på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig …Farvel efter 38 år på Feriekontoret VALGMØDE...

FLENSBORG AVIS — Lørdag 2. oktober 2010 — 1FOTO: THOMAS J. WILTRUP FOTO: LENA HØJER ANDERSEN

Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Fokuspå de danske børnehaverog skoler i Sydslesvig

www.skoleforeningen.org

SSWs kandidat til overborgmester-posten i Flensborg, Simon Faber,besøgte i tirsdags Aktivitetshuset iFlensborg.Her fortalte han, hvordan Flens-

borg efter hans mening kan blive etbedre sted at bo. Mere side 7

Jørgensby-Skolen havde forledenbesøg af en repræsentant fra ADAC.Med sig havde han trafikveste til alleelever i første klasse.For mange børn kommer til skade

i trafikken, og det vil ADAC nu for-søge at lave om på. Mere side 7

Borgmesterkandidatbesøgte Akti

Veste tilden mørke tid

Lederen af Feriekontoret, GitteSchlotfeldt-Tychsen, stopper efter athave været tilknyttet Feriekontoret si-den 1970.I stedet vil hun nu bruge mere tid

på familien og sin kolonihave.Mere side 6

Farvel efter 38 årpå Feriekontoret

VALGMØDE

TRAFIKSIKKERHED

AFSKED

Den 1. november får Uffe-Skolen iTønning ny skoleinspektør.Han hedder Horst-Werner Knüp-

pel, er opvokset i Vestermølle ogglæder til at kaste sig ud i en ny ud-fordring. Mere side 5

Ny skoleleinspektørtil Uffe-Skolen

NYANSÆTTELSE

Simon Faber

Harreslev Danske Skole har ifølge skoleinspektøren nog-le fantastiske udendørs area-ler. De omfatter blandt an-det et træhistorisk hjørne,hvor eleverne kan se, i hvil-ken rækkefølge træerne van-drede ind i området efter vi-kingetiden. Fokus tegner denne gang

et portræt af skolen tæt pågrænsen. Mere side 8

Om få dage vil der ikke være-meget tilbage af skolehjem-met Vesterland på HolmslandKlit. En gravko er i øjeblikketved at æde sig igennem dengamle hovedbygning.Dermed bliver der plads til

et helt nyt byggeri i to etager,der fra midten af maj næstevil stå klar til at modtage børnfra de danske skoler i Syd-slesvig. Mere side 3

I det historiskehjørne

Slut medbarakkerne

En stolt formand med de mange underskrifter, der på onsdag vil blive overrakt landdagspræsidenten i Kiel.

UNDERSKRIFTSINDSAMLINGEN

Med et antal underskrifter, der sik-kert overgår de flestes fantasi, me-ner Skoleforeingens formand, atdet nu er på tide, at regeringen ta-ger spareforslaget af bordet.

FLENSBORG. Nogle talte om 15.000, andreom 20.000 - ja, nogle vovede endda at sige,at 25.000 var et realistisk mål.Men 46.655 var der til gengæld ingen, der

havde turdet håbe på. Ikke desto mindre var det det antal under-

skrifter, der i alt var blevet afleveret til Skole-foreningen, da fristen for aflevering udløb igår kl. 12.

Oprigtigt stoltEfter at ministerpræsident Peter Harry Car-stensen i slutningen af maj offentliggjorde re-geringens planer om at kappe 15 procentmere af tilskuddet til de danske skoler end detyske, gik der ikke længe, før en underskrifts-indsamling mod planerne var organiseret.Overalt i Sydslesvig er der gennem flere

måneder blevet arbejdet ihærdigt med atsamle så mange underskrifter som muligt in-

den afleveringsfristen.- Mine stille forventninger har været, at vi

kunne nå op på mellem 15.000 og 20.000

underskrifter. Men det her overgår min vilde-ste fantasi, siger Skoleforeingens formand,Per Gildberg, som takker hele mindretallet for

den store indsats i forbindelse med indsam-lingen.- Lige som ved demonstrationerne i juni vi-

ser dette formidable resultat, at vi er i standtil mobilisere det, der skal til, når det virkeliggælder. Det er jeg oprigtig stolt over, sigerPer Gildberg.

Støtte fra flertalsbefolkningenFormanden er ikke i tvivl om, at det store an-tal underskrifter også er et tegn på, at mangei den tyske flertalsbefolkning står bag mindre-tallet i denne sag.- Mange på tværs af politisk overbevisning

har ment, at udspillet fra regeringen i Kiel ik-ke har noget at gøre i et demokratisk sam-fund, siger Per Gildberg.Han håber derfor, at regeringen i Kiel inden

længe vælger at tage forslaget af bordet.- Det er på tide, at regeringen indser, at

den begået en stor fejl, siger han.De mange underskrifter vil på onsdag den

6. oktober blive transporteret til Kiel, hvor devil blive overrakt landdagspræsident TorstenGeerdts (CDU). Klaus Nielsen

Mere om underskriftsindsamlingen på side 2, 4 og 5

46.655 underskrifter!FOTOS: THOMAS J. WILTRUP

Lige som ved de-monstrationerne ijuni viser dette for-midable resultat, atmindretallet er istand til mobiliseredet, der skal til, nårdet virkelig gælder.

Per Gildberg,formand for Skoleforeningen

”

Med en storstilet indsats fra hele mindretallet er det i løbet af de seneste fire måneder lykkedes at samle de mange tusinde underskrifter.

FOTOS: LARS SALOMONSEN

FLENSBORG AVIS — Lørdag 2. oktober 2010 — 2Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Redaktionskomite:Per Gildberg

Anders Molt Ipsen

Redaktion og layoutKlaus Nielsen

Tlf.: 0461-5045122e-mail: [email protected]

Thomas WiltrupTlf.: 0461-5045191e-mail: [email protected]

Skoleforeningens og mindretallets underskriftsaktion mod landsre-geringens diskriminerende forslag om reducering af elevtilskuddet tilmindretallets skoleelever har været en formidabel succes.

I skrivende stund er langt flere end 30.000 underskrifter blevetsamlet ind. Ingen tvivl om at en stor del af flertalsbefolkningen iSydslesvig, sammen med vore egne, har forstået, at regeringen i Kiel, ved at ville forskelsbehandle børn i Slesvig-Holsten, har brudt li-gestillingsprincippet i et demokrati og dermed begået en historiskfejl af dimensioner.

Vi tror på, at fejlen korrigeres, men der vil i så fald alligevel gålang tid, inden tilliden mellem regeringskoalitionens parter og min-dretallet er bygget op igen!

Som Skoleforeningens formand er jegimponeret over og dybt taknemmeligfor den fantastiske indsats, vi har set fravore medarbejdere centralt og decen-tralt.

En stor tak også til alle forældre, ele-ver og børn ved vore institutioner, tidli-gere medarbejdere og politisk valgte iskoleforeningen, til SSF, SSW, SdU, kir-ken og biblioteket, som har hjulpet til,talt med kendte og ukendte og samletunderskrifter.

Og tak til Flensborg Avis for en formidabel indsats for Skolefor-eningen og mindretallet!Vi er i Skoleforeningen rørte, stolte og taknemmelige over den so-

lidaritet, som er vist os.

Vi ved godt, at protesten fra det politiske Danmark nok gør stær-kest indtryk i Kiel, men vor egen manifestation er alligevel eminentvigtig som signal overfor politikerne i Kiel og Danmark og for detkommende landdagsvalg.

Godt gået, Sydslesvig!

Tak!

PER GILDBERG, formand

Støt derfor Skoleforeningens kampagne mod Kiel-regeringens nedskæringer.

Bidrag til kampagnen kan indbetales på:

UNION BANK

BLZ: 215 201 00Kontonr.: 11355mrk.: »Aktion 100 Prozent«

SYDBANK

Reg.nr.: 8065 Kontonr.: 0001109755mrk.: »Aktion 100 procent«

100%-kampagnen er ikke gratis...

- eller donér på www.100prozent.dk

FLENSBORG. Onsdag den 1. december ersidste frist for de sydslesvigske skoler at mel-de sig til konkurrencen »DM i oplæsning«.Konkurrencen er en del af det danske kul-

turministeriums læselyst-kampagne og har tilformål at skabe prestige omkring det at læseog være god til at læse højt.

For alle 6. klasser»DM i oplæsning« er for alle 6. klasser. Kon-kurrencen forgår på den måde, at alle til-meldte 6. klasser finder den elev, der skal re-præsentere klassen og dermed være den, derskal læse op. Herefter dyster de valgte elever mod hin-

anden ved den lokale finale og derefter mø-des vinderne af disse ved semifinaler rundtom i Danmark. Vinderne af semifinalerne skalherefter mødes i den store finale.Senest mandag den 7. februar skal de en-

kelte klasser have fundet og tilmeldt denelev, der skal repræsentere klassen ved desydslesvigske mesterskaber, der foregår i

Flensborg i slutningen af februar eller begyn-delsen af marts.

Læser en selvvalgt tekstVed selve konkurrencen skal de valgte delta-gere læse op af en tekst, de selv har valgt.Oplæsningen inklusiv en præsentation af

tekststykket må maksimalt vare tre minutterog det afsnit, der læses højt, skal være en hi-storie fra en børne- og ungdomsbog pådansk.Efter oplæsningen vil eleverne blive be-

dømt af et dommerpanel, som efter en vote-ring kårer den elev, der herefter skal repræ-sentere Sydslesvig ved semifinalen, der fore-går på Vejle Bibliotek. Finalen bliver afholdt i Musikhuset i Århus

onsdag den 18. maj, og her skal finalisterne -ud over det medbragte tekststykke - læse enukendt tekst, som udleveres på selve dagen.Der er flere oplysninger om »DM i oplæs-

ning« på internet-adressen www.dmioplaes-ning.dk KN

DM i oplæsning

58-årige Horst-Werner Knüppel overtager den 1. november posten som skoleleder i Tønning.

TØNNING. Fra den 1. no-vember hedder skolelein-spektøren på Uffe-Skolen iTønning Horst-Werner Knüppel.Han overtager dermed

jobbet fra Kristian Buhrkal,som er blevet ansat som sko-leleder på Ejderskolen iRendsborg.

Opvokset i VestermølleHorst-Werner Knüppel er 58år, er gift og har tre børn.Han er født i Hamdorf og

er opvokset i Vestermølle. Horst-Werner Knüppel tog

sin læreruddannelse på semi-nariet i Nr. Nissum i Nord-

vestjylland, og har siden ar-bejdet i Danmark.I 13 år arbejdede han på

Kirkeskolen i Skjern, hvorhan var med til at oprette»P-klassen« - en klasse forskoletrætte elever.Herefter arbejdede han syv

år på Borris Skole, og vardesuden tilknyttet et pæda-gogisk bosted i Varde.

Fokus på mindretalEfter at have været ansat påØlgod Byskole, fik han forgodt otte år siden jobbetsom viceinspektør på Skjer-nåskolen i Skjern, som er tid-ligere amtkommunal special-

skole.Her har han været med til

at oprette »Kvisten« - en sko-le i skolen for børn medADHD, Asberger-syndromog autisme.- Jeg har altid haft meget

specialundervisning og haftfokus på dem, der på denene eller anden måde harværet i mindretal, siger han.Med jobbet som skoleleder

i Tønning, får Horst-WernerKnüppel igen med et -omend noget andet - min-dretal at gøre.- Jeg glæder mig til at ka-

ste mig ud i denne nye ud-fordring, siger han. KN

Ny skoleleinspektør i Tønning

HUSK FÆLLESRÅDSMØDETtorsdag den 28. oktober kl. 19.00

- mødet bliver denne gang afholdt på Husum Danske Skole

FOTO: KLAUS NIELSEN


FERIEBØRN

Det lykkedes ikke delokale komiteformændat blive enige om enforeslået ny struktur iforbindelse med ferie-børnsarbejdet. De mø-des derfor igen i no-vember.

FLENSBORG. Med stemmer-ne 14 for, fem imod og treblanke blev forslaget om ind-førelsen af en ny struktur i fe-riebørnsarbejdet i første om-gang forkastet, idet forslaget

ikke opnåede det nødvendi-ge to tredjedels flertal.Det skete, da Komiteen for

Sydslesvigske Børns Ferierej-ser forleden afholdt sit årligemøde, som denne gang blevafholdt i Flensborghus.

Klar ansvarsfordelingØnsket om en ny struktur forferiebørnsarbejdet er frem-kommet, efter at antallet afsydslesvigske børn, der kom-mer på ferie i Danmark, i desidste mange år har væretstøt dalende.Sidste år besluttede Skole-

foreningen sammen medKomiteen for SydslesvigskeBørns Ferierejser og Grænse-

foreningen derfor at forsøgeat vende den udvikling.Efter tre møder med nu-

værende og potentielleværtsfamilier og medlem-merne af lokalkomiteernerundt om i Danmark, mød-tes de tre foreninger for atlægge en strategi for detfremtidige feriebørnsarbejde.Resultatet er blevet et for-

slag om en ny struktur forSydslesvigske Børns Ferierej-ser (SBF), som de lokale ko-miteformænd på mødetskulle tage stilling til.Forslaget betyder blandt

andet, at der i fremtiden vilvære en klar kompetence-,ledelses- og ansvarsfordeling

som mangler i komiteens nu-værende form samt en de-mokratisk struktur.

En ny tid- Den tid vi lever i, har foran-dret sig, og med den mådeferiearbejdet kører nu, er vi idemokratisk underskud. Ko-miteen har ikke en medlems-bundet platform, formæn-dende skal ikke aflægge be-retning, og de udpeger sigselv, sagde leder af Feriekon-toret og Skoleforeningens re-præsentant i komiteen, Eber-hard von Oettingen.Han afviste dog, at det vil

betyde, at alt i fremtiden vilblive anderledes.- Vi skal ikke til at lave det

hele om. Vi tager alt det go-de fra det gamle og tilsætterdet noget nyt, og vi fratagerikke de eksisterende lokalko-miteer deres kompetencerog arbejdsansvar, sagdeEberhard von Oettingen

Ekstraordinært mødeSelv om flertallet af de lokalekomiteformænd var positiveoverfor forslaget, mentenogle, at der ikke havde væ-ret tid nok til at til at diskute-re det. Andre følte, at demanglede information om,hvordan den ny organisationskal fungere i praksis.Derfor blev forslaget ikke

godkendt.Det fik Skoleforeningens

formand, Per Gildberg, til atbede om ordet.- I øjeblikket bliver der

hvert 50 børn færre, der fåren feriefamilie i Danmark.Derfor mener jeg ikke, at vikan vente et helt år med at

afgøre fremtiden, sagde hanog foreslog derfor en ekstra-ordinær generalforsamling.Forsamlingen besluttede

herefter at mødes igen den15. november for igen at dis-kutere den foreslåede struk-tur.Den foreslåede struktur for

Sydslesvigske Børns Ferierej-ser, ser i grove træk ser såle-des ud:

- Sydslesvigske Børns Ferie-rejser forankres i Dansk Sko-leforening for Sydslesvig ogGrænseforeningen, som ifællesskab bærer de økono-miske forpligtelser.

- Der skal være en klar an-svars- og kompetenceforan-kring i SBF, og derfor ned-sættes et arbejdsudvalg, somhar det overordnede ansvarfor arbejdet med Sydslesvig-ske Børns Ferierejser.

- Udvalget består af to per-soner udpeget af Grænseforeningens bestyrelse, to per-

soner udpeget af Skolefor-eningen og tre personervalgt for et år af lokalkomite-er / aktive lokale grænsefor-eninger.- Derudover udpeger Sko-

leforeningen og Grænsefor-eningen hver sin lønnedemedarbejder til arbejdsud-valget. De har begge sammebeføjelser som de øvrige i ar-bejdsudvalget, men kan ikkevælges som formand ellernæstformand.

Herefter leder og fordelerSBF-arbejdsudvalget ferie-børnsarbejdet under ansvarover for Dansk Skoleforeningfor Sydslesvig og Grænsefor-eningen. Arbejdsopgaverne i forbin-

delse med ferierejserne vil ifremtiden i Danmark blivevaretaget af lokalkomiteerne,de lokale Grænseforeningerog Grænseforeningens sekre-tariat. I Sydslesvig af ferie-kontoret, Dansk Skolefor-ening for Sydslesvig og rejse-lærerne. Klaus Nielsen

Ny struktur til debat

NYE RAMMER

Arbejdet med at nedri-ve de gamle træbarak-ker på Vesterled er ifuld gang, og det nyeVesterled ventes at ståklar i midten af majnæste år.

VESTERLED. Siden 1949 harskolehjemmet Vesterled påHolmsland Klit haft besøg afomkring 35.000 mennesker.Barakken, der blev bygget

i 1943 af den tyske besættel-sesmagt til at rumme tyskesoldater, har i de 67 år, derer gået, ikke ændret sig. Det gør den nu.Faktisk bliver den gamle

barak i disse dage jævnetmed jorden for at give pladstil en helt ny hovedbygning. På nuværende har »slot-

tet«, den såkaldte ostebarakog bagbygningen måtte la-de livet, og i løbet af de næ-ste par dage vil der ikke væreandet end de to forholdsvisnye indkvarteringsfløje tilba-ge på Vesterled.Herefter begynder arbejdet

med at bygge den gamle ba-raks afløser - en 7,5 meterhøj to-etagers bygning, sombygges af fondsmidler fra A.P. Møller-fonden.

Skar i planerneDen oprindelige plan for detnye Vesterled ville koste 16,5millioner kroner udregnet i2007-priser. Heraf var de timillioner sikret via penge fra

A. P. Møller-fonden.Det betød, at der skulle

findes yderligere 6,5 millio-ner kroner.- Det lykkedes ikke, siger

formanden for Vesterleds be-styrelse, Carsten Dalgaard.I stedet blev der skåret lidt

i planerne, så de samledeudgifter kom ned på 15,5millioner kroner.- Samtidig sprang vi en

hovedentreprenør over, sigerCarsten Dalgaard.

Har sparet fem mio.Herefter blev bygningarbej-

det udbudt i licitation til lo-kale håndværkerfirmaer.- Indtil da havde vi udreg-

net projektet i 2007-priser.Men det viste sig, at hånd-værker-prisindexet siden davar faldet på grund af denøkonomiske krise. Så ved atvælge de billigste tilbud,kom vi ned på en samlet prispå godt 10,2 millioner kro-ner, fortæller Carsten Dal-gaard.Det var med andre ord lyk-

kedes at skære godt fem mil-lioner af de forventede ud-gifter, og arbejdet med at

skabe et nyt Vesterled kunnegå i gang.

Dør på museumI sidste uge blev al inventarog billeder fra barakken fjer-net og pakket ned. Tingenevil blive pakket ud igen, nården nye bygning står færdig- pånær én ting.- Døren til det gamle »Fre-

on 12«-fryse-kølerum vistesig at være fra Gram-fabrik-ken i byen af samme navn.Den er helt tilbage fra 1949,og Gram-fabrikken har sagtja tak til at have den som en

del af fabrikkens museums-udstilling, fortæller CarstenDalgaard.

Færdig i majEfter planen skulle det nyeVesterled være klar til atmodtage de første børn imidten af maj 2011.Den officielle indvielse fin-

der sted lørdag den 18. juni iforbindelse med årsmødetpå Vesterled, og da håberCarsten Dalgaard på at serigtig mange mennesker.

Klaus Nielsen

Nedrivning og nybyggeri

Der er ikke meget af den hovedbarrakken på Holmsland Klit. I maj næste år vil der her i stedet ståen funklende ny bygning.

Bredsted Danske Skole blev den sidste skole fra Sydslesvig, der be-nyttede de gamle bygninger på Vesterled. Her hjælper Bo fra 5.klasse næstformanden for Vesterleds bestyrelse, Thyge Kristen-sen, med nedrivningen.

VESTERLED. I forbindelsemed opførelsen af detnye Vesterled, er blevettaget initiativ til at lave enbog om stedet.Hvad skete der på Ve-

sterled i de første år? Oghvad har Vesterled bety-det for den enkelte, derhar besøget stedet?Det vil man nu prøve at

finde ud af på Vesterled.- Vi vil forsøge at samle

trådene ved hjælp vedhjælp af fortællinger, sigerCarsten Dalgaard.- Forleden da postbudet

kom forbi, fortalte han, at

hans far i årene under kri-gen tit legede i området,og blandt andet kan for-tælle om de tyske solda-ter, der boede i den gam-le barak, siger CarstenDalgaard.Hvis nogen har historier

fra Vesterled eller har lysttil at fortælle, hvad Ve-sterled har betydet fordem, hører han derformeget gerne fra dem.Carsten Dalgaard kon-

takes via e-mail på adres-sen [email protected] eller på tlf. 004597 15 58 51. KN

Bog om Vesterled

- Vi skal ikke til at lave det hele om. Vi tager alt det gode fra det gamle og tilsætter det noget nyt,sagde leder af Feriekontoret Eberhard von Oettingen (stående til højre) på generalforsamlingen.

FOTOS: LENA HØJER ANDERSEN

FOTO: KLAUS NIELSEN


Der var kø ved underskriftsboden i gågaden i Slesvig, her passet af Rainer Wittek (t.v.). I alt 1.300forbipasserende skrev under i Slesvig.

Heller ikke buschaufførerne synes, der skal skæres ned på underskrift til Ilka Börner.

I Sydslesvig blev lørdag d

Den store ind- Overalt i landsdelen var mindretallet på gaden for at samle underskrifter imo

Fokus var med i Sle

INDSAMLING

Der var bred opbak-ning til det danskemindretal blandt dentyske flertalsbefolk-ning, da der forrigelørdag samledes un-derskrifter ind modbesparelserne i Slesvig.

SLESVIG. - Selvfølgelig vil jeggerne skrive under. Der skalikke være forskel, siger BodoJürgensen, da han forrigelørdag blev spurgt, om hanville skrive under på protest-listerne imod besparelsernefra Kiel.Underskriftsindsamlerne er

Levke Höche og Ann-KristinBarz, der begge går i 13.klasse på A.P. Møller Skolen iSlesvig.Sammen med andre skole-

kammerater og deres rektorJørgen Kühl går de rundt igaden på en solrig efterårs-dag, og det er kun få, derhar for travlt til at skrive un-der.- Der er dog også nogle få,

der ikke vil skrive under, sigerAnn-Kristin.- Der er nemlig rigtig man-

ge, der tror, vi har rigeligtmed penge, siden vi har såflot en skole, som A.P. MøllerSkolen er, siger hun.- Så siger de: »I må da ha-

ve nok penge«. Så forklarervi, at skolen var en gave fraA.P. Møller fonden i Dan-mark, og at vi ikke får dagligttilskud der fra mere, og så erder mange, der alligevel ger-ne vil skrive under.

Troede de danske skoler var private- Generelt er folk gode til atlytte, også selvom de ikke

ønsker at skrive under, for-tæller Levke.De to piger har samlet un-

derskrifter ind i tidsrummetklokken 12 til 13, og de harfået mange sedler fyldt.- Der er mange folk, som

tror, de danske skoler er pri-vatskoler, for de har jo hørtPeter Harry Carstensen sigesådan, og derfor mener deikke, vi skal have så store til-skud som de tyske, offentligeskoler. Det kommer bag påde fleste, at det kun koster20 til 30 euro om året at gå ivores skoler, fortæller Ann-Kristin.Levke håber, de mange

underskrifter, der er blevetindsamlet, kan overbevise re-geringen i Kiel om, at der erbred opbakning i den tyskeflertalsbefolkning imod be-sparelserne, og at de bør ta-ges af bordet.- Jeg synes, de små skoler

skal bevares, så mindretallet

Syv underskrifter i

Martina Wegner i en snak med journalistpraktikant Karin Søkilde fraTVSyd i Kolding

OPMÆRKSOMHED

I forbindelse med under-skriftsindsamlingen i lør-dags var TVSyd i Flens-borg for at lave et ind-slag om mindretalletskamp mod regeringensplaner.

FLENSBORG. På gågaden iFlensborg var omkring 30 ind-samlere i lørdags på jagt efterunderskrifter.Én af dem var forælder Marti-

na Wegner, der, ud over at fåindsamlet over 100 underskrif-ter, også endte med at kommepå dansk regional-tv.

Uretfærdigt og diskriminerendeBlandt de mange mennesker pågågaden var en journalist og enfotograf fra TVSyd i Kolding. Devar taget til Flensborg for at la-ve et indslag om mindretalletsunderskriftsindsamling.

Ved underskriftsboden udenfor »Peek & Cloppenburg« mø-der de Martina Wegner, somindvilger i at blive interviewetomkring regeringens sparepla-ner.- Det er dybt uretfærdigt og

diskriminerende. Og det svarernæsten til, at jeg skal betaleskat, fordi jeg er lyshåret, sagdeMartina Wegner.Interviewet blev del af et tre

minutters indslag, der blev lør-dag aftenTVSyd-indslaget kan ses på in-

ternettet på adressenwww.tvsyd.dk/video/31385

1500 underskrifterDet var dog ikke kun TVSyd, dervar interesseret i det danskemindretal.I løbet af dagen lykkedes det

de 30 frivillige at indsamle godt1500 underskrifter på gågaden.

Klaus Nielsen

TVSyd kom forbiFOTO: KLAUS NIELSEN


FLERE UNDERSKRIFTER

I ugen, der er ved atvære gået, blev derfortsat samlet under-skrifter. Tirsdag aftenforegik det på Exe.

FLENSBORG. Direktør AndersMolt Ipsen er ganske godttilfreds:- Alene tirsdag aften kom

der 276 underskrifter på Exe-pladsen i Flensborg, og deter godt klaret. Det siger han, efter at der

via Facebook spontant vartrommet sammen til under-skriftsindsamling på parke-ringspladsen, hvorfra hånd-boldfans kunne lade sigtransportere med shuttlebus-ser til Campushalle, hvorFlensborg-Handewitt skullespille imod Füchse Berlin, og

hvor Anders Molt Ipsen selvdeltog som underskriftsind-samler.Da folk kom ind og parke-

rede, blev de på vejen ind ibusserne spurgt, om de villestøtte underskriftsindsamlin-gen, og det ville langt de fle-ste.- Vi håber, det giver resul-

tat for det danske mindretal,selv om vi kommer helt fraBayern, udtrykte Dieter Weyltil Fokus efter at have skrevetunder på Anders Molt Ipsensliste.- Jeg regner med, at vi i af-

ten nærmer os de 20.000underskrifter, håbede MoltIpsen, da underskriftsindsam-lingen begyndte. Og detblev ikke det halve galt. Tirs-dag aften var der indsamlet19.710 underskrifter. Torsdag var det tal steget

til 30.000.Thomas J. Wiltrup

30.000 kan ikke tage fejl

de danske skoler. Bodo Mielke giver sin

den 25. september 2010

dsamlingsdag d Kiel-regeringens planlagte besparelser over for de danske skoler i Sydslesvig.

esvig og i Flensborg

Færdigt arbejde. Rektor for A.P. Møller Skolen Jørgen Kühl (til højre) evaluerer dagens underskrifts-indsamling med sine elever.

kan bevares. Mange fra detyndt befolkede områder vilmiste muligheden for at følesig som medlemmer af min-dretallet, siger hun.Længere nede i gågaden

glæder Werner Görns ogDorthe Larsen, der er samar-bejdsrådsformand på A.P.Møller Skolen, sig over, atskoledirektør Anders Molt Ip-sen valgte at komme til Sles-vig og afgive sin underskrift iden by, der har givet navn tillandsdelen:- Han var her i formiddag,

og det glædede os meget,siger Dorthe Larsen, mensWerner Görns holder listenfor et ægtepar, der er ved atskrive under.

Politiet skrev også underOg nede på Kornmarkt mo-rer Lars Jessen og hans sønMax sig over, at to politibe-

tjente også gerne vil skriveunder, mens de iøvrigt skalstyre to kæmpe iskager, somde er ved at køre inden-bords.- Vi er jo på job, så vi vil ik-

ke så gerne have vores bille-der i avisen, smiler de til Fo-kus, og det respekterer vi.- Vi har fået mindst tusind

underskrifter, vurderer rektorJørgen Kühl, da klokken er13, og underskriftsindsamlin-gen er forbi.Og det skal senere vise sig,

han har ret, for der er i altindsamlet 1.400 underskrif-ter alene i Slesvig, den dag.- Der har været en fremra-

gende samarbejde mellemde danske organisationer -atter en gang, glæder JørgenKühl sig over, mens han smi-ler til sin hustru, Katherine,der også har gået rundt medkuglepen og liste.- Det har vakt genlyd ude i

Europa, fortæller journalist

Otmar Petersen, FlensborgAvis, som også er på gaden iSlesvig:- Det er det eneste mindre-

talspolitiske spørgsmål, somhar vakt så stor internationalinteresse, siger han.

Mange bække små...Og på vej hjem fra Slesvigkan man ved købmanden iFlækkeby glæde sig over, atder også her er blevet ind-samlet underskrifter. GitteHougaard-Werner og IbenHougaard-Neumann har heri den lille landsby samlet 240underskrifter, fortæller deglædesstrålende.Mange bække små gør en

stor å. Og det håber de, vilgøre indtryk på regeringen iKiel.

Thomas J. Wiltrup

minuttet i Slesvig

FOTOS: THOMAS J. WILTRUP & KLAUS NIELSEN

Direktør Anders Molt Ipsen meldte sig som

underskriftsindsamler på Exe i Flensborg i tirsdags.

Her er det Dieter Weyl, der støtter.

Keeke på snart to år varmed, da der blev trommetsammen til spontan under-skriftsindsamling på Exe iFlensborg i tirsdags.

Farvel efter 38 år på Feriekontoret


AFSKED

Lederen af Feriekontoret, Gitte Schlotfeldt-Tych-sen, siger efter 38 år farvel til feriebørnsarbej-det.

FLENSBORG. I 1968 fik hun - mens hun læste til lærer - som-merferiejob på Feriekontoret.I de efterfølgende 38 år arbejdede hun med at sende syd-

slesvigske feriebørn til Danmark - de seneste fem år som le-der af Feriekontoret.Navnet er Gitte Schlotfeldt-Tychsen. Og hvis nogen kender

til proceduren med at formidle danske feriefamilier, ja så erdet hende.

Et leben på kontoretEfter at være blevet færdiguddannet som lærer i 1970, fikhun job på Jens Jessen-Skolen, hvor Feriekontoret denganghavde til huse.- Dengang var der et leben på kontoret. Der var - i forhold

til i dag - rigtig mange børn, der skulle afsted, og rejselærer-ne fra de forskellige skoler kom og tjekkede, at alt var i orden,mens nogle børn sad på deres kufferter og ventede på atkunne tage afsted, husker Gitte Schlotfeldt-Tychsen.I de efterfølgende år har Feriekontoret haft til huse flere

steder i Flensborg.Fra Jens Jessen-Skolen flyttede kontoret til Norder Allee,

hvor der på daværende tidspunkt var fem medarbejdere påkontoret.Senere flyttede kontoret ovenpå den nu nedlagte Bertha

Wullf-Børnehave på Frueskovvej, derfra til Friedrichstal. I daghar kontoret adresse på Jørgensby-Skolen.

Kabalen skulle gå opPå trods af de mange forskellige adresser holdt GItte Schlot-feldt-Tychsen fast i arbejdet med at formidle danske feriefa-milier.I de første mange år arbejdede hun især med at finde den

rigtige familie til det enkelte barn.- Én familie havde en datter på ni år, og ville derfor gerne

have en sydslesvigsk pige på nogenlunde samme alder. En

anden familie havde måske en dreng, som manglede en syd-slesvigsk dreng som legekammerat. Så gjaldt det om at få dettil at gå op, siger Gitte Schlotfeldt-Tychsen, som indrømmer,

at denne kabale ikke altid har kunnet gå op.- Men det er nu gået meget godt, siger hun med et smil.

Genskabe kontaktNoget af det, der har betydet mest for Gitte Schlotfeldt-Tych-sen gennem årene har været, når børn fra Sydslesvig er ble-vet geninviteret af den danske feriefamilie.- Mange børn har været hos den samme danske familie i

flere år. Og det har været rart at se, at mange af dem har haftlivslange venskaber med disse familer, siger hun.Det er også hændt, at tidligere feriebørn, der nu er blevet

voksne og danske feriefamilier har har henvendt sig til Ferie-kontoret.- De har i løbet af årene mistet kontakten med hinanden,

og vil nu gerne genskabe den kontakt. Så har vi prøvet athjælpe dem, og det har været fantastisk, når det er lykkedes,siger Gitte Schlotfeldt-Tychsen.

Barnebarn og kolonihaveI 2007 valgte hun at stoppe som lærer efter i 29 år at havearbejdet først på Jens Jessen-Skolen og siden på CorneliusHansen-Skolen.Arbejdet på Feriekontoret fortsatte hun dog.- Med det fantastisk gode samarbejde og det gode klima,

der er på kontoret, er det et arbejde, man bliver afhængig af,siger Gitte Schlotfeldt-Tychsen.Alligevel har hun nu valgt at sige farvel.- Jeg har et barnebarn, der skal passes og et feriehus i Sveri-

ge, jeg gerne vil bruge noget tid på - og siden min mand ogjeg har anskaffet os en kolonihave, er jeg blevet bidt af en galhavemand, siger hun smilende.

Stafetten videreInden sit velfortjente otium var Gitte Schlotfeldt-Tychsen for-leden med ved sit sidste årsmøde hos Landskomitéen forSydslesvigske Børns Ferierejser, der i år blev holdt i Flensborg-hus.Her fik hun sagt farvel til mange af de lokale danske ferie-

komitemedlemmer, hun har samarbejdet med gennem åre-ne.Ved den lejlighed fik hun også givet stafetten videre til sin

afløser som leder af Feriekontoret, Eberhard von Oettingen.Klaus Nielsen

- Med det fantastisk gode samarbejde og det gode klima, der erpå kontoret, er det et arbejde, man bliver afhængig af, siger Git-te Schlotfeldt-Tychsen.

PRIVATFOTO

SPORTSTALENTER

Rachel Scheele fra Duborg-Skolen vandt sammen medsine tre veninder landsme-sterskabet for hold i tennis iseptember. Men sponsorer-ne udeblev. De håber påstørre sportsånd fra firmaer,der vil have deres navn påderes kjoler, fremover.

FLENSBORG. De er glade, de firepiger, fra Mørvig Tennisklub. Klub-ben, der i 2009 blev udnævnt til

Tysklands bedste tennisklub. De fi-re, hvoraf de to går på Duborg-Skolen, og deres dansktalende træ-ner, Volkert Schau, ser tilbage påen forrygende landsmesterskabstur-nering 4. - 5. september, og ikkeuventet for træneren vandt de. Detspåede han allerede i begyndelsenaf august, da han blev interviewettil Flensborg Avis.- De vinder, sagde han dengang.

Og det gjorde de.-Vi vandt i semifinalen over Wahl-

stedt, og så var vi i finalen, sigerRachel Scheele, holdets kaptajn,der samtidig er holdets yngste spil-ler. Hun er lige blevet 15 og var alt-så op mod op til tre år ældre mod-spillere.

Også finalen mod 1. Kieler HTCklarede de, og Rachel og hendesveninder kan nu se tilbage på enhård, men fair turnering.

Skuffede over manglende støtteMen skuffede er de over, at ingenønskede at sponsere pigernes tøj.- Vi havde blandt andet fået pres-

seomtale i Flensborg Avis, siger Ra-chel Scheele.Men hverken det eller andre an-

strengelser fik firmaer eller andre tilat hoste op med penge til tennis-kjoler, som de ellers oven i købetkunne have haft deres reklamer på.Men Duborg-eleverne Rachel

Scheele og Meghan Grünewaldsamt Line Gessler og Nelli Koch harikke givet op. Ej heller Kim ChristinHaberl, som kun var med i semifi-nalen, men som ventes at væremed igen næste år.- Næste år skal vi jo forsvare vo-

res titler, og nu går vinterens træ-ning ind, siger Rachel, der har væ-relse på Ungdomskollegiet, idetmor og far bor hjemme i Vesterlandpå Sild.For juniorerne er det vundne me-

sterskab, der har betegnelsen »Lan-desmannschaftsmeisterschaft« denhøjeste liga, der kan spilles i Sles-vig-Holsten, oplyser Rachel.

Surfmesterskaber i efterårsferienMen inden vinteren går ind, glæ-der det unge sportstalent, RachelScheele, sig til efterårsferien. Forhun dyrker ikke kun tennis. Hunsurfer også.- Bølgerne på vestsiden af Sild er

jo store, men slet ikke så store somdem i Atlanterhavet, smiler Rachel.- På Sild er det svært at få den

samme træning, som dem, der bor

dør om dør med Atlanterhavet, si-ger hun.Og om en uge går det til Mimi-

zan, syd for Bordeaux. Igen. Forder var hun også sidste år.- Jeg vandt tredie plads for unge

under 18 år i det tyske mesterskab,Quicksilver German Champs, der

afholdes hvert efterår i Mimizan.Den titel håber jeg på at genero-bre, siger den unge sportspige, deroplyser, at mesterskaberne findersted fra den 9. til den 16. oktober.

Thomas J. Wiltrup

Ingen ville sponsere vindere

Rachel Scheele i dagene før mesterskabet. Der trænes hårdt på tennisbanen iMørvig.

Mesterskabet er vundet - men sponsorerne snød sig selv for god reklame. Fravenstre er det Eline Gessler, Nelli Koch, Rachel Scheele og Meghan Grünewald.

FOTO: THOMAS J. WILTRUP

PRIVATFOTO


VALGMØDE

SSWs kandidat tiloverborgmesterposteni Flensborg, Simon Faber, besøgte i tirs-dags Aktivitetshuset,hvor han fortalte,hvordan Flensborg ef-ter hans mening kanblive et bedre sted atbo.

FLENSBORG. »Flensborgsom metropol«, »Kultur somdynamo«, »Livskvalitet«,»Vækst«, »Samarbejde« og»Muligheder«.Det er de seks temaer,

SWWs overborgmesterkandi-dat Simon Faber har pådagsordenen i forbindelsemed det kommende borg-mestervalg. De blev præsenteret, da

han i tirsdags gæstede Akti-vitetshuset i Flensborg, hvorSSW-Ungdom havde arran-geret en aften med over-borgmesterkandidaten.

Tabt bag en vogn- Flensborg er ikke Londoneller Berlin. Men Flensborger en fed by - en metropol.Men hvis Flensborg ikke for-står sig selv som et centrum,vil vi altid være tabt bag envogn, sagde Simon Faber.Han mener, at Flensborg

er regionens naturlige dansk-tyske metropol med et fasci-nerende potentiale for byenselv, og for den samlede re-gion.- Det er Flensborgs chan-

ce, sagde han.Denne styrkeposition kom-

mer ifølge Simon Faber dogikke af sig selv. - I konkurrencen med Fem-

ern-regionen og andre dyna-miske vækstcentre skal Flens-borg nu spille bolden fremadog udnytte sin dobbelthedpå alle områder: Mod nordog syd, dynamisk, tosprogetog intelligent, sagde Faber.For at en by skal være et

godt sted at bo, kræver det,at dens beboere har en hvislivskvalitet.I øjeblikket har Flensborg

en arbejdsløshed på 12-13procent, og nogle er enddaarbejdsløse i anden genera-

tion.- I stedet for bare at give

socialt dårligt stillede familierpenge, bør man i stedet givedisse familier en hjælpendehånd fra starten. Socialpolitikbør handle mindre om at de-le penge ud og mere om atfå den enkelte videre i livet,sagde Simon Faber.Han mener, at livskvalitet

også handler om, at man harmulighed for at bo, hvorman ønsker det.- Tendensen er, at folk ikke

længere vil bo på landet elleri forstæderne. De vil bo icentrum af større byer, ogdet kan man ikke tilbyde i for eksempel Hanved ellerandre steder her i området.Det kan man her i Flensborg,og det skal vi arbejde på atgøre muligt for endnu flere,sagde borgmesterkandida-ten.

Indbydendefor danskereNår det gælder produktion,

handel, serviceydelser, harFlensborg det hele.Simon Faber mener, at

dette ikke kun skal fastholdesmen også udbygges. Detkan for eksempel ske ved atudnytte byens særlige tysk-nordiske muligheder. - Derfor har vi brug for en

åben attitude i politik og for-valtning, så de gode idéerbliver til job, omsætning og

gevinst og ikke syltes i utalli-ge råd og nævn. Én af måderne til at skabe

mere vækst i Flensborg me-ner Simon Faber kunne væreat gøre det mere indbyden-

de for danskere at handle iFlensborg og ikke kun igrænsekioskerne.- Flere og flere danskere

vælger at tage ind til Flens-borg, når de har været igrænsekioskerne. Og Flens-borg kan blive et centrumfor rigtig mange mennesker.Danmark er dyr og lønnin-gerne er høje. Sådan er detikke her, og det skal vi i høje-re grad benytte os af, sagdeSimon Faber.

Arbejde på tværsI øjeblikket er byrådet i Flens-borg repræsenteret ved ottepartier, som i følge SimonFaber ofte har svært ved atsamarbejde og derfor oftehar svært ved at beslutte no-get.- Skal vi have noget beslut-

tet, er det vigtigt, at vi arbej-der på tværs af partierne.Hvis vi vil have ting til at ske,skal alle være med, sigerhan.Samtidig mener han, at

rådhuset har brug for et

mindre hierakisk system, såandre end toppen kan kom-me med idéer. - En mere åben ledelsesstil

i forvaltningen og mere dia-log på tværs af niveauerne vilbetyde mere tillid og mindrehierarki, så de gode idéer fårlov at brænde igennem.Man kunne eventuelt begyn-de med at spørge sine med-arbejdere, om man må sige»du« og ikke »De« til dem.Rådhuset er fyldt med kom-petente folk, sagde SimonFaber.

En ny stil- Når I bliver skatteborgere,skal I betale det hele tilbage,sagde Simon Faber henvendttil det unge publikum i Akti-vitetshuset.- De kommende finanspro-

blemer vil ikke blive løst ude-fra. At have styr på økonomi-en er en kvalitet, og skal detlykkes, skal vi køre en ny stil.Folk synes, der skal spares,men vil ikke selv gøre nogetfor det, sagde han.Derfor mener han, at man

bør begynde at bryde meddet gængse.- Hvem siger, at man ikke

selv kan slå græsset i dennærliggende park, hvis manhar muligheden for og sy-nes, at kommunen gør detfor sjældent, spurgte han til-hørerne og gav som eksem-pel en by i Nordrhein-West-falen.Her valgte borgerne selv at

gøre mange af de ting, dernormalt er kommunens an-svar.- Det betød, at byen efter

ti år var gældfri, sagde Si-mon Faber.Efter knap en time, hvor

de fremmødte intenst havdelyttet intenst overborgmeste-rens ord, var Simon Fabersved vejs ende.Han takkede for at være

blevet inviteret til Aktivitets-huset og modtog bifald, in-den han begav sig ud i denflensborgske aften.

Overborgmestervalget fin-der sted søndag den 31. ok-tober.

Klaus Nielsen

Faber i Aktivitetshuset

- De kommende finansproblemer vil ikke blive løst udefra. At have styr på økonomien er en kvalitet, og skal det lykkes, skal vi køre enny sti, sagde Simon Faber, da han tirsdag aften var gæst i Aktivitetshuset.

Flensborg er ikke London ellerBerlin, men Flensborg er enfed by - en metropol. HvisFlensborg ikke forstår sig selvsom et centrum, vil vi altidvære tabt bag en vogn.

Simon Faber,overborgmesterkandidat

”

FLENSBORG. - Børn kommer oftere til skade itrafikken om efteråret end om sommeren.Derfor er det vigtigt, at bilisterne får øje pådem i god tid i den mørke tid.Sådan sagde ADAC-repræsentant Horst

Heider, da han forleden besøgte Jørgensby-Skolen i Flensborg.I 2009 kom 30.000 børn til skade i trafik-

ken i Tyskland - 90 børn under 15 år døde.Derfor har ADAC i samarbejde med organi-

sationen »Ein Herz für Kinder« og »DeutschePost« besluttet at gøre skolevejen mere sikkerfor de yngste elever.Dette sker ved at uddele 750.000 gule sik-

kerhedsveste til alle elever i 1. klasse i heleTyskland.

Horst Heider havde derfor taget gule sik-kerhedsveste med til skolens 1. klasse.- Nu håber jeg, I vil bruge dem, så hverken

jeg eller jeres klasselærer skal besøge jer påhospitalet, sagde han, mens de 22 børn ifør-te sig deres nye veste.I Slesvig Holsten modtager 22.000 elever

på mere end 600 skoler de gule veste. Klaus Nielsen

Veste til den mørke tid

Efter at have udleveret de gule ve-ste, skulle eleverne i Jørgensby-Sko-lens 1. klasse straks prøve dem på.

FOTO: KLAUS NIELSEN

FOTO: KLAUS NIELSEN

Torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19.00 af-holder Skoleforeningen ordinært fællesråds-møde. Mødet finder denne gang sted påHusum Danske Skole, Klaus-Groth-Str. 45 iHusum.På dagsordenen er følgende punkter:

1. Valg af mødeleder og protokolfører

2. Protokollat fra det ordinære fællesråds-møde den 11. marts 2010

3. Meddelelser

4. Beretninger for skoleåret 2009/2010

5. Drøftelse af beretningerne og godken-

delse af formandens beretning

6. Orientering om delstatsregeringensspareplaner på grundlag af »Haushaltsstruk-turkommissions« forslag til finanslov forårene 2011 og 2012

7. Orientering om vilkårene for tilskud til

forældrebetaling vedr. ophold på eftersko-ler i Danmark

8. Eventuelt

VEL MØDT!

Dagsorden for det kommende fællesrådsmøde

6. klasse har matematik. Pierre skal ved at trække et kort beregnesandsynligheden for at få en konge.

Musiklærer Lisbeth Ramm-Mikkelsen instruerer Jacqueline og Ka-rina samt Raul fra 5. klasse i de rigtige rytmer.

I pauserne kan eleverne - her 3. klasse - snakke med gederne. Tilskolen hører også en træhistorisk have.

Der er brandøvelse, og det er inspektør Lars Danielsen, der alar-merer med den hånddrevne sirene.


SKOLEPORTRÆT

De brænder stadig for danskheden i Harreslev,som ikke kom under dansk herredømme efterafstemningen i 1920. Byen, der blandt danskeremest er kendt for sine supermarkeder eftergrænsedragningen nord om byen i 1920, fikdansk skole i 1929. Men allerede i 1926 under-vistes der på dansk - på den tyske skole.

HARRESLEV. Normalt kommer jeg for sent, men denne gangfor tidligt. Et kvartal for tidligt. Det forstår jeg, da skolein-spektør Lars Bjerrum Danielsen viser mig Harreslev DanskeSkoles traktor. Skoleforeningens største traktor, som han kal-der den.- Du skal bare se os om vinteren, griner Lars Danielsen.- Alle børnene glæder sig til vinter her på skolen, for når

der ligger sne, kommer traktoren frem, og så spænder vi slæ-der efter, og så får alle ungerne en ordentlig tur ude påsportspladsen, og de elsker det!Legebarnet i inspektøren for den 132 elever og ti lærere

store skole udmøntes også i, at han har noget ganske hem-meligt i posen den dag, Fokus skal tegne skoleportræt.- Er du klar? Så er det nu! siger han og løber til et skab og

hiver en mærkelig tingest frem. Han begynder at dreje påden, og en høj, klagende larm toner ud over gangene.Pedel Stefan Bartelsen kommer løbende, og Lars råber til

ham:- Det brænder i blå sal!Det store grin afslører dog, at der tale om en øvelse, men

mens elever og lærere strømmer ud fra klasselokalerne for atbegive sig til plænen bag musiklokalet, løber pedellen i stør-ste alvor efter brandslange, og få minutter efter, da alle eleverstår trygt på afstand, er Stefan klar med fyldte slanger i BlåSal.Ungerne skal dog nu, da der blot er tale om en øvelse, ikke

snydes for en oplevelse, så øjeblikket senere giver pedellen iskolegården en demonstration af, at brandslangen mageligtkan sprøjte over taget på den to etager plus tagetage højebygning.- Han er den vigtigste mand på skolen, siger inspektøren

om pedellen.- Han kan ikke erstattes. Det kan en lærer ved sygdom.Og så er det ellers ind i folden igen til undervisning.

Billig skole- Det er Skoleforeningens billigste skole, dette her, siger LarsDanielsen, da vi atter sidder i tryghed for vandslanger påhans kontor med kaffe i kopperne.- Den er hamrende billig i udgift pr. elev, for vi er enstren-

get, og klassekvotienten er stor. Næste år er der tilmeldt 27 i1. klasse.Elevtallet er 132, men man har været oppe på 175.- Men procentandelen af de skolesøgende børn er øget fra

25 til 33, og det er stabilt nu, siger Danielsen, der dog forud-ser en lille tilbagegang i elevtallet i årene, der kommer. Manhar allerede reduceret antallet af lærere med fire siden 2007,og det var, ifølge skoleinspektøren, en hård tørn.- Harreslevs demografiske udvikling er katastrofal. Det bli-

ver en pensionistkommune, og så forsvinder børnene, sigerhan.Den store opbakning til den danske skole har været der si-

den 1920, da Genforeningen betød, at der kom til at gå enny landegrænse gennem lokalområdet. I Harreslev stemte»kun« 40% af lokalbefolkningen for at høre under Danmark,så resultatet for verdens eneste grænse, der er draget ved fol-

keafstemning, blev, at Harreslev forblev tysk - om end med etstort mindretal.

Startede som afdeling på tysk skoleMindretallet ønskede en dansk skole. Dette blev afvist afmyndighederne. Men efter underskriftsindsamling til provins-regeringen i Slesvig blev en dansk skoleafdeling oprettet påden offentlige, tyske skole 16. april 1926 med 24 børn.Allerede 5. april 1929 kunne en dansk privatskole dog åbne

på adressen Thomasgade 20, og Harreslev Danske Skole var

født. Bygningerne rummer nu Thomasgade Børnehave (Har-reslev Mark Børnehave), som sammen med SøndergadesBørnehave er fødebørnehaver til skolen, der den 13. januar1952 flyttede til de nuværende bygninger i Søndergade (Sü-derstraße).

Sang kan udtrykke følelser- Gør nu ligesom mig, siger musiklærer Lisbeth Ramm-Mik-kelsen til eleverne i 5. klasse, da de har musik.Og hun klapper en rytme: Klap, klap, skulder, lår, lår, num-

se. Børnene fanger hurtigt rytmen, der lyder næsten som etrigtigt trommesæt.- Musik er vigtigt, siger Lisbeth Ramm-Mikkelsen.- Vi bruger kroppen, og det oplader energisystemet, lige

som sang gør det. Det er påvist, at sang modarbejder angst,stress og frygt, fordi det at synge sænker blodtryk, åndedrætog hjerterytme, kan Lisbeth oplyse.- Og sang er vigtigt, fordi det er en del af vores kultur. Det

har altid eksisteret, og det er livsbekræftende, siger hun.- Derfor har vi her på skolen morgensang hver dag, for det

er en lækker mulighed for en start sammen. Og vi ER sam-men, når vi synger, og så kan sange det med følelser, som ersvært: Når man mangler ord, kan en sang udtrykke det, vi vil.Og musiklæreren slutter:- Sang er læsetræning i et roligt, fremadskridende tempo.

Geder og kvædetræerOg så har Harreslev Danske Skole også dyr. Ikke bare mårenpå loftet, men også fire geder, der græsser ved indkørslen.Børnene elsker at kigge på dem i pauserne, og gør de ikkedet, går de en tur i biotopen, der bruges til feltbiologi. Eller idet træhistoriske hjørne ved indgangen, hvor træerne erplantet i den rækkefølge, de vandrede ind i Danmark efteristiden for 10.000 år siden:- Fyr, birk, bævreasp, hassel, eg - og til sidst bøg, siger Da-

nielsen, mens han udpeger de forskellige træer på sin skole,som han glad udtrykker, har nogle fantastiske udendørsarea-ler.På skolen har man emneuge hvert andet år, og det bety-

der, at eleverne oplever tre emneuger i løbet af de seks år, degår på skolen.At skoledistriktet kun strækker sig to kilometer i hver ret-

ning, betegner inspektøren som en fordel:- Alle kan cykle her til, så derfor er her et godt liv om efter-

middagen, hvor der er idræt, ungdomsforening, SSF, Ama-tørscenen, Ældreklubben og Kvindeforeningen, der giver livtil Harreslev, siger Lars Danielsen.- Men sneen - det er nu årets sjoveste begivenhed. Den

glæder børnene sig til, slutter skoleinspktøren.Thomas J. Wiltrup

Brand i Blå Sal

Harreslev Danske Skole har 132 elever. Det er en trediedel af alle børn i kommunen, hvis børnetal dog falder i de kommende år.

FOTOS: THOMAS J. WILTRUP

på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig …Farvel efter 38 år på Feriekontoret VALGMØDE...

Documents

Transcript of på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig …Farvel efter 38 år på Feriekontoret VALGMØDE...