruger

Hvad kan den rationelle forbruger gøre

for at minimere sine risici på –

1. Human kapital

2. Den finansielle formue gennem hele livet

Livsindkomst –

I) Sikring af Human kapital

Køb forsikringer:

◦ Mod død (hvis der er økonomiske

forpligtelser)

◦ Mod sygdom, der giver manglende evne til at

varetage et job

◦ Mod arbejdsløshed (A-kasse + supplerende

sikring mod løntab)

Livsindkomst –

II) Sikring af finansiel formue til hele livet

Udfordring:

◦ Minimering af den økonomiske risiko for et langt liv.

Løsning inden pensionering:

◦ En del af den finansielle formue og/eller pensionsformuen omlægges til livsvarig livrente.

Om fortræffelighederne ved den livsvarige livrente:

◦ Se særskilt præsentation ”Livsvarig livrente – pixi” på SlideShare –

◦ http://www.slideshare.net/MichaelReberKnudsen

Resumé af præsentationen

Hovedbudskaberne:

Tankesættet om anvendelse af

livsindkomst kan bruges til –

◦ Planlægning af pensionering

◦ Planlægning af forbrugsniveau og konsekvens

gennem hele livsløbet

Pensionsrådgivning

med afsæt i livsindkomst

Præsentation slut