PÆDAGOGISK LÆREPLAN

2

INDHOLDSFORTEGNELSE BØRNS LÆRING................................................................................................................................ 4 Krop og Bevægelse .............................................................................................................................. 7 Natur og naturfænomener .................................................................................................................... 8

Sprog .................................................................................................................................................... 9 Barnets alsidige personlige udvikling ................................................................................................ 11 sociale kompetencer ........................................................................................................................... 12 Kulturelle udtryksformer og værdier ................................................................................................. 14 DOKUMENTATION ........................................................................................................................ 16

EVALUERING .................................................................................................................................. 16 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ..................................................................................................... 17 BILAG ............................................................................................................................................... 19

bilag 1 - Oversigtsplan for hele forløbet ........................................................................................ 19

bilag 2 - Eksempel på indkaldelse til interview ............................................................................. 20 bilag 3 - Eksempel på indkaldelse til personalemøde .................................................................... 21 bilag 4 - Program for personaledagen ............................................................................................ 22

bilag 5 - Program for midtvejsevaluering ...................................................................................... 24 bilag 6 - Konklusion fra midtvejsevaluering.................................................................................. 25

bilag 7 - Afslutning og godkendelse .............................................................................................. 26 bilag 8 - Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn ...................................................... 27

3

FORORD Den 1. august 2004 trådte bekendtgørelsen om udarbejdelse af pædagogiske læreplaner, i alle landets dag-institutioner, i kraft. I ”Ved Æbletræet” gik vi for alvor i gang med arbejdet efter sommerferien 2005. I august lavede vi aftale med en ekstern konsulent, som skulle føre os igennem hele forløbet med udarbejdelse af læreplaner samt ren-skrive alt. Vi besluttede på et ret tidligt tidspunkt til at inddrage en ekstern konsulent Sidst i september 2005 gik vi i gang det første konkrete tema. I 2005 gennemarbejde vi temaerne ”Krop og bevægelse”, ”Natur og naturfænomener samt ”Sprog”. I December 2005 midtvejsevaluerede institutionsbe-styrelsen. (se konklusion under bilag) I vinter/forår 2006 arbejdede vi os videre igennem de næste 3 temaer. Det var ”Sociale kompetencer, ”Bar-nets alsidige personlige udvikling” og ”Kulturelle udtryksformer og værdier”. I foråret 2006 afholdt vi en hel personaledag hvor vi arbejdede med ”Børns læring” og ”Dokumentation”. Den eksterne konsulent har inter-viewet institutionsleder, souschef og en medarbejder om hvordan vuggestuen arbejder med ”Børn med sær-lige behov”. Denne pædagogiske læreplan skal evalueres en gang årligt. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner har haft 2 hovedformål. Dels skal vi udarbejde pædagogiske læ-replaner og dels har forløbet været tænkt som kompetenceudviklende og opkvalificerende af hele persona-legruppen. Derfor er alle 3 stuer blevet interviewet 2 gange hver, for på den måde at tilstræbe, at alle med-arbejdere har haft mulighed for at deltage aktivt i diskussionerne og få ”ejerskab” af de pædagogiske lære-planer. Efter interviewet blev der skrevet ”råskrift” som oplæg til personalemøde, som så færdigbearbejdede temaet og konsulenten kunne lave en endelig renskrivning. Der skulle opstilles mål og praksisbeskrivelser for hvert tema. Ved den afsluttende evaluering i personale gruppen var det iøjnefaldende at især interviewe-ne i de små grupper havde været udviklende og at der her var højt engagement. På personaledagen arbejdede vi i plenum hele dagen. Dagens hovedtema var ”Børns læring” og efter alt at dømme var denne lørdag blandt de faglige højdepunkter i hele det samlede arbejde med pædagogiske læ-replaner. Det lykkedes os at få omsat principperne i vores daglige arbejde til teori om læring. Særlig frem-trædende blev ”Flowteori” og ”Triple-spiralen”. Et af de væsentlige temaer, som vi har været meget optaget undervejs, har været børns sansning. Dette er beskrevet i afsnittet om børns læring og hedder ”Udeliv og Sølyst”. Igennem hele forløbet og især i anden halvdel har vore grundlæggende værdier i vuggestuen haft en betyd-ning. De er benævnt flere gange undervejs som vores ”Menneskesyn”. Værdierne er: Anerkendelse, respekt og åbenhed”. På personaledagen oplevede mange medarbejdere, at vores grundlæggende værdier, de pædagogiske læ-replaner og den daglige praksis gik op i en højere enhed. Vi har ikke formået at få dette nedskrevet, men et overordnet mål må være at få praksis, de grundlæggende værdier og pædagogisk teori til at supplere hinan-den – det vil vi arbejde videre med... Denne pædagogiske læreplan er opbygget sådan, at vi i det første afsnit beskriver vores forståelse af be-grebet læring samt hvad vi betragter som gode læringsmiljøer. Vi har også beskrevet sansernes betydning for læring i dette afsnit. De følgende 6 afsnit er mål og praksisbeskrivelser for temaerne ”Krop og bevægelse”, ”Natur og naturfæno-mener”, ”Sprog”, ”Barnets alsidige personlige udvikling”, ”Sociale kompetencer og ”Kulturelle udtryksformer og værdier”. I de 2 sidste afsnit har vi beskrevet vores arbejde med dokumentation og hvordan vi håndterer arbejdet med børn med særlige behov. Til slut har vi indsat bilag, som er eksempler på blandt andet interviews, personalemøder, personaledag og midtvejsevaluering. Bilagene er medtaget for at give læseren et indblik i den proces, vi har været igennem, med udarbejdelsen af denne læreplan. God læselyst Jette Clausen

4

institutionsleder

BØRNS LÆRING Vi vil i dette afsnit, om børns læring, indkredse nogle af de forståelser, metoder og læringsrum som vores daglige pædagogiske arbejde i vuggestuen bygger på. Ligeledes vil sansernes betydning for børns udvikling blive illustreret gennem en beskrivelse af vuggestuens ”Udeliv og Sølyst”! Vores definition af begrebet læring. Læring er: ”At støtte op om den proces det er at tilegne sig viden om og erfaring med verden samt at omsætte viden og erfaring til handling”! Vi tror på, at vi som ansatte i vuggestuen, dels skal sørge for gode rammer for læring og dels skal være akti-ve i at støtte børns læring – dog velvidende at vi ikke kan bestemme og vide hvad barnet lærer, men at bar-net selv er den egentlige specialist i, hvordan det er at være barn. Derfor supplerer vi vores læringsforståelse med denne definition af Knud Illeris: ”Barnet, den lærende, er aktiv i sin læreproces, barnet bearbejder impulserne og opbygger selv sine videns- og forståelsesmønstre ud fra sine erfaringer”

(Knud Illeris (red.) – tekster om læring – Roskilde Universitetsforlag 2000 s. 10) Vi tænker om læring, at det er processer af tanker, som omsættes til handlinger, som fører til erfaringer og indsigt og som fører til nye tanker, nye handlinger, nye erfaringer og indsigter i en uendelige cirkulær tanke-gang. Fig. 1 er en visuel model af vores måde at tænke læring på. Fig. 1

Vi støtter vores forståelse af læring med Tom Schullers tredobbelte udviklingsspiral også kaldet ”Triple-spiralen”. Schuller forestiller sig den biologiske, den psykologiske og den sociale udvikling (fig. 2) som tre uafhængige alligevel sammenfiltrede forløb der tilsammen aftegner det enkelte individs livsforløb.

5

Fig. 2

Tom Schuller - Idealmodellen og virkelighedsmodellen. Idealmodellen (6a) beskriver et enkelt og harmonisk livsforløb, mens virkelighedsmodellen (6b) viser at forskellig tempi og udsving i de tre udviklingsstrenge.

(Knud Illeris (red.) – tekster om læring – Roskilde Universitetsforlag 2000 s. 126) Som supplerende til forståelse af læring har vi medtaget Grue-Sørensens refleksioner om 6 forskellige be-tydninger som kan tillægges ordet ”at lære” Man har lært noget når man:

1. kan noget, man ikke kunne før 2. ved noget, man ikke vidste før 3. forstår, indser el. begriber noget, man ikke forstod, indså eller begreb før 4. gør noget, man ikke gjorde før 5. oplever eller opfatter noget på en anden måde end man før oplevede/opfattede det 6. har lært nogen at kende

(Knud Grue-Sørensen (1974 - Almen pædagogik. København: Gellerup))

Gode læringsmiljøer i vuggestuen Vi arbejder med:

at udfordre barnet der hvor det er i sin alder og udvikling. Det er, at give barnet passende udfordringer. Med inspiration fra ”flow-teorien” må ufordringer afstemmes med de færdigheder barnet mestrer.

at de ansatte videregiver viden til barnet i ”nu-situationer” gennem dialog (samspil) og gentagelser. ”Nu-situationer” er når der er nærvær og tæt kontakt med barnet – jo mere nærvær jo mere læring.

følge barnets rytme (søvn, kost, hvile, tryghed...).

at møde barnet og indgå i den leg eller den aktivitet som barnet selv er i gang med.

anerkendende og lyttende væremåder.

at den ansatte vejleder barnet.

6

at den ansatte tager initiativer i forhold til barnet.

at barnet præsenteres for oplevelser og muligheder – for gennem oplevelser og muligheder kan bar-net tilegne sig erfaringer, som det kan bygge nye erfaringer på.

at der skal være en god stemning og trivsel i vuggestuen. God trivsel er at man har det godt med sit liv og sin situation!

at skabe tid og ro ”hjemme” i vuggestuen. Det er f. eks., at udnytte den ekstra plads i huset når nogle børn er på tur.

overskuelighed - f. eks. at skabe rum for små grupper.

de ansattes faglighed og refleksioner f. eks. gennem daglige diskussioner, personalemøder, persona-ledage, kurser m.m.

Udeliv og Sølyst – om sansernes betydning for læring Sansning er grundlæggende for vuggestuebørnenes udvikling. Naturen giver de optimale muligheder for at bruge alle vore sanser. Små børn reagerer på deres sanseindtryk. De lærer hurtigt at sortere deres indtryk, og ligesom vi voksne, prioriterer og udvikler de visse sanser frem for andre. syns og høresansen er de mest foretrukne. Netop der-for kan vi som voksne pædagoger ”glemme” eller ”forsømme” at give børn forskellige sansemæssige stimu-lationer. Her er det, naturen kommer ind i billedet i forhold til vores Sølyst projekt. Hver årstid har sine egne lyde, lugte og lignende. Naturen rummer den totale sansmæssige oplevelse. Når vi vægter de sansemæssige stimulationer så højt hænger det sammen med vores syn på børns udvik-ling, og vores syn på det 2-3 årige barns udvikling specielt. Vi er ikke en børnehave, hvor man kan have længerevarende forløb og eksperimenter. I vores børns alder er man deltager i nuet med de muligheder, det giver. Bl. a. derfor har vi ikke en køkkenhave på Sølyst, som vi har mulighed for at få. Hermed ikke sagt, at børnene ikke husker, genkender og bruger stedet fra gang til gang. Det vigtigste er ikke at se udviklingen over en periode, men den øjeblikkelige oplevelse. vi stopper, når mariehønen bevæger sig i græsset eller skovduen kurrer. Selv om vi ikke planlægger længere forløb, vil vi gerne være med til at give børnene en oplevelse af sam-menhæng. Da mælkebøtterne i maj stod i blomst, brugte vi dengang lang tid til at kigge på den, lugte til den og plukke den. Vi voksne var meget glade for at se på dem, da vi forbandt dem med forår og næsten som-mer. børnene forstår ikke, hvorfor vi begejstres. De ser mælkebøtterne som de er, smukke, mange og med lidt duft. Den dimension, at vi husker dem fra sidste år og forbinder dem med noget dejligt, er ikke en del af børns oplevelser. Men at vi som voksne glædes, den udstråling vi har, det umiddelbare ved blomsterne, det formidles til børnene. Børnenes genkendelse af stedet, som et sted, hvor de oplever spændende ting, og de voksnes engagerede formidling af oplevelser, er en væsentlig del af Sølyst turen, udover de sansemæssige indtryk.

7

KROP OG BEVÆGELSE Det er et mål at barnet bliver i stand til at mestre den fysiske verden.

Der er at barnet lærer at bruge kroppen. Derfor:

skal barnet have mulighed for at krybe, kravle, hoppe, gå og løbe i forskellige slags terræn. Det kan være på græsset, i sandkassen, hvor der er blødt og hvor der er hårdt.

tager vi på ture til skoven, Naturcenter Sølyst og ture i lokalområdet.

er hus og legeplads gennemtænkt m. h. t. indretning og materialevalg + udnyttelse af parkerings-pladsen. Indretningen er med til at støtte kroppens fysiske udvikling. En høj trappe er måske lidt far-lig, men er god træning i at gå på trapper.

trænes barnet i at kravle op, løfte numsen og løfte sig selv op ved egen kraft når det er på puslebor-det.

anvender barnet redskaber for at træne sin fin og grovmotorik. Vi har bl. a. motorcykler, skovle, ko-ste, scootere, cykler og gyngeheste.

Det er at barnet bliver bevidst om sin krop og lærer om kroppens muligheder.

Derfor:

laver vi meget musik, sang og dans – faktesange (hvor sidder næsen, ørerne, hånden osv....)

vejleder de voksne barnet i kroppens muligheder – f. eks. hjælp til at kravle op og komme ned fra en skammel.

er der spejle i vuggestuen så børnene kan se sig selv og deres krop.

træner børnene kropsbevidsthed når de vasker sig med vaskeklud efter spisningen (vaske mund, kind, hage osv....)

træner børnene i at tage tøj af op på.

træner børnene sig i at kunne mærke hvornår de skal tisse (de ældste), men også f. eks. sult og tørst.

Det er et mål at barnet får stimuleret alle sine sanser gennem mange alsidige sanseoplevelser. Derfor:

får børnene oplevelser med maden via det åbne køkken – maden er kold eller varm, maden dufter og maden smager.

prioriterer vi oplevelser gennem udeliv – f. eks. duften af nyslået græs og dufte til blomster.

lytter vi til lyde – f. eks. en traktor på kirkegården, en flyvemaskine over byen og kirkeklokker.

kan vi bruge vore stemmer – f. eks. hviske, tale, tale højt eller råbe.

laver vi temauger med udeliv og sanseoplevelser som tema.

må børnene lege med masser af vand.

bruger vi kropskontakt i det pædagogiske arbejde f. eks. kilde, tumle, slås, sidde med et barn på knæene, den vigtige helt tætte 1 til 1 kontakt.

Det er et mål at barnet får opfyldt sine basale fysiske behov. Derfor:

serverer vuggestuen ernæringsrigtig kost

skal barnets personlige pleje være god – det er bl.a. ren ble, pudse næse, vaske hænder, sult, tørst, hensigtsmæssig påklædning.

skal der altid være tilgængelige voksne som kan hjælpe barnet med den fysiske pleje.

skal der altid være tilgængelige voksne som sørger for trivsel og tryghed omkring barnet. Det kan f. eks. være den tryghed der ligger i at der er tilgængelig voksne. Det kan være den tryghed der er i et lille knus eller at der er voksne til at trøste barnet når det græder.

8

NATUR OG NATURFÆNOMENER Det er et mål at barnet lærer om naturen. Det vil sige at barnet bliver fortrolig med naturen og dens mangfoldighed og bliver i stand til at bruge dens muligheder – det er vigtigt at barnet får lyst til natu-ren. Derfor:

skal vuggestuens medarbejdere gennem samvær og samtale skabe interesse for, formidle og præ-sentere naturoplevelser i vuggestuen.

det er bl.a. årstider, dyr og planter, naturfænomener (som er vejr og vind – sol, regn, lys, mørke, tor-den, sne osv..), omverdensforståelse (som er at barnet lærer at orientere sig i verden uden om vug-gestuen. F. eks. hvor bor jeg? Hvor ligge vuggestuen? Hvor ligger parken? Hvor er Sølyst?).

tager på Sølyst-ture. En lang tur (en udflugt) med madpakker, fælles oplevelser, nye omgivelser, op-levelser på børns præmisser, der er tid, ligeværdige oplevelser (at børn og voksne opdager noget nyt sammen), De voksne hjælper børnene til at sætte ord på ting og oplevelser.

tager vi naturen med inden døre. Det er f. eks. ”Løvfaldsfest”, tage sne ind i et krus og se det smelte, plukke blomsterbuketter, tage uld med hjem fra Sølyst, udstoppede dyr og at have akvarier med vin-bjergsnegle eller haletudser.

bruger vi legepladsen meget. Det er naturen lige uden for døren. Det er at løfte træstubbe for at lede efter små dyr, det er at lede efter myrer, det jorden ved flisekanten, det er æbletræet.

Det er et mål at barnet lærer at passe på naturen. Derfor:

vil vi formidle at naturen kan påvirkes – positivt og negativt.

lærer vi børnene at tage ansvar for naturen – det er f. eks. at samle sit affald op efter sig – måske samle andres affald op – det er at lære børnene at vi godt må smide æbleskroget for det kan fuglene spise, men fugle spiser ikke plastic og dåser.

lærer vi børnene at vise respekt for naturen. Det er f. eks. at man ikke bare knækker grene af eller plukker blomster og derefter smider dem eller bare river blade af træerne for sjov.

lærer om økologi. Økologi er f. eks.: Mad, sundt legetøj, ikke smide affald f. eks. fra madpakken i na-turen, adfærd i naturen og anderledes måder at omgås naturen på.

Det er et mål at barnet lærer at naturen giver barnet mulighed for ro og fordybelse. Derfor:

finder vi oaser i nærområdet f. eks. i parker. )Oase = Det er det der med at finde nogle steder som har noget ”særligt”) – i parken er der et vandløb med små broer, man kan høre vandet risle (nogen gange bruser det), man kan ligge på broen og se ned gennem tremmerne.

naturen giver god mulighed for samtale, samvær og ligeværd. Det er at se hinanden og lære hinan-den at kende. Det er at den voksne kan fortælle om naturen.

færdes vi i naturen i al slags vejr – så på med regntøjet....!

skal børnene have mulighed for at være uforstyrret i leg

lærer vi børnene at bruge naturen til at lege i – grene, blade, vand, sten, jord osv...

9

SPROG Sprog er at være i kontakt med sine omgivelser - at være i samtale og dialog, at udtrykke tanker og følelser samt at opnå det man gerne vil –- det er med til at give større omverdensforståelse. Det er målet at børnene lærer at forstå og anvende talesprog. Derfor:

er dagligdagen i vuggestuen fyldt op med sprog – derfor taler vi så meget?

må alle medarbejdere være opmærksomme på, at vi er sproglige rollemodeller – børnene gentager og efterligner de voksnes sprogbrug - medarbejderne er katalysatorer for barnets sprog – barnet spiller bold (sprog) op ad de voksne.

sætter vi ord på alt det vi gør – sætte ord på ting og handlinger... jeg går, jeg kravler, jeg lø-ber......kunne sige forskel på f. eks. kop og glas – når tøjet skal af og på – når vi leger – når vi tegner og maler osv....

anvendes sproget som tilgang til oplevelser – f. eks. en medarbejder af sted på tur til Sølyst med 2 børn – undervejs kommer 12 svaner flyvende – alle lægger nakken tilbage – medarbejderen snakker og fortæller....se fuglene, hvor er de store, hvordan kan de flyve, hvor er de flotte, hør lyden osv....osv..

er puslebordet et sted med en meget intens kommunikation - f. eks. barnet siger lyde....den voksne gentager lyden....barnet gentager lyden af den voksne....barnet siger lyde....den voksne genta-ger...osv....osv. den voksne omsætter lyde til konkrete ord – det er øvelse, øvelse, øvelse, gentagelse, gentagelse, gentagelse til det bliver automatiseret d. v. s. at ”det sidder på rygraden” – det er omsæt-ning af lyde til ord for på sigt at give barnet sprog.

skal vi skelne mellem tale i forskellige sammenhænge – der er direkte samtale med ét barn (dialog) og samtale i en gruppe f. eks. til spisning eller samling.

kan ”stikord” være en anledning til at begynde eller fortsætte en snak med et barn. Det er målet at børnene lærer at forstå, anvende og udtrykke sig med kropssprog. Kropssprog er man viser handlinger f. eks. fagter, blinke, vende ryggen til, knus og kram, ryste på hovedet, nikker, peger, tramper, øjenkontakt, smiler, mimik, rynker brynene, bevidsthed om at de har en tunge, jeg har set en kanin og understreger, ved at sætte hænderne op som ører – derfor er kropssprog det man kan vise med kroppen, men måske ikke endnu kender ord for. Derfor:

er vores udgangspunkt at kropssproget altid følger talesproget – kropssprog og talesprog supplerer hinanden i al kommunikation.

Det er målet at børnene tilegner sig sprogforståelse. Sprogforståelse er, at kunne forstå og tyde talesprog, kropssprog, billedsprog og skriftsprog. Det er underto-ner (måden man siger det på, f. eks. tonefald), mimik, det er at kunne aflæse og tyde nuancer i sproget. Det er at genkende billeder og begyndende genkendelse af ord, tal og bogstaver.

Derfor:

fremmer samtale forståelsen.

må alle medarbejdere være tydelig i kommunikation med børnene – vi må vi bruge ord som børn for-står, og hvis barnet ikke kender ordet kan vi f. eks. vise en stol hvis barnet ikke forstår ordet!

er klar kommunikation et enkelt talesprog og et tydeligt kropssprog

er det vigtigt at have visuel kontakt, når vi f. eks. pludrer med barnet, for at holde øje med om vi har kontakt med barnet

er der forskel på at snakke med barnet (være i dialog) og på at give en besked eller en instruktion til en gruppe.

læser vi højt, bruger pegebøger, rim og remser, sanglege for både at lære sprog og få sprogforståel-se.

10

skal vi give børnene tid til at reagere og forstå den besked, vi lige har givet – anerkende at det tager tid for barnet forstå og tolke beskeden.

skal vi huske på at børn godt kan følge med i f. eks. højtlæsning, selvom de er på afstand og måske samtidigt laver noget andet.

Vi er opmærksomme på at vi anvender 3 sprog i vuggestuen:

børnesprog (når vi er dialog og aktivitet med børnene)

forældresprog (f. eks. forældresamtale og garderobesnak)

personalesprog (det interne sprog på arbejdspladsen)

11

BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Det er et mål at barnet får styrket sit selvværd. Derfor:

arbejder vi med anerkendende væremåder

supplerer vi barnets selvbevidsthed ved at støtte de unikke egenskaber som hvert enkelt barn besid-der

bruger vi synsvinkelskift (fra at se det negative til at se det positive i en situation)

skal kommunikation med barnet skal være ligeværdig og der skal være respekt for hvem barnet er

skal barnet have omsorg, ømhed og kærlighed

skal vi kunne tage barneperspektivet. Hvad udtrykker barnet? Hvad vil det opnå? Det er et mål at barnet skal kunne mærke sig selv og kunne udtrykke følelsesmæssige behov.

Følelser er en tilstand. De 6 grundfølelser er at være: Glad, trist, vred, overrasket, bange og væmmel-se (fra materialet trin for trin). At kunne mærke sig selv er, at kunne sætte ord på følelser og kunne kende følelser. Børn er meget i deres følelser, de udtrykker sig i gennem følelser, sender og modtager følelsessignaler.

I vores forståelse kan basale fysiske og psykiske (følelsesmæssige) behov ikke fungere hver for sig, men er 2 sider af samme sag, nemlig barnets trivsel. Når barnet er fysisk velfungerende har det stor betydning for den psykiske (følelsesmæssige) udvikling og omvendt.

Derfor:

hjælper vi barnet til at kunne klare at være ked af det – f. eks. ”Jeg kan godt forstå at du er ked af det, men nu skal du høre.....”

er det OK at være ked af det.

stiller vi krav fordi krav er klare signaler. Det er et mål at barnets kreative evner udvikles.

Kreativitet er når barnet:

er nysgerrigt, kan forestille sig - har fantasi og at barnet er undersøgende.

kan tage initiativer, at barnet er foretagsomt og kan fostre ideer, at kunne sætte en leg i gang - at bar-net er aktivt.

vil opnå noget. At barnet har viljestyrke og er vedholdende.

kan udtrykke hvad det vil. Derfor:

skal vi voksne være medundersøgende og lege med i barnets leg. Vi skal kunne træde ind i barnets leg eller være med til at bygge en leg op.

skal vi give rammer, som skaber mulighed for at stimulere barnets nysgerrighed. f. eks. at legetøj skal være tilgængeligt, at der er opmærksomhed, blandt voksne, på hvad barnet vil – barneperspektiv samt hente verden ind f. eks. via bøger.

Vejlede barnet.

leger barnet f. eks. rollelege og laver teater.

12

SOCIALE KOMPETENCER Det er et mål at barnet udvikler relationskompetence. Relationskompetence er: at barnet ved hvem det selv er. At det kan tage imod og møde andre, at det er empatisk, at det kan samar-bejde, at det kan sige fra og sætte grænser for hvad det vil og ikke vil samt kunne indgå kompromis. Det er et mål at barnet lærer at kunne begå sig store og små fællesskaber, fordi et barn udvikles i samvær med andre.

Vores tilgang til fællesskabet er baseret på:

at der dannes grundlæggende sociale mønstre i vuggestuen

at der opstår venskaber i fællesskabet

at fællesskabet bruges til at blive set i

at alle må finde sin rolle, sin plads og sin betydning i fællesskabet

at der skal være plads til både at være ”særlig” og ”unik” i fællesskabet

at børn udvikler sig i hver sit tempo og på hver sin særlige og unikke måde

at også helt små børn aktivt vælger f. eks. hvem de vil holde i hånden

at det enkelte barn påvirker fællesskabet og fællesskabet påvirker det det enkelte barn

at der er brug for både individualisme og fællesskab

at barnet tager sin egen personlighed med ind i fællesskabet

Tegn på samvær/begyndende samvær er:

når barnet er observerende og tænkende

når barnet registrerer og undrer sig

når barnet efterligner/imiterer

når barnet leger parallel-lege

når barnet begynder på rollelege

når barnet viser interesse

når barnet viser aktiv interesse for andre børn og voksne

Forældrene

De sociale kompetencer, som barnet har ”med hjemmefra”, får en central betydning for det sociale mil-jø i vuggestuen? Altså den måde som forældrene er sammen med deres børn på, får betydning for vuggestuens arbejde med det sociale.

De voksne i vuggestuen

Medarbejderne har afgørende indvirkning de grundlæggende sociale mønstre i vuggestuen og med-arbejderne er rollemodeller – ”børnene gør som de voksne gør”

Derfor:

arbejder vi med anerkendelse, respekt og åbenhed, som igen forholder til det grundlæggende men-neskesyn i vuggestuen ”Ved Æbletræet” som er helt essentielt for det pædagogiske arbejde.

vil vi være til rådighed for børnene.

kan måden man formulerer sig på forme den efterfølgende handling – en positiv formulering kan blive til en positiv tilgang til barnet.

vil vi være bevidste om måden vi kommunikerer på – f. eks. måden vi taler og formulerer os på.

vil vi være bevidste om måden vi er sammen på og tage ansvar.

Anerkendelse er bl. a.:

at vise forståelse for andre

at man kan se de andre

at man føle de andre (empati)

at man kan ”sætte sig selv lidt til side” (vente)

13

Sociale kompetencer i vores dagligdag Musik Om fællesskabet. En gruppe børn spiller med instrumenter. Vi synger en sang hvor børnenes navne næv-nes. Børnene spiller to og to, mens de andre venter. Børnene øver sig i at holde øje med hinanden, øver sig i at vente mens to børn spiller og de 2 som spiller øver sig i at være midtpunkt. På tur Om at være i samspil og kunne deles om oplevelser. Nogle børn finder på turen nogle ”mejsekugler”. Kug-lerne undersøges, sendes rundt så alle kan se. Omsorg Om børn der tager omsorg for hinanden - Et barn græder inde på stuen. Et andet barn ude i fællesrummet hører det og henvender sig straks til en voksen og gør opmærksom på at der er en der græder. ”Frugt” – samling Om fællesskabsfølelse – klokken 9.00 er der hver dag frugt og samling. Hensigten er at finde ud af hvad vi kan få/have sammen i dag – det er for at give børnene en fornemmelse for at være i en gruppe. Tale sam-men, fortælle en historie, øve sig i at lytte til de andre, øve sig i selv at fortælle og ”blive set” og øver sig i at vente. Lære at sende frugtfadet videre til den næste. Vi starter og slutter med en sang. Nogen gange synger vi kun eller vi kun spiser frugt. Efterligning – parallelleg Om at se hinanden og følge efter hinanden. I middagsstunden, når en del børn sover, kan denne lille ”leg” foregå. Et barn kravler ind under bordet. Et andet barn opdager det og kravler også derind. Flere ser det og kravler derind. Nogle kravler ud igen og nogle bliver. En spontan dans på stuen Om når noget fælles opstår. Vi sætter noget musik på. En voksen begynder at danse med et barn. flere børn kommer til og vil være med. Et fællesskab opstår. Højtlæsning Om at alle skal have en oplevelse og derfor må børnene lære at ”vise hensyn”. Hvem vil være med til at læ-se i en bog. Mange børn kommer med en bog. Hvilken bog skal vi læse? Hvordan skal vi sidde så alle kan se? Den voksne ”flytter rundt på” og ”instruerer” børnene så alle kommer til at kunne både se og høre. En larmende traktor Om at kunne sætte sig i den andens sted og kunne handle på det. På tur med 2 børn til kirkegården. En trak-tor kører derovre og det ene barn bliver bange. Det andet barn syntes det var spændende. Det andet barn aer det første barn som tegn på at det ikke skal være bange. Regnorme Om interessefællesskaber. En voksen løfter stenen for at kigge efter regnorme. Det har vi gjort mange gange før. Børnene kender ”signalet” (den løftede sten), bliver nysgerrige og kommer straks til for at lede efter regnorme. To børn Om når den voksne kan se at to børn vil noget med hinanden. To børn er i gang med legekøkkenet, men hvem skal have hvad, hvad kan tingene bruges til og hvad skal vi lege? Den voksne kan gå ind i børnenes forehavende og hjælpe legen i gang og hjælpe børnene i gang med deres relation.

14

KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Det er et mål at barnet, gennem forskellige målrettede planlagte og spontane aktiviteter, får kendskab til kulturelle udtryksformer. (Se mere under ”Barnets alsidige personlige udvikling” – om hvordan barnets kreative evner udvikles). Derfor:

vil vi opstille mål som stimulerer barnets kreativitet og fantasi.

skal vi have legetøj, materialer og rum som inspirerer børnenes fantasi.

skal børnene have tid og plads til leg – vi voksne skal have øje for hvad barnet selv har ”gang i” samt deltage og støtte legen.

laver vi musik, dans, synger, laver teater, læser højt, har udklædningstøj m. m..

har vi temauger f. eks. om Afrika, indianere, cirkus med en afsluttende forestilling, kunstuge med fordybelse i farver og med fernisering, udsmykninger og udstillinger, sanseuger m. m..

får vi forskellig mad fra forskellige lande som stimulerer smag og sanser.

tager vi på museum som bl. a. formidler farver, vand, lys, former, oplevelse og sansning – barnets horisont udvides.

tager vi på ture til biblioteket, går i teatret og besøger cirkus. Det er et mål at barnet oplever sociale omgangsformer, som er styret af vuggestuens menneske-syn(anerkendelse, respekt og åbenhed). Det er et mål at barnet oplever åbenhed for andre og det anderledes. Derfor:

er måden vi er sammen på, er overfor hinanden på og måden vi taler, lytter og anerkender hinanden på vigtig.

er løbende diskussion om ”acceptable måder” at være sammen på et vigtigt emne.

er respekt for natur og omverden vigtig – det er f. eks. at passe på tingene, ikke ødelægge andres ting, ikke tegne på væggen, ikke bare smide væk m. m..

øver vi f. eks. bordskik som bl. a. er ikke at gå til og fra bordet, sidde sammen i en gruppe, at være sammen om en samtale og altid under hensyntagen til barnets alder.

siger vi goddag og farvel til hinanden hver dag i vuggestuen.

er det vigtigt at lære høflighed. Det er et mål at barnet oplever og deltager i danske traditioner – ”skik og brug”. Vuggestuens traditioner er danske traditioner, som har at gøre med vores kulturbaggrund. Traditioner er samvær og genkendelsens glæde. Traditioner skal være en særlig oplevelse. Derfor:

skal vi omsætte traditioner til en måde som vuggestuebørn kan få en oplevelse ud af.

holder vi løvfaldsfest når bladene falder af træerne.

holder vi sommerfest med forældre, søskende, mad og underholdning.

holder vi jul med daglige juletraditioner hver dag i december – sange, lave julegaver som skal med hjem, juletræ, går i kirke, en nisse på hver stue m. m..

holder vi fastelavn med at slå katten af en ”papkasse”, udklædning, boller m. m..

fejrer vi børnenes fødselsdage i vuggestuen eller hjemme hos barnet. Det er et mål at barnet møder voksne som formidler kultur. Derfor:

skal vi voksne være bevidste om hvad vi gør.

skal vi voksne selv være aktive og præsentere muligheder.

15

skal vi voksne være kreative, skabende, legende, spontane, sjove, spændende udfordrende, inte-ressante o. s. v..

”Nysgerrige voksne er også den slags voksne, der ved noget. Voksne, der ingenting ved - om dyr eller plan-ter eller frimærker – er faktisk ikke værd at være sammen med for børn. Omsorgens pædagogik, det med en hånd om skulderen og den ubetingede anerkendelse, er ikke nok, er højest det halve, den anden halvdel er at være sammen med en voksen. Der ved noget, peger, viser, forklarer og fortæller” Citat Mogens Hansen, Uddannelse nr. 6, 2000.

16

DOKUMENTATION Hvad er dokumentation? Dokumentation er, når den professionelle pædagogisk ansatte på daginstitutionen udvælger et udsnit fra den teoretiske eller praktiske pædagogik og synliggør dette for omverdenen. (Dorthe Filtenborg Sørensen – do-kumentation, Dafolo 2004) Mål med dokumentation Det er en vigtig opgave at få dokumenteret dagligdagen – al den omsorg, læring og de aktiviteter og det bare at være i vuggestuen – det som forældrene ikke ser når de ikke er der. Den læring der foregår ”i det små” i helt uplanlagte aktiviteter – for børn udvikler sig ikke kun i planlagte aktiviteter! Vi dokumenterer hovedsageligt for, at vores forældrene skal få et indblik i hvad vi laver med børnene i vug-gestuen samt hvordan børnene udvikles og trives. Skriftlig dokumentation Ved hver stue hænger en whiteboard tavle, hvor vi informerer om nogle af dagens aktiviteter i overskrifter. Ved hver stue er afkrydsningslister for hvert enkelt barn – her skrives sovetider og andre særlige beskeder om det enkelte barn. Der hænger f. eks. også feriesedler, møder, mødeplaner o. lign.. Vi tager billeder, skriver tekst til og ophænger dem på fællestavler og ved stuerne. Billederne tages ned når de ikke er relevante mere. Hvert barn har en billedmappe. På opslagstavlen ved køkkenet kan alle se, hvad børnene har fået at spise. På opslagstavlen i vindfang informeres om sygdom, ferie, kursus o. s. v. Der hænger billeder af alle medarbejdere i garderoben På opslagstavlen langs personalestuen ophænges generel information (kommune, forældrenævn o. s. v.) Vi udgiver nyhedsbreve til alle forældre efter behov. Mundtlig dokumentation Vi taler med hver enkelt forældre om det enkelte barn hver dag. Det er generel dokumentation af hvordan barnet har haft det i løbet af dagen og det er de særlige forhold der er for hvert enkelt barn og forældre. Særlig dokumentation Pædagogiske forklaringer – f. eks. en grundig forklaring til alle forældre om det pædagogisk fornuftige i at vuggestuen kun laver julearrangement for børn uden forældrene. Det kan f. eks. være konsekvenser af et sparekatalog. I sådan en situation har lejlighed til at dokumentere hvad nedskæringer betyder for fagligheden. Respektere at forældre en gang imellem kigger ind af vinduet, inden de kommer ind i vuggestuen, for at se hvordan deres barn leger, uden at barnet ved det. Øvrig dokumentation er forældrepjece og hjemmeside.

EVALUERING Denne pædagogiske læreplan skal evalueres i institutionsbestyrelsen efterår 2007.

17

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Hensigten Vi vil skabe optimale rammer for børn med særlige behov. Vi vil være rummelige og vi vil tilpasse vores pæ-dagogik til det enkelte barns behov. Det betyder at vi vil give et barn med særlige behov øget opmærksom-hed. Vi vil for hvert enkelt barn vurdere om barnet faktisk trives og udvikles i de rammer, vi kan tilbyde i vuggestu-en. Hvad er særlige vanskeligheder? Vi modtager sjældent børn med særlige vanskeligheder. Når vi har et barn med særlige vanskeligheder i vuggestuen, vil vi i meget høj grad tage udgangspunkt i barnets særlige behov. Der vil være mange situatio-ner, hvor det kan være meget svært at afgøre om et barn har et særligt behov eller ej. Et barn med særlige behov kan f. eks. være:

et barn med handicap et barn som er i fare for at blive udstødt eller isoleret et barn som har svært ved at etablere kontakt til de andre børn et barn som har svært ved at rumme at gå i vuggestue et barn som i en periode har behov for ekstra opmærksomhed

Hvilke muligheder har vi, når vi har et barn med særlige behov?

1. Hvis forældrene fra barnets start, gør opmærksom på at barnet har særlige behov, vil vi med det samme være i dialog med forældrene for at finde ud af, hvordan vi kan støtte barnets bedst muligt i vuggestuen.

2. Hvis vi får mistanke om at et barn har særlige behov, vil vi oftest begynde at undre os internt og f. eks. bringe det op på et stuemøde eller personalemøde. Et undrende spørgsmål kunne f. eks. være. ”Jeg ved ikke om jeg har set rigtigt - vil I lige prøve at lægge mærke til...”? Meningen er, at der skal flere iagttagelser til, inden vi afgør om vi skal foretage mere. I nogle tilfælde kan det også være at vi undrer os sammen med forældrene.

3. Herefter vil vi som regel invitere til en forældresamtale hvor vi tager forældrene med i vores ”undren”, hvis de ikke har været involveret tidligere, og vi giver udtryk for vores bekymring. Forældresamtalen kan f. eks. munde ud i at vi, sammen med forældrene vil holde lidt ekstra øje med barnet, afhængig af hvad behovet måtte være. Vi aftaler som regel nyt møde. Er der f. eks. tale om talevanskeligheder vil vi som regel henvise til pædagogiske psykologisk rådgivning (PPR) og bede talepædagogen om at komme og lytte til barnet i nær fremtid.

4. Hvis vi ikke mener vi kan opfylde barnets behov eller ikke ved hvad vi skal gøre vil vi indkalde til et netværksmøde. Det kan f. eks. være forældre, talepædagog, sundhedsplejerske og medarbejdere fra vuggestuen. Der er nu flere til at belyse et barns behov og dermed give kvalificerede forslag til hvad vi skal gøre i vuggestuen eller om der eventuelt skal inddrages andre eksterne samarbejdspartnere. f. eks. psykolog, sagsbehandler el. lign.. Der udarbejdes en handleplan hvor vi nedskriver hvad der skal til for at støtte barnets bedst muligt, der opstilles mål og vi laver aftaler. Det kan også være i denne fase at netværksmødet anbefaler at der søges støttetimer til barnet. Støttetimer gives pt. kun for en måned af gangen, så det vil være af midlertidig karakter.

5. Underretning – hvis et barn er handicappet eller truet af udstødning og isolation kan vi underrette de sociale myndigheder. Vuggestuen har pligt til at underrette når vi vurderer, eller har formodning om, at et barn er truet.

6. Når et barn med særlige vanskeligheder skal skifte institution, kan vi afholde et overleveringsmøde. Ved dette møde deltager medarbejdere fra ny institution, medarbejdere fra gammel institution og for-ældrene.

Observationer Vi kan vælge at lave iagttagelser af barnet, som foregår ved at medarbejderen, evt. flere medarbejdere, sæt-ter sig i nærheden af barnet, observerer og nedskriver det væsentlige. Disse iagttagelser bruges til intern faglig udveksling og til i den daglige forældresnak. Hvis vi mener der er behov for mere detaljerede observationer kan vi bruge ”Kuno Beller” iagttagelsesmeto-de eller ”Barn i centrum” metode. For det meste er disse iagttagelser også til internt men kan også bruges sammen med forældrene.

18

Når der er brug for at eksterne samarbejdspartnere skal inddrages, er der i nogen tilfælde brug for at vi som vuggestue skal skrive en udtalelse om et barn. Sådan en udtalelse består som regel både affalmindelige daglige iagttagelser og vurderinger + en evt. en iagttagelse efter en mere detaljeret iagttagelsesmetode. Det kan også forekomme at f. eks. PPR har konkrete spørgsmål de gerne vil have belyst via en skriftlig udtalelse. Eksterne samarbejdspartnere Vi har i vuggestuen oftest samarbejde med sundhedsplejerske, talepædagog og PPR´s åbne rådgivning. PPR´s åbne rådgivning er et anonymt tilbud til både forældre og medarbejdere i daginstitutioner, hvor man kan få vejledning og supervision. Vi er i et enkelt tilfælde gået til åben rådgivning vuggestuen og forældre sammen Øvrige samarbejdspartnere er f. eks. psykolog, sagsbehandlere og alle deltagere i skoledistriktssamarbejdet. Samarbejdet i skoledistriktet intensiveres i disse år. Vanskelige samtaler I forældresamtaler er det vigtigt at medarbejderen, er god til at formidle en problemstilling. Måske deltager der 2 medarbejdere. Vi lægger vægt på at der er faglighed i forældresamtaler. Ved lidt vanskelige samtaler vil vi forberede os grundigt og institutionslederen deltager eventuelt i samtalen.

19

BILAG

bilag 1 - Oversigtsplan for hele forløbet

Mandag d. 5. sept. 2005 17.00 – 18.30 personalemøde Introduktion samt forventninger til arbejdet

med pædagogiske læreplaner

Mandag den 26. sept. 09.30 – 11.30 interview Krop og bevægelse Blåmejsen

Tirsdag d. 4. okt. 2005 17.00 – 19.00 personalemøde Arbejde med krop og bevægelse i hele personalegruppen

Onsdag d. 26. okt. 2005 09.30 – 11.30 interview Natur og naturfænomener Rødkælken

Onsdag s. 2. nov. 2005 17.00 – 19.00 personalemøde Arbejde med natur og naturfænomener i hele personalegruppen

Onsdag den 23. nov. 09.30 – 11.30 interview Sprog Grønspætten

Torsdag d. 1. dec. 2005 17.00 – 19.00 personalemøde Arbejde med sprog i hele personalegrup-pen

December 2005 Ledelse + Mo-gens

midtvejsevaluering

Mandag d. 20. februar 2006

09.30 – 11.30 interview Sociale færdigheder Blåmejsen

Onsdag d. 1. marts 2005 17.00 – 19.00 personalemøde Arbejde med Sociale færdigheder i hele personalegruppen

Mandag d. 13. marts 09.30 – 11.30 interview Børns læring Dokumentation Jette + Søren

Lørdag d. 25. marts 2006 9.00 – 16.00 evt. til 16.30

Personaledag Arbejde med Børns læring og Dokumentation i hele personalegruppen.

Onsdag d. 29. marts 2006 09.30 – 11.30 interview Personlige færdigheder Rødkælken

Torsdag d. 6. april 2006 17.00 – 19.00 personalemøde Arbejde med personlige færdigheder i hele personalegruppen

Onsdag d. 26. april 2006 09.30 – 11.30 interview Kulturelle udtryksformer og værdier Grønspætten

Mandag d. 1. maj 2006 17.00 – 19.00 personalemøde Arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier i hele personalegruppen

6. Juni 2006 Afslutning og godkendelse af arbej-det med de pædagogiske lærepla-ner alle medarbejdere sammen med bestyrelsen.

20

bilag 2 - Eksempel på indkaldelse til interview

Århus den 21. sept. 2005

Kære Blåmejser...

På mandag den 26. sept. fra 9.30 til 11.30 kommer jeg og laver interview med jer om det første tema i de pædagogiske læreplaner. Alt det jeg får skrevet ned tager jeg med hjem og renskriver. Herefter sender jeg jer det igen. Det skriftlige materiale er nu oplæg til personalemøde tirsdag den 4. okt. 2005 kl. 17.00 - 19.00. Temaet er ”Krop og Bevægelse”! I skal ikke forberede jer på nogen bestemt måde. Jeg styrer, holder overblik, skriver og sørger for at vi overholder tiden! Indholdet - det er jer der har forstand på det! Planen ser sådan her ud – vi starter præcis kl. 09.30: (der bliver en pause ca. midtvejs) 09.30: introduktion 09.45: definition af ”krop og bevægelse” hvad indeholder temaet – hvilke hovedoverskrifter kan opstilles? 10.15: opsætning af mål for temaet hvad vil I opnå? 10.50: praksisbeskrivelser af temaet hvordan opfylder I jeres mål? 11.20: afslutning og kort evaluering 11.30: slut

21

bilag 3 - Eksempel på indkaldelse til personalemøde

Program til personalemøde i ”Ved Æbletræet” tirsdag den 4. okt. 2005 – 17.00 – 19.00

Aftenes opgave: 2. gennemarbejdning af temaet ”krop og bevægelse”...

Aftenes mål: Mål og praksisbeskrivelser skal færdiggøres...

Råskriftet er udtryk for hvor langt vi er kommet med temaet...

Afsnittet om mål skal færdig bearbejdes, forstås, sorteres, sprogforbedres og måske mangler der også nogle områder...

Når målene er mere præcist fastlagt skal der laves praksisbeskrivelser under hvert mål...

Hvis afsnittet fase 1 (definition, Brainstorm) virker rodet så er det rigtigt nok da det var en brainstorm – læs det igennem m. h. p. at lade sig inspirere...

Forberedelse: Alle medarbejdere har på forhånd gennemlæst råskrift fra interview med blåmej-ser...og gerne tænkt mere eller undret sig...superforberedelse vil være at nedskrive noget af det som I kommer til at tænke på når i læser råskriftet...

Styring og skrivning: Mogens Programtider: 17.00 - 17.10 (10 min) introduktion, program og spørgsmål 17.10 - 17.20 (10 min) fremlæggelse af blåmejsers arbejde 17.20 - 18.05 (45 min) færdiggøre mål 18.05 - 18.15 (10 min) pause 18.15 - 18.55 (40 min) praksisbeskrivelser 18.55 - 19.00 ( 5 min) afslutning - opsamling

22

bilag 4 - Program for personaledagen Personaledag i Vuggestuen ”Ved Æbletræet” - lørdag den 25. marts 2006 – kl. 9.00 – 16.00 på Odder Park-

hotel

Programmet er baseret på at alle er klar præcis på de planlagte tidspunkter...

Alle medbringer papir og blyant til notater...

Mogens styrer og er ansvarlig for det skriftlige.

Undervejs vil Mogens komme små korte oplæg som inspiration til diskussionerne.

Pausetidspunkter vil være ca. tidspunkter...

Dagens to emner er ”Børns læring” og ”Dokumentation”.

Formiddagens mål er: 1. at få gode diskussioner om børns læring. 2. få styr på hvad børns læring er! D. v. s. at arbejde frem mod en fælles definition af børns læ-

ring. 3. at diskutere og bestemme konkrete metoder til at forstå og arbejde med børns læring. 4. forældrene også skal kunne forstå jeres læringssyn....

Eftermiddagens mål er: 1. at få gode diskussioner om dokumentation. 2. at få indblik i hvad dokumentation er. 3. at finde og bestemme metoder til at arbejde med dokumentation i. f. t. børn, forældre og

personale.

Programtider Minutter Indhold

09.00 – 09.20 20 min Introduktion til dagens arbejde

09.20 – 10.00 40 min Børns læring

Hovedspørgsmål:

1. Hvad er læring? 2. Hvad er et godt læringsmiljø?

Supplerende spørgsmål:

Hvad er god læring?

Hvordan lærer barnet?

Hvornår har barnet lært noget?

Hvordan kan I styre hvad barnet skal lære?

Hvilke forudsætninger skal være til stede for den gode læring?

Hvem kan barnet lære af?

Hvad kan barnet lære i vuggestuen?

Hvad skal barnet lære i vuggestuen?

Hvordan kan I arbejde med børns læring i vuggestuen? Brainstorm, diskussion og afklaring at de vigtigste begreber om læring

10.00 – 10.10 10 min Pause

10.10 – 11.00 50 min Brainstorm, diskussion og afklaring at de vigtigste begreber om læringsmiljøer

11.00 – 11.10 10 min Pause

23

11.10 - 12.00 50 min Formulering og vedtagelse af de overordnede principper for læring og læringsmiljøer i vuggestuen

Opstille hovedområder som påvirker børns læring – teoretisk (det I tæn-ker) og praktisk (det I gør)

12.00 – 13.00 60 min Frokost

13.00 – 13.50 50 min Dokumentation

Hvad er dokumentation?

Hvad kan dokumentation bruges til?

Hvordan laver I dokumentation i praksis Dokumentation i. f. t. forældre

Hvad er målet

Hvordan gør I – vil I gøre mere (eller mindre)

13.50 – 14.00 10 min Pause

14.00 – 14.50 50 min Dokumentation i. f. t. børn

Hvad er målet

Hvordan gør I – vil I gøre mere (eller mindre)

Dokumentation i. f. t. jer selv som medarbejdere

Hvad er målet

Hvordan gør I – vil I gøre mere (eller mindre)

14.50 – 15.00 10 min Pause

15.00 – 15.45 35 min Hvilken dokumentation vil I prioritere i 2006 og hvordan vil I gøre det

15.45 – 16.00 15 min Opsamling og vurdering af fra dagens arbejde

24

bilag 5 - Program for midtvejsevaluering

Indbydelse til møde i bestyrelsen i vuggestuen ”Ved Æbletræet”

Mandag aften den 5. december kl. 19.30 – 22.00 Emne: Pædagogiske læreplaner Aftenens mål er:

at bestyrelsen får diskuteret og giver feedback til medarbejderne om arbejdet med de pædagogiske læreplaner i vuggestuen herunder:

- at bestyrelsen får indblik i hvad pædagogiske læreplaner er - at bestyrelsen giver mere konkret feedback på de 3 første beskrivelser (bilag) - at bestyrelsens diskussioner munder ud i en skriftlig konklusion/opsamling, af aftenens dis-

kussioner, som skal medinddrages i det videre arbejde med de pædagogiske læreplaner.

Oplæg, ordstyring samt ansvarlig for nedskrivning af aftenens konklusion/opsamling: Mogens Lodahl Karlsen Program:

Klokken tid Indhold

19.30 – 19.45

15 min Velkomst og præsentation - Program og mål = diskussion + feedback (skriftlig konklusion)

- en blanding af foredrag (undervisning), feedback (forholde sig til) og midtvejsevaluering (vurderinger) – derfor er spørgsmål + afbrydelser = OK

- Runde – hvad er dit kendskab og evt. holdning til pædagogiske læreplaner

19.45 – 20.15

30 min Oplæg om pædagogiske læreplaner

20.15 – 20.45

30 min Feedback på de 3 første beskrivelser

20.45 – 21.00

15 min Pause

21.00 – 21.35 35 min Lidt mere oplæg – for og imod pædagogiske læreplaner – men de skal laves under alle omstændigheder Generel diskussion af arbejdet med pædagogiske læreplaner i vuggestuen f. eks. Hvilke fordele giver de pædagogiske læreplaner vuggestuen? f. eks. at faglig-heden højnes og der bliver større bredde i de pædagogiske tilbud.

Læs evt. mere Kirsten Poulsgaard (CVU, Jelling) https://www.minff.dk/fileadmin/template/minffdk/pdf/Laereplaner/kirsten-poulsgaard.pdf

Hvad i de pædagogiske læreplaner er til bøvl og besvær og fører ikke reelt til nogen ny læring, men bare at man lærer noget andet?

Læs evt. mere Søs Bayer (rektor for Dannerseminariet) http://www.boernogunge.dk/internet/BoernOgUnge. nsf/0/B8B491AFCCEBC7F8C1256E36003A6EBB?OpenDocument

21.35 – 21.50 15 min Nedskrivning af konklusion og eventuelle ideer der er opstået i løbet af aftenen

21.50 – 22.00

10 min Evt. Slut – hjem

25

bilag 6 - Konklusion fra midtvejsevaluering

Hovedkonklusion fra midtvejsevaluering med bestyrelsen i vuggestuen ”Ved Æbletræet” mandag den 5.12.2005 Institutionen er genkendt i det skriftlige materiale (krop og bevægelse, natur og naturfænomener og sprog).

Det ligner det her sted

Det ligner virkeligheden Vuggestuens menneskesyn skinner igennem – værdigrundlaget er at finde i det skriftlige.

Intuitionen (empatien) er med i alt det I gør i vuggestuen

Stemningen i institutionen er måske den vigtigste grund når forældre skal vælge institution?

Stemningen og menneskesyn har med hinanden at gøre!

Forældrene taler om en ”overskuds institution”

Jeg vil møde et menneske (en medarbejder), som jeg ved har en faglighed Beskrivelserne er overskuelige, grundige, tydelige, velskrevne og indholdet fremstår som fagligt vel-funderet.

Det er rart med eksempler

Beskrivelserne er meget lige til

Det er en udbygning af det, vi godt ved om vuggestuen i forvejen

Der er altid faglighed med, i det I foretager jer i vuggestuen

Set over en gennemsnits uge foregår stort set alt det I har beskrevet

Reelle beskrivelser af hverdagens praksis

Omvendt rækkefølge – først praksis – herefter udledning af læring, udvikling eller menneskesyn af praksis.

26

bilag 7 - Afslutning og godkendelse

Indbydelse til personale og bestyrelsesmøde i vuggestuen ”Ved Æbletræet” tirsdag den 6. juni 2006 kl. 17.30 – 19.30

Emne:

Pædagogiske læreplaner Aftenens mål er:

at medlemmerne af bestyrelsen får indblik i 3 specifikke emner som medarbejderne fremlægger at medlemmerne af bestyrelsen får indblik i, hvad medarbejderne har fået ud af at arbejde med pæda-

gogiske læreplaner at medarbejderne får indblik i, hvad medlemmerne af bestyrelsen tænker om arbejdet med pædagogi-

ske læreplaner at arbejdet med de pædagogiske læreplaner godkendes af både medarbejdere og bestyrelse.

Program og ordstyring:

Konsulent - Mogens Lodahl Karlsen Bilag

Den færdige pædagogiske læreplan for vuggestuen ”Ved Æbletræet” Program:

klokken tid Indhold

17.30 – 17.45

15 min Vuggestuen serverer lidt let mad Mogens sætter i gang og gennemgår aftenens program og ide (mål)

17.45 – 17.55

10 min Jette holder en kort tale om arbejdet med de pædagogiske læreplaner

17.55 – 18.30

35 min 3 personaler giver 3 små oplæg – herefter kommentarer og diskussion

18.30 – 18.40

10 min Hvad fik medarbejderne ud af at arbejde med pædagogiske læreplaner – hver enkelt medarbejder siger lidt

18.40 – 19.10 30 min Hvert enkelt medlem af bestyrelsen fremlægger et punkt som de særlig har bidt mærke i da de læste de pædagogiske læreplaner.

19.10 – 19.25 15 min Opsamling, kommentarer og godkendelse...

19.25 – 19.30 05 min Eventuelt

27

bilag 8 - Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn »§ 8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 1/2-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene. Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision.«

28