OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2020 - LandbrugsInfo · [email protected] Valgt af lbf. i Region Syd...

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2020

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2020Forsøg og undersøgelser iDansk Landbrugsrådgivning

Samlet og udarbejdet af

LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION

ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen

Aktiviteterne er blandt andet støttet af:

The project has received fundingfrom the European Union’s Horizon2020 research and innovationprogramme under grant agreement No. 727284




OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2020Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning

Oversigt over Landsforsøgene 2020 er samlet og udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen.

UdgivetDecember 2020

TrykkeriStibo Complete

UdgiverLandbrug & Fødevarer F.m.b.A. SEGESPlante- og MiljøInnovationAgro Food Park 158200 Aarhus NT +45 8740 5000E [email protected]

OmslagFoto: Torkild Birkmose, SEGES

KøbBogen kan købes i SEGES Netbutik: www.netbutikken.seges.dk.Pdf-udgaven af bogen samt tabeller og figurer i bogen kan hentes på www.landbrugsinfo.dk/oversigten.Resultaterne i bogen kan frit gengives med tydelig kildeangivelse inkl. side-tal. F.eks. „Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2020, tabel xx, side yy.“

ISBN 978-87-93051-09-6ISSN 0900-5293

3FORORD

Forord

Denne Oversigt over Landsforsøgene årgang 2020 er en jubilæumsudgave, og udgør nummer 50 i rækken. For 50 år siden valgte man med landsforsøgene at samle det uvildige forsøgsarbejde, der dengang lå spredt i regiona-le planteavlsudvalg, til i stedet at blive en unik samling af forsøg, der går på tværs af både landsdele, afgrøder, foreninger og rådgivningssamarbejder.

Et stort tillykke til de visionære landmænd og konsulen-ter, der på daværende tidspunkt satte sig sammen og dermed reelt kom til at stå faddere til det, der i dag er en institution i dansk planteproduktion.

På trods eller måske netop som følge af stramme ramme-vilkår har resultaterne i Oversigt over Landsforsøgene formået at bringe danske landmænd i en situation, som udenlandske landmænd kan misunde os. Dette både med hensyn til forbrug af udsæd, gødning og kemi. Igen-nem årene er forsøgene tilrettelagt og udført med ud-gangspunkt i landmandens bundlinje, og man har hele tiden haft for øje at producere ”mere med mindre”, eller med brug af ”så lidt som muligt, men så meget som nød-vendigt”. Begge dele er godt for bundlinjen, og lands-forsøgene har givet landmændene den nødvendige tryghed til hele tiden at søge nye veje og at gøre tingene bedre med mindre indsats.

Dette arbejde kan i de kommende år vise sig at blive en vigtig konkurrenceparameter for danske planteavlere, når vi for alvor får sat tal på klimapåvirkningen ved f.eks. at dyrke hvede, roer, majs eller kløvergræs. Danmarks placering med et udpræget kystklima kombineret med tilpas nedbør og gode jorder betyder, at Danmark ligger i et af de mest højproduktive landbrugsområder i verden. Høje udbytter med lavest muligt input af hjælpestoffer

er den mest sikre vej til at producere fødevarer med la-vest muligt klimaaftryk. Dette vil landsforsøgenes resul-tater for alvor sætte sit præg på.

Udgangspunktet for alle landsforsøg er et unikt kæde-samarbejde imellem kommercielle firmaer, der gerne vil have produkter afprøvet, i et tæt samarbejde med med-arbejdere i ØkologiInnovation og Plante- og MiljøInno-vation på SEGES, medarbejdere hos Teknologisk Institut, forsøgsmedarbejderne i forsøgsenheder, der udfører forsøgene samt velvilje, som vi møder overalt i landet hos landmænd, der er forsøgsværter, og lægger jord og maskiner til de i alt 1.455 landsforsøg i 2020. Tusind tak til jer alle fra Sektorbestyrelsen for Planter for, at I sam-men får dette store puslespil til igen at gå op i en højere enhed.

Samtidig skal også lyde en tak til vores bidragsydere, som er nævnt på titelbladet, uden hvem dette store forsøgs-arbejde ikke ville kunne lade sig gøre. Særligt skal næv-nes ”Udviklingspuljen for Plantesektoren”, som er de 2 kr./ha, som landmændene selv indbetaler for at under-støtte de øvrige finansieringskilder. En helt uundværlig del, der overfor øvrige bidragsydere signalerer, at land-bruget også selv er interesseret i at medfinansiere en del af udviklingsomkostningerne.

Jeg håber, at også dette års Oversigt over Landsforsø-gene skaber merværdi derude i marken, ligesom den de foregående 50 år har medvirket til.

God læselyst til jer alle!

Troels Toft, SektordirektørSektor for Planter

4 INDHOLDSFORTEGNELSE

Forsøgsarbejdet og vækstvilkår ................................................7Forsøgsarbejdets omfang 2020 ................................................7Sponsorer og uvildighed ..........................................................10Vejrforhold ................................................................................10Arealanvendelsen .....................................................................13Hjælpestoffer ............................................................................13De enkelte afgrøder .................................................................15Økologisk dyrkning ..................................................................21Det samlede høstudbytte ........................................................21

Vinterbyg.....................................................................................23Sorter .........................................................................................23Svampebekæmpelse ................................................................28Skadedyr ...................................................................................31

Vinterrug .....................................................................................33Sorter .........................................................................................33Ukrudt .......................................................................................36Sygdomme ................................................................................37Vækstregulering ........................................................................39

Triticale ........................................................................................41Sorter .........................................................................................41Sygdomme ................................................................................43

Vinterhvede ................................................................................44Sorter .........................................................................................44Dyrkning ....................................................................................50Ukrudt .......................................................................................55Svampesygdomme ...................................................................60Skadedyr ...................................................................................84Vækstregulering ........................................................................89

Vårbyg ..........................................................................................95Sorter .........................................................................................95Ukrudt .....................................................................................102Sygdomme ..............................................................................107Skadedyr .................................................................................113

Havre ......................................................................................... 114Sorter .......................................................................................114Sygdomme ..............................................................................116Pesticidrestfri dyrkning af kornafgrøder til konsum ............117

Vårhvede .................................................................................. 120Sorter .......................................................................................120Skadedyr .................................................................................121

Bælgsæd ................................................................................... 123Markært, sorter ......................................................................123Hestebønne, sorter ................................................................124Ukrudt .....................................................................................126Sygdomme ..............................................................................127Skadedyr .................................................................................129

Markfrø ..................................................................................... 131Rødsvingel...............................................................................131Engrapgræs .............................................................................133Strandsvingel ..........................................................................135Alm. rajgræs ............................................................................136Ital. rajgræs ..............................................................................140Hvidkløver ..............................................................................141

Spinat ........................................................................................ 144

Raps ........................................................................................... 147Sorter, vinterraps ....................................................................147Dyrkning af vinterraps ...........................................................152Ukrudt .....................................................................................154Sygdomme ..............................................................................156Skadedyr .................................................................................165

Efterafgrøder ........................................................................... 171

Gødskning ................................................................................ 182Stigende mængder kvælstof .................................................182Kvælstofprognosen ................................................................193Multispektrale billeder og kvælstofoptagelse .....................194Test af svensk protein prognose .............................................196Test af udbytteprognoser ......................................................198Bestemmelse af kvælstof behov ............................................203Storskalaforsøg med kvælstof til maltbyg ............................206Strategier for delt tilførsel af kvælstof ..................................209Gødningstyper og -strategier .................................................216Kvælstofudvaskning ved stigende kvælstofmængder ........234Kvælstofhusholdning i et korn-rapssædskifte – effekter af gødskning og efter- og mellemafgrøder ...........................239Statistik over jordbunds analyser...........................................241

Kulturteknik og jord ............................................................... 244Jordbearbejdning ...................................................................244Måling af rodvækst i de langvarige jordbearbejdnings- forsøg .......................................................................................246Respirationstest i det lang varige jordbearbejdnings - forsøg i Aulum .........................................................................247Jordpakning ............................................................................248Effekter på jord og afgrøde i Taastrup og forsøg med bio logisk jordløsning i Flakkebjerg .......................................249Grubning .................................................................................253

Økologisk dyrkning ................................................................ 254Vintersæd – sorter og dyrkning .............................................254Vinterrug – sorter ...................................................................256Vintertriticale – sorter............................................................256Vinterhvede – sorter ..............................................................258Vårsæd – sorter og dyrkning ..................................................259Vårbyg – sorter og dyrkning...................................................263Havre – sorter og dyrkning ....................................................268Bælgsæd – dyrkning ...............................................................270Blandsæd – dyrkning .............................................................272Ukrudt .....................................................................................274Sukkerroer – sorter og dyrkning ............................................275Vinterraps – dyrkning ............................................................277Efterafgrøder – dyrkning .......................................................278Kløvergræs – dyrkning ...........................................................280Majs – sorter og dyrkning ......................................................281

Kartofler ................................................................................... 283Sorter .......................................................................................283Gødskning ...............................................................................286Ukrudt .....................................................................................300Vækststandsning ....................................................................302Sygdomme ..............................................................................306Skadedyr .................................................................................315

5VINTERBYG Stikordsregister 415

Kartofler 283

Spinat 144

Vinterhvede 44

Sorter, priser, midler og udviklingsstadier 396

Kulturteknik og jord 244

Bælgsæd 123

Vinterrug 33

Græsmarksplanter 340

Efterafgrøder 171

Havre 114

Landsforsøgsenheder 2020 413

Økologisk dyrkning 254

Markfrø 131

Triticale 41

Majs 357

Gødskning 182

Vårhvede 120

Vinterbyg 23

Roer 317

Raps 147

Vårbyg 95

Forsøgsarbejdet og vækstvilkår 7

Roer ........................................................................................... 317Sukkerroer, sorter ...................................................................317Sygdomme ..............................................................................325Skadedyr .................................................................................330Energi- og foderroer, sorter....................................................334

Græsmarksplanter .................................................................. 340Sorter .......................................................................................340Dyrkningsforsøg .....................................................................348Gødskning ...............................................................................351

Majs ........................................................................................... 357Sorter .......................................................................................357Etablering ................................................................................364Gødskning ...............................................................................367Ukrudt .....................................................................................385Sygdomme ..............................................................................387Skadedyr .................................................................................391Høst .........................................................................................394

Sorter, priser, midler og udviklingsstadier ......................... 396Udviklingsstadier ....................................................................409

Landsforsøgsenheder 2020................................................... 413

Stikordsregister ....................................................................... 415

6 SEKTORBESTYRELSEN FOR LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION

Torben Hansen (formand)Nordgården, Tågerødvej 1, 4681 HerfølgeTlf. 5627 6704. Mobil 4027 [email protected] af lbf. Østlige Øer

Sven-Aage Steenholdt (næstformand)Farrisvej 50, Farris, 6580 VamdrupTlf. 7455 1227. Mobil 4063 [email protected] af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk.

Henrik BertelsenStavnsbjergvej 19, 6600 VejenMobil 4037 [email protected] af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk.

Hans Chr. HolstSt. Langheden, Skelgårdsvej 54, 9340 AsåTlf. 9885 1327. Mobil 2422 [email protected] af lbf. i Region Nord

Peter PoulsenBækskovgård, Sygehusvej 36, 8950 ØrstedTlf. 8648 8061. Mobil 4017 [email protected] af lbf. i Region Midt

Søren B. LaustsenDiernæsvej 102, 6100 HaderslevTlf. 7457 6333. Mobil 6018 [email protected] af lbf. i Region Syd

Christina Ahlefeldt-LaurvigOreby og Berritzgaard Gods, Orebygaard 16, 4900 SakskøbingMobil 2370 [email protected] af Sektionen for Større Jordbrug

Sven Erik PinstrupMarianevej 99, 7800 SkiveMobil 2016 [email protected] af DLBR

Troels Prior LarsenØstervej 66, Vålse 4840 Nr. AlslevMobil: 4089 [email protected]æsenterer sektionerne: Frøsektionen, Danske Kartofler, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Gartneri

Kristian Gade (observatør)Fårevej 24, Flynder, 7650 BøvlingbjergTlf. 6176 [email protected] af L&F, Kvæg

Sektorbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion

7FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

> JON BIRGER PEDERSEN, SEGES

Vækståret 2019-20 har været præget af et meget fugtigt efterår 2019, en meget mild og nedbørsrig vinter, og en vækstsæson uden de store ekstremer. I forbindelse med, at høsten blev indledt sidst i juli, slog vejret om til en me-get stabil og varm periode, der har betydet, at den stør-ste del af kornhøsten blev klaret i stabilt høstvejr, og det meste korn blev høstet med et relativt lavt vandindhold. Høsten af majs, roer og kartofler ser også ud til at kunne ske under fornuftige vejrbetingelser.

Afgrødepris og økonomi > MICHAEL HØJHOLDT, SEGES

Høsten af salgsafgrøder 2020 foregik under fine vejr-mæssige forhold, hvilket har betydet lave omkostninger til tørring for langt den største del af avlen. Udbytteni-veauet for 2020 for landet som helhed forventes på pænt højt niveau svarende til det i 2019, selv om be-tingelserne for etablering af vintersæd i efteråret 2019 nogle steder var vanskelig.

Prisen på foderhvede omkring høst 2020 har med et niveau på omkring 120 kr. pr. hkg været i samme stør-relsesorden som ved høst 2019.Det økonomiske resultat for planteavlere i 2020 må dog forventes at blive lavere end i 2019, hvor der var relativ høje priser på korn i før-ste halvdel af 2019.

Med store lagerbeholdninger og forventet fortsat stor produktion vurderes det, at markedet er velforsynet med korn og majs, og der er ikke på kortere sigt forvent-ninger til stigende afgrødepriser. I forhold til landbru-gets øvrige driftsgrene forventes planteproducenterne at være blandt dem, der er mindst berørt af Covid-19.

Forsøgsarbejdets omfang 2020 > BIRGITTE FELD MIKKELSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT

Landsforsøgene® er planteproduktionens ”udviklingsaf-deling” som gennem et mangeårigt og velafprøvet set-up sikrer, at dansk planteproduktion har adgang til den nyeste viden og resultater. Brandet Landsforsøgene® dækker over det unikke nationale samarbejde om for-søg og demonstrationer, der udføres i samarbejde mel-lem de lokale planteavlskontorer og SEGES-afdelinger for Plante- og MiljøInnovation og Økologi Innovation. Den praktiske forsøgsplanlægning og administration af Landsforsøgene® varetages af Teknologisk Institut på vegne af SEGES. Forsøgsplanlægningen foregår også i et koordineret samarbejde mellem SEGES og forskere ved Aarhus Universitet (AU), Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (KU) og Teknologisk Institut. Det endelige ansvar for forsøgsplanernes udformning ligger hos SEGES’ specialister.

Forsøgene gennemføres under praksisnære forhold og i samarbejde med engagerede landmænd. Arbejdet er organiseret således, at de lokale rådgivningscentre del-tager i et forsøgssamarbejde i én af de 13 landsforsøgs-enheder, se afsnittet Landsforsøgsenheder. Organise-ringen i landsforsøgsenhederne gør, at forsøgsarbejdet gennemføres effektivt og rationelt samtidig med, at

020406080

100120140160180

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kr. p

r. hk

g

Foderhvede, pris ab gård, gns. for september måned, 2010 - 2020

År

FIGUR 1. Pris (kr. pr. hkg) på foderhvede ab gård, genemsnit for september måned. Perioden 2010.

8 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

kravene til specialisering, udstyr og geografisk fordeling tilgodeses. Landsforsøgsenhederne trænes og udfører opgaverne i henhold til Kvalitet i Landsforsøgene, som er retningslinjerne for størst mulig ensartet udførsel og grundlag for sammenligning af forsøgene på tværs af for-søgsserier. Forsøgsenhedernes erfaring og kompetencer til prøvehåndtering er i større og større grad blevet ind-draget til moniterings- og prøveudtagning til udvikling og validering af digitale værktøjer.

Antallet af forsøg ses i tabel 1, hvor udviklingen er vist siden 1971, hvor forsøgsarbejdet blev samlet på lands-plan. Der er i 2020 udført 1.455 forsøg, hvoraf de 1.400 er gennemført som landsforsøg initieret af SEGES. Der har været udarbejdet 334 landsforsøgsplaner, 64 planer mere end i 2019 og hele 342 enkeltforsøg mere i forhold til 2019. Det skal dog fremhæves, at ca. 400 af det totale forsøgsantal dækker over monitering og prøveudtag-ning. Ud over Landsforsøgene® er der gennemført 55 forsøg, som er igangsat af de lokale rådgivningscentre, som i høj grad supplerer Landsforsøgene® og giver ny viden og inspiration til rådgivningen.

Til at håndtere alle data fra forsøgsarbejdet er Nordic Field Trial System (NFTS) et centralt redskab. NFTS er et internationalt datamanagement system, som SEGES ejer, og det bruges til indberetning, administration og bereg-ning af Landsforsøgene® i Danmark. I Sverige gennem-føres hovedparten af forsøgene i NFTS i et samarbejde mellem Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) og Hushål-lningssälskaperne. I Norge anvendes NFTS til udvalgte markforsøgsaktiviteter, der udføres i et samarbejde mel-

lem NIBIO og Forsøksringene (Norsk Landbruksrådgiv-ning). I NFTS findes alle resultater fra Landsforsøgene® siden 1992 og en række nordiske forsøg, i alt cirka 60.000 forsøg. De nordiske samarbejdspartnere beslutter i sam-arbejde nye udviklingsaktiviteter for NFTS under hen-syntagen til de daglige brugeres behov og ønsker.

Systemet udvikles løbende af Teknologisk Institut og er en af Europas mest effektive forsøgsdatabaser, der byg-ger på en grundstruktur fra 1992. I 2019 er omlægnin-gen af NFTS til et tidssvarende datasystem igangsat, og der er i 2020 udviklet flere delelementer af ny bruger-flade til indberetning af forsøgsdata. Det er hensigten, at alle moduler fra registrering i marken, beregninger og forsøgsplanlægning moderniseres over en årrække. Modulerne udvikles på websider og uden installation af særskilt software, i lighed med modulet til håndtering af tabelbilag. Derudover er der udviklet adgang til data fra vejrstationer og dronebilleder fra eksterne systemer, der bruges som forsøgsdata på lige fod med bedømmelser og analyseresultater fra laboratorier. Billeddokumenta-tion bliver i høj grad også anvendt som supplement til målinger og bedømmelser og der er gennem årerne ind-samlet ca. 27.000 billeder i forsøgene.

Filosofien i datasystemet er, at flowet af data skal være effektivt, og resultaterne bliver hurtigt tilgængelige. Derfor valideres registreringer direkte fra marken, så be-regninger og validering udføres løbende. På den måde er nettoudbytter og andre underbyggende resultater hurtigst muligt online for konsulenter, landmænd og øvrige interessenter på nfts.dk og på Landbrugsinfo via landsforsoeg.dk. I afsnittet ”Sorter, priser, midler og ud-viklingsstadier” kan man studere såvel forkortelser som de anvendte priser på de produkter, der indgår i forsø-gene samt de beregningsformler, der er anvendt gene-relt. Derudover er der en fortegnelse over de afprøvede sorter samt priserne på de afprøvede plantebeskyttel-sesmidler.

ForsøgsopgaverneI Landsforsøgene® gennemføres forsøg i stort set alle afgrøder og i tabel 2 ses forsøgsopgaverne fordelt på korn- & rapsafgrøder samt bælgsæd, grovfoder og andre afgrøder. De fleste af forsøgsopgaverne er fokuseret i de store afgrøder vinterhvede, vinterraps og vårbyg. For de forskellige afgrøder ses opdelingen af forsøg i fire hoved-kategorier, hhv. dyrkningsstrategi, næringsstoffer, plan-teværn og sorter. Der ses en voldsom stigning i antallet

TABEL 1. Antal forsøg udført i Danmark

År Jylland Fyn Sjælland Lolland-Falster

Born-holm

I alt pr. år

1971-75 2.225 478 777 275 99 3.8541976-80 2.047 455 779 266 102 3.6491981-85 1.589 302 595 222 110 2.8181986-90 1.321 287 529 182 104 2.4231991-95 1.141 222 477 123 81 2.0441996-00 1.140 189 390 100 73 1.8922001-05 983 133 266 130 45 1.5582006-10 748 82 187 115 36 1.1692011-15 702 63 178 100 26 1.0782016 635 61 191 87 29 1.0032017 604 61 175 91 36 9672018 680 86 157 112 39 1.0742019 689 102 144 140 38 1.1132020 888 127 236 145 59 1.455

Antal udførte forsøg, der er offentlige og til rådighed for rådgivning i Danmark.


af forsøg med olieræddike og anden plantedække, hvor en stor del af moniteringsopgaverne har været udført.

Samspillet mellem sorter og dyrkningsstrategier er afprø-vet i en række forsøgsserier ved siden af de traditionelle sortsforsøg. Sortsafprøvningen i korn, raps og bælgsæd er siden 1995 gennemført i et samarbejde mellem Tys-tofteFonden, forædlerne, sortsrepræsentanterne og SEGES. Samarbejdet om sortsafprøvningen indebærer, at der er brugbare forsøgsresultater samtidig med, at sorterne slutter i den lovbestemte sortsafprøvning. Som en del af sortsafprøvningen er der etableret 357 sorter i syv arter i observationsparceller på op til 20 lokaliteter, afhængigt af arten. I observationsparcellerne foretager medarbejdere fra TystofteFonden en intensiv registre-ring af sygdomsangreb mv. Disse resultater findes på sor-tinfo.dk. For majs er der på basis af sortsforsøgene udvik-let et mere uddybende værktøj til udvælgelse af sorter i forhold til fodringskvalitet, klimaforhold og økonomi. Data præsenteres i sortsvalgmajs.dk.

Der har i 2020 været en markant øget andel af forsøg med næringsstoffer, hvor forsøgsopgaverne med præ-cisionsgødning og udvikling af algoritmer er fortsat fra 2019. Det skyldes blandt andet, at antallet af forsøg og moniteringer i forbindelse med efterafgrøder er øget markant. Nye forsøg med dyrkningsstrategier og samspillet med kvælstoftyper i forhold til conservation agriculture og pløjet jord. Derudover har andelen af

forsøg med gyllestrategier og placeringsteknologi været stigende. Generelt har udnyttelse af næringsstoffer og klimaindsatser præget forsøgsopgaverne, og der er på-begyndt flere projekter, der opbygger målekompetencer og kapacitet på emissionsmålinger, hvilket forventes at blive et vigtigt element i de fremtidige forsøgsopgaver. Metoderne er tæt koordineret med Aarhus Universitet, det sikrer, at data fra målekamrene kan sammenlignes på tværs af institutionerne.

I kategorien af forsøg med planteværn har der i 2020 været 82 flere forsøg end i 2019, i alt 410 forsøg. En del af forsøgene er udført i kartofler, hvor alternative løs-ninger til nedvisning med Reglone har været afprøvet, f.eks. ved topknusning og mekanisk vækststandsning. Flere forsøgsserier skaber basis for modeller i Cropma-nager, f.eks. septoriamodellen, der udvikles og valideres blandt andet på baggrund af forskellige vejrdata i stor-skalaforsøg. Nye forsøg med pesticidfri dyrkning af korn til fødevareproduktion har været igangsat, med fokus på brødhvede, -rug, -byg, maltbyg og grynhavre. Formålet er at eliminere rester af pesticider i dansk producerede landbrugsafgrøder og at fremme forbrugertilliden til konventionelt producerede fødevarer.

TABEL 2. Antal forsøg i 2020 fordelt på afgrøde og opgave

Afgrøde Dyrknings-strategi

Nærings-stoffer

Plante-værn Sorter I alt

Korn- og rapsafgrøderVinterhvede 5 122 122 57 306Vinterbyg 5 6 34 45Vinterrug 7 21 28 56Triticale 17 17Vinterraps 6 18 87 31 142Vårbyg 12 98 40 38 188Havre 1 8 5 18 32Vårhvede 7 2 14 23Vårraps 3 3Bælsæd, grovfoder og andre afgrøderHestebønne 4 25 19 7 55Markært 6 6Kartofler 2 48 37 5 92Frøgræs 16 20 46 82Majs 12 49 23 11 95Slætgræs 8 27 2 35 72Roer 4 4Olieræddike og anden plantedække 82 155 237I alt alle afgrøder 155 582 410 308 1.455

Ny metode i Landsforsøgene til bestemmelse af lattergasemis-sion.

FOTO: DRISHYA NAIR, TEKNOLOGISK INSTITUT


Sponsorer og uvildighed > JON BIRGER PEDERSEN OG

ANNE CATHRINE THORUP, SEGES

Landsforsøgene® gennemføres for at finde optimale løs-ninger i de undersøgte situationer. Det er medarbejder-ne ved SEGES, Plante- og MiljøInnovation samt Økologi Innovation, der har ansvaret for forsøgsplanernes ud-formning, herunder at sammenligninger altid foretages, så de bedste alternativer er med. Der er lang tradition for, at virksomheder, som markedsfører produkter til danske planteavlere, bidrager økonomisk til gennem-førelse af forsøgene, også selv om de må acceptere, at deres produkter bliver sammenlignet med de bedste alternativer, samt at alle forsøgsresultater bliver offent-liggjort. Danske landmænds krav om, at hjælpestoffer og sorter skal være afprøvet i landsforsøgene, er helt klart medvirkende til, at danske landmænd – i forhold til land-mænd i mange af vores nabolande – bruger væsentligt færre hjælpestoffer i planteproduktionen.

De økonomiske bidrag fra virksomhederne er ikke ho-vedfinansieringskilden for det samlede forsøgsarbejde, men er med til at sikre, at nye produkter bliver afprøvet. Hovedfinansieringskilden til forsøgsarbejdet er Promil-leafgiftsfonden for landbrug, Kartoffelafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug. Derudover er der ydet støtte fra Udviklingspuljen for Plantesektoren og Innovationsfonden.

Miljø- og Fødevareministeriet har desuden ydet støtte via forskellige ordninger, herunder Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP), samt direkte støtte til

blandt andet udarbejdelsen af kvælstofprognosen og de dertil hørende jordbundsanalyser. Derudover er er ydet støtte fra EU i forbindelse med projekter under Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogrammet.

Af private firmaer, som har bidraget økonomisk til for-søgenes gennemførelse, kan nævnes: Planteforædlere, sortsrepræsentanter, importører og fabrikanter af plan-tebeskyttelsesmidler samt gødningsfirmaer. Hovedpar-ten af disse bidrag er givet til forsøg med egne produk-ter, men Yara, DLG, Danish Agro og DanGødning A/S har sponseret hovedparten af den gødning, der er brugt i forsøgene uanset formål.

DLF investerer i dyrkningsforsøg, så der også for frøaf-grøder er et solidt, fagligt grundlag for at træffe beslut-ninger om dyrkningsspørgsmål. Gennem flere år har DLF kanaliseret disse penge ind i forsøgsarbejdet via SEGES, Plante- og MiljøInnovation, og resultaterne af DLF-for-søgene er vist i frøafsnittet sammen med resultaterne af forsøg, der er finansieret ad anden vej.

Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, er særdeles taknemmelige for den støtte, der gives til forsøgsarbej-det.

Vejrforhold > SØREN KOLIND HVID, SEGES

I det følgende er beskrevet de vejrforhold, der har karak-teriseret vækståret 2019 til 2020.

Temperatur, nedbør og solskinstimerTabel 3 viser gennemsnitstemperatur og antal solskins-timer i de enkelte måneder fra september 2019 til okto-ber 2020. Tabel 4 viser nedbøren i de enkelte landsdele og på landsplan.

Efterår 2019September 2019 har været særdeles våd. Der er kommet i gennemsnit for hele landet 130 mm nedbør, hvilket er knap det dobbelte af det normale. Der er kommet langt mest nedbør i de sydlige og vestlige egne af landet. Der har været hele 24 nedbørdøgn i september. Temperatu-ren har kun været lidt over det normale. Det våde sen-sommer- og efterårsvejr er fortsat i oktober. Det vedva-rende våde vejr var kritisk for høsten af både kartofler og majs i 2019 samt for såning af vintersæd. Der er blevet

Test af to typer tildelingskort til marksprøjte indlæst i trakto-rens terminaler. On/Off-kort og gradueringskort. Sprøjten har to tanke og to bomme (en bom med to sæt dyser), så tildelings-kortene er blevet testet i to individuelle spor og i et tredje kom-binationsspor, hvor begge bomme var aktive.

FOTO: MIKKEL MØLLER ØSTERHAAB, SEGES


sået mindre vintersæd end normalt. November har væ-ret lunere end normalt, solfattig og regnfuld.

VinterVinteren 2019-2020 har med en middeltemperatur på 5,0 grader C været den varmeste vinter, der hidtil er målt i Danmark. Det har desuden været den næst vådeste vinter, der er målt. December 2019 har været ganske lun med en middeltemperatur på 4,7 grader C mod normalt 1,6 grader C. Nedbør og soltimer har været tæt på nor-malen. Januar 2020 har været rekordvarm. Middeltem-peraturen er blevet så høj som 5,5 grader C mod normalt 0,0 grader C. Januar har været lidt vådere end normalt og solfattig. Der har kun været to døgn med frost. Det

lune vejr i januar er fortsat i februar, der har været den tredjevarmeste februar, der hidtil er målt. Middeltem-peraturen i februar har været 4,7 grader C. Normalt er februar årets mest nedbørfattige måned. Februar 2020 har været den vådeste februar, der nogensinde er målt i Danmark. Det har tilmed været den vådeste måned i hele høståret 2019-2020. I februar er der kommet i gen-nemsnit på landsplan hele 135 mm nedbør. Som sæd-vanlig er der kommet mest nedbør i Jylland, nemlig 151 mm mod normalt 40 mm i februar måned.

ForårForåret 2020 har været det mest solrige, der hidtil er målt i Danmark. I de tre forårsmåneder har solen skin-net hele 710 timer mod normalt kun 481 timer. I løbet af hele foråret er der kun kommet 91 mm nedbør. Det me-get våde vejr i februar er fortsat i begyndelsen af marts. På landsplan er der kommet 37 mm nedbør i marts. Fra midten af marts er det blevet tørvejr. Middeltemperatu-ren har i marts været relativ høj med 4,4 grader C i gen-nemsnit; men der har alligevel været hele 12 frostdøgn i løbet af måneden. April har været lun, tør og solrig. I gennemsnit har april været 2 grader C varmere end nor-malt. Der er kun kommet 23 mm nedbør på landsplan. Solen har skinnet hele 261 timer eller ca. 100 timer mere end normalt for april. I maj har det været lidt køligere end normalt; men maj har været mere tør og solrig end normalt. Det har været køligst midt i måneden, hvor der i store dele af landet har været flere dage med nattefrost.

TABEL 3. Gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer

Gns.temperatur Antal solskinstimer

2019-2020 Normal 2019-2020 Normal

September 13,4 12,7 133 128Oktober 9,4 9,1 91 87November 5,7 4,7 35 54December 4,7 1,6 42 43Januar 5,5 0,0 36 43Februar 4,7 0,0 50 69Marts 4,4 2,1 182 110April 7,7 5,7 261 162Maj 10,1 10,8 268 209Juni 16,3 14,3 263 209Juli 14,7 15,6 181 196August 18,2 15,7 248 186September 13,9 12,7 164 128Oktober 10,4 9,1 90 87

Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden 1961-1990.I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke.Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut.

TABEL 4. Oversigt over nedbørsforholdene 2019 til 2020

Region Okt. - marts April Maj Juni Juli August September Apr. - sept.

2019-20 Norm. 2020 Norm. 2020 Norm. 2020 Norm. 2020 Norm. 2020 Norm. 2020 Norm. 2020 Norm.

Nordjylland 345 25 39 27 49 54 53 86 64 56 66 44 71 292 342Midt- og Vestjylland 420 30 41 38 51 99 58 111 66 77 73 45 86 400 375Østjylland 358 27 41 35 49 70 54 75 66 76 64 27 70 310 344Syd- og Sønderjylland 438 19 46 33 51 94 62 105 72 80 78 40 86 371 395Fyn 313 19 38 28 46 58 52 71 61 67 60 21 59 264 316Vest- og Sydsjælland1) 282 19 38 22 43 50 49 61 62 60 59 39 56 251 307Kbh. og Nordsjælland 285 18 38 33 42 65 52 56 67 55 63 53 60 280 322Bornholm 314 9 37 22 36 38 41 52 53 45 53 40 61 206 281Hele landet 362 23 41 31 48 73 55 85 66 69 67 38 73 319 3502019 357 15 54 58 67 91 130 4152018 396 54 18 24 17 101 81 2952017 334 48 31 95 78 96 109 4572016 522 74 31 79 85 60 35 364

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. 1) Inklusive Lolland-Falster og Møn.


SommerVejrforholdene har gennem sommeren været meget vekslende. Middeltemperaturen for hele sommeren har været 16,4 grader C, hvilket er noget varmere end normalt; men det har dækket over, at juni har været var-mere end normalt, juli har været køligere end normalt og august har været meget varmere end normalt. I løbet af de tre sommermåneder er der kommet 226 mm nedbør i gennemsnit på landsplan. Juni har været både varm, solrig og nedbørrig. Middeltemperaturen har været 16,3 grader C, hvilket er 2 grader over normalen. På landsplan er der kommet 73 mm nedbør mod normalt 55 mm. Den ekstra nedbør har været god for afgrøderne, især efter at både april og maj var mere tørre end normalt.

Juli har været næsten 2 grader køligere end juni. Normalt er det omvendt. Juli har været kold, våd og solfattig. Der er kommet 84 mm nedbør i gennemsnit på landsplan. Solen har kun skinnet 181 timer. August har været varm med en middeltemperatur på hele 18,2 grader C eller 2,5 grader mere end normalt. Specielt perioden fra 6. august til 22. august har været meget varm og kan ka-rakteriseres som en hedebølge. Fra 6. til 17. august har det desuden været tørvejr i hele landet, hvilket generelt har betydet en let og usædvanlig hurtig høst. Stik modsat forholdene i 2019 har det generelt givet gode betingel-ser for etablering af efterafgrøder og vinterraps samt for tidlig såning af vintersæd.0

20

40

60

80

100

120

140

160

mm

Nedbør Jylland

sept.aug.

julijuni

majapr.

mar.feb.

jan.dec.

nov.okt.

sept.okt.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

mm

Nedbør Øerne

Nedbør 2019-2020 Normalnedbør 1961-1990

sept.aug.

julijuni

majapr.

mar.feb.

jan.dec.

nov.okt.

sept.okt.

FIGUR 2. Nedbørsmængderne i vækståret 2019 til 2020 for henholdsvis Jylland og Øerne.

Frostskadede knopper i vinterraps. Mange steder har der væ-ret flere nætter med nattefrost i marts og april. I maj blev der derfor flere steder set frostskader i raps både i Jylland, Fyn og Sjælland. Visne knopper, gule-hvide skulper og golde skulper er symptomerne. I de fleste tilfælde forekom der ikke betydende udbyttetab.

FOTO: IRENE SKOVBY RASMUSSEN, VKST


Efterår 2020September 2020 har været lun, tør og solrig. Der er kun kommet 38 mm nedbør på landsplan mod normalt 73 mm. Vejrforholdene har været meget gunstige for etab-lering af vintersæd og for optagning af kartofler og løg samt for høst af majshelsæd. Det lune vejr er fortsat i oktober, der til gengæld har været ret nedbørrig, især i Vestjylland. Vejrforholdene i sensommeren og efteråret 2020 har været markant anderledes og mere gunstige for planteavlen end i den tilsvarende periode i 2019.

VandbalanceI figur 3 er vist den månedlige nedbør og den potentielle fordampning for hele landet for de seneste ti år. Poten-tiel fordampning er beregnet af Aarhus Universitet. Det farvelagte område i figuren er et udtryk for nedbørsun-derskuddet gennem vækstsæsonen.

Arealanvendelsen > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES

Afgrødernes arealmæssige udbredelse fremgår af tabel 5. Arealet med de enkelte afgrøder afspejler de relativt udfordrende forhold, der har været gældende i forbin-delse med etablering af vintersæd i efteråret 2019, hvor der kun blev sået ca. 838.000 ha mod ca. 974.000 ha i efteråret 2018. Denne udvikling har betydet, at vårbyg-arealet til 2020 igen er steget med ca. 82.000 ha. Kartof-felarealet er steget til ca. 62.000 ha, det er det største areal med kartofler siden 1963. Arealet med bælgsæd er igen steget uden dog at nå niveauet fra 2018.

Hjælpestoffer

Handelsgødning > LEIF KNUDSEN, SEGES

Tabel 6 viser det samlede forbrug af handelsgødning i landbruget. Siden 2015 er oplysningerne om kvælstof fra gødningsregnskaberne, hvor landmændene hvert år indberetter forbruget. Det samme er fra 2018 tilfæl-det for fosfor. Udover forbrug af gødning i landbruget anvendes nogle få tusinde ton kvælstof og en mindre mængde fosfor og kalium i skove, på offentlige veje, i pri-vate haver mv. Alle steder anvendes gødning til gødsk-ningsformål, dog med den undtagelse, at der anvendes urea til afisning af lufthavne og særligt udsatte veje og vejkryds.

For 2020 er angivelserne af forbruget af kvælstof, fosfor og kalium foreløbige og fastsat ud fra indmeldinger fra gødningsbranchen. Forbruget af kvælstof vurderes til i 2020 at være lidt højere end i de foregående to år men betydeligt under det niveau, som blev forudsagt i Føde-vare- og Landbrugspakken i 2015. En medvirkende årsag til et større kvælstofforbrug i 2020 er den nedbørsrige vinter og dermed positive kvælstofprognose. Omvendt har et betydeligt større vårsædsareal i 2020 på bekost-ning af vintersædsarealet trukket forbruget ned. Fosfor og kaliumforbruget ligger på niveau med de tidligere år.

Vandbalanceunderskud

120

04080

120

04080

120

04080

120

04080

120

04080

120

04080

120

04080

120

04080

120

04080

120

04080

120

04080

Fordampning Nedbør

okt.apr maj jun juli aug sept.. .i

2017

2020

2011

2012

2013

1961-90

2014

2015

2016

2018

2019

FIGUR 3. Månedlig nedbør (fuldt optrukket kurve) og poten-tiel fordampning (stiplet kurve) for hele landet. Kilde: Aarhus Universitet.


TABEL 5. Landbrugsarealets benyttelse, angivet i 1.000 ha

1950-54 2014 2015 2016 2017 2018 2019 20201)

KornVinterhvede2) 79 647 618 566 572 393 555 484Vårhvede 16 15 17 15 33 14 18Vinterrug 131 107 122 100 111 93 146 115Vinterbyg 0 119 119 110 125 83 100 87Triticale 16 16 10 9 6 9 7Vårbyg 562 485 512 597 541 713 484 566Havre3) 539 44 44 60 65 90 56 83Kernemajs 10 9 6 5 6 5 6Korn i alt 1.311 1.443 1.455 1.465 1.443 1.417 1.369 1.366

BælgsædBælgsæd i alt 9 8 12 16 21 32 22 26

Knold- og rodfrugterKartofler 104 42 43 46 50 52 57 62Sukkerroer 66 36 25 33 34 34 29 33Foderroer 411 5 5 4 4 4 4 4Knold- og rodfrugter i alt 581 83 73 83 88 90 90 99

Græs og grønfoderHelsæd, lucerne og grønfoder 38 67 60 59 49 56 58 51Majs 181 182 177 167 179 185 189Græs og kl.græs i omdrift 677 313 257 275 276 267 282 287Græs og kl.græs uden for omdrift 402 201 273 243 212 220 220 227Græs og grønfoder i alt 1.117 762 772 754 704 722 745 754

Frø- og specialafgrøderFrø til udsæd 50 78 75 73 82 102 110 107Vinterraps 12 165 193 162 177 142 164 145Vårraps 1 1 1 1 1 1 1 1Andet inkl. juletræer 19 23 22 21 22 23 19 21Gartneriprodukter 9 20 20 20 20 20 20 20Frø og specialafgrøder i alt 91 283 311 277 302 284 314 294

Øvrige arealer inkl. brak4) 12 37 33 39 40 42 45 42I alt 3.121 2.617 2.656 2.634 2.598 2.587 2.585 2.581

1) Foreløbige tal. 2) 1950-54 inkl. vårhvede. 3) Fra 1990 inkl. blandsæd.4) Justeret i henhold til oplysninger fra Landbrugsstyrelsen

TABEL 6. Forbruget af handelsgødning

1984 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

1.000 tons N1) 412 203 210 241 237 224 224 2273)

ProcentKalkam.salp. inkl. N/S-gødn. 10 47 49 51 47 47 52NPK, NP, NK 61 37 34 35 35 39 29Fl. ammoniak 26 3 3 2 3 3 3Andre N-gødn. inkl. amm.nitrat 3 13 14 11 15 12 16

1.000 tons P2) 52 14 14 14 21 13 15 143)

ProcentSuperfosfat o.l. 2 2 1 2 0 3 3PK-gødn. 28 5 6 5 5 3 4NPK, NP 70 94 93 93 95 94 93

1.000 tons K2) 130 53 54 47 65 45 52 553)

ProcentKaliumgødn. 4 27 34 38 27 23 45PK-gødn. 32 7 8 7 7 4 6NPK,NK gødning 64 66 58 54 66 73 48

1) Gødningsforbrug ifølge gødningsregnskaber. For 1984 fra handelsgødningsstatistikken2) Fra handelsgødningsstatistikken. For 2018 og 2019 fra gødningsregnskaber3) Vurderet ud fra oplysninger fra branchen


Plantebeskyttelsesmidler > POUL HENNING PETERSEN, SEGES

Udviklingen i salg og forbrug af plantebeskyttelsesmid-ler bliver hvert år offentliggjort i publikationen Bekæm-pelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen, og er gengivet i tabel 7.

I pesticidstrategi 2017-2021 er der en målsætning på 1,96 i PBI (Pesticidbelastningsindikator). Ud fra salgstal-lene for 2018 er der opgjort en PBI på 1,69, hvilket er det samme som i 2017 og er et fald på 48 procent i forhold til det beregnede niveau for 2011 og dermed under den fastsatte målsætning. I 2018 er PBI ud fra de indberet-tede forbrugstal fra Sprøjtejournalindberetningen SJI op-gjort til 1,35, der viser et fald på 54 procent. Der ses ud-sving over årene afhængig af bestemte midlers salg, men overordnet nærmer PBI for salg og forbrug sig hinanden, efterhånden som opkøb forud for varslede afgiftsstignin-ger forsvinder.

PBI beregnes ud fra den samlede miljø- og sundhedsbe-lastning for hvert produkt ganget med mængden, der er solgt/anvendt. Belastningen for alle produkterne lægges sammen og divideres med det samlede konventionelt dyrkede areal i 2007. PBI angiver landbrugets samlede belastning uafhængigt af ændringer i det dyrkede areal.

Ti aktivstoffer udgør 65,9 procent af den samlede mil-jøbelastning. Aktivstoffet lambda-cyhalothrin kendt fra

Karate udgør 18,2 procent og prosulfocarb 12,5 procent af den totale miljøbelastning. Glyphosat kommer ind som nummer tre, med 7,8 procent af den samlede miljø-belastning, selv om stoffet udfør 38 procent af det sam-lede salg målt som aktivstof. Lambda-cyhalothrin udgør derimod kun 0,2 procent af det samlede salg.

Opgørelsen af forbruget via landmændenes sprøjtejour-naler viser, at landmændene tilpasser indsatsen efter behovet for at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr. I 2018 har landmændene tilpasset sig, at der under de tørre forhold ikke var så udbredte angreb af svampesyg-domme som normalt.

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2019 vil forventeligt kunne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, MST.dk ultimo 2020 eller primo 2021.

De enkelte afgrøder > LEIF HAGELSKJÆR, GHITA CORDSEN NIELSEN,

TORBEN S. FRANDSEN, MARTIN MIKKELSEN, LARS BØDKER, BARTHOLD FEIDENHANS’L OG JON BIRGER PEDERSEN, SEGES

VintersædEfteråret 2019 og den efterfølgende vinter har været meget våd, og det har præget etableringen af vintersæd. De fleste steder er efterårssåningen blevet stoppet i slut-

TABEL 7. Salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, behandlingshyppighed og belastning

Plantebeskyttelsesmidler Gns.1981-85 2000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Salg i ton aktivstof fra importør eller fabrikantUkrudtsmidler 4.636 1.982 3.182 3.589 4.471 2.832 1.198 1.883 1.896 1.885 1.951Vækstregulatorer 238 204 195 158 366 262 112 119 186 202 131Svampemidler 1.779 614 494 549 809 806 386 460 358 429 379Skadedyrsmidler 319 41 33 30 70 65 19 20 38 28 29Sneglemidler 33 14 8I alt1) 6.972 2.841 3.905 4.327 5.715 3.965 1.715 2.482 2.512 2.560 2.499

Indikatorer baseret på salgBehandlingshyppighed (ny) 2,07 2,85 3,22 3,96 3,76 2,73 2,91 2,94 3,35 3,3Samlet belastning (B), mio. B 7,36 6,55 10,86 7,71 3,20 4,24 3,04 3,66 3,67Fladebelastning (BF), B pr. ha 3,32 2,92 4,91 3,49 1,45 1,95 1,41 1,73 1,78Pesticidbelastningsindikator (PBI)2) 3,39 3,02 5,00 3,55 1,47 1,95 1,4 1,69 1,69

Indikatorer baseret på indberetning fra sprøjtejournalerBehandlingshyppighed (ny) 2,82 2,47 2,49 2,71 2,80 2,94 3,13 2,71Fladebelastning (BF), B pr. ha 2,85 2,39 2,24 2,37 2,11 2,18 2,19 1,42Pesticidbelastningsindikator (PBI)2) 2,94 2,44 2,27 2,41 2,11 2,17 2,14 1,35

Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen.1) Sneglemidler indgår i statisikken for anvendelse på friland fra 2016. Ud over de viste mængder indgår midler til jorddesinfektion, afskrækning samt

rodenticider i det samlede salg.2) B pr. ha.


ningen af september på grund af den megen regn, og det har påvirket arealet med vintersæd, som er faldet fra 825.000 ha i 2019 til 694.000 ha i 2020. Vejrforholdene har også bevirket, at ca. 20.000 ha er blevet sået om med vårsæd.

Foråret har til gengæld været tørt, og det har begrænset buskningen i vintersæden, men senere er der kommet tilstrækkelig nedbør til en god kernefyldning.

VinterhvedeSygdomme: Angrebene af Septoria (hvedegråplet) har overvejende været svage og svagere end i tørkeåret 2018. Det tørre vejr fra medio marts til ultimo april har hæmmet Septoria mange steder.

Gulrustangrebene har været relativ kraftige i modtage-lige sorter. Gulrustangrebene har været væsentlig min-dre udbredte end året før, bl.a. fordi arealet med meget modtagelige sorter er cirka halveret i forhold til 2019.

Angrebene af meldug har overvejende været svage, og brunrust har først bredt sig sent.

Goldfodsyge har været mere udbredt end normalt, især i tidligt såede marker med forfrugt korn (ekskl. havre).

Skadedyr: Angrebene af bladlus har været svage.

Der har været flere tilfælde af angreb af havrerødsot, men overvejende med svage angreb.

VinterbygSygdomme: Skoldplet og bygrust har været mest ud-bredt, og angrebene har været moderate til kraftige. Angrebene af øvrige svampesygdomme har været svage.

Skadedyr: Der har været flere tilfælde af angreb af havre-rødsot, men overvejende med svage angreb.

VinterrugSygdomme: Skoldplet har været mest udbredt, og angre-bene har været svage til moderate. Angrebene af brun-rust har været meget svage og har udviklet sig usædvan-lig sent. Meldugangrebene har været svage.

VårsædDen regnfulde vinter er blevet afløst af tørvejr fra midten af marts, hvilket har tørret jorden så meget op, at det har givet rigtig gode betingelser for etablering af vårsæden i april måned. Det har betydet, at vårsæden generelt er blevet etableret til tiden og i et godt såbed, og at de strukturskader der var forventet efter den våde vinter, stort er blevet undgået.

VårbygSygdomme: Skoldplet og bygrust har været mest ud-bredte, og angrebene har været moderate til kraftige. Skoldplet har været mere udbredt end i de foregående år, mens bygrustangrebene har været mindre udbredte end i de foregående år. Angrebene af bygbladplet og meldug har været svage. Ramularia har kun været min-dre udbredt og er kommet sent.

Skadedyr: Angrebene af bladlus har været svage, og an-grebene af kornbladbillelarver har været moderate til kraftige.

HavreMeldug og kornbladbillelarver har været mest udbredte, og angrebene har været moderate til kraftige. Angrebe-ne af øvrige skadegørere har overvejende været svage. Angrebene af havrepletbakteriose har været mere ud-bredt end normalt, men i de fleste tilfælde har der været tale om svage angreb.

HøstenAfgrøderne har fået sol og nedbør i passende mængde gennem blomstring og kernefyldning i juni og juli, hvilket er resulteret i store udbytter. Høsten er i nogle egne af

Goldfodsyge i hvede. På billedet ses angrebne og uangrebne rødder. Angrebene har været mere udbredt end normalt, især i tidligt såede marker med forfrugt korn (excl. havre).

FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES


landet blevet besværliggjort af megen nedbør og mange nedbørsdage i sidste del af august måned.

Knold og rodfrugterSukkerroerEfter en varm og forholdsvis nedbørsrig vinter har vejret i marts måned været godt. Roesåningen begyndte om-kring 20. marts, og 50 procent af arealet var sået den 30. marts. Det er cirka en uge tidligere end normalt. April måned har været meget solrig og tør, hvorfor fremspi-ringen ikke har været helt optimal. I mange marker har roerne spiret ad to omgange. Det gjorde også, specielt i de sydvestlige dele af roedyrkningsområdet, at trips satte roerne tilbage – især i ikke Gaucho-bejdsede mar-ker. I 2020 har der været dyrket 33.340 ha sukkerroer i Danmark.

Det meget tørre vejr i april og maj har givet gode mu-ligheder for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det varme forår resulterede også i færre stokløbere end normalt.

I 2020 har bederust været dominerende. Angrebene er begyndt sidst i juli og med en relativ svag udvikling frem til midt i august, hvorefter angrebene er øget frem til op-tagning. Meldugangrebene er begyndt 1-2 uger senere end bederust, og angrebene har været relativt svage.

Angrebene af Ramularia har været meget svage. Cerco-spora har været mindre udbredt end i 2019, men mere udbredt end i tidligere år. Cirka 50 procent af sukkerro-earealet er blevet tilsået med Gauchobejdsede frø, mens resten blev bejdset med skadedyrsmidlet Force, som kun har effekt mod underjordiske angreb. Der har været mo-derate til kraftige angreb af trips på anslået 10-15 pro-cent af sukkerroearealet. For første gang i rigtigt mange år har antallet af ferskenbladlus overskredet skadetærsk-len i nogle marker i begyndelsen af juli. Det vurderes, at under 1 procent af arealet har været angrebet af virus-gulsot, som overføres af ferskenbladlus. Årets kampagne er begyndt med de økologiske roer midt i september. I konventionelle roer har sukkerindholdet været stigende på et forholdsvis højt niveau siden start. Renheden har i starten af sæsonen (september-oktober) været høj på omkring 92 procent.

Roer til foder og bioenergiI 2020 er det samlede areal med roer til foder og bio-energi faldet med 15 procent siden 2019 til 3.847 ha. Såningen blev i mange områder gennemført primo april med frø som primært har været Forcebejdset mod insek-ter. Det tørre forår har ligesom i sukkerroerne givet pro-blemer med fremspiring ad to omgange. Der er generelt opnået en effektiv ukrudtsbekæmpelse. Lokalt har der været betydelige angreb af meldug i august, mens der senere er blevet observeret betydelige angreb af især bederust. Vejret i efteråret har været gunstigt for roerne, og bjærgningsbetingelserne har været gode, hvilket har medført en lille mængde vedhængende jord på roerne.

KartoflerDet samlede areal med kartofler er fra 2019 til 2020 ste-get med 10 procent til 62.000 ha. Dette skyldes en stig-ning på 13 procent i arealet med stivelseskartofler, der nu udgør 40.200 ha. Danmark er i dag den tredjestørste producent af kartoffelstivelse efter Holland og Tyskland og står for 25 procent af stivelsesproduktionen i Europa. Arealet med læggekartofler har været 9.100 ha (certifi-ceret og egen opformering), og følger udviklingen i area-let med brugskartofler. Arealet med konsumkartofler til forarbejdning og detailhandlen har fortsat de senere års fald og har været tre procent mindre end i 2019. Arealet med kartofler til primært chips, pommes frites, pulver og granules er steget med to procent, og har udgjort knapt 5.000 ha. En stigende del af kartofler til frisk konsum i detailhandlen afløses af forarbejdede kartofler i proces-industrien.

TABEL 8. Udbytte af kornafgrøder

Mio. hkg kerne

1950-54 2014 2015 2016 2017 2018 2019 20201)

Vinterhvede2) 2,9 50,8 50,0 41,2 47,6 25,2 46,3 40,1Vårhvede 0,7 0,7 0,8 0,7 1,3 0,7 1,0Vinterrug 3,1 6,8 7,7 5,8 7,2 4,8 8,9 7,1Vinterbyg 7,9 8,1 6,8 8,5 4,4 7,0 6,3Triticale 1,0 0,8 0,6 0,6 0,4 0,5 0,4Vårbyg 19,5 27,6 30,5 32,7 31,5 30,5 29,7 35,7Havre3) 8,5 2,2 2,3 3,0 3,5 3,1 2,8 4,8Blandsæd 7,6Kernemajs 0,7 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4I alt 41,6 97,6 100,2 91,3 100,0 70,0 96,3 95,8

Gennemsnitsudbytte, hkg kerne pr. haVinterhvede2) 36,5 78,6 80,3 72,8 83,2 64,3 82,7 83,0Vårhvede 45,5 48,1 48,7 50,1 39,5 51,1 55,0Vinterrug 23,9 63,7 63,4 58,0 64,9 52,0 61,0 62,0Vinterbyg 66,3 67,6 61,6 67,8 52,5 70,3 71,0Triticale 61,9 52,7 55,4 65,7 58,5 59,8 65,0Vårbyg 34,3 56,8 59,6 54,8 58,2 42,8 61,4 63,0Havre3) 32,3 49,0 52,8 50,7 53,8 34,4 49,4 57,0Blandsæd 28,1Kernemajs 72,3 62,3 77,0 76,0 56,7 76,9 63,0Gns. for alle arter 31,7 67,7 69,0 62,3 69,3 49,5 70,1 70,0

1) Foreløbige tal. 2) 1950-54 inkl. vårhvede. 3) Fra 1990 inkl. blandsæd.


Efter en længere nedbørsperiode i det tidlige forår er lægningen af stivelseskartofler begyndt i starten af april trods lave jordtemperaturer, og den har stort set været afsluttet i begyndelsen af maj. Perioden efter lægning har fortsat været præget af lave jordtemperaturer, hvil-ket har resulteret i en uensartet fremspiring. Det har ikke været muligt at opnå dispensation til brug af Titus WSB i 2020, hvilket har ført til brug af flere og højere dose-ringer af jordmidler forud for kartoflernes fremspiring. Nedbøren har været meget uens fordelt i landet, og selv-om der i nogle tilfælde er kommet nedbør i forbindelse med udbringning af jordmidlerne, er ukrudtsbekæmpel-sen ikke lykkedes alle steder. Der har været behov for at kombinere flere metoder og midler afhængig af ukrudts-floraens sammensætning i den enkelte mark. Sommeren har været delt op i enten varme og tørre eller regnfulde og kolde perioder. Tilvæksten i udbytte er gået specielt stærkt i sidste halvdel af vækstsæsonen, så der i 2020 er høstet pæne udbytter. Det forventede udbytte fremgår af tabel 9. Vækstsæsonen 2020 har været præget af den store usikkerhed omkring muligheden for nedvisning af lagerkartofler, men der er i sidste øjeblik givet dispensa-tion til anvendelse af 0,75 l Reglone pr. ha og to gange 0,8 l Gozai pr. ha. Kombinationen af stor solindstråling og varme i perioden for nedvisning har betydet, at den er lykkedes tilfredsstillende i størstedelen af markerne. Der har dog været et stort antal marker med mangelfuld nedvisning, hvilket vil få indflydelse på lagerstabiliteten i løbet af vinteren.

Græs og grovfoderGræsmarksplanterEfteråret 2019 har især i Vestjylland været så regnfuldt, at en del ikke fik høstet sidste slæt. Vinteren har været meget regnfuld og mild med få frostdøgn og døgn med snedække. Der har derfor ikke været nogen udvintring af græs og kløver. Marts og april har været relativt varme og nedbørsfattige, hvilket har givet gode muligheder for tidlig udbringning af husdyrgødning i mange græsmar-ker. Desuden begyndte græsvæksten tidligere end nor-

malt. Manglen på nedbør har også medført vandingsbe-hov på grovsandet jord i april. Nattefrost langt ind i maj har hæmmet græsvæksten, og første slæt er høstet lidt senere end normalt i sidste halvdel af maj. Bjærgnings-betingelserne har gennemgående været gode. Udbytte-niveauet i første slæt har været moderat højt med den højeste fordøjelighed, der er målt siden 2008, og der-med endnu bedre end i 2019. De lavere temperaturer har medført det laveste indhold af råprotein siden 2009, men det højeste sukkerindhold siden 2008.

Juli måned har været markant køligere end normalt, hvilket sammen med mange skybrud og nedbørsdøgn, især i Midt- og Vestjylland, har givet gode betingelser for en rigtig høj kvalitet af tredje slæt og græsvækst, mens græsvæksten på Sjælland og Bornholm har været me-get begrænset på grund af tørkestress gennem somme-ren. Der har derfor været store regionale forskelle i de opnåede udbytter. Efteråret har været relativt tørt, og bjergningsbetingelserne for sidste slæt har været gode. Samlet set er græsudbyttet over normalen med en sam-let foderværdi lidt over middel.

MajsMajsen er sået fra midten af april til begyndelsen af maj. Sidste halvdel af april har været lun og de førstså-ede majs er spiret hurtigt frem. Fra slutningen af april til midten af maj har det været køligt med nattefrost, og de sidst såede majs er spiret langsomt frem. Det kølige vejr har reduceret plantetallet i mange majsmarker, og plan-

TABEL 9. Udbytte af knold- og rodfrugter til salg

Rod-frugter

Mio. hkg

1950-54 2014 2015 2016 2017 2018 2019 20201)

Fabriksroer 22,6 21,7 17,0 23,5 24,5 21,1 23,4 21,2Kartofler 19,1 18,0 17,7 19,5 21,7 18,1 24,0 27,4

1) Foreløbige tal.

Nattefrost 18. september har svedet majsen mere eller mindre i en del marker i Midt- og Sydjylland. Lavere liggende marker og mindre kraftige majsmarker har været mest udsat. Svides hovedparten af bladene, før afgrøden er moden til helsæd, reduceres udbyttet samtidig med, at der er risiko for tab ved saftafløb, fordi indholdet af tørstof bliver for lavt.

FOTO: CHR. HALDRUP, SEGES


terne har udviklet sig uens. Der har været stor effekt af placeret fosfor i startgødning. Mildere vejr i juni har sat gang i majsen. Juli har været regnfuld og kølig, og majsen har været bagud i forhold til normal udvikling. Varme fra begyndelsen af august har igen sat gang i majsen, som har blomstret lidt senere end normalt. De første tre uger af august har både været varme og tørre, og der har væ-ret behov for vanding på grovsandet jord de fleste ste-der. Da både august og september har været varmere end normalt, har majsen været klar til høst 1-2 uger før normalt høsttidspunkt. Bestøvningen og kernesætnin-gen har de fleste steder været tilfredsstillende. Kernerne har været knapt så udviklet som normalt.

Behandlingerne mod ukrudt har virket godt, og behovet for svampebekæmpelse i marker med pløjning har gen-nemgående været lille.

Angrebene af bladsvampe har gennemgående været moderate i 2020. Majsøjeplet har optrådt med overve-jende moderate angreb, men med kraftigere angreb i enkeltmarker, især i upløjede marker med forfrugt majs. Angrebene af majsbladplet har været svage.

Udbyttet har gennemgående været lidt højere end nor-malt. Indholdet af tørstof og indholdet af stivelse har været lavere end normalt. Det lavere indhold af stivelse er kompenseret af en højere fordøjelighed af cellevæg-gene, så fordøjeligheden er landet på et normalt niveau. I marker, som har været særligt medtagne af de kølige

forhold i maj, tørken i august og nattefrosten 18. septem-ber, har udbyttet været lavere end normalt.

Høst af kolbemajs og kernemajs er begyndt i midten af oktober.

OliefrøVinterrapsVinterrapsarealer har kun ligget på godt ca. 145.000 ha til høst 2020. Det afspejler de vanskelige etableringsfor-hold i efteråret 2019. Det lune og milde efterår har bety-det, at mange af de lidt senere såede vinterrapsmarker har nået at udvikle sig pænt inden vinteren. Sen natte-frost har generet nogle af vinterrapsmarker i begynden-de blomstring. Generelt har vinterrapsen været svagere udviklet end normalt.

Sygdomme: Lys bladplet har været mere udbredt end normalt, og i nogle marker optrådte kraftigere angreb. Angrebene af knoldbægersvamp har generelt været svage.

Skadedyr: Angrebene af rapsjordloppens larver har overvejende været moderate, men i nogle marker har der været kraftigere angreb. Angrebene af glimmerbøs-ser, skulpesnudebiller og skulpegalmyg har været relativ svage i de fleste marker.

Høsten af vinterraps skete i den lune periode i begyndel-sen af august de fleste steder. Udbytterne har varieret

TABEL 10. Udbytte af grovfoderafgrøder

Mio. a.e.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 20201)

GræsmarksafgrøderGræs i omdrift 23,0 23,7 21,4 23,4 24,3 16,9 24,1 24,2Græs uden for omdrift 4,5 5,0 7,1 6,8 4,8 5,3 4,9 5,2Efterslæt efter korn og helsæd 0,6 0,8 0,7 0,7 0,6 0,5 0,7 0,7I alt 28,1 29,5 29,2 30,9 29,7 23,9 29,7 30,1

Øvrige ensileringsafgrøderMajs 18,3 20,1 14,7 17,8 17,1 16,7 22,0 19,5Lucerne 0,3 0,3 0,2 0,1 0,2 0,0 0,1 0,1Helsæd, vår- og vintersæd 3,2 3,2 2,8 3,1 2,5 2,1 3,4 2,6I alt 21,8 23,6 17,8 20,7 19,8 18,2 25,5 22,1

Græsmarks- og ensile-ringsafgrøder i alt 49,9 53,1 47,0 51,6 49,5 42,2 55,2 52,2

FoderroerRod 0,6 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,7 0,6Grovfoder i alt 50,5 53,8 47,6 52,2 50,0 42,6 55,9 52,8

1) Foreløbige tal.


kraftigt fra meget skuffende udbytter i en del marker til udbytter i den absolut høje ende i andre marker.

FrøafgrøderEfteråret 2019 har været kendetegnet af meget store nedbørsmængder. Nedbøren har, kombineret med relativt høje temperaturer, bevirket en kraftig vækst i afgrøderne. Det har betydet, at en del arealer gik ind i vinteren med en ret kraftig pels, hvis der ikke var blevet gennemført en ekstra afpudsning. Heldigvis har vinteren 2019/20 været ret mild uden lange perioder med sne og frost. Den største udfordring ved den meget milde vinter har været at finde et passende tidspunkt til behandling med Reglone i engrapgræs og hvidkløver.

Den store mængde vinter nedbør har givet udfordringer med at få udbragt gylle til frømarker i tidlig vækst.

Temperaturerne har været moderate i marts og april, og det blev koldt i maj måned. Det tørre og kolde vejr i maj har givet udfordringer med vækstregulering i nogle af frømarkerne. På en del arealer blev der set skader efter for kraftig vækstregulering.

Svampesygdomme: Angrebene af kronrust i rajgræs har været moderate til kraftige. Meldugangrebene har været middel udbredte.

Angrebene af svampesygdomme i engrapgræs og rød-svingel har været relativt svage. Sent i sæsonen omkring medio juni har rustangrebene dog bredt sig i nogle en-grapgræsmarker.

Juni måned, der bestøvningsmæssigt er meget vigtig i frøavlen, gav flere solskinsdøgn end normalt, lidt højere temperaturer, men også en del regnvejrsdøgn. Solskin-net har sikret en god bestøvning af afgrøderne, og den efterfølgende kølige juli måned med tilstrækkelig ned-bør har sikret en god frøfyldning. Eneste undtagelse har været engrapgræs, der har ligget på skår i de første dage af juli, hvor der er kommet en del nedbør. Udbytterne har dog at det i de fleste tilfælde været gode. Rødsvingel er desværre i juli måned blevet ramt af et kraftigt blæse-vejr. Rødsvingel skal stå op til høst og anses normalt ikke for særlig spildsom, men blæsten har medført et stort dryssespild i mange marker.

Sidst i juli og ind i august er det blevet tørt, varmt og sol-rigt, og det har sikret perfekte skårlægnings- og høstbe-tingelser. Alt i alt blev det et udmærket frøår, men med en del regionale forskelle. De fleste arter vil udbytte-mæssigt ligge omkring 5-års gennemsnit. Eneste undta-gelse er rødsvingel grundet blæsten i starten af juli.

SpinatHøsten af spinat har i 2020 været let med pæne udbyt-ter. Der været en god etablering, og vejret i vækstperio-den har været gunstig for spinaten. Der har været en fin bestøvning og god frøsætning. 2020 har været første år, hvor de fleste arealer er blevet høstet uden nedvisning med Reglone. Alligevel er høsten forløbet godt, hvilket i høj grad kan tilskrives det tørre og solrige vejr i skår-lægningsperioden. Der har været en del angreb af syg-domme i juni-juli, men de er blevet bekæmpet tilfreds-stillende i de fleste tilfælde. Udbytterne ser ud til at have været gode i 2020.

Markært og hestebønneArealet med hestebønner er steget lidt til godt 19.000 ha, og arealet med markærter er steget til godt 7.000 ha. Både ærter og hestebønner er blevet etableret i gode så-bede i løbet af april måned. Desværre er begge afgrøder i

TABEL 11. Udbytte af raps og bælgsæd

Mio. hkg

2014 2015 2016 2017 2018 2019 20201)

Vinterraps 7,1 8,3 5,1 7,4 4,9 7,3 5,6Bælgsæd i alt 0,3 0,5 0,6 0,9 0,9 0,9 1,1

Gennemsnitsudbytte, hkg. pr. haVinterraps 42,9 42,9 31,0 41,8 34,3 44,0 39,2Bælgsæd i alt 39,6 43,1 35,2 43,3 28,0 39,0 42,0

1) Foreløbige tal.

Lys bladplet i vinterraps har været mere udbredt end normalt.



nogle områder af landet blevet negativt påvirket af tørke i blomstringsfasen.

Svampesygdomme: Angrebene af hestebønnerust og chokoladeplet har været mere udbredt end normalt og kraftige i flere marker.

Skadedyr. Angrebene af bedebladlus har overvejende været svage. I flere marker har der været kraftige angreb af bladrandbiller.

HøstMarkært er høstet under gode vejrbetingelser i løbet af august de fleste steder. Udbyttet har varieret og har mange steder skuffet grundet tørke under blomstringen. Hestebønnerne er høstet i løbet af september og ind i oktober under lidt mere ustabile vejrbetingelser. Udbyt-terne har svinget en del, i første række fordi nogle mar-ker har været påvirket af tørke under blomstringen.

Økologisk dyrkning > INGER BERTELSEN, SEGES

Der er i forbindelse med ansøgningen om grundbeta-ling i 2020 indberettet et økologisk dyrket areal på ca. 309.000 ha. De fem største omdriftsafgrøder i økologisk dyrkning er: Kløvergræs, havre, vårbyg, vinterrug og he-stebønner.

I 2019 blev der dyrket et meget stort areal med vinter-rug, hvilket betød kraftigt prisfald. Det medførte, at der i efteråret er sået markant færre hektar med rug. Til gen-gæld er arealet med havre steget med ca. 10.000 hektar, og hestebønnearealet er også steget lidt, så det nu er den femte største økologiske afgrøde.

I den økologiske produktion er der stigende interesse for plantebaserede fødevarer og dansk protein til økologi-ske husdyr. Det har afspejlet sig i forsøgsaktiviteterne, hvor der ud over kendte afgrøder er afprøvet hvide lupi-ner, kikærter, linser og sojabønne. Mange gode høstdage hen over efteråret har gjort, at det også har været muligt at høste disse sene afgrøder i 2020. Sojabønner er høstet som den sidste afgrøde den 6. november.

I de økologiske forsøg er der derudover arbejdet med forsøg indenfor seks indsatsområder: Næringsstoffor-

syning i vårsæd og vinterraps, sikker dyrkning af majs, langtidseffekt af ukrudtsstrategi, efterafgrøder i konkur-rencestærke afgrøder og vårsæd sået i efteråret.

Det samlede høstudbytte > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES

Det forventede samlede høstudbytte for 2020 fremgår af tabel 12. En betydelig del af udbytterne er baseret på skøn af SEGES, Plante- og Miljøinnovation på basis af for-søgsudbytter og registreringer i CropManager. Kornud-bytterne er beregnet af Danmarks Statistik. Udbytterne er opgjort i afgrødeenheder, og for korn og markært er anvendt de nugældende omregningsfaktorer. Derfor er udbytterne i 1984 lavere end i Danmarks Statistiks op-rindelige opgørelse. I tabel 12 er ikke medtaget udbyt-terne af frø til udsæd og grønsager. Det er kun de bjær-gede halmmængder, der indgår i udbyttet. Mængden udgør normalt ca. 50 procent af den samlede halmpro-duktion, og denne opgørelse er derfor særdeles usikker.

Årets samlede høst 2020 ender på ca. 176 millioner af-grødeenheder. Det er ca. 6 millioner afgrødeenheder mindre end i 2019. Faldet skyldes et fald i det samlede udbytte af raps, korn og majs.

Vårsåede kornafgrøder dominerer i den økologiske produktion, da de er bedre egnede i et system med høj andel af grøngød-ning. I foråret er det dog ofte en udfordring at få udbragt hus-dyrgødning tidligt, da der er risiko for strukturskader, hvilket medfører for sen såning af afgrøden. Effekten af at placere en del af gødningen sammen med såningen eller bruge en gødet efterafgrøde afprøves og sammenlignes med normal praksis.

FOTO: TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES


TABEL 12. Det samlede høstudbytte (eksklusive frø til udsæd og grønsager)

Mio. a.e.

1984 2014 2015 2016 2017 2018 2019 20201)

Korn, kerne2) 92,6 96,9 99,3 89,9 98,7 68,5 95,2 94,6Korn, halm3) 9,0 5,6 5,6 5,6 6,2 6,2 6,2 6,2Bælgsæd 2,8 0,4 0,6 0,6 1,0 1,0 0,9 1,2Raps 8,5 12,1 14,1 8,6 12,6 8,3 12,4 9,5Rodfrugter 28,7 9,7 8,6 10,5 11,1 9,6 11,7 11,9Græsmarksafgr. 37,8 53,1 46,9 51,9 49,4 42,6 55,9 52,8I alt 179,4 177,7 175,0 167,2 179,0 136,2 182,3 176,2

1) Skønnet af SEGES. 2) Inkl. kernemajs. 3) Bjærget halmmængde.

23VINTERBYG SORTER

VINTERBYG

Sorter > LEIF HAGELSKJÆR, SEGES

LandsforsøgDe seksradede hybridsorter Jettoo, SY Galileoo, SY Kings-ton og SY Kingsbarn yder med forholdstallene 106, 105, 104 og 103 de største udbytter i årets landsforsøg med vinterbygsorter. De højestydende linjesorter er de tora-dede sorter LG Globetrotter og nummersorten SJ17111 samt den seksradede sort KWS Wallace, alle med for-holdstal 103. Det fremgår af tabel 1 og 2, tabel 1 viser desuden sorternes udbyttestabilitet over de seneste år.

Der er afprøvet 38 sorter i årets landsforsøg. Det er én sort færre end i 2019. Målesortsblandingen består af de tre toradede sorter Comeback, KWS Infinity og Neptun samt den seksradede sort KWS Kosmos. Målesortsblan-dingens udbytte på 92,3 hkg pr. ha er det største ud-bytte, der nogensinde er målt i blandingen i Landsforsø-gene® med vinterbygsorter.

Der er anlagt ti forsøg i 2020, men desværre er det kun fem af forsøgene der har givet brugbare resultater. Det skyldes primært de vanskelige betingelser for etablering i efteråret 2019 og den efterfølgende meget våde vinter, som var hård ved en del af forsøgene. I tabel 2 er resul-taterne af landsforsøgene opdelt på to forsøg på Øerne og tre i Jylland. Udbytteniveauet er cirka 9 hkg højere på

Øerne end i Jylland. Hybridsorterne og de seksradede sorter udgør otte af de ti højestydende sorter. De mest dyrkede sorter til høst 2020 har været de toradede Va-lerie, Comeback og Neptun, den seksradede sort KWS Meridian og hybriden SY Galileoo. Disse sorter giver for-holdstal 101, 97, 100, 98 og 105 i årets forsøg.

S T R AT E G I

Vælg en vinterbygsort, der > har god overvintringsevne > har givet et stort udbytte i flere års forsøg med

og uden svampebekæmpelse > har lav modtagelighed for meldug, skoldplet,

bygbladplet og bygrust > har et højt energiindhold til svinefoder > er blandt de mest stråstive sorter, så behovet for

vækstregulering kan minimeres.

TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af vinter-byg, forholdstal for udbytte

Vinterbyg 2016 2017 2018 2019 2020

Blanding1), hkg pr. ha 79,8 82,2 70,6 91,5 92,3Blanding1) 100 100 100 100 100Toreroo2), 3) 106 110 106 109 102LG Flynn 102 106 105 103 101KWS Kosmos2) 108 106 101 102 101Neptun 103 107 98 101 100KWS Infinity 101 102 103 100 99KWS Meridian2) 105 108 101 103 98KWS Higgins2) 105 107 100 105 96Jettoo2), 3) 113 106 108 106SY Galileoo2), 3) 114 106 108 105Valerie 109 105 101 101Cleopatra 104 99 100 99Comeback 107 102 101 97Journey2) 110 99 105 96LG Globetrotter 108 100 103Jakubus2) 100 106 100Bordeaux 102 101 100KWS Orbit2) 100 104 99KWS Hawking 106 104 99SY Kingsbarn2), 3) 107 103KWS Patriot 103 101KWS Tardis 105 99Zophia 96 94SY Kingston2), 3) 104KWS Wallace2) 103SJ 171111 103KWS Loris2) 102Yukon 101SJ 168270 100SU Laubella 100SY Thunderbolt2), 3) 100Heroic 99KWS Morris2) 99SJ 167150 99Teuto2) 99Homeland 97Absalon 95Bruni 95KWS B137 93

1) 2016: Frigg, Hejmdal, Matros, Padura; 2017: Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, Padura; 2018 og 2019: Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos; 2020: Comeback, KWS Infinity, Neptun, KWS Kosmos.

2) 6-radet. 3) Hybrid.

24 VINTERBYG SORTER

sorter. Hybridsorten SY Kingsbarn har med 69,9 kg pr. hl den højeste rumvægt blandt de seksradede sorter.

Yderst til højre i tabel 2 er indholdet af råprotein og rum-vægt angivet i de fem forsøg. Proteinindholdet varierer fra 10,3 procent i KWS Orbit til 11,5 procent i nummer-sorten KWS 137. Den sædvanlige fortyndingseffekt, hvor proteinindholdet falder med stigende udbytte, er ikke særlig udtalt i årets forsøg.

Rumvægten varierer fra 64,5 kg pr. hl i den seksradede sort Journey til 71,6 kg pr. hl i den toradede sort Come-back. De højeste rumvægte findes blandt de toradede

TABEL 2. Vinterbygsorter, landsforsøg 2020, med svampebe-kæmpelse. (B1, B2, B3)

Vinterbyg

Udbytte og merudbytte,

hkg pr. ha

Hele landet

Udb. og mer-

udb., hkg pr.

ha

Fht. for udbytte

Pct. rå-protein

Rum-vægt, kg

pr. hlØerne Jylland

Antal forsøg 2 3 5 5 5 5Blanding1) 97,9 88,7 92,3 100 10,9 68,7Jettoo2), 3) 4,5 5,6 5,2 106 10,6 65,0SY Galileoo2), 3) 5,6 4,2 4,7 105 10,7 65,5SY Kingston2), 3) 2,7 4,2 3,6 104 10,5 69,0SY Kingsbarn2), 3) 3,5 2,7 3,1 103 10,5 69,9LG Globetrotter 1,9 3,0 2,6 103 10,9 69,7SJ 171111 4,1 1,5 2,6 103 10,8 67,9KWS Wallace2) 3,0 2,1 2,5 103 10,8 66,1KWS Loris2) 2,4 1,7 2,0 102 10,4 65,8Toreroo2), 3) 2,7 1,4 2,0 102 10,8 65,1KWS Kosmos2) 3,8 -0,3 1,4 102 10,7 66,5KWS Patriot 3,0 0,3 1,4 102 11,0 68,9LG Flynn 4,5 -0,9 1,3 101 10,7 69,7Valerie 3,4 -0,5 1,1 101 10,4 70,4Yukon 1,7 0,0 0,7 101 10,8 64,8Jakubus2) 0,9 -0,4 0,2 100 10,7 66,2SJ 168270 0,1 0,3 0,2 100 11,0 69,5SU Laubella 0,2 0,2 0,2 100 11,0 70,0Bordeaux 1,0 -1,0 -0,2 100 10,6 69,6SY Thunderbolt2), 3) 0,0 -0,5 -0,3 100 10,7 69,3Neptun 0,0 -0,8 -0,4 100 11,2 68,0KWS Tardis 2,7 -2,7 -0,5 99 10,7 69,6KWS Morris2) -1,3 0,0 -0,5 99 10,5 65,1KWS Orbit2) 0,5 -1,2 -0,5 99 10,3 65,8KWS Infinity -1,6 -0,5 -0,9 99 11,0 68,4SJ 167150 -1,3 -0,7 -0,9 99 10,6 69,1Teuto2) 1,2 -2,4 -1,0 99 10,8 66,4KWS Hawking 2,0 -3,2 -1,1 99 10,8 69,3Heroic -1,6 -0,9 -1,2 99 11,2 70,5Cleopatra -2,1 -0,9 -1,3 99 10,9 68,9KWS Meridian2) 1,8 -3,7 -1,5 98 10,7 65,4Comeback -2,0 -3,6 -3,0 97 11,2 71,6Homeland -1,8 -4,2 -3,2 97 11,0 67,2KWS Higgins2) -0,6 -5,2 -3,3 96 10,7 66,2Journey2) 0,0 -6,9 -4,1 96 10,4 64,5Bruni -1,4 -6,7 -4,6 95 11,3 70,8Absalon -4,6 -4,8 -4,7 95 11,2 66,2Zophia -7,6 -4,7 -5,8 94 11,1 69,3KWS B137 -1,9 -9,8 -6,6 93 11,5 67,7LSD 3,8 5,8 3,8

1) Comeback, KWS Infinity, Neptun, KWS Kosmos. 2) 6-radet. 3) Hybrid.

TABEL 3. Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse, landsforsøg 2020. (B3)

A: Ingen bekæmpelse af bladsvampeB: 0,5 l Prosaro EC 250 i sidste halvdel af april og 0,4 l Propulse SE 250 + 0,25 l Orius Max 200 EW 2 uger senere eller 0,3 l Orius Max 200 EW i sidste halvdel af april og 0,25 l Comet Pro + 0,4 l Bell 2 uger senere

Vinterbyg

Pct. dækning i led A med

Udbytte,hkg kerne

pr. ha

Mer-ud-

byttefor sv.-be-

kæm-pelse

mel-dug

byg-rust

skold-plet

byg-blad-plet

Ra-mu-laria

A B B-A

Antal forsøg 2 2 2 2 2 2 2Blanding1) 0,0 2,0 0,9 0,0 0,0 92,1 98,3 6,3Jettoo2), 3) 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 97,8 102,9 5,1KWS Wallace2) 0,0 1,1 1,0 0,0 0,0 92,3 102,4 10,1Valerie 0,0 2,2 0,4 0,0 0,0 92,4 102,4 10,0LG Flynn 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 95,1 102,3 7,3SY Kingsbarn2), 3) 0,0 0,7 0,1 0,0 0,0 94,5 102,0 7,5KWS Kosmos2) 0,0 2,6 0,5 0,0 0,0 91,6 101,8 10,2SJ 171111 0,0 0,3 0,1 0,0 0,0 95,7 101,5 5,8Teuto2) 0,0 0,0 1,0 0,0 0,0 93,5 101,4 7,9KWS Tardis 0,0 0,2 0,5 0,0 0,0 94,0 101,2 7,3SY Galileoo2), 3) 0,0 0,2 0,5 0,0 0,0 95,3 101,2 5,8LG Globetrotter 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 98,9 101,1 2,3KWS Hawking 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 92,2 100,7 8,5KWS Loris2) 0,0 2,6 0,4 0,0 0,0 94,9 100,3 5,4SY Kingston2), 3) 0,0 0,1 0,8 0,0 0,0 95,1 100,3 5,1KWS Meridian2) 0,0 0,6 1,1 0,0 0,0 94,2 100,0 5,8Toreroo2), 3) 0,0 0,1 0,3 0,0 0,0 97,0 99,8 2,8KWS Patriot 0,0 0,2 0,5 0,0 0,0 96,0 99,6 3,6SU Laubella 0,0 0,1 0,3 0,0 0,0 90,2 98,6 8,5Bordeaux 0,0 0,2 1,5 0,0 0,0 91,4 98,6 7,2KWS Orbit2) 0,0 2,7 1,4 0,0 0,0 88,9 98,6 9,7Neptun 0,0 0,0 2,6 0,0 0,0 89,3 98,5 9,2Yukon 0,0 1,7 0,8 0,0 0,0 94,5 98,0 3,5SJ 168270 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 95,7 98,0 2,3SY Thunderbolt2), 3) 0,0 0,1 0,6 0,0 0,0 97,1 97,7 0,6Jakubus2) 0,0 3,2 0,8 0,0 0,0 86,3 97,3 10,9SJ 167150 0,0 0,1 0,6 0,0 0,0 93,7 96,9 3,2Cleopatra 0,0 0,4 0,3 0,0 0,0 88,2 96,9 8,6Comeback 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 90,8 96,8 6,1KWS Higgins2) 0,0 3,4 0,9 0,0 0,0 91,0 96,6 5,7Journey2) 0,0 0,5 0,4 0,0 0,0 89,8 96,4 6,6KWS B137 0,0 0,0 1,7 0,0 0,0 87,9 96,3 8,4KWS Morris2) 0,0 0,3 0,5 0,0 0,0 90,6 96,0 5,5Bruni 0,0 0,0 1,2 0,0 0,0 91,7 96,0 4,3Homeland 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 90,8 95,5 4,7Heroic 0,0 0,3 0,7 0,0 0,0 88,6 95,2 6,6KWS Infinity 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 88,2 94,5 6,3Absalon 0,0 0,1 1,5 0,0 0,0 89,9 93,3 3,4Zophia 0,0 0,3 0,6 0,0 0,0 86,9 91,9 5,0LSD, sorter 3,8LSD, svampebek. 0,9LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns


25VINTERBYG SORTER

Der er i 2020 anlagt fem forsøg med og uden svampe-bekæmpelse i vinterbygsorterne, men kun to har givet brugbare resultater. Resultaterne fremgår af tabel 3 og figur 1. Svampebekæmpelsen i de enkelte forsøg er af-passet efter sygdomstrykket på forsøgsstedet. Begge for-søg er behandlet to gange. Omkostningen til den udførte bekæmpelse svarer til 4,1 hkg korn pr. ha. Merudbyt-terne for svampebekæmpelse er på et gennemsnitligt niveau i forhold til tidligere år og betydeligt lavere end i 2019. De varierer fra 0,6 hkg pr. ha i sorten SY Thunder-bolt til 10,9 hkg pr. ha i Jakubus. Sygdomsangrebene er moderate, og det er bekæmpelse af bygrust og skoldplet, der er årsag til merudbytterne. Svampebekæmpelsen er ikke rentabel i alle sorter, idet omkostningerne på 4,1 hkg pr. ha overstiger det opnåede merudbytte i otte af de 38 afprøvede sorter.

Foderværdi i vinterbygsorter 2019Der blev analyseret for foderværdi til svin i fem vinter-bygsorter fra landsforsøgene høst 2019. Der blev analy-seret prøver fra tre lokaliteter med velgennemførte og sikre forsøg. Der bliver i øjeblikket analyseret prøver fra høsten 2020. Resultaterne af disse analyser bliver publi-ceret, så snart de foreligger. Analyseresultaterne fra høst 2019 ses i tabel 4. Det største udbytte af foderenheder til svin (FEsv pr. ha) blev høstet i de toradede sorter KWS Tardis, KWS Hawking og KWS Patriot, der også af de ana-lyserede sorter havde den bedste foderkvalitet målt på FEsv og FEso pr. hkg. Sorter, der har deltaget i foderana-lyserne i minimum to år, bliver tildelt en karakter på en skala fra 1-9, hvor høje værdier betyder, at sorten har et højt indhold af FEsv pr. hkg. Karaktererne fremgår af ta-bel 6.

Den meget våde vinter satte sit præg på vinterbygforsøgene, hvoraf nogle desværre måtte kasseres.

FOTO: LEIF HAGELSKJÆR, SEGES

FIGUR 1. Udbytte af vinterbygsorter med og uden svampebe-kæmpelse. Den lyseblå bjælke viser udbyttet, hvor der ikke er gennemført svampebekæmpelse. Hele den flerfarvede bjælke viser udbyttet, når der er behandlet med svampemidler, som det fremgår af tabel 3. Den røde del af bjælken svarer til om-kostningen til svampemidlerne. Den grå del svarer til omkost-ningen til udbringning på 70 kr. pr. ha pr. gang, når man selv står for arbejdet, og den mørkeblå del af bjælken viser netto-udbyttet.

50 60 70 80 90 100 110Blanding 1)Jettoo 2), 3)

KWS Wallace 2)Valerie

LG FlynnSY Kingsbarn 2), 3)

KWS Kosmos 2)SJ 171111

Teuto 2)KWS Tardis

SY Galileoo 2), 3)LG Globetrotter

KWS HawkingKWS Loris 2)

SY Kingston 2), 3)KWS Meridian 2)

Toreroo 2), 3)KWS PatriotSU Laubella

BordeauxKWS Orbit 2)

NeptunYukon

SJ 168270SY Thunderbolt 2), 3)

Jakubus 2)SJ 167150

CleopatraComeback

KWS Higgins 2)Journey 2)KWS B137

KWS Morris 2)Bruni

HomelandHeroic

KWS InfinityAbsalon

Zophia

Hkg pr. ha

Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse 2020

Uden svampebekæmpelse NettoOmkostning udbringning Omkostning svampemiddel


26 VINTERBYG SORTER

Supplerende forsøg med vinterbygsorterUdover de egentlige landsforsøg er der gennemført ni supplerende forsøg med tolv af de afprøvede sorter. Sor-terne er udvalgt med hjælp fra de lokale planteavlskon-sulenter og omfatter de mest dyrkede sorter samt nogle nyere sorter, der har vist lovende resultater i landsforsø-gene.

Måleblandingens udbytte i de supplerende forsøg med vinterbygsorter er 8,8 hkg pr. ha lavere end i landsfor-søgene. Det er ligesom i landsforsøgene de seksradede hybridsorter, der giver de største udbytter, mens rang-ordningen af de øvrige sorter er lidt anderledes i de sup-plerende forsøg. KWS Kosmos ligger 4 forholdstal lavere i de supplerende forsøg, og Valerie og Neptun ligger 3 forholdstal lavere.

Vinterbygsorternes egenskaber og flere års forsøgI observationsparcellerne sammenlignes alle de afprø-vede sorters modtagelighed for svampesygdomme, og der bedømmes en række dyrkningsegenskaber. Alle syg-domsregistreringer er gennemført af medarbejdere fra Tystoftefonden. Resultaterne af årets bedømmelser ses i tabel 6.

Sorternes strålængde varierer fra 70 cm i Heroic til 105 cm i Jettoo. Lejesæd er kun registreret på én lokalitet, og lejesædskarakteren varierer fra 0 i mange af sorterne til 4 i KWS Loris. Nedknækning af aks og strå ved over-modning er fulgt nøje på henholdsvis 7 og 6 lokaliteter. Karakteren for nedknækning af aks varierer fra 0,7 i Cleo-patra til 8,3 i Yukon. Nedknækning af strå varierer fra en karakter på 1,5 i Heroic til 7,2 i SY Kingston.

TABEL 4. Vinterbygsorternes udbytte af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøg 2019. Se afsnittet Sorter, priser, midler og udvik-lingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso

Vinterbyg FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl

Fht. for udbytte

Udbytte, hkg pr. ha FEsv pr. ha FEso pr. ha

Antal forsøg 3 3 7 7 7 7 Blanding1) 102,1 102,5 11,9 66,0 100 91,5 9.342 9.379KWS Tardis 103,9 103,7 11,5 68,1 105 96,2 9.995 9.976KWS Hawking 104,2 104,5 11,7 67,8 104 95,6 9.962 9.990KWS Patriot 104,1 104,2 11,9 66,2 103 94,4 9.827 9.836KWS Orbit2) 101,4 101,8 11,5 66,1 104 95,5 9.684 9.722Valerie 103,0 103,6 11,4 68,6 101 92,2 9.497 9.552LSD 2,0 1,8 0,4 1,7 2,9

1) Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos. 2) 6-radet.

TABEL 5. Vinterbygsorter 2020, supplerende forsøg, med svampebekæmpelse. (B4)

VinterbygPct. dækning med Stråned-

knækningfør høst1)

Aksned-knækningfør høst1)

Udb. og merudb., hkg pr. ha

Fht. for udbytte

Pct. råprotein

Rumvægt, kg pr. hlbygrust skoldplet

Antal forsøg 8 8 3 2 9 9 9Blanding2) 1,2 1,6 2,6 3,1 83,5 100 11,2 67,8Jettoo3), 4) 1,2 0,8 5,5 6,3 6,5 108 11,0 65,3SY Galileoo3), 4) 1,2 1,7 5,7 7,0 3,4 104 10,8 65,2Toreroo3), 4) 1,1 1,8 5,0 6,0 3,1 104 11,0 64,5LG Flynn 1,1 1,9 2,5 3,3 1,5 102 10,6 68,8KWS Meridian3) 1,2 2,0 3,6 5,9 -1,1 99 11,0 65,1KWS Hawking 1,2 2,5 1,0 2,8 -1,3 98 11,0 68,2Valerie 1,1 2,2 0,8 1,5 -1,3 98 10,7 69,1KWS Kosmos3) 1,5 1,2 2,5 4,5 -1,7 98 10,8 66,3KWS Infinity 1,1 1,9 1,6 1,9 -1,8 98 16,3 61,8Neptun 1,0 3,5 1,8 2,3 -2,5 97 11,3 67,2KWS Higgins3) 1,6 2,4 3,3 4,0 -2,6 97 11,0 66,2Comeback 1,0 1,7 1,3 2,1 -3,5 96 11,2 70,4LSD 3,4

1) Skala 0-10, 0 = ingen nedknækning, 2) Comeback, KWS Infinity, Neptun, KWS Kosmos. 3) 6-radet. 4) Hybrid.

27VINTERBYG SORTER

I årets observationsparceller er der registreret meldug, bygrust og skoldplet. Der er ikke fundet bladplet og kun lidt ramularia. Meldugangrebene varierer fra ingenting i sorterne Cleopatra, SU Laubella, SY Kingston, SY Thun-derbolt og Yukon til 15-19 procent dækning i Comeback, Heroic, KWS Patriot, KWS Infinity og SJ 171111. Der er stor variation i modtageligheden for bygrust. Angrebene varierer fra 0,1 procent dækning i Neptun til 33 procent i KWS Kosmos. Angrebene af skoldplet varierer fra cirka 4 procent i sorterne Jettoo og SY Kingsbarn til 29 procent i Neptun.

I den næstsidste kolonne i tabel 6, er der angivet en karakter for foderværdi til svin. Karakteren gives på baggrund af minimum to års analyser af indholdet af foderenheder til svin i vækst (FEsv), og muliggør en sam-menligning af sorternes foderværdi, selvom de ikke er analyseret i de samme år. Ti sorter har fået en karakter, varierende fra 4 i Neptun til 7 i Cleopatra, KWS Infinity og KWS Hawking.

I den sidste kolonne har forædlerne oplyst, hvilke sorter der har resistens mod bygmosaikvirus (BaYMV, type 1 og

TABEL 6. Egenskaber for vinterbygsorter

Vinterbyg

Observationsparceller 2020Karakter for foder-værdi til

svin1)

Resistens mod

jordbåren byg-

mosaik virus2)

Dato for moden-

hed

Strå-længde,

cm

Kar. for leje-

sæd1)

Kar.for nedknæk.1) Pct. dækning af bladareal

Aks Strå mel-dug

byg-rust

skoldplet

Antal forsøg 3 9 1 7 6 4 8 16Blanding3) 10/7 86 0 2,9 5,0 11 4,4 11 5Absalon 10/7 85 0 1,0 2,8 0,8 0,3 15,0 Bordeaux 9/7 73 0 0,9 3,3 10 7 18 R2Bruni 13/7 76 0 2,3 1,7 9 1,8 15 Cleopatra 14/7 80 0 0,7 3,7 0 1,5 11 7 R2Comeback 10/7 75 0 2,7 4,5 15 2,3 11 R2Heroic 14/7 70 0 0,9 1,5 15 6 11 R2Homeland 8/7 79 0 1,6 4,2 2,1 0,5 8 R2Jakubus4) 12/7 85 0 5,3 4,7 0,1 27 8 R2Jettoo4), 5) 10/7 105 3 5,9 5,8 6 10 3,8 R1Journey4) 13/7 97 1 4,9 5,0 2,5 7 7 6 R2KWS B137 9/7 78 0 2,3 4,3 1,3 0,9 18 R2KWS Hawking 13/7 78 0 1,7 4,5 8 3,4 13 7 R2KWS Loris4) 9/7 94 4 5,1 5,8 1,1 18 4,6 R2KWS Tardis 9/7 75 0 3,4 3,2 9 9 15 R2KWS Higgins4) 10/7 96 1 5,1 5,2 2 29 8 6 R2KWS Infinity 9/7 81 2 2,4 4,3 18 4,5 12 7 R2KWS Kosmos4) 12/7 92 1 3,7 4,8 0,4 33 5 5 R2KWS Meridian4) 10/7 97 1 6,1 5,3 0,4 21 8 5 R2KWS Morris4) 12/7 92 0 4,9 5,8 0,8 1,7 8 R2KWS Orbit4) 11/7 92 0 3,1 4,3 0,4 10 15 5 R2KWS Patriot 11/7 80 0 1,0 3,3 15 1,5 11 R2KWS Wallace4) 11/7 95 0 1,0 5,3 1,9 15 11 R2LG Flynn 10/7 86 1 3,0 3,2 11 1,8 9 R2LG Globetrotter 12/7 84 0 2,3 5,5 6 2,8 4,7 R2Neptun 10/7 78 0 2,1 4,0 4,6 0,1 29 4 MSJ 167150 10/7 78 0 0,9 2,3 0,8 2,6 12 SJ 168270 14/7 78 0 1,9 3,8 8 2,5 8 R2SJ 171111 8/7 79 0 4,7 3,3 19 7 7 R2SU Laubella 10/7 77 1 2,0 6,0 0 4,3 9 SY Galileoo4), 5) 8/7 103 1 7,0 5,8 0,1 1,9 7 R1SY Kingsbarn4), 5) 9/7 96 1 5,7 6,2 0,1 25 4,2 R1SY Kingston4), 5) 9/7 101 3 4,1 7,2 0 7 6 R1SY Thunderbolt4), 5) 10/7 100 2 7,1 6,2 0 6 8 R1Teuto4) 10/7 98 2 6,3 4,8 0,1 1,5 8 R2Toreroo4), 5) 8/7 100 2 6,4 5,2 2 2,8 7 R1Valerie 13/7 78 0 3,4 3,0 2,7 22 12 R3Yukon 8/7 97 1 8,3 6,3 0 17 7 R3Zophia 9/7 78 1 3,1 3,3 3,8 0,7 10 R2

1) Skala 0 - 10, 0 = ingen lejesæd/lav foderværdi. 2) Oplyst af forædler: R1 = resistent mod BaYMV-1, R2 = resistent mod BaYMV-1 og BaMMV, R3 = resistent mod BaYMV-1, BaYMV-2 og BaMMV, M = modtagelig. 3) Comeback, KWS Infinity, Neptun, KWS Kosmos. 4) 6-radet. 5) Hybrid.

28 VINTERBYG SVAMPEBEKÆMPELSE

2) og mild bygmosaikvirus (BaMMV). Bygmosaikvirus er jordbåren og BaYMV-1 og BaYMV-2 forårsager de største udbyttetab. Sygdommen er af marginal betydning i Dan-mark. Den er kun konstateret tre steder, men findes ud-bredt i det centrale Europa. Sygdommen smitter via den jordboende svamp Polymyxa graminis, og bekæmpelse er ikke mulig. Udbyttetabet kan i modtagelige sorter være 50 procent.

Udbyttestabilitet en af de afgørende faktorer, når man skal vælge vinterbygsort. Man bør vælge sorter, der har præsteret et stort og stabilt udbytte gennem flere år. Tabel 7 viser de gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem år for de vinterbygsorter, der var med i landsforsøgene i perioden. Resultaterne i tabel 7 kan sammen med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit give en idé om, hvordan sorterne klarer sig gennem flere års dyrkning, og dermed være et godt udgangspunkt for valg af sort.

De toradede sorter Valerie, Comeback og Neptun har ud-gjort 59 procent af den certificerede udsæd af vinterbyg, der blev solgt i Danmark i efteråret 2019. De seksradede sorter inklusive hybrider udgør 30 procent af den certi-

ficerede udsæd. Der er både importeret og eksporteret udsæd af hybridsorterne, og de certificerede mængder viser derfor ikke nødvendigvis præcis, hvilke hybridsor-ter der stod på markerne. Ud fra tabel 8 og salgstal op-givet af Syngenta vurderes det, at hybridsorterne har udgjort 8-10 procent af vinterbygarealet til høst 2020.

Svampebekæmpelse > GHITA CORDSEN NIELSEN OG

MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES

Skoldplet og bygrust har været mest udbredt med mo-derate til kraftige angreb. Der blev fundet mest bygrust i KWS Kosmos og KWS Meridian og mest skoldplet i Nep-tun. Angrebene af meldug har været svage. I enkeltmar-ker med især Comeback har der dog været meget mel-

TABEL 7. Vinterbygsorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit to til fem år

Vinterbyg 2016-2020 2017-2020 2018-2020 2019-2020

Blanding1) 83,3 84,2 84,8 91,9Blanding1) 100 100 100 100Toreroo2), 3) 107 107 106 105LG Flynn 104 104 103 102KWS Kosmos2) 104 103 102 102KWS Meridian2) 103 102 101 101KWS Higgins2) 103 102 100 101Neptun 102 101 100 100KWS Infinity 101 101 101 100Jettoo2), 3) 108 107 107SY Galileoo2), 3) 108 106 107Valerie 104 102 101Journey2) 102 100 100Cleopatra 100 99 100Comeback 101 100 99Jakubus2) 102 103KWS Orbit2) 101 102KWS Hawking 103 102LG Globetrotter 103 101Bordeaux 101 100SY Kingsbarn2), 3) 105KWS Patriot 102KWS Tardis 102Zophia 95

1) 2016: Frigg, Hejmdal, Matros, Padura; 2017: Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, Padura; 2018 og 2019: Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos; 2020: Comeback, KWS Infinity, Neptun, KWS Kosmos.


TABEL 8. Vinterbygsorter, der udgør over 1,0 procent af den certificerede udsæd til høst 2020. Tabellen viser sorternes andel af certificeret udsæd i procent

Høstår 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Ton i alt 18.531 19.924 17.873 19.752 14.772 15.783Valerie 6 24Comeback 19Neptun 4 16KWS Meridian1) 13 12 18 21 17 8SY Galileoo1), 2) 10 7KWS Kosmos1) 2 9 10 5KWS Infinity 11 25 24 11 4Hejmdal 26 24 16 4Bordeaux 3KWS Faro1) 2Belfry1), 2) 2Jettoo1), 2) 1 1Toreroo1), 2) 1Andre sorter 87 77 29 22 25 4


Skoldplet og bygrust har været de dominerende sygdomme i vinterbyg i 2020. Der ses også tit angreb af skoldplet på blad-basis, fordi svampen trives bedst ved fugt, og fugten holder sig længst ved bladbasis.


29VINTERBYG SVAMPEBEKÆMPELSE

dug. Angrebene af bygbladplet og Ramularia har været svage.

Vinterbyggen udviklede sig hurtigt efter den milde vin-ter, men udviklingen blev lidt bremset af nattefrost i foråret.

Bekæmpelse af svampesygdommeI to forsøg med meget bygrust er der opnået op til 6-8 hkg pr. ha i nettomerudbytte. En enkelt behandling har været tilstrækkelig, da angrebene ikke udviklede sig så tidligt. I tre forsøg med svage angreb er der opnået nega-tive eller lave nettomerudbytter.

I tabel 9 ses resultaterne af fem forsøg med svampebe-kæmpelse med forskellige doser og på op til tre forskel-lige tidspunkter.

Afprøvningen af de to nyere midler Balaya og Entargo er fortsat, og derudover er der ikke afprøvet nye svam-pemidler. Balaya og Entargo er pt. ikke godkendte. Pri-sen for Balaya og Entargo er pt. ukendt, men er i tabel 9 skønnet af Seges for at vurdere størrelsesordenen af nettomerudbytterne i forhold til de nuværende midler. I forsøgsled 8 er der tilsat additivet Roller. Se nærmere omtale af nye midler i afsnittet Vinterhvede.

I tre forsøg i sorterne Neptun (to forsøg) og SY Galileoo har der været svage angreb af svampesygdomme, og der er kun opnået negative eller lave nettomerudbytter.

I to forsøg i sorterne KWS Meridian og Valerie har der været en del bygrust, og i det ene forsøg også meget skoldplet. Der er opnået nettomerudbytter op til 7-8 hkg pr. ha, og det højeste nettomerudbytte er opnået ved en

0102030405060708090

100

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Vinterbyg - 2020, sygdomme

Bygbladplet Bygrust Meldug Ramularia Skoldplet

FIGUR 2. Udviklingen af sygdomme i vinterbyg i planteavls-konsulenternes registreringsnet i 2020. Procent observationer med over 25 procent angrebne planter er angivet.

0102030405060708090

100

16 17 18 19 20 21 22 23

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Vinterbyg 2015 - 2020, bygrust

2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 3. Udviklingen af bygrust i vinterbyg i planteavlskonsu-lenternes registreringsnet i de seneste seks år. Procent observa-tioner med over 25 procent angrebne planter er angivet.

0102030405060708090

100

16 17 18 19 20 21 22 23 24

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Vinterbyg 2015 - 2020, skoldplet

2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 4. Udviklingen af skoldplet i vinterbyg i planteavlskon-sulenternes registreringsnet i de seneste seks år. Procent ob-servationer med over 25 procent angrebne planter er angivet.

30 VINTERBYG SVAMPEBEKÆMPELSE

enkelt behandling med 0,5 l Propulse + 0,3 l Comet Pro pr. ha. Ved 1. sprøjtning har der kun været 0 hhv. 0,8 pro-cent dækning med bygrust i de to forsøg, så angrebene udviklede sig ikke så tidligt.

Nederst i tabel 9 ses resultater fra 2-3 års forsøg. I 2019 var der tidlige og kraftige angreb af bygrust i flere forsøg.

TABEL 9. Svampebekæmpelse i vinterbyg. (B5, B6, B7, B8, B9)

VinterbygSta-die

Pct. dækning med Karakter1) for

Hkg kerne pr. ha Pct. dækning med Karakter1)

forHkg kerne

pr. ha

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

ca. 10/6 ca. 11/6

2020. 3 forsøg med svage angreb 2 forsøg med bygrust og andre bladsvampe1. Ubehandlet - 1 1 0,3 0,2 7 1 3 81,5 - 0,2 6 0,7 3 3 7 5 66,4 -2. 0,25 l Prosaro EC 250

0,35 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro0,25 l Prosaro EC 250

31-32 39-45

+14 dg 0,4 0,0 0 0 1 1 3 3,2 -2,4 0,03 0,2 0 0 0,3 5 5 12,1 6,9

3. 0,25 l Prosaro EC 2500,35 l Propulse SE 250+ 0,2 l Comet Pro

31-32

39-45 0,5 0,01 0 0 0,9 1 3 4,9 1,2 0 0,1 0 1 0,2 5 5 10,5 6,74. 0,25 l Prosaro EC 250

0,75 l Propulse SE 250+ 0,3 l Comet Pro

31-32

39-45 0,5 0,0 0 0 1 1 3 3,9 -1,7 0 0,08 0 0,5 0,2 5 5 12,0 6,55. 0,5 l Propulse SE 250

+ 0,3 l Comet Pro 39-45 0,4 0,0 0 0 1 1 3 2,1 -0,9 0 0,2 0 0,4 0,3 5 5 11,3 8,06. 0,35 l Propulse SE 250

+ 0,2 l Comet Pro 39-45 0,5 0,0 0 0 1 1 3 2,4 -0,1 0,04 0,7 0 1 0,3 5 5 5,9 3,57. 0,3 l Propulse SE 250

+ 0,3 l Mirador forte 39-45 0,3 0,01 0 0 1 1 3 2,1 -0,1 0,1 0,5 0 1 0,6 5 4 6,1 3,88. 0,3 l Propulse SE 250

+ 0,3 l Mirador forte+ 0,1 l Roller 39-45 0,5 0,2 0,05 0 2 1 3 2,4 0,1 0,01 0,6 0 2 0,8 6 4 5,2 2,8

9. 0,75 l Balaya 39-45 0,4 0,02 0 0 2 1 3 1,0 -3,0 0,04 0,9 0 0,8 0,4 5 5 9,0 4,910. 0,375 l Balaya

+ 0,25 l Propulse SE 250 39-45 0,4 0,01 0 0 2 1 3 1,8 -1,1 0,09 0,5 0 1 0,5 5 5 4,7 1,511. 0,375 l Balaya

+ 0,175 l Entargo 39-45 0,6 0,04 0 0 2 1 3 2,2 -1,1 0,1 1 0,01 1 1 5 5 6,0 2,712. 0,2 l Propulse SE 250

+ 0,1 l Comet Pro 39-45 0,4 0,01 0 0 2 1 3 0,8 -0,6 0,09 2 0,1 1 1 5 5 5,0 3,4LSD 2,2 3,8

2019-2020. 11 forsøg 2018-2020. 13 forsøg 1. Ubehandlet - 2 7 1 0,8 4 6 2 67,6 - 1 7 1 0,7 4 5 2 67,3 -2. 0,25 l Prosaro EC 250


31-32 39-45

+14 dg 0,4 1,0 0,1 0,05 0,7 4 2 10,3 5,1 0,4 0,9 0,09 0,04 1 4 2 9,1 3,9

3. 0,25 l Prosaro EC 2500,35 l Propulse SE 250+ 0,2 l Comet Pro

31-32

39-45 0,5 1 0,1 0,3 0,7 5 2 9,2 5,4 0,4 1 0,06 0,2 1 4 2 7,9 4,15. 0,5 l Propulse SE 250

+ 0,3 l Comet Pro 39-45 0,5 1 0,1 0,2 0,7 5 2 8,3 5,1 0,4 1 0,1 0,1 1 4 2 7,4 4,16. 0,35 l Propulse SE 250

+ 0,2 l Comet Pro 39-45 0,5 2 0,1 0,4 1 5 2 6,2 3,8 0,4 1 0,1 0,3 1 4 2 5,2 2,77. 0,3 l Propulse SE 250

+ 0,3 l Mirador forte 39-45 0,4 1 0,2 0,3 1 5 2 5,9 3,6 - - - - - - - - -8. 0,3 l Propulse SE 250

+ 0,3 l Mirador forte+ 0,1 l Roller 39-45 0,4 2 0,2 0,4 1 5 2 6,7 4,3 - - - - - - - - -

9. 0,75 l Balaya 39-45 0,5 2 0,1 0,3 1 4 3 6,7 2,611. 0,375 l Balaya

+ 0,175 l Entargo 39-45 0,6 2 0,1 0,4 1 5 2 5,6 2,3 - - - - - - - - -12. 0,2 l Propulse SE 250

+ 0,1 l Comet Pro 39-45 0,5 2 0,2 0,3 1 5 2 4,6 2,9 - - - - - - - - -LSD 1,9 2,3

1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen strå/aks nedknækket og 10 = alle strå/aks nedknækket.

31VINTERBYG SKADEDYR

Resistens hos bygbladplet og Ramularia mod svampemidlerSiden 2008 er der i samarbejde mellem planteavlskon-sulenterne, Aarhus Universitet, Tystoftefonden, BASF og Syngenta indsamlet og undersøgt bladprøver af vinter- og vårbyg med bygbladplet og Ramularia for eventuel resistens mod forskellige svampemidler. Resultater fra test af følsomheden af bygbladplet mod strobiluriner ses i tabel 10. Der foreligger pt. ikke resultater fra indsendte prøver i 2020. I det tørre år 2018 blev der ikke indsendt prøver grundet manglende angreb.

Resistensen mod strobiluriner skyldes den såkaldte F129L mutation i svampen. Mutationen medfører ned-sat effekt af strobilurinerne, men udviklingen er ikke så drastisk som ved den mutation, der f.eks. er fundet i Septoria (hvedegråplet) mod strobiluriner. Det fremgår, at resistensen er stabiliseret. Det varierer, hvor meget ef-fekten af strobilurinerne er berørt. Effekten af Amistar/Mirador er nedsat, mens Comet Pro stadig har god effekt mod bygbladplet og hører til midlerne med bedst effekt mod denne.

Følsomheden af bygbladplet overfor triazoler og SDHI-midler er også blevet undersøgt. Der blev i de indkomne prøver til og med 2019 ikke fundet isolater med nedsat effekt mod triazoler. Der var enkelte isolater med nedsat følsomhed mod SDHI-midler i laboratorietest, og disse undersøges pt. nærmere.

Bladprøver med Ramularia testes i efteråret for evt. resi-stens mod triazoler og SDHI-midler, og resultaterne fore-ligger ikke pt. Allerede i 2017 blev der dog fundet mange

isolater med resistens mod triazoler og også nogle isola-ter med resistens mod SDHI-midler.

Skadedyr

Der har overvejende været svage angreb af bladlus i ef-teråret 2019, og ingen eller overvejende svage angreb af havrerødsot i 2020.

Forekomsten af bladlus i vinterbyg og vinterhvede følges hvert efterår i planteavlskonsulenternes registrerings-net. Bladlusene overfører viruset havrerødsot. Plante-avlskonsulenterne bedømmer i de mest milde områder i landet og i tidligt såede marker (før 15. september). Bladlusene fremmes af tidlig såning og mildt vejr om ef-teråret. 31 marker med vinterhvede og 20 marker med vinterbyg blev bedømt i efteråret. I figur 5 ses forekom-sten af bladlus i efteråret 2019 i forhold til tidligere år. I afsnittet Vinterhvede ses tilsvarende data fra vinter-hvede.

Hvis der sprøjtes mod bladlus i efteråret i marker, som indgår i registreringsnettet, skal der efterlades et ube-handlet område (et sprøjtespor min. 100 meter langt). I foråret bedømmes angrebsgraden af havrerødsot i både det ubehandlede og eventuelt behandlede område. For-målet er at koble forekomsten af bladlus i efteråret med

TABEL 10. Test af bygbladplet for eventuel resistens mod stro-biluriner i 2008 til 2019

ÅrTotalt antal

prøver

Antal uden

resistens

Antal prøver Pct.

prøver med

resistens

Lav resistens, 1-20 pct.

Middelresistens, 21-60 pct.

Højresistens,

over 60 pct.

2008 20 9 5 3 3 552009 44 18 7 13 6 592010 16 5 3 7 1 692011 34 13 4 12 5 622012 19 14 1 2 2 262013 25 17 2 4 2 322014 20 13 2 3 2 352015 8 5 0 3 0 382016 20 9 3 8 0 552017 20 2 4 2 2 802019 12 2 3 3 4 83

0102030405060708090

100

1 2 3 4 5 6 7

Pct

. ang

rebn

e pl

ante

r

Uge nr.

Forekomst af bladlus i vinterbyg, efterårene 11-16 og 18-19

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2018 2019

FIGUR 5. Forekomst af bladlus i vinterbyg i planteavlskonsu-lenternes registreringsnet i efterårene 2011-2016 og 2018-2019.

32 VINTERBYG SKADEDYR

angrebsgraden af havrerødsot om foråret, ligesom effek-ten af eventuel sprøjtning kan vurderes.

Det kraftigste angreb af havrerødsot i vinterbyg har væ-ret 4 procent angrebne planter i ubehandlet. Uden for registreringsnettet er også rapporteret om angreb, som dog overvejende har været svage. Detaljerede data er publiceret på LandbrugsInfo i juni 2020.

33VINTERRUG SORTER

VINTERRUG


LandsforsøgeneDet største udbytte i årets landsforsøg med sorter af vin-terrug er 113,5 hkg pr. ha, det er høstet i sorten KWS Re-ceptor. Den følges af KWS Igor med 113,3 hkg pr. ha og KWS Rotor med 112,9 hkg pr. ha. Det er andet år i træk, at KWS Receptor er topscorer i landsforsøgene.

Der er i 2020 afprøvet 18 vinterrugsorter, heraf 14 rene hybridsorter, tre sortsblandinger med 90 procent hy-bridsort og 10 procent af en populationssort (angivet med ”90+10 % population”) og en populationssort, nummersorten DC 97. Sortsblandingerne anvendes for at forbedre bestøvningen og mindske risikoen for infek-tion af meldrøjer. Alle otte anlagte forsøg er gennemført.

I tabel 2 er de afprøvede sorters udbytter opdelt på Øerne, Jylland og hele landet. Målesorten i årets forsøg er KWS Vinetto, der med et udbytte på 105,4 hkg pr. ha, giver det største udbytte i de fire år, den har været med i landsforsøgene. Udbytteniveauet på Øerne og i Jylland er næsten det samme. Proteinindholdet, der er angivet i næstsidste kolonne i tabel 2, er 0,2-0,6 procentenheder lavere end sidste år. Proteinindholdet varierer mellem 8,0 procent i hybridsorten KWS Rotor og 9,8 procent i

S T R AT E G I

Vælg altid en vinterrugsort, der: > har givet et stort udbytte i flere års forsøg > har en god stråstivhed > er blandt de mindst modtagelige over for brun-

rust, meldug, og skoldplet.

TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af vinter-rug, forholdstal for udbytte

Vinterrug 2016 2017 2018 2019 2020

Målesort1), hkg pr. ha 97,5 101,0 89,8 104,2 105,4KWS Livado 101 100 100 101 102SU Performer 90+10% population 103 98 97 98 101KWS Serafino 107 101 103 103KWS Vinetto 104 101 100 100SU Arvid 90+10% population 108 98 99SU Pluralis 90+10% population 105 100 98KWS Receptor 105 108KWS Tayo 104 106KWS Berado 103 104KWS Jethro 105 104KWS Igor 107KWS Rotor 107KWS Initiator 104KWS Motivator 104SU Elrond 103Astranos 100SU Perspectiv 100DC 972) 82

1) 2016: KWS Magnifico; 2017-2018: KWS Livado; 2019 KWS Binntto; 2020: KWS Vinetto.

2) Populationssort.

TABEL 2. Sorter af vinterrug, landsforsøg 2020, med svampe-bekæmpelse. (C1, C2, C3)

Vinterrug

Udbytte og merudb.,hkg pr. ha

Hele landet

Udb. og mer-

udb.,hkg pr.

ha

Fht. for udbytte

Pct.råpro-

tein

Rum-vægt,

kg pr. hlØerne Jylland

Antal forsøg 3 5 8 8 8KWS Vinetto 106,9 104,5 105,4 100 9,1 77,3KWS Receptor 7,5 8,4 8,0 108 8,3 78,2KWS Igor 7,3 8,3 7,9 107 8,6 77,0KWS Rotor 5,0 9,1 7,5 107 8,0 76,4KWS Tayo 6,1 6,2 6,2 106 8,6 77,7KWS Initiator 4,3 4,8 4,6 104 8,2 78,9KWS Jethro 3,4 5,2 4,5 104 8,5 78,1KWS Motivator 1,3 6,4 4,5 104 8,4 77,3KWS Berado 4,6 4,0 4,2 104 8,5 78,5SU Elrond 1,6 4,1 3,1 103 8,7 78,7KWS Serafino -0,1 4,5 2,8 103 8,7 77,5KWS Livado 1,4 2,2 1,9 102 8,9 78,3SU Performer 90+10% population -0,4 1,8 1,0 101 8,7 77,6Astranos 1,3 -0,3 0,3 100 9,3 77,7SU Perspectiv -1,1 0,3 -0,2 100 8,9 77,1SU Arvid 90+10% population -0,4 -0,8 -0,6 99 8,4 76,9SU Pluralis 90+10% population -1,8 -1,8 -1,8 98 8,4 77,6DC 971) -20,2 -19,1 -19,5 82 9,8 75,1LSD 5,3 4,3 3,2

1) Population

34 VINTERRUG SORTER

populationssorten DC 97. Rumvægten, der findes i sid-ste kolonne, varierer fra 75,1 kg pr. hl i DC 97 til 78,9 kg pr. hl i KWS Initiator.

Der er gennemført fire forsøg, hvor sorterne er afprøvet både med og uden svampebekæmpelse, resultaterne ses i tabel 3. Der er målt merudbytter for svampebekæm-pelse i alle fire forsøg. I gennemsnit varierer merudbyt-terne fra 3,5 hkg pr. ha i KWS Serafino til 9,8 hkg pr. ha i KWS Vinetto. Der er svampebekæmpet en til tre gange i forsøgene, og omkostningen svarer til 3,6 hkg korn pr. ha. Bekæmpelsen er således rentabel i alle sorter, undta-gen KWS Serafino, hvilket fremgår af figur 1. Forsøgene har primært været angrebet af skoldplet. De opnåede merudbytter er overraskende, da sygdomsangrebene var svage i 2020. I planteværnsforsøgene, der omtales

senere i dette afsnit, er der ikke opnået rentable merud-bytter for svampebekæmpelse.

Foderværdi i vinterrugsorter 2019I tabel 4 ses resultatet af analyserne af foderværdi fra 2019. Fem sorter blev analyseret fra tre udvalgte lo-kaliteter, hvor variationen i udbytterne var lav. Prøver fra høst 2020 er i øjeblikket ved at blive analyseret for indhold af foderenheder til svin. Resultaterne vil blive publiceret på Sortinfo.dk, så snart de foreligger. Det stør-ste udbytte af foderenheder til svin (FEsv pr. ha) blandt de analyserede sorter fra forsøgene i 2019 blev opnået

TABEL 3. Sorter af vinterrug med og uden svampebekæm-pelse 2020. (C4)

A: Ingen bekæmpelse af bladsvampeB: 0,25 liter Prosaro EC 250 + 0,3 liter Prosaro EC 250 + 0,5 liter Bell pr. ha, udbragt ad tre gange, eller 0,5 liter Prosaro EC 250 + 0,25 liter Prosaro EC 250 pr. ha, udbragt ad to gange eller 0,5 liter Prosaro EC 250 pr. hektar, udbragt på en gang

Vinterrug

Pct. dækning i led A med

Leje-sæd ved

høst, led A1)

Udbytte,hkg pr. ha

Merud-bytte for svampe-bekæm-

pelse

skold-plet

brun-rust A B B-A

Antal forsøg 4 4 4 4 4KWS Vinetto 6,0 0,0 1,5 95,6 105,3 9,8KWS Igor 4,4 0,1 2,0 104,5 112,3 7,7KWS Rotor 4,2 0,0 1,8 103,0 111,6 8,6KWS Receptor 5,4 0,1 1,8 102,1 111,0 8,8KWS Jethro 6,7 0,0 1,6 102,3 109,0 6,7KWS Tayo 5,4 0,0 1,6 103,1 108,8 5,7KWS Initiator 5,0 0,0 2,0 99,8 108,4 8,6KWS Berado 5,1 0,0 1,6 99,8 107,4 7,6KWS Motivator 3,6 0,1 1,9 102,5 107,1 4,7SU Elrond 4,5 0,0 1,9 97,2 106,8 9,6KWS Livado 4,7 0,0 1,8 98,9 106,4 7,5KWS Serafino 4,9 0,0 1,9 102,0 105,5 3,5Astranos 5,9 0,0 1,4 95,5 104,2 8,6SU Performer 90+10% population 5,4 0,0 2,0 96,4 103,8 7,4SU Perspectiv 4,4 0,0 1,5 97,1 102,4 5,4SU Pluralis 90+10% population 5,0 0,0 1,6 94,1 100,6 6,5SU Arvid 90+10% population 5,2 0,0 2,4 94,2 98,6 4,4DC 972) 6,6 0,0 1,2 76,1 84,0 8,0LSD, sorter 3,4LSD, svampebek. 1,1LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Population

60 70 80 90 100 110 120KWS Vinetto

KWS Igor

KWS Rotor

KWS Receptor

KWS Jethro

KWS Tayo

KWS Initiator

KWS Berado

KWS Motivator

SU Elrond

KWS Livado

KWS Serafino

Astranos

SU Performer 90+10% population

SU Perspectiv

SU Pluralis 90+10% population

SU Arvid 90+10% population

DC 97 1)

Hkg pr. ha

Sorter af vinterrug med og uden svampebekæmpelse 2020

Uden svampebekæmpelse NettoOmkostning udbringning Omkostning svampemiddel

1) Population

FIGUR 1. Udbytte af vinterrugsorter med og uden svampebe-kæmpelse. Den lyseblå bjælke viser udbyttet, hvor der ikke er gennemført svampebekæmpelse. Hele den flerfarvede bjælke viser udbyttet, når der er behandlet med svampemidler, som det fremgår af tabel 3. Den røde del af bjælken svarer til om-kostningen til svampemidlerne. Den grå del svarer til omkost-ningen til udbringning på 70 kr. pr. ha pr. gang, når man selv står for arbejdet, og den mørkeblå del af bjælken viser netto-udbyttet.

35VINTERRUG SORTER

i KWS Receptor, men KWS Jethro, KWS Berado og KWS Tayo følger lige efter. Energiindholdet i sorterne vari-erede fra 110,7 FEsv pr. hkg i KWS Vinetto til 113,6 FEsv pr. hkg i SU Arvid 90+10% population. Sorter, der har deltaget i foderanalyserne i minimum to år, får tildelt en karakter på en skala fra 1-9, hvor høje værdier viser, at sorten har et højt indhold af FEsv pr. hkg. Karaktererne fremgår af tabel 6.

Supplerende forsøg med vinterrugsorterDer er gennemført seks supplerende forsøg med vinter-rugsorter, resultaterne ses i tabel 5. I de supplerende forsøg afprøves udvalgte sorter fra landsforsøgene på yderligere et antal lokaliteter. Sorternes udbytter ligger mellem forholdstal 100 og 107. Det er bemærkelses-værdigt, at sorterne SU Pluralis+10% population og SU Arvid+10% population klarer sig henholdsvis 8 og 5 for-holdstalsenheder bedre end i landsforsøgene. Udbyttet af målesorten KWS Vinetto er med 92,5 hkg pr. ha, 12,9 hkg pr. ha mindre end i landsforsøgene.

Vinterrugsorternes egenskaber og flere års resultaterRegistreringerne i årets observationsparceller ses i ta-bel 6. Sorterne er modnet i løbet af fire dage fra 6. til 9. august. De tidligste sorter er Astranos og KWS Jethro, og den sildigste er KWS Igor. Strålængderne varierer fra 132 cm i SU Performer+10% population til 146 cm i popula-tionssorten DC 97. Lejesæd er registreret på seks lokali-teter, og den gennemsnitlige karakter varierer fra 0 i SU Perspectiv til 4,3 i KWS Receptor.

TABEL 4. Vinterrugsorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøg 2019. Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og Feso

Vinterrug FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl

Fht. for udbytte


Antal forsøg 3 3 7 7 7 7KWS Binntto1) 110,9 109,8 9,0 74,4 100 104,2 11.556 11.441KWS Receptor 110,8 109,7 8,7 76,5 105 109,8 12.166 12.045KWS Jethro 111,0 109,8 8,9 76,3 105 109,1 12.110 11.979KWS Berado 111,8 110,5 8,8 77,1 103 107,8 12.052 11.912KWS Tayo 110,9 109,8 9,2 75,8 104 108,2 11.999 11.880SU Arvid 90+10% population 113,6 111,9 9,0 75,2 98 102,3 11.621 11.447KWS Vinetto 110,7 109,6 9,3 76,5 100 104,2 11.535 11.420LSD 1,4 1,1

1) Målesort.

TABEL 5. Vinterrugsorter, supplerende forsøg 2020, med svampebekæmpelse. (C5)

Vinterrug

Pct. dæk-ning med

skold-plet

Pct. dæk-ning medbrun-rust

Karak-ter for

leje-sæd1)

Udb. og

mer-udb.,

hkg pr. ha

Fht. for ud-bytte

Pct.råpro-

tein

Rum-vægt,kg pr.

hl

Antal forsøg 5 5 6 6 6 6KWS Vinetto 0,4 0,0 0,5 92,5 100 9,8 77,3KWS Jethro 0,5 0,0 0,5 6,5 107 9,4 77,0KWS Berado 0,3 0,0 0,5 5,8 106 9,3 77,3KWS Tayo 0,2 0,0 0,5 5,8 106 9,5 76,6SU Pluralis 90 +10% population 0,8 0,0 0,5 5,4 106 9,2 76,9KWS Livado 0,3 0,0 0,5 4,0 104 9,7 76,6KWS Serafino 0,2 0,0 0,5 3,3 104 9,5 76,8SU Arvid 90 +10% population 0,4 0,0 0,5 2,5 103 9,5 76,7LSD 3,7

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd.

TABEL 6. Vinterrugsorternes egenskaber

Vinterrug

Observationsparceller 2020 Karak-ter for foder-værdi

til svin2)

Beskrivende sortsliste,

Landbrugs-planter 20202)

Dato for

mo-den-hed

Strå-læng-

de, cm

Kar. for

leje-sæd1)

Pct. dækning med korn-

vægt

faldtal ved høstskold-

pletbrun-rust

Antal forsøg 7 8 6 13 3KWS Vinetto 7/8 135 1,0 15 0,2 4 8 7Astranos 6/8 141 0,5 11 0,2 9 5DC 973) 7/8 146 0,5 11 0 KWS Berado 7/8 138 1,5 10 0,1 7 8KWS Igor 9/8 137 3,0 6 3,3 KWS Initiator 7/8 139 4,2 9 1,4 KWS Jethro 6/8 139 1,7 15 0,4 5 KWS Livado 7/8 143 2,5 8 0 4 KWS Motivator 7/8 137 4,2 4,3 8 KWS Receptor 7/8 135 4,3 10 0 KWS Rotor 8/8 134 2,0 8 2,7 KWS Serafino 8/8 140 2,3 7 0,2 6 KWS Tayo 7/8 140 2,0 10 0 5 7 7SU Arvid 90+10% population 7/8 139 0,3 12 0,2 6 SU Elrond 7/8 143 2,2 8 0,3 SU Performer 90+10% population 7/8 132 1,5 10 0,3 6 SU Perspectiv 7/8 134 0,0 10 0,2 SU Pluralis 90+10% population 7/8 134 0,3 10 0,2

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Skala 1-9, 1 = lave værdier. 3) Population

36 VINTERRUG UKRUDT

Der er registreret skoldplet på 13 lokaliteter og brunrust på tre. Angrebene med skoldplet varierer fra 4,3 procent dækning i KWS Motivator til 15 procent i KWS Jethro og KWS Vinetto. Angrebene med brunrust varierer fra 0 pro-cent i KWS Livado, KWS Receptor, KWS Tayo og DC 97 til 8 procent i KWS Motivator.

Udbyttestabiliteten er en afgørende parameter ved valg af vinterrugsort. Sorter med et stort og stabilt udbytte igennem flere års forsøg bør altid foretrækkes. De gen-nemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste 2-5 års landsforsøg med vinterrugsorter er vist i tabel 7 for de sorter, der har været med i perioden. Resultaterne i tabel 7 er, sammenholdt med de enkelte års resultater i tabel 1, med til at give et overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning.

De enkelte sorters procentandel af den certificerede mængde udsæd fremgår af tabel 8. En stor del af den ud-sæd af de enkelte hybridsorter, der certificeres i Danmark, eksporteres. Tabel 8 giver derfor ikke et præcist billede af sortsfordelingen på det danske areal med vinterrug.

Ukrudt > POUL HENNING PETERSEN, SEGES

I to forsøg med ukrudtsbekæmpelse i vinterrug er såtid og forskellige strategier for ukrudtsbekæmpelse om ef-teråret og foråret belyst i forhold til effekt mod ukrudt og betydning for økonomien. Forsøgsbehandlinger og resultater fremgår af tabel 9. Første såtid er i de to for-søg henholdsvis 12. og 13. september og anden såtid 30. september og 3. oktober – i det følgende kaldt tidlig og sen såning. Ukrudtsbekæmpelsen i efteråret med Boxer plus DFF er for at tidspunktet skulle være optimalt ud-ført i stadie 10-11 for begge såtidspunkter. Behandlin-gen i forsøgsled 3 med Mateno Duo er udført i stadie 10 og med Boxer i stadie 11 med ca. 10 dages mellemrum. Forårsbehandlingen er i alle forsøgsled udført henholds-vis den 8. og 10. april.

Forekomsten af ukrudt i ubehandlet er registreret i par-celler, der har været placeret ved siden af blokkene med behandlede forsøgsparceller. Valget af et forsøgsdesign uden ubehandlet i selve forsøget er taget for at få større statistisk sikkerhed på forskellene mellem de afprøvede behandlinger.

Antallet af ukrudtsplanter har både ved tidlig og sen så-ning været beskedent. De dominerende arter har været enårig rapgræs, agerstedmoder og ærenpris. For tokim-bladet ukrudt er antallet af ukrudtsplanter mere end halveret ved sen såning i forhold til tidlig såning. For græ-sukrudt er antal planter også halveret i det ene forsøg, mens der ikke er forskel i det andet.

Effekten mod tokimbladet ukrudt har i alle kombinatio-ner af efterårs- og forårsbekæmpelse været 100 procent. Effekten af efterårsbehandlingerne mod græsukrudt har været tilstrækkelig i alle tre forsøgsled. Biomassen af en-årig rapgræs i forsøgsled C, som er behandlet med Zypar, er om end på et lavt niveau dobbelt så stor som efter be-handlingerne med henholdsvis Cossack OD og Broadway plus Atlantis OD i forsøgsled A og B. Zypar har kun effekt mod tokimbladet ukrudt.

TABEL 7. Vinterrugsorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit over to til fem år

Vinterrug 2016-2020 2017-2020 2018-2020 2019-2020

Målesort1), hkg pr. ha 99,6 100,1 99,8 104,8KWS Livado 101 101 101 101SU Performer 90 +10% population 100 99 99 99KWS Serafino 103 102 103KWS Vinetto 101 100 100SU Pluralis 90 +10% population 101 99SU Arvid 90 +10% population 102 99KWS Receptor 107KWS Tayo 105KWS Jethro 104KWS Berado 104

1) 2016: KWS Magnifico; 2017-2018: KWS Livado; 2019: KWS Binntto; 2020: KWS Vinetto.

TABEL 8. Vinterrugsorter, der har udgjort mere end 1,0 pct. af den certificerede udsæd til høst 2020. Tabellen viser sorternes procentandel af den certificerede mængde

Høstår 2016 2017 2018 2019 2020

Ton i alt 15.088 13.574 13.458 11.147 15.776KWS Livado1) 5 26 26 25 18KWS Binntto1) 18 17 17KWS Vinetto1) 12 17KWS Serafino1) 9 13Helltop1) 12 10 11Inspector2) 3 4 4 7Brandie1) 3Stannos1) 3SU Performer 901) + 10% population 6 10 10 10 3Dukato2) 4 5 5 5 2Dankowskie Rubin2) 2 1 2KWS Bono1) 8 18 7 4 2KWS Tayo1) 2Andre sorter 77 38 16 3 1

1) Hybridsort. 2) Populationssort.

37VINTERRUG SYGDOMME

Udbyttenedgangen for at udsætte såtidspunktet med knap tre uger har været på 11 procent, men forskel-len er ikke sikker på grund af stor variation i forsøgene. Tilsvarende er der ikke sikre forskelle mellem bekæm-pelsesstrategierne. Ved beregning af nettoudbytte er meromkostning til højere udsædsmængde ved sen så-ning medregnet. Den billigste strategi er behandling I 1 C med omkostninger svarende til 4 hkg kerne pr. ha, og dyrest er behandling II 2 B svarende til 10,4 hkg pr. ha.

Forsøgene fortsætter.

Sygdomme > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES

Skoldplet har været mest udbredt, og angrebene har væ-ret svage til moderate. Angrebene af brunrust har været meget svage og har udviklet sig usædvanlig sent. Mel-dugangrebene har været svage.

Rugen udviklede sig hurtigt efter den milde vinter, men udviklingen blev lidt bremset af nattefrost i foråret.

TABEL 9. Ukrudtsbekæmpelse og såtid i vinterrug. (C6)

Vinterrug

Antal ukrudtpr. m2, november

Antal ukrudtpr. m2, forår før

behandlingBiomasse4) Hkg kerne pr. ha

Tokim-bladet

Græs-ukrudt

Tokim-bladet

Græs-ukrudt

Tokim-bladet

Græs-ukrudt Udbytte Netto-

udbytte

2020. 2 forsøg

EfterårsbehandlingUbehandlet3)

I Tidlig såning, 175 planter pr. m2 38 35 25 12 0 1,6 79,2 72,9II Sen såning, 225 planter pr. m2 27 33 11 9 0 0,8 70,6 62,3

LSD ns

Efterårsbehandling1. 0,05 l DFF + 0,75 l Boxer1) - - - - 0 1,4 75,2 69,22. 0,1 l DFF + 1,5 l Boxer1) - - - - 0 0,8 74,6 66,33. 0,35 l Mateno Duo og 0,5 l Boxer2) - - - - 0 1,4 74,9 67,3

LSD - - - - ns

ForårsbehandlingA. 0,5 l Cossack OD + 0,5 l Renol - - - - 0 0,9 73,2 66,1B. 130 g Broadway + 0,5 l Atlantis OD + 0,5 l PG 26N - - - - 0 0,9 76,9 68,4C. 0,5 l Zypar - - - - 0 1,9 74,6 68,4

LSD ns1) St. 10-11. 2) St. 10 og st. 11 7-10 dage senere. 3) Ubehandlede parceller er placeret imellem blokke. 4) Bedømt i maj ca. 4 uger efter forårsbehandling.

Vinterrug er i dette forsøg sået henholdsvis den 12. september og 30. september. Der er behandlet med 0,05 l DFF plus 0,75 l Boxer pr. ha. Billederne er fra 1. november, hvor afgrøden er påvirket af de våde vækstforhold.

FOTOS: PETER KARLSEN, SØNDERJYSK LANDBOFORENING

38 VINTERRUG SYGDOMME

BladsvampeDer har været svage angreb i årets forsøg, og der er ikke opnået rentable merudbytter for svampebekæmpelse.

I tabel 10 ses resultaterne af fire forsøg med svampe-bekæmpelse på forskellige tidspunkter og med forskel-lige svampemidler. Forsøgene er udført i sorterne KWS Binntto, KWS Livado, KWS Serafino og KWS Vinetto.

Der har været meget svage angreb i forsøgene, og der ikke opnået sikre eller rentable merudbytter for svampe-bekæmpelse.

Der er udført et yderligere forsøg, men med stor varia-tion. Der er i forsøget ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. Der henvises til tabelbilaget tabel C8.

De nye midler Balaya og Univoq er ikke godkendt og er nærmere omtalt i hvedeafsnittet. Balaya har været afprøvet i rug siden 2019. Univoq blev afprøvet i rug i Landsforsøgene i 2017 under navnet GF-3307. Se Over-sigt over Landsforsøgene 2017 side 42.

Prisen for Balaya og Univoq er pt. ukendt, men er i tabel 10 skønnet af SEGES for at vurdere størrelsesordenen af nettomerudbytterne i forhold til de nuværende midler.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Rug 2020, sygdomme

Brunrust Meldug Skoldplet

FIGUR 2. Udviklingen af sygdomme i rug i registreringsnettet 2020. Procent observationer med over 25 procent angrebne planter er angivet.

0102030405060708090

100

17 18 19 20 21 22 23 24

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Rug 2015 - 2020, brunrust

2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 3. Udviklingen af brunrust i de seneste seks år i regi-streringsnettet. Procent observationer med over 25 procent angrebne planter er angivet.

TABEL 10. Svampebekæmpelse i vinterrug. (C7, C8, C9, C10)

Vinterrug Sta-die

Pct. dækning med Hkg kernepr. ha

brun-rust

mel-dug

skold-plet

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.ca. 23/6

2020. 4 forsøg 1. Ubehandlet - 0,5 0 10,8 90,2 -2. 0,25 l Prosaro EC 250

0,25 l Prosaro EC 25037-39 59-65 0,1 0 4,1 0,3 -2,8

3. 0,75 l Univoq 37-39 0,2 0 3,3 2,1 -2,44. 0,5 l Prosaro EC 250 59-65 0,1 0 3,3 0,9 -1,45. 0,75 l Balaya 59-65 0,1 0 3,4 0,4 -4,16. 0,625 l Comet Pro 59-65 0,1 0 4,3 0,3 -2,67. 0,45 l Comet Pro +

0,15 l Prosaro EC 250 59-65 0,09 0 3,3 1,2 -1,58. 0,3 l Comet Pro +

0,25 l Prosaro EC 250 59-65 0,07 0 3,3 1,4 -1,19. 0,75 l Univoq 59-65 0,04 0 3,2 1,0 -3,5

10. 0,5 l Prosaro EC 250 711) 0,2 0 4,1 0,3 -2,0LSD ns

2019-2020. 10 forsøg1. Ubehandlet - 7,0 0 8,4 83,6 -2. 0,25 l Prosaro EC 250

0,25 l Prosaro EC 250 37-39 59-65 3,9 0 4,0 3,7 0,7

4. 0,5 l Prosaro EC 250 59-65 4,2 0 3,4 3,4 1,15. 0,75 l Balaya 59-65 1,8 0 3,5 3,2 -1,3

10. 0,5 l Prosaro EC 250 711) 5,8 0 4,5 2,1 -0,2LSD 1,9

2018-2020. 12 forsøg1. Ubehandlet - 6,2 0 7,4 77,8 -2. 0,25 l Prosaro EC 250

0,25 l Prosaro EC 250 37-39 59-65 3,3 0 3,4 3,3 0,3

4. 0,5 l Prosaro EC 250 59-65 3,5 0 2,9 3,0 0,7LSD 2,1

1) Behandlingen er udført 14 dage senere end behandlingen i stadie 59-65.

39VINTERRUG VÆKSTREGULERING

Nederst i tabellen ses resultater fra tidligere år. Der er med de anvendte priser opnået et højere nettomerud-bytte med halv dosis Prosaro end med halv dosis Balaya (sammenhold forsøgsled 4 og 5).

Pesticidrestfri dyrkning af brødrugI et nyt projekt undersøges, hvilke pesticidrester der fin-des i dansk dyrkede landbrugsafgrøder til konsum, og

om målrettet dyrkning i givet fald kan eliminere disse pesticidrester. Undersøgelserne er udført i rug, hvede, havre og vårbyg. Resultaterne er afrapporteret i havre-afsnittet.

Vækstregulering > MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES

I årets forsøg har der været lejesæd i ét forsøg, og leje-sæden er kommet fra juli. Forsøgsarealerne er udvalgt så der skulle være stor risiko for lejesæd på baggrund af kvælstofniveau, såtid, sort og gødningshistorie.

Der har været anlagt tre forsøg med vækstregulering i sorterne KWS Tayo og KWS Livado (to forsøg).

Formålet har været at undersøge midlernes evne til at reducere afgrødens højde og lejesæd ved forskellige do-ser og tidspunkter. Cuadro NT, Medax Top, Moddus M, Moddus M + Cerone og Moddus Start + Cycocel 750 er afprøvet, se tabel 11.

TABEL 11. Vækstregulering i vinterrug. (C11, C12, C13, C14)

Vinterrug Sta-die

Strå-længde

cm st. 90

Karak-ter1) for

leje-sæd

st. 83

Karak-ter1) for

leje-sæd

st. 90

Hkg kerne pr. ha

Strå-længde

cm st. 90

Karak-ter1) for

leje-sæd

st. 83

Karak-ter1) for

leje-sæd

st. 90

Hkg kerne pr. ha

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

2020. 2 fs. ingen eller lidt lejesæd 1 fs. meget lejesæd og stor variation1 fs. st. 83

1. Ubehandlet - 132 0 1 86,2 - 153 3 7 85,42. 0,2 l Moddus Start + 0,5 l Cycocel 750 + 0,15 l Agropol

0,3 l Moddus M + 0,15 l Agropol29-30 31-32 121 0 1 -0,8 -4,1 139 2 6 4,7 1,5

3. 0,25 l Cuadro NT+ 0,15 l Agropol 31-32 125 0 1 0,2 -1,1 139 2 6 2,3 1,04. 0,25 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol

0,25 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol31-32 33-37 128 0 1 0,7 -2,0 137 2 5 -1,3 -4,0

5. 0,2 l Moddus M + 0,4 l Cerone + 0,15 l Agropol 33-37 126 0 1 0,3 -1,9 136 2 5 3,2 1,06. 0,2 l Moddus M + 0,15 l Agropol

0,2 l Moddus M + 0,4 l Cerone + 015 l Agropol31-3233-37 122 0 1 0,6 -2,8 139 1 3 5,7 2,4

7. 0,75 l Medax Top + 0,75 l Ammoniumsulfat-opløsning 31-32 127 0 1 0,0 -2,2 135 1 6 -1,1 -3,38. 0,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning

0,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning31-3233-37 123 0 1 6,0 2,6 132 1 5 -0,7 -4,1

LSD ns ns

2018-2020 3 fs. ingen eller lidt lejesæd 4 fs. med lejesæd2 fs. 3 fs.

1. Ubehandlet - 124 2 1 78,1 - 121 6 9 72,33. 0,25 l Cuadro NT+ 0,15 l Agropol 31-32 119 1 1 0,4 -1,0 114 5 7 5,1 3,74. 0,25 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol

0,25 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol31-32 33-37 120 1 1 1,4 -1,2 113 3 5 7,3 4,7

5. 0,2 l Moddus M + 0,4 l Cerone + 0,15 l Agropol 33-37 118 1 1 1,4 -0,8 112 3 6 7,8 5,66. 0,2 l Moddus M + 0,15 l Agropol

0,2 l Moddus M + 0,4 l Cerone + 0,15 l Agropol31-3233-37 115 1 1 1,1 -2,2 108 2 5 9,5 6,1

8. 0,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning0,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning

31-3233-37 116 1 1 4,7 1,3 114 4 7 3,9 0,5

LSD ns 5,31) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = afgrøden er helt i leje.

Brunrust udviklede sig usædvanlig sent.


40 VINTERRUG VÆKSTREGULERING

Der har været lejesæd i ét forsøg høstet den 1. septem-ber. Høsten er blevet udsat to uger på grund af nedbør. Vækstreguleringen reducerer lejesæd med 1-2 karakte-rer i juli og med 1-4 karakterer før høst. Afgrødehøjden er reduceret med 14-21 cm ved vækstregulering. Der er ikke opnået sikre merudbytter for vækstregulering i forsøget med lejesæd og heller ikke i forsøgene uden. Nederst i tabel 11 ses resultater fra forsøg med og uden lejesæd i årene 2018-2020. Tre års forsøg viser, at flere løsninger giver sikre nettomerudbytter i forsøg med leje-sæd. Der er ikke opnået sikre merudbytter i forsøg uden lejesæd.

I en serie med fire forsøg i vinterrug (se tabel 12) er afprø-vet to vinterrugsorter, to udsædsmængder samt ingen, én eller to gange vækstregulering. Såtiden lå mellem 14. og 26. september.

Der har ikke været lejesæd i forsøgene. Der er ikke op-nået merudbytter for vækstregulering, og der er ikke forskelle i udbytterne på de to sorter. Der er opnået et sikkert merudbytte på 3,7 hkg pr. ha ved at så 225 spi-redygtige kerner per kvadratmeter sammenlignet med 130 kerner, og der er flere aks og planter ved den høje udsædsmængde. Da udgiften til udsæd er større ved den høje udsædsmængde, bliver nettoudbyttet ved de to ud-sædsmængder ens. Der er ikke egentlig lejesæd i forsø-gene, men de højeste karakterer som viser hældning i en-keltforsøg ses ved den høje udsædsmængde og i sorten KWS Livado. Der er ikke fundet vekselvirkninger mellem de forskellige faktorer, som har haft effekt på udbyttet.

TABEL 12. Vækstregulering, sorter og såtid i hybridrug. (C15)

Vinterrug Stadie Planter/m2 forår

Strålængde cm

st. 90Aks/m2

Karakter1) for lejesæd

st. 90

Hkg kerne pr. ha

Ud-bytte

Netto-udb.2)

2020. 4 forsøg1. 130 spiredygtige kerner/ m2 - 122 124 401 0 87,9 82,92. 220 spiredygtige kerner/ m2 - 189 123 458 1 91,6 82,9LSDudsædsmængde 2,3

1. KWS Vinetto - 157 123 420 0 90,1 -2. KWS Livado - 154 125 440 1 89,4 -LSDsort ns

1. Ubehandlet - 155 128 430 1 89,2 -2. 0,25 l Moddus Start + 0,2 l Agropol 31-32 156 124 434 1 89,7 88,33. 0,25 l Moddus Start + 0,2 l Agropol

0,3 l Moddus M + 0,15 l Agropol31-3233-37 156 120 425 0 90,3 87,5

LSDvækstregulering nsLSDudsædsmængde x sort nsLSDudsædsmængde x vækstregulering nsLSDsort x vækstregulering nsLSDudsædsmængde x sort x vækstregulering ns

1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = afgrøden er helt i leje.2) Nettoudbytte, korrigeret for pris på såsæd (385 kr. per unit), eller vækstregulering.

41TRITICALE SORTER

TRITICALE


LandsforsøgMåleblandingen har givet det største udbytte i årets landsforsøg med triticalesorter. Brehat ligger dog tæt på med forholdstal 99, mens Cappricia ligger med forholds-tal 97. Forholdstallene for udbytte i de seneste fem års landsforsøg med triticalesorter fremgår af tabel 1.

Alle otte anlagte landsforsøg med sorter af triticale er gennemført med succes, og der er afprøvet fem sorter, hvilket er en sort færre end i 2019. Resultaterne opdelt på Øerne og Jylland ses i tabel 2. Målesortsblandingen består af sorterne Brehat, Cappricia og Neogen. I forhold til 2019 er Travoris udskiftet med Brehat. Sortsblandin-gen giver et udbytte på 104,1 hkg pr. ha i forsøgene, hvil-ket er det største udbytte, der er målt i sortsforsøgene i triticale.

I de to kolonner yderst til højre i tabel 2 ses rumvægt og indhold af råprotein i årets forsøg. Proteinindholdet va-rierer mellem 11,0 procent i Cappricia og 11,7 procent i Neogen, det er på niveau med 2019. Rumvægten i forsø-gene er høj og varierer fra 72,9 kg pr. hl i sorten Cappricia til 75,0 kg pr. hl i Probus.

Der er gennemført fire forsøg, hvor sorterne afprøves både med og uden svampebekæmpelse, resultaterne ses i tabel 3. Nettomerudbytterne varierer fra 4,4 hkg pr.

ha i Trias til 11,1 hkg pr. ha i Neogen. Der er bekæmpet svampe to til tre gange i forsøgene, og den gennemsnit-lige omkostning til bekæmpelsen svarer til 4,0 hkg korn pr. ha.

Triticalesorternes egenskaber og flere års resultaterTabel 4 viser registreringerne i årets observationsparcel-ler med triticalesorter. Der er fire dages forskel i mod-ningsdato fra den tidligste sort Neogen til den sildigste sort Brehat. Strålængden varierer fra 94 cm i Probus til 123 cm i Neogen. Der er registreret lejesæd på fire loka-liteter, og lejesædskarakteren varierer fra 0 i sorten Cap-pricia til 3,3 i Brehat.

TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af triticale, forholdstal for udbytte

Triticale 2016 2017 2018 2019 2020

Målesort/Blanding1), hkg pr. ha 88,6 94,0 83,4 96,0 104,1Blanding1) 107 100 100 100 100Ragtac1) 100Cappricia 114 102 105 96 97Neogen 111 108 100 100 95Brehat 105 105 98 99Trias 103 92Probus 94

1) Målesort: 2016: Ragtac. Blanding: 2016: Jura, Tantris, Toledo. Måleblanding: 2017: Jura, Tantris, Travoris. 2018: Neogen, Tantris, Travoris. 2019: Cappricia, Neogen, Travoris. 2020: Brehat, Cappricia, Neogen.

TABEL 2. Triticalesorter, landsforsøg 2020, med svampebe-kæmpelse. (D1, D2, D3)

Triticale

Udbytte og merudb.,hkg pr. ha

Hele landet

Udb. og mer-

udb.,hkg pr.

ha

Fht. for udbytte

Pct. rå-protein

Rum-vægt,

kg pr. hlØerne Jylland

Antal forsøg 3 5 8 8 8Blanding1) 96,0 105,0 104,1 100 11,2 73,3Brehat -1,3 0,6 -1,1 99 11,1 73,1Cappriccia -6,3 -1,9 -2,9 97 11,0 72,9Neogen -11,2 -4,2 -5,1 95 11,7 74,4Probus -10,0 -6,7 -6,5 94 11,3 75,0Trias -8,9 -6,4 -8,4 92 11,3 73,2LSD ns ns 5,0

1) Brehat, Cappricia, Neogen.

S T R AT E G I

Vælg en triticalesort, der: > har lav modtagelig for sygdomme, især gulrust > giver et stort udbytte gennem flere års forsøg,

også uden svampebekæmpelse > har en god overvintringsevne > er stråstiv, så behovet for vækstregulering kan

minimeres.

42 TRITICALE SORTER

Meldug er registreret på 13 lokaliteter, og angrebene va-rierer i gennemsnit fra 0,4 procent dækning i Neogen til 14 procent dækning i Cappricia. Septoria er registreret på 10 lokaliteter, og varierer fra 2,6 procent dækning i Brehat til 8 procent dækning i Cappricia og Neogen. Gulrust er registreret på 14 lokaliteter, angrebene vari-erer fra ingen angreb i Probus, Trias og Brehat til meget kraftige angreb i Neogen, hvor der er registreret 24 pro-cent dækning. Brunrust er registreret på fem lokaliteter varierende fra næsten ingenting i Brehat til 12 procent dækning i Cappricia.

Udbyttestabilitet er afgørende ved valg af triticalesort, og der bør satses på sorter, som har givet et stort og sta-

bilt udbytte gennem flere års forsøg. De gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem års lands-forsøg med triticalesorter ses i tabel 5, der sammen med tabel 1 giver et godt udgangspunkt for at vurdere sorter-nes udbyttestabilitet.

Triticalesorternes udbredelseTil høst 2020 har fem sorter udgjort mere end 1,0 pro-cent af den certificerede udsæd. Det fremgår af tabel 6. Cappricia udgør hele 40 procent af den certificerede ud-sæd, fulgt af Neogen med 32 procent.

TABEL 3. Svampebekæmpelse i triticalesorter, 2020. (D4)

A: Ingen svampebekæmpelseB: 0,3 liter Orius 200 EW + 0,35 liter Prosaro EC 250, udbragt ad to gange eller 0,3 liter Orius 200 EW + 0,35 liter Prosaro EC 250 + 0,40 l Prosaro EC 250, udbragt ad tre gange eller 0,35 liter Prosaro EC 250 + 0,5 l Bell pr. ha, udbragt ad to gange

Triticale

Procent dækning i AUdbytte,

hkg pr. ha

Merudbytte for svampe-

bekæmpelse, B-Ameldug gulrust Septo-

riaA B brutto netto1)

Antal forsøg 4 4 4 4 4Blanding2) 5,0 1,8 1,6 91,0 103,8 12,9 8,8Brehat 2,3 0,0 0,9 92,2 101,3 9,1 5,1Cappriccia 14 0,9 3,0 84,7 99,1 14,3 10,3Neogen 0,9 2,8 2,0 83,7 98,9 15,1 11,1Trias 3,3 0 0,1 89,1 97,5 8,4 4,4Probus 2,6 0 2,4 83,7 93,1 9,5 5,5LSD, sorter nsLSD, svampebek. 3,2LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns

1) Merudbyttet korrigeret for udgifter til svampemidler i årets priser og for udbringning, svarende til 4,0 hkg pr. ha.

2) Brehat, Cappricia, Neogen.

TABEL 4. Triticalesorternes egenskaber, observationsparceller 2020

Triticale

Dato for

mo-den-hed

Strå-læng-

de, cm

Leje-sæd1)

Procent dækning med Karak-ter for foder-værdi

til svin2)

mel-dug

Septo-ria gulrust brun-

rust

Antal forsøg 4 8 4 13 10 14 5Blanding3) 2/8 119 1,3 6 5 9 4,8 Brehat 4/8 118 3,3 6 2,6 0 0,1 Cappriccia 1/8 99 0,0 14 8 2,4 12 Neogen 31/7 123 2,8 0,4 8 24 2,1 4Probus 3/8 94 0,3 7 6 0 4,0 Trias 2/8 106 1,3 4,5 3,4 0 10 5

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Skala 1-9, 1 = lave værdier. 3) Brehat, Cappricia, Neogen

TABEL 5. Triticalesorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit over to til fem år

Triticale 2016-2020 2017-2020 2018-2020 2019-2020

Ragtac/Blanding1), hkg pr. ha 93,2 94,4 94,5 100,1Blanding 101 100 100 100Neogen 103 101 98 97Cappricia 102 100 99 97Brehat 101 100 99Trias 97

1) Målesort: 2016: Ragtac. Blanding: 2016: Jura, Tantris, Toledo. Måleblanding: 2017: Jura, Tantris, Travoris. 2018: Neogen, Tantris, Travoris. 2019: Cappricia, Neogen, Travoris. 2020: Brehat, Cappricia, Neogen.

TABEL 6. Triticalesorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af den certicicerede udsæd til høst 2020. Tabellen viser sorter-nes procentandel af den certificerede udsæd opdelt på vår- og vintertriticale

Høstår 2016 2017 2018 2019 2020

VintertriticaleTon i alt 1.555 1.106 1.037 1.240 1.058Cappricia 13 22 44Neogen 7 35 57 36Trivalan 4 7 17Travoris 4 20 7 3Andre sorter 100 89 28 7 0

VårtriticaleTon i alt 0 123 66 202 111Amarillo 29 53Mazur 100 100 71 47Andre sorter 0 0 0 0 0

43TRITICALE SYGDOMME


Gulrust og dernæst meldug har været mest udbredt med moderate til kraftige angreb. Cappricia har været mest angrebet af meldug. Angrebene af Septoria og brunrust har været svage.

Triticalen har udviklet sig hurtigt efter den milde vinter, men udviklingen blev lidt bremset af den megen natte-frost i foråret.

0102030405060708090

100

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Triticale 2020, sygdomme

Brunrust Meldug Gulrust Septoria

FIGUR 1. Udviklingen af sygdomme i triticale i registrerings-nettet 2020. Procent observationer med over 25 procent an-grebne planter er angivet.

0102030405060708090

100

16 17 18 19 20 21 22 23

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Triticale 2015 - 2020, gulrust

2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 2. Udviklingen af gulrust i de seneste seks år i registre-ringsnettet. Procent observationer med over 25 procent an-grebne planter er angivet.

44 VINTERHVEDE SORTER

VINTERHVEDE


LandsforsøgPondus og Champion samt nummersorten RW41869 har med forholdstal 107 det største udbytte i årets landsfor-søg med vinterhvedesorter, hvilket svarer til et udbytte på godt 120 hkg pr. ha. Pondus har været med i lands-forsøgene i to år, mens Champion og RW41869 er med for første gang. De følges af RW41815 med forholdstal 106 og Heerup, KWS Colosseum, RGT Saki, Momentum og NOS 512144.01 med forholdstal 105. Forholdstal-lene over år ses i tabel 1, og udbytterne er vist i tabel 2. Der er høstet et udbytte på 112 hkg pr. ha i sortsblan-dingen, hvilket er det største udbytte nogensinde. Den højestydende sort, Pondus har givet 120,3 hkg pr. ha, hvilket også er rekord.

Informer, Sheriff og Kvium er de største sorter i dyrkning til høst 2020. De dækker lidt over 50 procent af arealet med vinterhvede. Deres forholdstal for udbytte er hen-holdsvis 100, 96 og 102.

S T R AT E G I

Vælg altid en vinterhvedesort, der: > har givet et stort udbytte gennem flere års for-

søg > har en god overvintringsevne > har en god stråstivhed, så den kan dyrkes uden

vækstregulering > har en effektiv resistens over for følgende syg-

domme (i prioriteret rækkefølge): – Septoria – gulrust – meldug – brunrust

En satsning på deciderede brødhvedesorter er kun aktuel, hvis der er rimelig sikkerhed for afsætning til en passende merpris.

TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med vinterhvedesorter, forholdstal for udbytte

Vinterhvede 2016 2017 2018 2019 2020

Blanding1), hkg pr. ha 96,4 109,2 93,0 102,2 112,0Blanding1) 100 100 100 100 100Graham 103 101 101 100 100Informer 107 102 101 104 100Drachmann 103 100 103 100 99Torp 104 98 100 94 99KWS Lili 98 98 99 96 99Ohio 106 101 102 101 98Benchmark 105 101 98 100 98KWS Zyatt 101 100 97 98 97Kvarn 99 96 100 96 97Sheriff 103 100 101 99 96KWS Scimitar 101 102 103 102Kvium 104 108 104 102LG Skyscraper 106 108 102 101Gleam 97 101KWS Leif 99 101 102 100KWS Firefly 103 105 104 100KWS Extase 100 105 106 99Chevignon 101 101 100 95Heerup 108 105 105RGT Saki 107 102 105Momentum 105 103 105LG Quadrant 104 101 101Pondus 105 107KWS Colosseum 107 105Rembrandt 107 103Sj M0477 103 102Sj M0471 102 102NOS 511192.39 102 100Hymalaya2) 104 100Marly 99 99Sj M0351 100 98LG Initial 99 97Champion 107RW41869 107RW41815 106NOS 512144.01 105KWS Dawsum 104KWS Sabrum 104Sj N0291 103RGT Svanninge 103NOS 512144.05 103EW6364 103KWS Henum 102Sj P0122 102RGT Thy 101NOS 511014.06 101KM 18130 98Gentleman 95Hacksta 93

1) 2016: Benchmark, KWS Dacanto, Mariboss, Torp; 2017: Benchmark, Kalmar, KWS Dacanto, Torp; 2018: Benchmark, Kalmar, Sheriff, Torp; 2019: Benchmark, Informer, Kalmar, Sheriff; 2020: Kvium, Informer, Kalmar, Sheriff. 2) Hybrid.

45VINTERHVEDE SORTER

Af de 12 anlagte forsøg er der gennemført 11. Der er afprøvet 49 sorter, det er fem færre end i 2019. Måle-sortsblandingen, der anvendes ved beregningen af for-holdstal for udbytte, består af sorterne Kvium, Informer, Kalmar og Sheriff. I forhold til året før har Kvium afløst Benchmark. Blandingens udbytte på 112,0 hkg pr. ha er 9,8 hkg pr. ha større end i 2019 og knap 11 hkg pr. ha større end gennemsnittet af de seneste fem år. Udbyttet i landsforsøgene er således ikke præget af de vanskelige betingelser i efteråret 2019 og den efterfølgende meget våde vinter. Det skyldes formentlig, at landsforsøgene anlægges på ensartede, veldrænede arealer.

I tabel 2 er årets resultater opdelt på forsøg i Jylland og på Øerne. På Øerne giver sortsblandingen 108,1 hkg pr. ha, og i Jylland er udbyttet 115,3 hkg pr. ha. I de to sidste kolonner ses proteinindholdet og rumvægten for sor-terne. Proteinindholdet i blandingen er på niveau med 2019, men 0,7 procentenheder højere end i 2018. Prote-inindholdet i de afprøvede sorter varierer fra 9,8 procent i sorterne Heerup og KWS Colosseum til 11,1 procent i KWS Extase og Ohio. Rumvægten er høj, og varierer fra 76,4 kg pr. hl i Torp til 83,5 kg pr. hl i nummersorten NOS 511014.06.

Der er registreret kraftige angreb af gulrust og moderate angreb af Septoria i de ubehandlede parceller i de seks forsøg, hvor sorterne er afprøvet med og uden bekæm-pelse af svampe, det ses i tabel 3. Sorterne med de hår-deste angreb af gulrust er Benchmark, KWS Zyatt og KWS Scimitar, hvor der er registreret henholdsvis 28,4, 13,2 og 8,3 procent dækning. Det har i Benchmark resulteret i et bruttomerudbytte for svampebekæmpelse på 24,5 hkg pr. ha, svarende til 29 procent. De mest Septoriamodta-gelige sorter KWS Zyatt og KWS Sabrum har henholdsvis 18,8 og 18,4 procent dækning af Septoria. I KWS Zyatt, som også er gulrustmodtagelig, har svampebekæmpel-sen givet et bruttomerudbytte på 14,7 hkg pr. ha, mens det i KWS Sabrum, som er kun lidt modtagelig for andre sygdomme, har givet 10,7 hkg pr. i bruttomerudbytte. Gulrust og Septoria er de potentielt mest tabsvoldende sygdomme i vinterhvede. Nettomerudbyttet i sorterne, efter omkostninger til svampebekæmpelse er fratrukket, varierer fra 1,1 hkg pr. ha i Ohio til 20,8 hkg pr. ha i Ben-chmark. Bekæmpelsen er således rentabel i alle sorter. De fem sorter, der udgør det største areal i fremavlen i 2020, udmærker sig alle ved et lavt nettomerudbytte for svampebekæmpelse, fra 1,2 hkg pr. ha i KWS Extase til 3,4 hkg pr. ha i Informer.

TABEL 2. Vinterhvedesorter, landsforsøg 2020, hvor svampe-sygdomme er bekæmpet. (E1, E2, E3)

Vinterhvede

Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Hele landet

Øerne Jylland Hele landet

Fht. forudbytte

Pct. råpro- tein i

tørstof

Rum- vægt,

kg pr. hl

Antal forsøg 5 6 11 11 11Blanding 108,1 115,3 112,0 100 10,3 78,9Pondus 5,2 10,9 8,3 107 10,0 77,2Champion 7,1 9,2 8,2 107 10,2 77,0RW41869 9,7 5,8 7,6 107 9,9 78,4RW41815 8,3 5,0 6,5 106 10,2 81,0Heerup 5,0 6,7 5,9 105 9,8 80,4KWS Colosseum 4,7 6,0 5,4 105 9,8 77,8RGT Saki 9,2 2,3 5,4 105 10,2 77,9Momentum 4,2 6,1 5,3 105 10,1 76,6NOS 512144.01 3,0 6,8 5,1 105 10,2 79,7KWS Dawsum 6,6 3,0 4,6 104 9,9 80,5KWS Sabrum 5,7 2,6 4,0 104 10,0 80,1Sj N0291 4,3 3,5 3,9 103 10,2 77,1RGT Svanninge 3,7 3,5 3,6 103 10,3 80,0Rembrandt 1,6 4,9 3,4 103 10,0 78,8NOS 512144.05 1,6 4,3 3,1 103 10,3 79,7EW6364 5,5 0,8 2,9 103 10,2 79,1KWS Henum 2,5 2,1 2,3 102 9,9 77,3Sj M0477 1,9 2,6 2,3 102 11,0 80,3KWS Scimitar 2,6 1,6 2,1 102 10,0 78,2Kvium 1,0 2,9 2,1 102 10,2 78,2Sj P0122 0,5 3,2 2,0 102 10,0 77,8Sj M0471 0,9 2,5 1,8 102 10,3 78,5LG Skyscraper 3,4 0,0 1,5 101 10,4 78,3Gleam 3,0 -0,9 0,9 101 10,1 79,1RGT Thy 2,0 -0,2 0,8 101 10,1 79,0NOS 511014.06 2,2 -0,5 0,7 101 10,4 83,5LG Quadrant 2,6 -1,1 0,6 101 10,4 81,5KWS Leif 1,5 -0,4 0,5 100 10,7 79,7NOS 511192.39 0,0 0,5 0,3 100 10,3 77,5Hymalaya2) -0,1 -0,1 -0,1 100 10,5 80,9KWS Firefly 1,7 -1,9 -0,3 100 10,4 78,0Informer -1,3 0,5 -0,3 100 10,6 80,8Graham 0,6 -1,0 -0,3 100 10,4 79,2Drachmann -1,5 -0,5 -0,9 99 10,4 78,8Marly 1,0 -2,6 -1,0 99 10,8 76,9KWS Extase -3,0 0,4 -1,1 99 11,1 81,0Torp -0,9 -1,5 -1,2 99 10,1 76,4KWS Lili 0,9 -3,7 -1,6 99 10,2 79,5Ohio -0,6 -3,6 -2,2 98 11,1 78,7Sj M0351 -2,0 -2,5 -2,3 98 10,0 78,9Benchmark -1,7 -3,1 -2,5 98 10,3 78,7KM 18130 -2,6 -2,8 -2,7 98 11,0 81,6KWS Zyatt -3,6 -3,3 -3,4 97 10,8 80,2LG Initial -2,4 -5,0 -3,8 97 10,9 80,4Kvarn -2,3 -5,4 -4,0 96 10,2 80,6Sheriff -2,7 -6,7 -4,9 96 10,1 79,0Gentleman -5,4 -6,0 -5,7 95 11,0 82,2Chevignon -3,9 -7,5 -5,8 95 10,8 80,0Hacksta -7,8 -7,5 -7,6 93 10,8 79,9LSD 4,4 5,1 3,5

1) Kvium, Informer, Kalmar, Sheriff. 2) Hybrid.


Foderværdi i vinterhvedesorter 2019I 2019 blev fire vinterhvedesorter i landsforsøgene un-dersøgt for indhold af foderenheder. Der blev analyseret prøver fra tre lokaliteter, der ikke var præget af tørke el-ler sygdomsangreb. Prøver fra høst 2020 er i øjeblikket ved at blive analyseret for foderværdi, og resultatet af

disse analyser vil blive publiceret på SortInfo.dk, så snart de foreligger. I tabel 4 er analyseresultaterne rangeret ef-ter udbyttet af foderenheder pr. ha til svin i vækst (FEsv).

Sorten Rembrandt havde den største foderværdi målt på indholdet af foderenheder pr. hkg (FEsv pr. hkg) og

TABEL 3. Vinterhvedesorter med og uden svampebekæm-pelse, 2020. (E4)

A: Uden bekæmpelse af bladsvampe B: 0,6 liter Viverda eller 0,2 liter Proline Xpert + 0,3 liter Bell pr. ha, udbragt ad én gang, eller 0,6 liter Viverda + 0,4 liter Prosaro EC 250 pr. ha, eller 0,6 liter Viverda + 0,3 liter Bell pr. ha, udbragt ad to gange, eller 0,6 liter Viverda + 0,4 Prosaro EC 250 + 0,3 liter Bell pr. ha, udbragt ad tre gange

Vinterhvede

Procent angreb i A

Udbytte,hkg pr. ha

Merudb. for

svampe-bekæm-

pelsemel-dug

gul-rust

brun-rust

Sep-toria

A B B-A

Antal forsøg 6 6 6 6 6 6Blanding 0,0 2,8 0,7 10,6 103,0 113,1 10,1Champion 0,2 0,0 2,5 10,6 108,0 120,1 12,1Pondus 0,0 0,0 1,0 8,0 113,8 119,9 6,2RW41869 0,0 0,7 1,0 10,3 109,9 118,6 8,6KWS Dawsum 0,0 0,1 0,1 12,1 110,1 118,4 8,3RW41815 0,0 0,7 0,0 11,2 109,2 117,6 8,4NOS 512144.01 0,0 0,7 0,5 12,2 108,4 117,5 9,1Heerup 0,0 1,3 1,1 9,2 110,3 117,4 7,1Momentum 0,0 0,1 0,5 10,0 109,9 116,7 6,8RGT Saki 0,0 0,2 0,9 15,1 106,4 116,4 10,0KWS Sabrum 0,0 0,2 0,8 18,4 105,7 116,4 10,7RGT Svanninge 0,0 0,4 1,1 10,5 107,5 115,9 8,4KWS Scimitar 0,1 8,3 0,3 13,1 99,3 115,5 16,2KWS Colosseum 0,0 0,9 1,7 11,2 109,5 115,3 5,9KWS Henum 0,0 0,3 0,2 9,2 106,2 115,2 9,0Sj N0291 0,0 0,5 0,3 10,6 105,7 115,0 9,3LG Skyscraper 0,0 0,0 0,7 15,4 107,0 115,0 8,0Sj M0477 0,1 0,2 1,3 13,6 105,5 114,8 9,2NOS 512144.05 0,0 0,9 1,2 10,9 107,9 114,7 6,8Sj P0122 0,0 0,0 0,2 6,8 106,4 114,7 8,3EW6364 0,2 0,3 0,9 12,4 105,6 113,8 8,1Sj M0471 0,0 0,0 0,3 8,7 107,4 113,7 6,4Rembrandt 0,0 0,5 1,0 9,6 105,9 113,5 7,6

Vinterhvede

Procent angreb i A

Udbytte,hkg pr. ha

Merudb. for

svampe-bekæm-

pelsemel-dug

gul-rust

brun-rust

Sep-toria

A B B-A

RGT Thy 0,0 0,1 0,8 8,5 106,0 113,4 7,4Gleam 0,0 1,0 2,8 15,4 104,1 113,1 9,0Kvium 0,0 0,2 1,6 11,4 106,8 113,0 6,1Graham 0,0 0,1 1,3 13,5 105,7 112,9 7,2KWS Leif 0,0 0,1 4,4 12,5 103,5 112,8 9,3KWS Firefly 0,1 1,5 9,6 15,3 102,2 112,6 10,4NOS 511014.06 0,0 1,9 3,6 17,2 103,8 112,2 8,3LG Quadrant 0,0 0,2 0,3 8,8 106,3 112,0 5,7Ohio 0,0 0,0 0,5 10,4 107,1 112,0 4,8KWS Extase 0,0 0,0 0,2 11,1 107,0 111,9 4,9Drachmann 0,0 5,2 0,3 13,6 103,0 111,8 8,8Informer 0,0 0,0 0,4 7,7 104,6 111,7 7,1NOS 511192.39 0,0 0,0 1,6 8,7 104,1 111,7 7,6Hymalaya2) 0,0 0,8 0,4 14,2 102,0 110,8 8,8KWS Lili 0,0 0,6 3,9 13,5 97,6 110,8 13,2Marly 0,0 0,2 0,0 15,5 102,6 110,5 7,8Torp 0,1 0,3 4,3 17,0 101,1 110,3 9,2Sj M0351 0,0 0,2 0,8 8,4 100,9 109,9 9,0Benchmark 0,0 28,4 0,1 17,0 84,0 108,5 24,5Kvarn 0,0 0,3 1,7 12,2 99,4 108,5 9,0KWS Zyatt 0,0 13,2 0,0 18,8 93,4 108,1 14,7KM 18130 0,0 0,2 0,0 8,8 101,1 107,9 6,9LG Initial 0,0 0,1 0,8 9,6 101,7 107,7 6,0Sheriff 0,0 0,5 1,2 13,3 98,3 107,6 9,3Chevignon 0,0 0,0 0,7 16,8 100,5 107,5 7,0Gentleman 0,7 0,1 0,5 10,7 100,3 105,9 5,6Hacksta 0,0 8,0 6,9 15,5 93,4 105,6 12,2LSD, sorter 3,7LSD, svampebek. 0,8LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. 5,3


TABEL 3. Fortsat

TABEL 4. Vinterhvedesorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøgene 2019. Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso

Vinterhvede FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein af tørstof

Rumvægt, kg pr. hl

Fht. for udbytte


Antal forsøg 3 3 10 10 10 10Blanding1) 117,1 114,9 10,4 75,8 100 102,2 11.968 11.743Rembrandt 118,3 115,6 10,3 76,3 107 109,6 12.966 12.670KWS Colosseum 116,8 114,5 10,2 74,8 107 109,1 12.743 12.492KWS Extase 116,9 114,7 11,0 76,8 106 108,5 12.684 12.445Sj M0477 116,5 114,2 11,1 76,5 103 105,4 12.279 12.037LSD ns ns

1) Benchmark, Informer, Kalmar, Sheriff.


på udbytte af foderenheder til svin pr. ha (FEsv pr. ha). Sj M0477 gav det laveste udbytte af foderenheder pr. ha, og havde også det laveste indhold af foderenheder pr. hkg korn. Sorter, der har deltaget i foderanalyserne i mi-nimum to år, tildeles en karakter på en skala fra 1-9, hvor høje værdier betyder, at sorten har et højt indhold af FEsv pr. hkg. Karaktererne ses i tabel 6.

Supplerende forsøg med vinterhvedesorterSideløbende med landsforsøgene, er der gennemført 11 supplerende forsøg med 16 af de vinterhvedesorter, der afprøves i landsforsøgene. Sorterne er udvalgt med hjælp fra lokale planteavlskonsulenter, og omfatter de mest dyrkede sorter, samt nogle nyere sorter, der har udvist lovende resultater i landsforsøgene. De gennem-førte forsøg er fordelt med otte i Jylland og tre på Øerne.

I tabel 5 er udbytterne i årets supplerende forsøg vist sammen med karakteren for lejesæd, rumvægt samt indhold af stivelse og protein. Måleblandingens udbytte er i gennemsnit af alle forsøgene 102,9 hkg pr. ha. Det er 9,1 hkg pr. ha mindre end i landsforsøgene. Der er god overensstemmelse mellem de supplerende forsøg og landsforsøgene med hensyn til sorternes indbyrdes rangering for udbytte. Der er konstateret lejesæd i fire af forsøgene, og bedømmelserne viser at Kvium og Chevig-non har mest tendens til lejesæd af de afprøvede sorter.

I de supplerende sortsforsøg har alle sorter i målesorts-blandingen været med som enkeltsorter, og derfor kan blandingseffekten beregnes. Blandingseffekten, det vil sige blandingens udbytte fratrukket det gennemsnit-lige udbytte af de fire sorter, der indgår i blandingen, er 2,2 hkg pr. ha svarende til 2,2 procent. Det svarer til ni-veauet fra tidligere år. Der er således en positiv effekt af at dyrke sorterne i en sortsblanding i forhold til at dyrke dem hver for sig. Det skyldes både et lavere angreb af skadegørere og en større robusthed overfor variationer i jordbund og klima.

50 60 70 80 90 100 110 120Blanding 1)Champion

PondusRW41869

KWS DawsumRW41815

NOS 512144.01Heerup

MomentumRGT Saki

KWS SabrumRGT Svanninge

KWS ScimitarKWS Colosseum

KWS HenumSj N0291

LG SkyscraperSj M0477

NOS 512144.05Sj P0122EW6364

Sj M0471Rembrandt

RGT ThyGleamKvium

GrahamKWS Leif

KWS FireflyNOS 511014.06

LG QuadrantOhio

KWS ExtaseDrachmann

InformerNOS 511192.39

Hymalaya 2)KWS Lili

MarlyTorp

Sj M0351Benchmark

KvarnKWS ZyattKM 18130

LG InitialSheriff

ChevignonGentleman

Hacksta

Hkg pr. ha

Vinterhvedesorter 2020 med og uden svampebekæmpelse

Uden svampebekæmpelse Nettoudbytte i behandletOmk. til udbringning Omk. til svampemidler


FIGUR 1. Vinterhvedesorternes udbytte med og uden svam-pebekæmpelse. Den lyseblå bjælke viser udbyttet, hvor der ikke er gennemført svampebekæmpelse. Hele den flerfarvede bjælke viser udbyttet, når der er behandlet med svampemidler, som det fremgår af tabel 3. Den røde del af bjælken svarer til omkostningen til svampemidlerne. Den grå del svarer til om-kostningen til udbringning på 70 kr. pr. ha pr. gang, når man selv står for arbejdet, og den grønne del af bjælken viser net-toudbyttet.


Vinterhvedesorternes egenskaberVinterhvedesorternes sygdomsmodtagelighed og dyrk-ningsegenskaber vurderes i det landsdækkende net af observationsparceller, der til høst 2020 er etableret på 20 lokaliteter. Sygdomsmodtageligheden vurderes i parceller, hvor der ikke bekæmpes sygdomme, mens sor-ternes dyrkningsegenskaber vurderes i parceller, der er behandlet mod svampe. Observationsparcellerne vækst-reguleres ikke. Registreringerne foretages af medarbej-dere ved TystofteFonden. Årets resultater er vist i tabel 6.

Vinterhvedesorterne i observationsparcellerne er mod-net 3-5 dage senere end sidste år. De tidligste sorter KWS Extase og KWS Leif modnede 2. august, og den seneste sort Sj P0122 modnede 9. august. Strålængderne vari-erer fra 70 cm i KWS Dawsum til 92 cm i Informer. Der er bedømt lejesæd på fire lokaliteter, det er dog kun på to af lokaliteterne, at der er registreret lejesæd og kun i meget begrænset omfang. Der er konstateret lejesæd på en enkelt lokalitet i Kvium, Chevignon, Hymalaya og RW41815, og på en anden lokalitet i Champion.

Meldug er registreret på fem lokaliteter varierende fra ingen eller meget lave angreb i Drachmann, NOS 512144.01, Heerup og KWS Lili, til 14 procent dækning i EW6364 og 10 procent dækning i sorterne Gentleman, KWS Firefly og RGT Thy. Septoria er registreret på otte

lokaliteter, varierende fra 3,4 procent dækning i Infor-mer og 4,6 i Pondus til 32 procent i sorten KWS Sabrum. Angrebene af gulrust har været kraftige, men der er alli-gevel 23 af de 49 sorter, der ikke angribes samt totalt 29 sorter med under 0,1 procent dækning. De mest mod-tagelige sorter er Bench mark, KWS Zyatt, KWS Scimitar og Hacksta med henholdsvis 78, 36, 26 og 14 procent dækning. Brunrust er registreret på seks lokaliteter, va-rierende fra ingenting i Benchmark, KWS Zyatt og KM 18130 til 52 procent dækning i KWS Leif, og 36 og 35 i henholdsvis Kvium og KWS Firefly. Brunrust er normalt en sygdom af begrænset betydning i Danmark, da den optræder meget sent i vækstsæsonen. Man skal dog være opmærksom på sygdommen i de mest modtagelige sorter, hvor et sent angreb kan nå at blive tabsvoldende.

Efter data fra observationsparcellerne i tabel 6 ses karak-teren for foderværdi til svin. Den gives på baggrund af minimum to års analyser af indholdet af foderenheder til svin i vækst (FEsv), og muliggør en sammenligning af sorternes foderværdi, selvom de ikke er analyseret i de samme år. 12 sorter tildeles en karakter varierende fra 5 i en række sorter til 7 i Sheriff.

Under beskrivende sortsliste i tabel 6 ses udvalgte kvali-tetsegenskaber for de sorter, der er afprøvet i landsfor-søgene, og som er på den danske sortsliste. I den efter-følgende kolonne er angivet, hvilke seks af de afprøvede sorter, der er på Landbrugsstyrelsens liste over godkend-te brødhvedesorter til høst 2021. Der er i alt 14 vinter-hvedesorter på listen. Sorterne på listen kan gødes med kvælstof efter brødhvedenormen under forudsætning af, at en række betingelser opfyldes. Et af kravene for at gøre brug af tillægget til kvælstofkvoten er en kontrakt på produktion af brødhvede. Man skal derfor sikre sig, at der er efterspørgsel efter den specifikke sort, der ønskes dyrket. Det er ikke nok, at den er på brødhvedelisten.

Yderst til højre i tabellen er der fire kolonner med sup-plerende oplysninger fra forædleren af de enkelte sor-ter. I den første af de fire kolonner ses, hvilke sorter der besidder Pch1-genet for resistens mod knækkefodsyge. Genet sidder på et kromosomstykke, der er krydset ind i hveden fra en af dens vilde slægtninge. Pch1 reducerer sygdomsscoren med ca. 2-3 karakterer på en 1 til 9-skala. Pch1 findes i ti af de afprøvede sorter. To af de afprøvede sorter, NOS 511014.06 og Torp, er resistente mod det jordbårne virus SBCMV (Soilborne Cereal Mosaic Virus). Der findes en række jordbårne vira, der via den jordbo-

TABEL 5. Vinterhvedesorter, supplerende forsøg 2020, med svampebekæmpelse. (E5)

Vinterhvede

Udb. og merudb.,

hkg pr. ha

Fht. for udbytte

Karakter for

lejesæd2)

Pct. stivelse i tørstof

Pct.råprotein i tørstof

Rum-vægt,

kg pr. hl

Antal forsøg 11 11 4 11 11 11Blanding1) 102,9 100 1,3 71,0 10,2 78,8Heerup 3,3 103 1,3 71,6 9,8 80,2Momentum 2,2 102 0,4 70,8 10,1 77,2KWS Scimitar 0,2 100 0,5 70,9 9,9 78,2Kvium -0,4 100 4,7 71,0 10,1 78,3Kalmar -1,6 98 1,5 71,2 10,0 77,5KWS Firefly -2,3 98 0,7 70,5 10,4 77,7KWS Extase -2,3 98 1,5 70,7 10,9 80,6Informer -2,4 98 0,9 70,6 10,5 80,5Torp -2,5 98 1,5 70,9 10,1 77,3Ohio -3,0 97 1,5 69,0 11,6 78,7Benchmark -3,1 97 1,3 70,4 10,2 78,3Graham -3,7 96 1,1 70,8 10,5 78,6KWS Lili -3,9 96 0,3 71,0 10,2 79,7Sheriff -4,3 96 1,0 71,5 10,1 79,7Drachmann -5,0 95 1,8 70,8 10,6 78,8Chevignon -11,3 89 3,0 71,1 10,9 79,8LSD 4,3

1) Kvium, Informer, Kalmar, Sheriff. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd.


ende svamp Polymyxa graminis inficerer vinterhvede. SBCMV er ret udbredt i det centrale Europa, men er kun konstateret på ganske få lokaliteter i Danmark. Sygdom-men forårsager udbyttetab på omkring 50 procent, og

eneste bekæmpelsesmulighed er dyrkning af resistente sorter. Hvedegalmyggen findes udbredt i Danmark. Der er effektiv resistens i vinterhvede, og ifølge forædlernes oplysninger i tabel 6 er 17 af de afprøvede sorter resi-

TABEL 6. Vinterhvedesorternes egenskaber 2020

Vinterhvede

Observationsparceller 2020

Karak-ter for foder-

værdi til svin1)

Beskrivende sortsliste1) På listen over brød-

hvede-sorter til høst 2021

Oplysninger fra forædler

Mod-ning, dato

Strå-læng-

de, cm

Leje-sæd2)

Procent dækning med

Korn-vægt

Protein- indhold

Fald-tal

Resistens modKerne-

hårdhed,H = hård, B = blød

mel-dug

Sep-toria

gul-rust

brun-rust

knække-fodsyge,

Pch1

jordbå-ren

virus, SBCMV

hvede-galmyg

Antal forsøg 5 10 4 5 8 15 6Blanding3) 4/8 88 0 3,6 10 1,2 4,2 5 Benchmark 4/8 86 0 2,5 8 78 0 6 7 4 6 Ja HChampion 4/8 75 0,3 6 12 0,2 18 Ja HChevignon 3/8 80 0,3 5 20 0 4 HDrachmann 4/8 86 0 0 13 9 1,3 6 4 5 5 HEW6364 6/8 75 0 14 16 0 10 Ja BGentleman 4/8 78 0 10 8 0 6 JaGleam 3/8 79 0 3 23 0,1 16 Ja HGraham 3/8 75 0 2 19 0 18 HHacksta 3/8 79 0 7 26 14 27 Heerup 6/8 88 0 0,1 9 3,8 3,3 6 5 5 5 Ja Ja HHymalaya4) 6/8 89 0,3 0,8 16 5 1,1 Ja HInformer 6/8 92 0 0,8 3,4 0 4,8 9 5 7 Ja HKM 18130 4/8 76 0 4,9 15 0 0 Ja HKvarn 5/8 80 0 4,6 17 0,2 25 6 5 6 HKvium 4/8 83 0,5 1,9 10 0 36 5 7 5 2 HKWS Colosseum 5/8 73 0 4 11 0,2 18 6 5 5 BKWS Dawsum 5/8 70 0 0,2 10 0 4,3 HKWS Extase 2/8 79 0 2,5 9 0,1 3,9 7 7 6 Ja HKWS Firefly 4/8 71 0 10 20 1,4 35 5 6 6 5 Ja BKWS Henum 7/8 76 0 0,3 5 0 5 HKWS Leif 2/8 73 0 0,4 22 0 52 5 7 3 Ja Ja HKWS Lili 6/8 71 0 0,1 13 0,5 26 Ja HKWS Sabrum 4/8 77 0 0,5 32 0 14 HKWS Scimitar 6/8 78 0 7 9 26 0,8 5 6 5 4 Ja BKWS Zyatt 3/8 74 0 1 18 36 0 5 7 7 6 Ja Ja HLG Initial 5/8 87 0 0,3 11 0 14 Ja Ja HLG Quadrant 7/8 88 0 1,6 6 0,1 1,5 8 5 3 Ja Ja HLG Skyscraper 4/8 80 0 0,9 25 0,1 6 6 Ja BMarly 5/8 80 0 5 21 0,4 0,2 7 7 9 HMomentum 6/8 84 0 0,4 9 0 6 BNOS 511014.06 5/8 83 0 1,7 24 2 15 Ja HNOS 511192.39 7/8 80 0 2,9 7 0 19 BNOS 512144.01 4/8 78 0 0 13 2,3 3 HNOS 512144.05 5/8 78 0 0,2 14 0,1 11 HOhio 7/8 89 0 3,2 12 0 10 9 4 5 Ja BPondus 8/8 81 0 4,3 4,6 0 18 Ja BRembrandt 6/8 78 0 2,8 6 0 8 6 5 5 7 HRGT Saki 6/8 75 0 2,4 11 0 17 5 5 5 Ja BRGT Svanninge 5/8 77 0 4,8 10 0 21 Ja HRGT Thy 5/8 80 0 10 5 0 17 RW41815 6/8 85 0,3 2,3 14 0,5 0,3 HRW41869 6/8 80 0 1,5 8 0,2 9 Ja BSheriff 5/8 80 0 1,7 9 0,7 8 7 5 4 5 Ja HSj M0351 8/8 88 0 0,2 5 0 12 HSj M0471 7/8 81 0 3,4 5 0 8 Ja Ja BSj M0477 6/8 81 0 6 11 0,1 31 5 Ja BSj N0291 4/8 76 0 9 8 1 17 Ja BSj P0122 9/8 85 0 0,2 6 0 4,8 BTorp 7/8 80 0 9 25 0,2 20 6 6 4 Ja B

1) Skala 1-9, 1 = lave værdier. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 3) Kvium, Informer, Kalmar, Sheriff. 4) Hybrid

50 VINTERHVEDE DYRKNING

stente mod hvedegalmyg. Hvede kan deles op i sorter med en hård eller blød kerne. Hård hvede har nogle bestemte proteiner i frøhviden, der bevirker, at stivelses-kornene knuses ved formaling. Det medfører et højere energiforbrug ved formaling og en større vandoptagelse i melet. Brødhvede har altid en hård kerne, hvorimod hvede egnet til kiks ofte kan have en blød kerne.

Udbyttestabiliteten er en afgørende parameter ved valg af vinterhvedesort, og sorter, der har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg, bør foretrækkes. Det gennemsnitlige forholdstal for udbytte for de sene-ste to til fem år er vist i tabel 7 for de sorter, der har været med i perioden.

Sorterne Informer, Sheriff og Kvium udgør tilsammen 52 procent af udsædsalget til høst 2020. Det fremgår af ta-bel 8. Informer er gået meget frem, mens Sherif er gået

tilbage, og Kvium er helt ny på listen. Der er sket en stor udskiftning i sortsvalget, idet de mest udbredte sorter i 2019 alle er gået betydeligt tilbage. Det gælder Bench-mark, Sheriff, Kalmar og Torp. Det totale salg af certifi-ceret sædekorn til høst 2020 er med 77.294 ton steget igen efter et dyk i 2019 på grund af overgemt udsæd fra året før.

Dyrkning > LEIF HAGELSKJÆR, SEGES

Forsøgene med dyrkning af vinterhvede er en del af projektet ”Hæv værdien af kornproduktionen”. Projek-tet er finansieret af Promilleafgiftsfonden. Arbejdet i projektet omfatter vinterhvede, vinterrug og vårbyg. Prioriteringerne af arbejdet foretages i udvalget for Konkurrencedygtig Planteproduktion med deltagelse af Crop Innovation Denmark, Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer. Til forsøgsarbejdet er der knyttet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra DLBR, Bære-dygtigt Landbrug og SEGES.

Såtid i vinterhvedesorterFormålet med forsøgene er at vurdere sorternes vækst og udbytte ved tidlig og sen såning, samt om sorterne skaber deres udbytte gennem en stor akstæthed, store aks eller høj tusindkornsvægt. Der er resultater fra alle fire anlagte forsøg med 14 vinterhvedesorter, se tabel 9

TABEL 7. Vinterhvedesorter, forholdstal for udbytte, gennem-snit to til fem år. Sorteret efter største udbytte de seneste to år

Vinterhvede 2016-2020 2017-2020 2018-2020 2019-2020

Blanding1), hkg pr. ha 102,6 104,1 102,4 107,1Blanding1) 100 100 100 100Informer 103 102 102 102Graham 101 101 100 100Drachmann 101 101 101 99Ohio 102 100 100 99Benchmark 100 99 99 99KWS Zyatt 99 98 97 98KWS Lili 98 98 98 97Sheriff 99 99 98 97Torp 99 98 98 97Kvarn 98 97 98 96Kvium 104 104 103KWS Extase 102 103 102KWS Scimitar 102 102 102KWS Firefly 103 103 102LG Skyscraper 104 104 102KWS Leif 101 101 101Chevignon 99 98 97Heerup 106 105Momentum 104 104RGT Saki 104 103LG Quadrant 102 101Pondus 106KWS Colosseum 106Rembrandt 105Sj M0477 103Sj M0471 102Hymalaya2) 102NOS 511192.39 101Marly 99Sj M0351 99LG Initial 98

1) 2016: Benchmark, KWS Dacanto, Mariboss, Torp; 2017: Benchmark, Kalmar, KWS Dacanto, Torp; 2018: Benchmark, Kalmar, Sheriff, Torp; 2019: Benchmark, Informer, Kalmar, Sheriff; 2020: Kvium, Informer, Kalmar, Sheriff. 2) Hybrid.

TABEL 8. Vinterhvedesorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af udsædssalget til høst 2020. Tabellen viser sorternes andel af salget i procent

Høst 2016 2017 2018 2019 2020

Ton i alt 100.655 81.395 75.602 65.398 77.294Informer 8 26Sheriff 4 17 21 13Kvium 13KWS Extase 6Graham 2 4 6Benchmark 5 27 31 26 6Drachmann 1 5KWS Lili 4Torp 23 27 17 10 4Chevignon 3Ohio 2 2KWS Scimitar 2Kalmar 16 11 2Elixer 1 3 3 2KWS Zyatt 3 2Andre sorter 72 41 14 11 4

51VINTERHVEDE DYRKNING

og figur 4. To planlagte forsøg blev ikke sået på grund af for dårlige såbed. Den tidlige såtid i årets fire forsøg er anlagt i perioden 2.-9. september og den sene såtid i pe-rioden 19.-24. september.

Det største udbytte er i årets forsøg opnået ved sen såning af Heerup med 110,9 hkg pr. ha. LG Skyscraper følger lige efter med et udbytte på 109,8 hkg pr. ha ved den tidlige såning. I gennemsnit af begge såtidspunkter er det største udbytte opnået i LG Skyscraper med 109,2 hkg pr. ha efterfulgt af Heerup med 108,8 hkg pr. ha. Det er bemærkelsesværdigt, at udbyttet i de fleste sor-ter er størst ved det sene såtidspunkt, og i gennemsnit af

sorterne er udbyttet 3,5 hkg pr. ha højere end ved den tidlige såning. I sorterne Informer, Kvium og Sheriff er udbyttet 5,5-9,5 hkg pr. ha højere ved sen end ved tidlig såning, mens det er 0,8-1,1 hkg pr. ha højere ved tidlig såning i LG Skyscraper, RGT Universe og KWS Colosseum. Der er dog ikke statistisk sikker forskel på såtidspunk-terne og der er heller ikke vekselvirkning mellem sorter og såtid, hvilket betyder, at det opgjorte merudbytte for tidlig såning i kolonne fire i tabel 9 ikke med sikkerhed adskiller sig mellem sorterne.

I tidligere års forsøg har der i flere sorter været opnået et merudbytte ved tidlig såning. Den meget milde vin-ter vurderes at være grunden til, at det ikke er tilfældet i 2020. Det var ganske vist en meget våd vinter, men det var mildt, og der var vækst i afgrøderne en stor del af vin-teren, hvis arealerne ikke var vandlidende.

I forsøgene blev vegetationsindekset målt fra drone én gang i efteråret og fem gange i foråret frem til lige før skridning. Vegetationsindekset giver et mål for sorternes biomasse på tidspunktet for målingen. I figur 2, ses må-lingerne i gennemsnit af sorterne for de to såtider, og i figur 3 ses udviklingen i vegetationsindekset for tre af de 14 sorter i gennemsnit af såtiderne. Figur 2 viser, at det kun er ved målingen i november der er en forskel i vege-tationsindekset mellem de to såtider. Det understøtter vurderingen af, at de sent såede afgrøder har kunnet ind-hente de tidligt såede og opnået den samme biomasse allerede i det tidlige forår. I tidligere års målinger er det først sket omkring skridning. I tabel 9 kolonne 8-11 er vegetationsindekset vist som et forholdstal for efterårs-målingen i stadie 16 for begge såtider, og i stadie 27 og

KWS Extase har en meget kraftig vækst. Her er det en tidligt sået parcel i Sønderjylland fotograferet den 16. april 2020.


Sheriff har en forholdsvis svag vækst. Her er det en tidligt sået parcel i Sønderjylland fotograferet den 16. april 2020.


0,15

0,25

0,35

0,45

0,55

0,65

26-okt 20-dec 13-feb 08-apr 02-jun

Vege

tatio

nsin

deks

, N

DR

E

Væksten i vinterhvede efter tidlig og sen såning

Såtid 6. september Såtid 23. september

St 16

St 37

St 31

St 30St 27

St 52

FIGUR 2. Udviklingen i væksten af vinterhvede ved såning 6. og 23. september. Væksten er målt ved vegetationsindekset NDRE, og er et gennemsnit af 14 sorter og fire forsøg.


52 i foråret som gennemsnit af såtiderne. Forholdstallet er beregnet i forhold til gennemsnittet af alle sorter på samme måletidspunkt. Det muliggør en indbyrdes sam-menligning af sorternes vækst. KWS Extase er tidlig, og har en kraftig vegetativ udvikling, hvilket ses af det høje forholdstal for vegetationsindeks på 120 i efteråret for den tidlige såning, mens Sheriff og Drachmann kun har

forholdstal 98. Ved den sene såning er der også tydelig forskel, idet Informer og KWS Extase ligger højest med forholdstal 98, mens Sheriff og Drachmann ligger lavest med 82. I det tidlige forår er der stadig forskel på sorter-nes vegetationsindeks, hvor KWS Firefly og KWS Extase ligger på henholdsvis 110 og 106, mens Sheriff ligger på 85. Omkring skridning har forskellene stort set udlignet sig, og variationen er kun fra 97 til 103.

Kerneudbyttet i kornafgrøder er sammensat af tre kom-ponenter, akstæthed, kerner pr. aks og kernevægt, der måles som tusindkornsvægt. Komponenterne udgør tilsammen kerneudbyttet, der kan beregnes som: kerne-udbytte = aks pr. m2 x kerner pr. aks x kernevægt. De to første komponenter akstæthed og aksstørrelse bestem-mer antallet af kerner pr. m2, og er i de fleste sorter de vigtigste komponenter for udbyttet. Selvom der er en betydelig miljøindflydelse på udbyttekomponenterne, så er størrelsen af dem i meget stor grad bestemt af sor-ternes genetik. Antallet af aks bestemmes af buskningen i efteråret og det tidlige forår, samt af hvor mange skud der sætter aks. Antallet af kerner pr. aks bestemmes af, hvor mange kerneanlæg, der udvikles sidst på vinteren og i det tidlige forår frem til vækststadie 30-31, samt af hvor mange, der overlever, bestøves og udvikles til kerner. Kernevægten bestemmes af kernefyldningens længde og af, hvor mange ressourcer, der er til rådighed for hver kerne.

0,15

0,25

0,35

0,45

0,55

0,65

26-okt 20-dec 13-feb 08-apr 02-jun

Vege

tatio

nsin

deks

, N

DR

E

Væksten i tre vinterhvedesorter

Informer Sheriff KWS Extase

St 37

St 31

St 30

St 27

St 52

St 16

FIGUR 3. Udviklingen i væksten af tre udvalgte vinterhvede-sorter. Væksten er målt ved vegetationsindekset NDRE, og er et gennemsnit af to såtider 6. og 23. september i fire forsøg.

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

120

130

140

6/9

23/9 6/9

23/9 6/9

23/9

23/9 6/9

6/9

23/9 6/9

23/9 6/9

23/9 6/9

23/9 6/9

23/9 6/9

23/9 6/9

23/9 6/9

23/9 6/9

23/9 6/9

23/9

Heerup LGSky-

scraper

KWSEx-tase

KWSColos-seum

Kvium Infor-mer

Chevig-non

Kal-mar

RGTUni-

verse

Gra-ham

She-riff

KWSSci-mitar

KWSFirefly

Drach-mann

Aks

pr. m

2/ 1

0; k

erne

r pr

. aks

; TK

V, g

Udb

ytte

, hk

g pr

. ha

Vinterhvede 2020, udbytte og udbyttekomponenter

Udbytte Aks pr. m2 / 10 Kerner pr. aks Tusindkornsvægt (TKV)

Sådato:

FIGUR 4. Udbytte og udbyttekomponenter i vinterhvedesorter sået 6. og 23. september.

53VINTERHVEDE DYRKNING

Figur 4 og tabel 9 viser, hvordan sorternes udbytte er sammensat, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Der er ikke statistisk sikker forskel i udbyttekompo-nenterne opgjort ved de to såtider, og derfor vises gen-nemsnittet i tabel 9. Der er en betydelig forskel mellem sorterne i, hvordan de danner deres udbytte, men der er ikke så tydelige forskelle, som i tidligere års forsøg. Busk-ningen har generelt været svag, idet det største antal aks pr. m2 er 565 i Kalmar, mens der i 2019 var 760 aks pr. m2 i både Kalmar og Graham. Til gengæld er der dannet store aks med store kerner. Heerup danner sit udbytte med store aks og middelstore kerner, mens Informer danner sit udbytte med få middelstore aks og en meget høj kernevægt. KWS Extase er en af de sorter der busker sig mest, og danner små aks, men med store kerner.

I tabel 10 er forholdstallene for udbytte angivet for de år, sorterne har været med i såtidsforsøgene. Forholdstallet er beregnet ud fra udbyttet i sortsblandingen ved den tidlige såning. På den måde kan man direkte aflæse, om en sort har ydet bedst ved den tidlige eller sene såning. På basis af data fra 2018-2020 er der givet en karakter for buskning, kerner pr. aks og kornvægt.

Der er i forsøgene også lavet en vurdering af sorternes væksttype i efteråret, dvs. om sorten har en flad eller op-ret vækst. På baggrund heraf er sorterne i tabel 10 ind-delt i Flad, Mellem og Opret vækst. Sorternes efterårs-vækst er målt ved vegetationsindekset og på baggrund heraf inddelt i Svag, Middel og Kraftig efterårsvækst.

Vinterhvedesorter, som er egnede til tidlig såning, udvik-ler sig relativt langsomt i efteråret, og har en krybende væksttype, hvor skud og blade holder sig langs jorden. Sorter, der udvikler sig hurtigt i efteråret og strækker sig opad, er mere udsatte for kulde i løbet af vinteren, især når de bliver sået tidligt. En god vinterfasthed er også vigtig, det mindsker risikoen for udvintring, hvis afgrø-den bliver for stor i et mildt efterår. Endelig er det vigtigt, at sorten har et stort vernaliseringsbehov. Det betyder, at det kræver en længere periode med lave temperatu-rer, før sorten er i stand til at sætte aks. I sidste kolonne i tabel 10 er der angivet en vurdering af sorternes eg-nethed til såning i første uge af september. Vurderingen er baseret på en række forsøg og erfaringer. Det er især data for vinterfasthed, der mangler, da der går mange år mellem muligheden for at lave en god opgørelse af sor-ternes overvintringsevne.

TABEL 9. Udbytte og udbyttekomponenter i vinterhvedesorter ved to såtider. Den 6. september er der sået 200 spiredygtige ker-ner og 23. september 350 spiredygtige kerner. (E6)

Vinterhvede Udbytte, hkg pr.ha

Mer-udbytte,

tidlig såning,

hkg pr. ha

Udbyttekomponenter Forholdstal for vegetationsindeks NDRE1)

aks pr. m2

kerner pr. aks

tusind-korns-

vægt, g

26. okt.St. 16

26. okt.St. 16

1. aprilSt. 27

30. majSt. 52

Sådato: 6/9 23/9 Gns. Gns. Gns. 6/9 23/9 Gns. Gns.

Forsøg 4 4 4 4 4 4 4 4 4Blanding2) 103,4 108,1 -4,8 480 53 46 114 98 104 101Heerup 106,7 110,9 -4,2 450 56 46 103 93 96 99LG Skyscraper 109,8 108,7 1,1 476 53 48 114 87 102 100KWS Extase 103,0 107,3 -4,3 516 45 52 120 98 106 103Kvium 101,3 106,8 -5,5 439 53 48 103 87 98 99Informer 100,4 106,7 -6,3 413 52 52 114 98 102 99KWS Colosseum 107,1 106,2 0,8 461 52 46 114 93 104 100Chevignon 101,1 105,4 -4,3 450 57 44 109 93 104 97Kalmar 102,7 105,3 -2,6 565 51 42 114 93 104 103Graham 99,4 104,7 -5,2 486 49 48 109 87 94 98RGT Universe 105,0 104,1 1,0 418 57 47 109 87 94 100Sheriff 94,4 103,9 -9,5 480 57 41 98 82 85 97KWS Scimitar 101,7 103,7 -2,0 475 53 46 109 93 102 103KWS Firefly 100,2 103,2 -3,0 438 52 47 109 93 110 101Drachmann 98,3 101,4 -3,2 497 53 43 98 82 96 99Gennemsnit 102,3 105,8 -3,5LSD sort 5,1 39 4,4 2,0LSD såtid ns ns 1,6 nsLSD sort x såtid ns ns ns ns

1) Vegetationsindeks (NDRE) i forhold til gennemsnittet af alle sorter i forsøget på måletidspunktet.2) Kvium, Informer, Kalmar, Sheriff.


Kvælstoftilførsel til vinterhvedesorterVinterhvedesorter har forskellig væksttype og vækst-rytme gennem vækstsæsonen, og de opbygger deres udbytte på forskellig vis. Nogle sorter starter deres vækst tidligt i foråret og producerer hurtigt en stor biomasse, mens andre sorter busker sig væsentlig mindre og er læn-gere om at starte væksten. Det er også velkendt, at der er forskel på sorternes proteinindhold, mens det er mere usikkert om sorterne reagerer forskelligt på en øget til-førsel af kvælstof. Derfor er der igangsat en forsøgsserie med kvælstoftilførsel til vinterhvedesorter. Der er i 2020 gennemført fem forsøg i otte vinterhvedesorter. Der er tilført henholdsvis 50, 200 og 250 kg kvælstof pr. ha. Kvælstoffet er tilført med 50 kg N medio marts i alle led. I leddet med 200 kg N er der derudover tilført 100 kg N medio april og 50 kg N primo maj. I leddet med 250 kg N er der tilført 150 kg N medio april og 50 kg N primo maj.

Tabel 11 viser udbytteresultater, optaget kg kvælstof i kerne samt vegetationsindeks målt i løbet af foråret. Der er en statistisk sikker forskel på det opnåede udbytte ved stigende tilførsel af kvælstof, men der er ikke sikker for-skel på udbyttet i sorterne. I fire af de fem forsøg er der

dog statistisk sikker forskel på udbyttet i sorterne. Som gennemsnit af forsøgene er der ingen vekselvirkning mellem sorter og kvælstoftilførsel, hvilket vil sige at sor-

TABEL 10. Oversigt over flere års forsøg med såtider i vinterhvedesorter, forholdstal for udbytte, og karakterer for udbyttekompo-nenter, væksttype, efterårsvækst og egnethed til tidlig såning

Vinterhvede

Tidlig såning, 1. - 7. sept.

Sen såning, 20. - 30. sept. Udbyttekomponenter1)

Vækst-type

efterår2)

Efterårs-vækst3)

Egnethedtil tidlig såning1)

2018 2019 2020 2018 2019 2020 busk-ning

kernerpr. aks

korn-vægt

Blanding4), hkg pr. ha 113,1 105 103Blanding4), hkg pr. ha 100 100 100 96 101 105Benchmark 96 95 94 97 *** ** ** Flad Middel ***Chevignon 98 102 ** **** ** Opret Middel *Drachmann 100 99 95 96 100 98 *** *** ** Opret Svag **Elixer 97 94 94 95 ** *** ** Opret Kraftig **Graham 95 101 96 90 95 101 **** * *** Flad Middel ****Heerup 103 107 ** **** *** Mellem Middel ***Informer 102 97 103 103 * ** ***** Flad Kraftig ***Kalmar 102 93 99 100 92 102 **** ** * Mellem Middel ***Kvium 105 98 101 103 ** ** *** Opret Middel ***KWS Colosseum 104 103 ** ** *** Mellem Kraftig **KWS Extase 104 100 109 104 **** * ***** Mellem Kraftig *KWS Firefly 103 107 97 99 103 100 * *** *** Flad Middel ***KWS Lili 99 91 96 94 * **** ** Mellem Middel *KWS Scimitar 103 106 98 98 102 100 *** *** *** Flad Middel ***KWS Zyatt 98 98 **** * *** Opret Middel **LG Skyscraper 106 105 *** *** *** Mellem Middel *Ohio 99 93 ** ** **** Opret **RGT Universe 102 101 * **** *** Flad Middel ***Sheriff 95 91 95 101 *** *** * Mellem Svag ***Torp 99 94 93 92 * **** ** Mellem Svag ***

1) * = lille værdi af egenskaben, **** = stor værdi af egenskaben. 2) Væksttypen er vurderet i forsøgene i 2018-2020 og inddelt i Flad, mellem og Opret vækst. 3) På basis af NDRE-målinger i efteråret er sorterne inddelt i Svag, Middel og Kraftig efterårsvækst. 4) 2018: Benchmark, Kalmar, Sheriff, Torp; 2019: Benchmark, Informer, Kalmar, Sheriff, 2020: Kvium, Informer, Kalmar, Sheriff.

TABEL 11. Kvælstoftilførsel til vinterhvedesorter. Udbytte, kg N i kerne samt vegetationsindeks. (E7)

VinterhvedeUdbytte,

hkg pr. ha

Udbytte, kg N

pr. ha i kerne

Vegetationsindeks, NDRE

18. marts 21. april 14. maj 31. maj

5 forsøgBenchmark 94,1 146 0,20 0,30 0,50 0,59Heerup 99,2 147 0,20 0,31 0,52 0,60Informer 94,8 154 0,21 0,33 0,53 0,60Kalmar 96,5 148 0,21 0,34 0,54 0,61Kvium 97,1 149 0,20 0,30 0,51 0,60KWS Extase 99,7 166 0,22 0,36 0,55 0,62Sheriff 90,7 143 0,18 0,28 0,48 0,59Torp 92,1 146 0,19 0,29 0,49 0,59LSD ns ns 0,01 0,01 ns ns

50 kg N pr. ha 77,5 98,6 0,2 0,3 0,5 0,5200 kg N pr. ha 103,4 169,0 0,2 0,3 0,5 0,6250 kg N pr. ha 105,6 182,2 0,2 0,3 0,6 0,7LSD 3,5 5,8 ns ns 0,02 0,02

1) Hele forsøget er tilført 50 kg N medio marts. I leddet med 200 kg N er der derudover tilført 100 kg N medio april og 50 kg N primo maj. I leddet med 250 kg N er der tilført 150 kg N medio april og 50 kg N primo maj.

55VINTERHVEDE UKRUDT

terne ikke responderer forskelligt på stigende tilførsel af kvælstof. Kun i ét af enkeltforsøgene er der statistisk sik-ker vekselvirkning.

Målingerne af vegetationsindekset, vist som NDRE, viser at der er sikker forskel på sorternes vækst i begyndelsen af foråret ved målingerne d. 18. marts og 21. april. Ved de sene målinger d. 14. og 31. maj er der kun forskel på væksten ved stigende kvælstofmængder, og der er ingen vekselvirkning.

Tabel 12 viser kvaliteten af de enkelte vinterhvedesorter afhængigt af den tilførte mængde kvælstof. Alle sorter påvirkes positivt af stigende kvælstoftilførsel på rum-vægt, proteinindhold og glutenindhold. Der er veksel-virkning mellem sort og kvælstoftilførsel på stivelsesind-holdet, idet Benchmark og Informer responderer mere negativt end de øvrige sorter på stigende kvælstoftilfør-sel. Dette er dog ikke vist i tabellen. Tusindkornsvægten påvirkes af sorten, men ikke af kvælstoftilførsel, og heller ikke her er der vekselvirkning.

Ukrudt > POUL HENNING PETERSEN OG

CARSTEN FABRICIUS, SEGES

Sæson 2019 til 2020Det våde efterår 2019 har betydet, at ukrudtsbekæm-pelsen skete over en længere periode og under forhold

med høj jordfugtighed. Generelt har der været høj effekt af ukrudtsbekæmpelsen i efteråret. De våde forhold har også betydet, at der er flere marker end normalt, som ikke har været behandlet mod ukrudt i efteråret. Til trods for at vinteren har været mild og mange marker ubehandlede, har ukrudtstrykket og ukrudtets størrelse i det tidlige forår ikke været så voldsomt, som det kunne forventes. Det kan have sammenhæng med, at ukrudtet, ligesom afgrøderne mange steder, har været vandliden-de hen over efteråret og vinteren.

Væselhale, som er vanskelig at bekæmpe, har været et problem i mange marker og ikke mindst ved pløjefri dyrkning. Italiensk rajgræs er også fortsat under stigende udbredelse, og desværre bliver der i stigende grad kon-stateret resistens. Blandt tokimbladet ukrudt ses stadig oftere resistens hos fuglegræs. Der er fortsat behov for stor bevågenhed i forhold til opformering af græsukrudt, og ikke mindst hvor tidlig såning indgår til at afdække kravene om efterafgrøder.

Ukrudtsbekæmpelse og såtid i vinterhvedeI fem forsøg med ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede er såtid og forskellige strategier for ukrudtsbekæmpelse om efteråret og foråret belyst i forhold til effekt mod ukrudt og betydning for økonomien. Forsøgsbehandlin-ger og resultater fremgår af tabel 13. Et forsøg med en stor bestand af enårig rapgræs og agerrævehale er vist for sig.

Første såtid er i forsøgene mellem 2. og 16. september og anden såtid mellem 19. september og 3. oktober – i det følgende kaldt tidlig og sen såning. Ukrudtsbekæmpel-sen i efteråret er, for at tidspunktet skulle være optimalt, udført i stadie 10-11 for begge såtidspunkter. Ved tidlig såning er behandlingerne udført mellem 13. september og 4. oktober og ved sen såning mellem 7. oktober og 21. oktober. I gennemsnit har der været 16 dage mellem behandlingerne ved tidlig og sen såning. Forårsbehand-lingen er i alle forsøgsled udført samtidig og er udført i mellem 16. marts og 17. april.

Forekomsten af ukrudt i ubehandlet er registreret i par-celler, der har været placeret ved siden af blokkene med behandlede forsøgsparceller. Valget af et forsøgsdesign uden ubehandlet i selve forsøget er taget for at få større statistisk sikkerhed på forskellene mellem de afprøvede behandlinger.

TABEL 12. Kvælstoftilførsel til vinterhvedesorter. Kvælstof-mængdens betydning for kvalitet. (E7)

Vinterhvede Rumvægt, kg pr. hl

Protein, pct. af tørstof

Gluten 14, pct.

Stivelse, pct. af tørstof

TKV, g

5 forsøgBenchmark 78,3 10,2 21,3 70,3 47Heerup 79,8 9,8 20,0 71,6 46Informer 80,1 10,6 22,3 70,1 53Kalmar 77,5 10,0 20,3 71,6 44Kvium 77,9 10,1 21,1 71,1 49KWS Extase 81,2 10,9 23,0 71,1 52Sheriff 78,6 10,3 21,6 71,3 42Torp 76,2 10,4 21,9 70,6 43LSD 0,8 0,3 0,9 ns 2

50 kg N pr. ha 77,0 8,4 16,3 72,2 47200 kg N pr. ha 79,5 10,9 23,2 70,7 47250 kg N pr. ha 79,6 11,6 24,8 70,0 47LSD 0,5 0,2 0,6 0,2 ns

1) Hele forsøget er tilført 50 kg N medio marts. I leddet med 200 kg N er der derudover tilført 100 kg N medio april og 50 kg N primo maj. I leddet med 250 kg N er der tilført 150 kg N medio april og 50 kg N primo maj.

56 VINTERHVEDE UKRUDT

Antallet af græsukrudtsplanter, som primært har været enårig rapgræs, har både ved tidlig og sen såning været beskedent. Bortset fra et enkelt forsøg med henholdsvis 230 enårig rapgræs i ubehandlet ved tidlig såning og 212 enårig rapgræs ved sen såning. I samme forsøg har der i ubehandlet i april været henholdsvis 16 agerrævehale pr. m2 ved tidlig såning og fire ved sen såning. De domi-nerende arter i de øvrige forsøg har været enårig rap-græs, burresnerre, ærenpris, kamille og fuglegræs, men i alle forsøg har antallet at tokimbladet været meget be-skedent uanset såtidspunkt.

Effekten mod tokimbladet ukrudt har i alle kombina-tioner af efterårs- og forårsbekæmpelse været 100 pro-

cent i de fire forsøg med lidt ukrudt og over 90 procent i forsøget med meget ukrudt. Effekten mod græsukrudt har ligeledes været på 100 procent målt som biomasse. I forsøget med agerrævehale har planterne kunnet vokse videre. Før høst har der været et væsentligt antal agerræ-vehalestrå i forsøgsled, hvor der er anvendt Zypar, som alene bekæmper tokimbladet ukrudt.

I alle fem forsøg er det højeste udbytte opnået ved sen såning, dog kun med statistisk sikkerhed i to af forsø-gene. Dette kan kun i et af forsøgene forklares med en stor ukrudtsbestand. Derfor må det antages, at der i ef-terår og vinter 2019/20 har været tale om usædvanlige

TABEL 13. Ukrudtsbekæmpelse og såtid i vinterhvede. (E8)

Vinterhvede


Antal ukrudtpr. m2, forår før

behandlingBiomasse2) Aks før

høstProcent dækning

i stub Hkg kerne pr. ha

Tokim-bladet

Græs-ukrudt

Tokim-bladet

Græs-ukrudt

Tokim-bladet

Græs-ukrudt

Ager-rævehale

Tokim-bladet

Enårig rapgræs Udbytte Netto-

udbytte

2020. 4 forsøg med lidt ukrudt

Efterårsbehandling i st. 10-111. 0,05 l DFF + 0,75 l Boxer - - - - 0 0 - 0,4 0 96,0 91,62. 0,1 l DFF + 1,5 l Boxer - - - - 0 0 - 0,2 0 95,9 90,33. 0,5 l Mateno Duo + 0,5 l Boxer - - - - 0 0 - 0,2 0 95,6 90,04. 0,7 l Mateno Duo - - - - 0 0 - 0,2 0 95,7 90,2

LSD - - - - ns

ForårsbehandlingA. 0,5 l Cossack OD + 0,5 l Renol - - - - 0 0 - 0,2 0 95,7 90,1B. 0,5 l Zypar - - - - 0 0 - 0,3 0 95,9 91,0

LSD ns

SåtidI Tidlig såning, 225 planter pr. m2 3 3 5 4 0 0 - 0,4 0 94,7 90,1II Sen såning, 300 planter pr. m2 10 1 4 2 0 0 - 0,1 0 96,8 91,0

LSD ns

2020. 1 forsøg med meget ukrudt

Efterårsbehandling i st. 10-111. 0,05 l DFF + 0,75 l Boxer - - - - 7 0 48 0 0 92,7 88,32. 0,1 l DFF + 1,5 l Boxer - - - - 4 0 28 0 0 93,6 88,03. 0,5 l Mateno Duo + 0,5 l Boxer - - - - 5 0 28 0 0 94,8 89,34. 0,7 l Mateno Duo - - - - 3 0 23 0 0 94,5 89,0

LSD - - - - ns

ForårsbehandlingA. 0,5 l Cossack OD + 0,5 l Renol - - - - 2 0 1 0 0 95,5 89,9B. 0,5 l Zypar - - - - 8 0 62 0 0 92,3 87,4

LSD 1,7

SåtidI Tidlig såning, 225 planter pr. m2 4 70 6 230 7 0 45 0 0 90,8 86,2II Sen såning, 300 planter pr. m2 2 56 5 212 2 0 18 0 0 96,9 91,0

LSD 4,01) Ubehandlede parceller er placeret imellem blokke. 2) Bedømt i maj ca. 4 uger efter forårsbehandling.


vækstforhold, hvor afgrøden efter sen såning har kunnet udvikle sig i samme grad som ved tidlig såning.

I forsøget med meget enårig rapgræs og agerrævehale er der opnået et sikkert merudbytte på 3,2 hkg pr. ha for forårsbekæmpelse med Cossack OD, som har effekt mod både græsser og tokimbladet ukrudt, frem for be-kæmpelse med Zypar. I samme forsøg har der ved tidlig såning været et sikkert merudbytte for den øgede ind-sats mod ukrudt i efteråret i forsøgsled 2 til 4 i forhold til forsøgsled 1, men ikke ved sen såning. I et forsøg har 0,7 Mateno Duo været hårdere ved afgrøden end de øvrige efterårsbehandlinger.

Ved beregning af nettoudbytte er meromkostning til højere udsædsmængde ved sen såning medregnet. Den billigste strategi er behandling 1 B I med omkostninger svarende til 3,4 hkg kerne pr. ha, mens den dyreste er 2 A II svarende til 6,6 hkg pr. ha.


Bekæmpelse af ukrudt om efteråretI tre forsøg er strategier for bekæmpelse af ukrudt med Mateno Duo, Boxer, DFF og Trimmer SG afprøvet (tabel 14). Mateno Duo indeholder aktivstofferne aclonifen og diflufenican, og svarer med en dosis på 0,7 liter pr. ha til 0,58 l Fenix plus 0,14 l DFF pr. ha. Ved 0,4 l Mateno Duo svarer mængden af diflufenican til 0,08 l DFF.

Forsøgene er sået fra 22.-26. september, og behandlin-gerne om efteråret i stadie 10-11 er udført mellem 12 og 19 dage efter såning. Ukrudtsbestanden har i forsøgene været domineret af de ukrudtsarter, som er nævnt i tabel 14. Der er angivet, hvor mange forsøg den pågældende art har været til stede i.

I november er der i de behandlede forsøgsled optalt en del ukrudt, som frem mod foråret er visnet ned. Således er der ved bedømmelsen om foråret meget få tokimbla-det ukrudtsplanter tilbage efter de fleste af behandlin-gerne. Effekten mod tokimbladet ukrudt og enårig rap-græs i forsøgsled 6 og 10 skiller sig ud. I forsøgsled 10 er

TABEL 14. Bekæmpelse af ukrudt om efteråret. (E9, E10, E11)

Vinterhvede Sta-die

Biomasse,

nov.


Biomasse,forår

Antal ukrudtpr. m2, forår

Tokim-bladet

Tokim-bladet

i alt

Enårig rap-græs

Ka-mille

Ager-sted-

moder

Fugle-græs

Spild-raps

Tokim-bladet

Tokim-bladet

i alt

Ager-sted-

moder

Fugle-græs

Ka-mille

Storke-næb

Brand-bæger

Enårig rap-græs

2020. 2 fs 3 fs 2 fs 3 fs 2 fs 2 fs 2 fs 2 fs 3 fs 1 fs 3 fs 1 fs 1 fs 1 fs 3 fs1. Ubehandlet 100 47 26 15 24 19 2 100 71 17 10 5 5 3 232. 0,75 l Boxer + 0,1 l DFF 10-11 5 13 5 8 7 0 1 0 1 0 0 0 0 0 33. 0,7 l Mateno Duo 10-11 2 8 7 4 4 0 1 0 0 0 0 0 0 0 74. 0,4 l Mateno Duo 10-11 3 4 9 3 1 0 1 0 0 0 0 0 0 0 75. 0,4 l Mateno Duo

+ 0,5 l Boxer 10-11 2 5 4 4 1 0 1 3 0 0 0 0 0 0 36. 0,1 l DFF 10-11 9 12 12 7 6 1 1 10 4 5 0 0 0 1 187. 0,3 l Mateno Duo

+ 1 l Boxer 10-11 2 6 5 5 1 0 1 3 0 0 0 0 0 0 28. 1,5 l Boxer + 0,1 l DFF 10-11 3 10 4 6 4 1 1 0 1 0 0 0 0 0 29. 1 l Boxer + 0,05 l DFF

+ 5 g Trimmer SG 10-11 9 10 8 5 3 1 2 0 1 0 0 0 0 0 410. 0,1 l DFF og

1 l Boxer00

10-11 19 4 11 1 5 1 0 13 11 6 0 0 0 3 3

2019-20. 7 fs 4 fs 6 fs 4 fs 4 fs 4 fs 7 fs 4 fs 5 fs 4 fs 1 fs 1 fs 6 fs1. Ubehandlet - 64 72 6 48 20 3 - 76 48 15 16 5 3 882. 0,75 l Boxer + 0,1 l DFF 10-11 13 5 0 1 1 1 4 1 1 3 0 0 163. 0,7 l Mateno Duo 10-11 7 9 0 0 0 1 3 0 1 0 0 0 354. 0,4 l Mateno Duo 10-11 7 17 0 1 0 1 4 1 1 1 0 0 475. 0,4 l Mateno Duo

+ 0,5 l Boxer 10-11 8 4 0 0 0 1 3 0 1 2 0 0 7

2018-20. 11 fs 8 fs 9 fs 6 fs 7 fs 4 fs 11 fs 5 fs 9 fs 7 fs 2 fs 9 fs1. Ubehandlet 73 52 6 61 16 3 - 65 62 10 10 3 - 642. 0,75 l Boxer + 0,1 l DFF 10-11 11 6 1 6 1 1 3 1 1 2 0 113. 0,7 l Mateno Duo 10-11 6 6 0 4 0 1 2 0 1 0 0 23

58 VINTERHVEDE UKRUDT

den lave effekt målt mod enårig rapgræs om efteråret blevet indhentet ved bedømmelsen i foråret. I forsøgs-led 6 har effekten af DFF mod enårig rapgræs været util-strækkelig.

Der er ikke målt udbytte i forsøgene.

Nederst i tabel 14 er vist en sammenstilling af henholds-vis to og tre års forsøg med forsøgsled, der går igen. Sam-let kan det konkluderes, at Mateno Duo er et godt nyt middel til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt. Effekten mod enårig rapgræs har generelt været høj, men et en-kelt forsøg med stor mængde enårig rapgræs skiller sig ud med en utilstrækkelig effekt. Blandingen med Mate-no Duo og Boxer har klaret sig godt mod enårig rapgræs.

Bekæmpelse af rajgræsDer er gennemført to landsforsøg med strategier for bekæmpelse af almindelig rajgræs med forårsmidlerne Cossack OD, en blanding af Rexade 440 og Atlantis OD samt det endnu ikke godkendte middel Cossack Star. Cossack Star indeholder iodosulfuron og mesosulfu-ron, der kendes fra Cossack OD, samt det nye aktivstof thiencarbazon. Produktet forventes godkendt til sæson 2022. Derudover er der afprøvet tilsætning af kvælstof til to af behandlingerne. Behandlingerne er udført på to tidspunkter. Første behandling i de to forsøg er foreta-get henholdsvis 31. marts og 7. april, mens den sene be-handling er udført 3 uger senere. Resultaterne ses i tabel 15. Der er ikke udført efterårsbehandling i forsøgene.

Effekten mod rajgræs vurderet på biomassen er ved den tidlige behandling ens for Cossack OD og blandingen af Rexade 440 og Atlantis OD. Ved tilsætning af 10 kg N pr. ha til blandingen af Rexade og Atlantis OD er effekten øget fra 57 procent til 75 procent. Der har med blandin-gen af Rexade og Atlantis OD været bedre effekt af den sene sprøjtning, men der er også anvendt en højere do-sering.

Normalt forventes den bedste effekt ved tidlig behand-ling på småt græsukrudt, selv om dosis er lidt lavere. I ét af forsøgene har der været lettere frost ved det tidlige sprøjtetidspunkt. Det kan være en forklaring på den lave effekt.

Sluteffekten vurderet ved optælling af antal aks pr. m2 ved høst er for rajgræs også bedst ved tidlig behandling med tilsætning af kvælstof. Ved sen behandling har til-sætning af kvælstof også givet øget effekt mod rajgræs. Der er i tidligere forsøg opnået samme eller bedre effekt ved tilsætning af kvælstof mod særligt agerrævehale. Disse forsøg tyder på, at der også mod rajgræs kan opnås bedre effekt ved tilsætning af kvælstof.

Cossack Star har ved den tidlige behandling givet den bedste effekt på rajgræs samt højeste merudbytte, mens effekten er lavere end de andre løsninger ved den sene behandling. Det skyldes formentligt, at græsukrudtet er stort ved den sene behandling og doseringen af iodosul-furon, der er aktivstoffet med den primære effekt mod

TABEL 15. Bekæmpelse af rajgræs i vinterhvede. (E12)

Vinterhvede Sta-die

Biomasse forår 28 dage efter behandling Antal aks pr. m2 før høst Hkg kerne pr. ha

Enårig rapgræs

Alm. rajgræs

Ager-rævehale Fugle-græs Tokim-

bladetAlm.

rajgræsAger-

rævehale

Udb. og merud-

bytte

Netto-merud-

bytte

2020. 2 forsøg 2 fs 2 fs 1 fs 1 fs 2 fs 2 fs 1 fs 2 fs 2 fs1. Ubehandlet 100 100 100 100 100 85 60 81,3 -2. 0,9 l Cossack OD1) 22-25 29 43 46 2 30 21 24 8,4 5,03. 37,5 g Rexade 440 +

0,3 l Atlantis OD2) 22-25 19 43 50 1 7 17 23 8,9 5,84. 37,5 g Rexade 440 +

0,3 l Atlantis OD +10 kg N i N322) 22-25 16 25 24 1 10 10 9 11,5 8,4

5. 0,155 kg Cossack Star1) 22-25 3 15 68 3 26 7 37 12,4 -6. 0,155 kg Cossack Star1) 30-31 59 45 98 58 43 19 45 3,8 -7. 50 g Rexade 440 +

0,4 l Atlantis OD2) 30-31 35 16 28 10 24 16 31 10,4 6,58. 50 g Rexade 440 +

0,4 l Atlantis OD +10 kg N i N322) 30-31 48 18 23 5 22 12 9 10,9 7,1

LSD 1-8 ns1) Tilsat 0,5 l Renol. 2) Tilsat 0,5 l PG26N


rajgræs, bliver for lav i blandingsproduktet. Cossack Star kan blive en god løsning mod græsukrudt ved tidlig an-vendelse.

I ét af forsøgene har der ud over alm. rajgræs også været agerrævehale. Der er ikke opnået tilfredsstillende effek-

ter af nogen af løsningerne, men dog bedst effekt ved tilsætning af kvælstof.

I forsøgene er opnået pæne merudbytter, der dog ikke er statistisk sikkere. Merudbytterne viser, at græsukrudt giver stor konkurrence til afgrøden, så effektiv bekæm-pelse er vigtig.

Forbedret sprøjteteknik mod græsukrudt om efteråretPå baggrund af muligheden for at bruge 90 procent af-driftsreducerende sprøjteteknik langs vandløb og § 3 na-tur er der gennemført et forsøg med udbringning af jord-midler i vintersæd med forskellig sprøjteteknik, der giver meget grov forstøvning og dermed mindst 90 procent afdriftsreduktion. Behandlingerne har været følgende:

1. Ubehandlet2. MD DUO 03, 200 l vand, 2 bar, 5,8 km/t3. MD DUO 04, 200 l vand, 1,2 bar, 6 km/t4. MD 04, 200 l vand, 1,2 bar, 6 km/t5. TurboDrop High Speed 04, 300 l vand, 2,7 bar, 6 km/t6. MD DUO 03, 150 l vand, 1,2 bar, 6 km/t

Der er i alle behandlede forsøgsled anvendt 1 l Boxer plus 0,05 l DFF pr. ha i stadie 10-11. Ukrudtsbestanden bestående af burresnerre, raps, agerstedmoder, kamille, ærenpris, enårig rapgræs og agerrævehale har i ube-handlet i november været 102 græsukrudtsplanter og 28 tokimbladede planter pr. m2.

Effekten vurderet i november mod både tokimbladet ukrudt og græsukrudt er 99 procent i forsøgsled 2 til 5, hvor vandmængden i alle tilfælde har været 200 l pr. ha eller mere. I forsøgsled 6 med en vandmængde på 150 l pr. ha er effekten på samme høje niveau, men er dog mod græsukrudt bedømt til 98 procent, altså en procen-tenhed lavere. Denne tendens til en smule lavere effekt stemmer overens med andre forsøg, hvor der er fundet stigende effekt af jordmidler med ved at øge vandmæng-den, så den er 200 l pr. ha eller derover.


I et af forsøgene med bekæmpelse af rajgræs er der tegn på, at en del af populationen af rajgræs er resistent. Der er nemlig i samme parceller både planter, som er fuldt bekæmpet og plan-ter, som ikke viser tegn på påvirkning af sprøjtningen. Et forsøg behandlet efter planen i tabel 15 måtte standses, da det viste sig at populationen af italiensk rajgræs er resistent, så ingen af behandlingerne overhovedet havde synlig effekt.

FOTO: POUL HENNING PETERSEN, SEGES

60 VINTERHVEDE SVAMPESYGDOMME

Svampesygdomme > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES

RegistreringsnetI figur 5-9 ses udviklingen af skadegørere i planteavlskon-sulenternes registreringsnet i 2020.

Angrebene af Septoria (hvedegråplet) var overvejende svage og svagere end i tørkeåret 2018. Det tørre vejr fra medio marts til ultimo april har hæmmet Septoria mange steder.

Gulrustangrebene var relativ kraftige i modtagelige sor-ter. De kraftigste angreb optrådte i Benchmark og Drach-mann. Gulrustangrebene var væsentlig mindre udbredte end året før, bl.a. fordi arealet med meget modtagelige sorter var cirka halveret i forhold til 2019.

Angrebene af meldug var overvejende svage. Brunrust bredte sig først sent.

Angrebene af Septoria (hvedegråplet) var overvejende svage og svagere end i tørkeåret 2018. Det tørre vejr fra medio marts til ultimo april har hæmmet Septoria mange steder.


0102030405060708090

100

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Vinterhvede 2020, skadegørere

Meldug Gulrust Septoria Kornbl.larve Brunrust Bladlus Hvedebladplet

FIGUR 5. Udviklingen af skadegørere i vinterhvede i plante-avlskonsulenternes registreringsnet 2020. Procent observatio-ner med over 25 procent angrebne planter er angivet.

0102030405060708090

100

19 20 21 22 23 24 25 26

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Vinterhvede 2015 - 2020, Septoria

2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 6. Udviklingen af Septoria i vinterhvede i 2015 til 2020 i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Procent observatio-ner med over 25 procent angrebne planter er angivet.

0102030405060708090

100

22 23 24 25 26 27

Pct.

obs.

> 2

5 pc

t. dæ

knin

g på

2. ø

vers

te b

lad

Uge nr.

Vinterhvede 2015 - 2020, Septoria

2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 7. Udviklingen af Septoria i vinterhvede i 2015 til 2020 i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Procent observa-tioner med over 25 procent dækning på andet øverste blad er angivet.

61VINTERHVEDE SVAMPESYGDOMME

0102030405060708090

100

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Vinterhvede 2015 - 2020, gulrust

2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 8. Udviklingen af gulrust i vinterhvede i 2015 til 2020 i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Procent observatio-ner med over 25 procent angrebne planter er angivet.

0102030405060708090

100

16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Vinterhvede 2020, gulrust

Benchmark Chevignon Drachmann Graham Informer Kvium KWS Extase KWS Lili Sheriff Torp

FIGUR 9. Udviklingen af gulrust i forskellige hvedesorter i planteavlskonsulenternes registreringsnet 2020. Procent ob-servationer med over 25 procent angrebne planter er angivet.

Konklusion svampebekæmpelse vinterhvede

SmittetrykAngrebene af Septoria (hvedegråplet) har overvejen-de været svage og svagere end i tørkeåret 2018. Det tørre vejr fra medio marts til ultimo april har hæmmet Septoria mange steder.

Gulrustangrebene har været relativt kraftige i modta-gelige sorter. De kraftigste angreb har optrådt i Bench-mark og Drachmann. Gulrustangrebene har været væ-sentlig mindre udbredte end året før, bl.a. fordi arealet med modtagelige sorter kun har været ca. 30 procent af hvedearealet mod cirka det dobbelte året før. An-grebene af meldug har overvejende været svage. Brunrust har først bredt sig sent.

MerudbytterDer er i gennemsnit af årets forsøg i de dyrkede sorter opnået 7,8 hkg pr. ha i bruttomerudbytte for svam-pebekæmpelse, hvilket bortset fra tørkeåret 2018 er det laveste siden 2011. Merudbytterne dækker over mange forsøg med svage angreb af Septoria og lave merudbytter for svampebekæmpelse til forsøg med gulrust i gulrustmodtagelige sorter med relativ høje merudbytter for svampebekæmpelse. De anvendte strategier varierer fra forsøg til forsøg, men omkostnin-

gerne til svampesprøjtning inkl. udbringning beløber sig til ca. 6-7 hkg pr. ha ved en kornpris på 120 kr. pr. hkg. I gennemsnit af alle forsøg i Informer er der kun opnået et bruttomerudbytte på 4,0 hkg pr. ha og op til 14,0 hkg pr. ha, mens der i den gulrustmodtagelige sort Benchmark er opnået de højeste bruttomerudbytter på i gennemsnit 22,7 hkg pr. ha og op til 37,9 hkg pr. ha.

MeldugI årets forsøg har der ikke optrådt meldug. I tidligere års forsøg har Talius haft bedst effekt mod meldug, og en enkelt behandling med 0,15 l pr. ha har oftest været tilstrækkeligt. Talius er et smalspektret middel, så hvis der er behov for bekæmpelse af andre svampesyg-domme, skal Talius blandes med et andet middel.

GulrustGulrust er mere tabsvoldende end Septoria. Flere af de godkendte midler har god effekt mod gulrust, og der er ikke udviklet resistens hos gulrust mod de godkendte svampemidler. God timing er en forudsætning for god effekt mod gulrust. Rettidig brug af en lav dosis giver bedre effekt end en for sen anvendelse af en højere dosis. Ved højt smittetryk kan der kun regnes med en virkningstid på 14 dage. Gulrust bekæmpes i modta-


gelige sorter fra begyndende vækst ved konstateret forekomst i marken eller ved forekomst i området.

SeptoriaDet er vanskeligt at bekæmpe Septoria, fordi der er udviklet resistens hos Septoria mod de nuværende triazoler og også begyndende resistens mod SDHI-midler (Viverda, Bell, Propulse). Septoria er den vig-tigste svampesygdom i hvede og den sygdom, som aksbeskyttelsen oftest er rettet imod. Der er derfor et stort behov for nye midler med effekt mod Septoria.

Balaya og Univoq har vist bedre effekt mod Septoria end de nuværende godkendte midler. Effekten mod rust er også relativt god. I forsøgene i 2020 har der i de fleste tilfælde været et lavt smittetryk af Septoria. Der har derfor ikke været forskelle på de nuværende og nye midlers effekter. Den anbefalede strategi i det følgende er derfor hovedsagelig udledt på baggrund af 2019 forsøgene, hvor der var et højere smittetryk af Septoria.

Firmaerne oplyser, at de forventer Balaya godkendt til sæson 2021 og Univoq og Entargo først til sæson 2022.

Balaya ønskes anvendt i vækststadie 37-39, hvis midlet godkendes, og den forventede pris bliver gældende.

Behandlingen i vækststadie 37-39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet) er ofte den vigtigste svampesprøjt-ning i hvede og den sprøjtning, som resulterer i det højeste merudbytte. Dosis vurderes afhængig af sort og smittetryk at skulle ligge i intervallet 0,4-0,7 l pr. ha.

Til den sidste delte aksbeskyttelse i vækststadie 55-61 (skridning) anbefales SDHI-midler, hvilket er Propulse + Folicur Xpert/Orius Max. Viverda + Ultimate S eller Bell kan også anvendes, men disse midler må ikke læn-gere sælges og må ikke anvendes og opbevares efter 30. oktober 2021. Herved benyttes også flere virke-mekanismer, hvilket forsinker resistensudviklingen hos Septoria mod midlerne. Anvendelse af Balaya både i vækststadie 37-39 og 55-61 har i forsøgene ikke resul-teret i højere nettomerudbytter.

Hvis Balaya ikke godkendes til sæson 2021, anbefales fortsat SDHI-løsninger i vækststadie 37-39. Ved sidste behandling i vækststadie 55-61 anbefales Prosaro og

ved meget højt smittetryk SDHI-midler. Ved en enkelt behandling anbefales SDHI-holdige løsninger.

Hvis Univoq mod forventning også godkendes til sæ-son 2021, kan det og Balaya benyttes på hver deres tidspunkt ved den delte aksbeskyttelse.

Nye svampemidlerI årets landsforsøg er effekten af følgende nye, ikke godkendte midler fortsat afprøvet: Univoq, Balaya og Entargo. Univoq har været afprøvet i landsforsøgene siden 2017 og i 2017-2018 under navnet GF-3307, mens Balaya og Entargo først blev afprøvet i landsfor-søgene fra 2019.

Univoq indeholder et nyt aktivstof med ny virkemeka-nisme (fenpicoxamid, som kommercielt er navngivet InatreqTM Active), ligesom der er iblandet Proline. Balaya indeholder det nye triazol Revysol (mefentriflu-conazol) og Comet Pro. Der er som bekendt udviklet resistens hos Septoria mod triazoler, men Revysol har alligevel vist sig at kunne bekæmpe Septoria, som er resistent mod øvrige triazoler. Entargo indeholder bos-calid, som også indgår i Bell og Viverda. Sidstnævnte to midler indeholder også triazolet epoxiconazol og Vi-verda yderligere strobilurinet Comet Pro. Da alle midler indeholdende epoxiconazol er blevet forbudt at bruge og opbevare pr. 30. oktober 2021, udgår også Bell og Viverda, og producenten ønsker derfor at markedsføre Entargo.

For de nye midler gælder også, at der skal praktiseres en anti-resistens-strategi, når de kommer på markedet for også at forsinke resistensudviklingen hos Septoria mod disse midler.

Merudbytter ved svampebekæmpelse i vækststadium 32I gennemsnit af 28 forsøg er der opnået et bruttomer-udbytte på 1,1 hkg pr. ha for behandling i vækststadie 32 (2 knæ udviklet) ca. 1. maj. I de fleste forsøg har der været anvendt 0,3 l Prosaro. Merudbyttet er ikke sta-tis tisk sikkert eller rentabelt.

Der har hovedsagelig været svage til moderate angreb af Septoria i forsøgene og i enkelte forsøg i modtage-lige sorter også gulrust. I et forsøg med meget og tid-ligt gulrust er der opnået et højt merudbytte for den tidlige behandling nemlig et nettomerudbytte på 11,8


Hveden udviklede sig meget hurtigt efter den milde vinter, men udviklingen blev senere lidt bremset af den megen nattefrost i foråret.

Bekæmpelse af bladsvampeI årets forsøg med svampebekæmpelse har der været an-greb af Septoria (hvedegråplet) og i nogle forsøg i mod-tagelige sorter yderligere gulrust. I de fleste af forsøgene har der dog kun været svage angreb af Septoria.

I alle forsøg er der udregnet nettomerudbytter for be-handlingerne. De anvendte priser for svampemidler og udbringning fremgår af afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier bagerst i denne bog. Her er også vist afgrødepriser. For de nye ikke godkendte midler Balaya, Entargo og Univoq har firmaerne ikke kunnet oplyse nogen forventet pris. SEGES har derfor anvendt 500 kr. pr. liter inkl. afgift og excl. moms for Balaya og Univoq og 600 kr. pr. liter inkl. afgift og excl. moms for Entargo. Dette er gjort for at vurdere niveauet af nettomerudbyt-

hkg pr. ha. Tidligere års forsøg viser også, at der kun ved tidlige angreb af gulrust i gulrustmodtagelige sorter el-ler ved meget meldug eller meget Septoria tidligt, er økonomi i en tidlig bekæmpelse.

Gradueret tildeling af svampemidlerEffekten af gradueret svampebekæmpelse i vækst-stadie 37-39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet) og vækststadie 55-61 (skridning til begyndende blom-string) ud fra biomasse er undersøgt i storparcelforsøg. Dosis er gradueret +/÷20-25 procent efter biomasse. Jo højere biomasse, jo højere dosis, fordi der tilstræbes samme koncentration af svampemiddel i alle blade. Forsøgene er tilstræbt anlagt i marker med en vis va-riation i biomasse og anlagt i modtagelige sorter. Der har ikke i de tre forsøg været forskelle på angrebsgra-derne ved at graduere hhv. ikke graduere dosis, og der har heller ikke været sikre forskelle på udbyttet. Smit-tetrykket har været lavt i to af de tre forsøg.

SortsblandingerFlere forsøg har vist, at sortsblandinger kan nedsætte angrebsgraden af svampesygdomme og øge udbyttet lidt i forhold til gennemsnittet af sorterne i blandingen.

I 2020 har der indgået mindre modtagelige sorter i sortsblandingerne end i 2019, hvor der var flere gul-rustmodtagelige sorter og et højt smittetryk af gulrust. I forsøgene i 2020 har smittetrykket været lavt. Jo min-dre modtagelige sorter, som indgår i sortsblandingerne og jo mindre smittetryk jo mindre effekt forventes af sortsblandinger.

Sorterne Informer, Kvium, KWS Extase og Sheriff har indgået i forsøgene i renbestand og i sortsblandinger med to, tre eller fire af sorterne.

De svageste angreb af Septoria har optrådt i Informer og i sortsblandinger med en høj andel af Informer. I Informer, KWS Extase og nogle af sortsblandingerne har der ikke været betaling for nogen af de afprøvede svampebehandlinger. I de øvrige sorter og sortsblan-dinger er der kun opnået relativ små nettomerudbyt-ter for svampebekæmpelse. De største udbytter er målt i KWS Extase.

Angrebene af Septoria er blevet reduceret i næsten alle sortsblandinger i forhold til det gennemsnitlige angreb i enkeltsorterne. I gennemsnit af alle behand-linger og sortsblandinger er dækningen i sortsblandin-gerne ved sidste bedømmelse ca. 3 uger efter sidste behandling ca. 1 procentpoint mindre end i gennem-snittet af sorterne i renbestand.

Udbytterne er øget med 0-3 hkg pr. ha i sortsblandin-gerne i forhold til det forventede ud fra udbytterne i enkeltsorterne. I gennemsnit af alle behandlinger og sortsblandinger er udbyttet øget med ca. 1 hkg pr. ha i sortsblandingerne.

Man kender ikke den bedste sort før vækstsæsonen, hvorfor det er en fordel at vælge sortsblandinger og vælge flere sorter på ejendommen. Sortsblandinger kan ikke anvendes ved dyrkning af brødhvede.

FusariumtoksinerIndholdet af fusariumtoksiner har i 24 prøver fra vin-terhvede været på et lavt niveau, og indholdet over-skred i ingen af prøverne de vejledende grænseværdi-er for fusariumtoksinerne DON og ZEA. De 20 marker var pløjet, og fire marker var upløjet med forfrugt vin-terraps. Alle prøver er fra marker, der er høstet tidligt (august).


ter ved brug af de nye midler. Når de nye priser kendes, vil disse fremover blive anvendt. Vær derfor opmærksom på de aktuelle priser, når midlerne markedsføres.

Vær også opmærksom på, at der kan være relativ store forskelle på priserne for de godkendte svampemidler. Udregn derfor nettomerudbytter med egne priser.

Nye afprøvede midlerAfprøvning af de tre nye svampemidler Balaya, Entargo og Univoq er fortsat i 2020. I forsøgene er der ved sam-menligning af midler taget udgangspunkt i, at normaldo-seringen for Balaya og Univoq er 1,5 l pr. ha og 0,7 l pr. ha for Entargo. Firmaet oplyser dog, at Univoq forventes godkendt med 1,38 liter pr. ha som normaldosering.

Balaya indeholder det nye triazol Revysol (mefentriflu-conazol) og Comet Pro. I 1,0 l Balaya er der 0,5 l Comet Pro. Entargo indeholder boscalid, som også indgår i Bell og Viverda. Det er forbudt at anvende og opbevare Bell og Viverda og andre midler indeholdende epoxiconazol efter 30. oktober 2021. Balaya forventes ifølge produ-centen godkendt til sæson 2021 og Entargo til sæson 2022.

Univoq har været afprøvet i Landsforsøgene siden 2017og blev afprøvet under navnet GF-3307 i 2017 og 2018. Univoq forventes ifølge producenten godkendt til sæson 2022. Univoq indeholder det nye aktivstof In-atreq (fenpicoxamid) og Proline. I 1,0 l Univoq er der 0,4 l Proline.

Svampemidlet Leander er også afprøvet i en enkelt plan. Leander er et specifikt meldugmiddel, og aktivstoffet fenpropidin har for år tilbage været markedsført under navnet Tern. Der har dog ikke optrådt meldug i forsø-gene, hvor midlet har været afprøvet.

Afprøvning af forskellige svampestrategierI mange af årets forsøg har der været et lavt smittetryk af Septoria, og der er derfor kun opnået små eller uren-table merudbytter for svampebekæmpelse. I enkelte forsøg i gulrustmodtagelige sorter har der dog været meget gulrust, og der har været god betaling for svam-pebekæmpelse.

De nye midler Balaya og Univoq er afprøvet i mange for-søg. Midlerne har bedre effekt mod Septoria end de nu-værende godkendte svampemidler. Mod gulrust ligger effekten af de nye midler derimod på niveau med flere af de nuværende godkendte svampemidler.

Grundet det lave smittetryk af Septoria har der i årets forsøg ikke været tydelige forskelle på de nuværende godkendte midler og de nye svampemidler. Dette er i modsætning til forsøgene i 2019, hvor der i mange for-søg var et højere smittetryk af Septoria. I 2019 viste de nye midler Balaya og Univoq en bedre bekæmpelse af Septoria end de nuværende midler og også et højere net-tomerudbytte med de anvendte priser for midlerne.

I tabel 16 er forskellige løsninger i vækststadium 32 og forskellige midler og doser ved den delte aksbeskyt-telse belyst, ligesom effekten af en sen supplerende be-kæmpelse er belyst i forsøgsled 13. I tre forsøg i Kalmar,

Hvedebrunplet (Septoria nodorum). I flere hvedemarker op-trådte der angreb af brunplet i 2020. Hvedebrunplet var for år tilbage den mest udbredte svampesygdom i hvede, mens det nu er hvedegråplet (Septoria tritici). Hvedebrunplet er idag oftest kun mindre udbredt i hvede. Angrebene kan forveksles med hvedebladplet. Midt i billedet ses også en enkelt læsion af hvedegråplet (Septoria tritici), hvor de sorte frugtlegemer (pyk-nider) er karakteristiske. Ved angreb af hvedebrunplet dannes der brune pyknider, men disse er sværere at se.


Der har været brunrust i enkelte marker i 2020, men angreb-ene er begyndt sent og har i de fleste tilfælde ikke påvirket ud-byttet. Sorternes modtagelighed varierer.



Sheriff og Elixer har der været gulrust, og disse forsøg er derfor vist for sig selv i tabellen.

I de tre forsøg med gulrust er det højeste nettomerudbyt-te opnået i forsøgsled 6, hvor der er anvendt 0,5 l Univoq

pr. ha efterfulgt af 0,35 l Propulse + 0,15 l Folicur Xpert pr. ha ved den delte aksbehandling og 0,3 l Prosaro pr. ha forud i vækststadium 32, men der er flere løsninger, som har resulteret i nettomerudbytter på samme niveau. Der er opnået en god bekæmpelse af gulrust ved alle be-

TABEL 16. Svampebekæmpelse i vinterhvede - forskellige løsninger i vækststadie 32 og ved delt aksbeskyttelse. (E13, E14, E15)

Vinterhvede Sta-die

Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Pct. dækning med Hkg kerne

pr. ha

brun-rust

gul-rust

mel-dug

Sep-toria

hvede-blad-plet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte

brun-rust

gul-rust

mel-dug

Sep-toria

hvede-blad-plet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytteca. 2/7 ca. 10/7

2020. 3 fs. gulrust og Septoria 3 fs. lavt smittetryk1. Ubehandlet - 3,3 17,9 0 0,0 0 96,5 - 2,3 0 0 17,5 4,1 100,6 -2. 0,3 l Prosaro EC 250

1 l Univoq0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert

32 37-39 55-61

0,1 0 0 0,2 0 14,4 6,3 0,8 0 0 10,5 2,5 4,2 -4,03. 0,3 l Prosaro EC 250

0,75 l Univoq0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert

32 37-39 55-61

0,2 0 0 0,2 0 14,1 7,0 0,5 0 0 11,1 1,8 3,7 -3,54. 0,3 l Prosaro EC 250

0,75 l Univoq0,5 l Balaya

3237-39 55-61 0,0 0 0 0,2 0 14,6 6,8 0,3 0 0 10,1 1,3 3,1 -4,6

5. 0,3 l Prosaro EC 2500,75 l Balaya 0,5 l Univoq

3237-39 55-61 0,2 0 0 0,2 0 11,5 3,7 0,7 0 0 10,3 2,3 1,8 -5,9

6. 0,3 l Prosaro EC 2500,5 l Univoq0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert

3237-3955-61

0,3 0 0 0,2 0 14,6 8,5 0,7 0 0 10,3 1,7 2,1 -4,07. 0,375 l Orius Max

200 EW0,75 l Univoq0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert

3237-3955-61

0,2 0 0 0,2 0 14,1 7,3 0,7 0 0 11,4 1,8 4,1 -2,88. 0,45 l Mirador Forte


3237-3955-61

0,3 0 0 0,2 0 13,5 6,3 0,7 0 0 10,7 1,8 2,2 -5,09. 0,3 l Prosaro EC 250 +

0,3 l Comet Pro0,5 l Univoq0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert

32 37-3955-61

0,2 0 0 0,2 0 14,3 7,4 0,7 0 0 10,8 1,3 2,5 -4,410. 0,3 l Prosaro EC 250


3237-3955-61

0,3 0 0 0,2 0 12,9 6,2 0,7 0 0 10,9 2,1 4,0 -2,711. 0,3 l Prosaro EC 250

0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert0,3 l Balaya + 0,15 l Folicur Xpert

3237-39 55-61

0,3 0,06 0 4,6 0,06 12,8 6,7 0,6 0 0 10,4 1,5 3,2 -3,012. 0,3 l Prosaro EC 250

0,375 l Balaya + 0,175 l Entargo0,525 l Balaya

3237-39 55-61 0,2 0 0 0,2 0 14,4 7,2 0,4 0 0 11,2 1,9 3,7 -3,5

13. 0,3 l Prosaro EC 2500,375 l Balaya + 0,175 l Entargo0,525 l Balaya 0,375 l Balaya1)

3237-39 55-61

71 0,1 0 0 0,2 0 14,7 5,4 0,7 0 0 10,6 1,3 3,3 -5,814. 0,75 l Univoq

0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert

37-3955-61

0,2 0 0 0,2 0 11,2 5,5 1,1 0 0 11,3 1,7 2,4 -3,315. 0,75 l Univoq 37-39 1,1 3,3 0 0,0 0 10,0 6,3 0,8 0 0 14,8 1,8 1,7 -2,0LSD 3,97 ns

1) 14 dage efter sidste sprøjtning


handlinger bortset fra i forsøgsled 15, hvor bekæmpel-sen først er påbegyndt i vækststadie 37-39 (fanebladet synligt til fuld udviklet).

Ved at sammenholde forsøgsled 7 og 8 med forsøgsled 3 fremgår det, at der er opnået nettomerudbytter på samme niveau ved at anvende Prosaro, Orius Max hhv. Mirador Forte i vækststadium 32. Ved første sprøjtning har der kun været gulrust i et af forsøgene. Ved at sam-menholde forsøgsled 3 og 14 fremgår det, at der har været et nettomerudbytte på 1,5 hkg pr. ha for behand-lingen i vækststadie 32.

Ved at sammenholde forsøgsled 12 og 13 fremgår det, at der ikke har været betaling for den sene supplerende behandling. I et af forsøgene er der dog opnået et net-tomerudbytte på 0,9 hkg pr. ha herfor.

I de øvrige 3 forsøg har der været et lavt smittetryk. For-søgene er udført i Informer (2 forsøg) og Kvium, og der er i gennemsnit af forsøgene ikke opnået sikre merudbyt-ter for nogen af de afprøvede strategier. I et af de tre 3 enkeltforsøg blev der opnået positive nettomerudbytter i nogle af forsøgsleddene og højest i forsøgsled 15, hvor der er udført en enkelt behandling i vækststadie 37-39. Her blev opnået et nettomerudbytte på 4,5 hkg pr. ha. Der har været brunrust i to af de tre forsøg, men angre-bene har først udviklet sig sent i juli og har ikke påvirket udbyttet.

I tabel 17 ses resultatet af fire forsøg med forskellige mid-ler og doser ved den delte aksbeskyttelse.

Et forsøg i Drachmann er vist for sig selv i tabellen, fordi der har været meget og tidligt gulrust. Der er i dette for-søg opnået tydeligvis lavere nettomerudbytter i forsøgs-led 15 og 16, hvor svampebekæmpelse først er startet i vækststadie 37-39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet), og de højeste angreb af gulrust ses også her. Mellem de øvrige løsninger med tre behandlinger har der derimod kun i få tilfælde været sikre forskelle. Ved at sammen-holde forsøgsled 14 og 15 fremgår også, at der har været god betaling for den tidlige behandling i vækststadium 32 (2 knæ udviklet). Allerede ved sprøjtning i vækststa-die 32 var der gulrust i forsøget, som herefter udviklede sig til kraftige angreb.

I de tre øvrige forsøg i tabel 17 har der derimod ikke væ-ret gulrust og kun svage angreb af Septoria. Forsøgene

er udført i sorterne Informer (2 forsøg) og Graham. Det fremgår, at ingen af behandlingerne i gennemsnit af forsøgene har resulteret i rentable merudbytter. I to af enkeltforsøgene er der i enkelte forsøgsled opnået ren-table merudbytter på op til 1,2 hkg pr. ha.

Nederst i tabel 17 ses resultater efter samme forsøgsplan fra 2019. Forsøgene er ikke samlet i 2019-2020, da der i 2019 var et meget højere smittetryk, og dermed blev der opnået meget højere merudbytter end i forsøgene i 2020.

I tabel 18 ses resultaterne af seks forsøg med forskellige løsninger ved en delt aksbeskyttelse. I forsøgsled 9 er til-sat midlet Leander, som indeholder aktivstoffet fenpro-pidin og er et specifikt meldugmiddel. Der har dog ikke optrådt meldug i nogen af forsøgene. Midlet er pt. ikke godkendt.

I to forsøg i Kvium har der været et lavt smittetryk, og der er i de fleste forsøgsled ikke opnået rentable merudbyt-ter. De højeste nettomerudbytter på kun 0,5-0,6 hkg pr. ha er opnået i forsøgsled 12 og 13, hvor der er anvendt de nuværende godkendte midler.

I tre forsøg i Sheriff (2 forsøg) og Drachmann har der været gulrust og også noget Septoria. Ved 1. og 2. sprøjt-ning var der endnu ikke gulrust i forsøgene. Det højeste nettomerudbytte er opnået i forsøgsled 16, hvor der er behandlet med 0,5 l Balaya pr. ha i vækststadium 37-39 og 55-61.

Gulrustangrebene var relativ kraftige i modtagelige sorter. De kraftigste angreb optrådte i Benchmark og Drachmann. Gul-rust angrebene var væsentlig mindre udbredte end året før, fordi arealet med modtagelige sorter kun var ca. 30 procent af hvedearealet mod cirka det dobbelte året før.



TABEL 17. Svampebekæmpelse i hvede - forskellige løsninger ved delt aksbeskyttelse. (E16, E17, E18)

Hvede Sta-die


pr. ha

brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hvede-bladplet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte

brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hvede- blad- plet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte24/6 28/6

2020. 1 fs. meget gulrust 3 fs. lavt smittetryk1. Ubehandlet - 0 11,3 0 12,3 0 75,0 - 0 0 0 9,2 0 98,4 -2. 0,3 l Proline Xpert

0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S

32

37-39

55-61 0 0,1 0,01 5,0 0 14,7 7,1 0 0 0 4,5 0 4,4 -3,23. 0,3 l Proline Xpert

0,75 l Balaya 0,5 l Balaya

32 37-39 55-61 0 0,4 0 5,3 0 10,8 2,9 0 0 0 3,3 0 5,0 -2,8

4. 0,3 l Proline Xpert0,75 l Univoq 0,5 l Balaya

32 37-39 55-61 0 0,1 0 5,0 0 13,7 5,8 0 0 0 3,9 0 5,8 -2,1

5. 0,3 l Proline Xpert0,75 l Balaya0,5 Univoq

3237-39 55-61 0 0,3 0 4,8 0 15,1 7,2 0 0 0 3,5 0 6,5 -1,4

6. 0,3 l Proline Xpert1 l Univoq0,5 l Balaya

32 37-39 55-61 0 0,0 0 5,0 0 17,1 8,2 0 0 0 3,9 0 5,5 -3,5

7. 0,3 l Proline Xpert0,375 l Balaya + 0,175 l Entargo0,5 l Univoq

32

37-39 55-61 0 0,4 0 4,3 0 15,0 7,8 0 0 0 4,2 0 5,2 -2,0

8. 0,3 l Proline Xpert0,75 l Balaya0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert

32 37-39

55-61 0 0,2 0 4,3 0 15,7 8,5 0 0 0 3,8 0 5,3 -1,99. 0,3 l Proline Xpert

0,5 l Balaya + 0,2 l Orius Max 200 EW0,35 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW

32 37-39

55-61 0 0,1 0 5,0 0 14,4 8,0 0 0 0 4,3 0 5,7 -0,710. 0,3 l Proline Xpert

0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert0,5 l Balaya

32

37-39 55-61 0 0,2 0 5,0 0 13,3 6,5 0 0 0 3,9 0 5,2 -1,6

11. 0,3 l Proline Xpert0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert

32

37-39

55-61 0 0,1 0 4,8 0 16,4 9,8 0 0 0 4,5 0 6,1 -0,512. 0,3 l Proline Xpert


32 37-39

55-61 0 0,0 0 4,8 0 16,0 8,7 0 0 0 3,8 0 4,2 -3,013. 0,3 l Proline Xpert

0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert 0,5 l Univoq

32 37-39

55-61 0 0,3 0 4,5 0 17,1 10,4 0 0 0 4,5 0 5,4 -1,4

14. 0,3 l Proline Xpert0,5 l Balaya 0,5 l Balaya

32 37-39 55-61 0 0,8 0 6,0 0 16,6 9,8 0 0 0 3,5 0 5,8 -1,0

15. 0,5 l Balaya 0,5 l Balaya

37-39 55-61 0 6,0 0 8,0 0 3,3 -2,0 0 0 0 3,6 0 3,7 -1,6


37-39 55-61 0 7,3 0 7,3 0 4,2 -0,1 0 0 0 4,5 0 3,2 -1,1

LSD 4,8 1,8

fortsættes


Hvede Sta-die


pr. ha

brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hvede-bladplet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte

brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hvede- blad- plet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte24/6 28/6

2019. 6 forsøg 1. Ubehandlet - 0,6 8,9 1,3 33,4 1,0 75,2 -2. 0,3 l Proline Xpert

0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S

32

37-39

55-61 0 0,2 0,7 17,2 0,3 18,9 11,33. 0,3 l Proline Xpert


32 37-39 55-61 0 0,2 0,5 15,4 0,3 26,1 18,3

4. 0,3 l Proline Xpert0,75 l Univoq 0,5 l Balaya

32 37-39 55-61 0 0,1 0,5 13,4 0,4 24,8 16,9

7. 0,3 l Proline Xpert0,375 l Balaya + 0,175 l Entargo0,5 l Univoq

32

37-39 55-61 0 0,1 0,6 13,2 0,5 26,4 19,2

8. 0,3 l Proline Xpert0,75 l Balaya0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert

32 37-39

55-61 0 0,1 0,5 14,0 0,4 24,6 17,410. 0,3 l Proline Xpert


32

37-39 55-61 0 0,1 0,5 15,6 0,4 24,8 18,1

12. 0,3 l Proline Xpert0,75 l Univoq0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert

32 37-39

55-61 0 0,1 0,6 14,0 0,4 23,5 16,313. 0,3 l Proline Xpert

0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert 0,5 l Univoq

32 37-39

55-61 0 0,1 0,5 14,3 0,4 22,8 16,114. 0,3 l Proline Xpert


32 37-39 55-61 0 0,2 0,6 17,8 0,5 23,1 16,3


37-39 55-61 0 0,1 0,7 16,1 0,4 20,9 15,6


37-39 55-61 0 1,2 1,1 20,3 0,8 16,6 12,3

LSD 5,0

Hvis gulrust bekæmpes for sent, kan der efter sprøjtning frem-komme nye symptomer. Her er gulrust bekæmpet for sent. Der er et gult område på bladet og sporer af gulrust. Inkuba-tionstiden (tiden fra smitte til symptomer ses) for gulrust er i vækstsæsonen ca. 10-16 dage. Hvis gulrust på et blad f.eks. først bekæmpes ni dage efter smitte, kan angrebet ikke læn-gere stoppes effektivt. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES

TABEL 17. Fortsat

merudbytter i flere af forsøgsleddene. Ved bedømmel-sen af angrebene primo juli har det ikke været muligt at se forskel på angreb af Septoria i de behandlede forsøgs-led, og den angivne dækning er derfor ens.

I et enkelt forsøg i Informer har der været moderate til kraftige angreb af Septoria, og der er opnået rentable


Nederst i tabel 18 er resultaterne fra de sidste to års for-søg samlet. Det fremgår, at der med flere af løsningerne er opnået jævnbyrdige nettomerudbytter.

TABEL 18. Svampebekæmpelse i vinterhvede - forskellig indsats ved delt aksbeskyttelse. (E19, E20, E21, E22, E23)

Vinterhvede Sta-die


pr. ha Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha

brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hve-de-

bladplet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte

brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hve-de-

bladplet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte

brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hve-de-

bladplet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte29/6 28/6 8/7

2020. 2 fs. lavt smittetryk 3 fs. gulrust og Septoria 1 fs. Septoria1. Ubehandlet - 0 0 0 5,6 0 99,0 - 1,0 8,9 0 13,8 0 98,0 - 0 0 0 30 0 86,8 -2. 0,3 l Prosaro EC 250

0,75 l Balaya0,75 l Balaya

32 37-39 55-61 0 0 0 0,6 0 3,8 -5,0 0 0,3 0 2,8 0 9,8 1,0 0 0 0 25 0 10,5 1,7

3. 0,3 l Prosaro EC 2500,3 l Balaya + 0,3 l Propulse SE 2500,3 l Balaya + 0,3 l Propulse SE 250

3237-39 55-61

0 0 0 0,6 0 5,1 -1,9 0 0,4 0 2,4 0 9,7 2,8 0 0 0 25 0 12,5 5,54. 0,3 l Prosaro EC 250


32 37-39 55-61 0 0 0 1,7 0 2,7 -5,1 0 0,1 0 2,3 0 8,8 1,1 0 0 0 25 0 7,3 -0,5

5. 0,3 l Prosaro EC 2500,5 l Balaya + 0,25 l Mirador Forte0,3 l Balaya + 0,25 l Mirador Forte

32

37-39 55-61 0 0 0 1,0 0 5,5 -1,4 0 0,1 0 3,3 0 9,3 2,4 0 0 0 25 0 8,1 1,2

6. 0,3 l Prosaro EC 2501 l Univoq0,5 l Balaya

32 37-39 55-61 0 0 0 1,5 0 4,2 -4,6 0 0,3 0 3,5 0 10,2 1,3 0 0 0 25 0 9,5 0,7

7. 0,3 l Prosaro EC 2500,75 l Univoq0,5 l Balaya

32 37-39 55-61 0 0 0 0,5 0 6,9 -0,9 0 0,4 0 4,3 0 9,5 1,7 0 0 0 25 0 6,0 -1,8

8. 0,3 l Prosaro EC 2500,5 l Balaya0,5 l Balaya

32 37-39 55-61 0 0 0 0,6 0 5,1 -1,6 0 0,2 0 3,8 0 10,1 3,3 0 0 0 25 0 7,5 0,8

9. 0,3 l Prosaro EC 2500,5 l Balaya + 0,25 l Leander0,5 l Balaya

32

37-39 55-61 0 0 0 0,7 0 5,2 - 0 0,5 0 3,3 0 9,1 - 0 0 0 25 0 7,4 -

10. 0,3 l Prosaro EC 2500,375 l Balaya + 0,175 l Entargo0,5 l Balaya

32

37-39 55-61 0 0 0 1,7 0 4,3 -2,8 0 0,1 0 2,5 0 10,0 2,9 0 0 0 25 0 7,9 0,8


32

37-39 55-61 0 0 0 1,1 0 4,6 -4,4 0 0,04 0 2,7 0 11,3 2,3 0 0 0 25 0 10,0 0,9

12. 0,3 l Prosaro EC 2500,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert0,5 l Prosaro EC 250

32

37-39 55-61 0 0 0 1,5 0 6,4 0,5 0 0,1 0 3,3 0 9,4 3,5 0 0 0 25 0 7,0 1,1

13. 0,3 l Prosaro EC 2500,7 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert0,3 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert

32

37-39

55-61 0 0 0 2,1 0 7,2 0,6 0 0,03 0 2,8 0 10,4 3,9 0 0 0 25 0 6,6 0,014. 0,3 l Prosaro EC 250

0,5 l Propulse SE 250 +0,2 l Folicur Xpert 0,5 l Balaya

32

37-39 55-61 0 0 0 2,2 0 6,1 -0,6 0 0,1 0 3,2 0 9,7 3,0 0 0 0 25 0 8,4 1,8

15. 0,3 l Prosaro EC 2500,5 l Propulse SE 250 +0,2 l Folicur Xpert 0,5 l Univoq

32

37-39 55-61 0 0 0 1,0 0 4,8 -1,8 0,03 0,6 0 4,2 0 9,6 3,0 0 0 0 25 0 5,9 -0,7


37-39 55-61 0 0 0 0,6 0 2,2 -3,1 0 0,8 0 3,4 0 10,3 5,0 0 0 0 25 0 7,6 2,3

LSD 3,2 2,3 4,8

fortsættes


Effekt ved samme omkostning til svampemiddelI tabel 19 er belyst rentabiliteten ved brug af forskellige løsninger med samme omkostning til svampemiddel. Der er tilstræbt løsninger med omkostninger på omkring 350, 500 og 650 kr. pr. ha. Niveauerne er ikke ramt nøj-agtig bl.a. grundet prisjusteringer i 2020. Omkostnin-gerne ved 350 kr. pr. ha varierer fra 300 til 345 kr. pr. ha (forsøgsled 10 til 14) og ved 500 kr. pr. ha fra 484 til 569 kr. pr. ha (forsøgsled 6 til 9). Omkostningerne ved 650 kr. pr. ha varierer fra 632 til 663 kr. pr. ha (forsøgsled 2 til 5).

I to forsøg i Informer og Ohio har der været et lavt smit-tetryk, og der er ikke opnået rentable merudbytter ved nogen af behandlingerne. Det gælder også i de to enkelt-forsøg. I et forsøg i Benchmark har der været gulrust og moderate angreb af Septoria. Grundet relativt kraftige angreb af gulrust har det været vanskeligt at bedømme angrebsgraden af Septoria, hvilket angrebsgraderne i tabel 19 også viser. LSD-værdien er 7,1 og der har kun været sikre forskelle på få af behandlingerne.

I et andet forsøg i Benchmark har der også været meget gulrust, og der er opnået bruttomerudbytter på op til

34,5 hkg pr. ha, men der har været stor variation i forsø-get. Der henvises til tabelbilaget tabel E26.

Svampestrategi i mindre modtagelige sorterI tabel 20 ses resultaterne efter en ny forsøgsplan, hvor forskellige svampestrategier er afprøvet i mindre modta-gelige sorter. Forsøgene er udført i Informer og et enkelt i KWS Extase. Der har kun været Septoria i forsøgene og kun svage til moderate angreb. Der er trods flere forsøgs-led med en lav indsats ikke opnået rentable merudbytter for nogle af de belyste strategier. I fem af de seks forsøg er der ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæm-pelse.

Vinterhvede Sta-die



brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hve-de-

bladplet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte

brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hve-de-

bladplet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte

brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hve-de-

bladplet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte29/6 28/6 8/7

2019-2020. 8 forsøg 1. Ubehandlet - 0,4 3,8 0 20,5 0 95,4 -2. 0,3 l Prosaro EC 250


32 37-39 55-61 0 0,1 0 7,1 0 8,9 0,1


32 37-39 55-61 0 0,04 0 7,0 0 7,7 -0,1


32 37-39 55-61 0 0,08 0 7,3 0 9,0 2,3


32 37-39 55-61 0 0,02 0 7,2 0 9,5 0,4

12. 0,3 l Prosaro EC 2500,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert0,5 l Prosaro EC 250

32 37-39 55-61 0 0,05 0 7,8 0 8,5 2,6

14. 0,3 l Prosaro EC 2500,5 l Propulse SE 250 +0,2 l Folicur Xpert 0,5 l Balaya

32 37-39 55-61 0 0,05 0 7,8 0 8,9 2,2


37-39 55-61 0 0,3 0 7,2 0 7,8 2,5

LSD 2,0

TABEL 18. Fortsat


TABEL 19. Svampebekæmpelse i vinterhvede - sprøjtning efter kemipris. (E24, E25, E26)

Vinterhvede Sta-die

Om-kost-

ninger til

svam-pe-

midler (kr. pr.

ha)


pr. ha

brun-rust

gul-rust

mel-dug

Sep-toria

hvede-blad-plet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte

brun-rust

gul-rust

mel-dug

Sep-toria

hvede-blad-plet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytteca. 30/6 ca. 3/7

2020. 2 fs. lavt smittetryk 1 fs. gulrust og Septoria1. Ubehandlet - - 0 0 0 23,5 0 75,7 - 0 82,5 0 5,0 0 120,8 -2. 0,3 l Prosaro EC 250

0,5 l Balaya 0,7 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert

32 37-39

55-61 663 0 0 0 14,0 0 2,5 -4,8 0 5,0 0 10,0 0 9,8 2,53. 0,3 l Prosaro EC 250

0,4 l Propulse SE 250 + 0,4 l Folicur Xpert 0,6 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert

32

37-39

55-61 632 0 0 0 9,8 0 5,6 -1,4 0 5,0 0 11,0 0 16,0 9,04. 0,3 l Prosaro EC 250

0,4 l Propulse SE 250 + 0,25 l Balaya0,4 l Propulse SE 250 + 0,25 l Balaya

32

37-39

55-61 648 0 0 0 11,6 0 2,0 -5,2 0 5,8 0 8,0 0 14,2 7,15. 0,3 l Prosaro EC 250


32

37-39 55-61 663 0 0 0 9,4 0 2,6 -4,6 0 5,0 0 10,0 0 14,1 6,8

6. 0,3 l Prosaro EC 2500,375 l Balaya0,4 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert

32 37-39

55-61 488 0 0 0 9,3 0 2,7 -3,1 0 7,0 0 8,0 0 18,5 12,77. 0,3 l Prosaro EC 250

0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert 0,4 l Proline Xpert

32 37-39

55-61 484 0 0 0 10,1 0 1,2 -4,6 0 9,5 0 10,0 0 11,8 6,18. 0,3 l Prosaro EC 250

0,4 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert 0,375 l Balaya

32

37-39 55-61 488 0 0 0 17,3 0 2,2 -3,7 0 5,0 0 9,5 0 12,9 7,0

9. 0,3 l Prosaro EC 2500,6 l Balaya0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert

32 37-39

55-61 569 0 0 0 17,0 0 2,1 -4,4 0 1,8 0 10,0 0 14,0 7,510. 0,15 l Balaya +

0,25 l Propulse SE 2500,15 l Balaya + 0,25 l Propulse SE 250

37-39

55-61 338 0 0 0 12,5 0 2,1 -1,9 0 43,8 0 8,5 0 8,7 4,711. 0,4 l Propulse SE 250 +

0,2 l Folicur Xpert0,35 l Proline Xpert

37-3955-61 331 0 0 0 9,0 0 1,0 -2,9 0 20,0 0 8,0 0 13,8 9,8

12. 0,4 l Propulse SE 250 + 0,2 l Folicur Xpert0,25 l Balaya

37-3955-61 328 0 0 0 9,9 0 1,0 -2,9 0 5,0 0 8,0 0 11,3 7,4

13. 0,45 l Balaya0,25 l Propulse SE 250 + 0,1 l Folicur Xpert

37-39

55-61 345 0 0 0 12,6 0 1,2 -2,9 0 1,8 0 10,0 0 8,8 4,714. 0,6 l Balaya 37-39 300 0 0 0 13,4 0 0,9 -2,2 0 4,0 0 11,0 0 14,8 11,7LSD ns 7,1

De små sorte frugtlegemer (pyknider) i blad-pletterne er karakteristiske ved angreb af Septoria (hvedegråplet). Pletterne er oftest brune, men kan også være mere lyse, som på billedet. Flere af de dyrkede sorter er mindre modtagelige for Septoria.FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES


Timing af Septoriabekæmpelse og afprøvning af beslutningsstøttemodellerI tabel 21 er op til fem behandlingstidspunkter og for-skellige doser undersøgt. Som det fremgår, har smitte-trykket været lavt, og der er i næsten alle tilfælde kun opnået urentable eller usikre merudbytter.

I forsøgsled 12 og 13 er det forsøgt at time Septoriabe-kæmpelsen ved hjælp af programmet Planteværn Online henholdsvis en fugtmodel, hvor der er risiko for smitte med Septoria ved minimum 20 sammenhængende timer med bladfugt. Da vejrstationerne ikke måler bladfugt, er det defineret som perioder, hvor der enten har været målt RH > 85 procent og/eller minimum 0,2 mm nedbør pr. time. Hvis der har været minimum 20 sammenhæn-gende timer med bladfugt, udløses der en behandling. Fugtmodellen er tænkt som en beslutningsstøttemodel, men i forsøgene er Septoria bekæmpet, hvis der har væ-ret minimum 20 sammenhængende timer med bladfugt. Disse perioder er fastlagt via en Fieldsense vejrstation i umiddelbar nærhed af forsøgene. Fugtmodellen er lagt ind i CropManager, så forekomsten af risikoperioder kan følges og bruges som beslutningsstøtte ved bekæmpelse af Septoria.

I begge modeller udløses tidligst en behandling i vækst-stadium 32 (to knæ udviklet), og efter behandling er der en beskyttelsesperiode på 10 dage før antal dage med nedbør henholdsvis timer med bladfugt igen optælles. I sorter, der er mindre modtagelige for Septoria, tælles der først dage med nedbør hhv. bladfugt fra vækststadium 37 (fanebladet synligt). Der kan i alle sorter senest ud-løses en bekæmpelse i vækststadium 71 (kerneindhold vandagtigt, første kerner halv størrelse).

Kun effekten af Septoriabekæmpelse er belyst i model-lerne. Ved angreb af rust skulle derfor være anvendt Comet Pro og ved angreb af meldug Talius, da begge midler kun har begrænset eller ingen effekt mod Sep-toria. I årets forsøg har der dog ikke været behov for at anvende disse midler.

Ved udløst behov i forsøgsled 12 og 13 er der valgt løs-ninger, som indgår i de øvrige forsøgsled, dvs. Prosaro i vækststadium 32-33, Balaya i vækststadium 37-59 og Propulse + Folicur Xpert i vækststadium 61-71. Balaya er pt. ikke godkendt, og der er ved brug af Planteværn Online derfor anvendt den angivne dosis for Viverda ved brug af Balaya. De enkelte behandlinger i forsøgsled

TABEL 20. Svampebekæmpelse i mindre modtagelige hvedesorter. (E27)

Vinterhvede Sta-die

Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha

brunrust gulrust meldug Septoria hvedebladplet Udbytte

og mer-udbytte

Netto-mer-

udbytteca. 30/6

2020. 6 forsøg1. Ubehandlet - 0 0 0 17,7 0 99,3 -2. 0,3 l Prosaro EC 250


32 37-39 55-61 0 0 0 7,7 0 1,8 -4,9

3. 0,75 l Balaya0,5 l Balaya

37-39 55-61 0 0 0 6,5 0 2,5 -3,9


37-39 55-61 0 0 0 7,2 0 3,1 -2,3

5. 0,5 I Univoq0,5 l Balaya

37-39 55-61 0 0 0 7,6 0 3,5 -1,8


37-39 55-61 0 0 0 8,1 0 1,6 -2,7

7. 1,25 l Balaya 37-39 0 0 0 7,6 0 3,0 -2,88. 0,75 l Balaya 37-39 0 0 0 8,5 0 2,9 -0,89. 0,5 l Balaya 37-39 0 0 0 8,6 0 2,7 0,0

10. 0,75 l Univoq 37-39 0 0 0 8,5 0 2,4 -1,311. 0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert 37-39 0 0 0 10,4 0 1,0 -1,012. 0,75 l Univoq

0,5 l Balaya37-39 55-61 0 0 0 7,5 0 2,4 -4,0

13. 0,75 l Univoq0,3 l Orius Max 200 EW

37-39 55-61 0 0 0 9,7 0 2,4 -2,4

14. 0,5 l Univoq0,3 l Orius Max 200 EW

37-39 55-61 0 0 0 9,8 0 1,7 -2,0

15. 0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert0,35 l Prosaro EC 250

37-39 55-61 0 0 0 9,3 0 2,4 -1,1

LSD 1,5


12-13 fremgår af resultaterne under enkeltforsøgene til plan 0908720202.

I tre forsøg har alle forsøgsled været gennemført kor-rekt. Forsøgene har været udført i Informer (to forsøg) og Kvium. Smittetrykket har været lavt, og der er ikke op-nået rentable merudbytter for nogen af behandlingerne i gennemsnit af forsøgene. I et af de tre forsøg i Informer udløste hverken Planteværn Online eller fugtmodellen en behandling. I dette forsøg er der opnået 2,1 hkg pr. ha i nettomerudbytte i forsøgsled 8, men ellers ikke ren-table eller kun meget små nettomerudbytter. I det andet forsøg i Informer blev der udløst en enkelt behandling i Planteværn Online og to behandlinger ifølge fugtmodel-

len, men i samtlige led i dette forsøg er der kun opnået urentable merudbytter. I det sidste forsøg i Kvium blev der udløst tre behandlinger i både forsøgsled 12 og 13, men ingen af behandlingerne giver sikre merudbytter.

I et enkelt forsøg i Kvium blev forsøgsled 8 ikke udført, og dette forsøg er derfor vist for sig selv i tabel 21. I forsøgs-led 12 og 13 blev udført to behandlinger, men på forskel-lige tidspunkter. I dette forsøg er der heller ikke opnået sikre merudbytter for nogen af de 12 behandlinger.

De sidste to forsøg, som er vist i tabel 21, er udført i Sheriff og Kvium. Her er ved en fejl ikke anvendt de foreskrevne midler i forsøgsled 12, men derimod andre

TABEL 21. Timing af Septoriabekæmpelse i vinterhvede. (E28, E29, E30, E31, E32)

Vinterhvede Sta-die



brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hve-de-

bladplet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte

brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hve-de-

bladplet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte

brun-rust

gul-rust

meldug

Sep-toria

hve-de-

bladplet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte28/6 8/7 1/7

2020. 3 fs. 1 fs. ÷ led 8 2 fs. led 12 behandlet

med andre midler1. Ubehandlet - 0,3 0 0 11,6 0 102,9 - 0,01 0 0 33,8 0 99,6 - 0,05 0,03 0,02 12,3 0 105,5 -2. 0,3 l Prosaro EC 250

0,3 l Prosaro EC 2500,75 l Balaya 0,35 l Propulse SE 250 +0,15 l Folicur Xpert0,375 l Balaya1)

3132

37-39

55-61 71 0 0 0 2,9 0 4,6 -6,0 0 0 0 1,0 0 4,5 -6,2 0 0 0 1,4 0 6,8 -3,8

3. 0,3 l Prosaro EC 2500,3 l Prosaro EC 2500,75 l Balaya0,35 l Propulse SE 250 +0,15 l Folicur Xpert

3132

37-39

55-61 0 0,8 0 3,5 0 3,6 -4,9 0 0 0 2,0 0 0,9 -7,6 0 0 0 1,9 0 5,4 -3,14. 0,3 l Prosaro EC 250

0,75 l Balaya 0,35 l Propulse SE 250 +0,15 l Folicur Xpert

3237-39

55-61 0 0 0 4,8 0 1,7 -5,4 0 0 0 2,3 0 5,4 -1,7 0 0 0 1,6 0 3,1 -4,05. 1 l Balaya

0,35 l Propulse SE 250 +0,15 l Folicur Xpert

37-39

55-61 0 0 0 4,5 0 2,1 -4,7 0 0 0 1,5 0 1,4 -5,3 0 0 0 1,9 0 5,3 -1,56. 0,75 l Balaya


37-39

55-61 0 0 0 3,6 0 2,2 -3,5 0 0 0 3,3 0 3,6 -2,2 0 0 0 2,8 0 2,2 -3,57. 0,5 l Balaya


37-39

55-61 0 0 0 6,7 0 2,3 -2,3 0 0 0 2,8 0 2,5 -2,2 0 0 0 2,9 0 8,0 3,38. 0,75 l Balaya2)

0,35 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert

36-37

55-61 0 0 0 3,8 0 5,4 -0,4 - - - - - - - 0 0 0 3,8 0 2,9 -2,89. 0,375 l Balaya


37-39

55-61 0 0 0 4,2 0 1,7 -2,0 0 0 0 6,0 0 2,5 -1,2 0 0 0 2,6 0 3,6 -0,110. 0,75 l Balaya 37-39 0 0 0 5,0 0 4,0 0,2 0 0 0 4,3 0 2,2 -1,5 0 0 0 2,6 0 3,8 0,111. 0,5 l Prosaro EC 250

0,75 l Balaya33

55-61 0 0 0 5,9 0 3,7 -1,9 0 0 0 3,5 0 -0,7 -6,3 0 0 0 3,0 0 4,8 -0,812. Pl.værn Online, syg.3) 32-71 0 0 0 7,8 0 1,1 -2,7 0 0 0 5,5 0 -1,4 -6,5 0 0 0 2,0 0 6,0 0,113. Septoria fugtmodel3) 32-71 0 0 0 6,0 0 3,1 -1,1 0 0 0 1,6 0 4,4 -0,7 0 0 0 1,7 0 3,6 -2,9LSD ns ns ns

1) 14 dage efter sidste sprøjtning2) 5-6 dage før sprøjtning i st. 37-393) Se tekst


løsninger, som Planteværn Online har anbefalet. I forsø-get i Sheriff har der været udløst tre behandlinger i både forsøgsled 12 og 13, men på lidt forskellige tidspunkter. De højeste nettomerudbytter i forsøget på 4,3 til 6,8 hkg pr. ha er opnået i forsøgsled 7,9 og 12. I forsøget i Kvium har der været udløst to behandlinger i forsøgsled 12 og tre behandlinger i forsøgsled 13, men i ingen af de 12 forsøgsled er der opnået rentable merudbytter.

Der har været yderligere et forsøg efter planen, men med lavt udbytteniveau, ligesom der ikke har været an-vendt de foreskrevne svampemidler i forsøgsled 12. Der henvises Tabelbilaget tabel E31.

Det vurderes ud fra de opnåede merudbytter, at der i flere af forsøgene har været anvendt for høj en indsats i både forsøgsled 12 og 13.

Bekæmpelse af Septoria via Planteværn Online hhv. fugtmodellen har også været testet i tidligere års Lands-forsøg, men efter en lidt anden forsøgsplan. Der henvi-ses til Oversigt over Landsforsøgene i 2014-2019.


DroneflyvningerI tre af forsøgene i tabel 21 i Kvium er der udført drone-flyvninger med et multispektralt kamera for at måle bio-massen (NDVI/NDRE). Droneflyvningerne er foretaget før 2.,3., 5. og 6. sprøjtning samt ca. 14 dage efter sidste behandling i forsøgsled 2. I to af forsøgene er første må-ling dog ikke foretaget.

Droneflyvningerne er udført for at se, om der er nogen sammenhæng mellem de målte biomasser, angreb af svampesygdomme og de opnåede merudbytter for svampesprøjtning. Der har ikke været sikre forskelle på biomassen i de enkelte forsøgsled i nogen af forsøgene. Dette skyldes nok, at der har været et lavt smittetryk i de tre forsøg. I flere forsøg i 2019 var der store merudbytter for svampebekæmpelse, og der blev målt sikre forskelle i biomasse mellem ubehandlede og behandlede led og i nogle tilfælde også mellem forskellige svampebehand-linger.

Data kan ses under enkeltforsøgenes resultater til forsøg 090872020 (forsøg 003,004 og 005) og i tabelbilaget tabel E32.

Effekt af svampebekæmpelse i vækststadium 32I flere af forsøgsplanerne er effekten af en tidlig sprøjt-ning i vækststadium 32 (to knæ udviklet) omkring 1. maj efterfulgt af en delt aksbeskyttelse sammenlignet med forsøgsled, hvor der kun er udført en delt aksbeskyt-telse. I tabel 22 ses en sammenstilling af i alt 28 forsøg fra 2020. Der har hovedsagelig været svage til moderate angreb af Septoria i forsøgene og i enkelte forsøg i mod-tagelige sorter også gulrust.

I gennemsnit af forsøgene er opnået et bruttomerud-bytte på 1,1 hkg pr. ha for behandlingen i vækststadium 32, hvilket ikke er statistisk sikkert og ikke rentabelt. I de fleste forsøg har været anvendt 0,3 l pr. ha Prosaro i vækststadium 32. I gennemsnit af de 28 forsøg er der således ikke så tidlige eller kraftige angreb, at en behand-ling i vækststadie 32 har været nødvendigt. Det fremgår også, at 81 procent af bruttomerudbyttet ved tre sprøjt-ninger er opnået ved de to behandlinger ved den delte aksbeskyttelse.

Et forsøg skiller sig ud. I dette forsøg er der opnået et højt merudbytte for den tidlige behandling nemlig et netto-merudbytte på 11,8 hkg pr. ha. Dette forsøg er udført i den gulrustmodtagelige sort Drachmann, og allerede ved sprøjtning i vækststadie 32 var der gulrust i forsøget, som herefter udviklede sig til kraftige angreb. Sene be-handlinger med 0,5 l pr. ha Balaya i vækststadie 37-39 og 55-61 kunne ikke i tilstrækkelig grad bekæmpe gulrust.

TABEL 22. Opnåede merudbytter for svampebehandling i vækststadium 32 (E33).

Vinterhvede Sta-die


brun-rust

gul-rust

mel-dug

Sep-toria

hve-de-

blad-plet

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytteca. 21/6

2020. 28 forsøg1. Ubehandlet - 0,8 3,4 0 13,4 0,5 98,4 -2. 0,3 l Prosaro

0,5 l Balaya0,35 l Propulse +0,15 Folicur Xpert

321)

37-392) 55-613)

0,07 0,05 0 5,5 0,2 5,8 -1,13. 0,5 l Balaya

0,35 l Propulse +0,15 Folicur Xpert

37-392)

55-613)

0,1 0,3 0 5,5 0,2 4,7 -0,8LSD 1,6

1) I fire forsøg er anvendt 0,3 l Proline Xpert.2) I seks forsøg er anvendt 0,75 l Balaya og i seks forsøg er anvendt 0,75 l

Univoq.3) I 16 forsøg er anvendt 0,5 l Balaya.


Forsøget med de næsthøjeste nettomerudbytter på 2,9 hkg pr. ha blev også udført i en gulrustmodtagelig sort nemlig Kalmar. Gulrusten dukkede dog først sent op i forsøget, og der blev heller ikke opnået sikre merudbyt-ter for behandling i vækststadie 32 i dette forsøg.

Tidligere års forsøg viser også, at der kun ved tidlige an-greb af gulrust i gulrustmodtagelige sorter eller ved me-get meldug eller meget Septoria tidligt, er økonomi i en tidlig bekæmpelse.

I figur 10 ses de opnåede brutto- og nettomerudbytter i enkeltforsøgene. Der er regnet med 70 kr. pr. ha til ud-bringning.

I 46 procent af forsøgene er behandlingen i vækststadi-um 32 rentabel, men nettomerudbytterne er meget lave i mange af forsøgene. I 2015, 2016, 2017 og 2019 var sprøjtningen i vækststadie 32 rentabel i 50, 30, 53 hen-holdsvis 56 procent af forsøgene under de daværende smittetryk og prisforhold. I 2018 er sammenstillingen ikke lavet, men dette år var der generelt lav rentabilitet i svampebekæmpelse grundet den lange tørre sommer.

Svampebekæmpelse i forskellige sorter og årDer er i gennemsnit af årets forsøg i de dyrkede sorter 7,8 hkg pr. ha i bruttomerudbytte for svampebekæm-pelse. Merudbytterne dækker over mange forsøg med svage angreb af Septoria og lave merudbytter for svam-pebekæmpelse til forsøg med gulrust i gulrustmodtage-lige sorter med relativt store merudbytter for svampebe-kæmpelse. De anvendte strategier varierer fra forsøg til forsøg, men omkostningerne til svampesprøjtning inkl. udbringning beløber sig til ca. 6-7 hkg pr. ha.

I tabel 23 ses en sammenstilling af de opnåede brutto-merudbytter for svampebekæmpelse i forskellige sorter af vinterhvede i 2015 til 2020. Der er udvalgt sortsforsøg med de anvendte strategier for svampebekæmpelse i de pågældende år samt planteværnsforsøg med en relativt stor indsats af svampemidler. Middelvalget har både i sorts- og planteværnsforsøgene varieret fra år til år, men kun forsøgsled med godkendte midler er hidtil medtaget i sammenstillingen. I 2020 er dog også medtaget 14 for-søg, hvor der indgår en enkelt behandling med Balaya. Midlet har i årets forsøg ikke klaret sig bedre end de nu-værende løsninger grundet et lavt smittetryk af Septoria i mange forsøg. Formålet med sammenstillingen er at be-lyse årsvariationen i de opnåede merudbytter for svam-

-6-4-202468

10121416

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27

Mer

udby

tte,

hkg

pr. h

a

Forsøgsnr.

Opnåede merudbytter for svampebekæmpelse i vækstst. 32

Bruttomerudbytte Nettomerudbytte

FIGUR 10. Opnåede merudbytter for svampesprøjtning i vækststadium 32 i 28 forsøg i tabel 22.

TABEL 23. Årsvariation i bruttomerudbytte for svampebekæmpelse i vinterhvede1)

Vinterhvede

2015 2016 2017 2018 2019 2020

Antal for-søg

Merudb.,hkg

pr. ha

Antal for-søg

Merudb.,hkg

pr. ha

Antal for-søg

Merudb.,hkg

pr. ha

Antal for-søg

Merudb.,hkg

pr. ha

Antal for-søg

Merudb.,hkg

pr. ha

Antal for-søg

Merudb.,hkg

pr. ha

Benchmark 4 5,0 12 10,7 17 15,3 8 1,9 15 32,5 7 22,7Drachmann - - 6 6,8 4 13,5 3 1,9 5 19,4 8 9,4Graham 4 5,0 6 12,7 4 14,4 4 4,0 6 12,2 7 6,9Informer - - 6 8,3 4 10,0 5 0,0 14 9,7 23 4,0KWS Extase - - - - 4 7,5 3 1,2 5 11,8 11 5,3KWS Lili 4 8,9 7 14,7 4 27,2 3 4,6 6 17,7 6 13,2Kvium - - - - 4 26,3 3 1,1 6 15,4 16 5,5Sheriff 4 4,6 7 8,1 19 11,4 7 1,8 15 17,0 14 8,0Torp 16 9,5 18 13,4 23 18,6 13 2,1 13 13,0 6 9,2Vægtet gennemsnit2) 7,7 11,7 15,7 2,0 17,4 7,8

1) Se tekst.2) I forhold til antallet af forsøg.


pebekæmpelse. Merudbytterne er både et udtryk for de dyrkede sorter og deres modtagelighed, årets smittetryk, midlernes effektivitet og de anvendte strategier i forsø-gene. Den generelle udvikling i svampeangrebene i 2020 fremgår af figurerne først i dette afsnit. Tilsvarende figu-rer findes i Oversigt over Landsforsøgene i de respektive år.

I gennemsnit af alle forsøg i Informer er der kun opnået et bruttomerudbytte på 4,0 hkg pr. ha og op til 14,0 hkg pr. ha, mens der i den gulrustmodtagelige sort Bench-mark er opnået de højeste bruttomerudbytter på i gen-nemsnit 22,7 hkg pr. ha og op til 37,9 hkg pr. ha.

Hvert år er der i Oversigt over Landsforsøgene på sam-me måde vist det gennemsnitlige bruttomerudbytte for svampebekæmpelse i de mest dyrkede sorter de pågæl-dende år. Skal de opnåede merudbytter vurderes ud fra de dyrkede sorter, henvises således til Oversigt over Landsforsøgene i de pågældende år.

Bortset fra tørkeåret 2018 skal vi tilbage til 2011 for at finde merudbytter på samme lave niveau som i 2020. I foråret 2011 var der også en meget tør periode.

Gradueret tildeling af svampemidlerDer har i 2020 været gennemført forsøg med gradueret tildeling af svampemidler efter biomasse efter to forsøgs-planer. Teorien bag gradueret tildeling af svampemidler efter biomasse er, at det ved graduering tilstræbes at der skal være samme koncentration af svampemiddel i alle blade. I områder med stor biomasse skal dosis derfor øges, og i områder med lille biomasse skal den nedsæt-tes.

I demoforsøgene i tabel 24 er effekten af gradueret til-deling af svampemidler i hvede ud fra biomasse belyst i storskalaforsøg. De fire gentagelser har været min. 100 meter lange og typisk 24 meter brede (efter sprøjtebom-mens længde). Der er afsat et ubehandlet område på 24 x 30 meter, hvor angrebene af svampesygdomme er bedømt. Formålet med forsøgene er også at vurdere, om det er let for landmanden og konsulenten at lave en tildelingsfil og graduere herefter.

Lokalt er der lavet tildelingskort ud fra satellitbilleder i Cropsat på markniveau. Det er tilstræbt, at den gennem-snitlige dosis i forsøgsled 2 skal være så tæt som mulig på forsøgsled 1 og den gennemsnitlige dosis i forsøgsled 4 skal være så tæt som mulig på forsøgsled 3. Da tildelings-kortere er lavet på basis af et delområde af hele marken og ikke kun på basis af forsøgsparcellerne, skal man dog være opmærksom på, at den samlede dosis både kan være lidt højere og lidt lavere i de graduerede områder.

Demoforsøgene er tilstræbt anlagt i marker med relativ stor, men ikke unaturlig stor variation. Forsøgene er til-stræbt anlagt i relativ modtagelige sorter, da en evt. for-del ved gradueret tildeling vurderes at være størst ved et vist smittetryk. Et eventuelt merudbytte for at graduere svampemiddel vurderes at være størst i uensartede mar-ker og ved højt smittetryk.

Forsøgene er anlagt på bedrifter med udstyr til gradueret sprøjtning og udbyttemåler på mejetærsker eller bedrif-ter med brovægt. Forsøgene er høstet med landman-dens mejetærsker.

Landmandens løsning ved svampebekæmpelse omkring vækststadie 37-39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet),

I 2020 blev der set angreb af den sjældne svampesygdom Omp-halina pyxidata (intet dansk navn) i enkelte hvede- og vinter-bygmarker. Alt vintersæd, vårbyg og græsser kan angribes. Rug skulle være mest robust for angreb, og der er ingen oplysninger om modtageligheden af havre. Områdevis i marken er væksten svækket. Rengøres rødderne forsigtigt, ses de små knolde, som ligner lidt store cyster af havreål. Knoldene er først hvide og se-nere brune. Der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse.

FOTO: ANNEMETTE PAGTER, VELAS


og 55-61 (skridning til begyndende blomstring) er gra-dueret +/÷ 20-25 procent. I forsøgsled 3 er der anvendt 80 procent af denne dosis, og tildelingen af denne dosis er gradueret i forsøgsled 4.

Tabel 24 viser resultaterne fra to forsøg, som er udført i sorterne KWS Zyatt og RGT Saki. De viste sygdomsbe-dømmelser er fra de behandlede forsøgsled. Bedømmel-serne i det ubehandlede område i de to marker fremgår af enkeltforsøgene 0908920 løbenummer 004 og 005. I KWS Zyatt er der op til 20 procent dækning af gulrust tre uger efter sidste behandling og i RGT Saki kun svage angreb af gulrust. Angrebene af Septoria er relativt svage i begge forsøg. Der er ikke opnået sikre merudbytter for graduering af dosis, og der har heller ikke været sikre forskelle på de to doser. Det gælder også i de to enkelt-forsøg.

Der er udført yderligere tre forsøg, men der var tørke-stress hhv. stor variation i disse forsøg. Hvis demoforsø-gene anlægges i marker med stor variation i udbyttet, er der risiko for, at variationen er større end det evt. mer-udbytte, der er for gradueret tildeling af svampemidler.

I et yderligere forsøg lykkedes ikke at trække data ud af marksprøjten på grund af tekniske problemer. Det har været tilstræbt at udføre yderligere et forsøg, men det har ikke været muligt blandt andet grundet tekniske ud-fordringer og et relativt stort arbejde for landmanden i forbindelse med forsøgene. Tidsforbruget med at udfor-

me tildelingskort og styring af tildelingsfiler på sprøjten vurderes at være lavt, men forudsætter kendskab til eller erfaring med det aktuelle udstyr.

Nederst i tabel 24 ses resultater fra forsøg i 2019, hvor der var et væsentlig højere smittetryk af svampesygdom-me og et sikkert merudbytte for at graduere dosis efter biomasse. I 2019 indgik der kun to forsøgsled i afprøv-ningen.

I forsøget i tabel 25 er effekten af gradueret svampe-bekæmpelse i vækststadie 37-39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet) og vækststadie 55-61 (skridning til begyn-dende blomstring) ud fra biomasse også undersøgt i stor-parcelforsøg. Forsøgene er tilstræbt anlagt i marker med variation, men ikke med unaturlig stor variation. Dosis er gradueret med +/÷20-25 procent efter biomasse.

Teknologisk Institut har med specialudstyr registreret svampesygdomme i vækststadium 37-39, vækststadium 55-61 og tre uger efter sidste behandling således, at der for hver 10 meter igennem de enkelte parceller er regi-streret svampeangreb og sammenhørende GPS-koordi-nater for de enkelte delbedømmelser i parcellen.

Der er udført biomassemåling fra drone med multispek-tralt kamera med højpræcisions GPS, som muliggør ud-formning af tildelingskort til gradueret tildeling af svam-pemidler i de enkelte parceller. Forsøgene er høstet med flowmåling og højpræcisions GPS-udstyr. Høstudbyttet

TABEL 24. Gradueret dosering af svampemidler i storskalaforsøg i vinterhvede. (E34)

Vinterhvede Stadie


brunrust gulrust meldug Septoria hvede-bladplet Udbytte

og merudbytteca. 2/7

2020. 2 fs.1. Svampebekæmpelse, ensartet tildeling,

100 procent af anbefalet dosis37-3955-61 0 0 0 2,0 0 113,3

2. Svampebekæmpelse, gradueret tildeling, 100 procent af anbefalet dosis

37-3955-61 0 0 0 1,8 0 0,9

3. Svampebekæmpelse, ensartet tildeling, 80 procent af anbefalet dosis

37-3955-61 0 0 0 2,5 0 -1,1


37-3955-61 0 0 0 2,5 0 3,3

LSD ns

2019. 8 fs. 5 fs. 1. Svampebekæmpelse, ensartet tildeling,

100 procent af anbefalet dosis37-3955-61 0 10,0 2,0 26,0 3,0 92,1


37-3955-61 0 10,0 2,0 26,0 3,0 2,7

LSD 2,4


georefereres punktvist som delmålinger i de enkelte par-celler, hvilket muliggør en geostatistisk analyse af udbyt-tet. Analysen er udført af Teknologisk Institut og belyser sammenhængen mellem biomassemåling, svamperegi-strering og punktvise høstudbytter i parcellerne.

Der har været udført to forsøg, men kun i et forsøg har der været brugbare resultater. Et forsøg blev fejlbehand-let, så det graduerede forsøgsled fik en overdosering i forhold til forsøgsleddet med ensartet tildeling.

Resultaterne af det brugbare forsøg ses i tabel 25. Be-handlingerne i vækststadie 37-39 og 55-61 er gradueret i forsøgsled 3. De to behandlinger er udført 23. maj hhv. 9. juni.

Forsøget er udført i Kvium, og der har været et meget lavt smittetryk. Der har ikke været forskelle på angrebs-graderne ved gradueret og ikke gradueret tildeling af svampemidler. Der har heller ikke været sikre forskelle på udbyttet ved ensartet tildeling hhv. gradueret tilde-ling. Udbyttedata og en nærmere beskrivelse af ana-lyserne findes som pdf-notat under enkeltforsøg 002 i forsøg 090882020.

I 2019 blev udført to tilsvarende forsøg, hvor der var et højere smittetryk. Der henvises til Oversigt over Lands-forsøgene 2019 side 83.

Brug af forskellige vejrdataI tabel 26 ses resultatet af forsøg efter en ny forsøgsplan. Formålet er at vurdere, om udbyttet og forbruget af

svampemidler er afhængig af, om der i Septoriamodel-len i CropManager benyttes vejrdata fra DMI eller fra egen vejrstation på bedriften. Forsøgene er udført som storskalaforsøg. Undersøgelsen er gennemført for IPM-midler bevilliget af Miljøstyrelsen.

I Septoriamodellen i CropManager er der en såkaldt ri-sikoperiode for angreb af Septoria, når der i mindst 20 timer i træk har været bladfugt, og afgrøden samtidig er i vækststadium 32 (to knæ udviklet) til 71 (kerneind-holdet vandagtigt, første kerner halv størrelse). Optæl-lingen starter i vækststadie 32 for modtagelige sorter og fra vækststadie 37 (fanebladet synligt) i mindre modta-gelige sorter. Hvis der behandles med effektive løsnin-ger, er der en beskyttelsesperiode på 10 dage, hvorefter varigheden af bladfugt igen følges.

Da der ikke måles bladfugt på ret mange af DMI`s vejr-stationer, er bladfugt defineret som en time med over 85 procent relativ luftfugtighed eller med mindst 0,2 mm nedbør. DMI måler nedbør på 243 lokaliteter og relativ fugtighed på 61 lokaliteter. CropManager trækker ved brug af DMI-data på disse data i 10 x 10 km grid. Ved brug af egen vejrstation anvendes derimod vejrdata på egen lokalitet. Det er muligt i CropManager også at an-vende data fra lokale vejrstationer og indtil videre data fra Fieldsense og Ranch System vejrstationer.

I fire af forsøgene, som er udført i Sønderjylland, er der anvendt en Fieldsense vejrstation, som har stået i umid-delbar nærhed af forsøget. I et af forsøgene er fugtmå-leren i Fieldsense dog blevet skiftet meget sent, så der i stedet måtte anvendes en Fieldsense vejrstation ca. 1.000 meter fra forsøget. I to af forsøgene, som er udført på Bornholm, er anvendt en Ranch system vejrstation, som har stået ca. 1.000 meter fra forsøgene. Når vejrdata fra de lokale vejrstationer vurderes, kan det ikke afgøres, om målingerne er korrekte, men kun om de ser sandsyn-lige ud.

De seks forsøg er udført i sorterne Kvium (to forsøg), Torp (to forsøg), Sheriff og KWS Kerrin, som alle er modtage-lige eller meget modtagelige for Septoria.

Resultaterne ses i tabel 26. Der har ikke været forskel på de opnåede merudbytter ved brug af DMI-data hhv. brug af data fra de lokale vejrstationer. Det gælder også i alle enkeltforsøgene.

TABEL 25. Gradueret dosering mod svampesygdomme i vin-terhvede.

Vinterhvede Stadie

Pct. dækning med

Sep-toria8/6

Sep-toria 25/6

hvede-blad-plet 25/6

gul-rust

25/6

2020. 1 forsøg 1. Ubehandlet - 3,1a 3,0a 0,23a 0,1a2. 0,3 l Prosaro EC1)

0,6 Balaya1)

0,35 I Propulse SE 2501) +0,15 Folicur Xpert

3237-39

55-61 2,7b 2,1b 0,05b 0,005b3. 0,3 l Prosaro EC 2501)

0,6 Balaya2)

0,35 I Propulse SE 2502) +0,15 Folicur Xpert

3237-39

55-61 2,7b 2,1b 0,02b 0,002bLSD

1) Ensartet tildeling2) Gradueret tildeling


Ved bekæmpelsesbehov er valgt de løsninger, som land-manden bruger. Der har ikke været særlig stor forskel på de udførte behandlinger i de seks forsøg ved brug af DMI-data hhv. brug af lokale vejrdata.

I to af forsøgene i Sønderjylland er der udført identiske behandlinger i forsøgsled 1 og 2 – nemlig tre behand-linger. I et tredie forsøg er der udløst tre behandlinger i begge forsøgsled, men en af behandlingerne er udløst en uge tidligere i forsøgsleddet med egen vejrstation. I det sidste forsøg er der udløst to behandlinger i begge forsøgsled, og en af behandlingerne er udført en uge tid-ligere i forsøgsleddet med egen vejrstation.

Det ene forsøg på Bornholm har ligget på den nordlige del af øen, hvor det er meget kuperet. Grundet terræn-forskelle kan vejret variere en del i forhold til vejret ude ved kysten, hvor DMI´s målestation står. I dette forsøg er der udløst to behandlinger ved brug af data fra DMI og tre behandlinger ved brug af lokal vejrdata. De to behandlinger er udløst på de samme tidspunkter i for-søgsled 1 og 2.

Det andet forsøg på Bornholm er udført på den sydøst-lige side af Bornholm, hvor terrænet er forholdsvis fladt. I dette forsøg er der i begge forsøgsled udløst to behand-linger dog er den ene behandling udført seks dage før i forsøgsleddet med brug af DMI-data.

De enkelte behandlinger i de seks forsøg i forsøgsled 1-2 fremgår af resultaterne for enkeltforsøgene efter for-søgsplan 090932020.

Da der ikke indgår et ubehandlet forsøgsled, kan det ikke vurderes, om der har været udført et passende antal behandlinger i forsøgene. Smittetrykket er dog vurderet som relativt lavt i alle forsøgene.

Effekt af sortsblandingerFlere forsøg har vist, at sortsblandinger kan nedsætte angrebsgraden af svampesygdomme og øge udbyttet lidt i forhold til gennemsnittet af sorterne i blandingen. Ved at nedsætte sygdomstrykket forsinkes risikoen for ”nedbrud” af sorternes resistens, ligesom risikoen for resistensudvikling hos Septoria mod svampemidler ned-sættes.

Forsøgene med afprøvning af sortsblandinger er fortsat i 2020. I 2017-2019 indgik andre sortsblandinger i forsø-gene, og resultaterne kan ses i Oversigt over Landsforsø-gene i 2019 side 84, Oversigt over Landsforsøgene 2018 side 58 og Oversigt over Landsforsøgene 2017 side 59.

I 2020 er der mindre modtagelige sorter i sortsblandin-gerne end i 2019, hvor der indgik flere gulrustmodtage-lige sorter, og der var et højt smittetryk af gulrust. Jo min-dre modtagelige sorter, som indgår i sortsblandingerne jo mindre effekt forventes af sortsblandinger.

Sorterne Informer, Kvium, KWS Extase og Sheriff har ind-gået i forsøgene i renbestand og i sortsblandinger med to, tre eller fire af sorterne. I tabel 27 ses sorternes ind-gruppering i modtagelighed mod svampesygdomme pr.

TABEL 26. Brug af forskellige vejrdata i Septoriamodellen i Cropmanager - storskalaforsøg. (E35)

Vinterhvede


brunrust gulrust meldug Septoria hvede-bladplet Udbytte

og merudbytteca. 3/7

2020. 6 forsøg 1. Septoriamodellen i Cropmanager baseret på

vejrdata fra DMI1) 0,5 0 0 1,9 0 118,02. Septoriamodellen i Cropmanager baseret på

vejrdata fra lokal vejrstation1) 0,5 0 0 1,9 0 -0,3LSD ns

1) Se tekst for behandlinger i enkeltforsøgene i de to forsøgsled.

TABEL 27. De fire hvedesorters modtagelighed over for svam-pesygdomme. Kilde: www.sortinfo.dk.

Sort meldug(0-3)1)

gulrust(0-3)1)

brunrust (0-3)1)

Septoria(0-3)1)

hvede-bladplet

(0-3)1)

2020.1. Informer 1 1 2 1 12. Kvium 1 1 3 2 23. KWS Extase 1 1 2 1 24. Sheriff 1 3 2 2 2

1) 0-3 skala, hvor 0 er ikke modtagelig, og 3 er meget modtagelig. For gulrust går skalaen til 4 (ekstrem modtagelig).


august 2020 i Sortinfo.dk. Der har i forsøgene kun været angreb af Septoria, og der har været moderate angreb.

Resultaterne af to forsøg i 2020 ses i tabel 28. Der er udført yderligere to forsøg, hvor der har været stor va-riation, og resultatet af disse forsøg kan ses i Tabelbilag E37. Der har været anlagt yderligere to forsøg, men her er ikke opnået brugbare resultater.

De svageste angreb af Septoria har været i Informer og i sortsblandinger med en høj andel af Informer (forsøgs-led 5-6). I Informer, KWS Extase og nogle af sortsblandin-gerne har der ikke været betaling for nogle af de afprøve-de svampebehandlinger. I de øvrige sorter og sortsblan-dinger er der kun opnået relativ små nettomerudbytter. De største udbytter er målt i KWS Extase.

I figur 11 ses angrebene af Septoria i sortsblandingerne i forhold til gennemsnittet af enkeltsorterne i blandinger-ne i de to forsøg ved sidste bedømmelse i slutningen af juni. Det fremgår, at angrebene af Septoria er blevet re-duceret i næsten alle sortsblandinger i forhold til angre-bene i enkeltsorterne. I gennemsnit af alle behandling er

og sortsblandinger er dækningen i sortsblandingerne ca. 1 procentpoint mindre end i sorterne i renbestand.

TABEL 28. Brug af sortsblandinger mod svampesygdomme i vinterhvede. (E36, E37)

Vinterhvede

Pct. dækning med Hkg kerne

gulrust Septoria Udbytte Nettoudbytte

A1) B2) C3) D4) A1) B2) C3) D4)

A1) B2) C3) D4)

Gen-nemsnit

udbytte

B2) C3) D4)

Gen-nemsnit

nettoudbytte

ca. 28/6

2020. 2 forsøg1. Informer 0 0 0 0 6,8 2,3 1,8 8,5 116,2 119,2 118,2 119,4 118,2 112,8 113,3 116,3 114,62. Kvium 0 0 0 0 15,6 4,4 4,9 5,8 112,7 118,0 116,6 117,2 116,1 111,6 111,7 114,1 112,53. KWS Extase 0 0 0 0 12,8 2,9 3,2 3,4 120,6 123,4 122,8 123,3 122,5 117,0 117,9 120,2 118,94. Sheriff 0 0 0 0 15,1 8,8 4,9 5,1 106,9 113,7 113,6 111,6 111,5 107,3 108,7 108,5 107,95. Sortsblanding 1,

Informer, Kvium 0 0 0 0 9,0 2,6 2,6 3,5 114,9 (121,8)5) 117,2 116,7 117,6 (115,4)5) 112,2 113,6 114,06. Sortsblanding 2,

Informer, Kvium, KWS Extase 0 0 0 0 9,5 2,6 2,8 3,8 117,5 122,6 121,1 118,6 120,0 116,2 116,2 115,5 116,4

7. Sortsblanding 3, Informer, Kvium, KWS Extase, Sheriff 0 0 0 0 14,3 3,1 3,4 4,1 114,1 120,1 119,0 121,0 118,6 113,8 114,1 118,0 115,0

8. Sortsblanding 4, Informer, Kvium, Sheriff 0 0 0 0 11,9 3,7 9,7 3,4 112,6 116,4 118,0 117,2 116,0 110,1 113,1 114,1 112,4

LSDsorter 3,31LSDsvampebekæmpelse nsLSDvekselvirkning ns

1) Ingen svampebekæmpelse2) 0,3 l Prosaro EC 250 st. 32; 0,6 l Balaya st. 37-39; 0,3 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert st. 55-61 3) 0,6 l Balaya st. 37-39; 0,3 l Propulse SE 250 + 0,15 l Folicur Xpert st. 55-614) 0,6 l Balaya st. 37-395) ( ) = kun 2 gentagelser i et af forsøgene

-6

-4

-2

0

2

4

6

A B C D Gns.

Dæ

knin

g m

ed S

epto

ria i

proc

ent

Svampebekæmpelse

Blandingseffekt i forhold til gennemsnittet af de indgående sorter i blandingen

Informer/Kvium/KWS Extase/Sheriff

Informer/Kvium Informer/Kvium/KWS Extase

Informer/Kvium/Sheriff

FIGUR 11. Effekten af sortsblandinger i vinterhvede på angreb af Septoria i to forsøg i tabel 28. Forskellen på sygdomsangre-bene i sortsblandingerne og angrebene i enkeltsorterne i blan-dingerne er vist.


I figur 12 ses udbyttedata. Det fremgår, at udbytterne er øget med 0-3 hkg pr. ha i sortsblandingerne i forhold til det forventede ud fra udbytterne i enkeltsorterne. I gennemsnit af alle behandlinger og sortsblandinger er udbyttet øget med ca. 1 hkg pr. ha i sortsblandingerne.

Forsøgene med sortsblandinger fortsætter.

Pesticidrestfri dyrkning af brødhvedeI et nyt projekt undersøges, hvilke pesticidrester, der findes i danskdyrkede kornafgrøder til konsum, og om målrettet dyrkning i givet fald kan eliminere disse pesti-cidrester. Undersøgelserne er udført i rug, hvede, havre og vårbyg. Resultaterne er afrapporteret i havreafsnittet.

Monitering af fusariumtoksiner i vinterhvedeI 17 ud af 24 prøver kunne der påvises DON, men indhol-dene var i alle tilfælde under grænseværdien. ZEA blev kun påvist i fire prøver og i alle tilfælde under grænse-værdien. 20 marker var pløjet, og fire marker var upløjet med forfrugt vinterraps. Alle prøver er fra tidligt høstede marker.

For at vurdere niveauet af fusariumtoksiner i dansk dyr-ket vinterhvede er der siden 2003 hvert år analyseret 45 til 100 prøver. I flere af årets forsøg med svampebe-kæmpelse i vinterhvede er der udtaget kornprøver ved høst. Tidligere har der været udtaget prøver både fra

pløjede og upløjede marker, men fra 2014 er der kun udtaget prøver i pløjede marker, og der er udtaget færre prøver. Hvis der er udtaget prøver i upløjede marker, har det været med forfrugter, som kun i begrænset omfang opformerer Fusarium. Der er i 2020 undersøgt 24 prø-ver. Prøverne er analyseret for følgende fem toksiner: Deoxynivalenol (DON), nivalenol (NIV), T-2, HT-2 og zea-ralenon (ZEA). NIV blev kun analyseret indtil 2010. T-2 og HT-2 er fra og med 2011 kun analyseret i omkring 20 procent af prøverne, fordi analyser i alle tidligere år vi-ste et meget lavt niveau i vinterhvede. DON, NIV, T-2 og HT-2 giver diarre og nedsætter tilvæksten. ZEA kan være årsag til reproduktionsproblemer hos grise.

EU’s grænseværdier for hvede til human ernæring er 1.250 μg DON pr. kg og 100 μg ZEA pr. kg. For korn til foderbrug er der i EU fastsat såkaldte vejledende grænseværdier. Disse grænseværdier anvender SEGES Videncenter for Svineproduktion. Den vejledende græn-seværdi i fuldfoder til svin er 900 μg DON pr. kg. Med omkring 70 procent hvede i foderblandingen, svarer den vejledende grænseværdi i foderkorn til grænseværdien for korn til human ernæring. For ZEA er den vejledende grænseværdi i fuldfoder til smågrise og gylte 100 μg ZEA pr. kg og i fuldfoder til søer og slagtesvin 250 μg ZEA pr. kg. For det samlede indhold af HT-2 og T-2 har SEGES Vi-dencenter for Svineproduktion fastsat en grænseværdi på 500 μg pr. kg.

Fra hver mark, hvor der er udtaget en kornprøve, er der indhentet oplysninger om dyrkningsteknik med videre. Sammenhænge mellem indholdet af fusariumtoksiner, dyrkningsteknik og klima søges klarlagt. Resultaterne publiceres hvert år på Landbrugsinfo.dk.

-2

-1

0

1

2

3

4

A B C D Gns.

Udb

ytte

i hk

g pr

. ha

Svampebekæmpelse

Blandingseffekt i forhold til gennemsnittet af de indgående sorter i blandingen

Informer/Kvium/KWS Extase/Sheriff

Informer/Kvium Informer/Kvium/KWS Extase

Informer/Kvium/Sheriff

FIGUR 12. Effekten af sortsblandinger i vinterhvede på udbyt-te i to forsøg i tabel 28. Forskellen på udbytterne i sortsblan-dingerne og udbytterne i enkeltsorterne i blandingerne er vist.

Angreb af aksfusarium. Angreb viser sig ved at nogle af småak-sene nødmodner (partiel nødmodning). Flere fusariumarter danner toksiner.



I tabel 29 ses en oversigt over procent prøver med fund af DON. DON blev påvist i 7 prøver med op til 430 ug pr. kg. ZEA blev kun påvist i fire prøver med op til 13 ug pr. kg. Påvisningsgrænserne er over 50 og 5 μg pr. kg for DON henholdsvis ZEA. Indholdet af HT-2 og T-2 er un-dersøgt i fem prøver, men blev ikke påvist.

Alle prøverne er høstet i perioden 4.-17. august. Tidlige-re undersøgelser viste, at toksinindholdet kan stige ved sen høst som følge af ustadigt vejr. Vejrforholdene under blomstring har dog større betydning end høstdatoen.

Svampemidlernes effektI tabel 30 ses den relative virkning af de godkendte midler mod svampesygdomme i korn. Jo flere stjerner, jo bedre effekt mod de enkelte sygdomme. Ud fra ef-fekterne kan de opnåede nettomerudbytter i forsøgene dog ikke udledes.

Skemaet er udarbejdet i samarbejde med Aarhus Uni-versitet og er baseret på resultater fra forsøg både fra Aarhus Universitet og Landsforsøgene®. Grundlaget er forsøg med nedsatte doser. Der er en vis spredning i be-kæmpelseseffekten fra forsøg til forsøg afhængigt af an-vendt dosis, antal behandlinger, angrebsniveau, og hvor lang tid efter sprøjtning effekten er målt.

Der er sket få ændringer i forhold til 2019 dog er flere af triazolernes effekt mod Septoria nedjusteret som følge af resistensudvikling hos svampen.

Svampemidler indeholdende triazolet epoxiconazol er blevet forbudte og må kun anvendes og opbevares ind-til 30. oktober 2021. Bell, Opera og Viverda indeholder epoxiconazol.

I tabel 31 ses den relative virkning af nye, ikke godkendte svampemidler, som indgår i landsforsøgene i korn i 2020. Univoq har været afprøvet under navnet GF-3307 i 2017 og 2018. Univoq forventes ifølge firmaet godkendt til sæson 2022. Univoq har i landsforsøgene været afprøvet i hvede og i enkelte forsøg i rug og rajgræs.

Normaldoseringen for Univoq er fastlagt til 1,38 liter pr. ha, men i forsøgene er der taget udgangspunkt i 1,5 l som normaldosering. Univoq indeholder et nyt aktivstof med ny virkemekanisme, nemlig 50 g pr. liter fenpicoxamid, som kommercielt er navngivet InatreqTM Active, lige-som der er iblandet prothioconazol, som også indgår i Proline. Indholdet af prothioconazol i 1,0 l Univoq svarer til 0,4 l Proline. Midlet har, som det fremgår af tabel 31, især god effekt på Septoria.

TABEL 29. Indhold af fusariumtoksinet DON i hvedeprøver fra pløjede marker i moniteringen i hvede i 2003 til 2020

Indhold, µg pr. kg korn

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Antal prøver

77 44 67 51 38 37 42 32 36 35 31 26 22 24 24 23 24 24

Procent prøver

01) 1 2 9 39 13 11 21 41 14 31 26 96 82 50 42 96 67 291-500 56 84 91 61 82 89 79 56 64 66 58 4 18 50 54 4 33 71501-1.250 27 7 0 0 5 0 0 3 11 3 13 0 0 0 4 0 0 01.251-2.000 14 7 0 0 0 0 0 0 6 0 3 0 0 0 0 0 0 02.001-4.000 1 0 0 0 0 0 0 0 6 0 0 0 0 0 0 0 0 04.001-7.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 07.001-10.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Over 10.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

1) Under detektionsgrænsen på 50 ug pr. kg.

Hvis hele akset nødmodner, er der noget galt med rødderne el-ler stråbasis. I dette tilfælde er der angreb af goldfodsyge på rødderne.



Balaya og Entargo indgik første gang i Landsforsøgene i 2019. 1,5 l pr. ha henholdsvis 0,7 l pr. ha angives som normaldoseringer. Firmaet forventer Balaya godkendt til sæsonen 2021 og Entargo til sæson 2022. Balaya er i landsforsøgene både afprøvet i hvede, vår- og vinter-byg, rug og rajgræs til frø. Entargo indgår også i flere af forsøgene. Balaya indeholder det nye triazol Revysol

(mefentrifluconazol) og Comet Pro. I 1,0 l Balaya er der 0,5 l Comet Pro. Der er som bekendt udviklet resistens hos Septoria mod triazoler, men Revysol har alligevel vist sig at kunne bekæmpe Septoria, som er resistent mod øvrige triazoler. Balaya har især god effekt mod Septoria og også god effekt mod flere andre kornsygdomme. Se tabel 31.

TABEL 30. Relativ virkning af godkendte svampemidler i korn

Sygdomme

Amistar/Mirador Bell Comet

Pro Flexity Folicur Xpert Input EC 460 Juventus

90Mirador

forte

(azoxy-strobin)

(epoxi-conazol + boscalid)

(pyraclo-strobin)

(metra-fenon)

(tebu-conazol + prothio-conazol)

(spirox-amin +

prothio-conazol)

(metcon-azol)

(tebucona-zol +

azoxystro-bin)

Knækkefodsyge - ** - ** * *(*) - -Hvedemeldug *1) ** *1) ** ***(*) ***(*) ** **(*)Bygmeldug *1) **(*) **1) ****(*) ***(*) **** *** ***Gulrust *** ***** ***(*) - **** ***(*) **(*) ***(*)Brunrust ***(*) ****(*) **** - **** *** ***(*) ***(*)Bygrust ****(*) ****(*) ****(*) - ****(*) *** **** ****Septoria *1) ***(*) *1) - *** ** **(*) **Hvedebladplet *1) ** *1) ** *** * *1)

Skoldplet **(*) ***(*) ***(*) - ***(*) ***(*) *** **Bygbladplet ***2) **** ****(*) - **(*) **(*) **(*) **2)

Ramularia - *** - - * * - -Aksfusarium - * - - **(*) ** ** *Normaldosering, liter/kg pr. ha 1,0 1,5 1,25 0,5 0,53) 0,53) 1,0 1,5Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms 240 668 431 295 133 215 231 345

Sygdomme

Opera Orius Max Proline Proline Xpert Propulse Prosaro Talius Viverda

(pyraclo-strobin +

epoxicon-azol)

(tebucon-azol)

(prothio-conazol)


(prothio-conazol+

fluopyram)


(proquin-azid)

(epoxicon-azol +

pyraclo-strobin + boscalid)

Knækkefodsyge - - ** ** *(*) *(*) - **Hvedemeldug **1) ***(*) ***(*) ***(*) ***(*) ***(*) ****(*) **Bygmeldug **(*)1) **** ***(*) ***(*) ***(*) ***(*) ****(*) ***Gulrust ****(*) ****(*) *** ***(*) *** **** - *****Brunrust ****(*) ****(*) *** ***(*) *** **** - ****(*)Bygrust ****(*) ***** ***(*) **** *** ****(*) - *****Septoria ** **(*) ** **(*) ***(*) *** - ***(*)Hvedebladplet **1) * ***(*) ***(*) ***(*) *** - ***Skoldplet **** *** **** **** **** ***(*) - ****Bygbladplet ****(*) **(*) *** *** ****(*) **(*) - ****(*)Ramularia * - ** * *** * - ***Aksfusarium - ** **(*) **(*) **(*) **(*) - *Normaldosering, liter/kg pr. ha 1,5 1,25 0,8 0,753) 1,0 1,0 0,25 2,54)

Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms 810 216 380 274 375 325 165 1063- = ikke aktuel, ikke godkendt eller ingen data* = svag effekt (under 40 %) ** = nogen effekt (40-50 %)*** = middel til god effekt (51-70 %) **** = meget god effekt (71-90%)***** = specialmiddel (91-100 %) (*) = en halv stjerne

1) På grund af resistensudvikling hos svampe mod strobiluriner er effekten mod hvedemeldug, Septoria, hvedebladplet og bygmeldug meget begrænset.

2) Mod bygbladplet kan også forventes tilfælde af nedsat effekt med Amistar/Mirador/Mirador forte. En resistens, som for tiden kun forventes at berøre de øvrige strobiluriner i begrænset omfang.

3) Effekt vurderet ud fra 1,0 liter pr. ha.4) Effekt vurderet ud fra 1,25 liter pr. ha.

84 VINTERHVEDE SKADEDYR

Entargo indeholder boscalid, som også indgår i Bell og Viverda. Bell og Viverda indeholder også triazolet epoxi-conazol og Viverda yderligere strobilurinet Comet Pro. Det er forbudt at anvende og opbevare produkter med epoxiconazol efter. 30. oktober 2021. Producenten øn-sker derfor at markedsføre Entargo.

Det har ikke været muligt at få oplyst priser fra firmaerne på de tre midler, og de angivne priser er derfor skønnet af SEGES til 500 kr. pr. liter for både Balaya og Univoq. I forbindelse med landsforsøgene er det nemlig et ønske, at de opnåede nettomerudbytter med nye midler kan vurderes i forhold til nettomerudbytter ved brug af de nuværende midler. Når midlerne godkendes, og priserne kendes, vil de aktuelle priser selvfølgelig blive anvendt.

For de nye midler gælder også, at der skal praktiseres en anti-resistens-strategi, når de kommer på markedet for også at forsinke resistensudviklingen mod disse midler.

Skadedyr > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES OG

STINE STYRUP BANG, SEGES

Angreb af havrerødsotForekomsten af bladlus i vinterhvede og vinterbyg føl-ges hvert efterår i planteavlskonsulenternes registre-ringsnet. Bladlusene overfører viruset havrerødsot. Der bedømmes i de mest milde områder i landet og i tidligt såede marker (før 15. september).

Hvis der sprøjtes mod bladlus i efteråret i marken, som indgår i registreringsnettet, skal der efterlades et ube-handlet område (et sprøjtespor min. 100 m langt). I for-året skal angrebsgraden af havrerødsot bedømmes både i det ubehandlede og eventuelt behandlede område. Formålet er at koble forekomsten af bladlus i efteråret med angrebsgraden af havrerødsot om foråret, ligesom effekten af eventuel sprøjtning kan vurderes.

Der har overvejende været svage angreb af bladlus i ef-teråret 2019. Der er i sommeren 2020 modtaget optæl-linger af angreb af havrerødsot fra 32 marker, og der har kun været ingen eller svage angreb af havrerødsot. Det højeste angreb har været fem procent angrebne planter. I marker uden for registreringsnettet blev også meldt om flere tilfælde af angreb, men overvejende svage angreb.

TABEL 31. Relativ virkning af nye ikke godkendte svampemid-ler afprøvet i korn

Sygdomme

Balaya Entargo Univoq

(Revysol + pyraclostrobin (boscalid) (Inatreq +

prothioconazol)

Knækkefodsyge * ** *(*)Hvedemeldug *** - ***(*)Bygmeldug *** - -Gulrust **** * ***(*)Brunrust ****(*) * ****Bygrust ****(*) * -Septoria ****(*) ** ****(*)Hvedebladplet ** - ***(*)Skoldplet ***(*) - -Bygbladplet **** ** -Ramularia ***(*) ** -Aksfusarium * - **(*)Normaldosering, l/kg pr. ha 1,5 0,7 1,382)

Pris pr. normal-dosering inkl. afgift, ekskl. moms1) 750 420 690* = svag effekt (under 40 %)** = nogen effekt (40-50 %)*** = middel til god effekt (51-70 %)**** = meget god effekt (71-90 %)***** = specialmiddel (91-100 %)(*) = en halv stjerne

1) Priser anslået af Seges. Se tekst.2) Effekt vurderet ud fra 1,5 liter pr. ha.

05

101520253035404550

39 40 41 42 43 44 45

Pct

. ang

rebn

e pl

ante

r

Forekomst af bladlus i vinterhvede efterårene 12-19

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

FIGUR 13. Udviklingen af bladlus (procent angrebne planter) i ubehandlede vinterhvedemarker i planteavlskonsulenternes registreringsnet i efterårene 2012 til 2019. Årligt er der be-dømt i omkring 30-35 marker.

85VINTERHVEDE SKADEDYR

I figur 13 ses udviklingen af bladlus i efteråret 2019 i for-hold til tidligere efterår. Tilsvarende resultater i vinter-byg ses i afsnittet Vinterbyg.

Detaljerede data er publiceret på landbrugsinfo.dk i juni 2020.

Bladlusangreb sommer 2020Angrebene af bladlus har været svage. Se figur 14.

Bekæmpelse af bladlus og hvedegalmygI tabel 32 ses fangsten af orangegule hvedegalmyg i fero-monfælder i planteavlskonsulenternes registreringsnet i forskellige landsdele i 2020. Der er fanget hvedegalmyg i alle landsdele.

Hveden er kun modtagelig for angreb af hvedegalmyg i en meget kort periode, nemlig fra omkring svulmning af fanebladets bladskede til begyndende blomstring (vækststadie 43 til 61). Småakset er afblomstret, når støvknapperne hænger ud. Af de mest dyrkede sorter er Sheriff, Kalmar, Heerup, KWS Scimitar, LG Skyscraper, KWS Firefly, LG Mocca og RGT Universe resistente mod den orangegule hvedegalmyg.

Af tabel 32 fremgår det, at flyvningen af hvedegalmyg i et vist omfang først er begyndt fra uge 23 (1.-7. juni) i 2020, og flyvningen har de fleste steder været på et

moderat niveau. Hveden har mange steder været på et modtageligt udviklingstrin i uge 22 og 23.

Fra mange af lokaliteterne med fangster er der medio juli indsendt aksprøver fra ubehandlede områder om-kring fælderne. Aksene er bedømt ved SEGES for angreb af larver af den orangegule hvedegalmyg. Der er både indsendt aks fra hovedskud og sideskud. Sideskuddene blomstrer et par dage senere end hovedskuddene, og er derfor modtagelige på et lidt senere tidspunkt end ho-vedskuddene.

For at vurdere bekæmpelsesbehovet benyttes den engel-ske bekæmpelsestærskel. Der anbefales bekæmpelse, hvis der fanges over 120 hvedegalmyg pr. fælde pr. dag, hvis hveden er i et følsomt vækststadium (svulmning af fanebladets bladskede til begyndende blomstring). Fan-ges der over 30 hvedegalmyg pr. dag, er der også en vis risiko, men det er mere usikkert, om sprøjtningen bliver rentabel.

0

10

20

30

40

50

22 23 24 25 26 27Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne s

trå

Uge nr.

Vinterhvede 2015 - 2020, bladlus

2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 14. Udviklingen af bladlus i vinterhvede i 2015 til 2020 i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Procent observa-tioner med over 25 procent angrebne strå er angivet.

Angrebene af bladlus i hvede har generelt været svage i 2020.


Svirrefluelarve. Svirrefluelarver er nyttedyr og æder mellem 150 og 900 bladlus i løbet af deres udviklingstid.



I tabel 33 ses fangsterne og angreb af hvedegalmyg i aks fra lokaliteter, hvorfra der er indsendt aksprøver. Vær opmærksom på, at der er angivet ugevise fangster, mens

tærsklen angives som 120 hvedegalmyg pr. dag. De fle-ste fælder er aflæst to gange om ugen. Det fremgår af ko-lonnen til højre i tabel 33, at angrebene har været svage.

TABEL 32. Fangster af orangegule hvedegalmyg i feromonfælder i forskellige landsdele

VinterhvedeNordjylland Vestjylland Østjylland og

DjurslandSydvest-jylland

Sydøst-jylland Fyn

Midt- og Nordsjæl-

land

Sydsjælland og Syd-

havsøerneBornholm

Gennemsnitlig fangst af hvedegalmyg pr. fælde pr. uge

Uge 20 0 0 0 0 0 - 0 0 -Uge 21 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0Uge 22 0,3 2,7 0,0 0,6 1,0 3,5 0,6 0,3 0,0Uge 23 47,4 55,0 77,1 64,8 111,6 79,3 13,5 34,1 2,0Uge 24 92,1 131,4 109,3 69,1 186,6 30,0 40,6 107,9 67,0Uge 25 69,6 90,1 109,5 53,0 243,6 305,3 54,7 62,3 3,0Uge 26 199,0 54,5 279,0 127,5 371,5 - - 121,0 -Uge 27 - - - - 1450,0 - - 62,0 -Fangst i alt i uge 21-25 209,3 279,0 295,9 188,1 542,8 418,2 109,4 204,6 72,0Antal lokaliteter 15 7 12 5 9 5 2 5 2

TABEL 33. Fangster af hvedegalmyg i feromonfælder og kerneangreb

Vinterhvede År med afgrøde

Gennemsnitlig fangst i to feromonfælder

Hvedegalmyglarver

Hovedskud/ sideskud

Hovedskud/ sideskud

Uge 20 Uge 21 Uge 22 Uge 23 Uge 24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Pct. angrebne kerner

Larver pr. kerne

NordjyllandPræstbro 4. års - 0 1 98 239 50 645 - 0,7/2,4 0,007/0,02Rønnebjerg 4. års - - 0 132,5 200 27 - - 1,9/19,8 0,019/0,198Terndrup 2. års - 0 0,5 134,75 160 315 - - 0/0,4 0/0,00Vejby 4. års - 0 0 25 107 67,5 - - 0,1/12,5 0,001/0,125

VestjyllandFlynder, Lemvig 4. års - 0 10,3 7,5 94,7 148 - - 0/0 0/0Herning 4. års - 0 0 84,5 79,5 40,3 54,5 - 4,5/1,9 0,045/0,0190Kabbel, Lemvig 3. års - 0 0,3 6 35 135,5 - - 0,3/0,3 0,003/0,003

Østjylland og DjurslandFølle 4. års 0 0 0,5 287,5 102,5 275 - - 0/0,4 0/0,004Vester Alling 1. års 0 0 0 46,5 260 13 - - 0,9/8,1 0,009/0,081

SydvestjyllandMøgeltønder 4. års - 0 0,5 205 - 34 - - 0/0 0/0Tønder Syd 2. års - - 1 95 126,5 23 - - 0/0,2 0/0,002

SydøstjyllandFjelstrup 2. års - 0 1,5 88,5 334 407 - - 0/9,2 0/0,092Maugstrup 4. års - 0 0 150 135 240 - - 0/0,7 0/0,007Mjels 1. års 0 0 4,8 105,8 470 470,8 - - 0,7/4,9 0,007/0,049Stolbro 4. års 0 0 0,5 213,3 12,3 33,8 69,5 - 0/0,9 0/0,009

BornholmPedersker 2. års - 0 0 3 128 5 - - 0/0 0/0Poulsker 2. års - 0 0 1 6 1 - - 0/0 0/0

ForsøgSydøstjylland 3. års 0 0 0 164 140,5 302,5 522,5 1450 0/0 0/0Sydhavsøerne 2. års 0 0 0 8 27 4,5 17 - 0/3,3 0/0,033

Gennemsnit 0,5/3,4 0,005/0,034

87VINTERHVEDE SKADEDYR

Der er fra 0 til 4,5 procent angrebne kerner i aksene i ho-vedskuddene, og fra 0 til 19,8 procent angrebne kerner i sideskuddene. I gennemsnit af alle lokaliteter er der 0,5 procent angrebne kerner på hovedskud og 3,4 procent

angrebne kerner på sideskud. På de fleste lokaliteter er der kraftigere angreb på sideskuddene end på hoved-skuddene. Forskellen viser, hvor afgørende hvedens ud-viklingstrin er for angrebsrisikoen.

I figur 15 er fangsterne opdelt efter sædskifte. Der er fan-get flere hvedegalmyg i marker med 3. og 4. års hvede end i marker med 1. og 2. års hvede. Fangsterne over årene viser dog, at der også i marker uden forfrugt vinter-hvede kan forekomme tilfælde af mange hvedegalmyg.

Udbredelsen af hvedegalmyg fremmes af hyppig hve-dedyrkning, da hvedegalmyggene overvintrer i jorden i hvedemarker. Der kan også forekomme mange hvede-galmyg, når forfrugten ikke er hvede, hvis der er dyrket meget hvede tidligere, da hvedegalmyg kan ligge over nogle år i jorden. De kan via vinden spredes til nabomar-ker, så derfor har der i de senere år også været opsat fero-monfælder i et mindre antal marker, hvor forfrugten ikke er hvede.

I tabel 34 ses resultaterne af to forsøg med bekæmpelse af hvedegalmyg og bladlus. Pirimor, der kun har effekt

0

100

200

300

400

500

600

700

20 21 22 23 24 25 26Gen

nem

snit

i fer

omon

fæld

er p

r. ug

e

Uge nr.

Hvedegalmyg 2020

1. års hvede, 10 marker 2. års hvede, 23 marker

3. års hvede, 13 marker 4. års hvede, 16 marker

FIGUR 15. Fangster af orangegule hvedegalmyg i 2020 i vinter-hvedemarker med forskellige sædskifter.

TABEL 34. Bekæmpelse af hvedegalmyg og bladlus i vinterhvede. (E38, E39)

Vinterhvede Stadie

Pct. stråmed bladlus

Pct. angrebne kerner Larver pr. kerne Hkg kerne pr. ha

hoved-skud

side-skud

hoved-skud

side-skud Udb.

og merudb.

Netto- mer-ud-

bytteorangegule hvede-galmyg

orangegule hvede-galmyg st. 43 st. 60 st. 71 st. 77

2020. 2 forsøg1. Ubehandlet - 0 0 0,5 0 0 1,7 0 0,02 86,0 -2. 0,1 l Mavrik Vita 41-43 - 0 0 0 - - - - 3,4 2,33. 0,1 kg Lamdex 59 - - 0 0 - - - - 1,9 0,94. 0,1 l Mavrik Vita 59 - - 0 0 - - - - 0,1 -1,05. 0,05 l Mavrik Vita 59 - - 0 0 - - - - 0,8 0,06. 0,2 kg Pirimor 500 WG 59 - - 0 0 - - - - 1,3 -0,77. 0,1 l Mavrik Vita 71 - - 0 - - - - -0,6 -1,78. 0,05 l Mavrik Vita

0,05 l Mavrik Vita5971 - - - 0 - - - - 1,0 -0,7

LSD 1,4

2018 og 2020. 4 forsøg1. Ubehandlet - 0 0 20 24 0,4 4 0,0 0,0 87,3 -2. 0,1 l Mavrik Vita 41-43 - 0 6 15 - - - - 1,8 0,73. 0,1 kg Lamdex1) 59 - - 5 8 - - - - 0,4 -0,54. 0,1 l Mavrik Vita 59 - - 8 7 - - - - 1,4 0,35. 0,05 l Mavrik Vita 59 - - 6 9 - - - - 1,4 0,66. 0,2 kg Pirimor 500 WG1) 59 - - 3 3 - - - - 3,5 1,57. 0,1 l Mavrik Vita 71 - - - 8 - - - - -0,8 -1,98. 0,05 l Mavrik Vita

0,05 l Mavrik Vita5971 - - - 7 - - - - -0,1 -1,8

LSD 2,51) 0,1 kg Karate 2,5 WG hhv. 0,2 kg Pirimor G anvendt i 2018


mod bladlus, er medtaget i forsøgene for at vurdere, hvilken andel af merudbyttet, der skyldes bekæmpelse af bladlus. Forsøgene er anlagt i områder med megen hvededyrkning og i marker med forfrugt hvede. Fang-sterne og angrebsgraden af larver i de to forsøg fremgår af tabel 33. Der er på det modtagelige udviklingstrin kun fanget et moderat antal hvedegalmyg i feromonfælder-ne, og der har kun været ingen eller svage larveangreb på kernerne.

Der er opnået sikre merudbytter i forsøgsled 2, hvilket hovedsagelig tillægges en bekæmpelse af hvedegalmyg. Der har kun været meget få bladlus i forsøgene, og der er ikke opnået sikre merudbytter for brug af Pirimor. Det er overraskende, at der er opnået sikre merudbytter i forsøgsled 2 ved de moderate angreb af hvedegalmyg.

Nederst i tabellen ses resultater fra tidligere års forsøg.

> MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES

Bramgæs i vinterhvedeBramgæs på markarealer er et stort problem i mange kystområder i Danmark. Det store antal gæs æder af afgrøden, og gæssenes spidse næb kan ødelægge skud-dene, så væksten hæmmes. Gæssene ankommer i stort tal til Danmark i efteråret, og forlader landet igen om-kring maj måned. I denne periode opholder de sig i kor-tere eller længere perioder i markerne. I 2019 begyndte et etårigt projekt, som er støttet af jagttegnsmidler og Udviklingspuljen for plantesektoren. Projektet har til formål at undersøge eventuel effekt på udbyttet i vinter-hvedemarker ved afgræsning med bramgæs.

Der har i 2020 været udført to forsøg i den nordøstlige del af Lolland. I markerne er der blevet opmærket klip-pefelter i nyanlagte vinterhvedemarker i september 2019, og markerne er fulgt frem til og med høst i august 2020. Nogle felter har været overdækket med trådnet, som hindrer fuglenes adgang til felterne. Nogle felter har været overdækket fra kort efter såning og frem til maj, andre har været overdækket fra begyndelsen af februar frem til maj, i den sidste tredjedel af felterne har fuglene haft fri adgang til afgrøden i hele perioden fra september til maj.

Felterne er afklippet umiddelbart forud for høst i resten af marken, og udbytterne er bestemt.

Forsøgsopstilling i mark til bestemmelse af udbytte med og uden forekomst af bramgæs. Nogle områder i marken dækkes med trådnet, hvor bramgæs ikke kan komme ind og afgræsse. Til bestemmelse af kerneudbytte m.m. afklippes alle felter med og uden overdækning.

FOTO: LOUISE LUND, VKST

I tabel 35 ses resultaterne af to forsøg i vinterhvede i 2020. Der har været en del bramgæs i forsøgene. De kom sent omkring nytår og opholdt sig lejlighedsvis på arealerne frem til forår 2020. Der er høje udbytter i for-søgene, og der er ikke sikre forskelle mellem kerneudbyt-ter i parceller med og uden adgang for gæssene. Der er et sikkert lavere udbytte af råprotein i det ene forsøg, hvor der har været adgang for gæs i hele perioden, hvil-ket indikerer en negativ udbyttepåvirkning fra gæs. Der er sikre forskelle i afgrødehøjden midt i maj. Den laveste højde ses, hvor der har været adgang for gæs i hele perio-den. Også i felter, hvor der kun har været adgang for gæs i efterår og vinterperioden, er der en lavere højde end der, hvor gæssene ikke har haft adgang. Når man sam-

89VINTERHVEDE VÆKSTREGULERING

menligner højdeforskelle i maj med kerneudbytterne, dokumenterer det, at vinterhvede har haft en god evne til at kompensere for den manglende forårsvækst senere i sæsonen.

Vækstregulering > MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES

I årets forsøg med vækstregulering har der været få for-søg med lejesæd. Der er udført forsøg med vækstregule-ring i vinterhvede i fire forskellige serier. I vækstregule-ringsforsøgene tilstræbes det, at der vælges arealer med hyppig anvendelse af husdyrgødning, gode forfrugter og højt kvælstofniveau for at fremme risikoen for lejesæd. Forsøgene udføres i storparceller.

I tabel 36 ses resultaterne for fem forsøg, heraf et med le-jesæd. Formålet har været at undersøge midlernes evne til at reducere afgrødens højde og lejesæd ved forskellige doser og tidspunkter. Forsøgene er udført i sorten Infor-mer. I gennemsnit af forsøgene er strålængden reduce-ret med 4-10 cm ved vækstregulering. Der er ikke opnået sikre merudbytter ved vækstregulering i forsøgene. I et forsøg med lejesæd er lejesædskarakteren i de behand-lede forsøgsled reduceret med 1-3 karakterer.

I tabel 36 vises også gennemsnit af forsøg i årene 2018-2020. I de fem forsøg med lejesæd er der opnået sikre merudbytter for flere af leddene, men ikke sikre netto-merudbytter. I de fem forsøg uden lejesæd har der ikke været merudbytter for vækstregulering.

I en serie med vækstregulering og kvælstof har forskel-lige udbringningstidspunkter af kvælstof i kombinatio-ner med og uden vækstregulering været afprøvet for at undersøge effekten på lejesæd og udbytte. Der er i alt tildelt 250 kg kvælstof pr. ha. fordelt på to til fire ud-bringninger (A-C) sammen med ingen eller to gange

TABEL 35. Bramgæs i vinterhvede. (E40)

Vinterhvede

Afgrødehøjde i cm

Aks antal/

m2

Hkg rå-protein pr. ha

Hkg kerne pr. ha

Afgrødehøjde i cm

Aks antal/

m2

Hkg rå-protein pr. ha

Hkg kerne pr. ha

6/2 6/5 1/8 6/2 6/5 1/8Udbytteog

merudb.

Udbytteog

merudb.

Udbytteog

merudb.

Udbytteog

merudb.

2020. 1 fs. 1 fs. med stor variation 1. Ikke adgang for gæs

(overdækket efterår/vinter + forår) 15 62a 94 490 11,99 129,3 14 60a 88 710 11,08 128,32. Adgang for gæs

(ikke overdækket efterår/vinter + forår) 7 38c 93 469 -2,21 -11,2 8 41c 89 753 -0,80 2,83. Adgang for gæs efterår

(overdækning forår) 7 40b 93 477 -0,99 -8,9 8 43b 90 734 -0,73 -5,5LSD 1,17 ns ns ns

a,b og c) Forskellige karakterer viser at værdierne er signifikant forskellige, p=0

Droneoptagelse af NDVI-indeks fra vinterhvedemark med bramgæs, hvor der er felter med adgang for gæssene, og over-dækkede felter uden adgang – de mest grønne områder. Far-verne viser biomasseniveauet i marker, hvor de gule områder er områder med lav biomasse, mens der er højest biomasse i de grønne felter.

FOTO: TINA HOVMAND, VKST

90 VINTERHVEDE VÆKSTREGULERING

vækst regulering (1 og 2). Af de 250 kg kvælstof pr. ha. udgør gylle 100 kg kvælstof pr. ha, som udbringes i april. Resultaterne for fire forsøg i sorterne Informer (to for-søg), Kvium og Drachmann vises i tabel 37.

I et forsøg med lejesæd har vækstregulering og udbring-ningsstrategi for kvælstof ikke effekt på udbytte og kg kvælstof optaget i planterne. I tre forsøg uden lejesæd, er der heller ikke forskelle i kerneudbytter og kg kvælstof optaget ved forskellige strategier. Der er ikke vekselvirk-ning mellem kvælstof og vækstregulering.

Vækstregulering reducerer strålængden med 6-7 cm. I forsøget med lejesæd er lejesædskarakteren reduceret med to karakterer ved at fordele handelsgødning ad tre gange, frem for en eller to tildelinger, og vækstregulering har reduceret lejesæd med fem karakterer.

TABEL 36. Vækstregulering i vinterhvede. (E41, E42, E43, E44)

Vinterhvede Stadie

Strå-længde

cm

Karak-ter1)

for leje-sæd

Karak-ter1)

for leje-sæd

Hkg kerne pr. ha Strå-længde

cm

Karak-ter1)

for leje-sæd

Karak-ter1)

for leje-sæd

Hkg kerne pr. ha

Udbytteog

merudb.

Netto-mer-udb.

Udbytteog

merudb.

Netto-mer-udb.4/7 4/7 13/8 6/7 6/7 19/8

2020. 4 fs. uden lejesæd 1 fs. med lejesæd1. Ingen vækstregulering - 102 0 0 110,9 - 75 0 5 97,7 -2. 0,15 l Moddus Start +

0,5 l Cycocel 750 + 0,15 l Agropol0,15 l Moddus M + 0,15 Agropol

29-3031-32 93 0 0 2,1 -0,3 70 0 2 -2,4 -4,8

3. 0,3 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol0,4 l Cerone + 0,15 l Agropol

31-3233-37 97 0 0 1,9 -0,8 74 0 2 3,2 0,5

4. 0,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning 31-32 95 0 0 1,6 0,1 72 0 2 2,2 0,8

5. 0,75 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning 31-32 92 0 0 1,1 -0,7 72 0 3 1,0 -0,9


31-32

33-37 91 0 0 1,2 -1,6 66 0 2 -1,7 -4,57. 0,2 l Moddus M + 0,4 l Cerone +

0,15 l Agropol 33-37 94 0 0 1,0 -0,8 74 0 4 2,8 1,08. 0,4 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol 33-37 97 0 0 1,8 0,4 74 0 3 1,9 0,5LSD ns ns

2018-2020. 5 fs. uden lejesæd 5 fs. med lejesæd1. Ingen vækstregulering - 88 0 0 93,4 - 91 0 6 94,5 -3. 0,3 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol

0,4 l Cerone + 0,15 l Agropol31-3233-37 83 0 0 1,4 -1,3 88 0 4 5,3 2,6

4. 0,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning 31-32 81 0 0 0,7 -0,7 87 0 4 2,6 1,2

5. 0,75 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning 31-32 79 0 0 0,8 -1,0 87 0 4 3,5 1,7


31-32

33-37 77 0 0 0,8 -2,1 83 0 4 3,7 0,97. 0,2 l Moddus M + 0,4 l Cerone +

0,15 l Agropol 33-37 81 0 0 0,2 -1,6 89 0 4 4,4 2,68. 0,4 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol 33-37 84 0 0 1,0 -0,4 87 0 4 3,2 1,8LSD ns 3,3

1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.

Storskalaforsøg med gradueret vækstregulering. Der er mest le-jesæd, hvor der ikke er vækstreguleret, forsøgsled 1 og mindst, hvor vækstreguleringsbehandlingen er gradueret, forsøgsled 3.

FOTO: MORTEN STEG, LANDBOSYD


Der er gennemført to forsøg i en serie med vækstregu-lering og graduering i storskala. I serien ønskes det at sammenligne striber i storskala med og uden vækstre-gulering, og anvendelse af tildelingskort til graduering fra CropManager sammenlignes med fast dosis, se tabel 38. I et forsøg med meget lidt lejesæd har der ikke været

merudbytte for vækstregulering, i dette forsøg er Crop-Sat anvendt til at danne tildelingskort. I et forsøg med mere lejesæd er der et sikkert nettomerudbytte for væk-stregulering, både for fast dosis og for gradueret tildeling med tildelingskort fra CropManager.

TABEL 37. Strategi for kvælstof og vækstregulering i vinterhvede. (E45, E46)

Vinterhvede

Kvælstoftilførsel, kg N pr. ha

Tildelt i alt, kg N

pr. ha

Strå-længde

cm

Karakter1) for leje-

sædjuli

Kg N i kerne pr. ha

Udb. og merudb., hkg kerne

pr. ha

Netto-merudb,

med protein-

korr., hkg kerne

pr. ha2)

Ca. 20. marts

Først i april

Først i maj

Medio maj

2020. 1 forsøg med lejesædA. 50 100 50 50 250 91 2 209 131,3 -B. 100 100 50 - 250 92 4 203 -4,0 -4,3C. 150 100 - - 250 91 4 209 0,5 0,3LSD, kvælstofstrategi ns ns

2020. 3 forsøg uden lejesædA. 50 100 50 50 250 96 0 164 107,9 -B. 100 100 50 - 250 96 0 170 2,0 1,4C. 150 100 - - 250 97 0 172 1,6 0,1LSD, kvælstofstrategi ns ns

Vinterhvede

Vækstregulering, l pr. ha

Strå-længde

cm

Karakter for leje-

sæd1)

før høst

Kg N i kerne pr. ha


pr. ha

Netto-merudb,

med protein-

korr.,hkg kerne

pr. ha2)

Cycocel 750+ Moddus

StartCuadro NT

st. 30-31 st. 32-33

2020. 1 forsøg med lejesæd1. - - 94 6 205 129,8 -2. 0,5 l + 0,15 l 0,2 l 88 1 209 0,7 -2,0LSD, vækstreguleringsstrategi ns ns

2020. 3 forsøg uden lejesæd1. - - 100 0 168 108,32. 0,5 l + 0,15 l 0,2 l 93 0 169 1,6 -0,3LSD, vækstreguleringsstrategi ns ns

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd.2) Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg.

TABEL 38. Gradueret vækstregulering i vinterhvede, storskalaforsøg. (E47)

Vinterhvede Stadie

Afgrøde-højde

cm

Karak-ter1)

for leje-sæd

Karak-ter1)

for leje-sæd

Hkg kerne pr. ha Afgrøde-højde

cm

Karak-ter1)

for leje-sæd

Karak-ter1)

for leje-sæd

Hkg kerne pr. ha

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

Ud-bytte

og mer-udb.

Netto-mer-udb.7/8 11/6 12/8 8/8 15/6 10/8

2020. 2 forsøg 1 forsøg uden lejesæd 1 forsøg med lejesæd1. Ingen vækstregulering - 93 0 0,4 105,1 - 90 0 2 104,8 -2. Landmandspraksis, ensartet tilførsel 32 91 0 0,2 0,7 -2,2 96 0 0,4 5,4 3,93. Landmandspraksis, gradueret tilførsel

tildelingskort fra CropManager32

90 0 0,1 0,9 -2,0 96 0 0,3 7,4 5,9LSD ns 3,8

1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.


Lejesæd og forsikring > MARIAN DAMSGAARD THORSTED, JENS ERIK JENSEN,

RITA HØRFARTER OG NANNA SOMMER, SEGES

En idé om at forsikre sig mod lejesæd i vinterhvede og vinterrug er undersøgt i et projekt støttet af forsikrings-selskabet Topdanmark. Landmænd har kunnet forsikre sig ved at betale 65-81 kr. pr. ha i april/maj, og ved at undlade behandling med vækstreguleringsmidler, så der ved lejesæd er udbetalt 1.500 kr. pr. ha med lejesæd. Forsikringen skal ses som en kompensation for øgede høstomkostninger, hvis der skulle komme lejesæd. Pri-sen for forsikring stiger med stigende risiko for lejesæd vurderet i vækstreguleringsprognosen i CropManager. Selvrisikoen har været på fem procent. Forsikringen kunne købes via CropManager. I alt 10 landmænd del-tog i projektet med i alt 287 ha, fordelt på i alt 33 marker, se tabel 39. Markerne lå fortrinsvis med karakterer i den halvdel af pointskalaen i vækstreguleringsprognosen med lavest lejesædsrisiko. Lejesæd er vurderet før høst, og der har ikke været lejesæd i de forsikrede marker.

Det er på baggrund af satellitbilleder fra 2019 under-søgt, om de kan anvendes til en objektiv vurdering af lejesædsandelen, da overflyvning eller besigtigelse af arealer med forsikringsskader er for dyrt, hvis forsikrings-præmien skal holdes på et lavt niveau. Det er konklude-ret, at lejesædsandelen kan vurderes ud fra satellitbille-der med en opløsning på 1,5 m. Forsikringsmodellen har også været afprøvet i 2019, men kun i vinterhvede. Det forventes, at Topdanmark vil afprøve forsikringsmodel-len igen i 2021, og hvis udfaldet er positivt, vil det blive et tilbud til alle landmænd og eventuelt også i flere af-grøder. Forsikringen er et tilbud for den, der gerne vil

undlade at vækstregulere, men er i tvivl om risikoen for lejesæd.

Med støtte fra Miljøstyrelsen er der indkøbt satellitbil-leder i høj opløsning (0,5 og 1,5 meter) fra forskellige danske lokaliteter i 2019, hvor der var en del lejesæd i kornmarker. Der blev udpeget cirka 500 vinterhvede-marker, halvdelen med og den anden halvdel uden leje-sæd. Cirka 330 af disse marker med data i Mark Online er brugt til at validere forudsigelsen af lejesæd vha. vækst-reguleringsprognosen i CropManager. Ud fra satellitbil-lederne er forekomsten af lejesæd vurderet. En mark er medtaget som en mark med lejesæd, hvis en større andel af marken har lejesæd, f.eks. indgår marker med lejesæd i gødningsoverlap ikke.

TABEL 39. Lejesæd og forsikring i vinterhvede og vinterrug.

Vinterhvede og vinterrug Forsikret areal ha. Antal vinterhvede-

marker forsikretAntal vinterrug-marker forsikret

Karakter i vækst-regulerings-prognose1)

Vækstregulerings-prognose i

CropManager2)

Forsikret areal med lejesæd ha.

Landmand 1 8,7 2 - -2 Medium 0Landmand 2 19,4 - 4 -3 til 0 Lav/Medium 0Landmand 3 54,9 - 1 0 Medium 0Landmand 4 26,2 - 3 -2 Medium 0Landmand 5 73,8 6 3 -2 til 2 Medium 0Landmand 6 23,1 3 - 2 til 3 Medium 0Landmand 7 37,3 - 6 -2 til 0 Medium 0Landmand 8 13,6 - 3 -1 Medium 0Landmand 9 16,3 1 - -1 Medium 0Landmand 10 13,2 1 - 1 Medium 0I alt 286,6 13 20

1) Karakterer mellem -2 og +3 er i medium risiko for lejesæd, over 3 i høj risiko og under -2 i lav risiko2) Beslutningsstøtteværktøj til vurdering af lejesædsrisiko

Sammenhæng mellem pointscore i vækstreguleringsprognosen og forekomst

af lejesæd

0.2

0.4

0.60.70.80.91.0

Frek

vens

af l

ejes

æd

0.5

0.3

Pointscore

0.00.1

210-3 -2 3-1 7 84 5 6

FIGUR 16. Sammenhæng mellem pointscore i vækstregule-ringsprognosen i CropManager og frekvens af lejesæd.


Vækstreguleringsprognosen er en risikomodel, der an-giver en pointsum ud fra faktorer med betydning for lejesæd. De aktuelle dyrkningsoplysninger for markerne (f.eks. sådato, sort og gødningsoplysninger) hentes i programmet Mark Online, og anvendes til beregning af pointsummen. I 2019 gik pointskalaen fra -6 til 10. Hvis den samlede score for marken er mindre end -2, vurderes lejesædsrisikoen at være lav. Hvis den samlede score lig-ger mellem -2 og 3, vurderes den at være middel, og hvis den samlede score for marken er over 3, vurderes leje-sædsrisikoen at være høj. Forventningen har på forhånd været, at jo højere pointscore opnået desto højere er risi-koen for lejesæd. I figur 16 ses resultatet af evalueringen. Den viser en tydelig sammenhæng mellem pointscoren og frekvens for lejesæd (udtryk for tilstedeværelse af le-jesæd). Frekvens for lejesæd er beregnet som andelen af marker med lejesæd ved hver pointscore.

De samme marker med og uden lejesæd er også anvendt til at undersøge, hvor godt målinger af biomassen i vin-terhvedemarker i foråret beskriver risikoen for lejesæd senere i sæsonen. Teorien er, at jo højere biomasse, desto større risiko for lejesæd. Analysen er blevet gen-nemført for biomassedata fra marts til juni 2019, og for biomasse beskrevet både med NDVI- og NDRE-indeks. I figur 17 ses sammenhængen mellem frekvens af lejesæd og biomasse i marts og maj, for NDVI- og NDRE-indeks (skala fra 0-1, hvor værdien 0 normalt ikke optræder, men en lav værdi fra cirka 0,15 udtrykker en meget lav biomasse, og 1 er størst biomasse eller mætning af indek-set). Biomassedata for markerne er grupperet i 10 klasser fra 0-0,1 op til 0,9-1,0. Andelen af marker med lejesæd i hver af disse klasser er herefter beregnet, og i figurerne vist som frekvens af lejesæd.

Biomasse i vinterhvede

0.2

0.4

0.60.70.80.91.0

Frek

vens

af l

ejes

æd

0.5

0.3

NDRE-klasse (marts)

0.00.1

0.60.50.40.30.2 0.7 0.8

0.2

0.4

0.60.70.80.91.0

Frek

vens

af l

ejes

æd

0.5

0.3

NDRE-klasse (maj)

0.00.1

0.60.50.40.30.2 0.7 0.8 0.9

0.2

0.4

0.60.70.80.91.0

Frek

vens

af l

ejes

æd

0.5

0.3

NDVI-klasse (maj)

0.00.1

0.60.50.4 1.00.7 0.8 0.9

0.2

0.4

0.60.70.80.91.0

Frek

vens

af l

ejes

æd

0.5

0.3

NDVI-klasse (marts)

0.00.1

0.60.50.4 0.7 0.8 0.9

FIGUR 17. Sammenhæng mellem biomasse (marts og maj 2019 for NDVI- og NDRE-indeks) og frekvens af lejesæd.


Den bedste sammenhæng mellem biomasse og senere forekomst af lejesæd, er fundet ved biomasse målt i marts, og NDRE viser en bedre sammenhæng til leje-sædsrisikoen end NDVI. Da resultaterne udelukkende er baseret på 2019, er det nødvendigt at inddrage flere år for at vurdere, om resultaterne for 2019 viser en generel tendens.

I to forsøgsserier med i alt 12 stribeforsøg i storskala, er der foretaget monitering af lejesæd i marker med striber med og uden vækstreguleringsbehandling, se tabel 40. Forsøgene er udført med marksprøjte for at sammen-ligne forekomsten af lejesæd med forudsigelsen i ma-nagementværktøjet CropManagers vækstregulerings-prognose, og vækstreguleringsbehandling. I to af stribe-forsøgene har der været foretaget gradueret tildeling af vækstreguleringsmidler. Alle marker i undersøgelsen har medium eller høj risiko for lejesæd i vækstregulerings-prognosen. Der har kun været lejesæd i tre af forsøgene. Der var to marker med høj risiko, hvor der ikke kom leje-sæd, heller ikke i de ubehandlede striber. De tørre for-hold i foråret i store dele af Danmark, forventes at være medvirkende til, at der ikke er opstået lejesæd.

TABEL 40. Monitering af lejesæd i vinterhvede. (E48)

Vinter-hvede

Score i vækst-regulerings-prognose1)

Risiko for lejesæd vækst-

regulerings-prognose i

CropManager2)

Karakter for lejesæd før høst3)

Ube-handlet

Vækst-reguleret

Forsøg 1 5 høj 0 0Forsøg 2 2 medium 0 0Forsøg 3 3 medium 5 2Forsøg 4 1 medium 0 0Forsøg 5 2 medium 0 0Forsøg 6 1 medium 0 0Forsøg 7 3 medium 0 0Forsøg 8 4 høj 0 0Forsøg 9 4 høj 0 0Forsøg 10 + graduering 1 medium 0,4 0Forsøg 11 + graduering 1 medium 2 0,4 (0,3)4)

Forsøg 12 -1 medium 0 01) Score mellem -2 og +3 er i medium risiko for lejesæd, over 3 i høj risiko

og under -2 i lav risiko2) Beslutningsstøtteværktøj til vurdering af lejesædsrisiko3) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = helt i leje.4) Tal i parentes, er lejesædskarakter ved graduering

95VÅRBYG SORTER

VÅRBYG


LandsforsøgDet største udbytte i årets landsforsøg med sorter af vår-byg er opnået i sorterne LG Rumba og Firefoxx med 84,9 hkg pr. ha. Endnu tre sorter har opnået samme forholds-tal på 105. Det er Stairway, KWS Abbie og RGT Sirius. LG Rumba og RGT Sirius er med i landsforsøgene for første gang. Lige efter følger hele seks sorter med et forholds-tal på 104. Det er Wish, Avenue, Skyway, SC4185U8, SY Tungsten og Cosmopolitan. De afprøvede sorters resul-tater over flere år ses i tabel 1, og resultaterne af årets forsøg, opdelt på Jylland og Øerne, samt kvaliteten af den høstede afgrøde, ses i tabel 2.

Der afprøves 57 sorter af vårbyg i årets landsforsøg, hvil-ket er 12 færre end sidste år. Målesortsblandingen be-står af Applaus, Feedway, Flair og RGT Planet. I forhold til sidste år er KWS Fantex og Laurikka udskiftet med Applaus og Feedway. Sortsblandingens udbytte på 80,7

hkg pr. ha, er 2,0 hkg pr. ha større end sidste års histo-risk høje udbytte. Det er således det største udbytte, der nogensinde er målt i måleblandingen. Vækstsæsonen har været gunstig for vårbyg, idet jorden tørrede godt op efter den meget våde vinter, og der kunne laves gode såbed, som er afgørende for vårbyg. Efterfølgende var nedbøren tilstrækkelig til buskning og kernefyldning, og høstforholdene var gode.

Der er gennemført fire forsøg på Øerne og seks i Jylland. Sortsblandingens udbytte er 2,0 hkg pr. ha lavere på Øer-ne end i Jylland. Udbytterne ses i tabel 2 sammen med proteinindhold og sortering for de afprøvede sorter.

Det meget høje udbytte resulterer i et forholdsvist lavt proteinindhold på 10,2 procent i sortsblandingen. Der er optaget 112 kg kvælstof pr. ha i kerne, hvilket er det næsthøjeste de seneste 25 år. Det er kun overgået af sid-ste års rekord på 125 kg, hvor der både var et højt ud-bytte og et højt proteinindhold.

Proteinindholdet i tørstof i de afprøvede sorter varierer fra 9,8 procent i LG Rumba, Wish og Applaus til 11,0 pro-cent i CB Cornet. Sorteringen over 2,5 mm er meget høj og varierer fra 95 procent i Stairway til 98 procent i en lang række af sorterne. Sortering over 2,8 mm er også meget høj og varierer fra 77 procent i Stairway og Flair til 93 procent i nummersorten SY 417028. Minimumskra-

S T R AT E G I

Vælg en vårbygsort, der: > har givet et stort og stabilt udbytte i flere års for-

søg > har lav modtagelighed over for sygdommene

(i prioriteret rækkefølge): – meldug – bygrust – skoldplet og bygbladplet

> har resistens mod havrecystenematoder > har en god stråstivhed, så der ikke er behov for

vækstregulering > har en svag tendens til nedknækning af aks og

strå. Ved dyrkning af vårbyg til malt bør der altid vælges en maltbygsort, der er accepteret af handelspart-neren.

Såning af landsforsøg med vårbygsorter.


96 VÅRBYG SORTER

TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med vårbygsorter, for-holdstal for udbytte

Vårbyg 2016 2017 2018 2019 2020

Blanding1) 66,8 70,4 62,3 78,7 80,7Blanding1) 100 100 100 100 100Cosmopolitan 101 103 102 98 104Applaus 102 104 104 102 103Flair 102 102 104 100 103Laureate 103 105 99 102 103Scholar 99 104 100 100 102RGT Planet 102 103 98 100 102Ellinor 101 105 98 100 101Prospect 101 104 93 101 101KWS Irina 98 99 98 97 99Chanson 99 102 101 96 99Charles 90 98 101 93 97Wish 104 104 103 104LG Diablo 107 95 100 100Newway 98 101 99 99Feedway 101 104 99 99KWS Abbie 100 103 105Stairway 104 102 105Avenue 103 103 104LG Bronco 101 100 103SY Splendor 99 103 102KWS Chrissie 101 105 102Fairway 101 101 101Focus 102 101 101CB Comfort 95 95 99Firefoxx 102 105SY Tungsten 104 104Skyway 104 104SY 417021 104 103KWS Willis 102 102LG Belcanto 104 102KWS Jessie 98 101Yoda 103 100Mabel 97 99CB Courage 99 99CB Cornet 97 97CB17-8010 94 96LG Rumba 105RGT Sirius 105SC4185U8 104Annika 103LG Flamenco 103NOS 112.512-05 103NOS 114.208-01 103SJ 192643 103Br13773az3 102LG Mermaid 102NOS 114.282-09 102Tellus 102Br14052a1 101KWS Thalis 101Br13773gz1 100LGBN 1851 100NOS 114.217-15 100SJ 203098 100SY 418399 99NORD 17/2610 98SY 417028 97

1) 2016: Evergreen, Flair, Laurikka, RGT Planet; 2017-2018: Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet; 2019: Flair, KWS Fantex, Laurikka, RGT Planet; 2020: Applaus, Feedway, Flair, RGT Planet.

TABEL 2. Landsforsøg med vårbygsorter 2020, med svampe-bekæmpelse. (F1, F2, F3)

Vårbyg

Udb. og merudb.,hkg kerne pr. ha Hele landet


Fht. for ud-bytte

Pct. råpro- tein i

tørstof

Sorte-ring, pct.

kerner over 2,5 mm

Sorte-ring, pct.

kerner over

2,8 mm

Antal forsøg 4 6 10 10 10 10Blanding1) 78,3 82,3 80,7 100 10,2 96 79LG Rumba 3,2 5,0 4,2 105 9,8 97 87Firefoxx 3,8 4,6 4,2 105 9,9 97 88Stairway 4,5 3,9 4,1 105 9,9 95 77KWS Abbie 3,8 4,0 3,9 105 9,9 96 83RGT Sirius 2,6 4,6 3,8 105 10,1 97 87Wish 4,1 3,1 3,5 104 9,8 97 89Avenue 3,3 3,3 3,3 104 10,0 96 84Skyway 6,3 1,1 3,1 104 10,2 98 91SC4185U8 2,7 3,4 3,1 104 10,2 97 85SY Tungsten 4,7 1,9 3,0 104 9,9 97 82Cosmopolitan 0,6 4,4 2,8 104 10,2 98 92SY 417021 3,0 2,5 2,7 103 10,0 98 89LG Bronco 2,1 2,7 2,4 103 10,4 97 87NOS 114.208-01 3,7 1,6 2,4 103 10,2 97 83NOS 112.512-05 2,6 2,3 2,4 103 10,3 98 90SJ 192643 1,0 3,0 2,2 103 10,1 98 91Applaus 1,0 3,0 2,2 103 9,8 96 82LG Flamenco 2,3 2,2 2,2 103 10,2 97 87Laureate 1,3 2,8 2,2 103 10,1 97 89Flair 3,7 1,1 2,1 103 10,3 96 77Annika 1,8 2,4 2,1 103 9,9 97 87NOS 114.282-09 3,7 0,8 2,0 102 10,3 98 90LG Belcanto 1,0 2,4 1,8 102 10,5 97 86KWS Chrissie 1,3 1,9 1,6 102 10,2 97 84Scholar 2,7 0,9 1,6 102 9,9 96 81SY Splendor 3,0 0,5 1,5 102 9,9 97 86KWS Willis 1,5 1,4 1,4 102 10,3 98 91RGT Planet 1,3 1,5 1,4 102 10,2 97 87Tellus 2,9 0,3 1,3 102 10,0 97 86Br13773az3 1,4 1,2 1,3 102 10,2 97 89LG Mermaid 1,5 1,0 1,2 101 10,1 98 90Focus 2,8 0,1 1,2 101 10,4 97 85Fairway -0,5 2,0 1,0 101 10,0 98 91Prospect 1,6 0,5 0,9 101 10,3 97 86KWS Jessie 1,1 0,2 0,6 101 10,1 97 86Ellinor 1,3 0,1 0,5 101 10,4 97 83Br14052a1 -0,4 1,1 0,5 101 10,0 97 84KWS Thalis 1,2 0,0 0,4 101 10,0 97 84Br13773gz1 0,0 0,5 0,3 100 10,6 98 92SJ 203098 -0,9 0,7 0,0 100 10,1 97 88NOS 114.217-15 0,6 -0,4 0,0 100 10,4 98 88LGBN 1851 1,6 -1,5 -0,2 100 10,8 98 89LG Diablo -0,3 -0,3 -0,3 100 9,9 97 90Yoda -0,5 -0,2 -0,3 100 10,5 98 89KWS Irina -2,8 1,1 -0,5 99 10,4 97 87Mabel -0,4 -0,7 -0,6 99 10,6 98 91CB Courage -0,8 -0,4 -0,6 99 10,3 97 88Newway 0,5 -1,4 -0,6 99 10,5 97 86Chanson -0,3 -1,3 -0,9 99 10,3 97 86Feedway -1,2 -0,9 -1,0 99 10,6 97 81SY 418399 -0,9 -1,1 -1,0 99 10,2 97 88CB Comfort -1,0 -1,3 -1,2 99 10,4 98 86NORD 17/2610 -1,6 -1,3 -1,4 98 10,4 97 89

fortsættes

97VÅRBYG SORTER

vene til kvalitet i maltbyg for at undgå fradrag i afregnin-gen er typisk et proteinindhold i intervallet 9,5 til 11 pro-cent og en sortering over 2,5 mm på mindst 90 procent. Begge dele er overholdt i alle de afprøvede sorter.

Der er gennemført fem forsøg, hvor sorterne er afprø-vet både med og uden svampebekæmpelse. Svampe er bekæmpet en gang i fire forsøg og to gange i et forsøg. Omkostningen til svampemiddel og udbringning svarer i gennemsnit til 2,8 hkg korn pr. ha. Svampeangrebene har generelt været forholdsvis svage, og skoldplet har været den mest udbredte sygdom i forsøgene. Merud-byttet for svampebekæmpelse varierer fra 3,5 hkg pr. ha i CB Cornet og LGBN 1851 til 10,9 hkg pr. ha i Fairway. Det er kun det halve af niveauet i 2019. Nettomerudbyt-terne varierer fra 0,7 hkg pr. ha til 8,1 hkg pr. ha. Det ses i tabel 3 og på figur 1.

Foderværdi i vårbygsorter 2019To sorter, der deltog i landsforsøgene 2019, blev analy-seret for indhold af foderenheder til svin. Fra tre af de velgennemførte forsøg er der foretaget analyser af fo-derværdien. I tabel 4 er sorterne rangeret efter udbyttet af FEsv pr. ha. De to afprøvede sorter, Avenue og Wish gav det samme udbytte af foderenheder pr. ha, og havde også samme energiindhold. Sorter, der har deltaget i fo-deranalyserne i minimum to år, får tildelt en karakter på en skala fra 1-9, hvor høje værdier betyder, at sorten har et højt indhold af FEsv pr. hkg. Karaktererne ses i tabel 6.

Supplerende forsøg med vårbygsorterSorterne i de supplerende forsøg er udvalgt med hjælp fra de lokale planteavlskonsulenter, og de omfatter de mest udbredte sorter i dyrkning, samt en række nye og lovende sorter. Der er resultater fra ti supplerende for-

søg, hvor 14 af de sorter, der indgår i landsforsøgene, er afprøvet.

Vårbyg

Udb. og merudb.,hkg kerne pr. ha Hele landet


Fht. for ud-bytte

Pct. råpro- tein i

tørstof

Sorte-ring, pct.

kerner over 2,5 mm

Sorte-ring, pct.

kerner over

2,8 mm

SY 417028 -1,9 -2,6 -2,3 97 10,5 98 93CB Cornet -2,3 -3,1 -2,8 97 11,0 98 88Charles -1,0 -4,0 -2,8 97 10,3 98 90CB17-8010 -1,2 -4,1 -3,0 96 10,7 98 89LSD 2,5 2,7 2,0

1) Applaus, Feedway, Flair, RGT Planet.

TABEL 2. Fortsat

40 45 50 55 60 65 70 75 80 85Blanding 1)KWS Abbie

FirefoxxSY Tungsten

AvenueRGT SiriusLG RumbaSY 417021SC4185U8

ApplausSkyway

LG BroncoStairway

CosmopolitanNOS 114.208-01

WishNOS 112.512-05

LG BelcantoFlair

SJ 192643LG Flamenco

LaureateScholar

KWS WillisAnnikaFocus

RGT PlanetKWS Chrissie

KWS JessieNOS 114.282-09

FairwaySY Splendor

NOS 114.217-15Ellinor

LG MermaidKWS Thalis

ProspectTellus

Br13773az3Feedway

MabelBr14052a1

Br13773gz1LGBN 1851SY 418399

CB CourageChanson

YodaKWS IrinaLG Diablo

SJ 203098CB Comfort

NewwayNORD 17/2610

SY 417028CB17-8010CB Cornet

Charles

Hkg pr. ha

Vårbygsorter 2020 med og uden svampebekæmpelse

Uden svampebekæmpelse Nettoudbytte i behandletOmk. til udbringning Omk. til svampemidler

1) Applaus, Feedway, Flair, RGT Planet.

FIGUR 1. Vårbygsorternes udbytte med og uden svampebe-kæmpelse. Omkostningen til svampemiddel og udbringning svarer til 2,8 hkg pr. ha og er angivet på figuren.

98 VÅRBYG SORTER

I tabel 5 vises gennemsnit af alle forsøg og bedømmelse af sygdomsangreb samt lejesæd og strå- og aksnedknæk-ning før høst.

Udbyttet i sortsblandingen er 79,1 hkg pr. ha, hvilket er 2,6 hkg pr. ha lavere end i landsforsøgene. Den udbyt-temæssige rangering af sorterne er næsten den samme som i landsforsøgene, dog ligger Flair 5 forholdstal la-vere i de supplerende forsøg.

TABEL 3. Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse, 2020. (F4)

A: Uden svampebekæmpelse B: 0,3 liter Propulse SE 250 + 0,25 liter Comet Pro pr. ha, udbragt på en gang eller 0,3 liter Propulse SE 250 + 0,25 liter Comet Pro pr. ha og 0,2 liter Propulse SE 250 + 0,15 liter Orius Max 200 EW pr. ha, udbragt ad to gange

Vårbyg

Procent angreb i A

Udbytte,hkg kerne pr. ha

Merudb. for

svampebe-

kæmp., hkg pr.

ha

skold-plet

byg-blad-plet

byg-rust

A B B-A1)

Forsøg 5 5 5 5 5Blanding 8,4 3,0 4,9 72,3 78,9 6,6KWS Abbie 11,5 1,9 4,0 72,9 82,0 9,2Firefoxx 5,6 2,3 5,7 73,4 82,0 8,6SY Tungsten 15,0 3,2 4,8 72,5 81,7 9,3Avenue 6,6 3,9 5,4 74,0 81,7 7,7RGT Sirius 8,1 2,4 4,3 74,6 81,7 7,1LG Rumba 14,2 2,1 3,6 75,0 81,7 6,6SY 417021 12,9 2,6 4,2 71,9 81,1 9,1SC4185U8 16,6 3,0 4,6 71,5 81,0 9,5Applaus 14,4 3,1 3,8 70,1 81,0 10,8Skyway 10,5 2,3 4,5 72,8 80,9 8,1LG Bronco 9,4 1,8 3,6 73,1 80,8 7,7Stairway 6,6 2,2 3,9 73,7 80,5 6,8Cosmopolitan 5,1 3,6 4,6 72,2 80,5 8,3NOS 114.208-01 9,6 2,7 6,2 72,9 80,3 7,4Wish 8,5 2,2 3,8 73,0 80,3 7,3NOS 112.512-05 8,3 4,0 5,2 72,4 80,2 7,8LG Belcanto 12,5 3,2 4,3 72,4 80,1 7,7Flair 6,5 3,0 5,7 73,1 80,0 7,0SJ 192643 7,8 3,6 3,4 73,3 80,0 6,7LG Flamenco 11,9 3,0 4,1 73,0 80,0 6,9Laureate 6,6 1,6 3,7 74,6 79,9 5,3Scholar 4,7 1,7 2,6 74,3 79,8 5,4KWS Willis 6,4 2,0 3,2 74,5 79,7 5,1Annika 5,7 2,9 3,9 72,1 79,6 7,5Focus 3,2 1,7 2,8 75,5 79,5 4,0RGT Planet 9,0 3,3 4,5 72,2 79,4 7,2KWS Chrissie 6,4 3,1 4,6 73,7 79,3 5,6KWS Jessie 13,1 3,2 4,8 70,1 79,3 9,2NOS 114.282-09 7,0 2,7 3,8 73,6 79,1 5,5Fairway 14,5 3,2 5,8 68,2 79,1 10,9SY Splendor 9,4 2,4 4,3 71,8 79,1 7,3NOS 114.217-15 11,7 2,3 3,9 70,6 78,6 8,0Ellinor 12,6 2,6 2,4 70,3 78,6 8,3LG Mermaid 13,6 2,0 4,1 70,0 78,6 8,6KWS Thalis 7,1 2,5 3,8 72,8 78,5 5,7

Vårbyg

Procent angreb i A

Udbytte,hkg kerne pr. ha

Merudb. for

svampebe-

kæmp., hkg pr.

ha

skold-plet

byg-blad-plet

byg-rust

A B B-A1)

Prospect 8,2 1,8 4,1 72,0 78,4 6,5Tellus 11,9 3,1 3,8 69,7 78,4 8,7Br13773az3 17,4 2,7 4,1 71,5 78,4 6,9Feedway 6,2 3,0 4,6 72,0 78,1 6,1Mabel 4,8 2,7 4,9 70,4 78,0 7,6Br14052a1 4,4 3,5 4,3 69,2 78,0 8,8Br13773gz1 3,9 3,4 5,0 73,5 77,6 4,1LGBN 1851 8,2 2,2 3,6 74,1 77,5 3,5SY 418399 13,1 2,4 2,6 70,5 77,4 7,0CB Courage 10,0 1,8 3,0 72,5 77,2 4,7Chanson 11,4 2,3 3,1 71,7 77,2 5,5Yoda 14,7 2,5 4,5 71,4 77,1 5,7KWS Irina 8,6 2,4 5,0 69,5 77,1 7,6LG Diablo 11,0 2,3 4,2 69,5 77,1 7,6SJ 203098 7,1 2,8 4,2 71,3 76,9 5,6CB Comfort 9,1 3,0 4,6 68,7 76,8 8,1Newway 6,8 2,9 4,9 69,2 76,5 7,2NORD 17/2610 14,3 2,9 5,5 70,5 76,2 5,8SY 417028 10,6 2,7 5,2 69,0 75,7 6,7CB17-8010 8,4 2,9 4,5 70,4 74,9 4,6CB Cornet 7,0 1,9 3,3 70,9 74,3 3,5Charles 8,2 3,1 5,2 67,4 73,8 6,4LSD, sorter nsLSD, svampebek. 0,6LSD, sorter x svampebek. ns

1) Omkostningen til svampebekæmpelse svarer til 2,8 hkg pr. ha.2) Applaus, Feedway, Flair, RGT Planet.

TABEL 3. Fortsat

TABEL 4. Vårbygsorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøg 2019. Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso

Vårbyg FEsv pr. hkg

FEso pr. hkg

Pct. råprotein i tørstof

Rumvægt, kg pr. hl

Fht. for udbytte

Udbytte, hkg pr. ha

FEsv pr. ha

FEso pr. ha

Antal forsøg 3 3 9 9 9 9Blanding1) 106,6 106,1 11,7 67,0 100 78,7 8.389 8.350Avenue 107,7 107,0 11,4 66,9 103 81,1 8.734 8.678Wish 107,2 106,6 11,3 64,0 103 81,2 8.705 8.656LSD ns ns

1) Flair, KWS Fantex, Laurikka, RGT Planet.

99VÅRBYG SORTER

Angrebene af bygrust og skoldplet er bekæmpet ret ef-fektivt, mens der stadig er bygbladplet 14 dage efter sid-ste behandling. Der har ikke været meget lejesæd eller aksnedknækning i forsøgene, men en del strånedknæk-ning. Karakteren for strånedknækning er under én for sorterne KWS Irina, Laureate, Ellinor og Feedway, mens den er over fem for Avenue og Stairway.

Vårbygsorternes egenskaber og flere års forsøgTabel 6 viser resultaterne fra observationsparcellerne. Observationsparcellerne behandles ikke med svampe-midler, og de vækstreguleres heller ikke. Modningsdato, strålængde og lejesæd registreres dog på nogle lokalite-ter i en svampebehandlet del af parcellerne. Registrerin-gerne i observationsparcellerne foretages af medarbej-dere fra TystofteFonden.

Sorterne er modnet i den sidste uge af juli, cirka en uge tidligere end sidste år. Sorternes strålængde varierer fra 65 cm i Feedway, KWS Jessie, LG Bronco og Scholar til 77 cm i Ellinor. Der er bedømt lejesæd på otte loka-liteter varierende fra ingen lejesæd i 42 sorter til 1,3 i Charles. Der er registreret nedknækning af aks og strå ved overmodenhed på henholdsvis tre og fire lokalite-ter. Nedknækningen registreres løbende, indtil alle sor-ter er overmodne. Karaktererne for nedknækning af aks varierer fra 1,3 i Br14052a1, CB Cornet, KWS Willis, LG Rumba og Tellus til 6,7 i Focus. Karakteren for nedknæk-ning af strå varierer fra 1,3 i Prospect og Scholar til 6,8 i Applaus og Wish.

Stort set alle vårbygsorterne har ifølge forædlerne den effektive mlo meldugresistens, og der er kun registreret lidt meldug i Focus, som ikke har mlo-resistens. Der er re-gistreret angreb af bygrust på syv lokaliteter. Angrebene har ikke været så kraftige som sidste år, men de mest modtagelige sorter har dog været kraftigt angrebet. Dækningen med bygrust varierer fra 0,4 procent i CB Courage og Scholar til 27 procent i SY Splendor.

Angrebene af skoldplet har været noget kraftigere end sidste år og er registreret på seks lokaliteter. Angrebene varierer fra 0,7 procent dækning i Flair til 29 procent dækning i SY 417021. Bladpletangrebene har varieret fra ingenting i 18 sorter til 26 og 27 procent dækning i henholdsvis RGT Planet og SY 418399. Ramularia er re-gistreret på tre lokaliteter, angrebene varierer fra 5 pro-cent dækning i Focus til 42 procent i SY Tungsten.

På ejendomme, hvor der dyrkes meget korn og/eller majs, skal resistens mod havrecystenematoder vægtes højt. Der er, som det ses af tabel 6, dokumenteret resi-stens mod havrecystenematoder af race I i 36 af de af-prøvede sorter og mod race II i 35 sorter. Tolv sorter er fundet modtagelige for race I og 13 sorter for race II.

De sorter, som har deltaget i analyserne for foderværdi i minimum to år, har fået en karakter for foderværdi til svin i vækst (FEsv). Karakteren er givet på en 1 til 9 skala, og karaktererne varierer fra 4 i Flair til 6 i Applaus, Pro-spect og RGT Planet.

TABEL 5. Vårbygsorter 2020, supplerende forsøg, med svampebekæmpelse. (F5)

VårbygPct. dækning med Lejesæd før

høst1)

Aksned-knækningfør høst1)

Stråned-knækningfør høst1)

Udb. og merudb., hkg pr. ha

Fht. for udbytte

Pct. råprotein

Rumvægt, kg pr. hlbygrust bygbladplet skoldplet

Antal forsøg 9 9 9 10 1 1 10 10 10Blanding2) 0,1 3,6 0,1 0,9 0,5 1,8 79,1 100 10,2 67,5Wish 0,4 2,1 0,3 1,0 1,3 3,5 3,7 105 9,9 67,0Stairway 0,2 2,5 0,0 1,4 1,3 6,0 3,3 104 9,7 67,9Laureate 0,0 1,1 0,0 0,8 1,0 0,3 3,2 104 10,1 67,4RGT Planet 0,1 4,0 0,0 1,0 0,5 2,0 1,9 102 10,0 68,1Cosmopolitan 0,3 3,8 0,0 1,1 1,3 2,8 1,7 102 10,1 67,7Avenue 0,1 4,2 0,2 1,9 1,3 5,5 1,4 102 9,9 67,8KWS Chrissie 0,1 2,9 0,1 1,1 0,8 4,5 1,2 102 10,2 68,1Prospect 0,1 1,4 0,0 0,9 0,5 1,8 0,8 101 10,1 69,0Applaus 0,1 4,1 0,2 0,8 1,0 2,8 0,7 101 9,8 67,4Ellinor 0,0 2,1 0,0 0,7 0,3 0,5 0,2 100 10,1 67,5Chanson 0,1 1,7 0,3 0,9 0,8 3,0 -0,3 100 10,1 66,2Flair 0,5 3,4 0,3 0,8 0,8 1,3 -1,4 98 10,3 67,7KWS Irina 0,3 2,7 0,0 0,7 1,0 0,0 -1,5 98 10,3 66,3Feedway 0,3 3,4 0,4 0,9 1,5 0,8 -1,7 98 10,5 62,3LSD 2,2

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd eller nedknækning, 2) Applaus, Feedway, Flair, RGT Planet.

100 VÅRBYG SORTER

TABEL 6. Vårbygsorternes egenskaber

Vårbyg


Resistens mod

havrecyste-nematoder, Race I og II

Karakter for

foder-værdi til

svin1)

Oplysninger fra forædleren

Dato for

moden-hed

Strå-læng-

de, cm

Karak-ter for

leje-sæd2)

Karakter for nedknæk-

ning2)Procent dækning med Mlo

mel-dug resi-

stens

Kva-litet3)

Anerkendt af maltbygprogram

aks strå mel-dug

byg-rust

skold-plet

blad-plet

Ramu-laria

Danish prefer-

redandre4)

Antal forsøg 4 5 8 3 4 7 7 6 4 3Blanding5) 26/7 70 0,1 2,3 2,0 0 10 16 1 23 5Annika 26/7 72 0,0 3,3 6,0 0 12 2,5 5 15 Ja FApplaus 25/7 71 0,0 4,3 6,8 0 7 22 2 34 Resistent 6 Ja FAvenue 27/7 76 0,0 3,0 5,5 0 3,3 12 13 18 Resistent Ja FBr13773az3 27/7 68 0,0 3,0 3,3 0 8 16 4,3 24 Ja MBr13773gz1 28/7 75 0,0 1,7 4,0 0 9 2,9 3,8 9 Ja FBr14052a1 26/7 72 0,0 1,3 4,0 0 23 1,9 0 23 Ja M (D/F)CB Comfort 26/7 76 0,3 5,0 5,8 0 12 9 7 10 Resistent Ja M##CB Cornet 25/7 74 0,1 1,3 3,3 0 2,2 8 11 18 Resistent Ja M##CB Courage 28/7 72 0,9 2,7 6,0 0 0,4 10 17 17 Rest. I/Modt. II Ja M## Afpr.CB17-8010 27/7 69 0,0 3,7 3,3 0 9 8 0,4 37 Resistent Ja M###Chanson 26/7 73 0,0 3,0 4,8 0 3,3 18 0 13 Modtagelig Ja M# JaCharles 29/7 75 1,3 3,3 6,3 0 18 7 1,3 27 Resistent Ja M#Cosmopolitan 29/7 70 0,0 4,3 5,3 0 11 1,8 0,6 32 Modtagelig 5 Ja M (UK)Ellinor 28/7 77 0,5 2,7 5,3 0 1,1 24 0,1 15 Ja M JaFairway 27/7 69 0,0 3,0 4,0 0 14 20 0,1 19 Resistent Ja FFeedway 24/7 65 0,1 4,7 2,5 0 4,5 15 0 38 Resistent Ja FFirefoxx 25/7 67 1,0 3,7 2,5 0 9 13 0 30 Resistent Ja M* Afpr. UK/(D)Flair 28/7 67 0,0 3,7 3,8 0 4,4 0,7 0 41 Resistent 4 Ja M/F JaFocus 26/7 73 0,0 6,7 6,0 0,1 3,2 0,9 0 5 Resistent Nej M Afpr. (F)/(D)KWS Abbie 31/7 67 0,0 2,0 4,8 0 10 10 1,3 20 Resistent Ja F/MKWS Chrissie 26/7 70 0,0 1,7 3,8 0 3,9 5 9 19 Resistent Ja F/M Afpr.KWS Irina 28/7 70 0,0 2,7 2,3 0 11 4,3 0 35 Resistent 5 Ja M Ja FKWS Jessie 25/7 65 0,0 1,7 5,5 0 21 8 0 24 Resistent Ja M (D)KWS Thalis 25/7 73 0,0 1,7 4,5 0 10 9 8 18 Resistent Ja M# (F)KWS Willis 27/7 73 0,0 1,3 4,3 0 4,6 2,8 4,8 13 Resistent Ja M* (D)Laureate 29/7 70 0,0 4,3 3,5 0 3,9 6 0 20 Modtagelig 5 Ja M* Ja F/UKLG Belcanto 28/7 74 0,0 3,7 4,3 0 13 10 2 34 Resistent Ja M Afpr. (F)LG Bronco 27/7 65 0,0 4,3 3,0 0 4,4 7 0 21 Modtagelig Ja F*LG Diablo 29/7 73 0,0 3,7 3,3 0 12 15 0 13 Modtagelig Ja M* Afpr. UKLG Flamenco 30/7 70 0,0 1,7 3,0 0 9 12 11 17 Resistent JaLG Mermaid 29/7 74 0,0 3,7 4,3 0 6 21 0 18 Modtagelig Ja F*LG Rumba 26/7 67 0,0 1,3 2,5 0 6 13 14 19 Resistent JaLGBN 1851 26/7 69 0,0 3,3 3,0 0 0,7 18 1,8 22 Resistent Ja MMabel 26/7 72 0,4 5,3 5,8 0 25 2,2 0 19 Modtagelig Ja M*Newway 25/7 67 0,0 2,3 3,0 0 11 7 0,3 23 Resistent Ja FNORD 17/2610 26/7 72 0,0 4,0 2,3 0 8 24 0,4 19 NOS 112.512-05 28/7 73 0,0 2,3 4,3 0 16 10 17 21 Ja M (D)NOS 114.208-01 27/7 69 0,0 5,0 3,5 0 15 4,4 0 28 Resistent Ja MNOS 114.217-15 25/7 71 0,0 5,3 3,5 0 8 9 1,3 25 Modtagelig Ja MNOS 114.282-09 27/7 72 0,4 4,7 2,8 0 18 1,9 0 26 Resistent Ja MProspect 28/7 74 0,0 3,3 1,3 0 9 4,8 1,3 14 Resistent 6 Ja M* Afpr. DRGT Planet 28/7 76 0,0 3,7 4,5 0 8 7 26 26 Resistent 6 Ja M Ja F/UKRGT Sirius 26/7 67 0,0 3,7 2,8 0 2,5 2,3 0 21 Resistent Ja MSC4185U8 26/7 72 0,0 1,7 4,8 0 4,6 28 15 23 Resistent Ja M Afpr.Scholar 27/7 65 0,0 4,0 1,3 0 0,4 9 0 23 Modtagelig 5 Ja FSJ 192643 25/7 74 0,0 4,7 5,3 0 4,4 4,1 8 23 Resistent Ja MSJ 203098 25/7 70 0,5 5,0 4,8 0 6 8 3,5 16 Resistent Ja MSkyway 28/7 76 0,3 2,3 3,8 0 15 9 0 20 Resistent Ja M (UK/D/F)Stairway 27/7 76 0,0 2,7 6,0 0 6 4,5 0,4 22 Resistent Ja MSY 417021 27/7 74 0,0 2,3 4,8 0 15 29 4,5 31 Resistent Ja M Afpr. (D)SY 417028 26/7 76 0,0 2,7 3,0 0 20 17 0,3 19 Modtagelig Ja MSY 418399 27/7 67 0,0 3,3 2,5 0 0,9 14 27 16 Modtagelig Ja MSY Splendor 28/7 75 0,1 4,7 4,8 0 27 6 0,2 13 Modtagelig Ja M* Afpr. (UK)SY Tungsten 28/7 70 0,0 3,3 3,5 0 12 13 6 42 Resistent Ja M* Afpr. (UK)

fortsættes

101VÅRBYG SORTER

I tredje kolonne fra højre i tabel 6, har forædlerne op-lyst kvaliteten af sorterne. Som det fremgår, har langt de fleste af sorterne maltkvalitet. Enkelte af sorterne er såkaldte non-GN sorter, som ikke producerer det uøn-skede stof glycosid nitril, når de bruges til produktion af whisky. Null-LOX sorterne har en mutation i genet for lipid oxygenease, det giver en øget smagsstabilitet i øllet. Null-LOX-3G sorterne har ydermere et nedsat indhold af methyl-methionin, hvilket blandt andet nedsætter ener-giforbruget under brygningen. Null-LOX-4G sorter har de samme fordele som 3G sorter, dog er disse sorter ligele-des frie for proanthycyanindin. Dette bevirker, at øllet ikke skal stabiliseres, da der ikke kommer uklarheder i øllet (chill haze). Dette giver en markant produktionsfor-bedring i bryggeriet. Null-LOX sorterne er alle forædlet af Carlsberg og dyrkes på kontrakt, de tilmeldes derfor ikke de forskellige maltbygprogrammer.

Det er kun få af sorterne, der er anerkendt af malteri-erne, og hvor afsætning til malt er sikker. Før en sort anerkendes skal den igennem en række testprogram-mer, hvor hvert land i en vis udstrækning, lægger vægt på egne testparametre. Afprøvningen tager flere år og omfatter både mikromaltningsanalyser i laboratoriet og maltning af partier på nogle hundrede tons på udvalgte malterier. Det giver en træghed i sortsudvalget, hvor gode maltsorter kan opnå en meget lang kommerciel levetid. I de to sidste kolonner i tabel 6 har forædlerne oplyst, om sorterne er anerkendt eller under afprøvning i en række europæiske maltbygprogrammer. Det er det danske program Danish Preferred, Berlinerprogrammet i Tyskland, CBMO i Frankrig og IBD i England. Størstede-len af den danske produktion af maltbyg eksporteres, det er derfor vigtigt, at de sorter, der dyrkes i Danmark, er bredt anerkendte af de europæiske maltbygprogram-mer.

Vårbyg


Resistens mod

havrecyste-nematoder, Race I og II

Karakter for

foder-værdi til

svin1)

Oplysninger fra forædleren

Dato for

moden-hed

Strå-læng-

de, cm

Karak-ter for

leje-sæd2)

Karakter for nedknæk-

ning2)Procent dækning med Mlo

mel-dug resi-

stens

Kva-litet3)

Anerkendt af maltbygprogram

aks strå mel-dug

byg-rust

skold-plet

blad-plet

Ramu-laria

Danish prefer-

redandre4)

Tellus 30/7 69 0,3 1,3 2,3 0 10 16 0,3 32 Ja MWish 28/7 73 0,4 4,7 6,8 0 10 4,6 1,5 14 Resistent 5 Ja FYoda 26/7 75 0,4 3,0 3,3 0 4,9 24 0,4 24 Ja M (D/F)

1) Skala 1-9, 1 = lav værdi. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd eller ingen nedknækning. 3) M = malt, F = foder, * = non-GN, # = Null-LOX, ## = Null-LOX-3G ### = Null-LOX-4G. 4) D = Berlinerprogram, Tyskland, F = CBMO, Frankrig, UK = IBD malt, Storbritannien, ( ) = under afprøvning. 5) Applaus, Feedway, Flair, RGT Planet.

TABEL 6. Fortsat

TABEL 7. Forholdstal for udbytte i vårbygsorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år

Vårbyg 2016-2020 2017-2020 2018-2020 2019-2020

Blanding1), hkg pr. ha 71,8 73,0 73,9 79,7Blanding1) 100 100 100 100Laureate 103 102 101 103Applaus 103 103 103 102Flair 102 102 102 101Prospect 100 100 99 101Scholar 101 102 101 101RGT Planet 101 101 100 101Cosmopolitan 101 101 101 101Ellinor 101 101 100 101KWS Irina 98 98 98 98Chanson 99 99 99 98Charles 96 97 96 95Wish 104 104 104LG Diablo 100 98 100Newway 99 100 99Feedway 101 100 99KWS Abbie 103 104Stairway 104 104Avenue 103 104KWS Chrissie 103 104SY Splendor 101 102LG Bronco 101 101Focus 102 101Fairway 101 101CB Comfort 96 97Skyway 104SY Tungsten 104SY 417021 104Firefoxx 103LG Belcanto 103KWS Willis 102Yoda 101KWS Jessie 99CB Courage 99Mabel 98CB Cornet 97CB17-8010 95

1) 2016: Evergreen, Flair, Laurikka, RGT Planet; 2017-2018: Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet; 2019: Flair, KWS Fantex, Laurikka, RGT Planet; 2020: Applaus, Feedway, Flair, RGT Planet.

102 VÅRBYG UKRUDT

Et stort og stabilt udbytte er af afgørende betydning ved valg af vårbygsort. Sorter, der lever op til dette krav, bør altid foretrækkes. Det gennemsnitlige forholdstal for ud-bytte i de seneste to til fem års landsforsøg er vist i tabel 7 for de sorter, der har været med i perioden. Resultater-ne i tabel 7 kan, når de sammenholdes med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit, give et godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning.

I alt 11 vårbygsorter udgør mere end 1,0 procent af sal-get af certificeret udsæd til høst 2020. Sorternes andel af salget fremgår af tabel 8. De største sorter er RGT Planet og KWS Irina. De udgør 47 procent af den solgte udsæd mod 56 procent sidste år. Begge sorter er gået lidt tilba-ge, mens Flair og Laureate er gået frem. Det totale salg af certificeret udsæd er på cirka 90.000 ton mod knap 80.000 ton sidste år. Stigningen afspejler dels vanskelig-hederne med etablering af vintersæd i efteråret 2019, dels de øgede krav til efterafgrøder, der tvinger en større andel vårsæd ind i sædskiftet.

Ukrudt > POUL HENNING PETERSEN OG

JENS ERIK JENSEN, SEGES

Vårbyggen er generelt blevet godt etableret, og ukrudts-bekæmpelsen har kunnet gennemføres planmæssigt. Gennem sæsonen er afgrøderne vokset godt til, og har været tætte med god konkurrenceevne mod ukrudtet. De tørre forhold i det tidlige forår har betydet, at tidlige sprøjtninger ikke altid har været fuldt effektive. Derimod har behandling med lave doser efter den tørre periode

generelt været effektive på grund af de konkurrence-stærke afgrøder.

Ukrudtsbekæmpelse med og uden ALS-hæmmereResistens mod ALS-hæmmere, f.eks. Express, Ally, Hus-sar og Primus, er efterhånden udbredt i Danmark hos flere arter af tokimbladet ukrudt. Der har derfor været gennemført en serie med fire forsøg til belysning af, om midler med og uden ALS-hæmmere kan indgå i bekæm-pelsen af tokimbladet ukrudt.

Forsøgsplanen fremgår af tabel 9. Behandlingerne i for-søgsled 3 til 10 indeholder ikke ALS-hæmmere, mens de resterende behandlinger er kombinationer af ALS-hæm-mere og andre virkemekanismer. Bekæmpelse er gen-nemført i afgrødens stadie 00 (før fremspiring), stadie 13 og/eller stadie 20-21. Der indgår diflufenican i form af produktet Legacy 500 SC i alle behandlede forsøgsled undtagen led 14 og 16. Det er i de fleste tilfælde kom-bineret med midler med hormonvirkning (auxinmidler) eller ALS-kemi. Behandlingen med Express Gold 33 SX, Legacy 500 SC og Starane 333 HL i forsøgsled 2 kan be-tragtes som en referencebehandling kun indeholdende ALS-hæmmer.

Det endnu ikke godkendte ukrudtsmiddel Tricera i for-søgsled 9 indeholder clopyralid, fluroxypyr og 2,4-D. Ind-holdet i 0,5 liter pr. ha svarer til 21 g Matrigon 72 SG plus 0,11 l Starane 333 HL plus 188 g 2,4-D pr. ha. Sentrallas LQM i forsøgsled 14 og 15 er heller ikke godkendt endnu og indeholder thifensulfuron-methyl og fluroxypyr. Den høje afprøvede dosis på 0,4 l pr. ha svarer til 0,18 l Sta-rane 333 HL plus 24 g Harmony 50 SX pr. ha. Endelig in-deholder det ikke-godkendte Travallas LQM fluroxypyr, thifensulfuron-methyl og metsulfuron-methyl. Dosen på 0,25 l pr. ha svarer til 0,11 l Starane 333 HL plus 15 g Har-mony 50 SX plus 3,75 g Ally 20 SX pr. ha.

Forsøgene er søgt anlagt på arealer med en jævn be-stand af enårig rapgræs og almindeligt forekommende tokimbladet ukrudt, f.eks. hvidmelet gåsefod, agersted-moder, snerlepileurt, storkenæb, ærenpris, fuglegræs og kamille. Ukrudtsbestandene har været moderate i for-søgene, og har i alle tilfælde været domineret af tokim-bladet ukrudt, hvorfor der i tabel 9 ikke er vist resultater vedrørende græsukrudt. Disse kan ses i tabelbilaget. To af forsøgene har haft forholdsvis tynd afgrødebestand på grund af tørre forhold under fremspiring, mens de øv-

TABEL 8. Vårbygsorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst 2020. Tabellen viser sor-ternes procentandel af den solgte udsæd

Høstår 2016 2017 2018 2019 2020

Ton i alt 96.914 83.644 111.962 79.585 90.120RGT Planet 6 16 28 37 32KWS Irina 27 29 24 19 15Flair 5 9 12 13Laureate 3 3 2 9Evergreen 20 18 13 11 7Feedway 7Ellinor 3 4Newway 2 3Scholar 2Laurikka 3 7 7 4 2Cosmopolitan 1 1Andre sorter 44 22 16 9 7

103VÅRBYG UKRUDT

rige to afgrøder har været tætte. Den tørre periode kan også have påvirket især effekten af den tidlige behand-ling med diflufenican i forsøgsled 3.

Resultaterne af forsøgene er sammendraget i tabel 9. De fleste behandlinger giver en effektiv bekæmpelse af ukrudtet. Dog er den rene behandling med DFF før frem-

TABEL 9. Bekæmpelse af ukrudt i vårbyg uden ALS-hæmmere. (F6, F7)

Vårbyg Stadie

Tokim-bladetukrudtpr. m2

Biomasse1) Pct. dækning i

stubtokimbl.ukrudt

Hkg kernepr. ha

Tokim-bladet

i alt

Ager-sted

moder

Fugle-græs

Kam-mille Raps Tve-

tandÆren-

pris

Udb. og mer-udb.

Netto-mer-udb.

2020. 4 forsøg 3 fs 3 fs 2 fs 1 fs 1 fs 1 fs 1 fs 3 fs1. Ubehandlet - 72 100 100 100 100 100 100 100 15 58,32. 9 g Express Gold 33 SX

+ 0,03 l Legacy 500 SC+ 0,1 l Starane 333 HL2) 13 9 0 0 0 0 0 1 5 6,6 5,3

3. 0,1 l Legacy 500 SC 00 75 2 14 31 81 3 8 7 3,0 1,94. 0,1 l Legacy 500 SC

0,25 l Pixxaro EC0013 51 1 0 0 50 0 0 5 6,1 3,4

5. 0,1 l Legacy 500 SC+ 0,1 l Starane 333 HL2) 13 58 3 4 0 8 0 4 6 6,4 5,0

6. 0,1 l Legacy 500 SC+ 0,125 l Pixxaro EC2) 13 24 0 5 0 11 0 1 6 6,1 4,5

7. 0,1 l Legacy 500 SC0,25 l Pixxaro EC

1320-21 39 0 0 0 20 0 0 5 7,2 4,6

8. 0,1 l Legacy 500 SC+ 0,25 l Pixxaro EC 20-21 23 0 4 1 16 0 0 5 4,7 2,7

9. 0,5 l Tricera+ 0,03 l Legacy 500 SC 20-21 9 0 0 3 2 0 3 6 5,4

10. 1 l Metaxon+ 0,1 l Legacy 500 SC 20-21 53 1 0 7 0 0 3 5 5,2 2,3

11. 0,4 l Cleave+ 0,03 l Legacy 500 SC+ 4 g Trimmer SG 20-21 8 0 0 0 1 0 14 5 7,7 6,1

12. 0,2 l Pixxaro EC+ 0,07 l Hussar Plus OD+ 0,03 l Legacy 500 SC2) 20-21 1 0 0 0 1 0 0 3 6,2 3,8

13. 0,07 l Hussar Plus OD+ 0,05 l Legacy 500 SC 20-21 14 9 0 29 0 0 25 5 6,6 4,8

14. 0,4 l Sentrallas LQM 20-21 20 7 0 3 1 0 0 7 7,515. 0,2 l Sentrallas LQM

+ 0,03 l Legacy 500 SC 20-21 63 10 0 0 8 0 20 7 5,116. 0,25 l Travallas LQM 20-21 18 5 0 3 0 0 3 7 6,917. 0,15 l Pixxaro EC

+ 9 g Express Gold 33 SX+ 0,03 l Legacy 500 SC 20-21 6 0 0 0 1 0 1 5 6,1 4,5

LSD 1-17 3,9 -

2019-2020. 7 forsøg 6 fs 4 fs 2 fs 2 fs 2 fs 2 fs 2 fs 5 fs1. Ubehandlet - 57 100 100 100 100 100 100 100 17 62,22. 9 g Express Gold 33 SX

+ 0,03 l Legacy 500 SC4)

+ 0,1 l Starane 333 HL2) 13 5 0 0 0 0 0 8 4 4,6 3,33. 0,1 l Legacy 500 SC4) 00 34 1 14 33 64 12 10 5 2,8 1,84. 0,1 l Legacy 500 SC4)

0,25 l Pixxaro EC0013 21 1 0 8 27 0 2 4 4,4 1,9

5. 0,1 l Legacy 500 SC4)

+ 0,1 l Starane 333 HL2) 13 24 2 4 3 5 3 3 4 4,2 3,06. 0,1 l Legacy 500 SC4)

+ 0,125 l Pixxaro EC2) 13 11 0 5 4 6 0 3 4 4,3 2,87. 0,1 l Legacy 500 SC4)

0,25 l Pixxaro EC13

20-21 16 0 0 8 10 0 1 3 5,2 2,78. 0,1 l Legacy 500 SC4)

+ 0,25 l Pixxaro EC 20-21 10 0 4 4 10 0 0 3 3,9 1,99. 0,5 l Tricera

+ 0,03 l Legacy 500 SC4) 20-21 4 0 0 1 1 0 3 4 2,9 -10. 1 l Metaxon

+ 0,1 l Legacy 500 SC4) 20-21 22 1 0 3 0 10 3 4 4,1 1,2LSD 1-17 3,0 -

1) Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlet forholdstal 100. 2) Tilsat 0,15 liter Agropol. 3) Tilsat olie. 4) Afprøvet som DFF i 2019

104 VÅRBYG UKRUDT

spiring i forsøgsled 3 som forventet ikke tilstrækkelig mod tokimbladet ukrudt. I forsøgsled 4, 7 og 8, hvor der behandles med samme kombination af DFF og Pixxaro EC, men på forskellige tidspunkter, har det været bedst at behandle med begge produkter ved begyndende buskning, vækststadie 20-21.

Udbytterne i forsøgene er gennemsnitlige med 58 hkg pr. ha i ubehandlet, og da afgrøderne har haft middel til god konkurrenceevne mod ukrudt, er merudbytterne også moderate. Der er af samme årsag opnået små netto-merudbytter. Der er med en enkelt undtagelse ikke sikre udbytteforskelle mellem de behandlede forsøgsled.

Nederst i tabel 9 er vist resultater for 10 forsøgsled, der har gået igen i syv forsøg i 2019 og 2020. De ovenfor an-givne konklusioner gælder også for serien som helhed. I forsøgsled 3 til 10 har strategierne uden ALS-kemi gi-vet tilfredsstillende effekt mod det meste tokimbladede ukrudt, men bekæmpelse af kamille og spildraps har væ-ret en udfordring i flere forsøgsled.

Serien søges fortsat endnu et år.

Bekæmpelse af olieræddikeI milde vintre overlever olieræddike, og nogle planter kan vokse videre efter nedpløjning. Der er udført et for-søg med fokus på at bekæmpe olieræddike i vårbyg med midler og dosis, der er relevante ved den almindelige bekæmpelse af tokimbladet ukrudt. Der er i afgrødens stadie 30 behandlet med Nuance WG plus Starane 333 HL i to doseringer på henholdsvis 7,5 g + 0,12 l og 3,75 g + 0,06 l pr. ha. På sprøjtetidspunktet har olieræddiken været 20-40 cm høj (se foto). Forsøgets data ses i nfts.dk under forsøgsserie 091602020.

Effekten er bedømt 4 og 6 uger efter behandling. Fire uger efter behandling er effekten bedømt til 73 procent ved højeste dosis og 32 procent ved laveste dosis, altså er der en forholdsvis langsom nedvisning ved lav dosis. Ved sidste bedømmelse er olieræddikerne ved begge doseringer fuldstændig forsvundet og der er ikke andet end nogle få skeletter af de største olieræddiker tilbage.

Radrensning i vårbygDer er gennemført to demonstrationsforsøg med rad-rensning i storparceller i hele markens længde. Udvikling af herbicidresistens, færre tilgængelige kemiske ukrudts-midler samt efterspørgsel efter pesticidfri dyrkning giver

behov for at udvikle metoder til ukrudtsbekæmpelse uden kemiske ukrudtsmidler. Anvendelse af GPS og ka-merateknik til at styre redskaberne gør det muligt at rad-rense i vårbyg sået med 25 centimeters rækkeafstand.

Målet med forsøgene har været at sammenligne effek-ten af en og to gange radrensning med kemisk bekæm-pelse i den omgivende mark sået med 12,5 centimeters rækkeafstand. Tabel 10 giver en oversigt over behandlin-ger og resultater.

Der er indgået aftale med to ejere af så- og radrensnings-teknik til 25 centimeters rækkeafstand om at etablere

Olieræddike før behandling i forsøg med bekæmpelse.

FOTO: OLAV HØEG, VKST

105VÅRBYG UKRUDT

et delareal i to vårbygmarker sået med normal rækkeaf-stand på 12,5 cm. Parcellerne er etableret i markernes fulde længde således, at maskinerne har kørt optimalt og med kørehastighed som i praksis. Forsøgene er ud-ført på JB 4 og JB 6, som begge har været bekvemme at bearbejde ved radrensningerne. Forsøgsled 1, 2 og 4 er blindstriglet før fremspiring af vårbyggen. Forsøgsled 1 og 2 er radrenset henholdsvis en og to gange med ca. 14 dages mellemrum. I forsøg 1 blev hele det rækkesåede areal ved en fejl renset to gange, så led 2 og 4 er udgået. 1. radrensning er udført 3-4 uger efter blindstrigling om-kring stadie 21.

De dominerende ukrudtsarter er i forsøg 1 snerlepileurt og burresnerre (se foto) og i forsøg 2 snerlepileurt, spild-raps, agerstedmoder, hejrenæb og fuglegræs.

I forsøgsled 3 er der bekæmpet ukrudt som i den omgi-vende mark med henholdsvis 0,03 Legacy 500 SC + 0,2 l Pixxaro EC + 7 g Trimmer 50 SG pr. ha i forsøg 1 og 0,025 l DFF + 0,05 l Hussar Plus OD pr. ha i forsøg 2.

Både en og to radrensninger har givet næsten 100 pro-cents bekæmpelse af ukrudt mellem rækkerne, men dog med lidt sent fremspirende småukrudt i bunden ved høst. Vækstforholdene har været gunstige, så i løbet af maj-juni udvikler vårbyggen sig til en frodig og konkur-rencestærk afgrøde ved både 12,5 og 25 centimeters rækkeafstand. I de radrensede parceller har snerlepile-

urt og burresnerre inde i rækken kunnet klare sig og følge med afgrøden op, men tydeligt presset af konkurrencen fra afgrøden, så de ikke har overgroet afgrøden. Derfor er procent dækning af ukrudt over afgrøden før høst be-dømt til nul i forsøgsled 1 og 2.

Forsøgene bekræfter, at radrensning i vårbyg er et alter-nativ til kemisk bekæmpelse, der effektmæssigt er på tilstrækkelig højt niveau, når afgrøden er veletableret og i god vækst. Men kapaciteten er mindre og energiforbru-get større.

Bedømmelsen af effekt ved høst er baseret på fotos. For-målet er at undersøge, om bedømmelser ud fra fotos er muligt, og om det kan gøre arbejdet med bedømmelser uafhængigt af, at det skal ske i et meget kort tidsrum i vækstsæsonen. Det har i disse forsøg været muligt at foretage bedømmelse af biomasse. Vurdering af bio-masse med udgangspunkt i fotos vil formentlig i mange tilfælde blive mere sikker, end hvis det sker direkte i mar-ken, idet det med flere skærme er muligt samtidigt at have overblik over den ubehandlede referenceparcel og den behandlede parcel, hvor effekten skal bedømmes i forhold til ubehandlet.

Med forsøgsdesignet er der ikke mulighed for at se, om der er statistiske sikre forskelle mellem udbytterne i de forskellige forsøgsled. Udbyttemålingen indikerer ikke

TABEL 10. Radrensning i vårbyg. (F8)

1. Blindstrigling og 2 x radrensning 2. Blindstrigling og 1 x radrensning 3. Kemisk bekæmpelse i omgivende mark 4. Blindstrigling 5. Ubehandlet

VårbygForsøg 1 Forsøg 2

Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5

Tokimbladet ukrudt før radrensning, pl./m2 - - - - - 340 - - - -Tokimbladet ukrudt i juni, pl./m2 - - - - - 16 28 0 52 220Tokimbladet ukrudt i juni, biomasse1) - - - - - 15 25 0 40 100% dækning af ukrudt over afgrøden før høst 0 - 0 - 0 0 0 0 0 0Tokimbladet ukrudt før høst, biomasse1) 21 - 2 - 100 9 19 0 - 100Udbytte, hkg pr. ha 58,4 - 57,4 - - 54,3 51,6 48,8 - -

Andre oplysningerRadrenser 8 meter Cameleon 12 meter ThyregodKørehastighed 1. radrensning, km/t 4Kørehastighed 2. radrensning, km/t 8Antal dage mellem 1. og 2. radrensning 15Kapacitet ved 1. radrensning, ha pr. time 4,8Kapacitet ved 2. radrensning, ha pr. time 9,6

1) Visuel bedømmelse på basis af fotos

106 VÅRBYG UKRUDT

betydende forskel mellem udbytte ved radrensning og kemisk bekæmpelse.


Skårlægning som høsthjælpFormålet med to forsøg med skårlægning af vårbyg er at undersøge alternativer til glyphosat som høsthjælp. Skårlægning af korn 2-3 dage før normalt høsttidspunkt ved en stabil vejrudsigt giver væsentligt flere høsttimer, idet dug ikke hindrer mejetærskning, når den lægger sig på overfladen af skåret. Skårlægning betyder også, at vejring af halm før presning ikke er nødvendig.

I samarbejde med Søren Haltrup, Varde er udført to høstforsøg med fire gentagelser i to vårbygmarker, hvor der er udført behandlinger som vist i tabel 11. Forsøgs-led 1 er i begge forsøg den 4. august nedvisnet med 2,2

l Glypper pr. ha. Skårlægning er i begge forsøg udført 11. august midt på eftermiddagen i tørt og solrigt vejr. En afgrødeprøve udtaget i den skårlagte afgrøde og opbe-varet i plastpose indtil håndhøstning af kernerne den 17. august viser et vandindhold på 21,8 procent.

Mejetærskningen er udført 19. august fra kl. 11 til 15.30. I hele perioden fra nedvisning til høst har der været tørt og solrigt vejr.

Udbytte, tidsforbrug og brændstofforbrug er aflæst på mejetærskerens monitor. I hvert led er der pr. mark fore-taget en kontrolvejning, således af registreringerne af mejetærskerens udbyttemålinger er korrigeret i forhold til det faktiske udbytte. Ved skårlægning er brændstof-forbruget ikke registreret.

TABEL 11. Skårlægning af vårbyg før høst.

Vårbyg Udbytte, hkg pr. ha

Brændstofforbrug mejetærsker, l/ha

Tidsforbrug, minutter pr. ha 1)

Vandindhold, pct.

Hektolitervægt, kg/hl

Urenhed, pct.

1. Direkte høstMark 1 67,5 10,3 12,7 13,2 67,0 1,4Mark 2 72,6 12,6 16,1 14,7 66,7 2,0Gns. 70,0 11,4 14,4 a 14,0 66,9 a 1,7

2. Nedvisning med glyphosatMark 1 65,5 10,4 13,8 13,3 66,7 1,3Mark 2 73,0 11,4 14,0 14,5 66,8 1,9Gns. 69,2 10,9 13,9 ab 13,9 66,8 ab 1,6

3. SkårlægningMark 1 65,2 10,6 12,9 14,3 64,2 1,3Mark 2 70,3 11,1 13,9 13,7 66,2 1,6Gns. 67,7 10,9 13,4 b 14,0 65,2 b 1,5

1) Led med forskellige bogstaver er statistisk forskellige.

Burresnerre tæt på rækken er udsat for god konkurrence fra afgrøden, så den ikke vokser over afgrøden.


Når afgrøden ikke er helt tæt, bliver der lidt bundukrudt efter radrensning.


107VÅRBYG SYGDOMME

Der er ikke store forskelle mellem behandlingerne i de målte parametre. Dette er heller ikke at forvente under så ideelle forhold som høsten 2020 og en høstdag med perfekte høstforhold. Men alligevel er tidsforbruget til mejetærskning statistisk lavere efter nedvisning og skår-lægning.


RegistreringsnetSkoldplet og bygrust har været mest udbredt, og angre-bene moderate til kraftige. Skoldplet har været mere ud-bredt end i de foregående år og mest i Ellinor og RGT Pla-net. Bygrustangrebene har været mindre udbredte end i de foregående år. Angrebene af bygbladplet har været svage og mest udbredte i RGT Planet. Angrebene af mel-dug har været meget svage, hvilket skyldes, at næsten

alle sorter i registreringsnettet har den effektive såkaldte mlo-resistens mod meldug. Ramularia er kun været min-dre udbredt og er kommet sent.

I figur 2-5 ses udviklingen af skadegørere i planteavlskon-sulenternes registreringsnet i vårbyg i 2020.

Skårlægning kan være et alternativ til nedvisning med glypho-sat.


I vårbyg er skoldplet mere udbredt end i de foregående år.


0102030405060708090

100

20 21 22 23 24 25 26 27

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Vårbyg 2020, skadegørere

Bladlus Kornbladb.larve Bygbladplet Bygrust Meldug Ramularia Skoldplet

FIGUR 2. Udviklingen af skadegørere i vårbyg i planteavlskon-sulenternes registreringsnet 2020. Procent observationer med over 25 procent angrebne planter er angivet.

0102030405060708090

100

21 22 23 24 25 26 27

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Vårbyg 2015 - 2020, skoldplet

2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 3. Udviklingen af skoldplet i vårbyg i planteavlskonsu-lenternes registreringsnet i årene 2015 til 2020. Procent ob-servationer med over 25 procent angrebne planter er angivet.

108 VÅRBYG SYGDOMME

Sammenligning af svampemidlerI fem af årets otte forsøg er der et lavt smittetryk, og alle afprøvede strategier resulterer i negative eller meget lave nettomerudbytter. I tre forsøg med meget bygrust, meget skoldplet hhv. bygbladplet og bygrust er der god betaling for bekæmpelse. Det højeste nettomerudbytte er 9,3 hkg pr. ha for to behandlinger i et forsøg med tid-

ligt og meget skoldplet. Løsninger med Balaya resulterer i årets forsøg i lavere nettomerudbytter med de anvend-te priser for midlet end de øvrige afprøvede løsninger.

Afprøvningen af de nye svampemidler Balaya og Entargo i landsforsøgene begyndte i 2019 og er fortsat i 2020. Midlerne er nærmere omtalt i afsnittet om vinterhvede.

I tabel 12 ses resultaterne af fire forsøg, hvor forskellige midler og blandinger er afprøvet i samlet 50 procent dosering i vækststadie 37-39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet). Propulse + Comet Pro er også afprøvet i 75 og 25 procent dosering i forsøgsled 4 og 13. Balaya er også afprøvet i 1/3 dosis i forsøgsled 10.

I forsøgsled 3 er belyst effekten af en tidlig bekæmpelse i vækststadium 31 (et knæ udviklet). I forsøgsled 2 er belyst effekten af både en tidlig og sen supplerende be-handling.

I to forsøg i RGT Planet og Stairway har der været et lavt smittetryk, og der er opnået ikke sikre og urentable eller kun små nettomerudbytter ved alle behandlinger. Det højeste nettomerudbytte på 0,5 hkg pr. ha er opnået, hvor der er anvendt den laveste indsats nemlig 25 pro-cent dosis af Propulse + Comet Pro i forsøgsled 13.

Et forsøg i RGT Planet med meget skoldplet er vist for sig selv i tabel 12. Det højeste nettomerudbytte på 9,3 hkg pr. ha er opnået i forsøgsled 3, hvor der er behand-let både i vækststadie 31 og 37-39. Allerede ved første sprøjtning har der været skoldplet i forsøget. Af løsnin-gerne med halv dosering resulterer flere løsninger i net-tomerudbytter på samme niveau. De højeste nettomer-udbytter er opnået med Propulse + Orius Max og Prosaro + Comet Pro. De laveste nettomerudbytter er opnået med løsninger med Balaya.

Et andet forsøg også i RGT Planet med meget bygrust er også vist for sig selv i tabellen. Bygrust og øvrige svampe-sygdomme dukkede først op efter 2. sprøjtning. Alle løs-ninger giver en god bekæmpelse af bygrust. Det højeste nettomerudbytte på 7,1 hkg pr. ha er opnået i forsøgsled 13, hvor den laveste indsats er anvendt. Der er dog ikke sikre forskelle på mange af løsningerne.

Nederst i tabel 12 ses resultaterne fra både 2019 og 2020. Der er opnået nettomerudbytter på samme ni-veau med flere af løsningerne, mens de laveste net-

0102030405060708090

100

21 22 23 24 25 26 27

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Vårbyg 2020, skoldplet

Chanson Ellinor Feedway Flair KWS Irina Laureate RGT Planet

FIGUR 4. Udviklingen af skoldplet i vårbygsorter i planteavls-konsulenternes registreringsnet i 2020. Procent observationer med over 25 procent angrebne planter er angivet.

0102030405060708090

100

21 22 23 24 25 26 27

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Vårbyg 2015 - 2020, bygrust

2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 5. Udviklingen af bygrust i vårbyg i planteavlskonsulen-ternes registreringsnet i årene 2015 til 2020. Procent observa-tioner med over 25 procent angrebne planter er angivet.

109VÅRBYG SYGDOMME

TABE

L 12

. Sva

mpe

bekæ

mpe

lse

og v

æks

treg

uler

ing

i vår

byg.

(F9,

F10

, F11

, F12

, F13

)

Vårb

ygSt

a-di

e

Pct.

dækn

ing

med

Kara

kter

1)

for

Ka-

rak-

ter2)

fo

rle

je-

sæd

v.

høst

Hkg

ker

ne

pr. h

aPc

t. dæ

knin

g m

edKa

rakt

er1)

fo

rKa

-ra

k-te

r2)

for

leje

-sæ

d v.

hø

st

Hkg

ker

ne

pr. h

aPc

t. dæ

knin

g m

edKa

rakt

er1)

fo

rKa

-ra

k-te

r2)

for

leje

-sæ

d v.

hø

st

Hkg

ker

ne

pr. h

a

byg-

blad

-pl

et

byg-

rust

mel

-du

g

Ra-

mu- la-

ria

skol

d-pl

etst

rå-

ned-

knæ

k-ni

ng

aks-

ned-

knæ

k-ni

ng

Ud-

bytt

eog mer

-ud

b.

Net

-to

-m

er-

udb.

byg-

blad

-pl

et

byg-

rust

mel

-du

g

Ra-

mu- la-

ria

skol

d-pl

etst

rå-

ned-

knæ

k-ni

ng

aks-

ned-

knæ

k-ni

ng

Ud-

bytt

eog mer

-ud

b.

Net

-to

-m

er-

udb.

byg-

blad

-pl

et

byg-

rust

mel

-du

g

Ra-

mu- la-

ria

skol

d-pl

etst

rå-

ned-

knæ

k-ni

ng

aks-

ned-

knæ

k-ni

ng

Ud-

bytt

eog mer

-ud

b.

Net

-to

-m

er-

udb.

ca. 2

/7ca

. 8/7

ca. 2

/7

2020

. 2

fs. l

avt s

mitt

etry

k1

fs. m

eget

sko

ldpl

et1

fs. b

ygru

st1.

Ube

hand

let

-3,

50

01,

82,

60,

50

0,5

71,2

-0

0,2

00,

851

,36,

03,

00

59,9

-0,

811

,50

0,01

0,03

00,

80

67,4

-2.

0,25

l Pr

osar

o EC

250

0,35

l Pr

opul

se S

E 25

0 +

0,2

l Com

et P

ro0,

25 l

Pros

aro

EC 2

50

3137

-39

+14

dg.

0,8

00

00,

90

00

2,8

-2,4

00

00,

33,

30

3,3

013

,98,

70

00

00

00,

50

9,0

3,8

3.0,

25 l

Pros

aro

EC 2

500,

35 l

Prop

ulse

SE

250

+ 0,

2 l C

omet

Pro

31

37-3

90,

90

00

0,8

00

02,

1-1

,70

00

1,9

7,3

1,0

3,0

013

,29,

30

00

0,01

00

0,5

09,

86,

04.

0,5

l Pro

puls

e SE

250

+

0,3

l Com

et P

ro37

-39

0,5

00

0,01

0,6

00

02,

6-0

,70

00

1,8

7,8

03,

30

7,1

3,9

00

00

00

0,3

06,

02,

75.

0,35

l Pr

opul

se S

E 25

0 +

0,2

l Com

et P

ro37

-39

0,8

00

00,

90

00

2,1

-0,3

00

01,

613

,81,

03,

30

7,5

5,1

00

00,

010

00

08,

05,

56.

0,35

l Pr

opul

se S

E 25

0 +

0,2

l Oriu

s Max

200

EW

37-3

90,

80

00

0,8

00

02,

50,

30

00

1,5

13,8

1,0

3,3

08,

16,

00

00

0,01

0,01

00,

80

6,4

4,2

7.0,

25 l

Prop

ulse

SE

250

+ 0,

25 l

Amis

tar

37-3

91,

50

00,

20,

90

00

1,8

-0,2

00

01,

030

,01,

83,

00

7,3

5,3

0,4

00

0,03

0,03

00,

50

3,0

0,9

8.0,

75 l

Bala

ya37

-39

1,0

00

0,01

0,8

00

03,

2-0

,80

00

0,3

38,8

2,8

2,8

04,

40,

40

00

0,01

00

00

6,0

1,9

9.0,

375

l Bal

aya

+ 0,

25 l

Prop

ulse

SE

250

37-3

90,

80

00,

010,

90

00

2,5

-0,7

00

00,

516

,30

3,8

05,

92,

80

00

00

00

09,

15,

910

.0,

5 l B

alay

a37

-39

0,8

00

0,01

0,8

00

01,

6-1

,40

00

0,2

36,3

2,8

3,3

04,

81,

90

00

0,01

0,10

00,

30

4,9

2,0

11.

0,37

5 l B

alay

a +

0,17

5 l E

ntar

go37

-39

0,6

00

0,01

0,9

00

00,

6-2

,70

00

0,4

24,3

02,

80

5,8

2,6

00

00,

010,

010

0,3

05,

92,

612

.0,

35 l

Pros

aro

EC 2

50 +

0,

2 l C

omet

Pro

37-3

90,

90

00,

010,

70,

10

0,1

1,0

-1,3

00

03,

315

,81,

02,

80

7,8

5,6

00

00,

010

00,

80

4,2

1,9

13.

0,2

l Pro

puls

e SE

250

+

0,1

l Com

et P

ro37

-39

1,5

00

00,

80

00

2,1

0,5

00

01,

327

,52,

83,

00

6,6

4,9

0,05

00

0,01

0,05

00,

30

8,7

7,1

14.

0,35

l Pr

opul

se S

E 25

0 +

0,2

l Com

et P

ro +

0,

15 l

Cero

ne37

-39

0,1

--

0,03

0,1

00

01,

0-1

,8-

--

--

02,

80

7,6

4,8

00

00,

030

00

06,

84,

015

.0,

35 l

Prop

ulse

SE

250

+ 0,

2 l C

omet

Pro

+

0,3

l Ter

pal

37-3

90,

2-

-0,

01-

00

01,

3-1

,7-

--

--

02,

80

6,9

3,9

00

00,

010

00,

30

7,7

4,7

16.

0,35

l Pr

opul

se S

E 25

0 +

0,2

l Com

et P

ro +

0,

2 l M

oddu

s Sta

rt +

0,

15 l

Cero

ne37

-39

0,01

--

0,1

-0

00

1,7

-1,6

--

--

-0

3,3

06,

93,

60

00

0,01

00

00

6,4

3,1

LSD

1,57

2,1

3,8

fortsættes


Vårbyg Sta-die

Pct. dækning med Karakter1) for Ka-

rak-ter2) for

leje-sæd

v. høst


for Ka-rak-ter2) for

leje-sæd

v. høst



leje-sæd

v. høst

Hkg kerne pr. ha

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

ca. 2/7 ca. 8/7 ca. 2/7

2019-2020. 9 forsøg1. Ubehandlet - 2,0 8,5 0 1,9 7,2 3,8 1,1 1,5 64,3 -2. 0,25 l Prosaro EC 250

0,35 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro 0,25 l Prosaro EC 250

3137-39

+14 dg. 0,3 0 0 0,2 0,7 1,9 0,8 0,5 9,6 4,4

3. 0,25 l Prosaro EC 2500,35 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro

31

37-39 0,4 0,02 0 0,6 1,1 2,2 0,8 0,7 8,4 4,54. 0,5 l Propulse SE 250 +

0,3 l Comet Pro 37-39 0,3 0,02 0 1,0 1,1 1,8 0,7 0,5 6,6 3,45. 0,35 l Propulse SE 250 +


0,2 l Orius Max 200 EW 37-39 0,4 0,03 0 0,5 1,8 2,3 0,9 0,6 6,7 4,67. 0,25 l Propulse SE 250 +

0,25 l Amistar 37-39 0,7 0,1 0 0,9 3,7 2,4 0,8 0,7 6,4 4,48. 0,75 l Balaya 37-39 0,3 0,1 0 0,4 4,6 2,4 0,7 0,7 6,5 2,511. 0,375 l Balaya + 0,175 l

Entargo 37-39 0,3 0,1 0 0,5 3,0 1,9 0,7 0,6 5,7 2,412. 0,35 l Prosaro EC 250 +


0,1 l Comet Pro 37-39 0,6 0,5 0 1,1 3,4 2,4 0,7 0,7 5,5 3,9LSD 2,0

1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen aks/strå nedknækket og 10 = alle strå/aks nedknækket.2) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = afgrøden er helt i leje.

TABEL 12. Fortsat

tomerudbytter er opnået med løsninger med Balaya i forsøgsled 8 og 11.

I tabel 13 ses resultatet af fire forsøg, hvor forskellige midler og blandinger er afprøvet for at undersøge ef-fekten på bladsvampe, herunder også Ramularia. Der har dog kun været meget svage angreb af Ramularia i forsøgene.

I forsøgsled 2 er effekten af både en tidlig bekæmpelse i vækststadium 31-32 (et til to knæ udviklet), en behand-ling i vækststadium 39-45 (fanebladet fuldt udviklet) og en sen supplerende behandling belyst. I forsøgsled 3 er behandlet i vækststadium 31-32 og 39-45. I forsøgsled 4-9 er effekten af en behandling i vækststadium 39-45 samt en sen supplerende behandling undersøgt. I for-søgsled 10-16 er der afprøvet løsninger i vækststadium 39-45.

Effekten af Propulse + Comet Pro i samlet 25, 50 og 75 procent dosering i vækststadium 39-45 er undersøgt. De

øvrige løsninger er afprøvet i 50 procent dosering, dog er effekten af Balaya i 25 procent dosering også undersøgt i forsøgsled 15.

I tre forsøg i sorterne RGT Planet (2 forsøg) og Flair har der været et lavt smittetryk, og der er i gennemsnit af

Brunplet (Septoria nodorum f.sp. hordei) i vårbyg. I flere mar-ker er der angreb af hvedebrunplet, der kan forveksles med an-greb af plettypen af bygbladplet. Svampen ses i visse år i flere vårbygmarker, men er oftest mindre udbredt.


111VÅRBYG SYGDOMME

Vårbyg Sta-die

Pct. dækning med Karakter1) for Ka-

rak-ter2) for

leje-sæd

v. høst



leje-sæd

v. høst



leje-sæd

v. høst

Hkg kerne pr. ha

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

ca. 2/7 ca. 8/7 ca. 2/7

2019-2020. 9 forsøg1. Ubehandlet - 2,0 8,5 0 1,9 7,2 3,8 1,1 1,5 64,3 -2. 0,25 l Prosaro EC 250

0,35 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro 0,25 l Prosaro EC 250

3137-39

+14 dg. 0,3 0 0 0,2 0,7 1,9 0,8 0,5 9,6 4,4


31

37-39 0,4 0,02 0 0,6 1,1 2,2 0,8 0,7 8,4 4,54. 0,5 l Propulse SE 250 +



0,2 l Orius Max 200 EW 37-39 0,4 0,03 0 0,5 1,8 2,3 0,9 0,6 6,7 4,67. 0,25 l Propulse SE 250 +

0,25 l Amistar 37-39 0,7 0,1 0 0,9 3,7 2,4 0,8 0,7 6,4 4,48. 0,75 l Balaya 37-39 0,3 0,1 0 0,4 4,6 2,4 0,7 0,7 6,5 2,511. 0,375 l Balaya + 0,175 l

Entargo 37-39 0,3 0,1 0 0,5 3,0 1,9 0,7 0,6 5,7 2,412. 0,35 l Prosaro EC 250 +


0,1 l Comet Pro 37-39 0,6 0,5 0 1,1 3,4 2,4 0,7 0,7 5,5 3,9LSD 2,0

1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen aks/strå nedknækket og 10 = alle strå/aks nedknækket.2) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = afgrøden er helt i leje.

forsøgene ikke opnået rentable merudbytter ved nogen af behandlingerne. Det gælder også i to af de tre enkelt-forsøg. I det tredje forsøg er der rentable merudbytter i nogle af forsøgsleddene, men merudbytterne er ikke sikre.

I et forsøg i RGT Planet har der været angreb af bygblad-plet og bygrust. Det højeste nettomerudbytte på 6,7 hkg pr. ha er opnået ved en enkelt behandling med samlet 50 procent dosis af Propulse + Comet Pro i vækststadie

39-45 i forsøgsled 10. De laveste merudbytter er opnået med 25 procent dosis af Balaya i forsøgsled 15, hvor der også er mest bygbladplet og bygrust. Af løsninger afprø-vet i samlet 50 procent dosering har Balaya i forsøgsled 13 resulteret i det laveste nettomerudbytte.

Der er udført yderligere to forsøg efter forsøgsplanen i tabel 13, men der er stor variation eller usikre udbytte-data i forsøgene. Der henvises til Tabelbilag F17 og F18.

TABEL 13. Svampebekæmpelse i vårbyg med fokus på Ramularia. (F14, F15, F16, F17, F18)

Vårbyg Sta-die



forHkg kerne

pr. ha

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

ca. 4/7 ca. 13/7

2020. 3 fs. øvrige 1 fs. bygbladplet og bygrust1. Ubehandlet - 11,8 1,5 0 0,4 0,08 1,2 2,8 77,4 - 32,5 11,3 0,9 0 0,2 8,8 0 70,2 -2. 0,25 l Prosaro EC 250


31-32

39-45+14 dg. 4,6 0 0 0 0 0,8 2,8 2,3 -3,0 2,5 0,01 0 0 0 4,3 0 9,2 3,8


31-32

39-45 6,2 0 0 0,01 0 1,1 2,7 1,8 -1,2 3,8 0,03 0 0 0 4,8 0 7,6 4,64. 0,35 l Propulse SE 250 +

0,2 l Comet Pro0,3 l Prosaro EC 250

39-45+14 dg. 4,8 0 0 0 0 0,8 2,8 2,3 -1,7 4,3 0,03 0 0 0 3,8 0 8,6 4,6

5. 0,35 l Prosaro EC 250 + 0,2 l Comet Pro0,3 l Prosaro EC 250

39-45

+14 dg. 5,4 0 0 0 0 1,2 2,7 1,8 -2,1 7,8 0,4 0 0 0 6,8 0 6,6 2,86. 0,35 l Propulse SE 250 +

0,2 l Comet Pro0,2 l Propulse SE 250 + 0,15 l Comet Pro

39-45

+14 dg. 5,9 0 0 0 0 1,1 2,6 2,7 -1,6 2,3 0,01 0 0 0 4,3 0 9,5 5,37. 0,5 l Propulse SE 250 +


39-45

+14 dg. 5,5 0 0 0 0 0,6 2,8 3,0 -2,1 2,0 0,03 0 0 0 5,0 0 9,8 4,88. 0,5 l Propulse SE 250 +


39-45

+14 dg. 2,3 0 0 0 0 0,8 2,6 3,4 -3,2 1,3 0,01 0 0 0 4,8 0 10,6 4,09. 0,375 l Balaya + 0,175 l

Entargo0,45 l Balaya

39-45+14 dg. 4,8 0 0 0 0 0,7 2,6 2,4 -3,6 2,5 0,03 0 0 0 3,3 0 8,8 2,8

10. 0,35 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro 39-45 5,2 0 0 0 0 0,8 2,6 2,4 -0,1 4,0 0,06 0 0 0 4,5 0 9,2 6,7

11. 0,35 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro + 1 l Folpan 500 SC 39-45 5,5 0 0 0 0 0,8 2,8 2,6 -1,3 2,8 0,01 0 0 0 5,0 0 6,0 2,1

12. 0,5 l Propulse SE 250 + 0,3 l Comet Pro 39-45 4,3 0 0 0 0 0,8 2,9 1,8 -1,5 4,0 0,08 0 0 0 4,5 0 7,4 4,1

13. 0,75 l Balaya 39-45 6,1 0 0 0,01 0 0,7 2,8 2,1 -1,9 6,3 0,2 0 0 0 3,5 0 5,6 1,614. 0,375 l Balaya + 0,175 l

Entargo 39-45 5,2 0 0 0 0 0,7 2,8 1,6 -1,7 4,5 0,08 0 0 0 4,5 0 8,4 5,115. 0,375 l Balaya 39-45 6,9 0,02 0 0,01 0 1,0 2,8 0,4 -2,0 17,5 4,5 0,4 0 0,1 7,3 0 4,0 1,616. 0,2 l Propulse SE 250 +

0,1 l Comet Pro 39-45 5,8 0,03 0 0 0 0,8 2,7 1,0 -0,7 5,5 0,2 0 0 0 6,8 0 6,9 5,3LSD ns 2,7

fortsættes


VækstreguleringI forsøgsled 14-16 i tabel 12 er effekten af behandling med Cerone, Terpal hhv. Moddus Start + Cerone under-søgt. Formålet er at belyse effekten mod strå- og aksned-knækning. Effekterne kan måles ved at sammenholde merudbytterne i disse forsøgsled med forsøgsled 5, hvor der kun er udført svampebekæmpelse.

Der er ikke opnået merudbytter for brug af midlerne i nogen af forsøgene. Der er kun mere udbredt aksned-knækning i et forsøg. Forsøgene er høstet tidligt nemlig i perioden 3.-12. august. Merudbytter for forebyggelse

af aks- og strånedknækning er hovedsagelig opnået ved sen høst, hvor der er større risiko for nedknækning.

Pesticidrestfri dyrkning af maltbygI et nyt projekt undersøges, hvilke pesticidrester der findes i dansk dyrkede kornafgrøder til konsum, og om målrettet dyrkning i givet fald kan eliminere disse pesti-cidrester. Undersøgelserne er udført i rug, hvede, havre og vårbyg. Resultaterne er afrapporteret i havreafsnittet.

Vårbyg Sta-die



forHkg kerne

pr. ha

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

byg-blad-plet

byg-rust

mel-dug

Ra-mu-la-ria

skold-plet

strå-ned-

knæk-ning

aks-ned-

knæk-ning

Ud-bytte

ogmer-udb.

Net-to-

mer-udb.

ca. 4/7 ca. 13/7

2019-2020. 10 forsøg 1. Ubehandlet - 11,0 14,5 0,1 5,9 0,5 3,3 2,5 70,4 -2. 0,25 l Prosaro EC 250


31-32

39-45+14 dg. 2,7 0,2 0 2,4 0,2 1,8 2,6 7,6 2,2

4. 0,35 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro0,3 l Prosaro EC 250

39-45+14 dg. 2,9 0,3 0 2,8 0,2 1,9 2,6 7,3 3,3

5. 0,35 l Prosaro EC 250 + 0,2 l Comet Pro0,3 l Prosaro EC 250

39-45+14 dg. 3,9 0,5 0 1,9 0,2 2,3 2,4 6,6 2,8

6. 0,35 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro0,2 l Propulse SE 250 + 0,15 l Comet Pro

39-45

+14 dg. 2,7 0,5 0 1,3 0,1 2,0 2,5 7,0 2,77. 0,5 l Propulse SE 250 +


39-45

+14 dg. 2,7 0,6 0 1,4 0,1 2,1 2,5 7,6 2,58. 0,5 l Propulse SE 250 +


39-45

+14 dg. 1,5 0,4 0 1,1 0,1 2,0 2,4 8,1 1,59. 0,375 l Balaya +

0,175 l Entargo0,45 l Balaya

39-45

+14 dg. 2,7 0,8 0 1,6 0,2 1,9 2,5 6,7 0,710. 0,35 l Propulse SE 250 +

0,2 l Comet Pro 39-45 3,2 0,7 0 2,9 0,2 2,1 2,5 6,5 4,011. 0,35 l Propulse SE 250

+ 0,2 l Comet Pro + 1 l Folpan 500 SC 39-45 3,1 0,8 0 2,0 0,2 2,2 2,6 6,1 2,2

12. 0,5 l Propulse SE 250 + 0,3 l Comet Pro 39-45 3,2 0,5 0 2,4 0,2 2,0 2,5 6,6 3,3

13. 0,75 l Balaya 39-45 3,7 0,8 0 2,9 0,2 1,9 2,5 5,4 1,414. 0,375 l Balaya + 0,175 l

Entargo 39-45 3,0 1,2 0 2,7 0,2 1,9 2,6 5,9 2,615. 0,375 l Balaya 39-45 5,1 2,0 0 2,9 0,2 2,6 2,5 4,3 2,016. 0,2 l Propulse SE 250 +

0,1 l Comet Pro 39-45 3,6 1,3 0 2,7 0,2 2,5 2,6 5,3 3,6LSD 1,8

1) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen strå/aks nedknækket, og 10 = alle strå/aks nedknækket.

TABEL 13. Fortsat

113VÅRBYG SKADEDYR

Skadedyr > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES

I figur 6 ses udviklingen af bladlus i planteavlskonsulen-ternes registreringsnet i vårbyg. Angrebene af bladlus er svage i 2020, og angrebene af kornbladbillelarver er moderate til kraftige.

0102030405060708090

100

21 22 23 24 25 26 27Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne s

trå

Uge nr.

Vårbyg 2015 - 2020, bladlus

2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 6. Udviklingen af bladlus i vårbyg i planteavlskonsulen-ternes registreringsnet i årene 2015 til 2020. Procent observa-tioner med over 25 procent angrebne strå er angivet.

I 2020 er der i en del tilfælde set angreb af rodgallenemato-der i vårbyg og i enkelte tilfælde også i vårhvede, hvilket er usædvanligt. Områdevis i marken er væksten hæmmet ved angreb, og på rødderne ses karakteristiske galler. Der er tale om nematodarten Meloidogyne naasi, som angriber græsser, især rajgræsser og svingler samt byg, hvede og rug. Løg og roer angribes i mindre omfang. Nogle bælgplanter bl.a. rødkløver kan også angribes. Havre, majs og kartofler angives som dårlige værter/ikke værter. Angreb ses især på let jord, og lavt reak-tions tal fremmer angreb.

FOTO: ERIK PEDERSEN, VELAS

114 HAVRE SORTER

HAVRE


LandsforsøgSorten Caddy giver med forholdstal 106 det største ud-bytte i landsforsøgene med havresorter. Den følges af sorterne Poseidon og nummersorten Nord 18/134 med forholdstal 105 og 104. Caddy har givet det største ud-bytte af alle havresorter i alle de fire år, den har været med i landsforsøgene.

Der er i 2020 afprøvet 11 havresorter, det er tre sorter flere end i 2019. Alle otte anlagte forsøg er gennemført. Målesortsblandingen består af Delfin, Poseidon og Sym-phony, blandingen er ikke ændret siden 2017. I tabel 1 ses forholdstallene for udbytte i de seneste fem års landsforsøg med havresorter, og tabel 2 viser dette års resultater.

I sortsblandingen er høstet et udbytte på 81,7 hkg pr. ha. Det er 7,7 hkg pr. ha mere end sidste års forholdsvis høje udbytte og det største udbytte, der nogensinde er målt i blandingen. Der er gennemført tre forsøg på Øerne og fem i Jylland. Blandingen giver 80,8 hkg pr. ha på Øerne og 82,3 hkg pr. ha i Jylland. Proteinindholdet, der vises i den sjette kolonne, varierer i et interval fra 10,4 procent i Caddy og DC 10067/8 til 11,6 procent i nummersorten

NORD 16/1417/1. Proteinindholdet er noget lavere end sidste år, hvilket er forventeligt med det meget høje ud-bytteniveau. Rumvægten er meget høj for havre og vari-erer fra 55,7 kg pr. hl i Nemesis til 58,0 kg pr. hl i Lion. Det er de højeste rumvægte, der er registreret siden 2008.

Fire af landsforsøgene er gennemført med og uden svampebekæmpelse, resultaterne ses i tabel 3. Forsø-gene har været angrebet af meldug, dækningen er over 20 procent i næsten alle sorter undtagen Nord 18/134

S T R AT E G I

Vælg altid en havresort, der: > har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere

års forsøg > har en god resistens mod meldug og havreblad-

plet > har et stift strå, så der ikke er behov for vækst-

regulering.

Hvis havre indgår i kornrige sædskifter, bør vælges en sort, der er resistent mod havrecystenematoder.

TABEL 1. Forholdstal for udbytte af havresorter 2016 til 2020

Havre 2016 2017 2018 2019 2020

Blanding1), hkg pr. ha 71,6 76,3 63,4 74,0 81,7Blanding1) 100 100 100 100 100Poseidon 103 100 101 98 105Delfin 107 101 99 98 103Symphony 101 100 100 99 100Dominik 99 94 92 91 97Caddy 104 102 101 106Lion 99 93 99Nemesis 95 92 96Nord 18/134 104DC 10067/8 102WPB 13W685-01 101NORD 16/1417/1 91

1) 2016: Poseidon, Scorpion, Symphony; 2017 - 2020: Delfin, Poseidon, Symphony

TABEL 2. Havresorter med svampebekæmpelse, landsforsø-gene 2020. (G1, G2, G3)

Havre

Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht.

for udbytte

Pct, rå-pro-tein

Rum-vægt,

kg pr. hlØerne Jylland Hele landet

Antal forsøg 3 5 8 8 8Blanding 80,8 82,3 81,7 100 10,9 56,2Caddy 2,5 6,1 4,7 106 10,4 56,9Poseidon 4,4 3,5 3,8 105 10,7 55,8Nord 18/134 2,7 3,7 3,3 104 10,7 56,6Delfin 2,0 2,2 2,1 103 11,1 56,7DC 10067/8 -1,1 2,8 1,3 102 10,4 56,5WPB 13W685-01 0,2 1,7 1,1 101 11,0 57,6Symphony 1,5 -1,5 -0,4 100 10,8 56,1Lion -3,0 0,4 -0,9 99 10,8 58,0Dominik -6,3 0,4 -2,1 97 11,1 55,8Nemesis -2,4 -3,3 -3,0 96 10,9 55,7NORD 16/1417/1 -9,9 -5,2 -7,0 91 11,6 56,7LSD 4,0 4,1 3,1

1) Delfin, Poseidon, Symphony.

115HAVRE SORTER

og Delfin, der har haft en dækning på henholdsvis 0 og 0,7 procent, og i WPB 13W685-01, hvor der har været 10,8 procent dækning. De svampebehandlede parceller er sprøjtet en til to gange, og omkostningen til bekæm-pelsen svarer til 1,7 hkg havre pr. ha. Bekæmpelsen er rentabel i alle sorter undtagen Nord 18/134. Det største nettomerudbytte for bekæmpelse på 6,9 hkg pr. ha er målt i Poseidon.

Havresorternes egenskaber og flere års forsøgI tabel 4 ses registreringer i årets observationsparcel-ler, hvor der ikke bekæmpes svampe. Den tidligste sort Caddy modner 1. august og de sildigste sorter 3. august, hvilket i gennemsnit er en uge tidligere end i 2019. Strålængderne varierer fra 82 cm i Dominik til 102 cm i Symphony og de to nummersorter NORD 16/1417/1 og Nord 18/134. Der er ikke registreret lejesæd, og ned-knækning af strå er kun registreret på to lokaliteter.

Meldug er registreret på 12 lokaliteter. Angrebene vari-erer fra 0 procent dækning i Delfin og Nord 18/134 til 45 procent dækning i Lion. Fem sorter har en dækning på over 30 procent. Forholdsvis svage angreb af bladplet er registreret på syv lokaliteter varierende fra 2,4 procent

dækning i WPB 13W685-01 til 8 procent i Lion og Ne-mesis.

I tabel 5 ses sorternes gennemsnitlige forholdstal for udbytte over de seneste to til fem år. Resultaterne kan, sammen med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit, give et godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gen-nem flere års afprøvning. Et stort og stabilt udbytte over flere år er af stor betydning ved valg af havresort.

Havresorten Dominik dominerer stadig salget af certifi-ceret udsæd. Det skyldes, at det er den eneste af de mar-kedsførte sorter, der er resistent mod havrecystenema-toder. I 2020 dækker den 27 procent af udsædssalget. Sorterne Delfin og Symphony dækker 22 og 20 procent af salget. Yderligere to af sorterne, Nemesis og NORD 16/1417/1, i årets landsforsøg har resistens mod nema-

TABEL 3. Havresorter med og uden svampebekæmpelse, 2020. (G4)

A: Ingen svampebekæmpelseB: 0,3 liter Orius Max 200 EW pr. ha, udbragt på en gang, eller 0,3 liter Orius Max 200 EW og 0,3 liter Propulse SE 250 + 0,15 liter Orius Max 200 EW pr. ha, udbragt ad to gange

Havre

Procent angreb i A

Udbytte,hkg kerne

pr. ha

Merudbytte for svampe-

bekæmpelse,hkg pr. ha, B-A

meldug havre-bladplet A B brutto netto

4 forsøgBlanding1) 20,3 5,6 82,8 85,2 2,4 0,8Poseidon 24,6 7,8 81,7 90,3 8,6 6,9Caddy 21,0 5,8 81,9 89,5 7,6 6,0Delfin 0,7 1,2 84,2 86,1 1,9 0,2DC 10067/8 27,0 8,9 80,8 85,9 5,1 3,5Nord 18/134 0,0 1,2 84,7 85,9 1,2 -0,4Symphony 23,5 8,3 80,1 85,2 5,1 3,4Lion 33,6 7,4 79,1 84,7 5,6 4,0Dominik 25,0 8,7 76,7 84,3 7,6 6,0WPB 13W685-01 10,8 2,4 81,1 83,8 2,6 1,0Nemesis 23,8 8,0 74,6 82,4 7,8 6,1NORD 16/1417/1 21,6 11,5 74,1 78,2 4,2 2,5LSD, sorter 3,2LSD, svampebek. nsLSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns

1) Delfin, Poseidon, Symphony

TABEL 4. Havresorternes egenskaber

Havre


Karak-ter for foder-

værdi til svin1)

Mod-ning

Strå-længde,

cm

Karak-ter

for ned-knæk-ning af

strå1)

Procent dækning

meldug bladplet

Antal forsøg 4 7 2 12 7Blanding2) 2/8 99 4,5 20 3,9 5Caddy 1/8 99 4,5 23 4,6 DC 10067/8 2/8 93 4,5 26 4,3 Delfin 3/8 99 2,0 0 3,7 Dominik3) 2/8 82 5,0 38 3,7 4Lion 2/8 95 4,0 45 8 Nemesis3) 2/8 95 1,5 39 8 NORD 16/1417/13) 3/8 102 3,0 17 4,3 Nord 18/134 2/8 102 5,0 0 4,3 Poseidon 3/8 89 3,5 37 7 4Symphony 3/8 102 5,5 33 6 WPB 13W685-01 2/8 97 1,5 9 2,4

1) Skala 1-9, 1 = lav værdi. 2) Delfin, Poseidon, Symphony. 3) Resistent mod havrenematoder.

TABEL 5. Forholdstal for udbytte i havresorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år

Havre 2016-2020 2017-2020 2018-2020 2019-2020

Blanding1), hkg pr. ha 73,4 73,9 73,0 77,9Blanding1) 100 100 100 100Poseidon 101 101 101 102Delfin 102 100 100 100Symphony 100 100 100 99Dominik 95 94 94 94Caddy 103 103 103Lion 97 96Nemesis 94 94

1) 2016: Poseidon, Scorpion, Symphony; 2017 - 2020: Delfin, Poseidon, Symphony

116 HAVRE SYGDOMME

toder, og nye resistente sorter forventes på markedet i løbet af få år.


I figur 1 ses udviklingen af skadegørere i planteavlskon-sulenternes registreringsnet i havre i 2020.

Meldug og kornbladbillelarver har været mest udbredte, og angrebene har været moderate til kraftige. Angrebe-ne af øvrige skadegørere har overvejende været svage. Angrebene af havrepletbakteriose har været mere ud-bredt end normalt i 2020. I de fleste tilfælde har der dog været tale om svage angreb.

TABEL 6. Havresorter, der har dækket over 1,0 procent af udsædssalget i 2020.

Høstår 2016 2017 2018 2019 2020

Ton i alt 8.086 9.028 12.264 9.281 13.241Dominik1) 55 42 46 40 27Delfin 11 22Symphony 12 16 12 22 20Poseidon 24 28 29 17 16Caddy 9Max 2Prokop 2Elegant 1 1Andre sorter 9 14 13 9 2

1) Resistent mod havrecystenematoder.

0102030405060708090

100

21 22 23 24 25 26 27

Pct

. obs

. med

> 2

5 pc

t. an

greb

ne p

lant

er

Uge nr.

Havre 2020, skadegørere

Bladlus Kornbladbillelarve Havrebladplet Meldug Kronrust

FIGUR 1. Udviklingen af skadegørere i havre i planteavlskonsu-lenternes registreringsnet 2020.

Plet i marken med havrepletbakteriose. Angreb kan optræde på enkeltplanter eller i små pletter i marken. Sygdommen for-årsages af bakterien Pseudomonas syringae pv. coronafaciens og kaldes ”halo blight” på engelsk, fordi de angrebne områder på bladet kan være omgivet af en tydelig gul vanddrukken zone. Bakteriesygdommen kan ikke bekæmpes kemisk.

FOTO: OLE SCHOU, VKST

Bladpletterne ved angreb af havrepletbakteriose kan have et meget variabelt udseende og kan i visse tilfælde forveksles med havrebladplet. I begyndelsen ses små vanddrukne ly-segrønne områder på bladet på op til 1 cm i diameter. Efter-hånden bliver midten af pletten stråfarvet eller brun omgivet af en gul vanddrukken zone, som er mest udpræget ved høje temperaturer. Under kølige vejrforhold er symptomerne mere brune-sorte pletter. Nogle af pletterne sidder ofte i kanten af bladet. Læsionerne kan flyde sammen til større uregelmæssige områder. Ved kraftigere angreb visner bladene ofte begynden-de fra bladspidsen.


117HAVRE PESTICIDRESTFRI DYRKNING AF KORNAFGRØDER TIL KONSUM

Pesticidrestfri dyrkning af kornafgrøder til konsum

> CARSTEN FABRICIUS, GHITA CORDSEN NIELSEN, RASMUS EMIL JENSEN, SEGES

I et nyt projekt er det undersøgt, om der forekommer pesticidrester ved forskellige strategier for planteværn i kornafgrøder til konsum. Der er belyst effekt af svam-pebekæmpelse og behandling med Metaxon mod rod ukrudt og i vårbyg yderligere vækstregulering med Terpal. Der er udført forsøg i grynhavre, vinterhvede og rug til brød samt i maltbyg. Resultaterne ses i tabel 7-10. Resultaterne er afrapporteret i dette afsnit, fordi data for analyser af evt. pesticidrester først forelå sent.

I de valgte strategier er der ved middelvalg taget hensyn til data for fund af pesticidrester i de årlige rapporter fra Fødevarestyrelsen. Der er således valgt midler, hvor der på et tidspunkt har været fund over detektionsgrænser-ne. Generelt er der kun i få tilfælde fund over detekti-onsgrænsen.

I strategierne er valgt indsatser, som anvendes i praksis, men også strategier med højere indsatser, end der an-vendes i praksis. Alle de afprøvede strategier er lovlige.

Der er kun fundet pesticidrester over detektionsgrænsen i to vårbygforsøg. Analyseresultaterne er omtalt i teksten i det følgende, men er ikke vist i tabellerne. Analyseresul-taterne fremgår af tabelbilagene G5-G9. Ved beregning af nettomerudbytter er benyttet priser for almindelig havre, brødhvede, brødrug og maltbyg.

I tabel 7 ses resultatet af tre forsøg i havre. Der er ikke fundet pesticidrester over detektionsgrænsen i forsø-gene uanset de afprøvede doseringer. I to af forsøgene er der udtaget for små kornprøver, og der er derfor kun analyseret på ledniveau og ikke i hver gentagelse.

Der har været svage angreb af svampesygdomme, og der er ikke opnået sikre eller rentable merudbytter for svam-pebekæmpelse. I forsøgsled 4 og 5 er anvendt højere indsatser af svampemiddel, end der anvendes i praksis. I forsøgsled 5 er også tildelt 1,0 l Metaxon pr. ha, der anvendes mod rodukrudt. Udbyttetabet i forsøgsled 5 tillægges brugen af Metaxon. I to af de tre enkeltforsøg har der været et sikkert udbyttetab i forsøgsled 5 og op til 16,4 hkg pr. ha, hvilket er overraskende.

I tabel 8 ses resultatet af fire forsøg i vårbyg. Der er fun-det pesticidrester over detektionsgrænsen i to af forsøg-

TABEL 7. Pesticidrestfri dyrkning af grynhavre. (G5)

Grynhavre Stadie


rusthavre- blad- plet

mel-dug

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Netto-mer-ud-

bytteca. 3/7

2020. 3 forsøg1. Ubehandlet - 0 1,6 0,4 73,3 -2. 0,4 l Orius Max 200 EW 39 0 0,6 0 -0,8 -2,23. 0,25 l Propulse SE 250 39 0 0,7 0 -0,2 -1,94. 1 l Propulse SE 250 39 0 0,6 0,05 1,1 -3,45. 0,6 l Orius Max 200 EW

0,6 l Orius Max 200 EW +0,5 l Propulse SE 250 +1 l Metaxon

32

39 0 0,5 0,01 -5,6 -13,0LSD ns

TABEL 8. Pesticidrestfri dyrkning af maltbyg. (G6)

Maltbyg Stadie


bygbladplet bygrust meldug Ramu-

lariaskold-

pletUdbytte

og mer-

udbytte

Netto-mer-

udbytteca. 6/7

2020. 4 forsøg 1. Ubehandlet - 4,4 0,9 0 1,0 2,3 66,9 -2. 0,2 l Prosaro EC 250

0,3 l Propulse SE 250 + 0,25 l Orius Max 200 EW32

39-45 0,4 0,3 0 0,5 0,9 3,0 -0,13. 0,25 l Comet Pro

0,3 l Proline EC 250 + 0,25 l Comet Pro32

39-45 0,4 0,3 0 0,8 0,8 2,0 -1,94. 0,6 l Comet Pro

0,8 l Proline EC 250 + 0,6 l Comet Pro32

39-45 0,4 0,2 0 0,7 0,9 4,3 -3,85. 0,5 l Orius Max 200 EW

1 l Metaxon1 l Propulse SE 250 + 0,75 l Orius Max 200 EW + 0,45 l Terpal

32 37

39-45 0,4 0,2 0 0,3 0,6 3,0 -6,5LSD1 1,66

118 HAVRE PESTICIDRESTFRI DYRKNING AF KORNAFGRØDER TIL KONSUM

ene. I alle fire forsøg er der udtaget for små kornprøver, og der er derfor kun analyseret på ledniveau og ikke i hver gentagelse.

I det ene forsøg er der i forsøgsled 5 fundet lige over detektionsgrænsen af fluopyram, som indgår i Propulse. Der er fundet 0,011 mg pr. kg, hvor detektionsgrænsen er 0,01 mg pr. kg. Der er i forsøgsleddet anvendt fuld do-sering af Propulse, hvilket ikke sker i praksis.

I det andet forsøg med rester over detektionsgrænsen er der fundet fluopyram over detektionsgrænsen i forsøgs-led 2 og 5 nemlig 0,012 mg pr. kg hhv. 0,027 mg pr. kg. I forsøgsled 5 er yderligere fundet MCPA (0,041 mg pr. kg) og tebuconazol (Orius Max, 0,019 mg pr. kg) over de-tektionsgrænsen på 0,01 mg pr. kg. Endelig er der fundet pyraclostrobin (Comet Pro, 0,018 mg pr. kg) over detek-tionsgrænsen i forsøgsled 4, hvor der er anvendt en stor mængde.

Angrebene af svampesygdomme har været svage i for-søgene, og der er ikke opnået rentable merudbytter for bekæmpelse. Det gælder også i tre af de fire enkeltfor-søg. Forsøgene er udført i sorterne RGT Planet (2 forsøg), Flair og Focus.

I tabel 9 ses resultatet af to forsøg i vinterhvede. Der er ikke fundet pesticidrester over detektionsgrænsen i for-søgene. I et af forsøgene er der udtaget for små kornprø-ver, og der er derfor kun analyseret på ledniveau og ikke i hver gentagelse.

I et forsøg i Torp har der været svage angreb af svampe-sygdomme, og der er ikke opnået rentable merudbytter for bekæmpelse. I et forsøg i Benchmark har der været meget gulrust og god betaling for svampebekæmpelse. Under enkeltforsøget 091102020 løbenummer 003 ses resultater af endnu et forsøg efter planen, men uden analyser af evt. pesticidrester. Forsøget er udført i KWS Scimitar, og der er ikke opnået rentable eller sikre mer-udbytter i nogen af forsøgsleddene.

TABEL 9. Pesticidrestfri dyrkning af brødhvede. (G7,G8)

Brødhvede Sta-die


brunrust hvede-bladplet meldug Septoria gulrust Udbytte

og mer-udbytte

Netto-mer-

udbytteca. 15/7

2020. 1 fs. gulrust1. Ubehandlet - 0 0 0 5,5 83,8 42,1 -2. 0,25 l Prosaro EC 250

0,45 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW0,4 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW

32 37-39 55-61 0 0 0 4,5 29,0 33,5 28,3

3. 0,25 l Prosaro EC 2500,45 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW0,25 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW

32 37-39 55-61 0 0 0 5,0 15,5 33,7 28,9

4. 1 l Prosaro EC 2500,6 l Propulse SE 250 + 0,6 l Orius Max 200 EW0,4 l Propulse SE 250 + 0,6 l Orius Max 200 EW

32 37-39 55-61 0 0 0 4,5 7,5 35,8 27,2

5. 0,4 l Prosaro EC 2500,75 l Bell + 1 l Metaxon0,75 l Bell

32 37-39 55-61 0 0 0 4,3 11,5 32,2 22,9

LSD1 3,9

2020. 1 fs. lavt smittetryk1. Ubehandlet - 0,03 0,01 0 6,3 0 106,9 -2. 0,25 l Prosaro EC 250

0,45 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW0,4 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW

32 37-39 55-61 0 0,3 0 7,5 0,13 2,5 -2,7

3. 0,25 l Prosaro EC 2500,45 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW0,25 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW

32 37-39 55-61 0 0,5 0 6,3 0,25 1,7 -3,1

4. 1 l Prosaro EC 2500,6 l Propulse SE 250 + 0,6 l Orius Max 200 EW0,4 l Propulse SE 250 + 0,6 l Orius Max 200 EW

32 37-39 55-61 0 1,3 0 8,8 0,63 6,7 -1,9

5. 0,4 l Prosaro EC 2500,75 l Bell + 1 l Metaxon0,75 l Bell

32 37-39 55-61 0,03 0 0 11,3 0 0,8 -8,6

LSD1 ns

119HAVRE PESTICIDRESTFRI DYRKNING AF KORNAFGRØDER TIL KONSUM

I tabel 10 ses resultatet af fire forsøg i rug. Der er ikke fundet pesticidrester over detektionsgrænsen i forsøg-ene. I to af forsøgene er der udtaget for små kornprøver, og der er derfor kun analyseret på ledniveau og ikke i hver gentagelse.

Der har været svage angreb af svampesygdomme, og der er ikke opnået sikre eller rentable merudbytter for bekæmpelse. Det gælder også i de fire enkeltforsøg. For-søg ene er udført i sorterne KWS Binntto, KWS Berado, KWS Loretto og KWS Livado.

TABEL 10. Pesticidrestfri dyrkning af brødrug. (G9)

Brødrug Sta-die


brun-rust

skold-plet

mel-dug

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Netto-mer-ud-

bytteca. 2/7

2020. 4 forsøg 2 fs. 2 fs. 1. Ubehandlet - 0 7,5 0 75,3 -2. 0,4 l Prosaro EC 250 59-65 0 4,5 0 1,0 -0,63. 0,4 l Comet Pro

0,4 l Comet Pro39

59-65 0 4,8 0 1,7 -1,84. 0,6 l Comet Pro

0,6 l Comet Pro39

59-65 0 4,5 0 1,7 -2,95. 0,6 l Orius Max 200 EW +

1 l Metaxon0,6 l Orius Max 200 EW

39 59-65 0 5,0 0 1,9 -2,7

LSD ns

120 VÅRHVEDE SORTER

VÅRHVEDE


LandsforsøgKWS Talisker giver med 79,9 hkg pr. ha det største ud-bytte i årets forsøg med vårhvedesorter. Det er det stør-ste udbytte, der nogensinde er målt i sortsforsøgene i vårhvede. Det giver et forholdstal på 106. Den følges af nummersorterne WPB 12SW484-07 med forholdstal 105 og SJ D013 med 104, som begge er med i landsfor-søgene for første gang. Sorternes forholdstal for udbytte ses i tabel 1 for op til fem år tilbage i tiden.

Der er afprøvet syv sorter i fem forsøg, resultaterne ses i tabel 2. Der har været stort fokus på at forhindre angreb med bygfluer i årets forsøg, der alle er sprøjtet to eller tre gange. Første sprøjtning er foretaget efter den tempe-raturmodel, der beskrives i sygdomsafsnittet. Sprøjtnin-gerne har givet en effektiv bekæmpelse af bygfluen i alle forsøg. Udbyttet i målesorten Thorus er på 75,7 hkg pr. ha, og det er det største udbytte i de fem år, sorten har deltaget i forsøgene.

Kvaliteten af vårhvede er vigtig, da en stor del anvendes til brødproduktion. Til højre i tabel 2 er en række kva-litetsparametre angivet. Et højt protein- og glutenind-hold, kombineret med en høj rumvægt, er at foretrække. Proteinindholdet er lavt. I de fleste sorter er det 1,5-2 procentenheder lavere end i de foregående tre år. Pro-teinindholdet varierer fra 10,8 procent i Alondra til 11,9 procent i Kapitol. Glutenindholdet er tilsvarende lavt og varierer fra 22,8 procent i WPB 12SW484-07 til 25,4 pro-cent i Kapitol. Rumvægten er til gengæld meget høj og varierer fra 81,5 kg pr. hl i KWS Talisker til 83,9 kg pr. hl i Goldspring.

To af forsøgene er gennemført med og uden svampebe-kæmpelse, resultaterne ses i tabel 3. Der er bekæmpet svampe to gange i begge forsøg, og omkostningen til bekæmpelsen svarer til 2,7 hkg korn pr. ha. Merudbyt-terne varierer fra 1,3 hkg pr. ha i KWS Talisker til 9,5 hkg pr. ha i SJ D013. Bekæmpelsen er rentabel i alle sorter,

TABEL 1. Forholdstal for udbytte i vårhvedesorter 2016 til 2020

Vårhvede 2016 2017 2018 2019 2020

Målesort1) , hkg pr. ha 60,6 61,1 59,5 66,1 75,7Thorus 101 100 100 100 100Alondra 110 102 98 97 99KWS Talisker 103 98 96 106Kapitol 94 97 97Goldspring 95 100WPB 12SW484-07 105SJ D013 104

1) 2016: Amantis; 2017 - 2020: Thorus.

TABEL 2. Vårhvedesorter, landsforsøg 2020, med svampebe-kæmpelse. (H1, H2, H3)

Vårhvede

Udbytte og mer-udbytte, hkg pr. ha Fht.

for ud-

bytte

Pct. råpro-tein i

tørstof

Pct.glu-ten1)

Rum-vægt,kg pr.

hlØerne Jylland Hele landet

Forsøg 3 2 5 5 5 5Thorus 75,7 75,5 75,7 100 11,5 24,1 81,7KWS Talisker 2,5 6,7 4,2 106 10,9 23,1 81,5WPB 12SW484-07 3,3 4,3 3,7 105 11,0 22,8 81,9SJ D013 4,4 1,7 3,3 104 11,3 23,4 83,1Goldspring -0,6 0,1 -0,3 100 11,4 24,3 83,9Alondra -2,0 1,6 -0,6 99 10,8 23,0 82,1Kapitol -0,6 -4,1 -2,0 97 11,9 25,4 82,9LSD 3,2 ns 3,7

1) Basis 14 procent vand.

TABEL 3. Vårhvedesorter med og uden svampebekæmpelse 2020. (H4)

A: Ingen svampebekæmpelseB: 0,1 liter Comet Pro + 0,3 liter Orius Max 200 EW og 0,2 liter Propulse SE 250 + 0,15 liter Orius Max 200 EW pr. ha eller 0,25 liter Prosaro EC 250 og 0,35 liter Viverda pr. ha, udbragt ad to gange

Vårhvede

Udbytte, hkg kerne pr. ha

Merudbytte for svampebek.,

hkg pr. ha, B-A

A B brutto netto

2 forsøgThorus 77,1 82,4 5,4 2,6Alondra 74,2 80,5 6,3 3,6Kapitol 75,7 80,1 4,4 1,6KWS Talisker 83,3 84,6 1,3 -1,4SJ D013 77,9 87,5 9,5 6,8Goldspring 72,8 81,7 8,9 6,1WPB 12SW484-07 79,6 85,1 5,5 2,8LSD, sorter 2,9LSD, svampebek. 1,5LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns

121VÅRHVEDE SKADEDYR

undtagen KWS Talisker, og nettomerudbyttet varierer fra -1,4 hkg pr. ha i KWS Talisker til 6,8 hkg pr. ha i SJ D013. I forsøgene har der været angreb af Septoria og gulrust samt svage angreb af meldug.

Vårhvedesorternes egenskaber og udbredelseResultaterne af de ubehandlede observationsparcel-ler ses i tabel 4. Modning og strålængde opgøres i en behandlet del af observationsparcellerne. Strålængden varierer fra 75 cm i Alondra til 93 cm i Kapitol. Sorterne modner over fem dage fra 31. juli til 4. august. Den tid-ligste sort er Alondra, og den sildigste er Kapitol. Der er ikke fundet meldug, og gulrustangrebene er svage – fra ingenting i fire af sorterne til seks procent dækning i Alondra. Der er registreret Septoria på otte lokaliteter, angrebet varierer fra syv procent dækning i Kapitol til 18 procent dækning i Thorus.

De mest udbredte vårhvedesorter til høst 2020 har væ-ret Alondra, Thorus og Cornetto, der samlet har udgjort 75 procent af salget af certificeret udsæd, hvilket ses i tabel 5.


Der har de senere år været stigende angreb af bygfluer i vårhvede og særligt i 2018 var der kraftige angreb i man-ge vårhvedemarker. I 2020 har der også været angreb i flere vårhvedemarker. Der er derfor udført to forsøg med bekæmpelse af bygfluer. Se tabel 6.

Effekten af en til tre behandlinger er belyst. Der er be-handlet med cirka 10 dages mellemrum. I forsøgsled 2-4 er første behandling udført ifølge en temperaturmodel for bygfluer, mens første behandling i forsøgsled 5 er ud-ført i uge 20 (11.-17. maj). Generationen, som angriber vårhvede, flyver afhængig af temperaturen fra omkring medio til ultimo maj og primo juni. Den afprøvede tem-peraturmodel fastlægger ud fra graddage det nøjagtige tidspunkt for flyvning. Modellen angiver flyvning af byg-fluer ved 300 graddage med basis 4,5 °C. Graddage kan beregnes på graddageberegner på Landbrugsinfo.dk. Der skal indtastes 300 graddage (tærskelværdi), basis 4,5° C og 0,7 °C for klimaændringer samt bynavn. Heref-ter trykkes beregn, og med rødt vises datoen for forven-tet begyndende flyvning på den pågældende lokalitet. Jo tættere man kommer på flyvetidspunktet, jo mere sik-ker bliver modellen. I de to forsøg er bekæmpelse ifølge temperaturmodellen udført den 20. maj.

Der har i forsøgene i to ubehandlede forsøgsled væ-ret opsat gule limplader for at følge forekomsten af de voksne bygfluer, og fangsterne på limpladerne er aflæst før hver behandling. Forsøgene er anlagt i marker med normal såtid (28. marts hhv. 4. april).

I begge forsøg har der været omkring 28 procent strå med bygfluer i juli, og der er i begge forsøg opnået sikre merudbytter for bekæmpelse af bygfluer.

I det ene forsøg er det højeste nettomerudbytte på 2,8 hkg pr. ha opnået ved en enkelt behandling i forsøgsled to. I det andet forsøg er der betaling for tre behand ling-er, og der er ikke sikre forskelle på merudbytterne i for-søgsled 4 og 5, hvor der er udført tre behandlinger ifølge temperaturmodellen hhv. ved start af bekæmpelse i uge 20. Der er kun små forskelle i nettomerudbytterne ved en, to og tre behandlinger. Der er fanget flest bygfluer på de gule limplader i dette forsøg.

TABEL 4. Vårhvedesorternes egenskaber, observationsparcel-ler 2020

Vårhvede Mod-ning

Strå-længde,

cm

Procent dækning

meldug Septoria gulrust

Antal forsøg 4 7 7 8 11Alondra 31/7 75 0 15 6Goldspring 2/8 87 0 17 3,8Kapitol 4/8 93 0 7 0KWS Talisker 1/8 92 0 9 0SJ D013 2/8 87 0 8 0,5Thorus 2/8 86 0 18 0WPB 12SW484-07 2/8 88 0 11 0

TABEL 5. Vårhvedesorter, der har dækket over 1,0 procent af udsædssalget i 2020. Tabellen viser sorternes andel af ud-sædssalget i procent

Høstår 2016 2017 2018 2019 2020

Ton i alt 3.316 2.785 3.721 3.065 3.347Alondra 4 3 29 18 38Thorus 5 21Cornetto 10 24 16Hexham 6Sonett 10 9 2 5 5Harenda 6 39 35 3Happy 2Dacke 3 4 2 4 2Kapitol 2Jack 2Liskamm 1 2KWS Talisker 1Andre sorter 83 78 18 8 0

122 VÅRHVEDE SKADEDYR

Nederst i tabel 6 ses resultatet af de i alt fire forsøg i de sidste to år. I tre af forsøgene har der været betaling for mindst en behandling mod bygfluer, og i et forsøg i 2019 med et lavt udbytteniveau var der ikke betaling for be-kæmpelse.

Jo kraftigere angreb, jo flere behandlinger vurderes at være rentable. Jo senere såning, jo kraftigere angreb ses ofte. Det er dog svært at fastlægge angrebsgraderne. I forsøgene har der været opsat gule limplader for at un-dersøge, om disse kan bruges til at følge forekomsten af bygfluer.

TABEL 6. Bekæmpelse af bygfluer i vårhvede. (H5, H6)

Vårhvede

Pct. strå med15/7

Hkg kernepr. ha

bygflue bladlusUdbytte og mer-udbytte

Netto-mer-

udbytte

2020. 2 forsøg1. Ubehandlet 28,1 0 55,2 -2. 0,2 kg Lamdex1) 14,1 0 3,2 2,03. 0,2 kg Lamdex1)

0,2 kg Lamdex 4,8 0 3,4 0,94. 0,2 kg Lamdex1)

0,2 kg Lamdex 0,2 kg Lamdex 1,9 0 5,1 1,4

5. 0,2 kg Lamdex2) 0,2 kg Lamdex 0,2 kg Lamdex 1,9 0 5,2 1,4

1,94

2019-2020. 4 forsøg1. Ubehandlet 36,9 0,4 46,4 -2. 0,2 kg Lamdex1) 17,1 0,06 2,7 1,53. 0,2 kg Lamdex1)

0,2 kg Lamdex 5,9 0,1 3,7 1,24. 0,2 kg Lamdex1)

0,2 kg Lamdex 0,2 kg Lamdex 2,9 0,06 5,3 1,6

5. 0,2 kg Lamdex2) 0,2 kg Lamdex 0,2 kg Lamdex 2,3 0 4,9 1,2

LSD 1,751) Sprøjtning efter temperaturmodel og herefter med 10 dages mellem-

rum. I 2019 blev anvendt 0,2 kg Karate 2,5 WG.2) Sprøjtning i uge 20 og herefter med 10 dages mellemrum. I 2019 blev

anvendt 0,2 kg Karate WG.

Angreb af bygfluens larve i et af forsøgene i tabel 6 fotograferet den 22. juni 2020. Området omkring aksene er tit tykkere på de angrebne strå før eller under skridning, og strålængden er kor-tere. Bygfluens larve har gnavet på stråene fra akset og nedad på de to strå på billedet til højre. De mørke områder, som kan skimtes, er tarmindholdet på de små hvide bygfluelarver.

FOTOS: ERIK SILKJÆR PEDERSEN, DJURSLAND LANDBOFORENING

Nærbillede af bygfluens larve i vinterhvede fotograferet 17. marts 2020. Bygfluen har to generationer om året. I maj-juni angriber 1. generation vårhvede, og i efteråret angriber 2. ge-neration vintersæd. I vintersæd ses angrebene typisk fra for-året, hvor de angrebne stængler svulmer op ved basis og ligner små forårsløg. Vintersæd er god til at kompensere for angreb, og der er derfor sjældent betydende udbyttetab i vintersæd.

FOTO: ANDERS DÜRING JØRGENSEN, VKST

123BÆLGSÆD MARKÆRT, SORTER

BÆLGSÆD

Markært, sorter > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES

Landsforsøgene® med sorter af markært har i 2020 om-fattet 10 sorter, det er en mere end i 2019. Udbytterne i årets forsøg er generelt pæne, det største udbytte på 65,9 hkg pr. ha er høstet i sorten Orchestra, der således giver 13 procent mere end måleblandingen, der i 2020 består af sorterne Greenway, Manager og Ingrid. Green-way har afløst Manager, der indgik i sortsblandingen i 2019. Orchestra deltager i landsforsøgene for første gang i 2020.

Valg af markærtsort sker blandt andet ud fra et ønske om et stort og stabilt udbytte under varierende dyrkningsbe-tingelser. I tabel 1 er vist forholdstal for udbytte for de seneste fem år for de sorter, der har deltaget i landsfor-søgene i 2020.

I foråret blev der anlagt seks forsøg med sorter af mar-kært, desværre er der grundet udfordringer på flere af forsøgsstederne kun opnået brugbare resultater af de tre forsøg. I målesortsblandingen er der høstet 58,4 hkg pr. ha, det er 11,3 hkg pr. ha mere end i 2019 og 15,9 hkg pr. ha mere end i tørkeåret 2018. Udbyttet i målesortsblan-dingen varierer fra 54,0 til 63,1 hkg pr. ha i de tre forsøg, der ses i tabel 2.

Proteinindholdet varierer fra 21,6 procent i Greenway til 23,4 procent i Orchestra, se tabel 2. Proteinindholdet i de seks sorter, der har deltaget i landsforsøgene i både 2019 og 2020 ligger lidt lavere i år end sidste år, og er

dermed på niveau med indholdet i 2018. Tusindkorns-vægten varierer fra 240 g i nummersorten KM 13AS20 til 322 g i Greenway. Tusindkornsvægten ligger et pænt stykke højere end i 2019. Den gennemsnitlige dato for modenhed varierer fra 5. august i nummersorten RLPY151440 til 9. august i Kaiman. Sorterne er generelt modnet ca. en uge senere end i 2019. Plantehøjden ved fuld blomstring varierer fra 93 cm i Kaiman til 115 cm i Ingrid og Greenway. Afgrødehøjden ved høst varierer fra

TABEL 1. Forholdstal for udbytte i sorter af markært 2016-2020

Markært 2016 2017 2018 2019 2020

Blanding1), hkg pr. ha 46,1 48,0 42,9 47,1 58,4Blanding1) 100 100 100 100 100Ingrid 112 107 99 103 100Mythic 112 109 101 100 96Greenway 119 106 104Manager 100 102 105 102Bagoo 115 96 103 102Kameleon 103 98 102Orchestra 113RLPY151440 105Kaiman 93KM 13AS20 92

1) 2016: Avenger, Eso, Ingrid; 2017: Avenger, Eso, Ingrid; 2018: Eso, Ingrid, LG Auris; 2019: Ingrid, LG Auris, Mananger; 2020: Greenway, Ingrid, Manager

S T R AT E G I

Vælg en sort af markært der, har: > givet et stort udbytte i flere års forsøg > en stor afgrødehøjde ved høst > kraftig vækst, som giver god konkurrenceevne

overfor ukrudt.

TABEL 2. Sorter af markært, landsforsøg 2020. (I1)

Markært

Plante-højde v. fuld blom-string,

cm

Af-grøde-højde,

cm

Kar. f. leje-

sæd1)

Dato for

mo-den-hed

Udb. og

mer-udb.

hkg pr. ha

For-holds-tal for

ud-bytte

TKV, gram

Pct. råpro-

tein

ved høst

Antal forsøg 2 2 2 2 3 3 2 3Blanding2) 113 64 5,5 9/8 58,4 100 297 22,1Orchestra 101 53 5,3 8/8 7,5 113 317 23,4RLPY151440 108 55 7,1 6/8 2,9 105 298 21,7Greenway 115 54 5,5 9/8 2,3 104 322 21,6Kameleon 97 50 6,1 8/8 1,1 102 279 22,2Manager 105 53 5,1 9/8 1,0 102 294 22,5Bagoo 110 50 6,6 7/8 1,0 102 249 22,1Ingrid 115 75 3,9 9/8 0,1 100 303 22,2Mythic 104 61 6,1 7/8 -2,1 96 259 22,4Kaiman 93 56 5,1 10/8 -3,9 93 277 22,1KM 13AS20 93 71 4,0 8/8 -4,8 92 240 23,2LSD ns

1) Karakter 0-10; 0 = ingen lejesæd, 10 = Hele parcellen ligger ned. 2) Greenway, Manager, Ingrid

124 BÆLGSÆD HESTEBØNNE, SORTER

50 cm i Bagoo og Kamleon til 75 cm i Ingrid. En stor af-grødehøjde ved høst giver flere fordele, afgrøden bliver lettere at få ind i mejetærskeren, den tørrer lettere, når den er fri af jorden, hvilket vil være med til sikre kvalite-ten og reducere udgifterne til tørring.

Et stort og stabilt udbytte er afgørende ved valg af sort af markært. I tabel 3 ses de gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem års landsforsøg med sorter af markært. Hvis man sammenholder resultaterne i tabel 1 og 3, får man et godt overblik over udbyttestabiliteten i de afprøvede sorter.

I foråret 2020 er der solgt ca. 6.000 tons udsæd af mar-kært, det fremgår af tabel 4. Specielt for sorten Javlo skal det bemærkes, at den næsten kun bruges til enten byg/ærteblandinger eller ren markært til helsæd. De to mest udbredte sorter til modenhed er for femte år i træk Ing-rid og Mythic.

Hestebønne, sorter > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES

Den relativt kendte hestebønnesort Daisy giver i 2020-landsforsøgene fem procent større udbytte end måleblandingen og er dermed den højst ydende i årets forsøg. Efter Daisy kommer Capri med forholdstal 102 efterfulgt af Stella og Bolivia med forholdstal 101. Landsforsøgene® med sorter af hestebønne har i 2020 omfattet 13 sorter en mindre end i 2019. Der er kun to nye sorter, Bolivia og Allison, blandt de afprøvede sorter.

I 2020 anvendes der for første gang en blanding af sorter som målesort. Blandingen har i 2020 bestået af sorterne: Daisy, Fanfare og Stella. I dette første år med en sorts-blanding som målesort, har blandingen givet 64,8 hkg pr. ha, det er 0,8 hkg pr. ha mindre end gennemsnittet af de sorter, der indgår i blandingen. Formålet med at væl-ge en sortsblanding er at få et mere stabilt målegrundlag på tværs af årene, idet der kun vil blive udskiftet en sort fra år til år.

Udbyttet er en helt afgørende faktor ved valg af heste-bønnesort, i tabel 5 ses forholdstallene for udbytte i landsforsøgene i de seneste fem år.

Der har været anlagt syv forsøg med sorter af heste-bønne, de fem forsøg har givet brugbare resultater. Det ene forsøg måtte kasseres forud for høst grundet uens plantebestand, mens det andet forsøg er kasseret efter høst grundet meget varierende udbytter. Udbyttet i

TABEL 3. Forholdstal for udbytte i sorter af markært, gen-nemsnit af to til fem års landsforsøg

Markært 2016-2020 2017-2020 2018-2020 2019-2020

Blanding1), hkg pr. ha 48,5 49,1 49,5 52,8Blanding1) 100 100 100 100Ingrid 104 102 101 101Mythic 103 101 99 98Manager 102 103 103Bagoo 104 101 102Kameleon 101 100Greenway 105

1) 2016: Avenger, Eso, Ingrid; 2017: Avenger, Eso, Ingrid; 2018: Eso, Ingrid, LG Auris; 2019: Ingrid, LG Auris, Mananger; 2020: Greenway, Ingrid, Manager

TABEL 4. Markærtsorter, der har dækket over 1 procent af udsædssalget i 2020. Tabellen viser deres procentvise andel af salget

Markært 2016 2017 2018 2019 2020

Tons i alt 5.750 5.912 6.098 5.979 6.089 Ingrid 29 22 23 27 30Javlo 37 32 35 34 28Mythic 8 15 15 16 15Nitouche 6 9 12 7 8Manager 2 5Tip 2 4Eso 3 5 6 3 3Greenway 2Pinochio 7 14 4 5 2Atlas 3 2 2 1 1Sirius 1 2 1LG Auris 1Andre sorter 7 1 1 1 0

TABEL 5. Fordholdstal for udbytte i hestebønnesorter 2016 til 2020

Hestebønne 2016 2017 2018 2019 2020

Målesort1), hkg pr. ha 62,3 83,8 31,8 54,4 64,8Blanding2) 100Vertigo 101 97 96 105 99Lynx 103 102 99 107 98Fanfare 100 100 100 100 98Tiffany 104 97 97 104 98Fuego 104 97 98 101 97Daisy 100 111 104 105Stella 100 107 103 101Capri 109 102 102Apollo 101 105 100Victus 102 100 98Skalar 105 96Bolivia 101Allison 97

1) Målesort: 2016-2019: Fanfare, 2020: Blanding. 2) Daisy, Fanfare, Stella

125BÆLGSÆD HESTEBØNNE, SORTER

måleblandingen ligger på 64,8 hkg pr. ha i gennemsnit af de fem forsøg, som det fremgår af tabel 6. Årets ud-bytteniveau svarer til udbyttet i 2016, hvor det i 2017 lå rekordhøjt med over 80 hkg pr. ha i målesorten, Fanfare. I det meget tørre 2018 lå det katastrofalt lavt på godt 30 hkg pr. ha i målesorten, og i 2019 lå det på ca. 54 hkg pr. ha. I enkeltforsøgene varierer udbyttet i måleblandingen fra 47,4 hkg pr. ha på Bornholm, hvor tørke har betydet en for hurtig afblomstring, til 80,9 hkg pr. ha på Lolland, hvor vejret har været mere optimalt for hestebønnerne. Indholdet af råprotein er godt og vel et procentpoint hø-jere i årets forsøg i forhold til 2019. Det højeste protein-indhold på 30,1 procent protein i tørstof er i årets forsøg målt i Blandingen, og det laveste på 28,6 procent er målt i Lynx. Tusindkornvægten ligger i de fleste sorter lidt la-vere end i 2019. Den laveste tusindkornsvægt på 519 g er målt i Lynx, og den højeste på 599 g er målt i Fuego. Modenhedsdatoen er helt afgørende ved valg af heste-bønnesort, jo tidligere jo bedre. I årets forsøg varierer datoen for modenhed med seks dage fra den tidligste sort, Bolivia til den sildigste sort Lynx. I et af enkeltforsø-gene er der 10 dages forskel mellem de to tidligste sorter Bolivia og Stella til den sildigste Lynx. De fleste sorter har været modne på næsten samme dato som i 2019. Plan-tehøjden varierer fra 126 cm i Skalar til 136 cm i Lynx.

I flere af forsøgene er der gennemført svampebekæm-pelse. Det gennemsnitlige angreb af chokoladeplet va-rierer fra 4,9 procent dækning i Allison til 1,7 procent dækning i Lynx. I forsøget ved LandboSyd, hvor der ikke er bekæmpet svampe, varierer angrebet fra 3,7 procent dækning i Lynx til 13 procent dækning i Allison. Lynx havde også de svageste angreb af chokoladeplet i forsø-gene i 2019.

Der indgår ikke hvidblomstrede sorter i årets forsøg, og derfor heller ikke sorter med lavt tanninindhold. Det blev tidligere tillagt stor betydning ved fodring af grise. De senere års forsøg har vist, at tanninindholdet ikke ser ud til at have væsentligt betydning for grisenes udnyt-telse af foderet.

Valg af hestebønnesort sker ofte ud fra et ønske om et stort og stabilt udbytte under varierende dyrkningsbe-tingelser. I tabel 7 ses de gennemsnitlige forholdstal for udbytte for de seneste to til fem års landsforsøg med hestebønnesorter. Når man sammenholder resultaterne i tabel 5 og 7, får man et godt overblik over sorternes ud-byttestabilitet.

I 2020 er der solgt næsten 7.000 tons certificeret udsæd af hestebønner. Cirka halvdelen eller 3.300 tons af den certificerede hestebønneudsæd har været økologisk udsæd. Fordelingen på sorter fremgår af tabel 8, Fuego er for mindst femte år i træk den mest solgte hestebøn-nesort.

S T R AT E G I

Vælg en hestebønne sorter, der: > har givet et stort og stabilt udbytte i flere års for-

søg > modner så tidligt som muligt.

TABEL 6. Sorter af hestebønne, landsforsøg 2020. (I2)

Heste-bønne

Choko-lade-plet, pct.

dæk-ning 15/7

Plante-højde

v. høst, cm

Dato for mo-denhed

Udb. og mer-

udb., hkg pr.

ha

For-holds-tal for

ud-bytte

TKV, g

Pct. råpro-

tein

Antal forsøg 4 4 3 5 5 5 5Blanding1) 3,1 128 22-8 64,8 100 548 30,1Daisy 4,0 135 23-8 3,0 105 573 29,8Capri 3,8 131 25-8 1,2 102 544 30,0Stella 4,2 127 23-8 0,8 101 571 29,9Bolivia 2,5 127 22-8 0,4 101 520 29,8Apollo 2,0 133 26-8 -0,1 100 562 29,3Vertigo 2,7 129 27-8 -0,9 99 585 29,4Victus 2,2 127 25-8 -1,1 98 566 29,2Tiffany 3,4 131 24-8 -1,1 98 553 29,6Fanfare 2,8 130 27-8 -1,3 98 547 29,8Lynx 1,7 136 28-8 -1,5 98 519 28,6Allison 4,9 130 26-8 -1,9 97 561 29,6Fuego 2,7 129 24-8 -2,2 97 599 29,4Skalar 2,2 126 25-8 -2,6 96 571 29,4LSD 3,1

1) Daisy, Fanfare, Stella

TABEL 7. Forholdstal for udbytte i sorter af hestebønne, gen-nemsnit af to til fem år

Hestebønner 2016-2020 2017-2020 2018-2020 2019-2020

Fanfare, hkg. pr. ha 59,1 58,3 49,9 59,0Fanfare 100 100 100 100Vertigo 100 99 101 103Lynx 102 102 102 103Tiffany 100 99 101 102Fuego 99 98 99 100Stella 103 104 103Daisy 104 107 106Apollo 103 103Victus 101 100Capri 104 103Skalar 101

Forholdstal beregnet med udgangspunkt i Fanfare i alle år.

126 BÆLGSÆD UKRUDT


Resultaterne af seks forsøg med forskellige strategier og midler til bekæmpelse af ukrudt i hestebønne er vist i tabel 9, hvor også behandlingerne er beskrevet.

Afprøvningen af Harmony SX og Legacy 500 SC er en screening, da midlerne ikke er godkendte i hestebøn-ner.

Behandlingerne før fremspiring i stadie 07-08 er gen-nemført mellem 14 og 23 dage efter såning. Behand-lingerne i stadie 10-11 er udført mellem 13 og 27 dage efter behandlingerne i stadie 07-08. Generelt har der været tørre forhold i perioden omkring sprøjtningerne. I forsøgene har der været ukrudtsbestande på i gennem-snit 150 tokimbladede planter pr. m2. De dominerende ukrudtsarter er nævnt i tabel 9.

En samlet gennemsnitlig effekt mod tokimbladet ukrudt på mellem 57 og 73 procent af de forskellige løsninger er ikke imponerende, og må ses i lyset af de tørre forhold omkring sprøjtningerne. Effekten er vurderet som bio-masse. Dog er effektniveauet af ukrudtsløsninger i heste-bønner også i normale år noget svingende. Ved fortolk-ning af effekten opnået mod de forskellige ukrudtsarter, skal der udvises forsigtighed. Resultater vil sammen med

TABEL 8. Hestebønnesorter, der har dækket over 1 procent af udsædssalget til høst 2020. I tabellen ses sorternes andel i procent

Høstår 2016 2017 2018 2019 2020

Tons i alt 2.753 3.784 5.782 3.927 6.872 Fuego 50 52 62 44 44Lynx 1 5 20 14Boxer 20 17 12 23 12Birgit 3 12Vertigo 8 11 10 7 9Tiffany 1 2 3Daisy 2Stella 1Fanfare 16 10 4 1 1Andre sorter 7 9 5 0 2

TABEL 9. Ukrudtsbekæmpelse i hestebønner. (I3, I4)

Hestebønner Sta-die

Tokim-bladetukrudtpr. m2

Biomasse1)Procent

dækning i stub

Hkg kernepr. ha

Tokim-bladet

i alt

Ager-sted

moder

Hyrde-taske

Hvid-meletgåde-

fod

Ka-mille

Snerle-pileurt

Storke-næb

Vej-pileurt

Æren-pris

Enårigrap-græs

To-kimbl.ukrudt

Græs

Udb. og

mer-udb.

Netto-mer-udb.

2020. 6 forsøg 5 fs 2 fs 2 fs 2 fs 1 fs 1 fs 1 fs 1 fs 1 fs 5 fs1. Ubehandlet - 150 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 17 5 56,5 -2. 0,75 l Fenix

+ 0,75 l Roundup Flex 07-08 - 43 8 4 29 3 75 12 60 50 18 8 4 1,5 -1,13. 0,25 l Centium 36 CS

+ 0,75 l Roundup Flex 07-08 - 32 17 4 10 4 5 9 30 10 12 7 3 1,1 -0,84. 1,6 kg Novitron DAM TEC

+ 0,75 l Roundup Flex 07-08 - 27 4 1 9 2 20 4 20 40 8 6 3 2,3 -2,45. 1,33 l Fenix

+ 0,75 l Roundup Flex 07-08 - 32 5 2 33 4 35 4 20 50 19 5 2 2,8 -1,36. 0,25 l Centium 36 CS

+ 0,75 l Roundup Flex1 l Fighter 480

07-0810-11 - 27 11 2 5 4 5 0 5 10 8 6 2 1,6 -1,8

7. 0,75 l Roundup Flex5,5 g Harmony SX2)

07-0810-11 - 32 7 4 12 5 15 0 35 50 12 17 3 -22,1 -

8. 0,75 l Roundup Flex+ 0,1 l Legacy 500 SC 07-08 - 34 1 4 9 2 25 0 50 15 21 6 3 1,1 -

LSD 8,0

2018 og 2020. 8 forsøg 7 fs 3 fs 2 fs 2 fs 1 fs 1 fs 1 fs 2 fs 1 fs 6 fs1. Ubehandlet - 132 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 16 4 47,82. 0,75 l Fenix

+ 0,75 l Roundup Flex 07-08 45 20 4 29 3 70 12 75 50 22 10 3 1,8 -0,95. 1,33 l Fenix

+ 0,75 l Roundup Flex 07-08 - 35 20 2 33 4 35 4 68 50 23 7 2 2,3 -1,87. 0,75 l Roundup Flex

5,5 g Harmony SX2)07-0810-11 - 27 7 4 12 5 15 0 52 50 11 14 2 -16,9 -

8. 0,75 l Roundup Flex+ 0,1 l Legacy 500 SC 07-08 - 32 2 4 9 2 25 0 49 15 21 7 2 0,3 -

1) Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlet forholdstal 100. 2) Tilsat 0,15 liter Agropol.

127BÆLGSÆD SYGDOMME

andre effektdata indgå i vurderingen af de forskellige løsninger.

Afgrødeskaderne af Harmony SX er i alle forsøg meget markante, og yderligere screening for anvendelse af dette middel indstilles.

Anvendelsen af Legacy 500 SC har vist sig skånsom, og der er opnået god effekt mod en række af ukrudtsarter-ne. Der er udført restkoncentrationsanalyser med hen-blik på at kunne ansøge om mindre anvendelse. Dette vil kunne ske, når og hvis der opstår ukrudtsproblemer, som ikke kan løses med de almindeligt godkendte midler.

Merudbytterne for bekæmpelse af ukrudt er, som i de fleste andre år, meget beskedne. Dette er almindeligt i bælgplanter, hvor ukrudt ikke ’stjæler’ kvælstoffet fra afgrøden. Det betyder, at nettomerudbyttet for ukrudts-bekæmpelse er negativt.

Nederst i tabel 9 ses resultater af forsøgsled, der går igen i 2018 og 2020.


Først på sæsonen har vikkeskimmel været mest udbredt, mens hestebønnerust og chokoladeplet har bredt sig fra begyndelsen af juli i de første marker. Angrebene af he-stebønnerust og chokoladeplet har været mere udbredt end normalt og kraftige i flere marker.

I tabel 10 ses resultaterne af fem forsøg, hvor der er be-handlet med forskellige svampemidler. I forsøgsled 2 er behandlet to gange, nemlig under blomstring i vækststa-die 65 og ca. 14 dage senere. I forsøgsled 3-8 er kun den sene behandling udført, og forskellige løsninger er afprø-vet i 50 procent dosering. De to behandlinger er udført i perioden 16.-18. juni hhv. 29. juni til 3. juli.

Af de afprøvede midler er det kun Propulse, der ikke er godkendt i hestebønner. Orius Max 200 EW, Amistar og Pictor Active har alle en såkaldt ”mindre anvendelse” til svampebekæmpelse i hestebønner. Amistar må anven-des én gang pr. vækstsæson, og de øvrige midler må an-vendes to gange pr. vækstsæson.

Forsøgene er opdelt i to forsøg med moderate angreb og tre forsøg med kraftige angreb af hestebønnerust og chokoladeplet.

De to forsøg med moderate angreb er udført i sorterne Fuego og Lynx. Ved at sammenholde forsøgsled 2 og 3 fremgår det, at der har været betaling for to behandling-er, og det skyldes et af forsøgene. De højeste nettomer-

Tørken i foråret har betydet, at hvidmelet gåsefod mange ste-der spirede frem efter bekæmpelsen af ukrudt.

FOTO: CHRISTIAN MØLLER HOLM, BORNHOLMS LANDBRUG

Hestebønnerust kan være meget tabsvoldende selv ved relativ sene angreb. I 2020 har der i flere forsøg været kraftigere an-greb af hestebønnerust og chokoladeplet.

FOTOS: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES

128 BÆLGSÆD SYGDOMME

TABEL 10. Svampebekæmpelse i hestebønner. (I5, I6, I7, I8)

Hestebønner Stadie

Pct. dækning med 24/7 Pct. grønt blad-areal 24/7

Pct. dækning med 5/8 Pct. grønt blad-areal 5/8

Hkg frø pr. ha

choko- lade- plet

bladplet

vikke- skim-mel

rust choko- lade- plet

bladplet

vikke- skim-mel

rust

Udbytte og

merud-bytte

Netto-merud-

bytte

2020. 2 fs. moderate angreb 1 fs. 1. Ubehandlet - 2,8 0 4,5 4,6 86,6 0,8 0 9,0 8,3 82,5 42,2 -2. 0,625 l Orius Max 200 EW

0,625 l Orius Max 200 EW1) 65 +14 1,3 0 3,5 1,1 92,9 0,8 0 7,0 2,0 90,5 8,2 6,03. 0,625 l Orius Max 200 EW1) +14 1,1 0 4,3 1,7 92,0 0,5 0 8,5 3,3 88,5 6,1 4,94. 0,5 l Amistar1) +14 0,9 0 2,0 1,4 93,9 0,3 0 4,0 2,8 92,0 5,8 4,65. 0,25 l Propulse SE 250 +

0,25 l Amistar1) +14 0,8 0 3,0 1,6 93,6 0,3 0 6,0 3,3 92,0 7,2 5,86. 0,3 l Orius Max 200 EW +

0,25 l Pictor Active1) +14 0,8 0 2,6 0,8 94,0 0,5 0 5,3 1,5 92,8 5,8 4,47. 0,3 l Orius Max 200 EW +

0,25 l Amistar1) +14 0,9 0 2,0 1,0 94,5 0,3 0 4,0 2,0 93,8 5,4 4,38. 0,5 l Pictor Active1) +14 0,5 0 1,5 0,5 95,5 0 0 3,0 1,0 95,8 8,5 6,8LSD 2,86

2020. 3 fs. kraftige angreb1. Ubehandlet - 13,3 0 2,3 14,2 63,8 27,5 0 6,9 19,1 15,0 49,6 -2. 0,625 l Orius Max 200 EW

0,625 l Orius Max 200 EW1) 65 +14 4,0 0 1,5 0,6 91,5 7,3 0 2,5 4,9 45,0 14,1 11,93. 0,625 l Orius Max 200 EW1) +14 6,8 0 1,3 2,7 86,9 11,3 0 2,5 7,4 40,4 10,0 8,84. 0,5 l Amistar1) +14 3,9 0 1,1 0,6 92,2 8,1 0 2,5 7,6 42,9 12,8 11,65. 0,25 l Propulse SE 250 +

0,25 l Amistar1) +14 6,2 0 1,6 2,5 84,4 10,3 0 3,1 7,6 39,6 12,4 11,06. 0,3 l Orius Max 200 EW +

0,25 l Pictor Active1) +14 6,7 0 1,1 4,3 83,2 12,5 0 3,1 5,5 41,7 11,3 9,97. 0,3 l Orius Max 200 EW +

0,25 l Amistar1) +14 6,2 0 1,2 2,5 84,6 13,1 0 2,5 7,3 41,7 11,8 10,78. 0,5 l Pictor Active1) +14 4,8 0 1,3 3,4 88,3 8,9 0 3,1 6,8 45,4 14,0 12,4LSD 3,41

2019-2020. 9 fs. 5 fs. 5 fs. 5 fs. 6 fs. 7 fs.1. Ubehandlet - 6,9 0,2 4,1 6,3 72,4 23,4 0 5,6 9,3 19,4 47,1 -2. 0,625 l Orius Max 200 EW

0,625 l Orius Max 200 EW1) 65 +14 2,7 0,3 2,7 0,5 85,1 13,1 0 2,8 2,0 35,3 6,8 4,63. 0,625 l Orius Max 200 EW1) +14 3,8 0,2 3,0 1,3 83,9 14,1 0 3,3 3,2 33,5 5,7 4,67. 0,3 l Orius Max 200 EW +

0,25 l Amistar1) +14 3,7 0,3 2,2 1,1 83,9 15,6 0 2,2 2,8 34,6 6,2 5,0LSD 2,97

1) Behandlet ca. 14 dage efter stadie 65.

Foto fra forsøg 003 i tabel 10 fotograferet 27. juli. Til venstre ses ubehandlet efterfulgt af forsøgsled 3 hhv. 8. Chokoladeplet var dominerende i forsøget, og der er opnået nettomerudbytter op til 17,2 hkg pr. ha i forsøgsled 8.

FOTOS: MADS BRANDT, LANDBRUGSRÅDGIVNING SYD

129BÆLGSÆD SKADEDYR

udbytter ved en enkelt behandling er opnået med Pictor Active og blandingen Propulse + Amistar.

De tre forsøg med kraftige angreb er udført i sorterne Boxer, Fuego og Lynx. Angrebene af hestebønnerust og chokoladeplet bredte sig fra omkring midten af juli. Ved at sammenholde forsøgsled 2 og 3 fremgår det, at der har været betaling for to behandlinger, og det gælder i to af de tre enkeltforsøg. De højeste nettomerudbytter ved en enkelt behandling er opnået med Pictor Active, Amistar og blandingen Propulse + Amistar. Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er 17,2 hkg pr. ha i forsøgsled 8. I dette forsøg har chokoladeplet været do-minerende.

Der er siden 2015 udført forsøg med svampebekæmpel-se i hestebønner, men efter lidt forskellige forsøgsplaner. Se resultater fra disse forsøg i tidligere udgaver af Over-sigt over Landsforsøgene.


I tabel 11 ses resultaterne af forsøg med skadedyrsbe-kæmpelse i hestebønner. Den tidlige behandling er ret-tet mod bladrandbiller, mens behandling omkring blom-string er rettet mod bladlus og bønnefrøbiller. Pirimor og Teppeki har kun effekt mod bladlus. Teppeki er ikke godkendt til brug i hestebønner.

I to forsøg har der været svage angreb af skadedyr, og der er ikke opnået sikre merudbytter for nogen af behand-lingerne.

I tre forsøg har der været moderate angreb af bladrand-biller og bladlus. Det højeste nettomerudbytte er op-nået med Teppeki.

TABEL 11. Skadedyrsbekæmpelse i hestebønner. (I9, I10, I11)

Hestebønner Stadie

Pct. planter

med gnav 6/5

Pct. bort-gnavet blad-areal 6/5

Pct. planter med Pct. dækningPct.

angreb-ne frø

Antal huller pr. frø

Hkg frø pr. ha

blad-rand-biller

blad-rand-biller

bladlus 26/6

bladlus 9/7

bladlus 1/8

bladlus1) 26/6

bladlus2) 9/7

bladlus3) 1/8

bønne- frø-

biller

bønne- frø-

biller

Udbytte og

merud-bytte

Netto-merud-

bytte

2020. 2 fs. svage angreb1. Ubehandlet - 38,0 1,1 3,1 2,3 0 0 0,03 0 0,5 0,01 61,4 -2. 0,2 kg Lamdex

0,25 kg Pirimor 500 WG11-12 65-67 - - 3,1 2,3 0 0 0,03 0 0,3 0 0,4 -2,3

3. 0,25 kg Pirimor 500 WG 65-67 - - - 2,5 0 - 0,03 0 0,4 0 2,0 0,24. 0,14 kg Teppeki 65-67 - - - 2,3 0 - 0,03 0 0,5 0 2,6 1,05. 0,2 l Mavrik Vita 65-67 - - - 2,3 0 - 0,03 0 0,1 0 0,4 -0,76. 0,3 kg Lamdex 65-67 - - - 2,3 0 - 0,03 0 0,8 0,01 1,2 -0,27. 0,25 kg Pirimor 500 WG

0,3 kg Lamdex65-67 +144) - - - - 0 - - 0 0,1 0 1,8 -1,2

8. 0,3 kg Lamdex 0,3 kg Lamdex

65-67 +144) - - - - 0 - - 0 0,1 0 2,8 0,1

LSD ns

2020. 3 fs. bladrandbiller og bladlus1. Ubehandlet - 95,0 2,3 0,3 4,6 2,0 10,8 0,3 0,8 4,7 0,04 51,4 -2. 0,2 kg Lamdex

0,25 kg Pirimor 500 WG11-12 65-67 - - 0,3 0,9 0 10,8 0 0 4,3 0,05 3,0 0,3

3. 0,25 kg Pirimor 500 WG 65-67 - - - 0 0 - 0 0 3,8 0,04 1,6 -0,14. 0,14 kg Teppeki 65-67 - - - 0 0,08 - 0 0 4,6 0,05 3,8 2,35. 0,2 l Mavrik Vita 65-67 - - - 1,5 0,8 - 0 0,03 4,4 0,05 0,8 -0,46. 0,3 kg Lamdex 65-67 - - - 0,5 0,5 - 0 0,1 5,4 0,05 2,7 1,47. 0,25 kg Pirimor 500 WG

0,3 kg Lamdex65-67 +144) - - - - 0 - - 0 4,1 0,04 4,4 1,4

8. 0,3 kg Lamdex 0,3 kg Lamdex

65-67 +144) - - - - 0 - - 0 4,3 0,03 4,6 2,0

LSD ns1) Procent dækning på blomsterstand2) Procent dækning på blomsterstand og/eller bælge3) Procent dækning på bælge4) 14 dage efter stadie 65-67

130 BÆLGSÆD SKADEDYR

Der er efter høst indsendt frøprøver fra alle forsøg til SE-GES til bedømmelse af gnav af bønnefrøbiller. Resultatet ses også i tabel 11. Der har kun været svage angreb af bønnefrøbiller i alle forsøgene. Der skal relativt kraftige angreb til for at nedsætte udbyttet og spireevnen.

Der blev i 2018 også udført forsøg med skadedyrsbe-kæmpelse i hestebønner. Der henvises til Oversigt over Landsforsøgene 2018 side 130.

Bedebladlus er ved kraftigere angreb meget tabsvoldende.


131MARKFRØ RØDSVINGEL

MARKFRØ

> BARTHOLD FEIDENHANS’L, SEGES

Rødsvingel

Vækstregulering i rødsvingelI 2020 er der videreført en forsøgsserie med vækstregu-leringsstrategier i rødsvingel. Med begrænsningerne i do-seringen af trinexacpac-ethyl er det nødvendigt at se på nye muligheder for at vækstregulere rødsvingel, så der opnås et optimalt udbytte af frø. Resultaterne fremgår af tabel 1. Der er gennemført fire forsøg alle i anden års marker med Maxima rødsvingel. I gennemsnit af forsø-gene er der ikke opnået sikre merudbytter, men ser man på enkeltforsøgene, er der opnået sikre merudbytter i tre af de fire forsøg i serien. Årets resultater understøt-ter, at afgrøden skal vækstreguleres for at give optimalt udbytte. Resultaterne understøtter også, at det i rødsvin-gel kan være nødvendigt at supplere vækstreguleringen med andre midler, med de nuværende reguleringer i an-vendelsen af aktivstoffet trinexacpac. Forsøgene viser, at Medax top kan supplere de rene trinexacpac-produkter i rødsvingel. De højeste merudbytter er opnået i led 4 og 10, hvor der er afprøvet en splitbehandling med hen-holdsvis Moddus Start og Moddus M i led 4 og Medax Top og Medax Max i led 10. I led 7 er der i gennemsnit af forsøgene opnået det laveste merudbytte. Her er Medax Top anvendt ved sidste behandling. I led 8 er Medax Top anvendt ved første behandling, og her er merudbyttet højere. Det understøtter anbefalingerne om, at Medax Top skal anvendes ved første behandling i rødsvingel og følges op af et produkt indeholdende trinexacpac. Flere års forsøg viser, at trinexacpac er et nødvendigt aktivstof ved vækstregulering i rødsvingel.

Sygdomsbekæmpelse i rødsvingel om foråretI 2020 er der i samarbejde med DLF videreført en for-søgsserie med bekæmpelse af sygdomme i rødsvingel. Rødsvingel anses normalt for meget robust over for sygdomsangreb, men i de senere år er der konstateret symptomer, der ligner bladplet på bladene. Alle behand-linger er gennemført med svampemidlet Viverda tilsat Ultimate S.

I 2020 er forsøgene anlagt i sorten Maxima. Begge forsøg er vækstreguleret. Årets resultater er gengivet i tabel 2, og der er resultater af tre års forsøg. I 2020 er der syg-domsangreb i begge forsøg. Angrebene udvikler sig gen-nem sæsonen og er kraftigst før høst i det ubehandlede led. Der er store forskelle i de opnåede merudbytter mellem forsøgene. I det ene forsøg på Lolland Falster har forsøget været præget af tørke sidst i vækstsæsonen. Alligevel er der opnået pæne og sikre merudbytter for at bekæmpe sygdomme uanset strategi. I det andet for-søg på Fyn er der kun opnået sikkert merudbytte i led 8, hvor der er behandlet to gange om foråret med Viverda. Resultaterne i led 8 sammenholdt med led 4 tyder det på, at det er den tidlige bekæmpelse i marts måned, der giver merudbyttet. En behandling sent forår som i led 5 har ikke været tilstrækkelig. Ligeledes viser resultaterne, at der ikke er økonomi i en vinterbehandling.

TABEL 1. Vækstregulering i rødsvingel. (J1)

Rødsvingel Stadie

Kar.1)

for leje-sæd,

d. 23/5

Udb. og mer-

udb., kg frø pr. ha

Netto-mer-udb., kg pr.

ha

2020. 4 forsøg1. Ubehandlet - 1 1.395 -2. 1,2 l Moddus M 49-51 0 131 943. 0,8 l Moddus M 49-51 0 107 804. 0,4 l Moddus Start

0,8 l Moddus M30-32 49-51 0 140 92

5. 0,4 l Moddus Start + 1,25 l Cycocel 750 0,4 l Moddus M

30-32

49-51 0 128 746. 0,75 l Medax Top +

0,75 I Ammoniumsulfat-opløsning 0,8 l Moddus M

30-32

49-51 0 133 817. 0,8 l Moddus Start

1,5 l Medax Top + 1,5 l Ammoniumsulfat-opløsning

30-32

49-51 0 38 -368. 1,5 l Medax Top +

1,5 l Ammoniumsulfat-opløsning0,8 l Moddus M

30-32

49-51 0 114 45

9. 0,6 kg Medax Max 0,4 kg Medax Max

30-32 49-51 0 96 49

10. 0,75 l Medax Top + 0,75 l Ammoniumsulfat-opløsning 1 kg Medax Max

30-32

49-51 0 143 79

11. 0,4 kg Medax Max 0,6 kg Medax Max

30-32 49-51 1 46 -9

LSD ns1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.

132 MARKFRØ RØDSVINGEL

Konklusionen på tre års forsøg med bekæmpelse af syg-domme i rødsvingel er, at der kan være god økonomi i at bekæmpe konstaterede sygdomme som bladplet i det tidlige forår. Tre års forsøg dokumenterer også, at der ikke er økonomi i en generel indsats mod sygdomme i rødsvingel.

Afpudsning og vækstregulering i rødsvingelI 2020 er der i samarbejde med DLF videreført en for-søgsserie i rødsvingel for at undersøge en eventuel vek-selvirkning mellem afpudsningsstrategien om efteråret og vækstregulering om foråret. I 2020 er det ene forsøg udført i en 2. års mark i sorten Maxima og det andet for-søg i en 1. års mark i sorten Hastings.

Afpudsningen er udført i enten 7 eller 15 cm højde i ok-tober måned. Der er således tale om en sen afpudsning til vinter. Resultater og forsøgsdesign fremgår af tabel 3.

I forsøgene 2020 er der i begge forsøg uanset afpuds-ningshøjde opnået de største udbytter ved de høje dose-ringer af vækstreguleringsmidlet, Moddus M og Moddus Start. Resultaterne 2020 viser også, at de største udbyt-ter er opnået i de led, hvor der er afpudset til 7 cm i ok-tober måned. Dette er i overensstemmelse med tidligere års resultater. I 2020 er der ikke højere udbytter ved at dele vækstreguleringen. Forsøgene viser, at rødsvingel betaler godt for en effektiv vækstregulering.

Konklusionen på to års forsøg er, at rødsvingel skal af-pudses ned til 7 cm i oktober måned. Denne afpudsning skal følges op af en effektiv vækstregulering. På grund af

TABEL 2. Sygdomsbekæmpelse i rødsvingel. DLF (J2,J3)

Rødsvingel Behandlings-tidspunkt

Pct. dækning med Udb.og mer-

udb.,kg frøpr. ha

Netto-merudb., kg. pr. ha

Pct. dækning med Udb.og mer-

udb.,kg frøpr. ha

Netto-merudb., kg. pr. ha

meldug rust bladpletmeldug rust bladplet

ca. 3/6

2020. 1 forsøg 2 fs. 2018-2020. 5 fs. 6 fs.1. Ubehandlet - 0 0 6,0 1.509 - 0 0,01 4,3 1.438 -2. 0,75 l Viverda1) d. 1/11-2019 0 0 0,8 96 49 0 0 1,8 33 -143. 0,75 l Viverda1) d. 1/12-2019 0 0 0,3 74 27 0 0 1,5 49 24. 0,75 l Viverda1) d. 15/3-2020 0 0 0,3 98 51 0 0 1,3 87 405. 0,75 l Viverda1) d. 15/5-2020 0,5 34 -13 0 0 0,8 16 -316. 0,75 l Viverda1) d. 1/11-2019

0 0 0,4 158 64 0 0 0,4 57 -370,75 l Viverda1) d. 15/5-2020

7. 0,75 l Viverda1) d. 1/12-20190 0 0,6 133 39 0 0 0,5 64 -30

0,75 l Viverda1) d. 15/5-20208. 0,75 l Viverda1) d. 15/3-2020

0 0 0,1 158 64 0 0 0,2 100 60,75 l Viverda1) d. 15/5-2020

LSD ns ns1) tilsat 0,75 l Ultimate S

TABEL 3. Afpudsning og vækstregulering i rødsvingel. DLF (J4,J5)

Rødsvingel

Behand-lings-tids-

punkt

Kar.3)

for leje-sæd

d. 3/6

Kar.3)

for leje-sæd

d. 13/7

Udb. og mer-

udb., kg frø pr. ha

2020. 2 forsøg1. Ubehandlet1) - 2 8 1.5702. 0,4 l Moddus M +

0,2 l Agropol1)d. 15/5

2020 1 7 1133. 0,8 l Moddus M +


2020 1 7 2584. 1,2 l Moddus M +


2020 1 6 3025. 0,4 l Moddus Start d. 1/5

20201 8 240

0,4 l Moddus M + 0,2 l Agropol1)

d. 15/5 2020

6. 0,4 l Moddus Start d. 1/5 2020

1 6 3220,8 l Moddus Start + 0,2 l Agropol1)

d. 15/5 2020

7. Ubehandlet2) - 3 9 1.5388. 0,4 l Moddus M +


2020 2 8 589. 0,8 l Moddus M +


2020 1 7 15210. 1,2 l Moddus M +


2020 1 6 28911. 0,4 l Moddus Start d. 1/5

20202 8 96

0,4 l Moddus M + 0,2 l Agropol2)

d. 15/5 2020

12. 0,4 l Moddus Start d. 1/5 2020

1 7 1880,8 l Moddus Start2) d. 15/5

2020LSD1 107

1) 7 cm afpudsning 10/10 20192) 15 cm af pudsning 10/10 20193) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.

133MARKFRØ ENGRAPGRÆS

begrænsningerne i den tilladte mængde trinexacpac der må udbringes i løbet af vækstsæsonen skal strategien ba-seres på flere aktivstoffer.

Engrapgræs

Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræsFinansieret af GUDP er der i 2020 videreført en forsøgs-serie med bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs, der skal sikre en ”00-kvalitet” i frøvaren. 00-kvalitet vil sige en frøvare helt uden indhold af fremmede rapgræsar-ter. Forbuddet mod anvendelsen af Reglone fra februar 2020 har betydet, at behovet for at finde løsninger til erstatning for Reglone er meget påtrængende.

Der har i 2020 været anlagt fire forsøg i serien. Desværre er kun to forsøg gennemført til høst, i sorterne Miracle i en 2. års mark og Greenplay i en 1. års mark. Miracle er kendt for at være ret følsom overfor ukrudtsmidler. Resultaterne fremgår af tabel 4. Der har i gennemsnit af forsøgene ikke været signifikante merudbytter målt i kg frø pr. ha, men alle behandlinger har medført et fald i indholdet af frø af en-årig rapgræs i renseprøverne. Det har meget stor betydning for økonomien i avlen. I led 5

indgår Stomp CS sammen med Atlantis OD, Agil 100 EC og Hussar Plus OD. Der er opnået pæne merudbytter i kg frø pr. ha, men det er også det led med højeste indhold af en-årig rapgræs i frøvaren. 1,6 procent er meget tæt på grænsen til, at varen ikke kan certificeres. Led 6 viser, at indholdet af en-årig rapgræs reduceres markant, når der tilsættes Boxer til første behandling. I led 3 er ukrudts-midlet Gozai afprøvet for første gang som en vinter-sprøjtning på linje med tidligere Reglone behandlinger. Midlet ser ikke umiddelbart ud til at være et alternativ til Reglone, men bør afprøves yderligere. Årets resultater tyder på, at de bedste løsninger lige nu til afløsning af Reglone i engrapgræs, er kombinationer af Atlantis OD og Hussar Plus OD anvendt henholdsvis efterår og forår. Resultaterne af renseprøverne viser også, at vi er meget langt fra at kunne producere en 00-kvalitet med de nu-værende kemiske muligheder.

Dyrkning af engrapgræsI samarbejde med DLF er der i 2020 videreført en for-søgsserie, der skal belyse forskellige dyrkningsstrategiers betydning for udbyttet i engrapgræs. Der er i forsøgene lagt vægt på sygdomsbekæmpelse, vækstregulering og gødskning. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 5. Der er i 2020 gennemført to forsøg i sorterne Mira-

TABEL 4. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs. (J6)

Engrapgræs Behandlings-tidspunkt

Herbicid-skade

d. 23/4

Pct. dækning af jord d. 23/4 Pct. i frø ved høst Udb. og merudb.,

kg frø pr. ha

Netto-merud-bytte,

kg pr. harapgræs,

alm.rapgræs,

enårigrapgræs,

alm.rapgræs,

enårig

2020. 2 forsøg1. Ubehandlet - 0 1,1 10,4 0 9,3 1.059 -2. 0,4 l Atlantis OD1) d. 15/9 2019

0 0,5 4,6 0 1,1 123 730,12 l Agil 100 EC2) d. 1/10 20190,05 l Hussar Plus OD1) d. 15/3 20200,05 l Hussar Plus OD1) d. 5/4 2020

3. 0,4 l Atlantis OD1) d. 15/9 2019

0 0,5 3,7 0 1,2 38 -230,12 l Agil 100 EC2) d. 1/10 20190,4 l Gozai3) d. 6/1 20200,05 l Hussar Plus OD1) d. 15/3 2020

4. 1 l Boxer d. 1/9 20190 0,7 2,9 0 1,1 118 690,4 l Atlantis OD1) d. 1/10 2019

0,05 l Hussar Plus OD1) d. 15/3 20205. 1 l Stomp CS d. 1/9 2020

0 0,7 3,4 0 1,6 177 1110,4 l Atlantis OD1) d. 15/9 20190,12 l Agril 100 EC2) d. 1/10 20190,05 l Hussar Plus OD1) d. 15/3 2020

6. 1 l Stomp CS + 1 l Boxer d. 1/9 2019

0 0,3 2,7 0 1,1 120 400,4 l Atlantis OD1) d. 15/9 20190,12 l Agril 100 EC2) d. 1/10 20190,05 l Hussar Plus OD1) d. 15/3 2020

LSD ns1) Tilsat 0,5 l Mero EC 802) Tilsat 0,15 l Agropol3) Tilsat 1 l Renol

134 MARKFRØ ENGRAPGRÆS

cle og Balin. Forsøget i Miracle har desværre ikke givet brugbare høstresultater. Derfor vises der kun data for forsøget i Balin. Resultatet fra forsøget i Miracle kan ses nfts.dk forsøg 052382020-001. Der er i årets forsøg ikke signifikante sammenhænge mellem gødskning, svampe-bekæmpelse og vækstregulering. Der er ikke konstate-ret sygdomme og ikke registreret sikre merudbytter for svampebekæmpelse. Der er fundet sikre merudbytter for at vækstregulere. Der er ligeledes fundet sikre mer-udbytter for at øge tildelingen af kvælstof om foråret fra 70 kg til 100 kg kvælstof pr. ha. Der er konstateret kraftige angreb af rust i det ene forsøg i Miracle, mens der ikke er angreb i sorten Balin. Der var ikke merud-bytte for den øgede kvælstoftildeling i 2019. Da der ikke er konstateret sygdomsangreb, understøtter forsøgene, at svampebekæmpelse kun er rentabel, hvis der konsta-teres angreb. Vækstregulering er normalt ikke rentabel i engrapgræs, men årets forsøg viser, at det i en lang sort som Balin med god kvælstofforsyning kan være renta-belt.

Sygdomsbekæmpelse og gødskning i engrapgræsI samarbejde med DLF er der i 2020 videreført en for-søgsserie med sygdomsbekæmpelse og tidlig tilførsel af

kvælstof om efteråret i engrapgræs. Der er i 2020 gen-nemført to forsøg. Et i en 2. års Balin mark og et i en 1. års mark i sorten Greenplay. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 6. Der er i begge forsøg konstateret en del rust allerede i efteråret 2019. I forsøget i Greenplay er der også konstateret rust i foråret 2020, mens der i Balin kun er konstateret svage angreb i foråret. Forsø-gene viser, at der kan være sikkert merudbytte og god økonomi i at bekæmpe etablerede sygdomsangreb al-lerede om efteråret. Sammenlign led 2, hvor der kun er behandlet sent forår med led 4 og 5, hvor der er behand-let efterår. To års forsøg viser, at der ikke er økonomi i at tilføre ekstra 30 kg kvælstof pr. ha tidligt efterår efter høst af dæksæd. I marker med et svagt udlæg og meget lidt tilgængeligt kvælstof i jorden kan det dog stadigvæk være tilrådeligt at starte afgrøden med ekstra kvælstof. Der er ingen sammenhæng mellem sygdomsangreb og ekstra kvælstof om efteråret. Fra praksis er det imidlertid kendt, at svage 1. års marker med dårlig kvælstofstatus,

TABEL 5. Dyrkning af engrapgræs. DLF (J7)

Engrapgræs

Behand-lings-tids-

punkt

Kar.1) for lejesæd, d. 25/6

Pct. dækning med kg frø pr. ha

mel-dug rust Udbytte

og merud-

bytteca. 14/6

2020. 1 forsøgFaktor 1:1. Ubehandlet - 0 0 0 1.9732. 0,5 l Bell

0,5 l Bell + 0,15 l Comet Pro

d. 15/5 2020

d. 15/6 2020 0 0 0 50

3. 0,5 l Bell + 0,4 l Moddus M0,5 l Bell + 0,15 l Comet Pro

d. 15/5 2020

d. 15/6 2020 0 0 0 72

4. 0,5 l Bell + 0,8 l Moddus M0,5 l Bell + 0,15 l Comet Pro

d. 15/5 2020

d. 15/6 2020 0 0 0 80

LSD1 53

Faktor 2:70 kg N, 259 kg NS 27-4

d. 1/3 2020 0 0 0 1.994

100 kg N, 370 kg NS 27-4

d. 1/3 2020 0 0 0 2.052

LSD2 371) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.

TABEL 6. Sygdomsbekæmpelse og gødskning i engrapgræs. DLF (J8)

Engrapgræs

Be-hand-lings-tids-

punkt

Kar.1) for leje-sæd, d.

17/5


mel-dug

blad-plet rust Ud-

bytte og

merud-bytteca. 17/5

2020. 2 forsøgFaktor 1:1. Ubehandlet - 0 0,8 0,03 0,02 1.2292. 0,75 l Bell d. 1/5

2020 0 0,1 0 0,01 583. 0,6 l Orius 200 EW

0,75 l Bell

d. 30/8 2019 d. 1/5 2020 0 0,05 0 0,01 22

4. 0,6 l Orius 200 EW

0,75 l Bell

d. 30/9 2019 d. 1/5 2020 0 0,03 0 0,01 84

5. 0,6 l Orius 200 EW

0,6 l Orius 200 EW

0,75 l Bell

d. 30/8 2019

d. 30/9 2019 d. 1/5 2020 0 0,1 0,03 0 80

Faktor 2:70 kg N, 259 kg NS 27-470 kg N, 259 kg NS 27-4

d. 30/9 2019

d. 15/3 2020 0 0,2 0,01 0,01 1.266

30 kg N, 111 kg NS 27-470 kg N, 259 kg NS 27-470 kg N, 259 kg NS 27-4

d. 30/8 2019

d. 30/9 2019

d. 15/3 2020 0 0,2 0,01 0,01 1.290

LSD ns1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.

135MARKFRØ STRANDSVINGEL

der har svært ved at komme i gang, er mere udsat for ru-stangreb om efteråret. Årets forsøg med svampebekæm-pelse viser, at der kan være god økonomi i at bekæmpe etablerede angreb af rust i efteråret. Bemærk at de af-prøvede behandlinger om efteråret ikke er tilladte.

Strandsvingel

Vækstregulering i strandsvingelI 2020 er videreført en forsøgsserie med vækstregule-ringsstrategier og -midlers effekt på udbyttet i strand-svingel. Der er i efteråret 2019 anlagt fire forsøg. De tre forsøg har givet brugbare resultater. Alle forsøg er gødet med omkring 80-100 kg kvælstof pr. ha om efteråret og 120-130 kg kvælstof pr. ha om foråret. Resultaterne fremgår af tabel 7. Der er sikre og høje merudbytter for alle behandlinger. Resultaterne viser også, at der i strandsvingel opnås de højeste udbytter ved doseringer, der er højere end de tilladte doseringer for trinexacpac. For at sikre en stående afgrøde og et højt udbytte, er det derfor nødvendigt at kombinere flere midler. Det største merudbytte er høstet i led 3, hvor der er anvendt 1,2 l Moddus M før skridning. Doseringen i led 3 er ikke til-ladt. I led 9 og 10 er afprøvet en splitbehandling med Medax-produkterne. I led 9 er der anvendt Medax Top, der er uden trinexacpac og Medax Max, som indeholder trinexacpac. I led 10 er der anvendt en splitbehandling med Medax Max. I begge led er der opnået pæne mer-udbytter for behandlingerne. I led 8 er Moddus Start kombineret med Medax Max, og også her er der opnået pæne merudbytter. I led 8 skal man imidlertid være op-mærksom på, at der indgår trinexacpac i begge produk-ter i forskellige koncentrationer, så der skal regnes på de lovlige doseringer. Konklusionen af forsøgene er, at der er god økonomi i at vækstregulere strandsvingel, og at der med den rette kombination af produkter kan sikres en stående afgrøde med højt udbytte til høst.

Radrensning og båndsprøjtning i strandsvingelDer er i 2020 i påbegyndt en forsøgsserie med radrens-ning kombineret med båndsprøjtning i strandsvingel. Forsøgene er finansieret i et GUDP-projekt i samarbejde med frøbranchen. Baggrunden er, at der sker en stor ud-fasning af bekæmpelsesmidler i disse år. Det er derfor nødvendigt at finde alternativer, der kan mindske beho-vet for kemisk bekæmpelse af ukrudt i frømarken. Re-sultaterne fremgår af tabelbilag J10. Forsøget illustrerer udfordringerne med radrensning og båndsprøjtning. Det

TABEL J7. Vækstregulering i strandsvingel. (J9)

Strandsvingel Stadie

Kar.1)

for leje-sæd,

d. 2/6

Pct. i råvare

ved ma-skin-rens-ning

d. 1/8

Frø pct. i ma-skin-

renset vare

d. 1/8

Udb. og

mer-udb., kg frø pr. ha

Netto-mer-udb., kg pr.

ha

2020. 3 forsøg1. Ubehandlet - 2 74 98 742 -2. 0,8 l Moddus M 49-51 1 74 98 134 1053. 1,2 l Moddus M 49-51 0 76 99 236 1964. 0,4 l Moddus Start

0,5 l Medax Top30-32 49-51 1 75 99 171 129

5. 0,4 l Moddus Start +1,25 l Cycocel 750 0,4 l Moddus M

30-32

49-51 1 76 98 199 1426. 0,75 l Medax Top +

0,75 I Ammoniumsulfat-opløsning 0,8 l Moddus M

30-32

49-51 0 75 99 199 1457. 0,5 l Medax Top +

0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning 0,8 l Moddus M

30-32

49-51 1 75 98 194 1458. 0,4 l Moddus Start

0,5 kg Medax Max30-32 49-51 0 76 98 218 172

9. 0,75 l Medax Top + 0,75 I Ammoniumsulfat-opløsning 1 kg Medax Max

30-32

49-51 0 76 98 198 130

10.0,4 kg Medax Max 0,6 kg Medax Max

30-32 49-51 0 76 98 200 150

LSD 661) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.

Vejret er en udfordring ved radrensning. Et vådt efterår gør det umuligt.

FOTO: ANJA RIISHØJ HEMMINGSEN

136 MARKFRØ ALM. RAJGRÆS

våde efterår 2019 umuliggjorde den anden radrensning og båndsprøjtning i efteråret, så i alle de radrensede led er der kun renset en gang efterår og en gang om foråret, selvom data fra forsøg i 2019 i alm. rajgræs viste, at der skal renses to gange efterår for at opnå den bedste ef-fekt. Udbyttemæssig er der også et lavere udbytte i alle de radrensede og båndsprøjtede led i forhold til led 1 og 2, hvor der er bredsprøjtet. Generelt er der et lavt ud-bytte af frø i alle led.

Alm. rajgræs

Stigende mængder kvælstof til fodertyper af alm. rajgræsI 2020 er videreført forsøg med stigende mængder kvæl-stof til tetraploide fodertyper af alm. rajgræs. Forsøgene er udført i sorterne Mathilde, Prana og Calibra. Resulta-terne fremgår af tabel 8. Der er i 2020 i det ene forsøg i sorten Calibra vækstreguleret en gang før skridning, mens der i de andre forsøg er anvendt en delt strategi med første tildeling ved begyndende strækning og an-den tildeling før skridning. Til trods for, at der i tre af de fire forsøg er vækstreguleret kraftigt, er der sidst i juni registreret kraftig lejesæd ved de tre højeste kvælstof-niveauer. Det er forholdsvis tidligt, og forsøgene kan desværre ikke svare på, om vækstreguleringen har været tilstrækkelig. Der er i 2020 konstateret stigende udbyt-ter helt op til 250 kg kvælstof pr. ha. Merudbyttet for op til 150 kg kvælstof pr. ha er statistisk sikkert.

Seks forsøg igennem tre år viser et sikkert merudbytte op til 150 kg kvælstof pr. ha. Der er opnået merudbytter op til 250 kg kvælstof pr. ha, men disse merudbytter er ikke statistisk sikre. Anbefalingerne ud fra tre års forsøg er, at kvælstofniveauet som udgangspunkt i fodertyper af alm. rajgræs bør ligge på 170 kg kvælstof pr. ha.

Kvælstofstrategier i alm. rajgræsI 2020 er videreført en forsøgsserie fra 2018, der skal belyse kvælstofstrategiers betydning for udbyttet i alm. rajgræs. I andre frødyrkende lande er det almindeligt at dele kvælstoffet, ligesom det tilføres senere end i Dan-mark. Formålet er at belyse, om en senere tilførsel påvir-ker tendensen til lejesæd. Resultaterne fremgår af tabel 9. Tre års forsøg tyder ikke på, at der er signifikante mer-udbytter ved at dele gødningen. Der er ikke opnået sikre merudbytter ved at øge tildelingen fra 170 til 200 kg kvælstof pr. ha. En deling af kvælstoftilførslen påvirker heller ikke tendensen til lejesæd. Den er mere påvirket af kvælstofniveauet. Tre års forsøg viser, at alm. rajgræs skal have tildelt omkring 170 kg kvælstof pr. ha, når væksten starter i marts måned, men der er ikke store udbyttetab ved at udskyde tildelingen til først i april, hvis kørselsfor-holdene i marken ikke er optimale i marts. Der kan ikke påvises sikre merudbytter ved at dele tildelingen.

TABEL 8. Stigende mængder kvælstof til fodertyper af alm. rajgræs. (J10)

Alm. rajgræs TildelingKar.1) for lejesæd d. 23/6

Udb. og merudb.,

kg frø pr. ha

2020. 4 forsøg1. Ubehandlet Ved vækststart 1 6972. 50 kg N, 192 kg NS 26-15 Ved vækststart 2 5883. 100 kg N, 385 kg i NS 26-15 Ved vækststart 8 1.272 4. 150 kg N, 577 kg NS 26-15 Ved vækststart 9 1.473 5. 200 kg N, 769 kg NS 26-15 Ved vækststart 9 1.537 6. 250 kg N, 962 kg NS 26-15 Ved vækststart 10 1.611 LSD 308

2018-2020. 10 forsøg1. Ubehandlet Ved vækststart 0 8732. 50 kg N, 192 kg NS 26-15 Ved vækststart 2 6383. 100 kg N, 385 kg i NS 26-15 Ved vækststart 4 1.186 4. 150 kg N, 577 kg NS 26-15 Ved vækststart 5 1.475 5. 200 kg N, 769 kg NS 26-15 Ved vækststart 7 1.550 6. 250 kg N, 962 kg NS 26-15 Ved vækststart 7 1.662 LSD 220

1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.

TABEL 9. Kvælstofstrategier i alm. rajgræs. (J11,J12)

Rajgræs

Be-hand-lings-tids-

punkt

Kar.1)

for lejesæd d. 22/7

kg frø pr. ha Kar.1)

for leje-sæd

kg frø pr. ha

Ud-bytte

Ud-bytte

2020. 4 forsøg2018-2020. 11 forsøg

1. 170 kg N + 654 kg NS 26-152)

10/3 2020 8 2.135 4 2.048

2. 200 kg N + 769 kg NS 26-152)

10/3 2020 9 2.203 4 2.125

3. 170 kg N + 654 kg NS 26-15

10/4 2020 8 2.099 3 2.038

4. 200 kg N + 769 kg NS 26-15

10/4 2020 9 2.080 4 2.072

5. 40 kg N + 153 kg NS 26-152)

90 kg N + 346 kg NS 26-15

40 kg N + 153 kg NS 26-15

10/3 2020 10/4 2020 1/5

2020

8 2.121 4 2.080

6. 40 kg N + 153 kg NS 26-152)

110 kg N + 423 kg NS 26-15

50 kg N + 192 kg NS 26-15

10/3 2020 10/4 2020 1/5

2020

9 2.186 4 2.056

LSD1 ns ns1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.2) Ved vækststart

137MARKFRØ ALM. RAJGRÆS

Vækstregulering og gødskning i alm. rajgræsDer er i 2020 i samarbejde med DLF videreført en for-søgsserie med gødningsstrategiers betydning i alm. raj-græs ved en øget kvælstoftildeling – kombineret med forskellige vækstreguleringsstrategier. Der er anlagt og gennemført to forsøg, et i sorten Calibra og et i Mathilde, begge tetraploide fodertyper. Resultaterne fra årets for-søg fremgår af tabelbilag J13. I gennemsnit af behandlin-gerne er der ikke sikre forskelle mellem hverken vækst-regulerings- eller kvælstofstrategier og der er heller ikke vekselvirkning mellem behandlingerne.

Resultaterne af de tre års forsøg afviger væsentligt fra alle tidligere forsøg med vækstregulering og gødskning i alm. rajgræs. Konklusionen ud fra de to forsøg må være, at de viser, man skal vækstregulere ud fra den enkelte mark og ikke efter en fast strategi. Desuden bør man fortsat gøde med 170 kg kvælstof pr. ha.

Sygdomsbekæmpelse i alm. rajgræsDer er i 2020 videreført en forsøgsserie til belysning af økonomien i bekæmpelse af svampesygdomme i alm. rajgræs. Der er anlagt to forsøg. I forsøgene indgår såvel

tidligere afprøvede midler og midler med nye aktivstof-fer. Disse nye aktivstoffer er interessante, fordi vi i disse år mister en række ældre kendte aktivstoffer. Nye aktiv-stoffer med nye virkningsmekanismer kan medvirke til at hindre resistensudviklingen hos svampene. En række af de midler, der indgår i planen, er endnu ikke godkendte i Danmark. Resultaterne af årets forsøg fremgår af tabel 10. Af tabellen fremgår kun data fra to forsøg, da der er registreret tørkeskader i det tredje forsøg. Der er ikke opnået sikre merudbytter for behandlingerne i 2020. I 2019 blev der opnået sikre merudbytter i tilsvarende forsøg.

Ret kraftige angreb af sygdomme i alm. rajgræs 2020Registreringsnettet i alm. rajgræs er fortsat i 2020. Kon-sulenter fra DLBR, og frøfirmaerne indrapporterer hver uge fund af sygdomme i udvalgte marker og sorter. I 2020 er der konstateret kraftige angreb af sygdomme i alm. rajgræs. Data fra 2020 sammenholdt med tidligere år fremgår af figur. 1 og 2. I 2020 har der været mode-rate til kraftige angreb af kronrust og moderate angreb af meldug.

TABEL 10. Sygdomsbekæmpelse i alm. rajgræs. (J14)

Alm. rajgræs Stadie


meldug bladpletkronrust sortrust

Udbytte og mer-udbytte

Netto-mer-

udbytteca. 28/6

2020. 2 forsøg 1. Ubehandlet - 0 6 6,6 0 1.987 -2. 0,375 l Orius Max 200 EW


32 45-51

69 0 0,2 0,2 0 60 -683. 0,75 l Balaya

0,75 l Balaya0,5 l Balaya1)

45-5169 71 0 0,3 0,2 0 138 -14


45-5169 0 0,2 0,3 0 248 137


45-5169 0 0,3 0,2 0 49 -16

6. 0,375 l Bell + 0,3 l Comet Pro0,375 l Bell + 0,3 l Comet Pro

45-5169 0 0,3 0,1 0 174 89

7. 0,4 l Propulse SE 250 +0,15 l Comet Pro0,4 l Propulse SE 250 + 0,15 l Comet Pro

45-51

69 0 0,1 0,1 0 87 198. 0,4 l Folicur Xpert + 0,15 l Comet Pro

0,4 l Folicur Xpert + 0,15 l Comet Pro 45-51

69 0 0,1 0,1 0 153 969. 0,75 l Univoq

0,4 l Folicur Xpert + 0,15 l Comet Pro45-51

69 0 0,1 0,1 0 55 -2910. 0,75 l Balaya 45-51 0 0,4 0,3 0 83 2711. 0,375 l Balaya + 0,175 l Entargo 45-51 0 1,3 1,4 0 63 1712. 0,4 l Propulse SE 250 + 0,15 l Comet Pro 45-51 0 0,5 0,4 0 97 6313. 0,75 l Univoq 45-51

70 0 0,1 0,1 0 118 6314. 0,625 l Comet Pro 45-51

71 0 0,5 0,6 0 101 65LSD ns

1)14 dage efter sidste behandling

138 MARKFRØ ALM. RAJGRÆS

Vækstregulering i alm. rajgræs, typesorterI 2020 er videreført en forsøgsserie med vækstregule-ringsstrategier i typesorter af alm. rajgræs. Der er anlagt og gennemført fire forsøg. To forsøg i den tetraploide sort Mathilde og to i de diploide sorter Temprano og Neruda. Resultaterne af årets forsøg fremgår af tabel 11, hvor de er opdelt efter sortstype.

I 2020 er der ikke signifikante merudbytter for at væk-stregulere uanset strategi. I enkeltforsøgene er der op-nået sikre merudbytter i det ene forsøg. For at se data fra enkeltforsøgene henvises der til tabelbilag J15. Tør-ken i foråret lige omkring tidspunkt for første behand-ling kan have påvirket resultaterne. Det er velkendt, at en tørkestresset afgrøde ikke må vækstreguleres. I årets forsøg har de tetraploide sorter generelt givet et lidt hø-jere merudbytte for vækstregulering end de diploide. Det fremgår også, at de led, hvor Medax Top indgår, har klaret sig godt. I led 9, hvor der er anvendt fuld dosering af Medax Top ved første behandling, er der i 2020 ikke konstateret skader. I led 11 og 12, hvor der er anvendt en splitbehandling med Medax Max, der indeholder trinexacpac, er det bedste resultat i begge sortstyper opnået ved den største dosering ved første behandling. Splitbehandlinger ser i 2020 ud til at have været den bedste løsning. Det ser også ud til, at det er den første behandling, der har medført de højeste merudbytter. Konklusionen er for 2020, at man skal være varsom med at vækstregulere i situationer, hvor planterne er udsat for tørkestress, og en splitstrategi er den bedste løsning.

Gradueret vækstregulering i alm. rajgræsI 2020 er startet forsøg til belysning af mulighederne for at graduere indsatsen af vækstreguleringsmidler ud fra afgrødens biomasse på behandlingstidspunktet. Det er hensigtsmæssigt dels for ikke at anvende mere vækstre-guleringsmiddel end nødvendigt, men også for at hindre en for kraftig vækstregulering i områder af marken, hvor biomassen er lav. En for kraftig vækstregulering i sådan-ne områder kan medføre en for opretstående afgrøde frem mod høst og dermed øge risikoen for dryssespild.

Der er undersøgt et on/off koncept, for at demonstrere brugen af vækstreguleringsmidler og dronebaseret tænd/sluk tildelingsfil på effekten af vækstregulerings-midler og økonomi. Demonstrationen er gennemført af Teknologisk Institut i et ONFarm Plus design i et projekt under Partnerskab om præcisionssprøjtning i samar-bejde med SEGES, Klitgaard Agro og Scout Robottics. Biomassemålingerne er baseret på dronefotos fra vækst-perioden. Årets resultater tyder på, at det er muligt ud fra NDRE biomasseindekset at reducere arealet, der har behov for vækstregulering betydeligt, uden at det koster udbytte. Resultaterne understøtter de hidtil gældende anbefalinger om, at alm. rajgræs skal vækstreguleres og at det er væsentligt for at opnå maksimalt udbytte, ved at undgå tidlig lejesæd. Resultaterne tyder også på,

0102030405060708090

100

16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Pro

cent

Uge nr.

Procent marker med kronrust

2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 1. Udviklingen af kronrust (procent marker) med fore-komst i planteavls- og frøavlskonsulenternes registreringsnet i alm. Rajgræs. I 2020 er der både registreret i behandlede og ubehandlede dele af marken.

0

5

10

15

20

25

16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

Pro

cent

Uge nr.

Procent dækning med kronrust

2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 2. Udviklingen af kronrust (procent dækning) i plan-teavls- og frøkonsulenternes registreringsnet i alm. rajgræs. I 2020 er der både registreret i behandlede og ubehandlede dele af marken.

139MARKFRØ ALM. RAJGRÆS

at ikke alle dele af marken nødvendigvis skal have fuld dosering. Forsøgene vil fortsætte.

I 2020 er gennemført et forsøg med gradueret tildeling af vækstreguleringsmiddel til alm. rajgræs ud fra drone-baserede biomassemålinger i vækstsæsonen. I forsøget, der er finansieret i et GUDP-projekt, indgår fire led. I de tre led 1, 2 og 3 anvendes faste doseringer, hvor led 2 er med normal dosering (0,8 l Moddus M pr. ha), led 1 er med 25 procent over normaldosering, led 3 er 25 procent under normaldosering. Led 4 er gradueret ud fra dronebaserede biomassemålinger (NDRE). Forsøget viser, at det højeste udbytte er opnået i led 2 og led 4. Udbyttet i det graduerede led er signifikant større end i led 1, hvor der er anvendt 25 procent over normaldose-ringen. Der er ikke signifikant forskel mellem udbytterne i led 2, 3 og 4. Der er en signifikant større tendens til leje-sæd i led 3, hvor der er anvendt den laveste dosering af vækstregulering. Der er ingen signifikante forskelle mel-lem de øvrige behandlinger.

TABEL 11. Vækstregulering i alm. rajgræs, diploide og tetraploide sorter. (J15)

Alm. rajgræs StadieKar.1) for lejesæd, d. 10/6

Udb. og merudb.,

kg frø pr. ha

Netto-merudb., kg pr. ha

Kar.1) for lejesæd, d. 12/6

Udb. og merudb.,

kg frø pr. ha


2020. 2 fs. Diploide sorter 2 fs.Tetraploide sorter1. Ubehandlet - 5 1.703 - 6 1.846 -2. 0,8 l Moddus M 47-50 2 27 -4 2 100 693. 1,2 l Moddus M 47-50 2 26 -16 2 80 384. 0,75 l Medax Top +

0,75 l Ammoniumsulfatopløsning0,4 l Moddus Start0,4 l Moddus M

15. april 31-3347-50 2 145 47 3 221 151

5. 0,4 l Moddus Start0,75 l Medax Top + 0,75 l Ammoniumsulfatopløsning0,4 l Moddus M

15. april 31-3331-3347-50 2 77 -32 3 111 41

6. 0,75 l Medax Top + 0,75 l Ammoniumsulfatopløsning0,4 l Moddus M

31-3347-50 2 166 119 3 161 114

7. 0,75 l Medax Top + 0,75 l Ammoniumsulfatopløsning0,8 l Moddus M

31-3347-50 1 49 -10 2 94 36

8. 0,4 l Moddus Start 0,4 l Moddus M

31-33 47-50 2 -2 -45 3 153 111

9. 1,5 l Medax Top +1,5 l Ammoniumsulfatopløsning0,8 l Moddus M

31-3347-50 1 139 62 2 251 174

10. 1 kg Medax Max 47-50 2 -31 -75 2 156 11211. 0,4 kg Medax Max

0,6 kg Medax Max31-3347-50 1 112 59 2 47 -6

12. 0,6 kg Medax Max0,4 kg Medax Max

31-3347-50 2 149 93 2 124 70

13. 0,75 l Medax Top + 0,75 l Ammoniumsulfatopløsning 1 kg Medax Max

30-33 47-50 1 68 -3 2 158 86

LSD ns ns1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.

25%

50%

75%

100%

Tild

elin

g sa

mle

t

NDRE samlet

0%

0.15

Lejesædsvurdering i forhold til sprøjtning

6

4

2

0

8

0.300.250.20

Leje

sæds

vurd

erin

g

FIGUR 3. Estimeret effekt af tildeling af vækstregulerings-midler i kombination med NDRE på lejesædskarakteren. På x-aksen ses gennemsnittet af NDRE for de tre droneflyvninger. På y-aksen ses gennemsnittet af de tre tildelinger af vækstre-guleringsmidler. Farveskalaen angiver, hvad modellen har esti-meret lejesædskarakteren til at være; mørkfarve: karakter 0; lys gul: karakter 8. De observerede data er vist som sorte prikker (led 3) og grå prikker (led 1, 2, 4 og 5).

140 MARKFRØ ITAL. RAJGRÆS

Resultaterne af de to forsøg med biomassebaseret væk-stregulering tyder på, at det vil være muligt ud fra bio-massemålinger i vækstsæsonen at tilpasse doseringerne af vækstreguleringsmidlet i en afgrøde af alm. rajgræs ud fra den biomasse, der er til stede på behandlingstids-punktet, uden det resulterer i lavere udbytte af frø. For-søgene vil fortsætte.

Radrensning og båndsprøjtning i alm. rajgræs udlagt i dæksædDer er i 2020 videreført en forsøgsserie med radrensning kombineret med båndsprøjtning i alm. rajgræs. I 2020 har afgrøden været udlagt i dæksæd, hvor den i 2019 var udlagt i renbestand. Forsøgene er finansieret i et GUDP-projekt i samarbejde med frøbranchen. Der sker en stor udfasning af bekæmpelsesmidler i disse år, derfor er det nødvendigt at finde alternativer, der kan mindske behovet for kemiske løsninger til bekæmpelse af ukrudt i frømarken. Resultater og forsøgsdesign fremgår af ta-belbilag J16.

Der er ingen signifikante udbyttetab ved at rense mel-lem rækkerne, ligesom der er samme renhed i frøvaren. I 2020 er der renset 1 eller 2 gange om efteråret og kun en gang om foråret. Dette til forskel fra 2019, hvor der blev renset to gange om foråret. Udbytterne i de rensede led er på højde med de led, hvor der er bredsprøjtet, og der

er heller ikke registreret større ukrudtstryk mellem ræk-kerne i forhold til de bredsprøjtede led. Der er ikke re-gistreret en stor forekomst af græsukrudt og bredbladet ukrudt. To års forsøg viser, at det er muligt at radrense i en kraftig afgrøde som alm. rajgræs uden udbyttened-gang. Udfordringen er stadig, hvordan man håndterer opharvede sten og lerklumper. Fremtidige forsøg bør indeholde led med tromling og efterharver monteret på renseren.

Græsukrudtsbekæmpelse i alm. rajgræs udlagt i dæksædI 2020 er der i samarbejde med DLF fortsat en forsøgsse-rie, der skal belyse mulighederne for at anvende ukrudts-midlet Kerb 400 SC til bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs udlagt i dæksæd. Der er anvendt to doseringer på tre tidspunkter fra november til februar. Resultaterne fremgår af tabelbilaget J17.

Der er i forsøget ikke signifikante merudbytter for nogen af behandlingerne. 0,3 l Kerb 400 SC pr. ha giver ved de tidlige behandlingstider i november og december lidt la-vere udbytter end, hvis doseringen anvendes i februar. Det er i overensstemmelse med tidligere resultater.

Konklusionen på forsøgene er, at hvis Kerb skal anven-des tidlig vinter, må doseringen ikke overstige 0,15 l pr. ha. Denne dosering vil sandsynligvis være for lav til en effektiv bekæmpelse af græsukrudt. Derfor bør behand-linger med Kerb i alm. rajgræs udsættes til februar. Det skal pointeres, at behandlinger med Kerb i alm. rajgræs kun må ske i februar, jævnfør godkendelsen til mindre anvendelse. Doseringen skal holdes.

Ital. rajgræs

Afpudsning og vækstregulering i ital. rajgræsI 2020 er der i samarbejde med DLF begyndt en forsøgs-serie i ital. rajgræs for at undersøge en eventuel veksel-virkning mellem afpudsningsstrategien om foråret og vækstregulering. I 2020 er der udført to forsøg, begge i sorten Danergo.

Afpudsningen er blevet udført i i stadie 32-37 til 12 cm højde. Der er således tale om en sen afpudsning. Resul-tater og forsøgsdesign fremgår af tabel 12. Der er i begge forsøg høstet et mindre udbytte i de afpudsede parcel-ler. Det højeste udbytte er, uanset om der er afpudset

1.900

2.000

2.100

2.200

2.300

2.400

2.500

Led 1Ens+25pct

Led 2Ensartet

Led 3Ens-25pct

Led 4Gradueret

Udb

ytte

kg

frø p

r. ha

Faktor 1

Figuren viser sammenhæng mellem udbytter i de enkelte led og doseringen af vækstregulering

FIGUR 4. Figuren viser merudbytterne i forsøget med gra-dueret vækstregulering i alm. rajgræs. Det laveste udbytte er høstet hvor doseringen af vækstreguleringsmidlet er hævet 25 procent over den godkendte normaldosering.

141MARKFRØ HVIDKLØVER

eller ej, opnået i led 6, hvor der er tilført 30 kg kvælstof pr. ha ekstra omkring 1. maj. De højeste merudbytter for vækstregulering er opnået, hvor der ikke er afpud-set. Det er i overensstemmelse med teorien om, at en afpudsning kan nedsætte behovet for vækstregulering, men det ser også ud til at koste udbytte i årets forsøg. Konklusionen på årets forsøg er, at ital. rajgræs betaler godt for vækstregulering på 0,8-1,2 l Moddus pr. ha. Do-seringer på mere end 0,8 l Moddus er ikke lovlige, derfor bør der i givet fald suppleres op med Medax Top, som ikke indeholder trinexacpac og er godkendt i rajgræs. Der bør tilføres 120-125 kg kvælstof pr. ha. Afpudsning efter begyndende strækning kan ud fra årets forsøg ikke anbefales.

Hvidkløver

Nedvisning af hvidkløverI 2020 er videreført forsøg til belysning af mulighederne for at finde alternativer til Reglone som nedvisningsmid-del. Til høst 2020 har det ikke været tilladt at anvende Reglone til nedvisning af hvidkløver. Derfor er det vigtigt hurtigt at finde et alternativ. Der er i 2020 gennemført to forsøg i serien. Resultaterne fremgår af tabel 13. Da resultaterne fra de to forsøg er meget forskellige, hen-

vises til tabelbilaget for en nærmere gennemgang. For-søgsdesignet er ændret i forhold til 2019. I 2020 er der ikke skårlagt i led 3, 4 og 5. Der er som gennemsnit af de to forsøg ikke fundet signifikante merudbytter for nogen af behandlingerne, men i enkeltforsøgene er der både signifikante merudbytter og udbyttetab. I forsøg 002 er det højeste merudbytte opnået i led 6, hvor der er anvendt Belkar. I 001 er der opnået et ret stort signi-fikant udbyttetab i samme led. I led 3 og 4 er anvendt to midler indeholdende pelargonsyre. Der har været en tilfredsstillende effekt af behandlingerne, men på grund af den meget høje dosering og dermed meget høje be-handlingsomkostning, er midlerne ikke økonomisk ren-table til nedvisning af hvidkløver. De skårlagte led giver ved høst i det ene forsøg problemer med at samle kløver-hovederne op. Det har påvirket spildet og kan forklare, hvorfor de skårlagte led i dette forsøg generelt giver la-vere udbytte end de led, der er høstet direkte. Forsøgs-serien fortsætter for at finde alternativer til Reglone.

Nedvisning af hvidkløver med isået engrapgræs 2. årI 2020 er der videreført en forsøgsserie fra 2019 for at undersøge eventuelle skader af nedvisningen af hvid-kløveren før høst 2019 på det isåede engrapgræs. Der er gennemført et forsøg, og resultaterne fremgår af tabel-bilag (J20). Der er ikke høstet signifikant lavere udbytte i engrapgræs bortset fra led 7, hvor der er registreret et signifikant udbyttetab. Konklusionen på dette forsøg er, at Round-up Power Max ikke kan anvendes til nedvis-ning af hvidkløver, hvis der er isået engrapgræs.

TABEL 12. Afpudsning og vækstregulering i ital. rajgræs. DLF (J18)

RajgræsStadie

Pct. dækning

med

Kar.1)

for lejesæd d. 14/6

Udb. og merudb.,

kg frø pr. ha

rust blad-plet

2020. 2 forsøgFaktor 1:1. Ubehandlet - 7,1 1,2 4 1.4962. 0,4 l Moddus M +

0,2 l Agropol 49 4,6 0,7 3 1153. 0,8 l Moddus M +

0,2 l Agropol 49 5,1 0,7 3 1314. 1,2 l Moddus M+

0,2 l Agropol 49 4,8 0,7 2 975. 0,8 l Moddus M +

0,75 l Balaya 49 1,9 0,3 2 1696. 30 kg N 32-37 1,9 0,3 3 377

0,8 l Moddus M + 0,75 l Balaya 49

Faktor 2:Ubehandlet - 7,3 1,1 6 1.87512 cm Afpudsning2) 32-37 1,2 0,2 0 -461

LSD2 1321) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.2) Når afgrøden er i stadie 32-37, det afpudsede materiale skal fjernes

fra arealet.

TABEL 13. Nedvisning af hvidkløver. (J19)

HvidkløverBehand-

lings-tidspunkt

Udb. og merudb.,

kg frø pr. ha


2020. 2 forsøg1. 1 l Metaxon1) d. 30/7 2019 572 -2. 1 l Zypar1) d. 30/7 2019 -33 -333. 166 l TopGun Finalsan Koncentrat2) d. 2/8 2019 -14 -3514. 16 l Beloukha2) d. 2/8 2019 0 -5. 1 l Metaxon

0,2 l Reglone + 0,1 l Agropol2)d. 30/7 2019 d. 2/8 2019

49-51 18 136. 0,5 l Belkar1) d. 30/7 2019 30 177. 1,5 kg Roundup PowerMax1) d. 30/7 2019 -52 -52LSD ns

1) 7 dage før forventet høst og skårlægning 3 dage efter behandling.2) 4 dage før forventet høst.

142 MARKFRØ HVIDKLØVER

Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg med udlæg af hvidkløver og engrapgræsI 2020 er der i samarbejde med DLF videreført en for-søgsserie til belysning af mulighederne for ukrudtsbe-kæmpelse i hvidkløver. Behandlingerne er begyndt i udlægget i vårbyg. Resultaterne fremgår af tabelbilaget J21. Der er ikke høstet udbytte i vårbyggen. I udlægsåret er anvendt Fighter 480 i blanding med Stomp CS, en do-sering af Harmony 50 SX og to led, hvor DFF er fulgt op af Fighter 480 og Stomp CS. Optællinger i sæsonen tyder på, at Harmony 50 SX også i 2020 har lidt svagere effekt på ukrudtet end Fighter og Stomp-løsningerne, og at den bedste effekt er opnået i de led, hvor der er anvendt DFF. Ligesom det var tilfældet i 2019, tyder resultaterne også på en lidt større skade på udlægget af DFF-løsnin-gerne, mest udbredt ved den højeste dosering. Forsøget fortsættes i 2021, hvor der vil blive afprøvet forskellige løsninger i hvidkløveren og målt udbytte.

Ukrudtsbekæmpelse hvidkløver og engrapgræsI 2020 er der i samarbejde med DLF videreført en for-søgsserie til belysning af mulighederne for at følge op på de gennemførte ukrudtsbehandlinger i 2019. For-søgsarealerne 2020 er således de samme som de arealer, hvor der i 2019 var vårbyg med udlæg af hvidkløver og engrapgræs. Desværre blev kun et forsøg gennemført til høst.

Resultaterne af årets forsøg fremgår af tabelbilag (J22). Led 1, hvor der ikke er behandlinger i hvidkløver/engrap-græs afgrøden, giver et meget lavt udbytte. Led 2 og 3, hvor der er anvendt Reglone, giver de højeste merudbyt-

Med forbuddet mod anvendelsen af Reglone i hvidkløver blev skårlægning eneste mulighed.

FOTO: THOMAS JØRGENSEN, DLF

ter. Hvor der er anvendt DFF, uanset om det er efterår eller forår, er der signifikante udbyttetab også i forhold til det meget lave udbytte i led 1, som er ubehandlet. Ud fra årets forsøg er der ikke nogen løsninger indeholden-de DFF, der synes realistiske som erstatning for Reglone. I led 7, hvor der er anvendt Stomp CS både efterår og for-år, er der også høstet et meget lavt og utilfredsstillende udbytte. Ingen af de afprøvede løsninger har således vist sig umiddelbart brugbare som erstatning for Reglone.

Ukrudtsbekæmpelse hvidkløver uden isået engrapgræsI 2020 er der i samarbejde med DLF begyndt en forsøgs-serie med bekæmpelse af ukrudt i hvidkløver uden isået engrapgræs. Uden Reglone til rådighed vil fremtiden for hvidkløver og engrapgræs være at dyrke dem hver for sig. Der er gennemført to forsøg i 2020

Resultaterne fremgår af tabel 14. I led 2, 3, 4 og 5 er der ikke konstateret signifikante udbyttenedgange for be-handlingerne. Der er i det ene forsøg i led 3 og 4, hvor der er afprøvet to doseringer af DFF, registreret herbicid-skade 14 dage efter behandling i efteråret, men denne skade har fortaget sig frem mod høst. I dette forsøg ty-der resultaterne på, at DFF kan anvendes om efteråret i hvidkløver uden isået engrapgræs. På grund af det re-lative smalle effektvindue, der er for DFF, kan løsningen ikke stå alene. I led 5, 6 og 7 er der afprøvet Round-up Power Max som vinterbehandling i tre doseringer. Resul-taterne tyder på, at midlet vil kunne anvendes i en do-sering på maksimalt 0,5 l pr. ha i hvidkløver. Forsøgene viser også, at det giver signifikante og store udbyttetab at anvende højere dosering som i led 6 og 7. Behandlin-gen i led 8, hvor der er anvendt DFF i september og fulgt op med Round-up Power Max i december, giver ligeledes et signifikant udbyttetab. Resultaterne af et års forsøg i hvidkløver uden isået engrapgræs er interessante, fordi både DFF og Round-up Power Max ser ud til at kunne anvendes i hvidkløver uden uacceptable udbyttetab. Det vil kræve, at hvidkløver udlægges uden engrapgræs i fremtiden. Forsøgene fortsættes.

143MARKFRØ HVIDKLØVER

TABEL 14. Ukrudtsbekæmpelse i hvidkløver uden isået engrapgræs. DLF (J23)

Hvidkløver Behandlings-tidspunkt

Kar.1) på afgrøde, d. 16/12

Kar.1) på udlæg,

d. 15/12

Pct. dækning af jordd. 16/12 kg frø pr. ha

Herbicid-skade

Herbicid-skade

græs-ukrudt

ager-stedmoder

fugle-græs kamille

Udbytte og merudbytte

Netto-mer-

udbytte

2020. 2 forsøg1. Ubehandlet - 0 0 0 2,4 0 0 1.070 -2. 2 l Reglone d. 1/12 2019 6 0 0 0,1 0 0 -82 -1103. 0,1 l DFF d. 1/9 2019 0 0 0 0,3 0 0 -30 -354. 0,2 l DFF d. 1/9 2019 - - - - - - -58 -645. 0,5 kg Roundup PowerMax d. 1/12 2019 1 0 0 0,6 0 0 -75 -816. 1 kg Roundup PowerMax d. 1/12 2019 - - - - - - -178 -1877. 1,5 kg Roundup PowerMax d. 1/12 2019 - - - - - - -236 -2478. 0,1 l DFF +

1 kg Roundup PowerMaxd. 1/9 2019

d. 1/12 2019 - - - - - - -161 -174LSD1 94

1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen, og 10 = helt.

144 SPINAT

SPINAT

> BARTHOLD FEIDENHANS’L, SEGES

Sygdomsbekæmpelse i spinatI 2020 er der videreført en forsøgsserie påbegyndt i 2017. Den er finansieret i GUDP-projektet Vinderfrø. Forsøgsserien skal medvirke til udviklingen af en effek-tiv svampemiddelstrategi i spinat. Den skal samtidig mindske risikoen for udvikling af fungicidresistens hos sygdomme i spinat. I forsøgene afprøves, hvilke midler der har effekt på de mest tabsvoldende sygdomme. Derfor er doseringerne langt højere, end man må og vil bruge i praksis. I 2020 blev der anlagt tre forsøg, og der har været angreb af Cladosporium og spinatskimmel. Der er ikke registreret angreb af stemphylium. Resulta-terne fremgår af tabel 1. I gennemsnit af de tre forsøg klarer Balaya i led 8 og Signum i led 2 sig bedst, men også Zorvec Enicade i blanding med Curzate M68 WG viser lo-vende resultater. Der er variation mellem angrebsgrad, sygdomstype, tidspunkt for angreb og effekter i de en-kelte forsøg. Derfor er det nødvendigt også at studere de enkelte forsøg. Særlig i forsøget på Lolland er der konsta-teret en del Cladosporium, mens der i det ene forsøg på Fyn er registreret en del spinatskimmel. I alle tre forsøg er der høstet signifikante merudbytter for at bekæmpe sygdommene i en række af leddene. I forsøgene, hvor Cladosporium har været dominerende, klarer Balaya sig godt. Også i forsøget, hvor spinatskimmel har været do-minerende, har Balaya i led 8 haft en rimelig effekt. Det ser ud til, at Balaya, når det bliver registreret, kan blive meget interessant i spinat også for at reducere risikoen

TABEL 1. Sygdomsbekæmpelse i spinat til frøavl. (M1)

Spinat Behandlings-tidspunkt

Grå-skim-mel

Stem-phy-lium

Clado-spor-ium sp

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte, kg frø pr. ha

% dækning

d. 2/7 20201)

2020. 3 forsøg 1. Ubehandlet - 0 0 3,3 1.2842. 1,5 kg Signum WG d. 10/6 2020

0 0 2,2 1901,5 kg Signum WG d. 22/6 20201,5 kg Signum WG d. 4/7 20201,5 kg Signum WG d. 16/7 20201,5 kg Signum WG d. 28/7 2020

3. 1 kg Switch 62,5 WG d. 10/6 2020

0 0 1,8 961 kg Switch 62,5 WG d. 22/6 20201 kg Switch 62,5 WG d. 4/7 20201 kg Switch 62,5 WG d. 16/7 20201 kg Switch 62,5 WG d. 28/7 2020

4. 1 l Propulse SE 250 d. 10/6 2020

0 0 2,4 91 l Propulse SE 250 d. 22/6 20201 l Propulse SE 250 d. 4/7 20201 l Propulse SE 250 d. 16/7 20201 l Propulse SE 250 d. 28/7 2020

5. 0,8 l Proline EC 250 d. 10/6 2020

0 0 1,5 880,8 l Proline EC 250 d. 22/6 20200,8 l Proline EC 250 d. 4/7 20200,8 l Proline EC 250 d. 16/7 20200,8 l Proline EC 250 d. 28/7 2020

6. 0,8 kg Cantus d. 10/6 2020

0 0 1,4 240,8 kg Cantus d. 22/6 20200,8 kg Cantus d. 4/7 20200,8 kg Cantus d. 16/7 20200,8 kg Cantus d. 28/7 2020

7. 0,5 l Comet Pro d. 10/6 2020

0 0 1,5 710,5 l Comet Pro d. 22/6 20200,5 l Comet Pro d. 4/7 20200,5 l Comet Pro d. 16/7 20200,5 l Comet Pro d. 28/7 2020

8. 1,5 l Balaya d. 10/6 2020

0 0 1,4 2301,5 l Balaya d. 22/6 20201,5 l Balaya d. 4/7 20201,5 l Balaya d. 16/7 20201,5 l Balaya d. 28/7 2020

9. 1,38 l Univoq d. 10/6 2020

0 0 1,7 121,38 l Univoq d. 22/6 20201,38 l Univoq d. 4/7 20201,38 l Univoq d. 16/7 20201,38 l Univoq d. 28/7 2020

10. 0,15 l Zorvec Enicade +2 kg Curzate M68 WG d. 10/6 2020

0 0 2,2 118

0,15 l Zorvec Enicade +2 kg Curzate M68 WG d. 22/6 20200,15 l Zorvec Enicade +2 kg Curzate M68 WG d. 4/7 20200,15 l Zorvec Enicade +2 kg Curzate M68 WG d. 16/7 20200,15 l Zorvec Enicade +2 kg Curzate M68 WG d. 28/7 2020

fortsættes

Der var tydelige forskelle i modningsgraden i juli måned mel-lem behandlingerne.

FOTO THOMAS WOHLEBEN, VELAS

145SPINAT

for at opbygge resistens overfor Signum. De biologiske midler Serenade ASO og Kumulus S, som er rent svovl, har ikke vist tilstrækkelig effekt i årets forsøg. Det svarer til i resultaterne i 2019.

Radrensning og båndsprøjtning i spinat til frøavlI 2020 er der videreført en forsøgsserie med mekanisk renholdelse mellem rækkerne i spinat kombineret med kemisk renholdelse i rækken sammenlignet med bred-sprøjtning. Forsøgsserien er finansieret af GUDP. I 2020 blev der anlagt to forsøg. Der er i forhold til 2019 æn-dret væsentligt i forsøgsdesignet. I 2020 er der i alle led udbragt jordmidler i forbindelse med såning som bred-sprøjtning. Herefter er der i led 2-4 anvendt forskellige kombinationer af radrensning og båndsprøjtning, mens der i led 5 og 6 er der bredsprøjtet med forskellige kom-binationer af kemiske løsninger. Resultaterne fremgår af tabelbilag (M2). Der har ikke været meget ukrudt i for-søgene sandsynligvis på grund af det tørre vejr i foråret. Registreringerne viser, at de gennemførte radrensninger har været lige så effektive, som strategierne med bred-sprøjtning, når der vurderes mellem rækkerne. Data kunne indikere, at der er lidt mere ukrudt i selve rækken, hvor der er båndsprøjtet. Det kan skyldes, at det sprøjte-de areal og det rensede areal ikke er nået helt sammen. Konklusionen på årets forsøg må være, at radrensning i kombination med kemisk renholdelse kan medvirke til at nedsætte forbruget af ukrudtsmidler i dyrkningen af spinat. Men spinatavlen kan fortsat ikke klares uden ef-fektive kemiske løsninger.

Spinat Behandlings-tidspunkt

Grå-skim-mel

Stem-phy-lium

Clado-spor-ium sp

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte, kg frø pr. ha

% dækning

d. 2/7 20201)

11. 8 l Serenade ASO2) d. 10/6 2020

0 0 2,0 -77

8 l Serenade ASO2) d. 17/6 20208 l Serenade ASO2) d. 22/6 20208 l Serenade ASO2) d. 4/7 20208 l Serenade ASO2) d. 16/7 20208 l Serenade ASO2) d. 28/7 2020

12. 6 kg Kumulus S2) d. 10/6 2020

0 0 2,2 -436 kg Kumulus S2) d. 17/6 20206 kg Kumulus S2) d. 22/6 20206 kg Kumulus S2) d. 4/7 20206 kg Kumulus S2) d. 16/7 2020

LSD 147,11) kun registeret i ét forsøg2) 300 I Vand, liter/ha

TABEL 1. Fortsat Nedvisning af spinat og purløg til frøavlI 2020 blev der på baggrund af forbuddet mod anven-delse af Reglone til nedvisning af afgrøder påbegyndt en forsøgsserie med forskellige alternative muligheder for kemisk nedvisning af spinat. Resultaterne fremgår af tabelbilag J3. Der er gennemført fire forsøg i serien. Re-glone indgår udelukkende i forsøget som en reference. I led 2-5 er afprøvet Beloukha og Topgun Finalsan i to doseringer. Begge midler indeholder aktivstoffet pelar-gonsyre, men der er forskel på formuleringen og koncen-trationen af aktivstoffet i de to produkter. I led 6 og 7 er afprøvet to koncentrationer af midlet Gozai, der også er afprøvet i kartofler og i led 8 og 9 er afprøvet Spotlight plus. De to sidste produkter er traditionelle kemiske mid-ler. Der er forskel på effekten på nedvisningen mellem midlerne, men også mellem forsøgene i de fire forsøg, vurderet lige før høst. I gennemsnit viser resultaterne, at Gozai og Spotlight plus klarer sig bedst både i forhold til pelargonsyre og i forhold til Reglone. Indenfor Pelar-gonsyre produkterne ser det ud til, at TopGun klarer sig en anelse bedre end Beloukha. Når man ser på omkost-ningerne, er Gozai og Spotlight plus samlet set de mest egnede produkter til afløsning af Reglone. Desværre ser det ikke ud til, at Spotlight plus kan blive godkendt i Dan-

Den sene dispensation til Reglone og betingelserne fik mange til at skårlægge spinaten.

FOTO: JENS OLAV HØST-HANSEN, VIKIMA SEED

146 SPINAT

mark. Pelargonsyre-produkterne er ikke et prismæssigt realistisk alternativ. På grund af pesticidafgiften er disse midler meget dyre på nuværende tidspunkt. Forsøgene vil blive fortsat i 2021. Der udføres spireanalyser i forsø-gene for at undersøge eventuelle skader på spireevnen af de enkelte behandlinger. Resultaterne vil blive offent-liggjort på Landbrugsinfo.dk.

147RAPS SORTER, VINTERRAPS

RAPS

Sorter, vinterraps > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES

LG Aviron giver i 2020 det største udbytte i Landsforsø-gene® med sorter af vinterraps, også i 2019 var denne sort en af de to med det største udbytte, i 2020 giver den 15 procent mere end måleblandingen. Lige efter kommer den nye linjesort Lagertha, der giver 13 procent mere end måleblandingen og deltager i landsforsøgene for første gang. På de næste pladser kommer LG Auck-land og PT303, der begge giver 12 procent mere end måleblandingen.

Valg af vinterrapssort bør ske med fokus på blandt andet et stort og stabilt udbytte igennem flere års forsøg. Se tabel 1, der viser forholdstal for frøudbytte af standard-

Vinterraps 2016 2017 2018 2019 2020

Heminence 102 104DK Expat 104 103Tempo 98 101Elevation 99 99SY Blossom 102 99Darling 103 99Blackbuzz 102 97Dazzler 101 96Simona 101 96Parcours 102 96Collector 102 95Dominator 100 91Crootwell 106 91Lagertha 113LG Auckland 112PT303 112Haugustina 109Dinosaur 108PT300 108PT304 108PT299 106MH16JN245 105CWH425 104PT302 104Respect 104V367OL 104Reset 103DK Extremus 102LE16/318 102LG Antigua 1028EW0226 101Cumulus 101DMH432 1018EW0234 99CWH426 99DK Plastic 98DMH440 98Otello KWS 98RNX3743 98Duplo 97Feliciano KWS 96CWH399 95Crocodile 95DK Playa 95RNX3846 95Kim 94DK Exertion 92RNX3844 92BND928 91Creed 90Picasso 90INV1000 87HRG1499 80INV1188 80

1) 2016: Alabaster, Arazzo, Einstein, PT225.; 2017: Arazzo, Einstein, Hasting, PT225; 2018: DK Exception, Einstein, PT256, Hasting; 2019: DK Exception, Hasting, PT256, Smaragd; 2020: Architect, DK Exception, Hasting, Smaragd

2) Linjesort

TABEL 1. Oversigt over forsøg med vinterrapssorter 2016-2020. Forholdstal for udbytte af frø af standardkvalitet

Vinterraps 2016 2017 2018 2019 2020

Blanding1), hkg pr. ha 42,9 53,5 56,3 56,8 57,5Blanding1) 100 100 100 100 100Dariot 111 103 104 106 102Architect 110 100 104 101 99DK Exclaim 112 105 104 99 98INV1030 105 100 106 99 98Butterfly 113 110 104 98 98DK Exception 107 102 104 101 97Halyn 103 106 102 108Hitaly 103 106 107 107DK Expansion 105 103 104 106Smaragd 108 106 105 100Hillico 106 103 99 99Armani 104 103 99 94DK Exsteel 103 103 107Artemis 112 105 103PT275 100 100 102RGT Guzzi 107 98 97Amazzonite 107 97SY Iowa 104 100 96Temptation 104 100 96Alasco 100 92 94Crome 97 99 93Dynamic 101 102 93RGT Quizz 105 99 93Finale 100 106 90LG Aviron 107 115Aurelia 103 107Ambassador 105 106Helegant 106 106

TABEL 1. Fortsat

148 RAPS SORTER, VINTERRAPS

kvalitet i de seneste fem års landsforsøg med sorter af vinterraps.

Der har deltaget 82 sorter i årets landsforsøg med sorter vinterraps, hvilket er 11 flere end i 2019, og det højeste antal, der indtil nu har deltaget i denne afprøvning. 43 af disse sorter deltager i Landsforsøgene® for første gang, og kun seks af sorterne har deltaget i landsforsøgene i fem år eller mere. Der er således fortsat en meget stor interesse for at få afprøvet og markedsføre nye lovende sorter i Danmark. Resultaterne bliver hurtigt udnyt-tet af landmænd og sortsrepræsentanter. Det sikrer, at den danske vinterrapsproduktion hurtigt kan udnytte de løbende fremskridt, der opnås i planteforædlingen. I 2020 er 76 af de afprøvede sorter hybrider. I denne type af sorter produceres udsæden ved at krydse en pollen-steril linje med en pollenproducerende linje. Det sikrer en udsæd, der både er fuldt fertil og har den forventede krydsningsfrodighed. Hvis der produceres frø til udså-ning af en sådan hydbrid, vil det både være en overtræ-delse af reglerne om anvendelse af egen udsæd, og det vil formentlig give en uens mark. Udsæd at hybridsorter er ofte dyrere end udsæd af linjesorter.

Fra og med år 2000 er der anvendt en sortsblanding som målegrundlag i vinterraps. I 2020 består den af hy-bridsorterne Architect, DK Exception, Hasting og Sma-ragd. I forhold til 2019 har Architect afløst PT256. Der har været anlagt otte forsøg til høst 2020, men grundet de vanskelige etableringsforhold i efteråret 2019, har to ikke været godt nok etableret, og forsøget i Nordjyl-land 051042020-001 er desværre blevet ramt af en lokal haglbyge umiddelbart før høst. I gennemsnit af de fem brugbare forsøg har måleblandingen givet 57,5 hkg pr. ha frø af standardkvalitet, se tabel 2. Det er det største

S T R AT E G I

Vælg en vinterrapssort, der > har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere

års forsøg > har en passende højde ved høst > har en god modstandsdygtighed mod sygdom-

me > har en god skulpeopspringsresistens > har et lavet indhold af glucosinolater og eruca-

syre > passer til det ønskede såtidspunkt.

TABEL 2. Landsforsøg med sorter af vinterraps, 2020 (K1, K2, K3)

Vinterraps

Udbytte og merudbytte, hkg. pr. ha standardkvalitet Hele landet


Forholds-tal for

udbytte, standard-

kvalitet

Pct. olie i

tørstof

Udb. og merudb. hkg frø pr. ha

Antal forsøg 3 2 5 5 5 5Blanding* 58,9 55,5 57,5 100 49,0 54,4LG Aviron 7,6 10,3 8,7 115 48,5 8,6Lagertha 7,2 7,2 7,2 113 50,5 5,9LG Auckland 5,2 9,2 6,8 112 49,6 6,1PT303 5,6 8,6 6,8 112 50,3 5,7Haugustina 2,5 9,7 5,4 109 50,5 4,2PT304 4,3 5,6 4,8 108 49,3 4,4Dinosaur 3,6 6,2 4,6 108 50,4 3,5Halyn 4,3 4,5 4,4 108 49,3 4,1PT300 3,5 5,7 4,4 108 51,4 2,7Aurelia 4,5 3,8 4,2 107 48,6 4,2Hitaly 1,5 7,5 3,9 107 48,2 4,2DK Exsteel 2,2 6,4 3,9 107 50,0 3,1DK Expansion 2,3 5,3 3,5 106 49,5 3,0Ambassador 3,0 4,2 3,5 106 49,0 3,3Helegant 3,0 3,8 3,3 106 49,3 3,0PT299 1,8 5,3 3,2 106 51,1 1,7MH16JN245 2,1 4,3 3,0 105 50,5 1,9PT302 1,6 3,7 2,4 104 50,4 1,5CWH425 1,1 3,9 2,2 104 49,3 1,9V367OL -0,3 5,8 2,1 104 50,3 1,2Respect 0,5 4,5 2,1 104 49,3 1,8Heminence 0,2 5,0 2,1 104 49,7 1,5Artemis 2,4 0,4 1,6 103 49,4 1,3DK Expat -0,4 4,4 1,5 103 49,1 1,4Reset 1,6 1,2 1,5 103 48,8 1,5PT275 1,2 1,7 1,4 102 49,3 1,2LE16/318 -0,4 3,9 1,4 102 48,9 1,4LG Antigua 1,3 0,8 1,1 102 49,1 1,0Dariot 0,9 1,4 1,1 102 49,7 0,7DK Extremus 0,3 2,2 1,1 102 49,7 0,6DMH432 2,8 -2,2 0,8 101 49,8 0,38EW0226 -0,1 1,4 0,5 101 49,2 0,4Cumulus 1,3 -0,7 0,5 101 51,7 -1,1Tempo 0,5 0,2 0,4 101 48,4 0,8Smaragd -0,9 1,7 0,2 100 50,0 -0,4Elevation -0,3 -0,4 -0,3 99 49,2 -0,4Darling -1,4 1,3 -0,3 99 50,8 -1,3CWH426 -2,6 2,8 -0,5 99 49,6 -0,8SY Blossom -1,9 1,5 -0,5 99 48,2 0,0Hillico -1,8 0,8 -0,7 99 49,1 -0,8Architect -0,6 -1,0 -0,8 99 49,1 -0,88EW0234 -2,4 1,6 -0,8 99 48,4 -0,4INV1030 -1,7 0,3 -0,9 98 51,6 -2,3DK Exclaim -2,2 0,8 -1,0 98 48,8 -0,8DK Plastic -1,9 0,3 -1,0 98 49,5 -1,2Butterfly -2,3 0,8 -1,1 98 49,9 -1,5RNX3743 -1,6 -0,5 -1,2 98 48,7 -1,0DMH440 -1,5 -1,2 -1,4 98 49,8 -1,7Otello KWS -1,2 -1,8 -1,4 98 49,9 -1,9Amazzonite -2,8 0,2 -1,6 97 50,4 -2,3Duplo -3,5 0,8 -1,8 97 50,7 -2,6Blackbuzz -2,1 -1,3 -1,8 97 49,4 -1,9DK Exception -2,3 -1,3 -1,9 97 48,1 -1,3RGT Guzzi -2,1 -1,8 -2,0 97 49,6 -2,2Feliciano KWS -2,5 -1,5 -2,1 96 49,5 -2,3Dazzler -2,5 -1,7 -2,2 96 50,3 -2,8


udbytte, der er høstet i sortsblandingen siden 2009, hvor udbyttet lå på 61,9 hkg pr. ha

I tabel 2 ses resultaterne af årets landsforsøg med sorter af vinterraps. Der er angivet udbytter opdelt på Øerne, Jylland og hele landet. I de tre forsøg på Øerne er der høstet et lidt højere gennemsnitsudbytte end i de to for-søg i Jylland. Olieindholdet, der ses i den næst yderste kolonne mod højre, varierer fra 51,7 procent i tørstof i Cumulus til 46,7 i INV1188. For de sorter, der også var med i landsforsøgene 2019, ligger olieprocenten ca. 0,8 procentpoint lavere i 2020.

I 2020 er der kun gennemført et supplerende sortsforsøg i vinterraps med et udvalg af de sorter, der er særlig inte-resse for blandt planteavlskonsulenterne. Resultaterne af dette forsøg kan ses på nfts.dk, forsøg 050012020-001. Derudover er der i VKST gennemført to forsøg med og uden svampebekæmpelse i henholdsvis syv og 14 vinterrapssorter (forsøg 250012020-002 og 250032020-001). For de syv sorter, der indgår i begge forsøg, er der

opnået fra 1,7 til 5,0 hkg pr. ha i merudbytte for den gennemførte behandling. Der er i gennemsnit høstet et merudbytte for svampebekæmpelsen med 0,35 l pr. ha Amistar plus 0,45 l pr. ha Orius 200 EW i stadie 65 på 3,1 hkg pr. ha. Udgiften til den gennemførte behandling med svampe svarer til 0,8 hkg frø pr. ha.

I tabel 3 ses yderligere resultater fra landsforsøgene kombineret med ekstra oplysninger fra forædlere og an-meldere af sorter. Det fremgår af tabel 3, at indholdet af protein i tørstof varierer fra 16,3 procent i Cumulus til 19,2 i INV1188. Der er ni dages forskel i begyndende blomstring mellem den tidligste sort Dazzler og den sil-digste Lagertha. Plantehøjden ved afblomstring varierer fra 109 cm i nummersorten HRG1499 til 151 cm i Halyn. Afgrødehøjden ved høst varierer fra 107 cm i nummer-sorten HRG1499 til 142 cm i sorterne Respect og Halyn. Den gennemsnitlige karakter for lejesæd varierer fra 1,0 i Cumulus og Finale til 2,5 i PT275. Der har ikke været kraftig lejesæd i gennemsnit. I forsøget ved Årslev på Fyn (051042020-003) har der været mest lejesæd og karak-teren varierer fra 0,7 i Dinosaur, Finale og Kim til hen-holdsvis 5,7 i RNX3743 og 5,0 i INV1030 og CWH 1030.

I 2020 har Miljøstyrelsen finansieret et IPM-projekt med vurdering af, om der er forskel i vinterrapssorternes mod-tagelighed overfor lys bladplet. Der er blevet bedømt angrebsgrad to gange i vækstsæsonen, og resultaterne viser, at der er god sammenhæng mellem angrebsgra-den på blade tidligt i vækstsæsonen og angrebsgraden på stængler senere i vækstsæsonen. I tabel 3 er vist an-grebsgraden i de 26 sorter, der har indgået i undersøgel-sen. Se mere om de detaljerede resultater i afsnittet om svampebekæmpelse.

Det fremgår af oplysningerne i tabel 3 fra forædlere og anmeldere, at en meget stor andel af sorterne har så-kaldt skulpeopspringsresistens. Det betyder, at sorten skulle være mindre spildsom, hvilket kan være væsent-ligt, hvis der satses på direkte høst. De syv sorter, Ala-sco, Creed, Crocodile, Crome, DK Plastic, DK Plays og HRG1499 er alle tolerante overfor kålbrok. Desværre er det formentlig samme race af kålbrok, alle sorter er tole-rante overfor. Det betyder, at hvis tolerancen nedbrydes i en sort, må det forventes, at den også er nedbrudt i alle sorter. I tabel 3 indgår også Crootwell, men den vil ikke blive markedsført. 22 af de afprøvede sorter er tolerante overfor rapsrødsot, som er en sygdom, der kan spredes via bladlus om efteråret. Det fremgår af de tre kolonner

Vinterraps

Udbytte og merudbytte, hkg. pr. ha standardkvalitet Hele landet


Forholds-tal for

udbytte, standard-

kvalitet

Pct. olie i

tørstof

Udb. og merudb. hkg frø pr. ha

Parcours -3,1 -1,0 -2,3 96 49,4 -2,4SY Iowa -2,5 -2,4 -2,5 96 49,4 -2,5Simona -2,0 -3,4 -2,6 96 49,0 -2,3Temptation -2,6 -2,6 -2,6 96 50,3 -3,1CWH399 -2,2 -3,8 -2,8 95 48,9 -2,6Collector -3,4 -2,2 -2,9 95 48,0 -2,1Crocodile -3,3 -2,8 -3,1 95 48,9 -2,9RNX3846 -4,9 -0,5 -3,1 95 49,8 -3,4DK Playa -4,2 -1,6 -3,2 95 49,0 -3,0Armani -4,1 -2,0 -3,2 94 50,2 -3,7Kim -5,1 -1,3 -3,5 94 48,7 -3,2Alasco -5,6 -0,6 -3,6 94 48,1 -3,0Dynamic -4,2 -3,1 -3,8 93 50,8 -4,5Crome -4,1 -3,8 -4,0 93 50,0 -4,3RGT Quizz -4,6 -3,5 -4,1 93 50,0 -4,3DK Exertion -5,2 -3,5 -4,5 92 48,6 -4,1RNX3844 -4,1 -5,8 -4,8 92 49,7 -4,8Crootwell -6,2 -3,2 -5,0 91 47,7 -4,1BND928 -6,1 -4,0 -5,3 91 48,3 -4,6Dominator -5,4 -5,5 -5,4 91 49,6 -5,5Picasso -5,9 -5,8 -5,8 90 47,7 -4,8Finale -7,2 -3,9 -5,9 90 48,0 -5,1Creed -6,2 -5,6 -5,9 90 49,0 -5,6INV1000 -8,6 -5,2 -7,2 87 47,9 -6,3INV1188 -12,5 -10,3 -11,6 80 46,7 -9,9HRG1499 -10,2 -14,1 -11,8 80 47,8 -10,5LSD 4,3 6,2 3,3 3,2

* Architect, DK Exception, Hasting, Smaragd

TABEL 2. Fortsat

150 RAPS SORTER, VINTERRAPS

TABEL 3. Vinterrapssorternes egenskaber, landsforsøgene 2020 og forædleroplysninger. (K1)

Vinterraps Type af sort

Pct. råprotein

Dato for begynd-

ende blomst-

ring

Plante- højde 14

dage efter blomst-

ring

Lys blodplet, stængel-angreb.

kar. 1-91)

Ved høst Oplysninger fra forædler eller anmelder3)

Afgrøde- højde,

cm

Kar. for lejesæd2)

Skulpe- op-

springs- resistens

Race- specifik

tolerance mod kål-

brok

Tolerant overfor

raps-rødsot

Anbefalet til såning:

Tidlig Middel- tidlig Sen

Antal forsøg 5 5 5 2 5 5Blanding4) 18,3 18/4 129 124 1,18EW0226 Hybrid 18,7 16/4 138 126 1,78EW0234 Hybrid 19,0 16/4 136 130 1,4Alasco Hybrid 19,0 18/4 137 131 1,4 Ja Ja Ja JaAmazzonite Hybrid 18,4 17/4 138 129 1,9Ambassador Hybrid 18,2 17/4 139 3,3 134 1,3 Ja Ja Ja JaArchitect Hybrid 18,6 18/4 137 6,3 134 1,4 Ja Ja Ja JaArmani Hybrid 18,5 17/4 132 129 1,3 Ja Ja JaArtemis Hybrid 18,5 18/4 144 4,9 135 1,8 Ja Ja Ja JaAurelia Hybrid 18,5 15/4 141 2,5 132 1,7 Ja Ja Ja JaBlackbuzz Hybrid 18,1 18/4 135 130 2,0 JaBND928 Hybrid 18,2 18/4 127 124 1,7Butterfly Linje 17,8 18/4 121 4,7 120 1,1 JaCollector Linje 18,8 17/4 133 127 1,6 Ja JaCreed Hybrid 18,5 17/4 125 117 1,9 Ja JaCrocodile Hybrid 18,8 17/4 131 123 1,5 Ja Ja JaCrome Hybrid 18,7 15/4 124 4,9 122 1,4 Ja JaCrootwell Hybrid 19,1 14/4 116 5,7 109 1,1 Ja JaCumulus Linje 16,3 18/4 126 124 1,0 Ja Ja JaCWH399 Hybrid 18,7 16/4 131 121 2,1 Ja Ja JaCWH425 Hybrid 18,3 17/4 145 132 2,3 Ja Ja JaCWH426 Hybrid 18,3 17/4 138 130 1,9 Ja Ja JaDariot Hybrid 18,5 17/4 139 4,0 125 2,3 Ja Ja JaDarling Hybrid 18,2 15/4 134 127 1,5 Ja Ja Ja JaDazzler Hybrid 18,4 12/4 123 121 1,2 Ja Ja Ja JaDinosaur Hybrid 17,8 16/4 138 132 1,1 Ja Ja JaDK Exception Hybrid 18,2 16/4 123 5,0 120 1,3 Ja Ja JaDK Exclaim Hybrid 18,6 17/4 134 4,5 127 1,1 Ja Ja JaDK Exertion Hybrid 18,6 14/4 128 119 1,7 Ja Ja JaDK Expansion Hybrid 18,5 18/4 136 3,6 130 1,7 Ja Ja JaDK Expat Hybrid 18,7 15/4 135 123 1,8 Ja Ja JaDK Exsteel Hybrid 17,8 18/4 143 3,5 133 2,1 Ja Ja JaDK Extremus Hybrid 18,3 15/4 133 130 1,2 Ja Ja JaDK Plastic Hybrid 18,3 16/4 127 121 1,5 Ja Ja Ja JaDK Playa Hybrid 18,8 13/4 129 121 1,9 Ja Ja Ja JaDMH432 Hybrid 18,4 14/4 131 124 1,7 Ja Ja Ja JaDMH440 Hybrid 18,1 16/4 130 120 2,2 Ja Ja Ja JaDominator Hybrid 18,8 17/4 122 117 1,3 Ja Ja JaDuplo Hybrid 18,1 18/4 135 127 1,7Dynamic Hybrid 18,2 15/4 127 5,7 119 1,9 Ja Ja JaElevation Linje 18,5 19/4 123 122 1,1 Ja JaFeliciano KWS Hybrid 18,7 17/4 140 135 1,3 Ja JaFinale Hybrid 18,9 13/4 117 6,0 113 1,0 Ja JaHalyn Hybrid 18,3 18/4 151 3,5 142 1,9 Ja JaHaugustina Hybrid 18,1 18/4 139 131 1,8 Ja Ja Ja JaHelegant Hybrid 18,8 17/4 146 3,2 136 1,9 Ja Ja JaHeminence Hybrid 18,8 18/4 143 135 1,4 Ja Ja JaHillico Hybrid 19,2 15/4 132 5,0 125 1,6 Ja Ja JaHitaly Hybrid 18,6 17/4 141 3,0 129 2,0 Ja Ja JaHRG1499 Hybrid 18,6 16/4 109 107 1,2 JaINV1000 Hybrid 18,9 16/4 122 5,2 117 1,5INV1030 Hybrid 17,8 16/4 135 3,0 129 2,3 Ja JaINV1188 Hybrid 19,2 17/4 118 113 2,3Kim Linje 18,5 16/4 123 120 1,2 Ja JaLagertha Linje 17,9 21/4 134 132 1,2 Ja JaLE16/318 Hybrid 18,4 16/4 138 132 1,3 Ja Ja Ja JaLG Antigua Hybrid 18,9 17/4 140 135 1,2 Ja Ja

fortsættes


Vinterraps Type af sort

Pct. råprotein

Dato for begynd-

ende blomst-

ring

Plante- højde 14

dage efter blomst-

ring

Lys blodplet, stængel-angreb.

kar. 1-91)

Ved høst Oplysninger fra forædler eller anmelder3)

Afgrøde- højde,

cm

Kar. for lejesæd2)

Skulpe- op-

springs- resistens

Race- specifik

tolerance mod kål-

brok

Tolerant overfor

raps-rødsot

Anbefalet til såning:

Tidlig Middel- tidlig Sen

LG Auckland Hybrid 18,7 15/4 143 129 2,1 Ja Ja Ja JaLG Aviron Hybrid 18,2 15/4 141 2,5 130 1,5 Ja Ja Ja JaMH16JN245 Hybrid 18,6 17/4 139 131 1,8 Ja Ja Ja JaOtello KWS Hybrid 18,0 17/4 138 133 1,4 Ja Ja JaParcours Hybrid 18,5 19/4 133 128 1,5Picasso Hybrid 18,7 16/4 130 127 1,2 JaPT275 Hybrid 19,0 19/4 132 4,0 122 2,5 Ja JaPT299 Hybrid 18,7 16/4 132 123 1,6PT300 Hybrid 18,4 18/4 143 132 1,7PT302 Hybrid 18,6 17/4 135 122 2,2PT303 Hybrid 18,4 19/4 147 140 1,3PT304 Hybrid 18,7 19/4 140 131 1,7Reset Hybrid 18,4 16/4 129 125 1,5 JaRespect Hybrid 18,4 16/4 146 142 1,1 JaRGT Guzzi Hybrid 18,6 18/4 139 129 1,5 JaRGT Quizz Hybrid 18,7 20/4 135 4,8 127 1,6 JaRNX3743 Hybrid 18,5 18/4 139 126 2,4 Ja Ja JaRNX3844 Hybrid 18,1 18/4 130 121 2,0 Ja Ja JaRNX3846 Hybrid 18,4 19/4 137 127 2,4 Ja Ja JaSimona Hybrid 18,3 18/4 132 122 2,0Smaragd Hybrid 17,9 17/4 131 4,6 122 1,8 Ja Ja JaSY Blossom Hybrid 18,5 17/4 128 121 2,2 Ja JaSY Iowa Hybrid 18,8 16/4 130 4,8 123 1,7 Ja Ja JaTempo Hybrid 19,1 19/4 136 132 1,3 Ja JaTemptation Hybrid 17,9 18/4 127 5,2 118 1,6V367OL Hybrid 18,5 16/4 141 134 1,8 Ja Ja

1) Skala 1-9, 1 = Ingen angreb, 5 = ca. 5 pct. dækning, 9 = ca. 100 pct. dækning, kun bedømt i et udvalg af sorter i 2 forsøg.2) Skala 0-10, 10 = helt i leje. Gennemsnit af tre forsøg med lejesæd. 3) Architect, DK Exception, Hasting, Smaragd. 4) Disse informationer er oplyst af forædlere/anmeldere og er ikke efterprøvet i forsøg

TABEL 3. Fortsat

TABEL 4. Forholdstal for udbytte af standardkvalitet i vinter-rapssorter, gennemsnit for to til fem år, sorter i landsforsøg 2020

Vinterraps 2016-2020 2017-2020 2018-2020 2019-2020

Blanding*, hkg. pr. ha 53,4 56,0 56,9 57,2Blanding* 100 100 100 100INV1030 101 101 101 99DK Exception 102 101 100 99Architect 102 101 101 100DK Exclaim 103 102 100 99Butterfly 104 102 100 98Dariot 105 104 104 104Hitaly 106 106 107DK Expansion 104 104 105Halyn 105 105 105Smaragd 105 104 103Hillico 102 100 99Armani 100 99 97DK Exsteel 104 105Artemis 106 104PT275 101 101SYIowa 100 98Finale 98 98Temptation 100 98Dynamic 99 98RGT Guzzi 101 97

Vinterraps 2016-2020 2017-2020 2018-2020 2019-2020

Crome 96 96RGT Quizz 99 96Alasco 95 93LG Aviron 111Helegant 106Ambassador 106Aurelia 105DK Expat 104Heminence 103Darling 101SY Blossom 101Tempo 100Blackbuzz 99Elevation 99Parcours 99Dazzler 99Collector 99Simona 98Crootwell 98Dominator 95

2016: Alabaster, Arazzo, Einstein, PT225.; 2017: Arazzo, Einstein, Hasting, PT225; 2018: DK Exception, Einstein, PT256, Hasting; 2019: DK Exception, Hasting, PT256, Smaragd; 2020: Architect, DK Exception, Hasting, Smaragd

TABEL 4. Fortsat

152 RAPS DYRKNING AF VINTERRAPS

yderst til højre i tabellen, om forædler eller anmelder vurderer, at sorterne er egnede til tidlig, middeltidlig el-ler sen såning. Sorter egnet til tidlig såning udvikler sig normalt ret langsomt i efteråret, men samtidig har de kun meget svag tendens til strækning før vinter. Sorter egnet til sen såning vil normalt udvikle sig relativt hur-tigt, men bliver de sået tidligt, eller hvis efteråret bliver langt og varmt, kan de have øget tendens til stængel-strækning inden vinter. Nogle af sorterne vurderes til at være meget robuste i forhold til såtidspunkt.

Et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg er væsentligt ved valg af vinterrapssort. De gennemsnitlige forholdstal for udbytte af frø af standardkvalitet fremgår af tabel 4. Resultaterne af denne tabel sammenholdt med resultaterne i tabel 1 giver et godt overblik over ud-byttestabiliteten i de aktuelle sorter. Der kan findes flere oplysninger om sorterne i SortInfo.dk.

Dyrkning af vinterraps > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES

Udsædsmængder, sorter og såtidspunktI efteråret 2017 blev påbegyndt to forsøgsserier for at belyse effekten af udsædsmængde og sort på vinter-rapsens efterårsudvikling. Forsøgene skulle belyse, om man ved at kombinere kendskab til sorternes egnethed til tidlig eller sen såning og en tilpasset udsædsmængde kan sikre, at rapsen når en passende udvikling inden vinteren. Resultaterne skal både øge dyrkningssikkerhe-den i vinterrapsen og medvirke til at reducere behovet for vækstregulering om efteråret. Disse forsøg er fortsat med nyanlæg i efteråret 2019. I begge forsøgsserier ind-

går fire udsædsmængder 20, 30, 40 og 50 spiredygtige frø, der alle afprøves i to sorter, DK Exception anbefalet til tidlig såning og fra efteråret 2019 Hitaly anbefalet til sen såning. For at sikre en god fordeling af planterne i parcellerne ved alle fire udsædsmængder er der iblandet dødt frø, som kan sikre en god fordel af frøene i rækker-ne, uden at den samlede udsædsmængde skal reduceres så meget, at det giver problemer med parcelsåmaskinen. Alle forsøg er etableret som ”Plot in plot” -forsøg efter samme model som landsforsøgene med sorter af vinter-raps.

Den ene forsøgsserie skal sås tidligt, så vidt muligt før 10. august, mens den anden skal sås efter 20. august. Der er kun blevet anlagt fire ud af de planlagte seks forsøg ved den tidlige såtid, mens alle de ønskede seks forsøg er blevet anlagt ved den sene såtid, heraf måtte et dog opgives, fordi der stod vand på arealet i løbet af vinteren.

Resultaterne af årets fire forsøg med tidlig såning frem-går øverst i tabel 5, i den nederste halvdel af tabellen ses gennemsnitsresultaterne af de 13 forsøg, der er gennem-ført i 2018-2020. Årets fire forsøg er sået i perioden 9. til 13. august. I 2020 er der høstet et lidt, men ikke signifi-kant mindre udbytte ved den højeste udsædsmængde. Når der korrigeres for udgiften til udsæd, træder denne forskel tydeligere frem. Der er ikke signifikant effekt af udsædsmængden i hverken 2018, 2019 eller 2020. I gennemsnit af årene er der en svag tendens til et lidt mindre udbytte ved den lave udsædsmængde, men når udgiften til den stigende udsædsmængde indregnes, opnås der i gennemsnit af de tre år næsten samme net-toudbytte uanset udsædsmængde. I årets forsøg er der opnået det signifikant største udbytte i sorten Hitaly. Både i 2020 og i gennemsnit af årene er der en tydelig tendens til, at der er mere biomasse (NDVI) ved de høje-ste udsædsmængder. Der er kun en meget svag tendens til, at Hitaly har større biomasse (NDVI) end DK Excep-tion. Denne svage tendens ses også for gennemsnittet af sorterne for alle år, selvom der er skiftet ud i den sort, der er anbefalet til sen såning. Der er kun målt NDVI i 2019 og 2020 forsøgene.

I tabel 6 ses resultaterne af årets fem forsøg med sen så-ning. I den nederste del af tabellen ses resultaterne af de ni forsøg, der er gennemført i 2018, 2019 og 2020. Årets fem forsøg er sået mellem 23. august og 3. september. Der er i gennemsnit af de fem sent såede forsøg høstet et væsentligt mindre udbytte end i forsøgene med tid-

S T R AT E G I

Såtid og udsædsmængde i vinterrapsTre års forsøg med vinterraps viser:

> Ved tidlig såning kan man nøjes med 20-30 plan-ter pr. m2

> Lave udsædsmængder ved tidlig såning reduce-rer tendensen til strækning før vinter

> Ved sen såning bør der satses på højere udsæds-mængder

> Sen såning reducerer tendensen til strækning før vinter.

153RAPS DYRKNING AF VINTERRAPS

lig såning. Effekten af stigende udsædsmængde er ikke signifikant, men der er en tydelig tendens til, at udbyttet stiger ved stigende udsædsmængde. Denne tendens kan genfindes i nettoudbyttet, hvor der er korrigeret for ud-giften til udsæd. Der er også i de sent såede forsøg høstet det største udbytte i Hitaly.

For at følge og kvantificere vinterrapsens udvikling er der i 2019 og 2020 forsøgene registreret biomasse i de forskellige forsøgsled i løbet af efteråret. Registrerin-gerne er gennemført via gentagne droneflyvninger. De registrerede biomasser (NDVI) fremgår af tabel 5 og 6. Resultaterne viser tydeligt, at de tidligt såede parceller

TABEL 5. Typer af vinterrapssorter og udsædsmængder, tidlig såning. (K4,K5)

VinterrapsPlanter pr. m2,

4/9

NDVI, 11/9

NDVI, 1/10

NDVI, 28/10

Strækning af stængel før vinter, kar.

1-91), 28/11

Afgrøde-højde før høst, cm

Pct. olie i tørstof

Udbytte, std. kvalitet,

hkg pr. ha

Netto-udbytte2)

Antal forsøg 4 4 3 3 4 4 4 4 420 spiredygtige frø pr. m2 19 0,44 0,74 0,85 1,5 129 47,7 54,5 15.047 30 spiredygtige frø pr. m2 29 0,49 0,79 0,87 1,5 128 47,7 54,8 15.023 40 spiredygtige frø pr. m2 37 0,52 0,80 0,87 1,5 127 47,0 55,5 15.120 50 spiredygtige frø pr. m2 46 0,54 0,81 0,87 1,5 124 47,8 51,2 13.790 LSD ns

DK Exception 32 0,49 0,78 0,86 1,5 124 47,1 51,1Hitaly 34 0,50 0,79 0,87 1,5 130 48,0 58,8LSD 1,8

13 forsøg 2018 til 202020 spiredygtige frø pr. m2 20 0,42 0,74 0,86 1,6 137 49 51,1 14.108 30 spiredygtige frø pr. m2 28 0,46 0,78 0,88 1,6 137 48 51,6 14.125 40 spiredygtige frø pr. m2 35 0,49 0,80 0,88 1,7 136 48 52,2 14.194 50 spiredygtige frø pr. m2 44 0,52 0,82 0,88 1,8 135 48 52,3 14.099 LSD ns

DK Exception 32 0,47 0,78 0,87 1,7 136 48 51,3Wembley/Hitaly3) 31 0,47 0,79 0,88 1,7 137 48 52,3LSD ns

1) 1 = Ingen strækning, 9 = Kraftig strækning. 2) Korrigeret for udgift til udsæd, 1.600 kr. pr. unit. 3) I 2018 og 2019: Wembley, i 2020: Hitaly

TABEL 6. Typer af vinterrapssorter og udsædsmængder, sen såning. (K6,K7)

VinterrapsPlanter pr. m2, 19/9

NDVI, 11/9

NDVI, 3/10

NDVI, 28/10

Strækning af stængel før vinter, kar.

1-91), 28/11

Afgrøde-højde før høst, cm


Udbytte, std. kvalitet,

hkg pr. ha

Netto-udbytte2)

Antal forsøg 2020 5 5 4 4 5 5 5 5 520 spiredygtige frø pr. m2 27 0,22 0,44 0,60 1,0 129 49,1 48,8 13.441 30 spiredygtige frø pr. m2 42 0,22 0,47 0,63 1,0 130 48,9 50,1 13.716 40 spiredygtige frø pr. m2 50 0,22 0,49 0,65 1,0 129 49,0 52,0 14.121 50 spiredygtige frø pr. m2 64 0,23 0,49 0,65 1,0 128 49,1 52,9 14.267 LSD ns

DK Exception 45 0,22 0,47 0,63 1,0 126 48,9 49,5Hitaly 47 0,22 0,47 0,64 1,0 132 49,1 52,4LSD ns

15 forsøg 2018 til 202020 spiredygtige frø pr. m2 24 0,19 0,44 0,69 1,0 50 136 48,9 13.479 30 spiredygtige frø pr. m2 33 0,19 0,47 0,72 1,0 49 138 50,8 13.891 40 spiredygtige frø pr. m2 40 0,20 0,49 0,74 1,0 50 137 52,2 14.187 50 spiredygtige frø pr. m2 49 0,20 0,51 0,75 1,0 50 137 52,3 14.109 LSD 1,7

DK Exception 36 0,19 0,48 0,72 1,0 50 136 51,8Wembley/Hitaly3) 36 0,19 0,48 0,72 1,0 49 136 50,3LSD ns

1) 1 = Ingen strækning, 9 = Kraftig strækning. 2) Korrigeret for udgift til udsæd, 1.600 kr. pr. unit. 3) I 2028 og 2019: Wembley, i 2020: Hitaly

154 RAPS UKRUDT

udvikler sig parallelt frem mod begyndelsen af oktober. Her når NDVI-værdien op omkring 0,8 i parcellerne med store udsædsmængder, derefter udvikler den sig langsommere. Det skyldes både, at væksten i biomasse i rapsen falder og at der sker en vis mætning i NDVI, når værdien er over 0,8. I de sent såede parceller fastholdes udviklingshastigheden helt frem mod slutningen af ok-tober, og det kniber stadig på dette tidspunkt med, at parcellerne med de lave udsædsmængder kan følge med parcellerne med de høje. Selvom sorterne er udvalgt ef-ter, om de anbefales til tidlig eller sen såning, er der ikke i de tre års forsøg forskel i deres udvikling i biomasse hen over efteråret.

Ukrudt > CARSTEN FABRICIUS, SEGES

Ukrudtsbekæmpelsen i vinterraps har i flere landsdele været udfordret af det nedbørsrige efterår. I mange marker har det ikke været muligt at bekæmpe ukrudt i efteråret. Bekæmpelsen med Belkar har været udfordret af de svære betingelser, hvor enten den ene splitbe-handling ikke kunne gennemføres, eller der har været behandlet sent i efteråret. I marker med en tynd plan-tebestand eller en lav højdevækst til foråret har kamille

været et større problem end normalt, men generelt har behandling med Belkar i efteråret uanset dosering og tidspunkt givet en vis bekæmpelse af kamille.

Bekæmpelse af kamille i vinterrapsBelkar har en bred effekt på tokimbladet ukrudt. Belkar indeholder halauxifen, der har en hormonvirkning på ukrudt med hurtig visuel effekt. Der sker af og til påvirk-ning af vinterrapsen efter brug af Belkar. Vinterrapsen bliver fortykket på stængel, og knoppen har svært ved at komme fri af de omkringliggende blade med et ”trom-petlignende” udseende. Årsagen kan ofte føres tilbage til for høj dosering i forhold til rapsens udviklingstrin.

Der er udført tre forsøg med fokus på afgrødeskade i vinterraps, hvor der er anvendt Belkar på forskellige tidspunkter og doseringer. Resultaterne af forsøgene fremgår af tabel 7. Til trods for anvendelse af for høj dosering af Belkar i vækststadie 12 i forsøgsled 5 og for kort afstand mellem splitbehandlinger i forhold til god-kendelsen i forsøgsled 3, er der ikke registreret afgrøde-skade i nogen af forsøgene. Disse forsøgsled simulerer situationer med uens fremspiring og høj dosis i overlap. Udbytterne viser heller ikke påvirkning af afgrøden med Belkar, men merudbytterne har sammenhæng til effek-tiv bekæmpelse af kamille. I et af forsøgene er der dog

TABEL 7. Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps. (K8, K9)

Vinterraps Sta-die

November AprilHkg frø afstandard-

kvalitet pr. ha

Planter pr. m2 BiomassePlante-

bestand0-10

Afgrøde-skade,

pct.

Udb. og

mer-udbytte

Netto-mer-ud-

bytte

Tokim-bladetukrudt

Græs Burre-snerre

Hyrde-taske Kamille Storke-

næb

2019. 3 forsøg 1 fs 2 fs1. Ubehandlet - 109 104 100 100 100 100 7 0 33,62. 0,25 l Belkar 12-13 37 119 24 23 11 0 8 0 4,0 2,93. 0,25 l Belkar

0,25 l Belkar12-1314-15 23 109 0 2 3 0 8 0 5,2 2,9

4. 0,25 l Belkar0,25 l Belkar

14-1516-17 31 86 1 3 4 0 8 0 7,2 4,9

5. 0,5 l Belkar 12-13 41 109 8 7 5 0 8 0 7,8 5,76. 0,25 l Belkar 16-17 67 88 20 17 13 0 9 0 4,3 3,17. 0,375 l Belkar 16-17 58 97 16 13 10 0 9 0 3,6 2,08. 0,5 l Belkar 16-17 44 91 9 9 6 0 9 0 5,8 3,8

ns

2018-2020. 7 forsøg 31. Ubehandlet - 95 140 100 100 100 - - - -2. 0,25 l Belkar 12-14 30 104 10 10 6 - - - -4. 0,25 l Belkar

0,25 l Belkar1416 22 85 1 4 0 - - - -

6. 0,25 l Belkar 16 44 112 8 17 5 - - - -7. 0,375 l Belkar 16 38 100 6 10 4 - - - -8. 0,5 l Belkar 16 30 84 4 7 0 - - - -

155RAPS UKRUDT

negative merudbytter for behandling med Belkar i stort set alle led, men der er ikke observeret synlige skader af vinterrapsen. Det største negative merudbytte er opnået i stadie 16 med 0,375 l Belkar på -3,3 hkg standardvare frø pr. ha, men også tidligere behandlinger i stadie 12 giver negative merudbytter. Udbytteniveauet i forsøget er højt med 53,8 hkg frø pr. ha. Der kan ikke angives en sammenhæng med bekæmpelsen af ukrudt.

Forsøgene viser gode effekter på tokimbladet ukrudt ved brug af Belkar. Den bedste effekt mod kamille er opnået ved anvendelse af splitbehandling fra stadie 12. Der er også god effekt af én behandling i stadie 16 med 0,375 og 0,5 l pr ha Belkar. De seneste tre års forsøg med Belkar er vist nederst i tabel 7. De tre års afprøvninger bekræfter, at splitbehandling med Belkar fra stadie 12 er den mest sikre bekæmpelse af kamille og storkenæb. I stadie 16 er der respons for dosisforøgelse fra 0,25 l pr. ha til 0,5 l pr. ha. De tre års forsøg viser, at gennemføres første del af splitbehandling, mens sidste del ikke gør, opnås tilfredsstillende effekt i gode tætte vinterrapsmar-ker.

VæselhaleI vinterraps er der en unik mulighed for effektivt at be-kæmpe græsukrudt med jordmidlet Kerb 400 SC. Væ-selhale har gjort sit indtog i mange marker og kan blive et stort problem i vinterraps ved tidlig såning og lave plantetal. Hvis væselhale fremspirer tidligt, kan det være vanskeligt at få en god effekt af Kerb 400 SC, der først må anvendes i november og december. Rodnettet af væsel-hale bliver stort efter en lang vækstperiode fra såning til bekæmpelse, og tætte bestande af væselhale hæmmer vinterrapsen.

Der er udført tre forsøg med bekæmpelse af væselhale. I forsøgene er afprøvet kombinationer af Clomate, der in-deholder aktivstoffet clomazon, Belkar og Kerb 400 SC. Formålet med forsøget er at afprøve, om anvendelse af Clomate efter såning kan hæmme væselhale, så effekten af Kerb forbedres og med en mindre konkurrence fra væ-selhale mod vinterrapsen.

Dronefoto af forsøg med bekæmpelse af væselhale. Det er ty-deligt at se behandlinger med Kerb 400 SC, der er helt brune i bunden. De grønne parceller er enten ubehandlede eller uden anvendelse af Kerb. FOTO: CORTEVA AGRISCIENCE

156 RAPS SYGDOMME

Resultaterne fremgår af tabel 8. Alle forsøg er udført i marker med meget stor bestand af væselhale. To af for-søgsarealerne er efter forsøgets opgørelse nedvisnet, da væselhale i markerne har hæmmet vinterrapsen. Ved at sammenligne forsøgsled med og uden Clomate ses, at Clomate hæmmer væselhale. Biomassen i november er vurderet inden Kerb-behandling, men med 33 procent effekt kan Clomate ikke betegnes som effektivt. Der er stadig et stort antal væselhale tilbage. Biomassen i april viser, at Kerb 400 SC er meget effektiv til at bekæmpe væselhale, og der er ikke i disse forsøg observeret gen-skud af væselhale i april. Der er ikke optalt senere i vækstsæson.

Clomazon-holdige produkter har effekt på visse tokim-bladede ukrudtsarter, hvilket de tre forsøg viser i opgø-relsen af tokimbladet ukrudt i september og november. Clomate har derudover en effekt på enårig rapgræs, men i forsøgene har væselhale været dominerende. Cloma-zon-produkter kan anvendes efter såning i marker med stor bestand af væselhale, enårig rapgræs, fuglegræs og hyrdetaske, hvor rapsen kan blive hæmmet inden be-handling med Belkar og Kerb 400 SC.


Lys bladplet har været mere udbredt end normalt i 2020, og i nogle marker optrådte kraftigere angreb. De første angreb blev allerede fundet i slutningen af januar. Angre-bene af knoldbægersvamp var generelt svage. Det tørre vejr i foråret hæmmede svampen.

Vinterrapssorternes modtagelighed for lys bladpletI 2020 har lys bladplet været mere udbredt end normalt, og der har derfor været mulighed for at bedømme angreb af lys bladplet i 25 forskellige vinterrapssorter. Forsøgene er finansieret af et IPM-projekt bevilliget af Miljøstyrel-sen, og bedømmelserne er foretaget af SEGES. Formålet er at få en bedre karakteristik af vinterrapssorternes mod-tagelighed for lys bladplet. For kornarterne findes der så-kaldte observationsparceller, hvor angrebene af svampe-sygdomme hvert år løbende bedømmes i forskellige sor-ter. Et tilsvarende system findes ikke for vinterrapssorter.

Angreb på bladene er bedømt på fire lokaliteter, og an-greb på stænglerne er senere bedømt på to af lokalite-terne. Angreb på både blade og stængel er bedømt efter en 1-9 skala i tre gentagelser pr. forsøg. Skalaen er:

> Karakter 1: Ingen angreb > Karakter 2: Spor > Karakter 3: Enkelte pletter > Karakter 4: Ca. 1 procent dækning > Karakter 5: Ca. 5 procent dækning > Karakter 6: Ca. 10 procent dækning > Karakter 7: Ca. 25 procent dækning > Karakter 8: Ca. 50 procent dækning > Karakter 9: Ca. 100 procent dækning

Se resultaterne af bladangreb i tabel 9. Angreb i forsøget ved Skive er bedømt af Nordic Seed. For 10 af sorterne i tabel 9 findes der også engelske data for modtagelighed, og der har været en rimelig god overensstemmelse mel-lem de engelske og danske bedømmelser.

TABEL 8. Væselhale og tokimbladet ukrudt i vinterraps. (K10)

Vinterraps Sta-die

September1) November2) April

Planter pr. m2 Planter pr. m2 Biomasse

Tokim-bladetukrudt

Enårig rapgræs

Væsel-hale

Tokim-bladetukrudt

Enårig rapgræs

Væsel-hale

Væsel-hale Kamille Væsel-

hale

2020. 3 forsøg 2 2 2 2 11. Ubehandlet - 64 9 421 68 11 409 100 100 1002. 0,25 l Clomate

0,25 l Belkar1,25 l Kerb 400 SC

0912-14nov. 16 3 293 21 11 310 67 1 0

3. 0,25 l Clomate0,25 l Belkar

0912-14 14 3 305 23 16 306 67 3 89

4. 0,25 l Belkar1,25 l Kerb 400 SC

12-14nov. 49 8 421 34 23 348 80 25 0

5. 0,25 l Clomate1,25 l Kerb

09nov. 17 7 366 28 16 329 63 2 0

1) Før behandling med Belkar. 2) Før behandling med Kerb 400 SC.

157RAPS SYGDOMME

Omkring slutningen af juni er der yderligere bedømt angreb af lys bladplet på stænglerne i to af forsøgene nemlig ved Haderslev og Bramstrup på Fyn. I figur 1 ses sammenhængen mellem angreb på blade og angreb på stængler. Korrelationen mellem bladangreb og angreb på stænglerne var 0,82, så der er god og statistisk sikker sammenhæng mellem de to bedømmelser.

I figur 2 ses rangordningen af sorter efter karakter for stængelangreb plottet mod rangordning af sorter efter karakter for bladangreb. Korrelationen er 0,85. Der er således god overensstemmelse mellem de to metoder til at rangordne sorternes modtagelighed.

Det kan erfaringsvis være svært at vurdere bladangreb af lys bladplet tilstrækkelig sikkert og især de tidligste an-greb. Det vurderes, at det er lettere at bedømme stæn-gelangreb end bladangreb bortset fra, at afgrøden på det sene tidspunkt ved bedømmelse af stængelangreb er sværere at komme ind i.

TABEL 9. Angreb af lys bladplet i 4 forsøg samt gennemsnit.1-9 skala, hvor 1 er mindst angreb. Se skala i tekst.

Vinterraps sort

Enkeltforsøgenes placering og forsøgsnummerGennemsnitlig

karakter for lys bladplet

(1-9 skala)

Sønder jyske Landsforsøg,

Haderslev,051042020-002

Forsøg Fyn, Bramstrup,

051042020-003

Teknologisk Institut, Ødum,

051052020-002

Nordic Seed, Skive,

051052020-003

LG Aviron 2,2 3,0 3,3 4,7 3,3INV1030 2,7 3,3 3,3 5,3 3,7Ambassador 2,3 4,0 3,3 - (3,2)Aurelia 2,5 3,0 4,3 5,7 3,8Butterfly 3,1 3,0 4,0 6,3 4,1Helegant 2,1 4,7 3,7 6,3 4,2DK Exsteel 3,0 3,7 4,0 6,0 4,2Halyn 3,6 4,3 3,7 6,0 4,4Hitaly 3,4 4,3 3,7 7,0 4,7DK Expansion 3,1 4,7 4,3 7,3 4,8DK Exception 3,7 4,0 5,0 - (4,2)Artemis 3,8 4,7 4,7 6,7 4,9Crome 3,8 4,3 4,3 7,3 4,9PT275 4,5 4,3 4,3 - (4,4)Dariot 2,8 4,3 5,7 7,0 5,0Smaragd 3,6 5,3 4,0 7,0 5,0Hillico 4,1 5,0 4,3 6,7 5,1SY Iowa 4,5 4,0 4,7 7,3 5,2DK Exclaim 4,6 4,3 5,0 7,0 5,3Temptation 3,3 6,7 6,0 7,0 5,8Architect 4,6 5,7 5,7 7,3 5,8Finale 4,7 5,3 5,3 8,0 5,8Crootwell 4,8 5,7 5,0 8,0 5,8Dynamic 4,2 7,0 6,3 8,0 6,3RGT Quizz 5,3 5,7 6,7 7,7 6,3INV1000 6,2 5,0 7,3 - (6,2)LSD 0,6

3

4

5

6

7

Lys

blad

plet

, stæ

ngel

Lys bladplet, blade

232 4 65

Lys bladplet i sortsforsøg, angreb på blade og stængler

FIGUR 1. Karakter for stængelangreb (y-akse) af lys bladplet i 25 sorter plottet mod karakter for bladangreb (x-aksen).

158 RAPS SYGDOMME

Resultaterne er mere detaljeret afrapporteret på Land-brugsinfo i 2020.

Tidlig svampebekæmpelse og vækstreguleringI tabel 10 ses resultaterne af en ny forsøgsplan, hvor effekten af svampebekæmpelse og vækstregulering efterår og forår er belyst. Forsøgene er udført i DK Ex-ception (to forsøg), DK Exclaim og Hitaly. Vækstregule-ringsmidlet Architect er ny i afprøvningen. Indholdet i

1,0 svarer til 0,5 liter Medax top + 0,5 liter Comet Pro pr. ha, og der opnås således samtidig en effekt mod svampe bl.a lys bladplet. Firmaet oplyser, at Architect forventes godkendt til foråret 2022, og de kan pt. ikke oplyse en forventet pris for midlet.

Der har ikke været udvintring i forsøgene og kun lidt le-jesæd. Der er ikke i gennemsnit af de fire forsøg opnået sikre merudbytter for vækstregulering hverken efterår eller forår. I de to forsøg med mest lejesæd (karakteren 2 på 0-10 skala) er der dog opnået sikre merudbytter i begge forsøgsled med Architect, men vurderet på mer-udbytterne i de øvrige forsøgsled, skyldes en del af mer-udbyttet en svampeeffekt.

Der er heller ikke i gennemsnit af de fire forsøg opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse efterår eller

Lys bladplet i sortsforsøg, rangordning

10

20

30

Ran

gord

ning

, stæ

ngel

Rangordning, blade

0100 3020

FIGUR 2. Rangordning af sorter efter karakter for stængelan-greb (y-akse) af lys bladplet plottet mod rangordning af sorter efter karakter for bladangreb (x-aksen).

TABEL 10. Vækstregulering og tidlig svampebekæmpelse i vinterraps. (K11)

Vinterraps Stadie

18/3 1/5 11/7 3/8 Hkgstandard kvalitet

Over-vintring

forår (0-10)1)

Pct. planter

med ødelagte

hjerteskud

Lys bladpletKnold-bæger-svamp

Lys bladplet

Afgrøde-højde,

cm

Leje-sæd

(0-10)2)

Ud-bytte og

mer-ud-

bytte

Netto-mer-ud-

byttePct. dækn. blade

Pct. angr.

planter

Pct. planter

med stængel-angreb

Pct. dækn.

på stængel

Pct. stæng-

ler

2020. 4 forsøg1. Ubehandlet - 9,2 0 5,4 55,3 1,8 46,0 92,3 142,3 1,1 56,1 -2. 1,5 l Architect +

0,75 l Ammoniumsulfat-opløsning14-15

9,3 0 3,5 50,6 1,5 39,0 87,0 140,3 0,3 1,6 -3. 0,5 l Folicur Xpert Primo nov. 9,3 0 3,1 50,3 1,2 42,0 86,8 140,6 0,4 1,1 0,44. 1,5 l Architect +

0,75 l Ammoniumsulfat-opløsning1,5 l Architect +0,75 l Ammoniumsulfat-opløsning

14-15

30-31 9,4 0 3,2 49,8 1,5 36,0 87,3 140,0 0,6 2,9 -5. 0,5 l Folicur Xpert 30-31 9,4 0 2,3 48,1 1,3 36,0 85,8 139,9 0,9 1,3 0,6LSD ns

1) 0 = alle planter døde, 10 = ingen planter døde 2) 0 = helt stående, 10 = helt i leje

Angreb af lys bladplet på stængler fra forsøg 004 i tabel 10 den 8. juli. Der var ingen tydelige forskelle på angrebsgraden i de enkelte forsøgsled.

FOTO: JOHN HANSEN, LANDBOSYD

159RAPS SYGDOMME

tidlig forår med Folicur Xpert. Der har været meget sva-ge angreb af lys bladplet i tre af de fire forsøg. I forsøget med mest lys bladplet er der ikke opnået sikre merudbyt-ter for svampebekæmpelse. I to af de andre forsøg er der dog opnået sikre nettomerudbytter for svampebekæm-pelse forår eller både efterår og forår på ca. 3 hkg pr. ha.

Bekæmpelse af lys bladpletI tabel 11 ses resultaterne af fire forsøg med bekæmpel-se af lys bladplet med Folicur Xpert hhv. Propulse. For-søgsled 2-4 er alle behandlet med Propulse + Orius Max under blomstring for at bekæmpe knoldbægersvamp.

I to forsøg i DK Exception har der kun været svage angreb af lys bladplet og knoldbægersvamp, og der er ikke op-nået sikre eller rentable merudbytter.

De to andre forsøg er udført i Artemis og Alasco. Her har der været mere lys bladplet, og der er opnået rentable merudbytter for svampebekæmpelse, men merudbyt-terne er ikke statistisk sikre i gennemsnit af forsøgene. Behandlingen under blomstring har givet den største andel af merudbyttet. Der har ikke været nævneværdige angreb af knoldbægersvamp i de to forsøg. I det ene for-søg har stubben været væsentlig mere grøn før høst i de behandlede forsøgsled. Der blev i dette forsøg opnået sikre og rentable nettomerudbytter for svampebekæm-pelse på op til 3,6 hkg pr. ha i forsøgsled 4.

Svampebekæmpelse omkring blomstring I tabel 12 ses resultaterne af tre forsøg med bekæmpelse af svampesygdomme under blomstring i vækststadium 65. Vækststadium 65 er, når 50-60 procent af blomsterne på hovedskuddet er åbne. I forsøgsled 13 til 15 er der udført to behandlinger under blomstring i vækststadium 65 og igen i vækststadium 71 cirka 14 dage senere. I forsøgsled 16 er kun behandlet på det sene tidspunkt. Behandling i vækststadie 65 er i de tre forsøg udført i pe-

TABEL 11. Bekæmpelse af lys bladpet i vinterraps. (K12, K13, K14)

Vinterraps Sta-die

Før 2. behandling

Før 3. behandling Før høst

Hkgstandard kvalitet

Før 2. behandling

Før 3. behandling Før høst

Hkgstandard kvalitet

Lys bladplet Lys bladpletLys

blad-plet

Knold-bæ-ger-

svamp

Grøn stub

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

bytte

Lys bladplet Lys bladpletLys

blad-plet

Knold-bæ-ger-

svamp

Grøn stub

Ud-bytte

og mer-ud-

bytte

Net-to-

mer-ud-

byttePct. dækn. blade

Pct. angr. plan-

ter

Pct. dækn. blade

Pct. angr. plan-

ter

Pct. stæng-

ler

Pct. plan-

ter med

stæn-gel-

angr.

Pct. dæk-ning

Pct. dækn. blade

Pct. angr. plan-

ter

Pct. dækn. blade

Pct. angr. plan-

ter

Pct. stæng-

ler

Pct. plan-

ter med

stæn-gel-

angr.

Pct. dæk-ning

2020. 2 fs. middel angreb af lys bladplet 2 fs. meget svage angreb af lys bladplet 1. Ubehandlet - 3,7 91,0 7,4 100,0 59,0 0,04 5,0 51,2 - 1,0 0,1 0,2 2,6 87,5 2,4 78,3 50,5 -2. 0,5 l Folicur Xpert

0,5 l Folicur Xpert0,35 l Propulse SE 250 +0,45 l Orius Max 200 EW

31-3251

65 2,9 79,0 5,0 95,0 55,4 0 29,6 3,5 1,0 0 0 0,06 1,0 87,5 1,5 82,1 0,8 -1,63. 0,35 l Propulse SE 250 +

0,45 l Orius Max 200 EW 65 - - - - 57,6 0 28,6 2,8 1,8 - - - - 87,5 1,5 82,9 1,9 0,94. 0,5 l Propulse SE 250

0,5 l Propulse SE 2500,35 l Propulse SE 250 + 0,45 l Orius Max 200 EW

31-3251

65 3,0 77,0 5,4 95,0 56,6 0 35,8 5,0 2,1 0 0 0,01 0,1 87,5 1,5 82,5 1,1 -1,7LSD ns ns

Fotos fra forsøget med mest lys bladplet i tabel 11. Ubehandlet til venstre og forsøgsled 4 til højre. Farveforskellen tillægges angreb af lys bladplet, da der kun var meget svage angreb af øvrige svampe i forsøget. Der blev i forsøget opnået sikre og rentable nettomerudbytter for svampebekæmpelse på op til 3,6 hkg pr. ha i forsøgsled 4.


160 RAPS SYGDOMME

rioden 22. april til 5. maj og den supplerende behandling i perioden 7. til 19. maj.

Alle de afprøvede svampemidler bortset fra Tazer er god-kendt til brug i raps i Danmark. Tazer indeholder samme aktivstof og -mængde som Amistar. I forsøgsled 13 er tilsat Biopolin. Midlet skulle tiltrække insekter og øge bestøvningen i raps. Raps er hovedsagelig vindbestøver.

Trods svage angreb af svampesygdomme er der opnået sikre og rentable merudbytter i alle forsøgsled. Merud-byttet i forsøgsled 2 er dog ikke statistisk sikkert. Flere af løsningerne har givet nettomerudbytter på samme niveau nemlig omkring 2,0 hkg pr. ha. Ved at sammen-holde forsøgsled 12 og 16 fremgår det, at der er opnået merudbytter på samme niveau ved behandling i vækst-stadie 65 hhv. ca. 14 dage senere. Der har været et me-get lille og ikke sikkert nettomerudbytte ved at udføre en supplerende behandling ca. 14 dage senere (sam-menhold forsøgsled 10 og 14 hhv. forsøgsled 12 og 15).

Udbyttet er ikke øget ved at tilsætte Biopolin (sammen-hold forsøgsled 13 og 15).

Der er udført yderligere to forsøg efter forsøgsplanen, men der har været stor variation i det ene forsøg og usikre udbyttedata i det andet forsøg. Der henvises til Tabelbilag K18.

TABEL 12. Svampebekæmpelse under blomstring i vinterraps. (K15, K16, K17, K18)

Vinterraps Sta-die

Pct. stængel-angreb

Pct. dækn.

på skul-per

Pct.plan-

ter med nød-mod-ning ca.

25/7

Hkg frø af standard-

kvalitet pr. ha

grå-skim-mel

knold-bæ-ger-

svamp

skul-pe-

svamp

Udb. og

mer-udb.

Netto-mer-udb.

ca. 25/7

2020. 3 forsøg1. Ubehandlet - 1,2 1,3 2,0 3,5 40,4 -2. 0,7 l Folicur Xpert 65 0,6 0,4 0,9 2,1 1,5 0,63. 0,35 l Tazer + 0,45 l

Orius Max 200 EW 65 0,7 0,5 0,9 1,8 1,9 1,14. 0,7 l Pictor Active 65 0,5 0,3 0,9 1,9 3,3 2,15. 0,45 l Pictor Active 65 0,5 0,5 1,1 2,8 2,9 2,06. 1,1 l Mirador Forte 65 0,7 0,4 0,9 2,0 3,4 2,37. 1,1 l Mirador Forte +

0,1 l Roller 65 0,7 0,5 0,9 2,4 2,4 1,28. 0,35 l Amistar + 0,35

l Propulse SE 250 65 0,7 0,6 0,8 2,1 2,6 1,59. 0,35 l Propulse SE

250 + 0,45 l Orius Max 200 EW 65 0,5 0,3 0,9 1,9 3,3 2,3

10. 0,35 l Pictor Active + 0,35 l Propulse SE 250 65 0,5 0,5 0,9 1,9 3,7 2,5

11. 0,35 l Pictor Active +0,45 l Orius Max 200 EW 65 0,7 0,4 0,9 2,3 1,8 0,8

12. 0,7 l Propulse SE 250 65 0,6 0,4 0,9 2,1 2,8 1,713. 1 l Biopolin + 0,7 l

Propulse SE 2501 l Biopolin + 0,5 l Folicur Xpert

65

711) 0,5 0,4 0,8 2,3 3,9 0,814. 0,35 l Pictor Active +

0,35 l Propulse SE 250 0,5 l Pictor Active

65711) 0,6 0,4 0,7 2,5 4,8 2,7

15. 0,7 l Propulse SE 2500,5 l Folicur Xpert

65711) 0,9 0,4 1,1 2,7 4,1 2,2

16. 0,7 l Propulse SE 250 711) 0,3 0,4 0,6 2,0 3,1 1,9LSD 1,8

2019-2020. 7 forsøg 6 fs.1. Ubehandlet - 5,1 4,2 2,7 12,7 45,2 -2. 0,7 l Folicur Xpert 65 2,9 1,0 0,5 4,6 2,6 1,74. 0,7 l Pictor Active 65 2,4 1,0 0,4 5,7 3,2 2,06. 1,1 l Mirador Forte 65 2,6 1,3 0,5 5,2 3,1 2,07. 1,1 l Mirador Forte +

0,1 l Roller 65 4,1 1,9 0,5 6,8 2,3 1,18. 0,35 l Amistar + 0,35

l Propulse SE 250 65 2,7 1,2 0,4 5,5 3,4 2,410. 0,35 l Pictor Active +

0,35 l Propulse SE 250 65 2,5 1,0 0,4 4,4 3,7 2,512. 0,7 l Propulse SE 250 65 2,8 0,6 0,5 4,9 3,3 2,114. 0,35 l Pictor Active +

0,35 l Propulse SE 250 0,5 l Pictor Active

65711) 1,7 0,4 0,4 4,1 4,7 2,6

LSD 1,2

2017-2020. 16 forsøg1. Ubehandlet - 3,1 4,2 3,2 6,1 43,8 -2. 0,7 l Folicur Xpert 65 1,8 1,0 1,8 2,3 2,3 1,44. 0,7 l Pictor Active 65 1,5 1,0 1,7 2,6 2,7 1,46. 1,1 l Mirador Forte 65 1,6 1,3 1,7 2,5 2,6 1,412. 0,7 l Propulse SE 250 65 1,7 0,6 1,9 2,4 2,9 1,7LSD 0,8

1) 10-14 dage senere end behandling i st. 65.

Gule skulper som følge af nattefrost. Mange steder var der flere nætter med nattefrost i marts og april. I maj blev der derfor flere steder set frostskader i raps både i Jylland, Fyn og Sjæl-land. Visne knopper, gule-hvide skulper og golde skulper er symptomerne. I de fleste tilfælde forekom der ikke betydende udbyttetab.

FOTO: HANS ERIK LARSEN, VELAS

161RAPS SYGDOMME

Nederst i tabel 12 ses resultater fra tidligere år. Flere af løsningerne har resulteret i nettomerudbytter på samme niveau.

Svampebekæmpelse på forskellige tidspunkterI tabel 13 ses resultaterne fra fire forsøg, hvor effekten af svampebekæmpelse på forskellige tidspunkter er be-lyst. Behandlingerne i vækststadie 31-32 (begyndende strækning) cirka 15. marts henholdsvis vækststadie 51 (blomsteranlæg synlige, men lukkede) cirka 1. april har hovedsagelig effekt på lys bladplet. Behandling under blomstring i vækststadie 65 (50-60 procent af blomster-ne på hovedskuddet er åbne) cirka 1. maj har effekt på knoldbægersvamp og nogen effekt på skulpesvamp og gråskimmel, mens behandling 14 dage senere især har

effekt mod skulpesvamp og nogen effekt mod knoldbæ-gersvamp.

Der er bedømt svage angreb af lys bladplet på bladene, men senere har der været angreb på mange af stængler-ne. Der har været ingen eller svage angreb af knoldbæ-gersvamp i tre af forsøgene og 12 procent planter med angreb i et af forsøgene. I forsøget med mest knoldbæ-gersvamp er der dog ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse.

Ved at sammenholde forsøgsled 2 og 3 med forsøgsled 5 fremgår, at der ikke har været betaling for de to tidlige behandlinger rettet mod lys bladplet i vækststadie 31-32 og 51.

TABEL 13. Bekæmpelse af svampesygdomme på forskellige tidspunkter i vinterraps. (K19, K20)

Vinterraps Stadie

Før 1. behandling Før 2. behandling Før høst Hkgstandard kvalitet

Lys bladplet Lys bladpletKnold-bæger-svamp

Skulpe-svamp

Grå-skimmel

Lys blad-plet


Netto-mer-

udbyttePct. dækn. blade

Pct. angr.

planter

Pct. dækn. blade

Pct. angr.

planter

Pct. planter

med stængel-

angr.

Pct. dækn. på

skulper

Pct. planter

med stængel-

angr.

Pct. planter

med stængel-

angr.

2020. 4 forsøg 1. Ubehandlet - 0,01 6,0 1,1 21,8 0,3 3,9 0,9 65,0 51,9 -2. 0,5 l Prosaro EC 250

0,5 l Prosaro EC 2500,35 l Propulse SE 250 + 0,45 l Orius Max 200 EW0,25 l Propulse SE 250 + 0,3 l Orius Max 200 EW1)

31-3251

65

+14 dg - - 0,9 20,5 0 1,6 0,1 48,8 3,2 -0,23. 0,5 l Prosaro EC 250

0,35 l Propulse SE 250 + 0,45 l Orius Max 200 EW0,25 l Propulse SE 250 + 0,3 l Orius Max 200 EW1)

51

65

+14 dg - - - - 0 1,9 0 50,2 2,2 -0,44. 0,5 l Propulse SE 250 +

0,6 l Orius Max 200 EW0,25 l Propulse SE 250 + 0,3 l Orius Max 200 EW1)

65

+14 dg - - - - 0 1,9 0 53,2 2,3 0,25. 0,35 l Propulse SE 250 +

0,45 l Orius Max 200 EW0,25 l Propulse SE 250 + 0,3 l Orius Max 200 EW1)

65

+14 dg - - - - 0 2,0 0,1 56,7 2,3 0,56. 0,35 l Propulse SE 250 +

0,45 l Orius 200 EW0,375 l Propulse SE 250 + 0,45 l Orius Max 200 EW1)

65 +14 dg - - - - 0 2,1 0 53,3 3,0 0,9

7. 0,5 l Propulse SE 250 + 0,6 l Orius Max 200 EW 65 - - - - 0 2,2 0,2 58,0 2,1 0,8

8. 0,35 l Propulse SE 250 + 0,45 l Orius Max 200 EW 65 - - - - 0 1,8 0,1 55,6 1,6 0,6

9. 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius Max 200 EW 65 - - - - 0,2 2,3 0,3 59,7 2,5 1,7

10. 0,35 l Propulse SE 250 + 0,45 l Orius Max 200 EW1) +14 dg - - - - 0 2,1 0 57,0 2,3 1,3

LSD 1,31) 10-14 dage senere end st. 65

162 RAPS SYGDOMME

I forsøgsled 4 til 8 er udført en eller to behandlinger om-kring blomstring med forskellige doser af blandingen Propulse + Orius Max. Det fremgår, at nettomerudbyt-terne ligger på samme niveau.

Ved at sammenholde forsøgsled 8 og 9 kan effekten af blandingen Propulse + Orius Max og blandingen Amistar + Orius Max sammenlignes. Der har ikke været sikre for-skelle på de to løsninger.

Ved at sammenholde forsøgsled 8 og 10 kan effekten af behandling i vækststadie 65 hhv. ca. 14 dage senere sammenlignes. Der har ikke været sikre forskelle på de to tidspunkter.

Der er udført yderligere to forsøg efter forsøgsplanen, men der har været stor variation eller usikre udbyttedata i forsøgene. Der henvises til Tabelbilag K20.

Der har været udført tilsvarende forsøg i 2017-2019, men med lidt forskellige svampemidler. Der henvises i til Oversigt over Landsforsøgene i de respektive år.

Sammenstilling af flere års forsøgI figur 3 ses de opnåede bruttomerudbytter i 121 lands-forsøg fra 2005 til 2020 med svampebekæmpelse med 0,35 liter Amistar + 0,45 liter Orius pr. ha i fuld blom-string. I perioden har der været afprøvet forskellige produkter, men med samme indhold og mængde ak-

Angreb af knoldbægersvamp. Planterne nødmodner, og inde i stænglerne dannes sklerotier, som uden værter kan overleve op til ca. 8-10 år i jorden. Næste gang der dyrkes raps i mar-ken, kan sklerotierne spire med såkaldte apothecier (se foto nederst), hvorfra sporerne spredes. Sklerotierne har de bedste muligheder for at spire, hvis jorden er fugtig. I foråret var jor-den tør mange steder.

FOTOS: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES

-400

-200

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

Bru

ttom

erud

bytte

, kg

pr.

ha

ÅrOmkostninger til 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius Max og udbringning, raps 280 kr. pr. hkg.

2005 2006 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Svampebekæmpelse i vinterraps, 0,35 liter Amistar + 0,45 liter Orius Max under blomstring

2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 3. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse med 0,35 liter Amistar + 0,45 liter Orius Max pr. ha i fuld blom-string i 121 landsforsøg fra 2005 til 2020. Hver søjle angiver resultatet af et forsøg.

163RAPS SYGDOMME

tivstof som i 0,35 liter Amistar + 0,45 liter Orius Max. I fire forsøg fra 2019 er dog anvendt 0,35 l Amistar + 0,35 liter Propulse. Når nogle af søjlerne peger nedad, er det hovedsageligt et udtryk for usikkerhed i forsøgene og næppe et udtryk for, at svampesprøjtning har skadet af-grøden.

I forsøgene er der i gennemsnit opnået et bruttomerud-bytte på 2,7 hkg pr. ha. I figuren er omkostningerne til 0,35 liter Amistar + 0,45 liter Orius Max pr. ha (162 kr.) og udbringning (70 kr. pr. ha) markeret ved en rapspris på 280 kr. pr. hkg. Ved denne rapspris har behandlingen været rentabel i ca. 80 procent af forsøgene.

Køreskade indgår ikke i beregningerne. I ni landsforsøg i 1989 til 1992 var køreskaden med en 24 meter bred marksprøjte 2 procent af udbyttet (udbytteniveau cirka 40 hkg pr. ha i forsøgene). I otte tyske forsøg fra 2006 til 2007 var køreskaden kun 0,6 procent af udbyttet, hvilket ved et udbytteniveau på 40 hkg pr. ha svarer til 0,24 hkg frø pr. ha.

Effekt af svampemidlerI tabel 14 ses effekten af de godkendte svampemidler i raps. Effekterne er vurderet både ud fra danske og uden-landske forsøg. Tabellen vil løbende blive justeret, efter-hånden som nye forsøgsresultater foreligger.

Varsling for knoldbægersvampI tabel 15 ses resultaterne af forsøg, der skal vurdere mu-ligheden for at bruge risikoperioder til at fastlægge be-hovet for at bekæmpe knoldbægersvamp. Der har været opsat en Fieldsense-vejrstation i umiddelbar nærhed af

forsøgene. I mange tilfælde er dog anvendt vejrdata fra DMI. Nogle af forsøgene er støttet af et IPM-projekt be-villiget af Miljøstyrelsen.

Den tyske model SkleroPro angiver en risikoperiode for knoldbægersvamp ved mindst 23 timer med over 86 procent luftfugtighed og samtidig en temperatur over 7°C. Rapsen er modtagelig for angreb, når der lig-ger nedfaldne kronblade på løvbladene, fordi svampen bruger kronbladene som ”madpakke” til at trænge ind i stænglerne. Angreb kan derfor ske over 4-5 uger under blomstringen. En lang blomstring fremmer angreb. Be-kæmpelse i vækststadie 65 (50-60 procent af blomster-ne på hovedskuddet er åbne) har oftest været det bedste bekæmpelsestidspunkt.

I tabel 15 ses antallet af risikoperioder omkring vækst-stadie 65. Desværre er fugtmåleren på vejrstationerne i mange tilfælde skiftet for sent af Fieldsense på forsøgslo-kaliteterne, hvorfor vejrdata ikke har kunnet følges eller ikke har kunnet følges i hele den ønskede periode om-kring blomstring. Hvor den gamle fugtmåler er anvendt, er vejrdata i mange tilfælde upålidelige og derfor ikke anvendt. Der er derfor i de fleste tilfælde anvendt data fra DMI, som trækker data i 10x10 km grid.

Derfor er eventuelle sammenhænge mellem risikoperio-der og angreb især analyseret på baggrund af DMI-data. Angrebene af knoldbægersvamp er bedømt i ubehand-lede områder af markerne.

I Oversigt over Landsforsøgene 2019 side 161 ses resul-tater af tilsvarende forsøg i 2019.

TABEL 14. Effekt af godkendte svampemidler i raps

Sygdomme

Amistar/Mirador

Amistar Gold

Cantus Efilor Folicur Xpert

Juven-tus

Mirador forte

Orius Max 200 EW

Pictor Active

Propulse Prosaro

(azoxy-strobin)

(azoxy-strobin + difeno-

conazol)

(bos-calid)

(bosca-lid

+ metcon-azol)

(tebucon-azol +

prothio-conazol)

(metcon-azol)

(tebucon-azol/

azoxy-strobin)

(tebucon-azol)

(pyraclo-strobin + boscalid)

(fluopy-ram +

prothio-conazol)

(tebucon-azol

+ prothio-conazol)

Knoldbægersvamp **(*) **(*) ***(*) ***(*) *** *** *** *** ***(*) ***(*) ***(*)Gråskimmel ** - ** ** ** ** ** ** ** ** *(*)Skulpesvamp *** - *** **(*) ** ** **(*) ** *** *** **Rodhalsråd - - *** - **(*) **(*) - **(*) - - ***Lys bladplet - - * ** *** **(*) ** *** ***(*) **(*) ***Kålskimmel (*) - - - - - (*) - - - -Normaldosering, l/kg pr. ha 1,0 1,0 0,5 1,0 0,781) 1,0 2,02) 1,25 1,0 1,0 1,0Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms 240 300 430 392 207 231 460 216 390 375 325

* = svag effekt, ** = nogen effekt, *** = middel til god effekt, **** = meget god effekt, (*) = en halv stjerne, - = ingen effekt / ingen data1) Effekt vurderet ud fra 1,0 liter.2) Effekt vurderet ud fra 1,5 liter.

164 RAPS SYGDOMME

Det fremgår, at der kun på to lokaliteter har været en risikoperiode. Der er op til 30 til 85 procent angrebne planter på de tre lokaliteter med mest angreb, men her har der ikke været nogen risikoperiode.

Ved en samlet analyse af antal infektionsperioder (mindst 23 timer med over 86 procent luftfugtighed og over 7 grader C), sædskiftehistorik og angreb af knold-bægersvamp for forsøgene i 2019 og 2020 kunne der ikke findes nogen sikre sammenhænge mellem disse variabler. Dette kan muligvis tilskrives, at der i 2019 og

især i 2020 har været ganske få infektionsperioder og i mange forsøg moderate angreb af knoldbægersvamp.

Der er behov for flere data til at teste og justere model-len, ligesom det er nødvendigt med pålidelige vejrdata i nærheden af forsøgene.

TABEL 15. Varsling for knoldbægersvamp. (K21)

For-søg

Gns. antal raps

frie år

Dato st. 65

Knoldbægersvamp

Kildedata til beregning

af risiko-perioder

Antal risiko-perioder -21 dage fra st. 65



Antal risiko-perioder+21 dage fra st. 65

Antal risiko-perioder+15 dage fra st. 65

Antal risiko-perioder +10 dage fra st. 65

Pct. angr. planter,

ube-handlet

Pct. planter m. stængel-angr., ube-

handlet

001 4 24/4 Vejrstation 0 0 0 0 0 0 7,0 5,0002 5,0 24/4 Vejrstation 0 0 0 0 0 0 4,0 2,0003 2,7 24/4 Vejrstation 0 0 0 0 0 0 10,0 10,0004 3,0 23/4 Vejrstation 0 0 0 0 0 0 8,0 8,0005 4,3 20/4 DMI 0 0 0 0 0 0 30,0 30,0006 4,3 20/4 DMI 0 0 0 0 0 0 85,0 80,0007 6,3 21/4 Vejrstation 0 0 0 0 0 0 15,0 10,0008 3,5 23/4 Vejrstation 0 0 0 0 0 0 2,0 1,0009 5,0 28/4 DMI - 0 0 0 0 0 10,0 3,0010 5,9 3/5 DMI 0 0 0 0 0 0 1,0 1,0011 4,5 28/4 Vejrstation 0 0 0 - 0 0 0,1 0,0012 4,5 28/4 Vejrstation - - 0 - 0 0 0,0 0,0013 5,0 23/4 DMI 0 0 0 0 0 0 15,0 5,0014 4,0 23/4 DMI 0 0 0 0 0 0 7,0 5,0015 4,0 22/4 Vejrstation - - - 0 0 0 0,0 0,4016 4,0 21/4 Vejrstation - - - 0 0 0 0,4 0,0017 4,6 23/4 Vejrstation - - - 0 0 0 18,0 17,0018 3,2 23/4 Vejrstation - - - 0 0 0 0,2 0,2019 4,5 24/4 Vejrstation - - - 0 0 0 0,2 0,2020 5,0 28/4 Vejrstation - - - 0 0 0 0,0 0,0021 4,5 28/4 DMI 0 0 0 1 (40) 0 0 0,0 0,0022 4,0 21/4 Vejrstation - - - 0 0 0 0,8 0,0023 4,0 29/4 DMI 0 0 0 - - 0 0,0 0,0024 7,0 28/4 DMI 0 0 0 0 0 0 0,0 0,0025 4,3 4/5 DMI 0 0 0 - - 0 0,0 0,0026 4,0 28/4 DMI 0 0 0 0 0 0 0,0 0,0027 6,0 26/4 DMI 0 0 0 0 0 0 5,0 5,0028 3,7 23/4 DMI 0 0 0 0 0 0 8,0 8,0029 3,7 27/4 DMI 0 0 0 - 0 0 10,0 10,0030 4,7 23/4 DMI 0 0 0 0 0 0 5,0 5,0031 4,3 25/4 DMI 0 0 0 - 0 0 8,0 8,0032 4,7 23/4 DMI 0 0 0 0 0 0 9,0 9,0033 3,0 23/4 DMI 0 0 0 0 0 0 10,0 10,0034 4,3 23/4 DMI 0 0 0 0 0 0 15,0 15,0035 4,0 23/4 DMI 0 0 0 0 0 0 7,0 7,0036 4,0 20/4 DMI 0 0 0 0 0 0 0,0 0,0037 5,5 23/4 DMI 0 0 0 0 0 0 5,0 2,0038 4,4 23/4 DMI 0 0 0 0 0 0 1,0 0,0039 7,0 28/4 DMI 0 0 0 1 (25) 0 0 5,0 4,0040 3,0 26/4 DMI 0 0 0 - 0 0 30,0 30,0041 4,0 26/4 Vejrstation - - 0 0 0 0 7,0 7,0

Streg betyder manglende data

165RAPS SKADEDYR

Skadedyr > GHITA CORDSEN NIELSEN OG


Angrebene af rapsjordloppens larver har i 2020 over vej-ende været moderate, men i nogle marker er der kraftig-ere angreb. Angrebene af glimmerbøsser, skulpesnude-biller og skulpegalmyg har været relativ svage i de fleste marker.

Rapsjordlopper i vinterrapsI figur 4 er forekomsten af rapsjordlopper i efteråret 2019 vist sammen med forekomsten i tidligere år. Der var i efteråret 2019 bekæmpelsesbehov rettet mod larver i cirka 45 procent af markerne i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Data fra efteråret 2020 er også vist. An-greb af rapsjordlopper optræder i cykler. De fangbakker,

som benyttes i dag, dækker omkring 400 cm2, men i figur 4 er fangsterne i de nuværende fangbakker omregnet til indholdet i store fangbakker på 825 cm2, fordi disse bakker blev brugt tidligere. Fangster til og med uge 41 (primo oktober) er taget med i alle årene. Fangsterne kan således sammenlignes over årene.

Registreringsnet for bladribbesnudebillerForekomsten af bladribbesnudebiller i vinterraps er fulgt i registreringsnettet fra primo marts til ultimo april via gule fangbakker på 33 lokaliteter.

Medio til ultimo maj er angrebsgraden af bladribbesnu-debillelarver opgjort. Der er udtaget i alt 20 planter i de ubehandlede områder, hvor fangbakker har været pla-ceret. Her er stænglerne flækket og undersøgt for blad-ribbesnudebillelarver. Procent angrebne stængler er

S T R AT E G I

Bekæmpelse af lys bladplet tidlig forår > Der er sortsforskelle i modtagelighed. > En effektiv bekæmpelse kræver, at bekæmpelse

foretages ved svage angreb. Bekæmpelse anbefa-les tidlig forår ved fem procent angrebne planter. Fra vækststadie 31 kan anvendes 0,4-0,5 liter pr. ha Folicur Xpert eller, hvis der også forekommer andre svampe, 0,4-0,5 liter pr. ha Prosaro. Ved afsluttet strækning kan der tolereres højere angreb. En nøj-agtig tærskel er ikke kendt på dette tidspunkt, men ved tydelige symptomer på ca. 20 procent af plan-terne anbefales bekæmpelse.

Svampebekæmpelse omkring blomstring

> Der eksisterer i dag ikke noget godt hjælpemiddel til at afgøre, i hvilke marker og år der er behov for svam-pebekæmpelse under blomstring. Sprøjtningen må derfor i et vist omfang foretages forebyggende. Ved en rapspris på 280 kr. pr. hkg har bekæmpelse væ-ret rentabel i cirka 80 procent af forsøgene i de sene-ste mange års forsøg.

> Hyppig rapsdyrkning og en lang blomstringsperiode fremmer angreb af knoldbægersvamp. Risikoen for angreb af knoldbægersvamp og gråskimmel i vinter-raps er størst i år med hyppig nedbør lige før, under og lige efter blomstring. Skulpesvamp er ikke en sædskiftesygdom, og angreb fremmes af varmt og fugtigt vejr.

> Det bedste tidspunkt at bekæmpe svampesyg-domme i raps er oftest i vækststadium 65. På dette tidspunkt er 50 til 60 procent af blomsterne på ho-vedskuddet åbne.

> Ved svampebekæmpelse i vækststadium 65 opnås god effekt mod knoldbægersvamp og gråskimmel, og der opnås en relativ god effekt på skulpesvamp. Det bedste tidspunkt at bekæmpe skulpesvamp på er ved afblomstring.

> Der anbefales omkring 70 procent dosis i vækststa-dium 65.

> Effekten af en sprøjtning holder sig cirka 14 dage. For at forlænge effekten er der de seneste år gennem-ført forsøg med to behandlinger under blomstring. Ved lavt smittetryk har denne strategi ikke været bedre end en enkelt behandling. I nogle forsøg, men ikke alle med højt smittetryk af knoldbægersvamp, er der opnået et sikkert højere nettomerudbytte ved at udføre to behandlinger under blomstring. I år med forventet højt smittetryk kan det derfor an-befales at udføre behandling i vækststadium 65 og igen ca. 14 dage senere. Der anbefales 70 procent henholdsvis 50 procent dosis ved de to behandlin-ger.

> Effekten af flere forskellige løsninger under blom-string har resulteret i nettomerudbytter på samme niveau.

166 RAPS SKADEDYR

bedømt. For de angrebne stængler er yderligere bedømt antal larver pr. stængel.

Hvis der er udført en bekæmpelse, er angrebene også bedømt i et behandlet område. Angrebsgraderne ses i tabel 16 for de lokaliteter, hvor der er bedømt angreb. Bemærk, at antal larver pr. stængel er angivet ud fra forekomsten i de angrebne stængler og ikke som et gen-nemsnit af forekomsten i alle stængler. Hvis der kun er angivet en værdi ved ubehandlet, er denne lokalitet ikke blevet behandlet.

Den vejledende bekæmpelsestærskel, som er 10-15 bladribbesnudebiller pr. fangbakke, blev kun overskre-det på en enkelt af de viste lokaliteter i tabel 16 nemlig ved Stenlille. Her er der fundet op til 10 larver pr. stæn-gel i angrebne stængler.

Det er vigtigt at bemærke, at bekæmpelsestærsklen ikke er sikker. Der er både set tilfælde af små fangster og ef-terfølgende kraftige angreb og tilfælde af meget store fangster og efterfølgende svage angreb. Årsagen hertil er, at æglægningsintensiteten er meget afhængig af tem-peraturforholdene. Ved høje temperaturer lægger hver hun flere æg. Fangsterne skal derfor sammenholdes med temperaturdata.

På de øvrige lokaliteter er der fundet 0 til 6 larver i stængler med angreb, og i de fleste tilfælde er der kun

0

50

100

150

200

250

300

350

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Gns

. akk

umul

eret

fan

gst a

f rap

sjor

dlop

per

Optalt om efteråret

Fangst af rapsjordlopper 1992-2020

FIGUR 4. Akkumuleret fangst af rapsjordlopper i efterårene 1992 til 2020 til og med uge 41 (omregnet til fangster i de store gule fangbakker (825 cm2)).

TABEL 16. Fangster af bladribbesnudebiller i gule fangbakker og angreb af larver.

Forening/lokalitet

Maks. antal bladribbesnu-

debiller pr. fangbakke pr.

uge

Pct. angrebne stængler, bladribbesnude-

billelarver

Larver pr. angreben stængel,

ubehandletUbehandlet Behandlet

Djursland LandboforeningFausing 0 10 - 1 til 2Rønde 1 10 - 1Kolding Herreds LandbrugsforeningSeest Østerskov 0 0 5 0Tårup 0 0 0 0Landbrugsrådgivning SydGånsager 0 20 10 2 til 3Tønder Øst 0 5 - 1Lemvigegnens LandboforeningKabbel, Lemvig 3 30 - 1SAGROVarde Syd 0 0 - 0Sønderjysk LandboforeningStyding 0 15 - 1 til 2Aarøsund 0 7 - 1 til 2VelasBjerring Hede 2 30 - 1 til 2Kosterslev 0 68 - 1 til 3Nr. Aldum 0 0 - 0Søndersø 2 45 - 1 til 3Vigerslev 1 60 45 Kun gnavVKSTLungholm 0 5 0 1 til 2Nakskov 0 50 - 4 til 6Soderup 7 65 - 1Stenlille 19 40 - 1 til 10Ugerløse 1 35 - 1 til 3

167RAPS SKADEDYR

fundet relativ få larver pr. stængel. Angreb på 1 til 2 lar-ver pr. stængel tillægges kun mindre betydning.

Det kølige vejr i foråret vurderes at have hæmmet æg-lægningen. Der er dog fundet lidt mere angreb end for-ventet ud fra de relative lave fangster de fleste steder.

Bekæmpelse af skulpesnudebiller og skulpegalmygDer har været anlagt forsøg efter to forsøgsplaner med bekæmpelse af skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Det har dog ikke været muligt at gennemføre mere end 1 forsøg efter hver plan på grund af meget svage angreb af skulpesnudebiller. I planerne er forskellige antal be-handlinger og doser af Lamdex og Mavrik Vita hhv. Lam-dex og Requiem afprøvet. Requiem indeholder bl.a. et planteudtræk. I begge forsøg har der dog kun været me-get svage angreb af skadedyr, og der er ikke opnået sikre merudbytter for bekæmpelse. Der har været 1,5 hhv. 1,2 skulpesnudebiller pr. plante i de to forsøg og mode-rate angreb af skulpegalmyg (ca. 10 procent angrebne skulper ved høst). Der henvises til enkeltforsøgene i 091702020 og 091732020 løbenummer 004 hhv. 005.

Grundet de svage angreb af skulpesnudebiller blev for-søgsplanen ændret til sprøjtning rettet mod skulpegal-myg. Det er vanskeligt at vurdere behovet for bekæmp-else af skulpegalmyg, da de kun er 1-2 mm og vanskelige at adskille fra andre insekter. Derfor har der også været opsat gule limplader i forsøgene for at vurdere, om disse er velegnede til at følge forekomsten. Se resultaterne af de tre forsøg i tabel 17. Det fremgår, at der har været sva-ge angreb i forsøgene, og der er opnået små, men ikke

sikre merudbytter. På de gule limplader blev også kun fundet meget få skulpegalmyg.

Test af resistens hos skulpesnudebillerDe senere år er der i flere af forsøgene med bekæmpelse af skadedyr under blomstring indsamlet cirka 300 skul-pesnudebiller pr. mark, som er sendt til test for eventuel resistensudvikling mod pyrethroider hos JKI i Tyskland. I 2020 er der indsendt prøver fra fire forsøg, og der blev påvist resistens i én af prøverne, som kom fra Broager. Det er første gang, at der er påvist resistens hos skul-pesnudebiller i Danmark mod pyrethroider.

I perioden 2016 til 2020 er der også undersøgt skul-pesnudebiller fra 14 andre lokaliteter, og her blev ikke påvist resistensudvikling. I Nordtyskland er resistens hos skulpesnudebiller mod pyrethroider ret udbredt.

TABEL 17. Bekæmpelse af skulpegalmyg i vinterraps. (K22)

Vinterraps Dato

19/5 27/5 10/6 14/7 Hkgstandard kvalitet

Skulpesnude- biller

Skulpesnude- biller

Skulpe-snude- biller

Skulpe-galmyg

Skulpe-snude- biller

Skulpe-galmyg Pct.

nød-modning


Netto-mer-

udbyttePr. plante

Pct. planter

Pr. plante

Pct. planter

Pct. angr. skulper

Pct. angr. skulper

Pct. angr. skulper

Pct. angr. skulper

2020. 3 forsøg 1. Ubehandlet - 0,2 6,8 0,2 5,0 1,0 1,0 2,8 3,7 2,3 50,3 -2. 0,3 kg Lamdex

0,3 kg Lamdex18/525/5 - - 0,03 1,7 0,7 0,2 1,5 2,1 1,7 2,6 1,1

3. 0,2 l Mavrik Vita0,2 l Mavrik Vita

18/525/5 - - 0 0,3 1,0 0,3 1,2 1,5 1,3 1,8 0,5

4. 0,15 kg Lamdex0,15 kg Lamdex

18/525/5 - - 0,03 0,3 1,0 0,3 1,0 1,6 1,3 2,3 1,3

LSD ns

Nærbillede af bladribbesnudebille og skulpesnudebille. Blad-ribbesnudebillen øverst kan kendes på den hvide prik på ryg-gen og de røde fødder. Der er fundet resistens hos skulpesnu-debiller mod pyrethroider på én lokalitet i årets forsøg.

FOTO: IRENE SKOVBY RASMUSSEN, VKST

168 RAPS SKADEDYR

Test af gule limplader til monitering af skulpegalmygI årets forsøg med bekæmpelse af skadedyr har der været opsat gule limplader for at vurdere limpladernes anvendelighed til at monitere skulpegalmyg. Der findes i dag ikke noget godt redskab til at vurdere behovet for bekæmpelse af skulpegalmyg. Der findes en tempera-turmodel, der angiver forventet flyvetidspunkt, men der findes ingen hjælpemidler til at fastlægge angrebsstyr-ken. Grundet myggenes størrelse på kun 1-2 mm kan der heller ikke tilstrækkelig sikkert foretages en visuel vurde-ring af angrebsstyrken.

Af tabel 18 fremgår, at der kun er fundet meget få skulpe-galmyg på limpladerne. I forsøgene har der også været svage angreb. Der har i de fleste forsøg været opsat tre limplader. Den ene er sat op i en kant af marken, hvor der året før blev dyrket raps i nabomarken. Skulpegal-myggene overvintrer i rapsmarker og kan året efter flyve til nye rapsmarker over begrænsede afstande, da de er dårlige flyvere.

Limpladerne er ikke tilstrækkelig sikre til at afgøre an-grebsstyrken. Selv om man har stereolup til rådighed, så er følehorn tit knækket af, og vingerne er klistret så meget sammen, at vingenervationen ikke kan ses. Begge kendetegn bruges til at artsbestemme galmyggene.

Som det fremgår af tabel 18, blev der fundet væsentlig flere snyltehvepse på limpladerne. Snyltehvepse er nyt-tedyr, fordi de parasitterer skadedyrenes larver, så der bliver færre skadedyr året efter.

Monitering af skadedyr ved hjælp af sensorteknikDet er undersøgt, om en sensor fra firmaet FaunaPho-tonics kan fastlægge angrebene af skadedyr i raps. Der har været anlagt et forsøg efterår og et forsøg forår i den samme rapsmark. I det ene forsøg har der været fokus på rapsjordlopper om efteråret og i det andet forsøg fo-kus på både bladribbesnudebiller, glimmerbøsser, skul-pesnudebiller og skulpegalmyg.

Sensorteknikken er udviklet til monitering af skadedyr. Sensoren udsender usynligt, infrarødt lys og registrerer insekternes reflekterede vingeslagsfrekvens, som vha. en algoritme omsættes til en artsbestemmelse og kvanti-ficering af forekomsthyppighed. Indtil videre er sensoren kun i stand til at registrere insekter indenfor en meter.

Forsøgene er udført hos VKST, som løbende har optalt procent angrebne planter, antal skadedyr pr. plante samt antal skadedyr i gule fangbakker og på gule limpla-der. Senere er angrebsstyrkerne løbende bedømt. Lim-pladerne er brugt til optælling af skulpegalmyg og sendt til SEGES. FaunaPhotonics har også optalt antallet af ska-dedyr i gule fangbakker. Teknologisk Institut har udført de statistiske analyser.

TABEL 18. Fangster af skulpegalmyg og snyltehvepse på gule limplader.

Forsøg Antal forsøg

Antal uger

Fangst-periode

Gns. fangster pr. uge på limplade, mod naborapsmark Gns. fangster pr. uge på limplade

Snyltehvepse Galmyg, usikre fund

Galmyg, sikre fund Snyltehvepse Galmyg,

usikre fundGalmyg,

sikre fund

091702020 1 6 24/4 - 9/6 22,5 (80) 4,8 (19) 0,3 (1) 31,5 (134) 0,8 (3) 0,0091732020 1 6 24/4 - 9/6 3,8 (7) 1,2 (3) 0,0 5,0 (26) 2,0 (5) 0,3 (3)091742020 3 2 18/5 - 10/6 398,5 (1300) 17,5 (85) 0,0 151,3 (900) 2,1 (11) 0,2 (1)091772020 1 5 21/4 - 3/6 - - - 19,1 (106) 1,8 (10) 0,1 (2)

Tallene i parentes er maks. fangster.

Nærbillede af en skulpegalmyg fanget på en gul limplade. På billedet ved den røde cirkel ses også en snyltehveps. Der har i flere af årets forsøg med skadedyr i raps været opsat gule limplader. Der blev fanget væsentlig flere snyltehvepse end skulpegalmyg. Snyltehvepse er nyttedyr, fordi de parasitterer skadedyrenes larver, så der bliver færre skadedyr året efter.


169RAPS SKADEDYR

Rapsjordlopper og sensorteknikI forsøget med fokus på rapsjordlopper har formålet været at belyse, hvor stort et areal en sensor kan dække mht. en valid monitering af rapsjordlopper. Sensorens registreringer er sammenholdt med fangster i gule fang-bakker.

I forsøget med rapsjordlopper var det ikke muligt at kon-kludere noget om sammenhængen mellem sensor-regi-streringer og fangster i fangbakker grundet relativt lave forekomster af rapsjordlopper i fangbakkerne.

Der er fundet en række metodiske udfordringer i forsø-get. Der blev fundet signifikant færre rapsjordlopper i fangbakkerne optalt ugentlig af VKST end i fangbakker optalt af FaunaPhotonics, som optalte fælderne dagligt til hver tredje dag. Årsagen kan måske være, at indsam-lingsfrekvensen påvirker fangstsuccessen. Grundet de forskellige fangster har det været nødvendigt at korri-gere data før analysen.

En analyse af arealdækningen viste, at en registrering af forekomsten af rapsjordlopper ved f.eks. en sensor-måling eller en fangbakke et givet sted i marken kun er repræsentativ for et relativt lille areal rundt om registre-ringen. Radius dækket rundt om en registrering blev esti-meret til at være i medianen på mellem 26 og 46 meter i løbet af de første tre registreringsuger (30.august til 18. september), hvor ugentlige fangster af rapsjordlopper i fælderne var mellem 3 og 24 pr. fangbakke. Derefter var forekomsten og dækningsradius faldende. Dæknings-radius er defineret som den mindste afstand mellem to registreringer, hvor registreringerne er matematisk uaf-hængige af hinanden.

Hvis der således regnes med, at hver sensor eller fang-bakke kan dække en radius på ca. 30 meter, så skal der i den pågældende mark med de pågældende fangster opstilles ca. tre sensorer pr. ha for at vise angrebene til-strækkeligt sikkert, hvilket er mange.

Analysen er afrapporteret under enkeltforsøget 091752020 løbenummer 001.

Glimmerbøsser og sensorteknikFormålet med forsøget om foråret har været at sammen-holde sensorernes registreringer af skadedyr med an-greb på planterne, fangster i gule fangbakker og på gule limplader samt at belyse hvor stort et areal en sensor kan

dække mht. en valid monitering af skadedyr. Endelig har formålet været at vurdere variationen i angreb indenfor marken og mellem nabomarker.

Glimmerbøsser har været mest udbredte i forsøget ef-terfulgt af bladribbesnudebiller, mens angrebene af skulpesnudebiller og skulpegalmyg har været svage. Der er kun foretaget en analyse af sammenhængen mellem sensorregistreringer og glimmerbøsser. Der er foretaget registreringer af voksne glimmerbøsser i perioden 17. marts til 8. maj.

Sammenhængen mellem antal glimmerbøsser optalt i fangbakker og antal glimmerbøsser pr. plante kunne ikke sikkert etableres. Sensormålingerne kan derfor hel-ler ikke relateres til bekæmpelsestærsklen for glimmer-bøsser angivet som antal glimmerbøsser pr. plante.

Der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem daglige sensormålinger og daglige optællinger af glim-merbøsser i fangbakker, men prædiktionsevnen er lav.

Der blev registreret flest glimmerbøsser omkring 20. til 24. april, hvor der blev registreret fra 2,4 til 7,6 glim-merbøsser pr. plante. Over hele registreringsperioden var forekomsten i medianen 4 glimmerbøsser pr. fang-bakke pr. dag i de i alt 6 fælder fordelt over et 0,7 ha stort areal. Sammenhængen mellem daglig fangst af glimmerbøsser i disse fangbakker og daglig sensormå-ling ved i alt 6 sensorer fordelt i forsøgsfeltet udviste en korrelation på 0,68 og en prædiktionsusikkerhed på 58,4 procent af medianforekomsten i fangbakkerne, svarende til en usikkerhed på mellem 0 og 38,8 glim-merbøsser pr. fangbakke pr. dag ved forekomstens 95%-spænd, hvilket er en relativ stor usikkerhed. Resul-taterne ses i tabel 19. Antal observationer er antal dage, hvor antallet af glimmerbøsser er fulgt, ganget med an-tal fangbakker.

En metodisk udfordring i vurderingen af prædiktions-evnen er placeringen af fælderne i forhold til sensoren. En for tæt placering kan negativt påvirke både sensor-målingen og fangstsuccessen, mens en for stor afstand mellem sensor og fælde kan resultere i manglende over-ensstemmelse, fordi glimmerbøssebestanden varierer med afstand. I forsøget har fælderne været placeret mellem 24 og 32 meter fra sensorerne. For at imødegå denne problematik er der også analyseret sammenhæn-gen mellem de daglige gennemsnitsfangster i fælder og

170 RAPS SKADEDYR

-sensormålinger i hele forsøgsfeltet (data ikke vist). Dette ændrede dog ikke konklusionerne.

Analysen af arealdækningen viste, at en registrering af forekomsten af glimmerbøsser et givet sted i marken er repræsentativ indenfor en median dækningsradius på 66 m i perioden 15. april til 1. maj, hvor ugentlige fangster af glimmerbøsser i fangbakkerne var mellem 3 og 429 pr. fangbakke. Dette svarer til, at én sensor i den pågældende mark kunne dække ca. 1 ha med hensyn til at vurdere angrebene af glimmerbøsser tilstrækkeligt sik-kert. Arealet er lille, men større end for rapsjordlopper, hvilket viser, at forekomsten af rapsjordlopper varierede mere end forekomsten af glimmerbøsser i den under-søgte mark.

Analysen er mere detaljeret afrapporteret under enkelt-forsøget 091772020 løbenummer 001.

TABEL 19. Afprøvning af sensor til monitering af glimmerbøs-ser og andre skadedyr i vinterraps.

VinterrapsAntal

observa-tioner

Antal glimmer-bøsser i fangbakke

pr. dag, median (95% spændet)

Korrela-tions-

koefficient

Pct., prædiktions-usikkerhed

2020. 1 forsøg158 4 (0, 66,4) 0,68 58,4

Fotos fra marken med afprøvningen af sensoren til at monitere skadedyr. Der har været opstillet sensorer og gule fangbakker samt limplader.

FOTOS: IRENE SKOVBY RASMUSSEN, VKST

171EFTERAFGRØDER

EFTERAFGRØDER

> NANNA HELLUM KRISTENSEN, SEGES

Efterafgrøder efter vinterhvede med stigende kvælstoftilførselVæksten af efterafgrøder kan hæmmes af kvælstofman-gel, hvis der kun efterlades beskedne mængder kvælstof efter en hovedafgrøde, og kvælstoffrigørelsen fra jorden om efteråret er beskeden. For at undersøge, i hvor høj grad efterafgrøder hæmmes af kvælstofmangel, er der i 2019 gennemført tre forsøg med efterafgrøder sået efter vinterhvede tildelt forskellige mængder kvælstof i foråret. I 2020 er der etableret vårbyg efter efterafgrø-den for at undersøge, om eftervirkningen af efterafgrø-derne afhænger af kvælstofmængden tildelt forfrugten vinterhvede.

De tre forsøg er anlagt på henholdsvis JB 3, 5 og 6. Forsø-get på JB 5 på Sjælland er kasseret lige efter såning af vår-byg i 2020 på grund fejl ved såning, og fra dette forsøg er der kun resultater fra efteråret 2019.

Resultater og behandlinger ses i tabel 1. Udbytterne i vinterhvede er i gennemsnit af de tre forsøg 101 hkg pr. ha ved tildeling af 200 kg kvælstof pr. ha.

Kvælstofoverskuddet er beregnet som tilførsel af kvæl-stof i handelsgødning fratrukket bortførsel af kvælstof

med kerne. Hvis halmen fjernes, vil kvælstofoverskud-det blive reduceret med ca. 20 kg kvælstof pr. hg. Re-sultaterne viser, at ved negative balancer har kvælstof-tildelingens størrelse ikke effekt på N-min efter høst af vinterhvede. Ved en større tilførsel end bortførsel stiger N-min med stigende kvælstofoverskud. Optagelsen af kvælstof i de overjordiske dele af efterafgrøden er på-virket af, hvor meget N-min, der efterlades i jorden ved høst. Men først ved tildeling af over 250 kg kvælstof pr. ha til vinterhvede øges efterafgrødens biomasse bety-deligt. Figur 1 viser, at der er en sammenhæng mellem kvælstofoverskuddet efter vinterhvede og kvælstofop-tagelse i efterafgrøden. Sammenhængen indikerer, at overskuddet af kvælstof efter høst har stor betydning for efterafgrødernes biomasseproduktion. Meget veludvik-lede efterafgrøder om efteråret kan således tyde på, at hovedafgrøden har været overforsynet med kvælstof, el-ler der er tale om marker med stor kvælstoffrigivelse om efteråret som f.eks. på intensive husdyrbrug.

Efterafgrøderne i Vestjylland er blevet sået 19. august, men væksten har været hæmmet af meget våde forhold, hvilket kan have medvirket til sparsom vækst i efteraf-grøden.

N-min i november afspejler, at efterafgrøden ved alle kvælstofniveauer til forfrugten har været i stand til at

TABEL 1. Udbytte i vårbyg efter efterafgrøder sået efter vinterhvede med tildeling af stigende mængder kvælstof i foråret. Efter-afgrøderne var korsblomstrede efterafgrøder. (T1)

Vårbyg1)

Vinterhvede, 2019 Efterafgrøde, 2019 Vårbyg, 2020

Udbytte, kg N i kerne pr. ha

Udbytte hkg kerne

pr. ha

N-over-skud2),

kg N pr. ha

N-min, medio august

N-optagel-se medio

november, kg N pr. ha

N-min3), november

N-min3), marts

Pct. rå-protein i kerne-tørstof

Udbytte kg N i kerne pr. ha

Udbytte, hkg kerne

pr. ha

2019-2020. 3 fs. 3 fs. 3 fs. 2 fs4) 3 fs. 3 fs. 2 fs. 2 fs. 2 fs. 2 fs.1. 0 kg N til vinterhvede 63 52,8 -63 30 17 8 16 9,8 99 74,72. 50 kg N til vinterhvede 86 75,7 -36 25 16 8 17 9,8 99 73,43. 100 kg N til vinterhvede 112 90,5 -12 29 18 7 18 9,6 99 75,34. 150 kg N til vinterhvede 137 97,7 13 32 16 10 16 9,6 96 73,15. 200 kg N til vinterhvede 164 101,2 36 39 19 11 15 9,7 97 73,26. 250 kg N til vinterhvede 174 97,6 76 47 29 11 15 9,6 96 73,37. 300 kg N til vinterhvede 184 97,3 116 69 42 14 17 10,4 104 73,6LSD 25 15,4 ns ns

1) Gødskning af vårbyg 2020: Et forsøg er gødet efter landmandens strategi (144 kg N pr. ha), og det andet er tildelt 120 kg N pr. ha ved såning.2) Kvælstofoverskuddet er beregnet som tilførsel af kvælstof i handelsgødning fratrukket bortførsel af kvælstof med kerne. 3) N-min er udtaget i dybden 0-75 cm, dog ved JB nr. 1 og 3 i 0-50 cm dybde og angivet i kg N pr. ha. 4) I forsøget på Sjælland var det for tørt til at udtage N-min

172 EFTERAFGRØDER

reducere N-min til et lavt niveau og dermed reducere udvaskningsrisikoen. N-min i marts 2020 er på samme niveau efter alle gødningsniveauer. Vårbygudbyttet af-hænger ikke af efterafgrødens størrelse. Ved det høje kvælstofniveau til forfrugten er kvælstofudbyttet i vår-byggen lidt højere end ved de lavere kvælstofniveauer. Det kan indikere en lidt højere eftervirkning af efteraf-grøden som følge af den højere kvælstofoptagelse i ef-terafgrøden.

Forsøgene indikerer, at man ved tilførsel af normen på omkring 200 kg kvælstof pr. ha til vinterhvede har et kvælstofoverskud i marken, men at efterafgrøden ved

dette kvælstofniveau alligevel kan være hæmmet af kvælstofmangel. Det er altså sandsynligt, at efterafgrø-ders biomasseproduktion kan være hæmmet efter vin-terhvede gødet efter normen, især hvis der høstes høje udbytter, og kvælstofoverskuddet i marken er beske-dent, samt at kvælstoffrigivelsen fra jorden i efterårspe-rioden er lille som f.eks. på rene planteavlsbrug.

Eftervirkning af efterafgrøderEfterafgrøder tilbageholder kvælstof, der potentielt kan udvaskes, så det bliver i rodzonen og kan udnyttes af en efterfølgende vårafgrøde. På sandjord vil man derfor ty-pisk se en udbyttestigning i vårsæd, når den dyrkes efter en efterafgrøde. På lerjord er effekten mindre, da kun en mindre del af det kvælstof, som efterafgrøden optager, ville være udvasket. Udnyttelsen af kvælstof vil afhænge af, hvornår omsætningen af plantemateriale starter, og dermed hvornår efterafgrøden destrueres.

For at undersøge, hvordan destruktionstidspunktet på-virker udnyttelsen af kvælstof i vårbyg efter efterafgrø-der, er der gennemført tre forsøg, hvor en efterafgrøde er destrueret med glyphosat på forskellige tidspunkter. Der er efterfølgende etableret vårbyg, som er tildelt forskelli-ge kvælstofmængder. Jordbearbejdning og etablering af vårbyg er sket efter landmandens praksis på lokaliteten.

Kvælstofoptagelse i efterafgrøden og N-min i efteråret 2019 fremgår i tabel 2. Efterafgrøden reducerer i alle tre forsøg N-min i forhold til bar jord, og i gennemsnit af forsøgene er reduktionen 24 kg kvælstof pr. ha. I to forsøg er reduktionen i N-min lavest ved nedvisning i ef-teråret, hvilket sandsynligvis skyldes, at efterafgrøderne har optaget betydelige mængder kvælstof i oktober og november.

FIGUR 1. Sammenhængen mellem N-overskud i vinterhvede, beregnet som tilførsel af kvælstof i handelsgødning fratrukket bortførsel af kvælstof med kerne, og N-optagelse i efterafgrø-den sået efter vinterhvede i tre forsøg.

TABEL 2. N-min under efterafgrøder med forskellige destruktionstidspunkter. Efterafgrøderne er etableret i efteråret 2019. (T2)

Efterafgrøder JB-nr. Efterafgrøde, type Efterafgrøde, destruktionstid

N-optagelse, oktober,

kg N pr. ha

N-optagelse, november, kg N pr. ha

N-min (0-100 cm), primo november

2019. 3 forsøg

Sjælland 5Ingen efterafgrøde 53

OlieræddikeEfterår1)

26 4129

Forår 18

Djursland 4Ingen efterafgrøde 38

Vårbyg og vinterrugEfterår1)

8 1020

Forår 19

Fyn 4Ingen efterafgrøde 45

Olieræddike, honningurt, og vårbygEfterår1)

83 8926

Forår 181) Nedvisning er sket med glyphosat medio oktober

0

10

20

30

40

50

60

70

-150 -100 -50 0 50 100 150

N-o

ptag

else

i e

ftera

fgrø

de,

kg N

pr.

ha

Kvælstofbalance, kg N pr. ha

Kvælstofbalancens effekt på efterafgrøder

Lolland Vestjylland Sjælland

173EFTERAFGRØDER

Effekten af efterafgrøden på vårbygudbyttet fremgår af tabel 3 og figur 2. Destruktion af efterafgrøden i foråret øger udbyttet i vårbyg med 4 hkg kerne pr. ha på tværs af gødningsniveauerne sammenlignet med bar jord, men det fremgår af figuren, at effekten udviskes ved højere kvælstoftildelinger på 120-160 kg kvælstof pr. ha. Resultatet tyder på, at udbytteeffekten af efterafgrø-den primært er en kvælstofeffekt. Kvælstofeftervirkning

kan beregnes ved at sammenligne optimale kvælstofni-veauer, men på grund af en meget høj kvælstofrespons, er beregningen ikke retvisende i disse forsøg.

Eftervirkningen kan i stedet vurderes på baggrund af meroptagelsen i vårbygkernen efter en efterafgrøde sammenlignet med ingen efterafgrøde. Ved vårbyg til-ført 120 kg kvælstof pr. ha er kvælstofudbyttet 8 og 13 kg kvælstof højere for efterafgrøden destrueret henholds-vis i efteråret og foråret sammenlignet med bar jord. Det betyder, at vårbyggen har udnyttet henholdsvis 8 og 13 kg kvælstof pr. ha af det kvælstof, efterafgrøden har frigi-vet. Marginaloptagelsen er i gennemsnit af forsøgene 32 procent, hvilket i teorien betyder, at der i gennemsnit af forsøgene kan spares 25 kg kvælstof pr. ha i handelsgød-ning ved at have en efterafgrøde, der destrueres i efter-året, og 39 kg kvælstof pr. ha, hvis destruktionen sker i foråret. Der er i gennemsnit af forsøgene kun optaget 47 kg kvælstof pr. ha i det overjordiske plantemateriale af efterafgrøden, og en eftervirkning på 39 kg kvælstof pr. ha synes høj. På baggrund af forsøgene er det vanskeligt at vurdere den reelle eftervirkning, men forsøgene indi-kerer en høj eftervirkning i 2019/2020.

De høje eftervirkninger tyder på, at der er sket en bety-delig udvaskning i efteråret 2019, som følge af de meget store nedbørsmængder, når der ikke har været efteraf-grøder. Ligeledes tyder resultaterne på, at der ved de-struktion i foråret kan spares betydelige mængder kvæl-stof på sandede jorde i forhold til destruktion i efteråret. På jorde med højere lerindhold og i efterår og vintre med lavere nedbørsmængder vil effekten af destruktionstids-punktet være mindre, og den generelle eftervirkning af efterafgrøder lavere.

Effekt af rug som efterafgrøde på vårbygudbyttetErfaringer og forsøgsresultater tyder på, at rug som ef-terafgrøde kan reducere udbyttet i efterfølgende vår-byg. For at undersøge, om destruktionstidspunkt og -metode har betydning for rugs væksthæmmende effekt på vårbyg, er der gennemført en mindre undersøgelse i en mark, hvor en landmand i 2019 har etableret en blan-ding af vinterrug og vårbyg som efterafgrøde. Efteraf-grøden er blevet destrueret på forskellige tidspunkter, henholdsvis sprøjtet ned lige efter fremspiring, svarende til at have bar jord, sprøjtet sent i efteråret eller ingen nedvisning. Alle forsøgsled er pløjet før såning af vårbyg i foråret.

TABEL 3. Udbytte i vårbyg efter efterafgrøder med forskellige destruktionstidspunkter som gennemsnit af kvælstofmæng-der til vårbyg, samt udbytte i vårbyg med forskellige kvæl-stofmængder som gennemsnit af destruktionstidspunkter. Efterafgrøderne er etableret i efteråret 2019, og etablering af vårbyg er sket ifølge landmandens praksis. (T2)

Vårbyg efter efterafgrøder

N-min (0-100),

ved såning

Pct.råprotein

i kerne- tørstof

Udbytte kg N i kerne

pr. ha

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha

2020. 3 forsøgDestruktionstid

Ingen efterafgrøde 39 9,7 76 56,2Efterår 45 10,1 83 2,5Forår 48 10,7 89 4,0LSD, destruktionstid 6 3,3

N-tildeling (kg N pr. ha)0

441)

8,9 53 43,780 10,0 81 15,1120 10,4 91 20,0160 11,3 104 23,6LSD, N-tildeling 7 3,8

1) Gennemsnit af N-min ved de tre efterafgrødeled

FIGUR 2. Udbytte i vårbyg efter efterafgrøder med forskellige destruktionstidspunkter. Efterafgrøderne er etableret i efter-året 2019. Vårbyg er tildelt forskellige kvælstofmængder.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

0 50 100 150 200

Udb

ytte

, hk

g ke

rne

pr. h

a

N-tilførsel i vårbyg, kg N pr. ha

Eftervirkning af efterafgrøde

Ingen efterafgrøde Destruktion efterårDestruktion forår

174 EFTERAFGRØDER

Udbytter i vårbyg fremgår som forsøg 1 i figur 3. Efter rug og vårbyg som efterafgrøde er udbyttet i vårbyg ikke signifikant forskellig fra udbyttet efter bar jord, og rug som efterafgrøde har således ikke en målbar væksthæm-mende effekt på vårbyg i dette forsøg, og destruktions-tidspunktet har derfor heller ingen betydning.

Der er i samme mark anlagt et forsøg, forsøg 2 i figur 3, hvor formålet har været at undersøge, om rug kan have en væksthæmmende effekt, hvis den ikke destrueres til-strækkeligt eller ikke inkorporeres i jorden ved pløjning. Forsøget er anlagt ved siden af det andet forsøg i samme mark.

Der er en signifikant udbyttenedgang i vårbyg på 8,1 hkg pr. ha ved at så direkte uden nedvisning sammen-lignet med ikke at nedvisne efterafgrøden inden såning af vårbyg. Det er sandsynligt, at udbyttenedgangen skyldes et dårligt såbed og en stor bestand af rug som ukrudt.

I denne mark har rug ikke haft en væksthæmmende ef-fekt på vårbyg, hvilket kan skyldes, at der var sparsom biomasse i efterafgrøden. Ydermere indikerer forsøget, at hvis det ikke lykkes at gennemføre en tilstrækkelig

etablering af vårbyg grundet utilstrækkelig destruktion af efterafgrøde kan det koste udbytte i vårbyg.

Biomasseproduktion i efterafgrøder i praksisLagring af kulstof kan mindske klimabelastningen, og efterafgrøder kan potentielt øge kulstoflagringen i jor-den. For at undersøge, hvor meget kulstof efterafgrøder indeholder i praksis, er der gennemført planteklip i 90 marker med efterafgrøder i 2019. Aktiviteten er en del af et klimaforskningsprojekt støttet af Miljø- og Fødeva-reministeriet.

Der er sidst i oktober udtaget plantemateriale i 16 felter á 0,25 m2 i 90 marker og analyseret for kulstof- og kvæl-stofindhold. Fire analyseværdier er kasseret som outliers på grund af mistanke om analysefejl. Planteklippene er gennemført i marker fordelt i landet. I tabel 4 ses resulta-ter fra planteklippene.

Efteråret 2019 har været præget af sen etablering, og væksten har været hæmmet af våde forhold, hvilket afspejles i lave kvælstofoptagelser. Kulstofindholdet er ligeledes lavt. De korsblomstrede blandinger og blan-dinger med bælgsæd har de højeste kvælstofoptagelser og de er signifikant højere end i korn og græs. Den sig-nifikante forskel er fundet med T-test som viste, at der ikke er signifikant forskel i kvælstofoptagelsen mellem korn og græs. Korn og græs indeholder en mindre andel kvælstof og har derfor højere C/N-forhold end de kors-blomstrede.

For at undersøge, om jordforholdene kan have indfly-delse på væksten af efterafgrøder, er der målt total-N og tekstur i markerne.

Der er ikke en signifikant sammenhæng mellem total-N i jorden og kvælstofoptagelsen i efterafgrøderne, men

0

10

20

30

40

50

60

70

0 50 100 150 200Udb

ytte

, vå

rbyg

, hkg

ker

ne p

r. ha

N-tildeling, kg N pr. ha

Udbytte i vårbyg efter rug og vårbyg som efterafgrøde

FORSØG 1: Ingen efterafgrøde, forårspløjetFORSØG 1: Nedvisning efterår, forårspløjetFORSØG 1: Ingen nedvisning, forårspløjetFORSØG 2: Ingen pløjning, nedvisning lige før såning med rotorharveFORSØG 2: Ingen pløjning, direkte såning med rotorharve

FIGUR 3. Udbytte i vårbyg efter vinterrug og vårbyg som ef-terafgrøde i et forsøg på Djursland. Cirkler repræsenterer et forsøg med forskellige datoer for nedsprøjtning af efterafgrø-de, og hele forsøget er pløjet før såning af vårbyg. Krydserne repræsenterer udbytter i et andet forsøg på samme mark. (T2, T3)

TABEL 4. Kvælstof- og kulstofindhold samt C/N-forhold i målt med planteklip i efterafgrøder sidst i oktober 2019. Efteraf-grøderne er etableret af landmænd rundt i hele landet. Fire afvigende datapunkter er taget ud.

Efterafgrødetype Antal marker

N-indhold, kg N pr. ha

Kulstof-indhold,

kg C pr. ha

C/N-forhold

2019. 86 markerBlanding bælgplanter 2 29 484 15Græsudlæg 18 18 423 23Korn 13 13 229 17Korsblomstret bland. 53 29 371 13Gennemsnit 24 363 16

175EFTERAFGRØDER

der er en tendens til, at en lav kvælstofmængde i jorden vil give lav kvælstofoptagelse i efterafgrøden. Sådato har derimod betydning for de efterafgrøder, som ikke er udlagt i foråret. I figur 4 ses sammenhængen mellem sådato og kvælstofoptagelse i efterafgrøder sået efter høst af hovedafgrøden. Sammenhængen er statistik signifikant (testet med pearsons produkt-moment korre-lation), men er ikke overbevisende. Det indikerer, at der er andre faktorer, som har indflydelse på væksten af ef-terafgrøderne, herunder kvælstofoverskuddet i marken efter hovedafgrøden.

Kvælstofoptagelsen falder lige under 1 kg kvælstof pr. ha pr. dag, hvilket stemmer med erfaringer fra tidligere undersøgelser.

Efterafgrøder etableret før høstEtablering af efterafgrøder efter hovedafgrøden sker ofte sent, specielt hvis høsten forsinkes af vådt vejr. Spredning af efterafgrødefrø 2-3 uger inden høst kan være en effektiv måde til at få etableret efterafgrøder tidligt. Flere landmænd har dårlige erfaringer med spredning før høst, og spiringsprocenten er som regel lavere end ved såning efter høst.

I 2020 er gennemført to demonstrationer nær henholds-vis Kværndrup og Kjellerup, med afprøvning af forskel-lige arter, som er spredt før høst i vinterhvede. Der er ikke gentagelser i demonstrationerne, men de kan give

en indikation af, hvilke arter der egner sig til såning før høst, og hvilke udsædmængder, der er passende. Begge demonstrationer er sået med samme centrifugalspreder, og der er spredt sneglegift i forsøgene.

Resultater fremgår af tabel 5.

I demonstrationen ved Kværndrup spirede en stor an-del af frøene spredt før høst, men kun en lille andel af planterne har været at finde i marken i september ef-ter høst. Halmen er blevet snittet og fordelt, men de store mængder halm har gjort det vanskeligt for de små planter at bryde igennem halmen. I demonstrationen ved Kjellerup er halmen ligeledes blevet snittet og for-delt, men langt flere planter har overlevet. Stubben har været højere ved Kjellerup, og halmlaget tyndere end ved Kværndrup. Der er opnået høje dækningsgrader i demonstrationen ved Kjellerup, men ved Kværndrup ville ingen af efterafgrødetyperne kunne godkendes i en kontrol.

Demonstrationerne indikerer, at lokale forhold og prak-sis, som for eksempel halmmængde efterladt på marken, har stor betydning ved etablering af efterafgrøder før høst, og at samme såteknik og udsædsmængde kan give vidt forskellig vækst i efterafgrøderne.

Ligeledes viser forsøgene, at alle arterne spirer og kan findes i marken. Olieræddike og fodervikke har de hø-

y = -0,66x + 29R² = 0,24

0102030405060708090

24-0

7-20

19

03-0

8-20

19

13-0

8-20

19

23-0

8-20

19

02-0

9-20

19

12-0

9-20

19

22-0

9-20

19Kvæ

lsto

fopt

agel

se, k

g N

pr.

ha

Sådato

Sådato og kvælstofoptagelse

Korsblomstret bland.KornBlanding med bælgplanter

y = 83x + 11R² = 0,052

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

0

0,05 0,1

0,15 0,2

0,25 0,3

Kvæ

lsto

fopt

agel

se, k

g N

pr.

ha

Total-N i jord

Total-N i jord og kvælstofoptagelse

FIGUR 4. Sammenhæng mellem sådato af efterafgrøder samt Total-N i jord og kvælstofindhold målt med planteklip sidst i oktober 2019. Efterafgrøderne er etableret af landmænd rundt i hele landet. Fire afvigende datapunkter er taget ud.

176 EFTERAFGRØDER

jeste spiringsprocenter, men alle arter har lave spirings-procenter.

Kulstofproduktion i efterafgrøder sået før og efter høstTidlig etablering af efterafgrøder kan potentielt øge kul-stoflagringen, men ved etablering efter høst af hovedaf-grøden, kan det ofte forsinkes på grund af våde forhold omkring høst. Mange landmænd har dårlige erfaringer med spredning af frø før høst, og derfor er der gennem-ført to forsøg med forskellige typer af efterafgrøder etableret henholdsvis før og efter høst. Efterafgrøderne er i de to forsøg sået med samme centrifugalspreder før høst. Efterafgrøderne efter høst er i de to forsøg sået henholdsvis 13. og 17. august.

Resultater fremgår af tabel 6.

Spiringsprocenten er langt højere ved etablering efter høst, men kvælstofindholdet er højest ved etablering før høst. Den længere vækstperiode ved såning før høst har øget biomasseproduktion, kvælstofoptagelse samt kulstofproduktion. Den største kulstofproduktion opnås med olieræddike etableret før høst, hvilken også er den billigste udsæd af de tre typer af efterafgrøder.

På trods af en lav spiringsprocent opnås et forholdsvis godt plantedække ved etablering før høst, fordi efteraf-

TABEL 5. Udsædsmængde, spiringsprocent og plantedække i to forsøg med efterafgrøder etableret før høst af vinterhvede. (T4)

Efter-afgrøder Art

Udsædsmængde Medio september Medio oktober

kg pr. ha frø pr. m2 planter pr. m2 Spirings- procent

Plantedække i alt, pct.

Ukrudt og spildkorn, pct.

2020. 2 forsøg1. Olieræddike 10 87 40 46 58 152. Forderradis 10 63 10 16 40 153. Vårhvede 100 205 49 24 18 464. Klinte 30 325 62 19 60 255. Sandhavre 36 165 6 4

55 16Persisk kløver 5 313 51 16Olieræddike 4 35 19 55

6. Honningurt 5 235 26 1155 13Fodervikke 5 49 17 34

Havesyre 3 267 38 14

FOTO: SARA BJERGSKOV, PATRIOTISK SELSKAB

FOTO: SINI MARIA LAMPINEN JENSEN, VELAS

Olieræddike medio oktober i led 1 henholdsvis i demonstra-tionen ved Kværndrup (øverst) og demonstrationen i Kjellerup (nederst). Udsædmængden er i begge demonstrationer 10 kg olieræddike pr. ha, sået med samme forsøgssåmaskine.

177EFTERAFGRØDER

grøden kompenserer med en øget biomasseproduktion pr. plante. Dette afspejles i NDVI-værdierne, som for alle typer er sammenlignelige mellem før og efter høst. Der er bedømt dækning af ukrudt, og der har været markant mere ukrudt, hvor efterafgrøden har været etableret før høst og dermed stod mere spredt.

Der er kun målt overjordisk biomasse, og der vil specielt i olieræddike findes betydelige mængder kulstof i rød-derne. Det er observeret, at planterne etableret før høst har en markant større rod end planter, som er blevet sået efter høst, hvilket tyder på, at man også vil se et øget kul-stofindhold i roden ved tidlig etablering.

I forsøgene har det således ikke været nødvendigt at øge udsædsmængden før høst for at opnå den samme kul-stofopbygning og kvælstofoptagelse som efter høst.

Alternative efterafgrøder sået efter høst 2020: Fokus på jordens sundhed

> ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD OG NANNA HELLUM KRISTENSEN, SEGES

Der findes mange undersøgelser af lovpligtige efteraf-grødearter, men der mangler erfaringer med nye arter. Derfor er der gennemført tre forsøg med frivillige ef-terafgrøder, hvor formålet er at sammensætte efteraf-grødeblandinger med positive egenskaber for jordens frugtbarhed. Der indgår såvel nye som velkendte arter. Målet har været at sammensætte blandinger med både en- og tokimbladede arter, korsblomstrede og kvælstof-fikserende. Dette ud fra en antagelse om, at diversitet over jorden også giver diversitet under jorden, som skal sikre en effektiv omsætning og robusthed. Desuden ind-går overvintrende arter for at bibeholde levende planter/rødder og mindske næringsstoftabet i vintersæsonen.

Der er sammensat blandinger ud fra kriterierne maksi-mal biomasse, dyb rodvækst og jordløsning samt mak-simal diversitet med minimal sædskifterisiko. Arter og udsædsmængder fremgår af tabel 7. Referencen er spild-korn. Blandingen maksimal biomasseproduktion har til formål at have en hurtig vækststart og at have biomasse i flere højder. Dermed skulle den også dække effektivt af for ukrudt. Blandingen dyb rodvækst og jordløsning har til formål at løsne jorden i alle dybder. I Efteråret 2019 indgik lucerne i prøveblandingen, men den nåede ikke at etablere sig og er derfor udeladt i 2020. I blandingen maks. biodiversitet er målet en stor andel af arter som ikke indgår i sædskiftet. Havekarse er korsblomstret og SEGES bekendt, findes der ikke undersøgelser af artens kålbrokresistens.

TABEL 6. Udsædsmængde, spiringsprocent, og udbytter i efterafgrøder sået henholdvis før og efter høst af hovedafgrøden. (T5)

Efter-afgrøder Såtidspunkt Efterafgrøde

Udsæds- mængde, frø pr. m2

Ultimo september Medio oktober

Planter pr. m2

Spirings-procent

NDVI, drone

N-min, kg N

pr. ha1)

N-indhold efter-

afgrøde, kg pr. ha

Kulstof-indhold, kg pr. ha

C/N

2020. 2 fs 2 fs 2 fs 2 fs 2 fs 2 fs 2 fs 2 fs1A Spildkorn 0 - - 0,65 27 16 282 172A 2-3 uger før høst Olieræddike 87 26 29 0,73 - 43 940 193A Olieræddike og fodervikke 90 42 47 0,77 - 56 900 144A CarbonFarm 2020 422 98 23 0,80 - 44 744 182B Sået efter høst Olieræddike 87 54 62 0,71 18 18 368 183B Olieræddike og fodervikke 90 63 70 0,82 19 23 331 154B CarbonFarm 2020 422 103 24 0,78 16 35 601 17

Udsædsmængder: 10 kg olieræddike pr. ha, 5 kg olieræddike og 30 kg fodervikke pr. ha, 35 kg Carbon Farm: Olieræddike, sandhavre, boghvede, oliehør, fodervikke, blodkløver, alexandrinekløver. 1)N-min prøvedybde er 0-75 cm på sand- og 0-100 på lerjord.

Olieræddike den 21. oktober sået henholdsvis før (til venstre) og efter høst (til højre) ved Norsminde.

FOTOS: SINI MARIA LAMPINEN JENSEN, VELAS

178 EFTERAFGRØDER

Blandingerne er udsået mellem den 7. og 13. august 2020 i forsøg ved Holstebro, Odder og Ringsted, med fire gentagelser. Jorden har været tør, hvilket har givet en langsom fremspiring. I forsøget ved Odder er høstet hestebønner på naboarealet, som har givet et betydeligt angreb af bladrandbiller, der nærmest har udryddet alle N-fikserende arter, bortset fra (bitter)lupin.

For at undersøge effekten af efterafgrøderne på jordens struktur, er jordmodstanden i alle parceller målt ultimo oktober med penetrologger. Resultaterne viser ingen forskel mellem behandlingerne, men jorden har været ekstremt hård med en modstand på 4 Mpas allerede i pløjedybden. Tørke vurderes at være hovedårsag hertil. Det overvejes at gentage målingerne til foråret, når ef-terafgrøderne er delvist omsatte.

Biomassen er generelt lav, og efterafgrøden alt for åben i oktober og primo november. I led 3 er der en veludvik-let pælerod på foderradisen (Structurator), og cikorien har også en fin rodvækst trods den sene etablering. Ci-korie ser lovende ud til biologisk jordløsning (se evt. om biologisk jordløsning i afsnittet Kulturteknik og jord) og vinterhavren har tæt rodnet i pløjelaget. Vinterhavre er generelt godt etableret og kraftig i vækst. Honningurt dominerer i led 2, lupin i led 3 og især havekarse i led 4.

Der er foretaget en visuel bedømmelse af pløjelagets jordstruktur ved spadeprøve og angivelse af en Sq-værdi (soil quality). Jo højere værdi, jo mere pakket struktur med store og kantede aggregater. Det er således ideelt med en Sq-værdi på 1-2.

Der er foretaget planteklip for at måle indholdet af næ-ringsstoffer optaget i efterafgrøderne. Resultaterne kan ses i tabel 8.

TABEL 7. Arter i efterafgrøde-blandingerne. (T6)

Funktion Arter Udsæds- mængde, kg/ha

Maksimal biomasse Vinterhavre 15Vintermarkært 12

Honningurt 2,5Olieræddike 1,5

Persisk kløver 3Fodervikke 12

Dyb rodvækst/ jordløsning

Vinterhavre 18Vintervikke 7,5

Lupin 16Foderradis 1,5

Cikorie 2,5Maks. diversitet/ min. sædskifte- risiko

Vinterhavre 12Quinoa 3

Havesyre 1,5Blodkløver 6Havekarse 2

T.v. Bitterlupiner har hurtig vækststart, er N-fikserende og an-gribes ikke af insekter. T.h. De forskellige typer af rodvækst for-bedrer jordstrukturen på forskellig vis og i forskellige dybder.

FOTO: ANNETTE V. VESTERGAARD, SEGES

TABEL 8. Resultater af plantedække, planteklip og vurderet jordkvalitet. (T6)

Efterafgrøde

Plantedække inkl. spild og ukrudt, pct.

Tør-stof- ud-

bytte ultimo okto-ber, hkg/

ha

Kvæl-stof- pro-

cent i tør-stof

Næringsstofindhold i overjordisk plantemateriale, ultimo oktober Visuel be-

døm- melse

af jord-struk-

tur, Sq*

Ultimo sep-

tember

Ultimo okto-ber

N P K S Ca Mg Na Zn Cu B Mn Fe

kg pr. ha g pr. ha

2020. 3 forsøg1. Spildkorn 19 13 6,1 2,7 15 2 15 2 7 0,9 2,5 0,3 0,03 0,1 0,6 6,6 4,02. Maksimal

biomasseproduktion 48 74 11,3 2,7 31 5 36 3 25 1,9 9,3 0,5 0,06 0,2 0,9 5,4 2,3

3. Dyb rodvækst/jordløsning 43 66 10,1 2,9 29 4 30 4 14 1,8 13,8 0,6 0,06 0,2 1,3 6,2 2,5

4. Maksimal biodiversitet 48 57 13,2 2,5 34 7 40 9 16 2,3 8,4 0,9 0,06 0,3 0,8 3,9 3,0

LSD ns ns ns ns ns ns 0,6 3,5 ns ns ns 0,4 ns

* Sq angiver en skala for fysisk jordkvalitet, 'Soil quality'. Sq1 er bedst og angiver en meget smuldrende overjord, mens Sq 5 angiver den mest kompakte jordstruktur, med ringe rodudvikling

179EFTERAFGRØDER

Resultaterne viser et dårligt plantedække og et relativt lavt tørstofudbytte i alle efterafgrødeblandinger, og der er nået kvælstofoptagelser på 29-34 kg kvælstof pr. ha. Spildkorn når ca. den halve kvælstofoptagelse. Generelt stiger næringsstofoptagelsen med stigende tørstof-mængde. Der vil også findes næringsstoffer i rødderne, som ikke er målt i forsøgene, og specielt i blandingen med dyb rodvækst, vil en større andel af biomassen og dermed næringsstofferne forventes at findes i rød-derne.

Kvælstofprocent i tørstof afspejler omsætningshastighe-den af plantematerialet, hvor en høj koncentration vil øge omsætningshastigheden. Kun dyb rodvækst har en højere kvælstofprocent end spildkorn, hvilket tyder på, at kvælstoffikseringen generelt har været begrænset i forsøgene, men størst i dyb rodvækst, hvor lupin har væ-ret dominerende.

Den visuelle bedømmelse af jordstrukturen tyder på, at blandingerne giver en bedre krummestruktur i overjor-den end spildkorn. Dette til trods for, at korn har et kraf-tigt rodnet i overjorden.

Forsøgene indikerer, at efterafgrødebladningerne har potentiale til at optage næringsstoffer, men de forholds-vis lave biomasser viser, at efterafgrøderne skal etableres tidligere for at opfylde den ønskede funktion.

Monitering af typer af efterafgrøder i majs med drone og satellit

> MARTIN MIKKELSEN, SEGES

To demonstrationer af 10 forskellige efterafgrøder i majs tyder på, at satellitdata kan være et interessant redskab til vurdering af plantedækket af efterafgrøder i majs. Dog kan der være tilfælde, f.eks. ved lav NDVI/lille plan-tedække, hvor satellit data ikke alene giver den ønskede sikkerhed i vurderingen.

Satellitter anvendes mere og mere til overvågning af blandt andet efterafgrøder. I to majsmarker er sået 10 typer efterafgrøder i storparceller for at sammenligne efterafgrødernes dækning af jordoverfladen på grund-lag af digitale billeder fra drone og satellit i forhold til en visuel bedømmelse. Parcellerne er mindst 18 m brede, så pixels, på 10x10 m fra digitale satellitbilleder kan rum-mes inden for parcellerne. Parcellerne er mindst 200 m lange. Efterafgrøderne er sået 16. og 17. juni i majsens vækststadium 17.

I begge forsøg er efterafgrøderne sået med udstyr mon-teret på en radrenser. I forsøg 030352020-001 er frøene bredspredt og nedharvet efter tænderne på radren-seren. I forsøg 030352020-002 er frøene radsået med trykhjul i fire såspor. Forfrugten er majs. I forsøg 001 og 002 er majssorten henholdsvis Sandias og Funktion, som er etableret henholdsvis uden og med pløjning. I begge forsøg er ukrudtet bekæmpet med blandt andet Callisto og MaisTer. Sidste behandling med MaisTer er udført 22 og 13 dage før radrensning og såning af ef-terafgrøder. I forsøg 002 er der 10. juni bredspredt 100 kg pr. ha NS 27-4.

Tabel 9 viser forsøgsplan og resultater. Se foto af efteraf-grøderne under ”Enkeltforsøgenes resultater og place-ring” i nfts.dlbr.dk.

I forsøgsled 1 og 4 er planlagt en udsædsmængde sva-rende til 300 frø pr. m2, i de øvrige forsøgsled 400 frø pr. m2. I flere af forsøgsleddene er der sået større eller min-dre udsædsmængde end planlagt.

Fremspiringen og dækningen af jordoverfladen 10. august og 2. september har gennemgående været bedre i forsøg 002 med radsåning end i forsøg 001 med bred-spredning af efterafgrøden. Fremspiringsbetingelserne har været gode, da der er faldet regn inden for få dage før og efter såning. I juli har majsen udviklet sig langsomt i det kølige og regnfulde vejr. Det har givet usædvanlig gode betingelser for efterafgrødernes udvikling.

Diploid og tetraploid alm. rajgræs af fodertypen har haft størst markspiring, mens de småfrøede arter, hundegræs og cikorie har haft mindst.

Plantedækningen af jordoverfladen er bedømt visuelt og er beregnet på grundlag af digitale data fra drone og satellit. Ved den visuelle vurdering er plantedækket delt op på efterafgrøde og ukrudt. Dækningen med ukrudt har 30. oktober varieret mellem 5 og 15 procent i forsøg 001 og 3 og 8 procent i forsøg 002.

Der er en rimelig sammenhæng mellem plantedæknin-gen af jordoverfladen visuelt vurderet og vurderet på grundlag af data fra drone og satellit. I begge forsøg er dækningen vurderet visuelt dog mindre end med drone og satellit. I forsøg 001 er plantedækningen størst med ital. rajgræs og blandingen af tetraploid og diploid alm. rajgræs af fodertypen. I forsøg 002 er det i tetraploid

180 EFTERAFGRØDER

alm. rajgræs, plænetypen af diploid alm. rajgræs og blan-dingen af alm. rajgræs og cikorie.

NDVI og plantedækning af jordoverfladen er beregnet på grundlag af multispektrale dronefoto 30. oktober i forsøg 002 og 11. november i forsøg 001 og satellitdata 29. oktober.

Sammenhængen mellem Satellit-NDVI og plantedække er analyseret ved at kombinere to funktioner. Den før-ste funktion modellerer sammenhængen mellem sa-tellit- og drone-NDVI. Den anden funktion modellerer sammenhængen mellem drone-NDVI og plantedække. Satellitbillederne har en opløsning på 10x10 meters pi-xels, og dronebillederne er bearbejdet, så de matcher satellitbilledernes pixels, dvs. der er taget et gennemsnit

TABEL 9. Såteknik til såning af efterafgrøder i majs. (T7)

Efterafgrøde1) i majs Sort

Såning af efterafgrøde

Plan-ter

pr. m2

10/8

Mark- spi-

ring, pct.

Pct. dækning af jordoverflade2)

Drone Satellitefterafgrøde ukrudt

kg ud-sæd

pr. ha

TKV frø pr. m2 10/8 2/9 30/10 10/8 2/9 30/10 NDVI

pct. dæk-ning

af jord-over-flade

NDVI

pct. dæk-ning

af jord-over-flade

2020. Forsøg 030352020-001, efterafgrøderne bredspredt og nedharvet1. Alm. rajgræs, sildig, D,

fodertypePiccadilly

6,9 2,0 345 128 37 5 12 32 5 5 5 0,52 66 0,37 742. Alm. rajgræs, sildig, D,

fodertypePiccadilly

8,1 2,0 405 120 30 7 8 65 2 10 5 0,58 80 0,41 853. Alm. rajgræs, sildig, D,

plænetypeJubilee

8,4 2,0 420 80 19 3 5 35 2 5 10 0,53 70 0,40 814. Alm. rajgræs, sildig, T,

fodertypePolim

10,3 3,6 286 60 21 5 6 35 3 10 12 0,58 84 0,38 765. Alm. rajgræs, sildig, T,

fodertypePolim

10,8 3,6 300 140 47 7 9 38 8 8 5 0,53 65 0,37 726. Alm. rajgræs, sildig,

fodertyper, 50% D/50% T

Piccadilly/Polim

10 2,0/3,6 357 88 25 5 15 60 2 8 5 0,60 83 0,39 807. 50 % alm. rajgræs,

sildig, D/50% cikoriePiccadilly/Spadona 8,1 2,0/1,2

253/253 84/36 33/14 5 15 50 8 5 15 0,59 83 0,36 71

8. Alm. rajgræs, tidlig, T, fodertype

Karatos10,8 3,6 300 112 37 3 10 35 3 5 12 0,58 82 0,41 85

9. Hundegræs, slættype Amba 4,8 1,1 436 120 28 3 13 30 8 5 8 0,50 61 0,33 5910. Ital. rajgræs, D Sikem 8,6 2,5 344 100 29 10 8 62 2 10 5 0,71 96 0,47 94Gns. 360 107 31 5 10 44 4 7 8 0,57 77 0,39 78

2020. forsøg 030352020-002, efterafgrøderne radsået med trykhjul1. Alm. rajgræs, sildig, D,

fodertype Piccadilly

6 2,0 300 152 51 5 5 25 5 5 8 0,36 36 0,25 422. Alm. rajgræs, sildig, D,

fodertype Piccadilly

8 2,0 400 128 32 5 13 40 5 8 3 0,42 54 0,29 583. Alm. rajgræs, sildig, D,

plænetypeJubilee

8 2,0 400 84 21 15 18 60 5 8 3 0,51 76 0,36 784. Alm. rajgræs, sildig, T,

fodertypePolim

11 3,6 306 172 56 5 18 30 8 5 5 0,40 49 0,26 475. Alm. rajgræs, sildig, T,

fodertypePolim

14 3,6 389 184 47 11 15 65 5 5 3 0,49 74 0,32 656. Alm. rajgræs, sildig,

fodertyper, 50% D/50% T

Piccadilly/Polim

11 2,0/3,6 393 144 37 5 20 20 3 5 8 0,36 35 0,24 377. 50 % alm. rajgræs,

sildig, D/50% cikoriePiccadilly/Spadona 6,5 2,0/1,2

200/200 64/40 32/20 12 27 65 3 3 8 0,47 67 0,30 61

8. Alm. rajgræs, tidlig, T, fodertype

Karatos14 3,6 389 96 25 10 18 50 5 8 5 0,60 90 0,42 87

9. Hundegræs, slættype Amba 4,5 1,1 409 144 35 15 11 35 3 8 8 0,37 36 0,25 4210. Ital. rajgræs, D Sikem 10 2,5 400 112 28 8 13 45 5 5 5 0,41 52 0,29 60Gns. 379 132 36 9 16 44 5 6 6 0,44 57 0,30 58

1) D = diploid; T = tetraploid.2) Bedømt visuelt. Ved bedømmelse af de radsåede efterafgrøders dækning af jordoverfladen indgår også arealet omkring majsrækken, hvor der ikke

er sået efterafgrøde. Med radsåning er der 15 til 20 cm mellem majsrække og yderste såspor med efterafgrøde.

181EFTERAFGRØDER

af drone-NDVI i et 10x10 meters grid. Plantedækket er fundet ud fra dronebillederne i en standardiseret proce-dure udarbejdet af Teknologisk Institut, og plantedække er ligeledes skaleret til 10x10 meter grid for at matche satellitbillederne.

Figur FIG03035 viser, at der er en god sammenhæng mellem NDVI fra satellit og den satellit estimerede plan-tedækning af jordoverfladen. Sammenhængen er næ-sten den samme i begge forsøg. Hvert punkt markeret i figuren, viser NDVI og estimeret plantedækning af jord-overfladen i en satellitpixel. I forsøg 030352020-001 har NDVI og plantedækningen af jordoverfladen varieret betydelig mere end i forsøg 030352020-002.

Demonstrationen fortsætter.

Satellit estimeret plantedække efter høst af majs med efterafgrøde

40

60

80

100

0.2 0.50.40.3

030352020-001 030352020-002

Sat

ellit

est

imer

et p

lant

edæ

kke,

% a

f jor

dove

rflade

Statellit NDVI

FIGUR 5. Sammenhæng mellem NDVI og plantedække bereg-net på grundlag af satellitdata.

Billederne viser et dronefoto af efterafgrøde i majs efter høst. Øverste billede viser foto af efterafgrøden. På billedet neden-under er de grønne pixels farvet hvide. Plantedækket beregnes som antal hvide pixels i procent af alle pixels på billedet. Én pixel er 4,1x4,1 cm. Det ses, at majsstubbe ikke medregnes til plantedække.

FOTO: MADS BRANDT, LANDBRUGSRÅDGIVNING SYD

182 GØDSKNING STIGENDE MÆNGDER KVÆLSTOF

GØDSKNING

Stigende mængder kvælstof > LEIF KNUDSEN, NANNA HELLUM KRISTENSEN OG

RASMUS EMIL JENSEN, SEGES

Forsøg med stigende mængder kvælstofFastsættelse af det optimale kvælstofniveau på mark-niveau har stor betydning for det økonomiske resultat i marken. Kvælstof er den dyreste dyrkningsfaktor ved dyrkning af korn og raps, og samtidig påvirkes udbyttet meget ved store afvigelser fra den optimale kvælstof-mængde.

Afgrødernes kvælstofbehov defineres her som den øko-nomisk optimale kvælstofmængde eller netop den kvæl-stofmængde, hvor værdien af merudbyttet og eventuelt værdien af stigningen i proteinindhold er lig med om-kostningen til et ekstra kg kvælstof.

Bestemmelse af afgrødernes behov for kvælstof byg-ger på forsøg med stigende kvælstofmængder. Også i 2020 er der gennemført mange forsøg til bestemmelse af kvælstofbehovet i forskellige afgrøder. I forsøgene foretages en række målinger og registreringer for at ka-rakterisere forsøgsarealet, så resultaterne bedre kan ge-neraliseres, og anvendes til at forbedre fastsættelsen af kvælstofbehovet på markniveau.

Der er stor variation i kvælstofbehovet mellem forsø-gene. Derfor skal man være forsigtig med at drage kon-klusioner om en afgrødes normale kvælstofbehov ud fra gennemsnitsresultater af forsøgsserier med mindre end cirka ti forsøg. Senere i afsnittet er der i tabel 10 en oversigt over resultaterne af de seneste ti års forsøg med stigende kvælstofmængder i forskellige afgrøder opdelt efter forfrugt og jordtype. Tabellen kan bruges til at vur-dere kvælstofbehovet og udbyttekurven i den enkelte mark.

I 2020 er de fleste af forsøgene gennemført i et GUDP-projekt. I dette projekt er det undersøgt, om måling af vegetationsindeks med satellit kan forbedre forudsigel-sen af kvælstofbehovet på markniveau og indenfor den

enkelte mark. Bestemmelse af kvælstofbehov blandt andet ud fra satellitmålinger er omtalt i et senere afsnit.

I mange af forsøgene med stigende mængder kvælstof indgår tillige strategier for kvælstoftilførsel og/eller af-prøvning af handelsgødningstyper eller husdyrgødning. Disse forsøgsled omtales ikke i afsnittet om stigende mængder kvælstof, men i et selvstændigt afsnit.

Stort set alle forsøg med stigende mængder kvælstof er etårige. Forsøgsarealet er derfor i årene forud gødet som den omgivende mark. Derfor kan resultaterne ikke bru-ges som udtryk for, hvad det på langt sigt koster at ændre kvælstofmængden.

Som gennemsnit af de seneste ti års priser ligger byt-teforholdet mellem kvælstof og korn på mellem 5 og 6 kg kerne pr. kg kvælstof, men det har svinget meget i de senere år. I 2020 er bytteforholdet mellem korn og kvæl-stof således, at der skal 5,8 kg korn til at betale for 1 kg kvælstof. Bytteforholdet har således været relativt godt i 2020, hvilket forøger den økonomisk optimale kvælstof-mængde lidt. Sammenligninger i kvælstofbehov med tidligere år er foretaget ved prisforudsætningerne for 2020.

Stor betydning af værdien af proteinProteinindholdet i afgrøden påvirker dens værdi til fo-der. Jo lavere proteinindhold, jo mere skal der supple-res med fodermidler med højt proteinindhold som for eksempel sojaskrå. Værdien af proteinet afhænger af forholdet mellem prisen på korn og sojaskrå eller andre proteinrige fodermidler. Kvaliteten af protein i korn bli-ver til gengæld dårligere, når proteinindholdet øges ved tildeling af ekstra kvælstof, fordi aminosyresammensæt-ningen bliver ringere i forhold til dyrenes behov. I dag kan man tilsætte syntetiske aminosyrer for at kompen-sere for dette, derfor har det ekstra protein værdi, og det giver ikke anledning til en større udskillelse af kvælstof i husdyrgødning. Prisen på protein beregnes efter en me-tode, der er baseret på optimering af foderblandinger til svin.

183GØDSKNING STIGENDE MÆNGDER KVÆLSTOF

I 2020 er regnet med en proteinpris for foderkorn på 2,33 pr. procent protein pr. hkg. Prisen er baseret på de aktuelle prisforhold i 2020. Ved salg af foderkorn til grov-vareforretninger er det forskelligt, hvorvidt og hvordan prisen korrigeres for proteinindhold. Fra 2016 har flere grovvareforretninger indført en priskorrektion for pro-tein i foderkorn. Proteinprisen kan svinge meget over tid. Proteinprisen er lavere end i de foregående år, hvil-ket trækker kvælstofbehovet ned. For brødhvede kan pristillægget for en højere proteinprocent blive højere. Derimod er der i maltbyg fradrag for et for højt protein-indhold.

Kvælstof til vårbygForfrugt kornI fire forsøg med stigende mængder kvælstof til vårbyg er bestemt et kvælstofbehov på 161-175 kg kvælstof pr. ha henholdsvis med og uden korrektion for proteinindhold. Ét forsøg er gennemført på JB 1 og tre på JB 4-6. Kun ét af forsøgene er tildelt væsentlige mængder husdyrgødning i årene forud. Kvælstof er tildelt før såning.

Før såning er målt samme mængde tilgængeligt kvælstof i rodzonen (N-min) som i årene forud. Udbyttet i forsøgs-leddet uden tilførsel af kvælstof er på samme niveau som i årene forud. Ved den optimale kvælstofmængde er merudbyttet for kvælstof 33,5 hkg pr. ha i 2020 mod kun 27,6 i årene forud. Udbyttet ved den optimale kvæl-stofmængde er 6,4 hkg pr. ha højere i 2020 end i årene forud. Proteinindholdet er betydeligt lavere i 2020, hvilket kan skyldes det højere udbytteniveau. Marginal-optagelsen af kvælstof i kerne i 2020 er 38 procent ved en kvælstoftilførsel på op til 160 kg pr. ha, hvilket er lidt højere end i årene forud.

Kvælstofbehovet uden proteinkorrektion er 40 kg kvæl-stof pr. ha højere end i årene forud.

Forfrugt gulerødderVed dyrkning af gulerødder til optagelse i løbet af vinteren og foråret anvendes store mængder halm til at dække gulerødderne, så de kan tages op i løbet af vinterperioden. Store mængder halm kan immobilisere (binde) kvælstof i jorden, og således reducere kvælstof-forsyningen til den efterfølgende afgrøde. I 2020 har Djursland Landboforening gennemført tre forsøg for at bestemme kvælstofbehovet i en efterfølgende vårbyg på JB 3 og 4.

Før såning er målt et N-min indhold i rodzonen på 51 kg kvælstof pr. ha, hvilket er på niveau med de foregående år. Udbyttet i forsøgsleddet uden tilførsel af kvælstof er meget lavt, hvilket formodentlig skyldes, at halmen im-mobiliserer kvælstof i forårsperioden trods det høje N-min-indhold. Proteinindholdet er meget lavt og påvirkes kun ved tilførsel af store mængder kvælstof. Kvælstofbe-hovet er meget højt og beregnet til 183 kg kvælstof pr. ha, hvilket bekræfter tidligere års resultater.

Otte forsøg i vårbyg med forfrugt vintergulerødder gen-nemført af Djursland Landboforening i 2018 til 2020 viser et kvælstofbehov, der er 30-40 kg højere end i vår-byg med forfrugt korn. Det skyldes de meget store halm-mængder, der bliver anvendt til at dække gulerødderne, binder en del af det tilførte kvælstof. Det giver sig også udslag i, at udbyttet i det grundgødede led er meget lavt.

I vårbyg med forfrugt gulerødder viser det grundgødede for-søgsled allerede i stadium 25-30 stærke symptomer på kvæl-stofmangel, fordi de store mængder nedmuldet halm til over-dækning af gulerødderne binder kvælstof.

FOTO: TORKILD BIRKMOSE, SEGES


Andre forfrugterI ét forsøg med forfrugt sukkerroer er der opnået et højt grundudbytte og en stor respons for tilførsel af kvælstof. Kvælstofbehovet uden proteinkorrektion er beregnet til 168 kg pr. ha (se Tabelbilaget, tabel N3).

Vårbygsorter og stigende kvælstofmængderTre forsøg (et i 2019 og to i 2020) med stigende mæng-der kvælstof til vårbyg er gennemført i tre forskellige sorter for at undersøge, om marginaloptagelsen af kvæl-stof og kvælstofeffektiviteten varierer mellem sorterne. Forsøget indgår i et EU-projekt kaldet BARISTA med Kø-benhavns Universitet og udenlandske partnere, og det

skal give datagrundlag for kalibrering af vårbyg modulet i jord- og afgrødemodellen DAISY.

Forsøget i 2019 indikerede, at Laurikka havde en højere kvælstofoptagelse end de andre sorter. Dette resultat er imidlertid ikke genfundet i forsøgene 2020, hvor der ikke er fundet signifikante forskelle mellem de tre sorter (RGT Planter, KWS Irina og Laurikka) (se tabel 2). For de testede sorter er sammenhængen mellem behandling og N-udbytte stærk (se tabel 2). Der er ikke fundet sig-nifikante forskelle i kerneudbyttet mellem de tre sorter (se figur 1).

TABEL 1. Stigende mængder kvælstof til vårbyg. (N1, N2)

Vårbyg

2015-2019 2020

Kar. for lejesæd ved

høst1)

Procent råprotein i

kerne-tørstof

Udb. og merudb. hkg kerne pr. ha


høst1)


kerne-tørstof

Udbyttekg N i kerne

pr. ha

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha

Netto-merudb.

uden protein-korr., hkg

kerne pr. ha

Netto-merudb.

med protein-korr., hkg

kerne pr. ha2)

2020. Forfrugt kornAntal forsøg 35 35 35 4 4 4 4 4 4Grundgødet 0 9,8 40,0 0 8,6 50 42,6 - -40 N 1 9,8 13,2 0 8,8 68 14,0 10,7 10,480 N 1 10,5 21,2 0 9,9 87 21,9 16,2 17,1120 N 1 11,2 25,3 0 10,6 99 26,5 18,2 19,9160 N 2 11,8 26,9 2 11,2 112 30,7 19,8 22,6200 N 2 12,5 27,1 2 12,0 124 33,4 20,0 24,1LSD 10 9,6

2015-2019 2020Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 59 (15-100) 62 (34-100)Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 124 (46-240) 161 (102-240)Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 27,6 (4,7-58,0) 33,5 (18,6-49,1)Proteinkorrigeret optimum, kg N/ha 135 (57-204) 175 (124-240)Proteinindhold ved ikke-proteinkorrigeret optimum, pct. 11,1 (9,6-12,7) 11,5 (9,8-14,1)Proteinindhold ved proteinkorrigeret optimum, pct. 11,3 (9,7-12,9) 11,7 (10,3-13,6)Kvælstofnorm,ikke udbyttekorrigeet 138 (118-158) 134 (130-141)

Forfrugt gulerødderAntal forsøg 5 5 5 3 3 3 3 3 3Grundgødet 0 10,8 20,8 0 9,0 28 22,6 - -40 N 0 10,1 14,1 0 8,3 45 17,6 14,3 13,280 N 0 10,2 22,2 0 8,6 65 32,7 27,0 25,5120 N 0 10,6 30,8 0 8,6 76 42,4 34,1 32,2160 N 0 11,3 32,2 1 9,0 89 50,2 39,4 37,8200 N 0 11,9 35,5 2 9,7 98 51,3 38,0 37,5LSD 7 4,1

2015-2019 2020Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 49 (13-96) 51 (38-64)Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 161 (81-220) 183 (177-189)Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 35,6 (14,7-54,4) 51,5 (48,0-57,5)Proteinkorrigeret optimum, kg N/ha 161 (81-220) 183 (178-190)Proteinindhold ved ikke-proteinkorrigeret optimum, pct. 11,4 (10,0-12,6) 9,4 (8,3-10,3)Proteinindhold ved proteinkorrigeret optimum, pct. 11,3 (10,1-12,2) 9,4 (8,3-10,3)Kvælstofnorm, ikke udbyttekorrigeret 115 120



Kvælstof til havreI fem forsøg med stigende mængder kvælstof til havre er bestemt et kvælstofbehov på 120 og 125 kg kvælstof pr. ha henholdsvis med og uden korrektion for proteinind-hold. Se tabel 3.

I 2019 blev påbegyndt en forsøgsserie med stigende mængder kvælstof til havre efter, at der i en årrække ikke

var gennemført forsøg med denne opgave. Ældre forsøg viste, at kvælstofbehovet i havre er betydeligt mindre end i vårbyg.

Forsøgene i 2020 er fordelt på JB 3 til 7. Forfrugten har været korn i tre forsøg og vinterraps henholdsvis sukker-roer i ét forsøg. To af forsøgene er tildelt en betydelig

TABEL 2. Forsøg med kvælstof til 3 sorter af vårbyg. (N4)

SortGødnings-

niveau, kg N pr. ha

Pct. råprotein i

kerne

Udbytte, kg N i kerne

Udbytte, hkg kerne

2019-2020. 3 forsøgRGT Planet Ingen kvælstof 9,3 54 42,4RGT Planet 40 9,0 68 55,5RGT Planet 80 9,3 84 66,5RGT Planet 120 10,2 101 72,2RGT Planet 160 11,2 116 76,2RGT Planet 200 11,9 122 75,4Laurikka Ingen kvælstof 9,0 52 42,6Laurikka 40 9,2 74 59,6Laurikka 80 9,9 94 69,7Laurikka 120 10,7 109 74,8Laurikka 160 11,8 123 77,1Laurikka 200 12,5 129 76,3KWS Irina Ingen kvælstof 9,1 50 40,5KWS Irina 40 9,0 69 55,7KWS Irina 80 9,7 87 66,2KWS Irina 120 10,5 104 72,3KWS Irina 160 11,5 120 76,5KWS Irina 200 12,3 127 76,3LSD 3 2,1

40

45

50

55

60

65

70

75

80

0 50 100 150 200

Udb

ytte

, hk

g pr

. ha

Tilført, kg N pr. ha

Kvælstof til vårbygsorter

RGT PlanetLaurikkaKWS Irina

FIGUR 1. Sammenhæng mellem tilførsel af kvælstof og udbyt-te i tre vårbygsorter i tre forsøg i 2019-2020.

TABEL 3. Stigende mængder kvælstof til havre. (N5)

Havre

2019 2020


høst1)


kerne-tørstof

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha


høst1)


kerne-tørstof

Udbyttekg N i kerne

pr. ha

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha

Netto-merudb.


kerne pr. ha

Netto-merudb.


kerne pr. ha2)

2020. Forfrugt kornAntal forsøg 5 5 5 5 5 5 5 5Grundgødet 0 10,9 49,7 0 9,3 67 53,2 - -40 N 1 11,2 9,1 0 9,4 88 15,3 11,7 7,280 N 1 11,6 15,1 0 10,0 103 22,1 15,7 11,3120 N 2 11,6 17,5 0 10,8 121 29,4 20,3 11,1160 N 2 12,1 16,8 0 11,2 127 30,7 18,8 8,3200 N 2 12,5 17,7 0 11,8 132 29,2 14,6 7,2LSD 11 6,6

2019 2020Antal forsøg 5 5Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 52 (34-63) 67 (27-100)Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 101 (43-156) 120 (58-168)Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 18,9 (6,9-28,8) 30,1 (7,4-50,2)Proteinkorrigeret optimum, kg N/ha 104 (47-156) 125 (59,2-168)Proteinindhold ved ikke-proteinkorrigeret optimum, pct. 11,6 (11,0-112,0) 10,8 (9,8-11,5)Proteinindhold ved proteinkorrigeret optimum, pct. 11,6 (11,1-11,8) 10,8 (9,8-11,4)



kvælstofmængde i husdyrgødning i årene forud. Kvæl-stof er tildelt før såning.

Udbyttet i det grundgødede led er på samme niveau som i 2019, mens merudbyttet for kvælstoftildeling er betydeligt højere. Udbytteniveauet ligger i 2020 næsten 15 hkg over 2019. Proteinindholdet i kerne er betydeligt lavere end i 2019. Kvælstofbehovet er 19 kg kvælstof pr. ha højere i 2020 trods et højere N-min-indhold ved vækstsæsonens begyndelse.

Kvælstofbehovet er lavest i forsøget med vinterraps som forfrugt. I ét forsøg med forfrugt korn er udbytteniveau-et lavt, hvilket resulterer i et lavt kvælstofbehov. Kvæl-stofbehovet i 2019 og 2020 ligger på linje med behovet i de ældre forsøg og bekræfter, at havre har et relativt lavt kvælstofbehov sammenlignet med vårbyg.

Kvælstof til vinterbygI fem forsøg i vinterbyg på lerjord med korn som forfrugt er bestemt et kvælstofbehov på 165 og 192 kg pr. ha henholdsvis uden og med korrektion for proteinindhold. Se tabel 4. Det er et betydeligt højere kvælstofbehov end i årene forud. Kun ét af de fem forsøg er tildelt væ-sentlig mængder husdyrgødning i årene forud.

Alle forsøgsled bortset fra det ugødede er tildelt 50 kg kvælstof pr. ha medio marts. Resten af kvælstoffet er til-delt medio april.

Udbyttet uden tilførsel af kvælstof er betydeligt min-dre end i årene forud, mens merudbyttet for tilførsel af kvælstof er betydeligt højere. Proteinindholdet er ved samme kvælstofniveau ca. 0,6 procentenhed lavere end i årene før. Marginaloptagelsen af kvælstof i 2020 er beregnet til 44 procent sammenlignet med 38 procent i årene forud. Det viser, at der har været en høj udnyttelse af kvælstof i 2020.

Kvælstof til vinterhvedeI 11 forsøg med stigende mængder kvælstof til vinter-hvede med korn som forfrugt er der bestemt et kvæl-stofbehov på 221 og 230 kg kvælstof pr. ha henholdsvis med og uden korrektion for proteinindhold. Tilsvarende er der bestemt et kvælstofbehov i seks forsøg med for-frugt vinterraps på 209 og 216 kg og i to forsøg med alm. rajgræs som forfrugt på 231og 262 kg kvælstof pr. ha henholdsvis med og uden korrektion af afregningsprisen for protein.

Tidspunkter for tilførsel af kvælstof er fra og med 2019 ændret i forsøgene. I alle forsøgsled undtaget det grund-gødede led er der tilført 50 kg kvælstof pr. ha ved begyn-dende vækst i sidste halvdel af marts. I forsøgsled med

TABEL 4. Stigende mængder kvælstof til vinterbyg. (N6)

Vinterbyg

2015-2019 2020

Pct. råprotein i kerne-tørstof

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha


høst1)

Pct. råprotein i

kerne- tørstof

Udbytte,kg N i kerne

pr. ha

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha

Netto-merudb.


kerne pr. ha

Netto-merudb.


kerne pr. ha2)

2020. Forfrugt kornAntal forsøg 20 20 5 5 5 5 - -Grundgødet 9,2 39,7 0 8,4 33 28,9 - -50 N 9,0 15,0 0 8,3 58 21,8 17,9 17,9100 N 10,0 26,6 0 9,2 82 36,3 29,3 31,0150 N 11,4 31,3 1 10,5 102 42,4 32,2 37,1200 N 12,5 33,1 2 12,1 122 45,2 31,9 40,7LSD

2015-2019 2020N-min i rodzonen, kg N pr. ha 32 (13-66) 17 (5-38)Optimale N-mængder, kg N pr. ha 135 (0-203) 165 (139-185)Merudb. ved opt., hkg pr. ha 33,1 (0-77,6) 45,1 (30,9-58,0)Proteinindhold ved ikke-prot.korr. optimum 10,9 (6,6-13,2) 11,0 (9,1-12,3)Optimal N-mængde korr. for protein 157 (0-250) 192 (154-233)Proteinindhold ved prot.korr. optimum 11,8 (6,6-16,3) 12,0 (10,5-14,0Bekendtgørelsesnorm, kg N pr. ha 166 (133-203) 167 (139-178)



tilførsel af mere end 150 kg kvælstof pr. ha er kvælstoftil-førslen sket ad tre gange, og der er tilført 50 kg i stadium 37 medio maj. Resten er tilført i stadium 30 medio april. I forsøg før 2019 er vinterhveden i alle forsøgsled færdig-gødsket medio april.

Forfrugt kornForsøgene er gennemført på JB 4-7. Halvdelen af forsø-gene ligger på arealer, hvor der i de tidligere år er tilført husdyrgødning.

Før første gødningstildeling i marts er der målt et lidt lavere N-min-indhold i jorden end i de foregående år. Udbyttet uden tilførsel af kvælstof er lavere end i tidli-gere år. Det skyldes formentlig en beskeden optagelse i efteråret 2019 samt det lavere N-min-indhold. Udslaget for tilførsel af kvælstof er derimod betydeligt større end i tidligere år. Udbyttet ved tilførsel af den optimale kvæl-stofmængde er 101,2 hkg pr. ha eller næsten ti hkg stør-re end i de foregående år. Ved samme kvælstofniveau er proteinprocenten 0,4 procentenheder højere i 2020 end i foregående år. Det skyldes den høje marginaloptagelse af kvælstof i 2020.

Kvælstofbehovet uden proteinkorrektion er bestemt til 221 kg pr. ha eller 32 kg kvælstof pr. ha større end i årene forud. Med proteinkorrektion er kvælstofbehovet bestemt til 230 kg kvælstof pr. ha.

Udnyttelsen af det tilførte kvælstof (marginaloptagelsen i kerne) er beregnet til 55 procent ved en kvælstoftilfør-sel op til 200 kg pr. ha, hvilket er betydeligt højere end i de foregående år.

Kvælstofudnyttelseseffektiviteten (NUE) udtrykker, hvor mange procent af det tilførte kvælstof, der er fjernet. I forsøgene beregnes NUE som bortførslen med kerne i forhold til tilført kvælstof i handelsgødning. Af figur 3 fremgår det, at NUE falder med stigende mængder tilført kvælstof. Ved en optimal kvælstofmængde i ni-veauet 200 kg kvælstof pr. ha er NUE 80 procent. NUE er ligesom marginaloptagelsen højere end i de foregående år. Mens marginaloptagelsen af kvælstof udtrykker ef-fekten af kvælstof på kort sigt, udtrykker NUE effekten på længere sigt.

Forfrugt vinterrapsFem forsøg er gennemført på JB 4-6. Ved vækstsæsonens begyndelse er målt et lidt højere N-min-indhold i jorden end i årene forud. Udbyttet uden tilførsel af kvælstof er på niveau med året før, men udslaget for tilførsel af kvæl-stof er betydeligt større. Der er ikke observeret lejesæd i forsøgene. Proteinindholdet ligger i 2020 på linje med de foregående år.

Kvælstofbehovet er beregnet til 209 og 216 kg kvælstof pr. ha henholdsvis med og uden proteinkorrektion.

5678910111213141516

0102030405060708090

100110

0 100 200 300

Pct

. pro

tein

Hkg

pr.

ha


Vinterhvede - 2020, Kvælstof

UdbytteNettoudbytte, u.proteinNettoudbytte m. proteinProteinPoly. (Udbytte)Poly. (Nettoudbytte, u.protein)Poly. (Nettoudbytte m. protein)Poly. (Protein)

UdbytteNettoudbytte u. proteinNettoudbytte m. proteinProtein

Kvælstoftilførsel, kg N pr. ha200100

FIGUR 2. Udbytter, nettoudbytte og proteinindhold i 11 forsøg i vinterhvede med forfrugt korn i 2020.

2015-19y = 0,47x + 52,5

2020y = 0,55x + 51,7

020406080

100120140160180

0 50 100 150 200 250 300

Kg

N o

ptag

et, p

ct. N

UE

Kg N tilført

Marginaloptagelse og NUE

Kvælstofoptagelse 2015-19Kvælstofoptagelse 2020N-effektivitet 2020

FIGUR 3. Marginaludnyttelse og kvælstofudnyttelseseffektivi-tet (NUE) i vinterhvede i 2020 og foregående år.


TABEL 5. Stigende mængder kvælstof til vinterhvede. (N7, N8, N9, N10)

Vinterhvede

2015-2019 2020

Kar. for lejesæd

ved høst1)


kerne-tørstof

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha

Kar. for lejesæd

ved høst1)

Procent råprotein i kernetør-

stof

Udbyttekg N i kerne

pr. ha

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha

Netto-merudb.


kerne pr. ha

Netto-merudb.


kerne pr. ha2)

2020. Forfrugt kornAntal forsøg 66 66 66 11 11 11 11 11 11Grundgødet 0 8,1 43,2 0 8,4 50 39,8 - -50 N 0 8,0 19,5 0 8,1 80 26,3 22,8 22,4100 N 0 8,6 35,4 0 8,8 109 42,6 36,2 36,8150 N 0 9,6 43,9 0 9,9 135 52,3 42,9 45,5200 N 1 10,6 47,6 0 11,0 161 57,8 45,5 50,5250 N 2 11,4 47,8 0 11,7 175 60,7 45,6 52,0300 N 2 12,1 46,5 0 12,4 187 61,8 43,7 51,5LSD 10 5,2

2015-2019 2020Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 34 (13-100) 26 (8-82)Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 189 (98-272) 221 (197-243)Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 48,7 (20,2-78,4) 61,4 (44,2-82,6)Proteinindhold ved ikke-proteinkorrigeret optimum, pct. 10,2 (8,1-11,5) 11,1 (9,9-12,2)Proteinkorrigeret optimum, kg N/ha 208 (120-300) 230 (207-297)Proteinindhold ved proteinkorrigeret optimum, pct. 10,6 (8,2-14,0) 11,3 (10,1-13,5)Bekendtgørelsesnorm, kg N/ha 197 (150-229) 205 (175-220)

Forfrugt vinterrapsAntal forsøg 35 35 35 6 6 6 6 6 6Grundgødet 0 8,4 49,2 0 8,3 63 51,4 - -50 N 0 8,3 20,6 0 8,3 84 16,4 12,9 12,9100 N 0 9,2 35,0 0 9,0 118 35,8 29,4 30,7150 N 1 10,0 42,3 0 10,2 145 43,3 34,0 37,6200 N 2 11,1 43,9 0 10,7 158 47,4 35,1 39,9250 N 3 11,6 42,9 0 11,7 176 49,6 34,5 41,2300 N 2 12,1 43,6 0 12,0 180 49,1 31,1 38,4LSD 11 6,0

2015-2019 2020Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 37 (9-100) 30 (5-100)Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 170 (119-256) 209 (181-230)Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 45,1 (27,5-91,0) 49,4 (39,4-56,5)Proteinindhold ved ikke-proteinkorrigeret optimum, pct. 10,3 (8,7-12,2) 11,0 (10,4-11,6)Proteinkorrigeret optimum, kg N/ha 191 (119-300) 216 (187-233)Proteinindhold ved proteinkorrigeret optimum, pct. 10,8 (8,8-13,4 11,2 (10,5-11,8)Bekendtgørelsesnorm, kg N/ha 166 (127-229) 175 (155-193)

2020 2020Forfrugt Konservesært Frøgræs (Alm.rajgræs)Antal forsøg 1 1 1 2 2 2 2 2 2Grundgødet 0 7,6 47,1 0 8,7 54 41,750 N 0 7,2 31,6 0 8,1 78 22,6 19,0 18,3100 N 0 7,9 57,8 0 8,6 113 46,8 40,4 40,2150 N 0 8,4 69,5 0 9,4 141 58,8 49,4 50,8200 N 0 10,0 76,9 0 10,4 163 63,7 51,5 54,9250 N 0 10,9 81,2 0 11,1 188 71,9 56,7 62,1300 N 0 11,5 82,8 0 11,4 188 68,5 50,5 56,4LSD 3,2 19 14,7

2020 2020Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 12 29 (17-40)Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 230 231 (230-233)Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 82,7 69,3 (59,0-79,5)Proteinindhold ved ikke proteinkorrigeret optimum, pct. 10,3 10,9 (10,7-11,1)Proteinkorrigeret optimum, kg N/ha 236 262 (255-270Proteinindhold ved proteinkorrigeret optimum, pct. 10,4 11,7 (11,6-11,8)Bekendtgørelsesnorm, kg N/ha 184 193 (192-193)



Andre forfrugterI to forsøg med forfrugt alm. rajgræs til frø på JB 5-6 er opnået et særdeles stort udslag for tilført kvælstof. Kvæl-stofbehovet er beregnet til henholdsvis 231 og 266 kg kvælstof uden og med proteinkorrektion. Forsøgene viser, at der kan være et stort kvælstofbehov efter alm. rajgræs.

I ét forsøg med konservesært som forfrugt er der et højt udbytte i det grundgødede forsøgsled og et meget stort merudbytte for tilførsel af kvælstof, bestemt en optimal kvælstofmængde på 230 kg kvælstof pr. ha uden prote-inkorrektion.

Kvælstofbehov i vinterhvede med forskellige såtidspunkterErfaringer viser, at tidlig såning af vinterhvede reducerer N-min i efteråret og udvaskning fra rodzonen sammen-lignet med senere såning, fordi der er en meroptagelse af kvælstof ved tidlig såning. Med en øget kvælstofop-tagelse i efteråret er det sandsynligt, at kvælstofbehovet om foråret er mindre, og at kvælstoftildelingen kan redu-ceres uden udbyttetab.

For at undersøge om forårstildelingen af kvælstof til vin-terhvede kan reduceres ved tidlig såning, er der i 2020 gennemført tre forsøg med vinterhvede sået på to for-skellige tidspunkter. Vinterhveden er tildelt stigende

kvælstofmængder i foråret. Resultater fremgår af tabel 6.

Efteråret 2019 har været præget af våde forhold, og kun i et forsøg er der forskel på kvælstofoptagelsen mellem vinterhvede sået henholdsvis tidligt, ultimo august og til normal tid, medio september. Dette afspejles ligeledes i N-min-indholdet i jorden som gennemsnit af de tre for-søg, da der ikke er forskel på N-min-indholdet mellem tidlig såning og såning til normal tid. Kun i forsøget med en forskel i kvælstofoptagelsen har tidlig såning reduce-ret N-min-indholdet. I samme forsøg er optimum bereg-net 29 kg kvælstof pr. ha lavere ved tidlig såning end ved såning til normal tid, hvilket indikerer, at man ved høje N-optagelser i vinterhvede i efteråret kan reducere kvæl-stofmængden i foråret.

Der er ikke forskel på udbytterne mellem vinterhvede sået henholdsvis tidligt og til normal tid. I et forsøg er der udbyttetab ved tidlig såning, hvilket kan skyldes, at der er registreret havrerødsot, mest udbredt ved tidlig såning.

Forsøgene indikerer, at våde forhold omkring etablering af vinterhvede kan hæmme biomasseproduktionen i ef-teråret på trods af tidlig etablering. Kun hvis der er en reel øgning i biomassen i efteråret, kan kvælstoftilde-lingen reduceres i foråret. Derfor er det nødvendigt at vurdere biomassen i efteråret, hvilket kan automatiseres

30

40

50

60

70

80

90

100

110

0 100 200 300

Hkg

pr.

ha


Kvælstof til vinterhvede 2020 og 2015-19

Poly. (Forfrug 2020 korn)Poly. (Forfrugt 2020 Vinterraps)Poly. (2015-19 forfrugt korn)Poly. (2015-2019 forfrugt vinterraps)

Forfrugt 2020, kornForfrugt 2020, vinterraps2015-19 forfrugt korn2015-19 forfrugt vinterraps

FIGUR 4. Udbytter ved stigende kvælstoftilførsel til vinter-hvede 2020 og 2015-2019 med forfrugt korn og forfrugt vin-terraps.

TABEL 6. Udbytte i vinterhvede sået henholdvis tidligt og til normal tid med forskellige kvælstoftildelinger. (N11)

Vinterhvede

N-op-tagelse, primo

novem-ber

NDVI, drone,

novem-ber

N-min, primo

novem-ber

(0-100 cm), kg N pr. ha

Procent råpro-tein i kerne-tørstof


Udb. og merud-bytte,

hkg kerne pr. ha

2020. 2 fs.1) 3 fs. 3 fs. 3 fs. 3 fs. 3 fs.Kvælstoftildeling

0 kg N pr. ha

- 0,5 -

9,1 78 56,8100 kg N pr. ha 9,3 125 33,4150 kg N pr. ha 10,2 151 42,8200 kg N pr. ha 10,7 161 44,3250 kg N pr. ha 11,5 179 47,2LSD 25 9,1

SåtidspunktTidlig 11 0,58 40 10,3 140 90,0Normal 4 0,40 44 10,1 137 0,6LSD ns ns

1) Der blev kun målt kvælstofoptagelse i to af tre forsøg, da det blev vurderet, at plantemassen i det sidste forsøg var så lav ved begge såtider, at der ikke kunne udtages planteprøver.


med satellitmålinger af den enkelte mark. SEGES arbej-der derfor på at indarbejde en model i gødningsplanmo-dulet i MarkOnline, som ved hjælp af satellitbilleder kan estimere biomassen i vintersæd i efteråret og korrigere kvælstofbehovet det følgende forår.

Kvælstof til vinterrugI fire forsøg med stigende mængder kvælstof til vinter-rug er bestemt et kvælstofbehov på 144 og 159 kg kvæl-stof pr. ha henholdsvis uden og med korrektion for pro-teinindhold. Se tabel 7.

Forsøgene er fordelt på JB 3-4, og forfrugten har været vinterrug i to forsøg og majshelsæd og markært i ét for-søg hver. To af de fire forsøg blev tildelt husdyrgødning i de foregående år. Kvælstof er bortset fra det ugødede forsøgsled tildelt med 40 kg pr. ha ultimo marts og re-sten medio april.

Både udbyttet uden tilførsel af kvælstof og merudbyt-tet for tildeling af kvælstof er betydeligt højere end i de foregående år. Udbyttet ved tilførsel af den optimale kvælstofmængde er 95,1 hkg pr. ha eller næsten 17 hkg højere end i foregående år. Til trods for det høje udbyt-teniveau er kvælstofbehovet kun 3 til 7 kg kvælstof pr. ha højere end i årene forud. Marginaloptagelsen af kvæl-stof i kerne er beregnet til 36 procent mod kun 31 pro-

cent i de foregående år. Marginaloptagelsen af kvælstof i vinterrug er således lav i forhold til i vinterhvede. Den samlede kvælstofudnyttelse i vinterrug er alligevel god, for optagelsen i det grundgødede forsøgsled er høj. Ved tilførsel af 160 kg kvælstof pr. ha er kvælstofudnyttelses-effektiviteten (NUE) beregnet til 80 procent.

Kvælstof til vinterrapsI fire forsøg i vinterraps på lerjord er den optimale kvæl-stofmængde for kvælstof tilført om foråret bestemt til 174 kg kvælstof pr. ha. I ét forsøg er ikke tilført kvælstof om efteråret. To af forsøgene er tilført 30-40 kg kvæl-stof pr. ha i handelsgødning om efteråret, og ét af disse forsøg er desuden tilført ca. 120 kg totalkvælstof pr. ha i svinegylle. Forsøgene er sået mellem 4. og 20. august. Udviklingen af vinterrapsen har i efteråret 2019 på grund af de klimatiske forhold været dårligere end nor-malt. Ud fra NDVI-værdier for markerne om efteråret, hvor forsøgene har været placeret, fremgår det, at NDVI mættes i løbet af efteråret, hvilket viser, at vinterrapsen ved indgangen til vinteren har været rimeligt udviklet. Ved vækstperiodens begyndelse i foråret har mængden af tilgængeligt kvælstof i rodzonen (N-min) været på ni-veau med normalt.

TABEL 7. Stigende mængder kvælstof til vinterrug. (N12)

Vinterrug

2015-19 2020

Kar. for lejesæd

ved høst1)


kerne-tørstof

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha

Kar. for lejesæd

ved høst1)


kerne-tørstof

Udbyttekg N i kerne

pr. ha

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha

Netto-merudb.


kerne pr. ha

Netto-merudb.


kerne pr. ha2)

2020. Forfrugt kornAntal forsøg 17 17 17 4 4 4 4 4 4Grundgødet 0 8,2 41,4 0 8,3 56 50,040 N 0 7,6 17,7 0 7,9 75 19,8 16,2 15,680 N 1 7,9 31,0 0 8,1 92 33,6 27,3 26,9120 N 1 8,4 38,6 0 8,9 111 42,1 32,9 34,2160 N 2 9,1 40,7 1 9,8 127 45,3 33,3 36,7200 N 2 9,6 43,4 1 10,4 133 43,5 28,8 33,5LSD 13 6,1

2015-2019 2020Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 26 (10-98) 9 (4-11)Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 141 (69-223) 144 (133-156)Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 36,9 (8,5-64,0) 45,1 (37,9-58,7)Proteinkorrigeret optimum, kg N/ha 9,0 (7,5-11,3) 9,2 (8,7-10,2)Proteinindhold ved ikke-proteinkorrigeret optimum, pct. 152 (73-248) 159 (142-180)Proteinindhold ved proteinkorrigeret optimum, pct. 9,2 (7,7-11,9) 9,6 (8,8-10,5)

151 (125-166) 147 (139-155)1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd.2) Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 2,33 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg.


Udbyttet i det grundgødede forsøgsled er på niveau med de foregående år, mens merudbyttet for tildeling af kvælstof er betydeligt større. Kvælstofbehovet er der-for større end i foregående år. I forsøget med tilførsel af både 120 kg totalkvælstof i svinegylle og handelsgød-ning om efteråret er kvælstofbehovet om foråret kun 87 kg kvælstof pr. ha. Den store kvælstoftilførsel om efter-året afspejles ikke i et højt N-min-indhold om foråret.

Sammendrag af forsøg med stigende mængder kvælstof i 2020Generelt viser forsøgene med stigende mængder kvæl-stof i 2020 et betydeligt større kvælstofbehov end nor-malt. N-min-indholdet har været mindre end normalt, hvilket bekræfter, at kvælstofprognosen har været retvi-sende. Udbyttet i de grundgødede forsøgsled ligger på

niveau med de foregående år. Merudbytterne for tilfør-sel af kvælstof er meget store i 2020, og udbytteniveauet er generelt højt. Se tabel 9.

Oversigt over forsøg med stigende mængder kvælstofI tabel 10 ses et sammendrag af flere års forsøg med kvælstof til forskellige afgrøder. For alle år er kvælstof-behovet beregnet ved de priser for afgrøder og kvæl-stof, som er angivet sidst i Oversigt over Landsforsøgene 2020. Hvis prisrelationerne ændres, så der skal avles 1 kg korn mere for at ”betale” 1 kg kvælstof, falder den økonomisk optimale kvælstofmængde med cirka fem kg kvælstof pr. ha. For grovfoder er værdien af protein generelt indregnet i kvælstofbehovet, mens det ikke er relevant i vinterraps, frøgræs, kartofler og sukkerroer. Hvis protein i korn har en værdi svarende til 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg, stiger den optimale kvæl-stofmængde med 25-30 kg kvælstof pr. ha i forhold til uden korrektion for proteinindhold.

For afgrøder, hvor der er tilstrækkeligt mange forsøg, er der anvendt de seneste ti års forsøg, mens der for andre afgrøder er anvendt forsøg fra en længere årrække.

Hvor der er tilstrækkeligt mange forsøg, er de opdelt efter forfrugt, jordtype og tilførsel af husdyrgødning til forsøgsarealet de foregående år. Der er ikke tilført hus-dyrgødning til forsøgsafgrøden bortset fra vinterraps, hvor der kan være tilført en vis mængde om efteråret. Der kan også være tilført op til 20 kg kvælstof pr. ha om efteråret i vintersæd.

Jordtypen har stor indflydelse på udbyttet, men i langt mindre grad på kvælstofbehovet. Det skyldes, at det ge-

TABEL 8. Stigende mængder kvælstof til vinterraps om for-året. (N13)

Vinterraps

2015-2019 2020

Leje-sæd

v. høst (0-10)1)

Udb. og mer-

udb. hkg frø pr. ha

Leje-sæd

v. høst (0-10)1)

Pct. olie i frø

Udb. og mer-

udb. hkg frø pr. ha

Netto-mer-

udbytte hkg frø pr. ha

Antal forsøg 15 15 4 4 4 41. Grundgødet 0 31,2 0 52,2 31,62. 50 kg N forår 0 5,5 0 51,6 6,7 5,43. 100 kg N forår 0 9,0 0 51,0 13,1 10,84. 150 kg N forår 0 11,5 0 49,3 17,3 14,05. 200 kg N forår 0 12,4 0 48,6 18,5 14,26. 250 kg N forår 0 13,2 0 47,9 18,8 13,6LSD 5,5

2015-2019 2020N-min i rodzonen 37 (15-53) 37 (11-83)Optimal N forår, kg pr. ha 152 (0-284) 174 (87-222)Merudbytte for optimal N, hkg/ha 12,7 (0-35,2) 19,5 (7,2-32,3)

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd.

TABEL 9. Stigende mængder kvælstof i 2020 sammenlignet med 2019.

Afgrøde

2020 2019

Antal forsøg

N-min, kg /ha

Udbytte, ugødet, hkg pr.

ha

Mer-udbytte v. opti-mum,

hkg/ha

Protein i kerne ved op-timum, procent

Opti-mum, uden

protein-korrek-tion, kg

N/ha

Opti-mum m. protein-korrek-tion, kg

N/ha

Antal forsøg

N-min, kg /ha

Udbytte, ugødet, hkg pr.

ha

Mer-udbytte v. opti-mum,

hkg/ha

Protein i kerne ved op-timum, procent

Opti-mum, uden


N/ha

Opti-mum, med


N/ha

2020.Vårbyg 4 62 42,6 33,5 11,5 161 175 6 57 52,7 25,7 10,9 119 138Havre 5 67 53,2 30,1 10,8 120 125 5 52 49,4 18,9 11,6 101 104Vinterbyg 5 17 28,9 45,1 11,0 165 192 6 39 51,5 30,4 11,6 125 154Vinterhvede 20 27 43,0 59,7 11,0 219 229 21 40 56,6 41,4 10,4 170 196Vinterrug 4 9 50,0 45,1 9,2 144 159 4 20 52,7 24,8 8,8 100 116Vinterraps 4 37 31,6 19,5 - 174 - 4 41 43,7 8,6 - 114 -


TABEL 10. Optimale kvælstofmængder med og uden hensyntagen til proteinindholdet.

Afgrøde Periode for forsøg Forfrugt JB nr.

Hus-dyr-gød-

ning i sæd-

skiftet

Antal forsøg

N-minkg N

pr. ha

Udb. og merudb., hkg pr. ha Øko-nomisk

optimalt udbytte

hkg pr. ha

Økonomisk optimal

N-tilførsel uden prote-inkorrektionkg N pr. ha

Økonomisk optimal

N-tilførsel med prote-

inkorrektionkg N pr. ha

handelsgødning, kg N pr. ha

0 40 80 120 160 200

Vårbyg 2011-2020 Korn 1-4 Nej 10 37 43,3 13,4 20,8 25,4 27,4 29,1 72,8 145 162Vårbyg 2011-2020 Korn 1-4 Ja 11 37 33,9 12,6 19,8 25,3 25,9 26,4 60,5 124 141Vårbyg 2011-2020 Korn 5-6 Nej 10 76 43,6 11,3 19,3 22,0 23,5 23,4 67,2 117 128Vårbyg 2011-2020 Korn 5-6 ja 15 58 39,2 14,8 23,1 27,6 29,6 29,5 69,3 125 140Vårbyg 2011-2020 Korn 7-9 Nej 9 53 39,4 15,7 26,8 32,9 36,2 35,2 75,4 136 146Vårbyg 2011-2020 Sukkerroer 5-9 Nej 16 53 40,9 17,0 29,2 34,8 37,9 37,9 78,5 142 156Vårbyg 2011-2020 Sukkerroer 7-9 Nej 9 49 42,1 16,7 28,1 33,9 37,5 37,6 79,2 147 158Vårbyg 2000-2020 Kartofler 1-4 Nej 14 27 25,8 14,9 23,7 28,8 31,6 31,5 59,8 134 151Vårbyg 2000-2020 Majshelsæd 1-4 Nej 10 42 45,1 12,0 20,6 25,5 31,3 - 78,5 166 180Vårbyg 2000-2020 Kløvergræs 1-4 Nej 12 48 50,7 1,5 0,6 0,3 -1,7 - 53,4 26 34

Havre 2000-2020 Korn Alle Ja/nej 10 60 51,5 12,2 18,6 23,5 23,7 75,9 111

Vinterrug 2010-2020 Korn Alle Ja/nej 23 22 44,1 17,6 29,5 36,0 38,1 39,2 83,5 140 153

Handelsgødning, kg N pr. ha0 50 100 150 200 250

Vinterhvede 2011-2020 Korn 1-4 Nej 8 30 36,9 18,2 34,5 42,3 46,2 46,4 84,8 178 193Vinterhvede 2011-2020 Korn 1-4 Ja 28 31 36,5 18,4 34,5 41,9 42,5 41,5 80,4 167 181Vinterhvede 2011-2020 Korn 5-6 Nej 27 40 45,0 22,6 38,2 47,5 52,8 53,3 98,7 202 220Vinterhvede 2011-2020 Korn 5-6 ja 31 33 41,7 19,8 34,8 43,1 47,6 49,6 91,3 201 219Vinterhvede 2011-2020 Korn 7-9 Nej 23 35 43,8 20,9 38,6 49,2 54,9 57,1 100,4 210 225Vinterhvede 2011-2020 Korn 7-9 ja 12 36 46,5 19,9 33,4 40,2 41,8 43,3 89,4 177 201Vinterhvede 2011-2020 Raps 1-4 Ja/nej 34 26 45,4 19,0 33,2 38,3 38,6 36,4 85,9 153 168Vinterhvede 2011-2020 Raps 5-9 Nej 15 44 53,9 21,0 35,0 42,5 45,6 46,1 100,4 180 207Vinterhvede 2011-2020 Raps 5-9 Ja 14 45 56,0 19,8 33,2 40,2 41,7 42,4 100,0 176 198Vinterhvede 2011-2020 Bælgsæd 5-9 Ja/nej 9 42 58,7 19,9 35,6 44,4 48,6 49,3 109,1 190 208

Vinterbyg 2011-2020 Korn 1-4 Ja/nej 16 27 35,6 18,0 30,4 36,3 37,6 73,9 144 170Vinterbyg 2011-2020 Korn 5-9 Ja/nej 21 36 32,7 18,8 32,7 38,7 41,7 74,1 155 175

Triticale 1995-2020 Korn 1-4 Nej 30 28 24,3 14,6 24,0 27,2 27,2 28,0 53,0 142 165

Vinterraps1) Korn 1-4 Ja 11 37 32,0 4,2 8,1 10,3 11,6 12,0 43,9 161Vinterraps1) Korn 5-9 Ja 10 32 34,5 6,4 9,9 13,0 13,9 14,8 49,6 158

Udb. og merudb., kg frø pr. ha kg frø pr. ha0 50 100 150 200 250

Alm. rajgræs2) 2018-2020 Korn Alle Alle 10 - 873 638 1186 1475 1550 1662 2.348 206 -

0 20 40 60Rødsvingel2), 3) Alle 1-9 Ja/nej 19 1.040 86 137 181 1.229 46

100 130 160 190Engrapgræs2) Alle 1-9 Ja/nej 10 1.129 110 140 113 1.306 110

Udb. og merudb., hkg sukker pr. ha hkg sukker pr. ha

Sukkerroer2) Alle 4-7 Ja/nej 12 97,5 23,4 31,9 34,4 33,2 130 92

Udb. og merudb., hkg stivelse pr. ha hkg knoldepr. ha0 50 100 150 200 250

Kartofler2) 2011-2020 Korn 1-4 Nej 16 39 77,2 17,6 30,8 39,4 43,6 43,3 122 200

Udbytte og merudb., afgrødeenh. pr. ha Afgrøde-enh.

pr. ha0 50 100 150 200 250

Majshelsæd4) 2010-2019 Korn 1-3 Ja 20 40 106,3 12,7 18,5 21,6 19,8 21,7 127,0 125Majshelsæd4) 2010-2019 Korn 4-9 Ja 8 46 86,9 11,1 14,2 16,0 16,2 11,8 104,2 128

1) Vinterraps: Efterårstilførsel af kvælstof ikke medregnet.2) Kopi fra Oversigt over Landsforsøgene 2013.3) Rødsvingel er tildelt cirka 60 kg kvælstof pr. ha om efteråret.4) Inklusive 20 kg N pr. ha i startgødning. Proteinkorrektion foretaget med 2,64 kr. pr. procentenhed protein.

193GØDSKNING KVÆLSTOFPROGNOSEN

nerelt større udbytte på lerjorde modsvares af et mindre kvælstoftab i løbet af vinteren og dermed højere N-min indhold i jorden ved begyndende vækst om foråret. Ge-nerelt er kvælstofbehovet fra 10 til 30 kg pr. ha lavere, hvor der er tilført husdyrgødning i årene forud. Der kan også iagttages en forfrugtsvirkning af bredbladede af-grøder bortset fra kartofler. Især virkningen af kløver-græs er betydelig.

Mange års forsøg med stigende mængder kvælstof har vist, at behovet varierer meget fra mark til mark. De vig-tigste faktorer ved fastsættelse af kvælstofbehovet er forfrugt, dyrkningshistorie inklusive tilførslen af husdyr-gødning i de tidligere år, udbytteniveauet og jordtypen. En mere præcis fastsættelse af kvælstofbehovet kan ske ud fra en bestemmelse af jordens N-min-indhold i det tidlige forår. Desuden kan forskellige plantesensorer give en indikation af behovet i den enkelte mark.

Kvælstofprognosen > CAMILLA LEMMING, SEGES

Kvælstofprognosen 2020 er baseret på målinger af N-min-indholdet i jorden på 135 marker i Kvadratnettet i februar 2020. Målingerne er sammenholdt med det gen-nemsnitlige N-min-indhold i jorden, målt i Kvadratnettet i perioden 2009 til 2019.

Kvælstofprognosen 2020 har vist et større kvælstofbe-hov end normalt. På lerjord har behovet været 10 kg pr. ha større end normalt og på sandjord 5-10 kg pr. ha stør-re end normalt, afhængigt af kommune. På grovsandet jord har behovet været det samme som normalt. Se tabel 11 og figur 5. På landsplan resulterede kvælstofprogno-sen i et behov, der var ca. 10.000 tons eller omkring 4 kg kvælstof pr. ha større end normalt. Det større kvæl-stofbehov skyldes, at nedbøren fra september 2019 til februar 2020 var større end normalt.

Kvælstofprognose for efterafgrøder og vinterrapsDen årlige kvælstofprognose baseres på N-min-målinger foretaget i marker med begrænset optagelse af kvælstof i vinterhalvåret. Dette er i praksis ubevoksede marker og marker bevokset med vintersæd. Lovgivningsmæssigt gælder kvælstofprognosen dog også for marker, hvor der har været efterafgrøder. Efterafgrøder vil imidlertid ofte have en betydelig optagelse af kvælstof i efteråret, som

kunne forventes at give et generelt lavt N-min-niveau med væsentligt mindre udsving fra år til år. Det samme forventes at være tilfældet for vinterraps.

I projektet SAT-N har SEGES undersøgt, i hvilket omfang kvælstofprognosen også fagligt set vil kunne udvides til at gælde for marker med stor optagelse af kvælstof i efteråret, det vil sige efterafgrøder og vinterraps. Det er herunder også undersøgt, om systematiske forskelle i op-tagelse af kvælstof om efteråret ville kunne indgå i kvæl-stofprognosen på linje med forskelle i N-min i februar.

I 2018, 2019 og 2020 er der i februar måned, sideløben-de med udtagelse til den lovbestemte kvælstofprogno-se, udtaget N-min-prøver i et antal marker med efteraf-grøder og vinterraps som efterårsbevoksning. Resultater af N-min-prøverne fremgår af tabel 12 sammen med N-min-resultater fra de ubevoksede marker og vintersæds-marker, der ligger til grund for kvælstofprognosen. For

TABEL 11. Kvælstofprognosen 2020. Prognosen angiver afvi-gelser fra det normale behov for tilførsel af kvælstof (kg kvæl-stof pr. ha). Områdeinddelingen fremgår af figur 5.

OmrådeGrovsand Finsand Lerjord

JB 1 og 3 JB 2 og 4 JB over 4

Område A 0 10 10Område B 0 5 10

Kvælstofprognosen 2020

Bornholm

Afvigelser, kg N pr. haOmråde Grovsand Finsand Lerjord

A 0 1010

B 0 105

10. marts 2020, SEGES, Plante & MiljøInnovation

JB 1+3 JB 2+4 JB over 4

FIGUR 5. Områdeinddeling til kvælstofprognosen 2020. Ind-delingen af landet i de to områder er foretaget på grundlag af afvigelsen i nedbøren i perioden fra september 2019 til februar 2020 i forhold til perioden 2009 til 2019.

194 GØDSKNING MULTISPEKTRALE BILLEDER OG KVÆLSTOFOPTAGELSE

efterafgrøder ligger forskellen mellem årene tæt op ad de forskelle, der ses for ubevokset/vintersæd. For vinter-raps er forskellene mellem årene mindre, men de følger dog mønsteret for ubevokset/vintersæd.

I efteråret forud for N-min-målingerne er der i de samme marker også målt kvælstofoptagelse i de to seneste år. Resultater heraf samt resultater af satellitmålt NDVI for alle årene, fremgår af tabel 13. Bemærk, at der i resulta-terne af kvælstofoptagelsen indgår lidt flere marker end til N-min-målingerne. Dette skyldes, at enkelte af mar-kerne ikke kunne N-min-prøvetages i februar. Forskellen fra 2019 til 2020 er -20 kg kvælstof pr. ha for efterafgrø-der og -18 kg for vinterraps. Optagelsen i vinterraps lig-ger i begge år cirka 30 kg kvælstof pr. ha over optagelsen i efterafgrøder, hvilket kan skyldes, at vinterrapsen er tilført gødning i efteråret.

Den overordnede konklusion er, at for efterafgrøder ser det ud til, at en kvælstofprognose kan baseres på forskel-le i N-min i februar, og at disse stort set følger forskellene for ubevoksede arealer og vintersædsarealer. Forskelle i kvælstofoptagelse mellem årene betyder mindre, fordi der kun forventes en beskeden eftervirkning af det op-tagne kvælstof. For vinterraps er forskellene i optagelsen mere betydende, og en prognose for vinterraps vil ikke alene kunne baseres på N-min-målinger.

Multispektrale billeder og kvælstofoptagelse

> METTE KRAMER LANGGAARD OG RASMUS EMIL JENSEN, SEGES

Droner, satellitter og traktormonteret/håndholdte sensorer måler lyset, som reflekteres fra afgrøden på marken. Målingerne kan omsættes til forskellige vege-tationsindekser, som er relateret til biomasse (udtrykt ved f.eks. NDVI eller NDRE). Variationen i biomasse kan anvendes til at graduere input som udsæd, næringsstof-fer og planteværn. Formålet med denne undersøgelse er at afdække, om multispektrale billeder fra blandt andet droner kan bruges til at bestemme kvælstofoptagelsen i vinterhvede og vårbyg gennem vækstsæsonen. Kvæl-stofoptagelsen i vinterhvede og vårbyg forventes at kunne bruges til at fastlægge restbehovet af kvælstof til afgrøden. I praksis anvendes ofte NDVI- eller NDRE-må-linger fra satellit. Satellitmålinger har dog ikke tilstræk-kelig opløselighed til at kunne anvendes i parcelforsøg, hvorfor der i forsøgene i stedet anvendes droner.

Multispektrale kameraer monteret på satellit eller drone måler ikke nødvendigvis samme bølgelængder/bånd-bredde eller i samme opløsning. Dronen, der anvendes i forsøgene, er monteret med et multispektralt kamera, som måler reflekterende lys i fem bånd. Se Oversigt over Landsforsøg 2018, side 198. Sentinel satellitterne måler 13 bånd fra 442 til 2.202 nm. Se Oversigt over Landsfor-

TABEL 12. N-min i 0-100 cm for jordprøver udtaget i februar måned efter forskellige efterårsbevoksninger.

Prognoseår

Vintersæd/ubevokset Efterafgrøder Vinterraps Nedbørssum foregående halvår

(sept-marts)Antal marker

N-min, kg N pr. ha Antal marker N-min,

kg N pr. ha Antal marker N-min, kg N pr. ha

2018 148 28 13 28 12 26 4462019 133 44 16 45 14 33 3312020 135 28 19 23 20 23 629Forskel 2019-2018 - 16 - 17 - 7 -Forskel 2020-2019 - -16 - -22 - -10 -

TABEL 13. Kvælstofoptagelse og NDVI i efteråret i marker med efterafgrøder og vinterraps.

Efterår

Efterafgrøder Vinterraps

Kvælstofoptagelse NDVI Kvælstofoptagelse NDVI

Antal marker

Kg N pr. ha

Antal marker

Maks. NDVI efterår

Antal marker Kg N pr. ha Antal

markerMaks. NDVI

efterår

2018 - - 13 0,68 - - 13 0,752019 17 40 17 0,92 18 69 18 0,852020 19 20 16 0,68 20 51 14 0,68

195GØDSKNING MULTISPEKTRALE BILLEDER OG KVÆLSTOFOPTAGELSE

søg 2019, side 186. Forsøg fra 2019 viser en god sam-menhæng mellem NDRE målt med drone og NDRE målt med satellit frem til mætning. NDRE målt med drone ligger dog konsekvent lavere. I praksis tyder det på, at re-sultater fra droneoverflyvninger i landsforsøg kan over-sættes til satellitmålinger i marken.

Målinger i vinterhvedeI 2020 er tre forsøg med stigende mængder kvælstof i vinterhvede overfløjet med drone påmonteret et mul-tispektralt kamera. Formålet med overflyvningerne har været at undersøge, om der er sammenhæng mellem kvælstofoptagelse i afgrøden målt ved planteklip og NDRE målt med drone. Forsøg fra 2018 viste, at kvæl-stofoptagelsen i vinterhvede i vækststadium 31-57 kan beregnes ud fra NDRE og vækststadium, mens forsøg fra 2019 viste, at kvælstofoptagelse i vinterhvede i vækst-stadium 30-39 kan beregnes ud fra NDRE alene uafhæn-gigt af vækststadium.

Forsøgene i 2020 er overfløjet op til syv gange gennem vækstsæsonen fra vækststadium 28-72. Første kvæl-stoftildeling er sket midt i marts (stadium 23-26), anden tildeling i begyndelse af/midt i april (stadium 30-31) og tredje tildeling midt i maj (stadium 33-37). Der er fore-taget planteklip i led 1-3, led 5, 9 og 12 i vækststadium 28-31, 31-32 og 37-39 for at bestemme biomasse og kvælstofindhold.

Figur 6 viser kvælstofoptagelsen i vinterhvede i vækst-stadium 28-57 som funktion af NDRE i 2018-2020. Der er god sammenhæng mellem NDRE målt med drone og kvælstofoptagelsen i afgrøden (R2 = 0,66). Figuren illu-strer også en klar sammenhæng mellem kvælstofopta-gelsen og NDRE alle år (R2=0,65-0,76). I praksis betyder det, at en droneoverflyvning i vinterhvede i stadium 28-57 kan vise, hvor meget kvælstof, afgrøden har optaget, hvorved de efterfølgende kvælstoftildelinger kan juste-res. Biomassemålinger fra tre år viser dog, at kvælstofop-tagelsen ved en NDRE på f.eks. 0,6 varierer med op til 16 kg kvælstof pr. ha mellem de tre forsøgsår. NDRE mættes omkring 0,6, hvilket betyder, at det herefter ikke er muligt at måle forskel på, om en afgrøde har optaget 40 eller 120 kg kvælstof pr. ha. Den samme tendens ses i alle år ved en NDRE over 0,6.

I 2018 viste en statistisk analyse, at kvælstofoptagelsen i vinterhvede kan beregnes uafhængig af lokalitet ud fra NDRE og vækststadium. En regressionsstatistisk ana-

lyse udført på data fra alle tre år viser derimod, at kvæl-stofoptaget i vinterhvede kan beregnes ud fra NDRE (p-værdi < 0,001) alene, og at modellen ikke forbedres ved at inkludere vækststadium og/eller graddage (p-værdi = 0,3-0,8). Analysen viser en spredning på 16 kg kvælstof pr. ha på sammenhængen.

2018-2020y = 7,24e3,90x

R² = 0,66

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

Kvæ

lsto

fopt

agel

se, k

g N

pr.

ha

NDRE

Sammenhæng mellem NDRE og kvælstofoptagelse i 2018-2020

2018 2019 2020

FIGUR 6. Kvælstofoptagelse i vinterhvede som funktion af NDRE fra vækststadium 28-57 i 2018-2020. Der er 42 observa-tioner fra tre forsøg i 2018 (003, 004 og 005), 36 observationer fra tre forsøg i 2019 (001, 002 og 003) og 26 observationer fra tre forsøg i 2020 (001, 002 og 003).

y = 0,99x + 3,45R² = 0,62

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180

Mål

t kvæ

lsto

fopt

agel

se,

kg N

pr.

ha

Beregnet kvælstofoptagelse, kg N pr. ha

Sammenhæng mellem målt og beregnet kvælstofoptagelse

FIGUR 7. Kvælstofoptagelse i vinterhvede i 2018-2019 målt ved planteklip fra vækststadium 28 til 57 som funktion af kvæl-stofoptagelse beregnet ud fra NDRE. Modellen er udviklet ud fra samme forsøgsdata, som den testes mod.

196 GØDSKNING TEST AF SVENSK PROTEIN PROGNOSE

Figur 7 viser den målte kvælstofoptagelse ved plante-klip som funktion af den beregnede kvælstofoptagelse for 2018-2020. Kvælstofoptagelse i kg kvælstof pr. ha = e^(1,98 + (3,90 x NDRE)). Modellen for kvælstofopta-gelse i vinterhvede er udviklet ud fra forsøgsdataene fra 2018-2020. Der er en god lineær sammenhæng mellem det målte og det beregnede kvælstofoptag (R2 = 0,62), men afvigelsen fra linjen stiger med kvælstofoptagelsen.

Kvælstofoptagelse i vinterhvede kan beregnes ud fra føl-gende formel:

> Kvælstofoptagelse i kg N pr. ha = 7,24 x e^(3,9 x NDRE)

Målinger i vårbygI 2019 er der gennemført et og i 2020 to forsøg med tre forskellige vårbygsorter. Der er generelt fundet en god sammenhæng mellem kvælstofoptagelsen målt ved planteklip og NDRE (se figur 8). Grundet variationen i data og mellem årene, står det endnu ikke klart om denne sammenhæng er sikker nok til at fungere i praksis til vurdering af vårbygs kvælstofoptagelse. Den svageste korrelation findes umiddelbart i de tidlige vækststadier, men dette skyldes i høj grad resultaterne fra forsøget i 2019.

Test af svensk protein-prognose

> METTE KRAMER LANGGAARD, SEGES

Siden 2019 har danske landmænd på CropSat.dk kunne tilgå en proteinprognose for vinterhvede, som er udvik-let af det svenske landbrugsuniversitet SLU. Modellen anvender satellitmålinger til at beregne proteinprogno-sen, og den er hvert år tilgængelig fra 25. juni. I 2020 er proteinprognosen testet under danske forhold i vinter-hvede og vårbyg.

Proteinprognosen er udviklet i vinterhvede på baggrund af svenske proteinanalyser fra 2017 og 2019. Prognosen inddeler marker i lav, medium og høj proteinindhold, men giver på nuværende tidspunkt ikke en forudsigelse af den faktiske proteinprocent i de tre zoner. I praksis kan landmanden anvende forudsigelsen til at høste par-tier i marken med forskellige proteinindhold. Dog skal det understreges, at funktionen i CropSat.dk på nuvæ-rende tidspunkt viser tre zoner i marken uafhængig af, om der er variation i marken eller ej. Derfor vil inddeling af marken i høst ikke give mening i praksis i marker, hvor variationen i proteinindholdet er lav.

Proteinprognosen anvender udvalgte spektrale bånd fra Sentinel 2-satellitter, hvor der indgår målinger fra to

KonklusionTre års forsøg med dronemålinger og planteklip i vinterhvede viser:

> En god sammenhæng mellem NDRE målt med drone og kvælstofoptaget i vinterhvede i vækst-stadium 28-57 (R2 = 0,66).

> At NDRE mættes omkring 0,6, hvorefter det ikke er muligt at måle forskel i kvælstofoptagelsen i vinterhvede.

> At NDRE er mere sensitiv overfor kvælstofopta-gelse i vinterhvede end NDVI.

> At kvælstofoptagelsen i vækststadium 28-57 kan beregnes ud fra NDRE alene med en spred-ning på modellen på gennemsnitlig 16 kg N pr. ha. I praksis betyder det, at en droneoverflyvning i vinterhvede i stadium 28-57 kan vise, hvor me-get kvælstof afgrøden har optaget, hvorved de efterfølgende kvælstoftildelinger kan justeres.

020406080

100120140160180200

0 0,2 0,4 0,6 0,8

Kvæ

lsto

fopt

ag, k

g N

pr.

ha

NDRE

Sammenhæng mellem NDRE og kvælstofoptag i vårbyg 2020

001 (2020) 002 (2020)002 (2019) Ekspon. (Alle)

y = 6,4e5,0x

R² = 0,84

FIGUR 8. Kvælstofoptagelse i vårbyg som funktion af NDRE i tre forsøg over to år (et i 2019 og to i 2020).

197GØDSKNING TEST AF SVENSK PROTEIN PROGNOSE

tidspunkter i vækstsæsonen; fra 10. maj til 30. maj og fra 25. juni til 5. juli. Herefter beregnes en proteinprocent for hver 10x10 meter, og marken grupperes i tre zoner.

I 2020 er proteinprognosen testet på otte marker med vinterhvede og syv marker med vårbyg ved Skive. SLU har udarbejdet en proteinprognose for de 15 marker ud fra satellitbilleder udvalgt i vækststadium 31 og 69-73. Markerne er inddelt i tre zoner med henholdsvis lavt, medium og højt estimeret proteinindhold. Inden høst har Teknologisk Institut i hver mark udtaget to kornprø-ver til analyse for proteinindhold i hver af de tre zoner. Se figur 9. Hver kornprøve består af fire delprøver udtaget i en radius af ca. 3 meter fra udtagningspunktet. Ved hver delprøve er der foretaget planteklip (50x50 cm) af hele afgrøden, som herefter er samlet til én prøve og tærsket på forsøgsmejetærsker, hvorefter kornet er analyseret.

Tabel 14 viser den målte proteinprocent i zonerne med estimeret lav (blå), medium (grøn) og høj (rød) protein-

indhold i otte vinterhvedemarker med forskellige jordty-per og sortsvalg. Proteinprocenten i flere marker (72-0, 76-0, 77-0,78-0 og 83-0) er højest i den røde zone og lavest i den blå zone, som estimeret af den svenske pro-teinprognose. Standardfejlen (SE) indikerer, at der ofte er signifikant forskel i proteinprocenten mellem zone ”lav” og ”høj” og ikke mellem alle tre zoner (ikke testet statistisk). Det betyder i praksis, at det kun er relevant at dele markerne op i to partier i stedet for tre ved høst. I mark 72-0 indikerer SE, at der er signifikant forskel i pro-teinprocenten mellem alle tre zoner. Resultaterne viser også, at prognosens inddeling af faste zoner ikke giver mening i praksis i marker uden variation i proteinindhol-det (mark 3-0, 9-0, 80-0 og 82-0).

Tabel 15 viser den målte proteinprocent i zonerne med estimeret lav (blå), medium (grøn) og høj (rød) prote-inindhold i syv vårbygmarker. På trods af, at protein-prognosen er udviklet i vinterhvede, ses den samme

FIGUR 9. Proteinprognosen i vinterhvede (mark 72-0) indde-ler marken i zoner (blå = lav estimeret proteinindhold, grøn = medium estimeret proteinindhold og rød =højt estimeret pro-teinindhold). Lilla stjerner illustrerer udtagningspunkter, hvor proteinprocenten er målt i marken.

TABEL 14. Test af den svenske proteinprognose i otte vinter-hvedemarker

Vinterhvede Areal, ha JB Sort

Målt proteinprocent af kernetørstof i zonerne lav,

middel og høj 1) SE2)

Lav Middel Høj

Mark 3-0 38 4 Kvium 10,0 10,0 9,8 0,1Mark 9-0 22 6 Kvium 8,6 8,7 8,6 0,1Mark 72-0 38 4 Chevignon 8,5 9,2 10,2 0,3Mark 76-0 6 4 Informer 9,4 9,8 10,6 0,3Mark 77-0, 78-0 10 4 Informer 9,8 9,9 10,0 0,2Mark 80-0 9 4 KWS Lilli 8,3 8,6 8,6 0,1Mark 82-0 18 4 KWS Lilli 8,5 8,3 8,6 0,1Mark 83-0 12 4 KWS Lilli 8,6 8,3 9,8 0,4

1) Den svenske proteinprognose inddeler marken i tre zoner med henholdvis lav, middel og høj estimeret proteinprocent.

2) SE (standardfejlen) = standardafvigelsen (SD)/ √(antal observationer).

TABEL 15. Test af den svenske proteinprognose i syv vårbyg-marker

Vårbyg Areal, ha JB Sort

Målt proteinprocent af kernetørstof i

zonerne lav, middel og høj 1) SE2)

Lav Middel Høj

Mark 30-0 26 6 RGT Planet 8,7 8,8 8,5 0,1Mark 40-0 17 4 RGT Planet 7,6 8,3 8,1 0,2Mark 41-0 11 6 RGT Planet 7,8 8,4 10,4 0,6Mark 44-0 9 4 RGT Planet 8,1 8,7 9,0 0,2Mark 45-0 9 4 RGT Planet 7,7 8,5 7,8 0,2Mark 62-0 16 6 RGT Planet 8,9 9,5 9,1 0,1Mark 65-0 9 4 RGT Planet 9,5 9,0 11,9 0,6

1) Den svenske proteinprognose inddeler marken i tre zoner med henholdvis lav, middel og høj estimeret proteinprocent.

2) SE (standardfejlen) = standardafvigelsen (SD)/ √(antal observationer)

198 GØDSKNING TEST AF UDBYTTEPROGNOSER

tendens i vårbyg som i vinterhvedemarkerne. Protein-procenten er ofte højest i den røde zone i forhold til den blå zone, og zoneinddelingen giver ikke mening i vårbyg-marker med lav variation i proteinprocent. Særligt i mark 41-0, 65-0 (se figur 10) og 44-0, hvor der er en betydelig variation i proteinindholdet, giver det størst mening at benytte prognosen til at høste partier med høj og lav proteinprocent.

Test af udbytteprognoser > METTE KRAMER LANGGAARD, SEGES

SEGES har i 2020 offentliggjort en udbytteprognose i vinterhvede (beta version) i CropManager.dk, som ud fra satellitbilleder estimerer udbyttet på marken gennem vækstsæsonen. Udbytteprognosen giver en forudsigelse medio april, medio maj, start juni og medio august før høst. Formålet med prognosen er blandt andet, at land-manden med tiden kan regulere kvælstofmængden til marken før anden og tredje kvælstoftildeling ud fra det forventede udbytte, estimeret af prognosen. I 2020 er den danske udbytteprognose og en udbytteprognose fra det australske firma FluroSat testet i vinterhvede.

FluroSat kombinerer satellitmålinger, vejrdata og dyrk-ningsoplysninger fra marken med afgrødevækstmodellen APSIM til at forudsige udbyttet i forskellige afgrøder. Før-ste version af den danske udbytteprognose er udviklet ud fra 106 marker med udbyttekort fra 2016 og/eller 2017. Den danske model anvender alene 13 spektrale bånd fra Sentinel 2-satellitterne samt vegetationsindeksene NDVI, NDRE og MSAVI2 til at forudsige udbyttet i vinterhvede på markniveau og indenfor marken. Modellen anvender satellitbilleder fra 1. marts og frem til de fire tidspunkter for prognosen fra medio april til medio august.

Udbytteprognoserne er i 2020 testet på syv vinterhvede-marker ved Skive. Landmanden har i høst målt udbytter-ne med mejetærskeren (New Holland fra 2016), og hver container er efterfølgende vejet på brovægt. De elektro-niske data fra mejetærskeren er oprenset via nyt soft-ware udviklet af Aarhus Universitet og SEGES, hvor f.eks. forsinkelser i flow er kompenseret for at gøre udbytte-kortene så valide som muligt. Til analyser på markniveau er prognoserne holdt op imod udbytter registreret på brovægt, mens udbytteregistreringer fra mejetærsker er anvendt til at teste, om prognoserne kan ramme va-riationen i udbytte indenfor marken. De gennemsnitlige markudbytter registreret med mejetærskeren stemmer godt overens med udbytterne registreret med brovægt (forskel på 0 til 0,6 ton pr. ha), hvilket tyder på veludført kalibrering af mejetærskeren.

Den danske udbytteprognose er ligeledes testet på målte udbytter, registreret i MarkOnline. Registrerede udbytter under 2 ton pr. ha er fjernet fra datasættet for at undgå fejlregistreringer, og der er kun valgt marker,

KonklusionTest af den svenske proteinprognose på danske vinterhvede- og vårbygmarker i 2020 viser, at pro-teinprognosen kan opdele marken i zoner med forskellige proteinindhold i marker med variation.

FIGUR 10. Proteinprognosen i vårbyg (mark 65-0) inddeler marken i 5 zoner fra blå = lav estimeret proteinindhold, grøn = medium estimeret proteinindhold og rød = højt estimeret pro-teinindhold. Lilla stjerner illustrerer udtagningspunkter, hvor proteinprocenten er målt i marken. Proteinprocenten i marken er målt i Zone 1, Zone 3 og Zone 5.

199GØDSKNING TEST AF UDBYTTEPROGNOSER

hvor der har været satellitbilleder nok til at generere fire udbytteprognoser gennem sæsonen. I alt omfatter datasættet 927 marker med registrerede udbytter på markniveau.

Figur 11 viser målt udbytte (brovægt) som funktion af udbyttet estimeret af udbytteprognoser i syv marker i 2020. Til venstre ses sammenhængen mellem målt ud-bytte og udbyttet estimeret af SEGES medio april, medio maj, primo juni og medio august. Den sidste forudsigelse fra 15. august er kun vist for to marker, da resten af mar-kerne var høstet på dette tidspunkt.

På markniveau ligger de målte udbytter fra 8,7 til 11,1 ton pr. ha. Medio april og medio maj rammer udbytte-prognosen fra SEGES betydeligt forbi det målte udbytte (afvigelse på 0,6 til 3,7 ton pr. ha), men forskellen mel-lem målt og estimeret udbytte mindskes gennem vækst-sæsonen. Prognosen estimerer højere udbytter, som vækstsæsonen skrider frem, og forudsigelsen bygger på flere data. Primo juni ses en bedre sammenhæng mellem målt og estimeret udbytte (R2 = 0,6), og medio august afviger udbytteprognosen med henholdsvis 0,3 og 0,4 ton pr. ha i forhold til det målte udbytte i de to marker med data.

Til højre ses sammenhængen mellem målt udbytte og udbyttet estimeret af FluroSat medio april, medio maj og primo juli. Forudsigelsen medio april ligger på 7,7 til 8,4

ton pr. ha for de syv marker uden at ændre sig betyde-ligt medio maj. Primo juli estimeres udbyttet højere, og modellen afviger med 0,3 til 2,6 ton pr. ha fra det målte udbytte.

På markniveau rammer FluroSat udbytteniveauet bedre medio april og medio maj end SEGES, men herefter ram-mer udbytteprognosen fra SEGES bedre det målte ni-veau og variationen mellem marker.

I praksis kan ingen af de to udbytteprognoser på nuvæ-rende tidspunkt anvendes til at justere kvælstofmæng-den til marken.

Figur 12 viser registrerede udbytter i Mark Online som funktion af udbyttet estimeret af SEGES medio april, medio maj, primo juni og medio august på 927 marker med vinterhvede. Det ses, at udbytteprognosen langt fra kan forudsige udbyttet på alle vinterhvedemarker, men der observeres en svag tendens til, at sammenhængen mellem målt og estimeret udbytte bliver bedre gen-nem sæsonen. Et nærmere kik på data viser, at udbytte-prognosen er mere nøjagtig på sandjord (JB1 og JB3) end på lerjord (data ikke vist).

For de syv vinterhvedemarker fra Skive er udbyttekort og prognoser fra SEGES og FluroSat ensrettet til 10x10 meter felter i marken for at teste, om udbytteprognose-modellerne kan ramme variationen i udbyttet indenfor

10-04-2020y = 1.29x + 0.58

R² = 0.12 10-05-2020y = -0.94x + 17.37

R² = 0.05

05-06-2020y = 1.71x - 4.87

R² = 0.61

6

7

8

9

10

11

12

6 7 8 9 10 11 12

Mål

t udb

ytte

via

bro

vægt

, ton

pr.

ha

Udbytteprognose SEGES, ton pr. ha

Sammenhæng mellem målt og forudsagt udbytte gennem vækstsæsonen

SEGES (10-04-2020) SEGES (10-05-2020)SEGES (05-06-2020) SEGES (15-08-2020)

15-04-2020y = -0.76x + 16.06

R² = 0.0415-05-2020

y = -0.82x + 16.56R² = 0.05

05-07-2020y = -0.27x + 12.19

R² = 0.01

6

7

8

9

10

11

12

6 7 8 9 10 11 12

Mål

t udb

ytte

via

bro

vægt

, ton

pr.

ha

Udbytteprognose FluroSat, ton pr. ha

Sammenhæng mellem målt og forudsagt udbytte gennem vækstsæsonen

FluroSat (15-04-2020) FluroSat (15-05-2020)FluroSat (05-07-2020)

FIGUR 11. Sammenhæng mellem målt udbytte (brovægt) og estimeret udbytte i syv vinterhvedemarker i 2020. Til venstre ses det målte udbytte som funktion af udbyttet estimeret af SEGES medio april, medio maj, primo juni og medio august. Til højre ses det målte udbytte som funktion af udbyttet estimeret af FluroSat medio april, medio maj og primo juli.


markerne. Figur 13 viser sammenhængen mellem målt udbytte (mejetærsker) og forudsagt udbytte i mark 76-0 for hver 10x10 meter af marken gennem vækstsæsonen.

Den danske udbytteprognose formår til en vis grad at forudsige variationen i udbyttet indenfor marken fra maj og frem. Udbytteprognosen fra FluroSat varierer meget

y = 0,08x + 7,68R² = 0,010

2

4

6

8

10

12

14

16

0 2 4 6 8 10 12 14 16

Mål

t udb

ytte

(M

ark

Onl

ine)

, to

n pr

. ha

Forudsagt udbytte, ton pr. ha

Sammenhæng mellem målt udbytte og forudsagt udbytte 10-04-2020

y = 0,18x + 6,66R² = 0,030

2

4

6

8

10

12

14

16

0 2 4 6 8 10 12 14 16

Mål

t udb

ytte

(M

ark

Onl

ine)

, to

n pr

. ha



y = 0,46x + 4,37R² = 0,15

0

2

4

6

8

10

12

14

16

0 2 4 6 8 10 12 14 16

Mål

t udb

ytte

(M

ark

Onl

ine)

, to

n pr

. ha



y = 0,63x + 2,19R² = 0,260

2

4

6

8

10

12

14

16

0 2 4 6 8 10 12 14 16

Mål

t udb

ytte

(M

ark

Onl

ine)

, to

n pr

. ha



FIGUR 12. Sammenhæng mellem registrerede udbytter i MarkOnline og udbyttet forudsagt af SEGES medio april, medio maj, primo juni og medio august. Datasættet består af 927 observationer på markniveau.

Konklusion og perspektivering > Ingen af de to udbytteprognoser rammer udbyttet på markniveau med nok præcision til, at kvælstofmængden

til marken ved anden (medio april) og tredje (medio maj) kvælstoftildeling kan reguleres ud fra det forudsagte udbytte.

> Den danske udbytteprognose er mere nøjagtig på sandjord end på lerjord. > Den danske udbytteprognose kan i nogen grad forudsige variationen i udbyttet indenfor marken, hvilket ikke

var muligt med den australske udbytteprognose. > Den danske udbytteprognose skal udbygges med udbytter fra flere vækstsæsonener og forskellige jordtyper

for at kunne forbedre forudsigelsen af udbytte på markniveau og indenfor marken.

201GØDSKNING TEST AF UDBYTTEPROGNOSER

y = 0,79x + 4,85R² = 0,26

0

2

4

6

8

10

12

14

16

0 2 4 6 8 10 12 14 16Mål

t udb

ytte

via

mej

etæ

rske

r, kg

pr.

ha

Udbytteprognose SEGES, kg pr. ha

Mark 76-0: Sammenhæng mellem målt udbytte og

udbytteprognose fra 10-04-2020

y = 43,8x - 358,9R² = 0,04

0

2

4

6

8

10

12

14

16

0 2 4 6 8 10 12 14 16Mål

t udb

ytte

via

mej

etæ

rske

r, kg

pr.

ha

Udbytteprognose Flurosat, kg pr. ha



y = 0,88x + 3547,6R² = 0,35

0

2

4

6

8

10

12

14

16

0 2 4 6 8 10 12 14 16Mål

t udb

ytte

via

mej

etæ

rske

r, kg

pr.

ha




y = 48,9x - 402,9R² = 0,04

0

2

4

6

8

10

12

14

16

0 2 4 6 8 10 12 14 16

Mål

t udb

ytte

via

mej

etæ

rske

r, kg

pr.

ha




y = 0,86x + 3503,8R² = 0,41

0

2

4

6

8

10

12

14

16

0 2 4 6 8 10 12 14 16Mål

t udb

ytte

via

mej

etæ

rske

r, kg

pr.

ha




y = 28,0x - 240,4R² = 0,04

0

2

4

6

8

10

12

14

16

0 2 4 6 8 10 12 14 16

Mål

t udb

ytte

via

mej

etæ

rske

r, kg

pr.

ha




FIGUR 13. Sammenhæng mellem målt udbytte (mejetærsker) og forudsagt udbytte i mark 76-0 medio april og medio maj. Til venstre ses den danske udbytteprognose og til højre udbytteprognosen fra FluroSat.


FIGUR 14. Variationen i mark 76-0 målt med mejetærsker (øverst), forudsagt af SEGES 10. maj 2020 (midt) og forudsagt af FluroSat 15. maj 2020 (nederst).

203GØDSKNING BESTEMMELSE AF KVÆLSTOF BEHOV

lidt indenfor marken, og kan ikke forudsige variationen i udbyttet indenfor marken. Se også figur 14.

Der arbejdes videre med udbytteprognosen i vinterhve-de i 2021.

Bestemmelse af kvælstof-behov

> LEIF KNUDSEN, SEGES

Bestemmelse af kvælstofbehov ud fra biomassemålinger i vinterhvedeI 2019 blev igangsat en udvikling af et værktøj kaldet N-Tool-Precise, der kan bestemme restbehovet for kvæl-stof ud fra satellitmålinger kombineret med jord- og dyrkningsdata. Projektet er støttet af GUDP-midler og af Promilleafgiftsfonden og løber fra 2019 til og med 2022. I projektet skal der gennemføres over 100 markforsøg i vinterhvede og vårbyg for at udvikle og afprøve model-len.

Grundtanken i modellen er, at landmanden til vinter-hvede tilfører 50 kg kvælstof pr. ha mindre end det for-ventede kvælstofbehov ved første og anden kvælstoftil-deling i marts og april. Hvor meget kvælstof, der yder-ligere skal tilføres, afgøres af satellitmålinger i stadium

37 medio maj kombineret med jord- og dyrkningsdata. Landmanden skal løbende kunne se restbehovet i de en-kelte marker online i sit gødningsplanlægningsprogram. Ud over at virke på markniveau skal modellen også virke på positionsniveau, så den kan anvendes til at graduere kvælstof indenfor marken.

I forsøgene måles vegetationsindeks med drone, fordi satellitter ikke måler med en tilstrækkelig opløsning til at kunne skelne mellem parcellerne. Senere oversættes dronemålinger til satellitmålinger.

I 2019 blev gennemført 20 forsøg i vinterhvede og 10 forsøg i vårbyg, mens der i 2020 er gennemført 19 for-søg i vinterhvede og seks forsøg i vårbyg. Forsøgene er gennemført med stigende mængder kvælstof og er målt med drone fra to til seks gange i vækstsæsonen. Ud fra dronemålinger er beregnet to forskellige vegetationsin-deks – NDVI og NDRE. I resultatopgørelsen er kun an-vendt NDRE, fordi sammenhængen til kvælstofoptagel-sen i litteraturen angives at være mest præcist for dette indeks.

Resultaterne af forsøgene med stigende mængder kvæl-stof er omtalt i afsnittet om stigende mængder kvælstof. Forskellige strategier for deling af kvælstof er omtalt i af-snittet ”Strategier for delt tilførsel af kvælstof”. Sammen-hængen mellem NDRE og kvælstofoptagelse i vinterhve-

TABEL 16. Udbytte og NDRE målinger i 20 forsøg i vinterhvede med droneoverflyvninger. (N14)

Kvælstof, medio marts,

kg N/ha

Kvælstof, medio april,

kg N/ha

Kvælstof, st. 37,

kg N/ha

Kvælstof tildelt min. 3 uger før måling i

april

NDRE april

Kvælstof tildelt min. 3 uger før måling i

april

NDRE medio maj

NDRE ca. 1. juni

Kar. for lejesæd

ved høst1)

Pct. rå- protein i kerne-tørstof

Udbyttekg N i kerne

pr. ha

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha

2020. 19 forsøg i vinterhvede0 0 0 0 0,29 0 0,33 0,34 0 8,4 55 44,3

50 0 0 50 0,37 50 0,46 0,47 0 8,1 82 23,450 50 0 50 0,38 100 0,52 0,54 0 8,8 114 42,250 100 0 50 0,39 150 0,53 0,57 0 9,8 140 51,450 100 50 50 150 0 10,8 162 56,550 150 50 50 0,38 200 0,55 0,59 0 11,6 180 60,050 200 50 50 0,39 250 0,55 0,59 0 12,1 188 60,0

100 200 0 100 0,41 300 0,57 0,61 0 11,9 188 61,3LSD 8 4,1

2019. 20 forsøg i vinterhvede0 0 0 0 0,37 0 0,46 0,46 0 8,3 70 56,4

50 0 0 50 0,43 50 0,55 0,55 1 8,3 95 20,450 50 0 50 0,44 100 0,60 0,61 1 9,1 119 31,850 100 0 50 0,44 150 0,62 0,64 1 10,2 143 38,150 100 50 50 0,44 150 0,62 0,65 2 11,2 162 40,550 150 50 50 0,44 200 0,63 0,66 3 11,9 172 40,250 200 50 50 0,44 250 0,64 0,66 3 12,6 175 37,2

100 200 0 100 0,49 300 0,65 0,67LSD 7 3,8

204 GØDSKNING BESTEMMELSE AF KVÆLSTOF BEHOV

de og vårbyg er omtalt i afsnittet ”Multispektrale billeder og kvælstofoptagelse”. I dette afsnit omtales alene fast-sættelse af kvælstofbehovet ud fra dronemålinger.

I tabel 16 fremgår resultatet af de 20 forsøg i vinterhve-de i 2019 og 19 forsøg i 2020.

Kvælstof er tilført på tre tidspunkter, første tilførsel gen-nemsnit 21. marts i 2019 og 19. marts i 2020, anden tilførsel i stadium 29-31 15. april begge år og 3. tilførsel i stadium 37 (i gennemsnit 14. maj i 2019 og 15. maj i 2020 med en variation fra 6. til 25. maj). Mellem 2. og 3 gødningstilførsel er der i gennemsnit gået 30 dage, hvor-for gødningsvirkningen af 2. kvælstoftilførsel forventes at være slået fuldt igennem ved dronemålinger før 3. kvælstoftilførsel. Antallet af dage mellem 2. og 3. tilfør-sel varierer fra 21 til 40.

Variation i kvælstofbehov mellem forsøgeneVariationen i kvælstofbehov mellem forsøgene og mel-lem årene fremgår af tabel 17. Kvælstofbehovet er 51 kg pr. ha større i 2020 end i 2019. Det større kvælstofbehov kan skyldes et mindre indhold af N-min i 2020 på 12 kg kvælstof pr. ha i forhold til 2019. Samtidig var vinterhve-den betydeligt mere udviklet i efteråret 2018 end i 2019, den nåede en NDVI på 0,62 i efteråret 2018, men kun en NDVI på 0,43 i efteråret 2019 på grund af det våde og kolde efterår. Også i stadium 37 var vinterhveden kraftigere i 2019 end i 2020, hvilket fremgår af NDRE-værdien.

Udbyttet af kvælstof i kerne og kerneudbyttet i det ugø-dede forsøgsled var betydeligt højere i 2019 end i 2020, fordi jorden stillede mere kvælstof til rådighed for afgrø-

den. Udbyttet ved optimal kvælstoftilførsel er derimod større i 2020 end i 2019 på grund af bedre klimatiske betingelser i vækstsæsonen. Således er merudbyttet for tilførsel af kvælstof i 2020 59,7 hkg pr. ha, mens det kun var 40,4 hkg pr. ha i 2019.

Variationen i den optimale kvælstofmængde mellem de enkelte forsøg var stor i 2019, og betydelig mindre i 2020. Samlet set over de to år har spredningen i den optimale kvælstofmængde været 38 kg kvælstof pr. ha (se figur 15).

NDRE-målingerI tre forsøg er gennemført dronemålinger syv gange fra medio april til slutningen af juni. Ved målingen midt i

TABEL 17. Kvælstofbehov i 2019 og 2020.

Nmin, forår, kg N/ha

NDVI efterår

NDRE 37, ved 150 kg

N/ha

Optimal kvælstof-mængde, kg N/ha1)

Kg N optaget i kerne, grundgødet

kg N/ha

Udbytte i grundgødet forsøgsled,

hkg/ha

Udbytte ved optimum,

hkg/ha

Høst 2019. 20 fs. 20 fs. 20 fs. 20 fs. 20 fs. 20 fs. 20 fs.Gennemsnit 40 0,69 0,62 164 70 56,4 96,8Spredning 21 0,15 0,06 35 15 12,2 11,8Minimum 12 0,45 0,52 95 46 35,0 77,5Maksimum 100 0,85 0,75 228 96 74,4 117,7

Høst 2020. 19 fs. 15 fs. 18 fs. 19 fs. 19 fs. 19 fs. 19 fs.Gennemsnit 28 0,43 0,54 215 55 44,3 104,0Spredning 25 0,24 0,09 17 17 13,1 18,8Minimum 8 0,00 0,41 177 31 29,1 100,0Maksimum 100 0,80 0,68 239 99 84,7 140,9

1) Optimal kvælstofmængde er beregnet uden hensyntagen til protein.

0

2

4

6

8

10

12An

tal f

orsø

g

Kvælstofbehov, kg N pr. ha

Variation i kvælstofbehov i vinterhvede

2019 2020

FIGUR 15. Variation i kvælstofbehov i 39 forsøg i vinterhvede 2019 og 2020.

205GØDSKNING BESTEMMELSE AF KVÆLSTOF BEHOV

april ses en tydelig forskel mellem det grundgødede for-søgsled og tilførsel af 50 kg kvælstof pr. ha medio marts. Se figur 16 og 17. Effekten af en yderligere tilførsel af kvælstof på dette tidspunkt er beskeden. I stadium 37 midt i maj, 30 dage efter gødningstilførsel medio april, kan måles forskel på 0, 100, 150 og 300 kg kvælstof pr. ha. Forskellen mellem forsøgsled tilført 100 eller 150 kg kvælstof pr. ha er dog beskeden, men alligevel signifi-kant i to ud af de tre forsøg. Forskellen forøges frem til først i juni, hvorefter NDRE er relativ konstant.

Udviklingen i kvælstofoptagelse kan beregnes ud fra sammenhængen mellem NDRE og kvælstofoptagelse fundet i forsøgene. Kvælstofoptagelsen fra midt i april til sidst i maj er næsten lineær med en optagelse på 1,22 kg kvælstof pr. dag.

Bestemmelse af kvælstofbehovet forventes at skulle foretages ud fra NDRE i stadium 37. Af figur 18 fremgår NDRE for forskellige kvælstofniveauer tilført senest me-dio april. NDRE stiger med stigende kvælstofmængde. Ved en tilførsel på over 200 kg kvælstof pr. ha kan der ikke ses stigning i NDRE. NDRE-værdierne i 2020 har lig-get markant under værdierne for 2019.

Kvælstofbehov beregnet ud fra kvælstofnormerFor hvert enkelt forsøg er beregnet den gældende kvæl-stofnorm. Normen er beregnet ud fra Landbrugsstyrel-sens normer for 2020/2021. I beregningen indgår effekt af forfrugt, eftervirkning af husdyrgødning og efterafgrø-der samt kvælstofprognosen. Beregningen er foretaget ved de aktuelt opnåede udbytter. I figur 19 fremgår det, at der er en relativ god sammenhæng mellem det bereg-nede behov ud fra normerne og det målte kvælstofbe-hov, selvom spredningen er stor (standardfejlen (RMSE) på sammenhængen er 25 kg pr. ha). Sammenhængen er stærkt signifikant (99,9 procent niveau).

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,815

-apr

22-a

pr

29-a

pr

06-m

aj

13-m

aj

20-m

aj

27-m

aj

03-ju

n

10-ju

n

17-ju

n

ND

RE

Vinterhvede - 2020, NDRE over tid

0 N 150 N 300 N 100 N

FIGUR 16. NDRE som funktion af tid for 0, 100, 150 og 300 kg kvælstof pr. ha tildelt senest medio april.

0102030405060708090

100

Opt

aget

kvæ

lsto

f, kg

pr.

ha

Vinterhvede - 2020, kvælstofoptagelse over tid

0 N 150 N 300 N 100 N

FIGUR 17. Beregnet optagelse af kvælstof i afgrøden frem til skridning.

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0 50 100 150 200 250 300

ND

RE

Tilført kg N pr. ha før stadie 30

Vinterhvede - 2019-20, NDRE i st. 37

NDRE 2020 NDRE 2019

FIGUR 18. NDRE som funktion af tilførsel af stigende kvælstof-mængder senest medio april.

206 GØDSKNING STORSKALAFORSØG MED KVÆLSTOF TIL MALTBYG

NDRE og kvælstofbehovIdéen i N-Tool-Precise er, at NDRE målt i stadium 37 før tredje tildeling af kvælstof skal indgå i bestemmelsen af restbehovet for kvælstof. Den statistiske analyser viser, at der er en stærk signifikant sammenhæng mellem NDRE, udbyttet og den optimale kvælstofmængde. Både NDRE og udbyttet er stærkt signifikante parametre (99,9 pro-cent). Der er anvendt det aktuelt opnåede udbytte, der er opnået ved tilførsel af den optimale kvælstofmængde

i hvert forsøg. Hver gang udbyttet forøges med 1 hkg pr. ha, forøges kvælstofbehovet med 1,24 kg kvælstof pr. ha. Det er en lidt mindre udbyttekorrektion end de 1,5 kg kvælstof pr. hkg, der anvendes ved indstilling af kvæl-stofnormerne. Tilsvarende falder kvælstofbehovet 29,7 kg kvælstof pr. ha ved en stigning i NDRE på 0,1 enhed i stadium 37. Den optimale kvælstofmængde forklares langt bedre ved at inddrage både det forventede udbyt-te og NDRE ved bestemmelsen end ved kun at anvende den ene af de to parametre.

Ved bestemmelse af kvælstofbehovet i stadium 37 er det vigtigt, at udbyttet kan forudsiges relativt præcist. I udviklingen af N-Tool-Precise forventes det at anvende den udbytteprognose, der er omtalt i afsnittet ”Test af udbytteprognoser”.

Variationen i kvælstofudbyttet i kerne ved høst i det grundgødede forsøgsled er signifikant korreleret til NDRE værdien for forsøgsleddet både i stadium 32 og 37. Det bekræfter, at NDRE-målingen kan anvendes til at bestemme, hvor meget kvælstof jorden stiller til rådig-hed for afgrøden (data ikke vist).

Sammenhæng mellem NDRE, udbytte og protein-indholdVariationen i udbytte og proteinindhold mellem 19 for-søg i vinterhvede i 2020 kan ikke forklares ud fra NDRE. Indenfor det enkelte forsøg er der en meget stærk sam-menhæng mellem NDRE i stadium 75 sidst i juni og udbyttet. Det samme er tilfældet for proteinindholdet (data er ikke vist).

Storskalaforsøg med kvælstof til maltbyg

> LEIF KNUDSEN, SEGES

To storskalaforsøg med kvælstof til maltbyg viser, at om-fordeling af kvælstof i stadium 32 – for at gøre protein-indholdet mere ensartet – kan ske ud fra måling af bio-masseindekset NDRE. Kvælstof tildelt før såning er mere effektivt end kvælstof tildelt i stadium 32. NDRE målt i stadium 75 har en god korrelation til proteinindholdet i kerne ved høst.

I regi af GUDP-projektet N-Tool-Precise er der i 2019 og 2020 gennemført to storskalaforsøg i maltbyg for at udvikle metoder til ud fra afgrødens vegetationsindeks

R² = 0,3447

50

100

150

200

250

300

50 100 150 200 250

Inds

tille

t n

orm

, kg

N p

r. ha

Målt optimal kvælstofmængde, kg N pr. ha

Indstillet norm for forsøg

FIGUR 19. Sammenhæng mellem kvælstofbehov ved bereg-ningsmetoden til indstilling af kvælstofnormer og det målte kvælstofbehov.

R² = 0,6163

50

100

150

200

250

50 100 150 200 250

Ber

egne

t, kg

N p

r. ha

Målt optimal kvælstofmængde, kg N pr. ha

Beregnet optimum fra NDRE og udbyttepotentiale

FIGUR 20. Sammenhæng mellem kvælstofbehov beregnet ud fra NDRE og udbytte og det målte kvælstofbehov.

207GØDSKNING STORSKALAFORSØG MED KVÆLSTOF TIL MALTBYG

at beregne, hvordan kvælstof i marken skal omfordeles i stadium 32 for at opnå et ensartet proteinindhold i afgrøden. Derudover undersøges, om målinger af ve-getationsindeks senere i vækstsæsonen kan beskrive variationen i proteinindhold i kerne ved høst i marken. Omfordeling i stadium 32 forudsætter, at der ved såning tilføres minimum 30 kg kvælstof pr. ha mindre end mar-kens forventede behov. Tidligere landsforsøg har vist, at deling af kvælstofmængden med tildeling af 30 kg pr. ha i stadium 32 og resten før såning giver samme udbytte som tildeling af hele kvælstofmængden før såning.

Begge forsøg i 2020 er anlagt på lerjord på Sjælland. Det er tilstræbt at lægge forsøgene i marker med stor varia-tion for at opnå store forskelle i biomasseindekset. For-søgene er anlagt med 32 gentagelser og dækker et areal på 70x400 meter. Ved såning først i april er placeret 60, 100 eller 140 kg kvælstof pr. ha i NS 27-4. Oven i hvert af kvælstofniveauerne før såning er der i stadium 32 den 27. maj tilført 0, 30 eller 60 kg kvælstof pr. ha i NS 27-4. I nogle få parceller har der ikke været tilstrækkeligt me-get korn i den udtagne kerneprøve til at måle protein. I opgørelsen er kun medtaget parceller, hvor der både er målt protein og udbytte.

Af tabel 18 fremgår det, at der er et betydeligt merud-bytte ved at øge kvælstofmængden ved såning fra 60 til 140 kg kvælstof pr. ha. Effekten af tilførsel af kvælstof i stadium 32 i 2020 er på næsten samme niveau som ved tilførsel af samme mængde kvælstof ved såning.

For ikke at få fradrag for et for højt eller lavt proteinind-hold ved afregning af maltbyg skal det ligge mellem 9,5 og 11,0 procent. I begge forsøg har kvælstofmængden helt afgørende indflydelse på proteinindholdet. Den til-stræbte proteinprocent rammes ved tilførsel af i alt 140 kg kvælstof pr. ha. Ved tilførsel før såning giver en ekstra tilførsel af 10 kg kvælstof en stigning i proteinprocenten på 0,2 enheder pr. 10 kg tilført kvælstof.

Biomasseindekset er målt i stadium 32 før anden gødsk-ning og igen i stadium 39, 49 og 71 ved droneoverflyv-ninger. Ud fra dronebillederne kan bestemmes to bio-masseindekser, nemlig NDVI og NDRE. Kun NDRE er omtalt i dette afsnit. Ved målingen i stadium 32 ses en tydelig effekt på NDRE af stigende mængder kvælstof før såning.

TABEL 18. Storskalaforsøg i maltbyg med gødskning efter biomasseindeks. (N16)

Kvælstof i NS 27-4

vedsåning,

kg N pr. ha

Kvælstof i NS 27-4 i

st. 32,kg N pr. ha

Antal parceller

NDRE, st. 32

NDRE st. 39

NDRE st.49

NDRE, st. 71

Råprotein, procent Udbytte, hkg/ha

I kerne-tørstof Spredning Kerne-

udbytte Spredning

Forsøg 00160 0 32 0,36 0,40 0,46 0,49 9,2 0,4 60,5 5,7

100 0 32 0,41 0,45 0,52 0,55 10,1 0,6 70,3 6,1140 0 32 0,44 0,49 0,56 0,58 10,9 0,7 75,3 8,060 30 32 0,35 0,40 0,47 0,53 9,5 0,6 65,9 5,4

100 30 31 0,40 0,45 0,53 0,57 10,4 0,7 72,5 5,4140 30 32 0,43 0,48 0,56 0,59 11,2 1,0 76,8 7,460 60 32 0,36 0,40 0,49 0,55 10,2 0,5 70,8 5,3

100 60 31 0,40 0,45 0,53 0,59 11,0 0,6 76,6 6,4140 60 31 0,43 0,49 0,57 0,61 11,7 0,8 79,7 7,7

LSD 1-2 2,0

Forsøg 00260 0 30 0,40 0,44 0,46 0,48 8,8 0,6 64,8 5,3

100 0 32 0,44 0,48 0,50 0,53 9,4 0,3 70,5 5,1140 0 32 0,47 0,51 0,53 0,58 10,3 0,5 78,3 4,760 30 32 0,40 0,44 0,48 0,52 9,3 0,5 69,4 5,1

100 30 32 0,44 0,48 0,52 0,56 9,9 0,4 71,8 5,1140 30 32 0,47 0,51 0,54 0,60 10,9 0,4 78,5 5,060 60 32 0,40 0,44 0,50 0,55 9,9 0,7 71,9 5,7

100 60 32 0,44 0,48 0,53 0,58 10,4 0,5 73,9 4,9140 60 32 0,47 0,51 0,55 0,61 11,4 0,6 78,8 3,9

LSD 1-2 1,8

208 GØDSKNING STORSKALAFORSØG MED KVÆLSTOF TIL MALTBYG

Omfordeling af kvælstofDer er gennemført en statistisk analyse af, om måling af NDRE forud for gødskning i stadium 32 kan bruges til at forudsige proteinprocenten ved høst og dermed bestemme behovet for sengødskning. Analysen er fore-taget hver for sig for de to forsøg. I begge forsøg viser analysen, at såvel proteinindhold ved høst som kerneud-byttet kan beskrives ud fra tilført kvælstof i stadium 32 og NDRE målt i stadium 32. Se tabel 19.

Ud fra modellen kan beregnes, hvor meget kvælstof, der skal tilføres i stadium 32 for at ramme en given protein-procent. Resultatet af beregningen fremgår i figur 21. Sammenhængen kan anvendes til udarbejdelse af tilde-lingskort til maltbyg for at ensrette proteinprocenten i marken.

Sammenhængen gælder dog kun for de gennemførte forsøg. Yderligere statistiske analyser af forsøg over flere år skal afdække, om der kan opstilles en generel model for omfordeling af kvælstof til maltbyg. Sammenhænge-ne er også baseret på, at der før såning er tilført forskel-lige kvælstofmængder. I praksis skyldes forskelle i NDRE stadium 32 indenfor en mark, at den kvælstofmængde, som jorden stiller til rådighed for afgrøden, varierer hen over marken, og det kan ikke nødvendigvis sidestilles med en forskellig kvælstoftildeling før såning.

NDRE målt i stadium 75 til forudsigelse af protein-indholdStadium 75 er for sent at tilføre kvælstof til vårbyg, hvis der skal opnås fuld effekt på udbytte og protein. Målin-ger af NDRE på dette tidspunkt kan måske bruges til at forudsige proteinprocenten eller eventuelt fordelingen af proteinprocenter i marken, der kan udnyttes til at fra-separere dele af marken med for højt eller lavt protein-indhold ved høst af maltbyg.

I begge forsøg er der en relativ god sammenhæng mel-lem NDRE målt i stadium 75 med proteinindholdet i kerne ved høst. Se figur 22. Det skal noteres, at en del af forskellen i NDRE indenfor forsøget skyldes forskellige tilførte kvælstofmængder. Derfor kan sammenhængen mellem NDRE og proteinindhold ikke nødvendigvis overføres til marker med en ensartet kvælstoftildeling.

TABEL 19. Model for beregning af proteinprocent ud fra EM38 og biomassemålinger.

Maltbyg Parametre Parametre Signifikans

2020. 1 fs. 2 fs.Skæring 5,15 1,88 ***Kg N st. 32 0,0163 0,018 ***NDRE st. 32 12,20 17,42 ***R2 værdi 0,40 0,60Standardfejl 0,79 0,58

-20

0

20

40

60

80

100

0,3 0,35 0,4 0,45 0,5

Beh

ov fo

r sen

gøds

knin

g

NDRE st. 32

Vårbyg - 2020, omfordeling af kvælstof i st. 32

001 002

FIGUR 21. Beregnet behov for tilførsel af kvælstof i stadium 32 for at nå en ensartet proteinprocent på 10,5 i to storskalafor-søg i maltbyg i 2020.

R² = 0,4755

6

7

8

9

10

11

12

13

14

0,4 0,5 0,6 0,7

Pct

. pro

tein

i ke

rne

NDRE st. 75

Vårbyg - 2020, NDRE i st. 75 og proteinindhold

FIGUR 22. Sammenhæng mellem målt NDRE i stadium 75 og protein i kerne ved høst i forsøg nr. 002.

209GØDSKNING STRATEGIER FOR DELT TILFØRSEL AF KVÆLSTOF

Strategier for delt tilførsel af kvælstof

> KRISTIAN FURDAL NIELSEN OG TORKILD BIRKMOSE, SEGES

Strategier for delt tilførsel af kvælstof til vinterhvedeVed at tredele kvælstofmængden til vinterhvede får man bedre mulighed for at afstemme kvælstofmængden ef-ter behovet i marken. Samtidigt forbedrer det mulig-heden for at omfordele kvælstof indenfor marken ud fra biomassen. Ved en tredeling af kvælstoffet vil man i forhold til todeling ofte opnå et højere proteinindhold og mindre lejesæd, men der ses sjældent større udbyt-teeffekter.

I 2020 er der gennemført alt 12 forsøg med forskellige delingsstrategier i vinterhvede. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 20. Kvælstofbehovet har i 2020 været højt på grund af generelt høje udbytter, en høj vinternedbør og et lavt indhold af mineralsk kvælstof ved vækststart. I gennemsnit af de 12 forsøg er den økonomisk optimale kvælstofmængde 221 kg kvælstof pr. ha.

Det høje kvælstofbehov ses også ved, at udbyttet er øget ved at øge kvælstofmængden fra 200 til 300 kg kvælstof pr. ha. Der er generelt stigende proteinindhold med sti-gende kvælstofmængde. Der er også en klar tendens, at proteinindholdet er stigende, når kvælstofmængden de-les i tre, og når tredje tildeling sker sent.

Der er registreret meget lidt lejesæd i forsøgene, og der er ikke sikre forskelle mellem strategier og kvælstofni-veauer.

Ved 200 kg kvælstof pr. ha er der et signifikant udbyt-tetab ved at flytte 50 kg kvælstof til en tredje tildeling i vækststadium 45-50. Udsættelse af anden kvælstoftil-deling til begyndelsen af maj har givet et stort og signifi-kant udbyttetab. Ved anden tildeling i maj er planternes vækst begrænset af kvælstoftilgængeligheden i stræk-ningsvæksten i slut april og begyndelsen af maj.

Ved 250 kg kvælstof pr. ha er der en tendens til, at en ud-sættelse af tredje tildeling til vækststadium 45-50 også koster udbytte ligesom ved 200 kg kvælstof pr. ha. Ved 300 kg kvælstof pr. ha er der ikke udbytteforskelle mel-lem to- og tredeling. Der er dog registret et lidt højere proteinindhold ved en tredeling.

Vejret i april har været varmere og væsentligt tørrere end normalt, så væksten i april er gået meget hurtigt, og gød-ning tildelt i perioden har haft lav effekt. Dette gør en eventuel gavnlig effekt af deling mindre, da der alligevel ikke sker tab ved udvaskning, og mere kvælstof tildelt tidligt giver planten lettere adgang til kvælstof. Det lave indhold af mineralsk kvælstof i jorden og det store kvæl-stofbehov betyder også, at planterne har et større behov for tidlig kvælstofoptagelse, og dermed kan en udsæt-telse af kvælstoftilførslen begrænse væksten.

TABEL 20. Kvælstofstrategier i vinterhvede. (N17)

Vinterhvede

Kg N pr. haKar. for

lejesæd ved høst1)

Pct. råprotein

i kerne-tørstof


pr. ha

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha

Protein-korrigeret

netto-merudb.,

hkg pr. ha2)

Medio marts

Medio april

Primo maj

Medio maj, st. 37-45

St. 45-50 ultimo maj

2020. 12 forsøg8. 200 N i NS 27-4 50 150 - - - 0 10,7 156 98,45. 200 N i NS 27-4 50 100 - 50 - 0 10,9 157 -0,8 -0,6

10. 200 N i NS 27-4 50 100 - - 50 0 11,2 159 -2,4 -1,813. 200 N i NS 27-4 50 0 100 50 0 0 11,4 153 -7,6 -5,4

6. 250 N i NS 27-4 50 150 - 50 - 0 11,8 175 100,69. 250 N i NS 27-4 50 100 - 100 - 0 11,8 177 0,9 2,6

11. 250 N i NS 27-4 50 100 - 0 100 0 11,9 175 -1,5 0,8

12. 300 N i NS 27-4 100 200 - 0 - 0 11,9 179 101,87. 300 N i NS 27-4 50 200 - 50 - 0 12,2 182 -0,4 2,7LSD 7 2,3

1) Skala 0-10, 0 = Ingen lejesæd, 10 = helt i leje2) Der er indregnet en værdi af protein på 2,33 kr. pr. hkg pr. procentenhed protein. Ved tredelingen er der indregnet en ekstra udbringning med en

omkostning på 80 kr. pr. ha.

210 GØDSKNING STRATEGIER FOR DELT TILFØRSEL AF KVÆLSTOF

Strategi for deling af kvælstof til vinterbygVinterbyg har normalt en meget tidlig og kraftig vækst i forhold til de andre vintersædsarter. Dette gør, at den har et relativt tidligt behov for kvælstof. I både Danmark og England var det tidligere almindeligt at nøjes med en relativ lille andel af kvælstoffet ved første tildeling for bl.a. at reducere risikoen for lejesæd. Engelske forsøg har vist, at høstudbytterne kan øges ved at øge kvælstoftil-førslen i det tidlige forår. I 2017 blev der påbegyndt en forsøgsserie for at undersøge effekten af forskellige de-lingsstrategier under danske forhold.

I 2020 er der gennemført tre forsøg på JB 6 og et på JB 4.

Forsøgsplan og resultater ses i tabel 21. I forsøgene er alle forsøgsled tilført 200 kg kvælstof pr. ha, og der er gradvist tilført en større og større andel af kvælstoffet ved første tildeling ved vækststart om foråret. Der er hø-stet et signifikant højere kerneudbytte ved at tildele en større andel tidligt ved første tildeling i marts. Det høje-ste kerneudbytte er opnået ved en tilførsel af 150-200 kg kvælstof pr. ha ved første tildeling. Den tidlige tilførsel

S T R AT E G I F O R D E L I N G A F K VÆ L S T O F T I L

V I N T E R B Y G

Strategi uden tilførsel af gylle:Ved vækststart tilføres ca. 100 kg kvælstof pr. ha i en svovlholdig gødning.Resten tilføres senest ved begyndende strækning.

Strategi med tilførsel af gylle:Ved vækststart tilføres hele den planlagte kvæl-stofmængde i handelsgødning i en svovlholdig NS-gødning, så det sikres, at der tilføres mindst 15 kg svovl pr. ha.Gyllen udbringes senest 2-3 uger efter udbringning af handelsgødning, eller så snart føret tillader det derefter.

Er der erfaring for lejesæd i marken eller på ejen-dommen, bør vækstreguleringsstrategien tilpasses til den tidlige tilførsel af kvælstof.

TABEL 21. Strategi for deling af kvælstof til vinterbyg. (N18, N19, N20)

Vinterbyg

Kvælstoftildeling, kg N pr. ha Kar. for lejesæd ved

høst1)



pr. ha

Udb. og merudb. Protein-korrigeret

nettomerudb. hkg pr. ha2)Midt i marts Midt i april Hkg kerne

pr. haSignifikans-

grupper

2020. 4 forsøg5. NS 27-4 50 150 0 12,4 132 80,0 b -6. NS 27-4 100 100 0 11,6 128 2,5 ab 1,27. NS 27-4 150 50 0 11,7 132 4,5 a 3,28. NS 27-4 200 0 0 11,6 131 4,5 a 3,8LSD ns 2,5

2017-2020. 17 forsøg5. NS 27-4 50 150 2 12,9 130 74,9 b -6. NS 27-4 100 100 2 12,3 127 1,8 a 1,07. NS 27-4 150 50 2 12,4 128 2,2 a 1,5LSD ns 1,3

2017-2020. 17 forsøg. Merudbyttet for led 7 i forhold til led 5 opdelt på jordtype7. JB 1-4, 7 forsøg 1,87. JB 5-9, 10 forsøg 2,5

2017-2020. 17 forsøg. Merudbyttet for led 7 i forhold til led 5 opdelt på sortsegenskab7. 6-radet, 4 forsøg 1,47. 2-radet, 13 forsøg 2,4

2018-2020. 13 forsøg5. NS 27-4 50 150 1 13,3 131 73,9 b -6. NS 27-4 100 100 2 12,7 128 1,8 a 0,97. NS 27-4 150 50 2 12,8 129 2,1 a 1,38. NS 27-4 200 0 1 12,6 127 1,9 a 1,5LSD ns 1,6

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 2) Der er indregnet en værdi af protein på 2,33 kr. pr. hkg pr. procentenhed protein, og der er indregnet en udbringning á 80 kr. mindre i led 8 end i de

øvrige led.


af kvælstof har imidlertid medført, at proteinprocenten i kernerne er faldet med knap 1 procentenhed, og det samlede kvælstofudbytte (og dermed proteinudbytte) er stort set uafhængig af delingsstrategien.

Der er ikke registreret væsentlig lejesæd i nogen af forsø-gene uanset delingsstrategi.

I alt er der gennemført 17 forsøg efter samme forsøgs-plan siden 2017, og resultaterne fra alle årene er også vist i tabel 21. Kun 13 af forsøgene inkluderer forsøgsled-det, hvor al kvælstof tilføres af én gang ved vækststart. I gennemsnit høstes der ca. 2 hkg kerne mere pr. ha ved at øge den første tildeling fra 50 til 100 eller 150 kg kvæl-stof pr. ha. Størrelsen af merudbyttet for tidlig tilførsel af kvælstof er stort set uafhængigt af jordtypen, om byggen er 2- eller 6-radet (vist i tabellen), det optimale kvælstof-niveau, udbytteniveau og afgrødens udvikling i efteråret (ikke vist i tabellen).

Strategi for deling af kvælstof til hybridvinterrugMeget vinterrug dyrkes uden vækstregulering på grund af kontraktvilkårene, og derfor bør kvælstoffet tildeles på en måde, så lejesædsrisikoen reduceres mest muligt. Én nærliggende mulighed for at reducere risikoen for le-jesæd er at udsætte kvælstoftildelingen i foråret. Forsøg med tilførselsstrategier frem til 2017 viste imidlertid, at

hovedparten af kvælstoffet skal være tilført inden stræk-ningsfasen for at opnå fuldt kerneudbytte. Siden 2018 er der gennemført i alt 12 forsøg for at afklare den optima-le kvælstofstrategi, hvis gødskningen skal gennemføres som en todelt strategi, som afsluttes i den begyndende strækningsfase. I et forsøgsled er der også afprøvet en tredelt strategi, hvor gødskningen først afsluttes efter fanebladet er fremme.

I 2020 er gennemført fire forsøg på JB 3 og 4 med strate-gier for tildeling af 160 kg kvælstof pr. ha. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 22.

Ingen af strategierne har signifikant effekt på kerneud-byttet. Ved en tredelt strategi er der tendens til et lavere udbytte, men den sidste gødskning er først gennemført i skridningsfasen, hvilket tilsyneladende er for sent til at opnå fuld udnyttelse. Der er en lidt lavere proteinpro-cent i kernerne ved at tildele en betydelig del af kvæl-stoffet tidligt.

I gennemsnit af de 12 forsøg gennemført fra 2018-2020 er kerneudbyttet uafhængige af delingsstrategien, og proteinprocenten falder jo større kvælstofmængde, der tilføres tidligt. Ved en tredelt strategi er udbyttet afhængig af stadiet for tilførslen af den tredje tilførsel. Er tilførslen først sket efter fanebladet er fuldt udviklet, har der været et udbyttetab ved tredelingen. Se figur 23.

S T R AT EG I F O R D E L IN G A F K VÆ L S T O F T IL

V IN T E R RU G , S O M S IK R E T F U L DT U D B Y T T E ,

D E T H Ø J E S T E P R O T E IN IN D H O L D I K E R N E N

O G D E N L AV E S T E R I S IKO F O R L E J E S Æ D.

Uden tilførsel af gylle:Ved vækststart tilføres ca. 50 kg kvælstof pr. ha i en svovlholdig gødning.Resten tilføres senest ved begyndende strækning.

Med tilførsel af gylle:Ved vækststart tilføres hele den planlagte kvæl-stofmængde i handelsgødning i en svovlholdig NS-gødning, så det sikres, at der tilføres mindst 15 kg svovl pr. ha.Gyllen udbringes 2-3 uger efter udbringning af han-delsgødning, eller så snart føret tillader det derefter.Ved en tredelt strategi skal sidste tilførsel ske senest, når fanebladet bliver synlig (vækststadium 37).

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

30 40 50 60

Mer

udby

tte f

or 3

-del

ing,

hkg

ker

ne p

r. ha

Vækststadie

Merudbytte for 3-deling afhængigt af vækststadie ved sidste tildeling, 2018-2020

FIGUR 23. Merudbyttet for tredeling af kvælstof til vinterrug er afhængigt af tidspunktet for sidste tildeling. Sker sidste til-deling efter fanebladet kommer frem (vækststadium 37), sker tildelingen så sent, at afgrøden ikke kan nå at udnytte kvælstof-fet, og det resulterer i et udbyttetab.


Forskellen mellem de forskellige delingsstrategier er uaf-hængig af afgrødens udvikling i efteråret.

Strategi for deling af kvælstof til vinterrapsDen danske strategi har hidtil været, at cirka halvdelen af forårsmængden af kvælstof til vinterraps tildeles først i marts og resten sidst i marts. Engelske forsøg har tydet på, at rapsen derved færdiggødskes for tidligt. Korn har generelt en god evne til at omfordele næringsstofferne til kernen fra den øvrige del af planten, mens raps efter engelske erfaringer er dårligere til dette. Tidlig tildeling af kvælstof til vinterraps skulle give en for kraftig vegeta-tiv vækst med risiko for lejesæd. Erfaringerne fra blandt andet engelske forsøg tyder også på, at det er vigtigt, at der også bliver tilført kvælstof relativt sent, så der er kvælstof til rådighed under frøfyldning. I praksis oplever mange høstbesvær, når rapsen bliver for kraftig. Senere gødskning vil give en mindre plante med en lettere høst til følge.

Forsøg med deling af fast gødning til vinterrapsFor at undersøge konsekvensen af at udsætte gødsk-ningen er der gennemført fire forsøg med fast handels-gødning, hvor 200 kg kvælstof pr. ha er tilført efter fem strategier, hvor kvælstofmængde og tilførselstidspunkt gradvist er udskudt til senere end normalt. Forsøgsled 10 er færdiggødsket under fuld blomstring med bladgødsk-ning i flydende DanGødning. De øvrige tilførsler er sket i form af fast NS 26-14. Strategierne er vist i tabel 23. Der er gennemført tre forsøg i Jylland og et på Sjælland, et forsøg på JB 1, et på JB 4 og to på JB 6.

Strategierne med tredelt og udskudt kvælstoftilførsel giver i gennemsnit ikke højere udbytter end en traditio-nel todeling, hvor gødskningen afsluttes i begyndelsen af april. Der er heller ikke positiv effekt af en strategi, hvor det sidste kvælstof tilføres i form af bladgødskning i blomstringsfasen. Årsagen kan være, at den tidlige tilde-ling ikke medfører lejesæd af betydning i forsøgene. Der er således ikke nogen udbyttereducerende lejesæd i det traditionelt gødede forsøgsled, som en alternativ gødsk-ningsstrategi kan rette op på. I et enkelt forsøg er der dog registreret lejesæd af betydning, og i dette forsøg har både en strategi med udskudt gødskning og bladgødsk-ning medført et merudbytte i forhold til en traditionel strategi. For bladgødskning er merudbyttet signifikant.

Siden 2016 er der gennemført i alt 20 forsøg efter sam-me forsøgsplan, og resultaterne er også vist i tabel 23. I gennemsnit har strategierne kun små effekter på frøud-byttet, men det falder dog signifikant, hvis kvælstoffet tilføres sent, som det er tilfældet i forsøgsled 9. Det stør-ste frøudbytte opnås derfor, hvor hovedparten af kvæl-stoffet er tilført inden ca. 1. april.

Det gennemsnitlige optimale kvælstofniveau om foråret er målt til 151 kg kvælstof pr. ha. Derudover er næsten alle forsøg tilført kvælstof i efteråret i form af gylle og/eller handelsgødning. I gennemsnit er der tilført godt 40 kg kvælstof pr. ha om efteråret. I november er biomas-sen på forsøgsarealet målt ved hjælp af NDRE-indekset, og målingen er foretaget fra satellit. Her findes der dog kun data fra forsøgene i 2017-2020. Målingerne viser,

TABEL 22. Strategi for deling af kvælstof til hybridvinterrug. (N21, N22)

Vinterrug

Kvælstoftildeling, kg N pr. ha Kar. for lejesæd ved

høst1)



Udb. og merudb. hkg kerne pr. ha

Proteinkorr. nettomerudb.

hkg pr. ha2)Midt i martsst. 19-31

Midt i aprilst. 32

Midt i majst. 37-58

2020. 4 forsøg5. NS 27-4 40 120 0 1 9,8 127 95,2 -7. NS 27-4 80 80 0 1 9,5 122 -0,5 -1,28. NS 27-4 120 40 0 1 9,4 124 1,7 0,89. NS 27-4 40 80 40 1 9,9 122 -4,2 -4,8

ns ns

2018-2020. 12 forsøg5. NS 27-4 40 120 0 0 9,8 112 84,7 07. NS 27-4 80 80 0 0 9,6 108 -0,7 -1,28. NS 27-4 120 40 0 0 9,5 109 0,4 -0,39. NS 27-4 40 80 40 0 9,8 110 -1,8 -2,7LSD 3 ns

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje.2) Der er indregnet en værdi af protein på 2,33 kr. pr. hkg pr. procentenhed protein. Der er indregnet en ekstra udbringning med en omkostning på 80

kr. pr. ha i led 9.


at der kun er ringe sammenhæng mellem efterårstilført kvælstof og biomassen målt i november. Det kan skyl-des, at kvælstofmængden er afpasset til behovet, eller at f.eks. vejrforhold eller såtidspunkt har større betydning for biomassen end kvælstoftilførslen.

I figur 24 ses sammenhængen mellem biomassen målt i november og den optimale kvælstofmængde tilført om foråret. Det ses, at ved en høj biomasse er kvælstofbe-

hovet om foråret lavt. I figur 25 er vist merudbyttet for at udskyde kvælstofmængden om foråret (forsøgsled 8 minus forsøgsled 5) i forhold til biomassen om efteråret. Samme tendens ses for de øvrige strategier, hvor kvæl-stoftilførslen er udskudt. Figuren viser, at ved en lav bio-masse er der udbyttetab ved at udskyde kvælstoftilde-lingen. Figurerne tyder derfor på, at en kraftig biomasse i efteråret medfører et relativt lavt kvælstofbehov om foråret, og at det sandsynligvis er ved første tilførsel, at

TABEL 23. Delingsstrategier for fast gødning til vinterraps (N23, N24)

Vinterraps

Kg N pr. ha

Tilført i alt

Kar. for lejesæd, st. 841)


Udb. og merudb.

hkg frø std. kvalitet pr. ha

Midt i marts

Først i april

Midt i april St. 65

2020. 4 forsøg5. NS 26-15 ad to gange 50 150 200 0 48,6 50,17. NS 26-15 ad tre gange 50 100 50 200 0 48,8 0,98. NS 26-15 ad to gange 100 100 200 0 48,3 -0,69. NS 26-15 ad to gange 50 150 200 1 48,2 -1,2

10. NS 26-15 ad tre gange + N 32 i st. 65 50 50 80 20 200 1 48,5 0,1LSD ns

2016-2020. 20 forsøg5. NS 26-15 ad to gange 50 150 200 0 49,4 44,57. NS 26-15 ad tre gange 50 100 50 200 0 49,4 -0,18. NS 26-15 ad to gange 100 100 200 0 49,3 -0,69. NS 26-15 ad to gange 50 150 200 0 49,2 -1,1

10. NS 26-15 ad tre gange + N 32 i st. 65 50 50 80 20 200 0 49,4 -0,2LSD 0,7

1) Skala 0-10, 0=ingen lejesæd, 10 = helt i leje

0

50

100

150

200

250

0,20 0,40 0,60 0,80

Opt

imal

kg

N p

r. ha

, for

år

NDRE, november

NDRE, efterår og optimal N ved forårstildeling

FIGUR 24. optimal kvælstoftilførsel om foråret som funktion af biomassen om efteråret i vinterraps. En meget kraftig afgrøde har sandsynligvis et lavt kvælstofbehov om foråret.

y = 9,3x - 5,9R² = 0,81

-4

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

0,20 0,40 0,60 0,80Mer

udby

tte fo

r uds

kyde

lse

af N

, hkg

frø

pr. h

a

NDRE, november

Merudbytte for udskydelse af kvælstof, led 8 minus led 5

FIGUR 25. Merudbyttet for at udskyde kvælstoftilførslen i for-året i forhold til biomassen om efteråret i vinterraps. Ved en lav biomasse om efteråret giver det udbyttetab at udskyde kvæl-stoftilførslen. En svag afgrøde skal altså have tilført kvælstof tidligt på foråret.


kvælstofmængden kan reduceres. Ved en svag biomasse er der derimod vigtigt at tilføre en relativ stor andel af kvælstoffet ved vækststart om foråret.

Forsøg med deling af flydende gødning til vinterrapsI samarbejde med DanGødning er gennemført fire for-søg, hvor i alt 170 kg kvælstof pr. ha er tilført til vinter-raps ad én eller to gange. Derudover er der tilført 30-50 kg kvælstof pr. ha i form af gylle eller handelsgødning ved såning om efteråret. Forsøgene er gennemført på JB 6-7 ved Aarhus, på Sjælland og på Lolland. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 24.

I gennemsnit af de fire forsøg er der ikke signifikant for-skel i frøudbyttet ved tilførsel af fast og flydende gød-ning. I et af forsøgene er der registreret et signifikant lavere udbytte for udsprøjtning af flydende gødning i forhold til fast gødning. I dette forsøg er der registreret kraftige svidninger efter udbringning af den flydende gødning i marts. Udsprøjtningen blev efterfulgt af næt-ter med nattefrost, hvilket sandsynligvis har medvirket til at forværre svidningerne. Om andre forhold end svid-ning har bidraget til udbyttetabet er uvist.

De øvrige tre forsøg gav et lille, men ikke signifikant, merudbytte for udbringning af flydende gødning i for-hold til fast gødning.

Delingsstrategier af kvælstof til vårbygTraditionelt har praksis, specielt på lerjord, været at til-dele alt gødning til vårbyg ved såning eller umiddelbart efter. Med højere kvælstofkvoter og nye muligheder for omfordeling af kvælstof ud fra biomassen er der et incitament til at dele kvælstofmængden. Normalt vil man forvente et højere proteinudbytte ved at give en del af kvælstoffet senere og ofte et uændret udbytte. På sandjord i nedbørsrige forår vil man derudover forvente en bedre kvælstofeffektivitet og et højere udbytte, hvis kvælstofudvaskningen mindskes.

I 2020 er der gennemført fem forsøg med forskellige de-lingsstrategier af kvælstof til vårbyg. Der er afprøvet for-

S T R AT E G I F O R D E L I N G A F F O R Å R S T I L-

F Ø R T K VÆ L S T O F T I L V I N T E R R A P S

På arealer uden risiko for lejesæd:Ved vækststart: Op til halvdelen af kvælstoffet til-føres i form af handelsgødning med et relativt højt indhold af svovl.Senest 3-4 uger efter 1. tildeling: Resten af kvæl-stoffet tilføres i form af gylle eller handelsgødning.

På arealer med risiko for lejesæd:Ved vækststart: 40-50 kg kvælstof pr. ha tilføres i form af handelsgødning med et relativt højt ind-hold af svovl.Ca. 4 uger efter 1. tildeling: Resten af kvælstoffet eventuelt minus 20-40 kg kvælstof pr. ha tilføres i form af gylle eller handelsgødning.Eventuelt i blomstringsfasen: 20-40 kg kvælstof pr. ha i form af flydende gødning. Ved mængder over ca. 20 kg kvælstof pr. ha undlades iblanding af svampemiddel, da det øger risikoen for svidning.

På arealer med meget kraftig vækst om efteråret:Genovervej det samlede kvælstofbehov på arealet og reducer eventuelt behovet 50-100 kg kvælstof pr. ha.Ved vækststart: Tilfør en meget lav kvælstofmæng-de i form af handelsgødning med et højt indhold af svovl.Ca. 4 uger efter 1. tildeling: Resten af kvælstoffet tilføres i form af gylle eller handelsgødning.

TABEL 24. Delingsstrategier for flydende gødning til vinterraps (N25)

Vinterraps Gødnings-form

Kg N pr. ha Kar. for lejesæd, st. 841)


Udb. og merudb. hkg frø std. kvalitet

pr. haCa. 1. marts Ca. 1. april I alt

2020. 4 forsøg1. NS 27-4 på én gang Fast 170 0 170 0 49,5 53,82. DanGødning 24-0-0-6 på én gang Flydende 170 0 170 0 48,5 -0,93. DanGødning 24-0-0-6 i marts

DanGødning 20-0-0-10 i april Flydende 100 70 170 0 48,9 -0,74. DanGødning 29-0-0-3 i marts

DanGødning 17-0-0-17 i april Flydende 125 45 170 0 49,0 -0,6LSD ns

1) Skala 0-10, 0=ingen lejesæd, 10 = helt i leje


skellige strategier ved henholdsvis 120 og 160 kg kvæl-stof pr. ha. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 25.

Der er registreret et signifikant merudbytte af både ker-ne og kvælstof i gennemsnit af forsøgene ved at tildele 160 kg kvælstof pr. hektar i stedet for 120 kg uanset til-delingsstrategien. Kvælstofbehovet er højt, og i gennem-snit er det økonomisk optimale kvælstofbehov ca. 165 kg kvælstof pr. ha.

Der er tendens til, at deling af 120 kg kvælstof pr. ha øger kerne- og kvælstofudbyttet med størst effekt ved at flyt-te 30 kg kvælstof pr. ha til stadium 37. Ved det høje kvæl-stofniveau er der en tendens til, at udsættelse af tildeling af 70 kg kvælstof til stadium 37 giver et udbyttetab.

I et forsøg på vandet grovsand er der høstet signifikante merudbytter for deling af både 120 og af 160 kg kvæl-stof pr. ha i NS-gødning, når sidste tildeling er sket i sta-dium 31-32. Der opnået et merudbytte tæt på 10 hkg for at flytte 70 kg kvælstof pr. ha fra såtidspunktet til stadium 31-32.

Der er registreret mest lejesæd i leddet med højt kvæl-stofniveau og ingen deling af gødningen.

Denne forsøgsserie har kørt i to år. En sammenstilling af dette års og sidste års forsøg er vist nederst i tabel 25. Sammenstillingen af disse 11 forsøg viser de samme ef-fekter som dette års forsøg.

Der er stor variation i effekterne af de forskellige delings-strategier imellem de forskellige forsøg. Der er både forsøg med signifikante effekter, der taler for deling, og i andre forsøg ses det modsatte. Konklusionen er, at en de-lingsstrategi skal tilpasses den enkelte mark. Ud fra disse forsøg ser det ud til, at deling er en fordel på grovsandet jord. Det kan samtidigt konkluderes, at en deling af kvæl-stof kan gøres uden risiko for udbyttetab, hvis der gives omkring 90 kg kvælstof ved såning og resten i stadium 31-32.

Strategi for deling af kvælstof til havreNormalt tildeles al handelsgødning til havre enten forud for eller samtidig med såningen. På grovsandet jord, og hvis man ønsker at graduere tildelingen, kan det være en fordel at tildele en del af kvælstoffet i vækstsæsonen. På sandjord reducerer deling risikoen for, at en del af kvæl-stoffet udvaskes, inden det optages af afgrøden. Ved de-ling opnås ofte et højere proteinindhold i kernerne, men

TABEL 25. Delingsstrategier af kvælstof til vårbyg. (N26, N27)

Vårbyg

Tilførsel, kg N pr. ha Kar. for lejesæd ved

høst2)

Pct. rå-protein i

kernetørstof


pr. ha

Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha

Protein-korrigeret

nettomerudb., hkg pr. ha3)Ved såning St. 31-32 St. 37

2020. 5 forsøg ved 120 kg N1)

4. NS 27-4 120 - - 1 10,5 102 71,0 -7. NS 27-4 90 30 - 1 10,6 103 0,9 0,29. NS 27-4 90 - 30 1 10,7 107 2,6 2,2

Ved 160 kg N1)

5. NS 27-4 160 - - 2 11,2 115 75,6 -8. NS 27-4 90 70 - 1 11,6 121 1,5 1,4

10. NS 27-4 90 - 70 1 11,6 118 -0,2 -0,2LSD 7 3,4

2019-2020. 11 forsøg ved 120 kg N1)

4. NS 27-4 120 - - 1 10,9 110 74,2 -7. NS 27-4 90 30 - 1 10,8 111 1,3 0,59. NS 27-4 90 - 30 1 10,9 112 1,4 0,8

Ved 160 kg N1)

5. NS 27-4 160 - - 2 11,6 122 77,0 -8. NS 27-4 90 70 - 1 11,8 125 0,7 0,4

10. NS 27-4 90 - 70 1 11,8 121 -1,5 -1,9LSD 4 2,1

1) Grundgødsket med 500 kg PK 0-4-21 m. Mg S Cu2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje.3) Der er indregnet værdi for protein på 2,33 kr. pr. hkg pr. procentenhed protein og en omkostning til udbringninger på 80 kr. Der er regnet med en

pris for foderbyg på 110 kr. pr. hkg

216 GØDSKNING GØDNINGSTYPER OG -STRATEGIER

der er også risiko for en for sen virkning af kvælstoffet og dermed et udbyttetab.

I 2020 er gennemført fem forsøg i havre, hvor 120 kg kvælstof pr. ha er tildelt henholdsvis ad en gang og ad flere gange. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 26.

Der er signifikante udbyttetab ved at udsætte den første kvælstoftildeling fra såning til stadium 13. Der er en ten-dens til, at tildeling ad en gang ved såning giver det hø-jeste kerneudbytte. Der er også en tendens til, at deling af kvælstoffet øger proteinindholdet. Nettomerudbyt-terne for to- og tredeling er alle negative, da det besked-ne og ikke signifikante merindhold af protein ikke kan kompensere for udbyttetab og omkostning til en ekstra udbringning. Resultaterne tyder på, at både 40 og 60 kg kvælstof pr. ha er for lidt ved første tildeling i havre.

Gødningstyper og -strategier > CAMILLA LEMMING, ASHLEY MONTCALM, KRISTIAN

FURDAL NIELSEN, METTE KRAMER LANGGAARD OG TORKILD BIRKMOSE, SEGES

Efterårsgødskning af vinterhvedeI 2020 er der gennemført i alt 19 forsøg med efterårs-gødskning af vinterhvede. Forsøgene er fordelt på tre forsøgsserier. I 2020 er der ikke nogen generel positiv effekt af efterårsgødskningen. Dette til trods for, at ef-teråret 2019 var meget regnfuldt og mange steder gav vanskelige etableringsforhold, som kunne forventes at fremme effekten af efterårsgødskning.

Diammoniumfosfat og svovlsur ammoniak til vinter-hvede om efteråretI 2020 er der gennemført 16 forsøg, hvor der ved såning er placeret 38 eller 75 kg diammoniumfosfat (DAP) eller 64 kg svovlsur ammoniak pr. ha. Udover den forsøgs-mæssige gødskning, som er vist i tabel 27, er forsøgene i foråret gødsket som den omkringliggende mark. Forsø-gene er anlagt på arealer, hvor planteavlskonsulenterne forventer et behov for fosfor i efteråret.

I gennemsnit af alle forsøgene er der hverken opnået merudbytte for 75 kg DAP pr. ha eller for 64 kg svovlsur ammoniak pr. ha. Til gengæld er der opnået et signifi-kant merudbytte på 1,5 hkg pr. ha for placering af 38 kg DAP pr. ha. Årsagen kan være, at der har været et behov for fosfor eller kvælstof i efteråret, men at den lavere kvælstoftildeling om foråret i behandlingerne med 75 kg DAP og svovlsur ammoniak har haft en negativ effekt på udbyttet. Den negative effekt af en lavere kvælstof-tildeling i foråret fremgår også af kvælstofudbyttet, som er signifikant lavere i de to behandlinger sammenlignet med det ikke-efterårsgødskede led og behandlingen med 38 kg DAP pr. ha.

I to af de 16 forsøg giver både 38 og 75 kg DAP og svovl-sur ammoniak signifikante merudbytter. Derudover er der også to forsøg, der resulterer i et signifikant udbytte-tab for 75 kg DAP pr. ha og i det ene også for svovlsur am-moniak. Ligeledes er der i flere af de øvrige forsøg også relativt store, men ikke-signifikante, udbyttetab for pla-cering af 75 kg DAP og svovlsur ammoniak. Se figur 26.

Resultaterne i 2020 svarer nogenlunde til resultaterne fra 2019, hvor der i gennemsnit af 14 forsøg ikke var effekt af efterårsgødskning. I 2018 var der signifikante merud-bytter på omkring 3 hkg for begge DAP-tildelinger. Se ta-

TABEL 26. Strategi for deling af kvælstof til havre. (N28)

Havre

Kvælstof, kg N pr. haKar. for

lejesæd ved høst1)


kerne-tørstof


pr. ha


pr. ha

Protein-korrigeret

netto-merudb.,

hkg pr. ha2)Ved såning St. 13 St. 31-32 St. 37

2020. 5 forsøg med 120 kg N4. NS 27-4 120 - - - 0 10,8 121 82,6 -7. NS 27-4 60 - 60 - 0 11,0 123 -1,0 -0,48. NS 27-4 - 60 60 - 0 11,0 116 -4,8 -3,79. NS 27-4 - 30 90 - 0 11,3 120 -4,3 -2,810. NS 27-4 40 - 40 40 0 11,0 122 -1,9 -1,1LSD ns 3,8

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje.2) Der er indregnet værdi for protein på 2,33 kr. pr. hkg pr. procentenhed protein og en omkostning til udbringninger på 80 kr.

217GØDSKNING GØDNINGSTYPER OG -STRATEGIER

bel 27. At der ikke var effekt i 2019 kunne forklares med et meget mildt efterår i 2018, mens de tydelige effekter i 2018 blev forklaret med kolde og nedbørsrige forhold i efteråret 2017. Også efteråret 2019 var præget af me-get nedbør og vanskelige etableringsforhold. Når det ikke har resulteret i helt så tydelige positive udbytteef-fekter af efterårsgødskning i 2020, kan det skyldes gode vækstforhold gennem den milde vinter kombineret med en mere udpræget negativ effekt af at flytte kvælstof fra forår til efterår. Således kan den regnfulde vinter have medført en væsentlig udvaskning af det ikke-optagne efterårstildelte kvælstof, og samtidig er der i forsøgene i 2020 et højt udbytteniveau, som kan have øget behovet for kvælstof i løbet af vækstsæsonen.

Tre års forsøg viser overordnet set en stor variation i ef-fekterne af efterårsgødskning. Både fra år til år og blandt enkeltforsøgene, hvor effekten varierer fra tydeligt posi-tive effekter til tydeligt negative effekter. Resultaterne viser, at lokale forhold i marken samt forhold i det en-kelte år vil være afgørende for effekten. Se også afsnittet ”Opsummering af mange års forsøg med efterårsgødsk-ning”.

Forskellige tidspunkter for tilførsel af fosfor til vinter-hvedeI 2020 er gennemført fire forsøg for at undersøge om tilførsel af fosfor til vinterhvede kan ske efter afgrødens fremspiring, så man ud fra tidlige målinger af afgrødens fosforstatus med enten bladanalyser eller fosfortester kan vurdere, om der er et behov for fosfor.

I forsøgsserien indgår de samme behandlinger som vist i tabel 28. Resultater fra disse behandlinger er allerede beskrevet i forbindelse med tabel 27 og figur 26. Derud-over indgår en behandling, hvor fosfor bredspredes som tripelsuperfosfat (TSP) i efteråret, når afgrøden har nået stadium 13. Samtidig er alle behandlingerne udført både med og uden supplerende tilførsel af fosfor i form af TSP i foråret.

To af forsøgene er placeret i Nordjylland, et i Vestjylland og et på Sjælland. Det har været tilstræbt at placere for-søgene på arealer med forventet behov for fosfor, men der er i forsøgene ikke fundet tydelige merudbytter for tilførsel af fosfor. Hverken udspredt i stadium 13 eller udspredt i foråret, ligesom der heller ikke er signifikante merudbytter for placering af fosfor i form af DAP.

TABEL 27. Fosfor og kvælstofgødskning af vinterhvede om efteråret. (N29)

Vinterhvede

Forsøgs-mæssig

Mn-beh. efterår3)

Tilført efterår Tilført forår Fosfor i kernetørstof,

pct.

Råprotein i kernetørstof,

pct.


Udbytte og merudb. hkg kerne pr. hakg N/ha kg P/ha kg N/ha

2020. 16 forsøg1. Ingen gødning Ja - - 13 - 9,9 138 93,32. 75 kg DAP1) Ja 13 15 - 0,28 9,7 135 -0,33. 64 kg sv.sur. amm.2) Ja 13 - - 0,29 9,7 133 -0,74. 38 kg DAP1) Ja 7 8 6 - 9,8 139 1,55. Ingen gødning Nej - - 13 - 9,9 137 -0,5LSD 3 1,5

2019. 14 forsøg1. Ingen gødning Ja - - 13 0,29 11,0 124 76,12. 75 kg DAP1) Ja 13 15 - 0,28 10,9 123 0,43. 64 kg sv.sur. amm.2) Ja 13 - - 0,28 10,9 123 -0,34. 38 kg DAP1) Ja 7 8 6 0,28 11,0 126 0,65. Ingen gødning Nej - - 13 0,28 11,0 124 -0,6LSD ns ns

2018. 12 forsøg1. Ingen gødning Nej - - 13 0,23 10,9 126 77,52. 75 kg DAP1) Nej 13 15 - 0,22 10,7 128 3,13. 64 kg sv.sur. amm.2) Nej 13 - - 0,23 10,6 124 1,54. 38 kg DAP1) Nej 7 8 6 0,23 10,7 129 3,2LSD ns 1,7

1) Diammoniumfosfat2) Svovlsur ammoniak3) Led 1-4 er forsøgsmæssigt behandlet med mangan 2-3 gange i efteråret for 2019 og 2020. Alle led er desuden manganbehandlet som omgivende

mark.


-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

10

JB 6Pt 2,3

JB 4Pt 2,2

JB 7Pt 3,8

JB 2Pt 4,3

JB 6Pt 1,5

JB 5Pt 2,6

JB 3Pt 2,9

JB 6Pt 1,5

JB 6Pt 2,8

JB 7Pt 1,6

JB 2Pt 3,9

JB 6Pt 2,5

JB 1Pt 3,4

JB 3Pt 3,9

JB 6Pt 2,7

JB 3Pt 3,9

Gns.

Mer

udby

tte,

hkg

kern

e pr

. ha

Vinterhvede 2020. Merudbytte for fire forskellige efterårsbehandlinger

75 kg DAP (15 P) 38 kg DAP (8 P) Svovlsur ammoniak Ingen manganbehandling

LSD=2,7

LSD=4,9

LSD=3,8

LSD=2,3

LSD=1,5

FIGUR 26. Merudbytter for placering af DAP (diammoniumfosfat) og svovlsur ammoniak ved såning, samt ingen forsøgsmæssig manganbehandling i efteråret, i 16 forsøg med vinterhvede anlagt i efteråret 2019. LSD-værdier er vist for forsøg med signifikante udbytteeffekter.

TABEL 28. Forskellige tidspunkter for tildeling af fosfor til vinterhvede. (N32, N33)

Vinterhvede

Forsøgs-mæssig

Mn-beh. efterår4)

Efterår ForårPct. fosfor i

bladet, st. 13Udbytte

kg N i kerne

Udbytte og merudb. hkg kerne pr. hakg N pr. ha kg P pr. ha kg N pr. ha kg P pr. ha

2020. 4 forsøgFaktor A: ingen fosfor forårA1. Ingen gødning Ja 0 0 13 0 0,47 134 86,8A2. 75 kg DAP1) Ja 13 15 0 0 0,53 129 -1,1A3. 64 kg sv.sur. amm.2) Ja 13 0 0 0 0,49 128 0,2A4. 38 kg DAP1) Ja 7 8 6 0 - 135 3,4A5. 20 P i TSP3) udspredt i st. 13 Ja 0 20 0 0 - 134 2,3A6. Ingen gødning Nej 0 0 0 0 - 129 -1,8

Faktor B: 30 kg P i TSP udspredt i foråret B1. Ingen gødning Ja 0 0 13 30 - 135 2,9B2. 75 kg DAP1) Ja 13 15 0 30 - 130 0,2B3. 64 kg sv.sur. amm.2) Ja 13 0 0 30 - 129 -0,4B4. 38 kg DAP1) Ja 7 8 6 30 - 130 0,1B5. 20 P i TSP3) udspredt i st. 13 Ja 0 20 0 30 - 129 -3,7B6. Ingen gødning Nej 0 0 0 30 - 135 2,1LSD, Efterårsbehanding 4 nsLSD, Fosfor forår ns nsLSD, Vekselvirkning mellem efterårsbehandling og fosfor forår ns 3,9

2019-2020. 7 forsøg1. Ingen gødning Ja 0 0 13 134 81,62. 75 kg DAP1) Ja 13 15 0 130 -1,83. 64 kg sv.sur. amm.2) Ja 13 0 0 130 -1,24. 38 kg DAP1) Ja 7 8 6 134 0,45. 20 P i TSP3) udspredt i st. 13 Ja 0 0 0 133 -0,66. Ingen gødning Nej 0 0 0 133 -0,6LSD 3 ns

A. Ingen P i foråret 132 80,9B. 30 P i TSP3) udspredt i foråret 133 81,0LSD ns ns

1) Diammoniumfosfat2) Svovlsur ammoniak3) Tripelsuperfosfat4) Led 1-5 er forsøgsmæssigt behandlet med mangan 2-3 gange i efteråret. Alle led er desuden manganbehandlet som omgivende mark.


Der er en tendens til øget udbytte ved udspredning af fosfor i foråret, når der ikke er gødsket i efteråret (led B1 sammenlignet med led A1). Der er også en tendens til merudbytte for fosfor udspredt i stadium 13, når der ikke også er udspredt fosfor i foråret (led A5 sammenlig-net med led A1). Til gengæld er der et signifikant reduce-ret udbytte for fosfor udspredt i stadium 13, når der også udspredes fosfor i foråret (led B5 sammenlignet med led A5). Da der ikke umiddelbart forventes at finde nogen negative effekter ved at tildele for meget fosfor, er det svært at forklare denne effekt. Flere af enkeltforsøgene er præget af meget stor variation, og dette kan være medvirkende til de svært tolkelige resultater.

I et af enkeltforsøgene er der tegn på fosforrespons, idet både bredspredning af fosfor i stadium 13 og bred-spredning af fosfor i foråret giver signifikante merudbyt-ter i forhold til ingen fosforgødskning. Men også her er effekterne svære at forklare, da udspredning i stadium 13 eller i foråret giver signifikant mindre udbytter, hvis der samtidig er gødsket med fosfor på det modsatte tids-punkt (henholdsvis forår eller stadium 13). Også dette forsøg er præget af stor variation.

I forsøgene er der målt med Fosfortester i efteråret i led A1, A2 og A3. Læs mere om Fosfortesteren i Oversigt over Landsforsøgene 2018 og 2019. Målingerne har vist en generelt høj fosforstatus i planterne, men i ét forsøg indikerede målingerne en moderat fosformangel. I dette forsøg er der dog ingen tegn på fosforrespons i udbyt-terne. Koncentrationen af fosfor i bladet målt samtidigt viste tilstrækkelige niveauer (over 0,30 procent) i alle forsøg. Se tabel 28.

Overordnet er konklusionen, at for alle syv forsøg udført i 2019 og 2020, er der ikke grundlag for at vurdere, hvil-ken indflydelse tildelingstidspunktet har for effekten af tilført fosfor. Dette skyldes manglende udslag for fosfor på de fleste forsøgsarealer kombineret med stor varia-tion i nogle af forsøgene.

Gødskning af vinterhvede om efteråret og om foråret – gødningstyper og udbringningsmetoderDer er udført i alt fire forsøg i 2020 med forskellige gød-ningstyper og udbringningsmetoder. To i Nordjylland og to på Sjælland. Ét forsøg i Nordjylland er udeladt af sam-menstillingen i tabel 29 på grund af meget stor variation. De resterende tre forsøg er udført på JB 4, 6 og 3 med Pt på henholdsvis 6,7, 2,1 og 2,1.

Som gennemsnit af de tre forsøg er der ingen signifikan-te udbytteeffekter. Behandlingerne har dog haft overve-jende positive effekter på udbyttet. Se tabel 29.

Der er stor forskel på enkeltforsøgenes resultater. I ét forsøg (forsøg 001) er der et signifikant merudbytte på 6,2 hkg pr. ha for DAP iblandet udsæd. I forsøget resul-terer alle iblandede gødninger i positive merudbytter, mens både placeret DAP og placeret YaraMila Raps har givet udbyttetab. Iblanding har været signifikant bedre end placering for både DAP og YaraMila Raps. I et andet forsøg (forsøg 003) resulterer de fleste behandlinger i ikke-signifikante udbyttetab. I det sidste forsøg (forsøg 004) ses relativt store ikke-signifikante merudbytter for de fleste behandlinger. Størst merudbytte på 7,0 hkg pr. ha er opnået for TSP placeret efterår. I både forsøg 003 og 004 er Pt = 2,1.

For 11 forsøg over tre år har der ikke været nogen sig-nifikante merudbytter af behandlingerne. Se tabel 29. Resultaterne viser dog nogle relativt tydelige tenden-ser med overvejende positive merudbytter. De største merudbytter er opnået for DAP om efteråret, enten placeret eller iblandet udsæden. Tripelsuperfosfat til-ført om efteråret har som den eneste behandling givet en signifikant stigning i kvælstofudbyttet. Størst forskel på udbringningsmetoden ses for YaraMila Raps, hvor iblanding som gennemsnit af alle forsøg har givet 1,5 hkg mere end placering. For DAP og svovlsur ammoniak er effekterne af de to udbringningsmetoder mere ens. Hvis der kun medtages de af forsøgene, som har enten signifi-kante eller meget store effekter af efterårsgødskning, ses en lidt større forskel mellem placering og iblanding for YaraMila Raps, mens effekterne af DAP og svovlsur am-moniak stadig er på samme niveau. Årsagen er sandsyn-ligvis, at iblanding kan være en fordel, når der udbringes relativt små mængder fosfor.

Opsummering af mange års forsøg med efterårsgødsk-ningDer er udført i alt 93 forsøg med efterårsgødskning med kvælstof og fosfor til vinterhvede i perioden 1987 til 2020. Forsøgene viser meget varierende effekter. I de 69 af forsøgene, hvor efterårsgødskningen er sket i form af placeret DAP, varierer effekten fra store merudbytter på næsten 20 hkg pr. ha ned til deciderede udbyttetab på op til 7 hkg pr. ha. Det gennemsnitlige merudbytte for alle 69 forsøg er på 2,1 hkg pr. ha. Det skal bemær-kes, at en stor del af forsøgene er målrettet mod arealer


med forventet behov. Effekten skyldes enten fosfor eller kvælstof, eller er det en indirekte manganeffekt. Det vur-deres, at i gennemsnit skyldes 60-65 procent af effekten fosfor, men det varierer meget afhængigt af forholdene i den enkelte mark.

En sammenstilling af forsøgsresultaterne viser, at mar-kens fosfortal kun i mindre grad kan forklare forskellene i udbytteeffekter. Derimod ser det ud til, at ’jordarten’ (jordens geologiske oprindelse) i marken kan forklare en stor del af forskellen i merudbytter. Specielt gør det sig gældende, at marker beliggende på ’marine aflejringer’ (hævet havbund) har givet et øget respons for efterårs-gødskning. Disse arealer, som især forekommer i Nordjyl-land, ser ud til at give stort respons for især fosfortilde-ling på trods af høje fosfortal. Se tabel 30.

Derudover tyder resultaterne på, at såtidspunkt og vejr-forhold i efteråret også kan have en betydning. Således giver et tidligt såtidspunkt og/eller lune forhold i efter-

året mindsket effekt af efterårsgødskning, mens enten meget tørre forhold eller meget våde forhold ser ud til at øge effekten af efterårsgødskningen. Hvis efterårs-gødskningen indebærer en reduceret kvælstoftildeling

TABEL 29. Gødskning af vinterhvede om efteråret og om foråret - forskellige gødningstyper og udbringningsmetoder. (N34, N35)

Vinterhvede

Efterår ved såning Tidligt forår kg N pr. ha ift. norm

kg P pr. ha i alt

Råprotein i kerne-tørstof,

pct.

Udb.,kg N i kerne pr. ha

Udb. og merudb.

hkg kerne pr. ha

Udbringnings-metode1)

kg N pr. ha

kg P pr. ha

kg N pr. ha

kg P pr. ha

2020. 3 forsøg1. Standard 0 0 0 10,1 147 97,62. TSP2) forår Bredspredt 0 22 0 22 10,2 151 1,73. TSP2) forår, m. reduceret norm Bredspredt -20 22 -20 2 9,7 141 0,34. TSP efterår Placeret 22 0 0 22 10,2 148 -0,95. DAP3) efterår Placeret 20 22 -20 0 22 9,8 144 0,46. Sv.sur amm.4) Efterår Placeret 20 -20 22 0 22 9,8 144 1,47. YaraMila Raps5) efterår Placeret 20 6 -20 17 0 23 9,8 143 0,18. DAP3) efterår Iblandet udsæd 20 22 -20 0 22 9,7 144 1,29. Sv.sur amm.4) Efterår Iblandet udsæd 20 -20 22 0 22 9,7 142 1,210. YaraMila Raps5) efterår Iblandet udsæd 20 6 -20 17 0 23 9,7 144 1,511. DAP3) efterår + TSP2) forår Placeret/Bredspr. 20 22 -20 22 0 44 9,6 141 1,2LSD ns ns

2017, 2018 og 2020. 11 forsøg1. Standard 0 0 0 10,1 125 84,82. TSP2) forår Bredspredt 0 22 0 22 10,2 127 0,83. TSP2) forår, m. reduceret norm Bredspredt -20 22 -20 2 9,7 120 0,14. TSP efterår Placeret 22 0 0 22 10,1 129 2,25. DAP3) efterår Placeret 20 22 -20 0 22 9,7 126 3,26. Sv.sur amm.4) Efterår Placeret 20 -20 22 0 22 9,8 122 0,87. YaraMila Raps5) efterår Placeret 20 6 -20 17 0 23 9,8 123 0,68. DAP3) efterår Iblandet udsæd 20 22 -20 0 22 9,8 127 3,09. Sv.sur amm.4) Efterår Iblandet udsæd 20 -20 22 0 22 9,9 125 1,510. YaraMila Raps5) efterår Iblandet udsæd 20 6 -20 17 0 23 9,8 125 2,111. DAP3) efterår + TSP2) forår Placeret/Bredspr. 20 22 -20 22 0 44 9,7 123 1,7LSD 4 ns

1) Udbringningsmetode om efteråret. Forårsudbringning er bredspredt i alle led.2) Triplesuperfosfat3) Diammoniumfosfat4) Svovlsur ammoniak5) Med YaraMila Raps NPK 17-5-10 er udbragt 20 kg kvælstof, 6 kg fosfor og 12 kg kalium pr. ha.

TABEL 30. Effekt af efterårsgødskning af vintersæd fordelt på fem forskellige jordartsgrupper.

Jordart

Effekt af NP1) efterår, i alt 88 forsøg

Effekt af P2) efterår, i alt 39 forsøg

Antal forsøg Gns. Pt

Mer-udb., hkg

pr. ha

Antal forsøg

Gns. Pt

Mer-udb., hkg

pr. ha

Moræneler 36 2,6 1,7 12 3,0 -0,9Morænesand og -grus 8 3,8 2,3 6 3,7 1,8Smeltevandssand og -grus 17 3,4 -0,1 8 3,5 -0,1Marine aflejringer 18 4,0 4,0 7 5,0 7,9Andet 9 3,4 -0,1 6 4,4 0,6

1) Kvælstof og fosfor. I 69 af forsøgene er kvælstof og fosfor placeret ved såning i form af DAP. I de øvrige 19 forsøg er det udspredt efter såning i form af kalkammonsalpeter og en fosforgødning.

2) Fosfor. I 15 af forsøgene er fosfor placeret ved såning. I de øvrige 24 forsøg er fosfor bredspredt efter såning.


jylland giver et væsentligt lavere merudbytte på kun 0,6 hkg pr. ha.

Afprøvning af gødningstyper i vinterhvedeFlydende kvælstofgødning som DanGødning er ofte helt eller delvist baseret på urea. For at modvirke risikoen for tab tilsættes der normalt en ureaseinhibitor, som forsin-ker omsætningen af urea til ammonium og ammoniak. I tidligere landsforsøg er opnået samme niveau af virkning af flydende gødning tilsat ureaseinhibitor som af faste NS-gødninger.

For at undersøge virkningen ved forskellige strategier for flydende gødninger er der i samarbejde med DanGød-ning gennemført tre forsøg, hvor en ny flydende gødning fra DanGødning er sammenlignet med tilsvarende kvæl-stofmængder i en fast kvælstofgødning i form af ammo-niumnitrat. Forsøgsplan og resultater af de tre forsøg kan ses i tabel 31. Det skal bemærkes, at ved det høje kvæl-stofniveau er den faste gødning tredelt med en tildeling af 50 kg kvælstof pr. hektar i midten af maj. Så her kan der ikke udelukkes effekter af tildelingsstrategien ved sammenligning af led 5 og 11. Med den afprøvede fly-dende gødning tilføres 30 procent mindre svovl end med den faste gødning. Der er ifølge DanGødning anvendt en anden svovltype end i markedsførte DanGødninger. To af forsøgene er grundgødede med 18 til 20 kg svovl pr. ha ud over DanGødning, så en mindre tilførsel af svovl forventes ikke at påvirke udbytte og kvalitet trods et højt svovlbehov i 2020. I ét af de tre forsøg er der ikke grundgødet med svovl, og her kan noget af udbyttetabet muligvis skyldes en lavere svovltildeling.

Kerneudbyttet er signifikant lavere ved anvendelse af den afprøvede flydende gødning ved begge kvælstof-niveauer. Kvælstofudbytterne er også væsentligt lavere ved anvendelse af den afprøvede flydende gødning. Effekterne på kvælstofudbyttet er dog ikke statistisk sikre. I to af forsøgene er udbyttetabene for at bruge den pågældende flydende gødning signifikante ved 150 kg kvælstof pr. hektar. Ved 200 kg kvælstof pr. ha er der ikke signifikante effekter i de enkelte forsøg.

Sen tilførsel af svovl til vinterhvedeI samarbejde med Yara Danmark er der i 2020 gennem-ført to forsøg med sen tilførsel af svovl til vinterhvede, for at belyse, om det har effekt på proteinindhold og -kvalitet. I forsøgene er tildelt fra 0 til 21,6 kg svovl pr. ha i stadium 37-39. Kvælstof og svovl er tilført ud over den

S T R AT E G I

EfterårsgødskningVintersæd har normalt ikke behov for gødning om efteråret, og der vil være risiko for udbyttetab, hvis efterårsgødskningen indebærer en reduceret kvælstoftildeling i foråret. Efterårsgødskning bør således kun anvendes under forhold, der sandsyn-liggør et behov:

> Stort fosforbehov: Arealer med meget lave fos-fortal eller arealer i særlig risiko for fosforman-gel, f.eks. marine aflejringer. Her vil fosfor tilført i foråret ikke altid være tilstrækkeligt. På sådanne arealer bør det overvejes, om efterårsgødsknin-gen kan ske helt eller delvist i form af en ren fos-forgødning, f.eks. tripelsuperfosfat.

> Kraftig manganmangel: Placering af diammo-niumfosfat (DAP) eller svovlsur ammoniak kan være et supplement på arealer, hvor mangans-prøjtninger erfaringsmæssigt ikke er tilstrække-ligt til at afhjælpe manganmangel.

> Meget lavt kvælstofniveau i jorden, f.eks. som føl-ge af høje udbytter i forfrugten, halmnedmuld-ning og ingen husdyrgødning i sædskiftet.

> Sen såning, svære etableringsforhold og dårligt såbed, samt hyppige problemer med udvintring.

Ved forventet behov anbefales placering af 40 kg DAP pr. ha. Hvis behovet udelukkende er fosfor, kan i stedet placeres 40 kg triplesuperfosfat (8 kg fosfor) pr. ha. I nogle tilfælde kan behovet for fosfor være større. Ved lave gødningsmængder kan gød-ningen med fordel iblandes udsæden.

i foråret, vil der være risiko for udbyttetab, specielt i år med stort kvælstofbehov.

Der kan være et vist sammenfald af de forklarende fak-torer, idet forsøgene på marine aflejringer er placeret i Nordjylland, som også er præget af køligere forhold og ofte senere såning. Men også blandt forsøg i Nordjylland skiller forsøgene på marine aflejringer sig ud med hen-syn til effekten af efterårsgødskning med fosfor. Således giver de syv forsøg på marine aflejringer et merudbytte for fosfor på 7,9 hkg pr. ha på trods at et gennemsnitligt højt fosfortal på 5,0. De øvrige 11 forsøg udført i Nord-


tilførte mængde svovl i marken, idet forsøget er grund-gødet med kvælstof og svovl som foderhvede. I grund-gødningen er tildelt henholdsvis 15 og 20 kg svovl i de to forsøg. Resultaterne ses i tabel 32.

I gennemsnit af forsøgene, og også enkeltvis, er der op-nået signifikante merudbytter af både kerne og kvælstof ved at udføre den sene gødningstildeling. Der er ikke signifikante udbytteforskelle imellem de forskellige gødningstyper eller ved udsprøjtning af svovl. Der ses et øget proteinindhold og et signifikant højere udbytte af protein i kernerne ved at tilføre kvælstof (se Tabelbila-get, tabel N37), men ingen effekt af at tilføre svovl.

Indholdet af svovl i planten er øget ved tildeling af kvælstof, uanset om der er tilført ekstra svovl. Dette kan skyldes, at den tildelte kvælstof øger kernernes prote-inindhold, og dermed også af svovlholdige aminosyrer. I det ene forsøg er der stigende svovlindhold med øget tildeling af svovl. Dette er målt ved en planteprøve ud-taget 14 dage efter gødningen er tilført. I alle led i begge

forsøg er indholdet af svovl over de 0,15 procent af tør-stof, som normalt anses som grænseværdi for, at svovl-indholdet er kritisk lavt i planten.

En analyse af kernernes indhold af de forskellige amino-syrer viser ingen forskelle i mængde og forholdet imel-lem aminosyrerne. Se Tabelbilaget, tabel N37. Der er altså ingen påvirkning af kvalitet og mængde af protein ved denne sene tilførsel af svovl. Disse svovlmængder er udover dem, der er tilført med grundgødskningen tid-ligere i sæsonen. Svovl har altså ikke været en begræn-sende faktor for indlejringen af svovlholdige aminosyrer i kernerne.

Proteingødskning af vinterhvedeI 2020 er der gennemført fire forsøg med sen tildeling af kvælstof til vinterhvede for at belyse effektiviteten af forskellige kvælstoftyper, tildelingsmetoder samt timing af tildeling. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 33. De tildelte kvælstofmængder er alle tildelt udover land-mandens gødningsplan.

TABEL 31. Afprøvning af gødningstyper i vinterhvede. (N36)

Vinterhvede Gødnings-form

kg N pr. ha Kar. for lejesæd

ved høst1)

Pct. råprotein

i kerne-tørstof


pr. ha

Udbytte, hkg kerne

pr. haMidt i marts

Midt i april

Midt imaj I alt

2020. 3 forsøgSammenlignet ved 150 kg N4. NS 27-4 Fast 100 50 150 0 10,0 148 99,0

10. DanGødning 29-0-0-3 2) Flydende 100 50 150 0 9,5 130 92,3

Sammenlignet ved 200 kg N5. NS 27-4 Fast 50 100 50 200 0 11,0 168 102,7

11. DanGødning 29-0-0-3 2) Flydende 100 100 200 0 10,8 159 99,8LSD ns 2,3

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje.2) DanGødning er tilsat Agrotain som ureaseinhibitor.

TABEL 32. Sen tilførsel af svovl til hvede. (N37)

VinterhvedeKvælstof

tilført, kg pr. ha1)

Svovl tilført,

kg pr. ha2)

Svovl i planten,

pct. af ts.3)

Pct. rå-protein i

kernetørstof


pr. ha

Udbytte og merudb. hkg kerne pr. ha

Udbytte og merudb. hkg kerne pr. ha

2020. 2 forsøg1. Ingen gødning 0 0 0,31 9,2 131 96,0 -2. YaraBela EXTRAN N27 m. Mg 40 0 0,34 10,3 158 7,1 103,13. YaraBela EXTRAN N27 m. Mg,

5 l YaraVita Thiotrac NS20-304) 41 2 0,34 10,2 158 7,6 0,54. YaraBela AXAN NS 27-4 40 6 0,34 10,2 156 7,1 0,05. YaraBela Sulfan NS 24-6, m. Mg 40 10 0,36 10,2 156 7,0 -0,16. YaraBela ASN NS 26-14, m. Mg 40 22 0,36 10,3 160 8,2 1,2LSD 6 3,2 ns

1) Kvælstof tilført ud over markens grundgødskning2) Svovl tilført ud over markens grundgødskning3) Planteprøve udtaget 14 dage efter behandling4) Udsprøjtet med fladsprededyse


Led 1-4 er stigende mængder af kvælstof i form af am-moniumnitrat i NS 27-4. Her der i gennemsnit af de fem forsøg signifikante merudbytter af både kerne og kvæl-stof i kerne ved at tildele mere end 20 kg kvælstof pr. ha som proteingødskning i stadium 55.

Betydningen af tildelingstidspunktet for NS 27-4 frem-går af forskellen mellem forsøgsled 3 og 9. Der er ikke forskel på proteinindhold eller udbytte, om gødningen er tilført i stadium 37 eller 55.

Led 3, 5 og 11 viser, at der ikke er signifikante effekter af, om der anvendes NS 27-4, flydende N 20 eller kalksal-peter. Der er en tendens til et lidt højere proteinindhold ved brug af kalksalpeter i forhold til de to andre gødnin-ger.

Der er i forsøget afprøvet tre forskellige typer flydende gødning fra DanGødning. NS 29-3 og N 20, som består af både urea og ammoniumnitrat, og N 18 med 100 pro-cent urea. Der er ikke signifikante forskelle mellem de forskellige typer af flydende gødning. Det er samtidigt undersøgt, om tildeling af flydende gødning gøres bedst med gødningsdyser, hvor gødningen hovedsageligt en-der på jorden eller med fladsprededyser, som tildeler gødningen på bladene. I led 7 og 12 er dette undersøgt

ved at udsprøjte N 18 med de to teknikker. Der er flere svidningsskader ved at tildele gødningen på bladene med fladsprededyser. Udbytte- og kvalitetsmæssigt er der ikke forskelle mellem de to metoder.

Der er en tendens til, at kerne- og kvælstofudbytte er lidt lavere ved tildeling af flydende gødning på én gang med gødningsdyser i stadium 55 i forhold til tildeling ad to gange med de forskellige typer af flydende gødning.

Strategi for tilførsel af kvælstof til brødhvedeI brødhvede skal proteinprocenten være høj, og bage-egenskaberne af melet skal være gode. En høj prote-inprocent kan sikres ved at tilføre ekstra kvælstof, og kvælstofnormen til brødhvede er derfor ca. 40 kg pr. ha højere end for foderhvede. Det ekstra kvælstof gives ty-pisk ved en særskilt tilførsel relativt sent i vækstsæsonen. Strategien er ikke entydig, og i praksis gøres det meget forskelligt i Danmark og i vores nabolande. Derfor blev der i 2019 påbegyndt en forsøgsserie for at undersøge, hvilken effekt kvælstofmængde, kvælstoftype, svovl-mængde, tilførselstidspunkt og tilførselsmetode har på mængden og egenskaberne af protein i brødhvede. I forsøgene er tilført 40 eller 80 kg kvælstof pr. ha udover normen for foderhvede, som marken er grundgødsket med. Derudover er der maksimalt tilført 15 kg svovl pr.

TABEL 33. Sen proteingødskning i vinterhvede. (N38)

Vinterhvede

Udbringningsmetode

Kvælstof i alt, kg N

pr. ha

Svidningsskader1)

Pct. råprotein

i kerne-tørstof

Udbytte, kg N i kerne pr. ha

Udb. og merudb.

hkg pr. ha

Protein-korr.

netto-merudb. hkg pr.

ha2)

st. 37 st. 55 st. 39 st. 56

2020. 5 forsøg7)

1. Ingen proteingødskning - - 0 0,2 0,0 10,4 164 106,6 -2. 20 kg N, NS 27-4 - Bredspredt 20 0,1 0,0 10,4 168 1,0 -0,73. 40 kg N, NS 27-4 - Bredspredt 40 0,1 0,0 10,8 176 2,8 0,84. 60 kg N, NS 27-4 - Bredspredt 60 0,1 0,0 11,3 186 4,0 1,75. 40 kg N, Kalksalpeter 15 - Bredspredt 40 0,2 0,0 11,0 178 2,4 0,26. 20 kg N, Dan-Gødn 29-0-0-33) +

20 kg N, DAN-gødn. 29-0-0-33) Quintastream6) Quintastream 40 0,8 0,5 10,8 174 1,9 -0,77. 20 kg N, N 184) + 20 kg N, N 184) Quintastream Quintastream 40 0,8 0,8 10,7 175 2,7 0,08. 20 kg N, N 205) + 20 kg N, N 205) Quintastream Quintastream 40 0,6 0,5 10,7 173 1,7 -1,09. 40 kg N, NS 27-4 Bredspredt - 40 0,0 0,0 10,8 176 2,5 0,4

10. 20 kg N, NS 27-4 + 20 kg N, NS 27-4 Bredspredt Bredspredt 40 0,0 0,0 10,9 176 1,7 -0,911. 40 kg N, N 205) - Quintastream 40 0,1 0,8 10,7 171 1,6 -0,612. 20 kg N, N 184) + 20 kg N, N 184) Fladsprededyse Fladsprededyse 40 1,3 0,8 10,7 174 2,5 -0,2LSD 0,4 7 1,7

1) Svidningsskader fra 0-10, 0 = ingen skade.2) Der er indregnet værdi for protein på 2,33 kr. pr hkg pr. procentenhed protein, omkostning til udbringninger på 80 kr., kvælstofpriser på 6,94 kr. pr.

kg N i NS 27-4, 8,33 kr. i kalksalpeter, 6,25 kr. i DanGødning inkl. Agrotain.3) DanGødning, blanding af urea, ammoniumnitrat og svovl4) DanGødning, 100 % ureaopløsning5) DanGødning, blanding af ureaammoniumnitrat og calciumnitrat6) HARDI ISO QUINTA-STREAM 5-huls. Fem stråler flydende gødning fordeles med forskellig vinkel og mængde.7) Alle forsøgsled er gødet efter normen for foderhvede, og proteingødskningen er tilført som ekstra gødning.


ha med grundgødningen. Første forsøgsmæssige tilførsel er sket i skridningsfasen (stadium 55).

I 2020 er gennemført fire forsøg på JB 3-7 i henholdsvis Østjylland, Fyn, Sjælland og Lolland i sorterne Informer og KWS Zyatt. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 34.

I gennemsnit af de fire forsøg er kerneudbyttet stort set ens uanset forsøgsbehandling. Der er kun et beskedent og ikke-signifikant merudbytte for tilførsel af 40 og 80 kg kvælstof pr. ha udover fodernormen. Det er imidlertid heller ikke hverken forventeligt eller ønskeligt, da den sene kvælstoftilførsel til brødhvede primært skal øge proteinprocenten.

Proteinprocenten og den høstede proteinmængde er signifikant påvirket af den ekstra kvælstofmængde. En tilførsel af 40 kg kvælstof pr. ha øger proteinudbyttet i forhold til ingen kvælstof, og 80 kg kvælstof pr. ha øger proteinudbyttet yderligere i forhold til 40 kg kvælstof pr. ha.

Ved en tilførsel på 40 kg kvælstof pr. ha er der kun små forskelle i proteinudbyttet mellem de prøvede strategier for kvælstoftype, udbringningstidspunkt og svovlmæng-de. Der er imidlertid tendens til, at proteinprocenten er lavere, jo senere kvælstoftilførslen sker.

I forsøgsled 9 er tilført 15 kg kvælstof pr. ha i DanGød-ning, og denne lave kvælstofmængde har øget protein-procenten betydeligt mindre end 40 kg kvælstof pr. ha.

Udbringning af 40 kg kvælstof pr. ha som bladgødskning har kun givet anledning til svage og i praksis ubetydelige svidninger på bladene.

Melets bageegenskaber er målt i alle forsøgsled. Alveo-grafmålinger er en af mange muligheder for at karakte-risere en sorts bagegenskaber, der primært bestemmes af kvaliteten af proteinet. Den udføres ved at blæse en boble i en tynd skive dej, trykket i boblen registreres på en graf som funktion af tiden, med trykket på y-aksen og tiden på x-aksen. Følgende værdier udledes af grafen:

TABEL 34 Strategi for tilførsel af kvælstof til brødhvede. (N39, N40)

Brød-hvede

N-mæng-de, kg pr. ha

S-mæng-de, kg pr. ha

N-type Tids-punkt

Svid-ning 4-6

dage efter be-

hand-ling, kar. 1-10

Kar. for le-jesæd

ved høst1)

Pct. råpro-tein i

kerne-tørstof

Udb. og merudb.

Rum-vægt,kg pr.

hl

Fald-tal, sek-

under

Sedi-men-

tation,ml

Alveograf Bagetest

Hkg rå-

pro-tein pr. ha

Hkg kerne

pr. ha

W P L P/L

Brød-volu-men,

ml

Vand-optag-

else, pct.

2020. 4 forsøg1. 0 0 - - 0 0 10,5 8,0 90,2 81 307 36 178 54 113 0,55 542 522. 40 6 NS 27-4 St. 55 - 0 11,5 1,1 3,1 82 314 44 204 54 124 0,45 614 453. 40 0 Kalksalpeter St. 55 - 0 11,6 1,1 2,1 82 320 45 220 55 129 0,46 621 534. 80 0 Kalksalpeter St. 55 - 0 12,2 1,5 1,6 82 396 48 212 51 135 0,40 641 535. 40 23 NS 26-15 St. 55 - 0 11,6 1,0 1,2 82 312 43 194 46 132 0,36 600 456. 40 0 Kalksalpeter St. 65 - 0 11,1 0,8 2,4 82 311 40 200 54 117 0,50 600 537. 40 0 DanGødning N-182) St. 65 1 0 11,0 0,6 1,1 82 309 38 194 51 121 0,45 571 528. 40 0 DanGødning N-182) St. 73-75 1 0 11,0 0,6 1,1 81 316 40 210 60 107 0,63 591 529. 15 0 DanGødning N-182) St. 55 0 0 10,8 0,3 0,7 81 312 36 185 55 109 0,57 568 52LSD 0,4 ns

2019-2020. 9 forsøg1. 0 0 - - 0 0 10,6 8,4 92,6 79 316 36 192 53 106 0,51 584 532. 40 6 NS 27-4 St. 55 - 0 11,7 1,0 1,1 79 320 45 218 55 132 0,43 632 513. 40 0 Kalksalpeter St. 55 - 0 11,7 0,9 1,2 79 323 44 225 54 133 0,43 641 544. 80 0 Kalksalpeter St. 55 - 0 12,3 1,4 0,9 79 359 49 236 53 147 0,38 658 545. 40 23 NS 26-15 St. 55 - 0 11,7 0,9 0,6 79 320 44 212 51 137 0,39 625 516. 40 0 Kalksalpeter St. 65 - 0 11,3 0,6 1,3 79 322 41 211 54 128 0,47 623 547. 40 0 DanGødning N-182) St. 65 1 0 11,3 0,7 0,8 79 318 40 205 53 128 0,46 611 548. 40 0 DanGødning N-182) St. 73-75 1 0 11,3 0,6 -0,1 79 324 42 218 57 120 0,54 605 53LSD 0,3 ns

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje.2) DanGødning er tilsat Agrotain som ureaseinhibitor og udbragt med fladsprededyser.


W = areal under grafen, det vil sige energien for at blæse boblen op. Høj værdi betyder stor bageevne.

P = maksimalt tryk i boblen. Højt tryk betyder en stærk dej, der er svær at strække.

L = tid til boblen brister. Lang tid betyder en strækbar dej.

P/L = forholdet mellem dejens styrke og strækbarhed.

Umiddelbart er der god sammenhæng mellem prote-inprocent og bageegenskaber, idet der er forbedrede egenskaber ved stigende kvælstoftilførsel. Derimod er der ikke markante forskelle i egenskaberne uanset, hvordan og hvornår der er udbragt 40 kg kvælstof pr. ha. Tilførsel af ekstra svovl i forsøgsled 5 påvirker ikke bage-egenskaberne.

Forsøgene tyder foreløbigt på, at både proteinprocent og bagekvalitet er kraftig påvirket af den ekstra kvæl-stofmængde, og kun i mindre grad af kvælstoftype. For-søgene tyder også på, at proteingødskningen helst skal ske senest ved begyndende blomstring for at opnå fuld effekt af kvælstoffet på proteinprocenten.

Forsøgsserien fortsætter i 2021.

Strategi for gødningstype og -strategi på arealer med CA og pløjet jordOfte diskuteres det, om kvælstofstrategien afhænger af gødningstypen, så gødningen f.eks. skal udbringes tidli-gere i vinterhvede for, at den kan nå at virke hurtigt nok. Det diskuteres også, om kvælstofstrategien på arealer, som dyrkes med Conservation Agriculture (CA), er ander-ledes end på arealer med pløjet jord. Endelig diskuteres det, om det er en fordel at tilføre en stor del af kvælstof-fet i form af ammonium, som det sker i det tyske dyrk-ningssystem, som kaldes CULTAN.

Derfor blev der i 2020 påbegyndt en forsøgsserie, hvor der tilføres 180 kg kvælstof pr. ha i en todelt strategi. Kvælstoffet tilføres i forskellige faste og flydende gød-ningstyper og med forskellig delingsstrategi mellem før-ste og anden tildeling.

I 2020 er gennemført tre forsøg på JB 4 og 6, hvoraf de to er gennemført på arealer, som dyrkes med Conservation Agriculture. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 35.

Forsøgsled 2 repræsenterer et referenceled med en ty-pisk gødningstilførsel. Ingen af strategierne har signifi-kant effekt på kerneudbyttet. Nederst i tabellen er vist de gennemsnitlige kerneudbytter på tværs af henholds-vis gødningstyper og delingsstrategier. Der er kun ubety-delige forskelle i udbytterne.

Ved anden tilførsel af kvælstof er afgrødens biomasse målt med GreenSeeker og med multispektralt kamera på drone midt i juni. Der er kun målt ubetydelige forskelle, som er uafhængig af gødningstype og delingsstrategi.

Materialet er endnu for spinket til at vurdere, om der er forskel på strategien på arealer med Conservation Agri-culture og på pløjet jord.

Forsøgene fortsætter i 2021.

Afprøvning af biologisk gødningsmiddelI fire forsøgsserier er det biologiske gødningsmiddel ALNFT afprøvet. ALNFT skulle angiveligt hjælpe afgrø-den med at optage kvælstof fra jorden. Midlet er afprø-vet i to forsøgsserier i vinterhvede, i en forsøgsserie i vår-byg og en i majs. Forsøgsplaner og resultater i de forskel-lige serier er vist i tabel 36.

I forsøgene i vårbyg er midlet afprøvet ved udsprøjtning henholdsvis før og efter såning. Der er ikke forskel i kerne-udbytte eller kvælstofudbytte imellem de to led og heller ikke i forhold til det ugødede led. Der er målt N-min efter høst i et gødet led og et led behandlet med ALNFT. Der ses ikke klare entydige forskelle i disse målinger.

Den øverste forsøgsserie med vinterhvede i tabellen vi-ser heller ikke signifikante effekter af midlet, selvom der sammenlignes med et ugødet led. Midlet har ikke leveret kvælstof til planterne i et omfang, der kan måles.

Den nederste serie med vinterhvede i tabellen adskiller sig fra den anden ved, at midlet er anvendt i forsøgsled, hvor der er tildelt kvælstof svarende til markens norm. Her ses heller ingen effekt af midlet.

Allernederst i tabellen er ALNFT vist afprøvet i majs. Her er målt et ikke signifikant udbyttetab i forhold til de ugødede led. Der er dog stor variation i disse forsøg, så det kan ikke afgøres, om der reelt er udbyttetab ved be-handlingen. Ifølge producenten kan ALNFT ikke skade afgrøder.


Firmaet bag ALNFT forklarer den manglende effekt i forsøgene med, at midlet ikke er kommet tæt nok på planternes rødder, da det er overfladeudbragt. Nedharv-ning i majs og vårbyg har ikke givet tilstrækkelig nærhed mellem rødder og ALNFT. Dette er ifølge producenten nødvendigt for at opnå en effekt.

Stigende mængder fosfor og kalium i NPK-gødninger til vårbygI samarbejde med Yara Danmark er der i 2020 gennem-ført tre forsøg i vårbyg med forskellige typer af NPK-gødning for at vise effekten af disse. I alle led er tilført 120 kg kvælstof pr. ha, og alt gødning er placeret ved såning. Med de forskellige gødningstyper gives stigende mængder fosfor og kalium. Forsøgsplan og resultater er vist i 37. Forsøgene er gennemført på lerjord på Sjæl-land. Fosfortallene har været 1,5-2,7 og kaliumtallene 5,8-7,8.

I gennemsnit af de tre forsøg er der ikke merudbytter for at tilføre fosfor og kalium. I et af de tre forsøg er der op-nået signifikante merudbytter for brug af NPK-gødning sammenlignet med brug af NS-gødning. Der er også et signifikant merudbytte for anvendelse af den mest fos-for- og kaliumholdige NPK-gødning YaraMila STARTER NPK 18-5-11 i forhold til anvendelse af YaraMila 26-3-4. I dette forsøg er fosfortallet 1,5.

Denne forsøgsserie har kørt i tre år og de samlede resul-tater herfra ses nederst i tabel 37. Der er i gennemsnit af alle forsøg i alle årene signifikante kerneudbytter og kvælstofudbytter for anvendelse af NPK-gødning i for-hold til anvendelse af NS-gødning. Med det gennem-snitligt opnåede udbytte på cirka 70 hkg pr. ha i de NPK-gødede led er der en samlet bortførsel i kerne og halm på ca. 24 kg fosfor pr. ha og ca. 80-90 kg kalium pr. ha. Derfor er det kun i disse forsøg YaraMila NPK 20-5-10 og

TABEL 35. Kvælstoftyper og -strategi i vinterhvede på arealer med CA og pløjet jord. (N41)

Vinterhvede

Kvælstoftype NDVI, Green-Seeker,

st. 30-31

NDRE-reflektans, medio juni



pr. ha

Udbytte og merudb., hkg kerne pr. haFørste tildeling,

medio martsAnden tildeling,

st. 30-31

2020. 3 forsøg1. 50 N + 0 N NS 27-4 - 0,33 0,40 8,4 66 -29,22. 50 N + 130 N NS 27-4 NS 27-4 0,35 0,57 10,9 135 82,93. 100 N + 80 N NS 27-4 NS 27-4 0,33 0,58 10,6 126 -3,64. 130 N + 50 N NS 27-4 NS 27-4 0,35 0,56 10,5 125 -2,25. 180 N + 0 N NS 27-4 - 0,35 0,56 10,4 124 -2,76. 50 N + 130 N Amm.sulf.1) Amm.sulf.3) 0,29 0,57 11,1 132 -3,27. 100 N + 80 N Amm.sulf. Amm.sulf. 3) 0,28 0,57 10,8 133 -0,48. 130 N + 50 N Amm.sulf. Amm.sulf. 3) 0,28 0,57 10,5 133 2,29. 180 N + 0 N Amm.sulf. - 0,28 0,57 10,6 131 0,4

10. 50 N + 130 N DanGødn.2) DanGødn. 0,32 0,56 10,5 126 -2,211. 100 N + 80 N DanGødn. DanGødn. 0,33 0,55 10,5 123 -5,012. 130 N + 50 N DanGødn. DanGødn. 0,31 0,56 10,6 129 -0,913. 180 N + 0 N DanGødn. - 0,33 0,55 10,5 125 -3,014. 50 N + 130 N Amm.sulf. NS 27-4 0,28 0,57 10,8 126 -4,915. 100 N + 80 N Amm.sulf. NS 27-4 0,28 0,56 10,7 126 -3,716. 130 N + 50 N Amm.sulf. NS 27-4 0,29 0,57 10,5 130 0,3

9. 180 N + 0 N Amm.sulf. - 0,28 0,57 10,6 131 0,4LSD 12 5,2

Gennemsnit gødningstyper ved 180 kg N pr. ha- NS 27-4 NS 27-4 0,35 0,57 10,6 128 80,7- Amm.sulf. Amm.sulf. 0,28 0,57 10,7 132 82,6- DanGødn. DanGødn. 0,32 0,56 10,5 126 80,1- Amm.sulf. NS 27-4 0,28 0,57 10,7 128 80,9

Gennemsnit af delingsstrategi50 N + 130 N - - 0,31 0,57 10,8 130 80,3100 N + 80 N - - 0,31 0,57 10,7 127 79,7130 N + 50 N - - 0,31 0,57 10,5 129 82,7180 N + 0 N - - 0,31 0,56 10,5 128 81,6

1) Ammoniumsulfatopløsning NS 8-9.2) DanGødning 24-0-0-6 med Agrotain3) Denne tildeling er ikke lovlig, da ammoniumsulfat er en opløsning af svovlsur ammoniak, som ikke må overfladeudbringes efter 1. april.


TABEL 36. Nyt biologisk gødskningsmiddel. (N42, N43, N44, N45)

Vårbyg og vinterhvede Tilførsel, kg N pr. ha

N-min efter høst Pct. råprotein i kerne-tørstof


pr. ha

Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha0-25 cm 25-75 cm

2020. 5 forsøg i vårbyg1)

1. Ingen kvælstof 0 - - 8,8 53 44,44. NS 27-4 120 26,5 16,8 10,5 102 26,5

11. ALNFT udsprøjtet før såning2) 0 17,5 29,3 8,8 54 0,412. ALNFT udsprøjtet efter såning2) 0 - - 8,9 56 1,3LSD - 6 5,5

2020. 4 forsøg i vinterhvede1. Ingen kvælstof 0 - - 8,2 56 45,72. NS 27-4 50 - - 7,7 80 23,35. NS 27-4 200 27,7 37,1 10,8 169 59,9

12. ALNFT udsprøjtet 15/32) 0 27,9 20,8 8,2 58 1,5LSD - 7 7,2

2020. 4 forsøg i vinterhvede1. Norm +0 - - 10,4 164 106,69. Norm + NS 27-4 +40 2,2 27,2 10,8 176 2,5

13. Norm + ALNFT udsprøjtet 15/32) +0 2,5 32,3 10,1 160 -0,3LSD - 9 1,6

1) Grundgødsket med 500 kg PK 0-4-21 m. Mg S Cu.2) Udsprøjtet i 160 l vand med gødningsdyser.

Majs Tilførsel, kg N pr. ha

N-min efter høst Pct. råprotein i grønmasse-

tørstof

Udbytte, hkg råprotein

pr. ha

Udb. og merudb., a.e.

pr. ha0-25 cm 25-75 cm

2020. 3 forsøg 1. Startgødning1) +0 - - 5,2 8 122,72. Startgødning + NS 27-4 +50 - - 5,7 8 2,43. Startgødning + NS 27-4 +100 20 20 6,1 10 13,69. Startgødning + ALNFT udsprøjtet før såning2) 0 10 13 5,1 7 -9,6LSD - 1 14,2

1) Alle led tildelt startgødning med N og P2) Udsprøjtet i 160 l vand pr. ha med gødningsdyser.

TABEL 37. NPK til vårbyg. (N46, N47)

Vårbyg Fosfor, kg pr. ha Kalium, kg pr. ha Pct. råprotein i kernetørstof

Udbytte, kg kvælstof pr. ha

Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha

2020. 3 forsøg1)

1. YaraBela AXAN, NS 27-4 0 0 11,0 107 75,32. YaraMila, 26-3-4 m. Mg, S 12 17 10,4 106 0,63. YaraMila, 21-3-10 m. Mg, S, B 15 56 10,4 105 1,14. YaraMila, 21-4-10 m. Mg, S, B 21 56 10,3 108 1,75. YaraMila, 20-5-10 m. S 28 59 10,2 104 0,96. Yara Mila STARTER, 18-5-11 m. Mg, S, B 31 72 10,5 108 1,2LSD ns ns

2018-2020. 11 forsøg1)

1. YaraBela AXAN, NS 27-4 0 0 11,3 99 65,22. YaraMila, 26-3-4 m. Mg, S 12 17 11,2 104 4,03. YaraMila, 21-3-10 m. Mg, S, B 15 56 10,9 103 4,74. YaraMila, 21-4-10 m. Mg, S, B 21 56 11,0 104 5,05. YaraMila, 20-5-10 m. S 28 59 11,0 104 5,06. Yara Mila STARTER, 18-5-11 m. Mg, S, B 31 72 11,0 103 4,9LSD 3 2,7

1)Alle led har fået 120 kg kvælstof pr. ha i den pågældende gødningstype


YaraMila STARTER NPK 18-5-11, der tilfører nok fosfor til, at der ikke tæres på jordens indhold. Ingen af de an-vendte typer tilfører kalium nok til at erstatte bortførs-len i kerne og halm fuldt ud.

Fosfor, kalium og svovl i hestebønnerGødningsstrategier for hestebønner under danske for-hold er undersøgt, fordi interessen for lokalt produceret protein til foder betyder, at hestebønner dyrkes i større omfang. I 2020 er gennemført tre forsøg med kombina-tioner af kvælstof, fosfor, kalium og svovl. Forsøgene er anlagt på lerjord, hvor der ikke har været dyrket heste-bønner indenfor de seneste fem år. Gødningen er pla-ceret ved såning i alle behandlinger. Forsøgsplan, gød-ningsmængder og resultater fremgår af tabel 38. Forsø-gene viser, at næringsstofindholdet i jorden generelt har været højt nok til at sikre et optimalt høstudbytte. Der er ingen signifikant udbyttestigning ved tilførsel af hverken kvælstof, fosfor, kalium eller svovl.

Resultaterne viser heller ingen signifikante forskelle i afgrødehøjde eller råprotein. Bladenes næringsstoflind-hold er målt ca. to måneder efter såning, og der er ikke

betydende forskelle på bladenes indhold af nærings-stoffer uanset behandling. Det højeste merudbytte ses i forsøgsled 5 med behandling med 30 kg pr. ha fosfor og svovl og 50 kg pr. ha kalium. I et forsøg er udbyttet af be-handlingerne 2-6 og 8-9 signifikant højere sammenlignet med kontrolbehandlingen uden gødning. Dette er ikke resultat af lavt næringsstofindhold i jorden, da fosfor-tallet har været 4,5 og kaliumtallet 12,3. Men generelt tyder forsøgene på, at man kan opnå normalt udbytte uden tildeling af kvælstof, fosfor, kalium og svovl.

De samlede resultater fra 2018-2020 viser heller ingen signifikant forskel i afgrødehøjde, råprotein eller udbytte mellem behandlinger (se tabel 38). Dog viser resultater-ne fra 2018-2020 stigende udbytte med stigende gød-ningsmængder. Det største merudbytte ses i forsøgsled 3, 4 og 8, med største merudbytte i forsøgsled 9, hvor der er tilført de største mængder af alle tre næringsstoffer.

Fosfor til vårbyg på særlige arealerTidligere års forsøgsresultater i både vårbyg og vinter-hvede har vist, at nogle arealer giver kraftig udbyttere-spons på tildeling af fosfor på trods af høje fosfortal i

TABEL 38. Fosfor, kalium og svovl i hestebønner. (N48, N49)

Heste- bønner

Gødskning, kg pr. ha Bladanalyser, pct. i tørstof1)

st. 63Afgrøde-højde2)

Rå- protein

Protein- udbytte og mer-udbytte


Netto-mer-

udbytte3)

N P K S N P K S cm pct. i ts. kg pr. ha hkg pr. ha hkg pr. ha

2020. 3 forsøg1. 0 0 0 0 - - - - 97 29,2 1.323 52,7 -2. 0 0 100 30 4,9 0,4 2,0 0,3 98 29,4 69 2,3 -2,23. 0 15 100 30 - - - - 98 29,2 86 3,4 -2,14. 0 30 100 30 5,0 0,4 2,0 0,3 100 29,3 108 4,2 -2,25. 0 30 50 30 - - - - 98 29,2 132 5,3 0,76. 0 30 0 30 4,9 0,4 1,9 0,3 100 29,3 75 2,8 0,07. 0 30 100 15 - - - - 100 29,0 35 1,7 -4,58. 0 30 100 0 5,0 0,5 2,2 0,3 99 28,9 58 2,9 -3,19. 20 30 100 30 5,1 0,5 2,0 0,3 99 29,2 114 4,5 -1,9LSD ns ns ns

2018-2020. 8 forsøg 1. 0 0 0 0 - - - - 88 28,6 1.109 45,2 -2. 0 0 100 30 5,1 0,4 2,1 0,2 90 28,7 33 1,3 -3,13. 0 15 100 30 - - - - 91 28,6 52 2,0 -3,54. 0 30 100 30 5,1 0,5 2,2 0,3 90 28,5 59 2,3 -4,15. 0 30 50 30 - - - - 88 28,6 30 1,4 -3,26. 0 30 0 30 5,2 0,5 2,0 0,3 89 28,6 -8 -0,4 -3,27. 0 30 100 15 - - - - 90 28,4 6 0,3 -5,98. 0 30 100 0 5,2 0,5 2,2 0,3 91 28,3 55 2,5 -3,59. 20 30 100 30 5,1 0,5 2,0 0,3 103 29,2 69 3,3 -3,1LSD ns ns ns

1) Planteklippene er taget mellem 2/6 og 22/06-2020. 2) Afgrødehøjden er målt mellem 31/7 og 2/9-2020.3) Nettoudbyttet er beregnet ud fra en proteinpris på 2,33 kr. pr. basis protein. Priser på kvælstof, fosfor, kalium og svovl på henholdsvis 6,94 kr pr. kg,

10,20 kr. pr, kg, 5,75 kr. pr. kg og 2,00 kr. pr. kg. Omkostningen for udbringning er sat til 80 kr. pr. ha.


pløjelaget. På disse arealer vil der være risiko for overset fosformangel, da man ikke ud fra fosfortallet vil opdage behovet for fosfor. I 2020 er der gennemført syv forsøg med fosfor til vårbyg i samarbejde med LandboNord og Aarhus Universitet. Alle forsøgene er placeret i Nordjyl-land. Formålet er at undersøge hvilke forhold, der gør sig gældende på disse arealer, så det fremadrettet vil være nemmere at identificere arealer med risiko for overset fosformangel.

Fem af forsøgene er placeret på marine aflejringer, som er arealer på hævet havbund. Tidligere forsøgsresultater tyder nemlig på, at der på marine aflejringer er en øget forekomst af kraftig fosforrespons trods høje fosfortal (se tabel 30). Seks af forsøgene er placeret på finsand (JB 2 og 4), mens det sidste forsøg er placeret på JB 6. Det gennemsnitlige fosfortal for alle forsøgene er 4,3, men varierer fra 2,4 til 5,7. Alle arealer har fået husdyrgød-ning gennem flere år, men i ét af forsøgene er tildeling af husdyrgødning ophørt i 2016. Arealerne har ikke fået husdyrgødning i 2020.

Forsøgene er gennemført med fem forskellige doserin-ger af fosfor tilført i form af tripelsuperfosfat (TSP). Der-udover er indgået et led med tildeling af 10 kg P pr. ha i form af diammoniumfosfat (DAP). Begge gødningstyper er placeret ved såning. Forsøgsbehandlinger fremgår af tabel 39.

Som gennemsnit af alle syv forsøg er der et signifikant merudbytte på 8,3 hkg pr. ha for tildeling af 60 kg fosfor pr. ha. Merudbyttet er stigende med stigende fosfortil-førsel og er signifikant allerede ved 15 kg fosfor pr. ha. Det gennemsnitlige merudbytte dækker over en meget

stor variation mellem forsøgene. Merudbytter for 60 kg fosfor pr. ha varierer i de syv forsøg fra 2,1 til 17,5 hkg pr. ha.

I fire af de seks forsøg på marine aflejringer er der signi-fikante merudbytter, hvoraf de tre har meget høje mer-udbytter på henholdsvis 17,5, 14,1 og 9,0 hkg pr. ha for 60 kg fosfor pr. ha. I de to forsøg, som ikke er placeret på marine aflejringer, er merudbytterne ikke signifikante, men i det ene forsøg er der et højt ikke-signifikant mer-udbytte på 10,5 hkg pr. ha for 60 kg fosfor pr. ha.

Mere dybdegående fysiske og kemiske jordkarakteri-seringer foretaget af Aarhus Universitet skal bidrage til forklare forskellene i fosforrespons mellem forsøgene. Både forskellen mellem marine aflejringer og ikke-ma-rine aflejringer, men også forskellen blandt arealer på marine aflejringer. Disse karakteriseringer inkluderer blandt andet jordens fosformætningsgrad, jordens evne

S T R AT E G I

Flere års forsøg viser, at man ved normale jord-bundstal ikke behøver at tilføre hverken kvælstof, fosfor, kalium eller svovl til hestebønner. Det gæl-der især, hvis jorden jævnligt tilføres husdyrgødning, hvor hestebønnerne udnytter eftervirkningen. Til-føres der ikke jævnligt husdyrgødning, og jorden jævnligt skal tilføres fosfor og kalium i handelsgød-ning, kan man vælge at tilføre en PK-gødning med svovl for at tilføre den mængde næringsstof, som hestebønnerne fjerner.

TABEL 39. Fosfor til vårbyg på særlige arealer. (N50)

Vårbyg

Antal side-skud, optalt 24/5-4/63)

P i kerne, pct. af tørstof

Pct. vand i kerne

Pct. rå-protein i kerne- tørstof

Udbyt-te, kg N i kerne pr. ha

Udbyt-te, hkg kerne pr. ha

2020. 7 forsøg1. Ingen P 2,0 0,29 14,9 10,5 87 61,72. 7,5 kg P i TSP1) - 0,28 14,8 10,4 88 1,13. 15 kg P i TSP1) - 0,30 14,3 10,3 91 3,64. 30 kg P i TSP1) - 0,28 14,1 10,3 93 5,25. 60 kg P i TSP1) 2,9 0,28 13,8 10,1 96 8,36. 10 kg P i DAP2) - - 14,3 10,3 91 3,6LSD 4,4 3,0

1) Tripelsuperfosfat, placeret ved såning2) Diammoniumfosfat, NP 18-20, placeret ved såning3) Optalt som et gennemsnit af 20 planter i en parcel

Behandlingsforskelle i juni i et forsøg, hvor 60 kg fosfor pr. ha resulterede i et merudbytte på 17,5 hkg, på trods af et højt fos-fortal på 4,3. Til venstre: Ingen fosfor, til højre: 60 kg fosfor pr. ha.

FOTO: CAMILLA LEMMING, SEGES


til at frigive fosfor og evne til at tilbageholde vand samt rodmodstand ned gennem jordprofilen.

Forsøgene viser god sammenhæng mellem fosforkon-centrationen i bladet i stadium 11-13 i behandlingen uden fosfor (led 1) og merudbyttet for 60 kg fosfor pr. ha. Se figur 27. Af tabel 39 fremgår desuden, at de plan-ter, som har fået 60 kg fosfor pr. ha gennemsnitligt har sat flere sideskud i slut-maj/start-juni end de planter, der ikke har fået fosfor. Forskellen er signifikant. Der er ikke forskel i procent fosfor i kernen ved høst. Derimod er der tydelig tendens til, at vandindholdet i kernen er påvirket af fosforforsyningen, så de planter, som er velforsynede med fosfor, har et lavere vandindhold i kernen ved høst. Det er velkendt, at en god fosforforsyning til afgrøden giver en tidligere udvikling, herunder skridning og af-modning.

Tildeling af 10 kg fosfor pr. ha i form af DAP giver i gen-nemsnit af forsøgene samme merudbytte som tildeling af 15 kg fosfor i form af TSP. Denne gennemsnitligt bedre virkning af fosfor i DAP skyldes især to forsøg, hvor der er en særligt god effekt af DAP. I begge disse forsøg har der været indikationer på manganmangel i form af lavt manganindhold i bladanalyse og/eller observerede symptomer på manganmangel. I de to forsøg har man-ganbehandlingen i marken sandsynligvis ikke været til-strækkelig, og dette kan være medvirkede til den gode

effekt af DAP, idet DAP forsurer jorden og dermed øger tilgængeligheden af mangan.

Udvikling i fosfortal efter store engangstilførsler af fosforI 2020 er startet en forsøgsserie for at undersøge, om sto-re engangstilførsler af fosfor kan hæve udbytteniveauet på arealer med meget lave fosfortal. Samtidig undersø-ges det, om der er forskel på effekten af at tilføre fosfor i handelsgødning (tripelsuperfosfat) eller i biofibre.

Der er anlagt to forsøg i serien. Forsøgene skulle efter planen anlægges på arealer på JB 1-3 og med fosfortal på maksimalt 1,2. Jordprøver udtaget ved anlæg viste imid-lertid gennemsnitlige fosfortal på henholdsvis 2,9 og 5,5 i de to forsøg. Forsøget med højst fosfortal (forsøg 002) har været meget præget af tørkepletter og er derfor ikke høstet forsøgsmæssigt.

Behandlinger og resultater fra det tilbageværende for-søg er vist i tabel 40. Der er ingen signifikante effekter af tilførsel af fosfor, men der ses dog tendenser til større udbytter efter tilførsel af fosfor. Desuden er koncentra-tionen af fosfor i bladet øget ved tilførsel af 120 kg fosfor pr. ha i både tripelsuperfosfat og biofiber. Kvælstofud-byttet er signifikant højere efter tilførsel af 120 kg fosfor pr. ha i biofiber sammenlignet med 120 kg fosfor pr. ha i tripelsuperfosfat. Dette skyldes sandsynligvis, at der

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

0,15 0,20 0,25 0,30 0,35

Mer

udby

tte f

or fo

sfor

, hkg

ker

ne p

r. ha

Fosforkoncentration i bladet st. 11-13, pct.

Fosfor til vårbyg 2020

FIGUR 27. Sammenhæng mellem fosforkoncentration i bladet i stadium 11-13 i behandling uden fosfor (Led 1) og merudbyt-te for 60 kg fosfor pr. ha for seks forsøg i vårbyg.

Fosforkryds i en mark i Nordjylland. I en undersøgelse af fos-forbehov i 2020 blev en række landmænd opfordret til at ud-sprede fosforgødning i et kryds i marken efter såning af vårbyg. Gødningen blev givet oveni eventuel anden tildeling af fosfor. Senere i vækstsæsonen kunne der genfindes et tydeligt kryds i afgrøden i otte ud af 29 marker, hvilket tyder på, at der flere steder kan være et overset fosforbehov.

FOTO: POUL MADSEN, AGRINORD


med biofibrene er tilført omkring 25 kg ekstra ammoni-umkvælstof (cirka 120 kg ekstra total-N) pr. ha.

Da der ikke er nogen tydelig respons for fosfor i forsøget, er det ikke muligt at konkludere på udbytteeffekten af store engangstilførsler. I stedet kan forsøget sige noget om udviklingen i fosfortal efter forskellige tilførsler af fosfor. Den gennemsnitlige stigning i fosfortal er den samme, uanset om fosfor er tilført som tripelsuperfosfat (gennemsnit af led 3 og 4) eller biofiber (gennemsnit af led 5 og 6). Stigningen i fosfortal fra før anlæg til efter høst viser generelt en god sammenhæng med den tilfør-te fosformængde i det ene forsøg (forsøg 001). Se figur 28. I forsøget, som ikke blev høstet forsøgsmæssigt (for-søg 002), blev også udtaget jordprøver efter høst, men her er sammenhængen til den tilførte fosformængde mindre god. Den andel af fosforoverskuddet, som indgår i fosfortallet kan estimeres til 30-40 procent for tilførsler-ne 120-150 kg fosfor pr. ha. Det er højere end i litteratu-ren, hvor andelen ligger omkring 15 procent, hvilket kan hænge sammen med det meget høje fosforoverskud.

Det ene forsøg i forsøgsserien er fastliggende og fortsæt-ter frem til 2022.

Udsprøjtning af produkter med mangan og fosforI samarbejde med Yara Danmark er der i 2020 gennem-ført tre forsøg i vårbyg med udsprøjtning af forskellige bladgødskningsprodukter. Der er afprøvet tre produkter, hvis indhold fremgår af tabel 41, som også viser forsøgs-

plan og resultater. Forsøgene er gennemført på lerjord på Sjælland. Fosfortallene har været 1,5-2,7.

I gennemsnit af de tre forsøg er der ikke signifikante ef-fekter af behandlingerne. Det samme er tilfældet i de enkelte forsøg. I alle leddene er der placeret Yara Mila NPK 21-3-10 ved såning, hvilket sandsynligvis har været tilstrækkeligt til at forsyne afgrøden med fosfor. Dette understøttes af, at der ikke er forskelle i indholdet af fosfor i kernerne. Denne forsøgsserie er en del af serien med NPK til vårbyg, der er afrapporteret andetsteds (se tabel 37). Her er der heller ikke set et øget udbytte ved at tildele mere fosfor i NPK-gødning, end den her anvendte mængde på 15 kg fosfor pr. hektar. Placeringen af gød-ningen kan også have medført et øget optag af mangan, hvilket kan forklare, at der ikke ses merudbytter for at udsprøjte mangan. Forsøgene er udført på lerjord (JB 6 og 7), hvor manganmangel sjældent er et problem.

Bor til vinterrapsVinterraps anses for følsom overfor bormangel, men en gennemgang af landsforsøg fra 1976 og frem viser gene-relt kun lave eller ingen merudbytter for tilførsel af bor til raps. Kun i enkelte forsøg er der registreret store mer-udbytter uden, at det har kunnet forklares med bortallet i jorden eller koncentrationen af bor i planteprøver. Tid-ligere forsøg i vinterraps har belyst effekten af udsprøjt-ning af bor i foråret fra marts til maj (stadium 51), men

TABEL 40. Udvikling i fosfortal efter store engangstilførsler af fosfor.1) (N51)

VinterhvedePt før

anlæg

Pt efter høst

Stig-ning i Pt

Pct. P i bladet,

maj

Ud-bytte, kg N i kerne pr. ha

Udb. og mer-

udb., hkg

kerne pr. ha

2020. 1 forsøg1. Ingen P 2,9 3,0 0,1 0,25 123 103,12. 30 kg P i TSP2) 2,8 3,1 0,3 - 126 3,03. 120 kg P i TSP2) 2,8 4,2 1,4 - 122 2,74. 120 kg P i TSP2) 2,7 3,6 0,9 0,35 119 -0,75. 120 kg P i Biofiber3) 3,0 3,8 0,8 - 127 3,86. 120 kg P i Biofiber3) 2,8 4,2 1,4 0,34 125 1,87. 120 kg P i Biofiber3) +

30 kg P i TSP2) 3,0 5,0 2,0 - 127 3,5LSD 5 ns

1) Bemærk, at led 3 og led 4 er identiske (120 kg P i TSP) og led 5 og led 6 er identiske (120 kg P i biofiber). Leddene vil adskille sig i næste års behandlinger.

2) Triplesuperfosfat3) BioFiber® fra Combineering, deklareret med 9,2 kg P, 10 kg total-N og

2,4 kg ammonium-N pr. ton

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

0 50 100 150 200

Stig

ning

i fo

sfor

tal

Tilført fosfor, kg pr. ha

Udvikling i fosfortal

Forsøg 001Forsøg 002

FIGUR 28. Udvikling i fosfortal fra anlæg til efter høst ved for-skellige niveauer af tilført fosfor. Stigning ved niveauet 120 kg fosfor er et gennemsnit af stigningen ved tilførsel af hhv. TSP og biofiber.


effekten af efterårstildeling har ikke været undersøgt. Inspireret af tyske forsøg er der i 2020 anlagt tre forsøg i vinterraps på sandjorde med mistanke om bormangel. Der er i forsøgene udsprøjtet 1-5 kg Solubor 1-3 gange i vækstsæsonen fra vækststadium 14-16 og til vækststa-dium 51-55. Se tabel 42.

Bortallet på arealerne ligger fra 1,7-4,2 og reaktionstallet er lavt i alle forsøg (Rt = 5,5-5,9). Risikoen for borman-gel er størst på sandjord med høje reaktionstal og bortal lavere end 3. Der er fortaget planteanalyser sidst i efter-året, før tredje gødskning i vækststadium 51-55 og igen 3 uger senere. En kritisk lav koncentration af bor i plante-analyser er 15 mg pr. kg (ppm) frem til strækning.

Forsøgene viser en tendens til merudbytter for tilførsel af bor, men de er ikke signifikante. Planteanalyser viser, at koncentrationen af bor i planterne ligger lavt eller kritisk lavt i det ubehandlet led, og koncentrationen af bor i planten stiger i led udsprøjtet med bor. I to ud af tre forsøg med bortal under 3 (Bt = 1,7-2,4) observeres signifikante merudbytter på 2-6 hkg pr. ha for én til to tildelinger af 1 kg Solubor pr. ha. Effekterne af bor i 2020 kan skyldes den store mængde nedbør i vinterhalvåret, som har resulteret i en stor afstrømning af vand og der-med formentlig også af bor fra jordmatrixen. Ingen af forsøgene viser signifikante merudbytter for tilførsel af 1 kg Solubor om efteråret i vækststadium 14-16.

Forsøgene forsættes i 2021.

Kobber til vårbygLandsdækkende jordbundsundersøgelser viser, at en del marker har lave kobbertal under 2, hvilket efter den nuværende vejledning vil udløse et behov for tilførsel af kobber. Vejledningen bygger på 50 til 70 år gamle for-søg, og derfor er det undersøgt i nye landsforsøg, om lave kobbertal i vårbyg er ensbetydende med, at afgrø-den mangler kobber. I 2017 gav ét forsøg på JB 1 med et kobbertal på 0,6 et signifikant merudbytte på 5,3 hkg pr. ha, for tilførsel af 10 kg kobbersulfat pr. ha før såning. I 2019 viste forsøgene ligeledes et signifikant merudbytte på 0,8 hkg for samme behandling på trods af, at flere for-søgsarealer havde fået gylle i vækstsæsonen. I 2020 er der gennemført en screening på otte lokaliteter, hvor der er tildelt 10 kg kobbersulfat pr. ha før såning.

Kobbertallene på forsøgsarealerne varierer fra 0,6-2,0, og flere arealer har et højt indhold af humus (1,7-15,6

TABEL 41. Udsprøjtning af produkter med mangan og/eller fosfor. (N52)

Vårbyg

Tilført næringsstof

ved blad-gødskning1)

Pct. fosfor i ker-ne-tør-stof

Pct. rå-

pro-tein i ker-ne-tør-stof

Ud-bytte, kg N pr. ha

Udb. og

mer-udb., hkg

kerne pr. ha

P, g/ha

Mn, g/ha

2020. 3 forsøg3. Ubehandlet 0 0 0,31 10,4 105 76,47. 2,5 l YaraVita STARPHOS MnP2) 103 233 0,31 10,3 108 1,38. 1 l YaraVita KOMBIPHOS3) 192 10 0,30 10,4 109 1,09. 0,45 l YaraVita MANTRAC PRO4) 0 225 0,31 10,5 109 0,9LSD ns ns

1) Alle led tildelt 583 kg/ha YaraMila NPK 21-3-10 m. Mg, S, B, svarende til 15 kg P/ha

2) YaraVita STARPHOS MnP indeholder 41 g P/l og 93 g Mn/l3) YaraVita KOMBIPHOS indeholder 192 g P/l, 62 g K/l, 10 g Ca/l, 40 g

Mg/l, 10 g Mn/l og 5 g Zn/l4) YaraVita MANTRAC PRO indeholder 500 g Mn/l og 69 g N/l

TABEL 42. Bor til vinterraps. (N53)

Vinterraps

Bor tilførsel i g pr. haBor tilført

i alt, g pr. ha

Bor i afgrøden, ppm af TS


Udb. og merud., hkg std. kvalitet pr. ha

Netto- merudb., hkg std. kvalitet pr. ha1)

St. 14-16 Vækststart (marts) St. 51-55 Efterår

(november)

St. 51-55 før 3.

gødskning

3 uger senere

2020. 3 forsøg 1. 0 kg Solubor 21 0 16,5 11,2 8,7 49,2 36,6 -2. 1 x 1 kg Solubor 21 215 215 18,4 11,2 9,9 49,3 2,1 2,03. 1 x 1 kg Solubor 21 215 215 21,0 48,8 2,2 2,24. 1 x 1 kg Solubor 21 215 215 16,8 49,1 2,2 2,15. 2 x 1 kg Solubor 21 215 215 430 23,2 11,4 49,5 2,9 2,76. 2 x 1 kg Solubor 21 215 215 430 17,1 49,0 2,7 2,57. 2 x 1 kg Solubor 21 215 215 430 19,6 49,1 2,5 2,38. 3 x 1 kg Solubor 21 215 215 215 645 15,8 48,6 0,3 0,09. 1 x 5 kg Solubor 21 1075 1075 14,9 48,9 1,6 1,2LSD ns ns

1) Omkostningen til bor er sat til 110 kr. pr. kg bor, og prisen på vinterraps er sat til 280 kr. pr. hkg. Omkostning for udbringning er ikke medtaget.


procent), hvilket kan øge risikoen for kobbermangel, fordi kobber bindes hårdt til organisk materiale. Erfa-ringerne fra praksis er, at kobbertal under 0,6-0,7 giver misvækst, og ved kobbertal under 1 kan man normalt forvente et merudbytte for at tildele kobber. Reaktions-tallet er lavt eller meget lavt i syv ud af otte forsøg, hvil-ket mindsker risikoen for kobbermangel. På to arealer er reaktionstallet så lavt, at det kan være begrænsende for udbyttet. I vækststadium 25 er udtaget planteprøver til analyse for mikronæringsstoffer.

Forsøgene i 2020 viser ingen signifikante forskelle i ud-bytte mellem forsøgsleddene. Se tabel 43. Planteana-lyserne fra vækststadium 25 viser gennemsnitlig ingen forskel i kobberindholdet i afgrøden, hvor der er tildelt kobber i forhold til det ubehandlede led. I ét forsøg på JB1 (002) observeres et signifikant merudbytte på 1,4 hkg pr. ha for tilførsel af 10 kg kobbersulfat pr. ha ved såning, men udbyttet er generelt lavt i forsøget (under 30 hkg pr. ha). Kobbertallet er ukendt i dette forsøg.

21 forsøg fra 2017-2020 anlagt på arealer med kobbertal fra 0,4-2 viser et ikke-signifikant merudbytte på 0,6 hkg pr. ha for tilførsel af 10 kg kobbersulfat pr. ha ved såning. I planteanalyserne fra vækststadium 25 ses en tendens til, at kobberindholdet i afgrøden er højere, hvor der er tildelt kobber i forhold til det ubehandlede led.

Forsøgsarealerne fra 2017-2020 viser i mange tilfælde jordbundsanalyser, som er lavere end anbefalingerne. Reaktionstallet og magnesiumtallet er på langt de fleste arealer lavt eller meget lavt. Se tabel 44. Dette kan påvir-

ke udbytteeffekten af behandlingen med kobbersulfat i forsøgene, da det ikke nødvendigvis er kobber, som er begrænsende for udbyttet. Derudover har flere forsøgs-arealer i 2019 og 2020 fået gylle i vækstsæsonen, hvilket kunne dække vårbyggens behov for kobber og derfor påvirke effekten af behandlingen. Tabel 44 viser en svag tendens til merudbytter for kobber på de få arealer med lave kobbertal, høje reaktionstal og/eller højt indhold af organisk materiale.

TABEL 43. Kobber til vårbyg. (N54, N55)

VårbygTilført

kobber, g pr. ha

Cu i plante-analyser,

ppm i tørstof 1)

Pct. råprotein i

tørstof


pr. hast. 25

2020. 8 forsøg1. Ubehandlet 0 4,5 11,3 45,02. 10 kg Kobbersulfat2) 2500 4,5 11,4 0,4LSD ns ns

2017-2020. 21 forsøg1. Ubehandlet 0 5,0 12,4 49,82. 10 kg Kobbersulfat2) 2500 5,3 12,4 0,6LSD ns ns

1) For planteanalyserne er der i sammenstillingen mellem år kun anvendt analyser fra 18 forsøg fra 2017, 2019 og 2020, da der ikke blev udtaget planteprøver i vækststadie 25 i 2018.

2) Kobbersulfat indeholder 250 g kobber pr. kg og er blevet tildelt før såning.

TABEL 44. Jordbundstal, jordtype og merudbytter i forsøgene fra 2017-2020 i vårbyg tilført kobber. (N55)

Vår-byg JB

Orga-nisk stof, Pct.

Cut Rt Pt Kt Mgt

Tilført gylle i vækst-sæso-nen

Udb. og merud-

bytte, hkg kerne pr.

ha1)

2017Ubehandlet 83,6002 5 2,3 1,0 6,2 2,1 12,6 3,9 -2,7003 1 1,4 0,6 7,1 3,1 4,9 3,1 5,3*

2018Ubehandlet 32,2001 11 12,4 1,1 7,8 1,4 12,7 10,1 1,4003 1 3,0 0,6 5,7 6,4 3,9 5,0 Ja -3,4004 4 3,3 0,9 5,9 2,4 11,3 5,2 2,1

2019Ubehandlet 52,7002 3 4,4 1,6 5,7 3,9 5,2 6,9 Ja 0,1003 1 2,0 0,8 5,6 7,4 8,1 3,5 0,3004 3 2,8 0,4 5,3 4,0 8,7 3,3 -0,5005 3 4,4 1,0 5,8 2,5 8,4 2,8 1,4006 1 2,2 0,8 4,8 5,3 2,9 1,1 1,8007 1 1,7 0,8 6,2 2,6 8,1 2,7 Ja 0,0008 5 2,8 0,9 6,5 2,0 6,8 3,8 Ja 2,0009 1 5,4 1,4 5,4 3,2 6,8 4,5 1,1

2020Ubehandlet 45,0001 4 3,1 1,2 5,8 3,9 6,2 3,5 Ja 1,1002 1 2,2 5,9 2,7 8,5 1,6 ja 1,4*003 3 1,8 1,3 5,9 5,9 5,8 2,3 -0,2004 1 1,7 0,7 5,7 8,4 6,1 1,7 Ja 0,0005 3 2,0 0,6 4,8 5,5 6,0 1,6 Ja -1,4006 11 15,6 2,0 5,2 3,2 6,8 11,7 Ja 0,5007 49,7 1,8 5,2 1,3 13,7 23,3 1,5008 3 4,1 1,3 6,4 2,1 6,7 6,5 Ja 0,1

1) Merudbytter for tilførsel af 10 kg Kobbersulfat ved såning. * viser signifikante merudbytter.

234 GØDSKNING KVÆLSTOFUDVASKNING VED STIGENDE KVÆLSTOFMÆNGDER

Kvælstofudvaskning ved stigende kvælstofmængder

> BETINA NØRGAARD PEDERSEN, SEGES

I udvaskningsåret 2019/2020 er kvælstofudvaskningen målt med sugeceller i ni forsøg. I fem forsøg er udbytte og udvaskning bestemt ved tilførsel af stigende mæng-der kvælstof. I tre forsøg er strategier til at mindske kvælstofudvaskning bestemt i majssædskifter. Disse be-skrives i afsnittet om majsdyrkning. I det sidste forsøg un-dersøges udbytter og udvaskning i et korn-rapssædskifte med og uden mellem- og efterafgrøder. Dette forsøg beskrives i afsnittet ”Kvælstofhusholdningen i et korn-rapssædskifte – effekter af gødskning og efter- og mel-lemafgrøder”.

På alle forsøgsarealerne er der installeret to keramiske sugeceller pr. forsøgsparcel i en meters dybde. Sugecel-lerne anvendes til at udtage prøver af jordvandet, der analyseres for nitrat. Jordvandskoncentrationerne om-sættes til nitratudvaskning ved at gange de målte nitrat-koncentrationer med vandafstrømningen, som beregnes ud fra nedbør, jordtype og afgrøde på arealet. Udvask-ningen opgøres traditionelt som den mængde kvælstof,

der forlader en meters dybde. For at undersøge, om kvælstofudvaskningen er væsentlig mindre, hvis den opgøres som kvælstofmængden, der forlader jorden i to meters dybde, er der i to af forsøgene på lerjord instal-leret sugeceller i to meters dybde i udvalgte forsøgsled.

Kvælstofudvaskningen opgøres fra 1. april i høståret til 31. marts det efterfølgende år. Da målingerne for høst-året 2020 således ikke er afsluttet, afrapporteres her de årlige udvaskninger for høståret 2019 og den efterføl-gende vintersæson. Alle data for udbytter og afgrødens kvælstofrespons vedrører derfor høsten 2019, ligesom de relevante vejrdata er vejret fra 1. april 2019 til 31. marts 2020. For at tydeliggøre den forskudte målesæ-son skrives måleåret som 2019/2020, hvor 2019 angiver høståret, og 2020 angiver, at der måles i vinter og tidlig forår 2020.

Forsøg med måling af kvælstofudvaskning ved stigende kvælstofmængderDer er i 2019/2020 gennemført fem forsøg med stigen-de mængder kvælstof. Forsøgene er fastliggende, og der vil som minimum blive målt kvælstofudvaskning på disse arealer i yderligere en sæson. Forsøgene ved Holstebro og Guldborg er anlagt i vinteren 2015, og der findes der-for målinger af kvælstofudvaskningen fra fire hele måle-sæsoner. Forsøgene ved Jyderup og Ringsted er anlagt før såning forud for høstår 2017, og i disse forsøg er der data fra tre målesæsoner. Forsøget ved Odder blev lige-ledes anlagt forud for høstår 2017, men grundet fejl i be-handlingerne i 2018 er der kun data for to målesæsoner. Se Oversigt over Landsforsøgene 2016, side 249 til 252, Oversigt over Landsforsøgene 2017, side 242 til 248, og Oversigt over Landsforsøgene 2018, side 229 til 235, Oversigt over Landsforsøgene 2019, side 221 til 224 for en nærmere beskrivelse af måleresultaterne i disse år.

VejrbetingelserKvælstofudvaskningens størrelse er meget påvirket af vejrbetingelserne i måleperioden. Særligt mængden af nedbør har betydning, idet mere nedbør giver en større vandafstrømning fra marken. Af tabel 45 fremgår den målte nedbør og den beregnede afstrømning i udvask-ningsårene fra de fem sugecelleforsøg samt et forsøg fra 2017 ved Løgumkloster.

Nedbør og vandafstrømning har været meget forskel-lig i de fire udvaskningsår. I 2016/2017 og 2017/2018 faldt der i gennemsnit for landet henholdsvis 94 og 140

S T R AT E G I

På baggrund af fire års forsøg med kobber til vår-byg anbefales det:

> Hvis jorden har lavt kobbertal, bør man under-søge reaktionstal, magnesiumtal og jordbunds-analyser generelt. Alle dyrkningsparametre skal optimeres udover, at der tildeles kobber.

> at opgødske jorden med kobber inden etable-ring af vårbyg, hvis jordprøver viser lave kobber-tal (Cut<2).

> at bladgødske vårbyg på jorde med et højt ind-hold af organisk materiale.

> at udsprøjte 500 gram kobber pr. ha op til flere gange i vækstsæsonen ved akut afhjælpning af kobbermangel.

Er jorden jævnlig tilført husdyrgødning eller spil-devandsslam, burde der ikke være behov for sup-plerende tilførsel med kobber, hvis gyllen er fordelt jævnt på marken med omrøring under udbringning.

235GØDSKNING KVÆLSTOFUDVASKNING VED STIGENDE KVÆLSTOFMÆNGDER

millimeter mindre nedbør end i gennemsnittet af årene 2006-2015, mens der i 2016/2017 og 2019/2020 faldt henholdsvis 60 og 159 millimeter mere. Nedbøren i de to tørre år 2016/2017 og 2018/2019 faldt dog på meget forskellige tidspunkter. I 2016/2017 var sommerned-børen normal, mens efterår og vinter var mere tør end normalt. I 2018/2019 var sommeren og efteråret tørrere end normalt, og alle forsøg var påvirkede af sommerens tørke. Vinteren var derimod normalt våd, og marts må-ned 2019 var særdeles våd. I 2019/2020 har den store mængde nedbør været drevet af meget nedbør i sep-tember, oktober og februar. Afstrømningen har generelt også været høj i 2019/2020 sammenlignet med de tidli-gere år. Den høje afstrømning skyldes naturligvis meget nedbør, men også at så stor en del af den er kommet i efteråret og vinteren, hvor der er en meget lav fordamp-ning fra marken. I Jyderup og Guldborg, hvor afstrømnin-gen generelt er lav, har afstrømningen i 2019/2020 ikke været højere end i 2017/2018. Afstrømningen har været påvirket af både nedbør, temperatur, solindstråling, jor-dens vandholdende evne og afgrøde på arealet i forsøgs-året. På lerjord i tørre egne afstrømmer en mindre del af nedbøren i forhold til sandjord i nedbørsrige egne.

Udbytter og udvaskning i 2019/2020Udbytter i høstet kerne og frø er vist i figur 29. Der er tale om udbytter fra høståret 2019. Der er i alle forsøge-ne en tydelig respons på kvælstofgødning i forsøgsåret. I forsøget ved Holstebro ses ikke nogen særlig kvælstof-respons over en tilførsel på 100 kg kvælstof pr. ha. Dog ligger udbytterne generelt højt i dette forøg. I Jyderup er udbytteniveauet normalt, og der er kvælstofrespons op til omkring normen på 140 kg kvælstof pr. ha. Også i forsøget ved Ringsted og Odder ses udbytterespons op til kvælstofnormen på 212 kg kvælstof pr. ha. Dog ligger udbyttet i vinterhveden i begge tilfælde højt. I forsøget ved Guldborg responderede sukkerroerne på kvælstof-

tildeling op til 200 kg kvælstof pr. ha og opnåede også et udbytte over normalen.

Kvælstofudvaskningens respons på øget kvælstoftil-deling er også vist i figur 29. Uden kvælstoftildeling er udvaskningen 16-39 kg kvælstof pr. ha. I Holstebro og Ringsted er udvaskningsforløbet sammenligneligt, og kvælstofudvaskningen stiger fra en tildeling omkring 200 kg kvælstof pr. ha. I begge forsøgene resulterer en tilførsel af 300 kg kvælstof pr. ha i en udvaskning på over 100 kg kvælstof pr. ha. Den relativt høje udvaskning i forhold til de andre forsøg kan blandt andet forklares af den høje vandafstrømning i disse to forsøg (se tabel 45). I forsøgene ved Jyderup og Odder stiger kvælstofud-vaskningen mere begrænset ved tildeling af kvælstof. I Guldborg, hvor der har været sukkerroer på arealet, er udvaskningen meget variabel. Generelt er udvaskningen dog høj sammenlignet med tidligere år på arealet.

Udbytter, udvaskning og marginaludvaskning over tre årResultaterne af de forsøg, der gennem de seneste fire år er gennemført med kvælstofudvaskning ved stigende kvælstofmængder, er vist i tabel 46. Udvaskningen ved kvælstofnormen på sandjord ligger mellem 43 og 100 kg kvælstof pr. ha afhængigt af afgrøde, efterårsdække, forsøgsår og lokalitet. Den højeste udvaskning er målt i majs efterfulgt af bar jord. Udvaskningen ved kvælstof-normen på lerjord ligger mellem 9 og 75 kg kvælstof pr. ha. Den laveste udvaskning er målt ved dyrkning af suk-kerroer, der har høj kvælstofoptagelse langt ind i efter-året, og dermed begrænser udvaskningen. Den samme lave udvaskning fra sukkerroer sås dog ikke i 2019/2020, hvor afstrømningen også var omtrent dobbelt så høj. Ud-vaskningen er generelt lidt højere på forsøgsarealet ved Ringsted end ved Guldborg og Odder.

TABEL 45. Nedbør og afstrømning i målesæsonerne 2016/2017, 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020 på hvert forsøgsareal.

Nedbør og afstrømning

Jord- type

Nedbør, mm Afstrømning, mm

2016/ 2017 2017/ 2018 2018/ 2019 2019/ 2020 2016/ 2017 2017/ 2018 2018/ 2019 2019/ 2020

Holstebro JB1 995 1162 1139 1579 564 701 784 1144Løgumkloster JB1 970 475Jyderup JB4 832 608 855 355 246 358Ringsted JB6 889 673 841 349 244 841Odder JB6 834 1020 297 532Guldborg JB7 660 930 641 834 164 407 184 312Landsgennemsnit 698 852 652 951

1) Landsgennemsnittet for nedbør var i referenceperioden 2006-2015, 792 mm.


0

20

40

60

80

100

120

0

20

40

60

80

100

120

0 100 200 300

Udv

askn

ing,

kg

nitra

t-Npr

. ha

Udb

ytte

, hk

g ke

rne

pr. h

a

Tilført kvælstof, kg N pr. ha

Holstebro, JB1, Vinterrug/vintersæd

Udbytte Udvaskning

0

20

40

60

80

100

120

0

10

20

30

40

50

60

0 100 200 300

Udv

askn

ing,

kg

nitra

t-Npr

. ha

Udb

ytte

, hk

g ke

rne

pr. h

a


Jyderup, JB4, Vårbyg/vintersæd

Udbytte Udvaskning

0

20

40

60

80

100

120

0

20

40

60

80

100

120

0 100 200 300

Udv

askn

ing,

kg

nitra

t-Npr

. ha

Udb

ytte

, hk

g ke

rne

pr. h

a


Ringsted, JB6, Vinterhvede/vintersæd

Udbytte Udvaskning

0

20

40

60

80

100

120

0

20

40

60

80

100

120

0 100 200 300

Udv

askn

ing,

kg

nitra

t -Npr

. ha

Udb

ytte

, hk

g ke

rne/

ha


Odder, JB6, Vinterhvede/vintersæd

Udbytte Udvaskning

0

20

40

60

80

100

120

0

200

400

600

800

1000

1200

0 100 200 300

Udv

askn

ing,

kg

nitra

t-N p

r.ha

Udb

ytte

, hk

g ro

d pr

. ha


Guldborg, JB7, Sukkerroer/bar jord

Udbytte UdvaskningFIGUR 29. Udbytte i høsten 2019 og kvælstofudvaskning for målesæsonen 2019/2020. Den stiplede linje angiver gød-ningsnormen for afgrøden.

237GØDSKNING KVÆLSTOFUDVASKNING VED STIGENDE KVÆLSTOFMÆNGDER

Marginaludvaskningen er defineret som andelen af det sidst tildelte kg kvælstof, der udvaskes. Ved en margi-naludvaskning på ti procent vil der dermed udvaskes et ekstra kg kvælstof, hvis man tildeler yderligere 10 kg kvælstof pr. ha. Marginaludvaskningen kan derfor an-vendes til at beregne udvaskningseffekten af øget eller reduceret kvælstoftilførsel. Fordi marginaludvaskningen kun er relevant ved justering af kvælstoftilførslen om-kring planternes behov, er det her valgt ikke at inkludere udvaskningen i de ugødede forsøgsled ved beregningen. Sammenstillingen viser, at marginaludvaskningen er højere på sandjord end på lerjord. På sandjord er mar-ginaludvaskningen ved kvælstofnormen bestemt til mel-lem 11 og 63 procent med et gennemsnit på 31 procent, mens den på lerjord ligger mellem 2 og 22 procent med et gennemsnit på 14 procent. Marginaludvaskningen er lavest, når der dyrkes afgrøder med en høj kvælstofopta-gelse i efteråret som efterafgrøder og sukkerroer.

Merudvaskning ved anvendelse af husdyrgødningI udvaskningsforsøget ved Odder er der ud over stigende mængder kvælstof i handelsgødning også målt udbytte og udvaskning i fem forsøgsled gødet med svinegylle. I tre forsøgsled sigtes der mod en tildeling af 100 kg am-moniumkvælstof pr. ha og i to forsøgsled 150 kg ammo-niumkvælstof pr. ha i svinegylle. Kvælstoftilførslen i disse forsøgsled er suppleret med 50 til 150 kg kvælstof pr. ha

i handelsgødning. I 2017 viste analysen efter tildeling af husdyrgødningen en god overensstemmelse mellem den tilstræbte og faktiske tilførsel, mens der i 2019 var tilført henholdsvis 152 og 228 kg ammonium kvælstof pr. ha.

Udbytter og kvælstofudvaskning er vist i figur 30. Kvæl-stoftilførslen i de husdyrgødede forsøgsled er i figuren placeret efter den samlede tilførsel af ammonium eller kvælstof og handelsgødningskvælstof. I begge år er ud-byttet ved anvendelse af husdyrgødning i alle forsøgsled sammenligneligt ved anvendelse af handelsgødning ved samme ammonium tildeling.

Hvor udbyttet afhænger meget af ammoniumtildelin-gen, afhænger udvaskningen også af den totale mæng-de kvælstof tilført, idet en andel af det tilførte organiske kvælstof mineraliseres i året for tilførsel. I 2017 var den totale tilførsel af kvælstof i husdyrgødningen op til om-kring 200 kg kvælstof pr. ha, og i 2019 var den totale tilførsel op til 325 kg kvælstof pr. ha. Derfor ser vi også en langt højere udvaskning fra de husdyrgødede led i 2019/2020 end i 2017/2018. Der er dog en god sam-menhæng mellem totalt N tilført og både som husdyr- og handelsgødning på tværs af de to år.

TABEL 46. Kvælstofudvaskning og marginaludvaskning beregnet ved kvælstofnormen for forsøg udført de seneste fire år.

Kvælstof-udvaskning År Jord-

type Afgrøde til høst Vinterdække Kvælstofnorm, kg N pr. ha

Udvaskning ved norm, kg N pr. ha

Marginal-udvaskning

ved norm, pct.

Sandjord. 8 forsøgHolstebro 2016/2017 JB1 Vinterhvede Vintersæd 206 43 17Holstebro 2017/2018 JB1 Triticale Vintersæd 191 63 34Holstebro 2018/2019 JB1 Vinterrug Vintersæd 171 67 42Holstebro 2019/2020 JB1 Vinterrug Vintersæd 141 47 24Løgumkloster 2016/2017 JB1 Majs Barjord 188 100 37Jyderup 2017/2018 JB4 Vinterrug Vintersæd 156 60 22Jyderup 2018/2019 JB4 Vinterrug Vintersæd 156 44 63Jyderup 2019/2020 JB4 Vårbyg Vintersæd 137 46 11Gennemsnit 31

Lerjord. 9 forsøgRingsted 2017/2018 JB6 Vinterbyg Vinterraps 194 50 16Ringsted 2018/2019 JB6 Vinterraps Vintersæd 215 58 20Ringsted 2019/2020 JB6 Vinterhvede Vintersæd 212 75 22Odder 2017/2018 JB6 Vinterhvede Vinterraps 212 30 20Odder 2019/2020 JB6 Vinterhvede Vintersæd 212 34 14Guldborg 2016/2017 JB7 Sukkerroer Bar jord 133 9 2Guldborg 2017/2018 JB7 Vårbyg Vintersæd 148 34 11Guldborg 2018/2019 JB7 Vinterhvede Efterafgrøder 224 19 4Guldborg 2019/2020 JB7 Sukkerroer Barjord 134 36 14Gennemsnit 14


0

20

40

60

80

100

120

0 100 200 300

Udb

ytte

, hk

g ke

rne

pr. h

a

Tilført kvælstof, kg ammonium-N pr. ha

Udbytte, høstår 2017

Handelsgødning

100 Kg Ammonium-N i svinegylle + supplerendehandelsgødning150 Kg Ammonium-N i svinegylle + supplerendehandelsgødning

0

20

40

60

80

100

120

0 100 200 300

Udb

ytte

, hk

g ke

rne

pr. h

a

Tilført kvælstof, kg ammonium-N pr. ha

Udbytter, høstår 2019

Handelsgødning

100 Kg Ammonium-N i svinegylle + supplerendehandelsgødning150 Kg Ammonium-N i svinegylle + supplerendehandelsgødning

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0 200 400 600

Udv

askn

ing,

kg

kvæ

lsto

f pr.

ha

Tilført kvælstof, kg total-N pr. ha

Kvælstofudvaskning

2017 - Husdyrgødning 2019 - Husdyrgødning2017 - Handelsgødning 2019 - Handelsgødning

FIGUR 30. Udbytter og udvaskning i forsøg med tildeling stigende kvælstofmængder i handels- og husdyrgødning ved Odder. I 2019/2020 nogle parceller overkørt i forbindelse med markarbejde og udvaskningen korrigeret for dette.

Sammenhæng mellem kvælstofoverskud og kvælstof-udvaskningDer er en vis sammenhæng mellem kvælstofoverskud-det og udvaskningen. Se figur 31. Et enkelt forsøg i majs er vist med separate symboler, idet der i dette forsøg ses en væsentlig højere udvaskning ved samme kvælstofo-verskud, end i de øvrige forsøg. Forsøgene er ikke opdelt i sand- og lerjord, men generelt er udvaskningen højere på sandjord ved samme kvælstofoverskud. Hvis forsøget i majs udelades, forklarer kvælstofoverskuddet 38 pro-cent af variationen i kvælstofudvaskning. Ved fortolk-ningen af resultaterne skal man være opmærksom på,

at forskellen i kvælstofoverskud inden for hvert forsøg er skabt ved at variere kvælstoftildelingen. Det er derfor ikke sikkert, at relationen mellem kvælstofoverskud og kvælstofudvaskning er repræsentativ for marker med forskelligt udbytte ved samme kvælstoftildeling.


239GØDSKNING KVÆLSTOFHUSHOLDNING I ET KORN-RAPSSÆDSKIFTE

Kvælstofhusholdning i et korn-rapssædskifte – effekter af gødskning og efter- og mellemafgrøder

> BETINA NØRGAARD PEDERSEN, SEGES

Der er siden 2017 gennemført et sædskifteforsøg med korn og raps på lerjord, JB 6, ved Holeby på Lolland. For-målet med forsøget er at belyse virkningen af forskellige virkemidler til begrænsning af kvælstoftabet på både høstudbytte, afgrødekvalitet og kvælstofudvaskning igennem et sædskifte, herunder hvad det betyder at an-vende efter- og mellemafgrøder imellem hver afgrøde. Forsøget inddrager også øget kvælstofgødskning, og formålet er her at undersøge, hvordan mergødskning påvirker udbytter og kvælstofudvaskning i et sædskifte. For at sikre et ens udgangspunkt var der vårbyg til høst 2017 i alle parceller, hvorefter selve sædskifteforsøget er igangsat. Det overordnede sædskifte er vårbyg, vin-terraps, 1. års vinterhvede og 2. års vinterhvede. Første års vinterhveden sås tidligt, og 2. års vinterhveden sås til normal tid. Sædskiftet findes med og uden mellem- og efterafgrøder. Mellemafgrøden er placeret mellem de to hvedeafgrøder, og efterafgrøden følger 2. års vinter-hveden.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

-100 0 100 200K

væls

tofu

dvas

knin

g, k

g ni

trat-N

pr.

haKvælstofoverskud, kg N pr. ha

Kvælstofoverskud og udvaskning

Alle fs. undt. majs Majs

FIGUR 31. Kvælstofoverskud og udvaskning i alle forsøg med stigende kvælstofmængder.

Udvaskningen er målt med sugeceller. En nærmere be-skrivelse af denne metode kan ses i afsnittet om kvæl-stofudvaskning ved stigende kvælstofmængder. Udvask-ningen opgøres fra 1. april i høståret til 31. marts det efterfølgende år. Udvaskningsmålingerne efter høsten 2020 er ikke afsluttet ved redaktionens afslutning, og der findes derfor kun udvaskningsdata for udvasknings-sæsonerne 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020.

Udbytterne for høstår 2020 er vist i tabel 47. Udbyt-terne er påvirket af den forudgående dyrkning, f.eks. gødskningsniveau og eftervirkning af forfrugt og efter- eller mellemafgrøder. For lettere at relatere udbytterne til behandlinger, er disse faktorer også vist i tabellen. De målte kvælstofudvaskninger for årene 2018/2019 og 2019/2020 er vist i tabel 48. Udvaskningen påvirkes også af forfrugten og dyrkningen i høståret og i meget høj grad af kvælstofoptagelsen i efteråret og dermed af efterårsdækket efter høst. I tabel 48 er der vist kvæl-stofniveau, afgrøde til høst og efterårsdække efter høst for at lette tolkningen af data. I 2020 er udbytterne ved normal gødskning generelt høje for jordtypen. Udvask-ningen i den foregående udvaskningssæson 2019/2020 var generelt høj og i særdeleshed sammenlignet med 2018/2019, hvor den var meget lav.

Effekt af såtidspunkt i hvedeI 2020 er udbytterne i vinterhvede uden forudgående mellemafgrøder mellem 97,5 hkg pr. ha i de normalt gø-dede led og 108,3 hkg pr. ha, som er gødet med 50 pro-cent mere kvælstof end normen. Der er generelt højere udbytter i 2. års hveden end i 1. års hveden, som er sået tidligt og har vinterraps som forfrugt. Der er ikke forskel i kvælstofudbytter mellem 1. og 2. års hvede. Lignende resultater blev fundet i 2019, med en tendens til lidt højere kvælstofudbytter i 2. års hvede, og ved normal gødskning var forskellen signifikant. I 2018 var udbyt-teniveauet i 2. års hvede omtrent 10 hkg pr. ha lavere end 1. års hvede ved begge gødningsniveauer, om end udbytteforskellen mellem såtidspunkterne ikke var sig-nifikante. Der er altså ingen systematisk forskel på tværs af de tre år.

Udvaskningen af kvælstof påvirkes ligeledes af så-tidspunktet for vinterhveden. I både 2018/2019 og 2019/2020 er udvaskningen betydeligt lavere, når ef-terårsdækket er tidligt sået vinterhvede, end når hveden er normalt sået vinterhvede til normal tid. I begge år har den tidligt såede vinterhvede reduceret udvaskningen til

240 GØDSKNING KVÆLSTOFHUSHOLDNING I ET KORN-RAPSSÆDSKIFTE

det samme eller lavere niveau som mellem- og efteraf-grøder, selvom forfrugten var raps.

Effekt af kvælstofniveauDer er på tværs af alle afgrøder fundet et signifikant hø-jere kvælstofudbytte i 2020 ved tildeling af 50 procent mere kvælstof end normen. I kornafgrøderne er merud-byttet på gennemsnitligt 39 kg kvælstof pr. ha, og i vin-terraps er merudbyttet gennemsnitligt på 11 kg kvælstof pr. ha. Kvælstofudbyttet var også i 2018 og 2019 signifi-kant højere ved øget kvælstoftildeling i alle afgrøder og behandlinger. Også udbyttet er signifikant højere ved en

øget kvælstoftildeling. For kornafgrøderne var merud-byttet omtrent 7 hkg pr. ha og for vinterraps 5 hkg pr. ha.

Den øgede kvælstoftildeling medførte i 2019/2020 en signifikant højere kvælstofudvaskning. Ved gødskning med 50 procent over normen var der en gennemsnitlig merudvaskning på 38 kg kvælstof pr. ha på tværs af af-grøder. Den øgede kvælstoftildeling har den laveste ef-fekt i vinterraps efterfulgt af tidligt sået vinterhvede og den højeste ved vårbyg efterfulgt af vinterraps med en merudvaskning på henholdsvis 9-11 og 64-78 kg kvæl-stof pr. ha. I 2018/2019 var udvaskningen i normalt

TABEL 47. Kerneudbytter og kvælstofudbytter for høst 2020.1)

Gødningsniveau Norm Norm +50 pct.

Forfrugt Afgrøde

Udbytte, hkg pr.

ha el. kg stdkval.

pr. ha

Mer-udbytte,hkg

pr. ha el. kg stdkval.

pr. ha

Kvælstof-udbytte,

kg N pr. ha

Mer-udbytte,kg

N pr. ha

Udbytte, hkg pr.

ha el. kg stdkval.

pr. ha

Mer-udbytte,hkg

pr. ha el. kg stdkval.

pr. ha

Kvælstof-udbytte,

kg N pr. ha

Mer-udbytte,kg

N pr. ha

Uden efter- og mellemafgrøder:Vårbyg Vinterraps 55,3 161 58,5 3,22) 167 72)

Vinterraps 1. års v.hvede 97,5 162 105 7,52) 204 422)

1. års v.hvede, mellemafgrøde 2. års v.hvede 99,1 157 105,9 6,82) 204 472)

2. års v.hvede, efterafgrøde Vårbyg 86 130 94,1 8,12) 166 362)

Med efter- og mellemafgrøder:Vårbyg Vinterraps 50,9 -4,42) 147 -132) 57,9 -0,63) 164 -33)

Vinterraps 1. års v.hvede 96,5 -1,02) 159 -32) 104,1 -0,93) 201 -33)

1. års v.hvede, mellemafgrøde 2. års v.hvede 105,3 6,22) 172 152) 108,3 2,43) 208 43)

2. års v.hvede, efterafgrøde Vårbyg 88,8 2,82) 138 82) 96,4 2,33) 170 43)

1) Førsteårs hvede sås tidligt, før 7. spetember mens andenårs hvede sås efter nedmuldning af mellemafgrøder, men før 30. september. 2) Sammenlignet med normgødet uden efterafgrøder.3) Sammenlignet med norm+50 pct. uden efterafgørder.

TABEL 48. Kvælstofudvaskning for målesæsæsonen 2018/2019 og 2019/2020.1)

Gødningsniveau Norm Norm +50%

Forfrugt Høst afgrøde Efterårs-dække

Udvaskning 2018/ 2019, kg kvælstof

pr. ha

Merud-vaskning, kg kvæl-

stof pr. ha

Udvask-ning,

2019/2020, kg kvælstof

pr. ha


stof pr. ha

Udvaskning 2018/2019, kg kvælstof

pr. ha


stof pr. ha

Udvask-ning 2019/2020, kg kvælstof

pr. ha


stof pr. ha

Uden efter- og mellemafgrøder:Vårbyg Vinterraps Tidligt sået hvede 4 16 10 62) 25 92)

Vinterraps 1. års v.hvede Normalt sået hvede 14 27 28 142) 61 342)

1. års v.hvede 2. års v.hvede Stub og spildkorn 20 37 27 72) 94 572)

2. års v.hvede Vårbyg Vinterraps 3 30 2 -12) 94 642)

Gennemsnitlig for sædskiftet: 10 28 17 7 69 41

Med efter- og mellemafgrøder:Vårbyg Vinterraps Tidligt sået hvede 4 02) 16 02) 10 03) 27 23)

Vinterraps 1. års v.hvede Mellem-afgrøde, normalt sået hvede 13 -12) 16 -112) 25 -33) 43 -183)

1. års v.hvede 2. års v.hvede Efter-afgrøde 12 -82) 13 -242) 14 -133) 38 -563)

2. års v.hvede Vårbyg Vinterraps 3 02) 32 22) 2 03) 110 163)

Totaludvaskning for sædskiftet: 8 -2 19 -8 13 -4 55 -141) Måling af kvælstofudvaskningen for målesæsonen 2020/2021 er ikke afsluttet ved redaktionen afslutning.2) Sammenlignet med normgødet uden efterafgrøder.3) Sammenlignet med norm+50 pct. uden efterafgørder.

241GØDSKNING STATISTIK OVER JORDBUNDS ANALYSER

gødede led med efterafgrøder og led med øget kvæl-stoftildeling med efterafgrøder på sammen niveau. Det indikerer, at en høj kvælstofoptagelse i efteråret i nogle tilfælde kan kompensere for øget kvælstoftildeling. I 2019/2020, hvor udvaskningen generelt var langt hø-jere, kunne efterafgrøder ikke fuldt kompensere for den øgede kvælstoftildeling.

Effekt af efter- og mellemafgrøderEfter- og mellemafgrøder kan påvirke udbyttet i den ef-terfølgende afgrøde, enten ved at efterlade ekstra kvæl-stof i jorden, eller ved at kvælstof bliver immobiliseret i bakteriebiomasse, når de nedpløjede afgrøderester

nedbrydes. I 2020 er der merudbytter i de afgrøder som følger efter mellem- og efterafgrøder. Merudbyttet er mellem 2 og 6 hkg pr. ha. Også kvælstofudbyttet er højere i afgrøder der følger efter mellem- og efterafgrø-der. I 2019 var hverken udbyttet eller kvælstofudbyttet påvirket af, om der har været efter- eller mellemafgrø-der forud for afgrøden i det normalgødede led, mens der, når der var gødet med 50 procent mere kvælstof end normen, var et signifikant mindre udbytte på 6,3 kg kvælstof pr. ha, hvis der havde været efter- og mel-lemafgrøder før afgrøden. I 2018 var der ingen forskel i udbytter og kvælstofudbytter i led med og uden efter- og mellemafgrøder.

Efter- og mellemafgrøder påvirker kvælstofudvasknin-gen i efteråret ved at optage kvælstof fra jorden efter høst, så kvælstoffet ikke udvaskes. I år 2019/2020 re-sulterer mellem- og efterafgrøder i en betydelig reduk-tion i kvælstofudvaskningen. I de normgødede led er udvaskningen reduceret med 17-21 kg kvælstof pr. ha, og i de led, som er gødet 50 procent over normen, er udvaskningen reduceret med 51-56 kg kvælstof pr. ha. I 2018/2019 sås også en udvaskningsreduktion ved brug af mellem- og efterafgrøder. Dog var det generelle ud-vaskningsniveau langt lavere, og det var reduktionerne derfor også. I 2017/2018 var der ikke effekt af efter- og mellemafgrøder på udvaskningen efter vårbyg.

Forsøget fortsætter.

Statistik over jordbunds-analyser

> RASMUS EMIL JENSEN, SEGES

Antal jordbundsanalyserAntallet af jordbundsanalyser fra 1. august 2019 til 31. juli 2020 fremgår af tabel 49. Tabellen omfatter analyser udført af OK Laboratorium for Jordbrug, det tyske labo-ratorium Agrolab samt Eurofins Agro Testing Denmark A/S. Jordprøverne er i langt de fleste tilfælde udtaget i regi af de lokale DLBR-rådgivningsvirksomheder. Der indgår omkring 8-10.000 flere jordprøver end i sæson 2018 til 2019. Antallet af prøver på Bornholm, Fyn og Sjælland er steget med henholdsvis 32, 6 og 14 procent. I Jylland er antallet af prøver steget med 19 procent i Øst-jylland, 3 procent i Vestjylland og faldet med 11 procent i Nordjylland. Antallet af jordprøver har været stigende de seneste år, hvilket kan hænge sammen med den sti-gende interesse for positionsbestemt jordbrug.

Fordeling af analysetalleneNæringsstofanalyserne stammer overvejende fra syste-matiske jordbundsanalyser af hele ejendomme, og anses for at være nogenlunde repræsentative for landbrugs-jorden. Den procentvise fordeling af jordbundsanalyser i de enkelte landsdele, vist i tabel 50, kan derfor give et indtryk af næringsstoftilstanden.

Reaktionstallet, RtFor de fleste jorde, er der et relativt stort interval, hvor reaktionstallet kan betragtes som optimalt. Når reakti-onstallet er over 5,5 til 6,0, er det ikke reaktionstallets størrelse, der er interessant, men udviklingen. Et ac-ceptabelt reaktionstal kan normalt opretholdes ved en kalktilførsel på 1,5 til 2,0 ton jordbrugskalk pr. ha hvert tredje eller fjerde år.

TABEL 49. Antal jordbundsanalyser fra 1. august 2019 til 31. juli 2020.

Landsdel Rt Pt Kt Mgt Cut Total-N

Bornholm 3.356 3.356 3.356 3.356 - -Sjælland 21.427 21.423 21.423 21.424 1.048 2Fyn 13.293 13.295 13.295 13.289 406 32Østjylland 37.921 37.938 37.918 38.100 3.044 646Nordjylland 39.945 39.967 39.945 39.988 2.438 277Vestjylland 38.717 35.749 35.763 35.711 4.309 3.038Hele landet 154.659 151.728 151.700 151.868 11.245 3.995

242 GØDSKNING STATISTIK OVER JORDBUNDS ANALYSER

Fosfortallet, PtFosfortallet er et udtryk for den lettilgængelige fosfor-pulje i jorden. Fosfortallet anses for lavt ved værdier under 2 på lerjorde og under 3 på sandjorde. Fosfortal mellem 2 og 4 anses for normale. På Bornholm ligger over 35 procent af jordbundsanalyserne med et fosfortal under 2,0. Også på Sjælland og Fyn er mange prøver lave (ca. 20 procent). Det viser, at fosfortilførslen på mange ejendomme bør øges. I de mere husdyrintensive egne i Vest- og Nordjylland er fosfortallene højere.

Kaliumtallet, KtKaliumtallets størrelse varierer mellem landsdelene. Niveauforskellen skyldes først og fremmest jordtypefor-skelle. På jorder med JB under 4 anses kaliumtal mellem 5 og 8 for at være middel, mens kaliumtal mellem 7 og 10 anses for at være middel på jorder fra JB 4 og op. Her skiller Vestjylland sig klart ud med hovedsagelig grovsan-dede jorde, idet 54 procent af prøverne viser analysetal

under 8. Det tilsvarende tal i Østjylland, hvor jordtypen er mere leret, er 33 procent.

Magnesiumtallet, MgtEt magnesiumtal på over 4 betragtes som tilfredsstil-lende. I gennemsnit for hele landet ligger 2 procent af magnesiumtallene under 4.

Magnesiumstallet har været stigende fra 1985 frem til starten af 2000’erne, men har stabiliseret sig siden, og andelen af magnesiumtal under 4 er aftaget meget. Dette kan skyldes, at magnesiumtallet tidligere ofte er målt, når der har været mistanke om magnesiummangel, mens det i dag i højere grad indgår i standardanalyserne.

Kobbertallet, CutDer er analyseret betydeligt færre jordprøver for kobber i forhold til fosfor, kalium og magnesium, og analyser for kobber tages fortrinsvis på arealer med mistanke om

TABEL 50. Resultater af jordbundsanalyser fra 1. august 2019 til 31 juli 2020. Procentvis fordeling. Ved vurdering af tallene skal man være opmærksom på antallet af gennemførte analyser, der fremgår af tabel 49.

Jordbunds-analyser

Born- holm Sjæl-land Fyn Øst-

jyllandNord-jylland

Vest-jylland

Jordbunds-analyser

Born- holm Sjæl-land Fyn Øst-

jyllandNord-

jyllandVest-

jylland

Rt Mgt0,0 - 5,4 1 1 1 7 10 8 0,0 - 0,9 0 0 0 1 0 05,5 - 5,9 4 4 5 34 48 43 1,0 - 1,9 1 1 1 2 2 26,0 - 6,4 32 13 22 36 30 32 2,0 - 2,9 6 4 3 7 9 96,5 - 6,9 45 21 32 16 8 12 3,0 - 3,9 7 12 9 14 16 167,0 - 7,5 16 32 30 5 3 4 4,0 - 4,9 11 20 16 18 19 18> 7,5 2 29 10 1 2 1 5,0 - 5,9 15 20 19 17 16 15

6,0 - 6,9 17 17 17 13 12 12Pt 7,0 - 7,9 14 10 13 9 8 90,0 - 0,9 4 1 0 0 0 0 8,0 - 8,9 11 7 9 6 5 61,0 - 1,9 33 20 18 10 6 5 9,0 - 10,0 6 4 6 4 3 42,0 - 2,9 29 34 32 27 19 16 > 10,0 10 6 8 8 9 83,0 - 3,9 17 23 25 29 27 234,0 - 4,9 10 12 14 18 23 22 Cut5,0 - 5,9 4 5 6 9 14 15 0,0 - 0,9 0 3 2 1 0 36,0 - 6,9 2 3 3 4 7 9 1,0 - 1,9 0 13 37 31 20 287,0 - 7,9 1 1 1 2 3 5 2,0 - 2,9 0 30 37 31 33 388,0 - 8,9 0 1 0 1 1 2 3,0 - 3,9 0 25 15 19 21 219,0 - 10,0 0 0 0 0 0 1 4,0 - 4,9 0 15 5 9 14 7> 10,0 0 0 0 0 0 1 5,0 - 5,9 0 7 1 4 5 2

6,0 - 6,9 0 2 0 2 3 1Kt 7,0 - 7,9 0 1 0 1 2 00,0 - 1,9 1 0 0 0 0 0 8,0 - 8,9 0 1 0 1 1 02,0 - 3,9 3 0 1 4 3 9 9,0 - 10,0 0 2 0 0 0 04,0 - 5,9 8 6 7 12 11 23 > 10,0 0 0 2 0 1 06,0 - 7,9 20 20 19 17 18 218,0 - 9,9 23 27 24 18 20 15 Total-N10,0 - 11,9 19 20 20 17 17 10 0,00 - 0,09 0 0 0 17 5 412,0 - 13,9 11 11 13 13 12 7 0,10 - 0,11 0 100 6 9 9 814,0 - 15,9 6 6 8 8 8 5 0,12 - 0,13 0 0 13 12 11 1316,0 - 17,9 4 4 4 5 5 3 0,14 - 0,16 0 0 16 27 20 2318,0 - 20,0 4 2 2 3 3 2 0,17 - 0,20 0 0 50 20 28 25> 20,0 0 3 3 4 5 3 > 0,20 0 0 16 14 28 27

243GØDSKNING STATISTIK OVER JORDBUNDS ANALYSER

lave kobbertal. Tallene i tabel 50 er derfor ikke repræ-sentative for fordelingen af kobbertal. Kobbertal under 2 betyder, at der er risiko for kobbermangel på visse jor-de, som for eksempel lavbundsjorde. Der er en relativt stor andel af prøverne med et lavt kobbertal, hvilket kan hænge sammen med, at der ofte analyseres for kobber på jorde, hvor man har mistanke om risiko for kobber-mangel. Ved meget høje kobbertal kan der opstå skader på afgrøden ved kobberforgiftning. Ved høje kobbertal bør man undgå yderligere tilførsel af kobber. I gennem-snit af alle analyser ligger 28 procent under 2, og 7 pro-cent over 5.

TotalkvælstofIndholdet af totalkvælstof i jord kan anvendes til at fast-sætte eftervirkningen af kvælstof i stedet for at korrigere ud fra dyrkningshistorien. Ud fra forsøg med stigende mængder kvælstof er beregnet, hvordan kvælstofbe-hovet kan korrigeres på grundlag af en bestemmelse af totalkvælstof i den enkelte mark i forhold til gennem-snitsindholdet af totalkvælstof i jord. Hvis indholdet af totalkvælstof er under 0,13 procent, korrigeres kvælstof-behovet op i forhold til normen. Er indholdet over 0,20 procent, korrigeres tilførslen til salgsafgrøder og majs ned i forhold til normen.

I gennemsnit af alle analyser har 27 procent mindre end 0,13 procent totalkvælstof, mens 25 procent har over 0,20 procent totalkvælstof. Antallet af analyser for kvæl-stof er faldet med 24 procent i forhold til sidste år. Langt hovedparten af prøverne er udtaget på kvægbrug i for-bindelse med undtagelsesbestemmelserne for at kunne udbringe mere end 170 kg kvælstof pr. ha. Derfor må det viste indhold af totalkvælstof i jord formodes at være be-tydeligt over gennemsnittet for dansk landbrugsjord.

Udvikling i analysetalleneUdviklingen i analyseværdierne fra 1987 til 2020 i gen-nemsnit for hele landet for reaktionstal, fosfortal, kali-umtal og magnesiumtal er vist i figur 32. Kurverne illu-strerer udviklingen over en årrække og ikke ændringen fra år til år. Over den 35-årige periode er der sket et fald i reaktionstal og fosfortal og en mere markant stigning i magnesiumtal, som nu synes stabile. Efter en stigning i reaktionstal de seneste år er der nu sket et mindre fald. Dette skal ses i lyset af, at der er sket en reduktion i kalk-forbruget med 75 procent i perioden. Når det ikke giver sig udtryk i et kraftigt fald i reaktionstallene, skyldes det formentlig, at kvælstofoverskuddet og kvælstofudvask-

ningen igennem årene er reduceret. Det betyder, at for-suringen af jorden ved anvendelse af ammoniumgødnin-ger er reduceret betydeligt.

0

2

4

6

8

10

12

1985 1995 2005 2015 2025

Enh

ed f

or R

t, P

t, K

t, M

gt

Udvikling i Rt, Pt, Kt og Mgtfra 1987 til 2020

Rt Pt Kt Mgt

FIGUR 32. Udvikling i analyseværdierne for reaktionstal, fos-fortal, kaliumtal og magnesiumtal i gennemsnit for hele landet for årene 1987 til 2020.

244 KULTURTEKNIK OG JORD JORDBEARBEJDNING

KULTURTEKNIK OG JORD

Jordbearbejdning > ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD, SEGES

Fra pløjning til direkte såning: De langvarige jordbearbejdningsforsøgReduceret jordbearbejdning, direkte såning og dyrk-ningssystemet conservation agriculture (CA) vinder stadig større udbredelse. Forsøg med langvarige effekter af for-skellige jordbearbejdningsstrategier er vigtige, da jordens egenskaber ændres over tid. I ca. 20 år er to fastliggende forsøg med forskellige jordbearbejdningsstrategier vide-reført på ler- og sandjord i store demonstrationsparceller med tre gentagelser. Udbytterne mellem jordbearbejd-ningsstrategier, afgrøder og jordtyper har varieret over tid og er over årene afrapporteret i Oversigt over Landsforsø-gene (Se f.eks. alle årsudbytter i 2019, Oversigten, s. 232).

For at undersøge udbytteeffekten af at gå fra pløjning eller reduceret jordbearbejdning til direkte såning, er parcellerne i år delt op, og i halvdelen af parcellerne er afgrøden til høst 2020 etableret ved direkte såning. Endvidere er alle parceller opdelt således, at der indgår to høstparceller i hver gentagelse. Dette for at opnå en mere sikker udbyttebestemmelse. Rodudviklingen er målt ved hjælp af minirhizotroner, og på sandjorden er en respirationstest gennemført.

I forsøget på lerjord i Jerslev, er led med reduceret jord-bearbejdning harvet frem til 2015, hvorefter det er sået direkte uden forudgående jordbearbejdning. Afgrøden er i 2020 vinterraps efter vinterhvede. Der er opnået et signifikant merudbytte på 16 hkg frø pr. ha ved direkte såning efter pløjning i foregående år, sammenlignet med udbyttet i pløjet led. Led med direkte såning over flere år har givet et signifikant merudbytte på knapt 12 hkg pr. ha. Dette resultat afspejler et ringe udbytte i pløjet jord på blot 25 hkg pr. ha. Vinterrapsen kom generelt ikke for godt fra start i efteråret, hvor jorden har været våd, plan-tebestanden lav og ukrudtsbekæmpelsen utilstrækkelig.

Sammenlignes alle år, har pløjning givet gennemsnitligt 1,4 hkg mere pr. ha årligt på tværs af alle afgrøder.

I et tilsvarende forsøg på sandjord ved Aulum, hvor der også indgår et forsøgsled med pløjning hvert andet år, er der i vårbyg opnået det modsatte resultat; et signifikant udbyttetab ved direkte såning efter pløjning på 10 hkg kerne pr. ha, mens direkte såning efter reduceret jordbe-arbejdning har givet et signifikant tab på 4,6 hkg pr. ha i forhold til led med pløjning. Det højeste udbytte er op-nået i forsøgsled med pløjning hvert andet år, som ikke er pløjet i år, med et udbytte på 72 hkg pr. ha. Betrag-tet over årene er det pløjning hvert 2. år, som giver det bedste økonomiske nettoresultat, idet udbyttet er det samme som ved pløjning hvert år.

Reduceret jordbearbejdning har gennemsnitligt kostet knap 4 hkg kerne pr. ha årligt i forhold til pløjning og pløjning hvert 2. år på tværs af alle år og afgrøder.

Resultaterne viser, at strategien for overgang til dyrk-ningssystem uden jordbearbejdning kræver et godt kendskab til jorden. Resultaterne understøtter erfarin-ger fra praksis, som peger på, at der ved jord med god struktur, et vist lerindhold og organisk materiale i over-jorden lettere kan ændres dyrkningsstrategi direkte fra pløjning til ingen jordbearbejdning i forhold til mere skarpe sandjorde og jorde i pakket struktur.

Resultater for rodudvikling i Jerslev viser, at der er en ten-dens til flere rødder i overjorden i pløjede forsøgsled end led med direkte såning og reduceret jordbearbejdning, mens det omvendte er tilfælde under pløjelaget. Ved Aulum er rodudviklingen størst i led med direkte såning.

Respirationstesten indikerer større respiration fra ikke-bearbejdet og fra harvet jord, hvilket stemmer overens med, at der sker en akkumulering af organisk materiale i overjorden, når der ikke praktiseres vendende jordbe-arbejdning.

Årets udbytteforsøg i JerslevI forsøget i Jerslev er vinterrapsen sået den 21. august, og der blev udbragt godt 30 kg kvælstof pr. ha. Efter frem-spiring er vitaliteten bedst i led med direkte såning, mens plantetallet er lidt højere i det pløjede led. Forsøget er

245KULTURTEKNIK OG JORD JORDBEARBEJDNING

periodevis vandlidende i dele af forsøget, og ukrudts-bekæmpelsen er ikke optimal. Blandt de tokimbladede ukrudtsarter er valmue, tidsler, burresnerre, ærenpris og agerstedmoder de dominerende arter. Resultater fremgår af tabel 1. Det ses, at kvik er effektivt bekæmpet i det pløjede led, mens der er betydelig forekomst i led med reduceret- og ingen jordbearbejdning. Derimod er tokimbladet ukrudt mest udbredt i det pløjede led og mindst i led med direkte såning. Dette er forventeligt, når der slet ikke jordbearbejdes, idet der er et større hen-fald af ukrudtsfrø på jordoverfladen, og færre frø ekspo-neres til spiring efter lyspåvirkning fra jordbearbejdning.

Ved besøg i forsøget i juni måned vurderes forsøget at være tvivlsomt med kørespor, uens plantetal og ukrudts-biomasse. Forsøget er høstet med udgangspunkt i høst-parceller placeret i de bedste områder med mindst ukrudt og størst ensartethed. Resultatet skal derfor ta-ges med forbehold.

Direkte såning efter pløjning har givet det signifikant største udbytte, på knapt 42 hkg pr. ha. Foregående års jordløsning har tilsyneladende været godt, mens egent-lig pløjning har forringet udbyttet, måske fordi jorden er slemmet til i det våde efterår 2019.

I årene 2007, 2013 og 2020 har der været vinterraps i forsøget. Som gennemsnit af de tre år giver pløjning et udbytte på 31,5 hkg, mens reduceret jordbearbejdning og direkte såning giver et merudbytte på 3,5 hkg.

Årets udbytteforsøg i AulumI Aulum (JB 2-3) indgår et forsøgsled, som pløjes hvert andet år for at se effekten af, at den finsandede jord løsnes. I praksis opleves ofte, at finsandende jorder er

svære at dyrke med minimal jordbearbejdning, da de ofte ’sætter sig’ og pakker i en grad, der giver betydelige udbyttetab.

I led uden pløjning er der harvet med fuld gennem-skæring forud for såning af vintersæd, hvorimod jord-bearbejdningen inden såning af vårsæd skete ved ned-fældning af gylle til og med 2019. I 2020 er der blevet slangeudlagt afgasset gylle medio maj for at tilgodese ingen jordbearbejdning i de nye led med direkte såning. Direkte såning er sket med en Claydon såmaskine, som løsner overjorden med en smal tand. Led med reduceret jordbearbejdning er harvet inden såning. Vårbyg er ble-vet sået 7. april efter forfrugt efterafgrøde (olieræddike) og vårbyg. Arealet er nedvisnet med glyphosat 4. april. Led 3 med pløjning hvert andet år er ikke pløjet i 2020.

Der er fin fremspiring i alle led, dog flest planter i pløjede parceller og færrest i direkte såede. Se resultater i tabel 2.

Ukrudtsfremspiringen er størst i led med reduceret jord-bearbejdning og mindst i led med direkte såning og pløj-ning hvert andet år. Det største udbytte er opnået, hvor der er reduceret jordbearbejdning efter pløjning i 2019; 71,9 hkg pr. ha. Derimod har direkte såning efter konti-nuerlig pløjning kostet 15 procent af udbyttet, sammen-lignet med pløjning. Dette kan indikere, at sandjord med lavt indhold af organisk materiale i overjorden kræver jordbearbejdning for at sikre maksimalt udbytte. I jord med direkte såning efter reduceret jordbearbejdning er udbyttetabet begrænset til 4,7 hkg kerne pr. ha.

I otte år siden 2002 har der været vårbyg i forsøgsarealet. På pløjet jord er udbyttet gennemsnitligt 63,3 hkg kerne pr. ha, mens det i upløjet jord er gennemsnitligt 2,5 hkg

TABEL 1. Forsøg med forskellige jordbearbejdningsstrategier, Jerslev (O1)

Vinterraps

Plante-be-

stand efter frem-

spiring

Forår, beg. vækst

Olie, pct. i

tørstof

Ud-bytte

og mer-udb.,

hkg st. kval.

pr. ha

Fht. Ud-

bytteKvik, pl. pr.

m2

To-kimbl. pl. pr.

m2

2020. 1 forsøgPløjning 24 1 57 47,0 25,6 b 100Reduceret jordbearb. 20 31 34 47,4 8,8 ab 134Direkte såning/CA 18 29 18 46,8 11,9 ab 147Direkte såning efter pløjning 19 25 23 48,5 16,2 a 161LSD 10,1

TABEL 2. Forsøg med forskellige jordbearbejdningsstrategier, Aulum (O2)

Vårbyg

Plante-be-

stand efter frem-

spiring

Forår, juni

Ud-bytte, kg N i kerne

Ud-bytte

og mer-udb., hkg

kerne pr. ha

Fht. Ud-

bytte

Græs-ukrudt, pl. pr.

m2

To-kimbl., pl. pr.

m2

2020. 1 forsøgPløjning 200 19 40 94,0 70,5 ab 100Reduceret jordbearb. 195 21 83 81,9 -7,1 bc 90Pløjning hvert 2. år 191 12 40 94,9 1,4 a 102Direkte såning efter pløjning 176 13 18 79,6 -10,8 c 85Direkte såning efter red.jba. 180 9 43 91,4 -4,7 abc 93LSD 5,4

246 KULTURTEKNIK OG JORD MÅLING AF RODVÆKST I DE LANGVARIGE JORDBEARBEJDNINGSFORSØG

kerne mindre. Jord som pløjes hvert andet år, udgøres af hhv. 4 pløjede og upløjede år og har givet 0,5 hkg kerne mindre end pløjet jord.

Måling af rodvækst i de langvarige jordbearbejdningsforsøg

> MIKKEL MØLLER ØSTERHAAB, SEGES

Planters rodnet sikrer vand- og næringsstofoptag til af-grøden. Roddybden kan være en væsentlig faktor for af-grødens udnyttelse af næringsstoffer i jorden, og med et dybere og mere udbredt rodnet har afgrøden adgang til en større jordpulje af vand og næringsstoffer. Et større og dybere rodnet øger desuden kulstofindholdet i jorden, fra en tungtomsættelig rest af organisk materiale efter afsluttet rodvækst.

Rødder er vanskelige at observere og undersøge, da de udvikler sig under jordoverfladen. Der findes metoder til at undersøge rødder og deres udvikling, men de med-fører ofte at man ødelægger planten. Sådanne metoder kan ikke bruges, hvis man efterfølgende vil undersøge andre faktorer, følge røddernes fortsatte udvikling uden at forstyrre planten, eller hvis man vil måle udbytte. Her er brugen af minirhizotroner relevant, da de ikke generer planterødderne og dermed heller ikke plantens vækst. Minirhizotroner er klare rør som bores ned i jorden, og hvor rodvæksten følges ved fotografier over tid.

I de to langvarige forsøg i Jerslev og i Aulum er der etab-leret minirhizotroner, til observation og bestemmelse af rodudviklingen i hhv. 2019 og 2020. Rodudviklingen er opgjort ved en optælling ud fra billeder optaget i minir-hizotronerne. Optællingen af rodbillederne er foregået ved hjælp af et Convolutional Neural Network (CNN). I 2019 blev analysen udført af Københavns Universitet og i 2020 af Teknologisk Institut. Hvert sted trænede deres eget CNN til bestemmelse af rødder. Dette kan have ind-flydelse på resultatet.

RodintensitetJerslev, forår 2019Rodintensiteten i de pløjede parceller er højest i pløje-laget, 0-25 cm. I pløjelaget giver den løse jord et bedre miljø for rodudvikling. I de dybere jordlag har parceller uden jordbearbejdning den højeste rodintensitet fra 25

cm til 100 cm dybde, hvorefter det igen skifter. Da jorden er urørt, bliver tidligere luftkanaler fra bl.a. regnorme og gamle rødder mere sammenhængende, hvilket nye rød-der kan gøre nytte af. Regnormetællinger fra 2017 og 2018 viste en betydelig større forekomst af regnorme i parceller uden jordbearbejdning, som således giver gode muligheder for rodudvikling i dybden (Oversigt over Landsforsøgene 2018, s 243-244).

Aulum, forår 2020Resultaterne af rodudviklingen i Aulum ses i figur 2. Fra at have en lavere rodintensitet end harvning udvikler vårbyggen ved kontinuerlig pløjning en markant højere rodintensitet på godt en måned fra midt april til midt maj. Omlægning fra pløjning til direkte såning har stor positiv effekt på rodintensiteten i de øvre jordlag, men kontinuerligt pløjning opnår lige så høj rodintensitet tættere på modning af vårbyggen. Omlægning fra harv-ning til direkte såning har også en positiv effekt på rodin-tensiteten. Kontinuerligt harvning opnår dog ikke en lige så høj rodintensitet tættere på modning.

Ved omlægning til direkte såning udvikler vårbyggen hur-tigere en højere rodintensitet i de øvre jordlag. Det gør sig gældende ved både omlægning fra pløjning og harvning. Den hurtigere rodvækst kan give vårbyggen hurtigere ad-gang til flere vand- og næringsstofpuljer i jorden.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0 1 2 3 4

Jord

dybd

e, c

m

Rodlængde, cm pr. 5*5 cm billede

Jerslev, 08-05-2019

Direkte såning Pløjet

FIGUR 1. Udviklingen af rødderne i vinterhvede for hver be-handling, kontinuerlig reduceret/direkte såning og traditionel etablering med pløjning ved Jerslev 08-05-2019 ned gennem jordsøjlen. Data er udtrykt som gennemsnit cm rod for bille-derne i 25 cm intervaller, og er ikke et udtryk for biomassen af rødder.

247KULTURTEKNIK OG JORD RESPIRATIONSTEST I DET LANG VARIGE JORDBEARBEJDNINGS FORSØG

Reduceret jordbearbejdning har en negativ effekt på rodudviklingen sammenlignet med pløjning. Det er især tydeligt d. 18-06-2020 ved Aulum, hvor både kontinuer-ligt harvning og pløjning hvert andet år har lavere rod-intensitet.

Respirationstest i det lang-varige jordbearbejdnings-forsøg i Aulum

> JANNE AALBORG NIELSEN, SEGES

I efteråret 2020 er der udtaget jordprøver i det langva-rige jordbearbejdningsforsøg i Aulum. Jordprøverne er undersøgt for graden af biologisk aktivitet i jorden ved hjælp af ”Solvita® Field Test”, som er en ”gør-det-selv” jordtest, der måler respiration fra en frisk jordprøve, og korrelerer det til hvor meget biologisk aktivitet der er i jorden.

Resultaterne ses i tabel 3. Undersøgelserne viser højest respiration fra parcellerne med harvning og direkte så-ning, mens de pløjede parceller har en lavere respiration.

Der er udtaget tre prøver pr. parcel i 15 cm’s dybde i alle gentagelser, 90 g pr. prøve. Testen måler på respiration fra jorden ud fra en frisk jordprøve, som placeres i et luft-

FIGUR 2. Udviklingen af rødderne i vårbyg for hver behandling ned igennem jordsøjlen; kontinuerlig pløjning (Pløjning), kon-tinuerlig reduceret jordbearbejdning (Red. jordbearbejdning), kontinuerlig pløjning hvert 2. år (Pløjning hvert 2. år), pløjning frem til 2019, herefter direkte såning (Pløjning til 2019, d.s. fra 2020) og reduceret jordbearbejdning frem til 2019, herefter direkte såning (Red. jordbearb. til 2019, d.s. i 2020). Data er udtrykt som procent for hvert billede taget ned igennem jord-søjlen.

TABEL 3. Resultat af respirationstest ved forskellige jordbear-bejdningsstrategier, Aulum (O3)

Solvita farvekode Biologisk aktivitet

Efterår 2020 Pløjning 3,4 Medium-lav1)

Reduceret jordbearb. 4,0 Ideel2)

Pløjning hvert 2. år 3,4 Medium-lavDirekte såning efter pløjning 3,9 IdeelDirekte såning efter red.jba. 3,9 Ideel

1) Biologisk aktivitet med mulighed for indlejring af organisk stof.2) God jord med aktiv mikrobiel population og godt vedligehold af

organisk stof.

0102030405060708090

100

0 1 2 3 4

Jord

dybd

e, c

m

Procent rod i fht. jord

Aulum, 12-04-2020

0102030405060708090

100

0 1 2 3 4

Jord

dybd

e, c

m

Pct. rod i fht jord

Aulum, 26-05-2020

0102030405060708090

100

0 1 2 3 4

Jord

dybd

e, c

m

Pct. rod i fht jord

Aulum, 18-06-2020

PløjningRed. jordbearbejdningPløjning hvert 2. årPløjning til 2019, d.s. i 2020Red. jordbearb. til 2019, d.s. i 2020

248 KULTURTEKNIK OG JORD JORDPAKNING

tæt bæger og henstår i 24 timer ved stuetemperatur. Herefter aflæses farven på gelen med en medfølgende farvekodelæser. Gelen skifter farve ift. CO2-niveauet i det lufttætte bæger. Se fotos.

Farvekoden holdes op mod et skema, der angiver graden af biologisk aktivitet i jorden, som kommer fra respirati-on fra mikroorganismerne – men formodentlig ikke kun derfra. Testen er nem og hurtig at udføre, men det kræ-ver flere afprøvninger og undersøgelser, før det kan fast-slås om testen er valid. Der er udfordringer med korrekt prøveudtagning, vandindhold i jorden ved prøveudtag-ning og rødder i jordprøven, som alt sammen kan påvirke respirationen fra jorden. Undersøgelserne fortsætter.

Jordpakning > ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD, SEGES

Langvarige forsøg med jordpakningFormålet med de langvarige jordpakningsforsøg er både at undersøge eftervirkninger af tung trafik på jorden og potentialet for brug af olieræddike til biologisk jordløs-ning. De tre forsøg udføres i samarbejde med Aarhus og Københavns Universiteter.

Årets forsøg med langvarig udbytteeffekt af jordpakning efter kørsel med gylleudbringningsudstyr viser, at der i vårbyg i Tåstrup og Flakkebjerg er signifikant merud-bytte i led med jordpakning med 8 ton hjullast én gang tilbage i 2010. I Tåstrup er der også merudbytte på godt 6 hkg kerne pr. ha i forsøgsled med pakning i fire år (fra 2010 til 2013) med 3 ton hjullast. I Flakkebjerg er der sig-nifikant udbyttetab af jordpakning i fire år med både 3, 6 og 8 ton hjullast.

I Tåstrup er der en signifikant positiv effekt af efteraf-grøder i 2013-2016 i forsøgsled uden jordpakning og i forsøgsled med pakning med 6 ton hjullast i fire år. Der er vekselvirkning mellem jordpakning og efterafgrøder.

Foregående års udbyttetab af jordpakning er opgjort i Oversigt over Landsforsøgene 2019, s. 238 som gennem-snit af årene 2010-2019.

I årene 2010 til 2013 udførte man forskellig jordpakning ved kørsel med gyllevogne med 3, 6, 8 og 12 ton hjullast og en kontrolbehandling uden tung trafik. Pakningen blev gennemført om foråret ved at overkøre det fulde areal ”hjul ved hjul”. I 2013 blev alle parceller opdelt i to underparceller henholdsvis med og uden efterafgrøde (olieræddike). Dette for at undersøge om pælerødder er i stand til at reducere pakningsskaderne ved såkaldt ’biologisk jordløsning’. Efterafgrøden blev etableret lige efter høst i årene 2013-2016, og der blev i 2014-2016 tilført 30 kg kvælstof pr. ha ved såning af efterafgrøden som ekstra gødning, kun til disse parceller.

I selve jordpakningsdelen adskilte behandlingerne sig både ved last og ved antal hjuloverkørsler:

> Led 1: Referenceled uden overkørsler

> Led 2 og led 5: 8 ton behandlingen med fire hjulover-kørsler (traktor plus 2-akslet gyllevogn)

> Led 3: 3 ton behandlingen med fem hjuloverkørsler (traktor plus 3-akslet gyllevogn)

> Led 4: 6 ton behandlingen med fem hjuloverkørsler (traktor plus 3-akslet gyllevogn)

> Led 6: 12 ton behandlingen med én hjuloverkørsel (3-hjulet selvkørende gyllevogn, kun i Årslev)

Der indgår tre forsøgslokaliteter ved henholdsvis Tå-strup, Flakkebjerg og Årslev, som har 4-6 af de ovenstå-ende forsøgsled. For nærmere beskrivelse af forsøgsbe-handlingerne og tidligere resultater henvises til Oversigt over Landsforsøgene 2010 til 2019. I 2020 er der ingen resultater af forsøget i Aarslev i skrivende stund.

I 2020 har afgrøden været vårbyg efter vinterhvede på alle forsøgslokaliteter. Af tabel 3 fremgår årets udbytter i forsøgene i Tåstrup og Flakkebjerg. I begge forsøg er der

Til venstre ses testproben fra Solvita®, når testen starter. Til højre ses farveskift på testproberne efter 24 timer.

FOTO: JANNE AALBORG NIELSEN, SEGES

249KULTURTEKNIK OG JORD EFFEKTER PÅ JORD OG AFGRØDE I TAASTRUP

opnået pæne udbytter og i Tåstrup en effekt af efteraf-grøderne i ikke-pakket jord, som kan synes noget over-raskende, idet 2020 er hele fire høstår efter den seneste efterafgrøde.

Effekter på jord og afgrøde i Taastrup og forsøg med bio logisk jordløsning i Flakkebjerg

> LEKTOR CARSTEN PETERSEN, INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØVIDENSKAB, KU, POSTDOC SØREN PETERSEN, DTU BIOSUSTAIN, PROFESSOR LARS J. MUNKHOLM, AU OG POSTDOC MANSONIA PULIDO-MONCADA, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AU

Formålet med denne del af projektet er især at få en bedre forståelse af planters og jords reaktion på jordpak-ning med tunge køretøjer i årene efter pakningens op-hør og under forskellige vækstbetingelser. I 2020 er der som tidligere gennemført en løbende karakterisering af plantevæksten baseret på måling af spektral reflektans (RVI), og der er lavet screeningsforsøg med biologisk jordløsning. Desuden er der påbegyndt en analyse af sammenhængen mellem RVI, vækstvilkår og høstudbyt-ter på tværs af forsøgsårene fra 2010 til 2020.

Forsøgsdesign og forsøgsbehandlinger er beskrevet i for-anstående afsnit. Den 2. december 2019 er der pløjet i ca. 25 cm dybde. Der er gødsket med 110 kg N/ha den 30. marts 2020, og den 31. marts er der sået vårbyg efter rotorharvning.

Plantevækst i Taastrup, 2020Relativt vegetationsindeks (RVI) er målt med afgrøde-skanner 12 gange fra 11. april (få dage før fremspiring) til 9. juli (modningsfasen). Fra 9. til 29. juni er der små, men sikre positive effekter af den moderate pakning med 3 ton hjullast. Sikre positive eller negative effekter af pak-ningen blev ikke set i de forudgående fire år. Desuden ses i størstedelen af juni ganske små, men sikre positive effekter af efterafgrøden (Figur 3). Der er altså i den pe-riode lidt mere grøn top, hvor der i årene 2013-16 har

TABEL 4. Udbytter i jordpakningsforsøgene i 2020 (O4)

Vårbyg

Udb. og merudbytte i 2020hkg kerne pr. ha

Taastrup Flakkebjerg

Udb. uden olieræddike

Udb. med olieræddike i

2013-2016

Merudbytte for olieræddike 2013-2016

Uden olieræddike

Med olieræddike i 2013-2016

Merudbytte for olieræddike 2013-2016

2020. 2 forsøg1. Ingen kørsel 66,4 d 69,2 bc 2,8 69,3 bc 70,1 abc 0,82. 8 t hjullast, 1. år 2010 70,4 ab 69,5 b -0,9 77,0 a 71,7 ab -5,33. 3 t hjullast, 4 år 72,9 a 73,2 a 0,3 60,9 e 66,2 bcd 5,34. 6 t hjullast, 4 år 66,4 cd 68,3 bcd 1,9 62,1 de 65,6 bcde 3,55. 8 t hjullast, 4 år - - - 62,0 de 64,0 cde 2,0LSD 2,7 1,0 5,7 nsLSD 1*2 (vekselvirkning) 2,8 ns

1

3

5

7

9

11

13

1-4 16-4 1-5 16-5 31-5 15-6 30-6 15-7

RVI

Dato

Udvikling i vegetationsindekset

Med olieræddike i 2013-2016Uden olieræddike i 2013-2016

Før f

rem

spiri

ng

Buskning

3-4

blad

e2

skud

3 sk

ud

5 sk

ud

Fane

blad

udv

iklin

g

Syn

lig s

tak

StrækningSkridning

Kernefyldning

FIGUR 3. Relativt vegetationsindeks (RVI, gennemsnitsværdier for alle pakningsniveauer hhv. med og uden efterafgrøde i åre-ne 2013-16) samt indikation af udviklingsforløb. Hvert enkelt målepunkt er baseret på 128 observationer dækkende hver ca. 1 m2. Med det anvendte måleudstyr er RVI ca. 1,52 for en bar og tør jordoverflade efter såbedsharvning og ca. 2,4 for en helt moden og tæt kornafgrøde.

250 KULTURTEKNIK OG JORD EFFEKTER PÅ JORD OG AFGRØDE I TAASTRUP

været en efterafgrøde, der i forbindelse med etablerin-gen er tildelt ekstra 30 kg kvælstof pr. ha. Det er over-raskende, at man kan måle en eftervirkning af kvælstof så længe efter dyrkningen. Også i de forudgående tre år ses en positiv eftervirkning af efterafgrøden. Effekten kan ikke erkendes visuelt. Som i 2019 er efterafgrødens positive effekt på RVI størst i det upakkede forsøgsled.

Tilvæksten i RVI mindskes i starten af juni. Den 16. juni noteres, at aksene har svært ved at bryde igennem blad-skederne, hvilket kan være en reaktion på et stort for-dampningspres kombineret med moderat vandmangel. Den 18. juni nås et foreløbigt maksimalt vandbalanceun-derskud på 105 mm (se figur 4). Vandbalanceunderskud-det findes ved at trække den opsummerede nedbør fra fordampningen. RVI når 16. juni et gennemsnitligt mak-simum på ca. 12, hvilket er markant mindre end, hvad der nås i vårbyg i år med højt udbytte (se nedenfor).

RVI-målingerne afspejles i årets høstudbytter, idet ef-terafgrøden generelt har signifikant positiv effekt på ud-byttet, og der generelt måles højest udbytte, hvor jorden er pakket med 3 t hjullast (Tabel 4). Gennemsnitsudbyt-tet på 69,5 hkg kerne pr. ha ligger 19 pct. lavere end hele forsøgsrækkens topudbytte i vårbyg på 85,8 hkg kerne pr. ha opnået i 2014 første år efter pakningens ophør.

Sammenhæng gennem årene mellem RVI og høstudbytter i vårbygRVI og høstudbytter er målt på samme måde og meget omhyggeligt i alle årene mellem 2010 og 2020. I de fle-ste år er det noteret, at høstudbytterne kan rangordnes i henhold til målte RVI-værdier midt i vækstsæsonen (se Oversigt over Landsforsøgene gennem årene). Det er derfor interessant at analysere, om der kan laves en tid-lig høstprognose på grundlag af RVI-målingerne. Denne analyse er ikke tilendebragt, men de foreløbige resulta-ter er lovende.

RVI alene kan ikke forklare udbytterne, idet der er for-skelle mellem årene, som påvirker udbyttet og som ikke er tilstrækkeligt godt udtrykt gennem RVI. Det antages, at forskelle tidligt i vækstsæsonen (f.eks. i vejrlig eller tilgængeligheden af vand og kvælstof) er udtrykt gen-nem RVI, mens dette ikke er tilfældet senere i vækst-sæsonen. Vi har analyseret forskellige muligheder og er i nedenstående eksempel endt med at udtrykke disse sene forskelle ved nedbør og potentiel fordampning op-gjort for juni måned (hhv. N6 og Er6). Informationen in-deholdt i vækstkurverne for hver enkelt parcel (RVI over tid) er kondenseret i et areal under kurven beregnet fra

0

50

100

150

200

250

300

01-05 16-05 31-05 15-06 30-06 15-07 30-07

Sum

mer

et v

andm

æng

de,

mm

Dato

Nedbør og potentiel fordampning i vækstsæsonen

N Ep

FIGUR 4. Nedbør (N) og potentiel fordampning (Ep) opsumme-ret på daglig basis i perioden fra 1. maj (begyndende buskning) til 31. juli. Den potentielle fordampning (eller referencefor-dampning) er beregnet ud fra vejrobservationer vha. Penmans metode.

40

50

60

70

80

90

40 60 80

Foru

dsag

t ke

rneu

dbyt

te,

hkg

pr. h

a

Målt kerneudbytte, hkg pr. ha

Forudsagt udbytte i forsøget i Tåstrup

2010 2011 2012 20132014 2015 2016 2017

FIGUR 5. Sammenhæng mellem målte og forudsagte kerne-udbytter i vårbyg i årene 2010-2017 (krydsvaliderede resulta-ter). Den stiplede linje er 1:1 linjen. Forudsigelserne er lavet med en optimeret ”Machine Learning” algoritme på basis af oplysninger, der er tilgængelige ved udgangen af juni måned (se teksten). Afvigelsen mellem målte og forudsagte udbytter i figuren er i gennemsnit 3,9 hkg pr. ha. Udbytteprognosen for 2020 viser i gennemsnit en afvigelse på 2,3 hkg pr. ha i forhold til de målte værdier.

251KULTURTEKNIK OG JORD EFFEKTER PÅ JORD OG AFGRØDE I TAASTRUP

1. maj til 30. juni (A) samt maksimal RVI-værdi (RVImax), der typisk måles midt i juni i tilknytning til skridningen. På basis af disse fire variable (N6, Er6, A og RVImax) ses et tydeligt mønster i udbytterne, som danner basis for at prognosticere høstudbytterne ved udgangen af juni må-ned (se Figur 5).

Mønsteret findes vha. en form for statistisk modellering kaldet ”Machine Learning”. Modellen oplæres (eller træ-nes) vha. resultater for syv af årene i den viste årrække, og bruges derefter til at forudsige udbyttet i det 8. år, der derved tjener som test. Alle otte kombinationer af træningsdatasæt og testdatasæt bidrager til at finde den bedste model vist i Figur 5. Modellen kan forudsige ud-byttet i det ukendte 8. år med en gennemsnitlig afvigelse til, hvad der er målt på 3,9 hkg/ha (Figur 5). Modellens høstprognose for de 32 forsøgsparceller i 2020 viser en gennemsnitlig afvigelse fra målingerne på 2,3 hkg/ha. Årene 2018 og 2019 indgår ikke i den omtalte analyse, fordi der i disse år blev dyrket vinterhvede.

Selvom både jordbundsforhold, vejrlig og udbytter va-rierer betragteligt i det analyserede pakningsforsøg, er det ikke sikkert, at prognosemetoden kan overføres på andre situationer. Arbejdet med at analysere potentialet for udbytteprognosticering fortsætter.

Screeningsforsøg med biologisk jordløsningPakningsskader i underjorden er meget vanskelige at udbedre, og skaderne betragtes derfor ofte som perma-nente. Skader i den øvre del af underjorden kan løsnes med en grubber, men jorden genpakkes som oftest me-get hurtigt efter dyb jordløsning. Derfor har vi i de senere år haft fokus på at undersøge muligheder for biologisk jordløsning af underjorden med planter med kraftig og dybdegående rodvækst. I 2017 begyndte i samarbejde med DLF et screeningsforsøg med otte forskellige afgrø-der og fire gentagelser på en JB6 jord med pakket under-jord under en årligt pløjet overjord. Forsøget er anlagt ved siden af det langvarige pakningsforsøg i Flakkebjerg.

Vårbyg som kontrol er sammenlignet med lupin, structu-rator (ræddike), lucerne, cikorie, strandsvingel, rajsvingel og hundegræs. Vårbyg, lupin og structurator er etableret hvert år, mens de øvrige er flerårige. I juli 2019 er der lavet rodobservationer i udvalgte afgrøder (vårbyg, ciko-rie, lucerne og strandsvingel) på 60*60 cm jordprofiler, og der er udtaget ringprøver i naturlig lejring fra 30-35 cm dybde i september 2019. I laboratoriet er prøver-

nes vandindhold justeret til jordens vandindhold om foråret, før plantevæksten går i gang. Jordens luftfyldte porevolumen (volumenet af porer >0,03 mm) og dens luftledningsevne er målt. Rodobservationerne viser, at vårbyg er følsom overfor pakket underjord. Vårbyg har et fint forgrenet system af fine rødder i pløjelaget, men få rødder i underjorden (Figur 6). Cikorie og lucerne har begge lodretgående pælerødder og god evne til at vokse i pakket underjord. Lucerne har dog større rodareal og tendens til større rodlængde i underjorden end cikorie. Strandsvingel har et forgrenet rodsystem med mange tynde rødder (trævlerødder). Det gælder særligt i over-jorden, men strandsvingel har dog en god rodvækst i underjorden. Den har samme rodlængde som og flere rodender end lucerne i underjorden (Figur 6).

Der er ingen forskel mellem afgrøderne i forhold volu-menvægt og luftfyldt porevolumen (Figur 7). Volumen-vægten er omkring 1,70 g pr. cm3, og det luftfyldte po-revolumen omkring 10 procent i alle tilfælde. Det viser, at underjorden er pakket, og at afgrøderne ikke har be-virket en generel løsning i 30 cm dybde. Derimod viser resultaterne, at lucerne forbedrede luftledningsevnen. Den bliver fordoblet i forhold til vårbyg referencen til 23 µm2, hvilket er højere end den ofte anvendte grænse-

Undersøgelse af cikories rodvækst i en jordprofil i Flakkebjerg.

FOTO: MANSONIA PULIDO-MONCADA, AU

252 KULTURTEKNIK OG JORD EFFEKTER PÅ JORD OG AFGRØDE I TAASTRUP

værdi på 20 µm2 (Figur 7). Det skal dog bemærkes, at der kun er sikker forskel mellem lucerne og strandsvingel. Der er ingen sikker forskel mellem strandsvingel, cikorie og vårbyg. Øget luftledningsevne er en indikator for for-bedret afdræningsevne under våde forhold. Forøgelsen i luftledningsevne for lucerne relateres til bioporer, der er dannet som følge af kraftige lodretgående rødder. Forsøg under mere kontrollerede forhold bekræfter, at særligt lucerne kan forbedre underjordens struktur efter få års dyrkning. Strandsvingel er også god til at vokse i pakket underjord, men har ikke nogen effekt på jordens struktur. Der er behov for at undersøge, om der kan op-

nås større og hurtigere forbedring af jordens struktur i underjorden ved at dyrke blandinger af arter med dyb-degående rodvækst – f.eks. lucerne og cikorie i kombina-tion med dybdegående græsser.

De gennemførte målinger og analyser viser sammenfat-tende:

> Positiv effekt af pakning med 3 t hjullast på topmæng-de og kerneudbytte

FIGUR 6. Eksempler på rodobservationer på 60*60 cm profilvægge for vårbyg, cikorie, lucerne og strandsvingel i screenings forsøget.

Rodobservationer

Pak

ket u

nder

jord

Plø

jela

gP

akke

t und

erjo

rdP

løje

lag

Dyb

de, m

Bredde, m

Cikorie

Lucerne Strandsvingel

Vårbyg

253KULTURTEKNIK OG JORD GRUBNING

> Positiv eftervirkning af gødet olieræddike i 2013-2016 på RVI og kerneudbytte. Effekten er størst i det upakkede forsøgsled

> Der er potentiale for at prognosticere udbyttet i vår-byg ved udgangen af juni måned baseret på foretagne RVI-målinger samt oplysninger om seneste måneds nedbør og fordampningskrav

> Der er potentiale for at forbedre jordens struktur i pakket underjord ved dyrkning af flerårige afgrøder med kraftige pælerødder.

Grubning > ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD, SEGES

Lokalt forsøg med grubning i VKSTDer er tvivl om effekterne af grubning. Selvom der er sti-gende udfordringer med pakket jord i Danmark grundet stadigt tungere maskiner og stigende mængder vand på markerne, er der stor risiko for genpakning af en grub-bet jord. Det skyldes, at jordaggregater er blevet brudt, hvorved jordstyrken mindskes. Grubning skal derfor foretages af tør jord og med etablering af planterødder umiddelbart efter for at stabilisere jorden.

Efter tørken i 2018, har VKST etableret et forsøg med grubning i august måned inden såning af vinterhvede. Der er afprøvet to grubbere, hhv. Kverneland og Bednar og der er grubbet i 45 cm dybde. Forsøget er anlagt med seks gentagelser og videreføres i de efterfølgende tre år for at undersøge udbytteeffekten over tid. Resultatet for år 1 og 2 kan ses i tabel 5. Hveden er efterfulgt af vårbyg i 2020.

Det ses, at der i begge år er opnået signifikant merud-bytte for grubning.

I efteråret 2020 er jordmodstanden målt med penetro-logger, og her er der ikke fundet forskelle mellem be-handlingerne.

TABEL 5. Forsøg i VKST med grubning (O5)

1. år 2019 2. år 2020

Vinterhvede Vårbyg

Udbytte og merudb., hkg kerne/ha

1 forsøg, 2 år1. Ubehandlet 114,3 66,22. Kverneland grubning, 45 cm 3,3 3,63. AgriSem grubning, 45 cm 4,5 4,5LSD 2,8 2,9

Rodobservationer

Cikorie Lucerne StrandsvingelVårbyg

Cikorie Lucerne StrandsvingelVårbyg Cikorie Lucerne StrandsvingelVårbyg

Cikorie Lucerne StrandsvingelVårbyg Cikorie Lucerne StrandsvingelVårbyg

Cikorie Lucerne StrandsvingelVårbyg

Rod

area

l, m

m²

Rod

læng

de, m

m²

Ant

al ro

dend

er

FIGUR 7. Rodlængde, rodareal og antal rodender målt for overjorden (0-30 cm) og for den pakkede underjord (30-60 cm) for de observerede 60*60cm profiler. Forskellige bogstaver over kolonnerne angiver, at forskellene mellem afgrøderne er signifikant for-skellige på 5 pct. niveau. Pindene over kolonnerne angiver standardafvigelse på middelværdien.

254 ØKOLOGISK DYRKNING VINTERSÆD – SORTER OG DYRKNING

ØKOLOGISK DYRKNING

Vintersæd – sorter og dyrkning

> TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES

Økologiske observationsparcellerI efteråret 2019 er der i samarbejde med TystofteFon-den etableret observationsparceller i vintersædsarterne: vintertriticale, vinterbyg og vinterrug på to økologiske lokaliteter og vinterhvede på tre økologiske lokaliteter. På en af lokaliteterne med alle fire arter har der været meget ukrudt og lav plantebestand, og derfor er der ikke foretaget bedømmelser. På de to øvrige lokaliteter har der været begrænsede sygdomsangreb.

I observationsparcellerne bedømmes sygdomme og dyrkningsegenskaber i løbet af sæsonen i sorter, der indgår i værdiafprøvning og landsforsøg. I år har det omfattet 225 sorter. Bedømmelserne indgår kun i den endelige opgørelse, hvis der er sortsforskelle, og derfor er der ikke nødvendigvis data for alle lokaliteter. Be-dømmelserne er et udtryk for genetiske forskelle mellem sorterne. De giver derfor ikke et billede af de generelle sygdomsangreb i året.

De økologiske lokaliteter har typisk et højere ukrudtstryk og lavere gødningsniveau end de konventionelle obser-vationsparceller, og der tilføres organisk gødning, hvilket

kan føre til forskelle i dyrkningsegenskaber som strå-længde og lejesæd. De økologiske observationsparceller kan derfor bruges til at få indsigt i sorternes dyrknings-egenskaber under økologiske dyrkningsforhold.

Resultater fra de økologiske observationsparceller kan findes på SortInfo og på TystofteFondens hjemmeside. Resultaterne indgår desuden i beskrivelser af sorterne i de respektive afsnit om de enkelte arter i denne bog. Se også Tabelbilaget, tabel P1, P2, P3 og P4.

De økologiske observationsparceller kan anvendes af land-mænd, konsulenter, forædlere og andre til at se sorters dyrk-ningsegenskaber under økologiske dyrkningsforhold.


TABEL 1. Vinterbygsorter, observationsparceller 2020. Udvalgte sorter med økologisk fremavlsareal. (P1)

VinterbygSpecielle

egen-skaber

Økologiske observationsparceller Konventionelle observationsparceller

Pct. dæk-ning med

skold-plet

Strå-læng-

de, cm

Kar. for ned-knækning1)

Kar. for leje-

sæd1)

Pct. dækning med Strå-

læng-de, cm

Kar. for ned-knækning1) Dato

for moden-

hed

Kar. for leje-

sæd1)

aks strå skold-plet

mel-dug

byg-rust

blad-plet

Ramu-laria aks strå

2020. Antal lokaliteter 1 1 1 1 1 15 4 8 3 10 8 6 6 3 1Cleopatra 2-radet 8 64 1 0 1 11 0 1,5 - 17 82 0,7 3,7 14/7 0Comeback 2-radet 10 73 2 1 4 11 15 2,3 - 13 75 2,8 4,5 10/7 0KWS Higgins 6-radet 5 88 0 0 1 8 2,0 29 0 14 97 6,0 5,2 10/7 1KWS Meridian 6-radet 8 98 4 0 1 8 0,4 21 2,9 11 97 6,5 5,3 10/7 1Valerie 2-radet 15 82 5 0 1 11 2,7 22 - 27 77 3,2 3,0 13/7 0

1) Bedømmelser af nedknækning af aks og strå foretages ved overmodenhed og starter umiddelbart før de første sorter modner og fortsætter ca. 3 uger, afhængig af sortsdifferentieringen. Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd/nedknækning, og 10 = helt i leje/helt nedknækket.

255ØKOLOGISK DYRKNING VINTERSÆD – SORTER OG DYRKNING

I tabel 1 ses resultater fra observationsparceller med vin-terbyg. I tabellen er angivet sorter, som har været i øko-logisk fremavl. Der ses sortsforskelle i sygdomsmodtage-lighed, strålængde, dato for modenhed, tilbøjelighed til nedknækning af aks og strå samt lejesæd.

Forsøgsserien er afsluttet.

Højest fytaseindhold i vinterrugDer er gennemført tre forsøg med vinterhvede, vinter-triticale og vinterrug for at undersøge fytaseindholdet i forskellige sorter og sortsblandinger. Foderkorn med en høj fytaseaktivitet kan forbedre optaget af fosfor i foder-rationerne til økologiske husdyr, hvis foderet ikke bliver varmebehandlet.

Et af forsøgene har haft stor udbyttevariation og kan ikke bruges til at sammenligne sorternes udbytter, men kun til at undersøge fytase- og fosforindhold i kernen. I sam-me forsøg er der udtaget stikprøver tre dage før høst for at få en indikation af, om høsttidspunktet har betydning for fytaseindholdet.

Det største fytaseindhold er målt i vinterrug, efterfulgt af vintertriticale og det mindste i vinterhvede. Der er fun-det sortsforskelle i fytaseindholdet indenfor de tre arter, se tabel 2. Der ses tendenser til højere fosforindhold ved stigende fytaseindhold i kernen.

Tre dages tidligere høst i vintertriticalesorten Trivalan har givet 1.028 FTU pr. kg høstet vare (vandindhold 15,6 og fosfor 0,43 procent af tørstof) sammenlignet med 1.057 FTU pr. kg ved almindelig høst (vandindhold 13,2 og fosfor 0,40 procent af tørstof). Vinterrugsorten KWS Livado har ved tre dages tidligere høst givet 3.491 FTU pr. kg (vandindhold 15,6 og fosfor 0,36 procent af tørstof) sammenlignet med 3.418 FTU pr. kg ved almin-delig høst (vandindhold 14,4 og fosfor 0,33 procent af tørstof). Ud fra disse stikprøver ses der ikke forskel på vand, fosfor og fytaseindhold, og resultaterne kan ikke anvendes til at afgøre, om der kan opnås højere indhold af fytase ved tidligere høst. Der ses generelt ikke nogen tydelig sammenhæng mellem vandindhold og fytaseind-hold i de tre arter.

I vinterhvede ligger fytaseindholdet på 526-747 FTU pr. kg, og der er fundet det højeste fytaseindhold i sorterne Fritop, Govelino og Ohio. Det højeste indhold af fytase samlet for vinterhvedesorterne er fundet på lokaliteten i

Harlev, hvor der generelt har været meget små udbytter og meget stor bestand af kamiller.

I vintertriticale ligger fytaseindholdet på 889-1.921 FTU pr. kg, og det laveste indhold af fytase er fundet i sorter-ne Cappricia og Travoris, som har været kraftigt angrebet af gulrust. Højeste fytaseindhold er fundet i sorterne Bre-hat og Trias. Særligt i et forsøg, hvor der har været me-get små udbytter i Trias, er der fundet et højt indhold af fytase, men ellers ses der ikke en entydig sammenhæng mellem udbytter og fytaseindhold. Det højeste fytase-indhold samlet for vintertriticalesorterne er fundet på lokaliteten i Lemvig.

I vinterrug ligger fytaseindholdet på 2.876-3.575 FTU pr. kg. Det højeste indhold er fundet i populationssorten

TABEL 2. Fytaseindhold i økologisk dyrket vinterhvede, vinter-triticale og vinterrug, 2020. (P5, P6, P7, P8, P9)

Vintersæd

Ud-bytte,

hkg pr. ha

Vand, pct.

P, pct. i TS

FTU1) pr. kg

FTU1) pr. kg

Mari-bo2)

Lem-vig2)

Har-lev2)

2020. Antal forsøg 2 3 3 3 JB4 JB3 JB6VinterhvedeBlanding3) 71,1 15,2 0,34 610 516 590 723Informer 70,5 15,6 0,34 556 489 481 699Ohio 69,3 15,4 0,35 720 690 767 703Safari 69,0 15,8 0,34 526 432 478 667KWS Extase 68,1 14,4 0,36 613 482 650 707Totem 66,7 15,5 0,35 616 555 550 744Fritop 60,8 14,9 0,38 766 716 643 939Festival 57,6 14,7 0,37 559 511 507 658Govelino 55,4 15,0 0,37 747 741 619 880LSD, vinterhvede 7,5 0,02 110

VintertriticaleBlanding4) 63,3 14,3 0,38 1397 1455 1476 1259Cappricia 68,0 14,5 0,37 889 991 916 761Brehat 65,7 14,0 0,39 1921 1837 2239 1686Trivalan 62,0 14,3 0,41 1380 1266 1818 1057Travoris 51,7 14,3 0,38 1122 1176 1071 1120Trias 42,2 15,2 0,39 1868 1386 2835 1383LSD, vintertriticale ns ns 600

VinterrugKWS Livado 78,7 15,7 0,34 3258 3037 3319 3418KWS Vinetto 74,3 16,1 0,32 2917 2576 3075 3100Helltop 72,2 15,4 0,34 2876 2910 2884 2833Inspector 67,0 15,6 0,34 3575 3549 3563 3614LSD, vinterrug 3,5 ns 307LSD, alle sorter og arter ns 0,02 406

1) Fytase - målemetode: EN ISO 30024 (2009)/Spektrofotometri. Pr. kg høstet vare.

2) Maribo: Høstdato 2/8, forfrugt markært, N-min 84 kg pr. ha + tilført 110 kg NH4-N pr. ha. Lemvig: Høstdato 16/8, forfrugt hestebønne, N-min 63 kg pr. ha + tilført 83 kg NH4-N pr. ha. Harlev: Høstdato 9/8, forfrugt vinterrug, N-min 37 kg pr. ha + tilført 92 kg NH4-N pr. ha.

3) Måleblanding: Informer, Kalmar, Kvium, Sheriff.4) Måleblanding: Brehat, Cappricia, Neogen.

256 ØKOLOGISK DYRKNING VINTERRUG – SORTER / VINTERTRITICALE – SORTER

Inspector, som også har haft det mindste udbytte. Se ta-bel 2.

Sammenlignet med litteraturværdier for konventionelt dyrkede sorter, ligger fytaseindholdet lavt i årets forsøg.

Forsøgsserien fortsættes.

Vinterrug – sorter > TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES

VinterrugsorterDer er gennemført to forsøg med fire vinterrugsorter for at undersøge deres indhold af fytase. Se afsnit ”Vin-tersæd – sorter og dyrkning” for resultater vedrørende

fytase. I dette afsnit behandles øvrige dyrkningsresul-tater. Inspector er en populationssort, og KWS Livado, KWS Vinetto og Helltop er hybridsorter.

Hybridsorterne giver større udbytter end populations-sorten Inspector, og KWS Livado med 78,7 hkg pr. ha giver signifikant større udbytte end de øvrige sorter. In-spector har det højeste proteinindhold i procent af tør-stof med 8,4 procent og KWS Livado det laveste med 7,5 procent. Forsøgene er blevet tildelt henholdsvis 110 og 83 kg ammoniumkvælstof pr. ha, og der har været bælg-sæd som forfrugt (markært og hestebønne).

Der har været lidt skoldplet i forsøgene. Vinterrugen har udkonkurreret det meste af ukrudtet. Der har kun været lidt lejesæd i de fire sorter. Se tabel 3.


Vintertriticale – sorter > TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES

Gulrust og svingende udbytter i vintertriticalesorterDer er gennemført to forsøg med vintertriticalesorter. Sorten Trias har været tilmeldt firmabetalt sortsforsøg, og fire ekstra sorter er afprøvet for deres indhold af fytase. Se afsnit ”Vintersæd – sorter og dyrkning” for re-sultater vedrørende fytase. I dette afsnit behandles øv-rige dyrkningsresultater.

Prøver er håndklippet i forsøget nogle dage før høst for at un-dersøge, om fytaseindholdet forbliver uændret. Her ses vinter-triticalesorten Trivalan.


TABEL 3. Landsforsøg med økologisk dyrkede vinterrugsorter, 2020. (P10)

Vinterrug

Pct. dæk-ning med

skold-plet1)

Ukrudt, pct. dækning af jord Kar.

for leje-

sæd2)

Rå-protein, pct. af

TS

Rum-vægt,

kg pr. hl

Udb.3), hkg pr.

ha

Observationsparceller 20204)

SortstypePct. dækning med

Strå-længde,

cm

Mod-nings-dato

Kar. for

leje-sæd2)

ved skrid-ning

før høst

skold-plet

brun-rust

2020. Antal forsøg 2 2 2 2 2 2 2 13 3 8 7 6KWS Livado 5 4 2 1,1 7,5 76,3 78,7a 8 0 143 7/8 2,5 HybridKWS Vinetto 10 6 3 1,1 7,7 76,6 74,3b 15 0,2 135 7/8 1,0 HybridHelltop 7 3 2 1,3 7,9 77,3 72,2b - - - - - HybridInspector 8 3 2 1,8 8,4 76,5 67,0c - - - - - PopulationLSD 3,5

1) Ved skridning. 2) Før høst. Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 3) Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).4) For registreringer af skoldplet og strålængde er en lokalitet økologisk, og resten er konventionelt dyrkede.

257ØKOLOGISK DYRKNING VINTERRUG – SORTER / VINTERTRITICALE – SORTER

Begge forsøg har været kraftigt angrebet af gulrust i flere sorter. Udbytterne er meget svingende, og der er ikke signifikant forskel mellem de afprøvede sorter. Udbyttet i måleblandingen er 61,5 og 65,2 hkg pr. ha i enkeltfor-søgene, se Tabelbilaget, tabel P11.

Der er tendens til, at sorterne Cappricia, Brehat og Triva-lan ligger på niveau med måleblandingen. Sorterne Trias og Travoris har begge små udbytter i et forsøg. Trias har fået laveste karakter for plantebestand i november og for overvintring ved begyndende vækst i foråret i dette forsøg.

Det højeste proteinindhold er registreret i sorten Trias med 12,5 procent af tørstof og lavest i Cappricia med 9,9 procent af tørstof, hvilket hænger sammen med, at det er i disse to sorter, der er registreret henholdsvis det mindste og det største udbytte.

Forsøgene er blevet tildelt henholdsvis 110 og 83 kg am-moniumkvælstof pr. ha, og der har været bælgsæd som forfrugt (markært og hestebønne).

Der har været kraftige angreb af gulrust i måleblandin-gen og i sorterne Travoris og Cappricia. Der har ikke været brunrust eller meldug og kun lidt Septoria og skoldplet, se Tabelbilaget, tabel P11. I tabel 4 ses be-dømmelser af sygdomme fra observationsparcellerne i måleblandingen og tre af sorterne. Der er fundet mest gulrust i måleblandingen, mere brunrust i Trias og Cap-pricia end i måleblandingen, og en del meldug i Cappri-cia sammenlignet med de andre sorter.

Der har generelt været lav ukrudtsdækning ved skrid-ning i forsøgene, og før høst ses der ikke sortsforskelle i ukrudtsdækningen.

Der har været lidt lejesæd i Brehat og Trivalan og kun i et af forsøgene. I observationsparcellerne har der også været lejesæd i Brehat.

Brehat og Trivalan har i årets forsøg ikke været kraftigt angrebet af gulrust, og sorterne har klaret sig godt ud-byttemæssigt. Cappricia giver på trods af kraftige gul-rustangreb gode udbytter. Sorten Trias har ikke været angrebet af gulrust, men har et meget lille udbytte i et af forsøgene.


S T R AT E G I

Dyrk kun vintertriticale, hvis du kan skaffe en sort, der:

> har bred og effektiv resistens mod gulrust.

Vælg herefter en sort, der: > har lav modtagelighed for Septoria, meldug og

brunrust > har givet et stabilt og stort udbytte gennem flere

års forsøg > har en god stråstivhed for at mindske risiko for

lejesæd > er vinterfast.

TABEL 4. Landsforsøg med økologisk dyrkede vintertriticalesorter, 2020. (P11)

Vinter-triticale

Pct. dækning med1)Ukrudt, pct. dækning af

jord Kar. for

leje-sæd2)

Rå-pro-tein,

pct. af TS

Rum-vægt,kg pr.

hl

Udb. og

mer-udb., hkg

pr. ha

Fht. for ud-

bytte



læng-de, cm

Mod-nings-dato

Kar. for

leje-sæd2)gul-

rustSep-toria

skold-plet

ved skrid-ning

før høst

gul-rust

Sep-toria

brun-rust

mel-dug

2020. Antal forsøg 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 14 10 5 13 8 4 4Blanding4) 23 0,2 0 5 27 0 10,3 70,4 63,3 100 9 5 4,8 6 119 2/8 1,3Cappricia 32 4,0 0 7 29 0 9,9 70,6 4,7 107 2,4 8 12 14 99 1/8 0Brehat 2,1 2,4 0,3 3 27 0,5 10,3 69,4 2,4 104 0 2,6 0,1 6 118 4/8 3,3Trivalan 1,5 0,7 1,9 3 27 1,1 11,0 71,5 -1,3 98 - - - - - - -Travoris 44 0,3 0 4 27 0 10,7 70,1 -11,6 82 - - - - - - -Trias5) 2,0 0,8 0,3 5 29 0 12,5 67,9 -21,2 67 0 3,4 10 4,5 106 2/8 1,3LSD ns ns

1) Ved skridning. 2) Før høst. Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 3) Bedømmelser for gulrust er en lokalitet økologisk, og resten er konventionelt dyrkede. 4) Måleblanding: Brehat, Cappricia, Neogen.5) Sort tilmeldt firmabetalt sortsforsøg.

258 ØKOLOGISK DYRKNING VINTERHVEDE – SORTER

Vinterhvede – sorter > TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES

VinterhvedesorterDer er gennemført to forsøg med vinterhvedesorter. Fire sorter har været tilmeldt firmabetalte sortsforsøg, og fire ekstra sorter er afprøvet for deres indhold af fytase. Se afsnit ”Vintersæd – sorter og dyrkning” for resultater vedrørende fytase. I dette afsnit behandles øvrige dyrk-ningsresultater.

Sorterne Informer, Ohio, Safari, KWS Extase og Totem giver udbytter på niveau med måleblandingen, og sor-terne Fritop, Festival og Govelino giver mindre udbytter end måleblandingen. Fritop og Govelino er økologisk forædlede sorter med lange strå. Udbyttet i måleblan-dingen er 69,4 og 72,8 hkg pr. ha i enkeltforsøgene, se Tabelbilaget, tabel P12.

Proteinindholdet i de otte afprøvede sorter spænder fra 8,2 til 9,8 procent af tørstof, hvor det højeste ses i sorten Govelino efterfulgt af Fritop. Informer og KWS Extase er på den danske liste over godkendte hvedesorter til brødhvede i 2020/2021, og Govelino er en E-hvede (eli-tehvede) ifølge den tyske beskrivende sortsliste.

Forsøgene er blevet tildelt henholdsvis 110 og 83 kg am-moniumkvælstof pr. ha, og der har været bælgsæd som forfrugt (markært og hestebønne).

Der har været meget lav forekomst af svampesygdomme i forsøgene, se Tabelbilaget, tabel P12. I tabel 5 ses be-dømmelser af sygdomme i observationsparcellerne i seks af sorterne. Festival har haft meget brunrust sam-menlignet med de øvrige fem sorter, og Safari har haft moderate angreb af gulrust.

Der er ikke store sortsforskelle i ukrudtsdækningen ved skridning, som generelt har været lav. I et af forsøgene har der været en del kamille og kornvalmue. Her er der observeret forskelle i sorternes ukrudtskonkurrenceev-ne, som ses af ukrudtsdækningen før høst, hvor Informer har haft lavest ukrudtsdækning efterfulgt af Fritop og Govelino. I det andet forsøg er der ikke registreret for-skelle i ukrudtsdækning før høst.

I forsøgene har der været et lavt niveau af lejesæd. I de konventionelt dyrkede observationsparceller har der for de seks sorter været mest lejesæd i Fritop med en score på 7,3. Sorter med lange strå egner sig ikke til dyrkning ved høje kvælstofniveauer, hvor der vil være øget risiko for lejesæd.

Flere af de sorter, som har været med i de økologiske for-søg for første gang, klarer sig godt udbyttemæssigt. Sor-terne Fritop og Festival var også med i sidste års forsøg,

Vintertriticale: Til venstre ses sorten Trivalan og til højre ses sorten Cappricia. Begge sorter har klaret sig udbyttemæssigt godt, men Cappricia har været kraftigt angrebet af gulrust.


S T R AT E G I

Vælg altid en vinterhvedesort, der: > i prioriteret rækkefølge har effektiv resistens

mod gulrust, Septoria, meldug og brunrust > har de ønskede kvalitetsegenskaber > har givet et stabilt og stort udbytte gennem flere

års forsøg > har en god højde, så den kan skygge for ukrudtet > har en god stråstivhed for at mindske risiko for

lejesæd > er vinterfast.

Overvej eventuelt en sort, der har en kraftigere vækst i efteråret end de typiske konventionelle sor-ter, der anbefales til tidlig såning, og som udvikler sig relativt langsomt i efteråret, se afsnittet ”Vinter-hvede”, tabel 10.

Ved dyrkning til brødhvede bør der være overvejel-ser i forhold til afsætning.

259ØKOLOGISK DYRKNING VÅRSÆD – SORTER OG DYRKNING

og her gav Fritop udbytter på niveau med måleblandin-gen, og Festival gav udbytter svarende til forholdstal 91. Begge sorter giver mindre udbytter i årets forsøg.


Vårsæd – sorter og dyrkning

Højest fytaseindhold i vårrug > TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES

Der er gennemført tre forsøg med vårhvede, vårtriticale og vårrug for at undersøge fytaseindholdet i arter, sor-ter og i en sortsblanding i vårhvede på forskellige jord-bundstyper. Foderkorn med en høj fytaseaktivitet kan forbedre optaget af fosfor i foderrationerne til økologi-ske husdyr, hvis foderet ikke bliver varmebehandlet.

Fytaseindholdet er størst i vårrug og mindst i vårhvede, og der ses forskel mellem vårrug sorterne og tendens til sortsforskelle i vårhvede, som kan skyldes forskelle i genetik. Forskelle i modningstidspunkt forventes også at kunne påvirke fytaseindholdet, når alle sorter høstes samtidig. Der ses dog ikke nogen sammenhæng mellem fytaseindhold og vandprocent i de forskellige sorter, men der er fundet det højeste fytaseindhold samlet for sorter i forsøget i Gistrup med den højeste vandprocent. Her har det gennemsnitlige vandindhold på tværs af arter og sorter været 17,6 procent, hvor forsøget i Løgumkloster har lavest vandprocent på gennemsnitligt 12,9 procent, se Tabelbilaget, tabel P13. Der er stor variation i fytase-indholdet mellem de enkelte lokaliteter.

TABEL 5. Landsforsøg med økologisk dyrkede vinterhvedesorter, 2020. (P12)

Vinterhvede

Ukrudt, pct. dækning af

jord Kar. for

leje-sæd1)

Rå-pro-tein,

pct. af TS

Glu-ten,

pct.2)

Sti-velse, pct. af

TS

Rum-vægt,kg pr.

hl

Udb. og

mer-udb., hkg

pr. ha3)

Fht. for ud-

bytte



læng-de, cm

Strå-læng-

de, cm5)

Mod-nings-dato

Kar. for

leje-sæd1)

ved skrid-ning

før høst

brun-rust

gul-rust

mel-dug

Sep-toria

2020. Antal forsøg 2 2 2 2 2 2 2 2 2 6 15 5 8 8 2 5 4Blanding6) 9 33 0,1 8,4 16,3 72,3 76,8 71,1a 100 4,2 1,2 3,6 10 89 85 4/8 0Informer 9 29 0 8,7 17,5 72,0 78,8 -0,6a 99 4,8 0 0,8 3,4 93 87 6/8 0Ohio 8 34 0 8,6 16,7 71,1 75,0 -1,7a 98 108) 0 3,2 12 90 85 7/8 0Safari7) 7 32 0 8,5 16,5 72,4 77,6 -2,1a 97 0,7 5 3,0 8 85 87 7/8 0KWS Extase7) 10 31 0 8,8 16,9 72,1 77,6 -3,0ab 96 3,9 0,1 2,5 9 78 84 2/8 0Totem 9 36 0 8,2 16,4 71,3 75,3 -4,4ab 94 - - - - - - - -Fritop7) 7 30 0,5 9,2 18,5 72,6 80,4 -10,3bc 86 9 08) 0 78) 107 98 4/8 7,3Festival7) 10 35 0 8,9 17,0 72,2 80,0 -13,5c 81 37 0 0 11 92 83 5/8 0,8Govelino 6 30 0,1 9,8 20,1 72,8 81,1 -15,7c 78 - - - - - - - -LSD 7,5 10,6

1) Før høst. Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 2) Basis, 14 pct. vand.3) Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).4) For strålængde er to lokaliteter økologiske, og resten er konventionelt dyrkede. 5) Økologiske lokaliteter. 6) Måleblanding: Informer, Kalmar, Kvium, Sheriff.7) Sorter tilmeldt firmabetalte sortsforsøg. 8) Ohio: 5 lokaliteter for brunrust, Fritop: 13 lokaliteter for gulrust og 7 lokaliteter for Septoria.

Vinterhvedesorten Informer, som har det højeste forholdstal for udbytte i årets forsøg efter måleblandingen, ses her i forsø-get på Lolland, hvor flere arter indgik i samme forsøg.


260 ØKOLOGISK DYRKNING VÅRSÆD – SORTER OG DYRKNING

Fosforindholdet i kernerne varierer kun lidt mellem sor-ter og arter, og der er ikke en tydelig sammenhæng mel-lem fosfor- og fytaseindhold.

I vårhvede er der større udbytter i sorten KWS Talisker end i Harenda. Der er ikke signifikante forskelle i udbyt-ter mellem sortsblandingen og de øvrige vårhvedesorter, som alle er komponenter i blandingen. I vårtriticale er der ikke forskel i udbytter, og i vårrug er der større udbyt-ter i Arantes end i SU Vergil.

Der er ikke signifikante forskelle i udbytter mellem ar-terne. Se tabel 6.

Der har været meget få sygdomme og bygfluelarver i forsøget. Der har været lidt gulrust i ét forsøg, meget begrænset Septoria og brunrust og ingen meldug. Der har kun været bygfluelarver på én lokalitet i begrænset omfang, se Tabelbilaget, tabel P13. Sygdomstrykket og forekomst af skadedyr forventes derfor ikke at have haft negativ indflydelse på udbytte og andre dyrkningspara-metre, og dermed heller ikke på fytaseindholdet. Der er en forventning om, at stressede planter kan have lavere fytaseindhold end sunde planter.

Protein- og glutenindholdet har været højest i forsøget på Bornholm og lavt i de to andre forsøg.

Der har været moderat ukrudtstryk med lavest ukrudts-dækning i vårrugen, som har skygget for ukrudtet. Der er registreret lejesæd i to forsøg, primært i vårrugen.


Færre bygfluelarver når vårhvede sås i efteråret > TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES

Der er gennemført tre forsøg med vårhvede, vårtriticale og vårrug sået henholdsvis i efteråret og i foråret. Frem-rykning af såtidspunkt til det sene efterår har i vårhvede betydet færre angreb af bygfluelarver, kraftigere angreb af gulrust og tendens til større udbytter og lavere pro-tein- og glutenindhold.

Der er sået fra midten til slutningen af oktober og som normalt i foråret, og gylle er slangeudlagt i foråret til hele forsøget. Der har været en god etablering og overvint-ring.

TABEL 6. Fytaseindhold i økologisk vårhvede, vårtriticale og vårrug, 2020. (P13, P14, P15 og P16)

Vårsæd

Ved skridning Før høst


TS

Gluten, pct.2)

Rum-vægt,

kg pr. hl

Ud-bytte,

hkg pr. ha3)

Vand, pct.

P, pct. i TS

FTU pr. kg4)

FTU pr. kg4)

Bygflue-larver,

pct. an-grebne planter

Pct. dæk-ning med

gulrust

Ukrudt, pct. dækning

af jord

Kar. for leje-

sæd1)Sva-neke Gistrup Løgum-

kloster

2020. 3 forsøg JB76) JB46) JB16)

VårhvedeKWS Talisker 1,7 0,2 25 9 0 9,6 18,9 79,3 50,9a 15,3 0,34 879 804 910 922Thorus 1,7 0,9 28 13 0,1 10,0 20,7 80,2 47,8ab 15,3 0,34 869 690 998 919Harenda 1,7 1,4 28 13 0,1 9,9 20,2 80,8 44,0b 15,2 0,36 801 783 876 743Blanding5) 1,7 0,6 26 9 0,3 9,8 19,9 79,6 47,2ab 15,1 0,35 802 655 875 876LSD 3,8

VårtriticaleMazur 0,3 1,4 27 12 0 10,1 16,3 75,9 48,8 15,6 0,38 1110 1048 1469 813SU Carl 1,2 0,8 27 8 0 10,4 18,2 73,0 48,0 15,8 0,37 1139 1000 1568 848LSD ns

VårrugArantes 0 0 9 10 2 10,0 - 77,0 50,9a 16,0 0,34 3482 2780 4316 3351SU Vergil 0 0 9 8 2 10,4 - 77,2 44,2b 15,3 0,37 4052 3847 4558 3751LSD 4,7LSD (alle arter og sorter) ns 0,02 484

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 2) Basis, 14 pct. vand.3) Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).4) Fytase - målemetode: EN ISO 30024 (2009)/spektrofotometri. Pr. kg høstet vare. 5) Blanding: Thorus, KWS Talisker, Harenda.6) Høstdato: JB7; 17/8, JB4; 25/8, JB1; 15/8.

261ØKOLOGISK DYRKNING VÅRSÆD – SORTER OG DYRKNING

Vårbygfluelarven har gjort mindre skade på vårhvede og vårtriticale, der er sået i efteråret, med signifikant færre angrebne planter end i de forårssåede. Forskellen i så-tidspunkt har betydet, at planterne i efterårssåede for-søgsled har været længere fremme i udviklingsstadium end i de forårssåede på det tidspunkt, hvor bygfluerne lægger deres æg. I vårrug er der meget få angrebne plan-ter uanset såtidspunkt, se tabel 7.

Vårtriticalen er meget kraftigt angrebet af gulrust i de ef-terårssåede forsøgsled, som har haft en forlænget vækst-

sæson hen over en fugtig og mild vinter. Også vårhve-desorterne har fået mere gulrust ved såning i efteråret. Vårrugen har fået mest skoldplet ved såning i efteråret.

Der er i forsøgene fundet vekselvirkning i udbytterne mellem sorter og såtider, hvilket betyder, at sorterne/ar-terne reagerer forskelligt på såtidspunkt. Udbyttet i vår-rug er signifikant større i de efterårssåede led, og samme tendens ses for vårhvedesorterne. I vårtriticalen er der tendens til de største udbytter i de forårssåede forsøgs-led, hvor der er lavere gulrustangreb.

Indholdet af råprotein viser tendens til at være højest i de forårssåede forsøgsled med vårhvede og vårrug, og i vårhvede er der registreret det højeste glutenindhold i de forårssåede forsøgsled.

Der er registreret mest ukrudt ved skridning i vårhvede i de forårssåede forsøgsled. Dette varierer dog mellem enkeltforsøgene afhængig af såbed og nedbørsforhold, se Tabelbilaget, tabel P17. Før høst er der derimod regi-streret mest ukrudt i de efterårssåede forsøgsled, hvilket kan hænge sammen med en tidligere modning, der giver mere plads til ukrudtet. I et forsøg er der høstet samti-digt for de to såtidspunkter, og derfor kan det efterårs-såede have været overmodent. I et forsøg er der høstet med ni dages mellemrum, dog har der været én sort moden for begge såtidspunkter ved første høstdato, og

Ud over vårhvede er der også afprøvet såning af vårrug og vår-triticale i efteråret. Vårrug bruges bl.a. til melproduktion.


TABEL 7. Økologisk vårhvede, vårtriticale og vårrug sået om efteråret. (P17)

Vårsæd


Råpro-tein, pct.

af TS

Gluten, pct.3)

Vand4), pct.

Rum-vægt, kg

pr. hl

Ud-bytte5),

hkg pr. haVækst-stadium1)

Ukrudt, pct. dæk-

ning af jord

Pct. dækning med Bygflue-larver,

pct. an-grebne planter

Leje-sæd2)

Ukrudt, pct. dæk-

ning af jordgulrust skoldplet

2020. 3 forsøg Såning efterår6)

Vårhvede, Alondra 69 28 6 0 6c 0 38 8,6 16,9 14,7 80,7 42,7a

Vårhvede, Harenda 69 26 4,4 0 4,4c 0 34 8,9 16,9 15,0 80,4 39,4ab

Vårtriticale, Amarillo 68 19 85 0 1,7c 0 32 11,4 - 13,7 64,7 26,7d

Vårrug, Arentes 71 20 0,04 8 0,8c 2 29 8,6 - 15,0 77,0 39,7ab

Såning forår7)

Vårhvede, Alondra 51 33 0,7 0 18ab 0 32 9,5 19,1 14,2 81,9 38,6ab

Vårhvede, Harenda 46 31 0,9 0 25a 0 26 10,0 20,1 13,5 84,0 34,0bc

Vårtriticale, Amarillo 50 27 17 0 16b 0 24 11,4 - 13,0 75,5 29,0cd

Vårrug, Arentes 62 24 1,5 1,8 1,3c 2 28 10,6 - 14,5 77,5 27,8d

LSD (vekselvirkning mellem sort og såtidspunkt) 8,2 5,91) Udviklingsstadium på tidspunkt for skridning i de efterårssåede forsøgsled.2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje.3) Gluten 14 pct. vand.4) Høstdato: Sjælland 11/8, Bornholm 5/8 + 17/8, Sønderjylland 8/8 + 17/8. 5) Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).6) Sådato: Sjælland 10/10, Bornholm 23/10, Sønderjylland 24/10. 7) Sådato: Sjælland 1/4, Bornholm 5/4, Sønderjylland 26/3.

262 ØKOLOGISK DYRKNING VÅRSÆD – SORTER OG DYRKNING

den er derfor blevet høstet tidligt. I det sidste forsøg er der høstet med 12 dages mellemrum. Her har der været en vandprocent på 16,2-18,8 procent i de efterårssåede og tidligt høstede forsøgsled, og kornet har muligvis ikke været helt modent. Ud fra de foreløbige forsøgsresulta-ter, forventes det, at høsten kan fremrykkes med mini-mum en uge. Tidlig høst er en fordel for eksempel ved etablering af efterafgrøder og vinterraps.


Intet merudbytte for placeret startgødning > LARS EGELUND OLSEN, SEGES

Der er gennemført fire forsøg med gødningsstrategier i vårbyg, vårhvede og havre. Der er ikke forskel i udbyt-teeffekten af gødningsstrategierne mellem arter og gød-ningstrategier

I forsøget sammenlignes tildeling af startgødning ved så-ning og efterfølgende gødskning med slæbeskær i afgrø-dens stadie 16-18 med nedfældning af gylle før såning.

I strategierne med startgødning er Øgro svarende til 20 kg ammoniumkvælstof pr. ha enten placeret ved såning af efterafgrøden i efteråret 2019 eller ved såning af vår-sæden om foråret 2020. I strategierne med startgødning er der efterfølgende tildelt 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha i form af gylle med slæbeskær i afgrødens stadie 16-18. Årets forsøg er udvidet i forhold til tidligere med to led med efterafgrøder forud for vårsæden, et led med gødede efterafgrøder og et led med ugødede efterafgrø-der. Se tabel 8.

To af forsøgene er præget af et højt ukrudtstryk, hvor især vårhveden har været ramt. I et af disse forsøg er der registreret angreb af bygfluer. Vårhvedeudbytterne varierer i disse to forsøg mellem 27,2 og 42,4 hkg pr. ha. Udbytterne i de to andre forsøg varierer mellem 40 og 67 hkg pr. ha i de tre arter.

Forsøgene er sået mellem 27. marts og 15. april. I alle fire forsøg er vårsæden sået samtidig ved begge gødnings-strategier. Det er således ikke i årets forsøg lykkedes at teste den udfordring, der opleves, når jorden ikke kan bære de tunge gyllevogne om foråret, men godt kan bære en lettere såmaskine, der placerer en startgødning samtidig med såning.

I de syv gennemførte forsøg i 2019-20 har der ikke væ-ret forskel i udbytte mellem de to gødningsstrategier. Samlet set viser forsøgene dermed, at der opnås samme udbytte ved tildeling af en startgødning sammenlignet med nedfældning af hele gødningsmængden før såning til trods for, at der må forventes en lavere kvælstofud-

Der ses her stor forskel på udviklingsstadiet i vårrugen afhæn-gig af såtidspunkt, billedet er taget den 29. juni 2020.


TABEL 8. Delt gødskning og efterafgrøder som startgødning til vårsæd. (P18, P19)

Vårsæd

Gødsk-ning, kg NH4-N pr. ha

Ukrudt, pct.

dækning af jord1)

Udbytte, hkg pr.

ha2)

Råpro-tein, pct.

af TS

2020. 4 forsøgArtVårbyg, blanding3) 19 50,6b 9,4Vårhvede, Harenda 30 39,7c 10,9Havre, Poseidon 13 58,2a 9,4LSD 5,2

GødningsstrategiGylle nedfældet før såning4) 74 21 48,5 9,8Øgro startgødskning ved såning + gylle stadium 16-185) 20 + 54 22 48,2 9,7Efterafgrøde gødet med Øgro + gylle stadium 16-185) 20 + 54 21 49,5 9,9Efterafgrøde + Øgro startgødskning ved såning + gylle stadium 16-185) 20 + 54 19 51,8 10,2LSD ns

2019-2020. Antal forsøg 7 7 7GødningsstrategiØgro startgødskning ved såning + gylle stadium 16-185) 20 + 60 26 45,9 10,8Gylle nedfældet før såning4) 80 26 48,1 10,9LSD ns

1) Efter fuld gennemskridning.2) Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).3) Evergreen, Flair, KWS Cantton.4) Gylle nedfældet på følgende tidspunkter i 2019 den 10. og 15. april;

2020 mellem den 27. marts og 7. april.5) Gylle er udbragt med Bomech slæbeskær på følgende tidspunkter i

2019 mellem den 20. og 22. maj; 2020 mellem den 6. og 14. maj.

263ØKOLOGISK DYRKNING VÅRBYG – SORTER OG DYRKNING

nyttelse ved den senere tildeling med slæbesko i stedet for nedfældning. Tildeling af gylle med slæbeskær i den voksende afgrøde kan eventuelt lave en mindre skade på afgrøden, men betydningen heraf er ikke undersøgt i dette forsøg.

Specielt i våde forår må det forventes, at en rettidig så-ning med samtidig tildeling af startgødning vil være at foretrække frem for en sen såning, når jorden kan bære tunge gyllevogne. Der er ikke kørt i forsøgene, og forsø-gene afspejler dermed ikke den køreskade, der opstår ved kørsel med tunge køretøjer på våd jord.


Vårbyg – sorter og dyrkning

Vårbygsorter > TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES

Der er gennemført fire forsøg med syv sorter af vårbyg. Sorterne Wish, Feedway, Flair, Halfdan og Accordine giver udbytter på niveau med måleblandingen, og sor-terne Evergreen og NOS 114.322-09 giver mindre udbyt-ter end måleblandingen. Wish giver det største udbytte. Udbyttet i måleblandingen varierer i forsøgene fra 43,7 til 67,8 hkg pr. ha. Se Tabelbilaget, tabel P20.

Der har generelt været svage sygdomsangreb i forsøgene. Der har ikke været meldug og skoldplet, og kun begræn-set forekomst af bygrust. I enkelte forsøg har der været lidt bygbladplet og Ramularia. I de konventionelle ob-

servationsparceller har der været tydelige sortsforskelle i modtagelighed for bygrust, skoldplet og Ramularia. Der har været mest bygrust i Halfdan og NOS 114.322-09, efterfulgt af måleblandingen og Wish. Skoldplet har der været mest af i måleblandingen og Feedway, og der har været mest Ramularia i Flair og Feedway, se tabel 9.

Ukrudtsdækningen ved skridning har varieret mellem 7 og 27 procent, med signifikant lavest dækning i num-mersorten NOS 114.322-09 og i sorten Halfdan. Højest ukrudtsdækning er registreret i måleblandingen og sor-terne Feedway, Flair og Accordine. Særligt i ét forsøg har der været et meget højt ukrudtstryk, og her er sorts-forskellene ekstra store med 16 procent ukrudtsdæk-ning i NOS 114.322-09 og 83 procent ukrudtsdækning i måleblandingen. Den lave ukrudtsdækning i de høje sorter har dog ikke ført til større udbytter i forhold til måleblandingen. Tidligere forsøg har vist, at høje sorter, eller sorter der dækker jorden tidligt, har en forbedret ukrudtskonkurrenceevne. Sorternes tidlige dækning af jorden, registreret ved hjælp af fotomåling, viser ikke sikre forskelle på sorterne. Der ses i forsøget en tydelig sammenhæng mellem strålængde og ukrudtsdækning ved skridning.

NOS 114.322-09 er den højeste sort med en strålængde på 86 cm i forsøgene, hvilket er 31 cm højere end må-leblandingen. Der er registreret lejesæd i to forsøg med mest lejesæd i de to høje sorter NOS 114.322-09 og Halfdan. Der har været mest nedknækning af aks og strå i NOS 114.322-09, hvilket kan hænge sammen med, at sorten er en af de tidligste sorter. Alle sorter er høstet samtidig. I et forsøg er der registeret vækststadium ved skridning, og her har NOS 114.322-09 været på vækst-stadium 59 og måleblandingen på vækststadium 51, se Tabelbilaget, tabel P20. Nedknækningen kan have på-virket udbyttet i NOS 114.322-09, der er dog ikke regi-streret øget spild i sorten.

I de konventionelle observationsparceller, med en hø-jere kvælstoftilførsel, har der været en høj score for leje-sæd i de høje sorter. Her er strålængden i NOS 114.322-09 målt til 105 cm og i Halfdan til 94 cm, hvilket er hen-holdsvis 35 og 24 cm højere end i måleblandingen. NOS 114.322-09 har fået den højeste karakter for nedknæk-ning af strå og aks, se tabel 9. I observationsparcellerne bedømmes nedknækning ved overmodning.

Parceller med delt gødskning og efterafgrøder som startgød-ning til vårsæd.


264 ØKOLOGISK DYRKNING VÅRBYG – SORTER OG DYRKNING

TABE

L 9.

Lan

dsfo

rsøg

med

øko

logi

sk d

yrke

de v

årby

gsor

ter,

2020

. (P2

0)

Vårb

yg

Efte

r fr

em-

spiri

ng

Ved

blad

-ud

vik-

ling

Ved

skrid

ning

Før h

øst

Rå-

pro-

tein

, pc

t. af

TS

Rum

-væ

gt,

kg

pr. h

l

Ud-

bytt

e og

m

er-

udb.

, hk

g pr

. ha

2)

Fht.

for

ud-

bytt

e

Obs

erva

tions

parc

elle

r 202

0Re

si-

sten

s m

od

havr

e-cy

ste-

nem

a-to

der4)

Plan

te-

be-

stan

d,

plan

ter

pr. m

2

Foto

-m

ålin

g,

pct.

grøn

ov

er-

flade

1)

Ukr

udt,

pct.

dæk-

ning

af

jord

2)

Pct.

dækn

ing

med

Kar.

for

leje

-sæ

d3)

Strå

-læ

ng-

de,

cm

Kar.

for n

ed-

knæ

knin

g3)Pc

t. dæ

knin

g m

edKa

r. fo

r ned

-kn

ækn

ing3)

Mod

-ni

ngs-

dato

Leje

-sæ

d3)

Strå

-læ

ng-

de, c

mby

g-bl

ad-

plet

byg-

rust

aks

strå

byg-

blad

-pl

et

byg-

rust

skol

d-pl

etRa

mu-

laria

aks

strå

2020

. Ant

al fo

rsøg

33

44

44

44

44

44

44

76

33

44

85

Blan

ding

5)31

231

26a

1,3

0,2

0,1

553,

10,

68,

765

,854

,0ab

100

1,0

1016

232,

32,

027

/70,

170

Wis

h31

730

17a

1,0

0,1

0,2

583,

60,

68,

564

,92,

4a10

41,

510

4,6

144,

76,

829

/70,

473

JaFe

edw

ay31

931

25a

1,1

0,1

0,1

524,

60,

59,

066

,70,

9ab10

20

4,5

1538

4,7

2,5

25/7

0,1

65Ja

Flai

r30

729

25a

1,5

0,1

0,2

522,

60,

58,

867

,30,

6ab10

10

4,4

0,7

413,

73,

829

/70

67Ja

Hal

fdan

6)29

829

11b

1,8

0,5

1,0

763,

40,

88,

966

,7-1

,5bc

970

170

114,

34,

731

/76,

494

JaAc

cord

ine

304

2923

a1,

90

0,1

602,

70,

58,

967

,9-2

,4bc

960

1,7

4,2

116,

05,

828

/70,

382

JaEv

ergr

een

304

3021

a2,

10

0,1

572,

50,

59,

068

,5-3

,7c

930

0,7

520

3,3

3,8

29/7

0,3

75Ja

NO

S 11

4.32

2-09

6)30

332

7b2,

80,

91,

386

6,9

3,6

9,7

67,6

-7,1

d87

017

0,6

107,

78,

025

/78,

110

5Ja

LSD

3,4

6,2

1) D

er e

r tag

et fo

tos i

par

celle

r og

anal

yser

et fo

r pro

cent

grø

n ov

erfla

de i

com

pute

rpro

gram

met

IMAG

ING

Cro

p Re

spon

se A

naly

zer.

2) V

ærd

ier m

ed fo

rske

llige

bog

stav

er e

r sig

nifik

ant f

orsk

ellig

e (p

<0,0

5).

3) S

kala

0-1

0, 0

= in

gen

leje

sæd/

nedk

nækn

ing,

og

10 =

hel

t i le

je/h

elt n

edkn

ækk

et.

4) B

eskr

iven

de so

rtsl

iste

.5)

Mål

ebla

ndin

g: A

ppla

us, F

eedw

ay, F

lair,

RG

T Pl

anet

.6)

Sor

t i ø

kolo

gisk

væ

rdia

fprø

vnin

g.

S T R AT E G I

Vælg en vårbygsort, der: > giver et stort og stabilt udbytte over

flere år > er resistent mod havrecystenema-

toder > har resistens mod meldug > har bedst mulig resistens mod byg-

rust, skoldplet og bygbladplet > har svag tendens til nedknækning af

aks og strå – er specielt vigtigt ved rækkedyrkning

> har et langt og stift strå uden at gå i leje – ved dyrkning med lavt kvæl-stofniveau og meget ukrudt

> er konkurrencestærk og dækker jor-den tidligt – specielt vigtigt ved højt ukrudtstryk.

Til maltbyg vælges en sort, der er ac-cepteret af aftagerne.

Nye typer af vårbygsorter til økologi er i økologisk værdiaf-prøvning, og der ses tydelige sortsforskelle – her i forsøget ved Slagelse.



Sorterne Wish og Feedway har givet gode udbytter i de sidste to henholdsvis tre års forsøg. Halfdan repræsente-rer sammen med nummersorten NOS 114.322-09 en ny type sort i de økologiske forsøg, og Halfdan har i to års

forsøg udbyttemæssigt ligget på niveau med måleblan-dingen kombineret med en stærk ukrudtskonkurrence-evne. Ved valg af en høj sort, øges risikoen for lejesæd ved høj kvælstoftilførsel. Evergreen, som gav topudbyt-ter i 2019 forsøgene, giver små udbytter i årets forsøg, hvorimod Flair, som sidste år gav lave udbytter, giver gode udbytter i årets forsøg. Se tidligere års udbytter i tabel 10.

Startgødning giver merudbytte i vårbyg > LARS EGELUND OLSEN, SEGES

I seks gennemførte forsøg sammenlignes effekten af for-skellige gødningsstrategier og rækkeafstande på udbyt-tet i vårbyg og væksten af efterafgrøder. De forskellige gødningsstrategier fremgår af tabel 11.

Der er opnået et sikkert merudbytte i gødningsstrate-gierne ved at placere 10 eller 20 kg plantetilgængeligt kvælstof i startgødning sammenlignet med at tildele hele gødningsmængden med slæbesko i vårbyggens

TABEL 11. Startgødning, forskellig rækkeafstand og efterafgrøder i vårbyg. (P21, P22)

Vårbyg

Gødsk-ning,

kg NH4-N pr. ha

Ukrudt Efterafgrøder1)

Udbytte, hkg

pr. ha2)

Rå-protein,

pct. af TS

Pct. dækning af jord Plante-højde

Udbytte, hkg TS pr. ha

efter fuld gennem-skridning

før høst medio okt. medio okt.

2020. Antal forsøg 6 5 5 4 4 4 6 6GødningsstrategiGylle st. 16-18 76 17 18 51 17 13,8 50,1b 9,8143 kg Øgro startgødskning ved såning + gylle st. 16-183) 10 + 67 16 19 51 16 14,5 53,8a 9,5286 kg Øgro startgødskning ved såning + gylle st. 16-183) 20 + 57 15 19 50 16 14,5 53,9a 9,6LSD 2

Rækkeafstand12,5 cm + efterafgrøde4) 77 16 17 50 16 14,3 52,3 9,525 cm + efterafgrøde5) 77 15 21 50 16 14,3 50,8 9,7LSD ns ns ns

20196)-2020. Antal forsøg 7 7 8 8GødningsstrategiGylle st. 16-18 77 18 13 47,2 10,2143 kg Øgro startgødskning ved såning + gylle st. 16-183) 10 + 68 17 14 50,5 10,1286 kg Øgro startgødskning ved såning + gylle st. 16-183) 20 + 58 17 14 50,2 10,2LSD ns

Rækkeafstand12,5 cm + efterafgrøde4) 77 19 12 49,3 10,125 cm + efterafgrøde5) 77 16 15 49,3 10,2LSD ns

1) Efterafgrødeblanding: 0,4 kg cikorie, 4 kg hvidkløver og 12 kg alm. rajgræs.2) Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).3) 143 og 286 kg Øgro svarer til henholdsvis 10 og 20 kg plantetilgængeligt kvælstof.4) Sået efter ukrudtsharvning.5) Sået efter radrensning.6) Registreringer af ukrudt og efterafgrøder i oktober 2019 er ikke gennemført.

TABEL 10. Fem års forsøg med økologisk dyrkede sorter af vårbyg. Forholdstal for udbytte

Vårbyg 2016 2017 2018 2019 2020

Antal forsøg 4 4 3 4 4Blanding1), hkg pr. ha 53,7 47,2 58,9 47,5 54,0Blanding1) 100 100 100 100 100Flair 101 100 100 93 101Evergreen 95 101 98 107 93Feedway 106 103 102Wish 108 104Halfdan 104 97Accordine 105 96NOS 114.322-09 87LSD2) 7 ns 7 7 6

1) 2016: Flair, Laurikka, RGT Planet, Evergreen. 2017 og 2018: Flair, Laurikka, RGT Planet, KWS Cantton. 2019: Flair, Laurikka, RGT Planet, KWS Fantex. 2020: Applaus, Feedway, Flair, RGT Planet.

2) LSD-værdier fra årets og tidligere års forsøgs fulde datasæt.

266 ØKOLOGISK DYRKNING VÅRBYG – SORTER OG DYRKNING

stadie 16-18. Der er ikke i årets forsøg forskel i udbyttet, om vårbyggen er sået på 12,5 eller 25 cm rækkeafstand. Ligeledes er der ikke forskel i ukrudtsmængden målt i procent dækning af jorden efter fuld gennemskridning mellem gødningsstrategierne eller de to rækkeafstande. Se tabel 11.

I et af årets forsøg er der vekselvirkning, hvilket vil sige, at udbyttet i vårbyggen ved de forskellige gødningsstra-tegier er afhængig af rækkeafstanden.

Gennemsnitsudbytterne i enkeltforsøgene varierer mel-lem 38,6 og 65,2 hkg pr. ha. Råproteinindholdet varierer mellem de enkelte forsøg. I tre af forsøgene er det over 10,4 procent, mens det i de tre andre forsøg varierer mel-lem 8,3 og 8,7 procent.

Tre af årets forsøg har været præget af et højt ukrudts-tryk tidligt på sæsonen. I to af disse forsøg er der en svag etablering af efterafgrøderne, og ukrudtstrykket har væ-ret højt frem mod høst. I det tredje af disse forsøg er der en god etablering af efterafgrøderne trods ukrudtstryk-ket. Her er der et markant lavere ukrudtstryk ved høst.

Der er ikke forskel i væksten og biomassen af efterafgrø-derne mellem gødningsstrategierne eller de to rækkeaf-stande

I de otte forsøg, der er gennemført i årene 2019-2020, har der ikke været forskel i udbytter mellem gødnings-strategierne, men der er tendens til, at strategierne med startgødning giver et større udbytte. Der er i de to års forsøg ikke forskel i udbyttet, om vårbyggen er dyrket på 12,5 eller 25 cm rækkeafstand.


Samme udbytte ved mindre rækkeafstand > LARS EGELUND OLSEN, SEGES

Der er gennemført tre forsøg med 6,25, 12,5 og 25 cm rækkeafstand i vårbyg. Der er ikke forskel på udbytterne eller indholdet af råprotein ved de tre rækkeafstande, og der er ikke forskel i ukrudtets dækning af jorden mellem de tre rækkeafstande, men der er tendens til en større dækning af ukrudt ved skridning ved en øget rækkeaf-stand. Se tabel 12.

Forsøget er sået med en specialbygget såmaskine med ekstra såskær. Der er anvendt samme udsædsmængde

ved alle rækkeafstande, og forsøgene er gødet som den omgivende vårbygmark. Der er blindharvet og ukrudts-harvet som den omgivende mark, og der er ikke radren-set. Forsøget afspejler dermed den rene effekt af en æn-dret rækkeafstand på udbytte og forekomsten af ukrudt. Der er ikke registreret angreb af sygdomme eller skade-dyr, som vurderes at have betydning for udbyttet. I et af forsøgene er der et signifikant mindre udbytte ved 25 cm rækkeafstand, og i to af forsøgene er der signifikant mest ukrudt målt som procent dækning af jorden efter fuld gennemskridning ved 25 cm rækkeafstand.


Recirkulerede gødningsprodukter giver god gødningseffekt i vårbyg

> CASPER LAURSEN, SEGES

Der er gennemført fem forsøg med recirkulerede, orga-niske gødningstyper i vårbyg. Nogle produkter afprøves

TABEL 12. Forskellig rækkeafstand i vårbyg, 2020. (P23)

Vårbyg

Ukrudt, pct. dækning af jord Udbytte,

hkg pr. ha


TSstadium 131)

ved skridning

før høst

2020. 3 forsøgHalv rækkeafstand (6,25 cm) 3 7 30 57,9 9,9Normal rækkeafstand (12,5 cm) 5 11 31 57,7 10,3Dobbelt rækkeafstand (25 cm) 6 13 36 54,9 10,5LSD ns ns ns ns ns

1) Stadium 13, 3. blad udfoldet.

Vårbyg sået på 6,25, 12,5 og 25 cm rækkeafstand med special-bygget såmaskine.

FOTO: SVEN HERMANSEN, SEGES


på anden sæson. Forsøgene viser, at afgasset hushold-ningsaffald i blanding med kvæggylle igen i 2020 har en gødningseffekt på højde med slagtesvinegylle. Se tabel 13.

I forsøgene afprøves afgasset madaffald i blanding med gylle, Øgro 10-3-1 (kødbenmel), Øgro N15 (hydrolysere-de svinebørster) samt biostimulanten ExploGrow. Disse sammenlignes med forsøgsled med svinegylle. Forsøge-ne er fordelt med to forsøg i Østjylland, et på Fyn, et på Sjælland og et på Lolland.

I vårbyg er der signifikant merudbytte for tildeling af op til 83,6 kg ammoniumkvælstof pr. ha i svinegylle. Tildeling af henholdsvis 125,5 og 167,3 kg ammonium-kvælstof pr. ha i svinegylle giver ikke ekstra merudbytte i forhold til 83,6 kg. Responskurven for svinegylle ses i figur 1, hvor respons for de andre gødningsprodukter i forsøgsserien også fremgår.

For Øgro 10-3-1 er der merudbytte på henholdsvis 7,1 og 12,8 hkg pr. ha for tildeling af 40 og 80 kg ammoni-umkvælstof pr. ha sammenlignet med det ugødede for-søgsled. Sammenlignet med tilsvarende mængder am-moniumkvælstof i svinegylle (udregnet på baggrund af responskurven i figur 1) er kvælstofresponsen for Øgro 10-3-1 signifikant lavere for begge tildelingsniveauer (ammoniumkvælstofandelen udregnes ud fra en anta-gelse om 70 procent kvælstofudnyttelse det første år).

Tildeling af 80 kg ammoniumkvælstof pr. ha i Øgro N15 giver tilsvarende merudbytte på 10,8 hkg pr. ha. Øgro N15 har signifikant lavere kvælstofrespons end tilsva-rende mængder ammoniumkvælstof i svinegylle.

For den afgassede biomasse, bestående af madaffald i blanding med kvæggylle, er der signifikant merudbytte for tilførsel af op til 75,1 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Kvælstofresponsen er sammenlignelig med svinegylle. Se figur 1.

TABEL 13. Forskellige gødningstyper til vårbyg, 2020. (P24, P25)

Vårbyg Gødskning, kg NH4-N pr. ha

Kar. for kvælstof-mangel1) NDVI2), 3) Kar. for lejesæd

før høst4) Råprotein, pct. i TS3) Udbytte og merudb., hkg pr. ha3)

2020. 5 forsøgUgødet 0 6 0,62j 0 8,6g 40,5e

Øgro 10-3-1 40 4 0,67i 1 8,9fg 7,1d

Øgro 10-3-1 80 3 0,70gh 1 9,4ef 12,8bc

Svinegylle 42 3 0,75cdef 1 9,1fg 12,8bc

Svinegylle 84 1 0,77abcd 2 10,0cd 20,1a

Svinegylle 126 0 0,80a 3 11,1b 19,4a

Svinegylle 167 0 0,79ab 3 12,1a 19,9a

Madaffald + gylle 32 3 0,73fg 1 9,0fg 10,5cd

Madaffald + gylle 54 2 0,75def 1 9,4def 14,2bc

Madaffald + gylle 75 1 0,77abcde 2 10,0cde 17,5a

Madaffald + gylle 97 1 0,78abc 2 10,4c 18,7a

Øgro N15 80 3 0,68hi 1 9,1fg 10,8cd

ExploGrow + gylle 42 3 0,74ef 1 9,0fg 12,5bc

ExploGrow + gylle 84 1 0,76bcde 2 10,0cde 19,3a

LSD 0,03 0,63 3,15

2019-20. 10 forsøgUgødet 0 6 0,64g 0 9,2i 39,0e

Øgro 10-3-1 40 4 0,71f 1 9,5ghi 7,3d

Øgro 10-3-1 80 3 0,74e 1 9,9efg 12,5bc

Svinegylle 43 3 0,77cd 1 9,7fgh 12,6b

Svinegylle 86 1 0,79abc 2 10,5cd 17,9a

Svinegylle 129 0 0,81a 3 11,2b 18,5a

Svinegylle 172 0 0,81a 3 12,3a 18,3a

Madaffald + gylle 32 3 0,75de 1 9,4hi 9,9cd

Madaffald + gylle 53 2 0,77bcd 1 9,9ef 13,6b

Madaffald + gylle 75 1 0,79abc 2 10,3de 16,5a

Madaffald + gylle 96 1 0,80ab 2 10,8bc 17,1a

LSD 0,02 0,44 2,291) Skala 0-10, 0 = ingen kvælstofmangel, 10 = kraftige mangelsymptomer.2) Foretaget med håndholdt GreenSeeker i stadium 31, ved begyndende strækning.3) Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).4) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje.

268 ØKOLOGISK DYRKNING HAVRE – SORTER OG DYRKNING

ExploGrow er tildelt sammen med henholdsvis 41,8 og 83,6 kg ammoniumkvælstof i svinegylle pr. ha. Explo-Grow er et jordforbedringsmiddel, en såkaldt biostimu-lant, der søger at øge kulturplantens robusthed. Halvde-len af biostimulanten er tildelt med svinegyllen, og den anden halvdel er udsprøjtet i stadium 31. Der er, sam-menlignet med tilsvarende tildeling af svinegylle, ikke signifikant effekt på udbyttet ved brug af ExploGrow.

Ved tildeling af større kvælstofmængder opnås signifi-kant højere proteinindhold. Der er fundet en sikker sam-menhæng mellem udbytte og biomassemålinger (NDVI) ved begyndende strækning (stadium 31). Der er registre-ret sammenhæng mellem tildelt kvælstofmængde og både lejesæd og kvælstofmangel (stadium 31).

For svinegylle er der altså ikke signifikant merudbytte for tildeling af mere end 83,6 kg ammoniumkvælstof pr. ha, mens der for den afgassede biomasse af madaffald og gylle ikke er signifikant merudbytte for tildeling af mere end 75,1 kg ammoniumkvælstof pr. ha.

På baggrund af to års forsøg (2019-2020) er der grundlag for at sige, at der er merudbytte for at tildele op til 85,7 kg ammoniumkvælstof pr. ha i svinegylle og op til 74,7 kg ammoniumkvælstof pr. ha i afgasset biomasse med blan-ding af madaffald og kvæggylle. Øgro 10-3-1 giver merud-bytte for tildeling af mængder svarende til både 40 og 80 kg ammoniumkvælstof pr. ha, mens det sammenlignet

med tilsvarende mængder af svinegylle giver signifikant mindre udbytte for begge tildelinger. Se tabel 13.

Havre – sorter og dyrkning

Afskallet havre > TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES

Der er gennemført tre forsøg med tre havresorter ved forskellige gødningsniveauer. Prøver af den høstede vare vil blive afskallet og analyseret for foderværdi, herunder indhold af essentielle aminosyrer.

Det største udbytte er registreret i sorten Elison (fra Østrig). Sorterne Guld (fra Sverige) og Lion (fra Tyskland) angribes kraftigt af meldug især ved de højeste gød-ningsniveauer. Se tabel 14.

Der har været en god etablering og meget lavt ukrudts-tryk i forsøgene.

Der er ikke signifikant forskel på udbytter af sorter ved forskellige gødningsniveauer som gennemsnit af forsøg. Se tabel 14.

Et forsøg, som er vandet, har været kraftigt angrebet af meldug og havrebladplet, et andet har været moderat angrebet, og det sidste har ikke været angrebet. Sortsfor-skellene er mest tydelige for meldug.

Der er fundet vekselvirkning i de to forsøg med angreb af meldug, hvilket betyder, at sorterne i disse forsøg reage-rer forskelligt på gødningsniveauet i forhold til udbytter.

Øgro N15 udsås i gødningsforsøg på Djursland. Her klarer pro-duktet sig særligt godt.

FOTO: CASPER LAURSEN, SEGES

35

40

45

50

55

60

65

0 50 100 150 200

Udb

ytte

, hk

g pr

. ha

Tildelt mængde NH4-N, kg pr. ha

Forskellige gødningstyper til vårbyg

Svinegylle Madaffald + gylle ExploGrow

Øgro 10-3-1 Øgro N15 Svinegylle

FIGUR 1. Udbytter og tildeling for forskellige gødningstyper til vårbyg, 2020.

269ØKOLOGISK DYRKNING HAVRE – SORTER OG DYRKNING

I forsøget med de kraftigste meldugangreb ses en øget angrebsgrad af meldug ved stigende kvælstofmæng-der, og i de to meldugmodtagelige sorter Lion og Guld ses faldende udbytter ved stigende kvælstofmængder og stigende meldugangreb. Sorten Elison har kun haft lidt meldug, og der er de signifikant største udbytter i denne sort ved de to laveste gødningsniveauer, hvor der samtidig har været de svageste angreb af meldug. Det signifikant mindste udbytte er høstet i sorten Guld ved det højeste gødningsniveau, hvor der har været det kraftigste angreb af meldug med 60 procent dækning. De to højeste gødningsniveauer i dette enkeltforsøg har været præget af udbredt lejesæd, se Tabelbilaget, tabel P26.

I forsøget med moderate meldugangreb er der de signi-fikant største udbytter i sorten Elison ved de to højeste gødningsniveauer og det signifikant mindste udbytte i sorten Guld ved det laveste gødningsniveau. I dette for-søg er der en mindre tydelig sammenhæng mellem ud-bytte og meldugangreb, men det peger i samme retning som forsøget med det kraftigste meldugangreb.

Der er ikke vekselvirkning i forsøget uden angreb af mel-dug, hvilket betyder, at sorterne udbyttemæssigt har reageret ens på de forskellige gødningsniveauer. I dette forsøg har sorten Elison givet signifikant større udbytter end de to andre sorter på tværs af gødningsniveauer, og der er signifikant større udbytter ved de to højeste gød-ningsniveauer på tværs af sorter.

I to af forsøgene har alle tre sorter en høj rumvægt.

De meldugmodtagelige sorter giver ikke udbytterespons ved høj kvælstoftilførsel. Resultater for foderværdi fore-ligger endnu ikke, men vil senere blive offentliggjort på LandbrugsInfo.


TABEL 14. Havre, sorter og kvælstofniveauer, 2020. (P26)

Havre NDVI1)


TKV, gRå-

protein, pct.

Vand, pct.

Rum-vægt, kg

pr. hl

Udbytte, hkg

pr. ha

Ukrudt, pct. dæk-

ning af jord

Pct. dækning medLeje-sæd2)

Ukrudt, pct. dæk-

ning af jordmeldug havre-

bladplet

2020. 3 forsøg SortElison 0,35 4 3,1 9 2,8 4 41,2 10,5 16,0 56,9 74,0Lion 0,39 3 17 9 2,8 3 38,5 10,3 16,0 57,8 68,4Guld 0,46 3 21 9 2,6 4 33,9 10,5 15,4 56,3 61,3LSD (sorter) ns

Gødskning3)

50 kg NH4-N pr. ha 0,38 4 9 10 1,6 4 38,1 9,5 15,9 57,6 67,1100 kg NH4-N pr. ha 0,40 4 15 9 3,3 3 38,2 10,6 15,8 57,2 69,8150 kg NH4-N pr. ha 0,41 4 16 8 3,3 4 37,3 11,3 15,7 56,3 66,9LSD (gødskning) nsLSD (vekselvirkning mellem sorter og gødskning) ns

1) NDVI målt med håndholdt GreenSeeker ved stadium 31, 1. knæ kan føles.2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje.3) Gødning er tildelt henholdsvis 8/4, 27/4 + 18/5, 1/4. N-min hhv. 13, 35 og 72 kg pr. ha.

S T R AT E G I

Vælg altid en havresort, der: > giver et stort og stabilt udbytte over flere år > har god resistens mod meldug og havrebladplet > er nematoderesistent – ved hyppig dyrkning af

havre > har stift strå for at undgå nedknækning.

Til grynhavre vælges en sort med høj rumvægt.

Til afskalning til foder vælges en sort med de øn-skede foderkvaliteter.

270 ØKOLOGISK DYRKNING BÆLGSÆD – DYRKNING

Bælgsæd – dyrkning > INGER BERTELSEN, SEGES

Højt udbyttepotentiale i bælgsædDer er gennemført to forsøg med arter af bælgsæd. Der er høstet det største udbytte i hvid lupin Frieda, men det adskiller sig ikke signifikant fra hestebønne, markært,

hvid lupin Celina og smalbladet lupin Primadonna, se tabel 15. Linser, kikærter og soja indgår også i forsøget.

Hestebønne, markært og lupin er sået i begyndelsen af april. Det ene forsøg beliggende ved Odder på JB 6 har et højt udbytteniveau i de velkendte arter med topudbytte i markært på 64,3 hkg pr. ha. I dette forsøg har der ikke været ret meget ukrudt. Det andet forsøg, der ligger ved

TABEL 15. Arter af bælgsæd. (P27)

Bælgsæd1)

Odder, JB 62) Østerlars, JB 42)

Ud-bytte,

hkg pr. ha bælg-sæd4)

Bælg-sæd Havre Høst-

dato Bælgsæd Havre Ud-bytte råpro-

tein hkg pr.

ha

Bælg-sæd Havre

Høst-dato

Bælgsæd Havre Ud-bytte råpro-

tein hkg pr.

ha

plantetal, planter pr. m2 3)

Vand, pct.

Råpro-tein,

pct. af TS

Udbytte, hkg pr. ha4)

plantetal, planter pr.

m2 3)

Vand, pct.

Råpro-tein,

pct. af TS

Udbytte, hkg pr. ha4)

2020. Antal forsøg 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2Hestebønne, Fuego 64 - 1/9 16,6 26,1 59,0bc - 13,2 45 - 31/8 19,6 28,9 26,3b - 6,5 42,7ab

Markært, Ingrid 68 - 17/8 12,2 22,1 64,3a - 12,2 69 - 31/8 17,5 26,8 14,0d - 3,2 39,1ab

Smalbladet lupin, Primadonna5), 6) 38 - 1/9 20,5 33,2 41,8d - 11,9 61 - 31/8 22,5 32,7 24,4b - 6,9 33,1abc

Smalbladet lupin, Iris6), 7) 30 - 1/9 20,6 37,3 37,7e - 12,1 61 - 31/8 21,1 33,3 20,4c - 5,8 29,1bcd

Hvid lupin, Frieda6) 31 - 29/9 25,1 34,4 59,6b - 17,6 56 - 17/99) 17,7 36,0 32,4a - 10,0 46,0a

Hvid lupin, Celina6) 50 - 29/9 26,0 34,6 55,4c - 16,5 58 - 17/99) 17,7 34,9 34,2a - 10,3 44,8ab

Brun linse, Flora 62 - 1/9 15,9 29,9 23,2h - 6,0 85 - 31/8 16,7 28,0 6,7e - 1,6 15,0de

Grøn linse, Anicia 64 - 1/9 15,3 29,3 36,3ef - 9,1 99 - 31/8 21,3 25,9 6,1e - 1,4 21,2cde

Brun linse, FloraHavre, Delfin 52 61 1/9 13,6 29,7 - - - 54 47 31/8 14,9 28,0 2,4f 10,9a 0,6 -Grøn linse, Anicia Havre, Delfin 53 64 1/9 15,6 29,7 8,9j 45,9a 7,0 58 41 31/8 16,2 25,5 2,5f 11,9a 1,7 5,7e

Kikært, Elmo (Desi)8) 45 - 29/9 22,2 16,1 33,2f - - 48 - 17/9 19,1 16,7 9,0e - - 21,1cde

Kikært, CDC Orion (Kalibu)8)

Havre, Delfin 45 - 29/9 25,9 16,5 28,0g - - 51 - 17/9 23,9 14,6 7,5e - - 17,7cde

Kikært, Elmo (Desi)8)

Havre, Delfin 40 61 29/9 23,4 16,1 18,8i 41,2b 6,4 50 61 17/9 17,6 16,5 2,6f 19,0b 2,2 10,7e

Kikært, CDC Orion (Kalibu)8)

Havre, Delfin 45 60 29/9 25,8 16,0 16,1i 41,8b 6,3 2410) 97 17/9 20,0 14,4 0,3f 20,9b 2,2 8,3e

Sojabønne, Sculptor6) 54 - 6/11 35,8 44,9 42,2d - 16,3 0 - - - - - - - -Sojabønne, Sculptor6)

Havre, Delfin 49 60 6/11 39,0 46,7 4,9k 21,4c 4,1 0 60 - - - - - - -LSD 4,0 3,4 3,2 4,8 17,3

1) Sådato. Odder: 9. april (hestebønne, markært, lupin), knoldet såbed har ført til uens fremspiring specielt i lupin, 28. arpil (linser, kikærter og soja). Østerlars: 11. april (hestebønne, markært, lupin), 24. april (linser, soja), 30. april (kikærter).

2) Nedbør april til august - Odder; 227 mm, Østerlars (Bornholm); 167 mm. 3) Efter fremspiring, optalt på to forskellige tidspunkter afhængig af sådato. 4) Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05). 5) Uforgrenet smalbladet lupin. 6) Udsæden er podet. 7) Forgrenet smalbladet lupin. 8) Gødsket med 50 kg total N i Øgro, da podemiddel ikke kunne fremskaffes. 9) Skårlagt 10. september.10) Lavere udsædmængde pga. mangel på udsæd.

271ØKOLOGISK DYRKNING BÆLGSÆD – DYRKNING

Østerlars på JB 5, har et udbytteniveau på ca. det halve med 26,3 hkg pr. ha i hestebønner. Forsøget har været præget af ukrudt – hovedsageligt kvik, og der er faldet væsentligt mindre nedbør. Ærterne i dette forsøg har været voldsomt skadet af bladrandbiller og giver kun et udbytte på 14,0 hkg pr. ha. Både smalbladet og hvid lupin giver i dette forsøg store udbytter i forhold til he-stebønne og markært. Sojabønne er blevet ædt af fugle ved fremspiring.

Smalbladet lupin dyrkes normalt på sandjord, men kla-rer sig godt i forsøgene på mere lerede jordtyper. Tvemo-denhed har ikke været et stort problem i den forgrenede sort Iris. Der indgår også i forsøget to sorter af hvid lupin. Hvid lupin er kendetegnet ved at have et højere udbytte-potentiale end smalbladet lupin, og de anbefales dyrket på mere lerede jordtyper end smalbladet lupin.

Ved Østerlars er der størst udbytte i de hvide lupiner. De har været gode til at konkurrere mod ukrudtet og er skår-lagt 10. september og høstet 17. september. Udfordrin-gen med hvide lupiner er, at de er tvemodne og modner sent, hvilket er kommet til udtryk i forsøget ved Odder, som først er høstet 29. september med et vandindhold over 25 procent, men med store udbytter.

Linser, kikærter og soja er i begge forsøg sået sidst i april for at undgå frost, opnå tilstrækkelig jordtemperatur og kunne gennemføre falsk såbed inden såning. Disse ar-ter er svage konkurrenter overfor ukrudt, og af samme grund er alle arter i forsøgene sået på 25 cm rækkeaf-stand og radrenset. Arterne er også afprøvet i blanding med havre for at fremme ukrudtskonkurrenceevnen. Forskellen i ukrudtsbestand og nedbør i de to forsøg gør,

at der er meget store forskelle i udbytterne i disse arter, se tabel 15.

Ved Odder er der langt større udbytter end forventet i linser, kikært og sojabønne. Her er høstet topudbytter i sojabønne på 42,2 hkg pr. ha i renbestand, den grønne linse Anicia har givet 36,3 hkg pr. ha, og kikært Elmo har givet 33,2 hkg pr. ha. Linserne har nydt godt af det lave ukrudtstryk i dette forsøg og er høstet 1. september. Udbyttet i linser er mere end halveret ved samdyrkning med havre. Den største udfordring i dette forsøg både med kikærter og sojabønner har været at få dem høst-modne. Kikærterne er høstet 29. september, og sojabøn-nerne er høstet 6. november.

Ved Østerlars er udbytterne på samme niveau i linser og kikærter, som alle er under 10 hkg pr. ha. Tørke og et kraftigere ukrudtstryk har medvirket til dette. Til gen-gæld har kikærterne været tidligere modne her end ved Odder og er høstet 17. september. Ved Østerlars er soja-bønnerne ædt af fugle ved fremspiring.

Forsøgene viser, at flere af bælgsædsarterne har et stort udbyttepotentiale under gode dyrkningsforhold. Der er dog klare dyrkningsmæssige udfordringer, der skal arbej-des videre med for at opnå tilfredsstillende udbytte og stabil dyrkning med tidlig nok høst af god kvalitet.

Proteinindholdet er højest i lupinerne med 33,0 til 35,2 procent af tørstof som gennemsnit for de to forsøg. Der er ikke stor forskel på proteinindholdet i smalbladet og hvid lupin. Hestebønne og linser ligger på niveau, og ær-terne ligger lidt lavere i proteinindhold, mens det laveste indhold findes i kikærter. Sojabønne er kun høstet i det

Bælgsætning i kikærter i forsøget ved Odder den 4. august (venstre billede) og linser i forsøget ved Østerlars den 21. juli (højre billede).

FOTO: INGER BERTELSEN, SEGES

272 ØKOLOGISK DYRKNING BLANDSÆD – DYRKNING

ene forsøg, hvor den har højere proteinindhold end de andre bælgplanter. Udregnes proteinudbyttet pr. ha er det størst i hvid lupin, se tabel 15.


Blandsæd – dyrkning > INGER BERTELSEN, SEGES

Store udbytter, men sen høst i lupinDer er gennemført to forsøg med blandsæd af lupin og vårsæd. Arterne og sorterne er dyrket i renbestand og i blanding med vårhvede og havre. Se de forskellige sor-ter og blandinger i tabel 16. Ud over de kendte sorter af smalbladet lupin Iris og Primadonna, indgår to nye sor-ter, hvor Carabor er en smalbladet lupin af den forgre-nede type, og Frieda er en hvid lupin.

Der er ikke signifikante forskelle i det samlede udbytte, selv om der er store forskelle i de høstede udbytter. I korn er der større udbytte i havre end vårhvede i renbestand, mens der ikke er forskelle i udbytterne i lupin, hverken i lupinfraktionen af blandingen eller i renbestand. Forsø-gene er anlagt på JB 4 og 6, og der er faldet henholdsvis 369 og 227 mm nedbør fra april til august. Dyrkningsfor-holdene har derfor været forskellige i de to forsøg. Der er signifikante forskelle i udbytterne i enkeltforsøgene, se Tabelbilaget, tabel P28.

I renbestand er der i begge forsøg høstet størst udbytte i havre med henholdsvis 75,3 og 47,2 hkg pr. ha. I for-søget med det største udbytte, er der i lupin de største udbytter i den hvide lupin Frieda 59,8 hkg pr. ha og i den

smalbladede lupin Carabor 56,4 hkg pr. ha og mindst i Iris 31,8 hkg pr. ha. I det andet forsøg er der ikke signifi-kant forskel på udbytterne i lupin, de ligger mellem 37,6 og 41,2 hkg pr. ha.

I forsøget med høj nedbørsmængde (Hjerm) har der været et højere vandindhold i Carabor end i de to andre smalbladede lupiner. Dette skyldes, at sorten er mere vegetativ og bliver tvemoden, da den bliver ved med at sætte nye sideskud, blomster og bælge, når der er vand til rådighed. I dette forsøg har det været en udfordring at høste de hvide lupiner, som først er høstet 16. oktober med over 40 procent vand. De andre forsøgsled er hø-stet 21. september med under 25 procent vand.

De tre sorter af smalbladet lupin er samdyrket med hen-holdsvis vårhvede og havre i blandingsforholdet 80 pro-cent af normal udsædsmængde i lupin og 20 procent af normal udsædsmængde i korn. Der er som gennemsnit af de tre smalbladede lupinsorter høstet 40,1 hkg pr. ha i renbestand, og det samlede udbytte i blandingerne er 58,2 hkg pr. ha, når smalbladet lupin er dyrket sammen med havre og 51,1 hkg pr. ha sammen med vårhvede, heraf er 24,8 henholdsvis 30,7 hkg pr. ha lupin. Havre har været en hårdere konkurrent mod lupinen end vår-hvede. Vårhvede er den foretrukne blandingspartner. Havre er inddraget i år af hensyn til glutenfrihed til kon-summarkedet.

Blandingsforholdet i hvid lupin har ved en fejl ikke væ-ret 80:20. Udsædsmængden i hvid lupin i blandingerne har været for høj med 80 spiredygtige frø pr. m2, og i det ene forsøg er der optalt en plantebestand af vårhvede svarende til normal udsædsmængde. Samdyrkning med

I forsøget indgår to nye sorter, Carabor (smalbladet lupin) og Frieda (hvid lupin). Ved fremspiring er forskellen på de to arter tydelig. Hvid lupin har en kraftigere vækstform, så den er god til at konkurrere mod ukrudt.


273ØKOLOGISK DYRKNING BLANDSÆD – DYRKNING

korn har givet lavere lejesædskarakterer, men senere har der også været lejesæd i blandsæden. Resultaterne for blandsæd er generelt for usikre, og hvid lupin modner så sent, at både vårhvede og havre har mistet udbytte og kvalitet.

Over to år er der gennemført fem forsøg med blandin-ger af sorten Iris og vårhvede. I gennemsnit over år er der ikke signifikant forskel i udbytterne, men der er en tendens til større udbytter i blandingen med vårhvede end i lupin i renbestand. Udbyttet i lupin er signifikant

TABEL 16. Blandsæd af lupin og vårsæd. (P28, P29)

Blandsæd

Plantetal, planter pr. m2 1)

Ukrudt, pct.

dækning af jord2)

Leje-sæd, kar.

0-103)

Udbytte, hkg pr. ha4), 5)

Udbytte råprotein, hkg pr. ha Vand, pct. Råprotein,

pct. af TS

Lupin Korn Samlet Lupin Korn Samlet Lupin Korn Lupin Korn Lupin Korn

2020. Antal forsøg 2 2 2 1 2 2 2 1 1 1 2 2 1 1Havre, Delfin - 230 5 1,0 61,3 - 61,3a 6,33 - 6,33 - 15,5 - 9,9Vårhvede. Thorus - 285 7 0,0 43,7 - 43,7b 5,29 - 5,29 - 19,5 - 10,8Smalbladet lupin, Iris6) 68 - 3 4,0 34,8 34,8 - 10,41 10,41 - 23,0 - 38,1 -Smalbladet lupin, Carabor6) 70 - 2 8,5 47,0 47,0 - 16,79 16,79 - 23,38) - 34,6 -Smalbladet lupin, Primadonna7) 77 - 6 1,0 38,6 38,6 - 12,10 12,10 - 21,8 - 35,8 -Hvid lupin, Frieda6) 53 - 2 6,3 49,4 49,4 - 18,36 18,36 - 35,3 - 35,7 -Smalbladet lupin, IrisSmalbladet lupin, Primadonna 67 - 3 2,5 41,2 41,2 - 12,86 12,86 - 22,0 - 36,2 -Smalbladet lupin, IrisHavre, Delfin 53 82 3 1,8 60,3 22,2 38,2bc 9,94 5,07 4,87 18,7 16,9 39,4 11,0Smalbladet lupin, Iris Vårhvede, Thorus 50 93 3 1,5 50,6 28,3 22,3de 10,16 6,54 3,63 21,1 19,3 38,2 12,1Smalbladet lupin, CaraborHavre, Delfin 56 65 2 3,5 58,9 30,2 28,7cde 12,60 8,67 3,93 21,5 17,9 35,3 11,0Smalbladet lupin, CaraborVårhvede, Thorus 51 1959) 2 3,0 54,5 36,3 18,2e 12,92 10,63 2,29 22,5 19,5 35,0 11,7Smalbladet lupin, PrimadonnaHavre, Delfin 67 82 5 1,3 55,5 22,1 33,4bcd 11,19 6,70 4,49 18,4 16,5 36,7 10,8Smalbladet lupin, PrimadonnaVårhvede, Thorus 50 89 5 1,0 48,1 27,7 20,5de 9,76 6,82 2,94 21,4 19,4 36,2 11,8Hvid lupin, FriedaHavre, Delfin 67 80 2 6,5 48,2 35,5 12,5e 17,09 14,71 2,38 35,8 18,810) 36,3 11,0Hvid lupin, FriedaVårhvede, Thorus 67 2849) 3 3,3 48,5 26,7 21,9de 12,04 8,37 3,67 34,2 24,3 39,0 10,6LSD ns ns 13,7

2019-2020, 5 forsøg Vårhvede. Thorus - 278 23 0,0 40,0 - 40,0a 3,60 - 3,60 - 19,4 - 11,0Smalbladet lupin, Iris 64 - 29 0,8 30,9 30,5a - 8,81 8,81 - 22,1 - 33,6 -Smalbladet lupin, Iris Vårhvede, Thorus 38 80 29 0,3 41,4 19,6b 21,8b 7,59 5,63 1,96 20,6 19,0 33,4 13,411)

LSD ns 12,6 9,31) Registreret efter fremspiring.2) Ved skridning. 3) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. Kun ét forsøg med lejesæd er vist for 2020, da der ikke har været lejesæd i det andet forsøg. 4) Høsttidspunkt 2020. Odder: 1. september - led med havre, vårhvede og smalbladet lupin. 21. september - led med hvid lupin.

Hjerm: 29. september - led med havre og vårhvede, og smalbladet lupin. 16. oktober - led med hvid lupin.5) Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05). 6) Forgrenet lupin.7) Uforgrenet lupin.8) Vandpct. i 002 er anslået. 9) Registeret plantetal i vårhvede svarer til fuld plantebestand i vårhvede i et forsøg. 10) Kun vandpct. målt i ét forsøg. 11) Gennemsnit af tre forsøg.

274 ØKOLOGISK DYRKNING UKRUDT

mindre, når den dyrkes i blanding. Det svarer til ca. 2/3 af udbyttet i renbestand. Udbyttet i vårhvede er cirka hal-veret i blandingen i forhold til renbestand, selv om der i blandingen kun bruges 20 procent af normal udsæds-mængde.

I tabel 16 er vist proteinindhold og proteinudbytte for et forsøg. Det andet forsøg er udeladt, da der på grund af sen og våd høst mangler værdier, se Tabelbilaget, tabel P28. Proteinindholdet i lupin er generelt højt i årets for-søg. Hvid lupin har normalt højere proteinindhold end smalbladet lupin, men i forsøget er det Iris, som har det

højeste proteinindhold. Proteinudbyttet pr. ha er størst i lupin i renbestand og reduceres ved samdyrkning.

Ukrudt > LARS EGELUND OLSEN, SEGES

Mindre ukrudt ved dyrkning på 25 cm rækkeafstand og radrensningDer er gennemført fire forsøg med mekaniske bekæm-pelsesstrategier mod ukrudt i vårsæd for at sammenligne effekterne af udsædsmængde, blindharvning, ukrudts-harvning samt radrensning på udbytte og ukrudtsdæk-ning. Forsøgsbehandlingerne fremgår af tabel 17. Der er i årets forsøg ikke forskel på ukrudtsdækningen ved skridning eller udbyttet mellem de forskellige strategier for mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Udbytterne ligger mellem 43,3 og 87,3 hkg pr. ha i andet dyrkningsår i denne forsøgsserie med fastliggende for-søg, hvor den enkelte ukrudtsstrategi gennemføres på samme position hvert år.

I to af årets forsøg er afgrøden vårbyg, i et forsøg havre, og i et forsøg hestebønner. I et forsøg med vårbyg er der signifikant større udbytte ved strategien på 12,5 cm. Det er modsat tendensen i de tre andre forsøg. I et forsøg har der været en høj ukrudtsdækning ved skridning på mel-lem 20 og 50 procent, mens der i de tre øvrige forsøg har været en lav ukrudtsdækning på mellem 3 og 9 procent. I forsøget med den høje ukrudtsdækning er der tendens til et lavere ukrudtstryk ved strategierne på 25 cm ræk-

S T R AT E G I

Blandsæd med smalbladet lupin > Vælg arter, som i renbestand er dyrkningsegnede

i marken > Vælg marker med lavt ukrudtstryk > Placeres, hvor der er lav eftervirkning af kvælstof

og undlad kvælstofgødskning > Prioriter lupin for at opnå højt proteinudbytte

– Udsædsmængde af lupin skal være 80-100 pct. af normal udsædsmængde

– Udsædsmængde af korn skal være 10-20 pct. af normal udsædsmængde

– Anvendt evt. lidt højere andel korn i kanten af marken nær læbælter for at fremme modning

> Vårhvede er den bedste blandingspartner– Konkurrerer mindre med lupinerne end de an-

dre kornarter– Er stråstiv og giver god støtte til lupinerne.

TABEL 17. To års forsøg med forskellige ukrudtsstrategier i sædskiftet på samme position. (P20 - 20191), P30).

Ukrudtsstrategi2) Række-afstand, cm

Udsæds-mængde

2019 2020


af jord ved skridning3)

Udbytte, hkg kerne pr. ha og

forholdstal for udbytte


af jord før 2. ukrudts-behandling


af jord ved skridning

Udbytte, hkg kerne pr. ha og

forholdstal for udbytte

Antal forsøg 4 4 4 4 4Blindharvning + ukrudtsharvning4), hkg pr. ha 12,5 Normal 51,9 63,5Blindharvning + ukrudtsharvning4) 12,5 Normal 14a 100 8 17 100Blindharvning + ukrudtsharvning4) 12,5 + 20 pct. 14a 103 8 15 103Blindharvning 12,5 + 20 pct. 15a 103 9 17 100Blindharvning + radrensning5) 25 Normal 7b 102 6 13 107Blindharvning + 2 x radrensning5) 25 Normal 7b 104 6 10 106LSD 3 ns ns ns

1) P20 findes i Oversigt over Landsforsøgene 2019.2) 2019: Vårbyg og havre; 2020: Vårbyg, havre og hestebønner.3) Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).4) Ukrudtsharvning, når ukrudtet maksimalt har 1. kimblad.5) Første radrensning ved ukrudtets kimbladsstadie, anden radrensning 10-12 dage efter første radrensning.

275ØKOLOGISK DYRKNING SUKKERROER – SORTER OG DYRKNING

keafstand og radrensning. Der er ikke registreret angreb af sygdomme eller skadedyr, der vurderes at have betyd-ning for udbyttet. Se Tabelbilaget, tabel P30.

Forsøget er fastliggende, så de enkelte ukrudtsstrategier gennemføres i flere år i de samme parceller for at følge udviklingen i både ukrudtstryk og udbytte. I både 2019 og 2020 er der en tendens til et større udbytte og mindre ukrudtstryk ved strategierne med radrensning og 25 cm rækkeafstand end ved strategierne på 12,5 cm rækkeaf-stand. Dette gør sig særligt gældende i de forsøg, hvor der er et højt ukrudtstryk. I 2019 var der signifikant min-dre ukrudt ved strategierne på 25 cm rækkeafstand. Se tabel 17.


Sukkerroer – sorter og dyrkning

> ANNE LISBETH HANSEN OG OTTO NIELSEN, NORDIC BEET RESEARCH, CASPER LAURSEN, SEGES

Sortsforsøg uden signifikant udbytteforskelDer er gennemført tre forsøg med sorter af sukkerroer på økologiske arealer. Der er ikke registreret sikker forskel i udbytte sorterne imellem. Sorterne i forsøget er udvalgt på baggrund af sukkerprocent, renhed og modtagelig-hed overfor sygdomme, se tabel 18.

Forsøgene er sået 16. april og høstet 10.-15. september. Ukrudtsbekæmpelsen er foretaget ved tre radrensninger og to håndlugninger fra roerne har 4-6 blade og frem til rækkelukning. Efter rækkelukning er der luget manuelt.

Fremspiringen har været lavere end ønsket (cirka 64 pro-cent i gennemsnit på tværs af sort og lokalitet). Der er registreret store forskelle i plantetal ved fuld fremspiring og efterfølgende bortfald målt ved høst. På tværs af de tre forsøg har plantetallet for kun tre af de otte afprø-vede sorter været over de ønskede 80.000 planter pr. ha (Marley, Whisky, MH2021). Det kan påvirke udbyt-tet. Der er to nematoderesistente sorter med i forsøget (Daphna, MH4029), men der er ikke registreret angreb i forsøgene.

Sortens plantevægt målt ultimo maj er registreret som et mål for sortens robusthed overfor blandt andet jord-

S T R AT E G I

Størst effekt af radrensning opnås: > i afgrøder med stort udbyttepotentiale og en høj

ukrudtsbestand > når radrensningen gennemføres rettidigt og

kombineres med blindharvning.

TABEL 18. Sukkerroesorter til økologisk dyrkning, 2020

Sukkerroe, sorter1), 2)

1.000 pl. pr. ha

ved fuld frem-

spiring3)

Bortfald målt før

høst, pct.

Plante-vægt, g

pr. plante ultimo

maj

Bladdæk-ke, pct. af

jord ultimo

juli

Karakter4) for angreb før høst Pct.

ren-hed

Pct. sukker

Udbytte,ton pr. ha Fht.

sukkermeldug bederust rod sukker

2020. 3 forsøgGns. af dyrkede sorter 81 8 1,85 84 48 36 95,3 16,3 72,5 11,7 100Whisky 87 7 1,79 89 57 40 94,9 16,5 74,9 12,3 105Evalotta KWS 73 7 1,79 83 48 38 94,7 16,2 76,1 12,3 105MH40295) 73 8 2,15 84 67 43 95,4 16,3 75,0 12,2 104MH2021 83 5 2,43 90 74 38 95,2 16,3 74,8 12,2 104Marley6) 95 10 1,70 85 56 35 95,0 17,5 69,3 12,1 103Davinci 73 4 2,30 88 65 39 95,4 16,0 73,3 11,7 100Lomosa6) 79 7 2,08 88 48 43 95,5 15,9 73,6 11,7 100Daphna5), 6) 67 7 1,77 79 41 28 95,4 15,4 74,6 11,4 97LSD 7 3 0,22 5 9 5 0,3 0,2 ns ns

1) Daphna, Marley, Lomosa = økologisk produceret; andre sorter = konventionelt ubejdsede frø.2) Såning 16. april, 118.000 planter pr. ha.3) Fuld fremspiring = stadium 12, 20. maj 2020.4) Registrering foretaget i uge 37, kort før høst. Skala 0-100, hvor 0 = ingen dækning, og 100 = 100 pct. dækning. 5) Nematodtolerant.6) Dyrket sort.

276 ØKOLOGISK DYRKNING SUKKERROER – SORTER OG DYRKNING

bårne svampe og tidlige skadedyrsangreb. Her er regi-streret signifikante forskelle, og særligt sorterne Davinci og MH2021 har højere plantevægt end de andre sorter.

Et stort bladdække er en vigtig konkurrenceparameter overfor ukrudt. Også her er registreret signifikante for-skelle, hvor sorten Daphna har det mindste bladdække. Se tabel 18.

For bladsvampe er der registreret signifikant lavere an-greb af meldug i sorterne Daphna, Lomosa og Evalotta KWS, mens der for rust er registreret signifikant lavere angreb i Daphna.

Der er nu gennemført sortsforsøg i to år med økologi-ske sukkerroer. Sorterne Whisky, Davinci og Daphna er gengangere. For 2019 resultater, se Oversigt over Lands-forsøgene 2019, side 258. Daphna er den eneste af sor-terne, der har været dyrket i både 2019 og 2020.

Merudbytte for placeret gødning ved såning og i såbedDer er gennemført to forsøg på økologiske arealer på Lolland, hvor effekten ved at placere tre organiske gød-ninger er sammenlignet. Se tabel 19. Der er opnået mer-udbytter på 4-12 procent sukker for placering af 35 kg to-talkvælstof. Der er signifikant forskel for alle tildelinger på den ene lokalitet. Der er ikke statistisk sikker forskel imellem de sammenlignede gødningsprodukter.

Den ene af de organiske gødninger, Fertikal (pelleteret hønsemøg), er placeret på to forskellige tidspunkter: ved såning samt i såbedet omkring to uger før såning. Der er tendens til en forbedret effekt ved at placere Fertikal i såbedet fremfor placering ved såning. Protamylasse og KalVin er placeret ved såning. På lokaliteten med ikke-signifikant effekt af placeret gødning er plantetallet re-duceret i de parceller, hvor der er brugt startgødning.

Gødningen i forsøget er udbragt ved såning 21. april, mens gødning placeret i såbedet er udbragt 4. april. Ud-bytterne i forsøgene er generelt gode og ligger i interval-let 10,0-12,4 ton sukker pr. ha. Der er mindre udbytte i det ubehandlede led, dog ikkesignifikant i det ene for-søg. Se tabel 19.

S T R AT E G I

Vælg en sukkerroesort, der: > har høj sukkerprocent > har hurtig og ensartet fremspiring > har stort bladdække > har høj renhed > har høj plantevægt (robusthed) > har lav modtagelighed overfor bladsvampe.

Sorten Marley i sortsforsøg ved Egebjerg på Falster, 6. septem-ber 2020.

FOTO: ANNE LISBETH HANSEN, NBR

TABEL 19. Gødskning af sukkerroer

Sukkerroer

Gødskning, kg pr. ha

1.000 pl.

pr. ha ved fuld

frem-spi-

ring2)

Sukker, pct. af

TS

Udbytte og merudb., ton

pr. ha Fht. sukker

ud-bytteN1) P K Rene

roerSuk-ker

2020. 1 forsøgIngen gødning 0 0 0 82 15,8 69,7 11,0 100Fertikal, i såbed 35 11 21 78 15,6 9,6 1,4 112Fertikal, ved såning 35 11 21 86 15,8 6,7 1,0 109Protamy lasse, ved såning 35 9 84 86 15,8 7,3 1,2 111KalVin, ved såning 35 6 40 84 15,7 5,2 0,8 107LSD ns ns 4,8 0,7 7

2020. 1 forsøgIngen gødning 0 0 0 80 16,0 62,7 10,0 100Fertikal, i såbed 35 11 21 70 16,0 4,1 0,7 107Fertikal, ved såning 35 11 21 62 16,1 3,1 0,6 105Protamylasse, ved såning 35 9 84 69 16,0 1,6 0,5 104KalVin, ved såning 35 6 40 72 16,1 4,2 0,7 107LSD 9 ns ns ns ns

1) Total-kvælstof. Organisk bundet i alle afprøvede produkter.2) Fuld fremspiring = stadium 12, 20. maj 2020.

277ØKOLOGISK DYRKNING VINTERRAPS – DYRKNING

I perioden 2017-2020 er effekten af placerede organiske gødninger afprøvet i forsøg hos Nordic Beet Research. Resultaterne viser positiv effekt på sukkerudbyttet. Resultaterne viser ikke, hvor store kvælstofmængder der bør tildeles for at opnå et sikkert merudbytte. Der er flere resultater med forskellige organiske gødninger i Oversigt over Landsforsøgene 2018, side 263 samt i Oversigt over Landsforsøgene 2019, side 258 med tilde-lingsstrategi og tildelt kvælstofmængde for et pelleteret hønsegødningsprodukt.

Vinterraps – dyrkning

Ingen eller negativ effekt af bælgplanter sået sammen med vinterraps

> INGER BERTELSEN, SEGES

Inspireret af erfaringer og forskning fra Frankrig er der gennemført to forsøg med ikke-overvintrende bælgplan-ter sået sammen med vinterraps. Der er ikke signifikante forskelle i udbyttet i vinterraps efter en mild vinter, hvor flere af bælgplanterne har overlevet vinteren. Der er en tendens til et mindre udbytte, hvor overvintrende alek-sandrinerkløver har konkurreret med rapsen. Se tabel 20.

I forsøgene er bælgplanter og vinterraps sået samtidig i samme række. Hestebønne og vinterraps er dog sået ad to omgange på grund af forskel i frøstørrelse og sådybde. Den bedste etablering og jorddækning er opnået med hestebønne, linse og Lathyrus. Sojabønnerne er frosset helt tilbage og døde ved den første nattefrost i okto-

ber, hvor hestebønnerne også er blevet frostskadede. I foråret har der været overvintrende planter af linse, fodervikke og aleksandrinerkløver. Plantebestanden i vinterraps i foråret har været på samme niveau for alle forsøgsled. Der har været angreb af rapsjordlopper i et forsøg. Forekomsten er opgjort i foråret og ser ud til at

TABEL 20. Bælgplanter i vinterraps. (P31)

Vinterraps

Planlagt plantetal,

planter pr. m2

Plantebestand, planter pr. m2 1)

OktoberFrost-skade, bælg-

planter (1-10)2)

ForårUdbytte og

merudb., std. kvalitet,

hkg frø pr. ha

Olie, pct. i TS

Bælg-planter,

pct. dæk-ning af

jord

Raps, afgrøde-

højde, cm

Ukrudt, pct. dæk-

ning af jord

Over-vintring

bælg-planter, 0-1003)

Rapsjord- lopper,

pct. plan-ter med larver4)

bælg- planter raps bælg-

planter

2020. Antal forsøg 2 2 2 2 2 2 2 2 1 2 2Ingen bælgplanter 34 - - 19 - 29 - 50 38,2 51Hestebønne 15 32 12 13 20 5 38 0 60 -1,2 51Linse 40 35 36 15 20 1 36 41 70 2,3 51Lathyrus 20 35 16 14 20 1 33 0 40 -0,3 51Fodervikke 10 34 8 8 20 2 37 46 40 -1,1 51Aleksandrinerkløver 100 34 46 11 20 1 30 81 20 -4,4 51Sojabønne 25 40 16 7 20 10 25 0 60 2,8 51LSD ns

1) Efter fremspiring. 2) Skala 0-10, hvor 0 = ingen frostskade, 10 = alle blade visnet. Frostskade på bælgplanter vurderet 14 dage efter første nattefrost. Første nattefrost i

forsøgene: Holeby 31. oktober, Roskilde 30. oktober. 3) Kun registrering fra ét forsøg, da der ikke har været rapsjorlopper i det andet forsøg. Registrering kun foretaget i to gentagelser. 4) Skala 0-10, hvor 0 = alle planter udvintret, 100 = alle planter overlevet.

Aleksandrinerkløver er overvintret og ses her i blomst i vinter-rapsen 29. juni 2020.


278 ØKOLOGISK DYRKNING EFTERAFGRØDER – DYRKNING

være lavere ved aleksandrinerkløver, men registrerin-gerne viser ikke en sikker effekt.

Positiv effekt af bælgplanter sået sammen med vinter-raps kræver en balance, hvor både vinterraps og bælg-planter bliver godt etableret, og bælgplanterne ikke presser rapsen for meget. Det er vigtigt, at bælgplan-terne udvintrer eller er etableret på en måde, så de kan fjernes mekanisk.


Ingen entydig effekt af svovlgødskning til vinterraps

> CASPER LAURSEN, SEGES

Der er gennemført et forsøg med gødningstildeling til vinterraps, herunder svovl. Tildeling af forskellige svovlgødninger på forskellige tidspunkter samt mængde og tidspunkt af kvælstof i gylle er undersøgt. Der er til-delt 35 kg svovl pr. ha i forårstildelt gips som supplement til de forskellige kvælstoftildelingsstrategier. Kvælstof er tildelt i forskellige mængder både nedfældet ved såning og slangeudlagt i foråret. Effekten af forårstildelt gips er sammenlignet med forårstildelt kiserit, 35 kg svovl pr. ha, 26 kg magnesium pr. ha, samt begge produkter tildelt ved såning. Der er ikke fundet nogen entydig sam-menhæng mellem svovltildeling og udbytte i forsøget. Ligeledes viser planteprøver ikke forskel mellem de for-skellige svovltildelinger. Se Tabelbilaget, tabel P32.

Det generelle udbytteniveau i forsøget ligger relativt lavt, 14-26 hkg pr. ha. Udbytteniveauet tilskrives bl.a. nedbør forud for gylletildeling i efteråret inden såning samt våde forhold ved tildeling i foråret, og den rand-effekt af trykskaderne, som det kan have medført på forsøgsparcellerne. Der er registreret ensartet plante-bestand og moderat ukrudtstryk i forsøget. Forsøget har været angrebet af snegle og rapsjordloppelarver i efteråret, men det er overvintret tilfredsstillende, og angrebet vurderes derfor ikke at have været hovedårsag til det lave udbytteniveau. Forfrugten er vårbyg/ært, og forsøget er sået 24. august 2019. Der er registreret de mindste udbytter ved behandlinger med nedfældning ved såning. Der er påvist signifikant merudbytte for øget kvælstoftildeling på 50 og 75 kg ammoniumkvælstof pr. ha i foråret.

Et økologisk forsøg med svovlgødninger til vinterraps har tidligere vist, at svovltilførsel giver merudbytter, se Over-

sigt over Landsforsøgene 2017, side 270. Landmands-data fra over 100 økologiske marker i årene 2016-2018 viste svovlmangel i mange marker, hvilket dog ikke så ud til at have udbyttebegrænsende effekt, se Oversigt over Landsforsøgene 2018, side 258-260.


Ingen signifikant effekt af svovl til vinterraps > CASPER LAURSEN, SEGES

Der er gennemført et forsøg med gødningsproduktet Po-lysulfat med tilførsel af 40 kg svovl, 25 kg kalium og 7,5 kg magnesium pr. ha, som supplement til landmandens gødskning med gylle. Polysulfat sammenlignes i forsøget med gips (40 kg S) samt ingen svovltildeling. Svovlgød-ning er tildelt den 16. marts i afgrødens stadie 51. Der er ikke fundet signifikant effekt af tildeling af svovl til vin-terraps i forsøget. Se Tabelbilaget, tabel P33.

Foruden svovlgødning er forsøget tildelt i alt 143 kg am-moniumkvælstof pr. ha i gylle. Udbyttet i forsøget er 35-37 hkg pr. ha, og der er registreret moderat ukrudtstryk samt kun svage angreb af knoldbægersvamp og rapsjord-lopper i foråret. Forfrugten er vårbyg/ært.


Efterafgrøder – dyrkning > LARS EGELUND OLSEN, SEGES

Arter af efterafgrøde på niveau med rødkløverDer er gennemført seks forsøg med efterafgrøder i vår-sæd. Der er i årets forsøg ikke forskel på udbyttet mellem arterne af efterafgrøder, rækkeafstande i kornafgrøden eller i efterafgrødernes biomasse samt kvælstofopta-gelse i oktober måned. Formålet er at finde alternativer til rødkløver som efterafgrøde for at undgå sædskifte-problemer og samtidig finde afgrøder, der egner sig som udlæg i en kraftig kornafgrøde.

Der er afprøvet humlesneglebælg, rundbælg, kællinge-tand og rødkløver, alle i blanding med cikorie og alm. rajgræs, se tabel 21. Efterafgrøderne er etableret imel-lem rækkerne af vårsæd efter blindharvning ved 12,5 cm rækkeafstand eller ved sidste radrensning ved 25 cm rækkeafstand.

279ØKOLOGISK DYRKNING EFTERAFGRØDER – DYRKNING

Udbytterne i kornafgrøden varierer i enkeltforsøgene mellem 29,0 og 76,6 hkg pr. ha. I fem forsøg har afgrø-den været vårbyg og i et forsøg havre. I gennemsnit af årets forsøg er efterafgrøderne etableret 21. april efter blindharvning og 14. maj ved radrensning. Den senere etablering af efterafgrøder efter radrensningen har i flere af forsøgene givet svagere efterafgrøder, men efter høst er der ikke en sikker forskel på de to etableringsme-toder.

I to forsøg er udbyttet under 40 hkg pr. ha. I det ene af de to forsøg har efterafgrødernes dækning af jorden før høst været svag, men i oktober har biomassen af efteraf-grøderne i disse forsøg ikke afskilt sig væsentligt fra de øvrige forsøg.

Efterafgrødernes dækning af jorden i oktober måned har som gennemsnit været høj, men med stor variation imellem enkeltforsøgene. Ved planteklip i oktober må-ned er der ikke forskel i biomassen eller den optagende

mængde kvælstof mellem arter eller rækkeafstande. I et forsøg har efterafgrøderne sået på 12,5 cm rækkeaf-stand dog haft en lav dækning af jorden i oktober. Der har generelt været en lav ukrudtsdækning, og der er ikke forskel på ukrudtsdækningen ved de forskellige arter el-ler rækkeafstande. Se tabel 21. Der er ikke sikker forskel i efterafgrødernes biomasse i oktober måned, om ud-byttet i kornafgrøden har været over eller under 40 hkg pr. ha, eller om efterafgrødernes dækning af jorden ved skridning har været over eller under 10 procent.

Det laveste C:N forhold for efterafgrødeblandingerne er registret i blandingerne med rødkløver og hvidkløver, hvilket betyder en hurtig frigivelse af kvælstof ved ned-muldning til den efterfølgende afgrøde.

I de 11 forsøg, der er gennemført i 2019 og 2020, har der ikke været forskel i udbyttet af hovedafgrøden mellem de forskellige arter af efterafgrøder eller rækkeafstande, ligesom der heller ikke er forskel i biomasse og kvæl-

TABEL 21. Etablering af efterafgrøder i kraftige kornafgrøder. (P34, P35)

Efterafgrøde1)

Efterafgrøder Ukrudt Korn Efterafgrøde

pct. dækning af jord Udbytte pr. ha C:N

forholdved skridning før høst oktober før høst oktober2) hkg

kerne hkg rå-protein

hkg TS pr. ha

kg N pr. ha

2020. Antal forsøg 6 6 6 6 6 6 6 5 5 6Art af efterafgrøde Rødkløver 10 26 64 11 10 45,1 3,5 14,6 41,0 15Humlesneglebælg 10 20 55 12 12 45,3 3,6 11,1 26,0 19Rundbælg 10 26 53 12 13 46,1 3,6 11,8 27,0 19Kællingetand 10 20 54 12 12 46,9 3,7 12,0 31,0 17Hvidkløver 9 23 56 12 12 45,5 3,6 12,5 35,0 16LSD (art af efterafgrøde) ns ns ns ns ns

Såning af efterafgrøder Efter blindharvning 12,5 cm rækkeafstand 12 27 60 12 11 45,8 3,6 13,5 34,2 18Efter radrensning, 25 cm rækkefstand 8 19 53 11 12 45,8 3,6 11,2 29,5 17LSD (rækkeafstand) ns ns ns nsLSD (vekselvirkning mellem efterafgrøde og rækkeafstand) ns ns ns ns

2019 - 2020. Antal forsøg 11 11 10 11 10 11 11 9 9 10Art af efterafgrøde Rødkløver 9 23 60 16 11a 46,6 3,9 11,6 33,6 15Humlesneglebælg 9 20 48 17 14b 46,3 3,9 9,2 21,9 19Rundbælg 8 23 44 17 16bc 46,8 3,9 9,8 23,3 18Kællingetand 8 20 45 17 16bc 47,2 4,0 10,0 25,7 17LSD (art af efterafgrøde) 2,8 ns ns ns ns

Såning af efterafgrøder Efter blindharvning 12,5 cm rækkeafstand 10 24 51 18 14 46,2 3,9 10,9 27,5 18Efter radrensning, 25 cm rækkefstand 8 19 47 16 14 47,2 4,0 9,4 24,7 17LSD (rækkeafstand) ns ns ns ns nsLSD (vekselvirkning mellem efterafgrøde og rækkeafstand) ns ns ns ns ns

1) Efterafgrødeblandinger, kg pr. ha. Rødkløver: 3 kg. Humlesneglebælg: 2 kg. Rundbælg: 5 kg. Kællingetand: 2 kg. Hvidkløver: 2 kg. Alle blandinger indeholder 5 kg alm. rajgræs og 1,5 kg cikorie. Hovedafgrøden er vårbyg og havre.

2) Tal med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).

280 ØKOLOGISK DYRKNING KLØVERGRÆS – DYRKNING

stofoptagelse i efterafgrøder ved de to rækkeafstande. Rødkløveren er dog bedre til at konkurrer med ukrudtet således, at ukrudts dækning af jorden i oktober er min-dre, hvor der er rødkløver i forhold til de andre efteraf-grøder.

I begge år er der i oktober registreret størst biomasse og kvælstofoptagelse i blandingen med rødkløver, men den er ikke signifikant forskellig fra de øvrige blandinger.

Forsøgene peger således på, at rødkløver kan erstattes af andre arter af efterafgrøder, hvilket kan være relevant i sædskifter med en høj kløverandel. En tidlig og omhyg-gelig etablering af efterafgrøderne har lige så stor betyd-ning som arten.


Udbyttetab ved efterafgrøde af alm. rajgræs i pløjefri dyrkning

> INGER BERTELSEN, SEGES

Der er gennemført et forsøg med alm. rajgræs som ef-terafgrøde i hestebønne forud for vårsæd. Forsøget er utilsigtet placeret på en bedrift med pløjefri økologisk dyrkning. Resultaterne afspejler derfor udfordringerne med efterafgrøder i pløjefri økologisk dyrkning og ikke med efterafgrøder i hestebønne generelt. Eftervirknin-gen er målt i havre, hvor plantebestanden har været lavere efter en efterafgrøde af alm. rajgræs. Samtidig har ukrudtsbestanden været højere, og der har været genvækst af alm. rajgræs, hvilket samlet giver et udbytte på 67,7 hkg pr. ha uden efterafgrøder og 45,7 hkg pr. ha med efterafgrøde af alm. rajgræs, se Tabelbilaget, tabel P36.

I forsøget er der gennemført en dybdeharvning og en såbedsharvning, hvilket har været utilstrækkeligt til at eliminere efterafgrøden af alm. rajgræs. Efterafgrøden af 10 kg alm. rajgræs pr. ha blev etableret i hestebønne 16. maj 2019, og efterafgrøden udviklede sig godt. Ved plan-teklip i oktober 2019 var der lidt større tørstofudbytte med efterafgrøde af alm. rajgræs end uden efterafgrøde. Der har generelt været lave N-min indhold, uden målbar effekt af efterafgrøden, se Tabelbilaget 2019, tabel P26. I marts måned har der fortsat været et lavt N-min ind-hold og lavest, hvor der har været efterafgrøder.


Kløvergræs – dyrkning > INGER BERTELSEN, SEGES

Ens forfrugtsvirkning ved alle kvælstofstrategierDer er gennemført et forsøg med måling af eftervirkning af kvælstofstrategier i kløvergræs i ugødet vårbyg. Der er høstet mellem fra 41,9 og 51,8 hkg pr. ha, men der er ikke signifikant effekt på udbyttet af hverken gødnings-strategier eller kløvergræsblanding. I de to forudgående år er blanding Ø22 og Ø42 gødet med fra 0 til 200 kg am-moniumkvælstof pr. ha. Se resultaterne af kvælstofstra-tegierne i Oversigt over Landsforsøgene 2019, side 259.

Der er ikke forskel i proteinindholdet, som ligger lavt fra 8,6 til 9,6 procent af tørstof. N-min udtaget den 23. marts har generelt været på et lavt niveau, 11 til 36 kg pr. ha, efter en kløvergræsafgrøde. Højest, hvor der er gød-sket til første og anden slæt i blanding Ø22 og lavest i ugødet Ø42. De lave N-min indhold kan hænge sammen med store nedbørsmængder i efteråret og vinteren, og at jordtypen er JB1. Fra september til februar er der faldet 850 mm regn, hvoraf de 270 mm er faldet efter nytår. Se Tabelbilaget, tabel P37.


Intet merudbytte for podning af hvidkløverDer er gennemført tre forsøg med rhizobium podning af hvidkløver. Podningen har ikke medført større ud-bytter, øget kløverandel eller proteinindhold. Ud over rhizobium er der også podet med Bacillus megaterium, som heller ikke har haft en effekt på udbyttet. Se tabel 22. Forsøgene er en del af projektet NCHAIN, hvor der i forskningsdelen kun er set effekt af rhizobium podning, når hvidkløverplanterne er dyrket i steril jord i væksthus. Forsøgene viser, at der er tilstrækkelig og egnet rhizobi-um til stede, så podning af hvidkløver ikke er nødvendig.


Svovlholdigt gødningsprodukt afprøvetDer er gennemført et forsøg med et nyt gødningsprodukt Polysulfat, hvor der er tilført 28,8 kg svovl, 18 kg kalium og 5,4 kg magnesium som supplement til landmandens gødskning med gylle i kløvergræs. Polysulfat er tildelt 31. marts, og der er ikke merudbytte for at gødske med Polysulfat målt i første og anden slæt. Svovlindholdet i

281ØKOLOGISK DYRKNING MAJS – SORTER OG DYRKNING

første slæt græs er lavt med 0,13 procent af tørstof ved gødskning med gylle, og det er hævet til 0,16 procent af tørstof ved tilførsel af Polysulfat. Kaliumindholdet er også hævet, så gødningen er optaget af afgrøden. Det samme ses i anden slæt. Det er tidligere påvist i forsøg, at det på trods af et kritisk lavt indhold af svovl i planteprø-ver har der været enten intet eller et meget begrænset merudbytte af foderenheder. Svovlmangel i kløvergræs ses typisk i første slæt og retter sig i de senere slæt i takt med, at svovl bliver mineraliseret eller tilført f.eks. gen-nem vanding. Se Tabelbilaget, tabel P39.


Majs – sorter og dyrkning > INGER BERTELSEN, SEGES

Ingen effekt af primet majsfrøDer er gennemført fire forsøg med priming af tre sorter af majs, hvor sorterne har meget forskellig tidlighed. Der er ikke effekt af priming på udbytte eller den tidlige udvikling i marken. Der er ikke signifikante udbyttefor-

skelle mellem de tre sorter. I den tidligste sort Cito KWS er der registeret det højeste tørstof- og stivelsesindhold ved høst. Udbyttet i forsøgene i ubehandlet Cito KWS er mellem 6.154 og 12.710 foderenheder pr. ha. Forfrug-ten har i to forsøg været majs og i et forsøg vinterrug, og i forsøget med det højeste udbytte har forfrugten været kløvergræs. Se tabel 23.

I udbytte af tørstof og foderenheder er der en tendens til mindre udbytter i den tidlige sort Cito KWS. Det gælder ikke udbyttet i stivelse. I de to sydligst placerede forsøg i Sønderjylland og Sydvestjylland er der signifikant min-dre udbytte i tørstof i den tidlige sort. Som gennemsnit af de to mere nordlige forsøg i Østjylland er der høstet størst stivelsesudbytte i den tidlige sort Cito KWS. Se Ta-belbilaget, tabel P40.

Der er ingen effekt af priming, hverken i årets forsøg el-ler som gennemsnit af seks forsøg gennemført i 2019 og 2020. Priming er gennemført ved iblødsætning i 18 ti-mer, tørring i 2-4 timer og såning straks derefter. Priming skal sætte gang i vandoptagelsen, så majsen spirer hurti-gere. Risikoen ved priming er, at frøene mister spireevne,

TABEL 22. Rhizobium og Bacillus megaterium podning af hvidkløver. (P38)

Hvidkløver1)

Hvidklø-ver-andel,

pct. af TS2)

Tør-stof, pct.

Gram pr. kg TS

FKNDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr.

kg TS

Udbytte og merudb., pr. ha

Fht. for a.e.sukker rå-

protein NDF hkg

råpro-tein

hkg TS a.e.

2020. 3 forsøg KlondikeIngen podning 38 17,2 143 152 397 69,5 77,6 6,13 20,6 136,2 109,4 100RabbaniIngen podning 43 16,6 135 157 396 69,5 77,8 6,12 -0,6 -9,0 -6,3 94RieslingIngen podning 38 17,2 144 149 397 69,6 77,8 6,13 -0,3 -0,7 -2,3 98KlondikeRhizobium SM149A 44 17,0 144 150 396 69,0 77,7 6,11 -1,0 -5,5 -4,2 96RabbaniRhizobium SM149A 40 17,0 138 155 394 68,7 77,8 6,14 -0,6 -7,0 -3,0 97RieslingRhizobium SM149A 43 17,1 138 151 398 68,9 77,5 6,14 0,1 0,4 0,8 101KlondikeRhizobium 155B 42 16,7 138 152 392 69,0 77,5 6,07 0,1 0,1 0,4 100RabbaniRhizobium 155B 40 17,0 141 149 400 70,1 78,0 6,14 -1,1 -6,2 -3,0 97RieslingRhizobium 155B 44 16,9 138 153 392 69,2 77,8 6,14 0,2 -1,1 -1,4 99KlondikeBacillus megaterium 40 17,2 141 147 403 68,8 77,4 6,13 -1,2 -5,0 -6,1 94KlondikeRhizobium SM149ABacillus megaterium 38 16,8 137 154 392 67,8 77,4 6,10 0,0 -1,8 -2,9 97KlondikeRhizobium 155BBacillus megaterium 42 16,7 134 153 394 68,0 77,4 6,11 -0,6 -5,4 -5,4 96LSD ns ns ns ns

1) Udsædsmængde: 7 kg hvidkløver, 10 kg alm. rajgræs Indiana/Boyne (diploid).2) Botanisk bestremmelse af hvidkløverandel.

282 ØKOLOGISK DYRKNING MAJS – SORTER OG DYRKNING

specielt hvis de ikke bliver sået omgående. Der er ikke i forsøgene set en skadelig effekt af den udførte priming.


Merudbytte for gødskning af økologisk majsDer er gennemført to forsøg med gødskning af økologisk dyrket majs. Der er ikke signifikant merudbytte for gødsk-ning i årets forsøg, men som gennemsnit af fire forsøg over to år er der signifikant merudbytte for gødskning, men ikke mellem gødningsniveauer og udbringningsme-toder. Se tabel 24. Der er afprøvet to kvælstofmængder, og gyllen er enten nedfældet efter pløjning eller placeret

i et bånd under rækken. Udbyttet i det ugødede led er i de to forsøg henholdsvis 8.760 og 12.025 foderenheder pr. ha. Se tabel 24.

I to års forsøg er der tendens til større udbytte ved pla-cering ved det lave kvælstofniveau, hvorimod placering ikke har haft effekt ved det høje kvælstofniveau. Det må forventes, at en evt. effekt af at placere gylle er størst ved lave gødningsmængder, og når majsen ikke har forfrugt kløvergræs.


TABEL 23. Sortsvalg og priming i økologisk dyrket majs. (P40, P41)

Majs

Sidst i maj TS, pct.

Gram pr. kg tørstofFK

NDFFK org.

stof

NEL20, MJ pr. kg TS

Udbytte pr. ha

Planter pr. m2

Plante-højde, cm

rå-protein stivelse sukker NDF hkg TS hkg

stivelse a.e.

2020. 4 forsøg Sort Cito KWS 7,4 21 38,5 69 366 16 382 67,5 77,9 6,24 105,4 39,1 89,0Autens KWS 7,5 21 35,0 68 328 31 415 68,0 77,5 6,24 119,2 39,8 100,7Colonnade KWS 7,5 20 33,3 66 333 39 409 68,2 78,0 6,29 123,4 42,1 105,1LSD ns ns ns

Behandling Ubehandlet 7,6 20 35,4 67 341 30 401 67,9 77,8 6,27 117,1 40,6 99,4Primet 7,3 21 35,7 68 344 27 403 68,0 77,7 6,24 114,8 40,1 97,1LSD ns ns ns

2019-2020. 6 forsøg1) Behandling Ubehandlet 7,6 23 35,9 67 348 26 403 68,0 77,8 6,27 115,7 41,4 98,6Primet 7,3 24 37,2 67 333 21 402 68,1 77,9 6,26 112,8 40,7 94,7LSD ns ns ns

1) På tværs af sorter. Sortsvalg er ændret fra 2019 til 2020. Autens KWS er gennemgående for begge år.

TABEL 24. Gødskning af økologisk dyrket majs. (P42, P43)

Majs NH4-N pr. ha

Sidst i maj

TS, pct.

Gram pr. kg tørstof

FK NDF

FK org. stof

NEL20, MJ pr. kg TS

Udbytte og merudb. FHT udb. a.e.planter

pr. m2

plante-højde,

cm

råpro-tein stivelse sukker NDF hkg TS1) hkg

stivelse1) a.e.1)

2020. 2 forsøg Ugødet 0 6,4 20 38,0 67 390 23 376 70,0 79,6 6,48 118,8 46,3 103,9 100Nedfældet 138 6,7 23 37,0 79 356 26 374 68,6 79,1 6,34 41,5 10,6 33,1 135Placeret 138 6,7 23 35,0 77 338 30 388 69,5 78,9 6,36 22,5 1,8 17,7 119Nedfældet 69 6,8 22 37,1 74 368 24 375 69,8 79,6 6,41 25,1 6,5 20,7 121Placeret 69 7,0 25 36,2 73 367 27 377 69,4 79,3 6,42 23,5 5,8 19,5 120LSD ns ns ns

P-værdi 0,0802 0,3109 0,11482019 - 2020. 4 forsøg Ugødet 0 7,1 24 36,8 63 385 21 396 69,8 79,0 6,44 103,7c 40,2b 90,3b 100Nedfældet 121 7,3 25 35,7 77 357 22 395 68,9 78,5 6,33 39,2a 11,0a 32,0a 135Placeret 121 7,4 26 34,8 75 346 24 407 69,6 78,4 6,35 32,7ab 7,3a 26,9a 130Nedfældet 60 7,3 25 36,0 71 363 22 399 69,9 78,8 6,39 24,5b 6,7a 20,6a 123Placeret 60 7,7 26 36,0 71 366 24 397 69,2 78,6 6,39 31,3ab 9,5a 26,6a 129LSD 14,4 6,4 12,7

1) Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).

283KARTOFLER SORTER

KARTOFLER

Sorter > KNUD RAVN NIELSEN, VKST, KRISTIAN ELKJÆR, KMC,

CLAUS NIELSEN, AKV LANGHOLT, STINE STYRUP BANG OG LARS BØDKER, SEGES

Tidlige spisekartoflerPå Samsø er der i 2020 udført tre forsøg med meget tid-lige, tidlige og middeltidlige sorter af spisekartofler, hvor de meget tidlige og tidlige er med plastdækning og de middeltidlige uden plastdækning. Forsøgsplan og resul-tater fremgår af tabel 1 til 3. Bedømmelserne for revne-dannelse, mørkfarvning og udkogning skal tages med forbehold, der er kun testet én prøve pr. sort pr. forsøg. Disse kvalitetsresultater er derfor ikke statistisk sikre og kan kun give en indikation, når sorterne testes over flere år.

Alle forsøgene er etableret 6. april. Blandt de meget tid-lige spisekartofler giver Arielle, Solist og Magda de stør-ste udbytter (tabel 1). Der er ikke statistisk sikre forskelle mellem Solist, Magda og Arielle. Solist har det største

udbytte i perioden 2019-2020, selvom der ikke er statis-tisk sikker forskel til Arielle. Arielle har større tendens til revnedannelse. I perioderne 2014-2015 og 2017-2020 er sorterne Solist og Magda afprøvet i seks forsøg uden signifikant forskel i udbytte.

Forsøget med tidlige kartofler har i 2020 stor variation i udbytteog kvalitetsparametre. Der er størst udbytte i målesorten Birte. Twinner og Mia har tendens til at dan-ne henholdsvis flest og færrest revner, og Golden Maria og Twinner har tendens til at blive mest mørkfarvet efter kogning. Endelig har Birte og Allora størst tendens til ud-kogning.

TABEL 1. Sortsforsøg med meget tidlige spisekartofler med plastdækning. (Q1 - Q3)

SpisekartoflerRevne-

dannelse,pct.

Mørk-farvning1)

Ud-kogning2)

Udb. og merudb.

pr. ha, hkg. knolde

2020.1 forsøgSolist 6 5 7 178Magda 3 5 8 -9Macha 6 6 9 -82Arielle 14 4 10 4Paroli 7 9 10 -37LSD 19

2019-2020. 2 forsøgSolist 5 4 8 178Magda 2 4 7 -20Arielle 28 4 9 -13LSD 14

2014-2015, 2017-2020. 6 forsøgSolist 13 6 9 175Magda 10 6 8 -5LSD ns

1) Skala 0-10, 0 = grå/sorte kartofler 24 timer efter kogning, og 10 = lyse kartofler.

2) Skala 0-10, 10 = mindst udkogning.

TABEL 2. Sortsforsøg med tidlige spisekartofler med plast-dækning. (Q4)


dannelse,pct.

Mørk-farvning1)

Ud-kogning2)

Udb. og merudb.

pr. ha, hkg. knolde

2020.1 forsøgBirte 4 6 7 267Twinner 13 3 10 -29Allora 8 7 7 -30Mia 1 10 10 -68Golden Maria 6 2 10 -129LSD 22



TABEL 3. Sortsforsøg med middeltidlige spisekartofler uden plastdækning. (Q5)


dannelse,pct.

Mørk-farvning1)

Ud-kogning2)

Udb. og merudb.

pr. ha, hkg. knolde

2020.1 forsøgMikado - 6 10 257Jacky - 8 10 -11Magistrat - 9 10 -32Anouk - 7 10 -38Twister - 7 10 -61Danique - - 10 -75Oxania - 6 7 -98Cascada - 9 10 -139LSD 43



284 KARTOFLER SORTER

I forsøget med middeltidlige sorter giver målesorten Mi-kado det største knoldudbytte (tabel 3) ved optagning 17. juni. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem sorterne Mikado, Jacky, Magistrat og Anouk, men sikker forskel mellem Mikado og sorterne Twister, Danique, Oxania og Cascada.

Der er ikke opgjort revnedannelse i 2020 i de middeltid-lige forsøg. Der er en tendens til mest mørkfarvning i sor-terne Mikado og Oxania, hvor den sidste har en tendens til mest udkogning.

Økologiske spisekartoflerI både 2019 og 2020 er gennemført ét sortsforsøg med 13 sorter på en økologisk dyrket JB 7 mark. Grundet det dårlige vejr i 2019, blev forsøget høstet sent og resultater ikke vist i Oversigt over Landsforsøgene 2019. Derfor vi-ses resultaterne for både 2019 og 2020 i tabel 4. En af de vigtigst egenskaber i den økologiske produktion af spise-kartofler er resistens overfor kartoffelskimmel. I forsøget i 2020 er der ikke fundet skimmel, hvorimod der i 2019 blev fundet kraftige angreb i flere sorter. I 2019 blev der ikke fundet skimmel i sorterne Alouette, Tinca, Twinner, Twister, Golden Maria og Acustic. I 2019 og 2020 giver Tinca, Twister og Acustic det største merudbytte på hen-holdsvis 203, 175 og 142 hkg knolde pr. ha, det er sta-tistisk signifikant forskelligt fra målesorten Ditta. Ved at inkludere resultater fra 2018 giver Twister og Acustic det højeste merudbytte på hhv. 148 og 101 hkg knolde pr. hektar i forhold til Ditta.

Økologiske stivelsessorterSorter med høj resistens overfor kartoffelskimmel har stor interesse i både økologisk og konventionel stivel-sesproduktion. I den økologiske produktion giver de højresistente sorter et markant højere udbytte, da der ikke kan benyttes svampemidler. Der har været udført forsøg med almindelige konventionelt dyrkede sorter og nye skimmelresistente sorter siden 2016. I 2020 indgår kun målesorten Kuras og de højresistente sorter Nofy og

Økolo-giske spise-kar-tofler

De-for-

mitet, pct.

Grøn-farv-ning,pct.

Skin-finish,

In-deks1)

Kar-toffel-skim-mel, pct.

dæk-ning

Størrelsesfordeling, pct. Udb. og merudb.

< 40 mm

40-60 mm2)

> 60 mm

hkg knolde pr. ha

2019. 1 forsøgDitta 0 3 0 94 28 72 1 434Alouette 1 2 1 0 11 83 6 182Anouk 2 5 2 4 17 72 11 105Tinca 2 5 1 0 15 76 9 224Vitabella 3 5 0 73 26 70 5 -17Twinner 1 2 1 0 15 76 10 73Twister 1 8 0 0 10 72 18 272Gala 0 6 0 100 29 71 1 48Golden Maria 1 1 1 0 13 80 7 120Acustic 4 7 1 0 12 75 13 259Julinka 2 3 1 98 23 76 1 45Regina 1 1 0 97 48 52 1 -77Almonda 0 2 1 57 23 77 0 17LSD 8 10 7 52

2019-2020. 2 forsøgDitta 1 3 0 47 22 76 2 458Tinca 1 5 1 0 15 78 7 203Vitabella 2 6 0 38 23 72 6 21Twinner 2 3 1 0 16 75 9 37Twister 2 8 1 0 13 71 17 175Gala 1 5 0 50 23 76 2 27Acustic 1 2 1 0 17 80 3 84Julinka 2 5 1 49 20 73 8 158Regina 2 3 1 49 30 65 4 -11Almonda 0 2 1 28 21 77 2 82LSD 9 4 5 79

2018-2020. 3 forsøgDitta 6 3 15 31 16 75 9 451Vitabella 6 4 13 25 16 71 13 11Twinner 7 4 14 0 12 77 11 -17Twister 7 7 10 0 9 69 22 148Gala 3 5 12 33 17 79 4 19Acustic 6 5 12 0 11 76 13 101Julinka 5 4 9 33 17 71 12 41Regina 3 4 7 33 23 72 6 3Almonda 4 3 8 19 15 78 7 42LSD 6 ns 5 65

1) Indeks for skinfinish er udtryk for procent knoldoverfalde dækket med misfarvninger.

2) Ingen LSD-værdi, da der var stor variation i knoldstørrelse.

TABEL 4. Sorter til brug for produktion af økologiske spisekar-tofler. (Q6 - Q8; Q59 i 2019)

Økolo-giske spise-kar-tofler

De-for-

mitet, pct.

Grøn-farv-ning,pct.

Skin-finish,

In-deks1)


dæk-ning

Størrelsesfordeling, pct. Udb. og merudb.

< 40 mm

40-60 mm2)

> 60 mm

hkg knolde pr. ha

2020. 1 forsøgDitta 2 3 0 0 17 80 3 476Otolia 3 6 1 0 13 82 5 41Jacky 4 1 1 0 35 65 1 70Tinca 1 5 1 1 15 80 6 181Vitabella 1 7 0 4 20 74 7 64Twinner 2 5 1 0 19 73 8 8Twister 4 8 1 0 15 69 16 89Gala 2 4 1 0 17 81 3 19Glorietta 1 4 1 1 27 71 2 -64Acustic 2 3 1 0 18 81 1 66Julinka 1 4 1 1 28 70 2 67Regina 3 6 1 1 13 79 8 51Almonda 0 2 0 0 19 77 4 135LSD 9 10 3 89

TABEL 4. Fortsat

285KARTOFLER SORTER

Ardeche sammen med de mere modtagelige sorter Kuba og Tomensa. Skimmelpopulationen har over de seneste år ændret sig, så Kuras nu er mere modtagelig end tidli-gere. Nofy og Ardeche er begge højresistente sorter, som har vist lovende stivelsesudbytter i forsøg, hvor der ikke er behandlet mod skimmel. Procent dækning af ukrudt er et udtryk for den grønne bladmasse i august, og den påvirkes af flere forhold, herunder primært skimmel og bladplet, samt sorternes forskellige behov for kvælstof og kalium. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 5.

Forsøget har i 2020 været præget af sortsforskelle i an-greb af kartoffelskimmel og procent dækning af ukrudt. Der er fundet meget lave angreb af kartoffelskimmel i Ardeche og Nofy, som har givet grønne og kraftige plan-ter, som har kunnet skygge for ukrudtet. Derimod har de kraftige angreb i Kuras, Kuba og Tomensa givet en mindre afgrøde, som har givet gode forhold for ukrud-tet. Kuras giver et stivelsesudbytte på 26 hkg stivelse pr. ha, hvilket giver et nettoudbytte på 17.836 kr. pr. ha ved en økologisk stivelsespris på 6,80 pr. kg. Det lave skimmelangreb i sorterne Ardeche og Nofy giver ekstra henholdsvis 44 og 41 hkg stivelse pr. ha sammenlignet med Kuras. Der er ikke statistisk sikker forskel mellem knold- og stivelsesudbyttet i Kuras og Kuba. I økologisk stivelsesproduktion vil et øget udbytte samtidig medføre en forbedret stivelseskvalitet på grund af større stivelses-

korn. Ardeche giver det største nettoudbytte på 47.607 kr. pr. ha efterfulgt af Nofy. Det svarer til et merudbytte i forhold til Kuras på 29.770 kr. pr. ha. Der er ikke stati-stisk sikker forskel på knold- og stivelsesudbyttet mellem Ardeche og Nofy.

Nofy har i perioden 2016-2020 givet et ekstra stivelses-udbytte på 20.155 kr. pr. ha i forhold til Kuras. Nofy er derfor velegnet til dyrkning af økologiske stivelseskartof-ler. Der er en risiko for, at skimmelresistensen på længe-re sigt vil nedbrydes, da den bygger på et enkelt gen. Det er derfor vigtigt løbende at teste nye sorter for deres resi-stensegenskaber til brug i økologisk stivelsesproduktion. Forsøget viser også et stort potentiale for anvendelse af resistente sorter for at mindske brugen af svampemidler i den konventionelle produktion af kartoffelstivelse.

TABEL 5. Sorter til brug for produktion af økologisk stivelse. (Q9 - Q11)

Økologiske stivelses-kartofler

Pct. dækning af Plante-bestand,

1000 planter/ha

Stivelse, pct.

Udb. og merudb. pr. ha

ukrudt, 23. aug.1)

skimmel, 5. aug.1)

bladplet, 21. aug. hgk knolde hkg stivelse kr. pr. ha2)

2020. 1 forsøgKuras 53 53 0 35,5 16,0 164 26 17.836Ardeche 0 0 0 38,2 20,7 175 44 29.770Nofy 0 0 0 36,1 20,7 160 41 27.656Kuba 53 90 0 34,9 14,8 -27 -6 -3.937Tomensa 73 80 0 36,5 16,6 -59 -9 -6.011LSD 0,7 52 9

2019-2020. 2 forsøg 1. fsKuras - - 0 35,5 15,0 193 29 19.618Ardeche - - 0 38,2 19,3 157 39 26.520Nofy - - 0 36,1 19,0 160 38 25.840LSD 2,2 66 16

2016-2020. 5 forsøgKuras - - 0 37,6 16,3 229 37 25.452Nofy - - 0 36,4 18,8 127 30 20.155LSD 2,0 66 15

1) Pct. dækning af ukrudt og skimmel er kun vurderet i 2020 og derfor ikke medtaget i øvrige tabeller.2) Prisen på på økologisk stivelse antages at være 6,80 kr. pr. kg inkl. efterbetaling.

286 KARTOFLER GØDSKNING

Gødskning > TORKILD BIRKMOSE OG LARS BØDKER, SEGES,

KRISTIAN ELKJÆR, KMC SAMT CLAUS NIELSEN OG HENRIK PEDERSEN, AKV LANGHOLT

Økonomisk kvælstofoptimum i stivelseskartoflerDet er vigtigt kontinuerligt at undersøge det økono-misk optimale kvælstofniveau i stivelseskartofler, idet der kommer nye sorter med forskelligt kvælstofbehov. For at få et indtryk af de enkelte sorters udbyttepoten-tiale og kvælstofbehov under forskellige jordbunds- og klimaforhold gennemføres forsøg med flere sorter ved forskellige kvælstofmængder på forskellige lokaliteter. Resultaterne af disse forsøg udgør også en vigtig del af grundlaget for fastsættelsen af Landbrugsstyrelsens kvælstofnormer.

I 2020 er der gennemført to forsøg med ti sorter og fire kvælstofniveauer: 0, 100, 200 og 300 kg kvælstof pr. hektar. Designet gør det muligt at beregne det optimale kvælstofniveau for de enkelte sorter i hvert forsøg. Der-for kan sorternes høstudbytter og dyrkningsegenskaber sammenlignes ved de enkelte sorters optimale kvælstof-niveauer. I forsøgene er målt nitratindhold i bladstæng-ler flere gange i løbet af vækstsæsonen for at undersøge, om dette kan anvendes til at vurdere kartoflernes kvæl-stofforsyning og eventuelle eftergødskningsbehov.

Efter høst er stivelsesudbyttet beregnet for hver sort og kvælstofniveau. Den økonomisk optimale kvælstof-mængde er beregnet ud fra et andengradspolynomium, der er tilpasset stivelsesudbyttet som funktion af kvæl-stoftilførslen. Den økonomisk optimale kvælstofmæng-de er beregnet ud fra en pris på stivelse og kvælstof på henholdsvis 3,50 kr. og 6,94 kr. pr. kg.

Optimalt kvælstofniveau i ni sorterDer er gennemført to forsøg med de samme ni sorter på JB 1 ved Arnborg og JB 2 ved Dronninglund. En tiende sort, Kuras, er udgået på grund af dårlig fremspiring, som formentlig skyldes en lagringsskade.

De beregnede optimale kvælstofmængder, stivelsespro-center og udbytter ses for hver sort i tabel 6, og kvælstof-responskurverne ses i figur 1. Der er en betydelig forskel mellem sorterne i optimal kvælstofmængde og udbytte ved optimum på de to lokaliteter.

I gennemsnit af de ni sorter på de to forsøgslokaliteter er det økonomisk optimale kvælstofniveau højere i Dron-ninglund end ved Arnborg; nemlig 254 kg kvælstof pr. ha i Dronninglund og 223 kg kvælstof pr. ha i Arnborg. Blandt årsagerne kan være, at det gennemsnitlige udbyt-teniveau i Dronninglund er højere end ved Arnborg (133 hkg stivelse pr. ha ved Dronninglund mod 124 hkg ved Arnborg), og at N-min-indholdet i jorden ved anlæg har været lidt højere i Arnborg end i Dronninglund.

Det er velkendt, at stivelsesprocenten i kartofler kan på-virkes af kvælstoftildelingen. Dette ses tydeligt i figur 2, hvor stivelsesprocenten er vist i forhold til den tildelte kvælstofmængde. I figuren er sortens målte optimale kvælstofmængde vist med en rød dot, og det er tydeligt i mange sorter, at stivelsesprocenten stiger ved stigende kvælstofmængder op til lidt over optimum, og at stivel-sesprocenten derefter falder ved højere kvælstofmæng-der.

Kvælstofoptimum i sorter dyrket i 2015 til 2020Formålet med at gennemføre forsøg med flere sorter ved forskellige kvælstofniveauer er blandt andet at un-dersøge, om det optimale kvælstofniveau for en given

TABEL 6. Beregnet økonomisk kvælstofoptimum i ni sorter af stivelseskartofler. (Q12, Q13)

Stivelses-kartofler

Økono-misk

optimalt N, kg pr. ha

Ved økonomisk optimum

Stivelse, pct.

Udb. og merudb.,

hkg knolde

Udb. og merudb.,

hkg stivelse

Udb. og merudb.,

netto, kr. pr. ha1)

2020. Forsøg 001 ved Dronninglund på JB 2, N-min: 21 kg N pr. ha2. Seresta 222 22,3 595 132 44.7453. Tarzan 283 20,9 22 -3 -1.5484. Balder 321 18,3 5 -23 -8.6885. Saprodi 213 22,0 69 14 4.9846. Sarion 243 26,4 -102 -2 -9137. Nofy 206 19,7 42 -7 -2.3858. Euroviva 224 20,0 86 4 1.3369. Skawa 220 23,3 47 17 6.067

10. Avenue 350 20,7 83 8 1.989

2020. Forsøg 002 ved Arnborg på JB 1, N-min: 38 kg N pr. ha2. Seresta 193 22,3 582 130 43.9523. Tarzan 215 20,5 -36 -18 -6.3014. Balder 307 17,5 -61 -38 -14.2065. Saprodi 244 22,1 80 17 5.5546. Sarion 237 25,7 -107 -7 -2.9267. Nofy 179 19,3 37 -10 -3.4178. Euroviva 190 20,1 71 2 7169. Skawa 223 22,1 45 9 3.031

10. Avenue 222 20,7 20 -5 -1.9441) Nettoudbyttet er beregnet ud fra en stivelsespris på 3,50 kr. pr. kg, en

kvælstofpris på 6,94 kr. pr. kg og en omkostning til udbringning på 80 kr. pr. ha.

287KARTOFLER GØDSKNING

sort er konstant over årene. I tabel 7 er vist en opgørelse af det optimale kvælstofniveau for sorter på JB 1 og JB 2+4, som har indgået i forsøg med beregning af optimale kvælstofmængder i 2015 til 2020. Kun sorter, som har indgået i mindst to år, er medtaget i tabellen.

Det fremgår af tabellen, at der er ringe sammenhæng mellem årene og jordtyper. Ved at teste sorterne over

flere år vil den relative økonomisk optimale kvælstof-mængde dog give en indikation af, om sorterne har et lavt, medium eller højt kvælstofbehov. Det er vigtigt at fastslå, at det er sammenligningen mellem sorterne, der er vigtig. De beregnede økonomiske optimum i forsøge-ne overstiger, hvad der typisk vil være det praktiske øko-nomiske optimum, idet der her vil indgå faktorer som høsttidspunkt, egnethed til lagring, mv.

FIGUR 1. Stivelsesudbytte i ni sorter af stivelseskartofler på to lokaliteter ved stigende mængder kvælstof. Kurven er et tilpasset an-dengradspolynomium. Den røde dot markerer den økonomisk optimale kvælstofmængde til sorten. Hvis den økonomisk optimale kvælstofmængde er højere end 300 kg kvælstof pr. ha, er det ikke markeret i figuren.

60708090

100110120130140150160

0 100 200 300

Udby

tte, h

kg s

tivel

se p

r. ha

Kg N pr. ha

Kvælstofoptimum i 9 sorter,Dronninglund

Seresta Tarzan Balder Saprodi Sarion Nofy Euroviva Skawa Avenue

60708090

100110120130140150160

0 100 200 300

Udby

tte, h

kg s

tivel

se p

r. ha

Kg N pr. ha

Kvælstofoptimum i 9 sorter, Arnborg


FIGUR 2. Stivelsesprocent i ni sorter af stivelseskartofler på to lokaliteter ved stigende mængder kvælstof. Kurven er et tilpasset an-dengradspolynomium. Den røde dot markerer den økonomisk optimale kvælstofmængde til sorten. Hvis den økonomisk optimale kvælstofmængde er højere end 300 kg kvælstof pr. ha, er det ikke markeret i figuren.

17

19

21

23

25

27

29

0 100 200 300

Pct

. stiv

else

Kg N pr. ha

Dronninglund

Seresta Tarzan Balder Saprodi Sarion Nofy Euroviva Skawa AvenueN-optimum

1718192021222324252627

0 100 200 300

Pct

. stiv

else

Kg N pr. ha

Arnborg

Seresta Tarzan Balder Saprodi Sarion Nofy Euroviva Skawa AvenueN-optimum


Nitrat i plantesaftI USA, New Zealand, Holland og Sverige har man i flere år forsøgt at korrelere indholdet af nitrat i saften fra kar-toffelstængler til det optimale kvælstofniveau og finde en metode, der ud fra nitratindholdet kan vurdere, om kartoflerne skal eftergødskes. Hvis nitratniveauet i stænglerne falder for tidligt i sæsonen, er der risiko for, at kartoflerne afmodner for tidligt. Hvis nitratniveau i stænglerne forbliver højt igennem sæsonen, er det tegn på, at der er gødet med for meget kvælstof. I den situa-tion skal man overveje kvælstofbehovet til næste sæson

og måske udtage N-min-prøver til støtte for fastsættel-sen af kvælstofbehovet.

I forsøg med stigende mængder kvælstof er der i løbet af sommeren målt indhold af nitrat i saften fra bladstæng-ler med en såkaldt Horiba Nitrattester. Målingerne er foretaget fra 20-25 dage efter fremspiring og frem til sid-ste halvdel af august.

Målingerne er udført i alle forsøgsled med stigende mængder kvælstof, og derfor kan man fastsætte nitra-tindholdet i plantesaften ved den optimale kvælstof-mængde for sorten i det enkelte forsøg. I figur 3 er ni-tratindholdet anført ved den optimale kvælstofmængde som funktion af tiden i de to forsøg i 2020. Det fremgår, at nitratindholdet i stænglerne er steget i begyndelsen af måleperioden i alle sorter for derefter at falde. I de fleste øvrige år ses et højt nitratniveau allerede fra første måle-tidspunkt og et jævnt fald derefter.

I figur 4 ses nitratforløbet i henholdsvis sorterne Kuras og Seresta, som har indgået i forsøg i flere år. Kurve-forløbene er ret forskellige for begge sorter mellem de forskellige forsøgsserier og år. Umiddelbart er det derfor vanskeligt at fastlægge sortsspecifikke kurveforløb. I fi-gur 5 er de gennemsnitlige kurveforløb for alle sorter vist for de syv forsøgsår fra 2014 til 2020.

Forsøgene viser, at nitratmålinger kan være en metode til at følge nitratindholdet i stængelsaften gennem vækstsæsonen, men resultatet skal tolkes med forsig-tighed. Metoden anbefales kun anvendt ved gentagne målinger i samme mark, hvor tolkningen sker på basis af ændringer i koncentrationen i løbet af sæsonen.

Andre sortsegenskaber ved optimal kvælstofmængdeI sortsforsøgene er der stigende fokus på afprøvning af nye sorter med resistens mod kartoffelcystenematoder og kartoffelbrok. Udvalgte generelle sortsegenskaber og resultater fra forsøgene i 2020 er beskrevet i tabel 8.

Sorterne Saprodi og Skawa skiller sig i 2020 ud ved at have et højt stivelsesindhold og knoldudbytte og der-med det højeste stivelsesudbytte, som resulterer i et nettomerudbytte på henholdsvis 3.031-5.554 og 4.984-6.067 kr. pr. ha på JB 1 og 2 (se tabel 6). Skawa har en tendens til at danne hule knolde, som kan påvirke må-ling af stivelsesprocenten. Sarion udmærker sig ved et meget højt stivelsesindhold på henholdsvis 25,7 og 26,4

TABEL 7. Relative økonomisk optimale kvælstofmængder i sorter af stivelseskartofler. Indeks er vist i forhold til det gen-nemsnitlig økonomisk optimale kvælstofmængder de enkelte år. Gennemsnit det enkelte år = 100. Opdelt på jordtyper.

Stivelses-kartofler

Relativ økonomisk optimal kvælstofmængde

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2015-201)

JB 1Avarna 91 99 95Aventra 142 107 124Balder 133 138 136Festien 78 88 83Kuba 104 74 119 99Kuras 98 104 101Nofy 81 80 80Saprodi 127 91 110 109Sarion 111 97 106 105Seresta 99 95 78 96 87 91Skawa 152 108 100 120Smaragd 94 75 84Starne 90 91 91Supporter 102 108 105Tarzan 92 97 94

JB 2+4Allstar 123 132 127Axion 99 89 94Balder 89 129 109Kuba 91 97 147 85 105Kuras 85 92 83 87Nofy 73 77 126 83 89Novano 123 147 135Saprodi 118 143 85 115Sarion 92 118 97 103Scarlet 87 100 93Seresta 115 108 103 88 89 100Signum 140 155 148Skawa 72 95 88 85Smaragd 105 105 100 103Starne 103 82 92Stratos 121 87 104Supporter 161 80 113 118Tarzan 93 113 103

1) Indekstallene skal tolkes således, at en høj relativ værdi betyder, at sorten i gennemsnit af årene har givet merudbytte for stor tilførsel af kvælstof (= relativ højt N optimum), og tilsvarende er en lav relativ værdi udtryk for lav kvælstofrespons og et lavt N-optimum.


procent stivelse på JB 1 og 2, men på grund af det lave knoldudbytte giver sorten et nettomerudbytte på hen-holdsvis -2.926 og -913 kr. pr. ha på JB 1 og 2 i forhold til Seresta. Balder giver et lavt stivelsesudbytte på begge lokaliteter primært på grund af en lav stivelsesprocent.

Der er stor forskel på sorternes resistens eller tolerance over for kartoffelcystenematoder samt graden af resi-stens overfor kartoffelbrok (tabel 8). Euroviva og Avenue er to nye sorter i sortsforsøget i 2020. Euroviva har en

bred resistens overfor både kartoffelcystenematoder og kartoffelbrok. Avenue er en middeltidlig stivelses-sort uden bred resistens, men opnår et højt knold- og stivelsesudbytte tidligt. Den er god til at slippe toppen, selvom den ikke er fuldt afmodnet, hvilket gør den vel-egnet til de første leveringer til stivelsesfabrikkerne. Af de tidligere afprøvede sorter er Saprodi modtagelig for rust og har i 2020 symptomer i 43 procent af alle knolde. Nofy er mest modtagelig overfor pulverskurv, og Skawa har størst tendens til at danne hule knolde og kan være

01.0002.0003.0004.0005.0006.0007.0008.0009.000

10.000

10 20 30 40 50 60 70 80 90

Nitr

at, p

pm i

stæ

ngel

saft

Dage efter fremspiring

Nitratindhold i bladsaft ved optimal N, Kuras, 2016-2018

04-028-1616 04-029-1616-00104-028-1717-002 04-028-1717-00104-028-1818-002 04-028-1818-003

01.0002.0003.0004.0005.0006.0007.0008.0009.000

10.000

10 20 30 40 50 60 70 80 90

Nitr

at, p

pm i

stæ

ngel

saft


Nitratindhold i bladsaft ved optimal N, Seresta, 2015-2020

04-027-1515 04-028-151504-028-1616 04-028-1717-00204-027-1717-001 04-028-1717-00104-028-1818-002 04-028-1818-00304-028-1919-001 04-028-1919-00204-028-2020-001 04-028-2020-002

FIGUR 4. Koncentrationen af nitrat i saften af bladstængler ved den optimale kvælstofmængde i sorterne Kuras og Seresta i hen-holdsvis seks og tolv forsøg i 2015-2020.

FIGUR 3. Koncentrationen af nitrat i saften af bladstængler ved den optimale kvælstofmængde på to lokaliteter i løbet af som-meren 2020.

01.0002.0003.0004.0005.0006.0007.0008.0009.000

10.000

10 20 30 40 50 60 70 80 90

Nitr

at, p

pm i

stæ

ngel

saft


Nitratindhold i bladsaft ved optimal N, 2020, Dronninglund

Seresta Tarzan Balder Saprodi Sarion Nofy Euroviva Skawa

01.0002.0003.0004.0005.0006.0007.0008.0009.000

10.000

10 20 30 40 50 60 70 80 90

Nitr

at, p

pm i

stæ

ngel

saft


Nitratindhold i bladsaft ved optimal N, 2020, Arnborg



modtagelig overfor knoldskimmel. Der kan være stor for-skel på sorternes egnethed til lagring, kvælstofoptimum, modtagelighed over for sortben og skimmel samt evne til at slippe knoldene ved optagning. Disse egenskaber kan overskygge stivelsesudbyttet, og kommer ofte først til udtryk, når sorterne dyrkes i praksis under forskellige forhold. Sortsvalget skal derfor ikke alene baseres på stivelsesudbyttet. Sorternes specifikke egenskaber kan oplyses af sortsrepræsentanten.

Effekten af delt kvælstofgødning til stivelseskartoflerMange marker med stivelseskartofler afmodner for tid-ligt i forhold til det planlagte høsttidspunkt. Når der ses en synlig afmodning (gulning), har planterne allerede over en periode på 3-4 uger ikke produceret det poten-tielle udbytte. Ved at udbringe hele gødningsmængden før eller i forbindelse med lægning er der også risiko for udvaskning af specielt kvælstof, samt en tendens til stor topvækst, som ikke omsættes i knoldvækst. Derfor kan der være effekt af at tildele kvælstoffet ad flere gange.

For at undgå overgødskning af kartoflerne kan det være en fordel at tildele en startmængde af kvælstof, som er lavere end det forventede behov. Ud fra vurdering af bladsaftmålinger med Horibamåler og vurdering af plan-tens vækst, kan der tages stilling til, om hele eller dele af marken har behov for yderligere tilførsel af kvælstof. Ved denne metode kan man i nogle tilfælde undgå den nega-tive effekt ved overgødskning og i andre tilfælde tilføre ekstra kvælstof og få en udbyttestigning.

Deling af fast gødning til stivelseskartoflerI 2020 er gennemført to forsøg med delt kvælstof i fast NS 27-4 gødning i sorten Allstar på JB 2 og sorten Stra-tos på JB 1 ved henholdsvis Dronninglund og Arnborg. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 9. I forsøgene indgår fire led med stigende mængder kvælstof, og det optimale kvælstofniveau er beregnet til henholdsvis 168 og 211 kg kvælstof pr. ha. Derfor er delingsstrategierne afprøvet ved kvælstofniveauer, som ligger omkring det optimale niveau. I forsøget på JB 2 ved Dronninglund resulterer delt gødskning i et lidt højere udbytte end til-

01.0002.0003.0004.0005.0006.0007.0008.0009.000

10.000

20 30 40 50 60 70 80 90

Nitr

at, p

pm i

stæ

ngel

saft


Nitratindhold i bladsaft ved optimal N, gns. af sorter, 2014-2020

2014 2015 2016 2017

2018 2019 2020

FIGUR 5. Koncentrationen af nitrat i saften af bladstængler ved den optimale kvælstofmængde i gennemsnit af alle sorter og forsøg i årene 2014-2020.

TABEL 8. Sorter i sortsforsøg med stivelseskartofler1). (Q14)

Sort Sildighed

Resistens mod kartoffelcyste-

nematoder,Ro1,2,3,4 og Pa 2,3

Resistens mod kartoffelbrok

patotype 1,2,6,18

Resistens mod blad-skimmel

Pct. knolde med3)

skimmel hulhed deform. skurv rust

2 fs. 2 fs. 2 fs. 2 fs. 2 fs.Kuras sen Ro1,4 1 middel - - - - -Seresta tidlig Ro1,3,4 Pa 2,3 1,2,6,18 middel 0 0 1 0 18Tarzan middel Ro1,2,3,4 1 middel 0 0 4 1 18Balder middel/sen Ro1 Pa2,(3) - middel 0 0 3 0 1Saprodi middel/sen Ro1,2,3,4 Pa 2,3 1,6,18 middel 0 4 8 0 43Sarion sen Ro1,2,3,4 Pa2,3 1,(2,6)2),18 høj 0 2 3 0 27Nofy middel/sen Ro1,4 - meget høj 0 0 2 5 29Euroviva sen Ro1,4 - Pa 2,3 1, 2/6, 18 middel 0 0 4 1 19Skawa sen Ro1,4 1 middel 1 8 4 0 24Avenue middel Ro1,2,3,4 1 middel 0 0 6 1 24

1) Oplyst af sortsrepresentanter. 2) Patotypen i parentes angiver, at sorten ikke har fuld resistens, men høj markresistens.3) Skimmel og rust er % knoldvægt, skurv er tal for indeks. Forsøgsresultaterne bygger på to forsøg i 2020.


deling af al kvælstof ved lægning, mens det modsatte er tilfældet på JB 1 ved Arnborg. Også i 2019 blev der set et fald i udbyttet ved delt gødskning på JB 1 ved Arnborg. Forsøgene viser i gennemsnit ingen positiv effekt af delt gødskning, men at det er muligt at eftergødske i tilfælde af undergødskning eller udvaskning af kvælstof. Hvis til-deling af henholdsvis 90 og 130 kg kvælstof ved Dron-ninglund og Arnborg udtrykker en undergødskningssitu-ation, vil en eftergødskning med 50 kg kvælstof frem til den 8. juli give et sikkert merudbytte ved Dronninglund. Forsøgene viser en tendens til størst effekt af en efter-gødskning, når den udbringes 19. - 25. juni.

Bladgødning til stivelseskartoflerI tilfælde af, at der konstateres for tidlig afmodning af sti-velseskartoflerne kan væksten forlænges ved gentagne tilførsler af kvælstof i flydende gødning sammen med skimmelsprøjtningerne. I 2020 er gennemført to forsøg med bladgødskning med flydende gødning i form af den ureabaserede N-18 på JB 1 og JB 2 ved henholdsvis Arnborg og Dronninglund. Forsøgsplan og resultater ses

i tabel 10. I begge forsøg resulterer deling af henholdsvis 140 og 180 kg kvælstof pr. ha i et lille, men ikke-signi-fikant udbyttetab i forhold til at tilføre al kvælstof ved lægning.

Ved Arnborg er gennemført ét forsøg med bladgødsk-ning med flere tilførsler af små mængder kvælstof i form af Flex Foliar N-18. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 11. I forsøget er der ikke signifikant effekt af den delte gødskning med hverken kalksalpeter eller Flex Foliar N-18. Der er heller ikke tydelige ændringer i plantefarve i begyndelsen af september. Resultatet tyder på, at for-søget ikke har været væsentlig underforsynet med kvæl-stof, og at der ikke har været for tidlig afmodning, som har kunnet afhjælpes med bladgødskning.

I alt er der gennemført tre forsøg efter samme forsøgs-plan fra 2018 til 2020, og resultaterne er vist samlet nederst i tabel 11. Forsøgene viser som gennemsnit in-tet sikkert merudbytte for eftergødskning med en lav mængde fast kalksalpeter (15 kg kvælstof pr. ha) medio

TABEL 9. Effekten af delt gødskning i stivelseskartofler. (Q15, Q16)

Stivelses-kartofler

Tilførsel af kvælstofgødning Plante-farve1), ca. 1.

september(1-10)

Stivelse, pct.


Kvælstofmængde og -type

Udbringnings-metode Tidspunkt hkg.

knoldehkg.

stivelsenetto2),

kr. pr. ha

2020. 1 forsøg i sorten Allstar ved Dronninglund, JB 2, N-min: 21 kg N pr. ha. Optimal kvælstofmængde: 168 kg N pr. ha1. 0 kg N 4 21,6 430 93 32.4452. 90 kg N Placeret Ved lægning 5 21,9 171 39 12.9553. 140 Kg N Placeret Ved lægning 6 22,0 209 48 15.7934. 190 kg N Placeret Ved lægning 8 21,5 235 50 16.2165. 90 kg N

+ 50 N i NS 27-4PlaceretBredspredt

Ved lægning25 dage efter fremspiring (25/6) 7 22,3 236 56 18.513

6. 90 kg N+ 50 N i NS 27-4

PlaceretBredspredt


7. 90 kg N+ 25 N i NS 27-4+ 25 N i NS 27-4+ 25 N i NS 27-4

PlaceretBredspredtBredspredtBredspredt

Ved lægning25 dage efter fremspiring (25/6)Efter nitratmåling (8/7)Efter nitratmåling (21/7) 8 22,3 218 52 16.745

LSD ns 32 11

2020. 1 forsøg i sorten Stratos ved Arnborg, JB 1, N-min: 42 kg N pr. ha. Optimal kvælstofmængde: 211 kg N pr. ha1. 0 kg N 3 22,0 366 81 28.2102. 130 kg N Placeret Ved lægning 4 22,7 197 47 11.3833. 180 Kg N Placeret Ved lægning 6 23,1 243 60 15.4464. 230 kg N Placeret Ved lægning 7 22,2 256 58 14.3645. 130 kg N

+ 50 N i NS 27-4PlaceretBredspredt


6. 130 kg N+ 50 N i NS 27-4

PlaceretBredspredt


7. 130 kg N+ 25 N i NS 27-4+ 35 N i NS 27-4+ 35 N i NS 27-4

PlaceretBredspredtBredspredtBredspredt

Ved lægning25 dage efter fremspiring (19/6)Efter nitratmåling (15/7)Efter nitratmåling (29/7) 5 22,7 217 51 11.954

LSD 0,6 34 81) Karakteren for plantefarve (0 - 10), hvor 10 er helt grøn.2) Nettoudbyttet er beregnet ved en stivelsespris på 3,50 kr. pr. kg og en kvælstofpris på 6,94 kr. pr. kg. Der er indregnet en omkostning til

eftergødskning på 80 kr. pr. ha pr. gang.


juli eller gentagne gange med flydende kvælstof (3 x 5 kg eller 5 x 3 kg kvælstof pr. ha) efter medio juli. Der er dog en tendens, på tværs af forsøgsserierne og forsøgsår, til at en eftergødskning med flydende kvælstof i august måned kan have en udbyttefremmende effekt. Dette kræver flere forsøg med sengødskning for at der kan konkluderes endeligt.

Delt gødskning af proceskartoflerProceskartofler anvendes til bl.a. pulver, kartoffelchips og pommes frites. Ofte vil man vælge at tage disse kar-tofler op tidligt i godt føre, så kartoflerne kan komme tørre og rene ind på lageret. For at sikre at kartoflerne er afmodnede og lagerfaste på dette tidlige tidspunkt,

vælges ofte en tidlig sort. Når man gør det, diskuteres det, om man kan afslutte gødskningen for sent, hvis man deler kvælstoffet.

Der er gennemført et forsøg i sorten Verdi ved Arnborg, hvor gødningen tildelt ad én gang ved lægning er sam-menlignet med delt gødskning, hvor gødskningen er afsluttet på forskellige tidspunkter. Alle forsøgsled er til-ført 240 kg kvælstof pr. ha i alt. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 12.

Resultaterne i 2020 tyder ikke på, at gødskningen afslut-tes for sent ved delt gødskning. Tværtimod er der en ten-dens til et større udbytte ved delt gødskning, end hvis al

TABEL 10. Bladgødskning af stivelseskartofler. (Q17, Q18)

Stivelses-kartofler

Tilførsel af kvælstofgødning Plante-farve1),

slut august(1-10)

Stivelse, pct.




knoldehkg.

stivelsenetto2),

kr. pr. ha

2020. 1 forsøg i sorten Allstar ved Dronninglund, JB XX, N-min: 21 kg N pr. ha.1. 90 kg N i NS 27-4 Placeret Ved lægning 4 22,0 605 133 45.9252. 140 kg N i NS 27-4 Placeret Ved lægning 4 22,5 22 8 2.5233. 90 kg N i NS 27-4

+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18

PlaceretBladgødskningBladgødskningBladgødskning

Ved lægning25 dage efter fremspiring, 24/67 dage efter sidste gødskning, 2/77 dage efter sidste gødskning, 8/7 4 21,9 -14 -3 -1.363

4. 90 kg N i NS 27-4+ 5 x 10 N i N-18

PlaceretBladgødskning

Ved lægning25 dage efter fremspiring, 24/6, og herefter med 7 dages mellemrum 5 22,4 10 5 1.368

5. 90 kg N i NS 27-4+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18

PlaceretBladgødskningBladgødskningBladgødskningBladgødskningBladgødskning

Ved lægning25 dage efter fremspiring, 24/67 dage efter sidste gødskning, 2/77 dage efter sidste gødskning, 8/7Ved afmodning, 13/87 dage efter sidste gødskning, 25/8 5 22,2 5 3 528

6. 90 kg N i NS 27-4+ 10 x 5 N i N-18



LSD ns ns ns

2020. 1 forsøg i sorten Stratos ved Arnborg, JB 1, N-min: 55 kg N pr. ha. 1. 130 kg N i NS 27-4 Placeret Ved lægning 3 22,6 556 126 43.0582. 180 kg N i NS 27-4 Placeret Ved lægning 6 22,2 31 5 1.3333. 130 kg N i NS 27-4

+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18

PlaceretBladgødskningBladgødskningBladgødskning

Ved lægning25 dage efter fremspiring, 26/67 dage efter sidste gødskning, 3/77 dage efter sidste gødskning, 9/7 4 22,6 26 6 1.787

4. 130 kg N i NS 27-4+ 5 x 10 N i N-18


Ved lægning25 dage efter fremspiring, 26/6, og herefter med 7 dages mellemrum 5 22,4 18 3 738

5. 130 kg N i NS 27-4+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18

PlaceretBladgødskningBladgødskningBladgødskningBladgødskningBladgødskning

Ved lægning25 dage efter fremspiring, 26/67 dage efter sidste gødskning, 3/77 dage efter sidste gødskning, 9/7Ved afmodning, 5/87 dage efter sidste gødskning, 11/8 5 22,5 4 0 -207

6. 130 kg N i NS 27-4+ 10 x 5 N i N-18



LSD ns ns ns1) Karakteren for plantefarve (0 - 10), hvor 10 er helt grøn.2) Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3,50 kr. pr. kg, 6,94 kr. pr. kg kvælstof og 80 kr. pr. hektar for udbringning af fast gødning. Der er ikke

indregnet en omkostning til bladgødskning, da det antages at ske sammen med en skimmelsprøjtning


gødning er tilført ved lægning. Disse forsøg skal fortsæt-tes, før der kan konkluderes endeligt.

Delt gødskning af læggekartoflerI Dronninglund er der gennemført ét forsøg med delt gødskning af læggekartofler. Gødskningen er sket ved et kvælstofniveau på 50-70 kg kvælstof pr. ha, og den delte gødning er tilført som bladgødskning med ureabaseret N-18. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 13.

I forsøget er der ikke signifikant forskel på knoldudbyttet uanset kvælstofniveau ved lægning, og der er ikke effekt af delingen. Der er en tendens til, at knoldstørrelsen er mest ensartet og genvæksten efter nedvisning er lavest ved den laveste kvælstofmængde.

Flydende fosfor i kammen over stivelseskartoflerKartofler kvitterer i de fleste år godt for tilførsel af fos-for op til 60 kg. pr. ha. Kartoflerne bør derfor priorite-

TABEL 11. Bladgødskning af stivelseskartofler med Flex Foliar. (Q19, Q20)

Stivelses-kartofler Gødningstype Udbringningsmetode

Plante-farve1), primo

september(1-10)

Stivelse, pct.


hkg knolde

hkg stivelse

netto2), kr.

2020. 1 forsøg i sorten Stratos på JB 1 ved Arnborg. 59 kg N-min pr. ha1. 175 N NS 27-4 Placeret ved lægning 8 23,2 573 133 45.2662. 160 N

15 NNS 27-4Kalksalpeter

Placeret ved lægningBredspredt, 15/7 8 23,1 7 1 274

3. 160 N3 x 5 N

NS 27-4Flex Foliar N-18

Placeret ved lægningBladgødskning, 15/7og herefter med 7 dages interval 8 22,8 -10 -4 -1.631

4. 160 N5 x 3 N


Placeret ved lægningBladgødskning, 15/7og herefter med 7 dages interval 7 22,8 21 3 714

LSD ns ns ns

2018-2020. 3 forsøg på JB 1 ved Arnborg.1. 175 N NS 27-4 Placeret ved lægning 6 21,5 583 126 42.7212. 160 N

15 NNS 27-4Kalksalpeter

Placeret ved lægningBredspredt, medio juli 6 21,5 -3 -1 -380

3. 160 N3 x 5 N


Placeret ved lægningBladgødskning, medio juliog herefter med 7 dages interval 6 21,5 -2 -1 -416

4. 160 N5 x 3 N


Placeret ved lægningBladgødskning, medio juliog herefter med 7 dages interval 6 21,5 12 2 595

LSD ns ns ns1) Karakteren for plantefarve (0 - 10), hvor 10 er helt grøn.2) Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3,50 kr. pr. kg, 6,94 kr. pr. kg kvælstof i NS 27-4, 9 kr. pr. kg kvælstof i kalksalpeter, 20 kr. pr. kvælstof

i Flex Filiar og 80 kr. pr. hektar for udbringning af fast gødning. Der er ikke indregnet en omkostning til bladgødskning, da det antages at ske sammen med en skimmelsprøjtning.

TABEL 12. Gødskningsstrategier i proceskartofler. (Q21)

Proces-kartofler

Tilførsel af kvælstofgødning Plantefarve1), ca. 1.

september(1-10)

Stivelse, pct.




knoldehkg.

stivelsenetto2),

kr. pr. ha

2020. 1 forsøg i sorten Verdi ved Arnborg, JB 1, N-min: 38 kg N pr. ha. 1. 240 kg N Placeret Ved lægning 3 20,9 498 104 43.109

2.

170 kg N+ 35 N i NS 27-4+ 35 N i NS 27-4

PlaceretBredspredtBredspredt

Ved lægning10. juni8. juli 2 22,0 -3 5 -385

3.

170 kg N+ 35 N i NS 27-4+ 35 N i NS 27-4


Ved lægning8. juli4. august 2 21,3 18 6 1.487

4.

170 kg N+ 35 N i NS 27-4+ 35 N i NS 27-4


Ved lægningEfter Horiba, 8. juliEfter Horiba, 29. juli 2 21,4 28 8 2.315

LSD ns ns ns1) Karakteren for plantefarve (0 - 10), hvor 10 er helt grøn.2) Nettoudbyttet er beregnet ved en kartoffelpris på 90 kr./hkg og en kvælstofpris på 6,94 kr. pr. kg. Der er indregnet en omkostning til eftergødskning

på 80 kr. pr. ha pr. gang.


res med en stor andel af bedriftens kvote for fosfor i handelsgødning. Flydende fosfor til kartofler tildeles normalt samtidig med bejdsemiddel mod rodfiltsvamp ved lægning, hvor fosfor sprøjtes direkte på knolden ved hjælp af Hardi-anlæg til bejdsning af kartofler. Det sker i form af gødning med relativ lav pH. Det er en relativ dyr gødning, og den sure gødning kan være korrosiv mod læggeudstyret. På grund af skaderisiko har det derfor været begrænset, hvor meget fosfor, der kunne tildeles. En ny tildelingsmetode går ud på at udsprøjte flydende fosfor i jordprofilen over læggekartoflen, så knoldene

ikke rammes direkte. Denne metode gør det muligt at bruge billigere fosfortyper med højere fosforindhold. Metoden er udbredt i USA.

Ved Dronninglund er der gennemført to forsøg på JB 2 med et fosfortal på 3,5 på begge arealer, hvor 20 kg fos-for pr. ha i flydende DanGødning NP 11-16 er udsprøjtet i kammen. Som grundgødning er der tilført 6 kg fosfor pr. ha i protamylasse og 20-25 kg fosfor pr. ha i gylle. For-søgsplan og resultater kan ses i tabel 14.

TABEL 13. Effekten af delt gødskning i læggekartofler. (Q22)

Lægge-kartofler

Tilførsel af kvælstofgødning Plante-farve1), ultimo

juli

Gen-vækst af planter medio

aug., pct.

Knoldstørrelse, pct. knoldeUdbytte,

hkg. knoldeKvælstofmængde

og -typeUdbringnings-metode Tidspunkt <35 mm 35-55

mm > 55 mm

2020. 1 forsøg i sorten Kuras ved Dronninglund, JB 2, N-min: 22 kg N pr. ha.1. 50 kg N Placeret Ved lægning 6 0 7 75 18 4332. 70 kg N Placeret Ved lægning 8 2 4 76 20 4273. 90 kg N Placeret Ved lægning 8 2 5 73 23 438

4.

50 kg N+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18

PlaceretBladgødskningBladgødskning

Ved lægning20 dage efter fremspiring, 17/67 dage efter seneste gødskning, 24/6 8 3 6 74 21 431

5.

30 kg N+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18



6.

50 kg N+ 10 N i N-18+ 10 N i N-18



LSD ns1) Karakteren for plantefarve (0 - 10), hvor 10 er helt grøn.

Konklusion om deling af kvælstofFlere års forsøg tyder på, at der normalt ikke kan opnås et merudbytte for deling af kvælstof til stivelseskartof-ler. I tilfælde af meget våde forår kan deling dog være en fordel på grovsandet jord, da en deling reducerer risikoen for nitratudvaskning i de tidlige forår.

Deling af kvælstof giver den fordel, at kvælstoftildelin-gen kan styres, idet man kan vurdere kvælstofbehovet i juni og juli og eventuelt undlade tildeling, hvis afgrø-den vurderes velforsynet eller tilføre ekstra, hvis Horiba målingerne viser behov for ekstra kvælstof. Derudover er der også mulighed får ekstra tildeling med flydende N, hvis afgrøden afmodner for tidligt i august.

Nitratmåling af saften i bladstængler kan være et nyt-tigt værktøj til vurderingen af behovet, men effekten af bladgødskning med ureabaserede gødningstyper kan ikke måles i Horiba sensor.

Kvælstoftilførslen kan ske i form af fast eller flydende gødning. Fast gødning kan med fordel anvendes tidligt i vækstsæsonen, og med fast gødning kan man følge op på effekten ved nitratmålinger i bladet.

Flydende gødning kan give svidningsskader, hvis der til-føres mere end 10 kg kvælstof pr. ha. Risikoen for svid-ninger kan reduceres ved at udsprøjte på tørre blade og ved en temperatur under 20 grader.

Flydende gødning kan anvendes sidst i sæsonen til at forlænge vækstperioden i afgrøder, som er ved at af-modne for tidligt.

Det kan ikke anbefales at foretage delt gødskning i læggekartofler, bl.a. fordi der er risiko for, at kartoflerne ikke kan nå at udnytte gødningen, inden de nedvisnes. Her skal al kvælstof tilføres ved lægning.


I begge forsøg er høstet et ikke-signifikant merudbytte for tilførsel af flydende fosfor i kammen. Som reference til den placerede gødning i kammen er der et forsøgsled, hvor 20 kg fosfor pr. ha er bredspredt før lægning. I to forsøg i 2019 blev der fundet et signifikant merudbytte på 8 hkg stivelse for tildeling af 20 kg P i flydende fosfor i kam ved lægning. I 2020 er der ikke opnået sikre merud-bytter hverken ved bredspredt eller placeret fosfor.

Tidligere års forsøg har vist, at det kan være en fordel at kombinere bredspredt fosfor med placeret fosfor. Forsøgene i 2020 viser derimod ikke, om det er bedre at placere fosfor i kammen over knolden end en traditionel placering lidt under og ved siden af knolden. Dette bør afprøves i forsøg, før der konkluderes på en mulig place-ringseffekt.

Kalium til stivelseskartoflerProtamylasse er et restprodukt fra fremstilling af kartof-felstivelse med et meget højt indhold af kalium. Prota-mylasse anvendes som et flydende gødningsprodukt til blandt andet stivelseskartofler. Kalium findes som vand-opløselige kaliumioner i produktet, og det forventes der-for, at kalium i protamylasse stort set er lige så plantetil-gængeligt som i Patentkali (kaliumsulfat).

I 2019 er påbegyndt en forsøgsserie, hvor udnyttelsen af kalium i protamylasse kan vurderes ud fra en reference-kurve med stigende mængder kalium tilført i kaliumsul-fat. I 2020 er gennemført tre forsøg efter samme forsøgs-plan. Referencekurven gør det også muligt at beregne den økonomisk optimale kaliummængde. Kvælstof, fosfor og magnesium er afstemt til samme niveau i alle forsøgsled, og ved afstemningen er det antaget, at 80 procent af totalkvælstof i protamylasse er plantetilgæn-geligt. Resultatet kan ses i tabel 15.

Resultatet tyder på, at der er samme effekt af kalium i protamylasse som i kaliumsulfat. Det optimale kaliumni-veau er beregnet til 60-170 kg kalium pr. ha, ved en ka-liumpris i kaliumsulfat (10,60 kr. pr. kg). Se figur 6. Reg-nes der i stedet med en lavere kaliumpris i protamylasse (5,40 kr. pr. kg kalium), er den optimale kaliummængde ca. 10 kg pr. ha højere. I de fire forsøg, som er gennem-ført i 2019-2020, er der sammenhæng mellem den opti-male kaliummængde og kaliumtallet, idet den optimale mængde falder ved stigende kaliumtal. Se figur 7.

TABEL 14. Flydende fosfor til stivelseskartofler. (Q23)

StivelseskartoflerSti-

velse, pct.


hkg knolde

hkg stivelse

netto2), kr.

2020. 2 forsøg, Pt 3,5 og 3,51. 0 kg P 1) 22,6 488 110 38.5072. 20 P i NP 11-16 sprøjtet ud i kam1) 22,6 26 6 1.8583. 20 P i DAP 1) 22,5 9 2 280LSD - ns ns

1) Derudover er der grundgødsket med ca. 6 kg P i K2 og 20-25 kg P pr. ha i gylle, og der er tilført 14 kg N i led 1 i NS 27-4

2) Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3,50 kr. pr. kg, 10,20 kr. pr. kg fosfor og 80 kr. pr. hektar for udbringning.

TABEL 15. Kalium i protamylasse til stivelseskartofler. (Q24)

StivelseskartoflerUdbring-

nings-metode

Sti-velse, pct.


hkg knolde

hkg stivelse

netto1), kr.

2020. 3 forsøg, Kt 3,8-10,71. 0 kg K - 22,5 578 130 45.6192. 93 kg K i Patentkali Bredspredt 22,5 66 14 3.7473. 144 kg K i Patentkali Bredspredt 22,4 71 15 3.5954. 195 kg K i Patentkali Bredspredt 21,8 67 10 1.4375. 100 kg K i Protamylasse Bredspredt 22,4 59 13 3.873LSD 0,3 29 7

1) Nettoudbyttet for kalium i Patentkali er baseret på en stivelsespris på 3,50 kr. pr. kg, 10,60 kr. pr. kg kalium i Patentkali og 80 kr. pr. hektar for udbringning. Prisen for kalium i protamylasse er beregnet til 5,40 kr. pr. kg kalium udbragt på marken, idet der i prisen på protamylasse er indregnet værdien af de medfølgende kvælstof, fosfor, magnesium og svovl.

FIGUR 6. Stivelsesudbytte som funktion af tilførslen af kalium i kaliumsulfat. Kurverne er et tilpasset andengradspolynomium. Det optimale kaliumniveau er beregnet til 60-170 kg kalium pr. ha.

100

110

120

130

140

150

160

170

0 50 100 150 200

Udb

ytte

, hk

g st

ivel

se p

r. ha

Tilført, kg kalium pr. ha

Kalium til stivelseskartofler, 2019-2020

04-019-1919-002 04-019-2020-001 04-019-2020-003 04-019-2020-004 K-optimum


Afprøvning af nyt kaliumholdigt produkt til stivelseskartoflerStivelseskartofler har et stort behov for kalium og til-føres derfor ofte Patentkali. Knoldenes indhold af cal-cium er kendt for at påvirke knoldenes hårdførhed ved optagning og håndtering. Dette kan ifølge teorien give færre skader på lagrede knolde og dermed et mindre åndingstab i lagringsperioden. I 2020 er der udført et forsøg, for at sammenligne effekten mellem et produkt indeholdende polysulfat og Patentkali til stivelseskar-tofler. Polysulfat indeholder ligesom Patentkali, kalium, magnesium, svovl og calcium. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 16.

Der er registreret et signifikant merudbytte af både knol-de og stivelse ved at tildele kalium i både Patentkali og

polysulfat. Der er tendens til, at polysulfat giver et højere stivelsesudbytte end Patentkali. Dette skyldes et lidt hø-jere udbytte og en højere stivelsesprocent.

For at afprøve eventuelle effekter af polysulfat på kartof-felknoldenes lagerfasthed er der udtaget 10 kg af hvert led, som bliver lagret til midt december, hvorefter lager-tabet gøres op.

Poysulfat kan placeres ved lægning, men produktet kan være vanskeligt at udsprede med almindelig centrifugal-spreder. Der er kun udført ét forsøg i ét år, og det kræver flere forsøg på forskellige lokaliteter, før det kan konklu-deres, om polysulfat har samme eller bedre effekt som Patentkali.

Kvælstof og kalium til stivelseskartoflerDer har igennem de seneste år været en tendens til at tilføre mere kvælstof til stivelseskartofler for at hæve det samlede stivelsesudbytte. Samtidig er de generelle anbefalinger for tilførsel af kalium til stivelseskartofler også hævet. I landsforsøgene er der alene set på opti-mum for kvælstof og kalium hver for sig, men begge næringsstoffer har stor betydning for det samlede kar-toffel- og stivelsesudbytte. Der er ikke mange erfaringer med vekselvirkningen mellem stigende kvælstoftilførsel og kaliumtilførsel.

I 2020 er der gennemført ét forsøg i sorten Stratos på JB 1 ved Arnborg. Forsøget er gennemført som et to-faktor-forsøg med tre niveauer af henholdsvis kvælstof og ka-lium. Resultaterne er vist i tabel 17. Der er ikke målt en statistisk signifikant vekselvirkning mellem kvælstof og kalium, og derfor er resultaterne for kvælstof og kalium

TABEL 16. Afprøvning af nyt kaliumholdigt produkt til stivel-seskartofer. (Q25)

Stivelseskartofler

Tilført, kg pr. ha Sti-

velse, pct.


Mg S hkg knolde

hkg stivelse

netto1), kr.

2020. 1 forsøg, Kt 2,8, Mgt 4,3 1. 0 kg K 0 29 22,6 513 116 40.6112. 175 kg K i Patentkali 42 149 22,5 49 10 1.6213. 175 kg K i Polysulfat2) 52 309 23,1 62 17 3.886LSD ns 22 8

1) Nettoudbyttet for kalium i Patentkali og Polysulfater er baseret på en stivelsespris på 3,50 kr. pr. kg, 10,60 kr. pr. kg kalium og 80 kr. pr. hektar for udbringning.

2) Med produktet tilføres også 175 kg calcium pr. ha

TABEL 17. Kvælstof og kalium til stivelseskartofler. (Q26)

Stivelses-kartofler

Tilført, kg pr. ha1)

Stivelse, pct.


hkg knolde

hkg stivelse

netto2), kr.

2020. 1 forsøg på JB 1. N-min: 45 kg N pr. ha. Kt = 3,2100 N 22,5 519 117 38.966200 N 22,0 51 9 2.351300 N 21,4 105 17 4.609

LSD 0,4 13 4

100 K 22,4 543 121 40.410200 K 22,0 23 4 876300 K 21,6 62 10 2.245

LSD 0,4 13 41) Bredspredt før såning2) Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3,50 kr. pr. kg, 6,94 kr.

pr. kg kvælstof og 5,75 kr. pr. kg kalium.

FIGUR 7. Beregnet kaliumoptimum som funktion af kaliumtal-let for fire forsøg gennemført i 2019-2020.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

0 5 10 15

Opt

imal

kg

K p

r. ha

Kt

Kaliumtal og optimal kaliummængde, 2019-2020


vist hver for sig. Der er signifikant effekt på stivelsesud-byttet af tilførsel af både kvælstof og kalium.

Forsøget tyder ikke umiddelbart på, at kaliumbehovet afhænger af kvælstoftilførslen. Et lignende forsøg i 2019 tydede på det samme.

Magnesium til stivelseskartoflerI 2015-2017 blev der gennemført tre forsøg med tilde-ling af kalium og magnesium til stivelseskartofler. For-søgene viste, at tilførsel af 40-55 kg pr. ha magnesium tilsyneladende hæmmede optagelsen af kalium. For at undersøge magnesiumbehovet nærmere blev der i 2018 iværksat en forsøgsserie, hvor kun mængden af magnesi-um blev varieret. Forsøget blev grundgødet med kalium i form af protamylasse i henhold til norm, hvilket var hen-holdsvis 215 kg kalium pr. ha på JB 1 og 150 kg på JB 2.

I 2020 er der gennemført to forsøg et ved henholdsvis Arnborg (Mgt 4,8) og Dronninglund (Mgt 4,7). Også her er grundgødet med protamylasse i henhold til normen for kalium og suppleret med kvælstof og fosfor efter norm. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 18.

I ingen af de to forsøg er der signifikante udslag for mag-nesium, og der var ikke effekt af at tilføre mere end 25 kg magnesium pr. ha. I 2018-2020 er der i alt gennemført seks forsøg efter samme plan, og de samlede resultater er illustreret i figur 8. I ingen af de seks forsøg er der signi-fikant effekt af at tilføre mere end ca. 25 kg magnesium pr. ha.

Samlet set tyder forsøgene på, at ved et magnesiumtal på 4-5 er det ikke økonomisk at tilføre mere end 20-25 kg magnesium pr. ha, og at en større tilførsel kan påvirke udbyttet negativt. Ved anvendelse af Patentkali (25 pct. kalium og 6 pct. magnesium), som kaliumgødning på arealer med lave til middel kaliumtal, vil der blive tilført magnesium i en mængde, som kan påvirke stivelsesud-byttet negativt.

Bladgødskning med mikronæringsstofferBladgødskning med mikronæringsstoffer til kartofler har løbende været afprøvet i forsøg igennem de seneste 20 år i både ind- og udland, og det har været svært at påvise et positivt nettomerudbytte. I samme periode har blad-gødskning af kartofler været tiltagende i praksis. I 2002-2004 blev der i Danmark udført 12 forsøg med blad-gødskning med EPSO-top (Mg, S), EPSO Microtop (Mg, S, Mn, B) eller mangansulfat (Mn, S) udbragt i vækststadie 31 og 39 i fire forskellige sorter. Selvom der blev målt et markant højere indhold af Mn og B i bladene, påvirkede det ikke knoldenes stivelsesprocent, og der var kun lille og svingende effekt på udbyttet. Der var i enkelte forsøg en positiv effekt af EPSO Microtop. Fosfor er afgørende for knolddannelse tidligt i vækstperioden, udbytte og stivelsesindhold, og selvom det i praksis ligger immobilt i jorden, optages fosfor primært gennem rodsystemet. Det er en generel opfattelse i den internationale littera-tur, at det kritiske niveau for fosfor i bladanalyser ligger på 0,22 pct.

TABEL 18. Magnesium til stivelseskartofler. (Q27, Q28)

Stivelses-kartofler

Tilført Mg, kg pr. ha1)

Stivelse, pct.


hkg knolde

hkg stivelse

netto2), kr.

2020. 2 forsøg, Mgt 4,7 og 4,81. 0+7 22,6 551 124 43.5162. 18+7 22,7 20 5 1.3023. 43+7 22,2 19 2 174. 68+7 22,4 24 4 496LSD ns ns ns

2018-2020. 6 forsøg1. 0+7 21,2 587 124 43.6592. 18+7 21,4 10 3 5463. 43+7 21,2 5 1 -5894. 68+7 21,1 1 0 -1.090LSD - ns ns

1) Bredspredt Mg i kieserit før såning. Derudover udbringes 7 kg Mg pr. ha i alle led i form af protamylasse eller K2.

2) Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3,50 kr. pr. kg, 11,50 kr. pr. kg magnesium i kieserit og 80 kr. pr. hektar for udbringning.

100

110

120

130

140

150

160

0 25 50 75

Udb

ytte

, hk

g st

ivel

se p

r. ha

Tilført, kg magnesium pr. ha

Magnesiumtilførsel til stivelseskartofler, 2018-2020

040211818 - 001 040211818 - 002040211919 - 001 040211919 - 002040212020 - 001 040212020 - 002

FIGUR 8. Stivelsesudbytte som funktion af magnesiumtilførs-len i seks forsøg gennemført fra 2018-20.


Der er i 2020 igangsat en ny forsøgsserie, for at belyse effekten af forskellige flydende bladgødninger i stivel-seskartofler udbragt efter producenternes retningslinjer. Alle behandlinger er grundgødet med 2 x 2 kg Mangans-ulfat 32 pr. ha. Den totale mængde næringsstoffer frem-går af forsøgsplan og resultater i tabel 19. Forsøgene er anlagt på to forsøgsarealer på JB 2 og 4 i kartoffelsæd-skifter.

De to forsøgsmarker er grundgødet som de omkringlig-gende stivelsesmarker. Markerne er ikke underforsynet med fosfor, da fosfortallet (Pt) i foråret før lægning ligger på henholdsvis 4,1 og 5,7 i Dronninglund og Arnborg. I Dronninglund er der grundgødsket med 168 kg kvælstof, 27 kg fosfor og 117 kg kalium pr. ha. I Arnborg er der grundgødsket med 221 kg kvælstof, 30 kg fosfor og 230 kg kalium pr. ha. Det ser ikke ud til, at de første tildelin-ger af fosfor påvirker koncentrationen af fosfor i bladene i begyndelsen af august, som ligger på henholdsvis 0,22 og 0,19 procent ved Dronninglund og Arnborg. Forsøge-ne i 2020 har stor variation i stivelsesudbyttet og ingen forskel mellem de forskellige strategier for bladgødsk-ning. Forsøget gentages i 2021.

Anvendelse af klorholdige gødning til læggekartoflerLæggekartofler af specielt egen opformering er ofte præget af dårlig holdbarhed og deraf følgende dårlig fremspiring i marken, hvilket har stor betydning for ud-byttet og kvaliteten af afgrøden. Sorten Kuras har igen-nem flere år dækket cirka 50 procent af det dyrkede are-al med stivelseskartofler og er karakteriseret ved at være tykskindet og dermed mere robust i forbindelse med optagning, håndtering, sortering og lægning. Der er nye

og mere stivelsesholdige og sygdomsresistente sorter på vej, men mange af disse nye sorter er mere tyndskindede end Kuras og derfor mere udsatte for skader og angreb af svampe og bakterier, som forårsager råd på lager og efter lægning.

Kartoflerne bliver mere stødfølsomme, jo mere stivelse de indeholder. Mange stivelsesavlere anvender ofte samme K-mængde til egen opformering af læggekar-tofler som ved dyrkning af stivelseskartofler, ligesom de undlader gødninger med højt klorindhold. Det kan må-ske være en fordel at tilføre en større mængde kalium i form af kaliumklorid til læggekartofler for at reducere stødskaderne som følge af et reduceret stivelsesindhold. Da der i Holland ligeledes anvendes ekstra tilsætning af bor til læggekartofler for at sikre et mere robust skind, er der i perioden 2018-2020 anlagt et forsøg for at under-søge effekten af bor og klorholdig gødning på udbytte og kvalitet af læggekartofler og den efterfølgende stivel-sesproduktion. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 20.

Der er ingen forskel i udbyttet ved brug af Patentkali el-ler Kornkali33 for nogle af sorterne. Der er en gennem-gående tendens til en mindre reduktion i udbredelsen af stødpletter ved at hæve tildelingen af kalium fra 130 til 230 kg pr. hektar. Der er ligeledes en tendens til større udbytte og en lille reduktion i udbredelsen af stødpletter i både Kuras og Stratos ved brug af 230 kg i Kornkali33 pr. ha fremfor Patentkali. Der er tilsyneladende ingen effekt af at tilsætte bor i rillen ved lægning. Forsøgene i 2018-2020 tyder foreløbig på en gennemsnitlig be-sparelse på ca. 1.000 kr. pr. ha, hvis hele kalimængden tilføres i Kornkali33, uden at det går ud over udbytte og kvaliteten af læggekartoflerne.

TABEL 19. Bladgødskning med mikronæringsstoffer. (Q29)

Stivelses-kartofler

Bladgødskning Tilførte næringsstoffer som bladgødskning, kg pr. ha Plan-te-far-ve1)

Ned-vis-

ning, pct.

Sti-velse, pct.


Mængde Type N Mn Mg B P K Ca Zn Fe Cu Mo hkg. knolde

hkg. sti-

velserel.

2020. 2 forsøg17-27.

aug 1. fs1. - - 0 1,3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 7,5 28 22,7 581 132 1002. 4 x 1,5 kg Mangansulfat 32 0 3,2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 8,5 25 22,4 -11 -4 973. 5 x 5 kg Epso Microtop 0 1,5 2,3 0,25 0 0 0 0 0 0 0 8,5 20 22,4 9 0 1004. 3 x 10,9 kg Flex Bladfosfor NP 7-6 2,73 1,3 0 0 2,34 0 0 0 0 0 0 8,0 25 22,6 8 2 1015. 6 x 0,3 kg Profi Kartoffel 0,04 1,6 0,2 0,11 0,12 0 0,29 0,1 0 0,1 0,01 8,5 28 22,3 7 -1 1006. 2 x 6,8 kg Yara KombiPhos 0 1,5 0,8 0 3,84 1,24 0,2 0,1 0 0 0 8,0 30 22,3 -11 -5 967. 3 x 2,7 kg Yara KombiPhos 0 1,4 0,5 0 2,3 0,74 0,12 0,1 0 0 0 8,5 22 22,7 -15 -3 98LSD ns ns ns

1) Karakteren for plantefarve (0-10), hvor 10 er helt grøn.


TABEL 20. Effekten af gødningstyper på stødpleter, mekaniske skader og udbytte i læggekartofler. (Q30, Q31, Q37 og Q38 i 2019)

Stivelses-kartofler

Gødningstyper Stød-pletter,

pct. knolde

Meka-niske

skader, pct.

knolde

Gen-vækst,

pct.

Knoldstørrelse, pct. Udbytte, hkg Sti-velse, pct.

Udb. og mer-

udb. pr. ha

Mængde Type Udbring-ning

<35 mm

35-55 mm

>55 mm

<35 mm

35-55 mm

>55 mm

hkg. knolde

2020. 1 forsøg, Kuras1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 53 0,0 11,5 21 76 3 79 280 10 16,2 3692. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 46 0,6 10,0 18 74 6 66 273 22 16,0 03. 130 kg K 349 kg Kornkali Bredspredt 50 0,2 4,0 21 72 7 79 273 27 15,6 104. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 53 0,5 3,3 15 73 13 60 304 54 14,5 475. 230 kg K

+ 450 g Bor930 kg Patenkali3 l Biobor 150

BredspredtI rillen 51 0,7 11,5 20 75 6 74 280 22 16,8 5

LSD ns ns 4 0,3 ns

2020. 1 forsøg, Stratos1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 78 4,0 3,3 26 73 1 84 236 4 18,7 3252. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 81 2,4 0,8 21 77 4 69 259 12 18,2 133. 130 kg K 349 kg Kornkali Bredspredt 78 3,2 0,1 28 71 2 94 239 5 18,0 144. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 75 6,0 0,8 20 74 6 73 266 20 16,9 355. 230 kg K


BredspredtI rillen 78 3,9 0,0 26 72 2 86 236 8 18,7 5

LSD ns ns 4 0,3 ns

2019. 1 forsøg, Kuras1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 46 0,9 - 7 82 11 28 310 41 17,0 3792. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 37 1,7 - 8 80 12 31 308 47 16,2 73. 130 kg K 349 kg Kornkali Bredspredt 38 0,8 - 8 81 11 29 288 39 16,2 -234. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 27 1,1 - 9 76 15 34 283 54 14,8 -85. 230 kg K


BredspredtI rillen 34 1,9 - 7 78 14 27 285 53 16,9 -14

LSD ns ns ns 0,6 ns

2019. 1 forsøg, Stratos1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 68 5,3 - 6 80 14 25 304 52 18,4 3812. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 58 4,8 - 7 79 14 27 281 49 18,3 -253. 130 kg K 349 kg Kornkali Bredspredt 66 4,5 - 7 81 12 27 309 47 17,2 14. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 61 4,7 - 6 79 15 23 303 59 16,4 35. 230 kg K


BredspredtI rillen 71 3,6 - 5 81 14 20 298 51 18,1 -13

LSD ns ns ns 0,6 ns

2018-2019. 2 forsøg, Kuras1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 55 1 - 5 70 25 20 265 95 18,5 3792. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 45 2 - 6 69 26 22 266 99 17,9 73. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 37 1 - 6 64 31 21 236 114 16,2 -8LSD - ns 3 ns ns ns

2018-2019. 2 forsøg, Stratos-

1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 76 6 - 5 73 22 18 279 84 19,4 3812. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 69 5 - 5 69 26 18 246 92 18,9 -253. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 65 4 - 4 70 26 16 269 100 17,2 3LSD ns 3 ns 0,54 ns

2018 - 2020. 3 forsøg, Kuras 1 fs.1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 54 1,0 11,5 11 72 18 43 290 71 17,8 4042. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 45 1,3 10,0 10 71 19 39 279 75 17,4 -94. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 42 0,8 3,3 9 66 24 39 276 102 15,6 13LSD ns 3 3 0,4 ns

2018 - 2020. 3 forsøg, Stratos 1 fs.1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 76 5,2 3,3 11 73 15 43 274 56 19,2 3732. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 73 4,1 0,8 10 71 19 37 258 68 18,7 -104. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 68 4,9 0,8 9 71 19 37 276 74 17,1 14LSD ns 3 3 0,4 ns

300 KARTOFLER UKRUDT

Påvirkningen af de forskellige gødningstyper til lægge-kartofler i 2018 og 2019 blev målt i det efterfølgende stivelsesudbytte for begge sorter i henholdsvis 2019 og 2020. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 21.

Forsøgene viser ingen effekt på det efterfølgende stivel-sesudbytte af den anvendte gødningstype til dyrkning af læggekartoflerne. Eftervirkningen af gødningstyperne testes for sidste gang i 2021, hvorefter der endeligt kon-kluderes på forsøgsserien.


Ukrudtsbekæmpelse i kartoflerDer er gennemført to forsøg med forskellige strategier til bekæmpelse af ukrudt i kartofler. Behandlinger og resultater ses i tabel 22. Diquat-midler er blevet forbudt til ukrudtsbekæmpelse før fremspiring, og der anbefales ikke anvendelse af glyphosat før fremspiring af lægge-kartofler. Derfor søges anvendelsen af godkendte mid-ler optimeret i forhold til sekvenser og anvendelsestids-

punkt. Bl.a. er afgrødetolerancen for Proman ved 50-100 procent fremspiring undersøgt med henblik på eventuel udvidelse af godkendelsen. Strategier uden anvendelse af glyphosat er prøvet i led 7 til 10. Hvor glyphosat ikke indgår før fremspiring, er jordmidlerne anvendt, når kammen har sat sig og ukrudtet er småt.

I de to forsøg har der været en bestand af tokimbladet ukrudt på henholdsvis 119 og 240 planter pr. m2. De dominerende arter har været agerstedmoder, fuglegræs, hvidmelet gåsefod, natskygge og ærenpris. I det ene for-søg har der været en stor bestand af rajgræs. Effekten mod de enkelte ukrudtsarter ses i tabel 22.

Effekten er vurderet ved optælling af antal ukrudtsplan-ter, visuel bedømmelse af biomasse og procent dæk-ning i august. De tre bedømmelser skal ses samlet for at vurdere forskelle mellem behandlingerne. Overordnet set er der god effekt efter alle behandlinger, men med fremspiring af en del ukrudt efter at behandlingerne er afsluttet. Behandling med Proman ved 50-100 procent fremspiring i forsøgsled 4 er i begge forsøg udført seks dage efter behandlingen ved 1-2 procent fremspiring

TABEL 21. Eftervirkningen af forskellige gødningstyper til læggekartofler på efterfølgende stivelsesudbytte. (Q32, Q33)

Lægge-kartofler

Tilførsel af gødning til læggekartofler året før Plante-bestand,

1000 pl/haStivelse, pct.


Mængde Type Udbringning hkg. knolde hkg. stivelse rel.

2020. Kuras 18. sep1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 33,8 21,8 643 140 1002. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 30,0 21,2 12 -1 1003. 130 kg K 394 kg Kornkali 33 Bredspredt 40,0 21,5 34 6 1044. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 38,8 21,9 33 8 1065. 130 kg K


BredspredtI rillen 31,9 22,0 16 3 102

LSD ns ns ns

2020. Stratos1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 33,8 23,3 632 148 1002. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 40,0 23,3 10 1 1013. 130 kg K 394 kg Kornkali 33 Bredspredt 40,0 23,7 -3 1 1014. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 40,0 23,3 -24 -6 965. 130 kg K


BredspredtI rillen 36,3 23,0 -10 -5 97

LSD ns ns ns

2019-2020. Kuras1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 33,8 21,1 642 136 1002. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 30,0 20,8 -13 -5 974. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 38,8 21,3 24 7 105

ns ns ns2019-2020. Stratos1. 130 kg K 520 kg Patentkali Bredspredt 33,8 23,1 612 142 1002. 230 kg K 930 kg Patentkali Bredspredt 40,0 22,9 1 -2 994. 230 kg K 697 kg Kornkali 33 Bredspredt 40,0 23,0 -7 -3 98LSD ns ns ns

301KARTOFLER UKRUDT

TABE

L 22

. Ukr

udts

bekæ

mpe

lse

i kar

tofle

r. (Q

34)

Kar

tofl

erBe

hand

lings

-tid

spun

kt1)

2-4

uger

eft

er si

dste

beh

andl

ing

Pct.

dækn

ing

augu

st

Udb

. og

mer

-ud

b. p

r. ha

Net

to-

mer

-ud

-by

tte

kr. p

r. ha

Plan

ter p

r. m

2Bi

omas

se2)

toki

m-

bl.

ukru

dtia

lt

ager

-st

ed-

mod

er

fugl

e-gr

æs

hvid

-m

elet

gåse

-fo

d

sner

lepi

le-

urt

sort

nat-

skyg

ge

ære

n-pr

isra

j-gr

æs

to-

kim

bl.

ukru

dtia

lt

græ

s-uk

rudt

ager

-st

ed-

mod

er

sort

nat-

skyg

ge

toki

m-

bl.

ukru

dt

sort

nat-

skyg

ge

græ

s-uk

rudt

hkg

knol

dehk

g st

ivel

se

2020

. 2 fo

rsøg

1 fs

1 fs

1 fs

1 fs

1 fs

1 fs

1 fs

1 fs

1 fs

1 fs

1.U

beha

ndle

t-

180

5810

408

1611

147

100

100

100

100

4313

3940

089

2.0,

25 l

Cent

ium

36

CS +

2 l

Prom

an+

1,5

l Rou

ndup

Fle

xFø

r fre

msp

.11

137

31

013

1241

92

12

102

816

334

10.8

133.

0,25

l Ce

ntiu

m 3

6 CS

+ 1

,5 l

Roun

dup

Flex

2 l P

rom

anFø

r fre

msp

.1-

2 %

frem

sp.

378

25

06

614

11

01

50

318

841

13.2

834.

0,25

l Ce

ntiu

m 3

6 CS

+ 1

,5 l

Roun

dup

Flex

2 l P

rom

anFø

r fre

msp

.50

-100

% fr

emsp

.24

70

04

24

201

10

05

04

161

3410

.647

5.1,

5 l R

ound

up F

lex

1,8

kg N

ovitr

onFø

r fre

msp

.1-

2 %

frem

sp.

4611

04

413

231

10

69

42

142

299.

035

6.0,

25 l

Cent

ium

36

CS +

1,5

l Ro

undu

p Fl

ex1,

5 l F

enix

Før f

rem

sp.

1-2

% fr

emsp

.44

150

34

84

201

10

45

12

191

4113

.243

7.0,

25 l

Cent

ium

36

CS +

2 l

Prom

anVe

d fæ

rdig

hypn

ing

7932

09

011

1274

510

1218

127

3012

326

8.04

78.

0,25

l Ce

ntiu

m 3

6 CS

2 l P

rom

anVe

d fæ

rdig

hypn

ing

1-2

% fr

emsp

.38

80

30

124

972

131

16

015

164

3310

.569

9.0,

25 l

Cent

ium

36

CS +

1,5

l Fe

nix

0,25

l Fe

nix

0,25

l Fe

nix

Ved

færd

ighy

pnin

g1-

2 %

frem

sp.

7-10

dag

e ef

.49

140

30

138

291

23

116

1116

120

279.

036

10.

0,25

l Ce

ntiu

m 3

6 CS

+ 1

l Fe

nix

2 l P

rom

anVe

d fæ

rdig

hypn

ing

1-2

% fr

emsp

.63

160

30

620

496

40

38

05

182

4112

.885

LSD

6113

1) B

ehan

dlin

gstid

spun

kter

er t

ilstr

æbt

når

kar

tofle

rne

er fæ

rdig

hypp

ede

og k

amm

en h

ar sa

t sig

og

ukru

dtet

er u

nder

frem

spiri

ng, s

enes

t 5 d

age

før f

rem

spiri

ng, v

ed 1

-2 p

roce

nt fr

emsp

irede

pla

nter

, ved

50-

100

proc

ent

frem

sprin

g sa

mt e

fter

yde

rlige

re 7

-10

dage

.2)

Vis

uel b

edøm

mel

se a

f ukr

udts

biom

asse

, ube

hand

let f

orho

ldst

al 1

00.

Billedet viser, at de første kartoffelplan-ter er ved at bryde igennem kammen. Dagen efter er der i dette forsøg udført behandlinger, hvor 1-2 procent planter er fremme.

FOTO: KAJ MADSEN, YTTEBORG

302 KARTOFLER VÆKSTSTANDSNING

af kartoflerne. I dette forsøgsled er der optalt færrest ukrudtsplanter efter behandling, men procent dækning i august adskiller sig ikke væsentligt fra flere af de øvrige forsøgsled. Det har stor betydning for slutresultatet, at afgrøden efter ukrudtsbekæmpelsen udvikler sig kon-kurrencestærk og skygger for ukrudtet.

Der er mindre svidninger efter behandlingerne med Proman i forsøgsled 4 ved 50-100 procent fremspring og efter anvendelse af Fenix efter fremspiring i forsøgsled 9.

Der er målt pæne merudbytter for alle behandlinger. Udbyttet af stivelse er lavest i forsøgsled 7 og 9 og adskil-ler sig statistisk fra forsøgsled 3, 6 og 10. Det er også i disse sidstnævnte tre forsøgsled, der er opnået det stør-ste nettoudbytte.

Bekæmpelse af spildkartoflerI 2019 er der gennemført forsøg med bekæmpelse af spildkartofler i vårbyg. Resultaterne ses i Oversigt over Landsforsøgene 2019 side 284-285. I et af disse forsøg er knolde høstet i stubben efter høst af vårbyg i 2019, og de er lagt ud i observationsparceller i foråret 2020. Resul-taterne kan ses i Nordic Field Trial System under forsøg 040071919-001.

Før lægning er der bedømt sundhed af knoldene. Alle behandlinger har nedsat knoldenes sundhed, men mest efter behandlinger med glyphosat før høst. I juni er be-dømt fremspiring, fytotox og væksthæmning. Behand-ling med Mustang forte har medført en langt mindre fremspiring af knolde og stærkere hæmning af fremspi-rede knolde end Starane 333 HL, Zypar og Pixxaro EC. Efter behandling med glyphosat før høst har knoldene haft meget ringe lagerfasthed, og der er stort set ingen fremspiring af knolde, hvor moderplanten er behandlet med glyphosat.

Vækststandsning > LARS BØDKER, SEGES

Nedvisning af lægge- og spisekartofler med grøn topDet er afgørende for kvaliteten af specielt spise-, proces- og læggekartofler, som skal lagres i op til 8-11 måneder, at topvæksten kan standses. Så har kartoflerne mulig-hed for at blive ensartet skindfaste ved optagning. Hvis planten skyder igen med nye stængler (genvækst), vil

de umodne knolde være mere modtagelige for skader, svampe-, virus- og bakteriesygdomme og dermed råd på lager. I Danmark er der kun registeret TopGun Finalsan Koncentrat (pelargonsyre) til nedvisning af kartofler, hvil-ket lægger et stort pres på at finde alternative metoder til vækststandsning af kartofler. På grund af utilstræk-kelig effekt og viden om brug af pelargonsyre til vækst-standsning af kartofler blev der i 2020 godkendt 1 x 0,75 l Reglone (diquat)og 2 x 0,8 l Gozai (pyraflufen) pr. ha på dispensation.

Nogle få knolde har bevaret spireevnen efter behandling af moderplanten med Mustang forte i vårbyg året forud (øverst). Hvor spildkartoflerne før høst er behandlet med glyphosat, er der ingen spireevne i de høstede knolde (nederst).

FOTOS: LARS V. PEDERSEN

303KARTOFLER VÆKSTSTANDSNING

I Danmark er der gennem mange år gjort en stor indsats for at hindre udbredelsen af bakteriesygdomme i både brugskartofler og læggekartofler. Dette forudsætter en effektiv vækststandsning uden brug af en mekanisk aftopning eller topknusning, da saften ved knusning af plantetoppen kan sprede sortbensyge (Pectobacterium og Dickeya). Aftopning er ligeledes problematisk på grund af sammentrykning af jorden mellem rækkerne, så vandet løber mellem rækkerne og samler sig i lavninger, dannelse af jordknolde ved optagning samt dannelse af grønne og skadede knolde ved kørsel i rækkerne. For-målet med forsøget er at undersøge, om pelargonsyre (Beloukha) og pyraflufen (Gozai) kan anvendes som al-ternativ til diquat på trods af en langsommere bladvirk-ning, og om virkningen øges ved at øge tilsætningen af Renol fra 1,5 til 5 l pr. ha eller ved at anvende mineralsk olie (Fibro) fremfor vegetabilsk olie (Renol). Forsøgene er udført på to lokaliteter, og forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 23 og 24.

Forsøgene i spisekartofler er udført i sorten Folva, som er en middeltidlig spisesort. På begge lokaliteter er der opnået en fuldstændig nedvisning ved brug af en kom-

bination af 1 x 0,75 l Reglone (R1) pr. ha efterfulgt af 2 x 0,8 l Gozai pr. ha (T1 og T2), som følge af stor lysind-stråling og høj temperatur på behandlingstidspunktet. To behandlinger med TopGun Finalsan har en god, men langsommere effekt, som dog ikke er fuldstændig, idet kun 99 procent af bladene og 98 procent af stænglerne er nedvisnet tre uger efter sidste behandling. De øvrige behandlinger viser ligeledes en utilstrækkelig effekt, hvilket ses ved en længere vækstperiode og højere ud-bytte med deraf nedsat skindfasthed. Der er genvækst i alle behandlinger, hvilket fører til umodne knolde, flos-set skind og sår ved navleenderne ved optagning. Gen-væksten er størst ved 2 x 16 l Beloukha pr. ha og mindst ved kombinationen Reglone og Gozai. Der er en tendens til øget effekt af Gozai, når tilsætningen af Renol øges fra 1,5 til 5 l pr. ha.

Forsøgene i læggekartofler er udført i sorten Kuras, som er en sildig stivelsesort, som kan være vanskelig at ned-visne. Standardbehandlingen er ligeledes 1 x 0,75 l Re-glone (R1) pr. ha efterfulgt af 2 x 0,8 l Gozai pr. ha (T1 og T2). Fordi sildige stivelsessorter oftest er vanskeligere at nedvisne, indgår en kombination med 2 x 10 l Belou-

TABEL 23. Nedvisning af spisekartofler med grøn top. (Q35, Q36)

Pct. nedvisning af blade Pct. nedvisning af stængler Gen-vækst 3 u.e.

T2,pct.

Skind-fast-hed

3 u.e. T2.,

Indeks


Knoldstørrelse, pct knolde

Udb. og

mer-udb pr.

ha,

Før T2

5 d.e. T2

11 d.e. T2

3 u.e T2

Før T2

5 d.e. T2

11 d.e. T2

3 u.e T2

Tokim-bladet Græs <40

mm40-60

mm>60 mm

hkg. knolde

2020. 2 forsøg 2 fs 2 fs 2 fs 1 fs 2 fs 2 fs 2 fs 1 fs1. R1: 0,75 l Reglone1)

T1: 0,8 l Gozai + 1,5 l RenolT2: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol 58 94 99 100 6 81 95 100 2 1 1,6 2,3 15 80 5 538

2. 150 l TopGun Finalsan150 l Topgun Finalsan 31 64 93 99 13 46 82 98 6 5 3,5 1,8 13 80 6 30

3. T1: 16 l BeloukhaT2: 16 l Beloukha 12 23 36 75 2 13 14 65 36 26 3,6 1,6 11 82 7 104

4. T1: 16 l BeloukhaT2: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol 3 40 69 88 1 25 48 79 14 18 2,1 2,0 10 82 8 80

5. T1: 0,8 l Gozai + 1,5 l RenolT2: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol 13 44 72 82 8 29 51 72 7 21 1,8 1,9 12 84 4 91

6. T1: 0,8 l Gozai + 5 l RenolT2: 0,8 l Gozai + 5 l Renol 26 45 76 93 11 34 57 86 7 15 2,1 2,3 13 83 5 73

7. T1: 0,8 l Gozai + 5 l FibroT2: 0,8 l Gozai + 5 l Fibro 10 40 74 93 5 30 51 80 9 18 2,0 2,1 11 80 9 74

LSD 31,7

2019-2020. 4 forsøg 2 fs. 2 fs. 2 fs. 1 fs. 4 fs. 4 fs 4 fs. 2 fs.4. T1: 16 l Beloukha

T2: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol 3 40 69 88 8 42 72 - 7 18 2,0 3,7 - - - -5. T1: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol

T2: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol 13 44 72 82 7 37 73 - 3 21 2,1 4,6 - - - -6. T1: 0,8 l Gozai + 5 l Renol

T2: 0,8 l Gozai + 5 l Renol 26 45 76 93 10 44 72 - 3 15 2,7 5,2 - - - -1) R1 er første behandling, når 5 pct. af kartoflerne er 55-60 mm. T1 er 4-5 dage efter R1 og T2 er 7 dage efter T1.

304 KARTOFLER VÆKSTSTANDSNING

kha ved den sidste og næstsidste skimmelbehandling efterfulgt af 2 x 0,8 l Gozai pr. ha. Resultaterne i Kuras viser, som i Folva, en fuldstændig nedvisning ved brug af kombinationen Reglone og Gozai. To behandlinger med TopGun Finalsan Koncentrat virker også langsom-mere i Kuras, men har også god effekt, om end kun 98 procent af bladene og 96 procent af stænglerne er ned-visnet tre uger efter sidste behandling. Hvor der er an-vendt to gange 10 l Beloukha forud for to gange 0,8 l pr. hektar Gozai ses en lille forbedring af effekten men ikke en fuldstændig nedvisning. Den manglende nedvisning ses ved en længere vækstperiode og højere udbytte med

deraf nedsat skindfasthed. Ingen af behandlingerne har kunnet forhindre genvæksten, som er størst ved 2 x 16 l Beloukha pr. ha og mindst ved kombinationen Reglone og Gozai.

Gozai er enten registeret eller godkendt på dispensation i alle europæiske lande med en betydende kartoffelpro-duktion. Gozai forventes også registreret i Nordzonen og dermed i Danmark i 2022 og vil derfor være det primære produkt ved kemisk nedvisning af kartofler. Forsøgene i 2020 viser, at der er behov for to midler ved kemisk ned-visning af kartofler uden brug af mekanisk topknusning.

TABEL 24. Nedvisning af læggekartofler med grøn top. (Q37, Q38)

Læggekartofler

Pct. nedvisning af blade Pct. nedvisning af stængler Gen-vækst 3 u.e.

T2,pct.

Skind-fast-hed

3 u.e. T2.,

Indeks


Knoldstørrelse, pct knolde

Udb. Og

mer-udb pr.

ha,

Før T2

5 d.e. T2

11 d.e. T2

3 u.e T2

Før T2

5 d.e. T2

11 d.e. T2

3 u.e T2

Tokim-bladet Græs <35

mm35-50

mm>55 mm

hkg. knolde

2020. 2 forsøg 2 fs 2 fs 2 fs 1 fs 2 fs 2 fs 2 fs 1 fs1. R1: 0,75 l Reglone1)

T1: 0,8 l Gozai + 1,5 l RenolT2: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol 62 89 99 100 4 65 93 100 1 2 1,9 3,0 5 73 22 453

2. 150 l TopGun Finalsan150 l Topgun Finalsan 48 72 97 98 1 54 82 96 4 6 3,8 2,0 4 73 23 8

3. T1: 16 l BeloukhaT2: 16 l Beloukha 5 18 31 66 0 11 25 50 14 28 5,3 4,0 3 67 29 82

4. T1: 0,8 l Gozai + 1,5 l RenolT2: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol 26 55 83 95 3 41 65 91 1 13 2,1 3,1 4 74 22 28

5. T1: 0,8 l Gozai + 5 l RenolT2: 0,8 l Gozai + 5 l Renol 27 63 91 97 10 44 79 92 2 7 2,5 2,9 4 71 24 26

6. T1: 0,8 l Gozai + 5 l FibroT2: 0,8 l Gozai + 5 l Fibro 14 54 90 95 2 35 74 92 2 8 2,9 4,0 4 69 27 42

7. S1: 10 l BeloukhaS2: 10 l BeloukhaT1: 0,8 l Gozai + 1,5 l RenolT2: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol 39 64 94 98 3 47 76 96 0,9 7 1,9 3,0 4 75 21 6

LSD 24

2019 - 2020. 4 forsøg 2 fs. 2 fs. 2 fs. 1 fs. 4 fs. 4 fs. 4 fs. 1 fs. 2 fs 4 fs. 4 fs. - - - -4. T1: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol

T2: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol 26 55 83 95 7 57 82 91 1 13 2,9 7,3 - - - -5. T1: 0,8 l Gozai + 5 l Renol

T2: 0,8 l Gozai + 5 l Renol 27 63 91 97 14 64 89 92 1 7 2,6 6,6 - - - -7. S1: 10 l Beloukha

S2: 10 l BeloukhaT1: 0,8 l Gozai + 1,5 l RenolT2: 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol 39 64 94 98 20 68 87 96 1 7 2,8 5,8 - - - -

1) R1 er første behandling, når 5 pct. af kartoflerne er 55-60 mm. T1 er 4-5 dage efter R1 og T2 er 7 dage efter T1. S2 er samtidig med henholdsvis næstsidste og sidste skimmelsprøjtning.

Forsøg med nedvisning af spisekartofler 15 dage efter sidste behandling.

FOTO. PETER KLEMMENSEN, NORDISK ALKALI

305KARTOFLER VÆKSTSTANDSNING

Der er afprøvet flere forskellige alternative metoder til vækststandsning herunder brug af højspænding (Zasso), toptrækning (Rema Toptrækker), mekanisk afklipning/knusning af stængler lige under jordoverfladen (Crown Crusher), brænding (Envo-dan), varmebehandling (W-Jet) og forskellige former for topknusning (se billede). Fælles for alle metoder er, at de er under fortsat udvik-ling, har lav kapacitet, bruger store gasmængder eller har utilstrækkelig kapacitet. Der vil i de kommende år blive arbejdet videre med at udvikle og afprøve alter-native metoder og kombinationer af metoder til vækst-standsning af kartofler.

Metoder til vækststandsning A) højspænding (Zasso), B) toptrækning (Rema Toptrækker), C) mekaniske afklipning/knusning af stængler (Crown Crusher), D) topknusning (Grimme), E) varmebehandling (W-jet) og F) brænding (Envo-dan).

FOTOS: LARS BØDKER, SEGES

B

D

F

C

A

E

306 KARTOFLER SYGDOMME

Sygdomme > GHITA C. NIELSEN OG LARS BØDKER, SEGES,

ISAAC KWESI ABULEY, AU OG HENRIK PEDERSEN, AKV LANGHOLT

Skimmelbekæmpelse i højresistente stivelsessorterI de fleste nyere sorter med høj resistens overfor kartof-felskimmel bygger resistensen ofte på enkeltgener, som efter en kort årrække kan nedbrydes som følge af en selektion for nye skimmelracer. Alle sorter med højresi-stente enkeltgener har desuden en tendens til at blive mere eller mindre modtagelige sidst på sæsonen. Det er derfor vigtigt, at der udvikles en bekæmpelsesstrategi i disse sorter, så behandlingsintensiteten kan nedsættes uden at øge risikoen for opformering af nye virulente smitteracer. Der er i 2020 udført ét forsøg med skim-melbekæmpelse i sorten Nofy med høj resistens overfor kartoffelskimmel. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 25 og bygger på nogle tommelfingerregler, som er erfaringsbestemte.

I led 1 behandles der ugentligt med halv dosis Ranman Top (0,25 l pr. ha) fra sæsonens start. Dette har i 2020 givet i alt 12 behandlinger. I led 2, 3 og 4 igangsættes første behandling efter 20. juli, hvor der er en risiko-periode for skimmel. Dette har i 2020 været 28. juli. I led 2 behandles efter skimmelstyring for høj resistente sorter, hvilket indebærer en dosering på halv eller 75 procent dosis Ranman Top afhængig af skimmeltryk og forlænget interval ved lav risiko. Dette gav i 2020 i alt seks behandlinger. I led 3 og 4 er der 28. juli behandlet med henholdsvis 2 l Proxanil + 0,25 l Ranman Top pr. ha

og 0,15 l Zorvec + 1,5 kg Curzate pr. ha. Efterfølgende er led 3 og 4 behandlet som led 2 med skimmelstyring for højresistente sorter.

Selvom der er udbredt skimmel i forsøgsmarken 27. juli, er der i 2020 kun er fire procent skimmel i den behand-ling med højest angreb. I 2019 var der op til 97 procent angreb i nogle af de kemiske behandlinger.

Resistensen i Nofy bygger på et enkelt resistensgen, og der er risiko for, at der på længere sigt selekteres for nye virulente typer, som kan overkomme sygdomsresisten-sen. Det er derfor vigtigt, at sorten beskyttes, selvom en sort som Kuras udviste en høj grad af resistens i næsten 20 år. Forsøg i 2017 i den højresistente sort Ardeche vi-ste overraskende et negativt merudbytte for ugentlige svampebehandlinger, men i 2018 var der en tendens til, at op til fire behandlinger med Ranman Top og Revus i sorten Nofy havde en positiv effekt på stivelsesudbyttet, selvom der ikke kom betydende angreb af skimmel i for-søget (Se Oversigt over Landsforsøgene 2018, side 292). I både 2019 og 2020 viser forsøgene det største økono-miske nettomerudbytte ved 12 ugentlige behandlinger (Se Oversigt over landsforsøg 2019, side 288) med redu-cerede doseringer af Ranman Top. Dette er overrasken-de, idet der i 2020 først ses skimmel i Nofy 27. august og tilmed på et meget lavt niveau. Forsøgene i både 2018, 2019 og 2020 tyder derfor på, at en resistent sort bru-ger energi (afværgemekanisme) til at modstå angreb af skimmelsporer fra nabomarker, som en rutinebehand-ling med svampemidler beskytter imod. Forsøget tyder også på, at en behandling med et forebyggende middel som Zorvec/Curzate giver en længere beskyttelse end én

TABEL 25. Skimmelbekæmpelse i højresistente sorter. (Q39)

Stivelseskartofler

Skimmel Blad-plet,pct.

Plante-farve1)

(0-10)

Ned-visning,

pct.

Beh. omk. kr. pr. ha

Stivelse, pct.


Blade, pct.

Knolde,pct.

hkg knolde

hkg stivelse

netto2), kr. pr. ha

2020. 1 forsøg. 3. sep 22.sep 3. sep 3. sep 3. sep1. 12 x 0,25 l Ranman Top

1 x 0,25 Cymbal 45 0,0 0,7 0 4 45 2.050 20,4 485 99 32.5022. 6 x 0,25 l Ranman Top

1 x 0,40 l Ranman Top1 x 0,25 Cymbal 45 0,6 6,3 0 3 60 1.282 20,0 -11 -4 -681

3. 6 x 0,25 l Ranman Top1 x 2 l Proxanil1 x 0,25 Cymbal 45 0,2 3,3 0 3 60 1.655 19,9 -28 -8 -2.349

4. 6 x 0,25 l Ranman Top1 x 0,15 l Zorvec Enicade + 1,5 kg Curzate M68 WG1 x 0,25 Cymbal 45 0,03 1,7 0 4 50 - 20,2 -4 -1 -

LSD ns ns 51) Plantefarve 0 = gule planter og 10 = mørkegrønne planter2) Prisen på stivelse antages at være 3,5 kr. pr. kg inkl. efterbetaling.

307KARTOFLER SYGDOMME

behandling med et mere kurativt middel som Proxanil. På baggrund af forsøgene i perioden 2018-2020 ser det ud til, at en resistent kartoffelsort skal være beskyttet, før der kommer skimmel i marken. Dette kan med stor sandsynlighed være med en reduceret dosering og varia-ble intervaller og dermed lavere omkostninger. Der kom-mer et stigende antal resistente spise- og stivelsessorter på markedet i de kommende år, og det er vigtigt, at resi-stensen i disse sorter beskyttes med en kombination af forskellige virkemidler.

Forebyggende behandlinger mod kartoffelskimmel med systemiske midlerNye og mere aggressive skimmeltyper har de senere år givet anledning til behov for en mere effektiv og målret-tet bekæmpelse af kartoffelskimmel i forhold til risiko for sporedannelse, -spredning og infektion. Der er i 2020 udført ét forsøg i sorten Avarna, hvor formålet er at fast-lægge det mest optimale sprøjtetidspunkt for Proxanil, Cymbal 45 og Zorvec Enicade ved hjælp af beslutnings-støttesystemet Skimmelstyring. Forsøgsplan og resulta-ter fremgår af tabel 26.

Hele forsøget behandles første gang mod skimmel 23. juni. I led 1-5 anvendes en grundbehandling med 0,25 l Ranman Top pr. ha (halv dosis) ved infektionstryk på under 20 og 0,38 l Ranman Top pr. ha (3/4 dosis) over 20. I led 1 behandles med 0,25 Ranman Top + 2 l Proxa-nil pr. ha ved angreb af skimmel 13. august. Ved efter-følgende behandlinger behandles med 0,25 l Ranman Top pr. ha.

I led 2 sammenlignes 2 l Proxanil + 0,25 Ranman Top pr. ha og 0,15 l Zorvec Enicade + 0,25 l Ranman Top pr. ha første gang med højrisiko efter 1. juli dog tidligst ved tredje højrisikoperiode og senest den tredje uge i juli. I 2020 er dette 7. juli. De efterfølgende behandlinger sker med Ranman Top i henhold til Skimmelstyring.

I led 4 og 5 sammenlignes 2 l Proxanil + 0,25 Ranman Top pr. ha og 0,15 l Zorvec Enicade + 0,25 l Ranman Top pr. ha første gang med højrisiko efter 20. juli, dog senest 15. august. I 2020 er dette 28. juli. De efterfølgende behandlinger sker med Ranman Top i henhold til Skim-melstyring.

I led 6 anvendes en fast halv dosis Ranman Top (0,25 l pr. ha). Hvis infektionstrykket er >40, og der er skimmel i re-gionen, behandles der med 2 l Proxanil + 0,25 l Ranman Top pr. ha. Ugen efter behandles med 0,25 kg Cymbal + 0,25 l Ranman Top pr. ha, hvorefter der igen sprøjtes fast med halv dosis Ranman Top i ugeinterval.

Forsøget viser ingen sikre forskelle i stivelsesudbytte mel-lem de seks bekæmpelsesstrategier. Som i den tidligere forsøgsserie, hvor der foretages en parvis sammenligning mellem Proxanil og Zorvec Enicade, er der en tendens til, at Zorvec Enicade har den længste forebyggende virk-ning. Forsøget bør gentages over flere år, før der endeligt kan konkluderes.

Strategier til bekæmpelse af kartoffelskimmelDer er kommet et nyt produkt på markedet i Europa, Zorvec Enicade, som ifølge producenten kan anvendes

TABEL 26. Bekæmpelse af skimmel med systemiske midler. (Q40)

Stivelseskartofler SvampemidlerKartoffel-skimmel,

pct.

Bladplet, pct.

Plante-farve1)

(0-10)

Ned-visning,

pct.

Stivelse,pct.


hkgknolde

hkgstivelse

2020. 1 forsøg. 3. sep 17. sep 17. sep 27. aug 17. sep.1. 0,25 - 0,38 l Ranman Top 2 l Proxanil ved skimmel (13/8) 0,3 4 5 8 81 23,4 444 1042. 0,25 - 0,38 l Ranman Top 2 l Proxanil ved højrisko efter 1. juli (7/7) 0,2 3 5 8 70 23,6 -5 03. 0,25 - 0,38 l Ranman Top 0,15 l Zorvec Enicade ved højrisko efter

1. juli (7/7) 2,0 5 5 8 69 22,9 20 24. 0,25 - 0,38 l Ranman Top 2 l Proxanil ved højrisko efter 20. juli

(28/7) 0,1 2 5 8 76 23,3 0 -15. 0,25 - 0,38 l Ranman Top 0,15 l Zorvec Enicade ved højrisko efter

20. juli (28/7) 0,0 1 5 7 79 23,1 12 16. 0,25 l Ranman Top 2 l Proxanil + 0,25 l Ranman Top pr. ha

ved infektionstrykket >40 og forekomst af skimmel. Ugen efter 0,25 kg Cymbal 45 + 0,25 l Ranman Top (13/7) 0,7 5 5 8 73 23,1 8 0

LSD ns ns ns1) Plantefarve 0 = gule planter og 10 = mørkegrønne planter


i et forlænget interval på 10-11 dage. Der er i 2020 an-lagt et forsøg ved Arnborg og Dronninglund, hvor ugent-lige forebyggende behandlinger med henholdsvis hel og halv dosering Ranman Top sammenlignes med en strate-gi, som indeholder to behandlinger med en blanding af Zorvec Enicade og Curzate M68. Curzate M68 betragtes som en blandingspartner, som tilsættes Zorvec Enicade for at hindre udvikling af resistens overfor Zorvec Eni-cade. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 27.

I forsøgsled 2-3 er anvendt Ranman Top i hel henholds-vis halv dosering ved ugentlige behandlinger.

I forsøgsled 4 er der foretaget kurativ bekæmpelse med Cymbal 45 i højrisikoperioder. Der behandles som for-søgsled 3, men hvis de daglige risikotal (DRV) er større end 5, dagen før eller på dagen, tilsættes 0,25 kg Cymbal 45 pr. ha. Der må maksimalt behandles seks gange med Cymbal 45 i dette led. I led 5 er der behandlet som i led 2, men hvis infektionstrykket er over 40, og der er kartof-felskimmel i regionen, er der behandlet med 0,15 l Zor-vec Enicade + 1,5 kg Curzate M68 pr. ha. Efter 10 dage er behandlingen gentaget, hvorefter der igen efter 11 dage er behandlet i samme ugeinterval som i led 2. Led 6 er behandlet som led 5, men med halv dosis Ranman Top.

I forsøget ved Dronninglund og Arnborg er der 92 pro-cent angreb af bladskimmel henholdsvis 27. august og 1. september. I forsøget ved Herning udgår led 5, som følge af en sprøjtefejl. Der er ingen forskel i skimmelan-grebet mellem de forskellige strategier. I gennemsnit af de to forsøg i 2020 er det højeste merudbytte opnået i forsøgsled 6, hvor der er anvendt 0,25 l Ranman Top pr. ha i kombination med to behandlinger med Zorvec Eni-cade + Curzate M68 WG. Dette merudbytte er dog kun forskelligt fra led 1 og 3.

Nederst i tabel 27 ses resultater af i alt fire forsøg i 2019-2020. Det fremgår, at forsøgsled 6 med behandling med 0,25 l Ranman Top pr. ha og to behandlinger med Zor-vec Enicade + Curzate M68 WG har klaret sig godt i gen-nemsnit af de fire forsøg. Dette merudbytte er dog kun forskelligt fra led 1 og 3.

Der er ikke udregnet nettomerudbytter i forsøgsled med Zorvec Enicade, idet firmaet ikke har kunnet oplyse en forventet pris. Firmaet oplyser, at de forventer Zorvec Enicade godkendt til sæson 2022.

TABEL 27. Effekten af forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel i stivelseskartofler. (Q41 - Q44)

Stivelseskartofler


Beh. omk. kr. pr.

ha

Sti-velse, pct.

Udb. og mer-udb. pr. ha Netto-

mer-udb., kr. pr.

hahkg

knolde

hkg sti-

velse

2020 1 forsøg. 27. aug1. Ubehandlet 92,0 0 20,7 -116,8 -36,8 -9.7602. 0,5 l Ranman Top1) 0 3.120 23,6 438,2 103,0 32.9303. 0,25 l Ranman Top2) 0,02 1.980 23,6 9,5 2,4 1.9804. 0,25 l Ranman Top3)

2-4 x 0,25 kg Cymbal 45 0,02 2.120 23,6 30,2 7,4 3.5905. 0,5 l Ranman Top4)

2 x 0,15 l Zorvec Enicade + 1,5 kg Curzate M68 WG 0,01 - 23,5 20,6 4,9 -

6. 0,25 l Ranman Top5) 2 x 0,15 l Zorvec Enicade + 1,5 kg Curzate M68 WG 0 - 23,5 34,7 8,4 -

LSD1 0,8 46 12

2020 2 forsøg.1. Ubehandlet 92 0 19,8 -115 -34 -8.4462. 0,5 l Ranman Top1) 10 3.510 22,2 487 107 34.0633. 0,25 l Ranman Top2) 21 2.228 22,2 5 1 1.7554. 0,25 l Ranman Top3)

2-4 x 0,25 kg Cymbal 45 16 2.438 22,2 23 5 2.9216. 0,25 l Ranman Top5)

2 x 0,15 l Zorvec Enicade + 1,5 kg Curzate M68 WG 16 - 22,4 26 7 -

0,5 27 6

2019-2020. 3 forsøg. 1. Ubehandlet 97 0 18,8 -196,4 -52,1 14.9492. 0,5 l Ranman Top1) 11 3.293 21,5 624,8 131,7 42.8053. 0,25 l Ranman Top2) 30 2.090 21,3 -32,4 -7,7 -1.4854. 0,25 l Ranman Top3)

2-4 x 0,25 kg Cymbal 45 19 2.425 21,4 -2,7 -0,7 6235. 0,5 l Ranman Top4)

2 x 0,15 l Zorvec Enicade + 1,5 kg Curzate M68 WG 4 - 22,01 20,9 8,6 -

6. 0,25 l Ranman Top5) 2 x 0,15 l Zorvec Enicade + 1,5 kg Curzate M68 WG 9 - 21,5 12,8 3,2 -

LSD1 0,5 31 7

2019-2020. 4 forsøg. 1. Ubehandlet 96 0 18,9 -47,1 -175 -13.0332. 0,5 l Ranman Top1) 13 3.445 21,4 126,8 603 40.9463. 0,25 l Ranman Top2) 33 2.186 21,2 -6 -24 -7784. 0,25 l Ranman Top3)

2-4 x 0,25 kg Cymbal 45 23 2.508 21,3 0 2 1.0256. 0,25 l Ranman Top5)

2 x 0,15 l Zorvec Enicade + 1,5 kg Curzate M68 WG 15 - 21,4 4 15 -

LSD1 0,4 6 271) Rutine, ugenlig 0,5 l pr. ha Ranman Top2) Rutine, ugentlig 0,25 l pr. ha Ranman Top3) Kurativ bekæmpelse med 0,25 kg Cymbal pr. ha i højrisikoperioder 4) Ugentlig 0,5 l Ranman Top og 0,15 l Zorvec Enicade + 1,5 kg Curzate

M68 pr. ha i højrisikoperioder5) Ugentlig 0,25 Ranman Top og 0,15 l Zorvec Enicade + 1,5 kg Curzate

M68 pr. ha i højrisikoperioder


Udvikling af BlightManagerKartoffelskimmelBeslutningsstøttesystemet Skimmelstyring bygger på variable doseringer i ugeintervaller ved brug af primært to fungicider og kun i stivelseskartofler. Der er behov for at videreudvikle Skimmelstyring, så systemet kan an-vende variable intervaller i både spise- og stivelsessorter. Det nye og forbedrede beslutningsstøttesystem ændrer navn til BlightManager i 2022, idet systemet vil indgå i en række nye styringsredskaber til præcisionsjordbrug i CropManager.

I 2020 er udført tre forsøg, hvor led 1 er ubehandlet mod kartoffelskimmel. Led 2 behandles rutinemæssigt med 0,5 l Ranman Top pr. ha i ugentlige behandlinger. Led 3 behandles efter Skimmelstyring med variabel dosering af Ranman Top og faste ugeintervaller. Led 4 behandles efter BlightManager med variable doseringer af Ranman Top og variable intervaller, hvor en behandling giver minimum 7 dages beskyttelse. Led 5 behandles efter BlightManager med fuld doseringer med Ranman Top og variable intervaller. I led 4 og 5 giver en behandling minimum 7 dages beskyttelse, og der behandles, hvis in-fektionstrykket er over 10 og infektionsrisikoen er over 93. Som en del af bekæmpelsesstrategien er der mulig-hed for at behandle forebyggende med 2,0 Proxanil pr.

ha efter ca. 1. juli, hvor infektionstryk (IP) >40 og infek-tionsrisikoen (IR) >93, hvis der er skimmel i regionen. Dette er ikke udført systematisk på alle forsøgslokalite-ter, men afspejler i stedet almindelig praksis hos avlerne. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 28.

Forsøgene viser en sikker behandlingseffekt på kartof-felskimmel, men ingen forskel i udbytte mellem de for-skellige bekæmpelsesstrategier, hverken i stivelsesorten Avarna eller spisesorten Folva. Der er stor forskel på tids-punkt for angreb og angrebsgrad af kartoffelskimmel på de tre lokaliteter. Angrebet kommer tre uger tidligere i forsøget ved Arnborg og Dronninglund end ved Flakke-bjerg og udvikler sig markant kraftigere i forsøget ved Arnborg (figur 9).

Der er ikke anvendt kurative midler i forøget i Arnborg, hvilket tydeligt viser, at det ikke er muligt at forebygge kartoffelskimmel alene ved brug af svampemidler med kun forebyggende effekt. Der er en tendens til højest angreb af kartoffelskimmel i både spise- og stivelsekar-tofler ved brug af både variable doseringer og variabelt interval, hvilket indikerer, at beskyttelseslaget af svam-pemidlerne på bladene bliver for tyndt, når både dosis reduceres og intervallet forlænges. Fordelen ved at an-vende fuld dosering og variabelt interval er, at den fore-

TABEL 28. Bekæmpelse af kartoffelskimmel ved brug af BlightManager. (Q45, Q46)

Stivelseskartofler

Bladskimmel, pct.Knold-

skimmel,pct.

Behandlings-indeks Behand-

lings -pris, kr. pr. ha.

Stivelse, pct. af råvare

Udb. og merudb.

Flakke-bjerg

Arn-borg Try Flakke-

bjergArn-borg Try

hkg knolde pr. ha

hkg stivelse pr. ha

netto-udb2),

kr. pr. ha

2020. 3 forsøg, Avarna 24. sep 1. sep. 27. aug1. Ubehandlet 100 89 69 - 0 0 0 0 20,0 -70 -20 -3.7192. 0,5 l Ranman Top 1) 1 24 0 - 13,0 15,0 11,6 3.403 21,3 512 107 34.1483. Skimmelstyring, variabel

dosering, fast ugeinterval 2 26 0 - 9,3 11,3 8,6 2.715 21,6 1 2 1.3814. BlightManager, variabel

dosering, variabelt interval 0,5 41 0 - 7,5 11,5 9,1 2.503 21,5 -4 0 8795. BlightManager, fuld dosering,

variabelt interval 0,9 26 0 - 10,7 13,0 10,9 2.971 21,4 19 4 1.952LSD 0,4 27 6

2020. 3 forsøg, Folva 7. sep 19. aug 14. aug 1 fs.1. Ubehandlet 100 92 100 4,3 0 0 0 0 14,0 -121 -2. 0,5 l Ranman Top 1) 4 12 0 0,5 13,0 11,0 8,6 2.765 15,1 623 -3. Skimmelstyring, variabel

dosering, fast ugeinterval 6 15 1 2,8 9,5 7,8 6,1 2.195 15,1 -5 -4. BlightManager, variabel

dosering, variabelt interval 3 31 0 2,3 9,2 7,5 6,6 2.115 15,0 0 -5. BlightManager, fuld dosering,

variabelt interval 3 25 0 0,8 10,7 9,0 8,1 2.525 15,1 -18 -LSD 0,1 37 -

1) Se nærmere beskrivelse af forsøgsbehandlingerne i teksten.2) Prisen på stivelse antages at være 3,5 kr. pr. kg inkl. efterbetaling.


byggende behandling med fuld dosering ligger umiddel-bart forud for en skimmelfavorabel periode og dermed risiko for sporedannelse, -spredning og infektion. Denne strategi forudsætter, at der er kapacitet til at behandle med kort varsel, da der efter et interval på 5-7 dage vil være ubeskyttet plantevækst. Der er en nedsættelse i anvendelsen og deraf omkostninger til plantebeskyttel-sesmidler ved brug af beslutningsstøttemodellerne, men forsøgene viser også, at der kan være eksempler på øget skimmel og/eller lavere udbytte ved brug af et lavere be-handlingsindeks. Forsøgene vil forsætte i 2021.

KartoffelbladpletBekæmpelse af kartoffelbladplet bygger på en rutine-bekæmpelse med 3-5 behandlinger med forebyggende svampemidler afhængig af sædskiftet. Udviklingen af kartoffelbladplet er primært påvirket af sortsresistens, sorternes fysiologiske alder samt fungicidresistens og

dermed effekten af fungiciderne. Der er over de senere år udviklet et beslutningsstøttesystem til forebyggelse af kartoffelbladplet ved Aarhus Universitet. Systemet skal testes i anvendelsesorienterede forsøg, før det kan blive en del af BlightManager i CropManager. I 2020 er udført tre forsøg, hvor led 1 er ubehandlet mod kartoffelblad-plet. I led 2 udføres en standardbehandling med 5 x fuld dosering Narita (0,4 l Narita + 0,1 l Additiv til Ranman pr. ha) i 14 dages intervaller begyndende fra ca. 6 uger efter fremspiring eller ved første varsel for kartoffelbladplet. I led 3 anvendes modellen TOMCAST i kombination med fuld dosering Narita. I led 4 anvendes modellen TOM-CAST og variable doseringer af Narita, hvor doseringen tilpasses vækststadiet (i såkaldte P-dage). I forsøget an-vendes kun Narita (difenoconazol) for at kunne påvise forskellen mellem strategier og ikke mellem midler. Na-rita er kun godkendt til tre behandlinger i praksis. For-søgsplan og resultater fremgår af tabel 29.

TABEL 29. Bekæmpelse af kartoffelbladplet ved brug af BlightManager. (Q47)

Stivelseskartofler

Bladplet, pct. Cercospora, pct.Behand-

lings-indeks

Stivelse, pct. af råvare

Udb. og merudb.

Flakke-bjerg

Arn-borg

Dronning-lund

Flakke-bjerg

Arn-borg

Dronning-lund

hkg knolde pr. ha

hkg stivelse pr. ha

2020. 3 forsøg 22. sep 23. sep 17. sep 22. sep 23. sep 17. aug1. Ubehandlet 68 48 24 0 8 0,5 0 21,2 -12 -42. 0,4 l Narita, 14 dages interval 5 5 16 0 3 0,1 5,3 21,5 522 1113. TOMCAST, variabel dosering Narita 9 5 7 0 4 0,2 3 21,6 0 04. TOMCAST, fast dosering Narita 12 5 13 0 4 0,1 4 21,3 -15 -4LSD ns 4

1) Se nærmere beskrivelse af forsøgsbehandlingerne i teksten.

FIGUR 10. Udvikling af kartoffelbladplet i ubehandlede par-celler ved Flakkebjerg, Arnborg og Dronninglund.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

29-apr 18-jun 07-aug 26-sep 15-nov

Kar

toffe

lbla

dple

t, pc

t.

Kartoffelbladplet i ubehandlede parceller

Flakkebjerg Arnborg Dronninglund

FIGUR 9. Udvikling af kartoffelskimmel i ubehandlede parcel-ler ved Flakkebjerg, Arnborg og Dronninglund.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

08-jun 03-jul 28-jul 22-aug 16-sep

Bla

dski

mm

el,

pct.

Kartoffelskimmel i ubehandlede parceller

Flakkebjerg Arnborg Dronninglund


Udviklingen af kartoffelbladplet kommer sent på de tre lokaliteter i 2020 (figur 10), men udvikler sig identisk i ubehandlede parceller.

Forsøgene viser et reduceret brug af Narita på mellem 25-44 procent ved brug af TOMCAST-modellerne. Der er dog en tendens til lavere stivelsesudbytte ved brug af TOM-CAST og fast dosering af Narita. Dette er overraskende, når den variable dosering giver lavere angreb og højere stivelsesudbytte på linje med rutinestrategien. Udbyt-tetabet er mest udtalt i Flakkebjerg, hvor der er anvendt kunstigt smitte. I Arnborg og Dronninglund, hvor der er naturlig smitte, er der i slutningen af september ikke for-skel i angrebsgraden mellem behandlingsstrategierne. Der er behov for at gentage forsøget over flere år, før der endeligt kan konkluderes på, om det er muligt at anven-de et beslutningsstøtteprogram i bekæmpelsen af kartof-felbladplet i Danmark. Forsøgsserien gentages i 2021.

Bekæmpelse af kartoffelbladpletKartoffelbladplet er et stigende problem i stivelsespro-duktionen specielt i de tætte sædskifter, men også som følge af udfasningen af det bredspektrede svampemid-del mancozeb og resistensdannelsen overfor strobiluri-ner, som indgår i Amistar, Signum WG og Vendetta.

Forsøgene med forebyggelse af kartoffelbladplet er der-for fortsat, og resultaterne ses i tabel 30. Kartoffelblad-plet optræder ofte sent i vækstsæsonen, og første be-handling udføres måske for tidligt i begyndelsen af juli, flere uger før der er registreret symptomer på bladplet i Danmark. I de senere år er der desuden set kraftige an-greb i marker med sundt sædskifte og lang vækstsæson. I disse marker er der en generel tendens til, at beskyttel-sen stopper for tidligt.

I alle forsøgsled er kartoffelskimmel bekæmpet med Revus undtagen i forsøgsled 4, hvor der anvendes Revus Top. Første behandling i led 3-4 er tilstræbt udført umid-delbart før forventet forekomst af kartoffelbladplet. Starttidspunktet er fastlagt ud fra planternes vækststa-die og behandlingstidspunkt for forventet sidste be-handling i et normalt år samt forekomst af kartoffelblad-plet i Danmark og i forsøget. Forsøgsled 2 er tilstræbt behandlet første gang med Narita mod bladplet 14 dage før behandling i led 3-4, det vil sige cirka 14 dage før for-ventet angreb af bladplet. Tidspunktet for angreb kan være meget vanskeligt at vurdere. Første behandling i forsøgsled 3-4 er i de tre forsøg udført 8.-13. juli.

I forsøgsled 5 og 6 er første behandling mod kartoffel-bladplet udsat henholdsvis to og fire uger efter første bladpletbehandling i forsøgsled 3-4. Forsøgsplanen be-lyser således, hvornår bekæmpelse af bladplet skal på-begyndes. I forsøgsled 7 er medtaget et nyt forsøgsled med seks behandlinger med Propulse for at vurdere det maksimale bruttomerudbytte for at bekæmpe kartof-felbladplet. Godkendelsen af Propulse blev i marts 2020 udvidet til også at omfatte kartofler, men midlet må kun anvendes op til to gange pr. vækstsæson og med min. 10 dages interval. Propulse har også været afprøvet i lands-forsøgene i kartofler i 2018, men efter en lidt anden for-søgsplan. Der henvises til Oversigt over Landsforsøgene 2018 side 289.

Propulse indeholder SDHI-midlet fluopyram og azolet prothioconazol, der også indgår i Proline, som er god-kendt i korn. I de senere år er der sket en stigning i ud-viklingen af resistens i kartoffelbladpletsvampen overfor aktivstofferne boscalid i Signum WG og azoxystrobin i Amistar. Der er ikke konstateret resistens overfor difeno-conazol i Narita og Revus Top eller fluopyram og prothio-conazol i Propulse, selvom fluopyram og boscalid begge tilhører SDHI-gruppen.

Der er udført i alt tre forsøg. Alle forsøg er udført i sor-ten Avarna og i marker, hvor der jævnligt dyrkes kartof-ler. Forsøgene med naturlig smitte er udført ved Dron-ninglund og Arnborg. I et forsøg ved Aarhus Universitet er der udført kunstig smitte med kartoffelbladplet, og dette forsøg er derfor vist for sig selv. Forsøget er blevet smittet 15. juni og 24. august i smitterækkerne mellem parcellerne. Smitstoffet er en blanding af 50 procent isolater med mutationen F129, som har nedsat følsom-hed overfor strobiluriner, mens resten af isolaterne er følsomme.

I forsøget ved Aarhus Universitet i Flakkebjerg er før-ste behandling mod kartoffelbladplet i forsøgsled 3-4 udført 13. juli. De første symptomer ses 13. august og udvikler sig til 86 procent dækning 23. september. Den bedste bekæmpelse er opnået i forsøgsled 7, hvor der kun er 0,6 procent angreb. Den laveste effekt ses, hvor der kun er behandlet to gange og relativt sent (42,0 pro-cent dækning 23. september). I forsøgsled 2-5 er der 2-4 procent angreb. Det højeste nettomerudbytte er opnået i forsøgsled 4, hvor der er anvendt i alt fire behandlinger med Revus Top og Propulse. Vurderet på bekæmpelses-effekterne af kartoffelbladplet er det lave merudbytte i


forsøgsled 5 og det høje merudbytte i forsøgsled 6 over-raskende.

I forsøget ved Dronninglund er første behandling mod kartoffelbladplet i forsøgsled 3-4 udført 13. juli, men de første symptomer ses først 13. august. Kartoffelbladplet udvikler sig kun lidt i forsøget, og 17.september er der kun 6 procent angreb i ubehandlet. Der er ikke opnået sikre merudbytter for bekæmpelse.

I forsøget ved Arnborg er første behandling mod kartof-felbladplet i forsøgsled 3-4 udført 8. juli, men de første symptomer ses først 12. august. Angrebet udvikler sig derefter løbende sig til 59 procent dækning 23. septem-

ber. Der er også registreret Cercospora-bladplet med op til 8 procent dækning i ubehandlet 23. september. Der har været en relativ god sammenhæng mellem bekæmpelseseffekt mod kartoffelbladplet, men de op-nåede merudbytter er ikke statistisk sikre. Det højeste nettomerudbytte er opnået i forsøgsled 4, hvor der er anvendt fire behandlinger med Revus Top og Propulse. Der er ikke sikker forskel på denne behandling og de mange behandlinger med Propulse i forsøgsled 7. I gen-nemsnit af de to forsøg med naturlig smitte er det høje-ste nettomerudbytte opnået i forsøgsled 7, hvor der er behandlet seks gange med Propulse. Hvis man ser bort fra ubehandlet og led 7, er der kun forskel i stivelsesud-byttet mellem led 3 og 6.

TABEL 30. Bekæmpelse af kartoffelbladplet. (Q48 - Q50)

Stivelses kartoflerBlad-plet, pct.

Cer- cos-

pora, pct.

Beh. om-kost.

kr. pr. ha

Sti-velse,pct.

Udb. og merudb.

hkg knol-de pr.

ha

hkg sti-

velse pr. ha

netto1), kr. pr.

ha

2020. 2 fs. naturlig smitte2)

17-23. sep.

5. sep.

1. Ubehandlet3) 33 4 3.456 22,0 435 95 29.6542. 2 x 0,4 l Narita4)

1 x 0,45 l Propulse 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 6 2 4.118 22,3 14 4 809

3. 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 6 2 4.010 22,6 30 10 2.779

4. 1 x 0,6 Revus Top 1 x 0,45 l Propulse 1 x 0,6 Revus Top 1 x 0,45 l Propulse 4 2 3.938 22,4 24 7 1.983

5. 1 x 0,45 l Propulse 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 10 2 3.902 22,3 14 4 1.077

6. 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 8 2 3.733 22,5 -5 1 140

7. 6 x 0,45 l Propulse 2 1 4.459 22,6 36 11 2.906LSD ns ns 7

2020. 1 fs. kunstig smitte2)

1. Ubehandlet 86 - 3.328 19,8 533 106 33.6292. 2 x 0,4 l Narita2)

1 x 0,45 l Propulse 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 2 - 3.990 20,4 37 11 3.073

3. 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 2 - 3.882 20,2 40 10 3.038

4. 1 x 0,6 Revus Top 1 x 0,45 l Propulse 1 x 0,6 Revus Top 1 x 0,45 l Propulse 3 - 3.810 20,5 72 18 5.990

5. 1 x 0,45 l Propulse 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 4 - 3.774 20,1 20 7 1.893

6. 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 42 - 3.605 20,3 59 15 4.938

7. 6 x 0,45 l Propulse 0,6 - 4.322 20,0 61 13 3.605LSD1 ns 38 9

Stivelses kartoflerBlad-plet, pct.

Cer- cos-

pora, pct.

Beh. om-kost.

kr. pr. ha

Sti-velse,pct.

Udb. og merudb.

hkg knol-de pr.

ha

hkg sti-

velse pr. ha

netto1), kr. pr.

ha

2019-2020. 4 fs. naturlig smitte1)

1. Ubehandlet 24 9 3.520 21,8 514 112 35.6562. 2 x 0,4 l Narita

1 x 0,45 l Propulse 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 5 2 4.182 22,0 28 7 1.694

3. 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 5 2 4.074 22,3 33 10 2.810

4. 1 x 0,6 Revus Top 1 x 0,45 l Propulse 1 x 0,6 Revus Top 1 x 0,45 l Propulse 5 2 4.019 22,3 34 10 2.865

5. 1 x 0,45 l Propulse 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse 7 2 3.966 22,4 28 9 2.684

6. 1 x 0,4 l Narita1 x 0,45 l Propulse SE 250 7 2 3.800 22,3 18 7 2.030

LSD1 0,4 19 51) I beregning af nettomerudbytte er der anvendt en stivelsespris på

3,50 pr. kg2) Der er smittet kunstigt med bladplet i Flakkebjerg. Forsøgene i

Arnborg og Dronninglund er med naturlig smitstof3) Der er i alle led behandlet med Revus mod kartoffelskimmel, dog ikke

ved behandling med Revus Top. 4) Der er i alle led med Narita tilsat 0,1 l additiv til Ranman.

TABEL 30. Fortsat


Nederst i tabel 30 ses resultaterne af i alt fire forsøg med naturlig smitte i 2019-2020. I gennemsnit af de fire for-søg er de højeste nettomerudbytter opnået i forsøgsled 3 og 4, hvor der er udført fire behandlinger. Der har dog kun været små og ikke sikre forskelle mellem disse for-søgsled og forsøgsled 5, hvor der er udført tre behandlin-ger. Forsøgene viser, at kartoffelbladplet kan være meget tabsvoldende og resulterer i relativt store merudbytter ved bekæmpelse, også før der ses angreb i marken. På baggrund af forsøgene i 2019 og 2020 bør der behand-les i alt 3-4 gange med en kombination af Propulse og Narita eller Revus Top. Forsøgene bør fortsætte for at få større forståelse for epidemiologien og starttidspunkt for bekæmpelse af kartoffelbladplet.

Effekt af forskellige bejdsemidlerI tabel 31 ses resultaterne af to forsøg, hvor effekten af forskellige midler på udbytte og skinfinish er belyst.

Effekten af det biologiske middel Serenade ASO og af bejdsemidlerne Rizolex 50 FW og Maxim 100 FS er un-dersøgt, ligesom der er afprøvet kombinationer af bejds-ning med Serenade ASO + Rizolex 50 FW og Serenade ASO + Maxim 100 FS. Serenade ASO er et biologisk pro-dukt og indeholder bakterien Bacillus subtilis. I tilsvaren-de forsøg i 2018 til 2019 blev bejdsning med Serenade ASO og Monceren FS 250 også belyst, men Monceren er trukket fra markedet, og effekten af de andre midler ønskes derfor belyst. Serenade ASO har tidligere også været afprøvet i landsforsøgene under navnet Serenade Soil i fire forsøg i 2015-2016. For nærmere information se Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 310.

Trods svage angreb af rodfiltsvamp i begge forsøg, er der opnået høje men ikke statistisk sikre merudbytter

ved bejdsning med Maxim 100 FS og Rizolex 50 FW + Serenade ASO. Det er en indikation på, at en behandling med Bacillus subtilis også virker som en vækstfremmer, hvilket i forsøget viser sig ved en mere grøn plantefarve. Selvom Serenade ASO har en mindre effekt overfor rodfiltsvamp, kan midlet måske med fordel indgå som en løsning i kombination med et kemisk middel. Der er derfor behov for flere forsøg med flydende kemiske og biologiske bejdsemidler.

Efter lagring i februar vil skinfinish blive bedømt i de to forsøg. Skinfinish er et udtryk for knoldenes udseende og bedømmes som et indeks på en 0-100 skala, hvor indeks 100 er knolde uden symptomer. Angreb af Black dot (Collectotrichum coccodes), rodfiltsvamp, sølvskurv og anden skurv kan nedsætte indeks for skinfinish.

TABEL 31. Effekt af biologisk og kemisk bejdsemiddel. (Q51, Q52, Q55 i 2019)

Stivelseskartofler

Før nedvisning

Skin- finish, index

Sti-velse, pct.

Udb. og

mer-udb., hkg

knolde pr. ha

Udb. og

mer-udb., hkg

stivelse pr. ha

Plante-farve1),(0-10)

Rod-filt-

svamp, pct.

planter

2020. 2 forsøg1. Ubehandlet 2,0 2,0 - 21,7 565,4 122,62. 0,75 l Rizolex 50 FW 2,0 0,5 - 22,3 7,8 4,83. 0,625 l Maxim 100 FS 1,9 0,0 - 22,5 9,3 6,34. 5 l Serenade ASO 2,3 1,4 - 21,9 -1,7 0,95. 0,375 l Rizolex 50 FW +

5 l Serenade ASO 2,5 0,6 - 22,1 30,7 9,06. 0,3 l Maxim 100 FS +

5 l Serenade ASO 2,5 1,6 - 21,8 15,3 4,0LSD1 0,5 ns ns

2018-2020. 6 forsøg 5 fs. 5 fs. 4 fs. 1. Ubehandlet 3,9 1,3 17,4 - 474,9 -4. 5 l Serenade ASO 4,2 1,3 14,9 - 7,8 -LSD ns ns

1) Plantefarve 10 = mest grøn.

Fotos fra forsøg 040082020-002 fotograferet 2. juni. De højeste merudbytter i forsøget er opnået ved bejdsning med Maxim 100 FS hhv. Rizolex 50 FW, men der er ikke tale om sikre forskelle i forsøget.

FOTOS: ADAM JENSEN, SAGRO


Nederst i tabel 31 ses resultaterne af i alt seks forsøg med Serenade. Der er kun opnået et lille og ikke sikkert mer-udbytte for bejdsning med Serenade ASO. Der er kun målt stivelse i to af forsøgene, og data er derfor ikke vist. I fire af de seks forsøg er der pt. bedømt skinfinish, og der har ikke været sikre forskelle mellem ubehandlet og bejdsning med Serenade ASO.

SortbenI forbindelse med marksyn af certificerede læggekartof-ler er der i 2020 udtaget planteprøver til test for fore-komst af bakterieråd. Sortben, stængelbakteriose og blødråd forårsages af en række bakterier, som tilhører slægterne Pectobacterium og Dickeya. Sygdommene ligger latent i mange partier læggekartofler, og har stor betydning for udbytte og kvalitet i brugsavlen. Ifølge den seneste videnskabelige navngivning findes der nu fem dominerende arter: Pectobacterium atrosepticum, P. parmentieri (tidligere den virulente type af P. carotovo-rum subsp. carotovorum og P. wasabiae), P. carotovorum subsp. brasiliense (forkortet P. brasiliense) og Dickeya dianthicola og D. solani. Alle arter indenfor slægten Pec-tobacterium giver klassisk sortben og blødråd, hvorimod arter inden for Dickeya primært giver stængelbakterio-se, men kan også give blødråd og sortbensyge.

Hvor P. atrosepticum primært trives bedst under kølige forhold og kun med kartofler som værtsplante, trives både Dickeya spp. og P. brasiliense bedst under varmere betingelser over 25 grader C. I tabel 32 ses, hvordan ud-bredelsen af stængelbakteriose (Dickeya spp.) spredte sig hurtigt i årerne op til 2010, hvor Dickeya kulminerede og forekom i 100 procent af de analyserede planter. Der-

efter faldt det til 14 procent i 2017 og 0 procent i 2019 og 2020. Dette skifte er ikke blot sket i Danmark, men i hele Europa og kan derfor ikke udelukkende forklares med de kolde og fugtige forhold i netop 2017 og 2019. P. parmentieri og specielt P. brasiliense findes nu i hen-holdsvis 29 og 64 procent af planterne i Danmark. Da P. brasiliense tilsyneladende er mere aggressiv ved lidt la-vere temperatur end D. solani, og samtidig kan overleve i andre afgrøder som for eksempel agurker, sukkerroer,

Symptomer på klassisk sortben.

FOTO: LARS BØDKER, SEGES

TABEL 32. Forekomst af forskellige bakteriearter i planteprøver i Danmark i perioden 2005 - 2020

Bakterieart 2005 2009 2010 20171) 20191) 20201)

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Pectobacerium carotovorum 47 80 16 38 13 43 0 0 0 0 0 0Pectobacterium wasabiae/P. Parmentieri - - - - - - 6 43 8 42 4 29Pectobacterium brasiliense - - - - - - 8 57 11 58 9 64Pectobacterium atrosepticum 35 59 12 29 14 47 2 14 6 32 1 7Dickeya anthicola/D. solani 2 3 22 52 30 100 2 14 0 0 0 0Total antal prøver 59 42 30 14 19 14

Prøver med flere bakteriearter

2005 2009 2010 2017 2019 20201)

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

To bakteriearter 29 49 9 21 15 50 4 29 4 21 1 7Tre bakteriearter 1 2 3 7 6 20 0 0 0 0 0 0Total antal prøver 59 42 30 14 19 14

1) Prøver er fortrinsvis udtaget i præbasislæggekartofler

315KARTOFLER SKADEDYR

kål, kinakål, tomater og courgetter, kan dette være med-virkende til den hurtigere spredning af P. brasiliense til det meste af Europa inklusive Danmark. P. parmentieri er en ny art, som minder meget om både P. carotovo-rum og P. wasabiae, og som er kendetegnet ved et stort værtplanteregister, deriblandt gulerødder, kål, majs og sukkerroer og meget varierende aggressivitet. Skiftet i retning af mere aggressive arter af bakterieråd, som for eksempel P. brasiliense og nogle isolater af P. parmen-tieri, understreger den store betydning af en sygdomsfri præbasisavl og en stærk fokusering på forebyggelse af bakterieråd i hele kæden af kartoffelproduktionen.

Skadedyr > LARS BØDKER, GHITA C. NIELSEN OG


Cikader i kartoflerVoksne cikader og nymfer er specielt en udfordring i sti-velseskartofler og kan give et udbyttetab på op til 23 hkg stivelse pr. ha, når de suger plantesaft fra bladene. For at kunne fastlægge et behandlingstidspunkt er der i 2019 og 2020 undersøgt, om gule limplader er egnet til at vur-dere tidspunktet for indflyvning af de vingede cikader samt den efterfølgende udvikling af cikadenymfer på bladene. Selv om det er cikadenymferne, der giver suge-skaderne, er der behov for at bekæmpe de indflyvende cikader for at hindre en tidlig opformering. Foruden en sugesnabel har cikader også et spytrør, hvorigennem

spyt presses ind i planten. Spyttet indeholder stoffer, som kan nedsætte plantens fotosyntese, da primært de nedre blade danner kraftige nekroser og falder af. Fore-komsten af cikader er fulgt i ca. 30 marker i 2019 og 25 i 2020, hvor resultaterne kan ses i figur 11. Der er i første periode registreret gennemsnitlige fangster af voksne ci-kader på to limplader. I anden periode er der registreret gennemsnitlige fund af cikadenymfer på 10 blade. Den gennemsnitlige fangst på limplader registreret i en given uge angiver indflyvningen i den foregående uge samt de to første dage i den pågældende uge.

Der er kraftigst indflyvning af voksne cikader i uge 24 (medio juni) i 2019 og uge 23 (primo juni) i 2020 efter-fulgt af en mindre indflyvning ca. to uger efter. I både 2019 og 2020 er der fundet flest nymfer i uge 29 (medio juli) og uge 31 (ultimo juli). De gule limplader ser ud til at være et nyttigt redskab til monitering af cikader og timing af både første og anden behandling med Mospi-lan SG (acetamiprid). Det er fortsat ukendt, om pladerne skal stå i alle marker for at kunne foretage en markspe-cifik bekæmpelse, eller om de kan dække flere marker.

Registreringsnet for bladlus i kartoflerRisikoen for kartoffelvirus Y (PVY) udregnes på baggrund af fangster og optællinger af forskellige bladlusarter i gule fangbakker. Resultaterne vises på Landbrugsinfo.dk. Der er i 2020 indsendt ugentlige fangster af bladlus fra gule fangbakker fra syv lokaliteter. Den gennemsnit-lige smitterisiko for kartoffelvirus Y er høj allerede fra

FIGUR 11. Fund af voksne cikader og nymfer i Registreringsnettet i 2019 og 2020.

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

1,4

1,6

0

10

20

30

40

50

60

70

80

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34

Gns

. ant

al n

ymfe

r pr

. bla

d pr

. lok

alite

t

Gns

. fan

gst p

å to

lim

plad

er p

r. lo

kalit

et

Ugenummer

Fangst af cikader på limplader og fund af nymfer på blade i 2019 og 2020

Voksne cikader, 2020 Voksne cikader, 2019 Nymfer, 2020 Nymfer, 2019

316 KARTOFLER SKADEDYR

uge 23 med en risikoværdi på 1,6 (figur 12), for derefter at falde jævnt hen mod uge 32. Den gennemsnitlige vi-russmitte i 2020 ligger på samme niveau som de sidst fem år, men den tidlige forekomst af bladlus kan give anledning for en tidlig spredning og infektion af spe-cielt kartoffelvirus Y. Det er derfor vigtigt at udføre en vintertest af knolde for forekomst af specielt virus Y i de tidligere fremavlsgenerationer og de mest modtagelige sorter, hvor angreb af virus giver anledning til reduktion i udbytte og kvalitet (figur 13).

0,00,51,01,52,02,53,03,54,04,55,0

23 24 25 26 27 28 29 30 31 32

Ris

ikot

al fo

r viru

ssm

itte

Uge nr.

Virussmitte i ugerne 23 - 32

2018 2019 2020

FIGUR 12. Udviklingen i det ugentlige risikotal for smitterisiko af PVY i ugerne 23-32 i årene 2018-2020.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015* 2016 2017 2018 2019 2020

Gen

nem

snitl

igt

risik

otal

Virussmitte i årene 2004 - 2020

FIGUR 13. Den gennemsnitlige smitterisiko for kartoffelvirus Y for ugerne 26-32 i perioden 2004-2020. * Der blev ikke registreret bladlus i 2015, hvorfor resultaterne ikke er medtaget.

317ROER SUKKERROER, SORTER

ROER

Sukkerroer, sorter > DESIRÉE BÖRJESDOTTER, NORDIC BEET RESEARCH OG

TORBEN S. FRANDSEN, SEGES

Når der skal vælges sukkerroesort, er et stabilt højt suk-kerudbytte en af de vigtigste parametre. Sorten skal levere et højt sukkerudbytte under forskellige vejr- og jordbundsforhold, og sorterne skal testes i seks forsøg i mindst to år, før de kan blive markedsført. I årets sorts-forsøg, ligesom i praksis, har udbytteniveauet været svin-gende. Samlet set har sukkerroerne dog klaret sig meget godt, og udbytteniveauet er højt. Det tidligere system med observationssorter er ved at blive opløst, som følge af at frøfirmaerne nu kan sælge frø af godkendte sorter direkte til dyrkerne. I tabel 1 ses forholdstal for sukker-udbytte fra årets forsøg.

Blandt sukkerroesorter, der har været i afprøvning i mere end et år, er der i år lidt mindre forskel i udbyttet i kr. pr. ha. Observationssorten Cascara KWS giver den stør-ste indtægt. Forskellen er fra +950 kr. til -2.650 kr. pr. ha sammenlignet med gennemsnittet af de dyrkede sorter. Fenja KWS er den markedsførte sort med højeste ind-tægt på 870 kr. pr. ha. Sorterne Daphna og Selma KWS ligger øverst i gruppen af højestydende markedssorter.

16,5 17,0 17,5 18,0 18,5

85 90 95 100 105

Gns. dyrkede sortero Cascara KWS

* Fenja KWSFalster

Caprianna KWSNasser

* Daphna* Selma KWS

Skelby* BauerStevns

Nakskov* MangoCumulus

Satie* Cantona KWS

ValdemarCastelloo Roxy

* Sigurd* KlimtButton

o TampaKarelia KWS

* Davinci* Evalotta KWS

* NelsonBastenLolland* Twix

Cadopia KWS* Whisky

* Lombok* Pasteur

* Jokero Cub

o VodkaVespa

AloyziousRichard

Smart Sinja KWSSmart Rivetta KWS

Smart Edda KWSSandpiper Smart

Smart Renja KWS

Procent polsukker

FHT for økonomisk udbytte og ton polsukker pr. ha

* Dyrkede sorter. o Observationssorter.

Polsukker, pct.

Fht. polsukker, ton pr. ha Fht. Kr. pr. ha

Sorter af sukkerroer 2020

FIGUR 1. Sorter, der har været med i forsøgene i mere end et år, rangeret efter økonomisk udbytte i 2020. Det økonomiske udbytte af dyrkede sorter er i gennemsnit 18.680 kr. pr. ha og af observationssorterne 18.640 kr. pr. ha. I årets forsøg er sor-ternes opnåede indtægt beregnet ud fra den aftalte pris (etårig aftale) for 2021 inklusive et fradrag på tre procent rodvægt (fast topskive). Prisen er justeret for sukkerindhold og renhed i overensstemmelse med gældende roekontrakt. Frøpris og an-dre dyrkningsomkostninger er ikke med i analysen.

S T R AT E G I

Valg af sukkerroesortEt sikkert, højt økonomisk udbytte opnås med sor-ter, der har:

> et højt sukkerudbytte og en høj udbyttestabilitet > et højt sukkerindhold > en høj renhedsprocent.

Sorten bør tillige: > spire sikkert og ensartet på et højt niveau > have lav stokløbningstendens > have tolerance over for Rhizomania > have tolerance over for nematoder på arealer

med nematoder > have lav modtagelighed over for bladsygdomme.

318 ROER SUKKERROER, SORTER

Årets udbytte i sortsforsøgene er for de dyrkede sorter i gennemsnit 15,2 ton sukker pr. ha, hvilket er 2 procent lavere end i 2019 (15,5 ton sukker pr. ha) og yderligere lidt lavere end i det solrige meget tørre år 2018 (15,8 ton sukker pr. ha). De tørre perioder i 2020 (april, maj, august og september) har reduceret rodudbyttet mere end roerne nåede at kompensere med et højere suk-kerindhold (17,5 procent). I praksis, hvor roerne høstes senere, ses generelt et højere sukkerindhold.

SortsforsøgDer er gennemført seks forsøg med 81 sorter af sukker-roer. Målesorten Lombok har indgået med to forskellige insektbejdsemidler, Gaucho (imidacloprid) og Force (te-fluthrin). I årets forsøg har skadedyrstrykket været svagt, og der er ikke forskel på udbyttet mellem de to bejdse-midler.

Otte roesorter, som er tolerante overfor det ALS-hæm-mende ukrudtsmiddel Conviso Smart (registreret i Dan-mark i 2016), er med i afprøvningen fra to forskellige firmaer. Tre af sorterne, Smart Renja KWS, Smart Rivetta KWS og Smart Edda KWS, afprøves for tredje år.

ForsøgeneSåningen startede tidligere end normalt og årets mid-delsådato af forsøgene er 3. april, og vækstsæsonen har i forsøgene været på 186 døgn med en sukkerproduktion på 81,7 kg sukker pr. døgn. Stokløbning har ikke været et problem i 2020. Stokløbningsforsøget er blevet sået 5. og 22. marts på Lolland. Det tidlige såtidspunkt har fået 130 vernaliseringstimer og det sene 94.

Forsøgene er anlagt på JB 6 til 7 med et lerindhold mel-lem 10 og 24 procent.

Alle lokaliteter er på forhånd undersøgt for nematoder og vurderet fri for infektion. Forfrugten er vårbyg eller vinterhvede. Reaktionstallet er i gennemsnit af tre for-søg 7,5. Der er i gennemsnit tilført 100 kg kvælstof pr. ha. To forsøg er sået i sidste uge af marts og tre i første og et i den anden uge af april. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 17,5 cm. Roerne er taget op mel-lem 17. september og 23. oktober.

Frøet er behandlet med en standardbejdse bestående af Gaucho (60 gram a.i.) eller Force (10 gram a.i.), samt Vibrance SB (33,3 gram a.i.) og Tachigaren (14 gram a.i.). Ukrudt er bekæmpet efter behov i forsøgene. Alle seks

forsøg er behandlet to gange med Opera mod bladsvam-pe og et er behandlet yderligere en gang med Amistar Gold. Fire forsøg er behandlet mod skadedyr en gang og et to gange. I specialforsøget med modtagelighed over-for bladsvampe i de sorter, der har været i afprøvning i mere end et år, er angreb og udbytte undersøgt med og uden fungicidbehandling.

Resultaterne af årets forsøg med sorter ses i tabel 1. Gen-nemsnittet af dyrkede sorter udgør målegrundlaget, og de har alle haft tilstrækkeligt højt plantetal trods uens

0 100 200 300

Gns. dyrkede sorter* Cantona KWS

o Tampa* Nelson

* Joker* Lombok

* MangoValdemar

CastelloCumulus

* Selma KWS* Whisky

* Twix* Daphna

Cadopia KWSSmart Latoria KWS

Skelbyo Roxy

* PasteurNakskov

* Evalotta* Sigurd

* Fenja KWS* Bauer* Klimt

o Vodkao Cub

Lolland* Davinci

Nassero Cascara KWS

Sandpiper SmartSmart Rivetta KWS

Antal stokløbere pr. ha

Stokløbere i tidligt sået stressforsøg

2015 2016 2017

* Dyrkede sorter. o Observationssorter.

20202019

FIGUR 2. Stokløbning ved tidlig såning rangeret efter stokløb-ning i 2020 for sorter afprøvet i 2020. Stokløbningen er meget lav i år til trods for, at stressforsøget er sået 22. marts, cirka en uge før såning i praksis.


TABEL 1. Sorter af sukkerroer

Sukkerroer

Resi-stens/tole-

rance1)

1.000 plan-

ter pr. ha

vedfrem-

spiring

Karakter2) for Højde over jor-

den,mm

Pct. ren-hed

Pct. ved-hæn-

gende jord før

vask

Pct. sukker

Saftkvalitet, mg pr. 100 g

sukkerUdbytte og merudbytte

rod-fure

vask-barhed

amino-N

IV-tal

ton pr. ha kr. pr. ha3)

rod sukker

2020. Antal forsøg 6 6 6 2 6 6 6 6 6 6 6 6Gns. af dyrkede sorter 97 5,2 5,4 47 95,3 4,7 17,5 62 2,48 86,2 15,2 18.6330K030 RT+NT 97 4,8 5,1 56 95,3 4,7 17,7 62 2,52 3,6 0,8 1.001Cascara KWS5) RT+NT 95 5,2 5,4 56 95,5 4,5 17,7 62 2,52 2,9 0,7 9510K031 RT+NT 98 4,1 5,1 49 95,2 4,8 17,9 52 2,32 2,3 0,7 878Fenja KWS4) RT+NT 96 5,2 5,3 45 95,3 4,7 17,0 61 2,47 7,3 0,8 867Falster RT+NT 98 5,8 5,6 49 95,5 4,5 17,9 56 2,36 1,3 0,6 827ST12982 RT 99 6,2 6,4 48 95,6 4,4 17,4 53 2,27 3,9 0,6 823Caprianna KWS RT+NT 99 4,3 5,0 51 95,2 4,8 17,6 68 2,47 3,4 0,7 801Nasser RT 100 6,3 6,2 38 95,4 4,6 17,5 48 2,27 3,9 0,6 797Daphna4) RT+NT 97 4,8 5,2 47 95,4 4,6 16,9 70 2,73 7,3 0,7 769Selma KWS4) RT 92 4,9 5,1 54 95,5 4,5 17,7 65 2,46 2,1 0,5 761Skelby RT 100 5,1 5,6 43 95,3 4,7 17,6 57 2,42 2,6 0,5 601MH4043 RT+NT 99 5,1 5,5 46 95,6 4,4 17,4 51 2,41 3,1 0,4 589MH2048 RT 96 5,5 5,7 57 95,6 4,4 17,2 58 2,36 3,5 0,3 5170K041 RT+NT 94 5,0 5,2 46 95,1 4,9 18,0 53 2,22 -0,1 0,4 451MH2028 RT 100 5,2 5,5 45 95,4 4,6 17,3 66 2,49 3,2 0,4 418SV2404 RT 97 5,3 5,4 46 95,2 4,8 17,5 60 2,43 2,3 0,4 3820K017 RT 99 4,1 5,0 45 94,9 5,1 17,5 56 2,32 2,5 0,4 324Bauer4) RT 99 5,8 5,7 47 95,4 4,6 18,2 57 2,31 -2,7 0,1 295Stevns RT+NT 99 5,1 5,0 44 95,3 4,7 17,9 63 2,54 -0,9 0,1 239Nakskov RT+NT 100 5,4 5,6 48 95,6 4,4 17,3 46 2,32 1,6 0,1 232SV2405 RT+NT 96 5,5 5,5 53 95,3 4,7 17,9 52 2,31 -1,2 0,1 194SV2403 RT+NT 98 5,0 5,3 48 95,2 4,8 18,0 58 2,35 -1,2 0,1 191Mango4) RT 99 5,2 5,5 53 95,5 4,5 17,7 54 2,45 -0,4 0,1 1760K012 RT 98 4,4 5,0 44 95,0 5,0 18,0 53 2,37 -1,0 0,2 162Cumulus RT 97 5,2 5,7 50 95,3 4,7 17,7 55 2,41 -0,1 0,1 161Satie RT+NT 99 5,2 5,3 46 95,2 4,8 18,1 56 2,29 -2,3 0,1 96Cantona KWS4) RT+NT 100 4,9 5,0 39 95,3 4,7 17,6 58 2,44 0,3 0,1 71Valdemar RT 95 4,7 5,1 44 95,2 4,8 18,1 55 2,29 -2,7 0,0 40Castello RT+NT 100 5,0 5,3 49 95,8 4,2 17,9 62 2,51 -2,7 -0,2 21SV2402 RT+AT 93 5,0 5,0 53 95,2 4,8 16,8 71 2,72 4,4 0,2 17Roxy5) RT+NT 99 5,3 5,5 53 95,6 4,4 17,6 52 2,37 -0,7 -0,1 3Sigurd4) RT 99 5,3 5,3 42 94,9 5,1 17,4 75 2,61 1,4 0,2 3Klimt4) RT 97 5,9 6,2 39 95,2 4,8 17,7 52 2,23 -1,0 0,0 -25Button RT+NT 100 4,9 5,4 38 94,9 5,1 17,1 59 2,53 3,0 0,2 -68MH4046 RT+NT 100 5,0 5,2 54 95,8 4,2 17,6 79 2,81 -1,8 -0,3 -94SV2407 RT+NT 97 5,5 5,7 39 95,2 4,8 17,7 61 2,54 -1,1 -0,2 -121Tampa5) RT 100 4,7 5,3 50 95,1 4,9 17,5 58 2,41 0,0 0,0 -123Karelia KWS RT 99 4,6 5,4 40 95,2 4,8 17,1 63 2,65 1,8 0,0 -132Davinci4) RT 93 5,0 5,5 53 95,4 4,6 17,2 65 2,55 1,3 -0,1 -133Evalotta KWS4) RT 95 5,0 5,4 42 95,0 5,0 17,5 54 2,59 0,3 0,0 -135MH4042 RT+NT 101 4,6 5,3 43 95,2 4,8 17,6 50 2,30 -0,8 -0,1 -1430K014 RT 95 4,0 5,1 54 94,8 5,2 17,3 64 2,39 1,8 0,1 -1469K938 RT 92 4,6 5,3 44 95,0 5,0 17,5 50 2,43 0,0 0,0 -169Nelson4) RT+NT 98 5,2 5,4 47 95,5 4,5 17,8 65 2,56 -2,9 -0,2 -181Basten RT 95 5,1 5,6 47 94,9 5,1 17,7 54 2,26 -1,1 0,0 -222Lolland RT+NT 103 5,2 5,5 39 95,0 5,0 17,8 60 2,43 -2,0 -0,1 -266Twix4) RT+NT 98 5,2 5,5 50 95,8 4,2 17,8 77 2,68 -3,6 -0,4 -268SV2406 RT 99 4,8 5,2 46 95,3 4,7 17,6 59 2,38 -1,5 -0,2 -274ST1320003 RT 93 5,2 5,6 58 95,2 4,8 17,4 51 2,18 0,0 -0,2 -296Cadopia KWS RT+NT 97 4,9 5,3 58 95,4 4,6 17,2 58 2,33 0,0 -0,3 -319Whisky4) RT 100 5,1 5,4 55 95,5 4,5 17,9 60 2,41 -3,6 -0,4 -345Lombok4) RT+NT 97 5,3 5,7 45 95,1 4,9 17,5 61 2,45 -0,9 -0,2 -394SV2401 RT+NT 100 4,9 5,1 34 95,1 4,9 18,3 62 2,30 -5,7 -0,3 -405Pasteur4) RT 95 4,8 5,0 46 94,9 5,1 17,6 52 2,34 -1,6 -0,2 -4300K047 RT 86 4,2 5,1 57 95,0 5,0 17,6 56 2,39 -1,8 -0,3 -439Joker4) RT+NT 96 5,1 5,6 50 95,7 4,3 17,2 55 2,37 -0,9 -0,5 -459

fortsættes


fremspiring med planter i to generationer på grund af tørre forhold i april.

Rodfurens dybde er genetisk bestemt, og der er sikker forskel og stor variation mellem sorterne. Sorten Nasser har en mindre rodfure end øvrige sorter, ligesom Klimt, Falster og Bauer, mens sorten Smart Edda KWS har den mest markante rodfure blandt sorterne, der har været i afprøvning i to år og mere.

En høj renhedsprocent giver en højere betaling for roer-ne. Renhedsprocenten fra forsøgene viser højere værdi end i praksis, eftersom sten og løs jord fjernes, før ind-vejning af forsøgsprøverne. I årets forsøg inkluderes et fast fradrag i renhed på tre procent, dette fradrag indgår i kontrakten for 2021. I år er der en forholdsvis høj ren-hed på i gennemsnit 95,3 procent i forsøgene (dyrkede sorter) selvom fradraget på tre procent er indregnet. Va-riationen mellem sorterne er i gennemsnit af årets forsøg fra 93,9 procent til 95,8 procent.

I årets forsøg varierer mængden af vedhængende jord fra 4,2 procent til 6,1 procent. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i mere end to år, har Twix, Castello, Joker, Nakskov og Roxy mindst vedhængende jord. Se figur 3.

Normalt vil en stor og glat roe med en lille eller næsten ingen rodfure, og som sidder tilstrækkeligt højt i jorden, give en høj renhedsprocent samtidig med, at den er let at rense og vaske. Højde måles i to af forsøgene, og i 2020 er gennemsnittet af alle sorter, som har været i afprøv-ning to år eller mere, 47 mm over markoverfladen sam-menlignet med 48 mm i 2019 og 62 mm i 2018, hvor de ekstremt tørre forhold gav højtsiddende roer.

Et højere sukkerindhold giver højere betaling for roerne. Det højere sukkerindhold i årets forsøg på i gennemsnit 17,5 procent, svarer til en prisforhøjelse på 13,5 procent i forhold til roer, der leveres med basisindholdet på 16 procent sukker. Blandt de sorter, der har været i afprøv-

Sukkerroer

Resi-stens/tole-

rance1)

1.000 plan-

ter pr. ha

vedfrem-

spiring

Karakter2) for Højde over jor-

den,mm

Pct. ren-hed

Pct. ved-hæn-

gende jord før

vask

Pct. sukker

Saftkvalitet, mg pr. 100 g

sukkerUdbytte og merudbytte

rod-fure

vask-barhed

amino-N

IV-tal

ton pr. ha kr. pr. ha3)

rod sukker

Cub5) RT+NT 99 5,0 5,3 39 94,9 5,1 17,6 65 2,60 -1,7 -0,3 -4889K945 RT 94 4,1 5,6 49 95,4 4,6 18,0 47 2,16 -5,0 -0,5 -490Vodka5) RT 98 5,1 5,2 42 95,4 4,6 17,4 56 2,36 -1,5 -0,4 -541Lombok4) RT+NT 97 5,5 5,7 44 95,2 4,8 17,5 68 2,50 -2,3 -0,4 -570Vespa RT 98 5,0 5,2 40 95,3 4,7 17,4 62 2,40 -2,3 -0,5 -6460K027 RT+NT 94 4,1 4,9 44 94,8 5,2 18,2 51 2,23 -5,5 -0,4 -658Aloyzious RT 99 5,3 5,5 46 94,8 5,2 17,6 49 2,17 -2,6 -0,4 -6650K044 RT 85 4,2 4,9 39 94,7 5,3 17,8 54 2,37 -3,6 -0,4 -673ST1220074 RT 102 5,2 5,3 34 94,9 5,1 17,4 63 2,54 -1,8 -0,4 -705MH4039 RT+NT 95 4,8 5,1 43 95,4 4,6 17,4 59 2,55 -3,1 -0,6 -797Richard RT+NT 95 5,2 5,0 39 94,9 5,1 17,4 61 2,60 -2,4 -0,5 -8280K006 RT+NT 85 4,1 4,7 46 94,8 5,2 17,1 54 2,49 -0,8 -0,4 -861Smart Iberia KWS RT, ALS 90 4,3 4,8 45 94,9 5,1 17,7 81 2,78 -4,2 -0,6 -9120K025 RT 99 4,4 4,9 47 94,7 5,3 17,7 58 2,35 -4,2 -0,6 -957Smart Sinja KWS RT, ALS 89 4,4 4,7 47 95,0 5,0 17,8 77 2,68 -5,5 -0,8 -1.076ST1520073 RT+NT 97 4,8 5,3 47 94,9 5,1 18,3 46 2,04 -8,3 -0,9 -1.081Smart Rivetta KWS RT, ALS 88 4,1 5,0 43 95,1 4,9 17,3 68 2,71 -3,4 -0,8 -1.146ST1220050 RT 100 5,2 5,4 40 94,9 5,1 17,8 54 2,38 -6,3 -0,9 -1.218MH2049 RT 73 4,7 4,9 44 94,9 5,1 17,5 58 2,27 -6,0 -1,0 -1.480Smart Edda KWS RT, ALS 86 3,6 4,7 50 95,1 4,9 17,8 69 2,51 -7,7 -1,1 -1.483Sandpiper Smart RT, ALS 88 4,5 5,0 61 95,4 4,6 17,5 86 2,75 -8,2 -1,5 -1.801Smart Latoria KWS RT+NT, ALS 89 3,6 4,4 51 94,5 5,5 17,8 62 2,52 -10,6 -1,6 -2.311ST1520064 RT+NT 95 4,7 4,8 38 94,6 5,4 17,0 71 2,75 -6,9 -1,7 -2.391Smart Renja KWS RT+NT, ALS 94 4,1 4,7 39 93,9 6,1 18,4 64 2,34 -14,0 -1,8 -2.648SV2444 RT+NT, ALS 94 4,7 4,7 36 94,6 5,4 17,6 91 3,03 -18,7 -3,3 -4.266LSD 3 0,3 0,3 6 0,2 0,2 0,2 7 0,11 2,7 0,5

1) RT: Rhizomaniatolerant, AT: Aphanomycestolerant, NT: Nematodtolerant, ALS: ALS-tolerant.2) Rodfure og vaskbarhed: Skala 1-9, hvor 1 = ekstremt dybe rodfurer og rodfurer fyldt med jord, 9 = næsten ingen rodfurer og ingen jord. 3) Indtægt er beregnet af Nordic Beet Research baseret på roepris og afregningsbetingelser for 2021. 4) Dyrkede sorter.5) Observationssorter i prøvedyrkning.

TABEL 1. Fortsat


ning i mere end to år, har Smart Renja KWS, Bauer, Valde-mar og Satie det højeste sukkerindhold, mens Daphna, Fenja KWS, Button og Karelia KWS har det laveste.

Bladsvampe i udvalgte sorterI specialforsøget, hvor sorternes modtagelighed over for bladsvampe undersøges, har naturlig infektion med bederust været dominerende fra sidst i juli og frem til optagning. Angreb af meldug er forekommet senere og svagere end normalt Angreb af Ramularia og Cercospora har været svage.

Merudbyttet for svampebekæmpelse med to behandlin-ger med 0,5 liter Opera pr. ha ligger i forsøget fra 0,1 til 4,2 ton sukker med 2,4 i gennemsnit for dyrkede sorter. Laveste merudbytte på 6 procent ses i Cantona KWS, og det gennemsnitlige merudbytte er 16 procent for dyr-kede sorter. Lave merudbytter er desuden målt i Smart Rivetta KWS, Cascara KWS og Sandpiper Smart. Nogle af de højeste opnåede merudbytter findes i sorterne Ve-spa, Joker, Cumulus, Skelby og Cadopia KWS.

Alle sorter bliver angrebet af meldug og bederust. Smart Edda KWS, Cantona KWS, Button, Smart Rivetta KWS og Daphna har mindre modtagelighed overfor meldug, mens Caprianna KWS, Karelia KWS, Aloyzious, Daphna, Basten, Cadopia KWS og Twix er mindre modtagelige overfor bederust. Af de 14 sorter med det højeste udbyt-teniveau ved svampebehandling har 10 sorter også sig-nifikant højere udbytte end gennemsnittet i ubehandlet. Observationssorten Cascara KWS samt Daphna, Button, Nasser, Caprianna KWS og Falster har også et højt ud-bytte i ubehandlet.

Det økonomiske resultat er det vigtigste kriterie for roe-dyrkeren ved valg af sort. I tabel 1 ses det økonomiske resultat af sorterne.

Cascara KWS viser som eneste observationssort et suk-kerudbytte højere end gennemsnittet af dyrkede sorter. Markedssorterne Fenja KWS og Daphna har, sammen med de nye sorter Caprianna KWS, Nasser og Falster, samme udbytteniveau.

Af de 36 sorter, der har deltaget i afprøvningen for første gang i 2020, har 14 sorter et større udbytte end gennem-snittet af dyrkede sorter, hvilket er samme andel som sid-ste år. De ALS-tolerante roesorter afprøves i sortsforsø-gene med traditionel ukrudtsstrategi, og er udbyttemæs-

3,0 4,0 5,0 6,0 7,0

3 4 5 6 7

Gns. dyrkede sorter* Twix

Castello* Joker

Nakskovo Roxy

* Nelsono Cascara KWS

* Selma KWS* Whisky* MangoNasser

* Davinci* Daphna

* BauerSandpiper Smart

o VodkaCumulus

StevnsSkelby

* Fenja KWS* Cantona KWS

* KlimtValdemaro Tampa

Smart Rivetta KWS* Lombok

Lolland* Evalotta KWS

o Cub* Sigurd

* Pasteur

Procent jord før vask

Højde over jord, cm og rodfure

Egenskaber for rod

Ro

dfure

Vedhængende jord før vask* Dyrkede sorter. o Observationssorter.

Højde over jorden Rodfure

3 4 5 6 7

FIGUR 3. Rodfure, højde over jord, vaskbarhed og grenethed for sorter, der har deltaget i afprøvningen i mere end et år. Ran-geret efter mængden af vedhængende jord på roen.

Forudsætninger for beregning af det økonomiske udbytte

> Prisaftale 2021, etårig kontrakttype. > Roepris = 158,3 kr. pr. ton rene roer, basis 16,0

procent sukker. Priserne er justeret i overens-stemmelse med aftale for 2021 og et fast fradrag på tre procent rene roer er inkluderet i analysen.

> De variable omkostninger ved dyrkning af suk-kerroer antages at være 6.000 kr. pr. ha.


sigt ikke på højde med de øvrige sorter, i gennemsnit 14 procent lavere end bedste sort uden denne egenskab. Det er et spørgsmål for fremtiden, hvilket udbytteniveau der er tilstrækkeligt til, at eventuelle dyrkningsmæssige fordele ved brug af Conviso Smart prioriteres af de dan-ske landmænd.

En oversigt over de seneste tre års afprøvning ses i ta-bel 2. Sorterne er rangeret efter treårsgennemsnit og dernæst toårsgennemsnit og dernæst udbyttet i 2020. De årlige resultater er relateret til de markedsførte sor-

0 50 100 150

Bladsvampe for udvalgte sorter

*) Dyrkede sorter. O) Observationssorter.

Karakter for angreb

Meldug aug. Rust aug.

200

Meldug okt. Rust okt.

Cercospara aug.Cercospara okt.

Gns. dyrkede sorterSmart Edda KWS

Smart Rivetta KWSo Cascara KWS

* Fenja KWS* Cantona KWS

Satie* Selma KWS

* Whisky* Evalotta

Smart Renja KWSBasten* Klimt

Caprianna KWSo Tampa* Daphna

o Roxyo Vodka

* Pasteur* Joker

* Nelson* Bauer

* Mango* Lombok* Davinci* Sigurd

* Twixo Cub

Lolland

FIGUR 4. Modtagelighed for bladsvampe i dyrkede sorter og sorter, der har været med i afprøvningen i mere end et år. Sor-terne er rangeret efter summen af angrebsgraderne af meldug, bederust, Ramularia og Cercospora i oktober 2020 i forsøg med naturlig smitte. 0=intet angreb, 100=100 procent angreb.

TABEL 2. Forholdstal for udbytte af polsukker 2018 til 2020, samt to og tre års gennemsnit

Sukkerroer Resistens/tolerance1)

Forholdstal for udbytte af sukker

2018 2019 2020 2018-2020

2019-2020

Antal forsøg 6 6 6 18 12Gns. af dyrkede sorter, ton sukker pr. ha 15,8 15,5 15,2 15,5 15,4Gns. af dyrkede sorter, forholdstal 100 100 100 100 100Daphna RT+NT 104 104 104 104 104Caprianna KWS RT+NT 102 105 105 104 105Selma KWS RT 103 105 103 104 104Fenja KWS RT+NT 101 103 105 103 104Klimt RT 105 102 100 102 101Sigurd RT 103 100 101 101 101Tampa RT 103 101 100 101 100Mango RT 102 101 101 101 101Cascara KWS RT+NT 96 103 104 101 104Evalotta KWS RT 102 103 100 101 102Bauer RT 101 101 101 101 101Cantona KWS RT+NT 100 101 100 100 101Pasteur (Gaucho) RT 102 100 99 100 100Vodka RT 103 100 97 100 99Davinci RT 100 99 99 100 99Roxy RT+NT 97 101 99 99 100Lombok (Gaucho) RT+NT 99 100 97 99 99Basten RT 100 96 100 99 98Whisky RT 103 95 97 98 96Satie RT+NT 99 96 100 98 98Lolland RT+NT 100 96 99 98 98Cub RT+NT 99 97 98 98 98Nelson RT+NT 93 100 98 97 99Twix RT+NT 92 100 97 97 99Joker RT+NT 103 97 97 95 97Smart Edda KWS RT, ALS 93 95 92 93 94Smart Rivetta KWS RT, ALS 91 92 95 93 94Smart Renja KWS RT+NT, ALS 86 89 88 88 89Nasser RT 104 104 104Skelby RT 101 103 102Falster RT+NT 99 104 101Nakskov RT+NT 102 101 101Karelia KWS RT 101 100 101Cumulus RT 100 101 100Button RT+NT 100 101 100Valdemar RT 101 100 100Cadopia KWS RT+NT 101 98 100Castello RT+NT 100 99 99Stevns RT+NT 99 101 99Aloyzious RT 99 97 98Lombok (Force) RT+NT 99 98 98Vespa RT 101 97 98Richard RT+NT 98 97 97Smart Sinja KWS RT+NT, ALS 95 95 95Sandpiper Smart RT, ALS 91 90 910K030 RT+NT 1050K031 RT+NT 105ST12982 RT 1040K017 RT 103MH4043 RT+NT 1030K041 RT+NT 102SV2404 RT 102MH2028 RT 102MH2048 RT 1020K012 RT 101

fortsættes


ter det aktuelle år. Flerårsgennemsnittet er en analyse, baseret på alle 18 forsøg 2018 til 2020, henholdsvis 12 forsøg 2019 til 2020.

Nematodresistente eller -tolerante sorterI årets tre forsøg på nematodinficeret jord er forskel-len i sukkerudbytte mellem den modtagelige sort og gennemsnit af de dyrkede nematodtolerante sorter 13 procent, hvilket er næsten samme niveau som i 2019 (14 procent). Forskellen til den bedste dyrkede markedssort er 17 procent. Det er omtrent samme niveau som de se-neste år, og et år med gode vækstbetingelser giver nor-malt større udslag.

De relative udbyttetal præsenteres både i forhold til den modtagelige sort Pasteur og i forhold til NT-sorterne på markedet Lombok, Cantona KWS, Daphna, Joker, Fenja KWS, Nelson og Twix. Eftersom udbytteniveauet i nema-todsegmentet er stigende, sammenlignes sorterne også med de allerede dyrkede NT-sorter.

Den højestydende nematodtolerante sort er i årets forsøg observationssorten Cascara KWS, og på samme

niveau er sorterne Caprianna KWS, Cadopia KWS, Daph-na, og tæt efter følger Twix og Falster. Cascara KWS giver i år et gennemsnitligt merudbytte på 3,4 ton sukker pr. ha eller 26 procent mere end den modtagelige måle-sort Pasteur. Men forskellen til Caprianna KWS, Cado-pia KWS og Daphna er ikke signifikant. Cascara KWS er også helt i top over to og tre år. Over tre år er sorterne Cascara KWS, Caprianna KWS, Fenja KWS og Twix bedre end gennemsnittet, og over to år giver sorterne Cascara KWS, Caprianna KWS, Castello, Fenja KWS og Falster alle et udbytte over gennemsnittet.

I de målte NT-sorter er nematoderne opformeret næsten fire gange. Den modtagelige sort har i år en højere opfor-mering end i 2019. Opformeringsgraden var 4,6 gange i 2019 mod 5,5 i 2018.

ForsøgeneDer er i 2020 gennemført tre forsøg med sorter, som er tolerante over for nematoder (NT). I forsøgene indgår 38 sorter inklusive målesorter. Der er tilmeldt 17 nye NT-sorter til afprøvning.

Jorden er gennemgående i god gødningstilstand og re-aktionstallet er på 7,4 i gennemsnit. Forfrugt er vinter-hvede. I de tre forsøg er en initial nematodepopulation på henholdsvis 9,8, 2,0 og 7,8 æg og larver pr. gram jord. Der er i gennemsnit tilført 110 kg kvælstof pr. ha. Frøet er behandlet med en standardbejdse, bestående af Gau-cho (60 gram a.i.) eller Force (10 gram a.i.), samt Vibrance SB (33,3 gram a.i.) og Tachigaren (14 gram a.i.). En måle-sort, Lombok, har været inkluderet med de to forskellige insektbejdsemidler Gaucho (imidacloprid) og Force (te-fluthrin) for at kunne sammenligne resultaterne. I årets sortsforsøg er der ingen forskel i udbytte mellem de to bejdsemidler.

Ukrudt er bekæmpet efter behov i forsøgene. Samtlige forsøg er behandlet to gange med Opera mod bladsvam-pe. Rækkeafstanden har været 50 cm, og frøafstanden 17 cm. Forsøgene er sået 29. marts, 1. og 8. april, hvilket er tidligere end normalt og i gennemsnit fem dage tidli-gere end i 2019. Forsøgene er taget op 30. september, 1. og 7. oktober.

I årets forsøg er forskellen mellem bedste (højeste karak-ter i tabellen) og ringeste rodfurekarakter 1,7, og der er en sikker forskel mellem sorterne. Blandt markeds- og observationssorterne har Cascara KWS, Lombok og Fen-



2018 2019 2020 2018-2020

2019-2020

SV2402 RT+AT 101SV2403 RT+NT 101SV2405 RT+NT 1010K014 RT 1019K938 RT 100MH4042 RT+NT 100ST1320003 RT 99SV2407 RT+NT 99SV2406 RT 98MH4046 RT+NT 980K047 RT 98SV2401 RT+NT 980K044 RT 97ST1220074 RT 970K027 RT+NT 970K006 RT+NT 979K945 RT 970K025 RT 96Smart Iberia KWS RT, ALS 96MH4039 RT+NT 96ST1520073 RT+NT 94ST1220050 RT 94MH2049 RT 93Smart Latoria KWS RT+NT, ALS 89ST1520064 RT+NT 89SV2444 RT+NT, ALS 78

1) RT: Rhizomaniatolerant, AT: Aphanomycestolerant, NT: Nematod-tolerant, ALS:ALS-tolerant.

TABEL 2. Fortsat


ja KWS den mindste og dermed bedste rodfure og blandt nyere sorter har Falster en god rodfure.

I modsætning til rodfuren er grenethed overvejende bestemt af dyrkningsforholdene, altså en miljøbetinget egenskab ekstra interessant i nematodesorter. Mindst grenethed har sorterne Cadopia KWS, Cascara KWS, Fal-ster, Daphna og Fenja KWS.

Der er forholdsvis lille forskel i år mellem sorterne i pro-cent vedhængende jord. Twix, Castello, Cascara KWS og Fenja KWS har det laveste niveau blandt de sorter, som har været i afprøvning i mere end et år.

Det største sukkerudbytte for sorter, der har været i af-prøvning mere end et år, er opnået i Cascara KWS med højt rodudbytte og sukkerindhold klart over gennem-

TABEL 3. Nematodresistente eller -tolerante sorter


1.000 pl. pr. ha

ved frem-

spiring

Karakter2)

for Pct.vedhæn-

gende jord før

vask

Pct. ren-hed

Pct. sukker

Saftkvalitet,mg pr. 100 g

sukker

Udb. og merudb.,ton pr. ha Fht.

for udbytte

afsukkerrod-

fure grenet-

hed

vask-bar-hed

amino-N IV-tal rod sukker

2020. 3 forsøgGns. dyrkede sorter 103 4,4 6,0 3,4 5,3 94,7 17,4 81 2,6 85,6 14,8 100Cascara KWS5) RT+NT 101 4,8 6,3 3,7 5,0 95,0 17,9 77 2,6 6,2 1,5 110Caprianna KWS RT+NT 103 3,8 6,1 3,0 5,3 94,7 17,7 87 2,6 5,2 1,2 1080K041 RT+NT 103 4,4 5,9 3,0 5,6 94,4 18,2 72 2,4 1,7 1,1 107Cadopia KWS RT+NT 103 4,3 6,3 3,5 5,2 94,8 17,2 77 2,5 6,9 1,0 107Daphna4) RT+NT 101 4,3 6,3 3,1 5,1 94,9 16,7 93 2,9 7,8 0,7 105Twix4) RT+NT 104 4,4 5,9 3,5 4,9 95,1 18,3 86 2,7 -1,3 0,5 104Falster RT+NT 104 5,1 6,3 3,7 5,2 94,8 17,9 74 2,5 0,4 0,5 1040K031 RT+NT 102 3,3 6,3 3,2 5,5 94,5 18,0 73 2,4 -0,2 0,5 103Castello RT+NT 105 4,3 6,1 3,8 4,9 95,1 18,2 88 2,6 -1,4 0,4 103SV2405 RT+NT 102 4,6 6,3 3,8 5,2 94,8 17,8 70 2,5 0,0 0,4 103Lombok4) RT+NT 103 4,7 6,0 3,7 5,6 94,4 17,6 79 2,5 0,8 0,3 1020K030 RT+NT 100 4,1 5,8 3,5 5,3 94,7 18,1 91 2,8 -1,8 0,3 102Fenja KWS4) RT+NT 102 4,6 6,2 3,3 5,0 95,0 16,8 71 2,5 4,4 0,3 102Stevns RT+NT 104 4,0 5,9 3,2 5,4 94,6 18,0 66 2,4 -2,4 0,1 1010K006 RT+NT 95 3,7 6,1 2,9 6,0 94,0 17,1 80 2,7 1,5 0,0 100MH4043 RT+NT 104 4,6 5,9 3,5 5,0 95,0 17,3 62 2,4 0,4 0,0 100SV2407 RT+NT 101 5,0 5,9 3,8 5,6 94,4 17,6 72 2,5 -1,6 0,0 100Richard RT+NT 99 4,3 6,0 3,2 5,8 94,2 17,4 74 2,6 -0,5 0,0 100MH4042 RT+NT 105 4,0 6,6 3,3 5,5 94,5 17,7 60 2,3 -1,8 0,0 100Cub5) RT+NT 105 4,2 5,3 3,1 6,1 93,9 17,5 77 2,6 -1,1 -0,1 100MH4046 RT+NT 106 4,6 5,8 3,6 4,7 95,3 17,8 104 3,0 -2,4 -0,1 99Nakskov RT+NT 105 4,4 5,7 3,3 5,2 94,8 17,3 57 2,3 -0,3 -0,2 99Nelson4) RT+NT 102 4,5 6,0 3,5 5,2 94,8 18,1 87 2,7 -4,6 -0,2 99Cantona KWS4) RT+NT 104 4,2 6,1 3,0 5,2 94,8 17,1 82 2,6 -0,1 -0,2 980K027 RT+NT 98 3,5 6,3 2,8 6,0 94,0 18,4 67 2,3 -6,6 -0,3 98Satie RT+NT 106 4,5 6,1 3,5 5,3 94,7 18,2 66 2,3 -5,3 -0,3 98Button RT+NT 103 4,4 5,8 3,5 6,0 94,0 17,1 60 2,3 -1,3 -0,4 97SV2401 RT+NT 106 4,3 5,8 3,3 5,9 94,1 18,3 86 2,5 -7,5 -0,6 96SV2403 RT+NT 104 4,0 5,5 3,1 5,9 94,1 17,5 71 2,4 -3,8 -0,6 96Lolland RT+NT 108 4,4 5,7 3,5 5,9 94,1 17,4 85 2,7 -3,8 -0,6 96ST1520064 RT+NT 101 3,9 5,3 3,2 6,1 93,9 17,2 75 2,7 -3,9 -0,8 95MH4039 RT+NT 97 3,9 5,8 3,1 5,4 94,6 17,2 76 2,7 -5,2 -1,0 93ST1520073 RT+NT 103 4,4 6,4 3,6 5,9 94,1 18,0 61 2,1 -9,5 -1,1 92Joker4) RT+NT 104 4,5 5,9 3,3 5,3 94,7 16,9 68 2,4 -5,6 -1,3 91Smart Latoria KWS RT+NT, ALS 96 3,0 5,6 3,0 6,6 93,4 17,6 82 2,7 -8,6 -1,4 91Smart Renja KWS RT+NT, ALS 100 3,4 5,6 2,9 6,8 93,2 18,3 88 2,6 -12,7 -1,5 90Pasteur4) RT 103 4,0 5,9 3,2 6,1 93,9 17,0 47 2,0 -9,4 -1,9 87SV2444 RT+ NT, ALS 100 4,2 5,2 2,9 6,4 93,6 17,7 112 3,2 -15,5 -2,5 83LSD 3 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 12 0,2 4,1 0,8

1) NT = nematodtolerant. RT = Rizomaniatolerant, ALS: Herbicidtolerant. 2) Rodfure og vaskbarhed: Skala 1-9, hvor 1 = ekstremt dybe rodfurer, rodfurer fyldt med jord og lav vaskbarhed, 9 = ingen rodfurer, ingen jord og høj

vaskbarhed.3) Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning.4) Dyrkede sorter.5) Sorter, som har været på observationsliste i 2020.

325ROER SYGDOMME

snittet. Yderligere to sorter Caprianna KWS og Cadopia KWS viser signifikant højere sukkerudbytte end gennem-snittet. En oversigt over de seneste tre års afprøvning af sorter ses i tabel 4.

Sygdomme > ANNE LISBET HANSEN, NORDIC BEET RESEARCH OG

GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES

Bederust har været dominerende i 2020. Angrebene er begyndt sidst i juli og med en relativ svag udvikling frem til midt i august, hvorefter angrebene er øget frem til op-tagning. Meldugangrebene er begyndt 1-2 uger senere end bederust og har været relativ svage. Angrebene af Ramularia har været meget svage. Cercospora har været mindre udbredt end i 2019, men mere udbredt end i tid-ligere år.

Der er i varslingstjenesten blevet set de første rustangreb i uge 30 (20.-26. juli), og der er blevet anbefalet bekæm-pelse i marker med begyndende angreb. Hvor der er blevet behandlet første gang i uge 31, og hvor optagning har været planlagt til efter medio oktober, er der blevet anbefalet opfølgende behandling i uge 34, hvor friske rustpustler kunne ses. For marker med sen optagning ef-ter medio november kunne der evt. følges op med en 3. behandling 3-4 uger senere.

I figur 5 ses udviklingen af svampesygdomme i 2020, og i figur 6-9 er udviklingen sammenlignet med tidligere år.

Bekæmpelse af bladsvampeSvampemidlet Opera har i mange år været det mest anvendte produkt til svampebekæmpelse i roer. Pr. 30.

TABEL 4. Nematodetolerante sorter, forholdstal for udbytte af polsukker 2018 til 2020, samt to og tre års gennemsnit



20182) 20193) 20204) 2018-2020

2019-2020

Arealer med nematodangrebPi 3.604 3.297 6.584 4.680 5.180Antal forsøg 3 2 3 8 5Gns. af målesorter,ton sukker per hektar 11,7 13,2 14,8 13,3 14,0Gns. af målesorter 100 100 100 100 100Cascara KWS RT+NT 106 105 110 107 108Caprianna KWS RT+NT 107 106 108 107 107Fenja KWS RT+NT 110 102 102 104 101Twix RT+NT 102 105 104 103 104Daphna RT+NT 104 100 105 103 102Cub RT+NT 102 105 100 100 101Lolland RT+NT 104 104 96 100 99Nelson RT+NT 100 106 99 100 101Lombok (Gaucho) RT+NT 98 103 102 99 100Cantona KWS RT+NT 100 98 98 98 98Satie RT+NT 106 91 98 97 95Joker RT+NT 99 92 91 94 91Smart Renja KWS RT+NT, ALS 86 91 90 89 90Castello RT+NT 105 103 103Falster RT+NT 103 104 103Cadopia KWS RT+NT 96 107 103Lombok (Force) RT+NT 101 99 102Stevns RT+NT 104 101 102Richard RT+NT 102 100 100Nakskov RT+NT 101 99 100Button RT+NT 96 97 960K041 RT+NT 1070K031 RT+NT 103SV2405 RT+NT 1030K030 RT+NT 1020K006 RT+NT 92 100MH4043 RT+NT 94 96 100SV2407 RT+NT 106 97 100MH4042 RT+NT 100MH4046 RT+NT 990K027 RT+NT 98SV2401 RT+NT 101 96 96SV2403 RT+NT 96ST1520064 RT+NT 97 95 95MH4039 RT+NT 93ST1520073 RT+NT 96 92Smart Latoria KWS RT+NT, ALS 93 91Pasteur RT 87SV2444 RT+NT, ALS 83

1) RT: Rizomaniatolerant, NR: Nematodresistent, NT: Nematodtolerant, ALS: Herbicidtolerant.

2) Lombok, Cantona KWS, Daphna og Joker var målesorter i 2018.3) Lombok, Cantona KWS, Daphna, Joker, Fenja KWS og Nelson var

målesorter i 2019.4) Lombok, Cantona KWS, Daphna, Joker, Fenja KWS, Nelson og Twix er

målesorter i 2020.

0123456789

10

28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

Aug Sep

Kar

akte

r fo

r ang

reb

(0-1

0)

Uge

Udvikling i bladsvampe i sukkerroer 2020

Meldug Rust Ramularia Cercospora

FIGUR 5. Udviklingen af svampesygdomme i sukkerroer i 2020.

326 ROER SYGDOMME

0123456789

10

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

July Aug Sep

Kar

akte

r fo

r ang

reb

(0-1

0)

Uge

Bedemeldug 2013-2020

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 6. Udviklingen af meldug i 2020 i forhold til tidligere år.

0123456789

10

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

July Aug Sep

Kar

akte

r fo

r ang

reb

(0-1

0)

Uge

Bederust 2013-2020

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 7. Udviklingen af bederust i 2020 i forhold til tidligere år.

0123456789

10

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

July Aug Sep

Kar

akte

r fo

r ang

reb

(0-1

0)

Uge

Ramularia-bladplet 2013-2020

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 8. Udviklingen af Ramularia i 2020 i forhold til tidligere år.

0123456789

10

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

July Aug Sep

Kar

akte

r fo

r ang

reb

(0-1

0)

Uge

Cercospora-bladplet 2013-2020

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

FIGUR 9. Udviklingen af Cercospora i 2020 i forhold til tidli-gere år.

Bederust har været dominerende i 2020 og optrådte med kraf-tige angreb. Angreb af bederust er blevet mere dominerende de senere år. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, SEGES).FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES

327ROER SYGDOMME

oktober 2021 er det forbudt at anvende både Opera og Rubric. Amistar Gold er herefter det eneste godkendte produkt og må med den nuværende godkendelse kun anvendes én gang pr. sæson. Der er derfor et presse-rende behov for godkendelse af nye midler. De nye ikke godkendte midler Propulse og Balaya har været afprøvet i årets forsøg. Svampebekæmpelse med Opera har i de sidste mange års forsøg resulteret i nettomerudbytter på i gennemsnit omkring 1.500 kr. pr ha. De nye midler har ikke resulteret i højere nettomerudbytter end Opera.

I tabel 6 ses resultatet af tre forsøg, hvor effekten af for-skellige svampemidler er belyst. Af de afprøvede midler er kun Opera og Amistar Gold godkendt. Det er ikke længere tilladt at sælge svampemidler med aktivstoffet epoxiconazol dvs. bl.a. Opera og Rubric.

Comet Pro indeholder strobilurinet pyraclostrobin, ak-tivstoffet indgår også i Opera sammen med aktivstoffet fra Rubric (epoxiconazol). Strobiluriner anbefales ikke anvendt rent på grund af risikoen for resistensudvikling hos svampe. Pt. er der fundet tilfælde af resistens hos bedemeldug mod strobiluriner i Danmark. Comet Pro er medtaget i forsøgene af hensyn til svenske forhold, hvor epoxiconazol ikke har været godkendt. Firmaet oplyser, at de pt. ikke har taget stilling til en evt. ansøgning om godkendelse af Comet Pro i roer i Danmark.

Propulse har indgået i afprøvningen fra 2019 og er ikke godkendt i roer. Midlet indeholder SDHI-midlet fluo-pyram og azolet prothioconazol, som indgår i svampe-midlet Proline, der anvendes i korn. Propulse har i 2019 været afprøvet både rent og i blanding med Comet Pro for at forstærke effekten mod bederust. Blandingen så lovende ud. I 2020 er Propulse også afprøvet rent og des-uden blandet med Amistar Gold. Firmaet forventer en godkendelse til Propulse i roer til sæson 2021 eller 2022.

Balaya er ny i afprøvningen, og er pt. ikke godkendt i no-gen afgrøder i Danmark. 1,5 l pr. ha angives som normal-dosering i korn. Firmaet kan pt. ikke oplyse, hvornår de forventer Balaya godkendt i roer. Balaya indeholder det nye triazol Revysol (mefentrifluconazol) og Comet Pro. I 1,0 l Balaya er der 0,5 l Comet Pro.

I forsøgsled 2-5 er afprøvet to behandlinger med halv og kvart dosis Opera hhv. Comet Pro. Amistar Gold er afprø-vet med to behandlinger med halv dosis i forsøgsled 6 og indgår i strategierne i nogle af de øvrige forsøgsled.

I forsøgsled 8-9 er effekten af tilsætning af svovlmidlet Thiopron til Amistar Gold belyst. Midlet er ikke god-kendt til svampebekæmpelse i roer. Thiopron sælges også som et næringsstof, og der er derfor regnet med en pris på 24 kr. pr. liter. Thiopron har ingen eller meget svag effekt mod rust og Ramularia.

Behandlingerne er udført ved begyndende angreb cirka 1. august (28. juli til 3.august) og igen cirka. 3 uger senere cirka 20. august (18. til 25. august). I forsøgsled 7 med tre behandlinger er der behandlet yderligere cirka 3 uger senere primo september (3. til 11. september). Roerne er taget op mellem 14. og 26. oktober.

Forsøgene er udført i sorterne Pasteur, Roxy og Nelson. I tabel 5 ses en oversigt over sorternes modtagelighed. Alle sorter er relativ modtagelige. Bederust har været dominerende i forsøgene. Der har også været meldug, men først relativt sent. I et forsøg er der tilført smitte med Ramularia først i juli. Første symptomer er observe-ret ved første sprøjtning, og angrebene har udviklet sig til over middel i angrebsstyrke ved optagning. I alle tre forsøg har der ved høst været en del bederust ved alle behandlinger, selv om der er afprøvet relativ høje indsat-ser i mange af forsøgsledene. Den bedste bekæmpelse af bederust er opnået med to behandlinger med Opera, Comet Pro, Balaya hhv. blandingen Propulse + Amistar Gold. Effekten ved to behandlinger i forsøgsled 14 (0,75 l Propulse efterfulgt af 0,75 l Propulse + 0,5 l Amistar Gold) ligger på samme niveau.

Effekten af Thiopron på meldug kan udledes ved at sam-menholde forsøgsled 6 og 8. Det fremgår, at effekten er forbedret ved tilsætning, men i gennemsnit af de tre for-søg har der ikke været betaling for tilsætningen, og det gælder også i de tre enkeltforsøg.

De højeste nettomerudbytter er i gennemsnit af forsø-gene opnået i forsøgsled 2 og 4, hvor der er behandlet to gange med 0,5 l Opera hhv. 0,6 l Comet Pro pr. ha. Ved

TABEL 5. Roesorters modtagelighed for bladsvampe

Sukkerroer Meldug1) Rust1) Ramularia1)

Pasteur (RT2)) 3 2 3Roxy (RT2), NT3)) 3 3 -Nelson (RT2), NT3)) 2 2 2

1) Skala 0-3, hvor 0 = ikke modtagelig, 1 = delvis modtagelig, 2 = modtagelig og 3 = meget modtagelig

2) RT: Rhizomaniatolerant3) NT: Nematodtolerant

328 ROER SYGDOMME

det høje smittetryk af bederust har der været betaling for den høje dosis. Firmaet har ikke kunnet oplyse nogen forventet pris for Balaya, hvorfor der ikke er beregnet nettomerudbytter i forsøgsled 15 og 16. Der er dog ikke opnået højere bruttomerudbytter i de to forsøgsled end

ved behandling med Opera hhv. Comet Pro. Bruttomer-udbyttet ved den høje dosis af Balaya ligger på samme niveau som ved behandling med Opera eller Comet Pro.

TABEL 6. Bladsvampe, midler og doser

Sukkerroer

Karakter1) for angrebfør høst Amino-N,

mg pr.100 g roer

Pct.sukker

i råvare

Udbytte og merudb.,ton pr. ha Fht.

sukker

Mer-indtægt Netto

mel-dug

bede-rust

Ramu-laria

Cerco- spora rod suk-

ker kr. pr. ha2)

2020. 3 forsøg1. Ubehandlet 77 57 41 2 71 18,1 89,3 16,2 100 - -2. 2 x 0,5 Opera 3 33 25 0 58 18,6 10,9 2,4 115 2.773 2.0933. 2 x 0,25 Opera 13 39 30 2 58 18,4 8,1 1,8 111 1.944 1.5344. 2 x 0,6 Comet Pro 6 32 25 0 53 18,5 10,9 2,4 115 2.632 2.0785. 2 x 0,3 Comet Pro 10 37 28 0 56 18,4 8,7 1,9 112 2.056 1.7096. 2 x 0,5 Amistar Gold 19 42 29 2 60 18,5 6,2 1,5 109 1.705 1.2657. 1 x 0,5 Propulse

1 x 0,5 Amistar Gold 1 x 0,5 Amistar 3 43 35 0 59 18,5 6,5 1,6 110 1.774 1.076

8. 2 x (0,5 Amistar Gold + 5,0 Thiopron) 8 45 30 2 57 18,5 6,7 1,6 110 1.812 1.132

9. 1 x 0,3 Amistar Gold + 5,0 Thiopron 1 x 0,5 Amistar Gold 18 45 25 0 60 18,4 6,5 1,5 109 1.631 1.131

10. 2 x (0,5 Amistar Gold + 0,5 Propulse) 2 30 20 0 53 18,5 9,5 2,1 113 2.345 1.530

11. 1 x 0,5 Propulse 1 x 0,75 Amistar Gold 11 40 30 2 52 18,4 7,2 1,5 110 1.765 1.213

12. 2 x 0,75 Propulse 12 37 29 0 57 18,4 8,8 1,9 112 2.072 1.37013. 1 x 0,5 Propulse

1 x 0,5 Propulse + 0,5 Amistar Gold 10 39 25 0 57 18,5 8,4 1,9 112 2.143 1.478

14. 1 x 0,75 Propulse 1 x 0,75 Propulse + 0,5 Amistar Gold 3 30 25 0 56 18,5 9,8 2,2 114 2.402 1.549

15. 2 x 0,6 Balaya 5 30 28 1 55 18,5 8,8 2,0 112 2.217 -16. 2 x 1,2 Balaya 1 27 19 0 55 18,4 11,3 2,4 115 2.564 -LSD 5 5 9 ns 8 0,2 2,8 0,5 3,1

2008-2020. 39 forsøg1. Ubehandlet 55 45 11 - 68 17,8 90,8 16,2 100 - -2. 2 x 0,5 Opera 8 12 4 - 51 18,2 8,3 1,8 111 2.084 1.4043. 2 x 0,25 Opera 18 19 5 - 54 18,2 6,6 1,5 109 1.764 1.354LSD 6 3 2 - 2 0,1 0,9 0,2 1,1

2015-2020. 18 forsøg 1. Ubehandlet 63 46 13 - 69 17,6 89,8 15,8 100 - -2. 2 x 0,5 Opera 10 18 8 - 50 18,1 9,0 2,0 113 2.342 1.6623. 2 x 0,25 Opera 25 27 8 - 54 18,0 7,2 1,7 111 1.859 1.4494. 2 x 0,6 Comet Pro 10 15 7 - 48 18,1 9,9 2,2 114 2.512 1.9585. 2 x 0,3 Comet Pro 19 19 8 - 51 18,1 8,7 2,0 112 2.285 1.938LSD 9 4 4 - 4 0,1 1,5 0,3 2

2017 og 2020. 6 forsøg1. Ubehandlet 56 55 39 - 82 17,5 90,3 15,8 100 - -2. 2 x 0,5 Opera 2 29 22 - 57 17,9 9,7 2,1 113 2.305 1.6253. 2 x 0,25 Opera 7 38 25 - 62 17,9 7,3 1,6 110 1.859 1.4494. 2 x 0,6 Comet Pro 3 26 19 - 55 17,8 10,4 2,2 114 2.303 1.7495. 2 x 0,3 Comet Pro 5 29 23 - 59 17,8 8,3 1,8 111 1.918 1.5716. 2 x 0,5 Amistar Gold 12 34 24 - 63 17,9 5,6 1,4 109 1.545 1.105LSD 11 5 11 - 8 0,2 1,7 0,3 2,1

1) Skala 0-100, hvor 0 = ingen dækning, og 100 = 100 procent dækning.2) Se tekst om forudsætningerne for beregningerne.

329ROER SYGDOMME

Nederst i tabellen ses resultater fra tidligere års forsøg. Ved sammenligning af Opera, Comet Pro og Amistar Gold er de højeste nettomerudbytter opnået med Opera og Comet Pro, og merudbyttet er signifikant lavere med Amistar Gold.

Se de nærmere forudsætninger for beregninger af netto-merudbytter i afsnittet om sorter tidligere i dette afsnit.

Svampemidlernes effektI tabel 7 ses en oversigt over effekten af de godkendte svampemidler i bederoer. Effekterne er hovedsageligt vurderet ud fra forsøg med nedsatte doseringer.

Vær opmærksom på triazol-reglerne, der begrænser den maksimalt tilladte mængde af visse triazoler, som må anvendes pr. vækstsæson. Følgende mængder svarer til 100 procent: 125 gram epoxiconazol og 250 gram dife-noconazol. Det vil sige, 1,0 liter Rubric pr. ha tæller 100 procent, 1,0 liter Opera pr. ha tæller 40 procent, og 1,0 liter Amistar Gold pr. ha tæller 50 procent. Hvis der for eksempel anvendes 0,5 liter Opera pr. ha (20 procent) efterfulgt af 0,5 liter Rubric pr. ha (50 procent), er der anvendt 70 procent af triazolkvoten.

Derudover må Rubric maksimalt bruges to gange pr. sæ-son, mens der ikke er restriktioner på antallet af gange, Opera må bruges, men selvfølgelig skal triazol-reglerne overholdes, og der må maksimalt anvendes 1,0 liter Opera pr. ha pr. sæson. Læs altid etiketten for at se de gældende regler. Amistar Gold må kun anvendes en gang pr. vækstsæson og kun hvert tredje år.

Sprøjtefristen for Opera og Rubric er fire uger og 35 dage for Amistar Gold.

TABEL 7. Relativ virkning af godkendte svampemidler i bede-roer

Sygdomme Amistar Gold Rubric1) Opera1)

Bedemeldug ***(*) *** ****Bederust ***(*) ***(*) ****Ramularia **** ***(*) ****Cercospora ***(*) ***(*) ****Normaldosering, liter/kg pr. ha 1,0 1,0 1,0Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms 300 365 540

1) Midlerne må ikke længere sælges og må kun bruges og opbevares til 30. oktober 2021.

* = svag effekt (under 40 pct.).** = nogen effekt (40-50 pct.).*** = middel til god effekt (51-70 pct.).**** = meget god effekt (71-90 pct.).***** = specialmiddel (91-100 pct.).(*) = en halv stjerne.

S T R AT E G I

Bladsvampe i bederoer 2021 > Kend sorternes modtagelighed for de enkelte

sygdomme. > Bladsvampe bekæmpes ved begyndende an-

greb og senest, når 5 procent af planterne er angrebet.

> Anvend 0,25 til 0,50 liter pr. ha af Opera, Rubric eller Amistar Gold. Opera har klaret sig bedst. Opera og Rubric må ikke længere sælges og må kun anvendes og opbevares til 30. oktober 2021.

> Ved højt smittetryk af meldug kan svovlmidlet Thiopron tilsættes som additiv.

> En ekstra behandling cirka tre uger senere kan være aktuel:– ved et fortsat højt smittetryk– i en modtagelig sort– ved optagning efter midten af oktober.

> Ved meget sen optagning og meget høj tilvækst kan der undtagelsesvis være behov for tre be-handlinger.

> Kend reglerne for svampemidlernes anvendelse. Der må i roer maksimalt bruges 1,0 liter pr. ha pr. år af Opera eller Rubric. Rubric må maksimalt an-vendes to gange pr. vækstsæson. Amistar Gold må kun anvendes en gang pr. vækstsæson og kun hvert tredje år.

Derudover er der begrænsninger på den maksi-malt tilladte mængde af visse triazoler, der må an-vendes pr. vækstsæson. Følgende mængder tæller 100 procent: 125 gram epoxiconazol og 250 gram difenoconazol. Det vil sige 1,0 liter Rubric pr. ha tæller 100 procent, 1,0 liter Opera pr. ha tæller 40 procent, og 1,0 liter Amistar Gold pr. ha tæller 50 procent.

> Sprøjtefristen er fire uger for Opera og Rubric og 35 dage for Amistar Gold.

330 ROER SKADEDYR

Skadedyr > ANNE LISBET HANSEN, NORDIC BEET RESEARCH OG

GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES

Cirka 50 procent af sukkerroearealet er i 2020 blevet til-sået med frø bejdset med Gaucho WS 70, mens resten er blevet tilsået med frø bejdset med Force 20 CS, som kun har effekt mod underjordiske angreb af skadedyr. Der har været moderate til kraftige angreb af trips på an-slået 10-15 procent af sukkerroearealet. Midt i juni er der blevet observeret ferskenbladlus flere steder, men kun i få tilfælde over bekæmpelsestærsklen. Det vurderes, at under 1 procent af arealet har været angrebet af virus-gulsot, som overføres af ferskenbladlus.

Bejdsning og sprøjtning mod skadedyrI et forsøg med angreb af runkelroebiller er der cirka 35 procent i merudbytte for bejdsning med Gaucho WS 70

og Force 20 CS. I et andet forsøg med angreb af trips er der 6 procent i merudbytte med Gaucho WS 70 og intet merudbytte med Force 20 CS. Supplerende sprøjtninger mod skadedyr øger ikke udbyttet med sikkerhed.

I tabel 8 ses resultaterne af to forsøg med bejdsning og sprøjtning mod skadedyr. I tabel 9-10 ses angrebsgra-derne i de to forsøg. Det ene forsøg er for at øge angrebs-graden af runkelroebiller udført i en mark med forfrugt roer, og der har været kraftige angreb af runkelroebiller i dette forsøg. Det andet forsøg er udført i en mark med forfrugt vinterhvede, og i dette forsøg har der været en del trips.

Effekten af bejdsemidlerne Gaucho WS 70 (imidaclo-prid) og Force 20 CS (tefluthrin) er undersøgt i forsøgsled 2 og 3. Aktivstoffet imidacloprid i Gaucho WS 70 hører til de såkaldte neonicotinoider, som er blevet forbudt i EU i 2018. Der har dog under visse betingelser været givet dispensation til bejdsning med Gaucho WS 70 i vækst-sæsonen 2019 og 2020. Effekten af løsninger uden imi-dacloprid ønskes derfor belyst. Force 20 CS indeholder pyrethroidet tefluthrin, og har ved kontakt- og damp-virkning effekt mod flere jordboende skadedyr blandt andet runkelroebiller. Midlet har ikke effekt mod bladlus og andre skadedyr, som angriber over jorden.

I forsøgsled 4-9 er der bejdset med Force 20 CS, og ef-fekten af supplerende sprøjtninger er undersøgt. I

Betydende angreb af trips er sjældne. Trips suger i hjerteskud-det og på bladundersiderne og medfører fortykkede og defor-me planter. Som følge af de meget tørre forhold i maj har trips også suget på kimstænglen under jordoverfladen.

FOTOS: ANNE LISBET HANSEN, NORDIC BEET RESEARCH

FIGUR 10. Udviklingen af skadedyr i registreringsnettet på 13 lokaliteter i 2020.

0

5

10

15

20

25

17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

April Maj Juni Juli

Pct

. ang

rebn

e pl

ante

r

Monitering af skadedyr 2020, gennemsnit 13 lokaliteter

Trips Runkelroebiller Jordlopper Bedefluelarver Bedebladlus Ferskenbladlus Gammauglelarver

331ROER SKADEDYR

forsøgsled 4-9 er behandling med Karate 2,5 WG mod tidlige angreb af skadedyr undersøgt med en eller to behandlinger. Karate 2,5 WG er forbudt at anvende og opbevare pr. 1. juli 2021 og er erstattet af det identiske middel Lamdex.

I forsøgsled 4-6 og 8-9 er også undersøgt effekten af at bekæmpe bladlus med Pirimor 500 WG, Teppeki eller Movento SC 100. Der er i juni 2020 givet en såkaldt min-dre anvendelse til brug af Teppeki hhv. Movento SC 100 mod bladlus med maks. 1 hhv. 2 behandlinger pr. sæson. Den mindre anvendelse er kun gældende i 2020.

I forsøget med angreb af runkelroebiller har bejdsning med Gaucho WS 70 og Force 20 CS tydeligt forbedret plantebestanden. Runkelroebiller forvolder skade både i fremspiringsfasen og på de unge planter, der bliver de-forme. Under normale dyrkningsforhold vil runkelroebil-ler komme vandrende eller flyvende til marken og ikke allerede være i jorden som i forsøgene med forfrugt roer. Det kan derfor ikke udelukkes, at Force har virket bedre i forsøgene end det vil være tilfældet under normale dyrkningsforhold. Antal gnav i kimstænglerne, optalt på planter før og efter behandling med Karate 2,5 WG i

TABEL 8. Bejdsning og sprøjtning mod skadedyr

Sukkerroer Stadie1.000

planter pr. ha

Pct. suk-ker

Udb. og merudb.,ton pr. ha

Fht. for

sukker

Mer-ind-tægt

Netto 1.000 planter pr. ha

Pct. suk-ker

Udb. og merudb.,ton pr. ha

Fht. for

sukker

Mer-ind-tægt

Netto

rod sukker kr. pr. ha3) rod sukker kr. pr. ha3)

2020. 1 forsøg med angreb af runkelroebiller 1 forsøg med angreb af trips1. Ubehandlet 00 34 16,9 66,7 11,3 100 - - 101 19,2 93,6 18,0 100 - -2. Gaucho WS 701) 00 97 17,7 20,8 4,2 137 4.548 4.548 106 19,2 6,2 1,2 106 1.266 1.2663. Force 20 CS2) 00 95 17,8 18,0 3,8 133 4.161 4.161 106 19,1 0,8 0 100 31 314. Force 20 CS2)

0,2 kg Karate 2,5 WG4)

0,28 kg Pirimor 500 WG

00 10-12

39 91 18,0 15,4 3,5 131 3.929 3.464 107 19,2 0,9 0,2 101 191 -2745. Force 20 CS2)



001439 98 17,7 19,6 4,0 135 4.345 3.880 107 18,9 2,6 0,2 101 111 -353

6. Force 20 CS2)

0,2 kg Karate 2,5 WG4) 0,2 kg Karate 2,5 WG4) 0,28 kg Pirimor 500 WG

0010-12

14 39 92 18,0 16,7 3,7 133 4.157 3.530 109 19,1 2,5 0,4 102 379 -248

7. Force 20 CS2)

0,2 kg Karate 2,5 WG0,3 kg Karate 2,5 WG

001439 89 17,7 18,4 3,8 133 4.126 3.755 105 19,1 2,1 0,2 101 297 -74

8. Force 20 CS2)

0,2 kg Karate 2,5 WG140 g Teppeki

001439 100 17,7 20,6 4,1 136 4.513 4.110 107 19,0 2,4 0,2 101 217 -187

9. Force 20 CS2)

0,2 kg Karate 2,5 WG0,75 l Movento SC 100

001439 94 17,8 17,3 3,7 132 4.029 3.309 107 18,8 2,1 -0,01 100 -112 -832

LSD 10 0,4 6,5 1,1 10 ns ns ns ns nsLSD 2-9 ns ns ns ns ns ns ns ns ns ns

2019-2020.5) 4 forsøg1. Ubehandlet 00 70 17,6 76,0 13,5 100 - -2. Gaucho WS 701) 00 101 18,0 13,0 2,6 119 2.857 2.8573. Force 20 CS2) 00 102 18,1 10,8 2,2 116 2.569 2.5694. Force 20 CS2)



0010-12

39 100 17,9 8,5 1,7 113 1.903 1.5905. Force 20 CS2)



001439 104 17,9 10,3 2,0 114 2.236 1.923

6. Force 20 CS2)




0010-12

1439 101 17,9 8,5 1,7 113 1.893 1.417

LSD 7 0,3 3,8 0,7 6LSD 2-6 ns ns ns ns ns

1) 60 gram imidacloprid pr. unit.2) 10 gram tefluthrin pr. unit.3) Se tekst om forudsætningerne for beregningerne.4) 0,3 kg Karate 2,5 WG i 2019.5) 2 forsøg i 2020 er desuden behandlet med 0,25 kg/ha Pirimor 500 WG i led 4-6.

332 ROER SKADEDYR

stadie 12 og 14, viser færrest skader efter runkelroebiller i forsøgsled 2, hvor der er bejdset med Gaucho WS 70.

I det andet forsøg har der været angreb af trips, som har domineret frem til 6-8 løvbladstadiet. Trips suger i hjerteskuddet og på bladundersiderne og medfører fortykkede og deforme planter. Som følge af de meget tørre forhold i maj har trips også suget på kimstænglen under jordoverfladen. Den bedste bekæmpelse af trips optalt før behandling med Karate 2,5 WG i stadie 12 er opnået ved bejdsning med Gaucho WS 70. Fjorten dage

efter behandling med Karate 2,5 WG i stadie 14 er der kun svage læsioner på planterne uden tydelig forskel på behandlingerne.

Ultimo juni er der fundet svage angreb af ferskenblad-lus med 1 til 4 bladlus pr. plante. Færrest bladlus er ob-serveret i forsøgsled 2, hvor der er bejdset med Gaucho WS 70. Efter sprøjtning 24. juni har forekomsten af fer-skenbladlus været naturligt nedadgående, som det ses ved optælling af bladlus 7 og 14 dage efter sprøjtning i ubehandlet. Der er tendens til ringest effekt med Karate

TABEL 9. Bejdsning og sprøjtning mod skadedyr. Angrebsgrader af skadedyr i forsøg med runkelroebiller

Sukkerroer Stadie

Pct. planter angrebet af runkelroebiller Pct. planter angrebet af runkelroebiller Ferskenbladlus

0 læsion

1-2 læsioner

3-5 læsioner

>5 læsioner

0 læsion

1-2 læsioner

3-5 læsioner

>5 læsioner Antal pr. plante

Før 1. behandling stadie 10 14 dage efter 2. behandling stadie 18 Før 3. beh.

7 dage efter

14 dage efter

2020. 1 forsøg med angreb af runkelroebiller1. Ubehandlet 00 32 32 19 18 0 6 18 75 2,0 0,6 0,12. Gaucho WS 701) 00 85 13 2 0 46 43 8 3 - 0 0,023. Force 20 CS2) 00 58 30 9 0 1 12 28 59 - 0,3 0,024. Force 20 CS2)



0010-12

39 - - - - 4 47 16 33 - 0,02 05. Force 20 CS2)



001439 - - - - 4 24 29 44 1,1 0,0 0,0

6. Force 20 CS2)


0,2 kg Karate 2,5 WG4) 0,28 kg Pirimor 500 WG

0010-12

1439 - - - - 2 13 25 60 - 0,2 0,1

7. Force 20 CS2)


001439 - - - - - - - - 1,3 0,4 0,2

8. Force 20 CS2)

0,2 kg Karate 2,5 WG0,2 kg Karate 2,5 WG140 g Teppeki

0010-12

1439 - - - - - - - - 0,6 0,1 0,02

9. Force 20 CS2)

0,2 kg Karate 2,5 WG0,2 kg Karate 2,5 WG0,75 l Movento SC 100

0010-12

1439 - - - - - - - - 1,2 0,1 0

LSD 23 12 10 8 15 19 ns 31,9

2019-2020.5) 4 forsøg1. Ubehandlet 00 39 38 17 7 3 18 37 43 - - -2. Gaucho WS 701) 00 88 11 1 1 58 27 9 7 - - -3. Force 20 CS2) 00 61 30 8 1 16 28 24 33 - - -4. Force 20 CS2)



0010-12

39 - - - - 15 43 21 23 - - -5. Force 20 CS2)



001439 - - - - 16 28 31 26 - - -

6. Force 20 CS2)




0010-12

1439 - - - - 20 27 24 30 - - -

LSD 9 8 5 4 9 12 11 151) 60 gram imidacloprid pr. unit.2) 10 gram tefluthrin pr. unit.3) Se tekst om forudsætningerne for beregningerne.4) 0,3 kg Karate 2,5 WG i 2019.5) 2 forsøg i 2020 er desuden behandlet med 0,25 kg/ha Pirimor 500 WG i led 4-6.

333ROER SKADEDYR

2,5 WG. Dette er i overensstemmelse med, at mange af ferskenbladlusene forventes at være resistente mod py-rethroider. Ferskenbladlus overfører virusgulsot, men der er ikke observeret angreb i forsøgene.

I forsøget med runkelroebiller har de supplerende sprøjt-ninger med Karate 2,5 WG eller med bladlusmidlerne ikke været rentable, fordi det er bejdsningerne, der har sikret mod tidlige plantetab som følge af angreb. I for-søget med trips er der en tendens til, at behandling med Karate 2,5 WG på stadie 14 samt en supplerende blad-

lusbehandling i forsøgsled 8-9 har øget udbyttet, men ikke nok til at opnå rentabilitet.

I forsøget med runkelroebiller giver bejdsning med Gau-cho WS 70 og Force 20 CS udbyttestigninger på samme niveau med i gennemsnit 3,8-4,2 t sukker pr. ha svarende til cirka 35 procent. I forsøget med trips indikerer resul-taterne ved bejdsning med Gaucho WS 70 en udbyt-testigning på 1,2 t sukker pr. ha svarende til 6 procent, hvorimod bejdsning med Force 20 CS ikke resulterer i en udbyttestigning.

TABEL 10. Bejdsning og sprøjtning mod skadedyr. Angrebsgrader af skadedyr i forsøg med trips

Sukkerroer Stadie

Pct. planter angrebet af trips Pct. planter angrebet af trips Ferskenbladlus

0 læsion

1-2 læsioner

3-5 læsioner

>5 læsioner

0 læsion

1-2 læsioner

3-5 læsioner

>5 læsioner Antal pr. plante

Før 1. behandling stadie 10 14 dage efter 2. behandling stadie 18 Før 3. beh.

7 dage efter

14 dage efter

2020. 1 forsøg med angreb af trips 1. Ubehandlet 00 5 28 52 15 15 74 11 0 2,9 0,4 0,032. Gaucho WS 701) 00 42 50 8 0 12 70 18 0 0,1 0,1 0,023. Force 20 CS2) 00 2 21 45 32 2 77 19 2 1,5 0,1 0,14. Force 20 CS2)



0010-12

39 - - - - 6 78 16 0 1,8 0,02 05. Force 20 CS2)



001439 - - - - 14 78 8 0 1,7 0,1 0

6. Force 20 CS2)




0010-12

1439 - - - - 11 76 12 1 2,5 0,03 0

7. Force 20 CS2)


001439 - - - - - - - - 4,3 0,9 0,3

8. Force 20 CS2)

0,2 kg Karate 2,5 WG0,2 kg Karate 2,5 WG140 g Teppeki

0010-12

1439 - - - - - - - - 2,5 0,1 0

9. Force 20 CS2)

0,2 kg Karate 2,5 WG0,2 kg Karate 2,5 WG0,75 l Movento SC 100

0010-12

1439 - - - - - - - - 2,0 0,2 0,02

LSD 8 ns 25 17 ns ns ns ns

2019-2020.5) 4 forsøg1. Ubehandlet 00 38 28 29 10 33 47 15 13 - - -2. Gaucho WS 701) 00 61 35 7 2 32 59 16 1 - - -3. Force 20 CS2) 00 40 26 25 13 32 46 21 9 - - -4. Force 20 CS2)



0010-12

39 - - - - 36 47 16 9 - - -5. Force 20 CS2)



001439 - - - - 34 52 13 9 - - -

6. Force 20 CS2)




0010-12

1439 - - - - 33 47 14 14 - - -

LSD 10 ns 10 7 ns ns ns 81) 60 gram imidacloprid pr. unit.2) 10 gram tefluthrin pr. unit.3) Se tekst om forudsætningerne for beregningerne.4) 0,3 kg Karate 2,5 WG i 2019.5) 2 forsøg i 2020 er desuden behandlet med 0,25 kg/ha Pirimor 500 WG i led 4-6.

334 ROER ENERGI- OG FODERROER, SORTER

Nederst i tabellen ses resultater af i alt fire forsøg i 2019-2020. I gennemsnit af forsøgene, hvor angreb af runkel-roebiller og trips har domineret, har bejdsning med Gau-cho WS 70 og Force 20 SC resulteret i udbyttestigninger på henholdsvis 2,6 og 2,2 t sukker pr. ha svarende til 19 og 16 procent. Der har ikke været sikre forskelle på de opnåede merudbytter. De supplerende sprøjtninger har ikke været rentable.

I 2018 blev der udført forsøg med bejdsning med Gau-cho WS 70 henholdsvis Force 20 CS efter en anden for-søgsplan. I forsøgene optrådte angreb af bedebladlus, og merudbyttet var med 10 procent klart højere ved brug af Gaucho WS 70 end ved brug af Force 20 CS, der ikke har

effekt mod bladlus. Der henvises til Oversigt over Lands-forsøgene 2018 side 315. Forsøgene fortsætter.

Energi- og foderroer, sorter > TORBEN S. FRANDSEN, SEGES

De største tørstofudbytter i rod er høstet i sorterne Eloquenta KWS, Starling, Viorica KWS, Vivaro og Smilla KWS. Det højeste tørstofindhold har sorterne Lavenda KWS, Alisha KWS og Yoda, mens sorterne af fodertypen Geronimo, Bangor og Delicante har de laveste tørstof-indhold. Mængden af vedhængende jord i forhold til tørstofudbytte er lavest i sorterne Pierina KWS, Alisha KWS, Smilla KWS, men sorterne af fodertypen Bangor og Geronimo har også et lavt niveau for procent vedhæn-gende jord, men på grund af et lavere tørstofindhold i rod er den relative andel af jord i forhold til tørstofudbyt-tet ikke blandt de laveste. Sorterne Acker og Brick giver et ikke-signifikant større udbytte af toptørstof end måle-sorten. Sorterne Alisha KWS og Viorica KWS kombinerer et stort udbytte af tørstof og et højt indhold af tørstof i roden med egenskaber, der begrænser mængden af ved-hængende jord.

De største udbytter af rodtørstof er høstet i sorter, der er anmeldt som sorter af sukkerroe- eller bioenergitypen. De bedste af de afprøvede sorter giver i gennemsnit over 21 ton tørstof pr. ha i rod eller omregnet et udbytte på cirka 19.000 foderenheder pr. ha i rod.

Runkelroebiler er kun 2 mm lange. Angreb af runkelroebiller bedømmes i forsøgene som antal gnav pr. kimstængel.

FOTOS: ANNE LISBET HANSEN, NORDIC BEET RESEARCH

S T R AT E G I

Vælg en roesort til bioenergi og foder, der har:

> et stort udbytte af rodtørstof > et højt indhold af tørstof i roden > en lille mængde vedhængende jord > topskiven placeret i ensartet højde over jorden

og gerne i 6 til 7 cm > lille tendens til stokløbning. Det er et krav ved

tidlig såning > tolerance over for angreb af bladsvampe, bede-

rust, meldug og Ramularia > tolerance over for Rizomania.

335ROER ENERGI- OG FODERROER, SORTER

ForsøgeneDer er anlagt fire sortsforsøg med roer til foder og bio-energi. Et uvandet forsøg i Vestjylland er anlagt på JB 1 med forfrugt kartofler. Et forsøg i Sønderjylland på JB 1 med forfrugt grønkorn er vandet med 60 mm. Et på Sjælland er anlagt på JB 6 med forfrugt vinterhvede og vandet med 120 mm, et uvandet på Lolland på JB 7 med forfrugt vårbyg. Jorden har gennemgående været i god gødningstilstand. Der er gødet efter normen til foderro-er, dog med 150 kg kvælstof pr. ha i forsøget på Lolland. Rækkeafstanden har været 50 cm, og frøene er sået til blivende bestand med en afstand på cirka 18 cm.

Forsøgene i Østdanmark er sået 31. marts og 4. april. Forsøgene i Jylland er sået 6. og 7. april. Forsøgene i Øst-danmark er behandlet to gange mod bladsvampe, mens de øvrige er behandlet en gang. Forsøgene i Jylland er høstet 20. og 26. oktober, mens forsøgene i Østdanmark er høstet 19. og 25. oktober.

Frøet er behandlet med en standardbejdse bestående af Force (10 gram a.i.), Vibrance SB (33,3 gram a.i.) og Tachi-garen (14 gram a.i.). Ukrudt er bekæmpet efter behov i hvert forsøg.

Der er i 2020 anmeldt 22 sorter. Heraf er ni sorter an-meldt som bioenergityper, ti sorter som sukkerroetyper og tre sorter som fodertyper. Der er to målesorter, Berg-man, der er en bioenergitype, og Magnum, som er en fo-derroetype. Årets resultater vedrørende rodudbytte og egenskaber ses i tabel 10.

Sorter, anmeldt som bioenergityper, kan være af foder-roetypen eller af sukkerroetypen. Foderroen er karakte-riseret ved, at den sidder højt, er glat med normalt kun lidt vedhængende jord og har et lavere tørstofindhold.

Sukkerroen er egnet til sukkerproduktion, sidder dybere, er mindre glat med mere vedhængende jord og har et

TABEL 11. Sorter af roer til bioenergi og foder. (R1)

Foder- og energiroer Type1)

Resi-stens/tole-

rance2)

Promille stok-

løbere

Karakter3) for

Højde over

jorden,mm

Vedhængendejord før vask

Pct. tørstof

Udbytte og merudbytte i rod Fht.4)

for ud-bytte af

rod i tørstof

eller a.e.

rod-fure

grenet-hed

vaskbar hed

ton pr. ha

a.e. pr. hapct. af

frisk vægt

gram pr. kg rod-

tørstof

rod tørstof

2020. 4 forsøgBergman BE RT 0 5,3 6,9 6,4 65 3,7 170 22,5 90,2 20,2 178,5 100Starling S RT 0 6,0 6,7 6,9 65 3,1 145 22,2 5,8 1,1 9,7 105Eloquenta KWS BE RT 3 4,9 6,8 5,7 55 3,8 169 22,9 2,5 1,1 9,7 105Viorica KWS S RT 0 4,3 6,7 6,3 62 3,5 157 22,9 3,1 1,1 9,4 105Vivaro BE RT 0 5,3 6,9 6,1 58 3,2 143 22,8 2,5 1,0 8,7 105Yoda BE RT 2 5,1 6,8 6,2 55 4,0 171 23,4 -0,9 0,8 7,4 104Smilla KWS S RT 0 5,3 7,2 6,3 61 3,0 137 22,4 3,2 0,8 7,0 104Degas S RT 1 5,4 6,8 6,3 64 3,9 174 23,0 0,4 0,6 5,3 103Myrilla KWS S RT 0 4,1 6,8 6,8 68 3,4 150 22,6 0,7 0,4 3,1 102Alisha KWS S RT 0 4,8 7,1 5,9 56 3,1 131 23,9 -4,4 0,3 2,9 102Alfred BE RT+NT 0 5,0 6,7 5,6 54 4,7 210 22,9 -0,9 0,3 2,8 102Lavenda KWS S RT 0 4,8 5,9 5,5 50 4,5 191 23,8 -4,2 0,3 2,7 102Acker BE RT 0 6,1 6,9 7,0 54 3,3 148 22,9 -1,9 0,2 1,8 101Pierina KWS BE RT 0 4,4 7,3 6,1 68 2,4 101 23,3 -3,2 0,2 1,4 101Gahan BE RT 1 5,3 7,0 6,5 53 3,7 167 22,7 -0,8 0,1 0,9 101Klarissa KWS S RT 0 4,8 6,4 6,3 66 4,3 193 23,2 -2,7 0,1 0,8 100Barents S RT 0 5,7 6,6 6,6 61 3,3 148 23,0 -2,1 0,1 0,8 100Darnella KWS S RT 0 5,2 7,2 6,1 52 3,9 181 22,1 0,6 -0,1 -0,5 100Delicante F RT 1 5,9 7,3 6,9 87 3,6 200 18,7 17,4 -0,1 -1,3 99Brick BE RT 0 5,0 7,2 6,2 62 3,6 158 22,8 -5,6 -0,8 -6,9 96Magnum F RT 0 5,1 7,3 6,5 87 3,1 157 20,5 4,2 -0,8 -7,1 96Bangor F RT 1 6,7 7,8 7,4 105 2,9 168 18,0 14,9 -1,3 -11,6 94Enermax BE RT 1 5,4 7,1 6,4 79 3,1 156 20,5 1,5 -1,4 -12,0 93Geronimo F RT 16 6,4 7,4 7,3 108 3,0 174 18,1 9,1 -2,3 -20,5 88LSD 6,2 1,1 10,0

1) BE: Bioenergiroer, S: Sukkerroer, F: Foderroer. 2) RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant.3) Skala 1-9, hvor 1 = rod med dybe rodfurer, rodfurer fyldt med jord og grene, 9 = ingen rodfurer, ingen jord, ingen eller få grene. 4) Målesorten er Bergman.


højt tørstofindhold. Energiroen er en sukkerroetype, som er mindre egnet til sukkerproduktion. I dag anven-des disse bioenergityper også til foderbrug.

Plantetallet registreres første gang cirka to uger efter så-ning for at vurdere sorternes spirehastighed og vitalitet. Det endelige plantetal registreres cirka en måned efter såning. Plantetallet varierer i årets forsøg mellem 8,4-9,7 planter pr. m2. Det tørre forår har medført uens frem-spiring i flere af forsøgene, og flere sorter spirede i to etaper. Forsøget i Sønderjylland er mest præget af dette og har et gennemsnitligt plantetal på 8,5 planter pr m2, mens de øvrige har 9,1-9,5 planter pr. m2.

Tendensen til at danne stokløbere er uønsket, hvis ro-erne skal sås tidligt og især, hvis sorterne skal dyrkes i de køligere egne i Jylland. Det er forædlernes og frøfirmaer-nes opgave at fjerne frøpartier, der har tendens til stok-løbning, før og under produktionen af frø. I praksis er en andel over 0,5 promille uacceptabel. Sorten Geronimo har i årets forsøg mange stokløbere.

Vedhængende jord på roden til foderbrug skal begræn-ses mest muligt. Vedhængende jord, og især sandfraktio-nen på roden, er også et stort problem ved drift af bio-gasanlæg. Sandet bundfældes og kan være vanskeligt at få ud af anlægget, desuden slider sand også mere på de mekaniske dele.

En god kombination af de fire egenskaber; en lille rod-fure, begrænset grenethed samt en stor glathed og vask-barhed, der bedømmes samlet på et bånd, før roerne vaskes, har sammen med topskivens højde over jorden stor betydning for mængden af vedhængende jord.

Karakteren for rodfure er en bedømmelse af rodfurens dybde, hvor 1 angiver en ekstremt dyb rodfure, og 9 er ingen rodfure. Sorter med lille rodfure er oftest lettere at vaske eller rense rene. Det kommer ofte til udtryk som en god vaskbarhed, hvor helt renvaskede roer får karak-teren 9.

Generelt har sorter af foderroertypen en høj karakter for rodfure. De to sorter af foderroetypen Geronimo og Bangor har høje karakterer for rodfure, det samme har sorterne Starling og Acker.

Grenethed har især betydning for tab ved optagning, men også for den mængde jord, der sidder på roden.

Derfor er det vigtigt, at sorten har en høj karakter for gre-nethed, som er lig med lille grenethed. Foderroetyperne har generelt en høj karakter, og det samme har sorter som Pierina KWS, Smilla KWS, Darnella KWS, Alisha KWS og Brick.

Mængden af vedhængende jord måles som procent af friskvægt før vask af roden. I tre af årets forsøg er mæng-den af vedhængende jord relativ lav og varierer mellem 1,4 til 3,8 procent af høstet rodmasse, mens den i for-søget i Vestjylland varierer mellem 4,3 og 9,9 procent, hvilket hænger sammen med vejrbetingelserne ved op-tagning. Herudfra er det beregnet, hvor meget vedhæn-gende jord, der er pr. kg rodtørstof før vask/rengøring.

17 18 19 20 21 22 23 24

50 60 70 80 90 100 110 120

Bergman

Viorica KWS

Starling

Alisha KWS

Eloquenta KWS

Lavenda KWS

Yoda

Degas

Gahan

Alfred

Acker

Pierina KWS

Myrilla KWS

Darnella KWS

Barents

Magnum

Enermax

Bangor

Geronimo

Tørstofprocent

Tørstofudbytte og vedhængende jord, FHT

Serie1

Tørstofudbytte, vedhængende jord og tørstofprocent for roesorter 2019/2020

Jord, g pr. kg tørstofTørstofprocentTørstofudbytte, rod

FIGUR 11. Forholdstal for udbytte af tørstof eller afgrødeen-heder og mængden af vedhængende jord pr. kg tørstof samt tørstofindhold. Gennemsnit af 2019/2020 for sorter, der har været med i afprøvningen begge år.


Det giver et mere retvisende billede af sorterne med hensyn til mængden af vedhængende jord i forhold til mængden af høstet energi. Mængden varierer mellem 101 og 210 gram jord pr. kg rodtørstof, mindst i sorten Pierina KWS, men også sorterne Alisha KWS, Smilla KWS, Vivaro, Acker og Starling har lille mængde vedhængende jord. Sorterne Alfred og Delicante har den største mæng-de vedhængende jord.

Sortens tørstofindhold er en vigtig egenskab, da et højt tørstofindhold reducerer omkostningerne til transport og opbevaring samt begrænser risikoen for tab ved saf-tafløb ved ensilering. I gennemsnit har sukker- og energi-

typerne et tørstofindhold på 22,8 procent, mens sorter af fodertypen har et tørstofindhold på 18,8 procent. Sorterne Alisha KWS og Viorica KWS kombinerer et stort udbytte af tørstof og et højt indhold af tørstof i roden med egenskaber, der begrænser mængden af vedhæn-gende jord.

Udbyttet af tørstof er afgørende for sortens udbyttepo-tentiale. Udbyttet af afgrødeenheder er beregnet som afgrødeenheder (NEL20). I rod er 1 afgrødeenhed (a.e.) lig med 113 kg tørstof. I top er 1 afgrødeenhed (a.e.) lig med 122 kg tørstof.

Sorterne Viorica KWS, Alisha KWS og Starling giver som gennemsnit af 2019 og 2020 et merudbytte på 6 pro-cent, og har 9-20 procent mindre vedhængende jord end målesorten. Sorten Pierina KWS har som gennemsnit 45 procent mindre vedhængende jord end målesorten.

I gennemsnit af årets fire forsøg er der høstet cirka 17.900 foderenheder pr. ha i målesorten Bergman og 18.860 foderenheder pr. ha i den højestydende sort.

1 2 3 4 5 6

3 5 7 9 11 13

Pierina KWSBangor

Smilla KWSGeronimo

Alisha KWSMagnumEnermax

StarlingVivaroAcker

BarentsMyrilla KWSViorica KWS

BrickDelicanteBergman

GahanEloquenta KWS

DegasDarnella KWS

YodaKlarissa KWSLavenda KWS

Alfred

Procent jord før vask

Egenskaber for rod

Højde over jord RodfureJord på roer før vask

Højde over jord i cm, rodfure

1 2 3 4 5 6

FIGUR 12. Sorter af roer til bioenergi og foder. De er rangeret efter mængden af vedhængende jord på roden. Rodens egen-skaber som rodfurens dybde, højde over jorden og glathed er normalt afgørende for, hvor meget jord der hænger på roden.

TABEL 12. Forholdstal for udbytte af rodtørstof og foderen-heder i rod

Foder- og energiroer Type1)

Forholdstal for udbytte af tørstof eller a.e. i rod

2017 2018 2019 2020

Antal forsøg 3 3 3 4Målesort2), ton pr. ha 20,8 21,7 21,2 20,2Eloquenta KWS BE 113 103 104 105Pierina KWS BE 113 96 103 101Myrilla KWS BE 110 101 102 102Gahan BE 104 107 105 101Bergman S 103 100 100 100Bangor F 101 92 96 94Alfred BE 101 101 103 102Yoda BE 100 102 104 104Acker BE 100 99 102 101Enermax F 99 88 97 93Magnum F 97 89 98 96Barents S 96 97 101 100Alisha KWS S 104 109 102Darnella KWS S 102 103 100Degas S 101 106 103Geronimo F 88 92 88Starling S 109 105Viorica KWS BE 109 105Lavenda KWS S 108 102Vivaro BE 105Smilla KWS S 104Klarissa KWS S 100Delicante F 99Brick BE 96

1) BE: Bioenergiroer, S: Sukkerroer, F: Foderroer. 2) Målesort: Bergman, 2017 var målesorten Gerty KWS.


De største udbytter af rodtørstof høstes i 2020 i sorterne Eloquenta KWS, Starling, Viorica KWS, Vivaro og Yoda. Delicante, der er en fodertype, giver et lidt større tørstof-udbytte i rod end målesorten Magnum.

I figur 12 ses, at fodertyperne generelt sidder højere i jorden. Sorterne Bangor og Geronimo har en skulder-højde på cirka 11 cm over jorden. Lavenda KWS har kun 5 cm over jordoverfladen, hvilket sammen med en mere markeret rodfure giver en større mængde vedhængende jord. En passende højde er 6-7 cm, så roerne sidder til-strækkeligt fast, så de ikke vælter ved aftopning, men samtidigt ikke så dybt, at mængden af vedhængende jord øges. Der er desuden en tendens til, at skulderhøj-den er højere, når roerne dyrkes på sandjord end på ler-jord. Den gennemsnitlige skulderhøjde i forsøgene på sandjord er 72 mm, mens den er 58 mm på lerjord.

En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter til bioenergi og foder ses i tabel 11. Sorterne er rangeret

efter antal år i afprøvningen og dernæst efter deres ud-bytte i rod i 2020.

TABEL 13. Sorter af roer til bioenergi og foder. (R1)

Foder- og energiroer Type1) Resistens/

tolerance2)

Pct. dækning medBladdække september,

pct.

Top-friskhed4)

Pct. tørstof

Udbytte og merudbytte i top Fht. for

udbytte af top i tør-stof eller

a.e.5) bederust3) meldug3)ton pr. ha a.e.

pr. hatop tørstof

2020. 2 forsøgBergman BE RT 14 10 93 8,1 13,6 50,7 6,6 54,5 100Acker BE RT 17 12 92 8,3 14,2 5,7 0,9 7,1 113Brick BE RT 18 11 96 8,2 13,6 0,8 0,1 0,5 101Barents S RT 17 4 93 7,8 13,9 -1,0 -0,1 -0,5 99Magnum F RT 7 16 95 8,6 13,8 -3,0 -0,1 -0,9 98Gahan BE RT 19 14 92 7,0 13,9 -3,4 -0,3 -2,3 96Viorica KWS S RT 14 3 92 8,3 13,8 -2,5 -0,3 -2,6 95Yoda BE RT 17 4 94 7,6 13,5 -2,1 -0,4 -3,3 94Degas S RT 14 15 94 8,3 12,1 2,8 -0,4 -3,3 94Alisha KWS S RT 8 2 91 8,6 13,9 -3,0 -0,4 -3,5 94Alfred BE RT+NT 9 4 97 8,6 12,4 1,5 -0,6 -4,5 92Myrilla KWS S RT 18 7 89 8,1 13,0 -3,0 -0,6 -5,1 91Lavenda KWS S RT 13 3 90 7,8 14,7 -8,4 -0,7 -5,9 89Delicante F RT 8 15 93 8,4 11,9 0,0 -1,0 -8,3 85Starling S RT 13 7 91 8,1 12,6 -3,8 -1,1 -8,8 84Eloquenta KWS BE RT 17 6 91 8,1 13,6 -7,8 -1,1 -9,1 83Geronimo F RT 9 19 90 8,0 12,6 -6,8 -1,2 -10,2 81Vivaro BE RT 17 16 95 6,9 13,0 -7,0 -1,3 -10,6 81Klarissa KWS S RT 17 4 93 7,0 13,7 -8,5 -1,3 -11,0 80Smilla KWS S RT 19 5 88 7,4 13,4 -10,3 -1,4 -11,9 78Pierina KWS BE RT 12 11 88 8,3 13,9 -14,0 -1,8 -14,6 73Enermax BE RT 9 15 91 7,9 11,6 -8,5 -1,9 -15,7 71Darnella KWS S RT 20 6 89 7,2 12,1 -10,9 -2,0 -16,6 70Bangor F RT 17 14 94 8,1 12,4 -12,7 -2,0 -16,8 69LSD ns ns ns

1) BE: Bioenergiroer, S: Sukkerroer, F: Foderroer. 2) RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant, RcT: Rhizoctoniatolerant.3) Bedømt i september.4) Karakter 0-10. 0 = blade visne, 10 = alle blade grønne.5) Målesorten Bergman.

I forsøget i Vestjylland har været et stort ukrudtstryk af hvid-melet gåsefod. Til venstre ses en sort med 20 procent større topudbytte end sorten til højre. De færreste udnytter i dag roe-toppen, men topstørrelse og bladdækning har betydning for ukrudtskonkurrencen.

FOTO: TORBEN S. FRANDSEN, SEGES


Sortens udbyttepotentiale i top og angreb af bladsvam-pene bederust og meldug ses i tabel 13.

I top er høstet store udbytter af tørstof. I målesorten Bergman er høstet 6,7 ton tørstof pr. ha, hvilket svarer til cirka 5.500 foderenheder. Sorten Acker giver 13 procent større udbytte af toptørstof end målesorten. Sorterne Darnella KWS og Bangor giver det mindste topudbytte, og generelt har sorterne med det laveste bladdække også det laveste udbytte af toptørstof.

Sorterne Viorica KWS, Acker og Yoda giver de største ud-bytter i både rod og top, hvor det højeste samlede ud-bytte er knap 28.000 kg tørstof pr. ha.

Der har været betydende angreb af bederust – især i forsøgene i Østdanmark, mens der i forsøgene i Sydjyl-land og på Sjælland har været relativt kraftigt angreb af meldug. Bedømt i september har sorterne Alisha KWS, Delicante og Alfred haft det mindste angreb af bederust, mens sorterne Darnella KWS og Smilla har det største. Sorterne Alisha KWS, Viorica KWS og Lavenda KWS har det mindste angreb af meldug, mens sorterne Geronimo og Vivaro har det største.

340 GRÆSMARKSPLANTER SORTER

GRÆSMARKSPLANTER

Sorter > TORBEN S. FRANDSEN, SEGES

For alle sortsforsøg med arterne alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rajsvingel, strandsvingel, engsvingel, rødsvingel, hundegræs og timoté gælder følgende: Der er tilført kvælstof i handelsgødning efter Landbrugsstyrelsens normer for græs uden kløver. I gennemsnit er der tilført cirka 380 kg kvælstof pr. ha. Måleblandingerne i rajgræs-forsøgene er på vægtbasis sammensat af 60 procent te-traploide og 40 procent diploide rajgræssorter. Sorterne i måleblandingerne fremgår af tabellernes fodnoter. Udsædsmængden af diploide sorter er 22 kg pr. ha og af tetra- og heksaploide sorter 30 kg pr. ha.

Sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel, tredje brugsårBlandt de middeltidlige sorter giver DLF FBR 22067, der er en rajsvingel af rajgræstypen og sorten af hybrid rajgræs, Tetratop, et signifikant større udbytte af råpro-

tein, tørstof og afgrødeenheder, mens sorterne Nabe-sna, Barfamos og Vifelt giver et lidt mindre udbytte end måleblandingen. I den sildige gruppe giver ingen af de afprøvede sorter et signifikant større udbytte end må-leblandingen, men sorterne Melboldt og Thegn har et højere niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikon-centration.

ForsøgeneI 2020 er gennemført to forsøg med ni sorter af alm. raj-græs, en hybrid rajgræs og en rajsvingel af rajgræstypen. Et forsøg er gennemført i Vestjylland på JB 2 og vandet med 75 mm og et på Sjælland på JB 6 er vandet med 205 mm. Forsøget på JB 2 er gennemført med fem slæt, mens forsøget på JB 6 er gennemført med fire slæt som følge af stort nedbørsunderskud gennem sommeren. Sorterne i hver tidlighedsgruppe er høstet, når deres respektive måleblanding er i begyndende skridning ved første slæt. Det har medført, at i f.eks. forsøget i Vestjylland er den middeltidlige og sildige afprøvningsgruppe høstet hen-

TABEL 1. Slætforsøg med sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel, tredje brugsår. (S1,S2)

Sort Art Plo-idi1)

Karakter for over-

vin-tring2)


FKNDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr.

kg TS

Udb. og merudb. pr. ha Fht. for

udbytte af

a.e.

rå-pro-tein

suk-ker NDF

hkg rå-pro-tein

hkg tør-stof

a.e.

2020. 2 forsøg, middeltidlige sorterMåleblanding3) alm. rajgræs D/T 9 150 169 461 75,6 78,5 6,42 18,1 116,0 101,2 100DLF FBR 22067 rajsvingel H 9 147 126 508 72,4 75,0 6,12 3,9 30,6 20,6 120Tetratop hybrid rajgræs T 9 150 141 479 73,0 76,4 6,22 3,2 21,1 15,2 115Briant alm. rajgræs T 9 145 156 470 75,1 77,8 6,33 1,0 9,9 7,4 107DLF LFT-4725 alm. rajgræs T 9 153 148 461 75,6 78,4 6,37 0,8 3,3 2,0 102Vifelt alm. rajgræs T 9 160 156 464 73,2 77,1 6,31 1,4 0,3 -1,7 98Barfamos alm. rajgræs T 9 159 148 465 75,3 78,1 6,38 0,4 -3,9 -4,1 96Nabesna alm. rajgræs D 8 147 162 468 73,3 77,2 6,29 -1,3 -5,5 -6,8 93LSD 2,4 10,7 11,6

2020. 2 forsøg, sildige sorterMåleblanding4) alm. rajgræs D/T 9 152 144 478 74,3 77,1 6,27 19,6 125,9 106,9 100Thegn alm. rajgræs T 9 147 157 461 76,9 78,9 6,40 -1,0 -3,9 -1,0 99Melboldt alm. rajgræs T 9 146 176 447 76,4 79,2 6,43 -1,6 -6,2 -2,6 98Barganza alm. rajgræs T 9 148 149 471 75,6 77,9 6,33 -1,1 -4,4 -2,8 97Everton alm. rajgræs D 9 157 133 489 75,1 77,3 6,31 -0,5 -8,5 -6,3 94LSD ns ns ns

1) D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid.2) Skala 0-10, hvor 0 = dårlig overvintring, og 10 = god overvintring.3) Arsenal, Dunluce, Novello, Option.4) Masai, Humbi 1, Licarta, Polim.

341GRÆSMARKSPLANTER SORTER

holdsvis 24. og 26. maj. Ved de øvrige slæt er alle tidlig-hedsgrupper høstet samtidigt.

Overvintringen er tilfredsstillende i stort set alle sorter. Sorten Nabesna har især i Vestjylland en lidt dårligere overvintring. Udbytteniveauet i den middeltidlige måle-blanding er henholdsvis 127 og 75 afgrødeenheder pr. ha i forsøget i Vestjylland og på Sjælland. Tilsvarende udbytter for den sildige måleblanding er 127 og 87 af-grødeenheder pr. ha. Forsøget på Sjælland har således været noget tørkepræget på trods af vanding. Se resul-taterne i tabel 1.

I den middeltidlige gruppe giver rajgræssorterne DLF LFT-4725 og Briant et større udbytte end måleblandin-gen, merudbyttet er dog ikke signifikant. Rajgræssorten DLF LFT-4725 har det højeste niveau for FK NDF, FK organisk stof samt energikoncentration. Den afprøvede rajsvingelsort DLF FBR 22067 giver et signifikant mer-udbytte i forhold til måleblandingen, men med et lidt lavere niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikon-centration.

I den sildige gruppe har sorterne Melboldt og Thegn det højeste niveau for FK NDF, FK organisk stof og energi-koncentration. Melboldt har desuden et markant højere

sukkerindhold end de øvrige afprøvede sorter og måle-blandingen.

Resultaterne ses i tabel 1.

I tabel 2 ses en samlet oversigt over enkelte afgræsnings-egenskaber, udbytte af afgrødeenheder og fordøjelighed af NDF i de år, sorterne har været i afprøvning. Gennem de tre afprøvningsår i den middeltidlige gruppe giver rajgræssorterne Briant og DLF LFT-4725 et lidt større ud-bytte end måleblandingen, mens Barfamos har den hø-jeste fordøjelighed af NDF i to ud af tre år. I den sildige gruppe har sorterne Melboldt og Thegn de højeste FK NDF. Sorterne er nu færdigafprøvede.

Sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rajsvingel og strandsvingel, andet brugsårI den tidlige afprøvningsgruppe giver rajsvingelsorten Perseus et signifikant større udbytte af tørstof og afgrø-deenheder end måleblandingen. Blandt de afprøvede sorter af alm. rajgræs kombinerer de tetraploide sorter Giant og Mathilde et højere niveau af FK NDF, FK or-ganisk stof og energikoncentration med et udbytte lidt større end måleblandingen.

TABEL 2. Sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel 2018, 2019, 2020

Sort Art Ploidi1)

Kar. for2) FK NDF Fht. for a.e. pr. ha

kløver 1. brugsår 2018

2. brugsår 2019

3. brugsår 2020

1. brugsår 2018

2. brugsår 2019

3. brugsår 2020

afgræsnings-forsøg slætforsøg, græs

Antal forsøg 1 3 3 2 3 3 2

Måleblanding, a.e.pr. ha 113,1 115,2 101,2Måleblanding3) alm. rajgræs D/T 8 75,4 75,2 75,6 100 100 100DLF FBR 22067 rajsvingel H 8 73,0 73,1 72,4 98 109 120Tetratop hybrid rajgræs T 7 73,0 74,0 73,0 99 103 115Briant alm. rajgræs T 7 76,8 75,3 75,1 105 102 107DLF LFT-4725 alm. rajgræs T 8 76,5 74,7 75,6 108 100 102Vifelt alm. rajgræs T 7 76,5 74,9 73,2 96 96 98Barfamos alm. rajgræs T 7 78,3 76,1 75,3 100 99 96Nabesna alm. rajgræs D 9 74,1 72,3 73,3 89 89 93

Måleblanding, a.e.pr. ha 105,8 113,5 106,9Måleblanding4) alm. rajgræs D/T 8 74,8 74,1 74,3 100 100 100Thegn alm. rajgræs T 7 78,5 76,4 76,9 107 102 99Melboldt alm. rajgræs T 7 78,0 76,7 76,4 103 97 98Barganza alm. rajgræs T 8 77,7 75,9 75,6 112 100 97Everton alm. rajgræs D 5 77,2 74,6 75,1 103 96 94

1) D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid.2) Bedømt i 2. brugsår. Skala 0-10, 10 = meget kløver.3) Arsenal, Dunluce, Novello, Option.4) Masai, Humbi 1, Licarta, Polim.


I den middeltidlige afprøvningsgruppe giver ingen af de afprøvede sorter et større udbytte eller har højere FK NDF end måleblandingen.

Blandt de afprøvede sorter i den sildige afprøvnings-gruppe giver den tetraploide rajgræssort Melforce et signifikant større udbytte af afgrødeenheder. Nummer-sorten DLF LFT-4465 har det højeste niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration blandt de afprø-vede sorter.

ForsøgeneI 2020 er gennemført tre forsøg med 11 sorter af alm. rajgræs, en hybrid rajgræs, en rajsvingel af rajgræstypen og to sorter af strandsvingel. Et forsøg er gennemført på JB 1 vandet med 50 mm, et på JB 3 vandet med 90 mm og et på JB 6 vandet med 205 mm. Forsøget på JB 6 er imidlertid kasseret som følge af museangreb, og forsø-get har været meget tørkeskadet. Forsøgene på JB 1 og 3 er høstet med fem slæt i løbet af sommeren. Sorterne

i hver tidlighedsgruppe er høstet, når deres respektive måleblanding er i begyndende skridning ved første slæt. Det har medført, at i f.eks. forsøget på JB 1 er den tidlige, middeltidlige og sildige afprøvningsgruppe høstet hen-holdsvis den 19., 22. og 26. maj. Ved de øvrige slæt er alle tidlighedsgrupper høstet samtidigt. Resultaterne ses i tabel 3.

Overvintringen er tilfredsstillende i alle arter og sorter. Udbytteniveauet er relativt højt, og der er i gennemsnit af forsøgene høstet cirka 137, 147 og 143 afgrødeen-heder pr. ha i henholdsvis den tidlige, middeltidlige og sildige måleblanding.

I den tidlige afprøvningsgruppe genafprøves sorterne Mathilde og Kimber, som også indgår i den tidlige måle-blanding. Mathilde har et lidt højere niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration, mens rajsvin-gelsorten Perseus giver det største udbytte af råprotein, tørstof og afgrødeenheder.

TABEL 3. Slætforsøg med sorter af alm. rajgræs, rajsvingel, hybrid rajgræs og strandsvingel, andet brugsår. (S3, S4, S5)

Sort Art Ploidi1)

Karakter for over-

vin-tring2)


FKNDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr.

kg TS


udbytte af

a.e.

rå-pro-tein

suk-ker NDF

hkg rå-pro-tein

hkg tør-stof

a.e.

2020. 2 forsøg, tidlige sorterMåleblanding3) alm. rajgræs D/T 9 159 152 473 77,4 79,1 6,48 25,1 157,8 137,4 100Perseus rajsvingel H 9 157 145 482 74,6 77,4 6,33 2,2 16,3 10,7 108Giant alm. rajgræs T 9 151 163 464 76,9 79,1 6,44 -0,3 5,9 4,3 103Lampard hybrid rajgræs T 9 156 164 464 74,7 78,0 6,38 0,4 5,0 2,3 102Mathilde alm. rajgræs T 9 158 157 464 78,0 79,6 6,50 0,1 1,5 1,9 101Genesis alm. rajgræs D 9 162 150 472 76,4 78,6 6,44 0,7 1,1 0,3 100Kimber alm. rajgræs D 9 150 142 490 74,4 77,0 6,27 -1,0 2,3 -2,4 98LSD ns 5,8 6,3

2020. 2 forsøg, middeltidlige sorterMåleblanding4) alm. rajgræs D/T 9 154 158 467 78,2 79,6 6,52 25,9 167,8 147,2 100Arnando alm. rajgræs D 9 161 129 486 76,6 78,2 6,40 0,2 -6,6 -8,4 94Rosparon strandsvingel H 8 163 82 554 68,1 71,2 5,84 2,8 7,9 -9,1 94Arelio alm. rajgræs D 9 158 124 491 74,1 76,7 6,25 -0,7 -8,3 -12,9 91LSD ns 10,8 ns

2020. 2 forsøg, sildige sorterMåleblanding5) alm. rajgræs D/T 9 146 154 478 76,3 78,3 6,38 24,4 166,8 143,2 100Melforce alm. rajgræs T 9 148 171 460 77,0 79,2 6,45 2,3 14,7 14,3 110DLF LFT-4465 alm. rajgræs T 9 150 159 471 78,5 79,7 6,50 1,2 3,8 6,1 104DLF LFT-4441 alm. rajgræs T 9 144 147 476 76,2 78,2 6,34 0,4 5,9 4,2 103Paolo strandsvingel H 9 157 88 548 69,2 72,1 5,88 4,4 15,8 1,2 101Senada alm. rajgræs T 9 157 148 465 77,6 79,2 6,45 1,2 -3,3 -1,3 99Barsteiner alm. rajgræs D 9 150 143 485 74,4 77,1 6,27 -0,1 -5,2 -6,8 95LSD 2,5 ns 10,8

1) D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid.2) Skala 0-10, hvor 0 = dårlig overvintring, og 10 = god overvintring.3) Betty, Karatos, Kimber, Mathilde.4) Arsenal, Dunluce, Novello, Option.5) Ensilvio, Humbi 1, Masai, Polim.


Karakteristisk for strandsvingel har sorten Rosparon i den middeltidlige gruppe et markant lavere sukkerind-hold, FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration end måleblandingen og de øvrige afprøvede sorter af alm. rajgræs. Ingen af de afprøvede sorter i den mid-deltidlige gruppe giver et større udbytte eller har bedre kvalitet end måleblandingen.

Blandt de fem afprøvede sorter af alm. rajgræs i den sildige afprøvningsgruppe giver Melforce og nummer-sorterne DLF LFT-4441 og DLF LFT-4465 de største ud-bytter af afgrødeenheder, mens sorterne Senada og DLF LFT-4465 har det højeste niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration.

Afgræsningsegenskaber

Sorternes afgræsningsegenskaber er undersøgt på et økologisk areal, hvor de er udsået sammen med hvid-kløver. En stor del af udbyttet afgræsses, og den oversky-dende produktion bjærges ved slæt. Forsøget er kasseret i 2020, men resultaterne fra første brugsår i 2019 kan findes i NFTS under forsøg 031141819-001.

Sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel, første brugsårI den middeltidlige afprøvningsgruppe giver RGT Eve-rial, som er en hybrid rajgræs, større udbytte af tørstof og afgrødeenheder end måleblandingen. Blandt de afprø-vede sorter af alm. rajgræs kombinerer de tetraploide sorter Aberspey og Explosion et højere niveau af FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration med et udbytte lidt større end måleblandingens.

Ingen af de afprøvede sorter i den sildige afprøvnings-gruppe giver et større udbytte end måleblandingen, men den tetraploide sort Abergain har et højere niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration, hvilket delvist kan tilskrives et markant højere sukkerindhold.

ForsøgeneI 2020 er gennemført tre forsøg med 12 sorter af alm. raj-græs, en hybrid rajgræs og en rajsvingel af strandsvingel-

FIGUR 1, 2 og 3. Figurerne viser henholdsvis sukkerindholdet, FK NDF og FK organisk stof for fem sorter af alm. rajgræs, en hybrid rajgræs og måleblanding i den middeltidlige afprøv-ningsgruppe i første brugsår. analyseværdierne er for hhv. slæt 1-4 og 5 gennemsnit af 3 og 2 forsøg.

7090

110130150170190210230250

1 2 3 4 5

Suk

ker,

g pr

. kg

tørs

tof

Slæt

Sukker

1. Mid.tidlig sortsbl. 2. Barojet3. Explosion 4. AberSpey5. DLF LFD-4604 6. Izangal7. RGT Everial

6567697173757779818385

1 2 3 4 5

FK N

DF

Slæt

FK NDF


70

72

74

76

78

80

82

84

1 2 3 4 5

FK o

rg. s

tof

Slæt

FK org. stof



typen. Et forsøg er gennemført på JB 3 vandet med 170 mm, et uvandet på JB 4 og et på Sjælland på JB 6 vandet med 170 mm. Begge forsøg i Jylland er høstet med fem slæt i løbet af sommeren, mens forsøget på Sjælland er gennemført med fire slæt, som følge af stort nedbørsun-derskud gennem sommeren. Sorterne i hver tidligheds-gruppe er høstet, når deres respektive måleblanding er i begyndende skridning ved første slæt. Det har medført, at i f.eks. forsøget på JB 4 er den middeltidlige og sildige afprøvningsgruppe høstet henholdsvis 22. og 26. maj. Ved de øvrige slæt er alle tidlighedsgrupper høstet sam-tidig. Resultaterne ses i tabel 4.

Overvintringen er tilfredsstillende i alle arter og sorter. Udbytteniveauet er moderat, og der er i forsøgene hø-stet cirka 116, 133 og 155 afgrødeenheder pr. ha i den middeltidlige måleblanding – det laveste i forsøget på Sjælland, som har været noget tørkepræget på trods af vanding.

I den middeltidlige afprøvningsgruppe har de tetra-ploide sorter af alm. rajgræs Aberspey og Explosion det højeste sukkerindhold og et højere niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration end måleblan-dingen. RGT Everial, der er en hybrid rajgræs, giver et

TABEL 4. Slætforsøg med sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel, første brugsår. (S6, S7)

Sort Art Ploidi1)

Karakter for over-

vin-tring2)


FKNDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr.

kg TS


udbytte af

a.e.

rå-pro-tein

suk-ker NDF

hkg rå-pro-tein

hkg tør-stof

a.e.

2020. 3 forsøg, middeltidlige sorterMåleblanding3) alm. rajgræs D/T 9 133 166 467 78,8 79,6 6,41 21,2 158,2 136,4 100RGT Everial hybrid rajgræs H 9 127 165 483 72,3 75,7 6,08 3,5 34,4 21,0 115Aberspey alm. rajgræs T 9 131 193 445 80,4 81,1 6,56 -0,3 -0,5 2,8 102DLF LFD-4625 alm. rajgræs D 9 131 158 480 77,5 78,7 6,34 0,0 2,8 0,9 101Explosion alm. rajgræs T 9 131 183 449 78,8 80,0 6,42 -0,4 -1,2 -0,6 100Izangal alm. rajgræs D 9 131 160 480 76,4 78,2 6,31 -0,2 0,8 -1,5 99DLF LFD-4604 alm. rajgræs D 9 131 142 504 75,2 76,9 6,21 0,1 2,6 -2,1 98DLF LFT-4836 alm. rajgræs T 9 132 149 478 77,3 78,5 6,29 -0,1 -0,6 -3,1 98Barojet alm. rajgræs T 9 137 164 457 79,3 80,0 6,42 0,0 -4,0 -3,2 98DLF LFT-4421 alm. rajgræs T 9 139 150 469 77,6 79,0 6,35 0,7 -2,5 -3,4 97LSD 1,0 6,8 5,9

2020. 3 forsøg, sildige sorterMåleblanding4) alm. rajgræs D/T 9 133 157 472 76,7 78,5 6,30 21,1 157,1 133,3 100Abergain alm. rajgræs T 9 121 187 456 77,4 79,4 6,38 -1,3 3,6 5,1 104DLF LFT-4452 alm. rajgræs T 9 130 153 483 75,4 77,5 6,22 0,6 7,1 4,6 103Sherlock alm. rajgræs T 9 136 164 458 76,6 78,9 6,33 0,2 -3,6 -2,4 98Kendal alm. rajgræs D 9 129 167 476 75,5 77,9 6,29 -1,0 -3,3 -2,7 98DLF FPF-25856 rajsvingel H 9 141 100 537 69,7 72,3 5,82 2,0 6,3 -5,9 96LSD ns ns ns

1) D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid.2) Skala 0-10, hvor 0 = dårlig overvintring, og 10 = god overvintring.3) Arsenal, Dunluce, Ovambo 1, Option.4) Ensilvio, Humbi 1, Masai, Polim.

TABEL 5. Afgræsningsforsøg med sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel, første brugsår. (S8)

Sort Art Plo-idi1)

Karakter for2) Udbytte og mer-

udbvrag-græs, hkg

tørstof pr. ha

Græs-høj-

de3), 4)

cm

over-vin-

tring

klø-ver3)

2020. 1 forsøg, middeltidlige sorterMåleblanding5) alm. rajgræs D/T 10 2 16,3 8Barojet alm. rajgræs T 9 2 -0,8 8Explosion alm. rajgræs T 10 2 -0,8 10Aberspey alm. rajgræs T 10 2 -1,3 8DLF LFD-4604 alm. rajgræs D 9 2 3,1 10Izangal alm. rajgræs D 9 1 0,4 9RGT Everial hybrid rajgræs H 10 4 -4,3 9DLF LFD-4625 alm. rajgræs D 9 1 -1,3 9DLF LFT-4421 alm. rajgræs T 10 2 -4,5 8DLF LFT-4836 alm. rajgræs T 10 2 0,4 8

2020. 1 forsøg, sildige sorterMåleblanding6) alm. rajgræs D/T 10 2 16,7 9Sherlock alm. rajgræs T 10 2 -2,0 8Abergain alm. rajgræs T 10 3 -1,6 8Kendal alm. rajgræs D 9 2 -0,2 8DLF LFT-4452 alm. rajgræs T 9 2 -2,4 9DLF FPF-25856 rajsvingel H 8 7 3,0 10

1) D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid.2) Skala 0-10, hvor 10 = god overvintring og 100 pct. dækning af kløver.3) Bedømt i september.4) Målt med plademåler.5) Arsenal, Dunluce, Option, Ovambo 1.6) Ensilvio, Masai, Humbi 1, Polim.


signifikant større tørstofudbytte, men på grund af lavere proteinindhold og energikoncentration, er merudbyttet af råprotein og afgrødeenheder ikke signifikant højere end måleblandingen.

Blandt de afprøvede sorter i den sildige afprøvningsgrup-pe har den tetraploide rajgræssort Abergain det højeste niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentra-tion, mens den afprøvede nummersort af rajsvingel har det laveste niveau.

AfgræsningsegenskaberSorternes afgræsningsegenskaber er undersøgt, hvor de er sået sammen med hvidkløver. En stor del af udbyttet afgræsses, og den overskydende produktion bjærges ved slæt. Forsøget er anlagt på JB 2, vandet med 30 mm. Der er i begge tidlighedsgrupper høstet en relativ stor tørstofmængde som udtryk for mængden af vraggræs.

Den mindste mængde vraggræs findes i sorterne DLF LFT-4421 og RGT Everial, som er en hybrid rajgræs, der i øvrigt også giver mest plads til kløveren. Resultaterne ses i tabel 5.

Sorter af engsvingel, rødsvingel og timoté, andet og tredje brugsårEngsvingelsorten Schwetra har et højere niveau for ud-byttet af afgrødeenheder, FK organisk stof, FK NDF og energikoncentration end målesorten. Rødsvingelsorten Rafael har et udbytte, FK organisk stof og energikoncen-tration på niveau med målesorten. Timotésorten DLF PPR-9405 har et udbytte, FK organisk stof, FK NDF og energikoncentration på niveau med målesorten.

ForsøgeneI 2020 er gennemført et forsøg med to sorter af engsvin-gel, en sort af rødsvingel og af timoté. Forsøgene i tredje

TABEL 6. Slætforsøg med sorter af rødsvingel, engsvingel og timoté, andet & tredje brugsår. (S9, S10, S11, S12, S13, S14)

Sort

Karakter for over-

vin-tring1)


FKNDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr.

kg TS


udbytte af a.e.

rå-protein

suk-ker NDF hkg

grønt

hkg råpro-

tein

hkg tørstof a.e.

Engsvingel 2020. 3. brugsår, 1 forsøg Laura 7 162 108 533 71,8 74,4 6,14 759 23,4 144,4 119,3 100Baltas 8 158 85 554 70,7 73,0 6,01 14 0,0 3,7 0,5 100Schwetra 7 157 116 514 74,0 76,0 6,22 87 0,0 4,4 5,3 104LSD 49 ns

Engsvingel 2020. 2. brugsår, 1 forsøg Laura 8 147 76 574 70,0 71,2 5,81 529 16,6 112,5 88,0 100Baltas 9 149 68 572 70,2 71,4 5,82 39 1,4 7,5 6,0 107Schwetra 7 152 101 525 73,5 74,9 6,07 82 1,4 5,3 8,3 109LSD 49 ns

Rødsvingel 2020. 3. brugsår, 1 forsøg Gondolin 7 149 70 610 66,4 68,3 5,67 869 23,8 159,4 121,6 100Rafael 8 169 65 586 65,6 68,6 5,70 7 3,4 1,8 2,0 102LSD ns ns

Rødsvingel 2020. 2. brugsår, 1 forsøg Gondolin 10 133 71 629 67,1 67,7 5,56 644 19,0 142,4 106,5 100Rafael 10 136 71 621 67,3 68,1 5,60 -8 0,1 -3,0 -1,5 99LSD ns ns

Timoté 2020. 3. brugsår, 1 forsøg Dolina 8 158 82 578 70,2 72,5 6,02 812 23,3 148,0 119,9 100DLF PPR-9405 8 144 95 560 71,3 73,4 6,02 32 -2,7 -4,8 -3,9 97LSD ns ns

Timoté 2020. 2. brugsår, 1 forsøg Dolina 10 136 59 593 69,0 70,2 5,67 675 16,2 119,7 91,4 100DLF PPR-9405 9 154 53 571 70,0 71,6 5,80 14 3,4 7,6 8,0 109LSD ns 4,6

1) Skala 0-10, 0 = dårlig overvintring, 10 = god overvintring.


brugsår er anlagt på JB 2 og vandet med 62 mm, mens forsøget i andet brugsår er genudlagt i 2018 på grund af mislykket etablering i 2017. Forsøget er anlagt på JB 6 og vandet med 170 mm.

Udsædsmængden af engsvingel har været henholdsvis 20 og 30 kg pr. ha for sorterne Baltas og Schwetra, da sidstnævnte er tetraploid. Udsædsmængden af rødsvin-gel og timoté har været 18 og 20 kg pr. ha. Forsøgene er gennemført med fire slæt. Se tabel 6.

Udbytteniveauet i forsøgene i tredje brugsår er højt for alle afprøvede arter varierende fra 119 afgrødeenheder pr. hektar i engsvingel til 122 i rødsvingel. Forsøgene i andet brugsår er placeret på Sjælland på lerjord, hvor udbytteniveauet har varieret fra 88 afgrødeenheder i engsvingel til 107 i rødsvingel. Efter næste års afslutning af forsøgene i tredje brugsår på Sjælland, laves en sam-menstilling af resultaterne for de tre brugsår.

Sorter af timoté, andet brugsårTimotésorten Ragnar, der er en afgræsningstype, giver et lidt lavere udbytte, men har højere FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration end målesorten Dolina.

ForsøgeneDer er i 2020 gennemført to forsøg. Et forsøg er anlagt på JB 2 vandet med 25 mm og et på JB 6 vandet med 185 mm. Begge er gennemført med fire slæt.

Sorter af hundegræs, første brugsårNummersorten DLF DGL-19046 giver et større udbytte og har samme niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration som målesorten Donata. Udbytte-niveauet er relativt højt, der er i målesorten høstet 134 afgrødeenheder – heraf cirka 50 i første slæt.

ForsøgeneDer er i 2020 gennemført to forsøg. Forsøgene er anlagt i foråret 2019. Udsædsmængden har været 20 kg pr. ha. Et forsøg er anlagt på JB 2 vandet med 25 mm og et på JB 6 vandet med 185 mm. Begge er gennemført med fire slæt.

Sorter af hvidkløver og lucerne, andet og tredje brugsårIngen af de afprøvede hvidkløversorter giver et signi-fikant større udbytte end målesorten Silvester. Den storbladede hvidkløversort Brianna har lidt højere FK organisk stof, FK NDF, energikoncentration og protein-indhold end Silvester. Lucernesorten Mezzo giver et sig-nifikant større udbytte, men FK organisk stof og FK NDF er på omtrent samme niveau som målesorten Daisy.

ForsøgeneI 2020 er gennemført et uvandet forsøg med tre sorter af hvidkløver på JB 6. Forsøget med tredje brugsår med lucerne er kasseret på grund af dårlig overvintring. For-søget med andet brugsår er genudlagt i 2018 på grund af mislykket udlæg i 2017. Forsøget er anlagt på JB 6 og

TABEL 7. Slætforsøg med sorter af timoté, andet brugsår. (S15)

Timoté

Karakter for over-

vin-tring1)


NDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr.

kg TS


udbytte af a.e.

rå-protein

suk-ker NDF hkg rå-

protein hkg

tørstof a.e.

Timoté 2020. 2 forsøg Dolina 9 150 74 567 70,1 72,4 5,93 21,1 140,3 112,0 100Ragnar 8 159 77 549 71,8 74,0 6,07 -1,8 -18,8 -12,6 89LSD ns ns ns


TABEL 8. Slætforsøg med sorter af hundegræs, første brugsår. (S16)

Hundegræs

Karakter for over-

vin-tring1)


NDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr.

kg TS


udbytte af a.e.

rå-protein


protein hkg

tørstof a.e.

Hundegræs 2020. 2 forsøg Donata 9 146 49 618 71,8 71,0 5,79 25,3 173,2 134,5 100DLF DGL-19046 9 136 47 624 71,0 70,1 5,69 1,2 22,1 14,6 111LSD 0,4 ns ns



vandet med 140 mm. Sorterne af hvidkløver er afprøvet med 7 kg hvidkløverfrø i blanding med 16 kg sildig alm. rajgræs pr. ha. Sorter af lucerne er afprøvet i renbestand. Udsædsmængden af lucerne har været 30 kg pr. ha.

Til parceller med hvidkløver er der tilført ca. 100 kg kvælstof pr. ha. Parceller med lucerne har ikke fået kvæl-stof. Forsøget med hvidkløver er gennemført med fem slæt. Forsøget med lucerne er gennemført med tre slæt. Se tabel 9.

Udbytteniveauet i forsøgene varierer en del. I forsøget med 3. brugsår er der i den storbladede Silvester måle-sort høstet cirka 118 afgrødeenheder, mens der i forsø-

get med andet brugsår på Sjælland er høstet 66 og 67 afgrødeenheder pr. ha i målesorten for henholdsvis hvid-kløver og lucerne. Den storbladede sort Brianna har et højere niveau for proteinindhold, FK NDF, FK organisk stof, energikoncentration end målesorten Silvester. Lu-cernesorten Mezzo giver i forsøget et signifikant større udbytte end målesorten.

Sorter af rødkløver, andet brugsårDen diploide rødkløversort Semperina giver et mindre udbytte og har et lavere niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration end målesorten Callisto. Den tetraploide sort Larus giver et signifikant lavere ud-bytte af afgrødeenheder end målesorten Taifun.

TABEL 9. Slætforsøg med sorter af hvidkløver og lucerne, andet & tredje brugsår. (S17, S18, S19)

SortBlad-

størrel-se1)

Karakter for over-

vin-tring2)


NDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr.

kg TS


udbytte af a.e.

rå-protein

suk-ker NDF hkg grønt hkg rå-

protein hkg

tørstof a.e.

2020. hvidkløver, 3. brugsår, 1 forsøgSilvester st 9 187 121 353 67,8 78,4 6,20 854 26,5 141,4 117,9 100Rivendel s 9 185 130 355 69,3 78,9 6,26 -63 -2,4 -11,3 -8,3 93Brianna st 10 197 128 331 68,0 79,4 6,31 27 1,4 0,1 2,2 102Bobr m 9 191 127 339 68,0 78,9 6,24 26 0,3 -1,2 -0,1 100Lumiere st 9 190 116 364 66,8 77,7 6,18 43 1,4 5,7 4,5 104LSD 46 6,4

2020. hvidkløver, 2. brugsår, 1 forsøgSilvester st 10 196 54 359 59,2 74,0 5,79 524 16,6 84,4 65,7 100Rivendel s 10 191 67 381 61,9 74,1 5,85 -72 -2,0 -8,4 -5,9 91Brianna st 10 210 56 331 58,0 74,8 5,86 -9 0,1 -5,3 -3,4 95Bobr m 10 195 61 355 58,9 74,0 5,80 18 0,7 4,3 3,4 105Lumiere st 10 198 54 362 56,5 72,8 5,71 -5 0,0 -0,9 -1,6 98LSD ns ns

2020. lucerne, 2. brugsår, 1 forsøg Daisy - 10 176 18 469 38,5 60,0 4,51 565 19,5 110,7 67,2 100Ludelis - 10 160 23 488 40,0 60,3 4,47 3 -0,8 6,2 3,2 105Mezzo - 10 166 21 479 38,6 59,6 4,32 47 1,9 18,4 8,0 112Fado - 10 165 24 479 40,1 59,9 4,34 -2 -0,3 5,9 0,9 101LSD ns 5,1

1) Bladtype: s = småbladet, m = mellem, st = storbladet.2) Skala 0-10, 0 = dårlig overvintring, 10 = god overvintring.

TABEL 10. Slætforsøg med sorter af rødkløver, andet brugsår. (S20)

RødkløverBlad-

størrel-se1)

Ploid

Karakter for over-

vin-tring2)


NDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr.

kg TS


udbytte af a.e.

rå-protein


protein hkg

tørstof a.e.

2020. rødkløver, 2. brugsår, 2 forsøg Callisto - D 9 178 75 366 42,9 68,3 4,97 24,1 133,4 89,2 100Taifun - T 10 185 69 361 40,5 67,7 4,89 3,2 11,9 6,2 107Semperina - D 9 169 86 365 38,6 66,9 4,89 -2,7 -8,4 -6,8 92Larus - T 9 172 85 355 37,8 67,0 4,88 -1,1 -1,2 -2,6 97LSD ns 11,6 3,6

1) Bladtype: s = småbladet, m = mellem, st = storbladet.2) Skala 0-10, 0 = dårlig overvintring, 10 = god overvintring.

348 GRÆSMARKSPLANTER DYRKNINGSFORSØG

ForsøgeneI 2020 er gennemført to forsøg med to nye sorter af rød-kløver. Et forsøg på JB 1 er vandet med 25 mm og et på JB 6 er vandet med 30 mm. Sorter af rødkløver dyrkes i renbestand, og tilføres cirka 50 kg kvælstof pr. ha til før-ste slæt for at stimulere forårsvæksten. Begge forsøg er gennemført med kun fire slæt. Se tabel 10.

Udbytteniveauet i forsøgene er moderat. Der er høstet 89 afgrødeenheder pr. ha i Callisto, som er den diploide målesort i rødkløver, mens der er høstet 95 afgrødeenhe-der i den tetraploide målesort Taifun.

Dyrkningsforsøg > TORBEN SPANGGAARD FRANDSEN, SEGES

Sådybde og såmetode ved etablering af kløvergræsEn demonstration med etablering af forskellige kløver-græsblandinger i henholdsvis 1 og 4 cm sådybde viser, at fremspiringsprocenten for især kløver, men også græs er markant reduceret ved 4 cm sådybde.

DemonstrationenDemonstrationen er anlagt i august 2020 på JB 3 efter vinterbyg. Parcellerne er etableret uden pløjning med en Horsch Pronto DC såmaskine med frontgrubber i 28 cm dybde ved såning. Der er tilstræbt en udsædsmænde på henholdsvis 25, 30 og 30 kg af frøblanding Ø21, 45 og 46. Såbedet har været tilpas fugtigt, men der kom ingen nedbør de første 12 dage efter såningen. Såmetoder og optællinger fremgår af tabel 11.

Demonstrationen viser, at plantetallet optalt primo sep-tember, og dermed fremspiringsprocenten er markant

lavere ved 3-4 cm sådybde end ved 0,5-1,0 cm sådybde. For blanding Ø21, der indeholder en stor andel af den småfrøede art timoté, er fremspiringsprocenten for græs lavest, mens den er størst, hvor græsfrø af blanding 45 er sået med såskær i 0,5 cm dybde, og kløverfrø er udsået med frøspredningsudstyret ovenpå jorden, hvor frem-spiringsprocenten af kløver var markant højest. Der er desuden medtaget en behandling hvor der er iblandet 10 kg vintervikke sammen med blanding 45 i en cm så-dybde, da vintervikke fra praksis har vist en positiv effekt på udbytte og proteinindhold i første slæt ved sensom-merudlæg.

TABEL 11. Sådybde og såmetode ved etablering af kløvergræs

Græsblanding og såmetode

Anvendt udsæds-mængde

Opnået sådybde Plantebestand, pl. pr. m2 Fremspiringsprocent

kg pr. ha cm græs kløver vikke græs kløver vikke

2020. 1 demonstrationØ21, 1 cm sådybde 25 0,5 985 427 55 60Ø21, 4 cm sådybde 25 3,5 577 110 32 15Ø45, 1 cm sådybde 30 0,5 520 178 58 37Ø45, 1 cm sådybde, Græs sået med såskær, kløver med frøsåkasse 24,6+5,4 0,5 638 307 71 63Ø45, 4 cm sådybde 30 2,8 443 72 49 15Ø46, 4 cm sådybde 30 3,0 343 47 37 8Ø45, 1 cm sådybde, + 10 kg vintervikke 30+10 0,5 622 223 17 69 46 52

0102030405060708090

100

Frem

spiri

ngsp

roce

nt

Fremspiringsprocent i græs og kløver ved forskellig sådybde

Græs fremspirings-pct. Kløver fremspirings-pct.

FIGUR 4. Fremspiringsprocent i forskellige græsblandinger ved forskellig sådybde.

349GRÆSMARKSPLANTER DYRKNINGSFORSØG

Slætstrategi i nye slætblandinger, tredje brugsårTo forsøg, hvor 11 slætblandinger er høstet i tredje brugsår, viser, at de største udbytter af afgrødeenheder er høstet i blandingerne 35, 45, 49 og 50 – forskellene er dog ikke signifikante. Udbyttet af råprotein er signifikant højere i de rødkløverbaserede blandinger 40, 42 og 45, hvor kløverandelen også er størst.

De rødkløverbaserede blandinger har i tredje brugsår cirka 10 procentpoint højere kløverandel end de hvid-kløverbaserede, men de hvidkløverbaserede blandinger har et højere niveau for FK organisk stof, når blandinger-ne høstes ved samme fem-slæt strategi. Vækstraten ved første slæt er næsten ens i alle blandinger, mens faldet i FK organisk stof som gennemsnit af slætperioden stort set er det samme mellem blandingerne. Indholdet af rå-protein er størst i blanding 40 og 42, mens det er lavest i blanding 50. Ved især tredje slæt ses et markant større fald i FK organisk stof i de rødkløverbaserede blandinger, hvilket hænger sammen med den større kløverandel.

ForsøgeneDer er gennemført to forsøg, et på JB 4 og et på JB 6, begge er uvandet. Forsøgene er anlagt i foråret 2017.

Sammensætningen af de afprøvede blandinger frem-går af tabel 15 i Oversigt over Landsforsøgene 2019. Alle blandinger er tildelt cirka ca. 290 kg kvælstof, 32 kg fosfor, 243 kg kalium og 74 kg svovl pr. ha i 2020. Hver

TABEL 12. Slætstrategi i nye slætblandinger, 3. brugsår. (S21, S22)

Blanding nr. Kløver-andel, pct.

Gram pr. kg tørstof FK org. stof

NEL20,MJ pr.

kg TS


udbytte af a.e.

rå-protein


protein hkg

tørstof a.e.

2020. 2 forsøg35 12 162 151 461 76,4 6,34 22,5 138,2 117,1 10040 28 184 105 461 73,1 6,03 3,1 1,3 -3,9 9741 11 161 138 477 76,0 6,31 -0,5 -3,0 -3,0 9742 29 181 126 443 74,4 6,14 2,2 -2,2 -5,3 9543 19 176 145 445 75,9 6,30 0,4 -8,9 -7,5 94Ø44 32 177 131 435 74,9 6,16 1,6 -3,7 -5,5 9545 24 171 131 449 74,6 6,12 2,3 5,8 1,6 10146 23 175 145 436 76,0 6,28 0,6 -6,6 -5,0 9647 38 175 125 434 72,9 5,95 1,5 -0,8 -6,0 9549 9 164 87 527 71,0 5,87 1,5 8,5 -1,1 9950 2 148 118 532 73,3 6,09 -0,6 8,9 3,4 103LSD 2,0 11,5 ns

2018-2020. 6 forsøg35 15 170 132 438 77,3 6,32 22,4 131,9 112,3 10040 41 189 100 419 74,5 6,01 4,2 9,3 2,0 10241 16 169 123 450 77,0 6,31 -0,2 -1,1 -1,5 9942 35 179 115 419 74,6 6,03 2,3 5,5 -1,0 9943 20 172 131 434 76,2 6,22 -0,4 -3,5 -4,7 96Ø44 38 176 118 419 74,9 6,04 1,6 3,3 -2,2 9845 33 171 117 436 74,3 6,00 2,6 13,2 5,2 10546 25 170 128 436 75,3 6,12 0,5 2,1 -1,3 9947 56 180 115 402 73,6 5,89 2,2 3,5 -4,8 9649 27 179 83 463 72,7 5,87 3,7 14,0 3,0 10350 4 158 110 503 74,4 6,12 0,2 10,7 5,2 105LSD 1,7 6,3 8,6

FIGUR 5. Forholdstal for Udbytte af afgrødeenheder i 1.-3. brugsår samt gennemsnitlig FK organisk stof og kløverandel ved 5-slæt-strategi.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

70

75

80

85

90

95

100

105

110

35 40 41 42 43Ø

44 45 46 47 49 50

Klø

vera

ndel

, pc

t. af

tørs

tof

FHT,

udb

ytte

, a.e

. pr.

ha /

FK o

rg. s

tof

Blanding

Forholdstal for udbytte, 1. - 3. brugsår, FK organisk stof og kløverandel

1. brugsår 2. brugsår 3. brugsårFK org. stof Kløverandel

350 GRÆSMARKSPLANTER DYRKNINGSFORSØG

FIGUR 6 og 7. Udvikling i udbyttet af afgrødeenheder og FK organisk stof for udvalgte blandinger.

10152025303540455055

04-maj 11-maj 18-maj 25-maj

Udb

ytte

, a.

e. p

r. ha

1. slæt

727476788082848688

04-maj 11-maj 18-maj 25-maj

FK o

rg s

tof

1. slæt

70

72

74

76

78

80

21 28 35 42

FK o

rg s

tof

Døgn efter sidste slæt

4. slæt

35 40 41 ø44 45 49

0

5

10

15

20

25

21 28 35 42

Udb

ytte

, a.

e. p

r. ha

Døgn efter sidste slæt

4. slæt

35 40 41 ø44 45 49

68

70

72

74

76

78

80

82

FK o

rg s

tof

3. slæt

0

5

10

15

20

25

30

Udb

ytte

, a.

e. p

r. ha

3. slæt

60

65

70

75

80

FK o

rg s

tof

2. slæt

15

20

25

30

35

40

45

Udb

ytte

, a.

e. p

r. ha

2. slæt

351GRÆSMARKSPLANTER GØDSKNING

græsblanding er til de fire første slæt blevet høstet på fire forskellige tidspunkter, henholdsvis to uger før, en uge før, normalt og en uge efter normalt slættidspunkt ved fem-slæt-strategi. Derved er det muligt at beskrive vækst- og kvalitetsprofil for hver blanding til hvert slæt.

På trods af at begge forsøg er uvandede, er udbytteni-veauet relativt højt i tredje brugsår. Der er i gennemsnit af blandingerne høstet mellem 105 og 123 afgrødeen-heder i forsøgene. Blanding 49 og 50 giver det største udbytte af tørstof, men grundet lavere proteinindhold og energikoncentration er der ikke større udbytte af af-grødeenheder eller råprotein.

Som gennemsnit af første til tredje brugsår giver blandin-gerne 45, 49 og 50 det største udbytte af afgrødeenhe-der. De rødkløverbaserede blandinger har i gennemsnit en FK organisk stof og kløverandel på 74,1 og 38 mod 75,7 og 16 i de hvidkløverbaserede blandinger. Fod-ringsforsøg ved Aarhus Universitet, Foulum har tidligere vist, at en forøgelse af kløverandelen på 15 procentpoint modsvarer en lavere FK organisk stof på cirka 3 enheder på mælkeydelsen. Forsøgene fortsættes i fjerde brugsår.

Figur 6 og 7 viser udviklingen i udbyttet af afgrødeenhe-der og FK organisk stof for hvert slæt for udvalgte blan-dinger. Udbyttet stiger ved første slæt med gennemsnit-ligt 124 foderenheder pr. døgn. FK organisk stof er på et meget højt niveau i starten af maj i de fleste blandinger. Kun blanding 49 med en stor andel af strandsvingel ad-skiller sig med et noget lavere udgangspunkt. FK orga-nisk stof falder i alle blandinger med gennemsnitligt 0,3 procentenhed pr. døgn. Indholdet af råprotein falder fra i starten gennemsnitligt 213 gram pr. kg tørstof med 23 gram pr. døgn. Ved anden slæt stiger udbyttet gennem-snitligt 89 foderenheder pr. døgn og faldet i FK organisk stof er øget til gennemsnitligt 0,7 procentenhed, men der er ingen betydende forskel mellem blandingerne. Ved tredje slæt ses en tydelig forskel på især udviklin-gen af FK organisk stof mellem de hvidkløver- og rød-kløverbaserede blandinger. Den daglige ændring i FK organisk stof siden sidste slæt er 0,26 mod 0,16 procen-tenhed pr. døgn for henholdsvis rødkløver- og hvidklø-verbaserede blandinger og niveauet ved 35 dage er såle-des markant højere i de hvidkløverbaserede blandinger. Ved fjerde slæt er FK organisk stof højest i blanding 35 og lavest i blanding 49, men faldet er omtrent det samme for alle blandinger.

Gødskning > TORBEN S. FRANDSEN & MARTIN N. HANSEN, SEGES

Optimal kaliummængde til gyllegødet kløvergræsTre forsøg med supplerende tilførsel af kalium til kløver-græs grundgødet med kvæggylle viser at, på trods af i) en nedbørsrig vinter, ii) kaliumtal i foråret mellem 3,6 og 5,3 og iii) grovsandet jord, har der ikke været signifikante merudbytter for yderligere kaliumtilførsel udover 160 kg kalium pr. ha i husdyrgødning.

ForsøgeneDer er i 2020 gennemført tre forsøg med supplerende mængder kalium i handelsgødning udover tilførsel af kvæggylle til første og andet slæt. To forsøg er anlagt på JB 1, vandet med 81 mm og 150 mm og et uvandet for-søg på JB 2. Forsøgene er gennemført i hvidkløvergræs, og forsøgsgødningen er tilført forud for hver slæt. Forsø-gene er tilstræbt tilført 60 kg ammonium kvælstof pr. ha i kvæggylle til henholdsvis første og andet slæt. Herved er der tilført 74 og 86 kg kalium pr. ha til henholdsvis før-ste og andet slæt, så der samlet set er tilført 160 kg med husdyrgødning og op til 360 kg kalium pr. ha inklusiv supplerende handelsgødning. Forsøgene er grundgødet med i alt 500 kg NS 26-13, så svovlforsyningen er sikret. Der er gennemført fire slæt i alle forsøg. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 13.

Udbytteniveauet i forsøgene er relativt højt. Der er i gen-nemsnit af forsøgene høstet ca. 125 afgrødeenheder, heraf 46 i første slæt. I hverken første slæt eller sum af slæt ses en signifikant positiv respons for supplerende til-førsel af kalium. Afgrødens indhold af kalium ved første slæt er tæt korelleret til tilførslen af kalium til første slæt. Der er gennemført et tilsvarende forsøg i 2018, hvor der heller ikke blev fundet signifikante merudbytter for sup-plerende kaliumtilførsel udover de 141 kg kalium pr. ha der blev tilført med kvæggylle. Nederst i tabellen ses gennemsnittet af de fire gennemførte forsøg.

Afprøvning af gødningstyper til kløvergræsTre forsøg med afprøvning af syv forskellige handelsgød-ninger fra Yara til kløvergræs grundgødet med kvæggylle viser ingen signifikant effekt på udbyttet af afgrødeenhe-der eller råprotein. Indholdet af kalium og svovl i første slæt i det grundgødede led er over den kritiske grænse, hvorfor der ikke ses signifikant merudbytte for kalium el-

352 GRÆSMARKSPLANTER GØDSKNING

ler svovl. Der ses dog et øget indhold af kalium og svovl i afgrøden. Brug af gødninger beriget med selen øger se-lenindholdet fra 0,02 til 0,29 mg pr. kg tørstof. Selen er ikke et plantenæringsstof, men tilsættes for at øge selen-mængden i foderet. Sammenlagt gennem 2018 til 2020 er der gennemført ni forsøg, der viser små, og ikke signi-fikante merudbytter for behandlingerne. Som gennem-snit af forsøgene har grundgødskning med cirka 60 ton kvæggylle pr. ha til de første to slæt været tilstrækkeligt, og der er derfor ikke opnået signifikante merudbytter for supplerende tilførsel af kalium eller svovl.

ForsøgeneForsøgene er anlagt i veletablerede 2. års marker. To for-søg er anlagt på JB 1 vandet med 81 mm og 150 mm og et uvandet på JB 2. Forsøgene er grundgødet til både første og anden slæt med cirka 60 kg ammonium kvælstof pr. ha i kvæggylle svarende til 25-35 ton kvæggylle pr. ha. Forsøgsgødningerne er kun tilført første slæt. Kun første og anden slæt er høstet forsøgsmæssigt. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 14.

Udbytteniveauet i forsøgene er relativt højt. Samlet set er der i gennemsnit høstet cirka 70 afgrødeenheder i første og anden slæt, heraf 42 i første slæt. Efter en ned-børsrig vinter resulterer supplerende tilførsel af kalium og svovl i et højere indhold af kalium og svovl i afgrøden ved slæt, men som gennemsnit af forsøgene er der ikke signifikant effekt på hverken udbytte, indhold af råpro-tein, sukker eller foderværdi. Kalitallet ved anlæg varie-rede mellem 4,4 til 5,3 i de tre forsøg. Der er afprøvet tre gødningstyper, som er beriget med selen, så der er tilført 2,4 til 4,5 g selen pr. ha. Selenindholdet er også målt i anden slæt, hvor indholdet falder til cirka 0,1 mg pr. kg tørstof i de behandlinger, der har fået tilført selen til før-ste slæt, så effekten til efterfølgende slæt er begrænset ved de afprøvede doseringer.

Teknik til udbringning af afgasset og kvæggylle til græsOpbygningen af nye og større biogasanlæg betyder, at afgasset gylle udgør en stigende andel af den gylle, der udbringes i landbruget. Afgasset gylle er velegnet til græs, men udbringning af afgasset gylle i græsmarker kræver typisk nedfældning, da forsuring af gyllen ofte

TABEL 13. Optimal kaliummængde til gyllegødet kløvergræs. (S23, S24)

Supplerende kaliumtilførsel i handelsgødning

Kalium, kg pr. ha tilført i husdyr- og handelsgødning Kt

ved an-læg

Kt i jord efter sidste slæt

Gram pr. kg

tør-stofK,1.

slæt

Udb. og merudb. pr. ha,1. slæt

Sum af slæt


FK org. stof

NEL20,MJ pr. kg TS


1. slæt

2. slæt

3. slæt

4. slæt I alt

hkg rå-

pro-tein

hkg tør-stof

a.e.rå-

pro-tein

suk-ker NDF

hkg rå-

pro-tein

hkg tør-stof

a.e.

2020. 3 forsøg1. Ingen kalium 74 86 160 4,7 7,0 24 6,5 48,6 45,7 149 151 443 79,6 6,50 21,2 142,8 125,02. 50 kg til 1. slæt 124 86 210 4,8 4,0 25 -0,1 -2,3 -2,1 149 151 445 79,2 6,45 0,2 1,8 0,43. 50 kg til 2. slæt 74 136 210 4,7 4,4 23 -0,1 -2,3 -2,0 150 147 440 79,8 6,50 0,3 0,3 0,14. 50 kg til 3. slæt 74 86 50 210 4,6 5,4 23 0,0 -2,2 -2,4 146 152 446 79,2 6,45 -0,4 -0,4 -1,35. 100 kg til 1. slæt 174 86 260 4,6 7,0 30 -0,4 -4,8 -4,9 153 137 449 79,0 6,43 0,1 -3,3 -4,46. 50 kg til 1. & 2. slæt 124 136 260 4,9 6,4 27 -0,1 -1,8 -2,0 150 145 450 79,0 6,44 0,3 1,1 -0,37. 50 kg til 3. & 4. slæt 74 86 50 50 260 4,7 5,8 24 -0,3 -3,1 -3,1 149 145 450 79,2 6,45 -0,2 -1,5 -2,28. 50 kg til 1., 3. & 4. slæt 124 86 50 50 310 4,7 5,0 28 0,0 -3,4 -3,6 150 145 455 79,1 6,45 -0,1 -2,7 -3,49. 50 kg til 1., 2., 3. & 4. slæt 124 136 50 50 360 4,7 8,5 26 0,2 -1,8 -1,6 153 142 446 79,1 6,43 1,0 2,3 0,5LSD 0,3 ns ns ns ns ns

2018-2020. 4 forsøg1. Ingen kalium 72 83 155 - - 22 6,5 49,2 45,3 151 148 447 79,0 6,46 20,1 133,7 116,52. 50 kg til 1. slæt 122 83 205 - - 24 -0,2 -2,5 -2,2 151 146 449 78,6 6,41 0,2 1,0 -0,23. 50 kg til 2. slæt 72 133 205 - - 21 -0,3 -2,7 -2,5 152 145 442 78,9 6,43 0,3 0,4 -0,24. 50 kg til 3. slæt 72 83 50 205 - - 21 -0,1 -2,4 -2,6 148 148 450 78,5 6,40 -0,4 -0,5 -1,55. 100 kg til 1. slæt 172 83 255 - - 29 -0,1 -3,7 -3,5 156 135 449 78,8 6,42 0,4 -2,2 -2,86. 50 kg til 1. & 2. slæt 122 133 255 - - 26 -0,1 -1,4 -1,6 151 142 453 78,6 6,41 0,3 1,9 0,57. 50 kg til 3. & 4. slæt 72 83 50 50 255 - - 22 -0,4 -2,6 -2,6 150 146 451 78,8 6,43 -0,3 -1,3 -1,88. 50 kg til 1., 3. & 4. slæt 122 83 50 50 305 - - 26 0,0 -2,8 -2,9 150 142 461 78,5 6,40 -0,8 -0,3 -1,49. 50 kg til 1., 2., 3. & 4. slæt 122 133 50 50 355 - - 25 0,2 -2,0 -1,7 156 138 448 78,6 6,39 1,2 2,8 1,1LSD ns ns ns ns ns ns


kræver så store mængder svovlsyre, at det er urentabelt. Der er derfor gennemført to forsøg til bestemmelse af udbytteeffekter ved udbringning af henholdsvis kvæg-gylle og afgasset gylle til græs ved nedfældning, slange-udlægning med forsuring og slæbesko (Bomech) med og uden forsuring. Udbytteforsøgene suppleres af emis-sionsmålinger af Aarhus Universitet for at undersøge am-moniakfordampningen ved de forskellige udbringnings-metoder.

ForsøgeneDer er i 2020 anlagt to forsøg i 1. års græsmarker med henholdsvis blanding 35, der består af alm. rajgræs og hvidkløver og blanding 41, der består af rajsvingel af strandsvingeltypen, alm. rajgræs og hvidkløver. Begge marker havde ingen eller meget få kløver, og eventuel

kløver er bortsprøjtet før forsøgenes anlæggelse. Afgrø-den kan derfor betragtes som rent græs. Det ene forsøg anlagt på JB 1 er vandet med 120 mm, og det andet på JB 3 er vandet med 90 mm. Forsøgene er grundgødet med kalium og svovl. Forsøgene sammenligner udbyt-teeffekter og udnyttelsen af henholdsvis kvæggylle og afgasset gylle udbragt til græs med forskellige udbring-ningsteknologier. Der har været planlagt fem slæt, men der er kun høstet fire slæt som følge af et koldt forår i Vestjylland. Forsøgsbehandlinger og resultater fremgår af tabel 16.

Led 1 til 5 er gødet med handelsgødning som reference til beregning af udnyttelsesgraden (værdital) af husdyr-gødningen, og led 2 er medtaget for at undersøge en evt. køreskade fra gyllevognen, idet sporvidden på gyllevog-

TABEL 14. Gødningstyper til gyllegødet kløvergræs. (S25, S26)

Gødningstyper til kløvergræs

Næringsstof tilført til 1. slæt i handelsgødning, kg pr. ha

Indhold i 1. slæt Udb. og merudb. pr. ha,1. slæt

Udb. og merudb. pr. ha,

1.+2. slætgram pr. kg tørstof

FK org. stof

NEL20,MJ pr. kg TSN P K S Se1) K S Se2)

rå-pro-tein

suk-ker NDF

hkg rå-

pro-tein

hkg tør-stof

a.e.

hkg rå-

pro-tein

hkg tør-stof

a.e.

2020. 3 forsøg1. 222 kg YaraBela EXTRAN

N 27 (KAS) 60 25 2,5 0,02 158 195 410 83,9 7,02 6,9 44,4 41,7 11,8 78,1 70,42. 222 kg YaraBela AXAN

NS 27-4 60 8 24 2,7 0,02 160 197 399 84,1 7,02 0,4 2,2 2,1 0,3 3,2 3,23. 250 kg YaraBela Selen NS

24-7 m. Se 3) 60 18 2,4 25 2,6 0,18 155 208 399 84,4 7,05 0,0 0,5 0,6 -0,1 2,6 2,34. 231 kg YaraBela ASN NS

26-13 60 32 23 2,7 0,01 159 190 408 83,5 6,97 -0,1 -1,4 -1,6 -0,1 -0,3 -1,25. 240 kg YaraMila 25-0-7

NPK 25-0-7 m. Se 60 17 10 3,6 24 2,5 0,29 164 187 413 83,2 6,95 0,3 0,8 0,4 0,0 0,0 -0,66. 300 kg YaraMila 20-2-12

NPK 20-2-12 m. Se 60 6 36 9 4,5 26 2,6 0,23 156 201 409 83,7 6,98 0,5 3,5 3,1 0,5 4,6 3,47. 300 kg YaraMila 20-2-12

NPK 20-2-12 m. Se + 100 kg K50 60 6 85 9 4,5 31 2,6 0,29 168 187 412 83,1 6,93 0,9 2,7 2,1 0,9 3,3 2,5

LSD ns ns ns ns ns ns

2018-2020. 9 forsøg1. 222 kg YaraBela EXTRAN

N 27 (KAS) 60 25 2,1 0,02 153 187 412 82,9 6,88 6,5 43,0 39,6 11,2 73,4 65,22. 222 kg YaraBela AXAN

NS 27-4 60 8 24 2,3 0,02 152 183 414 82,8 6,86 0,1 1,2 1,1 0,0 1,3 1,43. 250 kg YaraBela Selen NS

24-7 m. Se 3) 60 14 2,4 24 2,2 0,21 150 192 412 82,6 6,85 0,2 2,1 1,8 0,1 2,6 2,44. 231 kg YaraBela ASN NS

26-13 60 32 23 2,7 0,02 151 185 420 82,0 6,81 0,0 0,2 -0,3 0,0 0,9 0,35. 240 kg YaraMila 25-0-7

NPK 25-0-7 m. Se 60 17 10 3,6 24 2,4 0,26 153 181 420 82,1 6,81 0,3 2,5 1,9 0,2 2,3 1,96. 300 kg YaraMila 20-2-12

NPK 20-2-12 m. Se 60 6 36 9 4,5 26 2,4 0,27 153 186 419 82,1 6,81 0,3 1,9 1,3 0,2 1,7 1,27. 300 kg YaraMila 20-2-12

NPK 20-2-12 m. Se + 100 kg K50 60 6 85 9 4,5 30 2,3 0,27 154 181 424 81,4 6,73 0,4 2,2 1,2 0,3 1,8 1,1

LSD ns ns ns ns ns ns1) g pr. ha2) mg pr. kg tørstof3) i 2018 anvendt 240 kg NS 25-4 m. Se


nen, og bredden på nettoparcellen er 150 cm. Der er til-sat svovlsyre til henholdsvis kvæggylle og afgasset gylle til de lovpligtige pH niveauer på 6,4 og 6,0. Analysevær-dier og mængder af gylle til de enkelte slæt fremgår af tabel 15.

Der er udtaget vejledende gylleanalyser cirka 14 dage før udbringning til beregning af mængden af gylle, der skal udbringes for at nå de planlagte 60 kg ammonium kvælstof pr. ha til hvert slæt. Der er anvendt kvæggylle fra malkekøer og afgasset gylle, hvor der også bruges en stor mængde dybstrøelse i biogasanlægget. Bemærk, at tørstofindholdet i den afgassede gylle forud for første slæt har været højere end normalt. Det skyldes et ned-brud på anlægget, hvorfor den anvendte afgassede gylle indeholdt gylle fra reaktortanken og derfor var varmere end normalt. Værditallene er generelt relativt lave og ni-veauerne for 2. slæt med afgasset gylle afspejles også i ammoniakmålingerne af Aarhus Universitet

Som gennemsnit af forsøgene er der høstet 55 afgrøde-enheder pr. ha med et relativt lavt proteinindhold i det ugødede led. Der er høstet omtrent samme udbytte i led 2, hvor der er kørt med gyllevognen til alle tre slæt, så kørslen ser ikke ud til at påvirke udbyttet i nettoparcel-len. Stigende mængder kvælstof i handelsgødning giver et stort N-respons på 20-25 foderenheder pr. kg kvælstof

TABEL 15. N-mængde og teknik til udbringning af afgasset og rågylle til græs til slæt. Første forsøgsår

N-mængde og udbringningsteknik til græs Gylletype

Kg N pr. ha

handels-gødning

NH4-N i gylle

handels-gødning

NH4- N i gylle

handels-gødning

NH4-N i gylle

handels-gødning

NH4-N i gylle

mine-ralsk

kvælstof i alt 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt

2020. 2 forsøg1. 0 N2. 0 N m. kørsel3. 210 N 50 50 50 60 2104. 310 N 100 80 70 60 3105. 360 N 120 100 80 60 3606. 3 x nedfældning Kvæggylle 63 64 72 60 2597. 3 x slæbesko (Bomech) Kvæggylle 63 64 72 60 2598. 3 x slæbesko + syre (pH 6,4) Kvæggylle 63 64 72 60 2599. 3 x slæbeslange + syre (pH 6,4) Kvæggylle 63 64 72 60 259

10. 3 x nedfældning Afgasset gylle 70 59 55 60 24411. 3 x slæbesko (Bomech) Afgasset gylle 70 59 55 60 24412. 3 x slæbesko + syre (pH 6,0) Afgasset gylle 70 59 55 60 244

GylledataUdbragt,

ton pr. ha

Syreforbrug, l pr. ton1)

Tørstof, pct.

Total N, kg pr.

ton

NH4-N, kg pr.

ton

Udbragt NH4-N,

kg pr. ha

P, kg pr. ton

K, kg pr. ton

Værdital

ned-fælder

slæbe-sko

slæbe-sko + syre

sl. slange + syre

Kvæggylle, før 1. slæt 32 1,2 5,4 3,4 2,0 64 0,5 2,1 39 37 43 40Kvæggylle, før 2. slæt 31 0,4 6,2 3,7 2,1 65 0,6 2,2 40 34 38 38Kvæggylle, før 3. slæt 40 1,1 5,9 3,3 1,8 72 0,6 1,9 45 39 47 44i alt 201 41 36 43 41Afgasset gylle, før 1. slæt 27 6,1 7,4 4,4 2,6 70 0,7 3,1 55 31 57 -Afgasset gylle, før 2. slæt 25 5,6 5,9 4,0 2,4 60 0,7 2,8 48 33 57 -Afgasset gylle, før 3. slæt 26 4,3 4,9 3,5 2,1 55 0,6 2,6 51 38 64 -i alt 185 51 34 59

1) Forbrug af svovlsyre til forsuring af led 8, 9 og 12 til hhv. pH 6,4, 6,4 og 6,0

Udlægning af afgasset gylle med slæbesko – til venstre og for-suret afgasset gylle til højre. Tilsætning af 6,1 l svovlsyre pr. ton gylle medfører en opskumning og forurening af afgrøden.

FOTO: TORBEN S. FRANDSEN, SEGES


pr. ha. Ved udbringning af kvæggylle er der ikke signifi-kant forskel mellem de forskellige teknologier i forhold til nedfældning, der betragtes som referencen, der er en tendens til at udbyttet er højest ved slæbesko tilsat syre og lavest ved slæbesko uden syretilsætning. Ved udbringning af afgasset gylle er der et signifikant udbyt-tetab ved brug af slæbesko uden syretilsætning, mens slæbesko med syretilsætning giver et lidt større udbytte end nedfældning. Udbytteniveauet er i øvrigt omtrent det samme ved nedfældning af kvæggylle som ved ned-fældning af afgasset gylle.

Der har været mistanke om, at forsuring af gylle påvir-ker mineralindholdet i afgrøden. Der er derfor udtaget

mineralanalyser af de tre første slæt af udvalgte behand-linger. Resultatet af mineralstofanalyserne ses i tabel 17.

Kvæggyllen er forsuret til pH 6,4, og der er anvendt 0,4-1,1 l svovlsyre pr. ton gylle hertil. Den afgassede gylle er forsuret til pH 6,0, hvor der er anvendt 4,3-6,1 l pr. ton. Der ses en tendens til, at forsuring øger indholdet af calcium, mangan, kobber og zink og naturligvis svovl, som ved gentagen tilførsel af forsuret gylle kan antage et uhensigtsmæssigt højt niveau i afgrøden.

Forsøgene fortsættes i 2021.

TABEL 16. Resultater for teknik til udbringning af afgasset og rågylle til græs til slæt. Første forsøgsår (S27)

N-mængde og udbringnings-teknik til græs Gylletype


FKNDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr. kg

TS

Udbytte pr. ha,alle slæt

råpro-tein

suk-ker NDF

hkg rå-pro-tein

hkg tør-stof

a.e.

2020. 2 forsøg1. 0 N 122 217 451 79,0 80,7 6,67 7,3 60,8 54,7 e2. 0 N m. kørsel 119 223 446 79,2 80,9 6,68 7,2 1,0 55,6 e3. 210 N 141 191 457 76,5 79,3 6,58 16,6 58,7 105,9 cd4. 310 N 163 162 462 74,7 78,1 6,52 22,5 78,4 122,0 ab5. 360 N 167 151 468 73,4 77,3 6,45 24,0 83,0 124,8 a6. 3 x nedfældning kvæg 142 177 456 77,7 79,6 6,56 17,3 62,4 108,7 c7. 3 x slæbesko (Bomech) kvæg 134 185 462 76,6 79,0 6,49 15,9 59,1 104,8 cd8. 3 x slæbesko + syre (pH 6,4) kvæg 138 183 457 77,4 79,5 6,54 17,2 65,4 111,1 c9. 3 x slæbeslange + syre (pH 6,4) kvæg 142 175 455 76,6 79,1 6,51 16,9 59,6 105,4 cd

10. 3 x nedfældning afgasset 136 184 459 77,6 79,6 6,54 16,7 63,1 109,0 c11. 3 x slæbesko (Bomech) afgasset 129 196 455 79,2 80,5 6,63 13,9 47,8 96,8 d12. 3 x slæbesko + syre (pH 6,0) afgasset 139 182 463 76,8 79,0 6,51 17,7 68,2 112,6 bcLSD 3,4 11,2 10,8

TABEL 17. Mineralindhold i græs gødet med hhv. ubehandlet og forsuret kvæggylle og afgasset gylle (S27)

Mineralindhold i græs Syreforbrug, l pr. ton

procent af tørstof mg pr. kg tørstof

P K S Na Ca Mg Fe Mn Cu Zn

2020. 2 forsøg1. slætUbeh. Kvæggylle - 0,29 2,05 0,18 0,26 0,36 0,12 63 60 3,5 24Forsuret kvæggylle 1,15 0,30 2,15 0,19 0,24 0,36 0,12 70 65 3,5 29Ubeh. Afgasset gylle - 0,29 2,35 0,19 0,23 0,33 0,12 58 54 3,4 26Forsuret afgasset gylle 6,06 0,31 2,25 0,22 0,21 0,34 0,12 66 82 4,2 29

2. slætUbeh. Kvæggylle - 0,38 2,75 0,30 0,27 0,37 0,18 135 57 6,3 34Forsuret kvæggylle 0,4 0,38 2,80 0,31 0,29 0,44 0,20 141 63 6,3 39Ubeh. Afgasset gylle - 0,37 2,95 0,31 0,26 0,42 0,19 137 63 5,6 38Forsuret afgasset gylle 5,56 0,45 3,25 0,41 0,28 0,49 0,21 158 123 7,0 51

3. slætUbeh. Kvæggylle - 0,42 2,85 0,31 0,41 0,42 0,21 54 63 6,1 33Forsuret kvæggylle 1,12 0,42 3,20 0,35 0,44 0,41 0,21 71 53 7,8 37Ubeh. Afgasset gylle - 0,41 3,10 0,31 0,42 0,42 0,20 100 57 6,0 35Forsuret afgasset gylle 4,26 0,43 3,30 0,44 0,27 0,46 0,19 65 126 6,4 43


Ammoniakfordampning ved udbringning af afgasset gylle i græs

> JOHANNA PEDERSEN & TAVS NYORD, AARHUS UNIVERSITET

Der er målt ammoniaktab fra den udbragte gylle med et system bestående af ni dynamiske kamre (vind tunnel-ler) og online målinger med et Cavity Ring Down Spec-troscopy instrument (G2103 NH3 Gas Concentration Analyzer, Picarro, Santa Clara, CA). Målingerne er udført af Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. Der blev målt ammoniakudledning i 113 timer efter udbringning af gylle i to forsøg. Afgasset kvæggylle blev udbragt med slæbesko, med og uden forsuring og skive-skærsnedfældning med dobbeltdisk nedfælder som re-ference. Nedfældningen blev foretaget på en måde, så der ikke flød gylle ud af rillerne, som nedfælderen laver i jorden, men disse har netop været ”fulde af gylle”. Til for-suring er der blevet brugt 1 liter koncentreret svovlsyre per ton gylle. De foreløbige resultater fremgår af tabel 18. Resultaterne er foreløbige, fordi ammoniakfordamp-ningsforsøget gentages i 2021 ved udbringning af gylle før første slæt og de viste resultater ikke kan stå alene, da der kræves et større datagrundlag for at lave statistisk signifikante konklusioner.

Det er ikke muligt at drage konklusioner baseret på to forsøg. Det spinkle datagrundlag antyder en tendens til at slæbesko kombineret med forsuring reducerer ammo-niaktabet i forhold til slæbesko udbragt uden syretilsæt-ning, men dog ikke til et niveau svarende til skiveskærs-nedfældning. Der er også tendens til at slæbesko ikke reducerer ammoniakemissionen til et niveau svarende til nedfældning. Der er målt ammoniaktab i juni måned, i forbindelse med udbringning af gylle til 2 slæt. Det var meget varmt i måleperioden, hvilket kan forklare de høje tabsrater. Man bør fokusere på de relative forskelle mellem behandlingerne og ikke de absolutte værdier, når denne målemetode anvendes.

Mineralforsyning ved gylleforsuringVed et svovlindhold over 2,5 g pr. kg tørstof har svovl en negativ effekt på absorptionen af kobber og selen. Hvor der er anvendt gentagen gylleforsu-ring og fodres ensidigt med græs, bør man derfor være opmærksom på at reducere svovlindholdet og øge indholdet af kobber og selen i mineralblan-dingen.

TABEL 18. Ammoniaktab ved forskellig udbringningsteknik

Ammoniaktab og udbringningsteknik

Ammoniaktab, pct. af tilført NH4-N forud for 2. slæt1)

forsøg 001 forsøg 002

2020. 2 forsøgNedfælder 52 a 29 aSlæbesko 64 b 49 bSlæbesko + syre 52 a 45 b

1) Gennemsnitlig (n=3) relativ kumulativ (113 timer) ammoniaktab efter udbringning af 25 ton afgasset kvæggylle .Forskellige bogstaver inden for samme forsøg indikerer signifikant forskel i kumulative emissioner efter 113 timer baseret på Tukey’s HSD test (p<0.05).

Vindtunneller, der måler ammoniakfordampning fra minipar-celler, hvor gyllen er udbragt efter henholdsvis nedfælder eller slæbesko.

FOTO: JOHANNA PEDERSEN, AARHUS UNIVERSITET

357MAJS SORTER

MAJS

Sorter > MARTIN MIKKELSEN, SEGES

Sorter til helsædÅrets landsforsøg med sorter af majs til helsæd har om-fattet 78 sorter, der ses i tabel 1, hvor sorterne er sorteret op efter tidlighed. De øverste 24 sorter til og med Am-bition i tabel 1 kan betegnes som tidlige sorter i årets forsøg. De 33 sorter fra og med KWS Cereno til og med KWS Lazio er middeltidligt modne. De 21 sorter fra og med SY Karthoun og nedefter i tabellen er sildige sorter i forsøgene

Blandt de 24 tidlige sorter øverst i tabel 1 giver sorterne Prospect, KWS Exelon, KWS Artikus og Edgard KWS et stort udbytte, og de har et stort indhold af NEL20 og en høj FK NDF.

Blandt de 33 middeltidlige sorter midt i tabel 1, kombi-nerer Function, KWS Lazio, Ability, Sandias og Papageno bedst et stort udbytte med et stort indhold af NEL20 og en høj FK NDF.

Blandt de sildige 21 sorter nederst i tabel 1 til helsæd kombinerer LG31207, KWS Salamandra, LG31205, Eme-leen, LG31218 og LG31211 et stort udbytte med et pænt indhold af NEL20 og en høj FK NDF.

ForsøgsbetingelserAlle sorter er afprøvet i samme forsøgsserie på seks lo-kaliteter.

Forsøgene er anlagt på jordtype JB 1 til 6. Forfrugten er majs i fem og kløvergræs i et forsøg. Forsøgene er sået mellem 23. april og 5. maj med 75 cm rækkeafstand. Frø-afstanden er planlagt til 13,3 cm, svarende til 10 frø pr. m2.

Måleblandingen er sammensat af sorterne Ability, Asga-ard, Kompetens og LG31211. I forhold til målesortsblan-dingen i 2019 er sorten Atrium udskiftet med Ability.

Fem forsøg er tilført husdyrgødning. Forsøgene er i øvrigt tilstræbt gødsket efter Landbrugsstyrelsens kvælstof-norm til majshelsæd. Ved såning er placeret 167 kg Yara-Mila Majs NP 26-6 m. S, B og Zn pr. ha. To forsøg på JB 1 er vandet med henholdsvis 30 og 50 mm, og et forsøg på JB 6 er vandet med 60 mm.

Høsten er foretaget med en stubhøjde på cirka 30 cm i perioden fra 17. september til 12. oktober. I forsøgene i Sydjylland, på Fyn og Sjælland er det tilstræbt at høste ved et tørstofindhold på 32 procent i måleblandingen. Forsøgene i Vendsyssel, Himmerland og Nordvestjylland er det tilstræbt at høste ved et tørstofindhold på 32 pro-cent i de fire tidlige sorter Ambition, Edgard KWS, Em-blem og Sunlite.

VækstbetingelserMajsen i fire forsøg er sået i en lun periode i slutningen af april. I første halvdel af maj har det været køligt og med nattefrost, og fremspiringen har været langsom. På trods af den kølige periode har fremspiringen gennem-gående været tilfredsstillende. Efter midten af maj er det blevet varmere, og planterne har udviklet sig tilfredsstil-lende. I juli udvikler majsen sig langsomt i det kølige og regnfulde vejr. Majsen er begyndt at blomstre omkring 1. august, hvilket er senere end normalt. Bestøvningen har været tilfredsstillende. Fra blomstring og frem til høst har temperaturen været højere end normalt, og majsen er høstet til normal tid.

I figur 1 ses summen af majsvarmeenheder i vækstperio-den fra 15. april til 15. oktober.

I hele landet har det været varmere end normalen for årene1961 til 1990. Varmest har det været i Sydjylland. Døgnbidraget til majsvarmeenhederne beregnes ud fra minimum- og maksimumtemperaturen og er større end 0, hvis minimumtemperaturen er over 4,4 grader C, eller hvis maksimumtemperaturen er over 10 grader C. Se be-regningen af majsvarmeenheder i afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier.

358 MAJS SORTER

I tabel 1 ses en samlet oversigt over tørstofindhold, tør-stoffets sammensætning og de opnåede udbytter.

Tørstofindholdet i måleblandingen er i gennemsnit af forsøgene knapt på det ønskede niveau. I seks forsøg va-rierer det fra 27,0 til 34,3 procent.

Udbyttet i måleblandingen varierer mellem 129,7 og 171,0 afgrødeenheder pr. ha og er i gennemsnit af alle forsøgene 145,9 afgrødeenheder pr. ha, hvilket er 0,7 procent større end i 2019.

Gennemsnitsudbyttet af afgrødeenheder pr. ha varierer blandt de 78 afprøvede sorter mellem 108,2 og 150,1. Ingen sorter giver et signifikant større udbytte end måle-sortsblandingen, men 38 sorter giver et signifikant min-dre udbytte end måleblandingen. Det største udbytte af afgrødeenheder er høstet i LG31207.

Udbyttet af tørstof varierer mellem 125,9 og 178,7 hkg pr. ha. Kun sorten LG31207 giver et signifikant større ud-bytte end måleblandingen.

Indholdet af råprotein er normalt og ligger for alle sorter i intervallet 70 til 84 gram pr. kg tørstof.

Indholdet af stivelse er lidt lavere end normalt, men med en stor variation fra 195 til 376 gram pr. kg tørstof. Ind-holdet af NDF og sukker er på normalt niveau. Indholdet

Majsvarmeenheder 2020

Fra 12 til 30 pct. over normaltFra 1 til 12 pct. over normalt

Bornholm

RegionAkkumulerede MVE fra 15/4 til 15/10

2020 1961-1990 2020 i procentaf 1961-1990

Nordjylland 2546 2279 112

Midtjylland 2588 2356 110

Sydjylland 2731 2372 115

Øerne 2885 2564 113

Hele landet 2687 2393 112

FIGUR 1. Majsvarmeenheder fra 15. april til 15. oktober 2020 i forhold til normalen 1961 til 1990.

TABEL 1. Majssorter til helsæd, 2020. (U1)

Majs Pct. tørstof


NDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr. kg

tørstof

Udb. og merudb. pr. ha Fht. for udbytte,

a.e.råprotein stivelse sukker NDF hkg tørstof

hkg stivelse a.e.

2020. 6 forsøgSortsblanding1) 30,9 75 286 62 414 69,6 78,1 6,36 170,3 49,1 145,9 100NMB-18124 42,4 79 347 28 389 69,4 78,9 6,39 -44,4 -5,5 -37,7 74Cito KWS 40,8 76 376 30 370 68,7 79,2 6,46 -21,3 6,7 -16,5 89Emmerson 40,1 74 337 28 409 68,3 77,7 6,29 -26,3 -0,6 -23,8 84NMB-18196 38,9 83 339 31 378 68,5 78,8 6,34 -40,8 -5,3 -35,4 76Augustus KWS 38,5 76 352 27 401 68,2 78,0 6,34 -19,0 4,3 -16,7 89Activate 37,9 76 354 34 383 68,8 78,8 6,41 -22,7 3,4 -18,3 87KWS Arvid 37,4 75 344 34 393 68,4 78,3 6,37 -9,3 6,4 -7,7 95KWS Artikus 37,4 72 341 39 398 68,8 78,3 6,38 -5,9 7,1 -4,7 97RGT Duxxbury 37,0 79 319 37 408 68,3 77,6 6,30 -21,0 -1,4 -19,3 87KWS Sakso 36,9 77 317 40 404 68,1 77,8 6,31 -10,4 1,6 -9,9 93Sergio KWS 36,8 80 343 28 386 68,3 78,4 6,33 -21,9 2,0 -19,3 87KWS Calvini 36,8 73 338 35 397 68,8 78,3 6,35 -8,4 5,8 -7,3 95Avitus KWS 36,7 72 334 40 395 69,1 78,6 6,38 -7,0 5,5 -5,6 96Trooper 35,9 75 333 44 392 69,2 78,7 6,41 -12,8 3,5 -9,9 93LZM169/82 35,9 74 307 44 414 68,6 77,7 6,31 -15,8 -1,4 -14,5 90Reason 35,9 76 304 50 414 69,0 77,8 6,33 -20,8 -3,6 -18,4 87

fortsættes

359MAJS SORTER

Majs Pct. tørstof


NDF

FK org. stof

NEL20,MJ pr. kg

tørstof

Udb. og merudb. pr. ha Fht. for udbytte,

a.e.råprotein stivelse sukker NDF hkg tørstof

hkg stivelse a.e.

KWS Exelon 35,8 73 331 38 394 68,8 78,5 6,35 -1,7 6,8 -1,6 99Echo 35,3 76 315 42 403 68,5 78,0 6,32 -13,4 0,3 -12,4 92Scandinav 35,1 78 312 39 411 68,5 77,7 6,30 -22,1 -2,8 -20,1 86Sunlite 35,1 76 337 41 385 69,4 79,0 6,42 -14,4 3,6 -11,1 92Wizard 34,9 75 313 48 409 70,3 78,5 6,41 -15,9 -0,1 -12,4 92Edgard KWS 34,4 75 318 39 420 68,4 77,4 6,31 -4,3 4,0 -4,8 97Prospect 34,3 74 335 40 397 69,1 78,5 6,39 -1,7 7,5 -0,8 99Ambition 34,3 73 319 45 398 68,5 78,1 6,33 -10,5 2,0 -9,5 93KWS Cereno 33,8 72 307 46 411 68,9 77,9 6,31 -4,0 1,9 -4,5 97Autens KWS 33,5 76 308 46 415 68,3 77,5 6,31 -6,9 1,7 -7,0 95Pinnacle 33,5 73 329 43 396 68,4 78,2 6,35 -5,9 5,1 -5,2 96CSM19001 33,5 77 311 41 402 70,1 78,7 6,38 -8,5 1,6 -6,8 95Sandias 33,4 72 300 47 422 68,1 77,1 6,26 4,4 3,7 1,5 101Faith 33,3 74 314 43 413 69,0 77,9 6,34 -8,6 1,8 -7,9 95Saxon 33,2 72 287 60 420 68,5 77,4 6,30 -2,2 -0,8 -3,3 98Amaizi CS 33,1 77 279 63 422 70,3 78,1 6,36 -9,6 -4,0 -8,3 94Madonias 33,1 77 314 41 409 69,1 78,0 6,33 -13,5 0,4 -12,2 92Dignity 33,0 73 308 44 418 69,1 77,8 6,33 -1,3 3,0 -1,8 99Fieldstar 32,7 75 311 44 403 68,6 78,0 6,31 -10,4 0,9 -10,1 93KXB9009 32,7 74 299 48 415 68,7 77,7 6,30 -10,2 -1,5 -10,0 93Megusto KWS 32,7 77 312 41 407 67,9 77,6 6,28 -3,1 3,4 -4,3 97LG30179 32,6 75 328 38 393 68,4 78,3 6,34 -3,3 6,0 -3,2 98KWS Pasco 32,5 73 302 47 412 67,9 77,4 6,27 2,5 3,4 0,1 100SB0159 32,4 76 292 49 414 69,3 77,9 6,31 -2,5 0,2 -3,2 98RGT Sharxx 32,4 77 288 65 412 69,0 77,9 6,35 -8,9 -1,8 -7,8 95SY Silverbull 32,3 76 294 65 399 70,3 78,9 6,42 -6,8 -0,1 -4,2 97Gatsby 32,1 73 305 53 405 68,4 77,9 6,32 -1,7 2,7 -2,4 98KWS Colonnada 32,1 74 308 50 404 68,1 77,8 6,30 0,3 3,9 -0,9 99Papageno 32,0 73 301 57 400 68,4 78,1 6,33 1,9 2,9 0,9 101Resolute 31,8 73 306 48 409 68,9 78,0 6,34 -0,9 2,9 -1,4 99Ability 31,6 73 292 62 411 70,5 78,6 6,41 1,1 1,6 2,1 101Emblem 31,5 77 299 44 410 68,6 77,8 6,28 -11,9 -1,4 -11,7 92Ileo 31,4 71 288 64 417 67,9 77,2 6,27 2,9 1,1 0,4 100Asgaard 31,4 74 295 58 409 69,6 78,3 6,37 -7,7 -0,7 -6,5 96SY Nordicstar 31,4 84 284 44 418 68,6 77,5 6,27 -6,0 -2,2 -7,0 95Mas 08 31,4 77 306 58 394 69,8 78,8 6,41 -7,9 1,2 -5,5 96DM0508 31,3 81 256 57 424 68,2 77,1 6,21 -14,8 -9,0 -15,8 89Conclusion 31,2 73 294 58 409 69,6 78,3 6,37 -3,5 0,0 -2,9 98Function 31,2 73 271 69 421 70,4 78,3 6,37 4,7 -1,4 4,2 103Chavoxx 31,1 79 281 54 425 68,9 77,4 6,29 -15,5 -5,4 -14,8 90KWS Lazio 31,0 74 289 58 412 69,1 77,9 6,33 4,7 1,7 3,3 102SY Karthoun 30,7 79 252 56 436 67,9 76,5 6,18 -3,3 -6,8 -6,9 95KWS Stefano 30,6 70 270 61 434 67,7 76,5 6,20 5,3 -1,2 0,7 101LG31211 30,3 75 275 62 416 69,8 78,1 6,34 1,6 -1,4 1,1 101LG30209 30,2 74 267 71 418 69,5 77,9 6,33 -5,7 -4,8 -5,6 96LG31205 30,2 74 271 65 425 68,9 77,5 6,30 4,8 -1,4 2,6 102KWS Salamandra 30,2 70 261 76 433 68,7 77,0 6,25 6,5 -2,6 3,0 102LG31218 30,0 74 275 68 419 69,7 78,0 6,35 2,2 -1,3 1,7 101Actual 29,9 78 274 64 407 70,2 78,6 6,37 -11,2 -5,4 -9,4 94LG31207 29,9 74 254 71 438 69,4 77,2 6,28 8,4 -3,5 5,2 104Emeleen 29,8 73 240 70 450 69,3 76,7 6,23 6,0 -6,5 2,0 101Kompetens 29,7 74 270 59 428 68,3 77,0 6,23 3,6 -1,9 0,1 100Farmunox 29,6 77 255 70 423 67,3 76,7 6,21 -6,2 -6,8 -8,5 94Belami CS 29,5 75 279 63 411 69,2 78,0 6,32 -5,5 -2,8 -5,6 96Agromilas 29,2 72 252 68 445 68,5 76,5 6,20 3,4 -5,4 -0,8 99SY Skandik 28,8 75 248 74 420 69,1 77,6 6,26 0,5 -6,2 -1,9 99KXB 9315 28,7 75 206 92 458 68,1 75,9 6,14 -6,3 -14,9 -10,3 93SY Milkytop 28,3 77 276 65 408 69,1 78,1 6,32 -1,1 -2,1 -1,8 99SY Abelardo 28,1 75 256 70 426 69,0 77,4 6,26 -5,2 -6,3 -6,6 95Farmurmel 28,0 75 210 106 449 68,8 76,5 6,22 -9,0 -15,1 -10,8 93Farmodena 27,7 78 258 64 440 68,2 76,5 6,20 -1,8 -5,4 -5,0 97Sekt 27,4 76 195 94 468 68,6 75,8 6,14 3,1 -14,7 -2,4 98LSD 1,6 3 22 10 17 0,7 0,7 0,07 6,8 4,5 6,3

1) Ability, Asgaard, Kompetens, LG31211.

TABEL 1. Fortsat

360 MAJS SORTER

TABEL 2. Majsorter til helsæd, 2020. (U1)

Majs

Pct. dækning af jordoverfladen1) Før høst Karakter2) for Planter

med side-skud, pct.

Dato for beg.

blom-string

af han-

blomst

Kolber med

blottet spids,

pct.

Majs- brand

pct. planter

med angreb

Pct. dækning3) Pct.

planter m.

angreb af Fusa-

rium23/6 9/9

planter, antal pr. m2

kolber, antal

pr. plante

plante-højde4),

cm

kolbe- højde5),

cm

leje-sæd

kulde-resi-

stens

øje-plet

blad-plet

2020. Antal forsøg 1 1 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 Sortsblanding6) 56 84 9,6 1 224 96 0 9 11 3/8 12 1 0,5 0,0 1 NMB-18124 49 91 9,4 1 186 77 0 9 4 24/7 11 0 0,5 5,0 1 Cito KWS 42 95 9,4 1 207 101 0 9 1 29/7 40 0 0,9 1,8 1 Emmerson 52 99 9,5 1 213 91 0 8 15 29/7 1 1 1,7 2,6 1 NMB-18196 62 94 9,5 1 192 85 0 9 11 26/7 33 0 1,2 4,3 3 Augustus KWS 43 94 9,6 1 226 110 0 9 2 1/8 60 1 0,3 1,7 5 Activate 42 89 9,6 1 210 86 0 9 4 27/7 2 2 0,8 0,9 1 KWS Arvid 61 95 9,6 1 230 101 0 9 2 30/7 5 0 0,3 0,3 2 KWS Artikus 54 98 9,5 1 237 105 0 9 1 31/7 19 1 0,3 0,5 3 RGT Duxxbury 52 98 9,5 1 218 87 0 8 1 31/7 11 0 0,8 1,1 1 KWS Sakso 48 92 9,2 1 235 106 0 9 1 31/7 9 0 0,2 1,2 1 Sergio KWS 41 93 9,5 1 213 101 0 9 4 31/7 45 0 0,2 0,9 1 KWS Calvini 59 95 9,5 1 227 99 0 9 1 2/8 18 2 0,3 0,9 5 Avitus KWS 57 94 9,3 1 237 100 0 9 0 1/8 27 2 0,5 1,0 7 Trooper 65 98 9,7 1 217 97 0 9 32 28/7 3 0 0,6 0,5 0 LZM169/82 56 92 9,5 1 216 98 0 9 53 29/7 2 0 0,7 3,4 1 Reason 55 98 9,6 1 218 94 0 9 3 31/7 5 0 0,5 1,8 2 KWS Exelon 46 87 9,6 1 227 96 0 9 1 2/8 25 2 0,2 0,6 4 Echo 59 95 9,9 1 211 94 0 9 23 30/7 5 2 0,4 0,9 3 Scandinav 49 94 9,6 1 229 95 0 9 2 31/7 6 1 0,7 2,5 1 Sunlite 63 94 9,6 1 202 90 0 9 17 29/7 9 0 0,3 0,6 1 Wizard 51 91 9,5 1 214 92 0 8 6 1/8 20 0 1,2 0,7 2 Edgard KWS 49 88 9,5 1 237 96 0 9 0 31/7 16 1 0,8 0,2 3 Prospect 45 81 9,5 1 221 97 0 9 2 30/7 9 1 0,3 0,1 1 Ambition 39 84 9,2 1 227 102 0 9 5 1/8 2 1 0,5 0,0 1KWS Cereno 57 86 9,5 1 232 104 0 9 1 3/8 45 0 0,2 0,0 3 Autens KWS 58 92 9,6 1 238 99 0 9 1 1/8 24 0 0,3 1,9 1 Pinnacle 32 88 9,7 1 222 101 0 9 10 31/7 14 1 0,2 0,2 2 CSM19001 44 86 9,5 1,1 218 89 0 9 2 1/8 3 0 0,2 0,0 4 Sandias 64 92 9,0 1 254 113 0 9 3 2/8 15 1 0,2 0,0 2 Faith 54 89 9,5 1 222 94 0 9 20 30/7 0 0 1,7 0,4 2 Saxon 61 93 9,6 1 229 105 0 9 34 2/8 1 1 0,7 0,9 3 Amaizi CS 38 86 8,6 1 222 86 0 8 2 3/8 18 0 0,2 0,9 2 Madonias 48 80 9,0 1,1 224 93 0 9 1 1/8 14 0 0,3 0,9 1 Dignity 71 91 9,6 1 228 98 0 9 12 30/7 2 1 0,3 0,9 1 Fieldstar 24 89 9,3 1 223 96 0 8 1 1/8 4 1 0,4 0,0 0 KXB9009 69 90 9,4 1 236 104 0 9 1 4/8 32 2 0,8 2,7 4 Megusto KWS 31 75 9,3 1 235 96 0 8 4 3/8 11 1 0,2 0,1 2 LG30179 49 85 9,8 1 218 99 0 9 1 1/8 3 0 0,2 0,0 0 KWS Pasco 69 92 9,5 1 240 105 0 9 0 4/8 36 3 0,3 0,0 1 SB0159 43 85 9,9 1 214 92 0 9 9 2/8 2 0 0,2 0,0 1 RGT Sharxx 65 95 9,5 1 218 97 0 9 13 2/8 0 0 1,2 1,7 1 SY Silverbull 49 87 9,6 1 214 84 0 8 3 2/8 1 0 0,5 0,0 2 Gatsby 45 85 9,2 1 229 98 0 8 1 2/8 0 1 0,3 1,2 1 KWS Colonnada 58 91 9,7 1 233 106 0 9 7 5/8 24 2 0,2 0,0 1 Papageno 51 87 9,8 1,1 230 100 0 9 4 4/8 30 2 0,2 0,4 2 Resolute 52 92 9,7 1 231 109 0 8 26 1/8 1 1 0,3 0,2 0 Ability 45 82 9,4 1 224 97 0 9 7 2/8 1 1 0,2 0,2 1 Emblem 33 77 9,0 1 223 100 0 8 5 1/8 0 0 0,3 0,2 1 Ileo 50 91 9,8 1 249 121 0 9 5 4/8 2 1 0,5 0,5 2 Asgaard 45 89 9,5 1 216 95 0 9 18 2/8 1 0 0,7 0,3 1 SY Nordicstar 54 86 9,6 1 234 94 0 9 2 3/8 18 0 0,2 0,0 1 Mas 08 42 87 9,7 1 209 91 0 9 6 3/8 0 0 0,3 0,1 1 DM0508 53 85 9,5 1 234 102 0 9 2 2/8 32 1 0,5 0,0 1 Conclusion 47 81 9,3 1 221 91 0 9 19 1/8 3 1 0,4 0,0 1 Function 33 82 9,5 1 229 105 0 9 6 3/8 19 1 0,2 0,2 0 Chavoxx 59 93 9,3 1 214 94 0 8 2 3/8 1 0 1,4 0,2 0KWS Lazio 57 69 9,5 1 216 114 0 8 1 3/8 5 1 0,3 0,1 4

fortsættes

361MAJS SORTER

af NEL20 samt FK organisk stof er på normalt niveau, og FK NDF er på et lidt højere niveau.

I tabel 2 ses en samlet oversigt over de registrerede dyrkningsegenskaber i årets forsøg. I tabellen er sor-terne arrangeret på samme måde som i tabel 1. Sorter-nes dækning af jordoverfladen er i et forsøg beregnet på grundlag af dronefoto af parcellerne 23. juni og 9. september. Afgrødedækningen 23. juni har varieret fra 24 til 71 procent. Blandt de tidlige sorter har Dignity, Trooper, Sandias og Sunlite størst dækning. De må an-tages at have størst konkurrenceevne for ukrudt, hvilket er en vigtig egenskab ved økologisk dyrkning. Afgrøde-dækningen 9. september varierer fra 65 til 99 procent. Sorterne Emmerson, Reason, KXB 9315, RGT Duxxbury, KWS Artikus, Trooper og LG31211 har størst dækning af jordoverfladen og må formodes at skygge mest for en ef-terafgrøde, mens sorterne KWS Salamandra, Farmodena og Kompetens har mindst dækning og må formodes at skygge mindst for en efterafgrøde.

Plantehøjden ved høst er lidt lavere end normalt og vari-erer fra 186 til 257 cm fra jordoverfladen til basis af han-

blomsten. 32 sorter er lavere end måleblandingen. De laveste er NMB-18124, NMB-18196, Sunlite, Cito KWS, SY Milkytop og Mas 08. Ti sorter er mere end 20 cm hø-jere end måleblandingen. Højest er LG31207, Sandias, Emeleen og LG31205. Kolbehøjden over jordoverfladen varierer fra 83 til 120 cm. Kolberne sidder lavest i sorter-ne NMB-18124, SY Silverbull, NMB-18196 og Activate og højest i Emeleen, Sandias, KWS Lazio, KXB 9315 og LG31205. En lav kolbehøjde kan gøre det vanskeligt at høste alle kolber med plukkebord. Omvendt kan en stor kolbehøjde øge risikoen for lejesæd ved blæst.

Der har ikke været lejesæd i årets forsøg. Karakteren for kulderesistens er et udtryk for, hvor påvirket sorterne har været af den kølige periode i maj. Sorterne har fået karak-teren 8 eller 9 for kulderesistens. Der er stærk tendens til dannelse af sideskud i nogle sorter. Sorterne Trooper, Sa-xon og LZM169/82 har flest planter med sideskud – hver anden eller tredje plante. Hanblomsternes blomstring er begyndt lidt senere end normalt i perioden 24. juli til 8. august.

Majs

Pct. dækning af jordoverfladen1) Før høst Karakter2) for Planter

med side-skud, pct.

Dato for beg.

blom-string

af han-

blomst

Kolber med

blottet spids,

pct.

Majs- brand

pct. planter

med angreb

Pct. dækning3) Pct.

planter m.

angreb af Fusa-

rium23/6 9/9

planter, antal pr. m2

kolber, antal

pr. plante

plante-højde4),

cm

kolbe- højde5),

cm

leje-sæd

kulde-resi-

stens

øje-plet

blad-plet

SY Karthoun 42 84 9,5 1,1 246 111 0 8 0 5/8 6 0 0,3 0,0 1 KWS Stefano 57 94 9,5 1 251 108 0 9 1 7/8 16 1 1,0 0,0 0 LG31211 50 96 9,4 1 231 100 0 9 8 4/8 16 0 0,1 0,1 2 LG30209 47 92 9,4 1 226 97 0 9 29 2/8 3 1 0,2 0,2 2 LG31205 33 76 9,5 1 257 119 0 9 1 6/8 37 2 0,2 0,2 1 KWS Salamandra 44 67 9,6 1 252 109 0 8 1 5/8 33 2 0,5 0,1 2 LG31218 49 90 9,3 1 229 101 0 9 14 3/8 11 1 0,2 0,2 2 Actual 40 76 9,4 1 210 94 0 8 7 6/8 16 0 0,2 0,0 0 LG31207 40 78 9,5 1 254 111 0 9 1 8/8 6 1 0,1 0,0 1 Emeleen 44 77 9,7 1 256 113 0 9 1 7/8 17 1 0,2 0,2 3 Kompetens 44 65 9,8 1 224 92 0 9 3 6/8 32 2 0,3 0,0 3 Farmunox 38 85 9,1 1 228 93 0 9 1 5/8 3 1 0,2 0,3 2 Belami CS 42 86 9,7 1 215 93 0 9 0 4/8 1 1 1,0 0,0 4 Agromilas 55 93 9,8 1 241 110 0 9 2 5/8 2 1 0,2 0,0 1 SY Skandik 37 79 9,6 1 231 100 0 9 6 6/8 44 0 0,3 0,0 2 KXB 9315 40 98 9,2 1,1 246 118 0 8 3 8/8 14 1 0,2 0,6 1 SY Milkytop 56 86 9,4 1 209 101 0 9 13 4/8 17 0 0,5 0,0 3 SY Abelardo 40 83 9,8 1 232 102 0 8 3 8/8 2 1 0,3 0,3 0 Farmurmel 44 86 9,0 1 247 106 0 8 0 8/8 22 0 0,3 0,5 3 Farmodena 50 65 8,8 1 239 107 0 8 6 5/8 27 1 0,2 0,1 2 Sekt 51 74 9,4 1,1 244 109 0 8 13 8/8 1 0 0,2 0,0 7

1) Beregnet på grundlag af dronefoto.2) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd eller nedknækning, 10 = helt i leje, alle planter knækket ned samt 0 = svage og gule planter, 10 = kraftige og

grønne planter.3) Pct. dækning af bladet ved øverste kolbe.4) Fra jord til øverste bladspids eller basis af hanblomst.5) Fra jord til basis af kolbestilk.6) Ability, Asgaard, Kompetens, LG31211.

TABEL 2. Fortsat

362 MAJS SORTER

Især i forsøget på Fyn er der registreret en del majsbrand i flere sorter, mest i sorterne Rubiera KWS, Prospect og KWS Calvini. Der er forekomster af øjeplet og bladplet i tre forsøg. Især i forsøget i Nordvestjylland er der re-gistreret en del øjeplet – mest i Chavoxx, Emmerson og Faith – og en del bladplet – mest i LZM169/82 NMB-18196 og NMB-18124.

Ved høst er der optalt kolber med blottet kolbespids. Andelen varierer mellem 0 og 66 procent. Sorterne Cito KWS, SY Skandik, Sergio KWS, KWS Cereno og Augustus KWS har flest blottede kolbespidser, mens Emblem, Faith, Gatsby, Mas 08 og RGT Sharxx ikke har nogle.

I fire forsøg er der registreret forekomst af Fusarium på stænglerne. I tre forsøg er der registreret Fusarium på stænglerne på op til omkring en fjerdedel af planter i fle-re sorter. Fusarium er uønsket, da det øger risikoen for le-jesæd. Mest Fusarium er konstateret i sorterne Augustus KWS, KWS Calvini, Avitus KWS og Sekt.

Tabel 3 og figur 2 viser en oversigt over flere års forsøg med majssorter til helsæd. På sortinfo.dk ses udbytte og foderværdi opdelt på lune og kølige forhold. Lune for-hold omfatter forsøgene på Sjælland, Fyn og i Sydjylland, og kølige forhold forsøgene i Nordvestjylland, Himmer-land og Vendsyssel.

MajsFK NDF NEL20, MJ pr.

kg tørstofFht. for udbytte

af a.e.

2018 2019 2020 2018 2019 2020 2018 2019 2020

Megusto KWS 69,1 68,0 67,9 6,48 6,37 6,29 101 99 97Farmodena 68,8 67,9 68,2 6,38 6,27 6,20 102 104 97Avitus KWS 69,4 68,7 69,1 6,49 6,44 6,38 95 99 96Belami CS 70,3 69,8 69,2 6,58 6,45 6,32 99 99 96Mas 08.F 70,2 69,9 69,8 6,53 6,43 6,41 99 96 96Asgaard 70,0 69,2 69,6 6,49 6,40 6,37 100 98 96Pinnacle 69,6 68,2 68,4 6,53 6,40 6,36 100 101 96LG30209 69,8 69,2 69,5 6,49 6,38 6,33 102 99 96KWS Calvini 69,3 69,0 68,8 6,43 6,47 6,35 93 99 95KWS Arvid 70,1 68,5 68,4 6,49 6,44 6,37 95 100 95Autens KWS 69,5 68,4 68,3 6,50 6,40 6,31 96 99 95RGT Sharxx 69,6 69,3 69,0 6,48 6,44 6,35 98 94 95SY Nordicstar 69,8 68,7 68,6 6,47 6,36 6,27 100 95 95SY Karthoun 68,8 68,0 67,9 6,36 6,27 6,18 101 99 95SY Abelardo 69,4 68,5 69,0 6,50 6,32 6,26 103 100 95Actual 70,7 69,7 70,2 6,54 6,46 6,37 95 100 94Farmunox 67,5 67,3 6,39 6,21 98 94Trooper 69,7 69,5 69,2 6,50 6,48 6,41 92 94 93Ambition 69,9 68,1 68,5 6,51 6,38 6,33 94 97 93Fieldstar 69,3 68,2 68,6 6,49 6,37 6,31 96 98 93Sunlite 70,0 69,6 69,4 6,49 6,48 6,42 93 94 92Madonias 69,8 68,6 69,1 6,50 6,41 6,33 95 96 92Emblem 69,8 68,8 68,6 6,50 6,36 6,29 96 96 92Wizard 70,5 70,0 70,3 6,54 6,48 6,41 98 94 92Chavoxx 70,0 69,3 68,9 6,51 6,44 6,29 98 92 90Augustus KWS 70,2 69,2 68,2 6,50 6,51 6,34 86 92 89Cito KWS 69,3 68,8 68,7 6,54 6,48 6,46 88 90 89Activate 69,3 68,6 68,8 6,46 6,47 6,42 86 90 87Sergio KWS 70,5 68,3 68,2 6,47 6,43 6,33 86 91 87Reason 70,1 69,2 69,0 6,58 6,44 6,33 88 94 87RGT Duxxbury 69,5 68,2 68,3 6,56 6,39 6,30 91 89 87Emmerson 69,3 68,4 68,3 6,44 6,43 6,29 87 87 84LG31207 69,3 69,4 6,34 6,28 108 104KWS Exelon 68,4 68,8 6,36 6,35 98 99Agromilas 68,9 68,4 6,31 6,21 103 99Amaizi CS 69,7 70,3 6,37 6,36 99 94Farmurmel 68,9 68,8 6,27 6,22 96 93Scandinav 68,4 68,5 6,36 6,30 90 86KWS Salamandra 68,7 6,25 102KWS Lazio 69,1 6,33 102Emeleen 69,3 6,23 101Ileo 67,9 6,27 100KWS Pasco 67,9 6,28 100Dignity 69,1 6,33 99LG30179 68,4 6,34 98SB0159 69,3 6,31 98Saxon 68,5 6,30 98KXB9001 68,9 6,32 97SY Silverbull 70,3 6,42 97KWS Cereno 68,9 6,28 96CSM19001 70,1 6,38 95Faith 69,0 6,34 95KWS Sakso 68,1 6,32 93KXB 9315 68,1 6,14 93Echo 68,5 6,32 92LZM169/82 68,6 6,31 90DM0508 68,2 6,21 89NMB-18196 68,5 6,34 76NMB-18124 69,4 6,38 74

1) 2018 og 2019: Asgaard, Atrium, Kompetens, LG31211. 2020: Ability, Asgaard, Kompetens, LG31211.

TABEL 3. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til helsæd

MajsFK NDF NEL20, MJ pr.

kg tørstofFht. for udbytte

af a.e.

2018 2019 2020 2018 2019 2020 2018 2019 2020

Måleblanding1)

a.e. pr. ha - - - - - - 149,6144,9145,9Function 70,5 70,3 70,4 6,53 6,47 6,37 104 106 103LG31205 69,6 68,9 68,9 6,42 6,36 6,30 100 107 102LG31218 70,4 69,7 69,7 6,53 6,41 6,35 99 104 101Sandias 68,8 68,0 68,1 6,42 6,35 6,26 99 106 101Ability 70,4 69,7 70,5 6,51 6,41 6,41 102 101 101LG31211 70,1 70,5 69,8 6,50 6,45 6,34 102 105 101Papageno 69,1 68,6 68,4 6,45 6,39 6,33 104 105 101KWS Stefano 68,4 68,1 67,7 6,45 6,31 6,20 104 99 100Kompetens 69,9 68,2 68,3 6,54 6,37 6,23 107 100 100Resolute 69,8 69,3 68,9 6,45 6,46 6,33 99 104 99Prospect 69,7 68,7 69,1 6,56 6,42 6,39 100 100 99SY Milkytop 69,6 68,8 69,1 6,54 6,38 6,32 101 102 99KWS Colonnada 69,2 68,4 68,1 6,48 6,36 6,31 103 101 99SY Skandik 69,6 68,9 69,1 6,47 6,34 6,26 103 104 99Gatsby 69,9 68,5 68,4 6,48 6,36 6,32 94 101 98Sekt 68,7 68,2 68,6 6,33 6,14 6,14 104 98 98Conclusion 70,2 69,4 69,6 6,59 6,44 6,37 106 102 98Edgard KWS 70,1 69,0 68,4 6,48 6,41 6,31 97 96 97KWS Artikus 69,4 68,5 68,8 6,46 6,43 6,38 98 97 97

TABEL 3. Fortsat

363MAJS SORTER

Majssorter 2019-2020. Hele landetEnergiindhold, NEL20, MJ pr. kg tørstof

6,15 6,30 6,45 6,60 6,75 6,90 7,05

Forholdstal

Energiindhold, NEL20, MJ pr. kg tørstofFht. for udbytte af NEL20 a.e. Fht. for udbytte af stivelse

Fht. for FK NDF

80 85 90 95 100 105 110 115

6,00 Emmerson (1) Cito KWS (1)

Augustus KWS (6) Activate (9)

Sergio KWS (11) KWS Artikus (11)

RGT Duxxbury (11) KWS Arvid (12)

Reason (13) KWS Calvini (13) Avitus KWS (14)

Trooper (15) Scandinav (17)

Wizard (18) KWS Exelon (18)

Sunlite (18) Prospect (20) Ambition (20)

Edgard KWS (21) Autens KWS (21)

Pinnacle (23) Sandias (24)

Madonias (24) Fieldstar (25)

Amaizi CS (25) RGT Sharxx (28)

Megusto KWS (28) Resolute (28)

Gatsby (28) Ability (29)

Papageno (29) Function (29)

SY Nordicstar (29) Emblem (29)

KWS Colonnada (30) Chavoxx (30)

Conclusion (30) Asgaard (30)

Mas 08.F (31) LG31211 (32)

SY Karthoun (33) LG31205 (33)

Kompetens (33) KWS Stefano (34)

LG31218 (34) LG30209 (34)

Actual (34) LG31207 (35)

Belami CS (35) Agromilas (37)

SY Skandik (37) SY Abelardo (41) SY Milkytop (41) Farmurmel (42)

Farmodena (43) Sekt (44)

FIGUR 2. Majssorter til helsæd 2019 og 2020. Gennemsnits-udbytte af NEL20, FK NDF og udbytte af stivelse er forholdstal i forhold til målesortsblandingen. Foderværdien er NEL20 i MJ pr. kg tørstof. Tallet i parentes efter sortsnavnet angiver, hvor mange dage efter 1. september sorten teoretisk har været høstklar, det vil sige har opnået 32 procent tørstof. Antallet af dage er beregnet ud fra forsøgenes høstdato, forskellene i tør-stofindhold ved høst og en antagelse om, at tørstofindholdet stiger med 0,3 procentenheder pr. døgn i tiden op til høst.

S T R AT E G I

Vælg en majssort til helsæd, der > har god standfasthed > hvert år i dyrkningsområdet ligger på 31 til 33

procent tørstof ved høst inden midten af okto-ber

> giver et stort og stabilt udbytte gennem flere år > har god kulderesistens > har god resistens mod bladplet, øjeplet og Fusa-

rium.

Til malkekøer skal > indholdet af NEL20 pr. kg tørstof være højt > FK NDF være højt.

Til kvier må indholdet af NEL20 pr. kg tørstof gerne være lavt.

Til biogas skal udbyttet af tørstof være stort.

Ved hjælp af sortsvalgmajs.dk kan du vælge sorter til helsæd til malkekøer. Her er beregnet sandsyn-ligheden for, at sorterne modner i de enkelte post-distrikter på basis af lokale klimadata. Forsøgsre-sultater under lune og kølige forhold, og sorternes økonomiske merværdi til malkekøer på den enkel-te bedrift kan beregnes.

364 MAJS ETABLERING

Etablering

Dyrkningssystemer med placering af gylle i majs


I tre års forsøg på vandet sandjord giver stribtill med og uden placeret fosfor ved såning af majs henholdsvis 2,7 og 6,3 afgrødeenheder mindre pr. ha end traditionel nedfældning og dybdeharvning. Ved stribtill bearbejdes jorden kun i såsporet i forbindelse med nedfældning af gylle og såning. Harvning i 25 cm dybde før placering af gylle giver et ikke-signifikant merudbytte på 3,8 afgrø-deenheder pr. ha. I forsøget giver dybdeharvning om efteråret, i stedet for om foråret, 1,9 afgrødeenhed min-dre udbytte. Placeringen af gylle giver udbytter knapt på niveau med traditionel nedfældning. I forsøgene i 2019 er gyllen placeret 5-6 cm dybere end planlagt, hvilket an-tageligt har svækket effekten betydeligt.

I 2020 er der gennemført et forsøg på JB 1 i Sydjylland med forfrugt majs. Forsøget har været fastliggende. Det vil sige, at det er de samme forsøgsbehandlinger, der er foretaget i parcellerne tre år i træk. Traditionel nedfæld-ning af gylle er sket 24. april med en sortjordsnedfælder, og der er efterfølgende harvet i 25 cm dybde med en stiv-tandet harve med smalle spidser og monteret med STS pakkevalse. Placering af gylle er sket 24. april med 75 cm tandafstand med en Horsch Focus CS nedfælder, og maj-sen er sået over gyllesporet tre dage efter. Gyllen er place-ret med overkanten af gyllestrengen i 10 cm dybde. Med en sådybde på 5 cm har overkanten af gyllen ligget 5 cm under frøene. Der er anvendt kvæggylle med henholds-vis 3,3 kg totalkvælstof og 1,9 kg ammoniumkvælstof pr. ton. Der er tilsat 2,0 liter Vizura pr. ha til gyllen. Efteraf-grøden er nedvisnet med glyphosat 3. april. Majsen er sået 27. april og høstet 6. oktober. Der er ikke behandlet mod bladsvampe. Forsøgene er vandet med 60 mm.

Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 4.

TABEL 4. Dyrkningssystemer i majs med placering af gylle. (U2, U3)

Majs Kvæggylle1) Dybdeharvning2), forår

Kg pr. ha placeret3),

Efteraf-grøde4)

Plan-ter pr.

m2

Juni

Pct. tørstof


NEL20,MJ

pr. kg tørstof

Udbytte og merudbytte pr. ha

N Pplan-

te- højde

kar. for

plan-te-

udvik- ling5)

rå-pro-tein

sti-velse

hkg tørstof a.e.

2020. 1 forsøg1. Ingen6) Før såning 35 15 Alm. rajgræs 8,7 74 10 36,8 46 367 6,33 121,7 103,62. Trad. nedfældet Efter nedfældning af gylle 35 15 Alm. rajgræs 8,0 78 10 33,3 68 317 6,28 44,1 36,6 140,23. Trad. nedfældet Efter nedfældning af gylle 35 Alm. rajgræs 8,5 70 9 34,2 73 378 6,46 55,3 50,3 13,84. Placeret Ingen 35 15 Alm. rajgræs 8,2 69 9 35,2 71 369 6,40 47,4 42,0 5,45. Placeret Ingen 35 Alm. rajgræs 8,4 60 8 34,1 72 365 6,44 45,4 41,2 4,66. Placeret Før placering af gylle 35 Alm. rajgræs 8,6 55 8 33,4 69 339 6,40 39,6 35,4 -1,27. Placeret Før såning af rug efteråret før 35 Rug 8,3 58 8 32,6 70 342 6,37 47,0 41,1 4,68. Trad. nedfældet Efter nedfældning af gylle 35 Ingen 9,0 64 9 33,3 69 349 6,35 47,7 41,1 4,6LSD 11,2 9,6

2018-2020. 4 forsøg1. Ingen6) Før såning 35 15 Alm. rajgræs 9,2 86 10 40,7 51 404 6,45 123,6 107,12. Trad. nedfældet Efter nedfældning af gylle 35 15 Alm. rajgræs 9,1 93 10 38,2 70 375 6,46 53,7 46,8 153,93. Trad. nedfældet Efter nedfældning af gylle 35 Alm. rajgræs 9,0 83 9 37,3 71 384 6,51 50,0 44,8 -2,04. Placeret Ingen 35 15 Alm. rajgræs 8,8 88 9 39,8 69 393 6,49 50,1 44,1 -2,75. Placeret Ingen 35 Alm. rajgræs 9,0 77 7 37,9 71 388 6,52 42,7 38,5 -8,36. Placeret Før placering af gylle 35 Alm. rajgræs 8,9 77 8 37,6 70 375 6,53 47,2 42,3 -4,57. Placeret Før såning af rug efteråret før 35 Rug 8,7 77 7 37,0 71 380 6,52 44,3 40,4 -6,48. Trad. nedfældet Efter nedfældning af gylle 35 Ingen 9,1 83 9 38,0 70 374 6,48 48,8 42,9 -3,9LSD 10,4 8,9

1) Der er udbragt kvægggylle svarende til 152, 120, 125 kg ammonium-N pr. ha i henholdsvis 2020, 2019 og 2018. I forsøgene i 2019 og 2020 er gyllen tilsat 2 liter Vizura pr. ha. I forsøgsleddene i 2019 er gyllen i alle led nedfældet i 17-18 cm dybde. Det er 5-6 cm dybere end planlagt.

2) Der er harvet i 25 cm dybde med en stivtandet harve med 50 mm brede spidser.3) I forsøgsleddene, hvor der både er placeret fosfor og kvælstof, er i 2020, 2019 og 2018 anvendt henholdsvis NP 23-9-0 m. S, NP 23-9-0 m. S og NP

19-8-0. I forsøgsleddene, hvor der ikke er placeret fosfor, er anvendt NS 27-4. 4) Alm. rajgræs af sorten Indicus er i 2020 og 2019 sået 8 kg pr. ha henholdsvis 19/6 og 25/6. I 2018 11/6 er sået 10 kg pr. ha af sorten Humbi.

Vinterrug er sået 25//10 i 2019, 24/9 i 2018 og 21/10 i 2017 efter harvning i 25 cm dybde .5) Karakter 0-10; 0 = svagt udviklede planter, 10 = kraftig udviklede planter.6) Er tilført 600 kg PK 0-4-21 m. Mg, S og Cu

365MAJS ETABLERING

Der har ikke været lejesæd eller angreb af øjeplet eller bladplet i forsøgene. Plantebestanden har været tilfreds-stillende og på samme niveau i alle forsøgsled. I juni er planterne højest og bedst udviklet, hvor der er placeret fosfor i handelsgødning ved såning. Ved traditionel ned-fældning har udbyttet været signifikant lavere med pla-ceret fosfor i NP-gødning end uden.

Der er høstet et stort og signifikant merudbytte på 48,7 afgrødeenheder pr. ha for 120 kg ammoniumkvælstof i gylle. Effekten af stribtill med og uden placeret fosfor ved såning ses ved at sammenligne forsøgsled 4 med 2 og 5 med 3. Effekten af placeret gylle kan ses ved at sam-menligne forsøgsled 6 med 3.

Nederst i tabellen ses resultaterne fra tre år.

Forsøgene er afsluttet.

Tilberedning af såbed til majs efter kolbemajs > HENNING SJØRSLEV LYNGVIG OG

MARTIN MIKKELSEN, SEGES

I et storparcelforsøg på JB 1 er der i majs med forfrugt kolbemajs høstet størst udbytte med pløjning og mindst udbytte med såning lige efter traditionel gyllenedfæld-ning. Udbytteforskellene er ikke signifikante.

SAGRO har i samarbejde med SEGES udført et forsøg i storparceller på JB 1 med tre forskellige metoder til så-bedstilberedning til majs. Pløjning og pakning efter gyl-lenedfældning er sammenlignet med dybdeharvning og pakning efter gyllenedfældning og gyllenedfældning som eneste jordbearbejdning før majssåning. Nedfæl-deren er en sortjordnedfælder af tandtypen. Forsøget er udført på JB 1 med kolbemajs med efterafgrøde som for-frugt. Ved såbedstilberedningen ligger der en del groft snittet majshalm på jordoverfladen. Efterafgrøden er nedvisnet i begyndelsen af april. Der er tilført 55 ton af-

gasset gylle tilsat 2 liter Vizura samt 150 kg kaliumchlorid pr. ha. Ukrudtsbekæmpelsen har været tilfredsstillende i alle parceller. Der er sået efterafgrøde 18. juni. Forsø-gene er sået 20. april og høstet 29. september.

Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 5.

Plantebestanden er vurderet til at være lidt mindre, hvor majsen er sået direkte efter gyllenedfældning. Foder-værdien er på samme niveau for de tre metoder.

Nedvisning og behandling af kløvergræs med Vizura før ompløjning til majs


I årets forsøg er der høstet rentable merudbytter for nedvisning af kløvergræs i begyndelsen af marts før om-pløjning til majs og for behandling af græsmarken med nitrifikationshæmmeren Vizura. Hvor græsmarken er nedvisnet, har behandling med Vizura i begyndelsen af marts virket lidt bedre end behandling i april. Nedvis-

Billedet viser såning af majs i parceller med forskellig såbedstil-beredning. I forgrunden er der dybdeharvet efter nedfældning af gylle. Såmaskinen kører i en parcel, hvor der kun er nedfæl-det gylle før såning.

FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES

TABEL 5. Tilberedning af såbed til majs efter kolbemajs. (U4)

Majs

9. juniPct.

tørstof

g stivelse pr. kg

tørstof

NEL20,MJ pr. kg

tørstof


fremspiring, kar.1)

afgrøde- højde, cm hkg tørstof a.e.

2020. 1 Forsøg. 230032020-0011. Pløjning pakning efter gyllenedfældning 9 28 29,9 285 6,40 128,3 110,42. Dybdeharvning efter gyllenedfældning 9 27 30,2 263 6,38 -7,2 -6,43. Gyllenedfældning 8 28 30,6 293 6,42 -10,6 -8,8LSD ns ns

1) 0-10; 0 = ingen planter, 10 = fuld plantebestand.

366 MAJS ETABLERING

ning med glyphosat og behandling med Vizura kan ske i samme arbejdsgang. Hvor græsmarken er nedvisnet, har det ikke været rentabelt at tilføre kvælstof ud over kvælstof i startgødning. Behandling med Vizura har re-duceret indholdet af nitrat i jorden og dermed risikoen for udvaskning af kvælstof om foråret.

Der er gennemført to forsøg med behandling af kløver-græs med nitrifikationshæmmeren Vizura før ompløj-ning til majs på JB 3. Behandlingen med Vizura er afprø-vet på kløvergræs uden nedvisning og med nedvisning med glyphosat i begyndelsen af marts. Behandlingen med Vizura er foretaget i begyndelsen af marts eller midt i april før pløjning. Græsmarken er ikke harvet før pløjning. Forsøgsarealerne er ikke tilført husdyrgødning, men er tilført 150 kg kalium pr. ha i kaliumchlorid. Der er placeret 100 kg NP 26-6-0 eller 50 kg 18-20-0 ved såning. Forsøgene er sået 26. april og høstet 6. oktober. Forsøgene er udført i sorterne Autens KWS og Belami CS. Forsøget på JB 3 er vandet med 35 mm. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 6.

Nedvisning af kløvergræs i begyndelsen af marts har øget indholdet af ammonium, nitrat og N-min i jorden midt i april. Med nedvisning har Vizura reduceret indhol-det af ammonium og reduceret nitratindholdet til sam-me niveau som uden nedvisning. Midt i juni er indholdet af ammonium og N-min på et højt niveau og højest med nedvisning. Både med og uden nedvisning er indhol-det af ammonium højest, hvor der ikke er behandlet med Vizura. Med Vizura er indholdet af nitrat i juni på samme niveau som midt i april. Uden Vizura er niveauet for nitrat lidt højere i juni end i april. Ammonium bindes fortrinsvis til jorden, mens nitrat opløses i jordvæsken. Risikoen for udvaskning er derfor overvejende knyttet til indholdet af nitrat.

I slutningen af juni har planterne været lidt højere og mere ensartet udviklet, hvor kløvergræsset er nedvisnet i begyndelsen af marts.

Nedvisning giver et merudbytte på 10,8 afgrødeenheder pr. ha. Behandling med Vizura har øget udbyttet yder-ligere med 5,5 afgrødeenheder pr. ha. Merudbyttet for

TABEL 6. Nedvisning og behandling af kløvergræs med nitrifikationshæmmer før ompløjning til majs. (U5, U6)

Majs

Forsøgsbehandlinger Lige før såning 0-75 cm dybde3)

12. juni0-75 cm dybde3) 25. juni

Plan-ter

pr. m2

Pct. tør-stof


NEL20,MJ pr. kg tør-

stof


Nedvis-ning1)

Kvæl-stof,

kg pr. ha2)

2 liter Vizura pr. ha

NH4, ppm i jord

NO3, ppm i jord

N-min,

kg pr. ha

NH4, ppm i jord

NO3, ppm i jord

N-min,

kg pr. ha

plan-te-

højde, cm

plan-te-

udvik-ling, kar. 0-10

rå-pro-tein

sti-velse

hkg tør-stof

hkg råpro-

teina.e. netto

a.e4)kvæl- stof

2020. 2 forsøg1. Ingen 86 9 7,1 33,5 73 337 6,42 161,1 11,9 139,6 1902. Ingen 60 0,9 2,2 33 21,6 5,8 289 85 9 7,3 33,9 76 352 6,52 5,8 0,9 6,9 1,0 143. Ingen 5. - 6.

marts 1,1 2,7 40 16,6 2,6 203 85 9 7,1 34,0 75 342 6,44 5,1 0,7 4,6 1,3 114. Ingen 16. april5) 86 9 7,3 33,6 75 344 6,48 3,8 0,6 4,5 1,2 105. 5.-6. marts 93 10 7,5 34,2 75 359 6,50 10,8 1,2 10,8 8,5 186. 5.-6. marts 60 6,1 3,4 100 27,5 4,5 338 92 10 7,3 33,8 77 355 6,49 12,7 1,5 12,3 3,9 237. 5.-6. marts 5. - 6.

marts 3,1 2,6 60 21,2 2,4 249 94 10 7,3 34,2 75 368 6,53 16,5 1,5 16,3 11,56) 248. 5.-6. marts 16. april5) 93 10 7,5 34,5 71 339 6,42 15,7 0,8 13,5 7,8 12LSD ns ns

2019-2020. 3 forsøg1. 27. feb. -

6. marts 8,2 33,7 75 348 6,48 179,4 13,9 156,4 2152. 27. feb. -

6. marts27. feb. - 6. marts 8,2 33,9 74 339 6,51 6,4 0,2 6,3 3,96) 5

LSD ns ns1) 720 g glyphosat i 1,5 liter Roundup Flex pr. ha.2) Udbragt 5/5 efter såning 26/4.3) 16/4 før pløjning, som er udført 24/4.4) Der er regnet med 6,94 kr. pr. kg N, 122 kr. for 1,5 liter Roundup Flex, 100 kr. pr. liter Vizura, 75 kr. pr. ha for udsprøjtning af Vizura, 80 kr. pr. ha for

spredning af handelsgødning og 83 kr. pr. afgrødeenhed.5) Udsprøjtet før pløjning, som er udført 24/4.6) Der er ikke medtaget omkostning til udsprøjtning af Vizura, da det forudsættes udsprøjtet sammen med glyhosat til nedvisningen.

367MAJS GØDSKNING

Vizura er størst ved behandling i begyndelsen af marts. Tilførsel af 60 kg kvælstof pr. ha har påvirket udbyttet positivt, hvor græsmarken ikke er nedvisnet. Udslagene på udbyttet er ikke signifikante. De største kvælstof-mængder er høstet med nedvisning. Nederst i tabellen ses resultaterne fra to år.


Dobbeltrækkesåning af majs > HENNING SJØRSLEV LYNGVIG OG

MARTIN MIKKELSEN, SEGES

I to Onfarmforsøg har dobbeltrækkesåning og tradi-tionel såning af majs i enkeltrækker givet udbytter på samme niveau.

I Onfarmforsøgene 213202020-001 og 213202020-002 er dobbeltrækkesåning afprøvet i storparceller i forhold til traditionel såning af majs i én række. Dobbeltrækkeså-ning er udført med en Lemken Azurit majssåmaskine. Traditionel såning er udført med henholdsvis Amazone ED602 og Horsch Maestro 12.75 SW majssåmaskine. Ved dobbeltrækkesåning er frøene sået symmetrisk i for-hold til hinanden i to rækker med 10 cm afstand. Idéen er at opnå en større afstand mellem planterne og et mere ideelt vokserum for majsplanterne. Startgødning placeres midt imellem de to rækker. Jordtypen er JB 4 og 6. Forsøgene er sået 8. og 14. maj og høstet 6. og 9. okto-ber. I de enkelte forsøg er der placeret samme mængde og type af startgødning med de to såmaskiner henholds-vis 65 kg NP 18-20-0 og 150 kg NP 23-9-0 pr. ha. Forsø-gene er udført i sorterne Wizard og SY Milkytop. Der er tilstræbt samme udsædsmængde og sådybde med de to såmaskiner i hvert enkelt forsøg. Forsøgsplan og resulta-ter fremgår af tabel 7.

I forsøg 001 er udbyttet målt med udbyttemåler og tør-stofindholdet med NIR-udstyr på finsnitteren, og der er ikke analyseret foderværdi. I forsøg 002 er udbyttet vejet på brovægt, og der er udtaget prøver til analysering af tørstof og foderværdi. I forsøg 001 har plantetal og ud-bytte været på samme niveau. I forsøg 002 er plantetal og udbytte lidt lavere med dobbeltrækkesåning. I forsøg 002 på JB 6 er registreret uens sådybde og større tilbø-jelighed til dannelse af sideskud i parcellerne med dob-beltrækkesåning.

Gødskning

Stigende mængder kvælstof til majs > LEIF KNUDSEN, SEGES

Der er gennemført tre forsøg med stigende mængder kvælstof til majshelsæd på JB 1-4. I to af forsøgene har humusindholdet været betydeligt større end normalt. Forfrugten har været majshelsæd eller korn. I forsøgene er der tilført betydende mængder husdyrgødning i årene forud, og der må forventes en stor eftervirkning af kvæl-stof på arealerne. Forsøgene er tilført startgødning som de omkringliggende marker. I 2020 er i gennemsnit til-ført 30 kg kvælstof i startgødning pr. ha varierende fra 16 til 46 kg.

Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 8. I forsøgsled 7 og 8 er der tildelt 50 kg kvælstof pr. ha ved såning, og i led 7 er 50 kg pr. ha udbragt primo juni og i forsøgsled 8 ultimo juli.

Der er opnået et udbytte i det grundgøde led, som er 23,6 afgrødeenheder større end i de foregående år. Ud-byttet ved tilførsel af den optimale kvælstofmængde er

TABEL 7. Dobbeltrækkesåning af majs. (U7)

Majs Planter pr. m2

Pct. tørstof

g sti-velse pr. kg

tørstof

NEL20,MJ

pr. kg tørstof

Udbytte og merudbytte

pr. ha

hkg tørstof a.e.

2020. Forsøg 213202020-0011. Enkeltrækker 8,1 29,1 104,72. Dobbeltrækker 8,5 32,3 0,1LSD ns

2020. Forsøg 212302020-0021. Enkeltrækker 8,3 36,2 29,7 6,41 147,8 127,52. Dobbeltrækker 7,7 35,7 29,7 6,41 -5,3 -4,6LSD ns ns

Billedet viser såning af forsøg 233202020-002, som er sået med enkeltkornssåmaskinerne Lemken Azurit (dobbeltrække) og Horsch Maestro 12.75 SW (enkeltrække).

FOTO HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES

368 MAJS GØDSKNING

tilsvarende 20,6 afgrødeenheder højere i 2020. I ét af de tre forsøg er der ikke opnået merudbytter for tilførsel af kvælstof udover startgødningen. I de to andre forsøg er opnået merudbytter i niveauet 25 afgrødeenheder pr. ha.

Delt gødskning har ved tilførsel af 50 kg kvælstof pr. ha juni i 2020, såvel som i de foregående år, resulteret i sam-me udbytte som tilførsel af hele kvælstofmængden før

såning. Der er en tendens til, at en udsættelse af sidste kvælstoftilførsel til sidst i juli resulterer i et mindre ud-bytte.

Proteinindholdet ligger lavere end i de foregående år, hvilket kan skyldes det højere udbytte. I slutningen af juli er klorofylindholdet målt med Yara N-Tester for at under-søge, om denne måling kan afdække, om der er behov for tilførsel af ekstra kvælstof. Testeren kan måle forskel på, hvor meget kvælstof, der er tildelt tidligere, men det er for få forsøg til at vurdere metodens egnethed til for-udsigelse af behovet for supplerende kvælstofgødning.

Typer af startgødninger til majs > MARTIN MIKKELSEN, SEGES

I årets forsøg har fosfor, placeret 5 cm under og 5 cm ved siden af frøene, fremmet forårsvæksten og påvirket udbyttet positivt. Der er stigende merudbytter for place-ring af op til 30 kg fosfor pr. ha, og der er høstet det høje-ste nettomerudbytte med 30 kg fosfor pr. ha. Placering af 4 kg fosfor i såsporet i en NP-gødning, uden eller med lavt indhold af kvælstof, påvirker både forårsvæksten og udbyttet positivt. Placering af svovlsur ammoniak, NS 21-24 har øget udbyttet og indholdet af bor, mangan og zink, men har ikke øget indholdet af fosfor.

Der er gennemført fire forsøg med placering af forskel-lige typer af startgødning på JB 3-6 med forfrugt vinter-hvede og majs. Forsøgsarealerne er tilført 130 til 189 kg

TABEL 8. Stigende mængder kvælstof og delt kvælstof til majshelsæd. (U8)

Majshelsæd

2015-2019 2020

Yara N-Tester værdi, ultimo

juli

pct. råprotein i tørstof

udb. og merudb.

a.e. pr. ha

Yara N-Tester værdi ultimo

juli

pct. råprotein i tørstof

udbytte,høstet kg N

pr. ha

udb. og merudb. a.e.

pr. ha

netto-merudb., a.e.

pr. ha

Antal forsøg 5 14 14 3 3 3 3 31. Grundgødet1) 497 6,2 101,0 472 5,3 106 124,62. 50 N1) 553 6,8 15,6 500 5,8 118 2,3 -1,63. 100 N1) 564 7,1 18,0 529 6,4 142 13,4 6,94. 150 N 1) 579 7,4 22,0 554 6,8 153 15,8 6,25. 200 N1) 566 7,7 22,7 550 6,8 156 18,2 4,56. 250 N1) 576 7,8 20,8 576 7,3 166 17,8 1,27. 50 N + 50 N juni1) 562 7,3 18,6 547 6,5 144 12,8 5,68. 50 N + 50 N juli1) 561 7,2 17,2 548 6,9 149 10,5 4,4LSD 4,9 14,8

2015-2019 2020Kg N i startgødning 27 (19-36) 30 (16-43)Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 38(13-97) 43(28-52)Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 127(53-210) 141(43-225)Gns. merudb. ved opt., a.e. pr. ha 21,9(3,3-48,1) 18,9(0-31,4)

1) Kvælstofmængder er eksl. 30 kg kvælstof pr. ha i startgødning i alle led 2020 og 27 kg pr. ha fra 2015-2019. Optimal mængde er inkl. startgødning

K VÆ L S T O F T I L F Ø R S E L T I L M A J S

Kvælstofbehovet afhænger af dyrknings-historie og udbytteniveau.

> I normale kvægbrugssædskifter, hvor der tilføres husdyrgødning og der er kløvergræs i sædskiftet, er behovet ved 10-12.000 FEN pr. ha med for-frugt majshelsæd eller korn 110-140 kg kvælstof pr. ha

> Med kløvergræs som forfrugt er kvælstofbeho-vet 30-60 kg pr. ha

> I sædskifter uden kløvergræs og ved moderate tilførsler af husdyrgødning er kvælstofbehovet 150-180 kg kvælstof pr. ha.

På vandet sandjord anbefales det at dele tilførslen af handelsgødning mellem tilførsel før såning og de resterende 50 kg kvælstof pr. ha medio juni

369MAJS GØDSKNING

TABEL 9. Typer af startgødninger til majs. (U9, U10, U11, U12)

Majs

Kg pr. ha placeret

Plan-ter pr. m2

juni1)

Pct. tør-stof

Sti-velse, g pr.

kg tør-stof

NEL20,MJ pr. kg tør-

stof

Udb. og merudb.pr. ha

N2) P S

plan-te-

højdecm

kar. for

plan-te- ud-vik-

ling3)

planteanalyse, indhold i tørstof

hkg tørstof a.e.

a.e. for

place-ret P

netto a.e.4)N,

pct.P,

pct.K,

pct.S,

pct.B,

ppmMn

ppmZn,

ppm

2020. 4 forsøg1. Ingen startgødning 9 58 8 4,4 0,24 3,0 0,28 5,3 31 37 31,9 303 6,37 154,0 132,32. 111 kg NS 27-4 30 4,4 9 57 8 4,5 0,25 3,1 0,27 5,6 52 42 31,8 305 6,42 0,8 1,7 134,03. 143 kg NS 21-24 30 34,3 9 60 8 4,5 0,22 2,9 0,30 6,3 87 45 32,2 300 6,43 4,2 4,7 3,04. 38 kg NP 18-20-0 (DAP) 7 7,5 1,1 9 64 9 4,7 0,27 3,0 0,30 5,3 48 38 32,8 309 6,43 5,6 5,8 4,1 3,25. 75 kg NP 18-20-0 (DAP) 14 15 2,1 9 68 9 4,7 0,30 2,9 0,28 5,1 57 34 33,8 328 6,45 7,6 8,2 6,5 4,66. 150 kg NP 18-20-0 (DAP) 27 30 4,2 9 73 10 5,1 0,36 2,7 0,32 5,1 101 34 34,0 323 6,42 12,4 11,5 9,8 6,17. 82 l Dangødning NP

17-7 m. S 18 7,5 2,9 9 61 9 4,7 0,26 3,0 0,29 5,2 55 36 32,9 318 6,44 4,8 5,5 3,8 2,88. 164 l Dangødning NP

17-7 m. S 36 15 5,8 9 68 9 4,8 0,29 2,9 0,30 5,7 86 37 33,3 318 6,41 8,3 8,0 6,3 4,59. 125 kg YaraMila Majs NP

26-6-0 m. S, B, Zn 32 7,5 3,8 9 62 9 4,7 0,25 2,7 0,30 13,8 72 40 33,0 315 6,46 8,0 8,9 7,2 6,310. 60 kg PhosphorCare 3,3 7,5 9 60 8 4,6 0,26 3,0 0,28 5,2 35 38 32,4 302 6,42 1,1 1,9 0,1 -0,811. 150 kg Profi

Terraexplorer20 2,3 0,4 9 9 60 8 4,4 0,25 3,0 0,29 5,2 33 37 32,1 305 6,42 1,3 2,1 0,4 4)

12. 42 l Bio NP 5-85) 2,5 4 9 66 9 4,5 0,24 3,0 0,28 5,0 35 33 32,9 304 6,41 3,7 4,0 2,3 1,813. 79 l Bio NP 5-85) 4,7 7,5 9 68 9 4,5 0,27 3,0 0,27 5,0 36 33 33,3 299 6,40 2,2 2,5 0,8 -0,214. 27,5 l Bio P115) 4 9 64 9 4,5 0,25 3,0 0,28 5,1 33 34 32,9 308 6,42 4,7 5,1 3,4 2,915. 52 l Bio P115) 7,5 9 66 9 4,5 0,26 2,9 0,27 5,0 33 32 33,7 322 6,44 8,0 8,4 6,6 5,716. 32 kg PhosphorCare5) 1,8 4 9 61 9 4,6 0,25 2,9 0,28 5,2 31 35 32,6 303 6,41 2,8 3,2 1,5 1,017. 60 kg PhosphorCare5) 3,3 7,5 9 63 9 4,5 0,27 3,2 0,27 5,3 31 34 32,8 308 6,40 4,4 4,3 2,6 1,618. 2 x 3 l Bio NP Boost 6) 0,4 0,7 9 57 8 4,5 0,25 2,9 0,28 5,1 31 38 32,3 305 6,41 0,0 0,7 -1,0 -3,1LSD 6,3 6,3

2020. 3 forsøg1. Ingen startgødning 9 57 8 4,4 0,25 2,9 0,29 5,7 30 37 32,4 302 6,44 159,9 138,62. 111 kg NS 27-4 30 34,4 9 56 9 4,4 0,25 3,0 0,27 6,0 54 39 32,3 310 6,49 4,3 4,8 143,43. 38 kg NP 18-20-0 (DAP) 7 7,5 1,1 9 61 9 4,6 0,28 2,9 0,29 5,7 47 36 33,3 306 6,45 6,4 5,7 0,9 0,04. 75 kg NP 18-20-0 (DAP) 14 15 2,1 9 67 10 4,6 0,31 2,8 0,27 5,4 56 31 34,4 326 6,50 8,2 8,3 3,5 1,75. 150 kg NP 18-20-0 (DAP) 27 30 4,2 9 70 10 5,1 0,38 2,5 0,32 5,6 103 34 34,2 319 6,44 12,2 10,6 5,7 2,06. 250 kg Fertikal NPK

4-1-2,5 10 3,3 0,8 9 59 9 4,4 0,26 3,0 0,29 5,9 32 36 33,1 302 6,47 8,3 7,8 3,0 0,1LSD 3,7 4,1

2019-2020. 8 forsøg1. 143 kg NS 21-24 30 34,3 10 68 8 4,4 0,23 3,0 0,31 6,4 107 52 32,5 319 6,39 156,6 134,9 134,92. 38 kg NP 18-20-0 (DAP) 7 7,5 1,1 10 72 9 4,6 0,29 3,1 0,30 5,4 69 49 33,0 328 6,39 3,1 2,5 2,5 1,63. 75 kg NP 18-20-0 (DAP) 14 15 2,1 9 75 9 4,6 0,32 3,1 0,29 5,4 88 41 33,7 338 6,40 5,3 4,5 4,5 2,74. 82 l Dangødning NP

17-7 m. S 18 7,5 2,9 9 69 8 4,6 0,26 2,9 0,29 5,8 76 44 33,1 331 6,38 2,9 2,2 2,2 1,25. 164 l Dangødning NP

17-7 m. S 36 15 5,8 10 75 9 4,7 0,30 2,9 0,30 5,8 103 43 33,1 329 6,36 6,8 5,1 5,1 3,36. 125 kg YaraMila Majs NP

26-6-0 m. S, B, Zn 32 7,5 3,8 10 70 9 4,6 0,27 2,9 0,29 14,1 93 45 32,9 326 6,40 2,5 2,5 2,5 1,57. 42 l Bio NP 5-85) 2,5 4 9 72 9 4,4 0,24 3,0 0,28 5,3 47 40 33,4 330 6,40 1,2 1,3 1,3 0,88. 79 l Bio NP 5-85) 4,7 7,5 9 74 9 4,4 0,26 3,2 0,27 5,3 49 40 33,6 324 6,38 -0,2 -0,6 -0,6 -1,5LSD 4,6 ns

2016-2018, 2020. 16 forsøg1. Ingen startgødning 10 68 8 4,4 0,23 3,3 0,21 5,6 44 46 33,6 320 6,34 144,6 123,62. 111 kg NS 27-4 30 4,4 10 69 8 4,6 0,24 3,2 0,21 6,1 63 52 33,5 315 6,33 0,1 -0,1 123,53. 38 kg NP 18-20-0 (DAP) 7 7,5 1,1 10 75 9 4,8 0,28 3,1 0,25 5,5 60 43 34,3 319 6,34 0,5 0,5 0,6 -0,34. 75 kg NP 18-20-0 (DAP) 14 15 2,1 10 78 9 4,8 0,31 3,0 0,24 5,7 67 40 35,4 336 6,36 6,3 5,7 5,8 4,05. 150 kg NP 18-20-0 (DAP) 27 30 4,2 10 81 10 5,2 0,39 2,8 0,26 5,7 95 40 35,4 333 6,33 8,2 6,8 6,9 3,2LSD 3,9 3,7

1) Udført i perioden fra 31. maj til 30. juni.2) Der lige efter såning suppleret med bredspredt kvælstof i NS 27-4 op til 30 kg N pr. ha. 3) 0-10, 0 = svage og gullige planter; 10 = kraftige og grønne planter.4) Der er regnet med 83 kr. pr. afgrødeenhed, 10,20 kr. pr. kg fosfor, 158 kr. pr. 100 kg Fertikal og 30 kr. pr. liter Bio NP Boost. For Profi Terra-

explorer20 har vi ikke kunnet fremskaffe en pris.5) Placeret i såsporet.6) Udsprøjtet i majsens stadium 12 og 15.

370 MAJS GØDSKNING

totalkvælstof i kvæggylle pr. ha. Startgødningen er pla-ceret 5 cm under og 5 cm ved siden af frøene eller direkte i såsporet. Forsøgene er sået 24. april til 6. maj og høstet 24. september til 13. oktober. Forsøgene er udført i sor-terne Ambition og Atrium. To forsøg er vandet med 30 og 75 mm. Gødningen Fertikal er en organisk gødning baseret på tørret pelleteret kyllingemøg fra fritgående høns. Gødningen PROFI TERRAexplorer 20 er en tør-ret pelleteret organisk gødning baseret på alger. Begge gødninger indeholder kvælstof, fosfor, kalium, svovl, magnesium og mikronæringsstoffer. PhosphorCare er granuleret struvit, som udvindes fra spildevand fra rens-ningsanlæg. PhosphorCare indeholder udover fosfor og kvælstof 10 procent magnesium, fordi fosforet fældes med magnesiumchlorid. Kun en meget lille del af fosfo-

ret i PhosforCare er citrat- og vandopløselig. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 9.

Planterne er højest i juni, hvor der er placeret de største fosformængder 5 cm under og 5 cm ved siden af frø-ene. Indholdet af fosfor i planteprøver udtaget i juni er størst, hvor der er placeret mest fosfor. Indholdet af bor er størst, hvor startgødningen indeholder bor. Indhol-det af mangan er størst, hvor der er placeret den største mængde ammonium kvælstof. Placering af 4 og 7,5 kg fosfor pr. ha i Bio P11 direkte i såsporet giver et udbytte knapt på niveau med henholdsvis 7,5 og 15 kg fosfor pr. ha traditionelt placeret. Placering af 250 kg Fertikal pr. ha påvirker stort set ikke indholdet af fosfor i planterne i juni, men har øget plantehøjden i juni og giver et signifi-kant merudbytte knapt på niveau med placering af 15 kg fosfor pr. ha i NP 18-20-0.

Nederst i tabellen ses resultater fra flere år.

Forsøgene afsluttes.

Tilsætning af nitrifikationshæmmer og placering af kvæggylle og afgasset gylle i majs

> MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG MARTIN MIKKELSEN, SEGES

I 2020 er der i samarbejde med BASF og biogasbranchen gennemført seks forsøg i majs for at undersøge, hvordan afgasning, placering og tilsætning af nitrifikationshæm-mer til gylle påvirker udbyttet i majs. Undersøgelsen er gennemført ved udbringning af kvæggylle og afgasset gylle. Forsøgene viser, at placering af gylle uden tilfør-sel af startfosfor giver samme udbytter som traditionel nedfældning af gylle tilført 7,5 eller 15 kg startfosfor pr. ha. I gennemsnit af forsøgene giver tilsætning af ni-trifikationshæmmeren Vizura til gyllen ikke signifikante merudbytter, men tilsætningen viser tendens til merud-bytte og signifikante merudbytter ved dyrkning af majs på grovsandet jord. Gødskning med afgasset gylle giver generelt samme udbytteniveauer som gødskning med kvæggylle.

Gylle udgør normalt hovedparten af gødningstildelin-gen til majs. Efter gyllens udbringning omdannes gyllens ammoniumkvælstof til nitratkvælstof. Nitrat kan udva-skes af jordfasen ved vandoverskud, hvilket betyder, at der kan være risiko for tab af kvælstof ved nitratudvask-ning, hvis ikke den dannede nitrat løbende optages af en afgrøde. Da majs kun optager en begrænset kvælstof-

Fem års forsøg med typer af start-gødninger har vist:

> at placeret kvælstof ikke kan erstatte placeret fosfor i startgødning

> at placeret kvælstof i svovlsur ammoniak øger indholdet af bor, mangan og zink og viser ten-dens til at påvirke udbyttet positivt

> at placeret fosfor fremmer forårsudviklingen og udbyttet signifikant

> at fosforgødninger, med en meget høj andel af citrat- og vandopløseligt fosfor, virker bedst

> at indholdet af kvælstof i forhold til fosfor i NP-gødningen skal være mindst 1:1

> at især ammoniumbaserede NP-gødninger øger optagelsen af fosfor og mangan

> at den flydende Dangødning 17-7-0 har virket fuldt på højde med de bedste faste NP-gødnin-ger

> at placering af 4 kg fosfor pr. ha i såsporet i en gødning uden eller med lille indhold af kvælstof har påvirket forårsvæksten og udbyttet positivt men knapt på niveau med traditionel placering af 7,5 kg fosfor i én af de bedste NP-gødninger

> at placering af 3-4 kg fosfor pr. ha i såsporet i en NP-gødning med stort indhold af kvælstof kan reducere plantetal og udbytte betydeligt

> at placering af 7,5 og især 15 kg fosfor pr. ha i så-sporet kan reducere både plantetal og udbytte

> at traditionelle NP-gødninger skal placeres 5 cm under og 5 cm ved siden af frøene for at undgå svidning af majsspirerne.

371MAJS GØDSKNING

mængde indtil midten af juni, er der risiko for, at der kan ske udvaskning af det kvælstof, der tilføres før majsens såning. Udvaskningen kan potentielt begrænses ved til-sætning af nitrifikationshæmmer til den udbragte gylle, da tilsætningen hæmmer omdannelsen af ammonium-kvælstof til nitratkvælstof.

Der er gennemført seks forsøg for at undersøge, hvordan tilsætningen af nitrifikationshæmmeren Vizura til gylle påvirker udbytte og fosforoptagelse i majs. Samtidig er det undersøgt om placering af gylle kan erstatte tilførsel af startfosfor, og om der kan opnås samme udbytteeffekt ved gødskning med afgasset gylle som med kvæggylle.

Forsøgene er gennemført ved nedfældning og placering af kvæggylle og afgasset gylle med og uden tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura. Forsøgene er gennem-ført efter forfrugt majs på JB 4 ved Hjørring i Nordjylland og JB 1 ved Grindsted i Vestjylland og ved Bredebro i Søn-derjylland. Gyllen er på de tre lokaliteter nedfældet og placeret i 10 cm dybde henholdsvis 23., 20. og 22. april. Ved nedfældning af gylle er jorden efterfølgende pløjet eller dybdeharvet i 25 cm dybde. Ved placering af gyllen er jorden forudgående pløjet eller dybdeharvet i 25 cm dybde.

Majssorten Ambition er sået henholdsvis den 26., 24. og 25. april. Forsøgene er vandet efter Vandregnskab Online.

Forsøgsplan og resultater ses i tabel 10.

Placering af gylle og tilførsel af startfosfor og nitrifika-tionshæmmer øger afgrødens vækst og fosforkoncen-tration i det tidlige vækstforløb.Tilførsel af startfosfor fører til højere planter i stadie 19 og højere fosforkoncentration i plantetørstof i stadie 15. Placering af gylle uden startfosfor fører tilsvarende til hø-jere planter og fosforkoncentrationer end nedfældning af gylle uden tilførsel af startfosfor, men niveauerne er generelt lavere end ved nedfældning af gylle og tilførsel af 15 kg fosfor pr. ha. Tilsætning af nitrifikationshæm-mer til gyllen påvirker kun marginalt plantehøjden, men øger plantens fosforkoncentration i den tidlige del af majsens vækstfase.

Udbytteeffekt af mineralsk startfosforTilførsel af 15 kg startfosfor pr. ha giver signifikante mer-udbytter på 6,4 afgrødeenheder pr. ha ved tilførsel af nedfældet kvæggylle og placeret afgasset gylle. Tilførsel af 7,5 kg startfosfor pr. ha giver ikke signifikante merud-bytter, men tendens til merudbytter på mellem 2,4 og 4,6 afgrødeenheder pr. ha.

Tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura kan øge udbyttetForsøgene viser i gennemsnit ikke signifikante merud-bytter ved tilsætning af 2 l Vizura pr. ha. Tilsætningen giver dog signifikante merudbytter på henholdsvis 8,4 og 15,3 afgrødeenheder pr. ha. i to ud af seks forsøg med nedfældet afgasset gylle. Tilsætningen giver tilsva-rende et signifikant merudbytte på 9,5 afgrødeenheder i et ud af seks forsøg med nedfældet kvæggylle. Alle sig-nifikante udbytteeffekter er opnået på JB 1. I de øvrige forsøg giver tilsætningen ikke signifikante merudbytter, men samlet set viser forsøgene tendens til, at tilsætnin-gen forøger majsudbyttet med mellem 1,3 og 3,4 afgrø-deenheder pr. ha, når afgrøden ikke tilføres startfosfor. Udbytteeffekten er markant lavere, når afgrøden tilfø-res startfosfor, hvilket indikerer, at tilsætningen forøger plantegængeligheden af gyllens fosfor.

Effekten af nitrifikationshæmmere afhænger af jord-type, lokalitet og nedbørsforhold efter gyllens udbring-ning.

Tilsætning af Vizura til afgasset gylle giver ved nedfæld-ning på JB 1 signifikante merudbytter på 8,4 og 15,3 afgrødeenheder pr. ha i henholdsvis Vest- og Sønderjyl-

Placering af gylle til majs med forsøgsnedfælder. Nedfælderen placerer gyllen i bånd med 75 cm afstand. Majsen sås efterføl-gende ved GPS over den placerede gylle.

FOTO: PETER STOREGÅRD NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET

372 MAJS GØDSKNING

land. Tilsætning af Vizura til kvæggylle giver ved ned-fældning på JB 1 et signifikant merudbytte på 9,5 afgrø-deenheder i Vestjylland.

Effekterne af tilsætningen er opnået ved nedbørsfor-hold tæt på det normale efter gyllens udbringning. I forsøgene i Nord- og Sønderjylland faldt der henholds-vis 6 og 17 mm mindre nedbør end normalt de første 60 dage efter gyllens udbringning, mens der ved forsøgene i Vestjylland faldt 21 mm mere end normalt. De mere ned-børsrige forhold i Vestjylland kan forklare den opnåede udbytteeffekt af tilsætning af nitrifikationshæmmeren,

mens den opnåede udbytteeffekt under de forholdsvis nedbørsfattige forhold på JB 1 i Sønderjylland indikerer, at tilsætningen af nitrifikationshæmmeren forøger til-gængeligheden af gyllens fosfor.

Placering af gylle giver samme udbytte som traditionel nedfældning med tilførsel af 15 kg startfosforForsøgene viser ikke signifikante forskelle på udbyttet ved placering af gylle uden tilførsel af startfosfor og ved traditionel nedfældning af gylle med tilførsel af 15 kg startfosfor pr. ha.

TABEL 10. Tilsætning af nitrifikationshæmmer og placering af kvæggylle og afgasset gylle i majs. (U13, U14)

Majs

Startgødn., kg pr. ha NH4-N

i gylle, kg pr.

ha

Gylle-type

Nedfæld-nings-

system1)

Liter Vizura pr. ha

P i plan-

te-tør-stof

st. 15, %

Plan-te-

højde, st. 19,

cm

Plan-tebe-stand, plan-

ter pr. m2

Tør-stof ved

høst, %

g pr. kg tørstof NEL20,

MJ pr. kg

tør-stof

Udbytte og merudb. pr. ha Signi-

fikans-grup-perN P råpro-

tein sti-

velse

Hkg tør-stof

Hkg sti-

velse

Hkg rå-

pro-tein

a.e.

2020. 6 forsøg1. 14 15 0 Ingen Ingen - 0,31 81 9,8 36,2 56 387 6,39 114,3 44,6 6,5 98,4 h2. 14 15 117 Kvæg Nedfældet - 0,30 92 9,8 34,4 73 373 6,31 42,4 14,9 5,0 34,7 133,1 ab3. 14 15 117 Kvæg Nedfældet 2 0,32 94 9,9 34,6 72 371 6,32 39,7 12,6 4,6 32,7 -2,0 abc4. 14 7,5 117 Kvæg Nedfældet 2 0,27 83 9,8 33,9 72 362 6,28 36,6 10,4 4,4 29,4 -5,3 bcdef5. 14 0 117 Kvæg Nedfældet 2 0,25 80 9,8 33,4 72 364 6,32 32,0 8,9 4,1 26,3 -8,4 egf6. 14 0 117 Kvæg Nedfældet - 0,26 78 9,8 33,2 71 354 6,33 30,1 8,0 4,1 24,9 -9,8 fg7. 14 15 119 Afgasset Nedfældet - 0,30 95 9,9 34,2 71 364 6,27 39,0 11,6 4,4 31,3 -3,4 abcde8. 14 15 119 Afgasset Nedfældet 2 0,31 87 9,9 34,1 72 363 6,28 39,1 11,4 4,7 31,5 -3,3 abcde9. 14 7,5 119 Afgasset Nedfældet 2 0,28 88 9,8 34,2 74 365 6,30 38,6 11,7 4,8 31,5 -3,2 abcde

10. 14 0 119 Afgasset Nedfældet 2 0,25 77 9,8 33,6 73 357 6,32 32,5 8,6 4,2 26,8 -7,9 defg11. 14 0 119 Afgasset Nedfældet - 0,23 79 9,9 33,2 73 347 6,29 29,4 5,7 4,0 23,5 -11,2 g12. 14 15 117 Kvæg Placeret 2 0,31 97 9,9 34,4 70 356 6,27 38,8 10,2 4,2 30,9 -3,8 bcdef13. 14 7,5 117 Kvæg Placeret 2 0,28 89 9,9 33,8 70 361 6,30 39,8 11,2 4,3 32,4 -2,3 abcd14. 14 0 117 Kvæg Placeret 2 0,27 88 9,8 33,5 71 360 6,30 35,6 9,7 4,1 28,9 -5,8 cdefg15. 14 15 119 Afgasset Placeret 2 0,33 95 9,9 34,2 71 355 6,28 45,4 12,7 5,0 36,8 2,1 a16. 14 7,5 119 Afgasset Placeret 2 0,28 92 9,9 33,9 72 358 6,28 40,6 11,7 4,9 32,8 -1,9 abc17. 14 0 119 Afgasset Placeret 2 0,28 93 9,8 34,0 72 361 6,28 37,9 10,9 4,4 30,4 -4,3 bcdefLSD 0,06 6,3 4,1 0,6 5,6 5,6

2019 - 2020. 9 forsøg1. 14 15 0 Ingen Ingen - 0,36 74 10,0 35,8 56 366 6,39 116,2 42,8 6,5 100,0 e2. 14 15 123 Kvæg Nedfældet - 0,34 83 10,1 34,2 71 355 6,33 42,0 13,8 4,7 35,0 134,9 ab3. 14 15 123 Kvæg Nedfældet 2 0,37 83 10,1 34,4 71 351 6,33 41,8 12,8 4,8 34,8 -0,2 ab5. 14 0 123 Kvæg Nedfældet 2 0,25 70 10,1 32,4 72 332 6,32 32,9 7,0 4,2 27,0 -8,0 cd6. 14 0 123 Kvæg Nedfældet - 0,25 68 10,0 32,6 72 330 6,33 30,5 6,0 4,1 25,2 -9,8 d7. 14 15 118 Afgasset Nedfældet - 0,35 84 10,1 34,0 70 344 6,29 38,4 10,8 4,3 31,2 -3,8 bc8. 14 15 118 Afgasset Nedfældet 2 0,35 80 10,1 34,2 71 347 6,31 39,8 11,7 4,5 32,7 -2,3 b

12. 14 15 123 Kvæg Placeret 2 0,36 86 10,1 33,0 69 343 6,30 42,1 11,9 4,4 34,5 -0,4 ab14. 14 0 123 Kvæg Placeret 2 0,27 77 10,0 34,2 70 334 6,31 38,6 9,3 4,4 31,6 -3,3 bc15. 14 15 118 Afgasset Placeret 2 0,38 85 10,2 33,4 70 344 6,31 45,9 13,4 4,8 37,8 2,8 a 17. 14 0 118 Afgasset Placeret 2 0,28 81 10,1 34,2 71 338 6,30 38,6 9,9 4,5 31,5 -3,5 bcLSD 0,05 5,5 3,6 0,5 4,9

1) Nedfældet = Traditionel nedf. med 24 cm skærafstand i 10 cm dybde. Placeret = Placeret m 12 cm skær med 75 cm skærafstand i 10 cm dybde under sårækker.

Gylledata, 2020 Udbragt, ton pr. ha Tørstof, pct. Total N, kg pr. ton NH4-N, kg pr. ton P, kg pr. ton K, kg pr. ton

Kvæggylle 59,7 7,2 3,6 2 0,6 2,8Afgasset gylle 43,2 6,4 4,5 2,8 0,7 3,5

373MAJS GØDSKNING

Placering af gylle giver tendens til øget udbyttet ved samme tildeling af startfosforVed tilførsel af samme mængde startfosfor giver place-ringen tendens til højere udbytter end nedfældning på mellem -0,8 og 5,3 afgrødeenheder pr. ha. I to af forsø-gene på JB 1 i Vest- og Sønderjylland er der signifikante merudbytter på mellem 5,1 og 9,2 afgrødeenheder pr. ha, når gyllen placeres i stedet for nedfældning, mens placering på JB 4 i et af forsøgene i Nordjylland giver merudbytter på mellem 8,0 og 12,6 afgrødeenheder pr. ha sammenlignet med traditionel nedfældning med samme tilførsel af startfosfor.

Kvæggylle og afgasset gylle giver generelt samme ud-bytteAfgasset gylle giver ved placering og tilførsel af 15 kg startfosfor et signifikant merudbytte på 5,8 afgrødeen-heder pr. ha sammenlignet med placering af kvæggylle tilført samme mængde startfosfor. Ved tilførsel af lavere mængder startfosfor, og ved nedfældning af gylle, er der ikke signifikante udbytteforskelle ved gødskning med henholdsvis afgasset gylle og kvæggylle.

Opsamling på resultater af to års forsøgI 2019 og 2020 er der gennemført i alt ni forsøg i majs for at undersøge, hvordan tilsætning af nitrifikationshæm-mer, afgasning og placering af gylle påvirker udbyttet i majs. Undersøgelsen er gennemført med kvæggylle og afgasset gylle.

Forsøgene viser, at tilførsel af 15 kg startfosfor pr. ha giver merudbytter på 9,8 og 6,4 afgrødeenheder pr. ha ved henholdsvis nedfældning af kvæggylle og placering af afgasset gylle.

Ved placering af gylle uden tilførsel af startfosfor opnås der tilsvarende udbytter som ved traditionel nedfæld-ning af gylle tilført 15 kg startfosfor pr. ha. Ved samme mængde startfosfor til nedfældet og placeret gylle giver placering af afgasset gylle et signifikant merudbytte på 5,1 afgrødeenheder pr. ha.

Tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura til gylle giver i gennemsnit af forsøgene ikke signifikante merud-bytter, men tilsætningen giver tendens til merudbytter

Majsens udvikling den 1. juli. Forsøgene viser effekten af placering. Billedet til venstre viser majs tilført nedfældet afgasset gylle, mens billedet til højre viser majs tilført placeret afgasset gylle.

FOTOS: MARTIN NØRREGAARD HANSEN, SEGES

374 MAJS GØDSKNING

på mellem -0,2 og 1,8 afgrødeenheder pr. ha. På grovsan-det jord er der signifikante effekter af tilsætningen.

Gødskning med afgasset gylle fører til samme udbytteni-veauer som gødskning med kvæggylle.

Forsøgene forsætter.

Placering af gylle til majs på pløjet jord > MARTIN NØRREGAARD HANSEN, SEGES,

PETER SØRENSEN OG INGEBORG FRØSIG PEDERSEN, AARHUS UNIVERSITET

I 2020 er der i samarbejde med Aarhus Universitet gen-nemført to forsøg med placering af gylle til majs på pløjet jord. Forsøgene er gennemført for at undersøge udbyt-teeffekten ved placering af kvæggylle med forskellige typer nedfældningsskær og placeringsdybder samt ef-fekten af at tilsætte nitrifikationshæmmeren Vizura til den udbragte gylle.

I gennemsnit af de to forsøg, giver placering af gylle i plø-jet jord samme udbytte som traditionel nedfældning af gylle med og uden tilførsel af 15 kg mineralsk startfosfor pr. ha. Forsøgene viser ikke signifikante udbytteforskelle ved placering med forskellige designs af nedfælderskær, men tendens til merudbytte ved placering i 10 fremfor i 7 cm dybde. Tilsætning af 2 l Vizura pr. ha til placeret gylle viser tendens til at øge udbyttet med 6,5 afgrøde-enheder pr. ha, mens tilsætning af Vizura til traditionelt nedfældet gylle ikke giver merudbytte.

I marker med lave til moderate fosfortal og dårlige mu-ligheder for rodudvikling anbefales det at placere 10-15

kg mineralsk fosfor pr. ha for at sikre majsen en tilstræk-kelig fosforforsyning i den tidlige vækstfase. Ud over denne fosfor tilføres der også fosfor i husdyrgødning. Fosfor i husdyrgødning kan dog være mindre tilgængelig for majsplanterne i den tidlige vækstfase.

De nye fosforlofter betyder, at mange landmænd har behov for at reducere tilførslen af mineralsk fosfor. Der er derfor behov for teknologier, der kan forbedre udnyt-telsen af gyllens fosfor.

Det ene forsøg er gennemført ved Viborg på JB 4 med fosfortal på 4,3. Det andet forsøg er gennemført ved Grønhøj på JB 3 med et fosfortal på 2,4. Forfrugten har i begge forsøg været majs. Gyllen er enten traditionelt nedfældet 28. april eller placeret 29. april efter pløjning. Majsen er sået 4. maj og høstet 9. oktober.

Alle forsøgsled er tilført 135 kg ammoniumkvælstof pr. ha i kvæggylle og 27 kg kvælstof pr. ha i startgødning. Gyllen er enten nedfældet med traditionel Samson CM nedfældningsudstyr i 10 cm dybde, eller placeret under sårækken i forskellige dybder og med forskellige typer af nedfældningsskær. Forsøgsplan og resultater kan ses i tabel 11.

Effekt af placeret gylle tidligt i vækstforløbetFor at undersøge effekten på den tidlige vækst, er maj-sens højde målt i stadie 17, og fosforkoncentration er målt i stadie 15. Tilførsel af 15 og 30 kg mineralsk start-fosfor pr. ha øger afgrødens højde og fosforkoncentra-tion i det tidlige vækstforløb. Placering af gylle øger til-svarende afgrødens fosforkoncentration og plantehøjde

Billedet til venstre viser kontrol af nedfældningsdybde ved placering af gylle i pløjet jord. Billedet til højre viser de tre forskellige benyttede nedfældningsskær (Gåsefod 3/0, 2 og 1, set fra venstre).

FOTOS: JENS BONDERUP KJELDSEN OG PETER STOREGÅRD NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET

375MAJS GØDSKNING

sammenlignet med traditionel gyllenedfældning uden tilførsel af startfosfor. Effekterne afhænger af designet af nedfældningsskær og placeringsdybe, men ligger ge-nerelt lidt under niveauerne for traditionel nedfældning af gylle tilført 15 kg mineralsk startfosfor pr. ha.

Ved placering af gylle opnås de højeste fosforkoncen-trationer og plantehøjder, når gyllen er placeret i 10 cm dybde med en 80 mm (gåsefod 1) eller 170 mm (gåsefod 2) bred nedfældningstand.

Udbytteeffekt af mineralsk startfosforForsøgene viser ikke signifikante merudbytter ved til-førsel af mineralsk startfosfor. Der er dog tendens til, at tilførsel af 15 og 30 kg startfosfor pr. ha fører til merud-bytter på henholdsvis 7,7 og 14,5 afgrødeenheder pr. ha.

Effekt af placeret gylle i pløjet jordSelvom majsen har været højere i slutningen af juni ved anvendelse af mineralsk startfosfor, viser forsøgene ikke forskel i udbyttet ved traditionel nedfældning af gylle med 15 kg startfosfor og placering af gylle uden tilførsel af startfosfor. Der er heller ikke forskel på udbyttet ved traditionel nedfældning og placering af gylle uden tilfør-sel af startfosfor.

Forsøget på JB 4 giver signifikant større udbytter på hen-holdsvis 8,4 og 16,5 afgrødeenheder pr. ha, når gyllen er placeret med henholdsvis et 260 mm (gåsefod 3) og et 170 mm (gåsefod 2) bredt nedfældningsskær end ved traditionel nedfældning uden tilførsel af mineralsk start-fosfor. Forsøget på JB 3 viser derimod ikke signifikante effekter af placeringen.

TABEL 11. Placering af kvæggylle til majs på pløjet jord. (U15, U16)

Majs

Start-gødn.,

kg pr. ha NH4-N i gylle, kg pr.

ha

Jordbear-bejdning før

eller efter gylle-

udbringning

Nedfældnings-system1) Tanddesign2)

Liter Vizura pr. ha

P i plan-

te-tør-stof

st. 15, %

Plan-te-

højde, 29

juni, cm

Pct. tør-stof ved høst


MJ pr. kg tør-

stof

Udbytte og merudb. pr. ha

N P råpro-tein

sti-velse

hkg tør-stof

hkg sti-

velse

hkg råpro-

teina.e.

2020. 2 forsøg i pløjet jord1. 27 0 135 Pløjning, efter Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,20 94 30,7 70 321 6,36 147,7 47,4 10,3 126,42. 27 15 135 Pløjning, efter Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,26 108 32,2 69 336 6,36 9,1 5,2 0,4 7,73. 27 30 135 Pløjning, efter Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,31 117 32,6 68 338 6,38 16,3 8,1 0,8 14,54. 27 0 135 Pløjning, før Placering, 10 cm Gåsefod-3 2 0,24 97 32,3 68 342 6,42 8,7 6,4 0,3 8,95. 27 0 135 Pløjning, før Placering, 10 cm Gåsefod-3 - 0,19 86 32,3 71 340 6,45 0,6 3,0 0,1 2,46. 27 0 135 Pløjning, efter Nedfældet, 10 cm Nedfældertand - 0,20 92 32,0 69 324 6,39 1,6 1,2 -0,1 2,07. 27 0 135 Pløjning, før Placering, 10 cm Gåsefod-2 2 0,25 102 31,8 70 330 6,38 10,1 4,8 0,6 9,18. 27 0 135 Pløjning, før Placering, 10 cm Gåsefod-1 2 0,25 100 31,7 69 331 6,36 6,3 3,6 0,2 5,39. 27 0 135 Pløjning, før Placering, 7 cm Gåsefod-3 2 0,23 98 31,8 65 324 6,36 4,8 2,1 -0,5 4,1

10. 27 0 135 Pløjning, før Placering, 10 cm Gåsefod-0 2 0,22 97 32,2 70 335 6,39 6,0 4,1 0,4 5,8LSD ns ns ns ns

2019 og 2020. 3 forsøg i pløjet jord.1. 27 0 127 Pløjning, efter Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,24 93 30,2 70 322 6,38 157,0 50,6 11,0 134,92. 27 15 127 Pløjning, efter Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,31 108 31,8 70 330 6,36 18,8 7,4 1,3 7,73. 27 30 127 Pløjning, efter Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,35 113 31,6 69 330 6,39 21,2 8,4 1,3 10,44. 27 0 127 Pløjning, før Placering, 10 cm Gåsefod-3 2 0,27 94 31,6 69 343 6,45 15,6 8,9 1,0 6,95. 27 0 127 Pløjning, før Placering, 10 cm Gåsefod-3 - 0,23 85 31,1 70 331 6,42 8,3 4,1 0,6 -0,27. 27 0 127 Pløjning, før Placering, 10 cm Gåsefod-2 2 0,28 98 30,7 69 324 6,36 13,5 4,8 0,8 3,08. 27 0 127 Pløjning, før Placering, 10 cm Gåsefod-1 2 0,27 96 30,9 69 327 6,36 13,2 5,2 0,8 2,99. 27 0 127 Pløjning, før Placering, 7 cm Gåsefod-3 2 0,28 96 31,2 66 326 6,37 11,9 4,7 0,3 1,9

10. 27 0 127 Pløjning, før Placering, 10 cm Gåsefod-0 2 0,27 95 31,2 71 328 6,38 12,6 5,1 1,1 2,7LSD ns ns ns ns

1) Nedfældet = Traditionel nedf. med 24 cm skærafstand i 10 cm dybde. Placering = Placering af gylle i streng under sårækken med 75 cm skærafstand.2) Gåsefod-3 = Placering med 260 mm brede skær, Gåsefod-2 = Placering med 170 mm brede skær, Gåsefod-1 = Placering med 80 mm brede skær,

Gåsefod-0 = Placering med 260 mm brede skær uden efterfølende trykrulle.

Gylledata Antal forsøg Gylletype Udbragt,

ton pr. ha Tørstof, pct. Total N, kg pr. ton NH4-N, kg pr. ton P, kg pr. ton K, kg pr. ton

2020 2 Kvæg 64,3 4,5 3,4 2,1 0,5 2,32019, 2020 3 Kvæg 65,2 5,6 3,4 1,9 0,5 2,4

376 MAJS GØDSKNING

Betydning af placeringsdybde og design af placerings-skærForsøgene viser ikke signifikante forskelle på, om place-ringen sker med smalle eller bredere skær. Der er dog tendens til lidt højere udbytte ved placering med de bredere nedfældningsskær end med det smalle skær på 80 mm. Tilsvarende er der ikke signifikante forskelle på, om placeringen sker i 7 eller 10 cm dybde. Der er dog tendens til et merudbytte på 4,8 afgrødeenheder ved placering i 10 cm dybde.

Tilsætning af nitrifikationshæmmer til placeret gylle giver tendens til højere udbytteTilsætning af 2 l Vizura pr. ha giver ikke signifikant mer-udbytte, men viser tendens til et merudbytte. I det ene forsøg på JB 4 giver tilsætningen af nitrifikationshæm-mer til den placerede gylle et signifikant merudbytte på 11,9 afgrødeenheder pr. ha. Tilsætning af nitrifikations-hæmmer til nedfældet ikke-placeret gylle giver derimod ikke merudbytte. Nedbørsforholdene har været tæt på det normale i foråret 2020 med 50 mm nedbør i den før-ste måned efter gyllens udbringning, sammenlignet med en normalnedbør for lokaliteten på 44 mm. Risikoen for nitratudvaskning har derfor været begrænset. Effekten af tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura antages derfor primært at skyldes øget optagelse af gyllens fos-forindhold, hvilket bekræftes af en øget fosforkoncen-tration i de unge planter.

Opsamling på to års forsøg med placering af gylle i pløjet jordI 2019 og 2020 er der gennemført tre forsøg med place-ring af gylle i pløjet jord før såning af majs.

På tværs af de to års forsøg, er der ikke fundet signifikan-te udbytteforskelle ved tilførsel af startfosfor, placering af gylle eller ved tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura. Forsøgene viser dog tendens til, at tilførsel af 15 og 30 kg fosfor pr. ha. giver et merudbytte på hhv. 7,7 og 10,4 afgrødeenheder pr. ha.

Udbyttet ved placering af gylle uden tilførsel af startfos-for afviger ikke signifikant fra udbyttet ved traditionel nedfældning af gylle med eller uden tilførsel af 15 kg startfosfor pr. ha. Udbytteniveauet ved placering uden tilførsel af startfosfor ligger mellem udbytteniveauerne ved traditionel nedfældning uden tilførsel af startfosfor og tilførsel af 15 kg startfosfor pr. ha.

Bredden af nedfældningsskær og placering i henholdsvis 7 og 10 cm dybde påvirker ikke udbyttet. Forsøgene vi-ser dog tendens til, at gylle placeret i 10 cm dybde giver et merudbytte, der er 5,0 afgrødeenheder større pr. ha end ved en placeringsdybde i 7 cm dybde.

Tilførsel af 2 l Vizura pr. ha til placeret gylle giver ikke sig-nifikant merudbytte, men tendens til et merudbytte på 7,1 afgrødeenheder pr. ha.

Placering af gylle til majs på ikke-pløjet jord (Strip-Till)I 2020 er der i samarbejde med Aarhus Universitet gen-nemført ét forsøg med placering af gylle til majs på ikke-pløjet jord. Forsøget er gennemført for at undersøge udbytteeffekter ved placering af kvæggylle med forskel-lige typer placeringsskær, dybder og forskellige typer af jordløsning før og efter gyllens placering.

Forsøget er gennemført ved Viborg på JB 4 med fosfortal på 4,3 og med forfrugt majs. Gyllen er enten traditionelt nedfældet 28. april eller placeret 29. april. Majsen er sået 4. maj og høstet 9. oktober.

Alle forsøgsled er tilført 132 kg ammoniumkvælstof i kvæggylle og 27 kg kvælstof i startgødning. Gyllen er enten traditionelt nedfældet med Samson CM nedfæld-ningsudstyr, eller placeret med to forskellige typer af nedfældningsskær i 10 cm dybde. Forsøgsplan og resul-tater ses i tabel 12.

Effekt af tildeling af startfosforForsøget viser en ikke signifikant udbytteeffekt på 3 af-grødeenheder pr. ha ved tildeling af 15 kg startfosfor pr. ha.

Udbytteeffekt af placeringForsøget viser ikke signifikant forskel på udbyttet ved placering af gylle uden tilførsel af startfosfor og udbyttet ved traditionel nedfældning med tilførsel af 15 kg mine-ralsk startfosfor pr. ha. Forsøget viser tendens til, at ud-byttet ved placering, afhængig af typen af nedfældnings-skær, er mellem 1,0 og 5,9 afgrødeenheder mindre ved placering end ved traditionel nedfældning og tilførsel af 15 kg startfosfor pr. ha.

Betydning af design af placeringsskærDer er en ikke signifikant tendens til, at placering med et 80 mm bredt nedfældningsskær giver et udbytte, der er

377MAJS GØDSKNING

4,9 afgrødeenheder større pr. ha end placering med et 260 mm bredt nedfældningsskær.

Effekt af jordløsning og harvning før og efter gyllens udbringningJordløsning ved grubning under sårækken og dybdeharv-ning i 25 cm dybde, før placering af gyllen, giver ikke merudbytte. Dybdeharvning efter traditionel nedfæld-ning af gylle giver heller ikke merudbytte.

Udbytte ved pløjet jord kontra ikke-pløjet jordForsøget på ikke-pløjet jord er gennemført i samme mark som ovennævnte forsøg på pløjet jord (JB 4). Det kan derfor give mening at sammenligne de to forsøg, idet til-førsel af gylle og såning er gennemført på samme måde. I 2020 er der opnået samme udbytter på pløjet og ikke-pløjet jord i modsætning til året før, hvor der blev opnået højere udbytter på den pløjede jord (data ikke vist).

Opsamling på to års forsøg med placering af gylle til ikke-pløjet jordI 2019 og 2020 er der gennemført to forsøg med place-ring af gylle i ikke-pløjet jord. Forsøgene viser ikke signifi-kante forskelle på udbyttet ved de forskellige behandlin-ger. Der er tendens til et merudbytte på 5,2 afgrødeen-heder pr. ha ved tilførsel af 15 kg P pr. ha. til traditionelt nedfældet gylle.

Forsøgene viser ikke signifikante forskelle mellem udbyt-tet ved placering af gylle uden tilførsel af startfosfor og udbyttet ved traditionel nedfældning af samme mæng-de gylle med tilførsel af 15 kg startfosfor. Der er en ikke signifikant tendens til, at udbyttet er mellem 2,8 og 4,1 afgrødeenheder mindre ved placering af gylle end ved traditionel nedfældning af gylle og tilførsel af 15 kg start-fosfor pr. ha. Omvendt er der tendens til, at udbyttet ved placering er mellem 1,1 og 2,3 afgrødeenheder større end ved traditionel nedfældning af gylle uden tilførsel af startfosfor.

TABEL 12. Placering af kvæggylle til majs på ikke-pløjet jord. (U17, U18)

Majs

Start-gødn., kg

pr. ha NH4-N i gylle, kg pr.

ha

Jordbearbejdning før eller efter

gylleudbringning

Nedfældnings-system1) Tanddesign2)

Liter Vi-

zura pr. ha

P i plan-

te-tør-stof

st. 15, %

Plan-te-

højde, 29

juni, cm

Pct. tør-stof ved høst


MJ pr. kg tør-

stof

Udbytte og merudb. pr. ha

N P råpro-tein

sti-velse

hkg tør-stof

hkg sti-

velse

hkg råpro-

teina.e.

2020. 1 forsøg i ikke-pløjet jord (Striptill)1. 27 0 132 Ingen Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,23 99 32,03 73 351 6,40 158,5 55,6 11,6 136,52. 27 15 132 Ingen Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,27 106 31,36 72 365 6,42 2,9 3,3 0,0 3,03. 27 15 132 Harvn. 25 cm, efter Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,27 117 31,27 71 345 6,36 4,3 0,5 0,0 3,04. 27 0 132 Ingen Placering, 10 cm Gåsefod-3 2 0,25 101 31,21 71 354 6,36 -2,5 -0,4 -0,5 -2,95. 27 0 132 Ingen Placering, 10 cm Gåsefod-1 2 0,28 101 31,69 74 349 6,39 2,6 0,6 0,4 2,06. 27 0 132 Jordl., 25 cm, før Placering, 10 cm Gåsefod-3 2 0,25 100 31,87 72 348 6,43 -0,6 -0,7 -0,2 0,37. 27 0 132 Harvn. 25 cm, før Placering, 10 cm Gåsefod-3 2 0,26 108 30,41 72 335 6,30 -3,3 -3,6 -0,4 -4,9LSD ns ns ns ns

2019 og 2020. 2 forsøg i ikke-pløjet jord (strip-till)1. 27 0 127 Ingen Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,27 91 31,4 72 360 6,43 156,3 56,2 11,3 135,22. 27 15 127 Ingen Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,31 100 30,9 72 355 6,41 6,5 1,4 0,5 5,23. 27 15 127 Harvn. 25 cm, efter Nedfældet, 10 cm Nedfældertand 2 0,30 108 31,1 72 350 6,40 11,1 2,3 0,8 9,14. 27 0 127 Ingen Placering, 10 cm Gåsefod-3 2 0,26 91 30,8 72 352 6,39 3,7 0,0 0,2 2,35. 27 0 127 Ingen Placering, 10 cm Gåsefod-1 2 0,28 91 30,7 73 342 6,36 2,8 -1,8 0,3 1,16. 27 0 127 Jordl., 25 cm, før Placering, 10 cm Gåsefod-3 2 0,26 90 31,3 72 349 6,43 4,3 -0,3 0,2 3,77. 27 0 127 Harvn. 25 cm, før Placering, 10 cm Gåsefod-3 2 0,28 96 30,4 72 343 6,36 4,6 -1,1 0,3 2,4LSD ns ns ns ns

1) Nedfældet = Traditionel nedf. med 24 cm skærafstand i 10 cm dybde. Placering = Placering af gylle i streng under sårækken med 75 cm skærafstand.2) Gåsefod-3 = Placering med 260 mm brede skær, Gåsefod-1 = Placering med 80 mm brede skær.

Gylledata Antal forsøg Gylletype Udbragt,

ton pr. ha Tørstof, pct. Total N, kg pr. ton

NH4-N, kg pr. ton P, kg pr. ton K, kg pr. ton

2020 1 Kvæg 64,3 4,4 3,3 2,1 0,5 2,22019, 2020 2 Kvæg 65,6 6,1 3,5 1,9 0,5 2,5

378 MAJS GØDSKNING

Jordløsning ved grubning i 25 cm dybde under sårækken, før gyllens udbringning og dybdeharvning i 25 cm dybde før og efter placeringen af gylle, giver ikke merudbytte.

Dybdeharvning efter traditionel nedfældning af gylle på ikke-pløjet jord giver et ikke signifikant merudbytte på 3,9 afgrødeenheder pr. ha.

Bæredygtig dyrkning af majs med måling af kvælstofudvaskning

> BETINA NØRGAARD PEDERSEN OG MARTIN MIKKELSEN, SEGES

Forsøgene med majs i sæsonen 2019/20 viser, at et højt kvælstofniveau i jorden fra forfrugten kløvergræs resulterer i en markant større mineralisering og udvask-ning af kvælstof end med majs efter majs med lavere kvælstofniveau. I efteråret 2020 ser effekten af kløver-græs ud til at være aftaget. I både 2019 og 2020 har en efterafgrøde af alm. rajgræs skullet sås ikke senere end fire uger efter majssåning for at sikre en rimelig dækning i oktober. Blanding af alm. rajgræs med cikorie har øget dækningen. Strandsvingel sået senest to uger efter majs-såning har i begge år givet den største dækning. Dæk-ningsgraden har generelt været lav i forsøget med et højt kvælstofniveau i jorden. Selvom der ikke er en entydig sammenhæng mellem efterafgrødens dækningsgrad i oktober 2019 og udvaskningen i efteråret og vinterperi-oden, ses en høj udvaskning ved en dækningsgrad under 20 procent. Nitrifikationshæmmere og gyllestrategi har ringe indflydelse på udvaskningen. Undlades gylletilfør-sel til majs efter kløvergræs, ser det ud til, at kvælstofud-vaskningen kan reduceres til omtrent samme niveau som i majs efter majs.

I forsøgene i 2020 er der ikke signifikant merudbytte for at tilsætte Vizura til gyllen ved tidlig udbringning og heller ikke for at udsætte gylleudbringningen til lige før såning. Ved lavt kvælstofniveau i jorden har såning af efterafgrøde indtil fire uger efter majssåning påvirket udbyttet signifikant negativt i forhold til såning af ef-terafgrøde seks uger efter majssåning. Merudbyttet for kvælstof i gylle er størst i majs i monokultur og mindst i anden års majs efter kløvergræs.

Der er gennemført tre forsøg med bæredygtig dyrkning af majs på JB 1, hvor kvælstofudvaskningen måles med sugeceller. I det ene forsøg er forfrugten majs, hvor majs er dyrket i monokultur. I de to forsøg er majs dyrket sjet-te og andet år efter kløvergræs. De tre sædskifter repræ-senterer arealer med lavt, middel og højt kvælstofniveau i jorden.

Gylle er udbragt 1. april, 18. april samt 11. juni i majsens stadium 16. Der er sået efterafgrøde umiddelbart efter majssåning og to, fire og seks uger efter majssåning. Ef-terafgrøderne er radsået i tre såspor med slæbeskær og trykhjul i forbindelse med radrensning. Majsen er i alle

F O R E L Ø B I G K O N K L U S I O N

Forsøg med placering af gylle til majs har vist føl-gende:

> Placeret gylle giver større udbytte end tradi-tionelt nedfældet gylle ved samme tildeling af startfosfor

> Der kan opnås samme udbytte ved placering af gylle tilsat Vizura uden tilførsel af startfosfor, som ved traditionel nedfældning af gylle med tilførsel af 15 kg startfosfor pr. ha.

> De største udbytter opnås når gyllen placeres i en dybde på 10 cm fra gyllens overkant til jord-overfladen. Dybere eller mere øverlig placering reducerer udbyttet.

> Bredden af nedfældningsskæret påvirker ikke udbyttet på pløjet jord. Ved stribtill er der ten-dens til, at placering med en 80 mm bred tand giver højere udbytte end placering med en 260 mm bred tand

> Tilsætning af 2 l Vizura pr. ha giver et rentabelt merudbytte på grovsandet jord, uanset ned-fældningsmetoden.

S T R AT E G I F O R P L A C E R I N G A F G Y L L E :

> Gyllen placeres i et bånd under frøene, så der er 4-5 cm mellem frø og overkant gylle. Placeringen registreres med GPS.

> En selvkørende gyllevogn med brede hjul og lavt dæktryk på mellem 1,0 og 1,5 bar er særlig egnet til det.

> Gyllen udbringes som det sidste før majssåning. > Der tilsættes en nitrifikationshæmmer til gyllen. > Der skal gå 2-3 dage mellem nedfældning af

gylle og såning af majs. > Majsen sås med GPS-styring. Ved såning skal hjul-

sporene være mellem rækkerne > Evt. NP-gødning placeres som sædvanlig 5 cm

under og 5 cm ved siden af frøet.

379MAJS GØDSKNING

forsøgsled gødsket med 9 kg kvælstof pr. ha i startgød-ning i NP 18-20-0 og med kvæggylle op til Landbrugssty-relsens kvælstofnorm for majshelsæd. I forsøgene er der både forsøgsled, som er tilført halv gyllemængde og in-gen gylle. Der er valgt en samlet strategi for såning af ef-terafgrøde og ukrudtsbekæmpelse, se tabel 13. I forsøg

070931920-001 er der 20. maj desuden behandlet med 1 liter Fighter og 0,5 liter Renol pr. ha mod storkenæb. Ukrudtsbekæmpelsen i forsøgene har været tilfredsstil-lende i alle forsøgsled.

TABEL 13. Oversigt over strategier for etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse i forsøgene med bæredygtig majsdyrk-ning med måling af kvælstofudvaskning

Efterafgrøde og såtidspunkt

Behandling, mængder pr. ha og tidspunkt

lige efter majssåning

lige inden majsens fremspiring

to uger eftermajssåning

fire uger efter majssåning

seks uger efter majssåning

Alm. rajgræs seks uger efter majssåning

0,5 l Callisto5,6 g Harmony SX+0,5 l Renol

0,5 l Callisto+ 25 g Mais Ter+0,15 l Starane 333 HL+0,5 l Renol

Radrensning og såning af 8 kg alm. rajgræs, Indicus

Alm. rajgræs fire uger efter majssåning

0,5 l Callisto+ 25 g Mais Ter+5,6 g Harmony SX+0,5 l Renol

Radrensning og såning af 8 kg alm. rajgræs, Indicus pr. ha

Alm. rajgræs og cikorie fire uger efter majssåning

0,5 l Callisto+ 25 g Mais Ter+5,6 g Harmony SX+0,5 l Renol

Radrensning og såning af 6 kg alm. rajgræs, Indicus + 2 kg Cikorie, Spadona pr. ha

Strandsvingel to uger efter majssåning

0,05 l DFF + 1,0 l Roundup Bio pr. ha

Radrensning og såning af 8 kg strandsvingel, Tower pr. ha

0,5 l Callisto+0,15 l Starane 333 HL+0,5 l Renol

Strandsvingel lige efter majssåning

Såning af 8 kg strandsvingel, DLF-mix (plænetyper)

0,05 l DFF 0,75 l Callisto+0,15 l Starane 333 HL+ 5,6 g Harmony SX+0,5 Renol

TABEL 14. Bæredygtig dyrkning af majs med måling af kvælstofudvaskning. (U19, U20)

Majs

Kvæggylle1) Efterafgrøde Efterafgrødepct. dækning

Pct. tørstof


NEL20,MJ pr.

kg tør-stof


1/4

1/5 (lige før majsså-

ning)

18/4 pla-ceret lige før majs-

såning

seks uger efter majs-

såning, forsuret

til pH 6,4

ved majs-

såningStrand-svingel

to uger e. majs-såningStrand-svingel

fire uger e. majs-

såningalm. raj-

græs

seks uger e. majs-

såningalm. raj-

græs

13/9 2/10 17/11rå-

pro-tein

sti-velse

hkg tør-stof

hkg råpro-

teina.e.

2020. Forsøg 070921920-002, forfrugt majs i monokultur (lavt kvælstofniveau i jorden)1. 1 N (-NI) x 6 7 16 34,4 58 344 6,51 153,1 8,9 134,12. 1 N +NI x 5 6 14 35,2 62 352 6,53 5,7 1,0 5,43. 1 N +NI x 6 8 19 35,0 63 350 6,47 5,1 1,1 3,64. 1 N +NI x 60 70 74 30,0 57 300 6,37 -15,0 -1,0 -15,75.

1 N +NIx +

cikorie 45 46 49 30,6 58 306 6,42 -1,7 -0,1 -3,46. 1 N +NI x 69 82 85 31,4 62 314 6,35 -16,5 -0,4 -17,47. 1 N +NI x 80 86 86 33,2 59 332 6,46 -4,8 -0,1 -5,28. 1 N + NI x 6 9 16 32,1 59 321 6,47 -0,1 0,2 -0,99. 1/2 N

+NI 1/2 N x 6 9 18 34,2 56 342 6,45 0,3 -0,3 -1,010. 1/2 N +NI 1/2 N x 6 8 18 35,0 59 350 6,51 2,0 0,3 1,811. 1/2 N +NI 1/2 N x 79 89 89 32,9 57 329 6,41 -12,3 -0,8 -12,612. Ingen gylle x 6 8 16 32,9 47 329 6,53 -53,3 -4,2 -46,413. 1/2 N -NI x 6 8 18 35,7 51 357 6,54 -11,3 -1,6 -9,3LSD 9,2 8,1

fortsættes

380 MAJS GØDSKNING

Forsøgene er fastliggende, hvilket betyder, at de i 2020 ligger i de samme parceller som i 2019. Der er nedgravet sugeceller i parcellerne for at måle effekten af forsøgsbe-handlingerne på udvaskningen af kvælstof. Sugecellerne er nedgravet umiddelbart efter såning af majsen, og der måles udvaskning indtil foråret 2021.

Forsøgene er udført i majssorten Prospect og er vandet med 50 mm. Majsen er sået 27. april og høstet 24. sep-

tember. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 14 og 15.

Plantebestanden i forsøgene er tilfredsstillende i alle for-søgsled, og der har ikke været lejesæd.

Udbytteniveauet er højest i forsøget med kløvergræs som forforfrugt. Responsen for kvælstof i gylle er størst i majs i monokultur og mindst i majs med forforfrugt

Majs

Kvæggylle1) Efterafgrøde Efterafgrødepct. dækning

Pct. tørstof


NEL20,MJ pr.

kg tør-stof


1/4


ning)


såning


såning, forsuret

til pH 6,4

ved majs-


to uger e. majs-såningStrand-svingel

fire uger e. majs-

såningalm. raj-

græs

seks uger e. majs-

såningalm. raj-

græs

13/9 2/10 17/11rå-

pro-tein

sti-velse

hkg tør-stof

hkg råpro-

teina.e.

2020. Forsøg 070921920-001, forfrugt majs med kløvergræs i sædskiftet (middel kvælstofniveau i jorden)1. 1 N (-NI) x 2 5 9 36,2 63 336 6,37 162,3 10,2 139,22. 1 N +NI x 2 2 7 35,7 63 305 6,26 3,4 0,2 0,43. 1 N +NI x 3 6 9 35,8 63 318 6,34 2,1 0,1 1,14. 1 N +NI x 41 40 41 34,5 60 284 6,20 0,7 -0,4 -3,15.

1 N +NIx +

cikorie 42 42 42 34,3 61 290 6,24 -10,3 -1,0 -11,66. 1 N +NI x 40 50 51 36,3 66 323 6,35 -3,3 0,3 -3,27. 1 N +NI x 81 84 85 35,5 61 330 6,38 -8,5 -0,9 -7,18. 1 N + NI x 2 6 11 36,8 66 351 6,44 8,8 1,1 9,29. 1/2 N

+NI 1/2 N x 3 4 9 35,6 60 329 6,31 1,0 -0,4 -0,510. 1/2 N +NI 1/2 N x 3 6 13 36,0 58 317 6,32 -2,0 -0,9 -2,911. 1/2 N +NI 1/2 N x 71 80 86 35,8 61 326 6,35 -9,7 -0,9 -8,712. Ingen gylle

(0 N) x 3 6 11 37,8 49 346 6,48 -38,1 -4,1 -30,913. 1/2 N -NI x 2 5 9 37,7 52 330 6,33 -8,1 -2,2 -7,7LSD 9,2 7,9

2020. Forsøg 070931920-001, forfrugt majs med forfrugt kløvergræs (højt kvælstofniveau i jorden)1. 1 N -NI x 2 2 2 31,8 60 329 6,43 185,0 11,1 160,02. 1 N +NI x 2 2 2 31,6 63 309 6,41 -0,2 0,5 -0,73. 1 N +NI x 2 2 3 31,8 60 307 6,34 -0,5 0,0 -2,54. 1 N +NI x 3 5 6 31,9 59 315 6,39 -3,8 -0,4 -4,05.

1 N +NIx +

cikorie 14 16 15 32,2 60 312 6,41 0,3 0,0 0,06. 1 N +NI x 9 12 16 32,6 60 348 6,47 -4,1 -0,3 -2,57. 1 N + NI x 2 3 4 31,7 63 320 6,40 -2,7 0,4 -2,98. 1/2 N

+NI 1/2 N x 2 2 4 31,3 57 312 6,36 -3,4 0,3 -4,59. 1/2 N

+NI 1/2 N x 8 26 26 32,6 60 325 6,48 2,6 0,2 3,610. 1/2 N +NI 1/2 N x 9 14 16 31,3 62 355 6,54 -11,3 -0,3 -7,111. 1/2 N +NI 1/2 N x 2 2 4 33,4 58 346 6,44 11,9 0,3 10,512. 1/2 N -NI x 2 3 3 33,8 60 344 6,46 -2,0 -0,1 -0,813. Ingen gylle x 2 2 2 33,8 51 342 6,47 -32,8 -3,3 -27,414. Ingen

gylle2) x 2 2 2 33,7 51 360 6,50 -31,0 -3,2 -25,1LSD 10,4 9,0

1) 1 N = Kvælstof i gylle svarende til kvælstofnormen på 190 kg N pr. ha minus eftervirkning af husdyrgødning i tidligere år (34 kg N pr. ha) og efterafgrøder (25 kg N pr. ha) og 9 kg N pr. ha i stargødning. I forsøg 070931920001 er kvællstofnormen også reduceret med forforfrugtværdien for kløvergræs (15 kg N pr. ha). 1/2 N = 1/2 mængde kvælstof i gylle i forhold til led 1. Der er placeret 9 kg N pr. ha i alle forsøgsled i NP 18-20-0. Der regnes med 70 pct. udnyttelse af tilført total-N i gylle. NI = 2 liter Vizura pr. ha.

2) 0,1 liter Envita er placeret i såsporet. Envita indeholder kvælstoffikserende acetobacter (bakterier).

TABEL 14. Fortsat

381MAJS GØDSKNING

TABEL 15. Bæredygtig dyrkning af majs med måling af kvælstofudvaskning. (U19, U20)

Majs

Kvæggylle1) Efterafgrøde Efterafgrødepct. dækning Kg N pr. ha

1/4


ning)


såning

6 uger efter majs-

såning, forsuret

til pH 6,4

ved majs-


2 uger e. majs-såningStrand-svingel

4 uger e. majs-såning

alm. rajgræs

6 uger e. majs-såning

alm. rajgræs

13/9 2/10 17/11tilført i gød- ning2)

høstet i majs

høstet i efter-

af-grøde

høstet i majs og efteraf-grøde

ba-lance3)

N-min 7/10

2020. Forsøg 070921920-002, forfrugt majs i monokultur (lavt kvælstofniveau i jorden)1. 1 N (-NI) x 6 7 16 170 142 4 146 28 352. 1 N +NI x 5 6 14 170 158 4 161 12 293. 1 N +NI x 6 8 19 191 159 5 164 32 374. 1 N +NI x 60 70 74 191 126 14 140 65 315. 1 N +NI x +

cikorie 45 46 49 191 140 12 152 51 356. 1 N +NI x 69 82 85 191 136 21 156 55 317. 1 N +NI x 80 86 86 191 140 29 169 51 318. 1 N + NI x 6 9 16 191 144 6 150 47 219. 1/2 N +NI 1/2 N x 6 9 18 184 137 4 141 47 25

10. 1/2 N +NI 1/2 N x 6 8 18 184 146 5 151 38 3311. 1/2 N +NI 1/2 N x 79 89 89 184 128 29 157 56 3612. Ingen gylle x 6 8 16 9 75 4 79 -66 2013. 1/2 N -NI x 6 8 18 90 116 4 119 -26 21LSD

2020. Forsøg 070921920-001, forfrugt majs med kløvergræs i sædskiftet (middel kvælstofniveau i jorden)

1. 1 N (-NI) x 2 5 9 170 164 3 166 6 372. 1 N +NI x 2 2 7 170 167 3 170 3 333. 1 N +NI x 3 6 9 184 166 3 168 18 394. 1 N +NI x 41 40 41 184 156 10 166 28 395. 1 N +NI x +

cikorie 42 42 42 184 148 8 156 36 366. 1 N +NI x 40 50 51 184 168 11 179 16 357. 1 N +NI x 81 84 85 184 150 29 179 34 408. 1 N + NI x 2 6 11 184 181 5 185 3 399. 1/2 N +NI 1/2 N x 3 4 9 177 157 3 160 20 35

10. 1/2 N +NI 1/2 N x 3 6 13 177 149 3 152 28 4411. 1/2 N +NI 1/2 N x 71 80 86 177 149 21 170 28 3512. Ingen gylle

(0 N) x 3 6 11 9 97 5 102 -88 3113. 1/2 N -NI x 2 5 9 90 128 2 130 -39 30LSD

2020. Forsøg 070931920-001, forfrugt majs med forfrugt kløvergræs (højt kvælstofniveau i jorden)1. 1 N -NI x 2 2 2 150 178 1 178 -27 332. 1 N +NI x 2 2 2 150 186 1 187 -36 363. 1 N +NI x 2 2 3 169 177 1 178 -8 354. 1 N +NI x 3 5 6 169 171 3 174 -2 345. 1 N +NI x +

cikorie 14 16 15 169 178 6 184 -9 396. 1 N +NI x 9 12 16 169 174 7 181 -5 297. 1 N + NI x 2 3 4 169 184 1 185 -15 368. 1/2 N +NI 1/2 N x 2 2 4 155 166 1 167 -11 459. 1/2 N +NI 1/2 N x 8 26 26 155 180 7 187 -25 31

10. 1/2 N +NI 1/2 N x 9 14 16 155 172 7 179 -17 3611. 1/2 N +NI 1/2 N x 2 2 4 155 183 2 185 -28 3512. 1/2 N -NI x 2 3 3 80 176 2 177 -96 2713. Ingen gylle x 2 2 2 9 124 1 125 -115 3214. Ingen gylle4) x 2 2 2 9 126 2 127 -117 26LSD

1) 1 N = Kvælstof i gylle svarende til kvælstofnormen på 190 kg N pr. ha minus eftervirkning af husdyrgødning i tidligere år (34 kg N pr. ha) og efterafgrøder (25 kg N pr. ha) og 9 kg N pr. ha i stargødning. I forsøg 070931920001 er kvællstofnormen også reduceret med forforfrugtværdien for kløvergræs (15 kg N pr. ha). 1/2 N = 1/2 mængde kvælstof i gylle i forhold til led 1. Der er placeret 9 kg N pr. ha i alle forsøgsled i NP 18-20-0. Der regnes med 70 pct. udnyttelse af tilført total-N i gylle. NI = 2 liter Vizura pr. ha.

2) Total-N i gylle (på grundlag af gylleanalyser) + 9 kg N pr. ha i startgødning.3) Forskellen mellem total-N tilført i gylle (på grundlag af gylleanalyser) og startgødning og høstet mængde kvælstof i majs. 4) 0,1 liter Envita er placeret i såsporet. Envita indeholder kvælstoffikserende acetobacter (bakterier).

382 MAJS GØDSKNING

kløvergræs. I forsøgt med majs i monokultur er der også ikke signifikante merudbytter for tilsætning af Vizura til gyllen ved tidlig udbringning. Placering af gylle lige før majssåning giver et signifikant merudbytte i forsøg 070921920-002. Udbringning af en del af gyllen i vækst-perioden påvirker ikke udbyttet signifikant.

Såning af efterafgrøde fire i stedet for seks uger efter majssåning påvirker udbyttet negativt i forsøgene med lavt eller middel kvælstofniveau. I forsøget med lavt kvælstofniveau påvirker strandsvingel sået senest to uger efter majssåning udbyttet negativt og på samme niveau som såning af alm. rajgræs fire uger efter majssåning. Strandsvingel af fodertypen, sået to uger efter majsså-ning, påvirker udbyttet signifikant mere end strandsvin-gel af plænetypen sået umiddelbart efter majssåning. I forsøget med lavt kvælstofniveau giver udbringning af en del af gyllen i vækstperioden et signifikant mindre udbytte med tidlig sået strandsvingel.

Effekt af forfrugt og dyrkningsstrategi på kvælstofudvaskningen i vækstsæsonen 2019/2020Kvælstofudvaskningen i alle tre forsøg er målt med su-geceller. Se afsnittet ”Kvælstofudvaskning ved stigende

kvælstoftildeling” for detaljer om denne teknik. Kvæl-stofudvaskningen opgøres fra 1. april til 31. marts i det efterfølgende år. Derfor behandles udvaskningen i sæso-nen fra 2019/2020 i dette afsnit, og resultater og forsøgs-plan for forsøgene i 2019 ses i tabel 16. For at supplere sugecellemålingerne udtages jordprøver til bestemmel-se af N-min i jorden i oktober. Disse målinger udtrykker potentialet for kvælstofudvaskning i efteråret. Prøverne udtaget i efteråret 2020 ses i tabel 15.

Effekt af kvælstofniveauDe tre kvælstofniveauer i jorden på de tre forsøgsarea-ler har stor indflydelse på mineraliseringen i jorden i 2019/2020. Det giver udslag i et markant højere ud-vaskningsniveau og en højere N-min i efteråret 2019 i sædskiftet med højt kvælstofniveau sammenlignet med de andre to sædskifter, tabel 16. Figur 3 viser en god sammenhæng mellem N-min målt i efteråret 2019 og udvaskningen i sæsonen 2019/2020. Det er tydeligt, at udvaskningen er størst, hvor indholdet af N-min i jorden om efteråret er højt.

Niveauet for mineralisering af kvælstof på de tre for-søgsarealer er bestemt med en N-min-metode. Metoden består i, at der udtages N-min-prøver ved målingens be-

TABEL 16. Bæredygtig dyrkning af majs med måling af kvælstofudvaskning. Efterafgrødedække, kvælstofoptag og N-min i 2019 samt kvælstofudvaskning i sæsonen 2019/2020. (U16-2019, U17-2019)

Majs


1/4

1/5 (lige før

majs-såning)

2/5 placeret lige før majs-

såning


såning, forsuret

til pH 6,4

ved majs-

såningstrand-

svin-gel

to uger e. majs-såningstrand-

svin-gel

fire uger e. majs-

såningalm. raj-

græs

seks uger e. majs-

såningalm. raj-

græs


høstet i majs

høstet i efter-

af-grøde

høstet i majs

og efter-

af-grøde

ba-lance3)

N-min 7/10

ud-vask-ning

2019/2020

2019. Forsøg 070921919-002, forfrugt majs i monokultur (lavt kvælstofniveau i jorden)1. 1 N (-NI) x 6 7 28 181 209 2,7 212 -29 25 572. 1 N +NI x 7 8 31 181 222 2,5 224 -41 26 753. 1 N +NI x 6 7 35 208 218 2,2 221 -10 26 654. 1 N +NI x 83 30 64 208 215 6,5 221 -6 24 565. 1 N +NI x +

cikorie 78 41 75 208 201 6,9 208 7 21 356. 1 N +NI x 66 74 95 208 212 13,4 226 -4 16 447. 1 N +NI x 70 75 95 208 213 24,0 237 -4 20 408. 1 N + NI x 6 8 31 208 229 5,2 234 -21 24 1069. 1/2 N +NI 1/2 N x 6 8 31 203 219 3,4 222 -15 20 50

10. 1/2 N +NI

1/2 N x 7 10 48 203 224 4,3 229 -21 18 58

11. 1/2 N +NI

1/2 N x70 80 94 203 205 17,6 223 -2 14 36

12. Ingen gylle x 6 11 41 9 140 6,2 146 -131 16 33

13. 1/2 N -NI x 4 6 21 94 191 1,8 192 -97 13LSD

fortsættes

383MAJS GØDSKNING

gyndelse. Samtidig nedsættes en række rør, der forsynes med et låg, så jorden i røret ikke modtager nedbør, og der sker derfor ingen kvælstofudvaskning fra disse rør. Røret medfører også, at planterødder ikke har adgang til at optage mineraliseret kvælstof. Tre til fire uger se-

nere udtages N-minprøver i rørene. Forskellen i N-min fra udtagningen af de første prøver og prøven udtaget i de overdækkede rør er et mål for mineraliseringen i marken. I efteråret 2019 viser N-min-prøverne et højere N-min-niveau ved start og en større stigning hen over

Majs


1/4

1/5 (lige før

majs-såning)

2/5 placeret lige før majs-

såning


såning, forsuret

til pH 6,4

ved majs-

såningstrand-

svin-gel

to uger e. majs-såningstrand-

svin-gel

fire uger e. majs-

såningalm. raj-

græs

seks uger e. majs-

såningalm. raj-

græs


høstet i majs

høstet i efter-

af-grøde

høstet i majs

og efter-

af-grøde

ba-lance3)

N-min 7/10

ud-vask-ning

2019/2020

2019. Forsøg 070921919-001, forfrugt majs med kløvergræs i sædskiftet (middel kvælstofniveau i jorden)1. 1 N (-NI) x 3 2 8 181 219 - 219 -38 26 652. 1 N +NI x 17 4 10 181 212 1,2 214 -31 41 523. 1 N +NI x 3 2 9 208 219 1,6 221 -11 28 814. 1 N +NI x 35 11 45 208 214 2,7 217 -6 32 585. 1 N +NI x +

cikorie 59 19 52 208 208 5,7 214 0 31 426. 1 N +NI x 44 53 88 208 208 11,9 220 0 17 327. 1 N +NI x 34 45 85 208 209 14,4 224 -1 21 398. 1 N + NI x 3 4 15 208 224 1,6 226 -16 29 899. 1/2 N +NI 1/2 N x 3 3 11 203 207 1,6 209 -4 21 51

10. 1/2 N +NI

1/2 N x 14 3 10 203 214 - 214 -10 26 74

11. 1/2 N +NI

1/2 N x37 61 82 203 204 13,5 218 -1 25 41

12. Ingen gylle (0 N) x 3 4 16 9 135 2,2 137 -126 17 49

13. 1/2 N -NI x 3 4 12 94 174 1,5 175 -80 17LSD

2019. Forsøg 070931919-001, forfrugt kløvergræs (højt kvælstofniveau i jorden)1. 1 N -NI x 1 1 2 87 233 - 233 -146 93 1352. 1 N +NI x 2 1 2 87 252 - 252 -165 60 1063. 1 N +NI x 3 2 4 100 233 - 233 -133 74 1074. 1 N +NI x 9 5 15 100 249 4,1 253 -150 79 985. 1 N +NI x +

cikorie 20 12 29 100 249 6,5 256 -149 60 786. 1 N +NI x 4 7 21 100 241 5,0 246 -141 67 787. 1 N + NI x 2 1 3 100 246 - 246 -146 68 1038. 1 N x 2 1 4 92 237 - 237 -145 63 919. 1 N x 4 7 22 92 224 3,8 228 -132 82 102

10. Ingen gylle

x3 4 10 9 227 3,3 230 -218 44 74

11. Ingen gylle, +NI4) x 1 1 2 9 236 - 236 -227 38 93

12. Ingen gylle, +NI4) x 2 1 2 9 230 - 230 -221 41 93

13. Ingen gylle x 3 2 4 9 237 - 237 -228 35 72

14. 1/2 N -NI x 1 1 2 49 232 - 232 -183 42 49LSD

1) 1 N = Kvælstof i gylle svarende til kvælstofnormen minus 9 kg N pr. ha i stargødning. I forsøg 070931919001 er kvælstofnormen reduceret med forfrugtværdien for kløvergræs (95 kg N pr. ha). 1/2 N = 1/2 mængde kvælstof i gylle i forhold til led 1. Der er placeret 9 kg N pr. ha i alle forsøgsled i NP 18-20-0. Der regnes med 70 pct. udnyttelse af tilført total-N i gylle. NI = 2 liter Vizura pr. ha.

2) Total-N i gylle (på grundlag af gylleanalyser) + 9 kg N pr. ha i startgødning.3) Forskellen mellem total-N tilført i gylle (på grundlag af gylleanalyser) og startgødning og høstet mængde kvælstof i majs. 4) I led 11 er 27/2 udsprøjtet 2 liter Vizura pr. ha i forbindelse med nedvisning af græsmarken med glyphosat. I led 12 er 1/5 udsprøjtet 2 liter Vizura

pr. ha umiddelbart før pløning. Græsset i begge forsøgsled er nedvisnet 27/2.

TABEL 16. Fortsat

384 MAJS GØDSKNING

måleperioden i forsøget med højt kvælstofniveau end ved lavt niveau. For middel kvælstofniveau er N-min ved første måling som for det lave niveau, men mineralise-ringen i marken er lidt højere. Den større mineralisering afspejles også i en større udvaskning i 2019/2020 sæso-nen. Resultatet af analysen sommer og efterår 2020 ses i figur 4. Sommermålingerne viser igen et højere kvælstof niveau og en større mineralisering i forsøget med højt

kvælstofniveau. Der er derfor stadig en effekt af forfrug-ten kløvergræs på andet år. Ved efterårsmålingerne er forskellene stort set udlignet, hvilket også afspejles i, at N-min målingerne i forsøgsparcellerne i efteråret 2020 ikke længere er høje i sædskiftet med højt kvælstofni-veau sammenlignet med de andre, tabel 15.

Effekt af nitrifikationshæmmereNitrifikationshæmmere tilsat gyllen er inkluderet for at reducere kvælstofudvaskningen i foråret, hvor der på sandjord kan ses udvaskning i våde forår. I april-maj 2019 er afstrømningen omtrent 35 til 45 mm fra for-søgsarealerne. Dette udgør en meget lille andel af den samlede afstrømning på omkring 900 mm og giver ikke anledning til nogen særlig kvælstofudvaskning. Ved ud-gangen af maj er ca. 2-4 kg kvælstof udvasket pr. ha. Ved det høje kvælstof niveau ses en tendens til, at nitrifikati-onshæmmere reducerer udvaskningen i perioden med 1 kg kvælstof pr. ha i foråret. Set over hele udvaskningspe-rioden ses en øget udvaskning ved brug af nitrifikations-hæmmere i forsøget med lavt kvælstofniveau, mens det omvendte er tilfældet i forsøgene med middel og højt kvælstofniveau.

Effekt af gyllestrategiForsøgene inkluderer flere gyllestrategier både i forhold til tildelingstidspunkt og delingsstrategier. Der ses ikke en entydig effekt af at tildele gylle lige før såning frem for en måned tidligere i sæson 2019/2020. Ved de to

y = 0,95x + 33R² = 0,61

0

20

40

60

80

100

120

140

160

0 20 40 60 80 100

Udv

askn

ing,

kg

nitra

t-N p

r. ha

N-min målt d. 07-10-2019, kg N pr. ha

Nmin 7/10 N vs. udvaskning

Lav Middel Høj

FIGUR 3. Sammenhæng mellem N-min målt i efteråret 2020 og den samlede udvaskning i tre majsforsøg med lavt, middel og højt kvælstofniveau.

FIGUR 4. N-min-niveau og mineralisering af kvælstof efter høst 2020. ”N-min start” angiver de målte N-min-niveauer ved første måling 15. september, mens „N-min slut“ angiveR N-min ved anden måling 15. oktober. N-min på sluttidspunktet er udtaget den i rør med låg, nedsat samme dag som første prøvetagning.

0

5

10

15

20

25

30

35

Lav Middel Høj

N-m

in k

g N

pr.

ha

Mineralisering i sommer 2020

N-min start N-min slut

0

5

10

15

20

25

30

35

Lav Middel Høj

N-m

in,

kg N

pr.

ha

Mineralisering i efteråret 2020

N-min start N-min slut

385MAJS UKRUDT

lave kvælstofniveauer ses en øget udvaskning, når gyllen placeres samtidig med såning, selvom denne strategi har givet høje udbytter. Tyske forsøg har vist, at placering af gylle skulle give en høj udnyttelse og en lavere udvask-ning af kvælstof. I alle tre forsøg giver placeringen dog anledning til en større udvaskning sammenlignet med andre led. Det kan skyldes, at den ene af de to sugeceller i hver parcel er placeret direkte under rækken og derfor også direkte under gyllestrengen. Når vandprøver, fra en sugecelle under rækken, puljes med vandprøver fra en sugecelle midt i mellem majsrækkerne, overestimeres koncentrationen af nitrat i vandet fra parcellen muligvis. Det er derfor tænkeligt, at opsætningen af sugeceller i dette forsøg ikke egner sig til at måle udvaskning fra pla-ceret gylle. Delingsstrategier for gylletildelingen ser ikke ud til at have en effekt på kvælstofudvaskningen.

I forsøgene ved alle tre kvælstofniveauer er også inklu-deret behandlinger uden gylletildeling, hvor majsen kun er tildelt 9 kg N pr. ha i startgødning. I de to forsøg med lavt eller middel kvælstofniveau har det resulteret i et markant lavere kvælstofoptag i majsen. I forsøget med højt kvælstofniveau er kvælstofoptaget i forsøgsleddene uden gylletildeling på linje med flere af de gyllegødede led. Samtidig er udvaskningen lille sammenlignet med husdyrgødede led med alm. rajgræs som efterafgrøde. I flere tilfælde er udvaskningen i forsøgsleddene uden gylletilførsel på niveau med udvaskningen i de to forsøg med lavt eller middel kvælstofniveau tilført kvælstof i gylle efter kvælstofnormen. Det ser derfor ud til, at det, i majs efter kløvergræs, er muligt at kombinere et stort udbytte med en begrænset risiko for udvaskning ved at undlade at tildele kvælstof ud over kvælstof i startgød-ning. I forsøget er også inkluderet to led, hvor kløver-græsmarken er behandlet med nitrifikationshæmmere før pløjning. Der er tendens til, at det har givet en større udvaskning.

Effekt af efterafgrøderDækningsgraden af efterafgrøderne varierede meget både inden for det enkelte sædskifte og mellem sædskif-terne. Efterafgrøderne er kraftigst udviklet i forsøget med lavest kvælstofniveau i jorden og generelt dårligt udviklet i forsøget med højt kvælstofniveau i både 2019 og 2020. Det kan skyldes, at majsen er bedst udviklet i forsøget med højt kvælstofniveau og derfor har konkurreret mere med efterafgrøden. Alm. rajgræs, sået fire uger efter majs-såning, har givet en god dækning både i 2019 og 2020, mens alm. rajgræs, sået seks uger efter majssåning, har gi-

vet ringe dækning begge år. Strandsvingel sået ved majs-såning eller to uger efter samt en rajgræs-cikorie blanding sået fire uger efter majssåning har givet den højeste dæk-ningsgrad i både 2019 og 2020.

Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem efteraf-grødens dækningsgrad i efteråret og den målte udvask-ning i 2019/2020. Den 20. oktober er udvaskningen i led med en dækning af jordoverfladen under 20 procent 33 til 135 kg kvælstof pr. ha, og med en dækning over 20 procent er udvaskningen 32 til 58 kg kvælstof pr. ha. De høje dækningsgrader findes kun ved de to lave kvælstof-niveauer.



HanesporeDet endnu ikke godkendte middel Mais Ter Power og strategier for anvendelse af Onyx til forstærkning af ef-fekten mod hanespore og tokimbladet ukrudt er afprø-vet i tre forsøg. Behandlinger og resultater ses i tabel 17.

Mais Ter Power indeholder iodosulfuron, foramsulfuron og et nyt aktivstof thiencarbazone-methyl, der endnu ikke er godkendt i majs. Thiencarbazone-methyl har effekt mod både græsser og tokimbladet ukrudt. Onyx indeholder aktivstoffet pyridat, som ikke i sig selv har effekt mod hanespore, men forøger på grund af sin vir-kemekanisme hastigheden for nedvisning af ukrudtet. I forsøgsled 4 til 6 er stigende doseringer af Tocalis plus Onyx i første behandling sammenlignet med Tocalis alene i forsøgsled 7. Anden behandling er udført med samme dosis af Mais Ter i led 3 til 7.

Hanespore har før første behandling været til stede med henholdsvis 14, 11 og 1 planter pr. m2. På grund af for-skellige ukrudtsbestande er de enkelte forsøg omtalt hver for sig i det følgende.

I forsøg 1 er hanespore bekæmpet med høj effekt i for-søgsled 3 til 7. På grund af en sprøjtefejl mangler data i forsøgsled 2. Desværre mangler bedømmelsen af effekt af første sprøjtning i dette forsøg, så på baggrund af det-te forsøg kan der ikke konkluderes, om Onyx forstærker effekt mod hanespore.

386 MAJS UKRUDT

I forsøg 2 har der været en meget stor bestand af hane-spore og tokimbladet ukrudt. Ved bedømmelse af effekt af behandlingerne 15. juni er der optalt 420 tokimbla-dede ukrudtsplanter og 31 hanespore pr. m2. Den meget tætte bestand af tokimbladet ukrudt har betydet, at der i områder af de ubehandlede parceller på grund af kon-kurrence ikke kunne ses hanespore. Led 4 er udgået på grund af en sprøjtefejl. Ved både optælling og bedøm-melse af biomasse før 2. sprøjtning ses en højere effekt mod hanespore i forsøgsled 5 og 6 med Onyx i forhold til led 2, 3 og 7 uden Onyx. Ved opgørelsen efter, at begge behandlinger er udført, er der ikke væsentlige forskelle i effekt.

I forsøg 3 er der meget få hanespore, som er bekæmpet effektivt ved alle behandlinger. I forsøgsled 2 med Mais-Ter Power har effekten mod en meget stor bestand af snerlepileurt med 141 planter pr. m2 været væsentligt lavere end i de øvrige forsøgsled.

Effekten mod tokimbladet ukrudt er i tabel 17 vist for henholdsvis to og tre forsøg, idet forsøgsled 2 ikke indgår i det ene af forsøgene. Tokimbladet ukrudt er bekæmpet tilfredsstillende i forsøgsled 3 til 7. Den gennemsnitlige lavere effekt i forsøgsled 2 skyldes den ovenfor nævnte svage effekt mod snerlepileurt i forsøg 3. I det andet for-søg med forekomst af snerlepileurt, har effekten i led 2 med Mais Ter Power været på linje med de øvrige led. I et forsøg har der været en del spildkartofler, som er ef-fektivt bekæmpet med Tocalis plus Onyx.

På baggrund af de forskelligartede forhold i de tre for-søg, er det ikke muligt at konkludere, om Onyx giver en forbedret effekt mod hanespore. Mod tokimbladet ukrudt kan Onyx indgå i blandinger med Tocalis. Strate-gier er afprøvet i en tidligere forsøgsserie.

Resistente kamillerEn population af kamiller fra et areal dyrket med majs i længere årrække blev i 2019 testet for resistens over for Nuance Max, Mais Ter og Callisto i potteforsøg hos AU. Testen viste ALS-resistens mod SU-midlerne Nuance Max og Mais Ter, men følsomhed over for Callisto. I 2020 har der i marken ikke været effekt mod kamille af 0,7 l Cal-

TABEL 17. Bekæmpelse af hanespore i majs. (U21)

Majs Sta-dium

Hanespore Tokimbladet ukrudt

planter pr. m2 før 1. beh.

bio-masse

planter pr. m2 før 1. beh.

før 2. sprøjt-ning

bio-masse

to uger efter sidste beh.

planterpr. m2 før 1. beh.

før 2. sprøjt-ning

biomasse2-3 uger efter behandling

planter pr. m2

bio-masse

planter pr. m2

bio-masse spild-

kartof-ler

hejre-næb

nat-skygge

tokim-bladet ukrudt

ialt

tokim-bladet ukrudt

ialtforsøg 1 forsøg 2 forsøg 3

2020. 1 fs 1 fs 1 fs 3 fs 2 fs1. Ubehandlet - 14 100 11 79 100 100 1 2 0 100 100 100 100 1002. 0,1 kg Tocalis + 50 g Mais Ter2)

0,75 l Mais Ter Power11-1213-15 - - - 7 3 8 - 2 0 12 0,3 3 - 12

3. 0,1 kg Tocalis + 50 g Mais Ter2)

75 g Mais Ter2)11-1213-15 - 0 - 9 3 4 - 2 0 13 1 3 11 5

4. 0,8 kg Tocalis + 0,4 l Onyx1)

75 g Mais Ter2)11-1213-15 - 0 - - - - - 1 0 0,3 1 2 7 4

5. 1 kg Tocalis + 0,5 l Onyx1)

75 g Mais Ter2)11-1213-15 - 1,0 - 3 1 13 - 1 0 0,7 0 2 5 3

6. 1,12 kg Tocalis + 0,6 l Onyx1)

75 g Mais Ter2)11-1213-15 - 0,8 - 0 0,3 5 - 0 0 2 1 2 5 3

7. 1,15 kg Tocalis1)

75 g Mais Ter2)11-1213-15 - 0,2 - 13 6 6 - 0,4 0 0,7 6 2 9 3

1) Tilsat Renol. 2) Tilsat MaisOil.

Billederne viser to ubehandlede parceller fra forsøg 2 med be-kæmpelse af hanespore. Det ses, at hanespore ikke kan klare sig i konkurrencen fra en tæt bestand af tokimbladet ukrudt. Derfor er et godt våben mod hanespore et sædskifte med græs og korn, som giver en stor konkurrence.

FOTOS: MADS BRANDT, SØNDERJYSK LANDBOFORENING

387MAJS SYGDOMME

listo pr. ha, mens andet tokimbladet ukrudt er bekæm-pet (se foto). I marken er kamille efterfølgende bekæm-pet med rimeligt resultat med Fighter 480.

På et mindre forsøgsareal i marken er der 16. juni med logaritmesprøjte behandlet med henholdsvis Starship Max og Onyx. Begge midler er udbragt med en startdosis på 6 liter pr. ha.

En del kamiller er bekæmpet eller stærkt hæmmet ved 6 l Starship Max pr. ha, men ved 3-4 liter pr. ha ses ingen målbar effekt. Med Starship Max vil der være forvent-ning om god effekt ved 1 til 1,5 liter pr. ha selv mod store kamiller.

Onyx har med 6 liter pr. ha god effekt mod kamille, men effekten aftager hurtigt ved 3-4 liter pr. ha. Onyx for-ventes i modsætning til Starship Max ikke at kunne be-kæmpe store kamiller. Det har været muligt at tilpasse dosis-respons-kurver til biomassedata. Den nødvendige dosis for at opnå 90 procent effekt er for begge midler beregnet til 5,5 liter pr. ha.


Planteavlskonsulenternes registreringsnetMajsøjeplet optrådte i 2020 med overvejende mode-rate angreb, men med kraftigere angreb i enkeltmarker. Angrebene af majsbladplet har været svage. Se angrebs-udviklingen i registreringsnettet i figur 5 til 6. Procent dækning på de to blade over og under kolben er vist og sammenholdt med de foregående to år. Majsøjeplet har været mest udbredt. Af figur 7 fremgår det, at angreb igen har været mest udbredt i upløjede marker med for-frugt majs. I registreringsnettet bedømmes angrebene af bladsvampe hvert år i både pløjede og upløjede marker med forfrugt majs. Majsøjeplet og majsbladplet overle-ver på planterester af majs.

Kamille er den 11. juni upåvirket efter behandling med 0,7 l Callisto pr. ha den 22. maj.

FOTO: VALBORG SCHMIDT, SØNDERJYSK LANDBOFORENING

I logaritmeforsøg er det påvist, at en bestand af kamille er resi-stent over for mesotrion, som er aktivstoffet i Callisto, Tocalis, Starship Max, Border m.fl. Der er ikke tidligere fundet resistens hos kamille mod mesotrion, ej heller globalt.


388 MAJS SYGDOMME

Foto taget fra majssnitteren i mark i registreringsnettet med et ubehandlet område. Marken er upløjet og har forfrugt majs. Smitten af bladsvampe sidder på planterester af majs, og der-for er risikoen for angreb størst i marker med pløjefri dyrkning og samtidig forfrugt majs.

FOTO: HANS JØRGEN FISCHER, SLF

FIGUR 5. Udviklingen af majsøjeplet (procent dækning på de to blade over og under kolben) i majs i 2018-2020 i planteavls-konsulenternes registreringsnet.

0

2

4

6

8

10

12

14

28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

Dæ

knin

gspr

ocen

t

Uge nr.

Majsøjeplet, 2018-2020

Pct. dækn. 2 bl. over kolbe 2018 Pct. dækn. 2 bl. over kolbe 2019 Pct. dækn. 2 bl. over kolbe 2020 Pct. dækn. 2 bl. under kolbe 2018 Pct. dækn. 2 bl. under kolbe 2019 Pct. dækn. 2 bl. under kolbe 2020

FIGUR 6. Udviklingen af majsbladplet (procent dækning på de to blade over og under kolben) i majs i 2018-2020 i planteavls-konsulenternes registreringsnet.

0

2

4

6

8

10

12

14

28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

Dæ

knin

gspr

ocen

t

Uge nr.

Majsbladplet, 2018-2020

Pct. dækn. 2 bl. over kolbe 2018 Pct. dækn. 2 bl. over kolbe 2019 Pct. dækn. 2 bl. over kolbe 2020 Pct. dækn. 2 bl. under kolbe 2018 Pct. dækn. 2 bl. under kolbe 2019 Pct. dækn. 2 bl. under kolbe 2020

FIGUR 7. Udviklingen af majsøjeplet (procent planter med angreb på bladet, der støtter kolben) i upløjede og pløjede marker i majs i 2018-2020 i planteavlskonsulenternes registre-ringsnet.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

Pro

cent

pla

nter

med

ang

reb

på b

lad

ved

kolb

e

Uge nr.

Majsøjeplet, 2018-2020Pløjet og upløjet

Pløjet, pct. pl. med angr. v. kolbe 2018 Pløjet, pct. pl. med angr. v. kolbe 2019 Pløjet, pct. pl. med angr. v. kolbe 2020 Upløjet, pct. pl. med angr. v. kolbe 2018 Upløjet, pct. pl. med angr. v. kolbe 2019 Upløjet, pct. pl. med angr. v. kolbe 2020

389MAJS SYGDOMME

Bladsvampe i majshelsædDer er ikke opnået sikre eller rentable merudbytter for svampebekæmpelse i fem forsøg i majshelsæd. To af forsøgene er udført i upløjede marker med forfrugt majs.

I 2020 har der været anlagt seks forsøg med svampebe-kæmpelse i majs, og der er opnået brugbare resultater i fem af forsøgene, se tabel 18. Forsøgene er tilstræbt anlagt i både upløjede og pløjede marker med forfrugt majs. Af de fem forsøg med brugbare resultater har de to forsøg været anlagt i upløjede marker med forfrugt majs. Forsøgene er vist samlet i tabel 18, da der ikke har været forskel på merudbytterne for bekæmpelse.

De fem forsøg er udført i sorterne Ambition, Bellami, Function, Gatsby og Prospect. Behandlingen i vækststa-die 65 er udført cirka 10. august.

Angrebene af svampesygdomme er svage. Der er hver-ken i gennemsnit af forsøgene eller i enkeltforsøgene opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. Mer-udbytterne er heller ikke rentable. Der er ved svampe-sprøjtning heller ikke sikker påvirkning af energiindhol-det i tørstof (NEL20, MJ pr. kg tørstof) eller af fordøjelig-heden af cellevægge (FK NDF).

Der har sidst i vækstsæsonen kun været små forskelle i procent grønt bladareal mellem ubehandlet og svampe-bekæmpet.

Nederst i tabel 18 ses resultater af 15 forsøg i 2017-2020. Halvdelen af forsøgene har været upløjet og halvdelen pløjet. Forsøgene er vist samlet, da der ikke har været tydelige forskelle på angrebene af bladsvampe. Angre-bene har overvejende været svage, og der er hverken opnået sikre eller rentable merudbytter i forsøgene, lige-som der heller ikke har været nogen sikker påvirkning af kvalitetsparametre ved svampesprøjtning.

Afprøvning af tysk klimamodel for majsøjepletI forsøgene i tabel 18 er sprøjtning ifølge en tysk klima-model for majsøjeplet også afprøvet. Modellen inddra-ger ikke majsbladplet. Den tyske model angiver risiko for angreb af majsøjeplet, hvis der er mindst 36 timer i træk med en relativ luftfugtighed over 85 procent eller 0,2 mm nedbør pr. time. Den tyske model angiver dog ikke, hvor mange risikoperioder der skal til at udløse en sprøjtning. I forsøgene er det antaget, at en enkelt risiko-periode er nok, og at der tidligst tælles fra vækststadium

51 (hanblomsten mærkbar, men ikke synlig). Der har væ-ret udstationeret en Fieldsense vejrstation i umiddelbar

Foto ved høst i forsøg 003 i tabel 18. Øverst ses ubehandlet og så forsøgsled 2 behandlet med 0,5 l Propulse i vækststadie 65. Der blev ikke opnået merudbytte for svampebekæmpelse.


390 MAJS SYGDOMME

S T R AT E G I

Strategi for svampebekæmpelse majsRisikoen for angreb af majsbladplet og majsøjeplet øges ved forfrugt majs og reduceret jordbearbejdning, fordi smitstof af majsbladplet og majsøjeplet overlever på planterester af majs.

Følgende forhold øger risikoen for svampeangreb: > Mange uomsatte planterester af majs på jordover-

fladen. > Dyrkning af kernemajs og kolbemajs, hvor vækstpe-

rioden er længere, og svampene har længere tid til at brede sig.

> Dyrkning af modtagelige sorter. Der findes kun et begrænset grundlag for at skelne mellem sorterne, men hvert år bedømmes angrebene i sortsforsø-gene.

> Fugtigt vejr. Majsøjeplet trives bedst under kølige (14 til 17 grader C) og fugtige forhold, mens majs-bladplet trives bedst ved noget højere temperaturer (20 til 26 grader C) og bladfugt.

Bekæmpelse anbefales: > Ved over 60 procent angrebne planter. En plante

tæller kun med som angrebet, hvis der er angreb på bladet, der støtter kolben. Bladet, der støtter kolben, tæller som angrebet, hvis der kan findes blot en en-kelt plet på bladet. Der skal samtidig være mindst én risikoperiode for at udløse behandling. En risiko-periode er mindst 36 timer med vedvarende blad-

fugt. Antal risikoperioder for majsøjeplet kan følges i CropManager.

> I upløjede marker er risikoen for angreb større og bekæmpelsestærsklen derfor lavere. Tærsklen er ikke kendt, men bekæmpelse anbefales ved begyn-dende angreb på bladet, der støtter kolben.

> Comet Pro, Opera og Propulse er godkendt til svam-pebekæmpelse i majs. Comet Pro og Opera må senest anvendes i vækststadium 65 (blomstring), hvilket ofte er omkring primo august. Propulse må senest anvendes ved afsluttet blomstring (vækststa-dium 69).

> Anvend 0,5-0,6 l Propulse, 0,6 l Comet Pro eller 0,4 l Propulse + 0,2 l Comet Pro eller 0,6 l Opera pr. ha. Propulse og Comet Pro foretrækkes grundet en la-vere pris. Bedst effekt opnås ved bekæmpelse af svage angreb.

> Ved behov er én behandling oftest tilstrækkelig. > Ved meget tidlige angreb anbefales to behandlinger

med lavere dosis. > Uanset, om der sprøjtes mod svampesygdomme el-

ler ej, anbefales det at efterlade et eller flere træk, der er ubehandlet henholdsvis behandlet for at øge erfaringerne med svampesygdomme i majs

> Anvend med en konventionel sprøjte omkring 200 til 250 liter vand pr. ha og for eksempel en 03 (blå) eller 04 (rød) lavdrift- eller kompakt luftinjektions-dyse.

TABEL 18. Svampesprøjtning i majshelsæd i pløjede/upløjede marker1) med forfrugt majs. (U22, U23)

Majshelsæd

Pct. dækning med

majsbladpletpå 2 bl. over

kolbe

Pct. dækning med

majsbladpletpå 2 bl. under

kolbe

Pct. dækning med

majsøjepletpå 2 bl. over

kolbe

Pct. dækning med

majsøjepletpå 2 bl. under

kolbe

Pct. grønt blad-areal

Tør-stof, pct.

af rå-vare

Gram sti-

velse pr. kg

tør-stof

FKNDF

FK org. stof

NEL20,MJ

pr. kg tør-stof


Fht. for ud-byt-te,

a.e.

Net-to,a.e.

ca. 5/8

ca. 2/9

ca. 28/9

ca. 5/8

ca. 2/9

ca. 28/9

ca. 5/8

ca. 2/9

ca. 28/9

ca. 5/8

ca. 2/9

ca. 28/9

ca. 28/9

hkg tør-stof

hkg sti-

velsea.e.

2020. 5 forsøg1. Ubehandlet 0,06 0,06 0,5 0,7 1,1 2,3 0,9 3,5 7,7 2,8 6,8 9,3 65,8 31,9 321 69,5 78,2 6,32 170,5 53,9 145,4 100 -2. 0,5 l Propulse

SE 2502) - 0,2 0,5 - 0,4 1,2 - 1,9 4,3 - 3,2 6,3 71,8 31,4 314 70,0 78,5 6,35 -1,3 -1,7 -0,6 100 -3,7LSD ns ns ns ns ns

2017-2020. 15 forsøg1. Ubehandlet 0,02 0,1 1,9 0,2 1,5 9,8 0,9 3,4 7,3 1,5 6,7 6,7 73,3 36,2 350 69,5 78,9 6,41 165,4 57,7 142,8 100 -2. 0,5 l Propulse

SE 250 0 0,1 0,7 0 0,4 3,4 0,3 1,6 3,6 0,3 2,6 3,6 78,9 36,1 345 69,7 79,0 6,43 0,6 -0,8 0,8 101 -2,3LSD ns ns ns ns ns

1) Se tekst 2) Led 2 er behandlet i stadium 65. Se tekst mht afprøvning af klimamodel.

391MAJS SKADEDYR

nærhed af forsøgene for at måle den relative luftfugtig-hed og nedbør. Det er yderligere bygget den forudsæt-ning på modellen, at der også skal være mindst 60 pro-cent planter med angreb på bladet, der støtter kolben, før der udløses en sprøjtning. Bladet, der støtter kolben, tæller som angrebet, hvis der findes blot en enkelt plet på bladet.

Sprøjtefristen for Propulse er afsluttet blomstring (vækst-stadium 69). I forsøgene er der for at afprøve modellen udført sprøjtning, hvis den blev udløst til og med august. Der skulle ved udløst behov anvendes 0,5 liter Propulse pr. ha.

Der er ikke udløst behandling i nogen af de fem forsøg. Behandling ifølge klimamodellen er derfor identisk med det ubehandlede forsøgsled i tabel 18. Da der ikke er opnået sikre eller rentable merudbytter for svampebe-kæmpelse i de fem forsøg, vurderes behandling ifølge klimamodellen at have været rigtig.

Modellen er også afprøvet i landsforsøgene i 2014-2019 (excl. 2018), og er løbende blevet justeret.

Der er behov for flere forsøg for at teste og tilpasse mo-dellen, og afprøvningen fortsætter.

Skadedyr > GHITA CORDSEN NIELSEN OG


MajshalvmølI samarbejde med planteavlskonsulenterne har der igen i 2020 været udstationeret feromonfælder ved cirka 20 majsmarker til fangst af majshalvmøl i planteavlskonsu-lenternes registreringsnet. Fangsterne ses i tabel 19-20.

Fælderne er opstillet for at følge, hvor meget majshalv-møllet breder sig i Danmark. Majshalvmøl er et relativt nyt skadedyr i Danmark. Majshalvmøllets larve var i 2014 for første gang relativt udbredt i de sydøstlige egne af Danmark. Larverne af majshalvmøllet borer sig ind i stænglerne, og deres gnav får fra omkring august til sep-tember stænglerne til at knække. Larverne æder også af kolberne, hvilket kan skabe indfaldsvej for angreb af Fusarium og dermed resultere i et højere indhold af fusa-riumtoksiner.

Da de tidligere anvendte fælder ikke har fanget ret man-ge majshalvmøl, er der siden 2015 indgået et samarbej-de med Sveriges Landbrugsuniversitet i Lund om brug af en anden fældetype. Siden 2015 har der været anvendt tre forskellige feromoner i fælderne kaldet E, Z og H, fordi der findes forskellige racer af majshalvmøl. Alle tre typer skader majs. Grundet meget lave fangster med feromonet H er denne ikke med i registreringsnettet fra 2019, og data fra tidligere år er ikke vist. Der henvises til tidligere års udgaver af Oversigt over Landsforsøgene. Der er opsat to fælder i kanten af majsmarkerne på to sider af marken.

Siden 2015 er fældefangsterne sendt til Sveriges Land-brugsuniversitet i Lund for at få dem verificeret. I tabel 20 er vist de verificerede fangster. Der har tidligere væ-ret relativt god overensstemmelse mellem konsulenter-

TABEL 19. Indberettede fangster af majshalvmøl i feromon-fælder med feromoner af typerne E og Z i 2020

Majshalvmøl Feromon E Feromon Z

Pct. stængler angrebet af

majshalvmøllarver

Medio september - primo oktober

NordjyllandThisted 0 0 0

VestjyllandViborg 0 0 0Stauning 4 19 0Tørring, Lemvig 44 0 0

Østjylland og DjurslandSøften 0 0 0

SydvestjyllandBramming 2 0 0Hjortlund, Ribe 7 0 0Løgumkloster, Alslevkro 5 5 0Visbjerg, Løgumkloster 4 0 0

SydøstjyllandBjerndrup, Kliplev 5 0 0Svejlund, Hinderup 6 0 0Høgelund, Vojens 0 0 0Vojens Lufthavn 1 0 0

FynÆrø 2 1 0

Midt- og NordsjællandSjællands Odde 3 1 0

BornholmLobbæk 2 5 3Lufthavn 3 1 5Antal i alt 88 32Gns. pr. lokalitet 5,2 1,9

392 MAJS SKADEDYR

TABEL 20. Verificerede fangster af majshalvmøl i feromonfælder i årene 2015-2020

Regioner/lokaliteterFeromon E Feromon Z

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2015 2016 2017 2018 2019 2020

VestjyllandLemvig, 2015 8 0Herning 1 0Hejnsvig 0 0Ikast, 2016 0 0Lemvig, 2016 3 0Skjern, 2016 30 0Tjele, 2016 0 0Haderup 0 0Ikast, 2017 0 0Lomborg 2 0Rødkærsbro 0 0Stauning, 2017 17 0Lemvig, 2018 0 0Løvstrup 0 0Skjern, 2018 0 0Agerbæk - 0Ikast, 2019 0 0Tjele, 2019 0 0Lemvig, 2019 0 0Stauning, 2019 0 0Viborg 0 0Stauning, 2020 4 0Tørring, Lemvig, 2020 25 0

Østjylland og DjurslandLøsning 0 0Ølsted, 2016 0 0Ølsted, 2018 0 0Ølsted, 2019 2 0Søften 0 0

SydvestjyllandBedsted 8 1Løgumkloster, 2015 4 0Agerskov 0 0Alslevkro, 2016 7 0Darum 35 0Høgslund, 2016 0 0Sivkro 0 0Størsbølgård 12 0Alslevkro, 2017 6 3Høgslund, 2017 1 1St. Darum 37 0Størsbøl 25 0Alslevkro, 2018 0 0Bramming, 2018 3 0Darum, 2018 11 0Løgumkloster, 2018 19 0Skibelund 0 0Bramming, 2019 0 -Løgumkloster Syd 0 0Løgumkloster Øst 0 0Bramming, 2020 2 0Hjortlund, Ribe - -Løgumkloster, Alslevkro - -Visbjerg, Løgumkloster - -

SydøstjyllandJegerup, 2016 9 0Kassø, 2016 5 0Over Jerstal, 2016 5 0

393MAJS SKADEDYR

Regioner/lokaliteterFeromon E Feromon Z

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Jegerup, 2017 5 0Kassø, 2017 8 0Perbøl, 2017 4 0Skydstrup Lufthavn 0 0Vojens 1 0Perbøl, 2018 4 0Rødekro 0 0Vedsted Sø 2 0Hinderup 0 0Perbøl, 2019 1 0Over Jerstal, 2019 0 1Vedsted 0 0Bjerndrup, Kliplev 5 0Svejlund, Hinderup, 2020 3 0Høgelund, Vojens 0 0Vojens Lufthavn - -

FynKorup 0 0Søby 0 2Aarup 3 0Galgebjerg 10 1Ærø, 2018 12 1Ærø, 2019 0 0Ærø, 2020 1 0

Midt- og NordsjællandAsnæs, 2016 0 2Asnæs, 2017 4 0Sorø 5 2Ruds Vedby 0 0Kalundborg 0 0Sjællands Odde - -

Sydsjælland og SydhavsøerneBoeslunde 2 1Flakkebjerg 0 3Mern 2 1Skælskør, 2015 1 0Askeby, 2016 8 0Præstø 5 4Skælskør, 2016 0 0Askeby, 2017 6 0Askeby, 2018 3 0Næstved 2 0Møn 0 -

BornholmVestermarie 5 4Østermarie 1 1Arnager 5 5Klemensker 0 20Lobbæk, 2017 14 17Lufthavn, 2017 5 9Lobbæk, 2018 0 25Lufhavn, 2018 4 10Lufhavn, 2019 0 7Sose 1 1Lobbæk, 2020 2 4Lufthavn, 2020 3 1Gns. pr. lokalitet 3,2 5,4 7,2 3,2 0,2 4,1 1,1 1,4 1,6 1,9 0,6 0,5

TABEL 20. Fortsat

394 MAJS HØST

nes angivelser og opgørelsen ved Sveriges Landbrugs-universitet. Antallet af verificerede majshalvmøl ligger i 2020 lavere end antallet fra registreringsnettet. Det skyldes dels, at nogle limplader ved en fejl blev smidt ud og derfor ikke blev sendt til Sverige dels at nogle af de indberettede majshalvmøl ikke var majshalvmøl, men andre arter.

Der er i 2020 fanget flest majshalvmøl i fælderne med feromonet E i lighed med de fleste tidligere år.

Som det fremgår af tabel 19, er der fundet 3-5 procent angrebne planter på Bornholm. Velas har desuden op-lyst, at angrebene på Fyn i 2020 er mere udbredte end i 2014. Der er set enkeltplanter med angreb i mange mar-ker og små pletter med angreb. Angrebene er i de fleste tilfælde svage. De højeste angreb vurderes til 3-5 pro-cent angrebne planter. Angreb ses især på Langeland, Ærø og Sydfyn, men også på Vest-, Midt- og Østfyn.

Høst > MARTIN MIKKELSEN, SEGES

Jævn ændring i tørstofindholdet i kolbe- og kernemajs i septemberVandprocenterne i kernemajs og tørstofindholdet i kol-bemajs er stagneret i sidste halvdel af oktober i det ned-børsrige efterårsvejr. Prøverne er udtaget hver mandag fra 21. september indtil høst eller 26. oktober.

I fire majsmarker er vandprocenten i kernemajs kommet ned på 40 eller derunder, og i fem marker er tørstof-pro-centen i kolber med svøbblade kommet op på omkring 55, hvilket er målene. For både kernemajs og kolbemajs er det sket midt i oktober. Tørstofindholdet er omkring 6 procentpoint højere i kernemajs end i kolbemajs med svøbblade.

Basisoplysninger for de fem marker ses i tabel 21. Forlø-bet af vandprocent i kerner og tørstofprocent i kolber i de fem marker i tiden op til høst ses i figur 8.

Tabel 22 viser ændringen i tørstofprocent i kolbemajs og vandprocent i kernemajs pr. døgn i september og okto-ber.

Moniteringen fortsætter.

30

35

40

45

50

55

60

65

0 7 14 21 28 35

Pct

. van

d

Dato

Kernemajs

16/9 23/9 30/9 7/10 14/10 21/10

30

35

40

45

50

55

60

65

0 7 14 21 28 35

Pct

. tør

stof

Dato

Kolbemajs

Midtjylland, Karup Vestjylland, Spjald Sydjylland, Vojens Fyn, Årslev Sjælland, Kirke-Eskildstrup

16/9 23/9 30/9 7/10 14/10 23/10

FIGUR 8. Monitering af vandprocent i kernemajs og tørstofpro-cent i kolbemajs i fem marker i tiden op til høst.

TABEL 21. Monitering af vandprocent i kernemajs og tørstof-procent i kolbemajs med svøbblade. (U24)

Majs Lokalitet Sort Sådato Jordtype

2019. 5 demonstrationer1. Midtjylland, Karup Ambition 25/4 12. Vestjylland, Spjald Yukon 17/4 13. Sydjylland, Vojens Ambition 17/4 44. Fyn, Årslev Pinnacle 20/4 55. Sjælland, Kirke-Eskildstrup Pinnacle 21/4 5

395MAJS HØST

TABEL 22. Monitering af vandprocent i kernemajs og tørstofprocent i kolbemajs med svøbblade

Majs

Kolbemajs,ændring i tørstofprocenten

Kernemajs,ændring i vandprocenten

2018 2019 2020 2012-2020 2018 2019 2020 2012-2020

Antal demo 5 5 5 45 5 5 5 45Procentpoint pr. dag

15. sept. 0,49 0,61 0,97 0,55 -0,48 -0,65 -0,89 -0,5930. sept. 0,22 0,28 0,59 0,30 -0,29 -0,27 -0,52 -0,3715. okt. - -0,04 0,20 0,04 - 0,10 -0,15 -0,1525. okt. - -0,25 -0,06 -0,12 - 0,35 0,09 -0,01

396 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

> JENS ERIK JENSEN OG JON BIRGER PEDERSEN, SEGES

Forsøgenes sikkerhedP-værdier og signifikansniveauVed beregning af resultaterne af enkeltforsøgene angi-ves der P-værdier for statistiske test. P-værdien er udtryk for sikkerheden, når man forkaster en statistisk hypo-tese. Jo lavere P-værdi, jo større sikkerhed er der for at de observerede forskelle eller værdier ikke skyldes rene tilfældigheder. Hvis P < 0,05, siger man normalt, at der er en statistisk sikker effekt. LSD-værdierne i tabellerne i Oversigt over Landsforsøgene svarer til P = 0,05.

LSD-værdiHvis der er en signifikant forskel på udbytter mellem be-handlinger i forsøgsserien, angives en LSD-værdi. I mod-sat fald angives ns (no significance). LSD (Least Signifi-cant Difference) angiver her den mindste forskel mellem behandlinger, som er signifikant på 5 procent-niveauet. I tilfælde, hvor der mangler værdier for et forsøgsled, eller forsøgene af anden årsag er ubalancerede, kan der ikke beregnes en fælles LSD-værdi. I sådanne tilfælde er der beregnet en tilnærmet, gennemsnitlig værdi, som ikke vil være korrekt i alle sammenligninger.

LSD-værdien anvendes ved sammenligning mellem to behandlinger.

Hvis forskellen mellem udbyttet efter to behandlinger er større end den angivne LSD-værdi, betegnes de to ud-bytter som signifikant forskellige. Ved forsøg med flere faktorer eksempelvis sorter og udsædsmængder angives en LSD-værdi for hver faktor, samt en LSD-værdi for vek-selvirkninger.

Ved sammenligning af behandlinger skal man være op-mærksom på, at op til 5 procent af de parvise sammen-ligninger kan være „signifikante“ på grund af tilfældig variation. Hvis der for eksempel er 10 behandlinger i et forsøg, er der 45 parvise sammenligninger. 5 procent af disse par kan være „signifikant“ forskellige grundet tilfæl-

digheder. Det betyder, at der i dette eksempel med 10 behandlinger i gennemsnit vil være to falske signifikant forskellige par, hvor der i virkeligheden ikke er påvist no-gen forskel på behandlingerne. LSD-værdierne skal der-for anvendes med varsomhed.

Ved angivelse af LSD-værdierne i Tabelbilaget anvendes følgende betegnelser:

LSD 1: LSD-værdien for faktor 1, altså en statistisk sam-menligning af behandlingerne i faktor 1, baseret på gen-nemsnittet af behandlingerne i faktor 2 for det enkelte led i faktor 1.

LSD 2: LSD-værdien for faktor 2, altså en statistisk sam-menligning af behandlingerne i faktor 2, baseret på gen-nemsnittet af behandlingerne i faktor 1 for det enkelte led i faktor 2.

LSD 12: LSD-værdien for kombinationer af faktor 1 og faktor 2. Denne værdi vises, hvis der er signifikant vek-selvirkning mellem faktor 1 og faktor 2. Man bør ved et tofaktorielt forsøg først betragte LSD 12. Er der angivet en værdi, betyder det, at der er vekselvirkning mellem de to faktorer, og LSD 1 og LSD 2 kan ikke anvendes til at udtale sig om, hvorvidt der er en generel effekt af faktor 1 og faktor 2.

I trefaktorielle forsøg angives LSD-værdierne for hen-holdsvis faktor 1, 2 og 3. Dertil vises kombinationer af faktor 1, 2 og 3, hvilket giver LSD 12, LSD 13, LSD 23 og LSD 123. Forekommer der vekselvirkning mellem faktor 1, 2 og 3, kan de øvrige LSD-værdier ikke anvendes til at udtale sig om, hverken en generel effekt af faktoren eller en eventuel vekselvirkning mellem faktor 1-2, 1-3 og 2-3.

Statistiske modellerI forsøgsserierne udføres de statistiske analyser i de fle-ste tilfælde på forsøgsledniveau og ikke på parcelniveau, idet der beregnes et gennemsnitsudbytte pr. behandling i enkeltforsøgene. Dette gennemsnitsudbytte indgår derefter som én observation i en ny variansanalyse på

397SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

serieniveau, hvor gennemsnitsudbyttet pr. forsøgsled forklares som en funktion af behandlinger (faktor 1, fak-tor 2, faktor 3), forsøgslokaliteter og vekselvirkninger. Denne procedure er valgt af to grunde: Dels er de fleste analyser gennemført på forsøgsledniveau, dels opnås det samme resultat, som man ville have opnået ved at benytte en statistisk model på parcelniveau, hvor både gentagelser og steder betragtes som tilfældige, når hvert enkeltforsøg har lige mange gentagelser.

I årene 2000 til 2002 blev der anvendt en variansana-lysemodel i sortsafprøvningen, hvor enkeltforsøgene blev betragtet som systematiske. Denne model anven-des fortsat af TystofteFonden. Det betyder, at LSD-værdi-erne i TystofteFondens opgørelser af forsøgene normalt er lavere. Tilsvarende er muligheden for at generalisere begrænset til at omfatte forsøg udført under samme for-hold.

For enkelte forsøgsserier, f.eks. inden for kartoffeldyrk-ning, hvor der er gennemført analyser på parcelniveau, er beregningerne for forsøgsserierne dog gennemført på parcelniveau. Det vil der være gjort opmærksom på i det enkelte afsnit.

I alle forsøgsberegninger estimeres der ikke nye værdier til erstatning for eventuelt manglende værdier, men de statistiske analyseprogrammer tager i stedet automatisk hensyn til eventuelle manglende værdier. I Tabelbilaget anvendes de såkaldte LSMEANS-værdier, der ikke er identiske med et simpelt gennemsnit, når der er mang-lende værdier.

Fra 2018 beregnes alle gennemsnitsværdier i tabelbila-gene som uvægtede gennemsnit. Til og med 2017 blev de fleste analyseværdier vægtet i forhold til udbyttet i det enkelte forsøg.

Alpha-designI forsøg med 12 eller flere forsøgsled anvendes normalt et alpha-design, hvor det tilstræbes at forøge præcisio-nen af sammenligning af forsøgsbehandlingerne ved at benytte ufuldstændige blokke, hvor gentagelserne er opdelt i „miniblokke“. I disse forsøgsserier er enkeltforsø-gene analyseret med en særlig variansanalyse, hvor for-søgsbehandlingerne indgår med systematisk virkning, mens blokkene (både gentagelser og miniblokke) indgår med tilfældig virkning (mixed model). Herved er der på enkeltforsøgsniveau beregnet såkaldte LSMEANS-

værdier for hver af forsøgsbehandlingerne. Disse vær-dier vil oftest være forskellige fra de simple gennemsnit, der kan beregnes på tværs af gentagelserne i et forsøg. LSMEANS-værdierne indgår som observationer i en ny variansanalyse på serieniveau, hvor stedet fortsat be-handles som en tilfældig faktor.

Statistik på sekundære responsvariablerNår en komponent af en responsvariabel, f.eks. tørstof-udbytte, er målt på parcelniveau (parceludbytte), mens en anden komponent er målt på forsøgsledniveau, f.eks. vandprocent, skal man i beregningerne foretage et valg om, hvordan der regnes på disse variabler. I det følgen-de benævnes variabler, der er målt på parcelniveau for primære responsvariabler, mens kombinationer af va-riabler på parcelniveau og forsøgsledniveau benævnes sekundære responsvariabler.

Fra 2016 til og med 2018 er der kun regnet statistik i en-keltforsøgene for de primære responsvariabler, og esti-mater for ledværdier er angivet som LSMEANS-værdier. Derimod er der ved sekundære responsvariabler alene rapporteret aritmetiske gennemsnit. Fra 2019 er der ændret beregningsprincip, således at der også udføres en statistisk analyse på udvalgte sekundære responsva-riabler. Det sker ved, at de sekundære responsvariabler først beregnes på parcelniveau ved at kombinere de rele-vante målinger på parcel- og forsøgsledniveau, hvorefter den statistiske analyse gennemføres efter samme model på samtlige responsvariabler. Endelig afrapporteres resultaterne for de enkelte forsøgsled, og disse indgår i analyserne på serieniveau som LSMEANS-værdier. Den-ne metode svarer til metoden, som blev anvendt frem til 2015.

Den nye beregningsmetode giver ændrede estimater på enkeltforsøgsniveau for alle forsøg med alpha-design samt forsøg med manglende observationer, som resulte-rer i, at forsøgene bliver ubalancerede. For fuldstændige og balancerede forsøg giver skiftet af metode ikke æn-dringer i estimater. På forsøgsserieniveau vil afvigelserne blive mindre, idet afvigelserne typisk vil gå i forskellig retning og udlignes.

For særligt interesserede er der lavet en rapport over de grundige analyser af forskellige forsøg, som har ledt til, at den nye beregningsmåde er valgt. Rapporten kan frem-sendes ved henvendelse til kapitlets forfattere. Det skal bemærkes, at den optimale metode ville være, at alle


målinger foretages på parcelniveau, men det ville forøge omkostningerne til forsøgene markant, og er af denne årsag fravalgt.

Overskrifter over forsøgsled1, 2, 3 = lednavn for forsøgsbehandlinger i faktor 1.A, B, C = lednavn for forsøgsbehandlinger i faktor 2.I, II, III = lednavn for forsøgsbehandlinger i faktor 3.

BeregningsnormerHvis der ikke er anført andet, er gødnings- og udsæds-mængder angivet i kg pr. ha og udbytte og merudbytte i hkg pr. ha.

Udbyttet af korn og frø er angivet med følgende vand-procenter:

Korn, kernemajs, halm og avner 15 procentBælgsæd og boghvede 14 procentGræsfrø og kommen 12 procentKløverfrø 12 procentSpinat, bederoer og fabriksroer 11 procentQuinoa 13 procentOliehør, spindhør og hamp 10 procentRaps, sennep, radise, rybs og gulerod 9 procentValmue 7 procent

Udbytter af korn-, frø- og industriafgrøder samt rod og knolde er angivet med 100 procent renhed.

Hvor der er angivet udbytte og merudbytte, er udbyttet (referenceniveauet) skrevet med fede typer. Udbyttet i et forsøgsled er summen af referenceniveauet og merud-byttet i det pågældende forsøgsled.

Procent råprotein i alle afgrøder = procent kvælstof x 6,25, bortset fra hvedekerne, hvor procent råprotein = procent kvælstof x 5,70. Proteinprocenter er angivet i procent af tørstof.

Forsøg med grovfoder er beregnet efter principperne i NorFor. I NorFor opgøres afgrødens energiværdi i net-toenergi til laktation ved en foderration på 20 kg tørstof (NEL20) udtrykt i megajoule pr. kg tørstof. 1 afgrødeen-hed (a.e.) svarer til 1 GJ divideret med 0,743. Se mere på landbrugsinfo.dk.

Forsøg med angivelse af foderenheder til søer og svin i vækst er beregnet ud fra, at en FEsv er lig med en foder-enhed til svin i vækst, hvilket svarer til 7.375 KJ potentiel fysiologisk energi. En FEso er lig med 1 foderenhed til søer, svarende til 7.700 KJ potentiel fysiologisk energi. Beregningen sker i henhold til ”Det danske fodervurde-ringssystem til svinefoder”, rapport nr. 30, 2006, Viden-center for Svineproduktion.

Beregning af økonomisk optimale kvælstofmængder

Beregning af optimale kvælstofmængder sker i enkelt-forsøgene ved at estimere en udbyttekurve med et tred-jegradspolynomium, eller hvis dette ikke kan angive et optimum, et andengradspolynomium, der beskriver merudbyttet for tilført kvælstof. Ud fra de angivne priser på afgrøder og kvælstof beregnes de økonomisk opti-male kvælstofmængder. I en forsøgsserie beregnes den gennemsnitlige økonomisk optimale kvælstofmængde som gennemsnittet af de enkelte forsøgs optima.

TABEL 1. Jordtypebetegnelser i den danske jordklassificering

JB nr. Symbol Teksturdefinition for jordtype

VægtprocentPct. af dyrket

areal i DKLer under2 µm

Silt2-20 µm

Finsand20-200 µm

Sand, i alt20-2000 µm

Humus 58,7 pct. C

1 GR.S.L. Grovsandet jord 0-4,9 0-19,9 0-49 65-100 212 F.S. Finsandet jord 0-4,9 0-19,9 50-100 65-100 93 GR.L.S. Grov lerbl. sandjord 5-9,9 0-25 0-39 55-95 64 F.L.S. Fin lerbl. sandjord 5-9,9 0-25 40-95 55-95 235 GR.S.L. Grov sandbl. lerjord 10-14,9 0-30 0-39 45-90 36 F.S.L. Fin sandbl. lerjord 10-14,9 0-30 40-90 45-90 247 L. Lerjord 15-24,9 0-35 30-85 78 SV.L. Svær lerjord 25-44,9 0-45 0-75 19 M.SV.L. Meget svær lerjord 45-100 0-50 0-55 0

10 SL. Siltjord 0-50 20-100 0-80 011 HU. Humus Over 10 712 SPEC. Speciel jordtype 0


I korn beregnes den økonomisk optimale kvælstof-mængde både med og uden hensyntagen til protein-indhold. I grovfoder sker beregningen altid med hen-syntagen til proteinindholdet. Her beregnes for hvert kvælstofniveau afgrødeprisen ud fra proteinindhold, og derudfra beregnes det økonomiske udbytte ved hvert kvælstofniveau. Udbyttekurven estimeres direkte ud fra det økonomiske udbytte ved hvert kvælstofniveau. En lignende beregning sker i kartofler, hvor afregnings-prisen er afhængig af stivelsesindholdet. Der er anvendt en forventet pris inklusive efterbetaling. For fabriksroer anvendes Nordic Sugars afregningsskala.

NettomerudbytteNettomerudbytte for behandlingerne er anført i hkg ker-ne pr. ha, kg frø pr. ha eller anden relevant enhed. Det er beregnet som det opnåede merudbytte minus den del af udbyttet, der går til at dække de omkostninger til be-handling (planteværnsmiddel plus udbringning), der har frembragt merudbyttet.

Til beregning af omkostningerne ved behandling er an-vendt priserne i tabel 2 i kolonnen ”Eget arbejde i alt”, med mindre andet er anført. I ”Eget arbejde” er egen løn sat til 175 kr. pr. time. Faste omkostninger til forrentning og afskrivning af maskiner er ikke indregnet. ”Beregnede totalomkostninger” er de samlede maskin- og arbejds-omkostninger for den enkelte arbejdsopgave, hvor der er indregnet omkostninger til forrentning og afskrivning. Disse og andre oplysninger kan findes i Farmtal Online på LandbrugsInfo (farmtalonline.dk).

Hvis man opnår andre afgrødepriser, eller betaler andre priser for hjælpestoffer, kan man beregne sit eget net-

tomerudbytte efter følgende formel: Eget nettomerud-bytte = merudbytte minus (egen omkostning til midler og udbringning og egen afgrødepris).

Priser på planteprodukter m.m.Ved beregning af udbytter, optimale kvælstofmængder m.m. er anvendt priserne i tabel 3.

Priser og aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidlerPriserne for plantebeskyttelsesmidler er angivet i tabel 9. Detaljeret information om de enkelte planteværns-midler, herunder indhold af aktive stoffer og fareklassi-fikation, kan ses ved søgning på det enkelte produkt på LandbrugsInfo (middeldatabasen.dk).

MajsvarmeenhederMajsvarmeenheder (MVE) beregnes ved at summere maksimum- og minimumtemperaturen for de enkelte dage i perioden 15. april til 15. oktober ud fra følgende formel:

Ymaks. = 3,33 x (daglig maks.temp. – 10) – (0,084 x (daglig maks.temp. – 10)2).

Ymin. = 1,8 x (daglig min.temp. – 4,44).MVE = (Ymaks. + Ymin.)/2.

Ymaks. og Ymin. sættes til 0, hvis formlerne giver nega-tive værdier.

BedømmelsesskalaerBedømmelserne i forsøgene er gennemført efter for-skrifterne i Kvalitet i Landsforsøgene. Vejledning til be-dømmelserne findes på landbrugsinfo.dk.

Lejesædstilbøjelighed er, hvor intet andet er anført, be-dømt efter skalaen: 0 = helt stående, 10 = helt i leje.

Bedømmelse af nedknækning af strå og nedknækning af aks sker også efter en 0-10 skala: 0 = ingen nedknækning, 10 = helt nedknækket.

Meldug, rust og andre bladsygdomme er ved bedømmel-se før vækststadium 31 angivet i procent planter med an-greb, uanset angrebets styrke. Efter vækststadium 31 er angreb bedømt som procent dækning af grønt bladareal.

Angreb af bladlus er, hvor intet andet er anført, bedømt som procent strå med angreb, uanset angrebets styrke.

TABEL 2. Priser for sprøjtning med pesticider, udbringning af gødning mv. 2020

Eget arbejde (marginal) Bereg-nede

totalom-kostn.3)

Eget arbejde1)

Variable om-

kostn.2)I alt

Kr. pr. haBredsprøjtning af pesticider 20 50 70 140Båndsprøjtning af pesticider 40 100 140 350Ukrudtsharvning pr. gang 30 40 70 140Radrensning 140 70 210 310Udspredning, handelsgødning 30 50 80 140

Kr. pr. tonGylleudlægning, slanger 4 5 9 17Gyllenedfældning 4 6 10 20

1) Dækker løn til eget arbejde (175 kr. pr. time).2) Variable omkostninger dækker brændstof + slitage.3) Svarende til egne maskiner inkl. afskrivning.


UdviklingsstadierFor korn, raps, ærter, kartofler, roer, majs og ukrudt er udviklingsstadier gennem vækstperioden angivet med tal efter BBCH decimalskalaerne, som er vist sidst i dette afsnit.

Bedømmelse af ukrudtEffekten af en ukrudtsbekæmpelse opgøres ved optæl-ling af antal ukrudtsplanter, opdelt efter de domine-rende arter. Effekten af en efterårsbehandling opgøres ved optælling tre til fire uger efter ukrudtsmidlernes udsprøjtning og igen det efterfølgende forår. En forårs-behandling vurderes normalt tre til fire uger efter ud-sprøjtning af ukrudtsmidlerne. På dette relativt tidlige tidspunkt kan effekten af reducerede doser, som ikke nødvendigvis slår ukrudtet helt ihjel, blive undervur-deret. Samtidig kan en række midler, hvor den synlige effekt viser sig langsomt, blive undervurderet. Derfor suppleres optællingerne om foråret med en række be-dømmelser af ukrudtsforekomsten før og efter høst. Det gælder f.eks. for græsukrudtsmidler, hvor der før høst foretages en optælling af frøbærende strå pr. m2 af “høje” græsarter som vindaks, agerrævehale og rajgræs. På sam-me måde bedømmes før høst den procentvise dækning af afgrøden med tokimbladede arter som kamille, korn-blomst og burresnerre. I visse forsøgsserier er optælling af antal ukrudtsplanter suppleret med en visuel bedøm-melse af ukrudtsbiomasse. Ved denne metode fastsæt-tes ukrudtets biomasse i ubehandlet til forholdstal 100.

I alle forsøg med ukrudtsbekæmpelse, hvor forsøget høstes, bedømmes dækningen af jordoverfladen med græs- og tokimbladet ukrudt i stubben efter høst. I tabel-lerne er denne bedømmelse oftest angivet som summen af procent dækning med græsukrudt og tokimbladet ukrudt. Ved afprøvning af græsukrudtsmidler bedøm-mes plantebestanden tre til fire uger efter sprøjtning og igen om foråret, hvis behandlingerne er sket om efter-året.

ObservationsparcellerObservationsparceller er kornforsøg, hvor der kun er én parcel med hver sort. Parcellerne bruges til bedøm-melse og karakterisering af sorternes modstandsdygtig-hed over for sygdomme samt lejesædstilbøjelighed og overvintringsegenskaber. Alle sygdomsregistreringer gennemføres af de samme medarbejdere ved Tystof-teFonden. Det sikrer, at der bedømmes ensartet over hele landet. Observationsparcellerne er, afhængigt af

TABEL 3. Priser på planteprodukter og gødning anvendt ved opgørelsen af forsøgene

2018 2019 2020

Konventionelle planteprodukter, kr. pr. hkgVår- og vinterbyg 145 110 110Maltbyg* 170 120 115Vinterrug 130 105 100Brødrug* 135 110 120Triticale 130 105 100Havre 130 105 100Vårhvede 155 125 130Vinterhvede 145 115 120Brødhvede* 155 125 130Kernemajs 160 130 130Markært 165 150 145Hestebønne* 165 150 160Vår- og vinterraps 280 275 280Kartofler, stivelse 320 340 350

Konventionelle planteprodukter, kr. pr. kgAlm. rajgræs (sildig) 8,0 8,0 8,0Hybrid rajgræs 8,0 8,0 7,5Ital. rajgræs 7,0 7,0 7,5Hundegræs 13,0 13,0 11,0Engrapgræs 17,0 17,0 13,0Rødsvingel 9,3 9,5 9,0Hvidkløver 27,0 27,0 24,0Strandsvingel 8,5 8,5 8,5Rajsvingel* 8,0 8,0 8,0

Konventionelle planteprodukter, kr. pr. FENKløvergræs og græs til slæt 123 102 115Majshelsæd 97 78 83Roer* 127 105 108

Økologiske produkter, kr. pr. hkgVår- og vinterhvede, brød* - 230 230Vinterhvede, foder* 250 190 175Vinterrug, brød* 240 170 130Vinterrug, foder* 235 140 110Triticale, vår og vinter* 240 220 150Vårbyg* 245 190 115Havre, gryn* 240 220 120Havre, foder* 235 170 110Vårhvede, brød* 265 230 230Vinterraps* 700 620 640Markært* 325 260 260Lupin* 310 260 300Hestebønne* 300 270 290

Økologiske produkter, kr. pr. kgAlm. Rajgræs* 13,5 13,5 13,0Hvidkløver* 47,0 -Rødkløver* - -

Gødning, kr. pr. kg næringsstofKvælstof 7,05 7,37 6,94Fosfor* 9,70 12,16 10,20Kalium* 5,60 5,94 5,75Magnesium* 3,00 3,00 3,00Kobber* 140,00 - 140,00Svovl* 2,00 2,00 2,00Bor* 110,00 - 110,00Natrium* 4,00 - 4,00Klorfri kalium - 11,62 -

* NFTS anvender ikke denne pris


art, etableret på op til 21 udvalgte lokaliteter over hele landet.

Planteværn OnlinePlanteværn Online er et støtteværktøj, der på basis af modeller beregner forventet bekæmpelsesbehov, og gi-ver forslag til optimal bekæmpelse af sygdomme, ukrudt og skadedyr i landbrugsafgrøder.

I flere af forsøgene afprøves Planteværn Onlines løsnin-ger mod ”standardløsninger” for at sikre, at dets bekæm-pelsesmodeller giver et grundlag for at optimere effekt og økonomi.

Planteværn Online er udviklet af Aarhus Universitet og SEGES (plantevaernonline.dlbr.dk).

Forsøgenes nummereringResultaterne fra de enkelte forsøg er samlet i et tabelbi-lag, hvor tabellerne er nummereret med et afsnitsbog-stav og et nummer – for eksempel B15. Der henvises til tabelbilaget i tabellerne i Oversigt over Landsforsøgene, hvor Tabelbilaget er angivet som afslutning på den en-kelte tabels titel. Hvis der henvises til et enkeltforsøg i Tabelbilaget, er der anvendt et tolvcifret nummer, som består af forsøgsplannummer (9 cifre) + løbenummer (3 cifre), for eksempel 010262020-002. Tabelbilaget publi-ceres på landbrugsinfo.dk.

Forsøgsplanerne kan ses på landbrugsinfo.dk eller nfts.dk.

ForkortelserAAT aminosyrer absorberet i tarmena.e. afgrødeenheder. 1 a.e. = 100 FENB borbeh. behandlingBt bortalCat calciumtalCu kobberCut kobbertalFE foderenhed = 1,346 GJFEso foderenheder søerFEsv foderenheder til svin i vækst, inklusive

diegivende søerfht. forholdstalFK fordøjelighedskoefficientFt fosforsyretalg gramGJ gigajoule

gns. gennemsnitha hektarhl.vægt hektolitervægtiNDF ufordøjelig NDFIV urenhedsindeks, ((Na x 3,5) + (K x 2,5) +

(NH2-N x 10))/1.000, mg pr. 100 gram sukkerJB jordbundsnr.K kaliumkar. karakterkas kalkammonsalpeterkg kilogramKt kaliumtall literLSD Least Significant Difference (Mindste sikre

udslag)Mg magnesiumMgt magnesiumtalMJ megajouleMn manganMnt mangantalMot molybdæntalMVE majsvarmeenhederN kvælstofNat natriumtalNDF neutral detergent fiberNEL20 nettoenergi til laktation ved et foderniveau på

20 kg tørstof pr. ko pr. dagN-min uorganisk kvælstof (NO3-N + NH4-N) i

rodzonen (kg pr. ha)P fosforPBV proteinbalance i vommenpct. procentppm milliontedelppb milliardtedelPt fosfortalRt reaktionstalS svovlSe selent tontab. tabletTKV tusindkornsvægt, gram pr. 1.000 kerner/frøTS tørstofudb. udbytte2 n diploid4 n tetraploid


TABEL 4. Afprøvede sorter af korn og bælgsæd 2020

Sort Forædler-betegnelse Forædler Anmelder

VinterbygAbsalon SJ 156212 Sejet SejetBordeaux NOS 911.016-53 NordicSeed NordicSeedCleopatra SJ 132133 Sejet SejetClovis SC 10336 SH Secobra N&SComeback Nos 911.002-65 NordicSeed NordicSeedHeroic SC 9991SH Secobra NordicSeedHomeland NOS 913.025-53 NordicSeed NordicSeedJakubus NORD 12119-102 Nordsaat SejetJettoo SY 211-100 SYNGENTA Syngenta DKJourney KW 6-451 KWS KWS ScandinaviaKWS B137 KWS B137 KWS KWS ScandinaviaKWS Hawking KWS B129 KWS KWS ScandinaviaKWS Higgins KW 6-331 KWS KWS ScandinaviaKWS Infinity KWS B104 KWS KWS ScandinaviaKWS Kosmos KW 6-130 KWS KWS ScandinaviaKWS Loris KW 6-1746 KWS KWS ScandinaviaKWS Meridian LP 6-728 LP KWS ScandinaviaKWS Morris KW 6-1741 KWS KWS ScandinaviaKWS Orbit KW 6-443 KWS KWS ScandinaviaKWS Patriot KWS B130 KWS KWS ScandinaviaKWS Tardis KWS B134 KWS KWS ScandinaviaKWS Wallace KW 6-1541 KWS KWS ScandinaviaLG Flynn LGBU13-6446-B Limagrain NordicSeedLG Globetrotter LGBU 14-5068-C Limagrain LimagrainNeptun SJ 128045 Sejet SejetSJ 167150 SJ 167150 Sejet SejetSJ 168270 SJ 168270 Sejet SejetSJ 171111 SJ 171111 Sejet SejetSU Laubella NORD 13115/19 Nordsaat SejetSY Galileoo SY 214285 SYNGENTA Syngenta DKSY Kingsbarn SY 214286 Syngenta, GB Syngenta DKSY Kingston SY 215359 Syngenta Syngenta DKSY Thonderbolt SY 217542 Syngenta Syngenta DKTeuto SC 65-37A Secobra NordicSeedToreroo SY213133 Syngenta, GB Syngenta DKValerie Br 11500r6 Breun N&SYukon STRG 541/14 Saatzucht StrengN&SZophia SJ 116261 Sejet Sejet

VinterrugAstranos DH381 Nordic Seed DE NordicSeedDC 97 DC 97 DANKO N&SKWS Berado KWS-H181 KWS KWS ScandinaviaKWS Igor KWS-H200 KWS KWS ScandinaviaKWS Initiator KWS-H196 KWS KWS ScandinaviaKWS Jethro KWS-H178 KWS KWS ScandinaviaKWS Livado KWS-H141 KWS KWS ScandinaviaKWS Motivator KWS-H188 KWS KWS ScandinaviaKWS Receptor KWS-H187 KWS KWS ScandinaviaKWS Rotor KWS-H197 KWS KWS ScandinaviaKWS Serafino KWS-H161 KWS LOCHOW KWS ScandinaviaKWS Tayo KWS-H176 KWS KWS ScandinaviaKWS Vinetto KWS-H162 KWS LOCHOW KWS ScandinaviaSU Arvid 90+10% population

HYH281 Hybro Sejet

SU Elrond HYH315 Hybro Saaten UnionSU Performer 90+10% population

HYH 257 Hybro Saaten Union

SU Perspectiv HYH312 Hybro Saaten UnionSU Pluralis 90+10% population

HYH299 Hybro Saaten Union


TriticaleBrehat FDT 11053 FD N&SCappricia SW 164 s SW N&SNeogen Sj 070901-23-1 Sejet SejetProbus BOH1411 Hodowla NordicSeedTrias SJ 145674 Sejet Sejet

VinterhvedeBenchmark SJ 8563021 Sejet SejetChampion DSV318117 DSV DSVChevignon SUR 260-25 Saaten Union,

FRSaaten Union

Drachmann Sj K0376 Sejet SejetDZW 0710K DZW 0710K NordicSeedEW6364 EW6364 Elsom SejetFestival SW 95594 N&SGentleman SEC 355-09-1b Secobra NordicSeedGleam SY 114257 SYNGENTA Syngenta DKGraham CCB11H159 SYNGENTA Syngenta DKHacksta SW 15423 SW Lantm DKHeerup Sj L262 Sejet SejetHymalaya NOST 11 C 1244 Nordsaat Saaten UnionInformer Br 10101p83 Breun NordicSeedKM 18130 KM 18130 KWS Momont KWS ScandinaviaKvarn Nos 17063.17 NordicSeed NordicSeedKvium Sj L288 Sejet SejetKWS Colosseum KWS W370 KWS KWS ScandinaviaKWS Dawsum KWS W383 KWS KWS ScandinaviaKWS Extase MH 15-39 Momont KWS ScandinaviaKWS Firefly KWS W308 KWS KWS ScandinaviaKWS Leif KW 2228-14 KWS KWS ScandinaviaKWS Lili KWS W227 KWS KWS ScandinaviaKWS Sabrum KWS W386 KWS KWS ScandinaviaKWS Scimitar KWS W320 KWS KWS ScandinaviaKWS W389 KWS W389 KWS KWS ScandinaviaKWS Zyatt KWS W254 KWS KWS ScandinaviaLG Initial LGWD 12-4269-A Limagrain SejetLG Quadrant LGWD14-4219-B Limagrain NordicSeedLG Skyscraper LGW123 Limagrain SejetMarly NOS 511167.10 NordicSeed NordicSeedMomentum NOS 509180.09 NordicSeed NordicSeedNOS 511014.06 NOS 511014.06 NordicSeed NordicSeedNOS 511192.39 NOS 511192.39 NordicSeed NordicSeedNOS 512144.01 NOS 512144.01 NordicSeed NordicSeedNOS 512144.05 NOS 512144.05 NordicSeed NordicSeedOhio BB 715508 v.BE NordicSeedPondus NOS 511192.01 NordicSeed NordicSeedRembrandt Sj M0051 Sejet SejetRGT Saki RW41640 RAGT FR RAGTRGT Svannninge RW61801 RAGT FR RAGTRGT Thy RW41831 RAGT FR RAGTRW41815 RW41815 RAGT FR RAGTRW41869 RW41869 RAGT FR RAGTSafari Hadm.

43280-08.3SYNGENTA Syngenta DK

Sheriff Sj 9710002 Sejet SejetSj M0351 Sj M0351 Sejet SejetSj M0471 Sj M0471 Sejet SejetSj M0477 Sj M0477 Sejet SejetSj N0291 Sj N0291 Sejet SejetSj P0122 Sj P0122 Sejet SejetTorp NOS 14012.23 NordicSeed NordicSeed

TABEL 4. Fortsat

fortsættes



VårbygAccordine AC 10/734/33 Ackermann Saaten UnionAnnika SJ 164377 Sejet SejetApplaus SJ 164136 Sejet SejetAvenue SJ 176798 Sejet SejetBr13773az3 Br13773az3 Breun N&SBr13773gz1 Br13773gz1 Breun N&SBr14052a1 Br14052a1 Breun NordicSeedCB Comfort CB16-8001 Carlsberg CarlsbergCB Courage CB17-5063 Carlsberg CarlsbergCB17-0001 CB17-0001 Carlsberg CarlsbergCB17-8010 CB17-8010 Carlsberg CarlsbergChanson AC 11/684/22 Ackermann Saaten UnionCharles CA613006 Carlsberg CarlsbergCosmopolitan SJ 152037 Sejet SejetEllinor Br 12130d5 Breun NordicSeedEvergreen PF 15020-56 NordicSeed NordicSeedFairway NOS 111.390-52 NordicSeed NordicSeedFeedway NOS 110.352-51 NordicSeed NordicSeedFirefoxx AC 16/03 Ackermann NordicSeedFlair SJ 148124 Sejet SejetFocus SC 101-12E Secobra N&SKWS Abbie KWS 15/3718 KWS KWS ScandinaviaKWS Chrissie KWS 15/2412 KWS KWS ScandinaviaKWS Irina KWS 09/320 KWS KWS ScandinaviaKWS Jessie KWS 163084 KWS KWS ScandinaviaKWS Thalis KWS 17/2942 KWS Lochow KWS ScandinaviaKWS Willis KWS 17/3931 KWS KWS ScandinaviaLaureate SY 412-328 Syngenta Seeds SejetLG Belcanto LGBN15018-36 Limagrain NordicSeedLG Bronco LGBU15-4827-C Limagrain LimagrainLG Diablo LGBU13-1624-A Limagrain LimagrainLG Flamenco LGBN16509-4 Limagrain LimagrainLG Mermaid LGBU17-8519-D Limagrain LimagrainLG Rumba LGBN1865 LG Europe NordicSeedLGBN 1851 LGBN 1851 Limagrain LimagrainNewway NOS 111.036-53 NordicSeed NordicSeedNORD 17/2610 NORD 17/2610 Nordsaat SejetNOS 112.512-05 NOS 112.512-05 NordicSeed NordicSeedNOS 114.208-01 NOS 114.208-01 NordicSeed NordicSeedNOS 114.217-15 NOS 114.217-15 NordicSeed NordicSeedNOS 114.282-09 NOS 114.282-09 NordicSeed NordicSeedNOS 114.322-09 NOS 114.322-09 NordicSeed NordicSeedProspect SJ 148527 Sejet SejetRGT Planet LSB0769-3306 RAGT FR RAGTRGT Sirius RP18032 RAGT FR RAGTSC4185U8 SC4185U8 NS-Langenstein NordicSeedScholar SY 411-285 Syngenta, GB Syngenta DKSJ 163188 SJ 163188 Sejet SejetSJ 187751 SJ 187751 Sejet SejetSJ 192643 SJ 192643 Sejet SejetSJ 203098 SJ 203098 Sejet SejetSkyway NOS 112.430-22 NordicSeed NordicSeedStairway NOS 111.394-55 NordicSeed NordicSeedSY 417021 SY 417021 Syngenta Syngenta DKSY 417028 SY 417028 Syngenta DE Syngenta DKSY 418399 SY 418399 Syngenta DE Syngenta DKSY Splendor SY 416756 Syngenta Syngenta DKSY Tungsten SY 416728 Syngenta NordicSeedTellus SCW 31519 Secobra N&SWish SJ 176305 Sejet SejetYoda Br 13773zz8 Breun NordicSeed


HavreCaddy NORD 14/314 Nordsaat Saaten UnionDC 10067/8 DC 10067/8 Danko N&SDelfin NORD 13/130 Nordsaat SejetDominik BAUB 99.8009 Bauer N&SLion NORD 15/137 Nordsaat SejetNemesis SW 130904 SW N&SNORD 16/1417/1 NORD 16/1417/1 NS-Langenstein SejetNord 18/134 NORD 18/134 Nordsaat SejetPoseidon NORD 09/135 Nordsaat SejetSymphony Nord 09/128 Nordsaat NordicSeedWPB 13W685-01 WPB 13W685-01 Wiersum NordicSeed

VårhvedeAlondra SG-S 1103-08 Selgen Ltd. SejetGoldspring STRU 093744s6 Strube Saaten UnionKapitol SEC 526-07-2 Secobra DE SejetKWS Talisker KWS W330 KWS KWS ScandinaviaSJ D013 SJ D013 Sejet SejetThorus STRU 093734s7 Strube NordicSeedWPB 12SW484-07 WPB 12SW484-07Wiersum NordicSeed

MarkærtBagoo MH 09 AB 14 Momont KWS ScandinaviaGreenway NOS309-052-

039/1NordicSeed NordicSeed

Ingrid SW E5053 SW N&SKaiman KM 12 AR69 Momont KWS ScandinaviaKameleon KM 11 BK 22 KWS KWS ScandinaviaKM 13AS20 KM 13AS20 KWS Momont KWS ScandinaviaManager MH 09 AM 26 Momont KWS ScandinaviaMythic A 6017 Toft SejetOrchestra RLPY 132051 RAGT FR NordicSeedRLPY151440 RLPY151440 RAGT FR RAGT

HestebønneAllison RLS 77105 NPZ NPZ DKApollo PHP 15-4 PHP Saaten UnionBolivia RLS 77107 NPZ NPZ DKCapri PHP 15-3 PHP SejetDaisy PHP 15-8 PHP NordicSeedFanfare NPZ 8-7870 NPZ NordicSeedFuego NPZ 0-7680 NPZ NordicSeedLynx RLS 9151 NPZ NordicSeedSkalar PHP 15-5 PHP SejetStella PHP 15-7 PHP SejetTiffany RLS 7428 NPZ DLF-Trif.Vertigo NPZ 8-7860 NPZ DLF-Trif.Victus RLS57301 Norddeutche

PflaNordicSeed

TABEL 4. Fortsat TABEL 4. Fortsat


TABEL 5. Afprøvede sorter af vinterraps 2020


8EW0226 8EW0226 BASF BE BASF DK8EW0234 8EW0234 BASF BE BASF DKAlasco LE 14/280 LG Europe LimagrainAmazzonite HRD418 RAGT FR RAGTAmbassador LE16/319 Limagrain LimagrainArchitect LE 14/276 LG Europe LimagrainArmani WRH496 DSV BASF DKArtemis LE16/316 Limagrain LimagrainAurelia LE16/321 Limagrain LimagrainBlackbuzz HRE470 RAGT FR RAGTBND928 BND928 RAGT FR RAGTButterfly MH09BU006 Momont KWS ScandinaviaCollector MH 11 CC 057 Momont KWS ScandinaviaCreed LSF18220W15 NPZ NPZ DKCrocodile RAP16122WE15 DSV DSV DKCrome RAP15073W15 NPZ NPZ DKCrootwell LSF17192W15 NPZ NPZ DKCumulus Top 7 Knold&Top Knold&TopCWH399 CWH399 Monsanto US Monsanto,DKCWH425 CWH425 Monsanto US Monsanto,DKCWH426 CWH426 Monsanto US Monsanto,DKDariot DMH 294 DSV DSV DKDarling WRH 527 DSV DSV DKDazzler WRH 530 DSV BASF DKDinosaur RAP 579 DSV DSV DKDK Exception DGC250 Monsanto US Monsanto,DKDK Exclaim CWH 297 Monsanto Monsanto,DKDK Exertion CWH442 Monsanto US Monsanto,DKDK Expansion DMH293 Monsanto Monsanto,DKDK Expat CWH398 Monsanto US Monsanto,DKDK Exsteel CWH376 Monsanto US Monsanto,DKDK Extremus CWH391 Monsanto US Monsanto,DKDK Plastic CWH386 Monsanto US Monsanto,DKDK Playa CWH438 Monsanto US Monsanto,DKDMH432 DMH432 Monsanto US Monsanto,DKDMH440 DMH440 Monsanto US Monsanto,DKDominator RAP516 DSV DSV DKDuplo DMH 433 DSV DSV DKDynamic WRH 521 DSV DSV DKElevation CSL 10/14 Pickford N&SFeliciano KWS H9141823 KWS Saat AG KWS ScandinaviaFinale LSF16131W11 NPZ NPZ DKHalyn MH12AY27 Momont KWS ScandinaviaHaugustina MH 15HB223 KWS Momont KWS ScandinaviaHelegant MH 14EL118 Momont KWS ScandinaviaHeminence MH 14EL120 Momont KWS ScandinaviaHillico MH 13CB085 Momont KWS ScandinaviaHitaly MH 13CD076 Momont KWS ScandinaviaHRG1499 HRG1499 RAGT FR RAGTINV1000 RG21314 BASF DKINV1030 RG21306 Bayer CS BASF DKINV1188 16EW0174 BASF DKKim CBI 17-3 Cluser CluserLagertha MH 12MBI060 KWS Momont KWS ScandinaviaLE16/318 LE16/318 Limagrain Syngenta DKLG Antigua LE17/335 Limagrain LimagrainLG Auckland LE18/350 LG Europe LimagrainLG Aviron LE17/332 LG Europe LimagrainMH16JN245 MH16JN245 KWS Momont KWS ScandinaviaOtello KWS H9140743 KWS KWS ScandinaviaParcours SLM16115W11 NPZ NPZ DKPicasso NPZ17161W11 NPZ NPZ DKPT275 14WT509C Pioneer DE Pioneer DE


PT299 X17WT099C Pioneer DE Pioneer DEPT302 X17WT286C Pioneer DE Pioneer DEPT303 X17WT440C Pioneer DE Pioneer DEPT304 X17WT447C Pioneer DE Pioneer DEPY300 X17WT139C Pioneer DE Pioneer DEReset NPZ17167W11 NPZ NPZ DKRespect NPZ17191W11 NPZ DKRGT Guzzi BND 387 RAGT FR RAGTRGT Quizz HRC 909 RAGT FR RAGTRNX3743 RNX3743 Syngenta DE Syngenta DKRNX3844 RNX3844 Syngenta DE Syngenta DKRNX3846 RNX3846 Syngenta DE Syngenta DKSimona CWH351 Monsanto Fr MAS SeedsSmaragd WRH506 DSV DSV DKSY Blossum RNX3758 Syngenta DE Syngenta DKSY Iowa RNX3526 Syngenta DE Syngenta DKTempo RAP16121W11 NPZ NPZ DKTemptation WRH 486 DSV DSV DKV367OL MDS47 Monsanto US Monsanto,DK

TABEL 5. Fortsat

TABEL 6. Afprøvede sorter af majs 2020

Sort Hy-brid1)

Forædler-betegnelse Forædler Anmelder

Ability E LZM165/85 Limagrain LimagrainActivate T LZM159/85 LG LimagrainActual E SA0025 Syngenta Syngenta DKAgromilas E KXB 7111 KWS KWS ScandinaviaAmaizi CS E CSM16001 Caussade NordicSeedAmbition E LZM 159/87 Limagrain LimagrainAsgaard E LZM 161/85 LIMAGRAIN LimagrainAugustus KWS E KXB2014 KWS KWS ScandinaviaAutens KWS T KXB4001 KWS KWS ScandinaviaAvitus KWS E KXB5007 KWS KWS ScandinaviaBelami CS E CSM 1168/

SB0502Caussade NordicSeed

Chavoxx E RH0729 RAGT FR SejetCito KWS T KXB5013 KWS KWS ScandinaviaConclusion E LZM166/86 Limagrain LimagrainCSM19001 E CSM19001 Caussade NordicSeedDM0508 T MGM411943 Maisadour MaisadourEcho T LZM168/83 LG Europe LimagrainEdgard KWS T KXB4003 KWS KWS ScandinaviaEmblem E LZM160/81 VERNEUIL LimagrainEmeleen T LZM 168/49 Limagrain LimagrainEmmerson T LZM 162/81 LIMAGRAIN LimagrainFarmodena E BPZ 5115 Moreau FarmSaatFarmunox E SM G0227 Moreau FarmSaatFarmurmel E BPZ 6119 Moreau FarmSaatFieldstar T LZM 160/86 Limagrain NL LimagrainFunction E LZM166/85 Limagrain LimagrainGatsby E LZM 164/84 Limagrain LimagrainIleo T KXB8101 KWS KWS ScandinaviaKompetens E KXB2007 KWS KWS ScandinaviaKWS Artikus T KXB7005 KWS KWS ScandinaviaKWS Arvid T KXB7007 KWS KWS ScandinaviaKWS Calvini T KXB6004 KWS KWS ScandinaviaKWS Colonnada

E KXB6303 KWS KWS Scandinavia

fortsættes


Sort Hy-brid1)

Forædler-betegnelse Forædler Anmelder

KWS Exelon T KXB8007 KWS KWS ScandinaviaKWS Pasco E KXB9010 KWS KWS ScandinaviaKWS Sakso E KXB9004 KWS KWS ScandinaviaKWS Salamandra

E KXB6036 KWS KWS Scandinavia

KWS Stefano E KXB6125 KWS KWS ScandinaviaKXB 9315 E KXB 9315 KWS KWS ScandinaviaKXB8011 E KXB8011 KWS KWS ScandinaviaKXB9001 E KXB9001 KWS KWS ScandinaviaKXB9009 E KXB9009 KWS KWS ScandinaviaLG30179 E LZM164/80 Limagrain LimagrainLG30209 T LZM162/71 LG LimagrainLG31.207 T LZM167/39 Limagrain LimagrainLG31205 E LZM166/71 Limagrain LimagrainLG31211 E LZM 163/74 Limagrain EuropeLimagrainLG31218 T LZM 163/73 Limagrain EuropeLimagrainLZM169/82 T LZM169/82 LG Europe LimagrainFaith T LZM169/87 LG Europe LimagrainDignity T LZM169/88 LG Europe LimagrainSaxon T LZM169/89 LG Europe LimagrainMadonias E KXB5009 KWS MaisadourMas 08.F E MGM273807 Maisadour SejetMegusto KWS E KXB4007 KWS KWS ScandinaviaNMB-18124 T NMB-18124 Nordic Maize bre DSV DKNMB-18196 T NMB-18196 Nordic Maize bre Nordic MaizPapageno T KXB7313 KWS KWS ScandinaviaPinnacle E LZM 165/83 Limagrain LimagrainProspect E LZM166/82 Limagrain LimagrainReason T Limagrain

EuropeLimagrain EuropeLimagrain

Resolute E LZM167/84 Limagrain LimagrainRGT Duxxbury E RH15007 Ragt SejetRGT Sharxx T RH12005 RAGT FR SejetSandias T KXB7013 KWS KWS ScandinaviaSY SilverBull E SB0108 Syngenta FR Syngenta DKSB0159 E SB0159 Syngenta DE Syngenta DKScandinav E MGM326444 Maisadour AGASAATSekt E BPZ 6113 Moreau AGASAATSergio KWS D KXB 1011 KWS KWS ScandinaviaSunlite T LZM 161/82 LIMAGRAIN LimagrainSY Abelardo E SA0746 Syngenta FR Syngenta DKSY Karthoun E SA0472 Syngenta Syngenta DKSY Milkytop T SA0730 Syngenta, SCH Syngenta DKSY Nordicstar E SA0022 SYNGENTA Syngenta DKSY Skandik E SA0813 SYNGENTA Syngenta DKTrooper T LZM167/81 Limagrain LimagrainWizard T LZM164/83 LG Europe Limagrain

1) E, D og T betyder henholdsvis enkelt, dobbelt- og trevejshybrider.

TABEL 6. Fortsat TABEL 7. Afprøvede sorter af bederoer 2020

Sort Forædler- betegnelse Resistens1) Forædler/

salgsled

SukkerroerAloyzious ST12952 RT StrubeBasten ST12857 RT Strube ResearchBauer ST12705 RT Strube ResearchButton ST15949 RT+NT StrubeCadopia KWS 9K952 RT+NT KWS ScandinaviaCantona KWS 3K394 RT+NT KWS ScandinaviaCaprianna KWS 8K815 RT+NT KWS ScandinaviaCascara KWS 8K819 RT+NT KWS ScandinaviaCastello MH4034 RT+NT MariboHilleshögCub SV1967 RT+NT SESVDHCumulus SV2228 RT SESVDHDaphna 3K393 RT+NT KWS ScandinaviaDavinci MA2194 RT MariboHilleshögEvalotta KWS 7K728 RT KWS ScandinaviaFalster SV2250 RT+NT SESVDHFenja KWS 6K680 RT+NT KWS ScandinaviaJoker MA4059 RT+NT MariboHilleshögKarelia KWS 9K914 RT KWS ScandinaviaKlimt ST 12422 RT StrubeLolland SV2148 RT+NT SESVDHLombok SN-515 RT+NT SESVDHLombok SN-515 RT+NT SESVDHMango SV1975 RT SESVDHNakskov MH4029 RT+NT MariboHilleshögNasser ST12981 RT StrubeNelson MA4075 RT+NT MariboHilleshögPasteur SD 12827 RT StrubeRichard ST15955 RT+NT StrubeRoxy MH4014 RT+NT MariboHilleshögSandpiper Smart SV2234 RT, ALS SESVDHSatie ST15827 RT+NT Strube ResearchSelma KWS 5K576 RT KWS ScandinaviaSigurd ST12668 RT StrubeSkelby SV2227 RT SESVDHSmart Edda KWS 8K848 RT, ALS KWS ScandinaviaSmart Iberia KWS 9K900 RT, ALS KWS ScandinaviaSmart Latoria KWS 9K903 RT+NT, ALS KWS ScandinaviaSmart Renja KWS 7K780 RT+NT, ALS KWS ScandinaviaSmart Rivetta KWS 7K783 RT, ALS KWS ScandinaviaSmart Sinja KWS 9K928 RT, ALS KWS ScandinaviaStevns SV2252 RT+NT SESVDHTampa SV1722 RT SESVDHTwix MA4086 RT+NT MariboHilleshögValdemar MH2012 RT MariboHilleshögVespa MH2021 RT MariboHilleshögVodka SV2150 RT SESVDHWhisky SV1656 RT SESVDH9K938 9K938 RT KWS ScandinaviaMH2028 MH2028 RT MariboHilleshögMH2048 MH2048 RT MariboHilleshögMH2049 MH2049 RT MariboHilleshögMH4039 MH4039 RT+NT MariboHilleshögMH4042 MH4042 RT+NT MariboHilleshögMH4043 MH4043 RT+NT MariboHilleshögMH4046 MH4046 RT+NT MariboHilleshögSV2401 SV2401 RT+NT SESVDHSV2402 SV2402 RT+RcT SESVDHSV2403 SV2403 RT+NT SESVDHSV2404 SV2404 RT SESVDHSV2405 SV2405 RT+NT SESVDHSV2406 SV2406 RT SESVDH

fortsættes


Sort Forædler- betegnelse Resistens1) Forædler/

salgsled

SV2407 SV2407 RT+NT SESVDHSV2444 SV2444 RT+NT, ALS SESVDHST12982 ST12982 RT StrubeST1220050 ST1220050 RT StrubeST1220074 ST1220074 RT StrubeST1320003 ST1320003 RT StrubeST1520064 ST1520064 RT+NT StrubeST1520073 ST1520073 RT+NT Strube0K006 0K006 RT+NT KWS Scandinavia0K012 0K012 RT KWS Scandinavia0K014 0K014 RT KWS Scandinavia0K017 0K017 RT KWS Scandinavia0K025 0K025 RT KWS Scandinavia0K027 0K027 RT+NT KWS Scandinavia0K030 0K030 RT+NT KWS Scandinavia0K031 0K031 RT+NT KWS Scandinavia0K041 0K041 RT+NT KWS Scandinavia0K044 0K044 RT KWS Scandinavia0K047 0K047 RT KWS Scandinavia9K945 9K945 RT KWS Scandinavia

Sorter til foder- og bioenergiAcker ST 24303 RT StrubeAlfred ST 24434 RT+NT StrubeAlisha KWS 3K369 RT KWS ScandinaviaBangor DM 750-8055 DLFBarents ST 12023 RT StrubeBergman MA6002 RT MariboHilleshögBrick FD14F9001 RT LimagrainDarnella KWS 3K409 RT KWS ScandinaviaDegas ST 12404 RT StrubeDelicante DM 1774 DLFEloquenta KWS 5E945 RT KWS ScandinaviaEnermax DM 750-8058 RT DLFGahan ST247112 RT StrubeGeronimo MH-J 28-12 RT KWS ScandinaviaKlarissa KWS 7K731 RT KWS ScandinaviaLavenda KWS 2K312 RT KWS ScandinaviaMagnum M 8603 MariboHilleshögMyrilla KWS 6E950 RT KWS ScandinaviaPierina KWS 6E949 RT KWS ScandinaviaSmilla KWS 4K444 RT KWS ScandinaviaStarling SR-842 RT SESVDHViorica KWS 4K448 RT KWS ScandinaviaVivaro MA2165 RT MariboHilleshögYoda ST 24445 RT Strube

1) RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant, RcT: Rhizoctoniatolerant, ALS: ALS-tolerant.

TABEL 7. Fortsat TABEL 8. Afprøvede sorter af græsmarksplanter 2020

Sort Tidlig-hed1) Ploidi2) Forædlerbetegnelse Anmelder

Alm. rajgræsBetty t D LFP 98135 DSV FrøGenesis t D R990921ED DLFGiant t T R970349MT DLFKimber t D DP 93-2455 DLFMathilde t T DP 8854 DLFAbosan 1 mt D CLP 204 DLFArelio mt D ZLp 04-581 DSV FrøArnando mt D ZLp 02-436 DSV FrøBarfamos mt T 8LPT 201 BarenbrugBarmazing mt D 16LPD 101 BarenbrugBriant mt T 12LPT 204 BarenbrugDLF LFT-4725 mt T DLF LFT-4725 DLFDLF LFT-4951 mt T DLF LFT-4951 DLFLMG LFD-4223 mt D LMG LFD-4223 DLFNabesna mt D DLF LFD-101 DLFVifelt mt T DLF-LFT41121 DLF13LPT 204 s T 13LPT 204 BarenbrugBarsteiner s D 13LPD 117 BarenbrugDLF LFD-4631 s D DLF LFD-4631 DLFDLF LFT-4065 s T DLF LFT-4065 DLFDLF LFT-4441 s T DLF LFT-4441 DLFDLF LFT-4465 s T DLF LFT-4465 DLFEverton s D 11LPD 115 BarenbrugGusto s D Elp 082332 DSV FrøMelboldt s T ILVO-112836 DLFMelforce s T ILVO145903 DLFMercule s T ILVO 145914 BarenbrugRossimonte s D ELp 024204 DSV FrøSenada s T WD 1816 Nordic SeedThegn s T DLF LFT-41233 DLF

Hybrid rajgræsMelcombi t T WB 133 Nordic SeedLampard mt T DP 404565 DLFTetratop mt T DP 40-9407 DLF

RajsvingelDLF FBR-22067 mt DLF FBR-22067 DLFPerseus mt HZ 8 DK DLF

StrandsvingelElodie mt H F 3559 Nordic SeedRosparon mt H Efa 154806 DSV FrøPaolo s H 13FA 42 BarenbrugRGT Onctuosa s H FETS420 Nordic Seed

TimotheDLF PPR-9405 DLF PPR-9405 DLFDolina t H RvP 41207 DLFRagnar H SW TT8502 DSV-Frø

EngsvingelBaltas D EFp 03-328 DSV-FrøSchwetra T EFp 0104 DSV-FrøLaura D LD 3230 DLF

RødsvingelGondolin DP 72-1-123 DLFRafael FRR 04206 DSV-Frø

fortsættes


Sort Tidlig-hed1) Ploidi2) Forædlerbetegnelse Anmelder

HvidkløverBlad-type3)

Beaumont st CW 0905 BarenbrugBobr ms ZE-JP-1 DSV-FrøBriana s DLF 85-9591 DLFDLF TRF-3203 st DLF TRF-3203 DLFLumiere st LMG TRF-3139 DLFMunida st TR 0505 DSV FrøRivendel s DLFSilvester ms DP 85-9573 DLF

RødkløverAmos T HZ 6 (Eva) DLFCallisto D HZ 80-03 DLFDLF TPD-23007 D DLF TPD-23007 DLFElara D HZ 0680MP2 DLFLarus T TP 8995 DSV FrøSemperina D TP 0435 DSV FrøTaifun T St TetSo DSV Frø

LucerneDaisy LD 0868 DLFFado FD 0720 DLFLudelis Ludelis DLFMezzo FD 0601 DLF

1) Tidlighed: t = tidlig, mt = middeltidlig, s = sildig.2) D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid, P = pentaploid3) Bladtype: s = småbladet, m = mellem, st = storbladet

TABEL 8. Fortsat

TABEL 9. Listepriser for plantebeskyttelsesmidler i forsøg 2020

Middel Alm. dosis pr. ha

Pris 2020

Ca. kr. pr. l/g/kg/tab.1)

Ca. kr. pr. ha

UkrudtsmidlerAgil 100 EC 0,5-1 l 220 110-220Asulox 3) 1-2 l 405 405-810Atlantis OD 0,5-0,9 l 320 160-288Belkar 0,25-0,5 l 1000 250-500Beloukha 2) 16-32 l - -Betanal 1,5-2 l 85 128-170Boxer 1-2 l 172 172-344Broadway 110-220 g 1,13 124-249Callisto 0,5-0,75 l 230 115-173Catch 0,3-0,6 l 255 77-153Centium 36 CS 0,15-0,25 l 695 104-174Cleave 0,5-1,2 l 165 83-198Clomate 0,15-0,25 l 695 104-174Command CS 0,15-0,25 l 695 104-174Cossack OD 0,5-0,9 l 345 173-311Cossack Star 2) 0,155 kg - -DFF 0,03-0,15 l 392 12-59Express 50 SX 8-15 g 2,6 21-39Express Gold 33 SX 10-18 g 2,9 29-52Fenix 1-2 l 390 390-780Fighter 480 0,5-1 l 170 85-170Focus Ultra 1-2 l 190 190-380Glyfosate 360 1-3 l 49 49-147Gozai 3) 0,8 l 496 397Harmony 50 SX 5,6-37,5 g 6,65 37-249


Pris 2020


Ca. kr. pr. ha

Herbasan 1,5 l 85 128-170Hussar Plus OD 0,05-0,14 l 1225 61-172Incelo 2) 0,2 kg - -Kerb 400 SC 0,6-1,2 l 213 128-256Legacy 500 SC 0,03-0,15 l 392 12-59MaisTer 50-150 g 2,52 126-378MaisTer Power 2) 0,375-0,75 l - -Mateno Duo 600 SC 0,35-0,7 l 406 142-284Metaxon 0,5-1 l 205 103-205Mustang forte 0,3-1 l 165 50-165Novitron DAM TEC 1,6-2,4 kg 385 616-924Onyx 0,3-0,6 l 340 102-204Othello 0,3-0,6 l 298 89-179Pixxaro EC 0,125-0,5 l 413 52-207Primera Super 0,8-1 l 210 168-210Primus 0,05-0,15 l 1812 91-272Proman 2-2 l 318 636-636Reglone 3) 0,5-0,75 l 295 148-221Rexade 440 30-50 g 4,84 145-242Roundup Bio 2-3 l 54 108-162Roundup Flex 1,5-2 l 81 122-162Roundup PowerMax 1,5-2 kg 125 188-250Sentrallas LQM 2) 0,4 l - -Spotlight Plus 2) 0,25-1 l 520 130-520Starane 333 HL 0,1-0,4 l 265 27-106Starship Max 0,5-0,75 l 230 115-173Stomp CS 1-1 l 303 303-303Tocalis 0,08-0,3 kg 985 79-296TopGun Finalsan Koncentrat 166 l 50 8300Topik EC 0,25-0,4 l 788 197-315Travallas LQM 2) 0,25 l - -Tricera 2) 0,5 l - -Trimmer SG 8-15 g 2,6 21-39Zypar 0,5-1 l 211 106-211

SkadedyrsmidlerFibro 5 l 145 725Ironmax Pro 2) kg - -Lamdex 0,2-0,3 kg 462 92Mavrik Vita 0,1-0,2 l 587 59-117Movento SC 100 0,3-0,75 l 650 195-488Pirimor 500 WG 0,15-0,3 kg 830 125-249Requiem 2) 2,5 l - -Teppeki 0,14-0,16 kg 1225 172-196

SvampemidlerAmistar 0,3-0,5 l 240 72-120Amistar Gold 0,25-0,5 l 300 75-150Armicarb 85 SP 2) 3-5 kg - -Balaya 2) 0,375-0,75 l 500 188-375Bell 0,375-0,75 l 445 167-334Cantus 0,3-0,5 kg 860 258-430Comet Pro 0,25-0,5 l 345 86-173Curzate M68 WG 2-2,5 kg 151 302-378Cymbal 45 0,25 kg 280 70Entargo 2) 0,375-0,5 l 600 225-300Folicur EC 250 0,3-1 l 210 63-210Folicur Xpert 0,32-0,78 l 265 85-207Folpan 500 SC 0,75-1 l 160 120-160Juventus 90 0,2-0,5 l 231 46-116

TABEL 9. Fortsat

fortsættes



Pris 2020


Ca. kr. pr. ha

Kumulus S 3,5-7 kg 135 473-945Leander 2) 0,25-0,5 l - -Mirador Forte 1-2 l 230 230-460Narita 0,4 l 270 108Orius Max 200 EW 0,45-1,25 l 173 78-216Opera 0,25-0,5 l 540 135-270Pictor Active 0,6-1 l 390 234-390Proline EC 250 0,2-0,4 l 475 95-190Proline Xpert 0,25-0,5 l 365 91-183Propulse SE 250 1 l 375 375Prosaro EC 250 0,5-1 l 325 163-325Proxanil 2-2,5 l 215 430-538Ranman Top 0,25-0,5 l 380 95-190Revus 0,6 l 310 186Revus Top 0,6 l 430 258Serenade ASO 2-5 l 91 182-455Signum WG 0,5-1,5 kg 590 295-885Switch 62,5 WG 1 kg 1205 1205Tazer 2) 0,3-0,5 l 240 72-120Univoq 2) 0,375-0,75 l 500 188-375Viverda 0,375-0,75 l 425 159-319Zorvec Enicade 2) 0,15 l - -

VækstreguleringsmidlerArchitect 2) 1-1,5 l - -Caryx 0,5-0,7 l 325 163-228Cerone 0,2-1 l 246 49-246Cuadro NT 0,3-0,4 l 240 72-96Cycocel 750 0,6-1,2 l 115 69-138Medax Max 0,5-1 kg 285 143-285Medax Top 0,75-1,5 l 195 146-293Moddus M 0,3-0,4 l 220 66-88Moddus Start 0,3-0,4 l 280 84-112Terpal 1-1,2 l 190 190-228

AdditiverAdditiv til Ranman 0,15 l 0 -Agropol 0,1-0,3 l 25 3-8Ammoniumsulfat-opløsning 0,5-2 l 5 3-10Biopolin 1 l 168 168Dash 0,5 l 34 17MaisOil 0,67-1,33 l 0 -Mero EC 80 0,67-1,33 l 60 40-80NovaBalance 0,15-0,2 l 30 5-6Olie 0,5 l 40 20PG 26N 0,3-0,5 l 51 15-26Renol 0,25-0,5 l 40 10-20Roller 0,1 l 90 9Sprede-klæbemiddel 0,1-0,3 l 25 3-8Ultimate S 0,5-1 l 45 23-45

- = pris ikke oplyst, eller produktet endnu ikke godkendt.1) Priserne er opgivet som landmandspris inkl. pesticidafgift ekskl.

moms. Priser for ikke viste, markedsførte midler kan findes Middeldatabasen (www.middeldatabasen.dk).

2) Manglende, foreløbig eller anslået pris, da produktet ikke er godkendt, ikke er markedsført, eller prisen ikke er oplyst.

3) Ikke godkendt, men omfattet af dispensation i 2020

TABEL 9. Fortsat I tidligere års udgaver af oversigten har der været præ-senteret en tabel med planteværnsmidler afprøvet i forsøg, deres fareklassifikation og indhold af aktive stof-fer. Denne tabel er i år udeladt. Alle navne på afprøvede midler findes i tabel 9, og aktivstofindhold og andre oplysninger kan findes ved opslag af middelnavnene på middeldatabasen.dk.

409SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER UDVIKLINGSSTADIER

Udviklingsstadier

Decimalskala10 12 14 16 20 30 31 32 37 41 45 53 59 75-90 Buskning Strækning Skridning Modning

Korn

50 1. aks netop synligt (stak netop 59 Alle aks fuldt gennemskredne. 85 Kernernes indhold blødt, men tørt. synlig i byg, akset ved at bryde gennem 61 Begyndende blomstring. 87 Kerner hårde (vanskelige at dele bladskede i hvede og havre). 65 Akset i blomstring helt til toppen. med en negl).53 Akset 1/4 gennemskredet. 67 Aksets nederste del afblomstret. 90 Mejetærskermodent.55 Akset 1/2 gennemskredet. 69 Blomstring helt afsluttet.57 Akset 3/4 gennemskredet. 75 Kernernes indhold mælket og let grynet.

00 Såning/tørt frø.10 1. blad fremspiret.12 2. blad udfoldet.14 4. blad udfoldet.16 6. blad udfoldet.20 Begyndende buskning.25 5. sideskud synligt.30 Begyndende knæ kan føles.

31 1. knæ kan føles.32 2. knæ kan føles.37 Faneblad synligt.39 Faneblad fuld udviklet. 41 Fanebladets bladskede strækkes.45 Fanebladets bladskede opsvulmet.49 1. stak synlig.

Raps og rybs (alle angivelser gælder topskuddet)

10Kimpl.

15Roset

30 50Knop

55 65Blomst

80-90Modning

59 Første gule kronblade i blomsten synlige, blomsten endnu lukket

52 Blomsteranlæg frie og i samme højde som de øverste blade

53 Blomsteranlæg højere end de øverste blade55 Første enkeltblomster synlige

(stadig lukkede)57 Enkeltblomster synlige på sideskuddene

(stadig lukkede)

79 Næsten alle skulper i uld størrelse

81 10 % mørke frø.85 50 % mørke frø

(skårlægningstid).89 Alle frø mørke,

planterne visnende90 Høst (direkte).91 Tærskning efter

skårlægning.

60 1. blomst udfoldet.61 10 % blomstring.65 Fuld blomstring.69 Blomstring afsluttet.70 Begyndende skulpeudvikling75 50 % skulper i fuld størrelse

30 Begyndende strækning.

39 9-�ere internodier synlige.

00 Såning/tørt frø.10 Kimplantestadium.11 1 løvblad udfoldet.15 5 løvblade udfoldet.19 9-�ere løvblade udfoldet.

31 1. internodie synligt32 2. internodie synligt

51 Blomsteranlæg synlige, men lukkede

410 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER UDVIKLINGSSTADIER

Bederoer

00 Såning/tørt frø.05 Begyndende spiring. Rodspire > 1 cm.09 Fremspiring.10 Fremspiring, kimblade udfoldet.

11 1. par løvblade.12 2. par løvblade.15 5 løvbladpar udfoldet.30 Rækkerne begynder at lukke.39 Helt lukkede rækker.49 Rod i fuld størrelse, optagning.

00 05 09 10 11 12 15 30 48

40/5003 41/653020151000 Lægning/hviletilstand.01 Begyndende spiring, spire < 1 mm.05 Begyndende roddannelse i vækstpunkt.

11 1. blad på hovedstænglen udfoldet.13 3. blad på hovedstænglen udfoldet.21 1. sideskud synligt (< 5 cm).22 2. sideskud synligt (< 5 cm).31 10 % af planterne mødes ml. rækkerne.35 50 % af planterne mødes ml. rækkerne. 40 Opsvulmning af udløberes spids.41 10 % af totalt knoldudbytte nået.45 50 % af totalt knoldudbytte nået.

48 Maks. af totalt knoldbytte nået.51 1. blomsterstand på hovedskud m. knop.59 1. kronblad synligt i 1. blomsterstand.60 1. blomst åben.61 10 % af blomster i 1. blomsterstand åbne.69 Slut på blomstring.71 10 % bær synlige i 1. frugtstand.81 Bær i 1. frugtstand grønne.91 Begyndende gulning af blade.95 50 % af bladene brunlige.97 Blade og stængler døde.99 Høst.

45/72 48/95 97-99

411SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER UDVIKLINGSSTADIER

Majs

00 Tørt frø.01 Begyndende vandoptagelse.

10 1. blad uden for skedebladet.13 3. blad udfoldet.

21 1. sideskud synligt.25 5. sideskud synligt.31 1. knæ mærkbart.35 5. knæ mærkbart.51 Hanblomsterstand mærkbar.53 Spids af hanblomsterst. synlig.59 Hanblomster fuldt udfoldet.63 Støvfang synligt på hunblomster.

65 Fuld blomstring.69 Blomstring afsluttet.

73 Kernens indhold mælket.75 Kernens indhold let grynet.81 Kernen grynet.83 Kernen dejagtig.89 Fuldmodenhed.91 Kerner indeholder 75 % tørstof.93 Begyndende bladfald. Kerner indeholder 85 % tørstof.97 Planten død og knækket.99 Høstet produkt.

00 10 17/371513110905 3407

53 69 8963 79

Ukrudt, hør, spinat og kløver

00 Tørt frø.

10 Kimblade udfoldet.11 1. løvblad/løvbladpar udfoldet.12 2. løvblad/løvbladpar udfoldet.13 3. løvblad/løvbladpar udfoldet.14 4. løvblad/løvbladpar udfoldet.15 5. løvblad/løvbladpar udfoldet.17 7. løvblad/løvbladpar udfoldet.19 9-�. løvblade/løvbladpar udfoldet.31 10 % af fuld længde.33 30 % af fuld længde.

35 50 % af fuld længde.39 Fuld længde.50 Knopper/aks synlige.60 Begyndende blomstring.65 Fuld blomstring.69 Afblomstret.75 50 % frø i fuld størrelse.79 Frøene fuld størrelse.81 10 % modne frø.85 50 % modne frø.89 Alle frøene modne.

412 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER UDVIKLINGSSTADIER

Ærter

00 Såning/tørt frø.09 Begyndende fremspiring.10 1. akselblad synligt.11 1. løvblad udfoldet.13 3. løvblad udfoldet.31 1. internodie synligt.33 3. internodie synligt.51 1. blomsterknop synlig.60 Begyndende blomstring.69 Blomstring afsluttet.71 10 % bælge i fuld størrelse.75 50 % bælge i fuld størrelse.79 Næsten alle bælge i fuld størrelse.81 Modning. 10 % farvede og hårde frø.90 Høstmoden.

37 50-903311100900

00 Tørt frø 09 Begyndende fremspiring10 Første løvblad synligt11 Første løvblad udfoldet13 Tredje løvblad udfoldet31 1. internodie synligt33 3. internodie synligt50 1. blomsterknop dækket af blade51 1. blomsterknop synlig udenfor bladene60 dende blomstring Begyn69 Blomstring afsluttet70 Første bælg har nået fuld længde75 50 % af bælgene i fuld længde80 Begyndende modning, frøene

stadig grønne85 50 % af bælgene modne

og mørke, frø tørre og hårde89 Fuldmoden, næsten alle bælge sorte,

frøene tørre og hårde93 Stænglen begynder at blive mørk95 50 % af stænglerne brune eller sorte97 Planten død og tør

Hestebønne

413LANDSFORSØGSENHEDER 2020

LANDSFORSØGSENHEDER 2020

> METTE WALTER, TEKNOLOGISK INSTITUT

1. LandboNordForsøgsleder:Christian Søndergaard Christensen

Forsøgsmedarbejdere:Jens Lyhne KristiansenLars Vissing PedersenPeter Neistskov JensenJohn Bjørn Flyvholm

2. Agri NordForsøgsleder:Kurt Nørgaard Christensen

Forsøgsmedarbejdere:Rasmus Dahlgaard JensenAnders Spanggaard ChristensenLasse RodkjærMads DueholmFrederik Toftegaard Bennedsen

3. Landsforsøg LimfjordForsøgsleder:Ole Kruse

Forsøgsmedarbejdere: Jesper VestergaardHenrik Lynggaard

4. Landsforsøg ØstjyllandForsøgsleder:Peter Porse

Forsøgsmedarbejdere:Sini LampinenBrian AndreasenEmil SiedelinKasper Holm KristensenErik Pedersen

5. Djursland LandboforeningForsøgsleder:Erik Silkjær Pedersen

Forsøgsmedarbejder:Kjeld Andreasen

6. YtteborgLeder:Morten Hauge Krupa

Forsøgsleder – grovfoder nord:Karsten Strandby

Forsøgsleder – salgsafgrøder nord:Karsten S. Kristensen

Forsøgsleder – kartofler:Kaj Madsen

Forsøgsleder – grovfoder & salgs-afgrøder syd:Kresten Junker

Forsøgsmedarbejdere:Askov GrudThomas LauridsenLeo MadsenAdam JensenKlaus BeckBirgit VestergårdSusanne FrydendahlJens Peder PedersenNicholai Smed KjærKirstine Damgård PetersenVivi ErnstsenErik KjeldsenMads BendixIngvard H. KristensenAnders KjærAnne Hald LadegårdLeo Bejlum

10. Sønderjyske LandsforsøgForsøgsleder:Peter Karlsen

Forsøgsmedarbejdere:Mads BrandtMarianne LorenzenBritt Gjørtz LauritzenTine LundSøren Rask PedersenMark Aafjes

11. LandboSydForsøgsleder: John Hansen

Forsøgsmedarbejdere:Bent TorpMorten StegAndreas Carstensen Gerco K. WassinkNis CallesenKarin TychsenJulie NielsenNina UllerupRasmus Storck

12. Forsøg FynForsøgsleder:Thomas Wohlleben

Forsøgsmedarbejdere:Morten HolmgaardSara BjergskovClaus BondeKristian Ladegård JensenMia WorsøeErik WilladsenLene BjørnskovHans Erik LarsenMirella HelmsLennart BankeMichael Wang Lønbæk

414 LANDSFORSØGSENHEDER 2020

15. VKST Field Trials, RingstedForsøgsleder:Søren Møller

Forsøgsmedarbejdere:Andreas Karlshøj PeterssonBjarne Fischer HansenCarsten HolmslykkeJonas Baastrup JeppesenAnders OlsenKasper Lund HøghKarina Bank ArikanJannie Maj OlsenAnja Britt NielsenSimon Von SiebenthalRikke Poder JohansenJakob Antonissen JensenHans Christian JacobsenKenneth SvenssonIrene Skovby RasmussenJeppe Berner HansenRikke Bjørn HeinfeltRené Strøh HuusmannRasmus Friis PedersenFinn Hasselbalch

16. VKST Field Trials, LollandForsøgsleder:Olav Høegh

Forsøgsmedarbejdere:Louise LundAnders WilkenNiels Brøns PetersenMichael ThalundClaus HøjTina HovmandFrank LøvendahlKurt SkytteCarsten Petersen

17. BornholmForsøgsleder:Christian Møller Holm

Forsøgsmedarbejdere:Ole HarildJacob Dam Nielsen

18. Teknologisk InstitutForsøgsleder:Birgitte Feld Mikkelsen

Forsøgsmedarbejdere:Henrik Flansmose JunkerJan OutzenKristian Hudecek MortensenMalthe Oksen AdserballePer RoedRiccardo BesanaRikke Lykke EriksenTina Thora HansenThomas NitschkeTorben Pedersen

FIGUR 1. Danmarkskort inddelt i landsforsøgsenheder. Tallene på kortet refererer til den aktuelle landsforsøgsenhed.

415STIKORDSREGISTER

AAgrolab .....................................................241Alm. rajgræs, afgræsningsegenskaber ...345ALNFT ......................................................225Alpha-design ............................................397Alveografmålinger ...................................224APSIM .......................................................198Arealer 2020 ..............................................13

BBageegenskaber, brødhvede ..................223BBCH decimalskala..................................400Bedømmelse ukrudt ................................400Beregningsnormer ...................................398Beslutningsstøttemodeller, svampe-

bekæmpelse, hvede ...............................72Biologiske gødningsmiddel.....................225Biomasse ..................................................194Biomassemålinger ...................................195Bladgødskning, kartofler ........................291Blandsæd; lupin, vårhvede og havre......272BlightManager, kartoffelbladplet ..........310BlightManager, kartoffelskimmel ..........309Bor.............................................................231Bormangel, vinterraps .............................231Bornholm .................................................241Bramgæs .....................................................88Bruttomerudbytte,

svampebekæmpelse, hvede .................75Brødhvede, kvælstofstrategi ..................223Bygfluer, vårhvede ...................................121Bytteforhold, kvælstof-korn ...................182Bælgsæd, dyrkning ..................................270Bælgsæd; lupin, hestebønne, markært,

linser, kikærter og soja .........................270Bølgelængder...........................................194Båndbredde .............................................194

CCikader, kartofler .....................................315Conservation Agriculture,

kvælstofstrategi ....................................225CropManager ...........................................198CropSat.dk ................................................196

DDeling af kvælstof, havre ........................215Deling af kvælstof, vårbyg ......................214Delt gødskning .........................................131Delt gødskning, kartofler ........................290Delt kvælstof, vinterbyg ..........................210Delt kvælstof, vinterhvede .....................209Delt kvælstof, vinterraps .........................212Delt kvælstof, vinterrug ..........................211

Destruktionstid, efterafgrøder ...............173Diammoniumfosfat, DAP............... 216, 230Droneflyvninger, svampebekæmpelse,

hvede.......................................................74Droner ......................................................194Dækning, efterafgrøder i majs ................179

EEffekt, svampemidler, korn .......................82Efterafgrøde, alm. rajgræs .......................280Efterafgrøder, arter og rækkeafstand .....278Efterafgrøder, kvælstofudvaskning ........239Eftervirkning, efterafgrøder ....................173Efterårsgødskning, vinterhvede .............216Etablering, efterafgrøder ........................175Eurofins Agro Testing Denmark A/S .......241

FFluroSat ....................................................198Flydende gødning, vinterhvede .............221Flydende gødning, vinterraps ................214Forkortelser ..............................................401Forsikring, lejesæd .....................................92Forsøgenes nummerering .......................401Forsøgenes sikkerhed ..............................396Forsøgsled ................................................398Fosfor, kartofler .......................................294Fosfor, vinterhvede ..................................217Fosfor, vårbyg ...........................................228Fosfortal, jordprøver ...............................242Fosfortal, udvikling ..................................231Frivillige, efterafgrøder ...........................177Frøudbytter 2020 ......................................20Fugtmodel, svampebekæmpelse, hvede 72Fusariumtoksiner, vinterhvede .................81Fyn ............................................................241Før såning .................................................232

GGraduere ..................................................194Gradueret tildeling, svampemidler,

hvede.......................................................76Græsudbytter 2020 ...................................18Gødskning ................................................182

HHandelsgødning 2020 ..............................13Havre, pesticidrester ...............................117Havre, sorter ................................... 114, 268Havre, svampesygdomme ......................116Havrerødsot, vinterhvede .........................84Havresorter, egenskaber .........................115Havresorter, svampebekæmpelse..........114Hestebønner, gødskningsstrategi ...........228

Hestebønner, ukrudt ...............................126Hvede, pesticidrester ..............................118Hvede, svampebekæmpelse ....................63Hvedegalmyg, vinterhvede ......................85Høstudbytte 2020 .....................................21

JJordbundsanalyser ...................................241Jordbundsanalyser,

udviklingen 1987-2020 .......................243

KKalium, kartofler ......................................295Kaliumtal ..................................................242Kaliumtal, jordprøver ..............................242Kartoffelbladplet,

bekæmpelsesstrategi ...........................311Kartoffelskimmel, BlightManager ..........309Kartoffelskimmel, resistente sorter........306Kartoffelskimmel, skimmelstyring .........309Kartoffelskimmel, systemiske midler .....307Kartoffeludbytter 2020 .............................18Kartoffelvirus Y ........................................315Kartofler, bejdsemidler ...........................313Kartofler, sortben.....................................314Kartofler, spisesorter ...............................283Klorholdig gødning, kartofler .................298Kløvergræs, gødningstyper .....................351Kløvergræs, gødskning ............................280Kløvergræs, kalium ..................................351Kløvergræs, mineralindhold ...................355Kløvergræs, slætblandinger ....................349Kløvergræs, udbringningsteknik ............352Kobber til vårbyg .....................................232Kobbermangel .........................................243Kobbermangel, vårbyg ............................233Kobbersulfat ............................................232Kobbertal .................................................232Kobbertal, jordprøver .............................243Kobbertal, statistik ..................................243Kornudbytter 2020 ...................................16Kulstof, efterafgrøder ..............................174Kvælstof i vinterhvede, tidlig såning ......189Kvælstof til havre .....................................185Kvælstof til vinterbyg ..............................186Kvælstof til vinterhvede ..........................186Kvælstof til vinterraps .............................190Kvælstof til vinterrug ...............................190Kvælstof til vårbyg ...................................183Kvælstof til vårbyg, sorter .......................184Kvælstofbehov .........................................182Kvælstofbehov, sammendrag flere år ....191Kvælstofmangel, efterafgrøder ..............171Kvælstofoptagelse ...................................194

STIKORDSREGISTER

416 STIKORDSREGISTER

Kvælstofoptagelsen .................................195Kvælstofoptimum, stivelseskartofler .....286Kvælstofoverskud ....................................238Kvælstofprognosen .................................193Kvælstofudnyttelseseffektivitet, NUE ...187Kvælstofudvaskning, sugeceller .............234Kvælstofudvaskning, sædskifte ..............239

LLandbrug & Fødevarer,

Planteproduktion ..................................... 6Landsforsøg, antal ....................................... 8LSD-værdi .................................................396

MMagnesium, kartofler ..............................297Magnesiumtal, jordprøver ......................242Majs, afgasset gylle ..................................370Majs, dobbeltrækkesåning .....................367Majs, dyrkningssystemer ................ 364, 376Majs, efterafgrøder ..................................378Majs, gylle ........................................ 370, 378Majs, gødskning .......................................282Majs, hanespore ......................................385Majs, høst .................................................394Majs, kvælstof ..........................................367Majs, kvælstofudvaskning ......................378Majs, nedvisning af kløvergræs ..............365Majs, nitrifikationshæmmer . 370, 374, 378Majs, placering af gylle ..370, 374, 376, 378Majs, skadedyr .........................................391Majs, sorter ..............................................357Majs, sorter og priming ...........................281Majs, startgødning ...................................368Majs, stribtill ............................................365Majs, sygdomme ......................................387Majs, såbedstilberedning ........................365Majs, ukrudt .............................................385Majs, Vizura på kløvergræs .....................365Majsudbytter 2020 ....................................19Majsvarmeenheder .................................399Maltbyg, NDRE ........................................207Maltbyg, storskalaforsøg med kvælstof 206Mangan, vårbyg .......................................231Marginaloptagelse, kvælstof ..................187Marginaludvaskning, kvælstof ...............237Marine aflejringer ........................... 220, 229Mark Online .............................................198Mellemafgrøder, kvælstofudvaskning ...239Mikronæringsstoffer, kartofler ...............297Mikronæringsstoffer, planteanalyser .....233MSAVI2 .....................................................198Multispektrale billeder ...........................194MVE ................................................. 399, 401

NN-Tool-Precise ..........................................203NDRE ...................................... 194, 198, 203NDRE, vinterraps efterår.........................212NDVI ................................................ 194, 198Nedbør 2020 .............................................12Nedvisning, kartofler ..............................302NEL20 ................................................ 398, 401Nettomerudbytte ....................................399NFTS ............................................................. 8Nitrat i plantesaft, kartofler ....................288NorFor ......................................................398Nummerering forsøg ...............................401Næringsstofanalyser, jordprøver ............241

OObservationsparceller .............................400OK Laboratorium for Jordbrug ...............241Opløsning .................................................194Optimal kvælstofniveau .........................182Optimale kvælstofmængder ......... 398, 399

PP-værdi .....................................................396Pesticidrester, havre ................................117Pesticidrester, hvede ...............................118Pesticidrester, rug ....................................119Pesticidrester, vårbyg ..............................117Planteanalyser, bor i vinterraps ..............232Plantebeskyttelsesmidler 2020 ...............15Plantebeskyttelsesmidler, forbrug ...........15Planteklip .................................................195Planteværn Online ..................................401Prisrelationer, kvælstof-korn ..................191Protamylasse, kartofler ...........................295Protein, værdi i korn ................................182Proteinanalyser ........................................196Proteingødskning, vinterhvede ..... 222, 223Proteinindhold ........................................197Proteinpris ................................................183Proteinprocent.........................................196Proteinprognose ......................................196Proteinprognose, vinterhvede ...............196

RRadrensning i vårbyg ...............................104Raps, skadedyr .........................................165Raps, svampebekæmpelse .....................156Raps, vækstregulering .............................158Reaktionstal, jordprøver .........................241Restbehov, kvælstof ................................194Roer, sorter ...............................................334Roer, svampebekæmpelse ......................325Roer, vedhængende jord ........................337Rug, pesticidrester ...................................119

SSatellitbilleder .........................................198Satellitmålinger, proteinprognose .........196Satellitter ..................................................194Sentinel.....................................................194Sentinel 2 satellitter ................................196Signifikans ................................................396Sjælland ....................................................241Skadedyr, bramgæs ...................................88Skadedyr, vinterbyg ...................................31Skadedyr, vinterhvede ..............................85Skadedyr, vårbyg ......................................113Skadedyr, vårhvede .................................121Skadedyrsbekæmpelse, roer ..................330Skadedyrsbekæmpelse, vinterraps ........165Sortben, kartofler ....................................314Sorter, alm. rajgræs ..................................340Sorter, engsvingel ....................................345Sorter, hundegræs ...................................346Sorter, hvidkløver ....................................347Sorter, hybrid rajgræs ..............................340Sorter, majs ...............................................357Sorter, rødkløver ......................................348Sorter, rødsvingel .....................................345Sorter, timoté ...........................................345Sorter, vinterraps .....................................147Sortsblandinger, svampebekæmpelse,

hvede.......................................................79Sortsegenskaber, stivelseskartofler ........288Spektrale bånd .........................................196Spildkartofler, kartofler ...........................302Spinat, svampebekæmpelse ...................144Spinat, sygdomsbekæmpelse .................144Spiringsprocent, efterafgrøder ...............176Standardanalyser .....................................241Statistiske modeller .................................396Strategier for delt kvælstof,

korn og raps ..........................................209Stribtill, majs ............................................365Sugeceller .................................................234Sukkerroer, bladsvampe ..........................321Sukkerroer, gødskning .............................276Sukkerroer, nematodtolerante ...............323Sukkerroer, skadedyr ...............................330Sukkerroer, sorter ........................... 275, 317Sukkerroer, svampebekæmpelse ...........325Sukkerroeudbytter, 2020 ..........................17Svampe, hvede...........................................72Svampebekæmpelse, hvede.....................63Svampebekæmpelse, roer ......................325Svampebekæmpelse, spinat ...................144Svampebekæmpelse, vinterbyg ...............28Svampebekæmpelse, vinterhvede ..........60Svampebekæmpelse, vinterraps ............156Svampebekæmpelse, vårbyg ..................108

417STIKORDSREGISTER

Svampesygdomme, havre .......................116Svampesygdomme, Triticale .....................43Svovl til vinterhvede, sen tildeling .........221Sygdomsbekæmpelse, spinat .................144Sædskifteforsøg .......................................239

TTabelbilaget ........................... 396, 397, 401Temperaturer 2020 ...................................11Tidlig såning, vinterhvede ......................189Totalkvælstof ...........................................243Totalkvælstof, jordprøver .......................243Tritcale, svampebekæmpelse i sorter ......41Triticale, solgt udsæd ................................42Triticale, sortsegenskaber .........................41Triticale, svampesygdomme .....................43Triticale, valg af sort ..................................41

UUdbyttekort .............................................198Udbytteprognose, vinterhvede ..............198Udsædsmængder, vinterraps .................152Ukrudt bedømmelse ...............................400Ukrudt, hestebønner ...............................126Ukrudt, kartofler......................................300Ukrudt,

mekaniske bekæmpelsesstrategier ....274Ukrudtsmidler, vinterhvede .....................57

VVandbalance 2020 ....................................13Vegetationsindeks ...................................194Vejr 2020 ....................................................10Vejrdata, svampebekæmpelse, hvede .....78Vinterbyg, foderværdi ...............................25Vinterbyg, kvalitet .....................................24Vinterbyg, skadedyr ..................................31Vinterbyg, solgt udsæd .............................28Vinterbyg, sorter ........................................23Vinterbyg, sortsegenskaber ......................26Vinterbyg, supplerende forsøg .................26Vinterbyg, svampebekæmpelse ...............29Vinterbyg, svampebekæmpelse i sorter ..25Vinterbyg, valg af sort ...............................23Vinterhvede .............................................195Vinterhvede, foderværdi ..........................46Vinterhvede, kvælstoftilførsel og sort .....54Vinterhvede, landsforsøg..........................44Vinterhvede, solgt udsæd .........................50Vinterhvede, sorter .................................258Vinterhvede, sortsegenskaber..................48Vinterhvede, svampebekæmpelse ..........60Vinterhvede, svampebekæmpelse

i sorter .....................................................45

Vinterhvede, tidlig såning .........................50Vinterhvede, ukrudtsmidler .....................57Vinterhvede, valg af sort ...........................44Vinterhvede, vækstregulering ..................89Vinterraps, bortilførsel ............................231Vinterraps, dyrkning ................................277Vinterraps, gødskning .............................278Vinterraps, skadedyr ...............................165Vinterraps, sorter .....................................147Vinterraps, svampebekæmpelse ............156Vinterraps, såtid .......................................152Vinterraps, udsædsmængder .................152Vinterraps, vækstregulering ...................158Vinterrapssorter, kålbrok ........................149Vinterrapssorter, rapsrødsot ...................149Vinterrapssorter,

skulpeopspringsresistens.....................149Vinterrug, certificeret udsæd ...................36Vinterrug, foderværdi ...............................34Vinterrug, sorter ............................... 33, 256Vinterrug, sortsegenskaber.......................35Vinterrug, sygdomsmodtagelighed .........36Vinterrug, valg af sort ................................33Vinterrug, vækstregulering .......................40Vintersæd, fytaseindhold .......................255Vintersæd, observationsparceller ..........254Vintertriticale, sorter ...............................256Væksthæmmende, rug ............................173Vækstregulering, vinterhvede ..................89Vækstregulering, vinterraps ....................158Vækstregulering, vinterrug .......................39Vækstregulering, vinterrug .......................40Vækstregulering, vårbyg .........................112Vækstreguleringsprognosen, korn ...........93Vækststadie ..............................................195Vækststandsning, kartofler .....................302Vårbyg, foderværdi ....................................97Vårbyg, observationsparceller ..................99Vårbyg, pesticidrester ..............................117Vårbyg,

recirkulerede gødningsprodukter.......266Vårbyg, rækkeafstand ..............................266Vårbyg, skadedyr .....................................113Vårbyg, sorter .................................... 95, 263Vårbyg, startgødning ...............................265Vårbyg, supplerende forsøg ......................97Vårbyg, svampebekæmpelse ..................108Vårbyg, valg af sort ....................................95Vårbyg, vækstregulering .........................112Vårbygsorter, flere års forsøg ..................102Vårbygsorter, svampebekæmpelse ..........97Vårhvede, bygfluer ..................................121Vårhvede, egenskaber .............................121Vårhvede, skadedyr .................................121

Vårhvede, sorter ......................................120Vårhvede, svampebekæmpelse .............120Vårsæd, fytaseindhold ............................259Vårsæd, gødningsstrategier ....................262Vårsæd, såtidspunkt ................................260

ZZoneinddelingen .....................................198

ØØkologisk stivelsesproduktion ...............285Økologisk, spisekartofler ........................284

418

Noter

419

Noter

420

Noter

421

Noter

422

Noter

423

Noter

424

Noter

ISBN 978-87-93051-09-6ISSN 0900-5293

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.SEGESAgro Food Park 15DK 8200 Aarhus N

+45 8740 [email protected]

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2020 - LandbrugsInfo · [email protected] Valgt af lbf. i Region Syd...

Documents

Transcript of OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2020 - LandbrugsInfo · [email protected] Valgt af lbf. i Region Syd...