På vej mod et midtjysk klyngeprogram

April 2008

– 9 artikler med erfaringer og synspunkter

Copyright: Region Midtjylland

Udgiver: Region Midtjylland

Regional Udvikling

Skottenborg 26

DK- 8800 Viborg

Tlf. 8728 5000

e-mail: regional-udvikling@ru.rm.dk

www.regionmidtjylland.dk

Bestilling: Kan erhverves ved henvendelse til

Region Midtjylland eller downloades

fra www.rm.dk

Layout: Tilsted Com

Oplag: 300

ISBN nr.: 87-7788-170-2

Udgivelse: April 2008

Forsidefoto: Scape Technologies A/S

Forord

”I forbindelse med debatoplægget: ”På Vej mod et midtjysk klyngeprogram” har Re-gion Midtjylland interviewet en række erhvervsfremmeaktører, videninstitutioner og virksomheder omkring deres erfaringer og synspunkter på arbejdet med klynger og netværk.

Formålet har været at give en række konkrete eksempler på, hvordan der kan ska-bes gode rammer for virksomhedernes vækst gennem en større satsning på net-værkssamarbejde mellem virksomheder, bedre samspil med videninstitutioner og udvikling af egentlige vækstklynger.

Endvidere har målet været at få nogle forskellige holdninger og synspunkter til, hvordan Vækstforums netværks- og klyngeprogram bedst kan blive til gavn for regionens virksomheder.

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Indhold

Knud Hareskov, CenSec og kvalitetspartner Torben Bech. Trier Christensens Maskinfabrik A/S i Viborg Milliardordrer i vente fra forsvars- og sikkerhedsindustrien . . . . . . . . 5

Anne Mette Zachariassen, rektor for TEKO Lad os bruge Danmarks lidenhed som en styrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Thomas Yde Tordrup, erhvervsdirektør i Ringkøbing Fjord Erhvervsråd En mand steg af toget – og en smedeklynge opstod . . . . . . . . . . . . . . . 10

Anne Jensen, Ohmatex Intelligente tekstiler kan redde brandmandens liv . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Torben Busk, Erhvervschef i Horsens Erhvervsråd Tid som den begrænsende faktor i de kommende klynger . . . . . . . . . . 15

Morten Thorning, studierektor – The Animation Workshop og Johannes Stensgaard, borgmester i Viborg kommune Viborg – internationalt centrum for animation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Henrik G. Larson, centerleder fra Teknologisk Instituts afd. i Århus Klyngen – det bedste udviklingsværktøj vi nogensinde har kendt . . . 20

Besøg hos Vildbjergs jern- og metalvirksomheder – Stærk entreprenørånd og teknologisatsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Frans Bjørn-Christensen, projektleder i Væksthus Midtjylland Afsløring: Fra sort industri til det pureste guld! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

3

5

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Milliardordrer i vente fra forsvars- og sikkerhedsindustrien

For at kunne matche de store og meget krævende internationale producenter af forsvars- og sikkerhedsudstyr har danske underleverandører oprettet CenSec, Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark, som på mindre end to år har udviklet sig til en velfungerende klynge, der i dag har godt 70 virksomheder som medlem-mer.

Ordrer for et tocifret milliardbeløb ligger og venter på danske virksomheder. Ordrerne kommer fra den internationale forsvars- og sikkerhedsindustri, der teknologisk, logistisk og på alle andre felter stiller så strenge krav til sine underle-verandører, at små og mellemstore danske virksomheder har meget svært ved at matche dem. I hvert fald hvis de agerer alene. Det er baggrunden for oprettelsen af CenSec, Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark, der siden starten for små to år siden har udviklet sig fra et netværk med fokus på generel virksomhedsudvikling til en klynge, som interesserer sig for hele værdikæden.

Foreløbig består CenSec-klyngen af omkring 70 virksomheder. Heraf er godt halv-delen placeret i Region Midtjylland.

– Aktiviteterne inden for CenSec har allerede udmøntet sig i de første konkrete resultater, idet flere af virksomhederne i klyngen har opnået betydelige ordrer. Men det er kun toppen af isbjerget. I de kommende år vil der samlet set kunne blive tale om ordrer for mange milliarder kroner. Ikke mindst i kraft af de modkøbs-aftaler, som udenlandske producenter indgår, når de sælger militært udstyr til Danmark. Men ordrerne vil kun gå til danske virksomheder, hvis de kender deres besøgel-sestid og kvalificerer sig til at kunne operere på det store og attraktive, men også meget vanskelige marked, som forsvars- og sikkerhedsindustrien udgør, siger pro-jektleder Knud Hareskov fra Center for Underleverandører, der varetager sekreta-riatsfunktionen for CenSec.

SamarbejdsfladerneMed enkelte undtagelser som for eksempel Terma og Hydrema har Danmark stort set ingen virksomheder, som leverer færdige produkter til forsvaret. De relativt få leverancer, der foreløbig er tale om, er typisk fra små og mellemstore danske un-derleverandører til andre – større – danske eller udenlandske underleverandører, som i stigende grad er systemleverandører.

Disse små og mellemstore underleverandører udgør hovedparten af medlemmer-ne i CenSec-klyngen, hvor de samarbejder inden for fem hovedområder:

Formidling og deling af ny viden•

Erfaringsudveksling•

Salg og markedsføring•

Kvalitetsstyring•

Relationsopbygning•

“”

Knud Hareskov

Torben Bech

6

På

vej m

od

et

m

idtj

ysk

klyn

gep

rog

ram

– CenSec er et arbejdsfællesskab, hvor der opnås en dynamik og en synergi, som de enkelte medlemsvirksomheder kan have stor fordel af, alt afhængig af, hvor megen tid og energi de selv vil investere i fællesskabet. Samtidig er CenSec et vigtigt bran-ding-værktøj. I danske underleverandør-virksomheder findes der mange stærke kompetencer, som også er attrraktive inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien. Men en lille dansk virksomhed har ingen jordisk chance for selv at gøre sig kendt hos en international virksomhed med måske 50.000 eller 100.000 ansatte. Det skal CenSec-klyngen nu råde bod på, idet den har som en af sine opgaver at brande den danske underleverandør-industri inden for dette område, siger Knud Hareskov.

Vækst i ViborgTrier Christensens Maskinfabrik A/S i Viborg var en af de første virksomheder, der meldte sig som medlem hos CenSec. Og medlemskabet af klyngen har allerede sat sig markante spor i virksomheden, der i dag har 35 medarbejdere.

– Vi havde lagt en vækststrategi, der blandt andet indebar, at vi gerne ville ud over den traditionelle underleverandør rolle, hvor der er så utroligt mange om buddet. Derfor traf vi en strategisk beslutning om at få hævet vores kompetencer og tek-nologiske stade for ad den vej at skabe nogle mere solide barrierer til vores konkur-renter. Her så vi forsvars- og sikkerhedsindustrien som en særlig mulighed, fordi den typisk stiller meget krævende og komplekse opgaver, men samtidig også er parat til at betale en pris, der står i forhold til den krævede kvalitet, siger virksomhe-dens kvalitetschef Torben Bech.

– I den periode, vi har været med i CenSec, er der sket utroligt meget hos os. Både personale- og bygningsmæssigt er vi vokset med omkring 75 procent. Samtidig har vi udviklet os stærkt organisatorisk, kompetenceniveauet er hævet betragteligt, vi har udviklet vores styresystemer og er kommet i gang med struktureret uddan-nelse og træning, ligesom der er skabt basis for at udvide fabrikken fra 1800 til 3300 kvadratmeter samt investere i nye, højteknologiske maskiner. Som underleveran-dør til landets to største virksomheder inden for forsvarsindustrien bliver vi endvi-dere også trænet i at samarbejde med virksomheder på tværs af grænserne og får således tilført en international profil, som vi ikke havde før. Alt sammen kan føres tilbage til vores vækststrategi, herunder beslutningen om at satse på leverancer til forsvars- og sikkerhedsindustrien.

– De strenge krav, vi her bliver mødt med, er den væsentligste årsag til den positive udvikling, vi har gennemløbet. En udvikling, der jo også styrker os i forhold til vores øvrige kunder og nye potentielle kunder, som ikke kommer fra forsvars- og sikker-hedsindustrien, siger Torben Bech.

7

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Strategisk beslutning– Der skal, som i Trier Christensens tilfælde, netop være tale om en strategisk be-slutning, hvis en virksomhed beslutter sig for at ville levere til forsvars- og sikker-hedsindustrien. Man skal nemlig gøre sig klart, at det kræver et meget højt niveau af kvalitet, dokumentation, leveringssikkerhed, logistik m.v. Det er kun de færreste, der på forhånd kan imødekomme disse krav, og derfor må man nødvendigvis i gang med at udvikle virksomheden på en række felter.

– Det skal man være indstillet på. Og er man det ikke, må man hellere træffe en beslutning om, at det er et andet kundesegment, man vil satse på, siger Knud Hare-skov.

Både han og Torben Bech har en forventning om, at CenSec vil vokse yderligere. Knud Hareskov tror på et medlemstal på cirka 100, mens Torben Bech tror, at tallet vil blive endnu højere. Uden at det dog er et mål i sig selv.

Mere fokus på sikkerhedsindustrienAf ressourcemæssige årsager har CenSec hidtil udelukkende haft fokus på for-svarsindustrien, men som navnet siger, dækker den også sikkerhedsindustrien, dvs. politi, beredskab, overvågnings- og sikkerhedsudstyr m.v.

– Globalt har sikkerhedsindustrien i dag et omfang, svarende til cirka 50 procent af forsvarsindustrien, men det er sikkerhedsindustrien, som har den kraftigste vækst. Derfor har sikkerhedsindustrien naturligvis også vores store interesse, og frem-over vil vi sætte et meget stærkere fokus på denne industri, siger Knud Hareskov.

Nyt kvalitetsstyringssystemCenSec har nedsat tre arbejdsgrupper, der arbejder med henholdsvis salg og mar-kedsføring, netværksetablering og relationsopbygning samt virksomhedsudvik-ling, som blandt andet omfatter kvalitetsstyring.

Torben Bech og Knud Hareskov har – sammen med tre andre – sæde i sidstnævnte, der efter et par tusinde timers arbejde er klar med et it-baseret kvalitetsstyrings-system, som mod betaling vil være til rådighed for alle medlemmer af CenSec.

– Hidtil har de fleste virksomheder enten ikke haft noget kvalitetsstyringssystem eller haft et papirbaseret system, hvor man skulle slå op i diverse mapper for at fin-de det, man havde brug for. Men kunder inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien stiller ekstremt høje krav til både kvalitet og dokumentation. Derfor besluttede vi at udvikle det nye system, der i kraft af at være it-baseret er langt mere effektivt, overskueligt og håndterligt end de gammeldags systemer på papir, fortæller Knud Hareskov og Torben Bech..

8

På

vej m

od

et

m

idtj

ysk

klyn

gep

rog

ram

Lad os bruge Danmarks lidenhed som en styrke

I stedet for at sprede ressourcerne ud på flere mindre klynger, som måske ikke har de fornødne ressourcer til at give virksomhederne det løft af viden og kom-petence, de har brug for, bør mode- og tøjbranchen samle kræfterne i en enkelt, national klynge, siger Anne Mette Zachariassen, der er rektor for TEKO i Herning.

– Danmark er et lille, overskueligt og homogent land, hvor vi på få timer kan komme fra den ene ende til den anden. I stedet for at se det som en svaghed, bør vi betragte vores lidenhed som en styrke og skabe en mode- og beklædningsklynge, som dækker hele landet, foreslår Anne Mette Zachariassen, som er rektor for TEKO i Herning. Med knap 1100 studerende inden for tøj, tekstiler, møbler og boliginteriør er det Skandinaviens største design- og businessskole inden for mode- og livsstils-branchen. Anne Mette Zachariassen er glad for Region Midtjyllands satsning på klynger som et bærende element i den fremtidige erhvervsudvikling i regionen. Men hun under-streger samtidig vigtigheden af at kunne se ud over regionsgrænsen, når klynge-programmet skal føres ud i livet.

– Målt med et internationalt målebånd er de danske virksomheder inden for tøj- og modebranchen alle forholdsvis små. Derfor skal vi passe på ikke at isolere os hver-ken lokalt, regionalt eller fagligt, når vi taler klynger. I stedet for at sprede vores ressourcer ud på flere mindre klynger, som måske ikke har de fornødne ressourcer til at give virksomhederne det løft af viden og kompetence, de har brug for, bør vi samle kræfterne i en enkelt, national klynge, der så kan blive tilsvarende større og stærkere.

– Nogle taler om, at vi ved at samles om én dansk klynge kan blive verdens femte modeklynge – på linje med New York, London, Paris og Milano. Det er måske lige lovligt optimistisk, men jeg er overbevist om, at den danske mode- og tøjbranche i hvert fald vil stå væsentligt stærkere med én fælles klynge end med to eller tre min-dre klynger, spredt ud over Damark, siger Anne Mette Zachariassen.

Åbenhed belønner sigI forbindelse med det regionale klyngeprogram er det således ikke kun den geo-grafiske begrænsning, hun advarer imod. Hun mener også, at man i klyngerne skal være åbne over for andre brancher, som man normalt måske ikke forbinder med mode- og beklædningsbranchen. En sådan åbenhed kan nemlig vise sig meget frugbar.

– I gamle dage holdt en tøjfabrikant normalt kortene tæt ind til kroppen, når han talte samarbejde med en kollega. Som regel ud fra en frygt for, at kollegaen måske ville ”stjæle” noget fra ham. Denne bekymring er de fleste i dag kommet ud over. Både fordi danske virksomheder sjældent er hinandens konkurrenter ude på det globale marked. Og fordi de fleste i dag indser, at det kun er gennem åbenhed man selv får tilført den inspiration og nye viden, man har brug for. Derfor bør åbenheden også udstrækkes til personer og virksomheder uden for ens egen branche, fordi man hermed kan få tilført noget andet og mere end det, som éns faglige kolleger sidder inde med, mener Anne Mette Zachariassen.

“”

Anne Mette Zachariassen

9

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Historien, der endte godtSom TEKO-rektor holder hun mange foredrag og indlæg, ofte under titlen ”Histo-rien, der endte godt”. Hermed hentydes til mode- og beklædningsbranchen, der for 20-30 år siden blev spået et snarligt og voldsomt forlis. Men som ved at outsource næsten hele sin produktion til lavtlønslande og samtidig opgradere herhjemme på andre kompetencer som design, logistik, it, salg og markedsføring m.fl. ikke blot fik bragt skuden flot, men også satte kurs mod nye attraktive mål.

– I øjeblikket udvikler branchen sig særdeles godt og positivt, og det er der naturlig-vis en række forklaringer på. For eksempel at globalisering aldrig har været et frem-medord for branchen. Tværtimod er det en del af dens tradition og kultur at bevæge sig uden for landets grænser, både for at sælge og for at møde andre kulturer samt hente ny viden og inspiration. Ligeledes er mode- og tøjbranchen pr. definition præget af en betydelig dynamik – se blot på antallet af nye kollektioner i løbet af et år – og den har man ligeledes haft stor gavn af i trængselsårene.

– Det allervigtigste er dog, at denne omstilling af virksomhederne i de fleste til-fælde er foregået ud fra strategiske beslutninger og ikke som hovsaløsninger med tvivlsom effekt.

– TEKO dækker også møbelbranchen. Den står i dag i nogenlunde samme situation som mode- og tøjbranchen for nogle år siden og møder udfordringerne med nogle af de samme metoder. Derfor tror jeg også, den vil formå at komme styrket ud af den vanskelige situation, den i dag står i, siger Anne Mette Zachariassen.

Udfordringer for TEKOSom en del af mode- og livsstilsbranchen spiller TEKO en vigtig rolle, både som ud-dannelsesinstitution og som videncenter.

– Vi skal hele tiden være i bevægelse. Det er for eksempel ikke nok, at vores uddan-nelser passer til de udfordringer, som virksomhederne bliver stillet over for i dag. Vi skal så godt som muligt også matche udfordringerne i morgen og i overmorgen. Derfor gennemfører vi hvert andet år en større interviewrunde, hvor vi spørger virksomhedernes ledere, hvordan de strategisk forholder sig til eksempelvis nye markeder, nye produkter, innovation, nye kompetencer. Ud fra de svar, vi får, træffer vi så selv nogle strategiske beslutninger om, hvordan vores uddannelses- og efter-uddannelsestilbud skal tage sig ud de nærmest kommende år, forklarer Anne Mette Zachariassen.

SamarbejdspartnereLigesom andre brancher kan lære af mode- og beklædningsbranchen, hvordan man med succes kan agere i forhold til de globale udfordringer, mener hun, at andre uddannelsesinstitutioner også kan hente inspiration hos TEKO, når det gælder om at møde erhvervslivets behov.

– Vi definerer ikke blot os selv som leverandør af medarbejdere og viden til de brancher, som vi henvender os til. Vi er samarbejdspartnere med virksomhederne og deres organisationer og vil gerne gennemføre konkrete udviklingsprojekter sammen med dem. Det er blandt andet derfor, vi har oprettet videncenter for intel-ligente tekstiler. I øjeblikket arbejder vi på at skabe tilsvarende videncentre inden for blandt andet innovation samt design og business, oplyser Anne Mette Zacha-riassen.

10

På

vej m

od

et

m

idtj

ysk

klyn

gep

rog

ram

En mand steg af toget – og en smedeklynge opstod

Stationsbyen Lem i Ringkøbing-Skjern Kommune er i dag Danmarks relativt største industriby. Det hænger blandt andet sammen med en årelang tradition for at udveksle og få tilført viden inden for netværk og klynger.

Klynger er langt fra nogen ny erhvervsmæssig foreteelse. Se bare på Lem. Den lille stationsby i Ringkøbing-Skjern Kommune, der i dag har omtrent dobbelt så mange ansatte i de lokale jern- og metalindustrielle virksomheder, som der er indbyggere i byen. Ud fra denne synsvinkel er Lem den relativt største industriby i Danmark. En status, der i vidt omfang er nået takket være en årelang tradition for at bruge netværk og klynger som vigtige værktøjer i udviklingen af områdets jern- og metal-industri.

Der er tale om et vaskeægte vestjysk industrieventyr, der tog sin begyndelse, da en mand steg af toget i 1898. Manden var H. S. Hansen, der var udlært smed og viste sig at blive en igangsætter af guds nåde.

Kort efter sin ankomst til Lem etablerede han sin første smedje, og med sin virke-lyst og idérigdom fik han straks succes. Det inspirerede senere mange af hans sme-desvende til at oprette deres egne virksomheder. Også en række af smedesvende-ne fra disse virksomheder brød siden ud for at blive selvstændige. Gennem denne knopskydnings effekt blev Lem lidt efter lidt til et industrielt kraftcenter, også kendt som Smedenes By, som i dag har omkring 3000 industri arbejdspladser. Selv gik H. S. Hansen videre med Dansk Staalvindue Industri, som han i 1928 oprettede sammen med sin søn Peder Hansen, der 17 år senere selv grundlagde Vestjysk Stål-teknik. Senere kaldet Vestas, som i dag er en af verdens største vindmøllefabrikker.

Uenighed og samarbejdeI dag kan man i Smedenes Hus, der ligger midt i Lem, se det vidtforgrenede ”stam-træ” med de mange, mange jern- og metalvirksomheder, der med udgangspunkt i H. S. Hansens smedje er blevet skabt i og omkring Lem.

Meget symbolsk er ErhvervsCentret – Ringkøbing Fjord Erhvervsråd i dag også placeret i Smedenes Hus, hvor erhvervsdirektør Thomas Yde Tordrup og hans med-arbejdere dagligt bliver mindet om, hvilken arv det er, de forvalter.

– Ifølge ”overleveringen” var det i sin tid ofte interne brydninger i eksisterende virksomheder, der fik de mest foretagsomme af smedesvendene til at bryde ud og starte for sig selv. Hvorvidt det er rigtigt, er svært at afgøre, men i så fald har uenig-heden ikke lagt sig hindrende i vejen for et samarbejde mellem de lokale virksom-heder. Tværtimod er der altid blevet samarbejdet og samhandlet på kryds og tværs mellem virksomhederne her på egnen.

– Allerede for mange år siden spirede Lem-netværket frem som et uformelt fagligt og socialt forum. Gradvist udviklede det sig til et netværk, der efterhånden har fået karakter af en industriklynge, hvor virksomhederne i dag kan mødes for at inspirere hinanden, finde nye samarbejdsrelationer, søge ny viden og diskutere fælles pro-blemstillinger. Når Lem i dag er en så relativ stor og stærk industriby, er det blandt andet funderet i interessen for at finde fælles løsninger på fælles problemer, siger Thomas Yde Tordrup.

“”

Thomas Yde Tordrup

11

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Differentiering – et nøgleordErhvervscentret fungerer som sekretariat for Lem-netværket, og centret er tov-holder for netværkets aktiviteter og arrangementer.

– Ud over de fælles arrangementer lægges der op til en række mere specialiserede aktiviteter, hvor større eller mindre grupper af virksomheder går sammen om at hente ny viden inden for eksempelvis proces optimering. Mange af virksomhederne er også underleverandører til hinanden, og det er givetvis ofte ved arrangementer i netværket, at kimen til et sådant samarbejde bliver lagt.

– Differentiering er og bliver et nøgleord, når vi taler om netværk og klynger. Nogle virksomheder er forholdsvis store og har selv kræfter til en masse. Andre er små og har begrænsede ressourcer. Nogle vil have ”hele pakken”, mens andre kun har be-hov for at få tilført ny viden inden for et afgrænset og specialiseret område. Det er meget vigtigt, at man i Region Midtjylland har øje for denne forskellighed i det kom-mende klyngeprogram, siger Thomas Yde Tordrup.

Behov for måleredskaberHan er rigtigt godt tilfreds med, at Region Midtjylland satser på klynger som et af de vigtigste værktøjer i de kommende års erhvervsudvikling.

– Selv om klynger jo langt fra er noget nyt fænomen her i området, er der nok ingen tvivl om, at der kan komme mere ud af klyngerne, end vi hidtil har fået. Derfor vil vi gerne have nogle bedre værktøjer. Både til at optimere arbejdet i klyngerne og gøre dem mere effektive og til bedre at kunne måle effekten af de aktiviteter, der foregår inden for klyngerne, siger erhvervschefen.

I modsætning til, hvad man ser mange andre steder, har de senere års stigende globalisering kun i meget begrænset omfang ført til outsorcing af opgaver fra un-derleverandør virksomhederne i Lem.

– Det er der primært to forklaringer på: At virksomhederne i vidt omfang har auto-matiseret produktionen, så eksempelvis industri robotter langt fra er noget sjæl-dent fænomen her på egnen. Og at de har udviklet en meget stor kompetence inden for deres respektive fagområder og fokuserer på det, de er gode til. I og omkring Lem har vi fået oparbejdet og forankret en viden inden for jern- og metalindustrien, der gør os konkurrencedygtige, og som vel nærmest kan sammenlignes med de videnmiljøer inden for eksempelvis medico, som man finder i de store byer. Det er blandt andet lykkedes i kraft af den tilførsel og udveksling af viden, der har fundet sted i Lem-netværket igennem tiden.

– Men vi vil gerne have tilført endnu mere viden, og her sætter vi blandt andet vores lid til det nye klyngeprogram fra Region Midtjylland, slutter Thomas Yde Tordrup.

12

På

vej m

od

et

m

idtj

ysk

klyn

gep

rog

ram

Intelligente tekstiler kan redde brandmandens liv

Udviklingshuset Ohmatex i Århus, der blandt andet har været med til at udvikle en ny intelligent brandmandsdragt, netværker lige så gerne med udenlandske firmaer og institutioner som med danske

Brandmanden lever livet farligt, når han står foran et frådende flammehav med en temperatur på mange hundrede grader C. Selv med den bedste branddragt risike-rer han at blive overophedet og få varmestress, så han falder om og enten får alvor-lige brandskader eller i værste fald omkommer i flammerne. Hidtil har han kun haft sin egen erfaring at stole på, når han på få sekunder skal vurdere, om det er på tide at trække sig tilbage. Men fremover vil blinkende dioder på beskyttelsesdragten ad-vare ham, når varmen bliver for voldsom, så han kan nå at trække sig tilbage i tide.

Viking Life Saving Equipment i Esbjerg står bag den intelligente brandmandsdragt, som er blevet til i tæt samarbejde med Ohmatex i Århus. Ohmatex har udviklet den elektronikløsning, der er integreret i brandmandsdragten, og hvor indsyede varme-sensorer aktiverer lysdisplays på dragtens ærmer og skuldre, når varmen når op på et kritisk niveau. Der er meget stor interesse for den intelligente brandmandsdragt, som i år vil blive taget i brug inden for både det amerikanske og det danske brand-væsen.

Intelligente tekstilerOhmatex er et fire år gammelt udviklingshus, der er placeret i INCUBA Science Park i Århus. Firmaet har specialiseret sig inden for anvendelse af intelligente tekstiler, og dets spidskompetencer er indvævning/indkapsling af elektronik, elektriske le-dere i tøjet, brugerflader i tekstiler, mikrosensorer samt specialanvendelse af nye nanomaterialer.

– Her i huset er vi egentlig ikke særligt begejstrede for udtrykket ”intelligente tekstiler”, for reelt handler det jo blot om at bygge nogle nye smarte funktioner ind i tøjet, typisk ved hjælp af elektronik eller kemiske løsninger. Det ændrer dog ikke ved, at vi betragter intelligente tekstiler som et område, der vil vokse meget i de kommende år. Efter vores vurdering vil det især ske inden for arbejdsbeklædning samt specialiseret sportsbeklædning og –udstyr. Derimod vil for eksempel modetøj nok kun i begrænset omfang få indbygget særlige funktioner, siger Anne Jensen, en af de tre fastansatte i Ohmatex, der er grundlagt af Christian Dalsgaard, som er uddannet akademiingeniør i elektronik og cand. scient i datalogi og fysik.

“”

Anne Jensen

13

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Begrænset effektNår Christian Dalsgaard i sin tid besluttede sig for at placere sit udviklingshus i IN-CUBA Science Park, var det ud fra en forventning om, at han her ville kunne komme i kontakt med kolleger fra andre virksomheder, som der kunne etableres et sam-arbejde med. Og at der i science parken ligeledes ville foreligge forskellige forsk-ningsresultater, som ville være klar til modning.

– Hvad det sidstnævnte angår, er vores forventninger nok ikke blevet indfriet. Derimod har vi jævnligt fornøjelse af at kunne drøfte konkrete problemstillinger omkring vores projekter med nogle af de andre her i forskerparken. Ligesom vi gensidigt trækker på hinandens netværk. Men med de projekter, vi arbejder med, er vores antenner i lige så høj grad rettet mod udlandet som mod Danmark, så i dag betyder det ikke så meget, om Ohmatex har den ene eller anden beliggenhed, siger Anne Jensen.

I dag er Ohmatex blandt andet med i en teknologi klynge, der ligger under den dan-ske rumklynge, og det har man ifølge Anne Jensen stort udbytte af.

Ligeledes er Christian Dalsgaard repræsenteret i Eurotex, der er en fælles bran-cheforening for tekstilorganisationerne i EU, og som blandt andet beskæftiger sig meget med intelligente tekstiler.

Uformelt men stærktSom en af de danske virksomheder, der har størst erfaring og kompetence inden for området, kom Ohmatex naturligt nok til selv at stå i spidsen, da der i begyndelsen af 2007 blev taget initiativ til et netværksmøde for danske virksomheder samt viden- og uddannelsesinstitutioner, som ikke blot taler eller skriver om, men også i praksis beskæftiger sig med intelligente tekstiler.

– Mødet blev en stor succes – og meget givende for os, som deltog. På forhånd havde vi regnet med omkring 10 deltagere, men der kom over 30. På mødet havde de enkelte deltagere både mulighed for at fortælle de andre om, hvilke projekter de aktuelt arbejdede med, og måske finde partnere, som de efterfølgende kunne ud-veksle erfaringer – og måske indgå samarbejde – med.

– Det hele lykkedes så godt, at Smart-netværket, som det siden er kommet til at hedde, i januar 2008 holdt endnu et møde, som fandt sted på Tekstilhögskolan i Borås i Sverige. Denne gang var der deltagere fra alle de nordiske lande, men mø-det havde stadigvæk den samme form, så der var tid og mulighed for at udveksle erfaringer og indgå i match-making. Gennem Smart-netværket har vi fået kontakt til nogle andre virksomheder og forskningsinstitutioner. Sammen med dem vil vi nu lægge billet ind på et par EU-projekter, som vi vil tilbyde at løse i fællesskab.

– Jeg ved, at også en række andre virksomheder har fået lige så stort udbytte af Smart-netværket som vi selv, og der er enighed om, at det skal føres videre. Det er endda blevet foreslået, at vi udvider netværket til at dække hele EU. Om det bliver tilfældet, er dog endnu ikke afgjort, siger Anne Jensen.

14

På

vej m

od

et

m

idtj

ysk

klyn

gep

rog

ram

Bredt sammensat klyngeUd over Smart-netværket har Ohmatex også kontakt til blandt andre TEKO i Her-ning, der har et videncenter for intelligente tekstiler, og med InnovationLAB i Århus. Begge steder kan der hentes viden og inspiration.

– Hos Ohmatex ser vi gerne oprettet en klynge, der skal besidde en række tekno-logiske kompetencer, som deltagerne kan trække på ved løsningen af konkrete udfordringer. Det er vigtigt, at en sådan klynge bliver bredt sammensat, både geografisk og branchemæssigt. Vi ved af erfaring, hvor frugtbart det kan være at mødes med andre, der måske befinder sig i udkanten af det område, man selv be-skæftiger sig med. For eksempel har vi lært meget af virksomheder og institutioner i rumfartsklyngen, der – måske netop fordi de ikke har intelligente tekstiler som kerneområde – kan bidrage med nye og spændende vinkler på dette emne, slutter Anne Jensen.

15

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Tid som den begrænsende faktor også i de kommende klynger

Virksomhedsledere er travle folk. Derfor vil de have klar besked om, hvad de selv skal bidrage med i en klynge, og hvilket udbytte de kan forvente at få af deres investering af tid og ressourcer, siger Horsens’ erhvervschef Torben Busk

Watch Horsens! Sådan hedder et nyt initiativ til at skabe øget innovationskraft blandt de globalt orienterede virksomheder i og omkring Horsens. Bag initiativet står Horsens Erhvervsråd i samarbejde med Horsens Kommune. De har valgt nav-net Watch Horsens med omhu og slår på, at det engelske ord ”watch” ud over ”se” eller ”bemærk” også betyder”ur” – altså et apparat til at måle tid.

– Hermed vil vi gerne signalere, at innovation ikke alene har noget med intelligens at gøre, men også med tid, siger erhvervschefen i Horsens, Torben Busk, som des-uden slår på tiden som den ofte begrænsende faktor for travle erhvervsfolk.

– I dag kaster de sig ikke over hvilket som helst nyt projekt eller ny idé. De involverer sig kun, hvis de kan være ret sikre på, at det forventede udbytte står i et rimeligt forhold til den tid og opmærksomhed, de investerer i det pågældende projekt. Det er vigtigt at holde sig for øje. Også i forbindelse med gennemførelsen af den klyn-gestrategi, som Region Midtjylland er på vej med, og hvor virksomhederne jo er tiltænkt en hovedrolle, siger Torben Busk.

Tradition for netværk og klyngerHan har været erhvervschef i Horsens siden 1985, og gennem hele denne periode er der på forskellig måde blevet arbejdet meget med både netværk, erfa-grupper og klynger for at styrke det lokale erhvervsliv og virksomhedernes konkurrence-kraft. Det gælder både inden for elektronik, jern- og metalindustri og fødevarer.

– For os i Horsens er der altså ikke noget nyt i at arbejde med klynger. Det afgørende nye i den klyngestrategi, som Region Midtjylland nu lægger op til, er, at man her ser på hele værdikæden, og det tror jeg, er væsentligt. Det er nemlig en af de måder, hvorpå virksomhederne ved at øge deres kompetencer kan opnå en merværdi. Med globaliseringen må virksomhederne for at overleve blive unikke på hver deres felt. Men jo mere de fokuserer på deres kernekompetencer, des større er behovet for at have samarbejdspartnere, der ligger både før og efter dem i værdikæden. Derfor er Region Midtjyllands plan om at gøre klyngerne til et centralt omdrejningspunkt i erhvervsfremme politikken grundlæggende god og rigtig, siger Torben Busk.

“”

Torben Busk

16

På

vej m

od

et

m

idtj

ysk

klyn

gep

rog

ram

GrænseoverskridendePå den ene side ser erhvervschefen det som en klar fordel, at virksomhederne i en klynge også rent geografisk er så tæt på hinanden som muligt. På den anden side erkender han, at det selv i en stor industriby som Horsens kan være svært at finde alle de virksomheder, der skal til for at kunne dække hele værdikæden i en given klynge.

– Og når man stiller de to forhold op over for hinanden, må det vigtigste helt klart være, at værdikæden bliver så komplet som overhovedet muligt. Ligesom vi er klar til at gå ud over kommunegrænsen for at finde de bedst og mest kvalifice-rede samarbejdspartnere til vores virksomheder, må Region Midtjylland betragte regionsgrænsen på samme måde. Både kommune- og regionsgrænser er jo fast-lagt af hensyn til det offentlige system, mens de normalt ikke har nogen relevans for virksomhedernes aktiviteter, siger Torben Busk.

Virksomhederne til lommerneHvorvidt Region Midtjyllands klyngestrategi bliver en succes eller ej, afhænger ifølge Torben Busk meget af den måde, hvorpå strategien tænkes udmøntet over for virksomhederne.

– Virksomhederne har fået nok af skrivebordsprojekter, og de gennemskuer det hurtigt, hvis projektet er for luftigt. De vil have klar og konkret besked. Både om, hvad der med hensyn til tid, arbejde og engagement forventes af dem, hvis de træ-der ind i en klynge. Og om det udbytte, de kan forvente at få ud af tilstedeværelsen i en klynge. Hvis disse krav ikke bliver opfyldt, vil klyngerne aldrig få nogen gang på jorden i Region Midtjylland.

– Naturligvis vil der altid være nogle erhvervsledere, der mest for at være høflige og imødekommende over for initiativtagerne siger ja til for eksempel at deltage i et projekt eller gå ind i et netværk eller en klynge, hvis det ellers er gratis eller meget billigt. Men de vil i så fald også kun yde lidt og deltage på et lavt niveau.

– Hvis for eksempel en klynge virkelig skal rykke, skal virksomhederne også selv til lommerne. Først når det er tilfældet, opnår man det engagement og commitment, som er betingelsen for, at klyngen kan blive en succes.

– Et andet vigtigt element i klyngestrategien må og skal være, at de deltagende virksomheder bliver tilført ny viden. Derfor skal forsknings-, viden- og uddannel-sesinstitutionerne også have plads i klyngerne på linje med virksomhederne, siger Torben Busk, som understreger, at de nævnte krav til klyngerne ikke skal opfattes som et forbehold over for dem.

Efterlyser værktøjer– Hvis tingene gribes rigtigt an, kan klyngerne blive meget værdifulde i de kommen-de års erhvervsudvikling. Derfor vil vi gerne, i samarbejde med andre aktører, være med til at ”sælge” idéen til vores medlemsvirksomheder, siger Torben Busk, der efterlyser flere og bedre værktøjer til at kunne servicere klyngerne og – om muligt – også kunne måle deres effekt.

– Sådanne redskaber findes ikke i dag. Så jeg ser meget frem til, at de bliver udviklet hos Region Midtjylland og regionens samarbejdspartnere, slutter Torben Busk.

17

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Viborg – internationalt center for animation

Omkring 200 mennesker har i dag deres gang i The Animation Workshop og det omkringliggende vækstmiljø, som har fået ny næring af det regionale Vækstfo-rums beslutning om at ville skabe en midt- og nordjysk film- og medieklynge.

Det er snart 20 år siden, de første animations kurser startede i Viborg. Oprindeligt som beskæftigelsesprojekt for unge ledige med interesse for det kreative og fy-sisk placeret i en tidligere squash hal. Dengang var der nok ikke mange, som havde forestillet sig, at projektet ville vokse til et helt animationsmiljø. I dag kendt under navnet The Animation Workshop, som er en del af Professionshøjskolen VIA.

Ud over to statsanerkendte bachelor uddannelser som henholdsvis karakterani-mator og CG Artist (Computer Graphic Artist) omfatter The Animation Workshop også flere andre uddannelses- og kursustilbud samt et vækstlag for iværksættere og nye virksomheder inden for animation og digital underholdning. Omkring et par hundrede mennesker – studerende, kursister, iværksættere, folk på efteruddan-nelse og undervisere fra både ind- og udland – har deres daglige gang i det kreative kraftcenter, som i dag har til huse i 6000 kvadratmeter bygninger på det tidligere kaserneareal i Viborg.

– The Animation Workshop og miljøet omkring den er i dag et omdrejningspunkt for udviklingen af animation og andre kreative kompetencer i denne del af landet. Gen-nem årene har Viborg Kommune sammen med det daværende Viborg Amt. staten og EU investeret ganske mange penge i The Animation Workshop, som derfor i dag har et stærkt udviklingspotentiale. Et potentiale, som får yderligere næring af det regionale Vækstforums beslutning om, sammen med Region Nordjylland og en håndfuld kommuner i de to regioner, at ville fremme – og putte penge i – skabelsen af en midt- og nordjysk film- og medieklynge. Her tegner Viborg sig for animation, mens andre byer i de to regioner repræsenterer spillefilm, computerspil, tv m.v. Jeg er overbevist om, at en sådan klynge vil medvirke til at få udløst endnu flere af de mange kreative kræfter, som The Animation Workshop rummer, siger Viborgs borg-mester Johannes Stensgaard.

Internationalt perspektiv– The Animation Workshop har et særdeles godt internationalt omdømme. En stor del af såvel vores studerende som vores undervisere kommer fra udlandet, og vi har i dag et stærkt netværk til både danske, amerikanske, japanske osv. virksom-heder og uddannelsesinstitutioner. Blandt andet takket være dette internationale perspektiv er The Animation Workshop i dag et stærkt videncenter inden for anima-tion. Det gør, at vi i dag har mulighed for at tiltrække både danske og udenlandske virksomheder og enkeltpersoner, der gerne vil etablere sig hos os, siger studierek-tor Morten Thorning fra The Animation Workshop.

“

“”

”

Morten Thorning

Johannes Stensgaard

18

På

vej m

od

et

m

idtj

ysk

klyn

gep

rog

ram

– Umiddelbart siger Viborg nok ikke en amerikaner eller en japaner ret meget. Men vores uddannelser er meget velanskrevne inden for animationsbranchen, og der-for kan vi tiltrække så mange dygtige folk. Og når de først er kommet hertil, elsker de fleste byen og egnen, fordi det hele er så meget kønnere, fredeligere, grønnere og langt mere overskueligt end i de internationale storbyer, hvor animationsbran-chens uddannelsessteder og virksomheder normalt er placeret. Derfor vil mange gerne blive her, også for en længere periode. Og derfor ser jeg det som en stor fordel, at The Animation Workshop ligger i Viborg og ikke i eksempelvis København, siger Morten Thorning.

Johannes Stensgaard: – I Viborg Kommunes nye udviklingsstrategi er det kreative og det internationale to af de områder, vi fremtidigt vil satse på, både med hensyn til erhverv, uddannelse, kultur osv. Også i den sammenhæng passer det perfekt, at The Animation Workshop ligger i Viborg.

Væksthus for animationMed økonomisk støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og Region Midtjylland har The Animation Workshop netop etableret Midtjysk Animationsvæksthus. Det vil sige et væksthusmiljø for både etablerede virksomheder, studerende og kommen-de iværksættere inden for animationsområdet.

– Med denne ramme forbedres mulighederne for, at endnu flere vil etablere deres egen virksomhed. I øjeblikket har vi i alt syv virksomheder i væksthuset. Heraf har den ene syv-otte ansatte, mens de fleste andre typisk er én- eller tomandsvirksom-heder. Alle virksomhederne har animation som udgangspunkt, men bevæger sig ellers inden for forskellige forretningsområder som for eksempel reklame, virk-somhedskommunikation og teambuilding.

– Ud over film, spil og lignende er animation også et fremragende kommunikations-værktøj inden for blandt andet naturvidenskab og det medicinske/sundhedsfagli-ge område. Derfor tror jeg, at vi i fremtiden vil se flere nye virksomheder, der satser inden for disse felter, siger Morten Thorning.

Dobbelt størrelseBåde han og borgmesteren tror på, at The Animation Workshop og vækstmiljøet omkring den vil vokse yderligere i de kommende år. Deres bud er, at der om 10 år vil være i alt omkring 400 mennesker – som henholdsvis studerende, undervisere samt ledere og ansatte i de tilknyttede virksomheder.

– Det vil nok også være den maksimale størrelse, hvis det hele ikke skal blive for uoverskueligt. Jeg vil bestemt ikke afvise, at der kan ske yderligere vækst. Så skal det blot være inden for andre rammer, men gerne i nærheden af os. Af samme grund vil jeg også arbejde for, at en eventuel fremtidig uddannelse som storyteller/tekstforfatter bliver placeret som en del af det Faculty of Arts, som der er planer om i 2009 at etablere under Professionshøjskolen VIA, siger Morten Thorning.

19

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Flere kommunale penge– Al udvikling koster. Og det gælder ikke mindst, når man skal starte noget helt fra bunden af. Det har også vist sig at være tilfældet med The Animation Workshop, som Viborg Kommune har investeret mange penge i gennem årene. Ligesom vi har investeret i andre udviklingsmæssige initiativer, siger Johannes Stensgaard.

– Jeg er glad og godt tilfreds med det, vi til dato har fået ud af disse investeringer. Men jeg er klar over, at der også i fremtiden bliver behov for blandt andet flere kom-munale penge, hvis The Animation Workshop og dets vækstmiljø skal vokse yder-ligere. Selv om de kommunale midler er begrænsede, er vi også klar til at foretage yderligere investeringer. Vi både håber og forventer, at andre er det samme, slutter Johannes Stensgaard.

20

På

vej m

od

et

m

idtj

ysk

klyn

gep

rog

ram

Klyngen – det bedste udviklings værktøj vi nogensinde har kendt

Den afgørende styrke ved klyngen er, at den skal give alle deltagere merværdi, og det forudsætter, at virksomhederne er villige til at indgå i forpligtende samarbej-der, siger centerleder Henrik G. Larson fra Teknologisk Instituts afdeling i Århus

Det bedste, mest effektive og mest slagkraftige erhvervsudviklings værktøj, vi må-ske nogensinde har haft i Danmark.

I så positive vendinger beskriver Henrik G. Larson de erhvervsklynger, som blandt andre Region Midtjylland satser så stærkt på i forbindelse med de kommende års erhvervsudvikling. Som centerchef for Teknologisk Instituts afdeling i Århus har Henrik G. Larson et indgående kendskab til regionens virksomheder og deres udvik-lingsmæssige niveau. Desuden sidder han i den styregruppe, der er nedsat i forbin-delse med det regionale klyngeprogram.

– Den afgørende styrke ved klyngen som udviklingsværktøj er, at den skal være dre-vet af værdikæden. Det vil sige, at den kun er realisabel, hvis hver enkelt af de delta-gende virksomheder opnår en merværdi. Og det forudsætter to ting: At virksomhe-dernes deltagelse i klyngen er baseret på en strategisk beslutning om, at ”det her vil vi”. Og at de er committede over for klyngen og villige til at indgå i forpligtende samarbejder inden for den eller de dele af klyngen, hvor de selv er aktive. Hvis disse forudsætninger ikke bliver opfyldt, opnår virksomhederne ikke den ønskede mer-værdi, og så er der ingen grund til, at de er trådt ind i klyngen. Så vil det blot være spild af tid og penge, og de kunne have brugt deres kræfter bedre på noget andet og bedre, siger Henrik G. Larson.

Klynger til rumfart og bilproduktionTeknologisk Institut er selv med til at drive og facilitere en række af de største og mest velfungerende klynger, som i dag findes i Danmark. Det gælder blandt andet rumfartsklyngen og automobilklyngen.

– De to klynger er begge eksempler på alt det gode, virksomhederne kan få ud af at arbejde i klynger. Med få undtagelser er det små og mellemstore virksomheder, der deltager i disse klynger. Virksomheder, der sagtens kan besidde meget stærke kompetencer på netop deres forretningsområde, men som alene på grund af deres beskedne størrelse aldrig selv ville få et ben til jorden over for slutproducenterne inden for henholdsvis rumfart og bilproduktion.

– Kun ved at optræde i en større eller mindre gruppe inden for klyngen kan de opnå at få deres løsninger præsenteret, godkendt og i sidste ende solgt og leveret til slutproducenten. Og selv når de optræder som gruppe, sker det normalt ikke direk-te til slutproducenten, men via en anden og større underleverandør, der befinder sig højere oppe i forsyningskæden og ofte optræder som systemleverandør. Sådan har tingene fungeret i mange år, men i de seneste år er tendensen blevet forstær-ket, idet både bilfabrikker og andre store producenter ønsker at skære drastisk ned på antallet af underleverandører. Men det understreger jo kun behovet for at sam-les i klynger.

“”

Henrik G. Larson

21

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

– I både automobilklyngen og i rumfartsklyngen har de deltagende virksomheder haft stort udbytte af deres samarbejde, videndeling og erfaringsudveksling. Der er opnået mange og store ordrer, og det ville aldrig være sket uden klyngen, fastslår Henrik G. Larson.

Efterlign virksomhederneFor at få en klynge til at fungere og blive til en succes bør man efter hans mening efterligne virksomhedsmønstret, som det har udviklet sig i de senere år.

Det vil sige, at deltagerne i klyngen skal enes om en vision, en mission og en stra-tegi, der efterfølgende udmøntes i handlingsplaner, som angiver, hvad der rent konkret skal arbejdes med inden for klyngen. Det kan for eksempel være afsætning, eksport, uddannelse, kvalitetsstyring, medarbejderudvikling, samproduktion, pro-duktudvikling, underleverancer osv.

– Det vil naturligvis tage tid, og der skal måske også slibes nogle kanter for at kunne gennemløbe en sådan proces. Men det lønner sig, for det er gennem denne proces, man opnår det commitment, der skal til for at kunne gøre klyngen effektiv og slag-kraftig og sikre, at alle deltagere får udbytte af den.

– Det kan være meget forskelligt, hvad de enkelte virksomheder ønsker at bruge klyngen til. Nogle vil måske kun være aktiv på et enkelt område, eksempelvis pro-duktudvikling, mens andre ønsker at bruge ”hele pakken”. Det er der ikke noget galt i. Man skal blot sikre, at deltagerne lever op til den overordnede strategi og til de forpligtelser, de har over for de virksomheder, de arbejder sammen med inden for klyngen, siger Henrik G. Larson.

Tiden er modenNår han tror på, at klyngeprogrammet vil blive en succes i Region Midtjylland, skyl-des det også, at tiden er moden til klynger.

– Verden bevæger sig hurtigere end nogensinde før, og med globaliseringen er gammelkendte grænser og barrierer faldet på stribe. Markedet er blevet globalt, så virksomhederne har konkurrenter, uanset hvor de vender sig hen. Derfor kan de ikke længere stå alene, men må søge samarbejdspartnere, også når det gælder udviklingen af deres egen forretning. Klyngen er den ideelle ramme om sådanne partnerskaber, der gør det muligt for virksomhederne at udnytte globaliseringen positivt, siger Henrik G. Larson..

Danske virksomheder har fortsat et stort behov for innovation. Ifølge de seneste undersøgelser er det således kun 60 procent af danske virksomheder, der er inno-vative, mens de resterende 40 procent af virksomhederne ifølge deres egne oplys-ninger altså ikke har frembragt noget nyt inden for de seneste to år.

– Det kan godt virke lidt skræmmende. Men også som en stor udfordring for os, der sammen med det øvrige erhvervsfremmesystem skal medvirke til at fremme inno-vationen. For eksempel ved at få virksomhederne til at deltage i klyngesamarbejder.

– Her benytter vi os blandt andet af vores innovationsagenter. En nyskabelse, som skal sætte mere skub i innovationen ved at få virksomhederne til at indgå i innovati-onsforløb. Heldigvis har virksomhederne taget godt imod dette tiltag. I de tre regio-ner, hvor der foreløbig opererer innovationsagenter, er der således på trekvart år igangsat 80 innovationsforløb. Forventningen var, at der ville blive startet 50 forløb på et år. Det ser altså ud til, at virksomhederne nu selv er parate til at blive innova-tive, slutter Henrik G. Larson.

22

På

vej m

od

et

m

idtj

ysk

klyn

gep

rog

ram

Vildbjerg – stærk entrepenørånd og teknologisatsning

– Virksomhedsbesøg hos metalvirksomheder i Vildbjerg Et nyligt besøg fra Region Midtjylland hos nogle af Vildbjergs metalvirksomheder bekræftede billedet af succesfulde midtjyske industrivirksomheder, der klarer sig rigtig godt trods outsourcing og globalisering. Stærk entreprenørånd og stor sats-ning på ny teknologi er nogle af forklaringerne.

Metalvirksomhederne i Vildbjerg har tidligere været fremhævet af RegLab som en succesklynge og rollemodel for udvikling af klynger. REG LAB er en medlemsbase-ret konsulent- og analysevirksomhed, der formidler ”god praksis” inden for regio-nal erhvervsudvikling.

Den seneste Reglab-analyse om klynger fra 2007 fremhæver fire internationale ek-sempler på god klyngepraksis, men ingen danske. Det var anledningen til, at Region Midtjylland besøgte virksomhederne J. Langkjær Stålbyg, Multicut A/S. Artiklen samler indtrykkene fra virksomhedsbesøgene.

Landskendt metalbyVildbjerg er blev landskendt som en erhvervsvenlig by med en høj repræsentantion af specialiserede jern- og metalvirksomheder, der forarbejder alle typer af metal fra bro- og stålkonstruktioner til jernriste og rustfri gulvafløb, men også avanceret automatdrejning med anvendelse af den nyeste robot- og drejeteknologi.

Virksomhederne i Vildbjerg som den øvrige jern- og metalindustri klarer sig trods globalisering og varsler om recession bedre en nogensinde målt bl.a. på ordrer, investeringer og beskæftigelse.

En stærk satsning på automatisering og udnyttelse af de nyeste teknologier fast-holder virksomhedernes konkurrencevne. Dommedagsprofetier om konsekven-serne af globaliseringen er indtil videre gjort til skamme. Vildbjerg’s metalindustri er et godt eksempel på, at der fortsat er en vigtig industriproduktion og -beskæfti-gelse i både Region Midtjylland og på dansk grund.

23

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Outsourcing til Kina og andre lavtlønslande har ikke haft væsentligt betydning for virksomhedernes meget positive syn på fremtiden: Selv kinesiske broer mellem øerne ved HongKong bliver bestykket med jernriste fra virksomheden PCP, som har specialiseret sig i perforerede jernplader, -trin og- riste. Virksomhederne i Vildbjerg kan levere varerne til den rigtige tid, pris og kvalitet. Multicut A/S fremhæver, at det snarere er en øget insourcing af underleverandøropgaver, der er den aktuelle dagsorden.

Unikt kommunalt samspilVirksomhederne fremhæver selv et unikt og tæt samspil med den gamle Trejehøje kommune som én af forudsætningerne for successen. Virksomhederne har op-levet, at der fra kommunen har været udvist respekt og anerkendelse – tidligere borgmestre og kommunaldirektører har gjort en dyd ud af at være tilgængelige for virksomhederne gennem årlige besøg mv.

Kommunens hurtighed og villighed til at finde boliger, fritidsmuligheder og byg-gegrunde til nye medarbejdere er nogle af de konkrete bud, men ikke mindst hurtig sagsbehandling i byggesager har været afgørende for dynamik og udviklingsmulig-heder, når nye ordrer har skullet underskrives.

Mangel på arbejdskraftVirksomhederne vurderer selv, at den største udfordring for at fastholde vækst-sporet er mangelen på arbejdskraft – både den højtuddannede arbejdskraft, men i særdeleshed også ufaglærte og unge, der vil arbejde inden for branchen. Den hi-storisk lave arbejdsløshed har stillet nogle af virksomhederne i en situation med for høj personaleomsætning, hvor ansættelse af polske og tyske arbejdere har været nødvendigt for at kunne fastholde ordrer.

Stærk entrepenørånd og selvstændighedskulturVirksomhederne render ikke hinanden på dørene, selvom de anerkender fælles behov og inspiration i udnyttelsen af de nyeste teknologier. Produktudvikling og innovation sker i høj grad gennem en entreprenørånd hos ejere/lederne, men også gennem en stor satsning på interne udviklingskompetencer. Virksomhederne har ikke oplevet behov for et tættere samarbejde med videninstitutioner. Tilførsel af ny viden og knowhow sker gennem branchen og dens leverandører af teknologien.

Virksomhederne fremhæver selv, at der fortsat er et stort behov for at sikre virk-somhedernes muligheder for at fastholde produktion og beskæftigelse, hvis der også skal være noget vest for den jyske højderyg. Klynger eller ej – erfaringen siger dem, at det kommer ikke af sig selv.”

24

På

vej m

od

et

m

idtj

ysk

klyn

gep

rog

ram

AFSLØRING: Fra sort industri til det pureste guld!

Midtjyllands fremstillingsvirksomheder er helt i verdensklasse, når det gælder innovation og udvikling i netværk…– Det krævede bare en down-under klyngeekspert for at se, hvad der er op og ned i en ”velbevaret jysk hemmelighed.”

45 fremstillingsvirksomheder med udgangspunkt i metal- og maskinproduktion i Region Midtjylland har på bare et halvt år demonstreret Danmarks i særklasse bedste klyngeprojekt inden for avanceret fremstillingsindustri.

Den praktiske kortlægning af den enkelte virksomheds netværksplacering og sam-arbejdsrelationer til kunder og underleverandører er sket ude i virksomhederne i tæt samarbejde mellem Region Midt og den australske klyngeekspert Rodin Genoff samt virksomhedskonsulenter fra Væksthus Midtjylland.

Kort fortalt startede det hele i forbindelse med etableringen af den nye Region Midt, hvor udviklingsafdelingen igangsatte en afdækning af styrkepositioner og eventuelle klynger i Region Midtjyllands store underskov af avancerede fremstil-lingsvirksomheder.

Den enkelte virksomhed kan ikke betragtes som en isoleret ”ø”, men skal ses og videreudvikles i dens unikke samarbejde med det nærmeste netværk af underle-verandører og de forretningsmuligheder dens nøglekunder efterspørger. Ét vidt-forgrenet netværk af virksomhedsrelationer, hvor den enkelte udfylder deres egen samarbejdsrolle, men hvor alle samtidigt har et gensidigt afhængighedsforhold til.

Rodin Genoffs erfaringer og klyngearbejde bygger på en for midtvestjyske virk-somhedsejere sympatisk ”bottom up” – nedefra og op – model. I stedet for at gøre som mange andre klyngestrategier, hvor man forsøger at skabe nye regionale styrkepositioner oppefra og ned – ”top down”, er idéen her, at bygge ovenpå alt det vores regions virksomheder allerede er gode til.

“”

Frans Bjørn-Christensen

Vækstforum har taget initiativ til et pilotprojekt inden for fremstillingsindustrien - Advanced Manufacturing Cluster. Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med den australske klyngeekspert, Rodin Genoff og Væksthus Midtjylland. Frans Bjørn-Christensen har indtil 1. februar været Væksthuset projektleder og videregiver i artiklen sine erfaringer fra projektet

25

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Det er her resultaterne af den gennemførte forundersøgelse i virksomhederne bliver værdifulde, fordi den kortlægger den enkelte virksomheds ståsted og resul-tater. – Om de er branchens markedsledere, – om de halter bagefter udviklingen eller – om de er i en ustabil overgangsperiode.

Hver af de tre situationer kræver hver sit sæt af tiltag og handlinger, som metoden giver professionelle anvisninger på at tackle med succes. Ideen er, at man i regio-nens erhvervsfremmesystem og rådgivermiljø skal lære af metodens tidligere suc-ceser og egne erfaringer fra arbejdet med virksomhederne. For at sikre fremtidige resultater udarbejdes der, sideløbende med opbygningen af stærke virksomheds-netværk, en håndbog, så arbejdsmetoder og værktøjer opsamles til videreførelsen, også når Rodin Genoff er taget hjem til Australien efter endt opgave.

Kortlægningen af klynger og stærke netværk giver nye perspektiver for målretning af indsatser i erhvervsfremmeprogrammer og vejledning mod investeringer og øget konkurrencekraft, og dermed fortsat udvikling og vækst i vores område.

Vi – både virksomhedsejere og erhvervsfremmekonsulenter – kan godt lære noget af Rodin Genoff. Virksomhedsejerne: ”Think Big! – tænk stort – eller bare lidt større, end den normale jyske beskedenhed begrænser os til. Og så skal de samtidigt fortælle ude i den store verden, hvor gode deres løsninger og tilbud faktisk er. Kon-sulenterne: Mød virksomhedsejerne i øjenhøjde – ”general til general”, så der med ”Joint Forces” i partnerskab kan vindes afgørende terræn på den globale konkur-renceplads.

”One team, one strategy and one voice!”, – som Rodin selv ville sige det.

Hovedparten af de virksomheder, der deltager i projektet forventer, at de inden for kort tid vil indgå nye strategiske samarbejder eller opbygge nye Joint Ventures og konsortier med andre danske og udenlandske virksomheder, universiteter og vi-dencentre. Enkelte er allerede startet. Virksomhederne vurderer samlet, at de nye udviklingsaktiviteter vil medføre nye investeringer for langt over 100 mio. kr., som dermed sammen med underleverandør arbejdspladser kan sikres fastholdt i vores region.

Den internationale virksomhedskonsulent og klyngeekspert, Rodin Genoff, har stor succes med at løfte traditionelle fremstillingsvirksomheder ind på den globale sce-ne via udvikling af klynger, og bygget på det, vi har af virksomheder og kompetencer lokalt. Så stor succes, at OECD i 2005 kårede hans arbejde som world best practice og kommer på besøg i Region Midt også i dette forår.

På Region Midts Klynge-konference, den 28. april d.a. vil man ud over Rodin Genoffs præsentation af resultaterne i klyngearbejdet også kunne møde et udsnit af de deltagende virksomheder, herunder høre om et par af de store virksomheders mar-kante tiltag, som er et par af beviserne på, at vi kan være stolte af den store indsats den enkelte virksomhed bidrager med i hverdagen, til at vi har en af de førende re-gioner, når det gælder anvendt forskning og udvikling.

Når den sorte fremstillingsindustri viser sig i al ubemærkethed, at have udviklet sig til – ja, om ikke det pureste guld, så noget ”der ikke er så ringe endda!”

“”

Rodin Genoff

26

På

vej m

od

et

m

idtj

ysk

klyn

gep

rog

ram

Interviewede:

Knud Hareskov, Projektleder fra CenSec

Anne Mette Zachariassen, rektor på TEKO

Thomas Yde Tordrup, erhvervsdirektør i Ringkøbing Fjord Erhvervsråd

Kvalitetschef, Anne Jensen, Ohmatex

Kvalitetspartner Torben Bech, Trier Christensens Maskinfabrik A/S i Viborg

Torben Busk, erhvervschef i Horsens Erhvervsråd

Morten Thorning, studierektor, The Animation Workshop

Johannes Stensgaard, borgmester i Viborg kommune

Henrik G. Larson, Center for Teknologisk Institut, Århus

Frans Bjørn-Christensen, projektleder i Væksthus Midtjylland

J. Langkjær Stålbyg A/S, Multicut A/S og PCP A/S i Vildbjerg

27

På vej m

od

et m

idtjysk klyn

gep

rog

ram

Interviewede:

Knud Hareskov, Projektleder fra CenSec

Anne Mette Zachariassen, rektor på TEKO

Thomas Yde Tordrup, erhvervsdirektør i Ringkøbing Fjord Erhvervsråd

Kvalitetschef, Anne Jensen, Ohmatex

Kvalitetspartner Torben Bech, Trier Christensens Maskinfabrik A/S i Viborg

Torben Busk, erhvervschef i Horsens Erhvervsråd

Morten Thorning, studierektor, The Animation Workshop

Johannes Stensgaard, borgmester i Viborg kommune

Henrik G. Larson, Center for Teknologisk Institut, Århus

Frans Bjørn-Christensen, projektleder i Væksthus Midtjylland

J. Langkjær Stålbyg A/S, Multicut A/S og PCP A/S i Vildbjerg

Regional Udvikling Skottenborg 26 DK- 8800 Viborg Tlf. 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk